Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 269
Offentligt
2135729_0001.png
 Rådgivning
≥
 
Natur
≥
 
Den danske Rødliste
≥
Den danske Rødliste 2019
/
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0002.png
Den danske Rødliste 2019 er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter, og den rummer bl.a. information om,
hvor truede alle disse arter er. Hver art er – gennem en standardiseret proces udviklet af International Union for
Conservation of Nature – henført til en kategori, som afspejler artens status i den danske natur. For mange arter
rummer Den danske Rødliste også information om levesteder, trends, historik mm. Nedenfor finder du fire
indgange til rødlisten: (1) Sammenfatning for alle arter, (2) sammenfatning for hver af de 28 artsgrupper, (3)
søgemulighed hvis du ønsker at se vurderingerne af bestemte arter og (4) information om rødlistens metoder og
kategorier.
Sammenfatning for alle arter
Her finder du oversigter og beskrivelse af den overordnede status for den danske natur. Du kan bl.a. læse om de
overordnede resultater i Rødliste 2019 og finde diagrammer der viser fordelingen af arterne på de forskellige
rødlistekategorier, ændringer i arternes truethed siden sidste vurdering og beskrivelser af arternes levesteder.
Sammenfatning for hver artsgruppe
Her finder du beskrivelser og oversigter for de 28 forskellige artsgrupper der er vurderede i Rødliste 2019. For hver
artsgruppe beskrives status og der vises diagrammer over arternes fordeling på rødlistekategorierne med mulighed
for at sammenligne med andre artsgrupper.
/
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0003.png
Søgemulighed
Her kan du søge på enkelte arter eller du kan benytte de mange filtre til at fremsøge præcis de arter du ønsker at se
vurderinger for. Du har også mulighed for at eksportere de fremsøgte vurderinger til en fil som kan downloades og
åbnes lokalt på din egen computer.
Information om rødlisten
Her finder du information om hvad en rødliste er, beskrivelser af de forskellige rødlistekategorier og nøglebegreber,
hvad rødlisten indeholder og hvordan man arbejder med rødlistevurderinger i Danmark.
Revideret 08.01.2020 - Jesper Erenskjold Moeslund
/
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0004.png
 Rådgivning
≥
 
Natur
≥
 
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
Rødliste 2019
Sammenfatning
I perioden 2014 til 2019 har 25 artseksperter foretaget en gennemgang af 12.000 arters
risiko for at uddø fra den danske natur. Med yderligere 1.300 arter fra den forrige rødliste
omfatter Den danske Rødliste nu 13.300 arter. Eksperternes vurderinger er blevet
kvalitetssikret fagligt af yderligere 20 eksperter samt formelt og metodisk af DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi.
Rødlistevurderingerne har dokumenteret, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og
svampe stadigvæk er i risiko for at uddø fra landet. Resultatet er at 4.439 arter, svarende
til 41,6 % af alle vurderede arter, er rødlistede arter og dermed henført til en af
kategorierne:
Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), truede (EN), sårbare (VU),
næsten truede (NT)
eller hvor data er
utilstrækkelig (DD).
Dette overordnede billede
svarer stort set til resultatet af den sidste rødlistevurdering fra 2010.
En sammenligning af vurderingerne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 ud fra IUCN’s
rødlisteindeks viser, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden, og eksperternes
vurdering af de aktuelle udviklingstendenser for de rødlistede arter viser også, at der er
flere arter i tilbagegang end i fremgang.
Hvis man sammenligner Rødliste 2010 og Rødliste 2019 ses, at andelen af truede arter,
der er henført til kategorierne
kritisk truet (CR), truet (EN)
eller
sårbar (VU),
er faldet
fra 18,7 til 17,3 % af de vurderede arter. Dette kan dog ikke tolkes som et tegn på en
positiv udvikling for arterne. Flere arter end i Rødliste 2010 er nemlig nu endt i
kategorien
utilstrækkelig data (DD)
på grund af mangelfuld viden, så ændringen er
snarere udtryk for en skærpelse af dokumentationskravene for arternes udbredelse og
udvikling. For andre arter skyldes ændringen, at vi har fået ny og bedre viden om arterne
eller at taxonomien eller ekspertfortolkningen af data har ændret sig.
De vigtigste levesteder for rødlistede arter er ligesom i 2010 skove og græsland, noget
overraskende efterfulgt af agerland. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede
marker, men især fordi mange arter af rødlistede laver har vigtige levesteder på
agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her
holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene. Ellers er der
mange rødlistede arter i moser, klitter, heder og søer/vandhuller. Der er også en del
rødlistede arter knyttet til byerne – især bier, som bruger byens ruderater og laver som
lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Som noget nyt har vi
et særligt fokus i Rødliste 2019 på de kulstofkilder som arterne lever af – eksempelvis
levende planter, dødt ved, lort og blomster – for mange arter er det kulstofkilderne, der
mangler. Så selvom der stadigvæk findes skove og græsland, så kan der godt mangle
veterantræer, dødt ved og blomster.
Den nye rødliste bekræfter således resultater fra det nationale
naturovervågningsprogram NOVANA og vurderingen af bevaringsstatus for arter og
naturtyper efter Habitatdirektivet, som viser, at der fortsat er tab og forringelser af
levestederne for vilde dyr, planter og svampe i alle de vigtigste økosystemer. Dog er der
tegn på fremgang for en artsgruppe knyttet til vandløb, nemlig guldsmedene.
Overordnede resultater fra Rødliste 2019
≥
≥
≥
Rødlistestatus
Sammenligning af Rødliste 2010 og 2019
Ændringer i rødlistekategorier
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0005.png
≥
≥
≥
Udviklingen fra 2010 til 2019 beskrevet med IUCN’s Rødlisteindeks
Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0006.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
≥
 
Rødlistestatus
Rødlistestatus
I Den danske Rødliste 2019 indgår 13.277 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for
uddøen er vurderet af rødlistens artseksperter. Af de 13.277 arter er 11.955 behandlet i
perioden 2014-2019 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN
2012a, IUCN 2012b, IUCN 2016), mens 1.322 arter ikke er behandlet siden Rødliste 2010
(og vurderet efter metoderne i Wind 2003).
De fleste behandlede arter betragtes som en del af den danske natur, men 2.614 arter,
svarende til en femtedel af de behandlede arter, er indslæbte, indførte, optræder tilfældigt
eller er under etablering (vurdering
ikke relevant, NA)
eller er
ikke vurderet (NE).
Eksperterne har således foretaget en egentlig rødlistevurdering af 10.663 arter.
Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter) og dermed henført til en
af de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD)
(se Figur 1). De truede arter, dvs. de
kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 %
af de rødlistevurderede arter.
Fordeling på
artsgrupper
≥
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0007.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, Rødliste 2019.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for alle de rødlistevurderede arter (figuren til venstre). I
figuren til højre kan de forskellige artsgrupper fremsøges. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet
(CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule
signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU).
Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Af de 10.683 rødlistevurderede arter er:
≥
389 arter (3,6 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
379 arter (3,6 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur.
663 arter (6,2 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
802 arter (7,5 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
568 arter (5,3 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
1.638 arter (15,4 %)
utilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af deres risiko for at uddø.
6.224 arter (58,4 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Endelig er 2.483 arter (18,7 % % af alle behandlede arter)
ikke relevante (NA)
at vurdere,
da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Mange af disse er forvildede
haveplanter, mens andre er nyligt opdagede arter såsom ribbestokket rørhat* eller sydlig
dyndflue*. Yderligere 131 arter, inden for de artsgrupper der er med på rødlisten, er
ikke
vurderet (NE).
I princippet kan alle andre arter som ikke er med på rødlisten også
opfattes som
ikke vurderede
(NE).
*Ribbestokket rørhat blev første gang registreret i 2014 i Dueodde-området på Bornholm.
Den er siden fundet flere steder på Bornholm men ikke i resten af landet. Arten formodes
indført til Balticum fra Nord-Amerika og har nu bredt sig i det meste af Østersø-området
og er også dukket op i Norge. Den er tilknyttet fyr.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0008.png
* Sydlig dyndfluer - Eristalis similis er de fleste år sjælden i Danmark, og en del af de
danske fund betragtes som migranter sydfra. Arten flere gange fundet i antal og har
utvivlsomt visse år haft succes med at yngle, men det er ikke helt sikkert, at den er fast
etableret, selv om de seneste års fund tyder på dette.
Referencer
≥
Butchart, S H M, Akçakaya H R, Chanson J, Baillie J E M, Collen B, Quader S, Turner W R, Amin R, Stuart S N, Hilton-Taylor C
(2007). Improvements to the Red List Index. PLOS One 2: e140
IUCN 2012a. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN.
32 sider
IUCN 2012b. Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. Gland,
Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 41 sider
IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN Red List categories and criteria. Version 12. Gland, Switzerland and Cambridge, UK:
IUCN. 101 sider
≥
≥
≥
≥
Wind, P (2003). Manual for rødlistning af plante- og dyrearter i Danmark. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 20. 1. udgave. 113 sider
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Rødlistestatus
≥
 
Andel af rødlistede arter
Andelen af de rødlistede arter for de 28
artsgrupper
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0010.png
Andelen af rødlistede arter er særlig høj for laver, padder, gællefødder, fugle, torbister, krybdyr, pattedyr, dagsommerfugle, svampe
og bier (Figur 5). Tilsvarende er der relativt få rødlistede arter af vandtæger, fisk, natsommerfugle, guldsmede, snudebiller,
edderkopper, slørvinger, bladbiller og vårfluer.
Figur x. Andelen af rødlistede arter i de 28 artsgrupper.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0011.png
Figur 5, Rødliste 2019. Oversigt over andelen af rødlistede arter for de 28 artsgrupper, der er præsenteret i Rødliste 2019. For hver
artsgruppe er det samlede antal rødlistevurderede arter vist i parentes.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0012.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
≥
 
Sammenligning
Sammenligning af rødliste 2010 og 2019
Rødliste 2019 rummer samlet 13.277 arter som er behandlet i perioden 2014-2019 eller i
perioden 2003-2010 (fra Rødliste 2010) (Tabel 3). Det svarer til 37 % af de kendte arter i
Danmarks natur (efter allearter.dk i 2019) og repræsenterer langt hovedparten af de arter
vi har tilstrækkelig viden om til overhovedet at kunne rødlistevurdere. I Rødliste 2019
indgår 11.955 arter, der er behandlet i perioden 2014-2019, hvoraf 9.182 er
genvurderinger af arter fra Rødliste 2010 og 2.773 er nyvurderinger. De nyvurderede
arter omfatter en række nye artsgrupper (mosser, døgnfluer, slørvinger og vårfluer),
ligesom der er taget flere arter med for andre artsgrupper (fx bier, saltvandsfisk). Rødliste
2019 omfatter endvidere 1.322 arter, der er behandlet i perioden 2003-2010, men ikke
genvurderet i den nye runde. Således er det ikke lykkedes at finde eksperter til at
genvurdere jordmøl, tæger, rovfluer og en række øvrige biller (fx smældere og klannere).
Antallet af behandlede arter i de to rødlisterunder er steget med knap 1.500 arter fra ca.
10.500 i perioden 2003-2010 til knap 12.000 i perioden 2014-2019.
Tabel 4, Rødliste 2019.
Oversigt over antal arter i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 for
de 7 rødlistekategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
(VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første
kategorier (RE til DD) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter
kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). For hver kategori er vist
antal arter og andelen af de rødlistevurderede arter. NA er arter, der ikke er relevante
at vurdere eller ikke er vurderet (NE). Andelen er vist som andelen af de
rødlistevurderede arter. Bemærk at antallet af arter vist for Rødliste 2010 ikke svarer
fuldstændig til opgørelserne på hjemmesiden for Rødliste 2010, hvilket kan blandt andet
kan forklares med ændringer i nomenklartur.
Tabel 3, Rødliste 2019.
Oversigt over
antal behandlede arter i perioden 2003-
2010 og 2014-2019. I sidste kolonne er
vist det samlede antal arter i Rødliste
2019.
Som det fremgår af Tabel 4 har fordelingen af rødlistekategorierne ikke ændret sig
dramatisk fra Rødliste 2010 til Rødliste 2019. Ændringerne mellem de to runder skyldes
dels reelle ændringer i arternes truethed, men også ændret datatilgængelighed,
artsopfattelse eller ekspertviden. De overordnede opgørelser fra Rødliste 2010 og
Rødliste 2019 i Tabel 4 skal derfor blot ses som en indsigt i forskellene mellem de to
rødlisterunder, mens de reelle ændringer i arternes status behandles under
Ændringer i
rødlistekategorier
og
Aktuelle udviklingstendenser.
Andelen af rødlistede arter, der omfatter kategorierne
regionalt uddød (RE), kritisk truet
(CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT)
og
utilstrækkelig data (DD),
er steget
fra 35,3 % i Rødliste 2010 til 41,6 % i Rødliste 2019. Tilsvarende er andelen af arter med
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
levedygtige bestande (livskraftig,
LC)
faldet en anelse, fra 64,7 % i Rødliste 2010 til 58,4
% i Rødliste 2019. Til gengæld er andelen af truede arter, der omfatter kategorierne
kritisk truet (CR), truet (EN)
og
sårbar (VU)
også faldet en anelse fra 18,7 % i Rødliste
2010 til 17,3 % i Rødliste 2019.
Kategorien utilstrækkelige data (DD) rummer væsentligt flere arter i Rødliste 2019 (15,4
% af arterne) end i Rødliste 2010 (7,6 %). At så mange arter ender i denne kategori
afspejler at vores viden om mange af Danmarks arter er ufuldstændig, men der er ingen
grund til at tro at vores viden om arterne er blevet ringere i perioden. Øgningen af arter
med utilstrækkelige data til vurdering afspejler snarere at kriterierne for tildeling af
rødlistekategori er blevet mere præcist defineret, og at kravene til dokumentation er
større i Rødliste 2019 end tidligere. Samtidig har vi haft en systematisk kvalitetssikring og
faglig revisionsproces, som også kan være medvirkende til at synliggøre usikkerhederne.
Helt i forlængelse af denne ændring er andelen af rødlistede arter i kategorierne
kritisk
truet (CR) og sårbar (VU)
en smule mindre i Rødliste 2019 end i Rødliste 2010, mens
andelen af
regionalt uddøde (RE)
arter er nogenlunde uændret.
Vurderingerne i Rødliste 2010 er ført med over på det nye website, så man kan fremsøge
vurderingerne fra 2010 på samme måde som dem fra 2019. Det er dog kun
rødlistekategorien og i visse tilfælde få andre data fra Rødliste 2010 der er ført med over,
fordi data i høj grad er gemt som fritekst og derfor kun vanskeligt lader sig oversætte til
det nye websystem. Under denne overførsel viste det sig at for nogle få arter er der sket
taksonomiske ændringer; fx er nogle arter slået sammen til én art, fordi man har fået ny
viden om deres slægtskab. Det betyder at antallet af arter som er ført med over fra
Rødliste 2010 er 10.504, og ikke 10.581 som der oprindeligt var i Rødliste 2010.
Med Rødliste 2019 opfattes kategorien
utilstrækkelige data
(DD) som en del af de
rødlistede arter
sammen med
regionalt uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU) og
næsten truet
(NT). Læs mere om denne ændring under beskrivelsen af
kategorien
utilstrækkelige data
(DD). I Rødliste 2010 opgøres antallet af rødlistede arter
til 2.262. Med denne nye opfattelse af de
rødlistede arter
er det tal for Rødliste 2010 reelt
2.896 arter. Denne ændring i præsentationen af arter i kategorien
utilstrækkelige data
(DD)
har dog ingen betydning for vurderingen af ændringen i arternes samlede status fra
den forrige rødliste til den nuværende.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0014.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
≥
 
Ændringer
Ændringer i rødlistekategorier
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne angivet årsagerne til ændringer i
rødlistekategorierne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 for alle arter, der var rødlistet
(kategori regionalt uddød, RE til utilstrækkelige data, DD) i enten den forrige (2003-
2010) eller nye rødlisterunde (2014-2019). De er også blevet bedt om at angive om det
faktum at en art er i samme kategori både i Rødliste 2010 og i Rødliste 2019 er reelt eller
har andre årsager. Under denne proces med at angive årsager til kategoriskift og bekræfte
om kategorierne reelt er ens, har eksperterne haft følgende valgmuligheder:
1. Det er reelt at der er sket et skifte i kategori eller at arten er i samme kategori både nu
og før,
2. artens taksonomi har ændret sig,
3. der er sket en fejl i sidste rødlisterunde,
4. kriterierne har ændret sig,
5. der er kommet ny viden, eller
6. andet.
Eksperterne har haft mulighed for at angive flere af disse årsager, fx har en del arter
ændret kategori både fordi der er sket en reel ændring af artens status i naturen men også
fordi der er kommet ny viden. I det tilfælde har eksperten angive begge årsager til
ændring i rødlistekategori.
I Tabel 1 ses alle vurderinger i den forrige rødlisterunde (2003-2010) og den nye runde
(2014-2019). Tabellen omfatter alle 13.277 arter i Rødliste 2019 og dermed både arter
med uændret kategori og arter, der har skiftet til en mere (eller mindre truet kategori.
Den omfatter således både kategoriskifte, der er reelle ændringer i hvor truede arterne er,
men også kategoriskifte, der skyldes andre forhold (fx taksonomiske ændringer eller
forbedret datagrundlag). Tabel 2 viser kun de ændringer eksperterne har vurderet som
helt eller delvist reelle (dvs. hvis mindst én af de angivne årsager til ændring i kategori er
reel ændring i artens status i naturen).
Af tabellerne fremgår at sammenlagt har 1.741 arter skiftet kategori, fx fra
livskraftig
(LC)
til
næsten truet (NT)
(Tabel 1) og heraf vurderer eksperterne at 484 arter reelt er
blevet mere eller mindre truet i perioden (Tabel 2). Der er 950 arter, der er vurderet til at
være mere truet i Rødliste 2019 end i Rødliste 2010, hvoraf de 365 er reelle ændringer
(røde tal i Tabel 2). Det gælder eksempelvis planten rank viol (Viola
persicifolia),
og
fuglen karmindompap, der begge har ændret status fra
sårbar (VU)
til
truet (EN)
i
perioden.
Tilsvarende er 791 arter vurderet til at være mindre truet i perioden 2014-2019 end i
perioden 2003-2010, hvoraf 119 er reelle ændringer (grønne tal i Tabel 2). Det gælder
eksempelvis dagsommerfuglene kejserkåbe og det hvide w, der begge har ændret status
fra
truet (EN)
til
livskraftig (LC)
i perioden.
Tabel 1.
Krydstabel over rødlistekategorier for alle arter i den nuværende (Rødliste
2019) og forrige rødliste (Rødliste 2010). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN:
truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA:
vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke
blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
Tabel 2.
Krydstabel over
rødlistekategorier i Rødliste 2019 og
Rødliste 2010, hvor eksperten har
vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0015.png
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de
første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan
være reelle ændringer i hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx
taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0016.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
≥
 
Udvikling
IUCN's Rødlisteindeks
Udviklingen i rødlistekategorier fra 2010 til 2019
IUCN´s Red List Index (RLI) kan bruges til at måle ændringer i artsgruppers risiko for at
uddø og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne. Beregningen af RLI beskrives i deltaljer
i afsnittet ”om rødlisten”. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter i den pågældende
artsgruppe er henført til kategorien
livskraftig,
mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er
regionalt uddøde (RE).
De reelle ændringer i Tabel 2 indgår i beregningerne
af RLI (se Figur 2) og omfatter 5.522 arter. Her er også arter hvor kategorien er uændret,
og hvor eksperterne har angivet, at det er reelt, at der ikke er sket en ændring.
Ser man samlet på alle de rødlistevurderede arter er rødlisteindekset på 0,890 i Rødliste
2010 og 0,881 i Rødliste 2019 (Figur 2). Der er således et lille fald indeksværdien i
perioden, og hvis man tester kategoriændringerne for alle de omfattede arter, så er
arterne blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019 (p < 0,001).
Der er beregnet ændringer i rødlisteindekset for 21 af de 28 artsgrupper. Her har 9
artsgrupper oplevet en stigning i indeksværdien fra 2010 til 2019, mens der er faldende
indeksværdier for 10 artsgrupper. Hvis vi alene ser på ændringer i arternes kategorier
som er statistisk signifikante (Wilcoxon Signed rank test, p < 0,05), så er fire artsgrupper
(karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer) blevet signifikant mere truet fra 2010-2019
(p < 0,001), mens guldsmedene er blevet signifikant mindre truet (p < 0,05).
Figur 2, Rødliste 2019.
IUCN´s Red
List Index (RLI) i perioden 2010-2019.
En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter
er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0
svarer til, at alle arter er forsvundet fra
Danmark. Der indgår 5.522 arter i
beregningen af RLI (P=0,001, Wilcoxon
´s rangtest for korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0017.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
≥
 
Tendenser
Aktuelle udviklingstendenser
for truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. De har angivet om arterne med den viden de er i besiddelse af på
vurderingstidspunket er i tilbagegang, stabile, i fremgang eller om trenden er ukendt. Der
er dog stor forskel på hvor stor en andel af arter inden for de forskellige artsgrupper, der
er vurderet udviklingstendenser for. Således er trenden kun vurderet for en meget lille
andel af svampe, mosser, laver, fisk, svirrefluer, edderkopper og ”vandløbsinsekter”
(døgnfluer, vårfluer, slørvinger, vandtæger og gællefødder).
I Figur 3 er trenden vist for 4.413 arter, der er rødlistede (dvs. kategori regionalt uddød,
RE til utilstrækkelig data, DD) i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Herved sikres at
trenden vises både for arter, der er blevet mere truede og arter, der er blevet mindre
truet. For alle arter ses at 2,4 % af arterne er i fremgang, 11,3 % er stabile, 15,7 % er i
tilbagegang og 18,1 % er ukendte. For godt halvdelen af arterne (52,5 %), har eksperterne
ikke taget stilling til trenden. Det er typisk de arter, hvor der mangler data
(utilstrækkelige
data, DD).
For pattedyr og guldsmede er henholdsvis 22 % og 29 % af arterne vurderet i fremgang,
men dette opvejes af at henholdsvis 33 % og 29 % af arterne indenfor selvsamme grupper
vurderes at være i tilbagegang. For hovedparten af de vurderede arter af bladbiller og
snudebiller vurderes trenden at være stabil og for løbebiller og natsommerfugle er mange
arter stabile eller i tilbagegang. For artsgrupperne karplanter, padder, bier,
dagsommerfugle og slørvinger (dog kun 2 arter) er en særlig stor andel af de vurderede
arter i tilbagegang (> 50 % af arterne). Men også for fugle, torbister, træbukke og
græshopper er en stor andel af arterne i tilbagegang (> 33 %).
Alle
Alle
Figur 3, Rødliste 2019.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for alle arter er vist i figuren til venstre (for
4.413 arter) og i figuren til højre kan udviklingstendenserne for de forskellige
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
artsgrupper fremsøges. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i
fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der
er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller
forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er
relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0019.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
Levesteder
Dybden i naturen afhænger af øjnene, der ser. For de fleste mennesker er en skov et sted
med en sammenhængende bevoksning af høje træer. Har man først lært skovens vilde
arter at kende, opdager man, at det gør en verden til forskel, om skoven er ung eller
gammel, om der vokser løvtræer eller nåletræer, og om den er kultiveret eller overladt til
sig selv. Nogle arter af svampe og planter er knyttet til bestemte jordbundstyper. Nogle
laver, mosser og insekter lever på træernes bark eller buskenes blade, og andre arter
kræver særlige lys- og fugtighedsforhold i skoven.
Der er en kompleksitet og dybde i de fleste danske naturtyper, som ikke er umiddelbart
tilgængelig for beskueren, men som åbenbares, hvis man giver sig tid til at kigge nærmere
efter. At studere naturens biologiske mangfoldighed er således ligesom at studere et
maleri af en stor kunstner. Først efter lang tids rolig iagttagelse får man adgang til
værkets forskellige lag og dimensioner. De vilde dyr, planter og svampe er ikke tilfældigt
fordelt i den danske natur. De har hver deres niche, det vil sige en særlig kombination af
levevilkår, som de gennem evolutionens forløb har tilpasset sig. Nogle arter har en stærkt
specialiseret niche, som eksempelvis sommerfuglen sortplettet blåfugl, hvis larver kræver
timian som foderplante i deres tidlige udvikling og dernæst skal samles op af en myreart
og bringes til myrens underjordiske bo, hvor larverne æder af myrens yngel, indtil de er
klar til at forpuppe sig. Andre arter har en bredere niche. For eksempel kræver havørn
blot egnede redetræer, fred for efterstræbelse og et varieret jagtterræn, hvor den kan jage
fisk, fugle og pattedyr eller finde ådsler.
Vi har i rødlistesammenhæng sat levestedsbeskrivelserne i system ved at skelne mellem
det sted, hvor arten lever – fx en skov, et græsland eller en mose (Figur 4a)– og den kilde
til energi og ressourcer, som arten har brug for – fx dødt ved, en bestemt planteart eller
lort fra køer eller heste (Figur 4b).
Hvis man vil forstå årsagen til en arts tilbagegang eller forsvinden, må man vide, hvor
arten lever, og hvad den lever af. Desuden må man kende truslerne mod arten, levestedet
eller de ressourcer, arten skal bruge. Der er mange arter, hvis biologi vi ikke kender, og
hvor vi efter bedste evne må gætte på deres levested, årsagerne til deres truethed, og på
hvad der skal til for at vende udviklingen. I det følgende vil vi præsentere og beskrive
nogle af de vigtigste levesteder og trusler for de rødlistede arter.
Hvis man ønsker at gå yderligere i detaljer, kan man finde mere detaljerede beskrivelser
af levesteder og trusler under de forskellige rødlistevurderede artsgrupper.
Skov og krat
Græsland og hede
Vandløb og søer
Moser og på enge
Klitter, strande og
strandenge
Agerland
Byer
Veterantræer og
dødt ved
Store lorte
Planter og
blomster
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0020.png
Alle
Levesteder
Figur 4a, Rødliste 2019.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter på Rødliste 2019 (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
(VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå
flere levesteder end arter i figurerne.
Alle
Lever af/på
Alle
Lever af/på
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0021.png
Figur 4b, Rødliste 2019.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter på Rødliste 2019 (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og
ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i
figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Skov og krat
Skov og krat
Skov er det levested, som de fleste af de rødlistede arter er knyttet til. Det er der mange
grunde til. En af dem er, at skov og krat tilsammen spænder over al den variation i
jordbundstyper og hydrologi, som uden for skoven giver ophav til så forskellige
naturtyper som klit, hede, græsland, mose og eng. Skovene indeholder altså en enorm
variation i levevilkår. Men på tre punkter bidrager skovene med levesteder, som kan siges
at udvide det økologiske rum i forhold til naturtyper uden træer og buske: 1) Skovene
rummer bark, ved og hulheder, som træerne skaber, efterhånden som de vokser op, og op
imod 30% af de skovlevende arter er afhængige af det døde ved i skovene. 2) Desuden
rummer skovene en enorm variation i mikroklima fra varme, solrige skovlysninger over
lyse, fugtmættede sumpskove til dyb skygge under et fuldt udfoldet kronedække fra
skyggetræer som bøg, ær eller gran. 3) Endelig så er hjemmehørende vedplanter
ekstraordinært vigtige som værtsplanter for tilknyttede insekter og svampe.
Mange af skovtræerne danner ektomykorrhiza med hundredvis af svampearter, og træer
og buske er levested for tusindvis af insekter med større eller mindre specialisering til fx
en bestemt art eller slægt. Mange af de skovlevende arter er udviklet i en tid, hvor skov
var en naturtype, man kunne regne med, hvilket betyder, at de ikke har udviklet effektive
måder at sprede sig på. Det gælder eksempelvis mange af karplanterne, som har
myrespredte frø eller vegetativ spredning med udløbere, men der er også arter af biller,
som kun flyver få hundrede meter som voksne og dernæst er afhængige af at parre sig og
lægge æg igen i et hult træ eller en død stamme.
Nedenfor vil vi beskrive nogle af de særligt vigtige typer af skove og nogle af de vigtigste
trusler mod skovenes biodiversitet. For betydningen af ved og særlige plantearter – se
afsnit om de substrater, som arterne lever af.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Kalkrige skove
Skove på kalkbund hører til de skove, som har flest truede arter. Den vigtigste grund
hertil er nok, at artspuljen inden for de fleste artsgrupper er størst på kalkrig bund –
det er en regel, som gælder i Europa og et mønster, som både findes i skove, græsland
og moser. Måske er mønsteret grundlagt af svampene og planterne, der lever i tæt
kontakt med jorden og dermed er påvirket af jordens surhedsgrad.
Mønsteret er ikke globalt – således findes der artsrige samfund af planter på sur
bund i Sydafrika og Australien. Men i Danmark er floraen langt rigere på kalkrig
bund end på sur bund – måske fordi kalkrig bund har været mest udbredt i Europa i
et evolutionært tidsperspektiv. Generelt vil der være en højere basemætning i kalkrig
jordbund, fordi den sure jordbund er opstået ved udvaskning af basekationer fra
rodzonen. Hvis jorden bliver meget kalkholdig, opstår der dog andre udfordringer for
plantevæksten, idet kalken kan binde andre mineraler så hårdt, at det bliver
begrænsende for plantevæksten. Bøgetræer kan blive klorotiske (gule blade) på
skrivekridt og limsten, og generelt bliver fosfat hårdt bundet til kalcium med
væksthæmning til følge. Vækstbegrænsningen synes dog kun at øge biodiversiteten
på kalkjord, idet der trænger mere lys ned til skovbunden, konkurrenceplanternes
vækst hæmmes, og de langsomt voksende træer lettere bliver overgroet med laver og
mosser eller angrebet af svampe.
Medvirkende til de mange truede arter er også, at der ikke findes så mange skove på
meget kalkrig bund i Danmark. Møns Klinteskov og Allindelille Fredsskov er to
klassiske skove på skrivekridt med ekstremt højt kalkindhold, men mange steder
langs kysterne findes der skove på moræneler med et højt kalkindhold og mange af
de samme arter – fx Stagsrode Skov ved Vejle Fjord og Trelde Skov ved Fredericia.
Langs kysterne medvirker erosion til at blotlægge kalkrig mineraljord og vedligeholde
et lyst skovmiljø.
Sumpskove
Sumpskove spænder over rig sumpskov i form af ellesumpe med asketræer og elm,
hvor der ikke er alt for vådt (engskov), til fattig sumpskov i form af birkemoser med
rødgran, skovfyr, bævreasp, almindelig røn og pors. Rød-el og ask optræder typisk,
hvor der er udstrømmende kalkrigt grundvand, mens birkemoserne optræder ved
tilgroning af mere sure hedemoser og hængesække.
Sumpskovene er typisk mere lysåbne og mindre intensivt forstligt drevet end skovene
på mere tør bund. Det giver mulighed for en større variation af forskellige arter af
buske og træer, herunder arter med insektbestøvede blomster. Det giver også
mulighed for en rigere urteflora og dermed også for blomstersøgende insekter.
Sumpskovenes kombination af høj luftfugtighed og lysindfald gør dem også til
potentielt gode levesteder for mosser og epifytiske laver.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Krat
Krat dækker typisk over selvgroet skov domineret af buske og lave træer. Som sådan
er krattene et successionsstadium, som man både finder i skovbrynenes overgange
mellem højskov og lysåben natur eller marker, eller man finder det som en overgang i
tid, hvor lysåben mose, eng, hede eller græsland gror til med buske og siden med
egentlige skovtræer. Hvis jordbunden er meget våd eller meget tør og tillige
næringsfattig, så kan tilgroningsprocessen være ganske langsom, og krattene kan nå
at blive gamle.
Eftersom krattene typisk ikke er forstligt dyrket, så vil de ofte være rige på forskellige
arter af vedplanter og rumme variation i form af små lysninger, hvor krattet ikke er
groet helt sammen. Krattene har et rigt fugleliv og mange forskellige insekter og
svampe. Klassiske eksempler på krat er enebærkrat, tørre krat med slåen, tjørn og
roser samt våde krat med arter af pil og birk.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Skovlysninger
Skovene er levested for mange insektarter, ikke mindst sommerfugle. Det kan synes
paradoksalt, eftersom sommerfuglene foretrækker sol, blomster og varme, og kun få
arter trives i træernes skygge. Det er da også de solbeskinnede strækninger langs
skovbryn og skovveje og (i historisk tid) særligt skovengene og skovlysningerne, som
har værdi for sommerfuglene – skovlysningerne er dermed en essentiel del af
skovlandskaber, hvis disse skal fungere som levesteder for de rødlistede arter. Her
findes egnede værtsplanter til larverne, og her søger de voksne sommerfugle deres
nektar i blomstrende urter og buske. Mens bestøvningen af bøg, eg, fyr og gran
foregår ved vindens hjælp, bestøves pil, tjørn, slåen, æble, kvalkved, gedeblad og de
fleste blomstrende urter af insekter. Det er ikke kun sommerfuglene, som har glæde
af skovlysningerne, men også de varmekrævende biller, hvis larver lever i gamle
solbeskinnede hule træer, og hvor mange arter søger nektar som voksne. De
epifytiske laver og mosser, der vokser på stammer og grene af gamle træer, trives
også i skovlysninger – særligt de våde lysninger, som har en høj luftfugtighed. Dertil
kommer en række jordboende planter, mosser og svampe, som også kan lide lys i
skoven.
Selvom Danmark har fået stadigt flere og større skove gennem de sidste 200 år, er
skovlysningerne gået tilbage, og flere af skovlysningernes sommerfugle og andre
insekter har haft en stærk tilbagegang eller er ligefrem forsvundet. Allerede i 1939
beklagede naturhistorikeren, professor Carl Wesenberg-Lund (1867-1955), den
omsiggribende tilplantning af skovenes tørre bakker og fugtige enge samt rydningen
af skovenes underskov af blomstrende, men forstligt set unyttige, buske af tjørn,
æble, slåen, rose m.fl. Der er gået 85 år, siden Wesenberg-Lund advarede om tabet af
skovlysningerne, men skovlysningernes arter er i stadig tilbagegang.
Skovlysninger kan opstå naturligt i tilknytning til småsøer og vandfyldte lavninger
eller efter brand og stormfald. Vilde græsædere, som krondyr, rådyr
(Capreolus
capreolus),
vildsvin, europæisk bison, urokse, elg og bæver, har gennem millioner af
år spillet en vigtig rolle for at holde skovlysningerne fri for skyggende træer, men
deres rolle er i nyere tid stort set overtaget af tamdyr og høslæt. Ved
fredsskovsforordningen blev de græssende tamdyr forment adgang til skoven, og
efterhånden som landbruget i stigende grad importerede foder til tamdyrene fra
udlandet, ophørte høslæt også på skovengene. Skovenes øvrige åbne områder,
eksempelvis brandbælterne, kan være værdifulde lysninger med naturlig
blomstrende urtevegetation, men er desværre ofte blevet pløjet, gødsket og tilsået
med kulturgræsser, hvilket ødelægger deres værdi for planter og sommerfugle.
En rigtig skovlysning kan ikke konstrueres blot ved at plante træer i rundkreds på en
mark eller græsplæne eller ved en kortvarig skovrydning, som straks tilplantes med
træer. I begge tilfælde mangler hele den artsrige planteverden, som findes på
naturligt solrige og næringsfattige voksesteder som enge og overdrev. I tilfældet med
skovrydningen vil den ofte være så omfattende, at der opstår en stærk udtørring,
som, i tilgift til frigivelsen af næringsstoffer fra de døde stubbe og rødder, giver en
kortvarig opblomstring af hindbær (Rubus
idaeus),
stor nælde (Urtica
dioica),
gederams (Chamaenerion
angustifolium)
og brombær (Rubus
fruticosus),
men
ingen blivende skovlysning og intet godt miljø for laver, mosser, sommerfugle og
biller.
Skovlysningerne er mere end bare enge, heder og overdrev, tilfældigt omkranset af
træer. Skovlysningens særpræg opstår netop i kombinationen af varme, læ, lys, træer,
blomster og stabil luftfugtighed. Herved opstår der nogle specielle levevilkår, som er
sjældne andre steder i naturen, og som tilgodeser mange arter af insekter, laver og
mosser.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler mod rødlistede arter
Truslerne mod de arter som lever af skovenes planterigdom og døde ved er specifikt
omtalt under disse substrater, men i forhold til ovennævnte levesteder skal særligt
nævnes den forstlige drif, som omfatter afvanding, tilplantning, tynding og hugst.
Skovloven yder god beskyttelse mod konvertering af skovområder til andre formål
såsom byer, veje og dyrkede marker. Så truslerne kommer især fra dyrkningen af
skoven, som foregår helt i overensstemmelse med skovlovens formål. Når skovene
afvandes som led i den forstlige drift, indskrænkes det naturlige areal med rig og
fattig sumpskov samt engskov – både permanent våde ellesumpe og skovbevoksede
tørvemoser og tidvist våde skove med eg, bævreasp, birk og ask – og skovene bliver
mørkere og mister de indre skovbryn, som naturligt ville danne sig omkring skovenes
lysåbne damme, hængesække og græssede skovenge. Næstefter afvandingen er det de
manglende forstyrrelser fra især græssende dyr, som begrænser variationen i de
forstligt drevne skove. Fredsskov betyder simpelthen oprindeligt ”fred for græssende
dyr”, og udelukkelsen af de græssende dyr fra skovene betyder, at naturlige eller
menneskeskabte lysninger gror til, og der dannes en tæt underskov af opvoksende
træer mange steder. Det øger kronedækket i skovene og mindsker det lys, som når
skovbunden og træernes stammer, hvilket forringer levemuligheder for lyskrævende
plantearter og epifytiske mosser og laver samt varmeelskende insekter.
Kvælstofdeposition og sur nedbør har gennem tiden forringet levevilkårene for især
epifytiske laver og svampe knyttet til næringsfattig jordbund med lavt
kvælstofindhold. N-deposition kan også sammen med stigende CO2-indhold i
atmosfæren have forstærket den generelle tilgroning af skovene med høje urter og
unge træer i fraværet af store planteædere.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Græsland og hede
Græsland og hede
Græsland eller
overdrev,
som det hedder i naturbeskyttelsesloven, er en naturtype, der
udvikles under tilbagevendende forstyrrelser som græsning på veldrænet bund, hvor
jorden ikke er alt for sandet og udvasket. På meget sandet og næringsfattig jordbund
udvikles hede og klithede. Græsland har ofte et artsrigt vegetationsdække, hvor mange
arter vokser på det samme lille område. Vegetationsdækket er præget af nøjsomme
planter med langsom vækst, hvilket fremmer artsrigdommen. Der er stor variation i
græslandets sammensætning af plantearter afhængigt af jordbundens surhedsgrad, som
kan variere fra pH 4 til pH 8. Den laveste surhedsgrad findes på sandede, nordvendte
skråninger, hvor den lave temperatur og lille indstråling medfører et overskud af nedbør,
som fører til udvaskning af næringsstoffer fra jordbunden og en vis forsuring. Den højeste
pH findes på varme, sydvendte skrænter på kalksten, skrivekridt eller kalkrige
morænejorde.
I dag findes græsland i Danmark mest på stejle skrænter. Det skyldes ikke, at planterne
foretrækker at vokse i skrånende terræn, men derimod at næsten alle flade arealer har
været pløjet, gødsket og dyrket. Ældre tiders landbrug var kendetegnet ved et sparsomt
eller slet intet forbrug af gødning, hvorfor afgrøderne ofte mistrivedes. Dyrkning
medførte en udpining af jordbundens næringsstoffer, hvorfor det var nødvendigt med
flere års braklægning. Ved braklægning sprang markerne derfor ofte i græsland eller tør
hede. De sidste 70 år har landbruget anvendt gødning i stigende mængde (selvom
forbruget er aftaget lidt de senere år). De næringsrige jorder, som nu braklægges, bliver
derfor sjældent dækket af græslandets lavtvoksende, artsrige overdrevsvegetation eller
hedens dværgbuske. De bliver derimod på få år domineret af et højtvoksende, tæt
plantedække af grove græsser, tidsler og skræpper samt stor nælde og vild kørvel uden
levemuligheder for græslandsplanter eller varmekrævende insekter og krybdyr. På meget
tørre og sandede jorde kan græslandets planter vinde indpas efter dyrkningsophør, men
mange steder betyder afstanden til eksisterende spredningskilder, at kun de mest
almindelige af græslandets planter når frem.
Heder er en lysåben naturtype på tør bund ligesom græsland, men hederne udvikles hvor
jordbunden er så næringsfattig og udvasket, at dværgbuskene får en konkurrencemæssig
fordel frem for græsser og bredbladede urter. Sammen med dværgbuskene optræder en
række stærkt specialiserede insekter og ofte er der plads til, at små nøjsomme urter,
mosser og laver kan vokse mellem de langsomt voksende dværgbuske. Ligesom græsland
er hede afhængig af tilbagevendende forstyrrelser i form af eksempelvis græsning, brand
eller kulturindgreb som tørveskrælning og slæt.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler mod rødlistede arter
I et land, hvor opdyrkning og tilplantning af græsland og hede er forhindret via
naturbeskyttelseslovens bestemmelser, er tilgroning som følge af ophørte
forstyrrelser den største trussel mod naturtypernes rødlistede arter. Den vigtigste
årsag til tilgroning er, at der ikke længere er græssende dyr i græsland og heder, og
heller ikke andre typer af forstyrrelser som kunne kompensere for fraværet af store
planteædere.
I forsøget på at kompensere for manglen på vilde græsædere kombineret med ophørt
græsning som led i landbrugsdriften, forsøger man at fastholde græsland og hede i en
gunstig tilstand med naturpleje. Ofte sker dette i en kombination af subsidieret
opdræt af kødkvæg og får, styret afbrænding og forstyrrelser med maskinel slåning og
tørveskrælning. Uheldigvis kan naturpleje i form af kødproduktion medføre
overgræsning om sommeren, hvor det er mest lukrativt for landmanden af have
dyrene på græs. Ved overgræsning ædes en stor del af plantevæksten, og derved
forsvinder fødegrundlaget for plantelevende insekter – både sommerfuglelarver,
tæger og cikader, men også bestøvende insekter som bier, blomsterbukke og
svirrefluer. Naturpleje i form af maskinel slåning og tørveskrælning kan også
medføre en naturskadelig monotonisering ved at udjævne naturlige knolde og tuer og
fjerne variation i vegetationen i form af spredte grupper af buske og træer. Herved
forsvinder også levesteder fra rødlistede arter. Ved omhyggelig naturfagligt
begrundet tilrettelæggelse kan naturpleje dog medvirke til at sikre levesteder for
rødlistede arter i græsland og hede.
Næringsstofbelastning og forsuring medfører ændringer i jordbundsforholdene som
fører til artstab i græsland og hede. Kvælstofnedfald fører til fremgang for græsser på
bekostning af bredbladede urter og dværgbuske, og forsuring medfører øgede
koncentrationer af toxiske ioner i jordvæsken, som fortrænger en række typiske arter.
Når floraen forarmes eller ændres, medfører det, at insekter og svampe, som er
typiske for græsland og hede, får ødelagt deres levesteder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Vandløb og søer
Vandløb og søer
Der findes ca. 64.000 km vandløb fordelt over hele Danmark og ca. 120.000 søer og
vandhuller over 100 m
2
. Vandløb og søer er typisk dannet under istiden, hvor
smeltevandet har gravet sig ned i aflejringerne, og afløbsvandet har samlet sig i
fordybninger. Processen er fortsat efter istiden og er med til at skabe fortsat dynamik i
ådalene. Et naturligt vandløb slynger sig hele tiden – der gnaves af brinkerne i
strømsiden og aflejres materiale på den anden (Fig. 5.17). Med tiden kan åslynger
afsnøres til små søer og vandhuller, som gror til med planter og tørvemosser og bliver til
moser.
Mange dyr og planter lever i overgangszonen mellem vand og land, for dyrenes
vedkommende ofte med larver, som udvikles i vand, og voksne insekter som slørvinger,
vårfluer og guldsmede, der søger deres føde på land eller i luften. I hastigt strømmede
dele af vandløbet bliver vandløbsbunden stenet og gruset, mens langsomt strømmede
partier får en sandet eller mudret bund. Næsten alle danske vandløb er modificerede,
fordi de er blevet forvaltet med det formål at aflede vandet fra dyrkningsjordene og undgå
oversvømmelser. Det har ført til udretninger og opgravninger af bunden, mens
grødeskæringer, hvor vandløbsplanterne skæres bort og lægges op på brinkerne, fortsat
udføres om end i mere beskedent omfang end for 10-30 år siden.
Fra 1950-1990 foregik en omfattende forurening af vandløbene med affald, spildevand,
gødning og pesticider fra slagterier, mejerier, dambrug og landbrug, men i dag er denne
praksis – bortset fra uheld – ophørt, så vandkvaliteten er væsentligt forbedret.
Søerne ligger ofte som opsamlingsbassiner for det vand, som afledes fra det højere terræn
omkring søen. De fleste søer er derfor gennem tiden blevet belastede med næringsstoffer,
som er fulgt med spildevand og drænvand fra dyrkede marker. Næringsfattige søer med
rent og klart vand er derfor blevet meget sjældne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler mod rødlistede arter
Blandt de største trusler mod rødlistede arter i vandløb og søer er fysiske
modifikationer af vandløb. For at udnytte vandløbenes evne til at bortlede og afvande
lavbundsarealer i tilknytning til ådalene, er de fleste danske vandløb kanaliserede og
dybt nedgravede. Derved fungerer de i praksis som afvandingsgrøfter og er ofte tillige
koblet til et netværk af grøfter og dræn fra oplandet. For at sikre en hurtig og effektiv
afvanding skæret fremvækst af vandplanter i vandløbene regelmæssigt tilbage og
barrierer i form af stammer og grene fjernes. Resultatet bliver vandløb uden fysisk og
biologisk variation og dermed langt færre levesteder end naturlige vandløb. I
sammenhæng med den omfattende dræning af tilgrænsende lavbindsarealer, har
mange danske vandløb tillige mistet den hydrologiske og biologiske kontakt til
naturlige mose- og engområder, hvilket er en trussel mod levestederne for en stor del
af den vandløbsfauna som er knyttet til overgangen mellem akvatiske og terrestriske
levesteder i ådalene. Eksempelvis guldsmede, vandnymfer, slørvinger, vårfluer og
døgnfluer med akvatiske larvestadier og landlevende voksne dyr. Interaktionen
mellem vand og land i ådalen er også begrænset ved at vandløbene, som naturligvis
ville løbe helt oppe i ådalens kote, er dybt nedgravede.
Mange af de næringsstoffer som tabes ved udbringning af gødning og fra stalde og
gødningslagre ender med at blive udvasket til vandløb og søer. Det medfører en
kraftig fremvækst af høje, konkurrencestærke urter i bræmmevegetationen og
algeopblomstring og ringe sigtedybde i søerne, hvorved vilkårene for mange arter af
grundskudsplanter forringes.
Vandløb og søer er også følsomme over for forurening med miljøfremmede stoffer,
særligt pesticider og nedbrydningsrester af disse som udvaskes fra
dyrkningsjorderne. Ferskvandslevende invertebrater og padder er særligt følsomme
over for forurening.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Moser og enge
Moser og enge
Fra naturens hånd er store dele af Danmarks landareal moser og enge. Danmark er
relativt fladt og rigt på nedbør, så grundvand og regnvand ville naturligt danne
højtliggende enge og moser i små lavninger i landskabet og desuden samle sig i
sammenhængende lavbundsarealer i ådalene, ved søbredder og langs fjord- og havkyster.
Moser og enge er overvejende lysåbne naturtyper, som har en fugtig eller våd jordbund, i
det mindste i vinterhalvåret. Vådområdernes surhedsgrad er afgørende for det biologiske
samfund om udvikles. Er vandet kalkfattigt dannes højmose, hængesæk og hedemose,
mens fremvældende kalkrigt grundvand giver ophav til rigkær og kildevæld.
Enge, som dannes ved oversvømmelse med næringsrigt vandløbsvand, bliver typisk
relativt næringsrige og domineret af højstauder, mens de øvrige typer af mose og eng
typisk er naturligt næringsfattige og lavt voksende med en relativt høj artsrigdom af
karplanter. Artsrigdommen aftager dog i den sureste og mest næringsfattige ende af
gradienten i hedemoser og højmoser, hvor vegetationen domineres af tørvemosser,
dværgbuske og nogle få arter af halvgræsser og siv.
Trusler mod rødlistede arter
De vigtigste trusler mod rødlistede arter i enge og moser er afvanding, eutrofiering og
ophørt græsning. Afvanding af moser er ekstremt udbredt, og der er kun få områder i
Danmark som ikke er helt eller delvist afvandet. Afvandingen ødelægger levestedet –
i første omgang ved at jordbunden bliver tørrere og i anden omgang ved at der
kommer ilt til de kulstofrige tørvelag, hvilket sætter gang i en proces med
nedbrydning og frigivelse af næringsstoffer. Ofte medfører afvandingen også, at
vandstanden bliver stabiliseret med brønd, stigbord, pumpelag eller andet, hvilket
fjerner den naturlige hydrologiske dynamik med årlige vandsstandssvingninger og
oversvømmelser. Afvanding og medfølgende eutrofiering er en trussel, som
forstærkes af tilførslen af næringsstoffer fra det dyrkede opland til vådområderne via
dræn og grøfter.
En del naturlige enge og moser har i perioder været opdyrket og gødsket, men i takt
med at tørven er brændt af, og ådalen har sat sig, er opdyrkningen opgivet mange
steder. Næringsstofferne er dog stadig til stede og vanskeliggør, at moserne vender
tilbage til deres naturlige tilstand. Resultatet bliver, at de naturligt næringsfattige
moser og enge i dag kun udgør en lille del af det samlede areal med vådområder.
Intakte moser er ofte så våde at de er fravalgt som græsningsarealer for husdyr, der i
stedet går på afvandede græsmarker og kulturenge. Da der heller ikke længere bliver
slået hø eller gravet tørv i moserne, foregår der i disse år en omfattende tilgroning af
moserne med pil, birk og el, hvilket er en trussel mod de rødlistede arter, som er
knyttet til artsrige plantesamfund i lysåbne moser.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Klitter, strande og strandenge
Klitter, strande og
strandenge
Klitter og strandenge hører til Danmarks mest enestående og dynamiske natur, og
Danmark huser en stor andel af det samlede areal med kystklitter og strandenge i vores
biogeografiske regioner. I et nationalt perspektiv hører kystnaturen også til den mest
upåvirkede natur, der forekommer i Danmark, selvom der er gjort meget for at sikre
kysterne mod havets erosion og oversvømmelse og for at stabilisere de ustyrlige klitter og
forhindre sandflugt. Klitterne dannes, når sandet aflejres af havet og omlejres af vinden.
Dette sker med størst styrke langs Den jyske Vestkyst, hvor sandet blæser ind i landet og
danner klitter. Hvor det går vildest for sig, dannes vandremiler, som har så meget
momentum, at de kan vandre mange kilometer ind i landet, som det kendes fra Råbjerg
Mile syd for Skagen. Afhængigt af sandets kalkindhold, udvaskningsgrad og afstanden til
hav og grundvand dannes hvid klit, grå klit, grøn klit, klithede, fugtige klitlavninger og
renvandede klitsøer. Med tiden kan der udvikles løvkrat i klitterne af hårdføre buske og
forkrøblede træer domineret af almindelig eg, som det blandt andet ses ved Store Løvklit.
I klitterne findes enestående levesteder for lys- og varmeelskende karplanter, laver,
mosser, krybdyr og insekter. De nøgne sandflader tørrer hurtigt ud og kan blive meget
varme, når solen skinner. Mange insekter og krybdyr, men også nøjsomme laver og
mosser, foretrækker et sparsomt plantedække, som tillader solen at trænge ned på
overfladen og varme jordoverfladen op.
Strandenge, marsk og vade dannes ved mere beskyttede kyster i Vadehavet og i de indre
danske farvande. Her overskylles lavtliggende enge med saltvand ved højvande, dels
tidevand, dels vinterhøjvande. På vej ind og ud over land aflejrer havet materiale, og
vandet danner et afvandingssystem af erosionsrender (loer) og saltpander, hvorfra
havvandet fordamper. Ved kyster, hvor der foregår nettotilførsel af sand med havet,
opbygges kysten med serier af krumme sandtanger, og der dannes afsnøringer af
brakvandslaguner og strandsøer – over mange tusinder af år kan der ved
landhævningskyster dannes kilometerbrede rimme-dobbe landskaber, som ved Råbjerg
Mose i Vendsyssel. Strandengene varierer i saltgradient fra de indre ferske partier, som
præges af udstrømmende grundvand og kun sjældent påvirkes af havet, til de ydre
saltenge, marsk og vade, som overskylles dagligt og præges af salttolerante planter som
kveller og vadegræs.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler mod rødlistede arter
Mange kystklitter er i dag under tilgroning som en konsekvens af øget produktivitet i
kraft af kvæstofdeposition, kuldioxidøgning, temperaturstigning og øget nedbør.
Samtidig har kystsikring, sandflugtsdæmpning, etablering af nåletræsplantager og
ophørt græsning medført en gradvist øget stabilisering af klitterne og mindskelse af
de stærkt specialiserede samfund af specialister, som kendetegnede de åbne
sandbrud og tidlige pionersamfund knyttet til den varme og tørre bund. I stedet
udvikler klitterne sig i dag mere i retning af græsland og hede med spredte krat og
begyndende skov. Klitterne er altså især truet af manglende græsning, manglende
kystdynamik og kvælstofdeposition.
Strandengene deler de samme trusler. Her bliver den lave og artsrige
strandengsvegetation til strandrørsump, når græsningen ophører. Strandengene er
også truet af kystsikring, men i mindre grad af kvælstofdeposition, da strandenge er
naturligt mere næringsrige end klitterne. På den indre dele af strandengene, som
sjældent oversvømmes, kan eutrofiering i form af direkte gødskning også være en
trussel. Den største fremtidige trussel mod strandengene er nok forventede
havstigninger i et varmere klima. Herved forudsiges store dele af de lavtliggende
strandenge at blive oversvømmet, og med mindre strandengene får lov at brede sig
ind i land på arealer, som i dag dyrkes som landbrug, vil strandengsarealet falde
meget markant i Danmark
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Agerland
Agerland
Agerlandet dækker rundt regnet to tredjedele af det danske landskab. Det er svært at
afgrænse agerlandet som økosystem. Hovedparten af arealet, ca. 57 % af Danmarks
landareal, udgøres af dyrkede marker, som pløjes årligt, men det er ikke dem, som
rummer de rødlistede arter. Det gør derimod lysstillede stammer og sten, som man finder
i agerlandets alléer, stendiger og græsningsarealer. Sådanne kampesten og gamle solitære
træer er værdifulde levesteder for truede laver, som ikke trives i skovenes skyggefulde
miljø, eller hvor urter og buske vokser op omkring kampestenene og skygger laverne væk.
Der er også fugle og pattedyr, som i dele af deres livscyklus benytter sig af de rigelige
resurser i agerlandet, men kun få arter har deres hovedforekomst her. Heraf følger også,
at det typisk er agerland med velbevarede småbiotoper med store sten og træer, som har
fået lov til at udvikle en rig lavflora over flere hundrede år, som har høj værdi for de
truede arter. Sådanne levesteder vil ofte også rumme sjældne arter af mosser, planter og
insekter.
I det intensive agerlands dyrkede marker er der derimod ikke mange rødlistede arter.
Braklagte marker kan i en årrække fungere som føde og nektarressourcer for en stor del
af agerlandets fauna, også en række mindre almindelige arter – især når der er tale om
flerårig brak på næringsfattige og tørre sandjorde.
Trusler mod rødlistede arter
Truslerne i agerlandet knytter sig særligt til gamle småbiotoper med naturlig
vegetation, store sten og store træer med lang kontinuitet. Gamle træer kan udvikle
sig til veterantræer med sårskader og indre hulheder og vil da være særligt
værdifulde. Rydning og flisning af sådanne træer er en alvorlig trussel mod
agerlandets truede arter. Næringsbelastning eller pesticidbelastning af småbiotoper
med naturlig urtevegetation af nøjsomhedsplanter fra naturlige enge, græsland og
heder er også en trussel. Det samme gælder ophørt græsning af lysåbne småbiotoper
med store kampesten og lang græsningskontinuitet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Byer
Byer
Byerne er om muligt endnu mere heterogene som levesteder end agerlandet. Byerne
rummer sjældent store arealer med skove og lysåbne naturtyper, men byernes parker og
haver rummer en ekstraordinær diversitet af plantearter, heraf mange eksotiske arter fra
andre himmelstrøg, og ofte mange buske og træer. Desuden er der masser af steder med
uforstyrret jordbund i skel og hegn mellem matrikler, men også i byernes gamle parker.
Vigtige levesteder i byerne tæller eksempelvis gamle veterantræer med hulheder til
flagermus, hulrugende fugle, vedboende svampe og epifytiske laver og mosser. Ikke
mindst byernes åbne park-agtige miljøer med gamle solitære træer er vigtige levesteder
for eksempelvis mykorrhizadannende svampearter. Men også byernes forstyrrede
ruderater på gamle havne- og jernbaneterræner er værdifulde i kraft af næringsfattig
mineraljord og varm uforstyrret jordbund som giver plads til en flora af
nøjsomhedsplanter og en række varmekrævende insekter, ikke mindst forskellige arter af
bier.
Bestøverne har også gavn af byernes rige og varierede udbud af blomster fra forårets
løgvækster til efterårets blomstrende vedbend og sene stauder. Mange af de buske og
slyngplanter som tyndes væk i skovbruget finder plads i byen, og i den uforstyrrede
muldbund under hække og hegn udvikles et særligt samfund af svampe med fx sjældne
arter af stjernebolde og parasolhatte.
Et særligt levested i byerne er bygningerne, som kan være levesteder for ynglefugle og
flagermus, ligesom stenmure og tage kan være levesteder for laver, mosser og bregner,
som ellers er sjældne i et Danmark næsten uden fremragende grundfjeld.
Trusler mod rødlistede arter
De vigtigste trusler mod byernes levesteder er orden og kultivering, som tager livet af
gamle, syge træer, der fældes og skiftes ud med værdiløse unge træer, og som fører til
at værdifulde ruderater omdannes til fashionable boligkvarterer med polerede sten,
glas og artsfattige græsplæner.
Der er en stigende bevidsthed om bynatur og om byernes værdifulde levesteder og
også blandt byplanlæggere og landskabsarkitekter, så man kan håbe at de gamle
træer, gamle bygninger og ruderaterne får mere fred i fremtiden.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Veterantræer og dødt ved
Veterantræer og dødt ved
Træer i forfald og dødt ved er en mangel i danske skove. Det anslås, at op mod
⅓
af alle
skovens dyr, svampe og planter er knyttet til træer i forfald og til dødt ved under
nedbrydning. I intensivt dyrkede skove efterlades imidlertid ikke meget dødt ved.
Skovdyrkerne fælder træerne i deres ungdom, og det træ, som ikke slæbes ud af skoven
som gavntræ, bliver fjernet til flisning eller pejsebrænde. Dette gælder også de træer, der
ikke ender som gavntræ, men som fjernes når skoven udtyndes, mens den vokser op.
Samtidig bliver skadede træer typisk fældet, inden de når at udvikle sig til egnede
levesteder for skovens arter. Døde træer er et særegent levested. I det døde ved er der
masser af kulhydrater, som er lige til at omsætte, hvis man har det rigtige værktøj til at
fordøje fødekilden. Størstedelen af kulstoffet findes i form af lignin og cellulose, som er
komplekse og svært nedbrydelige for de fleste levende organismer. Svampe er eksperter i
denne nedbrydning, og de samarbejder om opgaven med biller og andre hvirvelløse dyr.
Billelarverne tygger og findeler det døde træ, og svampene nedbryder lignin og cellulose.
Larverne får deres kulhydrater fra svampehyfer og nedbrydningsprodukter fra
svampenes omsætning af træet. Dødt ved er også et vigtigt levested for dyr og planter i
søer og vandløb.
Nedbrydning fra stamme til jord kan tage mere end 100 år for et gammelt egetræ, og i
løbet af denne nedbrydning gennemløber træet en udvikling, som er lige så fascinerende
som udviklingen fra frø til træ. Nedbrydningen af træet begynder, længe inden træet er
helt dødt. Det starter måske som et sår i barken eller en gren, som brækker af i stormen.
Herved åbnes en adgangsvej for insekter og svampe, som langsomt trænger ind i træets
indre og skaber hulheder. Et egetræ kan leve i hundredvis af år som et hult træ, hvor
insekter, bakterier og svampe lever af at omdanne træets døde kerne til muld, mens de
levende ledningsvæv under barken stadig kan forsyne kronen med vand og næring og
sende kulstof ned til røddernes vækst.
Gamle træer med sårskader, hulheder og langsom vækst går under betegnelsen
veterantræer.
De er i kraft af deres langsomme vækst, grove, varierede bark, udsivende
saft og indre hulheder velegnede levesteder for en mangfoldighed af svampe, laver,
mosser og insekter. Veterantræerne syner ynkelige for det utrænede blik, men de er rene
biologiske oaser sammenlignet med ranke og kernesunde produktionstræer. Hulrugende
fugle, flagermus og skovmår har sammen med spætterne også nytte af veterantræerne.
Spætterne skaber desuden yderligere variation i udbuddet af levesteder, når de hakker sig
ind til billelarverne i det gamle ved. Naturen rummer mange kinesiske æsker, og det
gælder også for skovens nedbryderfødekæde. De store poresvampe, som vokser på det
døde ved, er et vigtigt led i fødekæden for flere hundrede arter af svampemyg, arter, som
igen er værter for snyltehvepse, som igen parasiteres af andre snyltehvepse. Men for at
denne kinesiske æske skal kunne udfoldes, kræver det naturlige skove med naturlige
mængder af veterantræer og dødt ved.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler mod rødlistede arter
Den enkelte mest betydende trussel mod dødt ved og veterantræer er hugst og
tynding, hvorved træerne fjernes, inden de bliver til levesteder. Hele
dyrkningsprocessen er dog i virkeligheden medvirkende til at skabe skove bestående
af lange lige stammer uden for mange sidegrene, der kan knække af og svække
hovedstammen. Udelukkelsen af græssende pattedyr fra produktionsskoven er også
med til at forhindre, at de fremvoksende træer udvikler veterankarakterer tidligt i
væksten, fordi de græssende dyr har gnavet i barken og fejet eller kløet sig op af
træet. Oversvømmelser kan også medvirke til at skabe dødt ved, men de optræder
også unaturligt sjældent i nutidens drænede skove.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Store lorte
Store lorte
Naturen er faktisk fuld af lort, og lort er et værdifuldt levested for sjældne dyr og svampe.
Det lyder helt forkert, for er det ikke netop sådan, at naturforvaltere kæmper en indædt
kamp mod de store svinebrugs forurening af miljøet med ammoniak og gylle? Det er
sandt, men samtidig med at der er for mange næringsstoffer i naturen, så er dyrenes
ekskrementer et værdifuldt levested, som er blevet en mangelvare i det danske landskab.
Gennem millioner af år er der udviklet en fødekæde fra planter til græssende dyr, en
fødekæde, som ender med, at dyrenes ekskrementer bliver ædt og nedbrudt af biller,
fluer, bakterier og svampe. Disse møgdyr og møgsvampe er stærkt specialiserede – de kan
simpelthen ikke leve af andet. Så når der ikke er ret mange vilde dyr, og husdyrene ikke
længere græsser i naturen, men lever halve og hele år inde i lukkede stalde, så forsvinder
eksistensgrundlaget for biller, fluer og svampe.
Der er forskel på, hvad de græssende dyr spiser, hvordan deres maver fungerer, og hvor
meget lort de lægger ad gangen. Således foretrækker nogle arter hjortekugler, mens andre
arter foretrækker koens store, klæbrige kasser eller hestens grovmalede pærer. Mange
arter er ikke så kræsne og klarer sig godt, når blot der er frisk lort til stede i den tid, de
voksne biller er på vingerne. Så snart det græssende dyr slipper sine ekskrementer,
starter et kapløb om at komme først til fadet. Det gælder om hurtigt at få larverne
placeret strategisk i lorten, så flest muligt overlever og udvikler sig til voksne fluer eller
biller.
Mange svampe og bakterier er til stede fra første færd, fordi de har taget turen gennem
dyrenes mave og tarm, eventuelt som sporer, der spirer med det samme. Lortene er ikke
kun mad for biller og svampe, de er også et spirebed for planter. Her er masser af
tilgængelig næring og frihed for konkurrence med naboplanter. Samtidig har mange
plantearter frø, som spredes ved først at blive ædt af græssende dyr for senere at spire
efter turen gennem deres tarmsystem.
Trusler mod rødlistede arter
Lort ville fra naturens hånd være alle vegne, fordi der hører planteædende dyr til
overalt, hvor der vokser planter. Men gennem de sidste 10.000 år er de store vilde
dyr gradvist blevet fortrængt af mennesker og vores tamdyr, og de sidste 100 år er
tamdyrene i stigende grad blevet intensive produktionsdyr, som holdes på stald og
fodres en stor del af året. Når produktionsdyrene endelig kommer ud, tilbringer
mange af dem tiden i frisk luft på kedelige, omlagte græsmarker og kulturenge. Der
mangler altså store planteædere og deres lort i de fleste danske økosystemer.
Kvaliteten af lorten er også en udfordring – især hvad angår ormemidler, idet disse
midler slår møgdyrene ihjel i stort omfang. Faktisk menes ormemidler at være en
hovedårsag til, at flere arter af møgbiller er regionalt uddøde fra Danmark.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Rødliste 2019
≥
 
Levesteder
≥
 
Planter og blomster
Planter og blomster
De fleste arter i vores natur er svampe og dyr – især insekter – og de er afhængige af
organisk kulstof fra planternes vækst som energikilde. Enten får de det fra levende
planter som de parasiterer, æder eller indgår i en gensidig symbiose med eller også
nedbryder de dødt organisk kulstof såsom førne, ved eller lort.
Undersøgelser har vist at antallet af forskellige plantearter i et område øger chancen for
at finde mange arter af smådyr og svampe. Derfor er det helt naturligt, at mange
rødlistede arter har planter som deres vigtigste levested – og disse planter vokser nogle
gange i en bestemt naturtype, men andre gange kan de findes i flere forskellige
naturtyper. Det gælder fx dagsommerfuglen hedepletvinge, hvis larver kun kan leve på
djævelsbid, men hvor djævelsbid både kan findes i græsland, hede, eng og mose. Ja sågar
i skovenes brandbælter eller grøftekanter med græslandsvegetation.
Et andet eksempel er de ektomykorrhizadannende svampe, som lever i symbiose med
forskellige træarter. Nogle svampearter er knyttet til bestemte træarter, og selvom
træarten godt kan være en almindelig art som bøg, så kan svampen være så kræsen, at
den kun vil vokse med gamle bøgetræer på varm, kalkrig og lidt forstyrret bund. Det
gælder eksempelvis for krydret slørhat og mange af de andre rødlistede knoldslørhatte.
Blomsterne leverer en særlig form for kulstof, som har en lang række tilknyttede insekter,
hvoraf mange er rødlistede. Bestøverne tæller naturligvis de vilde bier, men også
eksempelvis svirrefluer, sommerfugle, bladhvepse og træbukke søger til blomster i
voksenstadiet.
Trusler mod rødlistede arter
Den store trussel mod mangfoldigheden af vilde planter og deres blomstring er den
monotonisering, som sker i kraft af landbrugsdrift og mangel på naturlige
forstyrrelser. Skovene er blevet alt for mørke i kraft af den forstlige drift, og de
lysåbne naturarealer er enten forvaltet for intensivt med hård sommergræsning eller
maskinslåning i sommermånederne, eller de er opgivet og under tilgroning med
græsser, høje urter og vedplanter. I agerlandet skyldes monotoniseringen, at
arealerne er i omdrift med afgrøder, som er enårige, og hvor flertallet er
vindbestøvede. Desuden bruges insektgifte i det konventionelle landbrug, som slår
bestøvende insekter ihjel i eksempelvis rapsmarker.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0040.png
 Rådgivning
≥
 
Natur
≥
 
Den danske Rødliste
≥
 
Artsgrupperne
Artsgrupper i Rødliste 2019
Planter
≥
≥
Svampe
≥
≥
Hvirveldyr
≥
≥
≥
≥
≥
Karplanter
Mosser
Svampe
Laver
Pattedyr
Fugle
Krybdyr
Padder
Fisk
Biller
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Øvrige leddyr
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Akvatiske leddyr
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Hvirvlere m.fl.
Løbebiller
Torbister
Træbukke
Bladbiller
Snudebiller
Dagsommerfugle
Natsommerfugle
Græshopper
Guldsmede
Svirrefluer
Bier
Edderkopper
Døgnfluer
Vårfluer
Slørvinger
Dovenfluer, glansmyg og kvægmyg
Vandtæger
Gællefødder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0041.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Planter
≥
 
Karplanter
Karplanter
I Den danske Rødliste 2019 er 2.900 arter af karplanter blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Herudover er 18 arter,
underarter og varieteter ikke blevet genvurderet i 2019, da de i Atlas Flora Danica
(Hartvig 2015) ikke anses for at være lødige, og da varieteter som udgangspunkt ikke
er blevet rødlistevurderet i denne omgang. En stor andel af de medtagne
karplantearter anses ikke for at være hjemmehørende, og hele 1.779 arter optræder
tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere
1.139 af 2.918 karplantearter.
Karplanterne er rødlistevurderet af Peter Wind og kvalitetssikret af Søren Grøntved.
Fotos ovenfor: Nikkende kobjælde og bukkeblad. Rasmus Ejrnæs ©
324
162
29
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
3.359
2.918
1.139
Danske arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0042.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 28 % rødlistede (324 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 14 % (162 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede karplanter
og en lidt lavere andel truede karplanter end for den samlede rødlistevurdering i
Rødliste 2019.
Af de 1.139 rødlistevurderede arter (og underarter) er:
≥
29 arter (3 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
33 arter (3 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur.
101 arter (9 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
28 arter (2 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
125 arter (11 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
8 arter (1 %)
utilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af deres risiko for at uddø.
815 arter (72 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Endelig er 1.779 arter (61 % af alle 2.918 karplanter)
ikke vurderet (NE)
eller
ikke
relevante (NA)
at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen
er meget stor ift. de øvrige artsgrupper. Et par arter er først blevet beskrevet for nyligt
og så fundet vildtvoksende i Danmark. Det drejer sig om langgriflet frytle (Luzula
divulgata)
beskrevet i 1979 og fundet på Bornholm i 2008 samt en underart af vej-
pileurt (Polygonum
aviculare
subsp.
excelsius)
beskrevet i 1999 og fundet allerede i
Danmark i 1986. Et par arter er nyindvandrede, nemlig stranddild (Critmum
maritimum)
opdaget i 2017 og kyst-vortemælk (Euphorbia
paralias)
i 2018 (Wind
m.fl. 2018). Endelig er forekomsten af thors blærerod blevet endegyldigt dokumenteret
(Christiansen & Moeslund 2016).
Karplanter
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0043.png
NA og NE (1779 ud af 2918) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, karplanter.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af karplanter (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0044.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske karplanter er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 261 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard
1991),
Rødliste 1997
behandlede 220 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og
Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 2.909 arter (Wind 2010).
I Rødliste 2019 har 233 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det betydeligt
bedre datagrundlag siden 2010. Af de 233 arter er 198 arter tildelt en mere truet
kategori (se Tabel 1), og for 140 arter vurderes det at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Heraf har 27 arter skiftet fra sårbar (VU) til truet (EN). Det gælder
eksempelvis rank viol (Viola
persicifolia),
der vokser på let skygget, vekslende våd,
svagt sur til alkalisk, overvejende næringsfattig jordbund i kalkkær, ferske enge og i
randen af pilekrat. Arten er i tilbagegang og findes på færre levesteder end i 2010.
Tilsvarende er 35 arter er vurderet mindre truet end i 2010, og otte af disse vurderes at
være reelle ændringer. To arter har skiftet fra
næsten truet (NT)
til
livskraftig (LC).
Det gælder eksempelvis flod-klaseskærm (Oenanthe
fluviatilis),
der vokser på lysåben,
vanddækket, mest næringsrig jordbund i langsomst strømmende vandløb og i søer.
Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 12 arter, der ikke blev behandlet i
Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis
nyindvandrede arter. Tilsvarende er 18 arter fra Rødliste 2010 ikke genvurderet i den
nye rødlisterunde.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For karplanterne indgår 958 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har
vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Karplanterne scorer
relativt højt på rødlisteindekset med værdier på 0,947 og 0,921 i hhv. 2010 og 2019,
hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i
beregningerne, er livskraftige. Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til
2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange arter har ændret status til en
mere truet rødlistekategori.
Tabel 1, karplanter
Krydstabel over rødlistekategorier for karplanter i den
nuværende (Rødliste 2019 med 2.918 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 2.906 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet,
VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA:
vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der
ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter,
der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler
viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de
grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019.
Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også
skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, karplanter.
Krydstabel over
rødlistekategorier for karplanter i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, karplanter.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for karplanter i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 957 arter i beregningen af
RLI (P=0,001, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0045.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For karplanterne er trenden for 313
rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår, at 6 % af arterne vurderes at være i
fremgang, 18 % er stabile, 61 % er i tilbagegang, 7 % er ukendte og for 9 % af arterne er
udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at karplanterne
overvejende er i tilbagegang.
Karplanter
Alle
testing
Figur 3, karplanter.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for karplanter er vist i figuren til venstre
(for 313 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt
arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår
ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0046.png
Levesteder
Karplanterne er overvejende tilknyttet levesteder på land og i ferskvand.
De truede karplantearter er primært tilknyttet græsland (særligt tør-, sand- og
kalkgræsland) og moser (især rigkær), men også ferske enge, samt de øvre dele af
strandenge og strande. En mindre del af arterne lever i skove, på brakmarker i
agerlandet eller ruderater i byerne. Dette mønster afspejler både artspuljens størrelse i
de forskellige typer af levesteder og den historiske udvikling.
Græsland er et økosystem med en meget stor pulje af tilknyttede plantearter,
antageligt fordi det har været meget udbredt på vores breddegrader på en evolutionær
tidsskala. Græsland er også potentielt meget artstæt, forstået på den måde at der kan
pakkes mange arter ned på ganske lille plads – mere end 50 forskellige plantearter på
en kvadratmeter er ikke usædvanligt i græsland med lang kontinuitet.
Moserne er et andet vigtigt levested og særligt de næringsfattige moser som fordeler
sig på højmoser, hedemoser og fattigkær, som primært fødes af regnvand og af den
grund er næringsfattige, og kalkrige rigkær og kildevæld, som fødes af grundvand med
et naturligt lavt indhold af kvælstof og fosfor og med højt kalkindhold som binder
tørvens indhold af fosfat hårdt, så det bliver utilgængeligt for planterne. Et lavt
næringsindhold, særligt fosfor, er en forudsætning for mange af de truede karplanter i
moserne.
Skovene er også et vigtigt levested for karplanter, men betydningen har længe været
aftagende, fordi de dyrkede skove er fattige på de vigtige skovlysninger og brede indre
og ydre skovbryn som i gennem tiden har været levesteder for skovgøgeliljer,
gøgeurter, hullæber og andre sjældne planter som bjergkløver, hørbladet nålebæger,
foldfrø, kantet kohvede, blåtoppet kohvede, kantet konval og trekløft-alant.
Søer, vandløb og vandhuller er også vigtige levesteder, og særligt vigtige for truede
arter er renvandede søer, hvor sollyset kan trænge ned til grundskudsplanternes
undervandsblade samt forstyrrede og tidvist oversvømmede bredder med plads til
enårige pionerplanter på våd bund. Et særligt levested er de temporære afsnøringer fra
naturligt mæandrerende vandløb, som kan udvikle en fin vandplantevegetation.
Karplanter
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0047.png
Figur 4a, karplanter.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
karplanter
(figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet
(CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige
(LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere
typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Karplanter
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, karplanter.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
karplanter
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
Trusler
Desværre har græsland været let at opdyrke, og derfor er arealet med græsland
svundet ind til nogle små arealer på stejle skrænter, som ikke har kunnet pløjes, og
selv disse skrænter er endda mange steder groet til med krat grundet ophørt græsning.
Siden 1950’erne er anselige arealer med marginale landbrugsjorde gået ud af omdrift
og overgået til permanent græsning, men disse arealer er sjældent levesteder for
rødlistede græslandsplanter, som stadig overvejende findes på græsland med lang
kontinuitet og lav næringsstatus.
Hvad angår moser og enge er truslerne i første omgang afvanding ved dræn og grøfter,
men dernæst også opdyrkning, gødskning og i de senere årtier tillige tilgroning som
følge af ophørt græsning og høslæt. Maskinel pleje kan også udgøre en trussel, idet
denne plejeform udjævner den naturlige mikrotopografi med tuer og lavninger som
dannes ved græsning med tunge dyr på våd bund og som giver mange flere
levemuligheder. Vandløbenes nedgravning og udretning øger afvandingen af ådalene,
men medfører også at der er færre levesteder for vandplanter langs vandløbet, hvilket
yderligere forværres af grødeskæringen.
Alle steder er eutrofiering en trussel mod karplanterne. Gødskning, udvaskning og
kvælstofdeposition øger plantevæksten og medfører at hurtigt voksende
konkurrenceplanter favoriseres på bekostning af nøjsomhedsplanter som har
specialiseret sig i at overleve i økosystemer med kronisk knaphed på kvælstof og fosfor.
I søer og vandhuller medfører næringsbelastning opvækst af alger og uklarhed i
vandsøjlen som fører til udskygning af grundsudsplanter som lobelie og arter af
vandaks. I økosystemer med lav bufferkapacitet, kan forsuring (også historisk) udgøre
en trussel mod en række plantearter som er følsomme over for ioner der optræder i
jordvæsken ved lav pH.
For skovene er skyggen fra den forstligt optimerede skov den vigtigste trussel mod
karplantediversiteten. Skovene er fattige på de naturlige lysninger som skabes af
naturlige vådområder, stormfald og insektangreb og som vedligeholdes af en naturlig
tæthed af store planteædere. Alle disse processer er trængt tilbage af det forstlige
dyrkningsregime.
I det hele taget mangler der naturlige forstyrrelser i det danske landskab. Ved naturlige
forstyrrelser opstår der små pletter med blottet mineralbund, hvilket skaber mulighed
for kolonisering af kortlivede og konkurrencesvage plantearter. Men naturlige
forstyrrelser omfatter også de store planteæderes græsning, som især tilgodeser
nøjsomhedsplanter med langsom og krybende vækst, eventuelt med bladene placeret i
roset nær jordoverfladen. Typiske eksempler på arter af karplanter, som mistrives i et
ugræsset og næringsrigt vækstmiljø er plettet kongepen, smalbladet timian, hundeviol,
djævelsbid og almindelig mælkeurt.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om karplanter
Antal arter i Danmark
Det er vanskeligt at opgøre, hvor mange arter af karplanter, der findes i Danmark.
Atlas Flora Danica angiver 3.359 taxa, omfattende følgende niveauer: Art, underart,
varietet, kultivar, hybrid og apomikt (Hartvig 2015).
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Insekter
Sommerfugle
Heterocera
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Hvad er en karplante?
Karplanter er en betegnelse for planter med ledningsvæv til transport af vand og
næringssalte. Gruppen omfatter primitive karsporeplanter som ulvefod, padderok og
bregner samt de mere avancerede nåletræer og blomsterplanter. Altså det vi normalt
forstår som grønne planter. Planter vokser alle vegne i Danmark fra havet, på stranden
til sø og å, skove og det åbne land og på de højeste punkter.
Hvor vandets og vindens kræfter har frit spil, har karplanter dog svært ved at etablere
sig. Sådanne steder er derfor vegetationsløse som følge af bølgeslag på strande ved hav
og søer, vandets erosion af kystskrænter og åbrinker og vindens frie kræfter, der
skaber flyvesand, indsander og vandreklitter. I Bornholms klippeterræn optræder
mange vegetationsløse steder, men blot en sprække eller hulhed er nok til, at arter af
stenurt (Sedum spp.) og radeløv (Asplenium spp.) kan etablere sig (Fig. 3.20). De
første planter sætter gang i jordbundsdannelsen således, at andre arter kan få rodfæste
og med tiden udvikle et sammenhængende vegetationsdække.
Der er kun få karplanter på vore breddegrader, der formår at vokse epifytisk på træer.
Et eksempel herpå er bregnen almindelig engelsød (Polypodium
vulgare),
der
lejlighedsvis kan krybe op ad stammer og vokse i træernes grenvinkler. Det er også i
træerne, Danmarks eneste vildtvoksende træsnylter mistelten (Viscum
album)
findes.
Mange karplanter hører til i ferskvand, både på steder med stærk strøm og på bunden
af vandløb og søer med rent vand. I de mest klarvandede søer er der således
konstateret karplanter ned til 10 meters dybde. Vegetationsløse flader forekommer
naturligt på steder med stærk strøm, kraftigt bølgeslag og store dybder. Ellers skyldes
mangel på vegetationsdække typisk menneskelige påvirkninger som anlægsarbejder,
friluftsaktiviteter, næringsbelastning og kemisk forurening.
I havet vokser der få karplantearter, og de vokser på lavt vand i Vadehavet og i de indre
farvande. Her kan ålegræs (Zostera spp.) danne store, undersøiske ‘enge’ på steder,
hvor lys- og bundforhold er optimale, og i rent havvand nå dybder på 10 m. Andre
bundarealer kan som følge af lysforhold og vandbevægelse, strøm og substrat være
naturligt vegetationsløse.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0050.png
Referencer
≥
≥
www.allearter.dk
Christiansen, S.G. & Schou, J.C. 2016. Thors Blærerod (Utricularia
stygia)
fundet i
Holmegårds Mose. – URT 40: 72-75.Hartvig, P. 2015: Atlas Flora Danica. 3 bind. –
Gyldendal, København
Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012?
Wind, P. 2010. Karplanter. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
≥
≥
≥
Wind, P., Goldberg, I., Stæhr, P., Søchting, U. & Læssøe, T. 2018. Nye arter i
Danmark - karplanter, mosser, alger, laver og svampe. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 94 s. - Teknisk rapport nr. 124.
dce2.au.dk/pub/TR124.pdf
Kassubisk vikke (Vicia
cassubica)
vokser
på lysåben, næringsfattig jordbund i
skovbryn, på overdrev, vejskrænter og
vejkanter. Arten forekommer spredt fra
Vendsyssel, Østjylland over Hornsherred
og Nordsjælland til Bornholm på omkring
30 lokaliteter. Bestandsudviklingen anses
for at være stabil, hvorfor arten er blevet
henført til rødlistekategorien ikke truet,
LC. De danske bestande optræder på
nordvestgrænsen for artens naturlige
udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
Horndrager (Anacmptis
pyramidata)
vokser på lysåben, næringsfattig
jordbund på kalkskrænter. Arten har
indtil for nylig alene været kendt fra
Jydelejet på Høje Møn, hvor en målrettet
plejeindsats har medført en forøgelse af
antallet af planter. Den er siden 2010
blevet fundet på tre andre lokaliteter i
Danmark, nemlig et andet sted på Møn,
på Sjælland og i Jylland, hvorfor arten er
henført til kategorien sårbar, VU, da de
nye bestande kun rummer enkelte
individer. De danske bestande optræder
på nordvestgrænsen for artens naturlige
udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
Ugrenet edderkopurt vokser på lysåben,
næringsfattig jordbund på heder og
overdrevsskrænter samt i egekrat. Arten
forekommer på i alt 10 lokaliteter, alle i
Jylland. Bestandsudviklingen anses for at
være stabil, hvorfor arten er blevet
henført til rødlistekategorien næsten
truet, NT. De danske bestande optræder
på nordgrænsen for artens naturlige
udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0051.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Planter
≥
 
Mosser
Mosser
I Den danske Rødliste 2019 er 452 taxa (arter og varieteter) af mosser blevet behandlet
efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De hører til 2
taxonomiske grupper (klasser) af “ægte” mosser: bladmosser og sortmosser. De fleste
arter af mosser betragtes som en del af den danske natur, men to arter er invasive, og
yderligere tre arter har en tvivlsom taxonomisk status. Det har således været relevant
at rødlistevurdere 447 af 452 taxa af mosser.
Mosserne er rødlistevurderet af Irina Goldberg og kvalitetssikret af Bent Vad Odgaard.
Foto ovenfor: Artsrigt mossamfund på bar kalkjord. Foto: Irina Goldberg ©
659
452
447
219
51
15
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0052.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 49 % rødlistede (219 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede mosser end for de fleste andre
artsgrupper, mens andelen af truede arter er noget lavere.
Af de 447 rødlistevurderede taxer er:
≥
15 arter (3 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til skove, hvor de voksede på gamle
løvtræer (Neckera
pennata),
klipper (Oxystegus
tenuirostris)
eller forstyrret
mineraljord (Ditrichum
pallidum),
samt moser, især af de mineralrige typer, som
enten var påvirket af grundvandstryk eller havde en karakter af hængesæk.
Meesia
longiseta
og
M. triquetra
samt
Pseudocalliergon trifarium
er eksempler på de
arter, der regnes for at være uddød i Danmark.
Atrichum angustatum
voksede på
bar jord både i lysåbne terræn (i græsland og kanter af marker) og i skove, men har
ikke været set i Danmark i flere årtier og er i tilbagegang i andre europæiske lande.
5 arter (1 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur. To af dem (Campylopus
brevipilus
og
Tetraplodon mnioides)
vokser i
heder, én (Pterogonium
gracile)
i løvskove, én (Scleropodium
touretii)
på varme,
lysåbne eller halvskyggede skrænter og én (Catoscopium
nigritum)
i kalkkær.
13 arter (3 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. De knytter sig overvejende til moser (fx
Breidleria pratensis, Cinclidium
stygium, Scorpidium revolvens)
og skove (Cynodontium
strumiferum, Neckera
crispa).
33 arter (7 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Størstedelen af disse vokser på forstyrret jord (oftest kalk og ler) i græsland samt i
grus-, ler- og kalkgrave (fx
Microbryum rectum, Pseudocrossidium revolutum,
Weissia longifolia).
≥
≥
≥
≥
25 arter (6 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). De fleste er også
afhængige af dynamikken i den lysåbne, tørre natur (fx
Ephemerum serratum,
Microbryum curvicollum, Pterygoneuron ovatum)
eller vokser på stammer af
løvtræer (Neckera
pumila),
jordskrænter (Bartramia
ithyphylla),
sten og andre
substrater (Loeskeobryum
brevirostre)
i skove.
128 taxer (29 %)
utilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af deres risiko for at uddø. Andelen er relativt stor ift. de øvrige
artsgrupper, hvilket afspejler, at vores viden om danske mossers udbredelse og
økologi generelt er utilstrækkelig.
228 taxer (51 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
Endelig er 5 arter (1 % af alle 452 mosser)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de enten
er invasive (Campylopus
introflexus
og
Orthodontium lineare)
eller har en tvivlsom
taxonomisk status.
Mosser
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0053.png
NA og NE (5 ud af 452) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, mosser.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af
mosser
(figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Ændringer i rødlistekategorier
De danske mosser har ikke tidligere været rødlistevurderet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0054.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For mosserne er trenden for 204 rødlistede
arter vist i Figur 3. Således er ingen arter vurderet at være i fremgang, 11 % er stabile, 7
% af arterne vurderes at være i tilbagegang, 19 % er ukendte og for hele 64 % af arterne
(herunder arter med
utilstrækkelig data, DD)
er udviklingstendenserne ikke vurderet.
Det vurderes således, at udviklingstendenserne for mosserne overvejende er ukendte.
Mosser
Alle
Figur 3, mosser.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for
mosser
er vist i figuren til venstre (for
204 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC)
eller regionalt uddøde (RE), samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA)
eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0055.png
Levesteder
Langt de fleste danske arter af mosser er knyttet til terrestriske levesteder.
Mossernes præferencer i forhold til levesteder hænger sammen med deres livsstrategi.
Overordnet set er der tale om to typer. Den første type af livsstrategi findes hos en stor
gruppe mosser, som lever i dynamisk miljø. Typisk er der tale om voksesteder, der
opstår ved forstyrrelse af en ellers stabil vegetation. Substrater, der egner sig for
mosser, opstår dermed pludseligt og er kun til stede i forholdsvis korte perioder.
Eksempler er muldvarpeskud, myretuer, jord trampet op af dyr eller mennesker og
steder med jordskred på stejle skrænter, der med tiden gror til.
Den anden ses hos arter, der er knyttet til et stabilt miljø og til voksesteder med lang
kontinuitet. Strategien findes kun hos flerårige mosser, som formerer sig sent, og
mange danner aldrig sporehuse eller ynglelegemer. Derfor er deres spredningsevne
meget ringe. Forstyrrelser af voksestedet eller væsentlige ændringer i dets kvalitet kan
derfor forårsage, at bestandene formindskes eller forsvinder helt. De fleste arter, som
vokser i moser, kær og i skove, hører til denne gruppe.
De rødlistede arter af mosser vokser på særlige substrater og findes primært på blottet
jord, især kalk og ler, på sten og klipper og på levende, gamle eller langsomt voksende
løvtræer (veterantræer). Få arter specialiserer sig i at vokse på dyregødning: kokasser,
samt ekskrementer og knogler af vilde dyr, eller på dødt ved.
Mosserne er primært tilknyttet levesteder i skove, græsland (inkl. menneskeskabte
levesteder såsom grus-, ler- og kalkgrave), moser (særligt rigkær) og heder. Enkelte
arter findes på dyrkede marker, i landsbymiljø (fx parker, kirkegårde og herregårde), i
kystklitter og på strandenge, langs vandløb, i kildebække og næringsfattige søer.
Mosser
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0056.png
Figur 4a, mosser.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
mosser(figuren
til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Mosser
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, mosser.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
mosser
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og
ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
Trusler
De rødlistede mosser er truet af tab, forringelse og fragmentering af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede
natur. Jordbunden bliver forstyrret primært, når vi mennesker kører med maskiner
eller indvinder råstoffer. Naturlig kystdynamik, hydrologisk dynamik, forstyrrelser
forårsaget af græssende dyr eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller
tørveskrælning er sjældent til stede i det moderne landskab, som bliver mere lukket af
krat, ung skov og vegetation domineret af højstauder.
Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat høj kvælstofdeposition, afdrift fra
udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens
øgede CO
2
-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele
tilgroningsproblematikken.
Højt indhold af kvælstof i luften medfører desuden forsuring af regnvandet, som både
påvirker jordboende mosarter og arter, der vokser på træer og buske. Mosser, der
vokser på basisk substrat, bliver sjældnere, hvorimod de, der knytter sig til sure
miljøer, går frem.
Intensivering af landbruget betyder desuden, at marker bliver pløjet op straks efter
høst, og ikke mange af dem får lov til at ligge i brak. Det har en negativ betydning for
mosser, som ikke kan nå at gennemgå deres livscyklus på en meget kort tid.
Den naturlige hydrologi i rigkær og kildevæld, som indebærer en stabil høj
grundvandsstand, er ødelagt af dræning og grøftning mange steder. I tæt befolkede
områder falder grundvandsstanden desuden pga. vandindvinding. Vandstanden i søer
er reguleret, vandløb er oprenset og lagt i rør.
I skovene er mosserne truet af intensiv skovdrift med fældning af især de gamle træer
og forkortet omdriftsalder. Fritliggende sten, som er et vigtigt substrat for mosser, er
fjernet både fra skove, græsland, heder og vandløb for længe siden.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og
bebyggelse betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede, og dermed
følsomme over for tilfældige variationer i fx ændrede forvaltningsindsatser eller for
klimatiske ændringer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om mosser
Antal arter i Danmark
Der er registreret 659 taxa (arter, underarter og varieteter) af mosser i Danmark. De
fordeler sig på 450 bladmosser, 39 tørvemosser, 2 sortmosser (som hører til “ægte”
mosser), 166 levermosser og 2 hornkapsler.
Rige
Rækker
Planteriget
"Ægte" mosser,
levermosser,
hornkapsler
Klassifikation
Om artsgruppen
Mosser er de ældste terrestriske planter: De opstod på Jorden for mere end 400
millioner år siden. I modsætning til karplanter har de hverken rødder eller
ledningsvæv, som kan transportere næringsstoffer, salte og vand. Dette sætter en
grænse for mossernes højdevækst, og plantelængden (eller -højden) varierer typisk fra
få mm til 5-10 cm, afhængigt af arten. Enkelte arter, fx almindelig jomfruhår
(Polytrichum
commune),
kan dog blive større, dvs. op til 30-50 cm. I stedet for rødder
har mosserne rhizoider, som består af én- eller flercellede tråde. Kun “ægte” mosser og
en del levermosser har blade på stængel; hos hornkapsler og andre levermosser består
planten af et thallus (“løv”).
Mange mosarter danner tætte puder for at kunne holde på fugtighed og støtte de
enkelte skud i højdevæksten. Det ses fx i tørvemosser (Sphagnum spp.), som kan
danne metertykke puder i højmoser, hvor de er selve byggestenen i et unikt økosystem
for alle de andre arter, der lever her. Andre mosser vokser vandret og danner
sammenhængende tæpper.
Mossers kønnede formering sker ved sporer, som dannes i sporehuse. Sporehusenes
opbygning er afhængig af, hvilken taxonomiske gruppe de hører til. Særegen ukønnet
formering foregår vha. ynglelegemer, der dannes på stænglen eller på bladene,
rhizoidknolde eller yngleskud. Desuden kan dele af planter brække af og blive spredt af
vand, vind eller dyr for at vokse videre et andet sted.
Mosser findes overalt, både på land og i ferskvand. Dog vokser der ingen mosser i
havet. De forekommer på forskellige substrater som mineraljord, tørv, førne, dødt ved,
sten og klipper samt murværk og tage. Desuden er der epifytter, som vokser på
stammer og grene af levende træer.
På tørre sydvendte skrænter, i klitter, på klipper og stendiger i åbent landskab finder
man meget tørketolerante arter. De tåler at tørre helt ud i perioder, hvor deres blade
folder sig sammen og hele planten skrumper. De ruller sig ud igen og fortsætter
væksten, når der kommer fugt til dem. Arter, der vokser i våde miljøer, overlever ikke
længere tids udtørring. De fleste mosser er nøjsomme og tåler ikke at blive overvokset
af anden vegetation.
Der findes både mosser, som vokser i forskellige biotoper (“generalister”), og arter som
er knyttet til bestemte levesteder (“specialister”). Mange af de sidstnævnte er sjældne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0059.png
Referencer
≥
≥
≥
≥
allearter.dk
bryologkredsen.dk
Andersen, A.G. et al. 1976. Den danske mosflora. I. Bladmosser. – Gyldendal, 356 s.
Damsholt, K. et al. 1980-2018. Den danske mosflora. II. Levermosser. –
Bryologkredsen, 277 s.
≥
≥
Goldberg, I. 2013. Sphagnum-feltguide. – Aglaja, 93 s.
Jensen, C. 1915. Danmarks Mosser. I. Hepaticales, Anthocerotales og Sphagnales. –
Gyldendalske Boghandel, 317 s.
Jensen, C. 1923. Danmarks Mosser. II. Andreaeales og Bryales. – Gyldendalske
Boghandel, 569 s.
≥
Skygge-kalkmos (Seligeria
calcarea)
er et
par millimeter høj og vokser på kalksten
på klinter og i kalkgrave. Den findes kun
7 steder i Danmark, hvor bestandene har
været stabile. Arten er derfor rødlistet
som
næsten truet (NT).
Foto: Bent Odgaard ©
Kær-cypresmos (Breidleria
pratensis)
er
knyttet til rigkær. Det er en meget
sjælden art, som gennem tiden har været
kendt fra 7 lokaliteter, men forekommer
nu kun 3 steder i Danmark. Arten er
rødlistet som
truet (EN).
Foto: Bent Odgaard ©
Tæt fugleklomos (Pterogonium
gracile)
er en skovart, som vokser på bark af
gamle aske og bøge. Den er gået stærkt
tilbage og findes kun ét sted i Danmark, i
Slotved Skov i Vendsyssel. Arten er
rødlistet som
kritisk truet (CR).
Foto: Knud Knudsen ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0060.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Svampe
≥
 
Svampe
Svampe
I Den danske Rødliste 2019 indgår 3.314 arter af ikke lavdannende svampe. Heraf er
2.835 arter behandlet i perioden 2014-2019 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund
et al. 2015, efter IUCN 2012), mens 479 arter ikke er behandlet siden Rødliste 2010
(efter metoderne i Wind 2003).
De fleste af de vurderede svampearter betragtes som en del af den danske natur, men
213 arter optræder tilfældigt eller er under etablering eller er ikke vurderet. Det har
således været relevant at rødlistevurdere 3.100 af 3.314 svampearter, men yderligere
svampearter er behandlet under lavdannende svampe (likener) eller som lavparasitter
(lichenicole svampe).
Svampene er rødlistevurderet af Thomas Læssøe, og de enkelte vurderinger er
kvalitetssikret af en af følgende personer: Rasmus Josias Gren Riis-Hansen, David
Boertmann, Morten Tune Strandberg og Erik Arnfred Thomsen.
Fotos ovenfor: Svampe af Jens H. Petersen
©
7.857
3.314
3.100
1.662
573
15
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0061.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 54 % rødlistede (1.662 arter) og dermed henført til en
af de seks kategorier:
regionalt uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten truet
(NT) eller
utilstrækkelige data
(DD). De truede arter, dvs. de
kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 18 % (573 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede svampe
og en lidt højere andel truede svampe end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste
2019.
Af de 3.100 rødlistevurderede arter er:
≥
Indigo-slørhat (Cortinarius
eucaeruleus)
er en meget kødfuld og
kraftigt farvet slørhat, der repræsenterer
en lang række såkaldte knold-slørhatte,
der er tilknyttet bevægelig lerjord
(plastisk ler) og bøgeskov, evt. med
forekomst af andre løvtræer som eg og
hassel. De er ligesom alle andre
slørhatte ektomykorrhizasvampe. De er
velundersøgte i Danmark og mange er
meget sjældne og lokale i deres
forekomst. Indigo-slørhatten kendes
blot fra tre skovområder: Århus-
skovene, Trelde Skovene og Vejlø Skov
syd for Næstved. Indigo-slørhat er
henført til kategorien
truet (EN).
Foto: Jens H. Petersen ©
15 arter (0,5 %)
regionalt uddøde
(RE) og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Indigoskorpe (Terana
caerulea)
er sidst observeret i 1882. Arten er relativt hyppig i
de indre dele af de vestnorske fjorde (men ikke fra de hyperoceaniske områder) og
velkendt i foralperne og de vestlige dele af Storbritannien og i øvrigt fra bjergegne i
store dele af verden. Det er usikkert, om det er små klimaændringer eller
hårdhændet skovdrift, der bevirkede, at arten forsvandt fra de lollandske og fynske
skove. Af de 15 arter er tre ikke-genvurderede arter fra Rødliste 2010 genfundne
siden sidste rødlistevurdering. Det gælder Cotylidia
pannosa, Lycoperdon
caudatum
(genfundet i 2019) og
Porostereum spadiceum.
99 arter (3 %)
kritisk truede
(CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur. Safranporesvamp (Aurantiporus
croceus)
kendes aktuelt fra tre
meget gamle ege på Lolland (1 træ) og to nærtstående træer ved Sorø.
Kæmpepigsvamp (Climacon
septentrionalis)
kendes fra et meget gammelt bøgetræ
i Vestsjælland (lokaliteten er helt ubeskyttet, og det vides ikke om træet står
endnu).
269 arter (9 %)
truede
(EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Spidsknoldet slørhat (Cortinarius
aureocalceolatus)
er efter 2008 fundet på
blot en lokalitet; Pighud (Dentipellis
fragilis)
har ingen fund efter 2008 men fire
efter 1991; Indigo-rødblad (Entoloma
bloxamii)
er blot fundet på tre overdrev efter
2008 og er som en lang række andre arter i denne kategori truet af tilbagegangen i
åbent ugødsket græsland.
205 arter (7 %)
sårbare
(VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Violetgrå Rødblad (Entoloma
mougeotii)
hører sammen med en lang række
vokshatte, køllesvampe, andre rødblade og jordtunger til et artsrigt
græslandssamfund, der kun trives i ugødsket græsland og lysåbne skove;
Tørvemos-hjelmhat (Galerina
sphagnorum)
er et eksempel på en art, der er helt
afhængig af åbne Sphagnum-dominerede tørvemoser - en naturtype i tilbagegang
grundet dræning, tørvegravning og eutrofiering.
≥
≥
≥
≥
50 arter (2 %)
næsten truede
(NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Bred Jordtunge
(Geoglossum
cookeanum)
er helt afhængig af åbne ugødskede, gerne kalkpåvirkede
habitater. Sådanne er under stadig tilgroning grundet manglende afgræsning og
eutrofiering.
1.024 arter (33 %) med
utilstrækkelige data
(DD) om udbredelse og bestandsstatus
til en vurdering af deres risiko for at uddø. Andelen af arter i denne kategori er
meget høj for de ikke lavdannende svampe, hvilket primært kan begrundes i, at der
ikke foretages en systematisk monitering af arterne, at mange arter har en meget
kort og uregelmæssig forekomst som frugtlegemer, og at der er et meget stort antal
arter i sammenligning med antallet af eksperter. Af ovenstående årsager er viden
om mange af disse arter derfor meget begrænset.
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0062.png
≥
1.438 arter (46 %)
livskraftige
(LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Kliddet fnughat (Tubaria
furfuracea)
trives i det overgødskede
landskab, i flisbede i byerne og overalt, hvor der findes trærester i jorden.
Endelig er 100 arter (3 % af alle 3.314 svampe)
ikke relevante
(NA) at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. Knold-svolvhat (Hypholoma
tuberosum)
blev fundet i 2011 på flisbunker udlagt i forbindelse med musikfestivallen i
Skanderborg. Arten dukkede igen op i 2015 ved Odense, men er blot fundet disse to
gange. Arten blev beskrevet fra Canada i 1987 - også på flis. Yderligere 114 arter er
ikke
vurderet
(NE) da datagrundlaget betragtes som utilstrækkeligt.
Svampe
NA og NE (214 ud af 3314) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0063.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, svampe.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af
svampe
(figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0064.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske dagsommerfugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 93 arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede
95 arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 98 arter (Wind og Pihl
2010).
De danske ikke lavdannende svampe er rødlistevurderet i flere runder. Den første
samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 903 forsvundne, truede og sjældne arter
(Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 878 forsvundne, truede og
sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 2.869 arter af
svampe (Heilmann-Clausen og Vesterholt 2010). En separat rødliste for de ikke
lavdannende svampe blev publiceret af Foreningen til Svampekundskabens Fremme i
samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen (Vesterholt & Knudsen 1990).
I Rødliste 2019 har 819 rødlistede svampearter fået en anden trusselskategori end i
2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet
mere eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det et
betydeligt bedre datagrundlag, der siden 2010 er skabt via projekterne Svampeatlas 1
og 2 finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. Af de 819 arter er 496 arter tildelt en
mindre truet kategori (se Tabel 1), men blot 24 arter vurderes at være udtryk for en
reel ændring i status (Tabel 2). Syv arter har skiftet fra
sårbar (VU)
til
truet (EN),
herunder orangebrun troldhat (Rhodophana
nitellina),
prægtig mælkehat (Lactarius
repraesentaneus),
kantet ridderhat (Tricholoma
arvernense)
og tør ridderhat (T.
sudum).
Tilsvarende er 323 arter vurderet mere truet end i 2010, og 25 af disse vurderes at
være reelle ændringer. Heraf har 10 arter skiftet fra
næsten truet (NT)
til
livskraftig
(LC,)
da data viser en markant fremgang. Dette er mest udtalt for krusblad (Plicatura
crispa),
der har bredt sig over det meste af landet på kort tid. Den sydlige rosafodet
slimrørhat (Suillus
collinitus)
kan ikke betegnes som almindelig, men forekommer nu
mange steder - ofte i bynære plantninger af fyr.
Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 445 arter, der ikke blev behandlet i
Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis
nyindvandrede arter. Tilsvarende er 479 arter fra Rødliste 2010 ikke genvurderet i den
nye rødlisterunde.
Tabel 2, svampe.
Krydstabel over
rødlistekategorier for svampe i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, svampe.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for svampe i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
1.580 arter i beregningen af RLI
(P=0,57, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For svampene indgår 1.580 arter, der er rødlistevurderet
i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne
fra de to perioder er sammenlignelige. Svampene scorer gennemsnitligt på
rødlisteindekset med værdier på 0,892 og 0,893 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er
livskraftige. Der er en ingen væsentlig ændring i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket
hænger sammen med, at få arter har ændret rødlistekategori.
Tabel 1, svampe
Krydstabel over rødlistekategorier for svampe i den nuværende
(Rødliste 2019 med 113 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 98
behandlede arter). RE: regionalt uddød ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke
behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på
tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to
vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0065.png
vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser
arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer
i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske
ændringer eller forbedret datagrundlag.
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For svampene er trenden for 1.770
rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår, at mindre end 1 % af arterne vurderes at
være i fremgang, 2 % er stabile, 3 % er i tilbagegang, 9 % er ukendte og for 85 % af
arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at
udviklingstendenserne for svampene overvejende er ukendte.
Svampe
Knoldet randbæger (Pseudombrophila
ripensis)
- ??
En meget speciel bægersvamp, der er
beskrevet fra Ribe-egnen i Danmark af
den berømte gærforsker E.C. Hansen.
Den forekommer på soleksponeret
gødning fra køer og får og er blot kendt
fra to yderligere lokaliteter – Mols
Bjerge og Præstø Fed. Den danner sine
frugtlegemer (apotecier) fra
Alle
hvilelegemer (sklerotier) i gødningen.
Den er truet af tilgroning, gødskning og
mangel på afgræsning.
Foto: Jens H. Petersen ©
Figur 3, svampe
er vist i figuren til venstre (for 1.770 arter) og i figuren til højre er
vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i
tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i
enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller
forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er
relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Levesteder
De fleste rødlistede svampe lever i skove. Dette skyldes dels, at der gennem årene er
opbygget en enorm kulstofpulje i skovene, og mange svampearter lever af at nedbryde
kulstof. Det skyldes dog også, at de dominerende skovtræer i Danmark danner
ektomykorrhiza med en meget artsrig gruppe af svampe, som danner synlige
frugtlegemer over jorden og dermed tilhører den gruppe af svampe, som det er muligt
at rødlistevurdere med de nuværende metoder. Vigtige ektomykorrhizadannende
træslægter udgøres af bøg, eg, pil, gran, ædelgran, fyr, birk, lind, bævreasp, hassel, el
og avnbøg. Soløje udgør en ektomykorrhizadannende plante i en sjælden lysåben
naturtype.
Hvis man opdeler svampene efter levesteder, er de tre store grupper af rødlistede
svampe i skoven ektomykorrhizadannere, vedboende nedbrydere og jordboende
nedbrydere. For både ektomykorrhizadannere og nedbrydere i jorden er det afgørende,
om der er tale om muldbund med høj omsætningsgrad og produktivitet eller
mordbund, hvor udtørring, lav førnekvalitet eller lav pH har nedsat
omsætningsgraden. Ektoykorrhizadannerne er afhængige af, at deres træ-partner er til
stede i skoven, og for mange arter skal træet have en vis alder, før svampen indfinder
sig. Typiske artsrige svampegrupper, som danner ektomykorrhiza, er slørhatte,
trævlhatte, ridderhatte, rørhatte, fluesvampe og tåreblade. En del svampearter kan
bruge flere forskellige træpartnere, mens nogle arter kun indgår symbiose med en
bestemt træslægt eller -art. Endvidere reagerer mykorrhizadannerne også på
jordbundens pH, fugtighed og temperatur.
Vedboende arter er afhængige af, at der er dødt ved, som de kan kolonisere. Der er
forskel på fungaen på kviste, grene og tykke stammer, og der er forskel på fungaen på
træer, som gradvist svækkes og dør som del af en lang livscyklus, og fungaen på sunde
træer som dør pludseligt ved at vælte i en orkan eller druknes ved oversvømmelse. De
vedboende arter tæller især barksvampe og poresvampe, men pigsvampe og bladhatte
som skærmhatte og huesvampe kan også vokse på dødt ved.
For de jordboende nedbrydere har jordens surhedsgrad, fugtighedsgrad, temperatur
og nedbrydningsgraden af det organiske materiale stor betydning for
sammensætningen af arter. Således er der stor forskel på fungaen på en sur jordbund
med ufuldstændigt nedbrudte bladrester og en kalkrig skov med løs, sort muld.
Tilsvarende er der forskel på arterne i en muldbund med tykke fugtige lag af nedfaldne
bøgeblade og en varm kystskrænt, hvor erosionen fører til, at førnen blandes med den
underliggende mineraljord.
Der findes en særlig funga i skove på åben, sandet og meget næringsfattig bund med
mange arter af ridderhatte, slørhatte og pigsvampe. Mange af arterne forsvinder, hvis
skoven vokser til, og der dannes muldbund, eller hvis belastningen med kvælstof fra
luften er for høj.
En fjerde gruppe af skovlevende arter udgøres af en gruppe ikke beslægtede svampe,
der i Danmark fortrinsvis findes i åbne ugødskede naturtyper men som også
forekommer med mange arter i skovbevoksede habitater. Deres biologi er langt fra
forstået men de anses på basis af kulstofisotopanalyser for at være biotrofe. Vigtige
elementer udgøres af visse rødblade, køllesvampe, vokshatte og jordtunger.
Parker, slotshaver og kirkegårde er en særlig type af skovlignende levested, som er
præget af gamle, bredkronede træer i et lysåbent miljø med gamle plæner og
grusbelagte stier. Selvom levestedet er menneskeskabt, minder det om fortidens
savanneagtige græsningslandskaber og huser derfor mange særprægede svampearter,
der ofte er mere udbredte syd for Danmark.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0067.png
Krattene udgør et andet skovlignende levested og opdeles typisk i tørre krat med fx
tjørn, slåen, roser, æble og enebær og våde krat med især pil, bævreasp og birk. Krat er
ofte mindre intensivt drevet end skove og plantager med flere forskellige arter af
buske, end man finder i forstligt drevne skove. Buskenes nedfaldne løv er typisk let
omsætteligt og danner en frodig muldbund, som bl.a. begunstiger arter af
parasolhatte, silkehatte og stjernebolde. Hække og hegn omkring byens haver og
parker er et kulturskabt eksempel på krat og et af de steder i byerne, hvor man kan
finde rødlistede arter.
Næst efter skove og krat finder vi flest rødlistede arter på græsland. De typiske
græslandssvampe udgøres af vokshatte, rødblade, køllesvampe og jordtunger med
mindre grupper af kratvokshatte, nonnehatte, alfehatte, huesvampe m.fl. De fleste
truede græslandssvampe findes kun på græslandslokaliteter med meget lang tidslig
kontinuitet som lysåbent græsland og ikke på lokaliteter, som har været gødsket eller
opdyrket. Græslandssvampene kan også forekomme på næringsfattige enge og på de
lidt tørre knolde i kær. Desuden kan de forekomme i visse typer af skove – eksempelvis
askemoser eller lysåbne græsningsskove. Græsland er også levested for en lang række
af gødningselskende svampe, som dog synes mere knyttet til gødningen fra de
græssende dyr end til græslandet som økosystem. Der er dog arter, der altid synes at
forekomme i ugødsket græsland. Desuden findes en række af nedbrydere såsom
huesvampe, hjelmhatte, keglehatte, stråhatte m.fl., hvoraf nogle er mere
opportunistiske og også kan findes andre steder end græsland.
Klitter og strande har deres eget særegne samfund af svampe fordelt på arter, der er
særligt tilpasset de dynamiske hvide klitter, og andre arter, som optræder i mere
fikserede klitter. Her finder man eksempelvis et særligt samfund af bugsvampe
(støvbolde, bovister, stilkbovister og stjernebolde) som tilsyneladende er særligt
tilpasset ekstremt næringsfattig, åben og ikke for sur jordbund, som man finder det i
nyligt stabiliserede klitter og strandvolde i egne med kalkrigt strandsand og rullesten.
Tilsvarende finder man særlige samfund af stærkt specialiserede svampe i tørvemoser
og bække samt på brandpletter. En meget artsrig gruppe udgøres af arter tilknyttet
døde urtestængler. De fleste arter i dette samfund er ikke rødlistevurderede, da deres
status er for dårlig kendt.
Svampe
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0068.png
Figur 4, svampe.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af svampe (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Svampe
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, svampe.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
svampe
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og
ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede svampe er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.
De fleste rødlistede svampearter er knyttet til skove, hvor de typisk lever af at
nedbryde dødt ved, førne og humus i døende eller døde træer eller i jordbunden, eller
lever i symbiose med ektomykorrhizadannende skovtræer. Den mest indlysende
trussel mod skovens truede svampearter er den systematiske fjernelse af biomasse i
form af træstammer og grene. I det kommercielle skovbrug fjernes udgåede og
svækkede træer ved tynding og sunde træer hugges og fjernes ved forstlig modenhed,
længe inden de bliver svækkede og egnede som levesteder for svampe. Langt
hovedparten af de danske skove er drevet forstligt, og efter en periode med en lille
stigning i mængden af dødt ved er der de senere år sket et fald, så den gennemsnitlige
mængde af dødt ved nu er på 3,4 m
3
per ha. Dette tal skal sammenlignes med naturlige
værdier på mere end 100 m
3
per ha. Selv i skove, som er udlagt som del af Natura-
2000 netværket og beskyttet af habitatdirektivet, er mængden af dødt ved på kun
omkring 6 m
3
per ha, hvilket vurderes at være langt under det, som skal til at
understøtte en naturlig funga af vedboende svampe.
Fjernelsen af veddet fra skovene påvirker også jordbundens indhold og
sammensætning af humus – således har urørte skove som Suserup Skov syd for Sorø
ikke kun en rig funga af vedboende svampe, men også jordboende nedbrydere, som
tilsyneladende trives i en skovbund med enorme mængder af helt eller delvist
nedbrudte træstammer. I sådanne næsten naturlige skove er der også et stort indslag
af arter, som vi i Danmark primært forbinder med åbent ugødsket græsland.
I de senere år har den stigende efterspørgsel efter biomasse i energisektoren medført,
at det har kunnet betale sig at høste og flise bevoksninger af selvgroet skov og krat.
Sådanne selvgroede skove kan have opbygget væsentlige værdier og indeholde
rødlistede arter. Derfor er biomassehøst en særlig og alvorlig trussel mod svampene.
Det er ikke kun nedbryderfødekæden, som påvirkes, når hugstmodne træer fældes i de
forstligt drevne skove. Det samfund af ektomykorrhizadannende svampearter, som er
knyttet til de træer, som fældes, påvirkes naturligvis også. Det er uklart, i hvilket
omfang svampene kan overleve under forskellige forstlige regimer. Den største trussel
er naturligvis renafdrift og efterfølgende plantning af en ny træart (evt. en ikke
ektomykorrhizadannende) – i det tilfælde vil en stor del af fungaen blive udryddet
lokalt. Konvertering til en ny træart foregår stadigvæk i skovbruget, og ikke mindst
sker der i disse år en konvertering fra nåletræ til løvtræ i de sandede
nåletræsplantager. Man må dog også formode, at en gradvis hugst af gamle træer for at
give plads til den opvoksende underskov kan medføre et gradvist tab af de sjældneste
og mest krævende ektomyrrhizadannerne. Det synes i hvert fald at være en økologisk
regel, at kontinuerte forstyrrelser favoriserer arter med pionéregenskaber, mens mere
langsomt voksende specialister går til grunde.
Mangel på naturlige forstyrrelser kan også være en trussel mod svampene. Hvis ikke
der er forstyrrelser, som skaber erosion eller deponering af nyt materiale ved kysterne,
så vil nogle af de mere basiske og mineralrige (sand, ler, grus) jordbundstyper mangle,
og jorde med tykke lag af tørv og muld vil komme til at dominere. Forstyrrelser er også
med til at skabe variation i mikroklima, med forekomst af skovlysninger og anden
varm bund – også inde i skovene – og særligt græsning har stor betydning for
opretholdelse af den artsrige græslandsfunga. I vore dages landskab er såvel fortidens
vilde planteædere som agerlandets historiske tamdyr i stort omfang forsvundet fra
naturlige økosystemer. Husdyrene blev forment adgang til skovene ved
fredsskovsforordningen i 1806, og gennem det 20. århundrede er dyrene gradvist
forsvundet fra det lysåbne landskabs kyster, ådale og randmorænebakker. De
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
græssende dyr er nøglearterne i økosystemerne, og udover at en række svampearter
kun lever på dyrenes lort, så skaber dyrene vigtige lysåbne levesteder, veterantræer i
skovene og lysåbne græsningsskove.
Eutrofiering er en trussel mod mange arter af svampe. Især inden for ridderhatte,
jordboende pigsvampe i frynsesvampordenen og bugsvampe er der mange arter, hvor
kvælstofdeposition er under stærk mistanke for at have medført en stor tilbagegang.
En række af de arter, som trues af kvælstofdeposition, synes også at foretrække fysiske
forstyrrelser, som medfører erosion og blotlæggelse af nyt substrat uden ophobet muld
og tørv. Direkte gødskning eller indirekte gødskning via udvaskning eller tab i
forbindelse med udbringning er en trussel mod svampe knyttet til næringsfattigt
græsland, enge og moser.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om svampe
Antal arter i Danmark (fra allearter.dk)
Svampe udgør deres eget rige, Svamperiget. Det totale artsantal, inkluderende alle
økologiske grupper (altså også laver og også visse protister og chromister) som opgjort
på Svampeatlas (taxonbasen) udgør 7.857 arter (enkelte uden formel status) pr.
20.december 2019. Men der findes formodentlig langt flere. Traditionelt er en række
andre organismer blevet opfattet som svampe, fx svampedyrene
(Mycetozoa/Myxomycota,
Protozoa),
og de er også medtaget i Danmarks
Svampeatlas, selvom de ikke tilhører Svamperiget. En del af de ægte svampe er
lavdannende – de lever i en mutualistisk symbiose med alger og/eller cyanobakterier.
Disse er behandlet separat (se Laver). Rækkerne sæksvampe (Ascomycota) og
basidiesvampe (Basidiomycota) udgør de mest artsrige rækker (så vidt vi ved), og
mange laver synlige, mest kortlivede frugtlegemer.
Række
Blastocladiomycota,
Neocallimastigomycota,
Piskesvampe,
Koblingssvampe,
Arbuskelsvampe,
Sæksvampe og
Basidiesvampe
Klassifikation
Rige
Svamperiget
Om artsgruppen
Svampe er organismer, der består af et mycelium, som er et netværk af genetisk ens
celletråde (hyfer), der gennemvæver det substrat (jord, græsstrå, træstamme etc.),
hvorfra svampen får sin næring. Dog optræder en del svampe udelukkende eller delvist
i gærstadier af små knopskydende enkeltceller – en tilpasning til våde, næringsrige
miljøer. Cellevæggene er primært opbygget af kitin – et stof, som vi ellers kender fra
det ydre skelet hos leddyr, f.eks. insekter og krebsdyr. Myceliet kan evt. indgå i en
kønnet formering med andre kompatible mycelier og kan i denne proces danne
frugtlegemer, hvor svampens kønnede spredningsenheder – sporerne – dannes. Hos
basidiesvampene er det normale, at fusionen sker på hyfeniveau men ikke på
kerneniveau før en evt. frugtlegemdannelse. Et aktivt basidiesvampemycelie
indeholder typisk cellekerner fra to kompatible primære mycelier, den såkaldte n+n
fase. Mange svampe laver også eller i stedet aseksuelle sporer.
Svampene har ikke klorofyl i cellerne og kan derfor ikke selv danne sukkerstoffer via
fotosyntesen. De er derimod heterotrofe organismer, der lever af forskellige slags
organisk stof. Mange svampe nedbryder dødt organisk materiale – nogle endda kun et
helt specifikt medium. Fx lever nåle-bruskhat (Gymnopus
perforans)
kun af nåle fra
nåletræer. En lang række andre svampe er så specialiserede, at de kun kan vokse på
eller i forbindelse med en helt speciel organisme, fx en hasselbusk. Andre lever som
parasitter ved at nedbryde levende organismer, inklusive andre svampe. Arter af
meldug (Erysiphales), rust- og brandsvampe lever på levende planter. Arter af
rodfordærver (Heterobasidion) angriber nåletræer via rodsystemet og forårsager et
råd nederst i stammen. Arter af flueskimmel (Entomophthora
m.fl.)
og snyltekølle
(Cordyceps,
Ophiocordyceps m.fl.)
angriber og dræber levende insekter og
edderkopper. Atter andre svampe fanger aktivt deres bytte. Det gælder fx arter af
filthat (Hohenbuehelia) og voksskive (Orbilia), der kan fange rundorme på klistrede
organer eller strangulere dem via en snaremekanisme.
Andre svampe har valgt en helt anden strategi, nemlig at samarbejde i en mutualistisk
symbiose. Nogle af disse danner forskellige typer af mykorrhiza (svamperod) med
træerne, hvor svampens mycelium vokser sammen med og ind i trærødderne og
dermed kan erstatte og udvide rodhårenes funktion med at optage vand og
næringssalte. Det er en uhyre udbredt strategi og findes i tre rækker, dog mest hos
sæk- og basidiesvampe. Langt de fleste plantearter har en form for mykorrhizasvampe
i deres rødder, selv diverse rosetplanter i vores oligotrofe søer.
Svampe er utrolig mangfoldige både i udseende og levevis. De findes overalt på kloden
og er udbredt i alle landjordens mange forskellige biotoper, også i vandige miljøer,
både de salte og de ferske. Deres økologiske rolle er enorm, og mange svampe er helt
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
uundværlige for mennesker, inklusive som producenter af medicin, mad og produkter
til specielle formål inden for landbrug og industri.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0074.png
Referencer
≥
≥
≥
≥
≥
allearter.dk
https://artfakta.se/artbestamning
https://www.dyntaxa.se/
artskart.artsdatabanken.no
https://www.verspreidingsatlas.nl/paddenstoelen
—
≥
≥
— www.pilze-deutschland.de
gbif
Papegøje-vokshat (Gliophorus
psittacinus)
hører til de mest
almindelige arter af vokshat i Danmark.
Arten synes at være mere tolerant over
for gødskning end mange andre
vokshatte. Vokshattenes økologi er
stadig ikke fuldt forstået. En enkelt art
(snehvid vokshat –
Cuphophyllus
virgineus)
er påvist som levende i
levende væv og frø af lancetbladet
vejbred, og det er muligt at alle arter af
vokshatte har en biotrof levevis. Det
generelle trusselsbillede udgøres af
atmosfærisk kvælstofdeposition og
ophør af græsning og slåning af
ugødskede græsarealer – ofte betegnet
overdrev. Tilførsel af kunstgødning til
sådanne græsarealer har en øjeblikkelig
negativ effekt på vokshattefungaen og
en stribe andre overdrevssvampe, f.eks.
arter af rødblad, køllesvamp og
jordtunge. Papegøje-vokshat er henført
til kategorien
livskraftigt (LC).
Foto: Jens H. Petersen ©
—
≥
≥
≥
≥
— www.daim.snm.ku.dk › svampeherbariet
Danmarks Svampeatlas: svampe.databasen.org
Svampe i verden. – Foreningen til Svampekundskabens Fremme 1905-2005, 69 s.
Bas, C., Kuyper, T.W., Noordeloos, M.E. & Vellinga, E.C. (eds.) 1990. Flora
agaricina neerlandica 2. A.A. Balkema, Rotterdam,137 pp.
≥
Bas, C., Kuyper, T.W., Noordeloos, M.E. & Vellinga, E.C. (eds.). 1999. Flora
agaricina neerlandica 4. Rotterdam, 200 pp..
Bas, C., Kuyper, T.W., Noordeloos, M.E. & Vellinga, E.C. (eds.) 1995. Flora
agaricina neerlandica 3. A.A. Balkema, Rotterdam,183 pp.
Bas, C., Kuyper, T.W., Noordeloos, M.E. & Vellinga, E.C. (eds.) 1988. Flora
Agaricina Neerlandica I. A.A. Balkema, Rotterdam, 182 pp.
Boertmann, D. 2010. Fungi of Northern Europe 1. The genus Hygrocybe. 2nd ed.
Danish mycological society, 200 pp.
Knudsen, H. & Vesterholt, J. (eds.) 2012. Funga nordica. Agaricoid, boletoid,
clavarioid, cyphelloid and gastroid genera. Nordsvamp, 2.ed., 1083 pp.
Ludwig, E. 2001. Pilzkompendium 1. Beschreibungen und Abbildungen. IHW-
Verlag, Eching, 758 pp, 188 pls.
Ludwig, E. 2007. Pilzkompendium 2. Beschreibungen. Die grösseren Gattungen der
Agaricales mit farbigem Sporenpulver (ausgenommen Cortinariaceae). Fungicon-
Verlag, 723 pp. & Abbildungen 209 pp.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Ludwig, E. 2012. Pilzkompendium 3. Beschreibungen. Die übrigen Gattungen der
Agaricales mit weissem Sporenpulver. Fungicon-Verlag, 881 pp. & Abbildungen
298 pp.
Ludwig, E. 2017. Pilzkompendium 4. Beschreibungen. Cortinariaceae (Galerina,
Hebeloma, Inocybe, Phaeogalera, Cortinarius Teil I mit den Untergattungen
Cortinarius, Dermocybe, Leprocybe, Phlegmacium). Fungicon-Verlag, 793 pp. &
Abbildungen 272 pp.
Morgado, L.N., Noordeloos, M.E., Lamoureux, Y. & Geml, J. 2013. Multi-gene
phylogenetic analyses reveal species limits, phylogeographic patterns, and
evolutionary histories of key morphological traits in Entoloma (Agaricales,
Basidiomycota). Persoonia 31: 159-178.
Morozova, O.V., Noordeloos, M.E. & Vila, J. 2014. Entoloma subgenus Leptonia in
boreal-temperate Eurasia: towards a phylogenetic species concept. Persoonia 32:
141-169.
Noordeloos, M.E., Kuyper, T.W. & Vellinga, E.C. (eds.) 2005. Flora agaricina
Neerlandica 6. Taylor & Francis, 227 pp.
≥
≥
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0075.png
≥
Noordeloos, M.E. 2004. Fungi Europaei 5A. Entoloma s.l. Supplemento. Edisioni
Candusso: 761-1378.
Jens H. Petersen. Svamperiget. - Aarhus Universitet/Gyldendal, 343 s.
Jens H. Petersen. I svampenes rige. - Gyldendal, 265 s.
≥
≥
Toppet stenmorkel (Gyromitra
fastigiata)
er en stor og markant
stenmorkel og en international
sjældenhed. Den er tilknyttet meget
kalkholdig jord i tilknytning til råddent
løvtræ. I Danmark er den kun fundet i
Allindelille Fredskov, men er ikke set
siden 1997. Den ligeledes meget sjældne
flad stenmorkel (Gyromitra
parma)
forekommer direkte på veddet af store,
væltede bøgestammer og forekommer
også i Allindelille på adskillige stammer
og tidligere også i Suserup Skov (med det
seneste fund fra 1986). Toppet
stenmorkel er henført til kategorien
kritisk truet (CR). Foto: Thomas Læssøe
©
Den hovformede, ret blødkødede orange
poresvamp, safrangul pragtporesvamp
(Aurantiporus
croceus),
lever
udelukkende i meget gamle egetræer,
som den uendeligt langsomt udhuler. Den
sætter enårige frugtlegemer, ofte højt i
levende træer, men kan også fortsætte
med at danne frugtlegemer på væltede
døde stammer. Den samme eg kan fint
huse andre svampe med samme levevis,
f.eks. svovlporesvamp (Laetiporus
sulphureus)
og oksetunge (Fistulina
hepatica).
Arten er p.t. kendt fra to
egebestande (Løgnor på Lolland med et
træ) og Sorø Sønderskov ved Flommen på
to træer. Safrangul pragtporesvamp
(Aurantiporus
croceus)
er henført til
kategorien
kritisk truet (CR). Foto:
Thomas Læssøe
©
Rosenrød huesvamp (Mycena
rosella)
er
en markant huesvamp, der nedbryder
nåleførnen i nåleplantager, gerne i ældre
plantager med et fugtigt skovmiljø. Den
er tilsyneladende gået tilbage, men
årsagen til denne tilbagegang er uklar.
Den synes at have de mest stabile
forekomster i det centrale Midtjylland.
Den kan minde lidt om rødmælket
huesvamp (Mycena
sanguinolenta),
der
også har en farvet lamelæg, men også en
rød saft i kødet. Denne er meget vidt
udbredt og almindelig, men i Holland er
der påvist en stor tilbagegang også for
denne art. Rosenrød huesvamp er henført
til kategorien
truet (EN). Foto: Jens H.
Petersen ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0076.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Svampe
≥
 
Laver
Laver
I Den danske Rødliste 2019 indgår 1.002 arter af laver. Heraf er 970 arter behandlet i
perioden 2017-2019 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015, efter IUCN
2012), mens 32 arter ikke er behandlet siden Rødliste 2010 (efter metoderne i Wind
2003). De ikke-genvurderede arter er primært svampearter, som er parasitter på laver.
Disse blev i en vis udstrækning medtaget i Rødliste 2010, men er ikke vurderet i
Rødliste 2019.
Stort set alle arter af laver betragtes som en del af den danske natur, mens ganske få
optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt
at rødlistevurdere 993 af de 1.002 lavarter.
Laverne er rødlistevurderet af Ulrik Søchting og kvalitetssikret af Lennarth Skov
Espersen.
Fotos ovenfor: Cladonia glauca, C. floerkeana og C. portentosa. Fotos: Ulrik
Søchting ©
960
1002
993
752
221
129
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Forsvundne arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0077.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 76 % rødlistede (752 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 22 % (221 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en markant højere andel af rødlistede laver,
mens andelen af truede arter er en smule højere end for den samlede rødlistevurdering
i Rødliste 2019.
Af de 993 rødlistevurderede arter er:
≥
129 (13 %)
regionalt uddød (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes
således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som
havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. At andelen af
forsvundne arter er meget høj for laverne i fht. de øvrige artsgrupper, skyldes ikke
mindst at lavernes forekomst og trivsel er afhængig af et rent luftmiljø.
Industrialiseringens forurening af luften med SO
2
i 1900-tallet medførte en
forgiftning af laverne og en forsuring af substraterne. Efterfølgende har en betydelig
kvælstofafsætning fra især husdyrhold medført fysiologisk ubalance i laverne, en
øget pH på substraterne, og øget tilgroning.
Pectenia plumbea
er sammen med en
række andre gammelskovsarter forsvundet i nyere tid, formentlig pga. en
kombination af intensiveret skovbrug og øget kvælstofdeposition.
Cetraria
cucullata
er en istidsrelikt, hvis senest kendte voksested nu er sommerhusområde,
men som også kan have været presset af klimaændringer.
84 arter (9 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur.
Stereocaulon paschale
er en karakteristisk buskformet lav, man
troede forsvundet fra landet, men som er genfundet i to reliktforekomster. Dens
meget begrænsede forekomst gør den ekstremt sårbar for uddøen.
Cerothallia
luteoalba
var en relativt almindelig art på velvoksne elmetræer, hvor den voksede i
forbindelse med saftflåd fra såringer. Efter elmesygens hærgen er dens habitat stort
set forsvundet og arten er ikke set i nyere tid.
50 arter (5 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
Lobaria pulmonaria
er en signalart for moden løvskov med mange
veterantræer og indikator for lang økologisk kontinuitet. Da dens spredningsevne
er begrænset og mængden af potentielle værtstræer er begrænset, er der betydelig
risiko for at den forsvinder.
87 arter (9 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Bacidia rosella
er en let kendelig skorpelav, der på trods heraf kun er rapporteret
fra landet seks gange i nyere tid. Dens vest-grænse synes at ligge i Danmark.
≥
≥
≥
≥
57 arter (6 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
Cladonia zopfii
er
signalart for ungt vindbrud, dvs. nøgen sandbund i klitheder. Nøgne sandpartier er
gået stærkt tilbage i nyere tid pga. tilgroning i klitterne, hvilket utvivlsomt har
medført betydelig tilbagegang for arten.
345 arter (35 %)
uden tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse og
bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
Lepraria rigidula
er et
eksempel på en art, der er særdeles vanskelig at bestemme korrekt i felten og
kræver en kemisk analyse for sikker bestemmelse. Tilsvarende lavarter er der
mange af og en vurdering af deres levedygtighed er derfor umulig på grundlag af
vores eksisterende viden. De henføres derfor til kategorien DD indtil der foreligger
pålidelige data om deres forekomst.
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0078.png
≥
241 arter (24 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter i kategorierne fra
regionalt uddød (RE)
til
utilstrækkelige data
(DD). Xanthoria parietina
er et eksempel på en sådan art, men også nogle let
genkendelige arter (fx
Punctelia subrudecta),
som har spredt sig i nyere tid er
klassificeret her.
Endelig er 9 arter (1 %) Ikke relevant (NA)ikke
relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt lille for laverne ift. de
øvrige artsgrupper.
Placopsis lambii,
en meget spektakulær og let kendelig skorpelav
på sten er fundet som ny for landet i en jysk hede. På dette grundlag er det uvist om
den vil klare sig fremover.
Laver
NA og NE (9 ud af 1002) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, laver.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af laver (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0079.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske laver er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste
1990
behandlede 900 arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 950
arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 618 arter (Alstrup 2010).
I Rødlisten 2019 har 295 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 295 arter er 230 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), men blot 11 af disse vurderes at være udtryk for en reel
ændring i status (Tabel 2). Det gælder eksempelvis
Peltigera degenii
og
P.
leucophlebia,
der begge har ændret status fra
regionalt uddød (RE)
til
kritisk truet
(CR)
i perioden. Tilsvarende er 65 arter er vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar
til truet), og 17 heraf vurderes at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For laverne indgår 288 arter, der er rødlistevurderet i
2010 og 2019 (Tabel 2), og hvor det er vurderet, at vurderingerne fra de to perioder er
sammenlignelige.
Laverne scorer meget lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,583 og 0,585 i hhv.
2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en meget stor andel af de arter, der
indgår i beregningerne er rødlistede. Der er en meget lille ikke-signifikant stigning i
RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er lavarter, der har
ændret status til en væsentlig mindre truet rødlistekategori.
Tabel 1, laver.
Krydstabel over rødlistekategorier for laver i den nuværende
(Rødliste 2019 med 970 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 618
behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT:
næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og
NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller
2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori
mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en
mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7
rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være
reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx
taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, laver.
Krydstabel over
rødlistekategorier for laver i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, laver.
IUCN´s Red List Index
(RLI) for laver i perioden 2010-2019.
En RLI værdi på 1 svarer til, at alle
arter er livskraftige (LC). En RLI værdi
på 0 svarer til, at alle arter er
forsvundet fra Danmark. Der indgår
288 arter i beregningen af RLI
(P=0,38, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0080.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For laverne er trenden for 720 rødlistede
arter vist i Figur 3. Således er under 1 % af arterne i fremgang (3 arter), 9 % er stabile,
18 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 51 % er ukendte og for 23 % af arterne
er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således at laverne overvejende er
i tilbagegang, men udviklingstendenserne er ukendte for en meget stor andel af
arterne.
Laver
Alle
Figur 3, laver.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for laver er vist i figuren til venstre (for
720 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0081.png
Levesteder
Næsten alle danske arter af laver lever på landbaserede substrater, fortrinsvis bark,
sten og mager jordbund; det er voksesteder som kendetegnes ved at være langlivede,
lyseksponerede og tidvis udtørrede.
Høj forekomst af rødlistede arter af barkboende laver er knyttet til gamle træer i urørt
skov og til gamle, fritstående stammer i det åbne land. Rødlistede arter af stenboende
laver forekommer især på sure kampesten i overdrev, stendiger og strandkanter eller
på basisk reagerende murværk. Mange arter, der er hyppige på de bornholmske
klipper, er sjældne og truede på sure sten i den øvrige del af landet.
De jordboende arter er talrigest på klitter og heder, hvor de mest lysåbne dele som
vindbrud og stensletter rummer mange rødlistede arter.
Laver
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, laver.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
laver(figuren
til venstre). I figuren til
højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår
levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA)
eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0082.png
Laver
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, laver.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for
de rødlistede arter af
laver
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede laver er først og fremmest truede af tab af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer på græsland, klitter og heder, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i
skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige
forstyrrelser, herunder især græssende dyr og kystdynamik. På mange stendiger
omkring marker, skove og kirker er laverne truet af opvækst forårsaget af manglende
græsning.
Næringsstoffer fra tidligere gødskning, vedvarende kvælstofdeposition, afdrift fra
udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører til en stimuleret
plantevækst. Det reducerer de lysåbne habitater både på jord og på sten, idet lavernes
habitater jo netop er karakteriseret ved at være lysåbne og næringsfattige.
For de skovlevende arter er hovedtruslerne fjernelse af substrater og værtsplanter i
form af fældning af især store træer og fjernelse af dødt ved. Ved den korte
omdriftsalder, som kendetegner produktionsskoven, når stammerne ikke at blive
gamle nok til at bære en optimal lavbevoksning; den intensivt drevne skov er desuden
ensaldrende og forbliver mørk, hvortil kommer at en effektiv dræning nedsætter
fugtigheden i skoven.
Den betydelige deposition af kvælstofforbindelser er formentlig årsagen til at mange
lavarter, der lever i symbiose med cyanobakterier, er forsvundet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om laver
Antal arter i Danmark
I Danmark findes der ca. 960 arter af laver. Laver hører hjemme i Svamperiget, og
man kalder dem også likeniserede eller lavdannende svampe. Langt de fleste er
sæksvampe og tilhører mange forskellige ordener inden for denne række. Fire arter er
basidiesvampe.
Rige
Række
Underrække
Svampe
Sæksvampe
Basidiesvampe
Klassifikation
Hvad er en lav?
En lav er en dobbeltorganisme bestående af normalt en svamp og en alge i et nært
samliv (mutualistisk symbiose). Algen er typisk en grønalge og sjældnere en
cyanobakterie (tidligere blågrønalge). Symbiosen er til begges fordel, idet algen
forsyner svampen med sukker, der er dannet via fotosyntese, mens svampen yder
beskyttelse mod det omgivende miljø.
Mange laver har kønnet formering med sporer, der dannes i skive- eller
krukkeformede frugtlegemer (apotecier eller peritecier). De kønnede sporer kan
etablere en ny lav, hvis de lander på et passende substrat og finder sammen med en
brugbar alge eller cyanobakterie.
Laverne er flerårige og kan derfor findes på alle tider af året. De er mest dominerende i
ekstreme miljøer, f.eks. i polaregne og alpine regioner. I Danmark finder vi dem i
klitter og heder eller på klipper, men fordi de tåler periodevis udtørring og er
næringsmæssigt uafhængige af det substrat, de vokser på, kan de også gro på sten,
mure, tage, dødt ved og bark af levende træer og buske. Laverne vokser meget
langsomt, og de kan ikke konkurrere med planterne, som skygger dem bort.
Laver har hverken rødder til at optage næring, oplagringsorganer eller nogen
filtreringsmekanisme. De lever af det vand og den næring, der er i luften, i de
koncentrationer hvori stofferne forekommer. Det betyder at laver i meget høj grad er
påvirkelige af det omgivende luftmiljø, men også af det substrat, som de vokser på.
F.eks. vil en sur granitsten blive bevokset med laver, der er tilpasset livet på sure
stenarter. Dog vil store sten, der er tit besøges af fugle, være helt overvoksede af laver,
der helst vokser i et næringsrigt miljø. Fuglenes afføring ændrer overfladens kemi
drastisk, og derfor ændres lavbevoksningen. Noget tilsvarende gør sig gældende i
menneskepåvirkede miljøer. Nåletræer har en relativt sur bark, så det er
“surbarksarter” der vokser på deres grene. Men hvis træerne står nær en gylletank, vil
kvælstofpåvirkningen fuldstændigt ændre sammensætningen af laver, der vokser på
træet. De fleste laver er følsomme over for luftforurening, fordi de ikke har mulighed
for at filtrere skadelige stoffer fra. Der er dog nogle laver, som tåler meget af bestemte
typer forurening. F.eks. var alle Københavns træer dækket af by-kantskivelav
(Lecanora
conizaeoides)
og almindelig støvlav (Lepraria
incana)
i 1970-erne, hvor
svovldioxid-niveauet i luften var meget højt. København blev alligevel kaldt en
“lavørken”, fordi ingen andre laver kunne tåle luften i byen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0085.png
Referencer
≥
Alstrup, V. 2010. Laver. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.Danmarks Svampeatlas:
svampe.databasen.org
Larsen, R.S. 2005. Lav og luftforurening. – Svampe i verden: 43-46.
Søchting, U. 1994. Laver. – Natur og Museum 33 (3): 1-31.
Søchting, U. 2010. Hvordan går det med Danmarks laver? I: Meltofte, H.:
Danmarks natur 2010. Er nedgangen i naturtypernes og arternes mangfoldighed
stoppet?
≥
≥
≥
≥
Søchting, U. Lav i klit og hede. De danske rensdyr- og bægerlaver og deres
følgearter. BFN’s Forlag. 112 pp.
Søchting, U. & Alstrup, V. 2008. Danish lichen checklist. Version 2. Biological
Institute, University of Copenhagen.
Søchting, U., Vestergaard, P., Clausen, P., Poulsen, R. S. & Bregnballe, T. 2012.
Hvordan sikrer vi kysternes biodiversitet. I: Meltofte (red.):Danmarks natur frem
mod 2020. Om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed.
≥
≥
Almindelig væggelav (Xanthoria
parietina)
er udformet som et gulorange
blad, der med undersiden hæfter sig til
substratet, som kan være bark eller sten.
Den gullige farve bliver mere intensiv jo
mere eksponeret laven er, idet den
beskytter væggelaven mod for kraftigt lys.
Væggelaven vokser ca. 2 mm om året, og
på overfladen sidder skiveformede
frugtlegemer (apotecier), der danner
sporer i sække. Almindelig væggelav er
vores almindeligste lav på kviste og
stammer af unge, lyseksponerede
løvtræer, men den vokser også fint på
eternittage, betonmure og bornholmske
kystklipper, hvor den danner et
spektakulært bælte. Arten er henført til
rødlistekategorien
livskraftig
(LC).
Foto:
Ulrik Søchting
Almindelig slørkantlav (Thelotrema
lepadinum)
er en skorpelav med talrige
frugtlegemer (apotecier), der sidder dybt
placeret i kraterlignende indsænkninger.
Inden for indsænkningen sidder en
hindeagtig kant nærmest som et slør
omkring den mørkegrå flade af
frugtlegemet (derfor det danske navn).
Arten vokser på glat bark af ældre
løvtræer, overvejende bøg, i skove på
mager jordbund. Den er hyppigst i
Jylland. Arten er henført til
rødlistekategorien
næsten truet
(NT).
Foto: Irina Goldberg
Tørve-bægerlav (Cladonia
incrassata)
har tidligere været mere hyppig. Dens
foretrukne voksested er flader af blottet,
fugtig tørv i tørvemoser og tørvegrave.
Det er ikke ofte der dannes korte, opefter
kegleformet fortykkede podetier med
røde, hvælvede frugtlegemer i toppen.
Derfor er arten meget svær at skelne fra
andre unge bægerlaver, og den er
muligvis en del overset. Arten er henført
til rødlistekategorien
kritisk truet
(CR).
Foto: Ulrik Søchting
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0086.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Hvirveldyr
≥
 
Pattedyr
Pattedyr
I Den danske Rødliste 2019 er 71 arter af pattedyr blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af pattedyr
betragtes som en del af den danske natur, men omtrent en fjerdedel (17 arter)
optræder tilfældigt, er under etablering men endnu ikke ynglende eller de er ikke-
hjemmehørende. Det har således været relevant at rødlistevurdere 54 af 71
pattedyrarter.
Pattedyrene er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Morten Elmeros, Hans Jørgen
Baagøe (flagermus), Christina Vedel-Smith (småpattedyr), Jonas Theilmann
(havpattedyr), Peter Sunde (ulv og guldsjakal) og Daniel K. Johansson
(kvalitetssikring af rovpattedyr og hjortedyr).
Fotos ovenfor: Castor fiber og Vulpes vulpes. Fotos hhv. Torben Jørgensen og Jens
Veilgaard Vendelbo ©
1
Forsvundne arter
71
71
54
26
10
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0087.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 48 % rødlistede (26 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 19 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en lidt højere andel af rødlistede og truede pattedyr end for den samlede
rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 54 rødlistevurderede arter er:
≥
1 art (2 %)
regionalt uddød (RE)
og forsvundet fra den danske natur (husrotte,
Rattus rattus).
Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at
det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark,
er forsvundet.
1 art (2 %)
kritisk truet (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur. Det er vildsvin (Sus
scrofa),
der er ved at etablere en fritlevende
bestand, men hvor tilførslen af individer fra Tyskland forhindres og bestanden
bortskydes.
3 arter (6 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det drejer sig om Bechsteins flagermus (Myotis
bechsteinii),
der har en
meget lille ynglebestand, hasselmus (Muscardinus
avellanarius)
der er i fortsat
tilbagegang, og bæver (Castor
fiber)
der endnu har en meget lille bestandsstørrelse
men dog er i fremgang.
6 arter (11 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Damflagermus (Myotis
dasycneme)
er Sårbar fordi bestanden er koncentreret på
meget få lokaliteter om vinteren; skægflagermus (Myotis
mystacinus),
birkemus
(Sicista
betulina)
og odder (Lutra
lutra)
er sårbare fordi de har små
bestandsstørrelser og/eller udbredelsesområder; ulv (Canis
lupus)
og gråsæl
(Halichoerus
grypus)
har meget små ynglebestande i Danmark, men tilførslen af
individer fra nabolandene gør at de kan nedkategoriseres til sårbar.
≥
≥
≥
≥
12 arter (22 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar), fx frynseflagermus
(Myotis
nattereri)
og skovmår (Martes
martes)
der har en forholdsvis små
bestande, og skovmus (Apodemus
sylvaticus)
og husmår (Martes
foina)
der
vurderes at være i tilbagegang.
3 arter (6 %)
uden tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse og
bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø, fx nordflagermus
(Eptesicus
nilssonii).
28 arter (52 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
Endelig er 17 arter (24 % af alle 71 pattedyr)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt, er under etablering eller de er introduceret af mennesket. Andelen
er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper, pga. de mange ikke-hjemmehørende
pattedyrarter (13 arter), der er introduceret af mennesket i den danske natur.
Pattedyr
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0088.png
NA og NE (17 ud af 71) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, pattedyr.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af pattedyr (figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0089.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske pattedyr er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste
1990
behandlede 50 arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 50 arter
(Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 67 arter (Elmeros m.fl. 2010).
Rødlistevurderingerne af pattedyr i 2010 fulgte også IUCNs endnu gældende efter
IUCN´s rødlistekriterier (IUCN 2001), mens de tidligere vurderinger fulgte andre
kriterier.
I Rødliste 2019 har 14 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For de fleste arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for nogle arter er forklaringen et bedre vidensgrundlag eller
større vægt på arternes naturlige udbredelse. Af de 14 arter er fem tildelt en mindre
truet kategori (fx fra sårbar til næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf de tre vurderes at
være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er ni arter er vurderet
mere truet end i 2010 (fx fra livskraftig til næsten truet), og heraf vurderes fem at være
reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For pattedyrene indgår 47 arter, der er rødlistevurderet i
2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra
de to perioder er sammenlignelige, dvs. at ændringerne i status ikke blot skyldes et
bedre vidensgrundlag. Pattedyrene scorer gennemsnitligt på rødlisteindekset med
værdier på 0,889 og 0,877 i hhv. 2010 og 2019. Det svage fald i RLI-værdien fra 2010
til 2019 er ikke-signifikant fald og hænger sammen med, at der er relativt mange
pattedyrarter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder
eksempelvis vandspidsmus og husmår, der begge har ændret status fra hhv.
livskraftig
(LC)
til
næsten truet (NT)
i perioden.
Tabel 1, pattedyr.
Krydstabel over rødlistekategorier for pattedyr i den
nuværende (Rødliste 2019 med 71 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 67 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, pattedyr.
Krydstabel over
rødlistekategorier for pattedyr i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, pattedyr.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for pattedyr i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
47 arter i beregningen af RLI
(P=0,54XX, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data). [denne figur
mangler grafisk opsætning]
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0090.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For pattedyrene er trenden for 27 rødlistede
arter i 2010 eller 2019 vist i Figur 3. Således er 22 % af arterne i fremgang, 7 % er
stabile, 37 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for 33 % af arterne er
udviklingstendenserne vurderet som ukendt. Det vurderes således at et flertal af de
rødlistede pattedyr er i tilbagegang, men at udviklingstendenserne er ukendte for
mange arter.
Pattedyr
Alle
Figur 3, pattedyr.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for pattedyr er vist i figuren til venstre (for
27 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0091.png
Levesteder
Pattedyrene er en meget divers gruppe, og deres brug af landskabet er ligeledes vidt
forskellige i skala og krav til levesteder. De danske arter af pattedyr er knyttet til alle
landskabstyper på land, i ferskvand og i havet. Havpattedyrene færdes over vidtstrakte
havområder. Ud over fiskerige marine vande er sælerne afhængige af uforstyrrede
kyststrækninger, øer og holme, hvor de kan raste og føde deres unger. Enkelte
smågnavere og flagermusarter er knyttet til bestemte naturtyper, men de fleste
terrestriske arter lever i mosaikker af forskellige habitater. Flere terrestriske pattedyr
er i en vis grad knyttet skove, plantager og småbiotoper, hvor de kan finde uforstyrrede
områder, hvorfra de søger ud og fouragerer i andre landskabstyper. For de mindre
arter kan parker og haver omkring bygninger og levende hegn og småbiotoper i det
åbne land være permanente levesteder i de intensivt udnyttede, menneskeprægede
landskaber.
De rødlistede pattedyrarter fordeler sig ligeledes bredt på forskellige landskabstyper.
En del af de rødlistede flagermusarter har raste- og ynglekvarterer i hulheder i træer,
som de finder i skove, plantager, parker, haver og alléer. Derfra flyver de ud og
fouragerer over insektrige enge, vådområder, vandløb og søer. Bechsteins flagermus er
dog primært knyttet til ege-domineret løvskov med en blandet alderssammensætning
og en sparsom bundvegetation. Brandts flagermus, skægflagermus og frynseflagermus
findes typisk i ældre, blandet løvskov med en tæt underskov. Vinterrastestederne for
disse flagermusarter findes i underjordiske miner, kældre og lign. Det vides ikke om
tilgængeligheden af sommerlevesteder eller vinterrastestederne er begrænsende for
disse og andre flagermusarter, fx damflagermus. Hasselmus er knyttet til meget
artsrige løvskovsområder og hegn med en tæt underskov. Birkemus lever typisk i
naturtyper med høj fugtighed og et højt, tæt urtedække nær mere tørre områder med
egnede vinterrastesteder. Hen på sommeren kan den også findes ude i kornmarker
nær mere permanente levesteder. Skovmusen findes i tørre lysåbne naturtyper i
agerlandet, mens vandspidsmusen lever i fugtige enge, moser, langs små vandhuller og
vandløb. De mindre rovdyr findes i mosaikker lysåbne naturtyper, småkrat og skove,
hvor der er mange smågnavere. Ulv holder primært til i områder med skov og hede, en
høj tæthed af byttedyr og en af tæthed af mennesker, men strejfer over store områder
med mange naturtyper.
Pattedyr
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0092.png
Figur 4, pattedyr.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af pattedyr (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
Diversiteten blandt pattedyr ift. deres økologi og levesteder afspejler sig også i bredden
af årsager til at de rødlistede arter er truede. Generelt er der dårlig viden om de
bestandsbegrænsende faktorer for pattedyrene, inkl. truslerne for de fleste rødlistede
arter. Generelt vurderes de væsentligste trusler mod de rødlistede pattedyr at være
fysisk ødelæggelse, forringelse og fragmentering af levesteder. En del af arterne er dog
også rødlistede fordi deres bestandsstørrelse er lave.
For flagermusarter med yngle- og rastesteder i træer med hulheder er fældning,
beskæring og bortsprængning af forstligt overmodne træer i skove, plantager, parker
og alléer en væsentlig trussel. Arterne er ikke blot truede af ødelæggelse af de
nuværende træer med hulheder, men også af mangel på den næste generation af træer
med potentiale for hulheder. De sjældne flagermusarter med yngle- og rastesteder i
bygninger kan være truet af nedrivning og renovering af bygningerne. Rekreative og
kommercielle forstyrrelser på store overvintringssteder for flagermus kan have stor
negativ betydning for bestandenes status, fx for damflagermus, frynseflagermus. For
flagermusene kan lys- og støjforurening begrænse arternes brug af potentielle yngle-
og rastesteder, fx i bygninger, og begrænse adgangen til føderessourcer.
Undervandsstøj er også en trussel mod havpattedyrene.
Hasselmusens status er truet af intensiv skov- og landbrugsdrift og intensiv græsning i
skov, der ikke efterlader tilstrækkeligt med krat, hegn og underskov, hvori arten kan
leve. Birkemusens levesteder er truet af oppløjning af dens levesteder, fjernelse af
diger, markskel og levende hegn samt nedgræsning. De spredte bestande af hasselmus
og birkemus er endvidere stærkt truet af fragmentering, og der findes formentlig små
isolerede forekomster, der er funktionelt uddød fordi størrelsen og kvaliteten af deres
levesteder er blevet for ringe til at opretholde levedygtige bestande på sigt.
De små og mellemstore rovpattedyr er truet på mange fronter, fx intensivering af
arealanvendelsen, trafikdrab, forgiftning og bifangster ifm. bekæmpelse af gnavere og
andre invasive arter. Desuden kan ødelæggelse af levende hegn, markskel og
småbiotoper og græsning som fjerner det tætte urtedække i lysåbne naturtyper og i
skov forringer områderne som levesteder for mange småpattedyr, som er føde for
rovdyrene fx brud og ilder. For fire arter med små ynglebestande – bæver, ulv, vildsvin
og gråsæl, vurderes den væsentligste trussel at være modvilje mod arterne etablerer
større, levedygtige ynglebestande.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om pattedyr
Antal pattedyrarter i Danmark
71 pattedyrarter er vurderet i rødlistesammenhæng. De 71 arter repræsenterer syv
ordner (5 insektædere, 17 flagermus, 2 støttetandede, 19 gnavere, 15 rovdyr, 9
parrettåede og 4 hvaler). Et flertallet af disse arter har fritlevende ynglebestande i
Danmark, men der er enkelte, hvor dette endnu ikke dokumenteret. De er enten under
indvandring eller de optræder som regelmæssige strejfere, fx guldsjakal (Canis
aureus)
og stor museøre (Myotis
myotis).
De fleste af arter er selv indvandret til
Nordvesteuropa og Danmark, mens en del arter er introduceret af mennesker, fx dådyr
(Dama
dama)
og mårhund (Nyctereutes
procyonoides).
Ud over de rødlistevurderede
havpattedyr optræder der med mellemrum yderligere 17 hvaler og 4 sæler ind i de
danske farvande. I rødlistevurderingen har vi også undladt at inkludere arter, der
optræder i naturen, men generelt betragtes som husdyr så som huskat (Felis
catus),
og
arter hvor de observerede individer med stor sikkerhed er nyligt undslupne fra
fangenskab, der ikke har etableret ferale bestande, fx hulepindsvin (Hystrix sp.) og
næsebjørne (Nasau sp.).
Orden
Insektædere,
flagermus,
støttetandede,
gnavere,
rovdyr,
parrettåede,
hvaler
Underklasse
Placentale
pattedyr
Klasse
Pattedyr
Rige
Række
Underrække
Dyreriget
Rygstrengsdyr
Hvirveldyr
Klassifikation
Om artsgruppen
Pattedyrene er en klasse inden for underrækken hvirveldyr. Pattedyrene er
karakteriserede ved, at de har mælkekirtler og dier deres unger. Desuden adskiller
pattedyrs sig fra andre hvirveldyr ved at have (eller har haft under vejs i evolutionen)
pels, svedkirtler, tre knogler i mellemøret samt en underkæbe, der kun består af én
knogle. Alle de arter, der lever i Danmark, tilhører underklassen placentale pattedyr,
hvor fostret udvikler sig i livmoderen og ernæres via en moderkage, modsat arterne i
underklasserne kloakdyr og pungdyr.
Trods fælleskaraktererne er de pattedyrarter, der lever i Danmark, en meget divers
gruppe i størrelse og levevis. I størrelse spænder de fra de mindste insektædere og
gnavere på omkring 5 gram til vågehvaler på over 5 tons. Pattedyrene findes i marine
vande, i ferske vande og i alle terrestriske landskaber, under jorden og i luften. Deres
brug af landskaberne varierer tilsvarene ekstremt. De små insektædere og gnavere
bruger landskabet i en lille skala, flagermus bruger trods deres størrelse landskabet i
større skala end mellemstore og store terrestriske arter og fouragerer hver nat op til
10-20 km eller mere fra deres dagrastesteder, mens havpattedyrene bruger vidstrakte
havområder. Det er karakteristisk for mange af pattedyrarter, at de ikke lever i én
bestemt naturtype, men udnytter forskellige ressourcer i forskellige habitater. Arealet
af pattedyrenes levesteder kan således ikke opgøres ud fra forekomsten af den ene eller
anden naturtype. Pattedyrene er ofte ganske tilpasningsdygtige og vil tilpasse deres
brug af landskabet efter fordelingen af de nødvendige ressourcer, menneskelige
forstyrrelser, mv. De flest pattedyr har det samme levested gennem året, men
flagermusene og andre arter, der går i dvale, har forskellige krav til levestederne om
sommeren og om vinteren. Hasselmus og birkemus går formentlig i dvale i reder under
jorden tæt på deres sommerlevesteder. Flagermusene derimod trækker for at finde
egnede rastesteder for vinterdvale. Nogle flagermusarter trækker korte eller
mellemlange afstande (fx 100-400 km) til egnede vinterrastesteder, mens andre arter
flyver til Sydvesteuropa.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0095.png
Referencer
≥
≥
Baagøe HJ, Jensen TS 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, København.
Elmeros, M., Hansen, T.S., Baagøe, H.J., Teilmann, J., 2010. Pattedyr. I Wind, P. &
Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet.
https://fauna.au.dk
https://novana.au.dk
≥
≥
Se i øvrigt referencer ved arterne for flere og de nyeste informationer.
Damflagermusen er rødlistet som
sårbar
(VU),
fordi praktisk talt hele bestanden
samles på meget få overvintrings-
lokaliteter i Midt- og Nordjylland, hvor
enkelte begivenheder kan påvirke den
samlede bestands status
Foto: Morten Elmeros
©
Lækatten vurderes som
næsten truet
(NT).
Artens status er meget usikker, men
den formodes at være i tilbagegang.
Mange ting går lækatten imod, fx
intensivering af arealanvendelsen,
fragmentering af levesteder, forgiftning
og bifangst ifm. bekæmpelse af gnavere.
Foto: Morten Elmeros ©
Birkemusen lever typisk på enge og
overdrev samt i kær- og moseområder
med et højt, tæt urtedække. Den er
rødlistet som
sårbar (VU),
fordi den har
en begrænset og stærkt fragmenteret
udbredelse. Den er formentlig i
tilbagegang pga. ødelæggelse af dens
levesteder.
Foto: J.D. Møller ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0096.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Hvirveldyr
≥
 
Fugle
Fugle
I Den danske Rødliste 2019 er 297 arter/underarter af fugle blevet behandlet efter IUCN
´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Af disse er 241
arter/underarter behandlet som ynglefugle og 138 som trækfugle. 83 arter er behandlet
som både trækfugl og ynglefugl. Således er der sammenlagt foretaget 379 separate
rødlistebehandlinger af fuglene, der i Rødliste 2019 behandles som adskilte
artsvurderinger.
For ynglefuglene er der lavet rødlistevurderinger af alle arter, der er eller har været
etablerede, naturligt forekommende ynglefugle i Danmark. Ved etablerede forstås arter,
der har ynglet mindst ti år i træk. Fugle betragtes som en allestedsnærværende del af
den danske natur, men 37 arter af ynglefuglene, svarende til 15 % af de behandlede
arter, har kun optrådt tilfældigt som ynglefugle, er under etablering eller har etableret
sig på baggrund af udsatte eller undslupne fugle. Hertil kommer, at to ynglefuglearter
ikke er vurderet (NE). Det har således været relevant at rødlistevurdere 202 ud af 241
ynglefuglearter.
For trækfuglene er der ved valget af, hvilke arter der skulle rødlistevurderes, taget
udgangspunkt i arter, hvor Danmark udgør et nøgleområde. Overordnet set er der
derfor valgt arter, der er tilknyttet vand (hav, kyst, søer, vadeflader, strandenge m.m.),
og hvor en vis andel af bestanden regelmæssigt opholder sig i Danmark under trækket
eller om vinteren. Som afskæringsværdi er anvendt 1 % af flyway-bestanden jf. den
seneste vurdering af bestandsstørrelser fra AEWA, Conservation Status Report 7
(Wetlands International 2019), eller for arter som ikke er behandlet i denne, fra
baggrundmaterialet til den Europæiske Rødliste eller andre arts-/gruppespecifikke
publikationer (fx for alkefugle). Spurvefugle (Passeriformes) er ikke behandlet.
Ved vurdering af, om 1 % af bestanden opholder sig i Danmark, er der anvendt
maksimumforekomster af rastende fugle (men enkeltstående store forekomster er ikke
medtaget). Der er ikke medtaget arter, der stort set udelukkende trækker gennem/over
Danmark uden at raste.
Arter, der yngler i Danmark, er kun vurderet som trækfugle, hvis ynglefuglene kan
adskilles fra trækfuglene. Eksempelvis, hvis trækfuglene forekommer på tidspunkter,
hvor de danske ynglefugle har forladt landet (fx hættemåge). Hvis danske fugle og
trækgæster forekommer på samme tid, er der fulgt den retningslinje, at antallet af fugle
skal stige til mere end det dobbelte af den danske bestand for at sikre, at vurderingen
primært omfatter trækfugle.
Hvor flere forskellige underarter af samme art optræder regelmæssigt i Danmark, er der
for trækfuglenes vedkommende foretaget en behandling af både de enkelte underarter
samt af arten som helhed. Enkelte arter forekommer derfor op til tre gange i
sammentællingerne.
11
0
Forsvundne arter
118
84
27
9
202
79
Rødlistevurderede
arter
Rødlistede arter
Truede arter
242
Yngle-
fugle
478
138
Træk-
fugle
Nulevende arter
Behandlede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0097.png
Ynglefuglene er rødlistevurderet af Knud N. Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening
Birdlife (DOF) og kvalitetssikret af Jacob Sterup. Trækfuglene er rødlistevurderet af
Jacob Sterup og kvalitetssikret af Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby.
Fotos ovenfor: Fugle. Foto: Jacob Sterup ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0098.png
Rødlistestatus
Rødlistestatus for ynglefugle
Af de rødlistevurderede ynglefugle er 58 % rødlistede (118 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE),
kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk truede,
truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 42 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede og
truede ynglefugle end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. En stor del af ynglefuglene er blevet rødlistede på baggrund af
en lav bestandsstørrelse, idet en bestand på under 500 ynglepar som regel vil udløse en rødlistning som enten
sårbar (VU, truet (EN)
eller
kritisk truet (CR).
≥
11 (5 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at
det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. For fugle er kategorien anvendt,
når arten ikke har ynglet i Danmark i 10 år. Flere af arterne i denne kategori har ikke ynglet regelmæssigt i Danmark i over 100 år,
eksempelvis nordisk lappedykker, slangeørn, mudderklire, ellekrage og hærfugl. Enkelte af de senest uddøde arter er formentlig
forsvundet pga. intensivering af skovdrift (sort stork og mellemflagspætte), andre pga. dræning og opdyrkning til landbrugsformål
(tredækker og urfugl). De senest forsvundne arter er urfugl og høgesanger.
24 arter (12 %) Kritisk truet (CR)kritisk
truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Der er typisk
tale om arter, hvor Danmark ligger på grænsen af artens udbredelsesområde. Enkelte af disse arter har tidligere været almindelige
og vidt udbredte i Danmark, fx hvid stork og kirkeugle. Andre er under indvandring, men fortsat med en meget lille ynglebestand, fx
kongeørn, rovterne og perleugle. I gruppen indgår bl.a. arter som hjejle, dværgmåge, sandterne, markpiber og stor tornskade, som
ikke længere yngler årligt i Danmark.
15 arter (7 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Arterne i denne gruppe er typisk særdeles
fåtallige ynglefugle. Her finder vi truede strandengsfugle som spidsand, engryle og brushane sammen med en række arter, der kun
yngler ganske få steder i Danmark, bl.a. hvidbrystet præstekrave, sortterne og hedehøg. Kun få arter i gruppen har været i fremgang i
nyere tid, bl.a. den genindvandrede store hornugle og lille flagspætte. Hættemåge er også placeret i denne gruppe på baggrund af en
kraftig bestandstilbagegang.
45 arter (22 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. De fleste arter er placeret i denne gruppe, fordi
deres samlede danske bestand er lille (under 500 ynglepar), fx rørdrum, taffeland, rød glente og sortspætte. Andre arter er placeret
her, fordi bestanden er gået betydeligt tilbage gennem en årrække, fx klyde, vibe, blishøne, nattergal, gulbug og broget fluesnapper.
Arter som alk og lomvie kan også findes i gruppen, hvilket sker på baggrund af, at de kun har ganske få ynglelokaliteter i landet.
≥
≥
≥
≥
23 arter (11 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet,
truet eller sårbar). Denne gruppe består dels af arter, der har haft en moderat tilbagegang, fx ederfugl, rødben, tyrkerdue, gøg,
sanglærke, topmejse og grønirisk, dels af fåtallige arter som lille præstekrave, hvepsevåge, hedelærke og fyrremejse.
84 arter (42 %) vurderet
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Her er der typisk tale om
almindelige arter, hvor bestanden er stabil eller i fremgang, fx knopsvane, grågås, solsort og blåmejse. I gruppen er der også enkelte
arter, der er relativt fåtallige, men endnu er i en koloniseringsfase og dermed forventes at blive mere talrige, fx skestork og sydlig
blåhals.
≥
Endelig er 39 arter (16 % af alle 241 ynglefugle)
ikke relevante at vurdere (NA/NE),
da de aldrig har ynglet med sikkerhed eller kun
yngler uregelmæssigt (fx mallemuk, stylteløber og lundsanger), er under etablering (sølvhejre) eller ikke er naturligt forekommende i
Danmark (indførte arter som canadagås, nilgås, fasan og klippedue).
Rødlistestatus for trækfugle
Af de rødlistevurderede trækfugle er 34 % rødlistede (27 arter/underarter) og dermed henført til en af de seks kategorier:
Regionalt
uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de
kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % af de rødlistevurderede arter/underarter. Der er således en noget lavere
andel af rødlistede og truede trækfugle end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
≥
1 art (1 %)
kritisk truet (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Der er tale om hvidnæbbet lom, som er
placeret i denne gruppe, da kun et meget lille antal individer regelmæssigt opholder sig i danske farvande.
4 arter/underarter (5 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Der drejer som om islom, hvor
kun et lille antal raster i danske farvande, samt om stenvender, hættemåge og underarten islandsk rødben, hvor tilgængelige data
indikerer kraftig tilbagegang i antallet af rastende fugle i Danmark.
4 arter/underarter (5 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Her finder vi troldand, almindelig ryle
og blishøne på baggrund af, at trækbestandene er gået betydeligt tilbage gennem en årrække. Almindelig ryle er talt med to gange i
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0099.png
denne gruppe, da både arten som helhed og underarten nordlig ryle (der dominerer trækforekomsten) er vurderet.
≥
5 arter (6 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet,
truet eller sårbar). Denne gruppe af består af arter, der har haft en moderat tilbagegang i trækbestanden, nemlig tajgasædgås,
taffeland, bjergand, ederfugl og fløjlsand.
13 arter/underarter (16 %) er
uden tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse, forekomst og bestandsstatus til en vurdering
af deres risiko for at uddø. Gruppen består primært af fugle, der raster på havet, hvilket gør det vanskeligt at overvåge ændringer i
bestandsstørrelser, og hvor der ikke findes data over en tilstrækkeligt lang periode til at kunne vurdere en eventuel
bestandstilbagegang. I gruppen findes bl.a. mallemuk, alk, lomvie, baltisk tejst, dværgmåge og ride.
52 arter/underarter (66 %) vurderet
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Dette er arter,
hvor trækbestanden i Danmark vurderes at være relativt stabil eller i fremgang. Gruppen omfatter de fleste behandlede arter af
svaner, gæs, svømmeænder og vadefugle.
≥
≥
Endelig er 59 arter/underarter (43 % af alle 138 trækfugle)
ikke relevante (NA)
at vurdere, enten fordi antallet i Danmark ikke
bedømmes at omfatte mere end 1 % af flyway-bestanden, eller fordi der ikke er tale om naturligt forekommende arter i Danmark
(indførte arter som canadagås).
Fugle
NA og NE (99 ud af 380) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0100.png
Figur 1, fugle.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af fugle (figuren herover til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig
data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede
arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er
vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Figurerne 1b og 1c herunder viser hhv. fordelingen på ynglefugle og trækfugle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0101.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske fugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 69 arter af forsvundne, truede og næsten truede ynglefugle (Asbirk og
Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 200 arter af ynglefugle (Stoltze og Pihl 1998)
og
Rødliste 2010
behandlede 209 arter af ynglefugle (Pihl 2010). Trækfugle er ikke
tidligere blevet rødlistevurderet.
I Rødlisten 2019 har 90 rødlistede ynglefuglearter fået en anden trusselskategori end i
2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 90 arter er 10 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra næsten
truet til livskraftig) (se Tabel 1), og de vurderes alle at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 80 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til
truet), heraf vurderes 69 at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bubb
m.fl. 2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle
kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1
betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0
betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For fuglene indgår 183 arter af ynglefugle, der
er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har
vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.
Fuglene scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,813 og 0,736 i hhv.
2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i
beregningerne, er rødlistede. Der er et signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019,
hvilket hænger sammen med, at relativt mange fuglearter har ændret status til en mere
truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis karmindompap, der har ændret status fra
sårbar (VU)
til
truet (EN)
i perioden.
Tabel 1, fugle.
Krydstabel over rødlistekategorier for fugle i den nuværende (Rødliste
2019 med 380 behandlede arter af ynglefugle og trækfugle) og forrige rødliste
(Rødliste 2010 med 209 behandlede arter af yngefugle). RE: forsvundet, CR: kritisk
truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC:
livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver
arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen
angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de
grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal
under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i
2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også
skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, fugle.
Krydstabel over
rødlistekategorier for fugle i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, fugle.
IUCN´s Red List Index
(RLI) for fugle i perioden 2010-2019. En
RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er
livskraftige (LC). En RLI værdi på 0
svarer til, at alle arter er forsvundet fra
Danmark. Der indgår 183 arter i
beregningen af RLI (P=<0,001,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0102.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For fuglene er trenden for 139 rødlistede arter vist i Figur 3. Her
fremgår at 15 % af arterne er i fremgang, 29 % er stabile, 40 % af arterne vurderes at
være i tilbagegang, 15 % er ukendte og for 1 % af arterne er udviklingstendenserne ikke
vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede fuglearter overvejende er i tilbagegang
eller stabile. Det skal dog bemærkes, at en del arter er rødlistede netop på baggrund af
bestandstilbagegang, så man må forvente, at der er flere af disse arter, der er i
tilbagegang, end i fremgang.
Fugle
Alle
Figur 3, fugle.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende
status. Udviklingstendenserne for fugle er vist i figuren herover til venstre (for 139
arter) og i figuren herover til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede
bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne
indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er
livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i
Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
Figurerne 3b og 3c herunder viser hhv. fordelingen på ynglefugle og trækfugle.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0103.png
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0104.png
Levesteder
Der findes fugle stort set overalt, og de danske ynglefugle er knyttet til en lang række
forskellige habitater fra strande og kystskrænter, over enge, moser og søer, til agerland
og skove. En lang række arter har endda tilpasset sig sameksistens med mennesker og
findes primært i tilknytning til bebyggelse.
De rødlistede arter af fugle er tilknyttet mange forskellige naturtyper og landskaber.
Særligt mange rødlistede arter er tilknyttet skove, hvor nogle arter lever året rundt og
andre kun i yngletiden, blandt andet flere arter af rovfugle, der er afhængige af egnede
redetræer. Der er desuden mange rødlistede arter, der lever i ferske vådområder (søer,
moser, ferske enge), på strandenge samt i kystområderne. Også i agerlandet findes en
del rødlistede arter, hvilket blandt andet omfatter almindelige arter, der er i tilbagegang,
med vibe og sanglærke som velkendte eksempler.
Fugle
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4, fugle.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af fugle (figuren herover til venstre). I
figuren til herover højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
(VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der
indgå flere levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Figur 4b, fugle
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de
rødlistede arter af
fugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke
i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.
Trusler
De rødlistede ynglefugle er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.
Intensiv landbrugsdrift, herunder dræning, forurening med næringsstoffer og brug af
pesticider, er blandt årsagerne til tilbagegang for en lang række arter. Tilsvarende
problemstillinger findes i skovbruget, hvor blandt andet dræning og fjernelse af gamle
og skadede træer nedbringer antallet af leve- og redesteder for mange fuglearter. Mange
af de arter, der yngler langs kysterne, har også deres udfordringer. Disse omfatter blandt
andet forstyrrelser i forbindelse med rekreative aktiviteter samt prædation (bl.a. fra
invasive arter som mårhund og mink). Klimaforandringer med en forøget frekvens af
ekstreme sommerhøjvander udgør et andet problem for de kystrugende fugle. Andre
arter går tilbage pga. tilgroning af strandenge og ferske enge.
For trækfuglene kendes truslerne mod de rødlistede arter ikke i samme omfang som for
ynglefuglene. De igangværende klimaforandringer med mildere vinterklima i Danmark
har tilsyneladende betydet, at nogle arter, fx tajgasædgås og troldand, er gået tilbage
som trækfugle i Danmark, idet en større del af bestanden nu overvintrer nordøst for
Danmark (Haas & Nilsson 2018). Som en anden effekt af klimaforandringer kan højere
havtemperatur medføre ændringer i fiskebestandene og dermed fødegrundlaget for
havfuglene. Tilbagegangen for blishøne kan bl.a. skyldes, at ålegræsset mange steder i
fjorde og andre kystområder er forsvundet som følge af forurening med næringsstoffer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om fugle
Antal arter i Danmark
Der er til og med 2018 truffet ca. 478 fuglearter i Danmark. Heraf er der knap 200 arter,
der forekommer som regelmæssige ynglefugle, og yderligere ca. 100 arter, der
forekommer regelmæssigt under trækket eller som vintergæster. De øvrige arter, der er
truffet i Danmark, er hovedsagelig tilfældigt forekommende trækgæster fra eksempelvis
Sydeuropa, Asien, Nordamerika eller de arktiske egne, Næsten hvert år registreres nye
arter for landet. Sådanne fund skal accepteres af Dansk Ornitologisk Forenings
Sjældenhedsudvalg for at kunne tilføjes på den danske fugleliste.
Verdens ca. 10.000 fuglearter er opdelt i ca. 40 ordener. De artsrigeste ordener i
Danmark er spurvefugle (Passeriformes) med 186 arter, mågevadefugle
(Charadriiformes) med 109 arter og andefugle (Anseriformes) med 49 arter.
Enkelte af de arter, der yngler i Danmark, er ikke naturligt hjemmehørende, men har
etableret sig på baggrund af udsatte eller undslupne fugle. Det gælder fx fasan og nilgås.
Danmark er et vigtigt område for mange fuglearter, især takket være landets lange
kyststrækning, mange småøer og vidtstrakte, lavvandede områder. Vadehavet,
Ringkøbing Fjord-området og Vejlerne er eksempler på nogle af landets vigtigste
områder for fugle.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Dyreriget
Rygstrengsdyr
Hvirveldyr
Fugle
Klassifikation
Om artsgruppen
Artsgruppen fugle er velkendte for de fleste. Kort beskrevet er det en gruppe af
tobenede, varmblodede hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer. De fleste fugle kan
flyve.
Der er fugle stort set overalt på jordens overflade. Der kan dog være langt imellem dem i
de isdækkede områder nær polerne, i de tørreste ørkener, på de højeste bjergtoppe og
over havområder fjernt fra land. Fugle findes i alle habitater, men artsdiversiteten er
typisk højest i skov og ferske vådområder.
Fugle lægger æg og er afhængige af at kunne placere reden et sikkert sted. De fleste arter
placerer reden skjult, fx i træer eller mellem planter på jorden, mens andre arter
placerer reden åbent og i stedet satser på camouflage. Måger og terner yngler typisk i
kolonier med den strategi, at de i fællesskab kan forsvare rederne mod indtrængende.
Ungerne hos de fleste fuglegrupper er redefaste og forlader ikke reden, før de kan flyve.
Hos fx ande-, vade- og hønsefugle er ungerne redeflyende og forlader reden kort efter
klækning. Visse arter, fx gøge, lægger deres æg i andre fugles reder og opfostrer ikke selv
deres unger.
Fugle udnytter en lang række forskellige fødekilder. Nogle arter lever helt eller primært
af vegetabilske fødeemner, herunder plantefrø og frugter, men de fleste arter ernærer sig
i høj grad af animalsk føde. For rovfugle spænder menukortet fra pattedyr, fugle og fisk
til orme, insekter og ådsler. Lappedykkere, skarver, de fleste terner og alkefugle æder
primært fisk, og en lang række arter lever af insekter. Nogle arter, eksempelvis
flagspætter og skægmejse, lever primært af insekter om sommeren, men skifter til frø
om vinteren. Flere arter af måger og kragefugle er tilpasningsdygtige opportunister og
udnytter en bred palet af fødekilder, hvoraf mange er menneskeskabte.
De fleste fugle er tilknyttet livet på land eller i lavvandede områder. Der er dog nogle
arter, der stort set kun oplever fast grund under fødderne, når de skal yngle, da de ellers
tilbringer hele livet til havs (fx alkefugle) eller i luften (fx mursejler).
Fuglene i Danmark varierer størrelsesmæssigt fra fuglekongen, der kun vejer få gram, til
sværvægtere som knopsvanen, der kan veje over 10 kg.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Størsteparten af de danske fugle er trækfugle i et eller andet omfang, og antallet af
forskellige arter i Danmark er langt højere om sommeren og i trækperioderne end om
vinteren. De fleste arter inden for grupper som terner, svaler og sangere forlader
Nordeuropa helt om efteråret for at tilbringe vinteren i Afrika. Enkelte arter, vi opfatter
som danske, tilbringer endda kun to-tre måneder i Danmark, inden de forlader os igen,
eksempelvis gøg, kærsanger og gulbug. Andre arter yngler ikke i Danmark, men ses kun
på trækket eller om vinteren.
Fra ringmærkningen ved vi, at de fleste småfugle kun lever i få år, mens andre fuglearter
kan blive ganske gamle. Særligt havfugle kan opnå en høj levealder, der hos nogle arter
(fx albatrosser) kan overstige 50 år. Fra Danmark har man flere eksempler på
ringmærkede fugle, der er blevet over 30 år gamle, blandt andet knopsvane og flere arter
af måger og terner.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0108.png
Referencer
≥
≥
≥
allearter.dk
www.dofbasen.dk & www.dofbasen.dk/atlas
Asbirk, S. og Søgaard, S. (red.) (1991). Rødliste’90. Særligt beskyttelseskrævende
planter og dyr i Danmark. 221 sider. – Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.
Bubb, P. J., Butchart, S. H. M., Collen, B., Dublin, H., Kapos, V., Pollock, C., Stuart, S.
N. & Vié, J.-C. (2009). IUCN Red List index—guidance for national and regional use.
IUCN, Gland, Switzerland. Butchart, S. H. M. 2008. Red list indices to measure the
sustainability of species use and impacts of invasive alien species. – Bird
Conservation International 18: 245-262.
≥
≥
Durinck, J., Skov, H., Jensen, F.P. & Pihl, S. (1994). Important marine areas for
wintering birds in the Baltic Sea. EU DG XI research contract no. 2242/90-09-01. –
Ornis Consult report 1994, 110 pp.
Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse. – Dansk Ornitologisk Forening.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag.
Haas, F. & Nilsson, L. (2018). International counts of staging and wintering
waterbirds and geese in Sweden. Annual report for 2017/2018. – Biologiska
institutionen, Lunds Universitet. Lund.
IUCN (2012). Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and
National Levels: Version 4.0. – Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. iii +
41pp.
Kleefstra, R., Hornman, M., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B.,
Körber, P., Ludwig, J., Scheiffarth, G. (2019). Trends of Migratory and Wintering
Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2016/2017. – Wadden Sea Ecosystem
No. 39. Common Wadden Sea Secretariat, Joint Monitoring Group of Migratory
Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven, Germany.
Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.) (2018). Fuglene i Danmark
2017. Årsrapport over observationer – meddelelse nr. 44 fra Rapportgruppen. –
Fugleåret 2017 s. 33-128. DOF
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. Dansk
Orn. Foren. Tidskr. 107: 1-184.
Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk
Forenings Tidsskrift 87: 1-180.
Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af danske
arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34
s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54.
https://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf
Moshøj, C.M., D.P. Eskildsen, K.S. Jørgensen, M.F. Jørgensen, T. Vikstrøm (2019).
Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2018. Årsrapport for
Punkttællingsprogrammet. – Dansk Ornitologisk Forening.
Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Petersen, I.K.,
Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. (2019). Fugle
2012-2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi. – Videnskabelig rapport nr. 314. https://dce2.au.dk/pub/SR314.pdf og
https://novana.au.dk/fugle/
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne
ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-
144.
Olsen, K.M. (1992. Danmarks fugle – en oversigt. – Dansk Ornitologisk Forening.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0109.png
≥
Pihl, S. & Flensted, K.N. (2011). A red list index for breeding birds in Denmark in the
period 1991–2009. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 211–218.
Skov, H., Durinck, J., Leopold, M. & Tasker, M. (1995). Important bird areas for
seabirds in the North Sea. – BirdLife International, Cambridge.
Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) (1998). Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. –
Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og
Naturstyrelsen.
Wetlands International (2019). "Waterbird Population Estimates". Retrieved from
wpe.wetlands.org on Friday 5 Jul 2019
≥
≥
≥
≥
Wind, P. & Pihl. S. (red.) (2010): Den danske rødliste. – Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. redlist.dmu.dk (opdateret april
2010)
Hvid stork ynglede tidligere med flere
tusind par i Danmark, men ændret
landbrugsdrift og dræning af vådområder
har bragt arten på randen af udryddelse.
Arten er rødlistevurderet som
kritisk truet
(CR).
Foto: Jacob Sterup
©
Sorthovedet måge er en ny ynglefugl i
Danmark, hvor den typisk slår sig ned i
hættemågekolonier. Bestanden er endnu
ganske lille, men arten vurderes endnu at
være i en koloniseringsfase. Arten er
rødlistevurderet som
sårbar (VU).
Foto:
Jacob Sterup
©
Gul vipstjert yngler på afgræssede enge og
andre fugtige områder, men er også
begyndt at yngle i bl.a. rapsmarker.
Dræning og tilgroning af levestederne har
betydet, at arten er gået meget tilbage,
men bestanden har de seneste år været
stabil. Arten er rødlistevurderet som
ikke
truet (LC).
Foto: Jacob Sterup
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0110.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Hvirveldyr
≥
 
Krybdyr
Krybdyr
I Den danske Rødliste 2019 er 8 arter af krybdyr blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015). Arterne betragtes som en del af den danske
natur, og det har været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 8 krybdyrarter.
Krybdyrene rødlistevurderet af Kåre Fog og kvalitetssikret af Thomas Eske Holm.
Fotos ovenfor: Octoca vivipara og Vipera berus. Fotos af hhv. Yvonne Engmann og
Ole Martin ©
14
8
8
4
1
0
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Forsvundne arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0111.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (fire arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede,
truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 13 % af de rødlistevurderede arter. Der er
således en væsentlig højere andel af rødlistede krybdyr end for de fleste andre
artsgrupper, mens andelen af truede arter er noget lavere.
≥
Af de otte rødlistevurderede arter er ingen forsvundne, kritisk truede eller truede
arter, mens en art, markfirben (13 %), er
sårbar (VU)
og har således stor risiko for
at uddø i den vilde natur.
For tre arter, glatsnog, æskulapsnog og europæisk sumpskildpadde (38 %), er der
ikke tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af deres risiko for at uddø.
Fire arter, hugorm, snog, stålorm og skovfirben (50 %), er vurderet
livskraftige
(LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.
≥
≥
Krybdyr
NA og NE (0 ud af 8) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0112.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1,krybdyr.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af krybdyr (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0113.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske krybdyr er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste
1990
behandlede syv arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede syv
arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede otte arter (Wind og Pihl
2010).
I Rødlisten 2019 har to rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen, hvilket ikke skyldes, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede,
men at der siden rødliste 2010 er kommet mere dækkende data og ekspertviden til.
Den ene art (æskulapsnog) er tildelt en mindre truet kategori fra forsvundet til
utilstrækkelig data (Tabel 1), men som det fremgår af Tabel 2, er det ikke udtryk for en
reel ændring i status. Den anden art (markfirben) er vurderet mere truet end i 2010
(fra livskraftig til sårbar), hvilket ikke er en reel ændring, men en ny vurdering på
grundlag af bedre data.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For krybdyrene indgår blot fire arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2), og hvor eksperterne har vurderet, at
kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Krybdyrene scorer ret højt på Red
List Index med værdier på 1 og 1 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at
alle arter med sammenlignelige vurderinger er livskraftige.
Tabel 1, krybdyr.
Krydstabel over rødlistekategorier for dagsommerfugle i den
nuværende (Rødliste 2019 med 8 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010
med 8 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar,
NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke
relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, krybdyr.
Krydstabel over
rødlistekategorier for krybdyr i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, krybdyr.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for krybdyr i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
4 arter i beregningen af RLI (P=XX,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0114.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For krybdyrene er trenden for fire rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er ingen arter i fremgang eller stabile, 25 % af arterne vurderes at være i
tilbagegang og for 75 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det
vurderes således at krybdyrene overvejende er i tilbagegang.
Krybdyr
Alle
Figur 3, krybdyr.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for krybdyr er vist i figuren til venstre (for
4 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0115.png
Levesteder
Hovedparten af de danske arter af krybdyr er knyttet til landbaserede levesteder i alle
stadier af deres livscyklus. Alle fire rødlistede arter af krybdyr er tilknyttet græsland
(særligt sand-græsland), men også heder (både tørre og våde), klitter, tørre krat,
skovenge, sure og næringsfattige moser, skove, brakmarker og vandhuller.
De vandtilknyttede arter er europæisk sumpskildpadde som lever i vand og snog, der
især lever i moser og ved søer og vandløb, hvor den jager frøer og tudser.
De landlevende krybdyr har en række krav til levestederne. De gode steder rummer
typisk en mosaik af lysåben og tæt vegetation, tør og våd bund og gerne med en
blanding af buske, dværgbuske og en artsrig urtevegetation. Variationen giver en stor
strukturel diversitet med mulighed for både at søge skjul og foretage aktiv
temperaturregulering og fremmer samtidig et righoldigt liv af byttedyr. Større,
lyseksponerede flader med løs, sandet jordbund giver mulighed for solbadning og
æglægning og er samtidig af vital betydning for æggenes udvikling. Velegnede
vinterkvarterer vil ofte være syd- og sydvestvendte skråninger, der er hævet over det
øvrige terræn, så dyrene er sikret mod oversvømmelser. Her kan forårssolen hjælpe til
en tidlig opvarmning af jorden og dyrene.
Markfirben, der som den eneste art er vurderet til at være i risiko for at uddø (sårbar),
lever især i områder med løs sandet jord, fx. på heder, i klitter, på vej- og
jernbaneskråninger samt andre ruderater hvor der samtidig er stor variation i
landskabet med vegetationsløse områder, men hvor der samtidig også er et diverst
plante- og insektsamfund. Her kan arten finde føde i form af insekter og regulere sin
kropstemperatur ved at solbade. Ud over varme og rigeligt med byttedyr stiller
markfirben krav om varme sydvendte skrænter, hvor den kan lægge sine æg.
Krybdyr
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0116.png
Figur 4, krybdyr.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af krybdyr (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Trusler
De rødlistede krybdyr er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder
som følge af tilgroning af lysåbne arealer og vandhuller.
Eksempelvis mistes levestederne for markfirben (VU) især som følge af tilgroning med
høje græsser, urter, buske og træer. Tilgroningen sker typisk fordi der mangler
kystdynamik, græssende dyr eller anden fysisk forstyrrelse, som kan fastholde de
forstyrrede og åbne, varme og vegetationsløse levesteder. Tilgroningen forhindrer
primært en succesfuld udklækning af markfirbenets æg.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og
omlægning af græsland, klitter, heder og moser betyder desuden, at mange bestande er
små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i vejrforhold,
prædationstryk og lignende.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0117.png
Mere om krybdyr
Antal arter i Danmark (fra allearter.dk)
Klassen Krybdyr er repræsenteret af 8 familier i Danmark. Artslisten på allearter.dk
rummer 14 arter af danske krybdyr, hvoraf de 3 er arter der af og til findes udsat i
naturen (nordamerikansk terrapin, perlefirben og græsk landskildpadde). Tre arter er
havskildpadder og må betegnes som tilfældige strejfere (uægte karette, Kemps ridley
og læderskildpadde). To af arterne kendes kun fra gamle fund (glatsnog og
æskulapsnog) mens 1 art kun er registreret et fåtal af gange og hvis oprindelse der er
usikkerhed om (europæisk sumpskildpadde). Det er derfor primært de resterende 5
arter der populært kaldes danske: 3 øgler, hhv. stålorm, markfirben og skovfirben samt
de 2 slanger, snog og hugorm.
Klasse
Krybdyr
Rige
Række
Underrække
Dyreriget
Rygstrengsdyr
Hvirveldyr
Klassifikation
Om artsgruppen
Der findes godt 8.700 krybdyrarter i verden, hvoraf de fleste arter lever i troperne og
subtroperne. Det der karakteriserer krybdyrene er, at de kan regulere
legemstemperaturen ved at opsøge solbestråling eller skygge. Desuden har krybdyr, i
modsætning til padderne, en hud med et tykt og tørt hornlag uden slimproducerende
kirtler. Det latinske ord for krybdyr, Reptilia, har sin oprindelse i det latinske ord
"repo", som betyder "kryber".
Nogle krybdyr føder levende unger, men de fleste arter er æglæggende. De to danske
æglæggende arter (markfirben og snog) har æg med en fleksibel læderagtig skal, men
andre arter lægger hårdskallede æg (fx krokodiller og flere skildpaddearter). Et
krybdyræg har amnion, dvs. en hinde der indeslutter fostervandet, hvori fosteret
ligger. De levendefødende krybdyrs unger er fra fødslen omsluttet af en hinde
(chorion), som de straks gennembryder på omtrent samme måde, som hvis de skulle
bryde gennem en æggeskal.
Krybdyr er sammen med fugle og pattedyr amnioter. Det betyder at klassen Reptilia er
ikke det man kalder monofyletisk. Den fælles stamfader til alle krybdyr er nemlig også
stamfader til fuglene, så hvis disse krybdyr skulle betragtes som en taksonomisk
enhed, skulle fuglene inkluderes i den. At der ikke er tale om en monofyletisk gruppe
kan fx se ved at krokodiller er nærmere beslægtet med fugle end med øgler eller
slanger.
Referencer
≥
allearter.dk
Hugorm lever især I ret næringsfattige
som kilter, heder og næringsfattige
moser. Arten trues af opdyrkning af
heder, afvanding af skovmoser og og
Snog lever især ved vådområder i et
varieret landskab, hvor den primære føde
i for af padder er til stede. Ødelæggelse af
paddernes levesteder er den største
Markfirben lever på steder med løs
sandet jord, fx. på heder og i klitter, hvor
den kan grave sine æg ned i jorden. Arten
er truet af fx tilplantning og tilgroning,
gødskning, rydning af stengærder samt
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
tilplantninger af skovlysninger. Hugorm
er kategoriseret som livskraftig (LC).
Fotograf: Zdeněk Fric
trussel mod snogebestanden. Snog er
kategoriseret som livskraftig (LC).
Foto: Jan Malik, Wikimedia Commons
naturpleje af hedeområder hvor den
gamle lyng forsvinder. Markfirben er
kategoriseret som sårbar (VU).
Fotograf: Dieter TD, Wikimedia
Commons
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0119.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Hvirveldyr
≥
 
Padder
Padder
I Den danske Rødliste 2019 er 15 arter af padder blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Alle arter af padder betragtes
som en del af den danske natur, og det været relevant og muligt at rødlistevurdere alle
15 paddearter.
Padderne er rødlistevurderet af Kåre Fog og kvalitetssikret af Thomas Eske Holm.
Fotos ovenfor: Lissotriton vulgaris og Hyla arborea. Fotos af hhv.: Mathias Holm og
Ole Martin ©
15
9
5
0
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Forsvundne arter
15
15
Nulevende arter
Behandlede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0120.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 60 % rødlistede (9 arter) og dermed henført til en af de
seks kategorier:
regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 33 % (5 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede og
truede padder end for de fleste andre artsgrupper.
Af de 15 rødlistevurderede arter er:
≥
ingen
regionalt uddøde (RE)
eller
kritisk truede (CR),
mens 3 arter (20 %)
(strandtudse, grønbroget tudse og latterfrø) er
truede (EN)
og har dermed meget
stor risiko for at uddø i den vilde natur.
2 arter (13 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Det drejer sig om løgfrø samt bestande på Bornholm af en særlig krydsning mellem
grøn frø han og latterfrø hun. Disse bestande er formodentlig enestående på
verdensplan, men deres overlevelsesmuligheder er fortsat vanskelige, blandt andet
på grund af tilbagekrydsning med forældrearterne og indavl.
4 arter (27 %) (løvfrø, butsnudet frø, klokkefrø og spidssnudet frø)
næsten truede
(NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede
(kritisk truet, truet eller sårbar).
de resterende 6 arter (40 %) vurderet
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for
at uddø end de rødlistede arter. Disse arter er bjergsalamander, lille
vandsalamander, stor vandsalamander, skrubtudse, grøn frø og springfrø.
≥
≥
≥
Padder
NA og NE (0 ud af 14) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0121.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, padder.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af padder (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0122.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske padder er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste
1990
behandlede 14 arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 14 arter
(Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 15 arter (Wind og Pihl 2010).
I Rødlisten 2019 har 10 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 10 arter er to arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til sårbar) (se Tabel 1), men hvor det ikke vurderes at være udtryk for en reel
ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er otte arter vurderet mere truet end i 2010 (fx
fra livskraftig til truet), og heraf vurderes de alle at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For padderne indgår ni arter, der er rødlistevurderet i
2010 og 2019 (se Tabel 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to
perioder er sammenlignelige. Padderne scorer ret højt på Red List Index med værdier
på 0,994 og 0,90 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en relativt lille
andel af arterne er rødlistede og at en stor andel af arter med sammenlignelige
vurderinger er livskraftige. Der er et lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010
til 2019, hvilket hænger sammen med, at en paddearter, der har ændret status til en
mere truet rødlistekategori. Det gælder grønbroget tudse og strandtudse der begge har
ændret status fra
livskraftig (LC)
til
truet (EN)
i perioden.
Tabel 1, padder.
Krydstabel over rødlistekategorier for padder i den nuværende
(Rødliste 2019 med 15 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 15
behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT:
næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og
NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller
2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori
mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en
mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7
rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være
reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx
taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, padder.
Krydstabel over
rødlistekategorier for padder i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, padder.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for padder i perioden 2010-
2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at
alle arter er livskraftige (LC). En RLI
værdi på 0 svarer til, at alle arter er
forsvundet fra Danmark. Der indgår ni
arter i beregningen af RLI (P=0,098,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0123.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For padderne er trenden for 10 rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er 10 % af arterne (en art) i fremgang, 10 % er stabile, 60 % af arterne vurderes
at være i tilbagegang, 10 % er ukendte og for 10 % af arterne er udviklingstendenserne
ikke vurderet. Det vurderes således at padderne overvejende er i tilbagegang.
Padder
Alle
Figur 3, padder.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for padder er vist i figuren til venstre (for
10 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0124.png
Levesteder
Alle danske arter af padder er afhængige af ferskvand for at kunne yngle, men
opholder sig typisk i landbaserede levesteder store dele af året.
Yngleområder for de fleste padder er søer og permanente eller temporære vandhuller
omgivet af græsbevoksede bredzoner, der fungerer som fødesøgningsområder. De
landbaserede levesteder er forskelligartede og omfatter moser, enge, græsningsfolde,
dyrkede marker, brakmarker, græsmarker, fugtige eller græsbevoksede steder i skove
samt i haver. Et egnet paddevandhul skal have mindst mulig fri vandforbindelse med
nærliggende, større søer og vandløb. Ellers kommer der fisk, som æder paddernes
yngel, ligesom hunnerne af flere paddearter ikke lægger æg, hvis der er fisk eller
mange ænder i vandhullet. Det egnede paddevandhul har en udbredt, fladvandet
bredzone med rigelig undervandsvegetation med mulighed for skjul og fødesøgning.
Det er optimalt for padder, hvis den omgivende vegetation ikke skygger for
vandfladen, og hvis der findes egnede opvækstområder for nyforvandlede padder tæt
ved vandhullet. Markvandhuller, små afsnøringer fra større vådområder og
vegetationsrige bredzoner ved søbredder rummer ofte disse egenskaber. Nye
vandhuller, som i grusgrave eller midlertidige vandfyldte lavninger, kan også vare
værdifulde for padder, fordi de naturlige fjender endnu ikke er ankommet. Det er ikke
givet, at et ynglested fungerer hvert år, og heller ikke, at der kan findes voksne dyr,
som forsøger at yngle hvert år. Derfor er det vigtigt, at der er flere potentielle
yngleområder, og at der ikke er for langt imellem dem.
Padder
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0125.png
Figur 4, padder.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
padder
(figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Trusler
De rødlistede padder er først og fremmest truede af tab og forringelse af yngle- og
levesteder.
De tilbageværende vandhuller er truet som følge af tilgroning med høje græsser, urter,
buske og træer. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser, fx
græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller ekstensivt landbrug og
naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning.
Næringsstoffer fra landbruget eller udsætninger af ænder kan desuden ødelægge
vandkvaliteten i vandhullerne og forårsage en opblomstring af alger eller andemad,
der hindrer lyset i at nå bunden. Det giver et iltfattigt og koldt miljø uden
undervandsvegetation, hvor der ikke kan leve padder.
Dræning og tørlægning forårsager at lavvandede vandhuller udtørrer tidligere på året,
med risiko for at paddeyngelen ikke når at udvikle sig og dermed går til.
Udsætninger af fisk og krebs er en stor trussel for padder, da disse både kan æde
paddeyngel og voksne padder. Endelig er trafik en trussel for padder, der om foråret
vandrer til ynglevandhullerne. Det gælder især i områder med små og truede bestande.
På nogle veje dræbes op til 75 % af de padder, der forsøger at krydse vejen.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og
omlægning af græsland, klitter, heder og moser betyder desuden, at mange bestande er
små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i vejrforhold,
prædationstryk og lignende.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0126.png
Mere om padder
Antal arter i Danmark
Globalt finder der ca. 6200 paddearter (klassen Amphibia), udbredt over det meste af
verden. Arterne er fordelt på tre ordener: springpadder (Anura), halepadder (Caudata)
og ormepadder (Gymnophiona). I Danmark findes 15 arter af padder, der alle er
springpadder (frøer og tudser) eller halepadder (salamandre), mens ormepadder er
tropiske dyr der ikke lever i Danmark. Alle 15 arter har dansk navn.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Insekter
Sommerfugle
Heterocera
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation mangler
Om artsgruppen
De danske arter af padder yngler i ferske vande, men forlader disse efter
ynglesæsonens ophør. Nogle af frøarterne overvintrer dog af og til under vand.
Padder er vekselvarme (koldblodede) dyr, der undergår en forvandling fra larvestadie
til voksenstadie. Larverne ånder ved gæller og er generelt vandlevende. De voksne
ånder i reglen ved lunger og har tillige et karforsynet hudåndedræt, ligesom de kan
ånde med mundhulen.
Paddernes overhud er tynd og rig på kirtler. Huden kan være glat eller vortet. Huden
hos hale- og springpadder har ingen skæl og kan være fugtig, slimet eller tør. Hos de
fleste arter tåler huden ikke udtørring.
Paddernes er omsluttet af én eller flere gelékapper, som beskytter mod slag,
prædatorer og infektioner. Alle danske padder afsætter deres æg i vand. Enkelte
paddearter føder levende unger, men de fleste lægger æg.
Referencer
≥
allearter.dk
Butsnudet frø yngler I mindre vandhuller
Klokkefrø (VU) lever i varme,
solbeskinnede vandhuller med
undervandsvegetation. Artens levesteder
er truet af tilgroning der skygger for den
fladvandede bredzone, næringsstoffer,
udsætning af ænder og fisk. Klokkefrø er
kategoriseret som sårbar (VU).
Foto: Marek Szczepanek, Wikimedia
Commons
Strandtudse (EN) yngler i temporære
lavvandede vandhuller, der tørrer ud om
sommeren. Arten er bl.a. truet af
græsningsophør, dræning og gødskning.
Strandtudse er kategoriseret som truet
(NE).
Af Piet Spaans, Wikimedia Commons
og større søer med en lavvandet
bredzone. Arten er gået kraftigt tilbage på
grund at påvirkning af vandhullerne, fx
dræning, forurening, gødskning,
udsætninger af ænder og tilgroning.
Butsnudet frø er kategoriseret som
næsten truet (NT).
Foto Richard Bartz - Eget arbejde, CC
BY-SA 2.5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0127.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Hvirveldyr
≥
 
Fisk
Fisk
I Den danske Rødliste 2019 er 238 arter af fisk blevet behandlet efter IUCNs
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Mange arter betragtes som
en del af den danske natur, men hele 103 arter optræder tilfældigt eller er under
etablering. Blandt dem er en hel del arter, der kun er fanget som strejfere – typisk
mere oceaniske arter i den dybe del af Skagerrak samt gæster fra syd mere spredt i
vore farvande. Der er også registreret en lang række fremmede arter i både havet og
vore ferskvande. Det er en blanding af arter, der er indført med vilje (fx en del af
laksefiskene) og undslupne arter fra akvarier og havedamme (fx båndgrundling og
guldfisk). Ingen af de fremmede arter er vurderet. Det har således været relevant at
rødlistevurdere 135 af de 238 fiskearter.
Fiskene er rødlistevurderet af Henrik Carl og kvalitetssikret af Peter Rask Møller.
Fotos ovenfor: Belugastør og havlampret af Henrik Carl ©
8
2
Truede arter
Forsvundne arter
20
Rødlistede arter
>241
238
135
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0128.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 15 % rødlistede (20 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De otte truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 6 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede og truede fisk end for de fleste
andre artsgrupper. En stor del af årsagen til dette er, at de fleste fiskebestande i havet
har mulighed for let at sprede sig fra sted til sted, og de dermed ikke er isolerede fra
hinanden, ligesom de er tilfældet med mange ferskvandsfisk. Andelen af truede arter
er således højere i ferskvand end i saltvand.
Af de 135 rødlistevurderede arter er:
≥
2 (1,5 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det drejer sig
om hvidfinnet ferskvandsulk og skaden. Det vurderes således, at det er hævet over
enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for
reproduktion i Danmark, er forsvundet. Den hvidfinnede ferskvandsulk er netop
reintroduceret fra Sverige, men har endnu ikke dannet en ynglebestand, og skaden
har mulighed for at genindvandre fra fx den nordlige Nordsø og Atlanterhavet.
3 arter (2,2 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur. Det drejer sig om bl.a. dyndsmerlingen, der lever i nogle få
moseområder og kanaler i Sønderjylland.
3 arter (2,2 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det drejer sig om bl.a. stallingen, som gik meget stærkt tilbage i forbindelse
med at skarverne begyndte at søge føde i vandløbene i forbindelse med isvinteren
2009-10, der havde afskåret dem fra at søge føde i havet.
2 arter (1,5 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Det drejer om bl.a. sildehajen, der er gået voldsomt tilbage pga. overfiskeri.
≥
≥
≥
≥
1 art (0,7 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det drejer sig om
sømrokken, der ligesom mange andre rokkearter er gået meget tilbage pga.
overfiskeri (primært som bifangst).
9 arter (7 %)
mangler tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse og
bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Det drejer sig om fx
havlampretten, som formentlig yngler i enkelte af vore primært vestjyske åer, men
som træffes fåtalligt i alle vore farvande – dog sandsynligvis ofte fra bestande i
udlandet.
115 arter (85 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
Endelig er 103 arter (43 % af alle 238 fisk)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er meget stor ift. de øvrige
artsgrupper.
Fisk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0129.png
NA og NE (103 ud af 238) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, fisk.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af fisk (figuren til venstre). I figuren
til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data
(DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter
omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er
vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0130.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske ferskvandsfisk er rødlistevurderet i flere runder, mens saltvandsfiskene er
vurderet første gang i
Rødliste 2019.
Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 21 arter af ferskvandsfisk (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 38 arter af ferskvandsfisk (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 55 arter af ferskvandsfisk (Carl 2010).
I Rødlisten 2019 har syv rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de syv arter er fem arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar
til livskraftig) (se Tabel 1), men ingen af disse vurderes at være udtryk for en reel
ændring i status (Tabel 2). Det gælder eksempelvis laksen, der har ændret status fra
sårbar til livskraftig i perioden, da den restriktive forvaltning af bestandene har
medført, at den kun er i meget lille risiko for at uddø. Ophører
bestandsophjælpningen, vil den dog formentlig hurtigt blive opfattet som truet igen.
To arter er vurderet mere truet end i 2010 (fra sårbar til truet), og de vurderes alle at
være reelle ændringer.
IUCNs Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For fiskene indgår 29 arter, der er rødlistevurderet i
2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne
fra de to perioder er sammenlignelige. Fiskene scorer nogenlunde gennemsnitligt på
Red List Index med værdier på 0,926 og 0,903 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er
livskraftige, og nogle få arter er stærkt truede. Der er et meget lille ikke-signifikant fald
i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er flest arter, der
har ændret status til en mere truet rødlistekategori.
Tabel 1, fisk.
Krydstabel over rødlistekategorier for fisk i den nuværende (Rødliste
2019 med 238 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 55
behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT:
næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og
NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller
2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori
mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en
mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7
rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være
reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx
taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, fisk.
Krydstabel over
rødlistekategorier for fisk i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, fisk.
IUCN´s Red List Index
(RLI) for fisk i perioden 2010-2019. En
RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter
er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0
svarer til, at alle arter er forsvundet fra
Danmark. Der indgår 29 arter i
beregningen af RLI (P=0,18, Wilcoxon
´s rangtest for korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0131.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For fiskene er trenden for 20 rødlistede
arter vist i Figur 3. Således er 5 % af arterne i fremgang (stalling), 10 % er stabile (ål og
pighaj), 15 % af arterne vurderes at være i tilbagegang (fx snæbel), 20 % er ukendte, og
for halvdelen af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således,
at de rødlistede fisk overvejende er stabile eller i tilbagegang, men
udviklingstendenserne er ukendte for en meget stor andel af arterne.
Fisk
Belugastøren er ikke hjemmehørende i
Danmark, men indført fra området
omkring Det Kaspiske Hav og
Sortehavet. Det er derfor ikke relevant
at vurdere dens bevaringsstatus
(rødlistekategori NA). Den findes
herhjemme overvejende udsat i put-
and-take-søer, hvor den er en populær
sportsfisk – bl.a. fordi den kan blive
meget stor. Her ses et eksemplar på
Alle
40,3 kg fra Kaldred Put and Take.
Foto: Henrik Carl
©
Figur 3, fisk.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende
status. Udviklingstendenserne for fisk er vist i figuren til venstre (for 20 arter) og i
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også
for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i
fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter,
der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige
(LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019
ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0132.png
Levesteder
Alle danske arter af fisk er knyttet til ferske eller salte vande eller til begge dele.
Adskillelsen mellem arter knyttet til hhv. ferskvand og saltvand er kompliceret, fordi
en del arter forekommer begge steder, afhængigt af hvor de befinder sig i deres
livscyklus. De danske farvande er dog specielle, da der er mange brakvandsområder,
hvor egentlige ferskvandsfisk også træffes i havet. Nogle arter kan yngle både i havet
og i ferskvand (fx trepigget hundestejle), men de fleste arter yngler enten i havet eller i
ferskvand. Ålen gyder fx i saltvand (i Sargassohavet) og vokser for en stor del op i
ferskvand, mens arter som fx hav- og flodlampret, laks, ørred og helt gyder i ferskvand,
men i større eller mindre omfang vokser op i saltvand. Samlet er mindst 48 arter
knyttet til ferskvand (for enkelte med supplerende ophold i saltvand), heraf 18 arter til
forskellige typer af vandløb, resten i søer og damme. Antallet af arter øges typisk med
hhv. stigende søareal og vandløbsbredde, men der er store lokale forskelle. Typisk har
søer i større å-systermer flere arter end isolerede søer, og åer, der står i forbindelse
med søer, flere arter end isolerede åer. Af de øvrige er 193 arter egentlige saltvandfisk.
Mange betragtes som normalt hjemmehørende i danske farvande, mens resten er mere
eller mindre tilfældige gæster. Særligt i den dybe del af Skagerrak, der grænser op mod
Norskerenden, er der gennem tiden truffet en lang række mere oceaniske strejfere fra
Atlanterhavet.
Havlampretten er en rundmund, som
yngler i ferskvand og gennemfører et
parasitisk stadium i havet. Den yngler i
nogle af vore åer, men der er stort set
ingen viden om ynglesuccesen. I havet
registreres arten sporadisk og mest i den
østlige del af landet, hvor der
sandsynligvis er tale om fisk fra
ynglebestande i vore nabolande. Reelt er
der dog ingen viden om den, og den er
derfor henført til kategorien
data
utilstrækkelig (DD).
Foto: Henrik Carl ©
Fisk
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0133.png
Figur 4a, fisk.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
fisk
(figuren til venstre). I figuren til
højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår
levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA)
eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Trusler
De rødlistede fisk er truet af flere forskellige ting, og der er stor forskel på truslerne for
henholdsvis ferskvandsfisk og saltvandsfisk. Ferskvandsfiskene er først og fremmest
truede af habitatødelæggelse som fx forurening, eutrofiering, dræning og spærring af
vandringsruter. Det er især vandløbsfiskene – og specielt de vandrende arter – der har
lidt under habitatødelæggelserne, og selvom der er gjort meget for at forbedre
forholdene de sidste årtier, er der stadig lang vej igen. Også prædation kan være en
stor trussel. Det gælder fx for stallingen, der som nævnt gik stærkt tilbage fra vinteren
2009-10, da skarver i stort antal begyndte at fouragere i vandløbene. I havet er fiskene
især truede af fiskeri, og det gælder både et målrettet fiskeri (fx efter sildehajer) og
bifangst under fiskeri efter andre arter (fx skade og sømrokke). Især bruskfiskene er
truede, da de fleste arter skal være ret gamle, før de begynder at yngle, og de får
samtidig kun ganske få unger. De reagerer derfor også kun meget langsomt på en
reduktion af udnyttelsen, og selv den smule bifangst, der måtte være, kan være en stor
trussel.
Dyndsmerlingen findes kun i nogle få
moseområder og vandløb i tilknytning
til Vidå-systemet i Sønderjylland. Her er
den i stor fare for at uddø, da bestanden
er meget lille, og levestederne er truet
bl.a. af udtørring og hårdhændet
vedligeholdelse. Den er derfor ligesom
tidligere henført til kategorien
kritisk
truet (CR).
Foto: Henrik Carl
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om fisk
Antal arter i Danmark (fra allearter.dk)
Gruppen ”fisk” omfatter mindst 241 arter (jf. allearter.dk), men adskillige flere vil uden
tvivl kunne forekomme sporadisk. Gruppen er meget uens og omfatter hos os tre
forskellige klasser og hele 36 ordener. Den artsrigeste klasse er benfisk med i alt 217
arter (fordelt på 25 ordener), mens bruskfisk kun omfatter 24 arter (fordelt på 9
ordener). Den mindste klasse, de kæbeløse hvirveldyr (kaldes også rundmunde),
omfatter slimål (1 art og orden) og lampretter (3 arter og 1 orden). Samtlige arter har
danske navne.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Dyreriget
Rygstrengsdyr
Hvirveldyr
”Fisk”: Slimål,
lampretter,
bruskfisk,
benfisk
Orden
Se forklaring til
venstre
Klassifikation
Hvad er en fisk?
Som nævnt er ”fisk” ikke nogen entydig gruppe. Slimål og lampretter (rundmunde) er
således kun fjernt beslægtet med bruskfisk (hajer, rokker og havmus) og benfisk.
Overordnet set er fisk hvirveldyr, der lever i vand, ånder ved hjælp af gæller og
svømmer ved hjælp af finner.
Slimål og lampretter er de mest primitive hvirveldyr. De mangler kæber og parrede
finner (brystfinner og bugfinner), og de har en åleagtig krop med en nøgen slimet hud
og et svagt bruskskelet. Slimål er blinde med finnebræmme omkring halen. De har
skægtråde ved mund og næsebor samt en raspetunge med horntænder. Langs
bugkanten findes talrige slimkirtler. Hos lampretter er munden hos de voksne
reduceret til en rund sugeskive, der er forsynet med flere kredse af horntænder. Bag
øjnene findes syv (sjældent 6) runde gælleåbninger på række, der fører ind til samme
antal gællekamre. Lampretlarverne mangler øjne samt sugeskive og tænder (deres
mund er hesteskoformet). De lever nedgravet i blød bund og spiser fint organisk
materiale, alger og smådyr, mens de voksne som hovedregel er lever som snyltere eller
rovdyr på fisk.
Bruskfisk består af hovedgrupperne hajer, rokker og havmus. Fælles er et skelet
bestående af brusk (typisk forkalket), en tværstillet mund på hovedets underside og
tænder, som sidder i vævet og dermed ikke er fastvokset til kæberne. I stedet for skæl
har de hudtænder (havmus er nøgne), der er opbygget af dentin og emalje. Finnerne er
oftest stive og kan ikke foldes ned, og deres stråler er uleddede. Bruskfisk mangler
svømmeblære, men mange får opdrift fra en stor oliefyldt lever. Hajer og rokker har 5-
7 (oftest 5) synlige gællespalter, mens disse er dækket af gællelåg hos havmus.
Bruskfisk er overvejende rovdyr (de fleste æder fisk eller forskellige større hvirvelløse
dyr), men der findes også arter, som filtrerer vandet for mindre planktonorganismer.
Hos bruskfisk foregår som hovedregel en parring, hvor hannen befrugter æggene inde i
hunnen via et parringsorgan dannet af parringsorganer i tilknytning til bugfinnerne.
Bruskfisk lægger store æg eller føder levende unger.
Benfisk har til forskel fra bruskfisk et skelet af benvæv, tænder fastvokset til kæberne
(mange arter mangler tænder) og finner, der kan lægges ned og ofte er leddelte. De
fleste benfisk er mere eller mindre dækkede af skæl. Hos pelagiske (fritsvømmende)
arter er der ofte udviklet en svømmeblære, men bundfisk mangler ofte svømmeblære.
Der er fire gællespalter, der er dækket af et gællelåg. Gruppen er meget artsrig (mere
end 33.000 arter), og der findes derfor mange afvigelser fra de beskrevne
fælleskarakterer. Ligeledes er arternes levevis vidt forskellig. De fleste arter er rovdyr
på andre fisk eller smådyr. Mange arter er filtratorer på plankton, men nogle er
planteædere (fx græsser og alger). De fleste benfisk lægger æg og har ydre befrugtning.
Nogle lægger mange små æg, mens andre lægger få æg og udfører en eller anden form
for yngelpleje. Hos nogle få udvikles æggene i hunnen, der efterfølgende føder de
færdigudviklede unger.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0135.png
Referencer
≥
≥
≥
allearter.dk
Atlas over danske ferskvandsfisk
Carl, H. (2010). Ferskvandsfisk. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Sildehajen er en af vore mere almindelige
hajer, men overfiskeri af bestandene i
Nordøstatlanten har betydet en
tilbagegang på 85-99 % siden 1930. I
løbet af de seneste 30 år (hvilket passer
med tre generationer for sildehajen) har
der overordnet set været en tilbagegang
på omkring 50 %. Den regnes derfor til
kategorien
sårbar (VU).
Foto: Henrik Carl ©
Stallingen findes naturligt i en række
jyske åsystemer. I forbindelse med
isvinteren omkring 2009/10 begyndte
skarver i stort antal at søge føde i
vandløbene, og stallinger er et let bytte,
da de ikke søger skjul. Efterfølgende sås
en markant nedgang i nærmest alle
bestande. Nogle steder er arten stadig
meget fåtallig, mens andre bestande er
kommet sig igen. En samlet tilbagegang
på 50 % er vurderet, og arten er derfor
henført til kategorien
sårbar (VU).
Foto: Henrik Carl ©
Ålen er vidt udbredt i både ferskvand og
saltvand herhjemme. Den henføres
ligesom i rødlisten fra 2010 til kategorien
kritisk truet (CR),
for selvom der ser ud
til at være sket en opbremsning af
tilbagegangen, er generationstiden så
lang, at tilbagegangen stadig har været
markant inden for de seneste tre
generationer.
Foto: Henrik Carl ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0136.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Biller
≥
 
Hvirvlere m.fl.
Vandkalve, vandtrædere,
vandgravere, hvirvlere og klobiller
I Den danske Rødliste 2019 er foreløbigt 56 af de i alt 159 danske arter af vandkalve
(Dytiscidae), vandtrædere (Haliplidae), vandgravere (Noteridae), hvirvlere
(Gyrinidae) og klobiller (Elmidae) blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier
(Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Behandlingen omfatter aktuelt 41 af de 122
danske arter af vandkalve, 3 af de 18 vandtrædere, begge de 2 vandgravere, 4 af de 11
hvirvlere og alle de 6 klobiller. De fleste arter i denne gruppe betragtes som en del af
den danske natur, men en enkelt af de behandlede arter har kun optrådt tilfældigt. Det
har således været relevant at rødlistevurdere 55 af de 56 behandlede arter af
vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller.
Bemærk, at en del andre vandlevende biller fx vandkær, øreklobiller (Dryopidae) og
arter i familien
Hydraenidae
ikke er behandlet i Rødliste 2019. Vandlevende arter
inden for familierne bladbiller (Chrysomelidae) og langsnudebiller (Curculionidae) er
behandlet under hhv. bladbiller og snudebiller.
Vandkalve, vandtrædere, vandgravere og hvirvlere er rødlistevurderet af Mogens
Holmen og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Klobillerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Per Stadel
Nielsen.
Fotos ovenfor: xx. Fotos af: xx ©
16
10
2
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde
159
56
55
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0137.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 29,1 % rødlistede (16 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 18,2 % (10 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og en lidt
højere andel truede vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller end
for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. De angivne andele af hhv.
rødlistede og truede arter i gruppen bygger dog alene på de 56 behandlede arter, og
andelen af rødlistede og truede arter forventes at blive lavere ved en behandling af alle
gruppens 159 danske arter.
Af de 55 rødlistevurderede arter er:
≥
2 arter (4 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det
gælder eksempelvis holmegårds damvandkalv (Agabus
clypealis),
der senest er set i
1981.
1 art (2 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur.
6 arter (11 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det gælder eksempelvis vandkalven
Agabus fuscipennis,
der lever i lave,
rene, solrige vandområder på steder med naturlige vandstandssvingninger, hvor
der står vand om foråret, men som jævnligt tørrer helt ud hen på sommeren. Arten
vurderes at være i vedvarende tilbagegang og aktuelt at leve på højst 5 lokaliteter.
3 arter (6 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
4 arter (7 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder
eksempelvis brillevandkalv (Dytiscus
circumcinctus),
der lever i lidt større, solåbne
vandhuller og småsøer med klart, ret rent vand. Den er udbredt over stort set hele
Danmark, men har været i en ret betydelig tilbagegang gennem de seneste årtier.
39 arter (71 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
Endelig er en art
ikke relevant (NA)
at vurdere, da den kun har optrådt tilfældigt
(hvirvleren
Gyrinus colymbus).
Vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0138.png
NA og NE (1 ud af 56) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier
for de rødlistevurderede arter af hvirvlere m.fl. (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle
rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt
uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks
første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk
truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0139.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er
rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede alle
de 154 dengang kendte danske arter af vandkalve, vandgravere, vandtrædere, hvirvlere
og klobiller (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede alle de nu 155 arter af
de samme grupper (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede alene seks arter
af klobiller (Jørum 2010).
Af de 56 arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er det kun
de seks klobiller, der blev behandlet i Rødliste 2010. Det er således kun muligt at
foretage sammenligning af rødlistevurderingerne for familien klobiller. Her har to
arter skiftet kategori som følge af et betydeligt bedre datagrundlag siden 2010. Således
er
Riolus cupreus
gået fra
næsten truet (NT)
til
livskraftig (LC),
uden at det er udtryk
for en reel ændring i status. Tilsvarende er
Limnius intermedius
vurderet mere truet
end i 2010 (gået fra
utilstrækkelige data, DD
til
regionalt uddød, RE),
også uden at
der er tale om en reel ændring.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. For vandkalve, vandtrædere,
vandgravere, hvirvlere og klobiller er kun to arter rødlistevurderet i 2010 og 2019, og
hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.
Der er derfor ikke beregnet et rødlisteindeks for denne artsgruppe.
Tabel 1, hvirvlere m.fl.
Krydstabel over rødlistekategorier for
klobiller
i den
nuværende (Rødliste 2019 med 6 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010
med 6 behandlede arter).
Vandkalve, vandtrædere, vandgravere og
hvirvlere blev ikke behandlet i Rødliste 2010 og vises derfor ikke.
RE:
regionalt uddøde, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD:
utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke
vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De
grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to
vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet
vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser
arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer
i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske
ændringer eller forbedret datagrundlag.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0140.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For de aktuelt vurderede arter af vandkalve,
vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er trenden for de 16 rødlistede arter
vist i Figur 3. Her fremgår, at én art vurderes at være i fremgang (6 %), 19 % er stabile,
50 % er i tilbagegang, og for 25 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet.
Det kan således vurderes, at de rødlistede arter af vandkalve, vandtrædere,
vandgravere, hvirvlere og klobiller samlet betragtet overvejende er i tilbagegang. Det er
dog alene arter blandt de rødlistede vandkalve, der er vurderet at være i tilbagegang.
Vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller
Alle
Figur 3, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status.
Udviklingstendenserne for hvirvlere m.fl. er vist i figuren til venstre (for 16 arter) og
i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også
for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i
fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter,
der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige
(LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019
ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0141.png
Levesteder
De danske arter af hvirvlere, vandtrædere, vandgravere og vandkalve lever væsentlige,
aktive dele af deres liv som både voksenbiller og larver i ferskt eller evt. svagt
saltpåvirket vand (voksne hvirvlere dog især på selve vandoverfladen). Tilsammen kan
arterne findes i et bredt spektrum af levesteder i både stillestående og rindende vand.
De enkelte arter er dog gerne mere eller mindre afhængige af bestemte forhold på
levestederne.
Mange af arterne findes i småsøer og vandhuller og specielt blandt vandkalvene også
småvande og sjapvandsområder, der i det mindste i dele af året er våde eller
vanddækkede, og som ofte indgår i moser eller andre terrestriske naturtyper. Nogle
arter kan desuden findes i saltpåvirket vand i fx strandsøer og større åmundinger.
Forhold, der især findes i større søer (nær bredden), er også grundlag for et antal
særlige arter, og tilsvarende gælder for levesteder i vandløb - fra kildevæld til store åer.
De fleste hvirvlere, vandtrædere, vandgravere og vandkalve foretrækker eller tolererer
rent, klart eller humusholdigt brunt vand. Blandt hvirvlere og vandkalve findes flere
arter, der tit lever i udpræget surt vand. Der er dog også en del af gruppens arter, der
findes på fx kalkrige steder. Mange af arterne lever på steder, hvor der er i hvert fald en
vis plantevækst, men der er også arter, der ynder en meget åben vegetation med stor
andel blottet substrat. Blandt vandkalvene lever en del arter i tilknytning til helt eller
delvist vanddækkede mosbevoksninger, og nogle af vandtræder-larverne lever af
bestemte tråd- eller kransnålalger.
Klobiller forekommer i såvel vandløb som søer. De er knyttet til vandbevægelse, i
vandløb den relativt ensrettede strøm, i søer til den såkaldte brændingszone.
Slægterne
Elmis
og
Limnius
findes udelukkende i vandløb, mens
Riolus
og
Oulimnius
primært optræder i søer. Arterne forekommer som voksne såvel som larver på
stenet/gruset bund, men findes også på fx dødt ved. Således græsser voksne og larver
af slægterne
Elmis, Oulimnius
og
Riolus
alger på stenoverfladerne, mens larver af
slægten
Limnius
forekommer nedgravet og søger føde i grus (og groft sand).
Vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvir
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0142.png
Figur 4a, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller.Oversigt
over fordelingen af levestedskategorier
for de rødlistede arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller. (figuren til venstre). I figuren til højre er
vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder
for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller
ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller
Lever af/på
Alle
Lever af/på
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Figur 4b, vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de
substrater arterne lever på, og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af vandkalve, vandtrædere, vandgravere,
hvirvlere og klobiller. (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
Trusler
De rødlistede vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller er først og
fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.
Arterne er især truede af tilgroning, hvor den vanddækkede, åbne og lavtvoksende
vegetation efterhånden udvikler sig til en tættere og højere vegetation og dermed også
mere tørre og skyggede levesteder. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige
forstyrrelser i form af græssende dyr og hydrologisk dynamik, der fjerner biomasse og
holder levestederne lysåbne og med lavtvoksende eller sparsom vegetation.
Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, gødskning af
tilstødende arealer, tilløb af næringsstoffer fra dyrkningsjorder eller opdræt af en høj
koncentration af ænder fører sammen med atmosfærens øgede CO
2
-indhold til en øget
plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken. Herved ændres
karakteren af arternes levesteder ret betydeligt, herunder de plantesamfund og
lysforhold i vandet, der erfaringsvis hænger sammen med artsforekomsterne.
Hydrologiske ændringer i form af sænkning af vandstanden, typisk i forbindelse med
dræning, har tidligere udgjort en væsentlig trussel, særligt mod de lavvandede
levesteder. En del arter knyttet til lavvandede, våde eller tidvis våde (fx
sommerudtørrende) levesteder er sårbare over for hydrologiske ændringer, der fører
til en højere vandstand og permanent vanddække som følge af blokering af dræn,
opstemninger eller lignende. Nogle steder bevirker vandstandshævning desuden en
spredning af næringsstoffer og kan begrænse muligheden for, at græsning kan
modvirke en tilgroning med fx tagrør.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og
bebyggelse, betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og dermed
følsomme over for tilfældige variationer i fx ændrede forvaltningsindsatser eller for
klimatiske ændringer. Dette gælder især arter med dårlige spredningsmuligheder.
For klobillerne vurderes der ikke at være aktuelle trusler (se Wiberg-Larsen 2019).
Snarere er der for arterne specifikt tilknyttet vandløb tale om betydelig fremgang
betinget af forbedret spildevandsrensning og i mindre grad fysiske forbedringer. Der er
formodentlig også tale om fremgang for fx
Oulimnius
arterne i takt med en forbedring
af de større søers miljøtilstand (reduceret tilførsel af fosfor).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om vandkalve, vandtrædere, vandgravere, hvirvlere og klobiller
Antal arter i Danmark
Denne artsgruppe omfatter her fem selvstændige billefamilier, der til dels ikke er
særligt nært beslægtet med hinanden, men har det tilfælles, at langt de fleste af deres
arter (bl.a. alle danske) lever væsentlige dele af deres liv i vand. Alle fem familier er
udbredt over store dele jordkloden med omtrent følgende antal beskrevne arter:
hvirvlere ca. 900 arter, vandtrædere ca. 240 arter, vandgravere ca. 280 arter,
vandkalve ca. 4.300 arter og klobiller ca. 1.500 arter.
Artslisten på allearter.dk omfatter i alt 159 danske arter fordelt på familierne: hvirvlere
(11 arter), vandtrædere (18), vandgravere (2), vandkalve (122), og klobiller (6). Heraf
er 56 arter behandlet i Rødliste 2019.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Insekter
Sommerfugle
Heterocera
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Om artsgruppen
Som andre biller gennemgår arter af alle fire familier en fuldstændig forvandling med
en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen. Deres levestederne omfatter i
Danmark især stillestående ferskt eller evt. svagt salt vand i form af vandhuller, søer og
mindre vandsamlinger. Heraf har periodevist udtørrende vande også en ret stor
betydning. I åer, bække og kildevæld kan man dog også finde en del arter.
Beskrivelse af vandkalve
Vandkalve omfatter både små, mellemstore og store biller, men de fleste er ret små. De danske arter er fra knapt 2 til 44 mm
lange (i udlandet mellem ca. 1 og 48 mm). Mange af vandkalvene er mere eller mindre ovale med ret jævn kropsform og en ikke
særligt hvælvet overside. Men næsten kugleformede arter findes eksempelvis også. Oversidens farve er ofte mest sort eller brun,
men kan også have lysere nuancer eller have striber eller pletter.
I vand medbringer vandkalvene et luftlager under dækvingerne, så de kan holde sig neddykket et stykke tid. Nogle kan desuden
optage de fine luftbobler i vandet, som hæfter sig på dele af deres overflade, og derved holde sig meget langvarigt neddykket.
Bagbenene er hos vores arter svømmeben, der bevæges samtidigt bagud under svømningen. De voksne biller, der sikkert hos de
fleste arter kan leve i over et år, er rovdyr, der som regel spiser mindre smådyr. Evne og lyst til at flyve varierer blandt familiens
arter, men hos mange arter kan i hvert fald nogle individer til tider flyve. De voksne af en del arter klarer sig under udtørring af
deres levesteder ved at søge i skjul under mosser, løv mv. Som voksne overvintrer de fleste arter i vand, men nogle overvintrer i
stedet på land.
Livscyklus er hos de fleste danske vandkalve normalt 1-årig – hos en del dog normalt 2-årig. Deres udvikling som æg-larve-
puppe foregår oftest forår-sommer, men udvikling i fx vinterhalvåret forekommer også hos nogle arter. Larverne er rovdyr, der
gerne kravler eller svømmer mellem fx planter i vandet eller på bunden. De er mere eller mindre aflange og tit mørkere på
oversiden. Larverne af de store og nogle af de mellemstore arter medbringer inde i kroppen en luftbeholdning, som de af og til
må udskifte i vandoverfladen. Andre arters larver kan tilsyneladende leve varigt neddykket uden at skulle hente luft.
Vandkalvelarverne forpupper sig i en hule på land, men tåler ellers ikke udtørring i længere tid.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Beskrivelse af vandtrædere
Vandtrædere er små biller med en tit ret kort og bagtil noget tilspidset kropsform. De danske arter er mellem 2 og 4,6 mm lange,
og udenlandske arter har nogenlunde samme størrelse. De er tit gullige med mørke striber, prikker eller pletter på dækvingerne.
På undersiden har de et par store, karakteristiske plader, der næsten dækker baglårene. Under pladerne og under dækvingerne
medbringer billen en luftbeholdning, så den kan holde sig neddykket et stykke tid. Bagbenene er tynde svømmeben, der bevæges
skiftevis, når dyret svømmer. Føden kan afhængigt af art omfatte både animalske og vegetabilske fødeemner. Flere af arterne kan
formentlig flyve for at finde nye levesteder. Hos en del arter overvintrer de voksne biller på land.
Vandtrædernes larver lever det meste af tiden i vand, men overvintrer i nogle tilfælde på land. Larverne er tit meget langstrakt
cylindriske og evt. forsynet med rækker af udvækster. Deres overside er forsynet med lange trachégæller eller mange små
mikrotrachégæller. Larverne er ret træge dyr, der kravler rundt på tråd- eller kransnålalger, som de udsuger celleindholdet af.
Larven forpupper sig i en hule på land.
Beskrivelse af vandgravere
Vandgravere er små biller med en som regel lidt aflang, jævn og noget hvælvet kropsform, der tit er bredest fortil. De to danske
arter er mellem 3,5 og 5 mm og brunlige-rødbrune, mens udenlandske arter kan være fra 1 til 8 mm og variere mere i farverne.
På undersiden har bl.a. baghofterne en karakteristisk form, men ellers kan de voksne vandgravere godt minde meget om små
vandkalve.
I vand medbringer de et luftlager under dækvingerne, så de kan holde sig neddykket et stykke tid. Bagbenene er svømmeben, der
bevæges samtidigt bagud under svømningen. De voksne biller er rovdyr, der spiser mindre smådyr. Evne og lyst til at flyve
varierer blandt familiens arter.
Begge danske arter overvintrer som voksne biller i vand. Larvernes form og levevis varierer en del inden for familien. Hos de
danske arter er larverne, der findes om sommeren, noget langstrakt cylindriske og ret blege, og de lever som rovdyr mellem
rødder af visse sumpplanter nede i bunden af vandhuller mv. Her skaffer larven sig luft ved af punktere luftkanaler i rødderne.
Larven spinder hernede også til sidst en luftfyldt kokon, som den forpupper sig i.
Beskrivelse af hvirvlere
Hvirvlerne er mest små eller mellemstore biller med en aflang eller oval kropsform. Oversiden er oftest sort og tit blank, men kan
også være tæt behåret. Bagbenene er korte, brede svømmeben. De danske arter er mellem 3 og 8,5 mm lange (i troperne op til 26
mm).
Hvirvlerne ses oftest svømme rundt på vandoverfladen, hvor de finder bytte i form af flyvende insekter, der er faldet ned her.
Hvirvlerne kan dog også svømme under vand, og en del overvintrer neddykket. Under vand medbringer de en luftbeholdning
under dækvingerne. Mange hvirvlere kan flyve for at finde nye levesteder.
Hvirvlernes larver er langstrakte, plettede og mest ret blødhudede. De lever på bunden eller mellem vandplanter, hvor de kravler
rundt og ernærer sig af mindre smådyr. Larverne af de fleste af vores arter findes i sommerhalvåret, en enkelt dog i
vinterhalvåret. De skaffer sig ilt gennem de trachégæller, de har ned langs hver side.
Larven forpupper sig inden i en kokon dannet af materiale, som den har hæftet på et strå eller lignende oppe over
vandoverfladen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0146.png
Beskrivelse af klobiller
Voksne klobiller er små, aflange til bredt ovale biller, med tydelige ribber på forkroppens overside hos de fleste arter, og tydelige
længdegående punktrækker på dækvingerne. De danske arter er mellem 2 og 5,5 mm lange. Farven er sort, evt. med bronze skær.
Familien er karakteristisk ved tilstedeværelsen af en meget tæt behåring (korte oprette hår) på kroppen. Denne fungerer som en
såkaldt fysisk gælle (plastron), der fastholder et ultratyndt luftlag, som den voksne tager med sig ned i vandet, når den
koloniserer dette (se nedenfor). Gællen betyder, at billen aldrig skal til overfladen for at indånde frisk luft, men udelukkende får
ilt direkte fra vandet.
De voksne har relativt lange ben med meget veludviklede kløer (deraf de danske navn). Larverne er – ligesom de voksne biller -
ret træge dyr. De har relativt korte ben, og stærkt kitiniserede på alle dele af kroppen. De er aflange, men en form varierende fra
meget flad (Elmis), affladet (Oulimnius,
Riolus),
til cylindrisk (Limnius). Larverne har retraktile gæller i kroppens bagende. Alle
arter er primært algegræssere (fx på kiselalger).
Larverne forpupper sig i en hule på land helt tæt på det vandområde, som de voksede op i. De voksne sværmer typisk
umiddelbart efter, at de er klækket, hvorefter de koloniserer et egnet vandområde. Her lægger de æg (få, relativt store æg) og
starter en ny generation.
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Jørum, P. Ådselsbiller, pragtbiller mfl. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske
rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Short, A.E.Z., 2017: Systematics of aquatic beetles (Coleoptera): current state and
future directions -
Systematic Entomology,
Wiley Online Library
Wiberg-Larsen, P. (2109). Rødlistning af danske dovenfluer, klobiller, glansmyg og
kvægmyg 2019: Dokumentation for valg og anvendelse af data. Notat, 9 sider.
≥
≥
billedet mangler
Gyrinus suffriani
lever i kanten søer og
vandhuller med forholdsvist rent vand på
steder, der har bevoksning af
sumpplanter af som regel slægten star
(Carex). Tit i tilknytning til større mose-
eller skovområder. Arten er udbredt i den
sydlige halvdel af Danmark, men anses
som sjælden. Den nationale bestand
skønnes dog stabil og uden tegn på at
være påvirket negativt. Derfor er arten
blevet henført til rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: Mogens Holmen©
billedet mangler
Agabus fuscipennis
er en af de ret mange
vandlevende biller, der især lever i lave,
rene, solrige vandområder på steder med
naturlige vandstandssvingninger, hvor
der står vand om foråret, men som
jævnligt tørrer helt ud hen på sommeren.
Artens levesteder ligger tit på gammel
tørvebund, fx i den naturtype, der kaldes
rigkær. Gennem tiden har den været
fundet på 25 lokaliteter spredt i syd- og
østlige dele af Danmark, men vurderes at
være i vedvarende tilbagegang og aktuelt
at leve på højst 5 lokaliteter. Derfor er
arten blevet henført til rødlistekategorien
truet (EN).
Foto: Niels Sloth ©
Brillevandkalv (Dytiscus circumcinctus)
lever i især lidt større, solåbne vandhuller
og småsøer med klart, ret rent vand. Den
er udbredt over stort set hele Danmark og
var tidligere ret almindelig. Den danske
bestand vurderes imidlertid påvirket af
en jævn og ret betydelig tilbagegang
gennem de seneste årtier. Derfor er arten
blevet henført til rødlistekategorien
næsten truet (NT).
Foto: Niels Sloth ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0147.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Biller
≥
 
Løbebiller
Løbebiller
I Den danske Rødliste 2019 er 330 arter af løbebiller blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af løbebiller
betragtes som en del af den danske natur, men 15 optræder tilfældigt eller er under
etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 315 af 330
løbebillearter.
Løbebillerne er rødlistevurderet af Palle Jørum og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Fotos ovenfor: Odacantha melanura og Carabus cancellatus. Begge fotos af Ole
Martin ©
331
330
315
98
62
10
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0148.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 32 % rødlistede (100 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 20 % (62 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede løbebiller og
en lidt højere andel truede løbebiller end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste
2019.
Af de 315 rødlistevurderede arter er:
≥
10 arter (3 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
12 arter (4 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur.
30 arter (10 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
20 arter (6 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
26 arter (8 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
2 arter (0,6 %)
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til
en vurdering af deres risiko for at uddø.
215 arter (68%)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Endelig er 15 arter (5 % af alle 330 løbebiller)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering.
Løbebiller
NA og NE (15 ud af 330) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0149.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, løbebiller.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af løbebiller (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0150.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske løbebiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
omfattede 96 rødlistede arter (Asbirk og Søgaard 1991) og
Rødliste 1997
omfattede 78 rødlistede arter (Stoltze og Pihl 1998). Med
Rødliste 2010
blev
artsudvalget udvidet til 324 arter tilhørende alle ni rødlistekategorier (Jørum 2010).
I Rødliste 2019 har 59 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 59 arter er 29 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de ni vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 29 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar
til truet), og fem af disse vurderes at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For løbebillerne indgår 257 arter, der er rødlistevurderet
i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne
fra de to perioder er sammenlignelige. Løbebillerne scorer gennemsnitligt på
rødlisteindekset med værdier på 0,883 og 0,885 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er
livskraftige. Der er en meget lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til
2019, hvilket hænger sammen med, at flere løbebillearter har ændret status til en
mindre truet end en mere truet rødlistekategori.
Tabel 1, løbebiller.
Krydstabel over rødlistekategorier for løbebiller i den
nuværende (Rødliste 2019 med 330 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 324 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, løbebiller.
Krydstabel over
rødlistekategorier for løbebiller i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, løbebiller.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for løbebiller i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
257 arter i beregningen af RLI (P=0,95,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0151.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For løbebillerne er trenden for 105 rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er 6 % af arterne i fremgang, 30 % er stabile, 27 % af arterne vurderes at være i
tilbagegang, 24 % er ukendte og for 13 % af arterne er udviklingstendenserne ikke
vurderet. Det vurderes således at løbebillerne overvejende er i stabile eller i
tilbagegang.
Løbebiller
Alle
Figur 3, løbebiller
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for løbebiller er vist i figuren til venstre
(for 105 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0152.png
Levesteder
De danske arter af løbebiller er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres
livscyklus.
De rødlistede arter af løbebiller er primært tilknyttet blottede substrater, især på sand
og ler, på tørre, sandede eller kalkrige overdrev, i skove, næringsfattige moser
(fattigkær, rigkær og højmoser), rørsumpe og helt ud på de nedre dele af strandenge.
En mindre del af løbebillerne findes på agerlandets brakmarker og græsmarker, og
nogle lever på døde og levende træstammer, grene og kviste.
Løbebiller
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, løbebiller.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
løbebiller
(figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Løbebiller
Lever af/på
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0153.png
Alle
Lever af/på
Figur 4b, løbebiller.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
løbebiller
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede løbebiller er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører
til en kompakt vegetation med få blottede varme og lysåbne partier.
I skovene er løbebillerne truet af intensiv skovdrift med dræning af skovsumpe,
konvertering fra løv- til nåleskov, fældning af især de store træer, samt fjernelse af det
døde ved.
Det historiske og fortsatte tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning,
afvanding og bebyggelse betyder, desuden at mange bestande er små og isolerede og
følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om løbebiller
Løbebiller er en stor familie af biller inden for overfamilien Caraboidea, der tilhører de
såkaldte ”adephage biller” (underordenen Adephaga). Udover løbebiller omfatter
Caraboidea familierne hvirvlere, vandtrædere, vandgravere og vandkalve.
Klassifikation
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Familie
Dyreriget
Leddyr
Hexapoda
Insekter
Adephaga
Caraboidea
Løbebiller
Antal arter i Danmark (fra allearter.dk)
I Danmark forekommer der iflg. allearter.dk 331 arter af løbebiller, hvoraf langt de
fleste har fået danske navne.
Om artsgruppen
Som andre biller har løbebiller fuldstændig forvandling, hvilket vil sige at larven er helt
forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven
og den voksne bille.
Det forreste vingepar er hos alle biller udformet som dækvinger, der som et skjold
ligger hen over bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. Når billerne skal flyve,
løftes dækvingerne, og flyvevingerne foldes ud. Hos løbebiller er dækvingerne kraftige,
mens flyvevingerne hos mange arter er helt reducerede eller meget små, så flyveevnen
er gået tabt. Løbebiller kendes i øvrigt på at deres antenner er lange, trådformede og
benene gennemgående lange og slanke.
Løbebillernes larver er generelt meget mobile, slanke, med veludviklede ben og
kraftige kindbakker. De fører en mere underjordisk tilværelse end de voksne biller.
Sandspringernes larve adskiller sig en del fra den typiske løbebillelarve, som tilpasning
til dens rørboende levevis.
De fleste løbebiller lever som uspecialiserede rovdyr, kun få er tilpasset en bestemt
slags bytte, f.eks. sneglerøver, der udelukkende spiser snegle, og børsteløber, der
ernærer sig af springhaler, som den indfanger ved hjælp af nogle lange børster på
antennerne. En del arter lever helt eller delvis af planteføde, ovalløbere således for en
stor del af plantefrø. Endelig har nogle få arter parasitisk levevis, bl.a. bombardérbille,
der i larvestadiet er ektoparasit på andre løbebillelarver. Løbebillernes aktivitet
varierer meget i løbet af året, bl.a. afhængigt af billernes livscyklus. Nogle arter parrer
sig og lægger æg om foråret, hvorefter larverne udvikler sig i løbet af sommeren og
forvandler sig til voksne biller i løbet af efteråret. Billerne overvintrer så og genoptager
aktiviteten det følgende forår. Hos andre arter foregår parring og æglægning i
sensommeren eller efteråret, med larveudvikling i løbet af vinterhalvåret og
forpupning det følgende forår. Løbebiller kan leve i flere år som voksne biller og de kan
forplante sig flere gange.
Løbebiller er hovedsagelig knyttet til de øverste jordbundslag, hvor de løber fremme,
mange om natten, eller findes skjult mellem visne blade, i dødt ved på skovbunden
eller lign. Nogle arter er dog – i al fald periodevis – trælevende, bl.a. lille pupperøver
samt arter af barkløbere. Man kan finde løbebiller i stort set enhver terrestrisk
biotoptype, både på tør og fugtig bund, i skov og på åbent land. En del arter er tilpasset
saltholdig bund, nogle lever endog på steder, der dagligt overskylles af tidevand.
 
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0156.png
Referencer
≥
≥
www.allearter.dk
Arevad, K. 1971: Biller. - I: H. Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bd. 3, p. 12-15. –
Rosenkilde og Bagger. København.
Hansen, V. 1968: Sandspringere og Løbebiller. Larverne ved Sv.G. Larsson. –
Danmarks Fauna bd. 76. Biller XXIV. – G.E.C. Gads Forlag. København.
Jørum, P. 1997: Løbebiller. – Natur og Museum nr. 1, marts 1997.
Jørum, P. 2010. Løbebiller. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
≥
≥
≥
Bøgeløber
Foto: Morten D.D. Hansen
©
Stor korsløber
Foto: Jesper Lund
©
Lille guldløber
Foto: Ole Martin
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0157.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Biller
≥
 
Torbister
Torbister
I Den danske Rødliste 2019 er 93 arter af torbister blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af torbister
betragtes som en del af den danske natur og blot en enkelt art optræder tilfældigt eller
er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 92 af
93 torbistarter.
Torbisterne er rødlistevurderet af Palle Jørum og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Fotos ovenfor: Potosia cupraea og Oryctes nasicornis. Begge fotos af Ole Martin ©
88
93
92
46
21
11
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0158.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (46 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 23 % (21 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en noget højere andel af rødlistede og truede
torbister end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 92 rødlistevurderede arter er:
≥
11 arter (12 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørt græsland.
8 arter (9 %) Kritisk truet (CR)kritisk
truede (CR)
og har således ekstremt høj
risiko for at uddø i den vilde natur.
7 arter (8 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
7 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
12 arter (13 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
2 arter (2 %) er
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til
en vurdering af deres risiko for at uddø.
46 arter (50 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Endelige er en enkelt art (1 % af alle 93 torbister) er
ikke relevante (NA)
at vurdere, da
den optræder tilfældigt eller er under etablering.
Torbister
NA og NE (1 ud af 93) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0159.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, torbister.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af torbister (figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0160.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske torbister er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste
1990
omfattede 43 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard 1991) og
Rødliste 1997
omfattede 41 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998).
Med
Rødliste 2010
blev artsudvalget udvidet til 92 arter (Jørum 2010).
I Rødlisten 2019 har 26 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 26 arter er 16 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de fire vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 10 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til
truet), hvoraf en vurderes at være en reel ændring.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For torbisterne indgår 64 arter, der er rødlistevurderet i
2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne
fra de to perioder er sammenlignelige. Torbisterne scorer relativt lavt på
rødlisteindekset med værdier på 0,689 og 0,717 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede.
Der er en lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger
sammen med, at flere arter har ændret status til en mindre truet end en mere truet
rødlistekategori.
Tabel 1, torbister.
Krydstabel over rødlistekategorier for torbister i den
nuværende (Rødliste 2019 med 93 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 92 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, torbister.
Krydstabel over
rødlistekategorier for torbister i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, torbister.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for torbister i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
64 arter i beregningen af RLI (P=0,11,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0161.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For torbisterne er trenden for 49 rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er 6 % af arterne i fremgang, 14 % er stabile, 37 % af arterne vurderes at være i
tilbagegang, 6 % er ukendte og for 37 % af arterne er udviklingstendenserne ikke
vurderet. Det vurderes således at torbisterne overvejende er i tilbagegang.
Torbister
Alle
Figur 3, torbister.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for torbister er vist i figuren til venstre (for
49 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0162.png
Levesteder
De danske arter af torbister er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres
livscyklus.
En stor gruppe af rødlistede torbister er tilknyttet tørre og sandede overdrev, klitter, og
heder, hvor mange arter lever af gødning fra græssende dyr (møgbiller, møggravere og
månetorbist) og planter (oldenborre). Andre rødlistede torbister lever i skove og
særligt i hulheder og rådne partier af gamle løvtræer (eremit). Torbister er ikke særligt
specifikke i deres valg af værtsplanter. Det gælder både larve- eller imagostadiet, hvor
torbisterne fouragerer på blade eller rødder fra forskellige panter og de vedædende
arter, der kan bruge mange forskellige træarter som værtstræer.
Torbister
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, torbister.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
torbister
(figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Torbister
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0163.png
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, torbister.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
torbister
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og
ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0164.png
Trusler
De rødlistede torbister er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken.
I skovene er torbisterne truet af intensiv skovdrift, i form af konvertering fra løv- til
nåletræ, plantning af eksotiske træarter, udtynding af blomstrende træer og buske og
fældning af især de store træer, samt fjernelse af det døde ved.
Mange arter af torbister er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning,
særligt på græsland, der medfører mangel på frisk gødning gennem hele året.
Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at mange bestande er små og
isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
Torbister
Trusler
Alle
Trusler
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om torbister
Torbister er en overfamilie (Scarabaeoidea) inden for de såkaldte ”polyphage biller”
(underordenen
Polyphaga).
Gruppen omfatter 5 familier: hjortebiller, uldtorbister,
trøffeltorbister, skarnbasser og øvrige torbister (Scarabaeidae).
Rige
Dyreriget
Leddyr
Hexopoda
Insekter
Biller
Polyphaga
Torbister
(Scarabaeoidea)
Hjortebiller,
uldtorbister,
trøffeltorbister,
skarnbasser,
Scarabaeidae
Klassifikation
Antal arter i Danmark
Iflg. allearter.dk findes der i Danmark 88 arter af torbister, hvoraf langt de fleste har
fået danske navne.
Række
Underrække
Klasse
Orden
Underorden
Overfamilie
Om artsgruppen
Ligesom andre biller har torbister fuldstændig forvandling, hvilket vil sige at larven er
helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem
larven og den voksne bille.
Det forreste vingepar er hos alle biller udformet som dækvinger, der som et skjold
ligger hen over bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. Hos torbister er
dækvingerne kraftige, og flyvevingerne er veludviklede, så torbister er gennemgående
gode flyvere. Det vigtigste kendetegn hos torbister er bygningen af antennerne: De
ender i en kølle bestående af 3-7 led der er lamelagtigt udvidede til den ene side, så der
dannes en skæv kølle, kaldet en bladkølle. Benene er som regel kraftige, skinnebenene
med tænder eller ophøjede tværlister på ydersiden.
Torbisternes larver er blege, bløde og kendes især på deres C-formet krummede form.
De har veludviklede ben og følehorn. Munddelene og i særdeleshed kindbakkerne er
kraftige. Larverne lever skjult, nogle i jorden, hvor de gnaver på rødder af træ- eller
urteagtige planter; andre lever i dødt ved, flis og kompost, og mange er
gødningsædere. Uldtorbisternes larver skiller sig ud ved at leve af tørre dyriske
produkter i form af knogler, horn og uld. De fleste torbistlarver er udstyret med
særlige lydorganer (stridulationsorganer) placeret på munddele eller ben. Pupperne
forekommer de samme steder som larverne; forpupningen sker i et særligt
puppekammer eller kokon, dannet af jord, larveekskrementer eller træsmuld.
De fleste torbister har en étårig livscyklus, men hos en del arter varer udviklingen to
eller endog flere år. Hos oldenborre varer udviklingen således 4 år, hos eghjort som
regel 5 år. Generelt lever de voksne biller ikke særligt længe, men dør kort efter at
parring og æglægning har fundet sted. De forekommer ofte i samme habitat som
larverne – f.eks. i gødning – men en del arter, der udvikles i dødt ved, søger som
voksne til blomster; det gælder bl.a. grøn guldbasse og grøn pragttorbist. Torbister
forekommer i mange forskellige landbiotoper: Skov, eng, græsland, klit, hede,
kystskrænter har hver deres karakteristiske torbistfauna.
Familier
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0166.png
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Arevad, K. 1971: Biller. - I: H. Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bd. 3, p. 58-64. –
Rosenkilde og Bagger. København.
Hansen, V. & K. Henriksen 1925: Torbister. – Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. –
G.E.C. Gads Forlag. København.
Jørum, P. (2010). Torbister. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
≥
≥
≥
Roslin, T., Forshage, M., Ødegaard, F., Ekblad, C. & Liljeberg, G. 2014: Nordens
Dyngbaggar. – Hyönteistarvike TIBIALE Oy, Helsingfors.
Grøn Pragttorbist
Foto: Steen Drozd Lund, Biopix
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0167.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Biller
≥
 
Træbukke
Træbukke
I Den danske Rødliste 2019 er 104 arter af træbukke blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af træbukke
betragtes som en del af den danske natur, men 30 er under etablering eller tilfældigt
indslæbte med træ, der importeres til energiformål (Misser 2013) eller træemballage,
men også via levende planter eller under andre omstændigheder. Listen over tilfældigt
indslæbte træbukke omfatter en del flere arter end her angivet da en del arter ikke er
rapporteret i de kilder som Den danske Rødliste 2019 baserer sig på (Misser 2019,
personlig kommentar). Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 74
af 104 arter af træbukke.
Træbukkene er rødlistevurderet af Jørn Misser og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Foto ovenfor: Acanthocinus aedilis. Foto af Ole Martin ©
6
Regionalt uddøde arter
29
18
Rødlistede arter
Truede arter
?
104
74
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0168.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 39 % rødlistede (29 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 24 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en sammenlignelig andel af rødlistede og en lidt højere andel truede
træbukke end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 74 rødlistevurderede arter er:
≥
6 arter (8 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter, som fx
Aegomorphus clavipes,
er knyttet til
løvskove eller løvtræsbeplantninger med ældre eller gamle træer af især eg, poppel
og birk men også andre løvtræsarter. To regionalt uddøde arter er knyttet til
nåletræsskove.
9 arter (12 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur (fx
Oberea occulata
og
Pogonocherus decoratus).
6 arter (8 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur (fx
Leptura aethiops).
3 arter (4 %)
sårbare (VU)
som f og har således stor risiko for at uddø i den vilde
natur (fx
Judolia sexmaculata).
≥
≥
≥
≥
5 arter (7 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Et eksempel er
Acanthocinus aedilis.
45 arter (61 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
Stenurella melanura
er et eksempel på en af de mest almindelige
livskraftige arter. Et andet eksempel er
Arhopalus rusticus,
der har været betragtet
som en relativt sjælden art. Den er overvejende nataktiv og bliver derfor ikke
rapporteret så ofte. En landsdækkende eftersøgning af
Monochamus
galloprovincialis
med feromonfælder, har haft
A. rusticus
som bifangst, og
eftersøgningen viste, at
A. rusticus
er almindelig og udbredt i hele landet (Misser
2019, personlig kommentar).
≥
Endelig er hele 30 arter (29 % af alle 104 træbukke)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da
de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige
artsgrupper, hvilket kan forklares ved, at trælevende insekter indslæbes til Danmark
med stigende mængder importeret træ til energiformål og med træemballage.
Træbukke udgør sandsynligvis en relativt stor andel af de importerede insektarter i
disse importsendinger samtidig med at der har været fokus på at eftersøge træbukke
da en række arter kan optræde som skadegørere og som invasive arter. Endvidere er
tre arter af træbukke under etablering med faste bestande i Danmark:
Monochamus
galloprovincialis, Agapanthia intermedia
og
Poecilium glabratus.
Træbukke
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0169.png
NA og NE (30 ud af 104) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, træbukke.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af træbukke (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0170.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske træbukke er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
omfattede 23 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard
1991) og
Rødliste 1997
omfattede 33 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og
Pihl 1998). Med
Rødliste 2010
blev artsudvalget udvidet til 73 arter tilhørende alle ni
rødlistekategorier (Mehl 2010).
I Rødlisten 2019 har 15 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 15 arter er seks arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), og de vurderes alle at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende vurderes ni arter at være mere truet end i 2010 (fx fra
sårbar til truet), hvoraf de otte vurderes at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For træbukkene indgår 69 arter, der er rødlistevurderet i
2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne
fra de to perioder er sammenlignelige. Træbukkene scorer relativt lavt på
rødlisteindekset med værdier på 0,788 og 0,775 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede.
Der er et ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen
med, at relativt mange arter har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det
gælder eksempelvis
Pogonocherus decoratus,
der har ændret status fra
truet (EN)
til
kritisk truet (CR)
i perioden.
Tabel 1, træbukke.
Krydstabel over rødlistekategorier fortræbukke i den
nuværende (Rødliste 2019 med 104 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 73 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, træbukke.
Krydstabel over
rødlistekategorier for træbukke i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, træbukke.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for træbukke i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
69 arter i beregningen af RLI (P=0,41,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0171.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For dagsommerfuglene er trenden for 33 rødlistede arter vist i
Figur 3. Således er 12 % af arterne i fremgang, 6 % er stabile, 58 % af arterne vurderes
at være i tilbagegang, 3 % er ukendte og for 21 % af arterne er udviklingstendenserne
ikke vurderet. Det vurderes således at dagsommerfuglene overvejende er i tilbagegang.
Træbukke
Alle
Figur 3, træbukke.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for træbukke er vist i figuren til venstre
(for 25 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0172.png
Levesteder
De danske arter af træbukke er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres
livscyklus.
De rødlistede arter af træbukke findes primært i skove og beplantninger som f.eks.
parker, alleer og haver, hvor de lever på stammer, grene og kviste af levende, døende
og døde træer og buske. Nogle arter er knyttet til blomster. Det gælder fx
Agapanthia
villosoviridescens
og
Phytoecia cylindrica,
der udvikler sig i urteagtige planter og
Pseudovadonia livida,
der udvikler sig i de øverste humuslag i skovbunden i
nåleskove. En del af træbukkene er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed
afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder eksempelvis
Tetrops starkii,
der lever af tynde, nyligt døde grene især i toppen af ask (Fraxinus
excelcior),
i skove
og beplantninger med denne træart, og
Spondylis buprestoides,
der lever i døde
stammer og rødder af skovfyr (Pinus
sylvestris).
Træbukke
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, træbukke.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
træbukke
(figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede træbukke er først og fremmest truede af tab af levesteder. Levestederne
mistes især ved intensiv skovdrift i form af renafdrift eller andre former for hugst af
træer og fjernelse af ved fra skoven, konvertering fra løv- til nåletræ og kratrydning.
Træbukkene er særligt truede af fjernelse af de store levende, døende og døde træer.
Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at mange bestande er små og
isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om træbukke
Antal arter i DK
Træbukke er en gruppe af biller bestående af følgende 4 familier:
Cerambycidae,
Vesperidae, Disteniidae
og
Oxypeltidae
(www.bezbycids.com). De i Danmark
forekommende arter tilhører alle
Cerambycidae. Cerambycidae
kan inddeles i 13
underfamilier (Michael Hansen, 1996) hvoraf 6 er repræsenteret i Danmark:
Prioninae, Spondylidinae, Necydalinae, Lepturinae, Cerambycinae
og
Lamiinae.
På
verdensplan er der beskrevet ca. 35.000 arter (Ehnström og Holmer, 2007) I Danmark
forekommer der i øjeblikket (2019) 71 arter. Dette tal er uden de 6 arter der er rødlistet
som
regionalt uddøde (RE)
men inklusive 3 arter, der er fundet ny for Danmark inden
for de seneste 10 år og som derfor ikke kan rødlistes men er placeret i kategorien
ikke
relevant (NA).
Underorden
Familie
Underfamilie
Polyphaga
Cerambycidae
Prioninae,
spondylidinae,
necydalinae,
lepturinae,
cerambycinae,
lamiinae
Rige
Række
Orden
Dyreriget
Leddyr
Coleoptera
Klassifikation
Beskrivelse af træbukke
Træbukke forekommer på alle kontinenter undtaget Antarktis og i alle zoogeografiske
regioner (Bily og Mehl, 1989). Det største antal arter forekommer i de varmeste
klimazoner. Nogle arter har et meget stort udbredelsesområde, fx fyrretandbuk,
Rhagium inquisitor
(Linnaeus, 1758) der er holoarktisk og således forekommer i
Europa inkl. Danmark, Asien og Nordamerika. Andre arter har en meget begrænset
udbredelse f.eks.
Purpuricenus schurmanni
Slama, 1985 der kun forekommer på øen
Kreta. Ingen arter er endemisk for Danmark.
Træbukke vareirer enormt meget med hensyn til størrelse, form, farver og mønstre. De
mindste arter er nogle få mm., de største op til ca. 170 mm. i kropslængde. De mindste
danske arter er ca. 3 mm. lange, den største art ca. 45 mm. Kroppens farve og
farvemønstre har ofte en funktion i forbindelse med kamuflage eller advarsel. Mimikry
forekommer hos træbukke, også hos nogle danske arter, fx hos lille hvepsebuk
Clytus
arietis
(Linnaeus, 1758) der både i farve, mønstre og opførsel minder om en hvepseart.
Træbukke er generelt kendetegnet ved at have lange eller meget lange antenner, der
fungerer som duftorganer. Af de danske arter har tømmermanden
Acanthocinus
aedilis
(Linnaeus, 1758) de længste antenner, der hos hannen kan være mere end 4
gange så lange som kropslængden.
De fleste arter af træbukke udvikler sig i levende eller død bark og ved af træer eller
buske. Nogle arter udvikler sig i urteagtige planter og få arter lever i de øverste lag i
skovbund, hvor de ernærer sig af mere eller mindre omsat humus, eller svampe. Under
udviklingen gennemføres følgende stadier: æg, larve, puppe og voksen.
Udviklingstiden fra æg til voksen er for de fleste danske arter et til to år. Hos nogle
arter tager udviklingen tre til fire år og hos en enkelt art, husbuk,
Hylotrupes bajulus
(Linnaeus, 1758) kan udviklingstiden under visse omstændigheder tage over ti år.
Udviklingstiden er bl.a. afhængig af næringsindholdet i den føde larven æder og af
temperatur. Larveudviklingen sker i barken, imellem bark og ved eller i veddet hvor
den gnaver gange og gallerier. Føden består oftest af inderbark eller vækstlag men også
af ved. Larvegangen fyldes ofte med gnavespåner og ekskrementer. Dette tjener bl.a. til
beskyttelse af larven mod prædatorer. Nogle arter lever i levende, sunde træer og
buske, de fleste arter lever i svækkede eller nyligt døde træer og grene men der er også
arter der lever i mere omsat træmasse. Enkelte arter lever i næsten helt omsat
træmasse. Den udvoksede larve former et puppekammer, i barken, mellem bark og ved
eller ofte inde i veddet, hvor forpupningen foregår. Efter endt forpupning forlader den
voksne bille puppekammeret gennem et udgnavet flyvehul.
Nogle arter tager ikke føde til sig som voksen. For andre arter er det nødvendigt at tage
føde til sig bl.a. for at kunne modne kønsorganer og æg. Føden består f.eks. af friske
blade og nåle, bark fra tynde kviste eller pollen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Parring foregår ofte på blomster eller på værtstræet hvorefter hunnen søger til et egnet
sted til æglægning. Antal æg der lægges kan variere fra ca. 30 til et par hundrede, bl.a.
afhængig af hvilken træbukkeart der er tale om. De voksne biller lever kun kort tid,
nogle arter kun få uger andre i et par måneder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0176.png
Referencer
≥
Bily. S. & O. Mehl, 1989. Longhorn Beetles (Coleoptera, Cerambycidae) of
Fennoscandia and Denmark. – Fauna Entomologica Scandinavica 22: 203 pp.
Hansen M., 1996. Katalog over Danmarks biller. Entomologiske meddelelser, Bind
64: Hæfte 1 & 2: 231 pp.
Mehl, O., 2010. Træbukke. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Misser J., 2013. 22 arter af træbukke (Cerambycidae Latreille, 1802) fundet i træ,
indført til Danmark fra Letland og Frankrig, til energiformål. Entomologiske
meddelelser Vol. 81 hft. 1 pp 27-36.
≥
≥
≥
≥
Pedersen J., J. B. Runge & B. P. Jonsen: Fund af biller i Danmark, 2006 og 2007
(Coleoptera). Entomologiske meddelelser 76: 105-144.
www.fugleognatur.dk
Hansen Viktor, 1966. Danmarks Fauna Bd. 73: Biller XXII Træbukke. G. E. C. Gads
Forlag
Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m. Bekendtgørelse nr.
553 af 24. maj 2017.
Hansen M., P. Jørum: Fund af biller i Danmark, 2012 og 2013 (Coleoptera).
Entomologiske meddelelser 82: 113-168.
Wallin H., M. Schroeder, T. Kvamme: A review of the European species of
Monochamus
Dejean, 1821 (Coleoptera, Cerambycidae) – With a description of the
genitalia characters. Norwegian journal of entomology. 25 june 2013
Mehl, Ole (2004). Rødlistevurderinger af træbukke i Wind, P. & Pihl. S. (red.):
Den
danske rødliste.
- Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Skalbagger: Långhorningar.
Coleoptera: Cerambycidae. 2007 ArtDatabanken, SLU, Uppsala.
Hua Li-zhong, Nara Hajime, G. A. Saemulson, S. W. Lingafelter. 2009.
Iconography of Chinese Longicorn Beetles (1406 Species) in color. Sun Yat-sen
University press. Guangzhou.
Mikhail Leontievitch Danilevsky: www.cerambycidae.net
Thomsen, Philip Francis: 2007 Træbukke. Natur og Museum, nr. 3, sept. 2007
Jørum P., V. Mahler, J. Pedersen: Fund af biller i Danmark, 2005 (Coleoptera).
Entomologiske meddelelser 74: 107-134.
Bense Ulrich, 1995. Longhorn Beetles, Illustrated key to the Cerambycidae and
Vesperidae of Europe. Margraf Verlag. http://mapszoom.com/da/calculation-
area.php?town=Areal
Pedersen J., O Vagtholm-Jensen: Fund af biller i Danmark, 2004 (Coleoptera).
Entomologiske meddelelser 73: 87-113
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Mortensen P. Hald: Et fund af Tømmermand. Flora og Fauna, 4. hæfte, December
1967. Naturhistorisk forening for Jylland.
Pedersen J., M. Hansen, O. Vagtholm-Jensen: Fund af biller i Danmark, 2008 og
2009 (Coleoptera). Entomologiske meddelelser 78: 117-161.
Bangsholt f. 1981: 5. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller” (Coleoptera). Ent.
Medd. 48: 49-103.
Hansen M. 1988: 7. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller” (Coleoptera). Ent.
Medd. 56: 131-162.
≥
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0177.png
≥
Mahler V. 1987: 6. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller” (Coleoptera). Ent.
Medd. 54: 181-235.
Hansen M et. Al. 1994: 13. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller”
(Coleoptera). Ent. Medd. 62: 65-89.
Hansen M et. al. 1996: 15. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller”
(Coleoptera). Ent. Medd. 64: 233-272.
Hansen M et. Al. 1990: 8. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller”
(Coleoptera). Ent. Medd. 58: 11-29.
≥
≥
≥
≥
Hansen M et. Al. 1991: 9. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller” (Coleoptera).
Ent. Medd. 59: 5-21.
Jørum P., Jan Pedersen, Jan Bo Runge, O. Vagtholm-Jensen: Fund af biller i
Danmark, 2001 (Coleoptera). Entomologiske meddelelser 70: 71-110.
Hansen M., Eivind Palm, Jan Pedersen, Jan Bo Runge: Fund af biller i Danmark,
1997 (Coleoptera). Entomologiske meddelelser 66: 65-93.
Hansen Michael, Jan Pedersen, Gunnar Pritzl: Fund af biller i Danmark, 1999
(Coleoptera). Entomologiske meddelelser 68: 85-110.
Pedersen Jan, Gunnar Pritzl, Jan Bo Runge, O. Vagtholm-Jensen: Fund af biller i
Danmark, 2000 (Coleoptera). Entomologiske meddelelser 69: 81-107.
Hansen M et. Al. 1993: 12. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller”
(Coleoptera). Ent. Medd. 61: 85-114.
Hansen Michael, Jan Pedersen, Gunnar Pritzl: Fund af biller i Danmark, 1998
(Coleoptera). Entomologiske meddelelser 67: 71-102.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Hansen M et. Al. 1991: 10. tillæg til ”Fortegnelse over Danmarks Biller”
(Coleoptera). Ent. Medd. 59: 99-126. http://ign.ku.dk/samarbejde-
raadgivning/myndighedsbetjening/skovsundhed/asketoptoerre/
Hansen M., O. Mehl: Agapanthia intermedia Gangelbauer, 1884 - En ny træbuk i
Danmark (Coleoptera, Cerambycidae). Entomologiske meddelelser 84: 111 - 116.
www.geocat.kew.org
Pedersen, Jan: Fortegnelse over Danmarks biller + tillæg.www.bezbycids.com
≥
≥
Urskovshvepsebuk
(Plagionotus detritus)
udvikler sig i døende eller nyligt døde,
soleksponerede grene og stammer af
fortrinsvis eg (Quercus
sp.).
Udviklingstiden fra æg til voksen er 1 eller
2 år. Arten er afhængig af, at
ynglemateriale efterlades og henligger i
skoven, minimum i den tid udviklingen
tager og at der kontinuerligt efterlades
nyt egnet ynglemateriale.
Urskovshvepsebuk blev ved forrige
rødlistevurdering bedømt
regionalt
Sort bøgebuk
(Cerambyx scopoli)
udvikler sig i nyligt døde stammer og
grene af en række løvtræsarter, fortrinsvis
i eg, hassel og bøg. Soleksponerede grene
og stammer foretrækkes. Udviklingstiden
er 2 til 3 år. Antallet af lokaliteter som
sort bøgebuk rapporteres fra er faldende
og arten er utvivlsomt truet af at egnet
ynglemateriale ikke efterlades i skoven
men i stor udstrækning fjernes og
anvendes til produktion af flis. Sort
bøgebuk er derfor henført til
rødlistekategorien
truet (EN).
Tømmermand (Acanthocinus
aedilis)
udvikler sig i nyligt døde stammer, grene
og stubbe af fortrinsvis skovfyr men
lejlighedsvis også i rødgran.
Udviklingstiden er normalt 1 år. Arten vil
have fordel af at egnet ynglemateriale i
form af stammer og grene efterlades i
skoven men den vil kunne overleve på
stubbe og på døde grene på levende
træer. Tømmermand har oftest været
rapporteret fra lokaliteter i Nordsjælland
men rapporteres nu også fra Bornholm og
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
uddød (RE),
men blev i 2015
fundet/genfundet i Jægersborg Dyrehave.
Den findes kun på denne ene lokalitet og
er derfor henført til rødlistekategorien
kritisk truet (CR).
Foto: Ole Martin
©
Foto: Bernard DUPONT from FRANCE -
Longhorn Beetle (Cerambyx scopoli), CC
BY-SA 2.0
senest er den genfundet i Vejers plantage
og fundet i flere plantager i Vestjylland.
Arten er derfor henført til
rødlistekategorien
næsten truet (NT).
Foto: Ole Martin
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0179.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Biller
≥
 
Bladbiller
Bladbiller
I Den danske Rødliste 2019 er 268 arter af bladbiller blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015). De fleste arter af bladbiller betragtes som en
del af den danske natur, men to arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det
har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 266 af 268 bladbillearter.
Bladbillerne er rødlistevurderet af Hans Gønget og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Fotos ovenfor: Cryptocephalus aureolus og Galeruca interrupta. Begge fotos af Ole
Martin ©
266
66
43
15
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
276
268
Nulevende arter
Behandlede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0180.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 25 % rødlistede (66 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede,
truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 16 % af de rødlistevurderede arter. Andelen
af rødlistede og truede bladbiller er således lavere end de fleste andre artsgrupper.
≥
Af de 266 rødlistevurderede arter er 15 (6 %)
forsvundet fra den danske natur
(RE).
Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste
individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er
forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørt græsland, fugtige
lokaliteter, skovlandskaber og landbrugslandskaber. Det gælder fx elmebille
(Xanthogaleruca
luteola).
9 arter (3 %) er
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur.) Det gælder fx klitguldbille (Chrysolina
carniflex)(se
foto nederst).
4 arter (2 %) er
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det gælder fx jordloppen
Psylliodes cupreus.
30 arter (11 %) er
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det gælder fx bladbillen
Galeruca interrupta
(se foto)
≥
≥
≥
≥
8 arter (3 %) er
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder fx stor
atlantskjoldbille (Cassida
murraea)
(se foto).
200 arter (75 %) er vurderet
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø
end de rødlistede arter.
2 arter (0,7 % af alle 268 bladbiller) er
ikke relevante at vurdere (NA),
da de
optræder tilfældigt eller er under etablering.
≥
≥
Bladbiller
NA og NE (2 ud af 268) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0181.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, bladbiller.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af bladbiller (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0182.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske bladbiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990 behandlede 60 truede arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997
behandlede 55 truede arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 267
arter (Wind og Pihl 2010).
I Rødlisten 2019 har 24 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 24 arter er 12 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de 8 vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 12 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til
truet), og 11 af disse vurderes at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For bladbillerne indgår 256 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2), og hvor eksperterne har vurderet, at
kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Bladbillerne scorer gennemsnitligt
på Red List Index med værdier på 0,866 og 0,863 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er
livskraftige (Tabel 2). Der er et meget lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010
til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange bladbillearter, der har
ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis jordloppen
Longitarsus nigerrimus,
der har ændret status fra sårbar (VU) til kritisk truet (CR) i
perioden.
Tabel 1, bladbiller.
Krydstabel over rødlistekategorier for bladbiller i den
nuværende (Rødliste 2019 med 268 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 266 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, bladbiller.
Krydstabel over
rødlistekategorier for blatbiller i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, bladbiller.
IUCN´s Red List
Index (RLI) for bladbiller i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
256 arter i beregningen af RLI. Der er
ikke signifikant forskel i Red List Index
for bladbiller i 2010 og 2019 (P = 0,67,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0183.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For bladbillerne er trenden for 47 rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er 6 % af arterne i fremgang, 4 % er i tilbagegang og hele 90 % er stabile. Det
vurderes således, at bladbillernes bestandsudvikling overvejende er stabil.
Bladbiller
Alle
Figur 3, bladbiller.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for bladbiller er vist i figuren til venstre
(for 47 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0184.png
Levesteder
De danske arter af bladbiller er, med få undtagelser, knyttet til landbaserede levesteder
i alle stadier af deres livscyklus.
Bladbillerne er planteædere, der enten er knyttet til urteagtige planter eller træer og
buske. En stor andel af bladbillerne er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed
afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx gederamsbille (Bromius
obscurus),
der lever af gederams (Chamaenerium
angustifolium)
i skovbryn og
skovlysninger og pindsvinebladbille (Hispella
atra),
der lever af glat rottehale (Phleum
phleoides)
i på sandstrande og kystskrænter.
De rødlistede arter af bladbiller er primært tilknyttet løv- og nåleskove, højmoser samt
lysåbent og tørt græsland. I landbrugslandskabet findes bladbiller langs veje og
vandløb, ved vandhuller, på diger og i selve afgrøderne. En mindre del af arterne lever
på planter i kystlandskaber, vandhuller, ruderater, parker og haver samt tørre heder og
sure enge.
Bladbiller
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, bladbiller.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
bladbiller
(figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0185.png
(VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der
indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Bladbiller
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, bladbiller.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
bladbiller
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede bladbiller er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.
Levestederne forringes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører
til udskygning af nogle af de planter, som bladbillerne har brug for som værtsplanter.
Mange arter af bladbiller er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en lav bladbiomasse i
sommerperioden.
I skovene er bladbillerne truet af intensiv skovdrift hvor værtsplanter forsvinder ved
plukhugst, udtynding og renafdrift af træer og buske.
Det historiske (og fortsatte) tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning,
afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme
over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0187.png
Mere om bladbiller
Antal arter i Danmark
Bladbiller er udbredt over hele jorden. Det er en artsrig gruppe og der er beskrevet
over 36.000 arter. Artslisten på allearter.dk omfatter 276 danske arter fordelt på
familierne: Megalopodidae 4 arter, Orsodacnidae 1 art og Chrysomelidae 271 arter.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Dyreriget
Leddyr
Hexapoda
Insekter
Biller
Chrysomeloidea
Klassifikation
Om artsgruppen
Bladbiller er en gruppe af ofte farvestrålende og i form varierende biller. De fleste er
små eller mellemstore og de danske arter er mellem 1 og 13 mm lange. Nogle eksotiske
arter bliver op til 4 cm. Larverne er af stærkt varieret udseende. Hovedet er mørkt
kitiniseret og hårdt. Kroppen er stærkt varierende i form og farve og kan være forsynet
med hår, børster eller torne. Som andre biller gennemgår bladbillerne en fuldstændig
forvandling med en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen.
Bladbillerne er planteædere og som regel knyttet til en bestemt planteart eller nogle få
beslægtede arter. Både de voksne biller og larverne lever almindeligvis på de samme
planter og foderplanten vil så vise to tydeligt forskellige typer af gnavspor: Imagognav
og larvegnav.
Udviklingen foregår skjult inde i planternes stængler, knopper, frugter eller rødder
eller larverne minerer i bladene eller de lever frit fremme på planterne. I sidste fald er
larverne ofte helt eller delvis beskyttet af et dække bestående af ekskrementer eller
afskudte larvehuder. Forpupningen finder sted i eller på foderplanten eller i jorden.
Hos nogle arter danner larven en kokon i forbindelse med forpupningen. Hos
sivbukkene (Donaciinae) lever larverne på sump- og vandplanters rødder og rhizomer
og henter den nødvendige ilt fra plantens luftfyldte hulrum.
De fleste bladbiller udvikler sig i løbet af sommermånederne og klækkes sidst på
sommeren. De voksne biller overvintrer og træffes igen fremme næste forår. En del
arter overvintrer dog som larver og klækkes om foråret, men kun få arter overvintrer
som æg eller puppe. De voksne bladbiller sidder oftest fremme på foderplanterne.
Mange af arterne er træge, men sky og lader sig falde til jorden ved den mindste
forstyrrelse. En særlig gruppe, jordlopperne (Alticinae), har stærkt udviklede bagben
og er i stand til at springe.
Referencer
≥
allearter.dk
Tofarvet sivbuk (Donacia bicolor) lever på
vandplanter. Arten er udbredt i det meste
af Danmark, men er ikke almindelig. Den
nationale bestand skønnes stabil og ikke
udsat for aktuelle negative påvirkninger.
Klitguldbille (Chrysolina carniflex) lever
på overdrev og kystenge på mark-bynke
(Artemisia campestris) og strand-malurt
(Artemisia maritima). Klitguldbille er
tidligere fundet på følgende lokaliteter:
Myrebladbille (Clytra quadripunctata)
lever på buske og lavere planter i solåbent
krat, især på høj tør bund. Ægget lægges
på eller ved tuer af rød skovmyre
(Formica rufa) og myrerne bringer ægget
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Derfor er arten blevet henført til
rødlistekategorien livskraftig (LC).
Foto: Ole Martin
©
Roden på Lolland, Bøtø dige på Falster, i
Tisvilde, Nordsjælland og Rønne strand,
Bagå og Arnager på Bornholm. I mange
år var arten kun kendt fra Bøtø, hvor den
sidst er observeret i 1967 og hvor den
siden mange gange forgæves har været
eftersøgt. I 2013 blev arten fundet på
Ulfshale, Møn. Lokaliteten der, er kun ca.
50 x 50 m og der er observeret tilgroning
og færre eksemplarer af foderplanten
mark-bynke. Arten er derfor blevet
henført til rødlistekategorien kritisk truet
(CR).
Foto: Ole Martin
©
ned i tuen, hvor larven lever af tuestoffet.
Arten er almindelig og udbredt i hele
Danmark. Den nationale bestand skønnes
stabil og ikke udsat for aktuelle negative
påvirkninger. Derfor er arten blevet
henført til rødlistekategorien livskraftig
(LC).
Foto: Ole Martin
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0189.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Biller
≥
 
Snudebiller
Snudebiller
I Den danske Rødliste 2019 er 600 arter af snudebiller blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015). De fleste arter af snudebiller betragtes som en
del af den danske natur, men 21 optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har
således været relevant og muligt at rødlistevurdere 579 af 600 snudebillearter.
Snudebillerne er rødlistevurderet af Hans Gønget og kvalitetssikret af Jan Pedersen.
Fotos ovenfor: Curculio gladium og Ceutorhynchus geographicus. Begge fotos af Ole
Martin ©
579
120
96
15
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
624
600
Nulevende arter
Behandlede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0190.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 21 % rødlistede (120 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 17 % af de rødlistevurderede
snudebillearter. Der er således en noget mindre andel af rødlistede truede snudebiller
end for de fleste andre artsgrupper, mens andelen af truede arter er nogenlunde
gennemsnitlig.
Af de 579 rødlistevurderede arter er:
≥
15 arter (3 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørgræsland, fugtige lokaliteter,
skovlandskaber og landbrugslandskaber. Det gælder fx
Bagous argillaceus.
16 arter (3 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur. Det gælder fx
Smicronyx jungermanniae.
16 arter (3 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det gælder fx gaffelsnudebille (Lixus
paraplecticus)
(se foto)
64 arter (11 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Det gælder fx barkbillen
Xyleborus monographus
(se foto)
≥
≥
≥
≥
9 arter (2 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder fx
spidsmussnudebillen (Apion
carduorum).
459 arter (79 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
Endelig er 21 arter (4 % af alle 600 snudebiller)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering.
Snudebiller
NA og NE (24 ud af 604) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0191.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, snudebiller.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af snudebiller (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0192.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske snudebiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 183 truede arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997
behandlede 141 truede arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 585
arter (Wind og Pihl 2010).
I Rødlisten 2019 har 39 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 39 arter er 11 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf to vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 28 arter er vurderet mere truet end i 2010 (fx fra
sårbar til truet), og heraf vurderes 18 at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For snudebillerne indgår 556 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor det er vurderet, at
vurderingerne fra de to perioder er sammenlignelige. Snudebillerne scorer relativt højt
på Red List Index med værdier på 0,911 og 0,898 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger
sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er
livskraftige (Tabel 2). Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019,
hvilket hænger sammen med, at relativt mange snudebillearter har ændret status til en
mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis stor pileloppe (Rhynchaenus
rufitarsus),
der har ændret status fra
næsten truet (NT)
til
kritisk truet (CR)
i
perioden.
Tabel 1, snudebiller.
Krydstabel over rødlistekategorier for snudebiller i den
nuværende (Rødliste 2019 med 585 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 98 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, snudebiller.
Krydstabel
over rødlistekategorier for snudebiller i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, snudebiller.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for snudebiller i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 556 arter i beregningen af
RLI (P=0,001, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0193.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For snudebillerne er trenden for 108 rødlistede arter vist i Figur
3. Således er 3 % af arterne i fremgang, 68 % er stabile, 22 % af arterne vurderes at
være i tilbagegang og 7 % er ukendte. Det vurderes således at snudebillerne
overvejende er stabile eller i tilbagegang.
Snudebiller
Alle
Figur 3, snudebiller.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for snudebiller er vist i figuren til venstre
(for 108 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0194.png
Levesteder
De danske arter af snudebiller er, med få undtagelser knyttet til landbaserede
levesteder i alle stadier af deres livscyklus.
Snudebillerne er planteædere, der enten er knyttet til urteagtige planter eller træer og
buske. En stor andel af snudebillerne er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed
afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx
Apion flavifemoratum,
der lever af farvevisse (Genista
tinctoria)
i tørre hedeegne, og stråmand (Bagous
elegans),
der lever af tagrør (Phragmites
australis)
ved søer og vandhuller.
De rødlistede arter af snudebiller er primært tilknyttet skove (løv- og nåleskove) samt
lysåbent og tørt græsland. I landbrugslandskabet findes bladbiller langs veje og
vandløb, ved vandhuller, på diger og i selve afgrøderne). En mindre del af arterne lever
på planter i lysåbne skovenge, næringsfattige og sure enge, byernes parker, haver og
ruderater, i kystlandskaber, på højmoser, tørre heder og krat. En meget lille andel af
arterne lever i ferske vådområder (vandhuller og vandløb) og de nedre dele af
strandenge.
Snudebiller
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, snudebiller.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
snudebiller
(figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper.
I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN),
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0195.png
sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er
relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Snudebiller
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, snudebiller.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
snudebiller
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede snudebiller er først og fremmest truede af tab og forringelse af
levesteder.
Levestederne forringes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører
til udskygning af nogle af de planter, som snudebillerne har brug for som værtsplanter.
Mange arter af snudebiller er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en lav bladbiomasse i
sommerperioden.
I skovene er snudebillerne truet af intensiv skovdrift hvor levende og døde stammer,
grene og kviste forsvinder ved udtynding, plukhugst og renafdrift samt fjernelse af
dødt ved og store træer.
Det historiske (og fortsatte) tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning,
afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme
over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0197.png
Mere om snudebiller
Antal arter i Danmark
Snudebiller er udbredt over hele jorden og regnes med over 50.000 beskrevne arter for
den største dyregruppe. Artslisten på allearter.dk omfatter 624 danske arter fordelt på
familierne: Pollensnudebiller (Nemonychidae 1 art, bredsnudebiller (Anthribidae 11
arter), bladrullere (Attelabidae 2 arter og Rhynchitidae 16 arter), spidsmussnudebiller
(Brentidae = Apionidae 82 arter og Nanophyidae 2 arter) og de egentlige snudebiller
(Curculionidae 510 arter).
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Dyreriget
Leddyr
Hexopoda
Insekter
Biller
Snudebiller
Klassifikation
Om artsgruppen
Hovedet er i større eller mindre grad forlænget fremefter til en slags snude, i hvis spids
munddelene sidder. Hudskelettet er normalt meget hårdt og oftest skælklædt eller
behåret. De danske arter er mellem 1 og 15 mm lange og nogle eksotiske arter bliver op
til 8 cm. Larverne er helt eller næsten benløse, blege og bløde med hovedet hårdere og
mørkere. Som andre biller gennemgår snudebillerne en fuldstændig forvandling med
en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen.
Snudebillerne er planteædere og som regel knyttet til en bestemt planteart eller nogle
få beslægtede arter. Udviklingen foregår oftest skjult inde i planternes stængler eller
blade eller i knopper og frugter. Nogle arter er jordlevende og rodædende som larver
og nogle udvikles i dødt træ. Andre er galledannende eller minerende. Nogle arter er
knyttet til sump- og vandplanter og lever som larver ofte under vandets overflade. En
undtagelse findes hos bredsnudebillerne, hvor larverne af slægten Anthribus ikke er
planteædere, men parasitoider, der lever inde i hunner af skjoldlus, hvor de fortærer
æggene og forpupper sig inde i skjoldlusen. Forpupningen hos snudebillerne finder
almindeligvis sted i eller på foderplanten eller i jorden. Hos nogle arter danner larven
en kokon i forbindelse med forpupningen.
De egentlige snudebiller udgør den største familie. Herunder hører de aflange og
cylinderformede barkbiller (underfamilien Curculioninae), hvis larver gnaver gange
mellem bark og ved på nåle- og løvtræer og efterlader et ofte dekorativt mønster, som
er forskelligt fra art til art. Hos mange af bladrullerne udvikles larverne inde i et blad,
som er kompliceret sammenrullet af de voksne biller, som regel af hunnen. Blandt
spidsmussnudebillerne er der arter, som migrerer forår og efterår mellem deres
overvintringslokalitet og deres foderområder. Migrationer kan også finde sted om
eftersommeren fra et foderområde til et andet efter klækningen af den nye generation.
De fleste snudebiller udvikler sig i løbet af sommermånederne, overvintrer og træffes
igen fremme næste forår. En del arter overvintrer dog som larver og klækkes om
foråret, men kun få arter overvintrer som æg eller puppe. De voksne snudebiller sidder
oftest fremme på foderplanterne. Mange af arterne lader sig falde til jorden ved den
mindste forstyrrelse. Enkelte har stærkt udviklede bagben og er i stand til at springe.
Referencer
≥
allearter.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0198.png
Hvidhovedet bredsnudebille
(Platystomos albinus) lever i skove på
døde, stående eller liggende stammer og
grene af løvtræer som birk, bøg og el og
ofte på træer, som er ødelagt ved brand
og angrebet af svampe. Den voksne bille
sidder oftest ubevægelig på
træstammerne og kan være vanskelig at
opdage på grund af sine
kamuflagefarver. Det er en temmelig
sjælden art, men den er udbredt i det
meste af Danmark. Den nationale
bestand skønnes stabil og ikke udsat for
større bestandssvingninger eller aktuelle
negative påvirkninger. Derfor er arten
blevet henført til rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: Ole Martin ©
Xyleborus monographus lever i skove.
Den yngler normalt i eg, men er også
fundet i elm, bøg og ægte kastanie.
Larven lever af Ambrosia‑svampe. Der
foreligger et fund fra Randersegnen fra
1800-tallet og i nyere tid er arten fundet
på nogle få lokaliteter i det sydlige
Danmark samt i Jægersborg Dyrehave
nord for København. Trods sjældenhed
og kun få lokaliteter skønnes det, at
arten har en stabil bestand i Danmark.
Arten er blevet henført til
rødlistekategorien sårbar (VU).
Foto: Ole Martin
©
Gaffelsnudebille (Lixus paraplecticus)
lever på fugtig bund på billebo-
klasseskærm (Oenanthe aquatica) og
andre skærmplanter. Arten er i historisk
perspektiv gået tilbage i forekomstareal
og udbredelsesareal. På den ene af
artens recente fundsteder, Knudsskov i
Sydsjælland, er artens levested
formodentlig ødelagt så meget at arten
er forsvundet derfra. Det har i flere år
ikke været muligt at finde arten der. På
to af de andre recente fundsteder Lyngby
Åmose og Ganløse Eged i Nordsjælland
er arten ikke observeret i over 40 år.
Arten er derfor henført til
rødlistekategorien truet (EN).
Foto: Ole Martin ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0199.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Dagsommerfugle
Dagsommerfugle
I Den danske Rødliste 2019 er alle 113 arter af dagsommerfugle blevet behandlet efter
IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015). De fleste arter af dagsommerfugle
betragtes som en del af den danske natur, men en tredjedel (34 %) optræder tilfældigt
eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere
75 af de 113 dagsommerfuglearter.
Dagsommerfuglene er rødlistevurderet af Flemming Helsing og kvalitetssikret af Jan
Fischer Rasmussen.
Fotos ovenfor: Dagsommerfugle, hhv. Boloria aquilonaris og Heteropterus
morpheus. Foto: Flemming Helsing ©
35
16
Rødlistede arter
Truede arter
75
Rødlistevurderede arter
113
Behandlede arter
99
Nulevende arter
12
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0200.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 47 % rødlistede (35 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 19 % (16 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en lidt højere andel af rødlistede og truede
dagsommerfugle end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 75 rødlistevurderede arter er:
≥
12 arter (16 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til lyse skove og skovlysninger. Fx
perlemorrandøje (Coenonympha
arcania),
som forekom i lysåbne egekrat omkring
Varde i Vestjylland indtil 1968 og Viborg i Midtjylland indtil 1996. Arten er især
forsvundet fra Danmark pga. tilgroning af egekrattene.
2 arter (3 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur. Fx sortplettet bredpande (Carterocephalus
silvicola),
der tidligere er
registreret fra adskillige skove på Lolland, hvor den nu kun forekommer enkelte
steder i Søholt Storskov.
6 arter (8 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Fx brun pletvinge (Melitaea
athalia),
der i dag forekommer i flere egne af
Jylland, hvor den især findes på lysåbne arealer imellem skove og hede. Arten er nu
forsvundet fra Sjælland, hvor den tidligere forekom flere steder, og
udbredelsestætheden i Jylland er gået tilbage.
6 arter (8 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Fx engblåfugl (Cyaniris
semiargus),
der er gået kraftigt tilbage i både udbredelse
og lokalitetsantal igennem en længere årrække, men endnu forekommer spredt og
meget lokal, især på enge og overdrev med rødkløver, i store dele af landet.
≥
≥
≥
≥
9 arter (12 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx argusblåfugl
(Plebejus
argus),
der en længere årrække især er gået tilbage øst for Storebælt.
40 arter (53%)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Fx blåhale (Favonius
quercus),
der er udbredt i hele landet og ikke
er sjælden, selvom man sjældent ser den, fordi arrten lever en skjult tilværelse i
skovens trætoppe eller imellem grenene på fritstående egetræer.
≥
Endelig er 38 arter (34 % af alle 113 dagsommerfugle)
ikke relevante (NA)
at vurdere,
da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige
artsgrupper. Fx østlig perlemorsommerfugl (Argynnis
laodice),
der er registreret på
Falster og Bornholm i syv tilfældigt strejfende individer fra sit udbredelsesområde øst
for Danmark.
Dagsommerfugle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0201.png
NA og NE (38 ud af 113) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, dagsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af dagsommerfugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de
øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0202.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske dagsommerfugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 93 arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede
95 arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 98 arter (Wind og Pihl
2010).
I Rødlisten 2019 har 27 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 27 arter er 22 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de seks vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er fem arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar
til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For dagsommerfuglene indgår 59 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet,
at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Dagsommerfuglene scorer
relativt lavt på Red List Index med værdier på 0,688 og 0,699 i hhv. 2010 og 2019
hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i
beregningerne, er rødlistede. Der er en meget lille ikke-signifikant stigning i RLI-
værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange
dagsommerfuglearter, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det
gælder eksempelvis kejserkåbe og det hvide w, der begge har ændret status fra truet
(EN) til livskraftig (LC) i perioden.
Tabel 1, dagsommerfugle.
Krydstabel over rødlistekategorier for
dagsommerfugle i den nuværende (Rødliste 2019 med 113 behandlede arter) og
forrige rødliste (Rødliste 2010 med 98 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk
truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC:
livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet”
angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i
tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder.
Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end
2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre
truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede
arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller
forbedret datagrundlag.
Tabel 2, dagsommerfugle.
Krydstabel over rødlistekategorier for
dagsommerfugle i Rødliste 2019 og
Rødliste 2010, hvor eksperten har
vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, dagsommerfugle.
IUCN´s
Red List Index (RLI) for
dagsommerfugle i perioden 2010-2019.
En RLI værdi på 1 svarer til, at alle
arter er livskraftige (LC). En RLI værdi
på 0 svarer til, at alle arter er
forsvundet fra Danmark. Der indgår 59
arter i beregningen af RLI (P=0,75,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0203.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For dagsommerfuglene er trenden for 33 rødlistede arter vist i
Figur 3. Således er 12 % af arterne i fremgang, 6 % er stabile, 58 % af arterne vurderes
at være i tilbagegang, 3 % er ukendte og for 21 % af arterne er udviklingstendenserne
ikke vurderet. Det vurderes således at dagsommerfuglene overvejende er i tilbagegang.
Dagsommerfugle
Alle
Figur 3, dagsommerfugle.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede
arters nuværende status. Udviklingstendenserne for dagsommerfugle er vist i
figuren til venstre (for 33 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for
alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er
vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller
ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller
Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge
vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er
vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0204.png
Levesteder
Alle danske arter af dagsommerfugle er knyttet til landbaserede levesteder.
De rødlistede arter af dagsommerfugle er primært tilknyttet græsland (særligt sand-
græsland), men også heder (både tørre og våde), lysninger i skove (særligt på
muldbund), enge (skovenge og kalkrige enge) og moser (fattigkær, overgangskær og
rigkær). En stor andel af dagsommerfuglene er knyttet til specifikke værtsplanter og
dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx
moseperlemorsommerfugl, hvis larver lever af tranebær i sure og næringsfattige
moser, og hedepletvinge, hvis larver lever på djævelsbid i næringsfattige heder, enge
og græsland. De fleste dagsommerfugle er desuden afhængige af adgang til
nektarressourcer, dvs. rigelig
forekomster af blomstrende nektarplanter igennem hele
flyvetiden, dvs levetiden for den voksne sommerfugl (imago).
Dagsommerfugle
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, dagsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
dagsommerfugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR),
truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke
er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0205.png
Dagsommerfugle
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, dagsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder
arterne lever af for de rødlistede arter af
dagsommerfugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for
alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter
med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og
utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er
vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere
af disse end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede dagsommerfugle er først og fremmest truede af forringelser og tab af
levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjordene fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold
til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til
udskygning af mange af de nøjsomheds- og pionerplanter, som dagsommerfuglene har
brug for som værts- og nektarplanter.
Renafdrifter kan også utilsigtet skabe lysåbne biotoper til sommerfugle, men er i høj
grad erstattet af plukhugst med naturlig selvforyngelse og konstant skyggeregime i de
dyrkede skove.
Mange arter af sommerfugle er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører tab af værtsplanter, manglende
blomstring af de bredbladede urter og en reduktion af nektarressourcerne.
Endelig er dagsommerfuglene truet af randpåvirkning af levestederne med gødning og
pesticider fra omgivelserne.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og
omlægning af blomsterrige græsland, klitter, heder og moser samt skovlysninger,
betyder desuden at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små
tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om dagsommerfugle
Antal arter i Danmark
Ordenen sommerfugle repræsenteres af 71 familier i Danmark, hvoraf 6 samles i
overfamilien dagsommerfugle. Dagsommerfuglene udgør således ikke en naturlig
taksonomisk enhed. De seks familier af dagsommerfugle er Takvinger, Hvidvinger,
Bredpander, Svalehaler, Blåfugle og Metalvinger (eneste danske art,
terningsommerfuglen, er dog ikke blevet observeret siden 1960 og regnes som uddød).
Artslisten på allearter.dk rummer 99 arter af danske dagsommerfugle, der alle har
danske navne.
Række
Leddyr
Rige
Dyreriget
Klassifikation
Om artsgruppen
Sommerfuglene er en orden af insekter, som kendetegnes ved to par skælklædte vinger
og oftest en lang sugesnabel, der bruges til at indtage flydende føde som for eksempel
blomsternektar. Ordenens latinske navn
Lepidoptera
kommer fra oldgræsk og betyder
skælvinger. Alle sommerfugle gennemgår en fuldstændig forvandling, som betyder, at
deres livscyklus omfatter stadierne æg, larve, puppe og fuldvoksent individ.
Dagsommerfuglene består af de arter, der har det til fælles, at de næsten udelukkende
er dagaktive, har trådformede antenner med en kølleformet fortykkelse for enden, og
at de klapper vingerne sammen lodret over kroppen i hvile. I Danmark er alle
dagsommerfugle knyttet til den landbaserede natur i alle stadier af deres livscyklus.
Mange arter af dagsommerfugle kræver specifikke værtsplanter i deres larvestadie og
er derfor meget afhængige af tilgængeligheden af disse plantearter i naturen. Dansk
forskning har fx kunnet forklare de overlevende udposter af hedepletvinge i
Himmerland og Vendsyssel til en større forekomst af de relevante lysåbne heder,
græsland, enge og moser samt højere frekvens af værtsplanten djævelsbid i denne del
af landet. Sommerfuglene er tillige kræsne med mikroklimaet, og mange arter
foretrækker et varmt mikroklima. I løbet af larvestadiet vil larverne skifte hud helt op
til fem gange, indtil de er udvoksede og forpupper sig. I puppen, der fremkommer når
larven skifter hud sidste gang, sker forvandlingen til fuldvoksen sommerfugl. I
modsætning til natsommerfuglene der forpupper sig i en kokon, anbringes
dagsommerfuglenes puppe typisk frit i vegetationen. For de fleste arter lever den
fuldvoksne sommerfugl kun i kort tid; dens primære formål er at formere sig. Nogle
arter kan derfor nå at gennemføre flere generationer i løbet af en sommer. Over
halvdelen af de Danske dagsommerfugle har dog kun en generation om året.
Nogle arter overvintrer i Danmark som enten æg, larver, pupper eller fuldvoksne
individer. Som eksempel herpå kan nævnes dagpåfugleøje, der overvintrer som
fuldvoksent individ. Andre arter forlader Danmark i efteråret for at tilbringe vinteren
sydpå og migrerer så tilbage hertil hvert forår. Dette gælder blandt de fleste ddmiraler,
der hver sensommer trækker til Middelhavsområdet, hvor den typisk gennemlever en
generation, inden den nye generation trækker nordpå igen i takt med, at larvernes
værtsplante – arter i planteslægten
nælde (Urtica)
– spirer frem. Nogle admiraler
forsøger at overvintre i Danmark og siden 1990 er der registreret adskillige individer
der har overlevet i år med milde vintre.
Dagsommerfuglenes smukke farver og mønstre på vingerne bruges til
artsbestemmelse. Farverne fremkommer enten ved pigmentering af skællene eller ved
lysets brydning i skællene; sidstnævnte gælder især for de metalliske farver og er
årsagen til, at nogle arter fremstår forskelligt alt efter lysforholdene – som eksempel
kan nævnes det smukke blå skær hos Iris. Farvetegningerne kan camouflere
sommerfuglen, dette gælder især farvetegningerne på vingeundersiderne, der bevirker,
at sommerfuglen er ekstremt godt skjult i hvile med sammenklappede vinter.
Farvetegningerne kan også forskrække sommerfuglens fjender, for eksempel har
mange dagsommerfugle aftegninger, der ligner øjne, som man for eksempel kender det
fra underfamilien randøjer.
Underrække
Klasse
Orden
Insekter
Sommerfugle
Overfamilie
Dagsommerfugle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0208.png
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Bech, K. (red.) 2008-2017: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
Eliasson, C. U., Ryrholm, N., Gardenfors, U. 2005: Narionalnycklen till Sveriges
Flora och Fauna, Fjarilar: Dagfjarilar. ArtDatabanken – Sveriges
lantbruksuniversitet.
Hansen, M.D.D. 2002: Smådyr på træk. Natur og Museum: nr. 2 juni 2002.
Hansen, M.D.D. & Eskilden, A. 2014. Dagsommerfugle. Natur og Museum: nr. 1
marts 2014.
Helsing, F. 2008: Monitering af Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) i 2007 - 2008
– erfaringer og iagttagelser fra naturpleje og artsovervågning, Skov og
Naturstyrelsen, Himmerland.
Helsing, F., Knudsen, K., 2011: ”Sommerfugle”, Naturen på Skagens Odde - En
artikelsamling om den enestående natur i området udarbejdet i forbindelse med
undersøgelsesprojekt Nationalpark Skagens Odde. Hjørring og Frederikshavn
Kommune. Side 61-68.
Karsholt, O. 1999: Dagsommerfugleslægten Leptidea Billberg i Danmark. -
Lepidoptera n.s., 7: 237-249.
Karsholt, O. & Nielsen, P. S. 1998: Revideret katalog over de danske sommerfugle.
Revised catalogue of the Lepidoptera of Denmark. Entomologisk forening &
Lepidopterologisk Forening, København.
Karsholt, O. & Razowski, J., 1996: The Lepidoptera of Europe - A Distributional
Checklist. Apollo Books, Stenstrup.
Knudsen, K. (red.) 1987-1998: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Langer,T. W., 1958: Nordens Dagsommerfugle. Munksgaard, København.
Madsen, A. (red.) 1999-2003: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
Norgaard, I. (ed.) 1998: Samlet liste over fund af danske storsommerfugle i tiden
fra 1987 - 1996. Tillæg til Lepidoptera, Kbh. 1998.
Norgaard, I. & Nielsen, P.S. (ed.) 1988: Fund af storsommerfugle i Danmark 1961 -
1986. Lepidopterologisk Forening, København.
Szyska, P. (red.) 2004-2007: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
Stoltze, M. 1994: An Annotated Atlas of the Danish Butterflies. - Upubliceret PhD.
rapport. Københavns Universitet.
Stoltze, M. 1996: Danske dagsommerfugle. - Gyldendal, København.
Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P. & Fredshavn, J. 2008: Tilstandsvurdering af
levesteder for arter. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 72 s. –
Faglig rapport fra DMU nr. 661. http://www.dmu.dk/Pub/FR661.pdf
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Fugle og Natur
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0209.png
Hedepletvinge (Euphydryas
aurinia)
henføres til kategorien truet (EN). Den
forekommer i dag på ca. 50 lokaliteter i
Nordjylland, hvor den lever på
blomsterrige heder, moser, overdrev, og
enge med større bestande af djævelsbid
som er værtsplante for larven.
Hedepletvinge var før 1950érne lokal
udbredt i store dele af Jylland, og
forekom flere steder på Sjælland. I
1800-
tallet
er arten også angivet fra Fyn og
muligvis Lolland og Bornholm.
Artens historiske tilbagegang skyldtes
især opdyrkning og intensivering af
landbrugsdriften. I trues arten mest af
accelereret tilgroning som følge af
eutrofiering, forsuring af hederne og for
højt græsningstryk.
Foto: Flemming Helsing ©
Bølleblåfugl (Agriades
optilete)
henføres
til kategorien truet (EN). Den
forekommer i dag lokalt udbredt i
Jylland, samt enkelte steder øst for
Storebælt – hvor den inden for de seneste
år er gået tilbage, mens forekomsterne i
Jylland har været ret stabile. Indtil 1959
forekom arten også enkelte steder på
Falster. Danmark ligger på nordvest-
grænsen for artens Europæiske
udbredelse.
Foto: Flemming Helsing ©
Sortplettet bredpande (Carterocephalus
silvicola)
henføres til kategorien kritisk
truet (CR). Den forekom tidligere
adskillige steder på Østlolland. Siden
begyndelsen af 1980érne er arten gradvist
gået tilbage og forekommer nu, kun i
Søholt Storskov. Artens tilbagegang
skyldtes især forstlig dræning tilplantning
af skovlysninger. Danmark ligger på vest-
grænsen for artens Europæiske
udbredelse.
Foto: Flemming Helsing ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0210.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Natsommerfugle
Natsommerfugle
I Den Danske Rødliste 2019 indgår 1.117 arter af natsommerfugle. Heraf er 939 arter
behandlet i perioden 2014-2019 efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 ,
mens 178 arter ikke er behandlet siden Rødliste 2010 (efter metoderne i Wind 2003).
De behandlede arter i den nye rødliste omfatter 19 familier, herunder samtlige familier
af de egentlige storsommerfugle, fx ugler, målere, pragtugler, tandspindere,
aftensværmere, dværge (Nolidae), seglvinger og bredvingede spindere. Desuden
indgår en række småsommerfuglefamilier som traditionelt behandles sammen med
storsommerfuglene, nemlig træborere, glassværmere, køllesværmere, sneglespindere,
sækbærere og rodædere. De 178 ikke-genvurderede arter er primært jordmøl. Der
mangler at blive foretaget en rødlistevurdering af en række småsommerfuglegrupper
som f.eks. pyralider og viklere.
Hovedparten af de behandlede natsommerfugle betragtes som en del af den danske
natur, mens en mindre del (14,5 %) optræder tilfældigt eller er under etablering. Det
har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 955 af de 1.117
natsommerfuglearter.
Natsommerfuglene er rødlistevurderet af Flemming Helsing og kvalitetssikret af Jan
Fischer Rasmussen.
Fotos ovenfor: Natsommerfugle, hhv. Eusphecia melanocephala og Euproctis
chrysorrhoea. Foto: Flemming Helsing ©
37
Regionalt uddøde
arter
208
103
Rødlistede arter
Truede arter
955
Rødlistevurderede
arter
1.117
Behandlede arter
>2.500
Danske arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0211.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 22 % rødlistede (208 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % (103 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede
natsommerfugle, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 955 rødlistevurderede arter er:
≥
37 (4 %) arter regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det
gælder fx birkestjernekigger (Brachionycha
nubeculosa)
der blev fundet som ny art
for Danmark ved Silkeborg i 1905. Her forekom arten indtil 1994 i lysåbne
skovområder med gamle birketræer på både tør og fugtig bund. Igennem en lang
årrække blev levestederne gradvist mere indskrænket og forringet, pga. tilplantning
med grantræer, skovning af gamle birketræer og tilgroning som følge af forstlig
dræning.
13 arter (1 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur. Fx hassel-pyramideugle (Amphipyra
perflua),
der i dag kun
forekommer et sted på Lolland. Tidligere forekom arten også enkelte andre steder.
52 arter (5 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Fx klokkelyng-ugle (Heliothis
maritima),
der tidligere var lokalt udbredt
langs den jyske vestkyst. I dag er artens levesteder indskrænket til 3-4 lokaliteter i
det sydlige Vestjylland.
38 arter (4 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Fx markbynke-ugle (Conisania
leineri),
der er udbredt i en smal bræmme langs
Bornholms sydkyst hvor den forekommer på ca. 8 mere og mindre
sammenhængende lokaliteter.
≥
≥
≥
≥
62 arter (7 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx stor stråsækbærer
(Pachythelia
villosella)
der er lokalt forekommende på de jyske heder, og næsten
kun kan registreres gennem målrettet eftersøgning af larvernes sække som
konstrueres af sammenspundne strå, lyngkviste og andet materiale fra
omgivelserne (ligesom vårfluelarver).
6 arter (0,6 %)
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til
en vurdering af deres risiko for at uddø.
747 arter (78 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Kategorien spænder vidt, lige fra helt almindelige arter som stor
smutugle (Noctua
pronuba),
over lokalt udbredte arter som grumset egeringmåler
(Cyclophora
porata)
og nationale ansvarsarter som nordjysk snerremåler
(Epirrhoe
pupillata),
marehalmugle (Longalatedes
elymi)
og kyst-græsugle
(Mythimna
litoralis),
til deciderede sjældne arter som lille grankoglemåler
(Eupithecia
analoga).
≥
≥
Endvidere er 162 arter (15 % af alle 1.117 natsommerfugle) er
ikke relevante (NA)
at
vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Det gælder eksempelvis
oleandersværmer (Daphnis
nerii)
der er almindelig i troperne men som i Danmark
kun optræder som en meget sjælden strejfer fra sit nærmeste udbredelsesområde i
Sydeuropa og Afrika.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0212.png
Natsommerfugle
NA og NE (162 ud af 1117) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, natsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af natsommerfugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de
øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0213.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske natsommerfugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
(Asbirk og Søgaard 1991) behandlede 8 arter af køllesværmere,
Rødliste
1997
(Stoltze og Pihl 1998) behandlede 900 arter af natsommerfugle og
Rødliste 2010
(Wind og Pihl 2010) behandlede 719 arter.
I Rødliste 2019 har 75 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 75 arter er 60 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de 13 vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 15 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til
truet), og ni af disse vurderes at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For natsommerfuglene indgår 372 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har
vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.
Natsommerfuglene scorer relativt højt på Red List Index med værdier på 0,899 og
0,905 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de
arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige (Tabel 2). Der er en lille ikke-
signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at
der er relativt mange natsommerfuglearter, der har ændret status til en mindre truet
rødlistekategori. Det gælder eksempelvis brunlig metalvinge (Rhagades
pruni),
der
har ændret status fra
kritisk truet (CR)
til
næsten truet (NT)
i perioden.
Tabel 1, natsommerfugle.
Krydstabel over rødlistekategorier for natsommerfugle
i den nuværende (Rødliste 2019 med 939 behandlede arter) og forrige rødliste
(Rødliste 2010 med 719 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN:
truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA:
vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der
ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter,
der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler
viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de
grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019.
Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også
skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, natsommerfugle.
Krydstabel over rødlistekategorier for
372 arter af natsommerfugle i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, natsommerfugle.
IUCN´s
Red List Index (RLI) for
natsommerfugle i perioden 2010-2019.
En RLI værdi på 1 svarer til, at alle
arter er livskraftige (LC). En RLI værdi
på 0 svarer til, at alle arter er
forsvundet fra Danmark. Der indgår
372 arter i beregningen af RLI (P=0,38,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0214.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For natsommerfuglene er trenden for 219 rødlistevurderede arter
vist i Figur 3. Således er 3 % af arterne i fremgang, 29 % er stabile, 22 % af arterne
vurderes at være i tilbagegang, 8 % er ukendte og for 38 % af arterne er
udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således at natsommerfuglene
overvejende er i stabile eller i tilbagegang, men udviklingstendenserne er ukendte for
en meget stor andel af arterne.
Natsommerfugle
Alle
Figur 3, natsommerfugle.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede
arters nuværende status. Udviklingstendenserne for
natsommerfugle
er vist i
figuren til venstre (for 219 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for
alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er
vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller
ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller
Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge
vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er
vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0215.png
Levesteder
I Danmark er natsommerfuglene, bortset fra ganske få arter, hvor larvestadiet
tilbringes i vand, knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus.
De fleste natsværmere ernærer sig i larvestadiet især af planternes friske blade og til
dels visne blade og plantedele på jorden. Nogle arter lever inden i planterne, fx
rodæderne der lever af forskellige planterødder og glassværmere der bl.a. lever inden i
grene og stammer af forskellige vedplanter. Nogle arter optræder til dels
kannibalistisk, sandsynligvis mest i situationer med ekstraordinær høj larvetæthed.
Derimod findes der kun meget få natsommerfugle direkte knyttet til animalske rester
(fx flere arter af ægte møl), træsvampe og dødt ved, fx svampeugle (Parascotia
fuliginaria)
som lever af svampe i trøsket træ, samt en række prydvinger som ikke er
behandlet i rødlisten.
De rødlistede arter af natsommerfugle er primært tilknyttet lyse levesteder i skove, og
lysåbne naturtyper i forskellige tilgroningsstadier på tør bund. I mere lukkede
skovområder lever de fleste arter i trætoppene. De fleste findes på sandet bund,
muldjord, morbund og kalk i skove, og på sandede, kalkrig og tør græsland og i
kystklitterne. En mindre del af de rødlistede natsommerfuglene findes i agerlandets
brakmarker, på de tørre heder, byernes ruderater, på højmoserne og i tørre krat.
Natsommerfugle
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0216.png
Figur 4a, natsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
natsommerfugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR),
truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke
er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Natsommerfugle
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, natsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder
arterne lever af for de rødlistede arter af
natsommerfugle
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for
alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter
med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og
utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er
vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere
af disse end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede natsommerfugle er truede af forringelse af levestederne.
Udkonkurrering eller direkte fjernelse af de substrater og værtsplanter de lever af og
på, ændringer i mikroklimaet som følge af tilgroning eller overgræsning,
randpåvirkning af levestederne med gødning og pesticider fra omgivelserne, samt
fragmentering af levestederne og isolation af arternes delforekomster, spiller alle en
væsentlig rolle.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst som forværrer hele tilgroningsproblematikken. Den
øgede plantevækst fører til udskygning af mange af de nøjsomheds- og pionerplanter
som natsommerfuglene har brug for som værts- og nektarplanter, ligesom
mikroklimaet ændres i retning af mere skygge og lavere temperaturer.
I skovene er natsommerfuglene truet af intensiv skovdrift, i form af konvertering fra
løv- til nåletræ, plantning af eksotiske træarter, udtynding af blomstrende træer og
buske og fældning af især de store træer. Renafdrifter kan utilsigtet skabe lysåbne
biotoper til sommerfugle, men er i høj grad erstattet af plukhugst med naturlig
selvforyngelse og konstant skyggeregime i de dyrkede skove.
Mange arter af sommerfugle er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland, der medfører tab af værtsplanter, manglende blomstring
af de bredbladede urter og en reduktion af nektarressourcerne. Men også rydning af
krat fjerner levestederne for en række arter.
Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og
omlægning af blomsterrige græsland, klitter, heder og moser samt skovlysninger,
betyder desuden at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små
tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om natsommerfugle
Antal arter i Danmark
Ordenen sommerfugle (Lepidoptera) er repræsenteret af 71 familier i Danmark, hvoraf
6 samles i overfamilien dagsommerfugle, mens natsommerfuglene udgør resten.
Natsommerfuglene er en polyfyletisk gruppe og de udgør således ikke en naturlig
taksonomisk enhed. Sommerfuglene opdeles alternativt i storsommerfugle
(Macrolepidoptera) og småsommerfugle (Microlepidoptera). Storsommerfuglene
udgør ud over dagsommerfuglene bl.a. aftensværmere (Sphingidae), ugler (Noctuidae)
og målere (Geometridae). Småsommerfuglene omfatter bl.a. køllesværmere
(Zygaenidae), glassværmere (Sesiidae), viklere (Tortricidae) og ægte møl (Tineidae).
Der forekommer mere end 2.500 arter af natsommerfugle i Danmark, hvoraf kun
nogle har almindeligt anerkendte danske navne.
Klasse
Orden
Insekter
Sommerfugle
Underrække
Række
Leddyr
Rige
Dyreriget
Klassifikation
Om artsgruppen
Sommerfuglene er en insektorden, som kendetegnes ved to par skælklædte vinger og
oftest en lang sugesnabel, der bruges til at indtage flydende føde som for eksempel
blomsternektar – det latinske navn
Lepidoptera
kommer fra oldgræsk og betyder
skælvinger. Alle sommerfugle gennemgår en fuldstændig forvandling med en
livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Natsommerfuglene
består af arter, der næsten udelukkende er nataktive, selvom nogle arter flyver i
skumringen og om dagen. I modsætning til dagsommerfuglene, der har trådformede
antenner med en kølleformet fortykkelse for enden, har især hannerne hos
natsommerfuglene fjer- eller kamformede antenner. I Danmark er natsommerfuglene,
bortset fra ganske få arter, hvor larvestadiet tilbringes i vand, knyttet til den
landbaserede natur i alle stadier af deres livscyklus.
Mange arter af natsommerfugle kræver specifikke værtsplanter i deres larvestadie og
er derfor afhængige af tilgængeligheden af disse plantearter i naturen. I løbet af
larvestadiet vil larverne skifte hud helt op til fem gange, indtil de er udvoksede og
spinder en puppe kokon af silketråd, forpupper sig og forvandlingen til fuldvoksen
sommerfugl sker. For de fleste arter lever den fuldvoksne sommerfugl kun kort og i
mange tilfælde tager den ikke føde til dig. Mange arter har flere generationer i løbet af
en sommer.
De fleste arter overvintrer i Danmark som enten æg, larver, pupper eller fuldvoksne
individer. Husmoderugle (S.
libatrix),
overvintrer eksempelvis som fuldvoksent
individ og ses ofte i udhuse og på lofter om vinteren. Andre arter optræder stort set
udelukkende som trækgæster, fx Duehale (M.
stellatarum),
der i varmeperioder
kommer til landet fra fx Middelhavsområdet. Nogle arter har både faste bestande i
Danmark, og optræder samtidigt som hyppige trækgæster i meget vekslende antal. Fx
kan gammaugle i nogle år optræde ekstraordinær talrig i hele landet som følge af store
træk udefra der giver et vigtigt tilskud til artens overvintrende mere eller mindre faste
forekomster.
Natsommerfuglene spænder størrelsesmæssigt fra de ganske små møl (Tineidae,
Gelechioidea, Nepticulidae,
m.fl.), hvoraf mange har et vingefang på få millimeter, til
de store ordensbånd, hvor fx blåt ordensbånd (C.
fraxini)
har et vingefang på 8-9 cm.
Mange arter, fx aftensværmere (Sphingidae) er gode flyvere, der er i stand til at trække
over store afstande, mens hunnerne hos visse målere (Geometridae) er vingeløse.
Mange natsommerfugle er ganske farvestrålende, mens andre er godt camouflerede.
Farverne fremkommer enten ved pigmentering af skællene eller ved lysets brydning i
skællene. Sidstnævnte gælder især for de metalliske farver og er årsagen til, at nogle
arter fremstår forskelligt alt efter lysforholdene. Farvetegningerne kan camouflere
sommerfuglen. Dette gælder især forvingerne, der i hvileposition sikrer, at mange arter
er godt skjult. Omvendt kan undervingens tegninger være mere farvestrålende. Nogle
Overfamilie
Heterocera
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
arter, fx aftenpåfugleøje (S.
ocellata)
har således øjepletter på bagvingerne, der
eksponeres, når sommerfuglen føler sig truet. Hos glassværmerne (Sesiidae) mangler
store dele af vingerne skæl og de fremstår derfor gennemsigtige.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0220.png
Referencer
≥
Bech, K. (red.) 2008-2017: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera
Bech, K., Lyngsøe, J. & Nielsen, P.S. 2006: Fund af storsommerfugle nye for den
danske fauna - Lepidoptera 8: 39-83
Fibiger, M. & Svendsen, P. 1981: Danske natsommerfugle
฀
Ændringer i den
danske natsommerfuglefauna i perioden 1966-1980. - Dansk faunistisk bibliotek,
bind 1. Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg
Fibiger, M. 1993: Noctoidae Europaeae, vol. II. Entomological Press, Sorø
Giedrius Svitra, Flemming Vilhelmsen, Ole Karsholt: Udbredelsen af Eupithecia
innotata (Hufnagel, 1767) og E. ochridata Schütze & Pinker, 1968 i Danmark.
Lepidoptera, Ny serie, bd. 10, nr. 4 (2012), S. 119-129
Hecker, H., Ronkay, L., Hreblay, M. 2002: Noctoidae Europaeae, vol. 4, Hadeninae
I. Entomological Press, Sorø
Helsing, F., Knudsen, K., 2011: ”Sommerfugle”, Naturen på Skagens Odde - En
artikelsamling om den enestående natur i området udarbejdet i forbindelse med
undersøgelsesprojekt Nationalpark Skagens Odde. Hjørring og Frederikshavn
Kommune. Side 61-68.
Helsing, F. 2013: NOVANA-overvågning af natsommerfugle i 2013 -
Phragmatiphila naxa, Cucullia praecana, Conisania leineri. Afrapportering for
Naturstyrelsen af Flemming Helsing – NaturConsult
Hoffmeyer, S., 1960: De danske spindere. 2. udgave. Universitetsforlaget, Aarhus
Hoffmeyer, S., 1962: De danske ugler. 2. udgave. Universitetsforlaget, Aarhus
Hoffmeyer, S., 1966: De danske målere. 2. udgave. Universitetsforlaget, Aarhus
Jensen, M. T., Fibiger, M., 2009: Danmarks sommerfugle - en felthåndbog over
samtlige dag- og natsommerfugle. Slagelse
Kaaber, S. 1982: De danske sværmere og spindere
฀
Geografisk udbredelse og
fluktuationer 1850-1980. - Dansk faunistisk bibliotek bind 3. Scandinavian Science
Press LTD., Klampenborg.
Karsholt, O. & Nielsen, P. S. 1998: Revideret katalog over de danske sommerfugle.
Revised catalogue of the Lepidoptera of Denmark. Entomologisk forening &
Lepidopterologisk Forening, København
Karsholt, O. & Razowski, J., 1996: The Lepidoptera of Europe - A Distributional
Checklist. Apollo Books, Stenstrup
Karsholt, O., 2012: , Macaria artesiaria (Denis & Schiffermüller, 1775)
(Geometridae) fundet i Danmark. Lepidoptera, Ny serie bind X, nr. 4, side 135-139
Knudsen, K. (red.) 1987-1998: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
Larsen, K. 1995: Oversigt over nye danske Storsommerfuglearter siden udgivelsen
af ”Katalog over de danske Sommerfugle” i 1985. Entomologiske Meddelser, 63:
hefte 4
Madsen, A. (red.) 1999-2003: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
Møller, N. Ulrik: Ny dansk Storsommerfugl: Maaleren Hemistola chrysoprasaria
Esp., tidl.: Geometra vernaria Hb. Flora og Fauna - Årgang 59 (1953). s. 65
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Norgaard, I. (ed.) 1998: Samlet liste over fund af danske storsommerfugle i tiden
fra 1987 - 1996. Tillæg til Lepidoptera, Kbh. 1998
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0221.png
≥
Norgaard, I. & Nielsen, P.S. (ed.) 1988: Fund af storsommerfugle i Danmark 1961 -
1986. Lepidopterologisk Forening, København
Nilsson, D. & Svendsen, P. & Fibiger, M. 2003: Efterårsuglen Atethmia centrago
fundet i Danmark. Lepidoptera bind VIII, nr. 5
Porter, J. 1997: The Colour Identification Guide to Caterpillars of the British Isles. -
Penguin Group, Viking
Poulsen, Jens Bjerring: Om larvefund af Perizoma sagittata (F.) på Djursland i
1985. Lepidoptera, Ny serie, bd. IV, nr. 10 (1985), S. 385-387
≥
≥
≥
≥
≥
Skou, P. 1991: Nordens Ugler - Danmarks dyreliv bind 5. Apollo Books, Stenstrup.
Søgaard, Bjarne, Flemming Helsing: Overvågning af natsommerfugle - Teknisk
anvisning til ekstensiv overvågning. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, 2013. 33 s. (Teknisk Anvisning fra DCE's Fagdatacenter for
Biodiversitet og Terrestrisk natur; Nr. A11, vers. 1)
Szyska, P. (red.) 2004-2007: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til
Lepidoptera.
Vilhelmsen, Flemming: Ny dobbeltart i Danmark, Eupitecia innotata Hfn. og
Eupitecia ochridata Pinker. Lepidoptera, Ny serie, bd. 8, nr. 2 (2001), S. 65-70
Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet, [2004]-.http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)
≥
≥
≥
Klokkelyng-ugle (Heliothis
maritima)
forekommer i dag på 3-4 lokaliteter i det
sydlige Vestjylland, på fugtige
klokkelyngheder, hvor de voksne
sommerfugl både flyver om natten og
opsøger nektarplanter i dagtimerne.
Arten var tidligere lokalt udbredt langs
den jyske vestkyst, men
udbredelsesområdet er gået gradvis
tilbage over en lang årrække. Det er
usikkert om artens tilstedeværelse i
Danmark er stabiliseret, hvorfor arten
henføres til kategorien truet (EN). Arten
er udbredt i store dele af Vesteuropa og
registreret fra de fleste nabolandene
omkring Danmark.
Foto: Flemming Helsing ©
Melbærris-dagugle (Coranarta
cordigera)
forekommer i dag på omkring
6 jyske heder, hvor den lever i tilknytning
til hedemelbærris eller mosebølle som er
larvens værtsplanter. Arten anses for at
være i tilbagegang, hvorfor arten henføres
til kategorien truet (EN). Arten er
udbredt i store dele af Europa og
registreret fra alle nabolandene omkring
Danmark.
Foto: Flemming Helsing ©
Ørnebregneugle (Callopistria
juventina)
forekom indtil 1952 i Knudskov på
Sydsjælland og på Ulvshale på Møn.
Herefter har den været uddød indtil
midten af 2000érne, hvor den
genindvandrede til landets sydøstlige
egne. I dag er arten lokalt udbredt på
Lolland-Falster-Møn, Langeland, og
Bornholm, og har desuden etableret
enkelte yngleforekomster på Sjælland og
Djursland, hvorfor arten er blevet henført
til rødlistekategorien livskraftig (LC). De
danske bestande optræder på
nordgrænsen for artens naturlige
udbredelse.
Foto: Flemming Helsing ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0222.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Græshopper
Græshopper
I Den danske Rødliste 2019 er 39 arter af græshopper blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af græshopper
betragtes som en del af den danske natur, men 7 arter (22 %) optræder tilfældigt eller
er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 32 af
39 græshoppearter.
Græshopperne er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Ole Fogh Nielsen og Kent
Olsen.
Fotos ovenfor: Græshopper, hhv. Leptophyes punctatissima og Sphingonotus
caerulans. Begge fotos af Ole Martin
©
Truede arter
2
Regionalt uddøde arter
??
39
32
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0223.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 41 % rødlistede (13 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 22 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en sammenlignelig andel af rødlistede og en lidt højere andel truede
græshopper end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 32 rødlistevurderede arter er:
≥
2 arter (6 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det
gælder eksempelvis hedeskratte (Bryodema
tuberculata),
som ikke er registreret
siden 1949, og det vurderes usandsynligt, at der i dag eksisterer skjulte bestande på
de jyske heder.
1 art (3 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur. Det drejer sig om blåvinget ørkengræshoppe (Oedipoda
caerulescens),
der findes på tørre heder, hvide klitter og sandgræsland og er gået meget tilbage i
de senere år.
4 arter (13 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det gælder eksempelvis stor enggræshoppe (Chorthippus
dorsatus),
der
findes i enge, skovlysninger og på græsland. Arten er sjælden og i kraftig
tilbagegang.
2 arter (6 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
En af arterne er sumpgræshoppe (Mecostethus
grossus),
der findes på sumpede og
våde lokaliteter og er gået tilbage i de senere år.
≥
≥
≥
≥
2 arter (6 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
2 arter (6 %) er
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til
en vurdering af deres risiko for at uddø.
19 arter (59 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Almindelig markgræshoppe (Chorthippus
brunneus)
er et
eksempel på en udbredt og almindelig art, der formodes at have stabile bestande.
≥
≥
Endvidere er 7 arter (22 % af alle 39 græshopper)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige
artsgrupper. En af arterne er ægyptisk markgræshoppe (Anacridium
aegyptium),
der
forekommer i Danmark som indslæbt sammen med grøntsager fra bl.a.
Middelhavsregionen og Nordafrika. Arten forventes ikke aktuelt at kunne reproducere
med succes og etablere delbestande herhjemme.
Græshopper
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0224.png
NA og NE (7 ud af 39) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, græshopper.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af
græshopper
(figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0225.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske græshopper er rødlistevurderet første gang i
Rødliste 2010,
hvor 33 arter
blev behandlet (Nielsen 2010).
I Rødlisten 2019 har seks rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de seks arter er tre arter tildelt en mindre truet kategori (fra kritisk
truet til truet) (se Tabel 1), og for en enkelt art vurderes det at være udtryk for en reel
ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er tre arter vurderet mere truet end i 2010 (fx
fra sårbar til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For græshopperne indgår 24 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet,
at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.
Græshopperne scorer relativt højt på rødlisteindekset med værdier på 0,900 og 0,883 i
hhv. 2010 og 2019, idet en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er
livskraftige. Der er et lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket
hænger sammen med, at der er flere græshoppearter, der har ændret status til en mere
truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis sydlig markgræshoppe, der har ændret
status fra
sårbar (VU)
til
truet (EN)
i perioden.
Tabel 1, græshopper.
Krydstabel over rødlistekategorier for
græshopper
i den
nuværende (Rødliste 2019 med 113 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 33 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet,
VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA:
vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der
ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter,
der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler
viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de
grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019.
Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også
skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, græshopper.
Krydstabel
over rødlistekategorier for
græshopper
i Rødliste 2019 og
Rødliste 2010, hvor eksperten har
vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, græshopper.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for
græshopper
i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 24 arter i beregningen af
RLI (P=0,42, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0226.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For græshopperne er trenden for 11
rødlistede arter vist i Figur 3. Ingen arter er i fremgang, en art er stabil, 46 % af arterne
(5 arter) vurderes at være i tilbagegang og 45 % (5 arter) er ukendte. Det vurderes
således, at græshopperne overvejende er i tilbagegang, men at udviklingstendenserne
er ukendte for en stor andel af arterne.
Græshopper
Alle
Figur 3, græshopper.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for
græshopper
er vist i figuren til
venstre (for 11 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og
ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller regionalt uddød (RE) i begge vurderingsrunder, samt
arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår
ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0227.png
Levesteder
Alle danske arter af græshopper er knyttet til landbaserede levesteder.
De rødlistede arter af græshopper er primært tilknyttet lysåbne, tørre og
næringsfattige levesteder på græsland (særligt tørt og sand-græsland), i heder og
klitter. En del arter er endvidere knyttet til sumpskove og fugtige skovlysninger, men
også ferske enge, de øvre dele af strandenge og rigkær og vandløb.
Græshopper
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4, græshopper.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
græshopper
(figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper.
I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN),
sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er
relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede græshopper er først og fremmest truede af tab og forringelser af
levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO
2
-indhold
til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken.
Mange arter af græshopper er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en lav bladbiomasse i
sommerperioden.
Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og
bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små
tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om græshopper - mangler
Antal arter i Danmark
Ordenen sommerfugle repræsenteres af 71 familier i Danmark, hvoraf 6 samles i
overfamilien dagsommerfugle. Dagsommerfuglene udgør således ikke en naturlig
taksonomisk enhed. De seks familier af dagsommerfugle er Takvinger, Hvidvinger,
Bredpander, Svalehaler, Blåfugle og Metalvinger (eneste danske art,
terningsommerfuglen, er dog ikke blevet observeret siden 1960 og regnes som uddød).
Artslisten på allearter.dk rummer 99 arter af danske dagsommerfugle, der alle har
danske navne.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Insekter
Sommerfugle
Heterocera
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Om artsgruppen
Sommerfuglene er en orden af insekter, som kendetegnes ved to par skælklædte vinger
og oftest en lang sugesnabel, der bruges til at indtage flydende føde som for eksempel
blomsternektar. Ordenens latinske navn
Lepidoptera
kommer fra oldgræsk og betyder
skælvinger. Alle sommerfugle gennemgår en fuldstændig forvandling, som betyder, at
deres livscyklus omfatter stadierne æg, larve, puppe og fuldvoksent individ.
Dagsommerfuglene består af de arter, der har det til fælles, at de næsten udelukkende
er dagaktive, har trådformede antenner med en kølleformet fortykkelse for enden, og
at de klapper vingerne sammen lodret over kroppen i hvile. I Danmark er alle
dagsommerfugle knyttet til den landbaserede natur i alle stadier af deres livscyklus.
Mange arter af dagsommerfugle kræver specifikke værtsplanter i deres larvestadie og
er derfor meget afhængige af tilgængeligheden af disse plantearter i naturen. Dansk
forskning har fx kunnet forklare de overlevende udposter af hedepletvinge i
Himmerland og Vendsyssel til en større forekomst af de relevante lysåbne heder,
græsland, enge og moser samt højere frekvens af værtsplanten djævelsbid i denne del
af landet. Sommerfuglene er tillige kræsne med mikroklimaet, og mange arter
foretrækker et varmt mikroklima. I løbet af larvestadiet vil larverne skifte hud helt op
til fem gange, indtil de er udvoksede og forpupper sig. I puppen, der fremkommer når
larven skifter hud sidste gang, sker forvandlingen til fuldvoksen sommerfugl. I
modsætning til natsommerfuglene der forpupper sig i en kokon, anbringes
dagsommerfuglenes puppe typisk frit i vegetationen. For de fleste arter lever den
fuldvoksne sommerfugl kun i kort tid; dens primære formål er at formere sig. Nogle
arter kan derfor nå at gennemføre flere generationer i løbet af en sommer. Over
halvdelen af de Danske dagsommerfugle har dog kun en generation om året.
Nogle arter overvintrer i Danmark som enten æg, larver, pupper eller fuldvoksne
individer. Som eksempel herpå kan nævnes dagpåfugleøje, der overvintrer som
fuldvoksent individ. Andre arter forlader Danmark i efteråret for at tilbringe vinteren
sydpå og migrerer så tilbage hertil hvert forår. Dette gælder blandt de fleste ddmiraler,
der hver sensommer trækker til Middelhavsområdet, hvor den typisk gennemlever en
generation, inden den nye generation trækker nordpå igen i takt med, at larvernes
værtsplante – arter i planteslægten
nælde (Urtica)
– spirer frem. Nogle admiraler
forsøger at overvintre i Danmark og siden 1990 er der registreret adskillige individer
der har overlevet i år med milde vintre.
Dagsommerfuglenes smukke farver og mønstre på vingerne bruges til
artsbestemmelse. Farverne fremkommer enten ved pigmentering af skællene eller ved
lysets brydning i skællene; sidstnævnte gælder især for de metalliske farver og er
årsagen til, at nogle arter fremstår forskelligt alt efter lysforholdene – som eksempel
kan nævnes det smukke blå skær hos Iris. Farvetegningerne kan camouflere
sommerfuglen, dette gælder især farvetegningerne på vingeundersiderne, der bevirker,
at sommerfuglen er ekstremt godt skjult i hvile med sammenklappede vinter.
Farvetegningerne kan også forskrække sommerfuglens fjender, for eksempel har
mange dagsommerfugle aftegninger, der ligner øjne, som man for eksempel kender det
fra underfamilien randøjer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0230.png
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Nielsen, O.F. 2010. Græshopper. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Billede og brødtekst mangler ©
Billede og brødtekst mangler ©
Billede og brødtekst mangler ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0231.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Guldsmede
Guldsmede
I Den danske Rødliste 2019 er 58 arter af guldsmede blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af guldsmede
betragtes som en del af den danske natur, men 5 optræder tilfældigt eller er under
etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 53 af 58
guldsmedearter.
Guldsmedene er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Erik Dylmer og Nicholas Bell.
Fotos ovenfor: Baltisk mosaikguldsmed (nn), højmose-mosaikguldsmed (Erik
Dylmer), fireplettet libel (N. Bell)
60
58
53
10
5
4
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0232.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 19 % rødlistede (10 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 13 % (5 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede
guldsmede end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 53 rødlistevurderede arter er:
≥
4 arter (8%)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det
drejer sig om toplettet falkelibel, lille tangguldsmed, østlig kærguldsmed og
åkande-kærguldsmed. Toplettet falkelibel var tilknyttet rene, gerne fiskerige søer og
lille tangguldsmed lever i rene mindre vandløb. Begge kærguldsmede er observeret
i Danmark igen i 2018 efter mange års fravær. I begge tilfælde har det været
enkeltstående tilfælde, og der har ikke været noget, der tyder på, at arterne igen har
etableret sig som ynglende arter i Danmark. Særligt for åkande-kærguldsmed
gælder det, at arten er i fremgang i landene syd for os og kan forventes at optræde
oftere de kommende år.
En art (2 %)
kritisk truet (CR)
(dværgvandnymfe) og har således ekstremt høj risiko
for at uddø i den vilde natur.
2 arter (4 %)
truede (EN)
(arktisk smaragdlibel og hue-vandnymfe) og har dermed
meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
2 arter (4 %) Sårbar (VU)sårbare
(VU)
(fjerbenet vandnymfe og baltisk
mosaikguldsmed) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
≥
≥
≥
≥
En art (2 %)
næsten truet (NT)
(højmose-mosaikguldsmed), hvilket betyder, at den
er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
43 arter (81 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Som eksempel
kan nævnes fireplettet libel og almindelig vandnymfe, der begge er meget
almindeligt forekommende i alle landsdele.
≥
Endvidere er fem arter (9 % af alle 58 guldsmede) er
ikke relevante (NA)
at vurdere,
eksempelvis rødåret hedelibel og brun kejserguldsmed, da de optræder tilfældigt eller
er under etablering.
Guldsmede
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0233.png
NA og NE (5 ud af 58) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, guldsmede.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af guldsmede (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0234.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske guldsmede er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
omfattede ikke guldsmede (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede 52 arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste 2010
behandlede 54 arter
(Rasmussen 2010).
I Rødlisten 2019 har 9 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Alle ni arter er tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til
truet) (se Tabel 1), hvoraf de otte vurderes at være udtryk for en reel ændring i status
(Tabel 2). Grøn mosaikguldsmed og stor kærguldsmed er eksempler på arter der har
skiftet kategori. Begge arter vurderes at have haft en reel fremgang. Arktisk
smaragdlibel er skiftet fra
kritisk truet (CR)
til
truet (EN),
hvilket i højere grad er
udtryk for bedre viden om dens udbredelse end en reel fremgang.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For guldsmedene indgår 49 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet,
at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.
Guldsmedene scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,824 og 0,878 i
hhv. 2010 og 2019, idet en stor andel af arterne, der indgår i beregningerne, er
regionalt uddøde eller truede. Der er en lille signifikant stigning i RLI-værdien i
perioden, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange guldsmedearter, der
har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis arktisk
smaragdlibel, der har ændret status fra
kritisk truet (CR)
til
truet (EN)
i perioden, og
lille blåpil der har ændret status fra
regionalt uddød (RE)
til
livskraftig (LC).
Tabel 1, guldsmede.
Krydstabel over rødlistekategorier for dagsommerfugle i den
nuværende (Rødliste 2019 med 58 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 54 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, guldsmede.
Krydstabel over
rødlistekategorier for guldsmede i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, guldsmede.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for natsommerfugle i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 49 arter i beregningen af
RLI (P=0,05, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0235.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For guldsmedene er trenden for 14
rødlistede arter vist i Figur 3. Således er halvdelen af arterne i fremgang, 21 % er
stabile, 14 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for yderligere 14 % er
udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således at de rødlistede guldsmede
overvejende er i fremgang eller stabile.
Guldsmede
Alle
Figur 3, guldsmede.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for guldsmede er vist i figuren til venstre
(for 14 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0236.png
Levesteder
Alle danske arter af guldsmede er knyttet til ferske vande (enkelte arter findes dog i
kystlaguner, såsom baltisk mosaikguldsmed).
Flest arter forekommer i klarvandede småsøer og damme, færre i de større søer, mens
relativt få arter er specifikt knyttet til mellemstore og store vandløb. En del arter er
knyttet til næringsfattige og sure moser (højmoser og fattigkær). De fleste arters
ungdomsstadier er knyttet til bunden, heraf enkelte nedgravet i denne (fx alm.
flodguldsmed, grøn kølleguldsmed, kongeguldsmed). Enkelte arter er specifikt
tilknyttet vegetation (fx vore to pragtvandnymfer) eller endda en bestemt planteart
(grøn mosaikguldsmed). Enkelte arter foretrækker sommerudtørrende damme.
Guldsmede
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4, guldsmede
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
guldsmede
(figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
(VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der
indgå flere levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede guldsmede er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.
Guldsmedene er følsomme over for eutrofiering af de klarvandede vandhuller samt
ændringer i de hydrologiske forhold.
Levestederne forringes som følge af tilgroning (af søbredder og vandflader) med høje
græsser, urter, buske og træer. Tilgroning sker typisk fordi der mangler forstyrrelser,
eksempelvis i form af afgræsning, en naturlig hydrologisk dynamik og fordi
næringsniveauet ofte er relativt højt. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat
kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne
fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som
forværrer hele tilgroningsproblematikken, idet mange af guldsmedene er afhængige af
soleksponerede, lavvandede partier langs bredden af søer.
Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at nogle bestande er små og isolerede
og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0238.png
Mere om guldsmede
Antal arter i Danmark
Ordenen guldsmede (Odonata) omfatter i Danmark 2 underordner, vandnymfer
(Zygoptera) med 4 familier og ægte guldsmede (Anisoptera), repræsenteret ved 6
familier. I alt er 60 arter fundet her i landet (se allearter.dk). Af disse arter har danske
navne.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Insekter
Guldsmede
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Hvad er en guldsmed?
Guldsmede er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor
udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie. De er blandt
de ældste insekter i jordens historie med oprindelse i kultiden (300 mio. år siden).
Nymferne kendes på deres bidende munddele og ikke mindst den særlige maske på
undersiden af hovedet. Masken er leddelt, yderst forsynet med et par gribekroge, og
fungerer som en udskydelig tang til at gribe et potentielt bytte med. Nymferne har
desuden ret veludviklede øjne velegnede til at ”spotte” et bytte. Pragtvandnymferne
har dog små øjne, men til gengæld lange antenner, som hjælper til at føle sig frem til et
bytte i uklart vandløbsvand. Alle guldsmedenymfer er således rovdyr, som fanger
andre smådyr, samt endda småfisk og små padder. Hos vandnymferne har
ungdomsstadierne tre pladeformede gælleblade. Disse mangler helt hos de ægte
guldsmede, som til gengæld har gæller inde i endetarmen. De voksne har alle to par
gennemskinnelige vinger med veludviklet synligt ribbenet. Især de ægte guldsmede er
meget hurtige og manøvredygtige flyvere, som fanger deres bytte (andre insekter) i
luften. Til hjælp ved denne jagt har de meget veludviklede øjne (mosaikøjne), særligt
velegnede til at opfatte bevægelser i omgivelserne. Guldsmedene har en kompliceret
forplantningsadfærd. Både parring (og ofte også æglægning) foregår typisk, mens han
og hun flyver "i tandem", hvor hannens bagkrop har et fast greb omkring hunnens
hals. Under parringen bøjer hunnen sin bagkrop fremad til hannens sekundære
kønsorgan (på bagkroppen), som på forhånd er forsynet med sæd. Æggene indbores i
plantevæv eller lægges mere tilfældigt i vandet. Udviklingen fra æg til voksen varer
typisk 1-2 år, men hos enkelte 2-3 måneder (slægten
Lestes)
og andre op til 5 år (stor
kejserguldsmed).
De voksne træffes fra sidst i april til hen i november. De enkelte individer lever dog
væsentlig kortere tid, ofte 2-3 uger, men hos de store Aeshna-arter noget længere.
De voksne flyver ofte langt omkring og træffes ikke sjældent ret langt fra vand. Flere
arter trækker desuden, og en del arter er de seneste år indvandret til Danmark øst- og
sydfra.
Referencer
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Fugleognatur.dk
Atlasprojektet Danmarks Guldsmede 2014-2018 – guldsmedeatlas.dk
Field guide to the dragonflies of Britain and Europe, Dijkstra and Lewington, 2006
Skånes Trollsländor, Billqvist og Birkedal, 2016
Atlas of the European dragonflies and damselflies, Boudot og Kalkman, 2015
Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og
vandnymfer, Mogens Holmen, 2002 upubl.
Rasmussen, J.F. 2010. Guldsmede. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0239.png
Højmose-mosaikguldsmed er i
forbindelse med det seneste atlasprojekt
fundet på flere nye lokaliteter i Jylland.
Arten stiller store krav til sit levested da
den er tilknyttet moser og små vandhuller
med rig vækst af tørvemosser. Højmose-
mosaikguldsmed er svær at registrere på
grund af levestedernes
ufremkommelighed og dens lighed med
siv-mosaikguldsmed. Højmose-
mosaikguldsmed er henført til kategorien
næsten truet (NT).
Fotograf: E. Dylmer ©
Lille blåpil blev genfundet i Midtjylland i
2006 efter at have været regnet som
uddød i mange år. Arten har siden bredt
sig til store dele af Midt- og Vestjylland og
er også fundet i Himmerland og i
Sønderjylland. Lille blåpil er tilknyttet
moser og fattigkær hvor der er en smule
vandbevægelse. Lille blåpil er henført til
livskraftig (LC),
men var vurderet
regionalt uddød (RE)
i den forrige
rødliste.
Fotograf: N. Bell ©
Arktisk smaragdlibel vurderes ikke at
have været i fremgang, men i kraft af
Atlasprojektet 2014-2018 er data blevet
mere dækkende. Arktisk smaragdlibel er
fundet på flere nye lokaliteter de senere
år og er således mere udbredt end
tidligere antaget. Artens levesteder
vurderes at være sårbare da tilgroning og
eutrofiering forringer levestederne.
Arktisk smaragdlibel er henført til
rødlistekategorien
truet (EN),
men var
tidligere
kritisk truet (CR).
Fotograf: E. Dylmer ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0240.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Svirrefluer
Svirrefluer
I Den danske Rødliste 2019 er 298 arter af svirrefluer blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af svirrefluer
betragtes som en del af den danske natur, men ni arter optræder tilfældigt eller er
under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere 289 af 298
svirrefluearter.
Svirrefluerne er rødlistevurderet af Rune Bygebjerg og kvalitetssikret af Leif Bloss
Carstensen.
Fotos ovenfor: Chalcosyrphus piger og Microdon analis. Fotos af Ole Martin ©
295
298
289
115
55
10
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0241.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 40 % rødlistede (115 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 19 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en sammenlignelig andel rødlistede og en lidt højere andel truede
svirrefluer end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 289 rødlistevurderede arter er:
≥
10 arter (4 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til skov og skoveng.
5 arter (2 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur.
24 arter (8 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
26 arter (9 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
32 arter (11 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
18 arter (6 %)
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af deres risiko for at uddø.
174 arter (60 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Endelig er 8 arter (3 % af alle 298 svirrefluer)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. En enkelt art er ikke genvurderet og
indgår med kategorien
ikke vurderet (NE)
fra Rødliste 2010.
Svirrefluer
NA og NE (9 ud af 298) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0242.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, svirrefluer.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af svirrefluer (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0243.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske svirrefluer er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
omfattede ikke svirrefluer (Asbirk og Søgaard 1991), mens
Rødliste 1997
behandlede 86 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998) og
Rødliste
2010
behandlede 280 arter (Bygebjerg 2010).
I Rødliste 2019 har 51 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de 51 arter er 13 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til
næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf de fire vurderes at være udtryk for en reel ændring i
status (Tabel 2). Tilsvarende er 38 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar
til truet), og heraf vurderes 27 at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For svirrefluerne indgår 247 arter, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet,
at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Svirrefluerne scorer
gennemsnitligt på rødlisteindekset med værdier på 0,888 og 0,872 i hhv. 2010 og
2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i
beregningerne, er livskraftige. Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til
2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange svirrefluearter, der har
ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis
Orthonevra
elegans,
der har ændret status fra
truet (EN)
til
kritisk truet (CR)
i perioden.
Tabel 1, svirrefluer.
Krydstabel over rødlistekategorier for svirrefluer i den
nuværende (Rødliste 2019 med 297 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 280 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, svirrefluer.
Krydstabel over
rødlistekategorier for svirrefluer i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, svirrefluer.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for svirrefluer i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 247 arter i beregningen af
RLI (P=0,001, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For svirrefluerne er trenden dog kun vurderet for ganske få arter
og derfor ikke afbilledet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0245.png
Levesteder
De danske arter af svirrefluer er knyttet til terrestriske og akvatiske levesteder. Der er
således en stor økologisk og biologisk diversitet med hensyn til larvernes levevis, og
mange arter er akvatiske med larver af ”rottehale” typen, der er udstyret med et
åndingshorn så de kan leve i iltfattigt vand.
De rødlistede arter af svirrefluer er primært tilknyttet levesteder i løvskov eller blandet
skov herunder skovlysninger. Også her er der en ganske stor diversitet i levevis hos
svirrefluernes larver og de skovlevende arter er eksempelvis knyttet til vandsamlinger i
hule træer eller saftudflåd på skadede træer. Samtidigt opsøger de voksne fluer gerne
blomster i skovlysninger, så en kombination af skov med gamle træer og skovlysninger
er vigtig for nogle af de rødlistede arter.
En del af arterne findes i forskellige lysåbne naturtyper som eksempelvis kalkrige og
sure næringsfattige ferske enge, våde heder, højmoser, kalkgræsland (gælder særligt de
forsvundne arter), de øvre dele af strandenge og dynamiske kystklitter. En del arter
findes i haver og parker og græsmarker. Endelig er nogle arters levesteder ved
strandsøer og klarvandede søer og smalle vandløb (bække, kilder og kildevæld).
Cheilosia antiqua
(kodriver-urtesvirreflue) er et eksempel på en svirreflue, der er
knyttet til specifikke værtsplanter, idet larven minerer i jordstængler af arter fra
kodriver-slægten, hvorfor svirrefluen er afhængig af stabile og store bestande af disse.
Svirrefluer
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0246.png
Figur 4a, svirrefluer.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
svirrefluer
(figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper.
I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN),
sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er
relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Svirrefluer
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, svirrefluer.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
svirrefluer
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
Trusler
De rødlistede svirrefluer er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører
til udskygning af mange af de blomstrende urter og vedplanter, som svirrefluerne har
brug for som nektarplanter.
I skovene er svirrefluerne truet af intensiv skovdrift, i form af konvertering fra løv- til
nåletræ, plantning af eksotiske træarter, udtynding af blomstrende træer og buske,
fældning af især de store træer samt vigtigst af alt fjernelse af døende træer
(veterantræer) og dødt ved. Renafdrifter kan utilsigtet skabe lysåbne biotoper, men er i
høj grad erstattet af plukhugst med naturlig selvforyngelse og konstant skyggeregime i
de dyrkede skove.
Mange arter af svirrefluer er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører tab af værtsplanter, manglende
blomstring af de bredbladede urter og en reduktion af nektarressourcerne.
Svirrefluer tilknyttet kildevæld og rigkær, der opretholdes ved påvirkning af
næringsfattigt og kalkholdigt grundvand, er særligt følsomme over ændringer i de
hydrologiske forhold, der dæmper grundvandstrykket.
Det historiske og fortsatte tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning,
dræning og omlægning af blomsterrige enge og græsland, klitter, heder og moser samt
skovlysninger, betyder desuden at mange bestande er små og isolerede og følsomme
over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om svirrefluer
Antal arter i Danmark (fra allearter.dk)
Ordenen tovinger hører sammen med biller og årevinger til de artsrigeste dyreordener
i Danmark. Svirrefluerne tilhører alle familien
Syrphidae
og omfatter 295 danske
arter, der stort set alle har fået danske navne.
Alle tovinger gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende
æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Som navnet antyder er ordenen kendetegnet
ved, at de voksne individer kun har to vinger, idet det bageste vingepar, som ellers
normalt forefindes hos insekter, er blevet reduceret til to svingkøller, som er små
kølleformede balanceorganer, der stabiliserer flyvningen. Larverne er alle uden
leddelte ben, som man fx finder det hos biller og vårfluer.
Svirrefluerne er en ganske divers familie med stor formmæssig variation. Hos mange
af arterne har de voksne individer et udseende der i større eller mindre grad kan
minde om udseendet hos hvepse eller bier. Dette er eksempler på mimicry hvor
ufarlige arter opnår en fordel ved i nogen grad at se ud som arter der kan stikke og
derfor undgås af mange rovdyr.
Fælles for alle arterne i familien af svirrefluer er at de er i stand til at flyve så de står
stille i luften. Denne egenskab deles dog med visse andre familier af fluer. For sikkert
at adskille svirrefluerne fra andre fluer må detaljer i åremønstret på vingerne studeres.
Hvad angår livsstrategier er der stor diversitet blandt svirrefluerne. Hos næsten
halvdelen af de danske arter er larverne rovdyr og lever af bladlus. Blandt de øvrige
landlevende arter er der larver der lever af henholdsvis, dødt ved, dødt organisk
materiale samt levende plantemateriale. Sidstnævnte borer gange i fx rødder. Der er
også en del arter med akvatiske larver der er udstyret med et åndingshorn så de kan
leve i iltfattigt vand.
Man kan møde svirrefluer stort set overalt i den danske natur, og de indtager ofte en
vigtig del af fødenettene, herunder som vigtig fødekilde for insektædende dyr (fx
edderkopper, andre insekter, padder, krybdyr og fugle).
Overfamilie
Syrphidae
Underrække
Klasse
Orden
Insekter
Tovinger
Rige
Række
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0249.png
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Torp, E., 1984. De Danske svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Kendetegn, levevis og
udbredelse -
Danmarks Dyreliv
1. 300 pp.
Bygebjerg, R. (2010). Svirrefluer. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Bygebjerg, R. 2001: Fund af svirrefluer i Danmark i perioden 1994-1999 (Diptera,
Syrphidae). -
Entomologiske Meddelelser
69: 49-64.
≥
≥
≥
Bygebjerg, R. 2002: Svirrefluen
Callicera aurata
(Rossi, 1790) - ny for Danmark.
(Diptera, Syrphidae). -
Entomologiske Meddelelser
70: 47-50.
Bygebjerg, R. 2004: Fund af svirrefluer i Danmark i perioden 2000-2003 (Diptera,
Syrphidae). -
Entomologiske Meddelelser
72: 81-100.
Tolsgaard, S. & Bygebjerg, R. 2006: Svirrefluer (Diptera, Syrphidae) fra Ulvshale.
Oversigt med to nye arter for Danmark. -
Entomologiske Meddelelser
74: 151-163.
Bygebjerg, R. 2007: Vedsvirrefluer i Danmark (Diptera: Syrphidae: Temnostoma &
Spilomyia) - med lidt om mimicry og arternes potentielle anvendelse som
indikatorer i skov. -
Entomologiske Meddelelser
75: 45-52.
Bygebjerg, R. 2007: Svirrefluerne
Cheilosia nebulosa
Verrall, 1871 og
Heringia
brevidens
(Egger, 1865) - nye for Danmark (Diptera: Syrphidae). -
Entomologiske
Meddelelser
75: 71-76.
Bartsch, H. et al., 2009.
Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna.
Tvåvingar:
Blomflugor: Syrphinae. Diptera: Syrphidae: Syrphinae. ArtDatabanken, SLU,
Uppsala.
Bartsch, H. et al. (2009).
Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna: Diptera:
Syrphidae: Eristalinae & Microdontinae.
Art-Databanken, SLU, Uppsala.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Bygebjerg, R. & Petersen, B. H. 2009: Svirrefluen
Syrphus nitidifrons
Becker, 1921
(Diptera: Syrphidae) fundet i Danmark - ny for de nordiske lande. -
Entomologiske
Meddelelser
77: 41-46.
Bygebjerg, R. 2010: Myre-svirrefluen
Microdon myrmicae
Schönrogge et al. 2002
(Diptera: Syrphidae) i Danmark. -
Entomologiske Meddelelser
78: 67-72.
Bygebjerg, R. 2011: A new European species in the genus
Melangyna
Verrall, 1901
(Diptera: Syrphidae). -
Entomologiske Meddelelser
79: 143-151.
Vujić A., Ståhls G., Ačanski J., Bartsch H., Bygebjerg R. & Stefanović A. 2013:
Systematics of Pipizini and taxonomy of European
Pipiza
Fallén: molecular and
morphological evidence (Diptera, Syrphidae). -
Zoologica Scripta
42: 288-305.
Bruun, H. H. & Bygebjerg, R. 2016:
Cheilosia fasciata
(Diptera: Syrphidae) new to
Denmark. -
Entomologisk Tidskrift
137: 131-135.
Torp, E., 1994. Danmarks Svirrefluer (Diptera: Syrphidae). -
Danmarks Dyreliv
6.
490 pp.
≥
≥
≥
≥
≥
Dobbeltbåndet svirreflue er en af landets
mest almindelige svirrefluer, og arten kan
leve på de fleste typer af biotoper. Den
optræder nogle år i meget store mængder
og kan da observeres migrerende i forsøg
på at finde egnede ynglesteder. Larven er
rovdyr og lever af bladlus af mange
Gul dyndflue træffes oftest på blomster
ved bredden af søer eller damme. Larven
er akvatisk og af ”rottehaletypen” Artens
præcise krav til levesteder er ikke kendt,
men den findes især på næringsfattige
naturtyper. Den har tidligere været
udbredt i de fleste dele af landet, og ved
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0250.png
forskellige arter. Den henføres til
rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: ??
sammenligning af antallet af nyere fund
med forekomsten ved kortlægningen i
årene 1984-1993 er arten i klar
tilbagegang. Den henføres til
rødlistekategorien
næsten truet (NT).
Foto: ??
Nyre-træsaftsvirreflue findes i løvskove,
parker og haver med gamle træer.
Larverne lever i saftudflåd på forskellige
løvtræer. De voksne fluer lever en ret
skjult tilværelse, og opholder sig det
meste af tiden nær egnede levesteder for
larven. Indtil 2004 var arten kun kendt
fra 3 danske lokaliteter og ganske få
indsamlede eksemplarer, men nu kendes
den fra flere steder. Forekomsten
betragtes dog fortsat som truet i
Danmark, og arter er blevet henført til
rødlistekategorien
truet (EN).
Foto: Rune Bygebjerg
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0251.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Bier
Bier
I Den danske Rødliste 2019 er alle 292 danske arter af bier blevet behandlet efter
IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af bier
betragtes som en del af den danske natur, men 48 af de behandlede arter optræder
tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere
244 af de 292 arter af bier.
Bierne er rødlistevurderet af Henning Bang Madsen og kvalitetssikret af Hans
Thomsen Schmidt.
Fotos ovenfor: Andrena hatorfiana og Anthidium manictum. Begge fotos af Ole
Martin ©
56
19
Truede arter
Regionalt uddøde arter
292
292
244
107
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0252.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 44 % rødlistede (107 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 23 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en lidt højere andel af rødlistede bier, end for de fleste andre
artsgrupper, mens andelen af truede arter noget højere.
Af de 244 rødlistevurderede arter er:
≥
19 arter (8 %)
regionalt uddød (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til ?? hvilke levesteder.
18 arter (7 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i
den vilde natur.
17 arter (7 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur.
21 arter (9 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
26 arter (11 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
6 arter (3 %)
uden tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse, forekomst og
bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
137 arter (56%)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter.
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Endelig er 48 arter (16 % af alle 292 bier)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. Ingen arter er henført til kategorien
ikke
vurderet (NE).
Bier
NA og NE (48 ud af 292) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0253.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, bier.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af bier (figuren til venstre). I figuren
til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data
(DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter
omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er
vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0254.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske bier er første gang rødlistevurderet i
Rødliste 2010
(Madsen 2010), hvor 29
arter af humlebier blev behandlet.
I Rødlisten 2019 har fem rødlistede arter af humlebier fået en anden trusselskategori
end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er
blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data eller
ekspertviden. Af de fem arter er to arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar
til næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf en enkelt vurderes at være udtryk for en reel
ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er tre arter vurderet mere truet end i 2010 (fx
fra sårbar til truet), og ingen af disse vurderes at være reelle ændringer.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For bierne indgår 23 arter af humlebier, der er
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har
vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Bierne scorer en
smule lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,817 og 0,822 i hhv. 2010 og 2019,
hvilket hænger sammen med, at relativt mange arter af humlebier er rødlistede. Der er
en meget lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger
sammen med, at der er en enkelt art, af de der indgår i beregningerne, der har ændret
status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder agersnyltehumle (Bombus
campestris),
der har ændret status fra
næsten truet (NT)
til
livskraftig (LC)
i perioden.
Tabel 1, bier.
Krydstabel over rødlistekategorier for bier i den nuværende (Rødliste
2019 med 292 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 29
behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT:
næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og
NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller
2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori
mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en
mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7
rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være
reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx
taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, bier.
Krydstabel over
rødlistekategorier for bier i Rødliste
2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten
har vurderet, at kategorierne er reelt
sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, bier.
IUCN´s Red List Index
(RLI) for natsommerfugle i perioden
2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer
til, at alle arter er livskraftige (LC). En
RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter
er forsvundet fra Danmark. Der indgår
23 arter i beregningen af RLI (P=XX,
Wilcoxon´s rangtest for korrelerede
data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0255.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For bierne er trenden for 90 rødlistede arter vist i Figur 3. Her
fremgår at 17 % af de rødlistede arter er i fremgang, 19 % er stabile, 56 % af arterne
vurderes at være i tilbagegang, 1 % er ukendte og for 8 % af arterne er
udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede bier
overvejende er i tilbagegang.
Bier
Alle
Figur 3, bier.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for bier er vist i figuren til venstre (for 90
arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0256.png
Levesteder
Alle danske arter af bier er knyttet til landbaserede levesteder.
De rødlistede arter af bier er primært tilknyttet tørt og sandet græsland i lysåbne
landskaber og i ruderater i byerne, råstofgrave og militære arealer, lysåbne skove,
skovbryn og skovlysninger, kystklitter og -klinter, heder, fersk- og strandenge, samt
agerlandets småbiotoper. En mindre andel af de rødlistede bier findes endvidere i det
dyrkede agerland. En nøglekarakter for mange arter er partier med sparsom eller
manglende plantedække.
Bier
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, bier.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af
bier
(figuren til venstre). I figuren til
højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår
levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA)
eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Bier
Lever af/på
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0257.png
Alle
Lever af/på
Figur 4b, bier.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for
de rødlistede arter af
bier
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede bier er først og fremmest truet af tab og forringelse af levesteder, hvor
bierne søger føde og bygger rede.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker også fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører
til udskygning af mange af de nøjsomheds- og pionerplanter som bierne har brug for
som pollen- og nektarkilder.
Landskabet monotoniseres yderligere ved dyrkning af vindbestøvede enårige afgrøder
eller vedplanter uden værdi for de vilde bestøvere, samt jordbehandling, fjernelse af
store sten, dødt ved og kvas som forringer muligheden for redesteder i jord,
kvasbunker, mospuder og dødt ved.
Tabet af levesteder omfatter også småbiotoper i kulturlandskabet som f.eks. hegn,
markskel, stendiger, grøfter og mindre markveje, ligesom der er færre blomstrende
græsmarker med kløver, idet disse høstes til ensilage før eller under blomstring.
Mange arter af bier er endvidere truet af intensiv sommergræsning eller slåning,
særligt på græsland og i enge, der medfører manglende blomstring af de bredbladede
urter og en reduktion af nektarressourcerne.
Da der er udbredt mangel på føderessourcer for de vilde bestøvere, spiller konkurrence
om nektar og pollen også en rolle for bestandene af de truede arter. Ved intensiv biavl
fjerner honningbier pollen og nektar og denne konkurrence kan udgøre en trussel for
de vilde bier i perioder med begrænsede blomsterressourcer.
Ud over ødelæggelse og forringelse af levesteder, vurderes direkte påvirkning af
pesticider at udgøre en trussel mod de vilde bier. Pesticider er primært en trussel i dag
omkring de dyrkede marker, hvor især neonicotinoider mistænkes for at dræbe bier i
og omkring dyrkede landskaber, mens herbicider fjerner eller reducerer vilde blomster
fra markerne og tilstødende småbiotoper (hegn og markskel).
Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og
bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små
tilfældige variationer i fx vejrforholdene.
Klimaændringer der går mod et varmere klima formodes at presse visse arter ud af
landet mod nord, mens nye arter kommer til sydfra. Samlet set vil klimaændringerne
begunstige arter som generelt klarer sig godt i kraft af stor spredningsevne, mens
mindre mobile arter vil have sværere ved at tilpasse sig et ændret klima.
Sammenfattet kan truslerne primært tilskrives færre levesteder og blomsterressourcer
som følge af det intensiverede landbrug, samt klimaændringer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om bier
Klassifikation
Antal arter i Danmark
Bier udgør i Danmark seks ud af ni familier i overfamilien bier og gravehvepse i
ordenen årevinger. De resterende tre familier udgøres af gravehvepse. Der findes ifølge
allearter.dk 292 arter af bier i Danmark, som alle har fået danske navne.
Række
Underrække
Klasse
Orden
Underorden
Gruppe
Overfamilie
Insekter
Årevinger
Stilkhvepse
Aculeate hvepse
Bier og
gravehvepse
Gravebier,
Langtungebier,
Korttungebier,
Vejbier,
Bugsamlerbier,
Sommerbier
Leddyr
Rige
Dyreriget
Om artsgruppen
De årevingede insekter og dermed bierne tilhører gruppen af insekter, der gennemgår
en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og
voksent individ. Alle danske arter af bier er terrestriske i samtlige stadier, og larverne
er ægte maddiker, idet de er blinde og mangler ben.
Bierne tilhører underordenen stilkhvepse og har dermed en stilk mellem for- og
bagkrop. Hunnerne er udstyret med giftbrod og er ofte kraftigt behårede – parasitiske
arter dog i mindre grad, idet de ikke selv indsamler pollen. De lever af pollen og
nektar, og deres bagben er udviklede til at transportere pollen, idet de er flade og brede
og hos nogle arter er forsynet med randhår, der former en kurv. Bier spiller en vigtig
rolle som bestøvere af blomster. Nogle bier er meget kræsne med hensyn til valg af
pollen, der især bruges til larvefoder, mens andre fouragerer på et bredt udvalg af
plantegrupper. Bier er mindre kræsne med hensyn til nektar og er her mere
begrænsede af deres evne til at nå nektaren i blomsterne.
De bier, der ikke er parasitiske, bygger reder, hvori udviklingen fra æg til voksent
individ foregår. Det er hunbien, der bygger reden og indsamler pollen og nektar til
ynglen; hanbiernes primære rolle er at parre sig. Man skelner mellem jordboende bier,
der selv graver deres rede, og hulboende bier, der anlægger deres rede i allerede
eksisterende hulrum. Nogle arter kan udskille et sekret, som de forer reden med, mens
andre arter indsamler materiale i naturen til dette formål.
De fleste danske biarter har solitær levevis, men flere biarter udviser også kommunal
og semisocial levevis, mens humlebier og honningbier danner ægte sociale samfund.
Humlebiernes samfund er énårige og grundlægges i foråret af en overvintrende
dronning, mens honningbiernes samfund er flerårige. Endelig findes der en del bier
med en parasitisk levevis. Disse arter snylter på forrådet hos redebyggende arter ved at
lægge æg i disses reder og lade dem stå for opfostringen af deres afkom – der findes
snyltere på både solitære og sociale bier.
Familier
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0260.png
Referencer
≥
≥
≥
allearter.dk
entoweb.dk
Natur og Museum: Vilde bier, nr. 1 marts 2013. Henning Bang Madsen og Yoko
Luise Dupont.
Carvalheiro, L.G., Biesmeijer, J.C., Franzén, M., Aguirre‐Gutiérrez, J., Garibaldi,
L.A., Helm, A., Kunin, W. E., 2019. Soil eutrophication shaped the composition of
pollinator assemblages during the past century. -
Ecography
42: 1–13, 2019 (doi:
10.1111/ecog.04656)
≥
≥
Godfray, H.C.J., et al., 2014. A restatement of the natural science evidence base
concerning neonicotinoid insecticides and insect pollinators.
Proceedings of the
Royal Society B: Biological Sciences
281 (1786)
Godfray, H.C.J., et al., 2015. A restatement of recent advances in the natural science
evidence base concerning neonicotinoid insecticides and insect pollinators.
Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences.
282 (1818)
Goulson, D., et al., 2015. Bee declines driven by combined stress from parasites,
pesticides, and lack of flowers.
Science
347(6229): 1255957
Madsen, H. B., 2010. Humlebier. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Potts, S.G., et al., 2010. Global pollinator declines: trends, impacts and drivers.
Trends in Ecology &Evolution
25: 345-353
Rasmont, P., et al., 2015. Climatic Risk and Distribution Atlas of European
Bumblebees. BioRisk 10: 1–236 (DOI: 10.3897/biorisk.10.4749)
≥
≥
≥
≥
≥
Foto mangler...
Kystjordbi (Andrena
thoracica)
lever
primært i sandende og tørre blomsterrige
overdrevsområder nær kyster. Den
samler pollen fra forskellige planter
(polylektisk).
Andrena thoracica
har altid
været sjælden i Danmark. Funddata viser
at antallet af lokaliteter er gået tilbage og
Forårsjordbi (Andrena
praecox)
lever i
det åbne land, overdrev, haver,
parkanlæg, lysåbne skove og mange
lignende steder.
Arten
er specialiseret
(oligolektisk) på pil (Salix sp.), hvorfra
den samler pollen. Den nationale bestand
skønnes stabil og ikke udsat for aktuelle
negative påvirkninger. Arten anses derfor
ikke at være truet og er henført til
kategorien
livskraftig (LC).
Foto: Henning Bang Madsen
©
Græshumle (Bombus
ruderarius)
lever i
det åbne land, enge, klitter, overdrev,
haver, parkanlæg og lignende steder. Den
samler pollen og nektar fra forskellige
planter (polylektisk).
Bombus ruderarius
har tidligere været udbredt over hele
landet, undtagen Bornholm. Funddata
viser at antallet af lokaliteter er gået
tilbage, primært i Jylland, men er i nyere
tid kendt fra 34 lokaliteter. Arten er
underkastet den generelle forringelse af
habitatkvalitet og den arealmæssige
tilbagegang af egnede levesteder og er
henført til kategorien næsten truet (NT).
Foto: Henning Bang Madsen
©
den er recent kun kendt fra fem
lokaliteter (Kongstrup ved Røsnæs,
Kønsborg og Faskær på Fur, Gniben på
Sjællands Odde og Ebeltoft). Arten er
henført til kategorien truet (EN).
Foto: Set på F&N: Helene Dalgaard
Clausen
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0261.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Øvrige leddyr
≥
 
Edderkopper
Edderkopper
I Den danske Rødliste 2019 er 558 arter af edderkopper blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012), mens tre arter fra Rødliste
2010 er ikke genvurderet i 2019. De fleste arter af edderkopper betragtes som en del af
den danske natur, men 22 arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har
således været relevant at rødlistevurdere 539 af 561 edderkoppearter.
Edderkopperne er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Lars Dyhrberg Bruun og
Jørgen Lissner.
Fotos ovenfor: Talavera petrensis, han og Ozyptila claveata, han. Begge billeder af
Jørgen Lissner
©
79
2
Truede arter
Regionalt uddøde arter
560
561
539
125
Danske arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0262.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 23 % rødlistede (125 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 15 % (79 arter) af de
rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede
edderkopper og en lidt lavere andel truede edderkopper end for den samlede
rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 539 rødlistevurderede arter er:
≥
2 arter (0,4 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Den
ene art,
Pardosa danica
er sandsynligvis ikke en valid art, men en
Pardosa
palustris
med misformet epigyn (Martin 2013).
Arctosa alpigena lamperti
er
knyttet til tørvemoser. Arten kendes kun fra et enkelt eksemplar indsamlet i Lyngby
Mose i 1927. Mosens sidste
Sphagnum-tørvemose
er kun ca. 20 x 20 m, og arten
anses derfor for uddød pga. meget lille levestedsareal.
9 arter (2 %)
kritisk truede (CR)
og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den
vilde natur. Flere arter i denne kategori,
Alopecosa trabalis, Dictyna major,
Haplodrassus cognatus
og
Marpissa pomatia
kendes kun fra ældre fund. Da de er
let genkendelige, anses muligheden for, at de er overset, for meget lille, og flere af
dem kan være uddøde.
Cheiracanthium pennyi, Alopecosa cursor, Midia midas
er
meget sjældne arter, som enten har truede eller meget små levesteder.
3 arter (0,6 %)
truede (EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Det drejer sig om krabbeedderkoppen
Coriarachne depressa, Gnaphosa
nigerrima
og fugleedderkoppen
Atypus affinis.
Førstnævnte art kendes kun fra
nåleskov på Nordsjælland og er følsom for afdrift og konvertering af træart. De to
sidstnævnte arter kendes kun fra små, fragmenterede bestande og er på længere
sigt truet af uddøen, trods levestederne er beskyttede.
67 arter (13 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
Det drejer sig især om arter, som stiller krav om lang kontinuitet og høj tilstand af
levestederne, eller arter som naturligt har meget små levesteder, eksempelvis
rallavninger eller sydvendte kalkskrænter. Nogle arter i denne kategori befinder sig
i randen af deres udbredelsesområde og kan være følsomme over for
klimaændringer. Eksempler er
Satilatlas britteni, Trochosa robusta
og
Liocranoeca striata.
≥
≥
≥
≥
10 arter (2 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det drejer sig
hovedsageligt om arter, som har flere, spredte bestande i Danmark, og som er
knyttet til specielle habitater eller naturtyper i høj tilstand. Eksempler er
Coelotes
terrestris, Xerolycosa miniata
og
rørkartespinder
(Eresus sandaliatus).
34 arter (6 %)
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til
en vurdering af deres risiko for at uddø. Mange af disse arter er små, uanseelige
arter, som formodes kan være oversete, og hvor egnede levesteder er mere vidt
udbredte. En del af disse arter vil helt sikkert vise sig at være meget sjældne, og på
sigt vil de skulle rødlistes i en højere kategori, når datagrundlaget bliver bedre.
Eksempler er
Syedra gracilis, Glyphesis cottonae
og
Entelecara omissa.
414 arter (77 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Mange edderkoppearter trives i kulturlandskaber eller er talrige i
de mere sjældne naturtyper. Eksempler er korsedderkop, stor springedderkop og
Lophomma punctatum.
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0263.png
Endelig er 20 arter (4 % af alle 561 edderkopper)
ikke relevante (NA)
at vurdere, da de
optræder tilfældigt eller er under etablering. Nogle af disse arter kan være nyligt
opdagede, oversete arter såsom
Myrmarachne formicaria, Acantholycosa lignaria
eller
Cyclosa oculata,
som på sigt vil vise sig at være reelt sjældne og derfor bør skifte
rødliste kategori. Andre arter er formentlig hyppigt indslæbte arter, som har etableret i
de fri (Mermessus
trilobatus, Histopona torpida, Ero aphana
og
Kryptonesticus
eremita),
og som formodes at ville sprede sig og bide sig fast som danske arter. Mange
nye arter yngler mere eller mindre talrigt i plantecentre og botaniske haver (f.eks.
Coleosoma floridanum, Ostearius melanopygius),
og en hel del arter er endnu ikke
opført på listen over arter, som skal rødlistes, da de endnu ikke er publicerede.
Eksempler herpå er
Nesticella mogera, Cryptachaea blattea, Holocnemis pluchei
og
Mermessus denticulatus.
Yderligere 2 arter er
ikke vurderet (NE).
Edderkopper
NA og NE (22 ud af 561) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, edderkopper.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af edderkopper (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0265.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske edderkopper blev rødlistevurderet første gang i
Rødliste 2010,
hvor 525
arter blev behandlet (Bruun 2010).
I Rødliste 2019 har 92 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det betydeligt
bedre datagrundlag siden 2010. Ikke mindst digitalisering af hovedparten af Ole
Bøggilds samling (Danmarks største privatsamling) har givet et væsentligt bidrag til et
bedre kendskab til arternes udbredelse i Danmark. Dertil er flere andre samlinger
vokset.
Af de 92 arter er 38 arter tildelt en mindre truet kategori (se Tabel 1), men blot én art
vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Således er 25 arter
skiftet fra
utilstrækkelige data (DD)
til
næsten truet (NT)
eller
sårbar (VU),
idet det
nu er vurderet, at datagrundlaget er stærkt nok til at placere dem i en højere kategori.
Tilsvarende er 54 arter er vurderet mere truet end i 2010, men ingen af disse vurderes
dog at være reelle ændringer. To arter har skiftet fra
livskraftig (LC)
til
utilstrækkelige
data (DD)
da det må erkendes at datagrundlaget har været for begrænset. Den ene art,
Drassodes lapidosus
kan være vanskelig at adskille fra den nærtstående mere
almindelige
Drassodes cupreus
og det danske materiale bør gennemgås igen. Den
anden art er
Prinerigone vagans
som der kun er meget få fund af og som derfor ikke
kan bedømmes livskraftig (LC). For 14 arter, der har skiftet rødlistekategori fra
livskraftig (LC)
til en mere truet kategori, er forklaringen også et bedre datagrundlag,
idet det har vist sig, at de er mindre almindelige end tidligere antaget. Ny viden peger
endvidere på, at de er knyttet til mindre udbredte levesteder. En enkelt art,
Midia
midas,
har skiftet fra
truet (EN)
til
kritisk truet (CR),
idet det vurderes, at artens krav
til forekomst af veterantræer er truet af kontinuitetsbrud i tilstedeværelsen af gamle
træer på det ene af artens to kendte levesteder i Danmark.
Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 42 arter, der ikke blev behandlet i
Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis
nyindvandrede arter. Heraf er 12 arter rødlistede som
sårbar (VU): Arctosa lutetiana,
Carorita limnaea, Centromerus semiater, Erigonoplus foveatus, Maro sublestus,
Micaria silesiaca, Robertus ungulatus, Satilatlas britteni, Thanatus arenarius,
Yllenus arenarius, Zora nemoralis, Gnaphosa bicolor,
der alle betragtes som oversete
i Rødliste 2010 pga. af sjældenhed.
Helt generelt er det svært at udtale sig om reelle ændringer i udbredelse og
bestandsstørrelser af de sjældne edderkopper i Danmark, idet datagrundlaget er stærkt
begrænset som følge af, at der gennem tiderne har været meget få samlere. Der har
formentlig aldrig været mere end 5-6 aktive edderkoppesamlere i Danmark, og det lave
antal aktive edderkoppe-interesserede har vanskeliggjort udarbejdelse af en samlet og
pålidelig oversigt over, hvilke edderkoppearter der forekommer i landet. Heldigvis har
danske edderkoppeinteresserede altid deponeret deres samlinger i danske museer, og
derfor rummer disse museer, sammen med de nutidige privatsamlinger, den
akkumulerede viden om danske edderkoppers forekomst og udbredelse. Der er pt. kun
ca. 40.000 edderkoppefund fra Danmark, dvs. under 1 pr. km
2
landareal. Det
forventes derfor, at rødlisten for edderkopper fremover skal justeres, efterhånden som
datagrundlaget bliver bedre.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For edderkopperne indgår 379 arter, der er
Tabel 2, edderkopper.
Krydstabel
over rødlistekategorier for edderkopper
i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, edderkopper.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for natsommerfugle i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 379 arter i beregningen af
RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0266.png
rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har
vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Edderkopperne scorer
meget højt på Red List Index med værdier på 0,987 og 0,988 i hhv. 2010 og 2019,
hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i
beregningerne, er livskraftige. Der er en ingen væsentlig ændring i RLI-værdien fra
2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at få arter har ændret rødlistekategori i
perioden.
Tabel 1, edderkopper.
Krydstabel over rødlistekategorier for edderkopper i den
nuværende (Rødliste 2019 med 558 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 519 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0267.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen er arternes udviklingstendenser angivet som en
ekspertvurdering af den nuværende trend. For edderkopperne er trenden for 156
rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår, at ingen arter vurderes at være i fremgang,
2 % er stabile, 7 % er i tilbagegang, 40 % er ukendte og for 51 % af arterne er
udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne
for edderkopperne overvejende er ukendte.
Edderkopper
Alle
Figur 3, edderkopper.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for edderkopper er vist i figuren til venstre
(for 156 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0268.png
Levesteder
Stort set alle danske arter af edderkopper er knyttet til landbaserede levesteder.
Undtagelser er vandedderkoppen som lever i renvandede søer og damme og
Haloratus
reprobus
som lever i tidevandszonen ved beskyttede kyster og som tåler jævnlig
oversvømmelse med saltvand.
De rødlistede arter af edderkopper findes i mange forskellige typer af levesteder. En
del arter er tilknyttet skove (særligt på morbund), klitter, næringsfattige moser
(fattigkær, højmoser og rigkær) og kalkrige enge, rørsumpe og våde krat, samt tørre
sandede græsland og heder. En mindre del af de rødlistede edderkopper findes i
tilknytning til bygninger og ruderater.
Edderkopper er rovdyr og generalister, der ikke lever af bestemte arter. Der er heller
ikke arter, der er snævert knyttet til bestemte plantearter. Visse arter, som
Singa
hamata
og
Clubiona norvegica,
lever i artsfattige tørvemoser og kræver en bestemt
vegetationsstruktur, der som regel skabes af smalbladet kæruld. Tilknytningen gælder
dog kun den fysiske struktur og det mikroklima, den skaber.
Edderkopper
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, edderkopper.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af edderkopper (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper.
I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN),
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0269.png
sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er
relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Edderkopper
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, edderkopper.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne
lever af for de rødlistede arter af
edderkopper
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle
rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en
af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig
data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet
(NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse
end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede edderkopper er først og fremmest truede af tab og forringelse af
levesteder.
Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og
træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel.
Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur.
Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller
ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer
fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller
udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-
indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører
til en kompakt vegetation med få blottede varme og lysåbne partier.
I skovene er edderkopperne truet af intensiv skovdrift i form af jordbehandling,
fældning af især de store træer samt mangel på skovlysninger.
Nogle arter af edderkopper er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller
slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en todimensional
vegetationsstruktur uden byttedyr i form af bestøvere og uden steder at lave fangspind.
Rørkartespinderen og tapetserfugleedderkoppen er desuden specifikt sårbare over for
hård græsning, der træder deres spind i stykker.
Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og
bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små
tilfældige variationer i fx vejrforholdene, og at mange arter har vanskeligt ved at
sprede sig mellem egnede levesteder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0271.png
Mere om edderkopper
Antal arter i Danmark (fra allearter.dk)
Ordenen Edderkopper er repræsenteret af 36 familier i Danmark inddelt i to
underordener, hvoraf den ene – fugleedderkopper – kun indeholder en enkelt art,
mens resten af de danske arter af edderkopper tilhører underordenen ordinære
edderkopper. Artslisten på allearter.dk rummer 560 arter af danske edderkopper,
hvoraf 145 har danske navne.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
spindlere
Edderkopper
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Om artsgruppen
Edderkoppers krop er sammensat af en forkrop og en bagkrop forbundet af en kort,
tynd stilk. På forkroppen sidder øjne, munddele og fire par ben, mens bagkroppen er
forsynet med spindekirtler og spindevorter, hvorfra silketråde, der bruges til mange
forskellige formål, kommer. De fleste edderkoppearter har en sikringstråd efter sig,
som fæstnes med jævne mellemrum, mens alle arter spinder en eller anden form for
beskyttelse omkring deres æg. Som eksempel på vigtigheden af sikringstråden kan
nævnes Zebraedderkoppen, der tilhører familien af Springedderkopper. Når den jager
på lodrette flader, vil den altid angribe byttet ovenfra, og den er så i stand til at tilpasse
sikringstrådens længde til afstanden til byttet, så den kan ramme byttet i sit spring.
Mange bruger desuden silketråden til at spinde små retræter, mens mange af de mest
kendte arter jo bruger silketråden til at spinde fangnet.
Alle danske arter lever på land på nær en enkelt art – vandedderkoppen – der lever i
ferskvand. Flere af de danske arter er indslæbt, og nogle af disse lever kun indendørs,
da de ikke kan overleve udendørs i det danske klima. Alle danske arter er rovdyr, og de
fleste slår deres bytte ihjel med gift fra deres giftkirtler. Da edderkopperne har
sugemund, kan de kun optage flydende føde, hvorfor byttet opløses med enzymer,
inden det udsuges.
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Natur og Museum: Edderkopper i hus og have, nr. 3 september 1991. Edwin
Nørgaard
entoweb.dk
Bruun, L. D. (2010). Edderkopper. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
≥
≥
Micaria dives
(juvel-edderkop) fra
familien af museedderkopper er en af
Danmarks smukkeste edderkopper. For-
og bagkrop er dækket af flade skælhår
med metalglans, som reflekterer sollys i
Arctosa cinerea
(sandgraveedderkop) er
en af de største jagtedderkopper og er
derfor meget iøjnefaldende, selvom den
er godt kamufleret på sand. Arten
forekommer med lokale bestande på
Agroeca lusatica
tilhører familien
Liocranidae
(smalhovedede
sækspindere). Arten kendes I Danmark
kun fra grå/grøn klit ved Bjerregård på
Holmslands Klit og formodes meget
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
forskellige farver. Arten er i Danmark kun
kendt fra Bulbjerg og Klitmøller, hvor den
forekommer sparsomt i overgangen
mellem hvid og grøn klit. Arten er
rødlistet
sårbar (VU)
på grund af lille
forekomstareal.
Foto: Jørgen Lissner
©
sandstrande langs beskyttede kyster i
Østdanmark. Den graver en gang ned i
sandet, hvor den opholder sig, når den
ikke løber omkring. Arten er formentlig
følsom over for intens færdsel (tråd).
Tilsyneladende er den forsvundet fra
historisk kendte lokaliteter og formodes i
tilbagegang. Arten er rødlistet
næsten
truet (NT).
Foto: Jørgen Lissner
©
sjælden både i Danmark og
omkringliggende lande. Arten er rødlistet
kritisk truet (CR),
da det vurderes, at
dens eneste kendte levested på sigt vil
forsvinde, efterhånden som kysterosion
reducerer levestedet mellem kysten og
fjorden, endvidere grundet massiv
udbygning med sommerhuse i området
samt tilplantning med nåletræer.
Foto: Jørgen Lissner
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0273.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Akvatiske leddyr
≥
 
Døgnfluer
Døgnfluer
I Den danske Rødliste 2019 er alle 43 arter af døgnfluer blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015). Alle arter af døgnfluer betragtes som en del af
den danske natur. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 43
døgnfluearter.
Døgnfluerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Jens
Skriver.
Foto i header: Stor sømajflue (Ephemera vulgata) findes på sandet bund i flere af
vore reneste større søer og store vandløb (Biopix©)
43
15
5
4
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
43
43
Nulevende arter
Behandlede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0274.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 35 % rødlistede (15 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede,
truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 12 % af de rødlistevurderede arter. Der er
således en lidt lavere andel af rødlistede døgnfluer, end for de fleste andre artsgrupper,
mens andelen af truede arter er noget lavere.
≥
Af de 43 rødlistevurderede arter er fire (9 %)
forsvundet (RE)
fra den danske natur.
Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ
af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Arterne er historisk kun kendt fra 1-10 primært jysk mellemstore/store vandløb og
ingen af dem (fx
Baetis muticus)
med sikkerhed fundet inden for de seneste 60-100
år.
Ingen arter vurderes at være
kritisk truet (CR),
mens en enkelt art (2 %) er
truet
(EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Arten,
Rhithrogena germanica,
findes således kun i Højen Bæk systemet ved Vejle.
Fire arter (9 %) er sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde
natur. Alle arter (fx
Electrogena lateralis, Siphlonurus alternatus)
forekommer
kun i 1-2 mellemstore/store jyske vandløb.
Tre arter (7 %) er
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde
kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). To arter (fx
Metretopus borealis)
er knyttet til få store jyske vandløb, den sidste til enkelte
klarvandede, jyske søer.
≥
≥
≥
≥
For 3 arter (7 %) er der
ikke tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse og
bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Der er tale om arter
tilhørende
Cloeon simile-gruppen.
28 arter (65%) er vurderet
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø
end de rødlistede arter. Eksempler er
Ephemera danica
og
Heptagenia sulphurea,
begge knyttet til mellemstore til store vandløb og i fremgang efter en periode med
markant historisk tilbagegang.
≥
Døgnfluer
NA og NE (0 ud af 43) indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0275.png
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, døgnfluer.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af døgnfluer (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Ændringer i rødlistekategorier
De danske døgnfluer er rødlistevurderet i flere runder. I Rødlisten 1990 indgik således
39 arter (Asbirk og Søgaard 1991), i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) indgik 42
arter, mens døgnfluerne ikke blev behandlet i Rødlisten 2010 (Wind og Pihl 2010).
Det har således ikke været muligt at sammenligne rødlistevurderingerne i Rødliste
2019 med Rødliste 2010 for denne artsgruppe.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0276.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Mange arter tilknyttet vandløb er gået markant tilbage inden for de seneste hundrede
år, men flere har genvundet det tabte terræn i løbet af de seneste ca. 20-30 år, primært
pga. generelt forbedret vandkvalitet (reducerede udledninger af organisk stof). Kun en
enkelt art (Rhithrogena
germanica)
har udvist tilbagegang på sit eneste levested inden
for de sidste ca. 10 år. Som en del af rødlistevurderingen har eksperten vurderet
arternes nuværende udviklingstendenser. For døgnfluerne er trenden for 11 rødlistede
arter vist i Figur 3. Således er en art i fremgang, en art er stabil, en art er i tilbagegang,
mens udviklingstendenserne er ukendte for de resterende otte. Det vurderes således at
udviklingstendenserne for døgnfluerne overvejende er ukendte.
Døgnfluer
Alle
Figur 3, døgnfluer.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for døglfluer er vist i figuren til venstre
(for 9 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0277.png
Levesteder
I Danmark er døgnfluernes ungdomsstadier knyttet til akvatiske levesteder, mens de
voksne opholder sig på land men i nærheden af vandområder.
Samtlige rødlistede arter af døgnfluer på nær én er knyttet til vandløb, for de flestes
vedkommende mellemstore/store vandløb. En enkelt art forekommer dog nu kun i et
mindre vandløb. En enkelt art forekommer primært i bredzonen af søer. Arterne
forekommer typisk i undervandsvegetation, på sandet bund, eller siltet/mudret bund
med groft dødt plantemateriale. Levestederne for gruppen som helhed er også
overvejende vandløb, men en meget væsentlig del er tilknyttet bredzonen af søer, og
enkelte endda mindre damme, som ikke tørrer ud om sommeren. Levestederne er
primært sandet/siltet bund evt. med ophobet groft organisk stof, men en del arter er
tilknyttet vegetation og/eller sten.
De forsvundne arter var knyttet til mellemstore til store vandløb (fx
Baetis muticus,
Siphlonurus lacustris),
og forekom primært i vegetationen.
Døgnfluer
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, døgnfluer.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af døgnfluer (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0278.png
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Døgnfluer
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, døgnfluer.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
døgnfluer
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede døgnfluer er potentielt truet af ændringer i vandløbs fysiske forhold
(regulering, grødeskæring, opgravning af bundmateriale, vandindvinding) og
forurening (urenset spildevand, insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke
at være specielt aktuelle for de pågældende arter. Ligeledes burde arterne kategoriseret
som
regionalt uddøde (RE)
have egnede levesteder, såfremt de var i stand til at
genindvandre. En enkelt af de rødlistede døgnfluer (Baetis
macani),
der primært
forekommer i søer, er potentielt truet af eutrofiering (tilførsel af fosfor og kvælstof).
Mere om døgnfluer
Antal arter i Danmark
Ordenen døgnfluer er repræsenteret af 8 familier i Danmark. Artslisten på allearter.dk
rummer 43 arter af danske døgnfluer. Mortensen (2018) har tildelt samtlige arter
danske navne, hvoraf 4 dog har været anvendt tidligere.
Række
Underrække
Klasse
Orden
Overfamilie
Insekter
Døgnfluer
Leddyr
Klassifikation
Rige
Dyreriget
Hvad er en døgnflue?
Døgnfluer er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor
udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie.
Ungdomsstadiet, nymfen, har hos de danske arter tre haletråde og udvendige gæller på
bagkroppen. Nymferne lever af fastsiddende mikroalger på sten eller planter eller af
groft/fint dødt organisk stof (”detritus”). Flere arter er glimrende svømmere, og nogle
arter formmæssigt tilpasset til livet i strømmende vand. De voksne individer lever på
land. De er enestående ved at have to vingede stadier, det første med matte vinger, det
andet og sidste med klare vinger og ekstra lange haletråde (enten 2 eller 3). Det første
vingepar er betydeligt større end det andet, der hos nogle arter kan mangle helt.
Vingerne holdes højt løftet og fungerer som ”sejl” ved langdistance spredning ved
vindens hjælp.
Døgnfluer tilbringer næsten hele deres liv som æg (der kan hvile i adskillige måneder)
eller nymfer. Udviklingen er hurtig hos enkelte arter, som kan have 2-3 generationer
om året. De store
Ephemera
arter skal dog bruge 2-3 år på at blive voksne. Til gengæld
lever de voksne døgnfluer kun kort (deraf navnet), fra få timer til højst 2-3 døgn, og
med reducerede munddele og manglende tarmsystem kan de hverken indtage føde
eller væske. Forud for parringen sværmer hannerne i større eller mindre flokke. Det
sker typisk ved særlige ”markører” i landskabet (buske, træer). Sværmningen
tiltrækker hunnerne, og hos visse arter sker parringen i luften. Hunnerne lægger hos
nogle arter deres æg (i klumper) på vandoverfladen, mens andre kravler ned under
vandoverfladen og placerer æggene på sten eller planter.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0280.png
Referencer
≥
≥
www.allearter.dk
Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af
danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, 34 s. -Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54
(http://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf)
Mortensen, K. (2018) Døgnfluer. Natur og Museum 57 (3), 39 s.
Wiberg-Larsen, P. (2019). Rødlistning af danske døgnfluer, slørvinger og vårfluer
2015-2017.
Dokumentation for valg og anvendelse af data.
Notat, 12
sider.Mortensen, K. (2018) Døgnfluer. Natur og Museum 57 (3), 39 s.
≥
≥
Metrotopus borealis
lever kun i enkelte
grundvandsfødte jyske vandløb. Arten
har sin sydgrænse i Danmark
(Aki
Rinne©).
Baetis muticus
var ikke ualmindelig i
danske vandløb for ca. 100 år siden, men
regnes nu for uddød
(www.first-
nature.com©).
Rhithrogena germanica
fandtes i flere
jyske vandløb for ca. 100 år siden, men
forekommer nu kun i Højen Bæk-
systemet ved Vejle
(Biopix©).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0281.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Akvatiske leddyr
≥
 
Vårfluer
Vårfluer
I Den danske Rødliste 2019 er 171 arter af vårfluer blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Stort set alle arter af vårfluer
betragtes som en del af den danske natur og blot en art optræder tilfældigt. Det har
således været relevant og muligt at rødlistevurdere 170 af de 171 vårfluearter.
Vårfluerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Per Stadel
Nielsen.
Header: Foto: Aki Rinne©
170
43
19
3
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
171
171
Nulevende arter
Behandlede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0282.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 25 % rødlistede (43 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier:
regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede vårfluer, end for de fleste
andre artsgrupper.
Af de 170 rødlistevurderede arter er:
≥
3 (1,8 %) Regionalt uddød (RE)regionalt
uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske
natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste
individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er
forsvundet. Arterne er historisk kun kendt fra 1-2 vandløb, og ingen af dem (fx
Micrasema setiferum)
er fundet inden for de seneste 70-100 år.
ingen arter
kritisk truet (CR)
eller
truet (EN),
mens 19 arter (8 %) er
sårbare (VU)
og har således potentielt stor risiko for at uddø i den vilde natur.
13 (7,6 %)
næsten truede (NT),
hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne
for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx kendes
Ptilocolepus
granulatus, Glossosoma boltoni og Wormaldia subnigra
hver især kun fra 1-2
vandløb, og de to sidst nævnte har tidligere været mere udbredte.
8 (4,7 %)
uden tilstrækkelige informationer (DD)
om udbredelse og bestandsstatus
til en vurdering af deres risiko for at uddø. Fem af arterne (fx
Agrypnia picta
og
Limnephilus dispar)
kan muligvis være forsvundet fra landet, da de ikke er
registreret i årtier.
≥
≥
≥
≥
127 (74,7 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede
arter. Eksempler er
Agapetus ochripes
og
Brachycentrus maculatus,
begge knyttet
til mellemstore til store vandløb og i fremgang efter en periode med markant
historisk tilbagegang.
Endelig er en enkelt art tilfældigt optrædende (uden at yngle) og dermed
ikke
relevante (NA)
at vurdere.
Vårfluer
NA og NE (1 ud af 171) indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0283.png
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, vårfluer.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af vårfluer (figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT),
utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede
arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Ændringer i rødlistekategorier
De danske vårfluer er rødlistevurderet i flere runder. I Rødlisten 1990 indgik således
166 arter (Asbirk og Søgaard 1991), i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) indgik 167
arter, mens gruppen ikke blev behandlet i Rødlisten 2010 (Wind og Pihl 2010).
Det har derfor ikke været muligt at beregne ændringer i rødlistekategorierne for denne
artsgruppe.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0284.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
En del arter tilknyttet vandløb er gået markant tilbage inden for de seneste hundrede
år, men flere har genvundet det tabte terræn i løbet af de seneste ca. 20-30 år, primært
pga. generelt forbedret vandkvalitet (reducerede udledninger af organisk stof). Som en
del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For vårfluerne er trenden for 40 rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er en af arterne i fremgang, 23 % er stabile, ingen er i tilbagegang, 73 % af
arterne er ukendte og for en enkelt art er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det
vurderes således, at udviklingstendenserne for vårfluerne overvejende er ukendte.
Vårfluer
Alle
Figur 3, vårfluer.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for vårfluer er vist i figuren til venstre (for
40 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0285.png
Levesteder
I Danmark er vårfluerne knyttet til akvatiske levesteder under deres larvestadium, idet
enkelte arter lever i kilder på grænsefladen mellem vand og luft, og en enkelt art er
rent landlevende. De voksne lever på land, men typisk i nærheden af de vandområder,
hvor de stammer fra. Nogle arter flyver dog langt omkring i ”jagt” på egnede levesteder
(primært sommerudtørrende damme eller små vandløb).
Lidt over halvdelen af de rødlistede vårfluearter (arter vurderet som truet/næsten
truet) er helt eller overvejende knyttet til vandløb (fra kildebække til de største åer).
Resten, dvs. knapt halvdelen af arterne, forekommer i søer og damme. Levestederne i
vandløb er for de fleste af arterne er stenbund, en del arter blød bund evt. med
ophobet groft detritus, og for et mindretal vegetation. Levestederne i søer/damme er
primært sandet/siltet bund med ophobet groft detritus, mens enkelte arter er tilknyttet
vegetation. I forhold til gruppen af rødlistede arter omfatter gruppen som helhed
relativt flere arter tilknyttet søer/damme.
Samtlige forsvundne arter forekommer alle i mellemstore/store vandløb, i vegetation,
eller på sten samt i hurtig til langsom strøm.
Vårfluer
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, vårfluer.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af vårfluer (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0286.png
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
Vårfluer
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, vårfluer.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
vårfluer
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og
ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede vårfluer, som er knyttet til vandløb er potentielt truet af ændringer i
vandløbs fysiske forhold (regulering, grødeskæring, opgravning af bundmateriale,
vandindvinding) og forurening (urenset spildevand, insekticider). De pågældende
trusler vurderes dog ikke at være specielt aktuelle for de pågældende arter. Ligeledes
burde arterne kategoriseret som forsvundet (RE) have egnede levesteder, såfremt de
var i stand til at genindvandre. For arterne tilknyttet søer/vandhuller er truslerne
primært tilførsel af næringsstoffer (især fosfor, men også kvælstof) fra oplandet
(urenset spildevand fra spredtliggende ejendomme og afstrømning fra dyrkede
marker). Tilførsel af insekticider er også en potentiel forureningskilde. Dertil kommer
fysiske trusler i form af opfyldning og dræning af vandhuller. Mange af truslerne er
pga. regulering via lovgivningen af relativt lille betydning. Ligeledes øges antallet af fx
søer og damme via råstofindvinding, udgravning og vandstandshævninger, hvilket i
mange tilfælde skaber mange ny levesteder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om vårfluer
Antal arter i Danmark
Ordenen Vårfluer er repræsenteret af 20 familier i Danmark og omfatter i alt 171 arter
(se allearter.dk). Kun én enkelt art har dansk navn.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Insekter
Vårfluer
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Hvad er en vårflue?
Vårfluer er de nærmeste slægtninge til sommerfuglene. De gennemgår, som
sommerfugle, en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve,
puppe og fuldvoksent individ. Larverne har veludviklede ben på forkroppen, og de
fleste arter har trådformede gæller på bagkroppens led. Karakteristisk for gruppen er
brugen af silke, produceret af særlige spytkirtler. Hos 14 familier benyttes silken til
fremstilling af ”bærbare” huse, hvis primære funktion er beskyttelse mod rovdyr. Hver
art har sit specielle hus-design, hvor byggematerialet kan være sandkorn, fint grus,
plantemateriale eller bare ren silke. Hos andre 5 familier bygges huse fastgjort til et
underlag; på nær hos én af disse familier bygges desuden et net til fangst af
fødepartikler (fint detritus, bakterier) eller andre levende smådyr. Hos en enkelt
familie bygges kun hus, når larven forpupper sig. Hos samtlige andre arter foregår
forpupningen også i et hus, enten larvehuset eller et særligt puppehus. Larvernes føde
omfatter mikroalger, fint og groft dødt organisk stof (fx blade under nedbrydning af
bakterier og mikrosvampe) og levende smådyr, mens kun få arter æder friske blade af
mosser og højere planter. Larvestadiet tilbringes hos de fleste arter i ferskvand, idet et
par arter dog forekommer i brakvand. Enkelte arter lever i kilder på grænsefladen
mellem vand og luft, og en enkelt art er rent landlevende.
De voksne vårfluer kendes på de taglagte vinger beklædt med hår (deraf det latinske
navn
Trichoptera:
hårvinger). Vingefarven er holdt i nuancer af grå, gul, brun og sort.
Vårfluer har lange følehorn, hos en enkelt familie mere end dobbelt så lange som
kroppen. Mange arter er nataktive. Flere arter sutter nektar eller ”honningdug” i sig,
men de fleste arter drikker højst lidt vand. De voksne forekommer, afhængigt af arten,
i perioden april – november. Hos de fleste familier lever den enkelte voksne kun
relativt kort tid (1-2 uger), men hos familien Limnephilidae har en del arter
”sommerdvale” og lever op til 5 måneder, en tilpasning til at yngle i
sommerudtørrende vandhuller. Hos en del arter tiltrækker hunnerne hanner ved hjælp
af duftstoffer (feromoner). Hos andre kommunikerer kønnene med hinanden forud for
parringen via bankelyde, frembragt ved at bagkroppen slås mod det underlag (fx en
gren), som dyrene sidder på. Endelig sværmer hannerne hos et par familier i
artsspecifikke mønstre for at tiltrække hunnerne. Æggene lægges, afhængigt af arten,
på land over en vandflade, på vandoverfladen, eller på en genstand under vand. Langt
de fleste arter har én generation om året. Enkelte arter har muligvis to generationer på
et år, mens et par andre er 2 år om at blive voksne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0289.png
Referencer
≥
≥
www.allearter.dk
Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af
danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, 34 s. -Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54
(http://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf)
Wiberg-Larsen, P. (2010) Oversigt over de danske vårfluer (Trichoptera) – og deres
regionale udbredelse. Ent. Meddr. 78: 3-20.
Wiberg-Larsen, P. (2019). Rødlistning af danske døgnfluer, slørvinger og vårfluer
2015-2017.
Dokumentation for valg og anvendelse af data.
Notat, 12 sider.
≥
≥
Wormaldia subnigra
kendes kun fra to
vandløb, hhv. i Jylland og på Bornholm.
Arten synes ikke at være i tilbagegang
nogen af stederne og er derfor henført til
kategorien sårbar (VU).
Foto: Aki Rinne©
Ceratopsyche silfvenii
findes kun i nogle
få grundvandsfødte, jyske vandløb. Den
har en såkaldt boreo-montan udbredelse,
hvor Danmark er dens sydligste
lavlandsforekomst. Arten synes ikke at
være i tilbagegang og er derfor henført til
kategorien sårbar (VU).
Aki Rinne©
Hagenella clathrata
er knyttet til små
pytter i fattigkær/rigkær og er relativt
vidt udbredt. Arten synes ikke at være i
tilbagegang og er henført til kategorien
næsten truet (NT).
Foto: Aki Rinne©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0290.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Akvatiske leddyr
≥
 
Slørvinger
Slørvinger
I Den danske Rødliste 2019 er alle 25 arter af slørvinger blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Alle arter af slørvinger
betragtes som en del af den danske natur og det har således været relevant og muligt
at rødlistevurdere alle 25 slørvingearter.
Slørvingerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Jens
Skriver.
Foto i header: Perlodes Microcephala - Fotokreditering: Niels Sloth, Biopix ©
25
Rødlistevurderede arter
25
Behandlede arter
25
Nulevende arter
6
3
Rødlistede arter
Truede arter
3
Regionalt uddøde arter
arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0291.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 24 % rødlistede (6 arter) og dermed henført til en af de
seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 8 % af de rødlistevurderede arter.
Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede og truede slørvinger, end for den
samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.
Af de 25 rødlistevurderede arter er:
≥
3 arter (12 %)
regionalt uddøde (RE)
og forsvundet fra den danske natur. Det
vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af
arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet.
Arterne er historisk kun kendt fra 1-2 vandløb og ingen af dem (fx
Dinocras
cephalotes)
med sikkerhed fundet inden for de seneste 60 år.
Ingen arter
kritisk truet (CR)
eller
truet (EN),
mens to arter (8 %) er
sårbare (VU)
og har således potentielt stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx kendes
Siphonoperla burmeisteri
i dag kun fra ét vandsystem (Vidå).
1 art (4 %)
næsten truet (NT),
hvilket betyder, at den er tæt på at opfylde kriterierne
for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Arten,
Protonemoura hrabei,
kendes således kun fra få grundvandsfødte vandløb i Jylland.
19 arter (76%)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Eksempler er
Nemoura dubitans
(knyttet til sumpkilder), som har
vist sig langt mere udbredt og almindelig end tidligere antaget, samt
Leuctra fusca,
som er vidt udbredt i størstedelen af landet og i betydelig fremgang.
≥
≥
≥
Slørvinger
NA og NE (0 ud af 25) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0292.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, slørvinger.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af slørvinger (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Ændringer i rødlistekategorier
De danske slørvinger er rødlistevurderet i flere runder. I Rødliste 1990 indgik således
25 arter (Asbirk og Søgaard 1991), i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) indgik
ligeledes 25 arter, mens gruppen ikke blev behandlet i Rødlisten 2010 (Wind og Pihl
2010).
Det har således ikke været muligt at sammenligne rødlistevurderingerne i Rødliste
2019 med Rødliste 2010 for denne artsgruppe.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0293.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
En del arter tilknyttet vandløb er gået markant tilbage inden for de seneste hundrede
år, men flere har genvundet det tabte terræn i løbet af de seneste ca. 20-30 år, primært
pga. generelt forbedret vandkvalitet (reducerede udledninger af organisk stof). Som en
del af rødlistevurderingen har eksperten vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For slørvingerne er trenden for tre rødlistede arter vist i Figur 3.
Således er ingen af arterne i fremgang eller tilbagegang, to arter er stabile og for en art
er trenden ukendt. Det vurderes således slørvingerne overvejende er stabile.
Slørvinger
Alle
Figur 3, slørvinger.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for slørvinger er vist i figuren til venstre
(for blot 3 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0294.png
Levesteder
I Danmark er slørvingernes ungdomsstadier knyttet til akvatiske levesteder, mens de
voksne opholder sig på land men i nærheden af vandområder.
Alle rødlistede arter af slørvinger (kategorierne sårbar, VU og næsten truet, NT) er
knyttet til vandløb, nemlig kildebække eller mellemstore/store vandløb. De findes
enten i vegetationen nær bredden, hvor strømmen er svag, eller i hurtigt strømmende
vand på stenet/gruset bund. De øvrige rødlistevurderede arter optræder ligeledes
fortrinsvis i vandløb, idet et par arter også optræder i søers bredzone eller i damme,
mens en enkelt art findes i sumpkilder.
De forsvundne arter var knyttet til mellemstore, hurtigt strømmende vandløb (D.
cephalotes)
eller store vandløb.
Slørvinger
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4a, slørvinger.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af slørvinger (figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
(VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der
indgå flere levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0295.png
Slørvinger
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, slørvinger.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
slørvinger
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
Trusler
De rødlistede slørvinger (reelt de tre arter kategoriseret som sårbar, VU og næsten
truet, NT) er potentielt truet af ændringer i vandløbs fysiske forhold (regulering,
grødeskæring, opgravning af bundmateriale, vandindvinding) og forurening (urenset
spildevand, insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke at være specielt
aktuelle for de pågældende arter. Ligeledes burde arterne kategoriseret som
forsvundne (RE) have egnede levesteder, såfremt de var i stand til at genindvandre.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0296.png
Mere om slørvinger
Antal arter i Danmark
Ordenen Slørvinger tilhører 7 familier i Danmark, repræsenteret ved i alt 25 arter (se
allearter.dk). Af disse har kun de 3 danske navne.
Rige
Dyreriget
Klassifikation
Hvad er en slørvinge?
Slørvinger er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor
udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie.
Ungdomsstadiet, nymfen, har to haletråde og hos enkelte arter forekommer
tråd-/pølseformede gæller på forkroppens underside. Nymferne inden for de fleste
familier lever primært af fastsiddende mikroalger på sten/grus eller groft/fint dødt
organisk stof (”detritus”), men kan tage dyrisk føde når de nærmer sig forvandlingen
til voksne. Nymferne hos Perlidae og Perlodidae er dog primært rovdyr på andre
hvirvelløse dyr. De voksne individer lever på land. De har to par klare vinger med
meget tydelige nerver. I hvile holdes vingerne taglagt hen over bagkroppens rygside.
De er relativt dårlige flyvere, og hannerne har hos enkelte arter stærkt reducerede
vinger (og kan ikke flyve). Fødebiologien hos de voksne er dårligt kendt, men flere
arter spiser alger på barken af træer og buske, mens de opholder inden for relativt kort
afstand fra ynglestedet.
Slørvinger tilbringer langt det meste af deres liv som æg eller nymfer. Alle arter på nær
to har én generation om året, mens
Leuctra nigra
og
Dinocras cephalotes
kræver hhv.
2 og 3-4 år for at nå voksenstadiet. Væksten er hos de fleste arter knyttet til
vinterhalvåret. De voksne forekommer typisk, afhængigt af arten, i perioden januar –
juni, men hos enkelte arter først om efteråret. Den enkelte voksne lever relativt kort tid
(ned til få dage), dog længst (3-4 uger) hos arter med fødeoptagelse. Forud for
parringen kommunikerer kønnene med hinanden via artsspecifikke bankelyde,
frembragt ved at bagkroppen slås mod det underlag (fx en gren), som dyrene sidder
på. Hunnerne lægger typisk deres æg i vand, fx ved at dyppe bagkropsspidsen.
Orden
Slørvinger
Klasse
Insekter
Underrække
Række
Leddyr
Referencer
≥
≥
www.allearter.dk
Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af
danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, 34 s. -Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54
(http://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf)
≥
Wiberg-Larsen, P. (2019). Rødlistning af danske døgnfluer, slørvinger og vårfluer
2015-2017.
Dokumentation for valg og anvendelse af data.
Notat, 12 sider.
Den nu uddøde
Dinocras cephalotes
var
Protonemura hrabei
findes i enkelte
jyske grundvandsfødte bække
(Biopix©).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Danmarks største slørvinge
(Aki
Rinne©).
Siphonoperla burmeisteri
er gået
voldsomt tilbage siden 1900, og findes nu
kun i Vidå-systemet
(Aki Rinne©).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0298.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Akvatiske leddyr
≥
 
Dovenfluer, glansmyg og kvægmyg
Dovenfluer, glansmyg og kvægmyg
I Den danske Rødliste 2019 er 3 arter af dovenfluer, 7 arter af glansmyg og 22 arter af
kvægmyg blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015). Alle
behandlede arter af dovenfluer, glansmyg og kvægmyg betragtes som en del af den
danske natur, og det har været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 32 arter.
Dovenfluerne, glansmyggene og kvægmyggene er rødlistevurderet af Peter Wiberg-
Larsen og kvalitetssikret af Per Stadel Nielsen.
32
Rødlistevurderede arter
32
Behandlede arter
32
Nulevende arter
10
3
Rødlistede arter
Truede arter
0
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0299.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 31 % rødlistede (10 arter) og dermed henført til en af
de seks kategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten
truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede,
truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 9 % af de rødlistevurderede arter. Der er
således en noget lavere andel af rødlistede og truede dovenfluer, glansmyg og
kvægmyg end for de fleste andre artsgrupper.
≥
≥
≥
Af de 32 rødlistevurderede arter er:
ingen arter regionalt
regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR)
eller
truet (EN).
3 arter (9 %)
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
De pågældende arter er alle kvægmyg. Arterne,
Simulium latipes, S. posticatum
og
S. rostratum
er hver især kun kendt fra 1-2 vandløb, men synes ikke at have været
mere udbredte tidligere.
1 art (3 %)
næsten truet (NT),
hvilket betyder, at den er tæt på at opfylde kriterierne
for at være truet (kritisk truet, truet eller sårbar). Arten, glansmyggen
Ptychoptera
scutellaris,
der p.t. kun er kendt fra 6 lokaliteter i Jylland og på Sjælland (alle
steder med grundvandsudstrømning).
≥
≥
6 arter (19 %) er
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til
en vurdering af deres risiko for at uddø. Samtlige arter er kvægmyg, for hvilke der
enten mangler sikre data i form af larvefund, eller hvor arterne i deres larvestadium
ikke kan adskilles morfologisk fra mere almindelige arter. Eksempler er
Simulium
aureum
og
S. intermedium.
22 arter (69 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Eksempler er dovenfluen
Sialis fuliginosa,
som er udbredt i
primært mindre vandløb landet over, glansmyggen
Ptychoptera minuta,
som ligeledes forekommer over hele landet, men i små lavvandede damme eller
langs sumpede søbredder, samt kvægmyggen Simulium noelleri, som findes over
hele landet og primært i vandløb, som afvander søer/damme.
≥
Dovenfluer, dansemyg, glansmyg og kvægmyg
NA og NE (0 ud af 32) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0300.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, dovenfluer.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af dovenfluer (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
Ændringer i rødlistekategorier
De danske kvægmyg er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste
Rødliste 1990
behandlede 23 arter (Asbirk og Søgaard 1991),
Rødliste 1997
behandlede
24 arter (Stoltze og Pihl 1998), mens kvægmyggene ikke blev behandlet i
Rødliste 2010
(Wind og Pihl 2010). De danske dovenfluer og glansmyg er rødlistevurderet for første
gang i
Rødliste 2019.
Det har således ikke været muligt at sammenligne rødlistevurderingerne i Rødliste
2019 med Rødliste 2010 for denne artsgruppe.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0301.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For dovenfluerne, glansmyggene og kvægmyggene er trenden for
10 rødlistede arter vist i Figur 3 og de er alle ukendte.
Dovenfluer, dansemyg, glansmyg og kvægmyg
Alle
Figur 3, dovenfluer.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for dovenfluer, glansmyg og kvægmyg er
vist i figuren til venstre (for 10 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat
for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er
vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller
ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller
Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge
vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er
vurderet (NE), indgår ikke i figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0302.png
Levesteder
I Danmark er de tre grupper helt knyttet til akvatiske levesteder (enten strømmende
eller stillestående vand) under deres larvestadium, ligesom pupper af glansmyg og
kvægmyg også forekommer i vand. Dovenfluer derimod forpupper sig på land, tæt på
vandet, hvor de levede som larver. De voksne af samtlige tre grupper lever alle på land,
men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Nogle arter, især
visse kvægmyg, flyver dog langt omkring i ”jagt” på egnede akvatiske levesteder eller
føde (hunnerne af flere kvægmyggearter suger blod af fugle og pattedyr).
Dovenfluerne, hvoraf ingen er rødlistede, er for to af de danske arters vedkommende
udelukkende knyttet til strømmende vand og findes hhv. i mindre bække og større åer.
Den sidste art, almindelig dovenflue, forekommer i både vandløb, søer og damme.
Larverne er typisk knyttet til blød, siltet/mudret bund.
Flertallet (alle kvægmyg) af de rødlistede arter (kategorierne sårbar, VU eller næsten
truet, NT) er helt knyttet til vandløb (bække eller store vandløb). Det samme gælder
gruppen som helhed, hvor samtlige arter er knyttet til strømmende vand og findes i
hele spektret fra kildebække til vores største vandløb. Arterne lever hæftet til faste
overflader i form af sten, grene og ikke mindst undervandsplanter.
Den eneste anden rødlistede art (som næsten truet, NT), glansmyggen
P. scutellaris,
forekommer i væld med svag gennemstrømning af grundvand. Ligeledes skal bunden
være siltet og blød, således at larverne kan grave sig ned. Andre glansmyg forekommer
ligeledes på blød bund. Vore tre arter af underslægten
Paraptychoptera
forekommer
knyttet til strømmende vand i kilder/vandløb, mens de øvrige arter er knyttet til
stillestående vand.
Dovenfluer, dansemyg, glansmyg og kvægm
Levesteder
Alle
Levesteder
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0303.png
Figur 4a, dovenfluer.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af dovenfluer (figuren til venstre).
I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I
figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar
(VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der
indgå flere levesteder end arter i figurerne.
Dovenfluer, dansemyg, glansmyg og kvægmyg
Lever af/på
Alle
Lever af/på
Figur 4b, dovenfluer.
Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever
af for de rødlistede arter af
dovenfluer
(figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter
og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data
(DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår
ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i
figurerne.
Trusler
De rødlistede kvægmyg, som alle er knyttet til vandløb (de tre arter kategoriseret som
sårbare, VU) er potentielt truet af ændringer i de fysiske forhold (regulering,
grødeskæring, opgravning af bundmateriale, vandindvinding) samt af forurening
(urenset spildevand, insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke at være
specielt aktuelle for de pågældende arter. Den ene art af glansmyg (kategoriseret som
næsten truet, NT), der primært er knyttet til vældpræget, svagt strømmende vand, er
potentielt truet at fysiske ændringer. Der kan fx være tale om opgravning af vældene
eller ændring af de hydrologiske forhold ved vandindvinding eller dræning. Der er dog
konkrete indikationer om aktuelle trusler for arten.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om dovenfluer
Antal arter i Danmark
Artsgruppen dovenfluer, glansmyg og kvægmyg er en samling af insektfamilier knyttet
til ferskvand. Dovenfluerne dækker over arter fra ordenen dovenfluer, der er
repræsenteret ved én familie (Sialidae) i Danmark og omfatter i alt 3 arter (se
allearter.dk), hvoraf én enkelt art har dansk navn. Glansmyg og kvægmyg tilhører
ordenen tovinger, der sammen med biller og årevinger hører til de artsrigeste
dyreordener i Danmark med næsten 5000 arter. Tovingerne inddeles i de to
underordener myg og fluer (herunder også svirrefluer, der behandles for sig).
Familierne glansmyg og kvægmyg ”tilhører” myggene, hvor glansmyggene omfatter 7
arter og kvægmyggene 23 arter.
Underrække
Række
Leddyr
Rige
Dyreriget
Klassifikation
Hvad er en dovenflue?
Dovenfluer er nære slægtninge til netvingerne. De gennemgår en fuldstændig
forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ.
Larverne har en veludviklet hovedkapsel med kraftige kindbakker, veludviklede ben på
forkroppen, og trådformede gæller på bagkroppens led. Mens larven lever i ferskvand
(vandløb, søer, damme), foregår forpupningen på land i fugtig jord, hvor larven bygger
er puppekammer. Larvernes føde er andre smådyr, suppleret med fint dødt organisk
stof i deres første stadium.
De voksne dovenfluer kendes på deres taglagte, klare vinger, med meget tydelige
mørkfarvede nerver. Vingefarven er brunlig. Dyrene er dagaktive, især i varmt solrigt
vejr. De er dårlige flyvere og fremtræder ret klodsede. De tager ikke føde til sig og lever
kun 1-2 uger. Forud for parringen kommunikerer kønnene ved at udsende
vibrationssignaler ved hjælp af bagkropsbevægelser. Desuden udsender hunnen
feromoner, som kan lokke adskillige hanner til. Æggende lægges i et enkelt
pladeformet lag, hvor de står opret side ved side. Ægmasserne placeres på genstande
som rager ud over vand, således at de nyklækkede larver kan ”drysse” ned i dette. De
voksne er fremme maj-juni. Larverne er 2 år om at blive fuldvoksne.
Klasse
Orden
Insekter
Dovenfluer
Overfamilie
Tovinger
(Glansmyg,
kvægmyg)
Om tovinger
Alle Tovinger gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende
æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Som navnet antyder, er ordenen kendetegnet
ved, at de voksne individer kun har to vinger, idet det bageste vingepar, som ellers
normalt findes hos insekter, er blevet reduceret til to svingkøller, som er små
kølleformede balanceorganer, der stabiliserer flyvningen. Hos nogle arter er begge
vingepar dog helt bortreducerede. Larverne er alle uden leddelte ben, som man fx
finder det hos biller og vårfluer. Enkelte grupper larver har ”falske” fødder på for-
og/eller bagkrop (fx dansemyg), men de fleste mangler også disse. Derudover
forekommer tre hovedtyper af larver, (i) de med veludvilket hovedkapsel og hos flere
grupper lange antenner (fx stikmyg, dansemyg, sommerfuglemyg,
glansmyg,
kvægmyg),
(ii) de med delvist reduceret hovedkapsel, som kan trækkes ind i
forkroppen (fx hos stankelben), og (iii) de hvor hovedet stort set er reduceret til de
munddel bærende strukturer, som holdes skjult inde i forkroppen.
Repræsentanter fra mindst 24 tovinge-familierne har larvestadier, der primært er
tilknyttet det akvatiske miljø. Det gælder således glansmyg og kvægmyg, men fx også
dansemyg og stikmyg. Alle voksne individer lever på land. Med så mange familier og
arter rummer gruppen en helt fantastisk stor formmæssig variation.
Hvad er en glansmyg?
Voksne glansmyg minder meget om stankelben. Vingerne er længere end kroppen,
glasklare, evt. med sorte pletter, og med tydelige nerver. Svingkøllerne har et lille
vedhæng ved basis. Kroppen er sort, hos nogle arter med gul-orange bånd. Benene er
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0306.png
lange. Larverne har veludviklet hovedkapsel med meget korte følehorn. Kroppen er
cylindrisk, hvor bagkroppens 1.-3. led bærer ”falske” fødder på undersiden, og 1.-5. led
har tydelige ringe. Mest markant er et langt, teleskopagtigt, ånderør i bagenden. Dette
er meget langt hos arter fra stillestående vand. Det benyttes til ånding af atmosfærisk
luft via vandhinden. Hos arter fra vandløb (underslægten
Paraptychoptera)
er
ånderøret relativt kort og arterne ånder primært via huden. Larverne lever af fint dødt
organisk stof (detritus) og bakterier, hvor de sidder med hovedet nedad i fint sediment
(mudder) og ånderøret stikkende op til vandoverfladen. Larverne forekommer derfor
på ganske lavt vand, dvs. nær bredden af vandløb, søer, damme og vandhuller.
Larverne af et par af vandløbsarterne kan dog træffes på fastere bund og dybere vand.
De voksne indtager nektar og vand og lever formodentlig kun kort tid. Arterne har alle
en 1-årig livcyklus.
Hvad er en kvægmyg?
De voksne fremtræder ret kraftige, lidt ”pukkelryggede”, med brede vinger, og korte
følerhorn. Kroppen er typisk mørk, sort til gråsort. Benenes bagfødder har typisk
hvide-gule bånd. Både hanner og hunner har en slags sugesnabel. Hannerne tager
nektar til sig. Det samme gør hunnerne, men hos flere arter suppleres med blod fra
fugle og pattedyr. De sidste flyver ofte langt omkring i jagt på ”bytte”. Larverne er
meget karakteristiske, med aflang krop, der er bredest mod basis, og hvor der også
findes en ring af fine kroge. De sidste benyttes til fastholdelse: krogene fæstnes i en
klat silke, som larven anbringer på et fast underlag. Hovedet bærer fjerformede faner,
hvis fineste børster fungerer som filtre for fine, mikrometer-store partikler (bl.a.
bakterier), som strømmen i vandløbene fører med sig, og som er den vigtigste føde.
Larverne kan dog også spise langt større fødeemner, som ”græsses” fra de faste
overfalder, hvorpå larverne sidder. Puppen har lange gælletråde på forparten og sidder
beskyttet i en ”sutsko”-lignende kokon af silke, spundet fast til underlaget. Alle arter er
afhængige af vandbevægelse, og findes udelukkende i vandløb. De findes i alle typer
strømmende vand fra kilder til de største vandløb. Enkelte arter foretrækker især afløb
fra søer. Nogle arter har kun én generation om året, mens andre kan have flere.
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Anderson, H. (1997) Diptera, Ptychopteridae, Phantom Crane Flies. I: A. Nilsson
(Ed.), Aquatic insects of North Europe. A taxonomic handbook. Vol. 2. – Stenstrup
(Denmark), pp. 193207.
Jensen, F. (1997) Diptera, Simuliidae, Blackflies. I: A. Nilsson (Ed.), Aquatic insects
of North Europe. A taxonomic handbook. Vol. 2. – Stenstrup (Denmark), pp. 209-
239.
Meinander, M. (1997) Megaloptera, Sialidae, Alder Flies. I: A. Nilsson (Ed.),
Aquatic insects of North Europe. A taxonomic handbook. Vol. 1. – Stenstrup
(Denmark), pp. 105-110.
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Almindelig dovenflue (Sialis
lutaria),
larve. Vidt udbredt og almindelig, med
forekomst i vandløb, søer og damme.
Arten er henført til kategorien livskraftig
(LC).
Foto: N. Sloth, Biopix ©
Dovenfluen
Sialis nigripes
findes
primært i en række større jyske vandløb,
men har også været kendt fra Odense Å
på Fyn. Arten synes ikke at være i
tilbagegang og er henført til kategorien
livskraftig (LC).
Foto: O. Fogh Nielsen©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0308.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Akvatiske leddyr
≥
 
Vandtæger
Vandtæger
I Den danske Rødliste 2019 er 60 arter af vandtæger blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). De fleste arter af vandtæger
betragtes som en del af den danske natur, mens en enkelt art optræder tilfældigt eller
er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 59 af
60 vandtægearter.
Vandtægerne er rødlistevurderet af Jakob Damgaard og kvalitetssikret af Peter
Wiberg-Larsen.
60
60
59
3
1
0
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Rødlistede arter
Truede arter
Regionalt uddøde arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0309.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er 5 % rødlistede (tre arter) og dermed henført til en af de
seks kategorier:
Regionalt uddød RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør blot en enkelt af de rødlistevurderede arter. Der
er således en markant lavere andel af rødlistede og truede vandtæger end for de fleste
andre artsgrupper.
Af de 59 rødlistevurderede arter er:
≥
1 art (2 %) Truet (EN)truet
(EN)
og har dermed meget stor risiko for at uddø i den
vilde natur. Det drejer sig om bækbugsvømmer (Sigara
hellensii),
der tidligere har
været vidt udbredt i Jylland og har levet på Fyn, men som i dag kun findes få steder
i Sønderjylland.
2 arter (4 %)
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af dens risiko for at uddø. Det drejer sig om bugsvømmeren
(Hesperocorixa
moesta)
og dværgbugsvømmeren (Micronecta
griseola).
Begge
arter er ikke genfundet i mange år, men de er vanskelige at bestemme og kan derfor
nemt være overset eller sammenblandet med mere almindelige arter. Desuden er
de to arter tilknyttet almindelige naturtyper, der ikke vurderes særligt truede, og
endelig er de begge almindelige og udbredte i vore nabolande.
56 arter (95 %)
livskraftige (LC)
og dermed i mindre fare for at uddø end de
rødlistede arter. Andelen er meget stor ift. de øvrige artsgrupper, hvilket skyldes at
mange vandtæger er vidt udbredte og almindelige. De er mindre afhængige af
vandets iltindhold end andre dyregrupper, og har desuden særdeles gode
spredningsevner.
≥
≥
En art (1,7 % af alle 60 vandtæger) er
ikke relevant (NA)
at vurdere, da den optræder
tilfældigt eller er under etablering. Det drejer sig om bugsvømmeren
Corixa affinis,
der var forventelig i Danmark og blev fundet på Rømø i 2007.
Vandtæger
NA og NE (1 ud af 60) indgår ikke i figuren.
Alle
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0310.png
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, vandtæger.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af vandtæger (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0311.png
Ændringer i rødlistekategorier
De danske vandtæger er rødlistevurderet i
Rødliste 2010
hvor 59 arter blev behandlet
(Damgaard 2010).
I Rødlisten 2019 har 4 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de fire arter er tre arter tildelt en mindre truet kategori, hvoraf kun en
vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det gælder fx stor
mosløber (Hebrus
pusillus),
der var rødlistet som
truet (EN)
i Rødliste 2010 på
baggrund af, at arten tidligere var vidt udbredt, men kun var blevet genfundet på to
lokaliteter og desuden vurderet som truet i Storbritannien. Arten er forholdsvis nem at
genkende og en målrettet eftersøgning viste, at arten var væsentligt mere udbredt end
hidtil antaget, hvorfor den er vurderet
livskraftig (LC).
Det er dog uvist om artens
større udbredelse skyldes at den har spredt sig eller om den har været overset. En art
(bækbugsvømmer,
Sigara hellensii)
er vurderet mere truet end i 2010 (fra sårbar til
truet), men det vurderes ikke at være en reel ændring.
IUCN´s Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Bobb
2009) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift
skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at
alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at
alle arter er regionalt uddøde. For vandtægerne indgår 55 arter, der er rødlistevurderet
i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra
de to perioder er sammenlignelige. Vandtægerne scorer meget højt på rødlisteindekset
med værdier på 0,989 og 1 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at
næsten alle de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige.
Tabel 1, vandtæger.
Krydstabel over rødlistekategorier for vandtæger i den
nuværende (Rødliste 2019 med 60 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med 59 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
Tabel 2, vandtæger.
Krydstabel over
rødlistekategorier for vandtæger i
Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor
eksperten har vurderet, at kategorierne
er reelt sammenlignelige mellem årene.
Signaturforklaringen følger Tabel 1.
Figur 2, vandtæger.
IUCN´s Red
List Index (RLI) for vandtæger i
perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1
svarer til, at alle arter er livskraftige
(LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at
alle arter er forsvundet fra Danmark.
Der indgår 55 arter i beregningen af
RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for
korrelerede data).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0312.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For vandtægerne er trenden for 5 rødlistede arter vist i Figur 3.
Her fremgår, at ingen af arterne vurderes at være i fremgang, 20 % er stabile og for 80
% af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at
udviklingstendenserne for vandtægerne overvejende er ukendte.
De fleste arter af vandtæger trives i det danske landskab, og mange arter er under
genindvandring og/eller kraftig spredning mod Nordvest og findes efterhånden
udbredt i hele landet. Enkelte arter stiller særlige krav til deres levested og/eller har
stærkt reduceret spredningsevne. Det drejer sig dels om arter tilknyttet store og
mellemstore uregulerede vandløb, som har været i kraftig tilbagegang igennem forrige
århundrede, og er forsvundet fra store dele af landet. Tilbagegangen vurderes dog som
værende tilendebragt, og arterne vurderes i dag som stabile. Bækbugsvømmer (Sigara
hellensii)
er kendt fra grøfter og mindre vandløb med høj sedimentationsrate, gerne
hvor disse løber igennem tørvemoser, formodes stadig at være i tilbagegang pga.
hårdhændet oprensning, og da arten vurderes at have ringe spredningsmuligheder
antages den at have vanskeligt ved at genindvandre. Endelig er mosebugsvømmer
(Glaenocorisa
propinqua propinqua)
knyttet til større og dybe vandsamlinger i
tørvemoser og råstofgrave med stejle bredder og uden en stor bestand af småfisk.
Arten formodes at have gode spredningsevner, og kan fra kerneområderne sprede sig
til nyetablerede vandsamlinger som temporære eller nyetablerede søer. Men hvis
kerneområdet er under forandring, som det fx er tilfældet med Bøllemosen i
Jægersborg Hegn, så risikerer arten at uddø fra et større område.
Vandtæger
Alle
Figur 3, vandtæger.
Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters
nuværende status. Udviklingstendenserne for vandtæger er vist i figuren til venstre
(for fire arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved
fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den
samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I
graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter,
der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter,
der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i
figuren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0313.png
Levesteder
De danske arter af vandtæger er knyttet til et bredt spektrum af ferske eller svagt
brakke vandområder i alle stadier af deres livscyklus når undtages tilfældig spredning
via flyvning. De semi-akvatiske tæger, også kaldet damtæger, lever på vandoverfladen
hele deres aktive liv, men overvintrer på land. Enkelte arter af skøjteløbere (Gerridae)
afsætter æg på planter og trærødder under vandet, og arter af bl.a. nåletæger
(Hydrometridae) kan godt kan finde på at bevæge sig på landjorden eller blandt
vegetationen i nogen afstand fra åbent vand. De akvatiske tæger, også kaldet de
egentlige vandtæger, lever under vandoverfladen, enten svømmende eller krybende
omkring. Samtlige af disse, på nær én, er afhængige af at kunne indtage luft fra
atmosfæren.
Vandtæger
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4, vandtæger.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af vandtæger (figuren til venstre). I
figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne
indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere
(NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere
levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede vandtæger er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.
De fleste vandtæger er mindre afhængige af vandets iltindhold end andre dyregrupper,
og har desuden særdeles gode spredningsevner. En del arter har dog en mere
begrænset udbredelse, da de stiller særlige krav til deres levested og/eller har stærkt
reduceret spredningsevne. Disse arter har været i kraftig tilbagegang igennem forrige
århundrede og er forsvundet fra store dele af landet. Voldsomme ændringer af deres
nuværende levesteder, i form af fx forureninger eller reguleringer, kan dog betyde at
dyrene forsvinder fra endnu flere lokaliteter i fremtiden. Desuden kan den manglende
kontakt imellem isolerede bestande medføre problemer med indavl på længere sigt.
Dybvandstæge (Aphelocheirus
aestivalis)
og åskøjteløber (Aquarius
najas)
har begge
været i rivende tilbagegang pga. udretninger, opstemninger og forurening af større
vandløb i første halvdel af forrige århundrede, men tilbagegangen er tilendebragt de
fleste steder og de fleste bestande vurderes at være stabile. Det gælder dog ikke
bestanden af åskøjteløber i Stavis Å på det nordlige Fyn, som er øens eneste
overlevende bestand, og som formodes at være tæt på at uddø pga. den ringe
vandføring i åen om sommeren. Bækbugsvømmer (Sigara
hellensii)
er rødlistet som
truet (EN)
da den lever i grøfter og bække, der løber igennem tørvemoser samt langs
sumpede bredder af vandløb, hvilket er levesteder, der er udsat for hårdhændet
oprensning. Desuden formodes den at være dårlig til at sprede sig, hvilket bl.a. ses ved
dens begrænsede udbredelse og den totale mangel på fund i lysfælder samt i
stillestående vande. En del arter fra stillestående vande er knyttet til forholdsvis
nyetablerede søer og vandhuller uden en større bestand af fisk og andefugle, og kan
optræde talrigt i begyndelsen for så senere at forsvinde når successionen skrider frem.
Disse arter er afhængige af at der til stadighed findes den slags ny- eller genetablerede
levesteder som de kan etablere sig i.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Mere om vandtæger
Antal arter i Danmark
Ordenen tæger (Hemiptera:
Heteroptera)
omfatter i alt 566 danske arter, herunder 60
såkaldte ”vandtæger”. Disse består af to meget forskelligartede infraordener,
Gerromorpha,
som omfatter de semi-akvatiske tæger, også kaldet ”damtæger”
(repræsenteret herhjemme af familierne åkandeløbere (Mesoveliidae – 1 art),
dværgløbere (Hebridae – 2 arter), nåletæger (Hydrometridae – 2 arter), bækløbere
(Veliidae – 4 arter) og skøjteløbere (Gerridae – 9 arter), som alle lever på
vandoverfladen, og
Nepomorpha,
som omfatter de akvatiske tæger, også kaldet ”de
egentlige vandtæger” (repræsenteret herhjemme af familierne skorpionstæger
(Nepidae – 2 arter), bugsvømmere (Corixidae – 28 arter), dværgbugsvømmere
(Micronectidae – 3 arter), dybvandstæger (Aphelocheiridae – 1 art), vandrøvere
(Naucoridae – 1 art), rygsvømmere (Notonectidae – 6 arter) og dværgrygsvømmere
(Pleidae – 1 art).
Samtlige arter af damtæger har danske arter, og det gælder også hovedparten af de
egentlige vandtæger (se allearter.dk). Der arbejdes på at samtlige hjemmehørende
arter får danske navne inden for en overskuelig årrække.
Orden
Tæger
Klasse
Insekter
Rige
Række
Underrække
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Hvad er en vandtæge?
Tægerne, og dermed også vandtægerne, er insekter med ufuldstændig forvandling. De
har nymfestadier, hvor igennem de efterhånden som de vokser til kommer til ligne det
voksne insekt både i udeseende og levevis. De voksne har to par vinger, hvoraf det
bageste, som benyttes til flyvning, er skjult under forvingerne. Disse er membranøse
hos de semi-akvatiske tæger og to-delte hos de akvatiske tæger, med en hård
skjoldformet del nærmest kroppen og en membranøs ydre del. Forvingerne holdes
enten taglagte eller fladt hen over bagkroppen. Hos enkelte arter forekommer
vingeløse individer, men langt de fleste arter flyver omkring for at finde ny egnede
leve-/ynglesteder. Tæger har generelt en snabel, dannet af munddelene (mandibler,
maxiller), som typisk anvendes til at suge saft af planter eller andre dyr. Dette sidste
gælder næsten samtlige familier af vandtæger, som altså er rovdyr. Bugsvømmerne
afviger fra dette mønster ved at kunne spise fast føde. Og selvom de også primært
udnytter dyrisk føde (og enkelt underfamilie udelukkende dette), består føden også af
alger og detritus (dødt organisk stof).
Skøjteløberne bevæger sig på den ”seje” vandhinde, hvilket kræver særlige fysiske
tilpasninger. Rygsvømmere, bugsvømmere, dybvandstægen og vandrøveren har
bagben med svømmehår beregnet til svømning. De skal alle til vandoverfladen ind
imellem for at indtage luft (ilt). Dybvandstægen har dog en særlig ”gælle” i form af et
tyndt luftlag fastholdt af talrige, tætsidder små hår, hvorigennem der hentes ilt direkte
fra vandet; den skal derfor yderst sjældent til overfladen for at sikre en frisk
iltforsyning. Skorpionstægerne har ånderør, som stikkes op i vandoverfladen.
Frembringelse af lyd er vidt udbredt blandt vandtægerne (bugsvømmere,
rygsvømmere, vandrøver, skorpionstæger). Lyden dannes ved at dyrene gnider
bestemte dele af kroppen mod hinanden. Ligeledes har de strukturer, som muliggør
modtagelse af lydsignalerne. Formålet er kommunikation i forbindelse med parring.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0316.png
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Damgaard, J., 2010. Vandtæger. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Mosebugsvømmer (Glaenocorisa
propinqua propinqua)
er knyttet til
større, vandsamlinger med stejle brinker
og med få eller ingen fisk, så som
råstofgrave (tørvegrave, brunkulslejer og
grusgrave) samt udtørrende klit- og
hedesøer. Arten forekommer spredt i
Syd-, Vest- og Nordjylland, men er meget
sjælden uden for dette område, og er
muligvis forsvundet fra sit sidst kendte
levested på Sjælland. Eftersom
bestandsudviklingen i dag synes stabil
henføres mosebugsvømmer i dag til
rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: Niels Sloth/Biopix
©
Bækbugsvømmer (Sigara
hellensii)
lever
ved sumpede bredder af
langtsomtflydende vandløb og grøfter.
Arten var tidligere udbredt i store dele af
Jylland samt på Fyn, men kendes i dag
kun fra det sydligste Sønderjylland.
Eftersom bestandsudviklingen i dag synes
stabil henføres Bækbugsvømmer til
rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: Niels Sloth/Biopix
©
Åskøjteløber (Aquarius
najas)
lever på
uregulerede og skovomkransede
vandløbsstrækninger og undtagelsesvis
på rent-vandede søer samt nær afløbet fra
disse. Arten var tidligere vidt udbredt i
Jylland og på de større øer, men
forekommer i dag kun på udvalgte
strækninger af større jyske åer, samt på et
enkelt fynsk og et enkelt sjællandsk
vandløb. Bestandsudviklingen vurderes at
være stabil, hvorfor arten henføres til
rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: Niels Sloth/Biopix
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0317.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Artsgrupperne
≥
 
Akvatiske leddyr
≥
 
Gællefødder
Gællefødder
I Den danske Rødliste 2019 er 6 arter af gællefødder blevet behandlet efter IUCN´s
rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012). Gællefødderne omfatter en
lang række meget forskelligartede former for krebsdyr og findes i både limniske og
marine miljøer. Størstedelen af de danske arter af gællefødder tilhører dafnierne
(underorden
Cladocera),
og er endnu ikke vurderet efter IUCN’s rødlistekriterier,
selvom flere arter er sjældne og findes i typer af vandsamlinger, der er negativt
påvirkede af menneskelige aktiviteter og klimaændringer. Den del af de danske
gællefødder, der er vurderet, omfatter de arter der i ældre litteratur omtales som
”bladfødder” og som alle er tilknyttet udtørrende småvande. Alle seks arter af
gællefødder betragtes som en del af den danske natur, og det har været relevant at
rødlistevurdere dem alle.
Gællefødderne er rødlistevurderet af Jakob Damgaard og kvalitetssikret af Peter
Wiberg-Larsen.
3
0
Truede arter
Regionalt uddøde arter
3
Rødlistede arter
109
6
6
Nulevende arter
Behandlede arter
Rødlistevurderede arter
Se vurderingerne
her
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0318.png
Rødlistestatus
Af de rødlistevurderede arter er tre ud af seks rødlistede og dermed henført til en af de
seks kategorier:
Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU),
næsten truet (NT)
eller
utilstrækkelige data (DD).
De truede arter, dvs. de kritisk
truede, truede og sårbare arter, udgør halvdelen af de rødlistevurderede arter. Der er
således en væsentlig højere andel af rødlistede og truede gællefødder end for de fleste
andre artsgrupper. Dette skyldes, at de udtørrende småvande som dyrene lever i og
som opstår efter afsmeltning af sne og is om foråret, eller som følge af kraftige
regnbyger om sommeren og efteråret, er særdeles udsatte for menneskelige og
miljømæssige påvirkninger.
Af de 6 rødlistevurderede arter er:
≥
Muslingeskalkrebs (Lynceus
brachyurus)
lever i udtørrende
småvande på usprøjtede og ugødede
arealer med overdrevskarakter. Arten
var gennem en lang årrække
udelukkende kendt fra det nordøstlige
Sjælland, men dukkede i foråret 2019 op
i Vestsjælland. Den kan pga. sin ringe
størrelse på få mm nemt overses eller
forveksles med en dafnie. Eftersom
arten i dag kun med sikkerhed findes på
to lokaliteter, henregnes den til
rødlistekategorien
sårbar (VU).
De
danske bestande optræder nær
nordvestgrænsen for artens naturlige
udbredelse.
Foto: Jørgen Olesen
©
3 arter
sårbare (VU)
og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det
drejer sig om Muslingeskalkrebs (Lynceus
brachyurus)
der på trods af en vis
eftersøgning på tidligere levesteder kun er blevet genfundet i enkelte damme i
Jægersborg Dyrehave samt blev nyfundet i Vesterlyng ved Kalundborg i 2018. De to
lokaliteter, hvor arten findes i dag, vurderes ikke umiddelbart at være truede, men
tilgroning, gødskning og forurening bør undgås. Efterårsdamrokke (Triops
cancriformis)
har været kendt fra Amager, Langeland samt Agger i Nordjylland,
men det har fortrinsvis drejet sig om gamle fund, og arten var tæt på at være
formodet uddød i landet. Imidlertid dukkede den helt uventet op på et militært
øvelsesområde ved Antvorskov Kaserne ved Slagelse i 2014, og har etableret en stor
bestand på lokaliteten. En lignende situation gør sig gældende for sommerfereje
(Branchipus
schaefferi),
der dukkede op som ny art for Danmark på Kulsbjerg
Øvelsesterræn ved Vordingborg i sommeren 2017, og siden er blevet fundet i antal
på lokaliteten i efteråret 2019. For både efterårsdamrokke og sommerfereje gælder
det, at de to lokaliteter, hvor arterne i dag findes, ikke vurderes at være truede så
længe den nuværende ekstensive drift af områderne opretholdes, herunder kørsel
med tunge køretøjer, der kan sørge for at nye vandfyldte hjulspor kan etableres og
dyrenes hvileæg kan spredes. De tre arters trusselskategori er således begrundet i
de få lokaliteter hvor de lever.
1 art
uden tilstrækkelige data (DD)
om udbredelse og bestandsstatus til en
vurdering af dens risiko for at uddø. Det drejer sig om efterårsfereje (Tanymastix
stagnalis)
der kun kendes fra mere end 50 år gamle fund fra Råbjerg Mile i
Nordjylland samt Simested Ådal i Midtjylland. Arten er i forrige århundrede fundet
gentagne gange i udtørrende småvande sydøst for Råbjerg Mile, og fundene er
blevet gjort både sommer og efterår. Områdets hydrologi er overordentlig
dynamisk, og der vurderes ikke at være noget til hindring for at efterårsfereje stadig
forekommer der, men der mangler dokumentation for artens fortsatte
tilstedeværelse herhjemme. Arten bør også eftersøges i den danske del af
Vadehavet, idet den er fundet på øen Sylt i den tyske del af Vadehavet, og desuden
bør den undersøges i vandfyldte klippesprækker på Bornholm da den kendes fra
sådanne levesteder i bla. Sverige. Indtil der foreligger nye fund af efterårsfereje vil
arten blive henregnet til kategorien
utilstrækkelige data (DD).
2 arter
livskraftige (LC)
og er dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede
arter. Det gælder Forårsfereje (Eubranchipus
grubii),
der findes spredt i
Nordøstsjælland, i Ulvshave Skov på Møn og ved Svendborg på Fyn. Arten er
desuden blevet angivet fra flere hidtil upåagtede bestande i Nordskoven på Als i
2019. Forårsfereje forekommer i udtørrende småvande i løvskove, hvor arten gerne
er talrigt til stede inden løvspring. Selvom forårsfereje på grund af sit samlede
udbredelses- og forekomstareal må vurderes som livskraftig, så skal man være
opmærksom på de enkelte bestande, der gerne er isolerede og nemt kan ødelægges
ved opfyldning eller tilgroning. Den anden art er forårsdamrokke (Lepidurus
apus),
der kendes fra flere spredte kystnære lokaliteter med overdrevskarakter på
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0319.png
Sjælland, bl.a. Jægersborg Dyrehave nord for København, Asnæs Dyrehave ved
Kalundborg og Knudshoved Odde ved Vordingborg foruden Himmelev ved
Roskilde og Bidstrup Hegn ved Farum. Arten forekommer i lysåbne og lavvandede
vandsamlinger, og den vurderes ikke at være truet så længe tilgroning, gødskning
og forurening af dens levesteder undgås.
Gællefødder
NA og NE (0 ud af 6) indgår ikke i figuren.
Alle
NA og NE (2614 ud af 13276) indgår ikke i figuren.
Figur 1, gællefødder.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af gællefødder (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige
artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet
(NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de
rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at
vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Ændringer i rødlistekategorier
De danske gællefødder er rødlistevurderet i
Rødliste 2010
hvor fem arter blev
behandlet (Damgaard 2010).
I Rødliste 2019 har tre rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010
vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere
eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller
ekspertviden. Af de tre arter er en art tildelt en mindre truet kategori (Tabel 1), men
den vurderes ikke at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det drejer sig
om forårsdamrokke (Lepidurus apus), der tidligere blev vurderes som
sårbar (VU)
ud
fra det ringe antal lokaliteter og fund, der var kendt på daværende tidspunkt. Selvom
der ikke er dukket nye lokaliteter op siden sidst, så har efterfølgende undersøgelser
vist sig, at arten godt kan være talrigt til stede på disse lokaliteter i enkelte år og den er
derfor henført til
livskraftig (LC).
Tilsvarende er to arter vurderet mere truet end i 2010, men det vurderes ikke at være
reelle ændringer. Det drejer sig om efterårsdamrokke (Triops
cancriformis)
der ved
rødlistevurderingen i 2010 kun var kendt fra spredte, men gamle fund, og derfor
rødlistevurderet som
utilstrækkelige data (DD).
Arten dukkede imidlertid op i antal
ved Antvorskov Kaserne i 2014 hvor den siden har vist sig at være både udbredt og
talrig, men eftersom den kun kendes fra denne ene lokalitet, er den nu vurderet som
sårbar (VU).
Den anden art der har ændret sin status fra
utilstrækkelige data (DD)
til
sårbar (VU)
er muslingeskalkrebs (Lynceus
brachyurus).
Arten er forholdsvis lille
(max 6 mm) og overses derfor nemt, hvilket var grunden til den tidligere vurdering
som
utilstrækkelige data (DD).
Alligevel har en relativt målrettet eftersøgning på både
tidligere kendte og potentielt nye levesteder kun påvist den på to lokaliteter i
Danmark, hvoraf den ene, Jægersborg Dyrehave nord for København, var kendt i
forvejen, mens den anden, Vesterlyng ved Kalundborg, først blev opdaget i 2018. På
grund af det lille antal lokaliteter hvor muslingskalkrebs forekommer vurderes den
derfor som
sårbar (VU).
Der er ikke beregnet et rødlisteindeks for gællefødderne, da der kun er en art der
opfylder betingelserne for at indgå i beregningerne. Det er forårsfereje, der er vurderet
livskraftig (LC)
i både
Rødliste
2010 og
Rødliste
2019.
Tabel 1, gællefødder.
Krydstabel over rødlistekategorier for gællefødder i den
nuværende (Rødliste 2019 med seks behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste
2010 med fem behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU:
sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering
ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev
behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke
har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter,
der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i
de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift
kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre
forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0321.png
Aktuelle udviklingstendenser af truede og næsten truede arter
Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet arternes nuværende
udviklingstendenser. For gællefødderne er trenden for fem arter vist i Figur 3. Her
fremgår, at en art er stabil, mens udviklingen er ukendt for de resterende fire. Det
vurderes således, at udviklingstendenserne for gællefødderne overvejende er ukendte.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0322.png
Levesteder
Alle danske arter af gællefødder er knyttet til ferske vandområder i alle stadier af deres
livscyklus.
Samtlige af de rødlistevurderede arter er knyttet til stillestående og udtørrende
(temporære) damme og pytter. Typisk er der tale om vandsamlinger som kun fører
vand om vinteren og det tidlige forår. Et par arter er dog knyttet til vandsamlinger,
som også opstår om sommeren i forbindelse med kraftige regnskyl. En betydelig del af
disse temporære levesteder forekommer i naturlige ådale. Ydermere er
dammene/pytterne beliggende lysåbent (fx i græsland), herunder i lysninger i skov.
Nogle arter kræver formodentlig en lang tidshorisont af kontinuitet på levestedet.
Arterne er tilpasset det tidsbegrænsede levested ved at have tørkemodstandsdygtige
æg, samt en meget hurtig udvikling (1-2 måneder). Til forskel er de ikke vurderede
gællefødder især tilknyttet permanente vande (søer, damme, og havet).
Gællefødder
Levesteder
Alle
Levesteder
Figur 4, gællefødder.
Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af gællefødder (figuren til
venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper.
I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN),
sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er
relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af
levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Trusler
De rødlistede gællefødder er først og fremmest truede af forringelser og tab af
levesteder.
Udover direkte ødelæggelser af levestederne i form af opfyldning og opdyrkning så kan
ændringer af de hydrografiske forhold forhindre dannelsen af småvande der eksisterer
længe nok til at dyrene kan fuldføre deres udvikling men samtidig så kort tid, at
hvileæggene kan nå at udtørre. Tilgroning, overskygning, og ændringer i vandets
lysforhold, surhedsgrad og næringsindhold kan også være en trussel imod dyrenes
fortsatte eksistens.
Mere om gællefødder
Antal arter i Danmark
Ordenen gællefødder (Branchiopoda) omfatter i alt 109 danske arter, hvoraf
damrokker (Notostraca) omfatter 2 arter, ferejer (Anostraca) 3 arter, og
muslingeskalkrebs (Laevicaudata) 1 art. Samtlige af de sidst nævnte har danske navne
(se allearter.dk). Derimod er resten af gællefødderne, som omfatter ”daphnier”
(ordenerne Anomopoda, Ctenopoda og Onychopoda) ikke behandlet.
Rige
Række
Underrække
Klasse
Orden
Krebs
Gællefødder
Dyreriget
Leddyr
Klassifikation
Hvad er en gællefod?
Gællefødder er krebsdyr, som opstod for mindst 490 mio. år siden. Deres ben bærer
som navnet angiver gæller, som endda kan forekomme på munddelene. Antallet af
benpar er stort hos damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs og har givet dem navnet
”bladfødder”, mens antallet er væsentligt lavere hos dafnierne. Gællefødder har
desuden såkaldt sammensatte øjne og for manges vedkommende (damrokker,
muslingeskalkrebs og dafnier) et skjold (carapax); dette mangler dog hos ferejer.
Antennerne medvirker til svømning hos muslingeskalkrebs men de omdannede
antenner hos hanner af ferejer bruges til at gribe og fastholde hunnen under
parringen. Hos damrokker er antennerne reducerede.
Damrokkerne med deres store skjold og bagkrop med lange haletråde har mht.
udseende været stort set uændrede siden Trias. De er de største gællefødder, og lever i
udtørrende vandsamlinger eller langs bredden af arktiske søer. Dyrene er knyttet til
bunden, hvor de lever som rovdyr af orme, insektlarver og andre krebsdyr.
Ferejer har et markant hoved, typisk 20 kropsled og 11 bladformede svømmeben. Mest
karakteristisk er, at de svømmer på ryggen og frit i vandet, mens de filtrerer dette for
fødepartikler (især alger). Enkelte arter tåler ekstremt høje koncentrationer af salt og
forekommer i såkaldte saltsøer.
Muslingeskalkrebs har ligesom dafnier et to-delt skjold (holdt sammen af en kraftig
muskel) og har desuden talrige kropsled (hver med et gællebærende benpar), som
aftager i størrelse mod bagenden. De kan minde om store dafnier, men har en
anderledes tumlende svømning, hvorimod dafnierne mere bevæger sig i hop.
Muslingeskalkreb lever af alger som filtreres fra vandet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0324.png
Referencer
≥
≥
allearter.dk
Damgaard, J., 2010. Damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs. I Wind, P. & Pihl. S.
(red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Efterårsdamrokke (Triops
cancriformis)
var tidligere ret udbredt med fund i flere
dele af landet, og blev efter knap et
århundredes genfundet i 2014 på et
militært øvelsesterræn i Sydvestsjælland,
hvor arten har en stor bestand.
Efterårsdamrokke er knyttet til
udtørrende småvande, der fyldes efter
kraftige regnbyger i løbet af sommer og
efterår. Eftersom efterårsdamrokke kun
kendes fra denne ene lokalitet henføres
den til rødlistekategorien
sårbar (VU).
Foto: Peter Leth
©
Sommerfereje (Branchipus
schaefferi)
blev første gang fundet i sommeren 2017
på et militært øvelsesterræn på
Sydsjælland, og arten er genfundet i antal
på lokaliteten i efteråret 2019.
Sommerfereje er knyttet til udtørrende
småvande, der fyldes efter kraftige
regnbyger i løbet af sommer og efterår, og
æggene kan overleve længere tids
udtørring. Eftersom sommerfereje kun
kendes fra denne ene lokalitet henføres
den til rødlistekategorien
sårbar (VU).
Arten er nær nordgrænsen for sin
naturlige udbredelse, og bestanden er den
eneste i Norden.
Foto: Jan Gregor
©
Forårsferejen (Eubranchipus
grubei)
er
kendt fra Sjælland og sydlige Fyn. Den er
ikke almindelig, men forekommer stabilt
på et relativt stort antal lokaliteter. Den
er derfor henført til kategorien
livskraftig
(LC).
Arten er knyttet til
”forårsvandpytter”.
Foto: Mogens Holmen©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
 Rådgivning
≥
 
Natur
≥
 
Den danske Rødliste
≥
 
Om rødlisten
Om rødlisten
Den danske rødliste er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter og den rummer
bl.a. information om hvor truede alle disse arter er. Formålet med at udarbejde en dansk
rødliste er at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til at vurdere den nuværende
status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er således et
nøgleværktøj for en nøgleindikator for hvordan det går med Danmarks biodiversitet.
Rødlisten er baseret på vurderinger af hver enkelt art som udføres af nationale eksperter
efter internationale kriterier udarbejdet af International Union for Nature Conservation
(IUCN 2012a). Disse kriterier anvendes i praksis efter detaljerede guidelines (IUCN
2012b, IUCN 2016) og samlet giver IUCN’s kriterier og guidelines de mest optimale
betingelser for at lave ensartede og objektive vurderinger af arternes risiko for at uddø.
Resultatet af en rødlistevurdering er at en art henføres til en rødlistekategori, som
afspejler artens risiko for at uddø:
Regionalt uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten truet
(NT),
utilstrækkelige data
(DD),
livskraftig
(LC), eller
ikke
relevant
(NA). Endelig henføres arter til kategorien
ikke vurderet
(NE) hvis de ikke
vurderes. Kategorierne beskrives nærmere her.
Rødliste 2019 (2014–2019) rummer vurderinger af knap 1500 arter mere end Rødliste
2010 (2002–2010). Bl.a. er følgende artsgrupper nye: Mosser, alle bier (kun humlebier
var med i Rødliste 2010), alle fisk (kun ferskvandsfisk var med i Rødliste 2010),
døgnfluer, slørvinger og vårfluer. Omtrent 1300 arter er ikke genvurderede i Rødliste
2019 og deres vurderinger fra Rødliste 2010 er således stadig de gældende. Det drejer sig
bl.a. artsgrupperne tæger (næbmunde), rovfluer, pragtbiller, klannere, smældere,
jordmøl samt en mindre del af svampene og laverne.
Danske rødlister
I Danmark har vi lavet nationale rødlister siden 1990. De første to rødlister, Rødliste
1990 (Asbirk og Søgaard) og Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) omfattede hhv. 3176 og
3142 arter, men for mange artsgrupper kun uddøde, truede og næsten truede arter. Både
Rødliste 1990 og Rødliste 1997 var baserede på ekspertvurderinger men lænede sig ikke i
samme grad op ad internationalt definerede standardkriterier som rødlistearbejdet gør i
dag. Fra og med den seneste rødliste (Rødliste 2010, Wind og Pihl 2010), som blev
udarbejdet i perioden 2003–2010, er IUCN´s kriterier og guidelines anvendt (Wind,
2003). I Rødliste 2010 blev 10.581 af Danmarks ca. 35.000 kendte arter (allearter.dk)
behandlet (link til hjemmeside). Heraf blev 2.262 arter henført til kategorierne
regionalt
uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU) eller
næsten truet
(NT).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0326.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Om rødlisten
≥
 
Rødlistemetoderne
Rødlistemetoderne
Vurderingerne i Den danske Rødliste foretages af en lang række eksperter. Eksperterne
starter med at indhente alle tilgængelige data; det kan være data fra atlasprojekter, online
databaser, herbarier, samlinger, fortegnelser, artikler, turberetninger, opslagsværker,
egne observationer mm. Fuldstændig viden om arterne haves kun meget sjældent, idet
der ikke findes overvågningsprogrammer for danske arter, der dækker hele landet.
Inden vurdering tager eksperterne stilling til, om arten er relevant at vurdere (se
kategorien
ikke relevant,
NA). Hvis den er det, omsætter eksperterne data for den
pågældende art til de estimater, der er relevante for rødlistevurdering jf. IUCN’s kriterier
(se diagram). De udfører dette arbejde iht. de guidelines og kriterier som IUCN har
udviklet (IUCN 2012a, IUCN 2012b, IUCN 2016). Eksperterne følger
Manual til
rødlistevurdering af danske arter 2013–2019
(Moeslund et al. 2015), som på dansk
beskriver alle de elementer af processen, der er relevante for rødlistevurdering i
Danmark. Ved tvivl konsulteres DCE. ligesom DCE konsulterer IUCN i Cambridge i de
enkeltstående tilfælde, hvor tvivlen er af principiel karakter. Som en del af
rødlistevurderingsprocessen indtaster eksperterne også supplerende informationer om
mange af arterne, fx deres levesteder og trusler. Eksperterne indtaster data og
dokumentation i et websystem, som implementerer IUCNs kriterier og automatisk
henfører arterne til de rigtige rødlistekategorier ved at holde indtastet data op imod disse
kriterier. DCE står for koordineringen af eksperternes arbejde og for afrapporteringen.
I Rødliste 2019, har der været fokus på at øge sammenligneligheden og objektiviteten i
vurderingerne. Herved sikres, at man bedre kan sammenligne sandsynligheden for at
uddø for alle arter i samme rødlistekategori på tværs af artsgrupper og uanset hvem, der
har foretaget vurderingerne. DCE har derfor udviklet ovennævnte websystem
(expert.redlist.au.dk), hvor rødlistebedømmerne indtaster data om de enkelte arters
udbredelse, bestandsstørrelse, trends, levesteder og trusler. Systemet foretager herefter
en automatisk tildeling af en rødlistekategori baseret på data. For yderligere at sikre, at
den tildelte rødlistekategori er rigtig, bliver enhver vurdering sendt til faglig
kommentering, efter den er foretaget af eksperten. Gennem denne proces sikres at
interesserede fagfæller får mulighed for at gøre opmærksom på forhold, som ikke var
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0327.png
eksperten bekendt på vurderingstidspunktet, men som eventuelt kan påvirke den
endelige kategorisering. Slutteligt kvalitetssikres vurderingen af Aarhus Universitet og en
anden ekspert ved at inddrage eventuelle kommentarer fra de faglige kommenteringer, og
ved at tjekke, at de indtastede data lever op til IUCN’s kriterier. Således er slutproduktet
en troværdig vurdering baseret på den viden, der findes på vurderingstidspunktet.
For en fuld engelsksproget gennemgang af IUCN’s internationale system henvises til
IUCN’s guidelines (IUCN 2012b).
Referencer
≥
Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen,
P. & Rahbek, C. 2014.
Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samarbejde
mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet
og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112
IUCN 2012a.
IUCN Red List Categories and Criteria.
Version 3.1. Second edition.
Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 32 sider
IUCN 2012b.
Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional
and National Levels.
Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN.
41 sider
IUCN 2016.
Guidelines for using the IUCN Red List categories and criteria.
Version 12. Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. 101 sider
≥
≥
≥
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0328.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistemetoderne
≥
 
Redlist Index (RLI)
Redlist Index (RLI)
Rødlisteindekset (RLI) er udviklet for at kunne analysere trends i den overordnede risiko
for at arter uddør i en given artsgruppe og kan anvendes til at følge udviklingen hen mod
eventuelle mål om at reducere tabet af biodiversitet (Se IUCN’s beskrivelse af RLI). Fordi
der kan være mange forskellige årsager til, at arterne skifter trusselsstatus fra én
rødlistevurdering til den næste (fx bedre viden), er det ikke muligt at tolke direkte på
ændringerne fra én rødliste til den næste. En ændring i trusselsstatus i rødlisten betyder
nemlig ikke nødvendigvis en reel ændring af artens status i naturen.
Rødlisteindekset sammenfatter de reelle ændringer, der er sket i arternes rødlistestatus
siden en tidligere rødlistevurdering. Det er kun baseret på de vurderinger, hvor
eksperterne har vurderet, at der er tale om reelle ændringer i arternes truethed.
Ændringer der skyldes fx bedre viden om en art, ændret taksonomi, fejl m.m. medtages
derfor ikke i beregningen af rødlisteindekset. I beregningen indgår alle de arter, som har
været rødlistevurderede både i Rødliste 2010 og i Rødliste 2019, men kun arter som
begge gange har været henført til én af kategorierne
regionalt uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten truet
(NT). Arterne behøver ikke have den samme
kategori i begge rødlisterunder. Disse arter indgår i beregningerne med en vægt, der
afspejler deres truethed (se Tabel 1).
Tabel 1.
Oversigt over de vægt,e
hvormed arter med en givet
rødlistekategori indgår i beregningen af
rødlisteindekset (RLI).
Truet (EN)
Sårbar (VU)
Næsten truet (NT)
3
2
1
Regionalt uddød
(RE)
Kritisk truet (CR)
4
Rødlistekategori
RLI
vægt
5
Beregning
Beregningen af RLI følger ”best-practice” som er udviklet af forskere i samarbejde med
International Union for Nature Conservation (IUCN) og publiceret i det fagfællebedømte
tidsskrift PLOS One (formel 7 i Butchart
et al.,
2007). Formlen til beregning af RLI til
tiden
t
(RLI
t
) er:
Hvor
W
c(t,s)
er den vægt, der knytter sig til den kategori
c
(se tabel 1,) som arten
s
har til
tiden
t.
Summen i tælleren i brøken ovenfor er altså summen af alle vægte for alle arter,
der indgår i analysen i en given rødliste.
W
RE
er den maksimale vægt, altså den vægt, der
knytter sig til kategorien
regionalt uddød
(RE, dvs. 5) og
N
er antallet af arter, der indgår
i analysen. Sagt med ord er RLI altså 1 minus den samlede realiserede sum baseret på
vægtene divideret med den maksimalt mulige sum.
I beregningen medtages også arter, hvis ændring i trusselsstatus (rødlistekategori) kun
delvist afspejler dens reelle ændringer i naturen, men her nedvægtes artens bidrag til RLI
proportionalt med, hvor reel ændringen er. For eksempel nedvægtes en arts bidrag til RLI
(dvs. dens RLI vægt, se tabel 1) til 1/3, hvis ændringen i dens trusselsstatus både vurderes
(1) at være reel, (2) skyldes ny viden, og (3) ændret taxonomi (der er tre årsager til
ændring, og den ene er reel = 1/3). Hvis en sådan art for eksempel var
næsten truet
(NT)
før og
kritisk truet
(CR) nu, er dens bidrag til RLI for den tidligere rødliste 1/3 · 1 (RLI
vægt for NT = 1) og dens bidrag til RLI for den nuværende rødliste 1/3 · 4 (RLI vægt for
CR = 4).
RLI beregnes for både Rødliste 2010 og Rødliste 2019 og både for hver artsgruppe og
samlet for alle arter. Indekser for disse to rødlister kan så sammenlignes både for alle
arter og for hver gruppe, idet det er de samme arter, der indgår i begge beregninger.
Ydermere udfører vi en statistisk test for at teste, om forskellen mellem
rødlistevurderingerne i 2010 og 2019 er statistisk signifikant, eller om den eventuelt kan
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
henføres til tilfældigheder. Det gør vi med en parvis Wilcoxon Signed Rank test – det vil
sige kun for arter, som er vurderet begge år, og hvor forskellen mellem årene udtrykker
reelle forandringer. Rødliste 1990 og 1997 indgår ikke i beregningerne, da vurderinger på
disse to ældre lister er foretaget efter nogle andre kriterier end de to nyeste, og
kategorierne er derfor ikke sammenlignelige.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0330.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
Rødlistekategorierne
De behandlede arter
Resultatet af en rødlistevurdering er, at en art henføres til en af de ni rødlistekategorier,
som afspejler artens risiko for at uddø:
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
≥
Regionalt uddød (RE)
Kritisk truet (CR)
Truet (EN)
Sårbar (VU)
Næsten truet (NT)
Utilstrækkelige data (DD)
Livskraftig (LC)
Ikke relevant (NA)
Ikke vurderet (NE)
De rødlistevurderede arter
De arter, der omtales som rødlistevurderede omfatter kategorierne:
Regionalt
uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten
truet
(NT),
utilstrækkelige data
(DD) og
livskraftig
(LC). Arter der er henført til
ikke
relevant
(NA) eller
ikke vurderet
(NE), er ikke rødlistevurderede og indgår ikke i
diagrammerne i rapporteringen af Rødliste 2019.
De rødlistede arter
De arter, der omtales som rødlistede omfatter kategorierne:
Regionalt
uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten truet
(NT)
og
utilstrækkelige data
(DD).
De
rødlistede arter
er typisk dem, som det er relevant at inddrage i forvaltning af naturen
og prioritering af indsatserne (se fx Biodiversitetskortet og HNV-kortet).
Der har hidtil hersket en del tvivl om terminologien for de kategorier, der anvendes i
rødlisteøjemed. Termen
rødlistede arter
er tvetydig, fordi arter henført til
kategorien
livskraftig
(LC) i reglen også er opført på rødlisten. I praksis er det dog oftest
ikke de livskraftige arter man mener, når der refereres til ”rødlistede
arter”.
I Den danske
Rødliste anvendes
rødlistevurderede arter
således som betegnelse for de arter, der er
opført på rødlisten, hvilket er på linje med IUCN´s anbefalinger (IUCN 2016).
De truede arter
De truede arter udgøres af arter, som er henført til én af kategorierne
kritisk
truet
(CR),
truet
(EN) eller
sårbar
(VU).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0331.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Regionalt uddød (RE)
 
Regionalt uddød (RE, regionally extinct)
En art er
regionalt uddød,
når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ,
som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er
dødt eller forsvundet fra landet (regionen). For arter med en vis størrelse er det som regel
ligetil at afgøre om den er regionalt uddød, men mange arter er forholdsvis små og ikke
mange kigger efter dem. Derfor kan det være temmelig svært at afgøre hvornår man
mener at det er hævet over enhver tvivl at arten reelt er uddød fra landet. Som regel er
der gået meget lang tid (adskillige årtier) siden disse arter sidst er set i landet. Der er i
princippet ingen nedre tidsgrænse for hvor tidligt en art har været en del af Danmarks
natur for at den medtages på rødlisten og dermed også kan henføres til
regionalt uddød
(RE). Således kunne diverse forhistoriske dyr fx henføres hertil. Dog anbefaler IUCN at
denne tidsgrænse ikke sættes lavere end år 1500 og den anbefaling følges i Danmark,
også selvom denne arbitrære grænse medfører, at arter som fx vildhest ikke kommer på
rødlisten selvom den opfattes som en del af den regionalt uddøde, men hjemmehørende
pattedyrfauna i Danmark. Det ses af og til at arter genindvandrer til Danmark eller
udsættes mhp. genopretning af danske populationer. Så snart der er formodning om eller
evidens for at sådanne arter igen forplanter sig i landet kan de henføres til en anden
kategori end
regionalt uddød
(RE). Fx er vandrefalken genindvandret siden Rødliste
2010 og er således ikke længere i kategorien
regionalt uddød
(RE).
Her kommer eksempler på dyre-, plante- og svampearter i denne rødlistekategori (med
flotte fotos).
egionalt uddød (RE)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0332.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Kritisk truet (CR)
 
Kritisk truet (CR, critically endangered)
En art henføres til kategorien
kritisk truet
(CR), når der er en ekstremt høj risiko for, at
den vil uddø i den vilde natur. Arter der henføres til kritisk truet har typisk ekstremt små
populationer eller lider under ekstremt stor tilbagegang. Kriterierne for
kritisk truet
kan
ses på IUCNs summary sheet.
ritisk truet (CR)
Pragtvægbi (Anthophora
aestivalis)
findes primært ved tørre blomsterrige
overdrev, sydvendte skovbryn og lignende
levesteder. Rederne anlægges typisk i
klinter, som også findes ved artens
seneste danske fundsted. Pragtvægbi har
tidligere været udbredt med fund fra seks
lokaliteter på Bornholm, men er i det
seneste årti kun genfundet ved Arnager.
Anthophora aestivalis
har sin
hovedudbredelse syd for Danmark og de
bornholmske fund udgør således en
absolut nordlig forpost for artens
udbredelse. Pragtvægbi er henført til
kategorien
kritisk truet (CR).
Foto: Kåre Kristiansen
©
Dværgvandnymfe er uden sammenligning
vores mest truede guldsmed. Den findes i
skrivende stund kun på én lokalitet i
Danmark. Levestedet, en hængesæk i
Nordsjælland, er stærkt truet af
tilgroning, på trods af ihærdige
naturplejetiltag. Dværgvandnymfe er
vurderet
kritisk truet (CR).
Foto: Erik Dylmer ©
Strand-vortemælk vokser mellem tagrør
på en strandbred på Læsø som det eneste
sted i Danmark. Her har arten formået
at holde stand, siden den blev fundet her
i 1955. Den er derfor henført til
kategorien kritisk truet, CR.
Foto: Peter Wind ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0333.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Truet (EN)
 
Truet (EN, endangered)
En art henføres til kategorien
truet,
hvis den ikke kan henføres til
kritisk truet,
men når
der alligevel er en meget høj risiko for, at den vil uddø i den vilde natur. Arter der
henføres til kategorien
truet
har typisk meget små populationer eller lider under meget
stor tilbagegang. Kriterierne for
truet
kan ses på IUCNs summary sheet. Kategorien
truet
hed i Rødliste 2010
moderat truet,
men for at følge IUCN’s termer såvidt muligt hedder
den nu blot
truet
svarende til det engelske navn for kategorien:
Endangered.
Kategorien
truet
i Rødliste 2019 er således det samme som
moderat truet
i Rødliste 2010.
oderat truet (EN)
Afbidt høgeskæg vokser på lysåben,
næringsfattig jordbund på kalkholdige
enge og kalkskrænter. Arten forekommer
på 5-6 lokaliteter i Himmerland og ét
sted i Nordsjælland, hvor den dog ikke er
blevet registreret i de senere år. De fleste
lokaliteter rummer et fåtal af individer,
hvorfor arten er henført til kategorien
truet, EN.
Foto: Peter Wind
Klokkelyng-ugle (Heliothis
maritima)
forekommer i dag på 3-4 lokaliteter i det sydlige
Vestjylland, på fugtige klokkelyngheder, hvor de voksne sommerfugl både flyver om
natten og opsøger nektarplanter i dagtimerne. Arten var tidligere lokalt udbredt langs
den jyske vestkyst, men udbredelsesområdet er gået gradvis tilbage over en lang årrække.
Det er usikkert om artens tilstedeværelse i Danmark er stabiliseret, hvorfor arten
henføres til kategorien truet (EN). Arten er udbredt i store dele af Vesteuropa og
registreret fra de fleste nabolandene omkring Danmark.
Foto: Flemming Helsing
Melbærris-dagugle (Coranarta
cordigera)
forekommer i dag på omkring 6 jyske heder,
hvor den lever i tilknytning til hedemelbærris eller mosebølle som er larvens
værtsplanter. Arten anses for at være i tilbagegang, hvorfor arten henføres til kategorien
truet (EN). Arten er udbredt i store dele af Europa og registreret fra alle nabolandene
omkring Danmark.
Foto: Flemming Helsing
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0334.png
Hedepletvinge (Euphydryas
aurinia)
henføres til kategorien truet (EN). Den
forekommer i dag på ca. 50 lokaliteter i Nordjylland, hvor den lever på blomsterrige
heder, moser, overdrev, og enge med større bestande af djævelsbid som er værtsplante for
larven. Hedepletvinge var før 1950érne lokal udbredt i store dele af Jylland, og forekom
flere steder på Sjælland. I
1800-tallet
er arten også angivet fra Fyn og muligvis Lolland og
Bornholm.
Artens historiske tilbagegang skyldtes især opdyrkning og intensivering af
landbrugsdriften. I trues arten mest af accelereret tilgroning som følge af eutrofiering,
forsuring af hederne og for højt græsningstryk.
Foto: Flemming Helsing
Bølleblåfugl (Agriades
optilete)
henføres til kategorien truet (EN). Den forekommer i dag
lokalt udbredt i Jylland, samt enkelte steder øst for Storebælt – hvor den indenfor de
seneste år er gået tilbage, mens forekomsterne i Jylland har været ret stabile. Indtil 1959
forekom arten også enkelte steder på Falster. Danmark ligger på nordvest-grænsen for
artens Europæiske udbredelse.
Foto: Flemming Helsing
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0335.png
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0336.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Sårbar (VU)
 
Sårbar (VU, vulnerable)
En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke kan henføres til hverken
kritisk truet
(CR) eller
truet
(EN), men når der alligevel er en høj risiko for, at den vil uddø i den vilde
natur. Arter der henføres til kategorien
sårbar
har typisk små populationer eller lider
under relativt stor tilbagegang. Kriterierne for
sårbar
kan ses på IUCNs summary sheet.
årbar (VU)
Horndrager vokser på lysåben,
Stor vejbi (Halictus
quadricinctus)
lever i
tørre blomsterrige overdrev, ruderater,
klinter og lignende steder. Den samler
pollen fra forskellige planter
(polylektisk), men er knyttet til
astersfamilien (Asteraceae). Reder
anlægges i kolonier, fx ved klinter.
Halictus quadricinctus
har altid været
sjælden i Danmark. Funddata viser at
antallet af lokaliteter er stabile og udviser
endog fremgang. Der foreligger nyere
fund fra Sønderjylland, Fyn, Lolland og
Møn. Stor vejbi er varmeelskende og har
sin primære udbredelse syd for Danmark.
Arten er henført til kategorien
sårbar
(VU).
Foto: Henning Bang Madsen
©
Galeruca interrupta lever på sandbund,
f.eks. i klitter, hvor den voksne bille
træffes krybende fremme i sandet eller
ved roden af planter. Larven er truffet på
bidende stenurt (Sedum acre). Arten er
udbredt i Danmark, men er blevet
sjældnere og der kendes kun få recente
lokaliteter. Arten er derfor blevet henført
til rødlistekategorien sårbar (VU).
Foto: Ole Martin
©
næringsfattig jordbund på kalkskrænter.
Arten har indtil for nylig alene været
kendt fra Jydelejet på Høje Møn, hvor en
målrettet plejeindsats har medført en
forøgelse af antallet af planter. Den er
siden 2010 blevet fundet på tre andre
lokaliteter i Danmark, nemlig et andet
sted på Møn, på Sjælland og i Jylland,
hvorfor arten er henført til kategorien
sårbar, VU, da de nye bestande kun
rummer enkelte individer. De danske
bestande optræder på nordvestgrænsen
for artens naturlige udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0337.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Næsten truet (NT)
 
Næsten truet (NT, near threatened)
En art henføres til kategorien
næsten truet,
hvis den er tæt på eller det er sandsynligt at
den opfylder kriterierne for kritisk truet, truet eller sårbar.
Næsten truet
er den eneste
kategori, hvor de enkelte lande eller regioner i princippet selv fastsætter kriterierne.
IUCN har dog udstukket en række guidelines og i Danmark lægger vi os så tæt på dem
som muligt. Fx henføres en art til
næsten truet,
hvis den opfylder hovedkriteriet og alle
underkriterier pånær ét for
kritisk truet, truet,
eller
sårbar.
Arter med et forekomstareal
(se manualen) på under 45 km
2
(1 % af det samlede naturareal i Danmark) henføres også
til
næsten truet,
selvom ingen underkriterier er opfyldt.
æsten truet (NT)
Apion carduorum lever i skovgræsland,
tørgræsland og ruderater på arter af
tidsel (Carduus) og bladhoved
(Cirsium). Arten findes i den sydligste
del af Danmark, men er i nyere tid i
fremgang og har bredt sig til nye
lokaliteter og længere mod nord. Ved
rødlistebedømmelsen i 2004 blev arten
henført til rødlistekategorien sårbar, VU
men er nu bedømt som næsten truet
(NT).
Foto: Ole Martin ©
Stor atlantskjoldbille (Cassida murraea)
lever i moser og på strandenge, især på
arter af atlant (Inula). Arten, der er
sjælden, er tidligere fundet på lokaliteter
på Sjælland, Lolland, Falster og
Bornholm. Arten har været i tilbagegang
og blev ved rødlistevurderingen i 2006
henført til rødlistekategorien moderat
truet, EN. I de senere år er arten igen
observeret på flere af de lollandske
lokaliteter, hvorfra den syntes forsvundet.
Arten er nu henført til rødlistekategorien
næsten truet (NT).
Foto: Ole Martin
©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0338.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Utilstrækkelige data (DD)
 
Utilstrækkelige data (DD, data deficient)
En art er henført til kategorien
utilstrækkelige data
(DD), når der ikke er tilstrækkelige
informationer til at foretage en direkte eller indirekte vurdering af dens risiko for at blive
udryddet baseret på artens udbredelse eller bestandsstatus. En art i denne kategori kan
for så vidt godt være velkendt, selvom data om dens udbredelse og/eller forekomst
mangler. De artsgrupper hvor flest arter henføres til DD er svampe, mosser og laver, men
næsten alle artsgrupper rummer arter i denne kategori. For artsgrupper som planter,
pattedyr og fugle er der så gode data at disse artsgrupper næsten ikke er repræsenteret i
DD. Efter udgivelsen af Rødliste 2010 (LINK ind her) viste det sig, at mange arter blev
henført til en rødlistekategori, selvom man faktisk ikke havde data nok til at underbygge
det. Senere data har vist, at mange af disse arter enten var mere truede eller mindre
truede end det blev angivet. For såvidt muligt at undgå dette, opfattes arter i kategorien
utilstrækkelige data
(DD) i Rødliste 2019 som en del af de
rødlistede arter
(RE, CR, EN,
VU, NT og DD). Dette sker for at lade tvivlen komme arterne til gode og sikre, at
eksperterne bruger kategorien
utilstrækkelige data
i det omfang data er for ringe eller
mangelfulde til, at den pågældende art kan henføres til en af de øvrige rødlistekategorier.
Denne praksis bidrager således til at gøre rødlisten mere troværdig.
Her kommer eksempler på dyre-, plante- og svampearter i denne rødlistekategori (med
flotte fotos).
tilstrækkelige data (DD)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0339.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Livskraftig (LC)
 
Livskraftig (LC, least concern)
En art henføres til kategorien
livskraftig,
hvis data er tilstrækkelige (se
utilstrækkelige
data,
DD), vurdering er relevant (se
ikke relevant,
NA) og det ved vurderingen viser sig,
at den ikke opfylder kriterierne for
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU) eller
næsten truet
(NT). Denne kategori kan således rumme alt fra meget almindelige ikke-
truede arter til sjældne eller typiske arter der er potentielt relevante i forvaltningen, men
som vurderes at være mindre i fare for at uddø end arter, der henføres til de kategorier
der dækker de rødlistede arter. For en del arter kan det være rigtig svært at vurdere om
de bør henføres til
livskraftig
(LC) eller
næsten truet
(NT). En tilbagegang i artens
bestand på i størrelsesordenen 5–10 % kan fx være udløsende kriterie for
næsten truet
(NT), men en tilbagegang i den størrelsesorden kan være overordentlig svær at observere,
udlede eller forudse og ikke mindst dokumentere efterfølgende. En mindre del af arterne
i LC kan derfor godt være arter der reelt burde have været henført til
næsten truet
(NT),
hvis man havde haft mere præcise data. Kategorien
livskraftig
hed i Rødliste 2010
ikke
truet,
men fordi kategorien
livskraftig
ikke nødvendigvis kun rummer ikke-truede arter
(se ovenfor), og for at følge IUCN’s termer såvidt muligt hedder den nu
livskraftig
som
svarer bedre til det engelske navn for kategorien:
Least concern.
Kategorien
livskraftig
i
Rødliste 2019 er således det samme som
ikke truet
i Rødliste 2010.
ivskraftig (LC)
Forårsdamrokke (Lepidurus
apus).
Arten
er kun kendt fra en håndfuld lokaliteter,
alle beliggende på Sjælland, og er henført
til kategorien
livskraftig (LC).
Arten er
knyttet til ”forårsvandpytter”.
Foto: Viktor Vrbovsk�½ ©
Fireplettet libel er en af vores mest
almindelige og udbredte guldsmede. Det
er en generalist der ikke stiller store krav
til levestedet, og kan findes i stort set alle
slags stillestående vande. Den er let-
genkendelig på de fire ekstra pletter på
vingerne. Arten er vurderet
livskraftig
(LC).
Fotograf: N. Bell ©
Dybvandstæge (Aphelocheirus
aestivalis)
lever på uregulerede og uforurenede
vandløbsstrækninger med stenet bund og
iltrigt vand. Arten ses sjældent da den er
helt afhængig af vandets iltindhold og
derfor ikke kommer op til vandoverfladen
for at hente nye forsyninger. Arten var
tidligere noget mere udbredt, men den
lever stadig i flere større jyske vandløb
samt Suså på Sjælland. Eftersom
bestandsudviklingen i dag synes stabil
henføres dybvandstæge til
rødlistekategorien
livskraftig (LC).
Foto: Niels Sloth/Biopix ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0340.png
Isoptera serricornis er især knyttet til
vestjyske åer, og lever på sandbund. Den
er i fremgang og findes nu på relativt
mange lokaliteter. Den er derfor henført
til kategorien livskraftig (LC) (Biopix©)
Kassubisk vikke vokser på lysåben,
næringsfattig jordbund i skovbryn, på
overdrev, vejskrænter og vejkanter.
Arten forekommer spredt fra Vendsyssel,
Østjylland over Hornsherred og
Nordsjælland til Bornholm på omkring
30 lokaliteter. Bestandsudviklingen
anses for at være stabil, hvorfor arten er
blevet henført til rødlistekategorien
livskraftig, LC. De danske bestande
optræder på nordvestgrænsen for artens
naturlige udbredelse.
Foto: Peter Wind ©
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0341.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Ikke relevant (NA)
 
Vurdering ikke relevant (NA, not applicable)
En art henføres til kategorien
ikke relevant,
hvis der er tale om arter, hvor en
rødlistevurdering ikke er relevant, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter,
arter under etablering (dvs. at en art har været i landet i mindre end 10 år; arter der
genindvandrer falder ikke for denne grænse) eller arter, der kun findes i form af
strejfende individer. Regelmæssigt gæstende individer (f.eks. trækfugle) opfattes ikke
som strejfende.
Her kommer eksempler på dyre-, plante- og svampearter i denne rødlistekategori (med
flotte fotos).
kke relevant (NA)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0342.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Om rødlisten
≥
 
Rødlistekategorierne
≥
 
Ikke vurderet (NE)
 
Ikke vurderet (NE, not evaluated)
En art henføres til kategorien
ikke vurderet,
hvis der ikke er foretaget en vurdering af
den.
Her kommer eksempler på dyre-, plante- og svampearter i denne rødlistekategori (med
flotte fotos).
kke vurderet (NE)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
2135729_0343.png
 Rådgivning 
≥
 … 
≥
Den danske Rødliste
≥
 
Om rødlisten
≥
 
FAQ
FAQ
Hvad er en rødliste?
En rødliste er en oversigt over vurderinger af arters risiko for at uddø. Disse
vurderinger foretages på baggrund af et sæt internationale regler og kriterier, der
fastsættes af organisationen
International Union for Conservation of Nature
(IUCN). Rødlisten rummer således først og fremmest information om, i hvilken grad
en dyre- svampe- eller planteart er truet af uddøen inden for relativt nær fremtid.
Den enkelte arts trusselsniveau opgøres på følgende kategorier:
Regionalt uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten truet
(NT),
livskraftig
(LC),
utilstrækkelige data
(DD),
vurdering ikke relevant
(NA) og
ikke vurderet
(NE).
Rødlisten rummer også informationer om mange af arternes levesteder, trusler og
andre supplerende data.
Salep-gøgeurt på Eskebjerg Vesterlyng.
Foto: Peter Wind, AU
Har alle lande en rødliste?
Nej det er ikke alle, der har lavet en rødliste, men lande, der har skrevet under på
biodiversitetskonventionen, er forpligtede til
at identificere bestanddele af den
biologiske mangfoldighed, der er af betydning for dens bevaring og bæredygtighed.
Langt de fleste lande har skønnet, at den bedste måde at gøre det på er ved at lave en
national rødliste.
Hvad er en rødliste ikke?
En rødliste er ikke en oversigt over alle Danmarks arter. Det skyldes, at kun ca. 1/3 af
arterne i Danmark er rødlistevurderede (se
Hvad betyder det, at en art er
rødlistevurderet?).
En rødliste er heller ikke en oversigt over ikke-truede arter. Det kan således ikke
konkluderes, at arter, der er vurderet til kategorien livskraftig (LC), ikke er truede.
Det skyldes, at rødlistens kriterier og regler udelukkende er udviklede til at vurdere,
hvor truede arter er.
Livskraftig
(LC) betyder således at en art i bevarelses- og
forvaltningsøjemed bør have lavest prioritet, med mindre der er andre informationer,
der antyder noget andet.
Hvad betyder det, at en art er truet?
IUCN definerer, at denne term dækker arter, der er henført til en af kategorierne:
Kritisk truet
(CR),
truet
(EN) eller
sårbar
(VU) (se
Hvad er en rødliste?).
Ofte anser
man de truede arter for at være vigtige for planlægning og forvaltning af naturen,
men arter, der er
regionalt uddøde
(RE),
næsten truede
(NT) eller som vi har
utilstrækkelige data
(DD) for, kan være ligeså vigtige (se
Hvad betyder det, at en art
er rødlistet?).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Hvad betyder det, at en art er rødlistet?
Det betyder, at den tilhører en af kategorierne:
Regionalt uddød
(RE),
kritisk truet
(CR),
truet
(EN),
sårbar
(VU),
næsten truet
(NT) eller
utilstrækkelige data
(DD) (se
Hvad er en rødliste?).
Til forskel fra truede arter kan rødlistede arter også tilhøre en
af kategorierne
regionalt uddød
(RE),
næsten truet
(NT) eller
utilstrækkelige data
(DD). Det er typisk listen over de rødlistede arter, der er mest relevant for
naturforvaltning og -planlægning.
Hvad betyder det, at en art er
rødlistevurderet?
Det betyder, at artens risiko for at uddø er blevet vurderet af en ekspert. At en art er
rødlistevurderet
betyder således ikke nødvendigvis, at den er
rødlistet
(se
Hvad
betyder det, at en art er rødlistet?),
idet den kan høre til en af kategorierne
livskraftig
(LC),
vurdering ikke relevant
(NA) eller
ikke vurderet
(NE).
Hvem udfører vurderingerne?
Det er eksperter inden for de enkelte artsgrupper, der foretager
rødlistevurderingerne. Disse eksperter kaldes også rødlistebedømmere.
Vurderingerne kvalitetssikres efterfølgende af mindst én anden ekspert og af Aarhus
Universitet.
Hvordan foregår rødlistevurderingen?
I den nye version af den danske rødliste har der været fokus på at øge
sammenligneligheden og objektiviteten i vurderingerne, så man bedre kan
sammenligne arternes risiko for at uddø på tværs af artsgrupper, og uafhængig af
hvem der har foretaget vurderingerne. Rødlistebedømmerne baserer deres
vurderinger på data eller ekspertviden om de enkelte arters udbredelse,
bestandsstørrelse, udviklingstendenser, levesteder og trusler. Der foretages herefter
en automatisk tildeling af en rødlistekategori baseret på disse oplysninger. For at
sikre det bedst mulige slutprodukt bliver alle vurderinger kvalitetssikret af
henholdsvis Aarhus Universitet og relevante fagmiljøer. Således er slutproduktet en
troværdig vurdering baseret på den viden, der findes på vurderingstidspunktet.
Aarhus Universitet står for koordineringen af dette arbejde.
Er sjælden det samme som rødlistet?
Nej. Sjældne arter kan sagtens have det godt i Danmark, og således henføres til
kategorien
livskraftig
(LC). Nogle arter er naturligt sjældne, fx fordi de er territoriale,
og kræver store territorier, fordi deres levesteder er naturligt sjældne i Danmark,
eller fordi de befinder sig i udkanten af deres udbredelsesområde. De rødlistede arter
(Se
Hvad betyder det, at en art er rødlistet?)
er dog ofte sjældne.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Offentliggørelse af Rødliste 2019, fra miljøministeren
Er der usikkerheder forbundet med
rødlistevurderingerne?
Rødlistevurderinger er i sagens natur vurderinger og derfor behæftet med en vis
usikkerhed. Usikkerheden afhænger af, hvor meget tilgængelig viden der er om den
enkelte art og dens levesteder. For alle arter gælder det, at vi ikke kender deres
fuldstændige udbredelse i Danmark; et sådant fuldstændigt overblik ville være uhyre
ressourcekrævende at indsamle. Men det er vigtigt at understrege, at
rødlistevurderingerne repræsenterer det bedste bud på, hvor truet en art er på
vurderingstidspunktet, givet de data og ekspertviden, der var tilgængelige, da
vurderingen blev foretaget.
Kan rødlisten anvendes i forvaltning og
planlægning?
Ja, men det kræver en bearbejdning og sammenstilling af data for at kunne udlede
noget meningsfyldt og relevant i forvaltnings- og planlægningsøjemed. IUCN’s
rødlistekriterier – som rødlisten er baseret på – er udelukkende udviklet for bedst
muligt at kunne vurdere arters risiko for at uddø. Kriterierne er relativt komplicerede
for at sikre, at vurderingerne bliver så retvisende som muligt. Der kan sagtens være
rødlistede arter, som man ikke vil forvalte, fx fordi de naturligt er meget sjældne (se
Er sjælden det samme som rødlistet?).
Der kan også være arter, der er
livskraftige
(LC), men som man af andre årsager ønsker at forvalte eller planlægge efter alligevel;
fx arter på de bilag, der hører til EU’s habitatdirektiv. For at kunne udlede noget
meningsfyldt og relevant i forvaltnings- og planlægningsøjemed kræves derfor
kendskab til betydningen af de enkelte rødlistekategorier, og hvilke kriterier der
ligger bag. Derudover er bearbejdning og sammenstilling af data ofte nødvendig for
at opnå effekt i forbindelse med forvaltningstiltag.
Hvornår er der sidst foretaget en
rødlistevurdering?
Den seneste version af den danske rødliste er udarbejdet i perioden 2013-2019, hvor
status for ca. 12.000 af Danmarks ca. 35.000 arter (allearter.dk) blev vurderet.
Udover det er godt 1.000 arter ikke genvurderede, og deres vurderinger fra den
tidligere version af den danske rødliste er således stadig gældende. Det betyder, at
der her på siden er rødlistevurderinger af lidt over 13.000 danske arter.
Den tidligere version af den danske rødliste er udarbejdet i periode 2002-2010 og
omfattede ca. 10.500 arter.”