Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8475
Doknr.
302049
Dato
01-10-2020
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 3. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 79 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 79:
”Vil
ministeren arbejde for at smidiggøre anerkendelsesprocesserne i forbindelse med
stedbarnsadoption, således at medforældre kan få bedre og hurtigere mulighed for at
blive juridisk anerkendt som forældre? Og vil ministeren bekræfte, at lovgivningen i
dag særligt rammer mandlige samkønspar? Spørgsmålet stilles bl.a. i lyset af, at Soci-
aldemokratiets daværende socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil
i artiklen ”Par-
tier vil sikre
børn af rugemødre to forældre: ”Loven er gammeldags og skæv”” den 18.
marts 2019 udtalte:
”Vi skal indrette lovgivningen, sådan at der er størst
tryghed om
barnet”.
Svar:
En adoption er båret af hensynet til barnet. Det er et vigtigt afsæt, når der skal tages
stilling til, hvordan mulighederne for adoption skal være. Det følger da også af adopti-
onslovens § 2, at en adoption altid skal være bedst for barnet.
I forhold til stedbarnsadoptioner er der en formodning for, at det vil være til fordel for
barnet, at den, der fungerer som barnets sociale far eller mor, også bliver barnets ret-
lige far eller mor. Undersøgelsen i stedbarnsadoptionssager er på grund af den nævnte
formodning væsentligt mere begrænset end ved behandlingen af andre typer adoptio-
ner, og adoptanten skal ikke gennemgå et godkendelsesforløb.
Der lægges i sager om stedbarnsadoption i stedet afgørende vægt på stabiliteten i fami-
lien. Det er i disse sager stabiliteten, der kan begrunde, at adoptionen er til barnets
bedste. Derfor er der i udgangspunktet krav om, at adoptanten på ansøgningstids-
punktet har levet sammen med sin partner og dennes barn i mindst 2�½ år.
Samlivskravet på 2�½ år mellem ansøger, partneren og barnet, der ønskes adopteret,
kan fraviges i situationer, hvor der mellem ansøgeren og partneren er etableret et sta-
bilt familieliv, inden barnet fødes. Ved vurderingen heraf indgår længden af ansøge-
rens og partnerens forhold og samliv, og om de har fællesbørn.
Mulighederne for at fravige kravet til samliv afhænger ikke af, om der er tale om et
mandligt eller kvindeligt par. Der vil således også i forhold til et mandligt par kunne
gennemføres en stedbarnsadoption, hvis barnet er kommet til verden gennem en så-
kaldt ”altruistisk surrogataftale”, dvs. hvor en kvinde har været rugemor uden at mod-
tage betaling for det.