Folketingets Ligestillingsuvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 16835
Den 28. september 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 76 (LIU alm. del) stillet 3.
september 2020 efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 76
”Mener
ministeren, at det er retfærdigt, at medfædre ikke anerkendes som juridisk
term, når medmødre gør det?”
Svar
Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan vække undren, at medfædre ikke er et juridsk begreb,
ligesom medmødre er det. Baggrunden herfor er reglerne i børneloven. Til brug for besvarelsen er der
derfor indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Regeringens udspil ”Frihed til forskellighed” vil styrke rettighederne på det familieretlige område
for LGBTI-personer markant i forhold til, hvad der gælder i dag.
Når en kvinde efter børneloven kan blive medmor, er det fordi hendes kvindelige partner bliver
gravid og føder barnet. Denne mulighed har et mandligt par i sagens natur ikke. Derfor findes
begrebet ”medfædre” ikke som et juridisk begreb.
En biologisk fars mandlige eller kvindelige partner har med de gældende regler mulighed for at
gennemføre en stedbarnsadoption og på den måde sikre forældreskabet til barnet.
Dette forudsætter dog, at de almindelige betingelser for stedbarnsadoption er opfyldt, navnlig at
adoptionen er bedst for barnet, og at adoptanten på ansøgningstidspunktet har levet sammen med
sin partner og dennes barn i mindst 2�½ år. Hvis barnet er blevet til ved en surrogataftale, hvor en
kvinde mod betaling har født et barn til den biologiske far og hans partner, følger det af § 15 i
adoptionsloven, at stedbarnsadoption ikke er mulig. Det fremgår således af § 15 i adoptionsloven, at
adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke
til adoptionen, herunder surrogatmoren, yder eller modtager vederlag.
./.
Social- og indenrigsministeren har ved vedlagte svar af 29. november 2019 på SOU (alm. del)
spørgsmål nr. 92 tilkendegivet at ville undersøge, om det er muligt at finde løsninger, der sikrer
barnets bedste i situationer, hvor et barns retsstilling er usikker, fordi det er født på baggrund af en
kommerciel surrogataftale. Undersøgelsen afventer aktuelt, at Højesteret træffer afgørelse i
ankesagen vedrørende Østre Landsrets dom af 14. juni 2019, der er omtalte i besvarelsen af
spørgsmål nr. 92.”
Mogens Jensen
/
Mette Kaae Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk