LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne og

Civilsamfund

Sagsbehandler

Lene Østergaard

Sagsnr.

2019 - 1377

Doknr.

675226

Dato

25-03-2019

Referat fra arbejdsgruppemøde om prostitution med in-

teressenter d. 1. april 2019 kl. 10:00-13:30

Formålet med mødet

At arbejdsgruppen og interessenterne på området drøftelser følgende:



Initiativer der kan forbedre forholdene for borgere i prostitution

Mulige ændringer af rufferibestemmelsen

Indsatser der sikrer muligheden for en vej ud af prostitution

Prioritering af indsatser

Dagsorden

1. Velkommen og intro v. BSM

2. Rammer for dagen

3. Initiativer der kan forbedre forholdene

4. Drøftelse af udfordringer og mulige ændringer af rufferi-bestemmel-

sen

5. Frokostpause

6. Drøftelse af mulige veje ud af prostitution

7. Arbejdsgruppen kan stille spørgsmål til interessenterne

8. Opsamling og tak for i dag

Tilstede



KFUK – Reden København



Gadejuristen



Seksualpolitisk forum



Kvinderådet



Sexbranchen Danmark



Sex & Samfund



SIO



Netværksgruppen



Rådet for Socialt Udsatte



LivaRehab



BSM



SUM



UVM



SOS

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren



STAR

Dagens workshop:

Initiativer der kan forbedre forholdene for borgere i prostitution

Mulige ændringer af rufferibestemmelsen

Indsatser der sikrer muligheden for en vej ud af prostitution

Prioritering af indsatser

Indledningsvis bemærkes det, at referatet er en samling af udsagn og syns-

punkter fra workshoppens deltagere. Det indebærer, at samtlige deltagere ikke

deler alle synspunkter.

1. Initiativer der kan forbedre forholdene for borgere i prostitution:

Målgrupper:

Ved den skriftlige høring har LivaRehab følgende bemærkninger til modellen:



Er ikke helt enig i de to nederste boxe. Målgruppen fra klinik og escort,

der kommer hos LivaRehab genkender ikke sikkerhed og tryghed i job-

bet, har ikke lav grad af dobbeltliv, og har ikke stærkt netværk uden for

prostitutionsmiljøet.

Prostitution er ikke et lystbetonet valg for Livas målgruppe, ej en del af

seksualiteten. De oplever, at opfattelsen af magtposition er et dogme.



LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Hovedsynspunkter:

De opstillede målgrupper afspejler ikke udenlandske personer. Der er

en vigtig problematik ift. disse personers adgang til hjælp og mang-

lende rettigheder i form af manglende opholdstilladelse. Denne gruppe

kan desuden have en særlig frygt for mødet med det offentlige.

Fleksibilitet og tilgængelighed/adgang er gennemgående temaer. Ri-

gide regler er en barriere. Et snævert tidsrum ift. at hente substitutions-

medicin er fx uholdbart. Indsatserne skal ”bringes ud”. New Zealand

nævnes som eksempel, da der her er centre, som kurerer medicin ud

til dem, som ikke har nået at afhente. Der foreslås at være én indgang

til systemet med koordinerende sagsbehandler. Generelt er der behov

for mere rummelighed, hvor man fx ikke udskriver efter tre dages fra-

vær.

LivaRehab supplerer under skriftlig høring, at den svenske model

blev nævnt som eksempel, ligesom der også blev rejst kritik af New

Zealands model.

Forståelse for målgruppen er vigtig. Dette indebærer viden om det at

være i prostitution. Der er behov for øget forsknings- og oplysningsind-

sats, så tabuisering og stigmatisering kan modarbejdes. Derudover er

en vigtig pointe, at branchen føler sig jagtet frem for hjulpet. Udførelsen

af kontrolbesøg har bl.a. betydning for denne opfattelse.

Lavtærskel, psykiatri, udgående behandling og misbrugsbehandling er

vigtigt.

Der er behov for skærmende kvindetilbud.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Frit lejde: Fjern eksisterende barrierer ift. at opsøge hjælp i form af

frygt for socialt bedrageri, skattegæld, mv.

LivaRehab bemærker under

skriftlig høring, at de arbejder i hele landet og aldrig har oplevet, at

målgruppen bliver taget for socialt bedrageri.

Bedre forhold at udføre sit arbejde i. Der skal være mulighed for at leje

et ordentligt rum til en rimelig pris for at få folk væk fra gaden. Rufferi-

paragraffen anses som en hindring. Der fremsættes forslag om private

eller offentlige tilbud med værelser, der kan lejes som arbejdsplads.

Her nævnes et eksempel fra Zürich (statslig udleje). Private tilbud, der

kan reguleres af staten, er i princippet lige så gode som statslige tilbud.

En anden ide er sexelancen. De mest udsatte har imidlertid ikke penge

til at betale leje for rum.

LivaRehab spørger under skriftlig høring om

hvordan og hvornår Arbejdsmiljøstyrelsen træffer afgørelse om ar-

bejdsmiljøet.

Det fremhæves som et problem, at man ikke kan komme på kvindekri-

secenter, når man tager stoffer.

LivaRehab tilføjer under skriftlig hø-

ring, at der findes tre specialiserede krisecentre for kvinder med stoffer

og derudover er der pt. 110 institutioner.

Der ytres ønske om kriminalisering af sexkøbere.

Afkriminalisering vil gøre forholdene mere sikre for borgere i prostitu-

tion, der skal have samme rettigheder som andre selvstændige. Mang-

lende dagpengeret er fx et centralt problem.

LivaRehab tilføjer under

skriftlig høring, at det ikke er et problem for selvstændige.

Gadeprostituerede hjælpes først og fremmest af sociale indsatser og

stofmisbrugsbehandling.

Ifølge branchen mangler der kunder.

LivaRehab tilføjer under skriftlig

høring: Oplysning om sexkøb og konsekvenser.

Der er behov for, at der bliver taget bedre hånd om de voldsomme ska-

devirkninger.

2. Mulige ændringer af rufferibestemmelsen

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Straffelovens bestemmelser om prostitution

Kort beskrivelse

Rufferi

§ 233.

Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling

eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for

rufferi med fængsel indtil 4 år.

Man må ikke drive virksom-

hed på salg af andres sek-

suelle ydelser.

Udnyttelse

Stk. 2.

Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt

mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en

kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling el-

ler løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vin-

dings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellem-

mand.

Man må ikke udnytte, at an-

dre erhvervsmæssigt sæl-

ger seksuelle ydelser.

Man må ikke for egen vin-

dings skyld eller som mel-

lemmand fremme, at andre

sælger seksuelle ydelser.

Udlejning af hotelværelse

Stk. 3.

Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden

erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt

forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Man må ikke udleje hotel-

værelser til personer, som

sælger seksuelle ydelser.

Utilbørlige fremgangsmetoder

§ 233 a.

Den, der ved retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller

udnyttelse af en vildfarelse eller ved anden utilbørlig fremgangs-

måde formår en anden til mod betaling eller løfte om betaling at

have seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år.

Man må ikke anvende util-

børlige fremgangsmetoder

til at få andre til at sælge

seksuelle ydelser.

Menneskehandel

§ 262 a.

For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år

den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterføl-

gende modtager en person, hvor der anvendes eller har været an-

vendt

1) ulovlig tvang efter § 260,

2) frihedsberøvelse efter § 261,

3) trusler efter § 266,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vild-

farelse eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, op-

tagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med porno-

grafisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende for-

hold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer.

Man må ikke handle andre

personer, herunder rekrut-

tere, transportere, overføre,

huser eller efterfølgende

modtage en person, ved

brug af tvangsmidler eller

andre ulovlige fremgangs-

måder med henblik på ud-

nyttelse til bl.a. prostitution.

Er den handlede person un-

der 18 år er det ikke et krav,

at der er anvendt ulovlige

tvangsmidler eller andre

ulovlige fremgangsmåder i

forbindelse med handlen.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der med henblik på udnyt-

telse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografi-

ske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,

tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare hand-

linger eller fjernelse af organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende

modtager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til ud-

nyttelsen fra en person, som har myndighed over den foru-

rettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden

fordel

Udfordringer:

- I praksis kriminaliseres hele området. Samarbejde er kompliceret. Det

er fx svært at deles om lejen til en arbejdsplads, da den som står på le-

jekontrakten kan blive dømt for rufferi. Det er skadeligt, at lovgivningen

kræver isolation.

- Der mangler tydelighed om, hvad man må, og hvad man ikke må.

Chauffører, telefondamer og andre hjælpepersoner kan inkrimineres

via paragraffen.

- Hvis man afskaffer rufferibestemmelsen vil man åbne mere for, at der

kan tjenes penge på udnyttelse af kvinder. En ændring i lovgivningen

er på denne måde en ændring i de kriminelles vilkår. Således vil man

sandsynligvis forbedre forhold for nogle prostituerede, men forværre

forholdende for andre. Det store spørgsmål er, om det vil være bedre

eller dårligere vilkår, og for at besvare dette har vi brug for mere viden.

Her er en større indsats fra politiet nødvendig.

- Forskning og reel erfaring skal frem i lyset.

- Punkt 3 om hotelværelser betegnes som meningsløst.

- Punkt 2 om udnyttelse er overflødigt, da der lovgives om dette i forve-

jen.

- Menneskehandel: Mange kvinder rykkes ofte rundt i landet. Det betrag-

tes som menneskehandel i andre lande (Palermoprotokollen). Det er

relevant at overveje, om dette skal indgå i paragraffen om menneske-

handel. Politiets fokus på menneskehandlere bør skærpes.

Forslag til ændringer:

Seksualpolitisk forum, Gadejuristen, Sexbranchen Danmark og SIO

har lavet et arbejdspapir med initiativer til beskyttelse af sexarbejdere,

som blev udleveret på mødet.

Det skal være lovligt at formidle kontakt og annoncering.

Der fremsættes det synspunkt, at bestemmelsen helt bør udgå. Argu-

mentet er, at når det er lovligt at sælge sex, skal det også være lovligt

at leje lokaler til erhvervslivet, så længe dette ikke sker på udnyttende

vis.

Der bør åbnes for organisering under ordnede forhold. Sexarbejdere,

der kender branchen, bør kunne starte bordel. Der kunne desuden ud-

stedes licens til dem, som gerne vil drive bordel, hvor rådgivning skal

indgå. Samarbejde vil fremme netværksdannelse og mindske social

eksklusion.

LivaRehab tilføjer under skriftlig høring: Mangler fagfor-

eningernes meninger.

Tænk i regulering frem for forbud.

Afkriminalisering vil få branchen over jorden.

LivaRehab tilføjer under

skriftlig høring: Mangler viden fra nordiske lande.

Om registrering af sexarbejdere: Dette sker typisk under koden ”anden

servicevirksomhed”, hvilket betyder, at man ikke kan finde dem i syste-

met. Problemet er, at hvis branchekoden bliver mere specifik, vil folk

ikke registrere sig. Man kan eventuelt se på, hvad de trækker fra i skat

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

(produkter relateret til deres job). Det er dog et usikkert område, og der

er ikke enighed om og hvordan registrering finder sted. Der er behov

for en brugbar bestemmelse ift. skat og registrering. RUT-registrering,

socialfaglig og strafferetlig vurdering hænger ikke sammen.

Andre pointer:

Der udtrykkes bekymring for gråzone prostitution, der siver ned til ung-

domskulturen.

Der skal rettes langt større fokus på rettigheder og forebyggende ind-

satser. Regulering af rufferi-paragraffen løser ikke problemet.

Der er et problem ift. voldtægter, hvor borgere i prostitution ikke får tabt

arbejdstjeneste. Det gør personer, som ikke lever i prostitution.

3. Indsatser der sikrer muligheden for en vej ud af prostitution

Stigmatiserende sprogbrug er et centralt problem. ”Exit” er fx et ord,

der virker distancerende, og rådgivning og støtte er bedre betegnelser.

Målet skal ikke nødvendigvis være ”exit”, da det ofte kan være mere gi-

vende at starte med at fokusere på det, som står i vejen (delmål).

Der er behov for bedre rådgivning. Det foreslås at finde inspiration i

New Zealands centre med fagligt personale i form af bl.a. socialrådgi-

vere, fysioterapeuter, sundhedspersonale og arbejdsmarkedsrådgiv-

ning.

LivaRehab tilføjer under skriftlig høring: Der er også fordele og

ulemper ved den New Zealandske model.

Revalideringsparagraffer skal genopfindes, og der skal fokus på bran-

cheskifte.

Vejen frem er landsdækkende, tilgængelige og anonyme tilbud med

permanent forankring. Der skal således tænkes mere langsigtet med

færre midlertidige løsninger. Det vil give afstigmatisering. Det er desu-

den vigtigt, at rådgivning foregår i øjenhøjde (fx af tidligere prostitue-

rede) og har fokus på borgerens kompetencer.

Det er vigtigt, at hjælpeorganisation ikke er en religiøs forening, og at

rådgivningen ikke har en moralsk dagsorden.

Prostitution bør anerkendes som erhverv med tilhørende lønmodtager-

rettigheder. Det foreslås også, at der etableres en brancheorganisa-

tion, der kan give en fælles stemme og kæmpe for en form for overens-

komst eller andre aftaler.

LivaRehab tilføjer under skriftlig høring: Så-

fremt skal der bestemmes via arbejdsmiljølovgivning.

Frit lejde-ordning: En central hindring for at komme ud af prostitution er

en risiko for at blive straffet for fx socialt bedrageri. Frygten for sanktio-

ner fylder meget for både medarbejder og borger. Metodeudvikling af

frit-lejde-ordning foreslås i forbindelse hermed.

Det foreslås, at man laver en ny undersøgelse svarende til SFI-under-

søgelsen fra 2011.

Rådgivningstilbud som i Berlin (organisationen Hydra) nævnes. Tilbud-

det består af tre samtaler og opstartsrådgivning. Det udgør en slags fo-

rebyggelse og er ikke en direkte vej ud af prostitution, men måske nær-

mere en vej forbi prostitution.

Indsatsen rettet mod at få borgere ud af prostitution bør sættes på

sundhedsloven.

Misbrugsbehandlingen skal forbedres. Herberger skal i højere grad

kunne rumme de meget udsatte.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Der skal øget fokus på den menneskehandlede persons muligheder for

erstatning og retslig retfærdighed.

Udenlandske kvinder uden opholdstilladelse skal have adgang til ano-

nym sundhedshjælp og rådgivning. Det er nødvendigt med en styrket

opsøgende oplysende indsats i relation hertil.

4. Prioritering – hvor er det vigtigst vi starter?

Afsnittet opsummerer de mest fremhævede pointer til mødet.

Der er generel opbakning til mere forebyggelse og til en styrket oplys-

ningsindsats både i folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner

samt forebyggende oplysning i medierne rettet mod befolkningen som

helhed.

Det stigmatiserende sprogbrug ønskes stoppet.

Arbejdsforholdene ønskes forbedret.

Opbakningen til afskaffelse af rufferiparagraffen er tvetydig, da der

både fremhæves positive og negative konsekvenser heraf.

Under

skriftlig høring tilføjer Seksualpolitisk Forum deres oplevelse af, at der

var bred (faktisk enstemmig) konsensus om at "rufferiparagraffen",

som den er nu ikke virker, men er problematisk. At den ikke fungerer,

og derfor enten bør ændres, afskaffes eller genopstå i en anden og

tidssvarende form. Derudover ytrede en bred vifte af deltagere, at især

at den af paragraffen forårsagede usikkerhed/mangel på legale, sikre

arbejdspladser og værelsesudlejning var en høj prioritering.

Der er behov for anonyme rådgivningstilbud med permanent foran-

kring.

Tilgængelighed og fleksibilitet i hjælp og støtte er tilbagevendende te-

maer.

Prostitution skal anerkendes som erhverv, så personer i branchen har

rettigheder på arbejdsmarkedet på lige fod med andre brancher.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Bedre forhold for mennesker i prostitution er beskyttelse mod udnyttelse og reel

adgang til flere og bedre sociale indsatser og sundhedstilbud

KFUK’s Sociale Arbejde og Rederne sætter stor pris på, at Socialministeriet har nedsat en tværministeriel

arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan vi i Danmark kan forbedre vilkårene for mennesker i

prostitution. Der er meget, der kan gøres bedre for at forbedre sikkerheden og sundheden for mennesker i

prostitution.

Det er imidlertid afgørende, at man i forsøget på at forbedre forholdene for nogle grupper, ikke kommer til

at forværre forholdene for andre.

For selv om det er korrekt, at prostitution i dag er en ”juridisk gråzone”, som det hedder i kommissoriet, så

er det værd at være opmærksom på, at lovgivningen i dag primært er rettet mod at beskytte mennesker i

prostitution imod udnyttelse og at forebygge, at udsatte mennesker tvinges ud i prostitution.

Samtidig er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at prostitution ofte er tæt forbundet med sociale problemer.

I Rederne ser vi både, at mennesker har sociale problemer

inden

de begynder i prostitution, fx misbrug,

overgreb eller hjemløshed, og at mennesker får sociale problemer

efter

de er begyndt i prostitution, fx

psykisk, fysisk eller udfordringer i nære relationer.

Derfor finder vi det afgørende, at den socialpolitiske ambition om at forebygge udsathed/prostitution,

beskytte udsatte og sikre basale sociale rettigheder ikke ofres til fordel for et ønske om at sidestille

prostitution med andre erhverv.

I den forbindelse er det afgørende, at man tager højde for den store diversitet, der er i gruppen af

mennesker i prostitution i Danmark. Der er stor forskel på en ung, der sugardater for at finansiere et

forbrug, en hjemløs, der skal tjene penge til stoffer, og en udenlandsk kvinde, som sælger sex for at

finansiere en stor og kompleks gæld til kriminelle bagmænd.

Ændringer i lovgivning og erhvervsmæssige rammevilkår vil have meget forskellige konsekvenser for de

forskellige grupper afhængig af graden og kompleksiteten af social udsathed, opholdsgrundlag og

prostitutionsform/-arena. Og der er stor risiko for, at ændringer som har til hensigt at skabe bedre forhold

for én gruppe, kan forværre forholdene for andre grupper.

For os er det helt afgørende, at fokus i arbejdsgruppen skal være at give flere mennesker i prostitution

adgang til sociale indsatser og sundhedstilbud, øge sikkerheden og undgå udnyttelse.

Derfor anbefaler vi følgende:

Afdækning forskellige grupper af mennesker i prostitution

I vores arbejde i Rederne København, Odense, Aarhus, Aalborg, Reden International og Reden Ung møder vi

mange af de forskellige grupper, der er i prostitution i Danmark. Vi møder blandt andre:



Socialt udsatte kvinder med komplekse problemer som misbrug, hjemløshed og psykiske lidelser,

som sælger sex for at finansiere stofbrug. De sælger sex fra gaden og escort-lignende former.

Unge og voksne mennesker, som har problemer med prostitution, men som har svært ved at

komme ud, fordi der mangler målrettede hjælpetilbud. De er bange for økonomiske sanktioner og

konsekvenser for fremtidsmuligheder. De sælger sex via escort- og datingsider og fra bordeller.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren



Udenlandske kvinder med eller uden opholdsgrundlag, som sælger sex for at overleve, brødføde

familien og finansiere gæld til bagmænd/-kvinder. Disse kvinder er ofre for kriminalitet i form af

udnyttelse og i nogle tilfælde menneskehandel. De sælger sex fra gaden, escort, privat/diskret, og

klinikker og bordeller.

Der findes naturligvis også andre grupper, som sælger sex, og det er vigtig at være opmærksom på, at alle

disse grupper er i prostitution af forskellige årsager, i forskellige prostitutionsformer, under forskellige

vilkår – og de er i forskellig grad og på forskellige måder påvirket af nuværende lovgivning og rammevilkår.

Derfor anbefaler vi, at der som grundlag for arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger udarbejdes en

kortlægning af de forskellige grupper af mennesker i prostitution, som kan blive påvirket af eventuelle

lovændringer og ændringer i erhvervsmæssige rammevilkår, herunder overslag over gruppernes relative

størrelse. Det anbefales, at inddrage forskere og organisationer som arbejder med de forskellige

målgrupper i denne kortlægning.

Undersøgelse konsekvenser for forskellige grupper

I forlængelse af kortlægningen er skal det undersøges, hvilke forskellige konsekvenser eventuelle

lovændringer vil få for de forskellige grupper. Da lovgivning har til hensigt at beskytte ofre og skabe

grundlag for retsforfølgelse af kriminelle, fx via rufferiloven, er det afgørende, at der er i arbejdsgruppen er

fokus på at undgå, at eventuelle lovændringer, der har til hensigt at skabe forbedringer for nogle grupper,

får negative konsekvenser for andre grupper i form af øget udnyttelse og forringede vilkår. Ligesom

lovændringer kan virke forebyggende eller forårsage at flere vælger prostitution i Danmark, herunder

mennesker fra andre lande.

Derfor anbefaler vi, at arbejdsgruppen i forbindelse med afdækning af mulige lovændringer og ændringer i

rammevilkår skal lave en analyse af, hvad ændringerne vil betyde for forskellige grupper af mennesker i

prostitution, herunder utilsigtede og uhensigtsmæssige afledte konsekvenser.

Det bør også belyses, hvad eventuelle ændringer vil betyde for prostitutionsmarkedet i Danmark, herunder

om ændringer vil gøre det mere eller mindre attraktivt for udenlandske borgere at komme til Danmark for

at være i prostitution.

Det anbefales at inddrage forskere og organisationer, som arbejder med de forskellige målgrupper, i denne

analyse, samt at indhente internationale erfaringer og eksperter, som kan danne et sagligt grundlag for at

vurdere konsekvenserne ved forskellige lovgivningsmodeller.

Bedre beskyttelse mod udnyttelse

Fra vores arbejde på området ved vi, at udnyttelse og kriminalitet er meget udbredt inden for

prostitutionsområdet på trods af, at det i dag er ulovligt at udnytte andre menneskers prostitution.

Samtidig viser statistikkerne, at meget få kriminelle sigtes og dømmes på området – heller ikke bagmænd/-

kvinder, der kontrollerer og udnytter mennesker i prostitution. Det indikerer, at der i forbindelse med en

analyse af lovgivningen er behov for at undersøge, om lovgivningen kan skærpes, så den i højere grad

beskytter mennesker i prostitution mod udnyttelse og dermed forbedrer deres sikkerhed og forhold. Det

bør også undersøges, hvorvidt en styrket og øget indsats fra politiets side kan identificere flere kriminelle,

som udnytter andre til prostitution for økonomisk vinding.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Derfor anbefaler vi, at arbejdsgruppen i forbindelse med en afdækning af lovgivningen undersøger, om

lovgivningen kan ændres/skærpes, så der bliver bedre grundlag for at identificere, anklage og dømme dem,

der udnytter andre mennesker til prostitution. Dertil anbefales det, at arbejdsgruppen undersøger, hvorvidt

en styrket og øget indsats fra politiets side vil skabe bedre grundlag for at flere kriminelle identificeres og

dømmes.

Vi anbefaler ligeledes, at man gennemgår de domme, der er afsagt med fokus på bagmandsvirksomhed for

at belyse den nuværende lovgivning værdi ifht at modvirke bagmandsvirksomhed. Samt foretager en

interessentanalyse og beskrivelse af indbyrdes samarbejde mellem relevante aktører (ikke mindst Politi,

CMM, Skat, Arbejdstilsyn, kommuner og NGO’er) i indsatsen mod bagmandsvirksomhed.

Bedre adgang til sociale indsatser og sundhedstilbud

Grundlaget for nedsættelsen af arbejdsgruppen er at skabe bedre forhold for mennesker i prostitution. Her

argumenteres der blandt andet med, at prostitution er skattepligtigt og at mennesker i prostitution også

skal have noget for deres skattekroner.

Og det er vigtigt. For alt for få mennesker i prostitution har – uanset om de betaler skat eller ej - reel

adgang til de skattefinansierede sociale og sundhedsmæssige ydelser, som de har ret til. Adgangen er

blandt andet begrænset af misbrug, hjemløshed, psykiske lidelser, manglende viden om egne rettigheder,

et komplekst hjælpesystem, frygt for børnesager, frygt for økonomiske sanktioner for gæld og socialt

bedrageri og frygt for stigmatisering.

For at give flere mennesker i prostitution adgang til den hjælp, de har ret til, skal hjælpen være langt mere

tilgængelig, målrettet og specialiseret.

Fra 2012 til 2016 gennemførte man i de fire største byer det satspuljefinansierede program EXIT

Prostitution i samarbejde mellem kommuner og organisationer, herunder Rederne. Målet var at forbedre

livssituationen for mennesker i prostitution og hjælpe dem ud af prostitution, hvis de ønskede det.

VIVE’s evaluering at programmet viser overordnet, at erfaringerne fra de fire kommuner er positive: Færre

er i risiko for at udvikle stress og depression, deltagerne beretter om forbedret selvværd, de oplever at få

bedre relationer til venner og familie, bedre styr på økonomien og færre sælger sex. Undersøgelsen viser

også, at det er vigtigt, at støttepersonen ved noget om salg af sex og kan manøvrere i det sociale system

https://www.vive.dk/da/udgivelser/exit-prostitution-6561/

Programmet er dog ikke videreført eller forankret i nogen af de deltagende kommuner efter

satspuljefinansieringens udløb.

På baggrund af det åbenlyse behov for at flere mennesker i prostitution får adgang til sociale og

sundhedsmæssige ydelser, som kan forbedre deres livskvalitet, sikkerhed og sundhed og afhjælpe nogle af

de problemer, som står i vejen for at komme ud af prostitution, bør arbejdsgruppen undersøge, hvordan

denne adgang kan forbedres.

Derfor anbefaler vi, at arbejdsgruppen undersøger mulighederne for og kommer med anbefalinger til

lovændringer og/eller initiativer, der forbedrer reel adgang til sociale indsatser og sundhedstilbud for

mennesker i prostitution i hele landet, herunder specialiserede programmer som kan rådgive og yde social-

og sundhedsmæssig bistand til mennesker i prostitution, og som tager højde for kompleksiteten i

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

problemerne for nogle målgrupper. Dertil at arbejdsgruppen undersøger og kommer med anbefalinger

vedr. styrket opsøgende indsats blandt de mest udsatte mennesker i prostitution.

Lavere barrierer for at komme ud af prostitution

Risikoen for økonomiske sanktioner pga. offentlig gæld og socialt bedrageri er en væsentlig barriere for at

mange mennesker i prostitution opsøger hjælp til at forbedre deres livssituation og evt. forlade

prostitution. De fleste mennesker i prostitution er ikke registrerede som selvstændigt erhvervsdrivende og

har derfor kun i begrænset omfang eller slet ikke betalt skat. Samtidig modtager mange mennesker i

prostitution overførselsindkomster som kontanthjælp eller førtidspension samtidig med at de har

indtjening via prostitution. De er trods kontakt med det sociale system og sundhedsvæsnet (herunder egen

læge) tilbageholdende med at fortælle om deres prostitution, bl.a. af frygt for sanktioner.

Derfor anbefaler vi, at arbejdsgruppen undersøger mulighederne for og kommer med anbefalinger om at

etablere en form for ”frit lejde” for mennesker i prostitution, således at de ikke risikerer gæld eller

sanktioner, hvis de opsøger sociale og sundhedsmæssige ydelser samt hjælp til at forlade prostitution.

Endelig vil vi opfordre til, at man inddrager arbejdsmarkedsparter i vurderingen af de

arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål, herunder dagpenge, pension, arbejdsmiljø mm.

KFUK’s Sociale Arbejde og Rederne ser frem til at deltage i arbejdsgruppen.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Sex & Samfunds holdningspapir

om køb og salg af seksuelle ydelser

Baggrund:

Sex & Samfund arbejder for en verden, ”hvor retten til selvstændige valg respekteres

fuldt ud”, og vi søger gennem vores aktiviteter at styrke ”den enkeltes mulighed for at

træffe frie og informerede valg”. Foreningens faglige tyngdepunkt er

seksuelle og

reproduktive rettigheder,

og også når det gælder prostitution, er rettighedsperspektivet

bærende i vores argumentation. Prostitutionsområdet er imidlertid vanskeligt at

forholde sig entydigt til, fordi det omfatter et større spektrum af problemstillinger og

involverer talrige, forskelligartede aktører. Desuden er det langt fra er indlysende,

hvis

hvilke

rettigheder, som bør veje tungest, og hvilke hensyn, der i øvrigt bør tillægges

værdi. Endelig savner området generelt videnskabelig dokumentation, og det er derfor

vanskeligt at udtale sig med sikkerhed om prostitutionens udbredelse og former samt

konsekvenserne for sexarbejdere, kunder og samfund.

Fire centrale spørgsmål:

1/ Har prostitutionskunder ret til at købe seksuelle ydelser?

2/ Har prostituerede ret til at sælge seksuelle ydelser?

3/ Tager prostituerede skade af deres arbejde, og arbejder de under tvang?

4/ Er kriminalisering af sexkøb og -salg en hensigtsmæssig måde at hjælpe svage

prostituerede på?

I forlængelse af Sex & Samfunds generelle mål og visioner giver de fire spørgsmål

anledning til følgende refleksioner:

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

Ad 1/ Har prostitutionskunder ret til at købe seksuelle ydelser?

Nej.

Ifølge gængse konventioner er ingen rettigheder absolutte, men må altid afvejes

mod gældende jura samt – ikke mindst – mod hensynet til andre menneskers

selvbestemmelse og integritet. Det giver derfor ikke mening at sige, at individer eller

befolkningsgrupper har

absolut ret

til sex, endsige

absolut ret

til køb af seksuelle ydelser.

Ad 2/ Har prostituerede ret til at sælge seksuelle ydelser?

Ja.

I udgangspunktet kæmper Sex & Samfund for det enkelte menneskes

uindskrænkede ret til – under ansvar – at træffe selvstændige og informerede seksuelle

og reproduktive valg. I denne sammenhæng kan moralsk-normative synspunkter (fx om

at prostitution er til skade for samfundsmoralen, at det er en ”sekundavare” eller et

udtryk for et forkvaklet menneske- og seksualitetssyn) ikke tillægges nogen vægt. Det

afgørende i et rettighedsperspektiv er respekten for den enkeltes selvbestemmelse,

udfoldelsesmuligheder og integritet, og staten tillader da også generelt sine borgere –

under ansvar – at forvalte deres liv, som de vil, uanset at visse typer livsførelse og

erhverv utvivlsomt indebærer risici for nedslidning, sygdom og død. Den personlige

frihed og det informerede valg vejer her tungest.

Ad 3/ Tager prostituerede skade af deres arbejde, og arbejder de under tvang?

Ikke nødvendigvis.

Der eksisterer hverken dansk eller international dokumentation for

generelle skadevirkninger af prostitution, og det forekommer sandsynligt, at

omstændighederne

omkring prostitutionen (fx den sociale kontekst, eksistensen af

alternative handlemuligheder, graden af tryghed, selvbestemmelse, livsmod, respekt

mv.) er afgørende for konsekvenserne af den enkeltes prostitutionserfaringer.

Hvad angår tvang, findes der en mindre gruppe af udenlandske prostituerede, som

arbejder i Danmark som følge af ”trafficking”. Desuden findes der en gruppe

gadeprostituerede, som primært prostituerer sig for at finansiere et ulovligt

stofmisbrug. For begge disse grupper er der næppe tale om

reel

frivillighed, men snarere

om forskellige former for pres. Antallet af sådanne svage prostituerede er vanskeligt at

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

fastslå nøjagtigt, men foreliggende data tyder på, at deres antal er beskedent i forhold til

den samlede prostitutionsgruppe (10-15 %).

Ad 4/ Er kriminalisering af sexkøb og -salg en hensigtsmæssig måde at hjælpe svage

prostituerede på?

Næppe.

Der er intet belæg for, at forbud mod køb og/eller salg af seksuelle ydelser vil

lægge en markant dæmper på hverken udbud eller efterspørgsel. I lande, hvor

prostitution er forbudt, udbydes seksuelle ydelser alligevel, og de svenske og norske

erfaringer med sexkøbsforbud er langt fra entydige – nogle hævder endog, at

prostitutionsmiljøerne i Sverige og Norge er blevet hårdere og mere risikable for de

prostituerede, fordi de nu er henvist til at færdes ”under jorden” og dermed uden

mulighed for offentlig hjælp og beskyttelse. Desuden har det ikke kunnet godtgøres, at

udbredelsen af prostitution generelt er faldet som følge af sexkøbsforbuddene.

Selv hvis man mener, at staten gennem lovtiltag må begrænse de velfungerende

sexarbejderes rettigheder af hensyn til deres dårligere stillede kolleger, er det således

langt fra givet, at et forbud er den mest hensigtsmæssige vej. Og der er endda en reel

risiko for, at man gennem en sådan kriminalisering vil

forværre

svage prostitueredes

situation og vanskeliggøre deres mulighed for at modtage relevante sundhedsydelser,

herunder rådgivning og oplysning samt testning for og behandling af sexsygdomme.

Hertil kommer den mere generelle stigmatisering, udstødning og negative

særbehandling af sexarbejdere, som en kriminalisering kan frygtes at medføre.

Sex & Samfunds holdninger:

1/ Sex & Samfund anerkender den enkeltes ret til – under ansvar – at bestemme over

sin egen krop og seksualitet.

I udgangspunktet bør det derfor være den enkeltes

suveræne beslutning, om vedkommende ønsker at sælge seksuelle ydelser.

2/ Sex & Samfund anbefaler, at tabuisering og stigmatisering modarbejdes, bl.a.

gennem en styrket forsknings- og oplysningsindsats.

Det anbefales desuden, at

prostituerede i højere grad inddrages aktivt i diskussionen om deres verden og hverdag.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

3/ Sex & Samfund anerkender, at der for nogle prostitueredes vedkommende

ikke

tale om reel frivillighed, idet de kan være presset til prostitution pga. ”trafficking”,

social nød eller for at vedligeholde et illegalt stofmisbrug.

Der bør af samme grund

arbejdes politisk, politimæssigt og socialt for at dæmme op for ”trafficking” og for at

støtte og beskytte svage prostituerede.

4/ Sex & Samfund anbefaler en mangestrenget, ikke-moraliserende hjælpe- og

støtteindsats over for prostituerede

– herunder vejledning og støttemuligheder for de

sexarbejdere, som ønsker at forlade erhvervet.

5/ Sex & Samfund finder det rimeligt, at prostitution opfattes og behandles på lige

fod med andre legale erhverv,

hvilket bl.a. indebærer mulighed for organisering i

fagforbund og medlemskab af A-kasse. Det bør undersøges, hvordan dette kan

gennemføres i praksis under hensyntagen til de særlige forhold på området.

6/ Sex & Samfund anerkender, at nogle menneskers (herunder udviklingshæmmedes

og handicappedes) livsglæde øges markant ved muligheden for køb af seksuelle

ydelser.

Vi arbejder derfor for et samfund, som er rummeligt og tolerant over for disse

menneskers lyster og behov, så længe de ikke udleves på bekostning af andre.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

3. januar 2019

Initiativer til beskyttelse af sexarbejdere, 1. udkast

Det følgende er et arbejdspapir udarbejdet af sexarbejdere og gadejurister med flere d. 3. januar

2019, Værnedamsvej, Frederiksberg, med tilstedeværelse af og bidrag fra repræsentanter for:

Gadejuristen

Seksualpolitisk Forum

SIO, samt

Sofie Brandvarm

Sexarbejdere med erfaring fra sexarbejde på såvel klinik, gade, web og privat/diskret har

bidraget.

Definition

Sexarbejde defineres som

”en handling, hvor mindst to handlende personer over 18 år på

markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en seksuel ydelse

mod betaling.”

det følgende er denne definition lagt til grund.

Definitionen er i overensstemmelse med Socialstyrelsens definition, men sprogligt korrigeret, så

den er i overensstemmelse med det sprog, som sexarbejdere verden over anvender. Samtidig

er det skrevet ind, at de handlende parter skal være over 18 år. Definitionen er med her for at

fastslå, at en lang række handlinger, der i dag omtales som prostitution eller sexarbejde ikke er

sexarbejde men overgreb og voldtægter. Sådanne handlinger skal ikke beskyttes i loven, men

straffes derefter.

Baggrund

Målet for arbejdsgruppen er at medvirke med praktiske og juridiske in-put til at sikre udarbejdelse

af en ny lovgivning, der yder reel beskyttelse for sexarbejdere. I dag har dansk lovgivning en

række bestemmelser, der de-facto kriminaliserer sexarbejdere, herunder en uklar

rufferilovgivning. Dette har gjort, at sexarbejderne arbejder i det skjulte, da de oplever ikke at

kunne stole på hverken myndigheder eller lovgivningen, hvilket i sig selv indebærer risiko for

isolation og mulige skadevirkninger. Samtidig gør det paradoksalt nok sexarbejderne mere

sårbare overfor potentiel udnyttelse af kriminelle netværk. Vi ønsker en branche, hvor

sexarbejdere kan søge erhvervslokaler på lige fod med andre erhvervsdrivende, hvor gode

sikkerhedsfirmaer tør indgå i forretninger med branchen, hvor chauffører ift. escort-markedet

ikke skal frygte sigtelser for rufferi og hvor sexarbejdere tør gå sammen om at drive virksomhed,

hvor der kan arbejdes under en tydelig lovgivning.

I 2013 blev en række anbefalinger fra Straffelovrådet til tydeligere lovgivning og sikring af

ordentlige forhold afvist, fordi den daværende regering mente, at de sendte det

”forkerte

signal”.

Arbejdsgruppen vil sætte sexarbejdernes dagligdag på både gaden, klinik, web, escort og

privat/diskret først, så der skabes en lovgivning der skaber bedst mulige arbejdsvilkår og sikre

rammer for sexarbejdere i Danmark.

I det følgende kommer vores bud på en revidering af straffelovens bestemmelser, samt et forslag

om at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der sammen med sexarbejderne og fagfolk

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

3. januar 2019

skal finde en løsning på, hvordan branchen kan hjælpes på rette vej, så de der arbejder

selvstændigt, kan få ordentlige forhold og de der evt. bliver udsat for tvang eller afpresning, kan

få hjælp i den forbindelse. Samtidig introduceres ønsket om en social organisation styret af

sexarbejdere og fagfolk, som man har det i New Zealand og Norge.

Straffeloven

I dag findes der en række bestemmelser i lovgivningen, der historisk er tænkt som relateret til

sexarbejde, herunder straffelovens § 224, der forbyder ”køb” af seksuelle ydelser af en person

under 18 år. Denne bestemmelse anbefales opretholdt uændret, men det kunne overvejes at

hæve straffene, så de korrelerer med voldtægtsbestemmelsen, til dermed henholdsvis 8 år og

12 års fængsel ved særlige omstændigheder.

Dertil kommer straffelovens § 233 der anbefales reguleret, således, at den ikke længere

kriminaliserer enhver, udover sexarbejderne selv, uanset deres hensigter, men straffer den

faktiske (bevidste og tilsigtede) udnyttelse af sexarbejdere (se stk. 1 nedenfor), samt den form

for seksuelle overgreb, der i den offentlige debat og politisk fejlagtigt bliver omtalt som

sexarbejde, men som ikke er sexarbejde (se stk. 2 nedenfor). I det følgende er kredsens bud på

en ny formulering af denne bestemmelse:

§ 233

Stk. 1 Den, som udnytter eller forsøger at udnytte, at en anden (mod betaling eller løfte om

betaling har seksuelt forhold til en kunde) sælger seksuelle ydelser, straffes med fængsel indtil

4 år.

Stk. 2 Den, som med trussel om vold, eller som ved vold eller anden ulovlig tvang foranlediger,

at en anden (mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde) sælger

seksuelle ydelser, straffes med fængsel indtil 8 år. Under særligt skærpende omstændigheder

kan straffen stige til 12 år. (således korreleret strafniveau med voldtægtsbestemmelsen).

Kommentarer til stk. 1

Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor en person, der af egen drift sælger seksuelle ydelser,

udnyttes af tredjemand. Bestemmelsen skal beskytte sexarbejdere mod udnyttelse.

Det er dermed en betingelse her, at sexsælgeren er over 18 og ikke er underlagt tvang eller

ulovlig pression af nogen art.

Bestemmelsen kan anvendes af sexarbejderne selv således, at de kan anmelde tredjemand,

der udnytter deres position som sexarbejder. Der vil være tale om en ågerlignende

bestemmelse, og udnyttelsen vurderes i forhold til de til enhver tid gældende “markedsvilkår” i

øvrigt. Udlejning af lokaler på markedsvilkår er derfor ikke længere kriminaliseret, ligesom salg

af ydelser til sexarbejdere, herunder annoncer, rengøring og lignende ikke er kriminaliseret

(praksis er i dag uklar). Det vil dog være ulovligt at forsøge at afpresse en sexarbejder og trusler

om at ”afsløre” en sexarbejder vil være omfattet af bestemmelsen. Se eksempler herpå

nedenfor.

Eksempler:

Personer, der forsøger at afpresse en sexarbejder ved fx at ”afsløre” deres erhverv overfor

omverdenen, vil kunne straffes efter bestemmelsen. Her tænkes på (tidligere) udlejere, naboer,

ekskærester og lignende. Det vil sige tilfælde, hvor tredjemand udnytter sit kendskab til

sexarbejderens erhverv (pression).

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

3. januar 2019

Det kunne for eksempel være arbejdsgiver/udlejer på et bordel, som truer en arbejdende med

at ”afsløre” personens erhverv over for fremtidige arbejdsgivere i andre brancher, hvis denne

forlader bordellet/ikke vil betale en vis procentdel af sin indtjening mm. ”Hvis du ikke fortsætter

med at arbejde her på bordellet, sørger vi for, at du ikke får arbejde noget andet sted i byen. Vi

fortæller alle, hvor du har arbejdet”.

Det samme gør sig gældende, hvis en udlejer truer med at afsløre lejers erhverv, såfremt

lejemålet ophæves ved flytning af lokaler eller hvis lejer ikke vil betale forhøjet husleje (ikke på

markedsvilkår, eksempelvis sort udover den aftalte erhvervsleje).

Hvis et bordel tager eksempelvis 40 pct. eller 50 pct. af en sexarbejders indtjening i lejepris, er

dette ikke udnyttelse i strafbar forstand, idet man som arbejdende har mulighed for at søge at

arbejde andre steder. Men hvis en person eller gruppering tvinger selvstændige til at arbejde på

deres bordeller eller i det følgende ganske tænkte eksempel ved hærværk ødelægger alle andre

bordeller i byen for at tvinge sig til monopol, vil bestemmelsen kunne anvendes.

Hvis eksempelvis mental retardering udnyttes til at overtale en person til at sælge seksuelle

ydelser, vil dette kunne omfattes af bestemmelsen.

Kommentarer til stk. 2

Bestemmelsen adresserer det tilfælde, at en person tvinges til at yde seksuelle ydelser mod sin

vilje mod betaling til sig selv eller tredjemand. Det kan være ved vold, trusler eller lignende. Det

forventes ikke, at der vil være ret mange af sådanne tilfælde i Danmark, jf. også den sjældne

forekomst af sådanne tilfælde i retspraksis, men såfremt det er tilfældet, er der ikke tale om

sexarbejde, men om voldtægt, hvorfor forholdet skal straffes efter voldtægtsbestemmelsen.

Grundet sexarbejdes historie, er det dog opretholdt som en selvstændig bestemmelse.

Der findes i dag ikke en bestemmelse der sidestiller denne form for udnyttelse med voldtægt.

Bestemmelsen skal sikre en strafhjemmel til de tilfælde, der kan fremstå som sexarbejde, men

som foregår under ”menneskehandelslignende forhold” (hvor man mod egen vilje bliver tvunget

eller truet til at have seksuelt forhold til andre mod betaling til enten sig selv eller tredjemand),

og som efter dansk praksis ikke kan straffes efter bestemmelsen i straffelovens § 262a.

Bestemmelsen skal derfor sikre beskyttelse af alle sexarbejdere på lige vilkår uanset, om der

har været en bevægelse over landegrænser eller ej.

I tilfælde, hvor eksempelvis vagter holder øje med, at sexarbejdere er på ”arbejde” på gaden,

kan dette være en indikation for, at der er tale om en overtrædelse af stk. 2. Dog kendes også

til frivilligt indgåede aftaler med personer med vagtfunktion, som eksempelvis af

gadesexarbejdere gives som opgave at notere nummerplader på biler de kører afsted med. Hvis

sexarbejderen er låst inde, vil dette forhold være omfattet af bestemmelsen. Pression udøvet

mod en sexarbejder omfattet af stk. 1, vil kunne udvikle sig til en overtrædelse af stk. 2.

Såfremt en person køber seksuelle ydelser og er vidende om, at personen der yder disse er

tvunget som angivet ovenfor, straffes den pågældende efter voldtægtsbestemmelsen i § 216.

Det kan overvejes at udvide straffelovens § 216, stk. 5, således, at voldtægt af en sexarbejder

maskeret som ”køb” af en seksuel ydelse, straffes på samme måde som voldtægt af et offer for

menneskehandel.

Eksempler:

Hvis en person truer en anden til at sælge en seksuel ydelse mod at få sit pas eller andre

dokumenter tilbage, er der ikke tale om sexarbejde, men om voldtægt, da salget af den seksuelle

ydelser er udløst af trusler.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en statusrapport der belyser arbejdsgruppen om prostitutions arbejde og resultater, til social- og indenrigsministeren

3. januar 2019

Hvis en person truer med at slå fx et familiemedlem ihjel, såfremt man ikke har sex med en

”kunde”, er der ikke tale om sexarbejde, men om voldtægt.

Hvis en person tilbageholdes (frihedsberøves) og først får lov til at gå, når personen har indtjent

et vist beløb, er der ikke tale om sexarbejde, men om voldtægt.

Hvis en person truer en anden med at gå til politiet vedrørende et familiemedlems ulovlige

aktivitet (brug af stof/handel/køb), hvis man ikke har sex med en ”kunde”, er der ikke tale om

sexarbejde, men om voldtægt.

Alle disse eksempler vil blive omfattet af bestemmelsens stk. 2.

Branchevejledning

Internationalt er lovgivningen vedrørende sexarbejde ret forskellig. Vi anbefaler, at Danmark går

efter sin egen model inspireret af den New Zealandske model, men tilpasset danske forhold.

Vi anbefaler, at der udarbejdes en branchevejledning, der stiller krav til arbejdspladserne i

forhold til sundhed, sikkerhed, rimelige forhold, tilbud om rådgivning og lignende:

•

sikkerheds- og sundhedsforholdene på bordellet

•

velfærdsforanstaltninger

m.v.

f.eks.

opholds-

spiserum,

garderober,

omklædningsrum, toiletter og baderum

•

at arbejdspladsen er forpligtiget til synligt at videregive tilbud om rådgivning til

sexsælgere

•

at arbejdspladsen er forpligtiget til synligt at videregive vejledende råd om sikker sex

•

at arbejdspladsen er forpligtiget til synligt at oplyse om branchevejledningen og dens

krav til arbejdspladsen - også på engelsk

Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at eksempelvis mindreårige ikke arbejder eller er i branchen

på anden vis.

Branchevejledningen skal udarbejdes af sexarbejdere og fagfolk i forening.

Social brancheorganisation

Grundet sexarbejdes historie, den mangeårige kriminalisering og den massive stigmatisering

anbefales det, at der etableres en social brancheorganisation, styret af sexarbejdere og fagfolk,

der skal hjælpe med at implementere ordentlige forhold i branchen. Organisationen skal favne

juridisk rådgivning, sundhedstilbud og lignende.

Der kan søges inspiration i "the New Zealand Prostitutes Collective" (NZPC) eller norske PION.