LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvilke offentlige tilbud i Danmark der tager sig af børn og unge under 18 år med behov for udredning og behandling vedr. kønsidentitetsforhold, til sundheds- og ældreministeren

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Ligestillingsudvalg

Dato: 26-11-2019

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPCSK

Sagsnr.: 1909387

Dok. nr.: 1018705

Folketingets Ligestillingsudvalg har den 29. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 16 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 16:

”Kan

ministeren oplyse, hvilke offentlige tilbud i Danmark der tager sig af børn og

unge under 18 år med behov for udredning og behandling vedr. kønsidentitetsfor-

hold, og hvor mange børn og unge under 18 år der årligt benytter sig af disse tilbud?

Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde ved FSTB den 23. oktober 2019.”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:

”Organisering

af det sundhedsfaglige tilbud

Den sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold hos børn og unge

er reguleret i Sundhedsstyrelsens Specialeplan og beskrevet i Sundheds-

styrelsens vejledning nr. 9658 af 16/08/2018 om sundhedsfaglig hjælp

ved kønsidentitetsforhold.

Vedr. Specialeplan

Sundhedsstyrelsen har i henhold til sundhedslovens § 208 til opgave at

fastsætte specialfunktioner i sygehusvæsenet og deres placeringer på sy-

gehuse. Specialfunktionerne omfatter de sjældne, komplekse eller mest

omkostningstunge dele af det offentlige sygehusvæsen, og omfatter en

række regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner i 36 specialer,

samt hvilke sygehuse, der er godkendt til at varetage dem. Tilsammen

udgør disse den samlede Specialeplan.

Hensigten med specialeplanen er at sikre høj kvalitet for de sjældne og

ko plekse sygdo

e, ud fra gru dlægge de pri cipper so ’øvelse gør

ester’ og ’kvalitet fre for ærhed’.

Specialeplanlægningen skal fremme den nødvendige opbygning og ved-

ligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddannelse med

henblik på fortsat udvikling af sundhedsvæsenets ydelser.

Sundhedsstyrelsen er forpligtet til løbende at følge, om den gældende

specialeplan er tidssvarende, relevant og dækkende. Det sker via regel-

mæssig revision af specialeplanen, årlige statusrapporter, datatræk i

Landspatientregistret og andre relevante databaser samt faglige drøftel-

ser i relevante fora, som styrelsen løbende indhenter til brug for faglig

afklaring mv.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvilke offentlige tilbud i Danmark der tager sig af børn og unge under 18 år med behov for udredning og behandling vedr. kønsidentitetsforhold, til sundheds- og ældreministeren

I den gældende specialeplan er varetagelsen af kønsidentitetsforhold til

børn og unge defineret som højtspecialiserede funktioner i specialerne

pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri og varetages kun i Region Ho-

vedstaden, som dermed har forsyningsforpligtelse for hele Danmark.

Udredningen og behandlingen varetages i et samarbejde mellem flere

forskellige højtspecialiserede sygehusfunktioner ved Rigshospitalet og

ved Bispebjerg Hospital. En gennemsnitlig udredning har en varighed på

ca. 6 måneder og består af 6-8 ambulante besøg.

Vedr. Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved køns-

identitetsforhold kræver den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og

behandling af kønsidentitetsforhold hos personer under 18 år helt særlig

ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det

multidisciplinære team skal omfatte både speciallæger i pædiatri med

særlig erfaring på området og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi,

vækst og reproduktion samt kønsidentitetsforhold, samt speciallæger i

børne- og ungdomspsykiatri med særlig erfaring og kompetencer inden

for kønsidentitetsforhold hos børn og unge.

Øvrige lægelige specialer og faggrupper, herunder psykologer samt spe-

ciallæger i gynækologi og obstetrik, kan inddrages, hvis det er relevant.

Speciallæge i plastikkirurgi med særlige erfaringer og kompetencer inden

for kønsidentitetsforhold kan inddrages, hvor relevant, f.eks. mhp. vur-

dering af indikation for og planlægning af senere kønsmodificerende ki-

rurgisk behandling, og information til og dialog med patienten herom.

Sundhedsfagligt tilbud ved kønsidentitetsforhold hos børn og unge un-

der 18 år

Det sundhedsfaglige tilbud til børn og unge med kønsidentitetsforhold

består dels af udredning og vurdering, medicinsk behandling samt i

sjældne tilfælde af kønsmodificerende brystkirurgi.

Den medicinske behandling varetages af speciallæger i pædiatri (børne-

læger) med særlige kompetencer (pædiatrisk endokrinologi) ved Rigs-

hospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. Behandlingen består som

udgangspunkt af reversibel supprimerende hormonbehandling (stop-

hormoner), som har til formål at bremse puberteten og den tilhørende

udvikling af kønskarakteristika, men også potentielt irreversible kønsmo-

dificerende behandlinger med østrogener eller androgener (krydshor-

monbehandling), som har til formål at fremme udviklingen af kønskarak-

teristika (f.eks. skægvækst eller brystudvikling) svarende til den enkeltes

kønsidentitet.

I nogle tilfælde vil det være relevant at henvise den unge til hårfjernelse

(epilering). I helt særlige tilfælde kan kønsmodificerende brystkirurgi

overvejes hos unge under 18 år, men Sundhedsstyrelsens vejledning til-

lader ikke øvrig kønsmodificerende kirurgi til unge under 18 år.

Hvornår medicinsk behandling kan opstartes, beror på en konkret vur-

dering ved speciallæge i det multidisciplinære team. Sundhedsstyrelsen

Side 2

har således ikke fastsat en nedre aldersgrænse, men har præciseret i vej-

ledningen, at der bør udvises særlig og skærpet faglig opmærksomhed,

jo tidligere behandlingen tilbydes. Ligeledes kan supprimerende hor-

monterapi (stophormoner) som udgangspunkt først tilbydes, når den

unge begynder at gå i puberteten, hvilket kan vurderes ved anvendelse

af Tanner-skalaen, hvor stadium 2 eller højere er tegn på begyndende

pubertet. De nyeste danske tal for alder ved Tanner stadie 2 er fra 2006-

2008 og publiceret i to studier fra henholdsvis 2009 og 2010. Disse viser,

at gennemsnitsalderen ved pubertetsstart for piger er 9,86 år, mens gen-

nemsnitsalderen ved pubertetsstart for drenge er 11,66 år.

Antal henviste til udredning

Børn og unge med ønske om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-

forhold kan henvises direkte af praktiserende læger eller via sygehusam-

bulatorier m.v. fra hele landet til de godkendte højtspecialiserede funk-

tioner i København.

Der er ingen nedre aldersgrænse for henvisning til udredning, men hidtil

har de yngste, der er blevet henvist, været 4 år på henvisningstidspunk-

tet.

I tabel 1 nedenfor ses en oversigt over antallet af børn og unge under 18

år, der blev henvist til udredning vedr. kønsidentitetsforhold i perioden

2016 til ultimo oktober 2019 fordelt på alder og fødselstildelt køn.

Side 3

Tabellen viser, at der henvises væsentligt flere personer med kvindeligt

fødselstildelt køn end personer med mandligt fødselstildelt køn, hvilket

også ses i andre lande. Derudover fremgår det, at der er relativt få børn

i alderen 4 til 9 år, der søger sundhedsfaglig hjælp. Antallet stiger dog

stødt og er væsentligt højere i aldersgrupperne 13-16 år. Endelig viser

tabellen, at der formodes at ske en stigning i antallet af henviste perso-

ner under 18 år i 2019, sammenlignet med de seneste tre år.

Antal børn og unge i behandling

Hormonbehandling af personer under 18 år varetages på Rigshospitalets

Klinik for Vækst og Reproduktion.

De seneste data fra Region Hovedstaden viser, at der i 2017 og 2018 blev

henvist hhv. 38 og 52 personer under 18 år til hormonbehandling. Antal-

let af henvisninger forventes at stige i 2019. Samlet set har der i perioden

2016 og frem til ultimo september 2019 været i alt ca. 166 personer i

hormonbehandling ved Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduk-

tion.

Antallet af patienter med et aktivt forløb ved Klinik for Vækst og Repro-

duktion var 91 i 2018. Det aktuelle antal personer i forløb kendes ikke,

men den behandlingsansvarlige læge vurderer, at der er sket en mindre

stig i g i a tal patie ter i

9.”

Derudover kan det oplyses, at der i september 2019 blev etableret et videnscenter for

sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold i Sundhedsstyrelsen. Videnscenteret

skal indsamle og formidle sundhedsfaglig viden til fagpersoner i regioner og kommu-

ner, brugere og pårørende samt uddele midler til forskning. Videnscenteret arbejder

på nuværende tidspunkt med udvælgelse af fokusområdet, hvor der eksempelvis er

behov for mere viden og forskning.

På baggrund af den stigende efterspørgsel efter udredning og behandling af køns-iden-

titetsforhold hos børn og unge under 18 år samt de erfaringer, der er blevet gjort siden

udsendelsen af

Vejledningen om Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsfor-hold

2017, vil Sundhedsstyrelsen i det nye år invitere fagfolk samt LGBTI-organisationer til

en fælles drøftelse.

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på den stigende efterspørgsel på udredning og be-

handling af kønsidentitetsforhold hos børn og unge under 18 år og følger området tæt.

Styrelsen har løbende dialog med både Region Hovedstaden, brugere, pårørende samt

organisationer på området.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Christine Stausholm Knudsen

Side 4