KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om konsekvenserne for dansk energiforsyning, såfremt Danmark gik enegang ift. at indføre en særlig dansk certificeringsordning for og en særlig afgift på biomasse, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. maj 2020

J nr.

Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april 2020 stillet mig følgen-

de spørgsmål 337 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)

Spørgsmål 337

Hvilke konsekvenser

–

økonomiske, praktiske og i forhold til den grønne omstilling -

vil det have for dansk energiforsyning, såfremt Danmark gik enegang i forhold til at

indføre en særlig dansk certificeringsordning for og en særlig afgift på biomasse?

Svar

Regeringen har ikke planer om at etablere en særlig dansk certificeringsordning for

biomasse.

Der vil alt andet lige være flere omkostninger ved at indføre en særlig dansk certifi-

ceringsordning for biomasse end ved at bygge videre på de eksisterende internati-

onale certificeringsordninger.

Regeringen har foreslået, at der indføres

lovkrav

om bæredygtigheden af den bio-

masse, der anvendes til el- og varme i Danmark. Forslaget vil samtidig implemente-

re bæredygtighedskravene i det reviderede EU direktiv for vedvarende energi. De

nye lovkrav vil blive obligatoriske for de omfattede aktører.

Certificeringsordninger er ofte private ordninger, hvor virksomheder frivilligt kan

vælge at overholde bestemte krav eller standarder, der er angivet af en certifice-

ringstjeneste. Certificering og årlig kontrol af virksomhederne foretages ofte af uaf-

hængige organisationer, som er akkrediteret til opgaven af en akkrediteringsorga-

nisation.

I det omfang eksisterende certificeringsordninger matcher de nye lovkrav om bæ-

redygtighed, vil virksomhederne kunne bruge certificeringsordningerne til at doku-

mentere, at de overholder kravene.

Der findes allerede flere internationale certificeringsordninger for biomasse og flere

er under udvikling. Eksempler er FSC (Forest Stewardship Council), PEFC (Pro-

gramme for the Endorsement of Forest Certification) og SBP (Sustainable Biomass

Partnership), der alle har til formål at sikre biomassens bæredygtighed. Alle tre har

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om konsekvenserne for dansk energiforsyning, såfremt Danmark gik enegang ift. at indføre en særlig dansk certificeringsordning for og en særlig afgift på biomasse, til klima-, energi- og forsyningsministeren

global udbredelse og indeholder principper og krav vedrørende bæredygtig skov-

drift, sporbarhed, sociale forhold mv.

Afgift på biomasse

I forhold til konsekvenser af at indføre en særlig afgift på biomasse har jeg modta-

get følgende svarbidrag fra Skatteministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Indledningsvis

bemærkes det, at det er vanskeligt at angive de præcise konse-

kvenser af en særlig dansk afgift på biomasse, da det vil afhænge af den konkrete

afgiftsmodel. Der er dog tidligere gjort erfaringer med udfordringerne ved en afgift

på biomasse.

Det blev med Energiaftale 2012 aftalt at indføre en energiafgift på biomasse for VE-

brændsler som led i gennemførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften. Afgiften blev

søgt indført i 2013-2014, men blev

”tilbagerullet” og i stedet

finansieret ved person-

skatter med lov nr. 1174 af 5. november 2014 under henvisning til de forventede

store administrative omkostninger ved indførelsen heraf.

Den daværende afgiftsmodel indebar, at der blev lagt afgift på alt biomasse, samti-

dig med at der blev foreslået nogle bagatelgrænser, herunder fritagelse for registre-

ring og afregning af afgift for mindre biomassefyrede anlæg under 0,15 MW og for

momsregistrerede virksomheder, der havde et årligt salg af afgiftspligtig biomasse

på under 10.000 kr.

På trods af de fastsatte bagatelgrænser m.v. blev det vurderet, at ca. 20-25.000

virksomheder skulle registreres for afgiften, hvilket ville medføre en betydelig admi-

nistrativ byrde for erhvervslivet.

Ved en afgift på biomasse skal der tages hensyn til, at biomasse både kan bruges

som brændsel og til andre formål. Dertil kommer, at der er mange forskellige typer

af biomasse, herunder halm, brænde, rafter mv. Det vurderes ikke muligt af hensyn

til EU-retten at afgrænse afgiften til alene visse typer af biomasse.

Sælgeren af biomasse ved som regel ikke, om halm skal anvendes til afbrænding

eller til strøelse til husdyr. Med forsyningssikkerhedsafgiften blev der derfor lagt

afgift på al biomasse, der kunne bruges til brændselsformål. De virksomheder, der

brugte biomassen til andet end brændsel, skulle derfor anmode om at få afgiften

godtgjort.

Med mange forskellige typer af biomasse vil der desuden være et meget stort antal

leverandører og brugere af biomasse. Ved indførelse af en ny afgift vil der normalt

blive stillet krav om, at producenter og importører registreres for afgiften. Der er

sædvanligvis tale om relativt få virksomheder, der i forvejen foretager de nødvendi-

ge opgørelser, der skal bruges for at udregne afgiften. Dette er imidlertid ikke til-

fældet for så vidt angår biomasse, hvor der fx kan være tale om snedkere, hånd-

Side

2/3

værkere, skovejere eller landmænd, der bruger eller sælger træ eller halm. Som

det fremgår ovenfor blev det i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften vurde-

ret, at ca. 20-25.000 virksomheder skulle registreres for afgiften.

En løsning på de praktiske afgrænsningsvanskeligheder, som er skitseret ovenfor,

er at fastlægge en afgiftsmodel, hvor det kun er større anlæg, der omfattes af en

afgift. En sådan afgrænsning kan dog være vanskelig at indføre i overensstemmel-

se med EU-retten, medmindre det kan godtgøres, at det vil medføre uforholds-

mæssigt store administrative byrder at skulle opgøre og opkræve afgiften for min-

dre anlæg.

En afgiftsmodel, som kun omfatter større anlæg, vil desuden indebære en skæv-

vridning af brændselsvalget, da kollektiv opvarmning med biomasse vil blive dyrere

end individuel opvarmning med afgiftsfri biomasse. Dette vil indebære et ineffektivt

energisystem med øget udbredelse af brændeovne m.v. på bekostning af mere

energieffektiv varmeproduktion fra fjernvarme, ligesom det vil øge luftforureningen,

idet partikeludslippet er væsentlig højere fra individuelle anlæg end fra kollektive.

En afgift på biomasse i store værker vil øge varmepriserne på store dele af fjern-

varmen.

En afgiftsmodel, hvor også mindre anlæg omfattes, vil indebære væsentlige admi-

nistrative udfordringer og øgede omkostninger for forbrugerne til opvarmning.

Endelig bemærkes, at en afgift på biomasse skal ses i sammenhæng med det sam-

lede varmesystem, da afgiften vil øge den økonomiske tilskyndelse til at anvende

fossile brændsler frem for CO

-neutral biomasse og vil dermed øge de samfunds-

økonomiske omkostninger ved at indfri 70 pct.-målsætningen.”

Regeringen har derfor ingen aktuelle planer om at indføre en særlig afgift på bio-

masse.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3