Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2192658_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. maj 2020
J nr.
2020-2062
Udvalget har med brev af 20. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål 329 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 329
Hvilke hindringer ligger til grund for, at man ikke på EU-plan har standardiseret
opladere til telefoner og PC’ere, hvilken miljøbelastning
udgør det, at forbrugere
gang på gang skal skifte oplader, og hvad ville den økonomiske gevinst være ved
en standardisering? Vil regeringen i EU rejse ønsket om standardisering af oplade-
re?
Svar
Der arbejdes allerede på standardisering af opladere i EU. Dette fremgår blandt
andet af Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2020. Det betyder, at Europa-
Kommissionen forventes at fremsætte et forslag om regulering på området inden
udgangen af året.
Europa-Kommissionen har fået udarbejdet en analyse, der belyser de forbruger-
mæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en eventuel standardise-
ring af opladere, som i givet fald vil skulle ske med hjemmel i radioudstyrsdirekti-
1
vet .
Analysen kan findes her:
https://op.europa.eu/en/web/eu-law-and-
publications/publication-detail/-/publication/c6fadfea-4641-11ea-b81b-
01aa75ed71a1
Analysen viser, at tiltag med standardisering af opladere kun vil have en mindre
positiv forbrugermæssig effekt som for eksempel, at det vil være lettere for forbru-
geren at finde en korrekt oplader til en afladt mobiltelefon.
For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser har jeg indhentet en vurdering
heraf fra Miljø- og Fødevareministeriet. Vurderingen fremgår af bilag 1.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om hindringer, ift. at man ikke på EU-plan har standardiseret opladere til telefoner og PC’ere, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2192658_0002.png
De økonomiske effekter af en standardisering er ifølge Europa-Kommissionens
analyse små, men overvejende negative. Ifølge analysen forventes de negative
konsekvenser blandt andet at være højere priser for forbrugerne og forringet inno-
vation.
Europa-Kommissionens analyse viser også, at hvis EU vedtager regler, der ikke er
teknologineutrale, risikerer man, at den teknologiske udvikling går i stå. Der vil væ-
re risiko for at hænge fast i forældede teknologier, hvilket både kan have negative
forbrugermæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
Problematikken omkring standardiserede opladere har hidtil været søgt løst ad
frivillighedens vej, hvilket har været en delvis succes. Med introduktionen af diverse
teknologier til hurtigladning, trådløs opladning m.v. er markedet de senere år dog
igen blevet mere fragmenteret.
Der udestår derfor en del arbejde med at lande på den helt rette løsning. Regerin-
gen støtter dette arbejde i EU.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om hindringer, ift. at man ikke på EU-plan har standardiseret opladere til telefoner og PC’ere, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2192658_0003.png
Bilag 1
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af miljøpåvirkningen ved udskift-
ning af opladere
Der findes ikke danske undersøgelser af miljøbelastningen ved selve affaldsbe-
handlingen, men IVL Svenska Miljöinstitutet har i 2019 bl.a. undersøgt elektroniks
klimapåvirkning. IVL angiver miljøgevinsten ved genbrug af elektronikprodukter til
38 kg CO2-ækvivalenter/kg, mens gevinsten ved genanvendelse af elektronikaffal-
det kun er 1,5 kg CO2-ækvivalenter/pr. kg. IVL angiver selv opgørelsen som usik-
ker, men den kan anvendes til at vurdere besparelsespotentialet ved genbrug af
opladeren frem for udskiftning og genanvendelse af opladeren (når denne er funk-
tionsdygtig og kan benyttes til et nyt elektronikprodukt). Besparelsen vil være for-
skellen mellem genbrug og genanvendelse, dvs. 36,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kg
elektronikaffald. Opgørelserne, der er baseret på gennemsnitstal, indeholder miljø-
belastningen opgjort i kg CO2-ækvivalenter fra ressourceindvinding, energiforbrug
ved produktionen, transporten og anvendelsen af et elektronikprodukt på globalt
plan.
Antages det, at tallene kan overføres til opladere, kan miljøgevinsten ved genbrug
af en pc-oplader (ca. 300 g), beregnes til ca. 11 kg CO2-ækvivalenter og for en
mobiloplader (ca. 50 g) til ca. 1,8 kg CO2-ækvivalenter. Antages det videre, at alle
landets borgere mellem 10 og 70 år (ca. 4,5 mi0. personer) udskifter deres oplade-
re til begge apparater hvert 3. år (og afleverer de gamle til genanvendelse), vil mil-
jøbelastningen svare til en samlet ”tabt” miljøgevinst på 19.200 tons CO2-
ækvivalenter, globalt set (beregnet ved 1,5 mio. udskiftninger pr. år gange 12,8 kg
CO2-ækvivalenter).
Miljø- og klimagevinsten sker ikke i Danmark, da udvinding og forarbejdning af
ressourcer, samt produktion af elektriske og elektroniske produkter foregår uden for
Danmarks grænser.
Side
3/3