Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2238197_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 128
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 128:
Hvor mange henvendelser eller klager har ministeriet i henholdsvis 2018, 2019 og
2020 modtaget fra personer, der mener at have indgivet en digital ansøgning om
da sk i dfødsret, e hvor a søg i ge a giveligt er ”forsvu det” i it-systemet,
og er der efter ministerens opfattelse en tilstrækkelig grad af sikkerhed for, at en
afse dt a søg i g ikke ”forsvi der”?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke en særskilt registrering af hen-
vendelser om ansøgninger, som er forsvundet i it-systemet. Ministeriet har derfor
ikke mulighed for ved enkle kommandoer i ministeriets sagsbehandlings- og jour-
naliseringssystem at fremsøge henvendelser, hvor en ansøger har klaget over, at
en ansøgning om dansk indfødsret er forsvundet. Ministeriet kan dog oplyse, at
der umiddelbart vurderes at være 4-5 sådanne sager om året. Herudover kommer
en del henvendelser, hvor henvendelsen skyldes, at ansøger fejlagtigt tror, at ved-
kommende har færdiggjort og indsendt ansøgningen.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet om systemets sikkerhed, anmodet Netcompany, som er ministeriets leve-
randør på ansøgningsløsningen, om at oplyse, hvordan det i systemet sikres, at
ansøgninger ikke forsvinder i systemet.
Netcompany har oplyst, at den digitale ansøgningsløsning gemmer ansøgningens
data i ansøgningsløsningens database, når ansøger har indsendt ansøgningen.
Indfødsretsansøgningsløsningen har en integration til sagsbehandlingssystemet F2
(cBrain), som anvendes til at sende data videre fra databasen til F2. Når den digi-
tale ansøgningsløsning har modtaget et teknisk OK fra F2-systemet om, at ansøg-
ningen er modtaget, er systemet sat op til, at ansøgningens data slettes i Indføds-
retsansøgningsløsningens database.
2. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 14534
1355544
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om behandling af ansøgninger om dansk indfødsret, som ikke er modtaget i ministeriet, men hvor gebyret er betalt, til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis F2 af tekniske årsager ikke kan modtage data, fx ved fejl i modtagekompo-
nenten i F2, vil data lægge sig i kø i F2, indtil fejlen er løst.
Netcompany har endvidere oplyst, at der i tilfælde af fejl med integrationen til F2 i
Indfødsretsløsningen er kodet en logik, som gør, at der afsendes advarselsmail om
fejl til de modtagere, der er sat op i løsningens kode. Der er sat en mailadresse op
til Netcompany i koden. Fejlfinding og fejlretning vil efterfølgende ske i samarbej-
de mellem begge leverandører på løsningen.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ligeledes anmodet cBrain om bidrag
i forhold til spørgsmålet om, hvordan det sikres, at afsendte ansøgninger ikke
forsvinder.
CBrain har oplyst, at man i forbindelse med besvarelsen af anmodningen om bi-
drag er blevet opmærksom på, at der i perioden 2017 til 2020 er modtaget 31
ansøgninger, som ikke er blevet sagsbehandlet. CBrain henviser til, at der er sket
en fejl, som ikke har gjort det muligt automatisk at klargøre sagen til sagsbehand-
ling.
CBrain har desuden oplyst, at der sædvanligvis oprettes en fejlmeddelelse, når fejl
i inddata gør, at en sag ikke automatisk klargøres til sagsbehandling, hvorefter
henvendelsen skal håndteres manuelt. I tilfældet med de 31 ansøgninger er der
imidlertid tale om en konkret fejlsituation, som ikke er blevet overvåget i forbin-
delse med den løbende driftsovervågning. Fejlen er derfor ikke blevet opdaget.
4.
Det er selvfølgelig vigtigt, at ansøgerne kan stole på, at en digital ansøgning om
dansk indfødsret, der er indgivet ved hjælp af ansøgningsløsningen, også bliver
modtaget i ministeriet. Det er derfor beklageligt, at det nu viser sig, at der har
været tilfælde, hvor ansøgningen umiddelbart er afgivet af ansøger i ansøgnings-
løsningen, men hvor ansøgningen ikke er modtaget korrekt i ministeriets sagsbe-
handlingssystem og dermed ikke klargjort til sagsbehandling.. Ministeriet er i tæt
dialog med cBrain om, hvordan den konkrete fejlsituation undgås, og hvordan det
fremover sikres, at ansøgninger, der indgives digitalt, ligeledes modtages korrekt i
ministeriets system og i den forbindelse klargøres til sagsbehandling.
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2