Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt
2150301_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Karsten Lauritzen (V) har den 31. januar 2020
stillet følgende spørgsmål nr. 63, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63:
Ministeren bedes i forlængelse af sine udtalelser i DR Makulator den 16.
januar 2020 redegøre
for, hvad hun mener med, at ”der ville være krav
om”, at Danmark stiller med soldater til militære CSDP-missioner,
hvis
forsvarsforbeholdet bliver ophævet, idet en sådan forpligtelse ikke sy-
nes at fremgå af Lissabontraktatens artikel 42. Spørgsmålet ønskes
besvaret senest 2 dagen inden samrådsspørgsmål G besvares.
Svar:
EU’s militære CSDP-missioner
og -operationer
er en del af EU’s fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik, som er et mellemstatsligt samarbejde.
Operationerne er derfor baseret på frivillige bidrag fra de deltagende
medlemsstater, ligesom man kender det fra bl.a. NATO og FN.
Hvis det danske forsvarsforbehold blev ophævet, ville Danmark ikke
være juridisk forpligtet til at sende operative bidrag til militære missio-
ner og operationer i regi af EU. Der ville dog være en politisk forvent-
ning om, at Danmark bidrog i et vist omfang.
Danmark har allerede ganske betydelige forpligtelser i NATO og andre
koalitioner. Et øget engagement i EU’s militære missioner og operatio-
ner ville dermed også påvirke vores muligheder for at stille med solda-
ter i rammen af andre indsatser. Det kunne blandt andet være tilfæl-
det, når der opstår akutte situationer i verdens brændpunkter. Her bli-
ver vi ofte bedt om at levere bidrag, da Danmark er kendt for at være
klar til hurtigt at rykke ud og stille op, når det gælder.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
14. februar 2020
SFS
2020/000859
52928
1
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1