Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2267106_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 374 (Alm. del) af 21.
september 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke EU-lande, som under coronakrisen har gjort
brug undtagelsesklausulen i henhold til EU’s finanspolitiske rammer i Stabilitets
og Vækstpagten jf. EU-Kommissionens meddelelsen af 20. marts 2020, og oplyse
og oplyse, hvorledes disse lande konkret har implementeret undtagelse i deres na-
tionale lovgivning?
Svar
Det er Kommissionen, der har initiativretten ift. at
håndhæve EU’s finanspolitiske
regler i Stabilitets- og Vækstpagten. Det er således Kommissionen, der generelt
fremlægger udspil under Stabilitets- og Vækstpagten såsom forslag til Rådet om
henstillinger. Det er også Kommissionen, der fremlægger meddelelse om aktive-
ring af den
såkaldte ”generelle
undtagelsesklausul”.
Kommissionen offentliggjorde den 20. marts 2020 en meddelelse om aktivering af
den såkaldte ”generelle
undtagelsesklausul”,
og henviste til, at EU var ramt af et alvor-
ligt økonomisk tilbageslag. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kom-
missionen til
fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske regler
i Stabilitets- og Vækst-
pagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for
alvorlige økonomiske til-
bageslag i EU eller euroområdet
ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.
EU’s
finanspolitiske regler omtaler
dog ikke specifikt nogen ”generel undtagelsesklau-
sul”
eller betydningen heraf, og Kommissionen gjorde ikke gældende, hvordan
den konkret ville implementere klausulen og fleksibiliteten, ligesom der ikke var
fortilfælde herfor.
Landene
vælger således ikke selv at gøre brug af den ”generelle undtagelsesklau-
sul”,
eller hvordan klausulen skal implementeres.
Der er i stedet tale om, at Kommissionen bredt set tilpasser sin implementering af
EU’s finanspolitiske regler
og gør brug af disse reglers indbyggede fleksibilitet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvilke EU-lande, som under coronakrisen har gjort brug undtagelsesklausulen, til finansministeren
Side 2 af 4
Kommissionen har foreløbigt valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne i
form af henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om ef-
terlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedrin-
ger. Kommissionen ventes at fortsætte denne tilgang i 2021 i lyset af meldingen i
sin årlige strategi for bæredygtig vækst af 17. september 2020 og et efterfølgende,
offentligt brev til EU-landene 19. september 2020 om, at undtagelsesklausulen
fortsat vil være aktiv i 2021. Kommissionen ventes samtidig at revurdere brugen
af reglerne løbende.
Det kan desuden oplyses, at Kommissionens seneste skøn for landenes finanspoli-
tikker blev offentliggjort i Kommissionens forårsprognose 6. maj 2020. Ifølge
prognosen vil mange EU-landes offentlige finanser ikke være i overensstemmelse
med
de overordnede grænser i EU’s regler.
De faktiske underskud skønnedes såle-
des at ville overstige 3 pct. af BNP i alle EU-lande i 2020 og i mange lande i 2021.
Ca. halvdelen af EU-landene skønnedes desuden af ville have en ØMU-gæld over
60 pct. af BNP i 2020 og 2021. De strukturelle saldi i næsten alle 27 EU-lande
skønnedes desuden at ligge under landenes respektive mellemfristede mål for den
strukturelle saldo (MTO), som landenes skal efterleve eller sikre fremskridt mod.
Kommissionen ventes at offentliggøre en ny prognose i første halvdel af novem-
ber.
Det bemærkes, at vurderinger af EU-landenes efterlevelse af
EU’s finanspolitiske
regler og spørgsmål om tildeling af henstillinger m.v. altid bygger på helhedsvur-
deringer af flere indikatorer samt inddragelse af øvrige relevante forhold, hvorfor
en simpel sammenligning af dels niveauer og udvikling i nøgletal for de offentlige
finanser og dels reglerne og deres grænser for de offentlige finanser ikke giver et
endeligt billede af efterlevelsen af reglerne eller svar på hvordan reglerne vil blive
implementeret.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvilke EU-lande, som under coronakrisen har gjort brug undtagelsesklausulen, til finansministeren
2267106_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Kommissionens seneste skøn for landenes offentlige finanser
Strukturel
saldo
1
2020
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
-4,7
-1,3
-4,6
-1,9*
-3,8
-5,8
-1,5
-0,1
-5,6
-4,7
-4,4
-6,3
-5,2
-5,2
-4,4
-2,6
-2,6
-4,2
-2,4
-3,4
-8,5
-3,2
-6,7
-4,4
-6,6
-4,2
-2,1
Strukturel
saldo
1
2021
-2,9
-1,6
-2,9
0,6*
-0,5
-1,9
-0,5
0,8
-5,2
-2,5
-1,9
-3,7
-2,1
-3,8
-1,6
0,7
-3,1
-1,3
-1,6
-1,1
-3,1
-1,2
-9,2
-1,2
-4,0
-1,6
-0,2
0,00
-1,00
-0,75
-0,50
-0,50
-0,50
-0,50
0,25
0,00
-0,40
-1,00
0,50
0,00
-1,00
-1,00
0,50
-1,00
0,00
-0,50
-0,50
-1,00
0,00
-1,00
-0,25
-1,00
-0,50
-1,00
MTO
Faktisk
saldo
2
2020
-8,9
-2,8
-6,7
-7,2
-7,0
-8,3
-5,6
-6,4
-10,1
-9,9
-7,1
-11,1
-7,0
-7,3
-6,9
-4,8
-5,2
-6,7
-6,3
-6,1
-9,5
-6,5
-9,2
-7,2
-8,5
-7,4
-5,6
Faktisk
saldo
2
2021
-4,2
-1,8
-4,0
-2,3
-1,5
-3,4
-2,9
-2,1
-6,7
-4,0
-2,2
-5,6
-1,8
-4,5
-2,7
0,1
-4,0
-2,5
-3,5
-1,9
-3,8
-1,8
-11,4
-2,1
-4,2
-3,4
-2,2
ØMU-gæld
3
ØMU-gæld
3
2020
113,8
25,5
38,7
44,7
75,6
20,7
66,4
196,4
115,6
116,5
88,6
158,9
115,7
43,1
48,5
26,4
75,0
50,7
62,1
78,8
58,5
131,6
46,2
83,7
59,5
69,4
42,6
2021
110,0
25,4
39,9
44,6
71,8
22,6
66,7
182,6
113,7
111,9
83,4
153,6
105,0
43,7
48,4
25,7
73,5
50,8
57,6
75,8
58,3
124,4
54,7
79,9
59,9
69,6
42,5
Anm.:
1
Røde tal angiver, at niveauet ligger under landets landespecifikke mellefristede mål for den strukturelle
saldo (MTO) i EU-regi. En rød markering angiver
ikke
nødvendigvis, at landet ikke efterlever EU’s
finanspolitiske regler, da efterlevelsesvurderingen er en helhedsvurdering, som både inddrager niveau og
ændring af
den strukrurelle saldo og nettovæksten i et særligt mål for de offentlige udgifter (”udgiftsreglen”),
og som også omfatter forskellige korrektioner af niveauerne/ændringerne for indikatorerne.
2
Røde tal angiver, at det faktiske underskud overskrider EU’s 3 pct.-grænse.
Evt. tildeling af henstillinger vil
altid bero på en helhedsvurdering, som også inddrager andre faktorer end det faktiske underskud.
3
Røde tal angiver, at ØMU-gælden overstiger
EU’s grænse på
60 pct. af BNP. En vurdering af, hvorvidt
reglerne om ØMU-gælden er overholdt, vil dog også afhænge af gældens udvikling over tid samt andre
relevante faktorer.
Det bemærkes, at EU’s
beregning af den strukturelle saldo ift. Stabilitets- og Vækstpagten adskiller sig
betydeligt fra den metode, der gælder i Danmarks ift. budgetloven.
EU’s skøn er
beregnet ud fra en fælles
metode for alle lande, som bl.a. ikke tager højde for de volatile udsving i indtægter fra pensionafkastskat
mv., og som derfor kan give et mindre retvisende billede af den underliggende stilling.
Der bør tages et generelt forbehold for, at landenes finanspolitikker løbende ændrer sig betydeligt i lyset af
udviklingen i den økonomiske og sundhedsmæssige situation.
Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2020 (seneste Kommissionsprognose med skøn for finanspolitikken).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvilke EU-lande, som under coronakrisen har gjort brug undtagelsesklausulen, til finansministeren
Side 4 af 4