FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

24. maj 2020

20/06659-2

toblan-dep

Samråd i FIU den 18. juni 2020

–

Spørgsmål S stillet efter ønske fra

Troels Lund Poulsen (V)

Ad spørgsmål [S]:

Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at en virk-

somhed ikke kan anvende lønkompensationsordningen ift. stil-

lingskategori på virksomheden, som er omfattet af en konflikt,

herunder hvilken lovhjemmel, der er baggrund for, at en virk-

somhed, som er omfattet af en konflikt, ikke kan modtage løn-

kompensation?



Tak for det og også for min side tak til udvalget for i samråd

at svare på det spørgsmål, der er stillet.



Udvalget har stillet et spørgsmål, der vedrører håndtering

af faglig konflikt i forbindelse med ansøgning om løn-

kompensation fra COVID-19 hjælpepakkerne. Og det

spørgsmål vil jeg besvare her i dag.



Jeg er opmærksom på, at beskæftigelsesudvalget den 18.

maj 2020 havde besøg af beskæftigelsesministeren og her

FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. juni 2020 om hjemmelsgrundlag i forbindelse med arbejdskonflikter/lønkompensationsordninger, til erhvervsministeren

2/9

havde bedt beskæftigelsesministeren om at beskrive bag-

grunden for statens neutralitetsprincip i forbindelse med

faglige konflikter og lønkompensation.



Efter beskæftigelsesministeren netop har redegjort for

neutralitetsprincippet og dets anvendelse i lovgivningen

vil jeg i dag redegøre for regelgrundlaget for lønkompen-

sationsordningen, og hvordan det administreres. Jeg vil

dele min besvarelse op i tre hovedpunkter: I

første

del vil

jeg redegøre for hjemlen for, at der kan fastsættes kriterier

for at modtage lønkompensation. I

anden

del vil jeg rede-

gøre for reglerne og administrationen for de virksomhe-

der, der ansøgte om lønkompensation fra og med ordnin-

gens åbning 25. marts til og med 28. maj 2020. Og i

tredje

og sidste del vil jeg oplyse om de nye regler for at mod-

tage lønkompensation i situationer, hvor der er faglig kon-

flikt.



Jeg vil dog helt indledningsvissige, at vi fra statens side

så vidt muligt skal undgå indblanding i arbejdsretlige kon-

flikter.



Denne tilgang er et bærende fundament i den danske mo-

del. Og det tror jeg, vi alle kan være enige om. Den danske

model har gavnet det danske samfund i mere end 100 år.

3/9



Og det er også en garant for et fleksibelt arbejdsmarked,

som danske virksomheder nyder godt af.



Det er på denne baggrund, at staten skal holde sig neutral

når der er konflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Det er også derfor, at fagforeninger selv skal kompensere

konfliktramte arbejdstagere under en konflikt.



Denne tilgang til arbejdsretlige konflikter er kernen i neu-

tralitetsprincippet. Det følger af princippet, at staten ikke

tager stilling i konflikten og dermed ikke igangsætter ak-

tiviteter, som kan være til fordel for den ene eller anden

part. Som Beskæftigelsesministeren har påpeget er prin-

cippet et sagligt kriterium, som er lovfæstet i en række

love på Beskæftigelsesministeriets område.



[FØRSTE DEL] Og det bringer mig så til første hoved-

punkt i min besvarelse af samrådsspørgsmålet.

Med hvil-

ken hjemmel kan jeg som Erhvervsminister fastsætte kri-

terier for at indgå i lønkompensationsordningen?



Hjemmelsgrundlaget for lønkompensationsordningen ud-

gøres af lov om erhvervsfremme og de aktstykker om løn-

kompensationsordningen, som Finansudvalget har til-

trådt.

4/9



Det følger af erhvervsfremmelovens § 3, stk. 1, at og nu

citerer jeg fra loven:

”Erhvervsministeren kan udstede

nærmere regler om gennemførelse af erhvervsfremmeak-

tiviteter, der iværksættes inden for denne lov... Erhvervs-

ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om ad-

ministration, herunder om behandling af ansøgninger om

medfinansiering til offentlige myndigheder, organisatio-

ner, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., reg-

ler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kon-

trol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og

regnskaber.”

citat slut.



Bestemmelsen bemyndiger erhvervsministeren til at

kunne iværksætte erhvervsrettede støtteordninger, herun-

der f.eks. lønkompensationsordningen samt udstede nær-

mere regler om administration af sådanne ordninger, her-

under hvorledes ansøgninger vil skulle behandles.



Den 25. marts 2020 tiltrådte Finansudvalget aktstykke nr.

117 om midlertidig lønkompensation som følge af covid-

19. I medfør af aktstykke nr. 117 blev følgende nye tekst-

anmærkning nr. 143 på forslag til lov om tillægsbevilling

for 2020 optaget under § 8. Erhvervsministeriet:



Og jeg citerer: »Erhvervsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om lønkompensation relateret til

5/9

COVID-19 til virksomheder, foreninger, selvejende insti-

tutioner og fonde mv.,

herunder

at fastsætte bestemmel-

ser om

kriterier

for at opnå kompensation, ansøgnings-

form, tidsfrister, vilkår for kompensation, modtagerkreds,

udbetaling af kompensation, tilbagebetaling af kompensa-

tion og renter, dokumentation, regnskab, revision og rap-

portering samt efterfølgende kontrol mv.«

Citat slut.



Det følger således af aktstykket, at erhvervsministeren har

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ram-

merne for lønkompensationsordningen.



Det har tidligere været påpeget af spørgeren, at

en ”tekst-

anmærkning skal være af ikke-bebyrdende

karakter” jf.

Finansudvalget (2. samling), FIU alm. del - Bilag 5.



Der er med lønkompensationsordningen som udgangs-

punkt tale om en begunstigende ordning, der giver virk-

somheder en mulighed for at søge om kompensation efter

de i ordningen nærmere fastsatte rammer. Der er således

ikke tale om bebyrdende forpligtelser, som regeringen har

pålagt virksomhederne, men derimod en økonomisk be-

gunstigelse af virksomheder.

6/9



Ved at udmønte det fulde neutralitetsprincip ændres ram-

merne for, hvem der kan ansøge om kompensation. Virk-

somhederne stilles dog fortsat

–

alt andet lige

–

bedre end

det oprindelige udgangspunkt, hvor en sådan mulighed

ikke eksisterede.



Der er således et hjemmelsgrundlag for at udmønte det

fulde neutralitetsprincip i lønkompensationsordningen.

Som det tidligere har været beskrevet, var dette princip

ikke udmøntet efter hensigten fra begyndelsen.



[ANDEL DEL] Og det bringer mig videre til anden del af

min besvarelse af samrådsspørgsmålet, hvor jeg vil rede-

gøre for, hvordan Erhvervsstyrelsen har håndteret virk-

somheder hvor der er faglig konflikt.



De pågældende virksomheder har ansøgt lønkompensati-

onsordningen efter den oprindelige bekendtgørelse, som

blev udstedt den 25. marts 2020. Her har det fulde neutra-

litetsprincip ikke været udmøntet.



Det har dog været det grundlæggende udgangspunkt ved-

rørende lønkompensation, at hvis en virksomhed ønsker

at opnå lønkompensation for hjemsendte medarbejdere, er

7/9

det en forudsætning, at virksomheden fortsat betaler løn

til medarbejderne i hjemsendelsesperioden.



Beskæftigelsesministeriet har over for Erhvervsministe-

riet oplyst, at når en lockout eller en lovlig strejke træder

i kraft, er den arbejdsretlige konsekvens, at de lockoutede

eller strejkende ansattes ansættelsesforhold de facto anses

for afbrudt, og arbejdsgiveren dermed ikke skal betale løn

til de pågældende.



Dermed kan virksomheden ikke modtage lønkompensa-

tion for medarbejdere i den del af lønkompensationsperi-

oden, hvor de er omfattet af en iværksat strejke eller lock-

out. Det skyldes, at deres ansættelsesforhold de facto an-

ses for afbrudt i den periode konflikten pågår, og arbejds-

giveren derfor ikke udbetaler løn.



Når der ikke udbetales løn til de strejkende eller lockou-

tede medarbejdere, så kan der ikke opnås lønkompensa-

tion for dem.



Det har været de regler, som Erhvervsstyrelsen har admi-

nistreret efter. Det betyder også, at ingen af de ca. 10 virk-

somheder, hvor Erhvervsstyrelsen er blevet gjort op-

mærksom på, at der har været faglig konflikt, er blevet

afskåret for lønkompensation for hele stillingskategorier.

8/9



Det skal dog bemærkes, at der efter Erhvervsstyrelsens

oplysninger udestår afgørelse af én ansøgning, for en virk-

somhed, som styrelsen er blevet oplyst, er omfattet af en

faglig konflikt. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet, da

der har været behov for at indhente supplerende oplysnin-

ger fra virksomheden selv.



[TREDJE DEL] Det bringer mig til slut til den nye be-

kendtgørelse. Den 29. maj blev der udstedt en bekendtgø-

relse, hvor det nu er præciseret, at det fulde neutralitets-

princip gælder i relation til lønkompensationsordningen,

således at en virksomhed ikke kan få udbetalt lønkompen-

sation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af

en lovlig faglig hovedkonflikt hvori virksomheden er part.

Det betyder, at ansøgninger modtaget efter udstedelsen af

den ændrede bekendtgørelse behandles i overensstem-

melse med det fulde neutralitetsprincip.



Vi har dog indført en overgangbestemmelse netop af hen-

syn til de virksomheder, som kan have afholdt sig fra at

ansøge ordningen.



Det betyder, at virksomhederne frem til og med den 30.

juni, som er den oprindelige ansøgningsfrist, kan søge om

9/9

lønkompensation for stillingskategorier omfattet af kon-

flikt efter de oprindelige regler for kompensationsordnin-

gen fra og med 9. marts til og med 8. juni.



Jeg vil opsummerende sige, at Erhvervsstyrelsen behand-

ler ansøgninger om lønkompensation efter de gældende

regler på ansøgningstidspunktet. Hvis ansøger lever op til

kriterierne for ordningen, som de er fastsat i den nuvæ-

rende bekendtgørelse, så vil deres ansøgning blive god-

kendt og udbetalt i overensstemmelse med de gældende

regler.



Jeg vil også gerne fremhæve, at lønkompensationsordnin-

gen har fungeret efter hensigten og har bidraget til at holde

hånden under mere end 200.000 lønmodtagere.



Og så vil jeg til slut ligesom beskæftigelsesministeren be-

nytte lejligheden til at opfordre til, at arbejdsmarkedets

parter nøje overvejer, om det er muligt at vente med kon-

flikter på arbejdspladserne, indtil situationen er normali-

seret.



Tak for ordet.