Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del
Offentligt
2173758_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 157 (Alm. del) af 24.
marts 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren sende et samlet overblik over de statsfinansielle konsekvenser af de
allerede besluttede hjælpepakker, herunder en uddybning af, hvor stor en andel af
udgifterne, der finansieres ved lån og hvor mange, der ikke finansieres ved lån?
Såfremt der finder lånefinansiering sted, bedes der også redegjort for, hvad
rentebelastningen vil være frem mod 2025, og hvordan dette påvirker det
finanspolitiske råderum.
Svar
Der er siden begyndelsen af marts truffet beslutning om en række tiltag og
hjælpepakker, der skal bidrage til at afbøde negative økonomiske konsekvenser som
følge af spredningen af COVID-19.
Initiativerne er rettet mod de lønmodtagere og virksomheder og erhverv mv., der
oplever negative økonomiske konsekvenser, og mod mere generelt at holde hånden
under dansk økonomi. Der er endvidere truffet beslutning om tiltag rettet mod
efterskoler og højskoler mv., der står i en vanskelig situation på grund af COVID-
19.
De forventede udgiftsmæssige konsekvenser af en række besluttede tiltag i 2020
fremgår af tabel 1.
Der er i tabel 1 ikke medtaget ekstraordinære driftsudgifter mv.
–
herunder på fx
sundhedsområdet
–
som er affødt af COVID-19 indsatser.
Opgjort inklusive afsatte tabsrammer til garantiordninger kan de forventede
udgiftsmæssige konsekvenser af tiltagene i tabel 1 opgøres til ca. 66 mia. kr. i 2020.
I tillæg til tiltagene med udgiftsmæssige konsekvenser i tabel 1 er der besluttet en
række tiltag med henblik på at øge virksomhedernes likviditet, herunder
udskydelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv.,
jf. bilag 1.
Opgørelsen i tabel 1 omfatter ikke øgede renteomkostninger sfa. de enkelte
udgiftstiltag. Der er ligeledes ikke medregnet forventede renteomkostninger
forbundet med tiltag rettet mod at øge virksomhedernes likviditet.
Udgiftstiltagene vil indgå i det samlede statsbudget for 2020, som finansieres af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om de statsfinansielle konsekvenser af de allerede besluttede hjælpepakker, til finansministeren
2173758_0002.png
Side 2 af 4
skatteopkrævningen og den løbende optagelse af statslån. Der er ikke tilvejebragt
ny finansiering til tiltagene.
Tabel 1
Forventede udgiftsmæssige konsekvenser af en række tiltag og hjælpepakker i 2020 (pr. 1. april 2020)
Mia. kr.
Direkte tilskud mv.
Kompensationsordning for medievirksomheder
Økonomisk hjælpepakke til efterskoler mv.
Midlertidig kompensationsordning for højskoler mv.
Kompensation til arrangørers udgifter til landsindsamlinger
Ophævelse af den kommunale anlægsramme i 2020
Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere
Midlertidig kompensation for virksomhedernes faste udgifter
Dagpenge og sygedagpenge
Midlertidig lønkompensationsordning
Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere
Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling
Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer i marts som følge
af COVID-19
0,2
0,5
0,1
<0,1
2,5
1)
10,0
40,0
0,3
2)
4,6
3)
1,7
<0,1
0,7
Tabsrammer knyttet til garantiordninger
Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder
EKF likviditetskaution
5,4
0,1
Direkte tilskud og tabsrammer i alt
66,2
Anm.: Der er ikke medtaget udgifter til administration af ordningerne.
1)
Baseret på KL’s vurdering af, at der kan fremrykkes kommunale anlægsinvesteringer for op til 2�½ mia. kr.
2) Tiltaget har udgiftsvirkning frem til 2023. Opgjort inkl. midlertidig suspendering af g-dage af virksomhedernes
udbetaling af G-dage ved arbejdsfordeling og hjemsendelse.
3) Udgiftsskønnet er opgjort som den direkte udgiftsvirkning.
Tiltagene er imidlertid af midlertidig karakter, og påvirker således ikke den
primære offentlige saldo varigt. På baggrund af dette og de aktuelle meget lave
renter vurderes tiltagene ikke at have nævneværdig betydning for de offentlige
renteudgifter frem mod 2025. Derigennem vurderes gennemførte tiltag således
ikke at have nævneværdig betydning for størrelsen af det finanspolitiske råderum
frem mod 2025.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om de statsfinansielle konsekvenser af de allerede besluttede hjælpepakker, til finansministeren
2173758_0003.png
Side 3 af 4
Bilag 1. Tiltag i form af tilskud, garantier og øvrig likviditet mv.
En oversigt over tiltag i form af tilskud, garantier og øvrig likviditet mv. fremgår
af
tabel 1.
Tabel 1
Tilskud, garantier og likviditet for virksomheder mv.
Mia. kr.
Tilskud mv.
Kompensationsordning for medievirksomheder
Økonomisk hjælpepakke til efterskoler mv.
Midlertidig kompensationsordning for højskoler mv.
Kompensation til arrangørers udgifter til landsindsamlinger
Ophævelse af den kommunale anlægsramme i 2020
Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere
Midlertidig kompensation for virksomhedernes faste udgifter
Dagpenge og sygedagpenge
Midlertidig lønkompensationsordning
Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere
Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling
Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer i marts som
følge af COVID-19
0,2
0,5
0,1
<0,1
2,5
1)
10,0
40,0
0,3
2)
4,6
3)
1,7
<0,1
0,7
Garantier mv.
EKF - garantiordning til større eksportvirksomheder og deres større
underleverandører (lånebeløb)
Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder (lånebeløb)
Rejsegarantifonden
EKF - likviditetskaution (lånebeløb)
Garantier til SAS fra den danske stat
7,1
4)
60,7
5)
1,5
6)
1,3
7)
1
8)
Øvrig likviditet og finansieringsmuligheder
Mulighed for at udsætte betaling af 2. rate dækningsafgift til 2021
Øgede lånemuligheder for elever og studerende
Forlængelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv.
1,1
1,5
9)
165
Tilskud, garantier og likviditet mv. i alt
299,8
Anm.: Der er ikke medtaget udgifter til administration af ordningerne. Der er endvidere ikke medtaget mulige
likviditetsvirkning sfa. tiltag vedr. offentligt indkøb i staten og kommuner og regioner samt frigivelse af den
kontracykliske kapitalbuffer, der giver bankerne adgang til over 200 mia. kr. i yderligere kapitalbeholdning.
1) Baseret på KL’s vurdering af, at der kan fremrykkes kommunale
anlægsinvesteringer for op til 2�½ mia. kr.
2) Tiltaget har udgiftsvirkning frem til 2023. Opgjort inkl. midlertidig suspendering af g-dage af virksomhedernes
udbetaling af G-dage ved arbejdsfordeling og hjemsendelse.
3) Opgjort som den direkte udgiftsvirkning
4) Der vil være en risikopræmie forbundet med garantiordningen.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om de statsfinansielle konsekvenser af de allerede besluttede hjælpepakker, til finansministeren
2173758_0004.png
Side 4 af 4
5) Med garantiordningerne udgør rammerne for at facilitere udlån i alt 60,7 mia. kr. Til SMV-ordningen er der afsat
en samlet tabsramme på 5,4 mia. kr., mens der vil være en statslig risikopræmie forbundet med garantiordningen
for større virksomheder.
6) Der er en statslig risikopræmie forbundet med garantien til Rejsegarantifonden.
7) Til ordningen er der afsat en tabsramme på 0,1 mia. kr.
8) Jf. pressemeddelelse d. 17. marts 2020 på
www.fm.dk.
Folketinget vil skulle vedtage et aktstykke i fald at
garantien skal gives.
9) Skønnet er baseret på en beregningsteknisk forudsætning om, at låneoptaget øges forholdsmæssigt sfa. at de
øgede lånemuligheder udnyttes fuldt ud.