FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 228
Offentligt

Notat

Om hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj

2020 om en midlertidig lønkompensationsordning til

virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19

1. Indledning

Eva Kjer Hansen (V) har anmodet om Lovsekretariatets vurdering af, om Er-

hvervsministeren havde hjemmel til at udstede bekendtgørelse nr. 701 af 29.

maj 2020 om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i øko-

nomisk krise som følge af COVID-19 indeholdende bestemmelser vedrø-

rende det arbejdsretlige neutralitetsprincip. Bekendtgørelsen er udstedt i

medfør af lov om erhvervsfremme og de af Finansudvalget vedtagne aktstyk-

ker nr. 117, 127, 155 og 162.

17. juni 2020

Lovsekretariatet

J.nr.: 18-001121-15

2. Lønkompensationsordningen

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 14. marts 2020 en tre-

partsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede løn-

modtagere på det private arbejdsmarked, som i første omgang skulle gælde

fra 9. marts til 9. juni 2020. Efterfølgende har regeringen og arbejdsmarke-

dets parter indgået aftaler af 24. marts, 30. marts, 18. april og 1. maj 2020,

som supplerer og forlænger den midlertidige lønkompensationsordning.

2.1. Aktstykke nr. 117 m.fl.

Finansudvalget vedtog den 17. marts 2020 aktstykke nr. 108, som gav tilslut-

ning til at gennemføre trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarke-

dets parter ved at etablere en midlertidig lønkompensationsordning til private

virksomheder. Med aktstykket blev der afsat 3.800,00 mio. kr. til lønkompen-

sationsordningen samt 23,0 mio. kr. til Erhvervsstyrelsens administration af

tilskudsordningen. Desuden etableredes materiel hjemmel til lønkompensati-

onsordningen ved optagelse af en ny tekstanmærkning.

Den 25. marts 2020 vedtog Finansudvalget aktstykke nr. 117, hvorved der

ses bort fra aktstykke nr. 108. Aktstykke nr. 117 indeholder en række præci-

seringer og justeringer af lønkompensationsordningen. I forhold til aktstykke

nr. 108 indeholder sagsfremstillingen i aktstykke nr. 117 foruden nye kriterier

for lønkompensation til elever og lærlinge mindre justeringer af lønkompensa-

tionsordningen.

Side 1 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

Med vedtagelsen af aktstykke nr. 117 blev der optaget følgende nye tekstan-

mærkning nr. 143 under § 8. Erhvervsministeriet på forslag til lov om tillægs-

bevilling for 2020:

”Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om løn-

kompensation relateret til COVID-19 til virksomheder, foreninger, selv-

ejende institutioner og fonde mv., herunder at fastsætte bestemmelser om

kriterier for at opnå kompensation, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for

kompensation, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebetaling

af kompensation og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapporte-

ring

samt efterfølgende kontrol mv.”

Under sagsfremstillingen i aktstykke nr. 117 fremgår udover dokumentations-

krav bl.a. en række kriterier for tildeling af lønkompensation, herunder:

”Lønkompensation kan ydes til alle virksomheder, der lever op til alle føl-

gende forudsætninger forbundet med ordningen:



Lønkompensationsordningen omfatter virksomheder, som er registre-

ret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og som ansatte med

fast arbejdssted i Danmark. Lønkompensationsordningen omfatter

dog ikke organer inden for den offentlige forvaltning, herunder stats-

lige myndigheder, statsfinansierede selvejende institutioner, kommu-

ner, regioner, samt institutioner, hvor statslige, regionale eller kom-

munale tilskud til drift udgør over halvdelen

–

og forventes vedva-

rende at dække halvdelen eller mere

–

af institutionens ordinære

driftsudgifter. Foreninger, fonde og selvejende institutioner med

CVR-nr. er omfattet af ordningen, hvis sådanne virksomheder modta-

ger mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i

offentlige tilskud.



Lønkompensationsordningen gælder for virksomheder, der står over-

for herhjemme at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af

medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.



Medarbejderne skal være ansat før d. 9. marts 2020.



Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fravælger eksi-

sterende muligheder for hjemsendelse af medarbejdere uden løn.



Lønkompensationen er betinget af, at virksomhederne fortsat betaler

fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden, selvom de måtte

være økonomisk hårdt ramt af COVID-19. De fyringstruede medar-

bejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden

med fuld løn.



Lønkompensationsperioden starter ved hjemsendelsen af den første

berørte medarbejder og afsluttes fra den dag, virksomheden varsler

eller afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager.

Side 2 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen



Virksomhederne kan som udgangspunkt kun søge om lønkompensa-

tion én gang i perioden fra og med 9. marts til og med 8. juni. Ved

behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt, kan der søges

igen.

Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager, som

virksomheden søger lønkompensation til, skal afvikle ferie, og/eller

afspadsering på i alt fem dage i løbet af kompensationsperioden.

Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem

dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra

det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation

for disse dage. Lønkompensationsordningen kan også anvendes,

hvor der lokalt er opnået enighed om midlertidig lønnedgang. Det er i

så fald den nedsatte løn, der anvendes i lønkompensationsordnin-

gen. I de tilfælde, hvor der er indgået lønnedgangsaftaler skal løn-

modtagerne ikke bidrage med de fem dages ferie/afspadsering/tjene-

stefri uden løn ved virksomhedens indtræden i ordningen.

Lønkompensationen udgør 75 pct. af de samlede lønudgifter for de

omfattede medarbejderes bruttoløn månedligt, dog maksimalt 23.000

kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær. For ikke-funktio-

nærer kan lønkompensationen udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000

kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Virksomhederne kan ikke få dækket de samme omkostninger fra øv-

rige støtteordninger indført som følge af COVID-19, f.eks. kompensa-

tionsordning for arrangører

af arrangementer med +1.000 deltagere.”

Det fremgår endvidere af aktstykkets sagsfremstilling, at aktstykket udgør

den samlede ramme for lønkompensationsordningen, og at Erhvervsministe-

riet anmoder om hjemmel til at optage merudgifter direkte på forslag til lov om

tillægsbevilling for 2020 svarende til de faktiske udgifter, så det sikres, at alle

virksomheder, der opfylder kriterierne, kan modtage kompensation.

Efterfølgende har Finansudvalget vedtaget aktstykke nr. 127 af 31. marts

2020, aktstykke nr. 155 af 29. april 2020 samt aktstykke nr. 162 af 11. maj

2020, som alle supplerer eller forlænger den midlertidige lønkompensations-

ordning. Aktstykkerne ses ikke at have betydning for hjemmelsspørgsmålet,

som behandles i dette notat.

Det arbejdsretlige neutralitetsprincip er ikke omtalt i nogen af aktstykkerne.

Det fremgår dog af svar på spørgsmål nr. 1 til aktstykke 127 alm. del stillet

den 31. marts 2020 efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V), at regeringen på

daværende tidspunkt anså lønkompensationsordningen for at være underlagt

det arbejdsretlige neutralitetsprincip. Spørgsmål og svar lyder således:

”Spørgsmål:

Side 3 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

Hvordan er reglerne for de danske virksomheder, der efter en frigørelses-

konflikt anses for frigjort i henhold til gældende arbejdsretlig praksis og kan

virksomheden herefter modtage lønkompensation for virksomhedens med-

arbejdere?

Svar:

Da der spørges ind til beskæftigelsesområdet, har jeg indhentet svar fra

Beskæftigelsesministeriet.

"Når der ikke længere er en verserende arbejdskonflikt, herunder en frigø-

relseskonflikt, så gælder de almindelige regler, herunder om muligheden

for at være omfattet af lønkompensationsordningen."

2.2. Bekendtgørelse nr. 267 og bekendtgørelse nr. 701 om

lønkompensationsordningen

Den midlertidige lønkompensationsordning blev i første omgang reguleret

gennem erhvervsministerens bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 om

en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise

som følge af COVID-19. Kriterierne for opnåelse af lønkompensation for virk-

somheder samt dokumentationskrav svarer i det store og hele til de kriterier,

som fremgår af sagsfremstillingen i aktstykke nr. 117. Bekendtgørelsen inde-

holder desuden bestemmelser vedrørende klage og straf, som er fastsat med

hjemmel i lov om erhvervsfremme.

Den 20. maj 2020 oplyste beskæftigelsesministeren i forbindelse med besva-

relsen af BEU alm. del, spørgsmål 258, 2019-20, at Erhvervsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet var blevet opmærksomme på, at det arbejdsretlige

neutralitetsprincip ikke var blevet udmøntet efter hensigten i bekendtgørelse

nr. 267 af 25. marts 2020, og at Erhvervsministeriet ville ændre bekendtgø-

relsen, således at neutralitetsprincippet kom til at gælde i relation til lønkom-

pensationsordningen. Den ændrede bekendtgørelse ville udelukkende finde

anvendelse for så vidt angår ansøgninger modtaget efter udstedelsen af den

ændrede bekendtgørelse.

Erhvervsministeren udstedte herefter bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj

2020, som ophæver bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020. Den nye be-

kendtgørelse er udstedt i medfør af § 3, stk. 1, § 7, stk. 4, og § 23, stk. 3, i lov

nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme og i medfør af aktstykke

nr. 117 af 25. marts 2020, aktstykke nr. 127 af 31. marts 2020, aktstykke nr.

155 af 29. april 2020 og aktstykke nr. 162 af 11. maj 2020.

Side 4 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

De tre bestemmelser i lov om erhvervsfremme bemyndiger erhvervsministe-

ren til at udstede nærmere regler om gennemførelse af erhvervsfremmeakti-

viteter, der iværksættes inden for lov om erhvervsfremme, samt at udstede

regler om klageadgang og bødestraf.

Den nye bekendtgørelse indeholder bl.a. et nyt § 4, stk. 6, om det arbejdsret-

lige neutralitetsprincip, med følgende ordlyd:

”§

[…]

Stk. 6.

En virksomhed kan ikke få udbetalt lønkompensation for ansatte i

stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkon-

flikt, hvori virksomheden er part. I sådanne situationer vil der ske en reduktion

af det kompensationsberettigede beløb efter § 3, stk. 6.”

Bekendtgørelsen indeholder desuden yderligere dokumentationskrav i § 6,

stk. 1, nr. 8:

”§

Ved ansøgning, jf. § 5, skal virksomheden oplyse:

[…]

8) Om virksomheden ansøger om kompensation for ansatte i stillingskate-

gorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, jf. § 4,

stk. 6.”

Bortset fra mindre justeringer indeholder bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj

2020 desuden vilkår, dokumentationskrav mv., svarende til den tidligere be-

kendtgørelse og de ovennævnte aktstykker.

2.3. Lovforslag L 141, 2019-20

Før vedtagelsen af aktstykke nr. 117, fremsatte beskæftigelsesministeren

den 19. marts 2020 lovforslag L 141, 2019-20 til lov om arbejdsgiveres og

lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse

med covid-19. Med lovforslaget fastlægges arbejdsgiveres og lønmodtageres

retsstilling, når en virksomhed modtager kompensation under den midlerti-

dige lønkompensationsordning. Lovforslaget fastslår bl.a. arbejdsgiverens ret

til at hjemsende en lønmodtager under de betingelser, som fremgår af løn-

kompensationsordningen, og at lønmodtageren ikke betragtes som opsagt i

hjemsendelsesperioden og derfor har ret til den aftalte løn. Lovforslaget blev

vedtaget den 24. marts 2020.

Under behandlingen af lovforslaget spurgte Jette Gottlieb (EL) og Victoria

Velasquez (EL), hvorvidt virksomheder, der lockouter deres medarbejdere i

forbindelse med OK20, er berettiget til at få lønkompensation, jf. svar på

spørgsmål 26, L 141, 2019-20. Beskæftigelsesministeren svarede den 23.

marts 2020 følgende:

Side 5 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

”Det er et generelt princip, at staten skal forholde sig neutral under en ar-

bejdskonflikt. Det vil derfor ikke være muligt for en virksomhed at anvende

lønkompensationsordningen i forhold til de stillingskategorier på virksomhe-

den, som er omfattet af konflikten.”

3. Det arbejdsretlige neutralitetsprincip

I endeligt svar på BEU alm. del, spørgsmål 258, 2019-20, skriver Beskæfti-

gelsesministeriet, at det er et generelt princip, at staten skal forholde sig neu-

tral under en arbejdskonflikt. Ved besvarelsen af spørgsmål 26 til L 141,

2019-20 gav beskæftigelsesministeren udtryk for, at det var hans hensigt at

iagttage det arbejdsretlige neutralitetsprincip ved at indrette lønkompensati-

onsordningen således, at det ikke ville være muligt for en virksomhed at an-

vende lønkompensationsordningen i forhold til de stillingskategorier på en

virksomhed, som er omfattet af en arbejdsretlig konflikt. Det var således hen-

sigten, at lønkompensation skulle udelukkes for både medarbejdere omfattet

af en lockout eller strejke samt medarbejdere inden for de samme stillingska-

tegorier som dem, der er omfattet af en lockout eller strejke.

Det arbejdsretlige neutralitetsprincip ses eksempelvis også i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., § 61:

”§

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at

han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2.

Som omfattet af konflikt anses:

1) et medlem af en kasse, inden for hvis faglige område konflikt er iværk-

sat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den

konfliktberørte virksomhed,

2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den kon-

fliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte

påvirket af konfliktens udfald.

Stk. 3.

Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter

stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der

lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.

[…]”

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 16 har følgende ordlyd:

”§

16.

Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplys-

ninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade,

må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før

Jf. Lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Side 6 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde

retsstridig.”

4. Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets

vurdering af hjemmelsgrundlaget

I endeligt svar på BEU alm. del, spørgsmål 258, 2019-20, fremgår Beskæfti-

gelsesministeriets og Erhvervsministeriets vurdering af muligheden for at

fastsætte regler i en bekendtgørelse med hjemmel i ovennævnte aktstykker,

som udelukker lønkompensation

for hjemsendte medarbejdere i ”konfliktramt

arbejde”, det vil sige

medarbejdere omfattet af en lockout eller strejke samt

medarbejdere inden for de samme stillingskategorier som dem, der er omfat-

tet af en lockout eller strejke:

”Om

erhvervsministeren har bemyndigelse til administrativt at fastsætte så-

danne regler, afhænger af bemyndigelsesbestemmelsens rækkevidde.

For det første bemærkes det, at ordlyden i aktstykke nr. 117 angiver, at

lønkompensation

kan

ydes til alle virksomheder, der lever op til de i akt-

stykket nævnte forudsætninger. Der er altså ikke umiddelbart efter ordlyden

tale om, at alle virksomheder, der lever op til de nævnte forudsætninger,

med henvisning til aktstykket har et retskrav på lønkompensation.

Dernæst bemærkes, at den bemyndigelsesbestemmelse, som erhvervsmi-

nisteren blev tildelt i medfør af aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020 med en

ny tekstanmærkning nr. 143 på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020,

bl.a. omfatter vilkår for lønkompensation, modtagerkreds m.v. Det har altså

ved aktstykkets vedtagelse været forudsat, at der administrativt ville blive

fastsat nærmere regler om vilkår for kompensation og modtagerkreds.

De ovenfor nævnte bestemmelser forholder sig ikke til, om erhvervsmini-

steren har bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om det

generelle neutralitetsprincip i arbejdskonflikter i relation til lønkompensati-

onsordningen. Baseret på bestemmelsens ordlyd er det imidlertid Beskæfti-

gelsesministeriet og Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke er noget til

hinder for, at erhvervsministeren fastsætter regler herom, således at løn-

kompensationsordningen ikke omfatter de stillingskategorier på virksomhe-

den, som er omfattet af konflikten. En sådan betingelse for lønkompensa-

tion vedrører netop ”vilkår for lønkompensation” og ”modtagerkreds”.

Det bemærkes desuden, at neutralitetsprincippet efter Beskæftigelsesmini-

steriets vurdering er et sagligt kriterium, som er lovfæstet i en række love

Jf. nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Side 7 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

på ministeriets område. I forbindelse med Folketingets behandling af de

aktstykker, der udgør det hjemmelsmæssige grundlag for lønkompensati-

onsordningen, har det været Beskæftigelsesministeriets vurdering, at neu-

tralitetsprincippet er det sædvanlige udgangspunkt.

Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på, at denne forventede an-

vendelse af princippet er lagt til grund i mit svar på spørgsmål 26 til L141

(Forslag til lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn-

kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19), som blev afgi-

vet til Folketinget den 23. marts 2020, det vil sige inden aktstykkets

–

dermed bemyndigelsesbestemmelsens

–

vedtagelse den 25. marts 2020.

På den baggrund vil Erhvervsministeriet derfor ændre bekendtgørelsen, så-

ledes at det præciseres nærmere, at neutralitetsprincippet gælder i relation

til lønkompensationsordningen.”

5. Lovsekretariatets bemærkninger

Lovsekretariatet bemærker, at det arbejdsretlige neutralitetsprincip første

gang indgår som et kriterium i ordningen om midlertidig lønkompensation ved

bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020. Det fremgår således hverken af tre-

partsaftalerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter eller af aktstyk-

kerne nr. 108, 117, 127, 155 eller 162, at lønkompensation vil være udelukket

for stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hoved-

konflikt, hvori den ansøgende virksomhed er part. Ved besvarelsen af

spørgsmål 26 til L 141, 2019-20, den 23. marts 2020 gav beskæftigelsesmini-

steren udtryk for, at det var hans hensigt, at det arbejdsretlige neutralitets-

princip skulle gælde for lønkompensationsordningen, men uden at princippet

eksplicit kom til at fremgå af de efterfølgende aktstykker, som danner hjem-

melsgrundlaget for bekendtgørelsen nr. 701 af 29. maj 2020. Ved besvarel-

sen af spørgsmål nr. 1 til aktstykke 127 tilkendegav ministeren ligeledes, at

de almindelige regler, herunder om muligheden for at være omfattet af en

lønkompensationsordning, gælder, når der ikke længere er en verserende ar-

bejdskonflikt.

Lovsekretariatet noterer sig endvidere, at Finansudvalget med vedtagelsen af

aktstykke nr. 117 også vedtog tekstanmærkning nr. 143, som er en materiel

bestemmelse vedrørende administrationsgrundlaget for lønkompensations-

ordningen. Ordlyden af tekstanmærkningen er en bred bemyndigelsesbe-

stemmelse, som bl.a. bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nær-

mere regler om lønkompensation, herunder at fastsætte bestemmelser om

kriterier for at opnå kompensation, vilkår for kompensation og modtager-

kreds.

Side 8 | 9

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 228: Notat om hjemmelsgrundlag for lønkompensationsordningen

Spørgsmålet er herefter, om ministerens råderum ved tilrettelæggelsen af

lønkompensationsordningen i bekendtgørelsesform er indskrænket gennem

bindende forudsætninger i sagsfremstillingen i aktstykke nr. 117.

Lovsekretariatet lægger til grund, at Finansudvalgets godkendelse af akt-

stykke nr. 117 er givet under forudsætning af, at lønkompensationsordningen

afspejler beskrivelsen i aktstykkets sagsfremstilling.

Lovsekretariatet deler således ikke Beskæftigelsesministeriets og Erhvervs-

ministeriets vurdering af, at ordlyden i aktstykke nr. 117 medfører, at virksom-

heder, som lever op til kriterierne angivet i aktstykket, alene

kan

ydes løn-

kompensation, men ikke har krav herpå. Det er Lovsekretariatets vurdering,

at aktstykket må forstås på den måde, at virksomheder, der lever op til alle

de med høj detaljeringsgrad angivne forudsætninger, vil have mulighed for at

få lønkompensation.

Anvendelsen af ordet ”kan” i aktstykkets sagsfremstilling

ændrer efter Lovsekretariatets opfattelse ikke herved. Lovsekretariatets syns-

punkt understøttes endvidere af, at det i aktstykket anføres, at det sikres, at

alle virksomheder, der opfylder kriterierne, kan modtage kompensation.

Spørgsmålet er herefter, om det trods ovenstående er muligt at indføre neu-

tralitetsprincippet ved bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020.

I lyset af ordlyden af bemyndigelsen sammenholdt med det forhold, at neutra-

litetsprincippet ifølge Beskæftigelsesministeriet er et generelt princip på be-

skæftigelsesområdet, er det Lovsekretariatets vurdering, at der ikke er grund-

lag for at fastslå, at ministeren ikke havde hjemmel til at indføre dette princip.

Det bemærkes i den forbindelse, at ministeren før vedtagelsen af aktstykke

nr. 117 havde tilkendegivet overfor Folketinget, at princippet ville være gæl-

dende. Endelig bemærkes, at beskrivelsen af lønkompensationsordningen i

aktstykke nr. 117, ikke ses at stå alene, men i bekendtgørelsen er suppleret

af f.eks. bestemmelser om yderligere kriterier, som er nødvendige for at etab-

lere ordningen, herunder navnlig om klageadgang og straf.

Side 9 | 9