Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2133768_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-1125
EKN
10. januar 2020
EUU alm. del
svar på spørgsmål 107 fra Søren Søndergaard stillet den
17. december 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et skema med alle de faste formuleringer, som
regeringen anvender i sine forhandlingsoplæg til Europaudvalget, som f.eks.
”lægge vægt på”, ”lægge afgørende vægt på” m.v., herunder uddybe hvilken
betydning hver af disse formuleringer har i forhold til regeringens ageren i
forhandlingerne i Rådet.
Svar
Som det fremgår af udenrigsministerens brev til formanden for
Europaudvalget af 30. september 2019 har regeringen taget initiativ til at
strømline brugen af ”vægte” i forelæggelser af forhandlingsoplæg for
Europaudvalget. Formålet er at skabe større klarhed i drøftelserne i
Europaudvalget uden at tilsidesætte behovet for nuancer.
Konkret anvender regeringen som hovedregel i sine forhandlingsoplæg tre
formuleringer af vægte:
”vægt”, ”stor vægt” og ”afgørende vægt”. Derudover
anvender regeringen en række formuleringer til at tilkendegive, hvordan man i
øvrigt
stiller sig i en sag, f.eks. at regeringen ”støtter” eller ”arbejder for”
formandskabets kompromisforslag eller dele heraf. Der henvises til
nedenstående skema.
Regeringen bestræber sig på at anvende en begrænset gruppe af formuleringer
i forhandlingsoplæg. Formålet er i forhold til Folketingets Europaudvalg at
tydeliggøre den ramme, som regeringen ønsker opbakning til at forhandle
indenfor. Det er op til den ansvarlige minister at formulere
forhandlingsoplægget i den konkrete sag samt at udmønte det i praksis i de
efterfølgende forhandlinger. Det er i sagens natur også den ansvarlige minister,
der skal vurdere, om Danmark i sidste instans skal stemme nej eller ja til
forslaget ud fra en samlet vurdering af, om forhandlingsresultatet i tilstrækkelig
grad afspejler de for Danmark definererede centrale interesser.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om formuleringen af regeringens forhandlingsoplæg i Europaudvalget, til udenrigsministeren
2133768_0002.png
2
I langt de fleste tilfælde vil et dansk nej være udløst af, at man i
forhandlingerne ikke er blevet imødekommet på et eller flere punkter, som i
regeringens forhandlingsoplæg
er tillagt ”afgørende vægt”. I disse tilfælde
følger det automatisk, at regeringen vil stemme imod et sådant
forhandlingsresultat.
I helt særlige situationer kan det dog være relevant at stemme nej til et
forhandlingsresultat, selvom en afgørende vægt ikke er blevet udløst. Det kan
være tilfældet, hvis forhandlingsresultatet samlet set vurderes at ligge for langt
fra forhandlingsoplægget. Der er kun få eksempler på det i de senere år.
I lyset af den aktuelle interesse for forhandlingsoplæg vil jeg gerne tilbyde
Europaudvalget en teknisk gennemgang af, hvordan forhandlingsoplæg i
praksis anvendes i forhandlingerne i Bruxelles med deltagelse af Danmarks
faste repræsentant ved EU.
Formuleringer anvendt i regeringens forhandlingsoplæg
”Vægte”:
”lægger
vægt på”
indebærer, at regeringen med politisk vægt vil
arbejde for at opnå et bestemt resultat i forhandlingerne.
”lægger stor vægt på” –
indebærer, at regeringen med stor politisk vægt
og frem mod de afsluttende forhandlinger, vil arbejde for et bestemt
resultat.
”lægger afgørende vægt på” –
indebærer, at regeringen automatisk vil
stemme imod forslaget, såfremt den eller de givne betingelser ikke er
opfyldt.
Andre eksempler på gængse formuleringer, der hyppigt anvendes i regeringens
forhandlingsoplæg:
”arbejder for”
”støtter”
”forholder sig kritisk”
”hilser velkommen”
”tager til efterretning”
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod