Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2233470_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. august 2020
Besvarelse af spørgsmål 426 alm. del stillet af udvalget den 25. juni
2020 efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Fatma Øktem (V).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentar til, at erhvervskunder modsat privatkunder
ikke har krav på at få en bankkonto, og at nogle erhvervskunder som følge
heraf har problemer med at få en NEMkonto til deres virksomhed, hvilket
eksempelvis kan give udfordringer med at betale moms?
Svar:
Lov om offentlige betalinger m.v., der blev vedtaget i 2002, indeholder et
krav om, at alle virksomheder har en NemKonto.
På tidspunktet for Folketingets behandling af lovforslaget, som blev vedta-
get af et bredt flertal i Folketinget, tog Folketingets partier stilling til
spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne skulle have krav på at få oprettet
en erhvervskonto i et pengeinstitut, når man med loven krævede, at virk-
somhederne skulle have en NemKonto. Der blev i denne forbindelse ikke
fundet behov for at indføre en ret for virksomheder til at få oprettet en
konto.
I forbindelse med at nogle virksomheder oplevede udfordringer med at få
en erhvervskonto/Nemkonto udsendte brancheorganisationen Finans Dan-
mark, efter dialog med Erhvervsministeriet, den 28. juni 2017 en henstil-
ling til dets medlemsvirksomheder om, at de skal tilbyde at oprette en basal
erhvervskonto med en række ydelser til virksomheder, herunder skal kon-
toen kunne benyttes som virksomhedens NemKonto.
Der er dog enkelte undtagelser, såfremt en erhvervsvirksomhed falder ind
under en af de nærmere angivne forudsætninger i henstillingen. Det kan
eksempelvis være i situationer, hvor pengeinstituttet efter deres interne reg-
ler generelt ikke indgår i forretning med kunder i bestemte brancher, eller
hvor pengeinstituttet ikke er betrygget i, at instituttet også fremover vil
kunne opfylde dets forpligtelser efter bl.a. hvidvasklovens regler.
Jeg er opmærksom på problemstillingen og Erhvervsministeriet har derfor
også været i dialog med Finans Danmark herom. I forlængelse heraf har
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 426: MFU spm. om ministerens kommentar til, at erhvervskunder modsat privatkunder ikke har krav på at få en bankkonto, og at nogle erhvervskunder som følge heraf har problemer med at få en NEMkonto til deres virksomhed, til erhvervsministeren
2/2
Finans Danmark den 17. juni 2020 indskærpet over for dets medlemsvirk-
somheder, at henstillingen om en basal erhvervskonto skal efterleves.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup