Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del
Offentligt
2175930_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. april 2020
Besvarelse af spørgsmål 155 alm. del stillet af udvalget den 23. marts
2020 efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål:
Er det korrekt, at kompensationsordningen for små selvstændige erhvervs-
drivende på op til 23.000 kr., - jf. aktstykke 108 om etableringen af en mid-
lertidig lønkompensationsordning, hvorefter virksomheder kan få delvis
kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere som følge af
COVID-19, tiltrådt af Finansudvalget den 17. marts 2020 - ikke gælder for
folkepensionister, og hvad er begrundelsen for dette? Burde folkepensioni-
ster ikke omfattes f.eks. således, at folkepensionen modregnes i det udbe-
tale beløb?
Svar:
Målgruppen for den midlertidige kompensationsordningen for selvstæn-
dige er virksomheder, der, som konsekvens af COVID-19, forventer at op-
leve omsætningstab på minimum 30 pct. Det er samtidig en betingelse for
at opnå støtte gennem ordningen, at virksomheden i gennemsnit har haft en
omsætning på mindst 10.000 kr. pr. måned i en forudgående periode. Ord-
ningen er forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 pct. ejerskab og
arbejder i virksomheden. Virksomheden og den selvstændige skal være re-
gistreret i CVR- og CPR-registrene for at være omfattet. Virksomheden må
maksimalt have 10 fuldtidsansatte.
Virksomhedsejere, som samtidig er folkepensionister, vil være omfattet af
ordningen, såfremt de lever op til ovenstående krav. Der sker ikke modreg-
ning af folkepensionsydelsen i kompensationen, da kompensationen dæk-
ker indkomstbortfald i den selvstændige virksomhed.
Hvis en folkepensionist er ansat i en virksomhed med kontrakt, kan folke-
pensionistens virksomhed ansøge om lønkompensation. Det forudsætter, at
virksomheden hjemsender folkepensionisten med fuld løn. Det er også en
forudsætning, at virksomheden i øvrigt opfylder kriterierne for at indtræde
i lønkompensationsordningen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup