Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 405
Offentligt
2241493_0001.png
Fra:
[email protected]
Sendt:
7. september 2020 12:12
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Emne:
VS: begæring om aktindsigt - Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet mv. , jf. tilsynets skrivelse af
31. august til Danske Bank
Folketinget
Nedenstående mail har jeg sendt som en kopi. Jeg skal venligst anmode om at mailen videresendes til
Erhvervsudvalgets medlemmer.
Med venlig hilsen
Gunnar Mikkelsen
Fra:
[email protected]
Sendt:
7. september 2020 11:30
Til:
[email protected]
Cc:
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
begæring om aktindsigt - Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet mv. , jf. tilsynets skrivelse af 31.
august til Danske Bank
Finanstilsynet
Finanstilsynet har anmodet Danske Bank om en redegørelse senest 10. september i
gældsinddrivelsessagen. Som det er Finanstilsynet bekendt, jf. min seneste mail til Finanstilsynet af 7.
august 2020 har jeg fokus på revisors rolle. De senest frembragte oplysninger i medierne synes at give
grundlag for en formodning om, at såvel Danske Bank som bankens eksterne revisorer kendte til de
fejlagtige opkrævninger og afgivelse af urigtige oplysninger/indberetninger til Skattemyndighederne i en
længere årrække måske endda længere end 20 år. Efter foreliggende oplysninger kan fejlene i Danske
Banks inddrivelsessystem berører op til 100.000 kunder, hvoraf banken skønner, at op til 15.000 skal
kompenseres. De åbenbart ”systemiske” fejl har medført, at nogle af landets svageste borgere har fået
deres i forvejen beskedne rådighedsbeløb yderligere forringet ved at indgå afdragsordninger med Danske
Bank, og de fejlagtige indberetninger til Skat har samtidig udløst større offentlige ydelser, da Danske Banks
fejlindberetninger har medført, at berørte borgere har fået for store skattemæssige fradrag. Herved er det
offentlige påført tab i ukendt omfang, og yderligere tab, hvis berørte borgere har været berettiget til
offentlige ydelser, der er indkomst- og/eller formueafhængige. På nuværende tidspunkt foreligger
oplysninger for enkelte Danske Bank-kunder, som har fået kompensation svarende til, at de i mere end 13
år har betalt for meget. Dette kan samtidigt indicere, at der ikke er tale om helt ubetydelige rentesatser og
gebyrer, som Danske Bank har opkrævet over for kunder omfattet af Danske Banks
langvarige ”systemiske” fejl. Disse er imidlertid helt uafhængige af bankens (som sædvanligt påståede
tidligere) kultur, om ikke straks at løse problemer med kendte fejl. Jeg deltog første gang ved Danske Banks
ekstraordinære generalforsamling i november 2018 og gjorde der opmærksom på, at jeg anså kulturen i
Danske Bank for syg.
Af bankens årsregnskab for 2019 fremgår side 10 følgende:
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Henvendelse af 7/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om begæring om aktindsigt - Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet mv. , jf. tilsynets skrivelse af 31. august til Danske Bank
2241493_0002.png
Bankens øverste ledelse samt bankens eksterne revisor har herved for 2019 med sikkerhed kendt til
forholdet, mens det i følge omtalen i medierne er sikkert, at andre med ledelsesfunktioner i banken – og
efter foreliggende offentliggjorte oplysninger med største sandsynlighed også såvel bankens interne
som eksterne revisorer - har kendt til forholdene i en langt længere periode. I følge bankens egne eksterne
advokater foreligger der i medierne oplysninger om, at bankens øverste ledelse langt tidligere også var
orienteret. Bankens nuværende revisor blev valgt på generalforsamlingen 2015.
Bankens egen advokat har over for Danske Bank – ifølge medierne- oplyst Danske Bank om, at de meget
langvarige fejlagtige forhold, som banken har undladt i gennem mere end 20 år at korrigere og berigtige,
kan give grundlag for såvel bøde- som fængselsstraf. Når sådanne forhold er kendt for revisor, kræver
erklæringsbekendtgørelsens § 7. stk. 2 og dertil hørende speciallovgivning for finansielle
virksomheder/virksomheder af offentlig interesse , at revisor er pligtig til at gøre brug af supplerende
oplysninger i revisionspåtegningen på årsregnskabet. Dette ses ikke at være sket for perioden 2015 –
2019. Hverken for gældsinddrivelses- eller hvidvaskskandalen.
Ingen kapitalejere eller andre brugere af finansiel information kan forventes at kunne læse og forstå ud af
bankens tekst som anført ovenfor i årsregnskabet , at der bag denne – meget uskyldige tekst – gemmer sig
forhold, som bankens egne eksterne advokater bedømmer som straffeværdige, og hvor bankens passivitet
og dermed foreliggende acceptforsæt omfatter – efter det oplyste - op til 100.000 kunder, og hvor der
foreligger hos bankens egne eksterne advokater en klar udtalt formodning for strafværdige forhold.
Oplysningen er på ingen måde transparent, da den ikke angiver, hvor i Danske Bank koncernen, den skal
relateres, påvirkning af antal kunder/forretningsområde og eventuelt offentlige myndigheder eller tiltag
fra Danske Banks side til at løse problemerne med ”datakvaliteten” og arten af fejlkilden-(erne) eller
varighed af manglerne i datakvaliteten.
At beskrive fejlen som ”provision for operational risk-related losses” må - efter min vurdering – betegnes
som groft vildledende, da det ikke fremgår, at det er Danske Bank, der har ”snydt” sine egne kunder. Det
forekommer mig derfor ikke at være en fair og rimelig måde at kommunikere på for en professionel bank,
som kunder og det offentlige samt alle øvrige interessenter bør kunne have ubetinget tillid til, at banken
også kan finde ud af, hvad der er det korrekte løbende mellemværende med bankens kunder – selv om de
er overført til inkasso.
Selv om jeg ikke har pligt til at begrunde baggrunden for min herved fremsatte anmodning om aktindsigt i
Danske Banks redegørelse, finder jeg dette naturligt i fortsættelse af min mail af 7. august 2020 til
Finanstilsynet. Begæringen omfatter også Danske Banks orientering af Finanstilsynet om det opdagede
”problem” med gældsinddrivelsen og deraf følgende korrespondance, herunder journaler, mails og notater
mv afledt af bankens henvendelse. Danske Banks orientering af Finanstilsynet er formentlig fra
(foråret) 2019.
Finansielle virksomheder, - og det gælder også Danske Bank -, er omfattet af skattelovgivningens
almindelige regler om indberetnings- og oplysningspligt.
Henset til, at Danske Bank gennem årtier har
kendt til de ”systemiske” fejl og udvist passivitet, bør der ikke af Finanstilsynet eller andre offentlige
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Henvendelse af 7/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om begæring om aktindsigt - Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet mv. , jf. tilsynets skrivelse af 31. august til Danske Bank
2241493_0003.png
myndigheder tages hensyn til elementer som væsentlighed og proportionalitet eller foretages
nogen afvejning af hensynet til det offentliges behov for at modtage korrekte oplysninger fra Danske
Bank , uanset de omkostninger Danske Bank må blive pålagt i forbindelse med fremskaffelse for
indberetning af korrekte oplysningerne vedrørende berørte inkassokunder. Danske Banks passivitet må
anses at have skadet tilliden til banken og yderligere belastet dens omdømme, og kun en fuld
genopretning med kompensation kan råde bo herpå.
Jeg vil, - såfremt Finanstilsynet imødekommer min begæring om aktindsigt - , lade bankens
redegørelser/korrespondance indgå som grundlag for mine videre overvejelser om – også for
gældsinddrivelsesskandalen - at indbringe Danske Banks revisor for Revisornævnet for perioden 2015 til
2019 for afgivelse af urigtig revisionspåtegning og muligvis mangler i dokumentation og førelse af
revisionsprotokol for en virksomhed af offentlig interesse baseret på speciallovgivning. Fremgangsmåden
for mine videre overvejelser, når resultatet af min begæring om aktindsigt er afsluttet, vil jeg dele med
såvel Finanstilsynet som Erhvervsstyrelsen, og jeg ser gerne, at disse myndigheder tager de fornødne skridt
til at sanktionsforfølge såvel Danske Bank, ledelsen og revisor, idet det er en ikke ubetydelig byrde for en
enkelt kapitalejer at skulle gennemføre dette.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at mit synspunkt om fuld genopretning at skandaleramte inkassokunder
igen kommer til at koste bankens kapitalejere dyrt, og antageligvis langt større beløb end allerede hensat.
Begæringen om aktindsigt er sandsynligvis fremsat før fremkomsten af redegørelsen fra Danske Bank med
frist til 10. ds. Derfor er det for mig en selvfølge, at Finanstilsynets svarfrist kan udskydes tilsvarende.
Jeg sender kopi af nærværende til Erhvervsstyrelsen og Folketingets erhvervsudvalg.
Med venlig hilsen
Gunnar Mikkelsen
Væggerløse
Link til offentlighedsloven:
www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145
This email has been scanned by BullGuard antivirus protection.
For more info visit
www.bullguard.com
This email has been scanned by BullGuard antivirus protection.
For more info visit
www.bullguard.com
This email has been scanned by BullGuard antivirus protection.
For more info visit
www.bullguard.com