Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2144790_0001.png
Folketinget
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2020
Forebyggelseskontoret
Ida Albæk Knudsen
2020-0032/03-0002
1367958
Hermed sendes justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 136 (Alm.
del), som Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til justits-
ministeren og børne- og undervisningsministeren den 18. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Nick Hækkerup
/
Susanne Lehrer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om udviklingen i antallet af sager om mobning, vold og chikane mod børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
Spørgsmål nr. 136 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg:
”Set i lyset af en række sager om antisemitisk vold og chikane,
der har fundet sted i Danmark indenfor kort tid, herunder hær-
værk mod den jødiske kirkegård i Randers, påklistring af jøde-
stjerner på postkasser og antisemitisk vold og mobning af en
pige på ikke bare en, men to forskellige skoler i Danmark, be-
des ministrene oversende en redegørelse over omfanget af anti-
semitisk hærværk, chikane og mobning i Danmark i såvel un-
dervisningssektoren som i samfundet generelt. Der bedes tages
afsæt i sager registreret i såvel politiets systemer som i under-
visningssektoren de seneste ti år, herunder klagesager over mob-
ning, trivselsmålinger og andre relevante målinger.”
Svar:
1.
Spørgsmålet er stillet til både børne- og undervisningsministeren og mig.
Denne besvarelse angår den del af spørgsmålet, der vedrører mit ansvars-
område.
2.
Vi var i november 2019 vidne til en række hadske episoder rettet mod
danske jøder i form af chikane og hærværk. Episoderne viser med al tyde-
lighed, at antisemitismen findes i Danmark, og at der fortsat er behov for en
indsats for at komme den til livs.
Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund. Det er afgørende
for regeringen at sikre trygheden og sikkerheden i Danmark. Det jødiske
samfund er en del af det danske samfund, og regeringen er meget optaget
af, at vi står vagt om det jødiske samfund og yder den nødvendige beskyt-
telse, der desværre er brug for.
De relevante myndigheder arbejder allerede i dag tæt sammen med Det Jø-
diske Samfund for at sikre det jødiske samfund her i landet, og det skal de
fortsætte med.
Regeringen har desuden iværksat et arbejde med at udarbejde en national
handlingsplan mod antisemitisme. Der er tale om en bred handlingsplan, der
involverer en række ministerier, som i dialog med Det Jødiske Samfund skal
se på, hvordan vi kan modvirke fordomme og forebygge antisemitisme. Et
væsentligt element i arbejdet med handlingsplanen bliver at sikre oplysning
om jødisk liv og om Holocaust i den brede danske befolkning og i skolerne.
2
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om udviklingen i antallet af sager om mobning, vold og chikane mod børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
For gennem oplysning, viden og gensidig respekt kan vi bedst forebygge og
modvirke fordomme og had i befolkningen.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan i forhold til arbejdet med hadforbrydelser
(strafbare forhold, der har baggrund i offerets race, hudfarve, na-
tionale eller etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering) op-
lyse, at Rigspolitiet i 2015 overtog det overordnede ansvar for
hadforbrydelsesområdet fra Politiets Efterretningstjeneste
(PET). Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er mu-
ligt på baggrund af PET’s opgørelser over hadforbrydelser i pe-
rioden 2008 – 2014 at opgøre antallet af sager, som vedrører an-
tisemitisme.
I politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er sager med et had-
motiv registreret under flere forskellige gerningskoder, f.eks.
vold, trusler og hærværk, og ikke under motivet for forbrydel-
sen. En efterfølgende opgørelse af antallet af sager med et had-
motiv i perioden 2008 til 2014 vil således kræve en manuel gen-
nemgang af alle sager oprettet under en gerningskode, hvor der
eventuelt kan være et hadmotiv. Da politiet årligt optager flere
tusinde anmeldelser under disse gerningskoder, er det ikke mu-
ligt at foretage en efterfølgende opgørelse over antallet af had-
forbrydelser, herunder hadforbrydelser med et antisemitisk mo-
tiv, for perioden fra 2008 til 2014.
Da Rigspolitiet overtog hadforbrydelsesområdet i 2015 etable-
rede Rigspolitiet en moniteringsordning på området for at styrke
politiets indsats bl.a. ved at tilvejebringe mere viden om proble-
mets omfang og udvikling og for at sikre en ensartet registrering
og håndtering af sagerne.
Sager med et muligt hadmotiv registreres i dag i politiets syste-
mer via en række søgenøgler, der påføres den enkelte sag med
den konkrete motivtype (f.eks. at den formodede strafbare hand-
ling har baggrund i offerets nationale/etniske oprindelse eller
tro), og som gør det muligt efterfølgende at foretaget en opgø-
relse over det årlige antal sager med et hadmotiv.
Rigspolitiet opererer i moniteringsordningen ikke direkte med
begrebet antisemitisme, da moniteringsordningen tager ud-
gangspunkt i en strafferetlig forståelse af hadforbrydelsesbegre-
bet, hvorfor der i moniteringsordningen arbejdes med de over-
ordnede kategorier religion, racisme og seksualitet jf. straffe-
lovens § 266 b og straffelovens § 81, nr. 6.
Rigspolitiet har siden 2015 udgivet en årsrapport vedrørende
hadforbrydelser med en årlig opgørelse over antallet af sager re-
3
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om udviklingen i antallet af sager om mobning, vold og chikane mod børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
2144790_0004.png
gistreret som hadforbrydelser. Rigspolitiets seneste rapport ved-
rører sager fra 2018 og er offentliggjort i oktober 2019. Rappor-
ten er vedlagt til orientering.
I årsrapporten inddeles sagerne i tre overordnede kategorier hen-
holdsvis ”Seksuelt orienteret”, ”Racistisk motiveret” og ”Reli-
giøst motiveret”. I nedenstående tabel ses fordelingen på de tre
overordnede kategorier for perioden 2015 til 2018. Sager med
et antisemitisk motiv findes i den overordnede kategori ”Religi-
øst motiveret”
1
.
Tabel 1
År
2015
2
Fordeling på baggrund af
overordnet motivkategori
Racistisk motiveret: 104
Religiøst motiveret: 60
Seksuelt orienteret: 31
Ikke muligt at specificere
motiv
3
: 3
Racistisk motiveret: 140
Religiøst motiveret: 88
Seksuelt orienteret: 45
Ikke muligt at specificere
motiv
3
: 1
Racistisk motiveret: 223
Religiøst motiveret: 142
Seksuelt orienteret: 81
Ikke muligt at specificere
motiv
3
: 0
Racistisk motiveret: 260
Religiøst motiveret: 112
Seksuelt orienteret: 74
Ikke muligt at specificere
motiv
3
: 3
Antal sager
i alt
198
2016
2
274
2017
446
2018
449
Nedenstående tabel viser antallet af anmeldelser om mulige
strafbare forhold (f.eks. hærværk, trusler, vold eller hadefulde
ytringer) med et muligt religiøst motiv, som Rigspolitiet har re-
gistreret i perioden fra 2015 til 2018. Anmeldelserne er fordelt
på årstal og religion.
Tabel 2
1
Med undtagelse af 2 sager, der findes i den overordnede kategori ”Racistisk motiveret”, hvor der ligeledes kan
have været et antisemitisk motiv.
Tallene for 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2017 og 2018. Der henvises til side
7 for uddybning.
I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet.
Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at
der kan have været tale om en hadforbrydelse.
4
2
3
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om udviklingen i antallet af sager om mobning, vold og chikane mod børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
2144790_0005.png
År
2015
4
2016
4
2017
2018
Fordeling på baggrund af Antal sa- Heraf an-
religion
ger i alt
tal sager
med ofre
under 18
år
Islam: 41
60
2
Jødedom: 13
Kristendom: 5
Øvrige trossamfund og me-
nigheder: 1
Islam: 56
88
2
Jødedom: 21
Kristendom: 6
Øvrige trossamfund og me-
nigheder: 5
Islam: 67
142
4
Jødedom: 38
Kristendom: 30
Øvrige trossamfund og me-
nigheder: 7
Islam: 63
112
6
Jødedom: 26
Kristendom: 14
Øvrige trossamfund og me-
nigheder: 9
Ovenstående opgørelse indeholder endvidere antallet af sager
om hadforbrydelser mod ofre under 18 år, hvor hadmotivet er
religiøst motiveret.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at der alene i cirka
halvdelen af de i tabellen anførte sager er registreret et offer,
hvorfor antallet af forurettede børn og unge kun kan opgøres på
baggrund af de sager, hvor en forurettet er anført.
Rigspolitiet har i nedenstående tabel foretaget en opdeling på
kriminalitetstyper af de sager, der i ovenstående tabel er opgjort
under underkategorien ”Jødedom”.
Tabel 3
År
2015
5
Fordeling på baggrund af kriminalitets-
type
Vold: 0
Hærværk: 4
Hadefulde ytringer: 1
Trusler: 2
Røveri: 0
Indbrud: 0
Tyveri: 0
4
Tallene for 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2017 og 2018. Der henvises til side
7 for uddybning.
Tallene for 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2017 og 2018. Der henvises til side
7 for uddybning.
5
5
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om udviklingen i antallet af sager om mobning, vold og chikane mod børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
2144790_0006.png
2016
5
2017
2018
Andre strafbare forhold
6
: 0
Vold: 0
Hærværk: 10
Hadefulde ytringer: 2
Trusler: 0
Røveri: 0
Indbrud: 0
Tyveri: 0
Andre strafbare forhold
3
: 1
Vold: 1
Hærværk: 18
Hadefulde ytringer: 4
Trusler: 1
Røveri: 1
Indbrud: 0
Tyveri: 0
Andre strafbare forhold
3
: 1
Vold: 1
Hærværk: 2
Hadefulde ytringer: 1
Trusler: 0
Røveri: 0
Indbrud: 0
Tyveri: 0
Andre strafbare forhold
3
: 0
Udover ovenstående fordeling på kriminalitetstyper er hen-
holdsvis 6 (2015), 8 (2016), 12 (2017) og 22 (2018) sager regi-
streret på undersøgelsesnumre eller hændelser i politiets sags-
styringssystem (POLSAS), hvilket f.eks. kan skyldes, at der på
tidspunktet for registreringen har været tvivl om gerningsind-
holdet, eller hvilken strafbestemmelse sagen kunne kategorise-
res under.
Rigspolitiet skal bemærke, at opgørelserne i ovenstående tabel-
ler 1-3 baserer sig på sagsoplysninger indhentet ved datatræk fra
politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfat-
ter både sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager,
som politiet har registreret på eget initiativ. Datatrækkene er fo-
retaget løbende. Der er tale om dynamiske data forstået på den
måde, at alle sager ikke nødvendigvis har været færdigbehand-
let på tidspunktet for datatrækket, og at der derfor kan være sket
ændringer efterfølgende. Med henblik på at fremsøge de sager,
der på tidspunktet for datatrækket ikke er påført en søgenøgle,
foretager Rigspolitiet også en søgning på en række generelle sø-
geord relateret til hadforbrydelsesområdet i resuméfeltet (fri-
tekstfelt i politiets sagsstyringssystem) samt en søgning på alle
sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b.
6
Kategorien omfatter en række sager, der ikke falder under de øvrige kategorier, f.eks. sager vedrørende kniv-
loven, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
6
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om udviklingen i antallet af sager om mobning, vold og chikane mod børn og unge, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren
Rigspolitiet blev i 2017 opmærksom på et antal sager, som
kunne karakteriseres som hadforbrydelser, men som ikke var
påført en hadforbrydelsessøgenøgle, og som ikke kunne frem-
søges ved brug af generelle søgeord. Rigspolitiet besluttede der-
for fra 2017 at udvide moniteringen med en række supplerende
specifikke søgeord. Den ændrede monitering medfører, at data
fra 2017 og frem ikke direkte kan sammenlignes med data fra
2015 og 2016.
Endelig kan Rigspolitiet oplyse, at hadforbrydelsesdata for 2019
er under behandling som led i udarbejdelsen af Rigspolitiets års-
rapport vedrørende hadforbrydelser registreret i 2019.”
7