BUU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 136: Spm. om omfanget af antisemitisk hærværk, chikane og mobning i Danmark i såvel undervisningssektoren som i samfundet generelt, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. februar 2020

Forebyggelseskontoret

Ida Albæk Knudsen

2020-0032/03-0002

1404318

Hermed sendes justitsministerens berigtigede besvarelse af spørgsmål nr.

136 (Alm. del), som Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har stil-

let til justitsministeren og børne- og undervisningsministeren den 18. de-

cember 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).

Nick Hækkerup

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 136: Spm. om omfanget af antisemitisk hærværk, chikane og mobning i Danmark i såvel undervisningssektoren som i samfundet generelt, til børne- og undervisningsministeren og justitsministeren

Spørgsmål nr. 136 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisnings-

udvalg:

”Set i lyset af en række sager om antisemitisk vold og chikane,

der har fundet sted i Danmark indenfor kort tid, herunder hær-

værk mod den jødiske kirkegård i Randers, påklistring af jøde-

stjerner på postkasser og antisemitisk vold og mobning af en

pige på ikke bare en, men to forskellige skoler i Danmark, be-

des ministrene oversende en redegørelse over omfanget af anti-

semitisk hærværk, chikane og mobning i Danmark i såvel un-

dervisningssektoren som i samfundet generelt. Der bedes tages

afsæt i sager registreret i såvel politiets systemer som i under-

visningssektoren de seneste ti år, herunder klagesager over mob-

ning, trivselsmålinger og andre relevante målinger.”

Svar:

Spørgsmålet er stillet til både børne- og undervisningsministeren og mig.

Denne besvarelse angår den del af spørgsmålet, der vedrører mit ansvars-

område.

Vi var i november 2019 vidne til en række hadske episoder rettet mod

danske jøder i form af chikane og hærværk. Episoderne viser med al tyde-

lighed, at antisemitismen findes i Danmark, og at der fortsat er behov for en

indsats for at komme den til livs.

Antisemitisme og racisme har ingen plads i vores samfund. Det er afgørende

for regeringen at sikre trygheden og sikkerheden i Danmark. Det jødiske

samfund er en del af det danske samfund, og regeringen er meget optaget

af, at vi står vagt om det jødiske samfund og yder den nødvendige beskyt-

telse, der desværre er brug for.

De relevante myndigheder arbejder allerede i dag tæt sammen med Det Jø-

diske Samfund for at sikre det jødiske samfund her i landet, og det skal de

fortsætte med.

Regeringen har desuden iværksat et arbejde med at udarbejde en national

handlingsplan mod antisemitisme. Der er tale om en bred handlingsplan, der

involverer en række ministerier, som i dialog med Det Jødiske Samfund skal

se på, hvordan vi kan modvirke fordomme og forebygge antisemitisme. Et

væsentligt element i arbejdet med handlingsplanen bliver at sikre oplysning

om jødisk liv og om Holocaust i den brede danske befolkning og i skolerne.

For gennem oplysning, viden og gensidig respekt kan vi bedst forebygge og

modvirke fordomme og had i befolkningen.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan i forhold til arbejdet med hadforbrydelser

(strafbare forhold, der har baggrund i offerets race, hudfarve, na-

tionale eller etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering) op-

lyse, at Rigspolitiet i 2015 overtog det overordnede ansvar for

hadforbrydelsesområdet fra Politiets Efterretningstjeneste

(PET). Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er mu-

ligt på baggrund af PET’s opgørelser over hadforbrydelser i pe-

rioden 2008 – 2014 at opgøre antallet af sager, som vedrører an-

tisemitisme.

I politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er sager med et had-

motiv registreret under flere forskellige gerningskoder, f.eks.

vold, trusler og hærværk, og ikke under motivet for forbrydel-

sen. En efterfølgende opgørelse af antallet af sager med et had-

motiv i perioden 2008 til 2014 vil således kræve en manuel gen-

nemgang af alle sager oprettet under en gerningskode, hvor der

eventuelt kan være et hadmotiv. Da politiet årligt optager flere

tusinde anmeldelser under disse gerningskoder, er det ikke mu-

ligt at foretage en efterfølgende opgørelse over antallet af had-

forbrydelser, herunder hadforbrydelser med et antisemitisk mo-

tiv, for perioden fra 2008 til 2014.

Da Rigspolitiet overtog hadforbrydelsesområdet i 2015 etable-

rede Rigspolitiet en moniteringsordning på området for at styrke

politiets indsats bl.a. ved at tilvejebringe mere viden om proble-

mets omfang og udvikling og for at sikre en ensartet registrering

og håndtering af sagerne.

Sager med et muligt hadmotiv registreres i dag i politiets syste-

mer via en række søgenøgler, der påføres den enkelte sag med

den konkrete motivtype (f.eks. at den formodede strafbare hand-

ling har baggrund i offerets nationale/etniske oprindelse eller

tro), og som gør det muligt efterfølgende at foretaget en opgø-

relse over det årlige antal sager med et hadmotiv.

Rigspolitiet opererer i moniteringsordningen ikke direkte med

begrebet antisemitisme, da moniteringsordningen tager ud-

gangspunkt i en strafferetlig forståelse af hadforbrydelsesbegre-

bet, hvorfor der i moniteringsordningen arbejdes med de over-

ordnede kategorier religion, racisme og seksualitet jf. straffe-

lovens § 266 b og straffelovens § 81, nr. 6.

Rigspolitiet har siden 2015 udgivet en årsrapport vedrørende

hadforbrydelser med en årlig opgørelse over antallet af sager re-

gistreret som hadforbrydelser. Rigspolitiets seneste rapport ved-

rører sager fra 2018 og er offentliggjort i oktober 2019. Rappor-

ten er vedlagt til orientering.

I årsrapporten inddeles sagerne i tre overordnede kategorier hen-

holdsvis ”Seksuelt orienteret”, ”Racistisk motiveret” og ”Reli-

giøst motiveret”. I nedenstående tabel ses fordelingen på de tre

overordnede kategorier for perioden 2015 til 2018. Sager med

et antisemitisk motiv findes i den overordnede kategori ”Religi-

øst motiveret”

Tabel 1

År

2015

Fordeling på baggrund af

overordnet motivkategori

Racistisk motiveret: 104

Religiøst motiveret: 60

Seksuelt orienteret: 31

Ikke muligt at specificere

motiv

: 3

Racistisk motiveret: 140

Religiøst motiveret: 88

Seksuelt orienteret: 45

Ikke muligt at specificere

motiv

: 1

Racistisk motiveret: 223

Religiøst motiveret: 142

Seksuelt orienteret: 81

Ikke muligt at specificere

motiv

: 0

Racistisk motiveret: 260

Religiøst motiveret: 112

Seksuelt orienteret: 74

Ikke muligt at specificere

motiv

: 3

Antal sager

i alt

198

2016

274

2017

446

2018

449

Nedenstående tabel viser antallet af anmeldelser om mulige

strafbare forhold (f.eks. hærværk, trusler, vold eller hadefulde

ytringer) med et muligt religiøst motiv, som Rigspolitiet har re-

gistreret i perioden fra 2015 til 2018. Anmeldelserne er fordelt

på årstal og religion.

Tabel 2

Med undtagelse af 2 sager, der findes i den overordnede kategori ”Racistisk motiveret”, hvor der ligeledes kan

have været et antisemitisk motiv.

Tallene for 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2017 og 2018. Der henvises til side

7 for uddybning.

I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet.

Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at

der kan have været tale om en hadforbrydelse.

År

2015

2016

2017

2018

Fordeling på baggrund af Antal sa- Heraf an-

religion

ger i alt

tal sager

med ofre

under 18

år

Islam: 41

Jødedom: 13

Kristendom: 5

Øvrige trossamfund og me-

nigheder: 1

Islam: 56

Jødedom: 21

Kristendom: 6

Øvrige trossamfund og me-

nigheder: 5

Islam: 67

142

Jødedom: 38

Kristendom: 30

Øvrige trossamfund og me-

nigheder: 7

Islam: 63

112

Jødedom: 26

Kristendom: 14

Øvrige trossamfund og me-

nigheder: 9

Ovenstående opgørelse indeholder endvidere antallet af sager

om hadforbrydelser mod ofre under 18 år, hvor hadmotivet er

religiøst motiveret.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at der alene i cirka

halvdelen af de i tabellen anførte sager er registreret et offer,

hvorfor antallet af forurettede børn og unge kun kan opgøres på

baggrund af de sager, hvor en forurettet er anført.

Rigspolitiet har i nedenstående tabel foretaget en opdeling på

kriminalitetstyper af de sager, der i ovenstående tabel er opgjort

under underkategorien ”Jødedom”.

Tabel 3

År

2015

Fordeling på baggrund af kriminalitets-

type

Vold: 0

Hærværk: 4

Hadefulde ytringer: 1

Trusler: 2

Røveri: 0

Indbrud: 0

Tyveri: 0

Tallene for 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2017 og 2018. Der henvises til side

7 for uddybning.

Tallene for 2015 og 2016 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2017 og 2018. Der henvises til side

7 for uddybning.

2016

2017

2018

Andre strafbare forhold

: 0

Vold: 0

Hærværk: 10

Hadefulde ytringer: 2

Trusler: 0

Røveri: 0

Indbrud: 0

Tyveri: 0

Andre strafbare forhold

: 1

Vold: 1

Hærværk: 18

Hadefulde ytringer: 4

Trusler: 1

Røveri: 1

Indbrud: 0

Tyveri: 0

Andre strafbare forhold

: 1

Vold: 1

Hærværk: 2

Hadefulde ytringer: 1

Trusler: 0

Røveri: 0

Indbrud: 0

Tyveri: 0

Andre strafbare forhold

: 0

Udover ovenstående fordeling på kriminalitetstyper er hen-

holdsvis 6 (2015), 8 (2016), 12 (2017) og 22 (2018) sager regi-

streret på undersøgelsesnumre eller hændelser i politiets sags-

styringssystem (POLSAS), hvilket f.eks. kan skyldes, at der på

tidspunktet for registreringen har været tvivl om gerningsind-

holdet, eller hvilken strafbestemmelse sagen kunne kategorise-

res under.

Rigspolitiet skal bemærke, at opgørelserne i ovenstående tabel-

ler 1-3 baserer sig på sagsoplysninger indhentet ved datatræk fra

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfat-

ter både sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager,

som politiet har registreret på eget initiativ. Datatrækkene er fo-

retaget løbende. Der er tale om dynamiske data forstået på den

måde, at alle sager ikke nødvendigvis har været færdigbehand-

let på tidspunktet for datatrækket, og at der derfor kan være sket

ændringer efterfølgende. Med henblik på at fremsøge de sager,

der på tidspunktet for datatrækket ikke er påført en søgenøgle,

foretager Rigspolitiet også en søgning på en række generelle sø-

geord relateret til hadforbrydelsesområdet i resuméfeltet (fri-

tekstfelt i politiets sagsstyringssystem) samt en søgning på alle

sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b.

Kategorien omfatter en række sager, der ikke falder under de øvrige kategorier, f.eks. sager vedrørende kniv-

loven, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.

Rigspolitiet blev i 2017 opmærksom på et antal sager, som

kunne karakteriseres som hadforbrydelser, men som ikke var

påført en hadforbrydelsessøgenøgle, og som ikke kunne frem-

søges ved brug af generelle søgeord. Rigspolitiet besluttede der-

for fra 2017 at udvide moniteringen med en række supplerende

specifikke søgeord. Den ændrede monitering medfører, at data

fra 2017 og frem ikke direkte kan sammenlignes med data fra

2015 og 2016.

Endelig kan Rigspolitiet oplyse, at hadforbrydelsesdata for 2019

er under behandling som led i udarbejdelsen af Rigspolitiets års-

rapport vedrørende hadforbrydelser registreret i 2019.”