BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om ministeren vil kommentere på artiklen Ulykke: Altan med fem unge styrtet ned i Kolding bragt den 25. juli i JydskeVestkysten, og redegøre for, om ulykken giver anledning til at indføre tilsyn med – som minimum

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del
Offentligt

2017

VEJLEDNING

UDKRAGEDE ALTANER MED

UDLIGGERJERN – HAR DU ÉN?

Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation

BOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om ministeren vil kommentere på artiklen Ulykke: Altan med fem unge styrtet ned i Kolding bragt den 25. juli i JydskeVestkysten, og redegøre for, om ulykken giver anledning til at indføre tilsyn med – som minimum – ældre altaner, til boligministeren

Pjecen er udarbejdet af

Teknologisk Institut for Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen.

Udgiver

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Design

Teknologisk Institut

Fotos

Teknologisk Institut

INDHOLD

Indledning og baggrund

Er min betonaltan udført med udliggerjern?

Hvad kan du som altanejer selv gøre?

Vedligehold og udbedring af betonskader

Når en fagperson undersøger din altan

INDLEDNING OG BAGGRUND

Altaner udført med udliggerjern er udbredt på byggeri fra 1900-1960’erne.

Vedligeholdelsesmæssigt kan denne type altaner være en særlig udfordring, idet

kritisk nedbrydning af de bærende stålprofiler kan være skjult i facaden, uden at

det medfører synlige tegn på overfladen.

I henhold til byggelovgivningen er det bygningsejers ansvar at sikre, at dennes

bygninger er sikre og forsvarlige at færdes i. Som ejer af en bygning har man pligt

til at vedligeholde og reparere sine bygninger i det omfang, det er nødvendigt for

at mindske risikoen for skader på personer i hele bygningens levetid.

Denne vejledning har til formål at forberede altanejere bedre på den proces, der er

forbundet med at identificere, vedligeholde og reparere altaner med udliggerjern.

Hensigten med vejledningen er ikke, at bygningsejere selv skal kunne udføre en

vurdering af deres altans tilstand, da denne vurdering altid bør foretages af fagfolk.

Vejledningen kan bruges til at give bygningsejere en første indikation af, om deres

altaner bør undersøges nærmere.

ER MIN BETONALTAN UDFØRT MED

UDLIGGERJERN?

Du vil som bygningsejer ofte selv kunne være med til at identificere, hvorvidt

du har en altan med udliggerjern og dermed finde ud af, om du bør være

opmærksom på eventuelle faresignaler.

Altaner med udliggerjern vil typisk være udført som en udkraget konstruktion, hvor

betonpladen ”hænger” på facaden som vist på figur 1 nedenfor.

Betonaltaner med indstøbte udliggerjern ses typisk på bygninger fra perioden

1900-1960.

Figur 1: Den primære bærende funktion i en udkraget altanplade kan både

være udgjort af indstøbte armeringsjern, som er ført med ud i altanpladen fra

etagedækket (tv.) eller af omstøbte stålprofiler (udliggerjern), der er fastgjort til

bjælkelaget (th.).

Den mest enkle og sikre måde at bestemme din altantype på, for dig som

altanejer, vil derfor typisk være ved at:

Skaffe de oprindelige konstruktionstegninger af altanen. Kommunens

byggesagsbehandling har ofte tegningerne liggende.

Se i tegningerne for bygningen. Det bør fremgå af tegningerne om altanen

er udført med udliggerjern eller ej.

Hvis altanpladen er udkraget, udført i beton og etageadskillelsen ellers er udført

med træbjælkelag, er der stor sandsynlighed for, at altanen er konstrueret med

udliggerjern.

Såfremt det ikke er muligt at skaffe tegningsmateriale, som viser din altans

konstruktionstype, findes der måleudstyr, som ved scanning af betonpladen vil

kunne afgøre, hvilken altantype der er tale om. Dette arbejde kan udføres af en

fagperson.

Identifikationen af altantypen er et vigtigt led ved tilstandsundersøgelsen af din

altan, fordi dette har afgørende betydning for bestemmelsen af altanens statiske

system. Kendskabet til altanens statiske virkemåde vil kunne give et overblik over,

hvilke vedligeholdelsesbehov der evt. skal prioriteres.

Ældre betonaltaner med udliggerjern kan være udført med pyntekonsoller, som

ingen reel bærende funktion har (figur 2).

Kendskab til altanens konstruktive udformning er desuden et vigtigt parameter,

der anvendes til at vurdere eventuelle synlige skaders betydning for

konstruktionen, ligesom det også kan være væsentligt i forbindelse med valget af

undersøgelsesmetode.

Kortlægningen af en altans konstruktive udformning samt selve

tilstandsvurderingen af altanen bør altid udføres af en fagperson med speciale i

tilstandsvurderinger af altaner.

Figur 2: Altan med udliggerjern, som er udført med ”pyntekonsoller”

(markeret på foto), der kan give anledning til at tro, at det statiske

system er anderledes end det i virkeligheden er.

HVAD KAN DU SOM ALTANEJER

SELV GØRE?

Selv om kritiske skader på altaner med udliggerjern kan opstå uden at de er

synlige, er der alligevel synlige nedbrydningskendetegn, som er vigtige at holde

øje med.

Korrosionsprodukter fra jern fylder op til 10 gange mere end jernets oprindelige

størrelse. Når jern, der er indstøbt i beton, ruster, vil denne volumenforøgelse

derfor medføre revner og afskalninger af betonen over jernet (figur 3). Ligeledes

vil rustdannelser ofte, dog ikke altid, kunne medføre rødbrune udfældninger på

betonoverfladen.

Figur 3: Altan med udliggerjern, hvor der ses revner og opbuling i

undersiden, som er orienteret vinkelret på facaden. I dette tilfælde er

revnen opstået som følge af korrosion på et overliggende udliggerjern.

Denne type revner og udbulinger kan både optræde i altanens over-

og underside afhængig af, hvor på udliggerjernet korrosionen foregår.

Bemærk, at der ikke ses rødbrune udfældninger i forbindelse med

revnen, selv om der foregår korrosion.

Oplever du derfor:

løs/revnet belægning på oversiden

revner i altanpladen

begyndende afskalninger

opbulninger i betonen

rødbrune udfældninger på betonoverfladen

hvide udfældninger på altanens underside

afskallende eller udbulende maling på altanens underside

kan det være indikationer på, at nedbrydning af de indstøbte udliggerjern er i gang

(figur 4).

Figur 4: Afskalninger af maling og hvide udfældninger på underside af altan,

hvilket indikerer, at der foregår en utilsigtet fugtpåvirkning af betonen.

Figur 5: Øverst: Defekt fuge under udgangsdør til altan. Øget adgang for

fugt til området under døren, hvorfor eventuelle udliggerjern, som er

placeret i dette område, vil være ekstra udsatte for korrosion. Nederst:

Altan, hvor tætning mod facade og under dørparti er udført med hulkehl.

Der ses her revne i hulkehlen under dørparti, hvorfor dennes funktion

lokalt vil være forringet.

Revner eller utætheder i hulkehl ved samling mellem altanplade og facade

kan lokalt medføre korrosion af udliggerjernene i et kritisk område, og det

er derfor vigtigt at sørge for, at tætningen mod facade fungerer og er udført

hensigtsmæssigt (figur 5).

Revner og defekter i mørtelfuger i murværk over og omkring området, hvor

altanpladen møder murværket, kan give anledning til vandindtrængning og er

væsentlige at få repareret (figur 6).

Observerer du nogle af ovenstående tegn på begyndende

nedbrydning af din altan, vil det altid være en god ide at kontakte

en fagperson, som kan vurdere skadernes årsag, omfang og

betydning for konstruktionen.

En visuel besigtigelse bør ikke stå alene, såfremt nogen af de beskrevne

skadestegn er tilstede.

Figur 6: Revner i mørtelfuger omkring område med udliggerjern giver øget

adgang for fugt til udliggerjern, hvilket kan være medvirkende til at initiere

korrosion på stålprofilet.

For altaner med udliggerjern kan korrosionen af stålprofilerne også foregå i

området i og bag facademuren, hvor både fugtforhold og en ofte dårligt udført

oprindelig omstøbning af udliggerjernene kan tillade korrosionsprocesser at forløbe

(figur 7).

Figur 7: Eksemplificeret tværsnit af altan med udliggerjern. Område

under facademur kan være kritisk i forhold til korrosion på stålprofilerne,

fordi omstøbningen af jernene i dette område ofte er dårlig, og fordi der

ofte er fugtigt i dette område.

Korrosion i dette område viser sig ikke nødvendigvis i form af revner, afskalninger

og opbulninger i murværk og beton, og eneste mulighed for at opdage dette, er

at foretage en ophugning til jernet i det pågældende område under facademuren

(figur 8).

Derfor kan det være en god ide at få din altan undersøgt af en fagperson, som kan

vurdere, om en ophugning er påkrævet, selv om der ikke umiddelbart er synlige

tegn på nedbrydning.

Figur 8: Ophugning til udliggerjern foretaget ind under facade til besigtigelse af

jernets tilstand i området under facademuren.

VEDLIGEHOLD OG UDBEDRING AF

BETONSKADER

Når kritiske skader opstår på altaner, hænger det ofte sammen med manglende

vedligehold af altanerne. Omvendt er et godt vedligeholdelsesprogram ikke

nødvendigvis en garanti for, at nedbrydning kan undgås fuldstændigt. Meget ofte

vil man dog kunne reducere risikoen for betonskader samt forlænge levetiden af

sin altan betydeligt ved at have et tilstrækkeligt fokus på vedligeholdelse.

Da betonskader kan være dyre at udbedre, vil der ligeledes være penge at spare

ved at investere i vedligeholdelse frem for at vente til skaderne opstår.

Den væsentligste årsag til nedbrydning af betonkonstruktioner er fugtindtrængning

i betonen. Løbende vedligehold af belægninger, membraner, fuger og

afvandingssystemer, som har til formål at holde betonen tør, er derfor vigtige i

forhold til at forebygge og undgå betonskader på din altan.

Som bygningsejer kan du holde øje med, om afvandingen på din altan foregår

hensigtsmæssigt eller ej. Hvis der ved regnskyl opstår vandpytter på din altan, er

det fordi afvandingen ikke foregår korrekt, hvilket typisk vil skyldes blokerede afløb

eller utilstrækkeligt fald mod afløbet.

I tillæg til ovenstående anbefales det, at altanens overside holdes fri for

gulvtæpper etc., som kan være med til at holde på fugten og vanskeliggøre

afvandingen af altanpladen.

Figur 9 – Altan hvor afvanding ikke foregår korrekt. I dette tilfælde opstår

vandpytter mod brystning ved altanens forkant.

Figur 9: Altan hvor afvanding ikke foregår korrekt. I dette tilfælde opstår

vandpytter mod brystning ved altanens forkant.

Figur 10: Drypnæse (markeret på foto) ved forkant som i dette tilfælde er

”indstøbt” i betonen. Drypnæsen sørger for, at overfladevand drypper af ved

altanens forkant og reducerer opfugtningen af altanens underside.

Foruden at sikre, at afvandingen af din altan foregår hensigtsmæssigt, kan

du beskytte din altan mod fugtindtrængning ved at sikre, at membraner og

belægninger på altanens overflader er intakte.

Belægninger på en altans overflader kan, udover at forhindre fugtindtrængning,

også have den funktion, at de begrænser betonens reaktion med luftens CO2

(karbonatisering), hvilket i sidste ende vil være medvirkende til at forlænge

betonens levetid. En tæt membran vil derfor være medvirkende til at forlænge

betonens levetid.

Figur 11: Udslidt/defekt belægning på overside af altan medfører øget

opfugtning af betonen.

NÅR EN FAGPERSON UNDERSØGER

DIN ALTAN

Betonskader, der får lov til at udvikle sig, vil ofte være dyre at reparere. Hvis

skaderne når et stadie, hvor reparation ikke længere er rentabel i forhold til en

udskiftning af altanen, vil en fagperson typisk vurdere altanens levetid til at være

opbrugt. I værste fald kan skaderne nå et niveau, som gør, at altanen kan kollapse.

Hvis der opstår skader på trods af vedligeholdelse, er det vigtigt at få klarlagt

årsagen, således at den bedste og mest økonomiske udbedringsmetode kan

udvælges. Kendes skadens årsag ikke, risikerer man at udføre reparationer, som

enten ingen effekt har, eller som skal laves om igen inden for kort tid.

En nærmere bestemmelse af betonskaders årsag og karakter kræver næsten altid,

at der udtages prøver fra betonkonstruktionen til analyse. Skadernes udbredelse

på altanen kan derimod ofte afgrænses ved hjælp af ikke-destruktivt måleudstyr

sammenholdt med visuelle inspektioner.

For altaner med udliggerjern, hvor skaderne ikke nødvendigvis er synlige, kan det

være nødvendigt at udføre betonundersøgelser med destruktive indgreb, selv om

der ikke ses synlige skader på betonoverfladen. Dette for at kunne afsløre, hvorvidt

der foregår nedbrydning i det kritiske område bag murværket.

Vurderingen af, hvorvidt der er behov for en undersøgelse med destruktive

indgreb, vil kunne foretages af en fagperson.

Figur 12 viser et flowdiagram over, hvordan en typisk tilstandsundersøgelse af

altaner med udliggerjern vil foregå.

1. Indledende besigtigelse,

herunder identifikation af

altantype og eventuelle skaders beskaffenhed.

2. Planlægning af undersøgelse,

herunder udvælgelse

af altaner for nærmere undersøgelse.

3. Feltundersøgelse,

Udtagning af boreprøver,

ophugninger og evt. ”ikke destruktive” undersøgelser.

4. Laboratorieundersøgelser

på prøver udtaget ved

feltundersøgelsen.

5. Analyse

af resultaterne fra felt- og

laboratorieundersøgelserne.

6. Rapport

med vurdering af altanernes tilstand og

skønnede restlevetid. Evt. udarbejdelse af reparationsforslag.

7. Evt. supplerende undersøgelser

på yderligere

altaner på baggrund af konklusionerne i rapporten.

Figur 12: Flowdiagram som viser, hvordan en typisk

altanundersøgelse vil se ud fra start til slut.