Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2175920_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. april 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Halit Sert
2020-0032/01-0052
1449981
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketin-
gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 12. marts 2020
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Nick Hækkerup
/
Anna-Sophie Saugmann-Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om det er i strid med Grundlovens § 75, stk. 2 at reducere eller helt fjerne integrationsydelsen for personer, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det er i strid med Grundlovens § 75,
stk. 2 at reducere eller helt fjerne integrationsydelsen for perso-
ner, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet? Og vil det
være i strid med grundloven, at indføre krav om 37 aktive timer
og reducere integrationsydelsen proportionelt med det antal ti-
mer, som den pågældende person ikke er aktiv? Afslutningsvis
bedes ministeren oplyse om en model med 37 aktive timer, hvor
ydelsen er betinget af aktivitet udelukkende vil kunne finde an-
vendelse for personer, der ikke tidligere er tilkendt integra-
tionsydelse eller om den også vil kunne omfatte personer, der
inden modellen indføres er på integrationsydelse?”
Svar:
1.
For så vidt angår den første del af spørgsmålet om muligheden for at re-
ducere eller fjerne integrationsydelse for personer, der ikke står til rådighed
for arbejdsmarkedet, kan generelt oplyses følgende:
Grundlovens § 75, stk. 2, har følgende ordlyd:
"Stk. 2. Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse
ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige,
dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom på-
byder."
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side
485, anfører bl.a. følgende angående personkredsen omfattet af grundlovens
§ 75, stk. 2:
”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestem-
melsen ikke blot omfatter danske statsborgere, men også udlæn-
dinge, der opholder sig lovligt her i landet (modsat Ross 1980 s.
785). I U 2012.1761 H fastslog Højesteret, at en udlænding med
opholdstilladelse som flygtning var omfattet af den personkreds,
som er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Det er nærliggende,
at også andre udlændinge, der opholder sig mere end rent mid-
lertidigt her i landet, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.
Grundlovens § 75, stk. 2, er ikke til hinder for, at det bestemmes,
at udlændinge skal udsendes af landet – herunder som følge af,
at de ikke er i stand til at forsørge sig selv.”
I lyset af ordlyden af grundlovens § 75, stk. 2, og den nyere statsretlige lit-
teratur er det Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen indebærer, at
det påhviler staten at sikre et eksistensminimum for personer, der opholder
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om det er i strid med Grundlovens § 75, stk. 2 at reducere eller helt fjerne integrationsydelsen for personer, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, til justitsministeren
sig mere end rent kortvarigt i Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler
andre. Det gælder også udlændinge uden lovligt ophold.
Det vurderes således, at det ikke vil være i overensstemmelse med grund-
lovens § 75, stk. 2, hvis personer, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og
hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, ikke kan modtage hjælp fra det
offentlige.
Det fremgår imidlertid ikke af grundlovens § 75, i hvilken form hjælpen skal
ydes, og hjælpen vil f.eks. kunne betinges af, at den enkelte står til rådighed
for arbejdsmarkedet ved enten at tage imod et arbejdstilbud, således at den
pågældende ved at påtage sig det tilbudte arbejde (atter) bliver i stand til at
forsørge sig selv og sine, eller i form af krav om at deltage i en aktiv be-
skæftigelsesindsats (”aktivering”). En person, der tilbydes enten et arbejde
eller offentlig forsørgelse på den betingelse, at vedkommende deltager i en
aktiv beskæftigelsesindsats, vil således efter en konkret vurdering af bl.a.
arbejdstilbuddet/beskæftigelsesindsatsen og den pågældendes forhold
kunne blive anset for at modtage ”hjælp” i grundlovens § 75, stk. 2’s for-
stand.
Det bemærkes i den forbindelse, at Højesteret ved dom af 5. december 2005
(optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, side 770) tog stilling til en sag om
midlertidig standsning af udbetaling af kontanthjælp til en person under hen-
visning til, at vedkommende i en periode ikke havde taget imod et tilbud om
aktivering. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at perso-
nen, der i en to-måneders periode ikke havde fået udbetalt kontanthjælp,
ikke fik tilbud om hjælp inden for rammerne af grundlovens § 75, stk. 2.
Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at aktiveringstilbuddet indebar,
at personen, i det omfang han deltog i aktiveringen, ville få udbetalt en
ydelse, som oversteg et eksistensminimum, og at hans vægring ved at del-
tage i aktivering alene ville have som konsekvens, at han, mens aktiverings-
tilbuddet stod åbent, mistede ydelsen, i det omfang han ikke deltog i aktive-
ringen. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at aktiveringstilbuddet var ri-
meligt, bl.a. i den forstand at den pågældende magtede at udføre arbejdet,
og kravet om deltagelse i aktivering som betingelse for opnåelse af kontant-
hjælp var sagligt begrundet, idet kravet havde til formål at forbedre hans
muligheder for selvforsørgelse.
2.
For så vidt angår den anden del af spørgsmålet, der omhandler indførelse
af krav om 37 aktive timer og reduktion af tilkendt integrationsydelse ved
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om det er i strid med Grundlovens § 75, stk. 2 at reducere eller helt fjerne integrationsydelsen for personer, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, til justitsministeren
manglende opfyldelse af kravet, og om kravet kan gøres gældende både over
for personer, som nu eller tidligere har modtaget integrationsydelse, kan jeg
oplyse, at regeringen er ved at se på en konkret model for en mulig udform-
ning af initiativet, herunder inden for rammerne af grundlovens § 75, stk. 2.
Jeg finder det rigtigst ikke at gå nærmere ind i en vurdering af de pågæl-
dende spørgsmål, mens dette arbejde pågår.
4