Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 462
Offentligt
2240484_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. september 2020
2020-4208
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
De kommende år forventes en voksende befolkning i København og hoved-
stadsområdet, hvilket i henhold til trafikmodelberegninger, som Metroselska-
bet har fået udarbejdet, vil betyde flere passagerer i metroen. De flere passage-
rer i metroen udfordrer kapaciteten i metrosystemet på M1/M2 efter 2035.
Metroselskabet har derfor undersøgt, om der kan opnås yderligere kapacitets-
udvidelser af metrosystemet på M1/M2 gennem indførelse af 4-vognstog.
Metroselskabet har på den baggrund udarbejdet vedlagte udredning af 4-
vognstog på M1/M2, som hermed fremsendes til udvalgets orientering.
Af udredningen fremgår det, at indførelse af 4-vognstog er teknisk muligt, men
kræver ombygning/udvidelse af fire kritiske stationer (Christianshavn, Ama-
gerbro, Nørreport og Kgs. Nytorv). Det fremgår endvidere af udredningen, at
gennemførelse af 4-vognstogprojektet vil indebære kortere lukninger af alle
stationer og enkeltsporsdrift i kortere perioder på varierende strækninger un-
der installationen af ekstra perrondøre. Dertil kommer, at udvidelse af Kgs.
Nytorv Station vil indebære lukning af denne station i 3 år og 3 måneder samt
en skiftevis lukning af de to tunneler i samlet 2 år og 9 måneder med enkelt-
sporsdrift til følge.
En eventuel indførelse af 4-vognstog vil ifølge udredningen medføre en væsent-
lig reduktion af driften på M1/M2 i anlægsperioden.
Anlægsomkostningerne for ændringerne af transportsystemet og de nødvendi-
ge ombygninger/udvidelser vil være på ca. 1,8 mia. kr. Indførelsen af 4-
vognstog medfører et beregnet indtægtstab på 3,5-4 mia. kr. Derudover er der
beregnet ekstra driftsomkostninger i anlægsperioden på 0,3-0,4 mia. kr. De
samlede økonomiske omkostninger ved indførelsen af 4-vognstog udgør der-
med 5,6-6,2 mia. kr.
Afslutningsvis bemærkes, at der ikke skal tages stilling til en eventuel indførel-
se af 4-vognstog i den nærmeste fremtid, idet Metroselskabet oplyser, at kapa-
citeten i metrosystemet på M1/M2 forventes sikret frem til 2035.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht