TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 307
Offentligt

Foreløbig

evaluering

Pilotprojekt med anvendelse af

fastmonteret ATK (stærekasser)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Baggrund for pilotprojektet

I marts 2017 igangsatte regeringen et pilotprojekt med at opsætte hastighedskameraer fra politi-

ets fotovogne i faste standere – de såkaldte stærekasser.

Pilotprojektet udsprang af et ønske om at undersøge, hvorvidt politiets kameraer til fartkontrol

(som er i brug i fotovognene) også kunne fungere i faste standere, samt at undersøge hvilken ef-

fekt stærekasserne har på de danske trafikanter. Den første stærekasse blev anlagt i Måløv i juni

2018, og den sidste, af de i alt 20 stærekasser på 11 lokationer, blev anlagt i november 2018.

Lokaliteterne til stærekasser er udpeget på baggrund af ulykker og hastighedsmålinger og er bl.a.

valgt ud fra følgende kriterier:

• Placeringerne ligger alle på det rutenummererede vejnet.

• Placeringerne er udvalgt fra både strækninger og kryds.

• Ved alle udvalgte placeringer er der registreret minimum fire personskadeulykker

i perioden 2011 – 2015.

• Der har været tilgængelige og relevante hastighedsmålinger tæt på de udvalgte

placeringer, der viser for høje hastigheder i forhold til hastighedsgrænsen.

Baggrunden og de tidligere forudsætninger for det igangværende 'Pilotprojekt med anvendelse

af fastmonteret ATK (stærekasser)' er beskrevet i baggrundsrapporten "Forslag til anvendelsen af

stærekasser i den automatiske hastighedskontrol (ATK)", der er udgivet af Transport- Bygnings-

og Boligministeriet i 2017.

I baggrundsrapporten er beskrevet, at Vejdirektoratet vil evaluere projektet foreløbigt efter et år

med henblik på at vurdere, om projektet skal fortsætte og eventuelt udvides. Erfaringerne fra pro-

jektet kan danne grundlag for videre politiske drøftelser af, hvordan hastighedskontrollen fremover

skal indrettes i Danmark.

Formålet med stærekasserne er at få flere trafikanter til at overholde hastighedsgrænserne og

dermed nedsætte gennemsnitshastigheden.

Delevalueringens overordnede konklusion

Samlet set vurderer Vejdirektoratet efter et års drift af pilotprojektet med stærekasser i

Danmark, at det nuværende pilotprojekt, trods udfordringer med teknik og drift, har væ-

ret en vellykket introduktion af stærekasser i Danmark, og at projektet bør fortsætte. Den

valgte løsning med at flytte eksisterende kameraer fra fotovogne til faste standere har kun-

net lade sig gøre og er blevet gennemført, og kameraerne har – overordnet set – vist sig at

kunne fungere i stærekasser. Det kan ligeledes konkluderes, at niveauet af hærværk har

vist sig at være lavere end forventet. Henset de ikke uvæsentlige tekniske problemer vur-

derer Vejdirektoratet dog ikke, at det er hensigtsmæssigt i en fremtidig udrulning af flere

stærekasser at benytte kameraer fra fotovogne.

Ved alle ATK-standere er gennemsnitshastighederne faldet fra førperioden til ”senefter”-

perioden, som ligger præcis et år efter førperioden. Gennemsnitshastighederne er faldet i

størrelsesordenen mellem 3 km/t og 13 km/t, og ved alle ATK-standere på nær en enkelt er

gennemsnitshastigheden i ”senefter”-perioden under hastighedsgrænsen.

km/t lavere

fart i gennemsnit

Antal klip

i kørekortet er

fra faldet fra

% til

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Status på pilotprojektet

og forudsætning

De 20 ATK-standere blev sat op i perioden juni – november 2018, og de blev

sat i drift løbende til og med december 2018.

I baggrundsrapporten, som blev udgivet ved projektets offentliggørelse, be-

skrives det, at der efter et år skal evalueres på, hvordan trafikken tilpasser sig

ved stærekasserne, hvordan kameraerne egner sig til at blive flyttet, samt om-

kostninger og drift.

I nærværende dokument, opdeles evalueringen af praktiske årsager i fire

overordnede områder, hvoraf det sidste område (Udviklingen i antallet af

bøder) vedlægges som bilag til dette notat:

9800 Hjørring

1. Anlæg og drift

2. Kameraernes tekniske funktion

3. Hastighedsoverskridelser

4. Udviklingen i antallet af bøder (bilag 1),

ansvarlig: Rigspolitiet

De områder, der er særligt relevante i nærværende

evaluering efter et år, er afsnit 1 og 2, der vedrø-

rer, hvordan de eksisterende kameraer har egnet

sig til at blive flyttet, og hvordan anlægs- og op-

startsfasen af projektet er gået.

7900 Nykøbing Mors

Vilsundvej

Aalborgvej

Sæbyvej

9000 Aabybro

20 ATK-standere

på 11 strækninger

8240 Riskov

Grenåvej

6950 Ringkøbing

Herningvej

2760 Måløv

Måløv Byvej

2620 Albertslund

Roskildevej

Afsnit 3 omhandler ændringer i hastighedsover-

skridelser. Begrænsninger og delkonklusioner for

denne del beskrives nærmere i afsnittet. Afsnit 4, der

omhandler udviklingen i antallet af bøder, er udarbejdet

af Rigspolitiet, og vedlagt som bilag 1.

6731 Esbjerg

Tjæreborgvej

5270 Odense

Bogensevej

4200 Slagelse

Slagelse Landevej

4700 Nykøbing F.

Gaabensevej

Budget og forbrug

Total budget for hele projektet

Total forbrug i projektet (2017 – 2019)

24,6 mio. kr.

15,2 mio. kr.

Fordeling af forbrug (2017 – 2019)

Indkøb, anlæg mm.

Hærværk

Trafikmålinger, spoler mm.

Drift

Total

9,6 mio. kr.

0,9 mio. kr.

1,5 mio. kr.

3,2 mio. kr.

15,2 mio.kr

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Afsnit 1:

Anlæg, drift af stærekasserne

og hærværk

Den valgte løsning med at flytte eksisterende kameraer fra fotovogne til faste standere har kun-

net lade sig gøre og er blevet gennemført, og kameraerne har – overordnet set – vist sig at fungere i

stærekasser. Desuden har niveauet af hærværk vist sig at være lavere end forventet.

Projektet har dog oplevet en række problemer, som er forbundet med det udstyr, som var en fast-

lagt ramme for projektet. Disse problemer vil blive uddybet nærmere i dette og næste afsnit. Pro-

blemer med udstyr ser dog ikke ud til at have haft en mærkbar effekt på trafikanternes tilpasning af

hastighederne ved stærekasserne jvf. afsnit 3.

Placering og anlæg af stærekasser

Det blev ved projektets opstart konstateret, at der kun er én type stander på markedet, der kan

benyttes til den type kameraer, der findes i Danske ATK-vogne i dag. Standerens udformning og

højde (1,8 meter) er tilpasset til typen af kamera (PoliScan Speed M1 HP), der teknisk set ikke er i

stand til at foretage effektive målinger, hvis det er placeret over 1,4 meters højde. Disse praktiske

forhold begrænser de fysiske lokationer, hvor det vil være effektivt og muligt at sætte et kamera op,

da vejen og terrænets udformning let kan påvirke sigtbarheden af et kamera, der står så lavt. Med

pilotprojektets begrænsede antal stærekasser har det ikke været problematisk at finde placeringer,

men ved en eventuel udvidelse af antallet af stærekasser, er det vigtigt, at kameraerne er nemmere

at placere på forskellige typer strækninger og i kryds.

Installation og kalibrering af kameraerne

Kameraerne er blevet kalibreret som planlagt, hvilket foregår ved, at udstyret bliver midlertidigt fjer-

net fra stærekasserne og bragt til Tyskland, hvor de bliver kalibreret (på samme vis som kamera-

erne i fotovognene bliver). Vejdirektoratet oplevede en teknisk udfordring ved den første kalibrering,

som viste sig at være et opstartsproblem, som nu er løst, også ved fremtidige kalibreringer.

Hærværk og udstyrets sårbarhed

Pga. af de lave standere, og dermed kamerarudernes tilgængelighed, var Vejdirektoratet forberedt

på et højt niveau af hærværk. Der er hovedsagligt konstateret to typer hærværk: Enten er glasset,

der beskytter kameraet, blevet overmalet/klistret til, eller også er det blevet smadret. Det er ikke

lykkedes at trænge igennem glasset til selve kameraet, og dermed har stort set alle skader væ-

ret begrænsede til rengøring eller udskiftning af glas. Det totale antal tilfælde af hærværk har, til og

med november 2019, været 27:

• 2018: 17 tilfælde af hærværk (14 gange smadret glas og 3 gange maling)

• 2019: 10 tilfælde af hærværk (6 gange smadret glas og 4 gange maling)

Der er siden jul desuden konstateret et enkelt tilfælde af mere alvorlig hærværk, der har gjort skade

på den PC der er i standeren.

Standernes tilgængelige højde til trods, har de vist sig at være særdeles modstandsdygtige over-

for hærværk og giver en solid beskyttelse af udstyret. Samtidig har omfanget af hærværk været fal-

dende siden projektet blev igangsat.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Afsnit 2:

Kameraernes tekniske funktion,

samt overførsel af data

Pilotprojektet indebar at flytte brugte kameraer og ud-

styr fra fotovogne til stærekasser. Dermed opstod der en

række udfordringer og børnesygdomme. Nogle af dem

var forventelige og andre var uforudsete. Kameraerne kan

teknisk set fungere i standere såvel som i fotovogne. De

tekniske udfordringer i løbet af det første år er dog ikke

ubetydelige, og Vejdirektoratet kan ikke anbefale, at man

fremadrettet flytter kameraer fra fotovogne til stærekas-

ser. Det har vist sig at være mere tidskrævende end for-

ventet at identificere og rette de opståede fejl. Der har

igennem hele projektet været afholdt driftsmøder med

Rigspolitiet, Vejdirektoratet og underleverandører, bl.a.

med det formål at identificere fejlkilder og videndele. Det

er i løbet af projektets første år lykkedes driftsarbejds-

gruppen at identificere langt de fleste fejltyper og der-

med blive mere effektiv i at rette fejl.

Brug af trådløst internet til overførsel af data

Den trådløse netværksløsning, der er etableret til stæ-

rekasserne, virker langt de fleste steder tilfredsstillende.

Der er dog huller i dækningslandkortet, der betyder, at

enkelte stærekasser mister netværksforbindelsen og

derved ikke kan eller har svært ved at få overført data til

Rigspolitiet via den centrale server i Vejdirektoratet. Det

har vist sig at være svært at løse disse netværksproble-

mer med den netværksløsning, der var tilgængelig ved

projektets opstart. Vejdirektoratet har observeret føl-

gende:

• 3 ud af 20 stærekasser kan ikke fungere stabilt under

de eksisterende netværksforhold

• Dækningslandkortet viser kun netværksdækningen i

store træk og ikke små lokale huller, og det kan derfor

ikke altid forudses, om der er dækning

Udstyrets stabilitet i faste standere

Kameraløsningen består af måleudstyr (selve ’kameraet’)

og en tilhørende PC, der er knyttet til kameraet, og som

behandler og kommunikerer data videre. Begge dele er

placeret i stærekasserne, og har som nævnt vist sig at

være en løsning, der godt kan fungere. Det har dog vist

sig, at PC’en ikke på alle punkter egner sig til at være

placeret i en stationær stærekasse. Der er der opstået

tekniske problemer, som er lette at løse, når kamera og

PC er placeret i en fotovogn, men sværere at løse i en

stærekasse. Eksempelvis opleves det ikke sjældent, at

PC’en ved en fejlmelding lukker ned og stopper med at

behandle og sende billeder. I fotovogne kan dette kon-

stateres med det samme, og udstyret kan genstartes på

stedet af den tekniker, der sidder i fotovognen. Når ud-

styret er placeret i en stærekasse, går der som oftest

længere tid, før man opdager problemet, og dernæst skal

der sendes en tekniker ud til stærekassen for at gen-

starte. Udstyret fungerer derfor ikke så stabilt i stærekas-

ser, som det gør i fotovogne.

Blitz

Kamera og fartmåler

Computerenhed der sender

billeder til politiet

Alarm ved uautoriseret åbning

af låge eller ved

bevægelse af stander

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Overførsel af data fra standerne til Rigspolitiets

server

Som nævnt i ovenstående punkter har den mangelfulde

dækning på visse lokationer skabt problemer med over-

førsel af data. Derudover har det vist sig, at kompleksite-

ten af filmodtageløsningen hos Rigspolitiet har skabt ud-

fordringer for dataoverførslen. Dataoverførsel sker ikke

lige så problemfrit, som det gør ved brug af kameraerne i

fotovogne. Ved en udvidelse af stærekasseprojektet skal

der skabes en softwareløsning, der kan kommunikere

mellem standerne og Rigspolitiets server på en mere

driftssikker måde end ved den nuværende løsning.

Konsekvenser for bødeadministrationen

Som det fremgår af bilag 1, har opstarts- og driftspro-

blemer haft den konsekvens, at henlæggelsesprocenten

af bøder har været større end ved fotovognene. Data fra

stærekasserne er ikke altid kommet frem til Rigspolitiet,

og et antal registrerede overtrædelser er dermed gået

tabt. En del af disse problemer kan tilskrives opstarts-

problemer, dvs. problemer som er opstået, og som der

derefter er fundet en løsning på. Denne type problemer

har været tidskrævende i starten af projektet, men vil ikke

være det fremadrettet.

Uforudsete problemer med udrykningskøretøjer og

stærekasser

Det har vist sig, at alle aktører, der har udrykningskøretø-

jer i Danmark, har administrative udfordringer med bøder

modtaget fra stærekasserne. Alle køretøjer, der passe-

rer en stærekasse under udrykning, modtager et bøde-

forlæg, som de efterfølgende skal sagsbehandle og be-

svare med dokumentation for udrykningskørslen. Særligt

de steder, hvor en ATK-stander er placeret tæt på en be-

redskabsstation eller en politistation, udgør dette en ad-

ministrativ byrde. Dette er et særligt problem tilknyttet

stærekasserne, da de bemandede fotovogne løser dette

ved manuelt at registrere alle udrykningskørsler, og der-

efter henlægge sagerne direkte uden behandling. Ud-

fordringen med udrykningskøretøjer er ens for alle lande

med faste ATK-standere og bliver løst på flere forskel-

lige måder. Løsningsmulighederne er dog afhængige af

nationale krav og regler, samt hvordan de forskellige be-

redskaber registrerer deres udrykninger. Rigspolitiet ar-

bejder på at finde en løsning, som forventes at foreligge i

juni

2020.

Udover de nævnte evalueringspunkter i forbindelse med

kameraernes tekniske funktion, anlæg og drift, er det Vej-

direktoratets vurdering, at stærekasserne er blevet taget

positivt imod i Danmark. Landets kommuner har vist stor

interesse i ATK og i særdeleshed i, om det er muligt at

udvide med flere kameraer på lokationer, som vurderes

særligt risikofyldte i forhold til overtrædelser af hastig-

hedsgrænserne i kommunerne.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Afsnit 3:

Delevaluering af

hastighedsoverskridelser

Evalueringen af trafikanternes tilpasning af hastigheden efter første års drift af stærekasserne er alene en simpel

delevaluering, som kan give nogle indikationer på effekten af ATK-standere.

Der vil ikke kunne evalueres på ulykker, før der foreligger ulykkesoplysninger for minimum tre år med fuld drift af stæ-

rekasserne, og derfor vil den endelige evaluering vedr. hastigheder og ulykker først kunne forventes at foreligge som-

meren 2022.

Alle resultater i delevalueringen er kun indikationer på en effekt, og de kan ikke betragtes som endelige vurderinger

af effekterne af at etablere faste ATK-standere. Delevalueringen er alene foretaget for mindre køretøjer som person-

biler og mindre varebiler – for enkelthedens skyld, og fordi langsommere køretøjer kan ”sløre” effekten. Der er ikke

taget højde for f.eks. ændringer i trafikken, trængsel, årstidsvariationer, m.m., og delevalueringen skal derfor bruges

med varsomhed.

Ovenstående forbehold betyder også, at det ikke er muligt at

lave et samlet resultat på tværs af de 20 standere. Det er hel-

ler ikke muligt ud fra delevalueringen at sige noget om, hvor-

dan trafikanternes hastighed har været over en længere

strækning før og efter ATK-standerne.

9800 Hjørring

Sæbyvej

9000 Aabybro

Aalborgvej

Samlet vurdering af hastigheder

Generelt er hastighederne faldet ved ATK-standerne,

og resultaterne tyder også på, at det særligt er de høje

hastigheder, der er blevet påvirket. Alt i alt vurderes

det, at man som udgangspunkt godt kan tolke de lavere

hastigheder efter opsætning af ATK-standere som pri-

mært et resultat af hastighedskontrollen.

Der er ikke lavet fysiske ændringer eller andet på loka-

liteterne, som kan forklare faldet i hastigheder. Derud-

over er hastighedsudviklingen på en række reference-

stationer fulgt i 2018 og 2019 for at få en fornemmelse

af, hvordan det generelle hastighedsniveau har udviklet

sig. Referencestationerne har været udvalgt, så de lig-

ner ATK-lokationerne mest muligt på vejudformning, ha-

stighedsgrænse og trafikmængder, men der er kun få

referencestationer, hvilket betyder, at der kun er tale om

indikationer på en generel udvikling.

7900 Nykøbing Mors

Vilsundvej

8240 Riskov

Grenåvej

6950 Ringkøbing

Herningvej

2760 Måløv

Måløv Byvej

2620 Albertslund

Roskildevej

6731 Esbjerg

Tjæreborgvej

5270 Odense

Bogensevej

4200 Slagelse

Slagelse Landevej

4700 Nykøbing F.

Gaabensevej

Det er dog vurderet, at hastighederne på referencestationerne har været så stabile, at når man sammenligner faldet i

hastigheder på ATK-strækningerne med udviklingen i hastighederne på referencestrækningerne, vil det være forsvar-

ligt at sige, at faldet på ATK-strækningerne med stor sandsynlighed primært skyldes ATK.

Gennemsnitshastigheder

For alle ATK-standere har der generelt været et relativt stort fald i gennemsnitshastigheden fra lige før opsætning af

ATK-standerne til lige efter opsætningen, og en mindre stigning fra lige efter opsætning til et år efter opsætning af

ATK-standerne.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Gennemsnitshastighederne er faldet i størrelsesordenen

mellem 3 km/t og 13 km/t fra før opsætning af stærekas-

serne til efterperioden præcist et år efter førperioden. I

snit er gennemsnitshastigheden faldet med omkring 8

km/t., og ved alle ATK-stander på nær en enkelt er gen-

nemsnitshastigheden et år efter opsætning under ha-

stighedsgrænsen.

Faldet i gennemsnitshastighederne er generelt så stort,

at det vil være forsvarligt at sige, at faldet med stor sand-

synlighed primært skyldes ATK.

Hastighed, som 15% af bilisterne overskrider

(85%-fraktil)

For alle ATK-standere har der generelt været et relativt

stort fald i den hastighed, som 15% af bilisterne over-

skrider (85%-fraktilerne) fra før opsætning af ATK-stan-

derne til lige efter opsætningen, og en mindre stigning

fra lige efter opsætning til et år efter opsætning af ATK-

standerne.

Faldet fra før opsætning af ATK-standerne til et år efter op-

sætning er generelt i størrelsesordenen fra 3 km/t til 14 km/t, og

for lokaliteter ved tre ud af fire ATK-standere er der nu færre end 15% af bilisterne, der

overskrider hastighedsgrænsen.

Faldet er generelt så stort, at det vil være forsvarligt at sige, at faldet med stor sandsyn-

lighed primært skyldes ATK. 85%-fraktilen er på flere stationer faldet mere end gennem-

snitshastigheden, hvilket indikerer, at det er de høje hastigheder, der er faldet mest.

Andel bilister, der kører, så de bliver ”blitzet”

For alle ATK-standere på nær en enkelt har der generelt været et markant stort fald fra før

opsætning af ATK-standerne til lige efter opsætning og til et år efter opsætning af ATK-

standeren i andelen af bilister, der kører så hurtigt, at de ville blive fotograferet. Stignin-

gen fra lige efter opsætning til et år efter opsætning af ATK-standerne er generelt mindre

her end for gennemsnitshastighederne, hvilket indikerer, at påvirkningen af de højeste ha-

stigheder er stabil.

Ved tre ud af fire ATK-standere er det et år efter opsætning af ATK-standeren mindre end

1% af procent af bilisterne, der kører så stærkt, at de vil blive fotograferet. Før opsætning

af ATK-standerne kørte mere end 5% af bilisterne ved mere end halvdelen af ATK-stan-

derne så hurtigt, at de ville være blevet fotograferet.

Målingerne på en enkelt lokation viser ikke den samme tendens til fald i andelen af bilister

over fotogrænsen som resten af resultaterne.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Afsnit 4

Bilag 1

Udviklingen i antallet af bøder – Udarbejdet af Rigspolitiet

ATK-statistik for 20 ATK-standere (stærekasser) og 82 mobile ATK-enheder (fotovogne)

Perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2019

Potentielt

maksimal

bødesum (DKK)

15.673.500

16.871.500

1.176.000

9.694.000

3.905.000

3.964.500

5.600.000

9.583.000

3.451.000

8.032.500

14.725.000

10.341.500

5.859.000

980.500

3.530.500

11.994.000

9.838.500

14.357.000

6.068.000

13.429.000

169.074.000

Standers identitet (VD-nummer i parentes)

Bogensevej over for 103 (29Ø)

Grenåvej ca. 200 m efter krydset Grenåvej-Lystrupvej (40Øs)

Grenåvej ca. 200m før Grenåvej-Lystrupvej (40Ve)

Gaabensevej mrk. 5.5 sydlig retning (18)

Herningvej mrk. 9.5 vestlig retning (40Ve)

Herningvej mrk. 9.5 østlig retning (40Øs)

Måløv Byvej 100 m før Måløv Parkvej (38)

Måløv Byvej 13 (38)

Roskildevej ca. 600m efter Albertslund (42)

Roskildevej mrk. 13 vestlig retning (42)

Slagelse Landevej mrk. 29 (Rosted) nordvestlig retning (14SØ)

Slagelse Landevej mrk. 29.6 sydøstlig retning (14NV)

Sæbyvej 215 sydøstlig retning (10N)

Sæbyvej 351 nordlig retning (10S)

Tjæreborgvej mrk. 4.5 (Måde Industrivej, østlig retning) (06N)

Tjæreborgvej mrk. 6.2 vestlig retning (06S)

Vilsundvej mrk. 6.3 (Nyk. Mors), nordlig retning (16S)

Vilsundvej mrk. 6.7 (Nyk. Mors), sydlig retning (16N)

Ålborgvej mrk. 13.9 nordvestlig retning (08NV)

Ålborgvej mrk. 13.9 sydøstlig retning (08SØ)

Hovedtotal

Antal bøder

10.920

12.031

737

5.870

2.562

2.406

3.262

6.252

1.429

4.595

8.920

6.884

3.539

613

2.288

7.735

6.410

8.945

3.914

9.036

108.348

Antal klip

861

732

698

205

271

387

554

211

506

821

422

338

157

792

721

1.034

192

789

9.840

Antal

måletimer

9.009

9.403

8.203

1.802

6.361

5.304

6.110

9.458

5.154

8.699

8.944

8.549

8.073

6.558

6.848

6.622

2.452

7.633

8.181

9.033

142.396

Aktiv siden*

oktober 2018

oktober 2018 (minus december 2018)

oktober 2018

december 2018 (minus januar 2019)

december 2018

oktober 2018 (minus december 2018, marts og december 2019)

oktober 2018

december 2018 (minus maj og december 2019)

november 2018

oktober 2018

november 2018

november 2018 (minus december 2018)

oktober 2018

november 2018 (minus marts, apr, juni, sept, okt, nov og dec 2019)

november 2018

* Standeren er registreret som aktiv, hvis der er udskrevet flere end nul bøder fra den i pågældende måned.

Potentielt

maksimal

Antal bøder

bødesum (DKK) Antal klip

Antal

måletimer

90.646

Antal kontroller

22.957

Alle 82 mobile enheder (fotovogne) i drift

Sammenlignende statistik

Bødeprovenu pr. enhed (DKK)

546.139

826.035.000

49.943

Faste ATK-standere ATK-enheder

Mobile

8.453.700

10.073.598

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Orientering om Vejdirektoratets foreløbig evaluering af pilotprojektet med anvendelse af fastmonteret ATK (stærekasser), fra transportministeren

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk