Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 169
Offentligt
2138069_0001.png
Overordnet koordinering og sammenfatning
af miljøforhold og konsekvenser for miljøet
ved en fast Kattegatforbindelse
Delkommissorium
Baggrund
Der skal i forbindelse med de enkelte analyser af anlæg på henholdsvis land og over Kattegat
foretages overordnede vurderinger af de miljømæssige forhold og konsekvenser ved projektet.
Konsekvenser af miljøpåvirkninger, justering af projektet og eventuelle tiltag i forhold til afvær-
geforanstaltninger har betydning for, hvilke tekniske løsninger, der vælges at arbejde videre
med, og spiller ind på de trafikale, finansielle og i sidste ende samfundsøkonomiske beregnin-
ger.
Den strategiske analyse fra 2018 har set på linjeføringskorridoren Røsnæs/Samsø/Hou, mens
screeningsundersøgelsen fra 2008 analyserede flere forskellige linjeføringer og kombinationer
heraf. Miljøforhold har indgået i begrænset omfang i begge analyser.
Ved igangsætning af forundersøgelsen forventes det, at der vil være stor interesse og fokus på
konsekvenser på plan-, natur- og miljøforhold ved en fremtidig fast forbindelse over Kattegat.
Organisering
I forhold til de overordnede miljøvurderinger, der gennemføres i relation til anlæg og drift på
henholdsvis land (Vejdirektoratet) og kyst-til-kyst-forbindelsen (Sund og Bælt), skal det sikres, at
der er en sammenhæng mellem disse omkring principper og metoder, herunder omkring afrap-
portering. Den overordnede koordinering af dette organiseres i tværgående mindre arbejds-
gruppe for miljø med Vejdirektoratet som formand i tæt samarbejde med Sund & Bælt.
Indhold i miljøopgaven
Hovedopgaven vil være fokus på miljø og koordinering af plan-, natur- og miljøforhold på land
og til havs, som potentielt kan få væsentlig betydning for projektet, at disse, hvor dette er hen-
sigtsmæssigt belyses, vurderes og indarbejdes på ensartet og samme niveau i projektet.
Konsekvenser for plan-, natur- og miljøforhold vurderes som udgangspunkt ud fra oplysninger
indsamlet i den strategiske analyse plus tilgængelige oplysninger i databaser m.v.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 169: Delkommissorierne for forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat og genfremsendelse af hovedkommissoriet med enkelte mindre justeringer, fra transportministeriet
2138069_0002.png
I den indledende vurdering kan overordnede miljøvurderinger af væsentlige miljøforhold for de
forskellige linjeføringsforslag og kombinationer indgå. Der vil herunder blive set på påvirkningen
af plan- og landskabsforhold, og specielt Nature 2000-områder og fredede områder,
Den koordinerede miljøfunktion vil have fokus på koordinering af miljø på land og til havs, såle-
des at projektet som hele fremstår koordineret og ensartet. Det generelle niveauet for de over-
ordnede miljøvurderinger afstemmes mellem Sund & Bælt og Vejdirektoratet, og koordineres
mellem land og hav. Der vil blive set på metoder og værktøjer, form og grænseflade mellem
land og hav. For eksempel vil der både til vands og til lands være Natura 2000-områder, hvor
det vil være relevant på forhånd at afstemme beskrivelser og detailniveau i konsekvensvurde-
ringer.
For så vidt angår beskrivelser af visse miljøemner, for eksempel landskab og støj, som er tvær-
gående miljøemner, beskrives og vurderes de bedst efter én og helt samme metode. Behand-
ling af miljøemner som disse vil blive taget op og koordineret i miljøgruppen.
Delrapporteringer for miljø aftales, koordineres i miljøkoordineringsgruppen. Tilsvarende koordi-
neres den fælles slutrapportering, der sammenfatter alle væsentlige miljøforhold i projektet på
land, til vands og indimellem. Der skabes et samlet overordnet overblik over miljø, koordinerede
udmeldinger, miljømøder, tværfaglig koordinering og fælles afrapportering af miljøforhold.
Arbejdsgruppen har det overordnede ansvar for at koordinere og sammenfatte de enkelte miljø-
beskrivelser og vurderinger i forhold til valget af projektløsninger.
Tidsplan
Der henvises til hovedkommissoriet for den samlede tidsplan.
2