TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 169: Delkommissorierne for forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat og genfremsendelse af hovedkommissoriet med enkelte mindre justeringer, fra transportministeriet

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 169
Offentligt

HOVEDKOMMISSORIUM

Dato

J. nr.

18. januar 2020

2018 - 6837

Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse

1 Baggrund

Der har de senere år været gennemført en række overordnede trafikale og fi-

nansielle analyser af perspektiverne ved at anlægge en fast forbindelse over

Kattegat. Senest offentliggjorde Vejdirektoratet i samarbejde med Sund & Bælt

og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i december 2018 en strategisk analyse af

effekter og konsekvenser ved projektet.

Resultaterne af analysen viste, at en Kattegatforbindelse vil kunne binde Øst-

og Vestdanmark bedre sammen trafikalt med store rejsetidsbesparelser for

både bilister og togpassagerer. Endvidere indikerede de finansielle beregnin-

ger, at det vil kræve et ekstra tilskud på over 50 mia. kr., hvis Kattegatforbin-

delsen med jernbane skal kunne betale sig hjem i løbet af 40 år. Tilsvarende vil

der være behov for et tilskud på cirka 5 mia. kr., hvis der udelukkende er tale

om en ren vejforbindelse. Der er i rapporten fra 2018 peget på potentialer for at

reducere anlægsomkostningerne ved at reducere brolængden, spændvidder

m.m.

Kattegatforbindelsen blev undersøgt på et helt overordnet screeningsniveau. I

undersøgelsen blev taget udgangspunkt i en vej- og jernbanekorridor fra Røs-

næs på Vestsjælland via Samsø til Hou i Østjylland. Der blev ikke foretaget vur-

deringer af de miljømæssige konsekvenser ved at etablere forbindelsen. I den

kommende forundersøgelse af projektet skal forskellige linjeføringskorridorer,

tekniske løsninger og miljømæssige konsekvenser belyses nærmere. Der er i

rapporten fra 2018 udpeget en række temaer og forslag til proces i forhold til

gennemførelse af en forundersøgelse. Det er en målsætning, at en kommende

fast forbindelse over Kattegat skal være til gavn for flest mulige brugere, være

økonomisk sammenhængende og give størst mulige tidsbesparelser for rejsen-

de samt bidrage til at sikre forsyningssikkerheden mellem Øst- og Vestdan-

mark.

Beslutningen om at gennemføre en forundersøgelse af en fast Kattegatforbin-

delse blev taget med finanslovsaftalen for 2019 mellem VLAK-regeringen og

Dansk Folkeparti, hvor der blev afsat 60 mio. kr. til arbejdet, som skal være

afsluttet i 2021.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 169: Delkommissorierne for forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat og genfremsendelse af hovedkommissoriet med enkelte mindre justeringer, fra transportministeriet

Side 2/7

2 Organisering

Nedenfor er organisationsmodellen for forundersøgelsen af en fast Kattegat-

forbindelse skitseret.

2.1 Styregruppe

Der nedsættes en styregruppe med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

departement (TRM) som formand. I styregruppen deltager desuden Finansmi-

nisteriet, Vejdirektoratet (VD), Sund & Bælt (S&B) og Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen (TBBST).

Styregruppen vil blandt andet følge fremdriften og løbende afholde styregrup-

pemøder, hvor centrale punkter tages op

–

for eksempel om forundersøgelsens

forudsætninger, tidsplaner og økonomi. Styregruppen mødes som udgangs-

punkt hvert kvartal.

2.2 Koordinationsgruppe

For at sikre koordination på tværs nedsættes en koordinationsgruppe beståen-

de af formændene for de enkelte arbejdsgrupper, som refererer til denne. Der-

udover deltager Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen som en del af gruppen. Vejdi-

rektoratet er formand for koordinationsgruppen og forestår den overordnede

projektledelse af forundersøgelsen i samarbejde med Sund & Bælt og Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen. Det er således i denne gruppe, at ansvaret ligger for

løbende at kvalitetssikre undersøgelserne, koordinere forudsætninger og sam-

menfatte rapporterne m.v.

2.3 Arbejdsgrupper

Der nedsættes seks arbejdsgrupper, der med reference til koordinationsgrup-

pen gennemfører de enkelte dele af forundersøgelsen. De enkelte formænd for

de forskellige arbejdsgrupper har det overordnede ansvar for fremdrift, tids-

planer og økonomi i hver af undersøjlerne. I arbejdsgrupperne deltager foruden

medlemmerne af styregruppen og koordinationsgruppen også DSB, jf. organi-

seringsmodellen.

Side 3/7

3 Opgaven

Der skal gennemføres en forundersøgelse for både en ren vejforbindelse og en

kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.

Formålet med forundersøgelsen er at tilvejebringe et bedre grundlag for en

politisk drøftelse og eventuelt en principbeslutning om projektets videre forløb,

herunder forhold om anlægsøkonomi, finansiering, organisering, trafik, miljø,

anlægsteknik, samfundsøkonomi mv.

Nedenfor skitseres overordnet indholdet i de forskellige undersøjler samt det

indledende arbejde med en screening af linjeføringsalternativer. Der er udar-

bejdet seks delkommissorier for hver undersøjle, som hver især mere detaljeret

beskriver forundersøgelsens enkelte delopgaver.

3.1 Indledende linjeføringsovervejelser

Indledningsvist gennemføres en screening af linjeføringsalternativer for både

kyst-til-kyst-forbindelsen over Kattegat samt de tilhørende landanlæg for både

en vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse. Dette gøres

med henblik på at indsnævre løsningsrummet og fokusere på de alternativer,

der vurderes mest realistiske anlægsteknisk, -økonomisk, natur- og miljømæs-

sigt, linjeføringsmæssigt mv. Processen herfor forankres i koordinationsgrup-

pen.

Den indledende screening indebærer en overordnet vurdering i et notat med

input fra de forskellige faglige spor, offentlige orienteringsmøder m.v. Arbejdet

forankres i koordinationsgruppen, og Vejdirektoratet har det overordnede an-

svar for at samle anbefalingerne fra denne indledende proces med input fra de

respektive undersøgelsesspor.

Forundersøgelsens videre arbejde består af følgende:

3.2 Anlæg og miljø på land

På baggrund af den indledende linjeføringsscreening foretages en mere detalje-

ret undersøgelse af anlægsteknik, natur- og miljøforhold (herunder støj) -

økonomi m.v. for landanlæggene. For både vej- og jernbaneanlæggene skal der

gennemføres vurderinger af linjeføringernes nærmere placering under hensyn-

tagen til lokale landskabsforhold, naturområder, bebyggelser, fremtidige planer

mv. Det skal desuden vurderes, i hvilket omfang vej- og jernbaneanlæg kan

placeres i samme i korridor, eller om der er forhold, der taler for særskilte for-

løb. For jernbaneforbindelsen skal der undersøges både anlæg af ny højha-

stighedsjernbane og/eller opgraderinger af eksisterende jernbane. I relation

hertil skal det vurderes, hvilke hastigheder der skal køres med.

Som en del af vurderingerne af landanlæggenes konstruktion inddrages overve-

jelser om natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder støjmæssige påvirk-

ninger. Der skal således gennemføres en screening af natur- og miljømæssige

konsekvenser på baggrund af tilgængelig viden og data om miljø- og naturfor-

hold i korridorerne. I forlængelse heraf vurderes på et overordnet niveau muli-

ge afværgeforanstaltninger. Der gennemføres en beregning af vej- og jernbane-

anlæggenes anlægsøkonomiske konsekvenser efter principperne for Ny An-

lægsbudgettering. Der foretages endvidere en vurdering af, hvilke udgifter der

vil være til efterfølgende drift, vedligehold og reinvesteringer af/i landanlægge-

ne.

Side 4/7

3.3 Anlæg, konstruktion og miljø for kyst-kyst-forbindelsen

Undersøgelserne af anlægsteknik og -økonomi for kyst-til-kyst-forbindelsen

skal blandt andet afdække mulige tekniske løsninger og konstruktionsmetoder

m.v, herunder om forbindelsen bør udføres som bro- eller tunnelløsning (eller

kombinationer heraf). I den forbindelse gennemføres en vurdering af mulighe-

derne for at genanvende den kommende tunnelelementfabrik i Rødbyhavn til

at fremstille elementer til en fast Kattegatforbindelse udført som hel eller delvis

sænketunnel, når produktionen af elementer til Femern Bælt-forbindelsen er

afsluttet. Der skal bl.a. afdækkes relevante juridiske, økonomiske og miljømæs-

sige forhold i relation hertil.

Endvidere gennemføres geotekniske vurderinger med afsæt i eksisterende vi-

den og i nødvendigt omfang nye boringer i relevante linjeføringskorridorer. Der

skal desuden gennemføres en analyse af nuværende og fremtidige sejladsfor-

hold i korridoren med henblik på at vurdere teknisk løsning. I den strategiske

analyse (2018) blev det vurderet, at der kan være et større potentiale for at re-

ducere anlægsudgiften, hvis gennemsejlingshøjden for broen mellem Jylland

og Samsø kan reduceres eller anlægges som lavbro frem for skråstagsbro. Det

vil kræve, at trafikken for større skibe omlægges til øst om Samsø, hvilket skal

undersøges nærmere.

Side 5/7

Vurderinger af natur- og miljømæssige konsekvenser for havmiljøet ved anlæg

af kyst-til-kyst-forbindelsen indgår ligeledes som et vigtigt led i overvejelserne

om, hvordan forbindelsen kan konstrueres. Der gennemføres derfor en kort-

lægning af miljødata i korridoren og en screening af de miljømæssige konse-

kvenser for de anbefalede linjeføringskorridorer, herunder konsekvenser for

Natura 2000-områder og fredede områder. I forlængelse heraf vurderes på et

overordnet niveau mulige afværgeforanstaltninger.

Der gennemføres en beregning af kyst-til-kyst-forbindelsens anlægsøkonomi-

ske konsekvenser efter principperne for Ny Anlægsbudgettering. Ligeledes fo-

retages der for kyst-til-kyst-forbindelsen en vurdering af, hvilke udgifter der vil

være til efterfølgende drift, vedligehold og reinvesteringer.

3.4 Overordnet koordinering af miljøscreeninger

I forhold til miljøvurderingerne, der gennemføres i relation til anlæg og drift på

henholdsvis land og kyst-til-kyst-forbindelsen, skal det sikres, at der er sam-

menhæng mellem disse, for så vidt angår principper og metoder, herunder om

afrapportering. Det er ligeledes vigtigt at vurdere de landskabsmæssige påvirk-

ninger og gennemføre en æstetisk vurdering af det samlede projekt. Vejdirekto-

ratet har ansvaret for at dette sikres på tværs.

3.5 Trafik

Der skal gennemføres trafikale analyser med udgangspunkt i seneste version af

Landstrafikmodellen. Beregningerne suppleres med analyser, der skal bidrage

til at kvalificere trafikberegningerne. For togtrafikken udarbejdes med inddra-

gelse af DSB et driftsoplæg for trafikken over Kattegat. Driftsoplægget tager

udgangspunkt i mulige trafikale koncepter, der koordineres i forhold til arbej-

det med linjeføringer for jernbaneforbindelsen, herunder både nyanlæg

og/eller opgradering af eksisterende jernbane. Endelig foretages en vurdering

af en Kattegatforbindelses betydning for fjernbustrafikken i Danmark.

3.6 Finansiering

Der foretages finansielle beregninger med Sund & Bælts rentabilitetsmodel for

at afdække tilbagebetalingstider for en fast Kattegatforbindelse ved forskellige

scenarier.

Der tages udgangspunkt i, at de eksisterende takster på Storebælt fastholdes.

Der udarbejdes følsomhedsanalyser på udvalgte anlægs- og takstscenarier samt

realrenteforudsætninger.

Side 6/7

3.7 Samfundsøkonomi, klima og effekter på erhvervsliv

Der gennemføres samfundsøkonomiske analyser for at belyse, om de forskelli-

ge alternativer af en fast Kattegatforbindelse vil være en god investering for

samfundet.

Derudover skal der foretages vurderinger af en række øvrige konsekvenser ved

en Kattegatforbindelse, herunder projektets klimamæssige påvirkning samt

betydning for erhvervsliv og regionaløkonomiske effekter.

4 Afrapportering

Hver arbejdsgruppe afrapporterer deres resultater og forudsætninger i en ræk-

ke baggrundsrapporter.

Vejdirektoratet og Sund & Bælt samler alle delresultaterne fra de forskellige

arbejdsgrupper og afrapporterer dem i to særskilte rapporter for henholdsvis

en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Katte-

gat.

5 Kommunikation og organisering

En generel kommunikationsindsats skal tilpasses projektundersøgelsernes

overordnede niveau, men også afspejle det store omfang og den nationale inte-

resse. Vejdirektoratet og Sund & Bælt opretter en fælles hjemmeside, hvor der

orienteres om undersøgelserne på et passende niveau, herunder vedtagne

kommissorier og øvrige politiske beslutninger vedrørende projektet. Styre-

gruppen drøfter løbende kommunikationsindsatsen.

Der nedsættes et teknikerudvalg, hvor berørte kommuner inviteres til at drøfte

processen, og der udveksles relevant information om projektet.

6 Tidsplan

Forundersøgelsen gennemføres på 3 år fra 2019 til 2021.

Udkast til en overordnet proces for opgaveløsningen i løbet af de 3 år er illu-

streret i diagrammet nedenfor:

Side 7/7

Der udarbejdes en detaljeret tids- og procesplan af koordinationsgruppen til

godkendelse i styregruppen.

7 Økonomi

Det samlede budget for forundersøgelsen er 60 mio. kr.

Midlerne er fordelt med 15 mio. kr. i 2019, 25 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i

2021.