Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2175528_0001.png
2020
COVID-19 i Danmark
Status ved indgang til 6. epidemiuge.
7. april 2020
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0002.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 2/52
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Sundhedsstyrelsen 7.april 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-165-9
Sprog:
Dansk
Version:
4.0
Versionsdato:
7. april 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
April 2020
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 3/52
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ......................................................................................................................... 4
1.1. Danmarks håndtering af COVID-19-pandemien frem til i dag ..................................... 4
1.2. Fremadrettet håndtering af COVID-19 .......................................................................... 5
2. Epidemiens udvikling ..................................................................................................... 8
2.1. Baggrund ........................................................................................................................ 8
2.2. Den globale epidemi ...................................................................................................... 8
2.3. Den europæiske epidemi............................................................................................... 9
2.4. Den danske epidemi .................................................................................................... 12
3. Indsatser under epidemiuge 5 .................................................................................... 19
3.1. Planlægning og rådgivning .......................................................................................... 19
3.2. Sundhedsstyrelsen kommunikation ............................................................................ 23
4. Prognose ........................................................................................................................ 26
4.1. Prognose for sygdomsbyrde ....................................................................................... 26
4.2. Prognose for epidemikurve.......................................................................................... 28
4.3. Samlet risikovurdering ................................................................................................. 31
5. Strategisk retning og fokus ......................................................................................... 33
5.1. Målrette fokus på forebyggelse af smitte på institutioner mm. ................................... 34
5.2. Intensiveret fokus på at undgå smittekæder ............................................................... 36
5.3. Målrettet beskyttelse af sårbare grupper .................................................................... 37
5.4. Gradvis genåbning af sundhedsvæsenet samtidig med en langvarig indsats
for patienter med COVID-19 ............................................................................................... 38
5.5. Fortsat målrettet kommunikationsindsats ................................................................... 40
5.6. Udbygning af overvågningen af epidemien ................................................................ 41
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................. 43
Bilag 2. Materialer og dokumenter ................................................................................. 45
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 4/52
1. Baggrund
Den 11. marts erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet af COVID-
19 for en pandemi. Epidemien har også ramt Danmark, og vi er i denne uge gået ind i
den sjette epidemiuge. Der er iværksat omfattende tiltag fra regeringen og sundheds-
myndighederne for at undgå smittespredning. Dette for at hindre en voldsom epidemiud-
vikling i Danmark med høj sygelighed og dødelighed.
Danmark er nu i en situation, hvor det aktuelle smittetryk er faldende, og epidemikurven
er bøjet af. Det er glædeligt.
Regeringen har d. 6 april derfor udmeldt, at der efter påske påbegyndes en kontrolleret
genåbning af udvalgte sektorer i Danmark, herunder dagtilbud og skoler.
Vi kan på den baggrund dels præsentere en ny revideret prognose for COVID-19-epide-
mien, der tager højde for nye danske data for den danske epidemi, herunder en vurde-
ring af effekten af iværksatte tiltag i forhold til smittespredning og effekten af den kontrol-
lerede genåbning af samfundet.
Danmark følger fortsat en afbødningsstrategi med sigte på at reducere epidemiens om-
fang og prioritere sundhedsvæsenets indsatser. Med forberedelsen af den kontrollerede
genåbning efter påske skal en række af smitteforebyggende tiltag justeres og styrkes.
Det er fokus for denne status- og strategirapport.
1.1. Danmarks håndtering af COVID-19-pandemien frem til i dag
WHO erklærede d. 30. januar 2020 udbruddet af COVID-19 for en Public Health Emer-
gency of International Concern (PHEIC) på linje med enkelte tidligere udbrud som influ-
enza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i 2014 og 2018 samt zika-ud-
bruddet i 2016. D. 28. februar erklærede WHO, at risikoen for global spredning af CO-
VID-19 var meget høj.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar. De
danske sundhedsmyndigheder havde allerede i slutningen af januar 2020 iværksat tiltag
mhp. opsporing af importerede tilfælde af COVID-19 og forebyggelse af lokal smitte
transmission. Sigtet med denne initiale strategi er at forhindre eller inddæmme smitten
ved at opspore identificere alle med symptomer, der indrejser fra områder med udbredt
smitte samt behandle disse under streng isolation, foretage en intensiv indsats med at
opspore tætte kontakter til smittede og karantænesætte kontakter i et tidsrum, der er læn-
gere end sygdommens maksimale inkubationstid (tid fra smitte til symptomer).
En sådan inddæmningsstrategi (eng.: containment) tages i anvendelse, når man ønsker
at undgå, at en ny smitsom sygdom introduceres i et land og bliver til en epidemi. Ved en
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 5/52
sygdom som COVID-19 med et betydeligt pandemisk potentiale vil en inddæmningsstra-
tegi have den effekt, at udviklingen af en epidemi i Danmark bliver forhalet.
I begyndelsen af marts 2020 fik man en egentlig epidemiudvikling i Europa, med en me-
get hurtige epidemisk udvikling af COVID-19 i Norditalien fra d. 7-8. marts.
De Italienske myndigheder har efterfølgende vurderet, at der var smittespredning i flere
uger, før udbruddet blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande om-
kring Danmark vurderede de danske myndigheder, at der var en betydelig risiko for en
lignende udvikling i Danmark. Den 11. marts erklærede WHO udbruddet af COVID-19 for
en pandemi. Samtidig havde pandemien fået et nyt epicenter i Europa.
Omkring samme tidspunkt kunne vi konstatere smittespredning i samfundet i Danmark.
En strategi med primært fokus på opsporing af tilfælde fra risikoområder var derfor ikke
længere tilstrækkelig virksom. I en situation med smittespredning i samfundet er det helt
afgørende, at der iværksættes generelle tiltag, der retter sig mod hele befolkningen for at
undgå smittespredning, og for at prioritere og beskytte sundhedsvæsenets indsatser.
Danmark overgik derfor d. 12. marts til en afbødningsstrategi (eng. mitigation) med en
betydelig styrkelse af den forebyggende indsats mod yderligere smittespredning. Der
blev iværksat omfattende tiltag fra regeringen og sundhedsmyndighederne for at undgå
smittespredning. Dette for at beskytte risikogrupper i befolkningen og undgå en epidemi-
udvikling, der kunne bevirke kollaps af vores sundhedsvæsen.
Afbødningsstrategi har således haft sigte på at undgå, at COVID-19 sygdomsbyrden ud-
viklede sig med en stejl epidemikurve med stor belastning af vores sundhedsvæsen, og
hvor der ville være risiko for alvorlig belastning af sundhedsvæsenet med katastrofale føl-
ger for svært syge patienter med COVID-19 og andre patienter. Afbødningsstrategien er
løbende blevet justeret afhængig af epidemiens udvikling. Denne justering er fortsat nød-
vendig og sker på baggrund af ny viden, epidemiens udvikling mv.
Inddæmning (containment) og afbødning (mitigation) er begreber, der anvendes generelt
ift. håndtering af epidemier og pandemier sammen med begreber som elimination (at en
sygdom reduceres eller fjernes fra et geografisk område, så der ikke opstår nye udbrud,
som det f.eks. skete med SARS) og eradikation (global og permanent udryddelse af en
smitsom sygdom, som det f.eks. skete med kopper).
1.2. Fremadrettet håndtering af COVID-19
Siden indgangen af den femte epidemiuge har vi i Danmark set et faldende smittetryk og
at epidemikurven er bøjet af som følge af de mange smitteforebyggende tiltag, der er ind-
ført i Danmark siden d. 6. marts. På baggrund af prognoser for epidemiens mulige udvik-
ling og vurderinger af sundhedsvæsenets kapacitet udarbejdet af Statens Serum Institut
og Sundhedsstyrelsen vil det være sundhedsmæssigt forsvarligt at ophæve dele af de
iværksatte restriktionerne gennem en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 6/52
Dette giver anledning til overvejelser om den fortsatte strategi for håndteringen af epide-
mien.
Internationalt bruges mange forskellige begreber i forhold til den strategiske indsats for
håndtering af COVID-19.
De norske sundhedsmyndigheder har f.eks. beskrevet tre forskellige strategier
1
:
slip-stra-
tegien,
hvor epidemien for lov at fare gennem befolkningen i løbet af få måneder;
brems-
strategien
hvor tiltag begrænser epidemiens spredning og holder den på et niveau, hvor
sundhedsvæsenet kan klare belastningen, og mange mennesker vil få COVID-19, de fle-
ste dog uden behov for sygehusbehandling, og der opbygges immunitet over tid;
under-
tryk-strategien,
hvor stærke og omfattende tiltag forsøger at kvæle epidemien frem til en
vaccination eller en effektiv behandling er udviklet.
I andre sammenhænge er anvendt begrebet
suppression
til at beskrive en sådan ’under-
trykkende’ strategi
2
.
Der bliver desuden brugt begreber som
lock and wait
(underforstået at ’undertrykke’ indtil
fremkomst af massevaccination);
lock and lift,
hvor smittedæmpende tiltag skiftevis
iværksættes og fjernes afhængigt af sygdomsbyrden i samfundet;
cocooning,
hvor sær-
lige tiltag gøres for at beskytte risikogrupperne, fx udgangsforbud eller anbefaling om ka-
rantæne i månedsvis.
Mere teknisk omtales indførelse af
kontrolmekanismer
for at nedbringe reproduktionstal-
let
3
.
Danmark og resten af verden befinder sig i pandemi af COVID-19 og alle lande må tage
stilling til, hvordan de håndterer epidemien i den nationale kontekst og bedst muligt und-
går smittespredning.
Sundhedsstyrelsen er opmærksom på de forskellige mulige strategiske begreber og me-
toder. I Danmark har vi vurderet, at afbødningsstrategien er den mest hensigtsmæssig
betegnelse i forhold til en dansk epidemiudvikling, men der er løbende behov for vurde-
ring af, hvilke konkrete metoder og indsatser der understøtter denne bedst, og hvorvidt
der skal iværksættes indsatser. I realiteten er der dermed tale om et kontinuum af foran-
staltninger, der kan implementeres for at reducere sygdomsbyrden som følge af COVID-
19.
Det vigtigste formål med de danske sundhedsmyndigheders strategi under COVID-19 er
at sikre, at epidemien udvikler sig på en måde, hvor sygdomsbyrden nationalt og lokalt
ikke når et uhensigtsmæssigt og ukontrollabelt niveau, at vi beskytter de sårbare samt at
Folkehelseinstituttet.
COVID-19-EPIDEMIEN: Risiko, prognose og respons i Norge etter uke 12,
24.03.2020
Ferguson et al.
Impact of non-pharmaceutical interventions (NPIs) to reduce COVID-19 mortality and healthcare demand,
16.marts 2020
3
Flax et al. Estimating the number of infections and the impact of non-pharmaceutical interventions on COVID-19 in 11 Euro-
pean countries, 30. Marts 2020.
2
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 7/52
sundhedsvæsenet og samfundet ikke belastes ud over det håndterbare, indtil der forhå-
bentligt udvikles specifikke behandlinger og vacciner. Der må forventes med tiden at blive
opbygget en vis immunitet i befolkningen, som i sig selv vil forsinke yderligere smitte-
spredning. Hvis immuniteten i befolkningen når et omfang, hvor den giver en indirekte fo-
rebyggende effekt, benævnes den flokimmunitet (eng. herd immunity). Flokimmunitet er
ikke et mål i sig selv, men kan derimod være enten en naturlig konsekvens af en pan-
demi med et virus, hvor der endnu ikke er udviklet en vaccine. Aktuelt arbejdes der dog
med hurtig udvikling af vacciner, som kan bidrage til forebyggelse af COVID-19 sygdom.
Såfremt der udvikles og ibrugtages en vaccine vil dette kunne bidrage til at opbygge im-
munitet i befolkningen.
Vi overgår nu til en kontrolleret åbning af Danmark under afbødningsstrategien. Det bety-
der, at vi skal have øget fokus på at undgå smittespredning og især begrænse sygdoms-
byrden.
Under en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet vil der være behov for øget fo-
kus på at fastholde hygiejnetiltag og befolkningens adfærd med at holde fysisk afstand i
samfundet, med særligt fokus på de institutioner mv, hvor aktiviteterne genåbnes. Der vil
således eksempelvis blive iværksat hidtil usete hygiejnetiltag på landets skoler for at
undgå smittespredning.
Der vil være behov for øget fokus på identifikation af smittede også med milde sympto-
mer. Det er derfor meget glædeligt, at testkapaciteten er øget i Danmark, således at smit-
teopsporingen kan fokuseres og præciseres. Der kan i den forbindelse være behov for at
gøre brug af nye metoder til mere målrettet smitteopsporing og karantænesætning. Det
betyder også, at nogle af de elementer der var i brug under inddæmningsstrategien kan
komme til anvendelse igen i forbindelse med genåbningen.
Der vil under den kontrollerede åbning være brug for et øget fokus på at beskytte sårbare
risikogrupper mod smitte. Smittespredning på fx plejehjem og sygehuse skal forebygges,
og det kræver, at vi styrker og målretter indsatsen.
Samtidig skal vi ruste sundhedsvæsenet til en kontrolleret genåbning, hvor der både skal
være fokus på udredning, behandling og pleje af patienter med COVID-19, men vi skal
også sikre udredning og behandling af patienter med andre sygdomme. Det er endnu en
meget stor omstilling af det danske sundhedsvæsen inden for meget kort tid.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 8/52
2. Epidemiens udvikling
2.1. Baggrund
I dette afsnit beskrives COVID-19-pandemiens udvikling globalt, i Europa og i Danmark.
Afsnittet bygger på materiale fra international og national epidemiologisk overvågning,
hvor særligt Statens Serum Institut har bidraget.
Ved sammenligning af antallet af bekræftede tilfælde på tværs af lande, er det væsent-
ligt at tage forbehold for forhold som variationer i, hvordan man definerer et tilfælde af
COVID-19, og forskellige kriterier for testning og tilgængelighed af diagnostiske tests.
Disse forhold påvirker forholdet mellem rapporterede tilfælde og ’mørketal’ (smittede,
som ikke registreres og indrapporteres).
Sammenligning af antal indlagte vil være mere sammenlignelige, særligt mellem lande
hvor sundhedssystemerne ligner hinanden.
2.2. Den globale epidemi
COVID-19-pandemien har spredt sig til alle kontinenter fraset Antarktis, og der ses dag-
ligt en stor stigning i antallet af bekræftede tilfælde i en række lande verden over. På ver-
densplan rundede vi i de forgange uge en million konstaterede smittetilfælde.
Figur 1 viser udviklingen af COVID-19-pandemien på verdensplan. Der er på nuværende
tidspunkt to epicentre i verden, Europa og USA. I Europa er det Italien og Spanien, der
rapporterer flest tilfælde af COVID-19, jf. afsnit 2.2. I USA er der siden midten af marts
set en markant stigning i antallet af bekræftede COVID-19 tilfælde, og pr. 7. april var der
366.614 registrerede smittede amerikanere. USA er det land uden for Europa med næst
flest tilfælde pr. mio. indbyggere (1.106 tilfælde per mio), kun overgået af Kinas Hubei-
provins (1.149 tilfælde per mio), hvor udbruddet med SARS-CoV-2 begyndte
4
.
4
Data opgjort af Statens Serum Institut, senest opdateret 7.april
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0009.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 9/52
Figur 1. Bekræftede COVID-19 tilfælde på verdensplan
Bekræftede tilfælde af COVID-19, efter dato for indrapportering og efter anvendt case-definition i de enkelte
lande, idet det bemærkes, at denne blev ændret for Hubei-provinsen hhv. 13. og 20 februar 2020. Figur modifi-
ceret fra WHO Coronavirus disease (COVID-2019) situation reports, Nyeste opgørelse pr. 6.april 2020.
En række asiatiske lande formåede initialt at inddæmme smittespredningen med omfat-
tende tiltag i relation til isolation af syge, opsporing og karantænesætning af kontakter
samt omfattende brug af test. I flere af disse lande ses der dog nu daglige stigninger i an-
tallet af bekræftede tilfælde, blandt andet i Japan og Singapore, hvor man i de første
dage af april har set betydelige daglige stigninger i antallet af smittede.
2.3. Den europæiske epidemi
På figur 2 og 3 nedenfor ses smittespredningen i Europa opgjort som antallet af registre-
rede tilfælde per million indbyggere pr. 30.marts og d. 6. april. Det ses, at der er registre-
rede tilfælde i alle europæiske landene, men også at der på tværs af de enkelte lande er
store forskel på antallet af rapporterede tilfælde per million indbygger. Det ses endvidere,
at der er en generel stigning i forekomsten af registrerede tilfælde over den sidste uge.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0010.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 10/52
Figur 2 og 3. Oversigt over smitteudbredelsen i Europa pr. 30.marts og 6.april
Befolkningsjusteret antal af nye tilfælde af bekræftet smittede på tværs af lande i Europa. Figur fra Statens Se-
rum institut 7. april 2020
Spanien og Italien er de to lande i Europa med fleste registrerede tilfælde (135.032 og
132.547 tilfælde opgjort pr. 7. april 2020 - pr. mio. indb. hhv. 2.877 og 2.196) samt flest
dødsfald relateret til COVID-19 med henholdsvis 13.055 og 16.523 dødsfald
5
. Antallet af
dødsfald relateret til COVID-19 i de to lande stiger derved fortsat.
I figur 4 vises antallet af tilfælde pr. 1.000.000 indbyggere over tid opgjort for en række
sydeuropæiske lande. Her ses, at Spanien nu har en højere befolkningsjusteret fore-
komst af bekræftede tilfælde end Italien.
Figur 4. Bekræftede tilfælde pr 1.000.000 indbyggere i udvalgte sydeuropæiske
lande
Sammenlagt antal bekræftede tilfælde per 1.000.000 indbyggere. Opgjort af Statens Serum Institut 7. april,
2020, kl 09.
I landene rundt om Danmark ses en forskel i den befolkningsjusterede forekomst af
bekræftede smittetilfælde. Figur 5 viser forekomst for Danmark, Norge, Sverige, Finland
5
Data opgjort af Statens Serum Institut, senest opdateret 7.april
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0011.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 11/52
og Tyskland. Det fremgår, at både Tyskland og Norge har høje forekomster af bekræftet
COVID-19, men som anført er det vigtigt at tage højde for forskellige teststrategier.
Figur 5. Bekræftede tilfælde pr 1.000.000 indbyggere i udvalgte nabolande
Sammenlagt antal bekræftede tilfælde per 1.000.000 indbyggere. Opgjort af Statens Serum Institut 7. april,
2020.
Figur 6 viser antallet af indlagte COVID-19 patienter i Danmark, Island og Norge pr. mil-
lion indbyggere. De tre lande har henholdsvis i alt 4.978, 1.562 og 5.755 registrerede til-
fælde. Danmark har i perioden fra d. 24. marts til 30. marts haft flest indlagte patienter
per indbygger, men udviklingen er stabiliseret. I Island har der siden 28.marts været en
stigning i antallet af indlagte patienter, der dog siden 1. april ser ud til at være stagneret.
Figur 6. Daglige indlagte patienter pr 1.000.000 indbyggere i udvalgte nabolande
Opgjort af Statens Serum Institut 7. april, 2020. Der skal tages forbehold for forskellige opgørelsesmetoder.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0012.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 12/52
2.4. Den danske epidemi
2.4.1. Testede personer, bekræftede COVID-19 tilfælde og overstået infektion
Over den seneste uge har der samtidigt med en betydeligt øget testaktivitet været en
stigning i antallet af dagligt bekræftede smittetilfælde (figur 7) og derfor også i samlede
antal bekræftede smittetilfælde (figur 8). Det ses samtidigt, at positivprocenten er faldet,
hvilket kan være et udtryk for, at vi i ugens løb ændrede og udvidede kriterierne, for hvem
der testes. Gruppen af borgere, der testes, omfatter nu også personer med milde symp-
tomer, hvorfor en stor del af de, der testes, vil have anden årsag til symptomerne. Det
skal bemærkes, at prøvesvar kan afrapporteres med forsinkelse, derfor skal der tages
forbehold for komplethed af de seneste døgns tal.
Figur 7. Personer som er testet positiv for COVID-19, antal testede personer samt
procent der er testet positiv (rød kurve) opgjort på prøvetagningsdag
Figur fra Epidemiologiske overvågningsrapporter om COVID-19, udarbejdet af Statens Serum Institut, opdateret
7. april 2020. Modificeret af Sundhedsstyrelsen til kun at vise afbødningsfasen
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0013.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 13/52
Figur 8. Sammenlagt antal personer, testet positiv for COVID-19 opgjort på prøve-
tagningsdag
Figur fra Epidemiologiske overvågningsrapporter om COVID-19, udarbejdet af Statens Serum Institut, opda-te-
ret 7. april 2020 Modificeret af Sundhedsstyrelsen til kun at vise afbødningsfasen
Alders- og kønsfordelingen af personer, der har fået bekræftet COVID-19 efter d. 12.
marts ses i figur 9. Alders- og kønsfordelingen blandt de testede og bekræftede tilfælde
er ikke nødvendigvis den samme som alders- og kønsfordelingen hos den samlede
gruppe af danskere med COVID-19. Fx er det sandsynligt, at den relativt høje andel af
kvinder mellem 30 og 60 år, der er testet positive, skyldes, at der er en overvægt af kvin-
der i sundheds- og omsorgsfagene, hvor tærsklen for at teste skal være lavere. Det be-
mærkes, at der er meget få børn og unge, der er bekræftet smittede, hvilket svarer til er-
faringer fra udlandet, der tyder på, at børn og unge sjældent bliver meget syge af COVID-
19
6
.
6
ECDC Rapid risk assessment: Coronavirus disease 2019 (COVID-19) pandemic: increased transmission in the EU/EEA and
the UK
–
seventh update 25. marts
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0014.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 14/52
Figur 9. Aldersfordelingen blandt personer testet positiv for COVID-19, fra perio-
den 12.marts- 7 april
Figur fra Epidemiologiske overvågningsrapporter om COVID-19, udarbejdet af Statens Serum Institut, opdateret
7. april 2020
Statens Serum Institut er begyndt at opgøre antallet af personer med overstået infektion
baseret på en række registerparametre. Den 7. april har 1.491 personer overstået infek-
tion med COVID-19. Det skal bemærkes, at en patient tidligst kan klassificeres som over-
stået infektion 14 dage efter test.
7
2.4.2. Indlagte patienter med COVID-19
Da langt de fleste personer med COVID-19 har milde symptomer, og da det er muligt, at
nogen smittede ingen symptomer har, vil antallet af bekræftet smittede kun udgøre en
mindre del af alle smittede. Forskellen kaldes for ’mørketallet’. Mørketallet gør, at det kan
være svært ud fra antal bekræftede smittede retvisende at vurdere udviklingen af epide-
mien, bl.a. fordi antallet af bekræftede tilfælde afhænger af testningsstrategien. Vurderin-
gen af en opbremsning (eller acceleration) af smittespredningen laves derfor mere præ-
cist ud fra antallet af indlagte patienter med bekræftet COVID-19. Tiltag, der kan påvirke
smittespredningen, kan dog ikke ses med det samme, grundet den tid det tager inden en
smittet bliver så syg, at personen skal indlægges. Der er derfor en forsinkelse i forhold til,
hvornår ændringer i smittespredningen kan registreres i antallet af indlagte patienter.
Over den sidste uge er set en stabilisering og et mindre fald i det samlede antal af ind-
lagte og indlagte med behov for intensiv behandling (Figur 10). Dette er et udtryk for, at
smittespredningen er bremset op.
7
Overstået COVID-19-infektion defineres som: Når en person, hverken er indlagt eller død 14 dage efter en påvist COVID-19-
infektion. For patienter, der er indlagt 14 dage efter påvist COVID-19 infektion, vil datoen for overstået COVID-19-infektion blive
sat til førstkommende udskrivelsesdato eller til 30 dage efter prøvetagningsdatoen. Hvis en patient dør indenfor 30 dage efter
påvist COVID-19, vil patienten blive talt med som COVID-19-relateret dødsfald uanset om patienten tidligere skulle have været
klassificeret som havende en overstået infektion.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0015.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 15/52
Figur 10. Antal patienter med COVID-19 indlagt på sygehus
600
500
400
300
200
100
103
0
127
472
16. marts
17. marts
18. marts
19. marts
20. marts
21. marts
22. marts
23. marts
24. marts
25. marts
26. marts
27. marts
28. marts
29. marts
30. marts
31. marts
Antal indlagte på sygehus i alt
Heraf indlagte på en intensiv afdeling
Heraf indlagte på intensiv og i respirator
Indberetning fra regionerne. Seneste data er fra 7. april kl. 7. Data indsamlet af Styrelsen for Patientsikkerhed
11.-13. marts, Sundhedsstyrelsen 16. marts-1. april og Sundhedsdatastyrelsen siden 2.april. Tallene viser, i hvor
mange senge på intensivafdelinger og på andre afdelinger i regionerne, der ligger patienter med bekræftet CO-
VID-19 kl 7 hver morgen. Det kan være forskellige patienter de forskellige dage. Der tages generel forbehold for
oplysninger vedr. respirator. For perioden 24. marts-2. april indeholder antallet af patienter i respirator i Region
Hovedstaden og Region Sjælland patienter, der på et tidspunkt i deres hospitalsindlæggelse har modtaget respi-
ratorbehandling. Fra 3. april og frem indeholder tallene fra de to regioner ikke længere patienter, som har afslut-
tet respiratorbehandling, hvilket forklarer faldet i antallet af respiratorpatienter fra og med 4.april.
Der er en tydlige sammenhæng mellem alder hos personer med bekræftet COVID-19 og
risiko for indlæggelse. Under 10 % af de 30-39 årige med bekræftet COVID-19 har haft
behov for indlæggelse, mens det gælder for omkring to tredjedele af personer over 70 år.
Over halvdelen af de personer, der har haft behov for indlæggelse, har haft en kendt kro-
nisk sygdom inden for de sidste 5 år (komorbiditet
8
), særligt for personer over 70 år har
hyppigheden af kendt kronisk sygdom været høj
9
.
2.4.3. Personer døde med COVID-19
Den daglige vækst i antal af danskere, der er døde med COVID-19, har været let sti-
gende over den sidste uge dog med forbehold for betydelige daglige variationer. Opgø-
relsen af dødsfald omfatter dødsfald, der er registreret inden for 30 dage efter påvist CO-
IVD-19-infektion. COVID-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfal-
det.
Ligesom ved risiko for indlæggelse er der en tydelig sammenhæng mellem alder blandt
personer med bekræftet COVID-19 og død, da danskere døde inden for 30 dage efter
8
Komorbiditet er i den sammenhæng defineret som indlæggelse inden for de sidste 5 år med bl.a. følgende diagnoser: diabetes,
kræft, kronisk lungesygdom, hjerte-kar sygdom og hæmatologisk sygdom.
9
Der henvises i forhold til tal vedr. sammenhæng mellem alder og komorbiditet og indlæggelse og død til Statens Serum Instituts
daglige epidemiologiske overvågningsrapport
1. april
2. april
3. april
4. april
5. april
6. april
7. april
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0016.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 16/52
påvist COVID-19 hidtil altovervejende har været over 60 år. 4 % blandt de 60-69 årige
med bekræftet COVID-19 er døde, mens tallet er 33 % for personer over 90 år. Forekom-
sten af komorbiditet hos de personer, der er døde inden 30 dage efter påvist COVID-19,
er meget høj - ca. 85 %.
Figur 11. Antal dødsfald med COVID-19-infektion, vist på dødsdato
Figur fra Epidemiologiske overvågningsrapporter om COVID-19, udarbejdet af Statens Serum Institut, opdateret
7. april 2020. Opgørelsen af dødsfald omfatter dødsfald, der er registreret inden for 30 dage efter påvist COIVD-
19-infektion. COVID-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.
2.4.4. Regionale forskelle i smitteudbredelse af COVID-19
I figur 12 ses antallet af personer med bekræftet COVID-19 per 100.000 indbyggere (ku-
mulativ incidens) fordelt på Danmarks 98 kommuner. Den særligt høje forekomst i hoved-
stadsområdet skyldes formentligt både en øget forekomst af importerede tilfælde samt
efterfølgende lokale smittekæder i en række hovedstadskommuner. Den initialt høje fore-
komst i hovedstadsområdet er også set i andre europæiske lande fx Madrid i Spanien,
Stockholm i Sverige og Helsinki i Finland. Der ses dog også i Danmark en relativt øget
forekomst af bekræftede tilfælde i mere tyndtbefolkede del af Danmark fx dele af Vestjyl-
land, Bornholm og i områder på Sjælland, hvilket formodes at skyldes forekomsten af lo-
kale smittekæder.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0017.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 17/52
Figur 12. Kumuleret antal bekræftede tilfælde af COVID-19 pr. 100.000 indbygger
per kommune
Figur fra Epidemiologiske overvågningsrapporter om COVID-19, udarbejdet af Statens Serum Institut, opdateret
7. april 2020
De regionale forskelle afspejles også i øget forekomst af sygehusindlæggelse og indlæg-
gelse på intensiv afdeling i Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlignet med
øvrige regioner. (figur 13, 14, 15).
Figur 13. Antal patienter med COVID-19 indlagt på sygehus, fordelt på region
300
250
200
150
100
50
0
78
71
70
33
220
18. marts
17. marts
16. marts
19. marts
20. marts
21. marts
22. marts
23. marts
24. marts
25. marts
26. marts
27. marts
28. marts
29. marts
30. marts
31. marts
2. april
1. april
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Indberetning fra regionerne til Sundhedsstyrelsen (til og med 1. april) og Sundhedsdatastyrelsen (fra og med 2.
april). Tallene viser, i hvor mange senge i regionerne, der ligger patienter med bekræftet COVID-19 kl 7 hver
morgen. Det kan være forskellige patienter de forskellige dage. Seneste data er fra 7. april kl. 7.
3. april
4. april
5. april
6. april
7. april
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0018.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 18/52
Figur 14. Antal personer indlagt på sygehus pr. 1.000.000 indbyggere pr. region
160
140
120
100
80
60
40
20
0
58
56
53
119
93
20. marts
27. marts
19. marts
24. marts
25. marts
26. marts
23. marts
18. marts
22. marts
16. marts
17. marts
21. marts
28. marts
29. marts
30. marts
31. marts
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Indberetning fra regionerne til Sundhedsstyrelsen (til og med 1. april) og Sundhedsdatastyrelsen (fra og med 2.
april). Tallene viser, i hvor mange senge i regionerne, der ligger patienter med bekræftet COVID-19 kl 7 hver
morgen. Det kan være forskellige patienter de forskellige dage. Seneste data er fra 7. april kl.7.
Figur 15. Antal personer indlagt på intensivafdeling pr. 1.000.000 indbyggere pr. re-
gion
40
35
30
25
20
15
10
5
0
20
19
18
14
31
17. marts
16. marts
18. marts
19. marts
20. marts
21. marts
22. marts
23. marts
24. marts
25. marts
26. marts
27. marts
28. marts
29. marts
30. marts
31. marts
1. april
2. april
3. april
4. april
5. april
1. april
2. april
3. april
4. april
5. april
6. april
6. april
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Indberetning fra regionerne til Sundhedsstyrelsen (til og med 1. april) og Sundhedsdatastyrelsen (fra og med 2.
april). Note: Tallene viser, i hvor mange senge i regionerne, der ligger patienter med bekræftet COVID-19 kl 7
hver morgen. Det kan være forskellige patienter de forskellige dage. Seneste data er fra 7. april kl. 7.
7. april
7. april
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 19/52
3. Indsatser under epidemiuge 5
Det centrale fokus siden epidemiens begyndelse har været at afbøde epidemiforløbet
ved at mindske smittespredningen i samfundet gennem forebyggelsestiltag, der søger at
påvirke og ændre borgernes adfærd og ved at undgå kontakt mellem mange mennesker.
Samtidig har fokus været på at omstille sundheds- ældre- og plejesektoren til at være klar
til at håndtere epidemien.
Fra midten af marts har regeringen med Folketingets opbakning, og i et tværsektorielt
samarbejde med en bred vifte af myndigheder, iværksat en lang række tiltag, der har
haft til formål at mindske smittespredning i samfundet. Dette er sket ved at mindske ri-
sikoen for smitte ved hver kontakt og ved at mindske antallet af kontakter. I de iværk-
satte tiltag har der både været fokus på den enkelte, på social kontakt og på områder,
hvor der er en særlig risiko for smittespredning.
Risikoen for smittespredning er bl.a. mindsket gennem en omfattende borgerrettet in-
formation fra Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder, med handlingsanvisende kon-
krete retningslinjer og anbefalinger om selv-initieret selv-isolation selv ved lette luftvejs-
symptomer, ved at undgå håndtryk, kindskys og kram, ved korrekt håndhygiejne og ho-
steetikette, samt ved øget opmærksomhed på rengøring af overflader, hvor der er hyp-
pig berøring som fx håndtag mv.
3.1. Planlægning og rådgivning
Siden slutningen af februar, hvor antallet af sygehuse, der kunne modtage patienter med
mistanke om COVID-19, blev udvidet, har det danske sundhedsvæsen undergået store
omstillinger, som led i både en hensigtsmæssig håndtering af et stigende antal patienter
med mistanke om COVID-19, og samtidig som forberedelse til potentielt at kunne hånd-
tere et betydeligt antal svært syge patienter med COVID-19.
Sundhedsstyrelsen har derfor været i tæt dialog med regioner, kommuner, fagforeninger,
interesseorganisationer mv, således at planlægningen sker løbende og på baggrund af
opdaterede prognoser.
3.1.1. Retningslinjer, muligheder for at blive testet og testkapacitet
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde onsdag d. 1. april 2020 en opdateret retningslinje for
håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.
Den største ændring i retningslinjen var etablering af et nyt spor, hvor praktiserende læ-
ger kan henvise patienter med milde symptomer direkte til test. Dette har til hensigt at un-
derstøtte selv-isolation, hindre smittespredning og beskytte sårbare grupper. Kriterierne
kan ses i nedenstående tekstboks.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0020.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 20/52
Tekstboks 1. Kriterier for test af patienter med milde symptomer
Egen læge kan efter telefonisk visitation henvise patienter med milde symptomer på COVID-19 di-
rekte til en diagnostisk test på regional COVID-19-klinik, hvis egen læge på baggrund af sin telefoni-
ske vurdering finder, at symptomerne er forenelige med COVID-19, og at patientens tilstand ikke giver
behov for yderligere klinisk vurdering af patienten. Ved vurdering af henvisning til test kan lægen tage
udgangspunkt i følgende kriterier:
-
Hvis der er nære relationer i særlige risikogrupper, fx husstandsmedlemmer med nedsat
immunforsvar, kronisk sygdom mv. hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at kende pati-
entens COVID-19-status ift. opretholdelse af streng selv-isolation.
Hvis patienten vurderes at have vanskeligt ved at følge myndighedernes anbefalinger om
selv-isolation i hjemmet, fx på grund af sociale og adfærdsmæssige problemer som ex.
misbrug og hjemløshed, kognitiv funktionsnedsættelse, manglende socialt netværk eller
ressourcer.
Hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt at kende patientens COVID-19-status ift. op-
retholdelse af selv-isolation, herunder at sikre hensigtsmæssige rammer for selv-isolation,
fx hvis der bor mange i husstanden på et lille areal, manglende rumadskilles mv. og der
kan være behov for kommunal eller anden understøttelse af bolig og ophold.
Hvis patienten har haft tæt kontakt til patient med bekræftet COVID-19.
Hvis patienten varetager helt særlige nøglefunktioner i samfundet, som bekræftet af per-
sonaleleder eller dennes overordnede, herunder at medarbejderen i den aktuelle situation
ikke kan erstattes af andre, og at det er aftalt med medarbejderen at denne umiddelbart
møder på arbejde ved negativ COVID-19 test.
-
-
-
-
Adgang for test af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren med milde symptomer er
også blevet lettere. Dette med henblik på hurtig afklaring af smitterisiko og mulighed for
hurtig tilbagevenden til arbejde.
Det er ligeledes, at så snart der opstår mistanke om, at en beboer kan være smittet med
COVID-19 på plejehjem, skal der tages kontakt til praktiserende læge eller plejehjems-
læge. Regionernes udredningsklinikker har nu mulighed for at køre ud og teste borgerne,
når det drejer sig om personer med mistanke om COVID-19, som bor tæt på andre bor-
gere, fx borgere på plejehjem, kommunale botilbud, fængsler eller herberger.
Regioner har iværksat en stor og målrettet indsats for at øge testkapaciteten over den se-
neste uge. De nye retningslinjer skabte i ugen et øget pres på de regionale udredningskli-
nikker, men regioner og sygehuse har investeret målrettet i omstillingen. Antal af udførte
test på en enkelt dag rundede 5000 test d. 2. april.
Det er målet, at den nationale testkapacitet skal udvides markant i den kommende tid.
3.1.2. Omstilling af sundhedsvæsenet
Sundhedsstyrelsen har fortsat haft fokus på, at sygehusvæsenet har den fornødne kapa-
citet til at håndtere det forøgede antal patienter med behov for behandling, herunder at
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 21/52
have den tilstrækkelig sengekapacitet, materiale samt de tilstrækkelige personaleres-
sourcer til at løfte opgaverne. Særligt for sygehusene gælder, at der parallelt med be-
handlingen af patienter med COVID-19 også fortsat foregår anden aktivitet, ikke mindst
relateret til anden akut sygdom, kræftbehandling, fødsler mv.
På nogle områder blandt andet i forhold til hjertesygdomme er der set et bekymrende fald
i aktivitet. Patienter med psykisk sygdom henvender sig heller ikke i samme omfang til de
psykiatriske afdelinger og akuttilbud på sygehus. Sundhedsstyrelsen har som konse-
kvens heraf haft fokus på at sikre, at personer, der har behov for behandling, ikke holder
sig væk fra sundhedsvæsenet, hvad enten det skyldes bekymring for at blive smittet med
COVID-19 eller et ønske om ikke at ville belaste sundhedsvæsenet, læger mv. Sund-
hedsstyrelsen har i den forgangne uge udsendt informationsmateriale, der opfordrer bor-
gere til at kontakte deres læge, hvis de oplever symptomer, som de normalt ville have
kontaktet deres læge med.
Sygehusene har fortsat deres omlægning af aktiviteter i overensstemmelse med ret-
ningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, så der sikres mulighed for den fornødne omstilling
og ikke mindst oplæring af personale, der skal varetage nye opgaver og indgå i nye funk-
tioner. Sundhedsstyrelsen og regioner har udarbejdet modeller for, hvorledes flytningen
af personale kan finde sted, så der sikres personale til de nødvendige funktioner i syge-
husregi, samtidig med at behovet for en hurtig omstilling af personaleressourcerne kan
imødekommes, og under hensyntagen til at der holdes fokus på kvalitet i opgaveløsnin-
gen. Der har været fokus på, hvor langt regionerne er i deres tiltag for at sikre de nødven-
dige personaleressourcer.
Regionerne har haft et stort fokus på at opkvalificere personale til at håndtere COVID-19
patienter, og der er igangsat et intensivt uddannelsesforløb i alle regioner, herunder ift. at
opkvalificere anæstesi- og opvågningssygeplejesker til at varetage intensiv pleje, men
også ekstra uddannelse af lægestuderende til ventilatører. Opkvalificeringen er dog ikke
kun relateret til intensiv sygepleje, da der er tilsvarende oplæring i fx anvendelse af vær-
nemidler af andre grupper i sygehuse, på plejehjem bosteder mv., da der generelt i en
periode må forventes at være et opgaveskift for en del plejepersonale.
Sundhedsstyrelsen har løbende fokus på, at personaleressourcerne i sundhedsvæsenet
og på ældreområdet anvendes mest hensigtsmæssigt, herunder mulighederne for at ind-
drage sundhedsfaglige studerende i udstrakt omfang. Sundhed- og Ældreministeriets har
efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen og regioner dispenseret fra bestemmelser i ambu-
lancebekendtgørelsen således, at det er muligt at sikre tilstrækkeligt personale til beman-
ding af ambulancekørslerne, hvis der opstår situationer, hvor der er behov for yderligere
personale til at betjene ambulancerne.
I takt med at flere bliver syge, er der også flere, der bliver udskrevet. Nogle vil også blive
udskrevet, mens de stadig er syge med COVID-19, men uden behov for sygehusbehand-
ling. Dette kræver en omstilling af indsatsen i kommunerne. Sundhedsstyrelsen og Kom-
munernes Landsforening har rammesat udvidede kommunale akutfunktioner og foretaget
et estimat af den totale kapacitet på tværs af landet på nuværende tidspunkt.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 22/52
3.1.3. Beskyttelse af sårbare grupper
Sundhedsstyrelsen har været i løbende i dialog med Kommunernes Landsforening og en
række kommuner om COVID-19 indsatsen ift. behov for yderligere retningslinjer og aktivi-
teter, der kan understøtte kommunernes arbejde med at forebygge og håndtere COVID-
19 epidemien. På grundlag af disse drøftelser har Sundhedsstyrelsen udviklet målrettede
vejledninger med fokus forebyggelse og håndtering af COVID-19 tilfælde i hjemmeplejen
og på plejehjem og andre kommunale institutioner, herunder konkrete anbefalinger til
håndtering af udbrud af COVID-19, så smitte hurtigt inddæmmes, og borgerne får den
nødvendige pleje og omsorg. Disse vejledninger offentliggøres i den kommende uge.
Særligt i forhold til personer, der bor på plejehjem, institutioner eller modtage pleje eller
hjælp i eget hjem, vil der være et vedvarende fokus på at mindske smittespredning mest
muligt. Sundhedsstyrelsen vil under COVID-19 løbende vurdere behovet for udarbejdelse
samt udarbejde og opdatere vejledninger til ledere og personale på sundheds- og ældre-
området samt socialområdet i kommunerne og i selvejende eller private institutioner som
adressere organisering, arbejdsgange såvel som konkrete råd vedrørende forebyggelse
og håndtering af smittetilfælde.
3.1.4. Hygiejne og værnemidler for at beskytte medarbejdere og patienter mod
smitte med COVID-19
Det er væsentligt at beskytte personale i sundheds-, ældre- og plejesektoren mod smitte
og at sikre, at de ikke bærer smitten videre til andre, særligt til andre patienter, der i forve-
jen er svækkede. Der er opstået en global udfordring i forhold til at skaffe tilstrækkeligt
med værnemidler. Dette har også påvirket Danmark. Regionerne har i samarbejde med
Lægemiddelstyrelsen nedsat en Task Force, der arbejder målrettet på at skaffe de nød-
vendige værnemidler til alle sektorer. Der er desuden i regi af den Nationale Operative
Stab (NOST) nedsat en gruppe med inddragelse af øvrige sektorer, således at der kan
ske en national koordinering i forhold til at sikre tilstrækkeligt med værnemidler, herunder
afsøgning af muligheder for indenlandsk produktion, afsøgning og formidling af private
donationer og udenlandske leverandører, hensigtsmæssig national fordeling af værne-
midler på tværs af og inden for sektorer m.v.
Sundhedsvæsenet skal sikre, at patienter med andre sygdomme end COVID-19 sikres
behandling, men samtidig skal det sikres, at smittespredning på sygehuse i klinikker mv.
mindskes i videst muligt omfang. Det kræver viden om korrekt og rationel brug af værne-
midler samt adgang til disse. Derfor har Sundhedsstyrelsen en løbende dialog med Sta-
tens Serum Institut vedr. målrettede anbefalinger for anvendelse af værnemidler ift. CO-
VID-19. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund i samarbejde med Statens Serum Insti-
tut udgivet retningslinjer til ansatte i hjemmepleje, bosteder, plejehjem mv. vedr. forebyg-
gelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere på fx plejecentre, botilbud,
hjemmepleje og sundhedspersonale i fængsler og asylcentre.
Retningslinjerne fortæller blandt andet, hvad medarbejderen skal gøre, hvis en borger
har symptomer på COVID-19, hvordan man som medarbejder selv forebygger smitte,
hvordan man kan hjælpe borgeren med at mindske smittespredning, og hvornår der skal
anvendes værnemidler.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 23/52
Statens Serum Institut har den 24. marts udgivet midlertidige anbefalinger for prioriteret
brug af værnemidler med fokus på COVID-19, der skal beskytte både borgere, indlagte
patienter og personale mod COVID-19, herunder anbefalinger målrettet hjemmepleje, sy-
geplejen, plejecentre, botilbud og andre kommunale eller private institutioner. På grund-
lag af den løbende monitorering og på input fra regioner og kommunerne er der aktuelt
en revision i gang, som forventes af forligge i den kommende uge.
Derudover har Statens Serum Institut udarbejdet en række infektionshygiejniske ret-
ningslinjer for brug af værnemidler med fokus på COVID-19 herunder anbefalinger til pri-
oriteret brug af værnemidler samt instruktionsvideo af korrekt på- og aftagning af værne-
midler.
3.1.5. Mental sundhed
Den mentale sundhed er for nogle mennesker blevet udfordret efter en længere periode,
hvor der har været mindre social kontakt, end man er vant til. For nogle er den sociale
kontakt helt afbrudt, og mennesker er blevet isolerede. Samtidig har der i medier og i
samfundet været et konstant og stort fokus på sygdom og smitte. Det kan føre til bekym-
ring, isolation, ensomhed og for nogle angst. Alle borgere kan blive påvirket i større eller
mindre udstrækning, men nogle borgere kan være særligt sårbare. Det er særligt ældre
borgere, borgere med kroniske lidelser og borgere som er psykisk sårbare, som har en
højere risiko ved smitte, eller som i højere grad kan have svært ved at håndtere foran-
dringer eller ensomhed.
Sundhedsstyrelsen har allerede haft fokus på denne gruppe borgere, og har udgivet vi-
densbaserede råd til, hvordan man bedst kan håndtere den nuværende situation, både i
forhold til børn, voksne, borgere der er psykisk sårbare. Der vil fortsat være behov for et
sådant fokus. Det gælder særligt, hvis samfundet langsomt og kontrolleret åbnes for
nogle grupper i samfundet, mens andre grupper
–især
de der tilhører risikogrupperne
–
fortsat kan være i situationer, hvor de er afskåret fra kontakt med deres pårørende.
3.2. Sundhedsstyrelsen kommunikation
Sundhedsstyrelsens kommunikationsindsats om COVID-19 har i epidemiens 6. uge fort-
sat haft det overordnede formål at understøtte håndteringen i forhold til afbødning af syg-
domsbyrden. Indsatserne har derfor haft et gennemgående fokus på at formidle anbefa-
linger om forebyggelse af smitte, information om hvilke symptomer man som borger skal
være opmærksom på, samt hvordan man bedst beskytter personer, der er i særlig risiko
for at blive alvorligt syge af COVID-19.
Der har desuden været fokus på at informere befolkningen om alvorligheden af epide-
mien med COVID-19, og hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte og for sam-
fundet, hvis man som borger ikke følger myndighedernes anbefalinger. For at forebygge,
at dette vil føre til en høj grad af bekymring i befolkningen, har der sideløbende med
denne indsat været gennemført et kommunikationsspor med fokus på at understøtte den
mentale sundhed i befolkningen, som beskrevet ovenfor.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0024.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 24/52
Kommunikationsindsatsen har både haft fokus på den generelle borgerrettede indsats,
men der har også været særskilte indsatser målrettet bestemte befolkningsgrupper, ek-
sempelvis er der udarbejdet materiale målrettet unge og borgere med psykisk sårbarhed,
ligesom der er udarbejdet information til borgere, der på grund af COVID-19 epidemien
kan føle sig ensomme og isolerede, fx ældre og borgere med kroniske sygdomme. Ind-
satserne har blandt andet haft fokus på at forebygge, at bekymringen tager overhånd og
bliver til helbredsangst, men også på at forebygge, at frygt for at blive smittet med CO-
VID-19 hindrer borgere i at opsøge sundhedsfaglige hjælp for andre tilstande, der kan
være alvorlige.
Der er kommunikeret på en lang række landsdækkende og lokale medieplatforme via for-
skellige materialer som plakater, digitale bannere, radio- og tv-spots, SoMe-indhold mv.
Desuden kommunikeres til både borgere og fagfolk på www.sst.dk/corona.
Der kommunikeres også på Sundhedsstyrelsens Facebookside, der i den forgangne ude
har fået 20.000 nye følgere. Sundhedsstyrelsen indhold er i perioden blevet vist ca. 2,5
mio. gange i brugernes feed, og vi er på denne måde nået ud til ca. 950.000 unikke dan-
skere med Facebookprofiler.
Figur 16. Sundhedsstyrelsens kommunikationsindsatser
Eksempler på materiale udarbejdet i forbindelse med COVID-19-epidemien. Film, der minder om, hvor vigtigt et
opkald kan være i tider, hvor man ikke kan opretholde fysisk social kontakt og pjece om symptomerne på hel-
bredsangst, hvornår man skal søge hjælp eller opfordre andre til at gøre det, samt hvad man kan gøre for at
håndtere angsten.
Den brede informationsindsats bliver løbende
evalueret. Af evalueringerne fremgår, at
der er kendskab til de tre symptomer som er blevet formidlet mest. Det er feber, vejrtræk-
ningsproblemer og hoste, som kendes af 96-98% af respondenterne. De øvrige sympto-
mer ligger noget lavere i kendskabsgrad (50-75%). På lignende vis, er kendskabsni-
veauet til de smitteforebyggende tiltag om at holde afstand, begrænse fysisk kontakt, ho-
ste i ærmet, vask hænder tit og bruge håndsprit udbredt blandt respondenterne, hvor
mellem 92
–
98% svarer, at de kender til de forebyggende tiltag.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 25/52
I evalueringerne spørges også ind til Sundhedsstyrelsens troværdighed, der viser, at
93% af respondenterne er helt eller delvist enige i, at Sundhedsstyrelsens kommunika-
tion er troværdig. Da et centralt element i danskernes aggeren efter Sundhedsstyrelsens
anvisninger er, at de finder kommunikationen troværdig, er det høje troværdighedsniveau
et godt udgangspunkt for den videre kommunikationsindsats.
Der er udarbejdet en segmentanalyse i forhold til, hvilke borgere, der følger Sundheds-
styrelsens anbefalinger. Denne viser, at det især er borgere med tillid til myndighedernes
udmeldinger og borgere, der er bekymret for helbredet, der følger Sundhedsstyrelsens
råd. En lille gruppe borgere er ikke bekymrede, og motiveres ikke af tillid til myndighe-
derne. Denne gruppe er dog ganske lille.
Sundhedsstyrelsen har fra d. 28.marts til d. 3.april håndteret 223 pressehenvendelser
om COVID-19, og udsendt otte nyheder. Sundhedsstyrelsen har deltaget i de myndig-
hedsfælles pressekonferencer i Udenrigsministeriets mødecenter i Eigtveds Pakhus,
og har arrangeret en sundhedsfaglig konference med relevante aktører på sundheds-
området i forhold til værnemiddelsituationen.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 26/52
4. Prognose
Danmark er gået ind i sjette epidemiuge og der er spredning af COVID-19 i samfundet.
Tendensen fra sidste uge med et epidemiforløb, der bøjer af og et faldende smittetryk,
fortsætter denne uge.
Vi vurderer samlet set, at det aktuelle smittetryk i Danmark er på et niveau, hvor det er
forsvarligt, at der sker en gradvis kontrolleret genåbning af Danmark.
Statens Serum Institut har i samarbejde med en ekspertgruppe udarbejdet en ny prog-
nose for epidemiens udvikling. Prognosen er udarbejdet på baggrund af matematiske
modeller ud fra regeringens udmeldelser om en gradvis og kontrolleret genåbning. I
prognosen belyses udviklingen i smittespredningen i Danmark ud fra danske data vedr.
COVID-19.
Statens Serum Institut indsamler en lang række data for at overvåge COVID-19-epide-
mien i Danmark, herunder data for antal testede, antal bekræftede, fordeling på geografi,
alder, køn mv., samt antal indlagte på sygehus og i intensivbehandling mv. Antallet af
dødsfald relateret til COVID-19 bliver opgjort, ligesom antallet med overstået COVID-19
bliver estimeret. Der er også opsat overvågningssystemer til at kunne vurdere omfanget
af samfundssmitte.
Sundhedsstyrelsen modtager dagligt opgørelser og analyser fra Statens Serum Institut,
og mindst en gang ugentligt modtager Sundhedsstyrelsen prognoser og risikovurderinger
fra Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen vil på basis af de løbende opgørelser, risi-
kovurderinger og prognoser og i tæt dialog med regioner, kommuner, fagfolk samt andre
aktører på sundhedsområdet løbende fastlægge de nationale rammer og retningen for
sundhedsvæsenets indsats.
4.1. Prognose for sygdomsbyrde
4.1.1. Tidligere planlægningsgrundlag
I den første statusrapport
COVID-19, Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
beskrev vi en angrebsrateved influenzaepidemier på 5-10% og ved pandemier
10-30% i første bølge.
De samlede vurderinger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts var på davæ-
rende tidspunkt var, at en angrebsrate på 10% var realistisk i forhold til at opstille et plan-
lægningsscenarie for håndteringen af en epidemi med COVID-19 i Danmark. Dog var der
ikke taget højde for en effekt af iværksatte tiltag og restriktioner.
Det blev på daværende tidspunkt vurderet, at der for hvert eneste konstateret tilfælde
ville være 9 tilfælde, der ikke blev konstateret (mørketallet). Endvidere vurderede vi, at
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 27/52
80% af de, der fik konstateret COVID-19, vil have et mildt til moderat sygdomsforløb, at
15% ville have sygdom, der medførte behov for sygehusbehandling, og 5% vil have be-
hov for intensiv sygehusbehandling.
4.1.2. Revideret planlægningsgrundlag
Statens Serum Institut oplyser på baggrund af antistofundersøgelser hos 1.000 bloddo-
norer i Region Hovedstaden, tappet i perioden 1-3. april, at 2,7% havde fået påvist anti-
stoffer, hvilket med en sensitivitet af testen på 70% svarer til at 3,5 % af de undersøgte
allerede har været smittet med COVID-19. Statens Serum Institut fremfører, at hvis dette
tal overføres til hele befolkningen i Region Hovedstaden, svarer det til, at ca. 65.000 per-
soner kan have været smittet allerede d. 26. marts. På dette tidspunkt var der konstateret
917 bekræftede smittetilfælde i regionen. Det betyder, at der kan være op til 70 gange
flere smittede i samfundet end konstaterede bekræftede tilfælde.
I Statens Serum Instituts arbejde med modellering af udvikling af epidemien i Danmark
har man på baggrund af undersøgelser i blandt andet Island og Tyskland valgt at arbejde
med, at det reelle antal smittede i Danmark er 30-80 gange højere end det antal, der bli-
ver påvist.
Det vurderes altså, at mørketallet er betydeligt højere end i det første planlægningssce-
narie, og det vurderes fra Statens Serum Instituts side, at der for hver påvist smittetil-
fælde frem til 28. marts kan være 30-70, der reelt er smittet. Dette forhold vil påvirkes af,
hvor mange der fremadrettede vil blive konstateret smittet.
Der er således formentligt betydelig mere udbredt smittespredning i samfundet end tidli-
gere antaget. Dette har ikke direkte betydning for planlægningsgrundlaget for sundheds-
væsenet, da den øgede smittespredningen er hos en del af befolkningen, der ikke har
behov for behandling på sygehus og formentligt kun i yderst sparsom grad har søgt læ-
gehjælp. Det skal samtidig bemærkes, at det også betyder, at dødeligheden ved infektion
med SARS-CoV-2 (infection fatality rate, IFR) er lavere end dødeligheden ved registre-
rede smittetilfælde (case fatality rate, CFR) og muligvis lavere end det, WHO har vurde-
ret. WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3-1,0 med stor variation over aldersgrupper.
Med mere præcis viden omkring mørketal vil IFR for COVID-19-epidemien i Danmark
kunne præciseres, og den forventede overdødelighed vil kunne estimeres præcist.
Statens Serum Institut angiver, at de over de kommende uger løbende vil kunne følge
udviklingen af immunitet i befolkningen igennem samarbejde med blodbankerne, fokuse-
rede stikprøvestudier og testning for befolkningens immunstatus generelt.
Ovenstående betyder endvidere, at den tidligere vurdering af overdødeligheden i forbin-
delse med COVID-19 i Danmark ikke længere er retvisende. Når der opnås en mere
præcis vurdering af den reelle nuværende smitteudbredelse på baggrund af den epidemi-
ologiske overvågning samt estimeres en præciseret IFR for den danske epidemi, vil der
kunne estimeres en ny og retvisende overdødelighedsprognose.
Behovet for almindelige sengepladser og intensive sengepladser fremgår af modellerin-
gen, som løbende vil blive kvalificeret.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 28/52
4.2. Prognose for epidemikurve
Statens Serum Institut har tidligere på baggrund af de tre hårdest ramte regioner i Nordi-
talien opstillet en prognose, der kunne danne grundlag for en prognosticering af den dan-
ske epidemi. Imidlertid er den danske epidemikurve bøjet af og der er nu grundlag for ud-
arbejdelse af en dansk epidemikurve på baggrund af den foreløbige udvikling af den dan-
ske epidemi, smittetrykket samt effekten af iværksatte tiltag.
Statens Serum Institut har derfor i samarbejde med en ekspertgruppe udarbejdet en
prognose for epidemiens udvikling via matematiske modeller og ud fra de af regeringens
udmeldte ophævede restriktioner. Modellerne kan belyse udviklingen i smittespredningen
i Danmark, belastning af kritiske sygehusfunktion samt effekten af nuværende og mulige
myndighedstiltag, herunder effekten ved at ophæve disse.
Modellerne kan simulere spredningen af COVID-19 i den danske population. Det gør det
muligt at fremskrive smittespredningens hastighed og belastning af kritiske sygehusfunk-
tioner blandt andet i forholdt til intensiv behandling.
Det skal bemærkes, at de matematiske modeller er under udvikling og løbende skal ju-
steres, udvikles og valideres yderligere i takt med, at det tilgængelige datagrundlag for
modellerne forbedres.
4.2.1. Om modellerne
For at øge robustheden af de modellerede prognoser, er der udviklet forskellige typer af
simuleringsmodeller med forskellige metodiske tilgange. Modellerne bygger på det
grundliggende princip, at befolkningen opdeles efter om personen er modtagelig, smittet
eller immun (Betegnes ofte (SEIR) for Susceptible, Exposed, Infectious og Recovered),
og er således opbygget efter samme grundlæggende principper, som anvendes i interna-
tionale modeller, men er udviklet specifikt til at afspejle danske forhold, i det omfang det
er muligt. De præsenterede forudsigelser stammer fra den ene modeltype, men der er
kvalitativ overensstemmelse mellem denne og resultaterne fra de andre udviklede model-
ler.
Modellerne beskriver hele den danske population inddelt i aldersgrupper og kontaktmøn-
stre, og forløbet af epidemien simuleres startende med et antal individer, der er smittet
med COVID-19. Herefter gør modellens antagelser det muligt at fremskrive, hvordan CO-
VID-19 under givne præmisser spreder sig i befolkningen, hvor mange som er indlagt,
samt hvor mange som er indlagt til intensiv behandling.
For at vise usikkerheden omkring parametrene er der simuleret mange forskellige kombi-
nationer af parametre baseret på litteraturstudier, og som ekspertgruppen hver for sig
vurderer er plausible. Modellerne fremviser det mest sandsynligt forløb (medianen), men
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 29/52
også usikkerheden på dette (95% simulationssintervaller, SI
10
). Medianen angiver det ni-
veau, som halvdelen af simulationerne er under, så ift. risikohåndtering er det nødvendigt
at forholde sig til risikoen for mere ekstreme forløb. Ekspertgruppen fremhæver samtidigt,
at det er vigtigt at forstå, at denne sikkerhed ikke indeholder alle ubekendte faktorer.
4.2.2. Præmis og antagelser
Det er en grundlæggelse præmis og væsentligt at bemærke, at resultaterne fra de mate-
matiske modeller er helt afhængige af kvaliteten og repræsentativiteten af de data, der er
tilgængelig for modellerne. Herudover er modellering af smittespredning forbundet med
en yderligere betydelig usikkerhed, idet smittespredning følger menneskers sociale ad-
færd og kontaktmønstre, som er kompleks og ændrer sig under en epidemi.
Resultater fra de matematiske modeller kan derfor kun fortolkes som forsimplede mate-
matiske repræsentationer af virkeligheden ud fra det nuværende bedste bud på realisti-
ske antagelser om menneskers adfærd og kontaktmønstre. Ekspertgruppen angiver, at
der så vidt muligt er brugt parameterestimater fra kilder, der matcher det danske scena-
rie. Modellerne er desuden kalibrerede efter dagligt opdaterede data om antallet af smit-
tede, indlagte og døde. Desuden benyttes en række datakilder, der beskriver befolknin-
gens mobilitet.
Modelstudiet er baseret på de relativt korte danske tidsrækker, som starter d. 13. marts
2020 og kun repræsenterer de første 3-4 uger af den første pandemibølge. Derfor er der
kun lavet simulationer for epidemikurven ca. 2 måneder fra den gradvise kontrolleret gen-
åbning af samfundet.
Viden om det totale antal smittede er en vigtig information i modelberegningerne, og det
er en usikkerhed for modellens prognoser, at der mangler viden om det faktiske antal
smittede (mørketallet).
Børnenes rolle i spredning af COVID-19 er desuden kritisk at forstå, især da regeringens
udmelding involverer åbning af dagtilbud og skoler. I de anvendte modeller er det anta-
get, at børn smittes og smitter på samme niveau som andre aldersgrupper på baggrund
af studier, som finder, at børn og voksne ved kontakter med en COVID-19 patient har
samme risiko for at blive smittet
11,12
.
4.2.3. Epidemiprognosen
Det er indbygget i den nuværende prognose, at når den kontrollerede genåbning af Dan-
mark, som er udmeldt af regeringen 6.april, igangsættes efter påske, vil smittetrykket
stige. Omfanget af stigningen afhænger ud over omfanget af genåbningen også i høj
grad af, hvor gode danskerne som enkelt individer og som samfund er til at overholde råd
om afstand, hygiejne, hensyn mv. En evt. effekt i øget smittespredning vil først ses nogen
10
Simulationsinterval, SI, er et udtryk for den statistiske usikkerhed ved modellernes forudsigelser. 95 % af de gennemførte mod-
elsimulationer falder inden for de angive intervaller.
11
Bi et al. 2020. Epidemiology and Transmission of COVID-19 in Shenzhen China: Analysis of 391 cases and 1,286 of their
close contacts. https://doi.org/10.1101/2020.03.03.20028423
12
Gudbjartsson et al. 2020. Early Spread of SARS-Cov-2 in the Icelandic Population.
https://doi.org/10.1101/2020.03.26.20044446
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 30/52
tid efter genåbningen, hvilket er meget vigtigt at være opmærksom på. Eksempelvis vil en
gradvis kontrolleret genåbning af samfundet først påvirke antallet af nyindlagte på syge-
husene med 10-14 dages forsinkelse. Det skyldes, at der i gennemsnit går ca. 10-14
dage, fra en person er smittet, til personen eventuelt vil blive indlagt. Den fulde effekt af
en gradvis kontrolleret genåbning af samfundet vil først kunne ses 2-4 uger senere.
I lyset af den gradvise kontrolleret genåbning af samfundet vil der derfor være behov for
en intensiveret overvågning af udviklingen af epidemien. Der vil være brug for at få viden
om, hvis der sker en pludselig hurtig smittespredning, da det uundgåeligt vil have store
konsekvenser for belastningen af sygehusene, herunder intensivkapaciteten.
Nedenfor vises resultatet af modellen for den af regeringen udmeldte gradvis kontrolleret
genåbning af samfundet. Der vises både en model, der fremskriver behovet for alminde-
lige sengepladser, og en model, der fremskriver behovet for intensive sengepladser. Der
er indbygget en risikovurdering i modellerne.
Ved overholdelse af social afstand mv. ses en maksimal median belastning på 264 (90%
SI:134-628) for intensive sengepladser fra primo til medio maj. Til sammenligning ses en
markant stigning i den maksimale mediane belastning på intensiv til 767 (90% SI: 261-
1.597) for det scenarie, hvor social afstand mv. ikke overholdes (se figur 17).
For almindelige sengepladser er den tilsvarende belastning 649 (90% SI: 288-1.912) fra
primo til medio maj. Til sammenligning ses en markant stigning i den maksimale mediane
belastning på almindelige sengepladser til 1.893 (90% SI: 518-5.170) for det scenarie,
hvor social afstand mv. ikke overholdes (se figur 18).
Det vurderes således for scenariet med overholdelse af social afstand, at der er 10 %
sandsynlighed for, at der den 1. maj kun er behov for ca. 125-150 intensive sengeplad-
ser, mens der samtidigt er 10 % risiko for, at der den 1. maj er behov for helt op omkring
500 intensive sengepladser. Der er så 80 % sandsynlighed for, at vi den 1. maj har et be-
hov, der ligger i mellem disse yderpunkter.
Til sammenligning ses en markant stigning i den maksimale mediane belastning for både
intensive og almindelige sengepladser, hvis social afstand mv. ikke overholdes. I dette
tilfælde vil smittespredning blive så betydelig, at kapaciteten i sundhedsvæsenet risikerer
at blive overskredet.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0031.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 31/52
Figur 17. Fremskrevet behov for intensiv sengepladser, med og uden fastholdelse
af socialafstand
Figur fra ekspertgruppen og Statens Serum Institut
Figur 18. Fremskrevet behov for almindelige sengepladser, med og uden fasthol-
delse af socialafstand
Figur fra ekspertgruppen og Statens Serum Institut
4.3. Samlet risikovurdering
Statens Serum Institut vurderer, at smittespredningen er bremset yderligere op i den for-
gangne uge. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i den sjette epidemiuge såle-
des, at antallet af indlagte og patienter på intensiv ikke vil udvikle sig betydeligt. På bag-
grund af rapporterede udbrud på plejehjem, vurderes det dog, at der desværre fortsat
kan forventes en stigning i antallet af dødsfald. Dette også set i lyset af, at eventuelle
dødsfald er forsinket i forhold til smittetidspunkt. Ovenstående modelprognoser beskriver
den forventede udvikling efter den kontrollerede genåbning af Danmark.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 32/52
På baggrund af nye data formodes det, at der er et større mørketal end hidtil antaget og
det vurderes fra Statens Serum Instituts side, at der for hver påvist smittetilfælde frem til
28. marts kan være 30-70 gange flere, der er smittet, således at der ved udgangen af
marts måned kan have været imellem 70.000 eller 150.000 smittede i samfundet. Dette
forhold vil påvirkes fremadrettet af testkapacitet og -strategi.
Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet
betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en
mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmøn-
stre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0033.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 33/52
5. Strategisk retning og fokus
Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vurderer samlet set, at det aktuelle smitte-
tryk i Danmark fortsat er faldende, og at epidemikurven er bøjet af. Statens Serum Institut
har på den baggrund vurderet og rådgivet om, at det er forsvarligt at ophæve dele af de
iværksatte tiltag gennem en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet.
Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vurdering at en gradvis kontrolleret
åbning bør følges meget tæt med detaljeret, løbende overvågning af smittetryk og smitte-
spredning og der samtidig iværksættes forebyggende tiltag med skærpede krav, således
at der ikke sker en større opblussen af smittespredning, og dermed stor stigning i antallet
af personer med COVID-19.
Regeringen har d. 6 april udmeldt en gradvis kontrolleret åbning af den danske samfund.
Udmeldingen fremgår af tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 2. Regerings udmelding d. 6.april om gradvis kontrolleret åbning af
Danmark
Dagtilbud og skoler
Dagtilbud åbnes igen hurtigst muligt fra den 15. april 2020, og så snart kommunalbestyrel-
sen ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer vurderer det forsvarligt. Børne- og un-
dervisningsministeren vil sammen med Sundheds- og Ældreministeriet udsende retnings-
linjer.
Skoler åbnes igen for 0.-5. klasser og specialtilbud på alle klassetrin hurtigst muligt fra
onsdag den 15. april 2020, og så snart kommunalbestyrelsen ud fra sundhedsmyndighe-
dernes retningslinjer vurderer det forsvarligt. Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber
(for børn op til 5. klasse) åbner tilsvarende. Børne- og undervisningsministeren vil sammen
med Sundheds- og Ældreministeriet udsende retningslinjer.
I forhold til prøver og eksaminer ophøjes de afsluttende standpunktskarakterer, der gives
senest muligt på skoleåret, til prøvekarakterer. Børne- og Undervisningsministeriet vil fast-
sætte de nærmere regler.
Lærere og elever i risikogruppen eller med familiemedlemmer i husstanden i risikogruppen
forventes ikke at deltage i undervisningen.
Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
Ungdomsuddannelsesinstitutioner holdes fortsat fysisk lukket. Der vil blive etableret løs-
ninger i forhold til afholdelse af eksaminer.
De
videregående
uddannelsesinstitutioner holdes fortsat fysisk lukket. Der vil blive etable-
ret løsninger i forhold til afholdelse af eksaminer.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 34/52
Vi overgår nu til en kontrolleret åbning af Danmark under afbødningsstrategien. Under en
gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet
vil der være behov for følgende:
Øget fokus på at fastholde hygiejne tiltag og befolkningens adfærd med at holde
fysisk afstand i samfundet, med særligt fokus på de institutioner mv., hvor aktivi-
teterne genåbnes
Intensiveret fokus på at undgå smittekæder og derfor øget fokus på identifikation
af smittede, selv-isolation ved sygdom, støtte til isolation ved behov og smitteop-
sporing af nære kontakter
Målrettet beskyttelse af sårbare risikogrupper mod smitte, herunder et særligt fo-
kus på at undgå smitte mellem personale og risikogrupper på kommunale institu-
tioner, i borgernes hjem samt i sundhedsvæsenet
Gradvis genåbning af sundhedsvæsenet samtidig med en langvarig indsats for
patienter med COVID-19
Generelt øget målrettet kommunikation med adfærdsanvisende råd til befolknin-
gen om bl.a. hygiejne, hensyntagen og om at holde afstand
Udbygning af overvågning af epidemien med henblik på fokuserede indsatser
Statens Serum Instituts nye prognose for epidemiens udvikling viser, at COVID-19 epide-
mien i Danmark vil have et længerevarende epidemiforløb med et betydeligt lavere top-
punkt for epidemien end hidtil antaget.
Den foreliggende viden om COVID-19 udvikler sig på daglig basis, og opsummeres i in-
ternationale anbefalinger, risikovurderinger og retningslinjer, hvor Danmark særligt orien-
terer sig mod anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og det Europæi-
ske Smitteagentur (ECDC). Sundhedsstyrelsen holder sig løbende orienteret om ny
forskningsbaseret viden, nye anbefalinger fra WHO og ECDC samt erfaringer og tiltag
iværksat i andre lande.
5.1. Målrette fokus på forebyggelse af smitte på institutioner mm.
En gradvis åbning af samfundet forudsætter, at der er skærpet opmærksom på, og krav
om, smitteforebyggende tiltag lokalt. Sundhedsstyrelsen har som forberedelse til en grad-
vis og kontrolleret åbning af samfundet gennemgået faglitteraturen for at kunne udar-
bejde konkrete og præcise anbefalinger hertil. Sundhedsstyrelsen er særlig opmærksom
på behovet for at sikre et markant fokus på smitteforebyggelse i alle dele af samfundet,
for at holde epidemiudviklingen under kontrol.
Som led i åbning af dagtilbud, skoler og institutioner vil der være en række krav om
iværksættelse af særligt skærpede forholdsregler for fortsat at sikre smitteforebyggelse.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 35/52
Aktuelt er gældende regler beskrevet i Sundhedsstyrelsens
Smitsomme sygdomme hos
børn og unge, vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv
13
.
Man bør forud for en gradvis genåbning af dagtilbud, skoler mv. overveje om udvalgte
kommuner med særligt højt smittetryk og udbredt smittespredning bør udskyde genåb-
ning til et senere tidspunkt end i øvrige kommuner for at understøtte den fortsatte afbød-
ningsstrategi.
Sundhedsstyrelsen vil udarbejde konkrete vejledninger til dagtilbud, skoler og institutio-
ner, som ledelserne forpligtes til at implementere og følge. I tillæg hertil vil Sundhedssty-
relsen gennemføre en informationsindsats målrettet ledelserne, ansatte, forældre og
børn/elever
Der er identificeret en række konkrete anbefalinger i forhold til hygiejne, organisering af
dagligdagen i skole og daginstitution, indretning af bl.a. klasseværelser, ligesom der er
påpeget et behov for at have klare instrukser for håndtering af sygdom hos børn og
voksne.
Krav vedr. hygiejne kan fx være følgende elementer:
At ansatte vasker hænder, når de går fra undervisning af én skoleklasse til en
anden.
At børn og ledsagende voksne skal vaske hænder ved ankomst til institu-
tion/skole og med faste intervaller.
Udelukkende anvendelse af engangsmaterialer
–
bleer, vaskeklude, håndklæ-
der, forklæder og engangsservice
Tablets skal rengøres dagligt. Der skal anvendes renseservietter. Der skal va-
skes hænder før og efter brug.
Særlig opmærksomhed på rengøring af vandhaner, bordoverflader, dørhåndtag,
gelændre, køleskabshåndtag, kontakter samt greb på vaskemaskiner og tørre-
tumbler.
Ingen forekomst i dagtilbud af legetøj, der ikke kan vaskes
I forhold til indretning og organisering kan kravene omhandle indendørs minimumsaf-
stand mellem personer (både mellem børn og mellem børn og voksne), indretning af
udendørsfaciliteter, som sikrer tilpas plads til, at elever/børn kan sprede sig og fx for-
skudte frikvarterer. Der kan indføres krav om, at de normale åbningstider udvides, både i
forhold til længere åbningstider, og/eller med en 6-dages åbningsruge, hvor forskellige
børn har adgang til pasning på forskellige tidspunkter. Derudover kan der være krav om,
at skoleugen opdeles, fx ved at de enkelte skoleklasser har 3 undervisningsdage i stedet
for 5, eller at nogle elever går i skole om formiddagen, mens andre går i skole om efter-
middagen. Endvidere kan der stilles krav om, at aktiviteter i dagtilbud og skoler tilrette-
lægges, så det i videst muligt omfang foregår uden for.
13
Sundhedsstyrelsen 2013, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/smitsomme-sygdomme-hos-boern-og-unge---vejledning-om-
forebyggelse-i-daginstitutioner-skoler-m-v
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 36/52
Særlige skærpede krav om håndtering af sygdom hos børn, unge og ansatte på dagtil-
bud, skoler mv. både i forhold til sygdom opstået på dagtilbud, skole mv. og i forhold til
tilbagevenden efter sygdom.
Derudover er behov for en målrettet informationsindsats, der sikrer, at ledelser, ansatte,
forældre og børn/unge er velinformerede, om hvordan de skal agere for at reducere smit-
tespredning, ligesom en grundig information om baggrunden for de tiltag, der vil bliver
gennemført. Der skal sikres fortsat opbakning til disse.
Sundhedsstyrelsen vil derfor i den kommende tid have fokus på at præcisere og beskrive
de krav, der vil være til skoler og institutioner mv., der skal genåbnes, ligesom der vil
blive udarbejdet en lang række informations- og oplysningsmaterialer til hhv. ledelser, an-
satte, forældre, børn og unge. Dette materiale vil være klar til distribution umiddelbart ef-
ter påsken.
Når den gradvise åbning af samfundet begyndes, vil der være behov for at sikre en tæt
overvågning af smitten i de enkelte kommuner, så der kan gribes ind, hvis der lokalt ses
indikationer på en stigning i smitte. Det kan fx gøres ved på daglig basis at overvåge æn-
dring i antal smittede fordelt på aldersgrupper svarende til brugerne af daginstitutioner.
Endvidere vil kommunerne have mulighed for at opgøre sygefraværsstatistikker for an-
satte i de genåbnede dagtilbud, skoler og institutioner fx hver 14. dag, således at antal
syge blandt børn og ansatte kan følges tæt.
5.2. Intensiveret fokus på at undgå smittekæder
I forbindelse med en kontrolleret åbning af samfundet vil Sundhedsstyrelsen øge fokus
på at opspore og bryde smittekæder gennem øget testning, fokus på at sikre selv-isole-
ring ved smitte med COVID-19 samt opsporing af nære kontakter.
Sundhedsstyrelsen har d. 1. april udgivet nye retningslinjer for håndteringen af COVID-19
i sundhedsvæsenet og har i den forbindelse udvidet kriterierne for grupper, der kan hen-
vises til test for COVID-19. Sundhedsstyrelsen har således i retningslinjerne fra 1. april
udvidet med test ved milde symptomer, hvis personer vurderes at have vanskeligt ved at
følge myndighedernes anbefalinger om selv-isolation i hjemmet, fx på grund af sociale og
adfærdsmæssige forhold eksempelvis misbrug, hjemløshed, kognitiv funktionsnedsæt-
telse, manglende socialt netværk eller ressourcer.
Kommunerne og andre, herunder private aktører, skal således fortsat have fokus på for-
skellige midlertidige løsninger til hjemløse og andre udsatte grupper.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 37/52
Sundhedsstyrelsen vurderer ligesom ECDC, at det er hensigtsmæssigt fortsat at an-
vende selv-isolation i eget hjem, når rammerne er dertil samt for fx symptomatiske pati-
enter, der ikke længere har behov for sygehusindlæggelse
14
. På baggrund af danske bo-
ligstandarder og det generelle uddannelsesniveau er det vurderingen, at hovedparten vil
have rammerne og evnerne til at organisere effektiv selv-isolation i eget hjem. Alle dan-
skere har i brev udsendt via e-boks fået råd vedr. opretholdelse af selv-isolation. Sund-
hedsstyrelsen vil udbygge og særligt konkretisere disse råd i en borgerrettet informati-
onsindsats.
Sundhedsstyrelsen vil sætte øget fokus på at sikre effektiv selv-isolation af patienter med
påvist COVID-19, herunder støtte såfremt patienten ikke har mulighed for at efterleve
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om selv-isolation. Indsatsen vil være med til at mindske
den sociale ulighed i forhold til muligheden for at isolere sig effektiv, og dermed undgå at
smitte familie og andre nærtstående.
En styrket og mere effektiv isolation blandt smittede bredt i samfundet bør støttes op af
styrket kontaktopsporing. I forbindelse med en kontrolleret åbning af samfundet og i takt
med at forskellige samfundsmæssige tiltag deeskaleres vil der på ny være behov for en
øget grad af kontaktopsporing, da det kan medvirke til at begrænse sygdommens spred-
ning i samfundet da viden om at man har været i nær kontakt med et bekræftet tilfælde
kan virke skærpende på den enkeltes opmærksomhed om symptomer og risiko for at
smitte andre. Sundhedsstyrelsen har derfor fokus på at identificere løsninger til effektiv
kontaktopsporing baseret på frivillighed, ansvarlighed og selvmonitorering med rådgiv-
ning og støtte fra myndighederne.
Der er på nuværende tidspunkt igangsat et arbejde med at udvikle og lancere en spo-
ringsapp, som et værktøj til kontaktopsporing og overvågning af epidemien. Appen skal
bruges til at overvåge smittemønstre og vil kunne bruges til at informere påvist smittede
og nære kontakter om hensigtsmæssig adfærd. Kontaktopsporing via appen skal bero på
frivillighed og oplysningerne vil behandles pseudonymiseret og på aggregeret niveau.
5.3. Målrettet beskyttelse af sårbare grupper
Under den kontrollerede åbning af samfundet er det fortsat vigtigt at fastholde at beskytte
de mest sårbare og udsatte grupper. Det gælder både borgere i eget hjem, uden bolig og
borgere på forskellige institutioner som borgere i kortere eller længere periode kan have
ophold i.
Helt overordnet vil personer med særlig risiko stadig blive beskyttet mod smitte, ved at
alle fortsat følger de generelle råd om håndhygiejne, afstand og isolation ved symptomer
eller konstateret smitte.
14
Infection prevention and control in the household management of people with suspected or confirmed coronavirus disease
(COVID-19),
European centre for disease prevention and control 30. Marts. 2020.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 38/52
Sundhedsstyrelse vil have et større fokus på og rådgive om håndtering af smitteudbrud
på institutioner samt pleje og behandling af patienter udskrevet fra sygehus
–
enten med
COVID-19 eller udskrevet tidligt med anden sygdom.
Eksempelvis kan anbefalinger vedr. oprettelse og organisering af adskilte plejehjemafsnit
med dedikeret personale ved smitteudbrud være et relevant emne. Eksempelvis kan der
være behov for rådgivning om hensigtsmæssig organisering af borgernes hverdag og
kontakt mellem borgerne samt til personale, så smittespredning forebygges. Det kan fx
være ved, at borgerne kun samles i små grupper fx ved forskydning af tidspunkt for målti-
der eller servering af måltid på borgerens eget værelse/lejlighed.
Sundhedsstyrelsen vil endvidere løbende vurdere behovet for rådgivning til personale ift.
brug af værnemidler samt adfærd i forbindelse med uventet fund af smittetilfælde herun-
der behov for test, karantæne mv.
Nogle lande har indført særlige foranstaltninger ift. beskyttelse af særligt sårbare fx
shiel-
ding
i Storbritannien, hvor en udspecificeret gruppe af mennesker med bestemt til-
stande/sygdomme opfordres til hjemmekarantæne i 12 uger.
Epidemiudviklingen skal løbende følges og ændrede adfærdsanvisninger til personer i
risikogrupper kan komme på tale også på lokalt niveau afhængigt af smitteudbredelse.
5.4. Gradvis genåbning af sundhedsvæsenet samtidig med en langvarig indsats for
patienter med COVID-19
Prognosen fra Statens Serum Institut viser, at COVID-19 epidemien i Danmark vil have
et længerevarende epidemiforløb med et betydeligt lavere toppunkt for epidemien end
hidtil antaget. Dette har store konsekvenser for planlægningen af sundhedsvæsenet.
Et længerevarende epidemiforløb fordrer, at det danske sundhedsvæsen både tager sig
af patienter med COVID-19 og af andre patienter med behandlingsbehov. Vi ser en be-
kymrende nedgang i henvisninger til både udredning og behandling på fx kræft-, hjerte-
og psykiatriområdet med potentielt store konsekvenser for sygelighed og dødelighed til
følge. Det betyder, at der hurtigt skal iværksættes en kontrolleret åbning af sundhedsvæ-
senet sideløbende med håndtering af patienter med COVID-19.
Regionerne står således over for en ny opgave, hvor de skal planlægge med, at der over
en længere perioder (måneder) vil være behov for en fast øget kapacitet til at håndtere
patienter med COVID-19. Dette gælder både i forhold til fast sengekapacitet med mulig-
hed for isolation og ikke mindst fast intensiv kapacitet.
Der er således behov for at sikre en balance mellem at sikre tilstrækkelig kapacitet til at
behandle patienter med COVID-19 og samtidig kunne behandle andre patienter i syge-
husvæsenet. Denne balance er særlig vigtig i en situation, hvor forventningen er en lang-
strakt epidemi.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 39/52
Under en gradvis kontrolleret genåbning af sundhedsvæsenet skal der være fokus på at
forebygge sygdomsudvikling, at almene og milde sygdomstilstande behandles, så de
ikke udvikler sig. Der skal være fokus på behandlinger, der ikke kan udsættes med en
langvarig horisont, uden at det medfører mere sygelighed og potentielt også dødelighed.
Derudover er det afgørende, at der sker en genåbning, således at der ikke udvikler sig en
stor behandlingspukkel i det regionale sundhedsvæsen, der vil få langvarig betydning.
Der skal fortsat være bredt fokus på at undgå smittespredning i sundhedsvæsnet, såle-
des både fastholdelse af hygiejne, social distancering og adfærdsregulering, indretning af
lokaler, færre fremmødetider, ændrede konsulationsformer mv. Men også særlige for-
holdsregler omkring visse procedurer, som kræver særlige omstændigheder pga. øget
smitteeksponering, skal der være fokus på.
Endelig kræver behandling af risikogrupper særlige omstændigheder både i forhold til an-
dre konsultationsformer, udgående funktioner og hjemmebesøg, men også med et skær-
pet blik på den enkeltes behandlingsbehov for at gennemføre behandling som planlagt.
Almen praksis og speciallægepraksis vil i mere vanligt omfang opretholde deres aktivite-
ter, samtidig med at de kan bistå med kontrol af ambulante patienter fra sygehuse, ikke
mindst af patienter, der tilhører risikogrupper, hvis det samlet set skønnes hensigtsmæs-
sigt for patienten. Tilsvarende vil almen praksis skulle bistå kommunerne, der har skale-
ret deres akutfunktioner til i øget omfang at kunne håndtere patienter udskrevet fra syge-
huse.
Der vil fortsat være nogle aktiviteter i sundhedsvæsenet som ikke vil være nødvendige at
genoptage umiddelbart, særligt der hvor det ikke er sundhedsfagligt begrundet.
5.4.1. Omstilling af intensiv behandling
Sundhedsstyrelsen udgav d. 22. marts 2020 rapporten ’Håndtering af COVID-19:
Prog-
nose og kapacitet for intensiv terapi. Rapporten indeholdt Sundhedsstyrelsens første
prognose for behov og kapacitet for intensive sengepladser ifm. den første bølge af CO-
VID-19. Den første prognose var baseret på modeller med fremskrivninger af den kinesi-
ske og italienske epidemiudvikling, som var oversat til danske forhold.
Med den nye prognose skal der i den kommende uge opstilles et nyt nationalt planlæg-
ningsgrundlag, der samtidig omsættes til et regionalt planlægningsgrundlag.
En langvarig epidemi med et mere afdæmpet forløb og en samtidig tilbagevenden til nor-
mal aktivitet i sundhedsvæsenet vil have stor betydning for planlægningen af intensiv ka-
paciteten på landets sygehuse. Der skal således etableres en fast ekstra intensiv kapaci-
tet til håndtering af patienter med COVID-19 i flere måneder og det medføre en række
planlægningsmæssige overvejelser og prioriteringer i forhold til fysisk etablering og per-
sonale.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 40/52
I forhold til respiratorkapaciteten vil der, jf notatet af 23. marts, være 433 faste intensiv-
pladser med respiratorer til rådighed på sygehusene. Disse vil såvidt muligt skulle anven-
des til patienter, der er kritisk syge af andre årsager end COVID-19 og derudover vil man
skulle opbygge en fast øget kapacitet.
Ved en tilbagevenden til delvis normal drift vil en del af det ekstra personale, der rekrutte-
res og opkvalificeres i øjeblikket, gå tilbage til andre opgaver på fx anæstesiafdelinger og
opvågningsafdelinger. Det vil dog formentlig være muligt at finde personale til at be-
mande ekstra intensiv pladser i en periode over flere måneder i mindre skala, eksempel-
vis ved aftalt overarbejde og ved at deltidsansatte i en periode går på fuld tid og ved at
anvende det ekstra personale, eksempelvis pensionerede intensivsygeplejersker, som
måtte have lyst til at fortsætte.
Det vurderes, at der skal etableres en fast kapacitet på mellem 200-300 ekstra faste in-
tensive pladser med respirator, som er dedikeret til patienter med COVID-19. De vil dels
bestå af den ekstra kapacitet af respiratorer fra lager, fra nyindkøb mv, men det vil for-
mentlig også være nødvendigt at anvende dele af den eksisterende kapacitet til patienter
med COVID-19. Det vil gøre det vanskeligt at overholde udrednings- og behandlingsret-
ten. Den konkrete vurdering og planlægning heraf skal ske i samarbejde med regionerne
og deres sygehuse.
5.5. Fortsat målrettet kommunikationsindsats
Den fremadrettede kommunikationsudfordring ligger bl.a. i, at der med en begyndende
genåbning kan opstå en fornemmelse af, at det er en tilbagevenden til forhold før CO-
VID-19 epidemien, ligesom der kan opstå en normalisering af situationen med COVID-
19. Det sidste er bl.a. kendt fra tidligere epidemier. Hvis bekymringen dermed forsvinder,
skal der etableres en anden begrundelse for at ændre adfærd og fortsat følge Sundheds-
styrelsens anbefalinger. Der er altså en udfordring i på den samme tid at kommunikere,
at håndteringen indtil nu er gået så godt, at der igangsættes en kontrolleret gradvis åb-
ning af samfundet, og samtidig formidle, at det netop nu er nødvendigt at følge anbefalin-
gerne. Sundhedsstyrelsen vil derfor i den næste fase af kommunikationsindsatsen under-
søge mulighederne for, at kombinere en formidling som fortsat har fokus på formidling af
råd og anbefalinger, med etableringen af en norm om, at man skal handle med afsæt i et
ansvar for det større fællesskab.
I forhold til den kontrollerede genåbning af samfundet, vil kommunikationsindsatsen have
fokus på at understøtte, at alle befolkningsgrupper fastholder opmærksomheden og ad-
færden mht. at forebygge smittespredning. Her vil et vigtigt budskab være, at adfærds-
ændringen nytter, og at det nu er vigtigt, at de nye vaner fastholdes, så vi også fremad-
rettet undgår en stejl smittespredningskurve. Her skal blandt andet afsøges nye tilgange
og argumenter i formidlingen. Det gælder dels kommunikation til den generelle befolk-
ning, og dels borgere i risiko for at udvikle alvorlig sygdom, som på trods af en gradvis
genåbning, stadig vil skulle forholde sig mere restriktivt og fx forblive hjemme i en læn-
gere periode. Derudover gennemføres en særskilt kommunikationsindsats målrettet de
arenaer, som gradvist åbnes op. Her vil fokus være at klæde ledere, medarbejdere og
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 41/52
borgere på ift. genåbningen og informere om, hvordan der skal være et skærpet fokus på
forebyggelse af smittespredning i de konkrete arenaer.
Sundhedsstyrelsen vil i den fremadrettede kommunikationsindsats fortsat have fokus på,
hvad man selv kan gøre for at styrke sin mentale sundhed, hvad pårørende kan gøre, og
hvad ansatte i kontakt med udsatte borgere, kan gøre.
Sundhedsstyrelsen vil i den kommende tid have fokus på at præcisere og beskrive de
krav, der bør være til skoler og institutioner i forbindelse med en gradvis og kontrolleret
genåbning, ligesom der vil blive udarbejdet en lang række informations- og oplysnings-
materialer til hhv. ledelser, ansatte, forældre, børn og unge. Dette materiale vil være klar
til distribution snarest.
5.6. Udbygning af overvågningen af epidemien
5.6.1. Overvågning af sygdomsbyrde
En række nuværende og kommende overvågningsindsatser af smittetrykket og overstået
smitte bliver centrale under genåbningen af samfundet. For at kunne justere og kontrol-
lere smittetrykket, er det nødvendigt at have en kvalificeret vurdering af denne. Det gæl-
der både i forhold til et samlet billede men også i høj grad i forhold til lokaliserede smitte-
kæder på fx plejehjem, sygehuse, institutioner mv.
Statens Serum Institut vil fremadrettet overvåge smittespredningen gennem en række
indsatser.
Etablering af
COVID-meter,
hvor borgeren via Sundhed.dk kan selv-rapportere sympto-
mer på COVID-19. Det er forventningen, at et stort antal danskere vil være interesserede
i at deltage, og løsningen vil kunne give dynamisk information om epidemiens geografi-
ske og aldersmæssige udbredelse hos den generelle befolkning. Samtidigt med spørgs-
mål om symptomer, vil borgere blive spurgt, om de har kontaktet læge. Denne informa-
tion kan, i kombination med oplysninger om positiv-procent testet i den almene befolk-
ning, bruges til en estimering af, hvor mange borgere, der har været smittede i samfundet
for hver person med COVID-19 luftvejssymptomer, der har haft kontakt med en læge.
Den etablerede
influenza sentinelovervågning
vil blive udvidet til også at omfatte testning
for COVID-19. Siden uge 11 har 120 praktiserende læger haft mulighed for at tilbyde
hjemmeprøvetagning til patienter med mild influenzalignende sygdom. De praktiserende
læger indberetter derudover information vedr. antal konsultationer vedr. luftvejssympto-
mer og det totale antal konsultationer hver uge. Sentinel overvågningen giver viden om
smittespredning og sygdomsbyrde i den del af befolkningen, der har mildere symptomer
og ikke er indlæggelseskrævende. Derudover har de praktiserende læger mulighed for at
tilbyde prøvetagning til et antal patienter, som ikke har COVID-19 symptomer, men som
der henvender sig til læge med anden problemstilling. På den måde opnås viden om
smittespredning blandt personer uden luftvejssymptomer på COVID-19. Statens Serum
Institut oplyser, at de første data fra overvågningen forventes offentliggjort i uge 15.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 42/52
Derudover vil der foregå en stikprøvebaseret overvågning ved at teste grupper af tilfæl-
digt udvalgte raske borgere både med antigentest og antistofbestemmelsestest. Dertil
planlægges det at teste en gruppe af borgere gentagne gange henover epidemiperioden.
Dette vil give mulighed for at få dynamisk viden om smittetrykket i befolkningen, herunder
mørketallet, samt at udtale sig om epidemiens påvirkning af forskellige demografiske
grupper. Den stikprøvebaseret overvågning kan også give viden om, hvor mange perso-
ner, der er asymptomatiske bærere af COVID-19.
Et etableret samarbejde med blodbankerne om at foretage antistoftestning med henblik
på løbende at vurdere graden af serokonvertering blandt bloddonorerne. Bloddonorer ud-
gør ca. 5% af den danske befolkning. Bloddonorer er raske mennesker, der frivilligt mø-
der op til blodtapning ca. 270.000 gange om året, hvilket giver ca. 5.000 donationer per
uge. Man kan give blod ca. 200 steder i landet både i permanente tappelokaler og i mo-
bile tappeenheder, hvilket sikrer en meget bred geografisk dækning. En rutineanalyse af
doneret blod vil give vigtig viden om graden af smitte i samfundet.
Det er under overvejelse at udvide tilbuddet om test, eksempelvis ved at tilbyde testning
med antistoftest, hvorved immuniteten vil kunne afdækkes blandt sundhedspersoner og
andre personer, der arbejder med sårbare borgere. Herudover vil dette vil også give mu-
lighed for at følge immuniteten i befolkningen - et såkaldt samfundsspor, som sammen
med den øvrige overvågning kan bidrage til den løbende vurdering af omfanget af modta-
gelige i befolkningen. Det vil eksempelvis være muligt at invitere særlige grupper ind til
immuntest på de teststationer, der ifølge den eksisterende plan opstilles i uge 16.
5.6.2. Særligt fokus i lyset af genåbning
Statens Serum Institut overvåger aktuelt smittespredning og smittetryk i det danske sam-
fund og udgiver dagligt en epidemiologisk overvågningsrapport om COVID-19. Denne in-
deholder bl.a. information om antal smittede på kommune niveau. I forbindelsen med en
kontrolleret genåbning, vil der være behov for en endnu mere finmasket overvågning for
løbende at kunne følge, om der sker ændringer i antallet af smittede, både hos børnene,
men også i samfundet generelt.
På baggrund af en mere finmasket overvågningen, vil det kunne vurderes, om der er be-
hov for nye tiltag, eller om der kan ske en yderligere ophævelse af tiltag. Hvorledes
denne overvågning bedst iværksættes vil Sundhedsstyrelsen planlægge i samarbejde
med Statens Serum Institut. Det kan fx gøres ved på daglig basis at overvåge ændring i
antal smittede fordelt på aldersgrupper svarende til brugerne af daginstitutioner og skoler
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0043.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 43/52
Bilag 1. Ordliste
SARS-CoV-2:
Ny type coronavirus, der kan medføre infektion i øvre eller nedre luftveje ved smitte.
COVID-19:
Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) er sygdommen forårsaget af infektion med SARS-CoV-2.
Sygdommen kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlige nedre luftvejsinfektion
og død.
Inkubationstid:
Tid fra smitte til man bliver syg
Øvre luftvejsinfektion:
Øvre luftvejsinfektioner giver typisk symptomer på forkølelse eller halsbetændelse, såsom
tør hoste, ondt i halsen, feber.
Nedre luftvejsinfektion:
Nedre luftvejsinfektioner er lungebetændelser, og er mere alvorlige end en øvre luftvejs-
infektion. Symptomerne er typisk høj feber, vejrtrækningsbesvær og hoste.
Isolation:
Foranstaltning, hvor en syg person med en smitsom sygdom adskilles fra den øvrige verden fx indlæg-
ges på et isolationsafsnit på et sygehus. Formålet er at hindre smittespredning.
Selv-isolation:
Foranstaltning, hvor en syg person, der ikke behøver behandling på sygehus, isolerer sig fra kon-
takt med andre mennesker typisk i eget hjem. Formålet er at hindre smittespredning.
Karantæne:
Foranstaltning, hvor personer eller gruppe af mennesker, der har været i kontakt med en syg per-
son med smitsom sygdom isolerer sig fra andre, typisk i eget hjem. Formålet er at hindre smittespredning.
Smittespredning:
Statisk mål for hastigheden hvormed en smitsom sygdom spreder sig i en befolkning.
Reproduktionstal:
Et mål for smittespredningspotentialet. Angiver antal personer en syg person i gennemsnit
smitter. Kaldes også eller kontakttallet, R
0
,
Positiv-procent
:Andel af alle testede, der er positive for det der testes for
Smittefri:
Tilstand, hvor syg person ikke længere smitter.
Asymptomatisk person:
Person smittet med en sygdom, men som ikke får symptomer eller oplever sygdom.
Epidemi:
Hurtig og ukontrollabel udbredelse af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist
område og inden for en forholdsvis kort periode.
Pandemi:
En smitsom sygdoms udbredelse til hele verden eller flere verdensdele.
Epicenter:
Centrum for pandemien. Det sted i verden, hvor epidemien er størst.
Afbødningsstrategi:
Et formål, hvor en smitsom sygdoms effekter på samfundet i form af død, sygelighed, pres
på af institutioner, økonomi mv. undgås ved tiltag, der mindsker spredning og fx beskytter særlige risikogrupper
mod spredning
Inddæmningsstrategi:
Et formål, hvor en smitsom sygdom forsøges at begrænses og smitten standes
Prognose:
Beregningsforudsigelse af, hvordan noget vil udvikle sig
Kontaktopsporing:
Opsporing af de nære kontakter, en person med påvist smitsom sygdom har haft i perioden
personen har været smitsom.
Mørketal:
Tal for hvor mange smittede tilfælde, der ikke registreres eller diagnosticeres og derfor ikke bliver of-
fentligt kendte
Sentinel overvågningssystem:
Et stikprøvebaseret overvågningssystem baseret på indberetninger fra praktise-
rende læger
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0044.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 44/52
PCR-test:
Polymerase Chain Reaction, en metode til at teste for virus DNA/RNA ved at opformere små mænger
DNA/RNA
Pseudonymisering:
Behandling af personoplysninger på en sådan måde, at oplysningerne ikke længere kan
henføres til personen uden brug af supplerende oplysninger, forudsat at sådanne supplerende oplysninger op-
bevares separat og er underlagt tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 45/52
Bilag 2. Materialer og dokumenter
Love, retningslinjer og vejledninger vedrørende beredskab, ansvar mv:
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner. Sundhedssty-
relsen, 2017
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag. Sund-
hedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner. Sund-
hedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark.
Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ
–
gennemført i struktur og praktik i dansk bered-
skab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejledning til regio-
ner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære organisationer med flere.
Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendt-
gørelse nr 266 af 15. marts 2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutio-
ner for børn og unge. Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 77 af 12. ja-
nuar 2018
Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-
domme (epidemiloven). Sundheds
–
og Ældreministeriet. Lovbekendtgørelse nr 1026 af
1. oktober 2019.
Bekendtgørelse om ændring af liste B til lov om foranstaltninger mod smitsomme syg-
domme og andre overførbare sygdomme. Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgø-
relse nr 157 27. februar 2020
Bekendtgørelse om anmeldelse af COVID-19. Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse nr
198 af 13.marts 2020
Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-
domme. Sundheds
–
og Ældreministeriet. Lov nr 208 af 17.marts 2020
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 46/52
Bekendtgørelse om udvidelse af §§ 5-7 og §§ 12 a-12 f i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme til at omfatte Coronavirussygdom 2019
(COVID-19). Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 213 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behand-
ling i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Sundheds
–
og
Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 214 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i forbin-
delse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Sundheds
–
og Ældre-
ministeriet. Bekendtgørelse nr 215 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om oplysningsforpligtelser samt behandling af personoplysninger med
henblik på at hindre udbredelse og smitte i forbindelse med håndtering af Coronavirus-
sygdom 2019 (COVID-19). Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 216 af
17.marts 2020
Bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i for-
bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Sundheds
–
og Æl-
dreministeriet. Bekendtgørelse nr 217 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbin-
delse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Sundheds
–
og Ældre-
ministeriet. Bekendtgørelse nr 219 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
på transportområdet. Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 220 af
17.marts 2020
Bekendtgørelse om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsmini-
steriets område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 223 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restrikti-
oner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-
19). Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 224 af 17.marts 2020
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og
forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler som led i håndtering af Coronavi-
russygdom 2019 (COVID-19). Sundheds
–
og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr 251 af
22.marts 2020
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0047.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 47/52
Borgerrettet information, retningslinjer, vejledninger mv udarbejdet af Sundheds-
styrelsen i forbindelse med håndteringen af COVID-19 epidemi:
Samlet oversigt over materialer om COVID-19. Kan findes her:
https://www.sst.dk/da/corona/Materialer
Materialer udgivet eller opdateret i uge 14
Pjece: Til dig, der har tegn på sygdom (udgivet 27. marts 2020, opdateret 4. april 2020)
Håndtering af COVID-19: Varetagelse af kritiske funktioner i tandplejen i forbindelse med
epidemi med COVID-19 (udgivet 4. april 2020)
Film: Et lille opkald kan gøre en stor forskel (udgivet 3. april 2020)
Pjece: Ny coronavirus og frygt for sygdom (udgivet 3. april 2020)
Håndtering af COVID-19: Ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren samt dagtilbud
0-6 år der tilhører særlige risikogrupper (udgivet 13. marts 2020, opdateret 3. april 2020)
Pjece: Psykisk sårbare og ny coronavirus (udgivet 3. april 2020)
Håndtering af COVID-19 uregistrerede migranters ret til sygehusbehandling (udgivet 2.
april 2020)
Plakat: Gode råd om coronavirus til stofindtagelsesrum (udgivet 1. april 2020)
Plakat: Gode råd om coronavirus til injektionsrum (udgivet 1. april 2020)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til arbejdspladser og virksomheder (udgivet 1. april
2020)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig der benytter stofindtagelsesrum (udgivet 1.
april 2020)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig, der benytter injektionsrum (udgivet 24. marts
2020, opdateret 1. april 2020)
Pjece: Gode råd til dig, der arbejder i sundhedsvæsenet (udgivet 15. marts 2020, opdate-
ret 1. april 2020)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig, der er i særlig risiko for smitte og opholder dig
på værested, herberg, forsorgshjem eller er tilknyttet et behandlingssted (udgivet 24.
marts 2020, opdateret 1. april 2020)
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 48/52
Plakater og pjece: Information til daginstitutioner, skoler, legepladser mv (udgivet 24.
marts 2020, opdateret 1. april 2020)
Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet (udgivet 23.januar, opda-
teres løbende, senest opdateret 1. april 2020)
Pjece: Gode råd til dig, der arbejder som fysio- og ergoterapeut eller i hjemmeplejen (ud-
givet 15. marts 2020, opdateret 1. april 2020)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig, der har et barn med kronisk sygdom (udgivet
15. marts 2020, opdateret 1. april 2020)
Pjece Gode råd til dig, der arbejder på plejecenter (udgivet 12. marts 2020, opdateret 1.
april 2020)
Pjece: Gode råd til dig, der er pårørende til en i risikogruppen (Oversat til 9 sprog) (udgi-
vet 15.marts, opdateret 1. april)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig, der tilhører en risikogruppe (Oversat til 9
sprog) (udgivet 15.marts, opdateret 1.april 2020)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig, der er gravid (udgivet 15. marts 2020, opdate-
ret 1. april)
Pjece: Gode råd om ny coronavirus til dig, der har været ude at rejse (Oversat til engelsk)
(udgivet 20. marts 2020, opdateret 1.april 2020)
Håndtering af COVID- 19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet (udgivet
17. marts 2020, opdateret 1.april 2020)
Film: Spørgsmål og svar til ældre og kronisk syge (udgivet 26. marts 2020, opdateret
1.april 2020)
Håndtering af COVID-19: Speciallægepraksis' rolle under COVID-19 epidemien (udgivet
1. april 2020)
Håndtering af COVID-19: Almen praksis rolle i forbindelse med epidemi med COVID-19
(udgivet 18.marts 2020, opdateret 1.april)
Film: Accepter at krisen kan være en belastning for dine nære relationer (udgivet 1. april
2020)
Informations-materiale: Gode råd til gravide (udgivet 24. marts 2020, opdateret 31. marts)
Brev til alle borgere over 15 år: Information om COVID-19 (oversat til 9 sprog) (udsendt
20. marts 2020, senest opdateret 31. marts 2020)
Håndtering af COVID-19 Retningslinje i den kommunale sundhedstjeneste for børn og
unge (sundhedsplejen) (udgivet 20.marts 2020, opdateret 31.marts 2020)
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0049.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 49/52
Informationsmateriale: Husk at kontakte lægen - hvis du er bekymret og har brug for
hjælp (udgivet 31.marst 2020)
Film: Corona-nyt: Sådan skal vi lege (udgivet 30.marst 2020)
Film: Hold dig mentalt aktiv (udgivet 30.marst 2020)
COVID-19 i Danmark - Status ved indgang til 5. epidemiuge (udgivet 30.marst 2020)
Bannere til web og sociale medier med råd og information om coronavirus/COVID-19
(udgivet 30.marst 2020)
Plakater: Information til dagplejer, daginstitutioner og skoler (nødpasning og undervis-
ning) (udgivet 30.marst 2020)
Materialer udgivet inden uge 14
Informationsmateriale: Om ny coronavirus og test (udgivet 27. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Personer der udskrives til eget hjem, hjemmepleje, plejebolig,
plejecenter, midlertidig plads, botilbud eller anden kommunal hjælp (udgivet 27. marts
2020)
Håndtering af COVID-19: Information til ansatte og frivillige i tilbud målrettet gruppen af
udokumenterede migranter (udgivet 27. marts 2020)
Rationel Farmakoterapi 5 2020. Tema om oversete bivirkninger og om behandling med
ACE-hæmmere, angiotensin IIreceptorblokkere (ARB) eller non-steroide anti-inflammato-
riske midler (NSAID) har betydning ved COVID-19 (udgivet 27. marts 2020)
Rådgivning til forældre om smertestillende medicin til børn (udgivet 26. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for vurdering, behandling og visitation i forbin-
delse med forgiftninger og abstinenser til centralstimulerende stoffer (udgivet 26. marts
2020)
Plakat: Til dig der er ældre eller kronisk syg (oversat til 7 sprog) (senest opdateret 25.
marts 2020)
Informations-materiale: Gode råd om mental sundhed (udgivet 25. marts 2020)
Pjece: Mental sundhed (udgivet 25. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af
borgere (udgivet 25. marts 2020)
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 50/52
Film: Det skal du vide om coronavirus (udgivet 24. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Information til ansatte og frivillige i og omkring injektionsrum
(udgivet 24. marts 2020)
Plakater: Råd om coronavirus til dig på forsorgshjemmet, herberget, værestedet eller be-
handlingsstedet (udgivet 23. marts 2020)
Status på COVID 19 ved indgangen til den tredje uge af epidemiens første bølge (udgivet
23. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Prognose og kapacitet for intensiv terapi (udgivet 23. marts
2020)
COVID-19: Epidemiens første bølge. Status og strategi (udgivet 23. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for behandling af akutte opioidabstinenser (udgi-
vet 20. marts 2020, senest opdateret 24. marts 2020)
Rationel Farmakoterapi 4, 2020: tema om SARS-CoV-2 og COVID-19 (tidsskrift udgivet
20. marts 2020)
Informationsmateriale: Retningslinjer om børn og legeaftaler (udgivet 20. marts 2020)
Brev til alle borgere over 15 år: Information om COVID-19 (udsendt 20. marts 2020, se-
nest opdateret 27. marts 2020)
Film: Råd til børnefamilier om coronavirus (udgivet 20. marts 2020)
Pjece: FAQ til børnefamilier (udgivet 20. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Gravide og fødende kvinder samt partner og det nyfødte barn
(udgivet 19.marts 2020, senest opdateret 24.marts 2020)
Informationsmateriale: Gode råd om ny coronavirus til dig, der er arbejdsgiver eller perso-
naleleder (udgivet 19. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Information til politi og frontpersonel uden for sundhedssekto-
ren. (udgivet 18.marts 2020)
Informationsmateriale: Kontakt til egen læge under epidemien med coronavirus/COVID-
19 (udgivet 18. marts 2020)
Plakater og pjecer til butikker og supermarkeder (udgivet 18. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Indsatser på landets rusmiddelcentre (udgivet 18. marts 2020).
Informationsmateriale: Information vedr. håndtering af nære kontakter for patienter testet
positiv for COVID-19 (udgivet 18. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Besøg på institutioner, hvor personer fra risikogrupper bor eller
har langvarigt ophold (udgivet 17. marts 2020)
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 51/52
Håndtering af COVID-19: Rådgivning vedrørende nære kontakter (udgivet 15. marts
2020, senest opdateret 18. marts 2020)
Plakat: STOP for besøgende (også oversat til engelsk) (udgivet 15. marts 2020)
Håndtering af personale og arbejdsgiveres ansvar i sundhedssektoren for at hindre smit-
tespredning (udgivet 14. marts 2020)
Håndtering af COVID-19: Reduktion af hospitalsaktivitet (udgivet 12. marts 2020, senest
opdateret 14. marts)
Plakat: Ny coronavirus - beskyt dig selv og andre (Oversat til 7 sprog) (udgivet 12. marts
2020, senest opdateret 25. marts)
COVID-19: Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark (udgivet 10. marts
2020)
Brev fra Sundhedsstyrelsen vedr. COVID-19 og kommunernes rolle (udgivet 28. februar
2020)
Film: Vask hænder, og beskyt dig selv og andre (udgivet 27. februar 2020)
Plakat: Forebyg smitte (udgivet 27. februar 2020)
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Materiale om modelberegninger vedrørende en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
2175528_0052.png
COVID-19 i Danmark
–7.
april 2020
Side 52/52
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk