SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

Udkast

Fremsat den x. x 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 1571 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 109

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling til kvinder, der får op-

hold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at til-

byde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve

opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

§1, nr. 1, finder tillige anvendelse for kvinder, der inden lovens ikrafttræden har fået ophold

på en boform efter § 109, stk. 1, i lov om social service, og som fortsat har ophold på boformen ef-

ter lovens ikrafttræden.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntning af aftale af 2. december 2019 mellem regeringen,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020.

Ifølge Danmarks Statistik havde 2.019 kvinder i 2018 ophold på kvindekrisecenter, og i alt 1.915

børn ledsagede deres mor under opholdet. Aftaleparterne er enige om, at kvinder, der har levet med

frygten for og konsekvenserne af vold eller trusler om vold i de relationer, der burde være trygge og

kærlige, skal have hjælp til at bryde voldsspiralen og få fodfæste i et liv uden vold. Mange kvinder

har i den forbindelse gavn af psykologbehandling foruden den socialfaglige støtte, som krisecentret

tilbyder under opholdet, og den indledende og koordinerende rådgivning, som kommunen skal til-

byde kvinden i forbindelse med ophold på krisecenter.

Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling til

kvinder, der får ophold på krisecenter efter § 109 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

798 af 7. august 2019 med senere ændringer (herefter serviceloven). Tilbuddet kan iværksættes un-

der selve opholdet på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse heraf. Formålet med lovforslaget

er, at kvinder, der har ophold på krisecenter efter servicelovens § 109 som følge af vold, trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, hurtigt og ubureaukratisk får

den hjælp, de har brug for.

2. Psykologbehandling til kvinder med ophold på et krisecenter

2.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 109, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer

til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold (kvindekrisecenter). Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager un-

der opholdet omsorg og støtte.

Optagelse på krisecentret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske anonymt ved egen henvendelse

eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse

om optag og udskrivning, jf. § 109, stk. 3.

Krisecentret har efter servicelovens § 109, stk. 3 og 4, orienteringspligt om optagelse og udskriv-

ning af kvinder og evt. ledsagende børn til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter service-

loven, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16.

august 2019 med senere ændringer (herefter retssikkerhedsloven). Orientering om optagelse skal

ske senest tre hverdage efter optagelsen, mens orientering om udskrivning så vidt muligt skal ske

inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage efter.

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

Orienteringerne til kommunen om optagelse og udskrivning skal efter servicelovens § 109, stk. 6,

som minimum indeholde kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre samt dato og begrun-

delse for henholdsvis optagelse og udskrivningen. For kvinder, der har anonymt ophold på bofor-

men udelades cpr-numre, og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 7, tilbyde indledende og koordinerende

rådgivning til kvinder på krisecenter. Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som

muligt efter orientering om optagelse på krisecentret og skal introducere kvinden til den koordine-

rende rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordine-

rende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,

skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbesty-

relsens øvrige tilbud.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn, som ledsager deres mor

under et ophold på et krisecenter, psykologbehandling. Dette blev indført med lov nr. 549 af 17.

juni 2008. Psykologbehandlingen skal tilbydes, uanset hvilken støtte barnet ellers i øvrigt har brug

for. Behandlingens omfang kan strække sig mellem fire og ti timer. Behandlingen skal udføres af en

autoriseret psykolog, og pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed.

Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Der er i dag mulighed for, at kvinder, der er udsat for vold, efter henvisning fra egen læge kan opnå

tilskud til psykologbehandling. Efter sundhedsloven § 69 yder regionsrådet tilskud til psykologbe-

handling. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 989 af 25. september 2019 om tilskud til psykologbe-

handling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper, at bl.a. personer, der har været ofre for

vold eller voldtægt, herunder også i nære relationer, efter henvisning fra almen praktiserende læge

kan få tilskud til psykologbehandling. Henvisning til behandling kan normalt ikke udstedes senere

end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte, og kan ikke udstedes

senere end 12 måneder efter begivenheden indtrådte. Denne tidsbegrænsning gælder dog ikke for

personer, der inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb, el-

ler personer, som har en let til moderat depression eller angst og på henvisningstidspunktet er fyldt

18 år. Tilskuddet er fastsat til 60 procent af psykologens honorar.

Herudover gælder det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering kan bevilge

bl.a. psykologbehandling efter servicelovens § 102, når kriterierne herfor er opfyldt. Målgruppen

herfor er borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med sær-

lige sociale problemer. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller for-

bedre borgerens funktionsniveau, og når det ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan

tilbydes efter anden lovgivning.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Kvinder, der har ophold på krisecenter, har i varierende grad psykiske mén efter at have været udsat

for fysisk, psykisk eller andre former for vold eller tilsvarende krise. Det kan f.eks. være, at de vol-

delige dynamikker kan blive så normale for kvinden, at hun opfatter voldelige, forulempende og

nedværdigende hændelser som normale og måske selvforskyldte, ligesom det kan være en stor indre

konflikt for kvinden at forlige sig med at være ”en, der har været udsat for vold”, hvorfor hun kan

komme til at tro på, at det ikke kan undgås i fremtiden.

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

På trods af den støtte, som kvinderne allerede i dag får på krisecentrene, vurderer Social- og Inden-

rigsministeriet, at det er relevant, at kvinder som en del af opholdet på krisecenter tilbydes psyko-

logbehandling til håndtering af de psykiske problematikker, der knytter sig hertil. Dette med det for-

mål at hjælpe kvinden til at finde fodfæste og trivsel i et liv uden vold eller tilsvarende krise i rela-

tion til familie- eller samlivsforhold, herunder f.eks. i forhold til at opbygge tillid til at kunne stå på

egne ben fremover, hvordan hun kan drage omsorg for sine børn i en kriseramt situation m.v.

Desuden vurderes det at styrke udbyttet af psykologbehandling til ledsagende børn, jf. servicelovens

§ 109, stk. 8, hvis også moren får mulighed for psykologbehandling til håndtering af de problemer,

der knytter sig til årsagen til opholdet, typisk vold.

Erfaringer fra en tidligere forsøgsordning med psykologbehandling til kvinder på krisecenter i peri-

oden 2012-2015 viser, at det kan være hensigtsmæssigt, at der er et tæt samarbejde mellem krise-

centrets medarbejdere og den enkelte psykolog om tilrettelæggelsen af indsatsen, således at der ar-

bejdes i samme retning, og kvinden oplever en koordineret hjælp (Psykologsamtaler

til kvinder på

krisecenter – evaluering af indsatsen,

Socialstyrelsen 2015). Et sådant samarbejde vil imidlertid

ikke i alle tilfælde være relevant, f.eks. hvis kvinden er fraflyttet krisecentret, eller hvis andre tilsva-

rende hensyn gør sig gældende. Forsøgsordningen blev etableret som led i aftale om satspuljen for

2012.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det er kommunalbesty-

relsen, der også efter endt ophold har pligt til at yde hjælp og støtte efter serviceloven, der vil få

pligt til at tilbyde kvinden psykologbehandling frem for, at hjælpen bliver en del af krisecentrets til-

bud. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, hvor lang tid kvinderne har ophold på krise-

centrene. Blandt de ophold, der blev påbegyndt i løbet af de første tre kvartaler i 2017, blev om-

kring 25 pct. afsluttet inden for en uge, og lidt over 40 pct. af opholdene blev afsluttet inden for tre

uger. Lidt under 30 pct. af opholdene varede mere end 3 måneder (mindst 14 uger). Det bemærkes

endvidere, at det er kommunalbestyrelsen, der efter servicelovens § 109, stk. 8, har pligt til at til-

byde psykologbehandling til børn, der ledsager deres mor på krisecenter.

I forbindelse med, at psykologbehandling til kvinder på krisecenter foreslås indført, jf. punkt 2.3 ne-

denfor, vurderer Social- og Indenrigsministeriet, at det samtidig er vigtigt, at anonymiteten for de

kvinder, der har anonymt ophold, kan opretholdes, og at tilrettelæggelsen af psykologbehandling

må ske på en sådan måde, at dette i videst mulige omfang sikres.

2.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede nye § 109, stk. 9, i serviceloven vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde kvinder

med ophold på midlertidige boformer efter servicelovens § 109, stk. 1, (krisecenter) ti timers psyko-

logbehandling. Det vil være muligt for kvinden at afslå tilbuddet, aftale færre timer eller afbryde

forløbet, hvis hun ønsker det.

Behandlingen vil skulle udføres af en autoriseret psykolog. Af hensyn til at sikre den fornødne fag-

lighed i behandlingen bør kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang anvende psykologer, der

har relevant fagligt kendskab til og behandlingsmæssig erfaring med de særlige problematikker, det

vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, social kontrol m.v. Det kan fx være psykologer med

tilknytning til et krisecenter eller lignende.

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

En række krisecentre har i dag psykologer med relevant faglighed tilknyttet, enten som ansatte på

krisecentret eller eksternt tilknyttet. Det vurderes, at det i mange tilfælde vil kunne være relevant af

hensyn til den nødvendige faglighed og for at sikre en god praktisk tilrettelæggelse af hjælpen under

kvindens ophold på krisecentret, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med et konkret krisecen-

ter om at benytte disse psykologer til at gennemføre behandlingen.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling vil gælde uanset opholdets varighed og vil skulle iværk-

sættes under opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Efter lovforslaget vil anonymt ophold på et krisecenter ikke i sig selv være en hindring for, at kvin-

den tilbydes psykologbehandling. Se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har til formål at sikre, at kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-

rende krise i nære relationer, hurtigt får den hjælp, de har behov for til at bearbejde konsekvenserne

ved volden og dermed hurtigere komme på fode igen.

Det skønnes, at i alt 38.000 kvinder og 19.000 mænd i Danmark i 2017 var udsat for fysisk partner-

vold (”Vold

og seksuelle krænkelser”,

Statens Institut for Folkesundhed 2018). Kvinder er således i

væsentligt større omfang udsat for partnervold, og det vurderes således, at der er stort behov for at

sætte ind med hjælp og støtte over for voldsramte kvinder. Lovforslaget vurderes således at have

positive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder samlet set.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører både administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne, der som

noget nyt forpligtes til at tilbyde ti timers psykologbehandling til kvinder med ophold på krisecen-

tre. Desuden medfører lovforslaget økonomiske konsekvenser for staten som følge af, at staten efter

servicelovens § 177, stk. 1, nr. 5, refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boformer efter ser-

vicelovens § 109.

Der er med aftale om finansloven for 2020 afsat midler til finansiering af en lovændring. Lovforsla-

gets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at medføre merudgifter på 10,0 mio. kr. i 2020 og

15,0 mio. kr. i 2021 og frem.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelate-

rede konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lov-

forslaget ændrer ikke på, at der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget under-

støtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget understøtter tryg og sikker datahåndtering og anven-

delse af offentlig infrastruktur, idet der kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lov-

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

forslaget muliggør dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle be-

handle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn forhold til valg af psykolog med hen-

blik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af behandlingen for den enkelte kvinde.

I forbindelse med den behandling, som psykologen foretager, kan psykologen få oplysninger om

sundhedsforhold og evt. væsentlige sociale problemer. Disse oplysninger skal behandles i overens-

stemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen), databeskyttelseslo-

ven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Forslaget kan medføre afledte positive økonomiske konsekvenser for private leverandører af

psykologbehandlingen, fx privatpraktiserende psykologer mv., som vil kunne opleve øget efter-

spørgsel fra kommunerne på psykologbehandling.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, eftersom forslaget

ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og

forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra d. 20. januar 2020 til d. 18. februar 2020 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F – Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bruger-

foreningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akademi, Bryd Tavsheden, Børnehus Hovedstaden,

Børnehus Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Børnerådet, Center for Volds-

ramte (Region Hovedstaden), Danmarks Statistik, Danner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handi-

capforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Psykosocial

Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalkingcenter, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handicapråd,

Dialog Mod Vold, FOA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Sociale- Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-

Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord),

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

HK/kommunal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforenin-

gen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af

nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen

for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Livslinjen, Lev Uden Vold, LOS – de pri-

vate sociale tilbud, Lægeforeningen, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, PLO, Psykiatri-

fonden, Red Barnet, Reden Vesterbro, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), SAND, Selveje Danmark,

Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder-

forum, Socialt Udviklingscenter (SUS), VIVE, Q-værk

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

De økonomiske konsekvenser

skønnes at være 10,0 mio. kr. i

2020 og 15,0 mio. kr. årligt i

2021 og frem. Dette skal for-

handles med kommunerne.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter servicelovens § 109, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer

til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold (kvindekrisecenter). Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager un-

der opholdet omsorg og støtte.

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

Optagelse på krisecentret kan efter servicelovens § 109, stk. 2, ske anonymt ved egen henvendelse

eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse

om optag og udskrivning, jf. § 109, stk. 3.

Krisecentret efter stk. 1 har efter servicelovens § 109, stk. 3 og 4, orienteringspligt om optagelse og

udskrivning af kvinder og evt. ledsagende børn til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter

serviceloven, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsen skal, efter servicelovens § 109, stk. 7, tilbyde indledende og koordinerende

støtte og vejledning til kvinder på kvindekrisecenter, og skal efter stk. 8 tilbyde psykologbehandling

til alle børn, der ledsager deres mor på kvindekrisecenter.

Med henblik på at sikre, at kvinder på kvindekrisecentre hurtigt får den hjælp, de har brug for, vil

kommunalbestyrelsen med det foreslåede

§ 109, stk. 9, 1. pkt.,

i serviceloven som noget nyt skulle

tilbyde ti timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer efter § 109, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af psykologbehandlingen vil ske under hensyn til det for-

ventede forløb for henholdsvis kvinden og hendes evt. børn, herunder i forhold til hvor de forventes

at opholde sig under forløbet. Psykologbehandling til kvinden vil så vidt muligt koordineres med

den øvrige indsats for kvinden på krisecentret samt andre indsatser efter serviceloven og anden rele-

vant lovgivning.

Krisecentret kan enten selv have en psykolog ansat eller kan typisk formidle kontakt til en psyko-

log, som de er vant til at samarbejde med, og vil dermed ofte kunne være leverandør af psykologbe-

handlingen. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis være muligt eller hensigtsmæssigt, f.eks. hvis

kvinden kun har kort ophold på krisecentret eller lignende.

Anonymt ophold for kvinder på krisecenter vil ikke i sig selv kunne være en hindring for, at kvin-

den tilbydes psykologbehandling. Kommunen vil skulle søge at overkomme eventuelle udfordringer

i tilrettelæggelsen heraf i samarbejde med det pågældende krisecenter. Det vurderes, at det som ud-

gangspunkt vil være muligt at tilrettelægge et behandlingsforløb, hvor kvinden vil kunne opretholde

anonymiteten i forhold til den kommunale forvaltning, mens forhold vedrørende autoriserede psy-

kologers pligt til at føre ordnede optegnelser over deres virksomhed skal iagttages, hvilket kan be-

tyde, at kvinden ikke over for psykologen kan opretholde anonymiteten.

Autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser over deres virksomhed følger af § 14,

stk. 1 af lov om psykologer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2018 med senere ændrin-

ger (herefter psykologloven). Efter psykologlovens § 14, stk. 3, har den, hvis personlige forhold der

er udarbejdet optegnelser om, ret til aktindsigt i optegnelserne. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse

nr. 567 af 19. maj 2017, at en autoriseret psykologs klientjournaler bl.a. skal indeholde oplysninger

om klientens navn, alder og bopæl. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at journalen skal op-

bevares i mindst 5 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Efter bekendtgørel-

sens § 7, stk. 1, skal autoriserede psykologer opbevare journaler forsvarligt, og det skal sikres, at

uvedkommende ikke har adgang til oplysningerne i journalerne. Det fremgår af bekendtgørelsens §

10, at bestemmelser om offentlige ansættelsessteders journalføring, opbevaring og kassation m.v.,

som følger af anden lovgivning, finder anvendelse uanset bekendtgørelsens §§ 1-5.

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

Ved en times psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60 minutter, og honoraret

herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den konkrete konsultation, herunder forberedelse,

afregning, tidsbestilling, føre optegnelse mv.

Forslaget vil ikke ændre reglerne om psykologbehandling til børn, der ledsager deres mor på bofor-

mer efter servicelovens § 109, stk. 1, jf. § 109, stk. 8. Det vil imidlertid være relevant at overveje

tilrettelæggelsen af psykologbehandling til kvinden og eventuelle ledsagende børn, f.eks. i forhold

til om hjælpen skal varetages af samme psykolog, den praktiske tilrettelæggelse af psykologbehand-

lingen i hverdagen m.v.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre målgruppen for optag på boformer efter servicelovens § 109,

stk. 1, som lederen af boformen efter en konkret og individuel vurdering træffer afgørelse om.

Med det foreslåede

§ 109, stk. 9, 2. pkt.,

vil psykologbehandlingen skulle forestås af en autoriseret

psykolog. Af hensyn til at sikre den fornødne faglighed i behandlingen bør kommunalbestyrelsen i

videst muligt omfang anvende psykologer, der har relevant fagligt kendskab til og behandlingsmæs-

sig erfaring med de særlige problematikker, det vedrører, herunder f.eks. vold i nære relationer, so-

cial kontrol m.v. Det kan være psykologer med tilknytning til et krisecenter eller lignende.

Med det foreslåede

§ 109, stk. 9, 3. pkt.,

vil pligten til at tilbyde psykologbehandling gælde uanset

opholdets varighed. Imidlertid vil ophold, hvor kvinden og evt. ledsagende børn f.eks. af sikker-

hedsmæssige hensyn overflyttes til et andet krisecenter, ikke i denne forbindelse være at betragte

som et nyt ophold med yderligere tilbud om ti timers psykologbehandling. Tilsvarende vil det gælde

for kvinder med gentagne ophold inden for en kort tidsperiode, og som allerede er i gang med et

forløb hos en psykolog efter denne ordning, at der som udgangspunkt ikke vil bevilges yderligere

psykologbehandling.

Med det foreslåede

§ 109, stk. 9, 4. pkt.,

skal tilbuddet iværksættes under selve opholdet eller i

umiddelbar forlængelse heraf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at loven skal træde i kraft 1. juli 2020. Det vil betyde, at kommunalbestyrel-

sen fra dette tidspunkt vil skulle tilbyde ti timers psykologbehandling til kvinder, der efter lovens

ikrafttræden får ophold på boformer efter servicelovens § 109, stk. 1.

Det foreslås med

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen desuden vil skulle tilbyde ti timers psykologbe-

handling til kvinder, der før lovens ikrafttræden har fået ophold på krisecentre og fortsat har ophold.

Kvinder, der forud for lovens ikrafttræden, har afsluttet et ophold på et krisecenter er ikke omfattet

af loven.

Serviceloven gælder hverken for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte

lov i kraft for Færøerne eller Grønland. Den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 109, stk.

9, vil således ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

798 af 7. august 2019, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 1571 af 27. december 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 109.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mid-

lertidigt ophold i boformer til kvinder, som har

været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-

rende krise i relation til familie- eller samlivsfor-

hold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de

modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2.

Optagelse i boformen kan ske anonymt

§ 109

indsættes som

stk. 9:

ved egen henvendelse eller ved henvisning fra

offentlige myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer afgørelse om optagelse

og udskrivning.

Stk. 4.

Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hver-

dage efter afgørelse om optagelse i boformen

give en orientering herom til kommunalbestyrel-

sen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp

efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område.

Stk. 5.

Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt

inden udskrivning fra boformen, dog senest 3

hverdage herefter, give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i den kommune, der har

pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b

i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Stk. 6.

Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal

som minimum indeholde kvindens og eventuelle

børns navne og cpr-numre samt dato og begrun-

delse for henholdsvis optagelsen og udskrivnin-

gen. For kvinder, der optages i boformen ano-

nymt, jf. stk. 2, udelades kvindens og eventuelle

Social- og Indenrigsministeriet

20. januar 2020

J.nr. 2019-9616

børns navne og cpr-numre, og det skal i øvrigt

sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ind-

ledende og koordinerende støtte og vejledning til

kvinder på boformer efter denne bestemmelse.

Den indledende rådgivning skal iværksættes så

tidligt som muligt efter orientering om optagelse

i boformen og skal introducere kvinden til den

koordinerende rådgivning og skabe kontakt mel-

lem kvinden og en medarbejder, der varetager

den koordinerende rådgivning. Den koordine-

rende rådgivning gives i forhold til bolig, øko-

nomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,

sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de en-

kelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud.

Rådgivningen iværksættes, senest når forberedel-

sen til udflytning fra boformen påbegyndes, og

gives, indtil kvinden og eventuelle børn er etab-

leret i egen bolig.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psy-

kologbehandling til alle børn, som ledsager mo-

deren under dennes ophold i boformer efter

denne bestemmelse. Behandling skal have et om-

fang på mindst fire timer og op til ti timer af-

hængigt af barnets behov. Behandlingen skal ud-

føres af en autoriseret psykolog. Pligten til at til-

byde psykologbehandling gælder uanset ophol-

dets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under

selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse

heraf.

»Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti ti-

mers psykologbehandling til kvinder, der får op-

hold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal ud-

føres af en autoriseret psykolog. Pligten til at til-

byde psykologbehandling gælder uanset opholdets

varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve

opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.«