Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 447
Offentligt
2251466_0001.png
Notat
28. september 2020
J.nr. 20-0902002
Baggrunden for forkert anvendelse af rentereglerne i
kildeskattesager
Skattestyrelsen har konstateret, at der i perioden fra 2008 til 2019 er sket en forkert anven-
delse af opkrævningslovens rentebestemmelser i 42 sager om kildeskat af udbytter, renter
og royalties. De 42 sager omhandler nogle bestemte store selskaber, hvor Skattestyrelsen
har identificeret, at der er betalt renter eller udloddet udbytter til et moderselskab i EU,
hvorefter beløbene er kanaliseret videre til et selskab i såkaldte lavskattelande, der også
omtales som skattely.
Skattestyrelsen har opkrævet renter fra det tidspunkt, hvor indbetalingen af den indeholdte
kildeskat skulle være foretaget, hvis der havde været foretaget korrekt indeholdelse af kil-
deskat. Kammeradvokaten har imidlertid, i en udtalelse af 11. maj 2020, vurderet, at der i
den konkrete sagstype skal ske renteberegning i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1,
det vil sige 14 dage efter påkrav om betaling. Skattestyrelsen er enig i Kammeradvokatens
vurdering.
Den forkerte anvendelse af opkrævningslovens rentebestemmelser har medført, at der er
beregnet ca. 4,5 mia. kr. for meget i rente i de 42 kildeskattesager.
Størrelsen af den for meget opkrævede rente skal ses i lyset af, at de 42 kildeskattesager
omhandler meget store værdier. De konkrete sager vedrører tillige kildeskat, der skulle have
været indeholdt flere år forud for at afgørelserne herom blev truffet af det daværende
SKAT, hvorved den for meget opkrævede rente tilsvarende vedrører en lang periode.
Skattestyrelsen har igangsat en gennemgang af de 42 sager med henblik på at foretage en
korrekt renteberegning og at foretage tilbagebetaling af den for meget opkrævede rente til
selskaberne i de sager, hvor der er sket indbetaling af renten. I tilfælde, hvor indbetalingen
ikke er sket, vil rentekravet blive nedskrevet. Gennemgangen af sagerne beror på en enkelt-
sagsgennemgang, der som følge af sagernes komplekse karakter, og behovet for løbende
juridiske afklaringer, forventes at strække sig over den resterende del af 2020.
Baggrund for at den forkerte retsopfattelse blev anvendt
Størstedelen af de 42 sager har været behandlet i det såkaldte Kildeskatte- og kapitalfonds-
projekt, mens enkelte af de 42 sager er behandlet i andet regi.
Kildeskatte- og kapitalfondsprojektet blev etableret i 2007 med henblik på at kontrollere,
at der blev betalt korrekt skat i forbindelse med kapitalfondes og koncerners overtagelse
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Orientering om baggrunden for forkert anvendelse af rentereglerne i kildeskattesager, fra skatteministeren
og salg af virksomheder. Projektet eksisterer fortsat og har bl.a. til formål at kontrollere,
hvorvidt kapitalfonde og koncerner sender ubeskattede renter, royalties og udbytter fra
Danmark til skattely samt, hvorvidt kapitalfonde anvender uretmæssige fradrag i forbin-
delse med virksomhedsopkøb.
Gennemførelsen af kontrolsagerne og fastsættelsen af SKATs krav mod virksomhederne
har været organisatorisk adskilt fra opgaven vedr. bogføring, renteberegning samt opkræv-
ning af SKATs krav mod virksomhederne. Selve bogføringen og renteberegningen er sket
på baggrund af afgørelserne i de enkelte kontrolsager. Bogføringsopgaverne har historisk
været placeret i SKATs geografisk spredte regnskabsenheder.
Den konkrete opgave vedr. bogføring, renteberegning og opkrævning i kildeskattesager er
flyttet mellem disse regnskabsenheder i forbindelse med organisatoriske ændringer.
Det har desværre ikke været muligt at fastslå, hvad der har været baggrunden for, at den
forkerte anvendelse af opkrævningslovens rentebestemmelser kunne blive lagt til grund.
Således har det ikke været muligt at identificere interne vejledninger eller arbejdsgangsbe-
skrivelser ligesom sagsbehandlere, der har varetaget opgaven, ikke har kunnet belyse bag-
grunden for den forkerte anvendelse af opkrævningslovens rentebestemmelser. Der er li-
geledes ikke sket ændringer i opkrævningslovens bestemmelse eller i Den Juridiske Vejled-
ning i den givne periode.
Det kan hertil oplyses, at der ikke er rejst indsigelse mod SKATs opgørelse af krav, herun-
der renteberegning, i en række afgjorte landsskatteretssager og domsstolsager. Det har så-
ledes ikke været anledning til at revurdere den anvendte praksis for renteberegning i den
konkrete sagstype.
Spørgsmål om grundlaget for renteberegning i kildeskattesager har været drøftet i SKAT
og i Skattestyrelsen.
I 2017 vurderede SKATs juridiske afdeling således rentereglerne på området. Baggrunden
for den juridiske vurdering var imidlertid en række spørgsmål i relation til håndtering af
renter på udbytteområdet. Spørgsmålene blev desuden stillet af en anden organisatorisk
enhed end hvor Kildeskatte- og kapitalfondsprojektet er organiseret.
Det blev her konkluderet, at opkrævningslovens rentebestemmelser skulle anvendes her-
under, at renter skulle beregnes med virkning 14 dage efter påkrav i henhold til opkræv-
ningslovens § 5, stk. 1.
Den juridiske vurdering havde dog et specifikt fokus på håndtering af renter på udbytte-
området, og skulle anvendes et andet sted i organisationen end der, hvor renter i kildeskat-
tesagerne blev håndteret. Vurderingen fik af samme årsag ikke betydning for administrati-
onen i kildeskattesagerne.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Orientering om baggrunden for forkert anvendelse af rentereglerne i kildeskattesager, fra skatteministeren
I foråret 2019 dannede en række spørgsmål specifikt rettet mod forrentning af kildeskatte-
sager, herunder hvorvidt renter skal beregnes i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1,
grundlag for, at Skattestyrelsen anmodede Kammeradvokaten om en vurdering.
Kammeradvokaten afgav den 11. maj 2020 sin endelige udtalelse om anvendelsen af op-
krævningslovens § 5, stk. 1, i forhold til krav, der rettes mod selskaber, der er indeholdel-
sespligtige for udbytteskat, royaltyskat og rente.
Styrket fokus på en korrekt anvendelse af opkrævningslovens bestemmelser2
Kildeskattesager er kendetegnet ved stor faglig og juridisk kompleksitet, og sagsbehandlin-
gen strækker sig typisk over en længere årrække og involverer en lang række af aktører.
Disse forhold bidrager til en øget risiko for fejl.
Skattestyrelsen har løbende fokus på at forebygge risikoen for, at der fremadrettet kan ske
fejl i opkrævningen af skatter og afgifter, herunder forkert anvendelse af opkrævningslo-
vens rentebestemmelser, og der er iværksat en række initiativer på området.
Skattestyrelsen har således i 2019 etableret en afdeling, der har det overordnede ansvar for
at sikre en effektiv og lovlig opkrævning af skatter og afgifter hos borgere og virksomheder.
Parallelt hermed er der etableret en særskilt juridisk enhed med fokus på at understøtte en
lovlig opkrævning samt korrekt anvendelse af opkrævningslovens bestemmelser.
På baggrund af den konkrete sag vil Skattestyrelsen desuden igangsætte en gennemgang af
alle sagsområder, hvor der foretages manuel renteberegning. Gennemgangen vil ud over
identifikationen af de enkelte sagsområder og -typer beskrive, hvordan renteberegningen
foretages, herunder hvilket lovgrundlag, beregningen baseres på, og om der findes arbejds-
beskrivelser. Denne gennemgang vil danne grundlag for en vurdering af de enkelte rente-
beregningers lovmedholdelighed.
Da afgrænsede sagsområder kan være underlagt flere forskellige renteregler, forventes gen-
nemgangen at være både kompleks og tidskrævende. Det er er således forventningen, at
afklaringen først vil være afsluttet i første halvår 2021.
Side 3 af 3