Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 437
Offentligt
2203824_0001.png
Retssikkerhed
for udsatte borgere
Analyse og anbefalinger til nye handlemuligheder for politikere, offentlige myndigheder og NGO'er, der
kan styrke retsstillingen for borgere med handicap og sikre en lovlig udmøntning af sociallovgivningen.
1 · Retssikkerhed for udsatte borger
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Forord
Mere end hver tredje klagesag på socialområdet bliver omgjort af Ankestyrelsen. På børnehandicap-
området er det mere end halvdelen af sagerne, og problemet er stigende. Samtidig viser stikprøver,
at der blandt de sager, som borgerne
ikke
har klaget over, findes lige så mange fejl.
Spørgsmålet er, om der bliver g jort tilstrækkeligt for at undgå, at de sociale myndigheder svigter i form af
forkerte afgørelser og tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsgarantier?
Et af hovedproblemerne er paradoksalt nok, at to-instans princippet i forvaltningen betyder, at den
borger, der står med en ulovlig afgørelse, kommer til at vente endnu længere på sin afgørelse, alt
imens der sker en forværring af tilstanden og behovet for hjælp dermed ændrer sig. Det skyldes, at
Ankestyrelsen hjemviser mange af sagerne på grund af mangelfuld behandling, og det betyder, at
borgerens behov må vente, mens sagen sendes frem og tilbage mellem myndighederne.
Et andet relevant spørgsmål er, om vi har et retssikkerhedsmæssigt niveau, som sikrer, at borgeren får op-
rejsning i form af godtgørelse eller erstatning, når de sociale myndigheder svigter?
Et centralt problem er, at forvaltningens afgørelse som alt overvejende udgangspunkt træder i kraft,
når den er truffet – om den er ulovlig eller ej. Det betyder, at borgeren mister sin hjælp eller ydelse,
indtil den endelige afgørelse er truffet af Ankestyrelsen. I praksis betyder det, at kommunen alt
andet lige har en besparelse i perioden, hvor hjælpen ikke ydes. Denne problematik er ikke ny. Ad-
vokatsamfundet har i 2015 sat fokus på problematikken om manglende opsættende virkning, men
denne analyse indeholder et forslag, som blandt andet skal give mulighed for, at borgeren får op-
rejsning efter uretmæssigt at være frataget en ydelse. Forslaget er at oprette en Retssikkerhedsfond,
hvor forvaltningen lægger de beløb, som er sparet på grundlag af ulovlige afgørelser. Det skal være
muligt for borgere at søge midler som erstatning for tab eller støtte, ligesom det skal være muligt
at anvende midler til forskning for at løfte retssikkerheden på det sociale område.
Fra politisk side har der været en anerkendelse af, at der var behov for at beskytte borgeren mod
forkerte afgørelser med vidtrækkende konsekvenser. I stedet for opsættende virkning, indførtes
i 2018 en varslingsperiode på 14 uger. En kombination af lange sagsbehandlingstider og en høj
omgørelsesprocent gør imidlertid, at denne løsning ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af borgeren.
At der er et bredt retssikkerhedsmæssigt problem i forvaltningen, viser tallene i rapporten med al
tydelighed. Problemet kan være mindre eller større alt efter, hvilken kommune der er tale om, eller
hvilke grupper der søger om hjælp og støtte. I rapporten rettes et særligt fokus på en lille gruppe
mennesker, hvor omgørelsesprocenten er særligt stor – over 70 procent. Spørgsmålet er, om vi som
samfund kan acceptere så stor en fejlmargin? Derfor er denne gruppe blevet en del af redegørelsen.
Ønsket med denne analyse og forslag til fremadrettede løsninger er at skabe en debat om borge-
rens reelle retssikkerhed i mødet med den offentlige forvaltning. Har retssikkerheden det niveau,
som vi ønsker i en moderne velfærdsstat? Det er kort sagt det store spørgsmål, som skal italesættes.
Sanne Møller, Embedsværket, juni 2020.
2 · Retssikkerhed for udsatte borgere
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Indholdsfortegnelse
Forord
Resumé
Embedsværket
2
4
6
For mange fejl i forvaltningens afgørelser
Baggrund
Forslag til løsninger
7
7
13
Længere sagsbehandlingstid
krænker retssikkerheden
Baggrund
Forslag til løsninger
15
16
19
Kommunerne sparer penge
ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
Baggrund
Forslag til løsninger
22
22
24
Særligt udsatte grupper er særligt udsatte for fejl
Baggrund
Forslag til løsninger
Referencer
27
27
29
30
3 · Retssikkerhed for udsatte borgere
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Resumé
Denne rapport afdækker behovet for at gentænke arbejdet med retssikkerhed for at højne retssik-
kerheden for borgere med handicap i deres møde med den offentlige forvaltning.
Med afsæt i data om udfaldet af klagesager i Ankestyrelsen, data fra Socialministeriet og Danmarks
Statistik synliggøres og konkretiseres fraværet af retssikkerhed for en gruppe af borgere, der mod-
tager hjælp efter servicelovens regler for handicapkompenserende ydelser til børn og voksne og
sociale ydelser til voksne.
1
Det drejer sig skønsmæssigt om 116.000 voksne samt 30.000 børn og
deres familier.
2
Rapporten konkluderer, at der er for langt fra den retssikkerhed, der forudsættes at eksistere i lov-
givningen, til den retssikkerhed, der eksisterer i praksis, når:
•
•
•
42 procent af borgerne, der klager, har ret
halvdelen af klagerne på børnehandicapområdet viser sig at være berettigede
Ankestyrelsens stikprøver viser, at der er næsten lige så mange fejl i de sager,
der ikke påklages.
Disse forhold skader den tillidsfulde relation, der danner grundlag for alt socialt arbejde. Man kan
ikke tale om ”reel retssikkerhed” i sagsbehandlingen for denne gruppe borgere. På den baggrund
vurderes det, at der er behov for at skabe nye retssikkerhedsinstrumenter, der kan sikre flere kor-
rekte afgørelser og afbøde konsekvensen af forkerte afgørelser.
Udover behovet for at skabe nye retssikkerhedsinstrumenter er der behov for, at kommunerne bliver
understøttet mere i deres arbejde. Det skal ske ved at gøre mere viden om tidligere fejl i afgørelser
tilgængelige for den enkelte sagsbehandler, og ved at opstille konkrete mål for kvaliteten af sagsbe-
handlingen. Der skal opbygges og understøttes en struktur og kultur, hvor arbejdet med egenkontrol
og læring bliver prioriteret i den enkelte kommune på lige fod med økonomi og socialfaglighed.
Rapporten foreslår endvidere, at der oprettes en Retssikkerhedsfond, der skal være omdrejnings-
punkt for flere initiativer der genopretter retssikkerheden og retsfølelsen for berørte borgere. Den
skal sikre, at en eventuel økonomisk fordel ved en forkert afgørelse skal fratages kommunerne og
sikre borgere, der har modtaget forkerte afgørelser, mulighed for at søge kompensation uden at
skulle gennem en dyr og lang proces ved domstolene.
Dette initiativ foreslås kombineret med en ændring af retssikkerhedsloven, således at flere bestem-
melser tillægges opsættende virkning, end det er tilfældet i dag. De nuværende regler om umid-
delbar retsvirkning er baseret på en forudsætning om, at kommunerne som udgangspunkt træffer
korrekte afgørelser. En lovændring fra 2018 gav borgeren en varslingsperiode på 14 uger for visse
særligt indgribende ydelser. Med en fejlprocent på 42 og en sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen på
15-26 uger yder dette dog ikke tilstrækkelig beskyttelse. Forslaget vil i praksis betyde, at borgeren
først vil få frataget hjælp, når sagen er afgjort af Ankestyrelsen og ikke som i dag, hvor hjælpen fra-
tages i forbindelse med den kommunale afgørelse, og derefter genetableres i 42 procent af sagerne.
4 · Resumé
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Et andet opmærksomhedspunkt, som rapporten opfordrer til at undersøge nærmere, er omfanget af
fejl i sager, der ikke påklages. Det kan konstateres, at særligt borgere, der modtager hjælp målrettet
borgere med kognitive funktionsnedsættelser, klager i langt mindre omfang end andre borgere.
Ankestyrelsens stikprøver, i sager der ikke er påklaget, viser, at der er alvorlige fejl i 25-50 procent af
sagerne. Når meget få sager påklages til Ankestyrelsen, er der en risiko for, at mørketallet for disse
modtagergrupper er endnu højere end for de allerede undersøgte.
Rapporten udpeger retssikkerheden på børnehandicapområdet som særligt problematisk, både fordi
klagesager på børnehandicapområdet har markant flere fejl end voksenområdet, over halvdelen af
de påklagede afgørelser viser sig at være forkerte, men især fordi konsekvensen af forsinket hjælp
er særligt indgribende for børn, der ofte vil have udviklet nye behov, længe inden en afgørelse når
gennem det administrative klagesystem. Dertil kommer, at manglende eller utilstrækkelig hjælp
til børn påvirker livsbetingelserne for forældre og søskende, der risikerer arbejdsløshed, stress og
mistrivsel, og dermed får et endnu større behov for hjælp fra det offentlige. Det er i direkte modstrid
med formålet med den hjælp, der gives efter serviceloven.
Et særligt fokusområde bør endvidere være retssikkerheden for de mindste ydelsesområder og for
små kommuner, hvor der ses et overtal af forkerte afgørelser. Afgørelser om en af de mindste ydel-
ser, der kun omfatter 245 personer, er forkerte i over 70 procent af tilfældene. Det strider mod de
grundlæggende retssikkerhedsprincipper, og er uforeneligt med socialfaglige principper, der baserer
sig på tillidsfuld dialog og en ambition om at yde den rette hjælp hurtigst muligt.
Overordnet går udviklingen den forkerte vej, hvad angår retssikkerhed. Det kalder på dialog, nye
mål og konkret handling, hvis modtagere af handicapkompenserende ydelser skal opnå en reel
beskyttelse af lovligt værnede interesser, der svarer til den, der beskrives i lovgivningen.
Denne analyse anviser et neutralt faktuelt udgangspunkt for at sætte relevante aktører på området
i stand til at debattere og handle på en måde, der sikrer borgerens retssikkerhed i mødet med den
offentlige forvaltning.
sikre,
“
Retssikkerhedfonden skalforkert at en eventuel fratages
økonomisk fordel ved en
afgørelse skal
kommunerne og sikre borgere, der har modtaget
forkerte afgørelser, mulighed for at søge kompensation
uden at skulle gennem en dyr og lang proces ved
domstolene.
5 · Resumé
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0006.png
Embedsværket
Embedsværket arbejder med retssikkerhed som grundlag for
juridisk ledelsesrådgivning for kommuner og NGO’er på det
socialretlige område. Embedsværket drives af partner Sanne
Møller, der i 15 år har arbejdet med retssikkerhed for udsatte
borgere i og uden for kommunerne, som advokat for borgere,
som chefjurist i Københavns Kommunes socialforvaltning og
som juridisk ledelsesrådgiver, debattør og underviser.
Embedsværket ønsker med denne analyse med forslag til løs-
ninger på grundlæggende problemer i forvaltningens sags-
behandling at understøtte en faktuelt baseret debat om rets-
sikkerhed og offentlig forvaltning, og samtidig understrege
nødvendigheden af at sikre alle borgeres retssikkerhed.
Embedsværkets publikationer
kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Denne udgivelse støttes af:
6 · Embedsværket
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0007.png
For mange fejl i forvaltningens afgørelser
Ankestyrelsens Praksisundersøgelser og de årlige afgørelsesstatistikker har gennem flere år
afdækket stærkt problematiske forhold for retssikkerheden for udsatte borgere, herunder at der
er næsten lige så mange fejl i sager, der ikke påklages som i dem, der påklages, og at antallet af
sager med fejl er støt stigende.
•
Kommunerne har truffet ulovlige afgørelser i 42 % af klagesagerne i 2019. An-
delen af ulovlige sager har været stigende siden Ankestyrelsens første statistik
fra 2013 som viste, at 29 % af sagerne var ulovlige.
Ankestyrelsen har i perioden 2013-19 fundet stadig flere sager, hvor sagsbehand-
lingen har været så mangelfuld, at klagesagerne er endt med en hjemvisning
til kommunen. Andelen af hjemvisninger er steget fra 16 % til 32 % af sagerne.
Sagsbehandlingsmangler kan dække over, at sagen mangler oplysninger, parts-
høring, begrundelse eller stillingtagen til sagens oplysninger.
Kommunerne sagsbehandlede i 2019 2.287 sager to gange af den årsag, at
sagsbehandlingen var så mangelfuld, at sagerne blev hjemvist.
Ankestyrelsens stikprøver viser, at der er alvorlige fejl i 25 - 50 % af sager, som
borgerne ikke har klaget over.
Klagesager om hjælp til børn med funktionsnedsættelser omgøres i mere end
halvdelen af tilfældene.
•
•
•
•
Baggrund
Reglerne for handicapkompenserende ydelser til børn og voksne og sociale ydelser til voksne
findes i serviceloven, og sagsbehandlingen af sagerne skal ske i overensstemmelse med retssikker-
hedsloven og forvaltningslovens regler.
2019
32%
Omgjorte
afgørelser
Lovlige
afgørelser
58%
10%
Stadfæstelse
Hjemvisning
Ophævelse/ændring
7 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0008.png
Ankestyrelsen traf i 2019 7.226 afgørelser i klagesager inden for de 38 bestemmelser, som denne
rapport undersøger. 4.222 eller 58 % blev stadfæstet – 42 % eller 3.004 afgørelser blev omgjort.
Ankestyrelsens statistik viser, at 2 ud af 5 borgere, der klager over hjælp efter serviceloven, oplever
at få frataget hjælp uretmæssigt eller ikke at få bevilget nødvendig hjælp i rette tid. Det er bekym-
rende ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, men bør også give anledning til økonomiske og
socialpolitiske overvejelser.
Der er ved denne analyse ikke taget stilling til, om den hjælp, som borgerne modtager, faktisk har
det rette leje, om lovgivningen er svær eller let at forstå, men alene på det retssikkerhedsmæssige
perspektiv: Får borgeren den ret til ydelser, som fremgår af loven.
Udviklingen gennem 7 år
Ankestyrelsen overtog i 2013 opgaven som anden instans fra De Sociale Nævn. Derfor findes samlet
data om klagesager fra alle landets kommuner fra 2013.
Skiftende regeringer og kommunerne, med KL som talerør, har løbende iværksat tiltag for at fremme
retssikkerheden og øge antallet af sager, der afgøres korrekt. Når man skal vurdere effekten af disse
tiltag, er det relevant at se på, hvordan fordelingen mellem stadfæstede sager er over for ophævede/
ændrede og hjemviste sager i Ankestyrelsen over en længere periode.
Udvikling i afgørelser fra Ankestyrelsen
71
%
Stadfæstelse
66
%
67
%
62
%
61
%
64
%
58
%
Ophævelse/ændring
22
%
10
%
2015
27
%
11
%
2016
30
%
9
%
2017
27
%
13
%
2018
32
%
10
%
2019
Hjemvisning
16
%
13
%
20
%
13
%
2014
2013
8 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0009.png
Som det fremgår, er andelen af sager, hvor Ankestyrelsen ændrer eller ophæver kommunernes
afgørelser uændret, hvorimod der ses en fordobling af sager der hjemvises. Den kan forklares med
flere årsager, men er først og fremmest et udtryk for, at der er for langt mellem de forventninger til
sagsbehandlingens kvalitet og sagens oplysning, som Ankestyrelsen har, og den, som kommuner-
ne faktisk leverer. Uanset hvilke tiltag der er gjort, kan det konstateres, at de ikke har ført til et fald
i andelen af sager, der bliver omgjort af Ankestyrelsen.
I 2019 traf 22 ud af 98 kommuner forkerte afgørelser i mere end halvdelen af de klagesager, der
blev afgjort af Ankestyrelsen. Tre kommuner traf korrekte afgørelser i mere end 80 % af sagerne.
Retssikkerhedsmæssigt er dette ikke et betryggende niveau. Det er en politisk opgave at beslutte,
hvad der er et acceptabelt niveau af fejl, og hvad konsekvensen skal være.
Omgørelsesprocenter på handicapområdet 2019
70-100 %
60-69 %
3
18
29
38
5
3
0
5
10
15
20
253
0
35
40
Omgørelsesprocent
50-59 %
40-49 %
30-39 %
20-29 %
0-19 %
Antal kommuner
Lavt antal klager hos dårligt fungerende borgere
Der findes kun anslående tal for antallet af modtagere af forskellige ydelser efter serviceloven, mens
tal om antal af klagesager, er præcise. Sammenholder man Socialministeriet
1
og Danmarks Statistiks
anslåede opgørelser over modtagere med antallet af konstaterede klagesager i Ankestyrelsen, kan
man se, at nogle områder skiller sig ud.
Ydelser som er målrettet borgere, der har omfattende psykiske vanskeligheder eller et lavt kognitivt
niveau, er kendetegnet ved, at der indgives færre klager per modtager end ydelser, hvor modtageren
har et normalt kognitivt niveau, eller hvor hjælpen ydes til en nær pårørende.
9 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0010.png
Kun ca. 1 % af alle modtagere af ledsageordninger, misbrugsbehandling, beskæftigelsestilbud og
botilbud havde i 2018 en klagesag i Ankestyrelsen. Modsat har særligt børnesager, hvor forældrene
modtager afgørelsen, og modtagere af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og kontante tilskud
en høj andel af borgere, der har en klagesag i Ankestyrelsen.
Der er ikke signifikant forskel på, hvor mange sager der omgøres, men gruppen af borgere med
kognitive udfordringer klager markant sjældnere end andre.
2018
Hjemmetræning §32 a
Merudgiftsydelse §41
+ tilbagebetaling
Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42,43 +
tilbagebetaling
Voksne - borgerstyret personlig as-
sistance
- § 96
Voksne - behandling - §§ 101 og 102
Voksne - beskyttet beskæftigelse og
aktivitets- og samværstilbud - §§ 103-
106
Voksne - botilbud - §§ 107-110
Voksne - kontante tilskud § 95
Voksne - ledsageordning - § 97
Voksne - støtte og kontaktperson
- §§ 98 og 99
Antal
modtagere
2018
245
Antal
klager
2018
46
Andel borgere
med klagesag i
2018
19 %
Omgørelses %
(hjemviste og
ændrede)
71 %
17.218
1.347
8 %
40 %
14.430
1.059
7 %
54 %
1.800
18.800
178
117
10 %
1 %
30 %
42 %
26.400
22.000
600
11.100
66
267
94
119
0%
1%
16 %
1%
56 %
61 %
45 %
30 %
400
17
4%
48 %
10 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0011.png
Mørketal
Ankestyrelsen, som er tilsynsmyndighed for kommunerne, har tre gange undersøgt omfanget af
alvorlige fejl i en stikprøve af afgørelser, der ikke blev påklaget af borgeren.
Undersøgelsen viste, at mere end 25 % af de sager, som borgerne ikke havde klaget over, indeholdt
så mange fejl, at de ville være blevet omgjort, hvis borgeren havde klaget. For et enkelt område var
der fejl i 55 % af de sager, som blev gennemgået i stikprøven.
Sager der ville være blevet omgjort
hvis borgeren havde klaget
Praksisundersøgelse af BPA
og kontante tilskud i 2019
Praksisundersøgelse af sager
om merudgifter til børn fra 2018
Praksisundersøgelse
om tabt arbejdsfortjeneste fra 2017
55 %
28 %
25 %
Omgørelsesprocent
for klagesager i 2019
40 % og 55 %
46 %
59 %
Der foreligger ikke nogen nylige praksisundersøgelser af ikke-påklagede sager inden for de store
voksenområder i servicelovens §§101-110, som i særlig grad er målrettet borgere med kognitive funk-
tionsnedsættelser, og som jf. ovenfor sjældent klager. Hvis dette fejlniveau, i sager der ikke er klaget
over, på 25-50 % kan overføres på områder, hvor borgerne sjældent klager, er det stærkt bekymrende.
“
Ankestyrelsens praksisundersøgelser afdækker mørketal
for ikke-påklagede sager. Der ses ikke at være iværksat
tiltag fra Folketinget, KL eller Ankestyrelsen, der sigter
på at håndtere de fund, der findes i Ankestyrelsens prak-
sisundersøgelser, eller som følger op på udviklingen.
11 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0012.png
Flere fejl i sager der vedrører børn
Det er et gennemgående træk for alle kommuner, at der træffes flere forkerte afgørelser om hjælp
til børn med funktionsnedsættelser, end for voksne.
Omgjorte sager i Ankestyrelsen
Børn
Voksne
2018
47%
31 %
2019
51 %
39 %
Ankestyrelsens data viser, at i 15 kommuner er omgørelsesprocenten over 70 på børneområdet,
dvs. at færre end hver tredje afgørelse er korrekt i disse 15 kommuner. Kun i fire kommuner er
fejlprocenten under 20.
Samlet set traf flere end halvdelen af kommunerne en forkert afgørelse i mere end halvdelen af de
sager, som blev prøvet i Ankestyrelsen i 2019.
Omgjorte sager på børneområdet 2019
70-100 %
60-69 %
Omgørelsesprocent
15
15
50-59 %
40-49 %
30-39 %
20-29 %
0-19 %
0
20
20
15
1
4
5
10
Antal kommuner
15
20
12 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0013.png
FORSLAG TIL LØSNINGER
Retssikkerhedsmæssigt er fejl i det omfang, der er dokumenteret, ikke acceptabelt. Det forhold, at
det går ud over en udsat befolkningsgruppe, er en skærpende omstændighed.
Der er behov for et løft af sagsbehandlingskompetencerne og af den vejledning, som kommuner-
ne kan få hos Ankestyrelsen. Samtidig skal alle kommunalbestyrelser forholde sig til og sætte mål
for, hvad de mener er et acceptabelt niveau for fejl, samt udforme planer for, hvordan de vil sikre
læring lokalt.
1.
3.
5.
Flere principafgørelser
Praksisundersøgelser af ydelser for svage borgere
Læring af ”utilsigtede hændelser”
2. Handleanvisningerne skal samles og formidles
4. Politiske målsætninger og egenkontrol
1) Flere principafgørelser
Ankestyrelsen vejleder kommunerne om sin praksis ved hjælp af principafgørelser, som er ekstrakter
af klagesager med forskelligt udfald, der kan illustrere, hvordan Ankestyrelsen har vurderet forskel-
lige faktiske og retlige forhold. Principafgørelserne vedrører oftest materielle problemstillinger. På
det område, som denne rapport vedrører, blev der i 2019 truffet 7.229 afgørelser på handicapom-
rådet. Det resulterede i 16 principafgørelser.
Ankestyrelsens retningslinjer for, hvornår en sag er tilstrækkeligt principiel til at danne grundlag
for en principafgørelse, bør revurderes, og principafgørelserne bør give mere vejledning til sags-
behandlere og borgere.
Det vil være hensigtsmæssigt, at der skabes en let tilgængelig kobling mellem lovens bestemmel-
ser og relevante principafgørelser. Det vil samtidig fremme en ensartet udmøntning af loven i hele
landet og afhjælpe de store forskelle mellem kommunerne og den store uforudsigelighed for bor-
gerne, som ses i dag.
Ankestyrelsen kan vejlede kommuner og borgere endnu bedre ved at offentliggøre langt flere prin-
cipafgørelser, særligt inden for områder, hvor der er tvivl om praksis, og hvor Ankestyrelsen kan
konstatere, at der er et højt antal omgørelser. Afgørelserne bør systematiseres efter ydelsesparagraf,
og ikke kun efter opslagsord.
2) Handleanvisningerne skal samles og formidles
Ankestyrelsen bør understøtte læring, dér hvor fejlene hyppigst opstår og sikre, at handleanvisnin-
gerne samles og formidles systematisk og søgbart.
Langt de fleste sager, der hjemvises, hjemvises, fordi de er for ringe eller forkert oplyst til, at Ankesty-
relsen kan behandle sagen. For at hjælpe kommunen med at træffe en korrekt afgørelse, når sagen
behandles anden gang, giver Ankestyrelsen kommunen handleanvisninger til, hvilke oplysninger
der mangler, hvordan de kan tilvejebringes, osv. Handleanvisningerne kan dog kun læses af den
kommune, der har truffet afgørelsen, og skaber derfor ingen generel læring for andre kommuner.
De hjemviste sager udgør en tredjedel af alle sager, og det vurderes på baggrund af Ankestyrelsens
redegørelse, at de indeholder et enormt læringspotentiale. Handleanvisningerne har formentlig
13 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0014.png
mange fællestræk, og det kunne være hensigtsmæssigt, hvis disse var tilgængelige for kommuner-
nes sagsbehandlere på samme måde som principafgørelserne er.
3) Praksisundersøgelser af ydelser for svage borgere
Ankestyrelsen udarbejder praksisundersøgelser i form af en stikprøvegennemgang af et større antal
sager, der ikke er blevet påklaget til Ankestyrelsen. Disse praksisundersøgelser viser, at der også
blandt sager, der ikke påklages til Ankestyrelsen, er et højt antal sager, der ville være blevet omgjort
eller hjemvist, hvis borgeren havde udnyttet sin klageret
2 3
.
Ankestyrelsen opfordres til at gennemføre praksisundersøgelser for de store voksenydelser, der
er målrettet borgere, der statistisk set sjældent klager, for at afdække, om der også blandt denne
gruppe er fejl i over 25 % af sagerne. Dette kan danne grundlag for at vurdere om retssikkerheden
er tilstrækkelig på området.
4) Politiske målsætninger og egenkontrol
Da alle afgørelser på det sociale område er konkrete individuelle afgørelser, vil der også altid være
tilfælde, hvor en ankeinstans vil vurdere et sæt fakta anderledes end kommunen. Men for at være
retssikkerhedsmæssigt betryggende, så skal det ikke ske i det omfang, det gør i dag.
Det vurderes, at en medvirkende årsag til, at der ikke ses en positiv udvikling på området, er, at det
ikke har mærkbare konsekvenser at begå fejl. Selvom en kommune kommer på Socialministeriets
”Danmarkskort”, har det ingen økonomiske eller politiske konsekvenser for kommunen, eller for
de valgte politikere, selv ikke når der er ganske mange fejl. Offentliggørelsen af Danmarkskortet
har ikke ført til en nedgang i antallet af omgjorte sager, men er blevet en årlig konstatering af, at der
begås for mange fejl, og at det er problematisk for retssikkerheden og tilliden til systemet
4
.
Politikere på nationalt og kommunalt niveau bør drøfte, hvilket niveau af fejl der er acceptabelt, og
indføre en egenkontrol af sagsbehandlingskvaliteten.
Egenkontrollen kan bestå af et systematisk og tilbagevendende tilsyn med sagskvaliteten, både i
forhold til det indholdsmæssige og overholdelse af regler om retssikkerhed, og vil give de lokale
politiske beslutningstagere et kvalificeret grundlag for at skabe en positiv udvikling.
5) Læring af utilsigtede hændelser
At en fejl begås, kan ske, men at de bliver gentaget igen og igen, er uacceptabelt.
Sundhedssektoren har en mangeårig praksis for at analysere og lære af utilsigtede hændelser, der
dækker over ”på
forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, som
enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (nærhændelser).
5
”
Pligten til at selvrapportere utilsigtede hændelser og lederens ansvar for at handle på dem, flytter
fokus fra en fejlkultur til en læringskultur, og sikrer overblik over hændelsestyper og årsager til fejl,
hvilket muliggør nye løsninger.
Eksempelvis vil et systematisk arbejde med hjemviste afgørelser sikre læring til alle medarbejdere
og ikke blot den sagsbehandler, der modtager afgørelsen. Det kan opbygge nye rutiner i kommunen,
der medvirker til at styrke retssikkerheden for borgeren og fremme lovmedholdelig sagsbehandling.
14 · For mange fejl i forvaltningens afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0015.png
Længere sagsbehandlingstid
krænker retssikkerheden
Retssikkerhedsloven og forvaltningsloven beskytter borgeren mod forkerte afgørelser ved at sikre,
at afgørelserne kan blive ændret af Ankestyrelsen. Hvis afgørelsen mangler oplysninger eller væ-
sentlige sagsbehandlingsskridt mangler, kan Ankestyrelsen hjemvise afgørelsen. Det betyder, at
kommunen skal behandle sagen igen.
Lovene pålægger kommunerne at sagsbehandle hurtigt og objektivt, men beskytter ikke borgeren,
når kommunen ikke oplyser sagen godt nok, og sagen hjemvises. Når en dårligt oplyst sag hjemvi-
ses, skal borgeren vente yderligere 6-8 måneder uden hjælp eller med den forkerte hjælp.
•
Hjemvisning af 1/3 af alle klagesager betyder, at 2.287 borgere i 2019 fik forlæn-
get deres sagsbehandlingstid fra 6-7 til 12-14 måneder.
Børnesager har særlig mange hjemvisninger, hvilket er problematisk, fordi bar-
nets naturlige udvikling betyder, at forlænget sagsbehandlingstid gør hjælpen
forældet, før der er truffet en endelig afgørelse.
Sociale ydelser leveres fra dag til dag i form af hjælp og støtte og kan ikke efter-
leveres, selvom borgeren får ret i Ankestyrelsen.
Borgerens retssikkerhed trues af retssikkerhedsregler, fordi lovgivningen ikke
er indrettet til en situation, hvor der er fejl i 42 % af sagerne.
•
•
•
Kommunen
oplyser
sagen og træffer
afgørelse
(4-12 uger)
Borgeren
klager
til kommunen
(4 uger)
Kommunen
genvurderer
sagen på baggrund af
klagen og sender den til
Ankestyrelsen (4 uger)
Ankestyrelsen
behandler klagen
og træffer afgørelse.
32%
af
sageren hjemvises til kommunen og
processen gentages. (18-20 uger)
15 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Baggrund
Borgere, der har behov for hjælp efter serviceloven, får deres ansøgninger om hjælp behandlet i den
kommune, de bor i. Overordnet kan sagerne opdeles i to grupper: Ansøgningssager og ændrings-
sager. Ansøgningssagerne initieres af borgeren og udspringer af borgerens oplevelse af at have et
udækket behov. Ændringssager startes af kommunen, og vil ofte betyde, at borgeren får helt eller
delvist frataget tidligere bevilget hjælp.
Når en borger ansøger om en ydelse, er sagsbehandlingstiden et afgørende parameter. Borgeren
oplever at have et behov på ansøgningstidspunktet, og enhver forsinkelse af afgørelsestidspunktet
er en forsinkelse af det tidspunkt, hvor borgeren modtager hjælp.
Når en kommune ønsker at nedsætte støtten eller fratage hjælpen fra en borger, så er det kommunen,
der har en interesse i, at sagsbehandlingen går hurtigere. I kommunens optik modtager borgeren
hjælp, han/hun ikke har ret til.
For at sikre borgerens retssikkerhed og kommunens mulighed for at træffe afgørelser opstiller
retssikkerhedsloven regler for, hvordan og hvor meget en kommune skal oplyse en sag, før der træf-
fes afgørelse (retten til at medvirke og sagsoplysningsprincippet), hvordan og hvilke oplysninger,
borgeren skal bidrage med (princippet om processuel skadevirkning), og hvordan afgørelsen skal
træffes (helhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og hurtighedsprincippet).
Tilsammen udgør disse principper fundamentet for at kunne træffe korrekte og lovlige afgørelser
efter serviceloven. Fordi kommunerne forventes at overholde alle disse principper, og derfor formo-
des at træffe korrekte afgørelser, gælder det som altovervejende udgangspunkt, at borgerens klage
ikke har opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen træder i kraft straks, og at hjælp fratages/
nedsættes, mens klagesagen behandles i Ankestyrelsen. Uanset om kommunen ender med at få
ret eller ej.
For at sikre borgeren mod unødige klagesager og give den afgørende myndighed mulighed for at
rette op på fejl og misforståelser, skal kommunen, når den har læst klagen, genvurdere sagen (re-
monstration), inden sagen sendes til Ankestyrelsen.
Fælles for klagesager er, at det er borgeren, der har fået et uønsket resultat. Fordi klagen ikke har
opsættende virkning, har kommunen i praksis altid ”ret” i den periode, det tager at få behandlet
en sag i Ankestyrelsen.
Hjælp, der ydes efter servicelovens bestemmelser, er som ofte af helt afgørende betydning for bor-
gerens velfærd, og det er derfor afgørende for Danmarks overholdelse af de grundlæggende prin-
cipper i FN’s handicapkonvention og FN’s Børnekonvention, at antallet af sager, hvor en borger må
undvære nødvendig og berettiget hjælp begrænses til et minimum. Derfor er det problematisk, at
borgerne i 32 % af klagesagerne får forlænget sagsbehandlingstiden med 6-8 måneder som følge
af hjemvisning.
16 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0017.png
Retssikkerhed er
der er sammen-
“
hæng mellem denforenklet sagt, nårsom borgeren kan
ret og den pligt,
læse i loven, og den ret og den pligt, som borgeren rent
faktisk oplever udøvet af de offentlige myndigheder.
Det drejer sig både om det materielle indhold af en af-
gørelse – eksempelvis retten til aflastning – og de pro-
cessuelle spilleregler, der gælder for arbejdet med afgø-
relse, herunder grundlæggende juridiske principper for
god forvaltning, som hurtighedsprincip, officialprin-
cip, helhedsprincip, retten til at blive hørt og til at få en
(skriftlig) begrundelse og en retfærdig skønsudøvelse.
Ydelse
Særligt dagtilbud § 32
Tabt arbejdsfortjeneste § 42
Kontante tilskud § 95
Borgerstyret personlig assistance § 96
BilerBiler §§ 114 og 115
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen 2019
26,8 uger
21,2 uger
17,2 uger
15,9 uger
24,5 uger
Borgerens behov bliver større, når hjælpen forsinkes
Handicapkompenserende ydelser efter serviceloven gives oftest som naturalydelser – altså ydelser,
hvor kommunen stiller eksempelvis hjemmehjælp, aflastning og kørestole til rådighed for borge-
ren. Sådanne ydelser kan efter deres beskaffenhed ikke efterleveres, selvom det måtte vise sig, at
kommunen har truffet en forkert afgørelse. Tiden er gået, og tidspunktet for hjælp er forpasset.
Når borgere bevilges hjælp, sker det efter kompensationsprincippet – altså at hjælpen skal kompen-
sere borgeren for den funktionsnedsættelse, han/hun har. Konsekvensen af manglende berettiget
hjælp er, at borgeren ikke er kompenseret, men derimod risikerer at blive marginaliseret på grund
af sit handicap ved ikke at kunne udvikle sig eller klare sig selv. Dette står i direkte modstrid med
formålet med serviceloven:
§ 1.
1)
2)
3)
Stk. 2. 
Formålet med denne lov er
at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer.
Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig
og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
17 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
En del hjælp gives som vedligeholdende hjælp, altså hjælp der sikrer, at borgerens situation ikke
forværres. Når nødvendig vedligeholdende hjælp udebliver, vil borgeren blive dårligere fungerende
og få brug for endnu mere hjælp. Der hvor hjælpen i stedet er genoprettende, eksempelvis gen-
optræning efter sygdom, kan der blive tale om permanente færdighedstab. Alt dette har enorme
menneskelige konsekvenser, og betyder i næsten alle tilfælde, at borgerens behov for hjælp stiger
efterfølgende. Det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt og i modstrid med formålet med
serviceloven, at kommunerne i 42 % af klagesagerne ikke har vurderet borgerens behov rigtigt.
Afgørelser efter forkert bestemmelse stadfæstes af Ankestyrelsen
I en del sager er problematikken, at kommunen har vurderet ansøgningen om hjælp efter en forkert
bestemmelse i loven. Det fremgår af retssikkerhedsloven, at:
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder,
der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommu-
nalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed
eller efter anden lovgivning.
Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at kommunen træffer en afgørelse efter en bestemmelse, der
ikke kan give den ønskede ydelse, ikke mindst fordi det kan føre til den paradoksale situation, at kom-
munen får stadfæstet et afslag på støtte, selvom der faktisk kunne gives støtte efter andre bestemmelser.
Ankestyrelsen skriver i sin rapport om hjemviste afgørelser fra 2019
6
, at det er Ankestyrelsens op-
fattelse, at den bør stadfæste en afgørelse om afslag, hvis det er korrekt, også selvom kommunen
har undladt at behandle ansøgningen om hjælp efter andre bestemmelser.
Retssikkerhedslovens § 5 og forvaltningslovens § 7 om vejledningsforpligtelse lægger entydigt sags-
behandlingsansvaret hos myndigheden, herunder valg af bevillingsbestemmelse. Borgeren, der
er beskyttelsessubjektet i de to bestemmelser, forudsættes ikke at kunne lave denne skelnen. Når
kommunen har brugt en forkert bestemmelse, belastes borgeren med længere sagsbehandlingstid,
fordi sagen hjemvises.
Det vil fremme retssikkerheden, sagsbehandlingstiden og borgerens tillid til forvaltningen, hvis
Ankestyrelsen påser og påtaler denne problematik.
Fejl på børneområdet krænker barnets rettigheder
Børn med handicap er beskyttet af en række danske love og af FN’s Børnekonvention
Serviceloven § 46
Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at
disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et
selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile
relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige
relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af
kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en
uddannelse,
18 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0019.png
4)
5)
fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan
forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt
tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns
eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 2.
Formålet med ydelserne efter serviceloven er generelt at sikre, at børn med handicap kan forblive
i familien, og at familien kan leve så normalt som muligt. Der er en reel risiko for, at forældrenes
og barnets situation forværres, når der ikke bevilges hjælp til at dække barnets behov, og det handi-
cappede barns mulighed for at forblive i familien forringes, når sagsbehandlingstiden forlænges.
FN’s Børnekonvention ART 23, 2: Deltagerstaterne anerkender det handicappede barns
ret til særlig omsorg og skal inden for rammerne af de midler, der er til rådighed, arbejde
for at sikre det berettigede barn, og dem, der er ansvarlige for dets omsorg, bistand,
hvorom der er indgivet ansøgning, og som er rimelig under hensyn til barnets tilstand og til
omstændighederne for forældrene eller andre, der passer barnet.
Børnekonventionen forpligter Danmark til at handle, når der i så stort omfang træffes forkerte af-
gørelser rettet mod børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier. Det er en skærpende
omstændighed, at der er tale om børn, da de allerede qua deres naturlige udviklingshastighed, har
endnu større behov for løbende tilpasning af hjælpen end voksne.
FORSLAG TIL LØSNINGER
Retssikkerhedsgarantierne kommer til at virke mod hensigten, når borgeren påføres ekstra sags-
behandlingstid, fordi kommunen begår fejl. Særligt sager, der hjemvises flere gange, medfører en
urimelig lang sagsbehandlingstid. Det påvirker både borgere, der får frataget deres ydelser uberet-
tiget og borgere, der har søgt om hjælp, men først får hjælp 12-14 måneder efter, de har ansøgt. For
at afbøde konsekvensen af det høje antal sager, der omgøres, foreslås:
1.
Opsættende virkning for visse ydelser ved fratagelse eller nedsættelse af hjælp
2. Opgør med to-instansprincippet, når det er til fordel for borgeren,
og kommunen har begået fejl.
1) Opsættende virkning for visse ydelser ved fratagelse eller nedsættelse af hjælp
I dag er afgørelser truffet af en kommune umiddelbart gældende. For
visse
ydelser, har Folketinget
i 2018
7
indført en varslingsperiode på 14 uger og et hurtigt klagesagsbehandlingsspor. Det betyder
stadig, at afgørelsen har retsvirkning fra den dato, den er truffet, men at den ikke kan effektueres
før efter 14 uger, hvor afgørelsen forudsættes påklaget og færdigbehandlet af Ankestyrelsen. Bor-
geren har fire uger til at påklage afgørelsen og kommunen fire uger til at remonstrere afgørelsen.
Ankestyrelsens sagsbehandlingstid er for ingen af de berørte ydelser under 6 uger og varslingen
19 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
yder altså ikke en reel beskyttelse mod konsekvensen af forkerte afgørelser, som det var forudsat.
Det er derfor relevant at overveje at udvide antallet af ydelser, der er omfattet af bestemmelsen om
opsættende virkning, som fremgår af retssikkerhedslovens § 72, stk. 2-6.
Fælles for de bestemmelser, der i dag er omfattet af retssikkerhedslovens § 72, er, at de vedrører ind-
greb, som er meget vanskelige at genoprette, eller som har meget store konsekvenser for borgeren,
hvis de viser sig at være forkerte. Der er i alle tilfælde tale om situationer, hvor en borger hidtil har
modtaget en ydelse eller en hjælp, som forvaltningen ønsker at fjerne, nedsætte eller ændre. Det
drejer sig om valg af anbringelsessted og hjemgivelse for anbragte børn, om optagelse i botilbud
uden samtykke og om tilbagebetaling af boligstøtte.
Som det er dokumenteret i denne analyse, har afgørelser om hjælp efter serviceloven en høj omgø-
relsesprocent. Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at det er borgeren, der bærer risikoen
for kommunens fejl, når det kan konstateres, at 42 % af sagerne omgøres.
Det anbefales, at retssikkerhedslovens § 72 ændres, så den kan beskytte flere borgere, der hidtil har
modtaget en ydelse. Ordningen skal stadig sikre kommunerne mulighed for at fratage ydelser, når
borgeren ikke længere er berettiget til dem.
Parametre, der er relevante at inddrage, er:
a. Varighed – Har borgeren modtaget ydelsen igennem en årrække, er det socialfagligt
mindre sandsynligt, at behovet pludselig bortfalder. Borgere, der har modtaget hjælp
til det samme behov i mere end 2 år, bør beskyttes mod pludselige forringelser.
b. Særligt personlige ydelser med afgørende betydning for borgerens og familiens
livskvalitet bør beskyttes.
c.
Naturalydelser, hvor der ikke kan ske genopretning, fordi tiden er gået. Eksem-
pelvis kan udmelding af dagtilbud, manglende nattesøvn eller et mistet arbejde
ikke repareres – uanset udfaldet af klagesagen.
d. En bestemmelse, hvor en kommune kan træffe afgørelse om straks-iværksæt-
telse i ekstraordinære situationer.
Det foreslås, at følgende ydelser omfattes:
•
§§ 32 og 32 a (særlige dagtilbud og hjemmetræning til børn med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller
særlig støtte)
§ 44 og § 84 stk. 1 (aflastning eller afløsning af ægtefælle, forældre eller
andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne)
§ 95 og § 96 (Borgerstyret personlig assistance – kontante tilskud til hjæl-
pere til pleje, overvågning og ledsagelse, når behovet er mere end 20 timer
om ugen).
•
•
20 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2) Opgør med to-instansprincippet, når det er til fordel for borgeren,
og kommunen har begået fejl
Ankestyrelsens rapport om behandling af hjemvisningssager
8
oplyser, at det er almindelig praksis
at stadfæste en afgørelse om afslag på en ydelse efter en bestemmelse, og samtidig hjemvise sagen
til behandling efter den korrekte bestemmelse. Samtidig fremgår det eksplicit af retssikkerhedslo-
ven, at ansøgninger om hjælp skal behandles efter ”alle muligheder for hjælp”.
Det vurderes at være i strid med helheds- og hurtighedsprincippet, at borgeren modtager en afgørel-
se efter en forkert bestemmelse og påfører borgeren 6-8 måneders forlænget sagsbehandlingstid.
Ankestyrelsen er anden instans for kommunerne, hvilket er årsagen til, at sagerne hjemvises, når de
er behandlet efter den forkerte bestemmelse. Det kan overvejes at udvide Ankestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse efter den korrekte bestemmelse, hvis Ankestyrelsen vurderer, at sagens oplys-
ninger er - eller kan gøres - tilstrækkelige i sager, hvor udfaldet er til borgerens fordel. På den måde
sparer borgeren den tid, det vil tage kommunen og Ankestyrelsen at genbehandle den hjemviste
sag. Borgeren opnår en afgørelse 6-8 måneder tidligere – men på bekostning af to-instansprincippet.
Ankestyrelsen anbefales at sætte fokus på afgørelser, hvor der hjemvises til behandling efter anden
lovgivning, og overveje, hvordan man kan sikre borgerens retssikkerhed, jf. retssikkerhedslovens
§§ 3 og 5. Såfremt problematikken er særligt udtalt for specifikke ydelser eller enkelte kommuner,
bør dette adresseres og Det Kommunale Tilsyn orienteres.
21 · Længere sagsbehandlingstid krænker retssikkerheden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0022.png
Kommunerne sparer penge
ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
Lovgivningen forudsætter grundlæggende, at kommuner bevilger den rigtige hjælp i rette tid til
borgerne. Når det ikke sker i 42 % af sagerne, har det flere konsekvenser.
•
•
Kommuner sparer i dag penge, når de træffer ulovlige afgørelser. Enten ved ikke
at bevilge nødvendig hjælp, eller ved at fratage berettiget hjælp.
Ankestyrelsen og domstolene kan ikke give kompensation eller erstatning for
det afsavn, som borgeren lider i en periode uden hjælp, medmindre borgeren
selv kan betale for hjælpen i den pågældende periode, og derved har et doku-
menterbart økonomisk tab.
Udsatte borgeres mulighed for at få erstatning begrænses af, at de selv skal
lægge ud for den hjælp, kommunen ikke leverer.
Udsatte borgere har ikke mulighed for at søge retshjælpsdækning eller fri proces
til at få hjælp til at klage i det administrative system.
•
•
Baggrund
Der føres ganske få sager om erstatning ved domstolene for fejl begået af kommuner på det sociale
område og manglende ydelser på handicapområdet. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at på-
vise, at kommunen har handlet ansvarspådragende, og at det er svært at dokumentere, at borgeren
har lidt et økonomisk tab.
Dansk erstatningsret dækker kun tab, der er økonomiske. Det er ikke tilstrækkeligt, at der kan
dokumenteres en tilsvarende økonomisk sparet udgift for kommunen. Det er belyst i flere utrykte
domme fra byret og landsret og i en nylig afgørelse fra Østre Landsret, den såkaldte ”Svømmepige-
sag”, der nu er anket til Højesteret.
Det betyder, at en borger for at kunne få erstatning, selv skal have betalt for den manglende hjælp.
Det sker i praksis meget sjældent, da der ofte er tale om en stor udgift set i en almindelig husstands
budget.
Domstolspraksis
Tre sager fra årene 2013-17, hvor en kommune har truffet en afgørelse om fratagelse af en ydelse,
og Ankestyrelsen efterfølgende har ophævet eller ændret kommunens afgørelse, er blevet vurderet
af domstolene. En fra byretten og to fra Østre Landsret. I alle tre sager havde borgerne antaget en
advokat til at hjælpe dem i sagen mod kommunen, og i alle tre sager gav Ankestyrelsen borgerne
ret, og borgernes ydelser blev reetableret efter 10-17 måneder uden hjælp.
Retssagerne omhandlede erstatning til borgerne for den periode, de har måttet undvære hjælp, og
erstatning for de advokatudgifter, som borgerne havde afholdt til hjælp under den administrative sag.
I alle tre sager fandt domstolene, at ulovmedholdelig sagsbehandling kan være ansvarspådragende
efter dansk erstatningsrets almindelige regler, at det var påregneligt for kommunen, at borgeren
22 · Kommunerne sparer penge ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
havde brug for advokatbistand, når sagsbehandlingen var tilstrækkeligt mangelfuld, og at betingel-
serne for årsagssammenhæng var til stede. I alle tre sager var der tale om både forvaltningsretlige
mangler og indholdsmæssige mangler, der medførte, at sagerne blev ophævet/ændret og delvis
hjemvist til kommunerne af Ankestyrelsen.
De tre kommuner blev hver især dømt til at dække borgerens udgifter til advokathjælp, som bor-
geren måtte antage for at føre sagen i kommunen. Der var tale om advokatudgifter under den
administrative sagsbehandling for kommuner og ankeinstanser, som ikke kunne dækkes af rets-
hjælpsforsikringer eller andre steder.
Ansvarsgrundlag for kommuner:
Retten i Lyngby
9
fremhæver, at afgørelsen (om aflastning efter servi-
celoven) er
”truffet inden for en lovgivning, der ikke umiddelbart er over-
skuelig for borgere”,
og Retten i Holbæk tillægger det vægt, at:
”X har i
det væsentligste fået ret i klagerne. Der er tale om meget komplicerede reg-
ler, og retten vurderer, at kommunen skal erstatte X udgifter hertil.”
To af dommene belyser derudover muligheden for at søge erstatning, når kommunen ulovligt har
frataget en borger en naturalydelse.
En naturalydelse er hjælp, der løbende leveres af kommunen, eksem-
pelvis i form af ansættelse af personer, der yder aflastning af en foræl-
der til et barn med handicap, hjælper for en borger med et handicap,
men kan også være hjemmehjælp, hjælpemidler, handicapbefordring
og lignende. Fælles er, at der er tale om løbende ydelser.
Sag 1:
I den første sag fra 2014, blev kommunens sparede udgifter ved ikke at have leveret hjælp til
nataflastning i 74 uger opgjort til kr. 1.250.000. Østre Landsret
10
fandt, at kommunen havde et er-
statningsansvar for udgifterne til advokatbistand under henvisning til, at kommunen havde truffet
flere på hinanden følgende (ulovlige) afgørelser på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, og at der er
omfattende mangler ved sagsbehandlingen. Østre Landsret udtalte i samme sag, at det ikke var påvist,
at forælderen havde lidt et økonomisk tab på grund af de manglende ydelser fra kommunen, OG at
det ikke var påvist, at kommunen havde ”indvundet
en ugrundet berigelse i forbindelse med det passerede”.
Der blev altså ikke givet økonomisk godtgørelse til de venner og familiemedlemmer, der ulønnet
havde hjulpet til, eller til forælderen, der uretmæssigt havde mistet sin nattesøvn som følge af den
manglende aflastning, selvom Østre Landsret fandt, at der var et ansvarsgrundlag, og at kommunen
havde handlet ansvarspådragende.
Der var ubestridt ikke leveret hjælp i perioden, og værdien var opgjort på baggrund af kommunens
budget. Afgørende var alene, at forælderen ikke havde lagt kr. 1.250.000 ud for lønninger til hjæl-
pere i 74 uger.
Sag 2:
I den anden sag fra 2015, der handlede om ulovlig nedsættelse af hjælp fra 121 timer om ugen
til 29,5, blev kommunens sparede udgifter til hjælpere i 91,5 timer om ugen i 61 uger opgjort til kr.
881.000 på baggrund af de udgifter, som kommunen hidtil havde afholdt til hjælpere.
Retten i Holbæk
11
fandt i lighed med den første sag, at der var et ansvarsgrundlag, og at kommunen
i den konkrete sag havde handlet ansvarspådragende, og tilkendte borgeren erstatning for udgif-
ter til advokatbistand. Retten i Holbæk fandt også, at der var et ansvarsgrundlag, og tilstrækkelig
23 · Kommunerne sparer penge ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0024.png
påregnelighed og årsagssammenhæng med udgiften til hjælpere til at udgøre et erstatningsansvar
for kommunen for hjælpertimerne.
Til forskel fra sag 1 indgik borgeren i sag 2 på anbefaling af sin advokat en aftale med den ene af sine
fire hjælpere, et familiemedlem, om, at vedkommende fortsatte med at arbejde, men først fik løn,
når sagen var nået gennem det administrative klagesystem. Denne aftale betød, at borgeren kunne
dokumentere et økonomisk tab i form af skyldig løn til sin hjælper. I den konkrete udmåling af
erstatningen begrænsede Retten erstatningen for det arbejde, der var udført af familiemedlemmet
til 48 timer om ugen, og udmålte erstatningen til kr. 215.000.
Erstatningen blev ikke udmålt efter det arbejde, der blev udført, eller i forhold til den hjælp, borge-
ren havde undværet, eller det beløb kommunen havde sparet, men efter kommunens påstand om,
at EU-arbejdstidsdirektivet burde begrænse erstatningen til i alt 48 timer om ugen. Sagen blev ikke
anket og denne anvendelse af EU-direktivet derfor ikke prøvet.
Om retspraksis kan man konkludere, at retssager om erstatning er egnet i de sager, hvor borgeren
har haft midler til at antage en advokat under den administrative behandling af sagen, OG har på-
rørende, der vil indgå en aftale om at påtage sig at arbejde ulønnet i en længere periode. Retssikker-
hedsmæssigt er det bekymrende, at der de facto er skabt en retstilstand, der forstærker forskellen
på ressourcestærke og ressourcesvage borgere i stedet for at sikre en lige adgang til kompensation
for forkerte afgørelser, uanset økonomisk eller social formåen.
FORSLAG TIL LØSNINGER
Fraværet af retssikkerhed for udsatte borgere er problematisk set ud fra et juridisk synspunkt, men
fraværet af retssikkerhed har også en række følgeskader, der forstærker udsatte borgeres udsathed,
som ikke lader sig genoprette af, at Ankestyrelsen giver borgeren medhold, eller hjemviser sagen.
Skaden er allerede indtrådt, og meget få borgere har i praksis råd til at lægge penge ud og få et øko-
nomisk tab, der kan gives erstatning for ved domstolene.
Økonomi, retssikkerhed og retsfølelse hænger sammen, fordi kommunerne, uanset intention,
opnår en besparelse, når de i kortere eller længere tid ikke leverer den hjælp til en borger, som
borgeren er berettiget til.
Der er behov for instrumenter, der kan motivere kommunerne til at træffe rigtige afgørelser på
den rigtige måde. Det vil på sigt reducere antallet af klager, der skal behandles i Ankestyrelsen og
genbehandles i kommunerne, og øge tilliden til de offentlige myndigheder. Genopretning vil ofte
ikke være mulig, men det vil fremme retssikkerhed og retsfølelse, hvis borgere, der bliver påført en
følgeskade af forkerte kommunale afgørelser kan kompenseres. Derfor foreslås:
1.
Oprettelse af en Retssikkerhedsfond
2. Det Kommunale Tilsyn skal bruge ”Danmarkskortet” til at føre tilsyn.
24 · Kommunerne sparer penge ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
1) Oprettelse af en Retssikkerhedsfond
En Retssikkerhedsfond skal kompensere borgere, der har modtaget forkerte afgørelser, understøt-
te retssikkerheden ved at give adgang til juridisk bistand til borgeren. Retssikkerhedsfonden skal
finansieres af de kommuner, der træffer forkerte afgørelser, og som på den baggrund har opnået
en besparelse.
Kommuner, der prioriterer tiltag til at træffe korrekte afgørelser, vil blive mindre berørt, hvorimod
kommuner, der træffer forkerte afgørelser, vil opleve at skulle afstå betydelige beløb.
Set i lyset af, at de seneste års fokus på retssikkerhed og synliggørelse af omfanget af fejl ikke har haft
den tilsigtede effekt, er det vurderingen, at der skal økonomiske incitamenter til at få ændret kur-
sen, så borgernes retssikkerhed kommer på den kommunalpolitiske dagsorden. Det gøres i praksis
ved at fjerne de økonomiske fordele, som kommunerne i dag har ved at træffe forkerte afgørelser.
Det vil bidrage til at flytte fokus til at træffe lovlige afgørelser og prioritere rigtig hjælp i rette tid.
Kommuner, der har fået omgjort en afgørelse i Ankestyrelsen, skal fralægge sig den berigelse, de
har opnået ved
•
•
at fratage/nedsætte en ydelse uretmæssigt eller
at undlade at bevilge en berettiget ydelse.
I sager, der hjemvises fra Ankestyrelsen på baggrund af kommunens manglende oplysning af sagen,
pålægges tillige en bod. Dette vil motivere kommunerne til at oplyse sagerne tilstrækkeligt, så antallet
af hjemvisninger begrænses mest muligt. Det vil betyde, at borgeren vil få en korrekt endelig afgø-
relse ved ankesagens afslutning, og ikke skal afvente yderligere sagsbehandlingstid i kommunen.
Ankestyrelsens afgørelser indeholder allerede i dag kritik af kommunernes sagsbehandling i mange
af de sager, der ændres eller hjemvises. Retssikkerhedsfonden kan inddrage Ankestyrelsens vur-
dering af sagsbehandlingen, når den vurderer, om der er grundlag for kompensation til borgeren.
Retssikkerhedsfondens midler skal anvendes til
1.
Udbetaling af kompensation til borgere efter nærmere retningslinjer og takster
til genopretning af følgeskader påført af kommunen.
Dækning af rådgiverudgifter ved klage over kommunale afgørelser, hvis der er
rimelig udsigt til at sagen kan vindes. Den rådgiver, der skal bistå borgeren med
klagesagen, ansøger om dækning af rådgiverudgifter.
Opsamling af viden og praksisundersøgelser i samarbejde med Ankestyrelsen
til fremme af retssikkerhed på hele det sociale område.
Udvikling af instrumenter, der kan øge retssikkerheden i samarbejde med So-
cialstyrelsen og Task Force.
2.
3.
4.
Retssikkerhedsfonden skal tage stilling til, om borgeren har lidt en følgeskade i forbindelse med
kommunens forkerte afgørelse. Nogle følgeskader er vanskelige at værdisætte, hvorfor praksis for
kompensationen vil skulle fastlægges af Retssikkerhedsfonden. Kompensation kan gives ved ude-
blevne naturalydelser, evt. som kompensation til pårørende, der har udført arbejde, der burde have
været en kommunal ydelse. Der er således ikke tale om erstatning i erstatningsretlig forstand, men
en skønsmæssig kompensation.
Princippet om kompensation for skader forvoldt af det offentlige kendes allerede fra
25 · Kommunerne sparer penge ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Patienterstatningen og fra den erstatning, der ydes til personer, der har været udsat for uberetti-
gede straffeprocessuelle indgreb. Erstatningsnævnet for voldsofre baseres også på tanken om at
beskytte den svage part, blandt andet ved at sikre adgang til erstatning på enklere vilkår, hurtigere
og med færre omkostninger end ved retssager.
Princippet om dækning af rådgiverudgifter kendes fra skatteretten, hvor en borger, der er uenig med
skattemyndighederne, kan få dækket 50-100 % af sine rimelige udgifter til rådgiver. Muligheden
for dækning af udgifter til rådgiver ligestiller vilkårene for borgere, der modtager en forkert afgø-
relse på det sociale område med det, der gælder for en forkert afgørelse fra skattemyndighederne.
Samlet set vil en Retssikkerhedsfond sikre, at en udsat borgergruppes retssikkerhed understøttes
til gavn for Danmarks internationale forpligtelser og nationale ambitioner om at undgå forskels-
behandling og fremme udsatte gruppers position i samfundet.
2) Det Kommunale Tilsyn skal bruge ”Danmarkskortet” til at føre tilsyn
Det Kommunale Tilsyn har til opgave at føre tilsyn, når
•
Der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune, som kan være i strid med lov-
givningen. F.eks. hvis kommunen agerer på en måde, der går videre end forudsat i
udtømmende reguleret lovgivning
Der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse
Der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den økonomiske karakter, antallet
af berørte borgere og antallet af omfattede kommuner)
Sagen har aktuel betydning med bevågenhed fra medier, borgere og politikere
Der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område
Sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for en gruppe af myn-
digheder eller borgere eller for den enkelte borger eller myndighed.
12
•
•
•
•
•
Det er tilsynet selv, der vurderer, hvilke sager der skal rejses.
Tilsynet har i forbindelse med tilblivelsen af denne rapport oplyst, at der endnu ikke er fundet an-
ledning til at rejse tilsynssager i forbindelse med ”Danmarkskortet”, der er udkommet i 2017, 2018
og 2019, og som dokumenterer omfanget af fejl på det sociale område.
Tilsynet opfordres til at anvende ”Danmarkskortet” aktivt til at vurdere, om der er nogle kommuner
eller nogle sagsområder, der lider under så omfattende mangler, at det kan være relevant at bringe
Tilsynets sanktioner i spil, herunder at give bøder til medlemmer af kommunalbestyrelsen, såfremt
kommunalbestyrelsen ikke iværksætter og følger op på relevante handlinger, der kan fremme bor-
gerens retssikkerhed.
Forslaget skal skabe en politisk efterspørgsel på retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen, så
disse forhold bliver lige så vigtige som økonomi og socialfaglighed. Det vurderes, at det er muligt
inden for Tilsynets nuværende struktur og beføjelser.
26 · Kommunerne sparer penge ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Særligt udsatte grupper er særligt udsatte for fejl
Denne undersøgelse har afdækket nogle små grupper af borgere, der oftere end andre har mod-
taget forkerte afgørelser.
•
De 245 familier i Danmark, der hjemmetræner eller ønsker at hjemmetræne,
modtager ulovlige afgørelser i 71 % af klagesagerne. 19 % af disse familier har
en aktuel klagesag i Ankestyrelsen, og mange familier har flere samtidige kla-
gesager.
Borgere bosat i landets mindste kommuner modtager forkerte afgørelser i 65
% af sagerne uanset ydelse, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet
på 42 % forkerte afgørelser.
•
Baggrund
Kommunerne bestemmer selv, hvordan de vil tilrettelægge sagsbehandlingen af sociale sager, her-
under om de vil anvende tovholdere på komplicerede enkeltsager, om de vil behandle børnehandi-
capsager sammen med socialt udsatte børn, eller om handicapsager for børn og voksne behandles
samme sted.
Samtidig har danske kommuner meget forskellig størrelse og demografisk sammensætning, hvilket
har betydning for antallet af sager og opsamling af viden lokalt. For eksempel er der flere sager om
handicapkørsel i tyndt befolkede kommuner og færre i hovedstaden, udgifterne til tabt arbejdsfor-
tjeneste er relativt større, hvis befolkningen har en højere indkomst, og kommuner med stor andel
af ældre borgere, vil have relativt få børnehandicapsager.
Det er derfor relevant at se på de strukturelle forhold, der ser ud til at påvirke retssikkerheden for borgerne.
Hjemmetræningsområdet har allerflest fejl
Hjemmetræning er et alternativ til specialinstitutioner til børn med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne. Ordningen berører ca. 245 familier, der fortrinsvis bor i de større byer. Der er kommuner,
der aldrig har haft en sag om hjemmetræning og en del, der kun har haft en enkelt.
Hjemmetræning består af en løbende tilpasning af hjælpen til barnet, og der træffes derfor mange
delafgørelser i sager om hjemmetræning. Det forstærker den generelle problemstilling for børne-
området, hvor lang sagsbehandlingstid gør afgørelserne forældede, før de når frem.
Som det fremgår ovenfor af tabelen på side 10 er omgørelsesprocenten i hjemmetræningssager
på 71. Ankestyrelsens undersøgelse af omgørelserne viser, at nye ansøgninger behandles forkert
af kommunerne i 17 ud af 19 sager svarende til en omgørelsesprocent på 90. Hver femte hjemme-
trænende familie havde en klagesag i Ankestyrelsen i 2018.
27 · Særligt udsatte grupper er særligt udsatte for fejl
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0028.png
Små kommuner får omgjort flest sager
I de kommuner, hvor der bliver behandlet færrest sager, ses overordnet flere fejl. Fra landets fire
mindste kommuner behandlede Ankestyrelsen i alt 17 sager – af dem var 11, svarende til 65 % for-
kerte eller så mangelfulde, at de måtte hjemvises. Til sammenligning, var det tilfældet i 41 % af
sagerne hos de fire største kommuner.
Når en sag hjemvises, fordi den ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan det skyldes, at sagsbehandleren
ikke har tilstrækkelig erfaring med at oplyse netop sådan en sagstype. I små forvaltningsenheder
skal den enkelte medarbejder have overblik over flere sagsområder, og får samtidig ikke mange
af hver enkelt sagstype. Det kan gøre det vanskeligt at opnå tilstrækkelig rutine til at kunne træffe
korrekte afgørelser.
Forskel på de største og de mindste kommuner
Hjemviste sager
Ændrede/ ophævede sager
Stadfæstede sager
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
De f ire største kommuner
De f ire mindste kommuner
28 · Særligt udsatte grupper er særligt udsatte for fejl
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0029.png
FORSLAG TIL LØSNINGER
Det er et politisk ansvar at sikre, at strukturen til at kunne træffe korrekte afgørelser er til stede. Et
egentligt vidensløft i de små forvaltningsenheder vil gavne på kort sigt, men det lave antal sager
betyder, at viden ikke bliver holdt ved lige. Ydelser som hjemmetræning, hvor der generelt er meget
få sager, vil på samme måde lide under manglende rutine hos kommunen. Det anbefales derfor
at overveje:
1.
Etablering af en central forvaltningsenhed til hjemmetræning
2. Samling af afgørelsesmyndighed på handicapområdet
for meget små kommuner.
1) Etablering af en central forvaltningsenhed til hjemmetræning
Det bør sammen med handicaporganisationerne og Kommunernes Landsforening undersøges,
hvilke ændringer i den nuværende struktur, der er nødvendige for at sikre lovmedholdelig og hurtig
sagsbehandling i sager om hjemmetræning.
Eventuelle fordele ved hel eller delvis samling af afgørelseskompetencen hos en national eller større
decentrale enheder bør afdækkes. Konkret kunne det være nærliggende at løfte hjemmetrænings-
området og andre nicheområder ud af kommunerne og samle afgørelse og opfølgning i sagerne
centralt i den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, der allerede har de faglige
kompetencer til at undersøge og vurdere særligt komplicerede børnesager.
Undersøgelsen bør ikke begrænses til hjemmetræning, men også belyse andre områder med få
modtagere eller meget høj omgørelsesprocent, der kan indikere, at den nuværende struktur ikke
understøtter lovmedholdelig sagsbehandling i tilstrækkelig grad.
2) Samling af afgørelsesmyndighed på handicapområdet for meget små kommuner
I forhold til de mindste kommuner, bør det overvejes, hvordan der kan skabes en struktur, der under-
støtter, at borgere i landets mindste kommuner sikres samme rettigheder som i resten af Danmark.
Det bør undersøges, om der kan etableres en konstruktion, hvor de mindste kommuner laver
fælles afgørelsesenheder eller samarbejder med større nabokommuner, sådan at det sikres, at de
mest specialiserede typer af afgørelser bliver truffet af sagsbehandlere med kendskab til området
og mulighed for sparring.
29 · Særligt udsatte grupper er særligt udsatte for fejl
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
Referencer
1.
2.
3.
LBK nr. 798 af 07/08/2019: Lov om social service §§ 32,32 a, 41-45, 83-86, 94-116
Socialpolitisk redegørelse 2019 s 165 og 267
Ankestyrelsens praksisundersøgelse: Undersøgelse af kontant tilskud til ansæt-
telse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance februar 2019 (s 15)
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om dækning af merudgifter efter service-
lovens § 41, juni 2018, (s 8)
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelov-
ens § 42, juni 2017 (s 7)
4.
5.
6. Ankestyrelsens praksisundersøgelse: Dækning af merudgifter efter servicelov-
ens § 41, juni 2018
7.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse: Undersøgelse af kontant tilskud til ansæt-
telse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance februar 2019.
Pressemeddelelser fra Socialministeriet vedrørende Tørresnoren/Danmarkskor-
tet af 27. juni 2017, 17. april 2018 og 7. marts 2019
8.
9. Styrelsen for patientsikkerhed – undervisningsmateriale af 6. marts 2019
10. Ankestyrelsens rapport om evaluering af hjemviste afgørelser, september 2019
s. 15 og 22
11. L150 2016-17 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
12. Ankestyrelsens rapport om evaluering af hjemviste afgørelser, september 2019
13. Retten i Lyngbys afgørelse af 27. september 2013
14. Østre Landsrets afgørelse af 18. september 2014
15. Retten i Holbæks afgørelse af 5. januar 2015
16. Tilsynets hjemmeside
30 · Referencer
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
31 · Retssikkerhed for udsatte borger
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Henvendelse af 4/6-20 fra Advokatsamfundet, vedrørende ny rapport om retssikkerhed for udsatte borgere
2203824_0032.png
32 · Retssikkerhed for udsatte borger