REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Orientering om Dataetisk Råd, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 348
Offentligt

Kommissorium for Dataetisk Råd

9. marts 2020

Baggrund

Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på for-

skellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger og data medfører.

Den teknologiske udvikling rejser imidlertid en række etiske dilemmaer fx i forhold

til privatlivets fred, gennemsigtighed og retssikkerhed ved brug af algoritmer.

Dataetiske spørgsmål gør sig gældende i forbindelse med både private virksomhe-

ders og offentlige myndigheders anvendelse af data.

De teknologiske muligheder er til stor gavn for samfundet, og uden den teknologi-

ske udvikling havde vi ikke det samfund, vi har i dag. Brugen af data er som det

klare udgangspunkt – så længe det foregår inden for lovgivningens rammer – afgø-

rende for samfundsudviklingen. Det er således på mange måder brugen af data, der

er med til at sikre en effektiv og velfungerende offentlig forvaltning til gavn for os

alle og en velfungerende privat sektor i en digitaliseret verden.

Digitalisering og dataanvendelse rummer et enormt potentiale for vækst og innova-

tion, og giver mulighed for at udvikle nye tjenester og produkter, der ikke tidligere

er set. En forudsætning for at indfri dette potentiale er imidlertid, at der i samfundet

er tillid til, at de nye teknologier og data anvendes på en ansvarlig måde. En under-

støttelse af virksomhedernes ansvarlige tilgang til anvendelse af data kan fremme et

udbud og en efterspørgsel af øget gennemsigtighed med virksomhedernes håndte-

ring og anvendelse af data. Det er hensigten, at et dataetisk råd kan sikre et konti-

nuerligt fokus på dataetiske spørgsmål i relation til virksomheders anvendelse af

data.

Data er tilsvarende en afgørende ressource for offentlige myndigheder for at sikre

en effektiv offentlig sektor. Personoplysninger kan fx hjælpe sagsbehandlere med

at træffe rigtige beslutninger, være en støtte for sundhedspersonale i valg af behand-

lingsstrategier, afgøre simple sager straks med digitale hjælpemidler samt under-

støtte, at det offentlige leverer god og personlig service. Med stigende datamængder

og en betydelig teknologisk udvikling er også mulighederne for at behandle og an-

vende oplysningerne forbedret. Nye teknologier gør både den offentlige sektor og

andre aktører i stand til at drage større nytte af personoplysninger end tidligere. Det

er imidlertid en forudsætning for bedre dataanvendelse i den offentlige sektor, at

borgerne har tillid til den offentlige sektors håndtering af personoplysninger. Oply-

ste debatter om dataetiske emner, hvor man får påpeget både ulemperne og forde-

lene ved brug af data og nye teknologier, f.eks. ved brugen af store mængder af data,

kan i den forbindelse være med til at understøtte tilliden til den offentlige sektor.

Afgrænsning og samarbejdsflader

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Orientering om Dataetisk Råd, fra justitsministeren

Dataetik

forstås overordnet som den etiske dimension af forholdet mellem på den

ene side teknologi og på den anden side borgernes grundlæggende rettigheder, rets-

sikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, som den teknologiske ud-

vikling giver anledning til at overveje. Begrebet omfatter etiske problemstillinger

ved anvendelsen af data.

Dataetik omfatter også data, der ikke er personoplysninger. Det kan fx dreje sig om

at undgå bias i træningsdata til brug for maskinlæring, om at undgå design for af-

hængighed eller generelt brug af nye datamuligheder i fx forsikringsbranchen eller

om brugen af robotter i kundeserviceafdelingen mm. Fælles for sådanne behand-

linger af data er dog, at de i sidste ende ofte kommer til at handle om mennesker.

Det er hensigten, at Dataetisk Råd skal følge udviklingen inden for dataetikske

spørgsmål, med henblik på, at de mange fordele, som brugen af data medfører,

udvikles og understøttes på en etisk forsvarlig måde. Rådet skal således drøfte, hvor-

dan det fremadrettet sikres, at de uanede teknologiske muligheder benyttes på en

måde, der tjener de fælles mål, som vi overordnet sætter os som samfund. Her tæn-

kes eksempelvis på en generel brug af data og teknologi, hvor anvendelsen ganske

vist skal ligge inden for lovgivningens rammer, men hvor anvendelsen af data og

teknologi indebærer væsentlige overvejelser om modsatrettede hensyn til borgernes

grundlæggende rettigheder, retssikkerhed eller til grundlæggende samfundsmæssige

værdier.

Der findes allerede nationale og internationale regler, der tager sigte på at beskytte

borgernes privatliv. Et vigtigt regelsæt er databeskyttelsesforordningen, der fandt

anvendelse fra den 25. maj 2018 i Danmark og i resten af EU. Dataetisk Råd skal

ikke drøfte juridiske problemstillinger i lovgivningen. Det betyder samtidig, at det

ikke er hensigten, at det Dataetiske Råd skal tage direkte eller indirekte stilling til

enkeltsager eller til, om gældende ret er overholdt. Rådet skal således ikke overtage

opgaver for tilsynsmyndigheder, herunder særligt Datatilsynet, der i medfør af lov-

givningen har kompetence til at påse, om lovgivningen er overholdt. Som eksempel

kan nævnes, at det Dataetiske Råd eksempelvis ikke skal udtale sig om god databe-

handlingsskik efter databeskyttelsesforordningen i kølvandet på en sag, som verse-

rer ved Datatilsynet. Dog vil det Dataetiske Råd godt kunne udtale sig generelt om

brugen af en bestemt teknologi, selvom denne teknologi indgår i en konkret sag.

Dataetisk Råd skal ligeledes ikke kunne tage direkte eller indirekte stilling til forsk-

ningsprojekter, der behandles i det videnskabsetiske komitésystem. Komitésyste-

met har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gen-

nemføres videnskabsetisk forsvarligt og behandler anmeldelser af forskningspro-

jekter.

Dataetisk Råd vil skulle virke i et samarbejde med Det Etiske Råd med det formål

at sikre, at der gennem samarbejde og dialog sker et løft af det etiske område og

ikke opstår dobbeltarbejde eller unødvendigt overlap af aktiviteter i rådene.

Ved oprettelse af Dataetisk Råd vil generelle etiske problemstillinger om data kunne

blive behandlet af det nye råd, imens Det Etiske Råd fortsat vil kunne behandle

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Orientering om Dataetisk Råd, fra justitsministeren

tilsvarende etiske problemstillinger, når det vedrører fx forskning i sundhedsdata

og indsamling af sundhedsoplysninger.

Formål

Formålet med Dataetisk Råd er at skabe et forum, hvor etiske spørgsmål om for-

holdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny teknologi og på den

anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og

grundlæggende samfundsmæssige værdier, kan drøftes, og hvor en varig indsats for

understøttelse af en ansvarlig anvendelse af data kan forankres. Samfundets behov

for at anvende data og at udnytte de teknologiske muligheder skal tilgodeses og

respekteres Dataetisk Råd kan bidrage med, at brugen af data sker etisk forsvarligt

og dermed bidrage til den positive udvikling i brugen af data.

Rådet skal beskæftige sig med to hovedspor:

Skabe dataetisk debat og offentlig opmærksomhed

Dataetisk Råd skal via anbefalinger, redegørelser, udtalelser og debatskabende akti-

viteter imødekomme behovet for løbende debat og offentlig opmærksomhed om

dataetiske dilemmaer ved ny teknologi såsom business intelligence, big data, deep

learning, machine learning, kunstig intelligens mv., samt de udvidede muligheder

for og risici ved at anvende data, herunder personoplysninger, som det medfører.

Samtidig skal Dataetisk Råd løbende arbejde med at sætte fokus på en passende

balance mellem på den ene side den teknologiske udvikling og brugen af data og på

den anden side respekt for individets grundlæggende rettigheder og retssikkerhed

samt en effektiv offentlig forvaltning, som vil bidrage til, at borgerne har tillid til

den offentlige sektors og virksomheders anvendelse af data.

Dette skal ske som led i det generelle fokus på databeskyttelse og cyber- og infor-

mationssikkerhed i det offentlige og erhvervslivet samt fokus på, hvordan der sikres

gode rammer for virksomhederne, så Danmark har en konkurrencedygtig og digital

privat sektor, der står rustet til fremtidens forandringer.

Løbende understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og i den offentlige

sektor

Som led i øvrige dataetiske tiltag for erhvervslivet forankres en varig indsats for at

understøtte en ansvarlig og bæredygtig anvendelse af data i rådet. Rådet skal arbejde

for, at en ansvarlig tilgang til dataanvendelse kan blive et konkurrenceparameter

både nationalt og internationalt, bl.a. ved at komme med anbefalinger og udtalelser,

og ved at fungere som sparringspartner for Erhvervsministeriet i forbindelse med

ministeriets gennemførelse af relevante initiativer.

Tilsvarende skal Dataetisk Råd understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanven-

delse i den offentlige sektor med henblik på at understøtte, at borgerne har tillid til

den offentlige sektors håndtering af personoplysninger, sammenstilling heraf mv.

Opgaver

Rådet skal:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Orientering om Dataetisk Råd, fra justitsministeren

•

rådgive Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål

ved brugen af data og ny teknologi, herunder i lyset af de mange fordele, som

brugen af data og ny teknologi kan give. Rådet skal løbende orientere om mulig-

heden for nye indsatser inden for en myndigheds ressort.

•

følge samfundsudviklingen om brugen af data og ny teknologi og afgive anbefa-

linger, redegørelser og udtalelser om almene og principielle dataetiske spørgsmål,

der knytter sig hertil.

•

varetage informations- og debatskabende aktiviteter om de dataetiske problem-

stillinger og udfordringer, som samfundet står overfor. Rådet sørger for løbende

at holde offentligheden orienteret herom.

•

afgive en årlig redegørelse til regeringen om anbefalinger og aktiviteter. Rådet un-

derstøtter en kultur i virksomheder og i det offentlige, der bygger på bevidste

beslutninger om bæredygtig dataanvendelse.

•

levere sparring til relevante myndigheder og bistå med at sikre synlighed og dialog

– det kan eksempelvis være i relation til de etiske principper, der er et initiativ i

strategien for anvendelse af kunstig intelligens, og om de dataetiske initiativer,

som Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for, så som fx den dynamiske værktøjskasse

til dataetik.

Rådet skal i forbindelse med opgavevaretagelsen sikre et internationalt udsyn.

Rådet kan af egen drift tage emner op til drøftelse, der ligger inden for ovenstående

rammer. Rådet kan endvidere på regeringens opfordring drøfte eller udarbejde ud-

talelser om bestemte emner inden for ovenstående rammer.

Organisering og proces

Rådet er sammensat af 15 medlemmer inkl. formanden.

Ved udpegning af medlemmer lægges der vægt på en bred sammensætning ud fra

disse hensyn:

•

Medlemmer har kendskab til praktiske og/eller tekniske forhold i forbindelse

med brug af teknologier i den offentlige forvaltning og/eller i erhvervslivet.

Dette skal være det vigtigste hensyn ved udpegning af medlemmer for at sikre,

at rådet kan levere praktisk og konkret hjælp til beslutningstagere i virksomheder

og i den offentlige sektor.

•

Medlemmer, der udpeges af ministrene, har forskningsmæssig erfaring eller in-

teresse for koblingen mellem jura, filosofi, etik og/eller teknologi. Dette kan

også omfatte lægfolk, herunder fx medlemmer, der repræsenterer civilsamfun-

det.

Rådet består af:

•

En formand, der udpeges af justitsministeren, i samråd med erhvervsministeren

og finansministeren.

•

3 medlemmer, der udpeges af justitsministeren.

•

3 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren.

•

3 medlemmer, der udpeges af finansministeren.

•

3 medlemmer, der indstilles af Retsudvalget, og udpeges af justitsministeren ef-

ter høring af erhvervsministeren og finansministeren.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 348: Orientering om Dataetisk Råd, fra justitsministeren

•

2 medlemmer, der udpeges af finansministeren, justitsministeren og erhvervs-

ministeren.

Rådets medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængelse

én gang. Rådet kan efter behov nedsætte særskilte følge- eller arbejdsgrupper.

Rådet er uafhængigt af regeringen.

Rådet skal virke i et samarbejde med relevante ministerier.

Sekretariat

Sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af Justitsministeriet, Finansministeriet v.

Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsministeriet v. Erhvervsstyrelsen i fællesskab.