MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 670: Notat fra Aarhus Universitet (AU) og et notat fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om de mulige fejl i dele af datagrundlaget der benyttes til beregningen af kvælstof- og fosforudledningen.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 670
Offentligt

Orientering til Folketinget

– DMI’s

nedbørsdata

Kontor/afdeling

KSDS

Dato

11. august 2020

J nr.

2020-483

Problem

GEUS, DCE og DCA har tilkendegivet, at de vurderer at der er en forskydning i

DMI’s nedbørsdata

fra før og efter 2011 (herefter omtalt som en inhomogenitet) når

DMI’s

nedbørsdata benyttes i de hydrologiske modeller. De hydrologiske modeller

anvendes i en lang række myndighedsopgaver og faglige sammenhænge,

herunder i Det nationale overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA).

Forskydningen i dataen medfører, at nedbørsdata før og efter 2011 er svære at

sammenligne i de hydrologiske modeller.

Inhomogeniteten er først for alvor blevet tydelig nu, da mængden af nedbør svinger

fra år til år og det derfor kræver en længere årrække at kunne konstatere sådanne

systematiske afvigelser. Sagen aktualiseres af, at data skal anvendes af MVFM til

udarbejdelse af vandplaner, som skal leveres til EU til efteråret, ligesom sagen kan

få betydning for tidligere indberetninger til EU. Årsagen til, at de hydrologiske

modeller viser en inhomogenitet i data er endnu ikke fastlagt, og løsningen på

problemet kendes derfor ikke endnu.

DMI har i sin meteorologiske og klimatologiske anvendelse af data ikke umiddelbart

kunnet

lokalisere en inhomogenitet i data. Meget tyder derfor på, at DMI’s data, der

er indsamlet til brug for

DMI’s

meteorologiske myndighedsopgave, pt. ikke fungerer

optimalt som input til hydrologiske modeller. GEUS, DCE, DCA og DMI er i tæt

dialog og arbejder på at finde årsag og løsning på problemet.

Baggrund

DMI måler nedbørsdata på målestationer over hele landet. DMI indsamler og

behandler nedbørsdata til meteorologisk og klimatologisk brug efter internationalt

anerkendte standarder og teknologier.

Data fra DMI’s målenetværk anvendes bredt

til fx formidling, klimaovervågning og som input til DMI’s vejrmodel. Til

klimaovervågning kvalitetskontrollers og kvalitetssikres

data af DMI’s eksperter,

inden de indgår i udarbejdelsen af klimatologiske dataserier. Det er til forskellige

formål nødvendigt at estimere værdierne af de meteorologiske parametre, her

nedbør, på de lokationer, hvor der ikke står en målestation.

Derfor ”griddes” data,

så der opnås værdier for alle lokationer i Danmark. For at opgøre mængden af

nedbør, som lander på jordoverfladen, er der derudover behov for at korrigere

nedbørsmålinger for nedbørstype (sne, slud og regn) og forstyrrelser, der fx

skyldes vindens påvirkning på målingen. Til dette formål anvender DMI en

Side 1/4

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 670: Notat fra Aarhus Universitet (AU) og et notat fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om de mulige fejl i dele af datagrundlaget der benyttes til beregningen af kvælstof- og fosforudledningen.

anerkendt korrektionsmodel, som DMI har udviklet i samarbejde med andre

meteorologiske institutter.

DMI’s data til NOVANA

DMI leverer data til NOVANA via en kontrakt under indtægtsdækket virksomhed

med Miljøstyrelsen. Det drejer sig om korrigerede nedbørsdata samt griddede

klimadata (som beskrevet ovenfor) over eksempelvis temperatur, nedbør, relativ

fugtighed, potentiel fordampning, vind og tryk. Korrigerede nedbørsdata er et

specialprodukt, som produceres og leveres til NOVANA. Den af DMI anvendte

metode til beregning af korrigerede nedbørsdata har under hele kontraktens levetid

været dokumenteret og kommunikeret til kunden.

Homogenitetsbrud konstateret hos kunden

GEUS, DCE og DCA tog i november 2018 for første gang kontakt til DMI om, at der

var uoverensstemmelse mellem data for korrigeret nedbør og vandbalancen i deres

hydrologiske modeller, som man mente skyldtes en fejl i korrektionsmetoden. Der

var en efterfølgende faglig dialog om dette, da DMI ikke kunne genkende, at

korrektionsmetoden var forkert. GEUS, DCE og DCA har siden udført yderligere

beregninger, som de vurderer peger på, at både

DMI’s

korrigerede og griddede

nedbørsdata har været underestimeret siden 2010. DMI har ift. sin egen

meteorologiske og klimatologiske anvendelse af nedbørsdataene ikke umiddelbart

kunnet lokalisere en inhomogenitet i dataserierne. Der er derfor behov for

yderligere dialog og samarbejde om, at finde årsagen til inhomogeniteten ved brug

af nedbørsdata i de hydrologiske modeller og på den baggrund løse

problemstillingen.

Mulige årsager til homogenitetsproblemet

Det er uklart, hvad der er årsag til det homogenitetsbrud i data, som GEUS, DCE

og DCA peger på, men det står klart, at inhomogenitet formentlig hænger sammen

med, at der omkring 2011 blev foretaget en række

ændringer af DMI’s

nedbørsmålenet, både ift. antal, placering og type af nedbørsmålere. I 2011

ændrede DMI sit nedbørsmålenetværk fra 150 manuelle målere til 60 automatiske

såkaldte Pluvio2-målere, 40 synopstationer samt ca. 130 målere fra

Spildevandskomiteen. Reduktionen i antal af målere betød, at netværket gik fra at

være forholdsvis homogent fordelt geografisk til at være mere inhomogent med

målere

koncentreret i ”klumper” omkring de større danske byer

(se nedenstående

figur 1.1.). DMI har i sin myndighedsbetjening taget højde for reduktionen i antallet

af nedbørsmålestationer mhp. at sikre validiteten af data.

DMI foretog en række analyser i fm. ændringerne i målenetværket. For det første

undersøgte DMI betydningen af en reduktion af målestationer for udarbejdelsen af

klimatologiske dataserier. For det andet undersøgte DMI, hvordan man teknisk set

skulle opsætte de nye målere. For det tredje sammenlignede DMI de gamle og nye

måletyper i en overgangsperiode på 10 måneder, og fastlog på den baggrund, at

Side 2/4

målingerne fra de forskellige måletyper godt kunne sammenlignes, og de nye

målere derfor kunne erstatte de gamle. Der har løbende været dialog med kunden

om ændringen i målenetværk og den efterfølgende ændring i korrektionsfaktoren.

Automatiseringen af nedbørsnetværket har effektiviseret og øget hyppigheden af

DMI’s dataindsamling til brug for overvågning af klimaet i Danmark.

Homogenitetsproblemerne kan dog tyde på, at der til den hydrologiske anvendelse

af data er behov for en større lokal nøjagtighed og mindre geografisk usikkerhed i

data sammenlignet med den meteorologiske og klimatologiske anvendelse.

Der er behov for yderligere undersøgelser for at fastslå problemets årsag, herunder

om inhomogeniteten kan skyldes ændringen i målemetode og/eller målenetværkets

fysiske placering.

Løsning

DMI vurderer, at følgende tilgang i to trin bør følges mhp. at finde en løsning på

problemet. Løsningen skal findes i tæt dialog ml. GEUS, DCE, DCA og DMI og

består i første omgang af et analysearbejde, der skal kortlægge problemets årsag

og omfang og sikre at der findes en løsning.

Side 3/4

1. DMI foretager en revurdering af korrektionsfaktorerne i modellen for

Pluvio2-nedbørsmålerne med efterfølgende genberegning af den

korrigerede nedbør. Dermed kan det analyseres, om det kan rette op på

inhomogeniteten i nedbørstidsserierne. Korrektionen foretages på

baggrund af resultaterne i et nyligt forskningsprojekt om netop

korrektionsfaktorens præcision.

2. Hvis fejlen ikke er fundet ved ovenstående trin, skal der arbejdes videre

med andre forslag til analyser og løsninger: Undersøgelse af betydningen

for brugen i de hydrologiske modeller af det reducerede nedbørsnet og

placeringen af målere efter 2010 samt betydningen af beregningsmetoder

for meteorologiske parametre, herunder effekten af at benytte klimaværdier

for regnintensitet.

Side 4/4