Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 624
Offentligt
2221751_0001.png
NOTAT fra Ocean Prawns A/S
Bornholmsk fransk j/v OCEAN TIGER trues af ny 6-årig EU Grønland
SFPA
Til:
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Mogens Jensen
Udenrigsminister, Jeppe Kofod
Miljøminister, MF, Lea Wermelin
MEP, næstformand PECH fiskeriudvalget, Søren Gade
MF, Peter Juel-Jensen
Borgmester i Bornholms Regionskommune, Winni Grosbøll
Ocean Prawns A/S sender nedenstående notat med ønske om opbakning til at sikre vores fremtidige
fiskeri ved Grønland.
Ocean Prawns A/S er en bornholmskejet rejekoncern med mere end 40 års erfaring indenfor offshore
fiskeri. Ocean Prawns var pioner inden for rejefiskeriet, og var bl.a. med til at starte det op i Grønland i
sin tid. Helt ydmygt kan man sige, at vi har en aktie i rejefiskeriets betydning for Grønland, der hvor
det er den dag i dag.
Ocean Prawns har altid haft den filosofi at skabe et bæredygtigt fiskeri i det lokalområde, der fiskes i.
Vi har derfor et tæt tilhørsforhold til Grønland. Gennem årene har Ocean Prawns bidraget til det
grønlandske samfund via viden, arbejdspladser og lokal forankring f.eks. med 10 grønlændere ansat
ombord, rejefangsterne landes altid lokalt og håndteres af grønlandske operatører ligesom proviant
mm indkøbes lokalt i Grønland. Alt i alt er koncernens rejefiskeri en god investering for det
grønlandske samfund.
Udfordring
Ocean Prawns er blandt de verdensførende indenfor fiskeri af koldtvandsrejer, men vi er stærkt
udfordret af EU's faldende rejekvoteandele i Vestgrønland (se tabel 1). Vi har derfor brug for Danmarks
opbakning, hvis vi fortsat skal drive trawleren Ocean Tiger og opretholde vores engagement ved
Grønland.
Den 8. og 9. juli 2020 vil Grønland og EU afslutte forhandlingerne om en ny 6-årig SFPA 2021-2026 -
Sustainable Fisheries Partnership Agreement med protokol
- baseret på Grønlands overskydende og ikke
fiskede kvoter. I den forbindelse er Ocean Tiger udfordret af, at Grønland mener, at der ikke eksisterer
nogen overskydende mængder. Det mener vi ikke er korrekt, da Grønland med en ny Bridge Over /
Flexordning (indsat i bunden af dette notat) implementeret efter indgåelsen af den igangværende
protokol 2016-2020 blot akkumulerer ufiskede fiskekvoter ud i al fremtid.
Med Grønlands interne flexordning fiskes der ikke på lige vilkår. Flexordningen giver nemlig Grønland
mulighed for at skubbe overskydende mængder (uden loft) til det næste år. Vi har siden Grønland
introducerede denne ordning for sig selv oplevet, at Grønland skubber mellem 8.000
15.000 ton fra
år til år, hvilket må betegnes som en betydelig overskydende mængde, svarende til mere end 2 til 4
gange den kvote Ocean Tiger/EU har til rådighed. Vi er helt med på, at kvoteflex som Bridge Over er
vigtigt for fiskeriet, især når der fiskes i områder med hårde vejrforhold (hårdt vejr og is som ikke
findes i EU’s
øvrige SFPA’er),
men reglerne bør være ens for alle i Grønlands
SFPA’en.
Som det er i
dag, må EU-lande kun flexe 5%, og kun fra nuværende år til næste år, og ikke den anden vej, og med
et havari i december måned kan EU/vi med kun et fartøj miste store dele af årets rejekvote.
Side
1
af
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 624: Henvendelse af 29/6-2020 fra Ocean Prawns A/S om deres notat med ønske om at sikre deres fremtidige fiskeri ved Grønland
2221751_0002.png
Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, har Ocean Tiger/EU mistet mere og mere kvote siden 2014, når
vi sammenholder vores andel med den totale kvote for Vestgrønland, svarende til et cut back på -
37,5% af vores rejekvote, som i dag udgør 2.800 tons. Rejer er tilmed det Grønland har mest overskud
af, og de øvrige EU-lande har ikke haft nedgang i deres seneste fiskekvoter. Vi mener derfor, at det er
et urimeligt cut back med tanke på, at rejekvoten siden 2016 er blevet større.
Østgrønlands rejekvote fiskes stort set ikke af Grønland selv, men det er et vigtigt fiskeri for Ocean
Tiger, som også her har oplevet et cut back på 650 ton siden 2014 (se tabel 2).
Da rejebestanden og fiskeriet i Østgrønland er i en sund og bæredygtig udvikling, er det derfor vigtigt,
at EU får sin historiske mængde på de nuværende 2.000 ton rejer plus de 1.200 ton rejer, EU
videregiver til og Norge ikke fisker
i alt 3.200 ton rejer i Østgrønland til EU.
Alt i alt må vi konkludere, at Ocean Tiger/EU ikke får tildelt sin historiske andel af den samlede kvote,
og de senere års fiskeri på en mindre kvote har kun været muligt grundet høje rejepriser i
verdensmarkedet. Falder rejepriserne som allerede sidste år, kan vi blive nødt til at afvikle Ocean
Tigers fiskeri ud fra de mængder, vi har pt.
Dette notat er derfor et opråb til de danske politikere om hjælp til at tale vores
og EU’s
sag.
I 2020 er rejekvoten for Vestgrønland stort set tilbage på tidligere tiders høje niveau, 110.000 tons,
hvilket er den største kvote siden 2012. Dengang var Ocean Tiger/ EU's andel 4.000 tons, hvilket
svarer til 4% af den samlede kvote. Set i lyset af vores engagement og lange fiskehistorik ved
Grønland, ser vi gerne en kvoteandel på 4% af de kommende kvoter.
Med en kvoteandel på 4.000 tons rejer til Ocean Tiger/EU vil vi naturligvis opretholde vores
engagement i Grønland, og fortsat sikre såvel danske og grønlandske arbejdspladser samt
skattebetaling til Danmark og ikke mindst Grønlands indtægt fra EU.
Opsummering
Grønlands største overskydende kvote er rejer. Ocean Prawns sender dette notat om jeres opbakning
til at sikre Ocean Tigers historiske rejekvoter i en ny SFPA med:
4.000 ton rejekvote i Vestgrønland som fra 2004 til 2013 - Uændret 3-4% andel
3.200 ton rejekvote i Østgrønland
som Grønland stort set ikke fisker
Bridge Over på lige vilkår med grønlandske både
koster ikke Grønland noget
Grønlands overskud af fiskekvoter
Grønland udleverede debatoplægget
”Vores
fisk
vores velfærd” til EU ved opstart af forhandling i
januar 2020 om en ny SFPA. Seneste år heri er 2018, og er angivet i ton (Vores fisk
vores velfærd,
side 16 og 17).
Rejer
Grønlands egne kvoter netto
Grønlands egen fangst
97.948
88.754
Hellefisk
41.875
41.051
Torsk
52.775
44.853
Makrel
66.365
63.018
Side
2
af
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 624: Henvendelse af 29/6-2020 fra Ocean Prawns A/S om deres notat med ønske om at sikre deres fremtidige fiskeri ved Grønland
2221751_0003.png
FAKTA
Trawleren Ocean Tiger ejes af Kristian Barslund Jensen (70%) og det franske selskab Compagnie des
Pêches Saint-Malo (30%). Management af skibet håndteres af Ocean Prawns hovedkontor i Nexø.
EU´s rejekvote ved Grønland fordeles ligeligt mellem Frankrig og Danmark, idet Frankrig er
medejer af trawleren Ocean Tiger, og derfor overfører Frankrig hvert år deres andel af kvoten til
Danmark for udnyttelse af m/tr. Ocean Tiger.
Ocean Tiger har 10 grønlandske ansatte ombord. Samlet lønsum ca. DKK 6,2 mio. i 2019.
Ocean Tiger losser, køber ind og får udført reparationer i Grønland.
Ocean Tiger sælger en stor del af vores rejer til de Grønlandske pillefabrikker, som arbejde og
indtjening i Grønland.
Ocean Tigers rejefiskeri ved Grønland har en afsmittende effekt på bornholmske/danske samfund
bl.a. 45 bornholmske / danske ansatte ombord, 3 ansatte indenfor trawlerhandling og salg.
Ocean Prawns koncernen står for en stor skattebetaling til det danske samfund fra medarbejdere
og ejer.
Ocean Prawns investerer lokalt på Bornholm, hvor koncernen er medinvestor i 13 bornholmske
virksomheder med ca. 230 ansatte.
Side
3
af
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 624: Henvendelse af 29/6-2020 fra Ocean Prawns A/S om deres notat med ønske om at sikre deres fremtidige fiskeri ved Grønland
2221751_0004.png
Grønlands flexordning
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri
Tidsubegrænset licens med højst tilladt fangstmængde
§ 6.
Tidsubegrænset licens, hvortil der er knyttet en højst tilladt fangstmængde er en forudsætning for alt
fiskeri efter rejer og kystnært fiskeri efter hellefisk med fartøjer, der er over 6 meter l.o.a.
Stk. 2. Licensen påføres ejerens kvoteandel. En kvoteandel er en procentdel af den samlede kvote, som
Naalakkersuisut har fastsat for den pågældende art i et kvoteområde.
Stk. 3. I tilknytning til en tidsubegrænset licens udstedes hvert år inden kvoteårets begyndelse en
årskvotemeddelelse med angivelse af mængden for det pågældende år og eventuel produktionstilladelse.
§ 7. Inden for rejefiskeriet og fiskeriet efter hellefisk kan et rederi, der har opfisket sin årskvote efter
ansøgning, få tilladelse til at fortsætte fiskeriet efter den 15. november i det pågældende år. Den mængde,
som fiskes udover årskvotemængden fratrækkes rederiets årskvote for det efterfølgende år.
Stk. 2. Inden for rejefiskeriet og fiskeriet efter hellefisk kan et rederi, som ikke har opfisket en del af sin
årskvote, få forhøjet årskvoten for det efterfølgende år svarende til den uopfiskede mængde fra det
foregående år. Den overførte kvote skal være opfisket senest 30. april for rejer og senest 1. juli for hellefisk.
Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1, skal indsendes til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Ansøgningen skal være departementet i hænde senest 2 uger før fiskeriet ønskes fortsat, jf. stk. 1.
Stk. 4. Ansøgning efter stk. 1, skal indeholde angivelse af den mængde, der ønskes fisket.
Tabel 1: Total kvote og EU's kvoteandel for rejer på Vestgrønland fra 2010 til 2020
Angivelse i ton
2010
2011
2012
2013
2014
Total Vestgrønland kvote
114.570
124.000
105.000
90.000
85.000
EU's andel
4.000
4.000
4.000
3.400
3.400
Udvikling i %
-
-
-15,0
-
EU's andel i %
3,5
3,2
3,8
3,8
4,0
Udvikling siden 2014 (%)
Udvilking siden 2014 (T).
2015
73.000
2.000
-41,2
2,7
2016
85.000
2.600
30,0
3,1
2017
90.000
2.600
-
2,9
2018
101.250
2.600
-
2,6
2019
105.000
2.800
7,1
2,7
2020
110.000
2.800
-
2,5
-37,5
-600
Tabel 2: Total kvote og EU's kvoteandel for rejer på Østgrønland fra 2010 til 2020
Angivelse i ton
2010
2011
2012
2013
2014
Total Østgrønland kvote
12.400
12.400
12.400
12.400
8.300
EU's andel
1.406
2.432
3.766
4.210
2.650
Udvikling i %
73,0
54,9
11,8
-37,1
EU's andel i %
11,3
19,6
30,4
34,0
31,9
Udvikling siden 2014 (%)
Udvilking siden 2014 (T).
2015
6.100
1.650
-37,7
27,0
2016
5.300
1.374
-16,7
25,9
2017
5.000
1.150
-16,3
23,0
2018
4.300
1.050
-8,7
24,4
2019
4.000
1.350
22,2
33,8
2020
4.750
2.000
32,5
42,1
32
-650
Side
4
af
4