MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Henvendelse af 9/6-20 fra Kreds Nord, sammenslutningen af fiskeriforeninger i Nordjylland om idéoplæg til hvordan torsk undgås som bifangst i Kattegat

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 549
Offentligt

Ideoplæg fra Læsø Fiskeriforening

Nordensvej 3, Taulov

DK - 7000 Fredericia

Axeltorv 3, Axelborg

DK - 1609 København V

Tlf. +45 70 10 40 40

Fax. +45 75 45 19 28

[email protected]

www.dkfisk.dk

6. juni 2020

Ref.: KSF

Hvordan undgår vi torsk som bifangst i Kattegat

I Skotland er der, i et tæt samarbejde mellem forskere og fiskere, iværksat forsøg med

"Real time information" for at undgå torsk som bifangst.

Det må vi også kunne gøre i Danmark, og en konfrontation mellem myndigheder og fi-

skerne om tvangsovervågning med kamera kan ingen have interesse i. Sideløbende er

der et grundlæggende behov for, at der sker tilpasninger af landingspligten, så fremtidens

erhvervsfiskeri kan foregå på et acceptabelt og økonomisk bæredygtigt grundlag.

Generel problemstilling:

Livet i havet er som alt andet liv dynamisk og under konstant forandring. Uanset hvor dyg-

tige biologerne er, er det en umulig opgave at ramme rigtigt i deres bestandsvurderinger.

Derfor vil der også fremover være en væsentlig afvigelse mellem de fastsatte kvoter og de

faktiske fiskebestande, både overordnet og for det enkelte fartøj.

Alligevel har EU vedtaget en landingspligt der betyder, at man i praktisk fiskeri kan stå i

den situation, at en fisk ikke må landes, men heller ikke må genudsættes. En enkelt art "i

fremgang" i forhold til fastsat TAC, kan derfor utilsigtet stoppe for udnyttelsen af øvrige fi-

skerettigheder (kvoter). Problemstillingen gælder i alle EU-farvande i det blandede fiskeri.

Derfor er der behov for universelle løsninger.

Aktuel problemstilling:

En meget lav torskekvote i Kattegat risikerer at blokere for fiskeri af jomfruhummere. Det

er fiskernes klare overbevisning, at fiskeri med bundtrawl ikke påvirker torskebestanden i

Kattegat. Mindre end halvdelen af det samlede farvand i Kattegat befiskes og erfaringerne

fra det lukkede område nord for Gilleleje dokumenterer, at der ikke er nogen sammen-

hæng mellem fiskeri og bestandsudvikling. Samtidig benyttes der allerede i dag stærkt se-

lektive redskaber, udarbejdet i samarbejde med DTU Aqua.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Henvendelse af 9/6-20 fra Kreds Nord, sammenslutningen af fiskeriforeninger i Nordjylland om idéoplæg til hvordan torsk undgås som bifangst i Kattegat

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at under den nuværende bestandssituation må

det være i fiskeriets interesse at undgå fangst af torsk, i det omfang det er praktisk muligt,.

Konkrete tiltag:

1. For at "fiske uden om torsken" udvikles i et tæt samarbejde mellem forskere og fi-

skere en dansk version af "Real Time Information". En APP der registrerer og for-

midler viden mellem fartøjer, der fisker i Kattegat. Med viden forstås oplysninger

om forekomster af torsk (eller andre uønskede arter), konstateret træk for træk. In-

formationerne deles med DTU Aqua.

2. Den viden fiskerne har via deres daglige virke på havet skal udnyttes til en hurti-

gere og mere effektiv bestandsvurdering

–

og derved også en styrkelse af samar-

bejdet mellem fiskere og forskere. En løbende tilpasning af kvoterne er helt essen-

tielt for at intentionerne i landingspligten kan efterleves. Det skal også foretages

genetiske undersøgelser af torsk, så vi kan blive klogere på, hvor de kommer fra

og om der findes en Kattegat-bestand.

3. I en tæt dialog mellem myndigheder, forskere og fiskere vurderes om det mest

hensigtsmæssige vil være et midlertidigt stop for torske-fiskeri i Kattegat. Et stop,

der indebærer, at torsk ikke må ilandbringes eller opbevares ombord, men hurtigst

muligt skal genudsættes. Et stop der fastholdes, indtil biologerne igen mener, at

der er basis for et erhvervsmæssigt fiskeri af torsk.

Et stop, der gælder, når et fartøj på en fangstrejse har fisket i Kattegat. Altså ingen

undtagelser - Har man på et tidspunkt under fangstrejsen været i Kattegat, må

man ikke have torsk ombord overhovedet.

Derved fjernes ethvert incitament til at fiske efter torsk, og vi undgår at en enkelt

art, der repræsenterer mindre end 1 % af den samlede fiskerimæssige omsætning

i Kattegat, blokerer for al anden fiskeriaktivitet. Omvendt skal det også være muligt

at fiske torsk, når bestanden igen har en størrelse, hvor der er plads til fiskeri.

4. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af myndigheder, forskere, fiskere

og grønne organisationer, der som kommissorium skal udarbejde et oplæg til,

hvordan landingspligten kan efterleves i praktisk fiskeri i en dynamisk natur.