Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 439
Offentligt
2174886_0001.png
Teknisk gennemgang af
landbrugets økonomi
27. marts 2020
Kontorchef Morten Ejrnæs
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0002.png
Økonomiske nøgletal for landbruget
Økonomiske nøgletal for jordbruget
Antal heltidsbedrifter
Antal beskæftigede
Dyrket areal
Heraf økologisk areal
Andel af Danmarks samlede areal
Jordbrugets produktionsværdi, gns. 2009-2018
Jordbrugets bruttoværditilvækst i basispriser, gns. 2009-2018
Andel af Danmarks samlede bruttoværditilvækst (BVT)
Jordbrugets indtjening inden aflønning af brugerfamilien, gns. 2009-2018
Jordbrugets indtjening efter aflønning af brugerfamilien, gns. 2009-2018
Kilde: Danmarks Statistik (JORD2, NABP69, AREALDK1, OEKO1) samt IFRO, Landbrugets Økonomi, flere årgange
9.600 bedrifter
61.000 personer
2.600.000 ha.
280.000
61 pct
77 mia. kr.
25 mia. kr.
1,5 pct.
3,7 mia. kr.
-4,4 mia. kr.
2 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0003.png
Indtjeningsmæssige begreber på sektorniveau
Værdiskabelsen for en sektor kan opgøres som bruttoværditilvækst (BVT).
Bruttoværditilvæksten er en indikator for den værdiskabelse, der finder sted og er groft
sagt produktionsværdien fratrukket forbrug (input) i produktionen.
Der kan ses mindre forskelle i fx produktionsværdi og BVT i de forskellige opgørelser,
hvilket er naturligt, når der er tale om statistik.
3 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0004.png
Indtjeningsmæssige begreber på sektorniveau
–
eksempel fra IFRO,
Landbrugets Økonomi, flere årgange
Tabel 1: Nøgletal for jordbrugssektoren, mia. kr.
Produktionsværdi
Heraf vegetabilsk produktion
Heraf animalsk produktion
Forbrug i produktionen
Bruttoværditilvækst i producentpriser
Produktionsafhængige driftstilskud
Produktionsafhængige skatter og afgifter
Bruttoværditilvækst i basispriser
Generelle driftstilskud
Generelle skatter og afgifter
Bruttofaktorindkomst
Afskrivninger
Lønnet arbejdskraft
Nettorestindkomst
Forpagtningsafgift
Ordinære renteudgifter, netto
Realiseret nettotab fra finansielle instrumenter
Indkomst efter finansielle poster
Arbejdsvederlag til brugerfamilien
Beregnet indkomst efter ejeraflønning
2010
67,8
22,4
41,7
47,1
20,7
0,7
0,1
21,4
6,9
1,2
27,1
8,2
6,3
12,6
3,2
8,4
3,8
-2,8
8,5
-11,3
2011
77,7
26,7
47,4
52,5
25,2
0,9
0,1
26,0
6,8
0,8
32,0
8,2
6,2
17,6
3,1
8,8
1,5
4,2
8,1
-3,9
2012
86,1
29,8
52,6
54,5
31,6
0,5
0,0
32,1
7,1
0,8
38,4
8,2
6,3
23,9
3,4
8,3
0,8
11,4
8,1
3,2
2013
83,6
28,6
50,6
55,6
28,0
0,1
0,0
28,1
7,4
0,9
34,6
8,3
6,7
19,6
3,4
6,9
0,7
8,5
8,0
0,5
2014
82,4
27,0
50,6
53,1
29,2
0,1
0,2
29,1
7,2
1,0
35,3
8,7
7,1
19,6
3,5
7,0
0,6
8,4
8,1
0,4
2015
75,4
26,9
42,8
54,0
21,4
0,4
0,2
21,6
7,0
1,0
27,7
8,6
7,8
11,2
3,6
6,2
0,8
0,6
7,9
-7,3
2016
75,3
24,9
44,8
53,4
22,0
0,2
0,0
22,2
6,8
1,0
28,0
8,5
7,8
11,7
3,6
6,0
0,4
1,7
8,0
-6,3
2017
83,4
27,7
50,4
54,4
29,0
0,2
0,0
29,1
6,4
1,0
34,5
8,1
8,2
18,1
3,8
5,6
0,4
8,3
7,9
0,4
2018
75,7
24,4
46,0
54,9
20,8
0,2
0,0
21,0
7,5
1,1
27,4
8,1
8,4
10,9
3,9
5,0
0,4
1,7
7,6
-5,9
2019*
87,1
31,5
50,3
55,7
31,4
0,2
0,0
31,5
7,5
1,1
37,9
8,2
8,6
21,2
3,9
4,5
0,0
12,8
7,5
5,3
4 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0005.png
Landbruget og tilhørende brancher
Landbrug, gartneri og fiskeri
Tabellen afspejler tal fra 2014 på baggrund
(primærerhvervet) er i direkte sammenhæng af en udredning fra IFRO fra 2018.
med andre brancher fx mejerier og
slagterier. Landbruget og de nærtstående
Nøgletal for primærerhverv, fødevarekomplekset og
forarbejdningsindustrier kaldes også
fødevareklyngen, 2014, mia. kr., løbende priser
fødevarekomplekset.
Primære
Fødevare- Fødevare-
Derudover har landbruget også
sammenhæng med andre erhverv som fx
agroindustrien. Landbruget,
forarbejdningsindustri og andre tilstødende
brancher kaldes også
fødevareklyngen.
Hvor fx mejerier og slagterier er direkte
afhængige af dansk landbrug, kan andre
aktiviteter i fødevareklyngen alternativt
anvende input fra eller salg til andre landes
landbrug.
5 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
Produktionsværdi
Bruttoværditilvækst (BVT)
Eksport (danskproducerede varer
excl. reeksport)
Eksport i alt, incl. reeksport
erhverv
80
25
20
-
komplekset
221
53
98
-
klyngen
248
64
113
150
Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, 'Fødevareklyngens bidrag til den danske økonomi', IFRO
Udredning 2018/18 samt Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af Danmarks Statistik
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0006.png
Beskæftigelsen i fødevarekomplekset (landbrug og fødevareindustri)
Beskæftigelsen er angivet i antallet af beskæftigede og ikke fuldtidsbeskæftigede. Se fx
MOF alm del 380 for uddybelse.
Beskæftigede i Fødevarekomplekset*, 2007-2016, 1.000 personer
Landbrug og gartneri
Fiskeri
Primærerhverv, i alt
Slagterier
Fiskeindustri
Mejerier
Bagerier, brødfabrikker mv.
Anden fødevareindustri
Drikkevareindustri
Fødevareindustri, i alt
Fødevarekomplekset, i alt
Fødevarekomplekset, pct. af Danmarks beskæftigede
Kilde: Danmarks Statistik, NABB117
2007
65
3
68
16
3
8
17
13
5
62
130
4,5%
2008
66
3
69
16
3
8
17
13
5
62
131
4,4%
2009
64
3
67
15
3
8
16
11
4
58
125
4,4%
2010
63
3
65
15
3
8
15
11
4
54
120
4,3%
2011
62
3
64
14
3
7
14
9
4
52
117
4,2%
2012
61
3
64
14
3
7
14
9
3
51
114
4,1%
2013
61
2
63
14
3
6
14
9
3
49
112
4,1%
2014
62
2
65
13
3
7
14
9
3
49
113
4,1%
2015
64
2
66
12
3
7
13
9
3
48
114
4,0%
2016
63
2
65
12
3
6
14
9
3
47
112
3,9%
*Beskæftigelsen er opgjort som antal beskæftigede og ikke som fuldtidsbeskæftigede.
6 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0007.png
Landbrugets skatter og subsidier
En samlet opgørelse over landbrugets
skatter er vanskelig, da der er mange kilder
til opgørelserne, og det afhænger af
definitioner og muligheder for tildeling til
branchekoder.
Landbruget bidrager direkte til statskassen
via
generelle skatter og afgifter,
og
afgifter
på forbrug i produktionen.
Hertil kommer
beskatning af selskaber og personlige
indkomstskatter for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Landbruget modtager subsidier i form af
generelle subsidier med støtte fra EU’s
landbrugspolitik og nationale midler.
Landbrugets direkte skatter, afgifter og subsidier , 2018, mio. kr.
Generelle afgifter, i alt
Heraf ejendomsskatter
Heraf vægtafgifter
Skatter og afgifter vedr. forbrug i produktionen, i alt
Heraf afgifter på energi (CO2)
Heraf afgifter på bekæmpelsesmidler
Direkte skatter og afgifter, i alt
Beskatning af selskaber inden for landbrug*
Beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende inden for landbrug*
Beskatning af selskaber og selvstændige, i alt*
Generelle subsidier, i alt
1.060
950
110
620
190
430
1.680
480
3.990
4.470
7.490
Kilde: Danmarks Statistik (LBF3 og LBFI1) samt besvarelse af ØLU am. del spm. 12 (2018-19 2. samling) på
baggrund af Danmarks Statistik 'Skatter og afgifter - Oversigt 2019'.
Note: * tallene for beskatning af selskaber og selvstændige er fra 2017. For selvstændigt erhvervsdrivende
omfatter opgørelsen samtlige skattepligtige, der har været fuldt skattepligtige hele året. I tabellen er den
skattepligtige indkomst beregnet som den personlige indkomst plus kapitalindkomst minus ligningsmæssige
fradrag. Kommuneskat indgår i summen for personskat.
7 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0008.png
Landbrugets eksternaliteter
I MOF 382 oplistes de væsentligste
eksternaliteter fra landbruget:
•
•
•
•
•
Forringelse af vandmiljøet ved kvælstof- og fosfortab
fra markerne
Pesticidrelaterede skader på ikke–målorganismer
Sundhedsøkonomiske omkostninger som følge af
ammoniakudledning
Tab af biodiversitet/natur, bl.a. som følge af
ammoniakfordampning
Klimaforandringer som følge af udledninger af
drivhusgasser
Forringelse af landskabelige værdier
Gener fra lugt, støj, fluer mv.
Antibiotikaresistens hos dyr og mennesker som følge af
anvendelsen af antibiotika.
Eksempel på værdisætning af ammoniak
–
marginalomkostningen
•
•
•
Det er ikke muligt at lave en vurdering af de
samlede omkostninger fra eksternaliteterne,
fordi:
•
Ikke alle eksternaliteter er værdisat.
•
Dem, der er værdisat, er værdisat ud fra
marginalbetragtningen.
8 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0009.png
Hvor står vi lige nu?
Strukturudviklingen fortsætter, hvilket også
øger kapitalbehovet for den enkelte
landmand, da bedrifterne bliver større.
Indtjeningen varierer fra år til år. Sådan har
det været i mange år.
Prognose for resultaterne i 2019 og 2020 er
lavet ved indgangen til 2020.
Antal heltidsbedrifter 2009-2018
Antal bedrifter
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
0
-10
50
-5
150
200
5
Antal ha./bedrift
250
Mia. kr.
10
Jordbrugets beregnede indkomst efter aflønning af brugerfamilien,
løbende priser
0
100
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019*
2020*
Malkekvæg
Grise
Planteproduktion
Pelsdyr
Fjerkræ
Gns. antal ha. pr. bedrift (højre)
-15
Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, 'Landbrugets Økonomi', flere årgange. Note: * angiver
prognose.
Kilde: Danmarks Statistik, JORD2 og JORD100
9 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0010.png
Hvor står vi lige nu?
Gælden har ikke ændret sig meget de
seneste år. Et par år med god indtjening kan
det ændre lidt på det, men selv en
nedbringelse af gælden med 10 mia. ændrer
ikke meget i det store billede.
Gældsopbygning fordelt på lånetyper
Efter en række år med negative
nettoinvesteringer er der samtidig behov
for, at landbruget investerer for fremtidens
produktivitet samt miljø- og
klimaeffektivitet.
Jordbrugets samlede brutto og nettoinvesteringer faste 2019-priser i mia.
kr., 2005 - 2018
Mia. kr.
20
15
10
5
Mia. kr.
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2005
0
-5
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Bruttoinvesteringer i alt
Afskrivninger i alt
Nettoinvesteringer i alt
Realkreditinstitut i alt
Kilde: Danmarks Statistik, JB3
Pengeinstitut i alt
Anden gæld
Kilde: Danmarks Statistik, JB2 og PRIS 112
10 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0011.png
Jordpris og indtjening
–
to sider af samme sag
Jordprisen afspejler landmændenes
betalingsvillighed ud fra den forventede
indtjening.
Overførsler som fx landbrugsstøtte er
indlejret (kapitaliseret) i jordprisen. En
reduktion af støtten vil derfor betyde, at
jordprisen tilpasses.
Ændringer i (den forventede) indtjening
påvirker derfor jordprisen
–
både positivt og En ændring af støtten påvirker derfor
negativt.
nuværende landmænd (og banker) gennem
ændrede jordpriser.
Det er specielt i forhold til andre brancher,
at en afgørende produktionsfaktor (jorden)
Det vil dog ikke betyde noget for
stiger og falder i pris afhængigt af
indtjeningen for erhvervet på lang sigt, da
indtjeningen.
lavere jordpriser fx også betyder lavere
finansieringsomkostninger.
11 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0012.png
Udvikling i jordprisen
Jordprisen steg kraftigt i årene op mod
finanskrisen. Her var der også et højt
investeringsniveau i landbruget jf. tidligere
figur.
Kr./ha.
400.000
350.000
300.000
Efter finanskrisen faldt jordprisen igen og
har i de seneste mange år været ca. 175.000
kr./ha. som landsgennemsnit.
Figur 2: Købspriser for landbrugsejendomme i fri handel i udvalgte landsdele og hele
landet, faste 2020-kr. pr. ha.
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik, EJEN77 og PRIS111.
Landsdel Vest- og Sydsjælland
Landsdel Sydjylland
12 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0013.png
Som i andre brancher er der virksomheder, der klarer sig godt og mindre godt
Der er stor spredning i indtjeningsevnen.
Det er en del af den naturlige
strukturudvikling i et konkurrencepræget
erhverv, hvor kun de dygtigste overlever.
For landbrugets konkurrenceevne er det
vigtigt, at strukturudviklingen ikke
begrænses.
Mio. kr.
Driftsresultat før ejeraflønning for heltidslandbrug (alle) i løbende priser,
2009 - 2018
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
2009
2010
2011
1. Kvartilgruppe
2012
2013
2014
Gennemsnitlig bedrift
2015
2016
2017
4. Kvartilgruppe
2018
Kilde: Danmarks Statistik, JORD2
13 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0014.png
Analyse fra SEGES: heltidsbedrifternes økonomiske styrke 2018
SEGES har lavet en analyse af bedrifternes
robusthed.
”Konjunkturneutral” situation, dvs. et år
med gennemsnitlige priser og på basis af
den nuværende landbrugsstøtte.
Placering ud fra gældsprocent og
likviditetsoverskud/underskud.
Tidligere analyser viste, at ca. 20 pct. af
heltidsbedrifterne har en uholdbar økonomi.
Det er i nyeste analyse 14 pct.
14 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0015.png
Analyse fra SEGES: heltidsbedrifternes økonomiske styrke 2018
Tidligere analyser viser, at ca. 20 pct. af
heltidsbedrifterne har en uholdbar økonomi.
Det er nu 14 pct.
15 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0016.png
Hvordan påvirkes erhvervet, når vi stiller krav til landbruget?
Bedriftsniveau:
•
Visse krav kan direkte påvirke
produktionsomkostningerne. Det påvirker
konkurrenceevnen.
•
Hvis jord udtages, forsvinder en del af
arealet. Påvirker produktionsstrukturen og
evt. faste omkostninger.
•
Krav til investeringer påvirker den
langsigtede bedriftsstruktur, herunder
staldteknologi og maskiner.
•
Krav kan påvirke ejendommens værdi
gennem påvirkning i jordpriser. Det har
betydning for egenkapitalen, og dermed
gældsprocent og finansieringsomkostninger
Sektorniveau:
•
Krav kan påvirke driftsgrenene forskelligt og
dermed have fordelingsmæssige
konsekvenser mellem forskellige typer af
landmænd.
•
Erhvervets sammensætning kan også
ændre sig gennem lækageeffekter, både
nationalt (mellem driftsgrene) og
internationalt.
16 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0017.png
Pengeinstitutternes og realkreditinstitutternes udlån og afskrivninger
Pengeinstitutterne har nedskrevet en stor
del af udlånene og højere end nogen anden
branche. I 2015 var det 20 pct. af udlånene.
Indikation på, at man ikke forventer at få
pengene tilbage.
Mia. kr.
80
70
Siden 2005 har bankerne samlet afskrevet
(tabt) 14 mia. kr. på udlånene.
Nationalbanken har vurderet, at bankerne til
vis del har holdt hånden under nødlidende
bedrifter for at holde jordprisen oppe. Er
bankerne rustet til at tage tabene nu?
Afskrivninger på landbrugsudlån
Pengeinstitutternes udlån og nedskrivninger til landbrug
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Mia. kr.
3,0
60
50
40
30
20
10
0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Afskrevet pengeinstitutter (mia. kr.)
Nedskrivningsprocent (højre akse)
Kilde: Finanstilsynet
Afskrevet realkreditinstitutter (mia. kr.)
Nedskrivninger (akkumulerede), landbrug (mia. kr.)
Udlån, landbrug (mia. kr.)
Kilde: Finanstilsynet
17 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: Præsentation fra den teknisk gennemgang af landbrugets økonomi, afholdt den 27. marts 2020, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2174886_0018.png
De store linjer for landbrugspolitikken i de kommende år
Landbruget må forventes at blive stillet over
for betydelige grønne krav i de kommende
år:
•
Klimahandlingsplan
•
VP3
•
Ammoniak
EU’s budget og midler i CAP forventes at
falde i 2022-27.
Tilpasningsstrategier:
•
Effektivisering, teknologi, nye
virkemidler (til bulk)
•
Produktion til højere led i værdikæden
+ vertikal integration i fødevaresektor
•
Økologi (tættere på markedsvilkår)
18 / Miljø- og Fødevareministeriet / Teknisk gennemgang om landbrugets økonomi