Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 104
Offentligt
2102004_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
1
(Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførsel af udvidet producentansvar for emballage og
modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald)
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Før § 9 indsættes som ny overskrift:
»Pant-
og rabatordninger«
2.
Før § 9 h indsættes som ny overskrift:
»Udvidet
producentansvar«
3.
Før § 9 i indsættes som ny overskrift:
»Udvidet
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr«
4.
§ 9 j, stk. 5-7,
ophæves.
5.
§ 9 k, stk. 1 og 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
6.
I
§ 9 k, stk. 3,
der bliver til stk. 1, slettes: »efter den 31. december 2015«.
7.
I
§ 9 n, stk. 3,
indsættes efter »tilbagetaget affald«: »og pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål
for affaldshåndtering offentligt tilgængelige,« og som
2. pkt.
indsættes: »Miljøministeren fastsætter
regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne skal gives eller gøres offentligt tilgængelige.«
8.
I
§ 9 n, stk. 4,
ændres »og § 9 æ« til: », § 9 æ og § 9 å, stk. 2 og 3«.
9.
§ 9 n, stk. 6,
ophæves.
10.
Efter § 9 o indsættes:
»Udvidet
producentansvar for emballage og emballageaffald
§ 9 p.
Producenter og importører af emballerede produkter skal forholdsmæssigt i forhold til deres
markedsandel af emballage for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, som ændret senest
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald,
EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 109, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018
om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, EU-tidende nr. L 150, s. 141.
1
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt efter den 31. december 2024, og affald
heraf, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er omfattet af
producentansvarsforpligtelserne i stk. 1. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om, at
producenter og importører omfattet af stk. 1, undtages fra visse forpligtelser efter loven og regler udstedt
i medfør af loven, hvis mængden af emballage, som den pågældende producent eller importør har
markedsført og affald heraf, ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med
tilbagetagning, affaldshåndtering og oplysningsforpligtigelser i forbindelse med emballageaffald.
Endvidere fastsætter miljøministeren regler om procedurer for
tilbagebetaling til producenterne og importørerne, når emballerede produkter overføres for at blive
markedsført uden for Danmark.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om opgørelse af mængden af emballage, der markedsføres af
producenter eller importører som del af et emballeret produkt, herunder om beregning af
markedsandelen af emballage, jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i
producentregisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.
Stk. 5
.
Miljøministeren fastsætter regler om tildelingsordning for emballageaffald fra husholdninger
omfattet af stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører, det
produktmæssige og materialemæssige dækningsområde, tidsfrister for afhentning m.v.
Stk. 6.
For emballerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at producenter og importører kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne
overtager forpligtelserne til håndtering af emballageaffaldet efter stk. 1. Forudsætningen for
producenters og importørers frigørelse fra håndteringsforpligtelserne er, at aftalen med den
erhvervsdrivende registreres i producentregisteret, jf. § 9 æ.
Stk. 7.
Miljøministeren fastsætter regler om, at distributører, forhandlere m.v. ikke må aftage og
forhandle emballerede produkter fra producenter og importører, hvis disse eller deres repræsentanter
har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.
Stk. 8.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af
emballage. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille
oplysninger til rådighed for behandlingsvirksomheder til brug for genbrug og affaldsbehandling af
emballage.
Stk. 9.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at oplyse brugere af
emballerede produkter om særskilt tilbagetagning af emballageaffald, aktuelle tilbagetagnings- og
indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af emballageaffald. Endvidere fastsætter
miljøministeren regler om pligt for producenter og importører til at oplyse brugere af emballerede
produkter om betydningen af den påførte mærkning af emballagen.
Stk. 10.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til
at give oplysninger om mængde og kategorier af emballage, der er markedsført som del af et emballeret
produkt, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, om den eksporterede
mængde emballageaffald, samt oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1, er overdraget til en
kollektiv ordning, jf. 9 z, stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere regler om producenters og importørers
pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Stk. 11.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og
give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
tilsynet med overholdelse af forpligtelserne efter stk. 1, og efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 6 og stk.
8-10, samt § 9 æ og § 9 å, stk. 3.
Stk. 12.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk. 8-11
skal gives eller gøres offentligt tilgængelige.«
11.
Før § 9 q indsættes som ny overskrift:
»Udvidet
producentansvar for person- og varebiler«
12.
I
§ 9 s, stk. 1, 2. pkt.,
efter »Danmark« udgår »og« og efter »tilbagetaget« indsættes: »og gøre
oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige«.
13.
§ 9 s, stk. 3,
affattes således:
»Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form oplysninger efter stk. 1 og 2, skal
afgives eller gøres offentlig tilgængelige.«
14.
Før § 9 u indsættes som ny overskrift:
»Udvidet
producentansvar for batterier og akkumulatorer«
15.
I
§ 9 x
indsættes
som stk. 5-8:
»
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er
markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort, den eksporterede mængde
tilbagetaget affald og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og
stk. 2, er overdraget til andre.
Stk. 6.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
kontrollen med overholdelse af reglerne i stk. 2, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, og regler udstedt
i medfør af regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 8, § 9 v, stk. 6, § 9 w, stk. 5.
Stk. 7.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers pligt til at gøre oplysninger om
opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.
Stk. 8.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form oplysninger efter stk. 5-7, skal
afgives eller gøres offentligt tilgængelige.«
16. § 9 y
ophæves og i stedet indsættes efter § 9 x:
»
Fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger
§ 9 y.
Producenter og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at
markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare
batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer i
Danmark, kan i stedet for at etablere sig her i landet udnævne en repræsentant, der er etableret i
Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved skriftlig fuldmagt.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Stk. 2.
Repræsentanten, jf. stk. 1, indtræder i producentens eller importørens forpligtelser og rettigheder
efter loven eller regler udstedt i medfør af loven for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr,
emballage, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer
eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om producentens, importørens og repræsentantens
afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.«
17.
I
§ 9 z, stk. 1,
indsættes efter »§ 9 j, stk. 1,«: »§ 9 p, stk. 1,«.
18.
I
§ 9 z, stk. 2,
ændres »oplysningsforpligtelserne efter« til: »forpligtelserne efter regler udstedt i medfør
af« og efter »§ 9 n, stk. 1-4,« indsættes: »§ 9 p, stk. 8-11,« og »§ 9 y, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 9 x, stk. 5-
8«.
19.
I
§ 9 z, stk. 3, nr. 1,
ændres »kollektiv ordning, og« til: »kollektiv ordning, «.
20.
I
§ 9 z, stk. 3,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) kriterier for graduering af finansielle bidrag til de kollektive ordninger fra producenter og
importører, og«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
21.
I
§ 9 z, stk. 4,
ændres »For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, kan
miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om« til: »Miljøministeren kan fastsætte regler om,«.
22.
I
§ 9 z, stk. 4, nr. 1 og 2,
ændres »jf. § 9 k, stk. 1,« til: »jf. § 9 å, stk. 3,«.
23.
I
§ 9 z
indsættes som
stk. 5 og 6:
»Stk.
5.
Miljøministeren fastsætter regler for kollektive ordningers pligt til at gøre oplysninger om
ejerskab, medlemmer af ordningen, økonomiske bidrag til ordningen fra producenter og importører,
samt udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører offentligt tilgængelige.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan oplysninger gøres offentligt tilgængelige.
Stk.6.
Miljøministeren fastsætter regler om, at de kollektive ordninger forpligtes til at føre passende
egenkontrol af forpligtelserne fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, og kvalitetssikring af forpligtelserne i
henhold til stk. 1 og kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006. «
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
24.
I
§ 9 æ, stk. 1,
indsættes efter »repræsentanter af elektrisk og elektronisk udstyr, «: »af emballerede
produkter,«.
25.
I
§ 9 æ, stk.
4, udgår », for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra,«.
26.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 9 j, stk. 4« til: »§ 9 j, stk. 3, og § 9 p, stk. 5,«.
27.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 9 l, stk. 1,«: »§ 9 p, stk. 1,« og efter »herunder give en producent og
importør af elektrisk og elektronisk udstyr,« indsættes »af emballerede produkter,«.
28.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 3,
ændres »jf. § 9 k, stk. 1,« til: »jf. § 9 å, stk. 3,«.
29.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 5,
ændres »jf. § 9 z, stk. 5, nr. 1,« til: »jf. § 9 z, stk. 7, nr.1,«.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
30.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr,«: »hvilket produkt og
materiale, der henhører under kategorier af emballage,«.
31.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »§ 9 n, stk. 2-4, «: »§ 9 p, stk. 8-11« og », og § 9 y, stk. 1-3,« ændres til
» og § 9 x, stk. 5-8,«.
32.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 9,
ændres »efter § 9 å« til: »efter § 9 å, stk. 1«.
33.
I
§ 9 å
indsættes efter »§ 9 l, stk. 1«: »§ 9 p, stk. 1«.
34.
I
§ 9 å
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Miljøministeren fastsætter regler om, at producenter og importører forpligtes til at føre
egenkontrol med finansieringen og kvalitetssikring med forpligtelserne i henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l,
stk. 1, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 1 og stk. 8-11, § 9 q, stk. 1 og stk. 3-4, § 9 r, stk. 2, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9
u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1-2 og stk. 5-6, § 9 æ, stk. 1, og kravene i forordning
(EF) nr. 1013/2006.
Stk. 3.
For elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, person og varebiler, bærbare batterier og
akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer, bilbatterier og -akkumulatorer, der er
markedsført i Danmark, fastsætter miljøministeren regler om, at producenter eller importører over
for ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende
sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Miljøministeren fastsætter herunder regler om,
hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen
kan ske.«
35.
I
§ 44
indsættes
som stk. 7:
»Stk.
7.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at virksomheder, der indsamler og
håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr, for egen regning skal være certificerede efter de
europæiske CENELEC standarder for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.«
36.
I
§ 45, stk. 6
indsættes efter »producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr,«:
»producenter og importører af emballerede produkter,«.
37.
I
§ 45
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk.
7.
Virksomheder, der indsamler og håndterer affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, er uanset
stk. 3, berettigede til at indsamle og håndtere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44. «
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.«
38.
I
§ 45, stk. 7,
som bliver stk. 8, indsættes efter »i henhold til stk. 6«: »og en indsamlingsordning etableret
i henhold til stk. 7«.
39.
I
§ 110, stk. 3,
ændres »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7« til: »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 8«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§3
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Stk. 1.
§ 9 y, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder anvendelse for person- og
varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier
og -akkumulatorer fra den 5. januar 2023 og for emballage fra den 31. december 2024.
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Affaldsdirektivets nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger
2.2. Emballagedirektivets krav om producentansvar for emballage
2.3. Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1 Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav i eksisterende udvidede
producentansvarsordninger
3.1.1
Gældende ret
3.1.1.1 Udvidet producentansvar for batterier; affaldsdirektivet, batteridirektivet og
miljøbeskyttelsesloven
3.1.1.2 Udvidet producentansvar for elektronik; affaldsdirektivet, WEEE-direktivet og
miljøbeskyttelsesloven
3.1.1.3 Udvidet producentansvar for biler; affaldsdirektivet, ELV-direktivet og
miljøbeskyttelsesloven
3.1.1.4 Fælles bestemmelser for de udvidede producentansvarsordninger på batterier,
elektronik og biler
3.1.1.5 2018-affaldsdirektivet
–
indførelse af nye minimumskrav for udvidede
producentansvarsordninger
3.1.1.5.1 Bemyndiget repræsentant
3.1.1.5.2 Sikkerhedsstillelse
3.1.1.5.3 Egenkontrol
3.1.1.5.4 Oplysningspligt og gennemsigtighed i de kollektive ordninger
3.1.1.5.5 Graduering af bidrag
3.1.2
Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
3.1.2.1 Bemyndiget repræsentant
3.1.2.2 Sikkerhedsstillelse
3.1.2.3 Egenkontrol
3.1.2.4 Oplysningspligt og gennemsigtighed i de kollektive ordninger
3.1.2.5
Graduering af bidrag
3.2 Indførsel af udvidet producentansvar for emballage
3.2.1
Gældende ret
3.2.1.1 Miljøbeskyttelsesloven og emballagedirektivet
3.2.1.2 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet
3.2.1.2.1 Fastsættelse af roller og ansvarsfordeling
3.2.1.2.2 Information og incitament til affaldsindehaverne
3.2.1.2.3 Drift af producentansvarsordninger og kollektive ordninger
3.2.1.2.4 Omkostninger i producentansvaret
3.2.1.2.5 Håndhævelse og tilsyn
3.2.2 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe
3.2.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
3.2.3.1 Organisering af producentansvaret
3.2.3.2 Emballageproducenten og bagatelgrænse
3.2.3.3 Producenters forpligtigelser herunder registrerings og oplysningspligt
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
3.2.3.4 Oprettelse af kollektive ordninger
3.2.3.5 En producentregisteransvarlig organisation
3.2.3.6 Regler om sikkerhedsstillelse, bemyndiget repræsentant, egenkontrol,
oplysningspligt gennemsigtighed i de kollektive ordninger og gradueret bidrag
3.2.3.7 Tilsyn og håndhævelse
3.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
3.3.1
Gældende ret; WEEE-direktivet og miljøbeskyttelsesloven
3.3.2 Anbefalinger fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og Advisory Board for
Cirkulær Økonomi
3.3.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
4.1 Økonomiske konsekvenser
4.2 Implementeringsmæssige k0nsekvenser
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1 Implementering af affaldsdirektivets nye minimumskrav i eksisterende
producentansvarsordninger
5.2 Indførelse af producentansvar for emballage
5.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
7.1 Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav i eksisterende
producentansvarsordninger
7.2 Indførsel af producentansvar for emballage
7.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
1.
Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli
2019. Lovforslaget har tre overordnede formål.
Det første formål er at bemyndige ministeren til at fastsætte supplerende krav om øget gennemsigtighed,
samt økonomisk sikkerhed og egenkontrol i de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for
elektronik, batterier og akkumulatorer (under ét betegnet batterier, da akkumulatorer blot er genopladelige
batterier, jf. batteridirektivet) samt biler.
Det andet formål med lovforslaget er at tage første skridt til at indføre et nyt udvidet producentansvar for
emballage i Danmark samt at bemyndige ministeren til at fastsætte de detaljerede regler for dette nye
udvidede producentansvar i overensstemmelse med de EU-fastsatte minimumskrav for udvidede
producentansvarsordninger.
Lovforslagets to første delformål tilsigter således at gennemføre artikel 8 og 8a i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (2018-
affaldsdirektivet), som fastsætter minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger, samt artikel 7,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
94/62/EF om emballage og emballageaffald (2018-emballagedirektivet) som indfører producentansvar for
emballage.
2018-affaldsdirektivet er optaget som bilag til lovforslaget og skal være implementeret senest den 5. juli
2020, men lovhjemlerne skal udmøntes på bekendtgørelsesniveau senest den 5. januar 2023, jf. den senere
implementeringsfrist i artikel 8 a for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger.
2018-emballagedirektivet er ligeledes optaget som bilag til lovforslaget. Det fremgår af direktivets artikel 7,
stk. 2, at medlemsstaterne sikrer, at der senest den 31. december 2024 oprettes ordninger for udvidet
producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8 a i direktiv 2008/98/EF
(affaldsdirektivet). Den generelle implementeringsfrist for 2018-emballagedirektivet er den 5. juli 2020,
hvorfor der inden for denne frist skal være vedtaget de nødvendige bemyndigelseshjemler.
Det tredje og sidste formål med lovforslaget er at modernisere det udvidede producentansvar for elektrisk og
elektronisk udstyr. Moderniseringen består i, at affaldsaktører får mulighed for at indsamle elektronikaffald
fra husholdninger til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse udenom den etablerede
producentansvarsordning, som bl.a. omfatter en kommunal indsamling af elektronikaffaldet fra
husholdningerne. Elektronikaffald kan i dag kun indsamles lovligt via det udvidede producentansvar. I
forbindelse med moderniseringen bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om certificering af
affaldsaktører, der er involveret i indsamling og behandling af elektronikaffald.
Dette sidste formål tilsigter at gennemføre et initiativ i
Aftale om udmøntning af pulje til Strategi for
cirkulær økonomi
(V, K, LA, DF, RV), som udmønter anbefalinger fra Partnerskabet for indsamling af
elektronikaffald (2016) samt Advisory Board for Cirkulær Økonomi (2017).
2.
Lovforslagets baggrund
Lovforslagets tre delelementer implementerer, som nævnt i indledningen, ændringer i affaldsdirektivet,
emballagedirektivet og aftalen om strategi for cirkulær økonomi. Forslaget etablerer hovedsagligt
bemyndigelseshjemler, som af hensyn til direktivernes implementeringsfrister skal være etableret senest d. 5.
juli 2020.
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
For implementering af minimumsbestemmelserne i affaldsdirektivet for de eksisterende udvidede
producentansvarsordninger skal bestemmelserne detaljeres og udmøntes i de respektive bekendtgørelser for
producentansvar på hhv. elektronik (bek. nr. 148 af 8. februar 2018), batterier (bek. nr. 1453 af 7. december
2015) og udtjente biler (bek. nr. 1312 af 19. december 2012). Fristen for udmøntning på
bekendtgørelsesniveau for de tre ordninger er d. 5. januar 2023.
Tilsvarende skal lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser for indførelse af udvidet producentansvar på
emballage udmøntes og detaljeres i emballagebekendtgørelsen (bek. nr. 1455 af 7. december 2015 om visse
krav til emballager). Fristen for denne udmøntning er 31. december 2024, men det tilstræbes, at
bekendtgørelsen udstedes senest samtidig med de tre øvrige bekendtgørelser for at give producenter og
affaldsaktører mulighed for at omstille sig til det nye producentansvar.
I lovforslagets emballagedel fastsættes primært bemyndigelseshjemler. Hermed følger ministeriet
systematikken i de øvrige producentansvarsordninger. I disse ordninger er der også hovedsagligt
bemyndigelsesbestemmelser i loven og de detaljerede regler i tilhørende bekendtgørelser.
Baggrunden for denne systematik er, at udvidede producentansvarsordninger kræver detaljerede regler om
mange forskellige aspekter - lige fra design af produkter til konkret affaldshåndtering - som egner sig bedre
til at blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau. Fra de eksisterende producentansvarsordninger er erfaringen,
at der nemt kan opstå behov for mindre regeljusteringer, hvilket er enklere at tilrette i en bekendtgørelse end
ved en lovændring.
Det forslås med lovforslaget, at det udvidede producentansvar for emballage følger de organisatoriske
rammer, som også gælder for producentansvarsordningerne for batterier og elektronik, samt den til enhver
tid gældende organisering af affaldssektoren. Ligeledes skal producentansvaret sammentænkes med
nationale strategier for cirkulær økonomi og nationale affaldsplaner. Formålet hermed er at sikre en
strømlinet affaldssektor med en klar rolle- og ansvarsfordeling.
2.1 Affaldsdirektivets nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger
2018-affaldsdirektivet har til formål at forbedre og styrke affaldshåndteringen i EU i en mere cirkulær
retning ved at omstille til en mere bæredygtig materialeforvaltning med fokus på produkters samlede
livscyklus og derved mindske EU’s afhængighed af importerede ressourcer.
Ordninger for udvidet
producentansvar er et væsentligt element i en effektiv affaldshåndtering, men der er stor forskel på, hvordan
ordningerne fungerer på tværs af medlemsstaterne.
Med ændringen af affaldsdirektivet i 2018 er der derfor som noget nyt fastlagt en række minimumskrav til
udvidede producentansvarsordninger. Dette gælder både de eksisterende ordninger og nye ordninger, som
indføres i medlemsstaterne i fremtiden, dog er private ordninger ikke underlagt minimumskravene
medmindre medlemsstaten vælger dette.
Udvidet producentansvar betyder, at producenterne af bestemte produkter skal tage ansvaret for deres
produkter, når disse bliver til affald. Det kan enten ske ved, at de har det finansielle ansvar for
affaldshåndteringen, eller ved at de både har det finansielle og det organisatoriske ansvar. Sigtet med at
overlade ansvaret for affaldshåndteringen til producenterne er at skabe et incitament til udvikling af mere
miljøvenlige produkter. Dette kan f.eks. være ved at sørge for, at produkterne indeholder genanvendte
materialer, er teknisk holdbare og lette at reparere, eller at de, når de er blevet til affald, er egnede til
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet. På den
måde er udvidet producentansvar et vigtigt element i den cirkulære økonomi og tankegang. Et udvidet
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
producentansvar kan løftes kollektivt, hvilket betyder, at en uafhængig organisation påtager sig en række af
producentansvarsforpligtigelserne på vegne af flere producenter i fællesskab.
Reglerne for udvidede producentansvarsordninger er i dag som helhed fastsat i miljøbeskyttelsesloven med
tilhørende individuelle bekendtgørelser for hvert produktområde, der er omfattet af udvidet
producentansvar. Reglerne er en implementering af tre EU-direktiver for produktområderne; elektronik
(direktiv 2012/19/EU), batterier (direktiv 2006/66/EF) og biler(direktiv2000/53/EF).
Formålet med 2018-affaldsdirektivets minimumskrav er at forbedre administrationen og gennemsigtigheden
af ordninger for udvidet producentansvar. De generelle minimumskrav skal bidrage til at nedbringe
omkostningerne og forbedre resultaterne ved affaldshåndteringen, samt sikre lige konkurrencevilkår,
herunder for store og små producenter. Minimumskravene skal desuden give producenterne incitament til at
tage bedre hensyn til genanvendelighed, genbrugelighed og reparerbarhed ved at indføre graduerede bidrag,
når producenterne løfter deres udvidede producentansvar kollektivt igennem en kollektiv ordning.
Det er på den baggrund nødvendigt at tilrette reglerne for de eksisterende udvidede
producentansvarsordninger i Danmark for elektronik, batterier og biler, som er reguleret i
miljøbeskyttelsesloven, så alle ordningerne opfylder de nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet. Dette
gælder krav om gennemsigtighed i kollektive ordningers økonomi, egenkontrol af økonomisk forvaltning og
indberettede data, oplysninger om affaldshåndteringsmål, sikkerhedsstillelse og krav om, at
medlemsstaterne indfører mulighed for, at udenlandske producenter kan udnævne en bemyndiget
repræsentant til at varetage producentansvarsforpligtelser i en EU-medlemsstat. Med lovforslaget
bemyndiges ministeren til at fastsætte regler til opfyldelse af 2018-affaldsdirektivets nye krav i de tilhørende
bekendtgørelser. Der henvises til afsnit 3.1.
2.2 Emballagedirektivets krav om producentansvar for emballage
Mængden og typen af den emballage, der anvendes, afhænger i almindelighed af de valg, som producenter,
og ikke forbrugerne, træffer. Derfor er det hensigtsmæssigt, at det er producenterne, der bærer det fulde
ansvar for emballagen. Effektive ordninger for udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald
kan have en positiv påvirkning af miljøet, fordi udvidet producentansvar giver økonomisk incitament til at
mindske mængden af emballage, øge mængderne af genbrugsemballage, øge genanvendelsen af
emballageaffald og mindske forekomsten af farlige stoffer i emballage.
2018-emballagedirektivet medfører derfor, at der skal være indført obligatorisk udvidet producentansvar for
emballage i alle EU-lande senest 31. december 2024 i overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets
minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger, jf. afsnit 2.1. I Danmark er der på nuværende
tidspunkt kun udvidet producentansvar for visse drikkevareemballager (pant- og retursystemet). Det
reviderede emballagedirektiv medfører således, at der skal indføres udvidet producentansvar for al emballage
og emballageaffald i Danmark. Derved pålægges producenter det fulde ansvar for håndtering af emballage og
emballageaffald, samt de økonomiske omkostninger herved.
2018-emballagedirektivet fastlægger betydeligt højere genanvendelsesmål for emballageaffald i forhold til de
gældende genanvendelsesmål, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse krav til
emballager. I de seneste nationale fremskrivninger for området forventes det, at Danmark uden yderligere
initiativer kan opfylde de nye genanvendelsesmål for 2025, dog med undtagelse af målet for
plastikemballageaffald. De skærpede genanvendelsesmål i 2030 forventes ikke at kunne opfyldes for
plastikemballageaffald og det samlede emballageaffald. Formålet med at indføre udvidet producentansvar for
emballage er derfor at fastholde og forbedre det nuværende høje niveau af genanvendelse og miljøbeskyttelse
med et skærpet fokus på at øge genanvendelsen af plastikemballage. Udvidet producentansvar forventes at
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
fremme den cirkulære økonomi gennem mere forebyggelse af emballageaffald og gennem fremme af genbrug
og genanvendelse samt andre former for nyttiggørelse af emballageaffald.
Med lovforslaget foreslås en række bemyndigelser til miljøministeren, som gør det muligt at gennemføre
udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald senest d. 31. december 2024 i overensstemmelse
med 2018-affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger. Der henvises til afsnit
3.2.
2.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
Modernisering af producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr gennemfører initiativ 11 i
Aftale om
udmøntning af pulje til Strategi for cirkulær økonomi,.
Initiativet er i strategien beskrevet ved at det giver
’certificerede virksomheder mulighed
for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og
genanvendelse, så det bliver enklere at vælge lovlig affaldshåndtering og enklere at føre tilsyn med lovlig
indsamling. Desuden skal der indføres en mere skånsom indsamlingen af elektronikaffald, så
genbrugspotentialet bevares.’
Elektronikaffald indeholder et genbrugspotentiale og en række værdifulde metaller og materialer, som ikke
udnyttes i dag. Det skyldes blandt andet, at genbrugsværdien går tabt, fordi den nuværende
affaldsindsamling har fokus på genanvendelse og derfor ikke er skånsom nok til at bevare
genbrugspotentialet. Yderligere er affaldshåndteringen i dag ikke indrettet til at udskille alle værdifulde
metaller og materialer i en kvalitet, der gør det muligt at genanvende dem mest optimalt.
Der er desuden en lav risikovillighed til investeringer i den nødvendige teknologiudvikling i den nuværende
markedsstruktur, hvor de kollektive ordninger udbyder behandling af elektronikaffaldet i et begrænset antal
udbud, der typisk er 1-2 årige. Affaldsbehandlernes usikre situation som følge heraf hæmmer således
investeringer i ny teknologi til smartere affaldsbehandling.
På denne baggrundfremsættes et forslag til modernisering af reglerne om indsamling og behandling af
elektronikaffald, således at der i højere grad skabes incitament i markedet til at investere i ny teknologi for at
kunne udnytte genbrugs- og genanvendelsespotentialerne i elektronikaffaldet.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1 Implementering af 2018-affaldsdirektivets minimumskrav i eksisterende udvidede
producentansvarsordninger
3.1.1. Gældende ret
Siden midten af 00-erne har Danmark haft udvidet producentansvar for tre produktområder; elektronik,
batterier og biler. Ved det udvidede producentansvar får producenter og importører ansvaret for at håndtere
deres produkter, når disse bliver til affald. De tre ordninger har både lighedspunkter og forskelligheder i
regulering, i miljøudfordringer og i praktisk udførsel. Hvor elektronik og batterier har mange lighedspunkter,
adskiller biler sig blandt andet ved, at der udover det udvidede producentansvar også er etableret en national
godtgørelsesordning, hvor slutbrugeren får udbetalt en skrotningsgodtgørelse, når den udtjente bil afleveres
til skrotning hos en registreret autoophugger.
Det er ens for alle de eksisterende udvidede producentansvarsområder, at der er tale om produkttyper, hvor
det er nødvendigt, at disse gennemgår særlig behandling, når produkterne bliver til affald, så det undgås, at
forurenende stoffer spredes til genanvendt materiale eller til miljøet.
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
I praksis løftes det udvidede producentansvar i Danmark kollektivt af producenterne via såkaldte kollektive
ordninger (se nærmere herom i afsnit 3.1.1.4). Producentansvaret for elektronik og batterier er
implementeret på en sådan måde, at borgeren kan anvende de kommunale indsamlingsordninger til at
aflevere disse affaldstyper. Producenterne afhenter via de kollektive ordninger affaldet hos kommunerne og
sørger for den efterfølgende affaldshåndtering efter de gældende regler.
På bilområdet medfører det udvidede producentansvar, at slutbrugerne kan aflevere deres udtjente bil gratis
i umiddelbar nærhed enten hos godkendte ophuggere eller på modtagepladser, som er oprettet af kollektive
ordninger.
3.1.1.1 Udvidet producentansvar for batterier; affaldsdirektivet, batteridirektivet og miljøbeskyttelsesloven
Artikel 8 i direktiv2008/98/EF om affald (i det følgende omtalt som det tidligere affaldsdirektiv) og
batteridirektivets (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006)
producentansvarsbestemmelser er implementeret i henholdsvis §§ 9 u-9 y i miljøbeskyttelsesloven, i
bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer (batteribekendtgørelsen) samt i bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015 om import og salg samt
eksport af batterier og akkumulatorer. Det udvidede producentansvar for batterier blev oprindeligt
implementeret i miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 509 af 17. juni 2008.
Producentansvaret indebærer, at producenter og importører er forpligtede til at etablere
tilbagetagningsordninger og til særskilt at håndtere udtjente batterier. Producenter og importører skal
finansiere samtlige omkostninger ved indsamling og særskilt håndtering af de udtjente bærbare, industri- og
bilbatterier.
For så vidt angår de bærbare batterier er den udvidede producentansvarsordning gennemført ved, at
producenter og importører af bærbare batterier siden 1. januar 2009 har finansieret kommunernes
indsamling af udtjente bærbare batterier. Kommunerne er forpligtet til at etablere særskilt indsamling af
bærbare batterier i borgernes nærhed, jf. gældende miljøbeskyttelseslovs § 9 u, stk. 2, samt
batteribekendtgørelsens
§ 18, hvoraf det af stk. 1 fremgår, at ”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der er
etableret let tilgængelige indsamlingsordninger for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i borgernes
nærhed under hensyn til befolkningstætheden”.
For så vidt angår industribatterier er den udvidede producentansvarsordning gennemført ved, at
producenter og importører har pligt til at tilbagetage og særskilt håndtere et udtjent industribatteri fra
slutbrugeren, når de markedsfører et nyt, uanset hvilken kemisk sammensætning batteriet har. Distributører
kan også tilbagetage udtjente industribatterier fra slutbrugere, men er i sådanne tilfælde forpligtet til at
videregive disse til producenten eller efter anvisning af kommunalbestyrelsen til håndtering efter reglerne i
affaldsbekendtgørelsen. Endelig kan slutbrugeren, efter aftale med producenten, selv stå for finansiering og
affaldshåndtering af det udtjente industribatteri.
For så vidt angår bilbatterier og -akkumulatorer er den udvidede producentansvarsordning gennemført ved,
at producenter og importører skal organisere og finansiere tilbagetagning, behandling, nyttiggørelse og
bortskaffelse af bilbatterier og -akkumulatorer. Producenten kan enten løfte dette individuelt eller ved
deltagelse i en kollektiv ordning, idet det skal sikres, at slutbrugeren kan komme af med sit udtjente
bilbatteri eller -akkumulator i dennes nærhed. Kommunalbestyrelser kan etablere indsamlingsordninger for
udtjente bilbatterier og -akkumulatorer, men er forpligtet til at videregive de udtjente batterier og -
akkumulatorer til producenten eller en indsamlingsordning etableret af denne.
I praksis varetages indsamling og den videre håndtering af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer af en
kollektiv ordning.
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
3.1.1.2 Udvidet producentansvar for elektronik; affaldsdirektivet, WEEE-direktivet og
miljøbeskyttelsesloven
Artikel 8 om udvidet producentansvar i det tidligere affaldsdirektiv og producentansvarsbestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE-direktivet) er implementeret i henholdsvis §§ 9 i-9 o i miljøbeskyttelsesloven og i
bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (betegnes samlet som elektronikaffald).
Producentansvaret blev oprindeligt implementeret i miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 508 af 7. juni 2006.
WEEE-direktivet er udformet efter et princip om, at producenter og importører skal organisere og finansiere
tilbagetagning, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af elektronikaffald. Producenten og importøren er
som udgangspunkt alene forpligtet til at foretage affaldshåndtering af egne produkter, men denne
forpligtelse kan også opfyldes gennem håndtering af samme mængde af tilsvarende produkter, der er
markedsført her i landet af andre producenter eller importører eller gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
Efter de gældende regler kan private husholdninger enten aflevere elektronikaffald til de kommunale
indsamlingsordninger, til tilbagetagningsordninger som oprettes af producenterne eller til de
modtagepladser, der er oprettet af de kollektive ordninger. Den kommunale indsamling finansieres via
affaldsgebyret, hvorfor producenterne først betaler for affaldshåndteringen fra det tidspunkt, hvor
elektronikaffaldet hentes af producenterne hos de kommunale indsamlingsordninger. De øvrige
indsamlingsordninger finansieres af producenterne.
For elektronikaffald fra erhverv har producenter og importører pligt til at tilbagetage og særskilt håndtere
affaldet fra slutbrugeren. Dette kan ske ved direkte afhentning hos slutbrugeren, ved at slutbrugeren kan
aflevere elektronikaffaldet på en modtageplads etableret af producenten eller ved at elektronikaffaldet
afleveres via et distributørled. Endelig kan slutbrugeren efter aftale med producenten selv stå for finansiering
og affaldshåndtering af elektronikaffaldet.
Der er i dag krav om sikkerhedsstillelse for producenter og importører under den udvidede
producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 k, stk. 1-2, og
elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 42, Med sikkerhedsstillelsen skal producenter og importører mindst én
gang årligt sikre at der er finansiering af håndtering af elektronikaffaldet.
Der er i dag mulighed for at udnævne en bemyndiget repræsentant under den udvidede
producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9j, stk. 4 og stk. 5.
I den udvidede producentansvarsordning for elektronikaffald eksisterer allerede en egenkontrolmekanisme i
form af revisorerklæringer/ledelseserklæringer på den mængde af markedsført elektrisk og elektronisk
udstyr, som indberettes til det nationale producentregister, jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsen. For
omsætning over 1 mio. kr. kræves der en uafhængig revisorerklæring, for omsætning under 1 mio. kr. kræves
der en ledelseserklæring. Disse revisorerklæringer omfatter dog ikke de data om indsamling og behandling af
affald, som ligeledes skal indberettes til det nationale producentregister og det nationale affaldsdatasystem
3.1.1.3 Udvidet producentansvar for biler; affaldsdirektivet, ELV-direktivet og miljøbeskyttelsesloven
Artikel 8 om udvidet producentansvar i det tidligere affaldsdirektiv og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet) er implementeret i
henholdsvis §§ 9 q-9 s i miljøbeskyttelsesloven og i bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012 om
håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Producentansvaret blev
oprindeligt implementeret ved lov nr. 385 af 6. juni 2002 om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
forbindelse med ophugning og skrotning af biler og senere ændret ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 om
ændring af miljøbeskyttelsesloven med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 i den form, som fortsat er gældende i
dag.
Direktivet om udrangerede køretøjer pålægger ansvaret for håndteringen af udtjente køretøjer og affald
heraf, samt afholdelse af udgifterne herved, på producenter og importører. Siden 2007 har direktivet været
implementeret med bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der afspejlede det udvidede producentansvar på
køretøjer, der forpligter producenter og importører til at tage en andel udtjente køretøjer retur, beregnet ud
fra antal producerede eller erhvervsmæssigt importerede person- og varebiler og herefter foranstalte særskilt
håndtering af de tilbagetagne køretøjer. Forpligtelsen påhviler alle producenter og importører.
Implementeringen omfatter også muligheden for, at producenterne og importørerne indgår i kollektive
ordninger.
Det udvidede producentansvar varetages i dag af en kollektive ordning, der er oprettet af de danske
bilimportører (DBI). Den kollektive ordning indgår privatretlige aftaler med godkendte affaldsbehandlere,
der herefter bliver forpligtede til at modtagne de udtjente køretøjer på vegne af den kollektive ordning.
Det udvidede producentansvar for person- og varebiler er suppleret af den nationale
skrotningsgodtgørelsesordning (der følger af
lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler
og den tilhørende
bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt
udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler).
Skrotningsgodtgørelsen
finansieres gennem bilejernes betaling af et miljøbidrag i forbindelse med betaling af den lovpligtige
ansvarsforsikring.
Skrotningsgodtgørelsesordningen skaber et økonomisk incitament for bilejeren til at indlevere den udtjente
bil til en godkendt ophugger, da dette udløser en godtgørelse til bilejeren, hvis denne er berettiget til
godtgørelse som den sidst registrerede ejer. En stor del af disse udtjente person- og varebiler har endvidere
ofte en positiv markedsværdi (dvs. salgsværdien af genbrugelige reservedele og genanvendelige materialer
overstiger udgifterne til affaldshåndteringen) og bliver således også af denne grund indleveret direkte til
skrotning hos godkendte ophuggere udenom det udvidede producentansvar.
Det udvidede producentansvar for biler består derfor i praksis primært i, at bilejeren har en ret til gratis at
kunne aflevere en udtjent bil til en godkendt ophugger, der indgår i en aftale med en kollektiv ordning.
Derudover har producenter og importører pligt til at lade sig registrere i producentregistret og afgive
oplysninger hertil samt til at afgive diverse oplysninger til borgere/bilejere. Endeligt medfører det udvidede
producentansvar krav til producenterne og importørerne om at etablere modtagepladser for udtjente biler,
der af den ene eller den anden grund ikke bliver indleveret direkte til en godkendt ophugger.
3.1.1.4 Fælles bestemmelser for de udvidede producentansvarsordninger på batterier, elektronik og biler
Udover de specifikke bestemmelser for de forskellige udvidede producentansvarsordninger rettet mod
producenter og importører, er der i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 z-9 å en række bestemmelser, der er fælles
for de eksisterende producentansvarsordninger. Disse bestemmelser vedrører kollektive ordninger, den
producentregisteransvarlige organisation og producentregistret.
Producenter og importørers mulighed for at indgå i en kollektiv ordning er således hjemlet i
miljøbeskyttelsesloven, der også regulerer de kollektive ordningers organisering og virke i forhold til, hvilke
forpligtelser de kollektive ordninger kan overtage på vegne af producenterne og importørerne.
De kollektive ordninger i Danmark er private, kommercielle virksomheder eller foreninger, som er oprettet af
producenter og importører på det pågældende produktområde, og som mod vederlag tilbyder den enkelte
16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
producent og importør at udføre nogle af de administrative og praktiske opgaver forbundet med det udvidede
producentansvar. Det er dog stadig producenterne og importørerne, der har det overordnede ansvar. De
kollektive ordninger opererer på et marked med indbyrdes konkurrence. Ordningerne er organiseret
forskelligt, og det er ikke offentligt kendt, hvilke økonomiske bidrag der betales af producenterne eller
importørerne i de enkelte kollektive ordninger, eller hvordan de kollektive ordninger udvælger de
affaldsoperatører, som står for affaldsbehandlingen af den mængde affald, som den kollektive ordning får
tildelt i den årlige tildelingsordning, jf. nedenfor.
For elektronikaffald og bærbare batterier er der etableret en såkaldt tildelingsordning, hvor afhentning af
affald fra de ca. 400 kommunale indsamlingssteder hvert år fordeles på de kollektive ordninger baseret på
deres respektive medlemmers markedsandel. De kollektive ordninger udbyder den praktiske løsning af
afhentning og affaldsbehandling til godkendte affaldsbehandlere typisk på kontrakter af 1-2 års varighed.
I Danmark er der 5 kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, hvoraf den ene udgør 70 % af
markedet med resten fordelt på de 4 øvrige. For batteriordningen opererer 6 kollektive ordninger og for
bilordningen er der 1 kollektiv ordning.
Den producentregisteransvarlige organisation (Dansk Producentansvarssystem) er en privat, selvejende og
non-profit organisation, som er oprettet i medfør af miljøbeskyttelsesloven og udpeget af ministeren til at
administrere reglerne om udvidet producentansvar for produktgrupperne elektrisk og elektronisk udstyr,
batterier og udtjente biler.
Organisationen har til opgave at varetage driften af de nationale producentregistre, at registrere og behandle
data fra omfattede producenter og importører, at registrere kommunale indsamlingssteder, at beregne og
tildele tilbagetagning af elektronikaffald og udtjente batterier, at udarbejde statistik til monitorering af
miljømålsætninger og at tjene som oplysningssted for producenter og importører. Hvad angår udvidet
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler har den producentregisteransvarlige
organisation desuden hjemmel til at træffe afgørelse om, hvorvidt en producent eller importør er omfattet af
udvidet producentansvar. Organisationens drift finansieres af gebyrindbetalinger fra producenter og
importører.
Producenter og kollektive ordninger, der handler på vegne af producenterne, skal opfylde såkaldte
affaldshåndteringsmål, som er de kvantitative mål, der er relevante for de enkelte ordninger, og som er
fastlagte i de respektive direktiver for elektronik, batterier og biler, jf. hhv. direktiv 2012/19/EU, direktiv
2006/66/EF og direktiv2000/53/EF.
Der er i den eksisterende producentansvarslovgivning ikke krav til den økonomiske forvaltning og
egenkontrol hos producenter, importører, kollektive ordninger (udover revisorerklæringer for markedsførte
mængder under elektronikaffaldsordningen)og/eller den producentregisteransvarlige organisation.
Virksomheder skal dog ifølge de almindelige regler for regnskabsførelse holde styr på deres varelager og følge
de procedurer, som disse regler anviser.
Der er i den gældende producentansvarslovgivning ikke regler om graduering af de bidrag, som
producenterne indbetaler til de kollektive ordninger.
3.1.1.5 2018-affaldsdirektivet
–
indførelse af nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger
3.1.1.5.1 Bemyndiget repræsentant
2018-affaldsdirektivet stiller krav om, at hvis en udenlandsk producent eller importør vil indføre sit produkt
på det danske marked, skal den pågældende producent eller importør have mulighed for at udnævne en
bemyndiget repræsentant, der er etableret i Danmark, med henblik på at opfylde producentens forpligtelser
under den udvidede producentansvarsordning, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 5.
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Generelt er intentionen bag bestemmelserne om bemyndiget repræsentant en øget harmonisering af de
nationale producentregistre, samt udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne til brug for tilsyn og
håndhævelse af reglerne. Desuden er det hensigten at lette de administrative byrder forbundet med det
udvidede producentansvar, samt mindske eksisterende hindringer for det indre markeds funktion ved hjælp
af forenklede registrerings- og rapporteringsprocedurer. Muligheden for at udnævne en bemyndiget
repræsentant er derfor en fordel for de virksomheder, der markedsfører i mange forskellige medlemsstater,
idet disse virksomheder ikke behøver at etablere sig fysisk i hver medlemsstat. Det er især fordelagtigt for de
virksomheder, der sælger direkte til købere via grænseoverskridende e-handel. Dernæst gøres det nemmere
for myndighederne at håndhæve det udvidede producentansvar overfor udenlandske virksomheder, når der
er udnævnt en dansk bemyndiget repræsentant, der indtræder i den udenlandske virksomheds forpligtelser
som producent.
Medlemsstaterne skal derfor tillade, at producenter, som ikke er etableret på deres område, men i en anden
medlemsstat, kan udnævne en bemyndiget repræsentant som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der
påhviler den pågældende producent efter både affaldsdirektivets minimumskrav og de særlige direktiver på
hvert produktområde.
Minimumskravet indebærer, at muligheden for bemyndiget repræsentant skal implementeres i den udvidede
producentansvarsordning for batterier og biler, samt være en del af det nye udvidede producentansvar for
emballage.
3.1.1.5.2 Sikkerhedsstillelse
2018-affaldsdirektivet stiller endvidere krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at producenterne råder over
de nødvendige finansielle midler til at opfylde forpligtelserne i udvidede producentansvarsordninger, jf.
direktivets artikel 8 a, stk. 3, litra c.
Minimumskravet indebærer, at der skal implementeres krav om sikkerhedsstillelse i den udvidede
producentansvarsordning for batterier og biler, samt være en del af det nye udvidede producentansvar for
emballage.
3.1.1.5.3
Egenkontrol
2018-affaldsdirektivet stiller endvidere krav om, at producenter, importører og organisationer, der varetager
producentansvar på vegne af producenterne (kollektive ordninger), skal indføre en passende mekanisme for
egenkontrol, hvilket, hvor det er relevant, støttes af regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere den
økonomiske forvaltning samt kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data, jf. direktivets artikel 8 a, stk.
3, litra d. For de kollektive ordninger gælder desuden, at der skal føres egenkontrol med de graduerede
bidrag, som de kollektive ordninger modtager fra de tilmeldte producenter og importører, jf. afsnit nedenfor
om de nye regler om graduerede bidrag.
Minimumskravet om egenkontrol i 2018-affaldsdirektivet skal indføres i de tre eksisterende ordninger for
udvidet producentansvar og i kommende ordninger, herunder det udvidede producentansvar for emballage.
3.1.1.5.4 Oplysningspligt og gennemsigtighed i de kollektive ordninger
2018-affaldsdirektivet stiller endvidere krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at både producenter,
importører og de kollektive ordninger skal gøre oplysninger om egen opfyldelse af affaldshåndteringsmålene
(de kvantitative mål, der er relevante for de enkelte ordninger og fastlagte i de respektive direktiver for
elektronik, batterier og biler, jf. afsnit 3.1.1.4) offentlig tilgængelige, jf. direktivets artikel 8 a, stk.3, litra e,
første led.
18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Derudover skal de kollektive ordninger ifølge direktivets artikel 8 a, stk. 3, litra e (i - iii), gøre oplysninger
offentlig tilgængelige om ejerskab, medlemskab, om de økonomiske bidrag betalt af producenterne per solgt
enhed eller per ton markedsført produkt og om udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører.
Hensigten er generelt at forbedre administrationen og gennemsigtigheden af ordninger for udvidet
producentansvar og mindske risikoen for interessekonflikter mellem producenter/importører, de kollektive
ordninger, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter og
importører, og de affaldsoperatører, som de kollektive ordninger indgår aftaler med om den konkrete
affaldshåndtering.
Minimumskravene om oplysningspligt og gennemsigtighed i 2018-affaldsdirektivet skal indføres i de tre
eksisterende ordninger for udvidet producentansvar og i kommende ordninger, herunder det nye udvidede
producentansvar for emballage.
3.1.1.5.5 Graduering af bidrag
For at øge incitamentet for producenterne til at tage større hensyn til reparerbarhed, genbrugelighed
genanvendelighed samt tilstedeværelsen af farlige stoffer ved udformningen af deres produkter, stiller 2018-
affaldsdirektivet krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de finansielle bidrag, som producenter og
importører betaler til de kollektive ordninger for at opfylde deres forpligtelser, så vidt muligt er graduerede.
Gradueringen skal ske efter individuelle produkter eller grupper af lignende produkter og efter nærmere
fastsatte kriterier, jf. direktivets artikel 8 a, stk. 4, litra b. Det fremgår desuden af 2018-affaldsdirektivets
præambel 27, at Kommissionen forventes at vedtage retningslinjer for denne graduering af bidrag for at bistå
de enkelte medlemsstater med gennemførelsen af direktivet og lette det indre markeds funktionsdygtighed.
Dette kan understøttes af vedtagelse af harmoniserede kriterier igennem gennemførelsesretsakter.
Minimumskravet om graduerede bidrag i 2018-affaldsdirektivet skal indføres i de tre eksisterende ordninger
for udvidet producentansvar og i kommende ordninger, herunder det nye udvidede producentansvar for
emballage.
3.1.2 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Miljøbeskyttelseslovens nuværende bestemmelser om de eksisterende udvidede producentansvarsordninger
giver ikke mulighed for i fuldt omfang at implementere minimumskravene for udvidet producentansvar som
foreskrevet i 2018-affaldsdirektivet. Derfor foreslås en række nye bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven for
de enkelte ordninger, hvor disse vurderes ikke at være fuldstændigt dækkende i forhold til
minimumskravene, samt en række nye bestemmelser for samtlige eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, herunder for de kollektive ordninger, der agerer på vegne af producenterne.
3.1.2.1 Bemyndiget repræsentant
Muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant i Danmark foreslås indført på
producentansvarsordningerne for hhv. batterier og biler. Samtidig foreslås det, at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for ordningen om bemyndiget repræsentant, herunder for
afgivelse af fuldmagt mellem den udenlandske producent og den danske repræsentant. Den bemyndigede
repræsentant bliver herefter ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler den pågældende
producent efter både 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og de særlige direktiver på hvert
produktområde.
Ordningen med bemyndiget repræsentant for elektrisk og elektronisk udstyr administreres i dag af en
producentregisteransvarlig organisation (DPA-System). Det forventes tilsvarende, at den
producentregisteransvarlige organisation vil kunne administrere bemyndigelsesordningen for så vidt angår
batteriområdet og bilområdet.
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
3.1.2.2 Sikkerhedsstillelse
Derudover forslås det, at producenter og importører af batterier og biler fremover skal stille individuel
sikkerhed på lige fod med producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, der allerede i dag
stiller en sådan sikkerhed for håndteringen af elektronikaffald. Bestemmelsen skal sikre overensstemmelse
med det nye minimumskrav i 2018-affaldsdirektivet, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at producenter og
importører råder over de nødvendige finansielle midler til at opfylde deres forpligtelser de og som en
sikkerhed for fremtidige håndteringsomkostninger. I den udvidede producentansvarsordning for elektrisk og
elektronisk udstyr kan producenterne og importørerne undlade at stille sikkerhed ved i stedet at deltage i en
kollektiv ordning, der stiller sikkerheden på vegne af dens medlemmer. Denne undtagelse foreslås også
gældende for producenter og importører af batterier og biler. Det foreslås derfor, at der indsættes
bemyndigelsesbestemmelser for både batteri- og bilordningen, der giver ministeren beføjelse til at fastsætte
regler om sikkerhedsstillelse på disse ordninger.
Sikkerhedsstillelsen vil blive anvendt i de situationer, hvor den enkelte producent eller importør ophører
med at eksistere eller ikke løfter ansvaret for håndteringen af den tildelte mængde affald. Sikkerheden skal
stilles af producenten eller dennes kollektive ordning, jf. ovenfor.
Sikkerhedsstillelsesordningen for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr administreres i dag af en
producentregisteransvarlig organisation (DPA-System). Det forventes tilsvarende, at den
producentregisteransvarlige organisation vil kunne administrere sikkerhedsstillelsesordningen for så vidt
angår batteriområdet og bilområdet.
Det foreslås derfor at udvide miljøministerens beføjelse til at henlægge kompetencen med at administrere
ordningen med bemyndiget repræsentant og sikkerhedsstillelsesordningen til den
producentregisteransvarlige organisation.
Reglerne omkring bemyndiget repræsentant og sikkerhedsstillelse detaljeres nærmere i de respektive
bekendtgørelser for batteri- og bilproducentansvarsordningerne.
3.1.2.3 Egenkontrol
Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til, at miljøministeren
fastsætter regler, der forpligter både producenter, importører og de kollektive ordninger til at føre
egenkontrol med den økonomiske forvaltning. Det drejer sig om egenkontrol med omkostningerne ved
særskilt indsamling, transport og behandling af affald af de produkter, der er omfattet af det udvidede
producentansvar, omkostninger ved informationsindsats og dataindsamling, samt for de kollektive ordninger
endvidere egenkontrol med den graduerede betaling efter individuelle produkter eller grupper af lignende
produkter, jf. afsnit nedenfor.
Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, der bemyndiger miljøministeren til at fastsætte
regler, der forpligter både producenter, importører og kollektive ordninger til at føre egenkontrol med
kvaliteten af data om mængden af markedsførte produkter, samt data om indsamling og behandling af affald
af disse produkter. Egenkontrollen kan omfatte angivelse af affaldsmaterialestrømme og andre relevante data
til brug for dokumentation for efterlevelse af affaldshåndteringsmålene.
Bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende egenkontrol udmøntes og detaljeres nærmere i de respektive
bekendtgørelser, herunder hvilken form/former for egenkontrolmekanisme, som vil kunne opfylde formålet
med de nye minimumskrav i affaldsdirektivet.
3.1.2.4 Oplysningspligt
For at opfylde minimumskravene i 2018- affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, om oplysning og
offentliggørelse af opfyldelse af affaldshåndteringsmål, samt for de kollektive ordningers vedkommende
20
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
oplysninger om deres organisations virke, foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til
miljøministeren til at fastsætte regler herom. Bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes og detaljeres nærmere
i de respektive bekendtgørelser, herunder hvordan oplysningerne skal leveres og gøres offentligt tilgængelige.
3.1.2.5 Graduering af bidrag
Det foreslås endeligt, at der med lovforslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse til, at miljøministeren
kan fastsætte/fastsætter kriterier for de kollektive ordningers graduering af de opkrævede bidrag fra
producenterne. Disse kriterier detaljes nærmere på bekendtgørelsesniveau på baggrund af forventede
retningslinjer for dette fra EU-Kommissionen i foråret 2020 (se også de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 20).
3.2 Indførsel af udvidet producentansvar på emballage
3.2.1 Gældende ret
3.2.1.1 Miljøbeskyttelsesloven og emballagedirektivet
Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag regler om eller hjemmel til at gennemføre regler om udvidet
producentansvar for emballage og emballageaffald, som foreskrevet i 2018-emballagedirektivet. Der har
heller ikke tidligere været regler i emballagedirektivet, der har forpligtet medlemsstaterne til at oprette et
udvidet producentansvar for emballage.
Pant- og retursystemet, som er beskrevet i miljøbeskyttelseslovens § 9-9 g, har i sin nuværende form
eksisteret siden 2002. Systemet er begrænset til kun at omfatte visse drikkevareemballager.
Det følger af de gældende regler om ansvarsfordeling i forhold til indsamling af genanvendeligt affald, at
kommunerne varetager indsamling af emballageaffald fra husholdningerne, samt at indsamling og
håndtering af genanvendeligt erhvervsemballageaffald finder sted ved, at virksomheder selv kan vælge en
registreret og godkendt affaldsbehandler til at håndtere virksomhedens erhvervsemballageaffald. Den
kommunale indsamling af emballageaffald er i dag finansieret via affaldsgebyret.
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, at når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må
indsamlingen af det affald, der er omfattet af ordningen, kun finde sted ved kommunalbestyrelsens
foranstaltning eller bemyndigelse.
3.2.1.2 2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet
2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, medfører, at der skal være indført obligatorisk udvidet
producentansvar for emballage i alle EU-lande senest 31. december 2024 i overensstemmelse med 2018-
affaldsdirektivets artikel 8 og artikel 8 a om minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger.
Samtidig fastsætter 2018-emballagedirektivets artikel 6, stk. 1, målsætninger for genanvendelse af
emballageaffald, herunder materialespecifikke genanvendelsesmål for plastik, papir, pap, metal mv.
I 2018-emballagedirektivet skelnes der ikke mellem emballageaffald fra private husholdninger
(husholdningsemballageaffald) og emballageaffald fra andre brugere, dvs. handel, industri, institutioner og
andre kilder (erhvervsemballageaffald). Det indebærer, at der skal etableres ordninger for udvidet
producentansvar for emballage og emballageaffald for såvel husholdningsemballageaffald som
erhvervsemballageaffald. Emballagedirektivet finder endvidere anvendelse for al emballage, dvs.
salgsemballage, primæremballage, transportemballage m.v.. Som eksemplificering af emballagedirektivets
anvendelsesområde indeholder emballagedirektivets bilag 1 eksempler på, hvad der kan defineres som
emballage.
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
De overordnede rammer for udvidet producentansvar for emballage fastsættes i 2018-affaldsdirektivets
artikel 8 og artikel 8 a, samt definitionen i artikel 3, nr. 21,
hvor ”ordning for udvidet producentansvar”
defineres som et sæt af foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre, at producenter og importører
af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af
affaldsfasen i et produkts livscyklus. Producenten defineres i art. 8, stk. 1 som;
”enhver
fysisk eller juridisk
person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter
(produktets producent)”.
Med 2018-affaldsdirektivets definition af producentansvarsordninger vurderes det, at pant- og retursystemet
vil være en udvidet producentansvarsordning for visse drikkevareemballager. Pant- og retursystemet skal
således også overholde 2018-affaldsdirektivets minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar.
Eftersom pant- og retursystemet er etableret inden den 4. juli 2018, skal affaldsdirektivets minimumskrav
være gældende fra 5. januar 2023, jf. artikel 8 a, stk. 7. Det er vurderingen, at de gældende regler for pant- og
retursystemet allerede i dag sikrer, at minimumskravene efterleves, hvorfor der ikke er behov for
regelændringer i den henseende.
For alle andre former for emballage skal der etableres et udvidet producentansvarssystem i
overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivet artikel 8. Artikel 8 fastsætter de overordnede rammer for
producentansvarssystemer, herunder medlemsstaternes pligt og ret til at indføre udvidet producentansvar
for produkter, samt forpligtelser til at træffe foranstaltninger, der kan fremme produkter med en mindsket
miljøpåvirkning, eksempelvis ved at produkterne er holdbare, reparerbare og lettere at genbruge og
genanvende. Derudover skal et udvidet producentansvar for emballage overholde minimumskravene i 2018-
affaldsdirektivets artikel 8 a. Disse gennemgås i korte træk nedenfor.
3.2.1.2.1 Fastsættelse af roller og ansvarsfordeling
Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at roller og
ansvarsområder er nøje fastslagt for de forskellige aktører under en udvidet producentansvarsordning, og at
der skal ske en ligebehandling af producenter uanset deres oprindelse eller størrelse, og uden at der lægges
en uforholdsmæssig stor regelbyrde på de små producenter. Yderligere skal medlemsstaterne i
overensstemmelse med affaldshierarkiet fastlægge kvantitative og eventuelle kvalitative mål for
affaldshåndteringen af det givne produkt. For emballage er disse kvantitative mål fastsat i 2018-
emballagedirektivet. Endelig fordrer bestemmelsen, at medlemsstaterne sikrer, at der etableres et
rapporteringssystem til at indsamle data om markedsførte produkter, som er omfattet af det udvidede
producentansvar, samt data om indsamlet og behandlet affald af disse produkter.
3.2.1.2.2 Information og incitamenter til affaldsindehaverne
Af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, fremgår det, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at affaldsindehavere bl.a. oplyses om tiltag til affaldsforebyggelse, genbrug og
forberedelse af genbrug, tilbagetagnings- og indsamlingssystemer samt om bekæmpelse af henkastet affald.
Derudover skal affaldsindehavere have incitament til at aflevere deres affald i eksisterende særskilte
indsamlingssystemer. Nødvendige foranstaltninger kan f.eks. være at pålægge producenterne opgaven med
at informere borgerne om eksisterende indsamlingssystemer eller kræve, at der etableres pant-og
retursystemer.
3.2.1.2.3 Drift af producentansvarsordninger og kollektive ordninger
2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, fastætter krav til driften af det udvidede producentansvar, hvad
enten det varetages af producenten selv eller af en kollektiv ordning på vegne af producenten. Der stilles
således krav om, at producenten/den kollektive ordning skal dække et klart defineret geografisk,
produktmæssigt og materialemæssigt område, idet det skal sikres, at også mindre rentable områder dækkes
ind. Desuden skal producenten/den kollektive ordning sikre, at slutbrugeren/affaldsindehaveren har
passende adgang til indsamlingsordninger. Yderligere skal producenten/den kollektive ordning råde over
22
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
tilstrækkelige organisatoriske og/eller finansielle midler til at kunne opfylde sine forpligtigelser. Se også
afsnit 3.1.1.5.2 om sikkerhedsstillelse. Endelig skal producenten/den kollektive ordning føre egenkontrol med
både den økonomiske forvaltning og kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data om markedsførte
produktmængder og behandlede affaldsmængder. Se afsnit 3.1.1.5.3 for yderligere information om
minimumskravet om egenkontrol.
Den sidste del af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk.3, omhandler oplysningsforpligtelser for både
producenter, importører og de kollektive ordninger, som skal gøre oplysninger om, i hvilken grad de opfylder
de fastsatte målsætninger for indsamling og behandling af deres specifikke produkter, offentligt tilgængelige.
Ud over oplysning om målopfyldelsen, der gælder for både producenter, importører og kollektive ordninger,
pålægges de kollektive ordninger at gøre oplysninger offentligt tilgængelige om deres:
i.
ii.
iii.
ejerskab og medlemskab
de økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt enhed eller per ton markedsført
produkt, og
udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører
Denne oplysningspligt har til formål at gøre markedet for kollektive ordninger mere gennemsigtigt for
producenterne. Forpligtelserne om offentlig tilgængelighed berører ikke sikring af fortroligheden af
forretningsmæssige følsomme oplysninger. Se i øvrigt afsnit 3.1.1.5.4 for yderligere information om dette
minimumskrav.
3.2.1.2.4 Omkostninger i producentansvaret
2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, omhandler omkostningerne for producenter og importører, som er
omfattet af producentansvar. Bestemmelsen forpligter producenterne til at dække omkostninger til særskilt
indsamling af affald og efterfølgende transport og behandling heraf, omkostninger til oplysning af
affaldsindehavere samt omkostninger til indsamling og rapportering af data. Producenterne kan desuden
pålægges at dække de nødvendige omkostninger til at sikre, at fastsatte affaldsmål opfyldes, idet der tages
hensyn til indtægter fra genbrug, salg af sekundære råstoffer og uindløst pant. Det følger af minimumskravet,
at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse omkostningerne, til de der er
nødvendige for at levere omkostningseffektive affaldshåndteringstjenester. EU Kommissionen forventes i
starten af 2020 at
offentliggøre en vejledning om hvordan ’nødvendige omkostninger offentligøres.
Udmøntningen af lovforslaget på bekendtgørelsesniveau forventes at følge denne vejledning.
2018-affaldsdirektivet giver dog mulighed for, hvor det af hensyn til behovet for at sikre en passende
affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen, at afvige fra hovedprincippet om, at
producenterne dækker alle ovenstående omkostninger. I de tilfælde hvor der afviges fra hovedprincippet,
skal producenterne dog afholde mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger. For at benytte sig af denne
mulighed, er det en forudsætning, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de
oprindelige affaldsproducenter eller distributører.
Yderligere fremgår det af dette minimumskrav, at kollektive ordninger så vidt det er muligt, skal graduere
deres bidrag efter individuelle produktgrupper eller grupper af lignende produkter. For mere information om
graduering af bidrag se afsnit 3.1.1.5.5.
3.2.1.2.5 Håndhævelse og tilsyn
Det følger af artikel 8 a, stk. 5, at medlemsstaterne skal indføre en passende overvågnings- og
håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter og importører opfylder deres forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar.
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Hvor der er flere kollektive ordninger, er medlemsstaterne forpligtet til at udpege mindst ét uafhængigt
organ eller en myndighed, der skal føre tilsyn med opfyldelse af forpligtigelserne vedrørende det udvidede
producentansvar.
Endelig er der i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, krav om, at medlemsstaterne skal give tilladelse til,
at bemyndigede repræsentanter etablerer sig i det pågældende land, og at medlemsstaterne med henblik på
overvågning og verificering kan stille krav om, at en bemyndiget repræsentant på deres område har
forpligtigelser i form af registrerings-, oplysnings og/eller rapporteringsforpligtigelser. Se i øvrigt afsnit
3.1.1.5.1 for yderligere information om dette minimumskrav.
2018-affaldsdirektivet og 2018-emballagedirektivet fastlægger således de overordnede rammer for det
udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald, som det skal sikres, at de foreslåede
bemyndigelsesregler giver mulighed for at efterleve i den danske implementering.
3.2.2 Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe
Der har i forbindelse med implementeringen været nedsat en ekstern følgegruppe bestående af danske
brancheorganisationer og affaldsforeninger mv. I følgegruppen er Dansk Erhverv, Danmarks
Naturfredningsforening, Emballageindustrien, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Det Økologiske Råd,
WWF, Kommunernes Landsforening, Affalds- og Ressourceindustrien, De Samvirkende Købmænd,
Plastindustrien, DPA-system, Bryggeriforeningen, Mærkevareleverandørerne, Dansk Affaldsforening,
Genvindingsindustrien, Vask- Kosmetik og Hygiejneindustrien og Aluminium Danmark repræsenteret.
Følgegruppen har og vil løbende bidrage og rådgive ministeriet i forbindelse med implementeringen af det
udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald.
Følgegruppen har indtil videre tilkendegivet, at den grønne dagsorden bør være styrende i
implementeringen. Hovedformålet med udvidet producentansvar er at udvikle produkterne i en mere
miljøvenlig retning og at sikre mest mulig genanvendelse af det emballage, der bliver til affald. Det udvidede
producentansvar skal styrke den cirkulære økonomi med fokus på øget genbrug, reduktion i
materialeforbrug, høj kvalitet i genanvendelsen og up-cykling. Der peges på, at den udvidede
producentansvarsordning bør understøtte værdikædesamarbejde og stimulere design af emballager og et
marked for udvikling af genanvendelsesteknologier og sekundære ressourcer. I værdikædesamarbejdet skal
der drages nytte af alle involverede aktørers viden om emballagedesign, affaldshåndtering,
genanvendelsesteknologier og markedet for afsætning af genanvendte materialer.
Følgegruppen har desuden lagt vægt på, at producentansvarsordningen skal være enkel for forbrugerne at
benyttet og forstå, og at der skal sikres omkostningseffektivitet i alle led af producentansvaret fra
affaldshåndteringen til administration og kontrol.
Følgegruppen peger desuden på, at der skal være lige adgang og vilkår for producenter, og at der skal være
klar rollefordeling og tydelige snitflader mellem de involverede aktørers
–
kommuner, producenter,
myndighed
–
forpligtelser på både det operationelle og finansielle plan.
For at undgå free-riders (producenter, der ikke registrerer sig og løfter deres del af producentansvaret) er der
grundlæggende et behov for gennemsigtighed, tilsyn og kontrol med, at producenter deltager i det udvidede
producentansvar. Det gælder både danske producenter, importører og distancesælgere (producenter, der
sælger via e-handel). I den forbindelse peger følgegruppen på, at Danmark i så høj grad som mulig skal
implementere producentansvaret ens med øvrige EU-lande.
Følgegruppen har tilkendegivet, at der vil være en række fordele ved at organisere det udvidede
producentansvar på en sådan måde, at kommunerne fortsat har ansvar for indsamling af
husholdningsaffaldet. Dette begrundes med, at der skal være tæt sammenhæng med den øvrige organisering
af indsamlingen af husholdningsaffaldet. Det vurderes uhensigtsmæssigt og mindre omkostningseffektivt at
24
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
skulle etablere parallelle indsamlingssystemer for emballageaffald set i forhold til den kommunale
indsamling af øvrigt husholdningsaffald (madaffald, restaffald mv.).
Dele af følgegruppen har tilkendegivet, at idet producenterne er forpligtet til at finansiere indsamlingen, bør
de også have indflydelse på hele systemet, herunder hvordan emballageaffaldet sorteres og indsamles ved
borgerne. I den sammenhæng lægger dele af følgegruppen vægt på, at kommunernes
viden om indsamling
lokalt bringes i spil,
mens dele af følgegruppen lægger vægt på, at der stilles krav om, at indsamlingen skal
følge ensartede kriterier for sortering og indsamling, som bør fastsættes i dialog med de producenter, der er
omfattet af producentansvaret.
Der er divergerende holdninger i følgegruppen ift. om, og i givet fald hvor i værdikæden, producenterne skal
have det operationelle ansvar for affaldshåndteringen efter indsamlingen.
Følgegruppen peger desuden på, at såfremt kommunerne har ansvar for indsamling af
husholdningsemballageaffaldet, vil der være behov for meget klare regler og snitflade-beskrivelser i forhold
til, hvornår og hvordan emballageaffaldet overdrages til producenterne til videre affaldshåndtering.
Det er ministeriets hensigt, at følgegruppen inddrages tæt i det videre arbejde med at konkretisere dette i
forbindelse med den nærmere udmøntning af hjemlerne på bekendtgørelsesniveau.
3.2.3 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Lovens nuværende bestemmelser giver ikke mulighed for at implementere udvidet producentansvar for al
emballage. Derfor foreslås en række nye bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som gør dette muligt. Der
foreslås specifikke bestemmelser for udvidet producentansvar for emballage i en ny § 9 p, samt at emballage
omfattes af de gældende og de foreslåede nye fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger i
§§ 9 y-å, jf. afsnit 3.1.1.4, afsnit 3.1.1.5 og afsnit 3.1.2.
Bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes og detaljeres nærmere i emballagebekendtgørelsen frem mod 31.
december 2024. Heri vil de nærmere definitioner af producent, emballage, snitflader mellem producenter og
importører og aktører, der agerer på vegne af disse, krav til indsamlingsordninger og affaldshåndtering,
samarbejde mellem aktører og fordeling af omkostninger blive fastlagt. Dette vil ske på baggrund af nærmere
analyser af de mest hensigtsmæssige løsninger og sammenhænge til de eksisterende ordninger, herunder
pant- og retursystemet. Yderligere vil bemyndigelsesbestemmelserne om bemyndiget repræsentant,
sikkerhedsstillelse, egenkontrol, oplysningspligt og gennemsigtighed i de kollektive ordninger og graduering
af bidrag blive udmøntet og detaljeret i bekendtgørelsen om emballage. Dette forventes at følge den øvrige
implementering af disse minimumskrav i de eksisterende udvidede producentansvarsordninger, jf. afsnit
3.1.2.
Det er målet, at den reviderede emballagebekendtgørelse udstedes allerede primo 2023, således at berørte
aktører får god tid til at omstille og forberede sig, inden reglerne træder i kraft pr. 31. december 2024.
3.2.3.1 Organisering af producentansvaret
Det grundlæggende formål med udvidede producentansvarsordninger er, at producenterne for egen regning
varetager tilbagetagning og håndtering af den mængde affald, som svarer til producentens markedsførte
mængde af det pågældende produkt.
Det er hensigten ved fastsættelsen af regler om producentansvar for emballage og emballageaffald at tage
udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren, jf. politisk aftale om organisering
af affaldssektoren (2007), Strategi for Cirkulær Økonomi (2018), den kommende nationale affaldsplan, samt
organiseringen af de øvrige udvidede producentansvarsordninger. Dette med henblik på at sikre en
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
strømlinet affaldssektor med klar rolle- og ansvarsfordeling, som dermed også er enkel at forstå og benytte
for affaldsindehavere, samt at føre kontrol og tilsyn med for tilsynsmyndighederne.
For at gøre det muligt for producenterne at tage deres egne produkter retur fra husholdninger, når disse er
blevet affald, foreslås det, at der indføres en mulighed for, at producenter og importører af emballerede
produkter kan etablere egne tilbagetagningsordninger. Dette er på lige fod med producenter og importører
under de eksisterende udvidede producentansvarsområder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6, samt i
overensstemmelse med det grundlæggende princip i udvidede producentansvarsordninger. En producent
kan tage affald retur svarende til den type og mængde af affald, som den pågældende producent har
markedsført. Den nærmere udmøntning af producenternes egne indsamlingsordninger skal fastlægges på
bekendtgørelsesniveau, således at der undgås ineffektive løsninger i indsamlingsleddet, hvor emballage f.eks.
indsamles af flere forskellige aktører ved husholdningerne. Der skal således tages hensyn til den på enhver
tid gældende organisering med henblik på at sikre en strømlinet affaldssektor.
Idet det følger af 2018-emballagedirektivet, at det udvidede producentansvar for emballage skal gælde både
for husholdnings- og erhvervsemballageaffald foreslås det, at der indføres en generel bemyndigelse til, at
miljøministeren kan forpligte producenter og importører til at tilbagetage og håndtere alt emballageaffald,
uanset om det stammer fra husholdninger eller erhverv. Dette vil medføre, at virksomheder i modsætning til
den gældende organisering af affaldssektoren ikke selv kan vælge, hvorledes virksomhedens
erhvervsemballageaffald skal håndteres. Det foreslås derfor samtidig, at miljøministeren kan fastsætte regler
om, at producenter og importørers affaldshåndteringsforpligtelse for erhvervsemballageaffald kan
overdrages til en erhvervsdrivende virksomhed, såfremt virksomheden selv ønsker at være ansvarlig for
håndteringen af sit emballageaffald. Virksomheder får en rettighed, men ikke en pligt til at aflevere
erhvervsemballageaffald uden omkostninger til producenter og importører, men virksomhederne kan således
vælge selv at overtage forpligtelsen for håndtering af virksomhedens eget erhvervsemballageaffald.
Virksomheder skal dog indgå aftale med producenter og importører om, at de selv varetager ansvaret.
Udmøntningen af bemyndigelsen skal tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af
affaldssektoren.
Det forventes i øvrigt, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat krav til de kommunale
indsamlingsordninger, jf. § 44 og § 45, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven, herunder eksempelvis i hvilke
fraktioner affaldet indsamles, samt krav om at anvende fælles sorteringsvejledninger. Det er hensigten, at
disse også skal gælde for emballageaffald underlagt producentansvar.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke ændrer ved den eksisterende organisering af pant- og
retursystemet. Reglerne om pant- og retursystemet fordrer en obligatorisk tilmelding til Dansk Retursystem
A/S, hvilket betyder, at producenter af de drikkevareemballager, der er omfattet af pantbekendtgørelsens
anvendelsesområde, allerede opfylder deres producentansvarsforpligtelser for de pågældende
emballagetyper. Dette indebærer dog også, at disse producenter ikke har og ikke får mulighed for at lade
deres forpligtelser være båret af andre end Dansk Retursystem A/S.
3.2.3.2 Emballageproducenten og bagatelgrænse
Det foreslås, at producenten, som skal omfattes af udvidet producentansvar for emballage, defineres ved
udmøntning af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om udvidet producentansvar for emballage på
bekendtgørelsesniveau.
Det er hensigten at lægge pligten til det udvidede producentansvar på den virksomhed i leverandørkæden,
som har størst indflydelse på design af emballagen, samt incitament til at reducere mængden af emballage og
emballageaffald. Da det ofte er varemærkeindehaveren, der designer produktets emballage, taler dette
generelt for, at det er varemærkeindehaveren (påfylderen), der pålægges det udvidede producentansvar. I
26
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
langt størstedelen af andre medlemsstater er det også denne aktør i leverandørkæden, som pålægges det
udvidede producentansvar. Dette er ligeledes tilfældet i pant- og retursystemet.
Den stigende e-handel på tværs af landegrænser betyder, at en væsentlig andel af den samlede mængde
emballage og emballageaffald stammer fra udenlandske e-handelsvirksomheder. For at undgå potentielle
markedsforstyrrelser, herunder især forstyrrelse af konkurrencen, er det nødvendigt også at pålægge
udenlandske e-handlere (såkaldte distancesælgere) et udvidet producentansvar for emballage og
emballageaffald i Danmark. Distancesælgere vil derved være underlagt de samme krav som danske
varemærkeindehavere/påfyldere.
Det er derfor hensigten, at følgende aktører (herfra betegnet som producent og importør) bliver pålagt det
udvidede producentansvar i Danmark:
Varemærkeindehavere, som enten både producerer, emballerer og markedsfører eller blot emballerer og
markedsfører deres emballerede produkt i Danmark, (oftest påfyldere)
Importører (virksomheder, etableret i Danmark, der importerer emballerede produkter fra EU og øvrigt
udland til Danmark)
Distancesælgere (enhver fysisk person eller juridisk organisation, der er etableret uden for Danmark, og
som anvender fjernsalg til at sælge emballerede produkter direkte til forbrugeren)
Det foreslås, at der ved indførsel af udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald gives
mulighed for at indføre en bagatelgrænse for opfyldelse af producentansvaret i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 p, stk. 6 under lovforslagets § 1, nr. 10 , idet det findes hensigtsmæssigt
–
og i overensstemmelse med
2018-affaldsdirektivet
–
at producenter og importører, der markedsfører meget små mængder emballage,
ikke bliver underlagt uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder. Det følger af 2018-
affaldsdirektivet, at producenters og importørers økonomiske og administrative forpligtelser ikke må
medføre en uforholdsmæssig stor regelbyrde for producenter, der markedsfører små mængder af et produkt.
Det foreslås, at miljøministeren i lighed med de øvrige udvidede producentansvarsordninger kan uddelegere
kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en given virksomhed er omfattet af producentansvaret for
emballage og emballageaffald, til en producentregisteransvarlig organisation, jf. lovforslagets §1 nr. 30. For
de eksisterende producentansvarsordninger er denne kompetence uddelegeret til den
producentregisteransvarlige organisation, DPA-System.
3.2.3.3 Producenters forpligtigelser herunder registrerings- og oplysningspligt
Det foreslås, at miljøministeren i lighed med de øvrige eksisterende ordninger fastsætter regler om, at
producenter og importører har pligt til at lade sig registrere hos den producentregisteransvarlige
organisation. Registreringen kan bl.a. omfatte oplysninger om virksomheden, samt oplysninger om typer af
emballage og materialevalg, samt om at opfyldelse af producentansvaret vil ske ved deltagelse i en kollektiv
ordning eller individuelt via egen tilbagetagningsordning, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a stk. 1, litra c,
samt 8 a, stk.3, litra d - e.
Det er hensigten, at producenten skal dokumentere, at de fastsatte krav er opfyldt. Det vil blandt andet
omfatte dokumentation for en eventuel egen tilbagetagningsordning er etableret, og at der er stillet sikkerhed
for de forventede omkostninger ved den fremtidige affaldshåndtering af de markedsførte emballager, jf.
2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra c.
Endvidere er det hensigten, at producenten eller importøren bliver forpligtet til at afgive oplysninger om
mængder af markedsført emballage, oplysninger om emballageaffald, der er tilbagetaget af producenterne,
samt oplysninger om hvorledes emballageaffaldet er blevet behandlet m.v. Registrerings- og
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
oplysningspligten er et centralt element i udvidede producentansvarsordninger, da det skal sikre, at alle
aktører, der deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige
data.
De nærmere bestemmelser om registrerings- og oplysningspligt vil blive fastlagt i emballagebekendtgørelsen,
herunder hvem, der er ansvarlig for at registrere oplysningerne.
3.2.3.4 Oprettelse af kollektive ordninger
Det forslås, at der producenter og importører i lighed med de øvrige udvidede producentansvarsordninger
kan oprette kollektive ordninger til varetagelse af opgaver i relation til det udvidede producentansvar for
emballage og emballageaffald.
De kollektive ordninger vil på vegne af producenter og importører kunne varetage dele af de administrative
og praktiske opgaver, der følger af producentansvaret for husholdnings- og erhvervsemballageaffald. Det vil
blandt andet indebære, at de kollektive ordninger, mod betaling, kan tilbyde at organisere
affaldshåndteringen af emballageaffald, indsamle og indberette dertilhørende data, samt formidle de
nødvendige oplysninger videre til myndigheder og den producentregisteransvarlige organisation.
De kollektive ordninger skal sikre opfyldelse af genanvendelsesmålene i 2018-emballagedirektivets artikel 6
stk. 1, f)-i), samt overholde minimumskravene om gennemsigtighed ift. bl.a. ejerskab, medlemskab og valg af
underleverandører, jf. afsnit 3.1.1.5.4. Derudover vil de kollektive ordninger være underlagt de samme krav
som producenterne vedrørende passende geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækning.
3.2.3.5 En producentregisteransvarlig organisation
Det foreslås, at miljøministeren i lighed med de eksisterende producentansvarsordninger bemyndiges til at
kunne udpege en producentregisteransvarlig organisation til at varetage administrationen af
producentregistret. Med lovforslagets §1 nr. 24-nr. 32 foreslås, at den producentregisteransvarlige
organisation kan pålægges opgaver som bl.a. omfatter registrering af producenter, importører og
bemyndigede repræsentanter, registrering af markedsførte og indsamlede emballagemængder,
administration af sikkerhedsstillelse og tildelingsordning, udarbejdelse af statistikker, information til borgere
og behandlingsvirksomheder m.v. Den producentregisteransvarlige organisation forudsættes oprettet som en
non-profit organisation og forudsættes egnet til at efterleve de af ministeriet udformede krav til
kvalitetssikring m.v.
3.2.3.6 Regler om sikkerhedsstillelse, bemyndiget repræsentant, egenkontrol, oplysningspligt,
gennemsigtighed i de kollektive ordninger og graduerede bidrag.
Producenter og importører, der er omfattet af det udvidede producentansvaret for emballage, skal på samme
vis som producenter og importører, der er omfattede af de eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, omfattes af krav om sikkerhedsstillelse, etablering af bemyndiget repræsentant,
indførelse af egenkontrol, oplysningspligt og gennemsigtighed i de kollektive ordninger, samt graduering af
bidrag, der opfylder minimumskravene i 2018 affaldsdirektivet. Disse krav er nærmere beskrevet i afsnit
3.1.1.5.1
–
afsnit 3.1.1.5.5.
Det foreslås derfor, at der for den udvidede producentansvarsordning for emballage indsættes mulighed i
miljøbeskyttelsesloven for at udnævne en bemyndiget repræsentant i Danmark, bemyndigelse til at stille
kravet om sikkerhedsstillelse, bemyndigelse til at forpligte både producenter, importører og de kollektive
ordninger til at føre egenkontrol med den økonomiske forvaltning samt med kvaliteten af data om mængden
af markedsførte produkter og data om indsamling og behandling af affald af disse produkter, bemyndigelse
til at fastsætte regler om oplysning og offentliggørelse af opfyldelse af affaldshåndteringsmål samt for de
kollektive ordningers vedkommende oplysninger om deres organisations virke, og endeligt bemyndigelse til
28
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
at fastsætte/fastsætter kriterier for de kollektive ordningers graduering af de opkrævede bidrag fra
producenterne. For nærmere beskrivelse om den foreslåede ordning henvises til afsnit 3.1.2.
Bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes og detaljeres nærmere i emballagebekendtgørelsen.
Det forventes endvidere, at den producentregisteransvarlige organisation vil kunne administrere
sikkerhedsstillelsesordningen og ordningen med bemyndiget repræsentant.
3.2.3.7 Tilsyn og håndhævelse
Tilsyn og håndhævelse af reglerne er afgørende for at opnå velfungerende udvidede
producentansvarsordninger. I overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, skal der
derfor indføres en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at producenter
og importører opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar for emballage og
emballageaffald.
En af udfordringerne ved de eksisterende ordninger for udvidet producentansvar er free-riding. Free-riding
opstår, når en producent eller importør ikke registrerer sig og løfter sin del af producentansvaret og således
undgår at betale for omkostningerne forbundet med producentansvaret.
Årsagerne til free-riding kan være mange, men en af årsagerne kan bl.a. findes i et manglende eller
mangelfuldt tilsyn eller håndhævelse. Derfor er det afgørende, at tilsynet og håndhævelsen med
organiseringen af det udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald bliver et fokusområde i
forbindelse med den konkrete udmøntning af bemyndigelseshjemlerne.
Med lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at producenter, importører og
bemyndigede repræsentanter skal meddele myndighederne og/eller den producentregisteransvarlige
organisation oplysninger til brug ved administration og kontrol med ordninger for udvidet producentansvar
for emballage og emballageaffald.
Det er hensigten, at tilsynet med reglerne i § 9 p, helt eller delvist skal føres af en statslig myndighed.
Hjemlen hertil findes i § 67 i miljøbeskyttelsesloven, samt i den særlige påbudsbestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 9 å, som det foreslås at udvide til også at gælde for den udvidede
producentansvarsordning for emballage. Tilsynsmyndigheden skal således føre tilsyn med, at producenter,
importører og kollektive ordninger efterlever de fastsatte regler og bringer eventuelle ulovlige forhold til
ophør.
Det er hensigten at fastsætte straf i emballagebekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 110,
stk. 3, for manglende overholdelse af regler fastsat i medfør af de foreslåede nye bestemmelser for at sikre, at
involverede aktører opfylder deres forpligtelser. Eksempelvis er det hensigten, at det skal være strafbart for
producenter, importører og bemyndigede repræsentanter ikke at leve op til deres forpligtelser efter regler
fastsat i medfør af § 9 p. Det vil eksempelvis være strafbart, hvis producenter, importører og bemyndigede
repræsentanter ikke overholder pligten til at lade sig registrere, føre regnskab eller undlader at give
oplysninger i forbindelse med tilsynsmyndighedens kontrol m.v.
3.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
3.3.1 Gældende ret; WEEE-direktivet og miljøbeskyttelsesloven
WEEE-direktivet tilsiger, at medlemsstaterne skal sikre særskilt indsamling af elektronikaffald (WEEE) og
opstiller mål for indsamling og genanvendelse af elektronikaffald. WEEE-direktivet er udformet efter et
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
princip om, at producenter og importører skal organisere og finansiere tilbagetagning, behandling,
nyttiggørelse og bortskaffelse af elektronikaffald.
Producentansvaret for elektronikaffald er implementeret og reguleret i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 i-o, i den
generelle bestemmelse for producentansvar i §§ 9 h og 9 i bekendtgørelse om at bringe elektrisk og
elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (bekendtgørelse
nr. 148 af 8. februar 2018).
Det fremgår blandt andet heraf, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af elektronikaffald, som er markedsført af producenten eller
importøren, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 44 og 45, som
regulerer den kommunale indsamlingsordning fra husholdninger.
I dag er det de kollektive ordninger (se beskrivelse i afsnit 3.1.1.4), som på vegne af producenterne sikrer, at
elektronikaffaldet fra husholdninger tilbagetages og håndteres særskilt. Ved den nationale implementering af
WEEE-direktivet i 2005 blev det fastholdt, at husholdninger fortsat skulle kunne aflevere elektronikaffald til
kommunerne, fordi det blev anset for hensigtsmæssigt at bevare den eksisterende og velfungerende
infrastruktur på området. Det blev derfor i loven præciseret, at det er muligt at bevare kommunale
indsamlingsordninger, således at opgave og kompetencen til indsamling ikke alene ligger hos producenter og
importører.
Det fremgår desuden af miljøbeskyttelsesloven, at når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må
indsamlingen af det affald, der er omfattet af ordningen, kun finde sted ved kommunalbestyrelsens
foranstaltning eller bemyndigelse. Producenter og importører vil dog, uden at der skal indhentes kommunal
tilladelse hertil, kunne etablere egne tilbagetagningsordninger. Det betyder konkret, at borgere i dag har to
muligheder for at aflevere deres elektronikaffald: Enten i den kommunale indsamlingsordning eller til en
producents tilbagetagningsordning.
Det vurderes, at der i gældende ret ikke er hjemmel til at fastsætte regler om, at borgeren kan anvende øvrige
indsamlingsordninger end disse. Der er således ikke hjemmel i gældende ret til, at private
indsamlingsvirksomheder og behandlingsvirksomheder for elektronikaffald kan indsamle elektronikaffald
direkte fra private husholdninger eller at borgeren kan aflevere sit elektronikaffald hos sådanne
virksomheder.
3.3.2 Anbefalinger fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og Advisory Board for Cirkulær
Økonomi
Partnerskab for indsamling af elektronikaffald har i perioden 2014-16 gennemført en række projekter, som
har afdækket skyggestrømme af elektronikaffald, hvor elektronikaffald ikke bliver indsamlet og registreret
via producentansvarssystemet eller registreres i affaldsdatasystemet via anden lovlig indsamling. Projekterne
har blandt andet omfattet kortlægning af generel ophobning af brugt elektronik hos borgerne, tyveri fra
genbrugspladser samt ulovlig eksport. Der er stor usikkerhed om disse mængder, men de antages som
minimum at udgøre 20-25.000 tons om året. Et vigtigt resultat af disse kortlægninger er også, at
udfordringen med elektronikaffald ikke er, at det fejlsorteres under den kommunale indsamlingsordning,
men at det finder andre veje end det officielle indsamlingssystem, eftersom dele af elektronikaffaldet har
positiv værdi som råvare til nye produkter.
På den baggrund har partnerskabet i 2016 anbefalet, at indsamlingen og behandlingen af elektronikaffald i
Danmark moderniseres, således at private indsamlingsvirksomheder og behandlingsvirksomheder får
mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til forberedelse med henblik på genbrug og
30
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
genanvendelse udenom producentansvaret og den kommunale indsamlingsordning. Dette dog på betingelse
af, at disse private virksomheder er certificerede efter fælles EU-standarder for elektronikaffald.
Efterfølgende blev Advisory Board for cirkulær økonomi nedsat i 2016, og kom i sommeren 2017 med en
række konkrete anbefalinger til at styrke omstillingen til en mere cirkulær økonomi frem mod 2030. For
elektronikområdet anbefalede Advisory Board:
”At certificerede virksomheder får mulighed for at indsamle
elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse. Desuden skal indsamlingen optimeres, så
genbrugspotentialet bevares, og der skal indføres en certificeringsordning for
genbrug af elektronikaffald.”
På baggrund af anbefalingerne fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og fra Advisory Board for
Cirkulær Økonomi har Miljøstyrelsen gennemført en økonomisk konsekvensanalyse af en fremtidig
modernisering af indsamlingen af elektronikaffald i Danmark. Analysen viser, at det må forventes at ændre
markant på de værdimæssige strømme i det udvidede producentansvar for elektronikaffald. Samlet set
forventes en modernisering at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 246 mio. kr. som
følge af øget genbrug og genanvendelse af elektronikaffald. Se under erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf.
afsnit 5.3.
3.3.2 Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at anbefalingerne fra Partnerskab for indsamling af
elektronikaffald og Advisory Board for Cirkulær Økonomi bør følges.
Det er ministeriet vurdering, at forslaget om, at aktører, som forestår indsamling og håndtering af
elektronikaffald, skal kunne hente affaldet direkte fra husholdninger for at sende det til videre genbrug og
genanvendelse, alternativt at borgeren selv skal kunne aflevere affaldet til de pågældende aktører, vil
medføre en mere skånsom indsamling, så elektronikaffaldet kan forberedes med henblik på genbrug eller
blive bedre genanvendt.
Da forberedelse med henblik på genbrug ligger højere i affaldshierarkiet, vil forslaget være mere i tråd med
den cirkulære økonomis tankegang og principperne i affaldsdirektivets affaldshierarki. En mere skånsom
indsamling vil endvidere medføre, at værdifulde komponenter og materialer ikke bliver ødelagte i
indsamlingen og derfor i øget omfang vil kunne genanvendes i nye produkter. Udsigten til at kunne få adgang
til det værdifulde elektronikaffald udenom producentansvarsordningen, vil desuden give aktørerne større
incitament til at investere i ny teknologi, som kan øge genbrug og genanvendelse med høj kvalitet.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at mulighederne for at indsamle elektronikaffald fra private
husholdninger udvides. Det foreslås således, som en undtagelse fra det gældende forbud mod at etablere
andre indsamlingsordninger end de kommunale indsamlingsordninger, at virksomheder, der indsamler og
håndterer affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, skal være berettigede til at indsamle og håndtere affald
fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter §
44.
Samtidigt foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for borgere, grundejeres og
virksomheders mulighed for at benytte en sådan ny indsamlingsordning ved at udvide den eksisterende
bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 7.
For at sikre et højt beskyttelsesniveau i et moderniseret indsamlingsmarked, foreslås yderligere, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder i hele affaldshåndteringskæden for
elektronikaffald skal overholde de gældende fælleseuropæiske -standarder for indsamling og behandling af
elektronikaffald (CENELEC, EN 50625-serie). Ligeledes foreslås det at ministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om certificering i forhold til disse standarder af de aktører, der måtte ønske at benytte sig af den nye
indsamlingsmulighed.
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Dette vil gælde for både nationale aktører (primært indsamlere og forbehandlere) samt udenlandske aktører,
som danske aktører vælger at afsætte deres affald til under hensyntagen til forordning nr. 1013/2006(EF) af
14. juni 2006 om overførsel af affald. Det er således hensigten, at alle led i affaldskæden skal være
certificerede efter CENELEC-standarderne for at sikre, at elektronikaffaldet undergår en affaldshåndtering,
der følger de gældende regler herfor.
Det er hensigten, at der fremover vil være flere forskellige ordninger: De eksisterende løsninger, hvor
kollektive ordninger indsamler på vegne af producenter via de kommunale indsamlingsordninger,
producenters egne tilbagetagningsordninger, og den foreslåede nye ordning, hvor andre
indsamlingsvirksomheder indsamler elektronikaffald direkte fra borgerne.
Den største forandring ved den foreslåede modernisering af indsamlingen og behandlingen af
elektronikaffald vurderes at være, at værdifuldt elektronikaffald kan håndteres af andre aktører end de
aktører, som producenterne eller de kollektive ordninger har engageret til at varetage håndteringen under
den udvidede producentansvarsordning. Det ikke-værdifulde elektronikaffald forventes derimod fortsat at
ville blive håndteret under producentansvarsordningen, som aftager elektronikaffaldet fra den kommunale
indsamling. Producenters betaling til de kollektive ordninger vil blive justeret efter mængden af det
kommunalt indsamlede elektronikaffald.
Det vurderes derudover, at der er hjemmel i den gældende § 44 stk. 1, til at fastsætte nærmere regler om at
certificere affaldsaktører, der håndterer elektronikaffald, efter de fælleseuropæiske CENELEC standarder for
elektronikaffald.
Det er hensigten, at detaljerede regler om indsamlings- og affaldshåndteringsvirksomhederne, herunder
regler om certificering og tilsyn, og om slutbrugerens afleveringsmulighed fastsættes i
elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
I øvrigt bemærkes, at der i de gældende regler er hjemmel til at fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse
med de certificerede indsamlings- og affaldshåndteringsvirksomheder i miljøbeskyttelseslovens §§ 67 og 73,
samtidig med, at der kan fastsættes strafbestemmelser efter den gældende § 110, stk. 3.
4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
4.1 Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget er primært en bemyndigelseslov som indfører generelle hjemler i miljøbeskyttelsesloven til øget
gennemsigtighed af eksisterende producentansvarsordninger, etablering af udvidet producentansvar for
emballage og modernisering af det udvidede producentansvar for elektronik. Lovforslaget har derfor ikke i
sig selv direkte driftsomkostninger. Den efterfølgende udmøntning i bekendtgørelser forventes at medføre
øgede driftsomkostninger for ministeriet primært til kommunikations- og håndhævelsesforpligtigelser ifm.
alle tre delelementer af lovforslaget.
De offentlige omkostninger vil afhænge af den nærmere organisering af det udvidede producentansvar for
emballage, herunder hvilken rolle offentlige myndigheder vil få. For at være i overensstemmelse med den
gældende organisering af affaldssektoren forventes det udvidede producentansvar for emballage at tage afsæt
i den organisering, som anvendes for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for elektronik og
batterier. Her forestår kommunerne indsamling af husholdningsaffaldet, mens den videre håndtering
varetages af producenterne. I forhold til den nuværende organisering forventes der derfor kun at blive tale
om mindre organisatoriske ændringer ift. indsamlingen, hvorimod det i forbindelse med udmøntningen skal
32
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
afklares hvorvidt og hvornår i den videre affaldsbehandlingsproces, at affaldet overdrages til producenternes
videre håndtering.
I dag finansieres affaldsindsamling og den videre affaldshåndtering over affaldsgebyret, som opkræves hos
borgerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvordan dette fremover skal finansieres jf.
afsnit 5.2. Endelig vil ændringerne i forbindelse med modernisering af udvidet producentansvar for
elektronik i mindre grad kunne bidrage til ændring i de økonomiske og administrative konsekvenser, men
det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre dette, da det vil afhænge af den konkrete
implementering. De offentlige administrative og økonomiske konsekvenser vil blive detaljeret i forbindelse
med udmøntning af hjemlerne i de respektive bekendtgørelser.
Ministeriet har vurderet lovforslaget ift. Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar
lovgivning. Lovforslaget omfatter primært bemyndigelsesbestemmelser på alle tre delelementer i
lovforslaget, som senere skal udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Fsva. indførelse af minimumskrav for
eksisterende udvidede producentansvarsordninger og modernisering af ordningen for elektronik, hvor der er
tale om bemyndigelsesbestemmelser, vurderes lovforslaget at kunne rumme vejledningens syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning. Vurderingen er baseret på, at ordningerne allerede i dag har etableret digitale
systemer til registrering af virksomheder og indrapportering af data. Ved udmøntning af
bemyndigelsesbestemmelserne på bekendtgørelsesniveau vil ministeriet gennemføre en mere detaljeret
vurdering af de nye bestemmelser for at sikre, at de overholder de syv principper om digitaliseringsklar
lovgivning.
Fsva. etablering af et nyt udvidet producentansvar for emballage har ministeriet taget udgangspunkt i de
eksisterende bestemmelser for de øvrige eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Det er derfor
ministeriets vurdering, at de bemyndigelseshjemler som foreslås, ligeledes vil efterleve de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning. Der vil ligeledes ved udmøntning på bekendtgørelsesniveau blive foretaget en
grundigere vurdering og taget behørigt hensyn til principperne.
4.2 Implementeringsmæssige konsekvenser
Det samlede lovforslag vil medføre implementeringsomkostninger i forbindelse med udarbejdelse og
fremsættelse af lovforslag, samt efterfølgende ændring af relevante bekendtgørelser for eksisterende
ordninger og udarbejdelse af revideret emballagebekendtgørelse. Implementeringsomkostningerne vil
primært berøre Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen, men det vurderes, at andre ministerier også
kan blive berørt, eksempelvis, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.
De samlede implementeringsmæssige konsekvenser for stat og kommuner kan ikke opgøres på nuværende
tidspunkt. Indførelse af minimumskrav for de eksisterende producentansvarsordninger kan medføre
administrative og økonomiske konsekvenser i forbindelse med udarbejdelse og implementering af
graduerede gebyrer hos de kollektive ordninger, afhængigt af arbejdets omfang. Der afventes på nuværende
tidspunkt en færdiggørelse af EU-retningslinjer for dette, før omfanget kan fastlægges.
Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1 Implementering af affaldsdirektivets nye minimumskrav i eksisterende udvidede
producentansvarsordninger
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udmøntningen af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vedrørende de eksisterende udvidede
producentansvarsordninger forventes kun at have begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, idet de danske producentansvarsregler for batterier, biler og elektronik, allerede i dag
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
opfylder en del af kravene. Der kan dog blive tale om mindre omkostningsforøgelser i forbindelse med de
kollektive ordningers egenkontrol samt producenternes egenkontrol og sikkerhedsstillelse. I forhold til den
graduerede betaling vil der være tale om en omfordeling af omkostninger imellem producenterne, hvorfor
der samlet set ikke forventes øgede omkostninger i denne forbindelse. De administrative og økonomiske
konsekvenser vil blive nærmere specificeret i forbindelse med udmøntning af bemyndigelserne i de
respektive bekendtgørelser. På dette tidspunkt forventes vejledning fra EU om graduerede bidrag også at
være færdiggjort, således at denne kan bidrage til vurderingen af de eventuelle administrative og økonomiske
konsekvenser heraf.
Specifikt for batterier og biler forventes muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant at lette de
administrative byrder for producenterne og importørerne, idet producenterne og importørerne i stedet for at
etablere virksomhed i hver enkelt medlemsstat kan udnævne en repræsentant. Producenter og importører,
som er etablerede i en anden medlemsstat, men markedsfører batterier eller biler i Danmark, kan således
overlade ansvaret for at varetage deres forpligtelser til en bemyndiget repræsentant. Der er aftalefrihed
omkring honoreringen mv. af repræsentanten, og det må antages, at producenter og importører fravælger
denne mulighed, hvis den bliver for omkostningstung, eller hvis det bliver for administrativt krævende at
have en repræsentant som mellemled. Der forventes en mindre engangsudgift i forbindelse med udvidelse af
det eksisterende datasystem hos DPA-System, som er den systemansvarlige for producentregistret, således at
der kan registreres yderligere bemyndiget repræsentanter på batteri- og bilordningerne. Omkostningerne
hertil finansieres af producenterne via gebyrbetalingen til DPA-System.
Det forventes, at producenterne og importørerne vil overvælte de øgede omkostninger på forbrugerne.
I forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering, som fremgår af vejledning fra Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre Regulering (OBR) har ministeriet vurderet, at indførelse af bemyndigelsesbestemmelser
for de nye minimumskrav ikke umiddelbart ændrer på de udvidede producentansvarsordninger ift. de fem
principper (princippet om mulighed for udvikling af nye forretningsmodeller (princip 1), princippet om mere
enkel og formålsbestemt regulering (princip 2) princippet om teknologineutralitet (princip 3), princippet om
helhedstænkning (princip 4) samt princippet om brugervenlig digitalisering (princip 5). Det er ministeriets
vurdering, at dette heller ikke vil være tilfældet, når bemyndigelsesbestemmelserne gennemføres ved
udmøntning på bekendtgørelsesniveau. Dette vil dog blive vurderet nærmere, når bekendtgørelserne for de
enkelte ordninger revideres.
5.2 Indførsel af udvidet producentansvar for emballage
Som bemyndigelseslov har lovforslaget ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af en bekendtgørelse vil have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser for producenter og importører af emballerede produkter, eftersom der er
tale om en helt ny ordning. Jf. direktivkravet skal producenterne som udgangspunkt afholde alle
omkostninger til den samlede affaldshåndtering, informationsforpligtelser, dataindsamling og tilsyn.
Omkostningerne til håndtering af emballageaffald skønnes i dag at udgøre ca. 1,5 mia. kr. pr. år. En andel af
disse omkostninger afholdes i dag af borgerne via affaldsgebyret, samt virksomheders egen håndtering af
deres emballageaffald. Det skønnes, at der vil ske en væsentlig omfordeling af de samlede omkostninger,
eftersom at disse fremadrettet som hovedregel vil skulle afholdes af producenterne.
Håndteringsomkostningerne forventes med betydelig usikkerhed at udgøre samme størrelsesorden som i
dag. Hertil kommer endnu ikke estimerede administrative omkostninger for producenterne. Ifølge direktivet
kan dele af opgaven og dermed også finansieringen uddelegeres til andre aktører som f. eks. kommunerne,
hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en økonomisk bæredygtig ordning. Producenterne skal dog afholde
minimum 80 pct. af de samlede omkostninger. Stillingtagen til den økonomiske bæredygtighed vil ske i
forbindelse med den konkrete udmøntning.
34
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Denne del af lovforslagets er ligeledes blevet vurderet ift. de fem principper for agil erhvervsrettet regulering.
Udformningen af bemyndigelsesbestemmelserne tager udgangspunkt i de bemyndigelsesbestemmelser, der
allerede eksisterer i dag for de eksisterende udvidede producentansvarsordninger. Idet der med denne del af
lovforslaget skal vedtages bemyndigelsesbestemmelser for en helt ny udvidet producentansvarsordning,
ligger det implicit i lovforslaget, at der vil blive etableret nye forretningsområder indenfor håndtering af
emballageaffald og administration af ordningen. Indenfor de overordnede rammer af den gældende
organisering af affaldssektoren lægger lovforslaget ikke restriktioner for anvendelse af nye
forretningsmodeller (princip 1), ligesom producentansvaret skal opfylde kvalitative og kvantitative
målsætninger fremfor krav om at anvende en specifik proces eller teknologi til at nå disse målsætninger.
Bemyndigelsesbestemmelserne er derfor også i overensstemmelse med principperne om enkle og
formålsbestemte krav, samt teknologineutralitet (princip 2 og 3). Endelig vil principperne om
helhedstænkning og brugervenlig digitalisering (princip 4 og 5) blive indtænkt i udmøntning på
bekendtgørelsesniveau, idet ministeriet vurderer, at bemyndigelsesbestemmelserne i deres foreslåede
udformning vil kunne rumme dette.
5.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
Som bemyndigelseslov har lovforslaget ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den senere
udmøntning i en revideret bekendtgørelse vil give flere aktører adgang til markedet for indsamling og
affaldsbehandling af elektronikaffald fra husholdninger. Det forventes, at dette vil ændre markant på de
værdimæssige strømme i og udenfor den udvidede producentansvarsordning. Samlet set forventes en
modernisering at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 246 mio. kr. som følge af øget
genbrug og genanvendelse af elektronikaffald. Der vil dog ske en omfordeling af byrder/goder, hvor nye
genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder forventes at overtage omkring halvdelen af det eksisterende
marked. Aktører, som i dag agerer ulovligt udenfor producentansvarssystemet, kan forventes at få en
reduktion i deres omsætning. Det forventes også at være tilfældet for eksisterende producenter og
distributører, som ikke ønsker at bidrage til øget genbrug og genanvendelse udover, hvad de gør i dag. De vil
hermed ikke få andel i det merværdipotentiale, der ligger i at genbruge og genanvende med høj kvalitet
fremfor at genanvende med lav kvalitet og nyttiggøre.
Lovforslaget forhindrer ikke, at producenterne fortsat kan etablere deres egne tilbagetagningsordninger og
ad den vej have adgang til at reducere deres omkostninger og få adgang til det værdifulde elektronikaffald.
Den største forandring ved en modernisering af indsamlingen og behandlingen af elektronikaffald vurderes
således at være, at værdifuldt affald vil blive håndteret af aktører i markedet, som ser en forretningsmulighed
i dette, hvorimod det resterende ikke-værdifulde fortsat skal håndteres af den udvidede
producentansvarsordning. Der ændres med lovforslaget ikke ved organisering eller finansiering af den
eksisterende udvidede producentansvarsordning for så vidt angår den del af elektronikaffaldet, der
indsamles via den kommunale indsamlingsordning. Producenters betaling til de kollektive ordninger vil blive
justeret efter mængden af det kommunalt indsamlede elektronikaffald. Det vil derfor forventeligt blive
billigere for producenterne, såfremt den kommunale mængde mindskes.
Denne del af lovforslaget, som omfatter en justering af et allerede eksisterende producentansvar, er ligeledes
vurderet i forhold til agil erhvervsrettet regulering. Ministeriet har vurderet, at indførelse af
bemyndigelsesbestemmelser til modernisering af det udvidede producentansvar for elektronik vil være i
overensstemmelse med de fem principper om agilitet. Det vurderes, at moderniseringen vil åbne op for nye
aktører og forretningsmodeller for håndtering af elektronikaffald og hermed være i overensstemmelse med
princippet om mulighed for udvikling af nye forretningsmodeller (princip 1). Kravet om certificering ift.
CENELECs standarder for indsamling og behandling af elektronikaffald vurderes at være en forudsætning
for at sikre, at affaldshåndteringen overholder de miljømæssige krav, der er regelsat i EU's direktiv om
elektronik (2012/19/EU). Der er således tale om et klart formål med reguleringen, samt enkelhed eftersom,
35
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
at det bliver tydeligt, hvad der skal til for at overholde direktivkravene, hvilket er i overensstemmelse med
princip 2. Endelig er det ministeriets vurdering at princippet om teknologineutralitet (princip 3), princippet
om helhedstænkning (princip 4) samt princippet om brugervenlig digitalisering (princip 5) vil blive
efterlevet, idet det allerede eksisterende producentansvar lever op til disse principper. Ministeriet vil
gennemføre en konkret vurdering af dette, når bemyndigelsesbestemmelserne gennemføres ved udmøntning
på bekendtgørelsesniveau.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
7.1 Implementering af de nye minimumskrav i eksisterende udvidede producentansvarsordninger
Gennemførelsen af de nye minimumskrav for de eksisterende producentansvarsordninger forventes at styrke
administrationen af udvidede producentansvarsordninger. Bestemmelserne vil medføre større
gennemsigtighed og hermed forventelig øget datakvalitet og kontrol af målopfyldelse. Herudover vurderes
denne del af lovforslaget, jf. minimumskravet om graduerede bidrag at have en mindre miljømæssig effekt i
form af forebyggelse af affaldsdannelse og fremme af udviklingen, fremstillingen og markedsføringen af
produkter, der er lette at genanvende.
7.2 Indførelse af udvidet producentansvar for emballage
Indførelse af udvidet producentansvar på emballage forventes at medføre en miljømæssig forbedring af
design, produktion og anvendelse af emballage samt håndtering af emballageaffald. Således forventes det
udvidede producentansvar at bidrage til den cirkulære økonomi med højere grad af genbrug, design af
emballager til genbrug og genanvendelse, markant højere genanvendelse af plastikemballageaffald og
dermed positive konsekvenser for miljøet.
7.3 Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
Det forventes, at modernisering af producentansvaret for elektronikaffald vil medføre, at en øget mængde af
elektronikaffald vil blive genbrugt, fra i dag ca. 200 tons om året til knap 6.000 tons om året. Samtidig
forventes mængden af ulovligt håndteret elektronikaffald til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse at falde
med knap 40 % fra 14.000 ton til 8.500 ton om året. Yderligere forventes kravet om certificering af
affaldsbehandlerne at medføre, at en øget mængde elektronikaffald vil blive forberedt med henblik på
genbrug, samt medføre et kvalitetsløft i genanvendelse af elektronikaffaldet. Certificeringen vil ligeledes
medføre bedre dokumentation for regelefterlevelse, idet dette bliver verificeret af en uafhængig tredjepart.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018
om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet) samt dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og
emballageaffald (emballagedirektivet).
Der er tale om en direktivnær implementering. Lovforslaget indeholder ikke yderligere EU-retlige aspekter.
Den detaljerede gennemførelse af direktivernes bestemmelser vil ske ved udstedelse af bekendtgørelser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
36
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0037.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. november til den 13. december været sendt i høring hos
følgende organisationer mv.: 3F, 92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet, Affald- og
Ressourceindustrien (ARI), affaldPlus, Akademirådet, Aluminium Danmark, APPLiA Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat, Arla Foods, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AVV,
Batteriforeningen (Foreningen af danske producenter og importører af tørbatterier), Brancheforeningen af
Danske Distributionsvirksomheder, Branchefællesskab for IT, tele, elektronik og
kommunikationsvirksomheder (ITEK), Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Carlsberg
Breweries, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), CONCITO, Coop Danmark A/S, Dagrofa, DAKOFA, Danmarks Aktive Forbrugere,
Danmarks Fotohandlerforening (DFF), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og
Cafeer, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør
Forening, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Indkøbs- og
Logistikforum (DILF), Dansk Industri, Dansk Køleforening, Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentansvars System, Dansk Retursystem, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Revisorer
–
FSR, Danske
Ølentusiaster, De danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd i Danmark, Det Miljøøkonomiske råd,
Det Økologiske Råd, Elektronikpanelet, Elretur, Emballageindustrien, ERP-recycling, European Recycling
Platform (ERP), Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Forening for Distance og Internethandel
(FDIH), Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af
miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen af Transport Danmark (ITD), Foreningen til Indsamling af Blyakkumulatorer i Danmark
(Returbat), Fortum, Forum for Bæredygtig udvikling, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL),
Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark, H.J. Hansen A/S, Hansen&Co. A/S, HK-
Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport
Danmark (ITD), ISOBRO, ITB, IT-Branchen, KARA/NOVEREN, KL (kommunernes landsforening),
Kølebranchens Miljøordning, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lidl Danmark
A/S, LWF Lyskildebranchens WEEE-forening, Marius Petersen A/S, Metalforeningen, Miljømærkning
Danmark, NOAH, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastic Change,
Plastindustrien i Danmark, Recipo, Re-Design, Rene-europe, ReturBat, Rigsrevisionen, Salling Group,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Stena Recycling, SWS - Special Waste System A/S,
Teknikentreprenøren (TE) Dansk VVS, TEKNIQ Installatørernes organisation, Uniscrap,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vestforbrænding, VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening
(VELTEK), WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Aage Vestergaard Larsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis
nej anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen direkte økonomiske
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Implementeringskonsekvenser i.r.
for stat, kommuner og
regioner
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør
”Ingen”)
Ingen direkte økonomiske
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Selve lovforslaget forventes at have en
merudgift svarende til 1,2ÅV pr. år i
perioden 2020-22, samt 0,8 mio. kr. til
indførelse af udvidet producentansvar
37
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0038.png
for emballage. Denne merudgift er
dækket af MVFM’s budget
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen direkte økonomiske
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen direkte administrative
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen direkte administrative
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Udmøntningen af lovforslaget vil
heller ikke medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen direkte miljømæssige
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Det forventes, at udmøntningen af
lovforslaget vil styrke forebyggelse af
affald og fremme genbrug og
genanvendelse af elektronikaffald
samt udviklingen af emballagetyper,
der er lettere at genbruge og/eller
genanvende. Endvidere vil
gennemførelsen af affaldsdirektivets
minimumskrav medføre en styrkelse
af håndteringen af produkter,
herunder farlige stoffer og
komponenter i affaldet.
Forholdet til EU-retten
Formålet med lovforslaget er at implementere dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet) samt dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
94/62/EF om emballage og emballageaffald (emballagedirektivet).
JA
NEJ
x
Ingen direkte miljømæssige
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Ingen direkte økonomiske
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Ingen direkte administrative
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Ingen direkte administrative
konsekvenser.
(Der er tale om rammelovgivning)
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
38
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0039.png
regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der før § 9 i miljøbeskyttelsesloven indsættes overskriften ”Pant- og rabatordninger”.
For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9
–
9 å, der
opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle
bestemmelser. Denne første overskrift angår pant- og rabatordninger og dækker over §§ 9
–
9 g. Forslaget
skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i nr. 2, 3, 10, 11, 14 og 16.
Til nr. 2
Det foreslås, at der før § 9 h i miljøbeskyttelsesloven indsættes overskriften ”Udvidet producentansvar”.
For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9
–
9 å, der
opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle
bestemmelser. Overskriften angår alene § 9 h, der er en overordnet hjemmel til at fastsætte regler om
tilbagetagningsordninger/udvidede producentansvarsordninger. Forslaget skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer i nr. 1, 3, 10, 11, 14 og 16.
Til nr. 3
Det foreslås, at der før § 9 i miljøbeskyttelsesloven indsættes overskriften ”Udvidet producentansvar for
elektrisk og elektronisk udstyr”.
For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9
–
9 å, der
opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle
bestemmelser. Overskriften angår §§ 9 i
–
9 o. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændringer i nr. 1, 2, 10, 11, 14 og 16.
Til nr. 4
Miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 5-7, indeholder regler om, at producenter og importører, som er etableret i
en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark, i stedet
for at etablere sig her i landet kan udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark. Repræsentanten
indtræder herefter i producentens eller importørens forpligtelser og rettigheder efter loven eller regler
udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr. Reglerne bemyndiger ministeren
til at fastsætte nærmere regler for forholdet mellem producenten og den bemyndigede repræsentant.
39
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Det foreslås, at bestemmelserne ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at fastsætte
regler om bemyndiget repræsentant i en ny § 9 y, som foreslås at gælde for samtlige udvidede
producentansvarsordninger. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den under nr. 16 foreslåede § 9 y.
Til nr. 5
Miljøbeskyttelseslovens § 9, k, stk. 1 og 2, indeholder regler, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler
om, at producenter og importører over for ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre,
at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter for elektrisk og elektronisk udstyr,
der er markedsført til brug for husholdninger efter den 31. december 2005. Bestemmelserne bemyndiger
endvidere ministeren til at fastsætte regler om, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under
hvilke omstændigheder disponeringen kan ske.
Det foreslås, at bestemmelserne ophæves, da regler om sikkerhedsstillelse foreslås fastsat i et nyt § 9 å, stk. 3,
som foreslås at gælde for samtlige udvidede producentansvarsordninger.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med det under nr. 34 foreslåede § 9 å, stk. 3.
Til nr. 6
Det følger af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 9 k, stk. 3, at ministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at producenter og importører kan aftale med køberen af elektrisk og elektronisk udstyr, der sælges til
brug for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, at køberen overtager forpligtelsen efter § 9 j til at
tilbagetage og særskilt håndtere udstyret, når det bliver til affald.
Det foreslås, at datoen ”den 31. december 2005” slettes, da datoen er historisk
og derfor uden betydning i
dag.
Til nr. 7
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 3, giver ministeren beføjelse til at fastsætte
regler om producenters og importører pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald,
om den eksporterede mængde tilbagetaget affald, samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 z, stk. 1, er overdraget til
andre.
Bemyndigelsen vedrører fastsættelse af regler i den gældende elektronikaffaldsbekendtgørelse (jf.
bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr) om producenternes pligt til årlig indberetning af
markedsførte og tilbagetagne mængder elektronikaffald til Dansk Producentansvarssystem og om Dansk
Producentansvarssystems indberetning til Miljøstyrelsen. De indberettede data skal danne grundlag for
indberetninger til EU-Kommissionen i henhold til WEEE-direktivets artikel 12 (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)), jf.
elektronikaffaldsbekendtgørelsens kapitel 5 om den årlige indberetningspligt til producentregisteret.
Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, at medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der
gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør
oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.
Med henblik på at bemyndige ministeren til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i
artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det, at det i § 9 n, stk. 3, tilføjes, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af
mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny i forhold til de regler om producenters
og importørers oplysningspligt, der gælder i WEEE-direktivet og i national ret. Forpligtelsen går således
40
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
videre end den gældende forpligtelse til at indberette affaldshåndteringsmål efter den gældende bestemmelse
i elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 15 til den producentansvarlige organisation.
Efter elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 15, skal producenter og importører hvert år senest den 31. marts
indberette de mængder affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som producenten eller importøren har
tilbagetaget og behandlet efter bekendtgørelsens § 40. Ifølge bestemmelsen i § 40 skal producenten,
importøren eller den kollektive ordning på vegne af producenten eller importøren sikre, at der ved
håndtering af det indsamlede elektronikaffald sker genanvendelse, forberedelse med henblik på genbrug eller
nyttiggørelse i overensstemmelse med de minimumsmål, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 11
(affaldshåndteringsmålene).
Affaldshåndteringsmålene, der skal gøres tilgængelige af producenter og importører af elektrisk og
elektronisk udstyr i medfør af den foreslåede tilføjelse til miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 3, vil således som
minimum skulle udgøre de affaldshåndteringsmål, der er relevante for ordningen og som er fastlagte i
affaldsdirektivet og i WEEE-direktivet og gennemført i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, samt andre
kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar, jf.
ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.
Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i elektronikaffaldsbekendtgørelsen om pligten for producenter
og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af de
affaldshåndteringsmål, der fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, offentlig tilgængelige.
Det foreslås samtidigt, at der i § 9 n, stk. 3, 2. pkt., indsættes en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter bestemmelsens 1. pkt. skal gives eller gøres offentlig
tilgængelige.
Det fremgår ikke af 2018-affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes.
Ud fra en sproglig forståelse og i overensstemmelse med den juridiske forståelse af begrebet i anden
lovgivning, herunder miljøoplysningsdirektivet, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, er det således
vurderingen, at begrebet må forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at
adgangen skal sikres uden uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal
anmode om oplysningerne.
Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne
tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers
hjemmeside, og det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Til nr. 8
Efter lovens § 9 n, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til
brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l,
stk. 3 og 4, § 9 n og § 9 æ.
Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse af miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 4, i
overensstemmelse med det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 34, hvorved det foreslås, at ministeren i de
foreslåede § 9 å, stk. 2 og 3, bemyndiges til at fastsætte regler om egenkontrol og sikkerhedsstillelse.
Forslaget indebærer således, at bestemmelsen i § 9, n. stk. 4, også kan anvendes i forhold til kontrol med
overholdelen af regler udstedt i medfør af medfør af disse nye bestemmelser.
Til nr. 9
Det følger af lovens § 9 n, stk. 6, at køberne af elektrisk og elektronisk udstyr kun må gøres særskilt bekendt
med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller
41
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af
affald fra produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne
oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil
den 13. februar 2013.
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, blev oprindeligt indsat i loven som § 9 o,
stk. 7, ved implementeringen af det første WEEE-direktivs artikel 8, stk. 2, 3. afsnit.
Bestemmelsen var begrundet med, at daværende og kommende producenter og importører ikke havde
indflydelse på, hvor vanskeligt og dyrt det ville være at affaldshåndtere udstyr, som var markedsført inden
WEEE-direktivets ikrafttræden i 2005 (historisk affald). Det blev derfor foreslået, at producenter i en
afgrænset periode
–
indtil det historiske affald formodentligt ville være indsamlet og affaldsbehandlet
–
måtte oplyse om omkostningerne til affaldshåndtering. Denne periode udløb i 2011, dog først i 2013 for store
husholdningsapparater.
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, ophæves, idet perioden, i hvilken de omhandlede
oplysninger må afgives, er historisk, og da forbuddet, der ligger indirekte i bestemmelsen ordlyd, imod at
oplyse køberen af produktet om omkostningerne ved affaldshåndteringen i øvrigt vurderes at stride imod det
reviderede WEEE-direktivs artikel 14, stk. 1. Efter artikel 14, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at
producenterne ved salg af nye produkter gør køberne bekendt med omkostningerne til indsamling,
behandling og miljørigtig bortskaffelse. De angivne omkostninger må ikke overstige det bedste skøn over de
faktiske omkostninger.
Artikel 14, stk. 1, blev indsat ved revisionen af WEEE-direktivet i 2012. Den mulighed, som artiklen giver
medlemsstaterne for at kræve oplysningerne, er ikke en pligt men en mulighed.
Ministeriet vurderer, at det vil stride imod WEEE-direktivet at opretholde et (historisk) forbud mod at afgive
oplysninger om omkostningerne til affaldshåndtering til forbrugerne.
Efter en ophævelse af miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 6, vil det således være tilladt for producenter og
importører at oplyse køberen af produktet om omkostningerne ved affaldshåndteringen. Det er dog op til den
enkelte producent eller importør at afgøre, hvorvidt køberen af produktet skal oplyses om omkostningerne.
Til nr. 10
De under nr. 10 foreslåede ændringer indebærer, at der efter miljøbeskyttelseslovens § 9 o indsættes en ny
overskrift
til en ny § 9 p ”Udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald” og forslag til en
ny § 9
p,
der indeholder forslag om en ny udvidet producentansvarsordning for emballage.
Det følger af den foreslåede
stk. 1,
at producenter og importører af emballerede produkter forholdsmæssigt i
forhold til deres markedsandel for egen regning skal foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af
emballage, som er markedsført som del af et emballeret produkt efter den 31. december 2024, medmindre
der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.
Forslaget indebærer, at producenter og importører af emballerede produkter pålægges et udvidet
producentansvar, herunder en handlepligt, samt en forpligtelse til at afholde de forbundne omkostninger i
forhold til håndtering af emballageaffald.
I overensstemmelse med affaldsdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar skal
medlemsstaterne fastsætte regler, der sikrer, at producenter forpligtes til for egen regning at varetage
håndtering af emballage, når denne er blevet til affald.
Det er hensigten, at de nærmere regler om indsamlingen af emballageaffaldet skal være i overensstemmelse
med den organisering af affaldssektoren, der vil være gældende på tidspunktet for ikrafttrædelsen af
reglerne om det udvidede producentansvar for emballage.
42
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Uagtet organiseringen, skal de nye regler om udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald, der
bliver fastsat i emballagebekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, sikre, at de
omkostninger, der er relateret til indsamlingen af husholdningsemballage og til håndteringen af
emballageaffald, dækkes af producenter og importører af emballerede produkter eller en kollektiv ordning
på deres vegne.
Forslaget indebærer tilsvarende for erhvervsemballageaffald, at producenter og importører forpligtes til at
tilbagetage og håndtere emballageaffaldet, samt til at finansiere tilbagetagning og håndtering, og det er
hensigten, at organiseringen heraf skal følge de til enhver tid gældende regler for indsamling af
genanvendeligt erhvervsaffald.
Som udgangspunkt omfatter forpligtelsen efter den foreslåede stk. 1, et ansvar for emballageaffald, som den
pågældende producent selv har markedsført, men pligten kan eventuelt også opfyldes gennem hel eller
delvis tilbagetagning af tilsvarende emballageaffald fra andre producenter eller importører under en
tildelingsordning, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, stk. 10 (den foreslåede § 9 p, stk. 5).
Det afgørende for opfyldelsen af et udvidet producentansvar er, at det er producentens eller importørens
ansvar at foranstalte tilbagetagning, hvilket vil sige, at producenten eller importøren, i det omfang denne
ikke selv ønsker at påtage sig den fysiske tilbagetagning, har initiativforpligtelsen til iværksættelse af en
ordning, hvorved det pågældende affald tages tilbage. Dette indebærer, at producentansvaret kan opfyldes
gennem en kollektiv ordning, jf. bemærkningerne til den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for den
gældende regel om kollektive ordninger i § 9 z, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 17.
Det fremgår af emballagedirektivets artikel 3, jf. bilag 1, at der ved
”emballage”
skal forstås; salgsemballage,
primæremballage, transportemballage m.v. anvendt ifm. husholdninger, erhverv og institutioner. Det
forventes, at emballagedirektivets definition af emballage følges i emballagebekendtgørelsen, og at den
eventuel eksemplificeres i forbindelse med bekendtgørelsesreglernes ikrafttræden.
Bestemmelsen i stk. 1, gennemfører 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2, hvorefter der senest den 31.
december 2024 oprettes ordninger for udvidet producentansvar for al emballage i overensstemmelse med
artikel 8 og 8 a i 2018-affaldsdirektivet.
Det følger af den foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at miljøministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af
producentansvarsforpligtelserne i stk. 1.
Det skal ifølge affaldsdirektivet sikres ved, at der ved fastlæggelsen af et udvidet producentansvar træffes
foranstaltninger til at sikre, at enhver fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller,
forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter (produktets producent) har et udvidet
producentansvar, jf. direktivets artikel 8, stk. 1.
Med afsæt i erfaringer fra øvrige EU-medlemsstaters organisering af udvidet producentansvar for emballage
og emballageaffald og disse landes definition af producent, med opmærksomhed rettet mod den stigende e-
handel, samt ønsket om at producentansvaret placeres hos den part, der har størst indflydelse på miljørigtig
design af emballage, er det vurderet hensigtsmæssigt, at der fastlægges en definition af, hvad der skal forstås
ved ”producenter og importører” i den foreslåede bestemmelse i § 9 p, stk. 1, idet definitionen således
ikke
følger producentdefinitionerne i de øvrige udvidede producentansvar, hvor det er produktets producent
(fremstiller) eller importøren af selve produktet, der er det centrale i producentbegrebet.
Det foreslås, at definitionen af, hvem der er producent og dermed omfattes af det udvidede producentansvar
for emballage, fastlægges i emballagebekendtgørelsen. Det forventes, at definitionen af producenten vil
omfatte følgende:
1.
Varemærkeindehavere, som enten både producerer, emballerer og markedsfører eller blot emballerer
og markedsfører emballerede produkter (oftest påfyldere).
2.
Importører (virksomheder, etableret i Danmark, der importerer emballerede produkter fra EU og
øvrigt udland til Danmark),
3.
Distancesælgere (enhver fysisk person eller juridisk organisation, der er etableret uden for Danmark,
og som anvender fjernsalg til at sælge emballerede produkter direkte til forbrugeren),
43
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
En sådan definition indebærer, at
emballagefremstillere,
samt
distributører og salgsvirksomheder
som
udgangspunkt ikke er omfattet af det udvidede producentansvar, medmindre de samtidigt agerer som
producent i henhold til den ovenfor forventende definition. Det er således ikke muligt at undvige
producentansvarsforpligtelserne, blot fordi en aktør varetager flere forskelligartede opgaver i salgskæden.
Producentdefinitionen vil blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau, hvor det er væsentligt, at den ansvarlige
part er den part, som markedsfører emballagen som en del af et emballeret produkt, hvad enten der er tale
om primær emballage, salgsemballage eller transportemballage, på det danske marked. På
bekendtgørelsesniveau vil det også blive defineret, hvilken myndighed eller organisation, der har kompetence
til at træffe afgørelse om, hvorvidt en given producent er omfattet af producentansvaret for emballage og
emballageaffald, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 30.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2, 2. pkt.,
bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at
producenter og importører under nærmere fastsatte betingelser undtages fra visse forpligtelser efter loven og
regler udstedt i medfør af loven, herunder bl.a. hvis mængden af emballage, som den pågældende producent
eller importør har markedsført og affald heraf, ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.
I overensstemmelse med 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra d, åbnes hermed mulighed for at
fastsætte regler om en bagatelgrænse for opfyldelse af visse forpligtelser under det udvidede producentansvar
for emballage og emballageaffald.
En bagatelgrænse skal ikke ses som en mulighed for at kunne undlade at lade sig registrere som producent,
men som en administrativ og økonomisk lettelse.
Det afgørende er i den henseende, at hver producent bærer et administrativt og økonomisk ansvar, der er
proportionelt med den markedsførte mængde emballage. I praksis vil bagatelgrænsen således kunne
indebære, at producenter undlader at betale gebyr til en kollektiv ordning, hvis mængden af emballage og
emballageaffald ikke overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes nærmere regler om bagatelgrænsen
og rækkevidden af undtagelsen fra producentansvarsforpligtelserne, herunder, at producenter og importører,
der er omfattet af bagatelgrænsen, fortsat vil være pålagt at føre regnskab med og indberette markedsførte
emballager som dokumentation for at være omfattet af bagatelgrænsen.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der kan sikre ligebehandling af producenter og
importører, uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på små og mellemstore virksomheder,
der markedsfører produkter i små mængder, og vil således give hjemmel til at gennemføre 2018-
affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra d.
EU-Kommissionen er ved at udarbejde en vejledning om, hvordan reglerne om ligebehandling skal tolkes.
Det forventes, at denne også vil give vejledning om, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at
fastsætte bagatelgrænser. Det forventes, at Kommissionens vejledning vil blive offentliggjort i foråret 2020.
Vejledningen vil danne grundlag for de nærmere bestemmelser på bekendtgørelsesniveau.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler der dispenserer fra visse forpligtelser
under ordningen for udvidet producentansvar for emballage (bagatelgrænse) kan muligvis give anledning til
spørgsmål om statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF, idet reglerne alene kommer nogle virksomheder til
gode. I den forbindelse bemærkes, at der ifølge EU-Domstolens faste praksis ikke eksisterer en nedre
grænseværdi, hvorunder det kan antages, at samhandelen mellem medlemsstater ikke vil blive påvirket. Den
omstændighed, at støtten er forholdsvis ubetydelig, eller at de støttemodtagende virksomheder er af
beskeden størrelse, udelukker således ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være
påvirket. Dog skal det tilføjes, at EU-Kommissionen forventes at udgive en vejledning om ligebehandling af
virksomheder ift. producentansvarsreglerne, hvoraf det fremgår, at der ikke må lægges uproportionelle
byrder på små og mellemstore virksomheder. Indførelse af en bagatelgrænse for udvidet producentansvar på
emballage vil lægge sig op ad denne vejledning, som forventes at blive offentliggjort i foråret 2020, jf.
desuden bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 9 p, stk. 6). Det er således hensigten at udforme
reglerne om bagatelgrænse i emballagebekendtgørelsen, således at de ikke indebærer statsstøtte.
Det følger af den foreslåede
stk. 3,
at miljøministeren fastsætter regler om afholdelse og fordeling af
omkostninger forbundet med tilbagetagning, affaldshåndtering og oplysningsforpligtigelser i forbindelse
44
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
med emballageaffald. Endvidere fastsætter miljøministeren regler om procedurer for tilbagebetaling til
producenterne og importørerne, når emballerede produkter overføres for at blive markedsført uden for
Danmark.
Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om, at producenter og
importører af emballerede produkter dækker omkostninger til indsamling, transport, affaldsbehandling,
oplysning og indberetning af data m.v. Bestemmelsen omfatter ligeledes hjemmel til, at der fastsættes
procedure og beregning for tilbagebetaling af de finansielle bidrag, som producenterne og importørerne
betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, til producenterne og
importørerne ved markedsføring af deres emballerede produkter udenfor Danmark. Hensynet bag denne
bemyndigelse er at undgå, at producenter og importører registrerer samme emballerede produkt som
markedsført i to EU-medlemsstater og således pådrager sig udvidet producentansvar i begge medlemsstater.
Med forslaget skabes den fornødne hjemmel til at udvikle en ordning, hvorefter producenter og importører
kan reducere den årlige mængde af markedsført emballage. Producenter og importører vil med forslaget
således kun være ansvarlige for den miljømæssige håndtering m.v. af den mængde emballageaffald, som reelt
bliver til affald i Danmark. Det er endvidere hensigten i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for,
i hvilke tilfælde, der kan ske regulering af de markedsførte mængder, krav til dokumentation m.v. Det er
hensigten, at ordningen skal være enkel at administrere for producenter og importører, for den private
organisation og for myndighederne. Det skal også sikres, at det er administrativt enkelt at føre tilsyn,
herunder ved at producenterne og importørerne skal dokumentere, hvilket senere omsætningsled, der har
eksporteret den mængde af emballage (der eksporteres i sammenhæng med et produkt), som producenterne
og importørerne ønsker at reducere de markedsførte mængder med.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4, litra a, hvoraf
det fremgår, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle bidrag,
som producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar,
dækker følgende omkostninger for de produkter, som producenten markedsfører i den pågældende
medlemsstat:
Omkostningerne ved særskilt indsamling af affald og efterfølgende transport og behandling heraf,
herunder behandling, der er nødvendig for at opfylde EU-målene for affaldshåndtering, samt de
omkostninger, der er nødvendige for at opfylde de andre mål og målsætninger, der er omhandlet i stk. 1,
litra b i affaldsdirektivets artikel 8 a, idet der tages hensyn til indtægterne fra genbrug, fra salg af
sekundære råstoffer fra dennes produkter og fra u-indløst pant.
Omkostninger ved levering af relevante oplysninger til affaldsindehavere i overensstemmelse med
affaldsdirektivets artikels 8 a, stk. 2.
Omkostninger ved indsamling og rapportering af data i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel
8 a, stk. 1, litra c.
Det er et således et grundlæggende direktivkrav, at organiseringen af udvidede producentansvarsordninger
for emballage og emballageaffald sikrer, at producenter og importører bærer hele ansvaret for deres
produkter, herunder hele det økonomiske ansvar. I 2018-affaldsdirektivet artikel 8 a, stk. 4, åbnes dog
mulighed for, at der afviges fra kravet om, at producenterne og importørerne dækker alle omkostninger, af
hensyn til behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af
ordningen for udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald. Dog skal producenterne afholde
mindst 80 pct. af de nødvendige omkostninger. For at benytte sig af denne mulighed, er det en
forudsætning, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige
affaldsproducenter eller affaldsdistributører.
EU-Kommissionen er ved at udarbejde en vejledning om hvordan reglerne om dækning af de nødvendige
omkostninger skal fortolkes herunder afvigelsen fra kravet om omkostningsdækning. Det forventes at
Kommissionens vejledning vil blive offentliggjort i foråret 2020.
Stillingtagen til fordeling af omkostninger vil ske i forbindelse med den konkrete udmøntning i
emballagebekendtgørelsen af den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Det vil således først være i
bekendtgørelsen, at regler om fordelingen af det økonomiske ansvar vil blive fastsat under iagttagelse af
formålet og hensigten bag 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 4.
45
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Det følger af den foreslåede
stk. 4,
at miljøministeren fastsætter regler om opgørelse af mængden af
emballage, der markedsføres af producenter eller importører som del af et emballeret produkt, herunder om
beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk. 1, på grundlag af de mængder, der er registreret i
producentregisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.
Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte regler om opgørelsesmetoder for emballagemængder og
supplerer den foreslåede bestemmelser om tildelingsordning, jf. nedenfor om den foreslåede stk. 5.
I emballagebekendtgørelsen vil der forventeligt blive fastsat regler om, at markedsandelen kan anses for at
være producentens eller importørens andel af den samlede mængde markedsført emballage i et bestemt år,
og regler om beregning af markedsandelen, herunder om hvilke år de markedsførte mængder skal opgøres på
baggrund af. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvorledes fordeling af markedsandel skal ske i forhold
til den etablerede tildelingsordning, herunder den situation hvor en producent eller importør kommer ind på
markedet eller går ud af markedet i løbet af et år.
Markedsandelen skal således bruges ved beregning af den mængde, som producenten, importøren eller den
kollektive ordning er forpligtet til at tage tilbage i en tildelingsordning, jf. i øvrigt bemærkningerne til den
foreslåede stk. 5. Det vil i den henseende være overladt til den private organisation, der modtager
indberetninger af de markedsførte mængder, jf. den foreslåede tilføjelse til § 9 æ, stk. 1 i lovforslagets § 1, nr.
24, at foretage de konkrete beregninger.
Det følger af den foreslåede
stk. 5,
at miljøministeren fastsætter regler om tildelingsordning for
emballageaffald fra husholdninger omfattet af stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem
producenter og importører, det produktmæssige og materialemæssige dækningsområde, tidsfrister for
afhentning m.v.
Der gives med bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om en tildelingsordning for
emballageaffald. Med en tildelingsordning skal det sikres, at der sker en udligning af tilbagetagningen
mellem producenter og importører, således at de hver især tildeles en andel af de indsamlede mængder
emballageaffald, som de i forhold til deres markedsandel har pligt til at tilbagetage. Hvis producenten eller
importøren er med i en kollektiv ordning, jf. den foreslåede mulighed herfor i lovforslagets § 1, nr. 17, vil
tildelingen ske til denne.
Med bestemmelsen sikres således hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivet artikel 8 a, stk. 3, litra a,
hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af
emballerede produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på vegne af disse producenter har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og
materialemæssigt dækningsområde uden, at dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og
håndteringen af affald er mest rentabel.
Det er et grundlæggende direktivkrav, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra a, at der sker
afhentning af emballageaffald i hele landet, dvs. at den geografiske fordeling skal sikre, at producentansvaret
for emballage og emballageaffald også omfatter landets yderområder, øer m.v.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, omhandler udelukkende emballageaffald fra husholdninger, idet
emballageaffald fra husholdninger i dag i den gældende affaldsorganisering indsamles via den kommunale
ordning, hvorfra producenterne og importørerne skal afhente affaldet. Der er derfor behov for at sikre, at
producenter og importører eller disses kollektive ordninger koordinerer og organiserer afhentningen af det
emballageaffald, der indsamles i alle landets kommuner.
Tildelingsordningen forventes at skulle administreres af en producentregisteransvarlig organisation lig den,
der i dag administrerer tildelingsordninger for så vidt angår det udvidede producentansvar for elektrisk og
elektronisk udstyr, for batterier og akkumulatorer og for biler. Det foreslås derfor konkret i lovforslagets § 1,
nr. 26, at kompetencen til at administrere tildelingsordningen overdrages til den producentansvarlige
organisation. Ordningen er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.4.
Det følger af den foreslåede
stk. 6,
at for emballerede produkter, som sælges til brug for erhvervsdrivende,
kan miljøministeren fastsætte regler om, at producenter og importører kan aftale med den erhvervsdrivende,
at denne overtager forpligtelserne til håndtering af emballageaffaldet efter stk. 1. Forudsætningen for
46
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0047.png
producenters og importørers frigørelse fra håndteringsforpligtelserne er, at aftalen med den
erhvervsdrivende registreres i producentregisteret, jf. § 9 æ.
Den foreslåede bestemmelse skal give hjemmel til at fastsætte regler i emballagebekendtgørelsen, hvorefter
producenter eller importører, der sælger emballerede produkter til brug for virksomheder, kan indgå en
aftale med virksomheden om, at denne overtager ansvaret for at sørge for, at emballagen bliver
affaldshåndteret efter gældende affaldshåndteringsregler for emballageaffald, når emballagen er blevet til
affald. Virksomheder vil fortsat have ret til at aflevere emballageaffaldet uden omkostninger til producenter
og importører. Formålet med bemyndigelsen er at fastsætte regler der kan give virksomheder mulighed for
selv at sørge for affaldshåndteringen af deres emballageaffald. Udmøntningen af bemyndigelsen på
bekendtgørelsesniveau skal tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren.
Det er hensigten med bestemmelsen, at det er producenten eller importøren, der registrerer aftalen med
virksomheden i producentregistret i forbindelse med producentens eller importørens årlige indberetning af
mængder til producentregistret. Det følger af bestemmelsens andet punktum, at hvis en aftale om overtagelse
af producentansvarsforpligtelserne ikke registreres, påhviler forpligtelsen fortsat producenten eller
importøren. Der fastsættes nærmere regler for aftaleforholdet og registreringen heraf i
emballagebekendtgørelsen.
Bestemmelsen skal sikre hjemmel til at opfylde minimumskravet i 2018-affaldsdirektivet om, at roller og
ansvarsområder er nøje fastlagte, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra a.
Det følger af den foreslåede
stk. 7,
at miljøministeren fastsætter regler om, at distributører, forhandlere m.v.
ikke må aftage og forhandle emballage og emballageaffald fra producenter og importører, hvis disse eller
deres repræsentanter har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.
For at sikre en høj registreringsprocent foreslås der indført en hjemmel til at fastsætte regler om, at
distributører og forhandlere ikke må aftage og forhandle emballerede produkter fra producenter og
importører, der har tilsidesat deres registreringspligt. Forhandlere og distributører vil have adgang til at
tjekke på forholdsvis kort tid, om den producent eller importør, hvis emballerede produkter forhandleren
eller distributøren aftager og forhandler, er registreret i producentansvarsregistret.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen i den foreslåede § 9 p, stk. 7, er det hensigten, at reglerne i
emballagebekendtgørelsen kun vil omfatte emballerede produkter, som distributøren eller forhandleren
indgår aftale om, efter at registreringspligten efter de i medfør af § 9 æ, stk. 1, fastsatte regler, træder i kraft.
Der vil i den forbindelse blive fastsat overgangsordning, idet ansvaret kun omfatter emballerede produkter,
der er markedsført fra den 31. december 2024, for at undgå, at forhandlere og distributører afskæres fra at
sælge det udstyr, som de har indkøbt, inden registreringspligten trådte i kraft.
Ved distributør forstås mellemhandlere, som hverken producerer eller importerer emballerede produkter, og
som ikke sælger de emballerede produkter direkte videre til forbrugeren.
Det følger af den foreslåede
§ 9 p, stk. 8,
at miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til mærkning af emballage. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
producenter og importører skal stille oplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder til brug for
genbrug og affaldsbehandling af emballage.
Regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i 1. pkt. til at fastsætte kan tjene flere formål.
Det forventes, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte regler om pligt til at påføre mærkning, der kan tjene
som oplysning til affaldsindehaveren om korrekt håndtering af emballageaffald, herunder at henkastning af
affald i naturen skal undgås, samt information om at emballagen kan genanvendes og derfor skal afleveres i
den relevante indsamlingsordning for den pågældende emballage. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
forslåede bestemmelse i stk. 9, 2. pkt., jf. nedenfor.
Derudover kan mærkningen tjene som et instrument til at sikre gennemsigtighed og transparens i ordningen
47
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
f.eks. ved, fastsættelse af regler om, at mærkning kun kan påføres emballerede produkter, hvor den
pågældende producent og importør er korrekt registreret i producentregistret og har påtaget sig sit udvidede
producentansvar. Dette vil gøre det enklere for f.eks. distributører og forhandlere at konstatere
regelefterlevelse.
Det foreslåede 2. pkt. bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der pålægger producenter og importører
af emballerede produkter at stille oplysninger om genbrug og affaldsbehandling af netop den type emballage,
som indgår i producentens eller importørens produkt, til rådighed overfor affaldsbehandlingsvirksomheder.
Formålet med hjemmelsbestemmelsen er at sikre, at emballageaffald håndteres korrekt, i overensstemmelse
med affaldshierarkiet og de gældende affaldsmål på området.
Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om producentens eller importørens mærkningspligt og
oplysningspligt i emballagebekendtgørelsen.
Det følger af den foreslåede
§ 9 p, stk. 9,
at miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers
pligt til at oplyse brugere af emballerede produkter om særskilt tilbagetagning af emballageaffald, aktuelle
tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastning af emballageaffald. Endvidere
fastsætter ministeren regler om pligt for producenter og importører til at oplyse brugere af emballerede
produkter om betydningen af den påførte mærkning af emballagen.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 2, hvorefter
medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes af
ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, oplyses om
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug,
tilbagetagnings- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald.
Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i emballagebekendtgørelsen om producenternes og
importørernes oplysningspligt overfor brugere af emballerede produkter om produktets afskaffelse og om
konsekvensen ved at skaffe sig af med produktet på anden uhensigtsmæssig vis, f.eks. ved at henkaste
produktet i naturen. Det forventes at reglerne udformes således, at oplysningspligten kan opfyldes i f.eks.
informationsmateriale, brugsanvisninger eller direkte på salgssteder.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med regler om mærkningspligt i det foreslåede stk. 8, 1. pkt.
Det følger af den foreslåede
§ 9 p, stk. 10,
at miljøministeren fastsætter regler om producenters og
importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af emballage, der er markedsført som del
af et emballeret produkt, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, om den
eksporterede mængde emballageaffald, samt oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1, er overdraget
til en kollektiv ordning, jf. 9 z, stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere regler om producenters og importørers
pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.
Det er hensigten i medfør af det foreståede stk. 10, 1. pkt., at fastsætte regler i emballagebekendtgørelsen om
pligt til at indberette oplysninger, der skal danne grundlag for indberetninger til EU-Kommissionen i
henhold til emballagedirektivet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede tilføjelser til de gældende regler i § 9 æ om
producenternes og importørernes pligt til at registrere sig i producentregistret og om videregivelse af disse
oplysninger fra producentregistret til de nationale myndigheder, samt til § 9 ø om den
producentregisteransvarlige private organisations kompetence til at indhente oplysninger fra producenterne
og importørerne om markedsførte og indsamlede mængder. Hjemlen tænkes udmøntet således, at
producenterne indberetter til producentregistret, hvorefter producentregistret videregiver oplysningerne til
Miljøstyrelsen. Forpligtelsen til at indberette de markedsførte og indsamlede mængder til producentregistret
kan overtages af en kollektiv ordning, jf. 9 z, stk. 1, (se også den foreslåede udvidelse af § 9 z, stk. 1, til også at
omfatte producenter og importører under den udvidede producentansvarsordning for emballage i
lovforslagets § 1, nr. 17).
Med henblik på at bemyndige ministeren til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i
artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, i dansk ret foreslås det endvidere i det foreslåede stk. 10, 2. pkt., at
48
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger
om opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt tilgængelige.
Det fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, at medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent eller importør af produkter eller organisation,
der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af disse, gør oplysninger om
opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.
Det er hensigten, at der i emballagebekendtgørelsen indføres en nærmere detaljeret pligt for producenter og
importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af
affaldshåndteringsmålene offentlig tilgængelige.
Affaldshåndteringsmålene for emballage, der skal gøres tilgængelige af producenter og importører vil således
som minimum skulle udgøre de affaldsmål, der fremgår af 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b,
nærmere betegnet affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er
relevante for ordningen for udvidet producentansvar for emballage. De kvantitative mål er både de mål, der
er fastlagt i henholdsvis affaldsdirektivet og emballagedirektivet, samt øvrige kvantitative og/eller kvalitative
mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald, jf.
ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.
Det følger af den foreslåede
§ 9 p, stk. 11,
at miljøministeren fastsætter regler om producenters og
importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede
producentansvarsordninger til brug for tilsynet med overholdelse af forpligtelserne efter stk. 1, og efter regler
fastsat i medfør af stk. 2, 6 og stk. 8-10, samt § 9 æ og § 9 å, stk. 3.
Bestemmelsen bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers
oplysningspligt til myndigheder, den producentregisteransvarlige organisation m.fl. til brug for tilsyn og
kontrol med opfyldelse af deres producentansvarsforpligtelser efter lovens regler, samt regler herom fastsat
med hjemmel i loven. Der kan således f.eks. fastsættes regler om, at producenterne og importørerne skal
oplyse, hvilke ordninger de har etableret, herunder hvor affaldsindehaverne (husstande, erhverv og
institutioner m.v.) kan aflevere deres affald, og hvordan dette oplyses for dem, hvor og hvorledes det
tilbagetagne affald håndteres og genanvendes, hvorledes det er sikret at fastsatte mål for genanvendelse
opnås, og hvorledes ordningen er finansieret m.v. Der kan endvidere fastsættes krav om, at oplysningerne
skal dokumenteres.
Bestemmelsen indfører hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, hvorefter
medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre, at
producenter af produkter og organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på deres vegne, opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, herunder
i forbindelse med fjernsalg, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i
gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for l den
gældende påbudsbestemmelse i § 9 å, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter ministeren kan meddele påbud
med henblik på opfyldelse af forpligtelserne til at tilbagetage og særskilt affaldshåndtere.
Det følger af den foreslåede
§ 9 p, stk. 12,
at miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og i hvilken form
oplysningerne efter stk. 8-11, skal gives eller gøres offentligt tilgængelige.
Formålet med oplysningsforpligtelserne er at understøtte formålet med det udvidede producentansvar. Der
er tale om en række forskellige oplysningsforpligtelser, og der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse
blive fastsat forskellige krav til, hvordan oplysningerne skal gives afhængig af, hvilken type oplysning, der er
tale om, og hvem der skal oplyses overfor. Reglerne vil blive fastsat i emballagebekendtgørelsen.
Med bestemmelsen er det hensigten at indføre krav i emballagebekendtgørelsen om, at producenter og
importører indgiver oplysninger elektronisk, hvis der er tale om oplysninger til offentlige myndigheder eller
den producentregisteransvarlige organisation.
49
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Det er endvidere hensigten at indføre krav i bekendtgørelsen om at gøre oplysninger tilgængelige på en
hjemmeside eller i en brugsanvisning eller i informationsmateriale, såfremt oplysningerne er rettet imod
borgere eller virksomheder.
Med forslaget bemyndiges ministeren til at fastætte regler til opfyldelse af affaldsdirektivet krav om at gøre
en række oplysninger offentligt tilgængelige, jf. artikel 8a, stk. 3, litra e, samt efterleve kravene til
digitaliseringsklar lovgivning, der skal understøtte en lettere hverdag for borgere og virksomheder og sikre en
mere effektiv offentlig sektor, som håndterer data på en tryg og sikker måde.
Det fremgår ikke af 2018-affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes.
Men ud fra en sproglig forståelse og i overensstemmelse med den juridiske forståelse af begrebet i anden
lovgivning, herunder miljøoplysningsdirektivet, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, må begrebet
forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at adgangen skal sikres uden
uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne.
Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne
tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers
hjemmeside. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i emballagebekendtgørelsen.
Til nr. 11
Det foreslås, at der før § 9 q i miljøbeskyttelsesloven
indsættes følgende overskrift; ”Udvidet producentansvar
for person-
og varebiler”.
For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9
–
9 å, der
opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle
bestemmelser. Overskriften angår §§ 9 q- 9 s og den udvidede producentansvarsordning for biler. Forslaget
skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i nr. 1, 2, 3, 10, 14 og 16.
Til nr. 12
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 s, stk. 1, 1. pkt., giver ministeren beføjelse til at
fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængden af person- og
varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan desuden efter
bestemmelsens 2. pkt., fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive oplysninger om antallet
af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er indført i Danmark og om mængden af person- og varebiler,
der er tilbagetaget, uanset om forpligtelsen er overdraget til en kollektiv ordning.
Bemyndigelsen vedrører fastsættelse af regler i den gældende bilskrotbekendtgørelse (bekendtgørelse nr.
1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner
herfra) om producenternes pligt til årlig indberetning til Dansk Producentansvarssystem og om Dansk
Producentansvarssystems indberetning til Miljøstyrelsen. De indberettede data skal danne grundlag for
indberetninger til EU-Kommissionen i henhold til ELV-direktivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF om udrangerede køretøjer) jf. bilskrotbekendtgørelsens § 33 om den årlige indberetningspligt
til producentregisteret. For så vidt angår bilordningen, gælder indberetningspligten i § 33 i dag alene
markedsførte mængder, da den største del af udtjente person- og varebiler håndteres af registrerede
ophuggere udenom det udvidede producentansvar.
Med henblik på at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første
led, i dansk ret foreslås det, at det i § 9 s, stk. 1, 2. pkt. tilføjes, at ministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for affaldshåndtering
offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny i forhold til de regler om producenters og importørers
oplysningspligt, der gælder i ELV-direktivet og i national ret.
Det fremgår af 2018- affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, første led, at medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der
50
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør
oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.
Forpligtelsen går således videre end den gældende forpligtelse til at indberette affaldshåndteringsmål efter
bilskrotbekendtgørelsen til den producentregisteransvarlige organisation.
Affaldsmålene, der skal gøres tilgængelige af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr i
medfør af den foreslåede tilføjelse til miljøbeskyttelseslovens § 9 s, stk. 1, skal således som minimum udgøre
de affaldsmål, der fremgår af affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet
affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for
ordningen for udvidet producentansvar som fastlagt i affaldsdirektivet og i ELV-direktivet og implementeret
i bilskrotbekendtgørelsen, samt fastsætte andre kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses som relevante
for ordningen for udvidet producentansvar, jf. ordlyden i artikel 8 a, stk. 1, litra b.
Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til i bilskrotbekendtgørelsen at fastsætte
nærmere regler om pligt for producenter og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents
eller importørs opfyldelse af de affaldshåndteringsmål, der i dag fremgår af både affaldsdirektivet og
bilskrotbekendtgørelsen, offentlig tilgængelige.
De registrerede ophuggere er forpligtet af den gældende bilskrotbekendtgørelses § 12 til at indberette
indsamlede mængder person- og varebiler samt opfyldelse af affaldshåndteringsmål efter bekendtgørelsens §
11. Det er ikke hensigten at forpligte de registrerede ophuggere til at offentliggøre affaldshåndteringsmålene
med den foreslåede bestemmelse i § 9 s, stk.1, 2.pkt.
Det fremgår ikke af 2018-affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes.
Men ud fra en sproglig forståelse og i overensstemmelse med den juridiske forståelse af begrebet i anden
lovgivning, herunder miljøoplysningsdirektivet, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, må begrebet
forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at adgangen skal sikres uden
uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne.
Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne
tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers
hjemmeside. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom i bilskrotbekendtgørelsen.
Til nr. 13
Det foreslås, at den gældende § 9 s, stk. 3 omformuleres, således at der indsættes en beføjelse til ministeren
til at fastsætte regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter § 9 s, stk. 1 og 2, skal gives eller gøres
offentlig tilgængelige. Forslaget skal ses i sammenhæng med de i lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede
ændringer af 9 s, stk. 1.
Det fremgår ikke af 2018- affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes.
Men ud fra en sproglig forståelse og i overensstemmelse med den juridiske forståelse af begrebet i anden
lovgivning, herunder miljøoplysningsdirektivet, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, må begrebet
forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at adgangen skal sikres uden
uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne.
Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne
tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers
hjemmeside. Der fastsættes nærmere regler herom i bilskrotbekendtgørelsen.
Til nr. 14
Det foreslås, at der før § 9 u i miljøbeskyttelsesloven indsættes følgende overskrift; ”Udvidet producentansvar
for batterier og akkumulatorer”.
For overblikkets skyld foreslås det, at der indsættes overskrifter i miljøbeskyttelseslovens §§ 9
–
9 å, der
opdeler de mange paragraffer under de forskellige udvidede producentansvarsordninger og generelle
51
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
bestemmelser. Overskriften angår §§ 9 u
–
9 og angår den udvidede producentansvarsordning for batterier
og akkumulatorer. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i nr. 1, 2, 3, 10, 11, og 16.
Til nr. 15
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 9 y indsættes under § 9 x som nye
stykker 5-6
i forlængelse af
de allerede gældende stk. 1-4 i § 9 x, som følge af det foreslåede under lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter § 9 y
ophæves. Baggrunden herfor er alene en omstrukturering af bestemmelserne med det formål at frigive en
bestemmelse til nye fælles regler for de udvidede producentansvarsordninger i § 9 y som følge af
implementeringen af de nye minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger.
Med henblik på at gennemføre 2018-affaldsdirektivets nye minimumskrav i artikel 8 a, stk. 3, litra e, første
led, i dansk ret foreslås det endvidere, at der i § 9 x tilføjes et
nyt stykke 7,
hvorefter ministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at producenter og importører har pligt til at gøre oplysninger om opfyldelse af mål for
affaldshåndtering offentligt tilgængelige. Forpligtelsen er ny i forhold til de regler om producenters og
importørers oplysningspligt, der gælder i Batteridirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer)
og som er implementeret i batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier
og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer).
Det fremgår af 2018- affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra. e, første led, at medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation, der
gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, gør
oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige.
Forpligtelsen går således videre end den gældende forpligtelse til at indberette affaldshåndteringsmål efter
batteribekendtgørelsen til den producentregisteransvarlige organisation.
Efter batteribekendtgørelsens § 43, skal producenter og importører hvert år senest den 31. marts indberette
de mængder af udtjente batterier og akkumulatorer, som producenten eller importøren har tilbagetaget og
sendt til behandling. Ifølge bestemmelsen skal producenten eller importøren indberette
genanvendelsesprocenter for de enkelte behandlingsvirksomheder, samt den genanvendte mængde fordelt
på de enkelte behandlingsvirksomheder. Indberetningen skal fordeles efter typen af batterier og efter
bekendtgørelsens § 41 om genanvendelsesprocenter (affaldshåndteringsmål).
Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i batteribekendtgørelsen om pligten for producenter og
importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af de
affaldshåndteringsmål, der fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, offentlig tilgængelige
Affaldsmålene, der skal gøres tilgængelige af producenter og importører af batterier og akkumulatorer i
medfør af den foreslåede nye bestemmelse til miljøbeskyttelseslovens § 9 y, stk. 3, skal således som minimum
udgøre de affaldsmål, der fremgår af artikel 8 a, stk. 1, litra b, nærmere betegnet affaldshåndteringsmål, der
som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet
producentansvar som fastlagt i affaldsdirektivet og i batteridirektivet, samt fastsætte andre kvantitative
og/eller kvalitative mål, der anses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar, jf. ordlyden i
artikel 8 a, stk. 1, litra b.
Det er således hensigten, at der i batteribekendtgørelse indføres en nærmere detaljeret pligt for producenter
og importører til at gøre oplysninger om den enkelte producents eller importørs opfyldelse af de
affaldshåndteringsmål, der fremgår af både affaldsdirektivet og batteribekendtgørelsen, offentlig
tilgængelige.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, for en uddybning af begrebet ”offentlig tilgængelig”.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en beføjelse til ministeren i § 9 x som et nyt
stk. 8,
til at fastsætte
regler om, hvordan og i hvilken form oplysningerne efter § 9 x, stk. 5-7, skal gøres offentlig tilgængelige.
Det fremgår ikke af 2018- affaldsdirektivet, hvordan begrebet offentlig tilgængelig skal forstås eller opfyldes.
Men ud fra en sproglig forståelse og i overensstemmelse med den juridiske forståelse af begrebet i anden
52
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
lovgivning, herunder miljøoplysningsdirektivet, miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, må begrebet
forstås således, at alle skal have adgang til de pågældende oplysninger og at adgangen skal sikres uden
uoverstigelige hindringer, således at man som informationssøgende ikke skal anmode om oplysningerne.
Det vurderes på denne baggrund, at oplysningsforpligtelserne kan opfyldes ved at gøre oplysningerne
tilgængelige via internettet, f.eks. på producenternes, importørernes eller de kollektive ordningers
hjemmeside. Der fastsættes nærmere regler herom i batteribekendtgørelsen.
Til nr. 16
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 y bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler, der forpligter producenter og importører til at give oplysninger om mængde, type og kemisk
sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden
måde nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget affald og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen til
tilbagetagning og særskilt håndtering er overdraget til andre. Bestemmelsen bemyndiger endvidere miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give
oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af
en række forpligtelser og regler.
Det forslås, at § 9 y ophæves og erstattes af en ny overskrift efterfulgt af en ny § 9 y.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 15, hvorved reglerne i den
gældende § 9 y flyttes til § 9 x. Omstruktureringen af bestemmelserne har til formål at frigive en bestemmelse
til nye fælles regler for de udvidede producentansvarsordninger.
Den foreslåede overskrift; ”Fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger” angår §§ 9 y –
9 å
og angår de fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger. Forslaget skal ses i sammenhæng
med de foreslåede ændringer i nr. 1, 2, 3, 10, 11, og 14.
Herefter følger det af den foreslåede nye
§ 9 y, stk. 1,
at producenter og importører, som er etableret i en
anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede
produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer
eller bilbatterier og -akkumulatorer i Danmark, i stedet for at etablere sig her i landet, kan udnævne en
repræsentant, der er etableret i Danmark.
Bestemmelsen giver producenter og importører, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker
at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare
batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer i
Danmark, men som ikke har indgået aftale med en importør, mulighed for at udnævne en repræsentant i
stedet for at etablere sig her i landet. Repræsentanten skal være etableret i Danmark og vil blive ansvarlig for
overholdelse af forpligtigelser i henhold til loven eller regler udstedet i medfør af loven for så vidt angår
udtjent elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og
akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer, herunder regler om
registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved skriftlig
fuldmagt.
Bestemmelsen gennemfører affaldsdirektivet artikel 8 a, stk. 5, afsnit 3 og 4, hvorefter medlemsstaterne skal
indføre mulighed for, at en producent af produkter, der er etableret i en anden medlemsstat, men
markedsfører produkter på førstnævntes område, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på
dens område, som bemyndiget repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens forpligtelser under
ordninger for udvidet producentansvar på dens område. Med henblik på overvågning og verificering af
overholdelsen af forpligtelserne for producenten af produktet under ordninger for udvidet producentansvar
kan medlemsstaterne fastlægge de krav, såsom registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav, der skal
opfyldes af en juridisk eller fysisk person, der skal udpeges som bemyndiget repræsentant på deres område.
53
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Det følger endvidere af den foreslåede
§ 9 y, stk. 2,
at repræsentanten indtræder i producentens eller
importørens forpligtigelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår
elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og
akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.
Bestemmelsen gennemfører ligeledes affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 5, afsnit 3 og 4, om bemyndiget
repræsentant.
Det foreslås, at de nye bestemmelser i § 9 y, stk. 1 og 2, først finder anvendelse for person- og varebiler,
batterier og akkumulatorer fra den 5. januar 2023 og for emballage og emballageaffald fra den 31. december
2024. Dette er begrundet i de senere gennemførelsesfrister for så vidt angår de eksisterende udvidede
producentansvarsordninger for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer, jf. 2018-affaldsdirektivets
artikel 8 a, stk. 7, (frist den 5. januar 2023) og for så vidt angår emballage og emballageaffald, jf. 2018-
emballagedirektivets artikel 7, stk. 2. (frist den 31. december 2024).
Det følger endeligt af den foreslåede
§ 9 y, stk. 3,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
producentens, importørens og repræsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet.
Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om repræsentantens,
producentens og importørens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet. Derved skal det
sikres, at der foreligger et egentligt fuldmagtsforhold, og at repræsentanten har påtaget sig samtlige af
producentens eller importørens forpligtelser i medfør af producentansvaret. I overensstemmelse med
affaldsdirektivet artikel 8 a, stk. 5, kan repræsentanten være enten en fysisk eller juridisk person, som skal
være etableret i Danmark.
Det er frivilligt for producenten eller importøren at overlade sine forpligtelser til en bemyndiget
repræsentant fremfor at etablere en egentlig virksomhed i medlemsstaten eller selv varetage det udvidede
producentansvar ved direkte fjernsalg til købere i Danmark. Såfremt der er tale om en virksomhed fra en
anden EU-medlemsstat, der ikke har etableret én dansk importør, men i stedet adskillige små danske
distributører, der således skal registreres og varetage det udvidede producentansvar, vil det være
nærliggende at benytte muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant. Derefter vil de enkelte små
distributører ikke længere skulle registreres og opfylde det udvidede producentansvar, idet den
bemyndigede repræsentant vil overtage disse forpligtigelser.
Til nr. 17
Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 1, kan producentansvarsforpligtelserne
opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, som herefter løfter forpligtelsen på vegne af de tilsluttede
producenter og importører. En sådan mulighed for opfyldelse af producentansvaret har producenter og
importører allerede i dag for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler og batterier og
akkumulatorer i henhold til de nugældende regler.
Det foreslås, at der i den gældende § 9 z, stk. 1, indsættes henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 p,
stk. 1, således at producenter under det udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald ligeledes
kan organisere sig i kollektive ordninger og opfylde deres forpligtelse til tilbagetagning og særskilt håndtering
igennem kollektive ordninger.
Den foreslåede henvisning til producentansvarsforpligtelserne for så vidt angår det udvidede
producentansvar for emballage og emballageaffald i § 9 z, stk. 1, medfører, at § 9 z, stk. 3, også vil være
gældende for kollektive ordninger for emballage og emballageaffald fra den 30. december 2024.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 3, at miljøministeren fastsætter regler for de kollektive
ordninger, herunder regler om, at alle producenter og importører skal have lige adgang til at deltage i en
kollektiv ordning og om de kollektive ordningers organisering.
Det er hensigten, at der med hjemmel i § 9 z, stk. 3, fastsættes mere detaljerede bestemmelser om de
kollektive ordningers organisering og virke på bekendtgørelsesniveau for så vidt angår det udvidede
producentansvar for emballage og emballageaffald.
54
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Til nr. 18
Miljøministeren kan efter den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 2, kan fastsætte regler om, at
oplysningsforpligtelserne som følger af producentansvarsforpligtigelsen helt eller delvist kan opfyldes
gennem deltagelse i kollektiv ordning, hvis producenter og importører tilslutter sig til en sådan ordning.
Bestemmelsen oplister de forpligtelser under de forskellige udvidede producentansvarsordninger, som kan
opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, og som følger af § 9 n, stk. 1-4 (elektrisk og elektronisk
udstyr), § 9 s, stk. 1-2 (person- og varebiler), § 9 x, stk. 1, og § 9 y, stk. 1 og 2, (batterier og akkumulatorer).
De foreslåede ændringer i nr. 7, 12 og 15 indebærer ændringer i forpligtelserne under de gældende udvidede
producentansvarsordninger og i lovforslagets nr. 10 foreslås en ny producentansvarsordning for emballage
og emballageaffald]. Forpligtelserne vil efter de foreslåede ændringer både vedrøre oplysningsforpligtelser
og pligt til at gøre ren række oplysninger om opfyldelse af affaldshåndteringsmål offentligt tilgængelige.
Ved de foreslåede ændringer af § 9, z, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at også
producentansvarsforpligtelser, som følger af de foreslåede ændringer af de gældende
producentansvarsordninger helt eller delvis skal kunne opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
De kollektive ordninger indberetter allerede efter de gældende regler deres behandlede mængder ind til den
producentansvarlige organisation efter de respektive bekendtgørelser og de mål for affaldshåndtering, der
fremgår heraf, men der er ikke i den eksisterende lovgivning regler om, at disse data skal offentliggøres.
Det er hensigten, at fastsætte regler om, at producenterne og importørerne delvist kan overdrage
forpligtelsen til at gøre oplysninger om opfyldelse af affaldshåndteringsmål offentlige tilgængelige til den
kollektive ordning, dog således at producenterne fortsat vil skulle henvise på deres hjemmeside til den
målopfyldelse, som oplyses af den kollektive ordning.
Forpligtelsen til at gøre oplysninger om affaldshåndteringsmål offentlige tilgængelige fra producenterne
under udvidede producentansvar for elektronik og person- og varebiler, jf. § 9 n, stk. 1-4, (elektrisk og
elektronisk udstyr) og § 9 s, stk. 1-2 (person- og varebiler), vil følge af den gældende henvisning til det
udvidede producentansvar, hvorunder forpligtelsen er foreslået indsat, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 7 og 12.
For så vidt angår det udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, foreslås det at ændre
henvisningen til § 9, y, stk. 1 og 2, til en henvisning til de foreslåede § 9 x, stk. 5-8, som en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af § 9 y og de nye foreslåede § 9 x, stk. 5-7, jf. bemærkninger til nr. 15,
Det foreslås endvidere, at den gældende bemyndigelse ændres, således at den også kan finde anvendelse på
forpligtelser efter den foreslåede nye producentansvarsordning for emballage og emballageaffald. Det
foreslås således, at der i § 9 z, stk. 2, indsættes en henvisning til de foreslåede nye bestemmelser i § 9 p, stk.
8-11, (emballage), jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Den kollektive ordning/de kollektive ordninger for emballage og emballageaffald vil således kunne opfylde
oplysningsforpligtelser på vegne af producenten. Muligheden herfor eksisterer allerede i de gældende regler
for elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler og batterier og akkumulatorer.
Det er ikke hensigten, at producenternes oplysningsforpligtelser i alle tilfælde skal kunne opfyldes af gennem
deltagelse i en kollektiv ordning. Det kan således fortsat være nødvendigt at få oplysninger direkte fra
producenterne i forbindelse med kontrol m.v., uanset at producenten er med i en kollektiv ordning. Regler
herom vil blive fastsat med hjemmel i det foreslåede stk. 2, når dette anses for nødvendigt.
Til nr. 19
55
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Det foreslås, at ordet ”og” ophæves i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 3, nr. 1,
som en konsekvens af
forslaget i lovforslagets § 1, nr. 20, hvor der tilføjes en ny bestemmelse i punktopstillingen i stk. 3 (nyt punkt
2 og gældende punkt 2 bliver til nyt punkt 3), hvorfor ordet ”og” flytter fra punkt nr. 1 til det nye punkt nr. 2.
Til nr. 20
Det følger af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 3, at miljøministeren kan
fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om; 1) at alle producenter og importører skal have lige
adgang til en kollektiv ordning, og 2) de kollektive ordningers organisering.
Det følger af den foreslåede ændring af § 9 z, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om kriterier for
graduering af finansielle bidrag til de kollektive ordninger, der opfylder forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte overordnede regler for en reguleret bidragsstruktur for
at sikre motivation til genbrugelighed og genanvendelighed. Hensigten bag bestemmelsen er at give et
økonomisk incitament til, at producenter designer produkter med reduceret miljøpåvirkning. Med "øko-
modulering" af bidragene vil producenter, der fremstiller et produkt, der har en høj miljøpåvirkning, hvad
enten det er elektronik, biler, batterier eller emballage, være tvunget til at betale højere bidrag end tilfældet
vil være for produkter med lavere miljøpåvirkning.
Europa-Kommissionen forventes at offentliggøre vejledning i marts 2020 om, hvordan EU-medlemslande
kan implementere disse graduerede bidrag. Det er hensigten at følge denne vejledning i forbindelse med
udmøntningen af hjemlen i bekendtgørelser for at opnå den største grad af harmonisering af de graduerede
bidrag på tværs af EU-medlemsstaterne.
De kollektive ordningers opkrævning af bidragene skal, udover at afspejle produktets miljøpåvirkning,
rumme dækning af de udgifter af forskellig art, som et givent produkt medfører. Det er eksempelvis udgifter,
som den kollektive ordning afholder i forbindelse med håndtering m.v. af produkterne, samt udgifter til
myndigheders tilsyn m.v. Det forventes ikke, at EU-Kommissionens vejledning vil anbefale at graduere de
bidrag, der alene dækker de administrative omkostninger.
.
Sammensætningen af bidragene skal afspejle, at de beløb, de pligtige aktører bliver afkrævet, skal modsvares
af en konkret modydelse, som kommer de pågældende aktører økonomisk til gavn. Graduering af bidragene
skal derfor afspejle de konkrete omkostninger, som den kollektive ordning afholder for at affaldshåndtere det
pågældende produkt, ud fra produktets miljømæssige performance. I de forskellige bekendtgørelser om
udvidet producentansvar, vil der derfor blive fastsat regler, som afspejler, at de graduerede bidrag har
karakter af vederlag for den affaldshåndtering, som producenterne og importørerne ellers skal afholde.
Reglerne vil dog alene udgøre de overordnede kriterier for graduering af bidrag, hvorefter det er op til den
enkelte kollektive ordning at foretage den egentlige graduering indenfor de angivne kriterier.
Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivet artikel 8, stk. 2, hvorefter der kan
træffes passende foranstaltninger til at fremme et design af produkter eller produktkomponenter, der
mindsker miljøpåvirkningen og produktionen af affald under fremstillingen og den efterfølgende anvendelse
af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder
sted i overensstemmelse med direktivets artikel 4 og artikel 13. Sådanne foranstaltninger kan medvirke til at
fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter, der indeholder genanvendte materialer, der er
teknisk holdbare og lette at reparere, og som, efter at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse. Foranstaltningerne skal tage højde for produkternes indvirkning i hele
deres livscyklus, affaldshierarkiet og, hvor det er relevant, potentialet for at kunne genanvendes flere gange.
Bekendtgørelsesregler om graduerede bidrag skal endvidere udarbejdes i overensstemmelse med 2018-
affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 1, litra d, om ligebehandling, samt artikel 8 a, stk. 4, litra og c. Efter artikel
8 a, stk. 4, litra b og c, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle bidrag,
som producenterne betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar ved
56
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
kollektiv opfyldelse, så vidt muligt er gradueret efter individuelle produkter eller grupper af lignende
produkter. Dette navnligt ved at tage hensyn til deres holdbarhed, reparerbarhed, genbrugelighed og
genanvendelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer, dermed baseret på en livscyklustilgang og en
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i relevant EU-ret, samt, hvor relevant, baseret på
harmoniserede kriterier for at sikre et velfungerende indre marked. Derudover skal de finansielle bidrag ikke
overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester på en
omkostningseffektiv måde. Sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte
aktører.
Til nr. 21
Det følger af den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 4, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler - for så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk
udstyr - om, at den kollektive ordning stiller passende sikkerhed, og at producenter og importører kan
undlade at stille sikkerhed ved at deltage i en kollektiv ordning, der repræsentere en passende sikkerhed.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 9 z, stk. 4, ændres således, at den også giver bemyndigelse til
at fastsætte lignende regler for ordningerne for udvidet producentansvar for person- og varebiler, batterier
og akkumulatorer samtidigt med, at der også foreslås at indføre bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt
til sikkerhedsstillelse for så vidt angår den nye udvidede producentansvarsordning for emballage.
Derfor foreslås det at fjerne ”for så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr”,
således at bestemmelsen i § 9 z, stk. 4, gælder for alle de udvidede producentansvarsordninger, hvor de
kollektive ordninger i medfør af § 9 z, stk. 1, kan opfylde forpligtelser for producenterne.
Det er hensigten at indføre mere detaljerede regler om muligheden for at deltage i en kollektiv ordning og
undlade at stille egen sikkerhed, såfremt den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed i
bekendtgørelser omhandlende de forskellige produktområder. Dette med undtagelse af elektrisk og
elektronisk affald, hvor der allerede findes bestemmelser herom.
Til nr. 22
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, stk. 4, nr. 1 og 2, ændres og
udvides med henvisning til den nye fællesbestemmelse i § 9 å, stk. 3, om krav om sikkerhedsstillelse
gældende for alle de udvidede producentansvarsordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
Det følger heraf, at ministeren fastsætter regler om, at den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed
på vegne af producenter og importører, der deltager i den kollektive ordning, og at producenter og
importører kan undlade at stille sikkerhed ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en
passende sikkerhed.
Ved vurderingen af, hvilken størrelse en sikkerhedsstillelse skal have, må der tages udgangspunkt i de
kendte eller forventede omkostninger til affaldsbehandling af det pågældende affald. Sikkerhedsstillelsen
skal løbende justeres. Sikkerhedsstillelsen bør til enhver tid svare til de fremtidige omkostninger ved
affaldsbehandling af det produkt, som producenten eller importøren har markedsført, men som endnu ikke
er blevet til affald på det tidspunkt, hvor producenten eller importøren forlader markedet. Sikkerheden kan
derved udbetales til de aktører, der kommer til at håndtere dette affald.
Bestemmelsen skal give hjemmel til, at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at også de
kollektive ordninger råder over de nødvendige finansielle midler til at opfylde deres forpligtelser og indfører
således hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra c. Efter denne artikel skal
der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter eller organisation,
der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter,
råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at opfylde sine forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar.
57
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. have form af bankgaranti, forsikring eller indsættelse af midler på spærret
konto.
Til nr. 23
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 z, udvides med nye bestemmelser
gældende for de kollektive ordninger, der opererer og i fremtiden vil operere indenfor alle de udvidede
producentansvarsområder, hvor de kollektive ordninger overtager producenternes og importørernes
forpligtelser efter bestemmelsens stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 z, stk. 5,
vil bemyndige ministeren til at fastsætte regler om de kollektive
ordningers pligt at gøre oplysninger om ejerskab, medlemmer af ordningen, økonomiske bidrag til ordningen
fra producenter og importører, samt udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører offentligt
tilgængelige.
Det følger allerede af den eksisterende selskabsretlige lovgivning, at en virksomhed skal gøre oplysninger om
kapitalejere i kapitalselskaber og fuldt ansvarlige deltagere i personselskaber offentligt tilgængelige i CVR-
registret, men der findes ikke tilsvarende regler, hvis den kollektive ordning er organiseret som en forening.
Med den foreslåede bestemmelse forpligtes de kollektive virksomheder, der er organiseret som foreninger til
at offentliggøre oplysninger om ejerskab/medlemskab.
Den foreslåede bestemmelse skal desuden give ministeren bemyndigelse til at forpligte de kollektive
ordninger til at oplyse de vejledende priser/bidrag for producenter og importører, der indgår i den kollektive
ordning for at skabe gennemsigtighed i markedet og således sikre, at de bidrag, som producenterne og
importørerne betaler ikke overstiger de nødvendige omkostninger til affaldshåndtering.
Ministeriet har vurderet, om oplysninger om økonomiske bidrag til de kollektive ordninger kunne undtages
fra oplysningspligten efter artikel 8 a, stk. 8, i 2018-affaldsdirektivet og herunder miljøoplysningslovens
regler om undtagelse fra aktindsigt, da det vurderes, at der er tale om miljøoplysninger. Der skal efter
retspraksis og ombudsmandspraksis være tale om oplysninger med væsentlig økonomisk betydning, før
oplysningerne kan undtages. Rene prisoplysninger er efter gældende retspraksis og ombudsmandspraksis
ikke omfattet heraf, hvorfor ministeret vurderer, at de vejledende økonomiske bidrag, som de kollektive
ordninger opkræver fra producenter og importører, ikke kan undtages. Dog kan det ikke kræves under
bestemmelsen, at de konkrete bidrag, som en navngiven individuel producent eller importør indbetaler til en
given kollektiv ordning skal offentliggøres, da der her vil være tale om forretningsmæssige følsomme
oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse skal desuden bemyndige ministeren til at forpligte de kollektive ordninger til at
oplyse, hvordan den kollektive ordning udvælger en affaldsoperatør til at behandle den mængde affald, som
den kollektive ordning har fået tildelt. Hensigten med bestemmelsen er at øge gennemsigtigheden i
affaldsbehandlingsmarkedet. Bestemmelsen vil for eksempel kunne opfyldes ved, at de kollektive ordninger
offentliggør på deres hjemmeside, hvilke kriterier, som den kollektive ordning opstiller for de udbud af
affaldshåndteringsopgaven, som de jævnligt udarbejder, som typisk er på kontrakter af 1-2 års varighed.
Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra e, hvorefter
enhver organisation, der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter af produkter gør oplysninger om
opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b, offentligt tilgængelige og også
oplysninger om ejerskab og medlemskab, de økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt
enhed eller per ton markedsført produkt og udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører.
De kollektive ordninger indberetter allerede efter de gældende regler deres behandlede mængder ind til
producentregisteret efter de respektive bekendtgørelser og de mål for affaldshåndtering, der fremgår heraf,
men der er ikke i den eksisterende lovgivning regler om, at disse tal skal offentliggøres.
58
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Der henvises til bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 7, om begrebet ”at gøre oplysninger offentligt
tilgængelige”.
Den foreslåede bestemmelse
i § 9 z, stk. 6,
bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der forpligter de
kollektive ordninger til at føre egenkontrol med, at de graduerede bidrag, som producenterne og
importørerne indbetaler til de kollektive ordninger, jf. den nye foreslåede bestemmelse i § 9 z, stk. 3, nr. 2 (jf.
lovforslagets § 1, nr. 20), dækker finansieringen af de indsamlede mængder, som den kollektive ordning skal
håndtere efter tildelingsordningen, samt at bidragene er graduerede korrekt i forhold til de reelle
omkostninger ved affaldshåndteringen. Desuden skal de kollektive ordninger føre egenkontrol med
kvaliteten af data om markedsførte produkter samt data om indsamling og behandling af affald af disse
produkter, i givet fald med angivelse af affaldsmaterialestrømme og andre relevante data for
affaldshåndteringsmålene.
Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra d, hvorefter
enhver organisation, der gennemfører forpligtelser på vegne af producenter af produkter indfører en
passende mekanisme for egenkontrol. Denne skal, hvor det er relevant, støttes af uafhængige revisioner for at
vurdere dens økonomiske forvaltning, herunder overholdelse af kravene fastlagt i stk. 4, litra a og b,
kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og med
kravene i transportforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni
2006 om overførsel af affald).
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 9 z, stk. 5 og 6, udmøntes og detaljeres nærmere i de respektive
bekendtgørelser, herunder hvilken form/former for egenkontrolmekanisme, som vil kunne opfylde formålet
med det nye direktivminimumskrav. Se desuden bemærkningerne om egenkontrol generelt under
lovforslagets § 1, nr. 34.
Til nr. 24
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 æ giver mulighed for at oprette producentregister
for de eksisterende producentansvarsordninger, som varetages af den producentregisteransvarlige
organisation.
Det foreslås, at der i § 9 æ, stk. 1, efter ”repræsentanter af elektrisk og elektronisk udstyr indsættes; ”af
emballerede produkter”.
Med bestemmelsen etableres hjemmel til oprettelse af et producentregister for producenter og importører af
emballerede produkter. Bestemmelsen giver hjemmel til at pålægge producenter og importører at tilmelde
sig registret og til at videregive oplysninger til dette.
Det er producenters og importørers eget ansvar at vurdere, hvorvidt de er producent af emballerede
produkter, og hvorvidt der er foretaget korrekt registrering i producentregistret heraf. Den
producentregisteransvarlige organisation vil dog have en vigtig rolle i forhold til at yde tilstrækkelig
oplysning og information herom til producenter og importører på det danske marked. Oplysninger i
producentregisteret skal bl.a. bruges til at administrere tildelingsordningen for så vidt angår emballage og
emballageaffald.
De gældende bestemmelser i § 9 æ, stk. 2 og 3, indeholder hjemmel til at pålægge registret at videregive
oplysninger til ministeren, Miljøstyrelsen eller anden statslig myndighed samt hjemmel til at fastsætte regler
om henvisning på producentregistrets hjemmeside til andre medlemsstaters producentregistre. Disse
bestemmelser vil også være gældende for det udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald
som følge af den foreslåede tilføjelse til stk. 1.
Den gældende bestemmelse i § 9 æ hænger sammen med den gældende bestemmelse i § 9 ø, hvorefter
miljøministeren bemyndiges til at henlægge en række administrative beføjelser i forbindelse med det
udvidede producentansvar til den producentregisteransvarlige organisation, jf. de specielles bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 26-32.
59
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Til nr. 25
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 æ, stk. 4, giver miljø- og fødevareministeren
beføjelse til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger og dokumenter af betydning for producenters,
importørers og repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i
medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra, til de relevante
myndigheder i andre EU-medlemslande og Europa-Kommissionen samt om formen herfor.
Den gældende bestemmelse i § 9 æ, stk. 4 blev indsat i 2014 for at implementere det nye WEEE-direktiv
samtidigt med muligheden for at udnævne en bemyndiget repræsentant for producenter og importører af
elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at sikre informationsudvekslingen mellem Kommissionen og
de relevante myndigheder i medlemsstaterne og samarbejdet med håndhævelse af det udvidet
producentansvar på tværs af medlemslandene.
Med dette lovforslag indføres muligheden for bemyndiget repræsentant på alle de øvrige udvidede
producentansvarsområder, jf. loveforslagets § 1, nr. 16, hvorfor den gældende bestemmelse i § 9 æ, stk. 4,
foreslås udvidet til de øvrige ordninger. Det foreslås således at slette sætningen ” for så vidt angår elektrisk og
elektronisk
udstyr”, så bemyndigelsen ikke alene er forbeholdt denne ordning, men gældende for alle
udvidede producentansvarsordninger.
På denne måde gives der hjemmel til at sikre informationsudveksling og samarbejde med håndhævelse på
alle udvidede producentansvarsområder, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med 2018-
affaldsdirektives artikel 5, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne blandt andet skal sikre en passende
overvågnings- og håndhævelsesramme.
Til nr. 26
I medfør af den gældende bestemmelse i § 9 ø, har miljø- og fødevareministeren beføjelse til at henlægge en
række administrative opgaver i forbindelse med tilbagetagning m.v. af udtjent elektrisk og elektronisk udstyr,
udtjente batterier og akkumulatorer samt udtjente person- og varebiler til en privat organisation. På
nuværende tidspunkt er kompetencen til at forestå en del af de administrative opgaver med det udvidet
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer samt person- og varebiler
henlagt til den private producentregisteransvarlige organisation, DPA-System.
Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende § 9 ø, udvides til at gælde for den nye udvidede
producentansvarsordning for emballage, hvorfor der indsættes en henvisning til de foreslåede bestemmelser
for emballageordningen i § 9 ø.
Den producentregisteransvarlige organisation forudsættes oprettet som en non-profit organisation og
forudsættes egnet til at efterleve de af ministeriet udformede krav til f.eks. kvalitetssikring af data,
information og oplysning til producenter og importører m.v. I bekendtgørelse vil det med hjemmel i den
gældende § 9 ø, stk. 2, blive fastlagt, under hvilken selskabsretlig form organisationen vil blive etableret.
Derudover vil der i bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om rammerne for den
producentregisteransvarlige organisation, herunder procedurer for godkendelse af den
producentregisteransvarlige organisation m.v.
Den producentregisteransvarlige organisation vil få kompetence til at drive producentregistret, herunder
kompetence til at vurdere og træffe afgørelse om, hvilke producenter og importører af emballerede
produkter, der er omfattet af udvidet producentansvar. Yderligere kan den producentregisteransvarlige
organisation træffe afgørelse om, hvorvidt producenten eller importøren skal registreres som producent eller
importør af emballerede produkter, samt træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om husholdnings- eller
erhvervsemballage. Jf. desuden nedenfor og under bemærkningerne til nr. 27-32 om de enkelte beføjelser,
som det foreslås at tilrette som konsekvens af lovforslaget.
60
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Der kan endvidere til den producentregisteransvarlige organisation henlægges kompetence til at udstede
påbud efter § 9 å på områder, hvor organisationen har kompetencen i henhold til § 9 ø, stk. 1, jf. den
gældende § 9 ø, stk. 1, nr. 9. Ved overdragelse af kompetencen, afskæres miljøministeren fra at udstede
påbud. Ved kompetencehenlæggelsen er der tale om, at offentligretlig kompetence henlægges til et privat
organ.
Det fremgik af lovbemærkningerne til L 305 af 22. maj 2005, der gennemførte det første WEEE-direktiv, at
der er tale om at henlægge offentligretlige opgaver til et privat organ, og at der i almindelighed bør udvises
tilbageholdenhed med en sådan henlæggelse. De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved henlæggelse af
opgaver til private blev søgt imødegået ved, at miljøministeren godkender vedtægter og fastsætter
retningslinjer for administrationen, og at miljøministeren i henhold til forvaltningslovens § 1, stk. 2, og
offentlighedslovens § 1, stk. 3, efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at de pågældende
love finder anvendelse for den private organisation. Endelig vil organisationens afgørelser kunne påklages til
en offentlig myndighed.
Efter den gældende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, kan miljø- og fødevareministeren henlægge
kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at administrere tildelingsordninger efter § 9 j, stk. 4, § 9
r, stk. 1, § 9 u, stk. 6, og § 9 w, stk. 3.
Det foreslås at udvide bestemmelsen i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, således at miljøministeren også kan henlægge
kompetencen til at administrere tildelingsordninger for den nye udvidede producentansvarsordning for
emballage til en privat organisation. Det er hensigten at deltaljere kompetencen på bekendtgørelsesniveau.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere hjemmel til at gennemføre 2018- affaldsdirektivets artikel 8 a,
stk. 5, 2. afsnit, hvoraf følger, at hvor flere organisationer på en medlemsstats område varetager forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, udpeger den pågældende
medlemsstat mindst ét organ, som skal være uafhængigt af private interesser, eller en offentlig myndighed til
at føre tilsyn med opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.
Det foreslås samtidigt, at henvisningen til § 9 j, stk. 4, berigtiges til § 9 j, stk. 3.
Til nr. 27
Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 2, kan miljø- og
fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at vurdere, om
forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er
opfyldt, herunder give en producent eller importør af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og varebiler
og af batterier og akkumulatorer, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller
elektronisk udstyr, udtjente person- og varebiler eller udtjente batterier eller akkumulatorer, pligt til at
afhente affaldet fra en anden producent eller importørs modtageplads eller virksomhed el.lign.
Det foreslås at udvide bestemmelsen, således at miljøministeren efter § 9 ø, stk. 1, nr. 2, kan henlægge
kompetencen til at vurdere, hvorvidt producenter og importører af emballerede produkter har opfyldt deres
forpligtelse efter jf. § 9 p, stk. 1. Den producentregisteransvarlige organisation kan således varetage opgaven
med at meddele en producent, importør eller en kollektiv ordning, at denne er forpligtet til at indsamle
emballageaffald. Det vil være i overensstemmelse med, hvad den producentansvarlige organisation allerede
gør i dag for så vidt angår de øvrige udvidede producentansvarsområder. De nærmere regler herom vil blive
fastsat i emballagebekendtgørelsen.
Til nr. 28
Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 3, kan miljø- og
fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at vurdere, om der er stillet
passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1, og § 9 z, stk. 4, nr. 1.
61
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Som en konsekvensændring af den foreslåede fællesbestemmelse om forpligtelsen til at stille sikkerhed for
den fremtidige affaldshåndtering i § 9 å, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det at ændre henvisningen
i bestemmelsen, således at kompetencen til at vurdere, om der er stillet passende sikkerhed, henlægges til
den producentregisteransvarlige organisation på lige fod med den gældende kompetence for så vidt angår
sikkerhedsstillelse for producenter af elektrisk og elektronisk udstyr. Denne kompetence blev tillagt
organisationen i 2005. De nærmere regler herom vil blive fastsat i batteribekendtgørelsen,
bilskrotbekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen.
Til nr. 29
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 5, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan
henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at vurdere, om den geografiske beliggenhed af
en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 5, nr. 1,
konsekvensrettes, således at der i stedet henvises til § 9 z, stk. 7, nr. 1, som følge af de foreslåede nye
bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 23.
Til nr. 30
Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 6, kan miljø- og
fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at oprette og drive et
producentregister, herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører og repræsentanter der er
omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, og hvilke
typer batterier, der skal registreres som markedsført af den enkelte producent og importør.
Som en konsekvensændring af de foreslåede bestemmelser om muligheden for at udnævne en bemyndiget
repræsentant i § 9 y, foreslås det at ændre den eksisterende bestemmelse i § 9 ø, stk. 1, nr. 6, således at
ministeren kan henlægge kompetencen til den private organisation til at træffe afgørelse efter den gældende
§ 9 ø, stk. 1, nr. 6,
om hvilke bemyndigede repræsentanter for producenter af batterier og akkumulatorer,
person- og varebiler samt emballerede produkter, der er omfattede. Dette er på lige fod med den gældende
kompetence for så vidt angår bemyndigede repræsentanter for producenter af elektrisk og elektronisk udstyr,
der blev tillagt organisationen i 2014. Den producentregisteransvarlige organisation skal således også på de
tilføjede udvidede producentansvarsordninger ved afgørelser foretage en vurdering af, hvorvidt den
bemyndigede repræsentant opfylder kravene om at være udnævnt ved gyldig skriftlig fuldmagt, være
etableret i Danmark, samt være registreret i producentregistret. De nærmere regler herom vil blive fastsat i
batteribekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen og emballagebekendtgørelsen.
Til nr. 31
Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 7, kan miljø- og
fødevareministeren henlægge kompetencen til en privat organisation, jf. stk. 2, til at indhente oplysninger
efter regler udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-4, § 9 s, stk. 1 og 2, og § 9 y, stk. 1-3.
Som en konsekvensændring af de foreslåede bestemmelser om producenters og importørers forpligtelse i § 9
n, stk. 3, § 9 p, stk. 10, § 9 s, stk. 1, og § 9 x, stk. 7, til at afgive oplysninger om opfyldelse af
affaldshåndteringsmål foreslås det at udvide bestemmelsen i § 9 ø, stk. 1, nr. 7, således at ministeren kan
henlægge kompetencen til den private organisation til at indhente oplysninger om opfyldelse af
affaldshåndteringsmål fra enten producenterne og importørerne selv eller den kollektive ordning, som de
pågældende producenter og importører indgår iindgår i, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. De nærmere regler herom
vil blive fastsat i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen og
emballagebekendtgørelsen.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en henvisning til de øvrige foreslåede oplysningsforpligtelser, som
producenter og importører af emballerede produkter i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 p, stk. 8-11,
vil blive underlagt. Derved kan ministeren henlægge kompetencen til den private organisation til at indhente
oplysninger efter disse regler på lige fod med de øvrige udvidede producentsvarsordninger for elektronik,
62
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
person- og varebiler og batterier og akkumulatorer. De nærmere regler herom vil blive fastsat i
emballagebekendtgørelsen.
Til nr. 32
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 9 ø, stk. 1, nr. 9, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan
henlægge kompetencen til at udstede påbud efter § 9 å, til en privat organisation, jf. stk. 2, konsekvensrettes
som følge af forslaget om at indsætte nye bestemmelser i § 9 å, som stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, der
ikke omhandler påbud.
Ændringen medfører, at der i stedet henvises til § 9 å, stk. 1.
Til nr. 33
Efter den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 9 å, kan miljø- og fødevareministeren meddele
påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til de opremsede bestemmelser, der vedrører
tilbagetagnings- og håndteringsforpligtelsen for så vidt angår de udvidede producentansvarsordninger for
elektronik, person- og varebiler, samt batterier og akkumulatorer.
Det foreslås, at § 9 å ligeledes skal finde anvendelse for ordningen for udvidet producentansvar for
emballage og emballageaffald, hvorfor det foreslås, at indsætte en henvisning til § 9 p, stk. 1, i § 9 å.
Til nr. 34
Det foreslås, at indsætte to nye stykker i § 9 å, som indeholder fællesbestemmelser vedrørende egenkontrol
og sikkerhedsstillelse.
Det følger af den foreslåede
§ 9 å, stk. 2,
at ministeren fastsætter regler om, at producenter og importører af
elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og
akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer, bilbatterier og -akkumulatorer forpligtes til at føre
egenkontrol med finansieringen og kvalitetssikring med forpligtelserne i henhold til 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9
n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 1 og stk. 8-11, § 9 q, stk. 1 og stk. 3-4, § 9 r, stk. 2, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v,
stk. 1, § 9 w, stk. 1, § 9 x, stk. 1-2 og stk. 5-6, § 9 æ, stk. 1, og kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006
(transportforordningen).
Bestemmelsen vil give ministeren bemyndigelse til at gennemføre regler, der sikrer, at producenter og
importører opfylder krav til egenkontrol og god økonomisk forvaltning m.v. Der kan efter behov fastsættes
regler om beskrivelse af forretningsgange, kvalitetssikring, revisionsinstruks m.v. Reglerne vil ligeledes
kunne omfatte krav om, at producentens og importørens ansvarlige revisor giver de kompetente
myndigheder oplysninger om administrationen og om konkrete forhold af betydning.
Med den nye bestemmelse i § 9 å, stk. 2, gives der hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8
a, stk.3, nr. d, der indeholder krav om, at producenter og importører skal indføre en passende mekanisme for
egenkontrol, som, hvor det er relevant, støttes af regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere den
økonomiske forvaltning samt kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data. Producenterne og
importørerne skal efter direktivet indføre egenkontrol med finansieringen af forpligtelsen til at tilbagetage og
håndtere affald, herunder hvor affaldet udføres af landet og behandles i udlandet, og med finansieringen af
opfyldelse af oplysningsforpligtelsen overfor forbrugere og myndigheder. Producenterne og importørerne
skal desuden indføre kvalitetssikring i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen til at indberette data til det
nationale producentregister.
Der findes allerede bestemmelser i elektronikaffaldsbekendtgørelsen om revisorerklæringer på de
markedsførte mængder, men der er ikke krav om egenkontrol med finansieringen af de indsamlede og
behandlede mængder eller kvalitetssikringen af data herom. Producenterne og importørerne af elektrisk og
elektronisk udstyr har dog i dag ingen omkostninger forbundet med det første led i indsamlingen af
63
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
elektronikaffald fra husholdningerne, da omkostningerne hertil afholdes af borgerne over affaldsgebyret.
Hjemlen skal derfor udnyttes til at sikre egenkontrol af den resterende del af affaldshåndteringen for
elektronikaffald.
Der er i den øvrige eksisterende producentansvarslovgivning ikke krav til egenkontrol med den økonomiske
forvaltning, men virksomheder skal ifølge de almindelige regler for regnskabsførelse holde styr på deres
varelager og følge de procedurer, som reglerne anviser. Dog vurderes denne almindelige regnskabsførelse
ikke at opfylde direktivkravet om egenkontrol.
En passende mekanisme for egenkontrol kan udføres på forskellige måder. Typiske egenkontrolmekanismer
kan eksempelvis være intern/ekstern revision, kvalitets-/miljøledelsessystemer eller andre certificerede
standardiserede ordninger og grønne regnskaber. Det er hensigten, at der fastsættes nærmere detaljerede
regler om egenkontrol i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen,
emballagebekendtgørelsen og batteribekendtgørelsen.
Det følger af den foreslåede
§ 9 å, stk. 3,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter af
elektrisk og elektronisk udstyr, person- og varebiler, emballerede produkter og batterier og akkumulatorer,
over for miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet
passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter.
Bestemmelsen indebærer, at producenter og importører i forhold til emballerede produkter, der er
markedsført efter den 31. december 2024, samt person- og varebiler og batterier og akkumulatorer, der er
markedsført efter den 5. januar 2023, har en pligt til at stille individuel sikkerhed for fremtidige
behandlingsomkostninger. Pligten til sikkerhedsstillelse er allerede i dag gældende for så vidt angår den
udvidede producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr. Producenter og importører har i den
sammenhæng mulighed for at opfylde forpligtelsen gennem deltagelse i en kollektiv ordning. En kollektiv
ordning, som overtager producenters og importørers forpligtelser, skal dog ligeledes repræsentere en
passende sikkerhed. jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
I forhold til at vurdere hvilken størrelse en individuel sikkerhed skal have, skal der tages udgangspunkt i de
kendte eller forventede omkostninger til affaldshåndtering af de pågældende produkttyper omfattet af
udvidet producentansvar. Sikkerhedsstillelsen skal løbende justeres, således at mængden af markedsførte
produkter afspejles i størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Sikkerhedsstillelsen bør til enhver tid svare til de
fremtidige omkostninger ved affaldsbehandling af det produkt, som producenten eller importøren har
markedsført, men som endnu ikke er blevet til affald. Sikkerheden skal ses som producentens eller
importørens bidrag til omkostningerne ved oparbejdning af det affald, som denne har markedsført som
produkt, men som endnu ikke er blevet til affald på det tidspunkt, hvor producenten eller importøren
forlader markedet. Sikkerheden kan derved udbetales til de aktører, der kommer til at håndtere dette affald.
Det forventes, at den producentansvarlige organisation tillægges ansvaret for at godkende den individuelle
sikkerhedsstillelse samt ansvaret for at vurdere om en kollektiv ordning repræsenterer en passende
sikkerhed. Dette på samme måde som sikkerhedsstillelsesordningen fungerer for så vidt angår den udvidede
producentansvarsordning for elektrisk og elektronisk udstyr. Afgørelser truffet af den producentansvarlige
organisation eller myndighed forudsættes tillagt klageadgang til en offentlig instans.
Bestemmelsen giver hjemmel til at gennemføre 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 3, litra c. Efter denne
artikel skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent og importør af
produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af
producenter og importører, råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til
at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.
Det følger videre af den foreslåede § 9 å, stk. 3, at miljøministeren kan fastsætte regler om, hvem der kan
disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske. Der vil
fastsættes nærmere regler herom i bilskrotbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen og
emballagebekendtgørelsen.
Sikkerhedsstillelsen kan f.eks. have form af bankgaranti, forsikring eller indsættelse på spærret konto.
64
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Til nr. 35
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, giver miljø- og fødevareministeren en
overordnet bred beføjelse til at fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af
affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende mærkning samt pligt til at benytte
særlige affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan
endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
Det foreslås, at der i et
nyt stk. 7,
gives bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at
virksomheder, der indsamler og håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr, for egen regning skal
være certificerede efter de europæiske CENELEC standarder for håndtering af affald af elektrisk og
elektronisk udstyr.
Det er hensigten at fastsætte regler, der vil gælde for både nationale affaldsaktører (primært indsamlere og
forbehandlere) samt udenlandske aktører, som danske aktører vælger at afsætte deres varer til. Det er
hensigten, at krav om certificering efter de europæiske CENELEC standarder vil give ensartede
konkurrencevilkår og et mere ensartet tilsyn.
Det bemærkes, at kravene i CENELEC standarderne følger kravene i WEEE-direktivet og er udarbejdet i
henhold til direktivets artikel 8, stk. 5, i tæt samarbejde med EU-Kommissionen og medlemsstaterne. Det
følger af WEEE-direktivets artikel 8, stk. 5, at medlemsstaterne kan fastsætte minimumskvalitetsstandarder
for behandlingen af indsamlet elektronikaffald med henblik på miljøbeskyttelse, og at EU-Kommissionen
senest den 14. februar 2013 anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle
europæiske standarder for behandlingen af elektronikaffald. CENELEC standarderne dækker hele kæden i
affaldshåndteringen fra indsamling, transport og til behandling. Standarderne revideres hvert femte år og går
ikke videre end kravene i det til enhver tid gældende WEEE-direktiv.
Det forudsættes, at de virksomheder, som måtte blive omfattede af kravet om certificering efter den nye
bestemmelse i § 44, stk. 7, fortsat er godkendte efter de relevante miljøgodkendelsesregler, der måtte være
gældende for den enkelte virksomhed, før virksomheden lovligt kan håndtere elektronikaffald. Det er således
ikke hensigten med det nye certificeringskrav, at virksomhederne skal undtages fra øvrig gældende
miljøgodkendelsespligt.
I øvrigt bemærkes, at der er en generel hjemmel til at fastsætte regler om tilsyn med de certificerede
indsamlings- og affaldshåndteringsvirksomheder i miljøbeskyttelseslovens §§ 65, 67 og 73. Det er hensigten
at udnytte den eksisterende hjemmel i § 110, stk. 3, til at pålægge bødestraf i forhold til de virksomheder, der
indsamler og håndterer affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, og som ikke overholder kravet om
certificering efter CENELEC-standarderne efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 7.
Det er hensigten, at de detaljerede regler om indsamlings- og affaldshåndteringsvirksomhederne, herunder
regler om certificering og tilsyn, skal fastsættes i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Det forventes, at regler
om, hvem der skal føre tilsyn med, at virksomheder, der indsamler og behandler elektrisk og elektronisk
affald er behørigt certificerede og overholder kravene heri og i affaldsbekendtgørelsen for indsamling,
transport og særskilt behandling, vil følge de gældende regler for tilsyn med sådanne virksomheder.
Til nr. 36
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, fastsætter, at når en kommunal
indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattet affald kun finde sted ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
I forbindelse med implementeringen af WEEE-direktivet i 2005 blev der i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk.
5, den nugældende stk. 6, indført mulighed for, at producenter og importører af elektrisk og elektronisk
udstyr kan etablere egne tilbagetagningsordninger parallelt med de kommunale indsamlingsordninger.
Muligheden er senere udvidet til også at gælde for producenter og importører af batterier og akkumulatorer.
65
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Det foreslås at udvide muligheden i § 45, stk. 6, til at gælde for producenter og importører af emballerede
produkter, således at disse også kan vælge at etablere egne tilbagetagningsordninger for at opfylde deres
producentansvarsforpligtelse. Dette er i overensstemmelse med hovedprincipperne bag udvidede
producentansvarsordninger, hvor producenter og importører tager ansvar for deres produkter, når disse
bliver til affald. En producent kan tage affald retur svarende til den type og mængde af affald, som den
pågældende producent har markedsført. Den nærmere udmøntning af producenternes egne
tilbagetagningsordninger skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau, således at der undgås ineffektive
løsninger i indsamlingsleddet, hvor emballage f.eks. indsamles af flere forskellige aktører ved
husholdningerne.
Til nr. 37
Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, fastsætter som hovedregel, at
kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler
udstedt i medfør af loven. Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, fastsætter endvidere, at når en kommunal
indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
Det foreslås, at der i § 45 indsættes et nyt
stk. 7,
hvorefter virksomheder, der indsamler og håndterer affald
fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger uanset stk. 3, er berettigede til at indsamle og
håndtere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger i overensstemmelse med regler
udstedt efter § 44. Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til den etablerede kommunale indsamling af
elektrisk og elektronisk affald.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 7, at det alene er affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra
private husholdninger, som virksomheder vil være berettiget til at indsamle udenom den kommunale
indsamling. ”Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger ” er i WEEE-direktivet
og
elektronikaffaldsbekendtgørelsen defineret som ”affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som hidrører fra
private husholdninger eller fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets art og
mængde sidestilles med affald fra private husholdninger samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der
sandsynligvis kan anvendes af både private husholdninger og andre brugere end private husholdninger”.
Det er hensigten ved udmøntningen af den foreslåede hjemmel, at der fremover vil være både de eksisterende
løsninger, hvor kollektive ordninger indsamler på vegne af producenter via de kommunale
indsamlingsordninger, producenters egne tilbagetagningsordninger, og så den nye foreslåede løsning, hvor
andre indsamlingsvirksomheder indsamler elektronikaffald direkte fra borgerne.
Til nr. 38
Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 45, stk. 7, fastsætte regler
om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en tilbagetagningsordning etableret i henhold
til stk. 6.
Den foreslåede ændring af stk. 7, som bliver stk. 8, indsætter ”og en indsamlingsordning etableret i henhold
til stk. 7.” Forslaget indebærer, at ministeren kan
fastsætte regler om borgeres, grundejeres og
virksomheders mulighed for at benytte den nye indsamlingsordning foreslået i lovforslaget § 1, nr. 37.
Hensigten er at fastsætte nærmere detaljerede regler om pligten til at benytte sig af den nye
indsamlingsordning for elektronikaffald i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Det er herunder hensigten at
fastsætte regler, hvorefter det bliver en supplerende mulighed for den enkelte borger, institution eller
virksomhed (der har husholdningslignende elektronikaffald,
jf. definitionen af ’elektronisk og elektronisk
udstyr fra private husholdninger i elektronikaffaldsbekendtgørelsen) at opfylde sin afleveringspligt ved at
66
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
aflevere elektronikaffald til en virksomhed, der opfylder de nye krav om certificering efter CENELEC-
standarderne.
Til nr. 39
Efter lovens § 110, stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes straf af bøde i regler og forskrifter, der udstedes i medfør
af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, § 19 a, § 27, stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35 a,
§ 35 b, § 35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 39 c, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a,
stk. 2, § 46 b, § 47, stk. 2, § 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, §
72 a, stk. 3, § 79 d, § 89, stk. 2, og § 89 a.
Det foreslås, at § 45, stk. 2, 4, 5 og 7 ændres til § 45, stk. 2, 4, 5, og 8.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af den foreslåede ændring af § 45 i § 1, nr. 37, hvorved der
indsættes et nyt stk. 7 i § 45.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft i den 1. juli 2020, forinden udløbet af gennemførelsesfristen af det
reviderede affaldsdirektiv den 5. juli 2020, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, g udløbet af det reviderede
emballagedirektiv den 5. juli 2020.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for disse lande, jf. lovens
§ 118.
Til § 3
Det foreslås, at de nye bestemmelser i § 9 y, stk. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 16, først
finder anvendelse for person- og varebiler, batterier og akkumulatorer fra den 5. januar 2023 og for
emballage og emballageaffald fra den 31. december 2024.
Det følger af den foreslåede nye
§ 9 y, stk. 1,
at producenter og importører, som er etableret i en anden EU-
medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person-
og varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -
akkumulatorer i Danmark, i stedet for at etablere sig her i landet, kan udnævne en repræsentant, der er
etableret i Danmark.
Det følger endvidere af den foreslåede
§ 9 y, stk. 2,
at repræsentanten indtræder i producentens eller
importørens forpligtigelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår
elektrisk og elektronisk udstyr, emballerede produkter, person- og varebiler, bærbare batterier og
akkumulatorer, industribatterier og -akkumulatorer eller bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.
Forslaget implementerer bestemmelser i 2018-affaldsdirektivet og 2018-emballagedirektivet og er begrundet
i de senere gennemførelsesfrister for så vidt angår de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for
person- og varebiler, batterier og akkumulatorer, jf. 2018-affaldsdirektivets artikel 8 a, stk. 7, (frist den 5.
januar 2023) og for så vidt angår emballage og emballageaffald, jf. 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk. 2.
(frist den 31. december 2024). Af 2018-affaldsdirektivets § 8 a, stk. 7, fremgår, at medlemsstaterne træffer
foranstaltninger for at sikre, at de ordninger for udvidet producentansvar, der er etableret inden den 4. juli
2018, overholder nærværende artikel senest den 5. januar 2023. Af 2018-emballagedirektivets artikel 7, stk.
2, fremgår, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at der senest den 31. december 2024
etableres ordning for udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald i overensstemmelse med
minimumskravene i 2018-affaldsdirektivets artikel 8 og 8 a.
67
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0068.png
For så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr finder den foreslåede bestemmelses indhold allerede
anvendelse i den gældende lov om miljøbeskyttelse, jf. den nugældende bestemmelse i § 9 j, stk. 5-7, der
svarer til den foreslåede nye § 9 y, stk. 1 og 2, jf. desuden bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 16.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
681 af 2. juli 2019, foretages følgende ændringer:
1.
1.
§ 9 indsættes som ny overskrift: »Pant- og
Før
rabatordninger«
2.
Før § 9 h indsættes som ny overskrift: »Udvidet
2.
producentansvar«
3.
Før § 9 i indsættes som ny overskrift: »Udvidet
3.
producentansvar for elektronik og elektronisk
udstyr«
4.
§ 9 j, stk. 5-7
ophæves.
4.
§ 9 j.
----
Stk. 5. Producenter og importører, som er
etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker
at markedsføre elektrisk eller elektronisk udstyr i
Danmark, kan i stedet for at etablere sig her i landet
udnævne en repræsentant, der er etableret i
Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske
ved skriftlig fuldmagt.
Stk. 6. Repræsentanten, jf. stk. 5, indtræder i
producentens eller importørens forpligtigelser og
rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af
loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk
udstyr og affald herfra.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om producentens, importørens og
repræsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis
for fuldmagtsforholdet.
§ 9 k.
For udstyr, der er markedsført til brug for
husholdninger efter den 31. december 2005, kan
miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at
producenter eller importører over for ministeren
eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal
godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de
fremtidige håndteringsudgifter.
5.
§ 9 k, stk. 1 og 2,
ophæves.
5.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
68
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0069.png
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvem
der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt
under hvilke omstændigheder disponeringen kan
ske.
Stk. 3. For udstyr, som sælges til brug for
erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan
ministeren fastsætte bestemmelser om, at
producenter og importører kan aftale med køberen,
at denne overtager forpligtelsen efter § 9 j, for så vidt
angår det udstyr, de køber. Forudsætningen for
frigørelse fra den i § 9 j nævnte forpligtelse er, at
aftalen registreres i det i § 9 æ nævnte
producentregister.
§ 9 n.
------
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget,
genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som
affald, om den eksporterede mængde tilbagetaget
affald samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 z, stk. 1, er
overdraget til andre.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at tilvejebringe
og give oplysninger og dokumentation af enhver art
om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,
stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l, stk. 3
og 4, § 9 n og § 9 æ.
Stk. 5. Oplysninger i medfør af stk. 1-4 kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 6. Køberne må kun gøres særskilt bekendt
med omkostningerne ved tilbagetagning samt
særskilt håndtering i forbindelse med salg af nyt
elektrisk eller elektronisk udstyr til private
husholdninger, hvis oplysningerne angår
omkostningerne ved håndteringen af affald fra
produkter til private husholdninger, der er
markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne
oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13.
februar 2011, for store husholdningsapparater dog
indtil den 13. februar 2013.
9.
§ 9 n, stk. 6,
ophæves.
6.
I
§ 9 k, stk. 3,
der bliver til stk. 1, slettes: »efter
den 31. december 2015«.
6.
7.
I
§ 9 n, stk. 3,
indsættes efter »tilbagetaget
affald«: »og pligt til at gøre oplysninger om
opfyldelse af mål for affaldshåndtering offentligt
tilgængelige,« og som
2. pkt.
indsættes:
»Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og
i hvilken form oplysningerne skal gives eller gøres
offentligt tilgængelige.«
8.
I
§ 9 n, stk. 4,
ændres »og § 9 æ« til: », § 9 æ og
§ 9 å, stk. 2 og 3«.
§ 9 p.
(Ophævet)
10.
Efter § 9 o indsættes: »Udvidet
7.
producentansvar for emballage og
emballageaffald«
§ 8.p.
Producenter og importører af emballerede
9
produkter skal forholdsmæssigt i forhold til deres
markedsandel af emballage for egen regning
foranstalte tilbagetagning samt særskilt
håndtering af emballage, som er markedsført som
del af et emballeret produkt efter den 31.
december 2024, og affald heraf, medmindre der er
fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2.
69
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0070.png
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler
om, hvem der er omfattet af
producentansvarsforpligtelserne i stk. 1.
Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om,
at producenter og importører omfattet af stk. 1,
undtages fra visse forpligtelser efter loven og
regler udstedt i medfør af loven, hvis mængden af
emballage, som den pågældende producent eller
importør har markedsført og affald heraf, ikke
overstiger en fastsat årlig bagatelgrænse.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet
med tilbagetagning, affaldshåndtering og
oplysningsforpligtigelser i forbindelse med
emballageaffald. Endvidere fastsætter
miljøministeren regler om procedurer for
tilbagebetaling til producenterne og importørerne,
når emballerede produkter overføres for at blive
markedsført uden for Danmark.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om
opgørelse af mængden af emballage, der
markedsføres af producenter eller importører som
del af et emballeret produkt, herunder om
beregning af markedsandelen af emballage, jf. stk.
1, på grundlag af de mængder, der er registreret i
producentregisteret, jf. § 9 æ, stk. 1.
Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter regler om
tildelingsordning for emballageaffald fra
husholdninger omfattet af stk. 1, herunder om den
geografiske fordeling mellem producenter og
importører, det produktmæssige og
materialemæssige dækningsområde, tidsfrister for
afhentning m.v.
Stk. 6.
For emballerede produkter, som sælges til
brug for erhvervsdrivende, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at producenter og importører
kan aftale med den erhvervsdrivende, at denne
overtager forpligtelserne til håndtering af
emballageaffaldet efter stk. 1. Forudsætningen for
producenters og importørers frigørelse fra
håndteringsforpligtelserne er, at aftalen med den
erhvervsdrivende registreres i
producentregisteret, jf. § 9 æ.
Stk. 7.
Miljøministeren fastsætter regler om, at
distributører, forhandlere m.v. ikke må aftage og
forhandle emballerede produkter fra producenter
og importører, hvis disse eller deres
repræsentanter har tilsidesat registreringspligten
efter regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1.
Stk. 8.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at sikre
mærkning af emballage. Miljøministeren kan
70
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0071.png
endvidere fastsætte regler om, at producenter og
importører skal stille oplysninger til rådighed over
for behandlingsvirksomheder til brug for genbrug
og affaldsbehandling af emballage.
Stk. 9.
Miljøministeren fastsætter regler om
producenters og importørers pligt til at oplyse
brugere af emballerede produkter om særskilt
tilbagetagning af emballageaffald, aktuelle
tilbagetagnings- og indsamlingsordninger og om
bekæmpelse af henkastning af emballageaffald.
Endvidere kan der fastsættes regler om pligt for
producenter og importører til at oplyse brugere af
emballerede produkter om betydningen af den
påførte mærkning af emballagen.
Stk. 10.
Miljøministeren fastsætter regler om
producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde og kategorier af
emballage, der er markedsført som del af et
emballeret produkt, tilbagetaget, genanvendt eller
på anden måde nyttiggjort som affald, om den
eksporterede mængde emballageaffald, samt
oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter stk. 1,
er overdraget til en kollektiv ordning, jf. § 9 z, stk.
1. Ministeren fastsætter endvidere regler om
producenters og importørers pligt til at gøre
oplysninger om opfyldelse af mål for
affaldshåndtering offentligt tilgængelige.
Stk. 11.
Miljøministeren fastsætter regler om
producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og
dokumentation af enhver art om etablerede
tilbagetagningsordninger til brug for tilsynet med
overholdelse af forpligtelserne efter stk. 1, efter
regler fastsat i medfør af stk. 2, 6 og 8-11, samt § 9
æ og § 9 å, stk. 3.
Stk. 12.
Miljøministeren fastsætter regler om,
hvordan og i hvilken form oplysningerne efter stk.
8-11 skal gives eller gøres offentligt tilgængelige.«
11.
Før § 9 q indsættes som ny overskrift:
9.
»Udvidet producentansvar for person- og
varebiler«
12.
I
§ 9 s, stk. 1, 2. pkt.,
efter »Danmark« udgår
10.
»og« og efter »tilbagetaget« indsættes: »og gøre
oplysninger om opfyldelse af mål for
affaldshåndtering offentligt tilgængelige«.
§ 9 s.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
give oplysninger om mængden af person- og
varebiler, der er produceret eller indført til
anvendelse i Danmark. Ministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal afgive
oplysninger om antallet af person- og varebiler, der
erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om
mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget,
uanset om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget
til en kollektiv ordning efter § 9 z, stk. 1.
71
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0072.png
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation
om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1,
og regler fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5, og § 9
æ.
Stk. 3. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
13.
§ 9 s, stk. 3
affattes således:
»Miljøministeren fastsætter regler om, hvordan og
i hvilken form oplysninger efter stk. 1 og 2, skal
afgives eller gøres offentlig tilgængelige.«
14.
Før § 9 u indsættes som ny overskrift:
11.
»Udvidet producentansvar for batterier og
akkumulatorer«
15.
I
§ 9 x
indsættes som stk. 5-8:
12.
»Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om producenters og importørers
pligt til at give oplysninger om mængde, type og
kemisk sammensætning af batterier og
akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget,
genanvendt eller på anden måde nyttiggjort, den
eksporterede mængde tilbagetaget affald og
oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter § 9 u,
stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og stk. 2, er
overdraget til andre.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
kontrollen med overholdelse af reglerne i stk. 2, §
9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, og § 9 w, stk. 1, og regler
udstedt i medfør af regler udstedt i medfør af § 9
u, stk. 8, § 9 v, stk. 6, § 9 w, stk. 5.
Stk. 7. Miljøministeren fastsætter regler om
producenters og importørers pligt til at gøre
oplysninger om opfyldelse af mål for
affaldshåndtering offentligt tilgængelige.
Stk. 8. Miljøministeren fastsætter regler om,
hvordan og i hvilken form oplysninger efter stk. 5-
7, skal afgives eller gøres offentligt tilgængelige.«
§ 9 x.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om producenters, importørers og forhandleres
pligt til at oplyse slutbrugere af batterier og
akkumulatorer om de potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af de stoffer, der
benyttes i batterier og akkumulatorer,
hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe udtjente
batterier og akkumulatorer sammen med usorteret
husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte
indsamlingsordninger, de indsamlings- og
genanvendelsesordninger, som slutbrugerne har til
rådighed, og slutbrugernes rolle i forbindelse med
genanvendelsen af udtjente batterier og
akkumulatorer. Endvidere kan ministeren fastsætte
regler om producenters, importørers og forhandleres
pligt til at oplyse om betydningen af den påførte
mærkning i forbindelse med markedsføring af
batterier og akkumulatorer. Oplysningerne kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2. Producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer skal afholde offentlige
oplysningskampagner. Miljø- og fødevareministeren
fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler
om indhold og omfang.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om, at apparater, hvori batterier og
akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte, skal
ledsages af en vejledning, der viser, hvordan de kan
fjernes på en sikker måde, og om nødvendigt arten af
det indbyggede batteri eller den indbyggede
akkumulator. Ministeren fastsætter ligeledes regler
om undtagelser fra denne vejledningspligt.
Stk. 4. Ved salg af nye bærbare batterier og
akkumulatorer må slutbrugerne ikke gøres særskilt
bekendt med omkostningerne ved indsamling,
behandling og genanvendelse af udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer.
§ 9 y.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
give oplysninger om mængde, type og kemisk
16.
§ 9 y
ophæves og i stedet indsættes efter § 9 x:
13.
»Fælles bestemmelser for udvidede
producentansvarsordninger«
72
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0073.png
sammensætning af batterier og akkumulatorer, der
er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på
anden måde nyttiggjort, den eksporterede mængde
tilbagetaget affald og oplysninger om, hvorvidt
forpligtelsen efter § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk.
1, og § 9 x, stk. 2, er overdraget til andre.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 u, stk. 1,
§ 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, og regler
udstedt i medfør af § 9 u, stk. 7, § 9 v, stk. 5, § 9 w,
stk. 4, og § 9 x.
Stk. 3. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
§ 9 y. Producenter og importører, som er etableret
i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at
markedsføre elektrisk og elektronisk udstyr,
emballage, person- og varebiler, bærbare batterier
og akkumulatorer, industribatterier og
–
akkumulatorer eller bilbatterier og -
akkumulatorer i Danmark, kan i stedet for at
etablere sig her i landet udnævne en
repræsentant, der er etableret i Danmark.
Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved
skriftlig fuldmagt.
Stk. 2. Repræsentanten, jf. stk. 1, indtræder i
producentens eller importørens forpligtelser og
rettigheder efter loven eller regler udstedt i
medfør af loven for så vidt angår elektrisk og
elektronisk udstyr, emballage, person- og
varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer,
industribatterier og -akkumulatorer eller
bilbatterier og -akkumulatorer og affald herfra.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler
om producentens, importørens og
repræsentantens afgivelse af oplysninger om og
bevis for fuldmagtsforholdet.«
17.
I
§ 9 z, stk. 1,
indsættes efter »§ 9 j, stk. 1,«: »§
14.
9 p, stk. 1,«.
§ 9 z.
Forpligtelserne efter § 9 j, stk. 1, § 9 q, stk. 1,
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2,
kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv
ordning.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler, hvorefter oplysningsforpligtelserne efter § 9 n,
stk. 1-4, § 9 s, stk. 1 og 2, § 9 x, stk. 1, og § 9 y, stk. 1
og 2, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse
i en kollektiv ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler for de kollektive ordninger, herunder om,
1) at alle producenter og importører skal have lige
adgang til at deltage i en kollektiv ordning, og
2) de kollektive ordningers organisering.
Stk. 4. For så vidt angår kollektive ordninger for
elektrisk og elektronisk udstyr, kan miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om,
1) at den kollektive ordning stiller en passende
sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, på vegne af producenter og
importører, der deltager i den kollektive ordning og
2) at producenter og importører kan undlade at
stille sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, ved i stedet at deltage
i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende
sikkerhed.
18.
I
§ 9 z, stk. 2,
ændres
»oplysningsforpligtelserne efter« til:
»forpligtelserne efter regler udstedt i medfør af«
og efter »§ 9 n, stk. 1-4,« indsættes: »§ 9 p, stk. 8-
11,« og »§ 9 y, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 9 x, stk.
5-8«.
19.
I
§ 9 z, stk. 3, nr. 1,
ændres »kollektiv ordning,
og« til »kollektiv ordning, «.
20.
I
§ 9 z, stk. 3,
indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2) kriterier for graduering af finansielle bidrag til
de kollektive ordninger fra producenter og
importører, og«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
21.
I
§ 9 z, stk. 4,
ændres »For så vidt angår
kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk
udstyr, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte
regler om« til: »Miljøministeren kan fastsætte
regler om,«.
22.
I
§ 9 z, stk. 4, nr. 1 og 2,
ændres »jf. § 9 k, stk.
1, « til: »§ 9 å, stk. 3«.
73
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0074.png
Stk. 5. For så vidt angår kollektive ordninger for
udtjente biler, kan miljø- og fødevareministeren
fastsætte regler om
1) etablering af et passende antal modtagepladser i
en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren
eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil
kan aflevere denne til en modtageplads inden for en
rimelig geografisk afstand, og
2) at en kollektiv ordning skal sikre, at godkendte
affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle
biler på gennemsigtige og ikkediskriminerende
vilkår.
23.
I
§ 9 z
indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler for
kollektive ordningers pligt til at gøre oplysninger
om ejerskab, medlemmer af ordningen,
økonomiske bidrag til ordningen fra producenter
og importører, samt udvælgelsesproceduren for
affaldshåndteringsoperatører offentligt
tilgængelige. Miljøministeren fastsætter regler
om, hvordan oplysninger gøres offentligt
tilgængelige.
Stk.6. Miljøministeren fastsætter regler om, at de
kollektive ordninger forpligtes til at føre passende
egenkontrol af forpligtelserne fastsat i medfør af
stk. 3, nr. 2, og kvalitetssikring af forpligtelserne i
henhold til stk. 1 og kravene i forordning (EF) nr.
1013/2006. «
Stk. 5 bliver herefter stk. 7«.
24.
I
§ 9 æ, stk. 1,
indsættes efter »repræsentanter
15.
af elektrisk og elektronisk udstyr, «: »af
emballerede produkter,«.
§ 9 æ.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
regler om oprettelse og drift af registre over
producenter, importører og repræsentanter, om, at
producenter, importører og repræsentanter af
elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og
varebiler og af batterier og akkumulatorer har pligt
til at tilmelde sig registeret, og om deres og
myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om
videregivelse af oplysninger fra producentregisteret
og om formen herfor.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om henvisning
på producentregisterets hjemmeside til andre EU-
medlemsstaters producentregistre.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om
videregivelse af oplysninger og dokumenter af
betydning for producenters, importørers og
repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i
henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven,
for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og
affald herfra, til de relevante myndigheder i andre
EU-medlemslande og Europa-Kommissionen samt
om formen herfor.
§ 9 ø.
Miljø- og fødevareministeren kan til en
privat organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen
til at
1) administrere tildelingsordninger efter § 9 j, stk.
4, § 9 r, stk. 1, § 9 u, stk. 6, og § 9 w, stk. 3,
2) vurdere, om forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, § 9 l,
stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk.
1, og § 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en
producent eller importør af elektrisk og elektronisk
udstyr, af person- og varebiler og af batterier og
25.
I
§ 9 æ, stk. 4,
udgår », for så vidt angår
elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra, «.
26.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 9 j, stk. 4« til:
16.
»§ 9 j, stk. 3, og § 9 p, stk. 5,«.
27.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 9 l, stk.
1,«: »§ 9 p, stk. 1,« og efter »herunder give en
producent og importør af elektrisk og elektronisk
udstyr,« indsættes »af emballerede produkter,«.
74
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0075.png
akkumulatorer, der ikke har tilbagetaget det tildelte
affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr,
udtjente person- og varebiler, udtjente bærbare
batterier eller akkumulatorer eller udtjente
bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente
affaldet fra en anden producent eller importørs
modtageplads eller virksomhed el.lign.,
3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed,
og disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1, og § 9 z, stk.
4, nr. 1,
4) vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer
en passende sikkerhed, jf. § 9 z, stk. 4, nr. 2,
5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en
kollektiv ordnings modtagepladser er i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9
z, stk. 5, nr. 1,
6) oprette og drive et producentregister, herunder
træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører
og repræsentanter der er omfattet, jf. § 9 æ, hvilket
udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, og hvilke typer batterier der skal
registreres som markedsført af den enkelte
producent og importør,
7) indhente oplysninger efter regler udstedt i
medfør af § 9 n, stk. 2-4, § 9 s, stk. 1 og 2, og § 9 y,
stk. 1-3, og
8) videregive oplysninger efter regler udstedt i
medfør af § 9 æ, stk. 2, til myndigheder, herunder
relevante myndigheder i andre EU-medlemslande,
og Europa-Kommissionen og
9) meddele påbud efter § 9 å.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren udpeger
formanden for bestyrelsen for organisationen.
Ministeren udpeger den øvrige bestyrelse efter
indstilling fra interesse- og brancheorganisationer på
området, som ministeren har udvalgt. Endvidere
godkender ministeren vedtægter og retningslinjer for
organisationens drift og administration.
Stk. 3. Afgørelser truffet af en privat organisation i
henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig
imod, påklages til miljø- og fødevareministeren.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives
til ministeren. En klage har ikke opsættende
virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af den
private organisations omkostninger ved
administration og kontrol, jf. stk. 1.
31.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »§ 9 n, stk.
2-4, «: »§ 9 p, stk. 11-12« og », og § 9 y, stk. 1-3, «
ændres til: » og § 9 x, stk. 5-8 «.
32.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 9,
ændres »efter § 9 å« til:
»efter § 9 å, stk. 1.«.
29.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 5,
ændres »jf. § 9 z, stk. 5, nr.
1,« til: »jf. § 9 z, stk. 7, nr.1,«.
28.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 3,
ændres »jf. § 9 k, stk. 1,«
til: »jf. § 9 å, stk. 3,«.
30.
I
§ 9 ø, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter
»kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, «:
»hvilket produkt og materiale, der henhører under
kategorier af emballage,«.
75
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0076.png
§ 9 å.
Miljø- og fødevareministeren kan meddele
påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i
henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u,
stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2.
33.
I
§ 9 å
indsættes efter »§ 9 l, stk. 1«: »§ 9 p,
17.
stk. 1«.
34.
I
§ 9 å
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at
producenter og importører forpligtes til at føre
egenkontrol med finansieringen og
kvalitetssikring med forpligtelserne i henhold til
»Stk.
2.
Miljøministeren fastsætter regler om, at
producenter og importører forpligtes til at føre
egenkontrol med finansieringen og
kvalitetssikring med forpligtelserne i henhold til §
9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 n, stk. 1-4, § 9 p, stk. 1 og
stk. 8-11, § 9 q, stk. 1 og stk. 3-4, § 9 r, stk. 2, § 9 s,
stk. 1 og 2, § 9 u, stk. 1 og 2, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk.
1, § 9 x, stk. 1-2 og stk. 5-6, § 9 æ, stk. 1, og
kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006.
Stk. 3. For elektrisk og elektronisk udstyr,
emballage, person og varebiler, bærbare batterier
og akkumulatorer, industribatterier og -
akkumulatorer, bilbatterier og -akkumulatorer,
der er markedsført i Danmark, fastsætter
miljøministeren regler om, at producenter eller
importører over for ministeren eller den, som
ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at
der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige
håndteringsudgifter. Miljøministeren fastsætter
herunder regler om, hvem der kan disponere over
sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke
omstændigheder disponeringen kan ske. «
35.
I
§ 44
indsættes som stk. 7:
18.
»Stk. 7. Miljøministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at virksomheder, der indsamler og
håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr,
for egen regning skal være certificerede efter de
europæiske CENELEC standarder for håndtering
af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.«.
§ 44.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om klassificering, håndtering, sortering og
opbevaring af affald samt mærkning af
indsamlingsmateriel og pligt til at anvende
mærkning samt pligt til at benytte særlige
affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og
oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan
endvidere omfatte særlige affaldstyper,
affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det
bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler
eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller
affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere
miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en
akkrediteret virksomhed.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at enhver
indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler,
som handler eller formidler handler med affald over
grænserne, for egen regning skal etablere et
miljøstyringssystem certificeret af et akkrediteret
certificeringsorgan eller verificeret af en akkrediteret
miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig inspicere
76
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0077.png
af et akkrediteret inspektionsorgan.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om
1) godkendelse som indsamlingsvirksomhed for
genanvendeligt erhvervsaffald, herunder hvilke
oplysninger en ansøgning om godkendelse skal
indeholde samt på hvilke vilkår en godkendelse kan
meddeles, og om hvordan ansøgningen skal ske, og
2) overdragelse af virksomheders ansvar for
håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald og
indberetning af data til en tilmeldt og godkendt
indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt
erhvervsaffald, herunder om overdragelsesaftalens
udformning og indhold.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelse
efter stk. 4, nr. 1, kan nægtes og tilbagekaldes,
såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller
oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om
tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om
adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt
for domstolene og om fristen herfor og om, at
indbringelse vil have opsættende virkning.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan
bestemme, at en virksomhed skal have eneret til at
forestå behandlingen af en bestemt affaldsfraktion.
En eneret kan gives for en periode på indtil seks år
ad gangen.
§ 45.
-----
Stk. 6. Stk. 3 finder ikke anvendelse på
indsamlingsordninger for genanvendeligt
erhvervsaffald. Producenter og importører af
elektrisk og elektronisk udstyr og producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer er
endvidere uanset stk. 3 berettiget til individuelt eller
kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger for
affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger og for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer i overensstemmelse med regler
udstedt efter § 44.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om borgeres, grundejeres og virksomheders
pligt til at benytte en tilbagetagningsordning
etableret i henhold til stk. 6.
§ 110.
----
Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i
medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk.
5, § 19 a, § 27, stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, §
35, § 35 a, § 35 b, § 35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, §
39 b, stk. 2, § 39 c, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b,
36.
I
§ 45, stk. 6
indsættes efter »producenter og
19.
importører af elektrisk og elektronisk udstyr«: »,
producenter og importører af emballerede
produkter,«.
37.
I
§ 45
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Virksomheder, der indsamler og
håndterer affald fra elektrisk og elektronisk udstyr
fra private husholdninger er uanset stk. 3,
berettigede til at indsamle og håndtere affald fra
elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger i overensstemmelse med regler
udstedt efter § 44.«.
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
38.
I
§ 45, stk. 7,
som bliver stk. 8, indsættes efter
»i henhold til stk. 6«: »og en indsamlingsordning
etableret i henhold til stk. 7«.
39.
I
§ 110, stk. 3,
ændres »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7«
20.
til »§ 45, stk. 2, 4, 5 og 8«.
77
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0078.png
§ 45 d, § 46 a, stk. 2, § 46 b, § 47, stk. 2, § 48, § 50 a,
stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c,
stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3, § 79 d, § 89, stk. 2,
og § 89 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som
anført i stk. 2.
21.
§ 22.
2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§3
Stk. 1. § 9 y, stk. 1 og 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 15, finder anvendelse for person- og
varebiler, bærbare batterier og akkumulatorer,
industribatterier og -akkumulatorer eller
bilbatterier og -akkumulatorer fra den 5. januar
2023 og for emballage fra den 31. december 2024.
23.
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/851
af 30. maj 2018
78
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0079.png
om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (
1
),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (
2
),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (
3
), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres og omlægges til bæredygtig materialehåndtering for at
beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsigtig, effektiv og
rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme den cirkulære økonomis principper, styrke anvendelsen
af vedvarende energi, øge energieffektiviteten, mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer,
skabe nye økonomiske muligheder og bidrage til at sikre konkurrenceevnen på langt sigt. En ægte
cirkulær økonomi kræver, at der træffes yderligere foranstaltninger vedrørende bæredygtig produktion og
bæredygtigt forbrug ved at fokusere på produkters samlede livscyklus på en måde, der bevarer ressourcer
og lukker kredsløbet. En mere effektiv ressourceanvendelse vil også medføre betydelige nettobesparelser
for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige
drivhusgasemissioner.
(2)Ved at forbedre effektiviteten af ressourceanvendelsen og sikre, at affald værdsættes som en ressource,
kan man bidrage til at reducere Unionens afhængighed af import af råstoffer og lette omstillingen til en
mere bæredygtig materialeforvaltning og til en cirkulær økonomisk model. Denne omstilling bør bidrage
til de mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er opstillet i Europa 2020-strategien, og skabe
vigtige muligheder for lokale økonomier og interessenter, samtidig med at den bidrager til at øge
synergierne mellem den cirkulære økonomi og energi-, klima-, landbrugs-, industri- og
forskningspolitikkerne samt er til gavn for miljøet i form af mindskede drivhusgasemissioner samt for
økonomien.
(3)De mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (
4
), bør forhøjes, så de bedre afspejler Unionens ambition om
at omstille sig til en cirkulær økonomi.
(4)Det er nødvendigt at sikre sammenhængen mellem direktiv 2008/98/EF og beslægtede EU-retsakter
såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (
5
) og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (
6
).
(5)Mange medlemsstater har endnu ikke fuldt ud udviklet den nødvendige infrastruktur for
affaldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille klare langsigtede politiske målsætninger, der kan
fungere som rettesnor for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at forhindre skabelsen af
strukturel overkapacitet for behandling af restaffald og fastlåsning af genanvendelige materialer på de
lavere niveauer i affaldshierarkiet.
79
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0080.png
(6)Kommunalt affald tegner sig for mellem 7 og 10 % af den samlede mængde affald, som produceres i
Unionen. Denne affaldsstrøm er dog en af de mest indviklede at håndtere, og den måde, det gøres på,
giver generelt et godt fingerpeg om kvaliteten af et lands overordnede affaldshåndteringssystem. De
udfordringer, der er forbundet med håndtering af kommunalt affald, beror på dets meget komplekse
karakter og blandede sammensætning, det producerede affalds umiddelbare nærhed til borgerne, dets store
offentlige synlighed og dets indvirkning på miljøet og menneskers sundhed. Håndteringen af kommunalt
affald kræver derfor et meget komplekst system med en effektiv indsamlingsordning, et effektivt
sorteringssystem og en forsvarlig sporing af affaldsstrømme, en aktiv inddragelse af borgere og
virksomheder, en infrastruktur, som er tilpasset den specifikke affaldssammensætning, og et veludviklet
finansieringssystem. Lande, som har udviklet effektive systemer til håndtering af kommunalt affald, klarer
sig generelt bedre, når det gælder affaldshåndtering som helhed, herunder opfyldelsen af
genanvendelsesmålene.
(7)Erfaringerne har vist, at affaldshåndteringssystemer, uanset hvordan ansvaret for affaldshåndteringen er
fordelt mellem offentlige og private aktører, kan bidrage til at opnå en cirkulær økonomi, og at
beslutningen om fordelingen af ansvarsområder ofte afhænger af geografiske og strukturelle forhold.
Reglerne fastlagt i dette direktiv tillader såvel affaldshåndteringssystemer, hvor kommunerne har det
overordnede ansvar for indsamlingen af kommunalt affald, som systemer, hvor dette arbejde er udliciteret
til private operatører, og enhver anden type af ansvarsfordeling mellem offentlige og private aktører.
Valget af system og eventuelle beslutninger om ændring af samme er fortsat medlemsstaternes ansvar.
(8)Plantebaserede stoffer fra landbrugsfødevareindustrien og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som
ikke længere er bestemt til menneskelig konsum, men bestemt til fodring af dyr, bør for at undgå
overlapning af regler udelukkes fra anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF, hvis de er i fuld
overensstemmelse med EU-foderstoflovgivningen. Direktiv 2008/98/EF bør derfor ikke finde anvendelse
på disse produkter og stoffer, når de anvendes som foder, og direktivets anvendelsesområde skal derfor
præciseres. Med forbehold af andre EU-bestemmelser inden for dyreernæring er animalske biprodukter
bestemt til at blive anvendt som fodermidler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 767/2009 (
7
) allerede udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF i det
omfang, at de er omfattet af anden EU-lovgivning.
(9)Det er nødvendigt at indføje definitioner af ikke-farligt affald, kommunalt affald, bygge- og
nedrivningsaffald, madaffald, materialenyttiggørelse, opfyldning og ordning for udvidet producentansvar i
direktiv 2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse begreber bliver præciseret.
(10)For at sikre, at målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er baseret på
pålidelige og sammenlignelige data, og muliggøre en mere effektiv overvågning af fremskridtene med at
nå disse mål, bør definitionen af kommunalt affald i direktiv 2008/98/EF være i overensstemmelse med
den definition, som anvendes til statistiske formål af Eurostat og Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD), og som i flere år har dannet grundlag for medlemsstaternes
rapportering af data. Kommunalt affald er defineret som affald fra husholdninger og affald fra andre
kilder såsom detailhandel, forvaltning, uddannelses-, sundheds-, indkvarterings- og restaurationssektoren
samt andre tjenester og aktiviteter, der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med
affald fra husholdninger. Kommunalt affald omfatter derfor bl.a. have-park-affald, såsom blade, græs og
beskæringsrester, og affald fra renhold af gader og markedspladser, såsom indholdet af affaldsbeholdere
og opfej med undtagelse af materialer såsom sand, sten, slam og støv. Medlemsstaterne skal sikre, at
affald fra større handels- og industrivirksomheder, der ikke ligner affald fra husholdninger, ikke anses
for kommunalt affald. Affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, byggeri og nedrivning,
80
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0081.png
septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling og udrangerede køretøjer er udelukket fra
anvendelsesområdet for kommunalt affald. Kommunalt affald skal forstås som affald af de typer, der er
opført i kapitel 15 01 og kapitel 20, med undtagelse af kode 20 02 02, 20 03 04 og 20 03 06, i
affaldslisten opstillet ved Kommissionens afgørelse 2014/955/EU (
8
) i den version, der er gældende den
4. juli 2018. Affald henhørende under andre kapitler i den nævnte liste betragtes ikke som kommunalt
affald undtagen i tilfælde, hvor kommunalt affald behandles og tildeles koder henhørende under kapitel
19 på nævnte liste. Medlemsstaterne må anvende de tilsvarende kategorier i affaldslisten til statistiske
formål. Definitionen af kommunalt affald i dette direktiv indføres med henblik på at fastlægge
anvendelsesområdet for målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse og reglerne
for, hvordan de beregnes. Den er neutral med hensyn til, om den operatør, der håndterer affaldet, har
offentlig eller privat status, og omfatter derfor affald fra husholdninger og andre kilder, der håndteres af
eller på vegne af kommunerne eller direkte af private operatører.
(11)Definitionen af bygge- og nedrivningsaffald omfatter affald fra bygge- og nedrivningsaktiviteter i
generel forstand, herunder også affald fra mindre gør det selv-bygge- og nedrivningsaktiviteter i private
husstande. Bygge- og nedrivningsaffald bør forstås som svarende til de typer affald, der indgår i kapitel
17 i affaldslisten opstillet ved afgørelse 2014/955/EU i den version, der er gældende den 4. juli 2018.
(12)Der bør indføres en definition af materialenyttiggørelse, der dækker andre former for nyttiggørelse end
energiudnyttelse og oparbejdning af affald til materialer, der anvendes til brændsel eller andre midler til
energifremstilling. Den omfatter forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og opfyldning og
andre former for materialenyttiggørelse såsom oparbejdning af affald til sekundære råstoffer i
ingeniørteknisk øjemed i forbindelse med anlæg af veje og anden infrastruktur. Afhængigt af de konkrete
omstændigheder kan sådan oparbejdning opfylde definitionen på genanvendelse, hvis
materialeanvendelsen bygger på en forsvarlig kvalitetskontrol og opfylder alle relevante standarder,
normer, specifikationer samt miljø- og sundhedsbeskyttelseskrav for den specifikke anvendelse.
(13)Der bør indføres en definition af opfyldning for at præcisere, at det dækker enhver
nyttiggørelsesoperation af egnet ikke-farligt affald med henblik på reetablering af udgravede områder
eller ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Den affaldsmængde, der anvendes
til opfyldning, bør være begrænset til den strengt nødvendige for at opfylde disse formål.
(14)Der bør indføres en definition af ordning for udvidet producentansvar for at præcisere, at det dækker et
sæt af foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre, at producenter af produkter bærer det
finansielle eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts
livscyklus, herunder i form af særskilt indsamling, sortering og behandling. Denne forpligtelse kan også
omfatte et organisatorisk ansvar og et ansvar for at bidrage til affaldsforebyggelse og til produkternes
genbrugelighed og genanvendelighed. Producenter af produkter kan opfylde forpligtelserne under
ordningen for udvidet producentansvar individuelt eller kollektivt.
(15)For at bidrage til at nå målsætningerne fastlagt i direktiv 2008/98/EF bør medlemsstaterne gøre brug af
økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af
affaldshierarkiet såsom dem, der er angivet i bilag IVa, heriblandt deponerings- og forbrændingsgebyrer,
ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvidet producentansvar, lettelse af
fødevaredonationer og incitamenter for lokale myndigheder, eller andre relevante instrumenter og
foranstaltninger.
(16)For at fremme bæredygtig ressourceanvendelse og industriel symbiose bør medlemsstaterne træffe
passende foranstaltninger til at lette anerkendelsen af et stof eller en genstand, der er resultatet af en
81
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0082.png
produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, som
biprodukt, hvis de harmoniserede betingelser, der er fastlagt på EU-plan, overholdes. Kommissionen bør
tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at fastlægge de nærmere kriterier for
anvendelsen af en status som biprodukt, idet den prioriterer reproducerbare praksisser for industriel
symbiose.
(17)For at give operatører på markedet for sekundære råstoffer øget sikkerhed med hensyn til stoffers eller
genstandes status som affald eller ikkeaffald og fremme lige konkurrencevilkår er det vigtigt, at
medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at affald, der har gennemgået en
nyttiggørelsesoperation, anses for at være ophørt med at være affald, hvis det opfylder alle de
betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte vedtagelse af lovgivning til gennemførelse af disse betingelser,
suppleret med procedurer til støtte for deres implementering såsom fastlæggelse af materiale- og
anvendelsesspecifikke kriterier for affaldsfasens ophør, vejledende dokumenter, afgørelser i konkrete
sager og andre procedurer for ad hoc-anvendelse af de harmoniserede betingelser, der er fastsat på EU-
plan. Sådanne foranstaltninger bør omfatte bestemmelser om håndhævelse for at kontrollere, at affald,
der anses for at være ophørt med at være affald som følge af en nyttiggørelsesoperation, er i
overensstemmelse med EU-retten om affald, kemikalier og produkter, med særlig prioritering af
affaldsstrømme, der indebærer en højere risiko for menneskers sundhed og miljøet på grund af typen og
mængden af disse affaldsstrømme, affald, der er genstand for innovative processer, og affald, som
nyttiggøres med henblik på efterfølgende videreanvendelse i andre medlemsstater. Foranstaltningerne
kan også omfatte fastlæggelsen af et krav til operatører, som nyttiggør affald, eller indehavere af
nyttiggjorte affaldsmaterialer om at påvise overholdelse af de betingelser, der er fastlagt i artikel 6, stk.
1, i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv. For at forhindre ulovlige overførsler af
affald og for at øge bevidstheden blandt medlemsstater og økonomiske operatører, bør der være større
gennemsigtighed omkring medlemsstaternes tilgange til affaldsfasens ophør, navnlig med hensyn til
deres afgørelser i konkrete sager og resultatet af de kompetente myndigheders kontrol, samt
medlemsstaters og kompetente myndigheders særlige bekymringer i forhold til visse affaldsstrømme.
Den endelige afgørelse om, hvorvidt betingelserne fastlagt i artikel 5 eller i artikel 6 i direktiv
2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv, er opfyldt, træffes alene af medlemsstaten på
grundlag af alle relevante oplysninger fra indehaveren af materialet eller affaldet.
(18)Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge nærmere
anvendelseskriterier for affaldsfasens ophør. Der bør i den forbindelse overvejes specifikke kriterier for
affaldsfasens ophør, i det mindste for tilslag/fyldstof, papir, dæk og tekstiler.
(19)Anvendelsen af reglerne for biprodukter og affaldsfasens ophør bør ikke berøre andre EU-retlige
bestemmelser, navnlig artikel 28 og artikel 50, stk. 4a og 4b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1013/2006 (
9
) om overførsel af affald, samt lovgivningen om kemikalier og lovgivningen
vedrørende markedsføring af visse produkter. Affaldsfasen kan kun betragtes som ophørt, hvis stofferne
eller genstandene opfylder de relevante produktkrav. Der kan fastlægges regler om affaldsfasens ophør i
produktspecifik lovgivning.
(20)Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at fremme udvikling, fremstilling,
markedsføring og brug af produkter og produktkomponenter, der har flere anvendelsesmuligheder,
indeholder genanvendte materialer, er teknisk holdbare og lette at reparere og som, efter at de er blevet
til affald, er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, for at lette en korrekt
gennemførelse af affaldshierarkiet og uden at lægge hindringer i vejen for den frie bevægelighed for
82
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0083.png
varer på det indre marked. Disse foranstaltninger bør tage højde for produkternes virkninger i hele deres
livscyklus, affaldshierarkiet og, hvor det er relevant, deres potentiale for at blive genanvendt flere gange.
(21)Ordninger for udvidet producentansvar er et væsentligt element i effektiv affaldshåndtering. Der er
imidlertid stor forskel på ordningernes effektivitet og resultater i de forskellige medlemsstater. Det er
derfor nødvendigt at fastsætte minimumsdriftskrav for sådanne ordninger for udvidet producentansvar og
at præcisere, at disse krav også gælder for ordninger for udvidet producentansvar, der er indført i
henhold til andre EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (
10
), direktiv
2006/66/EF (
11
) og direktiv 2012/19/EU (
12
), i tilgift til de krav, der allerede er fastsat deri, medmindre
andet udtrykkeligt er anført. Det er nødvendigt at skelne mellem de generelle minimumskrav, der gælder
for alle ordninger, og dem, der kun gælder for organisationer, som gennemfører forpligtelser vedrørende
udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter. Medmindre medlemsstaterne bestemmer
noget andet, finder de generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar ikke
anvendelse på ordninger, som ikke opfylder definitionen på en ordning for udvidet producentansvar.
(22)De generelle minimumskrav bør nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne samt sikre lige
konkurrencevilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder og e-handelsvirksomheder, og fjerne
hindringerne for et velfungerende indre marked. De bør også bidrage til, at omkostningerne ved udtjente
produkter medtages i produktpriserne, og give producenterne incitamenter til, ved udformningen af deres
produkter, at tage bedre hensyn til genanvendelighed, genbrugelighed, reparerbarhed og tilstedeværelsen
af farlige stoffer. Disse krav bør i det hele taget forbedre administrationen og gennemsigtigheden af
ordninger for udvidet producentansvar og mindske risikoen for interessekonflikter mellem
organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af
producenter af produkter og affaldsoperatører, som sådanne organisationer engagerer. Kravene bør
gælde for både nye og eksisterende ordninger for udvidet producentansvar. Det er dog nødvendigt med
en overgangsperiode for eksisterende ordninger for udvidet producentansvar, så deres strukturer og
procedurer kan tilpasses de nye krav.
(23)De offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af indsamlingen og behandlingen af
kommunalt affald og i den relaterede kommunikation med borgerne herom. Bestemmelser vedrørende
det økonomiske ansvar for producenter af produkter, der indføres som en del af de generelle
minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar, bør finde anvendelse, uden at det berører de
offentlige myndigheders beføjelser med hensyn til indsamling og behandling af kommunalt affald.
(24)I tilfælde, hvor offentlige myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge de praktiske aspekter af
håndtering af affald fra produkter, der er omfattet af ordninger for udvidet producentansvar, bør disse
tjenesteydelser leveres på en omkostningseffektiv måde, og det økonomiske ansvar for producenter af
produkter bør ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at udøve disse tjenester. Sådanne
omkostninger bør fastlægges på en gennemsigtig måde mellem de berørte aktører, herunder producenter
af produkter, deres organisationer og offentlige myndigheder.
(25)I tilfælde, hvor producenter af produkter eller organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende
udvidet producentansvar på deres vegne, er ansvarlige for håndteringen af affald fra produkter, som de
markedsfører, bør de af hensyn til en forsvarlig affaldshåndtering sikre, at affaldshåndteringstjenesterne
leveres hele året rundt, uanset om de mål og målsætninger, der gælder for dem, er blevet opfyldt. De bør
endvidere ikke begrænse det geografiske, produktmæssige og materielle dækningsområde med disse
tjenester til de områder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel.
(26)Producenter af produkter bør dække de omkostninger, som er nødvendige for at opfylde målene for
83
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
affaldshåndtering og andre mål og målsætninger, herunder om affaldsforebyggelse, der er fastlagt for
den relevante ordning for udvidet producentansvar. Sådanne omkostninger kan på strenge betingelser
deles med de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører, hvis det er begrundet i behovet for at
sikre en forsvarlig affaldshåndtering og den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet
producentansvar.
(27)Kommissionen bør vedtage retningslinjer for gradueringen af finansielle bidrag fra producenter af
produkter til ordninger for udvidet producentansvar for at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af
dette direktiv og lette det indre markeds funktionsdygtighed. For at sikre sammenhæng på det indre
marked bør Kommissionen også have mulighed for at vedtage harmoniserede kriterier med henblik
herpå ved hjælp af gennemførselsretsakter.
(28)Repræsentanter med bemyndigelse til at opfylde forpligtelser for producenter af produkter vedrørende
udvidet producentansvar kan være underlagt krav, der gør det muligt for den medlemsstat, på hvis
område de er etableret, at overvåge og kontrollere overholdelsen af disse forpligtelser. Disse krav bør
dog ikke gå videre end de krav, som gælder for de producenter af produkter og de organisationer, der
gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, og som er etableret i den
samme medlemsstat.
(29)Affaldsforebyggelse er den mest effektive måde til at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske
affaldets miljømæssige påvirkninger. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktionen og overvåge og vurdere de fremskridt, der gøres
med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Som led i disse foranstaltninger bør medlemsstaterne
fremme innovative produktions-, forretnings- og forbrugsmodeller, som mindsker tilstedeværelsen af
farlige stoffer i materialer og produkter, som tilskynder til forøgelse af produkters levetid, og som
fremmer genbrug, herunder gennem etablering af og støtte til genbrugs- og reparationsnetværk såsom
dem, der drives af socialøkonomiske virksomheder, returpant- og return-refill-ordninger samt ved at
skabe incitamenter til genfremstilling og renovering og, hvor det er relevant, omdefinering af produkter
samt deleplatforme. For at sikre, at de overordnede fremskridt med gennemførelsen af
affaldsforebyggelsesforanstaltningerne måles på ensartet vis, bør der fastsættes fælles indikatorer og mål.
(30)Fremme af bæredygtighed i produktion og forbrug kan yde et vigtigt bidrag til forebyggelse af affald.
Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger for at gøre forbrugerne opmærksomme på dette bidrag
og tilskynde dem til at deltage mere aktivt for at forbedre ressourceeffektiviteten. De foranstaltninger,
medlemsstaterne træffer for at nedbringe affaldsproduktionen, bør inkludere løbende kommunikations-
og oplysningsinitiativer for at højne bevidstheden omkring affaldsforebyggelse og henkastning af affald
og kan inkludere anvendelse af returpantordninger og fastsættelse af kvantitative mål og i givet fald
skabelse af passende økonomiske incitamenter for producenter.
(31)Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme bekæmpelsen og reduktionen af madaffald i
tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som De Forenede Nationers (FN)
Generalforsamling vedtog den 25. september 2015, og navnlig målet om at halvere det globale
madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og reducere madspild i produktions- og
forsyningskæden, herunder tab efter høsten, senest i 2030. Disse foranstaltninger bør sigte mod at
forebygge og reducere madaffald inden for primærproduktion, i forarbejdnings- og fremstillingssektoren,
detailhandelen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i
husholdningerne. For at bidrage til og sikre, at man er på vej mod opfyldelsen af FN's mål for
bæredygtig udvikling, bør medlemsstaterne tilstræbe at opfylde et vejledende EU-dækkende mål for
reduktion af madaffald på 30 % i 2025 og 50 % i 2030. Medlemsstaterne bør under henvisning til de
84
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0085.png
miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved at forebygge madaffald fastlægge specifikke
foranstaltninger til bekæmpelse af madaffald, herunder oplysningskampagner om, hvordan madaffald
kan forebygges, i deres affaldsforebyggelsesprogrammer. Medlemsstaterne bør måle de fremskridt, der
gøres med reduktionen af madaffald. For at måle disse fremskridt og lette udvekslingen af god praksis i
hele Unionen både mellem medlemsstater og mellem fødevarevirksomhedsledere, bør der fastsættes en
fælles metode til måling heraf. Rapportering om mængden af madaffald, baseret på denne metode, bør
foretages hvert år.
(32)For at forebygge madaffald bør medlemsstaterne indføre incitamenter til indsamling af usolgte
fødevareprodukter på alle trin af fødevareforsyningskæden og til sikker omfordeling heraf, herunder til
velgørende organisationer. Også forbrugernes bevidsthed om, hvad holdbarhedsangivelserne »sidste
anvendelsesdato« og »mindst holdbar til« betyder, bør forbedres for at reducere madaffaldet.
(33)Henkastet affald har, hvad enten det forekommer i byerne, på landjorden, i floder, på havet eller
andetsteds, direkte og indirekte skadevirkninger på miljøet, på borgernes trivsel og på økonomien, og
omkostningerne ved at fjerne det udgør en unødig økonomisk belastning for samfundet.
Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge alle former for henkastning,
dumpning, ukontrolleret håndtering eller andre måder at skille sig af med affald på. Medlemsstaterne bør
også træffe foranstaltninger til at fjerne affald, der er henkastet i miljøet, uanset dets oprindelse eller
størrelse, og uanset om det er henkastet forsætligt eller uagtsomt. Foranstaltningerne til at forebygge og
reducere affaldsmængden fra de produkter, som det henkastede affald i naturen og havmiljøet primært
stammer fra, kan bl.a. bestå i forbedringer i affaldshåndteringsinfrastruktur og -praksis, økonomiske
instrumenter og oplysningskampagner. Medlemsstaterne bør, når de overvejer en foranstaltning, som har
restriktiv indvirkning på den interne EU-handel, være i stand til at påvise, at den pågældende
foranstaltning egner sig til at nå målsætningen om forebyggelse og reduktion af henkastet affald i
naturen og havmiljøet, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå nævnte målsætning, og ikke
udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem
medlemsstaterne.
(34)Bekæmpelsen af henkastet affald bør være de kompetente myndigheders og producenternes fælles
opgave. Forbrugerne bør motiveres til at ændre adfærd, herunder gennem undervisning og
bevidstgørelse, mens producenterne bør fremme en bæredygtig anvendelse af deres produkter og bidrage
til en forsvarlig bortskaffelse af affaldet herfra.
(35)Henkastet affald i havmiljøet er et særligt presserende problem, og medlemsstaterne bør træffe
foranstaltninger til at standse produktionen af havaffald i Unionen og dermed bidrage til målet i 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 om
at forhindre og væsentligt reducere al slags havforurening fra 2025, især fra landbaserede aktiviteter,
herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Eftersom havaffald, og især plastaffald, i vid
udstrækning stammer fra landbaserede aktiviteter og primært kan henføres til mangelfuld
affaldshåndteringspraksis og -infrastruktur, borgernes henkastning af affald og manglende offentlig
bevidsthed, bør der fastsættes særlige foranstaltninger i affaldsforebyggelsesprogrammer og
affaldshåndteringsplaner. Disse foranstaltninger bør bidrage til målet om opnåelse af »god miljøtilstand«
i havmiljøet senest i 2020 som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (
13
). I
henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne fastlægge specifikke strategier og foranstaltninger og
ajourføre dem hvert sjette år. De skal også med regelmæssige mellemrum, fra og med 2018, rapportere
om deres fremskridt med opretholdelsen eller opnåelsen af målet om god miljøtilstand.
Foranstaltningerne til håndtering af henkastet affald i direktiv 2008/98/EF bør derfor koordineres med de
85
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0086.png
foranstaltninger, der er påkrævet i henhold til direktiv 2008/56/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF (
14
).
(36)Visse råstoffer har stor betydning for økonomien i Unionen, og forsyningen heraf er præget af høj risiko.
For at sikre forsyningssikkerheden med hensyn til disse råstoffer bør medlemsstaterne i tråd med
råstofinitiativet fastsat af Kommissionen i sin meddelelse af 4. november 2008 om »Råstofinitiativet
—
opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa« og målsætningerne og målene
for det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer træffe foranstaltninger til at fremme genbrug af
produkter, der udgør hovedkilderne til råstoffer af kritisk betydning, med henblik på at forhindre, at disse
stoffer bliver til affald. I den forbindelse har Kommissionen opstillet en liste over sådanne råstoffer af
kritisk betydning for Unionen i sin meddelelse af 13. september 2017 om »2017-listen over råstoffer af
kritisk betydning for EU«, og denne liste gennemgås regelmæssigt.
(37)For yderligere at støtte en effektiv gennemførelse af råstofinitiativet bør medlemsstaterne også træffe
foranstaltninger til at opnå den bedst mulige håndtering af affald, der indeholder betydelige mængder
råstoffer af kritisk betydning, og samtidig tage den økonomiske og teknologiske gennemførlighed og de
miljø- og sundhedsmæssige fordele i betragtning. Desuden bør de i deres affaldshåndteringsplaner
indføre nationalt hensigtsmæssige foranstaltninger for indsamling, sortering og nyttiggørelse af affald,
der indeholder betydelige mængder af disse råstoffer. Foranstaltningerne bør indføres i
affaldshåndteringsplanerne, når de ajourføres første gang efter dette direktivs ikrafttræden.
Kommissionen bør forelægge oplysninger om relevante produktgrupper og affaldsstrømme på EU-
niveau. Forelæggelse af nævnte oplysninger forhindrer imidlertid ikke medlemsstaterne i at træffe
foranstaltninger for andre råstoffer, der betragtes som vigtige for deres nationale økonomi.
(38)Når produkter, materialer og stoffer bliver til affald, kan tilstedeværelsen af farlige stoffer i dette affald
gøre det uegnet til genanvendelse eller fremstilling af sekundære råstoffer af høj kvalitet. Det er derfor, i
overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af ikkegiftige
materialekredsløb, nødvendigt at fremme foranstaltninger til begrænsning af indholdet af farlige stoffer i
materialer og produkter, herunder genanvendte materialer, samt at sikre, at der oplyses tilstrækkeligt om
tilstedeværelsen af farlige stoffer, og navnlig af meget problematiske stoffer, i hele materialernes og
produkternes livscyklus. For at nå disse målsætninger er det nødvendigt at forbedre sammenhængen
mellem EU-retten om affald, om kemikalier og om produkter og at give Det Europæiske
Kemikalieagentur en rolle i at sikre, at der er oplysninger om tilstedeværelsen af særligt problematiske
stoffer til rådighed i hele livscyklussen for produkter og materialer, herunder affaldsfasen.
(39)En forbedret ressourceanvendelse kan medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder,
offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner. Af
denne grund bør Kommissionen inden udgangen af 2018 foreslå en retningsgivende indikator og en
resultattavle med delindikatorer for ressourceeffektivitet for at overvåge fremskridtene hen imod målet
om forøgelse af ressourceeffektiviteten på EU-plan.
(40)Fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Unionens afhængighed af importerede
råstoffer. Biobaserede, genanvendelige produkter og komposterbare, bionedbrydelige produkter kan
derfor være en anledning til at fremme yderligere forskning og innovation og erstatte råstoffer baseret på
fossile brændstoffer med vedvarende energikilder.
(41)For at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på affaldshierarkiets laveste niveauer, øge
andelen af affald, der forberedes til genbrug eller genanvendes, skabe mulighed for genanvendelse af høj
kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet, bør medlemsstaterne sikre en bedre
86
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
overholdelse af forpligtelsen til at indsamle affald særskilt, som er fastsat i artikel 10, stk. 2, og artikel
11, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, herunder forpligtelsen til at etablere særskilt indsamling af som
minimum papir-, metal-, plast- og glasaffald, som medlemsstaterne skulle opfylde senest i 2015, og bør
indføre særskilt indsamling af bioaffald, farligt affald produceret af husholdninger og tekstilaffald.
Farligt bioaffald og emballageaffald indeholdende farlige stoffer bør, hvor det er relevant, være
underlagt særlige indsamlingskrav.
(42)Særskilt indsamling kan ske ved afhentning ved husstanden, indleverings- og modtagesystemer og andre
indsamlingsordninger. Selv om forpligtelsen til særskilt indsamling af affald kræver, at affaldet skal
holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt at indsamle bestemte typer affald sammen, forudsat
at dette ikke forhindrer genanvendelse af høj kvalitet eller andre former for nyttiggørelse af affald i
overensstemmelse med affaldshierarkiet. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at afvige fra den
generelle forpligtelse til særskilt affaldsindsamling i andre behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvor den
særskilte indsamling af specifikke affaldsstrømme i fjerntliggende og tyndt befolkede områder har
negative miljøpåvirkninger, der opvejer indsamlingens generelle miljømæssige fordele, eller medfører
uforholdsmæssigt store økonomiske omkostninger. Ved vurderingen af, om de økonomiske
omkostninger i konkrete tilfælde er uforholdsmæssige store, bør medlemsstaterne tage hensyn til de
samlede økonomiske fordele ved særskilt indsamling, herunder undgåelse af direkte omkostninger og
omkostningerne ved de negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med
indsamling og behandling af blandet affald, indtægter fra salg af sekundære råstoffer og muligheden for
at udvikle markeder for sådanne materialer, samt bidrag fra affaldsproducenter og producenter af
produkter,
som
yderligere
ville
kunne
forbedre
omkostningseffektiviteten
af
affaldshåndteringssystemerne.
(43)Målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør øges med
henblik på at skabe betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele og at
fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi.
(44)Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse af kommunalt affald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmaterialer effektivt
forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes, samtidig med at der sikres et højt niveau for
beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, og at økonomisk værdifulde materialer i affald
kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer gennemførelsen af råstofinitiativet og
skabelsen af en cirkulær økonomi.
(45)Der findes store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de resultater, de har opnået med deres
affaldshåndtering, navnlig hvad angår genanvendelse af kommunalt affald. For at tage hensyn til disse
forskelle bør de medlemsstater, der ifølge svarene på OECD's og Eurostats fælles spørgeskema i 2013
lod mindre end 20 % af deres kommunale affald forberede med henblik på genbrug og genanvende, eller
som deponerede mere end 60 % af deres kommunale affald, kunne bestemme, at de har brug for mere tid
til at opfylde de mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2025,
2030 og 2035. I lyset af de gennemsnitlige årlige fremskridt, der er konstateret i medlemsstaterne i de
seneste 15 år, vil disse medlemsstater skulle øge deres genanvendelseskapacitet til et niveau, der ligger
langt over de tidligere gennemsnit, for at opfylde disse mål. For at sikre at der gøres vedvarende
fremskridt hen imod målene, og at manglerne i forbindelse med gennemførelsen afhjælpes i god tid, bør
de medlemsstater, der anvender mere tid, opfylde midlertidige mål og fastlægge en gennemførelsesplan
på grundlag af detaljerede kriterier.
(46)For at sikre pålideligheden af data er det vigtigt at fastlægge mere præcise regler for, hvordan
87
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0088.png
medlemsstaterne skal rapportere, hvad der er effektivt genanvendt og forberedt med henblik på genbrug
og kan anses for at bidrage til opfyldelsen af målene. Beregningen af genanvendelsesmålene bør være
baseret på vægten af det kommunale affald, der når frem til genanvendelse. Som hovedregel bør den
faktiske måling af vægten af det kommunale affald, der medregnes som genanvendt, finde sted på det
tidspunkt, hvor det kommunale affald kommer ind i genanvendelsesprocessen. For at begrænse de
administrative byrder bør medlemsstaterne ikke desto mindre, på strenge betingelser og som en
undtagelse fra hovedreglen, kunne fastsætte vægten af det genanvendte kommunale affald på grundlag af
en måling af outputtet fra enhver sorteringsoperation. Tab af materialer, der finder sted, før affaldet
kommer ind i genanvendelsesprocessen, f.eks. som følge af sortering eller andre forberedende
operationer, bør ikke medregnes i det affald, der rapporteres som genanvendt. Sådanne tab kan fastslås
på grundlag af elektroniske registre, tekniske specifikationer, detaljerede regler om beregning af de
gennemsnitlige tabsandele for forskellige affaldsstrømme eller andre tilsvarende foranstaltninger.
Medlemsstaterne bør redegøre for sådanne foranstaltninger i de kvalitetskontrolrapporter, der ledsager de
data, som de indberetter til Kommissionen om genanvendelse af affald. De gennemsnitlige tabsandele
bør fortrinsvis fastsættes på niveauet for de enkelte sorteringsanlæg og bør være knyttet til de forskellige
hovedaffaldstyper, de forskellige kilder (såsom husholdninger eller erhverv), de forskellige
indsamlingsordninger og de forskellige typer af sorteringsprocesser. Gennemsnitlige tabsandele bør kun
anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger andre pålidelige data, navnlig i forbindelse med overførsel
og eksport af affald. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske eller kemiske
omdannelsesprocesser, der er indbygget i den genanvendelsesproces, hvorved affaldsmaterialer rent
faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der
rapporteres som genanvendt.
(47)Efter afstemningen af definitionerne indeholdt i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/62/EF (
15
),
direktiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF, direktiv 2008/98/EF og direktiv 2012/19/EU er bestemmelsen
i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF om at betragte affaldsfasen som ophørt i forbindelse med de
nyttiggørelses- og genanvendelsesmål, der er fastsat i nævnte direktiver, ikke længere nødvendig.
Materialer, der ophører med at være affald gennem en nyttiggørelses- eller genanvendelsesproces skal
medregnes i opfyldelsen af de respektive nyttiggørelses- og genanvendelsesmål i nævnte direktiver i
overensstemmelse med de gældende beregningsmetoder. Affaldsmaterialer, der ophører med at være
affald som følge af en forberedende operation forud for den egentlige genanvendelse, kan medregnes
som genanvendte, forudsat at de er beregnet til efterfølgende at blive oparbejdet til produkter, materialer
eller stoffer, hvad enten det er til det oprindelige eller til andre formål. Materialer, der er ophørt med at
være affald, og som skal anvendes til brændsel eller andre midler til energifremstilling, som opfyldes
eller bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver operation, der har samme formål som
affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, bør ikke
medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.
(48)Når beregningen af genanvendelsesandelen anvendes på aerob eller anaerob behandling af
bionedbrydeligt affald, kan den affaldsmængde, der undergår aerob eller anaerob behandling, betragtes
som genanvendt, forudsat at denne behandling skaber output, der skal anvendes som et genanvendt
produkt, materiale eller stof. Selv om outputtet fra en sådan behandling som oftest er kompost eller
digestat, kan andet output også tages i betragtning, hvis det indeholder sammenlignelige mængder af
genanvendt indhold i forhold til mængden af det behandlede, bionedbrydelige affald. I andre tilfælde,
hvor bionedbrydeligt affald oparbejdes til materialer, som skal anvendes til brændsel eller andre midler
til energifremstilling, som bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver operation, der har samme formål
som affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, bør denne
88
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0089.png
oparbejdning i overensstemmelse med definitionen på genanvendelse ikke medregnes i opfyldelsen af
genanvendelsesmålene.
(49)Medlemsstaterne bør med henblik på beregning af, om målene for forberedelse med henblik på genbrug
og genanvendelse er opfyldt, kunne medtage genanvendelsen af metaller, der er frasorteret efter
forbrændingen af kommunalt affald. Kommissionen bør, med henblik på at sikre en ensartet beregning af
disse data, vedtage detaljerede regler for kvalitetskriterierne for genanvendte metaller og for
beregningen, kontrollen og rapporteringen af data.
(50)I forbindelse med affald, som eksporteres fra Unionen med henblik på forberedelse til genbrug eller
genanvendelse, bør medlemsstaterne gøre effektiv brug af de kontrolbeføjelser, der er omhandlet i artikel
50, stk. 4c, i forordning (EF) nr. 1013/2006, til at kræve dokumentation med henblik på at fastslå,
hvorvidt en eksport bestemt til nyttiggørelsesoperationer er i overensstemmelse med nævnte forordnings
artikel 49 og således håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i et anlæg drevet i overensstemmelse
med standarder for menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, som i det store hele svarer til de standarder,
der er fastlagt i EU-lovgivningen. Medlemsstaterne kan i den forbindelse samarbejde med andre
relevante aktører såsom de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, uafhængige
tredjepartsverifikationsorganer eller organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på vegne af producenter af produkter etableret under ordninger for udvidet
producentansvar, som ville kunne foretage fysisk og anden kontrol af anlæg i tredjelande.
Medlemsstaterne bør i den kvalitetskontrolrapport, der ledsager dataene om opfyldelsen af målene,
redegøre for de foranstaltninger, de har truffet til at opfylde forpligtelsen til at sikre, at affald, der
eksporteres ud af Unionen, behandles på stort set tilsvarende vilkår, som dem der kræves i henhold til
relevant EU-miljøret.
(51)For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og foregribe
eventuelle svagheder i gennemførelsen, bør der oprettes et system for rapporter om tidlig varsling, så
mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde målene udløber.
(52)Industriaffald, visse dele af erhvervsaffald og udvindingsaffald er yderst forskellige affaldstyper med
hensyn til sammensætning og mængde og er meget forskelligt afhængig af den økonomiske struktur i
medlemsstaten, strukturen i den pågældende industri- eller erhvervssektor, der producerer affaldet, og
industritæthed eller erhvervstæthed i et bestemt geografisk område. For industri- og udvindingsaffald har
en industriorienteret tilgang med anvendelse af BAT-referencedokumenter og lignende instrumenter til
håndtering af de specifikke spørgsmål vedrørende forvaltningen af en bestemt type affald derfor i de
fleste tilfælde været betragtet som en hensigtsmæssig løsning. Emballageaffald fra industri- og
erhvervssektorer bør imidlertid stadig være omfattet af kravene i direktiv 94/62/EF og direktiv
2008/98/EF, herunder forbedringer heraf. Med henblik på yderligere at udforske potentialet for forøgelse
af forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af erhvervsaffald, ikke-farligt industriaffald
og andre centrale affaldsstrømme bør Kommissionen overveje at opstille mål for disse affaldsstrømme.
(53)Med henblik på at sikre, at målsætningerne for EU-retten om affald fortsat opfyldes, er det vigtigt, at
Kommissionen reviderer de bortskaffelsesoperationer, der er opført i bilag I til direktiv 2008/98/EF.
Denne revision bør foretages i lyset af artikel 13 i nævnte direktiv under hensyntagen til relevante
oplysninger, såsom udviklingen på internationalt plan, navnlig hvad angår Baselkonventionen af 22.
marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf (
16
).
(54)Farligt affald, der produceres af husholdninger, såsom farligt affald fra maling, lak, opløsnings- eller
rengøringsmidler, bør også indsamles særskilt for at undgå, at kommunalt affald forurenes med farlige
89
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
affaldsfraktioner, der kan forringe genanvendelseskvaliteten, og sikre en miljømæssig forsvarlig
håndtering af dette farlige affald. Der findes i den forbindelse allerede specifikke
indsamlingsforpligtelser for affald fra elektrisk og elektronisk udstyr samt udtjente batterier og
akkumulatorer produceret af husholdninger.
(55)For at sikre, at håndteringen af olieaffald giver det bedste samlede miljøresultat, er det vigtigt at
indsamle det særskilt og undgå, at det blandes med andre former for affald eller stoffer. Der bør ved
håndteringen af olieaffald gives prioritet til regenerering eller alternativt andre
genanvendelsesoperationer, som giver et tilsvarende eller et bedre samlet miljøresultat i forhold til
regenerering. Med henblik på yderligere at forbedre håndteringen af olieaffald bør Kommissionen
overveje og i givet fald foreslå foranstaltninger til forbedring af håndteringen af olieaffald, herunder
kvantitative mål for regenerering. Der bør ved denne revision fokuseres på de forskellige
håndteringsmuligheder for så vidt angår regenerering af olieaffald samt på kvaliteten og den endelige
anvendelse af regenererede og genanvendte produkter.
(56)For at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på de lavere niveauer i affaldshierarkiet, sikre
en genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet bør
medlemsstaterne sikre, at bioaffald indsamles særskilt og gennemgår en genanvendelsesproces, der lever
op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og hvis output opfylder relevante høje kvalitetsnormer.
(57)Dette direktiv fastsætter langsigtede målsætninger for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske
operatører og medlemsstater klare retningslinjer for de investeringer, der skal til for at opfylde disse
målsætninger. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale planer for affaldshåndtering og
planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering vurdere og tage hensyn til de
nødvendige investeringer og andre finansielle midler, herunder for lokale myndigheder. Denne vurdering
bør indgå i affaldshåndteringsplanen eller andre strategiske dokumenter. Medlemsstaterne bør i den
forbindelse gøre fornuftigt brug af investeringer, herunder gennem EU-fonde, ved at prioritere
forebyggelse, inklusiv genbrug og forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse i
overensstemmelse med affaldshierarkiet. Kommissionen bør bistå de kompetente myndigheder med at
udvikle en effektiv finansiel ramme, herunder i relevant omfang gennem brug af EU-fonde, med henblik
på at gennemføre kravene i dette direktiv i overensstemmelse med affaldshierarkiet og støtte
innovationen inden for teknologier og affaldshåndtering.
(58)Korrekt håndtering af farligt affald er stadig et problem i Unionen, og dataene om behandlingen af denne
affaldsstrøm er ufuldstændige. Registrerings- og sporbarhedsmekanismerne bør derfor forbedres ved at
indføre elektroniske registre for farligt affald i medlemsstater. Elektronisk dataindsamling bør om
nødvendigt udvides til at omfatte andre typer affald for at forenkle registreringen for virksomheder og
forvaltninger og forbedre overvågningen af affaldsstrømme i Unionen.
(59)De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist sig at
være et effektivt redskab til at verificere overholdelsen af bestemmelserne eller til at sikre en god
gennemførelse, og skaber unødige administrative byrder. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne
at udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves. I stedet bør overvågningen af, hvorvidt
bestemmelserne overholdes, udelukkende være baseret på de data, som medlemsstaterne hvert år
rapporterer til Kommissionen.
(60)Data rapporteret fra medlemsstaterne er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt
medlemsstaterne overholder EU-retten om affald. Dataenes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed
bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsdata, ophæve forældede
90
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0091.png
rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport
om validering af datakvaliteten. Medlemsstaterne bør derfor ved rapporteringen om opfyldelsen af
målene fastsat i EU-retsakter om affald anvende de nyeste regler, der er udarbejdet af Kommissionen og
metoder udviklet af de respektive nationale kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af
dette direktiv.
(61)For at lette en passende fortolkning og gennemførelse af de krav, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, er
det hensigtsmæssigt at udvikle og regelmæssigt gennemgå retningslinjer vedrørende disse krav og sikre
udveksling af information og deling af bedste praksis mellem medlemsstaterne for så vidt angår den
praktiske gennemførelse og håndhævelse af disse krav. Sådanne retningslinjer, informationsudvekslinger
og delinger af bedste praksis bør bl.a. fremme en fælles forståelse og anvendelse i praksis af definitionen
af »affald«, herunder udtrykket »skille sig af med«, og der bør tages hensyn til cirkulære
forretningsmodeller, hvor f.eks. et stof eller en genstand overføres fra en indehaver til en anden, uden at
intentionen er at skille sig af hermed.
(62)Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 2008/98/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til
Kommissionen for så vidt angår artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og
4, og artikel 38, stk. 2 og 3, som ændret ved nærværende direktiv. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (
17
). For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på
samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(63)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bør Kommissionen
tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2,
artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 7, artikel 11a, stk. 9, artikel 33, stk. 2, artikel 35, stk. 5, og artikel 37, stk.
7, som ændret ved nærværende direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (
18
).
(64)Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bidrage til
beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten, havenes sundhed og sikkerheden for fisk og
skaldyr ved at mindske mængden af havaffald samt en forsigtig og rationel udnyttelse af
naturressourcerne i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af foranstaltningernes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(65) Direktiv 2008/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(66)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen
om forklarende dokumenter (
19
) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne
dokumenter er berettiget.
91
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0092.png
(67)Dette direktiv er vedtaget under hensyntagen til forpligtelserne fastsat i den interinstitutionelle aftale af
13. april 2016 om bedre lovgivning og bør gennemføres og anvendes i overensstemmelse med
vejledningen i denne aftale
—
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
I direktiv 2008/98/EF foretages følgende ændringer:
1)Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
I dette direktiv fastsættes foranstaltninger til at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge
eller mindske produktionen af affald og de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at
mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen og forbedre effektiviteten af en sådan anvendelse,
hvilket er afgørende for omstillingen til en cirkulær økonomi og for at sikre Unionens konkurrenceevne på
lang sigt.«
2)I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:
»e)stoffer, der er bestemt til at blive anvendt som fodermidler som defineret i artikel 3, stk. 2, litra g), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 (
*1
), og som ikke består af eller
indeholder animalske biprodukter.
(
*1
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og
anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og
ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv
82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning
2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).«"
3)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a)Følgende numre indsættes:
»2a)
»ikke-farligt affald«:
affald, der ikke er omfattet af nr. 2)
2b)
»kommunalt affald«
:
a)blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, plast,
bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og
akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler
b)blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og
sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger
Kommunalt affald omfatter ikke affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke,
92
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0093.png
spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer
eller bygge- og nedrivningsaffald.
Denne definition berører ikke fordelingen af ansvaret for affaldshåndtering mellem offentlige og
private aktører
2c)
»bygge- og nedrivningsaffald«:
affald produceret af bygge- og nedrivningsaktiviteter«.
b)Nr. 4) affattes således:
»4)
»bioaffald«:
bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger,
kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra
fødevareforarbejdningsvirksomheder«.
c)Følgende nummer indsættes:
»4a)
»madaffald«:
alle fødevarer som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 178/2002 (
*2
), der er blevet til affald
(
*2
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle
principper
og krav
i
fødevarelovgivningen,
om oprettelse
af
Den
Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s.
1).«"
d)Nr. 9) affattes således:
»9)
»affaldshåndtering«:
indsamling, transport, nyttiggørelse (herunder sortering), og bortskaffelse af
affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres
og mægleres virksomhed«.
e) Nr. 12), litra c), affattes således:
»c)
indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter«.
f)Følgende nummer indsættes:
»15a)
»materialenyttiggørelse«:
enhver nyttiggørelsesoperation bortset fra energiudnyttelse og
oparbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller andre midler til energifremstilling.
Omfattet er bl.a. forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og opfyldning«.
g)Følgende nummer indsættes:
»17a)
»opfyldning«:
en nyttiggørelsesoperation, hvor egnet ikke-farligt affald anvendes til reetablering
af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Affald,
der anvendes til opfyldning, skal erstatte materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte
formål og være begrænset til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål«.
h)Følgende nummer indsættes:
»21)
»ordning for udvidet producentansvar«:
et sæt af foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for
at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisatoriske
ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus.«
4)I artikel 4 tilføjes følgende stykke:
»3. Medlemsstaterne gør brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe
incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet, såsom dem i bilag IVa eller andre hensigtsmæssige
93
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0094.png
instrumenter og foranstaltninger.«
5)I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 affattes indledningen således:
»1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at et stof eller en genstand, der er
resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne
genstand, anses for ikke at være affald, men et biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.
b)Stk. 2 affattes således:
»2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere
kriterier for ensartet anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 for specifikke stoffer eller genstande.
Disse nærmere kriterier skal sikre et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed og
fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2. Når
Kommissionen vedtager disse gennemførelsesretsakter, skal den tage udgangspunkt i de strengeste og
mest miljøvenlige af de kriterier, som medlemsstaterne vedtager i overensstemmelse med nærværende
artikels stk. 3, og prioritere reproducerbare praksisser for industriel symbiose i forbindelse med
fastlæggelsen af de nærmere kriterier.«
c)Følgende stykke tilføjes:
»3. Såfremt der ikke er fastsat kriterier på EU-plan efter stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte de
nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 for specifikke stoffer eller genstande.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse nærmere kriterier i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (
*3
), såfremt nævnte direktiv kræver det.
(
*3
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).«"
6)I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)Indledningen og litra a) affattes således:
»1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at affald, der har gennemgået en
genanvendelsesoperation eller en anden nyttiggørelsesoperation, anses for at være ophørt med at være
affald, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) stoffet eller genstanden skal anvendes til specifikke formål«.
ii)
Andet afsnit udgår.
b)Stk. 2, 3 og 4 affattes således:
»2. Kommissionen overvåger udviklingen af nationale kriterier for affaldsfasens ophør i
medlemsstaterne og vurderer behovet for at udvikle EU-dækkende kriterier på grundlag heraf.
Kommissionen vedtager med dette formål og i relevant omfang gennemførelsesretsakter med henblik på
at fastsætte de nærmere kriterier for ensartet anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 på visse typer
affald.
94
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Disse nærmere kriterier skal sikre en høj grad af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed og
fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer. De skal omfatte:
a) affald, der må bruges som inputmateriale til nyttiggørelsesoperationen
b)
tilladte behandlingsprocesser og -teknikker
c)kvalitetskriterier for materialer, der som resultat af nyttiggørelsesoperationen er ophørt med at være
affald, i overensstemmelse med de gældende produktstandarder, herunder om nødvendigt
grænseværdier for forurenende stoffer
d)krav til håndteringssystemer for så vidt angår demonstration af overensstemmelsen med kriterierne for
affaldsfasens ophør, herunder med hensyn til kvalitetskontrol og egenkontrol samt i relevant omfang
akkreditering, og
e)
et krav om overensstemmelseserklæring.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.
Når Kommissionen vedtager disse gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til de relevante
kriterier, som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til stk. 3, og tage udgangspunkt i de strengeste og
mest miljøvenlige af disse kriterier.
3. Såfremt der ikke er fastlagt kriterier på EU-plan i henhold til stk. 2, kan medlemsstaterne fastsætte de
nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 på visse typer affald. Disse nærmere
kriterier skal tage hensyn til eventuelle mulige negative indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed
af stoffet eller genstanden og skal opfylde de krav, der er fastlagt i stk. 2, litra a)-e).
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse kriterier i overensstemmelse med direktiv (EU)
2015/1535, såfremt nævnte direktiv kræver det.
4. Hvis der ikke er fastsat kriterier hverken på EU-plan eller nationalt plan i henhold til henholdsvis stk.
2 eller 3, kan en medlemsstat på enkeltsagsbasis beslutte eller træffe passende foranstaltninger for at
verificere, at et bestemt affald er ophørt med at være affald, på grundlag af betingelserne fastlagt i stk. 1
og, om nødvendigt, i overensstemmelse med kravene fastlagt i stk. 2, litra a)-e), samt under hensyntagen
til grænseværdierne for forurenende stoffer og eventuelle mulige negative miljømæssige og
sundhedsmæssige konsekvenser. Sådanne beslutninger truffet på enkeltsagsbasis skal ikke meddeles til
Kommissionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1535.
Medlemsstaterne kan gøre oplysninger om beslutninger truffet på enkeltsagsbasis samt om resultaterne
af verifikationer foretaget af kompetente myndigheder offentligt tilgængelige i elektronisk form.«
c)Følgende stykke indsættes:
»5. En fysisk eller juridisk person, som:
a)for første gang bruger et materiale, der er ophørt med at være affald, og som ikke er blevet
markedsført, eller
b) for første gang markedsfører et materiale, efter at det er ophørt med at være affald,
skal sikre, at materialet opfylder de relevante krav i den gældende kemikalie- og produktrelaterede
lovgivning. Betingelserne fastlagt i stk. 1 skal være opfyldt, før kemikalie- og produktlovgivningen
finder anvendelse på det materiale, der er ophørt med at være affald.«
95
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
7)I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1, første punktum, affattes således:
»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at opstille en affaldsliste samt gennemgå denne,
jf. nærværende artikels stk. 2 og 3.«
b)Stk. 2 affattes således:
»2. En medlemsstat kan betragte affald som farligt affald, selv om det ikke optræder på affaldslisten,
hvis det udviser en eller flere af de egenskaber, der er opført i bilag III. Medlemsstaten meddeler straks
Kommissionen sådanne tilfælde og giver Kommissionen alle relevante oplysninger. Listen gennemgås
på grundlag af de modtagne meddelelser, og det afgøres, om den skal tilpasses.«
c)
Stk. 5 udgår.
8)I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
»Når sådanne foranstaltninger omfatter fastlæggelse af ordninger for udvidet producentansvar, finder de
generelle minimumskrav fastlagt i artikel 8a anvendelse.
Medlemsstaterne kan bestemme, at producenter af produkter, der på eget initiativ varetager det
finansielle eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts
livscyklus, bør anvende nogle af eller alle de generelle minimumskrav fastlagt i artikel 8a.«
b)Stk. 2 affattes således:
»2. Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger til at fremme et design af produkter eller
produktkomponenter, der mindsker miljøpåvirkningen og produktionen af affald under fremstillingen og
den efterfølgende anvendelse af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af
produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse med artikel 4 og 13.
Sådanne foranstaltninger kan blandt andet fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter
og produktkomponenter med flere anvendelser, der indeholder genanvendte materialer, der er teknisk
holdbare og lette at reparere, og som, efter at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet.
Foranstaltningerne skal tage højde for produkternes indvirkning i hele deres livscyklus, affaldshierarkiet
og, hvor det er relevant, potentialet for at kunne genanvendes flere gange.«
c)Følgende stykke indsættes:
»5. Kommissionen tilrettelægger udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de aktører, der
deltager i ordninger for udvidet producentansvar, om den praktiske gennemførelse af de generelle
mindstekrav, der er fastlagt i artikel 8a. Dette omfatter blandt andet udveksling af oplysninger om bedste
praksis for at sikre passende forvaltning, grænseoverskridende samarbejde vedrørende ordningerne for
udvidet producentansvar og et velfungerende indre marked, om organisatoriske karakteristika ved og
overvågning af organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på
vegne af producenterne af produkter, om gradueringen af de finansielle bidrag, om udvælgelse af
affaldshåndteringsoperatører, og om forebyggelse af henkastning af affald. Kommissionen offentliggør
resultaterne af denne udveksling af oplysninger og kan udstikke retningslinjer om disse og andre
96
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0097.png
relevante aspekter.
Kommissionen offentliggør i samråd med medlemsstaterne retningslinjer for grænseoverskridende
samarbejde vedrørende ordninger for udvidet producentansvar og for graduering af de finansielle bidrag,
der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra b).
Hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked, kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter for at fastsætte kriterier med henblik på en ensartet anvendelse af artikel 8a, stk.
4, litra b), men uden at fastsætte bidragenes nøjagtige størrelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.«
9)Følgende artikel indsættes:
»Artikel 8a
Generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar
1. Når der etableres ordninger for udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1,
herunder i henhold til andre EU-retsakter, skal medlemsstaterne:
a)nøje fastlægge roller og ansvarsområder for alle relevante involverede aktører, herunder producenter af
produkter, der markedsfører produkter i medlemsstaten, organisationer, der gennemfører forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar på disses vegne, private eller offentlige aktører på affaldsområdet,
lokale myndigheder og, hvor det er relevant, operatører inden for genbrug og forberedelse med henblik
på genbrug samt socialøkonomiske virksomheder
b)i overensstemmelse med affaldshierarkiet fastlægge affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter
mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet producentansvar som fastlagt i
dette direktiv og i direktiv 94/62/EF, direktiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/19/EU (
*4
), samt fastsætte andre kvantitative og/eller kvalitative mål, der anses
som relevante for ordningen for udvidet producentansvar
c)sikre, at der er etableret et rapporteringssystem til at indsamle data om de produkter, der markedsføres i
medlemsstaten af producenter af produkter omfattet af det udvidede producentansvar, og data om
indsamlingen og behandlingen af affald fra disse produkter, i givet fald med angivelse af
affaldsmaterialestrømme såvel som andre data af relevans for litra b)
d)sikre ligebehandling af producenter af produkter uanset deres oprindelse eller størrelse, og uden at der
lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på producenter, herunder små og mellemstore virksomheder,
der fremstiller produkter i små mængder.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindehavere, der omfattes
af ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1,
oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre for genbrug og forberedelse med henblik på
genbrug, tilbagetagelses- og indsamlingssystemer og om bekæmpelse af henkastning af affald.
Medlemsstaterne træffer også foranstaltninger for at give affaldsindehavere incitamenter til at leve op til
deres ansvar for at aflevere deres affald i de eksisterende særskilte indsamlingssystemer, navnlig gennem
økonomiske incitamenter eller forskrifter, når det er relevant.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver producent af produkter
eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af
producenter af produkter:
97
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
a)har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dækningsområde uden, at dette
begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og håndteringen af affald er mest rentabel
b)sikrer en passende adgang til affaldsindsamlingsordninger inden for de områder, der er omhandlet i litra
a)
c)råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at opfylde sine
forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar
d)indfører en passende mekanisme for egenkontrol, der, hvor det er relevant, støttes af regelmæssige
uafhængige revisioner for at vurdere:
i) dens økonomiske forvaltning, herunder overholdelse af kravene fastlagt i stk. 4, litra a) og b)
ii)kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra c),
og med kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006
e)gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1, litra b), offentligt
tilgængelige og, i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar
også oplysninger om:
i)
ejerskab og medlemskab
ii)de økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt enhed eller per ton markedsført produkt,
og
iii) udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle bidrag, som
producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar:
a)dækker følgende omkostninger for de produkter, som producenten markedsfører i den pågældende
medlemsstat:
—
omkostningerne ved særskilt indsamling af affald og efterfølgende transport og behandling heraf,
herunder behandling, der er nødvendig for at opfylde EU-målene for affaldshåndtering, samt de
omkostninger, der er nødvendige for at opfylde de andre mål og målsætninger, der er omhandlet i stk.
1, litra b), idet der tages hensyn til indtægterne fra genbrug, fra salg af sekundære råstoffer fra dennes
produkter og fra uindløst pant
—
omkostninger ved levering af relevante oplysninger til affaldsindehavere i overensstemmelse med stk.
2
—
omkostninger ved indsamling og rapportering af data i overensstemmelse med stk. 1, litra c).
Dette litra finder ikke anvendelse på ordninger med udvidet producentansvar, der er oprettet i
overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF, 2006/66/EF eller 2012/19/EU
b)i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar så vidt muligt er
gradueret efter individuelle produkter eller grupper af lignende produkter, navnlig ved at tage hensyn til
deres holdbarhed, reparerbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed og tilstedeværelsen af farlige
stoffer, dermed baseret på en livscyklustilgang og en overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
relevant EU-ret, samt, hvor relevant, baseret på harmoniserede kriterier for at sikre et velfungerende
indre marked, og
98
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
c)ikke overstiger de omkostninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstjenester på en
omkostningseffektiv måde. Sådanne omkostninger skal fastsættes på en gennemsigtig måde af de berørte
aktører.
I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og den økonomiske
bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar, kan medlemsstaterne afvige fra den fordeling af
det finansielle ansvar, der er fastsat i litra a), forudsat at:
i)producenterne af produkter i forbindelse med ordninger for udvidet producentansvar, oprettet med
henblik på at nå affaldshåndteringsmål og -målsætninger, der er fastsat i henhold til EU-retsakter,
afholder mindst 80 % af de nødvendige omkostninger
ii)producenterne af produkter i forbindelse med ordninger for udvidet producentansvar, der oprettes den 4.
juli 2018 eller senere med henblik på at nå affaldshåndteringsmål og -målsætninger, der alene er fastsat i
medlemsstaternes lovgivning, afholder mindst 80 % af de nødvendige omkostninger
iii)producenterne af produkter i forbindelse med ordninger for udvidet producentansvar, der oprettes før
den 4. juli 2018 med henblik på at nå affaldshåndteringsmål og -målsætninger, der alene er fastsat i
medlemsstaternes lovgivning, afholder mindst 50 % af de nødvendige omkostninger,
forudsat at de resterende omkostninger afholdes af de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører.
Denne undtagelse må ikke anvendes til at sænke den forholdsmæssige andel af omkostninger, der afholdes
af producenter af produkter under ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet før den 4. juli
2018.
5. Medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med henblik på at sikre,
at producenter af produkter og organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på deres vegne, opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar,
herunder i forbindelse med fjernsalg, at de finansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der
deltager i gennemførelsen af ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data.
Hvor flere organisationer på en medlemsstats område varetager forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar på vegne af producenter af produkter, udpeger den pågældende medlemsstat mindst ét
organ, som skal være uafhængigt af private interesser, eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn med
opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.
Hver medlemsstat tillader, at en producent af produkter, der er etableret i en anden medlemsstat, men
markedsfører produkter på førstnævntes område, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på
dens område, som bemyndiget repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens forpligtelser
under ordninger for udvidet producentansvar på dens område.
Med henblik på overvågning og verificering af overholdelsen af forpligtelserne for producenten af
produktet under ordninger for udvidet producentansvar kan medlemsstaterne fastlægge de krav, såsom
registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav, der skal opfyldes af en juridisk eller fysisk person, der
skal udpeges som bemyndiget repræsentant på deres område.
6. Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de relevante interessenter, der deltager i
gennemførelsen af ordninger for udvidet producentansvar, herunder producenter og distributører, private
eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og, hvor det er
relevant, socialøkonomiske aktører, genbrugs- og reparationsnetværk samt operatører inden for
forberedelse med henblik på genbrug.
99
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0100.png
7. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de ordninger for udvidet producentansvar, der
er etableret inden den 4. juli 2018, overholder nærværende artikel senest den 5. januar 2023.
8. Offentliggørelsen af oplysninger i henhold til nærværende artikel berører ikke sikring af fortroligheden
af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale
ret.
(
*4
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).«"
10)Artikel 9 affattes således:
»Artikel 9
Affaldsforebyggelse
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion. Disse foranstaltninger
skal som minimum:
a) fremme og støtte bæredygtige produktions- og forbrugsmodeller
b)fremme design, fremstilling og anvendelse af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare (herunder
med hensyn til levetid og fravær af planlagt forældelse), reparerbare, genbrugelige og opgraderbare
c)være målrettet produkter, der indeholder kritiske råstoffer for at forebygge, at disse råstoffer bliver til
affald
d)tilskynde til genbrug af produkter og etablering af systemer, der fremmer reparations- og
genbrugsaktiviteter, herunder navnlig for elektrisk og elektronisk udstyr, tekstiler og møbler såvel som
for emballage og byggematerialer og -produkter
e)i relevant omfang og uden at det berører intellektuelle ejendomsrettigheder, fremme tilgængeligheden
af reservedele, brugsanvisninger, teknisk information eller andre instrumenter samt andet udstyr eller
software, der muliggør reparation og genbrug af produkter, uden at det går ud over deres kvalitet og
sikkerhed
f)nedbringe affaldsproduktionen i processer som led i industriproduktion, mineraludvinding, fremstilling,
bygning og nedrivning, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige teknik
g)begrænse produktionen af madaffald inden for primærproduktion, forarbejdnings- og
fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og
restaurationstjenester samt i husholdningerne som bidrag til De Forenede Nationers bæredygtighedsmål
om reduktion af det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet med 50 % og
reduktion af madspild i produktions- og forsyningskæderne inden 2030
h)tilskynde til donation af fødevarer og anden omfordeling til menneskelig konsum, hvor anvendelse til
mennesker prioriteres over anvendelse som dyrefoder og oparbejdning til nonfoodprodukter
i)fremme reduktionen af indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter, uden at dette berører de
harmoniserede lovkrav vedrørende disse materialer og produkter, der er fastlagt på EU-plan, og sikre, at
enhver leverandør af en artikel, som defineret i artikel 3, nr. 33), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (
*5
), indgiver de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i
nævnte forordning, til Det Europæiske Kemikalieagentur fra den 5. januar 2021
100
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
j)reducere produktionen af affald, navnlig affald, som ikke er egnet til forberedelse med henblik på
genbrug eller genanvendelse
k)identificere de produkter, der udgør hovedkilderne til henkastet affald, navnlig i naturen og havmiljøet,
og træffe passende foranstaltninger til at forebygge og nedbringe mængden af henkastet affald fra
sådanne produkter; i det omfang medlemsstaterne beslutter at gennemføre denne forpligtelse ved hjælp
af markedsrestriktioner, sikrer de, at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende
l)sigte på at standse produktionen af havaffald som et bidrag til De Forenede Nationer
bæredygtighedsmål om at forhindre og væsentligt reducere havforurening af enhver slags, og
m)udforme og støtte oplysningskampagner for at højne bevidstheden om affaldsforebyggelse og
henkastning af affald.
2. Det Europæiske Kemikalieagentur opretter en database med de oplysninger, der skal indgives til det i
medfør af stk. 1, litra i), senest den 5. januar 2020 og vedligeholder den. Det Europæiske
Kemikalieagentur giver adgang til denne database til affaldsbehandlingsoperatører. Det giver også
adgang til denne database til forbrugerne efter anmodning.
3. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af foranstaltningerne til affaldsforebyggelse.
Med henblik herpå anvender de passende kvalitative og kvantitative indikatorer og mål, navnlig for den
mængde affald, der produceres.
4. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til genbrug ved at
måle genbruget på grundlag af den fælles metode, der fastsættes ved den gennemførelsesretsakt, som er
omhandlet i stk. 7, med virkning fra det første fulde kalenderår efter vedtagelsen af denne
gennemførelsesretsakt.
5. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til forebyggelse af
madaffald ved at måle omfanget af madaffald på grundlag af den metode, der fastsættes ved den
delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 8, med virkning fra det første fulde kalenderår efter
vedtagelsen af denne delegerede retsakt.
6. Senest den 31. december 2023 undersøger Kommissionen de data om madaffald, som
medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, med henblik på at overveje
muligheden af at fastsætte et EU-dækkende mål for reduktion af madaffald, som skal nås i 2030, på
grundlag af data indberettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med den fælles metode, der
fastlægges i henhold til nærværende artikels stk. 8. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en
rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
7. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte indikatorer med henblik på at måle
de overordnede fremskridt med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltningerne og vedtager
senest den 31. marts 2019 en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastlægge en fælles metode til
rapportering om genbrug af produkter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.
8. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen på grundlag af resultatet af det arbejde, der
udføres af »EU's platform om fødevaretab og madspild«, en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte en fælles metode og
kvalitetsmæssige minimumskrav for at muliggøre en ensartet måling af omfanget af madaffald.
9. Senest den 31. december 2024 undersøger Kommissionen de data om genbrug, som medlemsstaterne
101
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0102.png
har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, med henblik på at overveje muligheden for
foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter, herunder fastsættelse af kvantitative mål.
Kommissionen undersøger også muligheden for at etablere andre foranstaltninger til forebyggelse af
affald, herunder affaldsreduktionsmål. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for
Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
(
*5
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk
kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og
Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006,
s. 1).«"
11)Artikel 10 affattes således:
»Artikel 10
Nyttiggørelse
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald gennemgår forberedelse
med henblik på genbrug, genanvendelse eller andre nyttiggørelsesoperationer i overensstemmelse med
artikel 4 og 13.
2. Hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne i stk. 1 og for at lette eller forbedre forberedelse
med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse, indsamles affald særskilt og blandes
ikke med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber.
3. Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra stk. 2, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
a)samlet indsamling af visse typer affald påvirker ikke deres potentiale for at blive forberedt med henblik
på genbrug, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort i overensstemmelse med artikel 4, og kvaliteten
af outputtet fra disse operationer er sammenlignelig med den, der opnås via særskilt indsamling
b)særskilt indsamling giver ikke det bedste miljøresultat, når man betragter den samlede miljøvirkning af
håndteringen af de relevante affaldsstrømme
c)særskilt indsamling er ikke teknisk mulig under hensyntagen til god praksis inden for affaldsindsamling
d)særskilt indsamling vil medføre uforholdsmæssigt høje økonomiske omkostninger set i forhold til de
omkostninger, der er forbundet med negative miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger af blandet
affaldsindsamling og -behandling, potentialet for energieffektivitetsforbedringer i indsamling og
behandling af affald, indtægter fra salg af sekundære råstoffer samt anvendelsen af princippet om, at
forureneren betaler, og udvidet producentansvar.
Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af undtagelserne i henhold til dette stykke under
hensyntagen til god praksis for særskilt indsamling af affald og andre udviklinger inden for
affaldshåndtering.
4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at affald, som er indsamlet særskilt for at blive
forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 22, ikke
forbrændes, dog med undtagelse af affald hidrørende fra efterfølgende behandlinger af det særskilt
indsamlede affald, for hvilket forbrænding giver det bedste miljømæssige resultat i overensstemmelse
102
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
med artikel 4.
5. Hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og lette eller forbedre
nyttiggørelsen, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, før eller under nyttiggørelsen,
at fjerne farlige stoffer, blandinger og komponenter fra farligt affald med henblik på behandling heraf i
overensstemmelse med artikel 4 og 13.
6. Medlemsstaterne forelægger senest den 31. december 2021 Kommissionen en rapport om
gennemførelsen af nærværende artikel for så vidt angår kommunalt affald og bioaffald, herunder om det
materialemæssige og geografiske dækningsområde med særskilt indsamling og eventuelle undtagelser i
henhold til stk. 3.«
12)Artikel 11 ændres således:
a) Titlen affattes således:
»Forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse«.
b)Stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til fremme af forberedelse med henblik på genbrug,
navnlig ved at tilskynde til etablering af og støtte til netværk for forberedelse med henblik på genbrug
og reparationsnetværk og, når det er foreneligt med forsvarlig affaldshåndtering, lette disse netværks
adgang til affald indehavet af indsamlingsordninger eller -faciliteter, som kan forberedes med henblik
på genbrug, men ikke af disse ordninger eller faciliteter er tiltænkt til forberedelse med henblik på
genbrug, samt ved at fremme anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative
målsætninger og andre foranstaltninger.
Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet, og de
vedtager med henblik herpå særskilt affaldsindsamling, jf. dog artikel 10, stk. 2 og 3.
Medlemsstaterne indfører som minimum særskilt indsamling af papir, metal, plast og glas samt, fra den
1. januar 2025, af tekstiler, jf. dog artikel 10, stk. 2 og 3.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme selektiv nedrivning for at muliggøre fjernelse af
og sikker håndtering af farlige stoffer samt fremme genbrug og genanvendelse af høj kvalitet ved
selektiv fjernelse af materialer og sikre, at der etableres sorteringssystemer for bygge- og
nedrivningsaffald som minimum for træ, mineralske fraktioner (beton, mursten, tegl og keramik, sten),
metal, glas, plast og gips.«
c)Stk. 2 ændres således:
i)Indledningen affattes således:
»2. For at sikre overensstemmelse med målsætningerne i dette direktiv og som led i bestræbelserne
på at omstille sig til en europæisk cirkulær økonomi med høj ressourceeffektivitet træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at nå følgende mål:«.
ii)Følgende litraer indsættes:
»c)senest i 2025, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald skal
øges til mindst 55 vægtprocent
d)senest i 2030, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald skal
øges til mindst 60 vægtprocent
103
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
e)senest i 2035, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald skal
øges til mindst 65 vægtprocent.«.
d)Stk. 3, 4 og 5 affattes således:
»3. En medlemsstat kan udsætte fristerne for opfyldelse af de mål, der er omhandlet i stk. 2, litra c), d)
og e), med op til fem år, forudsat at den pågældende medlemsstat:
a)lod mindre end 20 % af sit kommunale affald produceret i 2013 forberede med henblik på genbrug og
genanvende eller lod mere end 60 % af sit kommunale affald produceret i 2013 deponere, som
angivet i OECD's og Eurostats fælles spørgeskema, og
b)senest 24 måneder før den frist, der er fastsat i stk. 2, litra c), d) eller e), underretter Kommissionen
om sin hensigt om at udsætte den pågældende frist og indgiver en gennemførelsesplan i
overensstemmelse med bilag IVb.
4. Inden for tre måneder efter modtagelsen af den gennemførelsesplan, der er forelagt i henhold til stk.
3, litra b), kan Kommissionen anmode en medlemsstat om at revidere denne plan, såfremt
Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag IVb. Den pågældende
medlemsstat forelægger en revideret plan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens
anmodning.
5. I tilfælde af en udsættelse af fristen for opnåelse af målene i overensstemmelse med stk. 3 træffer
den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at øge forberedelsen med henblik på
genbrug og genanvendelsen af kommunalt affald:
a)til mindst 50 % senest i 2025 i tilfælde af udsættelse af fristen for opnåelse af målet omhandlet i stk.
2, litra c)
b)til mindst 55 % senest i 2030 i tilfælde af udsættelse af fristen for opnåelse af målet omhandlet i stk.
2, litra d)
c)til mindst 60 % senest i 2035 i tilfælde af udsættelse af fristen for opnåelse af målet omhandlet i stk.
2, litra e).«
e)Følgende stykker tilføjes:
»6. Kommissionen overvejer senest den 31. december 2024 at opstille mål for forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke
fraktioner, tekstilaffald, erhvervsaffald, ikke-farligt industriaffald og andre affaldsstrømme, samt mål
for forberedelse med henblik på genbrug af kommunalt affald og genanvendelsesmål for kommunalt
bioaffald. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for
Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
7. Kommissionen tager senest den 31. december 2028 målet fastlagt i stk. 2, litra e), op til revision.
Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet
fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
Kommissionen foretager en vurdering af samfyringsteknologi, der gør det muligt at inkorporere
mineraler i medforbrændingen af kommunalt affald. Såfremt der findes en pålidelig metode, overvejer
Kommissionen som led i denne revision, hvorvidt sådanne mineraler kan medregnes i opfyldelsen af
genanvendelsesmålene.«
104
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
13)Følgende artikler indsættes:
»Artikel 11a
Regler for beregning af, om målene er opfyldt
»1. Med henblik på beregning af, om målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11,
stk. 3, er opfyldt, gælder følgende:
a)medlemsstaterne beregner vægten af det kommunale affald, der er produceret og forberedt med henblik
på genbrug eller genanvendt i et givet kalenderår
b)vægten af det kommunale affald, der er forberedt med henblik på genbrug, beregnes som vægten af de
produkter og produktkomponenter, der er blevet til kommunalt affald og har gennemgået den fornødne
kontrol, rengøring og reparation for at kunne genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling
c)vægten af det genanvendte kommunale affald beregnes som vægten af det affald, som har gennemgået
den fornødne kontrol, sortering og andre forberedende foranstaltninger til fjernelse af de
affaldsmaterialer, der ikke skal indgå i den efterfølgende oparbejdning, og til sikring af genanvendelse
af høj kvalitet, og som derefter bringes ind i den genanvendelsesproces, hvor den konkrete
oparbejdning af affaldsmaterialer til produkter, materialer eller stoffer finder sted.
2. Med henblik på stk. 1, litra c), skal vægten af det genanvendte kommunale affald måles, når affaldet
bringes ind i genanvendelsesprocessen.
Som en undtagelse fra første afsnit kan vægten af det genanvendte kommunale affald måles som outputtet
fra enhver sorteringsoperation, forudsat at:
a)
dette outputaffald efterfølgende genavendes
b)vægten af materialer eller stoffer, der fjernes ved yderligere operationer forud for
genanvendelsesprocessen og ikke genanvendes efterfølgende, ikke indgår i vægten af det affald, der
rapporteres som genanvendt.
3. Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af kommunalt affald for
at sikre, at betingelserne fastlagt i nærværende artikels stk. 1, litra c), og stk. 2 opfyldes. For at sikre
pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt affald, kan systemet bestå af
elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, tekniske specifikationer for
kvalitetskravene til sorteret affald, eller gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald for henholdsvis
forskellige affaldstyper og forskellige affaldshåndteringspraksisser. Gennemsnitlige tabsandele må kun
anvendes i de tilfælde, hvor pålidelige data ikke kan opnås på anden måde, og skal beregnes på grundlag
af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til nærværende
artikels stk. 10.
4. Med henblik på beregningen af om de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i
artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan mængden af bionedbrydeligt kommunalt affald, der undergår aerob eller
anaerob behandling, regnes med som genanvendt, forudsat at denne behandling fører til dannelse af
kompost, digestat eller andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input,
som skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan
medlemsstaterne kun anse det som genanvendt, hvis denne anvendelse er til gavn for landbruget eller
skaber miljømæssige forbedringer.
105
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Med virkning fra den 1. januar 2027 kan kommunalt bioaffald, der undergår aerob eller anaerob
behandling, kun regnes som genanvendt, hvis det i overensstemmelse med artikel 22 er blevet indsamlet
særskilt eller adskilt ved kilden.
5. Med henblik på beregning af, om målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d), og e), og i artikel 11, stk. 3, er
opfyldt, kan den mængde affaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en
forberedende operation forud for oparbejdningen, regnes som genanvendt, forudsat at sådanne materialer
er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til
det oprindelige formål eller andre formål. Derimod kan materialer, som er ophørt med at være affald, og
som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes,
anvendes til opfyldning eller deponeres, ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.
6. Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11,
stk. 3, er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne genanvendelsen af metaller, der er frasorteret efter
forbrænding af kommunalt affald, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier
fastlagt i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af nærværende artikels stk. 9.
7. Affald, der overføres til en anden medlemsstat til forberedelse med henblik på genbrug,
genanvendelse eller opfyldning i den pågældende medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de
mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor affaldet blev indsamlet.
8. Affald, der eksporteres fra Unionen til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse,
regnes kun med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i dette direktivs artikel 11, stk. 2 og 3, i den
medlemsstat, hvor affaldet blev indsamlet, hvis kravene i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, og hvis
eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 kan forelægge bevis for, at
overførslen af affald opfylder kravene i nævnte forordning, og at behandlingen af affaldet uden for
Unionen har fundet sted under forhold, der i det store hele svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.
9. Med henblik på at sikre ens betingelser for anvendelsen af nærværende artikel vedtager
Kommissionen senest den 31. marts 2019 gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for beregning,
kontrol og rapportering af data, navnlig vedrørende:
a)en fælles metode til beregning af vægten af metaller, der er blevet genanvendt i overensstemmelse med
stk. 6, herunder kvalitetskriterier for de genanvendte metaller, og
b) bioaffald, der er frasorteret og genanvendt ved kilden.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.
10. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte regler for beregning, kontrol og
rapportering af vægten af materialer eller stoffer, der fjernes efter en sortering og ikke efterfølgende
genanvendes, baseret på gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald.
Artikel 11b
Rapport om tidlig varsling
1. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur rapporter om fremskridt
med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11,
stk. 3, senest tre år før hver frist, der er fastlagt deri.
106
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2. Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal omfatte følgende:
a) et skøn over, hvorvidt den enkelte medlemsstat har opfyldt målene
b)en liste over medlemsstater, som er i fare for ikke at kunne opfylde målene inden for de pågældende
frister, ledsaget af egnede henstillinger rettet til de berørte medlemsstater
c)eksempler på bedste praksis, som anvendes i hele Unionen, og som kan give vejledning i at gøre
fremskridt hen imod opfyldelse af målene.«
14)Artikel 12 affattes således:
»Artikel 12
Bortskaffelse
1. Finder nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, ikke sted, sikrer medlemsstaterne, at
affaldet underkastes sikre bortskaffelsesoperationer, som opfylder bestemmelserne i artikel 13 om
beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
2. Kommissionen foretager senest den 31. december 2024 en vurdering af de bortskaffelsesoperationer,
der er anført i bilag I, navnlig i lyset af artikel 13, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og for
Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, med henblik på regulering af
bortskaffelsesoperationer, herunder gennem eventuelle restriktioner, og på eventuel indførelse af et
reduktionsmål for at sikre en miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering.«
15)Artikel 14 affattes således:
»Artikel 14
Omkostninger
1. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, skal omkostningerne ved
affaldshåndtering, herunder den nødvendige infrastruktur og driften heraf, afholdes af den oprindelige
affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere affaldsindehavere.
2. Uden at det berører artikel 8 og 8a, kan medlemsstaterne beslutte, at omkostningerne ved
affaldshåndtering helt eller delvist afholdes af producenten af det produkt, hvorfra affaldet stammer, og at
distributørerne af dette produkt kan deltage i afholdelsen af disse omkostninger.«
16)Artikel 18, stk. 3, affattes således:
»3. I tilfælde af, at farligt affald i strid med nærværende artikel er blevet blandet, sikrer
medlemsstaterne, uden at det berører artikel 36, at der foretages adskillelse i det omfang, det er teknisk
muligt og nødvendigt for at opfylde kravene i artikel 13.
Såfremt adskillelse ikke er påkrævet i henhold til dette stykkes første afsnit, sikrer medlemsstaterne, at
det blandede affald behandles på et anlæg, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 23 til at behandle
en sådan blanding.«
17)Artikel 20 affattes således:
»Artikel 20
107
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Farligt affald produceret af husholdninger
1. Medlemsstaterne indfører senest den 1. januar 2025 særskilt indsamling af fraktioner af farligt affald
produceret af husholdninger med henblik på at sikre, at de håndteres korrekt i overensstemmelse med
artikel 4 og 13 og ikke forurener andre kommunale affaldsstrømme.
2. Artikel 17, 18, 19 og 35 finder ikke anvendelse på blandet affald produceret af husholdninger.
3. Artikel 19 og 35 finder ikke anvendelse på udskilte fraktioner af farligt affald produceret af
husholdninger, før det er modtaget til indsamling, bortskaffelse eller nyttiggørelse af et anlæg eller en
virksomhed, der har indhentet tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med artikel 23 eller 26.
4. Senest den 5. januar 2020 udarbejder Kommissionen retningslinjer for at bistå med og lette
medlemsstaternes særskilte indsamling af fraktioner af farligt affald produceret af husholdninger.«
18)Artikel 21 ændres således:
a)I stk. 1 affattes litra a), b) og c) således:
»a)at olieaffald indsamles særskilt, medmindre særskilt indsamling ikke er teknisk mulig under
hensyntagen til god praksis
b)at olieaffald behandles på en måde, der giver prioritet til regenerering eller alternativt til andre
genanvendelsesoperationer, som giver et tilsvarende eller bedre samlet miljøresultat i forhold til
regenerering, i overensstemmelse med artikel 4 og 13
c)at olieaffald med forskellige egenskaber ikke blandes, og at olieaffald ikke blandes med andre former
for affald eller stoffer, hvis en sådan blanding vanskeliggør regenereringen heraf eller anden
genanvendelsesoperation, som giver et tilsvarende eller et bedre samlet miljøresultat i forhold til
regenerering.«
b)Følgende stykke tilføjes:
»4. Kommissionen foretager senest den 31. december 2022 en undersøgelse af de data om olieaffald,
som medlemsstaterne har indgivet i overensstemmelse med artikel 37, stk. 4, med henblik på at
overveje muligheden af at vedtage foranstaltninger til behandling af olieaffald, herunder kvantitative
mål for regenerering af olieaffald og eventuelle yderligere foranstaltninger til fremme af regenereringen
af olieaffald. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for
Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.«
19)Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Bioaffald
1. Medlemsstaterne sikrer, at bioaffald senest den 31. december 2023 og med forbehold af artikel 10,
stk. 2 og 3, enten frasorteres og genanvendes ved kilden, eller indsamles særskilt og ikke blandes med
andre former for affald.
Medlemsstaterne kan tillade, at affald med tilsvarende egenskaber hvad angår bionedbrydelighed og
komposterbarhed, der opfylder de relevante europæiske standarder eller eventuelle tilsvarende nationale
standarder for emballage, som kan genanvendes ved kompostering og bionedbrydning, indsamles
sammen med bioaffald.
108
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 og 13 for at:
a)tilskynde til genanvendelse, herunder kompostering og bioforgasning, af bioaffald på en måde, der
lever op til et højt niveau af miljøbeskyttelse og giver et output, som opfylder relevante høje
kvalitetsnormer
b)
tilskynde til hjemmekompostering, og
c) fremme anvendelse af materialer, som er fremstillet af bioaffald.
3. Kommissionen anmoder senest den 31. december 2018 de europæiske standardiseringsorganisationer
om at udvikle europæiske standarder for bioaffald, der gennemgår organiske genanvendelsesprocesser,
for kompost og for digestat på grundlag af de bedste tilgængelige praksisser.«
20)I artikel 27 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1 affattes således:
»1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på
at supplere dette direktiv ved at fastsætte tekniske minimumsstandarder for behandling, herunder
sortering og genanvendelse af affald, der kræver en tilladelse i henhold til artikel 23, når det er
dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af
menneskers sundhed og af miljøet.«
b)Stk. 4 affattes således:
»4. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a med henblik på
at supplere dette direktiv ved at fastsætte de minimumsstandarder for aktiviteter, der kræver en
registrering i henhold til artikel 26, litra a) og b), når det er dokumenteret, at sådanne
minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet
eller ved at hindre forstyrrelse på det indre marked.«
21)I artikel 28 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 3 ændres således:
i)Litra b) og c) affattes således:
»b)eksisterende større bortskaffelses- og nyttiggørelsesanlæg, herunder særlige ordninger for
olieaffald, farligt affald, affald der indeholder betydelige mængder af kritiske råstoffer eller
affaldsstrømme, der er omhandlet i særlig EU-lovgivning
c)en vurdering af behovet for lukning af eksisterende affaldsanlæg og for yderligere
affaldsanlægsinfrastruktur i overensstemmelse med artikel 16.
Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en vurdering af de investeringer og andre finansielle midler,
herunder for lokale myndigheder, der er nødvendige for at opfylde nævnte behov. Denne vurdering
skal indgå i de relevante affaldshåndteringsplaner eller i andre strategiske dokumenter, der dækker
hele den pågældende medlemsstats område«.
ii)Følgende litraer indsættes:
»ca)oplysninger om foranstaltninger til at nå de målsætninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 3a), i
direktiv 1999/31/EF eller i andre strategiske dokumenter, der dækker hele den pågældende
medlemsstats område
109
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0110.png
cb)en vurdering af eksisterende indsamlingsordninger, herunder det materialemæssige og geografiske
dækningsområde med særskilt indsamling og foranstaltninger til at forbedre funktionen heraf, af
eventuelle undtagelser indrømmet i henhold til artikel 10, stk. 3, og af behovet for nye
indsamlingsordninger«.
iii)Følgende litraer tilføjes:
»f)foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge alle former for henkastning af affald og til at rydde
op efter alle typer henkastet affald
g)passende kvalitative eller kvantitative indikatorer og mål, herunder for mængden af produceret
affald og behandlingen heraf og for det kommunale affald, der bortskaffes eller gøres til genstand
for energiudnyttelse.«
b)Stk. 5 affattes således:
»5. Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene fastlagt i artikel 14 i
direktiv 94/62/EF, med målene fastlagt i artikel 11, stk. 2 og 3, i nærværende direktiv og med kravene
fastlagt i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF og, for så vidt angår forebyggelse af henkastet affald, kravene
fastlagt i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (
*6
) og artikel 11 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (
*7
).
(
*6
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19)."
(
*7
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).«"
22)I artikel 29 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1 affattes således:
»1. Medlemsstaterne udarbejder affaldsforebyggelsesprogrammer, der som minimum fastsætter de
affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der er fastlagt i artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 1
og 4.
Disse programmer indarbejdes enten i affaldshåndteringsplanerne som krævet i artikel 28 eller i andre
miljøpolitiske programmer, når det er relevant, eller fungerer som særskilte programmer. Hvis et sådant
program integreres i affaldshåndteringsplanen eller nævnte andre programmer, skal
affaldsforebyggelsesmålsætningerne og -foranstaltningerne klart identificeres.«
b)Stk. 2, første afsnit, affattes således:
»2. Medlemsstaterne skal ved etableringen af sådanne programmer i relevant omfang beskrive
bidraget fra instrumenter og foranstaltninger, der er opført i bilag IVa, til affaldsforebyggelse og
vurdere, om de eksempler på foranstaltninger, der er angivet i bilag IV, eller andre passende
foranstaltninger er hensigtsmæssige. Programmerne skal også beskrive de eksisterende foranstaltninger
til affaldsforebyggelse og deres bidrag til affaldsforebyggelse.«
c)Følgende stykke indsættes:
»2a. Medlemsstaterne vedtager specifikke programmer for forebyggelse af madaffald inden for deres
nationale affaldsforebyggelsesprogrammer.«
110
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0111.png
d)
Stk. 3 og 4 udgår.
23)Artikel 30, stk. 2, affattes således:
»2. Det Europæiske Miljøagentur offentliggør hvert andet år en rapport, der indeholder en gennemgang
af de fremskridt, der er gjort for så vidt angår færdiggørelsen og gennemførelsen af
affaldsforebyggelsesprogrammerne, herunder en vurdering af udviklingen, hvad angår forebyggelse af
affaldsproduktion for hver medlemsstat og for Unionen som helhed, og hvad angår afkoblingen af
affaldsproduktion fra økonomisk vækst og omstillingen til en cirkulær økonomi.«
24)Artikel 33, stk. 2, affattes således:
»2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge formatet for
underretning om vedtagelsen af og væsentlige ændringer i affaldshåndteringsplanerne og
affaldsforebyggelsesprogrammerne.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.«
25)Artikel 35 ændres således:
a)Stk. 1 affattes således:
»1. Anlæg og virksomheder som omhandlet i artikel 23, stk. 1, producenter af farligt affald og anlæg
og virksomheder, der indsamler eller transporterer farligt affald som erhvervsmæssig aktivitet eller
fungerer som forhandlere eller mæglere i forbindelse med farligt affald, fører et kronologisk register
over:
a)mængden, arten og oprindelsen af det pågældende affald og mængden af produkter og materialer, der
hidrører fra forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller andre
nyttiggørelsesoperationer, og
b)når det er relevant, det påtænkte bestemmelsessted, den påtænkte indsamlingshyppighed, den
påtænkte transportmåde og den påtænkte behandlingsmetode for affaldet.
De stiller disse data til rådighed for de kompetente myndigheder gennem det eller de elektroniske
registre, der oprettes i henhold til nærværende artikels stk. 4.«
b)Følgende stykker tilføjes:
»4. Medlemsstaterne opretter et elektronisk register eller koordinerede registre til registrering af data
om farligt affald, som omhandlet i stk. 1, der dækker hele den pågældende medlemsstats område.
Medlemsstaterne kan oprette sådanne registre for andre affaldsstrømme, navnlig vedrørende de
affaldsstrømme, for hvilke der er fastsat mål i EU-retsakter. Medlemsstaterne anvender de data om
affald, der rapporteres af industrivirksomheder i det europæiske register over udledning og overførsel af
forurenende stoffer, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
166/2006 (
*8
).
5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte
minimumsbetingelser for driften af sådanne registre. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.
(
*8
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et
europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets
direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1)«."
111
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
26)Artikel 36, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde ukontrolleret bortskaffelse,
dumpning og ukontrolleret håndtering af affald, herunder henkastning af affald.«
27)Artikel 37 affattes således:
»Artikel 37
Rapportering
1. Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 11,
stk. 2, litra a)-e), og artikel 11, stk. 3, til Kommissionen.
De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket
dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.
Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den
gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med nærværende
artikels stk. 7.
2. Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra b), er overholdt, rapporterer
medlemsstaterne den mængde af affald, der er anvendt til opfyldning og andre
materialenyttiggørelsesoperationer, adskilt fra den mængde af affald, der er forberedt med henblik på
genbrug eller genanvendt. Medlemsstaterne rapporterer oparbejdning af affald til materialer til brug ved
opfyldningsoperationer som opfyldning.
Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3,
er overholdt, rapporterer medlemsstaterne den mængde af affald, der er forberedt med henblik på
genbrug, adskilt fra den mængde af affald, der er genanvendt.
3. Medlemsstaterne rapporterer hvert år data vedrørende gennemførelsen af artikel 9, stk. 4 og 5, til
Kommissionen.
De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af den rapporteringsperiode, for
hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.
Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den
gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med nærværende
artikels stk. 7.
4. Medlemsstaterne rapporterer dataene for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk
oprindelse, der er på markedet, og for særskilt indsamlet og behandlet olieaffald for hvert kalenderår til
Kommissionen.
De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket
dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i
overensstemmelse med stk. 7.
Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den
gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstemmelse med stk. 7.
112
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
5. Dataene, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en
kvalitetskontrolrapport og en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 11a, stk. 3
og 8, herunder detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele, hvor det er relevant. Disse
oplysninger rapporteres i det format for rapporteringen, der er fastlagt af Kommissionen i
overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.
6. Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med nærværende artikel, og
offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af
dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes
fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke
henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af dataene
og derefter hvert fjerde år.
7. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet
for rapporteringen af de data, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 3, 4 og 5. Ved rapporteringen
om gennemførelsen af artikel 11, stk. 2, litra a) og b), benytter medlemsstaterne de formater, der er
fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. april 2012 om fastlæggelse af et spørgeskema
til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF om affald. Med henblik på rapportering om madaffald, skal den metode, der udvikles i
henhold til artikel 9, stk. 8, tages i betragtning ved udviklingen af formatet for rapportering. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2, i nærværende
direktiv.«
28)Artikel 38 affattes således:
»Artikel 38
Udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis samt fortolkning og tilpasning til den
tekniske udvikling
1. Kommissionen organiserer en regelmæssig udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis
mellem medlemsstaterne, herunder, hvor det er relevant, med regionale og lokale myndigheder, om den
praktiske gennemførelse og håndhævelse af kravene i dette direktiv, herunder om:
a)anvendelsen af beregningsreglerne fastsat i artikel 11a og udformningen af foranstaltninger og systemer
til sporing af kommunale affaldsstrømme fra sortering til genanvendelse
b) passende forvaltning, håndhævelse, grænseoverskridende samarbejde
c)
innovation inden for affaldshåndtering
d)nationale kriterier for biprodukter og affaldsfasens ophør, som omhandlet i artikel 5, stk. 3, og i artikel
6, stk. 3 og 4, med støtte fra et EU-dækkende elektronisk register, som oprettes af Kommissionen
e)økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger, der anvendes i overensstemmelse med artikel 4,
stk. 3, med henblik på at fremskynde opnåelsen af målsætningerne fastlagt i nævnte artikel
f) de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 8, stk. 1 og 2
g)forebyggelse samt etablering af systemer, der fremmer genbrugsaktiviteter og forlængelse af produkters
levetid
h) gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling
113
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0114.png
i) instrumenter og incitamenter til at nå målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e).
Kommissionen offentliggør resultaterne af udvekslingen af oplysninger og delingen af bedste praksis.
2. Kommissionen kan udarbejde retningslinjer for fortolkningen af kravene fastsat i dette direktiv,
herunder vedrørende definitionen af affald, forebyggelse, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug,
nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse samt om anvendelsen af de beregningsregler, der er fastsat i
artikel 11a.
Kommissionen udarbejder retningslinjer for definitionen af kommunalt affald og opfyldning.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a
for at ændre dette direktiv ved at præcisere anvendelsen af den formel for forbrændingsanlæg, der er
omhandlet i bilag II, punkt R1. Der kan tages hensyn til lokale klimaforhold såsom streng kulde og behov
for opvarmning, for så vidt de påvirker de energimængder, der teknisk kan anvendes eller produceres i
form af elektricitet, opvarmning, afkøling eller procesdamp. Lokale forhold i regionerne i den yderste
periferi som anerkendt i artikel 349, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i de
territorier, der er omhandlet i artikel 25 i tiltrædelsesakten af 1985, kan også tages i betragtning.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
38a med henblik på at ændre bilag IV og V i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling.«
29)Følgende artikel indsættes:
»Artikel 38a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i nærværende artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10,
artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den
4. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni
måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af
samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest
tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2
og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller
Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver
enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
om bedre lovgivning (
*9
).
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel
114
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0115.png
27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og til Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
(
*9
) EUT L 123, af 12.5.2016, s. 1.«"
30)Artikel 39 affattes således:
»Artikel 39
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (
*10
).
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt,
og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
(
*10
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"
31)I bilag II affattes operationerne R3, R4 og R5 således:
»R Genanvendelse eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler
3 (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) (
*11
)
R 4 Genanvendelse eller genvinding af metaller og metalforbindelser (
*12
)
R 5 Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer (
*13
)
(
*11
) Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug, forgasning og pyrolyse under anvendelse af
komponenterne som kemikalier samt nyttiggørelse af organiske materialer i form af opfyldning."
(
*12
) Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug."
(
*13
) Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse af uorganiske
byggematerialer, nyttiggørelse af uorganiske materialer i form af opfyldning, samt jordrensning, som
medfører nyttiggørelse af jorden.«"
32) Bilag IVa og IVb tilføjes med den tekst, der er indeholdt i bilaget til dette direktiv.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 5. juli 2020. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
115
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0116.png
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater
herom.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 30. maj 2018.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
L. PAVLOVA
Formand
(
1
) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.
(
2
) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.
(
3
) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
22.5.2018.
(
4
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(
5
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
(
6
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk
kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens
direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(
7
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og
anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse
af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF,
83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229
af 1.9.2009, s. 1).
116
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0117.png
(
8
) Kommissionens afgørelse 2014/955/EU af 18. december 2014 om ændring af beslutning 2000/532/EF
vedrørende listen over affald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 370
af 30.12.2014, s. 44).
(
9
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald
(EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).
(
10
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer
(EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).
(
11
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266
af 26.9.2006, s. 1).
(
12
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
(
13
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s.
19).
(
14
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(
15
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
(
16
) EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.
(
17
) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(
18
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(
19
) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
BILAG
Følgende bilag indsættes:
»
BILAG IVa
EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE INSTRUMENTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER TIL
AT GIVE INCITAMENTER TIL ANVENDELSE AF AFFALDSHIERARKIET, SOM ER
OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3 (
1
).
1.Afgifter og restriktioner for deponering og forbrænding af affald, som kan give incitament til
affaldsforebyggelse og -genanvendelse, mens deponering forbliver den mindst foretrukne
affaldshåndteringsløsning
2.»Pay as you throw«-ordninger, hvor affaldsproducenter betaler efter den faktiske mængde produceret
affald, og som giver incitament til kildesortering af genanvendeligt affald og til reduktion af blandet affald
117
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
3. Skattemæssige incitamenter til donation af produkter, navnlig fødevarer
4.Ordninger for udvidet producentansvar for forskellige typer affald samt foranstaltninger til at øge deres
effektivitet, omkostningseffektivitet og forvaltning
5.Returpantsystemer og andre foranstaltninger, der kan tilskynde til effektiv indsamling af brugte produkter
og materialer
6. En fornuftig planlægning af investeringer i affaldshåndteringsinfrastruktur, herunder gennem EU-fonde
7.Bæredygtige offentlige indkøbsprocedurer, der kan fremme bedre affaldshåndtering og brug af
genanvendte produkter og materialer
8. Udfasning af støtteformer, som ikke er i overensstemmelse med affaldshierarkiet
9.Anvendelse af skattemæssige foranstaltninger eller andre midler til at fremme udbredelsen af produkter og
materialer, der er forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt
10. Støtte til forskning og innovation i avancerede genanvendelsesteknologier og genfremstilling
11. Anvendelse af bedste tilgængelige teknikker til affaldsbehandling
12.Økonomiske incitamenter for regionale og lokale myndigheder, navnlig for at fremme
affaldsforebyggelse og intensivere ordninger for særskilt indsamling, samtidig med at støtte til deponering
og forbrænding undgås
13.Offentlige oplysningskampagner, navnlig om særskilt indsamling, affaldsforebyggelse og reduktion af
henkastet affald, og integration af disse spørgsmål i almen og erhvervsrettet uddannelse
14.Systemer for koordinering, herunder ved hjælp af digitale midler, af alle kompetente offentlige
myndigheder, som er involveret i affaldshåndtering
15.Fremme af løbende dialog og samarbejde mellem alle aktører inden for affaldshåndtering og fremme af
frivillige aftaler og virksomhedsrapportering om affald.
BILAG IVb
GENNEMFØRELSESPLAN, DER SKAL FORELÆGGES I HENHOLD TIL ARTIKEL 11, STK. 3
Den gennemførelsesplan, der forelægges i henhold til artikel 11, stk. 3, skal indeholde følgende:
1.vurdering af de hidtidige, nuværende og forventede procentsatser for genanvendelse, deponering og anden
behandling af kommunalt affald og de affaldsstrømme, det er sammensat af
2.vurdering af gennemførelsen af affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er
indført i henhold til artikel 28 og 29
3.begrundelsen for, at medlemsstaten mener, at den muligvis ikke vil være i stand til at nå det relevante mål
fastlagt i artikel 11, stk. 2, inden for den deri fastsatte tidsfrist, og en vurdering af den fristforlængelse, der
er nødvendig for at nå dette mål
4.de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2 og 5, for
medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen, herunder passende økonomiske instrumenter og andre
foranstaltninger, med det formål at give incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel
4, stk. 1, og bilag IVa
118
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0119.png
5.en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er identificeret i punkt 4, bestemmelse af det
organ, der har ansvaret for gennemførelsen af dem, og en vurdering af hver enkelt foranstaltnings bidrag til
opfyldelsen af de mål, der gælder i tilfælde af en fristforlængelse
6.oplysninger om finansiering af affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet om, at forureneren
betaler
7.foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på forbedret planlægning
og overvågning af resultater inden for affaldshåndtering.
«
(
1
) Selvom disse instrumenter og foranstaltninger kan give incitamenter til affaldsforebyggelse, som er det
øverste trin i affaldshierarkiet indeholder bilag IV en omfattende liste over mere konkrete eksempler på
affaldsforebyggelsesforanstaltninger.
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/852
119
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0120.png
af 30. maj 2018
om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
(2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure
(3),
og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten,
beskytte menneskers sundhed, sikre en forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne,
fremme den cirkulære økonomis principper, styrke anvendelsen af vedvarende energi, øge
energieffektiviteten, mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer, skabe nye økonomiske
muligheder og bidrage til at sikre konkurrenceevnen på lang sigt. En mere effektiv ressourceanvendelse
vil også medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og
forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner.
(2) De mål for nyttiggørelse og genanvendelse af emballage og emballageaffald, der er fastlagt i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF
(4),
bør ændres ved at øge genanvendelsen af emballageaffald,
så de bedre afspejler Unionens ambition om at omstille sig til en cirkulær økonomi.
(3) For at sikre større sammenhæng i EU-retten om affald, bør definitionerne i direktiv 94/62/EF endvidere
bringes i overensstemmelse, hvor det er relevant, med definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF
(5),
der finder anvendelse på affald i almindelighed.
(4) Affaldsforebyggelse er den mest effektive måde at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske affaldets
miljømæssige påvirkninger. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger
med henblik på at tilskynde til forøgelse af andelen af genbrugsemballage, der bringes i omsætning, og
genbrug af emballage. Sådanne foranstaltninger kan omfatte anvendelsen af returpantsystemer og andre
incitamenter såsom fastsættelse af kvantitative mål, hensyntagen til genbrug ved beregning af opnåelse
af målene for genanvendelse samt differentierede finansielle bidrag til genbrugsemballage under
ordninger for udvidet producentansvar for emballage. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med
sigte på at tilskynde til anvendelse af genbrugsemballage og opnå en reduktion i forbruget af emballage,
som ikke kan genanvendes, og af overflødig emballage.
(5) Eftersom genbrug indebærer undgåelsen af at bringe ny emballage på markedet og øge mængden af
produceret emballageaffald, bør genbrugssalgsemballage, der bringes i omsætning for første gang, og
120
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0121.png
træemballage, som repareres med henblik på genbrug, tages i betragtning med henblik på opnåelse af de
respektive mål for emballagegenanvendelse.
(6) Medlemsstaterne bør indføre passende incitamenter til at anvende affaldshierarkiet, herunder
økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være rettet mod at
minimere miljøvirkningerne af emballage og emballageaffald set ud fra et livscyklusperspektiv, under
hensyntagen til, hvis det er relevant, fordelene ved at bruge biobaserede materialer og materialer, der kan
genanvendes flere gange. Foranstaltninger til at øge den offentlige bevidsthed om fordelene ved
emballage, der er fremstillet af genanvendte materialer, kan bidrage til, at sektoren for genanvendelse af
emballageaffald udvides. Hvis engangsemballage er uundgåelig af hensyn til fødevarehygiejnen og
forbrugernes sundhed og sikkerhed, bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre
genanvendelse af en sådan emballage.
(7) Fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Unionens afhængighed af importerede
råstoffer. Biobaseret genanvendelig emballage og komposterbar bionedbrydelig emballage kunne udgøre
en mulighed for at fremme vedvarende kilder til fremstilling af emballage, hvor det viser sig at være
gavnligt ud fra et livscyklusperspektiv.
(8) Henkastet affald, uanset om det er i byer, på jorden, i vandløb eller havet eller andre steder, har direkte
og indirekte skadelige virkninger på miljøet, borgernes velvære og økonomien, og omkostningerne ved
at gøre rent efter det udgør en unødig økonomisk belastning for samfundet. Mange af de hyppigst
forekommende genstande på strande omfatter emballageaffald, og sådanne genstande har en langvarig
påvirkning af miljøet og er samtidig til skade for turismen og offentlighedens nytte af disse
naturområder. Dertil kommer, at tilstedeværelse af emballageaffald i havmiljøet er ensbetydende med en
underminering af den prioriterede rækkefølge i affaldshierarkiet, navnlig ved at undgå genbrug,
genanvendelse og anden nyttiggørelse.
(9) En forøgelse af de mål, der er fastlagt i direktiv 94/62/EF for genanvendelse af emballageaffald, vil give
klare miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige gevinster. Det bør sikres, at økonomisk
værdifulde affaldsmaterialer gradvist og effektivt nyttiggøres gennem passende affaldshåndtering og i
overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastlagt i direktiv 2008/98/EF og kanaliseres tilbage i den
europæiske økonomi, hvilket fremmer gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 4. november
2008 om »Råstofinitiativet
—
opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa«
og skabelsen af en cirkulær økonomi.
(10)Mange medlemsstater har endnu ikke fuldt ud udviklet den nødvendige infrastruktur for
affaldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille klare langsigtede politiske målsætninger for at undgå,
at genanvendelige råmaterialer fastlåses på de lave niveauer i affaldshierarkiet.
(11)Dette direktiv fastsætter langsigtede mål for Unionens affaldshåndtering og giver økonomiske operatører
og medlemsstaterne klare retningslinjer for de investeringer, der er nødvendige for at opfylde disse mål.
Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale planer for affaldshåndtering og planlægning af
investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering gøre fornuftig brug af investeringer, herunder
gennem EU-fonde ved at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med
affaldshierarkiet.
(12)Som følge af kombinationen af genanvendelsesmål og begrænsninger af deponering, der er fastlagt i
direktiv 2008/98/EF og Rådets direktiv 1999/31/EF
(6),
er fastlæggelse af målene for nyttiggørelse og
121
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
maksimummålene for genanvendelse af emballageaffald ikke længere nødvendigt.
(13)Særskilte genanvendelsesmål bør fastsættes for jernholdigt metal og aluminium for at opnå væsentlige
økonomiske og miljømæssige gevinster, fordi mere aluminium vil blive genanvendt, hvilket vil medføre
væsentlige energibesparelser og CO2-emissionsreduktioner. Det eksisterende mål for genanvendelse af
metalemballage bør derfor opdeles i to særskilte mål for disse to typer affald.
(14)2030-genanvendelsesmålene for emballage bør gennemgås med henblik på at fastholde eller, hvis det er
relevant, forhøje dem. Ved denne gennemgang bør der også rettes opmærksomhed mod specifikke
emballageaffaldsstrømme, såsom emballageaffald fra husholdninger, fra erhvervs- og
industrivirksomheder samt kompositemballageaffald.
(15)Beregningen af genanvendelsesmålene bør baseres på vægten af det emballageaffald, der tilføres
genanvendelse. Som hovedregel bør den faktiske måling af vægten af emballageaffald, der medregnes
som genanvendt, finde sted på det tidspunkt, hvor emballageaffaldet kommer ind i
genanvendelsesprocessen. For at begrænse de administrative byrder bør medlemsstaterne ikke desto
mindre på strenge betingelser og som en undtagelse fra hovedreglen kunne fastsætte vægten af
genanvendt emballageaffald på grundlag af en måling af outputtet fra enhver sorteringsoperation. Tab af
materialer, der finder sted før affaldet kommer ind i genanvendelsesprocessen, f.eks. som følge af
sortering eller andre forberedende operationer, bør ikke medtages i de affaldsmængder, der rapporteres
som genanvendt. Sådanne tab kan fastslås på grundlag af elektroniske registre, tekniske specifikationer,
detaljerede regler for beregning af de gennemsnitlige tabsandele for forskellige affaldsstrømme eller
andre tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne bør redegøre for sådanne foranstaltninger i de
kvalitetskontrolrapporter, der ledsager de data, som de indberetter til Kommissionen om genanvendelse
af affald. De gennemsnitlige tabsandele bør fortrinsvis fastsættes på niveauet for de enkelte
sorteringsanlæg og bør være knyttet til de forskellige hovedaffaldstyper, de forskelige kilder, såsom
husholdninger eller erhverv, de forskellige indsamlingsordninger og de forskellige typer af
sorteringsprocesser. Gennemsnitlige tabsandele bør kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger
andre pålidelige data, navnlig i forbindelse med overførsel og eksport af affald. Materialers eller stoffers
vægttab i forbindelse med fysiske eller kemiske omdannelsesprocesser, der er indbygget i den
genanvendelsesproces, hvorved emballageaffald rent faktisk omforarbejdes til produkter, materialer eller
stoffer, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.
(16)Når emballageaffaldsmaterialer ophører med at være affald som følge af en forberedende proces forud
for den egentlige oparbejdningsproces, kan sådanne materialer anses for genanvendte, forudsat de er
beregnet til efterfølgende omforarbejdning til produkter, materialer eller stoffer, uanset om det er til
deres oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal
anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, som opfyldes eller bortskaffes, eller som
skal avendes i enhver operation, der har samme formål som affaldsnyttiggørelse, men hvor der ikke er
tale om genanvendelse, bør ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.
(17)Når beregning af genanvendelsesprocenten anvendes på aerob eller anaerob behandling af
bionedbrydeligt emballageaffald, kan den affaldsmængde, der undergår aerob eller anaerob behandling,
betragtes som genanvendt, forudsat at denne behandling skaber output, der skal anvendes som et
genanvendt produkt, materiale eller stof. Selvom outputtet fra en sådan behandling som oftest er
kompost eller digestat, kan andet output også tages i betragtning, forudsat det indeholder
122
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0123.png
sammenlignelige mængder af genanvendt indhold i forhold til mængden af det behandlede
bionedbrydelige emballageaffald. I andre tilfælde bør omforarbejdning af bionedbrydeligt
emballageaffald til materialer, som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling,
som bortskaffes eller som skal anvendes i en hvilken som helst anden proces, der har samme formål som
nyttiggørelse af affald, men hvor der ikke er tale om genanvendelse, ikke regnes med som bidrag til
opfyldelse af genanvendelsesmålene, hvilket er i overensstemmelse med definitionen på genanvendelse.
(18)I forbindelse med emballageaffald, der eksporteres fra Unionen til genanvendelse, bør medlemsstaterne
gøre effektiv brug af de kontrolbeføjelser, de er tillagt i artikel 50, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006
(7)
til at kræve dokumentation med henblik på at fastslå, hvorvidt
en eksport er beregnet til nyttiggørelsesprocesser, der opfylder kravene i artikel 49 i nævnte forordning,
og dermed håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde på et anlæg, der drives i overensstemmelse med
standarder for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, som i det store hele svarer til standarder i
EU-lovgivningen. Når medlemsstaterne udfører denne opgave, kan de samarbejde med andre relevante
aktører, såsom de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, uafhængige
tredjepartsverifikationsorganer eller producentansvarsorganisationer, der på vegne af producenterne af
produkter gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar etableret under ordningerne for
udvidet producentansvar, som kan foretage fysisk kontrol og anden kontrol af anlæg i tredjelande. I
kvalitetskontrolrapporten, der ledsager dataene om opnåelse af målene, bør medlemsstaterne rapportere
om foranstaltninger til opfyldelse af forpligtelsen til at sikre, at affald eksporteret fra Unionen behandles
under stort set samme vilkår som dem, der kræves i henhold til relevant EU-miljøret.
(19)For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og foregribe
eventuelle svagheder i gennemførelsen, bør der oprettes et system for rapporter om tidlig varsling, så
mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde målene udløber.
(20)Eftersom mængden og typen af den emballage, der anvendes, i almindelighed afhænger af de valg, som
producenter, og ikke forbrugere, træffer, bør ordninger for udvidet producentansvar etableres. Effektive
ordninger for udvidet producentansvar kan have en positiv påvirkning af miljøet, fordi de mindsker
produktion af emballageaffald og øger særskilt indsamling og genanvendelse af det. Ordninger for
udvidet producentansvar på emballageområdet eksisterer allerede i de fleste medlemsstater, men der er
store forskelle på den måde, hvorpå de er oprettet, deres effektivitet og omfanget af producenternes
ansvar. Reglerne vedrørende udvidet producentansvar fastlagt i direktiv 2008/98/EF bør derfor finde
anvendelse på ordninger for udvidet producentansvar for producenter af emballage.
(21)Med henblik på at fremme forebyggelse af emballageaffald, mindske dets miljøpåvirkninger og fremme
genanvendelsesmaterialer af høj kvalitet, samtidig med at det indre markeds funktionsevne sikres,
handelshindringer undgås og forvridning og begrænsning af konkurrencen i Unionen undgås, bør de
væsentlige krav i direktiv 94/62/EF og bilag II dertil gennemgås og om nødvendigt ændres for at styrke
kravene med sigte på at fremme design til genbrug og emballagegenanvendelse af høj kvalitet.
(22)Data rapporteret af medlemsstaterne er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt
medlemsstaterne overholder EU-retten om affald. Dataenes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed
bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede
rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport
123
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0124.png
om validering af datakvaliteten.
(23)De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist sig at
være et effektivt redskab til at verificere overholdelsen eller sikre en god gennemførelse og skaber
unødige administrative byrder. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at udarbejde sådanne
rapporter, bør derfor ophæves. I stedet bør overvågningen udelukkende være baseret på de data, som
medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen.
(24)Pålidelig rapportering af data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og
sikring af, at medlemsstaternes data kan sammenlignes. Medlemsstaterne bør derfor ved rapporteringen
om overholdelse af målene fastsat i direktiv 94/62/EF, og som ændret ved nærværende direktiv, anvende
de seneste regler, der er udviklet af Kommissionen og metoder, der er udviklet af de respektive nationale
kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelse af dette direktiv.
(25)For at supplere eller ændre direktiv 94/62/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), for så vidt angår nævnte direktivs artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel
20, som ændret ved nærværende direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer
gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning
(8).
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig
med forberedelse af delegerede retsakter.
(26)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 94/62/EF bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår nævnte direktivs artikel 5, stk. 4, artikel 6a, stk. 9, artikel 12,
stk. 3d, og artikel 19, stk. 1, som ændret ved nærværende direktiv. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
(9).
(27)Målene for dette direktiv, nemlig på den ene side at forebygge alle miljøpåvirkninger af emballage og
emballageaffald eller mindske sådanne påvirkninger og således sikre et højere miljøbeskyttelsesniveau
og på den anden side at sikre det indre markeds funktion og undgå handelshindringer og forvridning og
begrænsning af konkurrencen i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men
kan på grund af foranstaltningernes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(28)Direktiv 94/62/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(29)Ifølge den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af
retsakter
(10)
er omarbejdningsteknikken som et velegnet middel til permanent og generelt at sikre EU-
lovgivningens læsbarhed, idet den modvirker, at der udarbejdes en lang række isolerede
ændringsretsakter, der ofte gør retsreglerne vanskelige at forstå. Derudover bekræftede de tre
institutioner i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, at de havde forpligtet
124
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0125.png
sig til hyppigere at anvende den lovgivningsmæssige omarbejdningsteknik til ændring af gældende
lovgivning. I betragtning af, at direktiv 94/62/EF allerede er blevet ændret seks gange, ville det være
hensigtsmæssigt at omarbejde direktiv 94/62/EF i nær fremtid.
(30)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen
om forklarende dokumenter
(11)
har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne
dokumenter er berettiget
—
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
Direktiv 94/62/EF ændres således:
1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:
»2. I den forbindelse fastsætter direktivet foranstaltninger rettet mod, som første prioritet, forebyggelse
af produktion af emballageaffald, og, som andre grundlæggende principper, genbrug af emballage,
genanvendelse og andre former for nyttiggørelse af emballageaffald samt, som følge heraf, reduktion af
den endelige bortskaffelse af sådant affald med det formål at bidrage til omstillingen til en cirkulær
økonomi.«
2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) i nr. 1) udgår:
»Kommissionen behandler efter behov og reviderer om nødvendigt de illustrative eksempler med
henblik på definition af emballage, som omhandlet i bilag I. Behandlingen af følgende artikler
prioriteres: CD- og videoomslag, urtepotter, rør og ruller, hvorom fleksibelt materiale er spolet, release
paper til selvklæbende etiketter og indpaknings- og gavepapir. Disse foranstaltninger, der har til formål
at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol
i artikel 21, stk. 3.«
b)nr. 2) affattes således:
»2) »emballageaffald«: enhver emballage eller ethvert emballagemateriale, der er omfattet af
definitionen på affald fastlagt i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF, bortset fra spildprodukter fra
produktion«
»genbrugsemballage«: emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik
på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det
samme formål, som den blev udtænkt til
»kompositemballage«: emballage, der består af to eller flere lag af forskellige materialer, der ikke kan
adskilles ved håndkraft og udgør en enkelt integreret enhed bestående af en indvendig beholder og en
125
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
ydre skal, der fyldes, opbevares, transporteres og tømmes som sådan
2c) definitionerne af »affald«, »affaldshåndtering«, »indsamling«, »særskilt indsamling«, »forebyggelse«,
»genbrug«, »behandling«, »nyttiggørelse«, »genanvendelse«, »bortskaffelse« og »ordning for udvidet
producentansvar« i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF finder anvendelse.«
c)
d)
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) stk. 1 affattes således:
»1. Ud over de forebyggende foranstaltninger, som iværksættes i overensstemmelse med artikel 9,
sikrer medlemsstaterne, at der bliver iværksat andre forebyggende foranstaltninger med henblik på at
forebygge produktion af emballageaffald og minimere emballages miljøpåvirkning.
Sådanne andre forebyggende foranstaltninger kan bestå af nationale programmer, incitamenter via
ordninger for udvidet producentansvar til minimering af emballages miljøpåvirkning eller tilsvarende
foranstaltninger, der, hvis det er relevant, iværksættes i samråd med økonomiske operatører og
forbruger- og miljøorganisationer, og som tager sigte på at samle og udnytte de forskellige initiativer på
forebyggelsesområdet, der tages i medlemsstaterne.
Medlemsstaterne gør brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at give
incitamenter til at anvende affaldshierarkiet, såsom dem i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF eller andre
hensigtsmæssige instrumenter og foranstaltninger.«
b)stk. 3 udgår.
4) Artikel 5 affattes således:
»Artikel 5
Genbrug
1. I overensstemmelse med affaldshierarkiet fastlagt i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF træffer
medlemsstaterne foranstaltninger til at tilskynde til en forøgelse af andelen af genbrugsemballage, der
bringes i omsætning, og af systemer til genbrug af emballage på en miljømæssigt forsvarlig måde og i
overensstemmelse med traktaten uden at gå på kompromis med fødevarehygiejnen og forbrugernes
sikkerhed. Sådanne foranstaltninger kan blandt andet omfatte:
a)
benyttelsen af returpantsystemer
følgende numre indsættes:
nr. 3)-10) udgår.
»2a)
2b)
b)fastsættelsen af kvalitative eller kvantitative mål
c) brugen af økonomiske incitamenter
126
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
d)fastlæggelse af en minimumsprocentdel af genbrugsemballage, som bringes i omsætning hvert år for
hver emballagestrøm.
2. En medlemsstat kan beslutte at nå et justeret niveau for de mål, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1,
litra f)-i), i et givent år ved at tage hensyn til den gennemsnitlige andel i de foregående tre år af
genbrugssalgsemballage, der er bragt i omsætning for første gang og er genbrugt som en del af et system
til genbrug af emballage.
Det justerede niveau beregnes ved at fratrække:
a) fra målene fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f) og h), den i første afsnit af dette stykke omhandlede andel
af genbrugssalgsemballage af al salgsemballage, der er bragt i omsætning, og
b)fra målene fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra g) og i), den i første afsnit af dette stykke omhandlede andel af
genbrugssalgsemballage, bestående af de respektive emballagematerialer, af al salgsemballage
bestående af det pågældende materiale, der er bragt i omsætning.
Der må højst tages fem procentpoint af en sådan andel i betragtning ved beregningen af det respektive
justerede målniveau.
3. En medlemsstat kan tage de mængder træemballage, som repareres med henblik på genbrug, i
betragtning ved beregningen af de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f), litra g), nr. ii), litra h) og
litra i), nr. ii).
4. Med henblik på at sikre ens betingelser for anvendelse af denne artikels stk. 2 og 3 vedtager
Kommissionen senest den 31. marts 2019 gennemførelsesretsakter vedrørende fastlæggelse af regler for
beregning, verificering og rapportering af data og for beregning af målene i henhold til denne artikels stk.
3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 2.
5. Senest den 31. december 2024 undersøger Kommissionen data om genbrugsemballage, der leveres af
medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 12 og bilag III, med henblik på at overveje muligheden
for at fastsætte kvantitative mål for genbrug af emballage, herunder beregningsregler, og eventuelle
yderligere foranstaltninger til fremme af genbrug af emballage. Med henblik herpå forelægger
Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et
lovgivningsmæssigt forslag.«
5) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a) i stk. 1 tilføjes følgende litraer:
»f)senest den 31. december 2025 skal mindst 65 vægtprocent af alt emballageaffald genanvendes
g) senest den 31. december 2025 skal følgende minimumsmål (i vægtprocent) for genanvendelse
opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i emballageaffaldet:
i)
ii)
iii)
50 % af plast
25 % af træ
70 % af jernholdige metaller
127
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
iv)
v)
vi)
50 % af aluminium
70 % af glas
75 % af papir og pap
h) senest den 31. december 2030 skal mindst 70 vægtprocent af alt emballageaffald genanvendes
i) senest den 31. december 2030 skal følgende minimumsmål (i vægtprocent) for genanvendelse
opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i emballageaffaldet:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
55 % af plast
30 % af træ
80 % af jernholdige metaller
60 % af aluminium
75 % af glas
85 % af papir og pap.«
b)følgende stykker indsættes:
»1a. Uden at det berører stk. 1, litra f) og h), kan en medlemsstat udsætte fristerne for opfyldelsen af
de mål, der er omhandlet i stk. 1, litra g), nr. i)-vi), og litra i), nr. i)-v), med op til fem år på følgende
betingelser:
a) undtagelsen er begrænset til et maksimum på 15 procentpoint fra et enkelt mål eller delt mellem to
mål
b)som følge af undtagelsen må genanvendelsesandelen for et enkelt mål ikke blive reduceret til under
30 %
c) som følge af undtagelsen må genanvendelsesandelen for et enkelt mål, der er omhandlet i stk. 1, litra
g), nr. v) og vi), og litra i), nr. v) og vi), ikke blive reduceret til under 60 %, og
d)senest 24 måneder før den pågældende frist, der er fastlagt i hhv. denne artikels stk. 1, litra g) eller i),
underretter medlemsstaten Kommissionen om sin hensigt om at udsætte den pågældende frist og
indgiver en gennemførelsesplan i overensstemmelse med bilag IV til nærværende direktiv.
Medlemsstaterne kan kombinere denne plan med en gennemførelsesplan, der er indgivet i henhold til
artikel 11, stk. 3, litra b), i direktiv 2008/98/EF.
1b. Inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er forelagt i henhold til stk.
1a, litra d), kan Kommissionen anmode en medlemsstat om at revidere denne plan, såfremt
Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag IV. Den pågældende medlemsstat
forelægger en revideret plan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning.
1c. Senest den 31. december 2024 reviderer Kommissionen de mål, der er fastlagt i stk. 1, litra h) og
i), med henblik på at opretholde eller, hvis det er relevant, forhøje dem. Med henblik herpå forelægger
128
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et
lovgivningsmæssigt forslag.«
c) stk. 2, 3, 5, 8 og 9 udgår
6) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 6a
Regler for beregningen af, om målene er opfyldt
»1. Med henblik på beregning af, om målene fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), er opfyldt, gælder
følgende:
a) medlemsstaterne beregner vægten af emballageaffald, der er produceret og genanvendt i et givent
kalenderår. Emballageaffald, der produceres i en medlemsstat, kan anses for at være lig med den
mængde emballage, der bringes på markedet inden for samme år i den pågældende medlemsstat
b)vægten af genanvendt emballageaffald beregnes som vægten af den emballage, som er blevet til affald,
der
—
efter at være blevet underkastet enhver nødvendig kontrol, sortering og andre forberedende
foranstaltninger for at fjerne de affaldsmaterialer, der ikke er ønskede i den efterfølgende oparbejdning,
og sikre genanvendelse af høj kvalitet
—
bringes ind i genanvendelsesprocessen, hvorved
affaldsmaterialer rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal vægten af genanvendt emballageaffald måles, når affaldet bringes
ind i genanvendelsesprocessen.
Som en undtagelse fra første afsnit kan vægten af det genanvendte emballageaffald måles vedoutputtet fra
enhver sorteringsoperation, forudsat at:
a) dette outputaffald genanvendes efterfølgende
b)vægten af materialer eller stoffer, der fjernes ved yderligere operationer forud for
genanvendelsesprocessen og ikke genanvendes efterfølgende, ikke indgår i vægten af det affald, der
rapporteres som genanvendt.
3. Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af emballageaffald for at
sikre, at betingelserne fastlagt i nærværende artikels stk. 1, litra a), og i nærværende artikels stk. 2, litra a)
og b), opfyldes. For at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt
emballageaffald, kan systemet bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i
direktiv 2008/98/EF, tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald, eller gennemsnitlige
tabsandele for sorteret affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og forskellige
affaldshåndteringspraksisser. Gennemsnitlige tabsandele må kun anvendes i de tilfælde, hvor pålidelige
data ikke kan opnås på anden måde, og beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den
delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 11a, stk. 10, i direktiv 2008/98/EF.
4. Med henblik på beregningen af om de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), er opfyldt, kan
mængden af bionedbrydeligt emballageaffald, der undergår aerob eller anaerob behandling, regnes med
som genanvendt, forudsat at denne behandling fører til dannelse af kompost, digestat eller andet output
med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt
129
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0130.png
produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemsstater kun anse det som
genanvendt, hvis denne anvendelse er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige forbedringer.
5. Den mængde emballageaffaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en
forberedende proces forud for oparbejdningsprocessen, kan medregnes som genanvendt, forudsat disse
materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, der skal
anvendes til det oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, der
skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes
til opfyldning eller deponeres, regnes derimod ikke med som bidrag til opfyldelse af
genanvendelsesmålene.
6. Med henblik på beregningen af, om målene fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), er opfyldt, kan
medlemsstaterne medregne genanvendelse af metaller, der er blevet udskilt efter forbrænding af affald, i
forhold til den andel af emballageaffald, som forbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder
bestemte kvalitetskriterier fastlagt i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af artikel 11a,
stk. 9, i direktiv 2008/98/EF.
7. Emballageaffald, der overføres til en anden medlemsstat for at blive genanvendt i den pågældende
medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), af den
medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet.
8. Emballageaffald, der eksporteres fra Unionen, regnes kun med i opfyldelsen af de mål, der er fastlagt
i artikel 6, stk. 1, i dette direktiv af den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet, såfremt
kravene i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006
(*1)
kan forelægge bevis for, at eksporten af affald
opfylder kravene i nævnte forordning, og at behandlingen af emballageaffaldet uden for Unionen har
fundet sted under forhold, der i det store hele svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.
9. Med henblik på at sikre ens betingelser for anvendelsen af nærværende artikels stk. 1-5 vedtager
Kommissionen senest den 31. marts 2019 gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for beregning,
verificering og rapportering af data, navnlig for så vidt angår vægten af det emballageaffald, der er
produceret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 2.
(*1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af
affald (EUT
L 190 af 12.7.2006, s. 1).«"
7) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 6b
Rapport om tidlig varsling
1. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur rapporter om fremskridt
med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), senest tre år før hver frist,
der er fastlagt deri.
2. Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal omfatte følgende:
a) et skøn over, hvorvidt de enkelte medlemsstater har opfyldt målene
130
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
b)en liste over medlemsstater, som er i fare for ikke at kunne opfylde målene inden for de pågældende
frister, ledsaget af egnede henstillinger rettet til de berørte medlemsstater
c) eksempler på bedste praksis, som anvendes i hele Unionen, og som kan give vejledning i at gøre
fremskridt hen imod opfyldelse af målene.«
8) Artikel 7, affattes således:
»Artikel 7
Retur-, indsamlings- og nyttiggørelsessystemer
1. Med henblik på at opfylde målsætningerne fastlagt i dette direktiv træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger til, at der indføres systemer til sikring af følgende:
a) returnering og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald fra forbrugeren, fra en
anden endelig bruger eller fra affaldsstrømmen med henblik på at kanalisere den brugte emballage eller
emballageaffaldet til de mest hensigtsmæssige affaldshåndteringsalternativer
b)genbrug eller nyttiggørelse, herunder genanvendelse af indsamlet emballage og/eller emballageaffald.
Disse systemer skal være åbne for deltagelse af erhvervsdrivende i de berørte sektorer og for deltagelse af
de kompetente offentlige myndigheder. De skal også gælde for importerede produkter på ikke-
diskriminerende betingelser, herunder med hensyn til de nærmere regler for adgang til systemerne og
eventuelle afgifter herfor, og de skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer og
konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med traktaten.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der senest den 31. december 2024 oprettes ordninger for udvidet
producentansvar for al emballage i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger indgår i en politik, der omfatter al emballage og alt
emballageaffald, og skal navnlig tage hensyn til krav vedrørende beskyttelse af miljøet og
forbrugersundhed, -sikkerhed og -hygiejne, beskyttelse af de emballerede varers og de anvendte
materialers kvalitet, ægthed og tekniske egenskaber såvel som beskyttelse af industriel og kommerciel
ejendomsret.
4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet af
emballageaffald og til opfyldelse af de nødvendige kvalitetsnormer for de relevante
genanvendelsessektorer. Med henblik herpå finder artikel 11, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF anvendelse på
emballageaffald, herunder fra kompositemballage.«
9) I artikel 9 tilføjes følgende stykke:
»5. Senest den 31. december 2020 undersøger Kommissionen, om det er muligt at skærpe væsentlige krav
med henblik på bl.a. at forbedre design til genbrug og fremme genanvendelse af høj kvalitet samt at
styrke håndhævelsen heraf. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-
Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.«
10)Artikel 11, stk. 3, affattes således:
131
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0132.png
»3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a med henblik på at
supplere dette direktiv ved at fastsætte, under hvilke betingelser de i nærværende artikels stk. 1 nævnte
koncentrationsniveauer ikke finder anvendelse på genanvendte materialer eller på produktcyklusser inden
for en lukket og kontrolleret kæde, samt at fastsætte, hvilke typer emballage der er undtaget fra kravet
fastlagt i nærværende artikels stk. 1, tredje led.«
11)I artikel 12 foretages følgende ændringer:
a) overskriften affattes således: »Informationssystemer og -rapportering«
b)stk. 2 affattes således:
»2. De i stk. 1 omhandlede databaser skal omfatte de data, der er baseret på bilag III, og skal navnlig
tilvejebringe oplysninger om de enkelte medlemsstaters emballage- og emballageaffaldsstrømmes
omfang, karakteristika og udvikling, herunder oplysninger om giftigheden og farligheden af
emballagemateriale og -komponenter, som er anvendt til fremstillingen heraf.«
c) stk. 3 udgår
d)følgende stykker indsættes:
»3a. Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 6,
stk. 1, litra a)-i), og dataene vedrørende genbrugsemballage til Kommissionen.
De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket
dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen på grundlag af
bilag III i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3d.
Den første rapporteringsperiode vedrørende de mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), og dataene
vedrørende genbrugsemballage begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den
gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet, jf. nærværende artikels stk. 3d, og den skal dække
dataene for denne rapporteringsperiode.
3b. Dataene, som medlemsstater rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en
kvalitetskontrolrapport og en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 6a, stk. 3
og 8, herunder med detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele, hvor det er relevant.
3c. Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med denne artikel, og
offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af
dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes
fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke
henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af data
og derefter hvert fjerde år.
3d. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger
formatet for rapporteringen af data i henhold til nærværende artikels stk. 3a. Ved rapporteringen om
gennemførelsen af dette direktivs artikel 6, stk. 1, litra a)-e), benytter medlemsstaterne det format, der
er fastlagt i Kommissionens beslutning 2005/270/EF
(*2).
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. nærværende direktivs artikel 21, stk. 2.
132
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0133.png
(*2)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2005/270/EF af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de
skemaer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og
emballageaffald skal benyttes i forbindelse med databasesystemet (EFT
L 86, af 5.4.2005. s. 6).«"
e) stk. 5 udgår.
12)Artikel 17 udgår.
13)Artikel 19 affattes således:
»Artikel 19
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
1. Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at tilpasse
identifikationssystemet, jf. artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, sjette led, til den videnskabelige og
tekniske udvikling. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21,
stk. 2.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
21a med henblik på ændring af de illustrative eksempler vedrørende definitionen af emballage angivet i
bilag I.«
14)Artikel 20 affattes således:
»Artikel 20
Specifikke foranstaltninger
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a
med henblik på i nødvendigt omfang at supplere dette direktiv, for at løse eventuelle vanskeligheder i
forbindelse med anvendelsen af dette direktivs bestemmelser på navnlig inerte emballagematerialer, der
bringes på markedet i meget små mængder (dvs. ca. 0,1 vægtprocent) i Unionen, primæremballager til
medicinske anordninger og lægemidler, små emballager og luksusemballager.«
15)Artikel 21 affattes således:
»Artikel 21
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er
et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
(*3).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt,
og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
(*3)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
133
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0134.png
gennemførelsesbeføjelser (EUT
L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"
16)Som artikel 21a indsættes:
»Artikel 21a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20,
tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2018. Kommissionen udarbejder en
rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.
Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-
Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver
periode.
3. Den i artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerende retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver
enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
om bedre lovgivning
(*4).
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og
Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, træder kun
i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder
fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og til Rådet, eller hvis Europa-
Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke
agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
(*4) EUT L 123 af 12.5.2016, p. 1.«"
17)I bilag II og III foretages de ændringer, der er anført i bilaget til nærværende direktiv.
18)Bilag IV tilføjes som fastsat i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 5. juli 2020. De underretter straks Kommissionen herom.
134
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0135.png
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater
herom.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 30. maj 2018.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
L. PAVLOVA
Formand
(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.
(2) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.
(3)
Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
22.5.2018.
(4)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald (EFT
L 365 af 31.12.1994, s. 10).
(5)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT
L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(6)
Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT
L 182 af 16.7.1999, s. 1).
(7)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald
(EUT
L 190 af 12.7.2006, s. 1).
135
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0136.png
(8) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(9)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT
L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(10) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(11) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
BILAG
1)
Bilag II til direktiv 94/62/EF ændres således:
a) Punkt 1, andet led, affattes således:
»—Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan genbruges eller
nyttiggøres, herunder genanvendes, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og således, at
miljøpåvirkningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelsen af emballageaffald
eller restprodukter fra emballageaffaldshåndteringsoperationer.«
b)Punkt 3, litra c) og d), affattes således:
»c)Emballage, der kan nyttiggøres ved kompostering
Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan
grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, hvori affaldet
indgår.
d) Bionedbrydelig emballage
Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en
sådan måde, at det meste af den færdige kompost til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.
Oxo-nedbrydelig plastemballage betragtes ikke som bionedbrydelig.«
2)
Bilag III til direktiv 94/62/EF ændres således:
a) I skema 1 og 2 erstattes rækkerne benævnt »Metal« af to rækker benævnt »Jernholdigt metal« og
»Aluminium«.
b)Skema 2 ændres således:
i) i anden kolonne erstattes titlen »Forbruget af emballage« af »Emballage, der er bragt i omsætning for
første gang«
136
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0137.png
ii) i tredje kolonne erstattes titlen »Genbrugt emballage« af »Genbrugssalgsemballage«
iii)efter tredje kolonne indsættes følgende:
»Genbrugelig salgsemballage
Ton
Procent«
c)I skema 3 og 4 erstattes hver af rækkerne benævnt »Metalemballage« af to rækker benævnt »Jernholdig
metalemballage« og »Aluminiumsemballage«.
3)
Følgende bilag indsættes:
»BILAG IV
GENNEMFØRELSESPLAN, DER SKAL FORELÆGGES I MEDFØR AF ARTIKEL 6, STK. 1a, LITRA
d)
Gennemførelsesplanen, der skal indgives i medfør af artikel 6, stk. 1a, litra d), skal indeholde følgende:
1.en vurdering af tidligere, nuværende og forventede procentsatser af genanvendelse, deponering og anden
behandling af emballageaffald og de affaldsstrømme, det består af
2.en vurdering af gennemførelsen af de affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er
indført i medfør af artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF
3.begrundelsen for, at medlemsstaten mener, at den muligvis ikke vil være i stand til at nå det relevante mål
fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra g) og i), inden for den deri fastsatte frist, og en vurdering af den
fristforlængelse, som anses for at være nødvendig for at nå dette mål
4.de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 6, stk.
1, litra g) og i), for medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen, herunder passende økonomiske instrumenter
og andre foranstaltninger med det formål at skabe incitamenter til at anvende affaldshierarkiet, jf. artikel 4,
137
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 104: Lovudkast: Ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar)
2102004_0138.png
stk. 1, i og bilag IVa til direktiv 2008/98/EF
5.en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er anført i punkt 4, bestemmelse af det organ, der
har ansvaret for gennemførelsen af dem, og en vurdering af hver enkelt foranstaltnings bidrag til
opfyldelsen af de mål, der gælder i tilfælde af en fristforlængelse
6.oplysninger om finansiering af affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet om, at forureneren
betaler
7.foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på forbedret planlægning
og kontrol af resultater inden for affaldshåndtering.«
138