Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2246118_0001.png
BEK nr
4 af 4/
/
Gældende
9-
Udskriftsdato: . august
Senere ændringer til forskriften
I ge
Mi isteriu :
Kirke i isteriet
Jour al u
er: Kirke i ., j. r.
Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om
sognebåndsløseres valgret til menighedsråd
I medfør af § 13 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 622 af 19. juni 2012, og § 5, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 12 af 8. januar 2020, fastsættes:
Terminologi
§ 1.
I denne bekendtgørelse anvendes udtrykket »sognebåndsløserpræsten« om den sognepræst, der er
løst sognebånd til. Der kan ikke løses sognebånd til midlertidigt ansatte præster, som ikke er medlemmer
af et menighedsråd, præster ansat ved stiftelser eller institutioner og til valgmenighedspræster.
Stk. 2.
Sognebåndsløserpræsten skal registrere aftaler om sognebåndsløsning i Den Digitale Kirkebog.
Stiftelse
§ 2.
Et medlem af folkekirken kan ved sognebåndsløsning slutte sig til en sognepræst for en anden me‐
nighed end den, medlemmet hører til.
Stk. 2.
Anmodning fremsættes af medlemmet over for den præst, der ønskes løst sognebånd til. Anmod‐
ningen skal indeholde oplysning om medlemmets navn, personnummer og adresse.
Stk. 3.
Samtidig med stiftelse af sognebåndsløsningen skal der tages stilling til, om sognebåndsløseren
ønsker at udøve sine parlamentariske rettigheder i en af sognebåndsløserpræstens menighedsrådskredse
eller i sognebåndsløserens bopælssogn jf. § 6, stk. 2.
Stk. 4.
På præstens begæring skal der gives oplysning om begrundelsen for ønsket om sognebåndsløs‐
ning.
§ 3.
Er præsten villig til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, giver præsten ansøgeren medde‐
lelse herom.
§ 4.
En præst er ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, såfremt hensynet til
denne findes at burde vige for afgørende hensyn til præsten eller dennes menighed. En præsts afslag skal
være skriftligt og begrundet samt indeholde oplysning om klageadgang.
Stk. 2.
En præsts afslag kan af ansøgeren påklages til biskoppen.
Retsvirkningerne af sognebåndsløsning
§ 5.
Et medlem af folkekirken, der har løst sognebånd, er berettiget til kirkelig betjening af sognebånds‐
løserpræsten.
§ 6.
En sognebåndsløser kan vælge, om vedkommende vil udøve valgret i den menighedsrådskreds,
hvor sognebåndsløseren har bopæl, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.
Stk. 2.
Hvis valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat,
skal der på samme tid som sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom jf. § 2, stk. 3. Hvis
sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i
hvilken af disse menighedsrådskredse valgretten ønskes udøvet.
1
KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Orientering til Kirkeudvalget om offentliggørelse af to nye bekendtgørelser vedr. sognebåndsløsning, fra kirkeministeren
Stk. 3.
En sognebåndsløser, hvor sognebåndsløsningen er etableret af forældremyndighedens indehaver,
jf. § 11, kan inden 3 måneder efter, at vedkommende er fyldt 18 år, meddele sognebåndsløserpræsten, at
valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Bestemmelsen
i stk. 2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis meddelelse efter stk. 2 og stk. 3 ikke gives, eller overskrides den i stk. 3 fastsatte frist her‐
for, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.
Stk. 5.
De trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består.
Ophør
§ 7.
En sognebåndsløser kan bringe sognebåndsløsningen til ophør ved skriftlig anmeldelse herom til
sognebåndsløserpræsten.
§ 8.
En præst kan opsige sognebåndsløsningen, såfremt der foreligger omstændigheder, som gør det uri‐
meligt at fastholde præstens forpligtelser over for sognebåndsløseren. Opsigelsen skal ske skriftligt med 6
måneders varsel og skal være begrundet samt indeholde oplysning om klageadgang, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen. Såfremt klage indgives inden 4
uger efter sognebåndsløserens modtagelse af opsigelsen, har klagen opsættende virkning.
§ 9.
Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, til hvem sognebånd er løst, forflyttes, dør eller afske‐
diges. Sognebåndsløseren kan dog udsætte ophørstidspunktet, indtil en ny præst er ansat.
Stk. 2.
Stiftsadministrationen i det pågældende stift giver sognebåndsløseren skriftlig meddelelse via
Digital Post om sognebåndsløsningens ophør, om sognebåndsløserens rettigheder vedrørende muligheder
for at få udsat ophørstidspunktet, og at vedkommende igen udøver sine parlamentariske rettigheder i bo‐
pælssognet. Meddelelsen udsendes til sognebåndsløseren umiddelbart efter, at oplysningen om sogne‐
båndsløserpræstens forflyttelse, afskedigelse eller død er tilgået stiftsadministrationen.
Stk. 3.
Ønsker sognebåndsløseren at udsætte ophørstidspunktet for sognebåndsløsningen, indtil en ny
sognepræst er ansat, skal meddelelse herom indleveres skriftligt pr. brev eller via Digital Post til stiftsad‐
ministrationen.
Stk. 4.
Såfremt sognebåndsløseren ikke indsender skriftlig anmodning til stiftsadministrationen om, at
vedkommende ønsker ophørstidspunktet udsat, udøver sognebåndsløseren sine parlamentariske rettighe‐
der i bopælssognet.
Stk. 5.
Sidste frist for at udsætte ophørstidspunktet og dermed optages på valglisten for valgforsamlin‐
gen i sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds er første hverdag i september. Sidste frist for at ud‐
sætte ophørstidspunkter og dermed optages på valglisten for afstemningsvalg i sognebåndsløserpræstens
menighedsrådskreds er først hverdag i november. Modtager stiftsadministrationen anmodningen efter de i
1. og 2. pkt. nævnte frister underretter stiftsadministrationen valgbestyrelserne herom, og valgbestyrelsen
i sognebåndsløserens bopælssogn sletter manuelt vedkommende af valglisten.
Stk. 6.
Hvis sognebåndsløserpræsten forflyttes, dør eller afskediges senere end første hverdag i septem‐
ber i valgåret, kan udsættelse af ophørstidspunktet ikke få virkning ved valgforsamlingen. Valgbestyrelsen
i sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds skal manuelt slette vedkommende af valglisten. Hvis sog‐
nebåndsløserpræsten forflyttes, dør eller afskediges senere end første hverdag i november i valgåret, kan
udsættelse af ophørstidspunktet ikke får virkning ved afstemningsvalg. Valgbestyrelsen i sognebåndsløs‐
erpræstens menighedsrådskreds skal manuelt slette sognebåndsløseren af valglisten.
§ 10.
Ved genbesættelse af en ledig sognepræstestilling samt ved nedlæggelse af en sognepræstestilling
bortfalder alle aftaler i Den Digitale Kirkebog om sognebåndsløsning til vedkommende præst. Det er
stiftsadministrationen, som sender meddelelse herom.
2
KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Orientering til Kirkeudvalget om offentliggørelse af to nye bekendtgørelser vedr. sognebåndsløsning, fra kirkeministeren
Mindreårige
§ 11.
For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser i henhold til denne bekendtgørelse af foræl‐
dremyndighedens indehaver. Dog skal en person, der er fyldt 15 år, selv give sit samtykke.
Registrering af og meddelelse vedrørende sognebåndsløsning
§ 12.
Sognebåndsløserpræsten skal registrere egne aftaler om sognebåndsløsning samt oplysninger om,
hvor sognebåndsløseren ønsker at udøve sine parlamentariske rettigheder i Den Digitale Kirkebog.
Stk. 2.
Sognebåndsløserpræsten er forpligtet til at orientere sognebåndsløseren om, hvorfor og af hvem
registreringen foretages. Oplysningerne skal bl.a. indeholde identitet på og kontaktoplysninger for den da‐
taansvarlige og dennes eventuelle repræsentant samt kontaktoplysninger for en eventuel databeskyttelses‐
rådgiver.
§ 13.
Har sognebåndsløseren valgt at flytte sine parlamentariske rettigheder til en af sognebåndsløser‐
præstens menighedsrådskredse, optages sognebåndsløseren automatisk på valglisten i sognebåndsløser‐
sognet og slettes automatisk på valglisten i bopælssognet.
Stk. 2.
Er sognebåndsløserens anmodning om stiftelse af sognebåndsløsning og meddelelse om flytning
af de parlamentariske rettigheder ikke registreret i Den Digitale Kirkebog senest den første hverdag i sep‐
tember i valgåret, kan sognebåndsløseren ikke udøve valgret på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen i bo‐
pælssognet skal sørge for, at vedkommende slettes af valglisten til brug for valgforsamlingen.
Stk. 3.
Er sognebåndsløserens anmodning om stiftelse af sognebåndsløsning og meddelelse om flytning
af valgret ikke registreret i Den Digitale Kirkebog senest den første hverdag i november i valgåret, kan
sognebåndsløseren ikke udøve valgret ved afstemningsvalget. Valgbestyrelsen i bopælssognet skal sørge
for, at vedkommende slettes af valglisten til brug for afstemningsvalg.
§ 14.
En aftale om sognebåndsløsning kan opsiges af præsten, jf. § 8. Når opsigelsen om sognebånds‐
løsning er endelig, sørger sognebåndsløserpræsten for at bringe aftalen om sognebåndsløsning til ophør i
Den Digitale Kirkebog. Når opsigelsen er endelig, udøver den tidligere sognebåndsløser sine parlamenta‐
riske rettigheder i bopælssognet.
Stk. 2.
Bliver præstens opsigelse af en aftale om sognebåndsløsning først endelig efter den første hver‐
dag i september i valgåret, underretter stiftsadministrationen valgbestyrelserne derom. Valgbestyrelsen i
sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds, sletter den tidligere sognebåndsløser af valglisten til brug
for valgforsamlingen.
Stk. 3.
Bliver præstens opsigelse af en aftale om sognebåndsløsning først endelig efter den første hver‐
dag i november i valgåret, underretter stiftsadministrationen valgbestyrelserne derom. Valgbestyrelsen i
sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds, sletter den tidligere sognebåndsløser af valglisten til brug
for afstemningsvalg.
§ 15.
Sker sletningen af aftalerne om sognebåndsløsning, jf. § 10, senere end første hverdag i september
i valgåret – men før valgforsamlingen, skal stiftsadministrationen underrette valgbestyrelserne om sogne‐
båndsløsningens ophør. Valgbestyrelsen i sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds, skal slette den
tidligere sognebåndsløser af valglisten til brug for valgforsamlingen.
Stk. 2.
Sker sletningen af aftalerne om sognebåndsløsning, jf. § 10, senere end første hverdag i novem‐
ber i valgåret – men før afstemningsdagen, skal stiftsadministrationen underrette valgbestyrelserne om
sognebåndsløsningens ophør. Derefter skal valgbestyrelsen i sognebåndsløserpræstens menighedsråds‐
kreds, slette den tidligere sognebåndsløser af valglisten til brug for afstemningsvalg.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 16.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. august 2020.
3
KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Orientering til Kirkeudvalget om offentliggørelse af to nye bekendtgørelser vedr. sognebåndsløsning, fra kirkeministeren
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 362 af 25. april 2012 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om
sognebåndsløseres valgret til menighedsråd ophæves.
Kirkeministeriet, den 4. august 2020
Joy Mogensen
/ Pernille Esdahl
4