BEK nr
af
/
/
Gældende
9-
Udskriftsdato: . august
Senere ændringer til forskriften
I ge
Mi isteriu :
Kirke i isteriet
Jour al u
er: Kirke i ., j. r.
Bekendtgørelse om valgret og valgbarhed ved flytning mellem
menighedsrådskredse i et pastorat og ved oprettelse af nye flersognspastorater,
flytning til flersognspastorater eller ændringer i flersognspastorater
I medfør af § 5, stk. 3, 4 og 8, og § 8, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 12
af 8. januar 2020, fastsættes:
Beslutning om udøvelse af valgret
§ 1.
Et medlem af folkekirken, der flytter fra en menighedsrådskreds til en anden i samme pastorat (in‐
denpastoratsflytter), kan vælge at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har bo‐
et.
Stk. 2.
Et medlem af folkekirken, der bor i en menighedsrådskreds i et nyoprettet flersognspastorat eller
i en menighedsrådskreds i et eksisterende flersognspastorat, der ændres, kan vælge at udøve valgret i en
af menighedsrådskredsene i det nye flersognspastorat. Et medlem af folkekirken, der flytter til et flersogn‐
spastorat, kan vælge at udøve valgret i en anden menighedsrådskreds i flersognspastoratet end der, hvor
medlemmet bor.
Stk. 3.
Medlemmet er kun valgbart i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.
Stk. 4.
Beslutningen efter stk. 1, om at udøve valgretten i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet
hidtil har boet, skal træffes i forbindelse med flytningen. En af pastoratets fastansatte sognepræster i det
hidtidige bopælssogn skal have skriftlig meddelelse pr. brev eller ”sikker henvendelse” via sognets side
på www.sogn.dk. om beslutningen senest 4 uger efter, at flytningen er anmeldt til kommunen. Meddelel‐
sen skal være registreret senest den første hverdag i september i valgåret, hvis ændringen skal have virk‐
ning for den førstkommende valgforsamling. Meddelelsen skal være registreret senest den første hverdag
i november i valgåret, hvis ændringen skal have virkning for det førstkommende afstemningsvalg.
Stk. 5.
Beslutningen efter stk. 2, om at udøve valgretten i en af menighedsrådskredsene i flersognspasto‐
ratet, skal træffes i forbindelse med oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet. En af pasto‐
ratets fastansatte sognepræster i det sogn, hvor valgretten ønskes udøvet, skal have skriftlig meddelelse pr.
brev eller ”sikker henvendelse” via sognets side på www.sogn.dk. om beslutningen senest 4 uger efter
oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet. Meddelelsen skal være registreret senest den før‐
ste hverdag i september i valgåret, hvis ændringen skal have virkning for den førstkommende valgforsam‐
ling. Meddelelsen skal være registreret senest den første hverdag i november i valgåret, hvis ændringen
skal have virkning for det førstkommende afstemningsvalg. Ved flytning til pastoratet regnes 4-ugers fri‐
sten fra det tidspunkt, hvor flytningen er anmeldt til kommunen.
Stk. 6.
Meddelelsen til sognepræsten skal indeholde oplysninger om medlemmets navn, personnummer
og adresse, sådan at sognepræsten kan registrere flytningen af valgretten i Den Digitale Kirkebog.
Stk. 7.
Hvis meddelelsen efter stk. 4 og 5 ikke gives inden den nævnte 4-ugers frist, udøver medlemmet
sin valgret i sit bopælssogn.
1