Fra:
Svend Aage Nielsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
9. januar 2020 17:11
Til:
Julie Skovsby <[email protected]>
Cc:
Københavns Stift <[email protected]>
Emne:
Kære formand og medlemmer af kirkeudvalget.
Kære Julie Skovsby.
Tak, at min henvendelse nu er som offentligt bilag på Kirkeudvalgets side. Jeg håber dog, at den
også er til eftertanke i jeres hjerner og hjerter.
Du har tidligere vurderet, at min henvendelse er et "indre kirkeligt anliggende."
Jeg kan også godt forstå, at man ikke gerne stiller hovedet i en gejstlig-teologisk "hvepserede." Men
min henvendelse handler ikke om teologi. Den handler om sandhed, lovbrud og brud på
reformationen, som den ved Frederik II' s indsats blev modtager rent i Danmark og stadfæstet rent i
Grundlovens §4.
Når det drejer sig om, at biskopperne betjener sig af usandhed og ulovlighed samt af desavuering af
reformationens fineste bestemmelser som "skriften alene" og det "nikænske kirkemødes dekret"
alene, og den deraf følgende bestemmelse i Grundloven §4 alene, bør I så ikke leve op til jeres
ansvar og teste, hvem der er på rette grund i og for folkekirken?
Samtlige biskopper har indtil nu stukket hovedet i busken og kirkeministeriet har endnu ikke svaret
mig på: Hvor er lovgrundlaget for den sproglige udvidelse af oldkirkens nikænske trosbekendelse?
Ligesom det ikke har svaret på det grundlæggende spørgsmål: Kan to forskellige tekster kaldes ved
det samme navn? Vi er jo i vort bekendelsesgrundlag forpligtet på oldkirkens nikænske
trosbekendelse.
Hvorlænge kan en departmentchef i et ministerium undlade at gøre sin minister opmærksom på, at
der er ikke lovgrundlag for den sproglige udvidelsen af oldkirkens nikænske Trosbekendelse, og det
er ikke rigtigt at bruge det samme navn om en tekst, man har udvidet??