Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 317
Offentligt
2199671_0001.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Fremsat den [7]. oktober 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
(Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning) m.v.)
§1
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar
2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015, §
3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, § 1 i lov nr. 1676 af 26. december 2017, § 19 i lov nr. 503 af 23.
maj 2018 og lov nr. 1531 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i
den elektroniske kommunikationssektor (e-data-beskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L
201, side 37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009
om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og
forordning nr. 2006/2004/EF om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EF-Tidende 2009, nr. L 337, side 11, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321,
side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om
tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, EU-tidende 2019, nr. L 151, side 70.
2.
I
§ 1
indsættes som nyt stykke stk. 2
»Stk.
2.
Myndighederne skal ved varetagelsen af opgaver i denne lov blandt andet iagttage følgende
til gavn for slutbrugerne:
1) Fremme forudsigelighed i reguleringen ved at sikre en ensartet tilsynspraksis i samarbejde
med andre medlemsstaters myndigheder, Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC),
Frekvenspolitikgruppen og Europa-Kommissionen.
2) Sikre at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester behandles lige.
3) Anvende EU-retten på en teknologineutral måde, medmindre dette strider mod øvrige mål
efter denne lov.
4) Fremme effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur.
5) Fremme konnektivitet samt adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet.
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0002.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
6) Fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
herunder reel infrastrukturbaseret konkurrence.
3.
I
§ 2
indsættes efter nr. 5 som ny nr. 6 og nr. 7
»6)
Net med meget høj kapacitet:
et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende består af
optiske fiberelementer, som minimum frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et
elektronisk kommunikationsnet, som under normale spidsbelastningsvilkår kan give en tilsvarende
netpræstation for så vidt angår disponibel båndbredde til downlink og uplink, robusthed,
fejlrelaterede parametre samt latenstid og variation heri; netpræstationen kan anses for tilsvarende,
uanset om slutbrugerens oplevelse heraf varierer på grund af iboende forskellige egenskaber ved de
medier, hvormed nettet i sidste ende etablerer forbindelse med nettermineringspunktet.
7)
Radiobaseret lokalnet:
Et trådløst adgangssystem med lav effekt og lille rækkevidde (RLAN),
der har en lav risiko for at skabe uacceptable forstyrrelser, som dette er defineret i § 1, stk. 3, nr. 4, i
lov om radiofrekvenser, af andre sådanne systemer etableret i nærheden af andre brugere, og som
anvender harmoniserede radiofrekvenser på et ikkeeksklusivt grundlag.«
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 8-19.
4.
I
§ 2
indsættes som
nr. 20-24:
»20)
Nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste:
En tjeneste, som normalt ydes mod
betaling, og som muliggør direkte interpersonel og interaktiv informationsudveksling via
elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset antal personer, hvor de personer, der indleder
eller deltager i kommunikationen, bestemmer hvem modtageren eller modtagerne skal være.
Tjenesten omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som
en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tjeneste. Tjenesten etablerer ikke
forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller
internationale nummerplaner, eller muliggør ikke kommunikation med et eller flere numre i
nationale eller internationale nummerplaner.
21)
Alarmkommunikation:
Kommunikation, der etableres via en elektronisk
kommunikationstjeneste mellem en slutbruger og alarmcentralen med det formål at anmode om og
modtage hjælp fra beredskabstjenester.
22)
Beredskabstjeneste:
En tjeneste, der yder omgående og hurtig bistand i situationer, hvor der i
særlig grad er direkte risiko for liv eller lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller
sikkerhed, for privat eller offentlig ejendom eller for miljøet.
23)
Den relevante alarmcentral:
Den alarmcentral, som skal dække alarmkommunikationer fra et
bestemt område eller af en bestemt type.
24)
Alarmcentral:
En fysisk lokalitet, hvor en alarmkommunikation modtages under ansvar af en
offentlig myndighed.«
5.
I § 3 ændres » at foretage opkald til den offentlige alarmtjeneste (112), « til: » gratis
alarmkommunikation til den offentlige alarmtjeneste og foretage opkald til«.
6.
§ 4 affattes således:
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0003.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ȥ
4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i
forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, herunder
om:
Oplysningskrav.
Almennyttige oplysninger.
Aftalers varighed og opsigelse
Pakketilbud.
Særlige funktioner og faciliteter.
Tilgængelighedskrav og kompenserende tjenester for personer med handicap samt
oplysningskrav i forbindelse med disse tjenester.
7) Tilgængelighedskrav i forbindelse med alarmkommunikation for personer med handicap.
8) Udbyderens klagebehandling.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 1 kan klima-, energi- og forsyningsministeren
bestemme, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om Energistyrelsens adgang
til at dispensere fra kravene.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der udbyder
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, medmindre de også udbyder
elektroniske kommunikationstjenester«
7.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ
4 a.
Energistyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse
med aftaler om levering af net eller tjenester, herunder regler om
1)
Gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse af oplysninger
2)
Tjenestekvalitet
3)
Skift af bredbåndsudbyder
4)
spærring og tilbagehold af indtægter ved bedrageri og misbrug
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der udbyder
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, medmindre de også udbyder
elektroniske kommunikationstjenester.«
8.
§ 14
affattes således:
Ȥ 14.
Forsyningspligten har til formål at sikre adgang til grundlæggende elektroniske
kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til overkommelige priser.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgang til følgende
forsyningspligtydelser:
1) En elektronisk talekommunikationstjeneste på et fast sted.
2) En tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste.
1)
2)
3)
4)
5)
6)
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0004.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved dokumenteret behov fastsætte regler om,
at der fortsat skal være forsyningspligt på ydelser, der var forsyningspligt på den 20. december
2018.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forsyningspligten skal
omfatte andre ydelser end dem, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en eller flere alment
tilgængelige forsyningspligtydelser eller dele af disse, som er nævnt i stk. 2 eller fastsat i medfør af
stk. 4,
1) ikke længere skal udbydes som led i forsyningspligten eller
2) ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
1) hvilke ydelser der er omfattet af stk. 2, nr. 3,
2) omfanget af forsyningspligtydelser, jf. stk. 2 og 4, herunder de faciliteter og funktioner, der
skal stilles til rådighed,
3) omfanget af leveringspligten, jf. § 16, og
4) hvorvidt forsyningspligten skal gælde for forbrugere, mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder samt nonprofitorganisationer eller alle slutbrugere.«
9.
I
§ 15, stk. 2, § 17, stk. 2,
to steder i
§ 18, stk. 1
to steder i
§ 18, stk. 4, § 18, stk. 5
og
§ 18, stk. 8,
ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 4«.
10.
I
§ 15, stk. 2, § 17, stk. 2,
tre steder i
§ 18, stk. 1
og
§ 18, stk. 4
indsættes efter »§ 14, stk. 2«:
»eller 3«.
11.
I
§ 18, stk. 4
og
§ 18, stk. 5,
indsættes efter »§ 14, stk. 2, nr. 1 og 2«: »eller stk. 3«
12.
§ 17, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, hvis det vurderes at detailpriserne for de
tjenester, som er oplistet i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, ikke er overkommelige for forbrugere med en lav
indkomst eller ikke er tilgængelige for forbruger med særlige sociale behov, bestemme, at udbydere
af tjenester svarende til de i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte, skal opkræve samme listepriser for en
eller flere af disse tjenester overalt i Danmark, hvor udbyderne udbyder tjenesterne.«
13.
I
§ 18, stk. 4,
og
§ 18, stk. 8,
ændres
»direktiv
2002/22/EF med senere ændringer« til: »direktiv
2018/1972/EU eller senere ændringer hertil«.
14.
I
§ 18, stk. 5,
indsættes efter »fastsatte«: »forsyningspligtydelser«.
15.
I
§ 18, stk. 7,
ændres »skal« til: »kan«.
16.
I
§ 19, 1. pkt.,
erstattes »sit accessnet« med: »sine adgangsnetaktiver«.
17.
I
§ 19, 2. pkt.,
erstattes »accessnet« med: »adgangsnetaktiver«.
18.
§ 20,
affattes således
Ȥ
20.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i §§ 3-6, § 10, stk. 1 og 2, § 11, §§
14-19, samt regler og vilkår udstedt i medfør heraf.
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0005.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i §§ 7-9, samt regler udstedt i
medfør heraf.«
19.
I
§ 21, stk. 2,
indsættes som
nr. 6:
»6) Udbud af numre, som kan bruges til andre elektroniske kommunikationstjenester end
interpersonelle kommunikationstjenester uden for Danmark.«
20.
I
§ 26
indsættes som
stk. 3
som nyt stykke:
»Stk.
3.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at en slutbruger,
der opsiger en abonnentaftale, kan bevare retten til nummerportering af et nummer fra den nationale
nummerplan til en anden udbyder i mindst en måned efter datoen for opsigelsen, medmindre
slutbrugeren har givet afkald på denne ret.«
21.
Efter § 26 indsættes:
Ȥ
26 a.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder machine to
machine-kommunikationstjenester uanset teknologi, skal til slutbrugere inden indgåelse af
abonnentaftale om machine to machine-kommunikationstjenester oplyse, om de tilbyder, at
slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere trådløst kan medtage
abonnentnumre til brug for machine to machine-kommunikationstjenester ved skift mellem
udbydere.«
22.
I
§ 27
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
I tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen genaktiverer den afgivende udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester slutbrugerens nummer og de forbundne tjenester,
indtil nummerporteringen er gennemført. Den afgivende udbyder fortsætter med at stille tjenesten
til rådighed på samme vilkår og betingelser, indtil den modtagende udbyders tjeneste er blevet
aktiveret. Den tid, som tjenesten er utilgængelig under skifte- og nummerporteringsprocessen, må
ikke udgøre mere end én arbejdsdag.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
23.
Efter § 28 indsættes:
Ȥ
28 a.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som modtager numre som
led i nummerportering, jf. § 26, stk. 1, forestår skifte- og nummerporteringsprocessen. Udbydere må
ikke forsinke eller misbruge skifte- og nummerporteringsprocessen, og udbydere må ikke portere
numre eller skifte udbyder uden slutbrugernes udtrykkelige samtykke. Slutbrugerens
abonnentaftaler med den afgivende udbyder ophører automatisk efter afslutningen af skiftet af
udbyder.«
24.
I § 31, stk. 3 indsættes efter »nummeroplysningsdata,«: »afgrænsning af kredsen af berettigede
til at modtage data,«.
25.
I
§ 33
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester med et betydeligt dækningsniveau og en betydelig
brugerudbredelse kan pålægges forpligtelser, der er nødvendige for at sikre forbindelser mellem
slutbrugere.«
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0006.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
26.
I
§ 34, stk. 2
indsættes efter § 33, stk. 2,«:
Ȥ
35 a,«
27.
I § 34, stk. 2 indsættes efter »§ 41«, bindende tilsagn efter § 47 a, § 47 c, § 47 d«
28.
Efter
kapitel 11
indsættes:
»Kapitel 11 a
Netadgang til ledningsnet i den yderste del af elektroniske kommunikationsnet
§ 35 a.
Erhvervsstyrelsen kan på baggrund af en rimelig og velbegrundet anmodning fra en udbyder
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pålægge enhver udbyder eller ejer af elektroniske
kommunikationsnet en forpligtelse til at give netadgang til ledningsnet, kabler og tilhørende
faciliteter inde i bygninger eller frem til det første koncentrations- eller fordelingspunkt, såfremt
dette befinder sig uden for en bygning.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan pålægge netadgang i henhold til stk. 1, såfremt det er berettiget,
fordi en parallel etablering af sådanne netelementer ikke vil være økonomisk rentabel eller
gennemførlig i praksis.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan udvide forpligtelsen efter stk. 1 til et punkt i nettet, der ligger efter
det første koncentrations- eller fordelingspunkt. Erhvervsstyrelsen skal fastlægge det punkt, der
ligger tættest på slutbrugerne, og som kan understøtte et tilstrækkeligt antal slutbrugerforbindelser
til at være kommercielt rentabelt for effektive adgangssøgende udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 4.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, under hensyntagen til forpligtelser, der følger af relevante
markedsundersøgelser, jf. § 37, at forpligtelser i henhold til stk. 1 ikke i tilstrækkelig grad imødegår
eller vil imødegå store og varige økonomiske eller fysiske hindringer for etablering af parallelle net,
der opretholder eller vil medføre en konkurrencesituation, der i betydeligt omfang begrænser de
konkurrencemæssige resultater for slutbrugerne, kan Erhvervsstyrelsen pålægge forpligtelser i
henhold til stk. 3.
Stk. 5.
En forpligtelse i henhold til stk. 1 eller stk. 3 kan omfatte forpligtelser om
1) netadgang til fysiske netelementer, tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester,
2) transparens,
3) ikke-diskrimination, eller
4) krav til fordelingen af adgangsomkostninger, som om nødvendigt tilpasses for at tage højde
for risikofaktorer.
Stk. 6.
En forpligtelse i henhold til stk. 3 kan ud over de i stk. 5 opregnede forpligtelser tillige
omfatte netadgang til aktive eller virtuelle netelementer, hvis dette er berettiget af tekniske eller
økonomiske grunde.
Stk. 7.
Erhvervsstyrelsen kan ikke udvide en forpligtelse efter stk. 3, når
1) udbyderen eller ejeren af et elektronisk kommunikationsnet stiller en rentabel og lignende
alternativ mulighed for at nå slutbrugere til rådighed for enhver udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, ved at give adgang til et net med meget høj kapacitet på
fair, ikke-diskriminerende og rimelige vilkår og betingelser, eller
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0007.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
2) pålæggelse af forpligtelser vil skade den økonomiske eller finansielle rentabilitet af
udrulningen af et nyt net, navnlig ved små lokale projekter.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen skal ved pålæggelse af forpligtelser efter stk. 1 eller stk. 3, ved
udformningen af forpligtelser efter stk. 5, og ved vurdering af muligheden for at undtage efter stk.
7, nr. 1, navnlig vurdere om udbyderen eller ejeren af et elektronisk kommunikationsnet
1) har de egenskaber, der fremgår af § 47 b,
2) har modtaget offentlig finansiering til udrulning eller drift af det relevante net,
3) har offentliggjort et standardtilbud for adgang til det relevante net,
4) anvender standardiserede vilkår, betingelser og standardprocedurer, der er aftalt i et
brancheforum eller anvendes som en de facto standard på markedet,
5) tilbyder en langsigtet forpligtelse til at give netadgang,
6) tilbyder adgang til flere forskellige alternative adgangsprodukter, herunder passiv aktiv
netadgang, netadgang til anlægsarbejder eller
7) tilbyder fair og rimelige priser under behørig hensyntagen til investeringer og tilknyttede
risici samt eventuelle omkostningsforskelle, der opstår som følge af skala eller
forretningsmodel.«
29.
I
§ 37, stk. 2,
indsættes efter »markedsmæssige«: »forhold som f.eks. kommercielle aftaler,
herunder aftaler om saminvestering, der påvirker dynamikken i konkurrencen«.
30.
I
§ 37
indsættes efter stk. 2 som et nyt stykke:
»Stk.
3.
Markedsundersøgelser efter stk. 1 gennemføres inden for en af følgende perioder:
1) Inden for fem år efter afgørelse om en tidligere undersøgelse på det pågældende marked.
Denne periode kan dog undtagelsesvis forlænges med op til yderligere et år efter
godkendelse fra Europa-Kommissionen.
2) Inden for tre år efter Europa-Kommissionens vedtagelse af en revideret henstilling om
relevante produkt- og tjenestemarkeder, når der er tale om markeder, der ikke tidligere er
undersøgt.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
31.
I §
41, stk. 2,
indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Adgang til anlægsinfrastruktur, jf. § 41 a.«
Nr. 1-6 bliver herefter til nr. 2-7.
32.
I
§ 41,
indsættes som stk. 6-8:
»Stk.
6.
Erhvervsstyrelsen kan alene pålægge forpligtelser i henhold til § 41, stk. 2, nr. 2, såfremt
konkurrencen og slutbrugernes interesser ikke kan fremmes enten ved at pålægge forpligtelser i
henhold til § 41, stk. 2, nr. 1, eller gennem forpligtelser på beslægtede engrosmarkeder.
Stk. 7.
En udbyder, der i henhold til § 41 er pålagt en forpligtelse i henhold til § 41 a eller § 42,
skal på forhånd og i god tid anmelde sine planer om at afvikle eller med ny infrastruktur erstatte
dele af et net, der er omfattet af forpligtelsen, til Erhvervsstyrelsen.
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0008.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Stk. 8.
Såfremt det er nødvendigt for at sikre konkurrencen og slutbrugernes rettigheder, skal
Erhvervsstyrelsen pålægge udbyderen, jf. stk.1, en forpligtelse om at udarbejde en detaljeret
beskrivelse af planerne for overgangsperioder og vilkår samt hvilke sammenlignelige
adgangsprodukter, der tilbydes i stedet for.«
33.
Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:
»Forpligtelse
om adgang til anlægsinfrastruktur
§ 41 a.
Ved forpligtelse om adgang til anlægsinfrastruktur forstås en forpligtelse til at imødekomme
rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af anlægsinfrastruktur, herunder, men ikke
begrænset til, bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, herunder ledningsnet,
antenner, pæle, master, kabelkanaler, ledningskanaler, nedgangsbrønde, mandehuller, skabe, tårne
og andre støttekonstruktioner.«
34.
§ 42, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) At give adgang til og mulighed for at anvende specifikke fysiske netelementer og tilhørende
faciliteter i nødvendigt omfang, herunder ubundtet adgang til abonnentledninger og afsnit heraf.«
35.
I
§ 42, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som et nyt nummer:
»2) At give adgang til specifikke aktive eller virtuelle netelementer og tjenester.«
Nr. 2-10 bliver herefter nr. 3-11.
36.
I § 42, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) den forventede teknologiske udvikling, som påvirker udformningen og forvaltningen af net,
3) behovet for at sikre teknologineutralitet, som sætter parterne i stand til at udforme og forvalte
deres egne net,«
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 4-8.
37.
I
§ 42, stk. 2,
indsættes i nr. 3, der bliver nr. 5, efter »hermed,«: »især hvad angår investeringer i
net med meget høj kapacitet og risikoniveauer forbundet hermed,«.
38.
I
§ 42, stk. 2,
indsættes i nr. 4, der bliver nr. 6, efter »infrastrukturbaseret konkurrence«: »og
innovative forretningsmodeller som støtter bæredygtig konkurrence, herunder
infrastrukturbaseret konkurrence, der er baseret på saminvestering,«.
39.
I
§ 43
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Erhvervsstyrelsen kan, som led i forpligtelse til ikke-diskrimination, jf. stk. 1, pålægge
udbydere med en stærk markedsposition at levere adgangsprodukter og -tjenester til alle
virksomheder, herunder sig selv, inden for samme frister, på samme vilkår og betingelser, herunder
vedrørende pris og serviceniveau, og ved hjælp af samme systemer og processer, som gælder for
udbyderens egnes afdelinger.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.
40.
§ 44, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
En udbyder med en stærk markedsposition, der er pålagt en forpligtelse som anført i § 41,
stk. 2, nr. 1 og 2, skal offentliggøre et standardtilbud herom, der blandt andet angiver relevante
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0009.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
centrale resultatindikatorer og tilsvarende serviceniveauer. Et sådant standardtilbud skal tage nøje
hensyn til retningslinjer fra BEREC om minimumskriterier for et standardtilbud. «
41.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter »til skade for slutbrugerne«: », såfremt der ikke eksisterer en
relevant begrænsning af detailprisen «
42.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes som et nyt punktum efter »begrænsning i detailprisen.«:
»Erhvervsstyrelsen skal i vurderingen tage hensyn til behovet for at fremme konkurrencen og
slutbrugernes langsigtede interesser vedrørende udrulning og ibrugtagning af
næstegenerationsnet, og navnlig net med meget høj kapacitet. «
43.
§ 46, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Ved pålæggelse af en forpligtelse om priskontrol skal det sikres, at alle mekanismer til
omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til at fastlægge priser, tjener til at fremme
udrulning af nye og forbedrede net, effektivitet og holdbar konkurrence samt maksimere
bæredygtige fordele for slutbrugerne.«
44.
Efter
§ 46
indsættes før overskriften før § 47:
Ȥ
46 a.
Træffer Europa-Kommissionen afgørelse om at pålægge en maksimal termineringstakst
for taleopkald i mobilnet, fastnet eller begge, kan Erhvervsstyrelsen ikke fastsætte andre priser i
henhold til en forpligtelse om priskontrol, jf. § 46.«
45.
Efter
kapitel 14
indsættes:
»Kapitel 14 a
Lempelse af forpligtelser for udbydere med en stærk markedsposition
Saminvestering
§ 47 a.
En udbyder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, kan afgive tilsagn om
saminvestering i forbindelse med udrulningen af et nyt net, som består af optiske fiberelementer,
der dækker strækningen op til slutbrugerens ejendom eller basisstation.
Stk. 2.
Ved vurdering af tilsagn efter stk. 1 skal Erhvervsstyrelsen afgøre, om udbyderens
saminvesteringstilbud overholder følgende betingelser:
1) Saminvesteringstilbuddet er åbent for enhver udbyder af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester på et hvilket som helst tidspunkt i nettets levetid.
2) Saminvesteringstilbuddet giver medinvestorer mulighed for at konkurrere effektivt og
bæredygtigt på lang sigt på underliggende markeder, hvor udbyderen er aktiv, på vilkår som
er fair, rimelige og ikke-diskriminerende, og som giver adgang til nettets fulde kapacitet.
3) Saminvesteringstilbuddet er offentliggjort rettidigt af udbyderen. Tilbuddet skal
offentliggøres mindst seks måneder før begyndelsen af udrulningen af det nye net,
medmindre Erhvervsstyrelsen vurderer, at nationale omstændigheder kan begrunde, at
perioden forlænges eller udbyderen ikke er et rent engrosselskab, jf. § 47 b.
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0010.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
4) Andre udbydere, som ikke deltager i saminvesteringen, skal fra begyndelsen kunne drage
fordel af netadgang med samme kvalitet, hastighed, betingelser og muligheder for at nå ud
til slutbrugere som før udrulningen. Saminvesteringstilbuddet skal sikre, at netadgangen
tilpasses over tid i lyset af udviklingen på de tilknyttede detailmarkeder, opretholde
incitamenterne til at deltage i saminvesteringen. Erhvervsstyrelsen skal have mulighed for
indsigt i og tilsyn med efterfølgende tilpasninger af netadgangen.
5) Saminvesteringstilbuddet er fremsat i god tro og opfylder som minimum de kriterier, der er
angivet i bilag 1.
Stk. 3.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at det afgivne saminvesteringstilsagn opfylder
betingelserne i stk. 2, og konstaterer Erhvervsstyrelsen, at mindst én potentiel medinvestor har
indgået en saminvesteringsaftale med udbyderen, skal styrelsen gøre tilsagnet bindende for en
periode på mindst syv år. I denne periode må Erhvervsstyrelsen ikke pålægge yderligere
forpligtelser i henhold til § 41 på den relevante del af nettet.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen i tilstrækkeligt begrundede tilfælde pålægge, fastholde
eller tilpasse forpligtelser i henhold til §§ 41 a-46 for at afhjælpe væsentlige konkurrenceproblemer
på bestemte markeder, som på grund af de særlige karakteristika ved disse markeder ellers ikke ville
blive afhjulpet.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan pålægge den udbyder, som har afgivet tilsagn efter stk. 1, at
forelægge årlige overensstemmelseserklæringer om overholdelsen af betingelserne i stk. 2.
Rene engrosselskaber
§ 47 b.
Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om en udbyder, der er udpeget til at have en stærk
markedsposition på et eller flere engrosmarkeder, jf. § 40, og som ikke er aktiv på noget
detailmarked for offentlige elektroniske kommunikationstjenester, opfylder følgende betingelser:
1) Alle selskaber og forretningsenheder inden for udbyderen, alle selskaber, som kontrolleres,
men ikke nødvendigvis ejes fuldstændig, af den samme endelige ejer, og eventuelle
aktionærer, der kan udøve kontrol over udbyderen, har kun nuværende og planlagte
aktiviteter på engrosmarkeder for elektroniske kommunikationstjenester, og de har derfor
ikke nogen aktiviteter på noget detailmarked for elektroniske kommunikationstjenester til
slutbrugere i EU.
2)
Udbyderen er ikke forpligtet til at handle med en enkelt, selvstændig udbyder senere i
forsyningskæden, som er aktiv på et detailmarked for offentlige elektroniske
kommunikationstjenester til slutbrugere, som følge af en eksklusivaftale eller en aftale, som
de facto udgør en eksklusivaftale.
Stk. 2.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan Erhvervsstyrelsen i
en afgørelse efter § 41 kun pålægge den pågældende udbyder forpligtelser som nævnt i § 42, § 43
eller forpligtelser om fair og rimelig prisfastsættelse, når det er berettiget på baggrund af en
markedsanalyse efter § 39, herunder en fremadrettet vurdering af den sandsynlige adfærd for en
udbyder med en stærk markedsposition.
10
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0011.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Stk. 3.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, skal
styrelsen revidere de pålagte forpligtelser, jf. stk. 2, og i relevant omfang pålægge forpligtelser som
nævnt i §§ 41 a-46. Udbyderen skal straks underrette Erhvervsstyrelsen om eventuelle ændringer af
de forhold, der er relevante for stk. 1.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen skal revidere de pålagte forpligtelser, jf. stk. 2, eller pålægge en eller
flere af forpligtelserne nævnt i § 41 a eller §§ 44-46, såfremt Erhvervsstyrelsen på grundlag af
beviser for betingelser og vilkår, som udbyderen tilbyder kunder senere i forsyningskæden,
konkluderer, at der er opstået eller sandsynligvis vil opstå konkurrenceproblemer til ulempe for
slutbrugerne, som kræver pålæggelse af yderligere forpligtelser, eller ændring af eksisterende
forpligtelser.
Frivillig funktionel adskillelse
§ 47 c.
En udbyder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition på et eller flere relevante
markeder, skal underrette Erhvervsstyrelsen mindst tre måneder inden, udbyderen agter at
overdrage sine adgangsnetaktiver eller væsentlige dele heraf til en særskilt juridisk enhed med en
anden ejer, eller oprette særskilt forretningsenhed, med henblik på at give alle detailudbydere,
herunder virksomhedens egne detailafdelinger, fuldt ud tilsvarende adgangsprodukter.
Stk. 2.
En udbyder kan afgive tilsagn om betingelser for adgang til udbyderens net i løbet af
gennemførselsperioden, og efter afslutningen af den i stk. 1 nævnte adskillelse. Tilbuddet om
tilsagn skal være tilstrækkelig detaljeret, herunder med hensyn til tidsplanen og rammerne for
tilsagnenes gennemførelse og deres varighed.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal som led i styrelsens vurdering af den planlagte adskillelse sammen
med eventuelt afgivne tilsagn gennemføre en analyse af de forskellige markeder med tilknytning til
adgangsnettet.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen træffer på grundlag af analysen, jf. stk. 3, afgørelse om at pålægge,
opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser, og kan i sin afgørelse gøre tilsagnene helt eller delvist
bindende i hele den periode, som de afgives for.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan forlænge de bindende tilsagn i henhold til stk. 4.
Tilsagn
§ 47 d.
Udbydere, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, kan afgive tilsagn til
Erhvervsstyrelsen vedrørende betingelser for samarbejdsordninger, tredjepartsadgang,
saminvestering, jf. § 47 a, eller begge dele. Tilbuddet om tilsagn skal være tilstrækkelig detaljeret,
herunder med hensyn til tidsplanen og rammerne for tilsagnenes gennemførelse og deres varighed.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen skal som led i styrelsens vurdering af de afgivne tilsagn foretage en
markedstest, navnlig vedrørende de tilbudte vilkår, herunder ved at gennemføre en offentlig høring,
medmindre de afgivne tilsagn efter stk. 1 er klart utilstrækkelige. Erhvervsstyrelsen skal ved
11
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0012.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
vurdering af de afgivne tilsagn navnlig tage hensyn til dokumentation for tilsagnene, tilsagnenes
åbenhed for alle markedsdeltagere, rettidig tilvejebringelse af adgang på fair, rimelige og ikke-
diskriminerende betingelser forud for lanceringen af tilknyttede detailtjenester, og tilsagnenes
generelle tilstrækkelighed i forhold til at muliggøre bæredygtig konkurrence på underliggende
markeder og at fremme samarbejde om udrulning og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet til
gavn for slutbrugerne.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal meddele udbyderen sine foreløbige konklusioner om, hvorvidt de
afgivne tilsagn opfylder de mål og kriterier og overholder de procedurer, som er omhandlet i
nærværende bestemmelse og i § 41, § 47 a eller 47 c, og på hvilke betingelser styrelsen kan
overveje at gøre tilsagnene bindende.
Stk. 4.
Udbyderen kan ændre sit tilbud om tilsagn for at tage hensyn til Erhvervsstyrelsens
foreløbige konklusioner.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan uanset § 47 a, stk. 3, træffe afgørelse om at gøre tilsagnene helt eller
delvist bindende, og styrelsen kan uanset § 37, stk. 3, gøre nogle af eller alle tilsagnene bindende
for en bestemt periode.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan forlænge tilsagnene i henhold til stk. 5.«
46.
Efter
§ 50
indsættes i
kapitel 15:
Ȥ 50 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energistyrelsens
tilsyn med §§ 48-50, regler og vilkår udstedt i medfør heraf og regler om tvistbilæggelse i
forbindelse med digitale radio- og tv-tjenester.«
47.
I
§§ 52-55
ændres »Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsen«.
48.
I
§§ 52 og 55, stk. 1,
ændres »dette afsnit« til: »kapitel 11-14 og kapitel 16-18«.
49.
I
§ 52
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de af Europa-Kommissionen fastsatte
termineringstakster for taleopkald i fastnet og mobilnet.«
50.
§ 53 affattes således:
Ȥ
53.
Indbringes der klager for Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en aftale omfattet af kapitel
11-14, kapitel 16-18 eller regler udstedt i medfør heraf mellem en udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i Danmark, og en tilsvarende udbyder,
der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, skal Erhvervsstyrelsen underrette
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation om
klagen for at få en udtalelse om tvisten.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen skal afvente en udtalelse fra Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation inden Erhvervsstyrelsen tager skridt til
at bilægge tvisten. Erhvervsstyrelsen kan dog for at sikre konkurrencen og slutbrugernes interesser
under ekstraordinære omstændigheder, enten på parternes anmodning eller på eget initiativ, træffe
midlertidige afgørelser efter § 55.
12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0013.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Stk. 3.
Enhver forpligtelse, som Erhvervsstyrelsen pålægger en udbyder som led i
tvistbilæggelsen, skal pålægges senest en måned efter udtalelsen.«
51.
I
§ 54, stk. 1,
ændres »§ 41 eller regler udstedt i medfør af § 49« til: », § 35 a, § 41, bindende
tilsagn efter § 35 a, stk. 8, § 47 a, § 47 c eller § 47 d«.
52.
I
§ 58, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »skal være«: »objektive, transparente, ikkediskriminerede,«.
53.
I
§ 58, stk. 2,
indsættes efter »elektroniske kommunikationsnet.«: »Samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter kan kun pålægges efter afholdelse af en
offentlig høring.«
54.
I
§ 58, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »i medfør af stk. 1«: »og om den offentlige høring og
varigheden heraf, jf. stk. 2«.
55.
Kapitel 20
ophæves.
56.
I
§ 60, stk. 1,
udgår », ledningsnet«.
57.
I
§ 60, stk. 1,
ændres »§§ 58 og 59« til: »§ 58«.
58.
I
overskriften
til kapitel 21 a ændres »Kommunal« til: »Offentlige myndigheders«.
59.
§ 60 a
affattes således:
Ȥ 60 a.
En offentlig myndighed kan indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med
henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.
Stk. 2.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at statslige myndigheders aftaler, jf. stk. 1, er indgået på
markedsvilkår, og at statslige myndigheder overholder regler fastsat i medfør af stk. 3.
Energistyrelsen kan fastsætte regler om tilsynet, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvilke
afgørelser Energistyrelsen kan træffe, om frister for styrelsens behandling af sager som led i
tilsynet, om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om metoder til fastsættelse af
de markedsvilkår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. i henhold til stk. 1.«
60.
Overskriften
til kapitel 21 b affattes således:
»Kapitel 21 b
Offentlige myndigheders og institutioners mulighed for at stille en trådløs adgang til internettet
til rådighed for offentligheden«.
61.
§§ 60 b og 60 c
affattes således:
Ȥ
60 b.
Offentlige myndigheder og institutioner kan som et supplement til en tjeneste, som
myndigheden eller institutionen udbyder, gennem et radiobaseret lokalnet stille en trådløs adgang til
13
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0014.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
internettet til rådighed for offentligheden på myndighedens eller institutionens lokaliteter og i
offentlige områder tæt på myndighedens eller institutionens lokaliteter.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder og institutioner kan lade deres radiobaserede lokalnet, jf. stk. 1,
indgå i et fælles net bestående af forskellige slutbrugeres radiobaserede lokale net med henblik på
herigennem at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed indbyrdes for hinanden eller for
offentligheden.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om
begrænsninger i den trådløse adgang til internettet efter stk. 1.
§ 60 c.
Kommuner kan ud over i medfør af § 60 b stille en gratis trådløs adgang til internettet til
rådighed for offentligheden på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod international
turisme, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder og institutioner kan ud over i medfør af § 60 b stille en gratis
trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden på den offentlige myndigheds eller
institutions lokaliteter eller på udendørs offentligt tilgængelige steder, hvor
1) den offentlige myndighed eller institution har opnået hel eller delvis støtte til etableringen af
adgangen til internettet fra Europa-Kommissionen, jf. dog stk. 3 og 4, eller
2) den offentlige myndighed eller institution har søgt om, men ikke har opnået støtte til
etableringen af adgangen til internettet fra Europa-Kommissionen, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3.
Der må ikke med den trådløse adgang til internettet efter stk. 1 og 2 skabes et
sammenhængende net i et større område.
Stk. 4.
Den offentlige myndighed eller institution skal købe etablering og drift af den trådløse
adgang til internettet, jf. stk. 1 og 2, af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester.
Stk. 5.
Adgang til internettet efter stk. 1 må maksimalt gives i 1 time pr. døgn pr. stykke udstyr.
Stk. 6.
Den offentlige myndighed eller institution skal for at kunne stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed efter stk. 2, litra 2,
1) have opfyldt ansøgningskriterierne for at opnå støtte fra Europa-Kommissionen, og
2) give klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelse herom inden for 45 dage efter, at
det er konstateret, at myndigheden eller institutionen ikke har opnået hel eller delvis støtte
fra Europa-Kommissionen.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om begrænsninger i den
trådløse adgang til internettet efter stk. 2, herunder tidsmæssige begrænsninger eller
begrænsninger i datamængde.«
62.
Efter kapitel 21 b indsættes i
afsnit V:
»Kapitel 21 c
Kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet
§ 60 d.
Kommunalbestyrelser kan give tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet, jf.
stk. 2.
14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0015.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Stk. 2.
Energistyrelsen fastsætter regler om gennemførelse og administration af tilskudsordninger
som nævnt i stk. 1, herunder de tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter,
tilskudsmodtagere og tilbagebetaling af tilskud samt om vilkår og betingelser for tilskud, herunder
åben engrosadgang.
§ 60 e.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår og betingelser for tilskud, jf. regler
fastsat i medfør af § 60 d, stk. 2.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsynet efter stk. 1, herunder
hvordan tilsynet gennemføres, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, hvem der er
klageberettigede, eventuel pålæggelse af tvangsbøder og høring af Erhvervsstyrelsen ved afgørelser
om åben engrosadgang.«
63.
Efter § 60 e indsættes
i kapitel 21 c:
Ȥ
60 f.
Kommuner kan stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til
rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, når:
1) det har et erhvervsfremmende formål,
2) det sker på markedsvilkår,
3) infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere, og
4) det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv
infrastruktur.«
64.
To steder i
§ 61, stk. 1, nr. 1,
ændres »alarmopkald (112)« til: »alarmkommunikation«.
65.
§ 61, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) at stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed gratis for slutbrugeren og den relevante
alarmcentral,«
66.
I
§ 61, stk. 1, nr. 3,
ændres »beredskabstjenester.« til: »beredskabstjenester,«.
67.
I
§ 61, stk. 1,
indsættes som
nr. 4 og 5:
»4) på anmodning fra alarmcentralerne eller politiet at spærre for alarmkommunikation til 112 eller
lignende samfundskritiske tjenester, og
5) at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre uafbrudt adgang til beredskabstjenester.«
68.
I
§ 61
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for takseringen af
koordinering, dirigering og aflevering af alarmkommunikation, herunder af
stedbestemmelsesoplysninger.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte bestemmelser som nævnt i stk. 1 og 2
for tilsvarende kommunikation med politiet, sundhedsmyndighederne m.v.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
69.
I
§ 67
indsættes som nyt stykke 3 og 4:
15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0016.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
»Stk.
3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udnævnelse og
afskedigelse af medlemmer af myndigheder, der er bemyndiget til at varetage opgaver efter denne
lov, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for udnævnelse og
afskedigelse af medlemmer af myndigheder, der er bemyndiget til at varetage opgaver efter kapitel
11-14 og kapitel 16-18 i denne lov.«
70.
I
§ 72, stk. 1,
indsættes efter »§§ 33, stk. 2«: », § 35 a«
71.
Efter
kapitel 28
indsættes:
Kapitel 28 a
Geografiske kortlægninger af netudrulning
§ 73 a.
Energistyrelsen gennemfører regelmæssigt, og mindst hvert tredje år, en kortlægning af
eksisterende elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 2.
Energistyrelsens kortlægning af eksisterende infrastruktur efter stk. 1 skal være
tilstrækkeligt detaljeret til, at den kan bruges til følgende:
1) Markedsundersøgelser og analyser efter afsnit IV.
2) Identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte.
3) Forbrugerinformation.
4) Gennemførelse af analyser i forhold til forsyningspligt efter kapitel 4.
5) Frekvensadministration efter lov om radiofrekvenser.
6) Politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.
Stk. 3.
Energistyrelsen eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlægninger af
eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner eller lignende, såfremt det er
nødvendigt for gennemførelsen af de i stk. 2 nævnte opgaver.
Stk. 4.
Energistyrelsen eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Energistyrelsen
eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter stk. 1 eller stk. 3, af
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske
kommunikationsnet.
Stk. 5.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen kan videregive resultaterne af kortlægninger i
henhold til stk. 1 eller stk. 3 til andre myndigheder, Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, myndigheder i andre medlemsstater
eller til Europa-Kommissionen, såfremt den modtagende myndighed kan garantere samme grad af
kommerciel fortrolighed som den afgivende myndighed.
Stk. 6.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skal stille de data fra kortlægninger i henhold til stk.
1 eller stk. 3, der ikke er underlagt kommerciel fortrolighed, til rådighed på markedet i en form, der
gør det muligt at genanvende data.
Stk. 7.
Energistyrelsen sikrer under hensyntagen til en eventuel kommerciel fortrolighed,
offentliggørelse af kortlægninger i henhold til stk. 1 eller 3, ud fra hensyn til forbrugeroplysning.
16
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0017.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
72.
I
§ 75, stk. 1 og 2
indsættes efter »-tjenester«: »samt interpersonelle nummeruafhængige
tjenester«.
73.
I
§ 81, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der misbruger
nummerporteringsprocessen eller foretager portering af numre eller skift af udbyder uden
slutbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. § 28 a,«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
74.
I
§ 81, stk. 1, nr. 4,
der bliver nr. 5 udgår: »og § 17, stk. 4«.
75.
I
§ 81, stk. 2,
ændres »og §§ 9 og« til: »§ 9, § 60 a, stk. 2, og §«.
76.
Som
bilag 1
indsættes bilag 1 til denne lov.
§2
I lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.«
2.
I
overskriften
til kapitel 1 indsættes efter
»Lovens anvendelsesområde«: »og definitioner«.
3.
I
§ 1, stk. 2,
og
§ 44, stk. 1,
ændres »radioudstyr, teleterminaludstyr samt elektriske og
elektroniske apparater« til: »radioudstyr og apparater«.
4.
§ 1, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
I denne lov forstås ved:
1) Delt anvendelse af radiofrekvenser:
To eller flere brugeres adgang til at anvende samme
frekvensbånd i henhold til en fastlagt deleordning på grundlag af anvendelse af
radiofrekvenser uden tilladelse, tilladelser til at anvende radiofrekvenser eller en kombination
heraf, herunder tilladelsesbetinget delt adgang for at fremme delt anvendelse af et
frekvensbånd, hvis der indgås en bindende aftale mellem alle involverede parter i
overensstemmelse med de bestemmelser om deling, der indgår i deres tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, for at sikre alle brugere en forudsigelig og pålidelig deleordning.
2)
Harmoniserede radiofrekvenser:
Radiofrekvenser, for hvilke harmoniserede betingelser
vedrørende adgang til og effektiv udnyttelse er blevet fastsat ved tekniske
gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det
Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen).
3)
Radiofrekvenser:
Elektromagnetiske bølger i frekvensområdet op til 3.000 GHz, der udbredes
uden kunstig afskærmning.
4)
Uacceptable forstyrrelser:
Forstyrrelser, der udgør en fare for radionavigationstjenesters eller
andre sikkerhedstjenesters funktion, eller som på anden måde i alvorlig grad forringer, hindrer
17
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0018.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
eller gentagne gange afbryder radiokommunikationstjenester, der fungerer i overensstemmelse
med regler fastsat på baggrund af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU
eller i dansk lovgivning i øvrigt.«
5.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afsætte radiofrekvenser til statens
eget brug af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret.
Energistyrelsen indarbejder ministerens beslutning i en frekvensplan som nævnt i § 4.«
6.
I
§ 7, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Frekvensknaphed foreligger tillige, når Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen efter
radiofrekvenser i et givent geografisk område ikke kan forventes at ville kunne imødekommes
inden for et kortere tidsrum, herunder ved at angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som
efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser.«
7.
Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:
Ȥ 7 a.
I tilfælde af manglende efterspørgsel på harmoniserede radiofrekvenser kan
Energistyrelsen udstede tilladelse i medfør af § 7, stk. 1, til at anvende radiofrekvenserne på andre
tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår, når følgende er opfyldt:
1) Energistyrelsen har konstateret den manglende efterspørgsel på baggrund af en offentlig
høring over interessen for at anvende de pågældende radiofrekvenser på de harmoniserede
tekniske vilkår og en fremadrettet vurdering af efterspørgslen.
2) Anvendelse af de pågældende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de
harmoniserede tekniske vilkår ikke hindrer tilgængeligheden til eller anvendelsen af de
pågældende radiofrekvenser på de harmoniserede tekniske vilkår i andre EU-medlemsstater.
3) Energistyrelsen ved vurderingen tager hensyn til den langsigtede tilgængelighed eller
anvendelse af de pågældende radiofrekvenser og til de stordriftsfordele, som kan følge af
anvendelsen af radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår.
Stk. 2.
Energistyrelsen vurderer regelmæssigt på baggrund af stk. 1, nr. 1-3, eller i øvrigt på
baggrund af en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenserne på de harmoniserede
tekniske vilkår, om der kan udstedes tilladelser til at anvende radiofrekvenserne til et andet formål
end det harmoniserede formål.«
8.
I
§ 9, stk. 3, nr. 2,
ændres »typer og antal af tilladelser« til: »radiofrekvenser og opdeling heraf«,
»auktionen« ændres til: »auktionen,«, og efter »eller« indsættes: »typer og antal af tilladelser der
skal være omfattet af«.
9.
I
§ 10, stk. 2, nr. 1,
ændres »auktionsformen« til: »auktionsdesign, herunder auktionsformat og
frekvenslofter«.
10.
§ 10, stk. 2, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.
11.
I
§ 11, stk. 2, nr. 6,
indsættes efter »depositum«: »og bankgaranti«.
12.
I
§ 12, stk. 2, nr. 1,
ændres »typer og antal tilladelser,« til: »radiofrekvenser og opdeling heraf«.
18
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0019.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
13.
I
§ 12, stk. 2, nr. 2,
ændres »auktionsformen« til: »auktionsdesign, herunder auktionsformat og
frekvenslofter«.
14.
I
§ 12, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »minimumsbudsum«: »og mindstepris«.
15.
§ 12, stk. 2, nr. 5,
ophæves.
Nr. 6-9 bliver herefter nr. 5-8.
16.
I
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ændres ”elektromagnetiske felter eller” til: ”elektromagnetiske felter,”.
17.
I
§ 14, stk. 1, nr. 3,
ændres »tjeneste.« til: »tjeneste,«.
18.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»4) sikre tjenesters tekniske kvalitet,
5) sikre mest mulig delt anvendelse af radiofrekvenser,
6) sikre effektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller
7) sikre opfyldelse af en almennyttig målsætning.«
19.
I
§ 14
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Energistyrelsen kan fastætte vilkår om anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af
en tilladelse udstedt i medfør af § 7, stk. 1, inden en nærmere fastsat dato.«
20.
I
§ 19
indsættes efter »§§ 10 eller 11«: », af tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, der er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, udstedt i medfør af § 7, stk. 1, §
10, stk. 4, § 11, stk. 4, eller § 12, stk. 4, og af tilladelser til at anvende radiofrekvenser på andre
tekniske vilkår end harmoniserede tekniske vilkår udstedt i medfør af § 7, stk. 1, jf. § 7 a«.
21.
I
§ 21, stk. 3,
ændres »overdragelse efter stk. 1« til: »hel eller delvis udlejning af tilladelser og
overdragelse efter stk. 1 samt eventuelle yderligere oplysninger, som Europa-Kommissionen kan
fastlægge i en gennemførelsesretsakt,«.
22.
Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
»Forpligtelse til at give adgang til infrastruktur eller indgå lokalaftale om roaming
§ 22 a.
Hvor der i et lokalt område ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere
til rådighed på rimelige betingelser, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en
tilladelsesindehaver, som har mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet i området
ved hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om at give adgang til
tilladelsesindehaverens eksisterende passive infrastruktur eller om at indgå en aftale om roaming til
brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester i området, jf. dog stk. 3 og 4. En sådan
anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive elementer i den passive
infrastruktur, der anmodes om adgang til, eller relevante elementer i forhold til en aftale om
roaming.
Stk. 2.
Er en forpligtelse efter stk.1 ikke tilstrækkelig til at adressere, at der ikke stilles nogen
alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, kan Energistyrelsen
træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, der har mulighed for at udbyde elektroniske
kommunikationsnet i det lokale område nævnt i stk. 1 ved hjælp af radiofrekvenser, skal
19
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0020.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til tilladelsesindehaverens eksisterende aktive
infrastruktur til brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester i området, jf. dog stk. 3 og
4. En anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive de elementer i den
aktive infrastruktur, der anmodes om adgang til.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver de forpligtelser, som er nævnt i stk. 1
og 2, på rimelige betingelser, når
1) en sådan forpligtelse for tilladelsesindehaveren er umiddelbart nødvendig for, at den
anmodende part kan udbyde elektroniske kommunikationstjenester i det lokale område ved
hjælp af radiofrekvenser,
2) muligheden er klart fastsat på tidspunktet for udstedelsen af tilladelsesindehaverens
tilladelse til at anvende radiofrekvenser, og
3) der er uoverstigelige økonomiske eller fysiske hindringer for, at infrastruktur til brug for
udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse
af radiofrekvenser, udrulles af markedet i det lokale område, og slutbrugernes adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i det lokale område som følge heraf er
alvorligt mangelfuld eller fraværende.
Stk. 4.
Energistyrelsens skal ved afgørelsen af, om tilladelsesindehaveren skal pålægges
forpligtelser i medfør af stk. 1 og 2, tage hensyn til
1) behovet for at maksimere konnektiviteten, herunder langs større transportveje og i bestemte
områder, og muligheden for betydeligt at øge udbuddet og kvaliteten af tjenester for
slutbrugerne,
2) effektiv anvendelse af radiofrekvenser,
3) de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser,
4) situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence,
5) teknologisk innovation og
6) det overordnede behov for at fremme tilladelsesindehaverens incitament til at udrulle
infrastrukturen.
Stk. 5.
Energistyrelsen behandler sager om tilladelsesindehaveres afvisning af en anmodning om
adgang til eksisterende infrastruktur eller om at indgå en lokalaftale om roaming på baggrund af en
forpligtelse pålagt af Energistyrelsen i medfør af stk. 1 eller 2. Energistyrelsen kan ved sin afgørelse
pålægge den, der anmoder om adgang eller en roamingaftale, at dele radiofrekvenser med
tilladelsesindehaveren i det pågældende område. Energistyrelsen behandler endvidere sager om, at
anmodninger efter stk. 1 og 2 ikke er imødekommet inden for to måneder.«
23.
I
§ 42, stk.1, 1. pkt.,
ændres »det radioudstyr, teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske
apparat,« til: »det radioudstyr eller apparat,«.
24.
I
§ 42, stk. 1, nr. 1,
ændres »det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr eller elektriske eller
elektroniske apparat« til: »det pågældende radioudstyr eller apparat«.
25.
I
§ 42, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, nr. 1, og § 42, stk. 2, nr. 2,
ændres »radioudstyr,
teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater« til: »radioudstyr og apparater«.
26.
I
§ 42, stk. 2, nr. 2,
ændres »forstyrrer andre apparater« til: »forstyrrer radioudstyr eller
apparater«.
27.
I
§ 45
indsættes som
stk. 3:
20
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0021.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
»Stk.
3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentlige
myndigheder, der i medfør af stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver som nævnt i §§ 27-30,
kan fastsætte regler om gebyrer vedrørende de pågældende opgaver som nævnt i § 51, stk. 1, nr.
1 og 2, og udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af sådanne gebyrer, jf. § 51,
stk. 1, nr. 3.«
28.
Efter
kapitel 12
indsættes:
»Kapitel 12 a
Anvendelse af forordninger
Ȥ 51 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at
anvende forordninger udstedt af Den Europæiske Union på frekvensområdet, herunder regler om
håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder for manglende overholdelse af forordninger
eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger.«
§3
I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1039 af 11. oktober 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I lovens
titel
indsættes efter »radiokommunikationsformål«: »og udnyttelse af infrastruktur til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde «.
2.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning), EU-tidende 2018 nr. L 321, s. 36.«
3.
Overskriften
til kapitel 1 affattes således: »Lovens formål, anvendelsesområde og definitioner«.
4.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »og andre høje konstruktioner« til: », høje konstruktioner og anden fysisk
infrastruktur«.
5.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som nr. 4 og 5:
»4) Adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og
gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed. Den fysiske infrastruktur og
gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter eller
være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
5) Adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på gadeinventar, der
kontrolleres af andre. Gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse
adgangspunkter eller være nødvendigt for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et
transportnet.«
6.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »eller andre høje konstruktioner« til: », andre høje konstruktioner eller fysisk
infrastruktur«.
21
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0022.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
67.
§ 1, stk. 4,
affattes således:
» I denne lov forstås ved:
1)
Antennesystemer:
Kabler, antennebærerør og antenner opsat på selve masten, bygningen eller
konstruktionen eller på de på masten, bygningen eller konstruktionen opsatte bærerør.
2)
Trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde:
Lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt
og lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et
tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk
kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som
giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende
nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret. Denne lov omfatter sådanne trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i
medfør af artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) og sådanne trådløse adgangspunkter, som
klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat regler om i medfør af stk. 5.
3)
Fysisk infrastruktur:
Bygninger og anden infrastruktur, som er teknisk egnet til at være vært for
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne
trådløse adgangspunkter med et transportnet.
4)
Gadeinventar:
Lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v., som er teknisk
egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for
at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
8.
I
§ 1, stk. 5,
indsættes efter »antennesystemer.«: »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at § 14 a finder tilsvarende anvendelse på trådløse adgangspunkter, der ikke er
omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af artikel 57, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning).«
9.
I
§ 1 a, stk. 4,
udgår »efter forhandling med social- og indenrigsministeren«.
10.
§ 1 b, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11.
I
§ 1 c, stk. 2,
udgår »social- og indenrigsministeren,«.
12.
Efter
§ 14
indsættes i kapitel 3:
»Adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur m.v.
§ 14 a.
Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, skal
imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til
gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Andre, der kontrollerer gadeinventar,
skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til gadeinventar fra en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. En anmodning skal indgives skriftligt og angive den fysiske
infrastruktur eller det gadeinventar, der anmodes om adgang til.
22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0023.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Stk. 2.
En anmodning om adgang, jf. stk. 1, der ikke er rimelig, kan afvises. Afvisning skal ske
skriftligt og meddeles den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder
om adgang, snarest muligt og senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3.
Afslag på en anmodning om adgang, jf. stk. 1, skal skriftligt meddeles den udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, senest to måneder efter
datoen for modtagelsen af anmodningen. Afslag kan gives, hvis den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, eller hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for at
forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
Stk. 4.
Adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar, jf. stk. 1, gives på rimelige,
gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder pris. Adgang til fysisk
infrastruktur og gadeinventar gives senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.
Offentlige myndigheder skal offentliggøre disse vilkår og betingelser.
Stk. 5.
Anmodning om adgang, jf. stk. 1, kan fremsættes af udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 6.
Adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar, jf. stk. 1, gives, efterhånden
som anmodninger herom modtages. Modtages flere anmodninger på samme dag, og er der på den
fysiske infrastruktur eller på gadeinventaret begrænset kapacitet, gives adgang efter lodtrækning.
Stk. 7.
I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for
den i stk. 1 omhandlede fysiske infrastruktur og gadeinventar, skal gennemførelse af opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger
heraf.
Stk. 8.
Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den i stk.1 omhandlede fysiske infrastruktur
eller gadeinventar, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde af den offentlige myndighed, der kontrollerer den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret, og af de andre, der kontrollerer gadeinventaret, medmindre anden aftale indgås
parterne imellem.«
13.
Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23 a.
Energistyrelsen behandler sager om afvisning af eller afslag på en anmodning om
adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, jf. § 14 a, stk. 2 og 3, og sager hvor en anmodning
om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, ikke er imødekommet inden for to måneder, jf.
§ 14 a, stk. 1, jf. § 14 a, stk. 4.
Stk. 2.
Sager omfattet af stk. 1 kan indbringes for Energistyrelsen af den udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, der har fremsat en anmodning om adgang, eller af den
offentlige myndighed eller andre, der har modtaget en anmodning, i henhold til § 14 a, stk. 1.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan i sager efter stk. 1 træffe afgørelse om, at en offentlig myndigheds
eller andres afvisning, jf. § 14 a, stk. 2, eller afslag, jf. § 14 a, stk. 3, på en anmodning om adgang er
berettiget, at en offentlig myndighed skal give adgang til sin fysiske infrastruktur eller sit
gadeinventar, og at andre skal give adgang til sit gadeinventar, jf. § 14 a, stk. 1, og herunder
fastsætte vilkår og betingelser, eller at en offentlig myndigheds eller andres afvisning, jf. § 14 a, stk.
2, eller afslag, jf. § 14 a, stk. 3, på en anmodning om adgang ikke er berettiget.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan af sagens parter kræve enhver oplysning og ethvert materiale, som
Energistyrelsen skønner relevant med henblik på behandling af sagen efter § 23 a, stk. 1, og med
henblik på at kunne træffe afgørelse og herunder fastsætte vilkår og betingelser efter § 23, stk. 3.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energistyrelsens
behandling af sager efter denne bestemmelse, herunder om Energistyrelsens sagsbehandling, hvilke
23
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0024.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
afgørelser Energistyrelsen kan træffe, om frister for styrelsens behandling af sager, om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for sagsbehandlingen.«
14.
I
§ 24, stk. 1,
indsættes efter »i forbindelse hermed,«: »og klager over Energistyrelsens
afgørelser efter § 23 a, stk. 3,«.
15.
I
§ 24, stk. 4,
udgår »social- og indenrigsministeren,«.
16.
Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Anvendelse af forordninger
§ 24 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at
anvende forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende forhold, der er omfattet af
denne lov, herunder regler om håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder samt om
sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af forordninger eller manglende
efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger.«
17.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 23, stk. 2,«: »§ 23 a, stk. 4,«.
§4
I lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 10. juli
2003, som ændret ved § 28 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I lovens
titel
indsættes efter »tv-signaler«: », interoperabilitet for digital jordbaseret
radiotransmission«.
2.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.«
3.
I
§ 1
indsættes som nr. 4:
»4) Pligt for producenter og importører af køretøjer i klasse M til at sikre, at bilradiomodtagere, der
er indbygget i nye køretøjer i klasse M, består af en modtager, som kan modtage og gengive
radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmission.«
§5
I lov nr. 1531 af 18. december 2018 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet
foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 8,
ophæves.
Erhvervsministeriet
24
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0025.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
§6
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, som ændret ved § 2 i lov nr.
1712 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 1714 af 27. december 2018, lov nr. 1715 af 27. december
2018, § 1 i lov nr. 134 af 25. februar 2020, § 1 i lov nr. 135 af 25. februar 2020, § 3 i lov nr. 646 af
19. maj 2020
[og § 7 i lov nr. 189 af xx 2020]
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15
indsættes efter stk. 12, som nyt stykke:
»Stk.
13.
Bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde og udstyr hertil, på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i
forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil,
medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk
eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det samme gælder
bestemmelser med tilsvarende indhold i planer, som er opretholdt efter § 68, stk. 2, eller
bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i
overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning
af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.«
2.
I
§ 36, stk. 1,
indsættes efter nr. 20 som nyt nummer:
»21) trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, der opsættes på fysisk
infrastruktur eller på arealer, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra
en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret, eller af hensyn til
den offentlige sikkerhed. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur
forstås i overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov om etablering og
fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.«
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 21. december 2020.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 62
og 63.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1-3, § 14, stk. 5, og § 59, stk. 1 og 3, i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015, § 3 i lov nr.
203 af 28. februar 2017, § 1 i lov nr. 1676 af 26. december 2017, § 19 i lov nr. 503 af 23. maj 2018
og lov nr. 1531 af 18. december 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
25
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0026.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bilag 1
»Bilag 1
Kriterier for vurdering, jf. § 47 a, stk. 2, nr. 5
Når Erhvervsstyrelsen vurderer et tilbud om saminvestering i henhold til telelovens § 47 a, stk. 2,
skal styrelsen kontrollere, at kriterierne i dette bilag som minimum er opfyldt.
Erhvervsstyrelsen kan overveje yderligere kriterier, for så vidt de er nødvendige for at sikre
potentielle investorers adgang til saminvesteringen, i lyset af særlige lokale forhold og
markedsstrukturen.
Erhvervsstyrelsen skal i henhold til telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 5, kontrollere, at
saminvesteringstilbuddet opfylder mindst følgende kriterier:
1) Enhver udbyder skal under hele levetiden for det net, der opføres inden for rammerne af et
saminvesteringstilbud, have adgang til saminvesteringstilbuddet på ikke-diskriminerende
vilkår. I tilbuddet kan udbyderen, der er udpeget som havende en stærk markedsposition,
inkludere rimelige betingelser vedrørende en udbyders finansielle kapacitet, så potentielle
medinvestorer f.eks. skal kunne vise, at de er i stand til at foretage trinvise betalinger, som
danner grundlag for planlægningen af udrulningen, accept af en strategisk plan, som danner
grundlag for udarbejdelse af udrulningsplaner på mellemlang sigt, osv.
2) Saminvesteringstilbuddet skal være transparent, det vil sige
a) tilbuddet er tilgængeligt og let at finde på webstedet for udbyderen, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition,
b) de fulde, detaljerede vilkår skal gøres tilgængelige for potentielle tilbudsgivere, der
har tilkendegivet interesse, uden unødig forsinkelse, herunder
saminvesteringsaftalens retlige form og, hvor det er relevant, hensigtserklæringen
om reglerne for styring af saminvesteringsorganet, og
c) forløbet, såsom køreplanen for oprettelsen og udviklingen af
saminvesteringsprojektet, skal fastlægges på forhånd, eventuelle medinvestorer skal
modtage en tydelig forklaring på skrift, og alle vigtige milepæle skal på en tydelig
måde meddeles alle udbydere uden diskrimination.
3) Saminvesteringstilbuddet skal omfatte vilkår for potentielle medinvestorer, som fremmer
bæredygtig konkurrence på lang sigt, herunder særligt:
a) Alle udbydere skal tilbydes fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår og
betingelser for deltagelse i saminvesteringsaftalen, der afhænger af, hvornår de
tilslutter sig aftalen, herunder hvad angår den finansielle modydelse, der kræves for
at opnå bestemte rettigheder, hvad angår den beskyttelse, som de pågældende
rettigheder giver medinvestorerne under såvel opbygningsfasen som driftsfasen,
f.eks. ved at tildele umistelige brugsrettigheder i hele det saminvesteringsomfattede
nets forventede levetid, og hvad angår betingelserne for tilslutning til og potentiel
opsigelse af saminvesteringsaftalen. I denne sammenhæng forstås ved
ikkediskriminerende vilkår ikke, at alle potentielle medinvestorer skal tilbydes
nøjagtig samme vilkår, herunder finansielle vilkår, men at alle variationer af de
tilbudte vilkår skal begrundes ud fra de samme objektive, transparente, ikke-
diskriminerende og forudsigelige kriterier, såsom det antal slutbrugertilslutninger,
der indgås tilsagn om.
b) Tilbuddet skal give mulighed for fleksibilitet med hensyn til størrelsen af og
tidsplanen for hver enkelt medinvestors tilsagn, f.eks. i form af en aftalt og potentielt
26
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0027.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
stigende procentdel af det samlede antal slutbrugertilslutninger i et givet område,
som medinvestorer gradvist kan øge deres tilsagn om, og som fastsættes på et
enhedsniveau, der gør det muligt for mindre medinvestorer med begrænsede
ressourcer at deltage i saminvesteringen i et rimeligt minimumsomfang og gradvist
at øge deres deltagelse, samtidig med at det sikres, at det oprindelige tilsagn er
tilstrækkeligt. Fastsættelsen af den enkelte medinvestors finansielle modydelse skal
afspejle, at de første investorer påtager sig en større risiko og indskyder kapital på et
tidligere tidspunkt.
c) Et merbidrag, som øges over tid, skal anses for berettiget for tilsagn, der indgås
senere i forløbet, og for nye medinvestorer, der tilslutter sig saminvesteringen efter
projektets start, for at afspejle de aftagende risici og modvirke et eventuelt
incitament til at tilbageholde kapital i de tidlige faser.
d) Saminvesteringsaftalen skal give mulighed for, at medinvestorer kan overdrage
erhvervede rettigheder til andre medinvestorer eller til tredjeparter, som ønsker at
tilslutte sig saminvesteringsaftalen, med forbehold af at den overtagende udbyder
forpligter sig til at opfylde alle den overdragende udbyders oprindelige forpligtelser i
henhold til saminvesteringsaftalen.
e) Medinvestorerne skal på fair og rimelige vilkår og betingelser give hinanden
gensidige rettigheder til adgang til den saminvesteringsomfattede infrastruktur med
henblik på udbud af tjenester i de efterfølgende led, herunder til slutbrugere, på
transparente betingelser, som skal være transparente i saminvesteringstilbuddet og
efterfølgende aftaler, særlig når medinvestorer individuelt og særskilt har ansvaret
for udrulningen af bestemte dele af nettet. Hvis der oprettes et saminvesteringsorgan,
skal det give alle medinvestorer adgang til nettet, uanset om det er direkte eller
indirekte, på equivalence of inputs-basis og på fair og rimelige vilkår og betingelser,
herunder finansielle betingelser, der afspejler de forskellige risikoniveauer, som de
enkelte medinvestorer har accepteret.
4) Saminvesteringstilbuddet skal sikre en bæredygtig investering, der sandsynligvis vil kunne
dække fremtidige behov, ved at udrulle nye netelementer, som i væsentlig grad bidrager til
udrulningen af net med meget høj kapacitet.«
27
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0028.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.1.1.
Indledning
Baggrund
Sektorspecifik konkurrenceregulering af teleområdet
5. generations mobilnet (5G)
Lovforslagets hovedpunkter
Lov om elekroniske kommunikationsnet og -tjenester
Adgangsområdet (sektorspecifik konkurrenceregulering)
3.1.1.1. Regulering af udbydere med en stærk markedsposition
3.1.1.2. Regulering af øvrige ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester
3.1.2.
Slutbrugerforhold
3.1.3.
Forsyningspligt
3.1.4.
Offentlige myndigheders udlejning af arealer m.v.
3.1.5.
Offentlige myndigheders og institutioners mulighed for at stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden
3.1.6.
Kommuners tilrådighedsstillelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester af passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet
3.1.7.
Nummerområdet
3.1.7.1. Pligt for udbydere til at give slutbrugere oplysninger om muligheden for trådløst at
medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikation og bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at udbydere skal sikre, at slutbrugere trådløst kan skifte udbyder
til brug for M2M-kommunikation
3.1.7.2. Mulighed for bødestraf for misbrug af skifte- og nummerporteringsprocessen eller
portering af numre eller skift af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke
3.2.
Lov om radiofrekvenser
3.2.1.
Minimumsvarighed for tilladelser til at anvende frekvenser harmoniseret til trådløst
bredbånd
3.2.2.
Frekvensknaphed
3.2.3.
Krav om anvendelse af radiofrekvenser, der udstedes tilladelse til, efterhånden som
ansøgninger herom modtages
3.2.4.
Afsætning af frekvenser til statens eget brug
3.3.
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.
3.3.1.
Adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
3.4.
Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.
3.4.1.
Krav om DAB-radio i indbyggede bilradiomodtagere
3.5.
Planloven og adgang til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.
Øvrige efterlevelseskonsekvenser
5.2.
Administrative konsekvenser
5.3.
Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
28
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0029.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
5.4.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Principper for agil erhvervsrettet lovgivning
Administrative konsekvenser for borgerne
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(teleloven), lov om radiofrekvenser (frekvensloven), lov om etablering og fælles udnyttelse af
master til radiokommunikationsformål m.v. (masteloven), [lov om graveadgang, etablering og
udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v. (graveloven)] og lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.
samt lov om planlægning (planloven).
Lovforslaget implementerer dele af direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af
en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (herefter teledirektivet), jf.
bilag 2. Teledirektivet trådte i kraft den 20. december 2018. Medlemsstaterne skal senest den 21.
december 2020 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, som er
nødvendige for at implementere direktivet. I lovforslaget foreslås endvidere ændringer af gældende
lovgivning, som ikke er udtryk for direktivimplementering.
Teledirektivet udgør en sammenskrivning og opdatering af fire centrale direktiver på teleområdet.
Det indeholder regler om myndigheder på teleområdet, europæisk samarbejde på teleområdet, den
sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet, administration af radiofrekvenser,
administration af telefonnumre, netsikkerhed, særlige forbrugerrettigheder på teleområdet og
forsyningspligt på kommunikationstjenester.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med
”Aftale om bredbånd og mobil i digital
topklasse -
Fremtidens telepolitik for hele Danmark”
af 17. maj 2018 (i det følgende benævnt
teleforliget), som blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance
og afløste det gældende teleforlig fra 1999 og en række telepolitiske tillægsaftaler. Lovforslaget
understøtter teleforligets centrale principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet.
Telekommunikation er en hjørnesten for et digitalt og intelligent samfund. Dermed er
telekommunikation også et væsentligt element i den grønne omstilling. For at nå Danmarks
ambitiøse målsætninger om 70 % reduktion af Danmarks udledning af CO
2
og andre drivhusgasser i
2030 er nye datadrevne løsninger og intelligent styring af samfundets ressourcer nødvendige.
Sådanne løsninger kræver en robust digital infrastruktur.
Intelligente net giver allerede i dag mulighed for at styre processer og automatisere arbejdsopgaver,
så udledning af CO
2
og andre drivhusgasser bliver mindre. Disse muligheder bliver kun større i
fremtiden. Det kræver store investeringer fra telebranchen at sikre, at kommunikationsnettene både
kan levere de velkendte kommunikationstjenester, der dagligt anvendes af alle danskere, og er
parate til at understøtte nye tjenester, der kan medvirke til at reducere CO
2
-udledningen. Dette kan
29
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0030.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
f.eks. være tjenester, der bruges til intelligent styring af smart grids og processer i landbrugs-,
industri- og transportsektorerne samt systemer i smart cities.
Et velfungerende telemarked og adgang til telekommunikation af høj kvalitet for alle danskere er af
afgørende betydning for det danske velfærdssamfund. Det gælder for såvel digitalisering,
innovation og danske virksomheders konkurrenceevne på et globalt marked som effektivisering af
den offentlige forvaltning, nye innovative velfærdsydelser til borgerne og Danmarks grønne
omstilling og opnåelse af klimamålsætningerne.
Telesektoren skal understøtte danske virksomheders og forbrugeres adgang til digitale muligheder,
herunder distancearbejdspladser, muligheden for at betjene sig af samfundsnødvendige tjenester
som netbank, forsikring, pension eller offentlige tjenester samt nyheder, underholdning og sociale
fællesskaber.
Lovforslaget har med afsæt i teledirektivet et overordnet sigte om stimulering af
investeringsincitamenter for virksomheder i digital infrastruktur gennem øget konkurrence og større
forudsigelighed i reguleringen, så moderne kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i hele
Danmark.
Endvidere sigtes mod en mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og højere grad af
forudsigelighed i forhold til tildelingen af frekvenstilladelser, så incitamenter til at investere i digital
infrastruktur øges.
Lovforslaget skal endvidere give en stærkere forbrugerbeskyttelse, der sikrer gennemsigtighed og
understøtter forbrugernes valgfrihed, og endelig fremme udrulningen af digital infrastruktur,
herunder lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter med begrænset rækkevidde til
brug for f.eks. 5G-net.
Den foreslåede modernisering af telelovgivningen skal bidrage til mere konkurrence på og øget
etablering af ny og moderne infrastruktur.
Det overordnede sigte er at øge investeringsincitamenterne, der kan give bedre mulighed for
dækning i hele Danmark. I de tilfælde, hvor dækningen ikke kommer af sig selv, er der mulighed
for at indføre forsyningspligt på bredbånd og telefoni til borgere og virksomheder.
Konkret betyder dette for forbrugere og virksomheder, at de på sigt kan se frem til bedre
konkurrence og dermed øget valgfrihed, nye innovative tjenester, bedre dækning med nye moderne
kommunikationsnet, sikkerhed for adgang til moderne kommunikationsløsninger i hele landet og
bedre forudsætninger for smart styring af hjem, produktion og transport.
Lovforslaget indebærer
for det første,
at telelovens afsnit om sektorspecifik konkurrenceregulering,
hvor rammerne for Erhvervsstyrelsens opgaver med markedsundersøgelser og netadgangsregulering
fremgår, opdateres på en række punkter. Hovedsageligt gennemføres en kodificering af gældende
principper med henblik på en sikring af øget forudsigelighed i reguleringen. Navnlig
proportionalitetsprincippet, der skal sikre, at Erhvervsstyrelsens indgreb i markedet ikke går videre,
end hvad der er strengt nødvendigt, foreslås indskrevet flere steder.
30
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0031.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den mest markante nyskabelse i afsnittet er en revision og udvidelse af reglerne for, hvornår en ejer
af et kommunikationsnet, der ikke har status af udbyder med en stærk markedsposition, kan blive
pålagt en netadgangsforpligtelse. Det er med forslaget fortsat det klare udgangspunkt, at det først og
fremmest er udbydere med stærk markedsposition, der kan reguleres. Markedsudviklingen på
telemarkedet er imidlertid gået mod en situation, hvor tilstedeværelsen af flere mindre netejere
medfører en forøget risiko for regionale eller lokale monopoler, og der foreslås derfor indført en
undtagelse til udgangspunktet.
Lovforslaget indebærer
for det andet,
at reglerne om frekvensadministrationen som følge af det nye
teledirektiv i højere grad harmoniseres på tværs af EU. Med lovforslaget søges det at sikre aktørerne
på markedet højere grad af forudsigelighed i forhold til rammer omkring tildeling af
frekvenstilladelser, så incitamenter til at investere i digital infrastruktur øges.
Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om minimumsvarighed på 20 år for tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til trådløst bredbånd, dvs. typisk de
radiofrekvenser til mobilkommunikationstjenester, som tildeles på baggrund af frekvensauktioner.
Baggrunden er teledirektivet, der søger at give teleselskaberne bedre rammevilkår og regulatorisk
forudsigelighed på mindst 20 år i forhold til investeringer i etablering af ny infrastruktur til disse
tjenester.
Samtidig bevarer medlemsstaterne kompetence til i forvaltningen af radiofrekvenser at varetage
væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det kan være hensyn til at sikre udbredelse af tjenester, som
er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, f.eks. ved at fastsætte dækningskrav i
frekvensauktioner.
Lovforslaget indebærer
for det tredje,
at en række bestemmelser i telelovens afsnit om
forbrugerforhold og forsyningspligt opdateres.
En væsentlig nyskabelse i direktivet er, at nogle af de bestemmelser om slutbrugerbeskyttelse, der
som udgangspunkt kun gælder for forbrugere, nemlig bestemmelserne om aftaleoplysninger,
maksimal varighed af aftaler og om pakker, udvides til også at gælde for mikrovirksomheder og
små virksomheder og nonprofitorganisationer som defineret i medlemsstaternes nationale ret,
medmindre de udtrykkeligt giver afkald på disse rettigheder.
En anden væsentlig ændring er indførelsen af en opdelt definition af elektroniske
kommunikationstjenester, idet den teknologiske udvikling har medført et behov for, at flere typer af
tjenester omfattes af regulering. Udvidelsen af begrebet elektronisk kommunikationstjeneste i
direktivet indebærer, at nummeruafhængige interpersonelle tjenester omfattes af dele af
reguleringen.
Den væsentligste ændring på forsyningspligtområdet er, at der med lovforlaget indføres en pligt til
at sikre adgang til en tilgængelig tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste. Det foreslås, at
ministeren får hjemmel til at fastsætte omfanget af og på hvilken måde, denne pligt skal opfyldes.
Desuden foreslås det nye tilgængelighedsdirektiv implementeret i teleloven.
Tilgængelighedsdirektivet finder blandt andet anvendelse på elektroniske kommunikationstjenester
og alarmkommunikation for personer med handicap. Forslaget medfører derfor, at der indsættes
31
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0032.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om adgang til tjenester på teleområdet i forhold til
personer med handicap.
Lovforslaget indebærer
for det fjerde,
at mulighederne for at udrulle digital infrastruktur fremmes,
herunder ved at der gives lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde til brug for f.eks. 5G-net.
Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, og andre, der
kontrollerer gadeinventar, skal imødekomme rimelige anmodninger om adgang dertil fra en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der ønsker at opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde.
Formålet er at udnytte eksisterende fysisk infrastruktur og gadeinventar effektivt ved i videst muligt
omfang at fjerne regulatoriske hindringer for at opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Det vil være af betydning for udbyderes etablering af ny infrastruktur til f.eks. 5G-net
og kan bidrage til at løse dæknings- og kapacitetsudfordringer ved mange samtidige brugere.
I den sammenhæng foreslås planloven ændret i forhold til lokalplaner og landzonetilladelser,
således at der ikke sker en uberettiget begrænsning af udrulningen af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer i form af, at der før
opsætning skal gives dispensation fra lokalplan, udarbejdes ny lokalplan eller meddeles
landzonetilladelse, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret eller af hensyn til den
offentlige sikkerhed.
2. Baggrund
Baggrunden for lovforslaget er teledirektivet, som indeholder en sammenskrivning og opdatering af
fire centrale direktiver på teleområdet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om en
fælles regler for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/20/EF om tilladelse til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(tilladelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt
tjenester og brugerrettigheder (forsyningspligtsdirektivet). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i
den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation) er ikke omfattet af teledirektivet.
2.1 Sektorspecifik konkurrenceregulering af teleområdet
Konkurrencesituationen på detailmarkederne for teleydelser er generelt god, og forbrugerne nyder
godt af lave priser, udvikling af nye innovative tjenester og en høj grad af valgfrihed i forhold til
tjenester og udbydere.
Markedet for fastnetbredbånd er dog kendetegnet ved, at udrulningen af ny infrastruktur, særligt
nye fibernet, ikke sker i form af landsdækkende udrulningsstrategier, men med udgangspunkt i
lokale eller regionale markeder. I det enkelte område er det derfor ofte enkelte selskaber, der
konkurrerer om at udbygge infrastrukturen. Flere steder i landet er der dermed risiko for, at
udrulningen af net til højhastighedsbredbånd vil kunne føre til, at der på længere sigt dannes lokale
32
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0033.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
eller regionale monopoler, idet der mange steder ikke er økonomisk basis for udrulning af parallelle
højhastighedsnet, der kan sikre den infrastrukturbaserede konkurrence. Dette vil kunne begrænse
konkurrencen på markedet for fastnetbredbånd samt forringe valgfriheden for forbrugerne.
I en analyse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet fra december 2014 udarbejdet af det tidligere
Erhvervs- og Vækstministerium blev der undersøgt en række tiltag, der eventuelt kunne forbedre
konkurrencen på bredbåndsmarkedet, og som lå ud over de tiltag, som Erhvervsstyrelsen kan
iværksætte i medfør af reguleringen af udbydere med en stærk markedsposition.
Et af disse tiltag var at indføre regler om fælles udnyttelse af den yderste del af fibernettet. I
analysen blev det dog anbefalet, at dette initiativ skulle afvente blandt andet implementeringen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 (infrastrukturdirektivet). I
direktivet blev der generelt fastsat regler om, at ejere af passiv infrastruktur, der kan huse
elektroniske kommunikationsnet, skal give adgang hertil på rimelige vilkår. Det kan f.eks. handle
om kabelrør, kabelkanaler, teknikskabe og brønde til elektroniske kommunikationsnet, hvor der er
ledig kapacitet. Herefter ville der være grundlag for at vurdere, om regler om symmetrisk adgang til
den yderste del af fibernettet med fordel kunne supplere sådanne initiativer.
Europa-Kommissionen fremsatte i 2016 et forslag til revision af EU-reglerne, herunder de regler,
der fastlægger rammerne for den sektorspecifikke konkurrenceregulering af telemarkedet. I
december 2018 blev de nye regler endeligt vedtaget, herunder en væsentligt revideret bestemmelse
om fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet i teledirektivets artikel 61, stk. 3. I det
nye teledirektiv justeres sigtet med konkurrencereglerne for at understøtte hensynet til udbredelse af
højhastighedsnet på en måde, der fortsat sikrer en effektiv konkurrence på detailmarkederne.
På baggrund af ovenstående blev der i den tidligere regerings teleudspil ”Bredbånd og
mobil i
digital topklasse
– Fremtidens telepolitik for hele Danmark” fra marts 2018 fremlagt et forslag til
initiativ om fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet.
Som en del af initiativet om fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet blev der nedsat
en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Arbejdsgruppen havde først og fremmest til opgave at indsamle viden om og erfaringer med
symmetrisk regulering fra andre EU-lande. Med udgangspunkt i dette skulle arbejdsgruppen
udarbejde en model, der på den ene side tilgodeser hensynene til konkurrencen på markedet og på
den anden side imødegår de potentielle udfordringer, som modellen kan medføre for de selskaber,
som ejer de bredbåndsnet, der åbnes for andre selskaber.
Konkret har arbejdsgruppen blandt andet skulle gennemføre en evaluering af reglerne om
fællesudnyttelse af passiv infrastruktur fra 2016, herunder i hvilket omfang mulighederne for
adgang til andres passive infrastruktur er anvendt og effekten heraf.
Derudover har arbejdsgruppen også haft til opgave at undersøge forholdet mellem
konkurrencesituationen og investeringsniveauet på markedet, herunder især hvorvidt konkurrence
som følge af symmetrisk adgangsregulering kan påvirke investeringsincitamenterne hos de
selskaber, som ejer bredbåndsnet, som reguleringen kan åbne op for. Denne undersøgelse er
foretaget med bistand fra en tysk konsulentvirksomhed.
33
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0034.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Arbejdsgruppen og konsulentvirksomheden har løbende inddraget interessenter ved interviews og
fællesmøder med henblik på at sikre en bred afdækning af konsekvenserne forbundet med
indførelsen af nye regler om symmetrisk adgangsregulering.
Arbejdsgruppen sendte den 8. januar 2020 et udkast til en rapport i offentlig høring, der indeholdt
analyser, konsekvensvurderinger og anbefalinger i forhold til implementeringen af teledirektivets
artikel 61, stk. 3. Der var en overvejende tilfredshed med rapporten og dens anbefalinger, herunder
den foreslåede lovbestemmelse. Nogle af høringssvarene indeholdt specifikke forslag til ændringer
eller præciseringer af den foreslåede lovbestemmelse eller de dertil hørende lovbemærkninger,
mens andre høringssvar indeholdt konkrete bemærkninger til rapportens indhold og betragtninger.
Der blev på baggrund af høringen derfor ikke foretaget større ændringer til rapporten eller den
foreslåede lovbestemmelse, men alene enkelte præciseringer.
Arbejdsgruppen oversendte sine endelige anbefalinger til teleforligskredsen den 4. marts 2020.
Arbejdsgruppens anbefalinger er indarbejdet i nærværende forslag.
2.2 5. generations mobilnet (5G)
En af de store teknologiske forandringer i disse år er introduktionen af 5. generations mobilnet
–
også kaldet 5G-net. Det søges med lovforslaget generelt at give aktørerne på markedet større
klarhed og forudsigelighed om de regulatoriske rammer for investering i udrulning og anvendelse af
ny digital infrastruktur, herunder 5G-net.
5G vil muliggøre kommunikation med meget høj grad af tjenestekvalitet, gøre det muligt at
håndtere endnu flere samtidige brugere og enheder og give datahastigheder, der er op til 100 gange
hurtigere end i de nuværende 4G-net. Præcisionen og pålideligheden i 5G fører til, at teknologien
kan anvendes til helt nye formål, f.eks. førerløse biler, droner og autonom styring i industrien og
transportsektoren.
Det forventes, at 5G særligt kan medføre en lang række effektiviseringsgevinster ved
erhvervsmæssig anvendelse i forskellige sektorer. Det kan være til automatisering inden for
landbrug, industri, energi, sundhed og transport samt i store dele af den offentlige sektor. 5G-
nettene vil give mulighed for kommunikation med kortere svartider, højere datahastigheder og
mulighed for, at langt flere brugere kan være på nettet samtidigt. Det betyder, at mobilnettene kan
bruges til endnu flere applikationer end i dag, og at meget af det, der i dag kræver et kabel, vil
kunne fungere trådløst. Med udrulningen af 5G-net øges teleinfrastrukturens samfundsmæssige
betydning.
Et af hovedelementerne i teleforliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med
udrulning af 5G og skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi.
Selvom den digitale transformation allerede er godt i gang i mange sektorer, giver 5G mulighed for,
at flere digitale spring kan tages. Det er derfor vigtigt, at grundlaget for en smidig og
omkostningseffektiv udrulning af teleinfrastruktur fremmes.
Den mobile datatrafik forventes at fortsætte sin kraftige vækst de næste mange år. Det sker allerede
i dag med 4G-teknologien, men de nye tjenester på 5G-nettet vil kræve overførsel af større
datamængder. For at kunne håndtere den øgede datatrafik er det nødvendigt, at kapaciteten i
mobilnettene udvides. Dette kræver både, at infrastrukturen udbygges, og at der løbende stilles flere
34
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0035.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
frekvensbånd til rådighed for mobilteknologi. Udgangspunktet i teleforliget er en markedsbaseret
udrulning af infrastruktur og tjenester på teleområdet. Det er teleoperatørerne, der bygger og driver
de offentligt tilgængelige mobilnet. Det er altså markedet, der skal foretage investeringer i
infrastrukturen til de kommende 5G-net.
Blandt de væsentligste forudsætninger for, at mobiloperatørerne kan gennemføre en succesfuld
udrulning af 5G er, at de har adgang til de nødvendige frekvensressourcer. Det er vigtigt, at
mobiloperatørerne og andre frekvensbrugere kender tidspunktet for, hvornår radiofrekvenserne
forventes at blive stillet til rådighed, og hvilke radiofrekvenser der bliver tale om. Denne
forudsigelighed og gennemsigtighed kan være afgørende for de investeringer, brugerne af
radiofrekvenserne skal foretage. Det er derfor vigtigt, at administrationen af frekvensressourcerne er
effektiv. Energistyrelsen repræsenterer Danmark i de internationale fora, hvor det besluttes, hvilke
frekvensbånd der skal anvendes til hvilke formål. Energistyrelsen administrerer de samlede danske
frekvensressourcer. Dermed har Energistyrelsen en væsentlig rolle i arbejdet med at sikre
tilstrækkelige frekvensressourcer til tiden til brug for 5G i løbende dialog med telebranchen.
Udrulning af 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med nye maste- og antennepositioner. Dette
vil ske over en årrække. Det er mobiloperatørerne, der skal udbygge og drive de offentligt
tilgængelige mobilnet. Det er derfor af stor betydning for mobiloperatørerne, at der er forudsigelige
rammer for deres arbejde, og at adgangen til at opsætte antenner er smidig. Når de mange nye
maste- og antennepositioner skal etableres, er det vigtigt, at selskaberne kan få hurtig adgang til at
opsætte udstyret, og at der i høj grad anvendes samme praksis for udstedelse af tilladelser på tværs
af landet.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lov om elekroniske kommunikationsnet og -tjenester
Teleloven indeholder regler om sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler for telemarkedet,
forsyningspligt på kommunikationstjenester, administration af nummerressourcer, sektorspecifik
konkurrenceregulering, infrastrukturområdet, kommuners tilskud til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet, alarm- og beredskabsforhold og regler om udarbejdelse af statistik og
kortlægning.
Nedenfor gennemgås de mest væsentlige ændringer, der omfattes af dette lovforslag.
Herudover gennemføres en række ændringer til reglerne om alarm- og beredskabsforhold, der
navnlig skal opdatere de gældende regler om dirigering af taleopkald til alarmmyndighederne, til en
mere teknologineutral formulering, så nye kommunikationsformer omfattes af de regler, der kan
udstedes.
Endvidere etableres udtrykkelig hjemmel til myndighedernes kortlægning af udbredelsen af
elektroniske kommunikationsnet. Den foreslåede bestemmelse kodificerer af hensyn til
forudsigelighed og gennemsigtighed myndighedernes hidtidige praksis med dataindsamling,
tilrådighedsstillelse af grunddata og offentliggørelse af tjekditnet.dk med henblik på
forbrugeroplysning.
Endelig udvides den gældende bestemmelse om Energistyrelsens statistikbestemmelse i telelovens §
75 til også at omfatte nye kommunikationsformer.
35
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0036.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3.1.1 Adgangsområdet (sektorspecifik konkurrenceregulering)
3.1.1.1 Regulering af udbydere med en stærk markedsposition
3.1.1.1.1. Gældende ret
Den gældende sektorspecifikke konkurrenceregulering, netadgangsregulering eller regulering af
udbydere med stærk markedsposition (SMP-regulering) findes i telelovens afsnit IV. SMP-regimet
blev med de gældende principper indført i telereguleringen i medfør af ramme- og
adgangsdirektivet fra 2002, med det formål at flytte telemarkederne på tværs af EU, fra markeder
præget af enkelte statsmonopoler til dynamiske markeder præget af innovation og effektiv
konkurrence.
Reglerne baserer sig på en generel rammelovgivning, der udmøntes i detaljer af en uafhængig
telemyndighed i Danmark, Erhvervsstyrelsen. I praksis gennemføres med jævne mellemrum
markedsundersøgelser på nærmere afgrænsede dele af telemarkedet, f.eks. et marked for bredbånd
til slutbrugere. Hvis Erhvervsstyrelsens analyse når frem til, at der er konkurrenceproblemer på
markedet, f.eks. strukturelle problemstillinger som adgangsbarrierer for nye udbydere eller
begrænset valgfrihed for slutbrugerne, udpeges én eller flere udbydere med stærk markedsposition.
Erhvervsstyrelsen sammensætter herefter ud fra den værktøjskasse, der er beskrevet i teleloven, en
pakke med forpligtelser, der tilpasses til at imødegå de konkurrenceproblemer, der blev identificeret
i analysen.
En sådan pakke kan f.eks. omfatte en netadgangsforpligtelse til ét eller flere net, en forpligtelse til
at udbyderen med stærk markedsposition (SMP-udbyderen) ikke må diskriminere mellem
adgangssøgende, herunder SMP-udbyderen selv, en forpligtelse til at offentliggøre standardtilbud
med vilkår for netadgangen, og en forpligtelse til priskontrol, hvor priserne for netadgangen
fastsættes efter en konkret valgt priskontrolmetode.
Regimet udgør en særdeles indgribende regulering af et privat selskabs forhold, og der er derfor i
udformningen af indgreb et stærkt fokus på proportionalitet. Indgrebet må ikke gå videre end, hvad
formålet med at sikre den effektive konkurrence og fordele for slutbrugerne tilsiger.
Proportionaliteten sikres ved, at Erhvervsstyrelsen har en høj grad af fleksibilitet i udøvelsen af de
skøn, der er tillagt styrelsen i forhold til vurderingen af, hvornår der kan anvendes indgreb og i
selve udformningen af forpligtelser, der skræddersys til de konkrete markedsforhold.
Erhvervsstyrelsens skøn baserer sig på konkurrenceretlige principper, der i flere henstillinger og
retningslinjer fra Kommissionen er tilpasset teleområdet, ligesom BEREC løbende har vedtaget og
revideret såkaldte fælles holdninger om, hvordan nationale tilsynsmyndigheder skal forholde sig i
givne situationer. Erhvervsstyrelsens afgørelser er endvidere underlagt en indsigelsesprocedure,
hvor Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder vurderer afgørelserne, og
Kommissionen kan i visse tilfælde nedlægge veto.
3.1.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det gældende reguleringsregime med markedsundersøgelser og netadgangsregulering af udbydere
med stærk markedsposition har siden indførelsen i 2003 fungeret godt i Danmark. Telemarkedet
har siden liberaliseringen i midt halvfemserne, udviklet sig fra et statsmonopol til et dynamisk
36
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0037.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
marked, hvor nye selskaber etablerer sig med nye innovative produkter og forretningsmodeller, og
slutbrugerne har valgfrihed mellem forskellige net og udbydere.
De fleste af de delmarkeder, der blev identificeret ved indførelsen af reguleringsregimet er i dag
blevet dereguleret, og fungerer efter de almindelige konkurrenceregler som enhver anden branche i
Danmark. En god og holdbar konkurrencesituation skal fastholdes på de delmarkeder, hvor den
eksisterer i dag, og skal understøttes og udvikles de steder, hvor der fortsat er mangler.
Telemarkederne er imidlertid også i udvikling, og efterspørgslen ændrer kravene til den
infrastruktur, som de elektroniske kommunikationstjenester leveres på. Det kræver investeringer i
ny infrastruktur og opgradering af den eksisterende infrastruktur.
I teleforliget er to af de bærende principper en markedsbaseret udrulning og effektiv konkurrence.
For at balancere disse principper og dermed sikre både et højt niveau af private investeringer, og en
effektiv og holdbar konkurrence er forudsigelighed af afgørende betydning. Erhvervsstyrelsens
indgreb i markedet skal være forudsigelige for alle markedets aktører, herunder både for de
udbydere med stærk markedsposition, der underlægges regulering, og for udbydere af tjenester, der
baserer sine udbud på adgang til andre udbyderes net.
Stabile og forudsigelige rammer vil give markedets aktører mulighed for at foretage langsigtede
investeringsbeslutninger med vished om de principper, der gælder på markedet.
Det foreslås derfor, at det gældende reguleringsregime i alt væsentligt fastholdes med de samme
grundlæggende konkurrenceretlige principper, der udmøntes af en uafhængig telemyndighed, der
dog vil skulle suppleres med nye regler, hvorefter der kan pålægges forpligtelser på alle udbydere
eller ejere af elektroniske kommunikationsnet. Lovforslagets nye regler for alle udbydere eller ejere
af elektroniske kommunikationsnet gennemgås nærmere nedenfor.
De hensyn, den uafhængige telemyndighed skal varetage, foreslås suppleret med et hensyn til
investeringerne, så Erhvervsstyrelsen i sin konkrete udmøntning af reguleringen nøje overvejer,
hvordan et givent indgreb påvirker investeringerne, herunder både for udbydere med stærk
markedsposition, der pålægges forpligtelser, og for adgangssøgende udbydere, der skal investere i
udvikling af nye tjenester til slutbrugerne.
Herudover foreslås proportionalitetsprincippet, tydeligere eksemplificeret i lovforslaget på en
række punkter, så det sikres, at Erhvervsstyrelsens indgreb ikke går videre end nødvendigt og
styrelsen nøje overvejer, om der kan anvendes mindre indgribende tiltag.
Endelig foreslås det at indføre klare regler for lempelse af forpligtelser for udbydere med en stærk
markedsposition. De foreslåede regler om saminvestering, særlig behandling af rene
engrosudbydere og tilsagnsprocedurer, vil understrege og give juridisk sikkerhed for
sammenhængen mellem en udbyder med en stærk markedspositions gennemførelse af
konkurrencefremmende tiltag og den uafhængige myndigheds muligheder for at tilpasse eller helt
deregulere relevante forpligtelser.
Herudover foreslås det at fastholde Erhvervsstyrelsens forpligtelse til nøje at tage hensyn til den
praksis inden for den sektorspecifikke konkurrenceregulering på europæisk plan, der følger af
37
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0038.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Kommissionens afgørelser, henstillinger og retningslinjer, samt tilsvarende retningslinjer og
lignende fra BEREC. Erhvervsstyrelsen skal på konkurrenceområdet medvirke til øget regulatorisk
koordinering og sammenhæng på europæisk niveau gennem BEREC.
3.1.2. Regulering af øvrige ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
3.1.2.1. Gældende ret
I den gældende sektorspecifikke konkurrenceregulering af telemarkedet er der en begrænset
regulering af udbydere og ejere af elektroniske kommunikationsnet, der ikke er udbydere med en
stærk markedsposition.
Konkurrencemæssige problemstillinger skal således som beskrevet ovenfor som udgangspunkt
håndteres i forhold til udbydere med en stærk markedsposition.
Telelovens § 59, som implementerede rammedirektivets artikel 12, stk. 3, giver mulighed for at
fastsætte regler om, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger skal give
udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til fælles udnyttelse af ledningsnet med
henblik på etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Fælles udnyttelse pålagt efter § 59 skal være berettiget ud fra hensyn til miljø, folkesundhed, den
offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. Endvidere skal det være urentabelt eller praktisk
ikke-gennemførligt at anlægge et nyt, funktionelt tilsvarende ledningsnet. Etablering af et nyt
ledningsnet i bygninger vil således enten skulle være så byrdefuldt økonomisk eller praktisk
uigennemførligt, at etablering af et nyt ledningsnet helt fravælges. Eksempelvis ville etablering af
et nyt ledningsnet i fredede bygninger kunne være så byrdefuldt for en eventuel ny udbyder, at en
fælles udnyttelse af ledningsnettet kunne være relevant.
I en situation, hvor fælles udnyttelser af et eksisterende ledningsnet tilhørende en anden udbyder
alene udgør en økonomisk mere attraktiv løsning, men der ikke i øvrigt er forhold begrundet ud fra
hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn, der gør
etablering af et nyt ledningsnet specielt byrdefuldt, vil reglerne fastsat i medfør af § 59 ikke kunne
finde anvendelse. Varetagelse af rene konkurrencehensyn vil skulle gennemføres efter reglerne
telelovens afsnit IV.
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fastnetmarkedet er kendetegnet ved, at udrulningen af ny infrastruktur, særligt nye fibernet, typisk
ikke sker i form af landsdækkende udrulningsstrategier. I det enkelte område er det derfor ofte
enkelte selskaber, der konkurrerer om at udbygge infrastrukturen. Flere steder i landet er der
dermed risiko for, at udrulningen af net til højhastighedsbredbånd vil kunne føre til, at der på
længere sigt dannes lokale eller regionale monopoler, idet der ikke er økonomisk basis for
udrulning af parallelle højhastighedsnet, der kan sikre den infrastrukturbaserede konkurrence. Dette
vil kunne begrænse konkurrencen på markedet for fastnetbredbånd samt forringe valgfriheden for
forbrugerne.
Denne udfordring skal som udgangspunkt løses inden for den gældende regulering af udbydere
med en stærk markedsposition (SMP-udbydere). Reguleringen af SMP-udbydere henhører under
den uafhængige telemyndighed (Erhvervsstyrelsen), og giver mulighed for at afgrænse nationale,
38
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0039.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
regionale og lokale markeder og om nødvendigt pålægge forpligtelser, herunder i relation til åbning
af net for andre.
Som supplement til denne regulering kan udfordringen håndteres ved at indføre regulering om at
åbne den yderste del af nettene ud til forbrugerne for andre teleudbydere
–
såkaldt symmetrisk
netadgangsregulering
–
hvis konkurrencesituationen i et givent område tilsiger det.
Symmetrisk netadgangsregulering indebærer, at der kan gennemføres regulering, hvorved andre
udbydere end dem med en stærk markedsposition pålægges at åbne deres net. Dette kan være med
til at sikre en grad af tjenestebaseret konkurrence på den pågældende infrastruktur. En bedre
fællesudnyttelse af nettene vil på den ene side forbedre konkurrencesituationen og øge forbrugernes
valgmuligheder og eventuelt stimulere investeringerne for nogle selskaber. På den anden side kan
symmetrisk netadgangsregulering potentielt begrænse incitamentet for andre af de selskaber, der i
dag investerer i teleinfrastruktur til at fortsætte investeringerne. Arbejdsgruppen, der blev nedsat i
medfør af teleudspillets initiativ om fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet, har
indsamlet viden om og erfaringer med symmetrisk regulering fra andre EU-lande. Derudover har
arbejdsgruppen løbende inddraget interessenter ved interviews og fællesmøder med henblik på at
sikre en bred afdækning af konsekvenserne forbundet med indførelsen af nye regler om symmetrisk
adgangsregulering. Med udgangspunkt i dette har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag, der på den
ene side tilgodeser hensynene til konkurrencen på markedet og på den anden side imødegår de
potentielle udfordringer, som modellen kan medføre for de selskaber, som ejer de bredbåndsnet, der
åbnes for andre selskaber.
Arbejdsgruppen offentliggjorde sine endelige anbefalinger i marts 2020. Det foreslås på baggrund
af rapporten at tillægge Erhvervsstyrelsen et i udgangspunktet vidt skøn i forhold til
afgrænsningerne af, hvilke markedsaktører, der kan pålægges forpligtelser om symmetrisk
adgangsregulering. Med den foreslåede bestemmelse gives Erhvervsstyrelsen en hjemmel til at
pålægge enhver ejer eller udbyder af elektroniske kommunikationsnet en forpligtelse om netadgang.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om symmetrisk adgangsregulering indeholder en række
kriterier og forhold, som Erhvervsstyrelsen skal inddrage i alle vurderinger vedrørende symmetrisk
adgangsregulering, herunder undtagelser fra symmetrisk adgangsregulering.
Et af de kriterier, der er indeholdt i den foreslåede bestemmelse, er standardisering af produkter, it-
systemer mv. Anvendelsen af sådanne standarder vil kunne bidrage til sikring af
konkurrencesituationen på markedet, og vil derfor være et vigtigt kriterie i forhold til en undtagelse
fra reglerne.
Tilgængeligheden af en standardiseret grænseflade til bestillingsprocesser og styring af
slutbrugerforbindelser kan være væsentlig for at minimere potentielle engroskunders
transaktionsomkostninger. Derudover kan en standardisering af engrostilbud også være positiv for
optaget og konkurrencen på fibernettene.
Derudover foreslås det i bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen vil skulle tage hensyn til, om en netejer
eller udbyder tilbyder kommercielle aftaler på fair og rimelige vilkår, herunder priser.
Proportionalitetsprincippet indebærer, at Erhvervsstyrelsen ikke må pålægge forpligtelser i større
omfang end, hvad der er nødvendigt for at sikre konkurrencen. Hvis en udbyder eller ejer tilbyder
kommerciel adgang til det pågældende net på fair, ikke-diskriminerende og rimelige vilkår og
39
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0040.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
betingelser, formodes det, at behovet for regulering er mindre. Den foreslåede bestemmelse vil
således indebære, at Erhvervsstyrelsen i vurderingen navnlig vil skulle tage hensyn til, om tilbuddet
indeholder elementer, der medvirker til at sikre en holdbar konkurrence og valgfrihed for
slutbrugerne.
3.1.2 Slutbrugerforhold
3.1.2.1 Gældende ret
Den gældende sektorspecifikke regulering af forbrugerforhold findes i telelovens afsnit II. En
væsentlig del af de specifikke forpligtelser, der påhviler slutbrugere for at sikre en række
grundlæggende slutbrugerrettigheder er udmøntet i bekendtgørelse om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni
2011, og i bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser, jf. bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj
2011.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens §§ 3-7 har slutbrugeren krav på gratis at kunne foretage 112-opkald,
og at opkaldet automatisk dirigeres til nærmeste alarmcentral. Udbydere af taletelefonitjenester skal
bidrage med at stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed for den offentlige alarmtjeneste
(112) senest samtidig med, at 112-opkaldet foretages.
Udbudsbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder slutbrugerrettigheder som at teleudbyderen skal sikre,
at der foreligger en kontrakt som grundlag for ethvert kundeforhold, jf. § 9, stk. 1, og at
slutbrugeren varsles om ændringer i de vilkår og priser, der gælder for abonnementet, jf. § 11.
Ifølge § 12 kan kunden maksimalt bindes til et abonnement i seks måneder efter aftaleindgåelsen. I
medfør af §§ 16-19 skal teleudbyderne stille diverse funktioner og faciliteter til rådighed for
slutbrugeren. Det drejer sig om spærring for udgående opkald, saldooplysning, spærring efter et
nærmere angivet forbrug samt specificeret regning.
Udbudsbekendtgørelsens §§ 23 og 24 indeholder regler om behandling af trafik- og
lokaliseringsdata. Trafikdata må behandles med henblik på markedsføring, forudsat at abonnenten
eller brugeren forud for behandlingen har givet sit samtykke hertil. Teleudbyderne må behandle
lokaliseringsdata, når data er anonymiseret, eller når abonnenten har givet samtykke til
behandlingen.
Udbudsbekendtgørelsens §§ 14 og 15 indeholder regler om teleudbydernes behandling af klager fra
kunderne. Senest tre måneder efter, at en klage over registreret forbrug og betaling er indgivet, skal
udbyderen skriftligt træffe afgørelse. Udbyderen kan spærre slutbrugerens forbindelse for udgående
trafik, hvis slutbrugerens trafikforbrug i den periode, hvor opkrævning af regningsbeløbet er stillet i
bero, overskrider et beløb svarende til det højeste månedlige trafikforbrug i en nærmere angivet
periode.
Ifølge nummeroplysningsdatabasebekendtgørelsen skal teleudbyderne indsamle og registrere
nummeroplysningsdata i forbindelse med indgåelsen af abonnementer. Nummeroplysningsdata er
blandt andet navn, adresse og telefonnummer, jf. bekendtgørelsens bilag 1. Både teleudbyderen og
datakøberen skal sikre, at abonnenten har mulighed for at kontrollere og få rettet sine
nummeroplysningsdata snarest muligt efter slutbrugerens henvendelse herom. Teleudbyderne er på
anmodning forpligtet til at videregive de nummeroplysningsdata om abonnenterne, som
datasælgeren har indsamlet og registreret.
40
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0041.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gældende struktur i reguleringen af forbrugerområdet videreføres i det væsentligste uændret.
På området for slutbrugerrettigheder indfører teledirektivet totalharmonisering. Det fremgår således
at artikel 101, stk. 1, at medlemsstaterne ikke må indføre bestemmelser, som afviger fra
bestemmelserne i direktivet om slutbrugere. Der kan dog i de enkelte bestemmelser være angivet, at
den konkrete bestemmelse kan fraviges i nærmere bestemt omfang.
Teledirektivet viderefører i udgangspunktet bestemmelserne i forsyningspligtdirektivet om
slutbrugerrettigheder, herunder vedrørende indholdet af kontrakter, oplysningskrav, interaktive
prisguider, tjenestekvalitet og sikring af handicappedes adgang til teletjenester.
Der er dog visse justeringer i EU-reguleringen. Bestemmelserne vedrørende blandt andet
oplysningskrav ved aftaleindgåelse, maksimal bindingsperiode og bundlede pakker gælder i dag
forbrugere, men udvides i de enkelte direktivbestemmelser til også at omfatte mikrovirksomheder,
små virksomheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give
afkald på alle eller dele af disse bestemmelser. Baggrunden herfor er, at sådanne virksomheders og
organisationers forhandlingsposition er at sammenligne med forbrugeres, og at de derfor bør nyde
samme beskyttelse, medmindre de eksplicit afstår herfra.
Kommissionen har i henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder defineret en mikrovirksomhed som en virksomhed, der beskæftiger
under 10 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 2 mio. euro, mens små
virksomheder er defineret som virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig
omsætning eller årlig balance på under 10 mio. euro.
Nonprofitorganisationer er retlige enheder, som ikke indtjener overskud til deres ejere eller
medlemmer. Nonprofitorganisationer er typisk velgørende organisationer eller andre slags
offentlige interesseorganisationer.
Med teledirektivet indføres desuden krav om et kortfattet aftaleresumé af aftalens væsentligste
vilkår. Dette indføres for at øge slutbrugerens muligheder for at sammenligne og lette valget
mellem forskellige tilbud. Aftaleresuméet skal udgøre en integreret del af aftalen og bør ikke være
længere end én side.
Ifølge teledirektivets artikel 105, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at teleudbyderne ikke kræver en
bindingsperiode på mere end 24 måneder efter aftaleindgåelsen. Det fremgår dog videre, at
medlemsstaterne kan opretholde bestemmelser, der kræver en kortere maksimal bindingsperiode.
Den nuværende maksimale bindingsperiode i Danmark på seks måneder forventes som
udgangspunkt opretholdt, idet den ses at bidrage til en velfungerende konkurrence på teleområdet.
Teledirektivets artikel 105, stk. 5, indfører en ny bestemmelse der medfører, at betydelige afvigelser
mellem den faktiske ydeevne af en elektronisk kommunikationstjeneste og den ydelse, der er
angivet i aftalen, berettiger slutbrugeren til at opsige aftalen uden omkostninger. En lignende
bestemmelse for internetadgangstjenester findes allerede i TSM-forordningens (2015/2120) artikel
4, stk. 4. Dette indebærer, at en forbruger vil kunne løses fra aftalen også inden for
bindingsperioden uden at være bundet af omkostningen, ligesom en forbruger ved reklamation efter
41
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0042.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
købelovens regler kan gøre mangelsbeføjelser gældende og i tilfælde af decideret ikke-levering vil
kunne kræve ophævelse af aftalen.
Teledirektivets art. 106, stk. 1, indfører en ny bestemmelse, der forpligter internetudbydere til at
forsyne slutbrugere med tilstrækkelige oplysninger før og under et skifte til en anden
internetudbyder. Den afgivende internetudbyder skal endvidere sikre, at tjenesten fortsat er
tilgængelig medmindre, det ikke er teknisk muligt. Den modtagende udbyder pålægges at sikre, at
aktiveringen finder sted inden for det kortest mulige tidsrum og på den dato og inden for den
tidsfrist, der er udtrykkeligt aftalt, mens den afgivende udbyder fortsat skal stille tjenesten til
rådighed på samme vilkår indtil den modtagende udbyder aktiverer tjenesten. Nedetid i forbindelse
med skiftet må ikke udgøre mere end én arbejdsdag. Baggrunden for indførelsen af bestemmelsen
er, at det er afgørende for effektiv konkurrence, at der er mulighed for at skifte udbyder. Det
forventes at øge slutbrugernes tryghed og villighed til aktivt at tage del i konkurrenceprocessen,
hvis der er gennemsigtige, præcise og rettidige oplysninger om udbyderskift til rådighed.
3.1.3. Forsyningspligt
Den væsentligste ændring på forsyningspligtområdet er, at der med lovforslaget indføres en pligt til
at sikre adgang til en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste. Udpegning af
forsyningspligtudbydere skal kun anvendes, hvis adgangen til forsyningspligtydelserne ikke kan
sikres på normale kommercielle vilkår eller gennem andre politikredskaber på det nationale område.
Det foreslås, at det er klima-, energi-, og forsyningsministeren, der skal afklare, om indførelse af
forsyningspligt er det rette værktøj, samt de nærmere vilkår for pligten.
Der indsættes endvidere en mulighed for at forlænge forsyningspligten på allerede eksisterende
forsyningspligtydelser efter behov, hvilket teledirektivet giver mulighed for. Hjemlen kan f.eks.
anvendes til at forlænge forsyningspligten på en nummeroplysningstjeneste.
3.1.3.1. Gældende ret
I den gældende regulering af forsyningspligten på teleområdet er det skrevet ind i teleloven, hvilke
ydelser, der skal være forsyningspligt på i Danmark. Ifølge telelovens § 14 er der forsyningspligt på
en forbindelse til taletelefoni og tilhørende taletelefonitjeneste, ydelser til personer med handicap,
en nummeroplysningstjeneste og en udtømmende nummerfortegnelse. Dette er en implementering
af forsyningspligtdirektivets artikel 4, 5 og 7. Klima-, energi-, og forsyningsministeren fastsætter
nærmere omfanget af ydelserne og kan bestemme, at en eller flere af de nævnte ydelser ikke
længere skal udbydes under forsyningspligten.
Forsyningspligt på en ydelse medfører, at Energistyrelsen udpeger en eller flere virksomheder som
forsyningspligtudbydere, der forpligtes til at udbyde forsyningspligtydelser, jf. telelovens § 15, stk.
2.
Ifølge telelovens § 17 kan klima-, energi-, og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om
maksimalpriser for forsyningspligtydelserne. En hjemmel der i den gældende
forsyningspligtbekendtgørelse kun er udnyttet i forbindelse med handicaptjenesterne.
Forsyningspligtudbydere har ret til at få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, jf. telelovens § 18, stk. 1. Nettoomkostninger beregnes som
forsyningspligtudbyderens samlede underskud ved levering af samtlige de forsyningspligtydelser,
forsyningspligtudbyderen leverer. Underskudsfinansiering på de ovenfor nævnte ydelser dækkes af
42
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0043.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
branchen, jf. telelovens § 18, stk. 4. Der er hidtil ikke konstateret et samlet underskud. Telelovens §
18 implementerer forsyningspligtdirektivets artikel 12 og 13 om finansiering af forsyningspligten.
3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ordningen med forsyningspligt på teleydelser blev indført i 1997 i forbindelse med privatiseringen
af det daværende Tele Danmark. Antallet af forsyningspligtydelser er løbende blevet reduceret i
forbindelse med den teknologiske udvikling og markedets levering af tilsvarende ydelser. F.eks.
blev forsyningspligten på ISDN og fastekredsløb udfaset af reguleringen ved
forsyningspligtbekendtgørelsen af 20. maj 2016.
Ved teledirektivet er forsyningspligten reduceret til taletelefoni, en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste og handicaptjenester. Der er eksempelvis ikke længere på EU-
niveau pligt til at sikre alle adgang til en nummeroplysningstjeneste.
I det omfang markedet leverer basale teletjenester er det ikke nødvendigt at udpege virksomheder til
at levere disse under forsyningspligt. Det foreslås derfor, at det ikke som hidtil fastsættes i loven, at
der er forsyningspligt på bestemte ydelser, men at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
dette. Eventuel fastsættelse af forsyningspligt for bestemte ydelser vil således bero på en analyse af,
om ydelserne leveres på anden vis. Det vil sige på markedsvilkår eller gennem andre offentlige
politikredskaber end forsyningspligt.
Reglerne om finansiering af forsyningspligten i forsyningspligtdirektivets artikel 12 og 13 er ikke
ændret ved teledirektivet, hvorfor gældende regler i teleloven om finansiering ikke foreslås ændret.
3.1.4. Offentlige myndigheders udlejning af arealer m.v.
3.1.4.1 Gældende ret
I dag kan kommuner og regioner efter telelovens § 60 a indgå aftaler på markedsvilkår med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet. Statslige
myndigheders udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. er ikke omfattet af
denne bestemmelse, men er reguleret af budgetvejledningen, hvoraf det fremgår, at statslige
myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således, at det for staten bedst mulige økonomiske
resultat opnås.
Alle offentlige myndigheder er underlagt statsstøttereglerne, som indebærer, at offentlige
myndigheders udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. på bedre vilkår,
f.eks. lavere lejepris end markedsvilkår, kan udgøre ulovlig statsstøtte. Offentlige myndigheders
udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. på markedsvilkår vil omvendt
falde uden for statsstøttereglerne.
Offentlige myndigheder er også underlagt konkurrencereglerne, i det omfang de udøver økonomisk
aktivitet, som har betydning for konkurrencen. Det indebærer, at en offentlig myndigheds udlejning
af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til en urimelig høj lejepris i tilfælde, hvor
den offentlige myndigheds areal er eneste reelle valgmulighed for en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet at placere en mast eller en antenne, kan være i strid med konkurrencelovens
forbud mod misbrug af dominerende stilling.
43
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0044.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I forhold til statslige myndigheder vil departementet i et ministerium altid kunne føre tilsyn med en
underliggende styrelse m.v. Det følger af den hierarkiske organisering af sådanne myndigheder og
det over-/underordnelsesforhold, der i kraft heraf er mellem et ministerium og dets styrelser m.v.
Herudover er statslige myndigheder underlagt Rigsrevisionens undersøgelseskompetence.
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed. Det kommunale tilsyn fører efter lov om kommunernes styrelse tilsyn
med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ankestyrelsen beslutter i konkrete tilfælde, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag. Social- og Indenrigsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i
almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til
behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har
alvorlig karakter.
3.1.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet har behov for at kunne opsætte deres
antennesystemer på bygninger, høje konstruktioner eller master med henblik på etablering og
udbygning af radiokommunikationsnettet. Endvidere kan der være tale om, at offentlige
myndigheder udlejer et jordareal, hvor en udbyder kan etablere en mast til brug for opsætning af
antennesystemer. Med de gældende regler på området kan henholdsvis kommuner og regioner på
den ene side og statslige myndigheder på den anden side udleje arealer til brug for opsætning af
master og antenner til udbydere af elektroniske kommunikationsnet på forskellige vilkår. Selvom
statslige myndigheder de facto skal tage en lejepris på markedsvilkår ved udlejning af arealer for at
agere i overensstemmelse med statsstøttereglerne, så fremgår det af budgetvejledningen, at statslige
myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således, at det for staten bedst mulige økonomiske
resultat opnås. Det kan skabe uigennemsigtige rammer for udbyderne, når de skal leje arealer til
master og antenner hos forskellige typer offentlige myndigheder. Reguleringen på området bør
sikre, at alle offentlige myndigheder udlejer arealer til master og antenner på markedsvilkår, hvilket
er med til at skabe ensartede og gennemsigtige rammer for offentlige myndigheders udlejning af
arealer til brug for opsætning af master og antenner.
Det foreslås derfor at udvide telelovens § 60 a således, at offentlige myndigheder kan indgå aftaler
på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. Med offentlig myndighed menes almindelige offentlige myndigheder,
herunder kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater. Det er
den enkelte offentlige myndigheds ansvar at sikre, at myndighedens arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. udlejes på markedsvilkår. Vurderingen af, om et areal, en bygning, en
høj konstruktion, en mast m.v. udlejes på markedsvilkår, skal foretages konkret på baggrund af de
konkrete forhold og hensyn, der gør sig gældende.
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for
digital infrastruktur. Vejledningen beskriver mulige metoder til, hvordan offentlige myndigheder
kan fastsætte en lejepris på markedsvilkår, når myndigheden lejer arealer ud til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet bl.a. med henblik på etablering af master eller opsætning af
antennesystemer. Hensigten med vejledningen er at hjælpe offentlige myndigheder med at fastsætte
en lejepris på markedsvilkår. Vejledningen er ikke obligatorisk for offentlige myndigheder at
44
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0045.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
anvende. Der er derfor risiko for en forskelligartet praksis for prisfastsættelse for leje af offentlige
arealer på tværs af offentlige myndigheder.
Det foreslås derfor som noget nyt, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til i en
bekendtgørelse at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, hvorpå offentlige
myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v.
efter den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1. Såfremt hjemlen bliver udnyttet, vil
ministeren kunne regulere, hvilke metoder offentlige myndigheder skal benytte til fastsættelse af
markedsvilkår for de aftaler, som offentlige myndigheder indgår med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om leje af arealer til f.eks. master og antenner. Ministeren vil således kunne
regulere, hvilke økonomiske og juridiske principper der skal lægges til grund ved en vurdering af,
hvad der er markedsvilkår. En vurdering af, hvad der er markedsvilkår, skal den offentlige
myndighed foretage konkret på baggrund af de forhold og hensyn, der gør sig gældende for det
pågældende areal på det pågældende tidspunkt.
Udmøntningen af bestemmelsen vil blive aktuel, hvis vejledningen ikke i tilstrækkelig grad kan
skabe en mere klar, ensartet og gennemsigtig praksis for offentlige myndigheders fastsættelse af
lejepriser. Hvis bemyndigelsen udmøntes, kan det være med til at sikre fuldstændig klarhed,
ensartethed og gennemsigtighed i forhold til de beregningsmetoder til fastsættelse af markedsvilkår,
som offentlige myndigheder benytter i deres lejefastsættelse. Det er til gavn for både den offentlige
myndighed og udbydere af elektroniske kommunikationsnet i forbindelse med en aftaleindgåelse
om udlejning af arealer til master og antenner.
Det kommunale tilsyn fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder, herunder i forhold til kommuners og regioners udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. på markedsvilkår til brug for master og
antennesystemer. Der ændres ikke i det kommunale tilsyn, som varetages af Ankestyrelsen med
Social- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, med lovforslaget.
Når der indføres en pligt for statslige myndigheder til at indgå aftaler om leje af arealer på
markedsvilkår, så skal der være et tilsynsorgan, som kan sikre overholdelse af forpligtelsen på
hurtig og effektiv vis. Det foreslås derfor som noget nyt, at Energistyrelsen fører tilsyn med, at de
aftaler, som statslige myndigheder indgår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om
udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet, bliver indgået på markedsvilkår. Endvidere foreslås det, at
Energistyrelsen fører tilsyn med, at statslige myndigheder overholder de regler om metoder til
fastsættelse af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
fastsætte. Energistyrelsen bør kunne træffe afgørelse i sager, der indbringes for styrelsen, og i sager,
som styrelsen af egen drift rejser som led i styrelsens tilsyn. Det kommunale tilsyn følger fortsat det
almindelige klage- og tilsynssystem for kommuner og regioner.
Energistyrelsens tilsyn bør kunne udøves på baggrund af en klage fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller fra en statslig myndighed om, at en aftale om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. ikke er indgået på markedsvilkår, eller at en statslig
myndighed ikke overholder de regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som klima-,
energi- og forsyningsministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte. Energistyrelsen bør også selv
kunne rejse en sag, hvis styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at aftaler mellem statslige
myndigheder og udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår,
45
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0046.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
eller at en statslig myndighed ikke overholder de regler om metoder til fastsættelse af
markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte.
3.1.5 Offentlige myndigheders og institutioners mulighed for at stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden
3.1.5.1 Gældende ret
Kommuner har ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne mulighed for at stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden. Men efter § 60 b i teleloven har kommuner dog mulighed
for at tilbyde gratis wi-fi i områder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme.
Adgangen hertil kan gives i 1 time pr. døgn pr. apparat, og der skal være tale om udendørs dækning.
Herudover må der ikke være tale om et sammenhængende net i et større område, og kommunen skal
købe wi-fi-adgangen af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Herudover har offentlige myndigheder og institutioner, herunder kommuner, efter § 60 c i teleloven
mulighed for at give offentligheden gratis adgang til wi-fi-hotspots på myndighedens eller
institutionens egne adresser eller på offentligt tilgængelige steder. Det er en forudsætning, at
myndigheden eller institutionen har opnået hel eller delvis støtte til etableringen af wi-fi-hotspottet
fra Europa-Kommissionen. Herudover må der ikke være tale om et sammenhængende net i et større
område, og myndigheden eller institutionen skal købe etableringen og driften af wi-fi-hotspottet af
en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Kommuner har endvidere efter § 60 c i teleloven mulighed for at etablere wi-fi-hotspots og stille
dem til rådighed for offentligheden, hvis kommunen har ansøgt Europa-Kommissionen om støtte til
etableringen, men har fået afslag herpå. Kommunen skal i så fald give klima-, energi- og
forsyningsministeren besked om den planlagte etablering af wi-fi-hotspottet inden for 45 dage efter
afslaget på støtte.
3.1.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen i den foreslåede § 60 b implementerer artikel 56, stk. 6, i teledirektivet. Formålet er
at sikre mere trådløs bredbåndskapacitet, da der forudses en stigning i efterspørgslen herpå.
Bestemmelsen vil skabe alternative løsninger til, at man trådløst kan få adgang til internettet, hvilket
bl.a. også kan medvirke til at lette presset på behovet for mobildata.
Det foreslås, at offentlige myndigheder og institutioner vil kunne stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden på myndighedens eller institutionens lokaliteter eller i et
offentligt tilgængeligt område, som ligger tæt på myndighedens eller institutionens lokalitet. Det en
forudsætning for, at en offentlig myndighed eller institution kan stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden, at adgangen til internettet gives gennem et radiobaseret
lokalnet, som myndigheden eller institutionen benytter til brug for ansatte, gæster eller besøgende,
og at det sker som et supplement til en tjeneste, som myndigheden eller institutionen udbyder på
lokaliteten.
Den offentlige myndighed eller institution kan endvidere lade sit radiobaserede lokalnet indgå i et
fælles net med andre slutbrugeres radiobaserede lokalnet med henblik på at stille en trådløs adgang
til internettet til rådighed for hinanden eller for offentligheden.
46
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0047.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3.1.6 Kommuners tilrådighedsstillelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
af passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet
3.1.6.1 Gældende ret
Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne er det ikke en kommunal opgave uden lovhjemmel at drive
virksomhed med fortjeneste for øje, herunder at stille passiv infrastruktur til rådighed. Kommuner
har derfor f.eks. ikke mulighed for uden lovhjemmel at drive televirksomhed i konkurrence med
private udbydere.
Teleloven indeholder ikke regler, der giver kommuner mulighed for at etablere passiv infrastruktur
til brug for elektroniske kommunikationsnet. I dag reguleres området af lov om erhvervsfremme
(erhvervsfremmeloven), som alene regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet.
I henhold til erhvervsfremmelovens § 14 er det en betingelse for kommuners etablering af passiv
infrastruktur, som de stiller til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, at der er
tale om erhvervsfremmeaktiviteter, at adgangen til den passive infrastruktur er bredt tilgængelig for
virksomhederne, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til det
private erhvervsliv. Samtidig følger det af statsstøttereglerne, at tilrådighedsstillelsen vil skulle ske i
overensstemmelse med det markedsøkonomiske operatørprincip, dvs. på markedsvilkår, for at sikre,
at der ikke vil blive tale om statsstøtte.
Efter telelovens § 60 d kan kommuner give tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester, når en støtteordning hertil er godkendt af Europa-Kommissionen, og når reglerne, som
udmønter telelovens § 60 d, stk. 2, træder i kraft.
3.1.6.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunerne kan i dag gøre brug af hjemlen i erhvervsfremmelovens § 14. Dette er gjort klart i
Erhvervsministeriets vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og
regional udvikling fra 2014. Når bestemmelserne, som skal udmønte telelovens § 60 d, stk. 2,
træder i kraft, vil kommuner dog ikke længere kunne bruge denne hjemmel til at stille passiv
infrastruktur til rådighed. Efter § 60 d, stk. 2, vil der blive fastsat regler om kommuners tilskud til
udrulning af elektroniske kommunikationsnet, men der vil ikke kunne fastsættes regler om
kommuners mulighed for at stille passiv infrastruktur til rådighed uden brug af tilskud, dvs. på
markedsvilkår.
For at sikre, at kommuner også fremover vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på
markedsvilkår for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og dermed har mulighed for på den
måde at fremme dækningen af elektroniske kommunikationstjenester i et bestemt område i
kommunen, som det er tilfældet efter erhvervsfremmeloven, foreslås der indsat en ny bestemmelse
herom i telelovens § 60 f. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i kommunernes mulighed for at stille
passiv infrastruktur til rådighed i forhold til den mulighed, som kommunerne har i dag i medfør af
erhvervsfremmeloven.
Bestemmelsen fastsætter en række forudsætninger for, at kommuner kan stille passiv infrastruktur
til rådighed. Det vil således være en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive
infrastruktur har et erhvervsfremmende formål, at den sker på markedsvilkår, at den passive
infrastruktur bliver stillet til rådighed på en sådan måde, at den er bredt tilgængelig for alle
47
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0048.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
interesserede udbydere, og at det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af
tilsvarende passiv infrastruktur.
3.1.7 Nummerområdet
3.1.7.1 Pligt for udbydere til at give slutbrugere oplysninger om muligheden for trådløst at medtage
abonnentnumre til brug for M2M-kommunikation og bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
udbydere skal sikre, at slutbrugere trådløst kan skifte udbyder til brug for M2M-kommunikation
3.1.7.1.1 Gældende ret
Udbydere skal sikre, at slutbrugere kan medtage abonnentnumre ved skift af udbyder inden for
henholdsvis fastnet og mobilnet. Denne forpligtelse gælder også for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder machine to machine-kommunikationstjenester
(M2M). Der er ikke krav til udbyderne om, at skift af udbyder skal kunne foregå trådløst.
Der er ikke krav til udbydere af M2M-kommunikationstjenester om, at de skal oplyse, om de
tilbyder, at slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til anvendelse af M2M-
kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere.
3.1.7.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Slutbrugere, herunder myndigheder og virksomheder, anvender i stigende grad M2M-
kommunikationstjenester til f.eks. fjernaflæsning af målere, lagerstyring, telemedicin, produktion,
smart city-løsninger m.v. Det kan være meget ressourcekrævende at skifte udbyder ved anvendelse
af M2M-kommunikationstjenester. Det skyldes, at SIM-kort i samtlige enheder skal udskiftes med
SIM-kort fra en ny udbyder, og der kan være tale om udskiftning af SIM-kort i et meget stort antal
enheder, som kan være placeret på utilgængelige steder. Hvis mulighederne for skifte af udbyder af
M2M-kommunikationstjenester ikke fremmes, kan det betyde, at slutbrugere af praktiske grunde vil
være låst til en bestemt udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvilket hæmmer
konkurrencen på markedet.
I teleforliget blev det besluttet at styrke mulighederne for M2M-tjenester i Danmark. Målsætningen
er at gøre det enklere og billigere at skifte udbyder for slutbrugere, der anvender M2M-tjenester
med henblik på at styrke konkurrencen på markedet.
Der foreslås derfor indført en pligt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
som udbyder M2M-kommunikationstjenester, til at oplyse slutbrugere inden indgåelse af
abonnentaftale, om de tilbyder, at slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til brug for
M2M-kommunikationstjenester, hvis en slutbruger ønsker at skifte udbyder. Der foreslås desuden
indsat en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om trådløs
skift af udbyder, hvorefter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at
slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester ved
skift mellem udbydere.
Det skal gøre det lettere for slutbrugere, der anvender M2M-kommunikationstjenester, at skifte
udbyder. Det skyldes, at det ved trådløst skifte af udbyder ikke vil være nødvendigt at skifte SIM-
kort i samtlige enheder for at foretage skiftet til en ny udbyder. Forslaget har derfor til formål at
give brugere, der anvender M2M-kommunikationstjenester, frit udbydervalg og dermed at styrke
konkurrencen og fjerne barrierer for øget brug af M2M-kommunikation.
48
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0049.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
F.eks. kan M2M-kommunikationstjenester anvendes af erhvervsvirksomheder til intelligent styring
af varelagre, vindmøller, en international lastbilpark eller en verdensomspændende containerpark.
Erhvervsvirksomheder forventes derudover at ville installere SIM-kort i et stort antal enheder og
tilbyde abonnementsløsninger til deres kunder, hvor erhvervsvirksomhederne selv står for
abonnementet hos en bagvedliggende udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Forbrugere forventes også at koble flere og flere enheder i hjemmet til internettet, hvilket i visse
tilfælde vil kunne karakteriseres som M2M-kommunikation. Dette kan eksempelvis dække over det
intelligente hjem, hvor der er koblet enheder som f.eks. sensorer på et sammenhængende netværk.
På den måde kan faste installationer i en bolig som el, vand, varme, lys og udluftning kommunikere
med hinanden og skabe en mere intelligent og energirigtig styring af hjemmet.
Erhvervsvirksomheder, der anvender M2M-kommunikationstjenester, vil i disse tilfælde kunne
skifte til en udbyder, der tilbyder en mere attraktiv løsning for M2M-kommunikation, uden at skulle
udskifte fysiske SIM-kort hos virksomhedens kunder eller i øvrigt ulejlige kunderne.
3.1.7.2 Mulighed for bødestraf for misbrug af skifte- og nummerporteringsprocessen eller portering
af numre eller skift af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke
3.1.7.2.1 Gældende ret
Der er i dag ingen regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne om nummerportering i
teleloven. Ved tildeling af numre og nummerserier fastsætter Energistyrelsen vilkår om, at udbydere
skal overholde gældende regler om nummerportering, jf. telelovens §§ 26-28. Ved alvorlige og
gentagne overtrædelser af de fastsatte vilkår kan Energistyrelsen tilbagekalde tildelte numre og
nummerserier.
Energistyrelsen kan endvidere pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
tvangsbøder, hvis afgivende udbydere undlader at efterkomme afgørelser truffet på baggrund af
manglende udførelse af en slutbrugers anmodning om nummerportering.
Endelig har udbydere pligt til at yde slutbrugere rimelig kompensation i tilfælde af forsinket
portering af abonnentnumre og i tilfælde af misbrug af nummerportering foretaget af udbyderen
eller på dennes vegne.
3.1.7.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nummerportabilitet og skifte af udbyder er en afgørende faktor, som letter forbrugernes valg og
fremmer effektiv konkurrence på telemarkedet. Derfor bør skifte af udbyder kunne gennemføres
med mindst mulig risiko for misbrug af nummerportering og skifte af udbyder.
Der bør derfor fastsættes en bestemmelse, som giver mulighed for at pålægge passende sanktioner,
der er nødvendige for at undgå, at der sker misbrug af skifte- og nummerporteringsprocessen, og at
udbydere porterer numre eller skifter udbyder uden slutbrugernes udtrykkelige samtykke. Det bør
gøres mindre attraktivt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at misbruge
data i forbindelse med skifte- og nummerporteringsprocessen eller foretage en nummerportering
eller et skifte af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke. Derfor foreslås der en ny
straffebestemmelse, som har til hensigt at øge slutbrugernes tryghed i forbindelse med skift af
udbyder.
49
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0050.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Efter den foreslåede bestemmelse kan udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
der misbruger data i forbindelse med skifte- og nummerporteringsprocessen eller foretager
portering af numre eller skift af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke, straffes med
bøde. Bødeniveauet skal virke præventivt og sikre, at sanktionerne står mål med den mulige
fortjeneste ved at overtræde forpligtelser pålagt i medfør af den foreslåede bestemmelse.
3.2 Lov om radiofrekvenser
3.2.1 Minimumsvarighed for tilladelser til at anvende frekvenser harmoniseret til trådløst bredbånd
3.2.1.1 Gældende ret
I medfør af den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 19 bemyndiges Energistyrelsen til at
fastætte regler om varigheden af tilladelser til at anvende radiofrekvenser.
Der kan være tale om tilladelser, som udstedes, efterhånden som ansøgninger herom modtages, eller
på baggrund af auktion eller offentligt udbud, hvis varigheden af de sidstnævnte tilladelser ikke er
fastsat i de konkrete tilladelser, som er blevet udstedt efter auktionen eller det offentlige udbud.
Endelig bemyndiges Energistyrelsen også til at fastsætte regler om varigheden af frekvenstilladelser
til brug for afprøvning af en nærmere specificeret teknologi eller tjeneste.
I medfør af bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser har tilladelser, der udstedes
efterhånden som ansøgninger herom modtages, en varighed på resten af det kalenderår, hvori
tilladelsen udstedes, og de 15 følgende kalenderår, medmindre der er søgt om en kortere varighed.
En forsøgstilladelse udstedes med en varighed på 1 år, medmindre der er søgt om en kortere
varighed.
Varigheden af tilladelser udstedt på baggrund af auktion og offentligt udbud fastsættes oftest
konkret i medfør af Energistyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser. I den forbindelse kan det
også besluttes, om tilladelserne skal bortfalde ved udløbet af varigheden.
3.2.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En væsentlig teknologisk forandring de kommende år vil være introduktionen af 5. generations
mobilnet (5G-mobilnet). Det er på den baggrund relevant at overveje muligheder for at give
aktørerne på markedet større klarhed og forudsigelighed om de regulatoriske rammer for investering
i udrulning og anvendelse af 5G-mobilnet, der kræver foretagelse af væsentlige investeringer i ny
teleinfrastruktur.
I teleforliget er det er en ambition, at Danmark skal være i førerfeltet omkring udrulning af 5G-
mobilnet.
Den mobile datatrafik forventes at fortsætte sin kraftige vækst de næste mange år. For at kunne
håndtere den øgede datatrafik er det nødvendigt, at kapaciteten i mobilnettene udvides. Dette
kræver bl.a., at infrastrukturen udbygges. Det er aktørerne på telemarkedet, som udbygger
infrastruktur og udbyder tjenester på telemarkedet. Det er altså markedets aktører, der skal foretage
investeringer i infrastrukturen til de kommende 5G-mobilnet. Udrulning af disse net kræver
desuden, at infrastrukturen udbygges med nye maste- og antennepositioner. Dette vil ske over en
årrække. Det er derfor af stor betydning for mobiloperatørerne, at der er forudsigelige rammer for
deres investeringer.
50
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0051.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det fremgår af teledirektivet på samme måde som af den gældende bestemmelse i
tilladelsesdirektivet i dag, at tilladelsers varighed skal være rimelig i forhold til at fremme
konkurrence, dækning, tjenestekvalitet, effektiv anvendelse af frekvenser, innovation samt
mulighederne for at genvinde foretagne investeringer. Af teledirektivet fremgår det som noget nyt,
at indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til
trådløse bredbåndstjenester, skal have reguleringsmæssig forudsigelighed på mindst 20 år i forhold
til investeringer i etablering af ny infrastruktur til disse tjenester.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse til Energistyrelsen i frekvenslovens § 19 ændres, så der
kan fastsættes regler om en minimumsvarighed på 20 år for de pågældende tilladelser, der typisk
omfatter radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationstjenester, som tildeles på baggrund af
frekvensauktioner.
Formålet med fastsætte en bemyndigelse til Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at tilladelser
til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, skal have en
varighed på mindst 20 år, er at give tilladelsesindehaverne en umiddelbar og klar reguleringsmæssig
forudsigelighed på mindst 20 år, som det kræves i teledirektivets artikel 49, stk. 2, for at fremme
investeringssikkerheden. Set i forhold til den gennemsnitlige varighed af tilsvarende tilladelser
udstedt på baggrund af auktioner siden 2010 vil et udgangspunkt på 20 års varighed ikke føre til en
væsentlig ændring af den hidtidige gennemsnitlige varighed, der er på mellem 19 og 20 år.
Fastsættelse i konkrete tilladelser udstedt f.eks. på baggrund af en auktion eller et offentligt udbud
af en varighed på mere end 20 år for tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret
til trådløse bredbåndstjenester, kan være relevant, hvor en tilladelsesindehaver f.eks. vil skulle
foretage særligt store investeringer i udrulning af infrastruktur for at anvende frekvenserne, opfylde
tilladelsesvilkår om at sikre en vis geografisk eller befolkningsmæssig dækning til en vis frist eller
vilkår om at anvende de omfattede radiofrekvenser på en bestemt måde inden en nærmere bestemt
dato. Sådanne vilkår kan f.eks. være fastsat for at varetage det væsentlige samfundsmæssige hensyn
om, at udbredelse af disse tjenester, som kan have stor samfundsøkonomisk betydning, sker i hele
landet. En varighed på mere end 20 år kan også være relevant, hvor der på tidspunktet for
udstedelsen af tilladelserne er teknologisk umodenhed eller anden usikkerhed for aktørerne om,
hvordan og med hvilket udstyr frekvenserne vil skulle anvendes i tilladelsesperioden.
3.2.2
Frekvensknaphed
3.2.2.1 Gældende ret
Det fremgår af den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 7, stk. 6, at der foreligger
frekvensknaphed, når Energistyrelsen konstaterer, at der er mere end én ansøger til den eller de
samme radiofrekvenser i et givent geografisk område, og hvor Energistyrelsen ikke vil kunne
imødekomme alle modtagne ansøgninger, herunder ved at angive muligheder for at anvende
radiofrekvenser, som efter styrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte
radiofrekvenser.
Der foreligger således ikke frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen modtager mere end
én ansøgning om tilladelse til at anvende de samme radiofrekvenser, men hvor anvendelsen
vedrører to forskellige geografiske områder, så Energistyrelsen kan udstede tilladelse til alle
51
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0052.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
ansøgere, uden at dette vil skabe forstyrrelser for de øvrige ansøgere, som får udstedt tilladelser,
eller for eksisterende tilladelsesindehavere.
Der foreligger heller ikke frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen kan anvise
radiofrekvenser, som er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser. Det vil sige
radiofrekvenser, som dækker samme geografiske område, og som giver ansøgeren tilsvarende
tekniske anvendelsesmuligheder som de ansøgte radiofrekvenser. Radiofrekvenser anses dog ikke
for substituerbare, hvis ansøgeren kan dokumentere, at henvisning til at anvende andre
radiofrekvenser end de ansøgte vil resultere i væsentlige meromkostninger, f.eks. i forbindelse med
indkøb og etablering af udstyr. Udpegning af substituerbare radiofrekvenser vil alene ske, hvis
Energistyrelsen ikke har mulighed for at udstede tilladelse til at anvende de oprindeligt ansøgte
radiofrekvenser til den pågældende ansøger. Dette kan eventuelt være tilfældet ved samtidig
modtagelse af flere ansøgninger til samme radiofrekvenser, og hvor tilladelsen efter lodtrækning
efter frekvensloven § 7, stk. 2, udstedes til en anden ansøger.
3.2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der kan i de kommende år forventes en række tilfælde, hvor der med en høj grad af sikkerhed kan
forventes en stigende efterspørgsel efter bestemte radiofrekvenser inden for en kortere periode.
Dette kan f.eks. skyldes, at udstyr til at anvende radiofrekvenserne i overensstemmelse med en
eventuel teknisk harmonisering vedtaget i EU forventes at komme på markedet inden for et kortere
tidsrum efter, at radiofrekvenserne stilles til rådighed på teknisk harmoniserede vilkår.
Den gældende bestemmelse om frekvensknaphed kan føre til ulige vilkår i forhold til
frekvenstildeling. Det skyldes, at der som udgangspunkt vil blive udstedt tilladelser til at anvende
radiofrekvenser efterhånden, som ansøgninger herom modtages. Hvis der efter et par år opstår
knaphed efter den gældende bestemmelse, vil der ofte være grundlag for at holde auktion eller
offentligt udbud over radiofrekvenserne. I så fald vil de første ansøgere få udstedt tilladelser til at
anvende radiofrekvenserne efterhånden, som ansøgninger herom modtages i modsætning til de
efterfølgende ansøgere, der eventuelt vil skulle konkurrere om radiofrekvenserne i en auktion eller
et offentligt udbud. Dette betyder, at de første ansøgere vil skulle betale frekvensafgiften for
pågældende radiofrekvenser, mens de ansøgere, som eksempelvis senere får tildelt
frekvenstilladelser ved auktion, vil skulle betale en yderligere pris i form af budsummen. Der er
derfor behov for at skabe mulighed for, at Energistyrelsen i sin vurdering af frekvensknaphed kan
inddrage viden om den forventede udvikling i efterspørgslen efter radiofrekvenserne inden for en
kortere tidsperiode og på den måde sikre lige vilkår for aktører, der ønsker tilladelse til at anvende
de pågældende radiofrekvenser.
Den foreslåede ændring af frekvenslovens § 7, stk. 6, vil medføre, at frekvensknaphed også kan
foreligge, når Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen efter radiofrekvenser i et givent geografisk
område ikke kan forventes at ville kunne imødekommes inden for et kortere tidsrum, herunder ved
at angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er
substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser.
Frekvensknaphed vil efter den foreslåede ændring afhænge af Energistyrelsens vurdering af
udviklingen af efterspørgslen inden for et kortere tidsrum. Dette tidsrum vil strække sig over en
passende periode, inden for hvilken Energistyrelsen har mulighed for at vurdere, hvordan
efterspørgslen vil udvikle sig. Frekvensknaphed inden for et kortere tidsrum anses som en periode
på maksimalt fem år fra det tidspunkt, hvor Energistyrelsen foretager vurderingen. Dette vil være en
52
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0053.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
passende periode i forhold til at kunne vurdere, hvordan efterspørgslen vil udvikle sig. Vurderingen
af, om efterspørgslen kan imødekommes, vil kunne tage udgangspunkt i en høring af relevante
parter om deres interesse for de konkrete radiofrekvenser. Denne interessehøring skal udformes så
konkret og detaljeret som muligt for at fremme konkrete og detaljerede høringssvar, som giver det
mest retvisende billede af efterspørgslen. Er Energistyrelsen i tvivl om, hvorvidt der er
frekvensknaphed, vil Energistyrelsen, hvis det er muligt, i øvrigt kunne iværksætte en fremlysning
efter frekvensloven § 8. Derudover vil Energistyrelsens viden om eventuel kommende teknisk
harmonisering på EU-plan af betingelserne for adgang til og anvendelse af radiofrekvenserne og
udvikling af udstyr, som kan bruges til at anvende radiofrekvenserne i overensstemmelse med
denne harmonisering, indgå i vurderingen.
Der vil fortsat ikke foreligge frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen vurderer, at den
forventede efterspørgsel efter de samme radiofrekvenser vedrører forskellige geografiske områder,
således at Energistyrelsen vil kunne udstede tilladelse til alle ansøgere, uden at dette vil skabe
forstyrrelser for eksisterende tilladelsesindehavere eller for brugere af radiofrekvenser. Der vil
heller ikke foreligge frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen vil kunne anvise
radiofrekvenser, som er substituerbare i forhold til de konkrete frekvensressourcer. Det vil sige
radiofrekvenser, som dækker samme geografiske område, og som giver de interesserede parter
tilsvarende tekniske anvendelsesmuligheder, som de ville kunne få ved at anvende de ansøgte
radiofrekvenser.
3.2.3 Krav om anvendelse af radiofrekvenser, der udstedes tilladelse til, efterhånden som
ansøgninger herom modtages
3.2.3.1 Gældende ret
Frekvensloven indeholder hjemmel for Energistyrelsen til at fastsætte vilkår om at anvende
tilladelser udstedt på baggrund af auktion eller offentligt udbud. Muligheden for at fastsætte denne
type vilkår blev indført ved en ændring af frekvensloven i 2016. Formålet var at sikre en effektiv
anvendelse af radiofrekvenser, idet radiofrekvenser har en væsentlig samfundsmæssig betydning for
den digitale infrastruktur.
Energistyrelsens mulighed for at fastsætte vilkår om anvendelse i tilladelser, der er udstedt på
baggrund af auktion eller offentligt udbud, er blevet anvendt af Energistyrelsen i forbindelse med
auktioner over tilladelser til brug for offentlige mobilkommunikationstjenester i 2016 og 2019.
Tilladelsesindehaverne fik på baggrund af resultaterne af disse auktioner udstedt tilladelser med
vilkår om at anvende de omfattede radiofrekvenser på en bestemt måde inden en nærmere fastsat
dato.
3.2.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der har vist sig et behov for, at Energistyrelsen kan sikre en effektiv frekvensanvendelse i andre
typer af tilladelser end dem, der er udstedt på baggrund af auktion eller offentligt udbud. Der kan
også i tilladelser, der udstedes, efterhånden som ansøgninger herom modtages, være behov for i
konkrete tilfælde at fastsætte vilkår om anvendelse for at sikre, at frekvenserne ikke ligger ubrugte
hen. Herved kan det fremmes, at tilladelsesindehavere ikke hindrer, at andre kan få adgang til de
pågældende radiofrekvenser, hvis de ikke anvendes. På den baggrund foreslås Energistyrelsens
adgang til at kunne fastsætte vilkår om anvendelse i tilladelser til at anvende radiofrekvenser
udvidet.
53
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0054.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der foreslås i frekvenslovens § 14, stk. 5, indsat hjemmel til, at Energistyrelsen kan fastsætte et
vilkår om anvendelse af radiofrekvenser inden en nærmere fastsat dato i tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, der udstedes, efterhånden som ansøgninger herom modtages. Energistyrelsens
fastsættelse af vilkår om anvendelse skal medvirke til at sikre en effektiv frekvensanvendelse, som
harmonerer med det overordnede formål i frekvenslovens § 2 om at varetage væsentlige
samfundsmæssige hensyn samt fremme konkurrence på markedet og effektiv udnyttelse af
radiofrekvenser.
Formålet med at indføre en adgang for Energistyrelsen til at kunne fastsætte et vilkår om
anvendelse er at opnå en faktisk og effektiv frekvensudnyttelse til gavn for udbygningen af den
digitale infrastruktur. Samtidig skal det sikres, at radiofrekvenser ikke er tildelt til
tilladelsesindehavere, der ikke anvender radiofrekvenserne. Dette er til gavn for andre potentielle
brugere af de pågældende frekvenser, som dermed kan få udstedt tilladelse til at anvende
radiofrekvenserne.
Energistyrelsens udnyttelse af denne adgang til at kunne fastsætte vilkår om anvendelse vil skulle
ske på baggrund af en proportionalitetsvurdering. Således vil der skulle foretages en afvejning af
hensynet til, at radiofrekvenser anvendes effektivt til gavn for den digitale infrastruktur over for
hensynet til tilladelsesindehaverens interesse i at kunne tage radiofrekvenser i anvendelse,
efterhånden som tilladelsesindehaveren får behov for yderligere kapacitet. Et vilkår om anvendelse
vil ligeledes skulle fastsættes ud fra en vurdering af de anvendelsesmuligheder, der er for den
pågældende type radiofrekvenser. Anvendelsesmuligheder skal i denne sammenhæng forstås som
f.eks., hvilke typer af tjenester der kan udbydes med de pågældende radiofrekvenser, og hvorvidt
radiofrekvenserne kan anvendes på andre måder, der sikrer en effektiv udnyttelse.
Som udgangspunkt vil tilladelsesindehaverne få en frist på et-fire år til at opfylde et vilkår om
anvendelse. Energistyrelsen kan fastsætte en længere frist, hvis der er væsentlige grunde til det. En
frist på et-fire år skal ses i lyset af tilladelsernes varighed på typisk 15 år.
Et konkret eksempel på, hvor der vil kunne være behov for at fastsætte et vilkår om anvendelse, er i
en tilladelse, der udstedes til landsdækkende anvendelse af radiofrekvenser til radiokædeformål.
Her kan anvendelsen af frekvenserne være stor i begyndelsen af tilladelsesperioden. I løbet af
tilladelsesperioden kan radiokædelinkene f.eks. blive erstattet af fiberforbindelser, og dermed falder
anvendelsen af frekvenserne i den landsdækkende tilladelse. I sådan et tilfælde vil det være
hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen kan stille krav til tilladelsesindehaveren om at dokumentere
opfyldelse af vilkåret om en bestemt grad af anvendelse, hvis der er behov for frekvenserne til andre
brugere eller andre formål. Energistyrelsen vil eventuelt i et sådant tilfælde kunne tilbyde
tilladelsesindehaveren en alternativ tilladelse til enkelte radiokædestrækninger, der vil opfylde det
konkrete behov.
Energistyrelsen vil ikke i alle typer af tilladelser, der udstedes, efterhånden som ansøgninger herom
modtages, fastsætte vilkår om anvendelse. Det vil alene være relevant for Energistyrelsen at
anvende denne adgang til at fastsætte vilkår om anvendelse i relativt få tilfælde i denne type
tilladelser, hvor Energistyrelsen finder det proportionalt og nødvendigt i lyset af radiofrekvensernes
anvendelsesmuligheder, Energistyrelsens tidligere erfaringer med anvendelsen af de pågældende
radiofrekvenser og Energistyrelsens vurdering af de fremtidige anvendelsesmuligheder for de
pågældende radiofrekvenser.
54
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0055.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3.2.4 Afsætning af frekvenser til statens eget brug
3.2.4.1 Gældende ret
Muligheden for at afsætte frekvenser til statens eget brug til brug for varetagelse af væsentlige
samfundsmæssige behov er ikke reguleret i den gældende lovgivning. Men da radiofrekvenser er en
knap ressource, kan det være hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til at afsætte radiofrekvenser
til statens eget brug af hensyn til beskyttelse af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til
forsvaret.
I dag er der f.eks. efter ansøgning udstedt tilladelse til staten i form af henholdsvis Energistyrelsen
og Center for Beredskabskommunikation med henblik på, at disse myndigheder kan anvende
radiofrekvenser til brug for henholdsvis driften af kystradionettet i Danmark og nød- og
beredskabstjenesters opgaveløsning. Kystradionettet giver mulighed for, at skibe i danske farvande
kan kalde Lyngby Radio, hvis skibet er i nød eller har brug for hjælp. Lyngby Radio udsender
desuden på vegne af DMI og Søfartsstyrelsen m.fl. navigationsefterretninger, storm- og
kulingvarsler, overisningsvarsler m.v. via kystradionettet. Energistyrelsen står for drift og
vedligehold af kystradionettet, mens Lyngby Radio under forsvaret står for radiokommunikationen
med skibe i danske farvande. Center for Beredskabskommunikation råder over en
frekvenstilladelse, der vil kunne bruges til beredskabskommunikation på SINE (SIkkerhedsNEt).
3.2.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Radiofrekvenser er en knap ressource, og statens behov for at kunne råde over radiofrekvenser til
brug for varetagelsen af væsentlige samfundsinteresser kan ændre sig over tid. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til at afsætte radiofrekvenser til statens eget brug ud fra
hensynet til beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret. En
tilsvarende hjemmel eksisterer aktuelt ikke, og statslige myndigheder har derfor ikke kunnet
reservere radiofrekvenser til statslig brug. I stedet har statslige myndigheder kunnet søge om en
frekvenstilladelse på lige fod med f.eks. private virksomheder.
Fremadrettet kan der for statslige myndigheder også opstå behov for at varetage hensyn til
beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret, som betyder, at det kan
være nødvendigt, at der afsættes de nødvendige frekvensressourcer til brug for udførelsen af
konkrete opgaver til sikring af de nævnte forhold. Det kunne, ud over radiofrekvenser som nævnt til
brug for nød- og beredskabstjenesternes opgaveløsning, f.eks. også dreje sig om radiofrekvenser til
brug for hjemmeværnets behov for trådløs kommunikation og politiets behov for særskilte
radiofrekvenser. Også i relation til udøvelsen af offentlige transportopgaver eller ved offentlig
infrastruktur kan der være behov for at afsætte særskilte radiofrekvenser af hensyn til beskyttelsen
af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret.
Det foreslås i frekvenslovens § 2, stk. 5, at skabe adgang for klima-, energi- og
forsyningsministeren til at kunne beslutte at afsætte bestemte radiofrekvenser til statens eget brug til
beskyttelse af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret. Det foreslås derudover, at
denne beslutning efterfølgende af Energistyrelsen indarbejdes i bekendtgørelsen om fastlæggelse af
rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede frekvensressourcer
(frekvensplan), som udstedes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 4.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte radiofrekvenser ud fra hensynet
til beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret kan træffes uden, at
55
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0056.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Energistyrelsen har foretaget en vurdering af, om der er frekvensknaphed. Det afgørende er, om det
vurderes påkrævet at afsætte de pågældende radiofrekvenser til statens eget brug for at kunne
varetage hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret.
Det er hensigtsmæssigt, at ledige radiofrekvenser, som vurderes at være egnede til at sikre
varetagelsen af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret, kan
afsættes således, at det sikres, at der kan etableres velfungerende kommunikation, som løser
væsentlige samfundsmæssige behov. Vurderingen af ledige radiofrekvensers egnethed sker på
baggrund af deres karakter, tilgængelig frekvensmængde, placering i frekvensbåndet og i henhold
til den relevante anvendelse og teknologi knyttet til frekvenserne. Vurderingen kan ændre sig over
tid. En beslutning om at afsætte radiofrekvenser til statens eget brug derfor træffes af klima-,
energi- og forsyningsministeren og indarbejdes af Energistyrelsen i bekendtgørelse om fastlæggelse
af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer
(frekvensplan).
En beslutning om at afsætte frekvenser til statslig brug kan efter omstændighederne udgøre eller
medføre en begrænsning af den fri bevægelighed, der dog i henhold til den foreslåede bestemmelse
vil være begrundet i tvingende almene hensyn og tillige proportional og som sådan i
overensstemmelse med EU-retten.
Energistyrelsen vil udstede tilladelse til den statslige myndighed, som forventes at skulle råde over
eller anvende de pågældende radiofrekvenser, og opkræve frekvensafgifter fra den pågældende
myndighed. Den pågældende statslige myndighed, som bliver tilladelsesindehaver, kan herefter selv
anvende frekvenstilladelsen eller om nødvendigt eventuelt stille radiofrekvenserne til rådighed for
den leverandør, som f.eks. skal udføre opgaven med at drive et elektronisk kommunikationsnet til
brug for det pågældende formål. Dette er f.eks. sket i forbindelse med kystradionettet i Danmark,
hvor der er udstedt frekvenstilladelser til Energistyrelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte radiofrekvenserne ud fra
hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret vil medføre, at ingen
efterfølgende ansøgninger om de pågældende radiofrekvenser kan imødekommes af
Energistyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
beslutte at afsætte radiofrekvenser ud fra hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed
og til forsvaret, selvom radiofrekvenserne allerede er udstedt til andre tilladelsesindehavere. Klima-,
energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte frekvenser til statens eget brug vil dog
som udgangspunkt blive truffet i forhold til ledige radiofrekvenser, der kan afsættes til det
pågældende formål, hvis der er ledige egnede radiofrekvenser. Hvis der ikke er ledige egnede
radiofrekvenser, og det måtte være nødvendigt at afsætte bestemte radiofrekvenser til statens eget
brug, som er tildelt private eller offentlige myndigheder som tilladelsesindehavere, vil
Energistyrelsen eksempelvis kunne ændre vilkår i de eksisterende frekvenstilladelser i medfør af
frekvenslovens § 23 eller tilbagekalde tilladelser helt eller delvist i medfør af frekvenslovens § 24.
Når Energistyrelsen anvender disse bestemmelser i frekvensloven, er styrelsen underlagt de
almindelige principper om, at vilkår i tilladelser eller tilbagekaldelse af tilladelser skal begrænses til
det nødvendige, være objektivt begrundede, gennemsigtige, ikkediskriminerende og
forholdsmæssigt afpassede.
56
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0057.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der kunne f.eks. være tale om vilkår, der indebærer, at en tilladelsesindehaver skal sikre prioriteret
adgang eller udleje kapacitet i sit net til brug for en statslig opgaveløsning eller en statslig
myndigheds behov i øvrigt. Kun i ganske særlige tilfælde f.eks. på grund af internationale
beslutninger, som Danmark vil være retligt forpligtet til at gennemføre i dansk ret, forventes det at
kunne blive nødvendigt, at Energistyrelsen skal tilbagekalde en eksisterende frekvenstilladelse helt
eller delvist. Det forudsættes, at ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser alene vil blive aktuel,
hvis det vurderes nødvendigt for at varetage hensyn til beskyttelse af den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed og til forsvaret, herunder til brug for tjenester til sikring af menneskers liv og
sikkerhed, som forudsætter brug af den pågældende radiofrekvens. Ændring af vilkår i eksisterende
tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser vil kun ske i de tilfælde, hvor der ikke ses andre måder
for staten at kunne opfylde statens behov og varetagelsen af hensyn til beskyttelse af den offentlig
orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret.
Der har ikke hidtil været behov for at ændre vilkår i eller tilbagekalde udstedte frekvenstilladelser
for at varetage de væsentlige samfundsmæssige behov, som er omhandlet i den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 2, stk. 5. Der er heller ikke hidtil vedtaget internationale
beslutninger, som Danmark er retligt forpligtet til at gennemføre i dansk ret, der har gjort dette
nødvendigt.
Det forventes, at det vil være muligt at anvende eller anvise teknisk substituerbare radiofrekvenser
for tilladelsesindehavere, hvis der måtte opstå behov for at afsætte radiofrekvenser til statens eget
brug, hvortil der allerede er udstedt tilladelser. Er der således mulighed for at vælge mellem to eller
flere egnede radiofrekvenser, der alle opfylder statens behov på samme måde, vil beslutningen om
at afsætte radiofrekvenser til statens brug blive rettet mod frekvenser, der ikke er omfattet af en
allerede tildelt frekvenstilladelse, ligesom afsættelsen af radiofrekvenser, hvis det er muligt, vil
blive forsøgt rettet mod frekvenser, hvor der ikke er frekvensknaphed. Ved beslutningen om at
afsætte radiofrekvenser til statslig brug vil beslutningen således tilsigtes at have den mindst muligt
indgribende karakter.
Det forventes ikke, at der på et tidspunkt vil opstå behov for at ændre vilkår i tilladelser eller
tilbagekalde tilladelser delvist eller helt med henblik på at varetage disse behov i frekvensbånd,
hvor der er frekvensknaphed. Der forventes således f.eks. heller ikke vedtaget bindende retsakter i
EU i forhold til frekvensbånd, som er harmoniseret på EU-plan til brug for trådløse
bredbåndstjenester, hvor der i Danmark er udstedt tilladelser til udbud af offentlige
mobilkommunikationsnet og -tjenester, og som gør det nødvendigt at ændre vilkårene i eller
tilbagekalde disse tilladelser.
3.3 Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.
3.3.1 Adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
3.3.1.1 Gældende ret
Med teledirektivet indføres regler for drift og udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Der findes ikke i gældende lovgivning på området for elektronisk kommunikation en
definition af eller specifikke regler for udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Trådløse adgangspunkter er i dag underlagt de samme regler, som gælder for
opsætning af antennesystemer i øvrigt, herunder regler i bygningsreglementet vedr.
byggetilladelser, regler i planloven vedrørende landzonetilladelser, lokalplaner m.v., regler i
57
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0058.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
naturbeskyttelsesloven vedrørende beskyttelse af naturområder, regler i bygningsfredningsloven
vedrørende beskyttelse af fredede bygninger, regler i museumsloven vedrørende beskyttelse af
fortidsminder m.v.
Den gældende mastelov omfatter fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål,
adgang til opsætning af antennesystemer på bygninger og høje konstruktioner på mere end 2 etager,
hvor bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 meter over terræn, og adgang til
opsætning af antennesystemer på andre høje konstruktioner, herunder siloer, vindmøller, skorstene
og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, i det omfang disse konstruktioners
højde er større end byggelovens højdebegrænsninger. Der ligger således i loven indbygget en
højdebegrænsning i forhold til, hvilke bygninger og høje konstruktioner m.v., der er omfattet af
loven.
Efter mastelovens § 2 skal ejere af master til radiokommunikationsformål imødekomme
anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast, herunder i tilfælde, hvor
fælles udnyttelse kræver udbygning eller udskiftning af den pågældende mast, samt anmodninger
om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v. Efter mastelovens § 10 skal ejere af bygninger,
konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, imødekomme
anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller
konstruktion. Forpligtelserne efter disse bestemmelser gælder dog ikke, såfremt der foreligger
tekniske hindringer for fælles udnyttelse eller for opsætning af antennesystemer, herunder
radiotekniske hindringer. I forhold til master til radiokommunikationsformål kan en teknisk
hindring også være, at udbygning eller udskiftning af den pågældende mast kræver nedlukning af
driften af offentligt tilgængelige teletjenester eller radio- eller tv-udsendelsesvirksomhed for at
imødekomme anmodningen, at der gælder særlige sikkerhedsforskrifter for adgang til eller
benyttelse af den pågældende mast, som gør fælles udnyttelse umulig, eller at der, for så vidt angår
fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., ikke er mulighed for fysisk adskillelse af parternes
udstyr, herunder at der ikke kan etableres særskilt adgang til dette. I forhold til bygninger,
konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, kan en teknisk
hindring også være, at opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af mastens, bygningens
eller den pågældende konstruktions udformning, bæreevne eller lignende, eller at der gælder særlige
sikkerhedsforskrifter for adgang til den pågældende mast, bygning eller konstruktion, som gør
opsætning af antennesystemer umulig.
Landzone- eller bygningsmyndigheden kan endvidere efter mastelovens § 3 udstede påbud om at
give adgang til fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og efter mastelovens §
11 udstede påbud om at give adgang til opsætning af antennesystemer på master, bygninger og
andre høje konstruktioner.
I sager, hvor der er tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte adgang til fælles udnyttelse af
master til radiokommunikationsformål eller tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte adgang
til opsætning af antennesystemer på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til
radiokommunikation, skal ejeren af masten, bygningen, konstruktionen m.v. som minimum have
fuld erstatning. I mangel af enighed herom afgøres erstatningsspørgsmålet af en voldgiftsret.
I sager efter mastelovens § 2, § 3, § 10 og § 11, hvor der er tvist om adgangen til udnyttelse af
tredjemands arealer eller om betalingen herfor, og fælles udnyttelse derfor forudsætter
ekspropriation efter mastelovens § 15, skal landzone- eller bygningsmyndigheden, inden tilladelse
58
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0059.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
gives eller påbud udstedes, forelægge sagen for Energistyrelsen med henblik på eventuel
efterfølgende forelæggelse for ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsproceduren i
mastelovens § 15, jf. § 6 og § 13. I medfør af mastelovens § 15 kan Energistyrelsen tillade, at der
iværksættes ekspropriation med henblik på at sikre adgang til udnyttelse af arealer, hvorpå der kan
opsættes master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål, eller med henblik på
opførelse af bygninger til udstyr til brug for master eller antennesystemer til
radiokommunikationsformål.
Det følger af mastelovens § 22, at klager over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens
§ 3 og § 11 skal indgives til Planklagenævnet. Det følger af mastelovens § 23, at klager over
bygningsmyndighedens afgørelser efter mastelovens § 3 og § 11 skal indgives til klima-, energi- og
forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Det følger af mastelovens § 24, at klager over Energistyrelsens
afslag på tilladelse til, at der kan iværksættes ekspropriation efter mastelovens § 15, kan indbringes
for Teleklagenævnet.
I forhold til statslige myndigheder vil departementet i et ministerium altid kunne føre tilsyn med en
underordnet styrelse m.v. Det følger af den hierarkiske organisering af sådanne myndigheder og det
over-/underordnelsesforhold, der i kraft heraf er mellem et ministerium og dets styrelser m.v.
Herudover er statslige myndigheder underlagt Rigsrevisionens undersøgelseskompetence.
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed. Det kommunale tilsyn fører efter lov om kommunernes styrelse tilsyn
med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ankestyrelsen beslutter i konkrete tilfælde, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag. Social- og Indenrigsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i
almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til
behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har
alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling.
Graveloven indeholder regler om fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur, herunder på tværs
af forsyningsarter, med henblik på etablering af højhastighedsbredbånd. Reglerne følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
Efter gravelovens § 9 f skal en netoperatør, f.eks. udbydere af elektroniske kommunikationsnet,
forsyningsselskaber, herunder energiselskaber, vandforsyningsselskaber, fjernvarmeselskaber m.v.,
imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til netoperatørens eksisterende passive fysiske
infrastruktur, f.eks. tomrør, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger,
tårne, pæle m.v., fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet med henblik på etablering af
elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og fra enhver anden netoperatør med
henblik på etablering af elementer af andre net. En anmodning, der ikke er rimelig, kan afvises. En
anmodning om adgang kan afslås ud fra objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier,
herunder den tekniske egnethed af den passive fysiske infrastruktur, tilgængelig plads i den passive
fysiske infrastruktur, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, netsikkerhed og -integritet,
risikoen for, at de planlagte tjenester i væsentlig grad påvirker ydelsen af andre tjenester, der er
59
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0060.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
placeret i den samme passive fysiske infrastruktur, eller at netoperatøren udbyder adgang til fysisk
netinfrastruktur i engrosleddet.
Det følger af gravelovens § 9 m, at Energistyrelsen er tvisteløsningsorgan og behandler sager efter
bl.a. gravelovens § 9 f. Sager kan indbringes for Energistyrelsen af den netoperatør, der har fremsat
en anmodning, eller af den netoperatør, der har modtaget en anmodning om adgang. Efter
gravelovens § 9 n kan Energistyrelsen træffe afgørelse i sager, der indbringes for styrelsen. Det
følger af gravelovens § 9 q, at Energistyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
3.3.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde spiller en væsentlig rolle i udrulningen af 5G-net,
som typisk er kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde
end tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
kan være med til at løse de dæknings- og kapacitetsudfordringer i forhold til mange samtidige
brugere, som der er med de eksisterende antennesystemer og teknologier. Derfor bør udbredelsen af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde sikres i videst muligt omfang.
Den fysiske infrastruktur, f.eks. bygninger, og gadeinventar, f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys,
reklameskilte, stoppesteder m.v., der er placeret på både offentlige og private arealer, kan udnyttes
mere effektivt samtidig med, at det bidrager til at mindske de samfundsmæssige og miljømæssige
påvirkninger, f.eks. potentiel forurening og trafikale gener, der er forbundet med etablering af ny
infrastruktur. Det foreslås derfor at udvide mastelovens anvendelsesområde til at omfatte fysisk
infrastruktur og gadeinventar, som ikke nødvendigvis er omfattet af den gældende lovs
anvendelsesområde. Det vil sige også infrastruktur, som er lavere end den højdebegrænsning på
bygninger og konstruktioner m.v., der er omfattet af den gældende lov. Typisk vil trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde skulle placeres i en højde, der er et par eller få meter over
terræn.
I medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 4, har udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester ret til at få adgang til fysisk infrastruktur, der kontrolleres af offentlige myndigheder, og
som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Fysisk infrastruktur
er f.eks. bygninger og gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte og
stoppesteder m.v. Sådanne infrastrukturer er som følge af deres tætte placering meget værdifulde
steder til udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det foreslås, at offentlige
myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur og gadeinventar, skal imødekomme rimelige
anmodninger fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om adgang til fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med
et transportnet, med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Med
offentlige myndigheder forstås de almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater m.v., som
kontrollerer fysisk infrastruktur og gadeinventar.
Imidlertid findes der også gadeinventar, som kontrolleres af andre end offentlige myndigheder, som
kan være egnet til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det kan f.eks. være
private fysiske personer eller private juridiske personer, herunder foreninger som f.eks.
60
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0061.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
andelsboligforeninger, grundejerforeninger, almene boliger, der administreres af en almen
boligorganisation m.v., fonde og virksomheder m.v., offentligt ejede selskaber og virksomheder,
herunder forsyningsvirksomheder. Det foreslås derfor at udvide adgangsforpligtelsen således, at
også andre, der kontrollerer gadeinventar, skal imødekomme rimelige anmodninger fra udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om adgang til gadeinventar, som er teknisk egnet til
at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at
forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet, med henblik på opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Hermed kan udbyderne i højere grad udnytte meget
af den eksisterende fysiske infrastruktur og gadeinventar, der er placeret rundt omkring, i stedet for
at etablere nyt.
Den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som får adgang til fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, får ikke ejerskab over nogen del af infrastrukturen eller
gadeinventaret, men erhverver udelukkende en brugsret hertil. Adgang til offentlige myndigheders
fysiske infrastruktur og gadeinventar og adgang til andres gadeinventar vil ikke i almindelighed
have karakter af ekspropriation. I den forbindelse bemærkes, at adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar skal gives på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser,
herunder i forhold til en eventuel pris, som led i en forhandling mellem den adgangsgivende
offentlige myndighed eller andre og den adgangssøgende udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. I forhold til offentlige myndigheder følger det af den foreslåede
bestemmelse i § 60 a i teleloven, at adgangen skal gives på markedsvilkår. Herudover skal
offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber og virksomheder, i det omfang selskabets eller
virksomhedens aktivitet kan tilregnes staten, være særligt opmærksom på statsstøttereglerne. Både
offentlige myndigheder og andre, der udøver økonomisk aktivitet, som har betydning for
konkurrencen, skal være opmærksom på konkurrencelovgivningens regler, herunder forbuddet mod
misbrug af en dominerende stilling.
En offentlig myndighed og andre kan afvise anmodninger fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke er rimelige, og kan endvidere give afslag på en
anmodning om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, hvis den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, eller hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for at
forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
De regler om adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk
infrastruktur og gadeinventar, som indføres med lovforslaget, minder om de regler om fælles
udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur til brug for højhastighedsbredbånd, som blev indført i
graveloven på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation. Reglerne i graveloven gør det muligt for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester at få adgang til andre netoperatørers eksisterende passive fysiske
infrastruktur, f.eks. tomrør, med henblik på etablering af højhastighedsbredbånd. Reglerne er
imidlertid begrænset til sådan passiv fysisk infrastruktur, der indgår i et net og som ejes eller
benyttes af en netoperatør, herunder eksempelvis udbydere af elektroniske kommunikationsnetnet
eller -tjenester, energiselskaber, fjernvarmeselskaber og andre forsyningsselskaber m.v. Herved er
der meget fysisk infrastruktur og gadeinventar, der ejes eller benyttes af offentlige myndigheder
eller af andre, som falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2014/61/EU og graveloven. Det
fremgår da også af teledirektivets betragtning 140, at reglerne om adgang til at opsætte trådløse
61
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0062.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar supplerer reglerne i
direktiv 2014/61/EU.
Med teledirektivets artikel 2, stk. 23, indføres en generisk definition af trådløst adgangspunkt med
lille rækkevidde. Herved forstås en lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille
rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et tilladelsesfrit
grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk
kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som
giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende
nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret. De nærmere fysiske og tekniske karakteristika såsom
maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er
ikke nærmere angivet i definitionen. Med teledirektivets artikel 57, stk. 2, er det overladt til Europa-
Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter løbende på baggrund af den teknologiske
udvikling at angive sådanne fysiske og tekniske karakteristika. Det foreslås, at de regler om adgang
til fysisk infrastruktur og gadeinventar, som foreslås indført i masteloven, omfatter sådanne trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, som er omfattet af Europa-Kommissionens
gennemførelsesretsakter, jf. teledirektivets artikel 57, stk. 2.
Teledirektivet er ikke til hinder for nationalt at fastsætte yderligere regler for, hvilke trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde der skal være omfattet af reglerne. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt, at der indføres en hjemmel for klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte sådanne regler, da det kan give fleksibilitet til at tilpasse reglerne til danske forhold. Det
foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de regler om
adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, som foreslås indført i masteloven, finder tilsvarende
anvendelse på andre trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde end sådanne, der er omfattet af
Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter. Herved kan der i højere grad lægges vægt på,
hvordan man kan skabe de bedste rammer for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenesters udrulningsplaner for f.eks. 5G.
Når der indføres en adgangsforpligtelse, bør der være et tvisteløsningsorgan, som kan behandle og
træffe afgørelse i sager på hurtig og effektiv vis. Det foreslås, at Energistyrelsen behandler og
træffer afgørelse i sager vedrørende en offentlig myndigheds eller andres afvisning eller afslag på
en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, og sager om manglende
imødekommelse af anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar. Kredsen af
aktører, der kan indbringe en sag for styrelsen afgrænses til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, der har fremsat en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur
eller gadeinventar, og offentlige myndigheder eller andre, der har modtaget en anmodning om
adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar. Energistyrelsen er på tilsvarende vis
tvisteløsningsorgan i forhold til reglerne i graveloven om fælles udnyttelse af eksisterende passiv
fysisk infrastruktur.
Det er et krav i teledirektivets artikel 31, at der nationalt findes effektive mekanismer, hvorefter en
kompetent myndigheds afgørelser kan påklages til en klageinstans, som er uafhængig af de
involverede parter og af indblanding udefra eller politisk pres, der kan forhindre en uafhængig
vurdering af sager, som den skal behandle. Den uafhængige klageinstans skal være effektiv. Det
foreslås, at Teleklagenævnet får kompetencen til at træffe endelig administrativ afgørelse i sager,
som Energistyrelsen træffer afgørelser i.
62
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0063.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Herudover vil parterne have mulighed for at ind bringe sagen for domstolene.
3.4 Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.
Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. indeholder regler om krav om anvendelse af
specifikke standarder for fremføring af tv-signaler for foretagender m.v., der har adgang til at udøve
programvirksomhed efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og for udbydere eller ejere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Endvidere indeholder loven krav til fabrikanter og
andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed,
om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere.
3.4.1 Krav om DAB-radio i indbyggede bilradiomodtagere
3.4.1.1 Gældende ret
Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. implementerer dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet).
Den gældende lov indeholder ikke regler om bilradioer eller lignende.
Der er i gældende dansk ret ingen krav til bilradioer om interoperabilitet med radiotjenester udsendt
via digital jordbaseret radiotransmission.
3.4.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af teledirektivets artikel 113, stk. 1, og punkt 3 i bilag XI, at medlemsstaterne skal sikre,
at alle bilradiomodtagere, der er indbygget i nye køretøjer i klasse M, som er gjort tilgængeligt på
markedet til salg eller udleje i EU fra og med den 21. december 2020 skal kunne modtage og
gengive som minimum radiotjenester som udsendes via digital jordbaseret radiotransmission.
Det betyder i praksis, at alle indbyggede bilradioer, der gøres tilgængelige efter 21. december 2020,
skal kunne modtage digital jordbaseret radio i form af f.eks. DAB-radio.
Direktivkravet om interoperabilitet medfører ikke et krav til køretøjer, men derimod krav til
radiomodtagere i køretøjer. Der vil således ikke være tale om et typegodkendelseskrav, idet det
ikke er et krav, at et køretøj skal have en radio.
På den baggrund er det vurderingen, at kravet om interoperabilitet med digital jordbaseret radio,
bedst implementeres i telelovgivningen og ikke i f.eks. lovgivningen på transportområdet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i det lovforberedende arbejde været i kontakt med
brancheforeninger for bilbranchen, herunder både forhandlere og importører, og det er vurderingen,
at indførelsen af kravet om interoperabilitet med DAB+ standarden eller en anden harmoniseret
standard, ikke vil medføre væsentlige konsekvenser.
Foreningen De Danske Bilimportører gennemførte primo 2018 en medlemsundersøgelse i forhold
til udbredelsen af DAB+ i nyregistrerede biler. Undersøgelsen dækkede 77 pct. af nyregistrerede
biler i 2018. Resultaterne varierer meget fra mærke til mærke, hvor en betydelig andel i 2018 havde
DAB+ som standard, mens andre kun havde DAB+ som et muligt tilvalg. Fælles for alle var, at
63
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0064.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
DAB+ ville være tilgængeligt fra ultimo 2019, enten som standard eller som tilvalg. Det er De
Danske Bilimportørers forventning, at når kravet til bilradiomodtagerne implementeres, vil alle nye
biler i klasse M til det europæiske marked som standard have indbyggede bilradiomodtagere, der
opfylder de fastsatte krav, herunder interoperabilitet med DAB+ eller en anden harmoniseret
standard, som er offentliggjort i EU-Tidende.
De Danske Bilimportører vurderer således, at de løbende omkostninger vil blive fordelt på
markedet afhængig af udbud og efterspørgsel.
3.5. Planloven og trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
3.5.1 Gældende ret
Med teledirektivet følger regler om, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget må begrænse
udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Navnlig må udrulningen ikke
underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser.
De kompetente myndigheder kan dog kræve forudgående individuel tilladelse til udrulning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk,
historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt
af hensyn til den offentlige sikkerhed. Derudover skal medlemsstaterne søge at sikre, at regler for
udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt sammenhængende. I dette
tilfælde at masteloven og planloven er sammenhængende.
I medfør af planloven udarbejder kommunalbestyrelsen lokalplaner. En lokalplan er et redskab for
kommunalbestyrelsen til at præge udviklingen i kommunen. Lokalplaner bruges til at fastlægge
forskellige områders fremtidige anvendelse, og hvordan bebyggelse, veje og friarealer m.v. skal
udformes. Herigennem kan kommunalbestyrelsen påvirke kvaliteten og udformningen af de fysiske
omgivelser i kommunen. En kommunalbestyrelse har på ethvert tidspunkt ret til at udarbejde en
lokalplan og har i nogle tilfælde pligt til at udarbejde en lokalplan.
Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen
omfatter. Den bindende virkning betyder, at planens bestemmelser skal overholdes ved fremtidig
udstykning, bebyggelse, beplantning osv. Planen har derimod ikke virkning for en lovlig
eksisterende bebyggelse eller anvendelse, der således kan fortsætte som hidtil uanset lokalplanen.
Lokalplaner medfører derfor ikke handlepligt foruden i ganske få tilfælde.
Kommunalbestyrelsen kan imidlertid også efter planlovens § 19 give dispensation fra en lokalplan,
hvis dette ikke er i strid med principperne i lokalplanen.
En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal
fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning,
forebyggelse af forurening, funktionelle hensyn eller arkitektoniske, herunder æstetiske, hensyn. I
det omfang der ønskes en særlig udformning eller karakter i lokalplanområdet, kan dette fremgå af
formålsbestemmelsen i lokalplanen, f.eks. arkitektoniske forhold.
Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, der kan optages bestemmelser om i lokalplaner
(lokalplankataloget). Der kan optages bestemmelser i lokalplaner både i forhold til det
arkitektoniske, det bevaringsmæssige og naturmæssige. Det bevaringsmæssige kan være begrundet
i historiske forhold. Bestemmelserne i lokalplanen kan være formuleret på en sådan måde, at de
64
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0065.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
hindrer, at der kan opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde af arkitektoniske, af
historiske (bevaringsmæssige) eller af naturmæssige hensyn.
Der kan eksempelvis optages bestemmelser om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske eller af
naturmæssige hensyn i forhold til bebyggelsens omfang og udformning, jf. planlovens § 15, stk. 2,
nr. 7, om anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 10,
bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig
bebyggelse eller sommerhusbebyggelse, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, og bevaring af
eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må
nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 17. Bestemmelserne
i lokalplanen skal udformes så præcist så muligt, for at der kan støttes ret på dem.
Der kan også være andre grunde til, at bestemmelserne i en lokalplan kan hindre, at der kan
opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Men som hovedregel vil det være af
arkitektoniske, historiske eller af naturmæssige hensyn.
Ud over lokalplaner findes der en række ældre planer mv. i henhold til den tidligere bygge- og
byplanlovgivning, jf. planlovens § 68, stk. 2, som har samme funktion og retsvirkning som
lokalplaner. Disse kan også indeholde bestemmelser om beskyttelse ud fra arkitektoniske,
historiske, naturmæssige eller andre hensyn. Endvidere findes der en række ældre servitutter, bl.a.
såkaldte byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler trådte i kraft, samt
øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, og som kan indeholde
tilsvarende regler om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske, naturmæssige eller andre hensyn,
som lokalplaner har kunnet bestemme.
Lokalplaner udarbejdes som udgangspunkt i byzone, men kan også udarbejdes i landzone.
Landzone bliver dog som udgangspunkt reguleret efter landzoneadministrationen, som omfatter
landzonetilladelser. I landzone må der efter planlovens § 35, stk. 1, ikke uden tilladelse
(landzonetilladelse) fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Kravet om
landzonetilladelser har bl.a. til formål at værne om og bevare natur- og kulturhistoriske værdier.
Tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, kræves dog ikke til panelantenner til mobilkommunikation
med tilhørende radiomoduler og transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende
master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når
bebyggelsens højde ikke dermed forøges, jf. § 35, stk. 1, nr. 17. Tilladelse kræves derfor til
panelantennerne, hvis de ikke opsættes på eksisterende master, siloer eller høje skorstene. Trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde kan være panelantenner, men behøver ikke at være det.
Der findes derudover ikke særskilt regulering i planloven i forhold til trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, som typisk skal sættes i en højde, der er et par eller få meter over terræn og med
kortere mellemrum pga. den kortere rækkevidde end f.eks. 3G-net og 4G-net, og som derfor ikke
kun skal opsættes på eksisterende master, siloer eller høje skorstene.
3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde spiller en væsentlig rolle i udrulningen af 5G-net,
som typisk er kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde
end tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
65
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0066.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kan være med til at løse de dæknings- og kapacitetsudfordringer, som der er med de eksisterende
antennesystemer og teknologier i dag, og er et vigtigt bidrag i udviklingen. Derfor bør udbredelsen
af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde sikres i videst muligt omfang.
Det følger af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget må
begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Navnlig må udrulningen ikke
underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser.
De kompetente myndigheder kan dog kræve forudgående individuel tilladelse til udrulning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk,
historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt
af hensyn til den offentlige sikkerhed. Derudover skal medlemsstaterne søge at sikre, at regler for
udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt sammenhængende. I dette
tilfælde at masteloven og planloven er sammenhængende.
I bestemmelser i lokalplaner kan der være arkitektoniske, historiske eller naturmæssig hensyn, der
gør, at der ikke kan opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur
eller på arealer, og hvor der skal søges om dispensation for at kunne opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil. Dette vil være i overensstemmelse med
teledirektivets artikel 57, stk. 1.
Der kan også være lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer på baggrund af andre hensyn end
arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn. Disse lokalplaner vil også forudsætte, at der
søges om dispensation fra lokalplanen for at kunne opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde og udstyr hertil. Dette vil imidlertid ikke være i overensstemmelse med teledirektivets
artikel 57, stk. 1, om at udrulningen ikke må underkastes individuelle byplanlægningstilladelser
eller andre forudgående individuelle tilladelser, idet en dispensation fra lokalplanen må sidestilles
med en tilladelse. Derudover kan der også være tilfælde, hvor der ikke vil kunne gives dispensation,
hvorfor en udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ville forudsætte, at der blev
lavet en ny lokalplan.
Derudover kan der være bestemmelser i lokalplaner, som tager hensyn til den offentlige sikkerhed
f.eks. i forhold til forsvarets arealer.
For at sikre overensstemmelse mellem teledirektivet og planloven foreslås det, at der indføres en
bestemmelse i planloven om, at bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, på fysisk infrastruktur eller på arealer, er
uden virkning i forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr
hertil, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk,
historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det samme gælder
bestemmelser med tilsvarende indhold i planer, som er opretholdt efter § 68, stk. 2, eller
bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste
påtaleberettigede. Det foreslås samtidig, at trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk
infrastruktur forstås i overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov om
etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af
infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (herefter
masteloven).
66
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0067.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Typisk vil de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde skulle placeres i en højde, der er et par
eller få meter over terræn, og vil typisk blive placeret i tæt befolkede områder eller langs
hovedtrafikårer og med kortere mellemrum, end i dag i forhold til f.eks. 3G og 4G-antenner. For en
nærmere definition af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde henvises til bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Fysisk infrastruktur kan eksempelvis være bygninger, andre konstruktioner og anden infrastruktur,
herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v.
Der kan både være tale om enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk infrastruktur, der indgår i et
net af infrastrukturer, f.eks. belysningsnettet langs trafikårer.
For at være omfattet af definitionen skal den fysiske infrastruktur enten være teknisk egnet til at
være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller den fysiske infrastruktur skal
være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. For en
nærmere definition af fysisk infrastruktur henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse i planloven vil betyde, at eksisterende lokalplaner og nye lokalplaner
ikke hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil,
medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller
naturmæssig værdi på baggrund af en bestemmelse i en lokalplan eller af hensyn til den offentlige
sikkerhed fastsat i en lokalplan. Bestemmelserne i lokalplanen skal være udformet så præcist, at der
kan støttes ret på dem.
Det, at bestemmelsen i lokalplanen ikke har virkning, gælder kun i forhold til det trådløse
adgangspunkt med lille rækkevidde og udstyr hertil og ikke i forhold til andre forhold i
bestemmelsen i lokalplanen. Det er således ikke hele bestemmelsen i lokalplanen, som ikke har
virkning.
Såfremt lokalplanen forhindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og
udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk,
historisk eller naturmæssig værdi på baggrund af en bestemmelse i en lokalplan eller af hensyn til
den offentlige sikkerhed fastsat i en lokalplan, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen meddeler
dispensation fra lokalplanen, eller at der bliver vedtaget en ny lokalplan, som ikke vil hindre
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det er op til kommunalbestyrelsen selv
at beslutte, om de ønsker at give mulighed for opsætning.
Ud over lokalplaner findes der en række ældre planer, mv. i henhold til den tidligere bygge- og
byplanlovgivning, jf. planlovens § 68, stk. 2, som har samme funktion og retsvirkning som
lokalplaner. Flere af disse kan også indeholde bestemmelser om beskyttelse ud fra arkitektoniske,
historiske, naturmæssige hensyn eller andre hensyn. Endvidere findes der en række ældre
servitutter, bl.a. såkaldte byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler
trådte i kraft, samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, og som
kan indeholde tilsvarende regler om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske, naturmæssige
hensyn eller andre hensyn, som lokalplaner har kunnet bestemme.
For både de ældre planer, som er opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2, og de ældre servitutter,
indføres det for at sikre overensstemmelse med teledirektivet, ligesom med lokalplanerne at
67
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0068.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
bestemmelser i disse, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde med
udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i forhold til opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er
beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige
sikkerhed.
Det påregnes, at de fleste lokalplaner, som vil kunne hindre opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, er begrundet ud fra arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn. Det
vil derfor kun dreje sig om et mindre antal lokalplaner, som vil kunne være til hinder for opsætning
af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ud fra andre hensyn og som derfor vil blive
omfattet af bestemmelsen. Det samme gør sig gældende med de ældre planer og servitutter.
For så vidt angår landzonetilladelser, må der efter planlovens § 35, stk. 1, ikke uden tilladelse
(landzonetilladelse) fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone. Tilladelse efter
planlovens § 35, stk. 1, kræves ikke til panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende
radiomoduler og transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, der
anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke
dermed forøges, jf. § 35, stk. 1, nr. 17. Landzonetilladelse kræves derfor til panelantennerne, som
ikke opsættes på eksisterende master, siloer eller høje skorstene. Trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde kan være panelantenner, men behøver ikke at være det.
Der findes ikke særskilt regulering i planloven i forhold til trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde og udstyr hertil. De trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde vil imidlertid typisk
skulle opsættes på anden infrastruktur end eksisterende master, siloer eller høje skorstene, idet
sådanne trådløse adgangspunkter, der kan benyttes til 5G-net typisk skal placeres med kortere
afstand og i lavere højde end tilfældet er med 3G-net og 4G-net. Typisk vil trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde skulle placeres i en højde, der er et par eller få meter over terræn, og vil typisk
blive placeret i tæt befolkede områder eller langs hovedtrafikårer.
For at der ikke skal søges om individuelle tilladelser i forhold til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, foreslås det, at der i planloven indføres en
bestemmelse om, at der ikke kræves tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, der opsættes på fysisk infrastruktur eller på
arealer, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk,
historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret, eller af hensyn til den offentlige
sikkerhed. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i
overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.
Den foreslåede bestemmelse i planloven vil betyde, at der ikke skal ansøges om landzonetilladelse,
hvis der skal opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk
infrastruktur eller på arealer, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet af
arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn i henhold til national ret, eller af hensyn til den
offentlige sikkerhed. Såfremt der skal kunne opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk,
historisk eller naturmæssig værdi, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen meddeler en
68
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0069.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
landzonetilladelse. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om de ønsker at meddele
landzonetilladelse til opsætningen.
Hensyn til national ret eller til den offentlige sikkerhed kan f.eks. være i forhold til en fredet
bygning efter fredningsbestemmelser, naturbeskyttelse efter naturbeskyttelsesbestemmelser,
retningslinjer i kommuneplaner, som varetager arkitektoniske, historiske eller naturmæssige
værdier, eller i forbindelse med Forsvarets arealer, hvis den offentlige sikkerhed taler herfor.
Bestemmelsen omfatter kun trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, som
opsættes på eksisterende fysisk infrastruktur. Såfremt der ikke er noget fysisk infrastruktur, som det
kan opsættes på, hvorfor der skal opsættes ny infrastruktur, vil selve etableringen af den nye
infrastruktur kræve, at der meddeles en landzonetilladelse hertil. Dog vil det ikke kræve en
landzonetilladelse, når der efterfølgende skal opsættes trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde på den nye etablerede infrastruktur.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget indeholder en række ændringer og justeringer af det eksisterende regelsæt på
teleområdet. Der indføres med forslaget kun i begrænset omfang ny regulering, herunder:
Nyt værktøj til adgangsregulering af udbydere, der ikke har stærk markedsposition
Nye procedurer for deregulering af udbydere med stærk markedsposition
Internetbaserede kommunikationstjenester (OTT-tjenester) omfattes af sektorspecifikke
forbrugerregler
Krav om DAB-radio i indbyggede bilradiomodtagere
Adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
Statslige myndigheders udlejning af arealer m.v.
Pligt for udbydere til at give slutbrugere, herunder offentlige myndigheder, oplysninger om
muligheden for trådløst at medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikation og
mulighed for at fastsætte regler om, at udbydere skal sikre, at slutbrugere trådløst kan skifte
udbyder til brug for M2M-kommunikation
Offentlige myndigheders muligheder for at stille trådløs adgang til internettet til rådighed
for offentligheden
Kommuners tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur til brug for elektroniske
kommunikationsnet
Ændringerne kan medføre meromkostninger til udmøntning af reguleringen og tilsyn med
overholdelsen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Energistyrelsen) og Erhvervsministeriet
(Erhvervsstyrelsen og Nævnenes Hus). Eventuelle meromkostninger i en overgangsperiode
forventes umiddelbart at kunne håndteres inden for eksisterende bevillingsmæssige rammer. De
foreslåede regler på området for M2M-kommunikation kan medføre besparelser for myndigheder,
som anvender M2M-kommunikation.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget i forhold til lovforslaget. Det
bemærkes for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 14 a, hvorefter offentlige
myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, skal imødekomme enhver
rimelig anmodning, der indgives skriftligt, fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar med henblik på opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, og mastelovens § 23 a, stk. 5, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energistyrelsens behandling af sager om
69
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0070.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
afvisning af eller afslag på en anmodning om adgang ikke begrænser mulighederne for, at
processerne kan foregå digitalt. Det kan f.eks. ske ved indførelse af individuelle eller generelle
selvbetjeningsløsninger i forhold til at anmode offentlige myndigheder om adgang eller automatisk
sagsbehandling, jf. princip 3 om digital sagsbehandling.
Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til organisatoriske forhold eller omstillings- og
driftskonsekvenser i forhold til stat, regioner og kommuner, eksisterende it-systemer, udvikling af
nye it-systemer eller gældende databeskyttelseslovgivning. Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 b om en udvidelse af offentlige myndigheder og institutioners mulighed som et supplement til
deres tjenester i øvrigt at stille trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden på deres
lokaliteter og i offentlige områder tæt herpå vil medføre positive konsekvenser for borgerne, der
kan få bedre adgang til trådløst internet i det offentlige rum.
Forslaget om ændringer af planloven forventes at have positive økonomiske konsekvenser for
kommunerne i form af, at kommunerne i nogle tilfælde ikke vil skulle udarbejde en ny lokalplan
eller meddele landzonetilladelse. Der forventes ikke implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1 Øvrige efterlevelseskonsekvenser
Lovforslaget vurderes samlet at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men vil
på enkelte områder kunne medføre øgede økonomiske eller administrative omkostninger for enkelte
virksomheder. Det vurderes samlet, at lovforslaget har øvrige efterlevelseskonsekvenser i form af
omstillingsomkostninger og løbende øvrige efterlevelsesomkostninger på mindre end 10 mio. kr.
Lovforslaget har som et af sine overordnede formål at fremme stimulering af
investeringsincitamenter for virksomheder i digital infrastruktur gennem øget konkurrence og større
forudsigelighed i reguleringen, så moderne kommunikationsnet og -tjenester kan udbredes i hele
Danmark.
Herudover skal en mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og højere grad af
forudsigelighed i forhold til tildelingen af frekvenstilladelser sikre øgede incitamenter til at
investere i digital infrastruktur, der baserer sig på adgang til frekvenser.
Endelig er det et sigte med lovforslaget at give lempeligere adgang til at etablere trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde til brug for f.eks. 5G-net. Forslaget til ændringer af planloven
forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet det bliver lettere for
teleselskaberne at udrulle trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i de tilfælde, hvor der ikke
skal søges om dispensation fra en lokalplan eller om landzonetilladelse.
70
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0071.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Samlet set vil en øget forudsigelighed og lempeligere adgang til etablering af infrastruktur kunne
medvirke til at mindske risikoen forbundet med de betydelige investeringer, telebranchen
gennemfører med henblik på opgradering og udrulning af elektroniske kommunikationsnet.
Nyt værktøj til adgangsregulering af udbydere, der ikke har stærk markedsposition
Lovforslaget indfører nye reguleringsmuligheder for Erhvervsstyrelsen, der med den nye § 35 a vil
kunne forpligte udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet til at tilbyde andre
tredjepartsadgang til nettet. Den nye mulighed vil kun kunne bringes i anvendelse, hvis
udbyderen/netejeren begrænser adgangen til nettet for konkurrenter og dermed begrænser
konkurrencen i et givent område.
Erhvervsstyrelsens forpligtelser kan være indgribende for en udbyder eller netejer, men modsvares
af en forbedret konkurrencesituation på tjenesteniveau. Forpligtelser og rapporteringskrav vil skulle
tilpasses den konkrete situation.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nedsatte i sommeren 2018 en tværministeriel
arbejdsgruppe med henblik på en analyse af konsekvenserne forbundet med indførelse af den
foreslåede ordning. Arbejdsgruppen offentliggjorde i marts 2020 sin rapport, der inkluderer en
konsekvensanalyse.
Arbejdsgruppen fandt blandt andet, at en åbning af et net ved brug af den foreslåede bestemmelse
ikke entydigt vil medføre en forringelse af investeringen for udbydere eller ejere, da en åbning af
nettet vil medføre højere penetration og dermed større skalafordele i et givent område. Case-studies
fra blandt andet Sverige indikerer, at tilbagebetalingstiden for åbne net er kortere end for net, hvor
kun netejeren udbyder tjenester på nettet.
Nye procedurer for deregulering af udbydere med stærk markedsposition
Lovforslaget indeholder nye bestemmelser i telelovens kapitel 14 a, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan
lempe eller deregulere forpligtelser pålagt udbydere med stærk markedsposition, hvis den relevante
udbyder afgiver tilsagn om konkurrencefremmende tiltag.
De nye bestemmelser vil give en udbyder med stærk markedsposition mulighed for selv at påvirke
de forpligtelser, udbyderen pålægges i henhold til gældende ret om regulering af udbydere med en
stærk markedsposition.
Med den foreslåede ordning vil udbydere med stærk markedsposition med tilsagn om tilpassede
konkurrencefremmende tiltag kunne formindske eller afværge de byrder, der følger af en regulering
af udbydere med stærk markedsposition i medfør af den sektorspecifikke konkurrenceregulering.
Sektorspecifikke forbrugerregler
71
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0072.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der indføres med lovforslaget et nyt krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester
til forbrugere og mikrovirksomheder skal vedlægge et såkaldt aftaleresumé ved aftaleindgåelsen,
der i en kort og præcis opstilling skal opsummere aftalens vigtigste indhold.
Det nye krav vil medføre omstillingsomkostninger, idet der vil skulle gennemføres revision af
standardvilkår og udarbejdelse af aftaleresumé mv. Omstillingsomkostningerne forventes at være
beskedne.
Internetbaserede kommunikationstjenester (OTT-tjenester) omfattes af sektorspecifikke
forbrugerregler
Begrebet kommunikationstjenester udvides således, at det med den foreslåede regulering dels
omfatter de traditionelle kommunikationstjenester, og dels internetbaserede
kommunikationstjenester.
Traditionelle kommunikationstjenester baserer sig på numre i den danske nummerplan og omfatter
fastnet- og mobiltelefoni fra de traditionelle teleselskaber, men også internetbaseret telefoni i de
tilfælde, hvor tjenesten anvender numre til dirigering af et opkald som f.eks. Skype Out.
De nye definitioner omfatter herudover tjenester, der hovedsageligt anvendes til kommunikation
mellem mennesker, men som ikke anvender numre til dirigering. Ændringen har primært betydning
i forhold til forbrugerreglerne i teleloven og betyder, at reglerne om navnlig forbrugerinformation
skal overholdes af udbydere af denne type tjenester.
Overholdelse af disse krav vil medføre omstillingsomkostninger, idet der vil skulle gennemføres
revision af standardvilkår og udarbejdelse af aftaleresumé mv. Grundlæggende adskiller de
sektorspecifikke krav om forbrugerinformation på telemarkedet sig i omfang og formål ikke
væsentligt fra krav til klarhed og forbrugerinformation i de generelle forbrugerbeskyttelsesregler.
Omstillingsomkostningerne forbundet med overholdelse af de sektorspecifikke regler vurderes
derfor ikke at være af et betydeligt omfang. Det anslås, at der vil være i størrelsesordenen 10-20
danske internetbaserede kommunikationstjenester, der kunne blive omfattet af definitionen.
Herudover indføres en hjemmel i telelovens § 33, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om at
give Erhvervsstyrelsen mulighed for at pålægge forpligtelser vedrørende interoperabilitet på
udbydere af internetbaserede tjenester. Hjemmelen er betinget af, at Europa-Kommissionen efter en
undersøgelse af markedet statuerer, at disse tjenester har en så betydelig del af markedet for
kommunikationstjenester til, at forpligtelser om interoperabilitet er berettigede. Vurderingen af
eventuelle efterlevelsesomkostninger vil blive foretaget på baggrund af Europa-Kommissionens
afgørelse i forbindelse med en eventuel udstedelse af en bekendtgørelse.
Mulighed for at fastsætte regler om, at udbydere skal sikre, at slutbrugere trådløst kan skifte
udbyder til brug for M2M-kommunikation
72
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0073.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der foreslås med en ny bestemmelse i telelovens § 26 a, stk. 2, indsat en bemyndigelse til klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om trådløs skift af udbyder, hvorefter
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere trådløst kan
medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der udbyder elektroniske
kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation, vil kunne blive pålagt at tilpasse deres
systemer og forretning, så de kan tilbyde slutbrugere trådløst at medtage abonnentnumre ved skift af
udbyder.
Slutbrugere, herunder myndigheder og virksomheder, anvender i stigende grad elektroniske
kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation til f.eks. fjernaflæsning af målere,
lagerstyring, telemedicin, produktion, smart city-løsninger m.v. Det kan være meget
ressourcekrævende at skifte udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ved
anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation. Det
skyldes, at SIM-kort i samtlige enheder skal udskiftes med SIM-kort fra en ny udbyder, og der kan
være tale om udskiftning af SIM-kort i et meget stort antal enheder, som kan være placeret på
utilgængelige steder. Hvis mulighederne for skifte af udbyder til M2M-kommunikation ikke
fremmes, kan det betyde, at slutbrugere af praktiske grunde vil være låst til en bestemt udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvilket hæmmer konkurrencen på markedet.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i regler om en pligt for udbydere, såfremt telebranchen ikke
indgår en aftale, som sikrer mulighed for trådløst skift af udbyder.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, inden bemyndigelsen udmøntes konkret i en pligt for
udbydere, at estimere, hvilke erhvervsøkonomiske konsekvenser pligten vil have. Det afhænger dels
af den nærmere udformning af pligten, hvis det måtte blive relevant at udmønte bemyndigelsen, og
dels af den teknologiske udvikling på området, som vil påvirke, hvilke tekniske løsninger der kan
implementeres af udbyderne.
Eventuelle omstillingsomkostninger og løbende efterlevelsesomkostninger for udbydere forventes
dog at blive opvejet af besparelser af omkostninger til udskiftning af fysiske SIM-kort for
myndigheder og erhvervsvirksomheder, som anvender M2M-kommunikation. Disse besparelser
forventes for erhvervsvirksomheders vedkommende at være mindst på niveau med de
omstillingsomkostninger og løbende efterlevelsesomkostninger, som udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester skal afholde i forbindelse med indførelse løsninger til trådløst
skifte i forbindelse med M2M-kommunikation.
F.eks. kan M2M-kommunikation anvendes af erhvervsvirksomheder til intelligent styring af
varelagre, vindmøller, en international lastbilpark eller en verdensomspændende containerpark.
Erhvervsvirksomheder forventes derudover at ville installere SIM-kort i et meget stort antal enheder
f.eks. i private hjem og tilbyde abonnementsløsninger til deres kunder, hvor
73
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0074.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
erhvervsvirksomhederne selv står for abonnementet hos en bagvedliggende udbyder af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Den erhvervsdrivende vil i disse tilfælde kunne skifte til en
udbyder, der tilbyder en mere attraktiv løsning for M2M-kommunikation, uden at skulle udskifte
fysiske SIM-kort hos erhvervsvirksomhedens kunder eller i øvrigt ulejlige kunderne.
Krav om DAB-radio i nye biler
Den foreslåede ændring af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. om indførelse af
krav om interoperabilitet med DAB+ standarden eller en anden harmoniseret standard, som er
offentliggjort i EU-Tidende, vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser,
herunder omstillingsomkostninger.
På baggrund af dialog med aktører i den danske bilbranche, herunder både brancheforeninger for
bilforhandlere og importører vurderes det, at de løbende omkostninger vil blive fordelt på markedet
afhængig af udbud og efterspørgsel. Det er usikkert, hvorvidt identiske bilmodeller vil blive udbudt
både med og uden indbygget radio, og hvilken prisdifference der kan blive tale om.
For så vidt angår køretøjer, der kun udbydes med indbygget DAB-radio, vil det heller ikke være
muligt at vurdere prisen herfor sammenlignet med situationen før indførelsen af krav til indbyggede
bilradiomodtagere.
Foreningen De Danske Bilimportører gennemførte primo 2018 en medlemsundersøgelse i forhold
til udbredelsen af DAB+ i nyregistrerede biler. Undersøgelsen dækkede 77 pct. af nyregistrerede
biler i 2018. Resultaterne varierer meget fra mærke til mærke, hvor en betydelig andel i 2018 havde
DAB+ som standard, mens andre kun havde DAB+ som et muligt tilvalg. Fælles for alle var, at
DAB+ ville være tilgængeligt fra ultimo 2019, enten som standard eller som tilvalg. Det er De
Danske Bilimportørers forventning, at når kravet til bilradiomodtagerne implementeres, vil alle nye
biler i klasse M til det europæiske marked efter den fastsatte skæringsdato som standard have
indbyggede bilradiomodtagere, der opfylder de fastsatte krav, herunder interoperabilitet med DAB+
eller en anden harmoniseret standard, som er offentliggjort i EU-Tidende. Køretøjer i klasse M
omfatter køretøjer (personbiler) med mindst fire hjul, der er beregnet til at transportere passagerer,
jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter for køretøjers
indretning og udstyr.
5.2 Administrative konsekvenser
Det vurderes samlet, at lovforslaget har administrative omstillingsomkostninger og løbende
administrative konsekvenser på mindre end 4 mio. kr.
Løbende vedligeholdelse af forbrugeroplysningskrav i de sektorspecifikke
forbrugerbeskyttelsesregler
Der indføres med lovforslaget et nyt krav til udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og
udbydere af interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester om, at de til forbrugere
og mikrovirksomheder skal vedlægge et såkaldt aftaleresumé ved aftaleindgåelsen, der i en kort og
præcis opstilling opsummerer aftalens vigtigste indhold.
74
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0075.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Vedligeholdelse og udarbejdelse af aftaleresumé i forbindelse med lancering af nye produkter og
pakker vil medføre øgede administrative byrder for teleudbydere.
Indholdet af et aftaleresumé vil i vidt omfang kunne standardiseres og vurderes ikke at overstige 5-
15.000 per år per udbyder. Der er i Danmark ca. 180 udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester og udbydere af interpersonelle nummeruafhængige
kommunikationstjenester. Heraf udbyder ca. 60 alene gensalgstjenester og udvikler derfor ikke
unikke tjenester, der vil forudsætte udarbejdelse af unikke aftaleresumeer. Af de resterende er et
stort antal antenneforeninger og lignende, der primært har intern afsætning. Det vurderes, at 30-40
teleselskaber vil skulle gennemføre justeringer i større eller mindre omfang.
De samlede omkostninger forventes ikke at overstige 250.000 kr. årligt.
Kortlægning af elektroniske kommunikationsnet
Med lovforslaget indføres klar hjemmel for Energistyrelsen og til dels Erhvervsstyrelsen til at
gennemføre kortlægninger af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet.
Kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet kræver betydelige mængder data
fra udbydere og ejere af disse net, herunder arbejde med at anslå dækning af trådløse teknologier ud
fra mastepositioner og lignende.
Der er imidlertid ikke tale om en ny hjemmel, idet Energistyrelsen, igennem en længere årrække har
gennemført årlig kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet. Tilføjelsen i
lovforslaget af et forslag til en udtrykkelige hjemmel i telelovens § 73 a medfører således ikke nye
administrative omkostninger for erhvervslivet. Det vil i lovforslaget blive understreget, at der er tale
om en videreførelse af praksis, og at der ikke tilsigtes en udvidelse af administrative byrder for
erhvervslivet.
Kortlægningsbestemmelsen vil således ikke medføre øgede administrative omkostninger.
Pligt for udbydere til at give slutbrugere oplysninger om muligheden for trådløst at medtage
abonnentnumre til brug for M2M-kommunikation
Med en ny bestemmelse i telelovens § 26 a, stk. 1, foreslås der indført en pligt for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-kommunikationstjenester, til at
oplyse slutbrugere inden indgåelse af abonnentaftale, om de tilbyder, at slutbrugere trådløst kan
medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester.
Der indføres med lovforslaget et nyt krav til udbydere af kommunikationsnet eller -tjenester om, at
de oplyser til slutbrugere inden indgåelse af abonnentaftale, om de tilbyder, at slutbrugere trådløst
kan medtage abonnentnumre til anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til brug for
machine to machine-kommunikation ved skift mellem udbydere.
Udarbejdelse og evt. vedligeholdelse af oplysningerne i forbindelse med eksisterende og lancering
af nye produkter vil medføre øgede administrative byrder for teleudbydere.
Indholdet af oplysningerne vil i vidt omfang kunne standardiseres og vurderes ikke at overstige
6.000 kr. pr. udbyder. Det vurderes, at der er i høj grad er tale om en omstillingsomkostning, hvor
75
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0076.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
teleudbydere kun forventes at få omkostningen én gang. Det vurderes, at 20-30 teleselskaber vil
skulle gennemføre justeringer i større eller mindre omfang.
De samlede omkostninger forventes ikke at overstige 180.000 kr. årligt.
Virksomheder skal underrette Energistyrelsen ved planer om at udleje frekvenser
Det fremgår af teledirektivets artikel 51, stk. 2, som noget nyt i forhold til rammedirektivets artikel
9b, stk. 2, at også en virksomheds planer om at udleje frekvenstilladelser, ud over som hidtil planer
om at overdrage frekvenstilladelser, i overensstemmelse med nationale procedurer skal meddeles
den kompetente nationale myndighed, som skal offentliggøre disse oplysninger.
Det fremgår derudover af teledirektivets artikel 51, stk. 3, at de kompetente myndigheder skal
fremme overdragelse og udlejning af frekvenstilladelser ved at stille relevante oplysninger om
udstedte frekvenstilladelser, der kan overdrages, til rådighed for offentligheden i et standardiseret
elektronisk format og opbevare disse oplysninger, så længe de pågældende tilladelser er udstedt.
Det fremgår af bestemmelsen i teledirektivet som noget nyt i forhold til rammedirektivets artikel 9b,
stk. 2, at Europa-Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at udpege de
oplysninger, som skal stilles til rådighed af de kompetente myndigheder.
Bemyndigelsen til Energistyrelsen i frekvenslovens § 21, stk. 3, til at fastsætte regler om
tilladelsesindehaveres meddelelse og offentliggørelse af planer om overdragelse af tilladelser
foreslås ændret, så bemyndigelsen udvides med en adgang for Energistyrelsen til at fastsætte regler
om, at tilladelsesindehaveres planer om hel eller delvis udlejning af tilladelser også skal meddeles
til Energistyrelsen, inden en eventuel aftale om udlejning indgås. Derudover foreslås
bemyndigelsen udvidet, så Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehavere skal
give eventuelle specifikke yderligere oplysninger vedrørende tilladelser, der kan overdrages, som
Europa-Kommissionen kan fastlægge i en gennemførelsesretsakt.
Energistyrelsen vil i medfør af den foreslåede justerede bemyndigelse i frekvenslovens § 21, stk. 3,
kunne udvide bestemmelsen i bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser om
underretningspligt for tilladelsesindehavere med CVR-nummer over for styrelsen til også at omfatte
en pligt til at meddele styrelsen deres planer om at udleje frekvenstilladelser helt eller delvist, inden
en aftale om udlejning af radiofrekvenser indgås.
Hvis Europa-Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om, hvilke oplysninger de
kompetente myndigheder skal stille offentligt til rådighed om frekvenstilladelser, der kan
overdrages, vil Energistyrelsen i medfør af den foreslåede bemyndigelse hertil i frekvenslovens §
21, stk. 3, kunne fastsætte de nødvendige regler i bekendtgørelse om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser om, hvilke oplysninger tilladelsesindehavere skal give Energistyrelsen, og som
styrelsen efterfølgende offentliggør.
Kravet om underretning om planer om at udleje radiofrekvenser helt eller delvist vurderes at
medføre begrænsede omstillingsomkostninger. Det vurderes, at der i dag indgås få aftaler om leje af
76
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0077.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
radiofrekvenser. Antallet forventes ikke at stige nævneværdigt i fremtiden. Det vurderes, at der
fremadrettet vil forekomme maksimalt 10-15 udlejninger af radiofrekvenser årligt i Danmark. Der
er ingen formkrav til underretningen af Energistyrelsen. Det vil sige, at virksomheder kan vælge at
underrette styrelsen f.eks. telefonisk, ved e-mail eller med brevpost. De administrative
omkostninger forbundet med at underrette Energistyrelsen om virksomhedens planer om hel eller
delvis udlejning af radiofrekvenser, inden en aftale om udlejning indgås, vil være maksimalt 1.000
kr. pr. underretning baseret på den arbejdstid, som en medarbejder i den pågældende virksomhed
maksimalt vil skulle bruge på at give meddelelsen til Energistyrelsen. Dette medfører, at de
administrative omkostninger for erhvervslivet på baggrund af dette krav vil være maksimalt 10-
15.000 kr. om året.
5.3 Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
Lovforslaget indeholder både bestemmelser, der er udtryk for totalharmonisering, og bestemmelser
der er udtryk for minimumsharmonisering.
Nedenfor gennemgås de bestemmelser, hvor der enten kan være tale om overimplementering, eller
hvor principperne ikke kan overholdes ud fra andre hensyn.
Kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet
Lovforslaget indeholder forslag til ny bestemmelse om kortlægning af udbredelsen af elektroniske
kommunikationsnet i telelovens § 73 a. Kortlægningen skal ske med henblik på varetagelsen af en
række opgaver i teleloven og i frekvensloven.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for implementering af teledirektivets artikel 22.
I henhold til artikel 22 skal kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet
gennemføres mindst hvert tredje år.
Den foreslåede bestemmelse i § 73 a indeholder krav om, at kortlægninger efter bestemmelsen
gennemføres regelmæssigt. I henhold til lovforslagets bemærkninger lægges der op til, at
Energistyrelsens mangeårige praksis med årlige kortlægninger fastholdes.
Den højere frekvens for kortlægninger i lovforslaget i forhold til direktivkravet vil medføre øgede
administrative omkostninger for ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, og det bør
derfor overvejes, om implementering af årlige kortlægninger er i strid med principperne om
implementering af erhvervsrettet lovgivning.
Energistyrelsens kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet anvendes aktivt af
telebranchen til planlægning og markedsføring via tjekditnet.dk. Hvis kortlægningen kun
gennemføres hvert tredje år, vil anvendeligheden for den danske telebranche mindskes betragteligt,
da tjekditnet.dk ikke ville indeholde ajourførte data. Det bemærkes i denne forbindelse, at en række
77
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0078.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
udbydere vælger at opdatere data hyppigere end krævet af Energistyrelsen med henblik på at sikre
helt ajourførte data på tjekditnet.dk.
Danske udbydere stilles således ikke ringere i konkurrencen ved årlige kortlægninger.
I henhold til artikel 22 skal Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for
Elektronisk Kommunikation (BEREC) udarbejde retningslinjer for en harmoniseret gennemførelse
af kortlægninger.
Af BEREC’s retningslinjer fremgår det, at kortlægninger
bør gennemføres årligt blandt andet af
hensyn til anvendeligheden og datakvaliteten.
Danske myndigheder, herunder Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen er i varetagelsen af opgaver i
henhold til teledirektivet, herunder kortlægning, forpligtet til at tage nøje hensyn til retningslinjer,
udtalelser, henstillinger, fælles holdninger, bedste praksis og metoder vedtaget af BEREC, jf.
teledirektivets artikel 10, der i lovforslaget implementeres i telelovens § 1.
Kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet bør således gennemføres årligt,
medmindre ganske særlige danske forhold gør sig gældende. Det vurderes ikke at være tilfældet.
Den foreslåede bestemmelse vurderes samlet at være i overensstemmelse med principperne for
implementering af erhvervsrettet lovgivning.
Bindingsperioder
Lovforslaget indeholder en ny affattelse af telelovens § 4, der indeholder hjemler til fastsættelse af
regler om forbrugerbeskyttelse, herunder blandt andet om bindingsperioder for forbrugere og
mikrovirksomheder.
I lovforslagets bemærkninger lægges der op til en fortsættelse af den gældende ordning, hvor
forbrugere på telemarkedet maksimalt kan bindes i seks måneder.
Af teledirektivets artikel 105 fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at forbrugere ikke skal
kunne pålægges en bindingsperiode på mere end 24 måneder. Medlemsstaterne kan vedtage eller
opretholde bestemmelser, der kræver en kortere maksimal varighed af aftalemæssige
bindingsperioder.
Fortsættelsen af en dansk ordning med bindingsperioder på maksimalt 6 måneder udgør derfor en
overimplementering i strid med principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Baggrunden for en fastholdelse af 6 måneders binding er, at den gældende bindingsperiode har
medvirket til etableringen af dynamiske og konkurrenceprægede detailmarkeder for
kommunikationstjenester i Danmark, hvor forbrugerne nyder godt af lave priser og nye og
innovative tjenester.
78
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0079.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
En indførelse af længere bindingsperioder vil kunne hæmme denne dynamik til skade for
forbrugerne.
Hertil kommer, at de sektorspecifikke regler om bindingsperioder på teleområdet svarer til lignende
regler i forbrugeraftaleloven, der gælder for øvrige tjenesteydelser på det danske marked.
Der er ingen forhold på telemarkedet, der tilsiger, at der er behov for længere bindingsperioder, end
det er tilfældet for andre typer af tjenesteydelser på abonnement.
Pligt for udbydere til at give slutbrugere oplysninger om muligheden for trådløst skifte til brug for
M2M-kommunikation og mulighed for at fastsætte regler om udbyderes pligt til at sikre dette
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 26 a om pligt for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-kommunikationstjenester, til at oplyse
slutbrugere inden indgåelse af abonnentaftale, om de tilbyder, at slutbrugere trådløst kan medtage
abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester og bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om trådløs skift af udbyder, hvorefter udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere trådløst kan medtage
abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere har
sammenhæng med teledirektivets artikel 93, stk. 6.
Efter artikel 93, stk. 6, skal medlemsstaterne fremme, hvor det er teknisk muligt, trådløst skifte
mellem udbydere for at gøre det lettere for slutbrugere at skifte udbyder, herunder særligt ved
M2M-kommunikationstjenester. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at indføre en pligt for
udbydere til at oplyse slutbrugere om muligheden for trådløst skifte af udbyder eller en pligt til at
sikre muligheden for trådløst skift. Medlemsstaterne kan f.eks. opfylde forpligtelsen til at fremme
trådløst skift ved at facilitere drøftelser mellem aktører i branchen på udbyder- og brugerside eller
tilvejebringe information og vejlede om mulige teknologier og standarder, som kan implementeres
af aktører i branchen for at muliggøre trådløst skifte. Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 26
a går således videre end krævet af medlemsstaterne i artikel 93, stk. 6.
I teleforliget blev det imidlertid besluttet at styrke mulighederne for M2M-tjenester i Danmark.
Målsætningen er at gøre det enklere og billigere at skifte udbyder for slutbrugere, der anvender
M2M-tjenester med henblik på at styrke konkurrencen på markedet. Derfor foreslås der en ny
bestemmelse i teleloven om, at udbydere skal oplyse, om slutbrugere trådløst kan medtage
abonnentnumre til anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-
kommunikation ved skifte mellem udbydere og en bemyndigelse til at fastsætte regler om en pligt
til at sikre muligheden for trådløst skift.
Med den ny bestemmelse i teleloven vil skifte af udbyder til brug for M2M-kommunikation blive
lettere for brugere, herunder myndigheder og erhvervsvirksomheder, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til M2M-kommunikation. Ved trådløst skift af udbyder vil det ikke være
79
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0080.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
nødvendigt at skifte SIM-kort i samtlige enheder for at foretage skiftet til en ny udbyder. Forslaget
har derfor til formål at give brugere, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til M2M-
kommunikation, friere udbydervalg og dermed at styrke konkurrencen og fjerne barrierer for øget
brug af M2M-kommunikation.
5.4 Principper for agil erhvervsrettet lovgivning
Det vurderes samlet, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet
regulering.
Lovforslaget implementerer direktivet kodeks for elektronisk kommunikation, der sammenskriver
fire af direktiverne i den såkaldte teledirektivpakke.
Direktivet og lovforslaget har til formål at bidrage til den fortsatte udvikling af telebranchen
gennem øget forudsigelighed i reguleringen og understøttelse af investeringsincitamenter.
Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og udbredelsen heraf i hele Danmark udgør en
forudsætning for udviklingen af nye tjenester, forretningsområder og -modeller i mange sektorer.
Telesektoren skal understøtte danske virksomheder, myndigheder og forbrugeres adgang til kendte
og nye digitale muligheder, herunder distancearbejdspladser, automatisering af produktion,
landbrug og transport, muligheden for effektivt at kunne betjene sig af samfundsnødvendige
tjenester og smart styring af energinet, landbrug og byer.
Den foreslåede modernisering af telelovgivningen vil medføre mere konkurrence på infrastruktur og
kommunikationstjenester samt etablering af ny og moderne infrastruktur og tjenester, jf. princip 1
for agil erhvervsrettet lovgivning om at muliggøre anvendelse af nye forretningsmodeller. Det
overordnede sigte om at øge investeringsincitamenterne giver bedre mulighed for dækning i hele
Danmark. I de tilfælde, hvor dækningen ikke kommer af sig selv, er der mulighed for at indføre
forsyningspligt på bredbånd og telefoni til borgere og virksomheder.
En stor del af telelovgivningen udgøres af en rammeregulering, der enten udmøntes konkret ved
myndighedsafgørelser eller gennem bekendtgørelser, hvor der er tale om detaljeret regulering.
Tilgangen fastholdes med lovforslaget, herunder i forhold til den sektorspecifikke
konkurrenceregulering, hvor Erhvervsstyrelsen som uafhængig telemyndighed og i
overensstemmelse med EU-reglerne tillægges et vidt skøn. Lovforslaget understreger, at
Erhvervsstyrelsen i sin varetagelse af reguleringen skal iagttage proportionalitetsprincippet i enhver
afgørelse, så det sikres, at der ikke indføres mere indgribende forpligtelser end nødvendigt for at
sikre en effektiv konkurrence på telemarkedet.
Med lovforslaget skrives teknologineutralitet direkte ind i telelovens § 1 som ét af de
grundlæggende principper for myndighederne på teleområdets varetagelse af opgaver. Endvidere
80
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0081.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
opdateres terminologien i forhold til en række bestemmelser med henblik på blandt andet sikring af
teknologineutraliteten, jf. princip 3 for agil erhvervsrettet lovgivning om teknologineutral
regulering. F.eks. ændres alarmopkald til alarmkommunikation, og der tilsigtes med indførelsen af
begrebet interpersonelle nummeruafhængige tjenester en lige konkurrencesituation mellem
kommunikationstjenester uafhængigt af teknologisk platform. Principperne om teknologineutralitet
i den gældende lovgivning videreføres i reguleringen af frekvensområdet.
Forud for lovforslaget er der gennemført en kortlægning af eventuelle hindringer på tværs af dansk
lovgivning i forhold til at sikre lempelig adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde med henblik på at undgå unødvendige byrder for telebranchen i forbindelse med
etablering af fremtidens elektroniske kommunikationsnet, herunder 5G.
Princippet om brugervenlig digitalisering vurderes ikke at være relevant for lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget vurderes overordnet at have positive konsekvenser for den regionale udvikling og
mulighederne for udvikling i landdistrikterne.
God dækning med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester udgør en forudsætning for
regional udvikling og vækst. Danmark har generelt meget god dækning med kommunikationsnet og
-tjenester, men der er fortsat underforsynede områder i Danmark.
Teleforliget bygger blandt andet på et fundamentalt princip om markedsbaseret udrulning. Dette
indebærer, at etablering af mobil- og bredbåndsinfrastruktur i Danmark som altovervejende
udgangspunkt er markedsbaseret. Det er således op til private selskaber på baggrund af
efterspørgslen i markedet at udbygge og vedligeholde den digitale infrastruktur. De steder, hvor
markedet forventes selv at kunne nå ud, skal det offentlige ikke gribe ind i udrulningen af
infrastruktur.
Princippet om markedsbaseret udrulning skal være med til at understøtte visionen i teleforliget om,
at der skal være god dækning i hele landet. Dette gælder både mobil- og fastnetbredbåndsdækning.
Der skal være adgang til bredbåndsforbindelser med høj hastighed for alle virksomheder og boliger
i Danmark, og der skal være god mobildækning.
Lovforslaget viderefører udgangspunktet om en markedsbaseret udrulning og understøtter
investeringssikkerhed for den danske telesektor, der hvert år investerer adskillige milliarder i
opdatering af den eksisterende samt i udrulning af ny infrastruktur og teknologi. Dette vil kunne
medføre, at den markedsbaserede udrulning kan nå længere og være med til at understøtte en god
dækning i hele landet.
81
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0082.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med lovforslaget indføres endvidere nye regler om forsyningspligt på teleområdet, der indebærer, at
enhver, uanset hvor i landet man geografisk befinder sig, har krav på at få leveret en række basale
teleydelser. Forsyningspligten vil kunne omfatte forsyningspligt på taletelefoni, basalt bredbånd og
tjenester til handicappede, men vil også kunne afløses af andre initiativer, hvis dette vurderes at
være mere effektivt.
Analyser af behov vil blive vurderet i sammenhæng med det igangværende arbejde med en
dækningsstrategi.
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Elektronisk kommunikation er en hjørnesten for et digitalt og intelligent samfund. Dermed er
telekommunikation også et væsentligt element i den grønne omstilling. For at nå målsætningen om
70 % reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030 er nye datadrevne løsninger og intelligent
styring af samfundets ressourceanvendelse nødvendige. Sådanne løsninger kræver en robust digital
infrastruktur.
Et velfungerende telemarked understøtter adgangen til telekommunikation af høj kvalitet for alle
borgere og virksomheder. Telesektoren skal understøtte danske virksomheder, myndigheder og
forbrugeres adgang til kendte og nye digitale muligheder, herunder distancearbejdspladser,
automatisering af produktion, landbrug og transport, muligheden for effektivt at kunne betjene sig
af samfundsnødvendige tjenester og smart styring af energinet, landbrug og byer.
En øget udrulning og anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester vil medvirke til
en fortsat stigning i de datamængder, der transmitteres gennem elektroniske kommunikationsnet og
lagres i datacentre. Ligeledes vil etablering af lempeligere adgang til at etablere trådløse
adgangspunkter med begrænset rækkevidde på sigt øge antallet af adgangspunkter i nettet, der
kræver strømforsyning. Det er forventningen, at adgangspunkter med begrænset rækkevidde vil
være væsentligt mere energieffektive end eksisterende mobilbasisstationer. I det hele taget arbejdes
der i teleindustrien på at øge energieffektiviteten i telenettene.
Der vurderes ikke at være direkte klima- og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget. Isoleret set
vil lovforslagets overordnede sigte om at fremme udbredelse af telenet have indirekte klima- og
miljømæssige konsekvenser ved at medvirke til øget strømforbrug til et udbygget telenet,
adgangspunkter og datalagring. Det øgede strømforbrug vurderes at opvejes af øgede muligheder
for fjernarbejde, virtuelle møder og lignende, ligesom den øgede udbredelse og opgradering af
elektroniske kommunikationsnet udgør en understøttende forudsætning for klima- og miljøtiltag på
en lang række områder, herunder for smart styring og effektivisering af industrien, landbruget,
transportsektoren, forsyningsvirksomheder og byer.
I forhold til helbredsmæssige forhold i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i trådløse
kommunikationsnet er det myndighedernes sundhedsfaglige vurdering, at der ikke er grund til at
antage, at der skulle være en sundhedsrisiko, herunder ved fremkomsten af de nye 5G-mobilnet.
I lovgivningen om radioudstyr er der fastsat regler om, at radioudstyr skal være konstrueret, så det
sikrer menneskers sundhed. Det betyder, at antenner og mobiltelefoner m.v., herunder til 5G-net,
skal følge de samme fælleseuropæiske grænseværdier som alt andet udstyr til brug for
telekommunikation. Myndighederne er i løbende i dialog med teleselskaberne for at sikre at
82
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0083.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
grænseværdierne overholdes, ligesom myndighederne følger med i relevante forsøg på området, så
der kan indhentes yderligere viden og erfaring om strålingsniveauerne.
9. Forholdet til EU-retten.
9.1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1972/2018/EU om oprettelse af en europæisk kodeks
for elektronisk kommunikation (omarbejdning)
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1972/2018/EU om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (herefter
teledirektivet), der sammenskriver og opdaterer fire centrale direktiver på teleområdet. Lovforslaget
gennemfører de opdaterede dele af teledirektivet i forhold til den sektorspecifikke
konkurrenceregulering på teleområdet, administration af radiofrekvenser, administration af
telefonnumre, særlige forbrugerrettigheder på teleområdet og forsyningspligt på
kommunikationstjenester.
Teledirektivet kan opdeles i følgende overordnede emner:
formål og myndigheder,
adgangsregulering,
forbrugerregulering,
forsyningspligt og
frekvensregulering.
Herudover indeholder teledirektivet enkelte bestemmelser om netsikkerhed. Implementering af
denne del gennemføres af Forsvarsministeriet.
De enkelte afsnit har varierende tilgang til harmoniseringsniveau.
Fælles for afsnittene er, at der med teledirektivet søges en høj grad af samarbejde og koordinering
på tværs af medlemsstaterne med henblik på sikring af et digitalt indre marked.
Det kommer bl.a. til udtryk i udvidede roller for de samarbejdsorganer, der allerede eksisterer på
området, herunder navnlig Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for
Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Frekvenspolitikgruppen (Radio Spectrum Policy Group,
RSPG), som er et rådgivende organ i forhold til frekvenspolitiske og -regulatoriske tiltag nedsat af
Europa-Kommissionen. Den udvidede rolle består i opgaver på tværs af direktivet om udarbejdelse
af retningslinjer for den harmoniserede tilgang til reglerne i direktivet og udtalelser i forhold til
initiativer til lovgivning og øvrig regulering, som Europa-Kommissionen bemyndiges til at tage i
medfør af direktivets bestemmelser.
Danske myndigheder skal i deres varetagelse af opgaver nøje tage hensyn til sådanne retningslinjer.
Dette princip implementeres blandt andet i telelovens formålsbestemmelse i den foreslåede ændring
af telelovens § 1, stk. 2.
Teledirektivets indledende afsnit handler om direktivets mål, hvilke mål nationale myndigheder skal
forfølge, uafhængighedskrav til nationale myndigheder og generelle bestemmelser om
oplysningspligt, høring, straf og lignende. Afsnittet udgør næsten udelukkende
minimumsharmonisering, hvor de nationale myndigheder kan tillægges andre opgaver, ligesom
oplysningspligt og straf kan gå ud over direktivets minimumskrav.
83
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0084.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den danske implementering har placeret ansvaret for varetagelsen af opgaver i flere forskellige
myndigheder, der alle har opgaver, der går ud over direktivets anvendelsesområde, men hvor
myndighedernes uafhængighed sikres på de områder, der er omfattet af direktivet.
Bestemmelserne om adgangsregulering i teledirektivet indeholder den sektorspecifikke
konkurrenceregulering af telemarkedet. Adgangsreglerne er udtryk for en totalharmonisering, hvor
der hverken kan fastsættes mere eller mindre indgribende regler om adgang til net.
I henhold til det gældende rammedirektiv er der fastsat en harmoniseringsprocedure, der skal sikre
ensartet anvendelse af adgangsreglerne. Harmoniseringsproceduren indeholder krav om notifikation
af de markedsundersøgelser, Erhvervsstyrelsen gennemfører, hvor Europa-Kommissionen har
mulighed for at nedlægge veto imod dele af undersøgelsen, herunder markedsafgrænsninger og
analyser. I forhold til de øvrige dele af markedsundersøgelserne, kan Europa-Kommissionen
indlede en indsigelsesprocedure, der dog ikke kan munde ud i et egentligt veto mod den nationale
myndigheds afgørelse.
Teledirektivet viderefører denne ordning, idet der som noget nyt er indført veto for Europa-
Kommissionen for enkelte typer af afgørelser. Det drejer sig om afgørelser vedrørende adgang til
den yderste del af nettet, som med lovforslaget implementeres i telelovens § 35 a og afgørelser
vedrørende saminvestering, som med lovforslaget implementeres i telelovens § 47 a. Ud over de
nævnte bestemmelser udgør ændringerne til afsnit IV i telelovens om sektorspecifik
konkurrenceregulering primært kodificeringer af allerede anvendte principper. Afsnittet overlader et
vidt skøn til Erhvervsstyrelsen i udmøntningen af de EU-retlige principper.
Afsnittet om den sektorspecifikke forbrugerregulering indeholder regler, der navnlig sikrer
forbrugerne gennemsigtighed og beskyttelse mod indirekte binding. Afsnittet har i den gældende
regulering udgjort minimumsregulering, hvor der kunne fastsættes strengere
forbrugerbeskyttelsesregler.
Med teledirektivet søges en højere grad af harmonisering, så forbrugere på tværs af EU mødes med
ensartede rettigheder på tværs af medlemsstaterne. Flere bestemmelser om navnlig gennemsigtighed
og håndtering af pakkeløsninger er med teledirektivet udtryk for totalharmonisering.
På enkelte områder er det dog klart angivet i direktivet, at medlemsstaterne kan fastsætte strengere
regler end minimumsniveauet i teledirektivet. F.eks. foreskriver teledirektivet, at forbrugere
maksimalt kan bindes i 24 måneder, men det angives udtrykkeligt, at medlemsstaterne kan fastsætte
kortere perioder. Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4 lægges i lovforslaget op til en
videreførelse af danske regler om maksimal binding på 6 måneder.
Bestemmelserne om forsyningspligt i teledirektivet indeholder specifikke regler om, hvilke tjenester
der kan, og hvilke tjenester der skal være genstand for forsyningspligt. Afsnittet er således i
udgangspunktet udtryk for totalharmonisering, der dog indeholder en vis mulighed for national
tilpasning.
Der gøres således op med, hvilke tjenester der kan være genstand for forsyningspligt, og hvilke
rettigheder slutbrugerne i medlemsstaterne skal have. Der er imidlertid ikke krav om indførelse af
forsyningspligt for at opfylde disse rettigheder, og medlemsstaten kan f.eks. sikre adgang til basalt
84
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0085.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
bredbånd gennem andre policy-værktøjer, hvis medlemsstaten skønner det mere relevant eller
effektivt.
Endvidere kan medlemsstaterne opretholde forsyningspligten på tjenester, der ikke nævnes. Det er
f.eks. relevant i forhold til den gældende forsyningspligt på en nummeroplysningstjeneste.
De reviderede forsyningspligtregler implementeres som en rammelovgivning, hvor endelige
beslutninger om anvendelse af forsyningspligt som redskab, skal træffes på baggrund af grundige
analyser.
Teledirektivets bestemmelser om forvaltning af radiofrekvenser er generelt udtryk for
minimumsharmonisering, hvor medlemsstaterne i implementeringen kan gå videre end kravene i
direktivet. Der er enkelte eksempler på totalharmonisering i direktivet. Det drejer sig f.eks. om
artikel 53, der indeholder regler om fælles frister for, hvornår radiofrekvenser, hvor de tekniske
rammer for anvendelse til trådløse bredbåndstjenester er harmoniseret på EU-plan, skal kunne tages
i anvendelse af aktørerne. Artikel 54 indeholder en frist for, hvornår aktørerne skal kunne tage
nærmere angivne radiofrekvenser i brug til 5G-tjenester.
De overordnede rammer for medlemsstaternes forvaltning af radiofrekvenser fremgår af
teledirektivets artikel 45. Det fremgår, at radiofrekvenser er et offentligt gode, som har en vigtig
social, kulturel og økonomisk værdi. Medlemsstaterne skal derfor sikre, at radiofrekvenser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester forvaltes effektivt i overensstemmelse med de
overordnede mål for direktivet i artikel 3 og retningslinjerne for koordinering af og samarbejde om
frekvenspolitikken i Unionen i artikel 4.
Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at deres kompetente myndigheders forvaltning af
radiofrekvenser bygger på objektive, transparente, konkurrencefremmende, ikkediskriminerende og
forholdsmæssige kriterier under overholdelse af relevante internationale aftaler.
Det fremgår videre af teledirektivets artikel 45, at medlemsstaterne skal søge at fremme
harmoniseringen af frekvensanvendelsen på en måde, der fremmer faktisk og effektiv anvendelse af
radiofrekvenser, og som søger at sikre forbrugerne fordele gennem f.eks. konkurrence på markedet,
stordriftsfordele og interoperabilitet i forhold til net og tjenester. Medlemsstaterne skal i den
forbindelse bl.a. tilstræbe generel dækning med trådløse bredbåndtjenester af høj kvalitet og
hastighed, fremme innovation inden for trådløse kommunikationsteknologier og -applikationer,
sikre forudsigelighed og sammenhæng i forvaltningen af området, forebygge forstyrrelser af
anvendelse af radiofrekvenser både i medlemsstaterne og på tværs af landegrænser samt sikre
beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser.
Et af de overordnede formål med frekvensbestemmelserne i teledirektivet ligesom med lov om
radiofrekvenser er, at radiofrekvenser skal anvendes faktisk og effektivt. I den forbindelse fremgår
det af direktivets artikel 47, at der kan fastsættes vilkår i tilladelser til at anvende radiofrekvenser,
der tager sigte på at sikre optimal og størst mulig faktisk samt effektiv anvendelse af
radiofrekvenserne. Disse vilkår kan fastsættes gennem forpligtelser til at anvende radiofrekvenserne
på en konkret måde inden en bestemt frist.
Denne mulighed findes i dag i forhold til tilladelser til at anvende radiofrekvenser udstedt på
baggrund af auktion eller offentligt udbud. Med henblik på at sikre direktivets formål om faktisk og
85
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0086.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
effektiv anvendelse af radiofrekvenser, foreslås der også indført en adgang til, at der kan fastsættes
vilkår om anvendelse inden en vis frist af radiofrekvenser omfattet af tilladelser, der udstedes
efterhånden som ansøgninger herom modtages, jf. frekvenslovens § 7, stk. 1.
Der har vist sig et behov for at sikre en effektiv frekvensanvendelse i andre typer af tilladelser end
dem, der er udstedt på baggrund af auktion eller offentligt udbud. Der kan også i tilladelser, der
udstedes i medfør af § 7, stk. 1, efterhånden som ansøgninger herom modtages, være behov for i
konkrete tilfælde at fastsætte vilkår om anvendelse for at sikre, at frekvenserne til stadighed
anvendes. Hermed fremmes det også, at tilladelsesindehavere ikke hindrer, at andre interesserede
brugere, herunder virksomheder, i givet fald kan få adgang til radiofrekvenser, som ikke anvendes,
og dermed fremmes udbygning af digital infrastruktur.
Fastsættelse af vilkår om anvendelse vil skulle ske på baggrund af en proportionalitetsvurdering.
Således vil der skulle foretages en afvejning af hensynet til, at radiofrekvenser anvendes effektivt
over for hensynet til tilladelsesindehaverens interesse i at kunne tage radiofrekvenser i anvendelse,
efterhånden som tilladelsesindehaveren får behov for yderligere kapacitet. Et vilkår om anvendelse
vil ligeledes skulle fastsættes ud fra en vurdering af de anvendelsesmuligheder, der er for den
pågældende type radiofrekvenser.
Det fremgår af teledirektivets artikel 49, stk. 2, at indehavere af tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, som er harmoniseret på EU-plan til trådløse bredbåndstjenester, skal have
regulatorisk forudsigelighed på mindst 20 år i forhold til investeringer i etablering af ny
infrastruktur til disse tjenester.
Lovforslaget indeholder på den baggrund bl.a. et forslag om at ændre den gældende bemyndigelse
til Energistyrelsen i frekvenslovens § 19, så der kan fastsættes regler om en minimumsvarighed på
20 år for de pågældende tilladelser, der typisk omfatter radiofrekvenser til
mobilkommunikationstjenester, som tildeles på baggrund af frekvensauktioner.
Det fremgår af teledirektivets artikel 49, stk. 1, på samme måde som af den gældende bestemmelse i
tilladelsesdirektivets artikel 5, stk. 2, 4. afsnit, i dag, at tilladelsers varighed skal være rimelig i
forhold til at fremme konkurrence, dækning, tjenestekvalitet, effektiv anvendelse af frekvenser,
innovation samt mulighederne for at genvinde foretagne investeringer.
Efter teledirektivets artikel 49, stk. 2, skal varigheden af tilladelser til at anvende radiofrekvenser
harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, som har en tidsmæssigt begrænset varighed, som noget
nyt ud over at have rimelig varighed i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, også give
tilladelsesindehaverne en reguleringsmæssig forudsigelighed på mindst 20 år i forhold til
betingelserne for at foretage investeringer i den nødvendige infrastruktur. Tilladelserne skal
udstedes med en varighed på mindst 15 år, og tilladelserne skal kunne forlænges med en passende
varighed, hvis dette er nødvendigt for samlet at give tilladelsesindehaverne den reguleringsmæssige
forudsigelighed på mindst 20 år.
Der foreslås en bemyndigelse til Energistyrelsen til at fastsætte regler om, at tilladelser til at
anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, skal have en varighed
på mindst 20 år. En væsentlig teknologisk forandring de kommende år vil være introduktionen af 5.
generations mobilnet (5G-mobilnet). Formålet er at give tilladelsesindehaverne den klare
reguleringsmæssige forudsigelighed på mindst 20 år, som kræves i teledirektivets artikel 49, stk. 2,
86
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0087.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
af hensyn til investeringssikkerheden. Med den foreslåede bestemmelse søges det generelt at give
aktørerne på markedet større klarhed og forudsigelighed om de regulatoriske rammer for investering
i udrulning og anvendelse af 5G-mobilnet, der kræver foretagelse af væsentlige investeringer i ny
teleinfrastruktur.
En varighed på mere end 20 år for tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret til
trådløse bredbåndstjenester, kan være relevant, hvor en tilladelsesindehaver vil skulle foretage
særligt store investeringer i udrulning af infrastruktur, opfylde tilladelsesvilkår om at sikre en vis
geografisk eller befolkningsmæssig dækning til en vis frist eller vilkår om at anvende de omfattede
radiofrekvenser på en bestemt måde inden en nærmere bestemt dato. Sådanne vilkår kan f.eks. være
fastsat for at varetage det væsentlige samfundsmæssige hensyn om, at udbredelse af disse tjenester,
som kan have stor samfundsøkonomisk betydning, sker i hele landet. En varighed på mere end 20 år
kan også være relevant, hvor der på tidspunktet for udstedelsen af tilladelserne er teknologisk
umodenhed eller anden usikkerhed for aktørerne om, hvordan og med hvilket udstyr frekvenserne
vil skulle anvendes i tilladelsesperioden.
Det fremgår af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget må
begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Medlemsstaterne søger at
sikre, at eventuelle regler for udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt
sammenhængende. Sådanne regler offentliggøres inden deres anvendelse. De kompetente
myndigheder må navnlig ikke underkaste udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, som er i overensstemmelse med de karakteristika, der er fastlagt i medfør af stk. 2,
individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser. Uanset stk.
1, andet afsnit, kan de kompetente myndigheder kræve tilladelse til udrulning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk, historisk eller
naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt af hensyn til
den offentlige sikkerhed. Artikel 7 i direktiv 2014/61/EU finder anvendelse på tildelingen af disse
tilladelser.
Der foreslås indsat to nye bestemmelser i planloven. Den foreslåede bestemmelse i planlovens § 15,
stk. 13, fastsætter, at bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde og udstyr hertil, på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i
forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, medmindre
den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller
naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det samme gælder bestemmelser
med tilsvarende indhold i planer, som er opretholdt efter § 68, stk. 2, eller bestemmelser med
tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. Trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i overensstemmelse med
definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3, i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde m.v.
Den foreslåede bestemmelse i planlovens § 36, stk. 1, nr. 21, fastsætter, at tilladelse
(landzonetilladelse) efter § 35, stk. 1, ikke kræves til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
og udstyr hertil, der opsættes på fysisk infrastruktur eller på arealer, medmindre den fysiske
infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i
henhold til national ret, eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4,
87
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0088.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
nr. 2 og nr. 3, i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og
udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.
De foreslåede bestemmelser implementerer dele af teledirektivet og har sammenhæng med
mastelovens bestemmelser, således at reglerne er nationalt sammenhængende.
Det fremgår af teledirektivets artikel 57, stk. 4, at operatører har ret til at få adgang til fysisk
infrastruktur, der kontrolleres af nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheder, og som er
teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er
nødvendig for at forbinde sådanne adgangspunkter med et transportnet, herunder gadeinventar som
f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, bus- og sporvognsstoppesteder samt
metrostationer. De offentlige myndigheder skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
adgang på fair, rimelige, transparente og ikkediskriminerende vilkår og betingelser. Sådanne
anmodninger skal offentliggøres på et enkelt informationssted.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i form af § 14 a i masteloven til implementering af denne
bestemmelse i teledirektivet. Den foreslåede bestemmelse i § 14 a fastsætter dog også en pligt for
andre end offentlige myndigheder, der kontrollerer gadeinventar, til at imødekomme tilsvarende
rimelige anmodninger om adgang til gadeinventaret.
Den foreslåede udvidelse af forpligtelsen til at omfatte andre er ikke udtryk for overimplementering
af erhvervsrettet EU-regulering, selvom pligten for andre end offentlige myndigheder til at give
adgang til gadeinventar ikke fremgår af teledirektivet, idet der ikke pålægges byrder på
erhvervslivet. Bestemmelsen vil generelt fremme virksomheder på teleområdets muligheder for at
udrulle infrastruktur på en mere rentabel og smidig måde ved at give flere muligheder for at opsætte
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke
omkostninger for eksempelvis virksomheder, der kontrollerer gadeinventar, fordi de i medfør af
teledirektivet og de foreslåede bestemmelser i masteloven har ret til at kræve markedspris fastlagt
på baggrund af en kommerciel aftale som betaling for at give adgang. Dermed kan de virksomheder
m.v. få fuld kompensation for at give adgang til en operatør, som ønsker at opsætte et trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde med den nødvendige kabling.
Der pålægges ikke forpligtelser, der genererer omkostninger for virksomheder. En part, der
anmoder om adgang, kan ikke kræve foretaget indgreb eller omstrukturering af gadeinventaret,
f.eks. i form af udvidelse eller lignende med henblik på at gøre gadeinventaret egnet til at være vært
for det trådløse adgangspunkt. Tilsvarende begrænses ingen i forhold til at udøve deres erhverv.
Fabrikanter af gadeinventar pålægges f.eks. ingen pligter til at konstruere deres produkter på en
bestemt måde for, at de kan være værter for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
9.2 Statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget indeholder ikke nye ordninger om statsstøtte.
Lovforslaget medfører ændringer af telelovens kapitel 21 c om kommunalt tilskud til etablering af
elektroniske kommunikationsnet. Ændringerne vedrører dels en justering af tilsynet med ordningen
og dels en mulighed for kommuner til at stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår.
Sidstnævnte mulighed (hjemmel) har kommunerne i dag i medfør af erhvervsfremmeloven, men
denne bliver ophævet, når de regler, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i
88
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0089.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
telelovens § 60 d, stk. 2, træder i kraft. Muligheden for at stille passiv infrastruktur til rådighed skal
erstatte hjemlen i erhvervsfremmeloven. Der er med ordningen ikke tale om statsstøtte, da
kommunerne skal sikre, at det sker på markedsvilkår.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. maj 2020 til den 26. juni 2020 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
2Tell ApS, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, AC systems, ACN Danmark A/S, Advice
Digital ApS, Advokatsamfundet, AdvoNordic, Andels.net ApS, Antenneforeningen Vejen,
Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund, Apple, Atea A/S, ATZtel ApS, AURA EL-net A/S,
AutoBranchen Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Banedanmark, Bang og
Olufsen, Barablu, Bech-Bruun, Bilbranchen, BL
–
Danmarks almene boliger, Bob Production,
Bolignet A/S, Bolignet-Aarhus F.M.B.A, Boxer TV A/S, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Bredbåndsforeningen Primanet, Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Bruun
og Hjejle Advokatfirma, Callme, Center for Beredskabskommunikation, Cirque Bredbånd A/S,
Cobham SATCOM, Colt Technology Services A/S, Comflex Networks A/S, CompanyMobile,
ComSystem A/S, Connect me A/S, Copy-dan, Damm Cellular Systems A/S, DANAK, DanDial
Networks A/S, Danmarks Radio, Danmarks Rederiforening, Dansk Beredskabskommunikation
A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-forbund (DEF), Dansk Energi,
Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Kabel TV A/S, Dansk
Metal, Dansk Net A/S, Dansk Sammenslutning for Teknologi og Radiokommunikation, Dansk
Standard, Dansk Vindmølleforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske
Mediedistributører, Danske Regioner, Datatilsynet, DELTA, De Danske Bilimportører, Det
Centrale Handicapråd, Det Kongelige Teater, DI Digital, DRB Lys og Lyd, DSB,
Ejendomsforeningen Danmark, Energi Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Nord A/S, Energi Viborg
Elnet A/S, EnergiMidt, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, Erhvervsstyrelsen,
European Tour Production ApS, Evercall ApS, Experimenterende Danske Radioamatører,
Facilicom A/S, Faaborg Vest Antenneforening, FABA, Facebook Denmark, FDM, FEHA, FFV EL
A/S, Fibia, Fiberby ApS, Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske Internet Medier, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Forsyning A/S, Frogne A/S,
Føroya Tele, GEV Net A/S, Glentevejs Antennelaug, Global Connect A/S, Goldfish Sound, Google
Denmark, Henso Consult, Hi3g Denmark ApS, HOFOR A/S, Horten Advokatpartnerselskab, Hurup
elværk Net A/S, Håndværksrådet, I P Group A/S, Iastar, Ipnordic A/S, Ipvision A/S, Itron Inc., IT-
Branchen, KL (Kommunernes Landsforening), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, Komc,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KPR Towers, Kromann Reumert, Kriminalforsorgen,
Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Lebara Mobile Danmark, LEF Net A/S, Lydrommet
Danmark, Microsoft Danmark, Midtfyns Elforsyning A.M.B.A, Mira Internet A/S, Motorola
Solutions, Mundio, Net1, Netgroup A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, Niras, Njord Law Firm, NKE
Elnet A/S, NM Net ApS, NOE Net A/S, Nord Energi Net A/S, Nordby Antenneforening, Nordic
Connect, Nordic Rentals A/S, NRGi, Oticon, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Phonic Ear, Plesner,
Primanet, Professional Soundsystems, Radiocom Danmark A/S, Radius, RAH
–
Energi til
Vestjylland, Redspot Aps, Region Sjælland, Ring Advocacy ApS, Sagitta ApS, Sammenslutningen
af Danske Småøer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SEAS-NVE, SEF Net
A/S, Sennheiser Nordic A/S, Sentia, Skagen Antennelaug, Skynet, Skywire, SMVdanmark,
89
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0090.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
SportEventDenmark, Sprintlink Danmark ApS, Standlux ApS, Stofa A/S, Sweco, T-Regs, Taxa
Fyn, TDC A/S, Teatret Svalegangen, Tekniq, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, TELE-POST,
Telekommunikationsindustrien, Telenor A/S, Telia Danmark A/S, Teracom A/S, The Whitehouse
Consultancy, Tivoli, Trefor A/S, TV 2, TV 2 Regionerne, TV GLAD, Ultisat Europe, UNI-C, Uni
tel A/S, Universal Telecom, Universitetsradioen, Verdo Tele A/S, Verizon Business Danmark, Vest
Net A/S, Vestdjursnet, Vestforsyning Net A/S, Vestjyske Net A/S, Viptel Aps, Wohlfeldt
Lydproduktion, Østkraft Net A/S og Zenitel.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for De foreslåede regler på området
stat, kommuner og regioner
for M2M-kommunikation kan
medføre besparelser for
myndigheder, som anvender
M2M-kommunikation.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Lovforslaget kan medføre
meromkostninger i en
overgangsperiode til
udmøntning af reguleringen og
tilsyn med overholdelsen i
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
(Energistyrelsen) og
Erhvervsministeriet
(Erhvervsstyrelsen og
Nævnenes Hus). Eventuelle
meromkostninger vurderes at
kunne håndteres inden for
eksisterende
bevillingsmæssige rammer.
Ingen
Lovforslagets bestemmelser
om nyt værktøj til
adgangsregulering af
udbydere, der ikke har stærk
markedsposition, nye
procedurer for deregulering af
udbydere med stærk
markedsposition,
sektorspecifikke
forbrugerregler, herunder
internetbaserede
kommunikationstjenester
(OTT-tjenester), som omfattes
af sektorspecifikke
forbrugerregler, samt krav om
DAB-radio i nye biler
vurderes at have øvrige
efterlevelseskonsekvenser i
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vurderes samlet at
erhvervslivet
have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Øget forudsigelighed og
lempeligere adgang til etablering
af infrastruktur vil kunne
medvirke til at mindske risikoen
forbundet med de betydelige
investeringer, telebranchen
gennemfører med henblik på
opgradering og udrulning af
elektroniske kommunikationsnet.
En øget udbredelse af
kommunikationsnet med meget
høj kapacitet vil forbedre
erhvervslivets muligheder for
90
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0091.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
anvendelse af nye innovative
løsninger i form af navnlig
digitalisering og automatisering.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
form af
omstillingsomkostninger og
løbende øvrige
efterlevelsesomkostninger på
samlet mindre end 10 mio. kr.
Lovforslagets bestemmelser
om løbende vedligeholdelse af
forbrugeroplysningskrav i de
sektorspecifikke
forbrugerbeskyttelsesregler,
kortlægning af elektroniske
kommunikationsnet, pligt for
udbydere til at give
slutbrugere oplysninger om
muligheden for trådløst at
medtage abonnentnumre til
brug for M2M-kommunikation
samt virksomheders pligt til at
underrette Energistyrelsen ved
planer om at udleje frekvenser
vurderes at have
administrative
omstillingsomkostninger og
løbende administrative
konsekvenser på samlet
mindre end 4 mio. kr.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at
Lovforslaget vurderes ikke at
indeholde direkte klima- og
indeholde direkte klima- og
miljømæssige konsekvenser af
miljømæssige konsekvenser af
lovforslaget. Et øget
lovforslaget. Isoleret set vil
strømforbrug til et udbygget
lovforslagets overordnede
telenet, adgangspunkter og
sigte om at fremme udbredelse
datalagring vurderes at opvejes
af elektroniske
af øgede muligheder for
kommunikationsnet have
fjernarbejde, virtuelle møder og
indirekte klima- og
lignende, ligesom den øgede
miljømæssige konsekvenser
udbredelse og opgradering af
ved at medvirke til øget
telenet udgør en understøttende
strømforbrug til et udbygget
forudsætning for klima- og
telenet, adgangspunkter og
miljøtiltag på en lang række
datalagring.
områder, herunder smart styring
og effektivisering af industrien,
landbruget, transportsektoren,
forsyningsvirksomheder og byer.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1972/2018/EU om oprettelse af en europæisk
91
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0092.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (herefter
teledirektivet), der sammenskriver og opdaterer fire centrale
direktiver på teleområdet.
Teledirektivet kan opdeles i fem overordnede emner: Formål og
myndigheder, adgangsregulering, forbrugerregulering,
forsyningspligt og frekvensregulering. Herudover indeholder
teledirektivet enkelte bestemmelser om netsikkerhed. Lovforslaget
gennemfører de opdaterede dele af teledirektivet i forhold til den
sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet,
administration af radiofrekvenser, administration af telefonnumre,
særlige forbrugerrettigheder på teleområdet og forsyningspligt på
kommunikationstjenester.
De enkelte afsnit har varierende tilgang til harmoniseringsniveau.
Fælles for afsnittene er, at der med teledirektivet søges en høj grad
af samarbejde og koordinering på tværs af medlemsstaterne med
henblik på sikring af et digitalt indre marked.
Lovforslaget indeholder ikke nye ordninger om statsstøtte.
Lovforslaget indeholder både bestemmelser, der er udtryk for
totalharmonisering, og bestemmelser der er udtryk for
minimumsharmonisering.
Der er enkelte tilfælde, hvor der enten kan være tale om
overimplementering eller om, at principperne for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering ikke kan overholdes ud fra andre
hensyn i enkelte tilfælde.
Det drejer sig om den foreslåede bestemmelse i telelovens § 26 a,
stk. 1, hvorefter udbydere inden indgåelse af en abonnentaftale
med slutbrugere får pligt til at give slutbrugerne oplysninger om,
hvorvidt de giver mulighed for, at slutbrugere trådløst kan
medtage abonnentnumre til brug for M2M-
kommunikationstjenester og § 26 a, stk. 2, der giver mulighed for,
at der kan fastsættes regler om, at udbydere skal sikre, at
slutbrugere trådløst kan skifte udbyder til brug for M2M-
kommunikationstjenester.
Efter artikel 93, stk. 6, skal medlemsstaterne fremme, hvor det er
teknisk muligt, trådløst skifte mellem udbydere for at gøre det
lettere for slutbrugere at skifte udbyder, herunder særligt ved
M2M-kommunikationstjenester. Medlemsstaterne er således ikke
forpligtet til at indføre en pligt for udbydere til at oplyse
slutbrugere om muligheden for trådløst skifte af udbyder eller en
pligt til at sikre muligheden for trådløst skift. Medlemsstaterne kan
f.eks. opfylde forpligtelsen til at fremme trådløst skift ved at
92
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0093.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
facilitere drøftelser mellem aktører i branchen på udbyder- og
brugerside eller tilvejebringe information og vejlede om mulige
teknologier og standarder, som kan implementeres af aktører i
branchen for at muliggøre trådløst skifte.
Bestemmelserne i teleloven går dermed videre end kravet over for
medlemsstaterne i teledirektivet, ligesom det på baggrund af de
foreliggende oplysninger fra andre medlemsstater om den
planlagte implementering af bestemmelsen i teledirektivet
forventes, at et flertal af medlemsstater ikke agter at indføre en
tilsvarende regler.
I teleforliget indgået i 2018 blev det imidlertid besluttet at styrke
mulighederne for M2M-kommunikationstjenester i Danmark.
Målsætningen er at gøre det enklere og billigere at skifte udbyder
for slutbrugere, der anvender M2M-kommunikationstjenester, med
henblik på at styrke konkurrencen på markedet. Derfor foreslås der
en ny bestemmelse i teleloven om, at udbydere skal oplyse, om
slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til anvendelse af
elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-
kommunikation ved skifte mellem udbydere og en bemyndigelse
til at fastsætte regler om en pligt til at sikre muligheden for trådløst
skift.
Med den ny bestemmelse i teleloven vil skifte af udbyder til brug
for M2M-kommunikationstjenester blive lettere for brugere,
herunder myndigheder og erhvervsvirksomheder, der anvender
M2M-kommunikationstjenester. Ved trådløst skift af udbyder vil
det ikke være nødvendigt at skifte SIM-kort i samtlige enheder for
at foretage skiftet til en ny udbyder. Forslaget har derfor til formål
at give brugere, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til M2M-kommunikation, friere
udbydervalg og dermed at styrke konkurrencen og fjerne barrierer
for øget brug af M2M-kommunikationstjenester.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag til en ny bestemmelse
om kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet
i telelovens § 73 a. Kortlægningen skal ske med henblik på
varetagelsen af en række opgaver i teleloven og i frekvensloven.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for implementering af
teledirektivets artikel 22, hvorefter kortlægning af udbredelsen af
elektroniske kommunikationsnet skal gennemføres mindst hvert
tredje år.
Den foreslåede bestemmelse i § 73 a indeholder krav om, at
kortlægninger efter bestemmelsen gennemføres regelmæssigt. I
henhold til lovforslagets bemærkninger lægges der op til, at
93
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0094.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Energistyrelsens mangeårige praksis med årlige kortlægninger
fastholdes.
Den højere frekvens for kortlægninger i lovforslaget i forhold til
direktivkravet vil medføre øgede administrative omkostninger for
ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, og det bør
derfor overvejes, om implementering af årlige kortlægninger er i
strid med principperne om implementering af erhvervsrettet
lovgivning.
Energistyrelsens kortlægning af udbredelsen af elektroniske
kommunikationsnet anvendes aktivt af telebranchen til
planlægning og markedsføring via tjekditnet.dk. Hvis
kortlægningen kun gennemføres hvert tredje år, vil
anvendeligheden for den danske telebranche mindskes
betragteligt, da tjekditnet.dk ikke ville indeholde ajourførte data.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en række udbydere vælger at
opdatere data hyppigere end krævet af Energistyrelsen med
henblik på at sikre helt ajourførte data på tjekditnet.dk.
Danske udbydere stilles således ikke ringere i konkurrencen ved
årlige kortlægninger.
I henhold til artikel 22 skal Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) udarbejde retningslinjer for en harmoniseret
gennemførelse af kortlægninger.
Af BEREC’s retningslinjer fremgår det, at kortlægninger bør
gennemføres årligt blandt andet af hensyn til anvendeligheden og
datakvaliteten.
Danske myndigheder, herunder Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen er i varetagelsen af opgaver i henhold til
teledirektivet, herunder kortlægning, forpligtet til at tage nøje
hensyn til retningslinjer, udtalelser, henstillinger, fælles
holdninger, bedste praksis og metoder vedtaget af BEREC, jf.
teledirektivets artikel 10, der i lovforslaget implementeres i
telelovens § 1. Kortlægning af udbredelsen af elektroniske
kommunikationsnet bør således gennemføres årligt, medmindre
ganske særlige danske forhold gør sig gældende. Det vurderes ikke
at være tilfældet.
Den foreslåede bestemmelse vurderes samlet at være i
overensstemmelse med principperne for implementering af
erhvervsrettet lovgivning.
Lovforslaget indeholder en ny affattelse af telelovens § 4, der
94
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0095.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
indeholder hjemmel til fastsættelse af regler om
forbrugerbeskyttelse, herunder blandt andet om bindingsperioder
for forbrugere og mikrovirksomheder.
I lovforslagets bemærkninger lægges der op til en fortsættelse af
den gældende ordning, hvor forbrugere på telemarkedet maksimalt
kan bindes i seks måneder.
Af teledirektivets artikel 105 fremgår det, at medlemsstaterne skal
sikre, at forbrugere ikke skal kunne pålægges en bindingsperiode
på mere end 24 måneder. Medlemsstaterne kan vedtage eller
opretholde bestemmelser, der kræver en kortere maksimal
varighed af aftalemæssige bindingsperioder.
Fortsættelsen af en dansk ordning med bindingsperioder på
maksimalt seks måneder kan derfor vurderes at udgøre en
overimplementering i strid med principperne for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering.
Baggrunden for en fastholdelse af seks måneders binding er, at
den gældende bindingsperiode har medvirket til etableringen af
dynamiske og konkurrenceprægede detailmarkeder for
kommunikationstjenester i Danmark, hvor forbrugerne nyder godt
af lave priser og nye og innovative tjenester.
En indførelse af længere bindingsperioder vil kunne hæmme
denne dynamik til skade for forbrugerne. Hertil kommer, at de
sektorspecifikke regler om bindingsperioder på teleområdet svarer
til lignende regler i forbrugeraftaleloven, der gælder for øvrige
tjenesteydelser på det danske marked. Der er ingen forhold på
telemarkedet, der tilsiger, at der er behov for længere
bindingsperioder, end det er tilfældet for andre typer af
tjenesteydelser på abonnement.
Samlet vurderes fastholdelsen af seks måneders bindingsperiode,
at være i overensstemmelse med principperne for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering, idet der er tale om opretholdelse
af langvarig praksis i gældende dansk ret.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
Ja
X
95
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0096.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
96
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0097.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende fodnote til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, med senere ændringer (herefter teleloven), at
teleloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002
om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
(adgangsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(forsyningspligtdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (e-data-beskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37,
Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, EF-Tidende 2002, nr. L 249, side 21, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108, side 21,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af
adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester, EF-Tidende 1998, nr. L 320, side 54, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009.
I medfør af artikel 125 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december
2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)
(herefter teledirektivet) ophæves de nævnte direktiver med virkning fra den 21. december 2020,
med undtagelse af e-data-beskyttelsesdirektivet med senere ændringer. Teledirektivet erstatter
således adgangsdirektivet, rammedirektivet, forsyningspligtdirektivet og tilladelsesdirektivet med
senere ændringer.
Fodnoten
til telelovens titel foreslås derfor affattet, så der henvises til teledirektivet i stedet for de
erstattede direktiver.
Lovforslaget omfatter som noget nyt ændringsforslag, der udgør implementering af dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester, og fodnoten til telelovens titel foreslås derfor tilføjet henvisning til dette
direktiv.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse, der indsættes i telelovens § 1, stk. 2, ændrer telelovens
formålsbestemmelse og implementerer dele af teledirektivets artikel 3. Teledirektivets artikel 3
erstatter rammedirektivets artikel 8.
Den gældende formålsbestemmelse i telelovens § 1 indeholder alene en generel overordnet
angivelse af lovens formål, der er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for
97
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0098.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne. I bemærkningerne til den
gældende bestemmelse i teleloven, jf. Folketingstidende 2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 44f,
henvises til formålene i de gældende direktiver, herunder rammedirektivets artikel 8.
Herudover henvises der til, at de i henhold til loven bemyndigede tilsynsmyndigheder skal
medvirke til øget regulatorisk koordinering og sammenhæng gennem Sammenslutningen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 1, stk. 2,
vil foreskrive, at de myndigheder, der varetager
opgaver efter teleloven, nøje skal iagttage mål om øget samarbejde med andre landes
tilsynsmyndigheder, Europa-Kommissionen og Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) med henblik på sikring af
ensartet tilsynspraksis. Endvidere vil den foreslåede bestemmelsen indeholde et mål om
ligebehandling af udbydere, et mål om at reguleringen skal anvendes på en teknologineutral måde,
et mål om fremme af effektive investeringer og innovation, et mål om fremme af net med meget høj
kapacitet og endelig et mål om fremme af konkurrencen.
Med den foreslåede bestemmelse specificeres således en række af de overordnede mål, som
tilsynsmyndighederne, der anvender lovens bestemmelser skal forfølge i varetagelsen af de
opgaver, der er omfattet af teleloven.
Det er med den foreslåede bestemmelse ikke intentionen, at begrænse de mål, som navnlig
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skal forfølge, set i forhold til den gældende lov.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skal fortsat anvende de mål, der angives i teledirektivets
artikel 3.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, nr. 1 implementerer artikel 3, stk. 4, litra a.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2,
nr. 1,
understreges det således, at begge
myndigheder fortsat skal medvirke til øget regulatorisk koordinering og sammenhæng gennem
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC), hvor Erhvervsstyrelsen varetager det danske medlemskab. Herudover skal begge
myndigheder også i deres varetagelse af opgaver efter loven medvirke til øget koordinering gennem
Frekvenspolitikgruppen og Europa-Kommissionen.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at regulatorisk koordinering mellem nationale
tilsynsmyndigheder og med Europa-Kommissionen med teledirektivet, tillægges en større rolle og
myndighedernes iagttagelse heraf bør sikres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at navnlig Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen
fremadrettet skal orientere sig i eventuelle retningslinjer eller lignende, og tage behørigt hensyn
hertil, forud for en eventuel regulering eller afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, nr. 2 implementerer artikel 3, stk. 4, litra b.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2,
nr. 2,
foreslås vigtigheden af
ligebehandlingsgrundsætningen understreget, idet det anføres, at tilsynsmyndighederne vil skulle
98
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0099.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
sikre at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester behandles lige. Dette vil
indbefatte, dels traditionelle teleselskaber, der anvender traditionelle teletjenester, men også
udbydere af internetbaserede kommunikationstjenester, der ligeledes reguleres efter teleloven. Dette
vil medføre, at en forskel i reguleringen af forskellige typer af udbydere vil skulle begrundes ud fra
objektive forskelle.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i et ønske i EU-reguleringen om at understrege
vigtigheden af ligebehandling af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Der tilsigtes ikke anden retstilling end hvad der følger af den almindelige
ligebehandlingsgrundsætning, der følger af dansk ret.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre en anden retstilstand end tidligere.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, nr. 3, implementerer artikel 3, stk. 4, litra c
Princippet om teknologineutralitet har ikke tidligere været udtrykkeligt kodificeret i teleloven.
Princippet har imidlertid været ét af grundprincipperne for telereguleringen siden teleforliget fra
1999, og princippet blev bekræftet som ét af de bærende hensyn ved teleforliget fra 2018.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2,
nr. 3,
foreslås princippet om
teknologineutralitet skrevet direkte ind i teleloven som ét af de primære hensyn for myndighederne.
Princippet om teknologineutralitet vil medføre, at myndighederne så vidt muligt, skal indrette
reguleringen, så den ikke differentierer forskellige teknologiske løsninger, medmindre dette er
begrundet i objektive forskelle mellem teknologierne.
F.eks. kan det under den sektorspecifikke konkurrenceregulering være relevant at pålægge
forskellige forpligtelser på henholdsvis trådløse og kablede teknologier, da der grundlæggende er
forskelle i måden, hvormed slutbrugeren kobles på nettet.
Omvendt bør f.eks. en forsyningspligt til en bestemt tjeneste, pålægges på en måde, så det så vidt
muligt sikres, at tjenesten skal kunne leveres ved hjælp af forskellige tekniske platforme. Der bør
således ikke pålægges f.eks. forsyningspligt til taletelefoni over kablet infrastruktur, hvis
taletelefoni i den konkrete situation kan leveres lige så effektivt over en trådløs forbindelse.
Baggrunden for kodificeringen af princippet om teknologineutralitet er navnlig et ønske om en klar
og gennemsigtig angivelse af de grundhensyn myndighederne på teleområdet skal iagttage.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at ændre retstilstanden.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, nr. 4, implementerer artikel 3, stk. 4, litra d.
Hensynet til effektive investeringer, innovation og ny og forbedret infrastruktur, har hidtil fremgået
af enkelte bestemmelser i teleloven, herunder f.eks. telelovens § 46, hvor stk. 3 indeholder krav om
hensyntagen til udbyderens investeringer.
99
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0100.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2,
nr. 4,
foreslås fremme af effektive
investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur, indsat som et af de grundlæggende mål
myndighederne vil skulle forfølge.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at investeringshensyn mv. vil skulle overvejes og inddrages
i enhver beslutning om ny regulering i henhold til teleloven.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at netop investeringshensynet ved revisionen af
teledirektiverne havde et betydeligt fokus og er tilføjet som et grundlæggende mål i teledirektivets
artikel 3.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke grundlæggende at ændre tilgangen til regulering efter
teleloven, da hensynet allerede udgør et selvstændigt mål i centrale bestemmelser. Hensynet
forventes dog tillagt højere vægt i afvejninger efter teleloven.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, nr. 5, implementerer artikel 3, stk. 2, litra a og
d.
Der har ikke hidtil været et kodificeret mål i teleloven om at sikre konnektivitet og udbredelse af net
til borgere i Danmark. Målet har imidlertid udgjort grundlaget for tilgangen til regulering i
Danmark i kraft af de politiske forlig, der har været gældende for teleområdet siden 1999 og er
bekræftet igen i teleforliget.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2,
nr. 5,
foreslås et mål om at sikre borgere
og virksomheder konnektivitet med højkapacitetsinfrastruktur indsat i teleloven.
Den foreslåede bestemmelse har betydelig sammenhæng med investeringshensynet i telelovens § 1,
stk. 2, nr. 4.
Baggrunden for kodificeringen af målet om konnektivitet er navnlig et ønske om en klar og
gennemsigtig angivelse af de grundhensyn, myndighederne på teleområdet skal iagttage.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at ændre myndighedernes tilgang til regulering efter
teleloven.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2, nr. 6, implementerer artikel 3, stk. 4, litra e og
f.
Sikring af effektiv konkurrence har i henhold til bemærkningerne til den gældende § 1 i teleloven jf.
Folketingstidende 2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 44f, været et af målene med
telereguleringen. Ligeledes har sikring af effektiv konkurrence været nævnt som et af
grundprincipperne for telereguleringen i de politiske aftaler, der har ligget til grund for
telereguleringen siden liberaliseringen af telemarkedet i 1990’erne.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 1, stk. 2,
nr. 6,
foreslås det at kodificere målet om
opnåelse af effektiv konkurrence mellem kommunikationsnet og -tjenester, herunder en
infrastrukturbaseret konkurrence.
100
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0101.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med infrastrukturbaseret konkurrence forstås konkurrence mellem flere parallelle infrastrukturer,
ejet af forskellige udbydere, der kan konkurrere om at levere tjenester til slutbrugere. Denne form
for konkurrence står i modsætning til en rent tjenestebaseret konkurrence, hvor en enkelt
infrastruktur kan benyttes af forskellige tjenesteudbydere til at levere konkurrerende tjenester.
Infrastrukturbaseret konkurrence mellem parallelle net fremhæves i teledirektivet som den mest
ideelle form for konkurrence, hvor der sikres indbyrdes konkurrence mellem både net og tjenester.
Fremhævelsen af infrastrukturbaseret konkurrence som det ideelle mål, vil ikke udelukke, at der
forfølges mål om etablering af tjenestebaseret konkurrence, i situationer hvor den
infrastrukturbaserede konkurrence er urealistisk. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i tyndt
befolkede områder, hvor parallel etablering af net ikke vil være rentabel.
Parallel etablering af net kan være på baggrund af forskellige teknologier, og forudsætter ikke
parallel udrulning af den samme teknologi, f.eks. fiber.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke en ændring af retstilstanden i forhold til de
formuleringer, der gælder i henhold til de gældende direktiver, men kodificerer dog for første gang
målet udtrykkeligt i lovens formålsbestemmelse.
Baggrunden for kodificeringen af målet om effektiv konkurrence, herunder infrastrukturbaseret
konkurrence, er navnlig et ønske om en klar og gennemsigtig angivelse af de grundhensyn
myndighederne på teleområdet skal iagttage.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at ændre myndighedernes tilgang til regulering efter
teleloven.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 6, om indsættelse af en definition af net med meget
høj kapacitet, implementerer definitionen i teledirektivets artikel 2, nr. 2. Definitionen er ny.
Der er i de gældende regler i teleloven ingen definition af net med meget høj kapacitet. I de
gældende regler anvendes differentiering af reglerne i forhold til bestemte nettyper eller nettyper
med en bestemt kapacitet kun i meget begrænset omfang.
Et eksempel på en vis differentiering på baggrund af kapacitet af det elektronisk
kommunikationsnet er dog telelovens § 46, stk. 3, hvor det i bestemmelsen anføres, at der ved
anvendelse af priskontrol over for udbydere med en stærk markedsposition, skal tages hensyn til
den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante
investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed.
I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. folketingstidende 2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side
114f, anføres, at vurderingen af risici blandt andet er relevant i forhold til såkaldte NGA-net. NGA-
net står for Next Generation Access, og betegner videreudviklingen af de kobbernet, samt de tidlige
udgaver af fibernet og kabel-tv-net, der fandtes ved udbredelsen af bredbånd til forbrugere.
101
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0102.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bestemmelsen er ikke forbeholdt NGA-net, men angiver dog, at vurderingen af risici navnlig er
relevant i forhold til denne type net.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 2, nr. 6,
foreslås en definition af net med meget høj
kapacitet indsat i teleloven. Net med meget høj kapacitet er net, der udelukkende består af fiber
frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et elektronisk kommunikationsnet, som under
normale spidsbelastningsvilkår kan give en tilsvarende netpræstation som fiber, for så vidt angår
disponibel båndbredde til download og upload, robusthed, fejlrelaterede parametre samt latenstid og
variation heri. Netpræstationen kan anses for tilsvarende, uanset om slutbrugerens oplevelse heraf
varierer på grund af iboende forskellige egenskaber ved de medier, hvormed nettet i sidste ende
etablerer forbindelse med nettermineringspunktet.
Begrebet
”net
med meget høj kapacitet” vil således betegne de mest moderne net, der etableres i
dag, navnlig fibernet, hvor fiberen trækkes helt til slutbrugerens adresse. Definitionen vil dog også
kunne omfatte net, hvor fiberen trækkes til et fordelingspunkt, f.eks. i kælderen hos slutbrugeren
eller i en etageejendom, og den resterende strækning dækkes af andre teknologier som f.eks. RLAN,
mobilnet, kabel-tv-net eller lignende.
Det afgørende for definitionen vil være om nettet leverer båndbredde, robusthed, pakketab, latens
og lignende kvalitetsparametre på et niveau, der er sammenligneligt med et fibernet. Det vil således
ikke kunne udelukkes, at et net, der ikke anvender fiber i accessleddet, kan være omfattet af
definitionen.
En nærmere afgrænsning og behandling af begrebet forventes i regi af Sammenslutningen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), der vil skulle
udarbejde retningslinjer for flere bestemmelser, hvor begrebet anvendes, herunder i forbindelse med
symmetrisk adgangsregulering eller saminvestering.
Begrebet anvendes i flere af de foreslåede bestemmelser til telelovens afsnit IV, herunder § 35 a og
kapitel 14 a.
Baggrunden for etableringen af et specifikt begreb er, at teledirektivet i de nævnte bestemmelser
giver mulighed for en undtagelse fra regulering, der dels er betinget af, at der er tilstrækkeligt med
konkurrencefremmende garantier, og dels er betinget af, at der er tale om en nyt og moderne net,
der understøtter målsætningerne om udbredelse af højkapacitetsbredbånd.
Den foreslåede bestemmelse og definitionen af net med meget høj kapacitet vil sikre klarhed om, at
det udelukkende er net med meget høj kapacitet, der kan drage fordel af de
undtagelsesbestemmelser, der foreslås indført i teleloven.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 2, nr. 7, om indsættelse af en definition af, hvad der
skal forstås ved et radiobaseret lokalnet, er ny. Bestemmelsen implementerer artikel 2, nr. 24, i
teledirektivet
Der findes ikke i teleloven en definition af et radiobaseret lokalnet.
Efter den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 2, nr. 7,
vil et radiobaseret lokalnet være et trådløst
adgangssystem, som har en lav effekt og lille rækkevidde. Det radiobaserede lokalnet kaldes også
102
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0103.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
for RLAN (Radio Local Area Network), og er også kendt som WLAN (Wireless Local Area
Network), som er et radiobaseret, lokalt datakommunikationsnet, der dækker et mindre område,
f.eks. i en bolig, en virksomhed eller en offentlig myndighed eller institution.
Systemet har en lav risiko for at skabe uacceptable forstyrrelser af andre systemer etableret i
nærheden af andre brugere. Uacceptable forstyrrelser skal forstås i overensstemmelse med
definitionen heraf i den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, nr. 4, i lov om radiofrekvenser, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4.
I artikel 2, nr. 24, er uacceptable forstyrrelser benævnt skadelig interferens. I lov om
radiofrekvenser anvendes dog ikke begrebet skadelig interferens, men derimod det fast indarbejdede
begreb uacceptable forstyrrelser om det samme fænomen. For at skabe overensstemmelse mellem
lov om radiofrekvenser og den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 7, anvendes derfor samme
betegnelse.
Systemet anvender harmoniserede radiofrekvenser på et ikkeeksklusivt grundlag. Herved forstås
frekvensanvendelse, hvor de pågældende radiofrekvenser ikke udelukkende må anvendes af én
bestemt bruger, der f.eks. har fået tilladelse til frekvensanvendelsen i henhold til lov om
radiofrekvenser. Der kan f.eks. være tale om radiofrekvenser, som må anvendes uden tilladelse i
henhold til lov om radiofrekvenser, eller som må deles mellem flere brugere.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 20, om indsættelse af en ny definition af begrebet
”nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjenester”, implementerer
teledirektivets artikel
2, nr. 7. Der er tale om et nyt begreb i forhold til definitionerne i rammedirektivet (2002/21).
Elektroniske kommunikationstjenester er defineret i rammedirektivets artikel 2 litra c), som er
implementeret i telelovens § 2, nr. 7. Her er en elektronisk kommunikationstjeneste defineret som
en tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd,
billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem
nettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation. Derved er
kommunikationstjenester mellem personer, der er baseret på en eksisterende internetforbindelse, og
som ikke anvender numre fra den danske nummerplan, ikke omfattet af begrebet ”elektronisk
kommunikationstjeneste”.
Tjenester som f.eks.
Skype er omfattet af begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” i det
omfang tjenesten giver mulighed for opkald til telefonnumre, se EU-Domstolens dom af 5. juni
2019 i sag cC-142/18, Skype Communications Sàrl, EU:C:2019:460, præmis 49, hvor det blev
fastslået, at også internetbaserede kommunikationstjenester, som benytter telefonnumre i en
national nummerplan er omfattet af begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” som defineret i
rammedirektivet.
Det fremgår af bemærkningerne til telelovens § 2, nr. 2, jf. Folketingstidende 2010/2011, A,
lovforslag nr. 59, side 46, at hoteller, caféer, campingpladser og lignende, som udbyder telefoni,
internet med videre, efter en konkret vurdering kan være udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester. Også antenneforeninger m.v. vil efter en konkret vurdering kunne være at
103
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0104.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
anse for udbydere i telelovens forstand. Dette gælder uanset, om antenneforeningen har til formål at
tjene penge på udbuddet af (typisk) internettjenester.
I telelovens
§ 2, nr. 20,
foreslås begrebet ”nummeruafhængig interpersonel
kommunikationstjeneste” defineret. Det foreslås, at dette begreb skal
forstås som en tjeneste, der
normalt ydes mod betaling, og som muliggør direkte interpersonel og interaktiv
informationsudveksling via elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset antal personer,
hvor de personer, der indleder eller deltager i kommunikationen, bestemmer hvem modtageren eller
modtagerne skal være. Tjenesten omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og
interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tjeneste.
Tjenesten etablerer ikke forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre
i nationale eller internationale nummerplaner, eller muliggør ikke kommunikation med et eller flere
numre i nationale eller internationale nummerplaner.
Begrebet
”nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester”
er nyt i forhold til den
gældende telelov.
Det eksisterende begreb ”elektronisk kommunikationstjeneste” i
telelovens § 2, nr. 7, ændres ikke
med den foreslåede bestemmelse.
Det fremgår af teledirektivets betragtning 17, at interpersonelle kommunikationstjenester er
tjenester, der muliggør kommunikation mellem personer og interaktiv udveksling af oplysninger, og
omfatter tjenester som traditionelle taleopkald mellem to personer, men også alle former for e-mail,
beskedtjenester og gruppechat. Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester er
tjenester som de nævnte, men som ikke gør brug af et eller flere numre i nationale eller
internationale nummerplaner.
Den foreslåede nye § 2, nr. 20, i teleloven har baggrund i den teknologiske udvikling. I stedet for
traditionelle taletelefonitjenester, SMS og elektroniske posttjenester anvender slutbrugerne i
stigende grad funktionelt tilsvarende internetbaserede tjenester som f.eks. internettelefoni,
beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester. Afgrænsningen af, hvilke tjenesteudbydere, der kan
reguleres i teleloven, skal ikke fortsat baseres på rent tekniske parametre, men snarere bygge på en
funktionel tilgang.
Hvor rammedirektivet og forsyningspligtdirektivet regulerer udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester som defineret i teleloven, herunder internetbaserede
kommunikationstjenester, der anvender numre til dirigering (traditionelle udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester), regulerer teledirektivet også internetbaserede kommunikationstjenester,
der ikke anvender numre til dirigering af opkald, beskeder, mails eller lignende.
Forslagets formulering af definitionen
”nummeruafhængig elektronisk kommunikationstjeneste” er
en sammenskrivning af teledirektivets definition af ”interpersonel kommunikationstjeneste” og
”nummeruafhængig elektronisk kommunikationstjeneste”, jf.
teledirektivets artikel 2, nr. 5 og 7.
Det er hensigten, at nummeruafhængige elektroniske kommunikationstjenester i dansk ret skal være
de samme som defineret i teledirektivets artikel 2, nr. 7.
Den danske, uændrede, definition af elektroniske kommunikationstjenester er ikke den samme som
definitionen af elektroniske kommunikationstjenester i teledirektivets artikel 2, nr. 4.
104
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0105.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Teledirektivets definition i artikel 2, nr. 4, omfatter alle typer tjenester, herunder også
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der således er en delmængde af det
overordnede begreb. Teleloven anvender i stedet to separate definitioner.
Fastholdelse af den danske definition af ”elektronisk kommunikationstjeneste” som tjenester, der
ikke omfatter de nummeruafhængige elektroniske kommunikationstjenester, har baggrund i, at
telelovgivningen i vidt omfang anvender begrebet, og det vil skabe uklarhed i forhold til hvilke
tjenester, der er omfattet af den enkelte bestemmelse. Nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester skal kun omfattes af en mindre del af de bestemmelser, der anvender
begrebet elektroniske kommunikationstjenester. Frem for at undtage nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester i de enkelte bestemmelser, hvor denne type tjenester ikke
skal være omfattet, defineres de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som
en selvstændig kategori, og det vil konkret fremgå af bestemmelserne, hvis bestemmelsen omfatter
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af en ny § 2, nr. 20, vil medføre, at det bliver muligt at
regulere andre end traditionelle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.
Fra en slutbrugers synspunkt er det ikke relevant, om en udbyder overfører signalerne selv, eller om
kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Ved at regulere andre udbydere end
traditionelle udbydere bidrages til at sikre, at slutbrugerne og deres rettigheder beskyttes effektivt
og på samme måde, når de benytter funktionelt ækvivalente tjenester.
På samme måde sikres mere lige konkurrencemæssige vilkår (level playing field) for de
traditionelle udbydere, i det omfang andre udbydere pålægges samme krav ved udbuddet af
konkurrerende tjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 2, nr. 21,
om alarmkommunikation implementer
teledirektivets artikel 2, nr. 38. Teledirektivets artikel 2, nr. 38 er en ny bestemmelse, som bygger
på begreber, der allerede er fastlagt i EU-retten,
nemlig en ”alarmcentral” og ”den mest passende
alarmcentral” som defineret i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2015/758/EU og
”beredskabstjeneste”
som defineret i Kommissionens delegerede forordning nr. 305/2013/EU.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om minimumskrav til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, med henblik på at sikre
telekommunikation ved alarmering.
Reglerne kan bl.a. indeholde en pligt til, at foretage en indbyrdes dirigering og koordinering af
afleveringen af alarmopkald (112) til den relevante alarmcentral, herunder at en eller flere udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pålægges en pligt til at varetage koordineret
aflevering af alarmopkald (112) og stedbestemmelsesoplysninger fra andre udbydere og ejere af net.
Reglerne kan også indeholde en pligt til, at stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed for den
relevante alarmcentral ved alarmopkald (112).
I telelovens
§ 2, nr. 21,
foreslås begrebet ”alarmkommunikation” defineret. Det foreslås, at dette
begreb skal forstås som en kommunikation, der etableres via en elektronisk kommunikationstjeneste
105
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0106.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
mellem en slutbruger og alarmcentralen med det formål at anmode om og modtage hjælp fra
beredskabstjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 21, vil medføre en udvidelse af de tjenester, der
kan benyttes til alarmkommunikation. Dette vil kunne medføre, at slutbrugerne vil kunne få
mulighed for alarmkommunikation på anden vis end traditionel talekommunikation, såsom SMS,
beskedtjenester, video eller andre former for kommunikation, f.eks. tekst i realtid samt totale
konversationstjenester og relætjenester.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor også medføre, at kredsen af potentielle pligtsubjekter
udvides, idet eventuelle udbydere af nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester, der
ikke indeholder taleopkald, vil skulle gøre det muligt for slutbrugerne at foretage
alarmkommunikation til alarmcentralerne.
Kommunikation via SMS, er i medfør af den teknologiske udvikling blevet en naturlig
kommunikationsform, ikke mindst for personer med handicap. På den baggrund vil det medføre
fordele for mange mennesker, at alarmcentralerne kan kontaktes på anden vis end ved traditionel
taletaletelefoni.
Hvilke tjenester, der skal kunne anvendes til at foretage alarmkommunikation vil blive fastlagt af
alarmmyndighederne på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering af, hvilke tjenester der mest
hensigtsmæssigt bør finde anvendelse som alarmkommunikation. Alarmmyndighederne bør i denne
vurdering i videst mulig omfang inddrage udbyderne, og tage hensyn til de potentielle
omkostninger, som anvendelsen af den pågældende tjeneste, vil kunne medføre.
Alarmkommunikationer vil kunne udløses på vegne af en person af et køretøjsmonteret alarmopkald
eller et eCall som defineret i forordning 2015/758/EU.
Definitionen af ”alarmkommunikation” er en ny tilføjelse, og erstatter begrebet alarmopkald, som er
anvendt i gældende telelovs § 61, stk. 1, nr. 1 og 2. Alarmkommunikation vil også finde anvendelse
på telelovens § 3, som hidtil, ved alarmering, alene har omfattet opkald til den offentlige
alarmtjeneste (112).
Den foreslåede definition i telelovens § 2, nr. 21, skyldes den teknologiske udvikling, som gør det
muligt for slutbrugere at få adgang til beredskabstjenester, ikke kun ved taleopkald, men også ved
hjælp af andre interpersonelle kommunikationstjenester.
Hvor traditionel taletelefoni tidligere var den eneste mulighed for at ringe 112, findes der nu andre
kommunikationstjenester, der gør brug af telefonnumre, men som ikke (kun) benytter sig af tale,
som f.eks. SMS, beskedtjenester, video eller andre former for kommunikation, f.eks. tekst i realtid
samt totale konversationstjenester og relætjenester. Pligten til at sikre alarmkommunikation bør
derfor kunne udvides til også at omfatte disse tjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 21, om tilføjelsen af en definition af
”alarmkommunikation” vil ikke
i sig selv medføre økonomiske eller administrative konsekvenser
for borgere, virksomheder, det offentlige eller forholdet til andre lande. Det skyldes, at
definitionsbestemmelsen ikke selvstændigt pålægger nogle forpligtelser eller rettigheder.
106
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0107.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tilføjelsen
af begrebet ”alarmkommunikation” som erstatning til begrebet ”alarmopkald” vil som
anført medføre, at muligheden for at kommunikere med alarmcentralerne udvides til andre former
for nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester end traditionel taletelefoni.
Muliggørelsen af at foretage alarmkommunikation via andre tjenester end taleopkald vil derfor
kunne medføre økonomiske konsekvenser for ejerne af elektroniske kommunikationsnet og
udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. For nærmere om vurderingen af
konsekvenserne forbundet med indførelsen af begrebet alarmkommunikation henvises til de
specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af telelovens § 3 og telelovens § 61, stk. 1. og 2,
som konkret anvender definitionen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 22, implementerer teledirektivets artikel 2, nr. 39,
som definerer begrebet ”beredskabstjeneste”.
Definitionen af ”beredskabstjeneste” er en ny tilføjelse til teleloven, men selve begrebet har været
anvendt i telelovens § 61, stk. 1, før teledirektivet trådte i kraft.
I telelovens § 2, nr. 22, foreslås begrebet ”beredskabstjeneste” defineret. Det foreslås, at dette
begreb skal forstås som en tjeneste, der yder omgående og hurtig bistand i situationer, hvor der i
særlig grad er direkte risiko for liv eller lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller
sikkerhed, for privat eller offentlig ejendom eller for miljøet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2,
nr. 22,
vil ikke medføre udvidelse af indholdet af den
hidtidige
anvendelse af begrebet ”beredskabstjeneste”.
Indførelsen af definitionen ”beredskabstjeneste” i
telelovens § 2, nr. 22, skyldes ønsket om at
anvende begrebet uniformt i forhold til den definition, som er fastlagt af EU-retten, herunder det
nye teledirektiv.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 22,
vil medføre, at begrebet ”beredskabstjeneste”
anvendes uniformt i forhold til den EU-fastlagte
definition. Begrebet ”beredskabstjeneste” anvendes
allerede i teleloven, og vil med tilføjelsen af den foreslåede definitionsbestemmelse, ikke tilføje nyt
indhold til begrebet eller blive anvendt anderledes. Den foreslåede bestemmelse vil derfor ikke
medføre konsekvenser for borgere, virksomheder, det offentlige eller forholdet til andre lande.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 23, implementerer teledirektivets artikel 2, nr. 37,
som definerer begrebet ”den mest passende alarmcentral”.
Begrebet ”den mest passende alarmcentral” er ikke defineret i teleloven. Begrebet ”den relevante
alarmcentral” anvendes i telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, med samme indhold som teledirektivets
begreb ”den mest passende alarmcentral”.
I telelovens § 2,
nr. 23,
foreslås begrebet ”den relevante alarmcentral” defineret som den
alarmcentral, som skal dække alarmkommunikationer fra et bestemt område eller af en bestemt
type. Ofte vil relevante alarmcentral være den alarmcentral, der er nærmest den, der
foretageropkaldet. Den nærmere fastlæggelse af, hvilket område, der bør høre under en bestemt
alarmcentral, foretages af Rigspolitiet. Ligeledes hvis bestemte typer af alarmopkald skal dirigeres
til bestemte alarmcentraler.
107
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0108.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Definitionen
af ”den relevante alarmcentral” er en ny tilføjelse til teleloven, men selve begrebet har
således været anvendt i telelovens § 61, stk. 1, før teledirektivet trådte i kraft.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 23,
vil medføre, at ”den relevante alarmcentral” vil
blive defineret i teleloven. Bestemmelsen vil ikke medføre indholdsmæssig udvidelse og anvendelse
af begrebet ”den relevante alarmcentral”.
Indførelsen af definitionen ”den relevante alarmcentral” i
telelovens § 2, nr. 23, skyldes ønsket om
at anvende begrebet uniformt i forhold til den definition, som er fastlagt af EU-retten, herunder det
nye teledirektiv.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 23,
vil medføre, at begrebet ”den mest passende
alarmcentral”
anvendes uniformt i forhold til den EU-fastlagte
definition. Den indholdsmæssige del
af begrebet anvendes allerede i teleloven, og vil med tilføjelsen af den foreslåede
definitionsbestemmelse, ikke tilføje nyt indhold til begrebet eller blive anvendt anderledes. Den
foreslåede bestemmelse vil derfor ikke medføre konsekvenser for borgere, virksomheder, det
offentlige eller forholdet til andre lande.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 24, implementerer dele af teledirektivets artikel 2,
nr. 36, som definerer begrebet ”alarmcentral”.
Definitionen af en ”alarmcentral” er en ny tilføjelse til teleloven, men selve begrebet har været
anvendt i telelovens § 61, stk. 1, før teledirektivet trådte i kraft.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2,
nr. 24,
vil medføre, at ”alarmcentral” vil blive
defineret i teleloven. Bestemmelsen vil ikke medføre udvidelse af indholdet eller anvendelsen af
begrebet ”alarmcentral”.
Indførelsen af definitionen ”alarmcentral” i telelovens
§ 2, nr. 24, skyldes ønsket om at anvende
begrebet uniformt i forhold til den definition, som er fastlagt af EU-retten, herunder det nye
teledirektiv.
I telelovens § 2, nr. 24, foreslås begrebet ”alarmcentral” defineret. Det foreslås, at dette begreb
skal
forstås som en fysisk lokalitet, hvor en alarmkommunikation modtages under ansvar af en offentlig
myndighed. Derved vil ”alarmcentral” som noget nyt blive defineret i teleloven. Bestemmelsen vil
ikke medføre udvidelse af indholdet af den hidtidige
anvendelse af begrebet ”alarmcentral”.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 3 indeholder bemyndigelse til at udstede
regler, der implementerer teledirektivets artikel 109, stk. 1-2 og stk. 5 om alarmkommunikationer
og det fælleseuropæiske alarmnummer. Teledirektivets artikel 109, stk. 1-2 og stk. 5 erstatter
forsyningspligtdirektivets artikel 26, stk. 1-2 og stk. 4.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 3 medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler med henblik på at forpligte ejere af elektroniske kommunikationsnet og
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre alle slutbrugere adgang til at
108
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0109.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
foretage opkald til den offentlige alarmtjeneste (112), nummeroplysningstjenester,
teksttelefontjenesten og eventuelle andre samfundsvigtige elektroniske kommunikationstjenester.
Den offentlige alarmtjeneste er en betegnelse for den tjeneste, som giver den kaldende adgang til
beredskabstjenester ved dennes opkald til de danske alarmcentraler.
Telelovens § 3 giver mulighed for at stille visse minimumskrav dels til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, dels til ejere af elektroniske kommunikationsnet, hvor der er
tale om, at en slutbruger eller en kreds af slutbrugere har besluttet at etablere et lokalt net til eget
brug.
De pågældende minimumskrav skal sikre, at alle slutbrugere har adgang til at foretage gratis opkald
til alarmtjenesten (112), til minimum én opkaldsbaseret, landsdækkende nummeroplysningstjeneste,
til den særlige teksttelefontjeneste for handicappede, der indgår i forsyningspligten, samt denne
tjenestes nødkaldenummer, og til eventuelle andre samfundsvigtige elektroniske
kommunikationstjenester af samme karakter som de ovenfor nævnte.
Dirigering med videre af opkald til den offentlige alarmtjeneste er reguleret nærmere i telelovens §
61 og regler udstedt i medfør heraf.
Telelovens § 3 er udmøntet i Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (udbudsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Telelovens § 3 er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 3, som fastsætter krav til udbydere af
taletelefonitjenester og udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, der benyttes til
taletelefonitjenester. I medfør af bestemmelsen skal det blandt sikres, at alle brugere og slutbrugere,
der er tilsluttet nettet eller tjenesten, kan foretage gratis opkald til den offentlige alarmtjeneste
(112).
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 3
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministerens hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at sikre gratis
telekommunikation ved alarmering ikke længere vil være begrænset til traditionelle telefonopkald.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 3 vil medføre, at ministeren vil kunne udstede regler,
som sikrer, at alle slutbrugere har adgang til beredskabstjenester gennem gratis
alarmkommunikation til den offentlige alarmtjeneste (112) og andre alarmnumre, som fastsættes af
alarmmyndighederne. Kravet om gratis alarmkommunikation vil skulle gælde fra alle enheder, der
muliggør brugen af nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester, hvor disse tjenester
giver slutbrugeren mulighed for at foretage opkald til et nummer i en dansk eller udenlandsk
nummerplan. Adgang til gratis alarmkommunikation vil derfor også skulle gælde, når slutbrugeren
anvender roamingtjenester i Danmark eller et land inden for det Europæiske Fællesskab.
Med adgang til gratis alarmkommunikation forstås, at slutbrugeren ikke må opkræves beløb
forbundet med alarmkommunikationen til den offentlige alarmtjenester og andre alarmnumre. Dette
gælder alle led fra etableringen til termineringen af kommunikationen.
109
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0110.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Slutbrugerbegrebet omfatter også slutbrugere med handicap. Slutbrugere med handicap, herunder
døve, hørehæmmede, talehæmmede og døvblinde slutbrugere skal derfor have adgang til
beredskabstjenester gennem alarmkommunikation til den offentlige alarmtjeneste ”112” og andre
alarmnumre, som fastsættes af alarmmyndighederne. Slutbrugere med handicaps adgang til
beredskabstjenester gennem alarmkommunikationer skal svare til hvad der gælder for andre
slutbrugere.
Ved alarmkommunikationer forstås kommunikationsmidler, der ikke kun omfatter
talekommunikationstjenester, men også SMS, beskedtjenester, video eller andre former for
kommunikation, f.eks. tekst i realtid samt totale konversationstjenester og relætjenester. Begrebet
alarmkommunikationer, foreslås defineret i telelovens § 2, nr. 21.
Hvilke tjenester, der mest hensigtsmæssigt skal kunne anvendes til at foretage
alarmkommunikation, vil blive fastlagt af alarmmyndighederne på baggrund af en beredskabsfaglig
vurdering. Alarmmyndighederne bør i denne vurdering i videst mulig omfang inddrage udbyderne,
og tage hensyn til de potentielle omkostninger, som anvendelsen af den pågældende tjeneste, vil
kunne medføre.
Kravet om gratis alarmkommunikation for slutbrugerne, vil ikke omfatte eventuelle udgifter
forbundet med eksempelvis etableringen og udviklingen af at implementere løsningen herunder
indkøb af materiel. I forbindelse med udmøntningen af den foreslåede ændring til telelovens § 3, vil
der kunne fastsættes krav til udbyderne om den implementeringen af tekniske løsning forbundet
med de tjenester, som vil skulle anvendes til alarmkommunikation. Reglerne vil blandt andet kunne
vedrøre krav til kvalitet og pålidelighed af tjenesten samt krav til finansieringen, herunder hvem der
skal bære omkostningerne forbundet med etableringen og udviklingen af den eller de valgte
løsninger til den pågældende tjeneste, som vil blive anvendt til alarmkommunikation.
Alarmkommunikationer kan udløses på vegne af en person af et køretøjsmonteret alarmopkald eller
et eCall som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/758/EU af 29. april 2015
om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-
tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF.
Dirigering med videre af opkald til den offentlige alarmtjeneste vil blive reguleret nærmere i
telelovens § 61 og regler udstedt i medfør heraf.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at sikre gratis alarmkommunikation, skyldes den
teknologiske udvikling. Hvor traditionel taletelefoni tidligere var den eneste mulighed for at
kontakte alarmmyndighederne, findes der nu andre nummerbaserede elektroniske
kommunikationstjenester som f.eks. talekommunikation via internettet, der gør brug af
telefonnumre. Der er desuden andre kommunikationstjenester, der gør brug af telefonnumre, men
som ikke (kun) benytter sig af tale, som f.eks. SMS, beskedtjenester, video eller andre former for
kommunikation, f.eks. tekst i realtid samt totale konversationstjenester og relætjenester. Det er
derfor naturligt at sikre ikke kun brugere af traditionel taletelefoni adgang til alarmkommunikation,
men også brugere at andre nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester i det omfang det
er teknisk muligt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 3 vil afhængigt af udmøntningen af bestemmelsen kunne
medføre økonomiske konsekvenser for ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af
110
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0111.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, idet slutbrugerne skal kunne foretage gratis
alarmkommunikation gennem alle enheder, som muliggør nummerbaserede elektroniske
kommunikationstjenester. Ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester vil derfor skulle omstille deres systemer, således at disse
muliggør alarmkommunikation, som ligger udover almindelige alarmopkald.
Omstillingen af systemerne vil kunne medføre, at der ud over udvikling på systemerne også vil
skulle indkøbes teknisk materiel, som skal installeres hos ejerne af elektroniske kommunikationsnet
og udbyderne af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fastlægges nærmere, blandt andet
på baggrund af dialog med branchen, herunder udbydere af nummerbaserede elektroniske
kommunikationstjenester. Derfor vil Energistyrelsen forud for udmøntningen af
hjemmelsbestemmelsen ved bekendtgørelse foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser for ovenstående udbydere, som er forbundet med kravet om gratis
alarmkommunikation i den foreslåede bestemmelse.
Idet alarmkommunikationen alene skal være gratis til den offentlige alarmtjeneste og andre evt.
alarmnumre, antages mængden af alarmkommunikation ikke at stige, idet anvendelsen af
eksempelvis SMS til den offentlige alarmtjeneste må antages at erstatte ét alarmopkald. Selve
fremførelsen og dirigeringen af trafik forbundet med alarmkommunikation forventes derfor ikke i
væsentlig grad at medføre yderligere omkostninger.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse om en ny affattelse af telelovens § 4 implementerer teledirektivets
artikel 102, stk. 1-4. 103, stk. 4, 105, 107 og 115. Endvidere implementeres Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og
tjenester (tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, jf. bilag 1, afdeling III, IV og VII, artikel 13,
14 og 23, 29 og 30.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, medfører, at klima- energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i
forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til
slutbrugere. Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2. angiver nærmere, hvilke
bestemmelser disse regler kan omfatte. Se nærmere nedefor om de enkelte bestemmelser.
Den foreslåede § 4 skal ses i forhold til navnlig de hjemler, der foreslås fastsat i telelovens § 4 a, der
er af mere teknisk karakter.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 4, stk. 1,
bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, oplysningskrav, almennyttige oplysninger,
aftalers varighed og opsigelse, pakketilbud, særlige funktioner og faciliteter, tilgængelighedskrav og
kompenserende tjenester for personer med handicap samt oplysningskrav i forbindelse med disse
tjenester, tilgængelighedskrav i forbindelse med alarmkommunikation for personer med handicap
og udbyderens klagebehandling.
111
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0112.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De foreslåede ændringer af § 4 skyldes redaktionelle ændringer for at gøre bestemmelsen lettere at
læse. Den gældende § 4 indeholder desuden både minister- og styrelseshjemler, og foreslås opdelt i
to bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 1, bemyndiger klima-, energi-og forsyningsministeren
til at implementere teledirektivets artikel 102, stk. 1-4, som definerer oplysningskrav vedrørende
aftaler. Teledirektivets art. 102, stk. 1-4, erstatter Forsyningspligtdirektivet art. 20, stk. 1.
Forsyningspligtdirektivets bestemmelser om slutbrugeres oplysningskrav vedrørende aftaler er
implementeret i dansk ret gennem hjemlen i § 4, stk. 2, som er udmøntet i bekendtgørelse om udbud
af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, nr. 715 af 23. juni 2011 (udbudsbekendtgørelsen).
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 9, skal erhvervsmæssige udbydere sikre, at der foreligger en
kontrakt som grundlag for ethvert kundeforhold med en slutbruger, og at kontrakten som minimum
indeholder de oplysninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1. Kravene i
udbudsbekendtgørelsen er blandt andet oplysning om udbyderen, kvalitets- og serviceniveau,
herunder leveringstider og eventuelle særlige begrænsninger ved brug af nettet eller tjenesten, de
typer af fejlretningsservice, der tilbydes, og kundeservice, der leveres, samt hvordan disse tjenester
kan kontaktes, trafikprioritering, hvis en sådan foretages, og dennes indflydelse på slutbrugerens
brug af tjenesten, vilkår om varsling, opsigelse, afbrydelse og ophør i tilfælde af slutbrugerens
misligholdelse mv.
Ved udbud af forudbetalte elektroniske kommunikationstjenester, skal erhvervsmæssige udbydere
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere sikre, at slutbrugeren
senest umiddelbart inden denne får mulighed for at tage tjenesten i brug, modtager de oplysninger,
der er angivet i bekendtgørelsens bilag 2. Denne pligt kan f.eks. overholdes ved, at slutbrugeren i
forbindelse med købet af tjenesten får udleveret brochuremateriale med oplysningerne, eller at
oplysningerne fremgår som en del af en online tilmeldingsproces. Kravene i bilag 2 er det samme
som i bilag 1 med enkelte tilpasninger som følge af, at der er tale om forudbetalte tjenester.
Kravet i udbudsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, om at der skal foreligge en kontrakt gælder ikke for
forudbetalte elektroniske kommunikationstjenester, jf. § 1, stk. 3, og § 9 kan fraviges i
erhvervsaftaler, jf. § 1, stk. 4.
Det følger af udbudsbekendtgørelsens § 9, stk. 3, at erhvervsmæssige udbydere af ikke-offentlige
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, i de situationer hvor der foreligger en kontrakt
som grundlag for et kundeforhold med slutbrugere, skal sikre, at kontrakten som minimum
indeholder de i bilag 1 angivne oplysninger. Det er frivilligt, om erhvervsmæssige udbydere af ikke-
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester over for slutbrugere vil benytte en
kontrakt i kundeforholdet. Udbyderen kan vælge ikke at udarbejde en kontrakt. Vælger udbyderen
alligevel at benytte en kontrakt i kundeforholdet, skal kontrakten som minimum indeholde de
oplysninger, der fremgår af bilag 1.
Spørgsmål om, hvorvidt der er indgået en aftale mellem slutbrugeren og udbyderen, er ikke særskilt
reguleret i udbudsbekendtgørelsen. Det er således de almindelige aftaleretlige regler, som skal
anvendes ved vurderingen af dette forhold. Det er udbyderen, som skal godtgøre, at der foreligger
en kontrakt mellem udbyderen og slutbrugeren. I forbindelse med en klagesag er det derfor
væsentligt, at udbyderen kan fremvise det oprindelige aftalegrundlag. I afsnit 4, 5 og 6 i
112
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0113.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet fra april 2008
(Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer) er spørgsmålet om kontraktens indhold, herunder
prisoplysninger, vilkårenes udformning og information i forbindelse med aftalens indgåelse, tillige
behandlet. Den relevante klageinstans, når sagen vedrører kontraktforholdet mellem udbyderen og
slutbrugeren, er Teleankenævnet.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal erhvervsmæssige udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere på forespørgsel over for enhver
oplyse om de forhold, som er nævnt i § 9, stk. 1, jf. bilag 1, herunder i hvilket omfang der er
mulighed for via den pågældende udbyders net eller tjenester at kommunikere med slutbrugere, der
er kunder hos andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, samt priser og
vilkår herfor. Det er i den forbindelse særligt vigtigt, at udbyderen oplyser slutbrugerne om eventuel
manglende mulighed for at ringe til slutbrugere i andre udbyderes net, f.eks. hvis der ikke er indgået
de fornødne samtrafikaftaler. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at slutbrugere i forbindelse
med overvejelser omkring indgåelse af aftaler med udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester har mulighed for at indhente alle relevante oplysninger fra den
enkelte udbyder, som slutbrugeren overvejer at indgå aftale med.
Endvidere skal disse udbydere jf. udbudsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, på forespørgsel oplyse
slutbrugere om eventuelle muligheder for at opnå lavere takster, herunder i tilfælde, hvor der
anvendes tidsmæssigt, geografisk eller på anden vis differentieret taksering. Det vil f.eks. sige, at
udbyderen skal oplyse, om der er mulighed for at opnå en lavere takst, hvis slutbrugeren skifter
abonnementstype, anvender tjenesten på andre tidspunkter af døgnet, el. lign. I alle tilfælde, hvor
der anvendes differentieret taksering, skal udbyderen oplyse om slutbrugerens muligheder for at
opnå en lavere takst. Oplysningspligten omfatter listepriser, standardprodukter og lign., men ikke
individuelt forhandlede aftaler med andre slutbrugere. Det er særligt relevant i erhvervsforhold,
hvor storkunder ofte kan forhandle mere gunstige priser end mindre kunder. Der gælder således
ikke en pligt til at oplyse om indholdet af sådanne konkrete aftaler, som er indgået med andre
slutbrugere. Pligten til at oplyse om muligheden for at opnå lavere takster omfatter oplysning om de
allerede gældende takster.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 1,
vil medføre, at klima, energi- og
forsyningsministeren fortsat skal være bemyndiget til at udstede regler, der forpligter udbydere af
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester til at opfylde oplysningskrav mv.
vedrørende aftaler.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fastsætte regler i overensstemmelse med de
oplysningskrav til udbyderne, der er fastsat i artikel 102, stk. 1-4, idet de danske regler herom ikke
må være lempeligere eller strengere end dem, der er nævnt i artikel 102, jf. artikel 101, stk. 1.
Oplysningskravene vil gælde i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugere, der er forbrugere. Kravene til aftaler vil endvidere
skulle gælde, hvor slutbrugerne er mikrovirksomheder, små virksomheder eller
nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt giver afkald på dette.
I første omgang forventes det konkret at ville indebære, at udbudsbekendtgørelsen vil skulle
justeres, så krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester stemmer overens med
kravene i teledirektivet. Disse krav omfatter oplysningerne i artikel 5 og 6 i Europa-Parlamentets og
113
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0114.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder som ændret ved direktiv
(EU) 2015/2302 af 25. november 2015 (forbrugerrettighedsdirektivet)samt oplysningerne anført i
bilag VIII til teledirektivet. Endvidere omfatter kravene levering på varigt medium samt
tilgængelighed for handicappede slutbrugere. Slutteligt indebærer det krav om et kortfattet og
letlæseligt aftaleresumé.
Konkret vil dette betyde, at udbudsbekendtgørelsen vil skulle justeres, så krav til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester stemmer overens med kravene i teledirektivet. Disse
krav omfatter oplysningerne i artikel 5 og 6 i direktiv 2011/83/EU samt oplysningerne anført i bilag
VIII til teledirektivet. Endvidere omfatter kravene levering på varigt medium samt tilgængelighed
for handicappede slutbrugere. Slutteligt indebærer det krav om et kortfattet og letlæseligt
aftaleresumé.
Artikel 5 i forbrugerrettighedsdirektivet omhandler hhv. oplysningskrav vedrørende andre aftaler
end aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted mens artikel 6 omhandler
oplysningskrav for aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted. Direktivets
artikel 5, stk. 1, indeholder en opregning af de oplysninger, som vil være omfattet af denne
oplysningspligt. Der er tale om oplysninger vedrørende varens eller tjenesteydelsens vigtigste
egenskaber i et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og til varerne eller
tjenesteydelserne (litra a), den erhvervsdrivendes navn, adresse og telefonnummer (litra b) samt
varens eller tjenesteydelsens samlede pris inklusive afgifter (litra c). Det drejer sig herudover, i det
omfang det er relevant, om oplysninger vedrørende betaling, levering (herunder
leveringstidspunktet), opfyldelse og den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling (litra d),
eventuel lovbestemt garanti samt eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier (litra e),
aftalens gyldighedsperiode og betingelserne for at opsige tidsubestemte aftaler eller aftaler, der
forlænges automatisk (litra f), funktionalitet, herunder gældende tekniske
beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold (litra g) og det digitale indholds interoperabilitet
med hardware og software i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed burde
have vidst (litra h).
Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder i artikel 6 bestemmelser om den erhvervsdrivendes pligt til
at give forbrugeren visse nærmere bestemte oplysninger forud for indgåelsen af en aftale om
fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted. De fleste af de oplysninger, som den
erhvervsdrivende skal give til forbrugeren, svarer til de oplysninger, der fremgår af direktivets
artikel 5 vedrørende oplysningspligt i forhold til andre aftaler. Den erhvervsdrivende skal dog
herudover give forbrugeren en række yderligere oplysninger, bl.a. den erhvervsdrivendes
kontaktoplysninger (litra b-d) samt oplysninger om forbrugerens fortrydelsesret (litra h-k).
Oplysningskrav i de to bestemmelser fra forbrugerrettighedsdirektivet er ikke sektorspecifikke, men
derimod et udtryk for generel forbrugerret, der fremgår af købeloven og forbrugeraftaleloven.
Ifølge del A i bilag VIII i teledirektivet skal oplysningerne i aftalen omfatte bl.a. eventuelle
minimumsniveauer for tjenestens kvalitet, relevante prisoplysninger, oplysninger om aftalens
varighed og betingelser for fornyelse og opsigelse, oplysninger om eventuelle gebyrer i forbindelse
med opsigelse og skift, oplysninger om retten til tilbagebetaling ved forudbetalte aftaler,
godtgørelse og refusionsordninger, samt hvilke handlinger udbyderen kan foretage som reaktion på
sikkerhedsmæssige hændelser, trusler eller sårbarheder.
114
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0115.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ifølge del B, punkt I, i bilag VIII skal udbydere af internetadgangstjenester og offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester ud over de oplysninger, som fremgår af del
A, stille oplysninger om minimumsniveauer for tjenestens kvalitet, eventuelle gebyrer pålagt brugen
af eventuelt leveret terminaludstyr, specifikke prisoplysninger mv.
Ud over kravene i del A og B, punkt I, skal udbydere af offentligt tilgængelige nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester også stille oplysninger om eventuelle begrænsninger i
adgang til beredskabstjenester, eller begrænsninger i lokaliseringsoplysninger om den kaldende
part, til rådighed, samt oplyse slutbrugerne om deres ret til selv at afgøre om deres
personoplysninger skal medtages i en nummeroplysningstjeneste.
I medfør af den foreslåede bestemmelse forventes det endvidere, at der i udmøntningen vil blive
stillet krav om, oplysningerne skal leveres på et varigt medium, som defineret i artikel 2, nr. 10 i
direktiv 2011/83/EU, eller i et dokument, der let kan downloades. Udbyderen vil skulle gøre
opmærksom på, at dokumentet er tilgængeligt, og på vigtigheden af at gemme det til senere
eventuel senere brug. Det fremgår af betragtning 23 i forbrugerrettighedsdirektivet,
at ”varige
medier bør sætte forbrugeren i stand til at lagre oplysninger så længe, som det er nødvendigt for
forbrugeren at beskytte sine interesser som følge af vedkommendes forhold til den
erhvervsdrivende. Sådanne medier bør navnlig omfatte papir, USB-nøgler, cd-rom'er, dvd'er,
memory cards eller harddiske på computere samt e-mail.” Det fremgår af bemærkningerne til
forbrugeraftaleloven, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 39 som fremsat, side 35, hvori artikel 2,
nr. 10 i forbrugerrettighedsdirektivet er implementeret, at det beror på en konkret vurdering, om
betingelserne er opfyldt, og at det i den forbindelse antages, at de fleste mobiltelefoner, der i dag
sælges i Danmark, har så høj en lagringskapacitet, at en SMS/MMS-besked på en sådan telefon kan
betragtes som modtaget på et varigt medium. I takt med den teknologiske udvikling må de af
definitionen omfattede medier kunne blive suppleret af nye tekniske indretninger.
Oplysningerne vil endvidere på anmodning skulle leveres i et format, der er tilgængeligt for
slutbrugere med handicap, jf. artikel 102 stk. 1, 3. afsnit.
I medfør af den foreslåede bestemmelse forventes klima-, energi- og forsyningsministeren desuden
at fastsætte krav om, at forbrugerne forsynes med et kortfattet og letlæseligt aftaleresumé, som skal
opsummere de vigtigste elementer af oplysningskravene. Disse elementer skal som minimum
omfatte, hvem udbyderen er og dennes kontaktoplysninger, de vigtigste egenskaber ved tjenesten,
relevante prisoplysninger, aftalens varighed, vilkår for fornyelse og opsigelse, i hvilken grad
produkter og tjenester er udformet til slutbrugere med handicap, samt, for så vidt angår
internetadgangstjenester, et resumé af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 4, stk. 1,
litra d og e, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om
foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern
kommunikation (TSM-forordningen).. Dette aftaleresumé vil blive udgjort af en skabelon, som
vedtages af Kommissionen. Den udfyldte skabelon skal leveres gratis til forbrugere forud for
aftalens indgåelse. Såfremt det af objektive tekniske grunde ikke er muligt på dette tidspunkt, skal
aftaleresumeet leveres til forbrugeren hurtigst muligt derefter og aftalen træder i kraft, når
forbrugeren har bekræftet sit samtykke efter modtagelse af resuméet. En sådan situation kunne
eksempelvis være, hvor aftalen indgås telefonisk.
De foreslåede ændringer af telelovens § 4, stk. 2, har baggrund i redaktionelle ændringer for at gøre
bestemmelsen lettere at læse. De foreslåede ændringer i skyldes desuden teledirektivets artikel 102,
115
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0116.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
stk. 2, hvorefter oplysningskravene også gælder overfor mikrovirksomheder eller små virksomheder
eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på alle eller
dele af disse bestemmelser.
Med den foreslåede bestemmelse forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at indføre
regler, der i overensstemmelse med teledirektivet medfører ensartede oplysningskrav til aftaler på
tværs af EU, således at aftaler om levering af elektroniske kommunikationstjenester og
–net
til
slutbrugere både skal leve op til generelle krav og sektorspecifikke krav. Endvidere vil indførslen af
et aftaleresumé gøre det nemmere for slutbrugeren at sammenligne og foretage et veloplyst valg på
baggrund af en letforståelig gennemgang af aftalens væsentligste oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren
til at implementere teledirektivets artikel 103, stk. 4, om udbyderes almennyttige oplysninger.
Teledirektivets artikel 103, stk. 4, erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 4.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt til at oplyse slutbrugerne om
mulighederne for at beskytte personoplysninger og om pligt til at videreformidle almennyttige
oplysninger om lovlig og ulovlig anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester m.v.
Forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 4, om almennyttige oplysninger er implementeret i dansk
ret i § 4, stk. 2. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at kræve, at udbydere gratis skal oplyse
abonnenter om de mest gængse former for ulovlige handlinger eller skadeligt indhold ved brug af
elektroniske kommunikationstjenester. Endvidere kan der stilles krav om, at udbydere skal oplyse
om, hvordan man ved brugen af elektroniske kommunikationstjenester beskytter den personlige
sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger. Hjemlen er ikke udnyttet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 2,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat skal være bemyndiget til at udstede regler vedrørende formidling af
almennyttige oplysninger om de mest gængse former for misbrug af internetadgangstjenester og
offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester. Dette vil navnlig
være tilfældet, hvor tjenesten anvendes til at foretage ulovlige handlinger eller formidle skadeligt
indhold, navnlig hvor dette kan skade respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder,
herunder overtrædelse af databeskyttelsesrettigheder, ophavsret og beslægtede rettigheder, samt
konsekvensen heraf. Desuden giver hjemlen fortsat ministeren mulighed for at udstede regler om
formidlingen af midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed, privatlivets fred og
personoplysninger i forbindelse med brug af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om at udstede regler vedrørende formidling af
almennyttige oplysninger baggrund i ønsket om at tilskynde til beskyttelsen af andres rettigheder og
frihedsrettigheder ved at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester kan pålægges gratis at
udarbejde og formidle oplysninger om eksempelvis de hyppigst forekommende overtrædelser og
deres retlige konsekvenser. Dette kunne eksempelvis være om overtrædelse af reglerne om
ophavsret, anden ulovlig anvendelse og formidling af skadeligt indhold, og vejledning om og
metoder til beskyttelse mod de risici, der kan true den personlige sikkerhed, f.eks. i forbindelse med
videregivelse af personoplysninger. Desuden kunne oplysningerne dreje sig om tilgængeligheden af
116
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0117.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
let anvendelig og konfigurabel software eller softwareoptioner, som gør det muligt at beskytte børn
eller sårbare personer.
Uanset at det med den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, kan pålægges udbyderne at udarbejde og
formidle disse oplysninger gratis, er det ikke hensigten, at dette skal udgøre en væsentlig byrde for
udbyderne, hvorfor en sådan videreformidling som udgangspunkt vil kunne ske under anvendelse af
de midler, som udbyderne sædvanligvis benytter i deres kommunikation med slutbrugerne.
Der er med den foreslåede formulering ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i forhold til
gældende § 4, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 2, vil alene medføre, at klima-
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at implementere teledirektivets 103, stk. 4, som
erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, nr. 3, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere teledirektivets artikel 105 om aftalers varighed og
opsigelse. teledirektivets artikel 105, stk. 3, erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 20, stk. 2,
mens artikel 105, stk. 1, erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 30, stk. 5.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte bestemmelser om indholdet af slutbrugerens kontrakt.
Forsyningspligtdirektivets bestemmelser om aftalers varighed og opsigelse er således implementeret
i dansk ret gennem hjemlen i § 4, stk. 2, som er udmøntet i bekendtgørelse om udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, nr. 715 af 23. juni 2011 (udbudsbekendtgørelsen).
Udbudsbekendtgørelsens § 11 sikrer, at slutbrugeren bliver varslet om ændringer i kontraktforholdet
og at slutbrugeren får mulighed for at opsige aftalen med udbyderen i de situationer. § 11 omfatter
ikke forudbetalte kort eller elektroniske kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, jf. §
1, stk. 3. Bestemmelsen forpligter kun erhvervsmæssige udbydere.
Hvis en erhvervsmæssig udbyder ønsker at foretage ændringer i priser eller aftalevilkår, og de
ønskede ændringer er til ugunst for slutbrugeren, skal slutbrugeren informeres om ændringerne.
Informationen om ændringerne skal ske med et varsel, der gør det muligt for slutbrugeren at opsige
aftalen inden ændringerne træder i kraft. Slutbrugeren skal således kunne opsige aftalen uafhængigt
af en eventuel bindingsperiode. Slutbrugeren skal også have en frist til at komme ud af aftalen.
Slutbrugeren undgår ved overholdelse af denne frist at blive omfattet af de nye vilkår.
Erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal ved
hver ændring konkret vurdere, om der er tale om ændringer, der ikke er af rent begunstigende
karakter for slutbrugeren for på den baggrund at vurdere, om der skal ske varsling. Ændringer af
rent begunstigende karakter skal, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., ikke varsles. Der vil ved enhver
prisforhøjelse være tale om en ændring til ugunst for slutbrugeren, som skal varsles.
Ændringer af rent begunstigende karakter, herunder f.eks. generelle nedsættelser af priser, kan
gennemføres uden forudgående varsel.
Ordlyden af § 11 sondrer ikke mellem væsentlige og ikke-væsentlige ændringer i
abonnementsforholdet. Bestemmelsen beskriver heller ikke selve formen for varslingen. Det
117
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0118.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
antages dog, at der ikke stilles samme krav til varslingen ved mindre væsentlige ændringer, som ved
varsling af væsentlige ændringer. Det beror på en konkret vurdering, hvad der udgør en væsentlig
ændring, og udbyderne kan således ikke indføre faste grænser, som f.eks. at prisforhøjelser på under
10 % er mindre væsentlige.
Væsentlige ændringer skal varsles individuelt til de berørte slutbrugere. Det vil f.eks. kunne ske pr.
brev, e-mail eller anden direkte og individuel kommunikation. Et afsnit på en betalingsoversigt med
beskrivelse af ændringen og retten til opsigelse kan efter omstændighederne også være
tilstrækkelig. Mindre væsentlige ændringer kan varsles ved annoncering i landsdækkende dagblade
eller ved offentliggørelse på udbyderens hjemmeside. Alternativt skal der varsles individuelt til de
berørte slutbrugere. Varsling er også behandlet i Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer,
hvortil der henvises.
§ 11 kan fraviges i erhvervsaftaler, jf. § 1, stk. 4.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal erhvervsmæssige udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere sikre, at der i aftalen om adgang til
de pågældende net eller tjenester ikke er vilkår, som direkte eller indirekte binder slutbrugeren
længere end den aftalte bindingsperiode, som maksimalt kan fastsættes til seks måneder, og at
slutbrugere én måned før bindingsperiodens udløb til enhver tid kan opsige aftalen med et varsel,
der maksimalt kan fastsættes til én måned, og at en eventuel forudbetalt ydelse refunderes
forholdsmæssigt. Indeholder abonnementet vilkår om automatisk forlængelse (f.eks. i tre måneder),
der medfører, at aftalen samlet set varer mere end seks måneder, følger det af bestemmelsen, at
slutbrugeren
–
uanset dette vilkår
–
efter fem måneder skal kunne frigøre sig med maksimalt én
måneds varsel. I det gældende forsyningspligtdirektiv er der fastsat en maksimal bindingsperiode
for forbrugeraftaler på teleydelser på 24 måneder. Denne maksimale bindingsperiode er videreført
med samme indhold i teledirektivets artikel 105.
Danmark har en kort maksimal bindingsperiode set i forhold til andre EU-lande, idet
udbudsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, fastsætter en maksimal bindingsperiode på seks måneder for
forbrugeraftaler. Bestemmelsen blev indført i 1996 af hensyn til konkurrencen og mobilitet på
markedet.
Bestemmelsen svarer i dag til den binding der, der findes i forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1, om
bindingsperioder for løbende aftaleforhold på det generelle forbrugerområde.
Bindingsperioder i erhvervsaftaler er ikke, hverken i telereguleringen eller i forbrugeraftaleloven,
begrænset til seks måneder, som det er tilfældet med forbrugeraftaler. Det er således almindeligt, at
der tegnes abonnementer med længere bindingsperioder i erhvervsaftaler.
Den gældende regulering afvejer på den ene side hensynet til forbrugernes frie valg af teleselskab
og på den anden side hensynet til teleselskabernes mulighed for at få dækket omkostninger i
forbindelse med indgåelse af nye aftaler med forbrugere.
Spørgsmålet om slutbrugerens rettigheder og udbyderens forpligtelser i forbindelse med opsigelse
er desuden behandlet i Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer, hvortil der henvises.
118
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0119.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, skal, jf.
bekendtgørelsens § 12, stk. 2, sikre, at slutbrugere ved aftaler om køb, lån, leje m.v. af
teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, senest seks måneder efter
kontraktens ikrafttræden ikke er bundet til, f.eks. ved SIM-lås, at anvende et bestemt elektronisk
mobilkommunikationsnet. Ophævelse af bindinger skal ske uden omkostninger for slutbrugeren
snarest muligt efter, at slutbrugeren har anmodet om det. Bestemmelsen omfatter udbydere af
teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, kan udbyderne ved forholdsmæssig refusion af
eventuelle forudbetalte ydelser indføre en bagatelgrænse-ordning, hvorefter forudbetalte beløb
under 25 kr. ikke refunderes slutbrugeren ved opsigelse af aftaleforholdet, ligesom udbyderen ikke
vil kunne indkræve tilgodehavende under 25 kr. Ved indførsel af ordningen vil udbyderen skulle
oplyse herom i den kontrakt, som ligger til grund for kundeforholdet. Hvis ordningen indføres i
eksisterende aftaleforhold, vil slutbrugere skulle varsles herom, jf. § 11.
Udbudsbekendtgørelsens § 12 omfatter ikke forudbetalte kort eller elektroniske
kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, jf. § 1, stk. 3.
Udbudsbekendtgørelsens § 12, stk. 1-3, gælder kun for forbrugeraftaler, jf. § 12, stk. 4.
Ifølge bekendtgørelsens § 13, skal erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere i forbindelse med det pågældende udbud sikre, at
afbrydelse som følge af slutbrugerens manglende betaling kun omfatter den berørte, ikke-betalte del
af tjenesten eller abonnementet, medmindre der foreligger svig eller gentagne gange for sen eller
manglende betaling.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at hvis en kunde hos en udbyder både har mobilabonnement
og fastnetabonnement, og slutbrugeren undlader at betale regningen for mobilabonnementet, må
udbyderen alene afbryde mobilabonnementet, hvis der foreligger svig eller gentagne gange for sen
eller manglende betaling. Det er uden betydning, hvorfor slutbrugeren ikke har betalt for den
konkrete ydelse.
Udbudsbekendtgørelsens § 13 omfatter ikke forudbetalte kort eller elektroniske
kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, jf. § 1, stk. 3
Med telelovens § 4, stk. 1,
nr. 3,
foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til at udstede regler vedrørende aftalers varighed og opsigelse i overensstemmelse med
teledirektivets artikel 105. Som noget nyt vil slutbrugere, som er mikrovirksomheder, små
virksomheder eller almennyttige organisationer blive omfattet af de forbrugerbeskyttende
bestemmelser, medmindre de udtrykkeligt giver afkald på dette, jf. artikel 105, stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at sikre, at kravene i teledirektivets artikel 105
om aftalers varighed og opsigelse udmøntes i dansk ret, idet de danske regler herom ikke må være
lempeligere eller strengere end dem, der er nævnt i artikel 105, jf. artikel 101, stk. 1.
Ifølge artikel 105, stk. 1, kan udbyderne maksimalt fastsætte bindingsperioden til 24 måneder. Af
samme bestemmelse fremgår det dog, at medlemsstaterne kan opretholde bestemmelser, der kræver
en kortere maksimal bindingsperiode. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastholde den maksimale bindingsperiode på 6 måneder i Danmark.
119
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0120.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Implementeringen af artikel 105 ses ikke i øvrigt at give anledning til væsentlige ændringer i de
danske regler for aftalers varighed og opsigelse på teleområdet.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om aftalers varighed og opsigelse skyldes, at også
slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder samt almennyttige organisationer, bør
opfattes som forbrugere og skal beskyttes på linje med disse, medmindre de giver afkald på denne
beskyttelse. Herudover kan den teknologiske udvikling medføre behov for at differentiere mellem
hvilke bestemmelser de forskellige typer af elektroniske kommunikationstjenester skal være
omfattet af. Således gælder visse dele af artikel 105 f.eks. ikke for interpersonelle
nummeruafhængige kommunikationstjenester.
Den foreslåede bestemmelse bidrager til en ensretning af regler vedrørende aftalers opsigelse og
varighed på tværs af EU, således at slutbrugernes tryghed øges, uanset hvilken medlemsstat, de
indgår aftale om levering af forskellige typer elektroniske kommunikationstjenester i. Dette
bidrager til at skabe et velfungerende marked med høj forbrugertryghed og god konkurrence, hvor
forbrugeren har mulighed for at vælge det produkt, der bedst opfylder forbrugerens behov.
I første omgang forventes det, at ministeren vil fastsætte regler svarende til de nuværende med de
tilpasninger, der følger af teledirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, nr. 4, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere teledirektivets artikel 107 om pakketilbud.
Der er i den nuværende telelov med tilhørende bekendtgørelser ikke specifikke bestemmelser
vedrørende pakketilbud (bundles).
Der følger dog af udbudsbekendtgørelsens § 12 et forbud mod direkte og indirekte binding i mere
end seks måneder, hvoraf kan udledes, at vilkår omkring afdrag, mobil-swapping og lignende kan
udgøre en indirekte binding i strid med § 12, stk. 1. Det afgørende er, om aftalen og
markedsføringen heraf er egnet til at give forbrugeren indtryk af, at det kan være en fordel at blive
hos udbyderen efter udløbet af bindingsperioden, fordi kunden ellers går glip af en aftalt ydelse.
Ligeledes findes der regulering i forsyningspligtbekendtgørelsens § 23, hvoraf det følger, at et
forsyningspligtabonnement, der indgår i et kombinationsabonnement, ikke må forringes ved
udskillelse af dele heraf i særskilte tillægsydelser (stk. 1). Endvidere må priser og vilkår for adgang
til og brug af forsyningspligtudbyderens forsyningspligtydelser ikke fastsættes på en sådan måde, at
slutbrugeren tvinges til at aftage eller betale for tjenester, faciliteter eller andre ydelser, som ikke er
nødvendige for den forsyningspligtydelse, der er anmodet om (stk. 2).
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 4,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende tjenester og terminaludstyr, der
indgår i en pakke, hvor mindst én af ydelserne er en elektronisk kommunikationstjeneste, jf.
teledirektivets artikel 107. Der er tale om en ny bestemmelse.
Begrebet ”pakketilbud” er ikke defineret i
teledirektivet, men det følger af betragtning 283 til
teledirektivet,
at ”en pakke anses for at foreligge i tilfælde, hvor elementerne i pakken ydes eller
120
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0121.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
sælges af samme udbyder i henhold til samme aftale eller i henhold til aftaler, som er tæt forbundet
med eller knyttet til hinanden.”
Det følger af artikel 107, stk. 1, at hvis blot én af de omfattede tjenester i en pakke er en
internetadgangstjeneste eller en offentligt tilgængelig nummerbaseret interpersonel
kommunikationstjeneste, finder artikel 102, stk. 3 (aftaleresume), artikel 103, stk. 1
(gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger), artikel 105 (varighed og opsigelse) og
artikel 106, stk. 1 (skift af udbyder af internetadgangstjeneste), anvendelse på alle elementerne i
pakken, herunder tilsvarende anvendelse på de elementer, der ellers ikke er omfattet af disse
bestemmelser. Bestemmelsen om pakketilbud vil også finde også anvendelse på slutbrugere, der er
mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt
har indvilliget i at give afkald på alle eller dele af disse bestemmelser. Således udvides altså de
forbrugerbeskyttende bestemmelser, som angår ét element i et pakketilbud til at omfatte alle
elementer i pakketilbuddet.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren endvidere til at implementere
teledirektivets artikel 107, stk. 2, hvorefter forbrugeren har ret til at opsige alle elementer i pakken
inden udløbet af aftaleperioden såfremt forbrugeren på grund af manglende levering eller
manglende overensstemmelse med aftalen har ret til at opsige et element i pakken.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren ydermere til at implementere artikel 107,
stk. 3, om, at eventuelle abonnementer på supplerende tjenester eller terminaludstyr, der sælges
eller distribueres af samme udbyder af elektroniske kommunikationstjenester, ikke påvirker den
oprindelige aftales varighed, medmindre forbrugeren udtrykkeligt accepterer dette. Dette stykke
finder også anvendelse på slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller
nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på alle eller dele
af disse bestemmelser.
Medlemsstaterne har jf. artikel 107, stk. 5, frihed til at beslutte, at også andre rettigheder end de i
stk. 1 nævnte, skal gælde for alle elementer i pakken. De rettigheder, som opregnes artikel 107, stk.
1, omfatter de bestemmelser, som har størst betydning for slutbrugeres fri mulighed for at skifte
udbyder, og som er vigtigst for beskyttelsen af forbrugere som den svage aftalepart. Der ses derfor
ikke umiddelbart behov for at lade pakketilbud omfatte af andre rettigheder end de oplistede, og de,
der følger af den generelle forbrugerbeskyttelse.
Pakketilbud er blevet stadigt mere udbredte og udgør en vigtig faktor i konkurrencen. Forskellige
tjenester og terminaludstyr i en pakke kan være underlagt forskellige regler vedrørende opsigelse af
aftalen og udbyderskift eller aftalemæssige forpligtelser vedrørende erhvervelse af terminaludstyr,
hvilket kan gøre det uigennemskueligt for slutbrugeren.
Den foreslåede bestemmelse skyldes, at pakketilbud, selvom det ofte medfører fordele for
slutbrugerne, kan gøre et udbyderskift mere besværligt og dyrt, eller øge risikoen for at slutbrugeren
fastlåses til en aftale. Ved at indføre kravene i artikel 107 for pakketilbud vil det blive nemmere for
en slutbruger at gennemskue de vilkår, der gælder, idet vilkårene vil være ens for alle elementer i
pakken.
Det forventes, at ministeren i udbudsbekendtgørelsen vil fastsætte regler vedrørende udbud af
pakketilbud.
121
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0122.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Dette vil bidrage til ensartet regulering af pakketilbud på tværs af EU samt gøre det enklere for
slutbrugere at gennemskue, hvilke vilkår der gælder, når de indgår aftale om et pakketilbud, idet de
forbrugerbeskyttende vilkår vil udbredes til at gælde for alle elementer af aftalen.
I forhold til at kunne opsige alle elementer i pakken såfremt blot ét af elementerne kan opsiges pga.
manglende overensstemmelse med aftalen, ses det i praksis, at de forskellige elementer i et
pakketilbud er så nært forbundne, at dette allerede er tilfældet i dansk ret i dag.
Vedrørende forbuddet mod at køb af en supplerende tjeneste eller terminaludstyr medfører en
forlængelse af bindingen forventes dette ikke at være en udfordring på det danske marked, hvor et
tilkøb af en tillægstjeneste ikke i sig selv medfører en forlængelse af en forbrugers abonnement.
Derimod vil et skifte til en anden type abonnement med en anden sammensætning af tjenester hos
samme udbyder kunne medføre en fornyet bindingsperiode, ligesom eksempelvis et skift af
mobiltelefon på en aftale, der tilbyder dette, kan medføre en tegning af ny abonnementsaftale og
dermed en fornyet bindingsperiode. Afgørende vil være, om der er tale om supplerende tjenester
eller terminaludstyr, eller om der er tale om en udskiftning af den primære tjeneste eller det primære
terminal udstyr. Det vil være op til Teleankenævnet i praksis at tage stilling til, hvorvidt et konkret
forhold er i strid med bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, nr. 5, implementerer teledirektivets artikel 115
om faciliteter, som teleudbyderne kan pålægges at stille til rådighed for abonnenterne.
Teledirektivets artikel 115 erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 29.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om pligt til at stille særlige funktioner og faciliteter
eventuelt gratis til rådighed for slutbrugerne.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske
kommunikationstjenester (udbudsbekendtgørelsen).
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, skal erhvervsmæssige
udbydere af taletelefonitjenester til slutbrugere tilbyde slutbrugeren standsning af viderestilling fra
tredjemand. Derved forstås, at en konkret automatisk viderestilling, der er etableret til en
slutbrugers nummer, standses efter anmodning fra slutbrugeren. Standsning af viderestilling
omfatter en konkret automatisk viderestilling fra tredjemand. Det betyder, at der ikke er tale om, at
det på forhånd skal være muligt at hindre al viderestilling til et nummer, men derimod om et
efterfølgende indgreb i forhold til en konkret foretaget viderestilling.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 8 og 9, skal
erhvervsmæssige udbydere af taletelefonitjenester til slutbrugere tilbyde slutbrugeren spærring.
Dvs. spærring for, at der kan foretages opkald generelt, spærring for opkald til udenlandske numre
eller spærring for opkald til informations- og indholdstjenester, der normalt er dyrere end
almindelige opkald. Uanset spærring skal der dog altid være mulighed for 112-opkald. Ved
spærring forstås, at udbydere af taletelefonitjenester til slutbrugere tilbyder slutbrugeren mulighed
for at hindre brug af tjenesten (udgående opkald) ved brug af en kode. Slutbrugeren skal ved at
anvende en kode kunne etablere og ophæve spærringen med umiddelbar virkning. Det fremgår af
bestemmelsen, at spærring skal kunne etableres og ophæves ”via en eller flere af de tjenester, som
122
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0123.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
aftalen vedrører”. Herved forstås, at funktionen (spærring) som minimum skal tilbydes via samme
tjenestetype, som abonnementet omfatter, men at den herudover også kan tilbydes via andre
tjenester. Det er ikke tilstrækkeligt, at etablering og ophævelse af spærringen ved brug af en kode
tilbydes via slutbrugerens almindelige adgangskode til tjenesten, f.eks. pinkoden til SIM-kortet for
så vidt angår mobiltjenester.
Pligten til at spærre eller åbne for adgangen til informations- og indholdstjenester, jf.
udbudsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 3, påhviler alene de udbydere, der giver slutbrugeren
mulighed for at foretage opkald til informations- og indholdstjenester. Den første etablering og
ophævelse af spærring for adgang til informations- og indholdstjenester, jf. stk. 1, nr. 3, skal være
gratis for slutbrugeren. Udbyderen kan dog for at forhindre misbrug opkræve et gebyr for
efterfølgende etableringer og ophævelser af spærringen.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 17 skal erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, hvis der ved udbuddet anvendes
forbrugsafhængig debitering, tilbyde slutbrugeren saldooplysning, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, via en eller
flere af de tjenester, som aftalen vedrører. Saldooplysning skal indgå som en integreret del af den
tjeneste, der er indgået aftale om mellem udbyderen og slutbrugeren. Det betyder, at ethvert
abonnement med forbrugsafhængig debitering skal indeholde faciliteten saldooplysning.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 17, stk. 2-5, skal slutbrugeren have adgang til saldooplysning
minimum ti timer dagligt. Oplysninger, der ligger til grund for saldooplysning, skal som minimum
opdateres med intervaller på 24 timer. Opkald foretaget fra eller modtaget på en mobilterminal i
udlandet, skal opdateres senest 24 timer efter, at udbyderen har modtaget oplysningerne, dog senest
31 døgn efter at opkaldet er foretaget. Oplysninger, der vedrører opkald til manuelt betjente
særtjenester, skal som minimum opdateres med intervaller på 72 timer.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 17, stk. 6, gælder kravene om opdateringshyppighed ikke ved
opkald foretaget fra udlandet, der faktureres og opkræves af udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere i Danmark på baggrund af data fra udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i udlandet, f.eks. modtager-betaleropkald.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 17, stk. 7, skal enhver saldooplysning tilbydes slutbrugeren til en
taksering, der ikke overstiger den laveste anvendte taksering, som udbyderen anvender for den
pågældende tjeneste. Bestemmelsen gælder for alle saldooplysningstjenester, som udbyderen
tilbyder, uanset om der er tale om den eller de tjenester, som udbydes i medfør af stk. 1. Også
saldooplysning via andre tjenester end dem, der udgør minimumskravet i stk. 1, skal derfor takseres
i overensstemmelse med stk. 7.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, skal erhvervsmæssige udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, hvis der ved udbuddet af tjenesten
anvendes forbrugsafhængig debitering, tilbyde slutbrugeren saldokontrol. Ved saldokontrol forstås
en funktion, hvor den udbudte tjeneste spærres for yderligere forbrug umiddelbart efter, at det er
konstateret, at forbruget har overskredet et beløb, der på forhånd er aftalt mellem udbyderen og
slutbrugeren, jf. § 2, stk. 1, nr. 11.
Ifølge udbudsbekendtgørelsen § 18, stk. 2-5, skal spærring med umiddelbar virkning kunne
ophæves af slutbrugeren ved brug af en kode. Spærringen skal kunne ophæves via en af de tjenester,
123
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0124.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
som aftalen vedrører. Spærringsfunktionen i saldokontrolordningen retter sig mod
forbrugsafhængig debitering, idet hensigten med funktionen er, at slutbrugeren kan sikre, at der ikke
sker yderligere debitering for brug af tjenesten. ”Forbrug” omfatter både det forbrug, der skyldes
slutbrugerens egenhændige brug af tjenester (f.eks. opkald, afsendelse af sms-beskeder m.v.), og
forbrug i form af indgående tjenester, som slutbrugeren faktureres for (f.eks. indgående
indholdstakserede sms-beskeder). Saldokontrolordningen bør under alle omstændigheder
præsenteres for slutbrugerne, så det klart fremgår, hvilke debiterede ydelser forbrugsgrænsen er
sammensat af. Det er et krav, at tjenesten spærres for yderligere forbrug umiddelbart efter, at det er
konstateret, at den aftalte forbrugsgrænse er nået. Dette krav skal sammenholdes med kravet om
opdatering af saldooplysninger som minimum hver 24. time, som fremgår af § 17, stk. 3. Så snart
det i udbyderens debiteringssystemer konstateres, at forbrugsgrænsen er nået, skal tjenesten spærres
for yderligere forbrug. Uanset den nævnte spærring ved overskridelse af det aftalte saldomaksimum
skal der kunne foretages opkald til den offentlige alarmtjeneste (112). Saldokontrol skal tilbydes
slutbrugeren gratis ved aftalens indgåelse og ved justering af ordningen én gang i kvartalet.
Udbyderne skal i forbindelse med aftalens indgåelse eksplicit bede slutbrugeren om at tage stilling
til en eventuel aftale om saldokontrol.
Udbudsbekendtgørelsens § 18 omfatter ikke forudbetalte kort eller elektroniske
kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, jf. § 1, stk. 3. Telelovens§ 18 kan fraviges i
erhvervsaftaler, jf. § 1, stk. 4.
Foranstaltninger til forbrugskontrol er desuden behandlet i Forbrugerombudsmandens
teleretningslinjer, hvortil henvises.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal erhvervsmæssige udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, hvis der ved udbuddet af tjenesten
anvendes forbrugsafhængig debitering, tilbyde slutbrugeren enten takstopdelt regning eller
specificeret regning efter slutbrugerens valg. Ved takstopdelt regning forstås en regning med
opdeling af de debiterede ydelser fordelt på de takseringskategorier, som udbyderen opererer med,
jf. § 2, stk. 1, nr. 12. Ved specificeret regning forstås en regning, der indeholder en specifikation af
de debiterede ydelser, sådan at slutbrugeren kan identificere forbruget af tjenesten, herunder
oplysninger om det kaldte nummer, dato, klokkeslæt, varighed, pris eller tilsvarende data, som
danner grundlag for debitering af forbrug af tjenesten, jf. § 2, stk. 1, nr. 13.
Ifølge udbudsbekendtgørelsens § 19 stk. 2-5, skal oplysninger om det kaldte nummer ved opkald
foretaget fra en mobilterminal i udlandet alene specificeres, såfremt udbyderen kan komme i
besiddelse af oplysninger fra den anvendte udbyder i udlandet. Regningen skal altid tilbydes
slutbrugeren gratis på enten trykt medium eller varigt elektronisk medium i forbindelse med
almindelig periodisk fakturering eller i forbindelse med klagesager. Medmindre slutbrugeren beder
om en bestemt regningstype ved aftaleindgåelsen, er det udbyderen der bestemmer, hvilken
regningstype, der er standard, når abonnementet påbegyndes. Slutbrugerens eventuelle anmodning
om en bestemt type regning antages, hvis ikke slutbrugeren giver udtryk for andet, at gælde for al
fremtidig fakturering. Slutbrugeren har krav på
–
gratis
–
at modtage en specificeret regning, når
slutbrugeren på forhånd har givet udbyderen besked herom. Udbyderen kan ved aftaleindgåelsen
evt. bede slutbrugeren om at tage stilling til, hvilken regningstype denne ønsker, at udbyderen skal
levere. Oplysninger, der opbevares i medfør af stk. 1, skal opbevares og kunne udleveres til
slutbrugeren i en periode svarende til den, der fremgår af bogføringslovens § 10. Opkald, der er
gratis for slutbrugeren, må ikke specificeres på regningen. I det omfang udbydere kan få data om
124
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0125.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
det kaldte nummer ved opkald foretaget fra en mobilterminal i udlandet, skal det kaldte nummer
fremgå af den specificerede regning, jf. stk. 2.
Udbudsbekendtgørelsens § 19 omfatter ikke forudbetalte kort eller elektroniske
kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, jf. § 1, stk. 3. § 19, stk. 1-4, kan fraviges i
erhvervsaftaler, jf. § 1, stk. 4.
Hvor den gældende § 4, stk. 2, bemyndiger ministeren til at implementere forsyningspligtdirektivets
artikel 29, foreslås ministeren nu med bestemmelsen i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 5,
bemyndiget til at
implementere den tilsvarende bestemmelse i teledirektivets artikel 115 om udbud er yderligere
faciliteter.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat kan pålægge
udbyderne at tilbyde standsning af viderestilling, spærring for udgående opkald, saldooplysning,
saldokontrol og takstopdelt og specificeret regning, se ovenfor.
Det forventes, at ministeren vil opretholde flere eller alle de nævnte eksisterende
slutbrugerrettigheder med henblik på at sikre slutbrugerne gratis kontrol af deres forbrug. Disse
basale rettigheder bidrager til, at slutbrugerne trygt kan indgå abonnementer hos teleselskaberne,
hvilket er med til at sikre et velfungerende marked for teleydelser.
Der kan også blive tale om krav om yderligere faciliteter som f.eks. videresendelse af, eller adgang
til, e-mails efter opsigelse af en aftale med en udbyder af internet tjenester, jf. teledirektivets bilag
VI, del B, b). Endvidere fremgår det af artikel 115, stk. 2, at medlemsstaterne kan gå ud over listen
over yderligere faciliteter i bilag VI, del A og B, for at sikre en højere forbrugerbeskyttelsesniveau.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, nr. 6, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, jf. bilag 1,
afdeling III, IV og VII, artikel 13, 14 og 23, 29 og 30.
Den gældende bestemmelse i § telelovens § 4, stk. 6, medfører, at Energistyrelsen har hjemmel til at
stille særlige krav til erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester om udformningen af de slutbrugerprodukter, disse udbyder, med henblik på at opfylde
særlige brugergruppers behov. Særlige brugergrupper kan blandt andre være handicappede, ældre
og brugere med særlige sociale behov.
Endvidere indeholder telelovens § 14, stk. 2, nr. 3 en pligt til at sikre særlige forsyningspligtydelser
til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap. Forsyningspligten for personer med
omfatter aktuelt oprettelse, levering og drift af en teksttelefontjeneste, et døgnåbent
formidlingscenter og nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmere
afgrænsede grupper af handicappede. Klima-, energi- forsyningsministeren kan også fastsætte
forsyningspligt på andre tjenester til personer med handicap.
Det fremgår af præambel 29 til tilgængelighedsdirektivet, at tilgængelighedsdirektivet supplerer
teledirektivet (2018/1972/EU). Tilgængelighedsdirektivet skal være implementeret i dansk ret
senest 28. juni 2022 og finder anvendelse på teletjenester, der leveres til forbrugerne seks år efter
direktivets ikrafttræden, hvilket vil sige 28. juni 2025. Det nærmere omfang af forpligtelserne vil
blive fastsat ved bekendtgørelse.
125
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0126.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Målgruppen for bestemmelsen er personer med handicap, hvilket i tilgængelighedsdirektivets
artikel 3, stk. 1, er defineret som personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller
sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem fuldt og
effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Ifølge artikel 2, stk. 2, finder direktivet anvendelse på tjenester, herunder elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra M2M-kommunikation. Det fremgår af direktivets bilag IV, at
imødekommelse af behovene hos personer med handicap ved levering af elektronisk
kommunikation, herunder de alarmkommunikationer, der er nævnt i artikel 109, stk. 2, i
teledirektivet, sker ved blandt andet at levere tekst i realtid foruden talekommunikation og
totalkommunikation, hvis der leveres video foruden talekommunikation.
Tekst i realtid er defineret som en slags tekstkonversation, hvor den tekst, der indtastes, sendes på
en sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen som værende kontinuerlig tegn for tegn. Ved
totalkonversation forstås multimediekonversationstjenester i realtid, som leverer symmetrisk
tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere.
Desuden opstiller direktivet tilgængelighedskrav i forbindelse med oplysninger om de udbudte
teletjenester. I artikel 4, stk. 3, som henviser til bilag 1, afdeling III og artikel 13, som henviser til
bilag V, er der således krav til blandet andet teksttype og tekststørrelse samt til indholdet af
oplysningerne.
Tilgængelighedskravene finder kun anvendelse i det omfang, at overholdelse ikke medfører en
grundlæggende ændring af tjenesten, og hvis kravene ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde
for udbyderen. Dette fremgår af artikel 14. Vurderingen foretages af udbyderen. Udbyderen skal
sende oplysningerne herom til den relevante tilsynsmyndighed.
Udbyderne skal herudover i de almindelige betingelser eller lignende oplyse om, hvordan
tjenesterne opfylder tilgængelighedskravene. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de
relevante krav og i relevant omfang af tjenestens udformning og brug. Udbyderne skal sikre, at der
findes procedurer, således at leveringen af tjenester forbliver i overensstemmelse med de gældende
tilgængelighedskrav.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 6,
medfører, at ministeren bemyndiges til at
implementere tilgængelighedsdirektivet, og indføre andre tilgængelighedskrav og kompenserende
tjenester for personer med handicap.
Den foreslåede bestemmelse bidrager til en ensretning af regler vedrørende bestemte
brugergruppers adgang til teleydelser på tværs af EU, således at deres tryghed og lige muligheder
øges, uanset i hvilken medlemsstat, de indgår aftale om levering af forskellige typer elektroniske
kommunikationstjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, nr. 7, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, 2. led, jf. bilag
1, afdeling IV, a) punkt iii), som vedrører alarmkommunikation, der er nævnt i teledirektivets
artikel 109, stk. 2.
126
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0127.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den gældende bestemmelse i telelovens § 3 medfører, at ministeren kan fastsætte regler med
henblik på at forpligte ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre slutbrugere adgang til af foretage gratis opkald til den
offentlige alarmtjeneste (112) og eventuelle andre samfundsvigtige elektroniske
kommunikationstjenester.
Der kan endvidere fastsættes særlige krav til adgangen til alarmtjenester for personer med handicap
i medfør af telelovens § 3 og i medfør af bestemmelserne om forsyningspligt, jf. § 14. Det fremgår
således af bemærkningerne til telelovens § 3, jf. Folketingstidende 2010/2011, A, lovforslag nr. 59,
side 52, at bestemmelsen blandt andet indeholder hjemmel til at implementere
forsyningspligtdirektivets artikel 26, stk. 4, om handicappede slutbrugeres adgang til alarmtjenester,
idet medlemsstaterne sikrer, at handicappede slutbrugeres adgang til alarmtjenesterne svarer til,
hvad der gælder for andre slutbrugere.
Telelovens § 3 skal ses i sammenhæng med Energistyrelsens mulighed for at fastsætte krav, som
udbydere skal opfylde vedrørende særlige brugergruppers adgang til teletjenester, jf. 4, stk. 6, samt
bestemmelsen om dirigering med videre af opkald til den offentlige alarmtjeneste i telelovens § 61.
Handicaptjenester på teleområdet leveret under forsyningspligt er nærmere beskrevet under
bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 6.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 6, medfører, at Energistyrelsen kan stille særlige
krav til erhvervsmæssige udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om
udformningen af de slutbrugerprodukter, disse udbyder, med henblik på at opfylde særlige
brugergruppers behov. Særlige brugergrupper kan blandt andre være handicappede, ældre og
brugere med særlige sociale behov. Bestemmelserne er en implementering af
forsyningspligtdirektivets § 23 a og rammedirektivets artikel 8, stk. 2, litra a, og stk. 4, litra e, stk. 4,
litra e.
Forslaget indeholder hjemmel til ministeren til at implementere de forpligtelser på teleområdet som
følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, 2. led, jf. bilag 1, afdeling IV, a punkt iii. Det
fremgår af præambel 29 til tilgængelighedsdirektivet, at tilgængelighedsdirektivet supplerer
teledirektivet (2018/1972/EU).
I bilag 1, afdeling IV, a punkt iii i tilgængelighedsdirektivet er det beskrevet, at for at imødekomme
behovene hos personer med handicap, skal en række krav til alarmkommunikation sikres. Hvis der
anvendes tale og tekst (herunder tekst i realtid), skal disse synkroniseres. Video skal også
synkroniseres som totalkommunikation og sendes af udbyderne af elektroniske
kommunikationstjenester til den mest passende alarmcentral.
Målgruppen for de tjenester, som fastsættes i medfør af bestemmelsen, er personer med handicap,
hvilket i tilgængelighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, er defineret som personer med en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige
barrierer kan hæmme dem ift. fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Det fremgår af præambel 45 til tilgængelighedsdirektivet, at medlemsstaterne i overensstemmelse
med teledirektivet skal sikre, at slutbrugere med handicap har adgang til beredskabstjenester via
alarmkommunikation svarende til, hvad der gælder for andre slutbrugere i overensstemmelse med
EU-retten, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.
127
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0128.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tilgængelighedsdirektivet skal være implementeret i dansk ret senest 28. juni 2022 og finder
anvendelse på teletjenester, der leveres til forbrugerne seks år efter direktivets ikrafttræden, hvilket
vil sige 28. juni 2025.
Direktivet opstiller i bilag 1, afdeling V, jf. artikel 4, stk. 8, endvidere tilgængelighedskrav i
forbindelse med alarmcentralernes besvarelse af 112-opkald.
Alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 skal besvares hensigtsmæssigt og
håndteres bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på, ved
den mest passende alarmcentral. Opkaldet skal besvares ved brug af de samme
kommunikationsmidler som modtaget, f.eks. ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst
i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret
som totalkommunikation.
Modtagelse af alarmkommunikation varetages af den nationale alarmmyndighed, hvilket i Danmark
er Justitsministeriet. Det forventes, at Justitsministeriet vil vurdere, hvilke tjenester, der er
nødvendige for at opfylde direktivets krav om modtagelse og besvarelse af alarmkommunikation
hos de danske alarmcentraler. Modtagelse af alarmkommunikation reguleres ikke i teleloven.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at udbydere skal sikre, at tale og tekst ved
alarmkommunikation og videotelefoni i forbindelse med alarmkommunikation synkroniseres,
skyldes, at tilgængelighedsdirektivets stiller konkrete krav til, hvad udbyderne skal stille til
rådighed af tjenester for personer med handicap. Hjemlen indsættes i § 4, nr. 7, da der netop er tale
om meget specifikke krav til de tjenester, som skal stilles til rådighed for personer med handicap.
Dette vurderes ikke at være indeholdt i den generelle bestemmelse i telelovens § 3.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 7,
medfører, at ministeren bemyndiges til at
implementere tilgængelighedsdirektivet, hvorefter der kan sikre handicappede brugere adgang til
alarmkommunikation.
Bestemmelsen bidrager til en ensretning af regler vedrørende bestemte brugergruppers adgang til
alarmkommunikation på tværs af EU, således at deres tryghed og lige muligheder øges, uanset i
hvilken medlemsstat alarmkommunikationen foretages i.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, nr. 8, om udbyderes klagebehandling
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at implementeredele af teledirektivets artikel
25.
Det følger af den gældende telelovs § 4, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren er
bemyndiget til at fastsætte krav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne,
herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig undersøgelsesenhed hos selskaberne, jf.
bemærkningerne til § 4, stk. 2 jf. Folketingstidende 2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 53ff.
Herunder vil der kunne fastsættes regler om dispensationsadgang for opfyldelse af et eller flere
krav, herunder kravet om en særlig, intern undersøgelsesenhed. Dette vil eksempelvis være relevant,
hvor udbuddet er af begrænset omfang, f.eks. hvor antallet af kunder er få og omsætningen lav, og
det derfor vil være særligt byrdefuldt. Hjemlen giver ligeledes mulighed for at fastsætte regler om
mulighed for at påklage tvister om registrering og betaling af forbrug.
128
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0129.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det følger af § 14 i udbudsbekendtgørelsen, at erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal behandle klager fra slutbrugere og senest tre
måneder efter klagens første indgivelse træffe skriftlig afgørelse i sager, hvor der klages over
registreret forbrug og betaling. Hvis det i klagebehandlingen indgår, at der i en periode af en vis
varighed gennemføres en særlig registrering eller overvågning af forbrug, debitering m.v. med
henblik på afdækning af eventuelle fejlkilder, forlænges den nævnte frist til seks måneder.
Udbyderen skal kunne redegøre for, hvorfor fristen forlænges til seks måneder.
Det følger af udbudsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, at erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere under klagebehandlingen over registreret forbrug
og betaling skal stille opkrævningen af det omtvistede regningsbeløb i bero og undlade at afbryde
slutbrugerens forbindelse. En klage har således opsættende virkning. Der sker imidlertid ikke
suspension af påløb af renter under sagens behandling, jf. stk. 6. Pligten til berosætning drejer sig
alene om det beløb, som klagen drejer sig om. Hvis slutbrugeren specifikt har angivet, hvilke
opkald der klages over, må udbyderen godt kræve betaling for de samtaleregistreringer, der ikke er
klaget over. Har slutbrugeren ikke specificeret, hvilke konkrete opkald der klages over, har
udbyderen pligt til at stille hele opkrævningen af samtaleafgifter på den regning, som klagen
vedrører, i bero.
Af udbudsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, følger dog, at erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere uanset stk. 2, kan spærre for slutbrugerens
udgående trafik, hvis slutbrugerens trafikforbrug i den periode, hvor opkrævning af regningsbeløbet
er stillet i bero, inden for en faktureringsmåned overskrider et beløb svarende til det højeste
månedlige trafikforbrug registreret de seneste tre måneder forud for den påklagede periode. Uanset
spærring skal der dog altid kunne ringes op til den offentlige alarmtjeneste (112).
Udbudsbekendtgørelsens § 14 omfatter ikke forudbetalte kort eller elektroniske
kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, jf. § 1, stk. 3. § 14 kan fraviges i
erhvervsaftaler, jf. § 1, stk. 4.
Det følger af udbudsbekendtgørelsens § 15, at hvis udbydere efter behandling af en klage træffer
afgørelse om ikke at give slutbrugeren medhold, skal udbyderen i yderligere fire uger efter det
tidspunkt, hvor dette er meddelt slutbrugeren stille opkrævningen af det omtvistede regningsbeløb i
bero og undlade at gennemføre en eventuel afbrydelse af slutbrugerens forbindelse i denne periode.
I alle tilfælde, hvor slutbrugeren ikke har fået fuldt ud medhold i sin klage, skal slutbrugeren
vejledes om muligheden for at klage til Teleankenævnet. Klagevejledningen bør indeholde adresse,
telefonnummer og eventuel hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1,
nr. 8,
vil medføre, at klima- energi- og
forsyningsministeren fortsat har mulighed for at fastsætte regler om udbyderes klagebehandling.
Det vil blandt andet sige regler om frist for udbydernes klagebehandling, klagens opsættende
virkning m.v.
Det forventes, at ministeren i det væsentlige vil videreføre udbudsbekendtgørelsens regler om
udbydernes klagebehandling. Slutbrugerne vil derved få sikret deres ret til at påklage en faktura og
129
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0130.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
få den behandlet inden for en rimeligt frist uden at manglende betaling af det omtvistede beløb får
konsekvens for slutbrugerens adgang til den omhandlede teletjeneste.
Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, i teleloven medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at bestemme, at regler til sikring af slutbrugerrettigheder, jf.
stk. 1, kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Ministeren kan
desuden fastsætte nærmere regler om Energistyrelsens adgang til at dispensere fra kravene.
Bestemmelsen er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, hvorefter bekendtgørelsens
bestemmelser om sikring af kontraktgrundlag, varsling af ændringer, klagebehandling, spærring for
udgående opkald, saldokontrol, specificeret regning og A-nummervisning kan fraviges i aftaler,
hvor der er tale om kundeforhold, der ikke er omfattet af aftalelovens § 38 a om forbrugeraftaler.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4,
stk. 2,
er en uændret videreførelse af gældende lovs §
4, stk. 3.
Visse bestemmelser i teledirektivets afsnit III og slutbrugernes rettigheder gælder alene for
forbrugere. Det gælder f.eks. artikel 102, stk. 1, hvorefter teleudbyderne skal stille nærmere
bestemte oplysninger til rådighed inden en forbruger bindes af en aftale. Dette er i
overensstemmelse med den gældende bestemmelse i udbudsbekendtgørelsens § 9 om
tilrådighedsstillelse af oplysninger, idet denne kan fraviges ved aftale, når der ikke er tale om en
forbrugeraftale, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved fastsættelsen af slutbrugerrettigheder
i henhold til den foreslåede § 4, stk. 1, vil sikre, at disse kun skal gælde for forbrugeraftaler i
overensstemmelse med teledirektivets bestemmelser om slutbrugernes rettigheder. Dette forventes
ikke at medføre væsentlige ændringer i forhold til gældende bestemmelser i
udbudsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 3, er ny, idet der ikke er bestemmelser i den
gældende telelov, som undtager mikrovirksomheder, der udbyder nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, fra at leve op til krav.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 3, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere teledirektivets artikel 98, som undtager visse
mikrovirksomheder fra at blive pålagt forpligtelser som udbydere.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 3, foreslås det at indsætte en undtagelse af
mikrovirksomheder, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
Mikrovirksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationstjenester samt udbydere af
kommunikationsnet vil ikke være undtaget.
Hvor det i den gældende lovgivning er alle erhvervsmæssige udbydere, der pålægges krav til
forbrugerbeskyttelse, og disse krav kun kan fraviges i erhvervsforhold, foreslås det med
bestemmelsen at reglerne til forbrugerbeskyttelse ikke skal finde anvendelse, for udbyder
130
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0131.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester der udbydes af mikrovirksomheder.
De pågældende mikrovirksomheder vil således ikke blive betragtet som erhvervsmæssige udbydere.
Den foreslåede bestemmelse skyldes, at mikrovirksomheder i mange henseender i teledirektivet selv
er at sidestille med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere (forbrugere) og derfor har krav på samme
beskyttelse som forbrugere. De skal derfor heller ikke betragtes som erhvervsmæssige udbydere,
medmindre de udbyder elektroniske kommunikationstjenester, jf. telelovens § 2, nr. 7.
Endvidere skyldes den foreslåede bestemmelse, at det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt og
vanskeligt at pålægge mikrovirksomheder, som kun udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester at skulle leve op til de krav, der stilles til udbydere, medmindre den
pågældende mikrovirksomhed også udbyder elektroniske kommunikationstjenester.
Ved at stille færre krav til mikrovirksomheder, der kun udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, forventes det, at mindre mikrovirksomheder lettere at kunne etablere sig
på markedet, hvilket kan bidrage til innovation af kommunikationstjenester.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a bemyndiger Energistyrelsen til at implementereteledirektivets
artikel 97, stk. 2, 103, stk. 1-3, 104, og 106, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemler til Energistyrelsen til at fastsætte nærmere regler på
en række områder af mere teknisk karakter, set i forhold til de hjemler, der foreslås fastsat i
telelovens § 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel for Energistyrelsen til at fastsætte nærmere regler
om gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse af oplysninger, tjenestekvalitet,
skift af bredbåndsudbyder, og spærring ved bedrageri og misbrug.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, nr. 1, bemyndiger Energistyrelsen til at
implementereteledirektivets artikel 103, stk. 1-3, som erstatter forsyningspligtdirektivet artikel 21,
stk. 1-3.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 5, medfører, at Energistyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler som forpligter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til
slutbrugere til at offentliggøre oplysninger om priser, standardbetingelser og -vilkår, kvalitet,
gebyrer m.v. for de tjenester, de tilbyder, og regler om udbydernes oplysningspligt over for
slutbrugeren. Med denne bemyndigelse kan Energistyrelsen pålægge erhvervsmæssige udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at offentliggøre sammenlignelige og
ajourførte oplysninger om priser, kvalitet, eventuelle gebyrer, standardbetingelser og -vilkår med
videre.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 1,
vil medføre, at Energistyrelsen bliver
bemyndiget til at udstede regler om gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse
af oplysninger i overensstemmelse med teledirektivets artikel 103, stk. 1-3.
131
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0132.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I henhold til artikel 103, stk. 1, skal det sikres, at når udbydere af internetadgangstjenester eller
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester underlægger leveringen af disse
tjenester betingelser og vilkår, offentliggøres de oplysninger, der er omhandlet i bilag IX. Bilag IX
svarer i det væsentligste til bilag II til forsyningspligtbekendtgørelsen.
De oplysninger, der ifølge bilag IX skal sikres offentliggjort, er blandt andet virksomhedens
kontaktoplysninger, beskrivelse af de tjenester, der udbydes, omfanget af de tjenester, der udbydes,
og de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste, takster for de udbudte tjenester, herunder
oplysninger om kommunikationsmængder (såsom begrænsninger på dataforbrug, antallet af
taleminutter, antallet af beskeder), kundeservice, oplysninger om aftalens varighed og gebyrer ved
for tidlig opsigelse af aftalen, oplysninger om adgang til beredskabstjenester og
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part mv.
Det fremgår af teledirektivets bilag IX, at myndighederne afgør, hvilke oplysninger der er relevante,
at udbyderne offentliggør, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres af myndigheden selv for at
sikre, at alle slutbrugerne har mulighed for at træffe et informeret valg.
Oplysningerne skal offentliggøres på en klar, forståelig og maskinlæsbar måde, og i et format, der
er tilgængeligt for slutbrugere med handicap, i overensstemmelse med EU-rettens krav.
I overensstemmelse med artikel 103, stk. 2, foreslås det, at Energistyrelsen bliver bemyndiget til at
udstede regler, der sikrer slutbrugere gratis adgang til mindst ét uafhængigt
sammenligningsværktøj, som gør dem i stand til at sammenligne og evaluere forskellige
internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester, og, hvor det er relevant, offentligt tilgængelige nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester med hensyn til priser og takster for tjenester leveret mod
tilbagevendende eller forbrugsbaserede direkte pengebetalinger, og kvaliteten af de ydede tjenester,
hvor der tilbydes et minimum af tjenestekvalitet, eller virksomheden skal offentliggøre sådanne
oplysninger i henhold til artikel 104.
I artikel 103, stk. 3, opstilles forskellige krav til sammenligningsværktøjet, herunder at det skal
være operationelt uafhængigt af udbyderne og sikre, at udbyderne behandles lige i søgeresultaterne,
at det klart skal oplyse, hvem der ejer og driver sammenligningsværktøjet, at det skal levere præcise
og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring, at det skal være
åbent for enhver udbyder elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, at det skal sørge for en effektiv procedure til indberetning
af ukorrekte oplysninger m.v.
Det fremgår endvidere af artikel 103, stk. 3, at sammenligningsværktøjer, der opfylder ovennævnte
krav efter anmodning fra udbyderne skal certificeres af den behørige myndighed.
Det fremgår endvidere af stk. 3, at offentliggjorte oplysninger gratis og i åbne dataformater skal
kunne benyttes af tredjeparter.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at myndighederne ikke længere blot skal have mulighed
for at pålægge udbydere at offentliggøre transparente, sammenlignelige, fyldestgørende og
ajourførte oplysninger, men efter ordlyden af artikel 103, stk. 1, skal sikre, at oplysningerne
omhandlet i bilag IX til teledirektivet offentliggøres.
132
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0133.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det forventes, at Energistyrelsen vil udstede regler vedrørende artikel 103, stk. 1. Det vil sige
oplysning om, hvilke tjenester der udbydes mv., for at sikre, at slutbrugerne har mulighed for at
træffe et informeret valg.
Det forventes ikke, at Energistyrelsen selv vil udbyde et uafhængigt sammenligningsværktøj i
henhold til artikel 103, stk. 2, idet der på det danske marked allerede findes en række uafhængige
sammenligningsværktøjer, der dækker dette behov. Såfremt markedet ikke længere leverer disse
værktøjer, vil bemyndigelsen kunne udmøntes.
Det følger af artikel 103, stk. 3, at den myndighederne på anmodning af udbyderen af et
sammenligningsværktøj skal certificere værktøjet. Af bemærkning 268 fremgår at
”Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, hvor ofte sammenligningsværktøjerne skal gennemgå
og
ajourføre de oplysninger, som de formidler til slutbrugerne, under hensyntagen til hvor ofte
udbydere af internetadgangstjenester og af offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester almindeligvis ajourfører deres oplysninger om takster
og kvalitet.” Der er
således ikke tale om en certificering i ordets traditionelle forstand, men nærmere en art
kvalitetskontrol.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, nr. 2, om tjenestekvalitet bemyndiger Energistyrelsen til
at implementere teledirektivets artikel 104, som erstatter forsyningspligtdirektivet artikel 22.
Forsyningspligtdirektivets bestemmelser om tjenestekvalitet er implementeret i teleloven § 4, stk. 4.
Bestemmelsen er ikke udmøntet.
Med bestemmelsen i telelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 2,
foreslås det, at Energistyrelsen bliver bemyndiget
til at udstede regler, der i overensstemmelse med teledirektivets artikel 104 pålægger udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle i
kommunikationstjenester at offentliggøre omfattende, sammenlignelige, pålidelige, brugervenlige
og ajourførte oplysninger for slutbrugerne om deres tjenesters kvalitet og om foranstaltninger til
sikring af samme adgangsmuligheder for slutbrugere med handicap. Videre foreslås det, at
Energistyrelsen i koordination med andre kompetente myndigheder kan kræve, at udbyderne skal
meddele forbrugeren, hvis kvaliteten af de tjenester, som de udbyder, er afhængig af eventuelle
eksterne faktorer såsom kontrol af signaltransmission eller netforbindelse.
Det foreslås endvidere i overensstemmelse med teledirektivets artikel 104, at Energistyrelsen i
koordination med andre kompetente myndigheder under hensyn til BEREC’s retningslinjer kan
specificere hvilke parametre for tjenesters kvalitet der skal måles, hvilke målemetoder der kan
anvendes, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, samt i hvilken form og på hvilken måde det
skal ske, herunder om der skal være kvalitetscertificeringsordninger, jævnfør artikel 104, stk. 2 og
bilag X. For udbydere af adgang til et offentligt elektronisk kommunikationsnet er parametrene
nævnt i bilag X leveringstid for tilslutning, fejlhyppighed pr. abonnentledning og ventetid for
fejlretning.
For udbydere af internetadgangstjenester er parametrene latenstid, jitter og pakketab.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne fremme sammenligneligheden i hele unionen.
133
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0134.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det forventes ikke, at Energistyrelsen vil udmønte hjemlen, medmindre markedet undergår
markante ændringer. Det danske marked er præget af god og velfungerende konkurrence, og
udbydere er derfor motiverede for at levere tjenester af høj kvalitet for at holde på eksisterende
kunder samt at få flere. Der ses derfor ikke nationalt på nuværende tidspunkt at være behov for at
kræve offentliggørelse af oplysninger om tjenestekvalitet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, bemyndiger Energistyrelsen til at
implementere teledirektivets artikel 106, stk. 1, om skift af bredbåndsudbyder. Bestemmelsen er ny.
Der er ikke gældende regulering, der pålægger udbydere af internetadgangstjenester at overflytte
slutbrugere fra én udbyder til en anden, uanset om der er tale om skift mellem samme eller to
forskellige teknologier.
Ønsker en slutbruger på nuværende tidspunkt at skifte fra én udbyder til en anden, skal slutbrugeren
først opsige sin aftale hos den nuværende udbyder og dernæst tegne aftale med en anden udbyder.
Benytter udbyderne forskellige teknologier
–
eksempelvis coax og fiber
–
er skiftet mellem
udbydere oftest uproblematisk, bortset fra at slutbrugeren selv skal sørge for at planlægge, således
at ophøret af den ene aftale og opstarten af den ny aftale overlapper og der derfor ikke opleves
nedetid.
Skiftes der derimod mellem udbydere, der skal benytte samme accesslinje i et net, er der større
behov for indbyrdes koordinering imellem udbyderne. Hidtil har dette for kobbernettet været
forsøgt løst med ”Brancheaftale om håndtering af xDSL-kunder som skifter operatør”, mens skift
på
tværs af teknologier ikke har været omfattet af en aftale.
I teleudspillet af 2018 indgår et initiativ om, at det skal være ”Lettere for forbrugerne at skifte
bredbåndsselskab”. Formålet er, at
slutbrugere, der ønsker at skifte bredbånds-leverandør, skal
kunne give den nye leverandør eller evt. en skifteagent fuldmagt til at håndtere de praktiske detaljer
i forbindelse med skiftet. Siden teleudspillet har aktørerne i telebranchen arbejdet på en
brancheaftale.
Med sigte på at opfylde dette, har branchen arbejdet frem imod en aftale om enkle, administrative
processer for at muliggøre at en slutbrugere ved ethvert form for skift af bredbåndsudbyder på faste
net (DSL, fiber, coax), herunder på tværs af teknologier, let skulle kunne give den modtagende
udbyder fuldmagt til at opsige kundens eksisterende aftale om levering af bredbånd og koordinere
overflytningen af aftaleforholdet med så lidt nedetid eller overlap som muligt. Arbejdet er ikke
tilendebragt.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 3,
foreslås Energistyrelsen
bemyndiget til at udstede regler vedrørende skift af udbyder af internetadgangstjenester i
overensstemmelse med teledirektivets artikel 106, stk. 1.
Reglerne vil kunne omfatte krav om at forsyne slutbrugeren med tilstrækkelige oplysninger før og
under skiftet, samt sikre, at tjenesten fortsat er tilgængelig, medmindre dette ikke teknisk er muligt.
Den modtagende udbyder vil skulle sikre, at aktiveringen af dennes internetadgangstjeneste finder
sted inden for det kortest mulige tidsrum på en med slutbrugeren udtrykkeligt aftalt dato, mens den
afgivende udbyder fortsat vil skulle stille sin internetadgangstjeneste til rådighed på samme vilkår,
134
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0135.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
indtil den modtagende udbyder aktiverer sin tjeneste. Den nedetid, der måtte være forbundet med
skift på samme accesslinje må ikke udgøre mere end én arbejdsdag.
Reglerne vil endvidere kunne omfatte helt eller delvist forbud mod winback i forbindelse med skifte
af udbyder af internetadgangstjenester. Ved winback forstås, at den afgivende udbyder kontakter
kunden, efter, at kunden har opsagt abonnementet, for at undgå at kunden skifter udbyder. Et delvist
forbud kunne f.eks. bestå i, at henvendelser fra afgivende udbyder til abonnenten kun må ske med
udtrykkeligt samtykke, eller at der udelukkende må ske winback-henvendelser med tilbud om
abonnementer, som er genstand for markedsføring på det tidspunkt, hvor abonnentens opsigelse
kommer den afgivende udbyder til kendskab.
Den foreslåede bestemmelse skyldes vedtagelsen af teledirektivets artikel 106, stk. 1, og at
slutbrugerne bør kunne træffe velinformerede valg og skifte udbyder, når det er i deres interesse,
således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet. Det er afgørende at sikre, at de kan
gøre dette med så få hindringer af juridisk, teknisk eller praktisk art som muligt, og på en så simpel
måde som muligt.
Med bestemmelsen bliver det muligt for Energistyrelsen at fastsætte regler om, at skift af
bredbåndsudbyder skal være lige så enkelt for slutbrugeren, som det i dag er at skifte udbyder af
nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste grundet reglerne om nummerportering. Hvis
udbyderne indgår en brancheaftale om skift af bredbåndsudbyder, forventer Energistyrelsen ikke at
der vil være behov for at udmønte bemyndigelsen.
Den foreslåede bestemmelse forventes at bidrage til at øge slutbrugernes tryghed i forbindelse med
skift af udbyder og gøre dem mere villige til at deltage aktivt i konkurrenceprocessen, hvis der er
gennemsigtige, præcise og rettidige oplysninger om udbyderskift til rådighed. Tjenesteudbyderne
bør sikre tjenestens kontinuitet, så slutbrugerne har mulighed for at skifte udbyder uden at blive
hæmmet af risikoen for, at tjenesten er utilgængelig, og, hvis det er teknisk muligt, give mulighed
for at skifte på den dato, som slutbrugerne ønsker.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, nr. 4, om spærring ved bedrageri og misbrug
bemyndiger Energistyrelsen til at implementere teledirektivets artikel 97, stk. 2, som erstatter
forsyningspligtdirektivet artikel 28, stk. 2.
Den gældende bestemmelse i § telelovens § 4, stk. 8, medfører, at Energistyrelsen bemyndiges til at
fastsætte regler om spærring i tilfælde af svig eller bedrageri.
Ved spærring forstås, at adgangen til at foretage opkald til eller modtage opkald fra et aktuelt
nummer eller tilgå en specifik tjeneste afskæres rent teknisk. Det er alene adgangen til at kalde op
til eller modtage opkald fra det specifikke nummer eller adgangen til den specifikke tjeneste, der vil
kunne spærres. Spærringen kan således ikke påvirke slutbrugerens eller udbyderens øvrige adgang
til opkald eller tjenester.
Der kan eksempelvis foreligge svig eller misbrug i tilfælde, hvor danske slutbrugere forledes til at
ringe til dyre, udenlandske numre eller tilgå tjenester, hvortil der knytter sig uforholdsmæssige og
uigennemsigtige, dyre takster. Et eksempel herpå er de såkaldte Wangiri-opkald (Wangiri betyder
”ét ring”), hvor der ringes op lægges på, inden slutbrugeren når at tage telefonen. Formålet er at få
135
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0136.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
slutbrugeren til at ringe tilbage til nummeret, som er et udenlandsk nummer med høj opkaldstakst,
hvorved bedragerne beriger sig.
En anden type svindel er den såkaldte ”spoofing”, hvor der vises et andet A-nummer
end dét, der
egentlig ringes op fra. Dette sker eksempelvis for at give et opkald mere troværdighed, idet man er
mere tilbøjelig til at besvare et opkald fra et nationalt nummer, man ikke kender, end fra et
internationalt. Herefter vil bedrageren i den anden ende af opkaldet forsøge at franarre én
oplysninger. Spoofing er til stor gene for både den slutbruger, der forsøges bedraget, og den
slutbruger, der er indehaver af det pågældende nummer, som bedrageren ”forklæder” sig som.
Energistyrelsen kan endvidere fastsætte regler om at udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester skal tilbageholde relevante indtægter fra samtrafik eller andre tjenester fra udbyderen
af det aktuelle nummer eller den aktuelle tjeneste.
Spærring efter bestemmelsen kan ikke begrundes i selve indholdet af kommunikationen, men alene
i vilkårene
–
herunder særligt prisen.
Slutteligt bemyndiger bestemmelsen i telelovens § 4, stk. 8, Energistyrelsen til at beskrive hvordan
og under hvilke forudsætninger, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal
træffe og håndtere kvalificerede afgørelser om spærring på grundlag af svig eller bedrageri.
Bemyndigelsen er ikke udmøntet. Branchen håndterer generelt svig og bedrageri ved at spærre for
opkald til eller fra bestemte numre, hvis der rettes henvendelse til udbyderen om misbrug og svig,
eller hvis der er usædvanlig stor aktivitet fra eller til et nummer. Der er en fortsat dialog mellem
udbyderne om, hvordan svig og misbrug bedst kan håndteres, ligesom der i internationalt regi
arbejdes frem imod tekniske løsninger, der kan fungere på et mere overordnet niveau end det
nuværende, hvor hver sag om misbrug af numre eller tjenester håndteres konkret.
Med bestemmelsen i telelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 4,
foreslås det, at Energistyrelsen fortsat
bemyndiges til at udstede regler vedrørende teleselskabers håndtering af svig og misbrug af numre
og tjenester, således at der kan stilles krav om brug af tekniske løsninger, når disse findes. Videre
vil Energistyrelsen også fortsat kunne stille krav om at indtægter fra samtrafik tilbageholdes,
ligesom styrelsen vil kunne beskrive, hvordan og under hvilke forudsætninger, udbyderne skal
træffe og håndtere kvalificerede afgørelser om spærring.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i et ønske om at muliggøre bekæmpelsen af bedrageri og
misbrug, hvor numre og/eller tjenester benyttes. Endvidere har bestemmelsen baggrund i
redaktionelle ændringer som følge af en regelsanering med formålet at gøre bestemmelsen lettere
læselig. Den gældende § 4 indeholder både minister- og styrelseshjemler, og foreslås derfor opdelt i
to separate bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, vil medføre, at risikoen for uberettiget
fakturering af trafik dannet på baggrund af tredjemands svigagtige handling minimeres, idet
ministeren får mulighed for at indføre regler om spærring for trafik og tilbageholdelse af relevante
indtægter, hvis det vurderes, at udbyderne ikke behandler problemer med misbrug og bedrageri
tilfredsstillende.
136
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0137.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 4 a, stk. 2,
er ny, idet der ikke findes en lignende
bestemmelse i den gældende telelov, som undtager mikrovirksomheder, der udbyder
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester fra at leve op til krav.
Den foreslåede bestemmelse implementerer teledirektivets artikel 98, som undtager visse
mikrovirksomheder fra at blive pålagt forpligtelser som udbydere.
Med bestemmelsen i telelovens
§ 4 a, stk. 2,
foreslås det, at mikrovirksomheder, der udbyder
nummeruafhængige, interpersonelle kommunikationstjenester undtages fra at skulle opfylde de
krav, der ellers gælder for udbud til slutbrugere.
Mikrovirksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationstjenester samt udbydere af
kommunikationsnet vil ikke være undtaget.
Hvor det i den gældende lovgivning er alle erhvervsmæssige udbydere, der pålægges krav til
forbrugerbeskyttelse, og disse krav kun kan fraviges i erhvervsforhold, foreslås det med
bestemmelsen at reglerne til forbrugerbeskyttelse ikke skal finde anvendelse, for udbyder
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester der udbydes af mikrovirksomheder.
De pågældende mikrovirksomheder vil således ikke blive betragtet som erhvervsmæssige udbydere.
Den foreslåede bestemmelse skyldes, at mikrovirksomheder i mange henseender i teledirektivet selv
er at sidestille med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere (forbrugere) og derfor har krav på samme
beskyttelse som forbrugere. De skal derfor heller ikke betragtes som erhvervsmæssige udbydere,
medmindre de udbyder elektroniske kommunikationstjenester, jf. § 2, nr. 7.
Endvidere skyldes den foreslåede bestemmelse, at det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt og
vanskeligt at pålægge mikrovirksomheder, som kun udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester at skulle leve op til de krav der stilles til udbydere, medmindre den
pågældende mikrovirksomhed også udbyder elektroniske kommunikationstjenester.
Ved at stille færre krav til mikrovirksomheder, der kun udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, forventes mindre mikrovirksomheder lettere at kunne etablere sig på
markedet, hvilket kan bidrage til innovation af kommunikationstjenester.
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14 om nyaffattelse af bestemmelsen giver klima-, energi-
og forsyningsministen bemyndigelse til at implementere teledirektivets artikel 84.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14 udgør bemyndigelsen til at fastsætte de overordnede
principper for forsyningspligt på teleydelser i Danmark, herunder hvilke ydelser, der kan pålægges
forsyningspligt på.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 14
om nyaffattelse af bestemmelsen vil medføre, at der
fgives klima-, energi- og forsyningsministen bemyndigelse til at fastsætte, hvilke ydelser, der skal
gælde forsyningspligt for, og hvem der skal have krav på at aftage forsyningspligtydelserne.
Baggrunden for nyaffattelsen af bestemmelsen i telelovens § 14 er at bringe bestemmelsen i
overensstemmelse med teledirektivet og de ændringer, der er foretaget i forhold til de gældende
direktiver.
137
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0138.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets artikel
84, stk. 1, om forsyningspligtydelser til en overkommelig pris. Teledirektivets artikel 84, stk. 1,
erstatter dele af forsyningspligtsdirektivets artikel 3, stk. 1.
Den gældende bestemmelse er en formålsbestemmelse, som medfører at forsyningspligten skal
sikre alle slutbrugere adgang til en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på
rimelige vilkår og til rimelige priser. De forsyningspligtige tjenester fremgår af
forsyningspligtsdirektivet.
Den foreslåede formulering af bestemmelsen i telelovens § 14,
stk. 1,
vil betyde, at der forsat vil
være tale om en formålsbestemmelse. Det foreslås, at slette ”alle slutbrugere”, da det er foreslået,
at
der i § 14, stk. 6, nr. 4, indsættes en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte hvem forsyningspligten
skal gælde for. Endvidere foreslås det at slette ”en række”, da
forsyningspligten omfatter de tjenester, som teledirektivet forpligter til. Endelig foreslås det at
ændre ”rimelige” til ”overkommelige” for sprogligt at tilpasse bestemmelsen til teledirektivet.
Ændringen vil være nødvendig for at tilpasse teleloven til teledirektivet.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende telelovs § 14, stk. 2, jf. Folketingstidende
2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 71ff, at forsyningspligten omfatter adgang til et offentlig
kommunikationsnet på et fast sted, en offentligt tilgængelig taletelefonitjeneste over det i nr. 1
anførte elektroniske kommunikationsnet, en udtømmende nummerfortegnelse, der indeholder
samtlige numre i den samlede danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere samt både en
opkaldsbaseret og en webbaseret nummeroplysningstjeneste. Endelig kan klima-, energi- og
forsyningsministeren specificere hvilke hastigheder, der er nødvendige for at give adgang til basale
internettjenester, herunder at der indføres forsyningspligt på internetforbindelser med
bredbåndshastigheder. Muligheden for at indføre forsyningspligt på internettjenester med
bredbåndshastighed er dog ikke blevet anvendt.
Den foreslåede formulering af bestemmelsen i telelovens § 14,
stk. 2,
vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan sikre adgang til en elektronisk talekommunikationstjeneste, en
tilstrækkelig tilgængelig bredbåndsadgangstjeneste, samt særlige forsyningspligt ydelser til
nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap. Der er således ikke længere hjemlet
forsyningspligt direkte i teleloven.
Der vil ikke længere være krav om en udtømmende nummerfortegnelse i den foreslåede § 14, stk. 2,
idet forsyningspligt herpå ikke længere er et krav efter teledirektivet. Forsyningspligten omfatter i
dag en udtømmende nummerfortegnelse og en opkaldsbaseret nummeroplysningstjeneste (118).
Nummerfortegnelsen indeholder alle numre i den danske nummerplan og er gratis tilgængelig via
www.118.dk. Nummeroplysningstjenesten er personligt betjent og tilgængelig mod betaling via
opkald til 118. Der er forsyningspligt på 118-tjenester, både via opkald og på nettet. Herudover
findes også en række internetbaserede oplysningstjenester. Der er således en række alternativer til
nummeroplysningstjenesten og det vil derfor skulle overvejes, om der er behov for at opretholde
denne tjeneste som en del af forsyningspligten, hvilket er en mulighed, idet tjenesten vil kunne
forlænges med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 3, jf. artikel 87 i teledirektivet.
138
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0139.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det fremgår også af betragtning 299 til teledirektivet, at der er opnået effektiv konkurrence med
hensyn til nummeroplysningstjenester og telefonbøger bl.a. i medfør af artikel 5 i Kommissionens
direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske
kommunikationsnet og-tjenester.
Ændringerne i § 14, stk. 2, vil være nødvendige for at tilpasse teleloven til teledirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2, nr. 1, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere dele af teledirektivets artikel 84, stk. 1, om
sikring af forbrugeres adgang til telekommunikationstjenester (forsyningspligt). Teledirektivets
artikel 84, stk. 1, erstatter dele af forsyningspligtsdirektivets artikel 4.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2,
nr. 1,
medfører, at tjenester af en nærmere
bestemt kvalitet er offentligt tilgængelige, samt at der tages højde for de tilfælde, hvor slutbrugernes
behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet. Forsyningspligtens omfang fastsættes således ud
fra en hensyntagen til markedets udvikling, idet forsyningspligten i videst muligt omfang ikke må
virke konkurrenceforvridende. Aktuelt er der udpeget en forsyningspligtudbyder, som leverer
forsyningspligtydelser frem til udgangen af 2022. Forsyningspligten forventes således sendt i udbud
igen i 2022.
Forsyningspligten er teknologineutral. Forsyningspligten på basal taletelefoni omfatter som
udgangspunkt traditionel taletelefoni leveret via faste net. Forsyningspligtudbyderen kan dog også
opfylde forsyningspligten med andre løsninger. Forsyningspligtudbyderen af taletelefoni skal inden
for sit område varetage visse særlige pligter i relation til koordinering af alarmopkald.
Et standardabonnement på den basale taletelefonitjeneste omfattet af forsyningspligten indeholder
etablering af én forbindelse pr. bolig til forsyningspligtudbyderens basale taletelefonitjeneste,
mulighed for at foretage og modtage opkald mellem nettermineringspunkter samt mulighed for
udveksling af trafik med andre slutbrugere, der er tildelt numre i nummerplaner.
Endvidere skal der være mulighed for taleoverførsel i en nærmere defineret minimumskvalitet.
Forsyningspligtudbyderen er forpligtet til at tilbyde supplerende tjenester, funktioner og faciliteter i
tilknytning til forsyningspligtudbyderens standardabonnement på basale taletelefonitjenester.
Endvidere er der krav om nummervisning.
Indholdet og omfanget af forsyningspligten er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj
2016 om forsyningspligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen) og i de vilkår, som er fastsat af
forsyningspligtudbyderes drift af tjenesterne. Forsyningspligtudbyderen skal overalt i Danmark
opkræve samme listepriser for oprettelse af de nævnte ydelser.
Leveringen af taletelefoni er omfattet af kvalitetskrav, som er beskrevet i forsyningspligtdirektivet.
Der er tale om krav om, hvor lang tid det må tage forsyningspligtudbyderen at levere en tilslutning,
når forbrugeren har bestilt denne, hvor stor en fejlhyppighed, der maksimalt må være pr.
abonnentledning samt hvor lang tid der må gå, før en fejl bliver rettet.
Energistyrelsen følger årligt op på, om forsyningspligtudbyderen har levet op til alle de fastsatte
kvalitetskrav.
139
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0140.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Telelovens § 14, stk. 2, nr. 1, vil give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til blandt
andet at sikre adgang til en elektronisk kommunikationstjeneste efter behov. De nærmere rammer
for forpligtelsen vil skulle fastsættes ved bekendtgørelse. Der forventes at kravene til en elektronisk
talekommunikationstjeneste vil blive videreført stort set uændrede i forhold til de nugældende.
Fremadrettet vil der være behov for at afklare nødvendigheden af forsyningspligt på en elektronisk
talekommunikationstjeneste. Det vil derefter være op til klima-, energi og forsyningsministeren at
gennemføre og fastsætte de nærmere vilkår for forsyningspligten, hvis en sådan vurderes
nødvendig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2, nr. 2, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere dele af teledirektivets artikel 84, stk. 1, om
forsyningspligtens omfang. Teledirektivets artikel 84, stk. 1, som forpligter medlemsstaterne til at
sikre adgang til en tilgængelig tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste til en overkommelig
pris, er ny. Der har ikke tidligere været forsyningspligt på tilstrækkeligt bredbånd.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2, nr. 1, medfører en mulighed for at indføre
forsyningspligt på bredbånd med bestemte bredbåndshastigheder, der er nødvendige for at give
adgang til basale internettjenester. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således, hvis det
vurderes at være nødvendigt, indføre forsyningspligt på basalt bredbånd ved at specificere hvilke
hastigheder, der er nødvendige, fordi adgang til basale internettjenester ikke bliver sikret på
kommercielle vilkår, jf. den gældende telelovs § 14, stk. 5, nr. 2. Udgangspunktet er, at markedet vil
kunne imødekomme efterspørgsel efter bredbånd fra slutbrugere, og det har ikke været muligt at få
leveret en bredbåndsforbindelse, som en del af forsyningspligten. Muligheden for at indføre
forsyningspligt på basalt bredbånd har således ikke været anvendt.
I dag er der en fastnet bredbåndsforbindelse i de fleste hjem og på de fleste arbejdspladser. Det
danske bredbåndsmarked må derfor betegnes som et modent marked. I 2019 havde 97 pct. af alle
danske boliger og virksomheder adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på min. 10/2
Mbit/s, og 93 pct. af alle danske boliger og virksomheder havde adgang til 100/30 Mbit/s. Denne
udbredelse placerer Danmark blandt de europæiske lande med den højeste udbredelse af bredbånd.
Bredbånd via fastnet leveres i Danmark over forskellige teknologiske infrastrukturer, hvor de tre
mest udbredte er kobbernet, kabel-tv-net og fibernet. Der er etableret flere bredbåndsnet via fastnet i
Danmark. En række selskaber, herunder især private energiselskaber, ejer endvidere fibernet eller
kabel-tv-net i forskellige områder af landet. Ud over de kablede forbindelser er det også muligt at få
bredbånd via såkaldte faste trådløse forbindelser, herunder f.eks. WiFi.
Der er taget en række politiske initiativer med henblik på at få markedet til også at etablere
bredbånd til de dårligst dækkede adresser, f.eks. bredbåndspuljen 2016-2020 og en fradragsordning
via BoligJobordningen. Disse initiativer har medvirket til at forbedre bredbåndsdækningen, men der
er stadig adresser, som ikke har adgang til bredbånd.
Flere EU-lande har allerede indført forsyningspligt på bredbånd. Det gælder bl.a. Belgien, Kroatien
og Spanien, som alle har forsyningspligt på 1 Mbit/s download, mens Finland har opgraderet
forsyningspligthastigheden til 2 Mbit/s. Malta og Slovenien har forsyningspligt på bredbånd på 4
Mbit/s, mens Sverige og Storbritannien er de EU-lande med de højeste hastighedskrav til download,
idet de har indført forsyningspligt på 10 Mbit/s. Enkelte lande har også indført forsyningspligt på
140
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0141.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
upload-hastigheden, det gælder blandt andet Schweiz som har et krav om upload-hastighed på 200
kbit/s, Slovenien på 512 kbit/s, mens Storbritannien netop har indført et krav på 1 Mbit/s.
Det fremgår af teledirektivets betragtning 214, at den internetadgangshastighed, som en given
bruger oplever, afhænger af en række faktorer som f.eks. internetudbyderens tilslutningsmuligheder
samt den applikation, som forbindelsen anvendes til. Det er op til medlemsstaterne under
hensyntagen til BEREC's rapport om bedste praksis at definere den tilstrækkelige
bredbåndsinternetadgang i lyset af de nationale forhold og den minimumsbåndbredde, som gælder
for størstedelen af forbrugerne på en medlemsstats område, med henblik på at muliggøre et
tilstrækkeligt niveau af social inklusion og deltagelse i den digitale økonomi og det digitale
samfund på deres område.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2,
nr. 2,
indføres en mulighed for at indføre
forsyningspligt på en tilstrækkelig bredbåndsadgangstjeneste.
Den tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangstjeneste til en overkommelig pris bør have
tilstrækkelig båndbredde til at støtte adgangen til og anvendelsen af mindst ét minimumssæt af
basale tjenester, som afspejler de tjenester, der anvendes af størstedelen af slutbrugerne. Med
henblik herpå fremgår det af betragtning 215, at Kommissionen vil overvåge udviklingen i brugen
af internet til at udpege de onlinetjenester, som størstedelen af slutbrugerne i hele EU anvender, og
som er nødvendige for social og økonomisk deltagelse i samfundet, og ajourføre listen i
overensstemmelse hermed. Kravene i EU-retten til adgangen til åbent internet, navnlig i forordning
(EU) 2015/2120, vil finde anvendelse på alle tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangstjenester.
Hvad der skal forstås ved tilstrækkeligt bredbåndsinternetadgangstjeneste, og hvorvidt der er behov
for at indføre forsyningspligt på en sådan tjeneste for at opfylde pligten i teledirektivet, vil kræve en
analyse af området. Det fremgår af teledirektivets artikel 86 sammenholdt med artikel 22, at
medlemsstaterne inden 21. december 2023 skal have foretaget en geografisk undersøgelse af
rækkevidden af elektroniske kommunikationsnet med bredbåndskapacitet. En sådan undersøgelse
skal herefter gennemføres hvert tredje år.
Det vil derfor skulle undersøges, hvorvidt der er behov for at gennemføre et nyt udbud på
forsyningspligtområdet og hvilket omfang et sådant udbud i givet fald skal have. Der vil blandt
andet skulle foretages en analyse af, hvad der skal forstås ved en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste. Herefter vil der blive forestået et afklaringsarbejde med henblik
på udarbejdelse af en ny forsyningspligtsbekendtgørelse i 2021. Hvis der vurderes at være behov
herfor, skal der inden udgangen af 2022 udpeges en eller flere forsyningspligtudbydere til at udbyde
forskellige forsyningspligtydelser, når den nuværende forsyningspligtudpegning udløber.
Energistyrelsen vil skulle lave en vurdering af, om det er sandsynligt, at markedet eller offentlige
interventionsmekanismer kan tilbyde slutbrugerne i visse områder en forbindelse, der kan yde en
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste som defineret af medlemsstaten selv. Hvis hverken
markedet eller offentlige interventioner kan sikre adgangen til en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste, vil det være muligt at udpege forskellige udbydere eller grupper
af udbydere af disse tjenester i de forskellige relevante dele af landet.
Forsyningspligt på en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste vil kunne give alle boliger,
virksomheder og sommerhuse mulighed for at få adgang til en bredbåndforbindelse, som vil kunne
141
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0142.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
anvendes til en række nærmere specificerede tjenester i teledirektivets bilag V. Der er dog risiko for
konkurrenceforvridning ved at indføre forsyningspligt på bredbånd, da forsyningspligt forudsætter,
at forsyningspligtudbyderen har og kan opretholde en dominerende markedsposition. Det forventes,
at der vil være betydelige omkostninger ved at indføre forsyningspligt på bredbånd. Hvis
omkostningerne vurderes, at påføre forsyningspligtudbyderen en urimelig byrde, vil
omkostningerne skulle finansieres af enten staten eller af branchen. En branchefinansiering vil
sandsynligvis være byrdefuldt for alle bredbåndsudbydere og i sidste instans også for slutbrugerne,
hvis en sådan forsyningspligt indføres.
Muligheden for at pålægge forsyningspligt på adgang til en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste vil alene skulle anvendes, hvor markedet ikke kan levere, og kun
hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere teledirektivets artikel 85, stk. 4, om
forsyningspligt i forhold til handicapområdet (tilgængelighed). Teledirektivets artikel 85, stk. 4
erstatter forsyningspligtsdirektivets artikel 7. Det er klima-, energi- og forsyningsministeren, der
fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af bestemmelsen, jf. telelovens § 14, stk. 6, nr. 1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, betyder, at der er forsyningspligt på
særlige forsyningspligtydelser til en nærmere afgrænset gruppe af personer med handicap.
Forsyningspligten omhandler visse ydelser, der har til formål at sikre, at handicappede slutbrugeres
adgang til de i stk. 2, nr. 1, nævnte tjenester svarer til det, der gælder for andre slutbrugere.
Forsyningspligten kan blandt andet omfatte oprettelse, levering og drift af en teksttelefontjeneste, et
døgnåbent formidlingscenter og nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris
for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Oplistningen er ikke udtømmende.
Der er på bekendtgørelsesniveau og i vilkår for varetagelse af forsyningspligten for hver af de
tjenester, der er omfattet af den gældende telelovs § 14, stk. 2, nr. 3, sket en afgrænsning af de
målgrupper, som kan benytte sig af forsyningspligtydelser til personer med handicap.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 2,
nr. 3,
vil medføre, at der ikke længere vil være
fastsat forsyningspligt på handicaptjenester i loven, men at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne indføre en sådan forsyningspligt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med telelovens §
4, stk. 1, nr. 7, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik
på at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre en række
grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
Før der fastsættes, hvilke tjenester der er behov for på handicapområdet, vil der i løbet af 2021
skulle foretages en analyse med inddragelse af relevante interessenter. Denne analyse skal udmunde
i, at ministeren fastsætter de regler der er nødvendige for at implementere forpligtelserne i
teledirektivet og tilgængelighedsdirektivet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i den forbindelse kunne anvende den tilgængelige
hjemmel i form af den almindelige lovhjemmel til at indføre handicaptjenester i samspil med
muligheden for at indføre forsyningspligt, hvis dette vurderes at være påkrævet. Eventuelle nye
142
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0143.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
handicaptjenester forventes fastsat samtidig med udstedelse af en ny forsyningspligtbekendtgørelse.
Det betyder, at de eksisterende handicaptjenester forventes at fortsætte indtil udgangen af 2022.
Formålet med forslaget er, at adgangen til at fastsætte handicaptjenester gøres mere smidig og at
hjemlerne hertil vil kunne bruges i samspil på den mest hensigtsmæssig måde. Ændringen er led i
den samlede ændring af bestemmelsen om forsyningspligt, hvorefter hele bestemmelsen er ændret
fra, at pligterne er hjemlet direkte i loven til, at der nu vil være tale en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte forsyningspligt på en række
tjenester, hvor andre alternative måder at understøtte en bestemt tjeneste er udtømt.
Med den foreslåede formulering af telelovens § 14, stk. 2, har klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat de samme muligheder for at indføre forsyningspligt eller at udelade
dette, som var tilfældet efter den tidligere bestemmelse. Det vil komme an på en konkret vurdering,
hvilke tjenester der fremadrettet vil være behov for.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 3, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere dele af teledirektivets artikel 87, om
muligheden for at forlænge eksisterende forsyningspligtydelser. Denne bestemmelse er ny.
Bestemmelsen om forlængelse af eksisterende forsyningspligtydelser, vil blandt andet gøre det
muligt at forlænge forsyningspligten på en udtømmende nummerfortegnelse, der indeholder
samtlige numre i den samlede danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere. Denne pligt fremgår
af den gældende telelovs § 14, stk. 2, nr. 4, og forsyningspligtdirektivet artikel 5.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14,
stk. 3,
vil medføre, at allerede eksisterende
forsyningspligt på tjenester kan forlænges, hvis det kan godtgøres, at der behov for disse tjenester.
Forlængelse af forsyningspligtydelser efter denne bestemmelse vil forudsætte, at ydelsen var i drift
pr. den 20. december 2018.
Da de eksisterende tjenester udspringer af direktivkrav, betyder det, at de ved en eventuel
forlængelse fortsat vil kunne branchefinansieres, idet omfang de udgør en urimelig byrde for
forsyningspligtudbyderen.
Bestemmelsen er nødvendig for at implementere teledirektivet. Der er ikke aktuelt en mulighed for
at forlænge eksisterende forsyningspligt, så der indføres en hjemmel til dette med den foreslåede
bestemmelse.
Det fremgår af betragtning 235 til teledirektivet, at baggrunden for bestemmelsen i telelovens § 14,
stk. 3, om, at forsyningspligtydelser, som var i drift pr. den 20. december 2018, kan forlænges,
skyldes, at man ved udarbejdelsen af teledirektivet har ønsket, at sikre stabile forhold og fremme en
gradvis overgang i forhold til fremme af forsyningspligtydelser, så længe der er et påviseligt behov
herfor. Derved opnår medlemsstaten den fornødne fleksibilitet til på behørig vis at tage hensyn til
nationale forhold. Bestemmelsen betyder, at f.eks. en udtømmende nummerfortegnelse, vil kunne
forlænges med hjemmel i denne bestemmelse, hvis det kan godtgøres, at der er et behov for dette.
Det fremgår endvidere af teledirektivets artikel 87, at medlemsstaten skal revidere de forpligtelser,
der er pålagt efter denne bestemmelse, senest den 21. december 2021 og derefter hvert tredje år.
143
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0144.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 4, implementerer teledirektivets artikel 92 om
supplerende obligatoriske tjenester. Teledirektivets artikel 92, erstatter forsyningspligtsdirektivets
artikel 32.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 3, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastlægge, at forsyningspligten skal omfatte andre ydelser end dem, der er
nævnt i stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dermed fastlægge, at forsyningspligten i
Danmark kan omfatte flere ydelser end dem, der er fastlagt i forsyningspligtdirektivet.
Forsyningspligt pålagt i medfør af bestemmelsen kan ikke branchefinansieres, men skal finansieres
af den danske stat.
De ydelser, som forsyningspligten kan udvides med, kan blandt andet omfatte de radiobaserede
maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende farvandene omkring Danmark og Grønland via
kystradiotjenesten og transmission af maritim nød- og sikkerhedskommunikation via de af
Inmarsats maritime tjenester, der er godkendt for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem
(GMDSS). Hjemlen til at fastsætte forsyningspligt på radiobaseret maritim nød og sikkerhed blev
udnyttet indtil 2015, hvor TDC’s forsyningspligt på disse tjenester i Danmark og Grønland blev
ophævet.
Ud over de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester er hensigten med bestemmelsen
alene, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne udvide forsyningspligten i
overensstemmelse med eventuelle fremtidige udvidelser af direktivforpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14,
stk. 4,
vil være en videreførelse af telelovens § 14,
stk. 3, idet klima-, energi- og forsyningsministeren også tidligere kunne fastsætte forsyningspligt på
andre ydelser end dem nævnt i stk. 2. Hjemlen i den gældende bestemmelse er aktuelt uudnyttet.
Det foreslås med bestemmelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil have hjemmel
til at indføre andre forsyningspligtydelser, således at man i Danmark vil kunne indføre
forsyningspligt i overensstemmelse med internationale forpligtelser eller på baggrund af nationale
behov.
Klima-, energi og forsyningsministeren vil dermed som hidtil kunne fastlægge, at forsyningspligten
i Danmark kan omfatte flere ydelser end dem, der er aktuelt er fastlagt i forsyningspligtdirektivet,
hvis flere forpligtelser skulle komme til eller nye behov skulle opstå.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14,
stk. 5,
vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne fastsætte regler om, at forsyningspligtydelser nævnt i stk. 2 eller stk. 4
ikke længere skal udbydes som en del af forsyningspligten eller kun skal udbydes til nye kunder.
Hjemlen vil kunne anvendes, hvis forsyningspligtydelserne eller dele heraf er alment tilgængelige
og der således ikke er behov for forsyningspligt på disse ydelser. Bestemmelsen er enslydende med
den gældende § 14, stk. 4, idet der dog er sket en opdatering af paragrafhenvisningen, som følge af
ændringen af opbygningen af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 1 og 2, skal ses i sammenhæng med
teledirektivets artikel 86, stk. 1, og betragtning 229 og 230, hvoraf det fremgår, at forsyningspligt
alene skal anvendes, hvor markedet ikke kan levere og kun hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke kan anvendes. Det vurderes at medføre, at der fortsat bør være en adgang for
144
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0145.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
klima-, energi- og forsyningsministeren til at ændre forsyningspligten, hvis en
forsyningspligtigydelse er blevet alment tilgængelig.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 4, nr. 1, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, at en eller flere af de i
telelovens § 14 nævnte, eller i medfør heraf fastsatte, forsyningspligtydelser eller delelementer heraf
ikke længere skal udbydes som led i forsyningspligten, hvis disse eller ydelser med en tilsvarende
funktionalitet allerede er alment tilgængelige. Hjemlen er aktuelt uudnyttet.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende telelov, jf. Folketingstidende 2010/2011, A,
lovforslag nr. 59, side 71ff, at det, at der skal være tale om en tilsvarende ydelse, indebærer, at
bestemmelsen kan anvendes, hvis der allerede udbydes en ydelse på markedet, der svarer til den
pågældende forsyningspligtydelse, og som giver brugere mulighed for at få adgang til de samme
grundlæggende funktioner og faciliteter til priser på et tilsvarende niveau som den pågældende
forsyningspligtydelse. Det fremgår endvidere, at det at ydelsen skal være alment tilgængelig
indebærer, at den pågældende ydelse udbydes på markedet i et sådant omfang og på en sådan måde,
at enhver er sikret samme adgang til ydelsen, som hvis ydelsen var en del af forsyningspligten.
Det betyder ifølge bemærkningerne til den gældende telelovs § 14, stk. 4, jf. Folketingstidende
2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 71ff, at regler fastsat i medfør af bestemmelsen ikke
indebærer, at selve udpegningen af forsyningspligtudbyder bortfalder. Den betyder blot, at der ikke
stilles krav om udbud af ydelsen inden for forsyningspligten. Hvis markedet ændrer sig, og
slutbrugerne risikerer at miste adgangen til den pågældende ydelse, vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne ophæve regler fastsat i medfør af stk. 4. Herefter vil ydelsen igen være
en del af forsyningspligten. Hvis der allerede er udpeget en forsyningspligtudbyder, vil denne skulle
genoptage udbuddet af ydelsen. Hvis der derimod ikke er udpeget en forsyningspligtudbyder af
ydelsen, vil der skulle ske en udpegning i henhold til lovens regler herom.
Sigtet med den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 4, er at sikre grundlag for en fleksibel
anvendelse af forsyningspligtreguleringen, således at det bliver muligt løbende at kunne begrænse
kravene til forsyningspligtens omfang i takt med, at teknologien og markedet udvikler sig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14,
stk. 5, nr. 1,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat vil have mulighed for ved bekendtgørelse at frigøre en
forsyningspligtudbyder fra at levere en bestemt ydelse eller dele heraf under forsyningspligten, hvis
hele eller dele af en forsyningspligtydelse nævnt i stk. 2 eller stk. 4 er alment tilgængelige.
Den gældende § 14, stk. 4, nr. 2, giver mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at de enkelte
forsyningspligtydelser ikke eller kun i et begrænset omfang skal tilbydes til nye kunder som led i
forsyningspligten. Hjemlen er aktuelt uudnyttet.
Bestemmelsen kan benyttes, hvis en ydelse eller ydelser med en tilsvarende funktionalitet allerede
er alment tilgængelige. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 15, stk. 5, nr. 1, for en gennemgang af bemærkningerne til den gældende telelovs § 14, stk. 4, nr.
1, jf. Folketingstidende 2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 73f, af, hvornår en ydelse vil have
tilsvarende funktionalitet og vil være alment tilgængelig. Disse betragtninger finder også
anvendelse i forhold til den gældende § 14, stk. 4, nr. 2.
145
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0146.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14,
stk. 5, nr. 2,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat har mulighed for ved bekendtgørelse at frigøre en
forsyningspligtudbyder fra at levere en bestemt ydelse under forsyningspligten for så vidt angår nye
kunder. Bestemmelsen vil, som det er tilfældet med den gældende bestemmelse, kunne benyttes,
hvis en ydelse eller ydelser med en tilsvarende funktionalitet allerede er alment tilgængelige, og der
derfor ikke er behov for forsyningspligt på ydelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, vil sammen med § 14, stk. 2, nr. 3, give klima-
, energi- og forsyningsministeren mulighed for at implementere teledirektivets artikel 85, stk. 4, om
forsyningspligt på handicapområdet (tilgængelighed). Teledirektivets artikel 85, stk. 4, erstatter
forsyningspligtsdirektivets artikel 7.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 1, udgør hjemmelsgrundlaget for den
nærmere afgræsning af, hvilke forsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed for personer med
handicap. Forsyningspligten omfatter aktuelt oprettelse, levering og drift af en teksttelefontjeneste,
et døgnåbent formidlingscenter og nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris
for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
også fastsætte forsyningspligt på andre tjenester til personer med handicap.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6,
nr. 1,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser til personer med
handicap, der skal udbydes under forsyningspligten i den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 3.
Den foreslåede 14, stk. 2, nr. 3, medfører blandt andet, at forsyningspligten kan omfatte oprettelse,
levering og drift af en teksttelefontjeneste, et døgnåbent formidlingscenter og nummeroplysning og
automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede.
Oplistningen er ikke udtømmende.
Før der fastsættes, hvilke tjenester der er behov for på handicapområdet, vil der i løbet af 2021
skulle foretages en analyse med inddragelse af relevante interessenter. Denne analyse skal udmunde
i, at ministeren fastsætter de regler der er nødvendige for at implementere forpligtelserne i
teledirektivet og tilgængelighedsdirektivet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i den forbindelse kunne anvende den tilgængelige
hjemmel i form af den almindelige lovhjemmel til at indføre handicaptjenester i samspil med
muligheden for at indføre forsyningspligt, hvis dette vurderes at være påkrævet. Eventuelle nye
handicaptjenester forventes fastsat samtidig med udstedelse af en ny forsyningspligtbekendtgørelse.
Det betyder, at de eksisterende handicaptjenester forventes at fortsætte indtil udgangen af 2022.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, nr. 2, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere teledirektivets artikel 84, stk. 1, om
forsyningspligtydelser til en overkommelig pris. Teledirektivets artikel 84, stk. 1, erstatter
forsyningspligtsdirektivets artikel 4-7.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 2, bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om omfanget af forsyningspligtydelser, herunder de
faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed. Bestemmelsen udgør hjemmelsgrundlaget for
146
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0147.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
den nærmere afgrænsning af omfanget af de forsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed for
slutbrugere.
Bestemmelsen danner desuden grundlag for en afgrænsning af, hvilke faciliteter og funktioner der
skal indgå i de enkelte forsyningspligtydelser. Denne afgrænsning er yderligere berørt under
gennemgangen af de foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 2 og 4.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6,
nr. 2,
vil medføre at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat kan fastsætte nærmere regler om omfanget af de ydelser, der fastsættes
forsyningspligt på, jf. den foreslåede § 14, stk. 2 og 4. Det betyder, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan tilpasse forsyningspligten efter behov.
Den gældende bestemmelse i § 14, stk. 5, nr. 2, udgør hjemmelsgrundlaget for den nærmere
afgrænsning af omfanget af de forsyningspligtydelser, herunder de faciliteter og funktioner, der skal
stilles til rådighed, jf. stk. 2 og 3. Bestemmelsen giver klima-, energi- og forsyningsministeren
mulighed for at specificere, hvilke hastigheder der er nødvendige for at give adgang til basale
internettjenester, jf. § 14, stk. 2, nr. 1. Denne mulighed har dog ikke været anvendt, idet
udgangspunktet er at aktørerne på markedet skal dække markedets behov.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 6, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat kan fastsætte regler om forsyningspligten, herunder faciliteter og
funktioner. Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tilpasse forsyningspligten
efter behov. Som udgangspunkt er formålet med denne bemyndigelse at klima-, energi- og
forsyningsministeren har mulighed for at indføre forsyningspligt på de forpligtelser, som fremgår af
teledirektivet. Dette for at sikre adgang til taletelefoni, tilstrækkeligt bredbånd og særlige
forsyningspligtydelser for personer med handicap.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, nr. 3, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere teledirektivets artikel 84, stk. 1, om, at
medlemsstaterne sikrer, at alle forbrugere har adgang til en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste og til talekommunikationstjenester til en overkommelig pris og af
den kvalitet, der er specificeret for deres områder, herunder den underliggende forbindelse, på et
fast sted. Teledirektivets artikel 84, stk. 1, erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 3, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 3, udgør hjemmelsgrundlaget for den
nærmere afgrænsning af leveringspligten, jf. telelovens § 16. Den gældende bestemmelse har
udmøntet sig i forsyningspligtbekendtgørelsens § 10, hvorefter de gældende forsyningspligtydelser
skal leveres til slutbrugerens bolig, fritidsbolig eller anden form for sædvanlig adresse eller til
slutbrugerens erhvervsvirksomhed eller faste arbejdssted.
Ifølge forsyningspligtbekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal levering via kablet teknologi ske til et
nettermineringspunkt, placeret inden for slutbrugerens sædvanlige adresse. Vælger
forsyningspligtudbyderen at levere taletelefoni ved en mobil løsning, omfatter forsyningspligten
levering med indendørs dækning.
Ifølge forsyningspligtbekendtgørelsens § 10, stk. 3, omfatter forsyningspligten på tilslutning til et
offentligt elektronisk kommunikationsnet på et fast sted samt en tjeneste herpå tillige levering til
147
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0148.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tekniske installationer som f.eks. vindmøller, parkeringsautomater, brøndanlæg, pumper,
overvågnings- og registreringsanlæg eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6,
nr. 3,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat kan fastsætte regler om omfanget af leveringspligten, jf. telelovens §
16. Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tilpasse forsyningspligten efter
behov. Som udgangspunkt er formålet med denne bemyndigelse at klima-, energi- og
forsyningsministeren har mulighed for at indføre forsyningspligt på de forpligtelser, som fremgår af
teledirektivet. Dette for at sikre adgang til taletelefoni, tilstrækkeligt bredbånd og særlige
forsyningspligtydelser for personer med handicap.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, nr. 4, vil give klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at implementere teledirektivets artikel art 84, stk. 5, om, at
medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for, hvem der har ret til forsyningspligtydelser, til
også at omfatte slutbrugere, der er mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt
nonprofitorganisationer.
Bestemmelsen er ny, idet forsyningspligten i den gældende telelov gælder for alle slutbrugere.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14,
stk. 6, nr. 4,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afgrænse den kreds, der er berettiget til at modtage ydelser under
forsyningspligten på teleområdet.
Ændringen sker som led i en tilpasning af teleloven til teledirektivet. Hvor forsyningspligtdirektivet
gjaldt alle slutbruger, er kredsen af berettigede til at modtage forsyningspligtydelser i teledirektivet
ændret til som udgangspunkt at gælde forbrugere, men med mulighed for at udvide kredsen af
berettigede, jf. teledirektivets artikel 84, stk. 5.
Ændringen skyldes, at også slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder samt
almennyttige organisationer, bør opfattes som forbrugere og skal beskyttes på linje med disse.
Til nr. 9
Det foreslås at opdatere henvisningerne i telelovens § 15, stk. 2, 17, stk. 2, to steder i 18, stk. 1, to
steder i § 18, stk. 4, § 18, stk. 5 og § 18, stk. 8 til den gældende telelovs § 14, stk. 3, således at der i
lovforlaget henvises til § 14, stk. 4. Ændringen er en konsekvensrettelse af de ændringer, der er
foretaget af § 14.
Der er ikke med opdateringen af henvisningerne til telelovens § 14 tilsigtet en ændring af
bestemmelsens retsvirkning.
Til nr. 10
Det foreslås, at der i telelovens § 15, stk. 2, § 17, stk. 2, tre steder i § 18, stk. 1 og i § 18, stk. 4, efter
»§ 14, stk. 2« indsættes »eller 3«.
De gældende bestemmelser i telelovens § 15, stk. 2, § 17, stk. 2, tre steder i § 18, stk. 1 og i § 18,
stk. 4, henviser alene til de tjenester, der er oplistet i § 14, stk. 2. I telelovens § 14, stk. 3 forslås
148
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0149.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
indsat en bemyndigelse til at klima-, energi- og forsyningsministeren kan forlænge eksisterende
forsyningspligtydelser, som var i drift den 20. december 2018. Det har ikke tidligere været muligt at
forlænge eksisterende forsyningspligtydelser.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring til telelovens § 14, stk. 3, foreslås det at opdatere
henvisningerne til telelovens § 14 i § 15, stk. 2, § 17, stk. 2, tre steder i § 18, stk. 1 og i § 18, stk. 4,
således at både forsyningspligtydelser fastsat efter telelovens § 14, stk. 2 og de eksisterende ydelser
efter § 14, stk. 3, er omfattet af bestemmelsen.
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 14, stk. 3, i telelovens § 15, stk. 2 medfører, at
Energistyrelsen kan udpege en eller flere forsyningspligtudbydere til at også at udbyde eventuelt
forlængede forsyningspligtydelser.
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 14, stk. 3, i telelovens § 17, stk. 2, vil medføre at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energistyrelen skal fastsætte
maksimalpriser for forsyningspligtydelser som eventuelt er blevet forlænget efter den foreslåede §
14, stk. 3.
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 14, stk. 3, tre steder i telelovens § 18, stk. 1 vil
medføre at de forsyningspligtudbydere, som måtte udpeges efter telelovens § 15, stk. 2 og som
udbyder de eventuelt forlængede forsyningspligtydelser i telelovens § 14, stk. 3, også har ret til at få
dækket deres dokumenterede nettoomkostninger, hvis disse vurderes at udgøre en urimelig byrde
for den udpegede forsyningspligtudbyder.
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 14, stk. 3 i telelovens § 18, stk. 4, vil medføre at
også eventuelt forlængede forsyningspligtydelser er omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede §
18, stk. 4, i teleloven afgrænser, hvilke forsyningspligtydelser der kan udløse en forpligtelse for
andre udbydere til at bidrage til dækning af forsyningspligtudbyderes underskud. Desuden
præciseres, at det er udbydere af ydelser som nævnt i telelovens § 14, stk. 2, nr. 1-2, eller fastsat i
medfør af § 14, stk. 3, der kan pålægges at bidrage til sektorfinansiering.
Ændringen vil være nødvendig for at ligestille forsyningspligtydelser fastsat efter den foreslåede §
14, stk. 2 og forlængede forsyningspligtydelser efter § 14, stk. 3, i det disse forsyningspligtydelser
skal behandles ens
Til nr. 11
Det foreslås, at der i telelovens
§ 18, stk. 4,
og
§ 18, stk. 5,
efter »§ 14, stk. 2, nr. 1 og 2« indsættes
»eller stk. 3«. De gældende bestemmelser i telelovens § 14, stk. 4, og § 18, stk. 5, henviser alene til
de tjenester, der er oplistet i § 14, stk. 2. I telelovens § 14, stk. 3, forslås indsat en bemyndigelse til
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan forlænge eksisterende forsyningspligtydelser, som
var i drift den 20. december 2018. Det har ikke tidligere været muligt at forlænge eksisterende
forsyningspligtydelser.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring til telelovens § 14, stk. 3, foreslås det at opdatere
henvisningerne til telelovens § 14 i
§ 18, stk. 5,
således at både forsyningspligtydelser fastsat efter
telelovens § 14, stk. 2, og de eksisterende ydelser efter § 14, stk. 3, er omfattet af bestemmelsen.
149
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0150.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 14, stk. 3 i telelovens § 18, stk. 4, vil medføre, at
også eventuelt forlængede forsyningspligtydelser er omfattet af bestemmelsen. Den gældende § 18,
stk. 4 i teleloven afgrænser, hvilke forsyningspligtydelser der kan udløse en forpligtelse for andre
udbydere til at bidrage til dækning af forsyningspligtudbyderes underskud. Desuden præciseres, at
det er udbydere af ydelser som nævnt i telelovens § 14, stk. 2, nr. 1-2, eller fastsat i medfør af § 14,
stk. 3, der kan pålægges at bidrage til sektorfinansiering.
Tilføjelsen af henvisningen til den foreslåede § 14, stk. 3, i telelovens § 18, stk. 5, vil medføre at en
forsyningspligtudbyder, som udbyder både forsyningspligtydelser forlænget efter den foreslåede §
14, stk. 3 og tjenester svarende til dem omfattet af den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1 og 2 eller stk. 3
også er pligtig til at bidrage til en eventuel branchefinansiering af forsyningspligten, jf. den
foreslåede § 14, tk. 4.
Ændringen er nødvendig for at ligestille forsyningspligtydelser fastsat efter den foreslåede § 14, stk.
2 og forlængede forsyningspligtydelser efter § 14, stk. 3, idet disse forsyningspligtydelser skal
behandles ens.
Til nr. 12
Den tidligere § 17, stk. 4 i teleloven udgår. Bestemmelsen omfattede tidligere nød- og
sikkerhedstjenester i farvandene omkring Danmark og Grønland. Nød- og sikkerhedstjenester er
ikke omfattet af den nugældende forsyningspligt og er ikke omfattet af teledirektivet. Da der ikke
længere er behov for bestemmelsen, udgår denne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 17, stk. 4,
der træder i stedet for den ophævede § 17, stk.
4 i den gældende telelov, giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at
implementere dele af teledirektivets artikel 85, stk. 2, om udbud af forsyningspligtydelser til en
overkommelig pris. teledirektivets artikel 85 erstatter forsyningspligtsdirektivets artikel 9.
Adgangen til at pålægge samtlige udbydere, at udbyde tjenester til en fælles takst er ny.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 17, stk. 4, vil medføre, at samtlige udbydere, som
udbyder de i telelovens § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte tjenester, skal udbyde disse tjenester til
forbrugere med lav indkomst eller særlige sociale til fælles takster fastsat af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Ændringen vil være nødvendig for at tilpasse teleloven til teledirektivet. Det fremgår af
teledirektivets art. 85, stk. 2, at hvis en medlemsstat fastsætter, at detailpriserne for de efter
teledirektivet forsyningspligtige tjenester, ikke er overkommelige, fordi forbrugere med lav
indkomst eller særlige sociale behov er blevet forhindret i at få adgang til disse tjenester, skal
medlemsstaten træffe foranstaltninger for at sikre, at sådanne forbrugere kan betale for disse
tjenester. Adgangen kan ifølge art 85, stk. 2, sikres ved at kræve, at samtlige udbydere, som
udbyder de tjenester, som er forsyningspligtige efter teledirektivet, anvender fælles takster.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen, betyder at samtlige udbydere, som udbyder de tjenester,
som er forsyningspligtige efter teledirektivet, kan pålægges at anvende fælles takster i forhold til
forbrugere med lav indkomst eller særlige sociale behov.
150
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0151.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 13
Det foreslås at opdatere henvisningen til forsyningspligtdirektivet i
§ 14, stk. 4,
og
§ 18, stk. 8,
så
der i stedet vil blive henvist til teledirektivet. Ændringen vil være nødvendig, da teledirektivet
træder i stedet for forsyningspligtdirektivet.
Til nr. 14
Det foreslås, at der i telelovens
§ 18, stk. 5,
efter »fastsatte« indsættes »forsyningspligtydelser«.
Forslaget vil alene medføre en sproglig præcisering, som skal gøre bestemmelsen mere forståelig.
Der vil ikke med forslaget være tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til nr. 15
Efter den nuværende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 7, skal Energistyrelsen, hvis der træffes
afgørelse om fastsættelse og dækning af nettoomkostninger, sende forsyningspligten i udbud.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i telelovens
§ 18, stk. 7,
således at ”skal” ændres til ”kan”.
Det foreslås at ændre ”skal” til ”kan” i bestemmelsen, således at Energistyrelsen ikke vil være
forpligtet til at iværksætte et offentligt udbud med henblik på at udpege en eller flere alternative
forsyningspligtudbydere, når der træffes afgørelse efter stk. 3. Dette skyldes, at der kan være andre
løsningsmuligheder, f.eks. at ophæve forsyningspligten. Det vil derfor med den forslåede
bestemmelse komme an på en konkret vurdering, om der er behov for at iværksætte et offentlig
udbud af forsyningspligten i forbindelse med, at der træffes afgørelse efter stk.3.
Ændringen af bestemmelsen vil medføre, at Energistyrelsen kan sende forsyningspligten i udbud,
men at det også er muligt at udelade dette, hvis det efter en konkret vurdering viser sig, at der er en
mere relevant løsning.
Til nr. 16
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 19 implementerer teledirektivets artikel 86, stk. 5, om
adgang til forsyningspligtydelser. Teledirektivets artikel 86, stk. 5 erstatter
forsyningspligtsdirektivets artikel art 8, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse vil være en
videreførelse af den gældende telelovs § 19.
Den gældende bestemmelse fastsætter, at forsyningspligtudbydere har en forpligtelse til at
underrette Energistyrelsen, hvis forsyningspligtudbyderen vil afhænde sit accessnet eller en
væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed. Energistyrelsen skal bedømme virkningerne af
handelen for at sikre kontinuiteten i forsyningspligten. Forsyningspligtudbyderen bør derfor på
forhånd og uden ugrundet ophold underrette Energistyrelsen om afhændelsen. Hvad der anses som
uden ugrundet ophold, afhænger af den konkrete handel, dog skal underretning ske i så god tid, at
Energistyrelsen kan vurdere handelens betydning for forsyningspligten. Energistyrelsens
bedømmelse berører ikke en eventuel handels indgåelse, men kan medføre ændringer i vilkårene for
forsyningspligten.
151
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0152.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De foreslåede ændringer til bestemmelsen i telelovens
§ 19,
1. pkt, vil medføre, at bestemmelsen
sprogligt tilpasses teledirektivet.
”Sit
accessnet” ændres til
”sine
adgangsnetaktiver”. Der er ikke i
øvrigt tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til nr. 17
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 19 implementerer teledirektivets artikel 86, stk. 5, om
adgang til forsyningspligtydelser. Teledirektivets artikel 86, stk. 5, erstatter
forsyningspligtsdirektivets artikel art 8, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse vil være en
videreførelse af den gældende telelovs § 19.
Den gældende bestemmelse fastsætter, at forsyningspligtudbydere har en forpligtelse til at
underrette Energistyrelsen, hvis forsyningspligtudbyderen vil afhænde sit accessnet eller en
væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed. Energistyrelsen skal bedømme virkningerne af
handelen for at sikre kontinuiteten i forsyningspligten. Forsyningspligtudbyderen bør derfor på
forhånd og uden ugrundet ophold underrette Energistyrelsen om afhændelsen. Hvad der anses som
uden ugrundet ophold, afhænger af den konkrete handel, dog skal underretning ske i så god tid, at
Energistyrelsen kan vurdere handelens betydning for forsyningspligten. Energistyrelsens
bedømmelse berører ikke en eventuel handels indgåelse, men kan medføre ændringer i vilkårene for
forsyningspligten.
De foreslåede ændringer til bestemmelsen i telelovens
§ 19, 2. punktum,
vil medføre, at
bestemmelsen sprogligt tilpasses teledirektivet.
”Accessnet”
ændres til
”adgangsnetaktiver”.
Der er
ikke i øvrigt tilsigtet en ændring af retstilstanden.
Til nr. 18
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 20, der indeholder tilsynsbestemmelser for
telelovens afsnit II, implementerer dele af teledirektivets artikel 3 og 5.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 20 fører Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen tilsyn med overholdelse af reglerne i afsnit II i teleloven eller regler udstedt i
medfør af afsnit II. I henhold til stk. 2 fører Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen dog ikke tilsyn
med § 10, stk. 3-5 eller § 12 og 13.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn med reglerne i afsnittet eller regler udstedt i medfør af
afsnittet sker enten af egen drift eller på baggrund af klage.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn kan munde ud i afgørelser, om regler, vilkår mv. er
blevet overholdt, og eventuelt påbyde udbyderen at foretage konkrete skridt eller ændringer for at
bringe en manglende efterlevelse af reglerne i afsnit II eller regler udstedt i medfør heraf til ophør.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de generelle regler, herunder
i forhold til generelle vilkår, men styrelserne kan ikke tage stilling til f.eks. erstatningsspørgsmål i
forhold til den enkelte kontrakt.
Konkrete slutbrugerklager behandles af Teleankenævnet. Teleankenævnet er et privat klagenævn,
som er stiftet den 25. juli 2003 af Telekommunikationsindustrien i Danmark og Forbrugerrådet
152
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0153.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tænk. Teleankenævnet er godkendt efter lov om Forbrugerklagenævnet til at behandle klager over
teletjenester.
På baggrund af kgl. resolution af 28. juni 2015 blev bestemmelserne i afsnit II fordelt mellem
Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, således at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for telelovens §§ 7-
9, mens Energistyrelsen fik ansvaret for telelovens §§ 3-6, § 10, stk. 1 og 2, § 11, §§ 14-19.
Telelovens § 10, stk. 3-5, 12 og 13 blev ikke berørt af den kgl. resolution.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 20
foreslås gennemført en opdeling af
tilsynsbestemmelsen i telelovens § 20, så det af selve tilsynsbestemmelsen klart vil fremgå hvilke
myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med den enkelte bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 20,
stk. 1,
vil således angive, at Energistyrelsen fører tilsyn med §§
3-6, § 10, stk. 1 og 2, § 11 og §§ 14-19.
Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt nogen ændring af indholdet af Energistyrelsens
tilsyn, og tilsynet vil fortsat kunne ske både af egen drift eller på baggrund af klage.
Energistyrelsens tilsyn vil fortsat munde ud i afgørelser, om regler, vilkår mv. er blevet overholdt,
og eventuelt påbyde udbyderen at foretage konkrete skridt eller ændringer for at bringe en
manglende efterlevelse af reglerne i afsnit II eller regler udstedt i medfør heraf til ophør.
Endelig foreslås ansvarsfordelingen mellem Energistyrelsen og Teleankenævnet opretholdt, således
at Energistyrelsen skal varetage det generelle tilsyn, mens Teleankenævnet skal behandle konkrete
slutbrugerklager.
Med den foreslåede bestemmelse i § 20,
stk. 2,
angives, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med
telelovens §§ 7-9. Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt nogen ændring af indholdet af
Erhvervsstyrelsens tilsyn, og tilsynet vil fortsat kunne ske både af egen drift eller på baggrund af
klage. Erhvervsstyrelsens tilsyn vil fortsat kunne munde ud i afgørelser om regler, vilkår mv. er
blevet overholdt, og eventuelt påbyde udbyderen at foretage konkrete skridt eller ændringer for at
bringe en manglende efterlevelse af reglerne i afsnit II eller regler udstedt i medfør heraf til ophør.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i et ønske om at sikre klarhed om ansvarsfordelingen
mellem Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil skabe øget gennemsigtighed om ansvarsfordelingen for
bestemmelserne i telelovens afsnit II, men vil i øvrigt ikke have konsekvenser for slutbrugere,
telebranchen eller myndighederne.
Til nr. 19
Det foreslåede § 21, stk. 2, nr. 6, i teleloven er en ny bestemmelse og giver mulighed for at
implementere teledirektivets artikel 93, stk. 4, om at udbyde nummerserier, som kan bruges til
andre elektroniske kommunikationstjenester end interpersonelle kommunikationstjenester uden for
Danmark i bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan (nummerbekendtgørelsen), jf.
bekendtgørelse nr. 425 af 14. april 2011 med senere ændringer.
153
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0154.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Anvendelse af de danske nummerressourcer, herunder hvad der kan allokeres nummerressourcer til,
er reguleret i telelovens Afsnit III (§§ 21-32). Det er tilladt at anvende alle nummerressourcer til
machine to machine-kommunikation. Anvendelsen af danske nummerressourcer uden for Danmark
er ikke reguleret i de vilkår, der fastsættes i forbindelse med tildelingen af nummerressourcer.
Dermed er der ingen geografiske begrænsninger for, hvor udbydere kan anvende
nummerressourcerne, når de ansøger om danske nummerressourcer.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 21, stk. 2, nr. 6,
vil anvendelse af
nummerserier, som kan bruges til andre elektroniske kommunikationstjenester end interpersonelle
kommunikationstjenester uden for Danmark, kunne reguleres i nummerbekendtgørelsen.
Ved andre elektroniske kommunikationstjenester end interpersonelle kommunikationstjenester
forstås som f.eks. M2M-kommunikationstjenester. M2M-kommunikation er en fuldt ud eller
overvejende automatisk initieret kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet mellem to
eller flere forudbestemte anordninger.
Ved M2M-kommunikation forstås endvidere kommunikation via mobilt bredbånd. Dermed vil det
ikke længere være muligt at få tildelt andre nummerserier til anvendelse af M2M-
kommunikationstjenester, der ikke er allokeret til M2M-kommunikation, såfremt nummerserien
skal bruges uden for Danmark. Et eksempel på en sådan nummerserie kan være 37-serien, der i dag
er allokeret til M2M-kommuniktion. Hvis der opstår behov for at stille yderligere
nummerressourcer til ekstraterritoriale formål til rådighed, vil Energistyrelsen kunne allokere andre
nummerserier til dette formål.
For effektivt at fremme den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer inden for
Unionen bør det være muligt at anvende visse nationale nummerressourcer på en ekstraterritorial
måde, dvs. uden for Danmark, til andre elektroniske kommunikationstjenester end interpersonelle
kommunikationstjenester. Den foreslåede bestemmelse imødekommer derfor dette ved at sikre
udbud af nummerserier, som kan anvendes til M2M-kommunikationstjenester uden for Danmark.
Den foreslåede bestemmelse tillader, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
kan anvende nummerressourcer uden for Danmark, så det bliver muligt at anvende
nummerressourcer til andre formål end at tilbyde tjenester i Danmark.
Udbydere af M2M-kommunikationstjenester skal benytte nummerserier allokeret til M2M-
kommunikation, f.eks. 37-nummerserien, til ekstraterritoriale formål. Begrænsningen af
anvendelsen af nummerserier til M2M-kommunikation til ekstraterritoriale formål vil være
hensigtsmæssig, da nationale nummerressourcer er en begrænset ressource. Det vil derfor ikke være
en effektiv anvendelse af de danske nummerserier, hvis alle danske nummerserier i praksis blev
tilgængelige til M2M-kommunikationstjenester uden for Danmark. Ved at afsætte 37-nummerserien
i den samlede danske nummerplan til formålet beskyttes øvrige danske nummerressourcer og
samtidig imødekommes en evt. stor efterspørgsel på danske nummerserier til brug uden for
Danmark i hele Unionens område.
I praksis vil den foreslåede bestemmelse have den konsekvens, at udbydere af M2M-
kommunikationstjenester, som i dag anvender danske 8-cifrede nummerserier, ikke længere vil
kunne få tildelt 8-cifrede nummerserier til anvendelse af M2M-kommunikationstjenester uden for
Danmark.
154
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0155.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 20
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 26, stk. 3,
er ny og implementerer teledirektivets artikel
106, stk. 3, om udbyderskift og nummerportabilitet.
Det følger af telelovens § 26, at forudsætningen for, at en slutbruger kan udnytte sin ret til
nummerportering, er, at der foreligger et aktivt abonnementsforhold, hvoraf det følger, at
slutbrugeren har rådighed over de numre, der ønskes porteret.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 26, stk. 3, vil medføre, at slutbrugere kan beholde retten
til at portere abonnentnumre ved opsigelse af en abonnentaftale i mindst en måned efter, at aftalen
er opsagt. Der er derved tale om en karensperiode på en måned, efter abonnentaftalen er opsagt,
hvor slutbrugere skal have mulighed for at få gentildelt abonnentnummeret eller få
abonnentnummeret porteret til en anden udbyder. Dette gælder, med mindre slutbrugeren har givet
afkald på denne ret f.eks. ved skriftligt samtykke.
Med forslaget sikres slutbrugere ret til portering af abonnentnumre ved skift af udbyder mindst en
måned efter datoen for opsigelse af den pågældende aftale. Denne ret har slutbrugere ikke via de
nuværende regler, hvilket kan føre til, at slutbrugere kan miste deres brugsret til abonnentnumre.
Ved at indføre den foreslåede bestemmelse vil slutbrugere få større sikkerhed ved skift af udbyder.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i, at det ikke længere forudsættes, at slutbrugere har et
aktivt abonnement, når der anmodes om nummerportering ved skift af udbyder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
tjenester ikke frit kan disponere over abonnentnumre tilknyttet den pågældende aftale op til en
måned efter opsigelse af en aftale. Dermed vil slutbrugere beholde brugsretten til et
abonnentnummer i en begrænset periode, uanset om aftalen er opsagt af slutbrugerens udbyder eller
af slutbrugeren selv. Det vil give slutbrugere større sikkerhed for at beholde brugsretten til
abonnentnumre og modvirke, at brugsretten bortfalder i en begrænset periode ved opsigelse af en
aftale.
Til nr. 21
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 26 a er ny og implementerer teledirektivets artikel 93,
stk. 6, om fremme af trådløst skift af udbyder. Der er tale om overimplementering af
direktivbestemmelsen.
Efter den gældende bestemmelse i telelovens § 26, stk. 1, skal udbydere sikre, at slutbrugere kan
medtage abonnentnumre ved skift af udbyder inden for henholdsvis fastnet og mobilnet. Denne
forpligtelse gælder også for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til brug for machine
to machine–kommunikation (M2M). Der er ikke til udbydere om, at skift af udbyder skal kunne
foregå trådløst.
Begrebet M2M-kommunikation skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i § 3, stk. 9,
i bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan (nummerbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse
nr. 425 af 14. april 2011 med senere ændringer. M2M-kommunikation er således en fuldt ud eller
155
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0156.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
overvejende automatisk initieret kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet mellem to
eller flere forudbestemte anordninger. Ved M2M-kommunikation forstås endvidere kommunikation
via mobilt bredbånd. Det bemærkes, at der ikke er begrænsninger for, hvilke abonnentnumre der
kan anvendes til elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation. En
fastsættelse af regler vil således ikke begrænses til de 12-cifrede numre, der i dag er afsat i den
samlede danske nummerplan til M2M-kommunikation.
Der er i dag ikke krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som
udbyder M2M-kommunikationstjenester, skal oplyse, om de tilbyder, at slutbrugere trådløst kan
medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere.
I teleforliget ”Aftale om Bredbånd og mobil i digital topklasse
- Fremtidens telepolitik for hele
Danmark” fra 2018 blev det derfor besluttet at styrke muligheder for M2M-tjenester
i Danmark.
Målsætningen er at gøre det enklere og billigere at skifte udbyder for slutbrugere, der anvender
M2M-kommunikationstjenester, med henblik på at styrke konkurrencen på markedet.
Det foreslås på den baggrund i telelovens
§ 26 a, stk. 1,
at pålægge udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-kommunikationstjenester uanset teknologi,
at oplyse slutbrugere inden indgåelse af abonnentaftale, om de tilbyder, at slutbrugere trådløst kan
medtage abonnentnumre til brug for M2M-kommunikationstjenester, hvis slutbrugeren ønsker at
skifte udbyder. Idet den foreslåede bestemmelse vedrører regler om trådløst skift af udbyder
foreslås bestemmelsen indsat i forbindelse med de eksisterende regler i teleloven om skifte- og
porteringsprocessen.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i forhold til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, som udbyder M2M-kommunikationstjenester i Danmark, som er telelovens geografiske
anvendelsesområde. Udbydere, der udbyder M2M-kommunikationstjenester uden for Danmark, er
ikke omfattet af bestemmelsen på trods af, at disse M2M-kommunikationstjenester vil kunne
anvendes i Danmark, f.eks. via permanent roaming.
Slutbrugere i den foreslåede bestemmelse omfatter både private forbrugere, erhvervsvirksomheder
og offentlige myndigheder. M2M-kommunikation anvendes i dag af en lang række
erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder til f.eks. fjernaflæsning af målere, lagerstyring,
telemedicin, produktion, smart city-løsninger m.v. Flere og flere enheder i hjemmet bliver også
koblet til internettet, som i visse tilfælde vil kunne karakteriseres som M2M-kommunikation. Dette
kan eksempelvis dække over det intelligente hjem, hvor der er koblet enheder f.eks. sensorer på et
sammenhængende net. På den måde kan faste installationer i en bolig som el, vand, varme, lys og
udluftning kommunikere med hinanden og skabe en mere intelligent og energirigtig styring af
hjemmet. Slutbrugerbegrebet i den foreslåede bestemmelse skal derfor forstås i en bred forstand.
Slutbrugere skal således før indgåelse af abonnentaftale oplyses om, hvorvidt udbyderen tilbyder, at
slutbrugere trådløst kan skifte mellem udbydere til brug for M2M-kommunikationstjenester. Denne
pligt kan f.eks. overholdes ved, at udbyderen på et nemt tilgængeligt sted på deres hjemmeside
oplyser, hvorvidt udbyderen tilbyder trådløst skift til brug for M2M-kommunikationstjenester.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at slutbrugere på et oplyst grundlag kan foretage valg af
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-
kommunikationstjenester. Denne øgede transparens for slutbrugere ved indgåelse af aftaler på
156
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0157.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
M2M-området kan være med til at øge konkurrencen ved at fjerne barrierer for, at slutbrugere kan
skifte udbyder.
Det står imidlertid slutbrugeren frit for at indgå en aftale med en udbyder, der udbyder M2M-
kommunikationstjenester ved brug af enheder med et fysisk SIM-kort. I disse tilfælde vil det stadig
være muligt at medtage abonnentnumre ved skift af udbyder.
Der kan være store omkostninger ved at skifte SIM-kort i alle tilkoblede enheder. Derfor sikrer den
foreslåede bestemmelse, at slutbrugeren kan træffe et valg på et oplyst grundlag i forhold til at have
mulighed for at kunne skifte udbyder uden at skulle foretage fysisk skifte af SIM-kort.
Efter det foreslåede § 26 a,
stk. 2,
vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler
om trådløs skift af udbyder, hvorefter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
skal sikre, at slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre til brug for M2M-
kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere.
Klima, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsætte regler
om, hvilken konkret løsning der bedst vil opfylde formålet om, at slutbrugere trådløst kan medtage
abonnentnumre til anvendelse af M2M-kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere.
Reglerne vil f.eks. kunne omfatte krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester skal anvende en fælles teknisk standard, som sikrer, at slutbrugere trådløst kan medtage
deres abonnentnumre ved skift mellem udbydere. En fælles teknisk standard vil sikre, at udbyderne
tilbyder kompatible tekniske løsninger.
Bestemmelsen vil i givet fald skulle finde anvendelse på udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-kommunikationstjenester i Danmark, som
er telelovens geografiske anvendelsesområde. Udbydere, der udbyder M2M-
kommunikationstjenester uden for Danmark, er ikke omfattet af bestemmelsen på trods af, at disse
M2M-kommunikationstjenester vil kunne anvendes i Danmark, f.eks. via permanent roaming.
Trådløst skift af udbyder forstås som muligheden for at ændre og tilføje alle relevante data i
brugerprofilen inklusive brugeridentitet uden at skifte SIM-kort fysisk. eSIM er et eksempel på en
teknologi, som via software kan muliggøre trådløst skift af udbyder. Der findes allerede i dag
tekniske løsninger på markedet, som muliggør, at slutbrugere trådløst kan medtage abonnentnumre
til brug for M2M-kommunikationstjenester ved skift mellem udbydere, og som derfor vil kunne
anvendes til at opfylde en forpligtelse, som der gives adgang til at fastsætte i medfør af den
foreslåede bestemmelse.
Reglerne vil blive fastsat på en måde, så de ikke hindrer andre trådløse standarder end eSIM. Den
foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse for de udbydere, der udbyder M2M-
kommunikationstjenester på det mobile netværk (mobil bredbånd), idet den anvendte radioteknologi
skal være den samme for at muliggøre trådløst skifte af udbyder. Bestemmelsen vil i fremtiden også
kunne finde anvendelse på andre M2M-kommunikationstjenester end dem, der benytter det mobile
netværk, såfremt trådløst skifte af udbyder er teknisk muligt. Forpligtelsen til at tilbyde trådløst
skift af udbyder vil således kræve, at udbyderne anvender samme tekniske standard, som muliggør
at foretage trådløst skifte.
157
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0158.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Slutbrugere anvender i stigende grad M2M-kommunikationstjenester til f.eks. fjernaflæsning af
målere, lagerstyring, telemedicin, produktion, smart city-løsninger m.v. Trådløst skift af udbyder er
særligt relevant for M2M-kommunikation. Det skyldes, at der kan være tale om udskiftning af SIM-
kort i potentielt hundreder, tusinder eller millioner af enheder, som kan være placeret på svært
fremkommelige eller utilgængelige steder. Det betyder i praksis, at slutbrugere vil være låst til en
bestemt udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvilket hæmmer konkurrencen
på markedet.
Med det foreslåede stk. 2 vil klima, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler, som kan
medføre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som udbyder M2M-
kommunikationstjenester, skal tilpasse deres systemer og forretning således, at disse kan tilbyde
slutbrugere trådløst at medtage abonnentnumre ved skift af udbyder. Reglerne vil kunne fastsættes,
såfremt telebranchen ikke indgår en brancheaftale, som sikrer, at slutbrugere trådløst kan skifte på
tværs af udbydere. Fastsættelse af regler om trådløs skift af udbyder vil ikke skulle udelukke, at
slutbrugere kan vælge at medtage abonnentnumre ved fysisk skift af SIM-kort.
En fastsættelse af regler for trådløst skift af udbydere vil gøre det lettere for slutbrugere, der
anvender M2M-kommunikationstjenester, at skifte udbyder, fordi det ikke vil være nødvendigt at
skifte SIM-kort i samtlige enheder for at foretage skifte til en ny udbyder. Hvis der fastsættes regler
i medfør af det foreslåede stk. 2, kan det medvirke til at fremme, at slutbrugere, der anvender M2M-
kommunikationstjenester, får friere udbydervalg og dermed styrker konkurrencen og fjerner
barrierer for øget brug af M2M-kommunikation.
Energistyrelsen vil kunne pålægge udbydere tvangsbøder for manglende overholdelse af eventuelle
regler om at tilbyde trådløst skift af udbyder, jf. den gældende bestemmelse i telelovens § 79, stk. 1,
for at gennemtvinge en efterlevelse af de regler, som kan fastsættes i medfør af den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 26 a, stk. 2.
Til nr. 22
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 27, stk. 3, er ny og implementerer teledirektivets artikel
106, stk. 5, 3.-5. pkt., om genaktivering af nummer og tjeneste ved fejl i
nummerporteringsprocessen.
Den gældende bestemmelse i telelovens 27, stk. 1 og stk. 2, sikrer, at slutbrugere ikke må undvære
tjenester i længere tid på grund af langvarige nummerporteringsforløb, idet der er fastsat en frist for
effektuering af nummerporteringer på én arbejdsdag. Afbrydelse af slutbrugerens tjeneste må
således ikke overstige én arbejdsdag.
Det fremgår ikke, at den afgivende udbyder skal genaktivere slutbrugerens abonnentnummer og de
forbundne tjenester i tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen, indtil nummerporteringen er
gennemført, idet der alene gælder, at afbrydelse af slutbrugerens tjeneste ikke må overstige én
arbejdsdag. Det fremgår desuden ikke, at den afgivende udbyder ved fejl i
nummerporteringsprocessen skal fortsætte med at stille tjenesten til rådighed på samme vilkår og
betingelser, indtil den modtagende udbyders tjeneste er blevet aktiveret. Det fremgår endelig ikke,
hvor lang tid en tjeneste må være utilgængelig ved fejl i skifte- og porteringsprocessen.
158
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0159.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
På trods af at der i dag er regler om, at slutbrugere ikke må undvære tjenester i længere tid på grund
af langvarige nummerporteringsforløb, og at en afbrydelse af slutbrugerens tjeneste ikke må
overstige én arbejdsdag, jf. telelovens § 27, stk. 1 og stk. 2, kan der ske fejl i
nummerporteringsprocessen. Disse fejl kan betyde, at nummerporteringen ikke bliver gennemført
inden for én arbejdsdag.
Det foreslås i telelovens
§ 27, stk. 3, 1. pkt.,
at i tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen skal
den afgivende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester genaktivere slutbrugerens
nummer og de forbundne tjenester, indtil nummerporteringen er gennemført.
På trods af, at der i dag er regler om, at slutbrugere ikke må undvære tjenester i længere tid på grund
af langvarige nummerporteringsforløb, og at en afbrydelse af slutbrugerens tjeneste ikke må
overstige én arbejdsdag, jf. telelovens § 27, stk. 1 og stk. 2, kan der ske fejl i
nummerporteringsprocessen. Disse fejl kan betyde, at nummerporteringen ikke bliver gennemført
inden for én arbejdsdag. I disse tilfælde skal den afgivende udbyder genaktivere slutbrugerens
abonnentnummer og de forbundne tjenester, således at slutbrugere ikke står uden tjeneste i mere
end én arbejdsdag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den afgivende udbyder har pligt til at sikre, at tjenesten
fortsætter kontinuerligt, når udbyderen afgiver en slutbruger. Det fastsættes med den foreslående
bestemmelse, at den afgivende udbyder skal genaktivere slutbrugerens abonnentnummer og de
forbundne tjenester i tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen, indtil nummerporteringen er
gennemført.
Det foreslås i telelovens § 27, stk. 3,
2. pkt.,
at den afgivende udbyder skal fortsætte med at stille
tjenesten til rådighed på samme vilkår og betingelser, indtil den modtagende udbyders tjeneste er
blevet aktiveret.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at slutbrugere kan skifte udbyder uden at
skulle risikere, at tjenesten er utilgængelig i tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen. Den
foreslåede bestemmelse skal sikre, at slutbrugeren har adgang til tjenester på samme vilkår og
betingelser hos den afgivende udbyder i tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen, indtil
porteringen til den modtagende udbyder er gennemført, og den modtagende udbyders tjeneste er
blevet aktiveret.
Med den foreslåede bestemmelse sikres slutbrugeres adgang til tjenester på samme vilkår og
betingelser hos den afgivende udbyder i tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen indtil, at
porteringen til den modtagende udbyder er gennemført.
Det foreslås i telelovens § 27, stk. 3,
3. pkt.,
at den tid, som tjenesten er utilgængelig under skifte-
og nummerporteringsprocessen, ikke må udgøre mere end én arbejdsdag.
Efter den foreslåede bestemmelse må slutbrugerens tjeneste ikke være utilgængelig i mere end én
arbejdsdag. Derfor må den tid, som tjenesten er utilgængelig under skifte- og porteringsprocessen,
ved fejl i processen ikke udgøre mere end én arbejdsdag. Den afgivende udbyder vil således have
pligt til inden for ikke mere end én arbejdsdag at genaktivere slutbrugerens abonnentnummer og de
forbundne tjeneste under skifte- og porteringsprocesen, indtil den modtagende udbyders tjeneste er
aktiveret.
159
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0160.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 23
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 28 a er ny og implementerer teledirektivets artikel 106,
stk. 6, 1. afsnit, pkt. 1-3, om skifte af udbyder og nummerporteringsprocessen.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 26, stk. 1, regulerer, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere kan medtage abonnentnumre ved skift
mellem udbydere. Der er ikke regler for, hvordan processen for skifte af udbyder og portering af
abonnentnumre skal foregå.
Der er etableret et branchesamarbejde om en fælles database organiseret i et aktieselskab, Operators
Clearing House A/S (OCH), som administrerer oplysningerne om porterede abonnentnumre. I dette
branchesamarbejde har OCH udarbejdet et regelsæt, der fastlægger selve processen for skifte af
udbyder og portering af abonnentnumre.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 27, stk. 3, regulerer, at udbydere skal yde slutbrugere
kompensation i tilfælde af forsinket portering samt i tilfælde af misbrug af portering foretaget af
udbyderen eller på dennes vegne. Men det er ikke nærmere reguleret, at udbydere ikke må forsinke
portering, misbruge portering eller portere slutbrugeres abonnentnumre eller skifte udbyder uden
slutbrugernes udtrykkelige samtykke.
Det fremgår ligeledes ikke af gældende ret, at slutbrugerens abonnentaftaler med den afgivende
udbyder ophører automatisk efter afslutningen af et skifte.
Det foreslås i telelovens
§ 28 a, 1. pkt.,
at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, som modtager numre som led i nummerportering, jf. § 26, stk. 1, skal forestå skifte- og
nummerporteringsprocessen.
Den foreslåede bestemmelse skal fremme et simpelt udbyderskifte for slutbrugerne ved at
fastlægge, at skifte- og nummerporteringsprocessen styres af den modtagende udbyder. Dermed vil
slutbrugeren i praksis kun skulle rette henvendelse til den modtagende udbyder af elektroniske
kommunikationstjenester i forbindelse med skifte- og nummerporteringsprocessen
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at skifte- og nummerporteringsprocessen gøres så
simpelt som muligt ved, at en slutbruger kun skal henvende sig ét sted for at foretage skifte- og
nummerporteringsprocessen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den modtagende udbyder skal forestå skifte- og
nummerporteringsprocessen. Den foreslåede bestemmelser forventes ikke at ville medføre
ændringer i den måde, udbyderskifte
og nummerporteringsprocessen foregår på i dag, idet OCH’s
regelsæt allerede foreskriver, at den modtagende udbyder skal forestå skifte- og
nummerporteringsprocessen.
Det foreslås i telelovens § 28 a,
2. pkt.,
at udbydere ikke må forsinke eller misbruge skifte- og
nummerporteringsprocessen, og udbydere ikke må portere numre eller skifte udbyder uden
slutbrugernes udtrykkelige samtykke.
160
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0161.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at udbydere ikke må forsinke eller misbruge skifte- og
nummerporteringsprocessen eller portere slutbrugeres abonnentnumre eller skifte udbyder uden
slutbrugernes udtrykkelige samtykke. Ved at forsinke skifte- og nummerporteringsprocessen
forstås, at den afgivende udbyder ikke har overholdt sin pligt til at portere en slutbrugeres
abonnentnummer inden for én arbejdsdag. Ved misbrug af skifte- og nummerporteringsprocessen
forstås f.eks., at udbydere involveret i en skifte- og nummerporteringsproces bruger data genereret i
forbindelse med portering af abonnentnumre fra en udbyder til en anden i markedsføringsøjemed.
De involverede udbydere må således kun benytte data, der er genereret i forbindelse med en
portering til skifte- og nummerporteringsprocessen. Det fastlægges endvidere, at slutbrugere skal
give udtrykkelig samtykke ved portering af abonnentnumre og skifte af udbyder.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at udbydere under alle omstændigheder ikke må forsinke
skifte- og nummerporteringsprocessen.
Med den foreslåede bestemmelse minimeres risikoen for, at slutbrugere står uden tjeneste på
baggrund af en langvarig skifte- og nummerporteringsprocessen. Endvidere vil den foreslåede
bestemmelse være med til at sikre, at afgivende udbydere ikke misbruger data genereret i
forbindelse med portering af abonnentnumre fra en udbyder til en anden i markedsføringsøjemed.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse være med til at sikre, at slutbrugere betrygges i, at deres
abonnentnumre ikke porteres mod deres vilje, og at slutbrugere ligeledes ikke skiftes til en ny
udbyder imod deres vilje.
Det foreslås i telelovens § 28 a,
3. pkt.,
at slutbrugerens abonnentaftaler med den afgivende udbyder
ophører automatisk efter afslutningen af skiftet af udbyder.
I OCH’s regelsæt beskrives det, at slutbrugeren skal kontakte den modtagende udbyder,
der på
slutbrugerens vegne opsiger slutbrugerens abonnentaftale med den afgivende udbyder med henblik
på at portere abonnentnummeret. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at OCH’s
regelsæt for udbyderskifte og nummerporteringsprocessen skal sikre, at slutbrugerens
abonnentaftaler med den afgivende udbyder ophører automatisk efter afslutningen af skiftet af
udbyder.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre skifte- og nummerporteringsprocessen så simpel som mulig,
så slutbrugere ikke afholder sig fra at skifte udbyder og gøre brug af deres ret til at portere
abonnentnumre.
Til nr. 24
Den foreslåede tilføjelse til § 31, stk.3, implementerer dele af teledirektivets artikel 112, stk. 1, om
udbydernes pligt til at stille oplysninger til rådighed til brug for udbud af
nummeroplysningstjenester. Teledirektivets artikel 112, stk. 1, erstatter forsyningspligtdirektivets
artikel 25, stk. 2.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 3, om udnyttelse af nummeroplysningsdata
medfører, at Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om minimumskrav til indsamling og
videregivelse af nummeroplysningsdata, de pågældende datas fremtrædelsesform, opdatering af
oplysninger m.v. og omfanget af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af
nummeroplysningsdatabaser og -registre over for slutbrugere.
161
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0162.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
§ 31, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser.
Af denne bekendtgørelse fremgår blandt andet, at datasælgeren (teleselskabet) skal indsamle og
registrere nummeroplysningsdata i forbindelse med indgåelsen af kontrakt om adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester mellem udbyderen og slutbrugeren, at datasælgeren
og datakøberen skal sikre, at slutbrugeren har mulighed for at kontrollere og få rettet sine
nummeroplysningsdata snarest muligt efter slutbrugerens henvendelse herom, og at datakøberen er
forpligtet til at opdatere egne databaser med slutbrugernes nummeroplysningsdata snarest muligt
efter, at datasælgeren har leveret opdaterede nummeroplysningsdata.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 31, stk. 3
vil medføre, at Energistyrelsen bemyndiges til
at begrænse, hvem der er berettiget til at modtage nummeroplysningsdata. Ifølge telelovens § 31,
stk.1, skal udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der videretildeler
abonnentnumre til slutbrugere, afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Med den
foreslåede bestemmelse bemyndiges Energistyrelsen til at foretage mindre begrænsninger af den
kreds, der er berettiget til at modtage nummeroplysningsdata. Det kunne f.eks. være, at
teleselskaber ikke må tilegne sig andre teleselskabers nummeroplysningsdata, med mindre disse
data alene skal benyttes til udbud af nummeroplysningstjenester.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen om Energistyrelsens beføjelser til at fastsætte nærmere
regler om indsamling og videregivelse af nummeroplysningsdata har baggrund i, at teleselskaber
ved at købe nummeroplysningsdata i medfør af telelovens § 31, stk. 1, potentielt kan opkøbe andre
teleselskabers kundelister. Dette kan medføre en uhensigtsmæssig og konkurrencebegrænsende
koordinering mellem teleselskaberne, som mindsker den strategiske usikkerhed på markedet. Et
mere gennemsigtigt marked kan medføre, at teleselskaberne i højere grad direkte eller indirekte kan
koordinere deres adfærd og derved skabe negative virkninger på markedet med hensyn til priser,
produktion, produktkvalitet, produktsortiment, innovation eller øge adgangsbarrierer for, at der
kommer nye virksomheder ind på markedet.
Konkurrenceloven har til formål at fremme en effektiv konkurrence som gavner både forbrugere,
virksomheder og den samlede danske økonomi. En effektiv konkurrence er en vigtig forudsætning
for et velfungerende marked med et varieret udbud af varer af en høj kvalitet og til en
konkurrencedygtig pris.
Konkurrencelovens § 6 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem
virksomheder. Der foreligger en aftale, når to eller flere virksomheder har et samarbejde, hvor de
direkte eller indirekte koordinerer deres adfærd på markedet. Det er også forbudt hvis virksomheder
på anden måde samordner deres praksis som medfører en koordinering, selvom virksomheden ikke
har indgået en traditionel aftale.
Det vil som udgangspunkt være en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, hvis konkurrerende
virksomheder udveksler informationer om strategiske oplysninger. Udveksling af strategiske
oplysninger mindsker den strategiske usikkerhed på markedet. Fælles anvendelse af strategiske
oplysninger kan medføre konkurrencebegrænsninger, hvis det indskrænker parternes muligheder for
at træffe selvstændige beslutninger ved at mindske deres incitament til at konkurrere. Strategiske
oplysninger kan eksempelvis omfatte kundefortegnelser. Hvor strategisk nyttige oplysningerne er,
afhænger også af deres sammensætning og aktualitet. Således vil udveksling af aktuelle
162
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0163.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kundefortegnelser mellem konkurrerende virksomheder kunne mindske den strategiske usikkerhed
på markedet.
Konkurrencelovens § 2, stk. 2 fastsætter imidlertid, at loven ikke finder anvendelse, hvis adfærden
er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Teleselskabers opkøb af konkurrerende
teleselskabers kundelister jf. Telelovens § 31 kan derfor være omfattet af undtagelsen i
Konkurrencelovens § 2. Afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2,
træffes af den minister, under hvis ressortområde den pågældende regulering henhører, jf.
konkurrencelovens § 2, stk. 4.
Konkurrenceloven kan på baggrund af Telelovens nuværende formulering således ikke
nødvendigvis finde anvendelse for så vidt angår selve udvekslingen af nummeroplysningsdata
(kundelister). Konkurrenceloven vil dog kunne finde anvendelse efter en eventuel
konkurrenceskadende koordinering, der ligger ud over bestemmelserne i Telelovens § 31.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 31, stk. 3 vil, hvis Energistyrelsen udnytter
bemyndigelsen, medføre, at nærmere bestemte virksomheder ikke vil kunne modtage
nummeroplysningsdata fra teleselskaberne. Bestemmelsen vil ikke få betydning for udbydere af
nummeroplysningstjenester, ligesom godgørende organisationer og andre, der med legitimt formål
benytter nummeroplysningsdata til at indsamle støtte eller værge medlemmer og abonnenter, fortsat
vil kunne erhverve nummeroplysningsdata med henblik herpå.
Hensigten med bestemmelsen er alene fortsat at kunne sikre fri, markedsbaseret konkurrence
mellem teleselskaber mv.
Til nr. 25
Den foreslåede bestemmelse i om tilføjelse af et nyt stk. 3 i telelovens § 33, giver Erhvervsstyrelsen
mulighed for at implementere dele af teledirektivets artikel 61, stk. 2, om de nationale
tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders beføjelser og ansvar i forbindelse med
adgang og samtrafik. Teledirektivets artikel 61, stk. 2, erstatter adgangsdirektivets artikel 5, stk. 1,
2. afsnit.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
I henhold til telelovens § 33, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen pålægge en udbyder forpligtelser i det
omfang, det er nødvendigt for at sikre forbindelse mellem slutbrugere i de enkelte net eller for at
skabe interoperabilitet over for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der
kontrollerer adgangen til en eller flere slutbrugere, herunder forpligtelse til at sammenkoble deres
net.
I dag er det alene traditionelle nummerbaserede tjenester og traditionelle udbydere, der kan
pålægges forpligtelser om interoperabilitet i henhold til telelovens § 33, stk. 2.
Interoperabilitet mellem tjenester og net kan herudover sikres i forhold til udbydere, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition, som led i udformningen af netadgangsforpligtelsen på de
relevante (del)markeder.
163
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0164.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen har i de gældende markedsafgørelser fundet det nødvendigt at pålægge
forpligtelser, der skal sikre interoperabilitet. For eksempel fremgår det af Erhvervsstyrelsens
markedsafgørelse af 17. august 2017 på engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked
3a), at forpligtelsen om netadgang omfatter en pligt til at tilbyde fri adgang til tekniske
grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er afgørende for tjenesternes
–
eller
virtuelle nettjenesters
–
interoperabilitet, samt tilbyde tjenester, der er nødvendige for at sikre
interoperabilitet mellem net og forbindelse mellem detailkunder, herunder faciliteter til intelligente
nettjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 33, stk. 3,
om at give Erhvervsstyrelsen mulighed for at
fastsætte nærmere regler om indførslen af forpligtelser for relevante udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, som har betydeligt dækningsniveau
og en betydelig brugerudbredelse, vil medføre, at der i nærmere begrundede tilfælde vil kunne tages
hånd om en mangel på tilstrækkelig interoperabilitet mellem denne type kommunikationstjenester.
Dette vil indebære, at der vil kunne indføres regler til at håndtere de situationer, hvor utilstrækkelig
interoperabilitet mellem interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester medfører, at
slutbrugere, der anvender forskellige interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester,
ikke vil kunne kommunikere med hinanden på tværs af forskellige interpersonelle
nummeruafhængige kommunikationstjenester. Den foreslåedes bestemmelse vil således kunne
indebære, at kredsen af udbydere, der vil kunne blive pålagt forpligtelser om at sikre
interoperabilitet, og dermed også omfanget af kommunikationstjenester, udvides.
Det vil dog være en betingelse, at den berørte udbyders geografiske dækning og antal slutbrugere
repræsenterer en kritisk masse med henblik på at nå målet om at sikre forbindelse mellem
slutbrugere. Udbydere med et begrænset antal slutbrugere eller en begrænset geografisk dækning,
som kun marginalt ville kunne bidrage til at nå dette mål, vil som udgangspunkt ikke være omfattet
af sådanne forpligtelser om interoperabilitet.
Forpligtelserne vil alene kunne pålægges i det omfang, det er nødvendigt for at sikre
interoperabilitet mellem interpersonelle kommunikationstjenester.
Endvidere vil det være en forudsætning for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
indførslen af forpligtelser for relevante udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, at Europa-Kommissionen forinden har truffet afgørelse om, hvorvidt der
er behov for, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder griber ind
med regulering. Kommissionen vil som følge af en eventuel afgørelse skulle vedtage
gennemførelsesforanstaltninger, som specificerer, hvilken form og hvilket omfang eventuel
regulatorisk indgriben fra de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder bør
have. Dette vil navnlig omfatte myndighedernes og andre udbyderes forpligtelser til at offentliggøre
og tillade brug, ændring og videreformidling af relevante oplysninger og foranstaltninger med
henblik på at pålægge alle eller bestemte udbydere obligatorisk brug af standarder eller
specifikationer.
Bestemmelsen i telelovens § 33, stk. 3, foreslås indført, fordi interoperabilitet er en fordel for
slutbrugerne, og fordi fremme af interoperabilitet er et af målene for de nationale
tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder i henhold til teledirektivet.
164
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0165.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I øjeblikket afhænger både forbindelsen og adgang til beredskabstjenester af, at slutbrugere benytter
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester. Derudover anvendes
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i høj grad som alternativ til
almindelige tekstbeskeder (sms’er) –
og i et vist omfang som den primære kommunikationstjeneste
mellem slutbrugere. Den teknologiske udvikling eller en øget brug af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester vil kunne medføre mangel på tilstrækkelig interoperabilitet
mellem kommunikationstjenester. Dette vil kunne skabe betydelige hindringer for
markedsadgangen og for den videre innovation og kan dermed i betydeligt omfang true en effektiv
forbindelse mellem slutbrugere.
Det er derfor nødvendigt, at der i lyset af de specifikke nationale omstændigheder gives mulighed
for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler, hvorefter det skal vurderes, om en indgriben
er nødvendig og berettiget for at sikre forbindelse mellem slutbrugere, og i givet fald pålægge de
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, som har et betydeligt
dækningsniveau og betydelig brugerudbredelse, forholdsmæssigt afpassede forpligtelser i
overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger.
Såfremt det ikke ville være muligt at indføre regler om at kunne pålægge udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester at sikre interoperabiltet mellem disse
kommunikationstjenester, ville der være risiko for, at slutbrugere hos en bestemt udbyder ikke vil
kunne kommunikere med slutbrugere hos andre udbydere på tværs af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 33, stk. 3, vil kunne medføre betydelige fordele for
borgere, idet der vil kunne indføres regler, som vil kunne sikre interoperabilitet mellem de
kommunikationstjenester, som en stor del af borgerne i dag anvender som supplement til eller
erstatning for de traditionelle nummerbaserede kommunikationstjenester.
Den foreslåede bestemmelse vil på den ene side kunne lette adgangen til markedet for mindre
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste, og vil dermed kunne
bidrage til at fremme det indre marked for elektronisk kommunikation. På den anden side vil den
foreslåede bestemmelse kunne have væsentlige konsekvenser for udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjeneste, såfremt udbydernes adfærd på markedet indebærer en
begrænsning af konkurrencen og interoperabiliteten mellem kommunikationstjenester til skade for
slutbrugerne. En nærmere vurdering af konsekvenserne vil blive indeholdt i Kommissionens
gennemførselsforanstaltning.
Til nr. 26
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 34, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, om de nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders beføjelser og
ansvar i forbindelse med adgang og samtrafik.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 34, stk. 2, skal udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er pålagt forpligtelser i henhold til § 33, stk. 2,
§ 41, eller regler udstedt i medfør af § 49, tilbyde andre udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på vilkår og betingelser, som
er i overensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.
165
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0166.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 34, stk. 2,
vil medføre, at også udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er pålagt forpligtelser i henhold til den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a vil skulle tilbyde andre udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på vilkår og
betingelser, som er i overensstemmelse med de pålagte forpligtelser.
Således vil der være tale om en udvidelse af kredsen af pligtsubjekter.
Der er endvidere tale om konsekvensrettelser af den foreslåede bestemmelse på baggrund af de
foreslåede ændringer i telelovens § 54.
Den foreslåede bestemmelse om at udvide bestemmelsen til også at gælde udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet, der er pålagt forpligtelser i henhold den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 35 a, skyldes, at disse udbydere også, og på lige fod med øvrige udbydere, der er
omfattet af den gældende bestemmelse, bør være omfattet af en pligt til at tilbyde andre udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på
vilkår og betingelser, som er i overensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 34, stk. 2, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Til nr. 27
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 34, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel
76 om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet, artikel 78 om frivillig funktionel
adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder, samt artikel 79 om tilsagnsprocedure.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 34, stk. 2, skal udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er pålagt forpligtelser i henhold til § 33, stk. 2,
§ 41, eller regler udstedt i medfør af § 49, tilbyde andre udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på vilkår og betingelser, som
er i overensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 34, stk. 2,
vil medføre, at også udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har afgivet bindende tilsagn i henhold til de
foreslåede bestemmelser i telelovens §§ 47 a, 47 c og 47 d, vil skulle tilbyde andre udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på
vilkår og betingelser, som er i overensstemmelse med det bindende tilsagn, som udbyderen har
afgivet.
Således vil der være tale om en udvidelse af kredsen af pligtsubjekter.
Der er endvidere tale om konsekvensrettelser af den foreslåede bestemmelse på baggrund af de
foreslåede ændringer i telelovens § 54.
Den foreslåede bestemmelse om at udvide bestemmelsen til også at gælde udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet, der har afgivet tilsagn i henhold til de foreslåede bestemmelser i
166
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0167.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
telelovens §§ 47 a, 47 c og 47 d , skyldes, at disse udbydere også, og på lige fod med øvrige
udbydere, der er omfattet af den gældende bestemmelse, bør være omfattet af en pligt til at tilbyde
andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang
og samtrafik på vilkår og betingelser, som er i overensstemmelse med de tilsagn, som udbyderen
har afgivet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 34, stk. 2, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Til nr. 28
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af en ny § 35 a i teleloven, implementer (dele af)
teledirektivets artikel 61, stk. 3, om symmetrisk adgangsregulering. Teledirektivets artikel 61, stk.
3, erstatter rammedirektivets (2002/21/EF af 7. marts 2002) artikel 12, stk. 3.
Rammedirektivets artikel 12, stk. 3, er implementeret i dansk ret i telelovens §, og i kapitel 4 i
bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger.
I henhold til de gældende regler gives bygnings- eller fredningsmyndigheden hjemmel til at udstede
et påbud over for ejere af ledningsnet eller indehavere af råderetten til ledningsnettet om
koordineret anvendelse af ledningsnet i bygninger ud fra hensyn til miljø, folkesundhed, den
offentlige sikkerhed eller ud fra planmæssige hensyn.
Formålet med de gældende regler er at sikre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester kan få adgang til at levere tjenester på et ledningsnet inde i en bygning, hvis der ikke kan
etableres et parallelt ledningsnet, fordi en parallel etablering af et ledningsnet i bygningen er
uforholdsmæssig dyr som følge af at bygningen er fredet eller har status af bevaringsværdig.
Artikel 12, stk. 3, i rammedirektivet har på baggrund af de brede samfundshensyn og vage
formuleringer været implementeret på meget forskellig vis på tværs af medlemsstaterne. Hvor
gældende ret i Danmark forudsætter et snævert anvendelsesområde for bestemmelsen, har andre
medlemsstater implementeret bestemmelsen ud fra en videre forståelse af centrale begreber.
Med ændringen af artikel 12, stk. 3, i rammedirektivet til den modsvarende bestemmelse i
teledirektivets artikel 61, stk. 3, fremstår bestemmelsen mere præcist formuleret, og der er indsat
flere forskellige mekanismer, der skal sikre en ensartet anvendelse af bestemmelsen.
For det første er det i bestemmelsen specificeret, at BEREC skal udarbejde retningslinjer for
forståelsen af en række centrale begreber i direktivet. For at fremme en konsekvent anvendelse af
bestemmelsen skal BEREC således senest den 21. december 2020 offentliggøre retningslinjer, hvori
der skal fastsættes en række relevante kriterier for bl.a. fastlæggelse af det første
koncentrationspunkt eller fordelingspunkt. Derudover skal fastsættes relevante kriterier for det
punkt efter det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, som kan understøtte tilstrækkelig
mange slutbrugerforbindelser til, at en effektiv udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester kan overvinde de betydelige hindringer for etablering af parallelle net, der er konstateret,
for hvilke netudrulninger der kan betragtes som nye, for hvilke projekter der kan betragtes som små,
167
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0168.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
og for hvilke økonomiske eller fysiske hindringer for etablering af parallelle net der er store og
varige.
For det andet indeholder teledirektivets artikel 33 en procedure for ensartet anvendelse af
afhjælpende foranstaltninger. Proceduren medfører, at den nationale tilsynsmyndighed skal
notificere udkast til afgørelser i medfør af den foreslåede bestemmelse til Europa-Kommissionen,
før der træffes endelig afgørelse efter bestemmelsen.
Hvis Europa-Kommissionen finder, at udkastet til afgørelse er uforeneligt med EU-retten, kan
Europa-Kommissionen indlede en procedure efter teledirektivets artikel 33 og bede BEREC om en
udtalelse. Hvis BEREC er enig med Europa-Kommissionen, kan Europa-Kommissionen nedlægge
veto mod afgørelser, der træffes i henhold til denne bestemmelses stk. 3 og forpligte den nationale
tilsynsmyndighed til at trække udkastet til afgørelse tilbage.
Erhvervsstyrelsen skal i sin administration af den foreslåede bestemmelse i videst muligt omfang
tage hensyn til BEREC’s retningslinjer og eventuelle henstillinger og udtalelser fra Europa-
Kommissionen.
Med henblik på at sikre gennemsigtighed for andre udbydere end den anmodende skal
Erhvervsstyrelsen, når den har truffet endelig afgørelse om at pålægge forpligtelser efter denne
bestemmelse, offentliggøre afgørelsen i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 72,.
Endelig er den nye direktivbestemmelse i teledirektivet placeret i Afsnit II
–
Adgang. Dette afsnit
indeholder den sektorspecifikke konkurrenceregulering af teleområdet. Ligeledes foreslås
bestemmelsen flyttet i teleloven fra afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter til
afsnit IV om sektorspecifik konkurrenceregulering.
Den nye placering af direktivbestemmelsen i teledirektivet og den foreslåede placering i teleloven
medfører et par væsentlige ændringer i forhold til tidligere.
Hvor det efter gældende ret er brede samfundshensyn, der er afgørende for bestemmelsens
anvendelse, vil det med den nye placering være mere målrettede konkurrencehensyn, der vil være
bærende for den foreslåede bestemmelse, herunder hensyn til effektiv konkurrence, fordele for
slutbrugerne samt et hensyn til investeringerne i teleinfrastruktur.
Endvidere er det et krav i teledirektivet, at ansvaret for udmøntningen af bestemmelsen skal ligge i
en uafhængig myndighed, der i sin varetagelse af opgaven ikke kan underlægges instruks fra nogen
anden myndighed, og som er kompetent i forhold til varetagelsen af konkurrencehensyn. Dette
medfører, at den ansvarlige myndighed skal ændres fra bygnings- og fredningsmyndigheder til den
uafhængige konkurrencemyndighed på teleområdet
–
Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 35 a
vil give Erhvervsstyrelsen et nyt redskab i forhold
til den sektorspecifikke konkurrenceregulering. Udgangspunktet for den sektorspecifikke
konkurrenceregulering er fortsat reguleringen af udbydere med en stærk markedsposition, men den
foreslåede bestemmelse udgør et supplement hertil, og kan anvendes, hvis en udbyder eller ejer af
elektroniske kommunikationsnet ikke har status af udbyder med en stærk markedsposition, for så
vidt angår det net, der anmodes om adgang til.
168
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0169.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a kan udgøre et indgreb i råderetten over privat
ejendom i forhold til det net, der i givet fald pålægges forpligtelser på. Enhver afgørelse om
pålæggelse af forpligtelser i medfør af den foreslåede bestemmelse skal derfor nøje afveje hensynet
til indehaveren af ejendoms- eller råderetten til det pågældende net over for hensynet til at skabe en
holdbar konkurrence, fordele for slutbrugerne samt et hensyn til investeringerne i teleinfrastruktur.
Herudover skal proportionalitetsprincippet nøje iagttages, så der ikke pålægges flere eller strengere
forpligtelser end, hvad der er berettiget ud fra ovennævnte hensyn. Under alle omstændigheder skal
enhver forpligtelse om fordeling af omkostninger sikre dækning af effektivt afholdte omkostninger
og en rimelig forrentning af den investerede kapital, indregnet et eventuelt tillæg for eventuelle
risikofaktorer.
Pålæggelse af en forpligtelse om netadgang medfører ikke en overførsel af ejendomsretten til det
pågældende net, men alene en forpligtelse til at udleje nettet til eventuelle tjenesteudbydere.
I det omfang en ejer, der forpligtes til at give netadgang til et nærmere bestemt net, ved en
omkostningsdeling bliver økonomisk kompenseret af den, der opnår netadgang til nettet, vil den
pågældende ejer ikke have lidt noget økonomisk tab og vil dermed heller ikke, hvis der i særlige
tilfælde måtte være tale om et indgreb omfattet af grundlovens § 73, have krav på erstatning fra det
offentlige.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, 1. pkt.
I henhold til § 8 i bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger kan bygnings- eller
fredningsmyndigheden udstede påbud til udbydere eller ejere af ledningsnet i bygninger om at give
den, der ansøger herom, adgang til et eksisterende ledningsnet i en bygning.
Pligtsubjektet
”udbydere
eller ejere af ledningsnet i bygninger” omfatter enhver, der kontrollerer
adgangen til slutbrugeren, uanset om det er på baggrund af ejendomsretten til ledningsnettet eller
som følge af en driftsaftale eller lignende.
Råderetsbegrebet i relation til den sektorspecifikke konkurrenceregulering blev behandlet i
Teleklagenævnets afgørelse af 17. september 2010, j.nr.10-077429, og senere af Østre Landsret i en
dom fra den 23. marts 2012 i en sag mellem Teleklagenævnet og TDC.
Et ledningsnet defineres i gældende ret som enhver type ledningsnet, der er egnet til fremføring af
elektronisk kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 1,
vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at
træffe afgørelse om at pålægge en udbydere eller ejer af et elektronisk kommunikationsnet at
tilbyde netadgang til den del af det elektroniske kommunikationsnet, der udgør ledningsnettet i en
bygning, eller hvis det første koncentrations- eller fordelingspunkt befinder sig uden for bygningen,
vil netadgangen kunne angå det elektroniske kommunikationsnet frem til dette koncentrations- eller
fordelingspunkt.
169
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0170.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen vil i vurderingen af, om en anmodning er velbegrundet og rimelig, skulle tage
hensyn til de faktiske omstændigheder, men også tage hensyn til om nettet er etableret på en
effektiv måde, der giver mulighed for en reel adgang og konkurrence på det pågældende net.
Investeringer, der er foretaget med det formål at begrænse eller besværliggøre adgangen til nettet,
skal ikke betragtes som effektiv afholdte.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en sproglig ændring af pligtsubjektet fra ejere eller
indehavere af råderetten til et ledningsnet i bygninger til enhver udbyder eller ejer af elektroniske
kommunikationsnet.
Ændringen af pligtsubjektet vil alene være med henblik på at sikre overensstemmelse med
sprogbrugen i resten af afsnit IV, da indehavere af råderetten vil være omfattet af formuleringen
udbyder eller ejer af elektroniske kommunikationsnet. Pligtsubjektet vil medføre, at enhver, der
kontrollerer adgangen til slutbrugeren, kan pålægges forpligtelser i henhold til den foreslåede
bestemmelse, hvad enten der er tale om traditionelle teleselskaber, antenneforeninger,
ejerforeninger, andelsforeninger, udlejere eller teleselskaber, der driver nettet på andres vegne.
Det er med den foreslåede bestemmelse således ikke intentionen at ændre på kredsen af potentielle
pligtsubjekter, men derimod at understrege, at der er tale om den videst mulige fortolkning af
potentielle subjekter, der kan kontrollere adgangen til en slutbruger.
Den foreslåede bestemmelse vil tillægge hjemlen til at pålægge forpligtelser efter bestemmelsen til
Erhvervsstyrelsen, der varetager myndighedsudøvelsen af den sektorspecifikke
konkurrenceregulering.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at den strækning, der vil kunne pålægges pligt til
at give adgang til, udvides i forhold til strækningen i gældende ret, der alene omfatter et ledningsnet
i en bygning. Efter den foreslåede bestemmelse vil forpligtelsen kunne angå et elektronisk
kommunikationsnet fra slutbrugerens nettermineringspunkt frem til det første koncentrations- eller
fordelingspunkt, der efter omstændighederne ligger uden for en bygning.
I praksis vil det første koncentrations- eller fordelingspunkt, som udgangspunkt være det første sted,
hvor flere slutbrugerforbindelser samles. Det vil f.eks. i et etagebyggeri være i et fordelerskab eller
lignende i kælderen, mens det typisk i et villakvarter vil være i et gadeskab på villavejen.
Udgangspunktet kan fraviges, hvis der f.eks. er tekniske hindringer for adgang til punktet.
BEREC har i henhold til teledirektivets artikel 61, stk. 3, fået til opgave at fastsætte nærmere
kriterier for fastlæggelsen af, hvad der udgør det første koncentrations- eller fordelingspunkt.
Erhvervsstyrelsen vil nøje skulle inddrage disse retningslinjer i fastlæggelsen.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen om at tillægge Erhvervsstyrelsen beslutningskompetencen i
bestemmelsen frem for bygnings- eller fredningsmyndigheden, skyldes, at de bærende hensyn for
bestemmelsen vil ændres fra mere generelle hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige
sikkerhed eller ud fra planmæssige hensyn til hensyn vedrørende konkurrence på telemarkedet.
Erhvervsstyrelsen er uafhængig myndighed med ansvaret for den sektorspecifikke
konkurrenceregulering på teleområdet og vil derfor være den relevante faglige myndighed for de
vurderinger, der skal foretages. Endvidere lever Erhvervsstyrelsen i kraft af sin varetagelse af den
170
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0171.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
sektorspecifikke konkurrenceregulering op til de uafhængighedskrav, der følger af direktivet i
forhold til artikel 61, stk. 3.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen om at udvide anvendelsesområdet til et punkt uden for
bygninger har baggrund i et behov for at give Erhvervsstyrelsen mulighed for at pålægge udbydere
eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, der ikke er udpeget som udbydere med en stærk
markedsposition en relevant forpligtelse, der kan medvirke til at sikre konkurrencesituationen på
telemarkedet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 1, vil medføre, at en bredere gruppe af
pligtsubjekter kan blive underlagt forpligtelser ud fra konkurrencemæssige hensyn. Til gengæld vil
den samme gruppe af pligtsubjekter ikke længere kunne pålægges forpligtelser om at dele
ledningsnet i bygningerne ud fra hensyn om miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller ud
fra planmæssige hensyn. Samlet set er der tale om en udvidelse af anvendelsesområdet.
Udvidelsen er dog begrænset af proportionalitetsprincippet, der blandt andet kræver, at den ulempe,
som en eventuel forpligtelse vil medføre, skal stå mål med den fordel, som en eventuel forpligtelse
medfører for konkurrencen og for slutbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel
3, stk. 4, litra f, og artikel 61, stk. 3.
De gældende bestemmelser om ledningsnet i bygninger i telelovens § 59 og i kapitel 4 i
bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger kan anvendes ud fra hensyn til miljø,
folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller ud fra planmæssige hensyn, når etablering af et
parallelt ledningsnet ikke er rentabelt eller praktisk gennemførligt. I praksis medfører hensynene og
betingelserne, at fællesudnyttelse af ledningsnettet kun kan pålægges, hvis en parallel etablering af
et tilsvarende ledningsnet er gjort uforholdsmæssig dyr som følge af f.eks. en fredning af bygningen
eller hvis bygningen har status som bevaringsværdig.
Den foreslåede i telelovens § 35 a,
stk. 2,
vil angive de betingelser, der skal være opfyldt, når
Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse i henhold til stk. 1. Bestemmelsen i stk. 1 kan således alene
anvendes, når en parallel etablering af et elektronisk kommunikationsnet ikke vil være økonomisk
rentabel eller gennemførlig i praksis.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 2, vil sammen med flytningen af bestemmelsen
fra afsnit V til afsnit IV og flytningen af afgørelseskompetencen til Erhvervsstyrelsen fra bygnings-
og fredningsmyndigheden medføre en ændring af de hensyn, der skal varetages.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 2, vil således ikke indeholde en henvisning til,
at der skal inddrages hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller ud fra
planmæssige hensyn. Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse skulle forfølge hensyn
til sikring af effektiv og holdbar konkurrence, fordele for slutbrugere og fremme effektive
investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om at ændre de bærende hensyn skyldes, at de brede
hensyn i det gældende direktiv har medført en meget forskelligartet implementering på tværs af EU,
171
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0172.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
hvor nogle medlemsstater har anvendt konkurrencemæssige hensyn, mens andre har undladt dette.
Den nyaffattede bestemmelse i teledirektivets artikel 61, stk. 3, er derfor udtryk for en harmoniseret
tilgang til anvendelse af adgangsforpligtelser over for andre end udbydere med stærk
markedsposition.
Skiftet til konkurrencehensyn markerer således nye behov fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvor
nye værktøj har været efterspurgt i situationer, hvor der ikke entydigt kan afgrænses et særskilt
marked eller udpeges en udbyder med en stærk markedsposition. I disse situationer har det hidtil
ikke været muligt at pålægge forpligtelser ud fra hensyn til konkurrencen, uanset at der kunne
forekomme enkelte net, eller mindre områder, hvor slutbrugerne ikke har eller vil få de muligheder
og den valgfrihed, der forbindes med et konkurrencepræget marked.
Denne type situationer forventes at blive mere udbredt fremadrettet, idet den hidtil dominerende
teleinfrastruktur, baseret på kobberledninger, i stigende omfang mister evnen til at konkurrere med
højhastighedsinfrastrukturer som fibernet, kabel-tv-net eller net med tilsvarende egenskaber.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 2, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får et nyt
redskab til at adressere disse problemstillinger fremadrettet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 3, implementerer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, 2. afsnit.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 59 giver ikke mulighed for at udvide en forpligtelse
pålagt efter regler udstedt i henhold til bestemmelsen ud over ledningsnet i en bygning.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 3, 1. punktum.,
vil give Erhvervsstyrelsen
mulighed for at udvide en forpligtelse pålagt i henhold til stk. 1 til en større del af et elektronisk
kommunikationsnet end fra slutbrugeren til det første koncentrations- eller fordelingspunkt.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen i telelovens § 35 a, stk. 3, 1. punktum, om at kunne udvide
en forpligtelse efter stk. 1 har baggrund i, at en forpligtelse til at give adgang ved det første
koncentrations- eller fordelingspunkt eller et tilsvarende punkt i nogle situationer ikke vil være
tilstrækkeligt til at løse de problemer med konkurrencen, der er identificeret i forbindelse med en
rimelig anmodning.
Anvendelse af forpligtelser, der alene omfatter strækningen i telelovens § 35 a, stk. 1, vil kræve
betydelige investeringer fra en adgangssøgende udbyder, herunder navnlig i tyndt befolkede
områder. Den adgangssøgende udbyder vil skulle trække eller leje kabler fra sit eget net frem til det
relevante punkt. Hvis kundegrundlaget fra punktet er begrænset, vil investeringen ikke stå mål med
den mulige indtjening, og en sådan forpligtelse ville blive irrelevant.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 3, 2. punktum.,
vil begrænse Erhvervsstyrelsens
mulighed for at udvide en forpligtelse således, at udvidelsen kun kan udstrækkes indtil det punkt
tættest på slutbrugeren, som kan være vært for et tilstrækkeligt antal slutbrugerforbindelser til at
være kommercielt rentabelt for adgangssøgende udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester.
172
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0173.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Hvor det punkt, som forpligtelsen vil kunne udvides til, befinder sig, og hvor mange
slutbrugerforbindelser, der vil skulle til for at gøre forpligtelsen kommercielt rentabel for en effektiv
adgangssøgende udbyder, vil bero på en konkret vurdering, der skal foretages af Erhvervsstyrelsen
på baggrund af den konkrete anmodning om netadgang. Begrebet effektiv adgangssøgende udbyder
vil f.eks. dække over en udbyder, der træffer effektive økonomiske beslutninger. Begrebet vil blive
yderligere specificeret gennem praksis hos Europa-Kommissionen og tilsynsmyndigheder på tværs
af EU.
Punktets fastlæggelse vil blandt andet bero på de geografiske forhold, befolkningstætheden og
tilstedeværelsen af anden åben infrastruktur i området, der kan anvendes til f.eks. transmission
tilbage i nettet af den trafik, der opsamles fra de slutbrugere, som forpligtelsen omfatter.
BEREC har i henhold til teledirektivets artikel 61, stk. 3, fået til opgave at fastsætte nærmere
kriterier for fastlæggelsen af, hvad der udgør det punkt efter det første koncentrations- eller
fordelingspunkt, som kan være vært for tilstrækkeligt mange slutbrugerforbindelser til, at en
effektiv udbyder kan overvinde de betydelige hindringer for etablering af parallelle net, der er
konstateret. Erhvervsstyrelsen skal nøje inddrage disse retningslinjer i fastlæggelsen.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen i telelovens § 35 a, stk. 3, 2. pkt., om fastlæggelse af det
punkt, som adgangen kan udvides til, har baggrund i, at muligheden for at udvide en forpligtelse
efter stk. 1 i et vist omfang vil gå på kompromis med udgangspunktet i teledirektivet om at fremme
den infrastrukturbaserede konkurrence med flere konkurrerende net.
Ved at give en restriktiv mulighed for at udvide forpligtelsen, og det kun vil kunne gøres i særlige
situationer, sikres på den ene side muligheden for en relevant forpligtelse ved at sikre den
tjenestebaserede konkurrence, så slutbrugeren får valgmuligheder. På den anden side sikres det, at
udgangspunktet om infrastrukturbaseret konkurrence fastholdes i de fleste tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 4, implementerer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, 2. afsnit.
Den gældende bestemmelse i § 59 i teleloven giver ikke mulighed for at udvide en forpligtelse
pålagt efter regler udstedt i henhold til bestemmelsen ud over ledningsnet i en bygning.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 4,
vil indeholde de betingelser, der skal være
opfyldt for, at Erhvervsstyrelsen i henhold til stk. 3 kan udvide en forpligtelse pålagt i henhold til
stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Erhvervsstyrelsen alene vil kunne
pålægge en forpligtelse efter stk. 3, når Erhvervsstyrelsen, under hensyntagen til forpligtelser i
relevante markedsafgørelser, jf. telelovens § 37, konkluderer, at forpligtelser efter stk. 1 ikke i
tilstrækkelig grad imødegår eller vil imødegå store og varige økonomiske eller fysiske hindringer
for etablering af parallelle net. Disse hindringer vil endvidere skulle opretholde eller medføre en
konkurrencesituation, der i betydeligt omfang begrænser de konkurrencemæssige resultater for
slutbrugerne.
Ved vurderingen af, om en udvidelse af en forpligtelse efter telelovens § 35 a, stk. 1, er nødvendig,
vil Erhvervsstyrelsen skulle tage nøje hensyn til de markedsundersøgelser, som styrelsen har
gennemført på de relevante markeder, herunder navnlig hvilke forpligtelser, der er pålagt på det
173
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0174.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
pågældende marked, og hvilke(n) udbyder(e), der er udpeget som havende en stærk
markedsposition.
For at kunne udvide forpligtelsen vil vurderingen skulle konkludere, at de forpligtelser, der kan
pålægges efter § 35 a, stk. 1, ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå store og varige økonomiske eller
fysiske hindringer for etablering af parallelle net. Ved store og varige økonomiske eller fysiske
hindringer forstås, at der ikke nu eller inden for en overskuelig periode er udsigt til, at
konkurrencesituationen ændrer sig i en sådan grad, at det vil være kommercielt rentabelt at etablere
alternativ tilsvarende infrastruktur til den pågældende slutbruger.
BEREC har i henhold til teledirektivets artikel 61, stk. 3, fået til opgave at fastsætte nærmere
kriterier for fastlæggelsen af, hvilke økonomiske eller fysiske hindringer, der er store og varige.
Erhvervsstyrelsen skal nøje inddrage disse retningslinjer i fastlæggelsen.
Hindringerne for etablering af parallelle net vil endvidere skulle opretholde eller medføre en
konkurrencesituation, der i betydeligt omfang begrænser de konkurrencemæssige resultater for
slutbrugeren. En begrænsning i det konkurrencemæssige resultat for slutbrugeren kan f.eks. være, at
slutbrugeren ikke kan vælge mellem flere tjenesteudbydere, eller at detailpriserne fastholdes på et
højere niveau end på resten af markedet.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om at fastsætte restriktive betingelser for anvendelsen af
udvidelsesmuligheden i stk. 3 har baggrund i teledirektivets grundlæggende principper. Det er i
teledirektivet et udtrykkeligt mål med reguleringen at sigte mod en infrastrukturbaseret konkurrence
og dermed konkurrence mellem parallelle net. Anvendelse af en vidtgående forpligtelse om
netadgang til at levere tjenester på ét enkelt net vil derfor være i uoverensstemmelse med dette
princip. Erhvervsstyrelsens muligheder for at pålægge forpligtelser bør derfor indskrænkes til de
situationer, hvor der hverken er reelle alternativer eller er udsigt til etableringen af sådanne
alternative adgangsveje til slutbrugeren.
Ved at give en restriktiv mulighed for at udvide forpligtelsen, og det kun vil kunne gøres i særlige
situationer, sikres på den ene side muligheden for en relevant forpligtelse ved at sikre den
tjenestebaserede konkurrence, så slutbrugeren får valgmuligheder. På den anden side sikres det, at
udgangspunktet om infrastrukturbaseret konkurrence fastholdes i de fleste tilfælde,
hvor der er forretningsgrundlag for denne type konkurrence.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 5, implementerer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, 1. og 2. afsnit, der indeholder de mulige forpligtelser, der kan pålægges en udbyder eller
ejer af elektroniske kommunikationsnet.
De gældende bestemmelser om ledningsnet i bygninger giver mulighed for at påbyde fælles
udnyttelse af et ledningsnet. Parterne er herefter forpligtet til at indgå aftale om den fælles
udnyttelse af ledningsnettet. I tilfælde af uenighed om indholdet af en sådan fælles udnyttelse,
herunder om betingelser eller pris, skal sådanne uenigheder afklares ved voldgift.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 5,
vil indeholde en opregning af de
forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen kan anvende ved imødekommelse af en rimelig anmodning om
netadgang efter stk. 1.
174
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0175.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge, vil i udgangspunktet svare til de
forpligtelser, der følger af telelovens § 41, stk. 2, nr. 1-3 og nr. 5.
Den foreslåede forpligtelse i telelovens § 35 a, stk. 5,
nr. 1,
vil henvise til den centrale forpligtelse
om netadgang, der i udgangspunktet vil svare til § 42 i teleloven. Bestemmelsen vil give en meget
bred mulighed for Erhvervsstyrelsen til at definere, hvilke produkter og støttefunktioner, der kan
gives netadgang til.
En netadgangsforpligtelse vil kunne omfatte de tilhørende faciliteter, der måtte være nødvendige for
at sikre en reel adgang til det relevante net, herunder adgang til relevante softwaresystemer,
driftsstøttesystemer, informationssystemer eller databaser. I det omfang sådanne
informationssystemer eller databaser omfatter persondataoplysninger, skal adgang hertil gives under
iagttagelse af persondatalovgivningen.
Dog vil forpligtelsen om netadgang i forhold til en forpligtelse efter stk. 1 være begrænset til at
angå fysiske forbindelser i et elektronisk kommunikationsnet.
Erhvervsstyrelsen kan således efter stk. 1 ikke pålægge en udbyder eller ejer af elektroniske
kommunikationsnet en netadgangsforpligtelse, der omfatter en virtuel netadgang, herunder
bitstrømsadgang eller virtuel ubundtet adgang.
Den foreslåede forpligtelse i telelovens § 35 a, stk. 5,
nr. 2,
vil henvise til en forpligtelse om
transparens, der vil svare til forpligtelsen om transparens efter telelovens § 44. Erhvervsstyrelsen vil
med denne forpligtelse kunne pålægge den relevante udbyder eller ejer at offentliggøre bestemte
oplysninger, herunder f.eks. et standardtilbud om de relevante netelementer.
Den foreslåede forpligtelse i telelovens § 35 a, stk. 5,
nr. 3,
vil henvise til en forpligtelse om ikke-
diskrimination, der vil svare til forpligtelsen om ikke-diskrimination i telelovens § 43.
Erhvervsstyrelsen vil med denne forpligtelse kunne pålægge den relevante udbyder eller ejer, at
denne f.eks. ikke må tilbyde egne koncernforbundne selskaber eller afdelinger bedre vilkår end
eksterne udbydere.
Den foreslåede forpligtelse i telelovens § 35 a, stk. 5,
nr. 4,
vil henvise til muligheden for at
regulere prisen ved at kunne stille krav til fordelingen af adgangsomkostningerne, der skal justeres
for at tage hensyn til eventuelle risikofaktorer. Erhvervsstyrelsen vil med denne forpligtelse kunne
pålægge maksimalpriser for de produkter og støttefunktioner, der er omfattet af
netadgangsforpligtelsen efter nr. 1. Sådanne maksimalpriser vil skulle tage udgangspunkt i
omkostningerne forbundet med at tilbyde netadgangen. Maksimalpriserne kan eventuelt justeres for
at tage hensyn til eventuelle risikofaktorer.
Den udbyder eller ejer, der pålægges en forpligtelse om fordeling af omkostningerne, skal under
alle omstændigheder som minimum have dækket sine omkostninger. Erhvervsstyrelsen skal i sin
fastlæggelse af en forpligtelse om fordeling af omkostningerne tage udgangspunkt i principperne,
der gælder for en priskontrolforpligtelse efter telelovens § 46.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om at anvende tilsvarende forpligtelser, som anvendes ved
regulering af udbydere med en stærk markedsposition, har baggrund i, at de allerede kendte
forpligtelser baserer sig på en langvarig praksis fra Erhvervsstyrelsen i forhold til udformning og
175
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0176.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
indhold. Ved at anvende de samme forpligtelser sikres forudsigelighed i forhold til indholdet af
forpligtelserne til fordel for både den adgangsgivende og den adgangssøgende udbyder.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 6, implementer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, 2. afsnit, sidste punktum, der indeholder muligheden for virtuelle netadgangsprodukter.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 6,
specificeres de yderligere muligheder
for forpligtelser, der vil kunne pålægges, hvis en forpligtelse efter stk. 1 udvides i henhold til stk. 3.
I tilfælde af en sådan udvidelse vil Erhvervsstyrelsen ud over de i stk. 5, opregnede forpligtelser
også kunne pålægge en netadgangsforpligtelse, der omfatter en virtuel netadgang, herunder
bitstrømsadgang eller virtuel ubundtet adgang, hvis et sådant produkt er berettiget ud fra tekniske
eller økonomiske grunde.
En relevant teknisk grund vil f.eks. kunne være, at det koncentrations- eller fordelingspunkt, der
defineres i henhold til stk. 3, er placeret et sted i nettet, hvor det ikke er muligt at give ubundtet
adgang til en fysisk ledning, f.eks. fordi der anvendes en GPON-topologi.
Herudover kan kundegrundlaget i et givent område gøre, at en fysisk adgang ikke er relevant, da en
fysisk adgang forudsætter investering i og opstilling af aktivt udstyr. Investeringen og
vedligeholdelsen af udstyr vil i nogle tilfælde ikke være rentabel, og det kan i sådanne situationer
være nødvendigt at pålægge forpligtelser om virtuelle netadgangsprodukter.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 7, implementer dele af teledirektivets artikel
61, stk. 3, 3. afsnit, der indeholder bestemmelsens undtagelsesmuligheder, der kan medføre, at en
konkret udbyder skal undtages fra en forpligtelse i medfør af bestemmelsen.
Den gældende bestemmelse i § 59 i teleloven giver ikke mulighed for at udvide forpligtelser ud
over ledningsnet i en bygning. Gældende ret indeholder således heller ikke mulighed for at undtage
fra en sådan udvidelse af forpligtelsen.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 7,
indføres to undtagelsesmuligheder, så
udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, der kan pålægges en forpligtelse efter stk.
1, ikke kan underlægges en udvidelse af en sådan forpligtelse i henhold til stk. 3.
Den første undtagelsesmulighed vedrører udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet,
der stiller et kommercielt og rimeligt alternativ til rådighed for markedet.
Det alternativ, der stilles til rådighed, skal på en kommerciel attraktiv måde give adgangssøgende
udbydere mulighed for at nå den enkelte slutbruger ved hjælp af et net med meget høj kapacitet. Det
alternative tilbud skal vedrøre en lignende netadgang, som den, der potentielt kan undtages fra. Det
vil sige, at der skal tilbydes netadgang i et punkt i nettet, der kan understøtte et tilstrækkeligt antal
slutbrugerforbindelser til at være kommercielt rentabelt for en effektiv adgangssøgende udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Endvidere skal det tilbudte alternativ reelt give
effektive adgangssøgende udbydere mulighed for at konkurrere om slutkunderne på fair, ikke-
diskriminerende og rimelige vilkår og betingelser. Erhvervsstyrelsen vil skulle inddrage forhold
som f.eks. det kommercielle tilbuds detaljeringsgrad, tidsplan for og varighed af tilbuddet m.v. i
vurderingen af, om undtagelsen finder anvendelse.
176
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0177.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den anden undtagelsesmulighed vedrører situationer, hvor en udvidelse efter stk. 3 vil skade den
økonomiske eller finansielle rentabilitet af udrulningen af et nyt net. Undtagelsen vil navnlig være
relevant i forhold til små lokale projekter.
BEREC har i henhold til teledirektivets artikel 61, stk. 3, fået til opgave at fastsætte nærmere
kriterier for fastlæggelsen af, hvilke netudrulninger, der kan betragtes som nye, og hvilke projekter,
der kan betragtes som små. Erhvervsstyrelsen skal nøje inddrage disse retningslinjer i vurderingen
af, om der kan undtages.
Undtagelserne skal ses i sammenhæng med det generelle krav om proportionalitet i
Erhvervsstyrelsens afgørelser om netadgang og samtrafik, hvorefter styrelsen skal sikre, at der ikke
pålægges mere vidtgående forpligtelser end, hvad der er berettiget ud fra de hensyn til en effektiv
konkurrence og fordele for slutbrugerne, som forpligtelserne skal vejes imod.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om at opstille undtagelsesmuligheder for en ellers
retfærdiggjort forpligtelse efter stk. 3 har baggrund i et behov for at understrege vigtigheden af den
proportionalitetsvurdering, som Erhvervsstyrelsen skal foretage i forbindelse med anvendelse af
forpligtelser om netadgang i medfør af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen og de involverede virksomheder har
en rettesnor for, hvornår det vil være disproportionalt at pålægge forpligtelse, herunder navnlig over
for virksomheder, der stiller et tilstrækkeligt alternativ til rådighed eller hvis der er tale om et lille
nyt projekt, der ikke kan bære en regulatorisk åbning.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a,
stk. 8,
opstilles en række kriterier, som
Erhvervsstyrelsen skal vurdere, når styrelsen skal fastlægge omfanget af forpligtelser efter stk. 1
eller stk. 3, eller om undtagelsen fra forpligtelser efter stk. 7 skal finde anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 1,
vedrører rene engrosselskaber.
Virksomheder omfattet af forslag til telelovens § 47 b har helt naturligt andre incitamenter end
virksomheder, der både ejer eller råder over infrastruktur samtidigt med, at de udbyder
detailtjenester. Erhvervsstyrelsen skal derfor vurdere, om en eventuel forpligtelse kan lempes i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Eksempelvis vil en udbyder med karakter af et rent engrosselskab, der kan pålægges en forpligtelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 35 a, stk. 1, ikke kunne underlægges en udvidelse af en sådan
forpligtelse i henhold til § 35 a, stk. 3, hvis udbyderen i overensstemmelse med § 35 a, stk. 7, nr. 1,
stiller et kommercielt og rimeligt alternativ til rådighed for markedet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 2,
vedrører virksomheder, der har
modtaget offentlige midler til etableringen af nettet. Virksomheder, der har modtaget offentlige
midler til etableringen af nettet i form af f.eks. statsstøtte i henhold til en godkendt ordning eller i
henhold til gruppefritagelsesforordningen, vil som udgangspunkt være underlagt forpligtelser om
åben engrosadgang i mindst de første syv år efter etableringen. Erhvervsstyrelsen skal derfor nøje
vurdere, om en forpligtelse efter nærværende bestemmelse er nødvendigt i lyset af de relevante
forpligtelser pålagt i medfør af statsstøtteretten.
177
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0178.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Hvis ovennævnte periode i henhold til statsstøtteretten er udløbet, vil det som udgangspunkt være
mindre byrdefuldt at pålægge forpligtelser efter nærværende bestemmelse. Dette skyldes, at det må
antages, at den relevante ejer eller udbyder allerede har forudsætningerne for at tilbyde åben
adgang, da vedkommende tidligere har været forpligtet til at tilbyde det til det pågældende net.
Et vigtigt element i enhver vurdering af proportionalitet eller mulighed for undtagelse vil være, om
den relevante udbyder eller ejer tilbyder netadgang til det pågældende net på kommercielle vilkår.
Erhvervsstyrelsen skal nøje vurdere, om det kommercielle tilbud indeholder fair og rimelige vilkår,
herunder priser for netadgang til det relevante net. I vurderingen skal Erhvervsstyrelsen navnlig tage
hensyn til, om tilbuddet indeholder elementer, der medvirker til at sikre en holdbar konkurrence og
valgfrihed for slutbrugerne. Stk. 8, nr. 3-7, indeholder elementer, der kan have væsentlig betydning
for vurderingen af proportionalitet eller mulighed for undtagelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 3,
vedrører standardtilbud.
Tilstedeværelsen af et standardtilbud vil kunne øge gennemsigtigheden for potentielle
adgangssøgende udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og vil gøre det mere attraktivt
for adgangssøgende at udbyde på nettet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 4,
vedrører standardiserede vilkår.
Standardiserede vilkår, betingelser og standardprocedurer, der er aftalt i et brancheforum eller
anvendes som en de facto standard på markedet, kan have meget stor betydning for
forretningsmodellen for eventuelle adgangssøgende udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester. Hvis en tjenesteudbyder skal tage højde for vidt forskellige vilkår,
betingelser og procedurer fra forskellige netejere, vil det forringe forretningsmodellen for
tjenesteudbyderen og komplicere adgangen til markedet. Navnlig unikke bestillingsgrænseflader og
systemer vil kunne forringe adgangsmulighederne betragteligt, og det vil derfor have stor betydning
for vurderingen af, om et tilbud giver en reel adgang, om udbyderen, ejeren eller indehaveren af
råderetten tilbyder standardiserede vilkår, betingelser eller standardprocedurer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 5,
vedrører længden af de kommercielle
aftaler, der tilbydes af den relevante udbyder eller ejer af elektroniske kommunikationsnet.
Forudsigelighed og langsigtede adgangsforhold har stor betydning for de adgangssøgende
udbyderes mulighed for at investere i nye adgangsprodukter og markedsføring. Erhvervsstyrelsen
vil derfor nøje skulle vurdere længden af de tilbudte kommercielle aftaler, herunder om aftalerne
giver de adgangssøgende mulighed for at foretage langsigtede investeringer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 6,
vedrører udvalget af
adgangsprodukter. Udvalget af forskellige adgangsprodukter vil ligeledes have stor betydning for
vurderingen, da netadgang til flere forskellige netadgangsprodukter vil give større muligheder for
en reelt differentieret forretningsmodel for den adgangssøgende udbyder. Hvis der således alene
tilbydes netadgang til et rent gensalgsprodukt eller enkelte BSA-produkter målrettet
forbrugermarkedet, vil tilbuddet i udgangspunktet ikke være relevant for adgangssøgende
tjenesteudbydere med fokus på f.eks. erhvervsmarkedet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a, stk. 8,
nr. 7,
vedrører prissætningen af de
kommercielt tilbudte adgangsprodukter. Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse nøje
skulle vurdere, om prissætningen af de tilbudte produkter medvirker til at sikre en reel konkurrence,
178
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0179.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
herunder dels om prissætningen er rimelig set i forhold til markedet, og dels om der er rum for en
reel prisdifferentiering.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om at fastsætte kriterier for Erhvervsstyrelsens vurderinger
i henhold til stk. 1, stk. 3 og stk. 8 har baggrund i afrapporteringen fra den arbejdsgruppe, der blev
nedsat i medfør af teleudspillet ”Bredbånd og mobil i digital topklasse –
Fremtidens telepolitik for
hele Danmark” fra marts 2018. Arbejdsgruppen
vurderede blandt andet konsekvenserne af en
bestemmelse om netadgang til net, der ikke er ejet eller kontrolleret af en udbyder med en stærk
markedsposition.
Arbejdsgruppen identificerede blandt andet en række kriterier, der kan have stor betydning for, om
en regulatorisk tilgang til åbning af de relevante net vil have positive eller negative konsekvenser.
Der er tale om kriterier, der i den konkrete situation kan trække i hver sin retning, og betydningen
vil kunne ændre sig over tid på baggrund af telemarkedets udvikling. Det er derfor af afgørende
betydning, at Erhvervsstyrelsen, ud over de øvrige analyser, der skal gennemføres, også tager nøje
hensyn til disse kriterier, når der overvejes netadgangsforpligtelser efter nærværende bestemmelse.
Til nr. 29
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 37, stk. 2, implementerer dele af
teledirektivets artikel 68, stk. 6, om at pålægge, ændre eller ophæve forpligtelser. Teledirektivets
artikel 68, stk. 6, er en ny bestemmelse.
Ifølge den gældende bestemmelse i telelovens § 37, stk. 2, foretager Erhvervsstyrelsen opdateringer
og revurderinger af allerede gennemførte markedsundersøgelser, når Erhvervsstyrelsen vurderer, at
væsentlige ændringer i markedsforholdene eller den tekniske udvikling eller lignende, der har
betydning for markedsafgørelsen, tilsiger, at der kan være behov for at opdatere en
markedsundersøgelse.
Ændrede markedsmæssige eller faktiske forhold, der har betydning for markedsafgørelsen, kan
f.eks. være, at udbyderen, der i henhold til markedsundersøgelsen er udpeget som udbyder med en
stærk markedsposition, foretager større opkøb eller frasalg af netelementer eller datterselskaber eller
foretager sådanne interne omstruktureringer, at det bliver sammenligneligt med en forpligtelse om
funktionel adskillelse, jf. § 47. Ændrede markedsmæssige forhold vil også kunne være situationer,
hvor andre større selskaber forlader det danske marked, eller træder ind på det danske marked.
Erhvervsstyrelsen skal i disse situationer vurdere, om de pålagte forpligtelser er tilstrækkelige til at
imødegå den nye situation, eller om forpligtelserne efter en fornyet proportionalitetsvurdering ikke
længere er berettigede.
Erhvervsstyrelsen kan vurdere, om en opdateret markedsundersøgelse er påkrævet enten på eget
initiativ eller som følge af en begrundet og dokumenteret anmodning fra en udbyder af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har interesser på det pågældende marked.
Hvis Erhvervsstyrelsen finder, at ændringen af de markedsmæssige forhold tilsiger en revurdering
af de pålagte forpligtelser, bestemmer Erhvervsstyrelsen, om revurderingen kan gennemføres som
en opdatering, eller om der skal gennemføres en ny markedsundersøgelse i sin helhed efter
telelovens § 37, stk. 1.
179
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0180.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
For at kunne opdatere en markedsundersøgelse som følge af ændringer i markedsmæssige eller
faktiske forhold, skal de data, der ligger til grund for den foreliggende markedsanalyse, fortsat være
aktuelle og retvisende.
Ved en vurdering af, om der er behov for at gennemføre en opdatering af markedsundersøgelser
skal Erhvervsstyrelsen således foretage en afvejning af, om en opdateret markedsundersøgelse på
betryggende vis kan adressere forholdene på markedet, over for de primært tids- og
ressourcemæssige byrder for branchen og Erhvervsstyrelsen, der er forbundet med at gennemføre
en fornyet markedsundersøgelse med indhentelse af nye data.
Erhvervsstyrelsens mulighed for at tage hensyn til kommercielle aftaler, er bl.a. tidligere blevet
behandlet i Teleklagenævnets afgørelse af 28. juni 2018 (sagsnr. 17/01529). Sagen drejede sig om
Erhvervsstyrelsens afgørelse af 17. august 2017 om at deregulere adgangen til TDC’s kabel-tv-net
(marked 3b).
Erhvervsstyrelsen vurderede i markedsafgørelsen, at det efter styrelsens vurdering ikke ville være
proportionalt at pålægge TDC en adgangsforpligtelse til kabel-tv-nettet på grund af tilstedeværelsen
af et kommercielt tilbud udarbejdet af TDC. I betragtning af disse nye markedsforhold fandt
Erhvervsstyrelsen, at det hverken var proportionalt eller hensigtsmæssigt at pålægge TDC en
forpligtelse om adgang til kabel-tv-nettet.
Teleklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Erhvervsstyrelsens vurderinger og
afvejninger i denne sammenhæng. Nævnet bemærkede, at udgangspunktet for markedsreguleringen
på teleområdet er, at regulering alene skal opretholdes, når det vurderes nødvendigt for fortsat at
sikre en holdbar konkurrencesituation. I lighed med Erhvervsstyrelsen fandt Teleklagenævnet
endvidere, at fortsat regulering på kabel-tv-området parallelt med tilstedeværelsen af kommercielle
tilbud kunne modarbejde markedsreguleringens overordnede formål om at lade markedet arbejde
sig hen imod en situation, hvor regulering ikke længere er nødvendig.
Teleklagenævnet noterede sig endvidere, at Erhvervsstyrelsen nøje følger udviklingen på området,
herunder om den konkurrencemæssige virkning af TDC’s kommercielle tilbud også i praksis lever
op til styrelsens forventninger til markedets udvikling.
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens
§ 37, stk. 2,
vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen som led i forpligtelsen om at opdatere og revurdere allerede gennemførte
markedsundersøgelser vil skulle overveje indvirkningen af ny markedsudvikling, som eksempelvis
udspringer af kommercieller aftaler, der påvirker dynamikken i konkurrencen.
Med bestemmelsen kodificeres princippet om, at der skal tages hensyn til kommercielle aftaler.
Kommercielle aftaler, der påvirker konkurrencedynamikken vil f.eks. kunne være indgåelse af
saminvesteringsaftaler, jf. den foreslåede bestemmelse til ny § 47 a i teleloven, mellem en udbyder
med en stærk markedsposition og andre udbydere.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at markedsudviklingen ikke er tilstrækkelig væsentlig til at kræve
en ny markedsundersøgelse, vil Erhvervsstyrelsen skulle vurdere, om det er nødvendigt at revidere
de forpligtelser, som er pålagt udbydere med en stærk markedsposition, og i givet fald ændre enhver
180
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0181.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
relevant tidligere afgørelse, herunder ved at ophæve forpligtelser eller pålægge nye forpligtelser.
Formålet er at sikre, at disse forpligtelser fortsat tager udgangspunkt i det konkrete problem, som
Erhvervsstyrelsen har påvist i sin markedsanalyse, samt at de er forholdsmæssige og berettigede.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsen vil skulle vurdere indvirkningen
af kommercielle aftaler som led i forpligtelsen om at opdatere og revurdere allerede gennemførte
markedsundersøgelser, skyldes, at sideløbende med den gradvise overgang til deregulerede
markeder vil kommercielle aftaler, f.eks. aftaler om saminvestering og adgang mellem operatører,
blive stadig mere almindelige. Hvis de kommercielle aftaler samtidig er holdbare og forbedrer
konkurrencen, vil de kunne bidrage til, at et bestemt engrosmarked ikke længere bør
forhåndsreguleres (ex ante regulering).
Der er derfor behov for udtrykkeligt at anføre kommercielle aftaler, herunder
saminvesteringsaftaler, som et eksempel på markedsmæssige forhold, der kan begrunde en
opdatering af en markedsundersøgelse.
En revision af de forpligtelser, der er pålagt udbydere med en stærk markedsposition i den periode,
som markedsanalysen omfatter, bør give Erhvervsstyrelsen mulighed for at tage højde for, hvordan
ny udvikling indvirker på de konkurrencemæssige forhold, f.eks. nyligt indgåede frivillige aftaler
mellem udbydere, såsom aftaler om adgang eller aftaler om saminvestering. Dette kan være med til
at skabe den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med længevarende reguleringscyklusser. Det
samme bør gælde ved f.eks. ophævelsen af kommercielle aftaler, eller hvis sådanne kommercielle
aftaler har virkninger, der adskiller sig fra den virkning, der blev lagt til grund i forbindelse med
markedsanalysen. Hvis ophævelse af en eksisterende aftale finder sted på et dereguleret marked,
kan der eventuelt være behov for at foretage ny markedsanalyse.
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 37, stk. 2, vil ikke have væsentlige
konsekvenser for Erhvervsstyrelsen eller udbydere med en stærk markedsposition, idet
Erhvervsstyrelsen allerede i dag tager hensyn til og inddrager en vurdering af kommercielle aftaler i
gennemførelsen af markedsundersøgelser.
Bestemmelsen vil dog skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til, hvilke
markedsmæssige forhold, der kan berettige en opdatering af en markedsundersøgelse.
Til nr. 30
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, implementerer dele af teledirektivets artikel
67, stk. 5, om markedsanalyse. Teledirektivets artikel 67 erstatter rammedirektivets artikel 16.
Rammedirektivets artikel 16, stk. 6, er implementeret i telelovens § 37, stk. 1. I henhold til den
gældende bestemmelse gennemfører Erhvervsstyrelsen med regelmæssige mellemrum
undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet (markedsundersøgelser) for nærmere at
vurdere behovet for eventuelt at pålægge udbydere med en stærk markedsposition en eller flere
forpligtelser.
En nærmere specificering af tidsfristerne (de regelmæssige mellemrum), som er ordensforskrifter,
fremgår af lovbemærkningerne til telelovens § 37, jf. Folketingstidende 2010-2011, A L 59, s 98f.
Heraf fremgår det, at Erhvervsstyrelsen inden for tre år efter vedtagelsen af en tidligere afgørelse
181
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0182.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
om det pågældende marked skal gennemføre en ny undersøgelse af konkurrencesituationen på det
pågældende (del)marked. Denne periode kan dog undtagelsesvis forlænges med op til yderligere tre
år, når Erhvervsstyrelsen har notificeret en foreslået forlængelse til Kommissionen med en
begrundelse, og Kommissionen ikke har gjort indsigelse mod den notificerede forlængelse inden en
måned.
Derudover skal Erhvervsstyrelsen foretage en ny markedsundersøgelse inden for to år efter
vedtagelsen af en revideret henstilling om relevante markeder, når der er tale om markeder, der ikke
tidligere er notificeret til Kommissionen.
Hvis tidsfristerne ikke overholdes, medfører det ikke, at en markedsafgørelse bliver ugyldig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 37, stk. 3,
vil indebære en ændring af tidsfristerne for,
hvornår Erhvervsstyrelsen skal have gennemført en markedsundersøgelse. I forhold til de gældende
tidsfrister vil den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, medføre længere tidsfrister. I
visse tilfælde vil tidsfristerne endvidere kunne forlænges.
De anførte tidsfrister er ordensskrifter, der vil skulle sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder
træffer deres markedsafgørelser i tide. Hvis tidsfristerne ikke overholdes, medfører det derfor ikke,
at en markedsafgørelse er ugyldig.
Den foreslåede bestemmelse om tidsfrister for gennemførelsen af markedsundersøgelser har
baggrund i at give aktørerne på markedet vished om retsgrundlaget, hvorfor det er nødvendigt at
sætte en frist for markedsundersøgelserne. Det er vigtigt, at der gennemføres en markedsanalyse
med jævne mellemrum og inden for en rimelig tidsramme. Hvis en national tilsynsmyndighed ikke
får analyseret et marked inden for den fastsatte frist, er der risiko for, at det indre marked påvirkes
negativt, og at den ønskede virkning ikke opnås i rette tid.
På grund af den høje grad af teknologisk innovation og de stærkt dynamiske markeder i sektoren for
elektronisk kommunikation er det nødvendigt, at reguleringen kan tilpasses løbende.
Samtidig er der behov for at skabe større reguleringsmæssig stabilitet og forudsigelighed for
markedsaktørerne, herunder de SMP-udbydere, der pålægges forpligtelser, og de adgangssøgende
udbydere, der gør brug af reguleringen. Dette skal blandt andet være med til at fastholde
selskabernes investeringsincitamenter i telenet.
En ændring af tidsfristerne for, hvornår Erhvervsstyrelsen skal have notificeret et afgørelsesudkast
til Kommissionen er således en afvejning mellem behovet for at tilpasse reguleringen og behovet
for at skabe stabilitet og forudsigelighed for markedsaktørerne.
For at kunne fastslå, om Erhvervsstyrelsen har opfyldt sin forpligtelse til at analysere markeder, og
om den har gennemført en markedsundersøgelse mindst hvert femte år, er det kun en meddelelse
indeholdende en ny vurdering af markedsafgrænsningen og af en stærk markedsposition, der vil
blive betragtet som starten på en ny femårig periode.
Derimod vil den blotte meddelelse af nye eller ændrede forpligtelser, der pålægges på grundlag af
en tidligere og ikke-revideret markedsanalyse, ikke blive betragtet som opfyldelse af denne
forpligtelse. En manglende overholdelse af forpligtelsen til med jævne mellemrum at gennemføre
182
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0183.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
markedsanalyser vil ikke blive betragtet som grund til, at eksisterende forpligtelser, som
Erhvervsstyrelsen har pålagt på det pågældende marked, er ugyldige eller ikke kan anvendes.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, vil ændre på den kadence, hvormed
Erhvervsstyrelsen skal gennemføre en markedsundersøgelse. Erhvervsstyrelsen vil fremover have
længere tid til at gennemføre en markedsundersøgelse end i dag, både hvad angår markeder, som
Erhvervsstyrelsen tidligere har truffet markedsafgørelser på, og markeder, der ikke tidligere er
blevet undersøgt.
Den foreslåede bestemmelse vil give markedsaktørerne en vished om retsgrundlaget, der rækker
længere end i dag, og vil samtidig indebære en større reguleringsmæssig stabilitet og
forudsigelighed for markedsaktørerne.
Den foreslåede bestemmelse om telelovens § 37, stk. 3,
nr. 1,
implementerer teledirektivets artikel
67, nr. 1, om markedsanalyse. Teledirektivets artikel 67 erstatter rammedirektivets artikel 16.
Af lovbemærkningerne til den gældende bestemmelse i telelovens § 37, stk. 1, jf. Folketingstidende
2010-2011, A L 59, s. 98f, fremgår en nærmere specificering af de tidsfrister (regelmæssige
mellemrum) inden for hvilke Erhvervsstyrelsen skal gennemføre undersøgelser af
konkurrencesituationen på telemarkedet (markedsundersøgelser).
Erhvervsstyrelsen skal inden for tre år efter vedtagelsen af en tidligere afgørelse om det pågældende
marked gennemføre en ny undersøgelse af konkurrencesituationen på det pågældende (del)marked.
Denne periode kan dog undtagelsesvis forlænges med op til yderligere tre år, når Erhvervsstyrelsen
har notificeret en foreslået forlængelse til Kommissionen med en begrundelse, og Kommissionen
ikke har gjort indsigelse mod den notificerede forlængelse inden en måned.
Hvis tidsfristen ikke overholdes, medfører det ikke, at en markedsafgørelse bliver ugyldig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, nr. 1, vil indebære en ændring af tidsfristen
for, hvornår Erhvervsstyrelsen skal have gennemført en undersøgelse af de markeder, som
Erhvervsstyrelsen tidligere har truffet markedsafgørelser på, herunder foretaget en markedsanalyse
og udpeget (en) udbyder(e) med en stærk markedsposition. Erhvervsstyrelsen vil inden for en
periode på fem år skulle gennemføre en ny markedsundersøgelse. Dette er to år mere end i dag.
Femårsperioden kan undtagelsesvis forlænges med op til et år, hvis Erhvervsstyrelsen har meddelt
en begrundet anmodning om forlængelse til Kommissionen senest fire måneder inden udløbet af
femårsperioden, og Kommissionen ikke har gjort indsigelser mod den meddelte forlængelse inden
en måned. Den samlede periode inklusive forlængelse vil således kunne blive seks år. Dette vil
samlet set være det samme som i dag, hvor Erhvervsstyrelsen har mulighed for at anmode om en
forlængelse med op til yderligere tre år.
De anførte tidsfrister er ordensskrifter, der vil skulle sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder
træffer deres markedsafgørelser i tide. Hvis tidsfristerne ikke overholdes, medfører det derfor ikke,
at en markedsafgørelse er ugyldig.
Den foreslåede bestemmelse om at ændre af tidsfristerne for, hvornår Erhvervsstyrelsen skal have
gennemført en undersøgelse af de markeder, som Erhvervsstyrelsen tidligere har truffet
183
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0184.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
markedsafgørelser på, herunder foretaget en markedsanalyse og udpeget (en) udbyder(e) med en
stærk markedsposition, skyldes ønsket om at skabe større reguleringsmæssig stabilitet og
forudsigelighed for markedsaktørerne, herunder de SMP-udbydere, der pålægges forpligtelser, og
de adgangssøgende udbydere, der gør brug af reguleringen. Dette skal blandt andet være med til at
fastholde selskabernes investeringsincitamenter i telenet.
Forlængelsen af den maksimale tilladte periode mellem markedsundersøgelser fra tre til fem år er
dog under forudsætning af, at der i den mellemliggende periode ikke sker ændringer i
markedsmæssige forhold, der nødvendiggør en ny markedsundersøgelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, nr. 1, vil indebære, at Erhvervsstyrelsen
fremover vil have længere tid til at gennemføre en markedsundersøgelse end i dag, hvad angår
markeder, som Erhvervsstyrelsen tidligere har truffet markedsafgørelser på.
Den foreslåede bestemmelse vil give markedsaktørerne en vished om retsgrundlaget, der rækker
længere end i dag, og vil samtidig indebære en større reguleringsmæssig stabilitet og
forudsigelighed for markedsaktørerne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3,
nr. 2,
implementerer teledirektivets artikel 67,
nr. 2, om markedsanalyse. Teledirektivets artikel 67 erstatter rammedirektivets artikel 16.
Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i telelovens § 37, stk. 1, jf. Folketingstidende
2010-2011, A L 59, s 98f, fremgår en nærmere specificering af de tidsfrister (regelmæssige
mellemrum) inden for hvilke Erhvervsstyrelsen skal gennemføre undersøgelser af
konkurrencesituationen på telemarkedet (markedsundersøgelser).
Erhvervsstyrelsen skal gennemføre en ny undersøgelse af konkurrencesituationen på det
pågældende (del)marked inden for to år efter vedtagelsen af en revideret henstilling om relevante
markeder, når der er tale om markeder, der ikke tidligere er notificeret til Kommissionen.
Hvis tidsfristen ikke overholdes, medfører det ikke, at en markedsafgørelse bliver ugyldig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, nr. 2, vil indebære en ændring af tidsfristen
for, hvornår Erhvervsstyrelsen skal have gennemført en markedsundersøgelse efter vedtagelsen af
en revideret henstilling om relevante markeder, når der er tale om markeder, der ikke tidligere er
blevet undersøgt og notificeret til Kommissionen.
Erhvervsstyrelsen vil inden for en periode på tre år skulle gennemføre en ny markedsundersøgelse.
Dette er et år mere end i dag.
Hvis tidsfristen ikke overholdes, medfører det ikke, at en markedsafgørelse er ugyldig.
Den foreslåede bestemmelse om at ændre tidsfristerne for, hvornår Erhvervsstyrelsen skal have
gennemført en markedsundersøgelse efter vedtagelsen af en revideret henstilling om relevante
markeder, når der er tale om markeder, der ikke tidligere er blevet undersøgt og notificeret til
Kommissionen, skyldes ønsket om at skabe større reguleringsmæssig stabilitet og forudsigelighed
for markedsaktørerne. Dette gælder både de SMP-udbydere, der pålægges forpligtelser, og de
184
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0185.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
adgangssøgende udbydere, der gør brug af reguleringen. Dette skal blandt andet være med til at
fastholde selskabernes investeringsincitamenter i telenet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3, nr. 2, vil indebære, at Erhvervsstyrelsen
fremover vil have længere tid til at gennemføre en markedsundersøgelse end i dag, hvad angår
markeder, der ikke tidligere er blevet undersøgt.
Den foreslåede bestemmelse vil give markedsaktørerne en vished om retsgrundlaget, der rækker
længere end i dag, og vil samtidig indebære en større reguleringsmæssig stabilitet og
forudsigelighed for markedsaktørerne.
Til nr. 31
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 41, stk. 2, implementerer teledirektivets
artikel 68, stk. 1, om at pålægge, ændre eller ophæve forpligtelser. Teledirektivets artikel 68, stk. 1,
erstatter adgangsdirektivets artikel 8, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 41, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med en markedsafgørelse i henhold til § 40 kan pålægge en udbyder med en stærk markedsposition
en række forskellige forpligtelser, herunder en forpligtelse om netadgang, jf. telelovens § 42. Som
led i en forpligtelse om netadgang i henhold til den gældende bestemmelse i § 42, kan
Erhvervsstyrelsen pålægge en pligt til at give adgang til anlægsinfrastruktur, jf. § 42, stk. 1, nr. 6.
Adgang til anlægsinfrastruktur samt adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og
tilhørende faciliteter er således omfattet af én bestemmelse vedrørende netadgang, jf. § 42.
Erhvervsstyrelsen skal dog i henhold til proportionalitetsprincippet pålægge den mindst indgribende
forpligtelse. Dette indebærer i praksis, at Erhvervsstyrelsen har mulighed for at pålægge udbydere
med en stærk markedsposition at give adgang til anlægsinfrastruktur alene.
I praksis har Erhvervsstyrelsen anvendt § 42, stk. 1, nr. 6, som led i en markedsundersøgelse. F.eks.
har Erhvervsstyrelsen som en del af markedsafgørelsen på engrosmarkedet for lokal netadgang på et
fast sted (marked 3a) pålagt SMP-udbyderen at sikre, at alternative teleselskaber har adgang til at
opstille, anvende og vedligeholde egne centraler, det nødvendige transmissionsudstyr,
koblingsudstyr, krydsfelter m.v. i SMP-udbyderens centralbygninger eller andre lokaliteter, som
SMP-udbyderen ejer, lejer eller på anden måde har den fornødne rådighed over. Forpligtelsen
indeholder dog ikke en pligt til at tilbyde netadgang til anlægsinfrastruktur som f.eks. kabelkanaler,
der vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det fremgår af markedsafgørelsen på marked 3a, jf. fodnote 281, at SMP-udbyderen ikke længere
er forpligtet til at tilbyde netadgang til kabelkanaler, idet adgang hertil er reguleret af
infrastrukturreglerne i graveloven. Disse regler sikrer således selskaberne adgang til SMP-
udbyderens kabelkanaler såvel som til andre selskabers kabelkanaler. Det er Erhvervsstyrelsens
vurdering, at gravelovens regler
–
der i øvrigt baserer sig på et EU-direktiv
–
i tilstrækkelig grad
sikrer selskabernes adgang til denne form for infrastruktur. Det har på den baggrund været
Erhvervsstyrelsens vurdering, at det ikke vil være proportionalt at pålægge SMP-udbyderen en
tilsvarende forpligtelse efter teleloven.
185
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0186.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i
§ 41, stk. 2,
vil medføre, at der indsættes en særskilt mulighed for at
pålægge en udbyder, som er udpeget som havende en stærk markedsposition på et marked, en
forpligtelse til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til og brug af eksisterende
infrastruktur til etablering af net.
For en mere detaljeret gennemgang af, hvad adgang til infrastruktur omfatter, henvises til de
specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41 a, hvor det nærmere
indhold af adgang til anlægsinfrastruktur er beskrevet.
Af betragtning 27 i teledirektivet fremgår det, at infrastrukturbaseret konkurrence gennem
etablering af parallelle net er den mest effektive måde at opnå konkurrence på lang sigt. I henhold
til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41 a, vil Erhvervsstyrelsen ved fastsættelse af
forpligtelser til netadgang i henhold til § 41, stk. 2, nr. 1 eller 2, skulle undersøge, om andre former
for adgang kan være tilstrækkelige til at afhjælpe konkurrenceproblemerne. En forpligtelse efter §
41 a skal derfor altid overvejes i første omgang, jf. den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41,
stk. 6.
Dette afspejler proportionalitetsprincippet om, at den for netejeren mindst indgribende adgang skal
vælges.
Den foreslåede bestemmelse om adgang til anlægsinfrastruktur, skyldes, at anlægsinfrastruktur, som
kan være vært for et elektronisk kommunikationsnet, er vigtig for en vellykket udrulning af nye net.
Dette skyldes de høje omkostninger ved at kopiere anlægsinfrastruktur og de betydelige besparelser,
som kan opnås ved at genanvende disse. Hvis der findes genanvendelige anlægsinfrastrukturer, vil
en adgang til dem have en høj positiv virkning på udrulningen af konkurrerende infrastruktur. Det
er derfor nødvendigt at sikre en særskilt adgang til sådanne infrastrukturer.
Telelovgivningen er baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå
fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret.
På kort sigt skal adgangen til flaskehalsressourcer sikres, og det skal
–
hvor det er muligt
–
sikres, at
nye selskaber uden en stærk markedsposition har en reel mulighed for at konkurrere, ligesom der
skal sikres en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke
hæmmer det langsigtede mål om infrastrukturinvesteringer. I takt med at reelle alternative
infrastrukturer bliver opbygget, kan den telespecifikke konkurrenceregulering gradvist afvikles.
De vilkår, der understøtter den tjenestebaserede konkurrence, må ikke forringes, før den
infrastrukturbaserede konkurrence kan tage over.
Det såkaldte ”investeringsstige”-koncept
illustrerer, hvordan infrastrukturkonkurrence regulatorisk
kan fremmes gennem adgangsforpligtelser i forhold til den eksisterende infrastruktur. Ideen i
konceptet er, at der i første trin etableres et forretningsgrundlag for nye selskaber til at etablere sig
på markedet. Det sker ved at give disse selskaber adgang til i større eller mindre grad at gensælge
tjenester produceret i det eksisterende net. Dermed kan nye selskaber opnå en vis kritisk masse og
et kundeunderlag med forholdsvist beskedne investeringer. Derigennem gives nye selskaber
mulighed for gradvist
–
samtidig med at de opbygger en tilstrækkelig kundebase
–
at indtjene
tilstrækkeligt til, at de fremadrettet kan foretage investeringer.
186
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0187.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De følgende trin for selskaberne er at etablere egen infrastruktur og dermed efterhånden reducere
behovet for at anvende det eksisterende net. Dette sker ved gradvist at overgå fra gensolgte tjenester
hos den eksisterende udbyder med en stærk markedsposition til i højere grad at udbyde egne
tjenester baseret på adgangen til infrastrukturelementer. Efterhånden som nye markedsaktører i
større grad etablerer egne net og begrænser brugen af det eksisterende net, vil disse opnå større
kontrol med deres net og dermed deres produktudbud.
Det sidste trin for selskaberne er, at de går fra kun at anvende adgangen til mere rå, ubundtede
infrastrukturelementer til at basere produktionen af tjenester udelukkende på egen infrastruktur.
Det kan således have stor betydning, at der gives adgang til infrastruktur så tidligt i værdikæden
som muligt for at understøtte den infrastrukturbaserede konkurrence. Derudover er forpligtelser om
adgang til anlægsinfrastruktur som udgangspunkt mindre indgribende. Dette er grunden til, at en
forpligtelse om adgang til net og tilhørende faciliteter først bør overvejes, når adgang til
anlægsinfrastruktur i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41, stk. 2, er blevet
overvejet som effektivt reguleringsmiddel.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41, stk. 2, vil ikke have væsentlige konsekvenser for
udbydere med en stærk markedsposition, idet Erhvervsstyrelsen også i dag har mulighed for at
pålægge en adgang om anlægsinfrastruktur som led i en forpligtelse om netadgang i henhold til den
gældende bestemmelse i § 42, jf. § 41, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen kodificerer det grundlæggende princip om proportionalitet, hvorefter
Erhvervsstyrelsen skal vælge den mindst indgribende forpligtelse, der samtidig er egnet til at løse
de konkurrenceproblemer, der efter en markedsanalyse efter § 39 er konstateret på markedet. Dette
vil føre til mere gennemsigtighed og forudsigelighed for udbyderne på markedet.
Til nr. 32
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af § 41, stk. 6-8, i teleloven, implementerer dele af
teledirektivets artikel 73, stk. 2, om forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke
netelementer og tilhørende faciliteter, samt teledirektivets artikel 81 om migrering fra oprindelig
infrastruktur. Teledirektivets artikel 73, stk. 2, svarer stort set til adgangsdirektivets artikel 12, stk.
2.
Der er tale om nye bestemmelser.
I dag er bestemmelserne om adgang til anlægsinfrastruktur samt adgang til og anvendelse af
specifikke netelementer og tilhørende faciliteter omfattet af én bestemmelse vedrørende netadgang,
jf. telelovens § 42. Erhvervsstyrelsen skal i henhold til den gældende bestemmelse pålægge den
mindst indgribende forpligtelse. Dette indebærer i praksis, at Erhvervsstyrelsen har mulighed for at
pålægge udbydere med en stærk markedsposition at give adgang til anlægsinfrastruktur alene.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af
§ 41, stk. 6,
i teleloven vil indebære, at
Erhvervsstyrelsen ved fastsættelse af forpligtelser til netadgang i henhold til telelovens § 41, stk. 2,
nr. 1 eller 2, skal undersøge, om andre former for adgang kan være tilstrækkelige til at afhjælpe
konkurrenceproblemerne. Derudover skal adgang på nærliggende markeder inden for rammerne af
en given markedsundersøgelse overvejes.
187
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0188.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Dette indebærer, at Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om andre former for adgang til engrosinput
enten på det samme eller et beslægtet engrosmarked vil være tilstrækkelige til at afhjælpe det
konstaterede problem i slutbrugernes interesse.
Dette afspejler proportionalitetsprincippet om, at den for netejeren mindst indgribende adgang skal
vælges, selv om dette medfører, at det er et andet marked, der inden for rammerne af en given
markedsundersøgelse bliver underlagt regulering. Derudover bør adgang til net og tilhørende
faciliteter først overvejes, når adgang til anlægsinfrastruktur, er blevet overvejet som effektiv
reguleringsmiddel. Dette indebærer således, at såfremt Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er basis
for pålæggelse af forpligtelser i henhold til den foreslåede bestemmelse til telelovens § 41 a eller
telelovens § 42, skal Erhvervsstyrelsen undersøge om pålæggelsen af forpligtelser i henhold til
telelovens § 41 a er tilstrækkeligt til at løse de konstaterede konkurrenceproblemer. I henhold til
teledirektivet kan adgang til anlægsinfrastruktur forbedre konkurrencen og udrulningen af
infrastruktur på ethvert underliggende marked.
Den foreslåede bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen ved fastsættelse af forpligtelser til netadgang
i henhold til telelovens § 41, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal undersøge, om andre former for adgang kan
være tilstrækkelige til at afhjælpe konkurrenceproblemerne, skyldes et behov for at sikre, at der kun
indføres de afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for effektivt at håndtere eventuelle
problemer, der er konstateret i markedsanalysen.
Derudover er der behov for, at der ved vurderingen af, om regulering på engrosniveau kan løse
problemer på detailniveau, tages højde for det forhold, at adskillige engrosmarkeder kan bidrage
med input fra det foregående engrosled for et givet detailmarked, ligesom et enkelt engrosmarked
omvendt kan bidrage med input fra det foregående engrosled for en række detailmarkeder.
Derudover kan konkurrencedynamikken på et givent marked blive påvirket af markeder, som
hænger sammen, men ikke har et vertikalt forhold, f.eks. som det kan være tilfældet mellem visse
fastnet- og mobilmarkeder.
Baggrunden for, at Erhvervsstyrelsen skal starte med at vurdere forpligtelser om adgang til
anlægsinfrastruktur skyldes, at sådanne forpligtelser sædvanligvis er befordrende for mere holdbar
konkurrence, herunder infrastrukturbaseret konkurrence, samt at denne type forpligtelser som
udgangspunkt er mindre indgribende.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nyt stk. 6 i telelovens § 41 vil alene medføre
konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, når styrelsen skal foretage en vurdering af pålæggelsen af
adgangsforpligtelser.
Den foreslåede indsættelse af nye stykker i § 41, stk. 7 og 8, implementerer teledirektivets artikel
81.
Formålet med den nye bestemmelse i teledirektivets artikel 81 er at fremme migreringen fra
kobbernet til NGA-net og adresserer dermed den omstændighed, at de traditionelle kobberbaserede
accessnet i visse situationer ikke kan levere den efterspurgte kapacitet og derfor gradvis byttes ud til
f.eks. moderne fiberbaserede infrastruktur, eller helt afvikles af netejeren. Der findes dog stadig
udbydere og slutbrugere, der er afhængige af adgangen til det kobberbaserede accessnet.
188
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0189.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I Danmark er udrulningen af fiber-, kabel-tv- og mobilforbindelser kommet relativt langt, og
efterspørgslen efter kobberbaserede tjenester falder derfor kraftigt. Således viser Energistyrelsens
telestatistik for 1. halvår 2019, at antallet af faste bredbåndsabonnementer på det tidspunkt var knap
2,55 mio., hvoraf 32 procent var kobberbaserede xDSL-forbindelser. Det tilsvarende tal for første
halvår af 2012 var på 55 procent. Samtidig er antallet af fast bredbåndsabonnement siden 2012
steget med 17 procent.
Forpligtelser om nedlæggelse af dele af nettet har gennem en årrække været omfattet af
Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser. Det fremgår f.eks. af Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af
17. august 2017 på engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a), at udbyderen,
der er udpeget som havende en stærk markedsposition, skal varsle fem år før en planlagt nedlukning
af en kobberstrækning mellem et fremskudt indkoblingspunkt og den bagvedliggende central i de
tilfælde, hvor strækningen udgør en del af en helstrækning, som passerer gennem et fremskudt
indkoblingspunkt. Varslet kan forkortes til tre måneder, hvis strækningen ikke udgør en del af en
sådan helstrækning. Hvis strækningen ikke anvendes af de alternative teleselskaber, kan SMP-
udbyderen nedlukke strækningen uden varsel.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af et nyt
stk. 7
i telelovens § 41 vil medføre, at en
udbyder, der er pålagt en forpligtelse om i henhold til § 41 a eller § 42, på forhånd og i god tid vil
skulle anmelde sine planer om at afvikle eller med ny infrastruktur erstatte dele af et net, der er
omfattet af forpligtelsen, til Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen i sin markedsafgørelse på det eller
de relevante markeder, hvor udbyderen er udpeget som havende en stærk markedsposition, nærmere
skal specificere, hvad der vil kunne anses for at opfylde kravet om, at planerne er anmeldt i god tid.
De dele af et net, der planlægges afviklet eller erstattet med ny infrastruktur, vil eksempelvis kunne
være infrastruktur, som er nødvendig for at drive et kobbernet.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af et nyt
stk. 8
i telelovens § 41 vil medføre, at såfremt
det er nødvendigt for konkurrencen og slutbrugernes rettigheder, skal Erhvervsstyrelsen pålægge
udbyderen en forpligtelse om at udarbejde en detaljeret beskrivelse af planerne med hensyn til
overgangsperioder og vilkår samt hvilke sammenlignelige adgangsprodukter, der tilbydes i stedet
for.
Dette vil indebære, at Erhvervsstyrelsen skal sikre, at afviklings- eller erstatningsprocessen
inkluderer en transparent tidsplan og transparente betingelser, herunder en passende anmeldelses-
og overgangsperiode. Erhvervsstyrelsen skal samtidig sikre, at der er adgang til alternative
produkter af som minimum sammenlignelig kvalitet, som giver adgang til den opgraderede eller
nyetablerede netinfrastruktur, der træder i stedet for de erstattede elementer.
Adgangssøgende udbydere, som migrerer fra et adgangsprodukt, der er baseret på en eksisterende
infrastruktur, til et adgangsprodukt, der er baseret på en mere avanceret teknologi eller et mere
avanceret medium, vil kunne opgradere deres adgang til ethvert reguleret produkt med højere
kapacitet, men bør ikke være forpligtet til at gøre det.
189
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0190.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at såfremt styrelsen har konstateret, at
udbyderen har overholdt de fastsatte betingelser for adgang, vil Erhvervsstyrelsen kunne ophæve
adgangsforpligtelserne for kobbernettet, der af udbyderen foreslås afviklet eller erstattet.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at anvendelsen af bestemmelsen ikke vil skulle
påvirkes af tilgængeligheden af regulerede produkter i den opgraderede netinfrastruktur. Med andre
ord vil det skulle være muligt for adgangssøgende udbydere at udnytte den ældre infrastruktur under
hele overgangsperioden og dette vil skulle gælde, selvom det alternative produkt gøres tilgængeligt,
inden perioden er forbi.
En ophævelse af forpligtelserne for aktiver, der foreslås afviklet eller erstattet, vil skulle
gennemføres i henhold til procedurerne i teledirektivets artikel 32 og 33, og under iagttagelse af
høringsregler fastsat i henhold til telelovens § 57.
Den foreslåede bestemmelse om, at en udbyder på forhånd og i god tid vil skulle anmelde sine
planer om at afvikle eller med ny infrastruktur erstatte dele af et net, der er omfattet af forpligtelsen,
og at Erhvervsstyrelsen, såfremt det er nødvendigt for konkurrencen og slutbrugernes rettigheder,
kan pålægge udbyderen en forpligtelse om at udarbejde en detaljeret beskrivelse af planerne med
hensyn til overgangsperioder og vilkår samt hvilke sammenlignelige adgangsprodukter, der tilbydes
i stedet for, skyldes et behov for at fremme migreringen fra de gamle kobbernet til nye moderne net,
hvilket er i slutbrugernes interesse.
Forpligtelsen om at informere på forhånd og i god tid har således til formål at give
Erhvervsstyrelsen mulighed for at kontrollere, at adgangssøgende udbydere gives mulighed for at
planlægge deres forretning og vurdere, om der skal fastsættes yderligere forpligtelser for at sikre
konkurrencen samtidig med at udbyderen, der er udpeget som havende en stærk markedsposition,
disponerer over sine egne planer.
Når det er nødvendigt for at fremme konkurrencen, vil det desuden være hensigtsmæssigt at gøre
det muligt for Erhvervsstyrelsen at pålægge en forpligtelse om i detaljer at beskrive planerne,
betingelserne, der skal gælde i en overgangsperiode, og hvilke sammenlignelige adgangsprodukter,
der tilbydes i stedet.
Derfor bør Erhvervsstyrelsen være i stand til at overvåge udbydernes egne initiativer i den
henseende og om nødvendigt fastsætte betingelserne for en hensigtsmæssig migreringsproces. Dette
kunne f.eks. ske ved hjælp af forudgående varsel, gennemsigtighed og tilgængelighed af alternative
adgangsprodukter af mindst tilsvarende kvalitet, når netejeren har påvist sin hensigt om og vilje til
at skifte til opgraderede net.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nyt stk. 7 i telelovens § 41 vil medføre konsekvenser
for udbydere med en stærk markedsposition, i tilfælde af, at de har planer om at afvikle dele af et
net eller erstatte nettet med ny infrastruktur, hvor nettet er omfattet af en forpligtelse, idet de vil
skulle overholde en anmeldelsespligt og de betingelser, der følger heraf.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nyt stk. 8 i telelovens § 41 vil endvidere kunne
skabe gennemsigtighed vedrørende vilkårene for migreringen fra kobbernet til en anden
infrastruktur, herunder de tilbudte adgangsprodukter.
190
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0191.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 33
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41 a implementerer teledirektivets artikel 72, stk. 1, om
adgang til anlægsarbejder. Der er tale om en ny bestemmelse.
Den gældende telelov indeholder ikke en selvstændig bestemmelse om adgang til
anlægsinfrastruktur.
I henhold til den gældende bestemmelse om netadgang, jf. telelovens § 42, kan en forpligtelse om
netadgang omfatte at give adgang til fælles brug af bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i
bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler,
kabelbrønde og skabe, jf. telelovens § 42, stk. 1, nr. 6.
Erhvervsstyrelsen har således i henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 42 mulighed
for at pålægge udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse om at give adgang til både
anlægsinfrastruktur samt adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende
faciliteter. Erhvervsstyrelsen skal dog i henhold til proportionalitetsprincippet pålægge den mindst
indgribende forpligtelse. Dette indebærer i praksis, at Erhvervsstyrelsen har mulighed for at
pålægge udbydere med en stærk markedsposition kun at give adgang til anlægsinfrastruktur.
Når Erhvervsstyrelsen i dag pålægger forpligtelser, er det ikke et krav, at de pålagte forpligtelser
alene angår SMP-udbyderens aktiviteter på det relevante marked. Dette fremgår af
lovbemærkningerne til den gældende bestemmelse i telelovens § 41, stk. 1 jf. Folketingstidende
2010/2011, A, lovforslag nr. 59, side 103ff. Forpligtelserne kan således pålægges den eller de
relevante udbyderes aktiviteter på andre markeder, så længe forpligtelsen er nødvendig og egnet til
at løse det problem, der er identificeret på det relevante marked.
Erhvervsstyrelsen kan således pålægge en forpligtelse om adgang til anlægsinfrastruktur, der ikke er
en del af det relevante marked, hvor ejeren har status som havende en stærk markedsposition. Det er
således muligt at pålægge adgang til f.eks. ledninger, der bruges til at levere tjenester på et andet
ellers ureguleret marked, hvis en analyse viser, at dette vil tjene til at skabe effektiv konkurrence på
det regulerede marked.
Bestemmelser om adgang til eksisterende fysisk infrastruktur findes også i graveloven. Gravelovens
formål er at sikre fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer, herunder el-, vand- og varmeforsyning og telekommunikation. Fælles udnyttelse
af sådan infrastruktur skal medvirke til en mere omkostningseffektiv etablering af bredbånd og
mindske omkostningerne for netoperatører, kommuner, samfundet og miljøet som følge af færre
gravearbejder. Reglerne er dog udformet således, at graveloven ikke skal anvendes, når den, der
udruller bredbånd, har ret til at anmode om adgang til infrastrukturen i henhold til en afgørelse efter
teleloven. Dette indebærer, at adgang til en SMP-udbyders infrastruktur som hovedregel ikke kan
pålægges i henhold til graveloven.
Forpligtelsen i § 42, stk. 1, nr. 6, skal ses som et supplement til de eksisterende bestemmelser i
graveloven om adgang til eksisterende fysisk infrastruktur, idet reglerne har forskellige formål.
SMP-udbydere, som i henhold til gravelovens regler ville kunne afslå en anmodning på baggrund af
f.eks. den tekniske egnethed af den eksisterende passive fysiske infrastruktur, tilgængelig plads i
den eksisterende passive fysiske infrastruktur, den offentlig sikkerhed og folkesundheden,
191
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0192.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
netsikkerhed og -integritet, vil fremover desuagtet kunne blive pålagt at give adgang til
anlægsinfrastruktur i medfør af telelovens § 41 a, hvis det er nødvendig for at skabe effektiv
konkurrence.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 41 a
vil medføre, at en udbyder, som er udpeget som
havende en stærk markedsposition på et marked, vil de i henhold til § 41, stk. 2, nr. 1, kunne
forpligtes til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til og brug af eksisterende
infrastruktur til etablering af net. En sådan forpligtelse vil også kunne omfatte anlægsinfrastruktur,
der ikke er en del af det relevante marked, som forpligtelsen vedrører, jf. telelovens § 41 a.
I bestemmelsen findes en ikke-udtømmende liste over, hvilke aktiver, der kan gives adgang til,
såsom bygninger eller adgangsveje til bygninger, kabler i ledninger, herunder ledningsnet, antenner,
tårne og andre støttekonstruktioner, pæle, master, kabelkanaler, ledningskanaler, nedgangsbrønde,
mandehuller og skabe.
Af betragtning 27 i teledirektivet fremgår det, at infrastrukturbaseret konkurrence gennem
etablering af parallelle net er den mest effektive måde at opnå konkurrence på lang sigt. Det følger
heraf at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt bør pålægge forpligtelser om at give adgang til
produkter, der medfører mest muligt infrastrukturbaseret konkurrence, men som samtidigt løser de
konstaterede konkurrenceproblemer. En forpligtelse efter § 41 a skal derfor altid overvejes før der
kan pålægges forpligtelser om netadgang til mere forædlede produkter, jf. den foreslåede
bestemmelse til ny § 41, stk. 6, i teleloven.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41 a vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge en
forpligtelse om adgang til anlægsaktiver, der ikke er en del af det relevante marked, hvor ejeren har
status som havende en stærk markedsposition. Det er således muligt at pålægge adgang til f.eks.
ledninger, der bruges til at levere tjenester på et andet ellers ureguleret marked, hvis en analyse
viser, at dette ville tjene til at skabe effektiv konkurrence på det regulerede marked.
En forpligtelse i henhold til telelovens § 41 a vil skulle kombineres med en forpligtelse til at
offentliggøre et standardtilbud i henhold til telelovens § 44.
Med den foreslåede bestemmelse vil forpligtelser om at give adgang til anlægsinfrastruktur kunne
pålægges, når det er begrundet i konkurrencemæssige hensyn eller i situationer, hvor nægtelse af
adgang vil kunne hindre, at der skabes et bæredygtigt konkurrencebaseret marked. Da reglerne i
teleloven og graveloven har forskellige formål
–
formålet med gravelovens regler er en bedre fælles
udnyttelse af infrastrukturen og dermed en minimering af omkostninger, og formålet med den
foreslåede bestemmelse er at skabe effektiv konkurrence
–
vil de fortsat kunne finde samtidig
anvendelse på en sådan måde, at en afgørelse om adgang til anlægsinfrastruktur, der ejes af en
SMP-udbyder, forudsætter, at adgang er nødvendig for at skabe effektiv konkurrence. Samtidig er
der forskel på, hvorledes en adgang til infrastruktur i henhold til de forskellige regelsæt
prisfastsættes. I henhold til gravelovens regler skal adgang til en netoperatørs eksisterende passive
fysiske infrastruktur gives til en rimelig pris, mens en adgang til anlægsinfrastruktur vil skulle
prisfastsættes efter telelovens § 46.
Den foreslåede bestemmelse om, at en udbyder, som er udpeget som havende en stærk
markedsposition på et marked, kan forpligtes til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang
til og brug af eksisterende infrastruktur til etablering af net, skyldes, at adgang til anlægsaktiver har
192
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0193.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
stor betydning for en vellykket udrulning af nye net. Dette beror på, at der er høje omkostninger
forbundet med at kopiere anlægsaktiver, og der kan opnås betydelige besparelser ved at genanvende
disse. Når sådanne aktiver ejes af en udbyder med en stærk markedsposition, er der derfor behov for
særlige forpligtelser som supplement til reglerne for den fysiske infrastruktur, som er fastsat i
infrastrukturdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation).
Adgang til anlægsinfrastruktur kan have store positive effekter på udrulningen af konkurrerende
infrastruktur, når anlægsinfrastrukturerne kan genanvendes. Det bør derfor sikres, at adgangen til
infrastrukturerne kan bruges som en selvstændig forpligtelse til at forbedre konkurrencen og
udrulningen på ethvert underliggende marked. Denne mulighed skal analyseres, inden vurderingen
af behovet for at pålægge andre eventuelle forpligtelser, og ikke blot anses som en accessorisk
forpligtelse for andre engrosprodukter eller -tjenester eller som en forpligtelse, der er begrænset til
virksomheder, som selv benytter sig af sådanne andre engrosprodukter eller -tjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 41 a vil ikke have væsentlige konsekvenser for udbydere
med en stærk markedsposition, idet Erhvervsstyrelsen også i dag har mulighed for at pålægge en
adgang om anlægsinfrastruktur som led i en forpligtelse om netadgang i henhold til den gældende
bestemmelse i § 42, jf. § 41, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen kodificerer det grundlæggende princip om proportionalitet, hvorefter
Erhvervsstyrelsen skal vælge den mindst indgribende forpligtelse, der samtidig er nødvendig og
egnet til at løse de konkurrenceproblemer, der efter en markedsanalyse efter § 39 er konstateret på
markedet. Dette vil føre til mere gennemsigtighed og forudsigelighed for udbyderne på markedet.
Til nr. 34
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 42, stk. 1, nr. 1, implementerer dele af
teledirektivets artikel 73, stk. 1, litra a, om forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af
specifikke netelementer og tilhørende faciliteter. Teledirektivets artikel 73, stk. 1, svarer stort set til
adgangsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 1, definerer og afgrænser, hvad der nærmere
forstås ved netadgangsforpligtelsen. Opremsningen i stk. 1, nr. 1-10, er en ikke-udtømmende
opregning af netelementer, tjenester og lignende, der kan indgå i en netadgangsforpligtelse.
Erhvervsstyrelsen kan således efter en konkret vurdering inddrage andre netelementer, tjenester
eller lignende, hvis dette i art og omfang er berettiget ud fra hensynet til at løse de
konkurrenceproblemer, der er konstateret på markedet.
Bestemmelsens rækkevidde er bl.a. blevet behandlet i Teleklagenævnets afgørelse af 20. juni 2011,
j.nr. 10-098918, og senere af Østre Landsret i en dom fra 30. september 2015. Sagen drejede sig
om, hvorvidt Teleklagenævnet ved sin afgørelse af 20. juni 2011 gyldigt havde pålagt TDC A/S at
skulle etablere bredbåndstilslutning via sit fibernet i form af etablering af stikledninger hos
slutbrugerne efter anmodning fra et konkurrerende teleselskab uden ret til direkte dækning af
etableringsomkostningen hos engroskunden ved opkrævning af et etableringsgebyr.
193
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0194.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Østre Landsret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Teleklagenævnet
havde udøvet og afgjorde dermed, at der kan pålægges ændringer i nettet, hvis det er nødvendigt og
proportionalt for at sikre et velfungerende, konkurrencebaseret marked for udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
Østre Landsret havde inden afgørelsen stillet EU-domstolen en række præjudicielle spørgsmål om
fortolkningen af bl.a. artikel 12 i adgangsdirektivet. Det fremgår af EU-domstolens afgørelse af 19.
juni 2014, at de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af forpligtelsen til at efterkomme rimelige
anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter kan
pålægge en SMP-udbyder en forpligtelse til efter anmodning fra konkurrerende udbydere f.eks. at
etablere stikledninger af en længde på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i et accessnet og
nettermineringspunktet hos slutbrugeren, såfremt denne forpligtelse tager udgangspunkt i det
konkrete problem samt er forholdsmæssig og berettiget.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 42, stk. 1, nr. 1,
vil indebære en kodificering af
gældende praksis. De ændringer, der er foretaget i direktivbestemmelsen sammenlignet med
adgangsdirektivets artikel 12, stk. 1, indebærer ingen substansændringer. Med den foreslåede
bestemmelse, tydeliggøres det, at Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge adgang til specifikke fysiske
netelementer og tilhørende faciliteter. Dette vil f.eks. omfatte leje af ubestykkede
infrastrukturstrækninger, herunder delt anvendelse, og andre netelementer mellem flere specifikke,
geografisk placerede sammenkoblingspunkter. Både fysiske kabler uden transmissionsudstyr som
eksempelvis rå kobber, rå lysledere, rå koaksialkabler med videre og ubestykkede radioforbindelser
(selve radiofrekvensen) er omfattet heraf.
Med den foreslåede bestemmelse ændres tillige ”abonnentforbindelser” til ”abonnentledninger”.
Der er dog ikke tale om en indholdsmæssig ændring, men alene en ændring af terminologi i
overensstemmelse med direktivteksten.
Telelovens § 42 vil fortsat være udtryk for en bred hjemmel for, hvilke netelementer og tjenester
eller lignende, som Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering kan lade indgå i forpligtelse om
netadgang. Der er tale om en ikke-udtømmende liste af eksempler. Nærværende lovforslag har ikke
til hensigt at indskrænke Erhvervsstyrelsen beføjelser.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at tilpasse bestemmelsen til
udviklingen på telemarkedet, hvor det vurderes, at bl.a. tjenesterne ”fast operatørvalg” og
”operatørforvalg” ikke længere er relevante tjenester, og vil have en ubetydelig vægt på markedet.
F.eks. udgjorde fast operatørvalg for private detailkunder i 2013 kun ca. 1 pct. af det samlede
marked. Detailmarkedet for fastnettilslutninger (det tidligere marked 1) og engrosmarkedet for
fastnetoriginering (det tidligere marked 2), som tjenesterne leveres på, er i dag dereguleret af
Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 42, stk. 1, nr. 1, vil ikke medføre væsentlige
konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
eller borgerne.
Til nr. 35
194
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0195.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 42, stk. 1, nr. 2, implementerer (dele af)
teledirektivets artikel 73, stk. 1, om forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke
netelementer og tilhørende faciliteter. Teledirektivets artikel 73, stk. 1, svarer stort set til
adgangsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 1, definerer og afgrænser, hvad der nærmere
forstås ved netadgangsforpligtelsen. Opremsningen i stk. 1, nr. 1-10, er en ikke-udtømmende
opregning af netelementer, tjenester og lignende, der kan indgå i en netadgangsforpligtelse.
Erhvervsstyrelsen kan således efter en konkret vurdering inddrage andre netelementer, tjenester
eller lignende, hvis dette i art og omfang er berettiget ud fra hensynet til at løse de
konkurrenceproblemer, der er konstateret på markedet.
Bestemmelsens rækkevidde er bl.a. blevet behandlet i Teleklagenævnets afgørelse af 20. juni 2011,
j.nr. 10-098918, og senere af Østre Landsret i en dom fra 30. september 2015. Sagen drejede sig
om, hvorvidt Teleklagenævnet ved sin afgørelse af 20. juni 2011 gyldigt havde pålagt TDC A/S at
skulle etablere bredbåndstilslutning via sit fibernet i form af etablering af stikledninger hos
slutbrugerne efter anmodning fra et konkurrerende teleselskab uden ret til direkte dækning af
etableringsomkostningen hos engroskunden ved opkrævning af et etableringsgebyr.
Østre Landsret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Teleklagenævnet
havde udøvet og afgjorde dermed, at der kan pålægges ændringer i nettet, hvis det er nødvendigt og
proportionalt for at sikre et velfungerende, konkurrencebaseret marked for udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
Østre Landsret havde inden afgørelsen stillet EU-domstolen en række præjudicielle spørgsmål om
fortolkningen af bl.a. artikel 12 i adgangsdirektivet. Det fremgår af EU-domstolens afgørelse af 19.
juni 2014, at de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af forpligtelsen til at efterkomme rimelige
anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter kan
pålægge en SMP-udbyder en forpligtelse til efter anmodning fra konkurrerende udbydere f.eks. at
etablere stikledninger af en længde på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i et accessnet og
nettermineringspunktet hos slutbrugeren, såfremt denne forpligtelse tager udgangspunkt i det
konkrete problem samt er forholdsmæssig og berettiget.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 42, stk. 1, nr. 2,
vil indebære en kodificering af
gældende praksis. De ændringer, der er foretaget i direktivbestemmelsen sammenlignet med
adgangsdirektivets artikel 12, stk. 1, indebærer ingen substansændringer. I den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 42, stk. 1, nr. 2, tydeliggøres det, at Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge
adgang til specifikke aktive eller virtuelle netelementer og tjenester. Dette vil svare til, hvordan den
pågældende artikel hidtil er blevet fortolket.
Telelovens § 42, stk. 1, nr. 2, vil fortsat være udtryk for en bred hjemmel for, hvilke netelementer
og tjenester eller lignende, som Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering kan lade indgå i
forpligtelse om netadgang. Der er tale om en ikke-udtømmende liste af eksempler. Nærværende
lovforslag har ikke til hensigt at indskrænke Erhvervsstyrelsen beføjelser.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for nærmere at tydeliggøre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge adgang til specifikke aktive eller virtuelle netelementer og
tjenester. Dette vil svare til, hvordan den pågældende artikel hidtil er blevet fortolket.
195
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0196.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 42, stk. 1, nr. 2, forventes ikke at ville medføre
(væsentlige) konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester eller borgerne.
Til nr. 36
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af nye numre i telelovens § 42, stk. 2, nr. 2 og 3,
implementerer teledirektivets artikel 73, stk. 2, litra b og c, om forpligtelser vedrørende adgang til
og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, skal sikre, at Erhvervsstyrelsen ikke pålægger
forpligtelser, der hindrer udviklingen af den frie konkurrence på længere sigt og udbuddet af
paneuropæiske tjenester. Dette indebærer blandt andet, at Erhvervsstyrelsen ved fastlæggelsen af
forpligtelser skal afveje hensynet til en tjenestebaseret konkurrence over for hensynet til en
konkurrence, der er baseret på konkurrenternes egen infrastruktur.
Erhvervsstyrelsen skal ved udformningen af den enkelte forpligtelse tage hensyn til, om
forpligtelsen er egnet til at påvirke eventuelle intellektuelle rettigheder, herunder blandt andet
varemærke-, ophavs- eller patentrettigheder, der tilhører udbyderen med en stærk markedsposition
eller tredjemand.
Opregningen af hensyn, der skal tages, er ikke udtømmende, men de opregnede hensyn skal
tillægges særlig vægt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, nr. 2, implementerer teledirektivets artikel 73,
stk. 2, litra b.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 42, stk. 2, nr. 2, er ny i forhold til teleloven og
adgangsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 42, stk. 2, nr. 2,
vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil
skulle vurdere konsekvenserne af at pålægge specifikke forpligtelser, som, hvis de kun er
gennemførlige i visse nettopologier, kan have en hæmmende effekt på udrulningen af nye net med
meget høj kapacitet.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at afspejle tilføjelserne til artikel 73,
stk. 2, litra b, og at reguleringen skal skabe incitamenter til at udvikle fleksible og åbne
netstrukturer, der på sigt kan føre til mindre indgribendeog komplicerede forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 42, stk. 2, nr. 2, vil alene medføre konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen ved styrelsens vurdering af pålæggelsen af adgangsforpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, nr. 3, implementerer teledirektivets artikel 73,
stk. 2, litra c.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 42, stk. 2, nr. 3, er ny i forhold til lov om elektronisk
kommunikationsnet og -tjenester og adgangsdirektivet.
196
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0197.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 42, stk. 2, nr. 3,
vil indebære, at behovet for, at pålagte
adgangsforpligtelser muliggør konkurrence baseret på differentiering og teknologineutralitet, også
vil skulle iagttages.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at afspejle tilføjelserne til artikel 73,
stk. 2, litra c, og at reguleringen skal bidrage til at understøtte den tjenestebaserede konkurrence.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 42, stk. 2, nr. 3, vil alene medføre konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen ved styrelsens vurdering af pålæggelsen af adgangsforpligtelser.
Til nr. 37
Den foreslåede bestemmelse om en ændring af telelovens § 42, stk. 2, nr. 5, implementerer
teledirektivets artikel 73, stk. 2, litra e, om forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af
specifikke netelementer og tilhørende faciliteter.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, skal sikre, at Erhvervsstyrelsen ikke pålægger
forpligtelser, der hindrer udviklingen af den frie konkurrence på længere sigt og udbuddet af
paneuropæiske tjenester. Dette indebærer blandt andet, at Erhvervsstyrelsen ved fastlæggelsen af
forpligtelser skal afveje hensynet til en tjenestebaseret konkurrence over for hensynet til en
konkurrence, der er baseret på konkurrenternes egen infrastruktur.
Erhvervsstyrelsen skal ved udformningen af den enkelte forpligtelse tage hensyn til, om
forpligtelsen er egnet til at påvirke eventuelle intellektuelle rettigheder, herunder blandt andet
varemærke-, ophavs- eller patentrettigheder, der tilhører udbyderen med en stærk markedsposition
eller tredjemand.
Opregningen af hensyn, der skal tages, er ikke udtømmende, men de opregnede hensyn skal
tillægges særlig vægt.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, nr. 3, indebærer, at Erhvervsstyrelsen skal tage
hensyn til netejerens oprindelige investeringer, og de risici, der er forbundet hermed.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens
§ 42, stk. 2, nr. 5,
vil indebære, at som tidligere vil
netejerens startinvesteringer skulle respekteres. Samtidig understreges det, at især selskaber, der
investerer i nye net med meget høj kapacitet, tager en økonomisk risiko.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at afspejle tilføjelserne til artikel 73,
stk. 2, litra e, og at især selskaber, der investerer i nye net med meget høj kapacitet, tage en
økonomisk risiko. En adgangsforpligtelse bør derfor udformes så vidt muligt, så villigheden til at
investere i nye net ikke påvirkes negativt.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 42, stk. 2, nr. 5, vil alene medføre processuelle
konsekvenser for Erhvervsstyrelsen ved styrelsens vurdering af pålæggelsen af
adgangsforpligtelser, idet styrelsen fremover også og især skal tage hensyn til investeringer i net
med meget høj kapacitet og risikoniveauer forbundet hermed.
197
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0198.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 38
Den foreslåede bestemmelse om en ændring af telelovens § 42, stk. 2, nr. 6, implementerer
teledirektivets artikel 73, stk. 2, litra f, om forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af
specifikke netelementer og tilhørende faciliteter.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, skal sikre, at Erhvervsstyrelsen ikke pålægger
forpligtelser, der hindrer udviklingen af den frie konkurrence på længere sigt og udbuddet af
paneuropæiske tjenester. Dette indebærer blandt andet, at Erhvervsstyrelsen ved fastlæggelsen af
forpligtelser skal afveje hensynet til en tjenestebaseret konkurrence over for hensynet til en
konkurrence, der er baseret på konkurrenternes egen infrastruktur.
Erhvervsstyrelsen skal ved udformningen af den enkelte forpligtelse tage hensyn til, om
forpligtelsen er egnet til at påvirke eventuelle intellektuelle rettigheder, herunder blandt andet
varemærke-, ophavs- eller patentrettigheder, der tilhører udbyderen med en stærk markedsposition
eller tredjemand.
Opregningen af hensyn, der skal tages, er ikke udtømmende, men de opregnede hensyn skal
tillægges særlig vægt.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 42, stk. 2, nr. 4, indebærer, at en adgangsforpligtelse skal
beskytte konkurrencen på lang sigt.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens
§ 42, stk. 2, nr. 6,
vil indebære, at en adgangsforpligtelse
fortsat skal beskytte konkurrencen på lang sigt, men at der i denne sammenhæng fremover særligt
bør stræbes efter effektiv infrastrukturbaseret konkurrence og innovative forretningsmodeller,
såsom saminvesteringer i net.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at afspejle tilføjelserne til artikel 73,
stk. 2, litra f, og at reguleringen skal bidrage til at understøtte nye forretningsmodeller, som kan
bidrage positivt til den infrastrukturbaserede konkurrence.
Den foreslåede bestemmelse til telelovens § 42, stk. 2, nr. 6, vil alene medføre processuelle
konsekvenser for Erhvervsstyrelsen ved styrelsens vurdering af pålæggelsen af
adgangsforpligtelser, idet styrelsen fremover også skal tage hensyn til investeringer i net med meget
høj kapacitet og risikoniveauer forbundet hermed.
Til nr. 39
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 43, stk. 3, implementerer dele af teledirektivets artikel
70, stk. 2, 2. punktum, om forpligtelser vedrørende ikke-diskrimination. Teledirektivets artikel 70
erstatter adgangsdirektivets artikel 10. Den foreslåede bestemmelse er ny.
Bestemmelsen svarer til anvendelsen af det regulatoriske tiltag EoI (Equivalence of Inputs), som
blev introduceret i Kommissionens henstilling om ikke-diskriminering og metoder til beregning af
omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd
(2013/466/EU).
198
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0199.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsens praksis tager i dag nøje hensyn til Kommissionens henstilling ved fastlæggelsen
af en forpligtelse om ikke-diskrimination på engrosmarkederne for bredbånd (marked 3a og 3b).
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 43, stk. 3,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen, som led i en
forpligtelse om ikke-diskrimination, vil kunne pålægge udbydere med en stærk markedsposition at
levere adgangsprodukter og -tjenester til alle virksomheder, herunder sig selv, inden for samme
frister, på samme vilkår og betingelser, herunder vedrørende pris og serviceniveau, og ved hjælp af
samme systemer og processer for at sikre lige adgang.
Ændringerne af bestemmelsen vil indebære, at en udbyder med en stærk markedsposition ikke vil
kunne drage fordel af vertikale synergier, idet udbyderen med en stærk markedsposition kun kan
benytte de samme engrosprodukter som selskabets konkurrenter.
Ændringerne af bestemmelsen vil samtidig indebære, at EoI fastlægges som et reelt regulatorisk
tiltag i dansk ret frem for i en henstilling fra Kommissionen.
Som enhver anden forpligtelse vil en forpligtelse om EoI skulle baseres på, at Erhvervsstyrelsen har
fundet en sådan forpligtelse passende, forholdsmæssigt afpasset og begrundet i medfør af ikke-
diskriminationsforpligtelsen. I den forbindelse vil det skulle undersøges, om det står i et rimeligt
forhold til målet at kræve relevante engrosprodukter leveret på et EoI-grundlag, herunder bl.a. i
forhold til netadgangsprodukter, hvor udbyderen med en stærk markedsposition leverer internt til
egen detailforretning.
Som et væsentligt led i vurderingen af, om der skal pålægges EoI, vil Erhvervsstyrelsen skulle
overveje, om de udgifter, der er forbundet med at opfylde forpligtelsen, f.eks. i forbindelse med
ændring af eksisterende it-systemer, står mål med de forventede konkurrencefordele.
Ovenstående svarer i al væsentlighed til proportionalitetsprincippet, som myndighederne skal
iagttage.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes, at EoI i princippet er den sikreste måde at opnå
effektiv beskyttelse mod ikke-prisrelateret diskrimination, idet adgangssøgende vil kunne
konkurrere med den vertikalt integrerede SMP-udbyders aftagervirksomhed ved at bruge nøjagtig
de samme regulerede adgangsprodukter til de samme priser og ved at bruge de samme
transaktionsprocesser.
EoI vil derfor være et effektivt middel til at sikre ensartede vilkår mellem udbydere med en stærk
markedsposition og alternative teleselskaber og understøtte gennemsigtighed i forhold til vilkår for
netadgang.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 43, stk. 3, vil ikke have væsentlig betydning for
Erhvervsstyrelsen eller udbydere. Det skyldes, at der er tale om et regulatorisk tiltag, som
Erhvervsstyrelsen allerede i dag i henhold til Kommissionens henstilling tager stilling til ved
udarbejdelsen af en forpligtelse om ikke-diskrimination på bredbåndsmarkederne (marked 3a og
3b).
Til nr. 40
199
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0200.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse, om ændring af telelovens § 44, stk. 3, implementerer dele af
teledirektivets artikel 69, stk. 4, 2. afsnit, om forpligtelser vedrørende gennemsigtighed.
Teledirektivets artikel 69, stk. 4, erstatter adgangsdirektivets artikel 9, stk. 4.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 44, stk. 3, medfører, at når en udbyder med en stærk
markedsposition er blevet pålagt at give netadgang efter telelovens § 42, stk. 2, nr. 1, skal
udbyderen offentliggøre et standardtilbud herom.
Erhvervsstyrelsen fastsætter de minimumskrav, som et standardtilbud om netadgang skal indeholde.
Fastsættelsen af minimumskravene skal til hver en tid overholde bestemmelser om de vilkår, der
fremgår af gældende EU-lovgivning. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF
indeholder i bilag II en fortegnelse over de minimumskrav, som skal indgå i standardtilbuddet.
Kommissionens henstilling om ikke-diskrimination og omkostningsberegningsmetoder behandler
bl.a. Service Level Agreements (SLA) og Key Performance Indicators (KPI).
En SLA er en serviceniveauaftale, der knytter sig til et specifikt serviceforhold, og som angiver det
kvalitetsmål, som en udbyder med en stærk markedsposition forpligter sig til at opfylde over for
sine engroskunder i forbindelse med en aftale om netadgang
–
typisk i relation til et standardtilbud.
SLA’en skal angive et redeligt og rimeligt kvalitetsmål. Heri ligger, at SMP-udbyderens
kvalitetsmål skal ligge på et niveau, som gør, at SMP-udbyderen, hvis selskabet opfylder målene,
understøtter reel netadgang på ikke-diskriminerende vilkår for alternative teleselskaber.
En KPI har til formål at måle de forskellige parametre, som en SLA på forhånd har fastlagt. KPI’er
er indikatorer, som måler præstationsniveauet i leveringen af de relevante engrostjenester, og
således hvilken kvalitet der faktisk er leveret. Det kan f.eks. være, hvor mange procent af SMP-
udbyderens leverancer eller fejlretninger, der er foretaget inden for de leverings- eller
fejlretningstider, der er fastlagt i SLA’en (SLA-målet). SLA’er udgør derfor en nødvendig
forudsætning for opgørelsen af KPI’er.
Ifølge Kommissionen er det ofte vanskeligt at påvise diskriminerende adfærd og følgelig at
håndhæve ikke-diskrimination. Det kan bl.a. skyldes manglende gennemsigtighed og
sammenlignelighed i forhold til f.eks. den tjenestekvalitet, som SMP-udbyderen leverer til sig selv,
og den tjenestekvalitet, som leveres til de eksterne engroskunder.
Offentliggørelse af KPI’er udgør ifølge punkt 23 i Kommissionens henstilling et af de mest
hensigtsmæssige værktøjer til at påvise mulig diskriminerende adfærd og til at øge
gennemsigtigheden med hensyn til levering og kvalitet af SMP-udbyderens netadgangsprodukter.
Kommissionen peger i den forbindelse på, at detaljerede KPI’er og regler for offentliggørelse vil
kunne bidrage til at øge gennemsigtigheden og styrke markedstilliden mellem SMP-udbyderen og
dennes eksterne engroskunder
–
de alternative teleselskaber.
Ifølge punkt 20 og 21 i Kommissionens henstilling bør KPI’erne som minimum relatere sig til
nøgleaktiviteterne i forsyningscyklussen og dække alle faser, f.eks. ordreprocessen, levering eller
tilrådighedsstillelse af tjenesten, tjenestens kvalitet, herunder fejl og fejlretningstid og de
adgangssøgendes migrering mellem forskellige, regulerede engrosprodukter. KPI’erne skal i den
forbindelse give mulighed for at sammenligne tjenester, der afsættes internt til SMP-udbyderens
200
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0201.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
eget detailled, og tjenester som afsættes eksternt. Herigennem vil de kunne bidrage til at sikre en
tidlig, eventuel påvisning af diskriminerende adfærd fra udbyderen med en stærk markedsposition.
Ifølge Kommissionen bør den nationale tilsynsmyndighed kræve, at SMP-udbyderen udarbejder de
SLA’er, der skal danne basis for offentliggørelse af KPI’er, jf. punkt 27 i Kommissionens
henstilling.
Dette indebærer i gældende praksis et krav om, at KPI-beregningsmetoden baserer sig på produkter,
der i forhold til egenskaber og anvendelse er sammenlignelige, samt at beregningsmetoden som
minimum relaterer sig til samme beregningsinterval (dvs. antal dage, uger eller måneder), samme
beregningsperiode (dvs. uge xx/måned xx eller f.eks. sommer-, efterårskvartal osv.) og måling for
tilsvarende led i leveringsprocessen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 44, stk. 3,
vil medføre, at udbydere med en stærk
markedsposition, som pålægges forpligtelser om adgang til anlægsinfrastruktur, jf. den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 41 a om ændring af telelovens § 41, stk. 2, nr. 1, og netadgang efter
telelovens § 41, stk. 2, nr. 2, vil skulle offentliggøre et standardtilbud. I forhold til den nugældende
bestemmelse vil bestemmelsen være en konsekvensændring i forhold til §§ 41 a og 42, og vil
således blive udvidet til også at omfatte forpligtelser om adgang til anlægsinfrastruktur.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 44, stk. 3, vil også medføre, at Erhvervsstyrelsen vil
skulle sikre, at der offentliggøres et standardtilbud, der tager nøje hensyn til retningslinjer fra
BEREC om minimumskriterier for et standardtilbud i stedet for de mindstekrav, der i dag er fastsat i
bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF.
Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse skulle sikre, at den eller de udpegede SMP-udbyder(e) i
standardtilbuddet angiver centrale resultatindikatorer (KPI’er), hvis det er relevant, samt tilsvarende
serviceniveauer og nøje overvåge og sikre overholdelsen heraf. Dette indebærer, at SMP-udbydere
vil skulle udarbejde serviceniveauaftaler (SLA’er), der knytter sig til et specifikt serviceforhold, og
som angiver det kvalitetsmål, som en udbyder med en stærk markedsposition forpligter sig til at
opfylde over for sine engroskunder i forbindelse med en aftale om netadgang
–
typisk i relation til
et standardtilbud. Derudover vil SMP-udbydere
skulle offentliggøre KPI’er, som er indikatorer, der
måler præstationsniveauet i leveringen af de relevante engrostjenester, og således hvilken kvalitet
der faktisk er leveret. Det vil f.eks. kunne være, hvor mange procent af SMP-udbyderens leverancer
eller fejlretninger, der er foretaget inden for de leverings- eller fejlretningstider, der er fastlagt i
SLA’en (SLA-målet).
Erhvervsstyrelsen tager i dag nøje hensyn til Kommissionens henstilling om ikke-diskrimination og
omkostningsberegningsmetoder, men dele af henstillingen vil med dette lovforslag blive skrevet ind
i teleloven. Ændringen udgør derfor alene en kodificering af gældende praksis.
De foreslåede ændringer af telelovens § 44, stk. 3, skyldes, at udbydere med en stærk
markedsposition fremover også skal offentliggøre et standardtilbud, hvis udbyderne pålægges en
forpligtelse om adgang til anlægsinfrastruktur, jf. den foreslåede bestemmelse til telelovens § 41,
stk. 2, nr. 1.
De foreslåede ændringer i lovbestemmelsen om transparens skyldes endvidere, at ansvaret for
udarbejdelsen af (retningslinjer for) minimumskriterierne for standardtilbud fremover er tillagt
201
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0202.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
BEREC, som vil kunne revidere dem efter behov. Her vil der således bedre og mere fleksibelt
kunne tages hensyn til den teknologiske udvikling og markedsudviklingen, end hvis
minimumskriterierne for standardtilbud var fastlagt i et bilag til teledirektivet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 44, stk. 3, vil ikke have væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller de udbydere, som kan blive pålagt en forpligtelse om at udarbejde et
standardtilbud. Dette skyldes, at der lige som i dag vil være en række minimumskriterier, som
Erhvervsstyrelsen skal tage hensyn til ved fastsættelse af de minimumskrav, som et standardtilbud
om adgang til anlægsinfrastruktur eller netadgang skal indeholde. Den væsentligste ændring er, at
det er BEREC, der skal udarbejde retningslinjer om minimumskriterier for et standardtilbud, i stedet
for, at retningslinjerne fremgår af et bilag til direktivet. Ved at ansvaret for udarbejdelsen af
minimumskriterierne fremover ligger hos BEREC, vil Erhvervsstyrelsen gennem deres medlemskab
af BEREC aktivt kunne bidrage til udarbejdelsen af retningslinjerne for minimumskriterierne for et
standardtilbud.
Der vil være tale om en kodificering af de regler i Kommissionens henstilling om ikke-
diskrimination og omkostningsberegningsmetoder, der omhandler SLA’er og KPI’er.
Til nr. 41
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 46, stk. 2, implementerer dele af
teledirektivets artikel 74, stk. 1, 3. og 4. afsnit, om forpligtelser vedrørende priskontrol og
omkostningsregnskaber. Teledirektivets artikel 74, stk. 1, erstatter adgangsdirektivets artikel 13, stk.
1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 46, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
pålægge en forpligtelse om priskontrol, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk
markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et
unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.
Opretholdelsen af en prisklemme indebærer almindeligvis, at forskellen mellem detailpriserne hos
udbydere med en stærk markedsposition og de engrospriser, som konkurrenter, der udbyder
lignende detailtjenester, skal betale, bliver for lille til at skabe bæredygtig konkurrence. Det vil sige
for lille til at sikre konkurrenterne en konkurrencemargin.
Erhvervsstyrelsen skal i henhold til telelovens § 46, stk. 2, tage nøje hensyn til bl.a. Kommissionens
henstillinger i forbindelse med styrelsens undersøgelser af, om der kan konstateres en prisklemme.
Det omfatter bl.a. Kommissionens henstilling af 11. september 2013 om ikke-diskrimination og
omkostningsberegningsmetoder ((2013/466/EU). Henstillingens formål er i) at sikre ensartede
konkurrencevilkår gennem indførelsen af strengere ikke-diskrimineringsregler, ii) at etablere
forudsigelige og stabile, regulerede engrospriser for adgang til kobber, samt iii) at øge incitamentet
til investering i udrulning af fibernet ved at øge visheden om de omstændigheder, som vil kunne
føre til, at der ikke pålægges regulerede engrospriser for adgang for NGA-tjenester.
I Kommissionens henstilling er der fastsat en række betingelser som kumulativt skal være opfyldt
for, at prisreguleringen af engrosprodukter baseret på NGA-infrastruktur ikke skal pålægges eller
202
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0203.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kan ophæves. Formålet med disse betingelser er at forhindre en sådan prisfleksibilitet i at føre til alt
for høje engrospriser.
Den foreslåede indsættelse i telelovens
§ 46, stk. 2,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen f.eks. vil
kunne pålægge en forpligtelse om priskontrol, når en markedsanalyse viser, at der ikke eksisterer en
begrænsning af detailprisen, og at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af
utilstrækkelig konkurrence dermed vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller
opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer af gældende ret. Der er
alene tale om en præcisering af den gældende bestemmelse, og en kodificering af principper, der i
dag følger af Kommissionens henstilling af 11. september 2013 om ikke-diskrimination og
omkostningsberegningsmetoder ((2013/466/EU). Erhvervsstyrelsen vil således f.eks. fortsat kunne
pålægge en forpligtelse om priskontrol, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk
markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et
unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt ikke vil kunne
pålægge eller fastholde en forpligtelse om priskontrol, såfremt styrelsen kan fastslå, at der er en
påviselig begrænsning af detailprisen, og at eventuelle forpligtelser om adgangs til anlægsarbejder,
netadgang, ikke-diskrimination, transparens eller regnskabsmæssig opsplitning, herunder navnlig
økonomiske replikabilitetstest, der er pålagt i henhold til en forpligtelse om ikke-diskrimination, vil
sikre reel og ikke-diskriminerende adgang.
Derfor vil den foreslåede bestemmelse ikke medføre en ændring af den gældende praksis, idet en
forpligtelse allerede i dag vil være udelukket i sådanne tilfælde, hvor der er faktorer, der holder
detailprisen nede. I øvrigt vil det følge af proportionalitetsprincippet, at priskontrol ikke bør
indføres, medmindre det vil være berettiget.
Såfremt Erhvervsstyrelsen vurderer det passende at indføre priskontrolforpligtelser for adgang til
eksisterende netelementer, vil Erhvervsstyrelsen også skulle tages hensyn til fordelene ved
forudsigelige og stabile engrospriser, når det gælder at sikre en effektiv adgang til markedet og
tilstrækkelige incitamenter for alle virksomheder til at etablere nye og opgraderede net.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge en forpligtelse
om priskontrol, hvis en markedsanalyse viser, at der ikke eksisterer en begrænsning af detailprisen,
og at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence dermed vil
kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for
slutbrugerne, skyldes et behov for at præcisere betingelserne for, i hvilke tilfælde Erhvervsstyrelsen
vil kunne undlade at pålægge eller fastholde en forpligtelse om priskontrol.
Det er usikkert, hvor hurtigt efterspørgslen efter næste generation af bredbåndstjenester øges.
Derfor er det vigtigt at give de udbydere, som investerer i nye eller opgraderede net, en vis grad af
fleksibilitet i forhold til prisfastsættelse med henblik på at fremme effektive investeringer og
innovation.
For at imødegå urimeligt høje priser på markeder med udbydere, der er udpeget som havende en
stærk markedsposition, bør fleksibiliteten i forhold til prisfastsættelse ledsages af yderligere
203
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0204.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forpligtelser for at beskytte konkurrencen og slutbrugernes interesser. Det kan f.eks. være strenge
forpligtelser vedrørende ikke-diskrimination, foranstaltninger til sikring af teknisk og økonomisk
replikabilitet for produkter på underliggende markeder.
Disse konkurrencemæssige garantier er ikke til hinder for, at Erhvervsstyrelsen kan identificere
andre omstændigheder, under hvilke det vil være passende ikke at indføre regulerede priser for
adgang til visse engrosinput. Det kan f.eks. være tilfældet, når høj priselasticitet i
slutbrugerefterspørgslen gør det urentabelt for udbyderen med en stærk markedsposition, at
opkræve priser, som ligger væsentligt over konkurrenceniveauet, eller hvor en lavere
befolkningstæthed begrænser incitamenterne til udrulning af net med meget høj kapacitet, og
Erhvervsstyrelsen fastslår, at effektiv og ikke-diskriminerende adgang er sikret gennem pålæggelse
af andre forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 46, stk. 2, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, da der er tale
om en kodificering af allerede anvendte principper, og at den foreslåede bestemmelse ikke medfører
indholdsmæssige ændringer.
Den foreslåede bestemmelse vil dog kunne bidrage til at fremme gennemsigtigheden for
markedsaktørerne.
Til nr. 42
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af et nyt punktum i telelovens § 46, stk. 2,
implementerer dele af teledirektivets artikel 74, stk. 1, 2. afsnit, om forpligtelser vedrørende
priskontrol og omkostningsregnskaber. Teledirektivets artikel 74, stk. 1, erstatter adgangsdirektivets
artikel 13, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 46, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen alene vil kunne
pålægge en forpligtelse om priskontrol, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk
markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et
unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.
Opretholdelsen af en prisklemme indebærer almindeligvis, at forskellen mellem detailpriserne hos
udbydere med en stærk markedsposition og de engrospriser, som konkurrenter, der udbyder
lignende detailtjenester, skal betale, bliver for lille til at skabe bæredygtig konkurrence. Det vil sige
for lille til at sikre konkurrenterne en konkurrencemargin.
Erhvervsstyrelsen skal i henhold til telelovens § 46, stk. 2, tage nøje hensyn til bl.a. Kommissionens
henstillinger i forbindelse med styrelsens undersøgelser af, om der kan konstateres en prisklemme.
Det omfatter i dag bl.a. Kommissionens henstilling af 11. september 2013 om ikke-diskrimination
og omkostningsberegningsmetoder ((2013/466/EU). Henstillingens formål er i) at sikre ensartede
konkurrencevilkår gennem indførelsen af strengere ikke-diskrimineringsregler, ii) at etablere
forudsigelige og stabile, regulerede engrospriser for adgang til kobber, samt iii) at øge incitamentet
til investering i udrulning af fibernet ved at øge visheden om de omstændigheder, som vil kunne
føre til, at der ikke pålægges regulerede engrospriser for adgang for NGA-tjenester.
204
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0205.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I Kommissionens henstilling er der fastsat en række betingelser som kumulativt skal være opfyldt
for, at prisreguleringen af engrosprodukter baseret på NGA-infrastruktur ikke skal pålægges eller
kan ophæves. Formålet med disse betingelser er at forhindre en sådan prisfleksibilitet i at føre til alt
for høje engrospriser.
Den foreslåede indsættelse i telelovens
§ 46, stk. 2, 2. punktum,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i
vurderingen af, om en udbyder med en stærk markedsposition skal pålægges en forpligtelse om
priskontrol, skal tage hensyn til behovet for at fremme konkurrencen og slutbrugerne interesser på
lang sigt vedrørende udrulning og ibrugtagning af næstegenerationsnet, og navnlig net med meget
høj kapacitet.
Hensynet til behovet for at fremme konkurrencen, som tilføjes i den foreslåede bestemmelse, vil i
betydeligt omfang være indeholdt i de hensyn, som Erhvervsstyrelsen allerede i dag forfølger, og
der vil derfor primært være tale om en kodificering af allerede kendte og anvendte principper og
hensyn.
Dette fremgår bl.a. af Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 17. august 2017 på engrosmarkedet
for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a), hvori styrelsens valg af prisfastsættelsesmetode
begrundes med en vurdering af, at den valgte prisfastsættelsesmetode er bedst til som helhed at
fremme effektiviteten og etableringen af en holdbar konkurrence mellem teleselskaber.
Hensynet til slutbrugernes langsigtede interesser med hensyn til udrulning og ibrugtagning af
næstegenerationsnet, og navnlig net med meget høj kapacitet, som tilføjes i den foreslåede
bestemmelse, vil i betydeligt omfang være indeholdt i de hensyn, som Erhvervsstyrelsen i dag
forfølger. Der vil derfor primært være tale om en kodificering af allerede kendte og anvendte
principper og hensyn.
Den foreslåede bestemmelse vil dog fokusere mere end før på slutbrugernes interesse i etableringen
af nye net med meget høj kapacitet.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsen i vurderingen af, om en udbyder
med en stærk markedsposition skal pålægges en forpligtelse om priskontrol, skal tage hensyn til
behovet for at fremme konkurrencen og slutbrugernes langsigtede interesser vedrørende udrulning
og ibrugtagning af næstegenerationsnet, og navnlig net med meget høj kapacitet, skyldes, at der i
teledirektivet er et stort fokus på at fremme konkurrencen og slutbrugernes interesser samt på at
skabe incitamenter til investering i højhastighedsbredbåndsnet.
For eksempel fremgår det af artikel 3, stk. 2, litra a, i teledirektivet, at de nationale
tilsynsmyndigheder skal forfølge det overordnede mål om at fremme konkurrencen inden for udbud
af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, herunder reel infrastrukturbaseret
konkurrence, og inden for udbud af elektroniske kommunikationstjenester og tilknyttede tjenester.
Derudover er det et mål i teledirektivet, jf. artikel 1, stk. 2, litra a, at skabe et indre marked for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at sikre udrulning og ibrugtagning af
net med meget høj kapacitet og skabe holdbar konkurrence, interoperabilitet mellem elektroniske
kommunikationstjenester, tilgængelighed, sikkerhed i net og tjenester og fordele for slutbrugerne.
205
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0206.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I den forbindelse er det derfor nødvendigt at sikre, at teledirektivets mål om at fremme
konkurrencen og slutbrugernes langsigtede interesser vedrørende udrulning og ibrugtagning af
næstegenerationsnet, og navnlig net med meget høj kapacitet forfølges af Erhvervsstyrelsen ved
vurderingen af, om en udbyder med en stærk markedsposition skal pålægges en forpligtelse om
priskontrol.
Den foreslåede indsættelse i telelovens 46, stk. 2, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller udbydere med en stærk markedsposition, som kan blive pålagt en
forpligtelse om priskontrol. Der er alene tale om yderligere hensyn, som Erhvervsstyrelsen skal
forfølge ved vurderingen af, om en udbyder med en stærk markedsposition skal pålægges en
forpligtelse om priskontrol.
Til nr. 43
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 46, stk. 4, implementerer dele af
teledirektivets artikel 74, stk. 2, om forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber.
Teledirektivets artikel 74, stk. 2, erstatter adgangsdirektivets artikel 13, stk. 2.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 46, stk. 4, medfører, at Erhvervsstyrelsen ved pålæggelse
af en forpligtelse om priskontrol skal sikre, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller
metoder, der anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabelse af
holdbar konkurrence samt øgede fordele for forbrugerne på det givne marked.
Ved valg og udformning af prisfastsættelsesmetode samt i forbindelse med eventuelle skøn i
forbindelse med prisfastsættelsen efter de forskellige metoder skal Erhvervsstyrelsen varetage de
hensyn, der fremgår af bestemmelsen.
Der er således tale om at give udbyderne på markedet incitamenter til at udrulle og etablere egne
net, og derved skabe en holdbar konkurrence.
Dette fremgår bl.a. af Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 17. august 2017 på engrosmarkedet
for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a), hvori styrelsens valg af prisfastsættelsesmetode
begrundes med en vurdering af, at den valgte prisfastsættelsesmetode er bedst til som helhed at
fremme effektiviteten og etableringen af en holdbar konkurrence mellem teleselskaber.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 46, stk. 4,
vil medføre, at de hensyn, som den valgte
prisfastsættelsesmetode skal sikre, vil skulle justeres. Fremover vil Erhvervsstyrelsens valg og
udformning af prisfastsættelsesmetode samt eventuelle skøn i forbindelse med prisfastsættelsen
efter de forskellige metoder ud over de hensyn, som styrelsen skal varetage i dag, også skulle tjene
til at fremme udrulning af nye og forbedrede net og maksimere bæredygtige fordele for
slutbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen nøje skal overveje om valget af
priskontrolmetode eller udformningen heraf udover at fremme effektiviteten og bæredygtig
konkurrence også vil understøtte udrulningen af nye og forbedrede net og skabe bæredygtige
fordele for slutbrugerne.
206
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0207.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De nye hensyn vil i betydeligt omfang svare til de hensyn, som Erhvervsstyrelsen i dag forfølger, og
der vil derfor primært være tale om en kodificering af allerede kendte og anvendte principper og
hensyn.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsens valg af prisfastsættelsesmetode
også skal tjene til at fremme udrulning af nye og forbedrede net og maksimere bæredygtige fordele
for slutbrugerne, skyldes, at der i teledirektivet er fokus på at skabe incitamenter til investering i
højhastighedsbredbåndsnet.
For eksempel er målene med teledirektivet bl.a. at skabe et indre marked for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at sikre udrulning og ibrugtagning af net med
meget høj kapacitet og skabe holdbar konkurrence, interoperabilitet mellem elektroniske
kommunikationstjenester, tilgængelighed, sikkerhed i net og tjenester og fordele for slutbrugerne.
I teledirektivet lægges der således stor vægt på, at der bør tilskyndes til både reelle investeringer og
konkurrence, som sammen skal være med til at øge den økonomiske vækst, innovation og
forbrugernes valgmuligheder.
I den forbindelse er det derfor nødvendigt at sikre, at teledirektivets mål om at fremme
investeringerne i nye net med meget høj kapacitet, som potentielt kan øge fordelene for forbrugerne
og erhvervslivet, forfølges. Det foreslås derfor at indføre et udtrykkeligt krav om, at
Erhvervsstyrelsen skal inddrage hensyn til udrulningen af nye og forbedrede net.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 46, stk. 4, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller udbydere med en stærk markedsposition, som kan blive pålagt en
forpligtelse om priskontrol. Der er alene tale om yderligere hensyn, som Erhvervsstyrelsen skal
sikre ved pålæggelsen af en forpligtelse om priskontrol.
Da investeringshensynet også hidtil har været en del af hensynet om bæredygtig konkurrence
forventes tilføjelsen ikke at medføre en væsentlig ændring af Erhvervsstyrelsens praksis.
Til nr. 44
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 46 a implementerer teledirektivets artikel 75, stk. 2, om
termineringstakster. Der er tale om en nye bestemmelse i teledirektivet.
Teleloven indeholder ikke en bestemmelse om EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i
mobilnet eller fastnet.
Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 5, pålægge en udbyder
med en stærk markedsposition (SMP-udbyder) en forpligtelse om priskontrol på engrosmarkedet for
terminering af taleopkald i fastnet (marked 1) og engrosmarkedet for terminering af taleopkald i
individuelle mobilnet (marked 2). Indholdet af forpligtelsen er beskrevet i telelovens § 46.
Det følger af telelovens § 46, stk. 1, at en forpligtelse om priskontrol er en forpligtelse om, at SMP-
udbydere skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse.
207
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0208.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen har siden 1. januar 2013 skullet fastsætte takster for terminering af taleopkald i
fastnet henholdsvis mobilnet i EU i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 7. maj
2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (2009/396/EF). Dette indebærer, at
medlemsstaterne skal fastsætte lofter for termineringstaksterne i henhold til en omkostningsmodel,
der sikrer operatørerne en effektiv dækning af omkostninger, fremmer en effektiv produktion og
forbrug og minimerer potentielle konkurrenceforvridninger.
Erhvervsstyrelsen har til brug for fastsættelsen af maksimale priser for de regulerede
engrosprodukter på termineringsmarkederne udarbejdet en LRAIC-fastnetmodel henholdsvis
LRAIC-mobilmodel.
Ved LRAIC forstås de omkostninger, der på lang sigt opstår ved at levere en given (projekteret)
mængde af de netadgangsprodukter, som priskontrollen vedrører. Priser baseret på LRAIC-metoden
omfatter en række omkostningselementer, herunder de fremadrettede, langsigtede
differensomkostninger, der er forbundet med effektivt at levere de enkelte netadgangsprodukter, et
bidrag til dækning af fællesomkostninger, der dækker flere netadgangsprodukter og en rimelig
forrentning af den investerede kapital.
LRAIC-metoden er omkostningsbaseret og tager udgangspunkt i en optimalt bygget
infrastruktur og et effektivt drevet teleselskab.
På baggrund af Erhvervsstyrelsens LRAIC-model fastsættes de endelige LRAIC-priser for de
regulerede engrosprodukter i Erhvervsstyrelsens årlige prisafgørelser, der således konkret udmønter
Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser.
Kommissionen skal i henhold til teledirektivets artikel 75, stk. 1, senest den 31. december 2020
under nøje hensyntagen til BEREC’s
retningslinjer fastsætte en fælles maksimal EU-dækkende
termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst
for taleopkald i fastnet (samlet benævnt ”EU-dækkende termineringstakst for taleopkald”), som
pålægges enhver udbyder af henholdsvis terminering af taleopkald i mobilnet eller taleopkald i
fastnet i enhver medlemsstat. Det er således ikke længere et krav, at der er tale om en udbyder, som
gennem en markedsafgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen er udpeget som udbyder med stærk
markedsposition. Der er som nævnt tale om enhver udbyder af henholdsvis terminering af
taleopkald i mobilnet eller taleopkald i fastnet i enhver medlemsstat.
Europa-Kommissionen skal i henhold til artikel 75, stk. 2, i teledirektivet hvert femte år vurdere
om, de EU-dækkende termineringstakster for taleopkald fortsat er nødvendige. Den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 46 a vil medføre, at hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om at
pålægge en maksimal termineringstakst for taleopkald i mobilnet, fastnet eller begge, vil
Erhvervsstyrelsen ikke kunne fastsætte andre priser i henhold til en forpligtelse om priskontrol som
nævnt i telelovens § 46. Europa-Kommissionens afgørelse om at fastsætte EU-dækkende
termineringstakster for taleopkald er ikke til hinder for, at Erhvervsstyrelsen kan foretage
markedsundersøgelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i fastnet (marked 1) og
engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 2) for at vurdere
behovet for eventuelt at pålægge andre forpligtelser på markederne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 46 a
vil dermed samtidig indebære, at hvis
Kommissionen efter sin revision træffer afgørelse om ikke at pålægge en maksimal
208
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0209.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
termineringstakst for taleopkald i mobilnet, fastnet eller begge, vil Erhvervsstyrelsen som led i
markedsundersøgelser af engrosmarkederne for terminering af taleopkald kunne pålægge udbydere
med en stærk markedsposition forpligtelser om maksimale omkostningsbaserede
termineringstakster, som til enhver tid vil skulle følge de principper, kriterier og parametre, som
fremgår af bilag III i teledirektivet.
Den foreslåede bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen ikke vil kunne fastsætte andre priser end den
af Kommissionen fastsatte maksimale termineringstakst for taleopkald i mobilnet, fastnet eller
begge, skyldes, et behov for en ensartet måde at håndtere af de konkurrencemæssige problemer, der
er forbundet med engrosterminering af taleopkald i EU.
I EU anvendes princippet om, at det er det er det opkaldende net, der betaler for at få et opkald
leveret til den kaldte slutbruger (”Calling-Party-Pays”).
Engrosmarkederne for terminering af taleopkald er præget af fravær af reel konkurrence på
engrosmarkederne for terminering af taleopkald. Dette skyldes blandt andet det forhold, at den
terminerende udbyder er den eneste udbyder, som kan aflevere opkald til selskabets detailkunder.
Således eksisterer der ikke nogen potentiel konkurrence fra andre udbydere på det individuelle
termineringsmarked, der kan begrænse fastsættelsen af takster for terminering i et givet net.
Fraværet af regulerede maksimale termineringstakster vil give udbydere incitament til at fastsætte
termineringspriserne på et niveau, som overstiger de effektive omkostninger ved termineringen.
Dette vil føre til høje omkostninger hos de øvrige selskaber, som ønsker at terminere opkald i et
givet net. Høje omkostninger vil alt andet lige være til skade for konkurrencen. Desuden fører høje
termineringspriser normalt også til høje detailpriser for opkald og til et tilsvarende mindre forbrug,
hvilket vil nedsætte forbrugervelfærden.
Igennem en længere tid har terminering af taleopkald i fastnet og mobilnet inden for EU derfor
været genstand for prisregulering. Størstedelen af medlemslandene, inklusive Danmark, har en
omkostningsbaseret prisregulering på området. Endvidere har et flertal af medlemslandene,
herunder Danmark, fastsat termineringstakster i overensstemmelse med Kommissionens henstilling
af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU. Som en konsekvens
heraf kan der trods henstillingen konstateres en asymmetri i termineringstaksterne på tværs af EU.
Denne asymmetri fordrejer konkurrencen, idet teleselskaber i medlemsstater, der har valgt ikke at
fastsætte termineringstakster i overensstemmelse med henstillingen, har kunnet opkræve betydeligt
højere termineringstakster end teleselskaber i f.eks. Danmark. For at fjerne asymmetrien, der
eksisterer mellem medlemsstaterne i dag, er der således behov for, at der fastsættes ensartede
termineringstakster i EU. Dette er af stor betydning for teleselskaber i hele EU, herunder danske
teleselskaber, idet Danmark er et af de lande med de laveste termineringstakster, og dermed er
påvirket mest negativt af asymmetrien i termineringstaksterne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 46 a vil medføre, at udbydere af terminering af
taleopkald i mobilnet og/eller fastnet, ikke vil kunne opkræve en termineringspris for opkald i eget
net, der overstiger den af Kommissionen fastsatte maksimale termineringstakst for taleopkald. Den
af Europa-Kommissionen fastsatte termineringspris for taleopkald vil således på samme vis som de
gældende termineringstakster, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen over for SMP-udbyderen,
begrænse udbydernes muligheder for frit at fastsætte priser for terminering af taleopkald i eget net.
209
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0210.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 46 a vil derudover reducere de administrative byrder og
omkostninger for både teleselskaber og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af en
prisfastsættelsesmodel for terminering af taleopkald i fastnet henholdsvis mobilnet.
Til nr. 45
Den foreslåede indsættelse af et nyt
kapitel 14 a
i teleloven indeholder en række nye bestemmelser,
som giver mulighed for en lempelse af de forpligtelser, som udbydere med en stærk
markedsposition kan pålægges i medfør af telelovens kapitel 14.
De foreslåede nye bestemmelser i kapitlet har baggrund i hensynet til at undgå at fastsætte
forpligtelser i de tilfælde, hvor en udbyder med en stærk markedsposition eksempelvis indretter sig
på en bestemt måde eller afgiver tilsagn, som indebærer, at der sikres en effektiv konkurrence på
markedet og at slutbrugernes valgmuligheder forbedres.
Teledirektivet, som bestemmelserne udspringer af, anfører blandt andet, at det tilfælde, hvor
adfærden fra en udbyder med en stærk markedsposition ikke begrænser konkurrencen, men rettere
styrker den, bør den reguleringsmæssige respons følgelig være tilsvarende mindre indgribende.
Den forslåede bestemmelse i telelovens § 47 a implementerer dele af teledirektivets artikel 76 om
regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet, samt dele af artikel 79, stk. 3, 2. afsnit, om
tilsagnsprocedure.
Der har ikke tidligere eksisteret en specifik lovhjemmel til at undtage udbydere fra at blive pålagt
visse forpligtelser under SMP-reguleringen, såfremt udbyderen afgiver tilsagn om saminvestering i
forbindelse med udrulningen af et nyt net med meget høj kapacitet.
Muligheden for, at den nationale tilsynsmyndighed tager hensyn til tilsagn, kommercielle aftaler
eller strukturelle forhold, er ikke en nyskabelse i den sektorspecifikke konkurrenceregulering på
teleområdet, hvor det generelle proportionalitetsprincip og krav om nøje tilpasning af forpligtelser
har været gældende siden SMP-regimets indførelse i 2002.
Allerede i dag kan udbydere med en stærk markedsposition som led i markedsanalysen give tilsagn
på nogle markeder med det formål at håndtere konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har
konstateret, og som styrelsen herefter skal tage hensyn til, når styrelsen træffer afgørelse om
passende forpligtelser.
Gældende ret er således bygget på afvejninger baseret på det generelle proportionalitetsprincip og er
således ikke baseret på en række lovfæstede minimumskriterier, som en udbyder med en stærk
markedsposition skal opfylde, inden denne kan fritages for at blive pålagt forpligtelser.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til teleloven, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 59,
som fremsat den 17. november 2010, afsnit 1.2.4., s 32, at forholdet mellem den sektorspecifikke
henholdsvis generelle konkurrenceregulering er således, at et forhold, der er omfattet af
sektorspecifik regulering, skal bedømmes efter denne, mens det skal bedømmes efter den generelle
konkurrenceregulering, hvis der ikke er sektorspecifik regulering.
210
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0211.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i
§ 47 a
vil medføre, at en udbyder med en stærk markedsposition i et
vist omfang vil kunne fritages for eventuelle forpligtelser. Fritagelsen vil kunne indrømmes
udbydere, såfremt disse afgiver tilsagn om saminvestering i forbindelse med udrulningen af et nyt
net med meget høj kapacitet.
Saminvesteringer vil kunne antage forskellige former, f.eks. medejerskab af netaktiver eller
langsigtet risikodeling gennem samfinansiering eller købsaftaler.
Købsaftaler, der udgør saminvesteringer, vil medføre erhvervelse af ejerskabsmæssige rettigheder
til kapacitet i nettet. Dette vil give medinvestorer medbestemmelse over nettet og dermed mulighed
for at konkurrere effektivt og bæredygtigt på lang sigt på underliggende markeder, hvor udbyderen
med en stærk markedsposition er aktiv.
Kommercielle adgangsaftaler, der er begrænset til leje af kapacitet, vil derimod ikke give anledning
til sådanne rettigheder og bør derfor ikke betragtes som saminvesteringer.
Grundlæggende vil den foreslåede bestemmelse bidrage til konkurrencen ved, at der etableres et net
med flere ejere, som hver især kan udbyde tjenester til slutbrugerne eller på engrosniveau til andre
tjenesteudbydere.
Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne gælde saminvesteringstilbud vedrørende udrulningen
af nye net med meget høj kapacitet, som består af optiske fiberelementer, der dækker strækningen
op til slutbrugerens ejendom eller basisstation. Med net med meget høj kapacitet forstås
almindeligvis fibernet eller tilsvarende højkapacitetsnet (VHC-net) som f.eks. kabel-tv-net eller 5G-
net, hvor kapacitet og øvrige karakteristika lægger sig tæt op ad et rent fibernet.
Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ikke nogen ændring af forholdet mellem den
sektorspecifikke regulering og de almindelige konkurrenceregler. Den sektorspecifikke regulering,
herunder den foreslåede regel om tilsagn ved saminvestering, indeholder ikke regler om forbud mod
konkurrencebegrænsende aftaler. De almindelige konkurrenceregler om forbud mod
konkurrencebegrænsende aftaler vil derfor gælde, uanset om et tilsagn om saminvestering er afgivet
eller gjort bindende i medfør af den foreslåede bestemmelse om saminvestering.
Aftaler mellem udbydere vil efter omstændighederne kunne betragtes som
konkurrencebegrænsende, da en aftale om saminvestering og dens afledte effekt imellem
virksomheder, som kan være faktiske eller potentielle konkurrenter, kan medføre risiko for
konkurrencemæssige problemer på det eller de relevante markeder. Derfor bør de udbydere med en
stærk markedsposition, som ønsker at indgå en saminvesteringsaftale, inddrage
konkurrencemyndighederne om saminvesteringstilbuddets forenelighed med konkurrencereglerne.
Udbyderens tilsagn vil skulle vurderes af Erhvervsstyrelsen efter proceduren i telelovens § 47 d.
Når Erhvervsstyrelsen skal vurdere disse tilsagn, vil styrelsen skulle afgøre, om udbyderens
saminvesteringstilbud overholder de betingelser, der er fastsat i den foreslåede bestemmelses stk. 2,
nr. 1-5. Erhvervsstyrelsen foretager i den forbindelse en markedstest. Konkluderer
Erhvervsstyrelsen på baggrund af markedstesten, at udbyderens saminvesteringstilsagn opfylder
betingelserne, vil styrelsen skulle acceptere tilsagnet og gøre dette bindende for en periode på
mindst syv år.
211
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0212.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen vil herefter skulle afstå fra at pålægge yderligere forpligtelser, som ligger ud over
de saminvesteringstilsagn, som udbyderen med en stærk markedsposition har afgivet, og vil ikke
kunne pålægge virksomheden yderligere forpligtelser, for så vidt angår det nye net med meget
højkapacitet, som er omfattet af tilsagnene.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at det afgivne tilsagn om saminvestering ikke opfylder
betingelserne i den foreslåede bestemmelse, vil Erhvervsstyrelsen efter omstændighederne kunne
gøre tilsagnet bindende efter den almindelige tilsagnsprocedure i den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 47 d. I modsætning til de tilfælde, hvor udbyderen opfylder betingelserne, vil
Erhvervsstyrelsen dog ikke efter den almindelige tilsagnsprocedure i den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 47 d være forpligtet til at acceptere tilsagnet og gøre dette bindende. Erhvervsstyrelsens
beføjelse til at pålægge forpligtelser vil i disse situationer ikke være begrænset i samme omfang.
I tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen fastslår, at der på bestemte markeder er opstået væsentlige
konkurrenceproblemer, vil Erhvervsstyrelsen i tilstrækkeligt begrundede tilfælde kunne gribe ind og
pålægge, fastholde eller tilpasse forpligtelser i henhold til telelovens §§ 41 a-46. Disse forpligtelser
vil være betinget af, at Erhvervsstyrelsen forinden har fastslået, at de væsentlige
konkurrenceproblemer ikke vil blive afhjulpet uden indgriben.
Erhvervsstyrelsen vil i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skulle vælge den eller de
forpligtelser, der er mindst indgribende.
Med den forslåede bestemmelse kodificeres det allerede kendte princip fra den sektorspecifikke
konkurrencelovgivning på teleområdet om proportionalitet, således at der skabes en grad af
forudsigelighed i forhold til investorer, der vil have en højere grad af sikkerhed for, at hvis de
indretter aftaler og netadgang på en konkurrencefremmende måde, vil Erhvervsstyrelsen skulle afstå
fra at pålægge yderligere forpligtelser.
I tæt samarbejde med EU-Kommissionen vil BEREC skulle udarbejde og offentliggøre
retningslinjer for at fremme de nationale tilsynsmyndigheders ensartede anvendelse af betingelserne
i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, og teledirektivets bilag IV, som
implementeres i forslag til bilag 1 i teleloven. Erhvervsstyrelsen vil i vurderingen skulle tage nøje
hensyn til BEREC’s retningslinjer.
Teledirektivets artikel 33 indeholder en procedure for ensartet anvendelse af afhjælpende
foranstaltninger, som medfører, at Erhvervsstyrelsen skal notificere sit udkast til afgørelser i medfør
af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 4, til Europa-Kommissionen, før der træffes
endelig afgørelse efter bestemmelsen.
Hvis Europa-Kommissionen finder, at udkastet til afgørelse er uforeneligt med EU-retten, kan
Europa-Kommissionen indlede en procedure efter teledirektivets artikel 33 og bede BEREC om en
udtalelse. Hvis BEREC er enig med Europa-Kommissionen, kan Europa-Kommissionen nedlægge
veto mod afgørelser, der træffes i henhold til denne bestemmelse, og Erhvervsstyrelsen er herefter
forpligtet til at trække udkastet til afgørelse tilbage.
212
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0213.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse om saminvesteringer har baggrund i hensynet til at fremme
udrulningen og ibrugtagningen af nye net med meget høj kapacitet samt hensynet til de betydelige
investeringer, der er forbundet hermed.
Den forslåede bestemmelse baserer sig på den antagelse, at aftaler om saminvestering kan give
betydelige fordele, hvad angår deling af risici og omkostninger blandt flere aktører.
Saminvesteringsaftaler kan derved give yderligere incitamenter til udrulning af nye
højhastighedsnet og gøre det muligt for mindre udbydere at investere i disse net på økonomisk
fornuftige vilkår, hvilket fremmer bæredygtig konkurrence, herunder i områder, hvor der ikke
eksisterer en effektiv infrastrukturbaseret konkurrence.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a vil medføre større forudsigelighed i forhold til
investorer, der får en højere grad af sikkerhed for, at hvis de indretter aftaler og netadgang på en
konkurrencefremmende måde, vil den nationale tilsynsmyndighed skulle tage behørigt hensyn
hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre stabile og ikke-diskriminerende markedsvilkår
for adgangssøgende, som ikke deltager i udrulningen af nettet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets artikel
76, stk. 1, om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a,
stk. 1,
vil medføre, at en udbyder med en stærk
markedsposition vil kunne afgive tilsagn om saminvestering i forbindelse med udrulningen af nye
højhastighedsnet.
Højhastighedsnettet vil skulle bestå af optiske fiberelementer, der dækker strækningen op til
slutbrugerens ejendom eller basisstation. En saminvesteringsaftale vil derved kunne omfatte
udrulningen af fast- såvel som mobilnet. Det er således ikke en betingelse, at alle dele af nettet
består af optiske fiberelementer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 1, vil ikke medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser for borgere, virksomheder eller det offentlige.
Den foreslåede bestemmelses telelovens § 47 a, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel
76, stk. 1, om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet og teledirektivets bilag IV
om kriterier for vurdering af tilbud om saminvestering.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a,
stk. 2,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil skulle
vurdere udbyderes tilsagn om saminvestering og i den forbindelse afgøre, om udbyderes
saminvesteringstilbud overholder alle betingelserne oplistet i den foreslåede bestemmelse.
Overholder saminvesteringstilbuddet ikke alle betingelser, vil Erhvervsstyrelsen stadig kunne gøre
tilsagnet bindende efter den almindelige tilsagnsprocedure i den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 47 d. Erhvervsstyrelsen vil skulle vurdere tilsagnet efter det generelle
proportionalitetsprincip, og i modsætning til den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen efter
den almindelige tilsagnsprocedure i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d ikke være
213
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0214.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forpligtet til at gøre tilsagnet bindende, ligesom styrelsen kan pålægge forpligtelser, som ligger ud
over tilsagnet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, om vurderingen af tilsagn om
saminvestering skyldes, at teledirektivet opstiller retningslinjer for, hvilke betingelser et
saminvesteringstilbud skal overholde.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for,
under hvilke betingelser tilsagn om saminvestering kan godkendes af Erhvervsstyrelsen.
Herudover er formålet at sikre vilkår og betingelser, som gør det attraktivt for udbydere at investere
i det nye net, hvilket vil fremme konkurrencen og i sidste ende give slutbrugerne flere
valgmuligheder.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 1,
vil indebære, at enhver udbyder af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester vil skulle have adgang til saminvesteringstilbuddet
under hele levetiden for det net, der opføres inden for rammerne af saminvesteringstilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 1, har baggrund i hensynet til at sprede
omkostningerne og risikoen på flere udbydere ved at holde saminvesteringstilbuddet åbent i hele
nettets levetid. Dette gør det eksempelvis muligt for virksomheder af forskellig størrelse og med
forskellig finansiel formåen at investere i nye net på økonomisk fornuftige vilkår.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 2,
vil indebære, at enhver medinvestor
får mulighed for at konkurrere effektivt og bæredygtigt på lang sigt på de underliggende markeder,
hvor udbyderen med en stærk markedsposition selv er aktiv.
Medinvestorerne vil skulle være udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de vilkår, som opstilles i saminvesteringstilbuddet,
skal være fair, rimelige, ikke-diskriminerende og giver medinvestorerne adgang til den fulde
kapacitet i det omhandlede net.
En medinvestor vil således ikke kunne stilles bedre eller værre i forhold til andre medinvestorer
eller udbyderen med en stærk markedsposition inklusive udbyderens tilknyttede selskaber.
Vurderingen vil skulle foretages i overensstemmelse med gældende regler og praksis herom.
Teledirektivets artikel 76, stk. 1, litra b, ii-iv anfører, at de vilkår, som opstilles i
saminvesteringstilbuddet, ligeledes skal give fleksibilitet med hensyn til værdien af og tidsplanen
for de enkelte medinvestorers deltagelse, mulighed for at øge denne deltagelse på et senere
tidspunkt, og tage hensyn til gensidige rettigheder, som tildeles af medinvestorerne efter
udrulningen af det net, som saminvesteringstilbuddet omfatter. Disse betingelser fremgår ligeledes
af teledirektivets bilag IV, litra c, 2. og 5. pind, som implementeres i forslag til telelovens bilag 1.
Den foreslåede bestemmelse i § 47 a, stk. 2, nr. 5, vil henvise til bilag 1.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 2, har baggrund i hensynet til at sikre
medinvestorer, som er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, fair, rimelige
214
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0215.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
og transparente vilkår for at konkurrere effektivt og bæredygtigt på underliggende markeder, hvor
også udbyderen med en stærk markedsposition er aktiv.
Disse vilkår er med til sikre, at medinvestorerne gives forudsætningerne for at vurdere fordele og
ulemper ved at saminvestere i det nye net og sikre, at de ikke stilles ringere i forhold til udbyderen
med stærk en markedsposition, som konkurrerer på de samme markeder.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 3, 1. punktum,
vil medføre, at udbydere
med en stærk markedsposition vil skulle offentliggøre saminvesteringstilbuddet i god tid forinden
påbegyndelse af netudrulningen.
Når Erhvervsstyrelsen vurderer om saminvesteringstilbuddet overholder betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, vil styrelsen skulle vurdere, om den af udbyderen
offentliggjorte periode er tilstrækkelig rettidig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 3, 1. punktum, om rettidig
offentliggørelse af saminvesteringstilbuddet har baggrund i hensynet til, at alle potentielle
medinvestorer skal sikres tilstrækkelig med tid til at gennemgå saminvesteringstilbuddets vilkår og
betingelser for at kunne vurdere, om det er attraktivt og rentabelt at deltage i saminvesteringen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 3, 2. punktum,
vil medføre, at vertikalt
integrerede udbydere som udgangspunkt vil skulle offentliggøre saminvesteringstilbuddet i god tid
og mindst seks måneder før udrulningen af det nye net påbegyndes.
For udbydere med en stærk markedsposition, som har karakter af et rent engrosselskab, vil
betingelsen om at offentliggøre saminvesteringstilbuddet mindst seks måneder før, ikke gælde.
Rene engrosselskaber vil derfor alene skulle offentliggøre saminvesteringstilbuddet i god tid, før
udrulningen påbegyndes.
Når Erhvervsstyrelsen vurderer, om saminvesteringstilbuddet overholder betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, vil styrelsen skulle vurdere, om den af udbyderen
offentliggjorte periode er tilstrækkelig rettidig.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 3, 2. punktum, vil også medføre, at
Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at perioden skal forlænges, hvis nationale omstændigheder kan
begrunde det.
Eksempler på omstændigheder, som berettiger Erhvervsstyrelsen til at fastslå, at perioden kan
forlænges, vil kunne være, hvis det vil være særligt svært at opnå tilslutning til det nye net, eller
hvis saminvesteringstilbuddet har en sådan karakter eller et sådan omfang, at en almindelig effektiv
potentiel medinvestor vil skulle bruge mere end seks måneder til at vurdere, om denne vil deltage i
saminvesteringen.
Det er udbyderen, som i første omgang vil skulle fastsætte, om periodens længde skal være mere
end seks måneder. Når Erhvervsstyrelsen vurderer udbyderens tilsagn, vil styrelsen skulle vurdere,
om det i saminvesteringstilbuddet angivne varsel er tilstrækkeligt for at give andre medinvestorer
mulighed for beslutte, om de vil deltage i saminvesteringen.
215
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0216.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 3, 2. punktum, om, at vertikalt
integrerede udbydere skal offentliggøre et tilbud mindst seks måneder før starten af udrulningen,
har baggrund i hensynet til, at der ikke skal gives fortrinsstilling til vertikalt integrerede udbydere.
Vertikalt integrerede udbydere kan have interesse i, at udbyderens egen detailforretning skal være
først til at tilbyde produkter og tjenester på nettet. Fastsættelse af en minimumsperiode på seks
måneder vil imødegå denne problematik ved, at udbyderen ikke derved opnår fortrinsstilling.
At rene engrosselskaber ikke skal offentliggøre saminvesteringstilbuddet mindst seks måneder før
påbegyndelse af udrulningen, skyldes, at en sådan udbyder ikke har interesse i at være den første på
nettet til at tilbyde produkter og tjenester eller at diskriminere mellem udbydere, der er aktive på det
eller de underliggende detailmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 3, 2. punktum, om forlængelse af
perioden på seks måneder, når nationale omstændigheder kan begrunde det, har baggrund i
hensynet til, at det skal være muligt at sikre, at potentielle medinvestorer gives en tilstrækkelig
vurderingsperiode, inden udrulningen af det nye net påbegyndes.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 4, 1. punktum,
vil medføre, at
adgangssøgende, som ikke deltager i saminvesteringen, vil kunne drage fordel af netadgang med
samme kvalitet, hastighed, betingelser og slutbrugeradgang på det udrullede net i forhold til den
kvalitet, hastighed, betingelser og slutbrugeradgang, som er angivet i saminvesteringstilbuddet
inden nettets udrulning. De adgangssøgende udbydere vil skulle kunne drage fordel af dette fra
tidspunktet, hvor det nye net kan tages i brug. De adgangssøgende udbydere vil dermed skulle
tilbydes minimum de samme vilkår og betingelser på det nye net, som inden nettets udrulning.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 4, 1. punktum, har baggrund i hensynet
til, at adgangssøgende, som ikke deltog i saminvesteringen, ikke stilles ringere end før
saminvesteringen, hvilket ville kunne skade konkurrencen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 4, 2. punktum,
vil medføre, at vilkårene
for netadgangen vil skulle tage højde for og tilpasses i forhold til fremtidige konkurrencemæssige
forandringer og udviklinger på de underliggende detailmarkeder. Herudover vil vilkårene skulle
sikre, at adgangssøgende, på grundlag af transparente og ikke-diskriminerende vilkår, har adgang til
nettet på et tidspunkt, som på passende vis afspejler den grad af risiko, som medinvestorerne
påtager sig i de forskellige stadier af udrulningen.
Disse vilkår vil skulle godkendes af Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 4, 2. punktum, har baggrund i hensynet
til, at bevare konkurrenceforholdene på detailmarkederne og incitamenterne for at saminvestere i
udrulningen af det nye højhastighedsnet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 4, 3. punktum,
vil medføre, at
saminvesteringstilbuddet skal indeholde en procedure for, hvordan Erhvervsstyrelsen sikres indsigt
i efterfølgende tilpasninger af den netadgang, der skal tilbydes i henhold til nr. 4, 1. punktum, samt
give Erhvervsstyrelsen mulighed for at føre tilsyn med, om de efterfølgende tilpasninger sker i
overensstemmelse med konkurrencemæssige forandringer og udviklinger på de underliggende
detailmarkeder.
216
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0217.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 4, 3. punktum, har baggrund i hensynet
til, at der er tale om et dynamisk marked i konstant udvikling, og Erhvervsstyrelsen skal sikres
indsigt i og mulighed for indsigelse i forhold til senere tilpasninger af netadgangen, så en netadgang
ikke udhules på baggrund af markedets udvikling.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2,
nr. 5,
vil medføre, at udbyderen med en
stærk markedspositions tilbud om saminvestering altid vil skulle fremsættes i god tro og overholde
de kriterier, der er fastsat i det foreslåede bilag 1 til teleloven.
Erhvervsstyrelsen vil ikke være begrænset til kriterierne opstillet i det foreslåede bilag 1 til
teleloven. Erhvervsstyrelsen vil således kunne overveje yderligere kriterier, som styrelsen finder
nødvendige for at sikre potentielle investorers adgang til saminvesteringen, set i lyset af særlige
lokale forhold og markedsstrukturen.
Herudover vil betingelsen om god tro medføre, at saminvesteringstilbud ikke tilbageholder forhold
eller informationer, som kan være væsentlig for potentielle medinvestorers beslutning om at
acceptere eller afslå saminvesteringstilbuddet.
Medinvestorerne vil skulle være udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
For en nærmere redegørelse for bilag 1 og kriterierne heri, henvises til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 75.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 5, har baggrund i hensynet til bedst
muligt at sikre rettigheder og vilkår for aktuelle og potentielle medinvestorer. Dette sikres dels ved
at stille krav til, at saminvesteringstilbuddet fremsættes i god tro og dels ved at opstille en række
generelle betingelser, som sikrer ikke-diskriminerende vilkår for fremtidige adgangssøgende,
transparens i saminvesteringstilbuddet samt vilkår, som gør det muligt for potentielle medinvestorer
at konkurrere bæredygtigt på lang sigt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, vil medføre gennemsigtighed og
forudsigelighed for potentielle medinvestorer, som sikres bedst mulige forudsætninger for på
forhånd at gøre sig bekendt med vilkår og betingelser for at kunne deltage i saminvesteringen. For
adgangssøgende, som ikke deltager i saminvesteringen, vil bestemmelsen medføre gennemsigtighed
og ligebehandling, som sikrer, at de adgangssøgende udbydere på det nye net får samme
forudsætninger for at konkurrere som før udrulningen.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at medføre administrative eller økonomiske
konsekvenser for borgerne, virksomhederne eller myndighederne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 3, implementerer teledirektivets artikel 76, stk.
2, 1. afsnit, om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet, samt dele af artikel 79, stk.
3, 2. afsnit, om tilsagnsprocedure.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a,
stk. 3, 1. punktum,
vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen skal afgøre, om det afgivne tilsagn om saminvestering opfylder betingelserne i
217
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0218.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
telelovens § 47 a, stk. 2, og om mindst én potentiel medinvestor har indgået aftale med udbyderen
om saminvestering.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen efter en markedstest, der er gennemført i overensstemmelse med
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 2, at betingelserne er opfyldt, skal styrelsen
gøre tilsagnet bindende for en periode på mindst syv år.
Er der ikke indgået en saminvesteringsaftale med mindst én potentiel medinvestor, vil
Erhvervsstyrelsen dog kunne træffe beslutning om at gøre et tilsagn om saminvestering bindende og
ikke pålægge yderligere forpligtelser, forudsat at en sådan aftale indgås, inden Erhvervsstyrelsens
beslutning får virkning.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at betingelserne ikke er opfyldt, og at tilsagnet om saminvestering
dermed ikke kan accepteres efter den foreslåede bestemmelse, kan Erhvervsstyrelsen gøre tilsagnet
bindende efter den almindelige tilsagnsprocedure i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d.
Erhvervsstyrelsen vil i dette tilfælde skulle vurdere tilsagnet efter det generelle
proportionalitetsprincip, og i modsætning til den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen ikke
være forpligtet til at gøre tilsagnet bindende.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a,
stk. 3, 2. punktum,
vil medføre, at Erhervsstyrelsen
i perioden på syv år ikke må pålægge udbyderen yderligere forpligtelser i henhold til telelovens §
41, for så vidt angår den del af nettet, som er omfattet af tilsagnet.
Den foreslåede bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen skal gøre tilsagn bindende i mindst syv år og
ikke pålægge forpligtelser i denne periode skyldes, at saminvesteringsaftaler på lang sigt kan
fremme bæredygtig konkurrence, herunder i områder, hvor der ikke eksisterer en effektiv
infrastrukturbaseret konkurrence.
Saminvesteringsaftaler anses for positivt at kunne bidrage til konkurrencen ved blandt andet at
fremme udrulningen og ibrugtagningen af nye net med meget høj kapacitet i overensstemmelse med
formålene i telelovens § 1.
Idet tilsagnet om saminvestering anses for konkurrencefremmende, bør udbyderen med en stærk
markedsposition ikke pålægges forpligtelser for det nye net med meget høj kapacitet, som er
omfattet af udbyderens tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 3, vil medføre gennemsigtighed og
forudsigelighed for udbyderen med en stærk markedsposition. Ved at afgive tilsagn om
saminvestering i forbindelse med udrulningen af et nyt ned med meget høj kapacitet, som
overholder de opstillede betingelser, vil udbyderen som udgangspunkt kunne indrette sig efter ikke
at blive pålagt yderligere forpligtelser efter telelovens § 41 i en periode på mindst syv år.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 4, implementer dele af teledirektivets artikel
76, stk. 2, 3. afsnit, om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 37, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen skal
gennemføre opdateringer og revurderinger af markedsundersøgelser, når Erhvervsstyrelsen
vurderer, at det er nødvendigt på baggrund af markedsmæssige eller faktiske forhold, som har
betydning for markedsafgørelsen.
218
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0219.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen skal i disse situationer vurdere, om de pålagte forpligtelser er tilstrækkelige til at
imødegå de ændrede markedsmæssige eller faktiske forhold, eller om forpligtelserne efter en
fornyet proportionalitetsvurdering ikke længere er tilstrækkelige.
Finder Erhvervsstyrelsen, at ændringen af forholdene tilsiger en revurdering af de pålagte
forpligtelser, bestemmer styrelsen, om revurderingen kan gennemføres som en opdatering, eller om
der skal gennemføres en ny markedsundersøgelse i sin helhed. Erhvervsstyrelsen skal i henhold til
gældende regler sikre, at markedsanalyser, hvor det er hensigtsmæssigt, foretages i samarbejde med
konkurrencemyndighederne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a,
stk. 4,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil have
mulighed for efterfølgende af gribe ind over for udbyderen af det nye net, hvis styrelsen fastslår, at
bestemte markeder i mangel af reguleringstiltag vil kunne stå over for betydelige
konkurrenceproblemer.
Fastslår Erhvervsstyrelsen efterfølgende, at der på bestemte markeder er opstået væsentlige
konkurrenceproblemer, vil Erhvervsstyrelsen
–
uanset at et tilsagn er gjort bindende i henhold til
den foreslåede bestemmelses stk. 3
–
i tilstrækkeligt begrundede tilfælde kunne pålægge, fastholde
eller tilpasse forpligtelser i henhold til telelovens §§ 41 a-46.
Erhvervsstyrelsen vil i lighed med udarbejdelsen af markedsanalyser efter telelovens § 39 også
skulle sikre, at vurderinger af nødvendigheden af at pålægge, fastholde eller tilpasse forpligtelser,
hvor det er hensigtsmæssigt, foretages i samarbejde med konkurrencemyndighederne.
Erhvervsstyrelsen vil i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skulle vælge den eller de
afhjælpende foranstaltninger, der er mindst indgribende.
I vurderingen vil Erhvervsstyrelsen, i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper om ændring af afgørelser, skulle tage hensyn til, at udbyderen har indrettet sig i
forventning til den oprindelige afgørelse og styrelsen vil skulle vurdere hensynet hertil over for
behovet for yderligere konkurrencefremmende tiltag.
Den foreslåede bestemmelse om Erhvervsstyrelsens mulighed for efterfølgende indgreb har
baggrund i hensynet til at imødegå eventuelle konstaterede konkurrenceproblemer.
Af hensyn til at kunne imødegå konstaterede konkurrenceproblemer er det derfor vigtigt, at
Erhvervsstyrelsen har mulighed for efterfølgende at gribe ind og tilpasse reguleringen, såfremt den
differentierede regulering af det nye net medfører væsentlige konkurrenceproblemer til ugunst for
slutbrugerne på bestemte markeder.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 4, vil medføre, at der skabes en større grad af
gennemsigtighed og forudsigelighed, da udbyderen og potentielle adgangssøgende har kendskab til
under hvilke betingelser og forudsætninger Erhvervsstyrelsen kan pålægge, fastholde eller tilpasse
forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelses i telelovens § 47 a, stk. 5, implementerer dele teledirektivets artikel
76, stk. 3, 1. afsnit, om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet.
219
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0220.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der eksisterer ikke en hjemmel i gældende ret, som giver Erhvervsstyrelsen beføjelse til at pålægge
en udbyder at sende årlige overensstemmelseserklæringer til Erhvervsstyrelsen.
I medfør af telelovens § 52 er det Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at udbydere med en
stærk markedsposition, overholder reglerne i telelovens afsnit IV om sektorspecifik
konkurrencelovgivning og regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a,
stk. 5,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
kræve, at en udbyder med en stærk markedsposition vil skulle forelægge årlige erklæringer om, at
udbyderen overholder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a. Udbydere
med en stærk markedsposition gives derved et incitament til at føre eget tilsyn med at overholde
betingelserne i den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 5, om, at udbyderen med en stærk
markedsposition kan pålægges at forelægge årlige overensstemmelseserklæringer, har baggrund i, at
den differentierede regulering i form af lempet regulering fra Erhvervsstyrelsens side kan medføre
konkurrencemæssige problemer i form af en uretmæssig fortrinsstilling. Det er derfor vigtigt, at den
lempede regulering for saminvesteringer kun indrømmes udbydere, som overholder betingelserne
herfor, så de ikke opnår en konkurrencemæssig fortrinsstilling.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 5, vil medføre, at der skabes gennemsigtighed
og forudsigelighed over udbyderens overholdelse af betingelserne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b implementerer dele af teledirektivets artikel 80 om
virksomheder, der udelukkende opererer på engrosniveau
–
såkaldte rene engrosselskaber.
Der er ikke i den gældende telelov en specifik lovhjemmel til at undtage rene engrosselskaber fra at
blive pålagt visse forpligtelser under SMP-reguleringen. Muligheden for at undtage rene
engrosselskaber fra visse forpligtelser er således baseret på det almindelige princip om
proportionalitet.
Hvis en udbyder udelukkende er aktiv på et engrosmarked, og i øvrigt overholder almindelige
principper om ikke-diskriminerende priser, kan udbyderen efter omstændighederne anses som mere
fremmende for konkurrencen end vertikalt integrerede udbydere. Proportionalitetsprincippet tilsiger
derved, at reguleringen af førstnævnte udbydere alt andet lige skal være mindre indgribende. Det vil
sige, at muligheden for at pålægge forpligtelser begrænses.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 47 b,
vil indebære, at udbydere med en stærk
markedsposition, der udelukkende er aktive på et eller flere engrosmarkeder, på baggrund af en
markedsanalyse alene vil kunne blive pålagt forpligtelser om netadgang, ikke-diskrimination
og/eller fair og rimelig prisfastsættelse.
Rene engrosselskaber er betegnelsen for selskaber, som ejer elektroniske kommunikationsnet, og
som alene udbyder engrostjenester og dermed ikke er aktive på detailniveau. Rene engrosselskaber
står i modsætning til vertikalt integrerede teleselskaber, der varetager flere led i forsyningskæden,
f.eks. netejere, der også tilbyder tjenester til slutbrugerne på dette net.
220
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0221.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bestemmelsen vil dermed indebære, at Erhvervsstyrelsen vil skulle være tilbageholdende med brug
af indgribende forpligtelser, hvis en udbyder med en stærk markedsposition er et rent
engrosselskab. Det vil således ikke være muligt for Erhvervsstyrelsen at pålægge rene
engrosselskaber samtlige af de mulige forpligtelser, der fremgår af telelovens § 41.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke som sådan medføre en ny retsstilling for rene engrosselskaber,
end hvad der allerede følger af Erhvervsstyrelsens hidtidige praksis og proportionalitetsprincippet
under SMP-reguleringen. Den foreslåede bestemmelse udgør således en kodificering af allerede
gældende principper. Med den foreslåede bestemmelse vil betingelserne for at undtage forpligtelser
for rene engrosselskaber nu klart blive specificeret i loven.
Den foreslåede bestemmelse om rene engrosselskaber skyldes, at teledirektivet opstiller klare
retningslinjer for, hvornår rene engrosselskaber kan undtages fra visse forpligtelser under SMP-
reguleringen. Med den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsens afgørelser nu skulle træffes
efter en specifik hjemmel, som anvendes uniformt i EU, og ikke længere alene efter det almindelige
princip om proportionalitet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for
rene engrosselskaber og derved stimulere investeringsincitamenterne for udrulningen af nye net
med meget høj kapacitet.
Rene engrosselskaber har et ønske om at tiltrække tjenesteudbydere på deres net og dermed et
stærkt incitament til at indgå kommercielle aftaler med alle adgangssøgende udbydere. Rene
engrosselskaber har ikke samme incitament som vertikalt integrerede selskaber til at
forskelsbehandle mellem selskabets egen detailafdeling og andre selskaber, der konkurrerer med
selskabet på detailmarkedet. Dette skyldes, at de ikke selv udbyder detailtjenester eller er bundet til
en bestemt detailudbyder. For at kunne få dækket sine investeringer og tjene penge på brugen af
nettet har selskaber, der alene udbyder tjenester på engrosniveau, interesse i at udleje sin
infrastruktur til så mange selskaber som muligt for at få så mange kunder på nettet som muligt.
Rene engrosselskaber kan på den vis bidrage til at sikre en effektiv konkurrence på markedet og
stimulere investeringer i nye net med meget høj kapacitet.
De konkurrencemæssige risici, som hidrører fra adfærden blandt rene engrosselskaber, kan være
mindre end, hvad der er tilfældet for vertikalt integrerede selskaber.
Hvis en udbyder med en stærk markedsposition således indretter sin virksomhed på en sådan måde,
at udbyderens adfærd ikke blot mindsker risikoen for at skade konkurrencen, men ligefrem fremmer
den, bør Erhvervsstyrelsen også være tilbageholdende med at pålægge forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative
konsekvenser for borgere, virksomheder eller det offentlige, ud over hvad der tidligere har været
tilfældet.
Den foreslående bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets
artikel 80, stk. 1.
221
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0222.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i
§ 47 b, stk. 1, nr. 1,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil skulle
vurdere, om udbydere med en stærk markedsposition, der ikke er aktiv på noget detailmarked,
opfylder visse betingelser for at kunne blive undtaget for en række forpligtelser.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 1, nr. 1, at betingelsen om, at
udbyderens forretningsmodel udelukkende skal være engrosorienteret, ikke kun skal vurderes i
forhold til den enkelte juridiske enhed. Erhvervsstyrelsen vil således skulle vurdere, om alle
udbyderens selskaber og juridiske enheder, juridiske enheder, som kontrolleres, men ikke
nødvendigvis ejes fuldstændigt, af udbyderen, samt eventuelle aktionærer, der kan udøve kontrol
over udbyderen, ikke har aktiviteter på noget detailmarked for elektroniske
kommunikationstjenester til slutbrugere i EU.
Ved begrebet engrosorienteret vil skulle forstås, at en virksomhed alene udbyder tjenester til andre
virksomheder og dermed ikke er aktiv på detailniveau.
Med begrebet kontrol menes, at der skal være mulighed for at få afgørende indflydelse på
virksomhedens drift. Kontrol kan tage form af henholdsvis direkte eller indirekte kontrol og positiv
eller negativ kontrol. Om begrebet kontrol henvises til almindelige selskabsretlige regler og praksis
herom.
Med begrebet aktiviteter menes nuværende såvel som planlagte aktiviteter.
Teledirektivets betragtning 208 fastlår, at en virksomhed, der er aktiv på et engrosmarked, og som
udelukkende udbyder detailtjenester til erhvervsbrugere, som er større end små og mellemstore
virksomheder, alene bør betragtes som en engrosudbyder. Den foreslåede bestemmelse vil derfor
indebære, at udbydere med en stærk markedsposition, som er aktive på både et detailmarked, hvor
selskabet alene udbyder tjenester til erhvervsbrugere, som er større end små og mellemstore
virksomheder, og på det underliggende engrosmarked, vil kunne blive betragtet som et rent
engrosselskab og således være omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b,
stk. 1, nr. 2,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil
skulle påse, at udbyderen ikke har indgået en eksklusivaftale eller en aftale, som de facto udgør en
eksklusivaftale, med en selvstændig virksomhed i et senere forsyningsled, som er aktiv på
detailmarkedet for elektroniske kommunikationstjenester til slutbrugere.
Betingelserne oplistet i bestemmelsens stk. 1, vil skulle sikre, at der ikke kan sås tvivl om, at
udbyderens rene engrosmodel er reel.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 1, om rene engrosselskaber skyldes, at
teledirektivet opstiller klare retningslinjer for, hvornår rene engrosselskaber kan undtages fra visse
forpligtelser under SMP-reguleringen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for,
under hvilke betingelser rene engrosselskaber kan undtages fra at blive pålagt visse forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der skabes gennemsigtighed om, under hvilke betingelser
en udbyder, hvis forretningsmodel er rent engrosorienteret, kan fritages for visse forpligtelser i
medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b.
222
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0223.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslående bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets
artikel 80, stk. 2.
Hvis en udbyder, i medfør af gældende ret, udelukkende er aktiv på et engrosmarked, og i øvrigt
overholder almindelige principper om ikke-diskriminerende priser, kan udbyderen efter
omstændighederne anses som mere fremmende for konkurrencen end vertikalt integrerede
udbydere. Proportionalitetsprincippet tilsiger, at den nationale tilsynsmyndighed ikke må pålægge
udbyderen mere indgribende forpligtelser end formålet tilsiger.
Erhvervsstyrelsen kan som udgangspunkt pålægge de forpligtelser, som er oplistet i telelovens § 41,
herunder forpligtelser om netadgang, jf. § 42, ikke-diskrimination, jf. § 43, og priskontrol, jf. § 46.
Med forpligtelse om netadgang i henhold til telelovens § 42 forstås, at udbyderen med en stærk
markedsposition forpligtes til at tilbyde eller imødekomme rimelige anmodninger om faktisk eller
virtuel netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens netelementer, tjenester og associerede
faciliteter.
Med forpligtelse om ikke-diskrimination i henhold til telelovens § 43 forstås, at udbyderen med en
stærk markedsposition forpligtes til ikke at forskelsbehandle på priser og vilkår over for andre
udbydere i situationer, hvor forholdene er ensartede. Samme forpligtelse over for andre udbydere
gælder også i forhold til de priser og vilkår, som udbyderen tilbyder internt i koncernen.
Forpligtelser om priskontrol i henhold til telelovens § 46 tager sit udgangspunkt i
omkostningsbestemte prisfastsættelser, det vil sige virksomhedens omkostninger, hvorefter prisen
fastsættes ud fra hvad virksomhedens effektive omkostninger er eller beregnes til at burde være,
med tillæg af en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital, under hensyntagen til
eventuelle specifikke risici i forbindelse med et bestemt nyt investeringsprojekt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b,
stk. 2,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen på
baggrund af en markedsanalyse alene vil kunne pålægge udbyderen forpligtelser, som omfatter
ikke-diskrimination, netadgang eller fair og rimelig prisfastsættelse. Det betyder, at
Erhvervsstyrelsen ikke vil kunne pålægge forpligtelser om f.eks. gennemsigtighed,
regnskabsmæssig opsplitning, priskontrol eller omkostningsregnskaber.
For at kunne pålægge forpligtelser efter den foreslåede bestemmelse skal markedsanalysen, jf.
telelovens § 39, fastslå, at pålæg af disse forpligtelser er tilstrækkelige til at sikre en reel
konkurrence på det pågældende marked. Markedsanalysen vil skulle omfatte en fremadrettet
vurdering af udbyderens sandsynlige adfærd, såfremt denne pålægges forpligtelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse.
Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge én eller flere af de nævnte forpligtelser. Dette vil f.eks. kunne
indebære, at en forpligtelse om netadgang vil kunne pålægges sammen med en forpligtelse om fair
og rimelig prisfastsættelse for at sikre en effektiv netadgang.
Fastlæggelsen af fair og rimelige priser i den foreslåede bestemmelse tager, i modsætning til
omkostningsbestemte prisfastsættelser, udgangspunkt i markedsprisen. Prisfastsættelse efter fair og
rimelige priser indeholder en vurdering af rimeligheden af en sådan pris. Et eksempel på en
223
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0224.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
bestemmelse, der anvender rimelig pris, kan findes i § 9 f, stk. 4, i ændringslov nr. 741 af 1. juni
2015, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 157 som fremsat den 27. februar 2015. Ændringsloven
implementerer artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj
2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
elektronisk kommunikation. I bemærkningerne til bestemmelsen i ændringsloven fremgår det, at
vurderingen er konkret og afhænger af en samlet vurdering.
Den foreslåede bestemmelse om anvendelse af fair og rimelige priser vil skulle tage udgangspunkt i
den samme vurdering, som gælder i henhold til den nævnte ændringslov. I bemærkningerne til
ovennævnte bestemmelse i ændringsloven, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 157, s. 33ff,
fastlægges desuden, at den adgangsgivende udbyder vil skulle have rimelig mulighed for at få
dækket sine omkostninger, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital. Herudover
vil der endvidere kunne tages hensyn til, hvordan den adgang, der søges om, vil påvirke den
adgangsgivende udbyders forretningsplan, herunder de investeringer, som udbyderen har foretaget
eller vil foretage, navnlig investeringer i den passive fysiske infrastruktur, som der søges om adgang
til.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 2, om at begrænse Erhvervsstyrelsens
mulighed for at pålægge forpligtelser over for rene engrosselskaber, skyldes, at rene
engrosselskaber kan bidrage til at sikre en effektiv konkurrence på markedet og stimulere
investeringer i nye net med meget høj kapacitet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 2, vil medføre, at udbydere med en stærk
markedsposition gives et stærkt incitament til at indrette sin forretningsmodel som et rent
engrosselskab, hvilket kan bidrage til at sikre en effektiv konkurrence på markedet og stimulere
investeringer i nye net med meget høj kapacitet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 3, implementerer teledirektivets artikel 80, stk.
3.
Erhvervsstyrelsen skal i medfør af telelovens § 37, stk. 2, foretage opdateringer og revurderinger af
allerede gennemførte markedsundersøgelser, når Erhvervsstyrelsen vurderer, at væsentlige
ændringer i markedsforholdene eller den tekniske udvikling eller lignende, der har betydning for
markedsafgørelsen, tilsiger, at der kan være behov for at foretage sådanne opdaterede
markedsundersøgelser.
Ændrede markedsmæssige eller faktiske forhold, der har betydning for markedsafgørelsen, kan
f.eks. være, at udbyderen, der i henhold til markedsundersøgelsen er udpeget som udbyder med en
stærk markedsposition, foretager større opkøb eller frasalg af netelementer eller datterselskaber eller
foretager sådanne interne omstruktureringer, at det bliver sammenligneligt med en forpligtelse om
funktionel adskillelse, jf. telelovens § 47. Erhvervsstyrelsen skal i disse situationer vurdere, om de
pålagte forpligtelser er tilstrækkelige til at imødegå den nye situation, eller om forpligtelserne efter
en fornyet proportionalitetsvurdering ikke længere er berettigede.
Erhvervsstyrelsen kan vurdere, om en opdateret markedsundersøgelse er påkrævet enten på eget
initiativ eller som følge af en begrundet og dokumenteret anmodning fra en udbyder af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har interesser på det pågældende marked.
224
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0225.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Hvis Erhvervsstyrelsen finder, at ændringen af de markedsmæssige forhold tilsiger en revurdering
af de pålagte forpligtelser, bestemmer Erhvervsstyrelsen, om revurderingen kan gennemføres som
en opdatering, eller om der skal gennemføres en ny markedsundersøgelse i sin helhed efter
telelovens § 37, stk. 1.
For at kunne opdatere en markedsundersøgelse som følge af ændringer i markedsmæssige eller
faktiske forhold, skal de data, der ligger til grund for den foreliggende markedsanalyse, fortsat være
aktuelle og retvisende.
Anvendelse af opdaterede markedsundersøgelser forudsætter således en afvejning af, om en
opdateret markedsundersøgelse på betryggende vis kan adressere forholdene på markedet, over for
de primært tids- og ressourcemæssige byrder for branchen og Erhvervsstyrelsen, der er forbundet
med at gennemføre en fornyet markedsundersøgelse med indhentelse af nye data.
Telelovens § 37, stk. 3, indeholder en pligt for udbydere med en stærk markedsposition, der er
pålagt forpligtelser i henhold til § 41, til at informere Erhvervsstyrelsen om dispositioner med
væsentlig betydning for de forpligtelser, som selskabet er pålagt. Teleloven nævner ikke, hvornår
Erhvervsstyrelsen senest skal informeres, men kun at udbyderne er pligtige til at informere
styrelsen.
Det er formålet med nugældende bestemmelse at sikre, at Erhvervsstyrelsen løbende kan vurdere
behovet for enten en ny eller en opdateret markedsundersøgelse med henblik på en skærpelse eller
lempelse af de pålagte forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b,
stk. 3, 1. punktum,
vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle revidere de pålagte forpligtelser, hvis styrelsen konkluderer, at
udbyderen ikke længere opfylder betingelserne for alene at kunne blive pålagt forpligtelser om
netadgang, ikke-diskrimination eller fair og rimelige priser. Den foreslåede bestemmelse vil ikke
ændre på Erhvervsstyrelsens generelle pligt til at revidere pålagte forpligtelser efter telelovens § 37,
stk. 2.
Erhvervsstyrelsens revision af de pålagte forpligtelser vil skulle ske på eget initiativ eller på
baggrund af informationer fra de pågældende udbydere, som er pålagt forpligtelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Hvis Erhvervsstyrelsen finder det relevant, vil Erhvervsstyrelsen kunne
gennemføre en ny markedsanalyse og pålægge en eller flere af de forpligtelser, som følger af
telelovens § 41.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Erhvervsstyrelsen hurtigt vil kunne reagere på ændrede
markedsforhold og tilpasse de relevante forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle eksistere ved siden af telelovens § 37, stk. 3, som omhandler
den generelle forpligtelse om, at udbydere med en stærk markedsposition vil skulle underrette
Erhvervsstyrelsen om beslutninger, der medfører organisatoriske eller strukturelle ændringer, som
har væsentlig betydning for allerede pålagte forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 3, 1. punktum, om at pålægge
Erhvervsstyrelsen at revidere de pålagte forpligtelser, hvis udbyderen ikke længere opfylder
betingelserne for at blive pålagt forpligtelser i begrænset omfang, skyldes, at sådanne udbydere, ud
225
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0226.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
fra et hensyn om at sikre en effektiv konkurrence og ligebehandlingsprincippet, bør kunne
underlægges de samme forpligtelser som enhver anden udbyder med en stærk markedsposition i
henhold til telelovens § 41, hvis forholdene tilsiger det.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b,
stk. 3, 2. punktum,
vil medføre, at udbyderne straks
vil skulle underrette Erhvervsstyrelsen om ændringer i forhold, som medfører, at de ikke længere vil
være omfattet af den forslåede bestemmelse. Det mest nærliggende eksempel er situationen, hvor et
rent engrosselskab opkøber en detailudbyder, hvilket vil medvirke, at førstnævnte ikke længere vil
kunne kategoriseres som et rent engrosselskab.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 3, 2. punktum, om, at udbyderne straks skal
underrette Erhvervsstyrelsen, skyldes, at udbyderne i medfør af den foreslåede bestemmelse kan
opnå visse konkurrencemæssige fordele idet bestemmelsen begrænser, hvor mange forpligtelser
Erhvervsstyrelsen kan pålægge udbyderne. Det er derfor vigtigt, at oplysninger om forhold, som
medfører, at forudsætningerne for at indrømme disse fordele ikke længere er til stede, straks
meddeles, så Erhvervsstyrelsen om nødvendigt kan revidere forpligtelserne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 3, vil medføre, at de indrømmede lempelser
over for udbyderen ikke opretholdes i længere tid end forholdene tilsiger det. Den foreslåede
bestemmelse medfører dermed også fair og lige forhold på markedet, idet udbyderen ikke
indrømmes urimelige konkurrencemæssige fordele.
Den foreslående bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 4, implementerer dele af teledirektivets
artikel 80, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b,
stk. 4,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil skulle
revidere de pålagte forpligtelser, hvis Erhvervsstyrelsen på grundlag af beviser for betingelser og
vilkår som udbyderen tilbyder dens kunder senere i forsyningskæden, konkluderer, at der er opstået
eller sandsynligvis vil opstå konkurrenceproblemer til ulempe for slutbrugerne.
Konkurrenceproblemer til ulempe for slutbrugerne kan eksempelvis være tilfælde, hvor
slutbrugernes valgmuligheder indskrænkes, eller at der opleves prisstigninger grundet de
indskrænkede valgmuligheder.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor give Erhvervsstyrelsen mulighed for efterfølgende at gribe
ind, hvis det viser sig, at lempelsen ikke har medført de konkurrencemæssige fordele for
slutbrugerne, som var tilsigtet med undladelsen af at pålægge visse forpligtelser efter telelovens §
47 b.
For at afhjælpe konkurrenceproblemerne vil Erhvervsstyrelsen enten kunne ændre de pålagte
forpligtelser eller pålægge en eller flere af forpligtelserne om adgang til anlægsinfrastruktur,
transparens, regnskabsmæssig opsplitning eller priskontrol. De reviderede forpligtelser skal være
nødvendige og effektive til afhjælpe konkurrenceproblemerne.
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke ændre på Erhvervsstyrelsens generelle pligt til at
revidere pålagte forpligtelser efter telelovens § 37, stk. 2.
226
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0227.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsens vurdering af konkurrenceproblemerne vil ikke være anderledes end den
vurdering styrelsen i øvrigt foretager i forbindelse med en markedsundersøgelse. Den centrale
forskel er, at Erhvervsstyrelsen erkender, at de allerede pålagte forpligtelser ikke i tilstrækkelig grad
sikrer slutbrugerne, og styrelsen vil herefter, i medfør af den foreslåede bestemmelse, skulle
foretage en efterfølgende vurdering.
Den foreslåede bestemmelse om at pålægge Erhvervsstyrelsen at revidere de pålagte forpligtelser,
skyldes, at konkurrencen skal søges sikret i de tilfælde, hvor udbyderens adfærd er til skade for
konkurrencen. Det skal således sikres, at Erhvervsstyrelsen griber ind, hvis de vilkår og betingelser
som udbyderen med en stærk markedsposition tilbyder dens kunder medfører eller sandsynligvis vil
medføre en forringelse af konkurrencen til ulempe for slutbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b, stk. 4, vil medføre, at de indrømmede lempelser
over for udbyderen ikke opretholdes i længere tid end forholdene tilsiger det. Den foreslåede
bestemmelse medfører dermed også fair og lige forhold på markedet, idet udbyderen ikke
indrømmes urimelige konkurrencemæssige fordele.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c implementerer dele af teledirektivets artikel 78 om
frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder. Teledirektivets artikel 78
erstatter adgangsdirektivets artikel 13b.
I henhold til telelovens § 37, stk. 3, skal udbydere med en stærk markedsposition, der er pålagt
forpligtelser, jf. § 41, underrette Erhvervsstyrelsen om beslutninger om organisatoriske eller
strukturelle ændringer af væsentlig betydning for de pålagte forpligtelser.
Telelovens § 37, stk. 3, indeholder ikke en tidsfrist for, hvornår en underretning af
Erhvervsstyrelsens senest skal være foretaget.
Bestemmelsen indeholder således en pligt for udbydere med en stærk markedsposition, der er pålagt
forpligtelser i henhold til § 41, til at informere Erhvervsstyrelsen om dispositioner med væsentlig
betydning for de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.
Dispositioner, der kan have væsentlig betydning, kan være organisatoriske eller strukturelle
ændringer, f.eks. i form af opkøb, frasalg eller funktionel udskillelse af net eller driftsafdelinger.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets artikel
78, stk. 1, 1. og 2. afsnit, om frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 47 c, stk. 1,
vil medføre, at en udbyder, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition, vil skulle underrette Erhvervsstyrelsen mindst tre måneder
inden, udbyderen agter at placere aktiviteter i forbindelse med engrossalget af relevante
netadgangsprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed.
Dette vil omfatte de situationer, hvor en udbyder, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition, agter at overdrage sine lokale adgangsnetaktiver eller en væsentlig del heraf til en
særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt uafhængigt fungerende
227
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0228.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forretningsenhed med henblik på at give alle detailudbydere, herunder udbyderens egne
detailafdelinger, fuldt ud tilsvarende adgangsprodukter.
Udbyderens underretning af Erhvervsstyrelsen vil også skulle gælde enhver ændring af planen for
den funktionelle adskillelse og om slutresultatet af adskillelsesprocessen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der til forskel for i dag fremover vil være en frist for,
hvornår udbydere, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, senest skal have
underrettet Erhvervsstyrelsen om planerne om en frivillig funktionel adskillelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 1, om, at en udbyder, der er udpeget som
havende en stærk markedsposition, vil skulle underrette Erhvervsstyrelsen mindst tre måneder inden
en funktionel adskillelse, skyldes, at Erhvervsstyrelsen skal kunne vurdere konsekvenserne af den
planlagte adskillelse. Erhvervsstyrelsen skal have mulighed for at vurdere adskillelsen i forhold til
alle eksisterende forpligtelser, der er pålagt den vertikalt integrerede udbyder, og have tilstrækkeligt
med tid hertil, for at sikre, om den nye organisering lever op til kravene til funktionel adskillelse i
teledirektivet.
F.eks. vil der skulle være tilstrækkeligt med tid til at give Erhvervsstyrelsen mulighed for at kunne
indsamle flere oplysninger eller mere dokumentation, foretage en høring af berørte tredjeparter,
analysere den planlagte adskillelse og håndtere eventuelle konstaterede konkurrenceproblemer, der
måtte opstå som følge af den planlagte adskillelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 1, vil medføre en grad af forudsigelighed i
forhold til det tidsmæssige aspekt af processen for en planlagt funktionel adskillelse, og vil
indebære klare spilleregler og procedurer i den henseende.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel
78, stk. 1, 3. afsnit, 1. punktum, om frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede
virksomhed. Den foreslåede bestemmelse er ny.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c,
stk. 2,
vil medføre, at udbydere kan tilbyde tilsagn
om betingelser for adgang i en gennemførselsperiode, og efter afslutningen af den foreslåede
adskillelse med henblik på at sikre effektiv og ikke-diskriminerende adgang for tredjepart.
Den foreslåede bestemmelse vil således kunne medføre, at en udbyder, der har en stærk
markedsposition, vil kunne have en vis indflydelse på betingelser og vilkårene for sin forretning
med det formål at håndtere eventuelle konkurrenceproblemer. Erhvervsstyrelsen kan derefter tage
hensyn til tilsagnet, når styrelsen vil skulle vurdere konsekvenserne af den planlagte adskillelse.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at det afgivne tilbud om tilsagn skal være
tilstrækkelig detaljeret, herunder i forhold til tidsplanen og rammerne for tilsagnenes gennemførelse
og deres varighed. Tilsagnene kan forlænges ud over den maksimale frist for markedsundersøgelser,
der er fastsat i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 37, stk. 3.
Det afgivne tilbud om tilsagn vil i tilstrækkelig grad skulle kunne give Erhvervsstyrelsen mulighed
for at foretage en vurdering af konsekvenserne af den planlagte adskillelse sammen med afgivne
228
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0229.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilsagn i forhold til de eksisterende forpligtelser, og et tilstrækkeligt grundlag for at kunne træffe
afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 2, om, at udbydere endvidere kan tilbyde
tilsagn om betingelser for adgang i en gennemførselsperiode, og efter afslutningen af den foreslåede
adskillelse med henblik på at sikre effektiv og ikke-diskriminerende adgang for tredjepart, skyldes,
at en udbyder derigennem selv vil kunne bidrage til at håndtere eventuelle konkurrenceproblemer,
som Erhvervsstyrelsen måtte konstatere i sin vurdering af den planlagte adskillelse. Tilstrækkelige
tilsagn vil derved kunne medføre, at Erhvervsstyrelsen ikke finder det berettiget fortsat at pålægge
forpligtelser over for udbyderen, og dermed ophæve de pålagte forpligtelser.
Dette vil kunne øge gennemsigtigheden og skabe en forudsigelighed i forbindelse med anvendelsen
af tilsagn som middel til at imødegå konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har konstateret,
og som styrelsen derefter tager hensyn til, når styrelsen vurderer den planlagte adskillelse og træffer
afgørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse om, at det afgivne tilbud om tilsagn skal være tilstrækkelig detaljeret,
skyldes, at Erhvervsstyrelsen skal have et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere virkningen af
den påtænkte adskillelse. Virkningen skal vurderes sammen med de afgivne tilsagn i forhold til de
gældende forpligtelser, der er pålagt den vertikalt integrerede udbyder, og dermed give
Erhvervsstyrelsen et korrekt grundlag at træffe afgørelse på.
Udbyderen, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, og som afgiver tilbud om
tilsagn, vil være interesseret i, at dokumentationen, som indgives til Erhvervsstyrelsen, er
tilstrækkeligt fuldstændig. Hvis det ikke tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen kunne påpege, hvilke dele
der er behov for yderligere dokumentation af.
Den pågældende udbyder vil tillige have interesse i, at de afgivne oplysninger er fyldestgørende,
således at Erhvervsstyrelsen vil kunne foretage en tilstrækkelig vurdering af følgerne af den
planlagte adskillelse sammen med tilsagn i forhold til de gældende forpligtelser, og derigennem
vurdere om visse af de gældende forpligtelser ændres eller ophæves på baggrund af de tilbudte
tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 2, vil medføre en øget gennemsigtighed og
skabe en forudsigelighed i forbindelse med anvendelsen af tilsagn som middel til at imødegå
konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har konstateret.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre konsekvenser for de udbydere, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition, og tilbyder tilsagn, idet der fastsættes krav til udarbejdelsen
af eventuelle tilbudte tilsagn og dermed sikres en højere grad af gennemsigtighed i forhold til
indholdet i det afgivne tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 3, implementerer dele af teledirektivets artikel
78, stk. 2, 1.-3. afsnit, om frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede udbyder. Den
foreslåede bestemmelse er ny.
I henhold til telelovens § 37, stk. 2, foretager Erhvervsstyrelsen opdateringer og revurderinger af
allerede gennemførte markedsundersøgelser, når styrelsen vurderer, at væsentlige ændringer i
229
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0230.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
markedsforholdene, eller den tekniske udvikling eller lignende, der har betydning for
markedsafgørelsen, tilsiger, at der kan være behov for at foretage sådanne opdaterede
markedsundersøgelser.
Ændrede markedsmæssige eller faktiske forhold, der har betydning for markedsafgørelsen, kan
f.eks. være, at udbyderen, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, foretager større
opkøb eller frasalg af netelementer eller datterselskaber eller foretager sådanne interne
omstruktureringer, at det bliver sammenlignet med en forpligtelse om funktioneladskillelse, jf.
telelovens § 47. Erhvervsstyrelsen skal i disse situationer vurdere, om de pålagte forpligtelser er
tilstrækkelige til at imødegå den nye situation, eller om forpligtelserne efter en fornyet
proportionalitetsvurdering ikke længere er berettigede.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c,
stk. 3,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som led i
styrelsens vurdering af den planlagte adskillelse sammen med eventuelle afgivne tilsagn vil skulle
gennemføre en analyse af de forskellige markeder med tilknytning til adgangsnettet, hvor den
udskilte forretningsenhed driver virksomhed.
Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse skulle tage hensyn til eventuelle tilsagn fra udbyderen,
navnlig vedrørende målene i den foreslåede bestemmelse til telelovens § 1, stk. 2. Erhvervsstyrelsen
vil endvidere skulle konsultere tredjeparter i overensstemmelse med regler om høring fastsat i
medfør af telelovens § 57, navnlig de tredjeparter, der er direkte berørt af den påtænkte adskillelse.
Når udbyderen underretter Erhvervsstyrelsen, varsles styrelsen om, at den vil skulle påbegynde
arbejdet med at analysere de relevante markeder for at gennemgå eksisterende forpligtelser og
overveje nye forpligtelser.
I henhold til telelovens § 37, stk. 2, vil Erhvervsstyrelsen skulle foretage opdateringer og
revurderinger af allerede gennemførte markedsundersøgelser, når styrelsen vurderer, at væsentlige
ændringer i de markedsmæssige eller faktiske forhold, der har betydning for markedsafgørelsen,
tilsiger, at der vil kunne være behov for at foretage sådanne opdaterede markedsundersøgelser. Det
vil f.eks. kunne omfatte, at udbyderen foretager dispositioner, der vil kunne sammenlignes med en
forpligtelse om funktionel adskillelse, jf. telelovens § 47.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 3, om, at Erhvervsstyrelsen som led i styrelsens
vurdering af den planlagte adskillelse sammen med de afgivne tilsagn vil skulle gennemføre en
analyse af de forskellige markeder med tilknytning til adgangsnettet, hvor den udskilte
forretningsenhed driver virksomhed, skyldes, at Erhvervsstyrelsen bør kunne vurdere
konsekvenserne af den planlagte adskillelse for at sikre, at den eventuelle nye organisering er i
overensstemmelse med reglerne i teleloven.
Erhvervsstyrelsen bør i den forbindelse kunne vurdere den planlagte adskillelses virkning på enhver
adgangsforpligtelse, som udbyderen tilbyder, i forhold til alle eksisterende forpligtelser, der er
pålagt den vertikalt integrerede udbyder.
Den foretagne analyse skal danne grundlag for Erhvervsstyrelsens afgørelse om at pålægge,
opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk.
4.
230
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0231.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 3, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser
for Erhvervsstyrelsen, som allerede i dag vil skulle foretage en analyse som led i en opdatering eller
revurdering af allerede gennemførte markedsundersøgelser, når styrelsen vurderer, at væsentlige
ændringer i de markedsmæssige eller faktiske forhold, der har betydning for markedsafgørelsen,
tilsiger, at der vil kunne være behov for at foretage sådanne opdaterede markedsundersøgelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 4, implementerer dele af teledirektivets artikel
78, stk. 2, 4. afsnit, om frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede udbydere. Den
foreslåede bestemmelse er ny.
Den foreslåede bestemmelse til § 47 c,
stk. 4,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen på grundlag af en
analyse vil skulle træffe afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser. I sin
afgørelse vil Erhvervsstyrelsen kunne gøre tilsagnene helt eller delvist bindende i hele den periode,
som de afgives for.
Endvidere vil en afgørelse om at gøre tilsagn bindende kunne indebære, at Erhvervsstyrelsen vil
kunne undlade at pålægge passende forpligtelser på udbydere med en stærk markedsposition, hvis
den pågældende udbyder selv tilbyder betingelser og vilkår, der i tilstrækkelig grad imødegår de
konstaterede konkurrenceproblemer.
Perioden, for hvilket et givent tilsagn vil kunne være bindende, vil kunne være længere end den
maksimale tidsperiode, som tillades mellem markedsundersøgelser. Den omstændighed, at et tilsagn
godkendes for en periode, der vil strække sig ud over perioderne for Erhvervsstyrelsens
markedsundersøgelser, vil ikke påvirke tidsfristerne for disse. Markedsundersøgelserne vil skulle
gennemføres i tide og i nødvendigt omfang vil forpligtelser skulle pålægges.
Med forbehold af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 b kan den juridisk eller
driftsmæssigt særskilte forretningsenhed med en stærk markedsposition på ethvert specifikt marked
i henhold til telelovens § 40 om nødvendigt pålægges enhver af de forpligtelser, der er omhandlet i
§ 41, stk. 2, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af Kommissionen i medfør af § 41, stk.
3, såfremt alle andre tilsagn, der er afgivet, er utilstrækkelige til at kunne opfylde målene i
teleloven. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslaget til telelovens § 1, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 4, om, at Erhvervsstyrelsen på grundlag af en
analyse vil skulle træffe afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser, og i
sin afgørelse kunne gøre tilsagnene helt eller delvist bindende i hele den periode, som de afgives
for, skyldes, at Erhvervsstyrelsen dermed vil kunne imødegå eventuelle konkurrenceproblemer, der
er konstateret i styrelsens vurdering af den planlagte adskillelses indvirkning på de undersøgte
markeder.
Bindende forpligtelser vedrørende frivillig adskillelse hos vertikalt integrerede udbydere med en
stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder kan tilføre processen forudsigelighed og
gennemsigtighed ved at fastsætte gennemførelsesprocessen for den planlagte adskillelse, f.eks. ved
at fastsætte en køreplan for gennemførelsen med klare milepæle og forudsigelige konsekvenser,
hvis visse milepæle ikke nås.
Erhvervsstyrelsens afgørelse, som vil fastsætte, hvilke betingelser og vilkår, der skal gælde som
følge af den planlagte adskillelse, vil dermed kunne skabe forudsigelighed for de betingelser og
231
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0232.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
vilkår, der f.eks. gælder netadgang i nærmere fastsat periode for den udbyder med en stærk
markedsposition, som afgiver et tilbud om tilsagn, og de alternative teleselskaber, som vil blive
berørt af den planlagte adskillelse. Der vil dermed være tale om, at den foreslåede bestemmelse vil
kunne medføre stabile og forudsigelige markedsvilkår.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c vil medføre, at der skabes forudsigelighed for de
betingelser og vilkår, der vil gælde som følge af den planlagte adskillelse og de eventuelt afgivne
tilsagn. Forudsigeligheden vil gælde for både udbyderen med en stærk markedsposition og de
berørte parter af den planlagte adskillelse. Der vil dermed være tale om, at den foreslåede
bestemmelse vil kunne medføre stabile og forudsigelige markedsvilkår.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 5, implementerer dele af teledirektivets artikel
78, stk. 4, om frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede udbyder. Den foreslåede
bestemmelse er ny.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c,
stk. 5,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
forlænge de bindende tilsagn, når perioden, som de oprindeligt er afgivet for, er udløbet.
En eventuel forlængelse vil skulle tage udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens tilsyn med
gennemførelsen af de af udbyderen afgivne tilsagn, som Erhvervsstyrelsen har gjort bindende.
Konstaterer Erhvervsstyrelsen gennem dets tilsyn med gennemførelsen af tilsagnene, at der vil være
behov for at forlænge de bindende tilsagn, vil Erhvervsstyrelsen skulle overveje at forlænge
tilsagnene, når perioden, som de oprindeligt er afgivet for, er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c, stk. 5, om, at Erhvervsstyrelsen vil kunne forlænge
de bindende tilsagn, skyldes, at der kan være tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen på baggrund af dens
tilsyn med gennemførelsen af de bindende tilsagn, jf. telelovens § 52, konstaterer, at en forlængelse
af tilsagnsperioden er berettiget og nødvendigt af hensyn til fortsat at kunne håndtere de
konstaterede konkurrenceproblemer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens§ 47 c, stk. 5, vil medføre, at der skabes forudsigelighed for
de betingelser og vilkår, der vil gælde som følge af den planlagte adskillelse og de eventuelt afgivne
tilsagn. Forudsigeligheden vil gælde for både udbyderen med en stærk markedsposition, og de
berørte parter af den planlagte adskillelse. Der vil dermed være tale om, at den foreslåede
bestemmelse vil kunne medføre stabile og forudsigelige markedsvilkår.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d implementerer dele af teledirektivets artikel 79 om
tilsagnsprocedure.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Der har ikke tidligere eksisteret specifik lovhjemmel for proceduren i forbindelse med tilsagn
afgivet af udbydere med en stærk markedsposition, og Erhvervsstyrelsens vurdering heraf.
I dag kan udbydere med en stærk markedsposition, som led i Erhvervsstyrelsens
markedsundersøgelser, afgive tilsagn med det formål at imødegå konkurrenceproblemer, som
232
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0233.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen har konstateret, og styrelsen tager derefter hensyn til de afgivne tilsagn, når den
træffer afgørelse om pålæg af passende forpligtelser.
Der er således ikke tale om en ny mulighed for Erhvervsstyrelsen til at tage hensyn til tilsagn inden
for den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet, hvor det generelle
proportionalitetsprincip og krav om nøje tilpasning af forpligtelser har været gældende siden
indførelsen af den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet i 2002.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 47 d
vil medføre, at der vil blive fastsat en procedure for,
hvordan udbydere med en stærk markedsposition afgiver tilsagn, og hvordan Erhvervsstyrelsen
vurderer og i givet fald gør sådanne tilsagn bindende for den udbyder, der afgiver tilsagnet.
Tilsagn i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 47 d vil bl.a. kunne vedrøre
samarbejdsordninger, som er relevante for vurderingen af hensigtsmæssige og forholdsmæssigt
afpassede forpligtelser i henhold til § 41, saminvestering i net med meget høj kapacitet i henhold til
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a eller effektiv og ikke-diskriminerende adgang for
tredjeparter i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 c. Tilsagnene kan både
vedrøre en gennemførelsesperiode med frivillig adskillelse af en vertikalt integreret udbyder, og
perioden efter at den foreslåede form for adskillelse er gennemført.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med vurderingen af tilsagn skulle tage hensyn til
markedsaktørernes synspunkter.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en udbyder med en stærk markedsposition vil
kunne have indflydelse på betingelser og vilkår for sin forretning, og med inddragelse af de
markedsaktører, der vil blive direkte berørte, vil Erhvervsstyrelsen kunne acceptere tilsagnet.
Den foreslåede bestemmelse om proceduren for afgivelse og vurdering af tilsagn skyldes, at en
udbyder derigennem selv kan bidrage til at håndtere konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen
har konstateret, og derved undgå at blive pålagt passende forpligtelser.
Samtidig bør der tages hensyn til enhver ny markedsudvikling, når der træffes afgørelse om
pålæggelse af de mest hensigtsmæssige forpligtelser. Dette vil øge gennemsigtigheden og skabe en
forudsigelighed i forbindelse med anvendelsen af tilsagn som middel til at imødegå
konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har konstateret, og som styrelsen derefter tager
hensyn til, når den træffer afgørelse om pålæggelse af passende forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d vil medføre, at der fastsættes en ensartet procedure
på tværs af EU for, hvordan virksomheder afgiver tilsagn og hvordan myndighederne vurderer dem.
Sammen med Erhvervsstyrelsens mulighed for at kunne gøre tilsagnene helt eller delvist bindende i
en bestemt periode, vil det medføre en øget gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af
tilsagn som middel til at imødegå konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har konstateret, og
den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne medføre stabile og forudsigelige markedsvilkår.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets artikel
79, stk. 1, om tilsagnsprocedure.
233
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0234.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d,
stk. 1,
vil medføre, at udbydere med en stærk
markedsposition vil kunne afgive tilsagn til Erhvervsstyrelsen vedrørende betingelser for
samarbejdsordninger, tredjepartsadgang, saminvestering eller begge dele, der finder anvendelse på
deres net.
Dette vil f.eks. kunne omhandle samarbejdsordninger, som er relevante for vurderingen af
hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede forpligtelser i henhold til § 41, saminvestering i net
med meget høj kapacitet i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 a og effektiv og
ikke-diskriminerende adgang for tredjeparter i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens §
47 c, både i løbet af en gennemførelsesperiode med frivillig funktionel adskillelse af en vertikalt
integreret udbyder og efter at den foreslåede form for adskillelse er gennemført.
Samarbejdsordninger kan f.eks. være kommercielle aftaler om engrosadgang eller et tilbud om at
åbne for engrosadgang, hvor engrosadgang ikke er realiseret.
Med tredjepartsadgang menes andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters
adgang til det pågældende net
–
enten i form af adgang til anlægsinfrastruktur, jf. den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 41 a, eller netadgang, jf. telelovens § 42.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil endvidere medføre, at det afgivne tilbud om tilsagn skal
være tilstrækkelig detaljeret, herunder med hensyn til tidsplanen og rammerne for tilsagnenes
gennemførelse og deres varighed.
Det afgivne tilbud om tilsagn vil i tilstrækkelig grad skulle give Erhvervsstyrelsen mulighed for at
foretage en vurdering af tilsagnet. I manglende fald vil Erhvervsstyrelsen skulle afvise det afgivne
tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 1, om, at udbydere med en stærk
markedsposition, vil kunne afgive tilsagn til Erhvervsstyrelsen vedrørende betingelser for
tredjepartsadgang, saminvestering eller begge dele, der finder anvendelse på deres net, skyldes, at
det skal være muligt for udbydere med en stærk markedsposition at tilbyde betingelser for bl.a.
adgang, der kan imødegå de konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har konstateret i en
markedsundersøgelse.
Tilsagn, der er holdbare og muliggør bæredygtig konkurrence på underliggende markeder og
fremmer samarbejde om udrulning og anvendelse af net med meget høj kapacitet til gavn for
slutbrugerne, vil kunne indebære, at et bestemt engrosmarked ikke bør forhåndsreguleres.
Den foreslåede bestemmelse om, at det afgivne tilbud om tilsagn skal være tilstrækkelig detaljeret,
herunder med hensyn til tidsplanen og rammerne for tilsagnenes gennemførelse og deres varighed,
skyldes, at Erhvervsstyrelsen skal have mulighed for i tilstrækkelig grad at foretage en vurdering af
de afgivne tilsagn, og deres indvirkning på konkurrencesituationen, herunder deres mulighed for at
adressere de konstaterede konkurrenceproblemer.
Udbyderen med en stærk markedsposition, som afgiver tilbud om tilsagn, vil være interesseret i, at
dokumentationen, som indgives til Erhvervsstyrelsen, er tilstrækkeligt fuldstændig. Hvis det ikke
tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen kunne påpege, for hvilke dele der er behov for yderligere
dokumentation.
234
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0235.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 1, vil medføre, at udbydere med en stærk
markedsposition i højere grad vil kunne have indflydelse på betingelser og vilkår for sin forretning.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil endvidere medføre konsekvenser for de udbydere med en
stærk markedsposition, der tilbyder tilsagn, idet der fastsættes krav til udarbejdelsen af eventuelle
tilbudte tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel
79, stk. 2, 1. og 2. afsnit, om tilsagnsprocedure. Der er tale om en ny bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d,
stk. 2, 1. punktum,
vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en markedstest for at kunne vurdere de afgivne tilsagn,
medmindre de afgivne tilsagn er tydeligt utilstrækkelige.
Dette vil indebære, at Erhvervsstyrelsen ikke vil skulle foretage en markedstest, såfremt de afgivne
tilsagn ikke opfylder en eller flere af de pågældende betingelser om saminvestering eller et eller
flere af de pågældende kriterier oplistet i stk. 1.
Markedstesten vil navnlig skulle vedrøre de tilbudte vilkår og vil skulle foretages ved blandt andet
at gennemføre en offentlig høring herunder navnlig af de tredjeparter, der vil være direkte berørt. I
den forbindelse vil potentielle medinvestorer eller adgangssøgende kunne fremsætte synspunkter
om overholdelsen af de afgivne tilsagn med de betingelser, der er fastsat i telelovens §§ 41, 47 a
eller 47 c, alt efter hvad der er relevant, og kunne foreslå ændringer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 2, 1. punktum, om, at Erhvervsstyrelsen vil
skulle foretage en markedstest, skyldes, at Erhvervsstyrelsen i den forbindelse vil kunne indsamle
synspunkter fra de interessenter, der direkte bliver berørt af det afgivne tilsagn, og som styrelsen
nøje skal tage hensyn til i sin endelige vurdering af de afgivne tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d,
stk. 2, 2. punktum,
vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen i vurderingen vil skulle tage særligt hensyn til, om de afgivne tilsagn er fair og
rimelige og om tilsagnene er åbne for alle markedsaktører. Erhvervsstyrelsen vil også navnlig skulle
tage særlig hensyn til om adgangen gøres tilgængelig i god tid og på fair, rimelige og ikke-
diskriminerende vilkår, herunder til net med meget høj kapacitet, forud for lanceringen af
tilknyttede detailtjenester. Endeligt vil Erhvervsstyrelsen også skulle tage særlig hensyn til, om de
afgivne tilsagn muliggør bæredygtig konkurrence på underliggende markeder og fremmer
samarbejde om udrulning og anvendelse af net med meget høj kapacitet til gavn for slutbrugerne.
Erhvervsstyrelsen vil således i et fremadrettet perspektiv skulle vurdere, om tilsagnene, alene eller i
forening med særskilte forpligtelser og ud fra omstændighederne i øvrigt, udgør gode
forudsætninger for sund konkurrence på detailmarkedet. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen skulle tage
hensyn til behovet for udrulning. Ved modstridende interesser vil Erhvervsstyrelsen efterstræbe en
afvejet balance, hvor udfaldet af markedstesten og markedsaktørernes synspunkter som helhed
tillægges stor betydning.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 2, 2. punktum, om, at Erhvervsstyrelsen skal
tage særlig hensyn til en række forhold ved de afgivne tilsagn, skyldes hensynet til, at de eventuelle
235
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0236.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
interessenters synspunkter i relation til et tilsagns effekt på markedet skal inddrages i
Erhvervsstyrelsens vurdering af tilsagnet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 2, vil medføre en højere grad af
gennemsigtighed om de afgivne tilsagn, herunder vedrørende betingelser og vilkår i tilsagnene,
samt processen med vurderingen heraf.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 3, implementerer dele af teledirektivets artikel
79, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, om tilsagnsprocedure. Der er tale om en ny bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelses i telelovens § 47 d,
stk. 3,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil skulle
meddele udbyderen med en stærk markedsposition, der afgiver et tilbud om tilsagn, sine foreløbige
konklusioner om, hvorvidt de afgivne tilsagn opfylder de fastsatte mål og kriterier, overholder de
fastsatte procedurer, og på hvilke betingelser styrelsen kan overveje at gøre tilsagnene bindende.
Erhvervsstyrelsens foreløbige konklusioner vil skulle tage hensyn til alle de synspunkter, der er
kommet til udtryk under høringen, og til, hvor repræsentative disse synspunkter er for de forskellige
interessenter.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 3, om, at Erhvervsstyrelsen vil skulle meddele
udbyderen sine foreløbige konklusioner skyldes, at udbyderen bør kunne få mulighed for at komme
med bemærkninger til styrelsens konklusioner og gennemgå sit oprindelig tilsagn for derved at
kunne tilpasse det til Erhvervsstyrelsens foreløbige konklusioner og derved opfylde de fastsatte
kriterier.
Muligheden for at kunne fremkomme med bemærkninger, inden Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse
i sagen, er en nødvendig og vigtig del af Erhvervsstyrelsens sagsoplysning. En manglende
partshøring vil kunne føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi grundlaget for afgørelsen er
forkert eller utilstrækkeligt.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 3, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser
for Erhvervsstyrelsen eller aktørerne på markedet, men vil medføre en højere grad af
gennemsigtighed i forhold til Erhvervsstyrelsens sagsoplysning og foreløbige vurdering af de
afgivne tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 4, implementerer dele af teledirektivets artikel
79, stk. 2, 3. afsnit, 2. punktum, om tilsagnsprocedure. Der er tale om en ny bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d,
stk. 4,
vil medføre, at udbyderen vil kunne ændre
sit oprindelige tilbud om tilsagn for at tage hensyn til Erhvervsstyrelsens foreløbige konklusioner og
med henblik på at opfylde de kriterier, der er fastsat i nærværende bestemmelse og i §§ 41, 47 a
eller § 47 c, alt efter hvad der er relevant.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 4, om, at udbyderen vil kunne ændre sit
oprindelige tilbud om tilsagn for at tage hensyn til Erhvervsstyrelsens foreløbige konklusioner og
med henblik på at opfylde de fastsatte kriterier, skyldes, at tilsagn, der opfylder de fastsatte kriterier
kan muliggøre bæredygtig konkurrence på underliggende markeder og fremme samarbejde om
udrulning og anvendelse af net med meget høj kapacitet til gavn for slutbrugerne.
236
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0237.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Derfor bør udbyderen gives mulighed for at tilpasse sit oprindelige tilbud om tilsagn, såfremt
Erhvervsstyrelsen vurderer, at det i sin oprindelige form og med det oprindelige indhold ikke i
tilstrækkeligt grad adresserer de konstaterede konkurrenceproblemer.
Den foreslåede bestemmelses stk. 4, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser for
Erhvervsstyrelsen eller markedets aktører, men kan føre til bæredygtig konkurrence på de
underliggende markeder og fremme samarbejde om udrulning og anvendelse af net med meget høj
kapacitet til gavn for slutbrugerne, såfremt det tilrettede tilsagn opfylder de fastsatte kriterier.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 5, implementerer dele af teledirektivets artikel
79, stk. 3, om tilsagnsprocedure. Der er tale om en ny bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d,
stk. 5,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
træffe afgørelse om at gøre tilsagnene helt eller delvist bindende, og gøre nogle af eller alle
tilsagnene bindende for en bestemt periode.
Erhvervsstyrelsen vil kunne gøre et tilsagn bindende for hele den periode, for hvilken de tilbydes.
Perioden, for hvilket et givent tilsagn vil kunne være bindende, vil også kunne være længere end
den maksimale tidsperiode, som tillades mellem markedsundersøgelser. Den omstændighed, at et
tilsagn godkendes for en periode, der vil strække sig ud over perioderne for Erhvervsstyrelsens
markedsundersøgelser, påvirker ikke tidsfristerne for disse. Markedsundersøgelserne vil skulle
gennemføres rettidigt og i nødvendigt omfang vil forpligtelser skulle pålægges.
Hvis Erhvervsstyrelsen gør tilsagn bindende i henhold til denne bestemmelse, vil styrelsen i
henhold til telelovens § 41 skulle vurdere konsekvenserne af denne afgørelse for
markedsudviklingen og hensigtsmæssigheden af eventuelle forpligtelser, som styrelsen har pålagt
eller i mangel af disse tilsagn ville have overvejet at pålægge i henhold til telelovens § 41 eller §§
41 a-47. Når Erhvervsstyrelsen notificerer det pågældende udkast til forpligtelser i henhold til
telelovens § 41 til Kommissionen, BEREC og de nationale tilsynsmyndigheder i andre
medlemsstater, vil det skulle ledsages af tilsagnsafgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 5, om, at Erhvervsstyrelsen vil kunne træffe
afgørelse for at gøre tilsagnene helt eller delvist bindende, og for en bestemt periode, skyldes, at
Erhvervsstyrelsen skal betragte de afgivne tilsagn i et fremadrettet perspektiv for at imødegå de
konstaterede problemer. Såfremt tilsagnene ikke kunne gøres bindende, og for en bestemt periode,
ville det kunne indebære et manglende retsgrundlag og en usikkerhed om retsstillingen for
markedets aktører.
Muligheden for at kunne gøre tilsagnene bindende eller delvist bindende vil således sikre
forudsigelighed for de betingelser og vilkår, der f.eks. gælder netadgang i en nærmere fastsat
periode for den udbyder med en stærk markedsposition, som afgiver et tilbud om tilsagn, og de
alternative teleselskaber, som vil blive berørt af det afgivne tilsagn. Den foreslåede bestemmelse vil
dermed kunne medføre stabile og forudsigelige markedsvilkår.
Endvidere vil en afgørelse kunne indebære, at Erhvervsstyrelsen vil kunne undlade at pålægge
passende forpligtelser på udbydere med en stærk markedsposition, hvis den pågældende udbyder
237
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0238.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
selv tilbyder betingelser og vilkår, der i tilstrækkelig grad imødegår de konstaterede
konkurrenceproblemer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 5, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser
for Erhvervsstyrelsen eller markedets aktører, men vil kunne medføre, at der skabes forudsigelighed
for de betingelser og vilkår, der vil gælde som følge af de eventuelt afgivne tilsagn.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 6, implementerer dele af teledirektivets artikel
79, stk. 4, om tilsagnsprocedure. Der er tale om en ny bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d,
stk. 6,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan
forlænge tilsagnene i henhold til stk. 6, når den oprindelige periode er udløbet.
En eventuel forlængelse vil skulle tage udgangspunkt Erhvervsstyrelsen tilsyn med gennemførelsen
af de af udbyderen afgivne tilsagn, som Erhvervsstyrelsen har gjort bindende.
Såfremt Erhvervsstyrelsen gennem dets tilsyn med gennemførelsen af tilsagnene konstaterer, at der
vil være behov for at forlænge de bindende tilsagn, vil Erhvervsstyrelsen skulle overveje at
forlænge tilsagnene, når den oprindelige periode, som er de afgivet for, er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 6, om, at Erhvervsstyrelsen vil kunne forlænge
de bindende tilsagn, skyldes, at Erhvervsstyrelsen efter periodens udløb kan konstatere, at der
fortsat er behov for tilsagnene i forhold til at kunne håndtere de konstaterede
konkurrenceproblemer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47 d, stk. 6, vil ikke medføre væsentlige konsekvenser
for Erhvervsstyrelsen eller markedets aktører, men vil kunne medføre, at der skabes forudsigelighed
for de betingelser og vilkår, der også efter udløbet af den oprindelige periode vil gælde som følge af
den planlagte adskillelse og de eventuelt afgivne tilsagn.
Der vil således være tale om en højere grad af gennemsigtighed og forudsigelighed ved processen
for afgivelse af tilsagn og den fremadrettede retsstilling for markedets aktører.
Til nr. 46
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af en ny § 52 a i teleloven om tilsyn med reglerne i
kapitel 15 i teleloven implementerer dele af teledirektivets artikel 3 og 5.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens §§ 52-55 fører Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen tilsyn med overholdelse af reglerne i afsnit IV i teleloven eller regler udstedt i
medfør af afsnit IV.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn med reglerne i afsnittet eller regler udstedt i medfør af
afsnittet sker enten af egen drift eller på baggrund af klage.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn kan munde ud i afgørelser, om regler, vilkår m.v. er
blevet overholdt, og eventuelt påbyde udbyderen at foretage konkrete skridt eller ændringer for at
bringe en manglende efterlevelse af reglerne i afsnit II eller regler udstedt i medfør heraf til ophør.
238
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0239.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
På baggrund af kongelig resolution af 28. juni 2015 og kongelig resolution af 25. januar 2016 blev
bestemmelserne i afsnit IV fordelt mellem Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, således at
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for myndighedsudøvelsen i medfør af kapitel 11-14, 16 og 18, mens
Energistyrelsen er ansvarlig myndighed for kapitel 15.
Kapitel 17 i teleloven om tilsyn med bestemmelserne i telelovens afsnit IV og regler udstedt i
medfør heraf indeholder således tilsynsbestemmelser, der kan anvendes af både Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen i forhold til de bestemmelser de respektive styrelser har ansvaret for.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 50 a,
foreslås etableret en hjemmel for klima-,
energi-, og forsyningsministeren til at fastsætte regler om Energistyrelsens tilsyn med kapitel 15,
herunder både regler om generelt tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i kapitel 15 eller regler
udstedt i medfør heraf, og om tvistløsning.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 50 a skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændringer til §§ 52-55 i teleloven, hvor det foreslås at ændre bestemmelserne til kun at omfatte
Erhvervsstyrelsens tilsyn med kapitel 11-14, 16 og 18.
Telelovens kapitel 15 er ikke hidtil blevet bragt i anvendelse, og der har ikke hidtil været behov for
gennemførelse af markedsundersøgelser eller tilsyn i forhold til digitale radio- og tv-tjenester i
henhold til kapitel 15.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den nuværende formulering af
tilsynsbestemmelserne kan give usikkerhed i forhold til hvilken myndighed, der konkret er
bemyndiget til at gennemføre et tilsyn.
Med den foreslåede bestemmelse, sammenholdt med de foreslåede ændringer til telelovens §§ 52-
55, skabes klarhed om opgavefordelingen mellem Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelsen vil skabe øget gennemsigtighed om ansvarsfordelingen for
bestemmelserne i telelovens afsnit IV, men vil i øvrigt ikke have konsekvenser for slutbrugere,
telebranchen eller myndighederne.
Til nr. 47
Den foreslåede bestemmelse om ændring af tilsynsbestemmelserne i §§ 52-55 i teleloven
implementerer dele af teledirektivets artikel 3 og 5.
På baggrund af kongelig resolution af 28. juni 2015 og kongelig resolution af 25. januar 2016 blev
bestemmelserne i afsnit IV fordelt mellem Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, således at
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for myndighedsudøvelsen i medfør af kapitel 11-14, 16 og 18, mens
Energistyrelsen er ansvarlig myndighed for kapitel 15.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 52-55 fører Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen således tilsyn med overholdelse af reglerne i afsnit IV i teleloven eller regler
udstedt i medfør af afsnit IV.
239
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0240.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn med reglerne i afsnittet eller regler udstedt i medfør af
afsnittet sker enten af egen drift eller på baggrund af klage.
Med den foreslåede bestemmelse ændres
§§ 52-55,
således at Energistyrelsen skrives ud af
bestemmelserne, og §§ 52-55 fremadrettet kun kan anvendes af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
tilsyn i forhold til kapitel 11-14, 16 og 18.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den nuværende formulering af
tilsynsbestemmelserne kan give usikkerhed i forhold til hvilken myndighed, der konkret er
bemyndiget til at gennemføre et tilsyn.
Med den foreslåede bestemmelse skabes klarhed om opgavefordelingen mellem Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelsen vil skabe øget gennemsigtighed om ansvarsfordelingen for
bestemmelserne i telelovens afsnit IV, men vil i øvrigt ikke have konsekvenser for slutbrugere,
telebranchen eller myndighederne.
Til nr. 48
Den foreslåede bestemmelse om ændring af tilsynsbestemmelserne i §§ 52 og 55 i teleloven
implementerer dele af teledirektivets artikel 3 og 5.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 52-55 fører Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen tilsyn med overholdelse af reglerne i afsnit IV i teleloven eller regler udstedt i
medfør af afsnit IV.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn med reglerne i afsnittet eller regler udstedt i medfør af
afsnittet sker enten af egen drift eller på baggrund af klage.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en undtagelse i §§ 52 og 55 i forhold til reglerne i
kapitel 15 eller regler udstedt i medfør heraf. Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse
sammenholdt med de foreslåede ændringer til telelovens §§ 52-55 ikke skulle føre tilsyn med
reglerne i kapitel 15.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den nuværende formulering af
tilsynsbestemmelserne kan give usikkerhed i forhold til hvilken myndighed, der konkret er
bemyndiget til at gennemføre et tilsyn.
Med den foreslåede bestemmelse skabes klarhed om opgavefordelingen mellem Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil skabe øget gennemsigtighed om ansvarsfordelingen for
bestemmelserne i telelovens afsnit IV, men vil i øvrigt ikke have konsekvenser for slutbrugere,
telebranchen eller myndighederne.
Til nr. 49
240
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0241.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse, om indsættelse af et nyt stk. 2 i telelovens § 52, implementerer dele af
teledirektivets artikel 75 om termineringstakster. Der er tale om en ny bestemmelse.
Erhvervsstyrelsen fører i henhold til telelovens § 52 tilsyn med udbydernes overholdelse af reglerne
i lovens afsnit IV om sektorspecifik konkurrenceregulering og regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen omfatter dog ikke tilsyn med udbyderes overholdelse af de EU-dækkende
termineringstakster for taleopkald i mobilnet eller fastnet, idet der i dag ikke eksisterer en
bestemmelse vedrørende EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i fastnet eller mobilnet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 52, stk. 2,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
føre tilsyn med udbydere af termineringstjenesters overholdelse de af Europa-Kommissionen
fastsatte EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i fastnet og mobilnet og sikre, at de
overholdes. De EU-dækkende termineringstakster pålægges af Europa-Kommissionen i en særskilt
gennemførelsesforordning, der har umiddelbar virkning for de omfattede udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
Hvis et tilsyn viser, at en udbyder af termineringstjenester for taleopkald i fastnet og mobilnet ikke
overholder de EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i fastnet og mobilnet, der er fastsat
af Europa-Kommissionen, kan Erhvervsstyrelsen til enhver tid kræve, at udbyderen ændrer den
takst, som den anvender over for andre udbydere.
Den foreslåede bestemmelse om at give Erhvervsstyrelsen mulighed for at føre tilsyn med udbydere
af termineringstjenesters overholdelse af de af Europa-Kommissionen fastsatte maksimale
termineringstakster for taleopkald i fastnet og mobilnet skyldes, at Europa-Kommissionen som
udgangspunkt fastsætter en maksimale takster, som er gældende for alle udbydere af
termineringstjenester inden for EU. De maksimale termineringstakster vil være gældende for en
periode på fem år, hvorefter Europa-Kommissionen skal vurdere nødvendigheden af fælles
maksimale termineringstakster på tværs af EU.
I disse femårige perioder skal det være muligt for Erhvervsstyrelsen at føre tilsyn med de anvendte
termineringstakster hos udbydere af termineringstjenester og sikre den ønskede symmetri med
hensyn til termineringstakster i EU. Manglende overholdelse af de af Europa-Kommissionen
fastsatte termineringstakster for taleopkald i mobilnet og fastnet vil medføre højere omkostninger
hos de øvrige selskaber, som ønsker at terminere opkald i et givet net. Høje omkostninger vil alt
andet lige være til skade for konkurrencen. Desuden fører høje termineringspriser normalt også til
høje detailpriser for opkald og til et tilsvarende mindre forbrug, hvilket vil nedsætte
forbrugervelfærden.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 52, stk. 2, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen skal føre
tilsyn med, at de EU-gældende maksimale termineringstakster følges af de danske udbydere af
termineringstjenester. Frem for tidligere, hvor Erhvervsstyrelsen i henhold til telelovens § 52 skulle
føre tilsyn med de pålagte forpligtelser på engrosmarkederne for terminering af taleopkald i fastnet
henholdsvis mobilnet, indebærer det fremadrettede tilsyn på disse markeder i de tilfælde, hvor
Kommissionen har fastsat maksimale termineringstakster, alene overholdelsen af disse.
Til nr. 50
241
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0242.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 53 implementerer dele af teledirektivets
artikel 27 om tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater. Teledirektivets artikel 27
erstatter rammedirektivets artikel 21.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i telelovens
§ 53
således, at den gældende bestemmelse i
telelovens § 53, stk. 1-3, ændres og § 53, stk. 4, udgår. Ændringerne til bestemmelsen indebærer
ingen hindring for nogen af parterne i fortsat at indbringe sagen for en domstol.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 53, stk. 1, implementerer dele af
teledirektivets artikel 27, stk. 2, om tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater.
Teledirektivets artikel 27 erstatter rammedirektivets artikel 21.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 53, stk. 1, medfører, at hvis en sag, der vedrører forhold i
Danmark og et andet EU- eller EØS-land, indbringes for Erhvervsstyrelsen, skal Erhvervsstyrelsen
koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i det andet EU- eller EØS-land for at
sikre overensstemmelse mellem de afgørelser, som Erhvervsstyrelsen og den nationale
tilsynsmyndighed i det pågældende EU- eller EØS-land hver især træffer.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 53, stk. 1, vil indebære en ændring af den gældende §
53, stk. 1, således at hvis en sag, der vedrører forhold i Danmark og et andet EU- eller EØS-land,
indbringes for Erhvervsstyrelsen, vil Erhvervsstyrelsen skulle underrette BEREC for at få en
udtalelse om tvisten. I henhold til den gældende § 53, stk. 2, har Erhvervsstyrelsen mulighed for at
høre BEREC i sådanne sager. Med ændringen af § 53, stk. 1, vil Erhvervsstyrelsens mulighed for at
høre BEREC i sådanne sager således ændres til en pligt.
Den foreslåede bestemmelse skyldes, at der ud over den klageadgang, der følger af EU-retten eller
national ret, er behov for en enkel procedure, der efter anmodning fra en af tvistens parter sættes i
gang for at bilægge grænseoverskridende tvister mellem virksomheder, der udbyder eller har
tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester i forskellige medlemsstater.
Der har i EU været et ønske om at tillægge BEREC en større rolle i forbindelse med tvistbilæggelse
af sager med transnational karakter. Koordinationen med tilsynsmyndigheden i det pågældende
medlemsland, som det kendes i dag, bevares dog indirekte ved, at BEREC fortsat involveres i de
tilfælde, hvor flere medlemslandes tilsynsmyndigheder er repræsenteret.
Muligheden for at anmode BEREC om en udtalelse er således blevet erstattet af en pligt til at
underrette BEREC i alle tilfælde, hvor en tvist påvirker samhandlen, med henblik på at finde en
løsning på tvisten. Dette afspejles i den nye bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 53, stk. 1, vil kun have formel betydning for
Erhvervsstyrelsen, idet BEREC skal underrettes i alle tilfælde, hvor tvisten har
grænseoverskridende karakter. Det er fortsat Erhvervsstyrelsen, som skal træffe afgørelse for at
bilægge tvister med transnational karakter.
I Danmark har der ikke tidligere været eksempler på tvister, der påvirkede samhandlen mellem
medlemsstaterne.
242
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0243.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens
§ 53, stk. 2,
implementerer dele af
teledirektivets artikel 27, stk. 4, om tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater.
Teledirektivets artikel 27 erstatter rammedirektivets artikel 21.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 53, stk. 2, indebærer, at Erhvervsstyrelsen har mulighed
for at høre BEREC for at finde en løsning på tvisten.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 53, stk. 2, vil indebære en ændring af den gældende §
53, stk. 2, således at Erhvervsstyrelsen skal afvente en udtalelse fra BEREC, inden
Erhvervsstyrelsen tager skridt til at bilægge tvisten. I udtalelsen opfordres den eller de berørte
tilsynsmyndigheder til at træffe konkrete foranstaltninger for at bilægge tvisten eller undlade
handling.
Dette udelukker ikke, at Erhvervsstyrelsen for at imødegå presserende konkurrenceproblemer kan
træffe midlertidige afgørelser efter § 55. Den foreslåede bestemmelse telelovens § 53, stk. 2, vil
med sproglige tilpasninger således alene være en videreførelse af den gældende § 53, stk. 4, uden
indholdsmæssige ændringer. Erhvervsstyrelsen vil på samme vis som i dag skulle afvente en
udtalelse fra BEREC, inden den tager skridt til at bilægge tvisten.
Den foreslåede bestemmelse skyldes, at der ud over den klageadgang, der følger af EU-retten eller
national ret, er behov for en enkel procedure, der efter anmodning fra en af tvistens parter sættes i
gang for at bilægge grænseoverskridende tvister mellem virksomheder, der udbyder eller har
tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester i forskellige medlemsstater.
Der har derudover i EU været et ønske om at tillægge BEREC en større rolle i forbindelse med
tvistbilæggelse af sager med transnational karakter.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 53, stk. 2, vil kun have formel betydning for
Erhvervsstyrelsen, idet Erhvervsstyrelsen på samme vis som i dag vil skulle afvente en udtalelse fra
BEREC, inden den tager skridt til at bilægge tvisten.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 53, stk. 3, implementerer dele af
teledirektivets artikel 27, stk. 5, om tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater.
Teledirektivets artikel 27 erstatter rammedirektivets artikel 21.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 53, stk. 3, indebærer, at Erhvervsstyrelsen kan anmode
BEREC om en udtalelse om, hvilken foranstaltning der skal træffes for at bilægge tvisten.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 53, stk. 3,
vil indebære en ændring af den gældende § 53,
stk. 3, således at enhver forpligtelse, som Erhvervsstyrelsen pålægger en virksomhed som led i
tvistbilæggelsen, vil skulle pålægges senest en måned efter udtalelsen. Den foreslåede ændring af §
53, stk. 3, vil indebære sproglige og indholdsmæssige ændringer, som dog ikke vil ændre på,
hvorledes bestemmelsen er blevet fortolket hidtil. Enhver forpligtelse, som Erhvervsstyrelsen
pålægger en virksomhed som led i bilæggelse af en tvist, skal fortsat være i overensstemmelse med
bestemmelserne i teleloven og tage nøje hensyn til udtalelsen fra BEREC.
243
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0244.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den anførte tidsfrist er en ordensforskrift, der indebærer, at en manglende overholdelse ikke vil
medføre, at en afgørelse vil kunne blive ugyldig. Erhvervsstyrelsen vil således så vidt muligt skulle
have pålagt eventuelle forpligtelser senest en måned efter, at BEREC har vedtaget udtalelsen.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at afspejle ændringerne og
tilføjelserne til artikel 27.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 53, stk. 3, vil indebære, at Erhvervsstyrelsen fremover
vil være underlagt en tidsbegrænsning for, hvornår Erhvervsstyrelsen senest skal have pålagt
eventuelle forpligtelser som led i tvistbilæggelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil give markedsaktørerne en vished om, hvornår en løsning på tvisten
vil kunne forventes, og vil samtidig medføre forudsigelighed for de berørte parter.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 53, stk. 4, indebærer, at Erhvervsstyrelsen skal afvente en
udtalelse fra BEREC, inden Erhvervsstyrelsen tager skridt til at bilægge tvisten. Dette udelukker
ikke, at Erhvervsstyrelsen for at imødegå presserende konkurrenceproblemer kan træffe
midlertidige afgørelser efter § 55.
Den gældende bestemmelse i § 53, stk. 4, foreslås slettet, og i stedet vil den foreslåede bestemmelse
i § 53, stk. 2, med sproglige tilpasninger være en videreførelse af den gældende § 53, stk. 4, uden
indholdsmæssige ændringer. Erhvervsstyrelsen vil på samme vis som i dag skulle afvente en
udtalelse fra BEREC, inden den tager skridt til at bilægge tvisten.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen skyldes et behov for at afspejle ændringerne til artikel 27,
og at den foreslåede bestemmelse i telelovens § 53, stk. 2, med sproglige tilpasninger være en
videreførelse af den gældende § 53, stk. 4, uden indholdsmæssige ændringer.
Den foreslåede bestemmelse om at slette den gældende § 53, stk. 4, vil ikke medføre konsekvenser,
idet den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, med sproglige tilpasninger være en videreførelse af
den gældende § 53, stk. 4, uden indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 51
Den foreslåede bestemmelse om ændring af telelovens § 54, stk. 1, implementerer dele af
teledirektivets artikel 3 om overordnede mål, artikel 5 om nationale tilsynsmyndigheder og andre
kompetente myndigheder, artikel 61, stk. 3, om de nationale tilsynsmyndigheders og andre
kompetente myndigheders beføjelser og ansvar i forbindelse med adgang og samtrafik, artikel 76
om regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet, artikel 78 om frivillig funktionel
adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder, samt artikel 79 om tilsagnsprocedure.
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 52-55 fører Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen tilsyn med overholdelse af reglerne i afsnit IV i teleloven eller regler udstedt i
medfør af afsnit IV.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens tilsyn med reglerne i afsnittet eller regler udstedt i medfør af
afsnittet sker enten af egen drift eller på baggrund af klage.
244
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0245.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 54 kan en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester anmode Erhvervsstyrelsen om at afgøre en tvist, hvori det ikke
har været muligt at nå til enighed med modparten ved forhandling om netadgang eller samtrafik, for
så vidt angår spørgsmål om netadgang og samtrafik og vilkårene og priserne herfor. En betingelse
for, at bestemmelsen finder anvendelse, er, at mindst en af de implicerede udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester er pålagt en forpligtelse om at imødekomme rimelige
anmodninger om netadgang eller samtrafik efter § 33, stk. 2, § 41 eller regler udstedt i medfør af §
49.
Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig
anmodning om indgåelse af eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik. Herunder kan
Erhvervsstyrelsen nærmere fastlægge vilkårene for priserne i den aftale eller ændring af en
eksisterende aftale, som afgørelsen måtte give anledning til.
Den foreslåede bestemmelse om ændring af
§ 54, stk. 1,
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive
tillagt kompetence til også at træffe afgørelse i tvister på baggrund af rimelige anmodninger i
henhold til telelovens § 35 a, og bindende tilsagn i henhold til de foreslåede bestemmelser i
telelovens §§ 47 a, 47 c og 47 d.
Det vil således ikke længere være en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at mindst en af de
implicerede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er pålagt en forpligtelse
om at imødekomme rimelige anmodninger om netadgang eller samtrafik.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil skulle sikre overholdelse af
tilsagnene, som styrelsen har gjort bindende i henhold til de foreslåede bestemmelser i telelovens 47
a, 47 c og 47 d, på samme måde som styrelsen sikrer opfyldelse af de pålagte forpligtelser i henhold
til § 41. I den forbindelse vil Erhvervsstyrelsen skulle tage stilling til en forlængelse af tilsagnene
for den periode, for hvilken de er blevet gjort bindende, når den oprindelige periode udløber.
Den foreslåede bestemmelse om at tillægge Erhvervsstyrelsen kompetence til at træffe afgørelse i
tvister på baggrund af rimelige anmodninger i henhold til telelovens § 35 a skyldes, at
Erhvervsstyrelsen bør have mulighed for at afgøre tvister i tilfælde, hvor en af udbyderne er pålagt
en forpligtelse om at imødekomme rimelige anmodninger om netadgang eller samtrafik i henhold til
telelovens § 35 a.
Den foreslåede bestemmelse, vil endvidere indebære, at Energistyrelsen skrives ud af
bestemmelserne i §§ 52-55, og § 54 vil således fremadrettet kun kunne anvendes af
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsyn i forhold til kapitel 11-14, 16 og 18.
Den foreslåede bestemmelse om at tillægge Erhvervsstyrelsen kompetence til træffe afgørelse i
tvister på baggrund af bindende tilsagn, skyldes, at det bør være muligt for Erhvervsstyrelsen at
gribe ind i tilfælde, hvor det viser sig, at de bindende tilsagn ikke overholdes af udbydere med en
stærk markedsposition. Hvis Erhvervsstyrelsen ikke bliver tillagt kompetence til at gribe ind, vil
Erhvervsstyrelsens afgørelse om at gøre tilsagnene helt eller delvist bindende, ikke have nogen reel
effekt i forhold til at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet.
Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke får mulighed for at afgøre tvister af denne art, vil det ydermere
kunne medføre en manglende understøttelse af den ønskede forudsigelighed vedrørende de
245
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0246.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
betingelser og vilkår, der f.eks. gælder netadgang i en nærmere fastsat periode for den udbyder med
en stærk markedsposition, og som afgiver et tilbud om tilsagn, og de alternative teleselskaber, som
vil blive berørt af det afgivne tilsagn. Dette kan indebære, at der ikke kan sikres stabile og
forudsigelige markedsvilkår.
Den foreslåede bestemmelse om, at § 54 fremadrettet kun vil kunne anvendes af Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med tilsyn i forhold til kapitel 11-14, 16 og 18, skyldes, at den nuværende formulering
af tilsynsbestemmelserne kan give usikkerhed i forhold til, hvilken myndighed der konkret er
bemyndiget til at gennemføre et tilsyn.
Med den foreslåede bestemmelse, sammenholdt med de foreslåede ændringer i §§ 52-55, skabes der
klarhed om opgavefordelingen mellem Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil skabe øget gennemsigtighed om ansvarsfordelingen for
bestemmelserne i telelovens afsnit IV, men vil i øvrigt ikke medføre konsekvenser for slutbrugere,
telebranchen eller myndigheder.
Til nr. 52
Den foreslåede ændring af telelovens § 58, stk. 1, implementerer dele af teledirektivets artikel 44
om samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet. Teledirektivets artikel 44 erstatter rammedirektivets artikel 12.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 58, stk. 1, giver klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.
Med netelementer menes ethvert aktivt eller passivt element, der udgør en del af et elektronisk
kommunikationsnet, herunder ledningsnet, kabler, skabe, rum til udstyr, strømforsyning og
lignende, udstyr, der kan sende eller modtage radiosignaler eller begge dele og tilhørende faciliteter.
I bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger menes med tilhørende faciliteter bygninger,
brønde, gadeskabe og andre faciliteter, som er associerede med et elektronisk kommunikationsnet,
jf. telelovens § 42, stk. 1, nr. 6. Omfattet er således også adgangsveje til bygninger, kabler i
bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler,
kabelbrønde og skabe.
De regler, som ministeren fastsætter om samhusning og fælles udnyttelse af netelementer m.v., skal
være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i telelovens § 1, som er at fremme
et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til
gavn for slutbrugerne, og hensynene i telelovens § 58, stk. 2, dvs. hensyn til miljø, folkesundhed,
den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse
om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter samt ledningsnet i bygninger.
Det følger heraf, at en vej-, landzone-, bygnings- eller fredningsmyndighed i forbindelse med et
afslag på en ansøgning om bygge- eller gravetilladelse i forbindelse med nyetablering eller ændring
246
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0247.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
af elektroniske kommunikationsnet eller tilhørende faciliteter ud fra de i § 1, stk. 1, nævnte hensyn
kan påbyde udbydere, der ejer elektroniske kommunikationsnet, at give ansøgeren adgang til
koordineret anvendelse af eksisterende netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter.
Den foreslåede ændring i telelovens
§ 58, stk. 1,
vil medføre, at regler om samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, som klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter, ud over at være forholdsmæssige og berettigede under
hensyn til formålene i telelovens § 1 og hensynene i telelovens § 58, stk. 2, det vil sige når det er
nødvendigt af hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn,
endvidere skal være objektive, transparente og ikkediskriminerende. Der er tale om en uændret
videreførelse af gældende ret i forhold til de hensyn, der kan begrunde foranstaltninger vedrørende
samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter.
Tilhørende faciliteter er i teledirektivets artikel 2, stk. 10, defineret som tilknyttede tjenester, fysiske
infrastrukturer og andre faciliteter eller elementer i tilknytning til et elektronisk kommunikationsnet
eller en elektronisk kommunikationstjeneste, som muliggør udbud af tjenester via dette net eller
denne tjeneste eller støtter denne eller har mulighed for at gøre dette og omfatter bygninger eller
adgangsveje til bygninger, ledningsnet i bygninger, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner,
kabelkanaler, ledningskanaler, master, mandehuller og skabe.
At foranstaltninger skal være forholdsmæssige er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende
formulering. Formuleringen indebærer, at foranstaltninger vedrørende samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter skal være nødvendige og ikke må gå videre eller
være mere indgribende, end hvad formålet med at pålægge sådanne foranstaltninger tilsiger. Det
kan f.eks. være af hensyn til at reducere de miljømæssige påvirkninger ved etablering af elektronisk
kommunikationsinfrastruktur og for at tjene folkesundheden, den offentlige sikkerhed samt målene
for by- og landsplanlægningen.
Den foreslåede ændring indebærer, at foranstaltninger vedrørende samhusning og fælles udnyttelse
af netelementer og tilhørende faciliteter endvidere skal være objektive, transparente og
ikkediskriminerende. At foranstaltninger skal være objektive indebærer, at foranstaltningerne kan
pålægges efter et konkret skøn og skal være sagligt begrundede af hensyn til miljø, folkesundhed,
den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. At foranstaltninger skal være transparente
indebærer, at det skal være gennemsigtigt, i hvilke tilfælde foranstaltninger om samhusning og
fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter kan pålægges. At foranstaltninger skal
være ikkediskriminerende indebærer, at foranstaltningerne skal være uafhængige af den pågældende
udbyder af elektroniske kommunikationsnet.
Den foreslåede ændring har til hensigt at præcisere, at foranstaltninger vedrørende samhusning og
fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter kun kan
træffes på baggrund af objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier og
kun i et omfang, hvor det er nødvendigt af hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed
eller planmæssige hensyn.
Den foreslåede ændring skal endvidere skabe en større grad af gennemsigtighed i forhold til de
kompetente myndigheders mulighed for at stille krav om samhusning og fælles udnyttelse af
netelementer og tilhørende faciliteter.
247
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0248.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede ændring forventes at skabe større klarhed om reglerne for krav om samhusning og
fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter og har til hensigt at fremme en
hensigtsmæssig delt udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter m.v., som kan bidrage til at
nedsætte de miljømæssige påvirkninger ved etablering af digital infrastruktur, tjene folkesundheden,
den offentlige sikkerhed samt by- og landsplanlægningen.
Til nr. 53
Den foreslåede ændring af telelovens § 58, stk. 2, implementerer dele af teledirektivets artikel 44
om samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet. Teledirektivets artikel 44 erstatter rammedirektivets artikel 12.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 58, stk. 2, foreskriver, at krav om samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter, som påbydes efter regler fastsat i henhold til
telelovens § 58, stk. 1, skal være berettiget ud fra hensyn til formålene i telelovens § 1, som er at
fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester til gavn for slutbrugerne, og hensynet til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed
eller planmæssige hensyn og skal ske med henblik på etablering af elektroniske
kommunikationsnet.
Det fremgår ikke eksplicit af bestemmelsen, at der skal holdes en offentlig høring i forbindelse med,
at en myndighed påbyder en udbyder af elektroniske kommunikationsnet at give adgang til fælles
udnyttelse af eksisterende netelementer og tilhørende faciliteter. Når en myndighed giver en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet et påbud om at give adgang, er der tale om en afgørelse
i forvaltningslovens forstand. Da et påbud er en afgørelse, følger krav om partshøring af
forvaltningsloven. Forpligtelsen til partshøring vil i disse tilfælde være møntet på den pågældende
udbyder af elektroniske kommunikationsnet, der forpligtes til at give adgang til fælles udnyttelse af
netelementer og tilhørende faciliteter og den, der vil have adgang.
Den foreslåede ændring i telelovens
§ 58, stk. 2,
vil medføre en eksplicit angivelse af, at der i
forbindelse med, at en myndighed overvejer at påbyde samhusning og fælles udnyttelse af
netelementer og tilhørende faciliteter, skal gennemføres en offentlig høring.
Med den foreslåede ændring er det ikke kun de direkte involverede parter, der skal partshøres i
forbindelse med, at en myndighed overvejer at påbyde samhusning og fælles udnyttelse af
netelementer og tilhørende faciliteter. Myndigheden skal foretage en offentlig høring, hvor alle,
som har en interesse i, at der sker fælles udnyttelse af eksisterende netelementer og tilhørende
faciliteter, kan udtrykke deres holdninger.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen følger af, at teledirektivets artikel 44 udvider den kreds af
aktører, der skal have mulighed for at udtrykke deres holdninger i forbindelse med en myndigheds
overvejelser om at give et påbud om samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende
faciliteter. Aktørkredsen udvides fra alle parter til alle interesserede. Den foreslåede ændring om, at
der skal foretages en offentlig høring, har baggrund i, at der kan være tilfælde, hvor den almene
interesse hos befolkningen generelt ud fra hensynet til eksempelvis miljøbeskyttelse, folkesundhed
m.v. nødvendiggør deling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der i undergrunden allerede er stor
pladsmangel, eller hvor en naturlig barriere f.eks. søer og vandløb skal krydses.
248
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0249.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Kravet om offentlig høring kan opfyldes ved, at en kommune f.eks. offentliggør høringsmateriale på
sin hjemmeside eller anden egnet portal eller platform eller ved andre metoder, som er egnet til at
ramme en bred kreds af interesserede.
Den foreslåede ændring har baggrund i hensynet til den almene interesse i at dele eksisterende
netelementer og faciliteter med henblik på at etablere og udbygge nye net på en effektiv og
miljømæssigt forsvarlig måde. En bedre delt udnyttelse af faciliteter kan nedsætte de miljømæssige
påvirkninger ved etablering af elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tjene folkesundheden,
den offentlige sikkerhed samt målene for by- og landsplanlægningen.
Den foreslåede ændring i telelovens § 58, stk. 2, vil medføre, at kredsen af aktører, der skal have
mulighed for at udtrykke deres holdning, bliver udvidet således, at det ikke kun er parter, der skal
partshøres i medfør af forvaltningslovens regler herom, men at der også gennemføres en offentlig
høring.
Til nr. 54
Den foreslåede ændring af telelovens § 58, stk. 4, implementerer dele af teledirektivets artikel 44
om samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet. Teledirektivets artikel 44 erstatter rammedirektivets artikel 12.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 58, stk. 4, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne forbundet med
samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter, regler om fastsættelse af vilkår ved samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt regler om indsigt i aftaler, tilsyn,
alternativ tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse med regler
fastsat i medfør af telelovens § 58, stk. 1. Bemyndigelsen er delvist udmøntet i bekendtgørelse om
koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
samt ledningsnet i bygninger.
Det følger heraf bl.a., at en vej-, landzone-, bygnings- eller fredningsmyndighed i forbindelse med
udstedelsen af en bygge- eller gravetilladelse til brug for nyetablering eller ændring af elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter over for ansøgeren kan fastsætte vilkår om den samlede
dimensionering og placering af netelementer og tilhørende faciliteter med henblik på at gøre
efterfølgende koordineret anvendelse mulig.
Endvidere fremgår det, at udbydere, der ejer elektroniske kommunikationsnet, og som er blevet
påbudt at give adgang til koordineret anvendelse af netelementer og tilhørende faciliteter, jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 1, har pligt til at forhandle sig frem til aftaler om vilkår og pris for den
påbudte adgang med ansøgeren. Hvis der ikke kan opnås enighed om vilkår og pris ved forhandling,
afgøres spørgsmålet ved voldgift.
Det følger af reglerne, at varetagelse af drift og vedligeholdelse af det netelement eller den
tilhørende facilitet, der er genstand for en koordineret anvendelse, foretages af den udbyder, der ejer
netelementet eller den tilhørende facilitet, medmindre parterne aftaler andet.
249
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0250.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Endvidere er der fastsat regler om, at vej-, landzone-, bygnings- eller fredningsmyndigheden kan
afkræve parter oplysninger og materiale, som er nødvendigt til administration af reglerne, samt
regler om pålæggelse af tvangsbøder for at gennemtvinge påbud, overholdelse af vilkår og afgivelse
af oplysninger m.v.
Den foreslåede ændring i telelovens
§ 58, stk. 4,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ud over det, som ministeren efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse
kan fastsætte regler om, endvidere kan fastsætte regler om den offentlige høring og varigheden
heraf, som foreslås indført i teleloven § 58, stk. 2. Med den foreslåede ændring vil ministeren f.eks.
også kunne fastsætte nærmere regler om metoder til gennemførelse af den offentlige høring,
herunder anvendelse af bestemte platforme eller portaler. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte
regler om høringsperiodens varighed således, at alle har mulighed for og tilstrækkelig tid til at give
sin holdning til kende.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen har baggrund i, at det af teledirektivets artikel 44 fremgår,
at krav om samhusning eller fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter kun kan
pålægges efter en offentlig høring af en passende varighed, hvor alle interesserede skal have
mulighed for at udtrykke deres holdning.
Med den foreslåede ændring kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler
om bl.a. gennemførelsen af den offentlige høring, høringsperiodens varighed m.v.
Til nr. 55
Den foreslåede ophævelse af telelovens kapitel 20 og § 59 implementerer dele af teledirektivets
artikel 44 om samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet. Teledirektivets artikel 44 erstatter rammedirektivets artikel 12.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 59, stk. 1, giver klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i
bygninger skal give udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til fælles udnyttelse af
ledningsnettet med henblik på etablering af elektroniske kommunikationsnet. Regler, som
ministeren fastsætter, skal være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i
telelovens § 1, som er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne, og hensynene i telelovens § 59, stk. 2,
dvs. hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. Fælles
udnyttelse efter disse regler kan pålægges, når det ikke vil være rentabelt eller praktisk
gennemførligt at anlægge et nyt funktionelt tilsvarende ledningsnet.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 59, stk. 3, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne forbundet med
fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1 og om fastsættelse af vilkår ved
fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indsigt i aftaler, tilsyn, alternativ
tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse med regler fastsat i medfør
af stk. 1.
250
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0251.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede ophævelse af telelovens
kapitel 20
og
§ 59,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke længere skal have bemyndigelse til efter denne bestemmelse at fastsætte
regler om ledningsnet i bygninger, skyldes, at der er foretaget væsentlige ændringer i systematikken
og strukturen i det nye teledirektiv i forhold til de gældende direktiver på teleområdet.
Bestemmelserne om ledningsnet fremgår ikke af teledirektivets artikel 44, men er delvist videreført
i teledirektivets artikel 61, stk. 3, om symmetrisk adgangsregulering, der er placeret i teledirektivets
afsnit II - Adgang.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere vil
være bemyndiget til efter den gældende bestemmelse at fastsætte regler om fælles udnyttelse af
ledningsnet i bygninger, regler om fordeling af omkostningerne forbundet med fælles udnyttelse af
ledningsnet i bygninger, regler om fastsættelse af vilkår ved fælles udnyttelse af ledningsnet i
bygninger eller regler om indsigt i aftaler, tilsyn, alternativ tvistbilæggelse, pålæggelse af
tvangsbøder og klageadgang.
Bestemmelserne om adgang til ledningsnet i bygninger er delvist videreført i den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 35 a, som implementerer teledirektivets artikel 61, stk. 3, om
symmetrisk adgangsregulering. Teledirektivets artikel 61, stk. 3, er placeret i Afsnit II - Adgang,
som indeholder den sektorspecifikke konkurrenceregulering af teleområdet. Som følge heraf
foreslås bestemmelsen flyttet fra telelovens afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af
faciliteter til afsnit IV om sektorspecifik konkurrenceregulering. Hvor det efter gældende ret er
brede samfundshensyn, som miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige
hensyn, der er afgørende for bestemmelsens anvendelse, vil det med placeringen af den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 35 a være mere målrettede konkurrencehensyn, der vil være bærende,
herunder hensyn til effektiv konkurrence, fordele for slutbrugerne samt hensyn til investeringerne i
teleinfrastruktur. Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a vil medføre, at en bredere gruppe
af pligtsubjekter kan blive underlagt forpligtelser om adgang til ledningsnet ud fra
konkurrencemæssige hensyn. Til gengæld vil den samme gruppe af pligtsubjekter ikke længere
kunne pålægges forpligtelser om at dele ledningsnet i bygningerne ud fra hensyn om miljø,
folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller ud fra planmæssige hensyn. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a.
Bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger er udstedt med hjemmel i bl.a. telelovens § 59,
stk. 1 og 3, som ophæves med lovforslaget. Med lovforslaget indføres en overgangsbestemmelse,
der lader administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedblive
med at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Til nr. 56
Den foreslåede ændring af telelovens § 60, stk. 1, er en konsekvens af, at bestemmelserne om fælles
udnyttelse af ledningsnet i bygninger er taget ud af teledirektivets artikel 44 og delvist videreført i
artikel 61, stk. 3, som er placeret i adgangsafsnittet, der indeholder den sektorspecifikke
konkurrenceregulering.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60, stk. 1, indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om oplysningspligt for ejere eller indehavere af råderetten
251
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0252.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
til netelementer, ledningsnet og tilhørende faciliteter omfattet af telelovens §§ 58 og 59. Pligten kan
omfatte oplysninger om arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af netelementer,
ledningsnet og tilhørende faciliteter. Bestemmelsen er ikke udmøntet i en bekendtgørelse.
Den foreslåede ændring i telelovens
§ 60, stk. 1,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke længere er bemyndiget til efter den gældende bestemmelse at fastsætte
regler om oplysningspligt for ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger
omfattet af telelovens § 59.
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at telelovens § 59 foreslås slettet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i
bygninger ikke længere kan forpligtes til at give oplysninger om arten, tilgængeligheden og den
geografiske placering af deres ledningsnet i medfør af reglerne i afsnit 5 i teleloven til f.eks.
bygningsmyndigheder eller lignende. Den foreslåede ændring har forbindelse til den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 35 a, som er ny. I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a er
Erhvervsstyrelsen ansvarlig myndighed. Erhvervsstyrelsen vil fortsat kunne forpligte ejere eller
udbydere af elektroniske kommunikationsnet, til at afgive tilsvarende oplysninger i medfør af
telelovens § 73.
Til nr. 57
Den foreslåede ændring af telelovens § 60, stk. 1, er en konsekvens af, at bestemmelserne om fælles
udnyttelse af ledningsnet i bygninger er taget ud af teledirektivets artikel 44 og delvist videreført i
artikel 61, stk. 3, som er placeret i adgangsafsnittet, der indeholder den sektorspecifikke
konkurrenceregulering.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60, stk. 1, indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om oplysningspligt for ejere eller indehavere af råderetten
til netelementer, ledningsnet og tilhørende faciliteter omfattet af telelovens §§ 58 og 59. Pligten kan
omfatte oplysninger om arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af netelementer,
ledningsnet og tilhørende faciliteter. Bestemmelsen er ikke udmøntet i en bekendtgørelse.
Den foreslåede ændring i telelovens
§ 60, stk. 1,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke længere er bemyndiget til efter den gældende bestemmelse at fastsætte
regler om oplysningspligt for ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i bygninger
omfattet af telelovens § 59.
Den forslåede ændring er en konsekvens af, at telelovens § 59 foreslås slettet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningslet i
bygninger ikke længere kan forpligtes til at give oplysninger om arten, tilgængeligheden og den
geografiske placering af deres ledningsnet i medfør af afsnit 5 i teleloven til f.eks.
bygningsmyndigheder eller lignende. Den foreslåede ændring har forbindelse til den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 35 a, som er ny. I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a er
Erhvervsstyrelsen ansvarlig myndighed. Erhvervsstyrelsen vil fortsat kunne forpligte ejere eller
udbydere af elektroniske kommunikationsnet, til at afgive tilsvarende oplysninger i medfør af
telelovens § 73.
252
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0253.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 58
Den foreslåede ændring af overskriften til telelovens kapitel 21 a er ikke udtryk for
direktivimplementering.
Den gældende bestemmelse indeholder regler om, at kommuner og regioner kan indgå aftaler på
markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. Statslige myndigheders udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. er ikke omfattet af telelovens § 60 a.
Den foreslåede ændring af
overskriften
til telelovens kapitel 21 a er en følge af, at
anvendelsesområdet for bestemmelsen i telelovens § 60 a udvides til at omfatte statslige
myndigheder. Med lovforslaget foreslås det, at bestemmelsen i telelovens § 60 a udvides til at
omfatte alle offentlige myndigheder. Med offentlige myndigheder menes de almindelige offentlige
forvaltningsmyndigheder, herunder kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder
styrelser og direktorater m.v. Herefter vil offentlige myndigheder kunne indgå aftaler på
markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. Med lovforslaget indføres endvidere som noget nyt regler om, at
Energistyrelsen fører tilsyn med statslige myndigheders overholdelse af reglerne i den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 60 a. Energistyrelsen bemyndiges også til at fastsætte regler om
styrelsens tilsyn. Med lovforslaget indføres endvidere som noget nyt en hjemmel for klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår,
hvorpå offentlige myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1.
De gældende regler for offentlige myndigheders lejefastsættelse i forbindelse med udlejning af
arealer til digital infrastruktur kan skabe uigennemsigtige rammer for udbyderne, når de skal leje
arealer til master og antenner hos forskellige typer offentlige myndigheder. Derfor foreslås det med
lovforslaget at gøre det klart, at når offentlige myndigheder udlejer arealer til brug for digital
infrastruktur, så skal det ske på markedsvilkår. Med den foreslåede ændring i overskriften til
telelovens kapitel 21 a bliver det klart for alle offentlige myndigheder, at disse er omfattet af
reglerne om udlejning af arealer til brug for master og antenner på markedsvilkår.
Til nr. 59
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a er ikke udtryk for direktivimplementering.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a indebærer, at kommuner og regioner kan indgå
aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. Statslige myndigheders udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. er ikke omfattet af telelovens § 60 a.
Alle offentlige myndigheder er underlagt statsstøttereglerne, som indebærer, at offentlige
myndigheders udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. på bedre vilkår,
253
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0254.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
f.eks. lavere lejepris, end markedsvilkår, kan udgøre ulovlig statsstøtte. Statsstøtte er som
udgangspunkt i strid med EU’s regler for det indre marked, medmindre støtten kan tilrettelægges
inden for rammerne af gruppefritagelsesforordningen, de minimis-forordningen eller i form af en
støtteordning, der er anmeldt til og godkendt særskilt af Europa-Kommissionen, inden den
gennemføres. Såfremt der er tale om udlejning på markedsvilkår, vil lejeforholdet omvendt falde
uden for statsstøttereglerne.
Offentlige myndigheder, når de udøver økonomisk aktivitet, som har betydning for konkurrencen,
er også underlagt konkurrencereglerne. Det indebærer, at en offentlig myndigheds udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til en urimelig høj lejepris i tilfælde, hvor den
offentlige myndigheds areal er eneste reelle valgmulighed for en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet at placere en mast eller en antenne, er i strid med konkurrencelovens forbud
mod misbrug af dominerende stilling. Der henvises i den forbindelse til reglerne i
konkurrencelovens § 11.
I forhold til statslige myndigheder, så vil departementet i et ministerium altid kunne føre tilsyn med
en underliggende styrelse m.v. Det følger af den hierarkiske organisering af sådanne myndigheder
og det over-/underordnelsesforhold, der i kraft heraf er mellem et ministerium og dets styrelser m.v.
Herudover er statslige myndigheder underlagt Rigsrevisionens undersøgelseskompetence.
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed. Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommunernes
styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Social- og Indenrigsministeriet er som led i det
kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men
ministeriet kan af egen drift blandt andet efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som
Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner,
at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis
Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale
dispositioner eller undladelser op til behandling.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 a, stk. 1,
medfører, at offentlige myndigheder kan
indgå lejeaftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning
af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. Udbyderne har behov for at kunne opsætte deres antennesystemer på
bygninger, høje konstruktioner eller master med henblik på etablering og udbygning af
radiokommunikationsnettet. Endvidere kan der være tale om, at offentlige myndigheder udlejer et
jordareal, hvor en udbyder kan etablere en mast til brug for opsætning af antennesystemer.
Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret i forhold til kommuner og
regioner. Som noget nyt bliver statslige myndigheder omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen vil
således omfatte alle offentlige myndigheder. Med offentlige myndigheder menes de almindelige
offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder både kommuner, regioner og statslige myndigheder,
herunder styrelser og direktorater m.v.
254
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0255.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det bemærkes, at masteloven i dag giver kommuner hjemmel til at stille krav om fælles udnyttelse
af master eller andre høje konstruktioner over 8,5 meter. Dermed kan kommunen f.eks. påbyde en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet at anvende en eksisterende mast i stedet for at opsætte
sin egen og kan samtidig påbyde ejeren af denne mast at give andre udbydere af elektroniske
kommunikationsnet adgang hertil. Kommuners, regioners og statslige myndigheders master og høje
konstruktioner m.v. er også omfattet af disse regler.
Masteloven regulerer i dag i øvrigt ikke kommunernes eller andre offentlige myndigheders
mulighed for at udleje arealer, bygninger, høje konstruktioner eller master m.v. til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet. Masteloven kan således ikke i dag anvendes som hjemmel for
sådanne aftaler om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner eller master m.v.
Kommunernes mulighed herfor skal derfor vurderes efter de almindelige kommunalretlige
grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler). Med
den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a indføres der dog nu en pligt for offentlige
myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur og gadeinventar, til at imødekomme rimelige
anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar fra en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 14 a.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1, fastsættes, at kommuner, regioner og
statslige myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner,
master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet på markedsvilkår. Det er den
enkelte offentlige myndigheds ansvar at sikre, at myndighedens arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. udlejes på markedsvilkår. Vurderingen af, om et areal, en bygning, en
høj konstruktion, en mast m.v. udlejes på markedsvilkår, foretages konkret på baggrund af de
konkrete forhold og hensyn, der gør sig gældende.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1, regulerer ikke, hvilke økonomiske,
regnskabsmæssige eller juridiske principper der skal lægges til grund ved vurderingen af, hvad der
er markedsvilkår, idet dette i høj grad afhænger af de forhold og hensyn, der gør sig gældende i den
konkrete situation. Offentlige myndigheder kan undtagelsesvist og efter en konkret vurdering
fastsætte en meget lav eller ingen leje i tilfælde, hvor den offentlige myndighed vurderer, at en
meget lav eller ingen leje i det konkrete tilfælde reelt afspejler markedsvilkårene for udlejning af
det pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
antallet af potentielle lejere af det pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. er meget
lavt. Den offentlige myndighed skal i disse tilfælde være særligt opmærksom på statsstøttereglerne.
Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil også være underlagt de almindelige krav om saglighed,
ikkediskrimination og konkurrencefordrejning m.v.
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for
digital infrastruktur. Vejledningen beskriver mulige metoder til, hvordan offentlige myndigheder
kan fastsætte en lejepris på markedsvilkår, når myndigheden lejer arealer ud til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet bl.a. med henblik på etablering af master eller opsætning af
antennesystemer.
Bestemmelsen regulerer ikke, hvorvidt og i hvilket omfang eksisterende kontrakter om udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til brug for udbygningen af
255
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0256.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
radiokommunikationsnet vil kunne kræves genforhandlet i anledning af lovændringen. Dette vil
bero på den konkrete kontrakt og kontraktretlige regler i øvrigt. Kan der i et konkret tilfælde kræves
genforhandling, medfører forslaget ikke, at aftalevilkår, herunder en aftalt lejepris, nødvendigvis
skal ændres, da lovforslaget ikke tilsigter at regulere allerede indgåede aftaler om udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v.
Med de gældende regler på området kan henholdsvis kommuner og regioner på den ene side og
statslige myndigheder på den anden side udleje arealer til brug for opsætning af master og antenner
til udbydere af elektroniske kommunikationsnet på forskellige vilkår. Selvom statslige myndigheder
de facto skal tage en lejepris på markedsvilkår ved udlejning af arealer for at agere i
overensstemmelse med statsstøttereglerne, så fremgår det af budgetvejledningen, at statslige
myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således, at det for staten bedst mulige økonomiske
resultat opnås. Det kan skabe uigennemsigtige rammer for udbyderne, når de skal leje arealer til
master og antenner hos forskellige typer offentlige myndigheder. Den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 a, stk. 1, skal sikre, at alle offentlige myndigheder udlejer arealer til master og
antenner på markedsvilkår, hvilket er med til at skabe ensartede og gennemsigtige rammer for
offentlige myndigheders udlejning af arealer til brug for opsætning af master og antenner.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 a, stk. 2,
er ny og indebærer, at Energistyrelsen fører
tilsyn med, at de aftaler, som statslige myndigheder indgår med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med
henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet, bliver indgået på markedsvilkår i henhold til
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse i telelovens §
60 a, stk. 2, indebærer endvidere, at Energistyrelsen fører tilsyn med, at statslige myndigheder
overholder de regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 a, stk. 3. Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, bemyndiges
Energistyrelsen endvidere til at kunne fastsætte regler om tilsynet, herunder regler om hvordan
tilsynet gennemføres, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, om frister for styrelsens
behandling af sager som led i tilsynet, om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til
brug for tilsynet.
Der ændres ikke i Det kommunale tilsyn, som varetages af Ankestyrelsen med Social- og
Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, med den foreslåede bestemmelse. Det vil
sige, at Det kommunale tilsyn følger det almindelige klage- og tilsynssystem.
Energistyrelsens tilsyn i medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, kan f.eks.
udøves på baggrund af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller fra en
statslig myndighed om, at en aftale, jf. stk. 1, ikke er indgået på markedsvilkår, eller at en statslig
myndighed ikke overholder de regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i medfør af den foreslåede stk. 3.
Energistyrelsen kan også selv rejse en sag om manglende overholdelse af de foreslåede
bestemmelser i telelovens § 60 a, stk. 1 og stk. 3, hvis styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at
aftaler mellem statslige myndigheder og udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er
indgået på markedsvilkår, eller at en statslig myndighed, i det omfang bemyndigelsen i den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3 bliver udmøntet, ikke overholder de regler om
256
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0257.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte. Energistyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Som led i Energistyrelsens tilsyn med, at aftaler, jf. den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a,
stk. 1, er indgået på markedsvilkår, vil styrelsen tage udgangspunkt i styrelsens vejledning om
markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur. Vejledningen beskriver mulige
metoder til, hvordan offentlige myndigheder kan fastsætte en lejepris på markedsvilkår, når
myndigheden lejer arealer ud til udbydere af elektroniske kommunikationsnet bl.a. med henblik på
etablering af master eller opsætning af antennesystemer.
Energistyrelsen skal som led i sin behandling af en sag foretage en konkret vurdering af, om en
aftale mellem en statslig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om
udlejning af et areal er indgået på markedsvilkår. Vurderingen skal foretages under hensyntagen til
de specifikke hensyn, forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det konkrete areal.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, 2. punktum, gives Energistyrelsen
bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsynet efter den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a,
stk. 2, 1. punktum, herunder regler om, hvordan tilsynet gennemføres, hvilke afgørelser
Energistyrelsen kan træffe, om frister for styrelsens behandling af sager som led i tilsynet, om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.
Energistyrelsen vil eksempelvis kunne fastsætte, hvordan styrelsen gennemfører sit tilsyn.
Energistyrelsen vil kunne føre et reaktivt tilsyn. Det vil sige, at der kan indgives en klage fra en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller fra en statslig myndighed om, at en aftale ikke er
indgået på markedsvilkår, eller at en statslig myndighed ikke overholder de regler om metoder til
fastsættelse af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i medfør af
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3. Energistyrelsen vil f.eks. også selv kunne
rejse en sag om manglende overholdelse af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 60 a, stk. 1,
og om manglende overholdelse af de regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 a, stk. 3, hvis styrelsen i øvrigt bliver opmærksom på, at aftaler mellem statslige
myndigheder og udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår,
eller at en statslig myndighed ikke overholder de regler om metoder til fastsættelse af
markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte.
Energistyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte, hvilke afgørelser og reaktionsmuligheder der
vil blive tillagt Energistyrelsen i forbindelse med styrelsens tilsyn på baggrund af en klage om
manglende overholdelse af reglerne i de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 60 a, stk. 1 og 3,
og i sager, som styrelsen af egen drift rejser. Energistyrelsen vil eksempelvis kunne fastsætte, at
styrelsen kan træffe afgørelse om, at en aftale mellem en statslig myndighed og en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af et areal er eller ikke er indgået på markedsvilkår,
herunder påbyde, at aftalen bliver indgået på markedsvilkår. Energistyrelsen vil eksempelvis også
kunne fastsætte, at styrelsen kan påbyde en statslig myndighed at benytte de metoder til fastsættelse
af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om i medfør af
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3. Energistyrelsen vil eksempelvis også kunne
fastsætte, at styrelsen kan udstede påbud for manglende overholdelse af reglerne i de foreslåede
bestemmelser i telelovens § 60 a, stk. 1 og 3, og udstede påbud for manglende overholdelse af
regler om oplysningspligt og regler om pligt til at indsende materiale til styrelsen som led i
257
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0258.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
styrelsens tilsyn, som styrelsen kan fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens §
60 a, stk. 2.
Energistyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte, hvilke frister der skal gælde for styrelsens
behandling af en klage indgivet til styrelsen eller for styrelsens behandling af sager, som styrelsen
af egen drift rejser som led i sit tilsyn.
Herudover vil Energistyrelsens eksempelvis også kunne fastsætte en pligt for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og for statslige myndigheder til at give Energistyrelsen de
oplysninger og det materiale, som styrelsen skønner relevant for behandlingen af en sag som led i
tilsynet, herunder fastsætte hvilke oplysninger og hvilket materiale, styrelsen kan anmode om.
Energistyrelsen vil i den forbindelse eksempelvis også kunne fastsætte regler om udstedelse af
påbud for manglende efterkommelse af styrelsens anmodninger om oplysninger og materiale. I
konkrete sager, som måtte blive indbragt for Energistyrelsen, eller som styrelsen rejser af egen drift,
skal styrelsen kunne træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Med den foreslåede ændring i telelovens § 81, stk. 2, skabes der samtidig hjemmel til, at der i regler
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, kan fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelserne i de fastsatte regler. Hermed vil manglende overholdelse
af de pligter, herunder eksempelvis oplysningspligter, som styrelsen kan fastsætte regler om, kunne
straffes med bøde.
Med fastsættelse af reglerne om tilsynet vil det blive tydeligt, hvordan Energistyrelsen vil kunne
gennemføre sit tilsyn, hvilke tidsfrister der gælder for styrelsens behandling af klager, hvordan
styrelsen kan reagere i forhold til manglende overholdelse af reglerne, og hvilke oplysningspligter
og pligter til indsendelse af materiale til brug for styrelsens gennemførelse af tilsynet og behandling
af klager, herunder hvilke sanktioner, der kan iværksættes ved manglende overholdelse af sådanne
pligter m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1, indføres en pligt for statslige
myndigheder til, i det omfang en statslig myndighed udlejer arealer, bygninger, høje konstruktioner,
master m.v. til digital infrastruktur, at indgå aftaler på markedsvilkår. Statslige myndigheders
lejefastsættelse er i dag reguleret i budgetvejledningen, hvoraf det fremgår, at statslige
myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således, at det for staten bedst mulige økonomiske
resultat opnås. Når der med lovforslaget indføres en pligt for statslige myndigheder til at indgå
sådanne aftaler på markedsvilkår, så skal der være en tilsynsmyndighed, som kan sikre overholdelse
af forpligtelsen på hurtig og effektiv vis.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Energistyrelsen som tilsynsmyndighed kan behandle
og træffe afgørelse i sager om indgåelse af aftaler mellem statslige myndigheder og udbydere af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer til digital infrastruktur på markedsvilkår.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 a, stk. 3,
er ny og giver klima-, energi- og
forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår,
hvorpå offentlige myndigheder kan indgå aftaler om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1.
258
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0259.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med bestemmelsen vil klima-, energi- og forsyningsministeren i en bekendtgørelse kunne fastsætte
en eller flere specifikke metoder, som offentlige myndigheder, herunder både kommuner, regioner
og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater m.v., der lejer arealer ud til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet til brug for opsætning af master eller antenner, skal benytte til at
beregne en lejepris på markedsvilkår for et konkret areal.
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for
digital infrastruktur. Vejledningen beskriver mulige metoder til, hvordan offentlige myndigheder
kan fastsætte en lejepris på markedsvilkår, når myndigheden lejer arealer ud til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet bl.a. med henblik på etablering af master eller opsætning af
antennesystemer. Metoderne i vejledningen er eksempler på beregningsmetoder, som en eventuel
regulering i henhold til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3, vil kunne indeholde.
Da der er tale om en vejledning, som myndighederne ikke er forpligtede til at følge, er der risiko
for, at vejledningen ikke anvendes og dermed ikke sikrer en ensartet praksis for prisfastsættelse for
leje af offentlige arealer. Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3, skal, hvis hjemlen
udmøntes, være med til at sikre fuldstændig klarhed, ensartethed og gennemsigtighed i forhold til
de beregningsmetoder til fastsættelse af markedsvilkår, som offentlige myndigheder benytter i deres
lejefastsættelse. Det er til gavn for både den pågældende offentlige myndighed og udbydere af
elektroniske kommunikationsnet i forbindelse med en aftaleindgåelse om udlejning af arealer til
master og antenner. Udmøntningen af bestemmelsen vil blive aktuel, hvis vejledningen ikke i
tilstrækkelig grad kan skabe en mere klar, ensartet og gennemsigtig praksis for offentlige
myndigheders fastsættelse af lejepriser.
Såfremt hjemlen bliver udnyttet, vil ministeren kunne regulere, hvilke metoder offentlige
myndigheder skal benytte til fastsættelse af markedsvilkår for de aftaler, som offentlige
myndigheder indgår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om leje af arealer til f.eks.
master og antenner. Ministeren vil således kunne regulere, hvilke økonomiske og juridiske
principper, der skal lægges til grund ved en vurdering af, hvad der er markedsvilkår. En af
metoderne i vejledningen omhandler lejeprisfastsættelse på grundlag af den offentlige vurdering. I
den forbindelse bemærkes det, at såfremt hjemlen skal udmøntes, så forventes dette tidligst at kunne
ske, når et nyt ejendomsvurderingssystem er fuldt ud implementeret og i brug.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte en eller flere beregningsmetoder,
der hver især finder anvendelse på alle typer af arealer til brug for opsætning af master og antenner,
eller fastsætte en eller flere metoder, der hver især kan anvendes på bestemte afgrænsede typer af
arealer. Det kunne f.eks. være en metode til brug for arealer til opsætning af en mast og en metode
til brug for arealer til opsætning af antenner. Såfremt der fastsættes flere beregningsmetoder, der
hver især finder anvendelse på alle typer af arealer, kan metoderne enten bygges op således, at den
offentlige myndighed har frit valg af metode under hensyn til, at den offentlige myndighed skal
benytte den metode, der bedst afspejler markedsvilkårene for det pågældende areal, eller således at
metoderne er indbyrdes prioriteret.
Til nr. 60
Det gældende kapitel 21 b i teleloven
har overskriften ”Offentlige
myndigheders og institutioners
adgang til etablering af wi-fi-hotspots”.
Kapitlet indeholder bestemmelserne § 60 b og § 60 c, som
fastsætter reglerne for offentlige myndigheders og institutioners, herunder kommuners, etablering af
wi-fi-hotspots på udendørs steder med aktiviteter rettet mod international turisme og på steder, hvor
259
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0260.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
en offentlig myndighed institution har fået støtte fra Europa-Kommissionen til etablering af et wi-fi-
hotspot.
Kapitlet foreslås fremover at indeholde bestemmelserne § 60 b og § 60 c, jf. nr. 3. Det foreslås, at
der ikke i disse bestemmelser fremover fastsættes regler for etablering af wi-fi-hotspots, men at der
i stedet fastsættes regler for en trådløs adgang til internettet gennem bl.a. et radiobaseret lokalnet,
som stilles til rådighed for offentligheden.
For at afspejle indholdet i bestemmelserne i det foreslåede nr. 3, foreslås det at ændre
overskriften
på kapitel 21 b til: ”Offentlige myndigheders og institutioners
mulighed for at stille en trådløs
adgang til internettet til rådighed for offentligheden”.
Til nr. 61
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 b, stk. 1,
er ny og giver offentlige myndigheder og
institutioner mulighed for at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden på
institutionens lokaliteter eller i områder tæt herpå. Bestemmelsen implementerer artikel 56, stk. 6,
litra a, i teledirektivet.
Efter de uskrevne regler i kommunalfuldmagten antages det, at en kommune som udgangspunkt
ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.
Det er således ikke en kommunal opgave efter kommunalfuldmagtsreglerne at drive
erhvervsvirksomhed, herunder generelt at stille elektroniske kommunikationstjenester til rådighed
for borgerne. Efter kommunalfuldmagtsreglerne vil en kommune dog kunne etablere elektroniske
kommunikationstjenester til eget brug, herunder til kommunens institutioner m.v., og hvor den
kommunale opgaveløsning begrunder det, kan en kommune stille en trådløs adgang til internettet til
rådighed for andre, men til en begrænset personkreds.
Kommuner har således ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne mulighed for at stille en trådløs
adgang til internettet til rådighed for offentligheden, idet det kan betragtes således, at kommunen
driver erhvervsvirksomhed i konkurrence med private udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester.
Kommuner har dog efter telelovens § 60 b mulighed for at tilbyde gratis wi-fi i områder, hvor der er
aktiviteter rettet mod international turisme. Adgangen hertil kan gives i 1 time pr. døgn pr. apparat,
og der skal være tale om udendørs dækning. Herudover må der ikke være tale om et
sammenhængende net i et større område, og kommunen skal købe wi-fi-adgangen af en privat
udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Herudover har kommuner efter telelovens § 60 c i teleloven mulighed for at give offentligheden
gratis adgang til wi-fi-hotspots på kommunens egne adresser eller på offentligt tilgængelige steder.
Det er en forudsætning, at kommunen har opnået hel eller delvis støtte til etableringen af wi-fi-
hotspottet fra Europa-Kommissionen. Herudover må der ikke være tale om et sammenhængende net
i et større område, og kommunen skal købe etableringen og driften af wi-fi-hotspottet af en privat
udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
260
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0261.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Kommuner har endvidere efter telelovens § 60 c i teleloven mulighed for at etablere wi-fi-hotspots
og stille dem til rådighed for offentligheden, hvis kommunen har ansøgt Europa-Kommissionen om
støtte til etableringen, men har fået afslag herpå. Kommunen skal i så fald give klima-, energi- og
forsyningsministeren besked om den planlagte etablering af wi-fi-hotspottet inden for 45 dage efter
afslaget på støtte.
Staten og regionerne har efter telelovens § 60 c i teleloven mulighed for at give offentligheden
gratis adgang til wi-fi-hotspots på statens eller regionens egne adresser eller på offentligt
tilgængelige steder. Det er en forudsætning, at staten eller regionen har opnået hel eller delvis støtte
til etableringen af wi-fi-hotspottet fra Europa-Kommissionen. Herudover må der ikke være tale om
et sammenhængende net i et større område, og staten eller regionen skal købe etableringen og
driften af wi-fi-hotspottet af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Der findes endvidere anden lovgivning, som giver adgang til indendørs at etablere en trådløs
adgang til internettet. Det gælder f.eks. efter biblioteksloven, hvorefter biblioteker for at fremme
oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet skal stille internet til rådighed for brugerne. Andre
offentlige institutioner, herunder f.eks. hospitaler, har imidlertid ikke i dag en hjemmel til at stille
en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden på pladser m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse kan offentlige myndigheder og institutioner stille en trådløs
adgang til internettet til rådighed for offentligheden. Ved offentlige myndigheder forstås
almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder kommuner, regioner og statslige
myndigheder, herunder styrelser og direktorater. Ved offentlige institutioner forstås enheder under
en offentlig myndighed, som ikke udfører myndighedsopgaver, men f.eks. driftsopgaver. Det kan
f.eks. være en skole eller et hospital.
Den trådløse adgang til internettet skal gives gennem et radiobaseret lokalnet, som myndigheden
eller institutionen benytter på lokaliteten til brug for ansatte, gæster eller besøgende. Det kan f.eks.
være til brug for borgere, som på stedet kan tilgå forskellige lokale digitale tjenester, som den
offentlige myndighed eller institution tilbyder.
Ved et radiobaseret lokalnet forstås et trådløst adgangssystem med lav effekt og lille rækkevidde,
der har en lav risiko for at forstyrre andre sådanne systemer etableret i nærheden af andre brugere,
og som anvender harmoniserede radiofrekvenser på et ikkeeksklusivt grundlag, jf. den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 2, nr. 7.
Offentlige myndigheder eller institutioner vil alene kunne stille en trådløs adgang til internettet til
rådighed for offentligheden gennem et radiobaseret lokalnet, hvis den offentlige myndighed eller
institution også benytter det radiobaserede lokalnet på lokaliteten til anden brug f.eks. for at kunne
tilbyde lokale digitale tjenester.
Offentlige myndigheder og institutioner kan for det første stille en trådløs adgang til internettet til
rådighed for offentligheden på myndighedens eller institutionens lokaliteter. Ved lokaliteter forstås
hovedsageligt en adresse med en eller flere bygninger, som myndigheden eller institutionen råder
over f.eks. et rådhus. En lokalitet kan dog også være en matrikel uden en bygning, som den
offentlige myndighed eller institution råder over.
261
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0262.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
For det andet kan offentlige myndigheder og institutioner stille en trådløs adgang til internettet til
rådighed for offentligheden i et offentligt tilgængeligt område, som ligger tæt på myndighedens
eller institutionens lokalitet. Ved et område, som ligger tæt på den offentlige myndigheds eller
institutions lokalitet, forstås et område, som støder op til den offentlige myndighed eller institution
f.eks. et rådhus med en plads foran. Et område kan dog også ligge tæt på en myndigheds eller
institutions lokalitet uden at støde op til lokaliteten, hvis det ligger i umiddelbar nærhed af
myndighedens eller institutionens adresse f.eks. et rådhus med en tilhørende offentlig tilgængelig
have, som alene er adskilt af f.eks. en vej.
Bestemmelsen fastsætter ikke, hvilken maksimal størrelse området tæt på den offentlige
myndigheds eller institutions lokalitet kan have, men der vil være tale om et område, som er
afgrænset i forhold til andre tilstødende områder f.eks. en plads i forbindelse med rådhus, som er
afgrænset af omkringliggende veje, eller en have, som er afgrænset af et hegn.
Det en forudsætning for, at en offentlig myndighed eller institution kan stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden, at det sker som et supplement til en tjeneste, som
myndigheden eller institutionen udbyder på lokaliteten. Det vil sige, at den offentlige myndighed
eller institution alene må stille en trådløs adgang til internettet til rådighed, hvis myndigheden eller
institutionen udbyder en anden tjeneste på den pågældende lokalitet.
Den foreslåede bestemmelse er den primære bestemmelse, hvis offentlige myndigheder eller
institutioner ønsker at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden. Det vil
sige, at den offentlige myndighed eller institution i første omgang skal se på, om betingelserne i den
foreslåede bestemmelse er opfyldte, inden den overvejer behovet for at anvende bestemmelserne i
den foreslåede § 60 c. Hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse ikke er opfyldte, men hvis
betingelserne i den foreslåede § 60 c er opfyldte, f.eks. fordi der er tale om et område, hvor der er
aktiviteter rettet mod international turisme, eller hvor der er modtaget tilskud fra Europa-
Kommissionen, vil telelovens § 60 c i stedet kunne anvendes.
Ifølge direktivets artikel 56, stk. 6, må de kompetente myndigheder ikke uberettiget begrænse
udbuddet af adgangen til radiobaserede lokalnet til offentligheden i de situationer, som er beskrevet
i litra a og b. Bestemmelsen i § 60 b foreslås indsat for at sikre, at denne adgang ikke bliver
begrænset uberettiget.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre mere trådløs bredbåndskapacitet, da der
forudses en stigning i efterspørgslen herpå. Den foreslåede bestemmelse vil skabe alternative
løsninger til, at man trådløst kan få adgang til internettet, hvilket bl.a. også kan medvirke til at lette
presset på behovet for mobildata.
Bestemmelsen udvider offentlige myndigheders og institutioners adgang til at stille en trådløs
adgang til internettet til rådighed for offentligheden i forhold til gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 b, stk. 2,
er ny og giver offentlige myndigheder og
institutioner mulighed for at lade et radiobaseret lokalnet, som angivet i stk. 1, indgå i et fælles net
af forskellige slutbrugeres radiobaserede lokalnet i et fælles net. Bestemmelsen implementerer
artikel 56, stk. 6, litra b, i teledirektivet.
262
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0263.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Efter de uskrevne regler i kommunalfuldmagten antages det, at en kommune som udgangspunkt
ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.
Det er således ikke en kommunal opgave efter kommunalfuldmagtsreglerne at drive
erhvervsvirksomhed, herunder generelt at stille elektroniske kommunikationstjenester til rådighed
for borgerne. Efter kommunalfuldmagtsreglerne vil en kommune dog kunne etablere elektroniske
kommunikationstjenester til eget brug, herunder til kommunens institutioner m.v., og hvor den
kommunale opgaveløsning begrunder det, kan en kommune stille en trådløs adgang til internettet til
rådighed for andre, men til en begrænset personkreds.
Kommuner har således ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne mulighed for at lade et radiobaseret
lokalnet indgå i et fælles net af radiobaserede lokalnet, idet det kan betragtes således, at kommunen
driver erhvervsvirksomhed i konkurrence med private udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester.
Hvis regionerne eller staten vil lade et radiobaseret lokalnet indgå i et fælles net af radiobaserede
lokalnet kræver det en lovhjemmel.
Efter den foreslåede bestemmelse har offentlige myndigheder og institutioner mulighed for at lade
et radiobaseret lokalnet indgå i et fælles net af forskellige slutbrugeres radiobaserede lokalnet med
henblik på herigennem at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed indbyrdes for hinanden
slutbrugerne imellem eller for offentligheden.
Der kan både være tale om et fælles net bestående af forskellige slutbrugeres radiobaserede
lokalnet, som en offentlig myndighed eller institution har taget initiativ til at samle, eller som en
ikkestatslig organisation, f.eks. en NGO, har taget initiativ til at samle.
Ved offentlige myndigheder forstås almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater. Ved offentlige
institutioner forstås enheder under en offentlig myndighed, som ikke udfører myndighedsopgaver,
men f.eks. driftsopgaver. Det kan f.eks. være en skole eller et hospital.
Ved et radiobaseret lokalnet forstås et trådløst adgangssystem med lav effekt og lille rækkevidde,
der har en lav risiko for at forstyrre andre sådanne systemer etableret i nærheden af andre brugere,
og som anvender harmoniserede radiofrekvenser på et ikkeeksklusivt grundlag, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 2, nr. 7, jf. det foreslåede nr. 3.
Slutbrugere er i § 2, nr. 3, i teleloven defineret som: ”Bruger af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, som ikke på kommercielt grundlag stiller de pågældende elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester
til rådighed for andre.”
Et fælles net af forskellige radiobaserede lokalnet består af en række slutbrugere eller forskellige
offentlige myndigheder, som stiller deres radiobaserede lokalnet til rådighed for hinanden eller for
offentligheden. Det kan også være en kombination af slutbrugere og offentlige myndigheder eller
institutioner. Bestemmelsen fastsætter ikke et loft over, hvor mange radiobaserede lokalnet der kan
indgå i et fælles net.
263
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0264.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ved et fælles net af radiobaserede lokalnet forstås, at en bruger af de pågældende radiobaserede
lokalnet kan bevæge sig fra dækningsområdet for det ene net til dækningsområdet for et andet net
uden f.eks. at skulle logge ind på ny.
En offentlig myndighed eller institution vil ikke kunne lade et eventuelt radiobaseret lokalnet, som
ikke er tilknyttet myndighedens eller institutionens lokalitet eller et område tæt herpå, indgå i et
fælles net. Det er ikke en forudsætning, at det radiobaserede lokalnet er stillet rådighed for
offentligheden for at kunne indgå i et fælles net, idet formålet med det fælles net alene kan være at
stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for de deltagende slutbrugere, men ikke
nødvendigvis for offentligheden.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give offentlige myndigheder og institutioner
mulighed for at medvirke til at sikre mere trådløs bredbåndskapacitet, da der forudses en stigning i
efterspørgslen herpå. Den foreslåede bestemmelse vil kunne medvirke til at skabe alternative
løsninger til, at man trådløst kan få adgang til internettet, hvilket bl.a. også kan medvirke til at lette
presset på behovet for mobildata.
Den foreslåede bestemmelse udvider offentlige myndigheders og institutioners muligheder for at
medvirke til at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden i forhold til
gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 b, stk. 3,
er ny og giver klima-, energi- og
forsyningsministeren hjemmel til i særlige tilfælde at fastsætte regler om krav til eller
begrænsninger i den trådløse adgang til internettet efter det foreslåede stk. 1.
Efter telelovens § 60 c, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte begrænsninger i
wi-fi-adgangen for de kommuner, som ønsker at etablere wi-fi-hotspots efter at have fået afslag på
EU-støtte, og efter stk. 5 kan ministeren fastsætte regler om begrænsninger i wi-fi-adgangen for de
offentlige institutioner, som etablerer wi-fi-hotspots med EU-støtte.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om
krav til eller begrænsninger i den trådløse adgang til internettet efter det foreslåede stk. 1. Det kan
f.eks. være en tidsmæssig begrænsning i adgangen, eller det kan være en maksimal datamængde,
som kan anvendes af hvert stykke udstyr f.eks. en mobiltelefon i et bestemt tidsrum. Krav og
begrænsninger kan eventuelt fastsættes midlertidigt.
Ministeren kan fastsætte begrænsninger i den trådløse adgang til internettet i særlige tilfælde, hvor
ministeren vurderer, at der kan være en risiko for, at den trådløse adgang til internettet vil kunne
blive misbrugt af brugerne. Det kan f.eks. være naboer til internetadgangen, som bruger dette som
erstatning for sin egen internetadgang, eller hvor der er risiko for, at nogle brugere benytter
internetadgangen på en sådan måde f.eks. ved brug af store datamængder, at de væsentligt påvirker
kvaliteten for andre brugere.
Når offentlige myndigheder og institutioner får adgang til at stille en trådløs adgang til internettet til
rådighed, er der en risiko for, at denne adgang vil kunne blive misbrugt af brugerne. Hvor den
bagvedliggende aftale mellem den offentlige myndighed eller institution og internetudbyderen ikke
indeholder begrænsninger i forhold til den offentlige myndigheds eller institutions anvendelse af
internetadgangen, herunder myndighedens eller institutionens tilrådighedsstillelse af
264
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0265.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
internetadgangen efter det foreslåede stk. 1, kan der være behov for, at ministeren fastsætter regler
for denne tilrådighedsstillelse.
I særlige tilfælde vil der således kunne blive fastsat begrænsninger i den internetadgang, som en
offentlig myndighed eller institution kan stille til rådighed efter det foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 1,
viderefører med enkelte ændringer
bestemmelsen i telelovens § 60 b, stk. 1. Bestemmelsen giver kommuner mulighed for at stille en
gratis trådløs adgang til internettet til rådighed på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod
international turisme.
Efter telelovens § 60 b, stk. 1, har kommuner mulighed for at tilbyde gratis wi-fi i områder, hvor der
er aktiviteter rettet mod international turisme. Adgangen hertil kan gives i 1 time pr. døgn pr.
apparat, og der skal være tale om udendørs dækning. Herudover må der ikke være tale om et
sammenhængende net i et større område, og kommunen skal købe wi-fi-adgangen af en privat
udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Efter den foreslåede bestemmelse kan kommuner stille en trådløs adgang til internettet til rådighed
for offentligheden på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme. Den
trådløse adgang kan f.eks. gives gennem et wi-fi-hotspot.
Den trådløse adgang til internettet skal være gratis. Det vil sige, at der ikke må opkræves nogen
form for betaling f.eks. penge, persondata eller via reklamer. Den skal endvidere stilles til rådighed
for offentligheden, hvorfor alle skal have mulighed for at benytte adgangen.
Ved aktiviteter rettet mod international turisme forstås f.eks. turistattraktioner og centrale pladser i
byrummet og andre områder, hvor der forventes at være udenlandske turister. Det udelukker dog
ikke, at andre end turister, der opholder sig i området, kan benytte sig af den tilbudte gratis adgang.
Hvis den offentlige myndighed eller institution råder over en eksisterende trådløs adgang til
internettet f.eks. gennem wi-fi, som myndigheden eller institutionen benytter til andre formål, vil
myndigheden eller institutionen efterfølgende eller sideløbende kunne vælge at stille denne adgang
til rådighed for offentligheden, forudsat at det er på et udendørs sted med aktiviteter rettet mod
international turisme, og at de øvrige krav og begrænsninger i de foreslåede stk. 3-5 er opfyldte.
Der er i bestemmelsen ændret i formuleringen således, at kommuner får adgang til at stille en
trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden i stedet for at give adgang til et wi-fi-
hotspot, som det er tilfældet i den gældende telelovens § 60 b, stk. 1.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i § 60 b, stk. 1, vil den her foreslåede bestemmelse alene
finde anvendelse, hvis betingelserne for at anvende § 60 b, stk. 1, ikke er opfyldt. Det kan f.eks.
være, at der ikke er tale om en offentlig myndigheds eller institutions lokalitet eller et område tæt
herpå, men at der tale om en havn med aktiviteter rettet mod international turisme.
Bestemmelsen udelukker ikke, at en kommune som offentlig myndighed eller institution kan stille
en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden efter det foreslåede stk. 2 på f.eks. et
265
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0266.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
offentligt tilgængeligt sted, hvor der måtte være aktiviteter rettet mod international turisme, hvis
kommunen opnår støtte hertil fra EU.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er overensstemmelse mellem denne
bestemmelse og den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 b, stk. 1, som skal implementere
artikel 56, stk. 6, litra b, i teledirektivet.
Ændringen i ordlyden, hvorefter adgang til at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for
offentligheden i stedet for at give adgang til et wi-fi-hotspot, som det er tilfældet i den gældende §
60 b, stk. 1, sikrer, at bestemmelsen er teknologineutral. Samtidig sikres det, at den foreslåede
bestemmelse er i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 b, stk. 1,
hvorefter der også kan stilles en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden, dog
forudsat at dette sker gennem et radiobaseret lokalnet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 2,
viderefører med enkelte ændringer
bestemmelsen i telelovens § 60 c, stk. 1 og 2. Bestemmelsen giver offentlige myndigheder og
institutioner mulighed for at stille en gratis trådløs adgang til internettet til rådighed på steder, hvor
myndigheden eller institutionen har modtaget støtte til etableringen fra Europa-Kommissionen, eller
hvor myndigheden eller institutionen har ansøgt om, men ikke har opnået støtte fra Europa-
Kommissionen.
Efter telelovens § 60 c, stk. 1, har offentlige institutioner mulighed for at give offentligheden gratis
adgang til wi-fi-hotspots på institutionens egne adresser eller på offentligt tilgængelige steder. Det
er en forudsætning, at den offentlige institution har opnået hel eller delvis støtte til etableringen af
wi-fi-hotspottet fra Europa-Kommissionen.
Kommuner har endvidere efter telelovens § 60 c, stk. 2, mulighed for at etablere wi-fi-hotspots og
stille dem til rådighed for offentligheden, hvis kommunen har ansøgt Europa-Kommissionen om
støtte til etableringen, men har fået afslag herpå.
Ved offentlige myndigheder forstås almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater. Ved offentlige
institutioner forstås enheder under en offentlig myndighed, som ikke udfører myndighedsopgaver,
men f.eks. driftsopgaver. Det kan f.eks. være en skole eller et hospital.
Ved lokaliteter forstås hovedsageligt en adresse med en eller flere bygninger, som myndigheden
eller institutionen råder over f.eks. et rådhus. En lokalitet kan dog også være en matrikel uden en
bygning, som den offentlige myndighed eller institution råder over. Ved et udendørs offentligt
tilgængeligt sted forstås f.eks. et torv eller en park.
Den trådløse adgang til internettet skal være gratis. Det vil sige, at der ikke må opkræves nogen
form for betaling f.eks. penge, persondata eller via reklamer. Den skal endvidere stilles til rådighed
for offentligheden, hvorfor alle skal have mulighed for at benytte adgangen.
Det er en forudsætning for muligheden for at stille en gratis trådløs adgang til internettet til rådighed
for offentligheden efter det foreslåede stk. 1, at den offentlige myndighed eller institution opnår
støtte fra EU til etableringen. Etablering kan f.eks. omfatte indkøb af udstyr, opsætning af udstyr,
266
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0267.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
oprettelse af adgang til internettet m.v. Støtte fra EU kan f.eks. komme fra støtteordninger, som
udspringer af Europa-Kommissionens Connecting Europe Facility 2 (CEF 2).
Det er ikke afgørende, om den relevante støtteordning også måtte tilbyde f.eks. økonomisk
finansiering til andet end etableringen f.eks. til driften. Imidlertid er det afgørende, at der i så fald til
hvert enkelt trådløse adgang til internettet f.eks. et wi-fi-hotspot ydes finansiering fra Europa-
Kommissionen til at dække alle eller dele af omkostningerne til etablering afhængig af den enkelte
støtteordning.
Det er en forudsætning for muligheden for at stille en gratis trådløs adgang til internettet til rådighed
for offentligheden efter det foreslåede stk. 2, at den offentlige myndighed eller institution har ansøgt
om støtte til etableringen af den trådløse adgang til internettet f.eks. et wi-fi-hotspot hos Europa-
Kommissionen, men ikke har opnået støtte. Etableringen af en trådløs adgang til internettet vil
kunne ske i det område, som har været omfattet af den offentlige myndigheds eller institutions
ansøgning om støtte fra Europa-Kommissionen f.eks. en park eller et torv.
Hvis den offentlige myndighed eller institution råder over en eksisterende trådløs adgang til
internettet f.eks. gennem wi-fi, som myndigheden eller institutionen benytter til andre formål, vil
myndigheden eller institutionen efterfølgende eller sideløbende kunne vælge at stille denne adgang
til rådighed for offentligheden, forudsat at det er et sted, hvor myndigheden eller institutionen har
fået støtte eller har søgt Europa-Kommissionen om støtte til etableringen, og at de øvrige krav og
begrænsninger i de foreslåede stk. 3, 4 og 6 er opfyldte.
Det er i bestemmelsen foreslået at give offentlige myndigheder og institutioner, herunder
kommuner, adgang til at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden i stedet
for at give adgang til et wi-fi-hotspot, som det er tilfældet i den gældende § 60 c, stk. 1 i teleloven.
Herudover foreslås det at lade alle offentlige myndigheder og institutioner og ikke alene kommuner
være omfattet af stk. 2, stk. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er overensstemmelse mellem denne
bestemmelse og den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 b, stk. 1, som skal implementere
artikel 56, stk. 6, litra b, i teledirektivet.
Ændringen i ordlyden, hvorefter adgang til at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for
offentligheden i stedet for at give adgang til et wi-fi-hotspot, som det er tilfældet i den gældende §
60 c, stk. 1 og 2, sikrer, at bestemmelsen er teknologineutral. Samtidig sikres det, at den foreslåede
bestemmelse er i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 b, stk. 1,
hvorefter der også kan stilles en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden, dog
forudsat at dette sker gennem et radiobaseret lokalnet.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2, nr. 1 og 2, har en indholdsmæssig sammenhæng, da begge
numre omfatter internetadgang i tilknytning til EU-støtte, men der skelnes i bestemmelsen mellem,
om det er kommuner eller alle offentlige myndigheder og institutioner, som kan anvende de
muligheder, som bestemmelserne giver. Med ændringen i bestemmelsen skelnes der ikke mellem de
tilfælde, hvor det alene er en kommune, som har adgang til at stille en internetadgang til rådighed,
og de tilfælde, hvor alle offentlige myndigheder og institutioner har denne mulighed, idet det
foreslås, alle offentlige myndigheder og institutioner bliver omfattede af stk. 2, nr. 1 og 2.
267
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0268.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 3,
viderefører bestemmelserne i telelovens § 60
b, stk. 1, litra c, og § 60 c, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen fastsætter, at offentlige myndigheder og
institutioner ikke må etablere et sammenhængende net i et større område.
Efter bestemmelserne i telelovens § 60 b, stk. 1, litra c, og § 60 c, stk. 1, nr. 3, er det et krav for, at
henholdsvis en kommune og en offentlig institution kan etablere wi-fi-hotspots og stille adgangen
hertil til rådighed for offentligheden, at henholdsvis kommunen og den offentlige institution ikke
skaber et sammenhængende net i et større område.
Efter den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning for muligheden for at stille en gratis
trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden efter de foreslåede stk. 1 og 2, at der
ikke er tale om, at den offentlige myndighed eller institution etablerer et sammenhængende net i et
større område. Et større sammenhængende område vil f.eks. være hele centrum eller hele kvarterer i
en by. Den offentlige myndighed eller institution må dog gerne stille en trådløs adgang til internettet
til rådighed i et mindre sammenhængende område f.eks. i en park, på en havn, på en plads eller i en
gade.
Det er ikke afgørende, om adgangen gives gennem et eller flere adgangspunkter. Det afgørende er
alene, hvilken dækning der skabes med de pågældende adgangspunkter. Den samme offentlige
myndighed eller institution må således ikke etablere flere forskellige trådløse adgange til internettet
f.eks. gennem wi-fi-hotspots på en sådan måde, at dækningen heraf overlapper hinanden, og der
dermed skabes en sammenhængende trådløs adgang til internettet i et større område.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 4,
viderefører bestemmelserne i telelovens § 60
b, stk. 2, og § 60 c, stk. 1, nr. 4, i teleloven. Bestemmelsen fastsætter, at offentlige myndigheder og
institutioner skal købe etablering og drift af den trådløse adgang til internettet af en privat udbyder
af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Efter bestemmelserne i telelovens § 60 b, stk. 2, og § 60 c, stk. 1, nr. 4, er det et krav for, at
henholdsvis en kommune og en offentlig institution kan etablere wi-fi-hotspots og stille adgangen
hertil til rådighed for offentligheden, at henholdsvis kommunen og den offentlige institution køber
etablering og drift af wi-fi-hotspottet af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter et krav om, at den offentlige myndighed eller institution skal
købe etablering og drift af den trådløse adgang til internettet efter de foreslåede stk. 1 og 2, af en
privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og at dette sker på almindelige
markedsvilkår. Det betyder f.eks., at de offentlige myndigheder eller institutioner ikke må betale
overpris for etablering og drift af den trådløse adgang til internettet.
Køb af en trådløs adgang til internettet omfatter etablering, herunder opsætning af adgangspunkter,
den tilknyttede internetadgang og den efterfølgende drift af nettet, herunder vedligeholdelse. Det vil
sige, at myndigheden eller institutionen ikke selv må eje eller drive infrastrukturen, men at denne
ejes og drives af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
268
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0269.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 5,
viderefører bestemmelsen i telelovens § 60
b, stk. 1, litra a. Bestemmelsen fastsætter, at kommuner alene må stille en trådløs adgang til
internettet til rådighed for offentligheden på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod
international turisme 1 time pr. døgn pr. stykke udstyr.
Efter bestemmelsen i telelovens § 60 b, stk. 1, litra a, er det et krav for, at en kommune kan etablere
wi-fi-hotspots på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme og stille
adgangen hertil gratis til rådighed for offentligheden, at adgangen maksimalt gives i en time pr.
døgn pr. apparat.
Efter den foreslåede bestemmelse må en kommune maksimalt stille en trådløs adgang til internettet
til rådighed for offentligheden på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod international
turisme, i 1 time pr. døgn pr. stykke udstyr. Ved udstyr forstås slutbrugerudstyr, der kan benytte en
trådløs internetadgang, bl.a. mobiltelefoner, tablets og bærbare computere. Adgangsbegrænsningen
kan f.eks. ske ved brug af cookies, som er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre
oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens computer, mobiltelefon eller tablet.
Tidbegrænsningen gælder samlet for den enkelte kommune, hvilket vil sige, at der ikke må gives
adgang i mere end 1 time pr. døgn pr. stykke udstyr, selvom kommunen måtte stille en trådløs
adgang til internettet til rådighed for offentligheden flere forskellige steder.
Der foreslås en ændring i ordlyden i stk. 5 i forhold til den gældende bestemmelse fra apparat til
udstyr.
Ændringen i ordlyden fra apparat til udstyr skyldes, at betegnelsen apparat i lov nr. 260 af 16. marts
2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold dækker over udstyr, som ikke anvender
radiofrekvenser, hvilket ikke stemmer overens med den type udstyr, som foreslås omfattet af stk. 5,
og som netop skal kunne anvende radiofrekvenser for at kunne gøre brug af en trådløs adgang til
internettet. Den foreslåede ændring er således alene af ordensmæssig karakter.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 6, nr. 1,
er ny og fastsætter, at den offentlige
myndighed eller institution for at kunne stille en trådløs adgang til internettet til rådighed efter det
foreslåede stk. 2, nr. 2, skal have opfyldt kriterierne for at ansøge om støtte hos Europa-
Kommissionen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 6, nr. 2,
viderefører bestemmelsen i telelovens
§ 60 c, stk. 3. Bestemmelsen fastsætter, at offentlige myndigheder eller institutioner skal give
klima-, energi- og forsyningsministeren besked om, at myndigheden eller institutionen planlægger
at stille en gratis trådløs adgang til internettet til rådighed uden støtte fra Europa-Kommissionen
efter det foreslåede stk. 2, litra b.
Efter bestemmelsen i telelovens § 60 c, stk. 2, er det et krav for, at en offentlig institution kan
etablere wi-fi-hotspots, hvor denne har fået afslag på støtte fra Europa-Kommissionen til
etableringen, at institutionen giver klima-, energi- og forsyningsministeren herom inden for 45 dage
efter afslaget.
269
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0270.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Kravet om, at institutionen skal have opfyldt ansøgningskriterierne, følger af bemærkningerne til
bestemmelsen i telelovens § 60 c, stk. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, L 41, tilføjelse til
betænkning, side 2.
Efter det foreslåede litra a, er det en forudsætning for, at offentlige myndigheder og institutioner
kan stille en gratis trådløs adgang til internettet til rådighed efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, at
myndigheden eller institutionen har opfyldt kriterierne for at ansøge om støtte hos Europa-
Kommissionen, men at årsagen til, at myndigheden eller institutionen ikke har opnået støtte, skyldes
andre forhold f.eks. at der ikke har været tilstrækkelige støttemidler til, at alle ansøgere kunne få del
i støtten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet med en ordning, hvor støtten søges efter et først til
mølle-princip, og hvor en kommune ikke kom blandt de første i forbindelse med tildelingen af
støtte.
Efter det foreslåede nr. 2, er det endvidere en forudsætning, at den offentlige myndighed eller
institution giver klima-, energi- og forsyningsministeren besked om, at myndigheden eller
institutionen planlægger at stille en gratis trådløs adgang til internettet til rådighed uden støtte fra
Europa-Kommissionen efter det foreslåede stk. 2, nr. 2. Ministeren skal have modtaget denne
besked senest 45 dage, efter Europa-Kommissionen har meddelt, at den pågældende offentlige
myndighed eller institution ikke har opnået hel eller delvis støtte til etableringen af
internetadgangen. Hvis ministeren ikke modtager meddelelse fra den offentlige myndighed eller
institution inden for de 45 dage, vil myndigheden eller institutionen ikke kunne stille en gratis
trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 6, nr. 1, om, at en offentlig myndighed eller institution skal have
opfyldt ansøgningskriterierne, er ny i forhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 60 c, stk.
2. Kravet om, at ansøgningskriterierne skal være opfyldt, følger dog af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 c, men det foreslås, at dette i stedet fremgår af den
foreslåede lovbestemmelse. Hermed gør det klart, at der er tale om betingelse for at kunne stille en
trådløs adgang til rådighed for offentligheden.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 c, stk. 7,
viderefører bestemmelserne i telelovens § 60
c, stk. 4 og 5. Bestemmelsen giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte
regler om krav til eller begrænsninger i den trådløse adgang til internettet efter det foreslåede stk. 2.
Efter telelovens § 60 c, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte begrænsninger i
wi-fi-adgangen for de kommuner, som ønsker at etablere wi-fi-hotspots efter at have fået afslag på
EU-støtte, og efter stk. 5 kan ministeren fastsætte regler om begrænsninger i wi-fi-adgangen for de
offentlige institutioner, som etablerer wi-fi-hotspots med EU-støtte.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om
krav til eller begrænsninger i den trådløse adgang til internettet efter det foreslåede stk. 2. Det kan
f.eks. være en tidsmæssig begrænsning i adgangen svarende til det foreslåede stk. 5, eller det kan
være en maksimal datamængde, som kan anvendes af hvert stykke udstyr f.eks. en mobiltelefon i et
bestemt tidsrum. Krav og begrænsninger kan eventuelt fastsættes midlertidigt.
Ministeren kan fastsætte begrænsninger i den trådløse adgang til internettet i tilfælde, hvor
ministeren vurderer, at der kan være en risiko for, at konkurrencen på markedet kan skades
270
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0271.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
væsentligt, eller hvor der er risiko for, at den trådløse adgang til internettet vil kunne blive misbrugt
af brugerne. Det kan f.eks. være naboer til internetadgangen, som bruger dette som erstatning for
sin egen internetadgang, eller hvor der er risiko for, at nogle brugere benytter internetadgangen på
en sådan måde f.eks. ved brug af store datamængder, at de væsentligt påvirker kvaliteten for andre
brugere.
Ministeren vil dog ikke kunne fastsætte krav eller begrænsninger, som medvirker til, at offentlige
myndigheder eller institutioner ikke kan opfylde kravene til at modtage støtte fra Europa-
Kommissionen til etablering af en trådløs adgang til internettet f.eks. et wi-fi-hotspot efter en aktuel
støtteordning, eller som medvirker til, at offentlige myndigheder eller institutioner ikke kan
overholde de forpligtelser, som de måtte være blevet pålagt i forbindelse med at have modtaget en
sådan EU-støtte.
Da den foreslåede bestemmelse i § 60 c, stk. 2, omfatter alle offentlige myndigheder og institutioner
og ikke indeholder en opdeling af kommuner og offentlige myndigheder og institutioner, foreslås
bestemmelserne i de gældende § 60 c, stk. 4 og 5, af ordensmæssige hensyn slået sammen.
Til nr. 62
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 1, viderefører uden ændringer bestemmelsen i
§ 60 d, stk. 1, i teleloven. Bestemmelsen har ikke været sat i kraft, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1531 af 18.
december 2018 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
I dag reguleres området af erhvervsfremmeloven, som alene regulerer tiltag, der fremmer
erhvervslivet. Erhvervsministeriet udgav i 2014 en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af
lov om erhvervsfremme og regional udvikling. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til
erhvervsfremmeloven således, at erhvervsfremmeloven siden er anvendt som hjemmel til
kommunalt tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet med et erhvervsudviklingssigte.
Den foreslåede
§ 60 d, stk. 1,
vil give kommunalbestyrelser mulighed for at give tilskud til
etablering af elektroniske kommunikationsnet efter regler fastsat i medfør af stk. 2. Den foreslåede
bestemmelse vil afskære kommunernes mulighed for at anvende hjemlen i erhvervsfremmeloven og
erstatte denne med nye og mere klare rammer fastsat i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2. Lov
om erhvervsfremme kan således ikke fremover anvendes som hjemmel til kommunale tilskud til
etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Det vil derfor fremover være den foreslåede § 60 d i teleloven, der skal anvendes, når en kommune
vil give tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Formålet er at skabe klare rammer afgrænset af den eller de EU-godkendte tilskudsmodeller, som
kommunerne vil kunne anvende til at give økonomisk tilskud til udrulning af digital infrastruktur og
samtidig give udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleudbydere)
forudsigelighed og sikkerhed i forhold til investeringer.
En sikkerhed om, hvad der udgør en lovlig tilskudsordning, samt gennemsigtighed og
forudsigelighed i forhold til, hvor tilskud kan gives og hvordan, vil være til gavn for alle
interessenter på området, herunder teleselskaber, kommuner og de virksomheder og borgere, som
ønsker god dækning.
271
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0272.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det er hensigten, at en eller flere tilskudsmodeller, som forventes udmøntet i bekendtgørelsesform,
skal give kommunerne én samlet adgang for at give tilskud eksempelvis til udrulning af bredbånd.
Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 d, stk. 2,
viderefører uden ændringer
bestemmelsen i telelovens § 60 d, stk. 2.
Det foreslås med § 60 d, stk. 2, at give Energistyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om
gennemførelse og administration af tilskudsordninger som nævnt i stk. 1, herunder de
tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, tilskudsmodtagere og tilbagebetaling af tilskud,
samt om vilkår og betingelser for tilskud, herunder åben engrosadgang. Det vil medføre, at regler
for sådanne tilskud vil blive fastsat af Energistyrelsen. Forud for fastsættelsen af regler forventer
Energistyrelsen at søge godkendelse fra Europa-Kommissionen af en eller flere tilskudsmodeller.
Med det foreslåede § 60 d, stk. 2, vil Energistyrelsen kunne fastsætte regler for tilskudsordningens
gennemførelse og administration, herunder afgrænsning af de tilskudsberettigede foranstaltninger
og aktiviteter, tilskudsmodtagere og tilbagebetaling af tilskud, samt om vilkår og betingelser for
tilskud, herunder åben engrosadgang. Reglerne vil ligeledes afspejle de statsstøtteretlige krav, som
følger af EU-reglerne, herunder de betingelser, som Europa-kommissionen vil fastsætte for at kunne
godkende statsstøtten. Sådanne betingelser kunne f.eks. være, at statsstøtten ikke må gives til
kriseramte virksomheder, at støtten skal kræves tilbage af kommunerne ved overkompensation, at
kommunernes udbudsmateriale skal indeholde bestemte vilkår m.v. Opremsningen af emner, som
Energistyrelsen kan fastsætte regler om, er ikke en udtømmende liste. Reglerne vil indeholde de
nærmere detaljer i den eller de tilskudsmodeller, som de kommunale projekter skal følge.
Det er forventningen, at følgende elementer vil indgå i tilskudsmodellerne på baggrund af EU’s
statsstøtteretningslinjer for bredbånd: 1) Kortlægning af adresser med dårlig dækning, hvor
kommunerne kan gennemføre initiativer for bedre dækning. Dette sikrer, at eksisterende og konkret
planlagt udrulning tre år frem ikke fortrænges. 2) Sikring af en konkurrencepræget, transparent og
ikkediskriminerende proces for valg af tilskudsmodtager, f.eks. et udbud. 3) Varetagelse af
konkurrencehensyn gennem regulering af andre selskabers adgang til den støttede infrastruktur,
herunder f.eks. vilkår om pris for adgang og varighed af adgangsforpligtelsen.
Tilskudsmodellerne vil skulle forhandles inden for eksisterende rammer og retningslinjer for EU-
støttereglerne, herunder Europa-Kommissionens retningslinjer for tilskud til bredbånd. Det vil sige,
at der med tilskudsmodellerne vil blive tale om en tydeliggørelse og eksemplificering af den
eksisterende retsstilling. Når en tilskudsmodel bliver godkendt af Europa-Kommissionen, vil
Energistyrelsen skulle implementere reglerne ved en bekendtgørelse, hvorefter modellen vil kunne
anvendes direkte til tildeling af tilskud til etablering af digitale kommunikationsnet i danske
kommuner.
Som en del af tilskudsmodellen vil der være krav til, hvordan der skal gives åben adgang til det
kommunalt støttede net (engrosadgang). Det vil sige, at der skal gives adgang for andre
teleselskaber til at bruge den infrastruktur, der gives tilskud til at bygge. Det er allerede et EU-
retligt krav, at der skal gives engrosadgang i en periode på mindst syv år, når der er givet tilskud til
at rulle infrastruktur ud. Der indføres derfor ikke en ny forpligtelse med bestemmelsen. Vilkår for
de andre selskabers engrosadgang vil kunne være, at der f.eks. fastsættes rimelige priser for, hvad
det skal koste for andre selskaber at få adgang til den støttede infrastruktur, samt hvilke
272
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0273.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
adgangsprodukter der vil skulle stilles til rådighed. Energistyrelsen vil inddrage Erhvervsstyrelsen i
udvikling af vilkår om åben engrosadgang i tilskudsmodellerne således, at der i relevant omfang
sikres ensretning med afgørelser i medfør af den sektorspecifikke konkurrenceregulering, hvor
Erhvervsstyrelsen træffer markedsafgørelser.
De endeligt godkendte tilskudsmodeller vil afspejle en forhandling med Europa-Kommissionen.
Interessenterne på området vil få mulighed for at bidrage med forslag til indholdet af
tilskudsmodellerne, så disse afspejler de konkrete behov.
Med den foreslåede § 60 d, stk. 2, vil Energistyrelsen endvidere fastsætte regler om blandt andet
afgrænsning af de tilskudsberettigede foranstaltninger. Energistyrelsen vil kortlægge dækningen i
Danmark på adresseniveau og udpege de adresser med dårlig dækning, der vil kunne modtage
kommunalt tilskud. Kortlægningen bevirker, at det er tydeligt for alle (kommuner, borgere,
virksomheder, teleudbydere), hvem der kan ydes tilskud til.
Kortlægningen skal ifølge de europæiske regler for statsstøtte til bredbånd tage højde for den
eksisterende dækning og konkrete udrulningsplaner inden for tre år. Energistyrelsen vil ud fra
faglige hensyn, herunder datakvalitet og erfaring med kortlægning, beslutte, hvilken metode der
skal anvendes til kortlægningen under hensyntagen til eventuelle særlige krav, der måtte indgå i de
endelige tilskudsmodeller. En lignende kortlægning anvendes allerede til bredbåndpuljen, og
Energistyrelsen forestår generelt kortlægningen af mobil- og bredbåndsdækning og offentliggør
informationen til brug for slutbrugere og andre myndigheder.
Som forudsat i de europæiske statsstøtteregler vil Energistyrelsen gennemføre en høring over
kortlægningen over områder, hvor der vil kunne ydes kommunalt tilskud til efter den foreslåede §
60 d, stk. 1.
Tilskudsmodellerne vil kunne anvendes ved tilskud til udrulning af digitale kommunikationsnet i
vid for‐ stand. Modellerne vil være neutrale i forhold til, hvilken teknologi der vil kunne gives
tilskud til.
Det vil være den tilskudsgivende kommunes ansvar, at tilskuddet gives på et lovligt grundlag, samt
at kontrakter m.v. er i overensstemmelse med gældende ret, herunder statsstøttereglerne. Med
lovligt grundlag forstås, at tilskuddet efter den foreslåede bestemmelse vil blive givet inden for de
rammer, der gælder efter de europæiske statsstøtteregler, herunder vilkår i statsstøttegodkendelser
(tilskudsmodeller) fra Europa-Kommissionen samt lovgivningen i øvrigt. Kommunerne vil skulle
indsætte vilkår i de aftaler, som de indgår om tilskud, for at sikre overholdelsen af
statsstøttereglerne.
Energistyrelsen skal vejlede om de godkendte tilskudsmodellers rammer. Styrelsens vejledning vil
være rettet mod potentielle og aktuelle deltagere i bredbåndsprojekter, herunder kommuner,
selskaber, virksomheder eller andre interessenter, der skal bruge de i tilskudsmodellen fastsatte
regler.
Energistyrelsen vil i den forbindelse kunne bistå interessenter med fortolkningsbidrag og
specificering af tilskudsmodellens rammer. Styrelsen vil desuden fungere som bindeled mellem
kommuner og Europa-Kommissionen, såfremt der skulle være behov for yderligere uddybning eller
underbyggende svar. Energistyrelsen vil oparbejde en specialviden på området til gavn for samtlige
273
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0274.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kommunale projekter i landet. Hvad der konkret vil skulle vejledes om, og hvordan dette gøres mest
hensigtsmæssigt vil afhænge af, hvordan tilskudsmodellerne i sidste ende kommer til at se ud.
Herudover vil Energistyrelsen efter det foreslåede § 60 e føre tilsyn med overholdelsen af de regler,
som fastsættes i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2
Energistyrelsen vil evaluere, om tilskudsmodellerne bør genforhandles. Til det formål vil styrelsen
opsamle erfaringer fra anvendelse af modellerne, ligesom styrelsen vil stå for at ændre
tilskudsmodellerne, når det vurderes hensigtsmæssigt.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag til at genforhandle en tilskudsmodel,
vil Energistyrelsen gå i dialog med Europa-Kommissionen herom. Ved tilstrækkeligt grundlag
forstås eksempelvis, hvis der viser sig at være væsentlige uhensigtsmæssigheder ved den godkendte
ordning, eller hvis en ændring vil kunne lette arbejdet med etablering af digital infrastruktur
væsentligt, uden at dette skader konkurrencen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe klare rammer afgrænset af den eller de EU-
godkendte tilskudsmodeller, som kommunerne vil kunne anvende til at give økonomisk tilskud til
udrulning af digital infrastruktur og samtidig give udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (teleudbydere) forudsigelighed og sikkerhed i forhold til investeringer.
En sikkerhed om, hvad der udgør en lovlig tilskudsordning samt gennemsigtighed og
forudsigelighed i forhold til, hvor tilskud kan gives og hvordan, vil være til gavn for alle
interessenter på området, herunder teleselskaber, kommuner og de virksomheder og borgere, som
ønsker god dækning.
Med forslagets § 60 d, stk. 2, om, at Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om kommunalt
tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet, vil en kommune ikke fremover på eget
initiativ kunne anvende en anden ramme til økonomisk tilskud til etablering af digital infrastruktur,
når § 60 d er trådt i kraft. Dermed vil det ikke længere være muligt for kommuner at benytte de
eksisterende, mere generelle regler i erhvervsfremmeloven.
Bestemmelsen i telelovens § 60 e erstattes af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e, stk. 1,
som med enkelte ændringer viderefører bestemmelsen i telelovens § 60 e. Bestemmelsen fastsætter,
at Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 60 d,
stk. 2.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 e, at Energistyrelsen, når klima-,
energi- og forsyningsministeren sætter bestemmelsen i kraft, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1531 af 18.
december 2018 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, vil føre tilsyn
med overholdelse af vilkår og betingelser for tilskud, herunder åben engrosadgang, som er fastsat i
medfør af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 2.
Det kommunale tilsyn varetages i dag af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed. Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommunernes
styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder.
274
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0275.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det foreslås i telelovens
§ 60 e, stk. 1,
at Energistyrelsen, når klima-, energi- og
forsyningsministeren sætter reglen i kraft, jf. den foreslåede § 8, stk. 2, vil føre tilsyn med
kommunernes overholdelse af vilkår og betingelser, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede §
60 d, stk. 2. En kommune vil skulle overholde disse vilkår og betingelser i forbindelse med et
tilskudsprojekt for at sikre, at kommunerne overholder de vilkår og betingelser, som vil blive fastsat
af Europa-Kommissionen i forbindelse med godkendelse af en tilskudsordning. En godkendt
tilskudsordning har til formål at sikre, at der ikke gives ulovlig statsstøtte.
Energistyrelsen vil f.eks. føre tilsyn med, at kommunerne alene inkluderer støtteberettigede adresser
i et projekt, at de sikrer, at der er gives engrosadgang til et støttet net, at der ikke gives støtte til en
adresse, hvor en udbyder allerede har planer om udrulning af infrastruktur, eller at kommunen
overholder processuelle og formelle krav til f.eks. udbudsmaterialet og høringsprocesser.
Energistyrelsen vil kunne føre et reaktivt tilsyn, dvs. der vil kunne klages over en kommunes
manglende overholdelse af de vilkår og betingelser, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede §
60 d, stk. 2, eller Energistyrelsen vil af egen drift kunne gennemføre stikprøvekontrol m.v. I medfør
af det foreslåede stk. 2 vil der kunne fastsættes nærmere regler for dette.
Klager over Energistyrelsens afgørelser, som styrelsen måtte træffe i forbindelse med sit tilsyn, vil
kunne påklages til Teleklagenævnet efter de almindelige klageregler i telelovens § 76, stk. 1. For så
vidt angår den kortlægning, som Energistyrelsen vil skulle gennemføre i forbindelse med
udarbejdelsen af rammerne og regelsættet efter den foreslåede § 60 d, stk. 2, er der ikke tale om, at
Energistyrelsen træffer en afgørelse, som vil kunne påklages til Teleklagenævnet. Kortlægningen er
alene en visualisering af de regler, som fastsættes efter § 60 d, stk. 2, og som indeholder
begrænsningerne i forhold til, hvilke adresser der kan støttes af kommuner.
Energistyrelsen vil i medfør af de regler, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 60 d, stk.
2, kunne stille som betingelse for, at en kommune kan gennemføre et projekt, at kommunen forud
giver Energistyrelsen relevante oplysninger og materiale om projektet med henblik på, at der kan
rettes op på eventuelle uoverensstemmelser, allerede inden der udbetales et tilskud. Hermed kan det
undgås, at det bliver nødvendigt at kræve støtte tilbagebetalt efterfølgende til skade for
støttemodtageren. Sådanne foranstaltninger vil ikke være et led i Energistyrelsens tilsyn, men vil
være en del af betingelserne for at kunne yde støtte.
De dele af en kommunes projekt om tildeling af tilskud, som ikke vedrører regler fastsat i medfør af
den foreslåede § 60 d, stk. 2, vil fortsat være underlagt det almindelige kommunale tilsyn, som er
placeret hos Ankestyrelsen.
Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig
anledning til at rejse en tilsynssag. Social- og Indenrigsministeriet er som led i det kommunale og
regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af
egen drift blandt andet efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har
udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af
principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen
har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller
undladelser op til behandling.
275
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0276.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
For så vidt angår overtrædelser i forbindelse med kommuners gennemførelse af EU-udbud af
offentlige bygge- og anlægsarbejder m.v. vil klager skulle indgives til Klagenævnet for Udbud efter
de almindelige betingelser herfor.
Det følger endvidere af konkurrencelovens § 11 a, stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan udstede påbud om, at tilskud, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte
former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.
Det fremgår som nævnt af den gældende § 60 e, at Energistyrelsen vil føre tilsyn med
kommunernes overholdelse af vilkår og betingelser fastsat i medfør af den gældende § 60 d, stk. 2,
herunder åben engrosadgang. Samtidig fremgår det af bemærkningerne til den gældende
bestemmelse i telelovens § 60 d, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 23, som fremsat, side
10, at det er hensigten, at tilsynet skal følge det almindelige kommunale tilsyn i henhold til lov om
kommunernes styrelse, og at dette alene vil skulle fraviges på to områder. Det ene område er
tilsynet med vilkår og betingelser for den åbne engrosadgang, som foretages af Energistyrelsen med
vejledning fra Erhvervsstyrelsen. Det andet drejer sig om Energistyrelsens kortlægning af
tilskudsberettigede adresser i forbindelse med den tilskudsordning, som der fastsættes regler om i
medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2.
I den gældende bestemmelse i telelovens § 60 e står der
”herunder åben engrosadgang”, hvilket må
forstås således, at Energistyrelsen også vil kunne føre tilsyn med kommunernes overholdelse af
andre typer af vilkår og betingelser end åben engrosadgang. Bemærkningerne til den gældende
bestemmelse i telelovens § 60 d vil dog kunne føre til den forståelse, at tilsynet med de øvrige typer
af vilkår og betingelser vil henhøre under det almindelige kommunale tilsyn, dvs. Ankestyrelsen.
Da det fagligt set vil være mest hensigtsmæssigt, at tilsynet med overholdelsen af vilkår og
betingelser, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 2,
gennemføres af Energistyrelsen, som udarbejder regelsættet, foreslås dette fastsat i den nye
bestemmelse i telelovens § 60 e.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e vil det blive gjort tydeligt, at det er
Energistyrelsen, som fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og betingelser, som fastsættes i
medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 2.
Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 60 e, stk. 2,
er ny og giver klima-,
energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler for det tilsyn, som styrelsen
gennemfører efter det foreslåede stk. 1.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 e, at Energistyrelsen vil føre tilsyn med
overholdelse af vilkår og betingelser for tilskud, herunder åben engrosadgang, som er fastsat i
medfør af § 60 d, stk. 2. Bestemmelsen har ikke været sat i kraft, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1531 af 18.
december 2018 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Der er ikke efter de gældende regler fastsat yderligere regler for dette tilsyn.
Det foreslås i telelovens
§ 60 e, stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter de
nærmere regler for tilsynet efter det foreslåede stk. 1.
276
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0277.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Reglerne vil fastsætte, hvordan Energistyrelsen vil kunne føre tilsynet, herunder at styrelsen vil
kunne føre et reaktivt tilsyn, dvs. der vil kunne klages over en kommunes manglende overholdelse
af de vilkår og betingelser, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2. Det vil kunne
fremgå af reglerne, hvem der i den forbindelse er klageberettigede. Energistyrelsen vil også af egen
drift kunne gennemføre stikprøvekontrol m.v.
Reglerne vil herudover fastsætte, hvilke oplysninger og materiale Energistyrelsen kan anmode
kommunerne om, og processen for dette. Der vil kunne fastsættes regler om tvangsbøder, hvor dette
måtte være nødvendigt, f.eks. for at sikre, at oplysningspligten efterkommes.
Det vil endvidere i reglerne blive fastsat, hvilke reaktionsmuligheder der vil blive tillagt
Energistyrelsen i forbindelse med en konstatering af, at en kommune ikke har overholdt vilkår og
betingelser for tildeling af tilskud, jf. bl.a. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2.
Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at Energistyrelsen i tilfælde af manglende overholdelse af
reglerne inden gennemførelsen af et projekt vil kunne give en kommune et påbud om at tilpasse sit
tilskudsprojekt, så det overholder de fastsatte vilkår og betingelser. Det kan f.eks. være et påbud
om, at en kommune skal fjerne bestemte adresser fra projektet, da adresserne ikke er
tilskudsberettigede.
Herudover vil der blive fastsat regler om, at Energistyrelsen vil høre Erhvervsstyrelsen, inden
Energistyrelsen træffer afgørelse om eventuelle overtrædelser af kravene i forbindelse med åben
engrosadgang.
Endelig vil der blive fastsat regler om, at Energistyrelsen i tilfælde, hvor en kommune allerede har
gennemført et tilskudsprojekt, vil kunne træffe afgørelse om, at der er givet ulovligt tilskud. En
sådan afgørelse vil herefter kunne overdrages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som efter
konkurrencelovens § 11 a, stk. 1, kan udstede påbud om, at tilskud, der er ydet ved hjælp af
offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller
skal tilbagebetales.
Reglerne om tilsynet vil bl.a. blive fastsat på baggrund af, hvilke krav Europa-Kommissionen stiller
til tilsynet i forbindelse med sin godkendelse af en tilskudsordning, som Energistyrelsen udarbejder
i medfør af den foreslåede § 60 d, for at sikre, at statsstøttereglerne bliver overholdt.
Det foreslås at lade klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om tilsynet med vilkår
og betingelser, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2, for at gøre det klart,
hvordan tilsynet vil blive gennemført, hvilke reaktionsmuligheder Energistyrelsen vil have ved
manglende overholdelse samt sikre, at Europa-Kommissionens krav til tilsynet vil kunne
imødekommes.
Til nr. 63
Bestemmelsen i den foreslåede
§ 60 f
er ny og fastsætter, at kommuner kan stille passiv
infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og fastsætter, hvilke forudsætninger der gælder herfor.
Teleloven indeholder ikke regler, der giver kommuner mulighed for at etablere passiv infrastruktur
til brug for elektroniske kommunikationsnet. Hjemlen til dette findes i dag i lov om
277
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0278.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet. Dette
følger af en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme
og regional udvikling, som Erhvervsministeriet udgav i 2014. I vejledningen fortolkes
bemærkningerne til loven således, at erhvervsfremmeloven kan anvendes som hjemmel til
etablering af passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet.
I henhold til erhvervsfremmelovens § 14 er det en betingelse for kommuners etablering af passiv
infrastruktur, som de stiller til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, at der er
tale om erhvervsfremmeaktiviteter, at adgangen til den passive infrastruktur er bredt tilgængelig for
virksomhederne, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til det
private erhvervsliv.
For at sikre overholdelse af statsstøttereglerne, vil tilrådighedsstillelsen skulle ske i
overensstemmelse med det markedsøkonomiske operatørprincip, dvs. på markedsvilkår. Det
fremgår af Erhvervsministeriets vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om
erhvervsfremme, at udbydere skal betale markedspris for adgangen til at benytte infrastrukturen.
Det er således i dag forudsat, at tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur sker på markedsvilkår og
ikke på bedre vilkår end markedsvilkår. Hvis en kommune tilbyder at stille passiv infrastruktur til
rådighed på bedre vilkår end markedsvilkår, risikeres det, at en eller flere udbydere af den grund
opnår en fordel i forhold til andre udbydere, og at der således kan være tale om statsstøtte. Dette
indebærer, at kommuner, der benytter muligheden, skal drive virksomhed med fortjeneste for øje af
hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne.
Kommuner er underlagt de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners
opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Ifølge disse er det ikke en kommunal
opgave uden lovhjemmel at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Kommuner har derfor f.eks.
ikke mulighed for uden lovhjemmel at drive televirksomhed i konkurrence med private udbydere.
Kommuner kan i medfør af den foreslåede bestemmelse stille passiv infrastruktur til brug for
elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester.
Ved passiv infrastruktur forstås i denne sammenhæng komponenter, der benyttes ved etablering og
drift af elektroniske kommunikationsnet, og som ikke aktivt medvirker til enten at overføre, lagre
eller behandle kommunikation i nettet, men som alene udgør passive, fysiske rammer for nettet.
Eksempler på passiv infrastruktur er tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle og
master.
Kommunen kan vælge at etablere den passive infrastruktur, f.eks. nedlægge tomrør, med henblik på
at stille denne til rådighed for udbyderne, men det er også muligt for kommunen at stille passiv
infrastruktur, som allerede er etableret til anden brug, til rådighed for udbyderne.
At en kommune kan stille passiv infrastruktur til rådighed forstås således, at kommunen fortsat ejer
den passive infrastruktur. Hvis kommunen på et tidspunkt ikke længere er interesseret i at eje
infrastrukturen, kan kommunen frasælge denne på markedsvilkår.
Bestemmelsen fastsætter en række forudsætninger for, at kommuner kan stille passiv infrastruktur
til rådighed.
278
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0279.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Efter det foreslåede
nr. 1,
er det en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive
infrastruktur har et erhvervsfremmende formål. Et erhvervsfremmende formål kan f.eks. være at
sikre dækning for eksisterende virksomheder, potentielle iværksættere eller at tiltrække
virksomheder til et område i kommunen. Hovedformålet med at stille passiv infrastruktur til
rådighed skal være erhvervsfremme, men husstande i de udpegede områder kan også få gavn af den
passive infrastruktur i området og de tjenester, der måtte blive udbudt gennem infrastrukturen, idet
en udbyder, som benytter den passive infrastruktur, også vil kunne tilbyde private kunder adgang til
det elektroniske kommunikationsnet.
Det betyder omvendt også, at kommunen ikke må stille passiv infrastruktur til rådighed alene med
henblik på at skabe dækning til private hustande.
Efter det foreslåede
nr. 2,
er det en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive
infrastruktur sker på markedsvilkår, dvs. bl.a. til en pris svarende til prisen for tilsvarende ydelser
på det private marked. Dette vil i høj grad afhænge af den konkrete situation, men kan tage
udgangspunkt i en prissætning af tilsvarende infrastruktur anlagt i kommercielt øjemed, dog med
forbehold for reglerne i konkurrencelovens § 6. Anden form for benchmarking vil eventuelt også
kunne være relevant at inddrage i forhold til fastsættelsen af prisen. I de tilfælde, hvor tilsvarende
infrastruktur er underlagt prisregulering, vil den regulerede pris kunne fungere som en indikator for
markedsprisen. Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil dog være underlagt de almindelige krav om
saglighed, ikkediskrimination og konkurrencefordrejning m.v.
Det er en forudsætning for, at udlejning efter bestemmelsen er i overensstemmelse med reglerne for
EU’s indre marked, at udlejningen overholder det såkaldte markedsøkonomiske operatørprincip,
hvorefter økonomisk aktivitet fra en offentlig myndigheds side ikke betragtes som statsstøtte, når
den offentlige myndigheds økonomiske aktivitet sker på en økonomisk rationel måde således, at en
rationel privat markedsaktør med lignende forudsætninger for investeringen som den offentlige
myndighed også ville have foretaget investeringen på samme vilkår. Energistyrelsen vil vejlede
kommuner om, hvordan dette sikres i praksis.
Efter det foreslåede
nr. 3,
er det en forudsætning, at den passive infrastruktur bliver stillet til
rådighed på en sådan måde, at den er bredt tilgængelig for alle interesserede udbydere. Det betyder,
at kommunen skal tilbyde alle interesserede udbydere, der ønsker adgang til den passive
infrastruktur, samme vilkår, og hvis det er teknisk muligt, skal den passive infrastruktur give
mulighed for, at flere udbydere kan benytte infrastrukturen samtidig. Kommunen kan evt.
gennemføre en interessehøring, inden etableringen af den passive infrastruktur med henblik på at
fastlægge, hvor mange udbydere der måtte være interesserede i at benytte infrastrukturen, og
kommunen vil herefter kunne tilpasse infrastrukturen i forhold til, hvor mange interesserede
udbydere der måtte være.
Endelig er det efter det foreslåede
nr. 4,
en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive
infrastruktur ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv
infrastruktur. Det betyder, at den ikke må fortrænge kommercielle investeringer. Det gøres ved at
sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i området eller
infrastruktur med tilsvarende anvendelsesmuligheder.
279
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0280.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
En kommune vil således forinden tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur skulle
undersøge, om der allerede findes tilsvarende infrastruktur i det pågældende område, eller om der
planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i den nærmeste fremtid (tre år frem). Dette kan i
visse tilfælde delvist gøres gennem Ledningsejerregistret (LER), der er relevant for nedgravet
passiv infrastruktur, eller gennem en høring.
Der ændres ikke i klagebestemmelser med denne lovændring. Det vil sige, at klageadgang følger det
almindelige klage- og tilsynssystem. Ved tvivl om, hvorvidt en kommune har stillet passiv
infrastruktur til rådighed inden for lovgivningens rammer, har enhver mulighed for at rette
henvendelse herom til det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med
Social- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunerne
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig
anledning til at rejse en tilsynssag. Social- og Indenrigsministeriet er som led i det kommunale og
regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af
egen drift blandt andet efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har
udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af
principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen
har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller
undladelser op til behandling.
Efter den gældende bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 1, kan kommunalbestyrelser give tilskud
til etablering af elektroniske kommunikationsnet, og efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter
Energistyrelsen nærmere regler om en sådan tilskudsordning.
Erhvervsministeriet udgav i 2014 en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om
erhvervsfremme og regional udvikling. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til
erhvervsfremmeloven således, at denne siden er anvendt som hjemmel til kommunalt tilskud til
udrulning af elektroniske kommunikationsnet med et erhvervsudviklingssigte.
Det følger af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i telelovens § 60 d, jf.
Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 23, som fremsat, side 10, at kommuner, når klima-, energi-
og forsyningsministeren sætter bestemmelsen i kraft, jf. § 2 i lov nr. 1531 af 18. december 2018 om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, vil være afskåret fra at bruge
hjemlen i lov om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven).
De regler, som Energistyrelsen vil fastsætte i medfør af stk. 2, vil dog alene omhandle tilskud til
etablering af elektroniske kommunikationsnet, og der vil derfor ikke i medfør af denne bestemmelse
blive fastsat regler om tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur på markedsvilkår. Ikke desto
mindre vil kommunerne fremover være afskåret fra at anvende erhvervsfremmeloven som hjemmel,
hvis kommunen ønsker at stille passiv infrastruktur til rådighed.
280
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0281.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur kan reducere initialomkostningerne ved at udbygge
f.eks. højhastighedsbredbåndsnet, hvilket kan fremme bredbåndsselskabernes incitament til at
udrulle i området, ligesom det kan begrænse prisen for tilslutning til nettet i området.
For at sikre, at kommuner også fremover vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på
markedsvilkår for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og dermed har mulighed for på den
måde at fremme dækningen af elektroniske kommunikationstjenester i et bestemt område i
kommunen, foreslås der indsat en ny bestemmelse herom i § 60 f.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt nogen ændring i kommunernes mulighed for
at stille passiv infrastruktur til rådighed i forhold til den mulighed, som kommunerne har i dag i
medfør af erhvervsfremmeloven, som denne er fortolket i Erhvervsministeriets vejledning fra 2014
om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Til nr. 64
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, bemyndiger klima-, energi-og
forsyningsministeren til at implementere teledirektivets artikel 109, stk. 1-2 og stk. 5, om
alarmkommunikationer og det fælleseuropæiske alarmnummer.
Teledirektivets artikel 109, stk. 1-2 og stk. 5 erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 26, stk. 1-4.
I medfør af bestemmelsen i telelovens § 61, stk. 1, kan klima-, Energi- og Forsyningsministeren
fastsætte regler om minimumskrav med henblik på at sikre telekommunikation ved alarmering.
Reglerne gælder for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter
udbydere) og ejere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er tilsluttet offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter ejere af net).
Ved EU-Domstolens dom af 5. juni 2019 i sag C-142/18, Skype Communications Sàrl,
EU:C:2019:460, præmis 49, blev det fastslået, at også internetbaserede kommunikationstjenester,
som benytter telefonnumre i en national nummerplan er omfattet af begrebet ”elektronisk
kommunikationstjeneste” i de dagældende teledirektivers forstand. Derved er tjenester som
f.eks.
”Skype Out” også omfattet af begrebet ”elektroniske kommunikationstjenester” i teleloven, og
ministeren vil kunne stille krav til udbydere af disse tjenester i medfør af teleloves § 61.
Klima-, Energi og Forsyningsministeren kan i medfør af telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, fastsætte
regler om indbyrdes dirigering og koordinering af alarmopkald og stedbestemmelsesoplysninger til
den relevante alarmcentral, der blandt andet forpligter udbydere og ejere af net til at sikre, at der
sker en koordinering, således at alarmcentralerne ikke skal modtage alarmopkald og
stedbestemmelsesoplysninger fra mange forskellige udbydere. Dette indebærer blandt andet, at én
eller flere udbydere kan pålægges at modtage alarmopkald og stedbestemmelsesoplysninger fra
andre udbydere med henblik på at dirigere opkaldene og forestå en koordineret aflevering af disse
til alarmcentralerne.
Ved aflevering af alarmopkald forstås den nødvendige dirigering og fremføring af opkaldet til
nettermineringspunkt eller lignende i den relevante alarmcentral samt tilrådighedsstillelse af den
nødvendige infrastruktur herfor.
281
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0282.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bemyndigelsen til at fastsætte reglerne er udmøntet i Bekendtgørelse om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni
2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 4, som fastlægger regler
vedrørende aflevering (terminering) og dirigering af alarmopkald til den offentlige alarmtjeneste
(112). Bestemmelsen regulerer forholdet vedrørende forpligtelser for udbydere af såvel offentlige
som ikke-offentlige taletelefonitjenester, som ikke udelukkende giver adgang til at foretage opkald
til udlandet, til at yde bistand til håndtering af opkald til den offentlige alarmtjeneste (112) frem til
alarmcentralen. Formålet med bestemmelsen er overordnet at sikre, at et alarmopkald dirigeres fra
den kaldende part til alarmcentralen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 61, stk. 1, nr. 1,
vil medføre, at der vil kunne fastsættes
regler om, at udbydere og ejere af net, vil kunne forpligtes til at dirigere og koordinere afleveringen
af alarmkommunikation til den relevante alarmcentral. Herudover vil der kunne fastsættes regler,
som forpligter en eller flere udbydere eller ejere af net, at varetage koordineret aflevering af
alarmkommunikation og stedbestemmelsesoplysninger fra andre udbydere og ejere af net.
Der vil som følge af gældende ret fortsat kunne fastsættes krav til udbydere af internetbaserede
kommunikationstjenester, som benytter telefonnumre i en national nummerplan. Se hertil EU-
Domstolens dom c-142/18, hvor det blev det fastslået, at også internetbaserede
kommunikationstjenester, som benytter telefonnumre i en national nummerplan er omfattet af
begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste”.
Med alarmkommunikation menes kommunikation, der etableres via en interpersonel
kommunikationstjeneste mellem en slutbruger og alarmcentralen med det formål at anmode om og
modtage hjælp fra beredskabstjenester. Derved forstås kommunikation ikke kun ved opkald, men
også ved andre tjenester som f.eks. SMS, jf. den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 21.
Med alarmcentral menes en fysisk lokalitet, hvor en alarmkommunikation modtages, under ansvar
af en offentlig myndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i telelovens § 2, nr. 24.
Med relevante alarmcentral menes den alarmcentral, som alarmmyndighederne har fastsat skal
dække alarmkommunikationer fra et bestemt område eller af en bestemt type, jf. den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 2, nr. 23).
Med beredskabstjeneste menes en tjeneste, der yder omgående og hurtig bistand i situationer, hvor
der i særlig grad er direkte risiko for liv eller lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller
sikkerhed, for privat eller offentlig ejendom eller for miljøet, jf. den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 2, nr. 22.
Bestemmelsen vil medføre en udvidelse af anvendelsesområdet, idet andre fremtidige teknologier
end taleopkald vil kunne anvendes som telekommunikation ved alarmering. Således vil anvendelse
af eksempelvis SMS også kunne omfattes af begrebet. Slutbrugeren sikres dermed adgang til
alarmtjenester ved brug af flere former for kommunikation og ikke kun ved taleopkald.
282
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0283.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse vil således fortsat medføre, at der vil kunne fastsættes regler om, at
udbydere og ejere af net vil skulle sikre indbyrdes dirigering og koordinering af
alarmkommunikation (112) til den relevante alarmcentral.
Af teledirektivets artikel 109, stk. 2, fremgår det, at medlemsstaternes sikring af
alarmkommunikationer til den mest passende alarmcentral skal ske efter høring af
beredskabstjenesterne og udbyderne af nummerbaserede elektroniske kommunikationstjenester. Det
vil sige, at fastsættelsen af bestemmelser om dirigering og koordinering af alarmkommunikation til
den relevante alarmcentral skal ske i samarbejde mellem alarmmyndighederne og udbyderne af
elektroniske kommunikationstjenester.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen i telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, har baggrund i, at den
tekniske udvikling gør det muligt for slutbrugere at få adgang til beredskabstjenester, ikke kun ved
taleopkald men også ved hjælp af andre interpersonelle kommunikationstjenester. Begrebet
alarmkommunikation skal derfor omfatte alle de elektroniske kommunikationstjenester, der gør det
muligt at få adgang til sådanne beredskabstjenester.
For en nærmere redegørelse af begrebet alarmkommunikation herunder fastlæggelsen af, hvilke
tjenester som kan anvendes til alarmkommunikation, henvises til de specielle bestemmelser til den
foreslåede ændring af telelovens § 3.
Andre former for alarmkommunikation vil også kunne tænkes anvendt i fremtiden, og det er derfor
nødvendigt at sikre, at anvendelsesområdet for bestemmelsen rækker ud over kommunikation via
taleopkald.
Eksempelvis anvendes SMS i stigende omfang som supplement til alarmopkald, hvor der
sideløbende med opkaldet sendes SMS’er med stedbestemmelsesoplysninger
om den kaldende.
Denne funktion benævnes AML (Advanced Mobile Location) og gør det muligt nemmere og mere
præcist at finde frem til personer, som ringer efter hjælp. SMS’er
vil også kunne anvendes som
særskilt alarmkommunikation, hvor slutbrugeren ikke behøver at foretage opkald, men kan nøjes
med at sende en SMS til alarmmyndighederne. Det forventes, at stedbestemmelsesoplysninger fra
udbyderne også vil skulle fremsendes i forbindelse med fremsendelsen af en sådan alarm-SMS. Den
tekniske løsning for SMS til 112, herunder opsætning og finansiering, vil skulle ske i samarbejde
mellem alarmmyndighederne, udbyderne og netejerne.
Anvendelsen af SMS som alarmkommunikation har baggrund i hensynet til, at der er situationer,
hvor slutbrugeren kan have behov for at få adgang til alarmmyndighederne på anden vis end ved
opkald. Det kan eksempelvis være relevant i situationer, hvor den kaldende ikke har mulighed for at
tale eller på grund af et handicap ikke er i stand til at kommunikere gennem tale.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, vil kunne medføre, at det kan være
nødvendigt for udbyderne og ejere af net at omstille nuværende eller købe nye it-systemer, som vil
kunne understøtte afsendelsen af fremtidige former for alarmkommunikation. Konsekvenserne vil
dog afhænge af, i hvilket omfang nye former for alarmkommunikation allerede kan anvendes ved
de eksisterende systemer. Udbyderne eller ejerne af net vil dog antages at kunne udligne og
indhente disse udgifter gennem prisfastsættelsen af deres produkter til slutbrugerne.
283
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0284.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fastlægges nærmere, blandt andet
på baggrund af dialog med branchen og alarmmyndighederne. Derfor vil Energistyrelsen forud for
en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser, som er forbundet med fastsættelsen af regler om indbyrdes dirigering
og koordinering af alarmkommunikation til den relevante alarmcentral.
Til nr. 65
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, nr. 2, bemyndiger klima-, energi-og
forsyningsministeren til at implementere teledirektivets artikel 109, stk. 6, om
alarmkommunikationer og det fælleseuropæiske alarmnummer.
Teledirektivets artikel 109, stk. 6 erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 26, stk. 5.
I medfør af bestemmelsen i telelovens§ 61, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte regler om minimumskrav med henblik på at sikre telekommunikation ved alarmering.
Reglerne gælder for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter
udbydere) og ejere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er tilsluttet offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter ejere af net).
Klima-, energi og forsyningsministeren kan i medfør af telelovens § 61, stk. 1, nr. 2, fastsætte
regler, der forpligter både udbydere og ejere af net til at sikre, at der foretages stedbestemmelse af
alarmopkald og stedbestemmelsesoplysninger i forbindelse hermed stilles til rådighed for den
relevante alarmcentral. Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler, som forpligter
udbydere og ejere af net til at sikre, at der leveres stedbestemmelsesoplysninger i form af brugerens
fysiske position ved brugerens opkald til den offentlige alarmtjeneste.
Stedbestemmelsesoplysningerne skal stilles til rådighed for alarmcentralerne senest samtidig med,
at opkaldet når frem til den relevante alarmcentral, uanset hvilken teknologi der anvendes.
Bemyndigelsen til at fastsætte reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni
2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Telelovens § 61, stk. 1, nr. 2 er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 5, som fastlægger regler, som
sikrer, at alarmmyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til rådighed til at kunne stedbestemme
opkald til alarmtjenesten. Bestemmelsen forpligter udbydere af taletelefonitjenester og udbydere
eller ejere af elektroniske kommunikationsnet til at stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed
for den offentlige alarmtjeneste senest samtidig med alarmopkaldet foretages.
Udbudsbekendtgørelsens § 6 fastsætter rammerne for, hvad den udbyder, som er ansvarlig for den
samlede koordinering, dirigering og aflevering af alarmopkald og stedbestemmelsesoplysninger til
alarmcentralen (forsyningspligtudbyderen), må kræve i betaling hos de andre udbydere. Betalingen
må højest udgøre dækning af de samlede omkostninger tillagt en rimelig fortjeneste.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 61, stk. 1, nr. 2,
vil medføre, at der kan udstedes regler,
som forpligter udbydere og ejere af net til at sikre, at der stilles stedbestemmelsesoplysninger til
284
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0285.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
rådighed for alarmcentralerne straks efter alarmkommunikationen er etableret til den relevante
alarmcentral.
Med stedbestemmelsesoplysninger forstås oplysninger, som angiver den geografiske placering af
det terminaludstyr, som bruges til alarmkommunikationen. I mobilnet vil det både være
oplysninger, som stammer fra udbydernes netinfrastruktur, og, hvis de er tilgængelige, oplysninger
om den kaldende part, som stammer fra mobiltelefoner, jf. teledirektivets artikel 109, stk. 6.
Sidstnævnte kan f.eks. være positionsoplysninger fra satellitter genereret via mobiltelefonens gps-
funktion.
I fastnet er det stedbestemmelsesoplysninger om nettermineringspunktets fysiske adresse.
De stedbestemmelsesoplysninger, som vil skulle stilles til rådighed omfatter både netbaserede
stedbestemmelsesoplysninger og, hvis de er tilgængelige, stedbestemmelsesoplysninger, som
stammer fra mobiltelefoner. I tilfælde af, at stedbestemmelsesoplysninger, som stammer fra en
mobiltelefon først bliver tilgængelig efter alarmkommunikationen når frem til den relevante
alarmcentral, skal disse straks efter alarmkommunikationen er etableret supplere de netbaserede
stedbestemmelsesoplysninger.
Det kan på bekendtgørelsesniveau nærmere defineres, hvilke typer af elektroniske
kommunikationstjenester der muliggør samtidig levering af stedbestemmelsesoplysninger ved
alarmkommunikation.
Modtagelsen og brugen af stedbestemmelsesoplysninger om den kaldende part, som omfatter både
netbaserede stedbestemmelsesoplysninger og stedbestemmelsesoplysninger der stammer fra
mobiltelefoner, bør ske i overensstemmelse med den relevante EU-ret samt national ret om
behandling af personoplysninger og sikkerhedsforanstaltninger.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der fra alle relevante udbydere og ejere af net vil kunne
tilvejebringes stedbestemmelsesoplysninger med henblik på at stille disse til rådighed for
alarmmyndighederne til brug ved alarmmyndighedernes håndtering af alarmkommunikation. Dette
sikrer, at alarmtjenesterne får adgang til oplysninger, som kan være af vital betydning, eksempelvis
i nødsituationer, hvor den kaldende kan befinde sig i en situation, hvor det er vanskeligt at finde og
oplyse adressen til alarmtjenesten.
Den enkelte udbyder eller ejer af net vil ikke nødvendigvis være forpligtet til selv at levere
stedbestemmelsesoplysninger til alarmmyndighederne, men vil være ansvarlig for, at
stedbestemmelsesoplysninger leveres til alarmmyndighederne. Det kan eksempelvis ske gennem en
anden udbyder eller leverandør af stedbestemmelsesoplysninger.
Den løsning, der anvendes, vil skulle gøre det muligt for alarmmyndighederne at stedbestemme
alarmopkaldet eller at kunne vurdere usikkerheden forbundet med de oplysninger, som stilles til
rådighed. Sådanne bidrag til stedbestemmelse af alarmopkald vil f.eks. kunne omfatte
områdemarkering, markeringer af forskellige anvendelser eller typer af taletelefonitjenester i
forsyningspligtudbyders landsdækkende nummeroplysningsdatabase eller aktiv stedbestemmelse
eksempelvis for mobiltelefonitjenester via metoden Celle ID, AML eller lignende.
285
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0286.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der kan fastsættes regler om, at udbydere og
ejere af net vil skulle stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed uden omkostninger for
slutbrugeren og alarmmyndighederne. Dette vil gælde ved samtlige alarmkommunikationer til det
fælleseuropæiske nummer ”112”. Dette vil indebære, at udbydere og ejere af net ikke vil kunne
opkræve betaling hos slutbrugeren eller den relevante alarmcentral for udgifter forbundet med
fremskaffelsen eller fremsendelsen af stedbestemmelsesoplysningerne.
Kravet om stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed uden omkostninger for slutbrugeren og
alarmmyndighederne, vil ikke omfatte eventuelle udgifter, som ikke er forbundet fremskaffelsen
eller fremsendelsen af stedbestemmelsesoplysningerne. Omfattet er eksempelvis ikke udgifter
forbundet med etableringen, udvikling og finansieringen af den er eller de tekniske løsninger, som
skal muliggøre, at stedbestemmelsesoplysningerne stilles til rådighed.
Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til alarmkommunikation til det fælleseuropæiske
alarmnummer ”112”. Således vil bestemmelsen også kunne anvendes på alarmkommunikation på
fremtidige numre, som vil blive anvendt til alarmkommunikation. Desuden foreslås et nyt § 61, stk.
3, hvorefter bestemmelser som nævnt i den foreslåede § 61, stk. 1 og stk. 2 i teleloven kan udvides
til at gælde for tilsvarende kommunikation med politiet, sundhedsmyndighederne m.v.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, nr. 2, skyldes, at teledirektivets artikel 109,
stk. 6, stiller krav om, at udbydere og ejere af net skal stille stedbestemmelsesoplysninger til
rådighed for alarmcentralen uden omkostninger for alarmcentralen og slutbrugeren for så vidt angår
samtlige alarmkommunikationer
til det fælleseuropæiske alarmnummer ”112”.
I medfør af gældende ret, skal udbydere og ejere af net sikre, at alle brugere og slutbrugere kan
foretage gratis opkald til den offentlige alarmtjeneste (112). Fremsendelsen af
stedbestemmelsesoplysninger i form af AML sker automatisk samtidig med opkaldet og er således
en accessorisk del af opkaldet. Henset til, at slutbrugerne i medfør af gældende ret har krav på at
foretage gratis opkald til alarmtjenesten, bør slutbrugerne følgelig heller ikke betale for
omkostningerne forbundet med fremskaffelse eller fremsendelse af stedbestemmelsesoplysninger i
form af AML. På den vis sikres, at slutbrugerne får gratis adgang til alarmkommunikation.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i hensynet til, at stedbestemmelsesoplysninger som
finder anvendelse på alle alarmkommunikationer, øger beskyttelsesniveauet og sikkerheden for
slutbrugerne og hjælper alarmtjenesterne med at udføre deres opgaver. Dette forudsætter, at
stedbestemmelsesoplysningerne stilles til rådighed og fremføres til alarmcentralerne så de kan
fremføre relevant data til de relevante alarmtjenester.
Den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 1, nr. 2, vil kunne medføre økonomiske konsekvenser for
udbydere og ejere af net som følge af, at de ikke må opkræve betaling fra slutbrugeren eller
alarmcentralen for at fremskaffe eller fremsende stedbestemmelsesoplysninger.
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fastlægges nærmere, blandt andet
på baggrund af dialog med branchen og alarmmyndighederne. Derfor vil Energistyrelsen forud for
en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser, som er forbundet med fastsættelsen af regler om, at udbydere og ejere
af net vil skulle stille stedbestemmelsesoplysninger til rådighed gratis for slutbrugeren og den
relevante alarmcentral.
286
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0287.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 66
I medfør af telelovens § 61, stk. 1, nr. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
regler om minimumskrav til udbydernes og netejernes pligt til at yde bistand ved alarmcentralernes
alarmering af politi, redningsberedskab, ambulancetjeneste og andre beredskabstjenester.
Bemyndigelsen til at fastsætte reglerne er udmøntet i Bekendtgørelse om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni
2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
De foreslåede ændringer er en uændret videreførelse af gældende ret og er alene
konsekvensrettelser idet bestemmelsen ikke længere vil være den sidste i nummerrækken.
Den foreslåede videreførelse af telelovens
§ 61, stk. 1, nr. 3,
medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat kan fastsætte regler om minimumskrav til udbyderne og netejerne pligt
til at yde bistand ved alarmcentralernes alarmering af politi, redningsberedskab, ambulancetjeneste
og andre beredskabstjenester.
Til nr. 67
Den gældende bestemmelse i telelovens § 61 indeholder ikke udtrykkelig hjemmel til at fastsætte
regler, som forpligter udbydere og ejere af net til på anmodning fra alarmcentralerne eller politiet at
spærre for alarmkommunikation til 112 eller lignende samfundskritiske tjenester.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 61, stk. 1, nr. 4,
vil medføre, at der vil kunne fastsættes
regler om, at udbydere og ejere af net vil kunne forpligtes til at medvirke til at blokere for
alarmkommunikation til 112 på anmodning fra alarmcentralerne eller politiet.
Energistyrelsen vil i forbindelse med en eventuel udmøntning af forslaget til telelovens § 61, stk. 1,
nr. 4, skulle foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt der er tale om overimplementering. Såfremt
den foreslåede bestemmelse vurderes at være en overimplementeringen vil Energistyrelsen følge
proceduren for behandling af bestemmelser indeholdende overimplementering.
De foreslåede ændringer i telelovens § 61, stk. 1, nr. 4, skyldes, at det skal være muligt at blokere
for chikanøs alarmkommunikation, herunder chikaneopkald til alarmcentralerne, så det sikres, at der
altid vil være adgang til disse i nødsituationer.
Gentagne og massekoordinerede chikaneopkald kan overbelaste nettet og i værste fald medføre
sammenbrud af nettet. Da alarmkommunikation er en samfundskritisk tjeneste, bør der fastsættes
regler, som kan imødegå overbelastning af alarmsystemet ved chikanøse opkald.
Blokering for opkald til alarmcentralerne er særligt relevant fra enheder, som ikke klart identificerer
den kaldende. Det drejer sig i særdeleshed om enheder, som ikke indeholder SIM-kort.
Opkald fra SIM-løse enheder viser ikke nummer som ved opkald fra enheder med SIM-kort. I
sidstnævnte tilfælde vil opkaldet kunne identificeres med et nummer fra en national nummerplan og
287
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0288.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
efterfølgende spærres. Opkald fra simløse enheder viser enhedens IMEI-nummer, som er et 15-
cifret nummer der er unikt for den anvendte enhed.
For effektivt at kunne imødegå chikanøse opkald fra SIM-løse enheder skal være muligt at tilpligte
udbydere og ejere af net at fremsende det fulde IMEI-nummer eller anden entydig identifikation af
den kaldende enhed og efterfølgende blokere for dette på anmodning fra alarmcentralerne eller
politiet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, nr. 4, vil kunne medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for udbydere og ejere af net, i de tilfælde hvor deres it-systemer ikke er
indstillet til eksempelvis at kunne fremsende det fulde EMEI-nummer i forbindelse med opkald fra
en SIM-løs enhed. I disse tilfælde, vil udbyderen eller ejeren af net skulle udvikle på it-systemet,
eller indkøbe et system så den nødvendige funktionalitet sikres. Udbyderne eller ejerne af net vil
dog antages at kunne udligne og indhente disse udgifter gennem prisfastsættelsen af deres
produkter.
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fastlægges nærmere, blandt andet
på baggrund af dialog med branchen og alarmmyndighederne. Derfor vil Energistyrelsen forud for
en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser, som er forbundet med fastsættelsen af regler om, at udbydere og ejere
af net på anmodning fra alarmcentralerne eller politiet vil skulle spærre for opkald til 112 eller
lignende samfundskritiske tjenester.
Bestemmelsen medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne
eller det offentlige.
Den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 1, nr. 5, bemyndiger klima-, energi-og forsyningsministeren
til at implementere teledirektivets artikel 108, 2. pkt., 1. led om medlemsstaternes sikring af, at
udbydere af talekommunikationstjenester træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre
uafbrudt adgang til beredskabstjenester. Teledirektivets artikel 108, 2. pkt., 1. led, erstatter
forsyningspligtdirektivets artikel 23, 2. pkt.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 61. stk. 1, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om minimumskrav til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester (herefter udbydere) og ejere af elektroniske kommunikationsnet,
som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter ejere af net,
med henblik på at sikre telekommunikation ved alarmering.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 61, stk. 1, nr. 5,
vil medføre, at der vil kunne fastsættes
regler om, at udbydere og ejere af net vil kunne tilpligtes til at træffe nødvendige foranstaltninger,
som vil sikre adgangen til og integriteten af beredskabstjenester.
Indførelsen af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. nr. 5, skyldes, at den dagældende §
62 i teleloven om sikring af samfundsvigtig kommunikation i beredskabssituationer, blev ophævet
ved lov nr. 1567 af 15. december 2015 om net- og informationssikkerhed. Der ses derfor behov for
at præcisere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af
talekommunikationstjenester skal træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre uafbrudt adgang til
beredskabstjeneste.
288
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0289.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 1, nr. 5, vil medføre, at klima-, energi og
forsyningsministeren kan fastsætte regler, der pålægger udbydere af talekommunikationstjenester at
træffe yderligere foranstaltninger til at sikre uafbrudt adgang til beredskabstjenester. Dette vil i
givet fald påføre udbyderne økonomiske byrder. Klima-, energi- og forsyningsministeriet vil forud
for en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser, som er forbundet med fastsættelsen af regler for regler som nævnt i
telelovens § 61, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 68
Den gældende bestemmelse i telelovens § 61 indeholder ikke udtrykkelig hjemmel til at fastsætte
regler om takseringen af koordinering, dirigering og aflevering af alarmopkald, herunder
stedbestemmelsesoplysninger.
I medfør af telelovens § 61, stk. 1, nr. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
regler, om dirigering og koordinering af alarmopkald, der blandt andet forpligter udbydere og ejere
af net til at sikre, at der sker en koordinering, således at alarmcentralerne ikke skal modtage
alarmopkald fra mange forskellige udbydere. Dette indebærer blandt andet, at én eller flere
udbydere pålægges at modtage alarmopkald fra andre udbydere med henblik på at dirigere
opkaldene og forestå en koordineret aflevering af disse til alarmcentralerne. Det er en forudsætning,
at der indgås aftaler mellem udbyderne herom, og der vil med henblik på at sikre rimelige vilkår for
udbyderne eventuelt kunne blive tale om tillige at regulere spørgsmål om, hvilken pris den eller de
udbydere, der pålægges den omhandlede koordinering, må tage for at varetage denne opgave.
Ved aflevering af alarmopkald forstås den nødvendige dirigering og fremføring af opkaldet til
nettermineringspunkt eller lignende i den relevante alarmcentral samt tilrådighedsstillelse af den
nødvendige infrastruktur herfor.
Bemyndigelsen til at fastsætte reglerne er udmøntet i Bekendtgørelse om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbekendtgørelsen) jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni
2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Udbudsbekendtgørelsens § 6 fastsætter rammerne for hvad den udbyder, som er ansvarlig for den
samlede koordinering, dirigering og aflevering af alarmopkald og stedbestemmelsesoplysninger til
alarmcentralen (forsyningspligtudbyderen), må opkræve hos de andre udbydere. Betalingen må
højest udgøre dækning af de samlede omkostninger tillagt en rimelig fortjeneste.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 61, stk. 2,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for takseringen forbundet med koordineringen,
dirigeringen og afleveringen af alarmkommunikation, herunder stedbestemmelsesoplysninger.
Med alarmkommunikation menes kommunikation, der etableres via en elektronisk
kommunikationstjeneste mellem en slutbruger og alarmcentralen med det formål at anmode om og
modtage hjælp fra beredskabstjenester. Derved forstås kommunikation ikke kun ved opkald, men
også ved andre tjenester som f.eks. SMS, jf. forslag til telelovens § 2, nr. 21.
289
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0290.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den nye bestemmelse vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler for taksering, som vedrører de
samtrafiktakster som udbydere og ejere af net fakturerer indbyrdes for at ekspedere
alarmkommunikation, herunder opkald, SMS eller lignende.
Energistyrelsen vil i forbindelse med en eventuel udmøntning af forslaget til telelovens § 61, stk. 2,
skulle foretage en nærmere vurdering af, hvorvidt der er tale om overimplementering. Dette vil
blandt andet bero på forhandlinger med telebranchen og alarmmyndighederne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 2, har baggrund i hensynet til de potentielle
omkostninger som mængden af alarmkommunikation vil kunne påføre udbydere og ejere af net.
Eksempelvis med indførelsen af AML (Advanced Mobile Location) ved opkald til det
fælleseuropæiske alarmnummer ”112”, vil der i løbet af opkaldet blive afsendt flere SMS’er med
stedbestemmelsesoplysninger til alarmcentralen. Omkostningerne til disse må ikke takseres over for
slutbrugeren eller alarmcentralen i medfør af den foreslåede § 61, stk. 1, nr. 2, som implementerer
teledirektivets art. 109, stk. 6. Udbydere og ejere af net vil altså ikke kunne opkræve slutbrugeren
eller alarmcentralen betaling for at sende AML-SMS’erne,
men vil selv kunne have omkostninger
ved fremsendelsen heraf.
I takt med at funktionen AML i fremtiden kan tænkes anvendt ved alarmkommunikation til andre
numre end det fælleseuropæiske alarmnummer ”112” og i forbindelse med andre tjenester end
taletelefoni, vil dette medføre forøgede omkostninger for udbydere og ejere af net. For at sikre
rimelige vilkår for udbydere og ejere af net, vil det kunne være nødvendigt at regulere hvilke priser,
der kan opkræves af udbyderne for eksempslvis
at modtage SMS’er med
stedbestemmelsesoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 2, vil kunne bidrage til at sikre rimelige vilkår
for de udbydere og ejere af net, som er forpligtede til at stille stedbestemmelsesoplysninger til
rådighed ved alarmkommunikation, idet der kan fastsættes regler for, hvad der må takseres i alle led
fra forsendelse til aflevering hos alarmcentralen, eller det led som modtager på vegne af
alarmcentralen.
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fastlægges nærmere, blandt andet
på baggrund af dialog med branchen og alarmmyndighederne. Derfor vil Energistyrelsen forud for
en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser, som er forbundet med fastsættelsen af regler for takseringen af
koordinering, dirigering og aflevering af alarmkommunikation, herunder af
stedbestemmelsesoplysninger.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 61 indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler for
takseringen af, koordinering, dirigering og aflevering af alarmkommunikation, herunder af
stedbestemmelsesoplysninger, som ikke er alarmopkald til alarmmyndighederne.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 61, stk. 3,
vil medføre, at ministeren for klima- energi-
og forsyning vil kunne fastsætte samme regler som nævnt i forslag til telelovens § 61, stk. 1 og stk.
2, gældende for kommunikation med politiet, sundhedsmyndighederne m.v. som er svarer til
alarmkommunikation.
290
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0291.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede hjemmelsbestemmelse er tilføjet af hensyn til fremtidssikring, f.eks. hvis det senere
skulle blive nødvendigt (og muligt) at anvende AML (Advanced Mobile Location) til andre numre
end 112.
I forbindelse med en udmøntning af hjemmelen til at fastsætte samme regler som nævnt i forslag til
telelovens § 61, stk. 1 og stk. 2, for kommunikation med politiet, sundhedsmyndighederne m.v., vil
Energistyrelsen skulle foretage en særskilt vurdering af de persondataretlige aspekter forbundet med
anvendelsen af stedbestemmelsesoplysninger til andre numre end 112.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 3, har baggrund i hensynet til at sikre at politiet,
sundhedsmyndighederne m.v. opnår samme grad af effektivitet som ved alarmkommunikation.
Politi, sundhedsmyndigheder m.v., som modtager opkald, kan eksempelvis ligeledes have behov
for, at opkald koordineres, så opkaldet dirigeres hen til rette myndighed og at der afleveres
stedbestemmelsesoplysninger, så de relevante myndigheder nemmere kan hjælpe den kaldende.
At der også vil kunne fastsættes regler for takseringen for anden kommunikation end
alarmkommunikation skyldes også, at der kan være specifikke numre, som ikke nødvendigvis kan
klassificeres som et alarmnummer, men som stadig har behov for at kunne få tilsendt
stedbestemmelsesoplysninger. Et eksempel herpå er nummeret ”114”, som er det landsdækkende
ikke-akutte nummer til politiet.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 61, stk. 3, kan medføre økonomiske konsekvenser for
udbydere og ejere af net, såfremt AML vil blive benyttet ved kommunikation som er tilsvarende
alarmkommunikation. Det vil medføre en betydelig stigning af SMS’er indeholdende
stedbestemmelsesoplysninger og disse SMS’er
vil udbydere og ejere af net ikke kunne taksere over
for slutbrugeren eller politiet, sundhedsmyndighederne m.v.
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fastlægges nærmere, blandt andet
på baggrund af dialog med branchen og alarmmyndighederne. Derfor vil Energistyrelsen forud for
en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen foretage en nærmere vurdering af de økonomiske og
administrative konsekvenser, som er forbundet med fastsættelsen af regler for regler som nævnt i
forslaget til telelovens § 61, stk. 1 og stk. 2, for kommunikation med politiet,
sundhedsmyndighederne m.v., som svarer til alarmkommunikation.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre gennemsigtighed for borgerne, eksempelvis ved at der
etableres et fællesnummer, som borgerne kan ringe til uanset, hvilken landsdel borgeren befinder
sig i. Det kunne eksempelvis være et fællesnummer til akuthjælp ved sygdom, som i Region
Hovedstaden er ”1813”, men forskellige ottecifrede numre for regionerne. Den relevante
myndighed vil i den forbindelse mere effektivt kunne finde frem til den kaldende, da myndigheden i
forbindelse med opkaldet også vil modtage stedbestemmelsesoplysninger.
Til nr. 69
Den foreslåede bestemmelse i om tilføjelse af et nyt stykke 3 og 4 i telelovens § 67giver
bemyndigelse til implementering af teledirektivets artikel 7.
Ansættelsesvilkår og regler for afskedigelse af chefer i staten reguleres i gennem overenskomst,
herunder den til enhver tid gældende Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.
291
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0292.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ansættelse og afskedigelse sker således i henhold til det til enhver tid gældende cirkulære om
rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten, cirkulære om åremålsansættelse, samt
tjenestemandsloven.
Teledirektivet fastlægger i artikel 5, at der i direktivet opereres med to forskellige typer af
myndigheder, der tillægges kompetencer i direktivet. For det første kan der være tale om nationale
tilsynsmyndigheder, der skal nyde både en politisk og en økonomisk uafhængighed, og for det
andet kan der være tale om andre kompetente myndigheder, der alene skal være økonomisk
uafhængige.
Ved politisk uafhængige forstås, at den pågældende myndighed ikke er underlagt instruksbeføjelse
vedrørende afgørelser eller ved udstedelsen af regulering i konkrete sager. Den politiske
uafhængighed er i gældende ret sikret i telelovens § 67, stk. 1 og 2.
Ved økonomisk uafhængighed forstås, at den udøvende myndighed på en konkret opgave i henhold
til loven er retligt adskilt fra en udøver af ejerskabsbeføjelser over for en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, eller udbydere af interpersonelle nummeruafhængige
kommunikationstjenester. Kravet skal sikre den udøvende myndigheds habilitet i forhold til
beslutninger om regulering.
Teleloven indeholder en række opgaver, der er tillagt myndigheder som nationale
tilsynsmyndigheder. Disse opgaver omfatter navnlig bestemmelserne i telelovens afsnit IV om den
sektorspecifikke konkurrenceregulering, hvor navnlig Erhvervsstyrelsen, men også Energistyrelsen
varetager opgaver. Herudover gælder kravene vedrørende nationale tilsynsmyndigheder i forhold til
varetagelsen af opgaver efter visse forordninger, herunder netneutralitetsforordningen og
roamingforordningen. Energistyrelsen er tilsynsmyndighed for disse forordninger.
Reglerne vil derfor med den nuværende ressortfordeling kunne fastsættes for ledelsen i
Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 67, stk. 3,
bemyndiger klima- energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om udnævnelse og afskedigelse af ledelsen i de
myndigheder, der er tillagt opgaver i henhold til teleloven, jf. dog den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 67, stk. 4.
De regler, der vil kunne fastsættes, vil alene være udtryk for minimumsbeskyttelsesregler, der skal
sikre at minimumsreglerne i teledirektivets artikel 7 overholdes, med henblik på sikring af en
national tilsynsmyndigheds uafhængighed.
Kravene i teledirektivets artikel 7 indebærer, at der fastsættes en minimumsvarighed for
åremålsansættelse på 3 år for ledelsen i en national tilsynsmyndighed. Endvidere skal ledelsen have
beskyttelse mod usaglig eller ubegrundet afskedigelse, ligesom en afskediget leder skal kunne
kræve begrundelsen offentliggjort.
Regler fastsat i medfør af bemyndigelsen vil kunne omfatte ledelsen i de myndigheder, der
varetager opgaver som national tilsynsmyndighed, som dette er defineret i teledirektivet jf. artikel
5-11. Med den gældende ressortdeling vil der være tale om Energistyrelsen.
292
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0293.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Baggrunden for kravene i teledirektivets artikel 5, og dermed den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 67, stk. 4, er at sikre et minimumsniveau af beskyttelse for ledelsen i myndigheder, der
varetager opgaver som uafhængig myndighed.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 67, stk. 3 forventes ikke udmøntet, da
beskyttelsesniveauet i den almindelige danske lovgivning, samt kollektive aftaler vurderes at ligge
væsentligt over det foreskrevne niveau. Hjemmelen bør alene udnyttes, hvis beskyttelsesniveauet i
dansk ret, herunder i kollektive aftaler mindskes.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 67, stk. 4,
bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte
nærmere regler om udnævnelse og afskedigelse af ledelsen i de myndigheder, der er tillagt opgaver
i henhold til telelovens kapitel 11-14 og kapitel 16-18.
De regler, der vil kunne fastsættes, vil alene være udtryk for minimumsbeskyttelsesregler, der skal
sikre at minimumsreglerne i teledirektivets artikel 7 overholdes, med henblik på sikring af en
national tilsynsmyndigheds uafhængighed.
Kravene i teledirektivets artikel 7 indebærer, at der fastsættes en minimumsvarighed for
åremålsansættelse på 3 år for ledelsen i en national tilsynsmyndighed. Endvidere skal ledelsen have
beskyttelse mod usaglig eller ubegrundet afskedigelse, ligesom en afskediget leder skal kunne
kræve begrundelsen offentliggjort.
Regler fastsat i medfør af bemyndigelsen vil kunne omfatte ledelsen i de myndigheder, der
varetager opgaver som national tilsynsmyndighed, som dette er defineret i teledirektivet jf. artikel
5-11. Med den gældende ressortdeling vil der være tale om Erhvervsstyrelsen.
Baggrunden for kravene i teledirektivets artikel 5, og dermed den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 67, stk. 4, er at sikre et minimumsniveau af beskyttelse for ledelsen i myndigheder, der
varetager opgaver som uafhængig myndighed.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 67, stk. 4 forventes ikke udmøntet, da
beskyttelsesniveauet i den almindelige danske lovgivning, samt kollektive aftaler vurderes at ligge
væsentligt over det foreskrevne niveau. Hjemmelen bør alene udnyttes, hvis beskyttelsesniveauet i
dansk ret, herunder i kollektive aftaler mindskes.
Til nr. 70
Den foreslåede bestemmelse om konsekvensrettelse af telelovens § 72, stk. 1 om offentliggørelse af
afgørelser er en implementering af teledirektivets artikel 120, stk. 2.
Telelovens § 72, stk. 1 indeholder krav, om at afgørelser truffet i henhold til afsnit IV i teleloven
om pålæggelse af forpligtelser, skal offentliggøres. Afgørelser om netadgangsforpligtelser kan
pålægges i medfør af §§ 33, stk. 2 og 38-41.
Hensynet bag den gældende bestemmelse om offentliggørelse af afgørelser er, at aktører på
markedet skal kunne gøre sig bekendt med hvilke netadgangsforpligtelser, der er pålagt i medfør af
den sektorspecifikke konkurrenceregulering.
293
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0294.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Offentliggørelsen skal ske på en brugervenlig måde, og skal løbende sikre overblik over
retstilstanden. Offentliggørelsen skal endvidere sætte markedsaktører i stand til at udøve retten til at
påklage afgørelser.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens
§ 72, stk. 1,
om tilføjelse af en henvisning til
telelovens § 35 a, foreslås det, at afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a
skal offentliggøres på lige fod med øvrige afgørelser om markedsregulering efter afsnit IV i
teleloven.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet nogen ændring i øvrigt af kravet om
offentliggørelse efter § 72, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre gennemsigtighed om forpligtelser pålagt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a.
Til nr. 71
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af en ny bestemmelse i telelovens § 73 a, implementer
dele af teledirektivets artikel 22, om geografiske kortlægninger af netudrulning.
Energistyrelsen gennemfører med hjemmel i telelovens § 75 årlige kortlægninger af udbredelsen af
elektroniske kommunikationsnet. Den gældende bestemmelse giver Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen hjemmel til at indhente de data styrelserne skønner nødvendige for at gøre det
muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, og skabe overblik over hvordan konkurrencen fungerer på markedet. § 75 i teleloven
implementerer blandt andet artikel 21, stk. 2 i forsyningspligtdirektivet, der foreskriver, at de
nationale tilsynsmyndigheder skal offentliggøre guides og vejledninger til slutbrugere, der giver
forbrugere mulighed for at foretage informerede valg på markedet for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
Herudover er det i bemærkningerne til den gældende bestemmelse, jf. Folketingstidende 2010/2011,
A, lovforslag nr. 59, side 146, nævnt, at der kan udarbejdes og offentliggøres statistikker
vedrørende priser, markedsudvikling og andet af interesse for forbrugere.
Den gældende hjemmel indeholder således ikke en specifik henvisning til kortlægning af
infrastruktur eller offentliggørelse af disse kortlægninger.
De gældende direktiver i teledirektivpakken, herunder forsyningspligtsdirektivets artikel 21, har
hidtil ikke indeholdt specifikke krav om kortlægninger af eksisterende teleinfrastruktur eller om
kortlægning af udrulningsplaner fra teleselskaberne. Der har imidlertid på flere områder, herunder i
forhold til dækning og markedsregulering været forudsat, at der i et vist omfang blev gennemført
kortlægninger både af eksisterende infrastruktur og af udrulningsplaner.
Hvert år gennemfører Energistyrelsen en kortlægning af danskernes adgang til fastnet- og mobilt
bredbånd (bredbåndskortlægningen). Kortlægningen består af bredbåndsudbydernes indberetninger
af de adresser, hvorpå de udbyder bredbåndsdækning, samt med hvilke teknologier og hastigheder.
294
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0295.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Udbydernes indberetninger til bredbåndskortlægningen offentliggøres blandt andet på Tjekditnet.dk
–
det gælder både på adresseniveau, hvor den enkelte bruger kan søge på bredbåndsmulighederne
på hjemmeadressen, ligesom der offentliggøres nøgletal, f.eks. hvor stor en andel af boliger og
virksomheder som har adgang til 100/30 Mbit/s. Derudover er det muligt for brugerne at udtrække
hjemmesidens datagrundlag i forskellige formater, herunder som rene rådata eller som geotiff-filer.
Data kan også tilgås via en API-funktion.
Ud over at opdatere Tjekditnet.dk i forbindelse med bredbåndskortlægningen, hvor alle
bredbåndsudbydernes dækning opdateres, foretages der også dataopdateringer fra selskaber efter
behov på øvrige tidspunkter i løbet af året. Disse dataopdateringer er frivillige for udbyderne.
Energistyrelsens kortlægning, og de data, der indhentes fra udbydere og ejere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, anvendes også af Energistyrelsen til at kortlægge hvilke adresser,
der i henhold til statsstøtteretlige regler, er støtteberettigede. Kortlægningen suppleres i forbindelse
med statsstøttesager med en undersøgelse af eventuelle konkrete udrulningsplaner
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, foreslås det at indsætte en udtrykkelig
hjemmel til gennemførelsen af geografiske kortlægninger af netudrulningen, herunder både i
forhold til den eksisterende infrastruktur, eventuelle udrulningsplaner og ejerforhold.
Kortlægningen vil kunne omfatte teknologi, hastigheder og andre kvalitetsparametre, herunder både
for fastnet- og mobilteknologier.
Teledirektivet indfører i artikel 22 et nyt udtrykkeligt krav om kortlægning af eksisterende
infrastruktur samt en mulighed for at gennemføre kortlægning af eventuelle udrulningsplaner.
Kortlægningsbestemmelsen i artikel 22 skal støtte op om en mere harmoniseret tilgang til de
kortlægninger, som er forudsat i resten af direktivet, herunder i forhold til navnlig
markedsreguleringen, der i dansk ret er implementeret i telelovens afsnit IV, men også i forhold til
opgaver omkring kortlægning af støtteberettigede adresser i forhold til eventuel statsstøtte.
I artikel 22, stk. 7 bemyndiges BEREC til at udarbejde retningslinjer for gennemførelsen af
geografiske kortlægninger og prognoser efter artikel 22 med henblik på at sikre en ensartet
anvendelse af bestemmelsen. Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skal i anvendelsen af den
foreslåede bestemmelse i videst muligt omfang inddrage BEREC’s retningslinjer i tilrettelæggelsen
af geografiske kortlægninger og prognoser.
Den foreslåede bestemmelse indeholder gennemførelsen af kortlægningsbestemmelsen i artikel 22,
herunder regler om indhentning af oplysninger til brug for kortlægningerne, om videregivelse af
oplysninger til andre myndigheder, herunder til Kommissionen og institutioner i andre
medlemsstater, tilgængeliggørelse af grunddata og endelig om anvendelse af oplysninger fra
kortlægningerne til forbrugeroplysning.
Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes ikke en grundlæggende ændring i den måde
Energistyrelsen i dag gennemfører kortlægninger, eller hvordan Energistyrelsen tilgængeliggør
oplysninger, men derimod alene at sikre klare rammer om kortlægningerne og under hvilke
betingelser data fra kortlægningerne kan videregives til andre myndigheder og gøres tilgængelige
for interessenter.
295
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0296.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes ej heller en ændring af de øvrige aktiviteter, der i dag
gennemføres med hjemmel i telelovens § 75, herunder gennemførelsen af Telestatistikken, de årlige
udgivelser af Økonomiske Nøgletal for Telebranchen og indsamling af data om prisudviklingen.
Den foreslåede bestemmelse om geografiske kortlægninger af netudrulning skal således give klare
rammer for både myndighederne på området for elektronisk kommunikation, og for de relevante
udbydere og ejere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i forhold til hvilke myndigheder,
der kan gennemføre kortlægninger af netudrulningen og hvilke virksomheder, der vil skulle
medvirke til kortlægningerne.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre yderligere byrder på udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, end hvad der følger af gældende ret. Der lægges med den
foreslåede bestemmelse ikke op til indhentning af hverken færre eller flere oplysninger, end hvad
der er tilfældet under gældende ret. Omfanget af dataindberetningerne kan fremadrettet blive
justeret som følge af eventuelle nye eller ændrede behov, herunder også som følge af nye krav fra
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) eller Europa-Kommissionen.
Enhver udvidelse af omfanget af dataindberetningerne skal nøje vurderes af Energistyrelsen i
forhold til at undgå yderligere byrder på selskaberne, og skal i videst muligt omfang ske i dialog
med de berørte selskaber.
Den foreslåede bestemmelse om geografiske kortlægninger i telelovens
§ 73 a, stk. 1,
implementer
dele af teledirektivets artikel 22, stk. 1, 1. afsnit.
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel og pligt for Energistyrelsen til at gennemføre
kortlægninger af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet.
Den foreslåede bestemmelse vil være udtryk for en præcisering af gældende ret i forhold til hvilke
pligter Energistyrelsen har i forhold til gennemførelse af geografiske kortlægninger om udbredelsen
af elektroniske kommunikationsnet.
Energistyrelsen vil skulle gennemføre kortlægninger regelmæssigt, og mindst hvert tredje år.
Teledirektivet foreskriver, at kortlægning af eksisterende infrastruktur skal ske mindst hvert tredje
år. Herudover foreskriver teledirektivet i artikel 22, stk. 7, at BEREC skal udfærdige retningslinjer
med henblik på en ensartet anvendelse af geografiske kortlægninger, som de bemyndigede
myndigheder i de enkelte medlemsstater i videst muligt omfang skal tage hensyn til. BEREC’s
retningslinjer om geografiske kortlægninger af eksisterende infrastruktur anbefaler i pkt. 27, at
kortlægninger bør gennemføres årligt.
Energistyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen) har igennem 20 år gennemført
årlige kortlægninger. Efter etableringen af tjekditnet.dk er de årlige kortlægninger blevet suppleret
af halvårlige eller hyppigere frivillige opdateringer, efter ønske fra telebranchen.
Det er med den foreslåede bestemmelse ikke intentionen, at ændre Energistyrelsens mangeårige
praksis for frekvensen af kortlægninger eller opdateringer.
296
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0297.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der er tale om en implementering, der i udgangspunktet udgør en overimplementering i forhold til
direktivkravet om kortlægninger hvert tredje år. Det er dog vurderingen at
BEREC’s retningslinjer
medfører at der ikke er tale om en overimplementering, da Energistyrelsen som udgangspunkt skal
følge BEREC’s retningslinjer, medmindre særlige nationale forhold tilsiger noget andet. Henset til
at Energistyrelsen har en længerevarende praksis for årlige kortlægninger er der ikke nationale
forhold, der tilsiger at Energistyrelsen ikke kan gennemføre årlige kortlægninger. De byrder der
følger af årlig dataindsamling frem for dataindsamlinger hvert 3. år opvejes af at telebranchen selv
har interesse i opdaterede kortlægninger af dækning med henblik på markedsføring og planlægning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har baggrund i et behov for at skabe en højere grad af
gennemsigtighed og forudsigelighed i rammerne for gennemførelse af geografiske kortlægninger, så
det er klart for myndigheder og virksomheder i hvilket omfang, der gennemføres kortlægninger af
elektroniske kommunikationsnets udbredelse.
Der er gennem de senere år gennemført kortlægninger af dækning og udbredelse af elektroniske
kommunikationsnet af flere forskellige myndigheder, herunder i forbindelse med forskellige
tiltænkte statsstøtteordninger.
Den foreslåede bestemmelse medfører en højere grad af forudsigelighed og gennemsigtighed for
både virksomheder og myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse om geografiske kortlægninger i telelovens § 73 a, stk. 2 implementer
dele af teledirektivets artikel 22, stk. 1, 2. afsnit.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a,
stk. 2,
foreslås indsat en opregning af de
opgaver og formål, som en kortlægning af den geografiske udbredelse af elektroniske
kommunikationsnet skal sikre gennemførelsen af, og som kortlægningen skal være tilstrækkelig
detaljeret til at levere data til.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at der vil blive indført en opregning af de opgaver,
der skal understøttes af de geografiske kortlægninger, der skal gennemføres i henhold til stk. 1 og
stk. 3. Indførelsen af en udtømmende liste medfører en højere grad af forudsigelighed i forhold til
de byrder, der pålægges udbydere af elektroniske kommunikationsnet i forbindelse med geografiske
kortlægninger.
I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2,
nr. 1,
foreslås anføres
markedsundersøgelser i henhold til telelovens § 37, og analyser efter § 35 a.
I forbindelse med den sektorspecifikke konkurrenceregulering af telemarkedet i henhold til afsnit
IV i teleloven er det af afgørende betydning, at analyserne gennemføres på et tilstrækkeligt oplyst
grundlag. Dette gælder både i forhold til en markedsundersøgelse efter § 37 eller i forbindelse med
en konkret anmodning i henhold til § 35 a, hvor oplysninger om udbredelse, ejerskab og lignende
kan have stor betydning for Erhvervsstyrelsens vurderinger i forbindelse med
markedsafgrænsninger, markedsanalyser, udformning af netadgangsforpligtelser eller vurderinger
af om der kan etableres parallelle net i et bestemt område.
I den foreslåede bestemmelses stk. 2,
nr. 2,
anføres identifikation af støtteberettigede adresser i
henhold til EU-regler om statsstøtte.
297
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0298.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Kortlægning af støtteberettigede adresser udgør en af grundforudsætningerne for anvendelse af
statsstøtte til udrulning af bredbånd i henhold til EU-regler på området.
Kortlægningen skal ifølge de europæiske regler for statsstøtte til bredbånd tage højde for den
eksisterende dækning og konkrete udrulningsplaner inden for tre år. Energistyrelsen vil ud fra
faglige hensyn, herunder datakvalitet og erfaring med kortlægning, beslutte, hvilken metode der
skal anvendes til kortlægningen under hensyntagen til eventuelle særlige krav, der måtte indgå i de
endelige tilskudsmodeller. En lignende kortlægning anvendes allerede til bredbåndpuljen, og
Energistyrelsen forestår generelt kortlægningen af mobil- og bredbåndsdækning og offentliggør
informationen til brug for slutbrugere og andre myndigheder.
I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2,
nr. 3,
anføres forbrugerinformation som en
opgave, som kortlægningen af udbredelsen af bredbånd skal understøtte. Energistyrelsen
offentliggør i dag på tjekditnet.dk data fra den årlige kortlægning af udbredelsen af bredbånd med
henblik på at understøtte forbrugere og virksomheders valg af udbyder, hvor tjekditnet.dk giver et
overblik over tilgængelige hastigheder, teknologier og udbydere på adresseniveau i hele Danmark.
I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2,
nr. 4,
anføres analyser med henblik på
anvendelse af forsyningspligt som en opgave, der skal understøttes af de geografiske kortlægninger,
der gennemføres i henhold til stk. 1 eller stk. 3. Udformning og indførelse af forsyningspligt i
henhold til telelovens kapitel 4, herunder forsyningspligt på talekommunikation eller
forsyningspligt på bredbånd, forudsætter et godt overblik over udbredelsen af forskellige tjenester,
hastigheder og netejere, og den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energistyrelsen kan
gennemføre kortlægninger med henblik på udformning og indførelse af forsyningspligt.
I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2,
nr. 5,
anføres frekvensauktioner som en
opgave, der skal understøttes af geografiske kortlægninger, der gennemføres i henhold til
frekvensloven. Frekvensauktioner omfatter ofte dækningskrav. Fastsættelse af dækningskrav i
frekvensauktioner kræver overblik over udbredelsen af mobile eller andre trådløse tjenester, så
dækningskravene kan fastsættes så nøjagtigt som muligt.
I den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2,
nr. 6,
anføres politikunderstøttelse som en
opgave, der skal understøttes af geografiske kortlægninger. Politiske initiativer skal kunne målrettes
til de steder i Danmark, der har behov for dækningsinitiativer, hvilket kræver detaljerede
geografiske kortlægninger af udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.
Den foreslåede bestemmelse om geografiske kortlægninger i telelovens § 73 a, stk. 3 implementer
dele af teledirektivets artikel 22, stk. 1, 1. og 3. afsnit.
I henhold til de gældende bestemmelser om oplysningspligt og statistiske kortlægninger kan både
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen indhente oplysninger med henblik på gennemførelse af
styrelsernes opgaver i henhold til teleloven.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a,
stk. 3,
foreslås Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen bemyndiget til at foretage supplerende kortlægninger ud over den i stk. 1 nævnte
kortlægning. Sådanne supplerende kortlægninger vil kunne angå yderligere kortlægninger af
eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner eller lignende. De supplerende
298
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0299.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kortlægninger skal ligesom kortlægninger efter stk. 1 ske med henblik på opfyldelsen af én eller
flere af de i stk. 2 nævnte opgaver.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle fungere som opsamlingsbestemmelse for Erhvervsstyrelsen
og Energistyrelsen i forhold til kortlægninger, der ikke umiddelbart kan gennemføres i
sammenhæng med kortlægningen efter stk. 1. Det er med den foreslåede bestemmelse ikke
intentionen at ændre Energistyrelsen eller Erhvervsstyrelsens adgang til at indhente oplysninger til
brug for de opgaver styrelserne gennemfører men derimod at skabe mere gennemsigtighed og
dermed forudsigelighed i forhold til, hvilke krav udbydere eller ejere af elektroniske
kommunikationsnet kan blive mødt med.
Som eksempel på en supplerende kortlægning kan nævnes en kortlægning af udrulningsplaner med
henblik på statsstøtte i henhold til de EU-retlige regler om statsstøtte til bredbånd, hvor kortlægning
af udrulningsplaner er en forudsætning for anvendelse af statsstøtte. Det kan være nødvendigt at
gennemføre sådanne kortlægninger af udrulningsplaner adskilt fra den grundlæggende kortlægning
af udbredelsen af infrastruktur efter stk. 1, men kortlægningen kan som det er tilfældet i forhold til
bredbåndspuljen også gennemføres i sammenhæng med den årlige kortlægning efter stk. 1.
Tilsvarende kunne kortlægning af mere generaliserede udrulningsplaner være relevant i forbindelse
med Erhvervsstyrelsens markedskortlægninger og øvrige analyser i henhold til afsnit IV om
sektorspecifik konkurrenceregulering.
Endelig kan nævnes Energistyrelsens opdateringer af data til tjekditnet.dk, som indhentes oftere end
den årlige kortlægning. Disse opdateringer sker som regel på frivillig basis i forhold til udbydernes
indberetninger, og giver udbyderne mulighed for at have opdaterede informationer om dækning
tilgængelige på tjekditnet.dk ud fra markedsføringshensyn.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i behovet for en mere fleksibel adgang til at gennemføre
kortlægninger af udbredelsen af infrastruktur eller udrulningsplaner.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre yderligere byrder for udbydere eller ejere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester end hvad der opleves efter de gældende regler, men
den foreslåede bestemmelse medfører en højere grad af gennemsigtighed i forhold til hvilke byrder,
der kan forventes.
Den foreslåede bestemmelse i bestemmelsen i telelovens § 73 a, stk. 4 om oplysningspligt i
forbindelse med kortlægninger implementerer dele af teledirektivets artikel 20, stk. 1 og artikel 22.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen kan i henhold til den gældende § 73, og § 75 indhente enhver
oplysning, der er nødvendig for enten styrelsen tilsyn, øvrige opgaver i henhold til loven eller til
statistiske formål. Den gældende oplysningspligt omfatter pligt for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til at udlevere alt relevant materiale om eksisterende
infrastruktur og lignende.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a,
stk. 4,
vil give Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen hjemmel til at kræve alle oplysninger, som styrelserne skønner relevante i
forbindelse med en kortlægning efter bestemmelsens stk. 1 eller stk. 3.
299
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0300.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse vil give klar hjemmel til at gennemføre dataindsamlinger til
kortlægninger, der skal opfylde kravene i stk. 2, herunder også formål som frekvensadministration
og gennemførelse af statsstøtteordninger, hvor hjemmel til kortlægning og dataindsamling, skulle
findes i de retsakter, der gav mulighed for den konkrete aktivitet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 har baggrund i en konsolidering af de hjemler, der anvendes til
dataindsamlinger med henblik på kortlægning. Den foreslåede bestemmelse vil øge
gennemsigtigheden for både myndigheder og udbydere i forhold til, hvornår Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen kan kræve oplysninger til brug for kortlægninger.
Den foreslåede bestemmelse medfører en højere grad af gennemsigtighed, men medfører ikke
yderligere byrder for udbydere eller ejere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, da der
med bestemmelse ikke lægges op til indsamling af yderligere data end hvad Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen indhenter efter gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 5, om videregivelse af data fra geografiske
kortlægninger implementerer dele af teledirektivets artikel 22, stk. 5.
Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen er i henhold til den gældende telelovs § 73, stk. 2 berettiget til
at indhente oplysninger med henblik på videregivelse til Europa-Kommissionen eller til
tilsynsmyndigheder i andre EU-lande med henblik på opfyldelse af de pågældende myndigheders
forpligtelser i henhold til teledirektiverne eller øvrige traktatmæssige forpligtelser. § 73, stk. 2
indeholder et krav om orientering af de relevante virksomheder i forbindelse med videregivelse.
Energistyrelsen eller Erhvervsstyrelsen skal ikke indhente tilsagn eller accept fra berørte
virksomheder men alene orientere om videregivelsen. Der sker imidlertid ikke en konkret
orientering af den enkelte virksomhed i forbindelse med downloads af offentligt tilgængelige
datasæt.
Energistyrelsen skal efter de gældende regler holde oplysninger, der i henhold til forvaltningsloven
kan betragtes som forretningshemmeligheder fortrolige.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a,
stk. 5,
giver Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen
mulighed for at videregive oplysninger indsamlet i forbindelse med kortlægninger i henhold til stk.
1 eller stk. 3 til andre myndigheder, herunder kommuner, regioner, andre statslige myndigheder,
BEREC eller Europa Kommissionen, hvis de pågældende myndigheder kan garantere samme
kommercielle fortrolighed som den afgivende myndighed.
I det omfang, der videregives oplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse, vil den
afgivende myndighed fortsat skulle orientere eventuelle berørte virksomheder, idet der fortsat ikke
vil ske en konkret orientering i forbindelse med download af offentligt tilgængelige datasæt, eller
når der leveres anonymiserede data til f.eks. Europa-Kommissionen.
Oplysninger om dækning og udbredelse af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan
have stor betydning for en række myndigheder. Det kan f.eks. være relevant for en kommune i
forbindelse med gennemførelse af en statsstøtteordning, hvor detaljerede oplysninger om dækning
kan være afgørende for, om et givent projekt kan gennemføres, da der i henhold til gældende EU-
regler kun kan gives støtte til underforsynede områder.
300
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0301.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Endvidere kan dækningen med elektroniske kommunikationsnet i et givent område have betydning
for beslutninger om anvendelse af nye teknologier, som f.eks. smart styrring af
forsyningsinfrastruktur eller trafik. Det kan i denne forbindelse være af stor betydning, at
Energistyrelsen kan udlevere detaljerede oplysninger til andre myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Energistyrelsen eller Erhvervsstyrelsen kan videregive
relevante oplysninger til andre myndigheder med henblik på opfyldelsen af opgaver i teledirektivet
eller andre opgaver omfattet af stk. 2. Endvidere sikrer den foreslåede bestemmelse at oplysninger,
der videregives, behandles med den samme fortrolighed, som blev sikret af den afgivende
myndighed. Der tilsigtes ingen ændring af indholdet af fortroligheden, og hvorvidt en oplysning vil
skulle holdes fortrolig, vil fortsat skulle afgøres i henhold til forvaltningsloven.
Den foreslåede bestemmelse om tilgængeliggørelse af data fra geografiske kortlægninger i
telelovens § 73 a, stk. 6, implementer dele af teledirektivets artikel 22, stk. 6.
Der er i den gældende telelov ingen bestemmelser om tilgængeliggørelse af data fra kortlægninger
af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Udbydernes indberetninger til bredbåndskortlægningen offentliggøres blandt andet på Tjekditnet.dk
–
det gælder både på adresseniveau, hvor den enkelte bruger kan søge på bredbåndsmulighederne
på hjemmeadressen, ligesom der offentliggøres nøgletal, f.eks. hvor stor en andel af boliger og
virksomheder som har adgang til 100/30 Mbit/s. Derudover er det muligt for brugerne at udtrække
hjemmesidens datagrundlag i forskellige formater, herunder som rene rådata eller som geotiff-filer.
Af de rene rådata indgår der ikke navne på de selskaber, som har indberettet den enkelte
bredbåndsforbindelse. Data kan også tilgås via en API-funktion til visualisering på eksterne
hjemmesider.
Data anvendes også til at kortlægge de adresser, som er berettigede til at søge støtte fra
bredbåndspuljen. Kortlægningen til bredbåndspuljen visualiseres på sin egen hjemmeside med en
kortfunktion. Det er muligt at udtrække en Excel-fil med alle støtteberettigede adresser på
hjemmesiden. På kortfunktionen indgår ikke information om, hvilke bredbåndsudbydere der har
indberettet bredbåndsdækning på den enkelte adresse.
Med den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a,
stk. 6,
forslås Energistyrelsen og
Erhvervsstyrelsen forpligtet til at stille data fra kortlægninger af udbredelsen af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed på markedet, forudsat at de pågældende oplysninger
ikke er underlagt kommerciel fortrolighed. Data skal stilles til rådighed i en form, der gør det muligt
at genanvende data i andre sammenhænge i overensstemmelse med direktiv 2003/98/EF om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Det er med den foreslåede bestemmelse ikke intentionen at ændre Energistyrelsens eller
Erhvervsstyrelsens praksis men derimod at understrege, at arbejdet med tilgængeliggørelse af
offentlige data skal fortsætte og prioriteres af begge styrelser.
Data fra kortlægninger af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfatter normalt ikke
persondataoplysninger. I det tilfælde, at data omfatter persondataoplysninger, skal disse
301
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0302.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilgængeliggøres og behandles i overensstemmelse med generelle regler om behandling af
persondataoplysninger.
Som eksempel på oplysninger, der kan være omfattet af kommerciel fortrolighed, kan nævnes
oplysninger om udrulningsplaner eller lignende oplysninger, der kan betragtes som
forretningshemmeligheder i henhold til forvaltningsloven.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at understøtte den markedsbaserede
bredbåndsudrulning, samt at tilgængeliggørelse af data indeholder betydeligt vækstpotentiale og
kan udgøre grobund for nye og innovative tjenester.
Med den foreslåede bestemmelse gives markedet sikkerhed for, at de relevante myndigheder i
videst muligt omfang stiller data til rådighed for markedet.
Den foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af data fra geografiske kortlægninger i telelovens
§ 73 a, stk. 7 implementerer dele af teledirektivets artikel 22, stk. 6.
Gældende ret indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel i telereguleringen til offentliggørelse af data
fra geografiske kortlægninger med henblik på forbrugeroplysning. Ligeledes er der i de gældende
direktiver ingen krav om offentliggørelse af oplysninger om den geografiske udbredelse af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på forbrugeroplysning.
Energistyrelsen offentliggør på tjekditnet.dk oplysninger fra geografiske kortlægninger med
henvisning til Energistyrelsens generelle opgave om sektorspecifik forbrugeroplysning på
teleområdet.
Tjekditnet.dk blev lanceret i 2015. På Tjekditnet.dk er det muligt at finde data om
bredbåndsdækningen i Danmark
–
både via mobil og fastnet. Data er tilgængelige på adresseniveau.
Data består af teleselskabernes indberetning af oplysninger af, hvor de udbyder bredbåndstjenester.
Hver fastnetbredbåndsudbyder opdaterer sine dækningsoplysninger minimum en gang om året,
mens mobiloperatørerne opdaterer oplysninger om mobildækning tre gange om året.
Data præsenteres direkte på Tjekditnet.dk, både via en forbrugerrettet søgefunktion samt via en
kortfunktion. Det er dog også muligt at downloade og anvende data på anden vis, såsom f.eks. ved
udtræk af rådata om bredbåndsdækning på adresseniveau
–
altså hvilke bredbåndsmuligheder, der
er tilgængelige på den enkelte adresse, API-funktion med adgang til visning af data om dækning,
databerigede billedfiler (geotiff-filer) med visning af bredbåndsdækning til anvendelse i et GIS-
værktøj og excel-filer med nøgletal om dækningen i kommuner, regioner, på landsplan mv.
Med den foreslåede bestemmelse om forbrugeroplysning i telelovens § 73 a,
stk. 7,
indføres et
udtrykkeligt krav til Energistyrelsen om at offentliggøre oplysninger fra geografiske kortlægninger
med henblik på forbrugeroplysning.
Teledirektivets artikel 22, stk. 6, indeholder krav om, at den ansvarlige tilsynsmyndighed skal stille
et it-værktøj til rådighed for offentligheden, således at slutbrugerne sættes i stand til at fastslå,
hvilke net eller tjenester, der er til rådighed i forskellige områder, med en detaljeringsgrad, som kan
støtte dem i deres valg af tjenesteudbyder. Kravet er betinget af, at der fra markedets side ikke er et
lignende værktøj, der giver slutbrugerne tilsvarende mulighed.
302
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0303.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
En privat udbyder af en sådan tjeneste vil kunne gøre brug af data stillet til rådighed af
Energistyrelsen i henhold til stk. 6.
Med den foreslåede bestemmelse er det ikke intentionen at ændre Energistyrelsens praksis i forhold
til tjekditnet.dk, men derimod at indføre et krav om at videreføre Energistyrelsens
forbrugeroplysning i forhold til udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Energistyrelsen bør kun ophøre med offentliggørelsen af tjekditnet.dk eller lignende tjeneste,
såfremt markedet leverer en lignende uafhængig tjeneste, der kan støtte slutbrugernes valg af
tjenesteudbyder.
Energistyrelsen skal i forbindelse med offentliggørelse af data fra kortlægninger af udbredelsen af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester afveje hensynet til forbrugeroplysning over for
konkurrencehensyn, så der alene offentliggøres oplysninger, der kan påvirke konkurrencen negativt,
hvis dette er strengt nødvendigt for at gøre slutbrugere i stand til at foretage informerede valg af
tjenesteudbydere.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af data med henblik på
forbrugeroplysning er, at tilstedeværelsen af et sådant værktøj som tjekditnet.dk kan være afgørende
for slutbrugeres evne til at foretage informerede valg af tjenesteudbyder.
Med den foreslåede bestemmelse gives forbrugerne sikkerhed for, at der er en effektiv uafhængig
tjeneste på markedet, der understøtter valget af tjenesteudbyder, hvad enten tjenesten offentliggøres
af Energistyrelsen eller af en privat udbyder på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsens
kortlægning af udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Til nr. 72
Den foreslåede bestemmelse om konsekvensændring af telelovens § 75 implementerer dele af
teledirektivets artikel 20 og 21.
I henhold til telelovens § 75 kan Energistyrelsen udarbejde og offentliggøre statistik og
dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Energistyrelsen skønner
relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen
fungerer på telemarkedet.
Energistyrelsen kan i denne forbindelse kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes
konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde
dokumentation og statistik.
Med den foreslåede bestemmelse om konsekvensændring af telelovens
§ 75,
foreslås kredsen af
mulige pligtsubjekter udvidet fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, til
også at omfatte udbydere af interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester.
Den forslåede bestemmelse vil, med tilføjelsen af interpersonelle nummeruafhængige
kommunikationstjenester, endvidere udvide hvad der i bestemmelsen forstås ved telemarkedet.
303
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0304.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Udvidelsen heraf vil medføre, at Energistyrelsens forpligtelse efter stk. 1, udvides således at
formålet med statistikkerne fremadrettet også vil være at belyse denne del af telemarkedet.
Tilføjelsen af interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester vil medføre, at
Energistyrelsen i relevant omfang vil kunne indhente data fra denne type udbydere, til brug for
styrelsens udarbejdelse af statistik efter bestemmelsens stk. 1.
Det materiale, som vil kunne indhentes, vil kunne stilles til rådighed for private, som ønsker at
skabe overskuelighed og gennemsigtighed på telemarkedet. Det forudsættes, at der ikke herved vil
blive videregivet oplysninger om enkeltpersoners eller juridiske personers private, herunder
økonomiske, forhold, eller om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den
person eller virksomhed, oplysningen angår, at oplysningerne ikke videregives.
Oplysninger indsamlet i medfør af bestemmelsen vil skulle behandles i overensstemmelse med
gældende regler om beskyttelse af persondata.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at teledirektivet i en række bestemmelser udvider
anvendelsesområdet til at omfatte interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester.
Udvidelsen af anvendelsesområdet er i lovforslaget foreslået gennemført ved indsættelse af en ny
definition i telelovens § 2, nr. 20, samt ved bemyndigelser til udstedelse af bekendtgørelser i de
foreslåede bestemmelser i §§ 4, 4 a og 33.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for disse bestemmelser, herunder navnlig den foreslåede
ændring af telelovens § 33, kan hvis den udmøntes medføre behov for statistisk materiale i forhold
til udbredelsen af interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester på det danske
telemarked.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energistyrelsen vil være bemyndiget til at indsamle
data fra udbydere af interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester, hvilket vil kunne
medføre administrative byrder for denne type udbydere.
Indsamling af statistisk materiale om interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester,
forventes imidlertid ikke iværksat før der identificeres et konkret behov for statistik om de
pågældende tjenester, herunder hvis Europa-Kommissionen i henhold til teledirektivets artikel 61,
stk. 2 træffer afgørelse, om at medlemsstaterne skal sikre konnektivitet imellem disse tjenester.
Dette forventes ikke inden for en overskuelig periode, idet Europa-Kommissionen forud herfor vil
skulle gennemføre en analyse og konsekvensvurdering af et sådant krav.
Endvidere er de fleste udbydere af interpersonelle nummeruafhængige kommunikationstjenester
grænseoverskridende og dataindsamling vil skulle koordineres gennem BEREC.
Der forventes derfor ikke de første år, nye byrder på erhvervslivet som følge af den foreslåede
bestemmelse.
Til nr. 73
304
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0305.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 81, stk. 1, nr. 2, er ny og implementerer teledirektivets
artikel 106, stk. 7, om udbyderskift og nummerportabilitet.
Efter gældende ret er der ikke fastsat regler om bødestraf for overtrædelse i teleloven om
nummerportering.
Energistyrelsen fastsætter i dag vilkår om, at udbydere skal overholde gældende regler om
nummerportering, jf. telelovens §§ 26-28, ved tildeling af numre og nummerserier.
Ved alvorlige og gentagne overtrædelser af de fastsatte vilkår kan Energistyrelsen tilbagekalde
tildelte numre og nummerserier, jf. telelovens § 27, stk. 1, i bekendtgørelse om den samlede danske
nummerplan, jf. bekendtgørelse nr. 425 af 14. april 2011 med senere ændringer. Energistyrelsen kan
pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester tvangsbøder, hvis en
afgivende udbyder undlader at efterkomme afgørelser truffet på baggrund af manglende
eksekvering af en slutbrugers anmodning om nummerportering.
Endvidere har udbydere en pligt til at yde slutbrugere rimelig kompensation i tilfælde af forsinket
portering af abonnentnumre samt i tilfælde af misbrug af nummerportering foretaget af udbyderen
eller på dennes vegne.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, der misbruger nummerporteringsprocessen eller foretager portering af numre eller skift af
udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. § 28 a, kan straffes med bøde. Bødeniveauet
skal virke præventivt og sikre, at sanktionerne står mål med den mulige fortjeneste ved at overtræde
forpligtelser pålagt i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Ved misbrug af nummerporteringsprocessen forstås, at udbydere involveret i en
nummerporteringsproces f.eks. anvender data genereret i forbindelse med portering af
abonnentnumre fra en udbyder til en anden i markedsføringsøjemed. De involverede udbydere må
således kun anvende data, der er genereret i forbindelse med en portering, til at gennemføre skifte-
og nummerporteringsprocessen.
Nummerportabilitet og skifte af udbyder er en afgørende faktor, som letter forbrugernes valg og
fremmer effektiv konkurrence på liberaliserede markeder for elektronisk kommunikation, og bør
derfor gennemføres med mindst mulig risiko for misbrug af nummerportering og skifte af udbyder.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give hjemmel til at fastsætte passende sanktioner, der
er nødvendige for at minimere risici for misbrug af nummerporteringsprocessen eller portering af
numre og skifte af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at gøre det mindre attraktivt for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester at misbruge nummerporteringsprocessen eller foretage en
nummerportering eller et skifte af udbyder uden slutbrugerens udtrykkelige samtykke. Den
foreslåede bestemmelse har således til hensigt at øge slutbrugernes tryghed i forbindelse med skift
af udbyder.
Til nr. 74
305
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0306.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den gældende bestemmelse i telelovens § 81, stk. 1, nr. 4 medfører, at med bøde straffes den
forsyningspligtudbyder, der under særlige omstændigheder ikke overholder regler som nævnt i
blandt andet § 17, stk. 4, vedrørende de radiobaserede miritime nød- og sikkerhedstjenester i
farvandene omkring Danmark og Grønland. Forsyningspligten på disse tjenester blev ophævet ved
bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser.
Den foreslåede ændring af telelovens § 81, stk. 1, nr. 4 (der bliver til nr. 5) medfører, at der ikke
længere vil være straf for manglende overholdelse af regler om radiobaserede maritime nød- og
sikkerhedstjenester.
De foreslåede ændringer i telelovens § 81, stk. 1, nr. 4, om at fjerne henvisningen til § 17, stk. 4,
skyldes, at den gældende § 17, stk. 4 udgår af teleloven, idet forsyningspligten på de radiobaserede
maritime nød- og sikkerhedstjenester er ophævet. Ændringen af § 81, stk. 1, nr. 4 er en
konsekvensrettelse heraf.
Til nr. 75
Den foreslåede ændring i telelovens § 81, stk. 2, er ikke udtryk for direktivimplementering.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 81, stk. 2, giver hjemmel til, at der kan fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat i medfør af telelovens § 3, § 8, stk. 1, og §§ 9
og 61.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, hvorefter kommuner og regioner kan indgå aftaler
på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet, er ikke strafbelagt i medfør af teleloven.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, fører Energistyrelsen tilsyn med,
at de aftaler, som statslige myndigheder indgår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet
om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet, bliver indgået på markedsvilkår i henhold til den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1. I medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a,
stk. 2, fører Energistyrelsen endvidere tilsyn med, at statslige myndigheder overholder de regler om
metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren bliver
bemyndiget til at fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3. Med
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, bemyndiges Energistyrelsen endvidere til at
kunne fastsætte regler om tilsynet, herunder regler om, hvordan tilsynet gennemføres, hvilke
afgørelser Energistyrelsen kan træffe, om frister for styrelsens behandling af sager som led i
tilsynet, om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.
Det foreslås, at der i telelovens
§ 81, stk. 2,
indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 a, stk. 2. Med den foreslåede ændring gives der hjemmel til, at der kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 60 a, stk. 2, hvorefter Energistyrelsen bl.a. kan fastsætte regler om oplysningspligt og
pligt til indsendelse af materiale, som Energistyrelsen skønner relevant til brug for gennemførelsen
af styrelsens tilsyn. Samtidig foreslås nogle mindre ændringer i telelovens § 81, stk. 2, der alene er
af lovteknisk karakter.
306
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0307.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede ændring af telelovens § 81, stk. 2, er nødvendiggjort af hensynet til at kunne
sanktionere med bødestraf for manglende efterkommelse af regler om bl.a. oplysningspligt og pligt
til fremsendelse af materiale, som Energistyrelsen skønner relevant til brug for sit tilsyn, herunder
om regler for udstedelse af påbud til efterkommelse af sådanne forpligtelser, som Energistyrelsen
måtte fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2. Energistyrelsen
har behov for i konkrete sager, som indbringes for styrelsen, og i sager, som styrelsen rejser af egen
drift, at kunne træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. De øvrige mindre ændringer af
lovteknisk karakter i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 81, stk. 2, er nødvendiggjort af, at
der med lovforslaget foreslås indført en henvisning til den foreslåede § 60 a, stk. 2, i teleloven, i en
angivelse af en række bestemmelser i teleloven. Det er nødvendigt rent lovteknisk at indsætte
paragraftegn foran hver enkelt henvisning til bestemmelser i teleloven i telelovens § 81, stk. 2.
Med den foreslåede ændring vil Energistyrelsen i bekendtgørelse bl.a. kunne fastsætte regler om
oplysningspligt og pligt til indsendelse til styrelsen af materiale til brug for styrelsens tilsyn med
statslige myndigheders overholdelse af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a og om, at
manglende efterkommelse af sådanne forpligtelser vil kunne straffes med bøde.
Til nr. 76
Den foreslåede bestemmelse om tilføjelse af bilag 1 til teleloven implementerer teledirektivets bilag
IV om kriterier for vurdering af tilbud om saminvestering.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Der er ikke et bilag til den gældende telelov.
Gældende telelov indeholder ikke specifik hjemmel for udbyderen med en stærk markedsposition til
at afgive tilsagn om saminvestering. Dog kan udbydere med en stærk markedsposition give tilsagn
på nogle markeder med det formål at håndtere konkurrenceproblemer, som Erhvervsstyrelsen har
konstateret, og som styrelsen herefter skal tage hensyn til, når styrelsen træffer afgørelse om
passende forpligtelser.
På baggrund heraf indeholder teleloven ikke regler for hvilke specifikke betingelser et tilbud om
saminvestering skal overholde.
For en nærmere redegørelse af de foreslåede regler om saminvestering, henvises til de specielle
bemærkninger i forslag til telelovens § 47 a.
Den foreslåede bestemmelse om, at der indsættes et
bilag 1
til teleloven vil medføre, at der opstilles
minimumskrav til, hvad et saminvesteringstilbud efter forslag til telelovens § 47 a, stk. 2, vil skulle
opfylde. Erhvervsstyrelsen vil skulle vurdere, om det af udbyderen med en stærk markedspositions
afgivne saminvesteringstilbud overholder kriterierne.
Kriterierne i bilag 1 handler overordnet om, at sikre potentielle investorers adgang til
saminvesteringen gennem ikke-diskriminerende vilkår, at saminvesteringstilbuddet er transparent,
og at saminvesteringstilbuddet dels omfatter vilkår for potentielle medinvestorer, som vil fremme
bæredygtig konkurrence på lang sigt og dels sikrer en bæredygtig investering, som i væsentlig grad
vil bidrage til udrulningen af net med meget høj kapacitet.
307
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0308.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Erhvervsstyrelsen vil ikke være begrænset til kriterierne opstillet i bilag 1, og styrelsen vil således
kunne overveje yderligere kriterier, som styrelsen finder nødvendige for at sikre potentielle
investorers adgang til saminvesteringen, set i lyset af særlige lokale forhold og markedsstrukturen.
Medinvestorerne vil skulle være udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Kriterierne i bilag 1 vil skulle indgå i den samlede vurdering af udbyderen med en stærk
markedspositions tilsagn, som Erhvervsstyrelsen skal foretage i medfør af den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 47 a, stk. 2, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse har baggrund i hensynet til bedst muligt at sikre rettigheder og vilkår
for aktuelle og potentielle medinvestorers adgang til saminvesteringen ved at opstille en række
minimumskrav, som blandt andet sikrer ikke-diskriminerende vilkår for fremtidige
adgangssøgende, transparens i saminvesteringstilbuddet samt vilkår, som gør det muligt for
potentielle medinvestorer at konkurrere bæredygtigt på lang sigt. Hensynet bag minimumskravene i
bilag 1 er også, at sikre en bæredygtig investering, der sandsynligvis vil kunne dække fremtidige
behov, ved at udrulle nye netelementer, som i væsentlig grad bidrager til udrulningen af net med
meget høj kapacitet.
Den foreslåede bestemmelse om indsættelse af bilag 1 i teleloven, vil medføre transparens og
forudsigelighed for potentielle investorer, som sikres bedst mulige forudsætninger for adgang til at
deltage i saminvesteringen. Bestemmelsen vil også medføre transparens og forudsigelighed for
adgangssøgende udbydere, som ikke deltager i saminvesteringen, og sikre at disse udbydere på det
nye net får samme forudsætninger for at konkurrere som før udrulningen.
Til § 2
Til nr. 1
Af den gældende EU-note til lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august
2016 (herefter frekvensloven), fremgår, at frekvensloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (tilladelsesdirektivet) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af
7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet), begge som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/140/EF af 25. november 2009.
I medfør af artikel 125 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december
2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)
(herefter teledirektivet) ophæves de nævnte direktiver med virkning fra den 21. december 2020.
Teledirektivet erstatter bl.a. rammedirektivet og tilladelsesdirektivet.
EU-noten til frekvenslovens titel foreslås derfor affattet, så der henvises til teledirektivet i stedet.
Til nr. 2
Overskriften til frekvenslovens § 1 er ”lovens anvendelsesområde”.
308
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0309.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det foreslås af ordensmæssige grunde, at overskriften til frekvenslovens
§ 1
ændres til lovens
anvendelsesområde og definitioner, idet der ud over definitionen af radiofrekvenser i den gældende
bestemmelse i frekvenslovens § 1, stk. 3, foreslås implementeret definitioner fra teledirektivets
artikel 2.
Til nr. 3
Teleterminaludstyr var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts
1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse
(radio- og teleterminaludstyrsdirektivet), som i 2016 blev ophævet og erstattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EMC-direktivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr
på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet).
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet har ført til, at i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, der implementerer bl.a.
radioudstyrsdirektivet og EMC-direktivet, er teleterminaludstyr i form af fastnetterminaludstyr som
fastnettelefoner og internetmodemmer ikke omfattet af reglerne om radioudstyr, men af reglerne om
apparater i EMC-direktivet. Dette har således været situationen siden den 13. juni 2016, hvor dele af
bl.a. radioudstyrsdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold, og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, som implementerede dele af radio- og
teleterminaludstyrsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15.
december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF, blev ophævet.
Da radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radioudstyr i lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold alene omhandler radioudstyr, har teleterminaludstyr siden den 13. juni
2016 været omfattet af bestemmelserne om apparater i lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold. I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev betegnelserne teleterminaludstyr og
elektriske og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 1, stk. 2, og § 44, stk. 1, ikke
videreført.
Teleterminaludstyr og elektrisk eller elektronisk apparat er nu omfattet af betegnelsen apparat, som
i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold defineres som: a) Et
færdigproduceret elektrisk eller elektronisk produkt eller en kombination af sådanne produkter, som
gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og som kan
tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket
af sådanne forstyrrelser,
b) komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbygget i et produkt af brugeren eller c)
mobile anlæg i form af en kombination af produkter og eventuelle andre anordninger, som er
beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige steder.
Betegnelserne teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater i frekvenslovens § 1, stk.
2, og § 44, stk. 1, foreslås erstattet af betegnelsen apparater, som efter lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold omfatter teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater.
309
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0310.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der er alene tale om en sproglig tilretning af de anvendte begreber i frekvensloven som følge af de
ændrede betegnelser i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, og der er ikke tilsigtet
nogen indholdsmæssige ændringer ved den foreslåede ændring.
Til nr. 4
Med de foreslåede definitioner i frekvenslovens § 1, stk. 3, implementeres definitionerne i
teledirektivets artikel 2, nr. 20, 25 og 26.
Definitionen af skadelig interferens i teledirektivets artikel 2, nr. 20, er en indholdsmæssig
videreførelse af definitionen i rammedirektivets artikel 2, litra r. De øvrige definitioner findes ikke i
de gældende direktiver på teleområdet.
De foreslåede definitioner med undtagelse af nr. 3 er nye. Der findes ikke tilsvarende definitioner i
frekvensloven.
I den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 1, stk. 3, defineres alene ”radiofrekvenser”.
”Radiofrekvenser” er ikke defineret i teledirektivet. Ved ”radiofrekvenser” forstås
elektromagnetiske bølger i frekvensområdet op til 3.000 GHz, der udbredes uden kunstig
afskærmning.
Der foreslås i frekvenslovens
§ 1, stk. 3,
indsat en række definitioner fra teledirektivet af relevans
for frekvensområdet. Derudover foreslås den eksisterende definition af ”radiofrekvenser” i
frekvenslovens § 1, stk. 3, videreført uændret.
I det foreslåede
nr. 1
i frekvenslovens § 1, stk. 3, defineres begrebet delt anvendelse af
radiofrekvenser, jf. definitionen i teledirektivets artikel 2, nr. 26.
Delt anvendelse af radiofrekvenser kan bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel på
radiofrekvenser til brug for bl.a. nye trådløse teknologier og tjenester. I en række af teledirektivets
bestemmelser er der derfor fokus på, at medlemsstaterne gennem konkrete tiltag skal fremme eller
ikke lægge hindringer i vejen for deling af radiofrekvenser. Deling af radiofrekvenser mellem flere
brugere kan bidrage til faktisk og effektiv anvendelse af frekvensressourcerne.
Delt anvendelse af radiofrekvenser kan bl.a. ske på grundlag af tilladelsesfri anvendelse af de
pågældende radiofrekvenser, jf. regler udstedt i medfør af frekvenslovens § 6, stk. 2, som inden for
bestemte tekniske rammer giver flere brugere mulighed for at få adgang til og anvende de samme
radiofrekvenser.
Delt anvendelse kan også ske på grundlag af tilladelser til at anvende de pågældende
radiofrekvenser, hvor brugere med en tilladelsesindehaver kan aftale betingelserne for delt
anvendelse af konkrete radiofrekvenser. I den forbindelse vil de tilladelsesvilkår, som indgår i den
pågældende tilladelse, fortsat skulle overholdes, og Energistyrelsen fører over for den pågældende
tilladelsesindehaver tilsyn med, at dette er tilfældet.
Delt anvendelse kan endvidere ske på grundlag af en ordning med anvendelse i forskellige
geografiske områder eller på forskellige tidspunkter, herunder på grundlag af aftaler mellem en
310
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0311.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilladelsesindehaver og interesserede brugere, i overensstemmelse med vilkår i de tilladelser til at
anvende radiofrekvenser, som er relevante i situationen. Sådanne aftaler vil desuden skulle være i
overensstemmelse med rammerne, som følger af den generelle konkurrencelovgivning. Pligten til at
sikre dette påhviler til enhver tid parterne i en sådan aftale.
I det foreslåede
nr. 2
i frekvenslovens § 1, stk. 3, defineres begrebet harmoniserede radiofrekvenser,
jf. definitionen i teledirektivets artikel 2, nr. 25. Begrebet indgår i ordlyden af en række af
teledirektivets bestemmelser, som frekvenser, hvor interesseredes adgang til at anvende
radiofrekvenserne og vilkårene for denne anvendelse er harmoniseret gennem tekniske
gennemførelsesforanstaltninger vedtaget af Europa-Kommissionen.
Harmoniserede betingelser for adgang til og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser fastsættes ved
tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et
frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen).
Harmoniserede betingelser for anvendelse af radiofrekvenser er som udgangspunkt en fravigelse af
hovedreglen i teledirektivets art. 45, stk. 3 og 4, og frekvenslovens § 14, stk. 1 og 2, om, at der
udstedes tjeneste- og teknologineutrale tilladelser til at anvende radiofrekvenser. Teledirektivet og
frekvensloven indeholder dog samtidig undtagelser til dette udgangspunkt begrundet i, at det kan
være berettiget for at nå de overordnede mål med reglerne om at fremme visse specifikke tjenester
f.eks. at fremme udrulning og anvendelse af net med meget høj kapacitet, effektiv anvendelse af
radiofrekvenser og konkurrencen på markedet. Et eksempel på dette er, at der er bestemmelser, som
omhandler radiofrekvenser, hvis anvendelse er harmoniseret for, at de kan anvendes til trådløst
bredbånd.
Efter teledirektivets artikel 118, stk. 2 og 3, behandles forslag til tekniske
gennemførelsesforanstaltninger i Frekvensudvalget, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF. Frekvensudvalget er et udvalg som
omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 182/2011/EU af 16. februar 2011 om de
generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Forslag til gennemførelsesforanstaltninger behandles i
Frekvensudvalget efter komitologiproceduren rådgivningsprocedure, jf. artikel 5 i forordning nr.
182/2011/EU.
Disse tekniske gennemførelsesforanstaltninger er bindende og skal gennemføres i dansk lovgivning.
Det sker ved, at det i bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes
prioritering af de samlede radiofrekvenser (frekvensplan), jf. bekendtgørelse nr. 1150 af 21.
november 2019, som udstedes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 4, angives, at
radiofrekvenserne er afsat til anvendelse på de harmoniserede tekniske vilkår ved at indsætte en
henvisning til den pågældende gennemførelsesforanstaltning. De harmoniserede tekniske vilkår er
de tekniske rammer, der fremgår af den tekniske gennemførelsesforanstaltning, og som af de
nationale frekvensmyndigheder kan fastsættes som vilkår for frekvensanvendelsen i tilladelser til at
anvende de pågældende harmoniserede radiofrekvenser.
Tekniske vilkår for anvendelse af harmoniserede radiofrekvenser kan i medfør af frekvenslovens §
14, stk. 3, fastsættes i vilkår for anvendelse af de tilladelser til at anvende de pågældende
311
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0312.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
radiofrekvenser, som udstedes af Energistyrelsen, eller i form af de tekniske rammer for at anvende
radiofrekvenserne i medfør af bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse
samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1155 af 21. november
2019, som udstedes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 6, stk. 2, hvis
frekvensanvendelsen er gjort tilladelsesfri.
Begrebet harmoniserede radiofrekvenser i det foreslåede nr. 2 anvendes i en række bestemmelser
vedrørende frekvensområdet i teledirektivet og i dette lovforslag. Der er er derfor behov for at
implementere definitionen i teledirektivets artikel 2, nr. 25. Det sker ved den forslåede definition af
begrebet og ved en række af de foreslåede bestemmelser i § 2 i nærværende lovforslag.
Efter indsættelsen af en definition i det foreslåede nr. 2 af begrebet harmoniserede radiofrekvenser
skal begrebet over alt i nærværende lovforslag forstås som radiofrekvenser, for hvilke
harmoniserede betingelser vedrørende adgang til og effektiv udnyttelse er blevet fastsat ved
tekniske gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det
Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen).
Radiofrekvenser, som udgør den eneste definition i frekvenslovens i dag, jf. frekvenslovens § 1, stk.
3, foreslås defineret i det foreslåede nr. 2, sammen med en række nye definitioner, som foreslås
indsat i frekvenslovens § 1, stk. 3.
I det foreslåede
nr. 3
i frekvenslovens § 1, stk. 3, videreføres uændret definitionen af ordet
radiofrekvenser i frekvenslovens § 1, stk. 3. ”Radiofrekvenser” er elektromagnetiske bølger i
frekvensområdet op til 3.000 GHz, der udbredes uden kunstig afskærmning.
Ved kunstig afskærmning forstås kunstig retningsstyring. Kunstig afskærmning kan være kabler,
som radiofrekvenserne transporteres igennem. At loven alene regulerer radiofrekvenser uden
kunstig afskærmning medfører, at den ikke vil gælde gælder for radiofrekvenser, som transporteres
i ledninger og kabler.
Det betyder, at frekvensanvendelsen i f.eks. et kabel-tv-anlægs kabler ikke i medfør af
frekvensloven vil være beskyttet mod forstyrrelser fra en ikke-afskærmet anvendelse af
radiofrekvenser i overensstemmelse med frekvenslovgivningen uden for kabel-tv-anlægget, som
skyldes, at kabel-tv-anlægget ikke er tilstrækkeligt afskærmet mod udefrakommende
radiofrekvenser.
I det foreslåede
nr. 4,
i frekvenslovens § 1, stk. 3, defineres begrebet uacceptable forstyrrelser, jf.
definitionen af begrebet skadelig interferens i teledirektivets artikel 2, nr. 20.
Begrebet skadelig interferens fremgår af de gældende definitioner i rammedirektivet og fremgår af
frekvenslovens bestemmelser som uacceptable forstyrrelser, jf. frekvenslovens § 5, stk. 3, § 14, stk.
1, og § 23, stk. 3. Uacceptable forstyrrelser er den generelt anvendte og fast indarbejdede betegnelse
på frekvensområdet i Danmark for den type af forstyrrelser af radiokommunikation, som omtales i
definitionen i rammedirektivets artikel 2, litra r, og i teledirektivets artikel 2, nr. 20.
Begreberne uacceptable forstyrrelser og skadelig interferens dækker således over de samme forhold,
som efter direktivernes definitioner forekommer, når forstyrrelserne udgør en fare for
312
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0313.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
radionavigationstjenesters eller andre sikkerhedstjenesters funktion, eller som på anden måde i
alvorlig grad forringer, hindrer eller gentagne gange afbryder radiokommunikationstjenester, der
fungerer i overensstemmelse med gældende internationale regler eller Unionens eller
medlemsstaternes gældende regler. ”Radionavigation” omhandler stedbestemmelse ved hjælp af
radiofrekvenser til navigationsformål, herunder advarsel om forhindringer.
Radionavigationstjenester eller andre sikkerhedstjenester kan f.eks. være tjenester på
luftfartsområdet til brug for flysikkerhed. Disse tjenester er omfattet af betegnelsen aeronautisk
radionavigation.
Uacceptable forstyrrelser, som på anden måde i alvorlig grad forringer, hindrer eller gentagne gange
afbryder radiokommunikationstjenester, skal forstås i overensstemmelse med bemærkningerne til
den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 41, stk. 2, nr. 2, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg
A, side 4278-4279, som omhandler Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af loven og af regler
og vilkår, der er fastsat i medfør af loven i relation til anvendelse af radiofrekvenser.
Af de nævnte bemærkninger fremgår, at det beror på en samlet vurdering af omstændighederne, om
en konkret forstyrrelse i det enkelte tilfælde er acceptabel eller uacceptabel. En konstateret
forstyrrelse vil være uacceptabel, når der er tale om en forstyrrelse af radiokommunikationstjenester
af en vis varighed eller af tilbagevendende karakter, der medfører, at radiokommunikation ved
lovlig anvendelse af radiofrekvenser ikke kan gennemføres. En forstyrrelse vil således være
uacceptabel, når forstyrrelsen forringer funktionaliteten af radiokommunikationen, radiosenderen
eller brugeres radioudstyr eller apparater.
Det fremgår videre af de nævnte bemærkninger, at i vurderingen af, om en forstyrrelse er
uacceptabel, indgår også, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, herunder om der er tale om
forstyrrelse af livsvigtig frekvensanvendelse. Der kan f.eks. være tale om forstyrrelse af radioudstyr,
der anvendes til at beskytte liv eller helbred, eller af en mindre væsentlig frekvensanvendelse, som
f.eks. en hobbybrugers frekvensanvendelse i radioudstyr udelukkende beregnet til modtagelse,
trådløst computertilbehør eller udstyr med kort rækkevidde, der anvender radiofrekvenser, hvortil
der ikke kræves tilladelse fra Energistyrelsen.
Det fremgår endelig de nævnte bemærkninger, at en forstyrrelse kun vil kunne betegnes som
uacceptabel, hvis forstyrrelsen er forårsaget af en anden brugers anvendelse af radioudstyr eller
apparater og ikke skyldes, at der er fejl i den pågældende brugers eget udstyr. Når der er tale om fejl
i den pågældende brugers eget udstyr, vil der som udgangspunkt ikke foreligge en overtrædelse af
frekvenslovgivningen fra en forstyrrende brugers side.
Til nr. 5
Teledirektivet finder ikke anvendelse på medlemsstaternes tiltag ud fra hensynet til den offentlige
orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret, jf. artikel 1, stk. 3, litra c, og betragtning nr. 6.
I henhold til teledirektivets artikel 45, stk. 5, kan medlemsstaterne indføre begrænsninger i, hvilke
elektroniske kommunikationstjenester der kan udbydes i bestemte frekvensbånd. Foranstaltninger,
der hindrer, at en hvilken som helst anden elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt
frekvensbånd skal være begrundet i nødvendigheden af at beskytte livskritiske tjenester. Artikel 45,
stk. 5, erstatter rammedirektivets artikel 9, stk. 4. Eventuelle tiltag vil skulle iværksættes inden for
rammerne af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.
313
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0314.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Det foreslås i frekvenslovens
§ 2, stk. 5,
at skabe adgang for klima-, energi- og
forsyningsministeren til at kunne beslutte at afsætte bestemte radiofrekvenser til statens eget brug til
brug for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret. Det foreslås derudover, at
denne beslutning efterfølgende af Energistyrelsen indarbejdes i bekendtgørelsen om fastlæggelse af
rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede frekvensressourcer
(frekvensplan), som udstedes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 4.
Radiofrekvenser er en knap ressource, og statens behov for at kunne råde over radiofrekvenser til
brug for varetagelsen af væsentlige samfundsinteresser kan ændre sig over tid. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til at afsætte radiofrekvenser til statens eget brug ud fra
hensynet til beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret. En
tilsvarende hjemmel eksisterer aktuelt ikke, og statslige myndigheder har derfor ikke kunnet
reservere radiofrekvenser til statslig brug. I stedet har statslige myndigheder kunnet søge om en
frekvenstilladelse på lige fod med f.eks. private virksomheder.
I dag er der f.eks. efter ansøgning udstedt tilladelse til staten, i form af henholdsvis Energistyrelsen
og Center for Beredskabskommunikation, med henblik på, at disse myndighed kan anvende
radiofrekvenser til brug for henholdsvis driften af kystradionettet i Danmark og nød- og
beredskabstjenesters opgaveløsning. Kystradionettet giver mulighed for, at skibe i danske farvande
kan kalde Lyngby Radio, hvis skibet er i nød eller har brug for hjælp. Lyngby Radio udsender
desuden på vegne af DMI og Søfartsstyrelsen m.fl. navigationsefterretninger, storm- og
kulingvarsler, overisningsvarsler m.v. via kystradionettet. Energistyrelsen står for drift og
vedligehold af kystradionettet, mens Lyngby Radio under forsvaret står for radiokommunikationen
med skibe i danske farvande. Center for Beredskabskommunikation råder over en
frekvenstilladelse, der vil kunne bruges til beredskabskommunikation på SINE (SIkkerhedsNEt).
Fremadrettet kan der for statslige myndigheder også opstå behov for at varetage hensyn til
beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret, som betyder, at det kan
være nødvendigt, at der afsættes de nødvendige frekvensressourcer til brug for udførelsen af
konkrete opgaver til sikring af de nævnte forhold. Det kunne, ud over radiofrekvenser som nævnt til
brug for nød- og beredskabstjenesternes opgaveløsning f.eks. også dreje sig om radiofrekvenser til
brug for hjemmeværnets behov for trådløs kommunikation og politiets behov for særskilte
radiofrekvenser. Også i relation til udøvelsen af offentlige transportopgaver eller ved offentlig
infrastruktur kan der være behov for at afsætte særskilte radiofrekvenser af hensyn til beskyttelsen
af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte radiofrekvenser ud fra hensynet
til beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret kan træffes uden, at
Energistyrelsen har foretaget en vurdering af, om der er frekvensknaphed. Det afgørende er, om det
vurderes påkrævet at afsætte de pågældende radiofrekvenser til statens eget brug for at kunne
varetage hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret. Der vil fortsat
skulle udstedes tilladelse til at anvende radiofrekvenser til den statslige myndighed, som skal
anvende radiofrekvenserne af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden, den offentlige
sikkerhed og til forsvaret.
314
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0315.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det er hensigtsmæssigt, at ledige radiofrekvenser, som vurderes at være egnede til at sikre
varetagelsen af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret, kan
afsættes således, at det sikres, at der kan etableres velfungerende kommunikation, som løser
væsentlige samfundsmæssige behov. Vurderingen af ledige radiofrekvensers egnethed sker på
baggrund af deres karakter, tilgængelig frekvensmængde, placering i frekvensbåndet og i henhold
til den relevante anvendelse og teknologi knyttet til frekvenserne. Vurderingen kan ændre sig over
tid. En beslutning om at afsætte radiofrekvenser til statens eget brug bør derfor træffes af klima-,
energi- og forsyningsministeren og indarbejdes af Energistyrelsen i bekendtgørelse om fastlæggelse
af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer
(frekvensplan).
Når staten køber ydelser, skal det sendes i offentligt udbud således, at den pågældende kontrakt er
konkurrenceudsat, og staten opnår den økonomisk mest fordelagtige løsning. Dette gælder i
udgangspunktet også for indkøb af adgang til og brug af elektroniske kommunikationsnet, der
anvendes af myndigheder, der varetager opgaver vedrørende beskyttelsen af den offentlige orden,
den offentlige sikkerhed samt af forsvaret. Hvis en udbyder skal kunne etablere et
radiokommunikationsnet, skal udbyderen som udgangspunkt have en tilladelse til at anvende
radiofrekvenser hertil, jf. frekvenslovens § 6, stk. 1. I forbindelse med forberedelsen og
gennemførelsen af offentlige udbud vedrørende elektroniske kommunikationsnet til tjenester
relateret til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret, kan det være
samfundsøkonomisk fordelagtigt og nødvendigt for opgaveløsningen, at staten har mulighed for at
afsætte radiofrekvenser, som vil være egnede til brug for statens opgaveløsning, og hvor en adgang
til at anvende de pågældende radiofrekvenser på baggrund af en udstedt tilladelse f.eks. af den
statslige tilladelsesindehaver derefter kan stilles til rådighed for den leverandør, som måtte blive
valgt til at udføre opgaven.
Ved egnede radiofrekvenser forstås, at radiofrekvenserne vurderes at være egnede til at anvende til
løsning af statens særlige behov i forhold til radiofrekvensernes tekniske karakteristika, det relevant
udstyr, der skal anvendes til den statslige opgaveløsning, eller som forventes at blive tilgængeligt
for opgaveløsningen. Der kan f.eks. være en række tjenester og funktionaliteter, som er afgørende
for den statslige opgaveløsning, men som ikke alt radioudstyr understøtter på tilstrækkelig vis.
Derfor vil det kun være visse radiofrekvenser, som kan eller forventes at kunne anvendes med
sådant egnet radioudstyr, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at afsætte til
statens eget brug ud fra hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret. I
nogle tilfælde træffes en sådan beslutning på baggrund af en indstilling fra Energistyrelsen eller
som følge af internationale beslutninger, hvorefter der skal afsættes radiofrekvenser til et bestemt
formål.
En beslutning om at afsætte frekvenser til statslig brug kan efter omstændighederne udgøre eller
medføre en begrænsning af den fri bevægelighed, der dog i henhold til den foreslåede bestemmelse
vil være begrundet i tvingende almene hensyn og tillige proportional og som sådan i
overensstemmelse med EU-retten.
Det er uden betydning for ministerens beslutning om at afsætte radiofrekvenser til statslig brug, om
Energistyrelsen har konstateret, at der er knaphed på de pågældende radiofrekvenser, jf.
frekvenslovens § 7, stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun kunne beslutte at afsætte
radiofrekvenser i tilfælde, hvor det vurderes, at radiofrekvenserne er egnede til at varetage hensynet
til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret som beskrevet ovenfor.
315
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0316.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Energistyrelsen kan af egen drift indstille til klima-, energi- og forsyningsministeren, at der bør
træffes beslutning om at afsætte radiofrekvenser ud fra hensynet til den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed og til forsvaret, når der er konstateret et konkret behov herfor. Konkrete behov
kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er truffet en politisk eller international beslutning om, at
radiofrekvenserne skal afsættes til bestemte tjenester omfattet af de nævnte hensyn, hvis statslige
myndigheder gør opmærksom på behovet for at afsætte visse frekvenser til statslig brug, eller hvis
staten skal gennemføre et offentligt udbud til sådanne tjenester.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
beslutte at afsætte radiofrekvenser ud fra hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed
og til forsvaret, selvom radiofrekvenserne allerede er udstedt til andre tilladelsesindehavere. Klima-,
energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte frekvenser til statens eget brug vil dog
som udgangspunkt blive truffet i forhold til ledige radiofrekvenser, der kan afsættes til det
pågældende formål, hvis der er ledige egnede radiofrekvenser.
Hvis der ikke er ledige egnede radiofrekvenser, og det måtte være nødvendigt at afsætte bestemte
radiofrekvenser til statens eget brug, som er tildelt private eller statslige myndigheder som
tilladelsesindehavere, vil Energistyrelsen eksempelvis kunne ændre vilkår i de eksisterende
frekvenstilladelser i medfør af frekvenslovens § 23 eller tilbagekalde tilladelser helt eller delvist i
medfør af frekvenslovens § 24. Når Energistyrelsen anvender disse bestemmelser i frekvensloven,
er styrelsen underlagt de almindelige principper om, at vilkår i tilladelser eller tilbagekaldelse af
tilladelser skal begrænses til det nødvendige, være objektivt begrundede, gennemsigtige, ikke-
diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede.
Der kunne f.eks. være tale om vilkår, der indebærer, at en tilladelsesindehaver skal sikre prioriteret
adgang eller udleje kapacitet i sit net til brug for en statslig opgaveløsning eller en statslig
myndigheds behov i øvrigt. Kun i ganske særlige tilfælde, f.eks. på grund af internationale
beslutninger, som Danmark vil være retligt forpligtet til at gennemføre i dansk ret, forventes det at
kunne blive nødvendigt, at Energistyrelsen skal tilbagekalde en eksisterende frekvenstilladelse helt
eller delvist. Det forudsættes, at ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser alene vil blive aktuel,
hvis det vurderes nødvendigt for at varetage hensyn til den offentlige orden, den offentlige
sikkerhed og til forsvaret, herunder til brug for tjenester til sikring af menneskers liv og sikkerhed,
som forudsætter brug af den pågældende radiofrekvens. Ændring af vilkår i eksisterende tilladelser
og tilbagekaldelse af tilladelser vil kun ske i de tilfælde, hvor der ikke ses andre måder for staten at
kunne opfylde statens behov og varetagelsen af hensyn til beskyttelse af den offentlig orden, den
offentlige sikkerhed og til forsvaret.
Der har ikke hidtil været behov for at ændre vilkår i eller tilbagekalde udstedte frekvenstilladelser
for at varetage de væsentlige samfundsmæssige behov, som er omhandlet i den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 2, stk. 5. Der er heller ikke hidtil vedtaget internationale
beslutninger, som Danmark er retligt forpligtet til at gennemføre i dansk ret, der har gjort dette
nødvendigt.
Det forventes, at det i et vist omfang vil være muligt at anvende eller anvise teknisk substituerbare
radiofrekvenser for tilladelsesindehavere, hvis der måtte opstå behov for at afsætte radiofrekvenser
til statens eget brug, hvortil der allerede er udstedt tilladelser. Er der således mulighed for at vælge
mellem to eller flere egnede radiofrekvenser, der alle opfylder statens behov på samme måde, vil
316
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0317.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
beslutningen om at afsætte radiofrekvenser til statens brug blive rettet mod frekvenser, der ikke er
omfattet af en allerede tildelt frekvenstilladelse, ligesom afsættelsen af radiofrekvenser, hvis det er
muligt, vil blive forsøgt rettet mod frekvenser, hvor der ikke er frekvensknaphed. Ved beslutningen
om at afsætte radiofrekvenser til statslig brug vil beslutningen således tilsigtes at have den mindst
muligt indgribende karakter.
Det forventes ikke, at der på et tidspunkt vil opstå behov for at ændre vilkår i tilladelser eller
tilbagekalde tilladelser delvist eller helt med henblik på at varetage disse behov i frekvensbånd,
hvor der er frekvensknaphed. Der forventes således f.eks. ikke vedtaget bindende retsakter i EU i
forhold til frekvensbånd, som er harmoniseret på EU-plan til brug for trådløse bredbåndstjenester,
hvor der i Danmark er udstedt tilladelser til udbud af offentlige mobilkommunikationsnet og -
tjenester, og som gør det nødvendigt at ændre vilkårene i eller tilbagekalde disse tilladelser.
Det forventes derfor, at det i et vist omfang vil være muligt at anvende eller anvise teknisk
substituerbare radiofrekvenser for tilladelsesindehavere, hvis der måtte opstå behov for at afsætte
radiofrekvenser til statens eget brug, hvortil der allerede er udstedt tilladelser. Er der således
mulighed for at vælge mellem to eller flere egnede radiofrekvenser, der alle opfylder statens behov
på samme måde, vil beslutningen om at afsætte radiofrekvenser til statens brug blive rettet mod
frekvenser, der ikke er omfattet af en allerede tildelt frekvenstilladelse, ligesom afsættelsen af
radiofrekvenser, hvis muligt, vil blive forsøgt rettet mod frekvenser, hvor der ikke er
frekvensknaphed., fordi sådanne behov vil opstå i forhold til frekvensbånd, hvor der ikke er
knaphed på radiofrekvenser. Ved beslutningen om at afsætte radiofrekvenser til statslig brug vil
beslutningen således tilsigtes at have den mindst muligt indgribende karakter.
Energistyrelsen vil udstede tilladelse til den statslige myndighed, som forventes at skulle råde over
eller anvende de pågældende radiofrekvenser, og opkræve frekvensafgifter fra den pågældende
myndighed. Den pågældende statslige myndighed, som bliver tilladelsesindehaver, kan herefter selv
anvende frekvenstilladelsen eller om nødvendigt eventuelt stille radiofrekvenserne til rådighed for
den leverandør, som f.eks. skal udføre opgaven med at drive et elektronisk kommunikationsnet til
brug for det pågældende formål. Dette er f.eks. sket i forbindelse med kystradionettet i Danmark, og
hvor der er udstedt frekvenstilladelser til Energistyrelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte radiofrekvenserne ud fra
hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret vil medføre, at ingen
efterfølgende ansøgninger om de pågældende radiofrekvenser kan imødekommes af
Energistyrelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at afsætte radiofrekvenser til statens eget
brug for at varetage hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og til forsvaret vil af
Energistyrelsen skulle indarbejdes i den førstkommende udgave af bekendtgørelse om fastlæggelse
af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer
(frekvensplan).
Til nr. 6
Den foreslåede indsættelse af et nyt 2. pkt. i frekvenslovens § 7, stk. 6, er ikke et udtryk for
direktivimplementering.
317
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0318.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det fremgår af den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 7, stk. 6, at der foreligger
frekvensknaphed, når Energistyrelsen konstaterer, at der er mere end én ansøger til den eller de
samme radiofrekvenser i et givent geografisk område, og hvor Energistyrelsen ikke vil kunne
imødekomme alle modtagne ansøgninger, herunder ved at angive muligheder for at anvende
radiofrekvenser, som efter styrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte
radiofrekvenser.
Der foreligger således ikke frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen modtager mere end
én ansøgning om tilladelse til at anvende de samme radiofrekvenser, men hvor anvendelsen
vedrører to forskellige geografiske områder, så Energistyrelsen kan udstede tilladelse til alle
ansøgere, uden at dette vil skabe forstyrrelser for de øvrige ansøgere, som får udstedt tilladelser,
eller for eksisterende tilladelsesindehavere.
Der foreligger heller ikke frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen kan anvise
radiofrekvenser, som er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser. Det vil sige
radiofrekvenser, som dækker samme geografiske område, og som giver ansøgeren tilsvarende
tekniske anvendelsesmuligheder som de ansøgte radiofrekvenser. Radiofrekvenser anses dog ikke
for substituerbare, hvis ansøgeren kan dokumentere, at henvisning til at anvende andre
radiofrekvenser end de ansøgte vil resultere i væsentlige meromkostninger, f.eks. i forbindelse med
indkøb og etablering af udstyr. Udpegning af substituerbare radiofrekvenser vil alene ske, hvis
Energistyrelsen ikke har mulighed for at udstede tilladelse til at anvende de oprindeligt ansøgte
radiofrekvenser til den pågældende ansøger. Dette kan eventuelt være tilfældet ved samtidig
modtagelse af flere ansøgninger til samme radiofrekvenser, og hvor tilladelsen efter lodtrækning
efter frekvensloven § 7, stk. 2, udstedes til en anden ansøger.
Foreligger der knaphed på konkrete radiofrekvenser inden for et geografisk afgrænset område,
tildeles de pågældende radiofrekvenser enten på baggrund af klima-, energi- og
forsyningsministerens beslutning om auktion eller offentligt udbud, jf. frekvenslovens §§ 9-11, eller
efterhånden, som ansøgninger herom modtages, jf. frekvenslovens § 7, stk. 1, eller på baggrund af
auktion efter frekvenslovens § 12, hvis der ikke er konstateret væsentlige samfundsmæssige hensyn
at varetage ved tildelingen af tilladelser.
Den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 7, stk. 6, 2. pkt.,
i frekvensloven, vil medføre, at
frekvensknaphed også kan foreligge, når Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen efter
radiofrekvenser i et givent geografisk område ikke kan forventes at ville kunne imødekommes
inden for et kortere tidsrum, herunder ved at angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som
efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser.
Frekvensknaphed vil i henhold til den foreslåede ændring bero på en vurdering, der som
udgangspunkt vil tage afsæt i en høring af relevante parter om deres interesse for de konkrete
radiofrekvenser samt Energistyrelsens viden om eksempelvis forventet udvikling af udstyr, som kan
bruges til at anvende radiofrekvenserne i overensstemmelse med en eventuel teknisk harmonisering
vedtaget i EU, jf. den foreslåede definition af harmoniserede radiofrekvenser i frekvenslovens § 1,
stk. 3, nr. 1.
Der vil ikke foreligge frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen vurderer, at den
forventede efterspørgsel efter de samme radiofrekvenser vedrører forskellige geografiske områder,
318
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0319.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
således at Energistyrelsen vil kunne udstede tilladelse til alle ansøgere, uden at dette vil skabe
forstyrrelser for eksisterende tilladelsesindehavere eller for brugere af radiofrekvenser.
Frekvensknaphed vil, jf. den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 7, stk. 6, 2. pkt., afhænge af
Energistyrelsens vurdering af udviklingen af efterspørgslen inden for et kortere tidsrum. Dette
tidsrum vil strække sig over en passende periode, inden for hvilken Energistyrelsen har mulighed
for at vurdere, hvordan efterspørgslen vil udvikle sig. Denne vurdering vil eksempelvis kunne tage
udgangspunkt i ovenstående høring samt Energistyrelsens viden om eventuel kommende teknisk
harmonisering på EU-plan af betingelserne for adgang til og anvendelse af radiofrekvenser og
udvikling af udstyr, som kan bruges til at anvende radiofrekvenserne i overensstemmelse med
denne harmonisering.
Der vil heller ikke foreligge frekvensknaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen vil kunne anvise
radiofrekvenser, som er substituerbare i forhold til de konkrete frekvensressourcer. Det vil sige
radiofrekvenser, som dækker samme geografiske område, og som giver de interesserede parter
tilsvarende tekniske anvendelsesmuligheder, som de ville kunne få ved at anvende de ansøgte
radiofrekvenser.
Radiofrekvenser anses dog ikke for substituerbare, hvis de interesserede parter kan dokumentere, at
henvisning til anvendelse af andre radiofrekvenser end de ansøgte vil resultere i væsentlige
meromkostninger. Hvorvidt der er tale om væsentlige meromkostninger, vil bero på en konkret
vurdering. For at der er tale om væsentlige meromkostninger, skal meromkostningerne ved at
benytte de substituerbare radiofrekvenser frem for de oprindeligt ansøgte radiofrekvenser have en
sådan størrelse, at det er vil være væsentligt bebyrdende for en ansøger. At der er visse
meromkostninger forbundet ved at blive henvist til at anvende substituerbare radiofrekvenser på
grund af eksempelvis omkodning af udstyr eller indkøb af nyt udstyr er ikke i sig selv nok til, at
Energistyrelsen ikke kan anvise disse radiofrekvenser som substituerbare. Denne vurdering vil
blandt andet bygge på oplysninger fra de interesserede parter om omkostningerne ved eventuelt
nødvendig omkodning af udstyr eller indkøb og etablering af nyt udstyr. Udpegning af
substituerbare radiofrekvenser vil alene ske, hvis Energistyrelsen ikke vil have mulighed for at
imødekomme efterspørgslen ved at udstede tilladelse til at anvende de efterspurgte radiofrekvenser
til den pågældende interesserede part.
Den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 7, stk. 6, søger at løse de problemstillinger, der kan
opstå i tilfælde, hvor der med en høj grad af sikkerhed kan forventes en stigende efterspørgsel efter
bestemte radiofrekvenser inden for en kortere periode.
Dette kan f.eks. skyldes, at udstyr til at anvende radiofrekvenserne i overensstemmelse med en
eventuel teknisk harmonisering vedtaget i EU forventes at komme på markedet inden for et kortere
tidsrum efter, at radiofrekvenserne stilles til rådighed på teknisk harmoniserede vilkår.
Den gældende bestemmelse om frekvensknaphed i frekvenslovens § 7, stk. 6, kan føre til ulige
vilkår i forhold til frekvenstildelingen. Det skyldes, at der som udgangspunkt vil blive udstedt
tilladelser til at anvende radiofrekvenser efterhånden, som ansøgninger herom modtages, jf.
frekvenslovens § 7, stk. 1. Hvis der efter et par år opstår knaphed efter den gældende definition, vil
der ofte være grundlag for at holde auktion eller offentligt udbud efter frekvensloven §§ 9-12. I så
fald vil de første ansøgere få udstedt tilladelser til at anvende radiofrekvenserne efterhånden, som
ansøgninger herom modtages, jf. frekvenslovens § 7, stk. 1, i modsætning til de efterfølgende
319
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0320.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
ansøgere, der eventuelt vil skulle konkurrere om radiofrekvenserne i en auktion eller et offentligt
udbud. Dette betyder, at de første ansøgere vil skulle betale frekvensafgiften for anvendelse af de
pågældende radiofrekvenser, mens de ansøgere, som eksempelvis senere får tildelt
frekvenstilladelser ved auktion, vil skulle betale en yderligere pris i form af budsummen. Der er
derfor behov for at skabe mulighed for, at Energistyrelsen i sin vurdering af frekvensknaphed kan
inddrage viden om den forventede udvikling i efterspørgslen efter radiofrekvenserne inden for en
kortere tidsperiode og på den måde sikre lige vilkår for aktører, der ønsker tilladelse til at anvende
de pågældende radiofrekvenser.
Eksempelvis er en række frekvensbånd i 2019 blevet identificeret til mobilt bredbånd på
internationalt plan i regi af Den Internationale Telekommunikationsunion. Det drejer sig blandt
andet om 26 GHz-, 40 GHz- og 66 GHz-frekvensbåndene. Disse frekvensbånd er karakteriseret ved
at indeholde en stor mængde radiofrekvenser for at imødekomme markedets forventede
efterspørgsel efter frekvenser til fremtidens mobiltjenester. Derfor er der ikke nødvendigvis
frekvensknaphed, når radiofrekvenserne stilles til rådighed på teknisk harmoniserede vilkår. Det
kan skyldes, at der er en stor mængde radiofrekvenser til rådighed, eller at der i nogle tilfælde først
udvikles udstyr, som kan bruges til at anvende radiofrekvenserne i overensstemmelse med en
eventuel teknisk harmonisering vedtaget i EU, efter de stilles til rådighed. I den situation vil
efterspørgslen efter de relevante radiofrekvenser forventes at stige, når udstyret til den
harmoniserede anvendelse er tilgængeligt på markedet. Forventningen om en stigende efterspørgsel
bygger på den generelle teknologiske udvikling og det stigende dataforbrug. Denne stigning
kommer blandt andet fra mobilkommunikation og såkaldt machine-to-machine-kommunikation til
brug for eksempelvis fjernaflæsning af målere, lagerstyring, telemedicin, produktion og smart city-
løsninger. Disse tendenser forventes at medføre en generelt større efterspørgsel efter
radiofrekvenser.
Det bemærkes, at denne problemstilling ikke kan imødekommes ved at udstede tilladelser med
kortere varighed, på grund af forpligtelsen i teledirektivet til at sikre, at tilladelsesindehavere får
samlet mindst 20 års regulatorisk forudsigelighed i forhold til tilladelser til radiofrekvenser, som er
harmoniseret til brug for trådløse bredbåndstjenester. Dertil kommer, at den relativt lange
tilladelsesvarighed kan give interesserede incitament til at søge om flere radiofrekvenser, end de
aktuelt har behov for. Forslaget søger således at løse disse problemstillinger ved at give mulighed
for holde auktion eller offentligt udbud i tilfælde, hvor der ikke kan konstateres knaphed efter de
nuværende regler, men hvor Energistyrelsen vurderer, at den samlede efterspørgsel efter
radiofrekvenserne i det givne frekvensbånd, ikke vil kunne imødekommes inden for et kortere
tidsrum.
Frekvenslovens § 7, stk. 6, foreslås endvidere ændret for at supplere bestemmelsen om fremlysning
i frekvenslovens § 8. Fremlysning kræver, at der kan udarbejdes frekvenstilladelser, hvor konkrete
radiofrekvenser og tekniske vilkår fremgår, til brug for fremlysningen. I visse tilfælde, herunder
særligt ved frekvensbånd med store frekvensmængder, er der flere mulige inddelinger af
frekvensbåndet. Det er derfor ikke muligt på forhånd at udarbejde frekvenstilladelser, som præcist
imødekommer de forskellige aktørers ønsker og behov. I en frekvensauktion løses denne
problemstilling ved, at frekvensbåndet inddeles i mindre dele, som budgivere har mulighed for at
byde på. På den måde sker selve inddelingen af frekvensbåndet gennem auktionsprocessen, hvorved
det inddeles på en måde, der tilgodeser budgivernes forskellige behov. Ved at gøre det muligt at
statuere knaphed i de tilfælde, hvor Energistyrelsen vurderer, at der inden for en kortere periode vil
være frekvensknaphed, vil den foreslåede ændring muliggøre tildeling på baggrund af en auktion i
320
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0321.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
sådanne situationer. Derved vil bestemmelsen give mulighed for at supplere fremlysningsværktøjet i
sådanne tilfælde.
Endelig foreslås frekvenslovens § 7, stk. 6, ændret, da nogle af de forventninger til udviklingen på
frekvensmarkedet, som den gældende bestemmelse om frekvensknaphed bygger på, herunder øgede
muligheder for overdragelse og mulighed for fleksibel anvendelse af radiofrekvenser, ikke fuldt ud
er blevet indfriet. Det var i forhold til frekvenslovens § 7, stk. 6, antagelsen, at markedets aktører
ville løse det behov, der tidligere havde været for at kunne tage højde for såkaldt fremtidig
frekvensknaphed, gennem mere fleksibel anvendelse af radiofrekvenser og øget overdragelse af
frekvenstilladelser. Der er derfor også af denne årsag brug for at præcisere bestemmelsen om
frekvensknaphed.
Den foreslåede bestemmelse i frekvensloven § 7, stk. 6, vil medføre, at Energistyrelsen foruden
efter den nuværende definition af frekvensknaphed, også kan statuere frekvensknaphed, når
Energistyrelsen vurderer, at efterspørgslen efter radiofrekvenser i et givent geografisk område ikke
kan forventes at kunne imødekommes inden for et kortere tidsrum, herunder ved at angive
radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte
radiofrekvenser.
Vurderingen af, om efterspørgslen kan imødekommes, vil som hovedregel skulle tage
udgangspunkt i en høring af relevante parter om deres interesse for de konkrete radiofrekvenser.
Denne interessehøring skal udformes så konkret og detaljeret som muligt for at fremme konkrete og
detaljerede høringssvar, som giver det mest retvisende billede af efterspørgslen. Er Energistyrelsen i
tvivl om, hvorvidt der er frekvensknaphed, vil Energistyrelsen, hvis det er muligt, i øvrigt kunne
iværksætte en fremlysning efter frekvensloven § 8.
Frekvensknaphed inden for et kortere tidsrum anses som en periode på maksimalt fem år fra det
tidspunkt, hvor Energistyrelsen foretager vurderingen. Dette vil være en passende periode i forhold
til at kunne vurdere, hvordan efterspørgslen vil udvikle sig. Denne vurdering beror dels på
ovenstående høring, men kan også suppleres med Energistyrelsens viden om, hvornår der
eksempelvis kan forventes at være udstyr tilgængeligt på markedet, som kan bruges til at anvende
radiofrekvenserne i overensstemmelse med en eventuel teknisk harmonisering vedtaget i EU.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 7 a implementerer teledirektivets artikel 45, stk. 3,
om anden anvendelse af radiofrekvenser end på harmoniserede tekniske vilkår i tilfælde af
manglende efterspørgsel på at anvende radiofrekvenserne på harmoniserede tekniske vilkår, og
teledirektivets artikel 49, stk. 3, litra e, om tilladelsers varighed. Det fremgår af teledirektivets
artikel 45, stk. 3, at der undtagelsesvis kan udstedes tilladelser til at anvende radiofrekvenser på
andre tekniske vilkår, når der ikke er efterspørgsel på regionalt eller nationalt plan efter at anvende
radiofrekvenser i dele af eller et fuldstændigt frekvensbånd på harmoniserede tekniske vilkår.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Anvendelse af radiofrekvenser på andre end de harmoniserede
tekniske vilkår er ikke reguleret i gældende lovgivning.
Harmoniserede betingelser vedrørende adgang til og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser
fastsættes ved tekniske gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i
321
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0322.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002
om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen).
Der henvises for en nærmere beskrivelse af harmoniserede radiofrekvenser til de specielle
bemærkninger til forslaget om en definition af harmoniserede radiofrekvenser i den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 1, stk. 3, nr. 2.
Efter teledirektivets artikel 118, stk. 2 og 3, behandles forslag til tekniske
gennemførelsesforanstaltninger i Frekvensudvalget, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF. Frekvensudvalget er et udvalg som
omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 182/2011/EU af 16. februar 2011 om de
generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Forslag til gennemførelsesforanstaltninger behandles i
Frekvensudvalget efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 5 i forordning nr. 182/2011/EU.
Disse tekniske gennemførelsesforanstaltninger er bindende og skal gennemføres i dansk lovgivning.
Det sker ved, at det i bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes
prioritering af de samlede radiofrekvenser (frekvensplan), jf. bekendtgørelse nr. 1150 af 21.
november 2019, som udstedes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 4, angives, at adgang
til og anvendelse af de harmoniserede radiofrekvenser sker på de harmoniserede vilkår ved
indsættelse af en henvisning til den pågældende gennemførelsesforanstaltning.
Derudover gennemføres tekniske vilkår for anvendelse af harmoniserede radiofrekvenser i medfør
af frekvenslovens § 14, stk. 3, i vilkår for anvendelse af de tilladelser til at anvende de pågældende
radiofrekvenser, eller i de tekniske rammer for at anvende radiofrekvenserne uden tilladelse i
medfør af bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om
amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1155 af 21. november 2019, som
udstedes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 6, stk. 2, hvis anvendelse af de
pågældende radiofrekvenser er gjort tilladelsesfri.
Endelig kan varigheden af tilladelser, der udstedes til de pågældende radiofrekvenser, begrænses i
medfør af bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser, jf. bekendtgørelse nr. 1148
af 21. november 2019, som udstedes af Energistyrelsen i medfør af bl.a. frekvenslovens § 19, til en
bestemt dato, så der kan udstedes tilladelse til at anvende radiofrekvenserne på de harmoniserede
tekniske vilkår på det tidspunkt, som følger af gennemførelsesforanstaltningen. Endelig kan der
foretages ændring af tilladelsesvilkår i eksisterende tilladelser i nødvendigt omfang i medfør af
frekvenslovens § 23, stk. 1, nr. 1, for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af
samarbejdet i EU, eller ske delvis eller hel tilbagekaldelse i nødvendigt omfang i medfør af
frekvenslovens § 24, nr. 1, af eksisterende tilladelser, når gennemførelsesforanstaltningen skal
implementeres, for at gennemføre forpligtelser, der følger af samarbejdet i EU.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1,
at Energistyrelsen i tilfælde af manglende efterspørgsel efter
harmoniserede radiofrekvenser i medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1, vil kunne udstede tilladelser,
efterhånden som ansøgninger herom modtages, til at anvende radiofrekvenserne på andre tekniske
vilkår end harmoniserede tekniske vilkår.
322
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0323.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De harmoniserede tekniske vilkår er de tekniske rammer, der fremgår af den tekniske
gennemførelsesforanstaltning, og som af de nationale frekvensmyndigheder indsættes som vilkår
for frekvensanvendelsen i tilladelser til at anvende de pågældende harmoniserede radiofrekvenser.
Det følger af teledirektivets artikel 45, stk. 3, at medlemsstaterne skal give mulighed for, hvis visse
betingelser er opfyldt, at tillade, at ledige radiofrekvenser anvendes på andre tekniske vilkår end de
forudsatte harmoniserede tekniske vilkår. Det fremgår i den forbindelse af direktivets betragtninger,
at efterspørgslen efter harmoniserede radiofrekvenser ikke nødvendigvis vil være ens i hele EU, og
at der derfor kan forekomme manglende efterspørgsel efter hele eller dele af harmoniserede
frekvensbånd på nationalt eller regionalt plan i medlemsstaterne. Det følger videre af teledirektivets
artikel 45, stk. 3, at Energistyrelsen vil skulle oplyse Europa-Kommissionen og de øvrige EU-
medlemsstater om styrelsens eventuelle udstedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede
radiofrekvenser på andre tekniske vilkår og resultatet af den krævede regelmæssige vurdering af,
om grundlaget for sådanne tilladelser fortsat er til stede.
Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, finder alene anvendelse, hvor det kræver tilladelse efter
frekvenslovens § 6, stk. 1, at anvende de pågældende radiofrekvenser. Den foreslåede bestemmelse
vil ikke være relevant, hvor frekvensanvendelsen er gjort tilladelsesfri i medfør af regler fastsat i
medfør af frekvenslovens § 6, stk. 2. Det sker i givet fald i bekendtgørelse om anvendelse af
radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Det er f.eks.
tilfældet med radiofrekvenser, der anvendes til trådløs internetadgang (Wi-Fi), hvor Europa-
Kommissionen har vedtaget en række retsakter om harmoniseret anvendelse.
Efter det foreslåede
nr. 1
vil det være en forudsætning for at udstede tilladelse med andre end
harmoniserede tekniske vilkår, at den manglende efterspørgsel er konstateret på baggrund af, at
Energistyrelsen har gennemført en offentlig høring over interessen for at anvende radiofrekvenserne
på de harmoniserede tekniske vilkår, og at styrelsen i den forbindelse tager hensyn til, hvordan
efterspørgslen forventes at være. Denne offentlige høring gennemføres i overensstemmelse med
teledirektivets artikel 23, stk. 1, på baggrund af bestemmelsen i bilaget til bekendtgørelse om det
frekvenspolitiske rammemandat udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af
frekvenslovens § 3, der foreskriver, at Energistyrelsen i frekvensadministrationen skal sikre behørig
inddragelse gennem høringer af aktører i branchen og øvrige relevante interessenter, der som
udgangspunkt har en varighed på mindst fire uger.
Efter det foreslåede
nr. 2
vil det endvidere være en forudsætning, at anvendelse af de pågældende
radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår ikke hindrer
tilgængeligheden til eller anvendelsen af de pågældende radiofrekvenser på de harmoniserede
tekniske vilkår i andre EU-medlemsstater. Ved tilgængelighed forstås, at en udstedt tilladelse til
alternativ anvendelse af radiofrekvenserne ikke må hindre, at andre interesserede brugere kan
ansøge om og i givet fald få udstedt tilladelse til at anvende radiofrekvenserne på de harmoniserede
tekniske vilkår. Anvendelsen af de pågældende radiofrekvenser i andre EU-medlemsstater må heller
ikke hindres som følge af anvendelse af radiofrekvenserne i medfør af en tilladelse til alternativ
anvendelse. Det vil sige, at anvendelsen af radiofrekvenserne i Danmark ikke må medføre tekniske
forstyrrelser i andre EU-medlemsstater, som fører til, at radiofrekvenserne ikke kan anvendes der på
den måde, der er forudsat i EU-retsakter, som harmoniserer anvendelsen af radiofrekvenserne.
Efter det foreslåede
nr. 3
vil det endelig være en forudsætning for at udstede tilladelse med andre
end harmoniserede tekniske vilkår, at Energistyrelsen ved sin beslutning lægger vægt på, at
323
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0324.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
radiofrekvenserne på længere sigt bør være tilgængelige for anvendelse på de harmoniserede
tekniske vilkår og tager i betragtning, at fremkomsten af radioudstyr på grund af stordriftsfordele
fremmes ved, at radiofrekvenserne anvendes på de harmoniserede tekniske vilkår. Det vil sige, at
Energistyrelsen ved beslutningen skal tage i betragtning, om anvendelse af radiofrekvenserne på
andre tekniske vilkår vil hæmme, at der udvikles og introduceres nyt radioudstyr til brug for
anvendelse af radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår. Derudover skal styrelsen
sikre, at radiofrekvenserne på kort sigt kan gøres tilgængelige for anvendelse på de harmoniserede
tekniske vilkår, hvis der opstår efterspørgsel.
Det foreslås i
stk. 2,
at Energistyrelsen regelmæssigt vurderer, om grundlaget for en udstedt
tilladelse til at anvende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske
vilkår fortsat er til stede. Dette følger af teledirektivets artikel 45, stk. 3, 2. afsnit.
Det er ikke nærmere angivet i teledirektivet, hvor ofte den regelmæssige vurdering skal foretages.
Det forventes, at Energistyrelsen som udgangspunkt hvert femte år foretager en vurdering af, om
grundlaget for at anvende de pågældende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår fortsat er til
stede. Denne vurdering skal foretages på grundlag af kriterierne i det foreslåede stk. 1, nr. 1-3. Det
vil sige, at Energistyrelsen skal have konstateret den manglende efterspørgsel efter at anvende
radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår på baggrund af en offentlig høring over
interessen, at anvendelsen på andre tekniske vilkår ikke hindrer tilgængelighed til eller anvendelse
af radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår i andre EU-medlemsstater, og at
Energistyrelsen tager hensyn til den langsigtede tilgængelighed eller anvendelse af de pågældende
radiofrekvenser og stordriftsfordele af anvendelse på de harmoniserede tekniske vilkår.
Hvis Energistyrelsen, mens der er udstedt en tilladelse til at anvende radiofrekvenserne på andre
tekniske vilkår, modtager en ansøgning om at anvende radiofrekvenserne på de harmoniserede
tekniske vilkår, skal Energistyrelsen behandle ansøgningen og vurdere, hvilken tildelingsmetode
som i givet fald skal anvendes i den pågældende situation i overensstemmelse med frekvenslovens
regler herom. Dette følger ligeledes af teledirektivets artikel 45, stk. 3, 2. afsnit.
Det vil sige, at det blandt andet skal vurderes, om der er knaphed på radiofrekvenserne, jf.
frekvenslovens § 7, stk. 6, ligesom Energistyrelsen kan beslutte at iværksætte en fremlysning af en
eller flere tilladelser til at anvende de pågældende radiofrekvenser, jf. frekvenslovens § 8. Hvis det
efter fremlysningen viser sig, at der ikke er efterspørgsel på de pågældende radiofrekvenser, kan
Energistyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 7 a udstede tilladelse i medfør af
frekvenslovens § 7, stk. 1, til at anvende radiofrekvenserne på andre tekniske vilkår end de
harmoniserede tekniske vilkår. Der vil på sædvanlig vis i en sådan tilladelse skulle fastsættes
tekniske vilkår for at anvende radiofrekvenserne i medfør af frekvenslovens § 14, stk. 3
Den eksisterende tilladelsesindehaver kan i lyset af ansøgningen fra en anden aktør evt. også være
interesseret i at få en tilladelse til at anvende frekvenserne på harmoniserede tekniske vilkår. I
tilfælde af knaphed kan der efter omstændighederne blive tale om udstedelse af tilladelser på
baggrund af auktion, offentligt udbud eller efterhånden, som ansøgninger herom modtages, jf.
frekvenslovens §§ 10-12. Hvis der ikke er knaphed, kan en tilladelse blive udstedt til ansøgeren
eller ansøgerne i medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne medvirke til at imødekomme efterspørgsel efter
radiofrekvenser til andre anvendelser end på harmoniserede tekniske vilkår, indtil der i markedet
324
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0325.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
opstår efterspørgsel efter radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår. Bestemmelsen kan
derfor være med til at fremme effektiv anvendelse af radiofrekvenser, som er et af formålene med
frekvensloven, jf. frekvenslovens § 2, stk. 1.
Tilladelser til at anvende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske
vilkår vil blive udstedt med en varighed på et år i medfør af regler, som fastsættes i bekendtgørelse
om tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som udstedes i medfør af frekvenslovens § 19.
Udstedelse af denne type af tilladelser vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse om ændring
af frekvenslovens § 19, at Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 19 også kan fastsætte regler
om varigheden af tilladelser til at anvende harmoniserede radiofrekvenser på andre vilkår, som
udstedes i medfør af frekvenslovens § 7 a, jf. § 7, stk. 1.
Energistyrelsen vil i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at anvende
radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår vejlede ansøgeren
om, at tilladelsen har en varighed på et år, at ansøgeren frem mod udløbet af tilladelsen vil skulle
ansøge om at få udstedt en ny tilladelse af et års varighed, og at det ikke er givet, at tilladelsen ved
udløbet på ny vil kunne udstedes på tilsvarende vilkår. Det skyldes, at der ikke udstedes tilladelse til
at anvende radiofrekvenserne på harmoniserede tekniske vilkår, og at radiofrekvenserne skal være
tilgængelige med kort varsel for interesserede brugere, der ønsker at anvende radiofrekvenserne på
de harmoniserede tekniske vilkår. Udstedelse af en ny tilladelse med et års varighed kan f.eks. ikke
ske, hvis Energistyrelsen agter at imødekomme en ansøgning om anvendelse af de pågældende
radiofrekvenser på de harmoniserede tekniske vilkår, eller Energistyrelsen på baggrund af en
ansøgning om at anvende radiofrekvenserne på de harmoniserede tekniske vilkår er ved at vurdere,
hvilken fremgangsmåde for udstedelse af tilladelser der skal anvendes, jf. frekvenslovens
bestemmelser i §§ 7-12. Det vil ligeledes fremgå af tilladelsen, at der er tale om en tilladelse til at
anvende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår, og at
tilladelsen derfor har en varighed på et år, hvorefter tilladelsen bortfalder.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en justering af bestemmelsen med henblik på at gøre ordlyden
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Indholdet i frekvenslovens § 9 skal
ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de procedurer for begrænsning af
antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med auktioner eller offentlige udbud,
der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter tilladelsesdirektivets artikel 7.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren træffer i medfør af frekvenslovens § 9 beslutning om,
hvilken tildelingsmetode der skal anvendes ved tildeling af radiofrekvenser, når Energistyrelsen har
konstateret, at der er frekvensknaphed efter frekvenslovens § 7, stk. 6, og at der ved udstedelsen af
tilladelser er væsentlige samfundsmæssige hensyn fastsat i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 3, at varetage.
Hvis klima-, energi-, og forsyningsministeren træffer beslutning om, at Energistyrelsen skal
gennemføre auktion eller offentligt udbud, indeholder frekvenslovens § 9, stk. 3, de emner, som
klima-, energi-, og forsyningsministeren skal træffe beslutning om. Disse emner er inddelt i syv
punkter, herunder hvilke typer og antal af tilladelser der skal være omfattet af auktionen eller det
offentlige udbud i frekvenslovens § 9, stk. 3, nr. 2.
325
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0326.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ordlyden i § 9, stk. 3, nr. 2, vedrørende typer og antal af tilladelser har været fortolket bredt, så
klima-, energi-, og forsyningsministerens beslutning vedrørende dette emne har kunnet rumme de
tilpasninger, der siden lovens ikrafttræden har været nødvendige for, at Energistyrelsen har kunnet
gennemføre mere komplekse auktioner. Dermed har der været en udvikling i den måde, hvorpå
auktioner gennemføres.
Der foreslås en ændring af
§ 9, stk. 3, nr. 2,
der vil indebære, at bestemmelsens ordlyd er
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner og offentlige udbud gennemføres i dag. Med den
foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at i forbindelse med auktioner beslutter klima-, energi-
, og forsyningsministeren, hvilke radiofrekvenser og opdelingen heraf der vil være omfattet af
auktionen. Samtidig vil det blive tydeliggjort, at klima-, energi-, og forsyningsministeren i
forbindelse med tildeling ved offentligt udbud beslutter, hvilke typer og antal af tilladelser der skal
være omfattet af det offentlige udbud.
Der er et behov for at ændre ordlyden af § 9, stk. 3, nr. 2, i frekvensloven, fordi klima-, energi-, og
forsyningsministeren træffer beslutning om, hvilke radiofrekvenser og opdelingen heraf der skal
være omfattet af en konkret auktion.
Tidligere var auktioner udformet sådan, at det på forhånd var fastsat, hvilke typer og antal af
tilladelser der skulle indgå i auktionen. I dag er auktioner mere komplekse, hvilket bl.a. betyder, at
radiofrekvenserne som oftest er opdelt i forskellige frekvensblokke, som budgiverne kan byde på i
auktionen. Auktioner kan samtidig indeholde flere budrunder, hvilket betyder, at det først i den
sidste budrunde vil kunne konstateres, hvor mange radiofrekvenser ud af den samlede mængde i
auktionen, den enkelte budgiver vil få tildelt, og hvor mange budgivere der vinder en tilladelse.
Dermed vil resultatet af auktionen afgøre, hvilke og hvor mange tilladelser der vil blive tildelt på
baggrund af auktionen. Dette betyder, at klima-, energi-, og forsyningsministeren ikke som tidligere
på forhånd vil skulle træffe beslutning om typer og antal af tilladelser i auktionen, men derimod
hvilke radiofrekvenser der skal på auktion og opdelingen heraf i f.eks. frekvensblokke.
I forhold til offentligt udbud er den foreslåede ændring en konsekvensrettelse, fordi den gældende
ordlyd af bestemmelsen fortsat skal gælde for gennemførelse af offentlige udbud. Det er fortsat
relevant at fastsætte hvilke typer og antal af tilladelser, tilbudsgiver skal afgive tilbud på i et
offentligt udbud.
Konsekvensen af den foreslåede ændring er, at ordlyden af frekvenslovens § 9, stk. 3, nr. 2, er mere
retvisende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag samtidig med, at den gældende ordlyd
vedrørende typer og antal tilladelser fremover kun vedrører offentlige udbud.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring er en opdatering af bestemmelsen med henblik på at gøre ordlyden
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Indholdet i frekvenslovens § 10
skal ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de procedurer for begrænsning af
antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med auktioner eller offentlige udbud,
der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter tilladelsesdirektivets artikel 7.
326
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0327.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
For auktioner, hvor der er væsentlige samfundsmæssige hensyn at varetage i forbindelse med
tildelingen af tilladelser, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af
auktionen og om vilkår i de tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen i medfør af § 10 i
frekvensloven.
Frekvenslovens § 10, stk. 2, indeholder de emner, som Energistyrelsens beslutning kan omfatte,
herunder bl.a. § 10, stk. 2, nr. 1, der henviser til auktionsformen, auktionsmaterialet, afholdelse af
auktionen og forudsætninger for deltagelse i auktionen.
Energistyrelsens beslutning indeholder det juridiske grundlag for Energistyrelsens gennemførelse af
auktionen.
Der foreslås en ændring af
§ 10, stk. 2, nr. 1,
der vil indebære, at bestemmelsens ordlyd bliver
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Med den foreslåede ændring vil det
blive tydeliggjort, at i forbindelse med auktioner beslutter Energistyrelsen en række forhold i
relation til auktionen, der bl.a. vedrører auktionsdesign, herunder bl.a. auktionsformat og
frekvenslofter.
Den foreslåede ændring af ordlyden af bestemmelsen skal tydeliggøre, at flere elementer, herunder
auktionsformat og frekvenslofter indgår i auktionsdesignet. Den gældende ordlyd vedrørende
auktionsformen vurderes i dag at være upræcis i forhold til det, som Energistyrelsens beslutning
indeholder i relation til gennemførelsen af auktionen. Auktionsdesign rummer alle de elementer, der
indgår i gennemførelsen af en auktion. Det foreslås at henvise til bl.a. auktionsformat og
frekvenslofter som en del af de emner, der skal indgå i Energistyrelsens beslutning. Auktionsformat
betegner den auktionstype, der vælges og gennemføres elektronisk. Frekvenslofter er et værktøj i
auktionen, som sikrer et minimum antal af vindere i en auktion, da frekvensloftet fastsætter, hvor
mange radiofrekvenser den enkelte budgiver i auktionen maksimalt kan få tildelt i auktionen.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring i de emner, som indgår i Energistyrelsens
beslutning efter § 10 i frekvensloven.
Der er et behov for at ændre ordlyden af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 1, med henblik på at
tydeliggøre, hvilke elementer der kan indgå i Energistyrelsens beslutning vedrørende
auktionsdesign m.v. I dag er auktioner blevet mere komplekse, hvilket betyder, at flere elementer
indgår i design af en auktion og spiller indbyrdes sammen. Samtidig vil det blive tydeliggjort, hvad
et auktionsdesign kan indeholde, herunder f.eks. auktionsformat og frekvenslofter.
Konsekvensen af den foreslåede ændring er, at ordlyden af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 1, mere
retvisende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag og eksemplificerer, hvad et
auktionsdesign kan indeholde. Auktioner er ofte komplekse processer, hvorfor den nuværende
formulering af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 1, er upræcis.
Til nr. 10
Den foreslåede ophævelse er af ordensmæssig karakter med henblik på at gøre ordlyden
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Indholdet i frekvenslovens § 10
skal ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de procedurer for begrænsning af
327
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0328.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med auktioner eller offentlige udbud,
der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter tilladelsesdirektivets artikel 7.
For auktioner, hvor der er væsentlige samfundsmæssige hensyn at varetage i forbindelse med
tildelingen af tilladelser, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af
auktionen og om vilkår i de tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen i medfør af § 10 i
frekvensloven.
Frekvenslovens § 10, stk. 2, indeholder de emner, som Energistyrelsens beslutning vedrørende
auktionen kan omfatte, herunder bl.a. § 10, stk. 2, nr. 3, der henviser til fordeling af tilladelserne.
Energistyrelsens beslutning indeholder det juridiske grundlag for Energistyrelsens gennemførelse af
auktionen.
Det foreslås, at frekvenslovens
§ 10, stk. 2, nr. 3,
ophæves med henblik på, at bestemmelsen
afspejler, hvordan auktioner gennemføres i dag. Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at
Energistyrelsens beslutning ikke vedrører en fordeling af tilladelserne.
En fordeling af tilladelserne sker på baggrund af resultatet af auktionen og vil således være omfattet
af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 1. Dermed er bestemmelsens ordlyd forældet.
Den foreslåede ophævelse af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 3, indebærer en konsekvensændring af
rækkefølgen i de efterfølgende numre, og således ændres frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 4-7, til §
10, stk. 2, nr. 3-6.
Der er et behov for at ophæve § 10, stk. 2, nr. 3, i frekvensloven, fordi ordlyden er forældet i
forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Fordeling af tilladelserne sker på baggrund af
resultatet af den enkelte auktion og vil således være omfattet af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 1.
Konsekvensen af den foreslåede ophævelse er, at ordlyden af frekvenslovens § 10, stk. 2, er mere
retvisende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en ensretning i forhold til frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 2, og § 12, stk.
2, nr. 3. Indholdet i § 11 skal ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de
procedurer for begrænsning af antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med
auktioner eller offentlige udbud, der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter
tilladelsesdirektivets artikel 7.
For offentlige udbud, som gennemføres på baggrund af klima-, energi-, og forsyningsministerens
beslutning i medfør af § 9 i frekvensloven, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om
gennemførelse af det offentlige udbud og om vilkår i de tilladelser, der udstedes på baggrund af det
offentlige udbud i medfør af § 11 i frekvensloven.
Frekvenslovens § 11, stk. 2, indeholder de emner, som Energistyrelsens beslutning kan omfatte,
herunder bl.a. § 11, stk. 2, nr. 6, der henviser til depositum.
328
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0329.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Energistyrelsens beslutning i medfør af frekvenslovens § 11 indeholder det juridiske grundlag for
Energistyrelsens gennemførelse af det offentlige udbud.
Der foreslås en ændring af frekvenslovens
§ 11, stk. 2, nr. 6,
med henblik på at opdatere
bestemmelsen, så Energistyrelsens beslutning udover at kunne indeholde krav vedrørende
depositum også kan indeholde krav vedrørende bankgaranti.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 2, og § 12, stk. 2, nr. 3,
der henviser til både depositum og bankgaranti som et emne vedrørende Energistyrelsens beslutning
om gennemførelse af auktioner.
Der er et behov for at ændre § 11, stk. 2, nr. 6, i frekvensloven, så ordlyden af denne bestemmelse
er enslydende med frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 2, og § 12, stk. 2, nr. 3. Forskellen er utilsigtet og
bør derfor ændres.
I dag er udgangspunktet, at der gennemføres en auktion efter reglerne i §§ 9 og 10 i frekvensloven,
når der er konstateret knaphed på radiofrekvenser efter frekvenslovens § 7, stk. 6, og der er
væsentlige samfundsmæssige hensyn angivet i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 3, at varetage ved udstedelsen af tilladelser. Det
kan dog ikke udelukkes, at der kan være behov for tildeling gennem offentligt udbud fremadrettet.
På den baggrund er der behov for, at frekvenslovens § 11, stk. 2, nr. 6, er enslydende med § 10, stk.
2, nr. 2, og § 12, stk. 2, nr. 3. Der kan også i offentlige udbud være behov for at fastsætte krav til
bankgaranti i Energistyrelsens beslutning f.eks. i de tilfælde, hvor tilbudsgiver skal stille et
depositum for at deltage i det offentlige udbud, som kan opfyldes ved, at tilbudsgiver udsteder en
bankgaranti over for Energistyrelsen.
Energistyrelsen vil efter den foreslåede ændring fremadrettet kunne fastsætte krav om bankgaranti i
forbindelse med gennemførelse af offentlige udbud, som dette også er tilfældet, når Energistyrelsen
gennemfører auktioner efter frekvenslovens §§ 10 og 12.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring er en opdatering af bestemmelsen med henblik på at gøre ordlyden
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Indholdet i § 12 skal ses i lyset af
teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de procedurer for begrænsning af antallet af
brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med auktioner eller offentlige udbud, der
fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter tilladelsesdirektivets artikel 7.
Energistyrelsen holder auktion i medfør af § 12 i tilfælde af frekvensknaphed efter § 7, stk. 6, og
hvor der ikke i henhold til regler fastsat i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat, jf.
bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren i
medfør af frekvenslovens § 3 er væsentlige samfundsmæssige hensyn at varetage i forbindelse med
udstedelsen af tilladelser.
329
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0330.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Frekvenslovens § 12, stk. 2, indeholder de emner, som Energistyrelsen kan træffe beslutning om.
Disse emner er inddelt i ni punkter, herunder hvilke typer og antal af tilladelser der skal være
omfattet af auktionen i § 12, stk. 2 nr. 1.
Der har siden lovens ikrafttræden været en udvikling i den måde, hvorpå auktioner gennemføres.
Langt størstedelen af auktionerne har været gennemført i medfør af frekvenslovens §§ 9 og 10. Ikke
desto mindre kan det blive aktuelt at gennemføre fremtidige auktioner i medfør af frekvenslovens §
12, hvorfor relevante ændringer i frekvenslovens §§ 9 og 10 tilsvarende bør indarbejdes i
frekvenslovens § 12.
Der foreslås en ændring af frekvenslovens
§ 12, stk. 2, nr. 1,
der vil indebære, at bestemmelsens
ordlyd er tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Med den foreslåede
ændring vil det blive tydeliggjort, at i forbindelse med auktioner beslutter Energistyrelsen, hvilke
radiofrekvenser og opdelingen heraf der vil være omfattet af auktionen.
Den foreslåede ændring af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 1, sikrer samtidig en ensretning i forhold
til den foreslåede ændring af frekvenslovens § 9, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.
Der er et behov for at ændre ordlyden af § 12, stk. 2, nr. 1, i frekvensloven, fordi Energistyrelsen
træffer beslutning om, hvilke radiofrekvenser og opdelingen heraf der skal være omfattet af en
konkret auktion.
Tidligere var auktioner udformet sådan, at det på forhånd var fastsat, hvilke typer og antal af
tilladelser der skulle indgå i auktionen. I dag er auktioner mere komplekse, hvilket bl.a. betyder, at
radiofrekvenserne som oftest er opdelt i forskellige frekvensblokke, som budgiverne kan byde på i
auktionen. Auktioner kan samtidig indeholde flere budrunder, hvilket betyder, at det først i den
sidste budrunde vil kunne konstateres, hvor mange radiofrekvenser ud af den samlede mængde i
auktionen, den enkelte budgiver vil få tildelt, og hvor mange budgivere der vinder en tilladelse.
Dermed vil resultatet af auktionen afgøre, hvilke og hvor mange tilladelser der vil blive tildelt på
baggrund af auktionen. Dette betyder, at Energistyrelsen ikke som tidligere på forhånd vil kunne
træffe beslutning om typer og antal af tilladelser, men derimod hvilke radiofrekvenser, der skal på
auktion og opdelingen heraf i f.eks. frekvensblokke.
Konsekvensen af den foreslåede ændring er, at ordlyden af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 1, er
mere retvisende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Auktioner er blevet mere
komplekse og gennemføres som oftest med flere budrunder. Derfor er den nuværende formulering
af § 12, stk. 2, nr. 1, blevet forældet.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring er en opdatering af bestemmelsen med henblik på at gøre ordlyden
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Indholdet i frekvenslovens § 12
skal ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de procedurer for begrænsning af
antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med auktioner eller offentlige udbud,
der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter tilladelsesdirektivets artikel 7.
Energistyrelsen holder auktion i medfør af frekvenslovens § 12 i tilfælde af frekvensknaphed efter §
7, stk. 6, og hvor der ikke i henhold til regler fastsat i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske
330
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0331.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
rammemandat, jf. bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 3 er væsentlige samfundsmæssige hensyn at
varetage i forbindelse med udstedelsen af tilladelser.
Frekvenslovens § 12, stk. 2, indeholder de emner, som Energistyrelsens beslutning kan omfatte,
herunder bl.a. § 12, stk. 2, nr. 2, der henviser til auktionsformen, auktionsmaterialet, afholdelse af
auktionen og forudsætninger for deltagelse i auktionen.
Der har siden lovens ikrafttræden været en udvikling i forhold til, hvordan auktioner gennemføres.
Langt størstedelen af auktioner har været gennemført i medfør af frekvenslovens §§ 9 og 10. Ikke
desto mindre kan det blive aktuelt at gennemføre fremtidige auktioner i medfør af frekvenslovens §
12, hvorfor relevante ændringer i frekvenslovens §§ 9 og 10 tilsvarende bør indarbejdes i
frekvenslovens § 12.
Energistyrelsens beslutning i medfør af frekvenslovens § 12 indeholder det juridiske grundlag for
Energistyrelsens gennemførelse af auktionen.
Der foreslås en ændring af
§ 12, stk. 2, nr. 2,
der vil indebære, at bestemmelsens ordlyd er
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Med den foreslåede ændring vil det
blive tydeliggjort, at i forbindelse med auktioner beslutter Energistyrelsen en række forhold i
relation til auktionen, der bl.a. vedrører auktionsdesign, herunder bl.a. auktionsformat og
frekvenslofter.
Den foreslåede ændring af ordlyden af bestemmelsen vil skulle tydeliggøre, at flere elementer,
herunder auktionsformat og frekvenslofter indgår i auktionsdesignet. Den gældende ordlyd
vedrørende auktionsformen vurderes i dag at være upræcis i forhold til det, som Energistyrelsens
beslutning indeholder i relation til gennemførelsen af auktionen. Auktionsdesign rummer alle de
elementer, der indgår i gennemførelsen af en auktion. Det foreslås at henvise til bl.a. auktionsformat
og frekvenslofter som en del af de emner, der skal indgå i Energistyrelsens beslutning.
Auktionsformat betegner den auktionstype, der vælges og gennemføres elektronisk. Frekvenslofter
er et værktøj i auktionen, som sikrer et minimum antal af vindere i en auktion, da frekvensloftet
fastsætter, hvor mange radiofrekvenser den enkelte budgiver i auktionen kan få tildelt i auktionen.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring i de emner, som indgår i Energistyrelsens
beslutning efter § 12 i frekvensloven.
Der er et behov for at ændre ordlyden af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 2, med henblik på at
tydeliggøre, hvilke elementer der kan indgå i Energistyrelsen beslutning vedrørende auktionsdesign
m.v. I dag er auktioner blevet mere komplekse, hvilket betyder, at flere elementer indgår i design af
en auktion og spiller indbyrdes sammen. Samtidig vil det blive tydeliggjort, hvad et auktionsdesign
kan indeholde, herunder auktionsformat og frekvenslofter.
Konsekvensen af den foreslåede ændring er, at ordlyden af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 2, er
mere retvisende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag og eksemplificerer, hvad et
auktionsdesign kan indeholde. Auktioner er ofte komplekse processer, hvorfor den nuværende
formulering af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 2, er upræcis.
Til nr. 14
331
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0332.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede ændring skal sikre, at bestemmelsen er enslydende med frekvenslovens § 9, stk. 3,
nr. 4. Indholdet i § 12 skal ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de
procedurer for begrænsning af antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med
auktioner eller offentlige udbud, der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter
tilladelsesdirektivets artikel 7.
Energistyrelsen holder auktion i medfør af frekvenslovens § 12 i tilfælde af frekvensknaphed efter §
7, stk. 6, og hvor der ikke i henhold til regler fastsat i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 3 er væsentlige samfundsmæssige hensyn at
varetage i forbindelse med udstedelsen af tilladelser.
Frekvenslovens § 12, stk. 2, indeholder de emner, som Energistyrelsen kan træffe beslutning om
vedrørende gennemførelse af auktionen. Disse emner er inddelt i ni punkter, herunder
Energistyrelsens fastsættelse af minimumsbudsum i medfør af frekvenslovens § 12, stk. 2 nr. 4.
Frekvenslovens § 9, stk. 3, nr. 4, indeholder en lignende bestemmelse, der dog både indeholder en
henvisning til minimumsbudsum og mindstepris. Denne bestemmelse finder anvendelse, når klima-,
energi-, og forsyningsministeren træffer beslutning i relation til auktioner og offentlige udbud, hvor
der i henhold til regler fastsat i bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat, jf.
bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren i
medfør af frekvenslovens § 3 er væsentlige samfundsmæssige hensyn at varetage i forbindelse med
udstedelsen af tilladelser.
Gældende ret indeholder dermed en utilsigtet forskel mellem indholdet i frekvenslovens § 9, stk. 3,
nr. 4, og § 12, stk. 2, nr. 4.
Energistyrelsens beslutning i medfør af frekvenslovens § 12 indeholder det juridiske grundlag for
Energistyrelsens gennemførelse af auktionen.
Der foreslås en ændring af frekvenslovens
§ 12, stk. 2, nr. 4,
så bestemmelsen ud over at henvise til
minimumsbudsum også henviser til mindstepris.
Minimumsbudsummen er det mindstebeløb, som en budgiver skal byde i en auktion.
Minimumsbudsummen kan eksempelvis være summen af mindstepriserne på de genstande f.eks.
frekvensblokke, der udbydes i auktionen. Mindstepriser relaterer sig til den eller de genstande, der
er på auktion. Det kan f.eks. være én frekvensblok ud af flere.
Der er et behov for at ændre ordlyden af § 12, stk. 2, nr. 4, i frekvensloven, fordi gældende ret
indeholder en utilsigtet forskel mellem indholdet i frekvenslovens § 9, stk. 3, nr. 4, og § 12, stk. 2,
nr. 4.
Der kan være behov for at fastsætte regler om minimumsbudsum og mindstepris både i auktioner,
der gennemføres i medfør af frekvenslovens §§ 9 og 10, hvor klima-, energi-, og
forsyningsministeren træffer beslutning om auktion eller offentligt udbud, og i de tilfælde, hvor
Energistyrelsen i medfør af § 12 træffer beslutning om gennemførelse af auktion. Derfor foreslås
332
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0333.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
det, at de to nævnte bestemmelser med den foreslåede ændring fremadrettet begge både henviser til
minimumsbudsum og mindstepris.
Det har været utilsigtet, at frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 4, ikke indeholder en henvisning til
mindstepris, når Energistyrelsen træffer beslutning om auktionen i medfør af frekvenslovens § 12,
stk. 2, nr. 4.
Langt størstedelen af auktioner har været gennemført i medfør af frekvenslovens §§ 9 og 10. Ikke
desto mindre kan det blive aktuelt at gennemføre fremtidige auktioner i medfør af frekvenslovens §
12. Derfor er det relevant at gennemføre den foreslåede ændring.
Energistyrelsen vil fremadrettet kunne fastætte beslutning om minimumsbudsum og mindstepris i
auktioner, der holdes i medfør af reglerne i frekvenslovens § 12.
Til nr. 15
Den foreslåede ophævelse er af ordensmæssig karakter med henblik på at gøre ordlyden
tidssvarende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Indholdet i frekvenslovens § 12
skal ses i lyset af teledirektivets artikel 55, der omhandler krav til de procedurer for begrænsning af
antallet af brugsrettigheder til radiofrekvenser i forbindelse med auktioner eller offentlige udbud,
der fastsættes nationalt. Teledirektivets artikel 55 erstatter tilladelsesdirektivets artikel 7.
Energistyrelsen holder auktion i medfør af frekvenslovens § 12 i tilfælde af frekvensknaphed efter
frekvenslovens § 7, stk. 6, og hvor der ikke i henhold til regler fastsat i bekendtgørelse om det
frekvenspolitiske rammemandat, jf. bekendtgørelse nr. 1118 af 12. november 2019, udstedt af
klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 3 er væsentlige
samfundsmæssige hensyn at varetage i forbindelse med udstedelsen af tilladelser.
Frekvenslovens § 12, stk. 2 indeholder de emner, som Energistyrelsen kan træffe beslutning om
vedrørende gennemførelse af auktionen. Disse emner er inddelt i ni punkter, herunder
Energistyrelsens fastsættelse af fordeling af tilladelser i medfør af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 5.
Frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 3, indeholder en tilsvarende bestemmelse, der foreslås ophævet i
medfør af lovforslagets § 2, nr. 10.
Der har siden lovens ikrafttræden været en udvikling i forhold til, hvordan auktioner gennemføres.
Langt størstedelen af auktioner har været gennemført i medfør af frekvenslovens §§ 9 og 10. Ikke
desto mindre kan det blive aktuelt at gennemføre fremtidige auktioner i medfør af frekvenslovens §
12.
Energistyrelsens beslutning i medfør af frekvenslovens § 12 indeholder det juridiske grundlag for
Energistyrelsens gennemførelse af auktionen.
Det foreslås, at frekvenslovens
§ 12, stk. 2, nr. 5,
ophæves med henblik på at afspejle, hvordan
auktioner gennemføres i dag. Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at Energistyrelsens
beslutning ikke vedrører en fordeling af tilladelserne.
333
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0334.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
En fordeling af tilladelserne sker på baggrund af resultatet af auktionen og vil således være omfattet
af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 2.
Den foreslåede ophævelse af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 5, indebærer en konsekvensændring af
rækkefølgen i de efterfølgende numre, og således ændres frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 6-9, til §
12, stk. 2, nr. 5-8.
Der er behov for at ophæve frekvenslovens § 10, stk. 2, nr. 3, fordi ordlyden er forældet i forhold
til, hvordan auktioner gennemføres i dag. Fordeling af tilladelserne sker på baggrund af resultatet af
den enkelte auktion og vil således være omfattet af frekvenslovens § 12, stk. 2, nr. 2.
Konsekvensen af den foreslåede ophævelse er, at ordlyden af frekvenslovens § 12, stk. 2, er mere
retvisende i forhold til, hvordan auktioner gennemføres i dag.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 2, er ikke udtryk for direktivimplementering.
I frekvenslovens § 14, stk. 1, indgår en opregning af de formål, som kan begrunde, at der fastsættes
begrænsninger i tilladelser til at anvende radiofrekvenser i form af krav om at anvende en bestemt
teknologi, hvis Energistyrelsen vurderer, at det er nødvendigt. Af frekvenslovens § 14, stk. 1, nr. 2,
fremgår, at et af disse hensyn kan være at beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter.
Det foreslås, at ”elektromagnetiske felter eller” i
frekvenslovens
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ændres til
”elektromagnetiske felter,”. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der
i frekvenslovens § 14,
stk. 1, foreslås indsat fire nye numre i form af § 14, stk. 1, nr. 4-7.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 3, er ikke udtryk for direktivimplementering.
I frekvenslovens § 14, stk. 1, indgår en opregning af de formål, som kan begrunde, at der fastsættes
begrænsninger i tilladelser til at anvende radiofrekvenser i form af krav om at anvende en bestemt
teknologi, hvis Energistyrelsen vurderer, at det er nødvendigt. Af frekvenslovens § 14, stk. 1, nr. 3,
fremgår, at et af disse hensyn kan være at overholde en fastsat begrænsning i udbuddet af en
bestemt tjeneste.
Det foreslås, at ”tjeneste.” i frekvenslovens
§ 14, stk. 1, nr. 3,
ændres til ”tjeneste,”. Baggrunden for
den foreslåede ændring er, at der foreslås indsat fire nye numre i frekvenslovens § 14, stk. 1, som
beskrevet nedenfor i den foreslåede ændring af frekvenslovens § 14, stk. 1.
Til nr. 18
Den foreslåede indsættelse af nr. 4-7 i frekvenslovens § 14, stk. 1, implementerer teledirektivets
artikel 45, stk. 4, litra c-f. Teledirektivets artikel 45 erstatter artikel 9 i rammedirektivet.
Efter frekvenslovens § 14, stk. 1, fastsætter Energistyrelsen ved udstedelse af tilladelser vilkår for,
hvordan de radiofrekvenser, som er omfattet af tilladelserne, må anvendes.
334
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0335.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Udgangspunktet er, at der udstedes tjeneste- og teknologineutrale tilladelser, så en
tilladelsesindehaver selv kan beslutte, hvilken teknologi tilladelsesindehaveren vil anvende, og
hvilken tjeneste tilladelsesindehaveren vil udbyde i medfør af tilladelsen til at anvende
radiofrekvenser. Men der kan gøres undtagelser fra dette udgangspunkt og fastsættes vilkår, som
kan omfatte begrænsninger i form af krav om at anvende en bestemt teknologi, hvis Energistyrelsen
vurderer, at sådanne begrænsninger er nødvendige af hensyn til at undgå uacceptable forstyrrelse af
frekvensanvendelsen eller beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter. Endelig kan
sådanne begrænsninger være nødvendige for at overholde en fastsat begrænsning i udbuddet af en
bestemt tjeneste.
Krav om, at en tilladelsesindehaver skal anvende en bestemt teknologi, når tilladelsesindehaveren
anvender radiofrekvenser omfattet af tilladelsen, kan være relevante, hvor det for at fremme
formålene med frekvensloven efter lovens § 2 om at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn,
fremme konkurrence og sikre effektiv anvendelse af radiofrekvenser er berettiget at fastsætte vilkår
om, at tilladelsesindehaveren skal anvende en bestemt teknologi i stedet for selv at kunne vælge.
Det foreslås, at der i frekvenslovens
§ 14, stk. 1,
indsættes fire nye bestemmelser i form af
nr. 4-7.
Disse nye bestemmelser vil give Energistyrelsen adgang til i en tilladelse til at anvende
radiofrekvenser at fastsætte forholdsmæssigt afpassede og ikkediskriminerede begrænsninger i form
af krav om, at en bestemt teknologi skal anvendes, når tilladelsesindehaveren anvender
radiofrekvenser i medfør af tilladelsen. Disse krav vil skulle være nødvendige for at opnå de mål,
som fremgår af de foreslåede nr. 4-7.
Det foreslås i
nr. 4,
at der vil kunne fastsættes krav for at sikre tjenesters tekniske kvalitet. Denne
adgang til at fastsætte krav foreslås indført for at gøre det muligt gennem tilladelsesvilkår at
fremme, at der udbydes velfungerende tjenester på markedet med et passende niveau for disse
tjenesters tekniske kvalitet, uden at det f.eks. udelukkes, at der kan anvendes mere end én tjeneste i
samme frekvensbånd.
Det foreslås i
nr. 5,
at der vil kunne fastsættes krav for at sikre mest mulig delt anvendelse af
radiofrekvenser. Denne adgang til at fastsætte krav foreslås indført for at gøre det muligt gennem
tilladelsesvilkår at fremme, at frekvensressourcerne anvendes så effektivt som muligt ved f.eks. at
fastsætte vilkår om delingsordninger mellem forskellige tilladelsesindehavere og andre brugere af
radiofrekvenser.
Det foreslås i
nr. 6,
at der vil kunne fastsættes krav for at sikre effektiv udnyttelse af
radiofrekvenser. Effektiv udnyttelse af radiofrekvenser er et at de overordnede formål med
frekvensloven, og denne mulighed for at fastsætte krav foreslås indført for at gøre det muligt
gennem tilladelsesvilkår at fremme anvendelse af bestemte teknologier med henblik på at fremme,
at den knappe ressource, som radiofrekvenser er, anvendes så effektivt som muligt. Denne mulighed
består allerede i forhold til udbud af tjenester i frekvenslovens § 14, stk. 2, nr. 3, hvorefter der kan
fastsætte begrænsninger i udbuddet af en bestemt tjeneste, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre
effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.
Det foreslås i
nr. 7,
at der vil kunne fastsættes krav for at sikre opfyldelse af en almennyttig
målsætning. Denne adgang til at fastsætte krav foreslås indført for, at der gennem en begrænsning
335
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0336.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
af, hvilken teknologi der må anvendes i medfør af en tilladelse til at anvende radiofrekvenser, kan
træffes nødvendige foranstaltninger for at varetage almennyttige målsætninger i overensstemmelse
med EU-retten. Teledirektivet giver i den forbindelse medlemsstaterne mulighed for at gennemføre
proportionale tiltag, som sigter mod at sikre væsentlige sikkerhedsinteresser, beskytte den offentlige
orden og den offentlige sikkerhed samt varetage hensyn til forsvaret.
Til nr. 19
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5, skal ses i lyset af teledirektivets artikel 45-47, hvorefter
medlemsstaterne bl.a. skal søge at fremme størst mulig faktisk og effektiv anvendelse af
radiofrekvenser f.eks. ved at fastsætte vilkår for tilladelserne, der angiver de nærmere betingelser og
frister for at anvende radiofrekvenserne.
Frekvensloven indeholder en hjemmel til at fastsætte vilkår om at anvende tilladelser udstedt på
baggrund af auktion eller offentligt udbud, jf. frekvenslovens § 10, stk. 3, nr. 2, § 11, stk. 3, nr. 2,
og § 12, stk. 3. Energistyrelsens hjemmel til at fastsætte denne type vilkår blev indført ved en
ændring af frekvensloven i 2016. Formålet var at sikre en effektiv anvendelse af radiofrekvenser,
idet radiofrekvenser har en væsentlig samfundsmæssig betydning for den digitale infrastruktur.
Energistyrelsens hjemmel til at fastsætte vilkår om anvendelse i tilladelser, der er udstedt på
baggrund af auktion eller offentligt udbud, er blevet anvendt af Energistyrelsen i forbindelse med
auktion over tilladelser i 1800 MHz-frekvensbåndet i 2016 og auktion over tilladelser i 700-, 900-
og 2300 MHz-frekvensbåndene i 2019. Tilladelsesindehaverne har på baggrund af resultaterne af
disse auktioner fået udstedt tilladelser med vilkår om at anvende de omfattede radiofrekvenser på en
bestemt måde inden en nærmere fastsat dato. Dette betyder i praksis, at tilladelsesindehaveren skal
dokumentere over for Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt, at tilladelsesindehaveren
anvender de radiofrekvenser, der er omfattet af deres tilladelse, på den måde det er angivet i
tilladelserne. Vilkårene om anvendelse i tilladelserne beskriver, hvordan tilladelsesindehaverne skal
dokumentere det pågældende vilkår om anvendelse.
Frekvensloven indeholder ikke i dag en hjemmel for Energistyrelsen til at fastsætte vilkår om
anvendelse i tilladelser, der udstedes, efterhånden som ansøgninger herom modtages, i medfør af
frekvenslovens § 7, stk. 1. Energistyrelsen har i dag mulighed for i medfør af frekvenslovens § 10,
stk. 3, § 11, stk. 3 og § 12, stk. 3, at fastsætte vilkår om anvendelse i tilladelser, der udstedes i
medfør af frekvenslovens §§ 10-12 på baggrund af auktion eller udbud.
Radiofrekvenser, der udstedes tilladelse til i medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1, kan have mange
forskellige karakteristika og kan eksempelvis anvendes til radiokædeforbindelser og landmobile
tjenester.
Energistyrelsen fastsætter en række vilkår i medfør af frekvenslovens § 14 ved udstedelse af
tilladelser i medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1. Disse vilkår kan bl.a. omfatte begrænsninger i
form af krav om at anvende en bestemt teknologi eller begrænsninger i forhold til at udbyde en
bestemt tjeneste, hvis Energistyrelsen vurderer, at sådanne begrænsninger er nødvendige, jf.
frekvenslovens § 14, stk. 1 og 2. Vilkår om forskellige radiotekniske krav, herunder krav om
maksimal sendestyrke og krav med henblik på at minimere forstyrrelser af anden
radiokommunikation, fastsættes af Energistyrelsen i medfør af frekvenslovens § 14, stk. 3.
336
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0337.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Der foreslås indsat en hjemmel i
§ 14, stk. 5,
hvorefter Energistyrelsen vil kunne fastsætte et vilkår
om anvendelse af radiofrekvenser inden en nærmere fastsat dato i tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, der udstedes i medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1, efterhånden som ansøgninger
herom modtages. Energistyrelsens adgang til at kunne fastsætte vilkår om anvendelse foreslås
således indsat i frekvenslovens generelle bestemmelse om Energistyrelsens fastsættelse af en række
forskellige vilkår i udstedte tilladelser.
Energistyrelsens fastsættelse af vilkår om anvendelse skal medvirke til at sikre en effektiv
frekvensanvendelse, som harmonerer med de overordnede formål i frekvenslovens § 2 om at
fremme konkurrence på markedet og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser.
Der har vist sig et behov for, at Energistyrelsen kan sikre en effektiv frekvensanvendelse i andre
typer af tilladelser end dem, der er udstedt på baggrund af auktion eller offentligt udbud. Der kan
også i tilladelser, der udstedes i medfør af § 7, stk. 1, efterhånden som ansøgninger herom
modtages, være behov for i konkrete tilfælde at fastsætte vilkår om anvendelse for at sikre, at
frekvenserne ikke ligger ubrugte hen. Hermed sikres det også, at tilladelsesindehavere ikke hindrer,
at andre kan få adgang til de pågældende radiofrekvenser, hvis de ikke anvendes. På den baggrund
foreslås Energistyrelsens adgang til at kunne fastsætte vilkår om anvendelse i tilladelser til at
anvende radiofrekvenser udvidet.
Formålet med at indføre en adgang for Energistyrelsen til at kunne fastsætte et vilkår om
anvendelse er at opnå en faktisk og effektiv frekvensudnyttelse til gavn for udbygningen af den
digitale infrastruktur. Samtidig skal det sikres, at radiofrekvenser ikke er tildelt til
tilladelsesindehavere, der ikke anvender radiofrekvenserne. Dette er til gavn for andre potentielle
brugere af de pågældende frekvenser, som dermed kan få udstedt tilladelse til at anvende
radiofrekvenserne.
Med det foreslåede stk. 5 i frekvenslovens § 14 får Energistyrelsen mulighed for at fastsætte vilkår
om, at radiofrekvenser omfattet af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der udstedes i medfør af
§ 7, stk. 1, efterhånden som ansøgninger herom modtages, skal tages i anvendelse inden et nærmere
bestemt tidspunkt og derefter til stadighed anvendes i et nærmere bestemt omfang.
Energistyrelsens udnyttelse af denne adgang til at kunne fastsætte vilkår om anvendelse vil skulle
ske på baggrund af en proportionalitetsvurdering. Således vil der skulle foretages en afvejning af
hensynet til, at radiofrekvenser anvendes effektivt til gavn for den digitale infrastruktur over for
hensynet til tilladelsesindehaverens interesse i at kunne tage radiofrekvenser i anvendelse,
efterhånden som tilladelsesindehaveren får behov for yderligere kapacitet.
Et vilkår om anvendelse vil ligeledes skulle fastsættes ud fra en vurdering af de
anvendelsesmuligheder, der er for den pågældende type radiofrekvenser. Anvendelsesmuligheder
skal i denne sammenhæng forstås som f.eks., hvilke typer af tjenester der kan udbydes med de
pågældende radiofrekvenser, og hvorvidt radiofrekvenserne kan anvendes på andre måder, der
sikrer en effektiv udnyttelse.
Ved fastsættelsen af et vilkår om anvendelse vil yderligere elementer kunne indgå, herunder krav
om udbud af tjenester og krav om procentvis anvendelse af tilladelsen.
337
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0338.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Endvidere vil et vilkår om anvendelse kunne fastsættes som en trinvis anvendelse. Det kan f.eks.
ske således, at en vis procentdel af radiofrekvenserne i tilladelsen skal anvendes på en nærmere
bestemt måde inden to år, og en større procentvis andel skal anvendes på en nærmere bestemt måde
inden fire år efter udstedelsen af tilladelsen.
Som udgangspunkt forventes tilladelsesindehaverne at ville få en frist på et-fire år til at opfylde et
vilkår om anvendelse. Energistyrelsen kan fastsætte en længere frist, hvis der er væsentlige grunde
til det. En frist på et-fire år skal ses i lyset af tilladelsernes varighed på typisk 15 år. Endvidere vil
fristen ikke skulle fastsættes på en sådan måde, så formålet med bestemmelsen ikke bliver opfyldt.
Det vil sige, at fristen normalt ikke vil skulle fastsættes, så tilladelsesindehaveren får f.eks. 10 år til
at opfylde et vilkår om anvendelse, idet der i den situation kun vil være fem år tilbage af tilladelsens
varighed.
Med henblik på at sikre, at frekvenserne til stadighed anvendes og ikke kun på det tidspunkt, hvor
anvendelsen af frekvenserne skal dokumenteres over for Energistyrelsen, skal et vilkår om
anvendelse forstås som krav om en løbende anvendelse. Det vil sige, at vilkåret om anvendelse skal
opfyldes løbende efter det tidspunkt, hvor det er dokumenteret opfyldt over for Energistyrelsen.
Et konkret eksempel på, hvor der vil kunne være behov for at fastsætte et vilkår om anvendelse, er i
en tilladelse, der udstedes til landsdækkende anvendelse af radiofrekvenser til radiokædeformål.
Her kan anvendelsen af frekvenserne være stor i begyndelsen af tilladelsesperioden. I løbet af
tilladelsesperioden kan radiokædelinkene f.eks. blive erstattet af fiberforbindelser, og dermed falder
anvendelsen af frekvenserne i den landsdækkende tilladelse. I sådan et tilfælde vil Energistyrelsen i
medfør af frekvenslovens § 41 kunne bede tilladelsesindehaveren om at dokumentere, at vilkåret
om anvendelse overholdes, hvis der er behov for frekvenserne til andre brugere eller andre formål.
Energistyrelsen vil i et sådant tilfælde i stedet for en tilladelse, der giver tilladelsesindehaveren ret
til at anvende radiofrekvenserne i hele landet, eventuelt kunne tilbyde tilladelsesindehaveren en
tilladelse til enkelte radiokædestrækninger, der vil kunne opfylde tilladelsesindehaverens konkrete
behov.
Et eventuelt vilkår om anvendelse vil i medfør af det foreslåede stk. 5 i frekvenslovens § 14 blive
fastsat i den tilladelse, der bliver udstedt i medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1. Det vil fremgå af
tilladelsen, hvordan de omfattede radiofrekvenser skal anvendes, og hvordan tilladelsesindehaveren
skal dokumentere, at radiofrekvenserne anvendes i overensstemmelse med vilkåret.
Energistyrelsen vil ikke fastsætte vilkår om anvendelse i alle typer af tilladelser, der udstedes i
medfør af frekvenslovens § 7, stk. 1. Det vil alene være relevant for Energistyrelsen at anvende
denne adgang til at fastsætte vilkår om anvendelse i relativt få tilfælde, hvor Energistyrelsen finder
det proportionalt og nødvendigt i lyset af radiofrekvensernes anvendelsesmuligheder,
Energistyrelsens tidligere erfaringer med anvendelsen af de pågældende radiofrekvenser og
Energistyrelsens vurdering af de fremtidige anvendelsesmuligheder for de pågældende
radiofrekvenser.
Energistyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse fremover kunne fastsætte vilkår om anvendelse
i tilladelser, der er udstedt ved auktion eller offentligt udbud og i tilladelser, der udstedes,
efterhånden som ansøgninger herom modtages.
338
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0339.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Som udgangspunkt må en tilladelsesindehaver, der ansøger om en tilladelse, formodes at have
incitament til at anvende de pågældende radiofrekvenser. På den baggrund vurderes den foreslåede
ændring ikke at få en negativ påvirkning på tilladelsesindehavernes forretningsforhold, fleksibilitet
m.v.
Den foreslåede ændring medvirker til at fremme, at de pågældende radiofrekvenser anvendes.
Samtidig kan den foreslåede ændring sammen med betaling af frekvensafgift, jf. frekvenslovens §
50, medvirke til at fremme, at tilladelser tilbageleveres, hvis de ikke anvendes. Dermed vil andre
aktører i markedet få bedre muligheder for at få tilladelse til at anvende de pågældende
radiofrekvenser.
Til nr. 20
Den foreslåede udvidelse af Energistyrelsens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om
varigheden af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der er harmoniseret til trådløse
bredbåndstjenester, giver Energistyrelsen hjemmel til at fastsætte regler, som implementerer
teledirektivets artikel 49, stk. 2-4, som er nye bestemmelser i forhold til de gældende direktiver på
området. Teledirektivets artikel 49, stk. 1, erstatter tilladelsesdirektivets artikel 5, stk. 2, 4. afsnit.
I medfør af den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 19 bemyndiges Energistyrelsen til at
fastætte regler om varigheden af tilladelser til at anvende radiofrekvenser.
Der kan være tale om tilladelser, som udstedes efter frekvenslovens § 7, stk. 1, efterhånden som
ansøgninger herom modtages, eller på baggrund af auktion eller offentligt udbud efter
frekvenslovens § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, eller § 12, stk. 4, hvis varigheden af de sidstnævnte
tilladelser ikke allerede er fastsat i de konkrete tilladelser, som er blevet udstedt efter auktionen eller
det offentlige udbud. Endelig bemyndiges Energistyrelsen også til at fastsætte regler om varigheden
af frekvenstilladelser til brug for afprøvning af en nærmere specificeret teknologi eller tjeneste, jf.
frekvenslovens § 13, stk. 1.
I medfør af bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser, jf. bekendtgørelse nr. 1148
af 21. november 2019, har tilladelser, der udstedes efterhånden som ansøgninger herom modtages,
jf. frekvenslovens § 7, stk. 1, en varighed på resten af det kalenderår, hvori tilladelsen udstedes, og
de 15 følgende kalenderår, medmindre der er søgt om en kortere varighed. En forsøgstilladelse
udstedt i medfør af frekvenslovens § 13, stk. 1, udstedes med en varighed på 1 år, medmindre der er
søgt om en kortere varighed.
Varigheden af tilladelser udstedt på baggrund af auktion og offentligt udbud fastsættes oftest
konkret i medfør af Energistyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, jf. frekvenslovens § 10, stk.
3, § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3. I den forbindelse kan det også besluttes, om tilladelserne skal
bortfalde ved udløbet af varigheden.
Det foreslås, at Energistyrelsens bemyndigelse til i frekvenslovens
§ 19
at fastsætte regler om
varigheden af tilladelser udvides, så Energistyrelsen kan fastsætte regler om varigheden af
tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, som
udstedes, efterhånden som ansøgninger herom modtages, jf. frekvenslovens § 7, stk. 1, på baggrund
af auktion, jf. frekvenslovens § 10, stk. 4, og § 12, stk. 4, eller på baggrund af et offentligt udbud, jf.
339
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0340.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
frekvenslovens § 11, stk. 4, og om varigheden af tilladelser udstedt i medfør af frekvenslovens § 7,
stk. 1, jf. § 7 a, til at anvende radiofrekvenser på andre vilkår end de harmoniserede tekniske vilkår.
Det fremgår af teledirektivets artikel 49, stk. 1, som af tilladelsesdirektivets artikel 5, stk. 2, 4.
afsnit, i dag, at tilladelsers varighed skal være rimelig i forhold til at fremme konkurrence, dækning,
tjenestekvalitet, effektiv anvendelse af frekvenser, innovation samt mulighederne for at genvinde
foretagne investeringer.
Efter teledirektivets artikel 49, stk. 2, skal varigheden af tilladelser til at anvende radiofrekvenser,
som er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, og som har en tidsmæssigt begrænset varighed,
ud over at have rimelig varighed i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, også give
tilladelsesindehaverne en reguleringsmæssig forudsigelighed på mindst 20 år i forhold til
betingelserne for at foretage investeringer i infrastruktur til brug for at anvende radiofrekvenserne.
Tilladelserne skal udstedes med en varighed på mindst 15 år, og hvis tilladelserne ikke udstedes
med en varighed på mindst 20 år, skal tilladelserne kunne forlænges med en passende varighed for
samlet at give tilladelsesindehaverne den reguleringsmæssige forudsigelighed på mindst 20 år.
Det forudsættes, at Energistyrelsen ved udmøntningen af bemyndigelsen i den foreslåede
bestemmelse fastsætter regler om, at de pågældende tilladelser som udgangspunkt udstedes med en
varighed på mindst 20 år.
Der kan efter teledirektivets artikel 49, stk. 3, i en række nærmere angivne tilfælde gøres undtagelse
fra artikel 49, stk. 2, og udstedes tilladelser til de pågældende radiofrekvenser med kortere varighed,
end det kræves efter artikel 49, stk. 2.
Der kan udstedes tilladelser til at anvende radiofrekvenserne i begrænsede geografiske områder,
hvor adgangen til højhastighedsnet er meget mangelfuld eller fraværende, og det er nødvendigt for
at sikre opfyldelse af de overordnede mål på frekvensområdet i teledirektivet om harmonisering af
frekvensanvendelsen i EU for at fremme effektiv anvendelse af radiofrekvenser og sikre
forbrugerne flest mulige fordele. Det kan derudover ske i forbindelse med specifikke kortsigtede
projekter, til forsøg med anvendelse af radiofrekvenser, til brug for anvendelse af radiofrekvenser,
som kan sameksistere teknisk med trådløse bredbåndstjenester og endelig til tilladelser til at
anvende harmoniserede radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede tekniske
vilkår, jf. den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 7 a. Disse undtagelser kan også udmøntes
gennem regler, som fastsættes af Energistyrelsen i medfør af den foreslåede udvidede bemyndigelse
i frekvenslovens § 19.
Som nævnt ovenfor i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens §
7 a vil bl.a. tilladelser til at anvende radiofrekvenser på andre tekniske vilkår end de harmoniserede
tekniske vilkår blive udstedt med en varighed på et år. Det skyldes, at der ikke udstedes tilladelse til
at anvende radiofrekvenserne på harmoniserede tekniske vilkår, og at radiofrekvenserne skal være
tilgængelige med kort varsel for interesserede brugere, der ønsker at anvende dem på de
harmoniserede tekniske vilkår.
En væsentlig teknologisk forandring de kommende år vil være introduktionen af 5. generations
mobilnet
–
også kaldet 5G. Formålet med fastsætte en bemyndigelse til Energistyrelsen til at
fastsætte regler om, at tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret til trådløse
bredbåndstjenester, skal have en varighed på mindst 20 år, er at give tilladelsesindehaverne en
340
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0341.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
umiddelbar og klar reguleringsmæssig forudsigelighed på mindst 20 år, som det kræves i
teledirektivets artikel 49, stk. 2, for at fremme investeringssikkerheden. Med den foreslåede
bestemmelse søges det generelt at give aktørerne på markedet større klarhed og forudsigelighed om
de regulatoriske rammer for investering i udrulning og anvendelse af 5G-mobilnet, der kræver
foretagelse af væsentlige investeringer i ny teleinfrastruktur og udstyr for at kunne udbyde 5G-
tjenester.
Fastsættelse i konkrete tilladelser udstedt f.eks. på baggrund af en auktion eller et offentligt udbud
af en varighed på mere end 20 år for tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret
til trådløse bredbåndstjenester, kan være relevant, hvor en tilladelsesindehaver f.eks. vil skulle
foretage særligt store investeringer i udrulning af infrastruktur for at anvende frekvenserne, opfylde
tilladelsesvilkår om at sikre en vis geografisk eller befolkningsmæssig dækning til en vis frist eller
vilkår om at anvende de omfattede radiofrekvenser på en bestemt måde inden en nærmere bestemt
dato. Disse vilkår kan være byrdefulde, men fastsættes med henblik på at sikre det væsentlige
samfundsmæssige hensyn i, at udbredelse af disse tjenester, som kan have stor samfundsøkonomisk
betydning, sker i hele landet. En varighed på mere end 20 år kan også være relevant, hvor der på
tidspunktet for udstedelsen af tilladelserne er teknologisk umodenhed eller anden usikkerhed for
tilladelsesindehaverne om, hvordan og med hvilket udstyr frekvenserne skal anvendes i
tilladelsesperioden.
Der sondres i teledirektivets artikel 49, stk. 2, ikke mellem tilladelser, der udstedes efterhånden som
ansøgninger herom modtages, jf. frekvenslovens § 7, stk. 1, og tilladelser, som udstedes efter
auktion eller offentligt udbud, jf. frekvenslovens §§ 10-12. Det afgørende for, om en tilladelse er
omfattet af kravene til varighed i teledirektivets artikel 49, stk. 2, er, om der er tale om tilladelser til
at anvende harmoniserede radiofrekvenser til trådløse bredbåndstjenester, som udstedes med en
begrænset varighed. Derfor vil varigheden af eventuelle tilladelser til at anvende radiofrekvenser,
som er harmoniseret med henblik på trådløse bredbåndstjenester, og som udstedes efterhånden som
ansøgninger herom modtages, jf. frekvenslovens § 7, stk. 1, ved udstedelsen også blive fastsat til
mindst 20 år i medfør af de regler, som udstedes i medfør af den foreslåede udvidede bemyndigelse
i frekvenslovens § 19.
Ved den foreslåede udvidede bemyndigelse for Energistyrelsen til at fastsætte regler i medfør af
frekvenslovens § 19 kan der fastsættes regler, som medfører, at indehavere af tilladelser til at
anvende radiofrekvenser, som er harmoniseret til trådløse bredbåndstjenester, får den i teledirektivet
krævede reguleringsmæssige forudsigelighed på mindst 20 år i forhold til at foretage investeringer i
infrastruktur til brug for at anvende radiofrekvenser opfyldes.
Varigheden af konkrete tilladelser, som f.eks. udstedes på baggrund af en auktion eller et offentligt
udbud, vil på udstedelsestidspunktet altid være kendt af deltagerne i auktionen eller det offentlige
udbud gennem auktions- eller udbudsmaterialet, som foreligger, inden auktionen holdes, eller det
offentlige udbud gennemføres.
Set i forhold til tilsvarende tilladelser udstedt på baggrund af auktioner, som klima-, energi- og
forsyningsministeren har truffet beslutning om i medfør af frekvenslovens § 9, stk. 2, i årene 2010-
2019, vil et udgangspunkt på 20 års varighed ikke føre til en væsentlig ændring af den hidtidige
gennemsnitlige varighed af disse tilladelser, der har været på mellem 19 og 20 år.
341
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0342.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tilladelser til at anvende radiofrekvenser til at afprøve en nærmere specificeret teknologi eller
tjeneste efter frekvenslovens § 13 vil fortsat blive udstedt med en maksimal varighed på et år.
Til nr. 21
Den foreslåede ændring af frekvenslovens § 21, stk. 3, giver hjemmel til at fastsætte regler, der
implementerer dele af teledirektivets artikel 51, stk. 2 og stk. 3, om overdragelse og udlejning af
frekvenstilladelser. Teledirektivets artikel 51 erstatter rammedirektivets artikel 9 b.
Overdragelse og tilbagelevering af frekvenstilladelser er reguleret i frekvenslovens § 21. Efter
frekvenslovens § 21, stk. 1, kan tilladelsesindehavere overdrage frekvenstilladelser til nye
tilladelsesindehavere, herunder overdrage dele af frekvenstilladelser i form af dele af de omfattede
radiofrekvenser eller dele af tilladelsernes geografiske anvendelsesområde. Tilladelsesindehavere
kan i samme omfang tilbagelevere frekvenstilladelser til Energistyrelsen.
Overdragelse og tilbagelevering kræver efter frekvenslovens § 21, stk. 1, som udgangspunkt ikke
godkendelse af Energistyrelsen. I medfør af bekendtgørelse om ovedragelse og tilbagelevering af
visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, jf. bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009,
udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 21, stk. 4 og 5,
kræves Energistyrelsens forudgående godkendelse for, at tilladelsesindehavere kan overdrage eller
tilbagelevere dele af tilladelser udstedt på baggrund af auktion eller offentligt udbud. Tilladelser til
at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. frekvenslovens § 35, kan ikke
overdrages.
Enhver hel eller delvis overdragelse er omfattet af frekvenslovens § 21. I forbindelse med en hel
eller delvis overdragelse af en tilladelse vil Energistyrelsen skulle udstede en eller flere nye
tilladelser, som udmønter opdelingen af frekvensbånd og geografisk anvendelsesområde og angiver,
hvem der er tilladelsesindehavere. Ved overdragelse af en frekvenstilladelse sker der en overførsel
af alle rettigheder og pligter efter tilladelsens vilkår fra den overdragende tilladelsesindehaver til en
ny tilladelsesindehaver. Disse rettigheder og pligter overføres til den eller de nye
tilladelsesindehavere, når der er udstedt en eller flere nye frekvenstilladelser, som træder i stedet for
den overdragne tilladelse. Det følger dog af bekendtgørelse om overdragelse og tilbagelevering af
visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, at det kræver Energistyrelsens godkendelse at
overdrage eller tilbagelevere dele af en tilladelse udstedt efter auktion, jf. frekvenslovens § 10, eller
offentligt udbud, jf. frekvenslovens § 11. En tilladelsesindehaver skal i disse tilfælde over for
Energistyrelsen forud for den påtænkte overdragelse godtgøre, at der ikke udestår betaling til staten
for en eventuel budsum for den udstedte tilladelse eller for omkostninger forbundet med
Energistyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen eller det offentlige udbud samt udstedelse
af tilladelsen. Tilladelsesindehaveren vil endvidere skulle godtgøre, at den pågældende efter den
delvise overdragelse eller tilbagelevering fortsat vil kunne opfylde en række vilkår i den oprindelige
tilladelse, herunder krav til geografisk eller befolkningsmæssig dækning eller udbud af tjenester.
En tilladelsesindehaver kan frit udleje, lease eller udlåne radiofrekvenser uden inddragelse af
Energistyrelsen. Sådanne dispositioner medfører ikke ændring af, hvem der er tilladelsesindehaver
og anses dermed ikke for overdragelser.
342
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0343.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Tilladelsesindehavere skal underrette Energistyrelsen, når en aftale om overdragelse er indgået, og
Energistyrelsen offentliggør disse oplysninger, jf. frekvenslovens § 21, stk. 2, af hensyn til at
fremme gennemsigtighed og et dynamisk marked for handel med frekvenstilladelser.
Energistyrelsen er efter frekvenslovens § 21, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om pligt for
tilladelsesindehavere til at meddele styrelsen deres planer om at overdrage frekvenstilladelser.
Endvidere kan Energistyrelsen fastsætte regler om, hvilke typer af tilladelser eller
tilladelsesindehavere som omfattes af pligten samt regler for styrelsens offentliggørelse af de
modtagne oplysninger. Pligten til at meddele Energistyrelsen planer om at overdrage
frekvenstilladelser er fastsat i bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser, jf.
bekendtgørelse nr.1148 af 21. november 2019, og påhviler tilladelsesindehavere med et CVR-
nummer. Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er statens stamregister med aktuelle og
historiske grunddata om alle registrerede virksomheder i Danmark.
Enhver udstedelse af nye tilladelser som følge af en overdragelse af en frekvenstilladelse eller dele
heraf skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om frekvensplanen, jf. bekendtgørelse nr.
1150 af 21. november 2019, udstedt i medfør af frekvenslovens § 4. Det vil sige, at hvis de
frekvenser, der overdrages fra en tilladelsesindehaver til en ny tilladelsesindehaver, er harmoniseret
med henblik på en bestemt anvendelse, vil Energistyrelsen efter en overdragelse ikke kunne udstede
tilladelse til den nye tilladelsesindehaver til anvendelse, som ikke måtte være i overensstemmelse
med frekvensplanen.
Bemyndigelsen til Energistyrelsen i frekvenslovens
§ 21, stk. 3,
til at fastsætte regler om
tilladelsesindehaveres meddelelse og offentliggørelse af planer om overdragelse af tilladelser
foreslås ændret, så bemyndigelsen udvides med en adgang for Energistyrelsen til at fastsætte regler
om, at tilladelsesindehaveres planer om hel eller delvis udlejning af tilladelser også skal meddeles
til Energistyrelsen, inden en eventuel aftale om udlejning indgås. Derudover foreslås
bemyndigelsen udvidet, så Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehavere skal
give eventuelle specifikke yderligere oplysninger vedrørende tilladelser, der kan overdrages, som
Europa-Kommissionen kan fastlægge i en gennemførelsesretsakt.
Ved hel eller delvis udlejning af tilladelser forstås en aftale om leje mod vederlag af en tilladelse til
at anvende radiofrekvenser eller dele heraf, f.eks. dele af de omfattede radiofrekvenser eller
tidsmæssigt. En aftale om leasing er også omfattet af lejebegrebet. Hel eller delvis udlån af en
frekvenstilladelse er ikke omfattet af begrebet udlejning i den foreslåede bestemmelse.
Det fremgår af teledirektivets artikel 51, stk. 2, som noget nyt i forhold til rammedirektivets artikel
9 b, stk. 2, at også en virksomheds planer om at udleje frekvenstilladelser, ud over som hidtil planer
om at overdrage frekvenstilladelser, i overensstemmelse med nationale procedurer skal meddeles
den kompetente nationale myndighed, som skal offentliggøre disse oplysninger.
Det fremgår derudover af teledirektivets artikel 51, stk. 3, at de kompetente myndigheder skal
fremme overdragelse og udlejning af frekvenstilladelser ved at stille relevante oplysninger om
udstedte frekvenstilladelser, der kan overdrages, til rådighed for offentligheden i et standardiseret
elektronisk format og opbevare disse oplysninger, så længe de pågældende tilladelser er udstedt.
Det fremgår af bestemmelsen i teledirektivet som noget nyt i forhold til rammedirektivets artikel 9
b, stk. 2, at Europa-Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at udpege
de oplysninger, som skal stilles til rådighed af de kompetente myndigheder.
343
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0344.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med den foreslåede ændring af frekvenslovens § 21, stk. 3, som bemyndiger Energistyrelsens til at
fastsætte regler om, at tilladelsesindehavere skal meddele styrelsen eventuelle planer om udlejning
af frekvenstilladelser, implementeres teledirektivets artikel 51, stk. 2. Det forventes, at
bemyndigelsen vil blive udmøntet sådan, at pligten til at meddele Energistyrelsen oplysningerne vil
påhvile tilladelsesindehavere, som er virksomheder med CVR-nummer. Dette svarer til den pligt,
som i medfør af den gældende bemyndigelse i frekvenslovens § 21, stk. 3, i medfør af
bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser påhviler tilladelsesindehavere med
CVR-nummer til at underrette Energistyrelsen om deres planer om at overdrage tilladelser til at
anvende radiofrekvenser. Denne implementering følger af, at pligtsubjektet i forhold til
overdragelse af tilladelser til at anvende radiofrekvenser i rammedirektivets artikel 9 b og
overdragelse og udlejning af tilladelser til at anvende radiofrekvenser i teledirektivets artikel 51 er
virksomheder.
Energistyrelsen vil i medfør af den foreslåede udvidede bemyndigelse i frekvenslovens § 21, stk. 3,
udvide bestemmelsen i bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser om disse
tilladelsesindehaveres underretningspligt over for styrelsen i forhold til deres planer om
overdragelse med en pligt til at meddele styrelsen deres planer om at udleje frekvenstilladelser helt
eller delvist, inden en aftale om udlejning af radiofrekvenser indgås.
Hvis Europa-Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om, hvilke oplysninger de
kompetente myndigheder skal stille offentligt til rådighed om frekvenstilladelser, der kan
overdrages, vil Energistyrelsen i medfør af den foreslåede bemyndigelse hertil i frekvenslovens §
21, stk. 3, kunne fastsætte de nødvendige regler i bekendtgørelse om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser om, hvilke oplysninger tilladelsesindehavere skal give Energistyrelsen, og som
styrelsen efterfølgende offentliggør. Hvis Europa-Kommissionen måtte vedtage disse regler i form
af en gennemførelsesforordning, vil klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den
foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 51 a kunne fastsætte de nødvendige supplerende regler
for at anvende en sådan gennemførelsesforordning. Gennemførelsesforordninger gælder
umiddelbart i EU-medlemsstaterne og har forrang for national ret.
Til nr. 22
Med den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 22 a implementeres teledirektivets artikel 61,
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Der findes regler om fælles udnyttelse af infrastruktur i lov om etablering og fælles udnyttelse af
master til radiokommunikationsformål m.v. (masteloven), som indeholder regler om fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og adgang til opsætning af antennesystemer på
bygninger og andre høje konstruktioner. Reglerne gælder også for master, der ikke anvendes til
radiokommunikationsformål. Ejere af master til radiokommunikationsformål skal i henhold til
lovens regler imødekomme anmodninger fra andre parter om fælles udnyttelse af den pågældende
mast, medmindre der foreligger tekniske hindringer for fælles udnyttelse f.eks. radiotekniske
hindringer. Indgivelse af en anmodning forudsætter, at den ansøgende part har ret til at anvende
frekvenser og har de nødvendige tilladelser fra landzone- og bygningsmyndighederne.
344
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0345.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på etablering af elektroniske
kommunikationsnet i dag reguleres også i afsnit IV om sektorspecifik konkurrenceregulering og i
afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter i teleloven.
Inden for den sektorspecifikke konkurrenceregulering i afsnit IV i teleloven kan Erhvervsstyrelsen
pålægge en udbyder med stærk markedsposition at give adgang til udbyderens elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester i form af en forpligtelse om netadgang. En
netadgangsforpligtelse kan omfatte enhver form for aktiv eller passiv infrastruktur i den relevante
udbyders net. For at kunne pålægge en forpligtelse om netadgang i henhold til den sektorspecifikke
konkurrenceregulering er det en forudsætning, at Erhvervsstyrelsen i en markedsundersøgelse af et
konkret afgrænset marked har konstateret, at der er så væsentlige konkurrenceproblemer, at en
sektorspecifik konkurrenceregulering er nødvendig. Herefter udpeges på markedet eventuelle
udbydere med stærk markedsposition. Den eller de udpegede udbydere kan herefter pålægges de
forpligtelser, der er nødvendige for at imødegå de konkurrenceproblemer, der er konstateret på det
konkrete marked, herunder en forpligtelse om netadgang til udbyderens passive fysiske infrastruktur
i et nærmere bestemt omfang. Markedsundersøgelserne følger en i EU-retten nøje reguleret
procedure med inddragelse af blandt andre Europa-Kommissionen.
I forhold til afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af faciliteter i teleloven kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske
kommunikationsnet, tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger. De forpligtelser, der kan
fastsættes regler om, har i et vist omfang lighed med forpligtelser, der kan pålægges en udbyder
med stærk markedsposition efter afsnit IV i teleloven. Reglerne, der vil kunne fastsættes, har dog et
andet anvendelsesområde end reglerne om forpligtelser for en udbyder med stærk markedsposition
og varetager andre hensyn. I det omfang det er nødvendigt, vil der med bestemmelserne kunne
fastsættes regler om samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, herunder samhusning i tilhørende bygninger, brønde,
gadeskabe og lignende, hvis hensyn til miljøet, folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller
planmæssige hensyn tilsiger det. Ligeledes kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte
regler om fælles udnyttelse af ledningsnet, der er egnet til fremføring af elektronisk
kommunikation, i bygninger, hvis det er berettiget ud fra hensyn til miljøet, folkesundheden, den
offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. Til forskel fra den sektorspecifikke
konkurrenceregulering kan regler fastsat i medfør af afsnit V i teleloven omfatte enhver udbyder af
elektroniske kommunikationsnet.
Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. (graveloven) indeholder regler om
graveadgang og ekspropriation med henblik på nedgravning af kabler og opsætning af tilhørende
faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og adgang til eksisterende
passiv infrastruktur for at sikre fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur på tværs
af forsyningssektorer, herunder el-, vand- og varmeforsyning og telekommunikation. Fælles
udnyttelse skal medvirke til en mere omkostningseffektiv etablering af bredbånd og mindske
omkostningerne for netoperatører, kommuner, samfundet og miljøet som følge af færre
gravearbejder. Bestemmelserne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i
graveloven finder ikke anvendelse på passiv fysisk infrastruktur, som er omfattet af bestemmelserne
om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål i mastelovens §§ 2 og 3.
Gravelovens bestemmelser finder ligeledes ikke anvendelse på udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, når der er truffet afgørelse eller fastsat regler i medfør af den sektorspecifikke
345
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0346.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
konkurrenceregulering i afsnit IV i teleloven eller fastsat regler om samhusning og fælles udnyttelse
af faciliteter i medfør af afsnit V i teleloven, der pålægger den pågældende udbyder forpligtelser om
adgang til passiv fysisk infrastruktur i videre omfang, end der følger af gravelovens bestemmelser
om adgang eller regler fastsat i medfør heraf.
Ved udtrykket roaming forstås, at et mobilselskab anvender et andet mobilselskabs net til at dække
på steder, hvor det pågældende mobilselskab ikke selv har dækning med eget mobilnet. National
roaming betyder f.eks., at en slutbruger, som et sted i landet ikke kan få forbindelse til det mobilnet,
hvor slutbrugeren er abonnent, automatisk får forbindelse til et andet mobilnet, der har dækning det
pågældende sted, og som slutbrugerens teleselskab har indgået aftale om roaming med. Aftaler om
roaming mellem mobilselskaberne i Danmark er ikke reguleret i medfør af telelovgivningen i dag.
Det skyldes, at konkurrenceforpligtelserne på markedet for mobiloriginering, som er det
sektorspecifikke marked på teleområdet, som roaming er en del af, blev ophævet i 2009.
Erhvervsstyrelsen vurderede på daværende tidspunkt, at konkurrencen var så velfungerende, at der
ikke længere var behov for sektorspecifik konkurrenceregulering, herunder at der ikke skulle
fastsættes forpligtelser i forhold til udbydere med stærk markedsposition om at give adgang til
selskabernes mobilnet.
Erhvervsstyrelsens vurdering af konkurrencesituationen på mobilområdet gælder fortsat. Med de
gældende markedsforhold på mobilmarkedet, som er præget af konkurrence mellem
mobilselskaberne, kan det efter EU-lovgivningen ikke pålægges mobilselskaberne i medfør af den
sektorspecifikke konkurrenceregulering at indgå roamingaftaler. Heller ikke i EU-regi er
mobilmarkedet længere udpeget som et marked, der potentielt kan have konkurrenceproblemer,
som giver grundlag for at fastsætte forudgående konkurrenceregulerende forpligtelser for udbydere
med stærk markedsposition.
Det er i dag muligt for aktører på markedet at indgå aftaler om netdeling og aftaler om roaming på
kommercielt grundlag. Sådanne aftaler er undergivet den generelle konkurrencelovgivning,
herunder forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at hvor der ikke i et lokalt område stilles nogen alternativ
adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, vil Energistyrelsen kunne
træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, som har mulighed for at udbyde elektroniske
kommunikationsnet i området ved hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig
anmodning om at give adgang til tilladelsesindehaverens passive infrastruktur i området eller om at
indgå en aftale om roaming i området til brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester.
En sådan anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive elementer i den
passive infrastruktur, der anmodes om adgang til, eller relevante elementer i forhold til en
lokalaftale om roaming.
Der fremgår af de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 i bestemmelsen en række betingelser og
forhold, som Energistyrelsen vil skulle tage højde for og inddrage i sin vurdering af, om der skal
pålægges en tilladelsesindehaver en forpligtelse som beskrevet i det foreslåede stk. 1. Der henvises
til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 for en nærmere
gennemgang heraf.
At der ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige
betingelser skal forstås med forbehold af den sektorspecifikke konkurrenceregulering i teleloven.
346
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0347.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det vil sige, at der ikke på engrosniveau af en udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester stilles adgang til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser
enten på grundlag af kommercielle aftaler herom eller på grundlag af forpligtelser om at give
adgang, samtrafik eller sikre interoperabilitet pålagt udbyderen i medfør af telelovens afsnit IV.
Ved udtrykket lokalt område forstås det geografiske område, hvor der ikke stilles nogen alternativ
adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser. Der kan være tale om en eller
få husstande. Energistyrelsens eventuelle afgørelse efter den foreslåede bestemmelse om pligt til at
give adgang til infrastruktur eller indgå aftale om roaming skal pålægges meget lokalt, så fokus er at
adressere det konstaterede problem. Forpligtelsen bør målrettes, så den i videst muligt omfang alene
giver en anmodende part mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationstjenester, hvor der
ikke stilles en alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser.
Ved rimelig anmodning forstås enhver anmodning, som ikke går videre end, hvad der er nødvendigt
for at opfylde den anmodendes behov til at kunne udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester i det pågældende lokale område. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at
infrastrukturen er egnet til at få adgang til for den anmodende part, herunder at der er plads, og at
adgangen ikke medfører risiko for, at den eksisterende tilladelsesindehavers udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester ikke kan opretholdes.
En anmodning vil ikke være rimelig, hvis den anmodende part reelt ikke har behov for adgang, eller
anmodningen har chikanøs karakter. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den anmodende part
sender tilladelsesindehaveren anmodninger med henblik på at forstyrre tilladelsesindehaverens
virksomhed eller uden at have en reel interesse i at opnå adgangen eller indgå en aftale om roaming.
Hvis tilladelsesindehaveren vurderer, at en anmodning ikke er rimelig set i forhold til den
forpligtelse herom, som Energistyrelsen har pålagt tilladelsesindehaveren ved en forudgående
afgørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, og på den baggrund afviser anmodningen,
kan den anmodende part indbringe sagen for Energistyrelsen. Energistyrelsen kan ved behandlingen
af sagen træffe afgørelse om, hvorvidt anmodningen er rimelig, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
5.
Ved passiv infrastruktur forstås i denne sammenhæng komponenter, der benyttes ved etablering og
drift af elektroniske kommunikationsnet, og som ikke aktivt medvirker til enten at overføre, lagre
eller behandle kommunikation, men som alene udgør passive, fysiske rammer for nettet. Eksempler
på passiv infrastruktur er tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle, master og
bygninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 2 for en nærmere
beskrivelse af, hvad der forstås ved aktiv infrastruktur.
Ved udtrykket roaming forstås, at et mobilselskab anvender et andet mobilselskabs net til at dække
på steder, hvor den pågældende mobilselskab ikke selv har dækning. National roaming betyder
f.eks., at en slutbruger, som et sted i landet ikke kan få forbindelse til det mobilnet, hvor
slutbrugeren er abonnent, automatisk får forbindelse til et andet mobilnet, der har dækning det
pågældende sted, og som slutbrugerens teleselskab har indgået aftale om roaming med. I
modsætning til reglerne om deling af master og lignende, hvor udbydere skal tilbyde hinanden
adgang til passiv fysisk infrastruktur som master og lignende, er der således tale om, at en
slutbruger via sit mobilselskab får adgang til et andet mobilselskabs aktive udstyr og frekvenser.
347
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0348.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Roaming vil dermed kunne mindske de gener pga. manglende mobildækning, som slutbrugere
oplever, navnlig i tyndt befolkede områder eller ved overbelastning af deres mobilselskabs net.
En anmodning vil skulle indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive elementer i den
passive infrastruktur, der anmodes om adgang til, eller relevante elementer i forhold til en
lokalaftale om roaming. Kravet om skriftlighed kan opfyldes ved, at den anmodende part
fremsender anmodningen med almindelig brevpost eller digitalt f.eks. ved e-mail eller et andet
elektronisk system, der kan håndtere sådanne anmodninger.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for undtagelsesvist at pålægge indehavere af tilladelser
til at anvende radiofrekvenser, der giver mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet, at
give en part, der anmoder om det, adgang til passiv infrastruktur eller indgå en lokalaftale om
roaming. Formålet med bestemmelsen er at fremme forsyning af slutbrugere med elektroniske
kommunikationstjenester, hvor der i et lokalt område ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed
til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, Energistyrelsen vil i den forbindelse skulle
iagttage en række betingelser og tage hensyn til en række forhold som nævnt i de foreslåede
bestemmelser i stk. 3 og 4.
Energistyrelsen vil af egen drift eller på anmodning fra en interesseret part kunne træffe afgørelse
om at pålægge en tilladelsesindehaver, som har mulighed for at udbyde elektroniske
kommunikationsnet i det lokale område, at give adgang til passiv infrastruktur eller indgå en lokal
roamingaftale. En sådan forpligtelse vil alene kunne anvendes til at give adgang til infrastruktur,
som er etableret, eller til et net, som er i drift, og som der derfor kan indgås en aftale om roaming i
forhold til. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at pålægge en aktør at etablere infrastruktur,
drive elektroniske kommunikationsnet eller udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
med henblik på at kunne give adgang. Den, der får adgang til eksisterende passiv infrastruktur eller
til at indgå en lokal roamingaftale med den pågældende udbyder, får ikke ejendomsret over nogen
del af infrastrukturen, men erhverver udelukkende en brugsret til de dele af infrastrukturen, som
adgangen måtte omfatte.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at hvor en forpligtelse efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at
adressere, at der ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på
rimelige betingelser, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, der har
mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet i det lokale område nævnt i stk. 1 ved
hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til
tilladelsesindehaverens aktive infrastruktur til brug for udbud af elektroniske
kommunikationstjenester i området. En sådan anmodning skal indgives skriftligt til
tilladelsesindehaveren og angive de elementer i den aktive infrastruktur, der anmodes om adgang
til.
Der fremgår af de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 i bestemmelsen en række betingelser og
forhold, som Energistyrelsen vil skulle tage højde for og inddrage i sin vurdering af, om der skal
pålægges en tilladelsesindehaver en forpligtelse som beskrevet i det foreslåede stk. 1. Der henvises
til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 for en nærmere
gennemgang heraf.
Ved begrebet aktiv infrastruktur forstås elementer i et elektronisk kommunikationsnet til brug for
anvendelse af radiofrekvenser, der er i stand til at generere, behandle, forstærke og styre signaler.
348
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0349.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Eksempler på aktive elementer er sendere, modtagere, forstærkere og dekodere. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 1 for en nærmere beskrivelse
af, hvad der forstås ved passiv infrastruktur.
En anmodning vil skulle indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive elementer i den
aktive infrastruktur, der anmodes om adgang til. Kravet om skriftlighed kan opfyldes ved, at den
anmodende part fremsender anmodningen med almindelig brevpost eller digitalt f.eks. ved e-mail
eller et andet elektronisk system, der kan håndtere sådanne anmodninger.
For så vidt angår de øvrige elementer i den foreslåede bestemmelse henvises til gennemgangen af
de tilsvarende elementer og begreber i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 1
ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse giver for at fremme forsyning af slutbrugere med elektroniske
kommunikationstjenester, hvor der i et lokalt område ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed
til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, mulighed for undtagelsesvist at pålægge
indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der giver mulighed for at udbyde
elektroniske kommunikationsnet, at give en part, der anmoder om det, adgang til aktiv infrastruktur.
Energistyrelsen vil i den forbindelse skulle iagttage en række betingelser og tage hensyn til en
række forhold som nævnt i de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4.
Energistyrelsen vil af egen drift eller på anmodning fra en interesseret part kunne træffe afgørelse
om at pålægge en tilladelsesindehaver, som har mulighed for at udbyde elektroniske
kommunikationsnet i det lokale område, at give adgang til aktiv infrastruktur. En sådan forpligtelse
vil alene kunne anvendes til at give adgang til infrastruktur, som er etableret, eller til et net, som er i
drift, og som der derfor kan indgås en aftale i forhold til. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til
at pålægge en aktør at etablere infrastruktur, drive elektroniske kommunikationsnet eller udbyde
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på at kunne give adgang. Den, der får
adgang til eksisterende aktiv infrastruktur med den pågældende udbyder, får ikke ejendomsret over
nogen del af infrastrukturen, men erhverver udelukkende en brugsret til de dele af infrastrukturen,
som adgangen måtte omfatte.
Det foreslås i
stk. 3,
at Energistyrelsen ved en afgørelse kan pålægge en tilladelsesindehaver de
forpligtelser, som er nævnt i de foreslåede bestemmelse i stk. 1 og 2, på rimelige betingelser.
Adgang til infrastruktur eller en lokal roamingaftale på baggrund af en forpligtelse pålagt
tilladelsesindehaveren i medfør af en afgørelse truffet af Energistyrelsen skal som udgangspunkt
gives på rimelige betingelser, herunder i forhold til pris. Betingelserne vil i første omgang skulle
udmøntes på baggrund af en forhandling mellem de to parter, hvor den tilladelsesindehaver, som
anmodes om adgang eller en roamingaftale, kan udarbejde et tilbud. I praksis vil der blive indgået
en aftale, som vil skulle indeholde alle vilkår for adgangen eller roamingaftalen.
At skulle give adgang til infrastruktur eller at indgå en lokal roamingaftale vil som udgangspunkt
medføre en negativ økonomisk påvirkning af den adgangsgivende tilladelsesindehaver, herunder
som følge af at skulle give en konkurrent adgang med henblik på at udbyde tjenester. Derfor
forudsættes det, at Energistyrelsen i sin afgørelse tager højde for dette og afbøder eventuelle
negative konsekvenser ved afgørelsen.
349
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0350.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Energistyrelsen vil i sin afgørelse skulle sikre, at tilladelsesindehaveren gennem betaling fra den
anmodende part vi får dækket sine omkostninger ved at give adgang eller indgå en roamingaftale.
Desuden vil tilladelsesindehaveren skulle have en rimelig forrentning af den investerede kapital og
kompensation for påvirkningen af tilladelsesindehaverens forretningsplan. Energistyrelsen vil
endvidere skulle tage fuldt hensyn til tilladelsesindehaverens investeringers rentabilitet i forhold til
fastsættelse af vilkårene for at give adgang eller indgå en roamingaftale, herunder prisen. Samlet set
skal det derfor sikres ved Energistyrelsens afgørelse, at tilladelsesindehaveren sikres såvel dækning
af omkostninger som rimelig indtjening og forrentning.
Hvad der udgør rimelige betingelser i Energistyrelsens afgørelse, vil afhænge af en konkret
vurdering af de foreliggende omstændigheder. Tilladelsesindehaveren skal i prisfastsættelsen have
mulighed for at kunne afbøde eventuelle negative økonomiske konsekvenser. Det vil sige, at
tilladelsesindehaveren mindst som ovenfor nævnt kan kræve omkostningsdækning for at give
adgang eller indgå en lokal roamingaftale. Hvis tilladelsesindehaveren f.eks. skal foretage
yderligere vedligeholdelses- eller tilpasningsforanstaltninger i forhold til, hvad der ellers ville have
været nødvendigt eller foretage eventuelle forebyggende beskyttelsesforanstaltninger af
tilladelsesindehaverens net, vil disse omkostninger kunne indregnes i prisen for at give adgang.
Energistyrelsen kan endvidere lægge vægt på, hvad der i almindelighed gælder i kommercielle
aftaler om tilsvarende forhold på det pågældende marked.
Derudover vil rimelige betingelser ligeledes som ovenfor nævnt skulle give tilladelsesindehaveren
mulighed for at beregne en rimelig forrentning af den investerede kapital og fortjeneste, idet adgang
eller en lokal roamingaftale vil kunne påvirke tilladelsesindehaverens forretningsplan, herunder de
investeringer som den pågældende har foretaget eller vil foretage. Endvidere kan eventuelle
afskrivninger på berørte aktiver på det tidspunkt, hvor der anmodes om adgang eller en lokal
roamingaftale, og eventuelle forretningsmodeller, der danner grundlag for tilladelsesindehaverens
investeringer, indgå i den pris, som tilladelsesindehaveren i henhold til Energistyrelsens afgørelse
må tage.
En række betingelser, som fremgår af de foreslåede bestemmelser i
stk. 3
vil endvidere skulle være
opfyldt for, at Energistyrelsen kan træffe afgørelse om at pålægge en tilladelsesindehaver en
forpligtelse som nævnt i de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2. Energistyrelsen vil i en eventuel
afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 eller 2 skulle godtgøre, at betingelserne for at
pålægge en forpligtelse er opfyldt. Betingelserne i de foreslåede nr. 1-3 er kumulative.
Efter det foreslåede stk. 3,
nr. 1,
skal forpligtelsen for tilladelsesindehaveren være umiddelbart
nødvendig for, at den anmodende part kan udbyde elektroniske kommunikationstjenester i det
lokale område ved hjælp af radiofrekvenser.
Det vil sige, at den adgang, som den anmodede part får, eller den lokale roamingaftale, som indgås
med tilladelsesindehaveren, umiddelbart vil skulle stille den anmodende part i stand til at udbyde
elektroniske kommunikationstjenester i det pågældende område. Den anmodende part skal dermed
selv have adgang til at anvende radiofrekvenser enten på grundlag af en tilladelse eller en aftale
med en tilladelsesindehave om at anvende dennes radiofrekvenser, hvis den anmodende part får
adgang til infrastruktur.
Efter det foreslåede stk. 3,
nr. 2,
skal muligheden for at pålægge denne forpligtelse i forhold til en
tilladelsesindehaver være klart fastsat på tidspunktet for udstedelsen af tilladelsesindehaverens
350
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0351.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der giver mulighed for at udbyde elektroniske
kommunikationsnet i det pågældende lokale område.
Som følge heraf vil muligheden for, at tilladelsesindehaveren kan blive pålagt denne forpligtelse,
skulle angives klart i tilladelsesindehaverens tilladelse med henvisning til den foreslåede
bestemmelse i frekvenslovens § 22 a. Heraf følger, at forpligtelsen ikke vil kunne pålægges
tilladelsesindehavere, som har fået deres tilladelse udstedt inden ikrafttrædelsen af frekvenslovens §
22 a den 21. december 2020.
Efter det foreslåede stk. 3,
nr. 3,
skal der endelig for det første være uoverstigelige fysiske eller
økonomiske hindringer for, at infrastruktur til brug for udbud af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse af radiofrekvenser, udrulles af markedet i det lokale
område. Dernæst skal slutbrugernes adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i det
lokale område som følge af disse hindringer være alvorligt mangelfuld eller fraværende.
Ved uoverstigelige fysiske hindringer for, at infrastruktur til brug for udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse af radiofrekvenser, udrulles af
markedet i det lokale område, forstås, at der kan være situationer, hvor det ikke er praktisk muligt
på grund af manglende kapacitet i tilladelsesindehaverens net til at give den anmodende part adgang
eller at indgå en lokal roamingaftale med den anmodende part. Derudover kan der f.eks. være tale
om tilfælde, hvor miljøbeskyttelsesmæssige forhold, forhold som følge af planlovgivningen eller
fredningsmæssige forhold er til hinder for, at en tilladelsesindehaver kan imødekomme en
anmodning, når den fremsættes.
Ved uoverstigelige økonomiske hindringer for, at infrastruktur til brug for udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse af radiofrekvenser, udrulles af
markedet i det lokale område, forstås, at der kan være situationer, hvor det hverken på tidspunktet
for anmodningen eller i fremtiden kan forventes, at markedssituationen i det pågældende lokale
område ændrer sig på en måde, som fører til, at der vil ske markedsbaseret udrulning af
infrastruktur i det lokale område. Som følge heraf vil det ikke vise sig relevant for andre aktører til
brug for udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse
af radiofrekvenser til slutbrugere i det lokale område, at etablere et parallelt kommercielt rentabelt
alternativ til tilladelsesindehaverens eksisterende infrastruktur.
Endelig er det en betingelse for at pålægge en tilladelsesindehaver en forpligtelse som nævnt i stk. 1
og 2, at adgangen til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester for slutbrugere i det lokale
område som følge af hindringerne for markedsbaseret udrulning af infrastruktur i området er
alvorligt mangelfuld eller helt fraværende.
Det vil på den baggrund ikke være relevant at pålægge en tilladelsesindehaver en forpligtelse efter
den foreslåede bestemmelse i områder, hvor der er dækningskrav i en tilladelse til at anvende
radiofrekvenser, som tilhører den pågældende tilladelsesindehaver eller andre tilladelsesindehavere,
og som afhjælper problemet med adgang til net eller tjenester for slutbrugere. Derudover vil en
eksisterende aftale om roaming mellem en tilladelsesindehaver, som driver et net i området, efter
omstændighederne også kunne afhjælpe problemet for slutbrugerne, hvis de dermed via en anden
udbyder har adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i området.
351
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0352.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Generelt gælder det i forhold til forpligtelser, som Energistyrelsen kan pålægge efter den foreslåede
bestemmelse i § 22 a, at de ikke må gå videre, end målet med de pågældende forpligtelser i lyset af
formålet med loven tilsiger. Det vil sige, at forpligtelsen skal være proportional, og at
Energistyrelsen skal vælge den mindst indgribende forpligtelse, der er egnet og nødvendig til at løse
de konstaterede problemer. Energistyrelsen har således efter den foreslåede bestemmelse
fleksibilitet til at vælge den mest hensigtsmæssige adgangs- eller delingsforpligtelse, der bør være
forholdsmæssig og begrundet med udgangspunkt i det konstaterede problems art.
Eksempelvis vil det ikke være forholdsmæssigt, hvis Energistyrelsen pålægger en
tilladelsesindehaver en forpligtelse til at indgå en lokal roamingaftale, hvis det på grund af den
forpligtede tilladelsesindehavers netopbygning medfører, at roaming må gives med en væsentligt
større geografisk udstrækning end det konstaterede lokale problem i forhold til slutbrugeres adgang
til net og tjenester. Hvis Energistyrelsen har pålagt en forpligtelse om, at en tilladelsesindehaver
skal indgå en lokal roamingaftale i et område, vil tilladelsesindehaveren efter omstændighederne
kunne afvise at indgå en roamingaftale med den anmodende part, hvis denne roamingaftale på
grund af tilladelsesindehaverens netopbygning vil få et væsentligt større geografisk udstrækning
end det konstaterede problem, som førte til Energistyrelsens pålæggelse af forpligtelsen.
Om sådanne omstændigheder måtte gøre sig gældende og udgøre tilstrækkeligt grundlag for en
tilladelsesindehaver til at afvise en anmodning om en lokalaftale om roaming, vil Energistyrelsen
kunne påse i forbindelse med en behandling af en tvist mellem tilladelsesindehaveren og en
anmodende part i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 4,
at Energistyrelsen ud over iagttagelse af betingelserne nævnt i
den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal inddrage en række forhold i grundlaget for vurderingen af,
om Energistyrelsen skal træffe afgørelse om at pålægge tilladelsesindehavere forpligtelser efter de
foreslåede bestemmelser i stk. 1 eller 2. Disse forhold vil skulle afspejles i Energistyrelsens
afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 eller 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
nr. 1,
skal Energistyrelsen ved sin afgørelse tage hensyn
til det generelle samfundsmæssige behov for at maksimere konnektivitet, herunder langs større
transportveje og i bestemte områder af landet, og muligheden for betydeligt at øge tjenesteudbuddet
og tjenestekvaliteten for slutbrugerne.
Konnektivitet forstås som adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet for slutbrugere
og virksomheder, herunder gennem effektiv anvendelse af radiofrekvenser.
Et net med meget høj kapacitet er, jf. den foreslåede definition heraf i telelovens § 2, nr. 6, et
elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende består af optiske fiberelementer, som minimum
frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et elektronisk kommunikationsnet, som under
normale spidsbelastningsvilkår kan give en tilsvarende netpræstation for så vidt angår disponibel
båndbredde til downlink og uplink, robusthed, fejlrelaterede parametre samt latenstid og variation
heri. Det samme er tilfældet, selvom slutbrugerens oplevelse heraf varierer på grund af forskellige
egenskaber ved de medier, hvorved nettet i sidste ende etablerer forbindelse med
nettermineringspunktet. Denne definition omfatter også net, hvor fiberen trækkes til et
fordelingspunkt, og den resterende strækning dækkes af andre teknologier som f.eks. RLAN,
mobilnet, kabel-tv-net eller lignende. Det afgørende er, om nettet leverer båndbredde, robusthed,
pakketab, latenstid og lignende kvalitetsparametre på et niveau, der er sammenligneligt med et
352
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0353.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
fibernet. Net, der ikke anvender fiber i accessleddet, kan derfor efter omstændighederne også være
omfattet af definitionen.
Kan disse forhold fremmes ved afgørelsen, bør Energistyrelsen efter den foreslåede bestemmelse
tage det i betragtning ved fastsættelsen af forpligtelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
nr. 2,
skal Energistyrelsen ved sin afgørelse tage hensyn
til, at radiofrekvenser skal anvendes effektivt. Effektiv anvendelse af radiofrekvenser kan fremmes
ved, at en anmodende part, der ikke har infrastruktur i det pågældende område, får adgang til
tilladelsesindehaverens infrastruktur og dermed får mulighed for at anvende sine egne
radiofrekvenser i det pågældende område.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
nr. 3,
skal Energistyrelsen ved sin afgørelse tage hensyn
til de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser. Energistyrelsen vil skulle tage
hensyn til de konkrete tekniske muligheder for tilladelsesindehaveren for at give adgang til
infrastruktur eller indgå en lokal roamingaftale. Hvis det er relevant, kan særlige forhold i den
forbindelse afspejles i forpligtelsen. Der kan f.eks. være tale om, at tilladelsesindehaveren skal
kompenseres for særlige omkostninger forbundet med at give adgang til den anmodende part i den
aftale, som indgås på baggrund af den pålagte forpligtelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
nr. 4,
skal Energistyrelsen ved sin afgørelse tage hensyn
til situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence. Energistyrelsen
vil skulle tage hensyn til, om det kan forventes, at der vil blive udrullet konkurrerende infrastruktur
i området, som en eventuel forpligtelse for en tilladelsesindehaver pålagt i medfør af de foreslåede
bestemmelser stk. 1 eller stk. 2 vil kunne hæmme, fordi incitamentet til udrulning af konkurrerende
infrastruktur derved mindskes.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
nr. 5,
skal Energistyrelsen ved sin afgørelse tage hensyn
til teknologisk innovation. Energistyrelse vil i den forbindelse kunne lægge vægt på, om der er
særlige tekniske løsninger for at give adgang eller roaming i det pågældende område, som bør indgå
i styrelsens afgørelse. Der kan også være tale om, at der er mulighed for andre tekniske løsninger
end at give adgang eller pålægge pligt til at indgå aftale om roaming i det pågældende område, som
kan adressere det grundlæggende problem om, at der ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed
til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 4, nr. 6,
skal Energistyrelsen ved sin afgørelse tage hensyn
til, at der skal være incitament for tilladelsesindehavere til overhovedet at udrulle infrastrukturen.
Det vil sige, at risikoen for, at der ikke vil blive udrullet infrastruktur i områder, hvor der er et
forretningsmæssigt lavt incitament til at gøre det, ved, at tilladelsesindehavere efterfølgende kan
blive mødt med forpligtelser til at dele deres infrastruktur eller indgå lokalaftaler om roaming, skal
tages i betragtning i forbindelse med Energistyrelsens vurdering af, om en forpligtelse som nævnt i
stk. 1 og 2 skal pålægges i et konkret tilfælde.
Inden Energistyrelsen måtte træffe afgørelse om at pålægge tilladelsesindehavere forpligtelser efter
de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, kan det være relevant for Energistyrelsen at koordinere et
udkast til afgørelse med Erhvervsstyrelsen i forhold til eventuelle implikationer for den
sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
forhold til eventuelle implikationer for den generelle konkurrencelovgivning. Anvendelsen af disse
353
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0354.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
regelsæt, som administreres af henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, begrænses ikke af den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 22 a. En
sådan inddragelse, hvor det er relevant, vil kunne bidrage til at belyse, om der er særlige forhold
vedrørende den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet eller den generelle
konkurrencelovgivning, som Energistyrelsen bør inddrage i vurderingen af, om og i givet fald
hvilken forpligtelse Energistyrelsen skal pålægge en tilladelsesindehaver i medfør af de foreslåede
bestemmelser i stk. 1 eller 2.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 5,
at Energistyrelsen behandler sager om tilladelsesindehaveres
afvisning af en anmodning om adgang til infrastruktur eller om at indgå en lokalaftale om roaming
på baggrund af en forpligtelse pålagt af ENS i medfør af stk. 1 eller 2, herunder sager om at sådanne
anmodninger ikke er imødekommet af den forpligtede tilladelsesindehaver inden for to måneder.
Det forudsættes i teledirektivets artikel 61, stk. 4, sidste afsnit, at der skal være en
tvistbilæggelsesfunktion ved en kompetent myndighed.
En tvist mellem en tilladelsesindehaver, som er pålagt en forpligtelse af Energistyrelsen i medfør af
de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, og en anmodende part, kan f.eks. dreje sig om, hvad der
udgør rimelige betingelser for en konkret adgang eller aftale om roaming i forhold til
Energistyrelsens afgørelse, eller om, at tilladelsesindehaveren ikke har taget stilling til en
anmodning inden to måneder fra modtagelsen. Afgørelsen af en tvist vil som udgangspunkt ske på
baggrund af en samlet konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder. Der kan være
indbyrdes sammenhæng mellem de individuelle betingelser, herunder pris, varighed og vilkår for
opsigelse. Der kan være en indbyrdes påvirkning mellem de individuelle betingelser, herunder pris,
aftalens varighed og vilkår for opsigelse af aftalen.
Der kan f.eks. lægges vægt på, hvilke betingelser der i almindelighed gælder i kommercielle aftaler
om tilsvarende adgang som i den foreliggende sag. Et kort opsigelsesvarsel kan f.eks. være rimeligt
i lyset af varigheden af aftalen eller prisfastsættelsen. Et længere opsigelsesvarsel kan være rimeligt,
hvor den anmodende part skal foretage visse investeringer, så rentabiliteten i den samlede
investering for den anmodende part tilsiger en længere afskrivningsperiode.
Det vil i den forbindelse være nødvendigt at tage i betragtning, at en ændring af ét vilkår i en aftale
kan bevirke, at andre vilkår i aftalen bør justeres.
Der kan ved vurderingen også lægges vægt på, hvilket geografisk område aftalen vedrører. Der kan
være forskel på de omkostninger, som er forbundet med at give adgang eller indgå en lokal
roamingaftale, i forskellige områder.
Hvis Energistyrelsen har pålagt en forpligtelse om, at en tilladelsesindehaver skal indgå lokal
roamingaftale i et område, vil tilladelsesindehaveren efter omstændighederne kunne afvise at indgå
en roamingaftale med den anmodende part, hvis denne roamingaftale på grund af
tilladelsesindehaverens netopbygning vil få et væsentligt større geografisk udstrækning end det
konstaterede problem, som førte til Energistyrelsens pålæggelse af forpligtelsen. Der kan i sådanne
tilfælde mangle proportionalitet mellem det konstaterede problem, og den forpligtelse, som
tilladelsesindehaveren vil blive pålagt som følge af Energistyrelsens afgørelse.
354
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0355.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Om sådanne omstændigheder måtte gøre sig gældende og udgøre tilstrækkeligt grundlag for en
tilladelsesindehaver til at afvise en anmodning om en lokalaftale om roaming, vil Energistyrelsen
kunne træffe konkret afgørelse om i forbindelse med en behandling af en tvist mellem
tilladelsesindehaveren og en anmodende part i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det fremgår endvidere af teledirektivet, at et af de midler, som Energistyrelsen vil have til rådighed
i forbindelse med en eventuel tvistløsning mellem en tilladelsesindehaver og en anmodende part for
at skabe proportionalitet mellem tilladelsesindehaverens forpligtelse og den anmodende parts
adgang til infrastruktur eller en lokalaftale om roaming i tilladelsesindehaverens net, er, at styrelsen
kan træffe afgørelse om, at den anmodende part skal dele radiofrekvenser, som den anmodende part
måtte have tilladelse til at anvende i det pågældende geografiske område, med
tilladelsesindehaveren.
Inden Energistyrelsen træffer afgørelse i en tvist mellem en tilladelsesindehaver og en anmodende
part, vil styrelsen gennemføre en høring af de to parter over et udkast til afgørelse. Parterne gives
dermed mulighed for at bidrage med oplysninger, som de finder relevante for styrelsens afgørelse.
Den anmodende part får også mulighed for at overveje, om parten ønsker at opretholde en eventuel
klage, hvis Energistyrelsen påtænker at gøre det til et vilkår i afgørelsen, at parten skal dele
radiofrekvenser i det pågældende område med tilladelsesindehaveren.
Til nr. 23
Teleterminaludstyr var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts
1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse
(radio- og teleterminaludstyrsdirektivet), som i 2016 blev ophævet og erstattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EMC-direktivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr
på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet).
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet har ført til, at i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, der implementerer bl.a.
radioudstyrsdirektivet og EMC-direktivet, er teleterminaludstyr i form af fastnetterminaludstyr som
fastnettelefoner og internetmodemmer ikke omfattet af reglerne om radioudstyr, men af reglerne om
apparater i EMC-direktivet. Dette har således været situationen siden den 13. juni 2016, hvor dele af
bl.a. radioudstyrsdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold, og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, som implementerede dele af radio- og
teleterminaludstyrsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15.
december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF, blev ophævet.
Da radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radioudstyr i lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold alene omhandler radioudstyr, har teleterminaludstyr siden den 13. juni
2016 været omfattet af bestemmelserne om apparater i lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold. I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev betegnelserne teleterminaludstyr og
elektriske og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 1, stk. 2, og § 44, stk. 1, ikke
videreført.
355
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0356.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev begreberne teleterminaludstyr og elektriske
og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 42, stk. 1, ikke videreført.
Teleterminaludstyr og elektrisk eller elektronisk apparat er nu omfattet af begrebet apparat, som i §
2, stk. 1, nr. 1, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold defineres som: a) Et
færdigproduceret elektrisk eller elektronisk produkt eller en kombination af sådanne produkter, som
gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og som kan
tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket
af sådanne forstyrrelser,
b) komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbygget i et produkt af brugeren eller c)
mobile anlæg i form af en kombination af produkter og eventuelle andre anordninger, som er
beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige steder.
Begreberne teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparater i frekvenslovens § 42, stk.
1, foreslås erstattet af begrebet apparater, som efter lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold omfatter teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater.
Der er alene tale om en sproglig tilretning af de anvendte begreber i frekvensloven som følge af de
ændrede begreber i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, og der er ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 24
Teleterminaludstyr var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts
1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse
(radio- og teleterminaludstyrsdirektivet), som i 2016 blev ophævet og erstattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EMC-direktivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr
på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet).
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet har ført til, at i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, der implementerer bl.a.
radioudstyrsdirektivet og EMC-direktivet, er teleterminaludstyr i form af fastnetterminaludstyr som
fastnettelefoner og internetmodemmer ikke omfattet af reglerne om radioudstyr, men af reglerne om
apparater i EMC-direktivet. Dette har således været situationen siden den 13. juni 2016, hvor dele af
bl.a. radioudstyrsdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold, og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, som implementerede dele af radio- og
teleterminaludstyrsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15.
december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF, blev ophævet.
Da radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radioudstyr i lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold alene omhandler radioudstyr, har teleterminaludstyr siden den 13. juni
2016 været omfattet af bestemmelserne om apparater i lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold. I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev betegnelserne teleterminaludstyr og
356
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0357.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
elektriske og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 1, stk. 2, og § 44, stk. 1, ikke
videreført.
Da radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radioudstyr i lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold alene omhandler radioudstyr, har teleterminaludstyr fra den 13. juni 2016
været omfattet af bestemmelserne om apparater i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.
I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev begreberne teleterminaludstyr og elektriske
og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 42, stk. 1, nr. 1, ikke videreført.
Teleterminaludstyr og elektrisk eller elektronisk apparat er nu omfattet af begrebet apparat, som i §
2, stk. 1, nr. 1, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold defineres som: a) Et
færdigproduceret elektrisk eller elektronisk produkt eller en kombination af sådanne produkter, som
gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og som kan
tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket
af sådanne forstyrrelser,
b) komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbygget i et produkt af brugeren eller c)
mobile anlæg i form af en kombination af produkter og eventuelle andre anordninger, som er
beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige steder.
Begreberne teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparater i frekvenslovens § 42, stk.
1, nr. 1, foreslås erstattet af begrebet apparater, som efter lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold omfatter teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater.
Der er alene tale om en sproglig tilretning af de anvendte betegnelser i frekvensloven som følge af
de ændrede betegnelser i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, og der er ikke tilsigtet
nogen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 25
Teleterminaludstyr var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts
1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse
(radio- og teleterminaludstyrsdirektivet), som i 2016 blev ophævet og erstattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EMC-direktivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr
på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet).
Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet har ført til, at i den gældende lov om
radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, der implementerer bl.a.
radioudstyrsdirektivet og EMC-direktivet, er teleterminaludstyr i form af fastnetterminaludstyr som
fastnettelefoner og internetmodemmer ikke omfattet af reglerne om radioudstyr, men af reglerne om
apparater i EMC-direktivet. Dette har således været situationen siden den 13. juni 2016, hvor dele af
bl.a. radioudstyrsdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold, og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, som implementerede dele af radio- og
teleterminaludstyrsdirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15.
december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF, blev ophævet.
357
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0358.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Da radioudstyrsdirektivet og dermed bestemmelserne om radioudstyr i lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold alene omhandler radioudstyr, har teleterminaludstyr siden den 13. juni
2016 været omfattet af bestemmelserne om apparater i lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold. I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev betegnelserne teleterminaludstyr og
elektriske og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 1, stk. 2, og § 44, stk. 1, ikke
videreført.
I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev betegnelserne teleterminaludstyr og
elektriske og elektroniske apparater, som fremgår af frekvenslovens § 42, stk.1, nr. 3, § 42, stk. 2,
nr. 1, og § 42, stk. 2, nr. 2, ikke videreført.
Teleterminaludstyr og elektrisk eller elektronisk apparat er nu omfattet af betegnelsen apparat, som
i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold defineres som: a) Et
færdigproduceret elektrisk eller elektronisk produkt eller en kombination af sådanne produkter, som
gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og som kan
tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket
af sådanne forstyrrelser,
b) komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbygget i et produkt af brugeren eller c)
mobile anlæg i form af en kombination af produkter og eventuelle andre anordninger, som er
beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige steder.
Betegnelserne teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater i frekvenslovens
§ 42, stk.
1, nr. 3, § 42, stk. 2, nr. 1,
og
§ 42, stk. 2, nr. 2,
foreslås erstattet af betegnelsen apparater, som efter
lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold omfatter teleterminaludstyr og elektriske og
elektroniske apparater.
Der er alene tale om en sproglig tilretning af de anvendte betegnelser i frekvensloven som følge af
de ændrede betegnelser i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, og der er ikke tilsigtet
nogen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 26
Det fremgår af frekvenslovens § 42, stk. 2, nr. 2, at Energistyrelsen ved konstatering af forstyrrelser
på stedet bl.a. kan afbryde radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater,
som forstyrrer andre apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.
Et apparat defineres i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold som et
færdigproduceret elektrisk eller elektronisk produkt eller en kombination af sådanne produkter, som
gøres tilgængeligt på markedet som en funktionel enhed, der er beregnet til brugeren, og som kan
tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket
af sådanne forstyrrelser, komponenter eller delmontager beregnet til at blive indbygget i et produkt
af brugeren eller mobile anlæg i form af en kombination af produkter og eventuelle andre
anordninger, som er beregnet til at blive flyttet og anvendt på forskellige steder.
Radioudstyr defineres i § 2, stk. 1, nr. 17, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold som et
elektrisk eller elektronisk produkt, som tilsigtet udsender eller modtager radiofrekvenser eller begge
dele med henblik på radiokommunikation eller radiostedbestemmelse eller begge dele, eller et
358
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0359.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
elektrisk eller elektronisk produkt, som skal suppleres med ekstraudstyr, f.eks. en antenne, for
tilsigtet at udsende eller modtage radiofrekvenser eller begge dele med henblik på
radiokommunikation eller radiostedbestemmelse eller begge dele.
Det vil på baggrund af de gældende definitioner af henholdsvis apparat og radioudstyr i lov om
radioudstyr og elektromagnetiske forhold sige, at et apparat ikke er radioudstyr, og som følge heraf
omfatter andre apparater i frekvenslovens § 42, stk. 2, nr. 2, ikke radioudstyr.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til § 39 i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser,
jf. Folketingstidende 2001/02, Tillæg A, side 5211, som frekvenslovens § 42 er en indholdsmæssig
og på dette punkt sprogligt uændret videreførelse af, at der ved apparater i overensstemmelse med
den dagældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, forstås radio- og teleterminaludstyr og andre apparater,
udstyr eller anlæg, der indeholder elektriske eller elektroniske komponenter, som kan fremkalde
forstyrrelser, eller hvis funktion kan blive påvirket af sådanne forstyrrelser.
Det vil sige, at der ved forstyrrer andre apparater i frekvenslovens § 42, stk. 2, nr. 2, ud over
forstyrrer apparater også skal forstås forstyrrer radioudstyr, som det i dag er defineret i lov om
radioudstyr og elektromagnetiske forhold.
Det foreslås derfor, at forstyrrer andre apparater i frekvenslovens
§ 42, stk. 2, nr. 2,
ændres til
forstyrrer radioudstyr og apparater.
Den foreslåede ændring af frekvenslovens § 42, stk. 2, nr. 2, sikrer tilstrækkelig klar hjemmel til, at
Energistyrelsen i forbindelse med tilsyn efter bestemmelsen kan afbryde radioudstyr og apparater,
som ud over apparater også måtte forstyrre anvendelsen af radioudstyr, hvis funktion er afgørende
for menneskers liv eller helbred.
Til nr. 27
Der er er ikke tale om implementering af direktivbestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Efter frekvenslovens § 45, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler,
hvorefter andre offentlige myndigheder og private bemyndiges til helt eller delvist at udføre
opgaver, som følger af regler udstedt i medfør af frekvenslovens §§ 27-30. Disse opgaver drejer sig
bl.a. om afholdelse af prøver med henblik på udstedelse af certifikater til betjening af udstyr, der
anvendes i luftfartsradiotjenester og maritime radiotjenester samt udstedelse af kaldesignaler og
identifikationsnumre. I dag er eksempelvis Søfartsstyrelsen bemyndiget til at udføre opgaver på det
maritime område, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er bemyndiget til at udføre opgaver på
luftfartsområdet.
Energistyrelsen kan i medfør af frekvenslovens § 51, stk. 1, nr. 1-3, fastsætte regler om gebyrer for
afholdelse af prøver og udstedelse af certifikater, herunder genparter af certifikater jf.
frekvenslovens § 28, udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. frekvenslovens § 29,
og udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af de nævnte gebyrer.
359
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0360.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Efter frekvenslovens § 51, stk. 2, opkræver Energistyrelsen og andre offentlige myndigheder samt
private, der efter frekvenslovens § 45, stk. 1, er blevet bemyndiget til at udføre opgaver, gebyrer,
som er fastsat i medfør af frekvenslovens § 51, stk. 1.
Bemyndigelsen i frekvenslovens § 51, stk. 1, til at fastsætte regler om gebyrer er udmøntet ved
Energistyrelsens bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og
identifikationsnumre, jf. bekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2019. I medfør af
bekendtgørelsen opkræver Energistyrelsen gebyrer for amatørradioprøver og for udstedelse af
genpart af certifikat og udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten.
Søfartsstyrelsen opkræver gebyrer for udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre i
maritime radiotjenester til dansk indregistrerede skibe, offshore-platforme og -anlæg samt
redningsstationer, redningskøretøjer og redningsfly m.v. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
opkræver gebyrer for udstedelse og genudstedelse af kaldesignal og identifikationsnummer til
brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dansk indregistrerede luftfartøjer eller på
jordstationer. Gebyrernes størrelse fastsættes på baggrund af gebyrregnskaber, som de pågældende
offentlige myndigheder udarbejder i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.
Reglerne om gebyrer fastsættes af Energistyrelsen, og denne kompetence til at fastsætte regler kan i
dag ikke delegeres til andre offentlige myndigheder.
Det foreslås i frekvenslovens
§ 45, stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler, hvorefter andre offentlige myndigheder, der i medfør af frekvenslovens § 45, stk.
1, er bemyndiget til at udføre opgaver som nævnt i frekvenslovens §§ 27-30, også bemyndiges til at
fastsætte regler om gebyrer for de pågældende opgaver som nævnt i § 51, stk. 1, nr. 1 og 2, og
udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af sådanne gebyrer, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at give
andre offentlige myndigheder mulighed for at fastsætte regler om opkrævning af gebyrer relateret til
de opgaver i frekvenslovens §§ 27-30, som de pågældende myndigheder udfører i medfør af en
delegation fra klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af frekvenslovens § 45, stk. 1.
Det vil være hensigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren får mulighed for at
bemyndige andre offentlige myndigheder, som er bemyndiget til at udføre specifikke opgaver, til
også at kunne fastsætte regler om gebyrer for de pågældende opgaver i stedet for, at disse regler
fastsættes i en bekendtgørelse, som udstedes af Energistyrelsen. Det skyldes, at det er mest
nærliggende, at det er den myndighed, som udfører opgaverne og på den baggrund beregner
gebyrets størrelse, der fastsætter reglerne om gebyrer. Herved skabes mulighed for, at reglerne om
gebyrer kan indgå i sammenhæng med de pågældende opgaver.
Hertil kommer, at der kan blive tale om en mindre administrativ lettelse for både Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet og de pågældende offentlige myndigheder, når myndigheden, der er
bemyndiget til at varetage de pågældende opgaver, også vil kunne blive bemyndiget til at fastsætte
regler om gebyrer for de pågældende opgaver.
Forslaget medfører således, at klima-, energi- og forsyningsministeren får mulighed for at udstede
en bekendtgørelse, hvoraf bemyndigelse til at udføre opgaver som nævnt i frekvenslovens §§ 27-30
og evt. regelfastsættelse som nævnt i frekvenslovens §§ 28 og 29 vedrørende de pågældende
opgaver samt bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer for opgaverne kan fremgå.
360
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0361.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ligesom det er tilfældet ved delegation af opgavevaretagelse, vil klima-, energi- og
forsyningsministerens eventuelle bemyndigelse af andre offentlige myndigheder til at fastsætte
regler om gebyrer for udførte opgaver ske efter forudgående aftale mellem Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet og den pågældende anden myndighed.
Regler om gebyrer, som fastsættes af en anden myndighed på baggrund af en delegation i medfør af
den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens § 45, stk. 3, vil skulle være i overensstemmelse med
bestemmelser om fastsættelse af gebyrer m.v. i Finansministeriets til enhver tid gældende
budgetvejledning.
Det bemærkes, at muligheden for at opkræve gebyrer efter § 51 i frekvensloven ikke nødvendigvis
vil blive udnyttet. Eksempelvis forventes muligheden for at opkræve gebyrer efter frekvenslovens §
51 fortsat ikke at blive fuldt udnyttet på det maritime område. Radioprøver for fritidssejlere
udbydes af en række private udbydere, som opkræver betaling på markedsvilkår. Derfor indeholder
bekendtgørelse om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre ikke
gebyrer for afholdelse af prøver og gebyrer for udstedelse af certifikater for fritidssejlere.
Selvom radioprøver udbydes af en række private udbydere, udsteder Søfartsstyrelsen imidlertid
certifikater i visse tilfælde for fritidssejlere. Det sker f.eks., når en søfarende med en højere
uddannelse alene ønsker et SRC-bevis til VHF-radiotjeneste, eller et certifikat er bortkommet, og
der ønskes en genpart. Det forventes derfor, at Søfartsstyrelsen vil fastsætte regler om gebyrer for
Søfartsstyrelsens udstedelse af certifikater.
Til nr. 28
Europa-Kommissionen bemyndiges i enkelte bestemmelser i teledirektivet til at vedtage
gennemførelsesretsakter på frekvensområdet.
Det drejer sig om gennemførelsesretsakter i medfør af teledirektivets artikel 28, stk. 4, om
grænseoverskridende forstyrrelser mellem EU-medlemsstater af anvendelse af harmoniserede
radiofrekvenser og artikel 51, stk. 3, om oplysninger, som i givet fald skal indgå i medlemsstaternes
offentligt tilgængelige registre over udstedte frekvenstilladelser med henblik på at fremme
overdragelse og udlejning af tilladelser mellem aktører på markedet. Disse gennemførelsesretsakter
kan efter Europa-Kommissionens tilkendegivelser eventuelt blive vedtaget i form af
gennemførelsesforordninger, der på samme måde som forordninger gælder umiddelbart i EU-
medlemsstaterne og har forrang for national ret. Der gælder ligeledes i dag andre forordninger på
området for elektronisk kommunikation.
Den gældende bestemmelse i frekvensloven om anvendelse af forordninger er frekvenslovens § 54,
stk. 1, nr. 5, hvorefter den, der overtræder forordninger på frekvensområdet, straffes med bøde.
Der findes tilsvarende bestemmelser om anvendelse af forordninger i telelovens § 80 og i § 46 i lov
om radioudstyr og elektromagnetiske forhold. Disse bestemmelser indeholder bemyndigelser til
erhvervsministeren og klima, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler, der er
nødvendige for at anvende forordninger. Der kan i medfør af disse bemyndigelser f.eks. fastsættes
regler om tilsyn med overholdelse af forordninger, håndhævelse af forordninger, herunder
361
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0362.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
administrativ gennemtvingelse ved hjælp af tvangsbøder, og sanktioner for manglende overholdelse
af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger.
Det foreslås i en ny
§ 51 a
i frekvensloven at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende forordninger udstedt af Den Europæiske
Union på frekvensområdet, herunder regler om kompetence, tilsyn og håndhævelse i form af
bestemmelser om oplysningspligt, forbud, påbud og tvangsbøder ved manglende overholdelse af
forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger.
Der er som nævnt hjemmel i frekvenslovens § 54, stk. 1, nr. 5, til at straffe den, der overtræder
forordninger på frekvensområdet. Den foreslåede bemyndigelse indeholder derfor ikke hjemmel til
at fastsætte regler om sanktioner i form af bødestraf i den foreslåede bestemmelse i frekvenslovens
§ 51 a.
Forordninger gælder ifølge EUF-Traktatens artikel 288 umiddelbart i medlemsstaterne og må som
udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Hvis det af praktiske grunde er hensigtsmæssigt, kan
bestemmelser i en forordning gengives i de danske regler. I sådanne tilfælde vil det af en note til
bekendtgørelsens titel fremgå, at bestemmelserne stammer fra en forordning, og at gengivelsen
alene er begrundet i praktiske hensyn.
EU-retsakter i form af forordninger og gennemførelsesforordninger gælder således umiddelbart i
Danmark uden implementering i dansk ret. Men der kan være behov for at fastsætte bestemmelser i
dansk ret, som er nødvendige for at anvende forordninger og gennemførelsesforordninger. Der kan
f.eks. være tale om kompetencebestemmelser samt regler om tilsyn og håndhævelse i form af
bestemmelser om oplysningspligt, forbud, påbud og tvangsbøder.
Med den foreslåede bestemmelse bringes ordlyden af bestemmelsen om anvendelse af forordninger
i frekvensloven på linje med de tilsvarende bestemmelser i teleloven og lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold med undtagelse af muligheden for at fastsætte regler om straf, som
allerede fremgår af frekvenslovens § 54, stk. 1, nr. 5. Der foreslås ligeledes en tilsvarende
bestemmelse indsat i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v.
Det vil herefter være muligt at fastsætte relevante regler i bekendtgørelsesform, som måtte være
nødvendige for at anvende forordninger i Danmark.
Til § 3
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring af mastelovens titel implementeres dele af teledirektivets artikel 57 om
udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Masteloven indeholder i dag bl.a. regler om adgang til fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål og regler om adgang til opsætning af antennesystemer på bygninger,
konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål.
362
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0363.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Mastelovens
titel
foreslås ændret som følge af, at lovens indhold og anvendelsesområde udvides.
Med lovforslaget foreslås indført en ny bestemmelse i mastelovens § 14 a om, at offentlige
myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur og gadeinventar, herunder eksempelvis lysmaster,
gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v., og andre, der kontrollerer gadeinventar, skal
imødekomme anmodninger om adgang til den fysiske infrastruktur og gadeinventar fra en udbyder
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens §
1, stk. 4, nr. 2. Med lovforslaget foreslås endvidere indført en ny bestemmelse i mastelovens § 23 a
om, at Energistyrelsen behandler og træffer afgørelse i sager om adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed, og om adgang til gadeinventar, der
kontrolleres af andre. For en definition af fysisk infrastruktur henvises til bemærkninger til den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3. For en definition af gadeinventar henvises
til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4. Denne type
fysisk infrastruktur og gadeinventar vil i dag ikke nødvendigvis være omfattet af mastelovens
anvendelsesområde på grund af det i masteloven indbyggede højdebegrænsningskrav. Trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde spiller en væsentlig rolle i udrulningen af 5G-net, som typisk
er kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde end
tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net.
Den foreslåede ændring af mastelovens titel er med til at præcisere lovens indholdsmæssige
afgrænsning af hensyn til brugerne af masteloven.
Til nr. 2
Med den foreslåede nye fodnote til mastelovens titel implementeres dele af teledirektivets artikel 57
om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Den gældende lov indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 7),
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EF-
tidende 2002 nr. L 108, s. 33) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7.
marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)
(EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 21). Disse direktiver er blevet ophævet ved og erstattet med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.
Med den foreslåede ændring af
fodnoten
til mastelovens titel vil der ikke længere blive henvist til de
gældende direktiver på teleområdet. I stedet vil der med ændringen af fodnoten til lovens titel blive
henvist til, at lovforslaget implementerer dele af det nye teledirektiv.
Teledirektivet udgør de nye rammer for elektronisk kommunikation. Med implementeringen af
teledirektivet i national ret skal det fremgå, at lovgivningen implementerer dele af teledirektivet.
Til nr. 3
363
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0364.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede nyaffattelse af overskriften til mastelovens kapitel 1 er ikke i sig selv udtryk for
direktivimplementering.
Den eksisterende overskrift til mastelovens kapitel 1 er lovens formål og anvendelsesområde.
Det foreslås af ordensmæssige grunde, at
overskriften
til mastelovens kapitel 1 ændres til lovens
formål, anvendelsesområde og definitioner. Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af, at der
med lovforslaget foretages en udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde som følge af, at
lovforslaget implementerer dele af teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Samtidig udvides antallet af definitioner som følge af
implementeringen af dele af teledirektivets artikel 2 og artikel 57. Den foreslåede nyaffattelse er af
redaktionel karakter.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændring af mastelovens § 1, stk. 1, implementeres dele af teledirektivets artikel
57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Det følger af den gældende bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 1, at formålet med loven er at sikre
optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af
omgivelserne begrænses mest muligt.
Den gældende lov indeholder regler om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål,
regler om adgang til opsætning af antennesystemer på bygninger og høje konstruktioner på mere
end 8,5 meter over terræn og regler om adgang til opsætning af antennesystemer på andre høje
konstruktioner, herunder siloer, vindmøller, skorstene og master, der ikke anvendes til
radiokommunikationsformål.
Den foreslåede ændring i mastelovens
§ 1, stk. 1,
udvider mastelovens formålsbestemmelse. Med
den foreslåede ændring finder loven anvendelse ikke alene på master til
radiokommunikationsformål, bygninger og andre høje konstruktioner, men også på fysisk
infrastruktur, herunder bygninger og gadeinventar såsom lysmaster, gadeskilte, trafiklys,
reklameskilte, stoppesteder m.v., som ikke lever op til den højdebegrænsning på bygninger og
konstruktioner m.v., der er omfattet af den gældende lov. Hermed sikres det, at loven, ud over at
sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at antallet af master begrænses mest muligt,
endvidere sikrer udbredelse af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, gennem rammer for fælles udnyttelse af fysisk
infrastruktur og gadeinventar, som ikke er omfattet af den gældende lov.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde spiller en væsentlig rolle i udrulningen af 5G-net,
som typisk er kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde
end tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net. For at sikre udbredelsen af sådanne trådløse
adgangspunkter ved anbringelse på fysisk infrastruktur som f.eks. bygninger og gadeinventar er det
nødvendigt at ændre lovens formål. Reglerne i teledirektivets artikel 57, stk. 4, om adgang til at
opsætte trådløse adgangspunkter på fysisk infrastruktur supplerer reglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation om fælles udnyttelse af passiv
fysisk infrastruktur til brug for højhastighedsbredbånd. Bestemmelsen i teledirektivets artikel 57,
364
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0365.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
stk. 4, er en opsamlingsbestemmelse i forhold til direktiv 2014/61/EU således, at bestemmelsen i
teledirektivet omfatter fysisk infrastruktur, som ikke er omfattet af direktiv 2014/61/EU.
Med lovforslaget sikres det, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan få
adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, som kontrolleres af offentlige myndigheder, og som
er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Med lovforslaget
vil tilsvarende regler gælde for gadeinventar, der kontrolleres af andre. Hermed kan udbyderne
udnytte meget af den eksisterende fysiske infrastruktur og gadeinventar, der er placeret rundt
omkring, i stedet for at etablere nyt.
Med offentlig myndighed menes almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater, som kontrollerer
fysisk infrastruktur som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, eller
gadeinventar som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4. Med andre
menes eksempelvis private fysiske personer eller private juridiske personer, herunder eksempelvis
andelsboligforeninger, grundejerforeninger, almene boliger, der administreres af en almen
boligorganisation m.v., fonde og virksomheder m.v., offentligt ejede selskaber og virksomheder,
herunder forsyningsvirksomheder, m.v., som kontrollerer gadeinventar som defineret i den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4. Der er således tale om andre end offentlige
myndigheder.
Til nr. 5
Med den foreslåede indsættelse af et nyt nr. 4 og 5 i mastelovens § 1, stk. 2, implementeres dele af
teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Den gældende lov omfatter fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål, adgang til
opsætning af antennesystemer på bygninger og høje konstruktioner på mere end 2 etager, hvor
bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 meter over terræn, og adgang til opsætning
af antennesystemer på andre høje konstruktioner, herunder siloer, vindmøller, skorstene og master,
der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, i det omfang disse konstruktioners højde er
større end byggelovens højdebegrænsninger. Der ligger således i loven indbygget en
højdebegrænsning i forhold til, hvilke bygninger og høje konstruktioner m.v., der er omfattet af
loven.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 1, stk. 2, nr. 4,
vil loven omfatte adgang til at
opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, på fysisk infrastruktur, der kontrolleres af en offentlig myndighed, og
på gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed. Adgangen til at opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der kontrolleres af en
offentlig myndighed, forudsætter, at den fysiske infrastruktur og gadeinventaret er teknisk egnet til
at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter eller er nødvendig for at forbinde sådanne
trådløse adgangspunkter med et transportnet.
Med offentlig myndighed menes almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater, som kontrollerer
365
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0366.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
fysisk infrastruktur som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, eller
gadeinventar som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 1, stk. 2, nr. 5,
vil loven endvidere omfatte
adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse
i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, på gadeinventar, der kontrolleres af andre. Adgangen til at opsætte
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på gadeinventar, der kontrolleres af andre,
forudsætter, at gadeinventaret er teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter
eller er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
Med andre menes eksempelvis private fysiske personer eller private juridiske personer, herunder
eksempelvis andelsboligforeninger, grundejerforeninger, almene boliger, der administreres af en
almen boligorganisation m.v., fonde og virksomheder m.v., offentligt ejede selskaber og
virksomheder, herunder forsyningsvirksomheder, m.v., som kontrollerer gadeinventar som defineret
i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4. Der er således tale om andre end
offentlige myndigheder.
Dermed udvides lovens anvendelsesområde til at omfatte fysisk infrastruktur, som ikke
nødvendigvis er omfattet af den gældende lovs anvendelsesområde. Fysisk infrastruktur kan være
bygninger og gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder
m.v. Det vil sige også infrastruktur, som er lavere end den højdebegrænsning på bygninger og
konstruktioner m.v., der er omfattet af den gældende lov. Typisk vil trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, skulle placeres i en
højde, der er et par eller få meter over terræn. Europa-Kommissionen er i medfør af teledirektivets
artikel 57, stk. 2, bemyndiget til ved gennemførelsesretsakter løbende på baggrund af den
teknologiske udvikling at angive de tekniske og fysiske karakteristika for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, som har betydning for placeringen af sådanne trådløse adgangspunkter.
For en nærmere definition af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. For en nærmere
definition af fysisk infrastruktur og gadeinventar henvises til bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3 og 4. For en beskrivelse af, hvad der menes med et
transportnet, henvises der til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens 1, stk.
4, nr. 3.
Med den foreslåede ændring sikres det, at loven finder anvendelse i tilfælde, hvor trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr.
2, skal opsættes på fysisk infrastruktur og gadeinventar, som kontrolleres af en offentlig myndighed,
eller på gadeinventar, som kontrolleres af andre, og som er teknisk egnet hertil, eller som er
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet, men som på grund
af den højdebegrænsning, der er indbygget i loven på grund af byggelovgivningen, ikke er omfattet
af de bygninger, konstruktioner m.v., som loven i øvrigt omfatter.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde spiller en væsentlig rolle i udrulningen af 5G-net,
som typisk er kendetegnet ved, at nettet består af flere og mere tætsiddende antenner i lavere højde
end tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net. For at sikre udbredelsen af sådanne trådløse
adgangspunkter ved anbringelse på fysisk infrastruktur som f.eks. bygninger og gadeinventar, er det
nødvendigt at ændre lovens anvendelsesområde. Reglerne i teledirektivets artikel 57, stk. 4, om
366
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0367.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
adgang til at opsætte sådanne trådløse adgangspunkter på fysisk infrastruktur supplerer reglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at
reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation om
fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur til brug for højhastighedsbredbånd. Bestemmelsen i
teledirektivets artikel 57, stk. 4, er en opsamlingsbestemmelse i forhold til direktiv 2014/61/EU
således, at bestemmelsen i teledirektivet omfatter fysisk infrastruktur, som ikke er omfattet af
direktiv 2014/61/EU.
Med lovforslaget sikres det, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan få
adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, som kontrolleres af offentlige myndigheder, og som
er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Med lovforslaget
vil tilsvarende regler gælde for gadeinventar, der kontrolleres af andre. Hermed kan udbyderne
udnytte meget af den eksisterende fysiske infrastruktur og gadeinventar, der er placeret rundt
omkring, i stedet for at etablere nyt.
Til nr. 6
Med den foreslåede ændring af mastelovens § 1, stk. 3, implementeres dele af teledirektivets artikel
57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Efter den gældende bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 3, er master, bygninger og andre
konstruktioner tilhørende politiet undtaget fra lovens anvendelsesområde.
Med den foreslåede ændring i mastelovens
§ 1, stk. 3,
sikres det, at også fysisk infrastruktur, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, tilhørende politiet er undtaget fra lovens
regler om adgang til at opsætte trådløse adgangspunker med lille rækkevidde, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, på fysisk infrastruktur, som kontrolleres af en offentlig
myndighed.
Teledirektivets artikel 1, stk. 3, litra c), indebærer, at tiltag, der gennemføres ud fra hensynet til den
offentlige orden og den offentlige sikkerhed, kan opretholdes eller iværksættes.
Den foreslåede ændring er herudover udtryk for en uændret videreførelse af gældende ret i øvrigt
for master, bygninger og andre konstruktioner tilhørende politiet.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at alene politiet får adgang til egne master, bygninger, andre
høje konstruktioner og fysiske infrastruktur. Denne afgrænsning foretages af sikkerhedsmæssige
hensyn til den offentlige orden og sikkerhed og af hensyn til politiets arbejde.
Med den foreslåede bestemmelse vil udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
ikke i medfør af denne lov kunne få adgang til master, bygninger, andre høje konstruktioner eller
fysisk infrastruktur tilhørende politiet for at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
eller for at opsætte antennesystemer i øvrigt. En eventuel adgang til politiets master, bygninger,
andre høje konstruktioner eller fysiske infrastruktur vil skulle ske på grundlag af en aftale herom
med politiet.
Til nr. 7
367
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0368.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede nyaffattelse af mastelovens § 1, stk. 4, implementerer teledirektivets artikel 2, nr.
23, som definerer, hvad der skal forstås ved trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde samt dele
af teledirektivets artikel 57. Som noget nyt indfører teledirektivets artikel 57 specifikke regler for
udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Med lovforslaget indføres i den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a regler om adgang for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på
fysisk infrastruktur og gadeinventar. Teledirektivet indeholder ikke klare definitioner af, hvad der
skal forstås ved fysisk infrastruktur og gadeinventar. På den baggrund foreslås det, at der i
mastelovens § 1, stk. 4, indføres definitioner af, hvad der skal forstås ved fysisk infrastruktur og
gadeinventar. Den foreslåede definition af antennesystemer er en uændret videreførelse af den
gældende definition heraf i mastelovens § 1, stk. 4.
Der findes ikke i den gældende mastelov definitioner af, hvad der skal forstås ved trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde, fysisk infrastruktur og gadeinventar eller specifikke regler for
udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
I den gældende bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, defineres alene, hvad der skal forstås ved
antennesystemer. Ved antennesystemer forstås i masteloven kabler, antennebærerør og antenner
opsat på selve masten, bygningen eller konstruktionen eller på de på masten, bygningen eller
konstruktionen opsatte bærerør.
Efter mastelovens § 2, stk. 1, skal ejere af master til radiokommunikationsformål imødekomme
anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast, herunder i tilfælde, hvor
fælles udnyttelse kræver udbygning eller udskiftning af den pågældende mast, samt anmodninger
om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v. Det følger af mastelovens § 2, stk. 4, at
forpligtelsen ikke gælder, såfremt der foreligger tekniske hindringer for fælles udnyttelse, herunder
radiotekniske hindringer, at udbygning eller udskiftning af den pågældende mast kræver nedlukning
af driften af offentligt tilgængelige teletjenester eller radio- eller tv-udsendelsesvirksomhed for at
imødekomme anmodningen, at der gælder særlige sikkerhedsforskrifter for adgang til eller
benyttelse af den pågældende mast, som gør fælles udnyttelse umulig, eller at der, for så vidt angår
fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., ikke er mulighed for fysisk adskillelse af parternes
udstyr, herunder at der ikke kan etableres særskilt adgang til dette. I medfør af mastelovens § 3, stk.
1, kan landzone- eller bygningsmyndigheden udstede påbud om at give adgang til fælles udnyttelse
af master til radiokommunikationsformål.
Efter mastelovens § 10, stk. 1, skal ejere af bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes
til radiokommunikationsformål, imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af
antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller konstruktion. Det følger af mastelovens §
10, stk. 3, at forpligtelsen ikke gælder, hvis der foreligger tekniske hindringer for opsætning af
antennesystemer, herunder radiotekniske hindringer, at opsætning af antennesystemer ikke er mulig
på grund af mastens, bygningens eller den pågældende konstruktions udformning, bæreevne eller
lignende, eller at der gælder særlige sikkerhedsforskrifter for adgang til den pågældende mast,
bygning eller konstruktion, som gør opsætning af antennesystemer umulig. I medfør af mastelovens
§ 11 kan landzone- eller bygningsmyndigheden udstede påbud om at give adgang til opsætning af
antennesystemer på master, bygninger og andre høje konstruktioner.
368
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0369.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 1, defineres, hvad der skal forstås ved passiv fysisk infrastruktur.
Med passiv fysisk infrastruktur menes et element i et net, som skal huse andre elementer i et net
uden selv at blive et aktivt element i nettet, f.eks. rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde,
mandehuller, gadeskabe, bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne og pæle m.v.
Definitionen stammer fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger
for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation,
som fastsætter regler om fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur med henblik på etablering
af højhastighedsbredbånd. Reglerne i graveloven finder kun anvendelse på passiv fysisk
infrastruktur, som indgår i et net, og som ejes af en netoperatør.
Efter gravelovens § 9 f, stk. 1, skal en netoperatør imødekomme enhver rimelig anmodning om
adgang til netoperatørens eksisterende passive fysiske infrastruktur fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation og fra enhver anden netoperatør med henblik på etablering af elementer af andre
net. En netoperatør er eksempelvis udbydere af elektroniske kommunikationsnet,
forsyningsselskaber på tværs af forsyningsarter, herunder energiselskaber, vandforsyningsselskaber,
fjernvarmeselskaber m.v., vejmyndigheder og kommuner. Det følger af gravelovens § 9 f, stk. 3, at
en anmodning om adgang kan afslås ud fra objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier,
herunder den tekniske egnethed af den passive fysiske infrastruktur, tilgængelig plads i den passive
fysiske infrastruktur, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, netsikkerhed og -integritet,
risikoen for, at de planlagte tjenester i væsentlig grad påvirker ydelsen af andre tjenester, der er
placeret i den samme passive fysiske infrastruktur, eller at netoperatøren udbyder adgang til fysisk
netinfrastruktur i engrosleddet. Adgangsforpligtelsen efter graveloven følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og gælder kun passiv fysisk
infrastruktur, som indgår i et net, og som ejes af en netoperatør.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde udgør en del af et elektronisk kommunikationsnet
som defineret i telelovens § 2, nr. 4. Med elektroniske kommunikationsnet menes enhver form for
radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske
kommunikationstjenester.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er i dag underlagt de samme regler, som gælder for
opsætning af antennesystemer i øvrigt, herunder regler i bygningsreglementet vedr.
byggetilladelser, regler i planloven vedrørende landzonetilladelser, regler i naturbeskyttelsesloven
vedrørende beskyttelse af naturområder, regler i bygningsfredningsloven vedrørende beskyttelse af
fredede bygninger, regler i museumsloven vedrørende beskyttelse af fortidsminder m.v.
Det foreslås, at der i mastelovens
§ 1, stk. 4,
indsættes en række definitioner af relevans for de
regler vedrørende udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som foreslås
indført i mastelovens § 14 a. Herudover foreslås den eksisterende definition af antennesystemer i
mastelovens § 1, stk. 4, videreført uændret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4,
nr. 1.
Med teledirektivets artikel 57 indføres regler om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde. Reglerne indebærer bl.a., at de kompetente myndigheder, f.eks. kommunerne eller
statslige myndigheder, ikke uberettiget må begrænse udrulningen af sådanne trådløse
adgangspunkter, og at eventuelle regler for udrulningen af sådanne trådløse adgangspunker skal
369
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0370.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
være nationalt sammenhængende. Reglerne indebærer endvidere, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester har ret til at få adgang til fysisk infrastruktur, herunder
gadeinventar, som kontrolleres af en offentlig myndighed, og som er teknisk egnet til at være vært
for sådanne trådløse adgangspunkter, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse
adgangspunkter med et transportnet. Med lovforslaget foreslås reglerne om adgang til fysisk
infrastruktur udvidet i begrænset omfang således, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester også har ret til at få adgang til gadeinventar, som kontrolleres af andre, og som er
teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter, eller som er nødvendig for at
forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
Med den foreslåede bestemmelse i
nr. 1
i mastelovens § 1, stk. 4, defineres, hvad der skal forstås
ved antennesystemer. Ved antennesystemer forstås i denne lov kabler, antennebærerør og antenner
opsat på selve masten, bygningen eller konstruktionen eller på de på masten, bygningen eller
konstruktionen opsatte bærerør. Den foreslåede definition af antennesystemer er en uændret
videreførelse af den gældende definition heraf.
Eksempler på antenner er paraboler, link, antenner til brug forskellige mobile teknologier, herunder
2G, 3G, 4G og 5G.
Med den foreslåede bestemmelse i
nr. 2
i mastelovens § 1, stk. 4, indføres der som noget nyt en
definition af, hvad der skal forstås ved trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde. Herved forstås
en lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille rækkevidde, der enten benytter
radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og
som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk kommunikationsnet, som kan være udstyret
med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som giver brugerne trådløs adgang til
elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mobil- eller
fastnetbaseret.
Den foreslåede definition er generisk beskrevet. De nærmere fysiske og tekniske karakteristika
såsom maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde er ikke nærmere angivet i den foreslåede definition. I teledirektivets artikel 57, stk. 2, er
der etableret en bemyndigelse for Europa-Kommissionen til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at
angive sådanne fysiske og tekniske karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter forventes at være i form af
gennemførelsesforordninger, som er direkte anvendelige
og umiddelbart gældende i alle EU’s
medlemslande. Europa-Kommissionen kan løbende vedtage gennemførelsesretsakter med sådanne
fysiske og tekniske karakteristika på baggrund af den teknologiske udvikling. På den baggrund er
det ikke muligt i definitionen af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde præcist at angive
sådanne fysiske og tekniske egenskaber.
Med lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille rækkevidde menes f.eks. femtoceller,
picoceller, metroceller eller mikroceller, som kan være meget små og benytter udstyr, som ikke er
iøjnefaldende i lighed med, hvad der anvendes af udstyr i RLAN-routere i den private husholdning.
Sådanne celler udgør en del af et elektronisk kommunikationsnet som defineret i telelovens § 2, nr.
4, og anvendes til at skabe trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet. Sådanne celler vil
typisk være udstyret med en antennetype og teknologi, der sender eller modtager eller både sender
og modtager radiosignaler med lav effekt, og som har begrænset rækkevidde. Der er således tale om
radioudstyr. Det er ikke muligt i den foreslåede definition af trådløst adgangspunkt med lille
370
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0371.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
rækkevidde mere præcist at angive, hvad der menes med lav effekt og lille rækkevidde eller i øvrigt
mere præcist at angive de fysiske og tekniske egenskaber, som sådant udstyr skal opfylde for at
være omfattet af definitionen af et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde. Sådanne egenskaber
er det overladt til Europa-Kommissionen løbende at fastsætte i form af gennemførelsesretsakter.
Der er endvidere tale om egenskaber, der kan ændre sig over tid på baggrund af den teknologiske
udvikling. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der kan benyttes til udrulning af 5G-net,
skal placeres med kortere afstand og i lavere højde end tilfældet er med eksempelvis 3G- og 4G-net.
Netadgangsinstallationen kan benyttes til at få trådløs adgang til et elektronisk kommunikationsnet,
uanset om den bagvedliggende nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret.
Den trådløse netadgangsinstallation skal benytte radiofrekvenser enten på grundlag af en tilladelse
udstedt af Energistyrelsen eller på et tilladelsesfrit grundlag eller begge dele afhængig af, hvilke
frekvenser det trådløse adgangspunkt benytter.
Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde benytter typisk de højere frekvenser, f.eks. 3,5 GHz
og 26 GHz, som er velegnede til at øge kapaciteten i nettet og hastigheden, og de opsættes typisk i
tæt befolkede områder eller langs hovedtrafikårer.
Den trådløse netadgangsinstallation vil kunne anvendes som del af et offentligt elektronisk
kommunikationsnet, som giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset
om det underliggende net er mobil- eller fastnetbaseret. Det er således ikke et krav, at et trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde for at være omfattet af definitionen giver brugere trådløs
adgang til offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, f.eks. en
mobiloperatørs offentligt tilgængelige net. Omfattet af definitionen vil dermed f.eks. også være en
virksomheds trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som alene giver virksomhedens ansatte
trådløs adgang til virksomhedens interne net. Om et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde er
installeret indendørs eller udendørs eller på privat område, hvortil der ikke er offentlig adgang, eller
på et offentligt tilgængeligt område har heller ikke betydning for, om et trådløst adgangspunkt er
omfattet af definitionen.
Den trådløse netadgangsinstallation kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende
antenner. Et trådløst adgangspunkt kan eksempelvis være udstyret med en eller flere antenner, der
er integreret i selve udstyret og dermed usynligt for offentligheden. Europa-Kommissionen er i
medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2, bemyndiget til ved gennemførelsesretsakter løbende på
baggrund af den teknologiske udvikling at angive de tekniske og fysiske karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Det er den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, der placerer det trådløse adgangspunkt med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller
gadeinventar, der skal sikre, at det trådløse adgangspunkt overholder de tekniske og fysiske krav,
der følger af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakt.
Derfor foreslås det, at de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som er omfattet af den
foreslåede definition heraf, omfatter sådanne trådløse adgangspunkter, der er omfattet af Europa-
Kommissionens gennemførelsesretsakter, jf. teledirektivets artikel 57, stk. 2. Det vil sige sådanne
trådløse adgangspunkter, som overholder de fysiske og tekniske karakteristika, som angives af
Europa-Kommissionen.
Det foreslås endvidere, at definitionen af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde omfatter
sådanne trådløse adgangspunkter, som klima-, energi- og forsyningsministeren i den foreslåede
371
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0372.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 5, bemyndiges til at fastsætte regler om. I medfør af den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 5, kan ministeren fastsætte regler om, at lovens
regler om adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter på fysisk infrastruktur og gadeinventar i
medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, finder tilsvarende anvendelse på andre
trådløse adgangspunkter end sådanne, der er omfattet af Europa-Kommissionens
gennemførelsesretsakter i henhold til teledirektivets artikel 57, stk. 2.
Med lovforslaget indføres nye regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester skal have adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk
infrastruktur og gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed, og på gadeinventar, der
kontrolleres af andre. Det er nødvendigt med en definition og afgrænsning af, hvad der menes med
sådanne trådløse adgangspunkter. Det er ikke muligt i definitionen at fastsætte de nærmere fysiske
og tekniske karakteristika såsom maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for sådanne trådløse
adgangspunkter, da disse karakteristika fastsættes løbende af Europa-Kommissionen på baggrund af
den teknologiske udvikling.
Med den foreslåede definition foretages der en afgrænsning af, hvad der forstås ved et trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde, og hvilke trådløse adgangspunkter der er omfattet af reglerne i
teledirektivets artikel 57, herunder regler om, i hvilke tilfælde offentlige myndigheder kan kræve
eller afskæres fra at kræve forudgående individuel tilladelse til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde.
Med den foreslåede bestemmelse i nr. 3 i mastelovens § 1, stk. 4, indføres der som noget nyt en
definition af, hvad der skal forstås ved fysisk infrastruktur. Herved forstås bygninger og anden
infrastruktur, som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller som er nødvendig
for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.
I gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 1, er det defineret, hvad der skal forstås ved passiv fysisk
infrastruktur. Denne definition stammer fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU
om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
elektronisk kommunikation, som fastsætter regler om fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur
med henblik på etablering af højhastighedsbredbånd. Med passiv fysisk infrastruktur menes et
element i et net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet,
f.eks. rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger,
adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne og pæle m.v. Reglerne i graveloven finder kun
anvendelse på passiv fysisk infrastruktur, som indgår i et net, og som ejes af en netoperatør. Herved
er der mange bygninger og fysisk infrastruktur, som falder uden for lovens anvendelsesområde,
men som i øvrigt er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Bestemmelsen i
teledirektivet artikel 57, stk. 4, om adgang til fysisk infrastruktur supplerer reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Bestemmelsen er en
opsamlingsbestemmelse i forhold til direktiv 2014/61/EU således, at teledirektivet finder
anvendelse på fysisk infrastruktur, som ikke er omfattet af direktiv 2014/61/EU.
Hensigten med bestemmelsen i teledirektivets artikel 57, stk. 4, er således at indføre tilsvarende
regler for fysisk infrastruktur, som falder uden for reglerne i graveloven og Europa-Parlamentets og
372
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0373.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
Fysisk infrastruktur kan eksempelvis være bygninger, andre konstruktioner og anden infrastruktur,
herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v.
Også eksempelvis metrostationer og letbanestationer er omfattet. Der kan både være tale om
enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk infrastruktur, der indgår i et net af infrastrukturer, f.eks.
belysningsnettet langs trafikårer. De i den foreslåede definition nævnte typer infrastruktur udgør
ikke en udtømmende liste.
For at være omfattet af definitionen skal den fysiske infrastruktur enten være teknisk egnet til at
være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller den fysiske infrastruktur skal være nødvendig for at forbinde
sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. At den fysiske infrastruktur skal være teknisk
egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde indebærer, at den fysiske
infrastruktur dels skal være radioteknisk egnet, dvs. at der ikke er specifikke omstændigheder
vedrørende den infrastruktur, der anmodes om adgang til, som gør infrastrukturen uegnet til at være
vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, f.eks. at infrastrukturen er konstrueret, så
radiosignaler ikke kan sendes eller modtages uhindret, og dels at der rent fysisk skal være plads på
den fysiske infrastruktur til, at der kan opsættes et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde. At
den fysiske infrastruktur skal være nødvendig for at forbinde et trådløst adgangspunkt med lille
rækkevidde med et transportnet indebærer, at den fysiske infrastruktur skal være nødvendig for at
nå fra den position, hvor det trådløse adgangspunkt opsættes hen til transportnettet. Der kunne f.eks.
være tale om at føre kabling fra det trådløse adgangspunkt gennem eller på en bygning hen til et
sted, hvor der kan forbindes til transportnettet.
Med transportnet menes den del af et elektronisk kommunikationsnet, som ikke udgør den hos
slutbrugeren adgangsgivende eller terminerende del af nettet. Transportnettet vil typisk være den
del af nettet, der transporterer signaler fra en hovedcentral og frem til den adgangsgivende eller
terminerende del af nettet, herunder de dele af nettet, der går fra en hovedcentral og ud til lokale
centraler.
Med lovforslaget indføres der med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a nye regler om,
at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal have adgang til at opsætte
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der
kontrolleres af en offentlig myndighed, og adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde på gadeinventar, der kontrolleres af andre. Det er derfor nødvendigt med en definition
af, hvad der menes med fysisk infrastruktur.
Med den foreslåede bestemmelse i
nr. 4
i mastelovens § 1, stk. 4, indføres der en definition af, hvad
der skal forstås ved gadeinventar. Herved forstås lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte,
stoppesteder m.v., som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne adgangspunkter med et transportnet.
En definition af gadeinventar er nødvendiggjort af, at der med den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 14 a indføres regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester udover at have ret til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der
373
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0374.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kontrolleres af offentlige myndigheder, endvidere får ret til at opsætte sådanne trådløse
adgangspunkter på gadeinventar, der kontrolleres af andre.
I gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 1, defineres, hvad der skal forstås ved passiv fysisk infrastruktur.
Denne definition stammer fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation, som fastsætter regler om fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur med
henblik på etablering af højhastighedsbredbånd. Med passiv fysisk infrastruktur menes et element i
et net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet, f.eks. rør,
master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger, adgangsveje til
bygninger, antenneanlæg, tårne og pæle m.v. Reglerne i graveloven finder kun anvendelse på passiv
fysisk infrastruktur, som indgår i et net, og som ejes af en netoperatør. Herved er der mange typer af
infrastrukturer, herunder f.eks. gadeinventar, som falder uden for lovens anvendelsesområde, men
som i øvrigt er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde som
defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Bestemmelsen i
teledirektivets artikel 57, stk. 4, om adgang til fysisk infrastruktur supplerer reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Bestemmelsen er en
opsamlingsbestemmelse i forhold til direktiv 2014/61/EU således, at teledirektivet finder
anvendelse på fysisk infrastruktur, herunder gadeinventar, som ikke er omfattet af direktiv
2014/61/EU.
Hensigten med bestemmelsen i teledirektivets artikel 57, stk. 4, er således at indføre tilsvarende
regler for fysisk infrastruktur og gadeinventar, som falder uden for reglerne i graveloven og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
Gadeinventar udgør en delmængde af den infrastruktur, der er omfattet af definitionen af fysisk
infrastruktur, som foreslås indført i bestemmelsen i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3. Gadeinventar er
eksempelvis lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v. Også eksempelvis
metrostationer og letbanestationer er omfattet. De nævnte typer af gadeinventar udgør ikke en
udtømmende liste.
For at være omfattet af definitionen skal gadeinventaret enten være teknisk egnet til at være vært for
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1,
stk. 4, nr. 2, eller gadeinventaret skal være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse
adgangspunkter med et transportnet. At gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde indebærer, at gadeinventaret dels skal være
radioteknisk egnet, dvs. at der ikke er specifikke omstændigheder vedrørende gadeinventaret, som
gør det uegnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter, f.eks. at gadeinventaret er
konstrueret, så radiosignaler ikke kan sendes eller modtages uhindret, og dels at der rent fysisk skal
være plads på gadeinventaret til, at der kan opsættes et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde.
At gadeinventaret skal være nødvendig for at forbinde et trådløst adgangspunkt med et transportnet
indebærer, at gadeinventaret skal være nødvendig for at nå fra den position, hvor det trådløse
adgangspunkt opsættes, hen til transportnettet. Der kunne f.eks. være tale om at føre kabling fra det
trådløse adgangspunkt gennem eller på en bygning hen til et sted, hvor der kan forbindes til
transportnettet.
374
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0375.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med transportnet menes den del af et elektronisk kommunikationsnet, som ikke udgør den hos
slutbrugeren adgangsgivende eller terminerende del af nettet. Transportnettet vil typisk være den
del af nettet, der transporterer signaler fra en hovedcentral og frem til den adgangsgivende eller
terminerende del af nettet, herunder de dele af nettet, der går fra en hovedcentral og ud til lokale
centraler.
Med lovforslaget indføres der med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a nye regler om,
at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal have adgang til at opsætte
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der
kontrolleres af offentlige myndigheder, og adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde på gadeinventar, der kontrolleres af andre. Det er derfor nødvendigt med en definition
af, hvad der menes med gadeinventar.
Til nr. 8
Med den foreslåede ændring af mastelovens § 1, stk. 5, implementeres dele af teledirektivets artikel
57. Det følger af teledirektivets artikel 57, stk. 4, at medlemsstaterne sikrer, at udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har ret til at få adgang til at opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur, herunder bygninger, og gadeinventar
som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v., som kontrolleres af en
offentlig myndighed, og som er teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter,
eller som er nødvendig for at forbinde sådanne adgangspunkter med et transportnet.
Med den gældende bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 5, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om, at lovens regler om fælles udnyttelse helt eller delvis skal
finde tilsvarende anvendelse på antennesystemer.
Med den foreslåede ændring af mastelovens §
1, stk. 5,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren
endvidere fastsætte regler om, at lovens regler om adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, jf. den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 14 a, finder tilsvarende anvendelse på andre trådløse adgangspunkter end sådanne,
der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter, jf. teledirektivets artikel 57, stk.
2. Med teledirektivets artikel 57, stk. 2, er Europa-Kommissionen bemyndiget til via
gennemførelsesretsakter at angive de fysiske og tekniske karakteristika såsom maksimumstørrelse,
vægt og, hvis det er relevant, udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde,
som er omfattet af de lempeligere regler om opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, der indføres med teledirektivets artikel 57, stk. 1, og af reglerne om adgang til at
opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der
kontrolleres af offentlige myndigheder, og gadeinventar, der kontrolleres af andre, i henhold til den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a.
Sådanne regler kan f.eks. vedrøre typen af trådløse adgangspunkter, maksimal udstrålingseffekt,
maksimumstørrelse, maksimumvægt, farvevalg, højde, placering m.v.
Teledirektivets artikel 57 er ikke til hinder for nationalt at fastsætte yderligere regler for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, herunder yderligere tekniske og fysiske specifikationer for,
hvilke trådløse adgangspunkter der skal være omfattet af de regler om adgang til at opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der indføres med den
375
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0376.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a. Herved kan der i højere grad lægges vægt på, hvordan
man kan skabe de bedste rammer for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters
udrulningsplaner for f.eks. 5G. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der indføres en hjemmel for klima-
, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Det kan give fleksibilitet
til at tilpasse reglerne til danske forhold.
Såfremt bemyndigelsen udmøntes, vil det betyde, at andre trådløse adgangspunkter end sådanne,
der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter, jf. teledirektivets artikel 57, stk.
2, kan blive omfattet af reglerne om adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, som indføres med den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 14 a.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring af mastelovens § 1 a, stk. 4, er ikke udtryk for direktivimplementering.
Efter den gældende bestemmelse i mastelovens § 1 a, stk. 4, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold, som er
omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. Bestemmelsen er ikke
udmøntet i en bekendtgørelse.
Med den foreslåede ændring af mastelovens
§ 1 a, stk. 4,
kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og
forsyningsministeren om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør heraf,
skal foregå digitalt. Fastsættelse af sådanne regler om digital kommunikation til og fra klima-,
energi- og forsyningsministeren kan med den foreslåede ændring ske uden forudgående forhandling
med social- og indenrigsministeren.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovens benævnelse af statsforvaltningerne blev
ændret til energi-, forsynings- og klimaministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018.
Baggrunden herfor er, at opgaven som klagemyndighed for visse af bygningsmyndighedens
afgørelser efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
m.v., der tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, er overgået til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Bestemmelsens anvendelse af
formuleringen efter forhandling med social- og indenrigsministeren blev ikke taget ud af loven i
forbindelse med ændringen af kompetencefordelingen mellem statsforvaltningen og klima-, energi-
og forsyningsministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018. Dette gøres derfor med den
foreslåede ændring.
Til nr. 10
Den foreslåede ophævelse af mastelovens § 1 b, stk. 2, er ikke udtryk for direktivimplementering.
Efter den gældende bestemmelse i § mastelovens 1 b, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætte regler om, at
376
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0377.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
masteloven eller efter regler udstedt i medfør af masteloven uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Bestemmelsen er ikke udmøntet
i en bekendtgørelse.
Med den foreslåede ophævelse af mastelovens
§ 1 b, stk. 2,
vil klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke længere være bemyndiget til efter forhandling med social- og
indenrigsministeren at fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede
afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden
underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Fastsættelse af sådanne regler kan nu ske uden forudgående forhandling med social- og
indenrigsministeren efter bestemmelsen i mastelovens § 1 b, stk. 1.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konsekvens af, at lovens benævnelse af
statsforvaltningerne blev ændret til energi-, forsynings- og klimaministeren ved lov nr. 1711 af 27.
december 2018. Baggrunden herfor er, at opgaven som klagemyndighed for visse af
bygningsmyndighedens afgørelser efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v., der tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, er
overgået til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er
betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet. Bestemmelsens anvendelse af formuleringen efter forhandling med social-
og indenrigsministeren blev ikke taget ud af loven i forbindelse med ændringen af
kompetencefordelingen mellem statsforvaltningen og klima-, energi- og forsyningsministeren ved
lov nr. 1711 af 27. december 2018.
Bestemmelsen i mastelovens § 1 b, stk. 2, vurderes ikke at have noget selvstændigt indhold efter
ændringen af kompetencefordelingen mellem statsforvaltningen og klima-, energi- og
forsyningsministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018. Derfor foreslås bestemmelsen
ophævet.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring af mastelovens § 1 c, stk. 2, er ikke udtryk for direktivimplementering.
Det følger af den gældende bestemmelse i mastelovens § 1 c, stk. 1, at hvor det i loven eller i regler
udstedt i medfør af loven er påkrævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig
myndighed, jf. mastelovens § 1 a, stk. 1 og 4-7, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet.
Efter den gældende bestemmelse i mastelovens § 1 c, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med henholdsvis social- og indenrigsministeren,
transportministeren, erhvervsministeren eller forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke
kan fraviges for visse typer af dokumenter. Bestemmelsen er ikke udmøntet i en bekendtgørelse.
377
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0378.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med den foreslåede ændring i mastelovens
§ 1 c, stk. 2,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren
efter forhandling med henholdsvis transportministeren, erhvervsministeren eller forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav på de pågældende ministeriers områder.
Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af
dokumenter. Med den foreslåede ændring kan klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere
fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav på Social- og Indenrigsministeriets
område.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovens benævnelse af statsforvaltningerne blev
ændret til energi-, forsynings- og klimaministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018.
Baggrunden herfor er, at opgaven som klagemyndighed for visse af bygningsmyndighedens
afgørelser efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
m.v., der tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, er overgået til Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Bestemmelsens anvendelse af
formuleringen social- og indenrigsministeren blev ikke taget ud af loven i forbindelse med
ændringen af kompetencefordelingen mellem statsforvaltningen og klima-, energi- og
forsyningsministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018. Dette gøres derfor med den foreslåede
ændring.
Til nr. 12
Den foreslåede indsættelse af en ny § 14 a i masteloven implementerer teledirektivets artikel 57,
stk. 2 og 4, og artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation. Bestemmelserne i teledirektivet indebærer, at medlemsstaterne sikrer, at udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har ret til at få adgang til fysisk infrastruktur,
herunder bygninger og gadeinventar, der kontrolleres af offentlige myndigheder, og som er teknisk
egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for
at forbinde sådanne adgangspunkter med et transportnet med henblik på opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde som defineret i teledirektivets artikel 2, nr. 23, og i den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Af bestemmelsen i direktiv 2014/61/EU
følger, at adgang til infrastruktur skal gives senest to måneder efter modtagelsen af en anmodning
herom.
Efter den gældende mastelovs § 2, stk. 1, skal ejere af master til radiokommunikationsformål
imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast, herunder i
tilfælde, hvor fælles udnyttelse kræver udbygning eller udskiftning af den pågældende mast, samt
anmodninger om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v. Det følger af mastelovens § 2, stk.
4, at forpligtelsen ikke gælder, såfremt der foreligger tekniske hindringer for fælles udnyttelse,
herunder radiotekniske hindringer, at udbygning eller udskiftning af den pågældende mast kræver
nedlukning af driften af offentligt tilgængelige teletjenester eller radio- eller tv-
udsendelsesvirksomhed for at imødekomme anmodningen, at der gælder særlige
sikkerhedsforskrifter for adgang til eller benyttelse af den pågældende mast, som gør fælles
udnyttelse umulig, eller at der, for så vidt angår fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., ikke
er mulighed for fysisk adskillelse af parternes udstyr, herunder at der ikke kan etableres særskilt
adgang til dette. I medfør af mastelovens § 3, stk. 1, kan landzone- eller bygningsmyndigheden
udstede påbud om at give adgang til fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål.
378
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0379.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Efter den gældende mastelovs § 10, stk. 1, skal ejere af bygninger, konstruktioner og master, der
ikke anvendes til radiokommunikationsformål, imødekomme anmodninger om adgang til opsætning
af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller konstruktion. Det følger af mastelovens
§ 10, stk. 3, at forpligtelsen ikke gælder, hvis der foreligger tekniske hindringer for opsætning af
antennesystemer, herunder radiotekniske hindringer, at opsætning af antennesystemer ikke er mulig
på grund af mastens, bygningens eller den pågældende konstruktions udformning, bæreevne eller
lignende, eller at der gælder særlige sikkerhedsforskrifter for adgang til den pågældende mast,
bygning eller konstruktion, som gør opsætning af antennesystemer umulig. I medfør af mastelovens
§ 11, stk. 1, kan landzone- eller bygningsmyndigheden udstede påbud om at give adgang til
opsætning af antennesystemer på master, bygninger og andre høje konstruktioner.
Efter gravelovens § 9 f, stk. 1, skal en netoperatør imødekomme enhver rimelig anmodning om
adgang til netoperatørens eksisterende passive fysiske infrastruktur fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation og fra enhver anden netoperatør med henblik på etablering af elementer af andre
net. Benævnelsen netoperatør er defineret i gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 2, og er eksempelvis
udbydere af elektroniske kommunikationsnet, forsyningsselskaber på tværs af forsyningsarter,
herunder energiselskaber, vandforsyningsselskaber, fjernvarmeselskaber m.v., vejmyndigheder og
kommuner. I gravelovens § 9 e, stk. 2, nr. 1, defineres passiv fysisk infrastruktur som et element i et
net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet, f.eks. rør,
master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger, adgangsveje til
bygninger, antenneanlæg, tårne og pæle m.v. Det følger af gravelovens § 9 f, stk. 3, at en
anmodning om adgang kan afslås ud fra objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier,
herunder den tekniske egnethed af den passive fysiske infrastruktur, tilgængelig plads i den passive
fysiske infrastruktur, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, netsikkerhed og -integritet,
risikoen for, at de planlagte tjenester i væsentlig grad påvirker ydelsen af andre tjenester, der er
placeret i den samme passive fysiske infrastruktur, eller at netoperatøren udbyder adgang til fysisk
netinfrastruktur i engrosleddet. Adgangsforpligtelsen efter den nævnte lov følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og gælder kun passiv fysisk
infrastruktur, som indgår i et net, og som ejes af en netoperatør.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 1,
skal offentlige myndigheder, der
kontrollerer fysisk infrastruktur, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, eller
gadeinventar, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4, imødekomme enhver
rimelig anmodning om adgang til den fysiske infrastruktur og gadeinventaret fra en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr.
2. Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, skal endvidere andre, der
kontrollerer gadeinventar, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4,
imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til gadeinventaret fra en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr.
2.
Med offentlige myndigheder menes almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater, som kontrollerer
379
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0380.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
fysisk infrastruktur som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, eller
gadeinventar som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4.
Med andre menes eksempelvis private fysiske personer eller private juridiske personer, herunder
eksempelvis andelsboligforeninger, grundejerforeninger, almene boliger, der administreres af en
almen boligorganisation m.v., fonde og virksomheder m.v., offentligt ejede selskaber og
virksomheder, herunder forsyningsvirksomheder, m.v., som kontrollerer gadeinventar som defineret
i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4. Der er således tale om andre end
offentlige myndigheder.
Grunden til, at det foreslås at lave denne afgrænsning til gadeinventar, som kontrolleres af andre
end offentlige myndigheder, er, at eksempelvis private borgeres boliger og virksomheders
bygninger, kontorer, produktionslokaler, lagerhaller m.v. dermed vil være undtaget fra retten for
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at opsætte trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde.
En offentlig myndighed kontrollerer fysisk infrastruktur og gadeinventar, og andre kontrollerer
gadeinventar, når myndigheden eller andre ejer eller på anden måde råder over sådan fysisk
infrastruktur og gadeinventar f.eks. ved at kunne indgå aftaler om lån, leje eller leasing af
infrastrukturen eller gadeinventaret. For en definition af fysisk infrastruktur henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3. For en definition af
gadeinventar henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4,
nr. 4.
Adgangsforpligtelsen gælder kun med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Det følger
heraf, at en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke med den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 14 a vil kunne opsætte andre antennesystemer eller andet udstyr, der
ikke kan indeholdes i definitionen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at der vil
kunne opsættes andre antennesystemer eller andet udstyr på baggrund af en almindelig aftale herom
mellem en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og en offentlige myndighed
eller andre. For en definition af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som får adgang til fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, får ikke ejerskab over nogen del af den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret, men erhverver udelukkende en brugsret hertil.
Adgang til offentlige myndigheders fysiske infrastruktur og gadeinventar og adgang til andres
gadeinventar vil ikke i almindelighed have karakter af ekspropriation. Adgangen til at placere
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1,
stk. 4, nr. 2, på fysisk infrastruktur og på gadeinventar kan indebære, at den offentlige myndighed
eller andre bliver begrænset i sin anvendelse af den fysiske infrastruktur eller gadeinventar.
Begrænsningens omfang vil variere afhængigt af, hvilken type fysisk infrastruktur eller
gadeinventar der anmodes om adgang til og af størrelsen på den eller de trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, der skal opsættes. Såfremt den offentlige myndighed eller andre ikke kan
afslå en anmodning, vil myndigheden eller andre blive påført en begrænsning i sin egen mulighed
380
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0381.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
for at udnytte evt. ledig kapacitet på infrastrukturen eller gadeinventaret. I den forbindelse spiller
det en væsentlig rolle, hvilke andre formål den offentlige myndighed eller andre ville kunne benytte
infrastrukturen eller gadeinventaret til, hvis de trådløse adgangspunkter ikke blev sat op på
infrastrukturen eller gadeinventaret. I forhold til gadeinventar så er den primære funktion af den
type infrastruktur allerede opfyldt på det tidspunkt, hvor en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester anmoder om adgang. Det kan være belysning i en lygtepæl eller
trafiksignalering i et trafiksignal. Det kan dog ikke udelukkes, at gadeinventar kan være relevant til
opsætning af andet udstyr f.eks. overvågningsudstyr m.v., der har en begrænset størrelse. Der kan
derfor for denne type infrastruktur være begrænsede alternative anvendelsesmuligheder. Når det
handler om bygninger og anden fysisk infrastruktur, kan det ikke udelukkes, at der potentielt kan
være alternative anvendelsesmuligheder, herunder udlejning til andre erhvervsformål, men i disse
tilfælde vil den eller de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der ønskes sat op på
bygningen eller den fysiske infrastruktur, kun optage en meget begrænset del af bygningen eller
infrastrukturen.
Adgangsforpligtelsen i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, indebærer ikke en
adgang for en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at kræve, at den fysiske
infrastruktur eller gadeinventaret skal udbygges eller udskiftes eller i øvrigt være genstand for en
strukturel forstærkning for at gøre plads til et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 4, at adgang skal
gives på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder pris. Det
bemærkes i den forbindelse, at offentlige myndigheder og andre kan indgå kommercielle aftaler
med udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om adgang til fysisk infrastruktur
og gadeinventar. I forhold til offentlige myndigheder, skal adgangen gives på markedsvilkår. Det
følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a.
Herudover er offentlige myndigheder underlagt statsstøttereglerne og konkurrencelovgivningen.
Statsstøttereglerne indebærer bl.a., at det er en forudsætning for, at der ikke er tale om statsstøtte, at
en offentlig myndighed ikke må tage en lavere pris end den markedsbaserede pris.
Konkurrencelovgivningen indebærer, at en offentlig myndighed, når myndigheden udøver
økonomisk aktivitet, som har betydning for konkurrencen, skal undlade at tage urimeligt høje priser
i tilfælde, hvor den offentlige myndighed har en dominerende stilling på markedet for den fysiske
infrastruktur eller gadeinventar, som kan benyttes til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Der henvises i den forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.
I forhold til andre, så er offentligt ejede selskaber og virksomheder, i det omfang selskabets eller
virksomhedens aktivitet kan tilregnes staten, underlagt statsstøttereglerne i samme omfang som
offentlige myndigheder. Herudover er andre ikke på samme måde som offentlige myndigheder
underlagt statsstøttereglerne. Imidlertid er også andre, der udlejer arealer, omfattet af
konkurrencelovgivningen. Det indebærer, at også andre skal undlade at tage urimeligt høje priser i
tilfælde, hvor vedkommende har en dominerende stilling i forhold til den gadeinventar, der
anmodes om adgang til. Der henvises i den forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.
Der er en række forhold, som kan have betydning for størrelsen af den samlede pris for adgang til
en offentlig myndigheds fysiske infrastruktur og gadeinventar og til andres gadeinventar. Det kan
f.eks. være, om den offentlige myndighed eller andre har alternative anvendelsesmuligheder,
381
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0382.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
herunder udlejning til andre formål og erhverv, om der er alternativ fysisk infrastruktur eller
gadeinventar, hvor det er muligt at placere trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og skabe
den samme dækning, om der er begrænsninger i anvendelsesmulighederne af den fysiske
infrastruktur eller gadeinventaret som følge af opsætningen af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, om der er vedligeholdelsesforpligtelser for den offentlige myndighed eller andre af den
fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, om der er særlige forhold omkring sikkerhed, f.eks. krav
om eskorte og overvågning af tekniker i forbindelse med vedligeholdelse, sikkerhedsgodkendelse af
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller af underleverandører i forbindelse
med adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, tilknyttede serviceydelser, f.eks.
døgnbemanding, m.v.
Europa-Kommissionen kan via gennemførelsesretsakter, jf. teledirektivets artikel 57, stk. 2, angive
de fysiske og tekniske karakteristika såsom maksimumstørrelse, vægt, og hvis det er relevant,
udstrålingseffekt, som trådløse adgangspunker med lille rækkevidde skal leve op til for at være
omfattet af reglerne i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a. Sådanne fysiske
karakteristika kan endvidere indebære visse krav til det visuelle udtryk og æstetiske hensyn.
I forbindelse med opnåelse af adgang til en offentlig myndigheds fysiske infrastruktur eller
gadeinventar og til andres gadeinventar aftales de nærmere omstændigheder herfor mellem den
offentlige myndighed eller andre og udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Som udgangspunkt vil aftalen om adgang vare så længe, som parterne aftaler sig til i forbindelse
med fastsættelse af vilkår.
Der kan forekomme tilfælde, hvor det kan være nødvendigt for en offentlig myndighed, der
kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, eller andre, der kontrollerer gadeinventar,
eksempelvis at nedtage eller flytte fysisk infrastruktur eller gadeinventar, hvorpå der er opsat
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Disse tilfælde er ikke reguleret med lovforslaget.
Sådanne tilfælde bør parterne forholde sig til i den aftale, der ligger til grund for adgangen til at
opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Der bør således af aftalen fremgå vilkår om,
hvordan parterne skal forhold sig i tilfælde af, at det er nødvendigt for en offentlig myndighed eller
andre at flytte eller nedtage fysisk infrastruktur eller gadeinventar, hvorpå der er placeret trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Da der er tale kontraktretlige forhold, vil en tvist herom
skulle afgøres af domstolene.
Anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og til gadeinventar forudsætter, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 3, at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret er teknisk
egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret er
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. At den fysiske
infrastruktur eller gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde indebærer, at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret
dels skal være radioteknisk egnet, dvs. at der ikke er specifikke omstændigheder vedrørende den
fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, som gør det uegnet til at være vært for sådanne trådløse
adgangspunkter, f.eks. at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret er konstrueret, så
radiosignaler ikke kan sendes eller modtages uhindret, og dels at der rent fysisk skal være plads på
den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret til, at der kan opsættes et trådløst adgangspunkt med
lille rækkevidde. At den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret skal være nødvendig for at
forbinde et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde med et transportnet indebærer, at den
382
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0383.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
fysiske infrastruktur eller gadeinventaret skal være nødvendig for at nå fra den position, hvor det
trådløse adgangspunkt opsættes hen til transportnettet. Der kunne f.eks. være tale om at føre kabling
fra det trådløse adgangspunkt gennem eller på en bygning hen til et sted, hvor der kan forbindes til
transportnettet.
Med teledirektivets artikel 57, stk. 1, indføres en lempeligere adgang til at udrulle trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Det følger af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de
kompetente myndigheder ikke uberettiget må begrænse udrulningen af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde. Navnlig må de kompetente myndigheder ikke underkaste udrulning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som er i overensstemmelse med de fysiske og
tekniske karakteristika, som Europa-Kommissionen i medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2, er
bemyndiget til at angive i gennemførelsesretsakter, forudgående individuelle tilladelser. I det
omfang en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal have adgang til at
opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, på bygninger, konstruktioner, fysisk infrastruktur eller på steder af
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til dansk ret, eller som
er nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, så tillader teledirektivets artikel 57, stk. 1,
afsnit 3, at de kompetente myndigheder i disse tilfælde kan kræve, at udbyderen har indhentet en
forudgående tilladelse fra den relevante myndighed, såfremt en sådan tilladelse er nødvendig for at
opsætte sådanne trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Der kan være bestemmelser i
eksempelvis byggeloven, bygningsreglementet, planloven, naturbeskyttelsesloven,
bygningsfredningsloven, museumsloven m.v., som varetager beskyttelsen af hensyn til
arkitektoniske, historiske og naturmæssige værdier, eller hensynet til den offentlige sikkerhed, som
tilsiger, at der skal gives en forudgående tilladelse til, at der må opsættes trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde. Dette sikrer, at der også i disse sager sker en afvejning af, hvilke løsninger
der er hensigtsmæssige ud fra de almene arkitektoniske, historiske, plan- og
naturbeskyttelseshensyn, der er styrende for opsætningen af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde og andre antennesystemer og udstyr i øvrigt. Omfattet af adgangen til at kræve
forudgående tilladelse er f.eks. fredede bygninger og fortidsminder, fredede naturområder m.v.
Placering af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på folkekirkens kirkebygninger eller på
kirkebygninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund forudsætter tillige de nødvendige
tilladelser fra stiftsøvrigheden eller det pågældende trossamfund. Uanset om der skal en
forudgående tilladelse til, vil adgangen altid skulle aftales med den offentlige myndighed, som
kontrollerer den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, og med andre, der kontrollerer
gadeinventaret.
I forbindelse med adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar kan den adgangssøgende
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke kræve, at der på den fysiske
infrastruktur eller gadeinventaret skal foretages ændringer eller tilpasninger, for at der kan blive
plads til det trådløse adgangspunkt med lille rækkevidde.
Det er kun rimelige anmodninger om adgang, som en offentlig myndighed eller andre skal
imødekomme. For en afklaring af, hvad der menes med rimelig anmodning, henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 2.
En anmodning om adgang skal indgives skriftligt til den offentlige myndighed, der kontrollerer den
fysiske infrastruktur eller det gadeinventar, som der anmodes om adgang til, og til andre, der
kontrollerer det gadeinventar, som der anmodes om adgang til. Kravet kan opfyldes ved
383
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0384.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
fremsendelse af anmodningen digitalt f.eks. via e-mail eller via et elektronisk system, der kan
håndtere sådanne anmodninger.
I anmodningen skal det angives, hvilken fysisk infrastruktur eller hvilket gadeinventar der anmodes
om adgang til. Anmodes der kun om adgang til en afgrænset del af en fysisk infrastruktur eller
gadeinventar, skal denne del angives i anmodningen.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 2,
kan en offentlig myndighed og andre
afvise ikke-rimelige anmodninger fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar. En anmodning må eksempelvis anses for
rimelig, såfremt anmodningen ikke går videre end det, som er nødvendigt for at opfylde den
adgangssøgende udbyders behov. Modsætningsvis vil en anmodning eksempelvis ikke være
rimelig, såfremt anmodningen indsendes, uden at den adgangssøgende udbyder har et reelt behov
for adgang, eller såfremt anmodningen har chikanøs karakter. En anmodning vil endvidere ikke
være rimelig, såfremt anmodningen om adgang til en bestemt fysisk infrastruktur eller gadeinventar
indgives, selvom det er tydeligt for den adgangssøgende udbyder, at den pågældende fysiske
infrastruktur eller gadeinventar ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller ikke er
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Det vil heller ikke
være rimeligt, såfremt en udbyder kontinuerligt indgiver mange anmodninger om adgang til fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, hvor en enkelt anmodning åbenlyst kunne have omfattet al den
fysiske infrastruktur eller alt det gadeinventar, som der er behov for adgang til.
Såfremt den offentlige myndighed eller andre vurderer, at anmodningen ud fra en konkret vurdering
ikke er rimelig og afviser anmodningen, jf. det foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 2,
kan den adgangssøgende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester herefter
indbringe sagen for Energistyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a.
Energistyrelsen kan i behandlingen af sagen træffe afgørelse om, hvorvidt anmodningen er rimelig,
jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3. Det er endvidere muligt at indbringe
sagen for domstolene efter retsplejelovens regler uden forudgående anvendelse af muligheden for at
indbringe sagen for Energistyrelsen i medfør af mastelovens § 23 a.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 3,
kan en offentlig myndighed give
afslag på en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur som defineret i den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, og på en anmodning om adgang til gadeinventar som
defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4, hvis den fysiske infrastruktur
eller gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller hvis den fysiske
infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter
med et transportnet. Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 3, kan også andre
give afslag på en anmodning om adgang til gadeinventar som defineret i den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4, hvis gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være
vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller hvis gadeinventaret ikke er nødvendig for at forbinde sådanne
trådløse adgangspunkter med et transportnet.
At den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret skal være teknisk egnet til at være vært for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde indebærer, at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret
384
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0385.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
dels skal være radioteknisk egnet, dvs. at der ikke er specifikke omstændigheder vedrørende den
fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, som gør det uegnet til at være vært for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, f.eks. at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret er
konstrueret, så radiosignaler ikke kan sendes eller modtages uhindret, og dels at der rent fysisk skal
være plads på den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret til, at der kan opsættes et trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde. At den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret skal være
nødvendig for at forbinde et trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde med et transportnet
indebærer, at den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret skal være nødvendig for at nå fra den
position, hvor det trådløse adgangspunkt opsættes hen til transportnettet. Der kunne f.eks. være tale
om at føre kabling fra det trådløse adgangspunkt gennem eller på en bygning hen til et sted, hvor
der kan forbindes til transportnettet.
Afslag skal meddeles skriftligt til den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
der har indgivet anmodningen, senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Det
fremgår af teledirektivets artikel 57, stk. 4, at retten til adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar, skal sikres ved at anvende de procedurer, der er vedtaget i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Det følger af artikel 3, stk. 4, i
direktiv 2014/61/EU, at afslag på en anmodning skal meddeles inden for to måneder efter datoen for
modtagelsen af den fuldstændige anmodning om adgang. Modsætningsvis følger det også heraf, at
adgang til fysisk infrastruktur og til gadeinventar skal gives senest to måneder efter datoen for
modtagelsen af anmodningen.
Det er den offentlige myndighed eller andre, der skal vurdere, om den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde,
som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller er nødvendig for at
forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Det kan ske i dialog med den
adgangssøgende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 4,
fastslås det, at adgang til en offentlig
myndigheds fysiske infrastruktur som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk.
4, nr. 3, og gadeinventar som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4,
og at adgang til andres gadeinventar som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1,
stk. 4, nr. 4, gives på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser,
herunder i forhold til en eventuel prisfastsættelse, som led i en forhandling mellem den
adgangsgivende offentlige myndighed eller andre og den adgangssøgende udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. Offentlige myndigheder og andre kan indgå kommercielle
aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om adgang til fysisk
infrastruktur og gadeinventar. I praksis vil der skulle udarbejdes en aftale mellem parterne, som vil
indeholde de nærmere vilkår og betingelser for adgangen. Hvad der er rimelige vilkår og betingelser
for adgang afgøres på baggrund af en konkret vurdering af de omstændigheder, der gør sig
gældende i situationen. Alt efter omstændighederne kan flere forhold påvirke betingelserne og
prisfastsættelsen for adgang. I vurderingen af vilkårs rimelighed kan der lægges vægt på, hvilke
vilkår der i almindelighed gælder i kommercielle aftaler om adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar.
I forhold til offentlige myndigheder skal adgangen gives på markedsvilkår. Det følger af den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 1. Der er ikke tale om en eksakt pris, men den skal
385
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0386.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
findes på baggrund af en konkret vurdering, hvor der skal tages udgangspunkt i objektive forhold
ved den fysiske infrastruktur og gadeinventar. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 60 a.
Herudover er offentlige myndigheder underlagt statsstøttereglerne og konkurrencelovgivningen.
Statsstøttereglerne indebærer bl.a., at det er en forudsætning for, at der ikke er tale om statsstøtte, at
en offentlig myndighed ikke må tage en lavere pris end den markedsbaserede pris. Statsstøtte er
som udgangspunkt i strid med EU’s regler for det indre marked, medmindre støtten
kan
tilrettelægges inden for rammerne af gruppefritagelsesforordningen, de minimis-forordningen eller i
form af en støtteordning, der er anmeldt til og godkendt særskilt af Europa-Kommissionen, inden
den gennemføres. Statsstøtte kræver endvidere en konkret hjemmel i dansk ret. Der eksisterer ikke
aktuelt i dansk ret en hjemmel til, at offentlige myndigheder kan give statsstøtte til udbydere af
elektroniske kommunikationsnet i form af en lav leje på arealer, hvor en sådan lav lejepris ikke
svarer til markedsniveauet.
Konkurrencelovgivningen indebærer, at en offentlig myndighed, når myndigheden udøver
økonomisk aktivitet, som har betydning for konkurrencen, skal undlade at tage urimeligt høje priser
i tilfælde, hvor den offentlige myndighed har en dominerende stilling på markedet for den fysiske
infrastruktur eller gadeinventar, som kan benyttes til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Der
henvises i den forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.
I forhold til andre, så er offentligt ejede selskaber og virksomheder, i det omfang selskabets eller
virksomhedens aktivitet kan tilregnes staten, underlagt statsstøttereglerne i samme omfang som
offentlige myndigheder. Herudover er andre ikke på samme måde som offentlige myndigheder
underlagt statsstøttereglerne. Imidlertid er også andre, der udlejer arealer, omfattet af
konkurrencelovgivningen. Det indebærer, at også andre skal undlade at tage urimeligt høje priser i
tilfælde, hvor vedkommende har en dominerende stilling i forhold til den gadeinventar, der
anmodes om adgang til. Der henvises i den forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.
Der er en række forhold, som kan have betydning for størrelsen af den samlede pris for adgang til
en offentlig myndigheds fysiske infrastruktur og gadeinventar og for adgang til andres
gadeinventar. Det kan f.eks. være, om den offentlige myndighed eller andre har alternative
anvendelsesmuligheder, herunder udlejning til andre formål og erhverv, om der er alternativ fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, hvor det er muligt at placere trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde og skabe den samme dækning, om der er begrænsninger i anvendelsesmulighederne af
den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret som følge af opsætningen af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, om der er vedligeholdelsesforpligtelser for den offentlige myndighed eller
andre af den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, om der er særlige forhold omkring sikkerhed,
f.eks. krav om eskorte og overvågning af tekniker i forbindelse med vedligeholdelse,
sikkerhedsgodkendelse af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller af
underleverandører i forbindelse med adgang til en fysisk infrastruktur og gadeinventar, tilknyttede
serviceydelser, f.eks. døgnbemanding, m.v.
Herudover følger det af teledirektivets artikel 57, stk. 5, at udrulning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, ikke må være
underlagt afgifter eller gebyrer ud over administrationsgebyrer til dækning af de
administrationsomkostninger, der måtte påløbe som led i administration og kontrol. Sådanne
386
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0387.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
omkostninger, som offentlige myndigheder eller andre har til administration m.v., vil skulle
afspejles i den betaling, som vil kunne kræves for at give adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar.
Vilkårene i en aftale skal ses i sammenhæng med hinanden. Om en aftale samlet set er givet på
rimelige vilkår, afhænger derfor af en samlet vurdering. Der er en indbyrdes indvirkning mellem de
individuelle vilkår, herunder eksempelvis pris, varighed og vilkår for opsigelse af aftalen. Om et
kort opsigelsesvarsel i en konkret aftale kan siges at være rimeligt, kan således eksempelvis
afhænge af den varighed af aftalen, som den adgangssøgende udbyder ønsker, samt
prisfastsættelsen m.v. En ændring af et vilkår i en aftale kan medføre ændringer af andre vilkår.
Hvad der kan siges at være rimelige vilkår kan ikke fastlægges generelt, men må vurderes
individuelt i den pågældende aftale.
Den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som får adgang til fysisk
infrastruktur eller gadeinventar, får ikke ejerskab over nogen del af den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret, dvs. at adgangen ikke påvirker ejerforholdet til infrastrukturen eller gadeinventaret.
At en udbyder får adgang indebærer, at udbyderen får en brugsret til den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret.
En offentlig myndighed og andre skal give udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, der anmoder herom, jf. det foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, adgang til
sin fysiske infrastruktur eller sit gadeinventar senest to måneder efter datoen for modtagelsen af
anmodningen, medmindre en anmodning afvises, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14
a, stk. 2, eller afslås, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 3. Det følger af
teledirektivets artikel 57, stk. 4, at de procedurer, der er vedtaget i henhold til direktiv 2014/61/EU,
anvendes i forbindelse med den adgangsforpligtelse til fysisk infrastruktur og gadeinventar, som
foreslås indført med bestemmelsen i mastelovens § 14 a. Tidsfristen på to måneder fra modtagelsen
af anmodningen svarer til reglerne i gravelovens § 9 f, som implementerer artikel 3 direktiv
2014/61/EU.
En offentlig myndighed skal offentliggøre sine vilkår og betingelser for adgang til fysisk
infrastruktur og gadeinventar, som kontrolleres af den offentlige myndighed. En offentliggørelse
kan ske ved f.eks. at angive vilkår og betingelser på myndighedens hjemmeside eller anden
platform, som er egnet til offentliggørelse. I forbindelse med en offentlig myndigheds
offentliggørelse af sine vilkår og betingelser skal myndigheden, når myndigheden udøver
økonomisk aktivitet, som har betydning for konkurrencen, undgå at offentliggøre priser, da det kan
være i strid med konkurrencelovens regler om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. En
myndighed kan dog godt offentliggøre sine prissætningsmetoder og øvrige vilkår og betingelser.
Der henvises i den forbindelse til reglerne i konkurrenceloven.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 5,
foretages en afgrænsning af, hvilke
aktører der kan få adgang til offentlige myndigheders fysiske infrastruktur og gadeinventar og
adgang til andres gadeinventar. Det følger af bestemmelsen, at det er udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, der kan fremsætte en anmodning om adgang til fysisk
infrastruktur og gadeinventar.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 6,
skal adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar i henhold til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, gives,
387
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0388.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
efterhånden som anmodninger herom modtages. Heri består der et princip om først-til-mølle. Dette
princip indebærer, at såfremt flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
anmoder om adgang til den samme fysiske infrastruktur eller det samme gadeinventar, og der ikke
er tilstrækkelig kapacitet på den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret til at imødekomme
behovet i alle anmodningerne, så skal adgang gives til den udbyder, hvis anmodning blev modtaget
først. Hvis der modtages flere anmodninger samme dag, og der ikke er tilstrækkelig kapacitet på
den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret til at imødekomme alle udbydernes behov, gives
adgang efter lodtrækning.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 7,
medfører, at i det omfang der i anden
lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for den fysiske infrastruktur eller gadeinventar,
som en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester anmoder om adgang til, så skal
gennemførelsen af opsætningen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ske på de vilkår
og med de begrænsninger, som følger af disse sikkerhedsforskrifter.
Den foreslåede bestemmelse medfører bl.a., at man f.eks. ved adgang til fysisk infrastruktur
tilhørende Banedanmark skal følge de af Banedanmark fastsatte sikkerhedsforskrifter og
retningslinjer for adgang til jernbaneinfrastruktur samt regler for adgang til og færdsel på de
pågældende arealer.
Tilsvarende vil der ved adgang til fysisk infrastruktur tilhørende forsvaret, som ikke er offentligt
tilgængeligt, være en række sikkerhedsmæssige hensyn, som gør, at der vil skulle indhentes en
forudgående tilladelse og evt. gives adgang på særlige vilkår. Der gælder således en række
sikkerhedsmæssige regler om bl.a. sikkerhedsafstand mellem forsvarets klassificerede systemer og
udstyr og civilt udstyr.
I øvrigt bemærkes, at offentlige myndigheder, der behandler klassificerede informationer, i medfør
af Justitsministeriets sikkerhedscirkulære § 41 skal sørge for, at udstyr til behandling af
klassificerede informationer skal være installeret på en sådan måde, at informationerne ikke
kompromitteres via direkte elektromagnetisk udstråling eller bortledning.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 14 a, stk. 8,
indebærer, at i det omfang der gælder
særlige sikkerhedsforskrifter for den fysiske infrastruktur eller gadeinventar, som en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har fået adgang til at opsætte trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på, så varetages drift og vedligeholdelse af den fysiske
infrastruktur eller gadeinventaret og af de på infrastrukturen eller gadeinventaret placerede trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde af den offentlige myndighed eller andre, der kontrollerer den
fysiske infrastruktur eller gadeinventaret. Dette skal ske under respekt af de til enhver tid gældende
sikkerhedsforskrifter. Bestemmelsen åbner mulighed for, at andet kan aftales parterne imellem.
Som udgangspunkt afholdes udgifter til drift og vedligeholdelse af den fysiske infrastruktur eller
gadeinventar af den offentlige myndighed eller andre, der kontrollerer den fysiske infrastruktur eller
gadeinventaret. Udgifter til drift og vedligeholdelse af de på den fysiske infrastruktur eller på
gadeinventaret placerede trådløse adgangspunkter afholdes som udgangspunkt af den pågældende
udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. En anden fordeling af udgifter til drift
og vedligeholdelse kan aftales parterne imellem.
388
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0389.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a sikres det, at den eksisterende fysiske
infrastruktur og gadeinventar, der er placeret på offentlige myndigheders arealer, og at den
gadeinventar, der er placeret på offentlige og private arealer, kan udnyttes mere effektivt samtidig
med, at det bidrager til at mindske de samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger, f.eks.
potentiel forurening og trafikale gener, der er forbundet med etablering af ny infrastruktur.
Den foreslåede bestemmelse har væsentlig betydning for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenesters udrulning af f.eks. 5G-net i Danmark og kan være med til at
løse de dæknings- og kapacitetsudfordringer i forhold til mange samtidige brugere, som der er med
de eksisterende antennesystemer og teknologier.
Til nr. 13
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a er ny og implementerer teledirektivets artikel 57,
stk. 4 og artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger
for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
Bestemmelsen i teledirektivet indebærer, at medlemsstaterne sikrer, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester har ret til at få adgang til fysisk infrastruktur, der kontrolleres af
offentlige myndigheder, og som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne adgangspunkter med et
transportnet. Bestemmelsen i direktiv 2014/61/EU indebærer, at tvister om adgang til infrastruktur
skal afgøres inden for fire måneder.
Efter den gældende mastelovs § 2, stk. 1, skal ejere af master til radiokommunikationsformål
imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast, herunder i
tilfælde hvor fælles udnyttelse kræver udbygning eller udskiftning af den pågældende mast, samt
anmodninger om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v. Det følger af mastelovens § 2, stk.
4, at forpligtelsen ikke gælder, såfremt der foreligger tekniske hindringer for fælles udnyttelse. I
medfør af mastelovens § 3, stk. 1, kan landzone- eller bygningsmyndigheden udstede påbud om at
give adgang til fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål.
Efter den gældende mastelovs § 10, stk. 1, skal ejere af bygninger, konstruktioner og master, der
ikke anvendes til radiokommunikationsformål, imødekomme anmodninger om adgang til opsætning
af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller konstruktion. Det følger af mastelovens
§ 10, stk. 3, at forpligtelsen ikke gælder, hvis der foreligger tekniske hindringer for opsætning af
antennesystemer. I medfør af mastelovens § 11, stk. 1, kan landzone- eller bygningsmyndigheden
udstede påbud om at give adgang til opsætning af antennesystemer på master, bygninger og andre
høje konstruktioner.
I sager, hvor der er tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte adgang til fælles udnyttelse af
master til radiokommunikationsformål eller tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte adgang
til opsætning af antennesystemer på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til
radiokommunikation, skal ejeren af masten, bygningen, konstruktionen m.v. som minimum have
fuld erstatning. I mangel af enighed herom afgøres erstatningsspørgsmålet af en voldgiftsret, hvor
hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem
voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for
vedkommende landsret, jf. mastelovens § 5 og § 12.
389
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0390.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
I sager efter mastelovens § 2, § 3, § 10 og § 11, hvor der er tvist om adgangen til udnyttelse af
tredjemands arealer eller om betalingen herfor, og fælles udnyttelse derfor forudsætter
ekspropriation efter mastelovens § 15, skal landzone- eller bygningsmyndigheden, inden tilladelse
gives eller påbud udstedes, forelægge sagen for Energistyrelsen med henblik på eventuel
efterfølgende forelæggelse for ekspropriationskommissionen efter ekspropriationsproceduren i
mastelovens § 15, jf. lovens mastelovens § 6 og § 13. I medfør af mastelovens § 15 kan
Energistyrelsen tillade, at der iværksættes ekspropriation med henblik på at sikre adgang til
udnyttelse af arealer, hvorpå der kan opsættes master eller antennesystemer til
radiokommunikationsformål, eller med henblik på opførelse af bygninger til udstyr til brug for
master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål.
I medfør af mastelovens § 17 kan landzone- eller bygningsmyndigheden indhente en byggeteknisk
udtalelse fra en byggesagkyndig, hvis det bestrides, at opsætning af antennesystemer
konstruktionsteknisk er mulig. I medfør af mastelovens § 18 skal landzone- eller
bygningsmyndigheden indhente en radioteknisk udtalelse fra Energistyrelsen, hvis det bestrides, at
opsætning af antennesystemer radioteknisk er mulig.
Det følger af mastelovens § 22, at klager over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens
§ 3 og § 11 skal indgives til Planklagenævnet. Planklagenævnet kan af parterne kræve alle relevante
oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sagerne. Planklagenævnet er
ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter mastelovens § 18 og kan indhente yderligere
radiotekniske oplysninger i sagen hos Energistyrelsen. Det følger af mastelovens § 23, at klager
over bygningsmyndighedens afgørelser efter mastelovens § 3 og § 11 skal indgives til klima-,
energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af parterne kræve alle
relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sagerne. Klima-,
energi- og forsyningsministeren er ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter mastelovens § 18
og kan indhente yderligere radiotekniske oplysninger i sagen. Klima-, energi- og
forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det følger
af mastelovens § 24, at klager over Energistyrelsens afslag på tilladelse til, at der kan iværksættes
ekspropriation efter mastelovens § 15, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling i
forbindelse hermed, kan indbringes for Teleklagenævnet. Teleklagenævnet kan af parterne afkræve
alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sager for
nævnet.
Efter gravelovens § 9 f, stk. 1, skal en netoperatør imødekomme enhver rimelig anmodning om
adgang til netoperatørens eksisterende passive fysiske infrastruktur fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation. Det følger af gravelovens § 9 f, stk. 3, at en anmodning om adgang kan afslås ud
fra objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier, herunder den tekniske egnethed af den
passive fysiske infrastruktur, tilgængelig plads i den passive fysiske infrastruktur m.v.
Imødekommelse af, afvisning af eller afslag på en anmodning om adgang skal ske senest to
måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.
Efter gravelovens § 9 j og k skal indehavere af brugsretten til et adgangspunkt eller indehavere af
brugsretten til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur imødekomme enhver rimelig
anmodning fra udbydere af offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommunikation om adgang til
adgangspunktet eller den eksisterende bygningsinterne fysiske infrastruktur. Imødekommelse af,
390
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0391.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
afvisning af eller afslag på en anmodning om adgang skal ske senest to måneder efter datoen for
modtagelsen af anmodningen.
Det følger af gravelovens § 9 m, at Energistyrelsen behandler sager efter gravelovens §§ 9 f, j og k.
Sager kan indbringes for Energistyrelsen af den netoperatør, der har fremsat en anmodning, eller af
den netoperatør, der har modtaget en anmodning om adgang. Efter gravelovens § 9 n kan
Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en netoperatør skal give adgang til sin eksisterende passive
fysiske infrastruktur, jf. gravelovens § 9 f, og herunder fastsætte vilkår og betingelser, herunder
pris, at indehaveren af brugsretten til et adgangspunkt eller til eksisterende bygningsintern fysisk
infrastruktur skal give adgang til adgangspunktet eller den bygningsinterne fysiske infrastruktur, jf.
gravelovens §§ 9 j og k, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel
pris. Energistyrelsen kan af sagens parter kræve enhver oplysning og ethvert materiale, som
Energistyrelsen skønner relevant med henblik på behandling af sagen, jf. gravelovens § 9 o.
Undlader en netoperatør at afgive oplysninger, som Energistyrelsen kan kræve, kan Energistyrelsen
pålægge netoperatøren tvangsbøder. Det følger af gravelovens § 9 q, at Energistyrelsens afgørelser
efter gravelovens § 9 n ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
I forhold til statslige myndigheder vil departementet i et ministerium altid kunne føre tilsyn med en
underliggende styrelse m.v. Det følger af den hierarkiske organisering af sådanne myndigheder og
det over-/underordnelsesforhold, der i kraft heraf er mellem et ministerium og dets styrelser m.v.
Herudover er statslige myndigheder underlagt Rigsrevisionens undersøgelseskompetence.
Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed. Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommunernes
styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Social- og Indenrigsministeriet er som led i det
kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men
ministeriet kan af egen drift blandt andet efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som
Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner,
at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis
Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale
dispositioner eller undladelser op til behandling. Ankestyrelsen er ikke klagemyndighed i forhold til
bygningsmyndighedens afgørelser efter mastelovens § 3, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2. Ved
lov nr. 1711 af 27. december 2018 overgik opgaven som klagemyndighed for visse af
bygningsmyndighedens afgørelser efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v., der tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, til klima-,
energi-, forsyningsministeren.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 23 a
kan Energistyrelsen behandle sager
vedrørende udbydere af elektroniske kommunikationsnets adgang til fysisk infrastruktur og
gadeinventar, som kontrolleres af offentlige myndigheder, og adgang til gadeinventar, der
kontrolleres af andre, i henhold til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
kan Energistyrelsen behandle sager vedrørende en
offentlig myndigheds eller andres afvisning eller afslag på en anmodning om adgang til fysisk
infrastruktur og gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed, og om adgang til
391
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0392.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
gadeinventar, der kontrolleres af andre, jf. de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 14 a, stk. 2
og 3, og sager hvor en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, der
kontrolleres af en offentlig myndighed, og om adgang til gadeinventar, der kontrolleres af andre,
ikke er imødekommet inden for to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, jf. § 14 a, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der findes et organ, som kan behandle tvister mellem en
offentlig myndighed eller andre og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed, eller
gadeinventar, der kontrolleres af andre, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1.
Energistyrelsens uafhængighed er sikret i den gældende mastelovs § 19 c, hvorefter Energistyrelsen
skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, og i den gældende mastelovs § 20, stk. 1, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke kan give Energistyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af
myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om
Energistyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget
hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af
denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
I sin behandling af sager, der indbringes for styrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 23 a, stk. 1, kan det være nødvendigt, at styrelsen tager hensyn til forhold på andre
ministerområder, herunder eksempelvis planlovgivning, lokalplaner m.v. Styrelsen vil i disse
tilfælde indhente oplysninger hos og rådføre sig med de relevante myndigheder.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan en sag indbringes for Energistyrelsen af den udbyder
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har fremsat en anmodning i henhold til den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, eller af den offentlige myndighed eller andre,
der har modtaget en anmodning i henhold til samme bestemmelse. Herved er muligheden for at
indbringe en sag afgrænset til kun at være for den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, som har fremsat en anmodning, og den offentlige myndighed eller andre, der har
modtaget en anmodning, og som dermed er tillagt en ret eller pligt i relation til den foreslåede § 14
a i den konkrete situation. Det vil ikke være muligt for en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller en offentlig myndighed eller andre, der ikke har nogen
direkte tilknytning til den konkrete anmodning, at indgive en klage vedrørende en anden udbyders
anmodning. En afledt interesse i forhold til en fremsat anmodning kan således ikke berettige en
indbringelse af en sag for Energistyrelsen.
Med offentlige myndigheder menes almindelige offentlige forvaltningsmyndigheder, herunder
kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater, som kontrollerer
fysisk infrastruktur som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, eller
gadeinventar som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4.
Med andre menes eksempelvis private fysiske personer eller private juridiske personer, herunder
eksempelvis andelsboligforeninger, grundejerforeninger, almene boliger, der administreres af en
almen boligorganisation m.v., fonde og virksomheder m.v., offentligt ejede selskaber og
virksomheder, herunder forsyningsvirksomheder, m.v., som kontrollerer gadeinventar som defineret
392
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0393.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 4. Der er således tale om andre end
offentlige myndigheder.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
kan Energistyrelsen træffe afgørelse i sager, der indbringes
for styrelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 23 a, stk. 1 og 2. Indholdet af
afgørelserne i den foreslåede bestemmelse modsvarer de sagstyper, som kan indbringes for
styrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 1. Energistyrelsen skal i
tilknytning til sagsbehandlingen vurdere, om den pågældende anmodning om adgang i den
indbragte sag er rimelig, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1. Såfremt
anmodningen ikke vurderes at være rimelig, træffer Energistyrelsen afgørelse om at opretholde en
afvisning, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 2, eller et afslag, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en offentlig
myndigheds eller andres afvisning, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 2, eller
afslag, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 3, er berettiget. Energistyrelsen kan
endvidere træffe afgørelse om, at en offentlig myndighed skal give adgang til sin fysiske
infrastruktur eller sit gadeinventar, og at andre skal give adgang til sit gadeinventar, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, herunder fastsætte vilkår og betingelser for
adgangen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 4.
Energistyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om, at en offentlig myndigheds eller andres
afvisning, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 2, eller afslag, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 3, på en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur eller
gadeinventar, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, stk. 1, ikke er berettiget.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 gives Energistyrelsen hjemmel til at kunne kræve alle
oplysninger og alt materiale, som styrelsen skønner nødvendigt og relevant i forbindelse med
styrelsens behandling af sager efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 1, og med
henblik på at styrelsen kan træffe afgørelse i sager, der indbringes for styrelsen, og herunder
fastsætte vilkår og betingelser efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3.
Oplysningspligten, som indføres med den foreslåede bestemmelse, omfatter således udelukkende
sagsbehandling i relation til konkrete sager, der er blevet rejst af en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller af en offentlig myndighed eller andre i henhold til den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 1. Det gør, at Energistyrelsen kan træffe afgørelse
i konkrete sager, som er indbragt for styrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 23 a, stk. 1, på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Manglende overholdes af
oplysningspligten kan straffes med bøde i medfør af den foreslåede ændring i mastelovens § 25, stk.
1, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 5
gives klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til
at fastsætte regler om Energistyrelsens behandling af sager. Klima-, energi- og forsyningsministeren
vil eksempelvis kunne fastsætte regler for Energistyrelsens sagsbehandling, regler for frister i
forbindelse med Energistyrelsens behandling af sager, regler for hvilke afgørelser Energistyrelsen
kan træffe, regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for styrelsens
behandling af sager m.v. I den forbindelse bemærkes, at det følger af teledirektivet, at
adgangsforpligtelsen i artikel 57, stk. 4, sikres ved at anvende de procedurer, der er vedtaget i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere
omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
393
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0394.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil eksempelvis kunne fastsætte regler for Energistyrelsens
sagsbehandling af sager, der måtte blive indbragt for styrelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil eksempelvis også kunne fastsætte, hvilke afgørelser og
reaktionsmuligheder der vil blive tillagt Energistyrelsen i forbindelse med styrelsens behandling af
sager, der måtte blive indbragt for styrelsen. I den forbindelse bemærkes, at Energistyrelsen i
medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3, allerede er bemyndiget til at
kunne træffe en række afgørelser. De regler for afgørelser, som ministeren bemyndiges til at
fastsætte, vil være sådanne afgørelser, som afviger fra eller har en anden karakter end de afgørelser,
som Energistyrelsen kan træffe i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 23 a, stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil eksempelvis også kunne fastsætte, hvilke frister der skal
gælde for styrelsens behandling af sager, herunder regler for inden for hvilken frist Energistyrelsen
skal træffe afgørelse. Det følger af artikel 3, stk. 5, i direktiv 2014/61/EU, at det nationale
tvistbilæggelsesorgan bilægger tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden
for fire måneder efter datoen for modtagelsen af den fuldstændige anmodning, bortset fra under
ekstraordinære omstændigheder. I den forbindelse bemærkes, at tidsfristerne vil blive fastsat inden
for rammerne af direktiv 2014/61/EU.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil eksempelvis også kunne fastsætte regler om pligter for
offentlige myndigheder og for andre til at give Energistyrelsen andre oplysninger og andet
materiale, som styrelsen skønne relevant for behandlingen af en sag end sådanne oplysninger og
materiale, som Energistyrelsen kan kræve i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens §
23 a, stk. 4. Ministeren vil eksempelvis også kunne fastsætte, hvilke oplysninger og hvilket
materiale Energistyrelsen kan anmode om i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 23 a, stk. 4.
Ministeren vil også kunne fastsætte regler om udstedelse af påbud for manglende efterkommelse af
styrelsens anmodninger om oplysninger og materiale.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a vil Energistyrelsen kunne behandle og træffe
afgørelse i sager om adgang til offentlige myndigheders fysiske infrastruktur og gadeinventar og om
adgang til andres gadeinventar, som indbringes for styrelsen af en offentlig myndighed eller andre
eller af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Når der indføres en
adgangspligt, skal der være et organ, som kan sikre overholdelse af forpligtelsen på hurtig og
effektiv vis.
Energistyrelsen er i sin opgavevaretagelse retligt adskilt fra og funktionelt uafhængig af udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. mastelovens § 19 c, ligesom klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke kan give Energistyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af
myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om
Energistyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget
hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af
denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, jf. mastelovens § 20.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring af § 24, stk. 1, implementerer teledirektivets artikel 31.
394
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0395.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det følger af den gældende bestemmelse i mastelovens § 24, stk. 1, at klager over Energistyrelsens
afslag efter mastelovens § 15, stk. 1, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling i
forbindelse hermed, kan indbringes for Teleklagenævnet. Efter den gældende bestemmelse i
mastelovens § 15, stk. 1, kan Energistyrelsen give tilladelse til, at der kan iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på at sikre adgang til udnyttelse af arealer,
hvorpå der kan opsættes master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål.
Det følger af gravelovens § 9, at Energistyrelsens afgørelse efter gravelovens § 1, stk. 1, kan
indbringes for Teleklagenævnet. Efter gravelovens § 1, stk. 1, kan Energistyrelsen tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af kabler og
opsætning af tilhørende faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der
indgår i offentlige elektroniske kommunikationsnet.
Det følger af gravelovens § 9 p, at Energistyrelsens afgørelser efter gravelovens § 9 n ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Efter gravelovens § 9 n kan Energistyrelsen bl.a.
træffe afgørelse i sager vedrørende adgang til eksisterende passiv fysisk infrastruktur og vedrørende
adgang til oplysninger om og adgang til anlægsopmåling af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i
sager, der indbringes for styrelsen i medfør af gravelovens § 9 m.
Den foreslåede ændring i mastelovens
§ 24, stk. 1,
indebærer, at Energistyrelsens afgørelser efter
den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3, kan indbringes for Teleklagenævnet.
Den foreslåede ændring skal sikre, at en uafhængig klageinstans kan behandle klager over
Energistyrelsens afgørelser, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3.
Teleklagenævnet er nedsat af erhvervsministeren i medfør af telelovens § 68.
I medfør af § 1 i bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed træffer Teleklagenævnet endelig
administrativ afgørelse i sager, som ved lov eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til nævnet.
Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan
indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at Teleklagenævnets afgørelse er meddelt den
pågældende, jf. telelovens § 71.
Teleklagenævnets behandling af sager udøves i overensstemmelse med reglerne herom i
bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed og reglerne for nævnets virksomhed i kapitel 26 i
teleloven.
Det er et krav i teledirektivets artikel 31, at der nationalt findes effektive mekanismer, hvorefter en
kompetent myndigheds afgørelser kan påklages til en klageinstans, som er uafhængig af de
involverede parter og af indblanding udefra eller politisk pres, der kan forhindre en uafhængig
vurdering af sager, som den skal behandle. Den uafhængige klageinstans skal være effektiv. På den
baggrund foreslås det, at Teleklagenævnet får henlagt kompetencen til at træffe endelig
administrativ afgørelse i sager, som Energistyrelsen træffer afgørelser i, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 3.
Med den foreslåede ændring sikres det, at Teleklagenævnet som uafhængig klageinstans kan træffe
endelig administrativ afgørelse i sager om adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar, som
kontrolleres af offentlige myndigheder, og adgang til gadeinventar, som kontrolleres af andre, i
395
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0396.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
henhold til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, jf. den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 23 a.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring af mastelovens § 24, stk. 4, er ikke udtryk for direktivimplementering.
Efter den gældende bestemmelse i mastelovens § 24, stk. 4, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med henholdsvis social- og indenrigsministeren,
transportministeren, erhvervsministeren eller forsvarsministeren fastsætte regler om, at landzone-
og bygningsmyndighedernes, taksationskommissionernes, ekspropriationskommissionernes,
Planklagenævnets og klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser truffet i henhold til
forskrifter udstedt i medfør af mastelovens § 1 a, stk. 4-7, ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Med den foreslåede ændring i mastelovens
§ 24, stk. 4,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren
efter forhandling med henholdsvis transportministeren, erhvervsministeren eller forsvarsministeren
fastsætte regler om, at landzone- og bygningsmyndighedernes, taksationskommissionernes,
ekspropriationskommissionernes, Planklagenævnets og klima-, energi- og forsyningsministerens
afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af mastelovens § 1 a, stk. 4-7, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Med den foreslåede ændring vil klima-, energi- og
forsyningsministerens fastsættelse af sådanne regler ikke længere være afhængig af en forhandling
med social- og indenrigsministeren.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovens benævnelse af statsforvaltningerne blev
ændret til energi-, forsynings- og klimaministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018.
Baggrunden herfor er, at opgaven som klagemyndighed for visse af bygningsmyndighedens
afgørelser efter masteloven, der tidligere har været varetaget af Statsforvaltningen, er overgået til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Bestemmelsens anvendelse af formuleringen social- og indenrigsministeren blev ikke taget ud af
loven i forbindelse med ændringen af kompetencefordelingen mellem statsforvaltningen og klima-,
energi- og forsyningsministeren ved lov nr. 1711 af 27. december 2018. Dette gøres derfor med den
foreslåede ændring.
Til nr. 16
Den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 6 b og en ny § 24 b i masteloven er ikke udtryk for
direktivimplementering.
Europa-Kommissionen bemyndiges i teledirektivets artikel 57, stk. 2, til at vedtage
gennemførelsesretsakter vedr. trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Det drejer sig om gennemførelsesretsakter med angivelse af fysiske og tekniske karakteristika
såsom maksimumstørrelse, vægt, og hvis det er relevant, udstrålingseffekt for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr.
396
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0397.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
2, som skal være omfattet af den lempeligere adgang til at opsætte sådanne trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, som indføres med direktivets artikel 57, stk. 1, og af de regler om adgang til
offentlige myndigheders fysiske infrastruktur og gadeinventar og de regler om adgang til andres
gadeinventar, som indføres med direktivets artikel 57, stk. 4, der implementeres i den foreslåede §
14 a i masteloven.
Disse gennemførelsesretsakter kan efter Europa-Kommissionens hidtidige tilkendegivelser blive
vedtaget i form af gennemførelsesforordninger, der på samme måde som forordninger gælder
umiddelbart i medlemslandene og har forrang for national ret. Der gælder ligeledes i dag andre
forordninger på området for elektronisk kommunikation.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i den gældende mastelov.
Der findes dog bestemmelser om anvendelse af forordninger i § 80 i teleloven og i § 46 i lov om
radioudstyr og elektromagnetiske forhold. Disse bestemmelser indeholder bemyndigelser til
henholdsvis erhvervsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler,
der er nødvendige for at anvende forordninger. Der kan i medfør af disse bemyndigelser f.eks.
fastsættes regler om tilsyn med overholdelse af forordninger, håndhævelse af forordninger,
herunder administrativ gennemtvingelse ved hjælp af tvangsbøder, og sanktioner for manglende
overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af
forordninger.
Det foreslås i et nyt
kapitel 6 b
og en ny
§ 24 b
i masteloven at bemyndige klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler, som måtte være nødvendige for at anvende forordninger
udstedt af Den Europæiske Union vedrørende forhold omfattet af masteloven, herunder regler om
håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder samt om sanktioner i form af bødestraf for
manglende overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør
af forordninger.
EU-retsakter i form af forordninger og gennemførelsesforordninger gælder som ovenfor nævnt
umiddelbart og skal ikke implementeres i dansk ret. Men der kan være behov for at fastsætte danske
bestemmelser, som er nødvendige for at anvende EU-retsakterne. Der kan f.eks. være tale om
kompetencebestemmelser samt regler om tilsyn og håndhævelse. I forhold til den kompetence, som
Europa-Kommissionen er givet i teledirektivets artikel 57, stk. 2, til i gennemførelsesretsakter at
angive tekniske og fysiske karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, så vides
det ikke, hvad sådanne fremtidige gennemførelsesretsakter vil indeholde.
Med den foreslåede bestemmelse bliver det muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastsætte regler, som måtte være nødvendige for at anvende forordninger vedr. forhold omfattet af
loven.
Med den foreslåede bestemmelse bringes loven på linje med de tilsvarende bestemmelser i
teleloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold. Det vil herefter være muligt at
fastsætte relevante regler i bekendtgørelsesform, som måtte være nødvendige for at anvende
forordninger.
Lignende bemyndigelse foreslås i medfør af dette lovforslag indsat i lov om radiofrekvenser.
397
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0398.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Forordninger gælder ifølge EUF-Traktatens artikel 288 umiddelbart i medlemsstaterne og må som
udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Hvis det af praktiske grunde er hensigtsmæssigt, kan
bestemmelser i en forordning gengives i de danske regler. I sådanne tilfælde vil det af en note til
bekendtgørelsens titel fremgå, at bestemmelserne stammer fra en forordning, og at gengivelsen
alene er begrundet i praktiske hensyn.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring af mastelovens § 25, stk. 1, nr. 2, er ikke udtryk for
direktivimplementering.
Det følger af den gældende mastelovs § 22, stk. 1, at klager over landzonemyndighedens afgørelser
efter mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, skal indgives til Planklagenævnet.
Af stk. 2 følger det, at Planklagenævnet af parterne kan kræve alle relevante oplysninger, som
skønnes nødvendige med henblik på behandling af sagerne.
Det følger af den gældende mastelovs § 23, stk. 1, at klager over bygningsmyndighedens afgørelser
efter mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, skal indgives til klima-, energi- og
forsyningsministeren. Af stk. 2 følger det, at klima-, energi- og forsyningsministeren af parterne kan
kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sagerne.
Det følger af den gældende mastelovs § 24, stk. 1, at klager over Energistyrelsens afslag efter
mastelovens § 15, stk. 1, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling i forbindelse
hermed, kan indbringes for Teleklagenævnet. Af stk. 6 følger det, at Teleklagenævnet af parterne
kan afkræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af
sager for nævnet.
Det følger af den gældende mastelovs § 25, stk. 1, nr. 2, at den der ikke afgiver oplysninger i
medfør af mastelovens § 22, stk. 2, § 23, stk. 2, og § 24, stk. 6, straffes med bøde.
Med den foreslåede ændring i mastelovens
§ 25, stk. 1, nr. 2,
bliver det muligt med bøde at straffe
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, offentlige myndigheder og andre for
manglende overholdelse af oplysningspligten, som foreslås indført med mastelovens § 23 a, stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 23 a, stk. 4, kan Energistyrelsen som klageinstans
for sager i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 14 a, jf. § 23 a, stk. 1, af sagens
parter kræve enhver oplysning og ethvert materiale, som styrelsen skønner relevant med henblik på
behandling af sagen.
Når der med lovforslaget indføres en oplysningspligt, må der nødvendigvis også indføres en
mulighed for bødestraf for manglende overholdelse af oplysningspligten. Manglende overholdelse
af de gældende oplysningspligter i loven er i forvejen sanktioneret med bødestraf.
Hvis en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller en offentlig myndighed
eller andre ikke efterkommer en anmodning fra Energistyrelsen om oplysninger og materiale til
brug for styrelsens sagsbehandling, så kan parterne straffes med bøde.
Til § 4
398
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0399.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af
titlen
i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 664 af 10. juli 2003, som ændret ved § 28 i lov nr. 1231 af 18. december
2012 implementerer (dele af) teledirektivets artikel 113 om interoperabilitet for udstyr til
bilradiomodtagere og forbrugerudstyr til radiomodtagere og forbrugerudstyr til digitalt tv.
teledirektivets artikel 113 erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 24.
Den gældende lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664
af 10. juli 2003, som ændret ved § 28 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, indeholder ikke i dag
bestemmelser vedrørende interoperabilitet for udstyr til bilradiomodtagere.
Den foreslåede bestemmelse, vil medføre en ændring af lovens titel, således at der i lovens titel efter
»tv-signaler« indsættes »og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission«. Lovens titel
vil derefter afspejle det nye indhold af loven, hvorved producenter og importører af køretøjer af
klasse M vil skulle sikre, at bilradiomodtagere, der er indbygget i nye køretøjer i klasse M, består af
en modtager, som skal kunne modtage og gengive som minimum radiotjenester som udsendes via
digital jordbaseret radiotransmission.
Den foreslåede bestemmelse om at ændre lovens titel skyldes, at det tydeligt bør fremgå, at loven
fremover også vil omfatte interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission, og dermed det
nye indhold af loven.
Til nr. 2
Af den gældende fodnote til lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 664 af 10. juli 2003, fremgår, at loven gennemfører dele af Europa
Parlamentets og Rådets Direktiv 95/47/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af
7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.
marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet).
I medfør af artikel 26 i rammedirektivet ophævedes direktiv 95/47/EF og i medfør af artikel 125 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (herefter teledirektivet) ophæves
adgangsdirektivet og rammedirektivet med virkning fra den 21. december 2020. Teledirektivet
erstatter således bl.a. rammedirektivet og adgangsdirektivet.
Fodnoten
til lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. titel foreslås derfor affattet, så
der henvises til teledirektivet i stedet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring, af § 1 i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. giver
mulighed for at implementere dele af teledirektivets artikel 113, stk. 1, om interoperabilitet for
399
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0400.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
udstyr til bilradiomodtagere og forbrugerudstyr til radiomodtagere og forbrugerudstyr til digitalt tv.
Teledirektivets artikel 113 erstatter forsyningspligtdirektivets artikel 24.
Bestemmelsen om interoperabilitet for bilradiomodtagere er ny i teledirektivet. Det følger af artikel
113, stk. 1, og punkt 3 i bilag XI, at medlemsstaterne skal sikre, at alle bilradiomodtagere, der er
indbygget i nye køretøjer i klasse M, som er gjort tilgængeligt på markedet til salg eller udleje i EU
fra og med den 21. december 2020 skal kunne modtage og gengive som minimum radiotjenester
som udsendes via digital jordbaseret radiotransmission. Det angives videre, at radiomodtagere, som
er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i EU-
Tidende, eller med dele heraf, skal anses for at opfylde kravet, der er omfattet af disse standarder
eller dele af deraf. I Danmark er digitale radiomodtagere ikke sædvanligt forekommende i
personbiler.
Den foreslåede bestemmelse, om tilføjelse af et nummer i
§ 1, nr. 4,
i lov om standarder for
transmission af tv-signaler m.v. vil medføre, at Energistyrelsen vil skulle fastsætte nærmere regler,
der vil forpligte producenter og importører af biler i klasse M til at skulle sikre, at indbyggede
radiomodtagere i nye biler i klasse M er interoperable og i stand til at modtage og gengive som
minimum radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmission.
Som udgangspunkt vil kravet skulle gælde producenter og importører af køretøjer.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre et krav til køretøjer, men krav til radiomodtagere i
køretøjer. Der vil ydermere ikke være tale om et typegodkendelseskrav, idet det ikke er et krav, at
køretøjet skal have en radio, så hvis der eksisterer en typegodkendelse, er adgangen til markedet
sikret. Hermed kan en COC-attest udstedes og køretøjet kan registreres og ibrugtages.
Køretøjer i klasse M omfatter køretøjer (personbiler) med mindst fire hjul, der er beregnet til at
transportere passagerer, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter
for køretøjers indretning og udstyr. Definitionen af personbiler (M1, M2 og M3) svarer til
definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/858 af 30. maj 2018.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet til radiomodtageren i bilen alene vil skulle
gælde for nye køretøjer, der er gjort tilgængelig på markedet til salg eller leje i EU fra den 21.
december 2020.
Kravet om, at køretøjet skal være gjort tilgængelig på markedet til salg eller leje i EU fra den 21.
december 2020, forventes at blive fortolket således, at kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle
gælde for køretøjer, der er produceret fra den 21. december 2020. Dette vil kunne aflæses på
køretøjets COC-attest (Certificate of Conformity), som er en producenterklæring om, at køretøjet
overholder den givne godkendte type og dermed i overensstemmelse med typegodkendelsen og
Europa-Kommissionens standarder. Denne fortolkning vil give producenter og importører af
køretøjer længst mulig frist for efterlevelse af det tidsmæssige krav. Samtidig vil der kunne undgås
en overgangsproblematik for køretøjer, der er produceret den 20. december 2020. Køretøjer, der vil
være produceret fra den 21. december 2020, forventes alle at have indbygget DAB-radiomodtager
fra producenten på grund af kravets omfang.
400
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0401.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Et køretøj kan ikke tages i anvendelse, registreres eller ibrugtages uden gyldig
overensstemmelsesattest (COC-attest). Det vil indebære, at en COC-attest i praksis vil kunne
foreligge, før et køretøj gøres tilgængeligt på markedet.
Køretøjer, der i kraft af udstedelse af en COC-attest senest den 20. december 2020 er gjort
tilgængelige på markedet til salg eller leje, vil således kunne registreres og tages i brug efter den 21.
december 2020, uanset kravene til indbygget radiomodtager.
Da kravet til bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, der er gjort tilgængelig på
markedet til salg eller leje i EU fra den 21. december 2020, vil det indebære, at kravet til
bilradiomodtagere alene vil skulle gælde for køretøjer, hvortil der foreligger et tilbud eller en aftale
(skriftlig eller mundtlig) mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om overførslen af
ejerskab, besiddelse eller anden rettighed i forbindelse med køretøjet efter afslutningen af
produktionsfasen, eller hvor COC-attesten er udstedt fra den 21. december 2020.
Betegnelsen interoperabilitet vil i denne sammenhæng betyde, at bilradiomodtagere vil skulle bestå
af en modtager, som kan modtage og gengive som minimum radiotjenester udsendt via digital
jordbaseret radiotransmission. Modtagere, som er i overensstemmelse med harmoniserede
standarder, hvis referencer er offentliggjort i EU-Tidende, eller med dele heraf, vil skulle anses for
at opfylde kravet, der er omfattet af disse standarder eller dele heraf. Dette vil indebære, at kravet til
modtagere vil være opfyldt, hvis der f.eks. er tale om en DAB+-modtager eller en anden modtager,
der er i overensstemmelse med en harmoniseret standard, som er offentliggjort i EU-Tidende.
Den foreslåede bestemmelse vil dog ikke udelukke, at bilradiomodtagere i nye køretøjer i klasse M
er i stand til at modtage og gengive radiotjenester, der udsendes via analog jordbaseret
radiotransmission.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., vil
endvidere indebære, at Energistyrelsen ved en konstatering af overtrædelser af regler fastsat i
medfør af lovforslagets § 5, nr. 3, vil kunne give påbud om at bringe forholdene i orden, jf. den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. Et
påbud vil kunne indeholde et krav om at gøre bilradiomodtageren lovlig. Såfremt Energistyrelsen
giver påbud, vil der skulle gives tilstrækkeligt med tid til at bringe forholdene i overensstemmelse
med påbuddet.
Såfremt et påbud ikke efterkommes, vil den pågældende producent eller importør af nye biler i
klasse M kunne straffes med bøde i henhold til den gældende § 5 i lov om standarder for
transmission af tv-signaler m.v.
Den gældende bestemmelse i § 3 i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. vil ikke
skulle gælde for køretøjer i klasse M. I henhold til denne bestemmelse kan klima-, energi-, og
forsyningsministeren ikke give Energistyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af
myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om
Energistyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget
hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af
denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
401
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0402.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den gældende bestemmelse i § 4 i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. vil ikke på
nuværende tidspunkt skulle gælde for bilradiomodtagere. I henhold til denne bestemmelse kan
klima-, energi-, og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om gebyrer i forbindelse med
tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i medfør heraf fastsatte regler.
Fastsættelsen af de nærmere regler om pligten for producenter og importører af biler i klasse M til
at sikre, at indbyggede bilradiomodtagere i nye biler i klasse M er interoperable og i stand til at
modtage og gengive radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmission forventes at
skulle ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 393 af 2. maj 2011 om digitale radio- og tv-
tjenester m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. om
at fastsætte nærmere regler om pligten for producenter og importører af biler i klasse M til at skulle
sikre, at indbyggede radiomodtagere i nye biler i klasse M er interoperable og i stand til at modtage
og gengive som minimum radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmission, skyldes,
at slutbrugerne skal kunne stole på, at alt udstyr, der sælges til modtagelse af radio i nye køretøjer i
klasse M, er indbyrdes kompatibelt, og at sådant udstyr overholder et minimum af harmoniserede
standarder.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., og
indførelsen af kravet om interoperabilitet med DAB+ standarden eller en anden harmoniseret
standard, som er offentliggjort i EU-Tidende, vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske
konsekvenser, herunder omstillingsomkostninger. De Danske Bilimportører vurderer, at de løbende
omkostninger vil blive fordelt på markedet afhængig af udbud og efterspørgsel. Det er usikkert,
hvorvidt identiske bilmodeller vil blive udbudt båd med og uden indbygget radio, og hvilken
prisdifference, der kan blive tale om. For så vidt køretøjer, der kun udbydes med indbygget DAB-
radio, vil det heller ikke være muligt at vurdere prisen herfor sammenlignet med situationen før
indførelsen af krav til indbyggede bilradiomodtagere.
Foreningen De Danske Bilimportører gennemførte primo 2018 en medlemsundersøgelse i forhold
til udbredelsen af DAB+ i nyregistrerede biler. Undersøgelsen dækkede 77 pct. af nyregistrerede
biler i 2018. Resultaterne varierer meget fra mærke til mærke, hvor en betydelig andel i 2018 havde
DAB+ som standard, mens andre kun havde DAB+ som et muligt tilvalg. Fælles for alle var, at
DAB+ ville være tilgængeligt fra ultimo 2019, enten som standard eller som tilvalg. Det er De
Danske Bilimportørers forventning, at når kravet til bilradiomodtagerne implementeres, vil alle nye
biler i klasse M til det europæiske marked som standard have indbyggede bilradiomodtagere, der
opfylder de fastsatte krav, herunder interoperabilitet med DAB+ eller en anden harmoniseret
standard, som er offentliggjort i EU-Tidende.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse kunne medføre konsekvenser for Energistyrelsen, som
fremover vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af kravene til bilradiomodtagerne i køretøjer i
klasse M.
Til § 5
Til nr. 1
402
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0403.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bestemmelserne i § 1, nr. 8, i lov nr. 1531 af 18. december 2018 om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, hvori § 60 d og § 60 e er fastsat, ophæves. Bestemmelsen i § 60 d
fastsætter regler for kommuners tilskud til udrulning af elekroniske kommunikationsnet, og
bestemmelsen i § 60 e fastsætter regler for kommunernes tilsyn med overholdelsen af regler, der
fastsættes i medfør af § 60 d, stk. 2.
Der foreslås en ny § 60 d i teleloven svarende til den gældende bestemmelse i telelovens § 60 d.
Herudover foreslås telelovens § 60 e ændret. De gældende bestemmelser i telelovens § 60 d og § 60
e er endnu ikke sat i kraft af klima-, energi og forsyningsministeren, som i medfør af § 2, stk. 2, i
ændringsloven har hjemmel til at sætte ændringslovens § 1, nr. 8, i kraft. Det er kun muligt at sætte
bestemmelser fra samme nr. i kraft samtidig, hvorfor det foreslås også at videreføre den gældende
bestemmelse i telelovens § 60 d, som også var omfattet af § 1, nr. 8. Herved kan både den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d og den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e sættes
i kraft samtidig, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 13 i planlovens § 15, implementeres dele af
teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Det følger således af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke
uberettiget må begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Navnlig må
udrulningen ikke underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående
individuelle tilladelser. De kompetente myndigheder kan dog kræve forudgående individuel
tilladelse til udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder
af arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller
om nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Derudover skal medlemsstaterne søge at
sikre, at regler for udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt
sammenhængende. I dette tilfælde at masteloven og planloven er sammenhængende.
Det følger af planlovens bestemmelser, at der i lokalplaner kan være arkitektoniske, historiske eller
naturmæssige hensyn, der gør, at der ikke kan opsættes trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, og hvor der skal søges om
dispensation fra lokalplanen for at kunne opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Dette vil være i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 1.
Sådanne bestemmelser i lokalplaner kan der f.eks. være med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 7
om bebyggelsens omfang og udformning, planlovens § 15, stk. 2, nr. 10 om anvendelse og
vedligeholdelse af ubebyggede arealer, planlovens § 15, stk. 2, nr. 11 om bevaring af landskabstræk
og planlovens § 15, stk. 2, nr. 17 om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen
kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres.
Udover at det også kan være beskrevet i formålsbestemmelsen i lokalplanen.
Men der kan også kan være lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer på baggrund af andre hensyn
end arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn. Disse lokalplaner vil forudsætte, at der
403
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0404.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
søges om dispensation fra lokalplanen for at kunne opsætte trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Dette vil ikke være i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 1, om at
udrulningen ikke må underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående
individuelle tilladelser, idet en dispensation fra lokalplanen må sidestilles med en tilladelse.
Derudover kan der også være tilfælde, hvor der ikke vil kunne gives dispensation, hvorfor en
udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil ville forudsætte, at der
blev lavet en ny lokalplan eller lokalplantillæg.
Derudover kan der være lokalplaner, som tager hensyn til den offentlige sikkerhed f.eks. i forhold
til forsvarets arealer.
Den foreslåede bestemmelse i planlovens
§ 15, stk. 13,
fastsætter, at bestemmelser i lokalplaner,
som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, på fysisk
infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde og udstyr hertil, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet
ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige
sikkerhed. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i planer, som er opretholdt
efter § 68, stk. 2, eller bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor
kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og
fysisk infrastruktur forstås i overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3 i lov
om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af
infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.
Typisk vil de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde skulle placeres i en højde, der er et par
eller få meter over terræn, og vil typisk blive placeret i tæt befolkede områder eller langs
hovedtrafikårer og med kortere mellemrum, end hvad man kender til i forhold til f.eks. 3G-net og
4G-net.
For en definition af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde henvises der til definitionen heraf i
den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Af denne fremgår det, at ved trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde forstås en lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og
lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et
tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk
kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som
giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende
nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret. Trådløse adgangspunkter omfatter sådanne trådløse
adgangspunkter, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i
medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2, og sådanne trådløse adgangspunkter, som klima-, energi-
og forsyningsministeren har fastsat regler om i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 1, stk. 5.
Den foreslåede definition i masteloven er generisk beskrevet. De nærmere fysiske og tekniske
karakteristika, såsom maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde er ikke nærmere angivet i den foreslåede definition. Med teledirektivets artikel
57, stk. 2, er det overladt til Europa-Kommissionen løbende at angive sådanne fysiske og tekniske
karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. For en nærmere definition af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. For en definition af fysisk infrastruktur henvises der til
404
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0405.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
definitionen heraf i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3. Af denne fremgår,
at ved fysisk infrastruktur forstås bygninger og anden infrastruktur, som er teknisk egnet til at være
vært for trådløse adgangspunkter som defineret i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk.
4, nr. 2, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et
transportnet. Fysisk infrastruktur kan eksempelvis være bygninger, andre konstruktioner og anden
infrastruktur, herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte,
stoppesteder m.v. Der kan både være tale om enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk
infrastruktur, der indgår i et net af infrastrukturer, f.eks. belysningsnettet langs trafikårer. De nævnte
typer infrastruktur udgør ikke en udtømmende liste. For at være omfattet af definitionen skal den
fysiske infrastruktur enten være teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, eller den fysiske infrastruktur skal være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse
adgangspunkter med et transportnet. For en nærmere definition af fysisk infrastruktur henvises til
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3.
Ud over lokalplaner findes der en række ældre planer, m.v. i henhold til den tidligere bygge- og
byplanlovgivning, jf. planlovens § 68, stk. 2, som har samme funktion og retsvirkning som
lokalplaner. Disse kan også indeholde bestemmelser om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske
eller af naturmæssige hensyn. Endvidere findes der en række ældre servitutter, bl.a. såkaldte
byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler trådte i kraft, samt øvrige
servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, og som kan indeholde
tilsvarende regler om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske eller af naturmæssige hensyn, som
lokalplaner har kunnet bestemme.
For både de ældre planer, som er opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2 og de ældre servitutter,
betyder det ligesom med lokalplanerne, at bestemmelser i disse, som hindrer opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden
virkning i forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, medmindre den
fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig
værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at eksisterende lokalplaner, nye lokalplaner, ældre planer
og servitutter ikke hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, medmindre
den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig
værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed i bestemmelserne. Bestemmelserne skal være
udformet så præcist, at der kan støttes ret på dem.
Det, at bestemmelsen i lokalplanen ikke har virkning, gælder kun i forhold til det trådløse
adgangspunkt med lille rækkevidde og ikke i forhold til andre forhold i bestemmelsen i lokalplanen.
Det er således ikke hele bestemmelsen i lokalplanen, som ikke har virkning.
Såfremt der skal kunne ske opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr
hertil, på fysisk infrastruktur eller på arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk, historisk
eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed på baggrund af en bestemmelse
i en lokalplan, ældre plan, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen giver dispensation eller at der
bliver lavet en ny lokalplan, som ikke vil hindre opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. For så vidt angår servitutten, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen ændrer
servitutten, således at servitutten ikke vil hindre opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
405
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0406.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
rækkevidde. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om de ønsker at give mulighed for
opsætning eller ikke.
Det påregnes, at de fleste lokalplaner, som vil kunne hindre opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, er begrundet ud fra arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn. Det
vil derfor kun dreje sig om et mindre antal lokalplaner, som vil kunne være til hinder for opsætning
af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil ud fra andre hensyn, og som derfor
vil blive omfattet af bestemmelsen. Det samme gør sig gældende for de ældre planer, som er
opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2, og de ældre servitutter.
Med lovforslaget sikres det, at lokalplaner, ældre planer og servitutter ikke uberettiget begrænser
udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer,
og at udrulningen ikke er underkastet individuelle dispensationer fra lokalplaner, eller at der ikke
skal udarbejdes en ny lokalplan for at give adgang til udrulningen.
Til nr. 2
Med den foreslåede indsættelse af et nyt nr. 21 i planlovens § 36, stk. 1, implementeres dele af
teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
Det følger af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget må
begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Navnlig må udrulningen ikke
underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser.
Der kan dog kræves tilladelse til udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på
bygninger eller på steder af arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i
henhold til national ret, eller om nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Derudover skal
medlemsstaterne søge at sikre, at regler for udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde er nationalt sammenhængende. I dette tilfælde at masteloven og planloven er
sammenhængende.
Det følger af planlovens § 35, stk. 1, at der ikke uden tilladelse (landzonetilladelse) fra
kommunalbestyrelsen må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i
anvendelsen af besående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone.
Tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, kræves ikke til panelantenner til mobilkommunikation med
tilhørende radiomoduler og transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende
master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når
bebyggelsens højde ikke dermed forøges, jf. § 35, stk. 1, nr. 17. Landzonetilladelse kræves derfor
hvis panelantennerne ikke opsættes på eksisterende master, siloer eller høje skorstene. Trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde kan være panelantenner, men behøver ikke at være det.
Der findes ikke særskilt regulering i planloven i forhold til trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde.
Den foreslåede bestemmelse i planlovens
§ 35, stk. 21,
fastsætter, at tilladelse efter § 35, stk. 1, ikke
kræves til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, der opsættes på fysisk
infrastruktur eller på arealer, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en
arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, i henhold til national ret, eller af hensyn til den
406
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0407.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
offentlige sikkerhed. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i
overensstemmelse med definitionerne i § 1, stk. 4, nr. 2 og nr. 3 i lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.
Typisk vil de trådløse adgangspunkter skulle placeres i en højde, der er et par eller få meter over
terræn, og vil typisk blive placeret i tæt befolkede områder eller langs hovedtrafikårer og med
kortere mellemrum, end hvad man kender til i forhold til f.eks. 3G-net og 4G-net.
For en definition af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde henvises der til definitionen heraf i
den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Af denne fremgår det, at ved trådløst
adgangspunkt med lille rækkevidde forstås en lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og
lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et
tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk
kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som
giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende
nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret. Trådløse adgangspunkter omfatter sådanne trådløse
adgangspunkter, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i
medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2, og sådanne trådløse adgangspunkter, som klima-, energi-
og forsyningsministeren har fastsat regler om i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 1, stk. 5.
Den foreslåede definition i masteloven er generisk beskrevet. De nærmere fysiske og tekniske
karakteristika såsom maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde er ikke nærmere angivet i den foreslåede definition. Med teledirektivets artikel
57, stk. 2, er det overladt til Europa-Kommissionen løbende at angive sådanne fysiske og tekniske
karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. For en nærmere definition af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Fysisk infrastruktur kan eksempelvis være bygninger, andre konstruktioner og anden infrastruktur,
herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v.
Der kan både være tale om enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk infrastruktur, der indgår i et
net af infrastrukturer, f.eks. belysningsnettet langs trafikårer. De nævnte typer infrastruktur udgør
ikke en udtømmende liste. For at være omfattet af definitionen skal den fysiske infrastruktur enten
være teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, eller den fysiske infrastruktur skal være
nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. For en nærmere
definition af fysisk infrastruktur henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3.
Hensyn til national ret eller til den offentlige sikkerhed kan f.eks. være i forhold til en fredet
bygning efter fredningsbestemmelser, naturbeskyttelse efter naturbeskyttelsesbestemmelser,
retningslinjer i kommuneplaner, som varetager arkitektoniske, historiske eller naturmæssige
værdier, eller i forbindelse med Forsvarets arealer, hvis den offentlige sikkerhed taler herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der ikke skal ansøges om landzonetilladelse, hvis der
skal opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer,
407
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0408.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet af arkitektoniske, historiske eller
naturmæssige hensyn i henhold til national ret, eller af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Såfremt der skal kunne opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på
fysisk infrastruktur eller på arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk, historisk eller
naturmæssig værdi, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen meddeler en landzonetilladelse. Det
er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om de ønsker at meddele landzonetilladelse til
opsætningen.
Bestemmelsen i planloven omfatter kun trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr
hertil, som opsættes på eksisterende fysisk infrastruktur. Såfremt der ikke er noget fysisk
infrastruktur, som det kan opsættes på, hvorfor der skal opsættes nyt infrastruktur, vil selve
etableringen af den nye infrastruktur kræve, at der meddeles en landzonetilladelse hertil. Dog vil det
ikke kræve en landzonetilladelse, når der efterfølgende skal opsættes trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde på den nye etablerede infrastruktur.
Bestemmelsen betyder, at det vil være nemmere for udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester at udrulle trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som udgør en væsentlig
rolle i forbindelse med udrulningen af f.eks. 5G-net.
Med lovforslaget sikres det, at kravet om landzonetilladelse ikke uberettiget begrænser udrulning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 21. december 2020.
Herudover foreslås det i
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af de foreslåede bestemmelser i telelovens §§ 60 d-60 f.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, giver kommuner mulighed for at give tilskud til
udrulning af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som Energistyrelsen i henhold til
bestemmelsen fastsætter nærmere regler for.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e, fastsætter, at Energistyrelsen fører tilsyn med
kommunernes overholdelse af vilkår og betingelser, som følger af regler fastsat i medfør af
telelovens § 60 d, stk. 2, og at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter de nærmere regler
for dette tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse i § 60 f, fastsætter, at kommuner ved overholdelse af visse betingelser
vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester.
Ifølge § 2 i lov nr. 1531 af 18. december 2018 om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om
tidspunkter for ikrafttræden af telelovens § 60 d og § 60 e. Ministeren har endnu ikke udnyttet
denne hjemmel.
408
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0409.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De foreslåede bestemmelser i telelovens §§ 60 d-60 f har en indholdsmæssig sammenhæng. Derfor
foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om bestemmelsernes
ikrafttræden.
Når klima-, energi- og forsyningsministeren har sat bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i
telelovens § 60 d og § 60 f i kraft, vil kommuner ikke længere kunne anvende erhvervsfremmeloven
som hjemmel til at give tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller
stille passiv infrastruktur til rådighed for udbydere, men de vil i stedet kunne anvende de foreslåede
bestemmelser i telelovens § 60 d og § 60 f.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler fastsat i medfør af telelovens § 4, stk. 1-3, § 14, stk. 5, og § 59, stk. 1
og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 1, medfører, at klima- energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i
forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til
slutbrugere.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, angiver hvilke regler ministeren blandt andet
kan fastsætte bestemmelser om i medfør af stk. 1. Disse kan bl.a. omfatte bestemmelser om
slutbrugerens ret til en kontrakt, indholdet af kontrakten, terminaludstyr, tekniske grænseflader og
klagebehandling. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om pligt til
at stille særlige funktioner og faciliteter eventuelt gratis til rådighed for slutbrugerne og til at gøre
slutbrugerne opmærksom på disse, om pligt til at oplyse slutbrugerne om mulighederne for at
beskytte personoplysninger og om pligt til at videreformidle almennyttige oplysninger om lovlig og
ulovlig anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester m.v.
Den gældende telelovs § 4, stk. 1 og 2, er udmøntet i udbudsbekendtgørelsen.
Bestemmelserne i telelovens § 4, stk. 1 og 2, er videreført i de foreslåede bestemmelser i telelovens
§ 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5.
Se nærmere om gældende ret og de foreslåede bestemmelser under de specielle bemærkninger til de
enkelte foreslåede bestemmelser.
Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, i teleloven medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at bestemme, at regler til sikring af slutbrugerrettigheder, jf.
stk. 1, kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med
ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Ministeren kan
desuden fastsætte nærmere regler om Energistyrelsens adgang til at dispensere fra kravene.
Bestemmelsen i § 4, stk. 3, er udmøntet i udbudsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, hvorefter
bekendtgørelsens bestemmelser om sikring af kontraktgrundlag, varsling af ændringer,
klagebehandling, spærring for udgående opkald, saldokontrol, specificeret regning og A-
nummervisning kan fraviges i aftaler, hvor der er tale om kundeforhold, der ikke er omfattet af
aftalelovens § 38 a om forbrugeraftaler.
409
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0410.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 4, stk. 2, er en uændret videreførelse af gældende lovs §
4, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 1, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om for den nærmere afgræsning af, hvilke
forsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed for personer med handicap. Forsyningspligten
omfatter aktuelt oprettelse, levering og drift af en teksttelefontjeneste, et døgnåbent
formidlingscenter og nummeroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmere
afgrænsede grupper af handicappede. Klima-, energi- forsyningsministeren kan også fastsætte
forsyningspligt på andre tjenester til personer med handicap.
Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 5, nr. 1, om den nærmere afgræsning af hvilke
forsyningspligtydelser, der skal stilles til rådighed for personer med handicap, er delvist videreført i
den foreslåede bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, nr. 1, som implementerer teledirektivets artikel
85, stk. 4, om forsyningspligt på handicapområdet (tilgængelighed).
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 2, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om omfanget af forsyningspligtydelser,
herunder de faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed.
Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 5, nr. 3, om omfanget af forsyningspligtydelser, herunder de
faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed, vil blive delvist videreført i den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 14, stk. 6, nr. 2.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 14, stk. 5, nr. 3, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om afgrænsning af leveringspligten, jf. § 16.
Den gældende bestemmelse har udmøntet sig i forsyningspligtbekendtgørelsens § 10, hvorefter de
gældende forsyningspligtydelser skal leveres til slutbrugerens bolig, fritidsbolig eller anden form
for sædvanlig adresse eller til slutbrugerens erhvervsvirksomhed eller faste arbejdssted.
Bestemmelsen i telelovens § 14, stk. 5, nr. 3, om afgrænsning af leveringspligten, jf. § 16, vil blive
delvist videreført i den foreslåede bestemmelse i telelovens § i § 14, stk. 6, nr. 3, som
implementerer teledirektivets artikel 84, stk. 1, om at medlemsstaterne sikrer, at alle forbrugere har
adgang til en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og til talekommunikationstjenester til
en overkommelig pris og af den kvalitet, der er specificeret for deres områder, herunder den
underliggende forbindelse, på et fast sted.
Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser er udstedt med hjemmel i de
gældende bestemmelser i bl.a. telelovens § 14, stk. 5. De øvrige bemyndigelsesbestemmelser, der
henvises til i forsyningspligtbekendtgørelsen, bliver ikke ændret i nærværende lovforslag.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 59, stk. 1, giver klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ejere eller indehavere af råderetten til ledningsnet i
bygninger skal give udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til fælles udnyttelse af
ledningsnettet med henblik på etablering af elektroniske kommunikationsnet. Regler, som
ministeren fastsætter, skal være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i
telelovens § 1, som er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne, og hensynene i telelovens § 59, stk. 2,
410
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0411.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
dvs. hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn. Fælles
udnyttelse efter disse regler kan pålægges, når det ikke vil være rentabelt eller praktisk
gennemførligt at anlægge et nyt funktionelt tilsvarende ledningsnet.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 59, stk. 3, medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne forbundet med
fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1 og om fastsættelse af vilkår ved
fælles udnyttelse af ledningsnet i bygninger i henhold til stk. 1. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indsigt i aftaler, tilsyn, alternativ
tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse med regler fastsat i medfør
af stk. 1.
Bestemmelserne om adgang til ledningsnet i bygninger er delvist videreført i den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 35 a, som implementerer teledirektivets artikel 61, stk. 3, om
symmetrisk adgangsregulering. Teledirektivets artikel 61, stk. 3, er placeret i Afsnit II - Adgang,
som indeholder den sektorspecifikke konkurrenceregulering af teleområdet. Som følge heraf
foreslås bestemmelsen flyttet i teleloven fra afsnit V om samhusning og fælles udnyttelse af
faciliteter til afsnit IV om sektorspecifik konkurrenceregulering. Hvor det efter gældende ret er
brede samfundshensyn såsom miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige
hensyn, der er afgørende for bestemmelsens anvendelse, vil det med placeringen af den foreslåede
bestemmelse i telelovens § 35 a være mere målrettede konkurrencehensyn, der vil være bærende,
herunder hensyn til effektiv konkurrence, fordele for slutbrugerne samt hensyn til investeringerne i
teleinfrastruktur. Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 35 a vil medføre, at en bredere gruppe
af pligtsubjekter kan blive underlagt forpligtelser om adgang til ledningsnet ud fra
konkurrencemæssige hensyn. Til gengæld vil den samme gruppe af pligtsubjekter ikke længere
kunne pålægges forpligtelser om at dele ledningsnet i bygningerne ud fra hensyn om miljø,
folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller ud fra planmæssige hensyn.
Bekendtgørelse nr. 384 af 21. april 2011 om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger er udstedt med hjemmel i
bl.a. de gældende bestemmelser i telelovens § 59, stk. 1 og 3, som foreslås ophæves med
lovforslaget.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 3, indføres en overgangsbestemmelse, der
lader regler udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser vedblive med at være i kraft, indtil de
ændres eller ophæves. Det indebærer, at regler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udstedt
i medfør af bestemmelser, som ændres eller ophæves ved dette lovforslag, forbliver i kraft, indtil de
pågældende forskrifter ophæves eller erstattes af nye forskrifter udstedt i medfør af regler fastsat i
medfør af dette lovforslag.
Til § 8
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 8
gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §
2 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
411
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0412.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Det færøske landsstyre overtog efter aftale mellem det færøske landsstyre og den danske regering
den 1. januar 2002 lovgivnings- og myndighedskompetencen på radiokommunikationsområdet som
færøsk særanliggende.
I Grønland er lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser sat i kraft ved anordning nr. 38 af 23.
januar 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
412
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0413.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
[Parallelopstilling vil fremgå af lovforslaget, som fremsættes.]
413
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0414.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1972
af 11. december 2018
om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(
1
),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
(
2
),
efter den almindelige lovgivningsprocedure
(
3
),
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF
(
4
),
2002/20/EF
(
5
),
2002/21/EF
(
6
)
og
2002/22/EF
(
7
)
er blevet væsentligt ændret. Da der skal foretages yderligere ændringer i disse direktiver,
bør de af klarhedshensyn omarbejdes.
(2)Kommissionen skal jævnligt tage de fem direktiver, der indgår i det nuværende regelsæt for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, nemlig direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF
(
8
),
op til fornyet vurdering, navnlig for at afgøre, om
den teknologiske og markedsmæssige udvikling giver grund til ændringer.
(3)I dens meddelelse af 6. maj 2015, der fastsætter strategien for det digitale indre marked, angav
Kommissionen, at dens revision af regelsættet for telekommunikation ville lægge vægt på
foranstaltninger, der tager sigte på at skabe incitamenter til investering i højhastighedsbredbåndsnet, opnå
en mere sammenhængende tilgang til radiofrekvenspolitik og -forvaltning på det indre marked, skabe de
rette betingelser for et reelt indre marked ved at håndtere opsplitningen i reguleringen, sikre effektiv
forbrugerbeskyttelse, lige vilkår for alle markedsdeltagere og ensartet anvendelse af reglerne samt etablere
mere effektive institutionelle rammer for reguleringen.
(4)Dette direktiv er et led i en »målrettet regulering« (REFIT), hvis anvendelsesområde omfatter fire
direktiver, nemlig direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009
(
9
).
Hvert af disse direktiver indeholder foranstaltninger, der
gælder for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og elektroniske kommunikationstjenester, i
overensstemmelse med baggrunden for lovgivningen i en sektor, hvor virksomhederne har været vertikalt
integrerede, dvs. aktive inden for udbud af både net og tjenester. Revisionen er en anledning til at
omarbejde de fire direktiver for at forenkle den nuværende struktur med henblik på at gøre den mere
sammenhængende og lettilgængelig i forhold til Refitmålet. Den giver også mulighed for at tilpasse
strukturen til den nye markedssituation, hvor udbud af kommunikationstjenester ikke længere
nødvendigvis er knyttet sammen med udbud af et net. Som fastsat i den interinstitutionelle aftale af
28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter
(
10
)
består omarbejdning i, at der
414
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0415.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
vedtages en ny retsakt, der i én og samme tekst samler både de indholdsmæssige ændringer, der foretages
i en tidligere retsakt, og de uændrede bestemmelser i denne retsakt. Forslaget til omarbejdning vedrører de
indholdsmæssige ændringer, der foretages i en tidligere retsakt, og omfatter accessorisk kodificering af de
uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt sammen med nævnte indholdsmæssige ændringer.
(5)Dette direktiv skaber en retlig ramme for at sikre frit udbud af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, således at disse kun er underlagt de vilkår, der er fastsat i dette direktiv, og begrænsningerne i
overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
navnlig foranstaltninger vedrørende den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige
sundhed, og i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (»chartret«).
(6)Dette direktiv indskrænker ikke de enkelte medlemsstaters mulighed for at træffe nødvendige
foranstaltninger til sikring af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, beskyttelse af den offentlige orden og
den offentlige sikkerhed samt til skabelse af de rette betingelser for efterforskning, afsløring og
retsforfølgning af strafbare handlinger, under hensyntagen til at enhver begrænsning i udøvelsen af de
rettigheder og friheder, der anerkendes ved chartret, navnlig artikel 7, 8 og 11, såsom begrænsninger
vedrørende behandling af oplysninger, skal være fastlagt i lovgivningen, respektere disse rettigheders og
friheders væsentligste indhold og være underlagt proportionalitetsprincippet, jf. chartrets artikel 52, stk. 1.
(7)Konvergensen mellem tele-, medie- og IT-sektoren betyder, at alle elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester så vidt muligt bør være omfattet af en samlet europæisk kodeks for elektronisk kommunikation,
der indføres ved et enkelt direktiv, idet der dog kan være områder, for hvilke det er bedre at fastsætte
umiddelbart gældende regler ved forordning. Det er nødvendigt at adskille regulering af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester fra regulering af indhold. Derfor omfatter dette direktiv ikke indholdet i
de tjenester, der leveres via elektroniske kommunikationsnet ved hjælp af elektroniske
kommunikationstjenester, f.eks. radio- og tv-udsendelsers indhold, finansielle ydelser og visse
informationssamfundsydelser, og berører ikke foranstaltninger, der i henhold til EU-retten træffes på EU-
plan eller på nationalt plan for så vidt angår sådanne tjenester med henblik på at fremme kulturel og
sproglig mangfoldighed og varetage forsvaret af mediepluralisme. Indholdet af tv-programmer er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU
(
11
).
Reguleringen af audiovisuel politik og
audiovisuelt indhold sigter mod at opfylde mål af almen interesse, som f.eks. ytringsfrihed,
mediepluralisme, upartiskhed, kulturel og sproglig mangfoldighed, social inklusion, forbrugerbeskyttelse
og beskyttelse af mindreårige. Adskillelsen mellem regulering af elektronisk kommunikation og
regulering af indhold hindrer ikke, at der tages hensyn til den forbindelse, der er mellem de to områder,
navnlig med henblik på at garantere mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse. De
kompetente myndigheder bør inden for rammerne af deres beføjelser bidrage til at sikre gennemførelsen
af politikker med sigte på at fremme disse mål.
(8)Dette direktiv omfatter udstyr til bilradio og forbrugerudstyr til radiomodtagere og forbrugerudstyr til
digitalt tv, men berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU
(
12
)
på
radioudstyr.
(9)For at gøre det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder at opfylde
de mål, der er opstillet i dette direktiv, navnlig om gennemgående interoperabilitet, bør direktivets
anvendelsesområde omfatte visse aspekter af radioudstyr som defineret i direktiv 2014/53/EU og
forbrugerudstyr til digitalt tv for at lette adgangen for slutbrugere med handicap. Det er vigtigt, at
nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder tilskynder netoperatører og
udstyrsfabrikanter til at samarbejde om at lette adgangen til elektroniske kommunikationstjenester for
slutbrugere med handicap. Ikkeeksklusiv anvendelse af radiofrekvenser med henblik på egenanvendelse
af radioterminaludstyr bør, skønt anvendelsen ikke har forbindelse med en økonomisk aktivitet, også være
omfattet af dette direktiv, så der sikres en koordineret fremgangsmåde for så vidt angår
tilladelsesordninger.
(10)Visse elektroniske kommunikationstjenester i henhold til dette direktiv kunne også falde inden for
definitionen af »tjeneste i informationssamfundet« i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
415
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0416.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(EU) 2015/1535
(
13
).
Disse elektroniske kommunikationstjenester er også omfattet af det nævnte
direktivs bestemmelser, der gælder for tjenester i informationssamfundet, for så vidt som dette direktiv
eller andre EU-retsakter ikke indeholder mere specifikke bestemmelser for de elektroniske
kommunikationstjenester. Elektroniske kommunikationstjenester som f.eks. taletelefonitjenester,
beskedtjenester og elektroniske posttjenester er dog omfattet af nærværende direktiv. En og samme
virksomhed, f.eks. en internetudbyder, kan tilbyde både elektronisk kommunikation, som f.eks. adgang
til internettet, og tjenester, som ikke er omfattet af nærværende direktiv, f.eks. levering af webbaseret,
ikkekommunikationsrelateret indhold.
(11)Samme virksomhed, f.eks. en kabeloperatør, kan både tilbyde en elektronisk kommunikationstjeneste,
såsom overføring af tv-signaler, og tjenester, der ikke omhandles i dette direktiv, såsom
kommercialisering af et tilbud om indholdsbaseret radio- eller tv-spredningsvirksomhed, og derfor kan
en sådan virksomhed pålægges yderligere forpligtelser i forbindelse med dens aktivitet som udbyder
eller distributør af radio- eller tv-spredningsvirksomhed i medfør af bestemmelser, der ikke indeholdes i
dette direktiv, med forbehold af de i bilaget til dette direktiv indeholdte vilkår.
(12)Regelsættet bør omfatte brugen af radiofrekvenser til alle elektroniske kommunikationsnet, herunder den
voksende egenanvendelse af radiofrekvenser, som ikke nødvendigvis er et led i en bestemt økonomisk
aktivitet, til nye typer net, der udelukkende består af autonome systemer af mobilt radioudstyr, der er
trådløst forbundet uden nogen central styring eller centraliseret netoperatør. I den trådløse 5G-
kommunikation, der er undervejs, vil der sandsynligvis navnlig udvikle sig sådanne net uden for
bygninger og på vejene, til brug i forbindelse med transport, energi, forskning og udvikling, e-sundhed,
civilbeskyttelse og katastrofehjælp, tingenes internet, kommunikation mellem maskiner og netforbundne
biler. Derfor bør medlemsstaterne, hvis de på grundlag af artikel 7 i direktiv 2014/53/EU anvender
yderligere nationale krav til ibrugtagning eller anvendelse af sådant radioudstyr eller begge for at sikre
en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne og undgå skadelig interferens, tage hensyn til
principperne for det indre marked.
(13)Kravene til de elektroniske kommunikationsnets ydeevne er konstant stigende. Mens der tidligere især
blev lagt vægt på at stille større båndbredde til rådighed, både i almindelighed og for den enkelte bruger,
får andre parametre såsom latenstid, tilgængelighed og pålidelighed stadig større betydning. For i dag at
imødekomme denne efterspørgsel anlægges der optiske fibernet længere og længere ud til brugerne, og
fremtidige »net med meget høj kapacitet« skal have præstationsparametre svarende til dem, som et net
baseret på optiske fiberelementer, der som minimum dækker strækningen frem til fordelingspunktet på
leveringsstedet, kan levere. For en fast forbindelse betyder dette en netpræstation svarende til, den, der
kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til et flerfamiliehus, betragtet som leveringsstedet, og for
en trådløs forbindelse betyder det en netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk
fiberforbindelse frem til basisstationen, betragtet som leveringsstedet. Variationer i slutbrugernes
oplevelse, som skyldes de forskellige egenskaber ved det medium, hvormed nettet i sidste ende etablerer
forbindelse med nettermineringspunktet, bør ikke tages i betragtning med henblik på at fastslå, hvorvidt
et trådløst net kan anses for at levere en tilsvarende netpræstation. I overensstemmelse med princippet
om teknologineutralitet bør andre teknologier og transmissionsmedier ikke udelukkes, hvis de er
sammenlignelige med dette referencescenarie for så vidt angår ydeevne. Etableringen af sådanne »net
med meget høj kapacitet« vil sandsynligvis yderligere øge nettenes ydeevne og bane vejen for udrulning
af fremtidige generationer af trådløse net baseret på forbedrede radiogrænseflader og en tættere
netarkitektur.
(14)Der er behov for at tilpasse nogle af definitionerne for at sikre, at de er i overensstemmelse med
princippet om teknologineutralitet og for at holde trit med den teknologiske udvikling, herunder nye
former for netforvaltning, såsom ved hjælp af softwareemulerede net eller softwaredefinerede net. Den
teknologiske og markedsmæssige udvikling har medført, at nettene er gået over til IP-teknologi
(»Internet Protocol«), og at slutbrugerne har fået mulighed for at vælge mellem flere konkurrerende
udbydere af taletelefoni. Derfor bør udtrykket »offentligt tilgængelig telefonitjeneste«, der udelukkende
er anvendt i direktiv 2002/22/EF og i vid udstrækning opfattes som en henvisning til de traditionelle
analoge telefonitjenester, erstattes af det mere tidssvarende og teknologineutrale udtryk
416
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0417.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
»talekommunikationstjeneste«. Betingelserne for udbuddet af en tjeneste bør adskilles fra de egentlige
definitoriske elementer i en talekommunikationstjeneste, dvs. en offentlig tilgængelig elektronisk
kommunikationstjeneste med henblik på at etablere og modtage indenlandske eller indenlandske og
internationale opkald direkte eller indirekte ved hjælp af et eller flere numre i en national eller
international nummerplan, uanset om en sådan tjeneste er baseret på kredsløbskoblet eller pakkekoblet
teknologi. Det ligger i en sådan tjenestes natur, at den går begge veje og giver begge parter mulighed for
at kommunikere. En tjeneste, der ikke opfylder alle disse betingelser, f.eks. en »klik-selv«-funktion på et
kundeservicewebsted, er ikke en sådan tjeneste. Talekommunikationstjenester omfatter også
kommunikationsmidler specifikt beregnet til slutbrugere med handicap, som gør brug af tekstrelæ eller
totale konversationstjenester.
(15)De tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til leveringen heraf har
udviklet sig betydeligt. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (SMS) og
elektroniske posttjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester
som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester. For at sikre, at slutbrugerne
og deres rettigheder beskyttes effektivt og på samme måde, når de benytter funktionelt ækvivalente
tjenester, bør en fremtidsorienteret definition af elektroniske kommunikationstjenester ikke baseres på
rent tekniske parametre, men snarere bygge på en funktionel tilgang. Reguleringen bør have en passende
rækkevidde for at opfylde sine almennyttige mål. Mens »overføring af signaler« fortsat er et vigtigt
parameter, når det fastslås, hvilke tjenester der er omfattet af dette direktiv, bør definitionen også omfatte
andre tjenester, som muliggør kommunikation. Fra en slutbrugers synspunkt er det ikke relevant, om en
udbyder overfører signalerne selv, eller om kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste.
Definitionen af elektronisk kommunikationstjeneste bør derfor omfatte tre typer tjenester, der delvis kan
overlappe hinanden, nemlig internetadgangstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120
(
14
),
interpersonelle kommunikationstjenester som
defineret i dette direktiv, og tjenester, der udelukkende eller hovedsagelig består i overføring af signaler.
Definitionen af elektronisk kommunikationstjeneste bør fjerne de tvetydigheder, der er konstateret i
gennemførelsen af den definitionen som forelå inden vedtagelsen af dette direktiv, og muliggøre en nøje
afpasset anvendelse, bestemmelse for bestemmelse, af de specifikke rettigheder og forpligtelser i
regelsættet på de forskellige typer tjenester. Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med
elektroniske kommunikationstjenester bør, uanset om den sker mod betaling eller ej, være i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
(
15
).
(16)For at falde ind under definitionen af elektronisk kommunikationstjeneste skal en tjeneste normalt ydes
mod betaling. I den digitale økonomi anser markedsdeltagerne i stigende grad oplysninger om brugerne
for at have monetær værdi. Elektroniske kommunikationstjenester udbydes ofte til slutbrugeren ikke kun
mod penge, men i stigende grad og navnlig mod afgivelse af personoplysninger eller andre oplysninger.
Begrebet betaling bør derfor omfatte situationer, hvor udbyderen af en tjeneste anmoder slutbrugeren om
personoplysninger som omhandlet i forordning (EU) 2016/679 eller andre oplysninger, og slutbrugeren
bevidst afgiver sådanne oplysninger direkte eller indirekte til udbyderen. Det bør også omfatte
situationer, hvor slutbrugeren giver adgang til oplysninger uden aktivt at afgive disse, f.eks.
personoplysninger, herunder IP-adresse, eller andre automatisk genererede oplysninger som f.eks.
oplysninger, der indsamles og overføres ved hjælp af en cookie. I overensstemmelse med retspraksis fra
Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) vedrørende artikel 57 i TEUF
(
16
)
er der også tale om
betaling som omhandlet i TEUF, selv om tjenesteudbyderen ikke modtager betaling af modtageren af
tjenesteydelsen, men i stedet af tredjemand. Begrebet betaling bør derfor også omfatte situationer, hvor
slutbrugeren udsættes for reklamer som betingelse for at få adgang til en tjeneste, og situationer, hvor
tjenesteudbyderen omsætter personoplysninger, som vedkommende har indsamlet, i penge i
overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
(17)Interpersonelle kommunikationstjenester er tjenester, der muliggør kommunikation mellem personer og
interaktiv udveksling af oplysninger, og omfatter tjenester som traditionelle taleopkald mellem to
personer, men også alle former for e-mail, beskedtjenester og gruppechat. Interpersonelle
kommunikationstjenester omfatter kun kommunikation mellem et afgrænset, dvs. ikke potentielt
417
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0418.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
ubegrænset, antal fysiske personer, der bestemmes af afsenderen af kommunikationen. Kommunikation,
der involverer juridiske personer, bør falde inden for definitionen i de tilfælde, hvor fysiske personer
handler på vegne af disse juridiske personer eller er involveret på mindst én side af kommunikationen.
Interaktiv kommunikation indebærer, at tjenesten giver modtageren af oplysningerne mulighed for at
svare. Tjenester, der ikke opfylder disse krav, såsom lineær spredning, video on demand, websteder,
sociale netværk, blogs eller udveksling af oplysninger mellem maskiner, bør ikke betragtes som
interpersonelle kommunikationstjenester. En tjeneste bør under særlige omstændigheder ikke betragtes
som en interpersonel kommunikationstjeneste, når den interpersonelle og interaktive
kommunikationsmulighed udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden
tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis
integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af reglerne for elektroniske
kommunikationstjenester. Da begreberne »mindre« og »rent accessorisk« udgør en undtagelse fra
definitionen, bør de fortolkes snævert og fra et objektivt slutbrugerperspektiv. En interpersonel
kommunikationsfunktion kan betragtes som mindre, hvis dens objektive nytte for en slutbruger er meget
begrænset, og hvis den i virkeligheden knap nok anvendes af slutbrugerne. Et eksempel på en funktion,
der kunne anses for at falde uden for anvendelsesområdet for definitionen på interpersonelle
kommunikationstjenester, kunne i princippet være en kommunikationskanal i forbindelse med onlinespil,
alt afhængigt af egenskaberne ved tjenestens kommunikationsmulighed.
(18)Interpersonelle kommunikationstjenester, der anvender numre i en national eller international
nummerplan, etablerer forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer. Disse nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester omfatter både tjenester, der er tildelt slutbrugernumre med
henblik på at sikre end-to-end-konnektivitet, og tjenester, der giver slutbrugere mulighed for at få
forbindelse til personer, der har fået tildelt sådanne numre. Den blotte anvendelse af et nummer som et
identifikationsmiddel bør ikke sidestilles med anvendelse af et nummer til tilslutning til offentligt tildelte
numre og bør derfor ikke i sig selv betragtes som tilstrækkelig til, at en tjeneste betragtes som en
nummerbaseret
interpersonel
kommunikationstjeneste.
Nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester bør kun være underlagt forpligtelser, hvis almenvellet kræver, at der anvendes
bestemte reguleringsmæssige forpligtelser for alle typer interpersonelle kommunikationstjenester, uanset
om de anvender numre til at udbyde deres tjeneste eller ej. Det er rimeligt at behandle nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester anderledes, da de deltager i, og dermed også nyder godt af, et
offentligt garanteret interoperabelt økosystem.
(19)Et nettermineringspunkt (NTP) udgør i reguleringsøjemed en grænse mellem regelsættet for elektroniske
kommunikationsnet og tjenester på den ene side og reguleringen af teleterminaludstyr på den anden. Det
er de nationale tilsynsmyndigheders ansvar at fastlægge nettermineringspunkternes placering. På
baggrund af de nationale tilsynsmyndigheders praksis og i betragtning af de mange forskellige
fastnettopologier og trådløse topologier bør Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation (»BEREC«) i tæt samarbejde med Kommissionen vedtage
retningslinjer for fælles tilgang til identifikation af nettermineringspunktet i overensstemmelse med dette
direktiv fastlægges i de forskellige konkrete tilfælde.
(20)Den tekniske udvikling gør det muligt for slutbrugerne at få adgang til beredskabstjenester, ikke kun ved
taleopkald, men også ved hjælp af andre interpersonelle kommunikationstjenester. Begrebet
alarmkommunikation bør derfor omfatte alle de interpersonelle kommunikationstjenester, der gør det
muligt at få adgang til sådanne beredskabstjenester. Det bygger på begreber, der allerede er fastlagt i
EU-retten, nemlig en alarmcentral og den mest passende alarmcentral som defineret i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758
(
17
)
og »beredskabstjeneste« som defineret i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 305/2013
(
18
).
(21)De nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders tiltag bør være baseret på et
harmoniseret sæt af målsætninger og principper, og de bør, når det er nødvendigt, koordinere deres tiltag
med myndighederne i andre medlemsstater og med BEREC, når de udfører deres opgaver i henhold til
nærværende regelsæt.
418
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0419.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(22)De opgaver, som er tildelt de kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, bidrager til
gennemførelsen af mere generelle politikker inden for områderne kultur, beskæftigelse, miljø, social
samhørighed samt by- og landsplanlægning.
(23)Regelsættet bør ud over de eksisterende tre hovedmålsætninger om at fremme konkurrence, det indre
marked og slutbrugernes interesser forfølge endnu et mål, der vedrører konnektivitet og udtrykkes i
resultater: udbredt adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet for alle unionsborgere og
Unionens virksomheder på grundlag af rimelige priser og valgmuligheder, effektiv og fair konkurrence,
åben innovation, effektiv udnyttelse af radiofrekvenser, fælles regler og forudsigelige
reguleringstilgange på det indre marked samt de nødvendige sektorspecifikke regler til beskyttelse af
unionsborgernes interesser. For medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder samt interessenter betyder dette konnektivitetsmål på den ene side, at de skal sigte mod net
med størst mulig kapacitet og tjenester, der er økonomisk bæredygtige inden for et bestemt område, og
på den anden side, at de skal tilstræbe territorial samhørighed gennem konvergens for så vidt angår den
kapacitet, der er til rådighed i forskellige områder.
(24)Fremskridt hen imod opfyldelsen af de generelle mål i dette direktiv bør understøttes af et robust system
til Kommissionens løbende evaluering og benchmarking af medlemsstaterne for så vidt angår
tilgængeligheden af net med meget høj kapacitet hos alle større socioøkonomiske drivkræfter som f.eks.
skoler, transportknudepunkter og større udbydere af offentlige tjenester såvel som stærkt digitaliserede
virksomheder, tilgængeligheden af uafbrudt 5G-dækning i byområder og langs store landtransportveje
samt tilgængeligheden til alle husstande i hver medlemsstat af elektroniske kommunikationsnet, der kan
yde mindst 100Mbit/s, og som hurtigt kan opgraderes til gigabithastigheder. Med henblik herpå bør
Kommissionen fortsætte med at overvåge medlemsstaternes resultater, herunder indekser, der
sammenfatter relevante indikatorer for Unionens digitale resultater og følger udviklingen i
medlemsstaternes digitale konkurrenceevne, såsom indekset over den digitale økonomi og det digitale
samfund, og om nødvendigt udarbejde nye metoder og nye objektive, konkrete og målbare kriterier for
benchmarking af medlemsstaternes effektivitet.
(25)Princippet om, at medlemsstaterne bør anvende EU-retten på en teknologineutral måde, dvs. at en
national tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed hverken bør påtvinge eller diskriminere til
fordel for brugen af en bestemt type teknologi, udelukker ikke, at der, når det er berettiget for at nå
målene for regelsættet, tages rimelige skridt til at fremme visse specifikke tjenester, som f.eks. digitalt
tv, som et middel til øget radiofrekvenseffektivitet. Endvidere udelukker dette princip ikke, at der tages
hensyn til, at visse transmissionsmedier har fysiske egenskaber og arkitekturtræk, der kan være
overlegne med hensyn til tjenestekvalitet, kapacitet, vedligeholdelsesomkostninger, energieffektivitet,
forvaltningsmæssig fleksibilitet, pålidelighed, robusthed og skalerbarhed og i sidste ende præstationer,
hvilket kan afspejles i de skridt, der tages med henblik på forfølgelsen af de forskellige reguleringsmål.
(26)Der bør tilskyndes til både reelle investeringer og konkurrence, som går hånd i hånd, således at
økonomisk vækst, innovation og forbrugernes valgmuligheder øges.
(27)Konkurrencen fremmes bedst ved at sikre et økonomisk effektivt niveau for investering i nye og
eksisterende infrastrukturer, suppleret med regulering, hvor det måtte være nødvendigt, for at opnå
effektiv konkurrence i detailleddet. Et effektivt infrastrukturbaseret konkurrenceniveau findes, når
infrastrukturoverlapningen er af et omfang, der betyder, at investorer kan forventes at opnå et rimeligt
udbytte på baggrund af fornuftige forventninger til udviklingen i markedsandele.
(28)Det er nødvendigt at skabe passende incitamenter for investering i nye net med meget høj kapacitet, der
støtter innovationen i forbindelse med indholdsrige internettjenester og styrker Unionens internationale
konkurrenceevne. Sådanne net har et enormt potentiale til at give forbrugerne og erhvervslivet i hele
Unionen fordele. Det er derfor afgørende at fremme bæredygtige investeringer i udviklingen af disse nye
net, idet man fastholder konkurrencen, da der fortsat er flaskehalse og adgangsbarrierer på
infrastrukturniveau, og øger forbrugernes valgmuligheder gennem forudsigelighed og sammenhæng i
reguleringen.
419
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0420.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(29)Målet er gradvis at mindske mængden af forhåndsregulerende sektorspecifikke bestemmelser,
efterhånden som konkurrencen på markederne udvikler sig, og i sidste instans at sikre, at den
elektroniske kommunikation reguleres udelukkende gennem konkurrenceretten. Da markederne for
elektronisk kommunikation har udvist stærk konkurrencedynamik de seneste år, er det meget vigtigt, at
forhåndsregulerede forpligtelser kun benyttes, hvor der ikke er effektiv og bæredygtig konkurrence på de
relevante markeder. Sigtet med forhåndsregulering er at opnå fordele for slutbrugerne ved at sikre
effektiv konkurrence på detailmarkederne på et varigt grundlag. Forpligtelser på engrosniveau bør
indføres, hvis konkurrencen på et eller flere detailmarkeder sandsynligvis ikke vil blive effektiv uden
sådanne forpligtelser. Navnlig i betragtning af de forventede fremskridt med hensyn til innovation og
konkurrence er det sandsynligt, at de nationale tilsynsmyndigheder gennem markedsanalyseprocessen
gradvist kan konstatere, at der findes konkurrencedygtige detailmarkeder, også selv om der ikke
reguleres på engrosniveau. I et sådant tilfælde bør den nationale tilsynsmyndighed konkludere, at det
ikke længere er nødvendigt at regulere på engrosniveau, og foretage en vurdering af det tilsvarende
relevante engrosmarked med henblik på at tilbagetrække forhåndsreguleringen. I den forbindelse bør den
nationale tilsynsmyndighed tage hensyn til eventuelle løftestangseffekter mellem engrosmarkeder og
relaterede detailmarkeder, hvilket kan kræve, at adgangsbarrierer på infrastrukturniveau fjernes med
henblik på at sikre langsigtet konkurrence på detailniveau.
(30)Elektronisk kommunikation er ved at blive uundværlig for et stigende antal sektorer. Tingenes internet er
et eksempel på, hvordan overføring af radiosignaler, der er grundlaget for elektronisk kommunikation, er
i stadig udvikling og påvirker den samfundsmæssige og forretningsmæssige virkelighed. For at vi kan
drage størst mulig fordel af denne udvikling, er det afgørende, at der indføres og tages hensyn til nye
trådløse kommunikationsteknologier og -applikationer i radiofrekvensforvaltningen. Da andre
teknologier og applikationer, der anvender radiofrekvenser, også er genstand for stigende efterspørgsel
og kan styrkes ved integration af eller kombination med elektronisk kommunikation, bør
radiofrekvensforvaltningen, hvor det er hensigtsmæssigt, følge en tværsektoriel tilgang for at sikre en
mere effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne.
(31)Strategisk planlægning, samordning og i givet fald harmonisering på EU-plan kan medvirke til at sikre,
at radiofrekvensbrugerne får fuldt udbytte af fordelene ved det indre marked, og at Unionens interesser
forsvares effektivt på globalt plan. Derfor bør det være muligt at vedtage flerårige
radiofrekvenspolitikprogrammer, hvor det er hensigtsmæssigt. Det første af sådanne programmer blev
fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU
(
19
),
som fastlægger politiske
retningslinjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af brugen af
radiofrekvenser i Unionen. Det bør være muligt for disse politiske retningslinjer og målsætninger at
indeholde henvisninger til den adgang til og den effektive udnyttelse af radiofrekvenser, der er en
forudsætning for etableringen af et funktionsdygtigt indre marked, i overensstemmelse med dette
direktiv.
(32)Landegrænser bliver i stigende grad irrelevante for fastlæggelsen af, hvordan frekvensressourcerne
udnyttes optimalt. Ubegrundede forskelle mellem de nationale politikker medfører øgede omkostninger
og tabte markedsmuligheder for frekvensbrugerne og forsinker innovationen til skade for et
velfungerende indre marked og forbrugerne og økonomien som helhed.
(33)Bestemmelserne om radiofrekvensforvaltning i dette direktiv bør være i overensstemmelse med arbejdet
i internationale og regionale organisationer, der beskæftiger sig med radiofrekvensforvaltning, såsom
Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Den Europæiske Konference af Post- og
Teleadministrationer (CEPT), for at sikre en effektiv forvaltning og harmonisering af
radiofrekvensanvendelsen i hele Unionen og mellem medlemsstaterne og andre medlemmer af ITU.
(34)I overensstemmelse med princippet om adskillelse af regulerings- og driftsopgaver bør medlemsstaterne,
for at sikre de nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders uvildige afgørelser,
garantere disses uafhængighed. Dette krav om uafhængighed berører hverken medlemsstaternes
institutionelle autonomi og forfatningsmæssige forpligtelser eller princippet om neutralitet i forhold til
de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne, jf. artikel 345 i TEUF. De nationale tilsynsmyndigheder
420
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0421.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
og andre kompetente myndigheder bør råde over de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt
økonomiske midler til at udføre deres opgaver.
(35)Visse opgaver i henhold til direktivet som f.eks. forhåndsregulering af markedet, herunder indførelse af
forpligtelser vedrørende adgang og samtrafik og bilæggelse af tvister mellem virksomheder, bør kun
varetages af de nationale tilsynsmyndigheder, dvs. organer, som er uafhængige af både sektoren og
enhver ydre indblanding i form af politisk pres. Medmindre andet er fastsat, bør medlemsstaterne kunne
tildele andre tilsynsopgaver, der er fastsat i dette direktiv, til enten de nationale tilsynsmyndigheder eller
andre kompetente myndigheder. Under gennemførelsen bør medlemsstaterne fremme stabiliteten af de
nationale tilsynsmyndigheders kompetencer med hensyn til tildelingen af de opgaver, der fulgte af
gennemførelsen af Unionens rammebestemmelser for elektronisk kommunikation som ændret i 2009,
navnlig opgaverne vedrørende markedskonkurrence eller markedsadgang. Hvis opgaver er tildelt andre
kompetente myndigheder, bør disse andre kompetente myndigheder tilstræbe at høre de nationale
tilsynsmyndigheder, inden de træffer en afgørelse. I henhold til princippet om godt samarbejde bør de
nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder udveksle oplysninger med henblik på
udøvelsen af deres opgaver.
(36)Dette direktiv indeholder ingen materielle bestemmelser om åben internetadgang eller roaming og
berører ikke fordelingen af beføjelser til de nationale tilsynsmyndigheder i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 531/2012
(
20
)
og i forordning (EU) 2015/2120. På den anden side fastsætter
dette direktiv endvidere, at de nationale tilsynsmyndigheder er kompetente med henblik på vurdering og
nøje overvågning af markedsadgang og konkurrencespørgsmål, der potentielt påvirker slutbrugeres ret til
åben internetadgang.
(37)De nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed blev styrket i forbindelse med revisionen af
rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, der blev gennemført i 2009, så de kan anvende
regelsættet med større gennemslagskraft, og deres autoritet og forudsigeligheden i deres afgørelser øges.
Til dette formål måtte det udtrykkelig fastsættes i national ret, at den nationale tilsynsmyndighed i
udførelsen af sine opgaver er beskyttet mod indblanding udefra og politisk pres, der kan forhindre en
uafhængig vurdering af de sager, den skal behandle. En sådan påvirkning udefra gør en instans, der
medvirker i den nationale lovgivningsproces, uegnet til at fungere som tilsynsmyndighed under
regelsættet. Derfor måtte der på forhånd opstilles regler for, på hvilket grundlag ledelsen for en national
tilsynsmyndighed kan afskediges, så enhver rimelig tvivl om tilsynsmyndighedens uafhængighed og
upåvirkelighed over for eksterne faktorer fjernes. For at undgå vilkårlige afskedigelser bør medlemmer,
der afskediges, have ret til at anmode om, at de kompetente retsinstanser efterprøver, om der foreligger
en gyldig grund til afskedigelserne, jf. de grunde, der betragtes som gyldige i henhold til dette direktiv.
Sådanne afskedigelser bør kun begrundes i medlemmets personlige eller faglige kvalifikationer. Det er
vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder har deres eget budget, der navnlig sætter dem i stand til at
ansætte tilstrækkeligt kvalificeret personale. Af hensyn til åbenhed i forvaltningen bør dette budget hvert
år offentliggøres. Inden for rammerne af deres budget bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne
forvalte deres personalemæssige og økonomiske ressourcer i fuld uafhængighed. For at sikre upartiskhed
bør medlemsstater, der stadig ejer eller kontrollerer virksomheder, som gennem administrationsgebyrer
bidrager til den nationale tilsynsmyndigheds eller andre kompetente myndigheders budget, sikre, at der
er effektiv strukturel adskillelse mellem aktiviteterne i forbindelse med ejerskab eller kontrol og
udøvelsen af kontrol over budgettet.
(38)Det er nødvendigt yderligere at styrke de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed for at sikre, at
deres ledelse og medlemmer er upåvirkelige over for pres udefra, ved at fastsætte mindstekrav til, hvilke
kvalifikationer disse skal have for at kunne udnævnes, og en minimumsvarighed for deres mandat. For at
afhjælpe risikoen for, at tilsynsmyndighederne varetager interesser i sektoren (»regulatory capture«),
sikre kontinuitet og styrke uafhængigheden bør medlemsstaterne desuden overveje at begrænse
muligheden for at forny mandatet for ledelsen eller bestyrelsesmedlemmerne og oprette en passende
rotationsordning for bestyrelsen og den øverste ledelse. Dette kan være f.eks. gøres ved at udnævne de
første medlemmer af det kollegiale organ for forskellige perioder, så de forskellige medlemmers såvel
som deres efterfølgeres mandater ikke udløber på samme tidspunkt.
421
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0422.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(39)De nationale tilsynsmyndigheder bør stå til ansvar for den måde, hvorpå de udfører deres opgaver, og
bør være forpligtet til at aflægge rapport herom. Denne forpligtelse bør normalt tage form af et krav om
årlig rapportering snarere end ad hoc-anmodninger om rapportering, der kan begrænse deres
uafhængighed eller hindre dem i udførelsen af deres opgaver, hvis kravene bliver urimeligt omfattende.
Ifølge EU-Domstolens retspraksis
(
21
)
kan vidtgående eller ubetingede rapporteringskrav indirekte
påvirke en myndigheds uafhængighed.
(40)Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen navnene på de nationale tilsynsmyndigheder og andre
kompetente myndigheder. For myndigheder, der er kompetente med hensyn til tildeling af tilladelse til at
installere faciliteter, bør det være muligt at opfylde meddelelsespligten ved at henvise til den centrale
dokumentationstjeneste, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/61/EU
(
22
).
(41)Der bør bruges et system, der er så lidt indgribende som muligt, for tilladelser til udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at fremme udviklingen af nye kommunikationstjenester
og paneuropæiske kommunikationsnet og -tjenester, og så tjenesteudbyderne og forbrugerne kan udnytte
det indre markeds stordriftsfordele.
(42)Fordelene ved det indre marked for tjenesteudbydere og slutbrugere kan bedst virkeliggøres ved at
anvende
generelle
tilladelser
til
elektroniske
kommunikationsnet
og
elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, uden
at stille krav om udtrykkelige beslutninger eller administrative afgørelser fra nationale
tilsynsmyndigheder, og ved at begrænse eventuelle procedurekrav til kun at omfatte en deklaratorisk
anmeldelse. Hvis medlemsstaterne stiller krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester skal indgive anmeldelse, når de påbegynder deres aktiviteter, bør denne anmeldelse ikke
indebære administrationsomkostninger for udbyderne, og anmeldelsesformularen kan eventuelt stilles til
rådighed via et link på de kompetente myndigheders websted. For at støtte en effektiv koordinering på
tværs af grænserne, navnlig hvad angår paneuropæiske operatører, bør BEREC oprette og vedligeholde
en database over sådanne anmeldelser. De kompetente myndigheder bør kun fremsende fuldstændige
anmeldelser til BEREC. Medlemsstaterne bør ikke forhindre udbud af net eller tjenester på nogen måde,
herunder på grund af en ufuldstændig anmeldelse.
(43)Anmeldelser bør blot bestå i en erklæring om, at udbyderen agter at påbegynde udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. Udbyderen bør kun forpligtes til at lade erklæringen supplere af de
oplysninger, der er opført i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ikke pålægge yderligere eller særskilte
anmeldelseskrav.
(44)I modsætning til de øvrige kategorier af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der er defineret i
dette direktiv, gør nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester ikke brug af offentlige
nummerressourcer og deltager ikke i et offentligt garanteret interoperabelt økosystem. Derfor bør denne
type tjenester ikke være underlagt den generelle tilladelsesordning.
(45)Ved tildeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser, nummerressourcer eller tilladelse til at installere
faciliteter bør de kompetente myndigheder meddele de virksomheder, der får tildelt sådanne rettigheder,
de relevante vilkår. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte sådanne vilkår for brug af radiofrekvenser i
individuelle brugsrettigheder eller i den generelle tilladelse.
(46)Generelle tilladelser bør kun indeholde vilkår, som udelukkende vedrører den elektroniske
kommunikationssektor. De bør ikke omfatte vilkår, som allerede gælder i medfør af anden eksisterende
national ret, navnlig vedrørende forbrugerbeskyttelse, der ikke udelukkende vedrører
kommunikationssektoren. De kompetente myndigheder bør f.eks. kunne holde virksomheder orienteret
om gældende miljøbeskyttelses- samt by- og landsplanlægningskrav. De fastsatte vilkår i den generelle
tilladelse har ikke betydning for bestemmelsen af, hvilken lovgivning der finder anvendelse i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008
(
23
).
(47)De vilkår, der kunne knyttes til generelle tilladelser, bør omfatte særlige betingelser vedrørende
422
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0423.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilgængelighed for brugere med handicap og offentlige myndigheders og beredskabstjenesters behov for
at kommunikere indbyrdes og med offentligheden før, under og efter en større katastrofe.
(48)Virksomhedernes rettigheder og forpligtelser i henhold til generelle tilladelser må udtrykkeligt angives i
disse tilladelser for at sikre ensartet konkurrence i hele Unionen og fremme grænseoverskridende
forhandlinger om samtrafik mellem offentlige elektroniske kommunikationsnet.
(49)Generelle tilladelser berettiger virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
til offentligheden, til at forhandle samtrafik på vilkårene i dette direktiv. Virksomheder, der udbyder
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til andre end offentligheden, kan forhandle samtrafik på
kommercielle vilkår.
(50)Når de kompetente myndigheder fastsætter vilkårene for generelle tilladelser og opkræver administrative
gebyrer, bør de tage behørigt hensyn til situationer, hvor elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
udbydes af fysiske personer på et nonprofitgrundlag. Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der
ikke udbydes til offentligheden, bør være underlagt færre og mindre krævende vilkår, eller slet ingen,
end hvad der er rimeligt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der udbydes til
offentligheden.
(51)Hvis
virksomheder,
der
udbyder
elektroniske
kommunikationsnet
og
elektroniske
kommunikationstjenester i henhold til EU-retten, pålægges særlige forpligtelser som følge af deres
udpegning som havende en stærk markedsposition som defineret i dette direktiv, bør disse særlige
forpligtelser finde anvendelse adskilt fra de generelle rettigheder og forpligtelser, som gælder i henhold
til den generelle tilladelse.
(52)Det er muligt, at virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har brug for
dokumentation for deres rettigheder i henhold til en generel tilladelse for så vidt angår samtrafik og
installation af faciliteter, navnlig for at fremme forhandlinger med regionale eller lokale myndigheder
eller med tjenesteudbydere i andre medlemsstater. Derfor bør de kompetente myndigheder forsyne
virksomhederne med erklæringer herom enten efter anmodning eller alternativt som automatisk svar på
en anmeldelse i henhold til den generelle tilladelse. Sådanne erklæringer bør ikke i sig selv kunne
begrunde krav om rettigheder, og hverken rettigheder i medfør af den generelle tilladelse,
brugsrettigheder eller udøvelsen af sådanne rettigheder må afhænge af en erklæring.
(53)Det bør være muligt at opkræve administrationsgebyrer fra virksomheder, der udbyder elektroniske
kommunikationstjenester for at finansiere den nationale tilsynsmyndigheds eller andre kompetente
myndigheders aktiviteter vedrørende administration af det generelle tilladelsessystem og tildeling af
brugsrettigheder. Sådanne gebyrer bør kun dække de reelle administrationsomkostninger ved disse
aktiviteter. Med henblik herpå bør det sikres, at de nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente
myndigheders indtægter og udgifter er gennemsigtige via årlige opgørelser over de samlede gebyrbeløb,
der er opkrævet, og de administrationsomkostninger, der er påløbet, for at virksomhederne kan
kontrollere, om der er overensstemmelse mellem dem.
(54)Ordningerne vedrørende administrationsgebyrer bør ikke fordreje konkurrencen eller skabe hindringer
for markedsadgangen. Et generelt tilladelsessystem gør det umuligt at afkræve de enkelte virksomheder
administrationsomkostninger og dermed gebyrer, undtagen for tildeling af brugsrettigheder til
nummerressourcer, radiofrekvenser og tilladelser til installation af faciliteter. Alle
administrationsgebyrer bør være i overensstemmelse med principperne i et generelt tilladelsessystem. Et
eksempel på et rimeligt, enkelt og gennemsigtigt alternativ til disse kriterier for opkrævning af gebyrer
kunne være en omsætningsafhængig fordelingsnøgle. Hvis administrationsgebyrerne er meget lave, kan
enhedsgebyrer eller gebyrer, der kombinerer en enhedssats med et omsætningsafhængigt element, også
være hensigtsmæssige. Hvor det generelle tilladelsessystem omfatter virksomheder med meget små
markedsandele, f.eks. lokalsamfundsbaserede netudbydere, eller tjenesteudbydere, hvis forretningsmodel
medfører meget begrænsede indtægter, selv hvor der er tale om en væsentlig markedsdækning målt i
volumen, bør medlemsstaterne overveje at fastsætte en passende minimumstærskel for pålæggelse af
administrationsgebyrer.
423
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0424.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(55)Medlemsstaterne kan være nødt til at ændre de rettigheder, vilkår, procedurer, gebyrer og afgifter, som
hænger sammen med generelle tilladelser og brugsrettigheder, i tilfælde hvor det er objektivt
velbegrundet. Sådanne påtænkte ændringer bør behørigt meddeles alle berørte parter i god tid, så de har
fyldestgørende lejlighed til at udtale sig. Unødvendige procedurer bør undgås i forbindelse med mindre
ændringer i eksisterende tilladelser til at installere faciliteter eller i brugsrettigheder til radiofrekvenser
eller til nummerressourcer, når disse ændringer ikke berører tredjemands interesser. Ved mindre
ændringer af rettigheder og forpligtelser forstås ændringer, som hovedsagelig er af administrativ art og
ikke ændrer den generelle tilladelse og de individuelle brugsrettigheder i væsentlig grad og således ikke
kan give konkurrencemæssige fordele i forhold til andre virksomheder.
(56)Under hensyntagen til betydningen af at sikre juridisk forudsigelighed og for at fremme forudsigelighed i
reguleringen for at skabe et sikkert miljø for investeringer, navnlig for ny trådløs
bredbåndskommunikation, bør enhver begrænsning eller tilbagekaldelse af eksisterende brugsrettigheder
til radiofrekvenser eller nummerressourcer eller tilladelser til at installere faciliteter være genstand for
forudsigelige og transparente procedurer. Derfor kan der eventuelt indføres strengere krav eller en
anmeldelsesordning, navnlig i tilfælde hvor der er tildelt brugsrettigheder efter konkurrenceprægede eller
sammenlignende udvælgelsesprocedurer og i tilfælde af harmoniserede radiofrekvensbånd, der skal
bruges til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester (»trådløse bredbåndstjenester«).
Begrundelser, der henviser til faktisk og effektiv brug af radiofrekvenser og teknologisk udvikling,
kunne bygge på de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse 2002/676/EF
(
24
).
Hvis de generelle tilladelser og individuelle
brugsrettigheder til radiofrekvenser endvidere skal begrænses, tilbagekaldes eller ændres uden samtykke
fra rettighedshaveren, kan dette ske efter høring af de berørte parter, medmindre de foreslåede ændringer
ermindre. Da begrænsninger eller tilbagekaldelser af generelle tilladelser eller rettigheder kan have
betydelige konsekvenser for deres indehavere, bør de kompetente myndigheder være særligt
opmærksomme og foretage en forhåndsvurdering af den potentielle skade, som sådanne foranstaltninger
kan forårsage, inden de træffer disse foranstaltninger.
(57)De nationale tilsynsmyndigheder, andre kompetente myndigheder og BEREC må, for at kunne udføre
deres opgaver effektivt, indsamle oplysninger fra markedets aktører, herunder en vurdering af, om de
generelle vilkår og betingelser er i overensstemmelse med dette direktiv uden at suspendere anvendelsen
af disse vilkår og betingelser i forbindelse med vurderingen. Undtagelsesvis kan det også være
nødvendigt at indhente oplysninger fra andre virksomheder, der er aktive i sektorer tæt knyttet til den
elektroniske kommunikationssektor, herunder indholdsudbydere, som ligger inde med oplysninger, der
kan være nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver i henhold til EU-retten. Det kan også være
nødvendigt at indsamle sådanne oplysninger på Kommissionens vegne, således at den kan opfylde sine
forpligtelser i henhold til EU-retten. Anmodninger om oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til
formålet og bør ikke påføre virksomhederne urimelige byrder. De oplysninger, der indsamles af de
nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder, bør, medmindre de i henhold til
nationale regler om aktindsigt er fortrolige samt med forbehold af EU-regler og national regler om
kommerciel fortrolighed, være offentligt tilgængelige.
(58)For at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder udfører deres tilsynsopgaver effektivt, bør de
oplysninger, som de indsamler, omfatte regnskabsoplysninger om de detailmarkeder, der er knyttet til
engrosmarkeder, hvor en virksomhed er udpeget som havende en stærk markedsposition, og som derfor
reguleres af den nationale tilsynsmyndighed. Endvidere bør oplysningerne omfatte data, der sætter den
nationale tilsynsmyndighed i stand til at vurdere overholdelsen af de vilkår, der er knyttet til
brugsrettigheder og de mulige følger af planlagte opgraderinger eller ændringer i nettopologien for
udviklingen i konkurrencen eller for engrosprodukter, der stilles til rådighed for andre parter.
Oplysninger om overholdelse af de dækningsforpligtelser, der er knyttet til brugsrettigheder til
radiofrekvenser, er afgørende for at sikre fuldstændighed i de geografiske undersøgelser af netudrulning.
I den forbindelse bør den kompetente myndighed kunne kræve, at der afgives oplysninger opdelt efter
lokalområder med en granularitet, der er tilstrækkelig til at foretage en geografisk undersøgelse af
netudrulningen.
424
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0425.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(59)For at lette byrden af indberetnings- og informationsforpligtelser for net- og tjenesteudbyderne og de
berørte kompetente myndigheder bør disse krav være forholdsmæssigt afpassede, objektivt berettigede
og begrænset til det strengt nødvendige. Navnlig bør gentagne anmodninger fra den kompetente
myndighed og fra BEREC om de samme oplysninger samt krav om systematisk og jævnlig
dokumentation for overholdelsen af samtlige vilkår for den generelle tilladelse eller brugsrettigheden
undgås. Virksomhederne bør være bekendt med, hvad de oplysninger, de anmodes om at fremlægge,
skal bruges til. Fremlæggelse af oplysninger bør ikke være en betingelse for markedsadgang. Til
statistiske formål kan der stilles krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
skal indgive anmeldelse, når deres aktiviteter ophører.
(60)Dette direktiv bør hverken berøre medlemsstaternes forpligtelse til at fremlægge enhver oplysning, som
er nødvendig for at forsvare Unionens interesser i forbindelse med internationale aftaler, eller
indberetningskrav i ret, der ikke er specifik for sektoren for elektronisk kommunikation, f.eks.
konkurrenceretten.
(61)Det er muligt at udveksle oplysninger, der af en kompetent myndighed betragtes som fortrolige i henhold
til EU-regler og nationale regler om kommerciel fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger, med
Kommissionen, BEREC og andre myndigheder, hvis det er nødvendigt for anvendelsen af national ret,
der gennemfører dette direktiv. De udvekslede oplysninger bør begrænses til, hvad der er relevant og
rimeligt under hensyn til formålet med udvekslingen.
(62)Bredbåndsnettene til elektronisk kommunikation bliver stadig mere forskelligartede med hensyn til
teknologi, topologi, de anvendte medier og ejendomsforholdene Reguleringstiltag skal derfor bygge på
detaljerede oplysninger vedrørende netudrulningen for at være effektiv og målrettet mod de områder,
hvor der er behov for regulering. Disse oplysninger er afgørende for at fremme investeringer, øge
konnektiviteten i hele Unionen og formidle oplysninger til alle relevante myndigheder og borgerne. De
bør omfatte undersøgelser om både udrulning af net med meget høj kapacitet og væsentlige
opgraderinger eller udvidelser af eksisterende kobbernet eller andre net, der muligvis ikke i alle
henseender har samme præstationsegenskaber som net med meget høj kapacitet, f.eks. udrulning af
fibernet til gadeskabet, kombineret med aktive teknologier som vectoring. De relevante prognoser bør
vedrøre perioder på op til tre år. Detaljeringsgraden og den territoriale granularitet i de oplysninger, som
de kompetente myndigheder bør indsamle, bør være afstemt efter det specifikke mål for reguleringen og
være tilstrækkelig til at opfylde de reguleringsmæssige formål. Derfor vil størrelsen af den territoriale
enhed også variere fra medlemsstat til medlemsstat afhængigt af de reguleringsmæssige behov under de
særlige nationale omstændigheder og af, hvilke oplysninger der er til rådighed lokalt. I de fleste tilfælde
vil niveau 3 i nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS) sandsynligvis ikke være en
tilstrækkelig lille territorial enhed. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder
bør følge BEREC's retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med en sådan opgave, og disse
retningslinjer vil kunne trække på erfaringerne fra de nationale tilsynsmyndigheders og/eller andre
kompetente myndigheders gennemførelse af geografiske undersøgelser af netudrulningen. Uden at det
berører kravet om kommerciel fortrolighed, bør de kompetente myndigheder, hvis oplysningerne ikke
allerede er tilgængelige på markedet, stille de data, der er indsamlet i disse undersøgelser, direkte til
rådighed i et åbent format i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/98/EF
(
25
)
og uden begrænsninger med hensyn til videreanvendelse, og de bør stille værktøjer til at
fastslå tjenestekvaliteten til rådighed for slutbrugerne for at bidrage til øget bevidsthed om de
tilgængelige konnektivitetstjenester. I forbindelse med indsamlingen af disse oplysninger bør alle berørte
myndigheder respektere fortrolighedsprincippet og undgå at skabe konkurrencemæssige ulemper for
virksomheder.
(63)Mindskelse af den digitale kløft i Unionen er afgørende, hvis alle Unionens borgere skal have adgang til
internettjenester og digitale tjenester. Med henblik herpå bør de relevante myndigheder i tilfælde af
specifikke og veldefinerede områder have mulighed for at opfordre virksomheder og offentlige
myndigheder til at erklære, at de har til hensigt at udrulle net med meget høj kapacitet i disse områder,
ved at give dem tilstrækkelig tid til at fremlægge et velovervejet svar. Oplysningerne i prognoserne bør
425
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0426.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
afspejle de økonomiske udsigter for sektoren for elektronisk kommunikation og virksomheders
investeringsplaner på det tidspunkt, hvor oplysningerne er indsamlet, så det er muligt at kortlægge
konnektiviteten i forskellige områder. Hvis en virksomhed eller offentlig myndighed erklærer, at den har
til hensigt at foretage udrulning i et område, bør den nationale tilsynsmyndighed eller en anden
kompetent myndighed kunne kræve, at andre virksomheder og offentlige myndigheder erklærer,
hvorvidt de agter at udrulle net med meget høj kapacitet eller væsentligt opgradere eller udvide deres net,
så det kan yde en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s i dette område. Denne procedure vil skabe
gennemsigtighed for de virksomheder og offentlige myndigheder, der har tilkendegivet interesse i
udrulning i det pågældende område, hvormed de ved udformningen af deres forretningsplaner kan
vurdere den sandsynlige konkurrence, de vil møde fra andre net. Den positive virkning af en sådan
gennemsigtighed afhænger af, om markedsdeltagerne svarer sandfærdigt og i god tro.
(64)Markedsdeltagerne kan ændre deres udrulningsplaner af uforudsete, objektive og berettigede årsager,
men de kompetente myndigheder bør gribe ind, herunder hvis offentlige midler er berørt, og om
nødvendigt pålægge sanktioner, hvis de forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har modtaget
vildledende, fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger fra en virksomhed eller offentlig myndighed.
Med henblik på anvendelsen af de relevante bestemmelser om sanktioner bør grov uagtsomhed henvise
til en situation, hvor en virksomhed eller en offentlig myndighed giver vildledende, fejlagtige eller
ufuldstændige oplysninger som følge af dens adfærd eller intern organisation, der ligger væsentligt under
fornøden omhu i forbindelse med de afgivne oplysninger. Grov uagtsomhed bør ikke kræve, at
virksomheden eller den offentlige myndighed er vidende om, at de afgivne oplysninger er vildledende,
fejlagtige eller ufuldstændige, men snarere at vedkommende burde have haft kendskab til det, hvis den
havde handlet eller var organiseret med fornøden omhu. Det er vigtigt, at sanktionerne er tilstrækkeligt
afskrækkende i lyset af den negative indvirkning på konkurrencen og på offentligt finansierede projekter.
Bestemmelserne om sanktioner bør ikke berøre retten til at kræve erstatning for skader i henhold til
national ret.
(65)For at sikre forudsigelige investeringsbetingelser bør de kompetente myndigheder kunne meddele
virksomheder og offentlige myndigheder, der tilkendegiver interesse i udrulning af net med meget høj
kapacitet, om der er foretaget eller planlagt andre typer netopgraderinger, herunder med
downloadhastigheder på under 100 Mbit/s, i det pågældende område.
(66)Det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder hører alle
interesserede parter om påtænkte afgørelser, giver dem tilstrækkelig tid under hensyn til sagens
kompleksitet til at fremsætte kommentarer og tager hensyn til disse kommentarer, før de træffer endelig
afgørelse. For at sikre, at afgørelser på nationalt plan ikke får negative følger for det indre markeds
funktion eller for andre af TEUF's målsætninger, bør de nationale tilsynsmyndigheder desuden
underrette Kommissionen og andre nationale tilsynsmyndigheder om visse udkast til afgørelser, så disse
får mulighed for at kommentere dem. Det er rimeligt, at de kompetente myndigheder hører de
interesserede parter i de tilfælde, der er fastsat i dette direktiv, om alle udkast til foranstaltninger med
konsekvenser for handelen mellem medlemsstaterne.
(67)Det er i et konkurrencebaseret miljø vigtigt, at der tages hensyn til de berørte parters, herunder brugernes
og forbrugernes, synspunkter. Medlemsstaterne bør tilrettelægge en passende høringsmekanisme for at
tage behørigt hensyn til borgernes interesser. En sådan mekanisme kunne involvere et organ, som
uafhængigt af den nationale tilsynsmyndighed og af tjenesteudbyderne udfører forskning for så vidt
angår forbrugerrelaterede spørgsmål, eksempelvis forbrugeradfærd og mekanismer for leverandørskift,
og som fungerer i åbenhed og leverer bidrag til de eksisterende mekanismer for høring af de berørte
parter. Desuden kan der indføres en mekanisme, med det formål at muliggøre et passende samarbejde
om spørgsmål vedrørende fremme af lovligt indhold. Samarbejdsprocedurer, der indføres ved hjælp af en
sådan mekanisme, bør imidlertid ikke kunne benyttes til systematisk overvågning af brug af internettet.
(68)Udenretslig tvistbilæggelse kan være et hurtigt og omkostningseffektivt middel for slutbrugerne til at
håndhæve deres rettigheder, navnlig for forbrugere, mikrovirksomheder og små virksomheder, som
defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF
(
26
).
Medlemsstaterne bør give mulighed
426
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0427.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
for, at den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed med ansvar for eller mindst et
uafhængigt organ med dokumenteret ekspertise i at håndtere slutbrugerrettigheder kan fungere som en
alternativ tvistbilæggelsesinstans. Med hensyn til tvistbilæggelse af denne art bør myndighederne ikke
være underlagt nogen instrukser. Da mange medlemsstater har indført tvistbilæggelsesprocedurer også
for slutbrugere, der ikke er forbrugere, og som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/11/EU
(
27
),
er det rimeligt at fastholde den sektorspecifikke tvistbilæggelsesprocedure for
både forbrugere og, hvor medlemsstaterne udvider proceduren, andre slutbrugere, navnlig
mikrovirksomheder og små virksomheder. For så vidt angår udenretslig tvistbilæggelse bør
medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre strengere bestemmelser end dem, der er fastsat i direktiv
2013/11/EU, for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.
(69)Hvis der opstår en tvist mellem virksomheder i én medlemsstat på et område, der er omfattet af dette
direktiv, f.eks. vedrørende forpligtelser i forbindelse med adgang og samtrafik eller metoder til
overførsel af slutbrugerfortegnelser, bør den forurettede part, der har forhandlet i god tro, men ikke har
kunnet nå til enighed med modparten, kunne anmode den nationale tilsynsmyndighed om at afgøre
tvisten. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne pålægge parterne en løsning. Når en national
tilsynsmyndighed deltager i bilæggelsen af en tvist mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester eller tilhørende faciliteter i en medlemsstat, bør den søge at sikre, at de forpligtelser, der
følger af dette direktiv, overholdes.
(70)Ud over den klageadgang, der følger af EU-retten eller national ret, er der behov for en enkel procedure,
der efter anmodning af en af tvistens parter sættes i gang for at bilægge grænseoverskridende tvister
mellem virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde elektroniske
kommunikationstjenester i forskellige medlemsstater.
(71)En vigtig opgave for BEREC er i givet fald at vedtage udtalelser i forbindelse med tvister mellem parter
i forskellige medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor i sådanne sager tage fuldt
hensyn til BEREC's udtalelse, når de pålægger en virksomhed forpligtelser eller på anden vis bilægger
tvisten.
(72)Manglende koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med tilrettelæggelse af brugen af
radiofrekvenser på deres område kan, hvis den ikke afhjælpes ved bilaterale forhandlinger mellem
medlemsstaterne, skabe store interferensproblemer med alvorlige konsekvenser for udviklingen af det
digitale indre marked. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå
grænseoverskridende og skadelig interferens mellem sig. Frekvenspolitikgruppen, der blev nedsat ved
Kommissionens afgørelse 2002/622/EF
(
28
),
bør pålægges at støtte den nødvendige koordinering på
tværs af landegrænserne og være det udpegede forum for bilæggelse af tvister mellem medlemsstaterne
om grænseoverskridende spørgsmål. På grundlag af Frekvenspolitikgruppens løsningsforslag er en
gennemførelsesforanstaltning i visse tilfælde nødvendig for definitivt at løse et problem med
grænseoverskridende interferens eller for at håndhæve en koordineret løsning, der er aftalt af to eller
flere medlemsstater i bilaterale forhandlinger, på et EU-retligt grundlag. Manglende koordinering
mellem medlemsstaterne og Unionens nabolande kan også skabe store interferensproblemer.
Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at undgå grænseoverskridende og skadelig
interferens med Unionens nabolande og samarbejde med hinanden til dette formål. Efter anmodning fra
medlemsstater, der er berørt af grænseoverskridende interferens fra tredjelande, bør Unionen give sin
fulde støtte til disse medlemsstater.
(73)Frekvenspolitikgruppen er en rådgivende gruppe på højt plan i Kommissionen, der blev nedsat ved
afgørelse 2002/622/EF for at bidrage til udviklingen af det indre marked og støtte udformningen af en
radiofrekvenspolitik på EU-plan under hensyntagen til økonomiske, politiske, kulturelle, strategiske,
sundhedsmæssige og sociale aspekter samt tekniske parametre. Gruppen bør sammensættes af lederne af
de organer, som har det overordnede politiske ansvar for strategisk radiofrekvenspolitik. Den bør bistå
og rådgive Kommissionen med hensyn til radiofrekvenspolitikken. Dette bør yderligere øge
radiofrekvenspolitikkens synlighed på Unionens forskellige politikområder og bidrage til at sikre
sammenhæng på tværs af sektorerne på EU-plan og nationalt plan. På anmodning fra Europa-
427
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0428.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Parlamentet og Rådet bør Frekvenspolitikgruppen også yde rådgivning til disse. Desuden bør gruppen
også være forum for koordinering af medlemsstaternes gennemførelse af deres forpligtelser vedrørende
radiofrekvenser i henhold til dette direktiv, og den bør spille en central rolle på områder af afgørende
betydning for det indre marked, f.eks. koordinering og standardisering på tværs af grænserne. Der kan
også nedsættes tekniske arbejdsgrupper eller ekspertgrupper til at bistå ved plenarmøder, hvor
højtstående repræsentanter fra medlemsstaterne og Kommissionen udstikker rammer for den strategiske
politik. Kommissionen har tilkendegivet, at den senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden
agter at ændre afgørelse 2002/622/EF, således at den afspejler de nye opgaver, som overdrages til
Frekvenspolitikgruppen ved dette direktiv.
(74)De kompetente myndigheder bør overvåge og sikre, at vilkårene for den generelle tilladelse og
brugsrettighederne overholdes, og navnlig at sikre en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne
og overholdelse af forpligtelserne vedrørende dækning og tjenestekvalitet i kraft af administrative
sanktioner, herunder økonomiske sanktioner og påbud og tilbagekaldelse af brugsrettigheder i tilfælde af
manglende overholdelse af disse vilkår. Virksomhederne bør fremlægge de mest nøjagtige og
fuldstændige oplysninger som muligt for de kompetente myndigheder, så disse er i stand til at løse deres
tilsynsopgaver.
(75)De vilkår, som knyttes til generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder, bør begrænses til dem,
der er strengt nødvendige for at sikre overholdelsen af krav og forpligtelser i henhold til national ret og
EU-retten.
(76)Alle, der er genstand for en kompetent myndigheds afgørelse, bør kunne påklage afgørelsen til en
instans, som er uafhængig af de involverede parter og af indblanding udefra og politisk pres, der kan
forhindre en uafhængig vurdering af de sager, den skal behandle. Denne instans kan være en domstol.
Desuden bør virksomhederne, hvis de finder, at deres ansøgninger om tilladelse til at installere faciliteter
ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med principperne i dette direktiv, have ret til at påklage
sådanne afgørelser. Denne klageprocedure bør ikke berøre kompetencefordelingen inden for de nationale
retssystemer og juridiske og fysiske personers rettigheder i henhold til national ret. Under alle
omstændigheder bør medlemsstaterne garantere effektiv domstolskontrol af sådanne afgørelser.
(77)For at skabe juridisk forudsigelighed for markedsdeltagerne bør klageinstanserne udføre deres funktioner
effektivt. Klagesager bør navnlig ikke være unødigt langvarige. Foreløbige foranstaltninger, der
suspenderer virkningerne af en kompetent myndigheds afgørelse, bør kun være tilladt, hvis det er
presserende nødvendigt for at forhindre, at den part, der har anmodet om disse foranstaltninger, påføres
alvorlig og uoprettelig skade, og når det er nødvendigt af hensyn til balancen mellem parternes
interesser.
(78)Der har været store forskelle i den måde, hvorpå klageinstanserne har benyttet foreløbige
foranstaltninger til at suspendere de nationale tilsynsmyndigheders eller andre kompetente myndigheders
afgørelser. For at skabe større ensartethed bør der indføres fælles fremgangsmåder i overensstemmelse
med EU-Domstolens retspraksis. Klageinstanserne bør også have ret til at anmode om tilgængelige
oplysninger, som er offentliggjort af BEREC. I betragtning af den betydning klagesager har for, hvordan
regelsættet som helhed fungerer, bør der i alle medlemsstater indføres en ordning for indsamling af
oplysninger om klagesager og beslutninger om suspension af de kompetente myndigheders afgørelser
samt for rapportering af disse oplysninger til Kommissionen og BEREC. Denne ordning bør sikre, at
Kommissionen eller BEREC kan indhente teksten til de pågældende afgørelser eller domme fra
medlemsstaterne med henblik på at samle dem i en database.
(79)Der bør foretages en mere transparent anvendelse af EU-mekanismen til konsolidering af det indre
marked for elektronisk kommunikation af hensyn til borgerne og interessenter og for at give de berørte
parter mulighed for at fremsætte deres synspunkter, herunder ved at kræve, at de nationale
tilsynsmyndigheder offentliggør eventuelle udkast til foranstaltning, samtidig med at de meddeles
Kommissionen, BEREC og de nationale tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater. Alle sådanne udkast
til foranstaltning bør være begrundede og indeholde en detaljeret analyse.
428
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0429.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(80)Kommissionen bør, under størst mulig hensyntagen til udtalelsen fra BEREC, kunne anmode en national
tilsynsmyndighed om at trække et udkast til foranstaltning tilbage, hvis det vedrører afgrænsningen af
relevante markeder eller udpegning af virksomheder som havende en stærk markedsposition eller ej, og
hvis sådanne afgørelser ville hindre det indre marked eller være uforenelige med EU-retten, herunder
navnlig de politiske mål, den nationale tilsynsmyndighed bør følge. Denne procedure berører hverken
anmeldelsesproceduren i henhold til direktiv (EU) 2015/1535 eller Kommissionens særlige beføjelser i
henhold til TEUF for så vidt angår overtrædelse af EU-retten.
(81)Den nationale høring af de berørte parter bør gennemføres før høringen på EU-plan med henblik på
konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation og som led i proceduren for ensartet
anvendelse af afhjælpende foranstaltninger, således at de berørte parters synspunkter kan afspejles i
høringen på EU-plan. Derved undgår man også at skulle gennemføre endnu en høring på EU-plan, hvis
den nationale høring fører til ændring af den planlagte foranstaltning.
(82)Det er vigtigt, at regelsættet gennemføres rettidigt. Når Kommissionen har truffet afgørelse om, at en
national tilsynsmyndighed skal trække en planlagt foranstaltning tilbage, bør tilsynsmyndigheden trække
sit udkast til foranstaltning tilbage eller forelægge en revideret foranstaltning for Kommissionen. Der bør
fastsættes en frist for meddelelsen af den reviderede foranstaltning til Kommissionen, for at informere
markedsdeltagerne om, hvor længe markedsundersøgelsen varer, og den juridiske forudsigelighed øges.
(83)Den EU-mekanisme, der gør det muligt for Kommissionen at kræve, at en national tilsynsmyndighed
trækker planlagte foranstaltninger vedrørende markedsafgrænsning og udpegning af virksomheder med
en stærk markedsposition tilbage, har bidraget væsentligt til en ensartet fremgangsmåde for udpegning af
forhold, hvor der kan anvendes forhåndsregulering, og hvor virksomheder skal være omfattet af en sådan
regulering. Erfaringerne med procedurerne i artikel 7 og 7a i direktiv 2002/21/EF har vist, at manglende
ensartethed i de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af afhjælpende foranstaltninger under
lignende markedsforhold underminerer det indre marked for elektronisk kommunikation. Derfor bør
Kommissionen og BEREC inden for deres respektive ansvarsområder bidrage til at sikre en større grad
af konsekvens i anvendelsen af afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med udkast til
foranstaltninger, som foreslås af de nationale tilsynsmyndigheder. Hvis BEREC deler Kommissionens
tvivl for så vidt angår udkast til foranstaltninger vedrørende udvidelsen af forpligtelser efter det første
koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, når det er nødvendigt for at imødegå store og varige
økonomiske eller fysiske hindringer for duplikering, for virksomheder uafhængigt af udpegningen som
havende en stærk markedsposition eller for reguleringen af nye netelementer med meget høj kapacitet,
bør Kommissionen derudover kunne pålægge en national tilsynsmyndighed at trække udkastet til
foranstaltning tilbage. For at få gavn af de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise inden for
markedsanalyse bør Kommissionen rådføre sig med BEREC, før den træffer sine afgørelser eller
vedtager sine henstillinger.
(84)I betragtning af de korte tidsfrister, der gælder ifølge ordningen for høring på EU-plan, bør
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage henstillinger eller retningslinjer til forenkling af
procedurerne for udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder,
f.eks. hvor der er tale om stabile markeder eller mindre ændringer i tidligere meddelte foranstaltninger.
Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at tillade en undtagelse fra kravet om meddelelse for at
strømline procedurerne i visse tilfælde.
(85)De nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde indbyrdes, med BEREC og med Kommissionen på en
transparent måde for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv i alle medlemsstaterne.
(86)De nationale tilsynsmyndigheders skønsbeføjelser må forliges med udviklingen af en ensartet
reguleringspraksis og en konsekvent anvendelse af regelsættet, for at tilsynsmyndighederne kan
medvirke effektivt til at udvikle og komplettere det indre marked. Tilsynsmyndighederne bør derfor
støtte Kommissionens og BEREC's aktiviteter vedrørende det indre marked.
(87)Foranstaltninger, der kan få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, er foranstaltninger,
som kunne øve en direkte eller indirekte, faktisk eller potentiel indflydelse på handelsmønsteret mellem
429
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0430.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
medlemsstaterne på en måde, der kan skabe en hindring for det indre marked. Det kan være
foranstaltninger, som har væsentlig indvirkning på virksomheder eller brugere i andre medlemsstater,
herunder foranstaltninger, der påvirker brugerprisen i andre medlemsstater, foranstaltninger, der påvirker
de muligheder, en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat har for at udbyde en elektronisk
kommunikationstjeneste, og navnlig foranstaltninger, som påvirker muligheden for at udbyde
transnationale tjenester, samt foranstaltninger, der påvirker markedsstrukturen eller -adgangen og
dermed får følger for virksomheder i andre medlemsstater.
(88)En mere ensartet brug og fastlæggelse af elementerne i udvælgelsesprocedurerne og de vilkår fastsat i
brugsrettighederne til radiofrekvenser, som har en væsentlig indvirkning på markedsforholdene og
konkurrencesituationen, herunder betingelserne for markedsadgang og ekspansion, ville fremmes af en
koordineringsordning, hvorved Frekvenspolitikgruppen på anmodning af den nationale
tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed eller undtagelsesvis på eget initiativ sammenkalder
et peer review-forum for at gennemgå udkast til foranstaltninger forud for en given medlemsstats
tildeling af brugsrettigheder med henblik på at udveksle bedste praksis. Peer review-forummet er et
instrument til peerlæring. Det bør bidrage til forbedret udveksling af bedste praksis mellem
medlemsstaterne og øge gennemsigtigheden af de konkurrenceprægede eller sammenlignende
udvælgelsesprocedurer. Peer review-processen bør ikke være en formel betingelse for nationale
tilladelsesprocedurer. Udvekslingen af synspunkter bør baseres på oplysninger fra den nationale
tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed, som anmoder om peer review-forummet, og være
et led i en bredere national foranstaltning vedrørende brugsrettighederne til radiofrekvenser, der mere
generelt kan omfatte tildeling, handel og udlejning, varighed, fornyelse eller ændring af
brugsrettighederne. Derfor bør den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed også
kunne forelægge oplysninger om andre udkast til nationale foranstaltninger eller aspekter heraf, der
hænger sammen med den pågældende udvælgelsesprocedure med henblik på begrænsning af antallet af
brugsrettigheder til radiofrekvenser, men som ikke er omfattet af peer review-ordningen. For at mindske
den administrative byrde bør den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed kunne
fremlægge disse oplysninger i et fælles indberetningsformat, hvis et sådant findes, med henblik på
videresendelse til medlemmer af Frekvenspolitikgruppen.
(89)Når det på EU-plan er vedtaget at harmonisere tildelingen af radiofrekvenser til bestemte virksomheder,
bør medlemsstaterne nøje gennemføre disse vedtagelser ved tildelingen af brugsrettigheder af
radiofrekvenser fra den nationale frekvensplan.
(90)Medlemsstaterne bør kunne overveje at gøre brug af fælles tilladelsesprocesser, når de tildeler
brugsrettigheder i tilfælde, hvor den forventede anvendelse strækker sig over grænsen til en anden
medlemsstat.
(91)Enhver kommissionsafgørelse med henblik på at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør
være begrænset til reguleringsprincipper, -strategier og -metoder. For at undgå tvetydighed bør den ikke
indeholde nogle detaljer, som normalt kræves til at afspejle nationale forhold, ligesom den ikke bør
forbyde alternative strategier, som med rimelighed kan forventes at have tilsvarende virkning. En sådan
afgørelse bør være forholdsmæssigt afpasset og bør ikke have nogen indvirkning på beslutninger, der er
truffet af nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, og som ikke udgør nogen
hindring for det indre marked.
(92)Unionen og medlemsstaterne har i Verdenshandelsorganisationens regi afgivet en række tilsagn
vedrørende standarder og regelsæt for telenet og -tjenester.
(93)Standardisering bør fortsat primært være en markedsstyret proces. Der kan dog stadig være situationer,
hvor det er hensigtsmæssigt at kræve bestemte standarder overholdt på EU-plan for at forbedre
interoperabiliteten og brugernes valgmuligheder samt tilskynde til interkonnektivitet på det indre
marked. På nationalt plan er medlemsstaterne undergivet direktiv (EU) 2015/1535.
Standardiseringsprocedurer i henhold til nærværende direktiv berører ikke Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/30/EU
(
29
)
og 2014/35/EU
(
30
)
og direktiv 2014/53/EU.
430
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0431.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(94)Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige
kommunikationstjenester eller begge dele bør forpligtes til at træffe foranstaltninger for at beskytte
henholdsvis sikkerheden i deres net og tjenester og for at forhindre eller minimere virkningen af
sikkerhedshændelser. Under hensyn til teknologiens aktuelle stade bør disse foranstaltninger garantere et
niveau af sikkerhed i net og tjenester, der står i et passende forhold til risikoen.
Sikkerhedsforanstaltningerne bør som minimum tage hensyn til alle relevante aspekter af de følgende
elementer: vedrørende nets og faciliteters sikkerhed: fysisk og miljømæssig sikkerhed,
forsyningssikkerhed, kontrol af adgang til net og netintegritet; vedrørende håndtering af
sikkerhedshændelser: procedurer for håndtering af sikkerhedshændelser, kapacitet til detektering af
sikkerhedshændelser, underretning om og meddelelse af sikkerhedshændelser; vedrørende styring af
driftskontinuitet: strategi for tjenesters kontinuitet og beredskabsplaner, katastrofeberedskabskapacitet;
vedrørende
monitorering,
audit
og
testning:
monitorerings-
og
logningspolitikker,
øvelsesberedskabsplaner, testning af net og tjenester, sikkerhedsvurdering og kontrol med overholdelse;
samt overholdelse af internationale standarder.
(95)I betragtning af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenesters stigende betydning er det
nødvendigt at sikre, at de også er omfattet af passende sikkerhedskrav i overensstemmelse med deres
særlige karakter og økonomiske betydning. Udbydere af sådanne tjenester bør derfor også garantere et
sikkerhedsniveau, der står i et passende forhold til risikoen. Da udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester normalt ikke udøver egentlig kontrol over transmissionen af
signaler via net, kan risikoen i forbindelse med disse tjenester i visse henseender anses for at være lavere
end i forbindelse med traditionelle elektroniske kommunikationstjenester. Hvor det er berettiget på
baggrund af en vurdering af de faktiske sikkerhedsrisici, bør de foranstaltninger, der træffes af udbydere
af de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester derfor være mindre strenge. Samme
fremgangsmåde bør finde tilsvarende anvendelse på interpersonelle kommunikationstjenester, der gør
brug af numre, men hvor udbyderen ikke udøver egentlig kontrol over transmissionen af signaler.
(96)Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester bør via internettet informere brugerne om særlige og betydelige trusler og om,
hvordan de kan sikre deres kommunikation, f.eks. ved at anvende bestemte typer software eller
krypteringsteknologier. Kravet om at oplyse brugerne om sådanne trusler bør ikke fritage
tjenesteudbyderne for forpligtelsen til for egen regning at træffe passende og øjeblikkelige
foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle sikkerhedstrusler og genoprette tjenestens normale
sikkerhedsniveau. Sådanne oplysninger om sikkerhedstrusler bør stilles gratis til rådighed for brugerne.
(97)For at garantere sikkerheden i net og tjenester og med forbehold for medlemsstaternes beføjelser til at
sikre beskyttelse af deres væsentlige sikkerhedsinteresser og den offentlige sikkerhed og for at tillade
efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger bør anvendelse af kryptering, f.eks.
end-to-end, hvor det er hensigtsmæssigt, fremmes og, hvis det er nødvendigt, være obligatorisk i
overensstemmelse med principperne om indbygget sikkerhed og privatlivsbeskyttelse som standard.
(98)De kompetente myndigheder bør sikre, at de offentlige elektroniske kommunikationsnets integritet og
tilgængelighed opretholdes. Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed
(»ENISA«) bør medvirke til at øge sikkerhedsniveauet inden for elektronisk kommunikation ved bl.a. at
yde ekspertise og rådgivning samt fremme udveksling af bedste praksis. De kompetente myndigheder
bør have de nødvendige midler til at varetage deres opgaver, herunder beføjelser til at indhente
tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere niveauet af sikkerhed i net eller tjenester. De bør også
have beføjelser til at indhente omfattende og pålidelige oplysninger om faktiske sikkerhedshændelser,
der har haft væsentlige følger for driften af net eller tjenester. De bør, hvor det er nødvendigt, bistås af
enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (»CSIRT'er«), og som er oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148
(
31
).
CSIRT'er kan navnlig pålægges at forsyne de
kompetente myndigheder med oplysninger om risici og sikkerhedshændelser, der berører offentlige
elektroniske kommunikationsnet og offentligt tilgængelige kommunikationstjenester, samt at anbefale
løsninger.
431
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0432.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(99)Hvor udbud af elektronisk kommunikation afhænger af offentlige ressourcer, hvis anvendelse kræver
specifik tilladelse, bør medlemsstaterne kunne give den myndighed, der er kompetent med hensyn til
udstedelsen af tilladelser, ret til at opkræve afgifter for at sikre en optimal udnyttelse af de pågældende
ressourcer i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i dette direktiv. Medlemsstaterne kan
ikke opkræve andre gebyrer eller afgifter i forbindelse med udbud af net og elektroniske
kommunikationstjenester end dem, som er fastsat i dette direktiv, jf. EU-Domstolens retspraksis. I den
henseende bør medlemsstaterne have en ensartet tilgang til fastsættelse af disse gebyrer eller afgifter, så
den generelle tilladelsesprocedure eller tildelingen af brugsrettigheder ikke indebærer en urimelig
økonomisk byrde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
(100)For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne bør afgifterne afspejle den økonomiske og tekniske
situation på det pågældende marked såvel som enhver anden faktor af væsentlig betydning for deres
værdi. Samtidig bør afgifterne fastsættes på en måde, der sikrer effektiv tildeling og brug af
radiofrekvenserne. Dette direktiv berører ikke det formål, som afgifterne for brugsrettigheder og
tilladelser til at installere faciliteter anvendes til. Det bør f.eks. være muligt at anvende sådanne afgifter
til at finansiere aktiviteter, der gennemføres af de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder, og som ikke kan dækkes af administrationsgebyrer. Når udvælgelse foregår ved en
konkurrencepræget eller sammenlignende udvælgelsesprocedure, og afgifter for brugsrettigheder til
radiofrekvenser helt eller delvis består i engangsbeløb, bør betalingsordninger sikre, at sådanne afgifter
ikke i praksis fører til udvælgelse på grundlag af kriterier, der ingen forbindelse har med målet om at
sikre optimal udnyttelse af radiofrekvenser. Kommissionen bør med jævne mellemrum kunne
offentliggøre sammenlignende undersøgelser af og, hvis det er hensigtsmæssigt, anden vejledning om
bedste praksis med henblik på tildeling af radiofrekvenser, nummerressourcer eller tilladelse til at
installere faciliteter.
(101)Afgifter, som pålægges virksomheder for brugsrettigheder til radiofrekvenser, kan påvirke afgørelser
om, hvorvidt der skal anmodes om sådanne rettigheder, og om, hvorvidt der skal gøres brug af
radiofrekvensressourcer. For at sikre optimal udnyttelse af radiofrekvenser bør medlemsstaterne derfor
fastsætte mindstepriser på en måde, der fører til en effektiv tildeling af disse brugsrettigheder, uanset
hvilken udvælgelsesprocedure der anvendes. Medlemsstaterne kunne også tage hensyn til eventuelle
omkostninger, der er forbundet med at opfylde de tilladelsesvilkår, som fastsættes med henblik på at
tilgodese politiske mål. I den forbindelse skal der også tages hensyn til konkurrenceforholdene på det
pågældende marked, herunder en eventuel alternativ anvendelse af ressourcerne.
(102)Optimal brug af radiofrekvensressourcer afhænger af, om der er egnede net og tilhørende faciliteter til
rådighed. I den henseende bør medlemsstaterne sigte mod at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder
eller andre kompetente myndigheder, hvis de anvender afgifter for brugsrettigheder til radiofrekvenser
og retten til at installere faciliteter, tager hensyn til behovet for at fremme en løbende
infrastrukturudvikling med henblik på at opnå den mest effektive udnyttelse af ressourcerne.
Medlemsstaterne bør derfor søge at sikre, at ordningerne for betaling af afgifter for brugsrettigheden til
radiofrekvenser, der er knyttet til den ressource, som faktisk er til rådighed, i muligt omfang anvendes
optimalt, så de støtter de investeringer, der er nødvendige for at fremme en sådan infrastrukturudvikling
og udbuddet af tilhørende tjenester. Betalingsordningerne bør specificeres på en objektiv, transparent,
forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, inden der indledes procedurer om tildelingen af
brugsrettigheder til radiofrekvenser.
(103)Der bør sikres, at der på rette tid og sted findes ikkediskriminerende og transparente procedurer for
tildeling af tilladelse til at installere faciliteter, således at vilkårene for en loyal og effektiv konkurrence
garanteres. Dette direktiv berører hverken medlemsstaternes lovgivning om ekspropriering og brug af
ejendom, normal udøvelse af ejendomsretten, normal brug af offentlig ejendom eller princippet om
neutralitet over for de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne.
(104)Tilladelser til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som giver dem adgang til
offentlig eller privat ejendom, er en væsentlig faktor i etableringen af elektroniske kommunikationsnet
og nye netelementer. Unødvendig kompleksitet og forsinkelse i procedurerne for tildeling af rettigheder
432
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0433.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
til at installere faciliteter kan derfor udgøre en betydelig hindring for udviklingen af konkurrence.
Derfor bør tildelingen af rettigheder til at installere faciliteter til godkendte virksomheder forenkles. De
kompetente myndigheder bør koordinere erhvervelsen af rettigheder til at installere faciliteter og stille
relevante oplysninger til rådighed på deres websteder.
(105)Det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til indehavere af rettigheder til at
installere faciliteter for at sikre, at et nyt net etableres eller udbygges på en retfærdig, effektiv og
miljømæssigt forsvarlig måde og uafhængigt af enhver forpligtelse for en virksomhed, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition, til at give adgang til sit elektroniske kommunikationsnet. En
bedre delt udnyttelse af faciliteter kan nedsætte de miljømæssige omkostninger ved etablering af
elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tjene folkesundheden, den offentlige sikkerhed samt
målene for by- og landsplanlægningen. De kompetente myndigheder bør have beføjelse til at kræve, at
virksomheder, som har draget fordel af rettighederne til at installere faciliteter på, over eller under
offentlig eller privat ejendom, deles om sådanne faciliteter eller sådan ejendom, herunder fysisk
samhusning, efter en offentlig høring af passende varighed, hvor alle berørte parter bør have mulighed
for at give deres synspunkter til kende på de specifikke områder, hvor hensynet til den almene interesse
nødvendiggør en sådan deling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der allerede er stor pladsmangel i
undergrunden, eller hvor en naturlig barriere skal krydses. De kompetente myndigheder bør navnlig
kunne pålægge delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter såsom kabelkanaler, ledningskanaler,
master, mandehuller, gadeskabe, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, bygninger eller
adgangsveje til bygninger og en bedre koordinering af anlægsarbejder af miljøhensyn eller andre
politiske hensyn. Det bør derimod være op til de nationale tilsynsmyndigheder at fastlægge regler for
fordelingen af omkostningerne ved delt brug af faciliteter eller ejendom for at sikre, at de berørte
virksomheder belønnes passende for deres risici. I lyset af de forpligtelser, der pålægges ved direktiv
2014/61/EU, bør de kompetente myndigheder, navnlig lokale myndigheder, i samarbejde med de
nationale tilsynsmyndigheder også udarbejde passende koordineringsprocedurer for offentlige arbejder
og andre relevante offentlige faciliteter eller anden relevant offentlig ejendom, der bør kunne omfatte
procedurer, som sikrer, at de berørte parter får oplysning om relevante offentlige faciliteter eller
relevant offentlig ejendom og igangværende eller planlagte offentlige arbejder, at de underrettes
rettidigt om sådanne arbejder, og at delt brug fremmes så vidt muligt.
(106)Hvor mobiloperatører af miljøhensyn får pålagt delt brug af tårne eller master, kan hensynet til
folkesundheden medføre, at den enkelte operatørs maksimale tilladte sendeeffekt nedsættes, og det kan
medføre, at operatørerne installerer flere sendeanlæg for at sikre et landsdækkende net. De kompetente
myndigheder bør tilstræbe at forene miljøhensyn og hensynet til folkesundheden, idet de tager behørigt
hensyn til forsigtighedsprincippet i Rådets henstilling 1999/519/EF
(
32
).
(107)Radiofrekvenser er en knap ressource med en stor offentlig værdi og markedsværdi. De er en
altafgørende ressource for radiobaserede elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og i det omfang
de anvendes til sådanne net og tjenester, bør de derfor effektivt allokeres og tildeles af de nationale
tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med harmoniserede mål
og principper samt efter objektive, transparente og ikkediskriminerende kriterier, alt sammen under
hensyntagen til demokratiske, sociale, sproglige og kulturelle interesser i forbindelse med anvendelsen
af radiofrekvenser. Beslutning nr. 676/2002/EF fastlægger rammerne for en harmonisering af
radiofrekvensanvendelsen.
(108)Frekvenspolitiske tiltag i Unionen bør hverken berøre foranstaltninger, der under overholdelse af EU-
retten træffes på EU-plan eller på nationalt plan med sigte på almennyttige målsætninger, navnlig i
forbindelse med offentlige myndigheders net og forsvarsnet, regulering af indhold og med AV- og
mediepolitikken, eller medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres radiofrekvenser med
henblik på den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller forsvaret.
(109)Det er vigtigt for den økonomiske og sociale udvikling, deltagelsen i det offentlige liv og den sociale og
territorielle samhørighed, at der i alle medlemsstater sikres udbredt konnektivitet. I takt med at
konnektivitet og brugen af elektronisk kommunikation bliver en integreret del af det europæiske
433
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0434.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
samfund og den europæiske velfærd, bør medlemsstaterne tilstræbe at sikre trådløs bredbåndsdækning i
hele Unionen. En sådan dækning bør opnås ved at sørge for, at medlemsstaterne pålægger de fornødne
dækningskrav, som bør tilpasses til de enkelte områder, der dækkes, og begrænses til rimelige byrder,
som ikke står i vejen for tjenesteudbydernes udrulning. I betragtning af den store rolle, som systemer
som f.eks. radiobaserede lokalnet (RLAN) spiller i leveringen af trådløst højhastighedsbredbånd
indendørs, bør foranstaltningerne sigte mod at sikre frigivelse af tilstrækkelige radiofrekvenser i
frekvensbånd, der er særligt værdifulde aktiver, når det gælder omkostningseffektiv udbygning af
trådløse net med almen dækning, navnlig indendørs. Desuden bør sammenhængende og koordinerede
foranstaltninger med henblik på jordbaseret trådløs dækning af høj kvalitet i hele Unionen, som bygger
på bedste nationale praksis med hensyn til operatørernes tilladelsesforpligtelser, sigte mod at opfylde
radiofrekvenspolitikprogrammets målsætning om, at alle unionsborgere, både indendørs og udendørs,
skal have adgang til de hurtigste bredbåndshastigheder på mindst 30 Mbit/s senest i 2020, og mod
opnåelse af en ambitiøs vision om et gigabitsamfund i Unionen. Sådanne foranstaltninger vil fremme
innovative digitale tjenester og sikre socioøkonomiske fordele på langt sigt. Den sammenhængende
områdedækning og konnektiviteten på tværs af medlemsstater bør være størst mulig og pålidelig med
henblik på at fremme nationale og grænseoverskridende tjenester og applikationer, såsom netforbundne
biler og e-sundhed.
(110)Det er bydende nødvendigt at sikre, at borgerne ikke eksponeres for elektromagnetiske felter på et
niveau, der er skadeligt for folkesundheden. Medlemsstaterne bør tilstræbe konsekvens i hele Unionen
for at adressere dette spørgsmål, idet der navnlig tages hensyn til forsigtighedsprincippet i henstilling
nr. 1999/519/EF for at arbejde hen imod at sikre mere ensartede udrulningsbetingelser.
Medlemsstaterne bør anvende den procedure, der er fastsat i direktiv (EU) 2015/1535, når det er
relevant, bl.a. med henblik på at skabe gennemsigtighed for interessenter og give de øvrige
medlemsstater og Kommissionen mulighed for at reagere.
(111)Harmonisering og koordinering af radiofrekvenser og regulering af udstyr understøttet af
standardisering er komplementære størrelser, der bør koordineres nøje, således at deres fælles mål
opfyldes effektivt med støtte fra Frekvenspolitikgruppen. En koordinering af indholdet og timingen af
mandater til Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministratorer (CEPT) i henhold til
beslutning nr. 676/2002/EF og standardiseringsanmodninger til standardiseringsorganer såsom Det
Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation, herunder med hensyn til
radiomodtagerparametre, bør fremme indførelsen af fremtidige systemer, understøtte mulighederne for
radiofrekvensdeling og sikre en effektiv radiofrekvensforvaltning.
(112)Efterspørgslen efter harmoniserede radiofrekvenser er ikke ens i hele Unionen. Når der er mangel på
efterspørgsel efter hele eller dele af et harmoniseret frekvensbånd på regionalt eller nationalt plan
kunne medlemsstaterne undtagelsesvis tillade en alternativ brug af frekvensbåndet, f.eks. for at dække
manglende markedsudbud til visse former for brug, så længe den manglende efterspørgsel gør sig
gældende, og forudsat at den alternative brug ikke er til ulempe for den harmoniserede brug af
frekvensbåndet i andre medlemsstater, og at den ophører, hvis der bliver efterspørgsel efter den
harmoniserede brug.
(113)Der er opnået fleksibilitet i radiofrekvensforvaltningen og adgangen til radiofrekvenser gennem
teknologi- og tjenesteneutrale tilladelser, der tillader radiofrekvensbrugerne at vælge de bedste
teknologier og tjenester til udnyttelse af radiofrekvensbånd, der i de relevante nationale planer for
frekvensallokering, der er opstillet i overensstemmelse med EU-retten (»princippet om
teknologineutralitet og princippet om tjenesteneutralitet«), står til rådighed for elektroniske
kommunikationstjenester. Administrative beslutninger om brug af bestemte teknologier og tjenester bør
kun gælde, når mål af almen interesse står på spil, og bør være klart begrundede og jævnligt tages op til
overvejelse.
(114)Begrænsninger i princippet om teknologineutralitet bør være relevante og begrundet i nødvendigheden
af at undgå skadelig interferens, f.eks. ved at stille krav om udstrålingsmasker og effektniveau, at
beskytte folkesundheden ved at begrænse befolkningens udsættelse for elektromagnetiske felter, at
434
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0435.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
sikre velfungerende tjenester gennem et passende niveau for tjenesternes tekniske kvalitet, uden
nødvendigvis at udelukke muligheden for at anvende mere end en tjeneste i samme radiofrekvensbånd,
at sikre en passende fælles brug af frekvenser, navnlig hvor brugen kun er betinget af generelle
tilladelser, at sikre effektiv brug af frekvenser eller at opfylde almennyttige mål i overensstemmelse
med EU-retten.
(115)Radiofrekvensbrugerne bør også kunne vælge frit, hvilke tjenester de vil tilbyde via radiofrekvenserne.
Der bør på den anden side tillades foranstaltninger, der kræver, at der tilbydes en bestemt tjeneste for at
opfylde klart afgrænsede almennyttige målsætninger, herunder menneskers sikkerhed, behovet for
fremme af social, regional eller territorial samhørighed eller undgåelse af ineffektiv udnyttelse af
radiofrekvenser, hvis en sådan fravigelse er nødvendig og står i et rimeligt forhold til målene. Disse mål
bør omfatte fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme som fastlagt af
medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medmindre det er nødvendigt for at beskytte
menneskers sikkerhed eller undtagelsesvis for at opfylde andre almennyttige mål som defineret af
medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten, bør undtagelser ikke give bestemte tjenester
eksklusiv brugsrettigheder, men i stedet give de pågældende tjenester forrang, så andre tjenester eller
teknologier så vidt muligt også kan anvende samme radiofrekvensbånd. Det henhører under
medlemsstaternes kompetence at fastlægge omfanget og arten af enhver undtagelse vedrørende fremme
af kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme.
(116)Da allokering af radiofrekvenser til bestemte teknologier eller tjenester udgør en fravigelse af
principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet og begrænser friheden til at vælge, hvilken tjeneste
der udbydes, eller hvilken teknologi der anvendes, bør ethvert forslag om en sådan allokering være
gennemsigtigt og gøres til genstand for en offentlig høring.
(117)Hvor medlemsstaterne undtagelsesvist beslutter at begrænse friheden til at udbyde elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den
offentlige sundhed, bør medlemsstaterne angive grundene til en sådan begrænsning.
(118)Radiofrekvenser bør forvaltes på en måde, der sikrer, at skadelig interferens undgås. Det
grundlæggende begreb skadelig interferens bør derfor defineres tydeligt, så regulerende indgreb
begrænses til, hvad der er nødvendigt for at forhindre en sådan interferens, idet der også tages hensyn
til behovet for at overveje avancerede metoder til beskyttelse mod skadelig interferens med det formål
at anvende disse teknologier og radiofrekvensforvaltningsmetoder til så vidt muligt at undgå
anvendelse af princippet om ikkeinterferens og ikkebeskyttelse. Transport har i høj grad et
grænseoverskridende element, og digitaliseringen af den medfører store udfordringer. Køretøjer (såsom
metro, busser, biler, lastbiler, toge) bliver mere og mere autonome og netforbundne. I det indre marked
er det blevet lettere for køretøjer at krydse nationale grænser. Det er afgørende at have pålidelig
kommunikation og undgå skadelig interferens, hvis køretøjerne og de ombordværende
kommunikationssystemer skal fungere sikkert og godt.
(119)Med en stigende radiofrekvensefterspørgsel og nye forskellige applikationer og teknologier, som
forudsætter en mere fleksibel adgang og brug af radiofrekvenser, bør medlemsstaterne fremme delt
brug af radiofrekvenser ved at indføre så egnede tilladelsesordninger som muligt for de enkelte
scenarier og ved at fastsætte egnede og transparente regler og betingelser herfor. Delt brug af
radiofrekvenser sikrer i højere grad faktisk og effektiv udnyttelse af frekvenserne, idet den giver flere
uafhængige brugere eller anordninger adgang til samme radiofrekvensbånd efter forskellige retlige
ordninger, således at der bliver yderligere radiofrekvensressourcer til rådighed, udnyttelsen bliver mere
effektiv, og fremme adgangen til radiofrekvenserne for nye brugere. Delt brug kan bygge på generelle
tilladelser eller tilladelsesfri brug, som under bestemte betingelser for delt brug giver flere brugere
mulighed for at få adgang til og bruge samme radiofrekvenser i forskellige geografiske områder eller på
forskellige tidspunkter. Den kan også baseres på individuelle brugsrettigheder efter ordninger såsom
tilladelsesbetinget delt adgang, hvor alle brugere (med en eksisterende bruger og nye brugere) aftaler
vilkårene og betingelserne for den delte adgang under tilsyn af de kompetente myndigheder, således at
et minimum af radiotransmissionskvalitet sikres. Hvis medlemsstaterne tillader delt brug efter
435
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0436.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forskellige tilladelsesordninger, bør de ikke fastsætte varighed for en sådan brug, der er meget
forskellige, i de forskellige tilladelsesordninger.
(120)Generelle tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser kan fremme den mest effektive
radiofrekvensanvendelse og i nogle tilfælde fremme innovation og er konkurrencefremmende, mens
individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i andre tilfælde kan være den mest hensigtsmæssige
tilladelsesordning under visse specifikke omstændigheder. Individuelle brugsrettigheder bør f.eks.
overvejes, når radiofrekvensernes gunstige spredningsmønstre eller transmissionens påtænkte
effektniveau indebærer, at generelle tilladelser ikke kan afhjælpe interferensproblemerne i lyset af den
påkrævede tjenestekvalitet. Tekniske foranstaltninger som f.eks. løsninger til at forbedre kvaliteten af
modtagere kan gøre det muligt at anvende generelle tilladelser eller muliggøre radiofrekvensdeling og
eventuelt undgå systematisk brug af princippet om ikkeinterferens og ikkebeskyttelse.
(121)Medlemsstaterne bør for at sikre forudsigelighed, juridisk forudsigelighed og investeringsstabilitet på
forhånd fastsætte passende kriterier med henblik på at fastslå, om målene om effektiv udnyttelse af
radiofrekvenser overholdes af rettighedshaverne, når de anvender de vilkår, der er knyttet til de
individuelle brugsrettigheder og generelle tilladelser. Interesserede parter bør inddrages i fastlæggelsen
af sådanne vilkår og på en transparent måde meddeles, hvordan det vil blive vurderet, om de har opfyldt
deres forpligtelser.
(122)For at undgå, at der skabes hindringer for adgangen til markedet, navnlig gennem
konkurrencehæmmende hamstring, bør medlemsstaternes håndhævelse af de vilkår, der er knyttet til
brugsrettigheden til radiofrekvenser, være effektiv, og alle kompetente myndigheder bør om nødvendigt
bidrage. Håndhævelsesbetingelserne bør omfatte anvendelse af en klausul om, at brugsrettigheden
fortabes, hvis frekvenserne ikke reelt udnyttes (»use it or lose it«). Af hensyn til den juridiske
forudsigelighed i forbindelse med eventuelle sanktioner for manglende udnyttelse af radiofrekvenser
bør der på forhånd fastsættes minimumsgrænser for udnyttelse, herunder med hensyn til tidsrum,
omfang og radiofrekvensernes identitet. Salg og udlejning af radiofrekvenser bør sikre en effektiv
udnyttelse for den oprindelige rettighedshaver.
(123)Hvis de harmoniserede betingelser for et radiofrekvensbånd er blevet fastsat i henhold til beslutning
nr. 676/2002/EF, skal de kompetente myndigheder træffe afgørelse om, hvilken tilladelsesordning der
er den mest hensigtsmæssige at anvende i det pågældende frekvensbånd eller dele heraf. Hvis alle
medlemsstaterne sandsynligvis står over for lignende problemer, hvor divergerende løsninger kan
fragmentere det indre marked for udstyr og derved forsinke udrulningen af 5G-systemer, kan det være
nødvendigt for Kommissionen under videst mulig hensyntagen til udtalelsen fra
Frekvenspolitikgruppen at anbefale fælles løsninger, som anerkender gældende tekniske
harmoniseringsforanstaltninger. Dette kunne være en fælles værktøjskasse for medlemsstaterne, som de
kan tage i betragtning, når de fastlægger passende ensartede tilladelsesordninger, der skal anvendes på
et bånd eller en del af et bånd, alt efter faktorer som f.eks. befolkningstæthed, båndenes
spredningsmønstre, forskellen mellem anvendelse i byområder og landdistrikter, et eventuelt behov for
at beskytte eksisterende tjenester og de deraf følgende konsekvenser for stordriftsfordele i
produktionen.
(124)Deling af netinfrastruktur og i visse tilfælde radiofrekvensdeling kan gøre en mere faktisk og effektiv
udnyttelse af radiofrekvenser mulig og sikre en hurtig udrulning af net, navnlig i områder, der er
mindre tætbefolkede. Når de kompetente myndigheder fastsætter, hvilke betingelser der skal knyttes til
retten til radiofrekvenser, bør de også overveje at tillade forskellige former for deling eller koordinering
mellem virksomheder med henblik på at sikre en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller
overholdelse af dækningsforpligtelser i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper.
(125)Kravene om overholdelse af principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet i tildelingen af
brugsrettigheder samt muligheden for at overdrage rettigheder mellem virksomheder understøtter
friheden og midlerne til at levere elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden og gør det
derved også lettere at opfylde almennyttige mål. Dette direktiv foregriber ikke, hvorvidt
radiofrekvenser tildeles direkte til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller til
436
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0437.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
enheder, der bruger disse net eller tjenester. Sådanne enheder kan være udbydere af radio- eller tv-
spredningsvirksomhed. Ansvaret for overholdelsen af de vilkår fastsat i brugsrettighederne til
radiofrekvenser, og de relevante vilkår, der er knyttet til den generelle tilladelse, bør dog ligge hos den
virksomhed, der har fået tildelt brugsrettigheder til radiofrekvenserne. Visse forpligtelser, som radio- og
tv-selskaber pålægges for udbud af audiovisuelle medietjenester, kan gøre det nødvendigt at anvende
særlige kriterier og procedurer for tildelingen af brugsrettigheder til radiofrekvenser for at opfylde et
bestemt almennyttigt mål, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med EU-retten.
Proceduren for at tildele sådanne rettigheder bør dog under alle omstændigheder være objektiv,
transparent, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpasset.
(126)Ifølge EU-Domstolens retspraksis bør alle nationale begrænsninger af de rettigheder, der sikres i
artikel 56 i TEUF, være objektivt begrundet og forholdsmæssigt afpasset og bør ikke overskride dem,
der er nødvendige for at nå deres mål. Radiofrekvenser, der er tildelt uden at følge en åben procedure,
bør endvidere ikke anvendes til andre formål end det almennyttige mål, til hvilket de blev tildelt. I så
tilfælde bør de interesserede parter gives mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig
frist. Som led i ansøgningsproceduren for tildeling af rettigheder bør medlemsstaterne efterprøve, om
ansøgeren kan opfylde de vilkår, der skal knyttes til sådanne rettigheder. Disse vilkår bør afspejles i
udvælgelseskriterierne, som fastsættes på en objektiv, transparent, forholdsmæssigt afpasset og
ikkediskriminerende måde forud for indledningen af en konkurrencepræget udvælgelsesprocedure. Med
henblik på at anvende sådanne kriterier kan ansøgeren anmodes om at fremlægge de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne godtgøre den pågældendes evne til at opfylde disse vilkår. Hvis disse
oplysninger ikke gives, kan ansøgningen om ret til at anvende en radiofrekvens afvises.
(127)Medlemsstaterne bør forud for tildelingen af rettigheder kun pålægge kontrol af elementer, som en
ansøger, der udviser almindelig omhu, med rimelighed kan forventes af opfylde, idet der tages behørigt
hensyn til vigtigheden af den samfundsmæssige værdi og markedsværdien af radiofrekvenser som en
knap offentlig ressource. Dette berører ikke muligheden for efterfølgende kontrol af, hvorvidt
udvælgelseskriterierne er opfyldt, f.eks. ved milepæle, hvis kriterierne ikke med rimelighed kunne
opfyldes indledningsvist. For at opretholde en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser bør
medlemsstater ikke tildele rettigheder, hvis deres kontrol tyder på, at ansøgeren ikke kan opfylde
betingelserne, jf. dog muligheden for at fremme en tidsbegrænset brug til forsøgsformål. Tilladelser til
brug af radiofrekvenser af en vis varighed bør gøre investeringerne mere forudsigelige, hvilket bidrager
til en hurtigere netudrulning og bedre tjenester samt til stabilitet, der understøtter radiofrekvenshandel
og -udlejning. Medmindre der gives tilladelse til at bruge radiofrekvenser for en ubegrænset periode,
bør varigheden både tage hensyn til de fastsatte mål og være tilstrækkelig til at fremme
tilbagebetalingen af de investeringer, der er foretaget. Selv om en længere varighed bidrager til større
investeringsforudsigelighed, tjener foranstaltninger, der skal sikre en faktisk og effektiv udnyttelse af
radiofrekvenser, såsom den kompetente myndigheds beføjelse til at ændre eller tilbagekalde retten,
såfremt vilkårene fastsat i brugsrettighederne ikke opfyldes, eller fremme af radiofrekvenshandel og -
udlejning, til at forhindre en uhensigtsmæssig akkumulering af radiofrekvenser og skaber større
fleksibilitet i distributionen af radiofrekvensressourcer. Større brug af afgifter på årsbasis er også et
middel til at sikre en løbende vurdering af brugen af radiofrekvenserne af rettighedshaveren.
(128)I betragtning af hvor vigtig en rolle teknisk innovation spiller, bør medlemsstaterne kunne tildele
rettigheder til brug af radiofrekvenser til forsøgsformål med særlige begrænsninger og på særlige
betingelser, der er nøje begrundet i, at rettighederne kun gælder for sådanne forsøg.
(129)De kompetente myndigheder bør, når de beslutter, om en eksisterende brugsrettighed til harmoniserede
radiofrekvenser skal fornys, tage hensyn til, i hvilken grad en fornyelse vil fremme målene med
regelsættet og andre mål i henhold til EU-retten eller national ret. Sådanne beslutninger bør være
genstand for en åben, ikkediskriminerende og transparent procedure og bygge på en revision af,
hvordan de vilkår fastsat i de pågældende brugsrettigheder, er blevet opfyldt. Når medlemsstaterne
vurderer, om der er behov for at forny brugsrettigheder, bør de afveje, hvilke konsekvenser det har for
konkurrencen at forny tildelte rettigheder i forhold til at åbne frekvensbåndet for nye brugere og
dermed måske fremme en mere effektiv udnyttelse eller en innovativ ny brug. De kompetente
437
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0438.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
myndigheder bør i denne forbindelse kunne beslutte kun at tillade en begrænset varighed af fornyelsen
for at forhindre alvorlige forstyrrelser af den etablerede brug. Selv om beslutninger om, hvorvidt
rettigheder, der er tildelt inden dette direktiv finder anvendelse, skal fornys, bør respektere allerede
gældende regler, bør medlemsstaterne også sikre, at de ikke skader målene med dette direktiv.
(130)Når medlemsstaterne fornyereksisterende brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser, bør de
sammen med vurderingen af behovet for at forny rettigheden, revurdere de dertil hørende afgifter for at
sikre, at disse afgifter fortsat fremmer en optimal brug, idet der tages hensyn til bl.a.
markedsudviklingen og den teknologiske udvikling. Af hensyn til den juridiske forudsigelighed er det
hensigtsmæssigt, at eventuelle tilpasninger af eksisterende afgifter baseres på de samme principper,
som gælder ved tildeling af nye brugsrettigheder.
(131)En effektiv forvaltning af radiofrekvenser kan sikres ved at sørge for, at de radiofrekvenser, der allerede
er tildelt, fortsat bruges effektivt. For at give rettighedshavere juridisk forudsigelighed bør der tages
stilling til muligheden for at forny brugsrettigheder inden for en rimelig frist forud for udløbet af de
pågældende rettigheder, f.eks. hvor rettigheder er blevet tildelt for 15 år eller derover, mindst to år før
udløbet af disse rettighederne, medmindre muligheden for fornyelse udtrykkeligt blev udelukket på
tidspunktet for tildeling af rettighederne. Af hensyn til den løbende forvaltning af ressourcer bør de
kompetente myndigheder kunne tage stilling til sådanne spørgsmål på eget initiativ samt på anmodning
af rettighedshaveren. Brugsrettighederne bør ikke fornys imod rettighedshaverens ønske.
(132)Overdragelse af brugsrettigheder til radiofrekvenser kan være et effektivt middel til at opnå en mere
effektiv udnyttelse af frekvenserne. Af fleksibilitets- og effektivitetshensyn og for at muliggøre en
markedsbaseret værdiansættelse af radiofrekvenser bør medlemsstaterne som udgangspunkt tillade
radiofrekvensbrugerne at overdrage eller udleje deres brugsrettigheder til tredjemand efter en enkelt
procedure og i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i sådanne rettigheder, og
konkurrencereglerne under den ansvarlige nationale tilsynsmyndigheds tilsyn. Medlemsstaterne bør for
at
fremme
en
sådan
overdragelse
eller
udlejning,
forudsat
at
de
tekniske
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til beslutning nr. 676/2002/EF, overholdes,
også behandle anmodninger om at få radiofrekvensrettigheder delt eller skilt ad og om at få vilkår for
brugen taget op til fornyet overvejelse.
(133)Det bør være op til de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder at træffe
foranstaltninger specifikt med henblik på at fremme konkurrencen, når brugsrettigheder til
radiofrekvenser tildeles eller fornys, da de har den fornødne økonomiske og tekniske viden og det
fornødne kendskab til markedet. Betingelserne for tildeling af radiofrekvenser kan påvirke
konkurrenceforholdene på markederne for elektronisk kommunikation og adgangsbetingelserne.
Begrænset adgang til radiofrekvenser, navnlig hvor disse er knappe, kan skabe adgangsbarrierer eller
hæmme investeringer, udrulning af net, levering af nye tjenester eller applikationer, innovation og
konkurrence. Nye brugsrettigheder, herunder dem, der er erhvervet gennem overdragelse eller leje, og
indførelsen af nye fleksible kriterier for radiofrekvensbrug kan også påvirke konkurrencen. Visse
betingelser, der bruges til at fremme konkurrencen, kan, hvis de anvendes urimeligt, have andre
virkninger, f.eks. kan radiofrekvenslofter og -reservationer skabe en kunstig knaphed,
engrosadgangsforpligtelser kan begrænse forretningsmodeller unødigt i mangel af markedsstyrke og
begrænsninger af overdragelser kan hindre udviklingen af sekundære markeder. Det er derfor
nødvendigt at foretage en konsistent og objektiv konkurrencetest af pålæggelsen af sådanne betingelser,
og den bør foretages konsekvent. Brugen af sådanne foranstaltninger bør derfor baseres på de nationale
tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders grundige og objektive vurdering af markedet
og konkurrenceforholdene. De nationale kompetente myndigheder bør imidlertid altid sikre en faktisk
og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser og at konkurrenceforvridning gennem konkurrencehæmmende
hamstring undgås.
(134)Med udgangspunkt i Frekvenspolitikgruppens udtalelser kan det for at undgå grænseoverskridende
interferens være nødvendigt at vedtage en fælles frist for, hvornår det kan tillades at bruge et
radiofrekvensbånd, der er blevet harmoniseret i overensstemmelse med beslutning nr. 676/2002/EF,
438
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0439.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
ligesom en sådan frist kan være nyttig, når det skal sikres, at fordelene ved de tilhørende tekniske
harmoniseringsforanstaltninger for udstyrsmarkeder og ved udrulningen af net og tjenester med meget
høj kapacitet udnyttes fuldt ud. Anvendelse af et radiofrekvensbånd kræver, at der tildeles
radiofrekvenser i henhold til en generel tilladelsesordning eller individuelle brugsrettigheder, for at det
er tilladt at anvende radiofrekvenserne, så snart tildelingsprocessen er afsluttet. Af hensyn til tildelingen
af radiofrekvensbånd kan det være nødvendigt at frigive et frekvensbånd, som er optaget af andre
brugere, og at yde dem erstatning. Gennemførelse af en fælles frist for tilladelse til anvendelse af
harmoniserede frekvensbånd for elektroniske kommunikationstjenester, herunder 5G, kan imidlertid i
en given medlemsstat blive berørt af uløste problemer i forbindelse med grænseoverskridende
koordinering mellem medlemsstaterne eller med tredjelande, problemer med at sikre den tekniske
migrering af eksisterende brugere af et bånd, begrænsning af anvendelsen af frekvensbåndet af hensyn
til et mål af almen interesse, beskyttelse af den nationale sikkerhed og forsvaret eller force majeure.
Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne, hvad angår geografisk dækning, tidsaspekter og
radiofrekvensområde, gøre alt for at begrænse eventuelle forsinkelser mest muligt. Derudover kan
medlemsstaterne, hvor det er relevant, i lyset af deres vurdering af de relevante forhold anmode
Unionen om at yde juridisk, politisk og teknisk bistand med henblik på at løse problemer vedrørende
radiofrekvenskoordinering med Unionens nabolande, herunder kandidatlande og tiltrædelseslande,
således at de pågældende medlemsstater kan opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten.
(135)For at sikre øget koordineret adgang til radiofrekvensressourcer senest i 2020 med henblik på at opnå
faste og trådløse højhastighedsnet, i forbindelse med 5G, er 3,4-3,8 GHz- og 24,25-27,5 GHz-båndene
af Frekvenspolitikgruppen blevet identificeret som prioriterede frekvensbånd, der er egnede til at
opfylde målene i 5G-handlingsplanen senest i 2020. 40,5-43,5 GHz- og 66-71 GHz-båndene er også
blevet udpeget med henblik på yderligere undersøgelse. Det er derfor nødvendigt at sikre, at 3,4-
3,8 GHz- og 24,25-27,5 GHz-båndene eller dele deraf senest den 31. december 2020 stilles til rådighed
for jordbaserede systemer, som kan levere trådløse bredbåndstjenester på harmoniserede betingelser
fastsat i tekniske gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 4 i beslutning nr. 676/2002/EF
som supplement til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/899
(
33
),
eftersom disse bånd
har særlige egenskaber, hvad angår dækning og datakapacitet, som gør det muligt at kombinere dem i
tilstrækkelig grad med henblik på at opfylde 5G-kravene. Medlemsstaterne kan dog blive berørt af
interferens, der sandsynligvis vil hidrøre fra tredjelande, som i overensstemmelse med ITU's
radioreglement har udpeget disse frekvensbånd til andre tjenester end international mobil
telekommunikation. Dette kan påvirke forpligtelsen til at overholde en fælles gennemførelsesdato. Den
fremtidige anvendelse af 26 GHz-båndet til jordbaserede trådløse 5G-tjenester vil sandsynligvis bl.a.
være rettet mod byområder og hotspotområder i byudkanter, mens der må påregnes en vis udrulning
langs større veje og jernbanespor i landdistrikter. Dette giver mulighed for at anvende 26 GHz-båndet
til andre tjenester end trådløse 5G-tjenester uden for disse geografiske områder, f.eks. til
erhvervsspecifik kommunikation eller indendørs brug, og gør det derfor muligt for medlemsstaterne at
udpege dette frekvensbånd og gøre det tilgængeligt på et ikkeeksklusivt grundlag.
(136)Når efterspørgslen efter et radiofrekvensbånd overstiger de tilgængelige radiofrekvenser, og
medlemsstaterne som følge deraf konkluderer, at brugsrettighederne til radiofrekvenser skal begrænses,
bør de procedurer, der gælder for tildeling af disse rettigheder, være hensigtsmæssige og
gennemskuelige for at undgå forskelsbehandling og for at optimere brugen af disse knappe ressourcer.
Sådanne begrænsninger bør være berettigede, forholdsmæssigt afpassede og baseret på en omhyggelig
vurdering af markedsvilkårene, idet der tages behørigt hensyn til de overordnede fordele for brugerne
og til nationale mål og målene for det indre marked. Målene for enhver begrænsningsprocedure bør
fastsættes tydeligt i forvejen. Medlemsstaterne bør, når de skal vælge den mest hensigtsmæssige
udvælgelsesprocedure, rettidigt og på en transparent måde, og i overensstemmelse med
koordineringstiltag truffet på EU-plan, høre alle interesserede parter om procedurens berettigelse, mål
og betingelser. Medlemsstaterne bør bl.a. kunne anvende konkurrenceprægede eller sammenlignende
udvælgelsesprocedurer ved tildeling af radiofrekvenser eller nummerressourcer af særlig økonomisk
værdi. Ved forvaltningen af sådanne ordninger bør de kompetente myndigheder tage hensyn til målene
i dette direktiv. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der kan stilles yderligere rettigheder til rådighed i et
439
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0440.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
frekvensbånd, bør den indlede proceduren herfor.
(137)En voldsom stigning i efterspørgslen efter radiofrekvenser og i slutbrugernes efterspørgsel efter trådløs
bredbåndskapacitet kan betyde, at der må findes løsninger, som muliggør alternative, komplementære
og frekvensmæssigt effektive adgangsløsninger, herunder trådløse adgangssystemer med lav effekt og
lille rækkevidde, såsom RLAN og net med små mobiladgangspunkter med lav effekt. Sådanne
komplementære trådløse adgangssystemer, navnlig offentligt tilgængelige RLAN-adgangspunkter,
forbedrer adgangen til internettet for slutbrugere og mobiltrafikfordelingen for mobiloperatørerne.
RLAN benytter harmoniserede radiofrekvenser, uden at der stilles krav om en individuel tilladelse eller
brugsrettighed til radiofrekvenser. De fleste RLAN-adgangspunkter benyttes til dato af private brugere
som lokale trådløse forlængelser af deres faste bredbåndsforbindelse. Slutbrugere bør inden for
rammerne af deres eget internetabonnement ikke forhindres i at dele adgangen til deres RLAN med
andre, således at antallet af tilgængelige adgangspunkter øges, navnlig i tætbefolkede områder, den
trådløse datakapacitet maksimeres ved hjælp af genanvendelse af radiofrekvenser, og der skabes en
omkostningseffektiv trådløs bredbåndsinfrastruktur, der er tilgængelig for andre brugere. Unødige
begrænsninger for udrulning og sammenkobling af RLAN-adgangspunkter bør derfor også fjernes.
(138)De offentlige myndigheder eller offentlige tjenesteudbydere, som bruger RLAN i deres bygninger til
gavn for personale, gæster eller kunder, f.eks. for at fremme adgangen til e-forvaltningstjenester eller til
oplysninger om offentlig transport eller trafikstyring, kunne også give adgang til sådanne
adgangspunkter til almen brug for borgerne som en ekstra tjeneste ud over de tjenester, som de leverer
til offentligheden i disse lokaler, i det omfang konkurrencereglerne og reglerne om offentlige udbud
tillader det. Udbydere af en sådan lokal adgang til elektroniske kommunikationsnet på eller omkring en
privat ejendom eller et afgrænset offentligt område på et ikkekommercielt grundlag eller som
ekstraydelse til en anden aktivitet, der ikke afhænger af en sådan adgang, såsom RLAN-hotspots, der
stilles til rådighed for kunder, der betaler for andre ydelser, eller til offentligheden generelt i området,
kan blive omfattet af kravene i generelle tilladelser til brug af radiofrekvenser, men bør ikke skulle
opfylde betingelser eller krav, der er knyttet til de generelle tilladelser, og som gælder udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forpligtelser vedrørende slutbrugere
eller samtrafik. En sådan udbyder bør dog være omfattet af reglerne om ansvar fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
(
34
).
Nye teknologier kommer til, såsom LiFi (Light
Fidelity), og de vil supplere den aktuelle radiofrekvenskapacitet i RLAN og trådløse adgangspunkter
med adgangspunkter, der er baseret på optisk synligt lys, og vil føre til hybride lokale datanet, der
muliggør optisk trådløs kommunikation.
(139)Da trådløse adgangspunkter med lav effekt og lille rækkevidde som f.eks. femtoceller, picoceller,
metroceller eller mikroceller kan være meget små og benytter udstyr, der ikke er iøjefaldende i lighed
med, hvad der anvendes i private RLAN-routere, som ikke kræver tilladelser ud over, dem der er
nødvendigt for brugen af radiofrekvenser, og da sådanne adgangspunkter har en positiv indflydelse på
udnyttelsen af radiofrekvenser og udviklingen af trådløs kommunikation, bør enhver indskrænkning af
deres udrulning begrænses mest muligt. Som følge heraf bør medlemsstaterne for at fremme udrulning
af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og med forbehold af gældende krav vedrørende
radiofrekvensforvaltning ikke underlægge udrulning af sådanne anordninger på bygninger, som ikke er
officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske
eller historiske værdi, individuelle tilladelser, undtagen af hensyn til den offentlige sikkerhed. Med
henblik herpå bør deres egenskaber, såsom maksimal størrelse, vægt og emissionsegenskaber,
specificeres på EU-plan på en forholdsmæssig afpasset måde for så vidt angår lokal udrulning og for at
sikre et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden som fastsat i henstilling 1999/519/EF. Med henblik
på drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde bør artikel 7 i direktiv 2014/53/EU anvendes.
Dette gælder med forbehold for den private ejendomsret, der er fastsat i EU-retten eller national ret.
Proceduren for behandling af ansøgninger om tilladelser bør strømlines og bør ikke berøre eventuelle
kommercielle aftaler, og eventuelle administrationsgebyrer bør begrænses til de administrative
omkostninger ved behandling af ansøgningen. Vurderingen af en ansøgning om en tilladelse bør tage så
kort tid som muligt og i princippet højst fire måneder.
440
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0441.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(140)Offentlige bygninger og anden offentlig infrastruktur besøges og anvendes dagligt af et stort antal
slutbrugere, der har behov for konnektivitet til at bruge e-forvaltning, e-transport og andre tjenester.
Andre offentlige infrastrukturer såsom gadelamper, lyssignaler er meget værdifulde steder til udrulning
af små celler f.eks. som følge af deres tæthed. Uden at dette berører de kompetente myndigheders
mulighed for at underlægge udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde forudgående
individuelle tilladelser, bør operatørerne have adgang til disse offentlige steder, så de i tilstrækkelig
grad kan imødekomme efterspørgslen. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at sådanne offentlige
bygninger og anden offentlig infrastruktur stilles til rådighed på rimelige betingelser i forbindelse med
udrulningen af små celler med henblik på at supplere direktiv 2014/61/EU, jf. dog principperne i dette
direktiv. I direktiv 2014/61/EU følges en funktionel tilgang, og der pålægges kun adgangsforpligtelser
for fysisk infrastruktur, når denne indgår i et net, og kun hvis den ejes eller benyttes af en netoperatør,
hvorved mange bygninger, der ejes eller benyttes af offentlige myndigheder, falder uden for direktivets
anvendelsesområde. Det er imidlertid ikke nødvendigt med en særlig forpligtelse for fysisk
infrastruktur såsom kabelkanaler eller master, der anvendes til intelligente transportsystemer, som ejes
af netoperatører (udbydere af transporttjenester eller udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet), og et nets værtsdele, som derved er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2014/61/EU.
(141)Bestemmelserne i nærværende direktiv finder for så vidt angår adgang og samtrafik anvendelse på
offentlige elektroniske kommunikationsnet. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet til andre end
offentligheden er ikke underlagt nogen forpligtelser vedrørende adgang eller samtrafik i henhold til
dette direktiv, medmindre de i kraft af adgang til offentlige net kan underlægges betingelser, som er
fastsat af medlemsstaterne.
(142)Begrebet »adgang« defineres vidt forskelligt, og der er derfor behov for en præcis definition af,
hvordan begrebet bruges i dette direktiv, uden at det berører dets anvendelse i forbindelse med andre af
Unionens bestemmelser. En operatør kan eje det underliggende net eller de underliggende faciliteter
eller leje nogle af dem eller dem alle.
(143)På et marked med fri og åben konkurrence bør der ikke være begrænsninger, der hindrer virksomheder i
at forhandle sig frem til indbyrdes adgangs- og samtrafikaftaler, navnlig hvad angår
grænseoverskridende aftaler, i overensstemmelse med TEUF's konkurrenceregler. I forbindelse med
skabelsen af et mere effektivt, reelt paneuropæisk marked med effektiv konkurrence, flere
valgmuligheder og konkurrencedygtige tjenester for slutbrugere bør virksomheder, som modtager
anmodninger om adgang eller samtrafik fra andre virksomheder, som er omfattet af en generel tilladelse
for at kunne udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til offentligheden, i princippet
indgå sådanne aftaler på et kommercielt grundlag og forhandle i god tro.
(144)På markeder, hvor der også fremover vil være stor forskel på virksomhedernes forhandlingsposition, og
hvor visse virksomheder er afhængige af infrastruktur, der udbydes af andre selskaber, for at kunne
fremføre deres tjenester, vil det være hensigtsmæssigt, at der opstilles en rammelovgivning, som sikrer,
at markedet fungerer effektivt. De nationale tilsynsmyndigheder bør gives mulighed for at sikre den
fornødne adgang, samtrafik og interoperabilitet mellem tjenester til gavn for slutbrugerne, når det ikke
lykkes at nå til enighed om en aftale på kommercielt grundlag. De kan navnlig sikre end-to-end-
konnektivitet ved at pålægge virksomheder, der er omfattet af den generelle tilladelse, og som
kontrollerer adgangen til slutbrugere, forholdsmæssige forpligtelser. Kontrol over adgangsmuligheder
kan indebære ejerskab af eller kontrol over den fysiske forbindelse til slutbrugeren (hvad enten det er
på fast- eller mobilnettet) eller mulighed for at ændre eller inddrage det eller de nationale numre, der er
nødvendige for at oprette forbindelse til en slutbrugers nettermineringspunkt. Det vil f.eks. være
aktuelt, hvis netoperatører uden rimelig grund begrænser slutbrugernes muligheder for at tilslutte sig
internetportaler og tjenester.
(145)I lyset af princippet om ikkediskrimination bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at alle
virksomheder uanset deres størrelse eller forretningsmodel, og hvad enten de er vertikalt integrerede
eller adskilte, kan opnå samtrafik på rimelige vilkår med henblik på at udbyde end-to-end-konnektivitet
441
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0442.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
og adgang til internettet.
(146)Nationale love eller administrative forskrifter, der knytter betingelser og vilkår for adgang eller
samtrafik sammen med aktiviteterne hos den part, der anmoder om samtrafik, herunder specifikt
omfanget af den pågældendes investeringer i netinfrastruktur, i stedet for at knytte dem til de leverede
samtrafik- eller adgangstjenester, kan resultere i konkurrencefordrejning, hvilket er i strid med
konkurrencelovgivningen.
(147)Netoperatører, der kontrollerer adgangen til deres egne kunder, gør dette ved hjælp af entydige numre
eller adresser i en offentliggjort nummer- eller adresseoversigt. Andre netoperatører skal kunne aflevere
trafik til disse kunder og har således brug for at kunne kobles sammen enten direkte eller indirekte. Der
bør derfor fastsættes bestemmelser om rettigheder og pligter til at forhandle om indgåelse af
samtrafikaftaler.
(148)Interoperabilitet er en fordel for slutbrugerne og er et vigtigt mål for denne rammelovgivning. Fremme
af interoperabilitet er et af målene for de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder i henhold til denne rammelovgivning Denne rammelovgivning fastslår endvidere, at
Kommissionen skal offentliggøre en liste over standarder eller specifikationer for udbud af tjenester,
tekniske grænseflader eller netfunktioner som grundlag for at fremme harmoniseringen inden for
elektronisk kommunikation. Medlemsstaterne bør fremme anvendelsen af de offentliggjorte standarder
eller specifikationer i det omfang, disse er strengt nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem
tjenester og øge brugernes valgmuligheder.
(149)I øjeblikket afhænger både end-to-end-konnektivitet og adgang til beredskabstjenester af, at slutbrugere
benytter nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester. Den teknologiske udvikling eller
en øget brug af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester kunne medføre mangel på
tilstrækkelig interoperabilitet mellem kommunikationstjenester. Dette kunne skabe betydelige
hindringer for markedsadgangen og for den videre innovation og dermed i betydeligt omfang true
effektiv end-to-end-konnektivitet mellem slutbrugere.
(150)Hvis sådanne interoperabilitetsproblemer opstår, bør Kommissionen kunne anmode om en rapport fra
BEREC, som skal udarbejde en faktuel vurdering af markedssituationen på EU-niveau og
medlemsstatsniveau. Under størst mulig hensyntagen til BEREC's rapport og anden til rådighed
værende dokumentation og under hensyntagen til virkninger på det indre marked bør Kommissionen
afgøre, om der er behov for, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder
griber ind med regulering. Hvis Kommissionen mener, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre
kompetente myndigheder bør overveje regulatorisk indgriben, bør den kunne vedtage
gennemførelsesforanstaltninger, som specificerer, hvilken form og hvilket omfang eventuel regulatorisk
indgriben fra de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder bør have, herunder
navnlig myndighedernes og andre udbyderes forpligtelser til at offentliggøre og tillade brug, ændring
og videreformidling af relevante oplysninger og foranstaltninger med henblik på at pålægge alle eller
bestemte udbydere obligatorisk brug af standarder eller specifikationer.
(151)De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder bør i lyset af de specifikke
nationale omstændigheder vurdere, om en intervention er nødvendig og berettiget for at sikre end-to-
end-konnektivitet, og i givet fald pålægge de udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, som har et betydeligt dækningsniveau og betydelig brugerudbredelse,
forholdsmæssigt
afpassede
forpligtelser
i
overensstemmelse
med
Kommissionens
gennemførelsesforanstaltninger. Termen betydelig/-t bør fortolkes således, at den berørte udbyders
geografiske dækning og antal slutbrugere repræsenterer en kritisk masse med henblik på at nå målet om
at sikre end-to-end-konnektivitet mellem slutbrugere. Udbydere med et begrænset antal slutbrugere
eller begrænset geografisk dækning, som kun marginalt ville kunne bidrage til at nå dette mål, bør
normalt ikke være omfattet af sådanne interoperabilitetsforpligtelser.
(152)I tilfælde hvor virksomheder ikke har adgang til realistiske alternativer til et ikkereplikerbart
ledningsnet, kabler og tilhørende faciliteter i bygninger eller frem til det første koncentrationspunkt
442
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0443.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
eller fordelingspunkt, og med henblik på at skabe konkurrencemæssige resultater i slutbrugernes
interesse, bør de nationale tilsynsmyndigheder have beføjelse til at pålægge alle virksomheder
adgangsforpligtelser, uanset en udpegning som havende en stærk markedsposition. De nationale
tilsynsmyndigheder bør i den forbindelse tage hensyn til alle tekniske og økonomiske hindringer for
fremtidig replikering af net. Eftersom disse forpligtelser i visse tilfælde kan være indgribende,
underminere incitamenter til investeringer og have den konsekvens, at dominerende aktørers position
bliver styrket, bør de imidlertid kun pålægges, hvor det er begrundet og står i rimeligt forhold til at
opnå bæredygtig konkurrence på de relevante markeder. Alene det forhold, at der allerede findes mere
end en infrastruktur, bør ikke nødvendigvis fortolkes som tegn på, at dets aktiver kan replikeres.
Virksomhederne bør, om nødvendigt i kombination med sådanne adgangsforpligtelser, også kunne
påberåbe sig forpligtelsen til at give adgang til fysisk infrastruktur på grundlag af direktiv 2014/61/EU.
Forpligtelser, der pålægges af den nationale tilsynsmyndighed i henhold til nævnte direktiv, og
afgørelser truffet af andre kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2014/61/EU for at sikre
adgang til fysisk infrastruktur i bygninger eller fysisk infrastruktur frem til det første adgangspunkt bør
være i overensstemmelse.
(153)De nationale tilsynsmyndigheder bør i nødvendigt omfang kunne pålægge virksomhederne forpligtelser
til at give adgang til de faciliteter, der er nævnt i et bilag til dette direktiv, dvs.
programmeringsgrænseflader for applikationer (API'er) og elektroniske programoversigter (EPG'er),
ikke kun for at sikre slutbrugernes adgang til digitale radio- og tv-tjenester, men også til beslægtede
supplerende tjenester. Sådanne supplerende tjenester bør kunne omfatte programrelaterede tjenester,
der specifikt er udformet til at forbedre adgang for slutbrugere med handicap, og programrelaterede
internetforbundne tv-tjenester.
(154)Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer det koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, frem til
hvilket eller hvilken de agter at pålægge adgangsforpligtelser, er det vigtigt, at de vælger et punkt i
overensstemmelse med BEREC's retningslinjer. Hvis der vælges et punkt tættere på slutbrugerne, vil
det være mere fordelagtigt for den infrastrukturbaserede konkurrence og udrulningen af net med meget
høj kapacitet. Den nationale tilsynsmyndighed bør således først overveje at vælge et punkt i en bygning
eller lige uden for en bygning. Det kan være berettiget at udvide adgangsforpligtelserne til ledningsnet
og kabler efter det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, idet sådanne forpligtelser
begrænses til punkter, der ligger så tæt på slutbrugerne som muligt, og som kan være vært for et
tilstrækkeligt antal slutbrugere, i tilfælde hvor det påvises, at der er store og varige fysiske eller
økonomiske hindringer ved replikering, der medfører vigtige konkurrenceproblemer eller markedssvigt
på detailniveau til skade for slutbrugerne. Vurderingen af netelementers replikabilitet kræver en
markedsundersøgelse, der adskiller sig fra en analyse, der vurderer stærk markedsposition, og den
nationale tilsynsmyndighed behøver således ikke at fastslå, at der er tale om stærk markedsposition, for
at pålægge disse forpligtelser. På den anden side kræver en sådan analyse en tilstrækkelig økonomisk
vurdering af markedsforholdene for at fastslå, om de kriterier, som er nødvendige for at pålægge
forpligtelser, der går videre end det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, er opfyldt. Der er
større sandsynlighed for, at sådanne udvidede adgangsforpligtelser er nødvendige i geografiske
områder, hvor forretningsmulighederne for at udrulle alternativ infrastruktur er forbundet med større
risici, f.eks. på grund af lav befolkningstæthed eller et begrænset antal flerfamiliehuse. Omvendt kan en
høj koncentration af husstande være et tegn på, at det ikke er nødvendigt at pålægge sådanne
forpligtelser. De nationale tilsynsmyndigheder bør også overveje, om sådanne forpligtelser vil kunne
styrke positionen for virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition. De
nationale tilsynsmyndigheder bør kunne pålægge adgang til aktive eller virtuelle netelementer, der
bruges til at udbyde tjenester på sådan infrastruktur, hvis adgangen til passive elementer ville være
økonomisk ineffektiv eller fysisk umulig, og hvis den nationale tilsynsmyndighed mener, at formålet
med adgangsforpligtelsen ville blive omgået, hvis der ikke blev grebet ind. For at styrke en ensartet
reguleringspraksis i hele Unionen bør Kommissionen kunne kræve, at den nationale tilsynsmyndighed
trækker sine udkast til foranstaltninger til udvidelse af adgangsforpligtelserne tilbage efter det første
koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, hvis BEREC deler Kommissionens alvorlige tvivl om,
hvorvidt udkastet til foranstaltning er foreneligt med EU-retten og navnlig reguleringsmålene i dette
443
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0444.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
direktiv.
(155)I sådanne tilfælde og for at efterleve proportionalitetsprincippet kan det være hensigtsmæssigt for de
nationale tilsynsmyndigheder at undtage visse kategorier af ejere eller virksomheder eller begge fra
forpligtelser, der går videre end det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, der bør fastlægges
af de nationale tilsynsmyndigheder, med den begrundelse, at en adgangsforpligtelse, som ikke bygger
på en virksomheds udpegning som havende en stærk markedsposition, ville risikere at skade deres
forretningsmuligheder ved nyligt udrullede netelementer, navnlig for små lokale projekter.
Virksomheder, der udelukkende opererer på engrosniveau, bør ikke være genstand for sådanne
adgangsforpligtelser, hvis de tilbyder en effektiv alternativ adgang på et kommercielt grundlag til et net
med meget høj kapacitet på fair, ikkediskriminerende og rimelige vilkår og betingelser, herunder hvad
angår pris. Det bør være muligt at udvide denne undtagelse til også at gælde andre udbydere på samme
vilkår. Undtagelsen er muligvis ikke hensigtsmæssig for udbydere, der modtager offentlige midler.
(156)Deling af passiv infrastruktur, der benyttes ved trådløse elektroniske kommunikationstjenester i
overensstemmelse med konkurrenceretlige principper, kan være særlig nyttig for at maksimere
konnektivitet med meget høj kapacitet i hele Unionen, navnlig i områder, der er mindre tætbefolkede,
hvor replikering ikke er mulig, og hvor slutbrugerne risikerer ikke at have en sådan konnektivitet. De
nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder bør undtagelsesvis kunne pålægge
en sådan deling eller lokal roamingadgang i overensstemmelse med EU-retten, hvis denne mulighed er
klart fastlagt i de oprindelige vilkår for brugsrettigheden, og de påviser, at en sådan deling med fordel
kan bidrage til at overvinde uoverstigelige økonomiske eller fysiske hindringer, og adgangen til net
eller tjenester derfor er alvorligt mangelfuld eller fraværende, idet der tages hensyn til mange aspekter,
herunder især behovet for dækning langs større transportveje, udvalg og en bedre kvalitet af tjenester til
slutbrugerne samt behovet for at bevare incitamentet til at udrulle infrastruktur. I tilfælde, hvor der ikke
er adgang for slutbrugere, og deling af passiv infrastruktur alene ikke er tilstrækkelig til at håndtere
situationen, bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne pålægge forpligtelser til deling af aktiv
infrastruktur. Dermed bevarer de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder
fleksibiliteten til at vælge den mest hensigtsmæssige deling- eller adgangsforpligtelse, der bør være
forholdsmæssig og begrundet med udgangspunkt i det konstaterede problems art.
(157)Selvom det under visse omstændigheder kan være hensigtsmæssigt, at en national tilsynsmyndighed
eller en anden kompetent myndighed indfører forpligtelser for virksomheder, uanset om de er udpeget
som havende en stærk markedsposition, for at nå mål som end-to-end-konnektivitet eller
interoperabilitet mellem tjenester, er det nødvendigt at sikre, at sådanne forpligtelser pålægges i
overensstemmelse med regelsættet og navnlig dets anmeldelsesprocedurer. Sådanne forpligtelser bør
kun pålægges, når det er begrundet i hensynet til at sikre formålene med dette direktiv, og hvor det er
objektivt begrundet, gennemsigtigt, forholdsmæssigt og ikkediskriminerende med hensyn til at fremme
effektivitet, holdbar konkurrence, effektive investeringer og effektiv innovation og giver slutbrugerne
flest mulige fordele, og såfremt de pålægges i overensstemmelse med de relevante
anmeldelsesprocedurer.
(158)For at overvinde uoverstigelige økonomiske eller fysiske hindringer for at udbyde tjenester eller net,
der afhænger af udnyttelse af radiofrekvenser, til slutbrugerne, og hvor der er huller i mobildækningen,
kan lukningen heraf kræve adgang til og deling af passiv infrastruktur
—
eller hvor dette ikke er
tilstrækkeligt
—
deling af aktiv infrastruktur eller lokale roamingaftaler. Uden at dette berører de
delingsforpligtelser, der er knyttet til brugsrettigheder på grundlag af andre bestemmelser i dette
direktiv, og navnlig foranstaltninger med henblik på at fremme konkurrencen, kan de nationale
tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, når de agter at træffe foranstaltninger til at
pålægge deling af passiv infrastruktur
—
eller når passiv adgang og deling ikke er tilstrækkelig
—
deling af aktiv infrastruktur eller lokale roamingaftaler, dog også opfordres til at overveje den mulige
risiko for markedsdeltagerne i underforsynede områder.
(159)Konkurrenceregler kan muligvis ikke i sig selv altid sikre den kulturelle mangfoldighed og
mediepluralisme inden for digitalt tv. Den teknologiske og markedsmæssige udvikling nødvendiggør, at
444
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0445.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forpligtelser til at give betinget adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår tages op til
fornyet overvejelse med jævne mellemrum af en medlemsstat for så vidt angår dens nationale marked
for navnlig at afgøre, om det er berettiget at udvide dem, så de også omfatter EPG'er og API'er, i det
omfang, det er nødvendigt for at sikre slutbrugernes adgang til bestemte digitale radio- og tv-
transmissionstjenester. Medlemsstaterne bør kunne nærmere angive de digitale radio- og tv-
transmissionstjenester, som slutbrugerne skal sikres adgang til ved hjælp af de love og administrative
bestemmelser, de skønner nødvendige.
(160)Medlemsstaterne bør også kunne give deres nationale tilsynsmyndighed tilladelse til at revurdere
forpligtelserne i forbindelse med adgangsstyring af digitale radio- og tv-transmissionstjenester for
gennem en markedsanalyse at vurdere, om betingelserne for virksomheder, som ikke har en stærk
markedsposition på det relevante marked, skal trækkes tilbage eller ændres. En sådan tilbagetrækning
eller ændring bør ikke få negative følger for slutbrugernes adgang til sådanne tjenester eller for
udsigterne til en effektiv konkurrence.
(161)Det er under visse omstændigheder nødvendigt at opstille en række ex ante-forpligtelser for at sikre
udvikling af et konkurrencepræget marked med vilkår, som fremmer udrulning og ibrugtagning af net
og tjenester med meget høj kapacitet og de størst mulige fordele for slutbrugerne. Definitionen på stærk
markedsposition i dette direktiv svarer til begrebet dominerende stilling som fastlagt i EU-Domstolens
retspraksis.
(162)Der er en formodning for, at to eller flere virksomheder indtager en kollektivt dominerende stilling ikke
alene, når der består strukturelle eller andre indbyrdes forbindelser, men også når det relevante markeds
struktur må siges at være befordrende for koordineringseffekter, altså at det tilskynder til parallel eller
gensidigt tilpasset konkurrencebegrænsende markedsadfærd.
(163)Det er vigtigt, at sådanne ex ante-forpligtelser kun pålægges på et engrosmarked, hvor der er en eller
flere virksomheder med en stærk markedsposition, med henblik på at sikre holdbar konkurrence, og
hvor midlerne i medlemsstatens eller Unionens konkurrenceret ikke er tilstrækkelige til at løse
problemet. Kommissionen har under iagttagelse af principperne i konkurrenceretten opstillet
retningslinjer på EU-plan for, hvordan de nationale tilsynsmyndigheder skal vurdere, om der er reel
konkurrence på et givet marked, og om der er tale om en stærk markedsposition. De nationale
tilsynsmyndigheder bør analysere, om der er reel konkurrence for så vidt angår et bestemt produkt eller
tjenestemarked i et nærmere bestemt geografisk område, som kan være enten hele den pågældende
medlemsstat, en del heraf eller tilgrænsende dele af områder i flere medlemsstater set under ét. En
analyse af, om der foreligger effektiv konkurrence, bør omfatte en analyse af, om markedet er et
potentielt konkurrencemarked, og om den eventuelle mangel på konkurrence altså er varig. Disse
retningslinjer bør også behandle spørgsmålet om nye, fremspirende markeder, hvor den faktiske
markedsleder sandsynligvis har en betydelig markedsandel, men ikke bør pålægges urimelige
forpligtelser. Kommissionen bør regelmæssigt tage retningslinjerne op til revision, navnlig i forbindelse
med en revision af den eksisterende ret og under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis,
økonomisk tænkning og faktisk markedserfaring for at sikre, at de til stadighed er hensigtsmæssige på
et marked i hastig udvikling. De nationale tilsynsmyndigheder må samarbejde med hinanden, hvor det
pågældende marked viser sig at være transnationalt.
(164)Ved afgørelser af, om en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked, bør de
nationale tilsynsmyndigheder handle i overensstemmelse med EU-retten og tage størst muligt hensyn til
Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og vurderingen af en stærk markedsposition.
(165)De nationale tilsynsmyndigheder bør afgrænse relevante geografiske markeder på deres område, idet
der tages størst muligt hensyn til Kommissionens henstilling om relevante produkt- og
tjenestemarkeder (»henstillingen«), som er vedtaget i henhold til dette direktiv, og til nationale og
lokale forhold. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor som minimum analysere de markeder, som
er omfattet af henstillingen, herunder de markeder, som er opført, men ikke længere er reguleret i den
specifikke nationale eller lokale kontekst. De nationale tilsynsmyndigheder bør ligeledes analysere
markeder, der ikke er omfattet af henstillingen, men som er reguleret på det område, der er under deres
445
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0446.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
jurisdiktion, på grundlag af tidligere markedsanalyser, eller andre markeder, hvis de har tilstrækkelig
grundlag for at mene, at de tre kriterier, som er fastsat i dette direktiv, er opfyldt.
(166)Transnationale markeder kan afgrænses, når det er begrundet i markedsafgrænsning, under hensyntagen
til alle udbuds- og efterspørgselssidefaktorer i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper.
BEREC er det mest egnede organ til at foretage en sådan analyse, idet det drager fordel af de nationale
tilsynsmyndigheders omfattende fælles erfaring med afgræsning af nationale markeder. Der bør tages
hensyn til nationale forhold, når der foretages en analyse af potentielle transnationale markeder. Hvis
de transnationale markeder afgrænses og berettiger foranstaltninger, bør de berørte nationale
tilsynsmyndigheder samarbejde om at finde en hensigtsmæssig reguleringsmæssig respons, herunder i
anmeldelsesproceduren over for Kommissionen. De kan også samarbejde på samme vis i tilfælde, hvor
de transnationale markeder ikke er identificeret, men markedsvilkårene på deres områder er
tilstrækkeligt ensartede til at kunne få gavn af en koordineret reguleringspraksis, eksempelvis hvad
angår lignende omkostninger, markedsstrukturer eller operatører eller i tilfælde af transnational eller
sammenlignelig efterspørgsel fra slutbrugerne.
(167)Under visse omstændigheder er de geografiske markeder defineret som nationale eller subnationale,
f.eks. fordi udrulningen af nettet er af national eller lokal karakter, hvilket sætter grænserne for
virksomhedernes potentielle markedsposition, hvad angår engrosforsyning, men der er fortsat en
markant transnational efterspørgsel hos en eller flere kategorier af slutbrugere. Det kan navnlig være
tilfældet ved efterspørgsel fra slutbrugere inden for erhvervslivet, som driver faciliteter på flere steder i
forskellige medlemsstater. Hvis denne transnationale efterspørgsel ikke kan efterkommes af
leverandørerne i tilstrækkelig grad, f.eks. hvis disse er fragmenteret langs nationale grænser eller lokalt,
opstår der en potentiel hindring for det indre marked. BEREC bør derfor tildeles beføjelser til at
fastsætte retningslinjer for de nationale tilsynsmyndigheder om fælles reguleringstilgange for at sikre,
at den transnationale efterspørgsel kan efterkommes på tilfredsstillende vis, hvilket danner grundlag for
interoperabiliteten af engrosadgangsprodukter i hele Unionen og muliggør effektivitet og
stordriftsfordele til trods for en fragmenteret udbudsside. BEREC's retningslinjer bør forme de
nationale tilsynsmyndigheders valg på vej mod målsætningen om det indre marked, når de pålægger
virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, lovgivningsmæssige forpligtelser
på nationalt niveau, og samtidig fungere som rettesnor for harmoniseringen af tekniske specifikationer
for engrosadgangsprodukter, der kan dække en sådan konstateret transnational efterspørgsel i det indre
markeds interesse.
(168)Sigtet med enhver form for forhåndsregulering er i sidste instans at opnå fordele for slutbrugerne med
hensyn til pris, kvalitet og valgmuligheder ved at sikre detailmarkeder med effektiv konkurrence på et
holdbart grundlag. Navnlig i betragtning af de forventede fremskridt med hensyn til innovation og
konkurrence er det sandsynligt, at de nationale tilsynsmyndigheder gradvist vil konstatere, at der findes
mange konkurrenceprægede detailmarkeder, også selv om der ikke reguleres på engrosniveau.
(169)For de nationale tilsynsmyndigheder er udgangspunktet for udpegningen af engrosmarkeder, hvor
forhåndsregulering kan være berettiget, en analyse af tilsvarende detailmarkeder. Analysen af den
effektive konkurrence på detail- og engrosniveau foretages ud fra et fremadrettet perspektiv over en
given tidshorisont og bygger på konkurrenceretten, herunder EU-Domstolens retspraksis, hvis det er
relevant. Hvis det konkluderes, at der vil være effektiv konkurrence på et detailmarked uden
forhåndsregulering på engrosniveau på det eller de tilsvarende relevante markeder, bør det føre til, at
den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at det ikke længere er nødvendigt at regulere på det
relevante engrosniveau.
(170)Sideløbende med den gradvise overgang til deregulerede markeder vil kommercielle aftaler, herunder
om saminvestering og adgang mellem operatører, blive stadig mere almindelige, og hvis de er holdbare
og forbedrer konkurrencedynamikken, vil de kunne bidrage til den konklusion, at et bestemt
engrosmarked ikke berettiger forhåndsregulering. En lignende logik vil gælde den anden vej rundt på
kommercielle aftalers uforudsete ophør på et dereguleret marked. Analysen af sådanne aftaler bør tage
højde for, at muligheden for regulering kan være grund til, at netejere indgår i kommercielle
446
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0447.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forhandlinger. Med henblik på at sikre, at der tages passende hensyn til indvirkningen af regulering på
tilknyttede markeder, bør de nationale tilsynsmyndigheder, når de bestemmer, om et givet marked
berettiger forhåndsregulering, sikre, at markederne analyseres på sammenhængende vis og om muligt
enten på samme tid eller så tæt på hinanden som muligt.
(171)Når det vurderes, om regulering på engrosniveau kan løse problemer på detailniveau, bør de nationale
tilsynsmyndigheder tage højde for det forhold, at adskillige engrosmarkeder kan bidrage med input fra
det foregående engrosled for et givet detailmarked, ligesom et enkelt engrosmarked omvendt kan
bidrage med input fra det foregående engrosled for en række detailmarkeder. Derudover kan
konkurrencedynamikken på et givet marked blive påvirket af markeder, som hænger sammen, men ikke
har et vertikalt forhold, sådan som det kan være tilfældet mellem visse fastnet- og mobilnetmarkeder.
De nationale tilsynsmyndigheder bør foretage denne vurdering for hvert enkelt engrosmarked, der er i
betragtning til regulering, idet de starter med foranstaltninger til adgang til civil infrastruktur, da
sådanne foranstaltninger sædvanligvis er befordrende for mere holdbar konkurrence, herunder
infrastrukturkonkurrence, og efterfølgende analyserer alle engrosmarkeder, hvor forhåndsregulering
kan være berettiget, opstillet efter deres egnethed til at håndtere de konstaterede konkurrenceproblemer
på detailniveau. Når de nationale tilsynsmyndigheder beslutter, hvilken specifik foranstaltning der skal
træffes, bør de vurdere dens tekniske gennemførlighed og foretage en cost-benefit-analyse under
hensyntagen til, hvor egnet foranstaltningen er til at håndtere de konstaterede konkurrenceproblemer på
detailniveau og muliggøre konkurrence baseret på differentiering og teknologineutralitet. De nationale
tilsynsmyndigheder bør overveje konsekvenserne af at træffe specifikke foranstaltninger, som, hvis de
kun er gennemførlige i visse nettopologier, kan udgøre en hindring for udrulningen af net med meget
høj kapacitet i slutbrugernes interesse.
(172)Med forbehold af princippet om teknologineutralitet bør de nationale tilsynsmyndigheder gennem de
indførte foranstaltninger og, hvor det er muligt, inden infrastrukturen udrulles, skabe incitamenter til at
udvikle fleksible og åbne netarkitekturer, der med tiden kan reducere byrden ved og kompleksiteten af
de foranstaltninger, der pålægges på et senere tidspunkt. Den nationale tilsynsmyndighed bør i hver
fase af vurderingen, og før den beslutter, om en supplerende, mere byrdefuld foranstaltning skal træffes
for en virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, stræbe mod at fastslå,
hvorvidt det pågældende detailmarked reelt vil være effektivt konkurrencedygtigt, også under
hensyntagen til relevante kommercielle aftaler eller andre omstændigheder på engrosmarkedet,
herunder andre former for regulering, der allerede er i kraft som f.eks. generelle adgangsforpligtelser til
aktiver, der ikke kan erstattes, eller forpligtelser, der er pålagt i henhold til direktiv 2014/61/EU, og
enhver regulering, som den nationale tilsynsmyndighed allerede betragter som passende for en
virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition. En sådan vurdering, der har til
formål at sikre, at der kun indføres de afhjælpende foranstaltninger, der bedst egner sig til effektivt at
håndtere eventuelle problemer, der er konstateret i markedsanalysen, hindrer ikke en national
tilsynsmyndighed i at konkludere, at en kombination af disse foranstaltninger, også selv om de er af
varierende intensitet, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er den mindst indgribende
måde at håndtere problemet på. Selv om sådanne forskelle ikke resulterer i afgræsningen af bestemte
geografiske markeder, bør de kunne berettige differentiering i de afhjælpende foranstaltninger, der
træffes på baggrund af konkurrencebegrænsningens varierende intensitet.
(173)Forhåndsregulering, der pålægges på engrosniveau, og som i princippet er mindre indgribende end
regulering på detailniveau, bør anses for tilstrækkelig til at afhjælpe potentielle konkurrenceproblemer
på det eller de tilknyttede downstreammarked(er). Den gradvise afregulering af detailmarkederne i
Unionen er udtryk for de fremskridt, der er sket med konkurrencens funktion, siden regelsættet for
elektronisk kommunikation trådte i kraft. Derudover bør reglerne i forbindelse med indførelsen af
forhåndsforanstaltninger over for virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition,
om muligt forenkles og gøres mere forudsigelige. Derfor bør indførelsen af forudgående kontrol baseret
på en virksomheds udpegning som havende en stærk markedsposition på engrosmarkeder have forrang.
(174)Når en national tilsynsmyndighed ophæver regulering på engrosniveau, bør den fastsætte en rimelig
varslingsfrist for at sikre en holdbar overgang til et afreguleret marked. Ved fastsættelse af en sådan
447
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0448.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
varslingsfrist skal den nationale tilsynsmyndighed tage højde for de eksisterende aftaler mellem
adgangsudbydere og adgangssøgende, der er indgået på grundlag af pålagte lovgivningsmæssige
forpligtelser. Sådanne aftaler kan i en bestemt periode navnlig give adgangssøgende en aftalemæssig
beskyttelse. Den nationale tilsynsmyndighed bør ligeledes tage højde for markedsdeltagernes reelle
mulighed for at tage imod eventuelle tilbud om kommerciel engrosadgang eller saminvestering, som
kan findes på markedet, og nødvendigheden af at undgå en længere periode med mulig
reguleringsarbitrage. De overgangsordninger, som er fastsat af den nationale tilsynsmyndighed, bør
tage hensyn til omfanget og planlægningen af tilsynet med de aftaler, der allerede eksisterer, når
varslingsperioden starter.
(175)For at give markedsdeltagerne vished om retsgrundlaget er det nødvendigt at sætte en frist for
markedsundersøgelserne. Det er vigtigt, at der gennemføres en markedsanalyse med jævne mellemrum
og inden for en rimelig tidsramme. Der er risiko for, at en national tilsynsmyndigheds manglende
analyse af et marked inden for den fastsatte frist, påvirker det indre marked negativt, og almindelige
overtrædelsesprocedurer vil ikke medføre den ønskede virkning i rette tid. Alternativt bør den
pågældende nationale tilsynsmyndighed kunne anmode BEREC om bistand til at fuldføre
markedsanalysen. En sådan bistand kunne f.eks. have form af en særlig taskforce bestående af
repræsentanter for andre nationale tilsynsmyndigheder.
(176)På grund af den høje grad af teknologisk innovation og stærkt dynamiske markeder i sektoren for
elektronisk kommunikation er det nødvendigt hurtigt at tilpasse lovgivning på en koordineret og
harmoniseret måde på EU- plan, da erfaringen har vist, at afvigelser mellem de nationale
tilsynsmyndigheder i gennemførelsen af regelsættet kan skabe hindringer for det indre marked.
(177)For at skabe større stabilitet og forudsigelighed i de regulerende foranstaltninger bør den maksimale
tilladte periode mellem markedsanalyserne dog forlænges fra tre til fem år under forudsætning af, at
markedsændringer i den mellemliggende periode ikke kræver en ny analyse. For at fastslå, om en
national tilsynsmyndighed har opfyldt sin forpligtelse til at analysere markeder, og om den har meddelt
det tilsvarende udkast til foranstaltning mindst hvert femte år, er det kun en meddelelse indeholdende
en ny vurdering af markedsafgrænsningen og af en stærk markedsposition, der vil blive betragtet som
starten på en ny femårig periode. Den blotte meddelelse af nye eller ændrede foranstaltninger, der
pålægges på grundlag af en tidligere og urevideret markedsanalyse, vil ikke blive betragtet som
opfyldelse af denne forpligtelse. En national tilsynsmyndigheds manglende overholdelse af
forpligtelsen til med jævne mellemrum at gennemføre markedsanalyser som fastsat i dette direktiv bør
ikke i sig selv betragtes som grund til, at eksisterende forpligtelser, som den pågældende nationale
tilsynsmyndighed har pålagt det pågældende marked, er ugyldige eller ikke kan anvendes.
(178)Indførelsen af en særlig forpligtelse for en virksomhed, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition, kræver ikke en supplerende markedsanalyse, men i stedet en begrundelse for, at den
pågældende forpligtelse er hensigtsmæssig og passende i forhold til det konstaterede problem på det
pågældende marked og på det tilknyttede detailmarked.
(179)Ved vurderingen af forholdsmæssigheden af de forpligtelser og vilkår, der pålægges, bør de nationale
tilsynsmyndigheder tage hensyn til de forskellige konkurrenceforhold i de forskellige områder i
medlemsstaterne under henvisning til især resultaterne af den geografiske undersøgelse, der foretages i
overensstemmelse med dette direktiv.
(180)Når det overvejes, om der skal indføres foranstaltninger til kontrol af priser, og hvilken form disse
foranstaltninger i så fald skal have, bør de nationale tilsynsmyndigheder søge at tillade investorerne et
rimeligt udbytte af et bestemt nyt investeringsprojekt. Navnlig er der risici forbundet med
investeringsprojekter i forbindelse med nye adgangsnet, som understøtter produkter, for hvilke
efterspørgslen er usikker på det tidspunkt, hvor investeringen foretages.
(181)Revision af forpligtelser, der er pålagt virksomheder, som er udpeget som havende en stærk
markedsposition i den periode, som markedsanalysen omfatter, bør gøre det muligt for de nationale
tilsynsmyndigheder at tage højde for, hvordan ny udvikling indvirker på de konkurrencemæssige
448
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0449.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forhold, f.eks. nyligt indgåede frivillige aftaler mellem virksomheder, såsom adgangsaftaler eller aftaler
om saminvestering, for derved at tilvejebringe den fleksibilitet, der er særlig nødvendig i forbindelse
med længerevarende reguleringscyklusser. En lignende logik bør gælde i tilfælde af et uforudset brud
på eller en uforudset ophævelse af en kommercielle aftale, eller hvis de har virkninger, der adskiller sig
fra markedsanalysen. Hvis ophævelse af en eksisterende aftale finder sted på et dereguleret marked, er
det muligt, at der kræves en ny markedsanalyse. I mangel af en enkelt, vigtig ændring på markedet kan
det dog i tilfælde af dynamiske markeder være nødvendigt at foretage en markedsanalyse oftere end
hvert femte år, f.eks. ikke tidligere end hvert tredje år, således som det var tilfældet indtil datoen for
dette direktivs anvendelse. Markeder bør betragtes som dynamiske, hvis den teknologiske udvikling og
slutbrugernes efterspørgselsmønstre sandsynligvis vil udvikle sig på en sådan måde, at konklusionerne
af analysen ville blive overflødiggjort på mellemlang sigt for en betydelig gruppe af geografiske
områder eller af slutbrugere inden for det geografiske marked og produktmarked som defineret af den
nationale tilsynsmyndighed.
(182)Transparente betingelser og vilkår for adgang og samtrafik, herunder priser, gør det lettere at indgå
aftaler, undgå uoverensstemmelser og styrke markedsaktørernes tillid til, at en tjeneste ikke udbydes på
diskriminerende vilkår. Åbne og transparente tekniske grænseflader kan være særlig vigtige for at sikre
interoperabilitet. Når en national tilsynsmyndighed pålægger forpligtelser med henblik på
offentliggørelse af oplysninger, bør den også kunne præcisere, hvordan oplysningerne skal stilles til
rådighed, og om de skal være vederlagsfrie under hensyntagen til oplysningernes art og formål.
(183)Set i lyset af mængden af forskellige nettopologier, adgangsprodukter og markedsomstændigheder, der
er opstået siden 2002, kan målsætningerne i bilag II til direktiv 2002/19/EF vedrørende ubundtet
adgang til abonnentledninger og adgangsprodukter for udbydere af digitale tv- og radiotjenester nås
bedre og på en mere fleksibel måde ved at opstille retningslinjer for minimumskriterier for et
standardtilbud, der skal udarbejdes og jævnligt ajourføres af BEREC. Dette bilag bør derfor udgå.
(184)Princippet om ikkediskrimination hindrer, at virksomheder med stærk markedsposition fordrejer
konkurrencen, navnlig når der er tale om vertikalt integrerede virksomheder, der udbyder tjenester til
virksomheder, som de konkurrerer med på downstreammarkeder.
(185)For at håndtere og forhindre ikkeprisrelateret diskrimination er EoI (Equivalence of Inputs) i princippet
den sikreste måde at opnå effektiv beskyttelse mod diskrimination. På den anden side vil levering af
regulerede engrosinput på et EoI-grundlag sandsynligvis resultere i højere efterlevelsesomkostninger
end
andre
former
for
forpligtelser
vedrørende
ikkediskrimination.
Disse
højere
efterlevelsesomkostninger bør holdes op mod fordelene ved en hårdere konkurrence mellem
aftagervirksomhederne og mod relevansen af garantier for ikkediskrimination i situationer, hvor den
virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, ikke er omfattet af direkte
priskontrol. De nationale tilsynsmyndigheder kan navnlig tage hensyn til, at engrosinput via nye
systemer på et EoI-grundlag sandsynligvis vil generere tilstrækkelige nettofordele og derfor være
forholdsmæssigt afpassede i betragtning af de relativt lavere inkrementalomkostninger til sikring af, at
nykonstruerede systemer er i overensstemmelse med EoI. Omvendt bør de nationale
tilsynsmyndigheder ligeledes overveje, om forpligtelserne er forholdsmæssige for de berørte
virksomheder, f.eks. ved at tage hensyn til gennemførelsesomkostningerne, og vægte de mulige
hindringer for udrulningen af nye systemer, som står i forhold til mere trinvise opgraderinger, såfremt
førstnævnte skulle blive genstand for mere restriktive lovgivningsmæssige forpligtelser. I
medlemsstater med et højt antal af mindre virksomheder, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition, kan det være uforholdsmæssigt at indføre EoI for hver af disse virksomheder.
(186)Regnskabsmæssig opsplitning gør det muligt at klarlægge interne afregningspriser og giver de nationale
tilsynsmyndigheder mulighed for at kontrollere, om eventuelle krav om ikkediskrimination er opfyldt.
Kommissionen har i den forbindelse fremsat henstilling 2005/698/EF
(
35
).
(187)Anlægsaktiver, som kan være vært for et elektronisk kommunikationsnet, er altafgørende for en
vellykket udrulning af nye net pga. de høje omkostninger ved at kopiere dem og de betydelige
besparelser, som kan opnås ved at genanvende dem. Der er som supplement til reglerne for den fysiske
449
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0450.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
infrastruktur, som er fastsat i direktiv 2014/61/EU, følgelig behov for en særlig foranstaltning i de
tilfælde, hvor anlægsaktiverne er ejet af en virksomhed, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition. Hvis der findes anlægsaktiver, og de er genanvendelige, er den positive virkning af
opnåelse af faktisk adgang hertil på udrulningen af konkurrerende infrastruktur meget høj, og det er
derfor nødvendigt at sikre, at adgangen til sådanne aktiver kan anvendes som en selvstændig
foranstaltning, der kan forbedre konkurrence- og udrulningsdynamikken på ethvert downstreammarked,
og som skal tages i betragtning forud for vurderingen af behovet for at pålægge andre eventuelle
foranstaltninger og ikke blot anses som en accessorisk foranstaltning for andre engrosprodukter eller -
tjenester eller som en foranstaltning, der er begrænset til virksomheder, som selv benytter sig af
sådanne andre engrosprodukter eller -tjenester. Nationale tilsynsmyndigheder bør værdisætte
oprindelige genanvendelige anlægsaktiver på grundlag af den forskriftsmæssigt bogførte værdi, efter
fradrag af den akkumulerede afskrivning på beregningstidspunktet og indekseret ud fra et passende
prisindeks, f.eks. detailpristallet, og udelukke de aktiver, der er fuldt ud afskrevet over en periode på
ikke under 40 år, men som stadig anvendes.
(188)De nationale tilsynsmyndigheder bør, når de pålægger forpligtelser i forbindelse med adgang til nye og
forbedrede infrastrukturer, sikre, at disse adgangsbetingelser afspejler de omstændigheder, der ligger til
grund for investeringsbeslutningen, og bl.a. tager hensyn til udrulningsomkostningerne, hvor hurtigt
nye produkter og tjenester forventes at slå igennem, og det forventede detailprisniveau. For at give
investorerne planlægningssikkerhed bør de nationale tilsynsmyndigheder endvidere være i stand til om
nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for adgang, der er stabile gennem hensigtsmæssige
analyseperioder. I tilfælde, hvor priskontrol skønnes hensigtsmæssig, kan disse vilkår og betingelser
omfatte prisordninger, der afhænger af en aftales omfang eller løbetid, i overensstemmelse med EU-
retten, forudsat at de ikke har diskriminerende virkninger. Eventuelle adgangsbetingelser bør tage højde
for nødvendigheden af at opretholde effektiv konkurrence til fordel for forbrugerne og virksomhederne.
(189)Obligatorisk adgang til netinfrastruktur kan begrundes ud fra behovet for at styrke konkurrencen, men
de nationale tilsynsmyndigheder er nødt til at afveje infrastrukturejernes ret til at udnytte deres
infrastrukturer til egne formål mod andre tjenesteudbyderes ret til at få adgang til faciliteter, der er
væsentlige for, at de kan udbyde konkurrerende tjenester.
(190)På markeder, hvor der fremadrettet kan forventes et øget antal adgangsnet, vil slutbrugerne
sandsynligvis i højere grad nyde godt af forbedringer i netkvaliteten takket være infrastrukturbaseret
konkurrence i forhold til markeder med kun ét net. Hvorvidt konkurrencen inden for andre parametre
såsom pris og udvalg er tilstrækkelig, afhænger sandsynligvis af de nationale og lokale
konkurrenceforhold. Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer tilstrækkeligheden af konkurrencen
på sådanne parametre og behovet for reguleringstiltag, bør de også tage hensyn til, om engrosadgang er
tilgængelig for interesserede virksomheder på rimelige kommercielle vilkår, der muliggør bæredygtige
og konkurrencedygtige resultater for slutbrugerne på detailmarkedet. Anvendelsen af generelle
konkurrenceregler på markeder, der er karakteriseret ved bæredygtig og effektiv infrastrukturbaseret
konkurrence, burde være tilstrækkelig.
(191)Hvis virksomhederne pålægges forpligtelser til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til og
anvendelse af netelementer og tilhørende faciliteter, bør disse anmodninger kun afslås på grundlag af
objektive kriterier som f.eks. teknisk gennemførlighed eller behov for at bevare nettets integritet. Når
adgang afslås, bør den afviste part kunne klage, jf. procedurerne for bilæggelse af tvister i dette
direktiv. En virksomhed, der er pålagt adgangsforpligtelser kan ikke forpligtes til at stille sådanne
former for adgang til rådighed, som han ikke har mulighed for at stille til rådighed.
Adgangsforpligtelser, som øger konkurrencen på kort sigt, bør ikke resultere i, at konkurrenterne mister
deres incitament til at investere i alternative faciliteter, der kan styrke en mere bæredygtig konkurrence
eller en bedre ydeevne og fordele for slutbrugerne på længere sigt. De nationale tilsynsmyndigheder
kan f.eks., når de vælger det mindst indgribende reguleringstiltag og i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, beslutte at revidere de forpligtelser, som er pålagt virksomheder, der er
udpeget som havende en stærk markedsposition, og ændre tidligere afgørelser, herunder ved at trække
forpligtelser tilbage og pålægge eller ikke pålægge nye adgangsforpligtelser, hvis dette er til fordel for
450
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0451.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
brugerne og den bæredygtige konkurrence inden for tjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør
kunne pålægge udbyderen af eller de parter, der er berettiget til adgang, tekniske og driftsmæssige
betingelser i overensstemmelse med EU- retten. Navnlig indførelsen af tekniske standarder bør være i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535.
(192)Det kan være nødvendigt at kontrollere priserne, såfremt en analyse af et bestemt marked viser, at
konkurrencen er utilstrækkelig. Navnlig virksomheder, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition, bør undgå en prisklemme, således at forskellen mellem deres detailpriser og de
samtrafik- eller adgangspriser, der skal betales af konkurrenter, der udbyder lignende detailtjenester,
ikke er tilstrækkelig til at skabe bæredygtig konkurrence. Når en national tilsynsmyndighed beregner de
omkostninger, der er forbundet med oprettelse af en tjeneste i henhold til dette direktiv, bør der tillades
en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder passende omkostninger til arbejdskraft og
byggeri, idet der i fornødent omfang foretages en tilpasning af kapitalens værdi, så den afspejler den
løbende ansættelse af aktiver og af driftens effektivitet. Den metode, der anvendes ved
omkostningsdækningen, bør afhænge af situationen og tage hensyn til nødvendigheden af at fremme
effektiviteten, skabe holdbar konkurrence og udbygning af net med meget høj kapacitet og således
øgede fordele for slutbrugerne, ligesom som den skal tage hensyn til behovet for forudsigelige og
stabile engrospriser til gavn for alle operatører, der ønsker at udrulle nye og forbedrede net, jf.
Kommissionens henstilling 2013/466/EU
(
36
).
(193)Grundet usikkerheden om, hvor hurtigt efterspørgslen efter næste generation af bredbåndstjenester
øges, er det vigtigt at give de operatører, som investerer i nye eller opgraderede net, en vis grad af
prisfastsættelsesfleksibilitet med henblik på at fremme effektive investeringer og innovation. De
nationale tilsynsmyndigheder bør kunne beslutte at fastholde eller ikke at pålægge regulerede
engrospriser for adgang til næstegenerationsnet, hvis der er tilstrækkelige konkurrencemæssige
garantier. Mere specifikt for at dæmme op for urimeligt høje priser på markeder med virksomheder, der
er udpeget som havende en stærk markedsposition, bør prisfastsættelsesfleksibiliteten ledsages af
yderligere foranstaltninger til beskyttelse af konkurrencen og slutbrugernes interesser såsom strenge
forpligtelser vedrørende ikkediskrimination, foranstaltninger til sikring af teknisk og økonomisk
replikabilitet for downstreamprodukter og en påviselig begrænsning af detailprisen som resultat af
infrastrukturkonkurrencen eller et prisanker, der stammer fra andre regulerede adgangsprodukter, eller
begge. Disse konkurrencemæssige garantier er ikke til hinder for de nationale tilsynsmyndigheders
indkredsning af andre omstændigheder, under hvilke det vil være passende ikke at indføre regulerede
adgangspriser for visse engrosinput, f.eks. når høj priselasticitet i slutbrugerefterspørgslen gør det
urentabelt for virksomheden, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, at opkræve priser,
som ligger væsentligt over konkurrenceniveauet, eller hvor en lavere befolkningstæthed begrænser
incitamenterne til udvikling af net med meget høj kapacitet, og den nationale tilsynsmyndighed fastslår,
at effektiv og ikkediskriminerende adgang er sikret gennem forpligtelser pålagt i overensstemmelse
med dette direktiv.
(194)Når en national tilsynsmyndighed pålægger forpligtelser til at indføre et omkostningsregnskabssystem
med henblik på at støtte priskontrol, bør den selv kunne foretage en årlig revision for at sikre, at dette
omkostningsregnskabssystem følges, hvis den råder over nødvendigt kvalificeret personale, eller kræve,
at en sådan revision udføres af et andet kvalificeret organ, som er uafhængigt af den pågældende
virksomhed.
(195)Unionens afregningssystem for engrosterminering af taleopkald er baseret på, at det opkaldende net
betaler. En analyse af substitution på efterspørgsels- og udbudssiden viser, at der hverken nu eller i en
overskuelig fremtid findes erstatninger på engrosniveau, som kan begrænse fastsættelsen af takster for
terminering i et givet net. Termineringsmarkedernes tovejskarakter betyder, at yderligere potentielle
konkurrencemæssige problemer kan omfatte krydssubsidiering mellem operatører. Disse potentielle
konkurrenceproblemer er fælles for markederne for terminering af taleopkald i både fast- og mobilnet.
På grund af termineringsoperatørernes mulighed for og incitament til at hæve priserne væsentligt over
omkostningerne synes omkostningsbaseret prisfastsættelse derfor at være det mest hensigtsmæssige
middel til at løse dette problem på mellemlang sigt. Fremtidige markedsudviklinger kan ændre
451
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0452.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
dynamikken på disse markeder i en sådan udstrækning, at regulering ikke længere vil være nødvendig.
(196)Med henblik på at mindske den lovgivningsmæssige byrde ved at håndtere de konkurrencemæssige
problemer, der er forbundet med engrosterminering af taleopkald, på en ensartet måde i hele Unionen
bør Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt fastsætte en fælles maksimal termineringstakst for
taleopkald i mobilnettjenester og en fælles maksimal termineringstakst for taleopkald i fastnettjenester,
der gælder i hele Unionen.
(197)Dette direktiv bør opstille detaljerede kriterier og parametre, på grundlag af hvilke værdierne for
termineringstakster for taleopkald fastsættes. Termineringstaksterne i hele Unionen er faldet støt og
forventes fortsat at gøre det. Når Kommissionen fastsætter de maksimale termineringstakster i den
første delegerede retsakt, som den vedtager i henhold til dette direktiv, bør den se bort fra enhver
ubegrundet ekstraordinær national afvigelse fra denne tendens.
(198)Da det er usikkert, hvor hurtigt efterspørgslen efter bredbåndstjenester med meget høj kapacitet samt de
generelle stordriftsfordele og tætheden vil vokse, giver aftaler om saminvestering betydelige fordele,
hvad angår samling af omkostninger og risici, hvilket gør det muligt for mindre virksomheder at
investere på økonomisk fornuftige vilkår, og således at fremme bæredygtig langsigtet konkurrence,
herunder i områder, hvor den infrastrukturbaserede konkurrence måske ikke er effektiv. Sådanne
saminvesteringer kan antage forskellige former, f.eks. medejerskab af netaktiver eller langsigtet
risikodeling gennem samfinansiering eller købsaftaler. I denne forbindelse medfører købsaftaler, der
udgør saminvesteringer, erhvervelse af specifikke rettigheder til kapacitet af strukturel karakter, der
indebærer en grad af medbestemmelse og giver medinvestorer mulighed for at konkurrere effektivt og
bæredygtigt på lang sigt på downstreammarkeder, hvor den virksomhed, der er udpeget som havende
en stærk markedsposition, er aktiv. Derimod giver kommercielle adgangsaftaler, der er begrænset til
leje af kapacitet, ikke anledning til sådanne rettigheder og bør derfor ikke betragtes som
saminvesteringer.
(199)Hvis en virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, fremsætter et tilbud om
saminvestering på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår i net med meget høj kapacitet, som
består af optiske fiberelementer, der dækker strækningen op til slutbrugerens ejendom eller
basisstationen og giver virksomheder af forskellig størrelse og med forskellig økonomisk kapacitet
mulighed for at blive medinvestorer i infrastruktur, bør den nationale tilsynsmyndighed kunne afstå fra
at pålægge forpligtelser i henhold til dette direktiv for det nye net med meget høj kapacitet, hvis mindst
én potentiel medinvestor har indgået en aftale om saminvestering med denne virksomhed. Hvis en
national tilsynsmyndighed beslutter at gøre et tilbud om saminvestering, der ikke har ført til en aftale,
bindende og beslutter ikke at pålægge yderligere lovgivningsmæssige forpligtelser, kan den gøre dette,
forudsat at en sådan aftale indgås, inden den deregulerende foranstaltning får virkning. Når det er
teknisk umuligt at udrulle optiske fiberelementer op til slutbrugerens ejendom, bør net med meget høj
kapacitet, der består af optiske fiberelementer op til et sted i umiddelbar nærhed af, dvs. lige uden for,
denne ejendom, også kunne drage fordel af den samme regulatoriske behandling.
(200)Når den nationale tilsynsmyndighed beslutter at afstå fra at pålægge forpligtelser, bør den tage disse
skridt efter at have sikret, at tilbuddene om saminvestering overholder de nødvendige kriterier og er
fremsat i god tro. Den differentierede regulering af nye net med meget høj kapacitet bør vurderes i
efterfølgende markedsanalyser, hvilket navnlig efter en vis tid kan nødvendiggøre tilpasninger af
reguleringen. Under behørigt begrundede omstændigheder bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne
pålægge forpligtelser vedrørende sådanne nye netelementer, når de fastslår, at visse markeder i mangel
af reguleringstiltag ville stå over for betydelige konkurrenceproblemer. Navnlig kan de nationale
tilsynsmyndigheder, når der er flere downstreammarkeder, der ikke har nået samme grad af
konkurrence, kræve specifikke asymmetriske foranstaltninger for at fremme effektiv konkurrence,
f.eks., men ikke begrænset til, nichedetailmarkeder såsom elektroniske kommunikationsprodukter til
slutbrugere inden for erhvervslivet. For at bevare markedernes konkurrenceevne bør de nationale
tilsynsmyndigheder også sikre rettighederne for de adgangssøgende, som ikke deltager i en given
saminvestering. Dette bør opnås ved at bevare eksisterende adgangsprodukter eller
—
i tilfælde hvor
452
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0453.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
oprindelige netelementer på sigt bliver afviklet
—
ved at indføre adgangsprodukter med en
funktionalitet og kvalitet, der mindst svarer til det, der tidligere var tilgængeligt i den gamle
infrastruktur, og i begge tilfælde med forbehold af en passende fleksibel mekanisme, der er godkendt af
den nationale tilsynsmyndighed, og som ikke underminerer incitamenterne for medinvestorerne.
(201)For at styrke en ensartet reguleringspraksis i hele Unionen bør Kommissionen, hvis de nationale
tilsynsmyndigheder har konkluderet, at betingelserne i saminvesteringstilbuddet er opfyldt, kunne
kræve, at den nationale tilsynsmyndighed trækker sine udkast til foranstaltninger tilbage og enten afstår
fra at pålægge forpligtelser eller griber ind med lovgivningsmæssige forpligtelser for at afhjælpe
væsentlige konkurrenceproblemer, hvis BEREC deler Kommissionens alvorlige tvivl om, hvorvidt
udkastet til foranstaltning er foreneligt med EU-retten og navnlig reguleringsmålene i dette direktiv. Af
effektivitetshensyn bør en national tilsynsmyndighed kunne sende en enkelt anmeldelse til
Kommissionen af et udkast til foranstaltning, som vedrører en saminvesteringsordning, der opfylder de
relevante betingelser. Hvis Kommissionen ikke udøver sine beføjelser til at kræve tilbagetrækning af
udkastet til foranstaltning, vil det være uforholdsmæssigt, hvis efterfølgende forenklede anmeldelser af
individuelle udkast til afgørelser fra den nationale tilsynsmyndighed på grundlag af samme ordning,
herunder desuden dokumentation for faktisk indgåelse af en aftale med mindst en medinvestor, gøres til
genstand for en afgørelse om tilbagetrækning i mangel af en ændring i omstændighederne. Endvidere
finder forpligtelser, der er pålagt virksomheder uanset om de er udpeget som havende en stærkt
markedsposition i henhold til dette direktiv eller direktiv 2014/61/EU, fortsat anvendelse. Forpligtelser
i forbindelse med aftaler om saminvestering berører ikke anvendelsen af EU-retten.
(202)Formålet med krav om funktionel adskillelse, hvorved en vertikalt integreret virksomhed forpligtes til
at oprette driftsmæssigt adskilte forretningsenheder, er at sikre, at der leveres fuldt ligeværdige
adgangsprodukter til alle operatører i detailleddet, herunder operatørens egne vertikalt integrerede
afdelinger. Funktionel adskillelse kan styrke konkurrencen på en række relevante markeder ved at
reducere incitamentet til forskelsbehandling væsentligt og ved at gøre det lettere at kontrollere og
håndhæve overholdelsen af krav om ikkediskrimination. I særlige tilfælde bør det være muligt for en
forpligtelse om funktionel adskillelse at være berettiget, hvor det trods vedvarende forsøg ikke er
lykkedes at sikre reel ikkediskrimination på flere af de berørte markeder, og hvor der er ringe eller
ingen udsigt til konkurrence på infrastrukturen inden for en rimelig tidsfrist, efter at der er indført en
eller flere afhjælpende foranstaltninger, der tidligere ansås for hensigtsmæssige. Hvis der indføres et
sådant krav, er det dog yderst vigtigt at sikre, at incitamenterne for den pågældende virksomhed til at
investere i sit net bevares, og at der ikke opstår potentielle negative virkninger for forbrugerne. Der skal
således først gennemføres en koordineret analyse af de forskellige relevante markeder i tilknytning til
adgangsnettet i overensstemmelse med markedsanalyseproceduren. Under gennemførelsen af
markedsanalysen og den nærmere udformning af forpligtelsen om funktionel adskillelse bør de
nationale tilsynsmyndigheder være særlig opmærksomme på de produkter, der skal forvaltes af de
særskilte forretningsenheder, og tage hensyn til nettets udrulning og teknologiske stade, der kan have
betydning for muligheden for substitution mellem fastnettjenester og trådløse tjenester. For at undgå
forvridning af konkurrencen i det indre marked bør planer om funktionel adskillelse godkendes på
forhånd af Kommissionen.
(203)Gennemførelsen af funktionel adskillelse bør ikke være til hinder for passende
koordineringsmekanismer mellem de forskellige separate forretningsenheder, der sikrer, at
moderselskabets økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder tilgodeses.
(204)Hvis en vertikalt integreret virksomhed vælger at overdrage sine lokale adgangsnetaktiver eller en
væsentlig del heraf til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt
forretningsenhed til at stå for adgangsprodukter, bør den nationale tilsynsmyndighed vurdere
konsekvenserne af den planlagte transaktion, herunder enhver adgangsforpligtelse, som denne
virksomhed tilbyder, for alle eksisterende forpligtelser, der er pålagt den vertikalt integrerede
virksomhed, for at sikre, at eventuelle nye ordninger er i overensstemmelse med dette direktiv. Den
pågældende tilsynsmyndighed bør gennemføre en ny analyse af de markeder, hvor den udskilte
forretningsenhed driver virksomhed, og indføre, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser i
453
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0454.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
overensstemmelse hermed. Til dette formål bør den nationale tilsynsmyndighed kunne anmode
virksomheden om oplysninger.
(205)Allerede i dag kan virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, som led i
markedsanalysen give tilsagn på nogle markeder med det formål at håndtere konkurrenceproblemer,
som den nationale tilsynsmyndighed har konstateret, og som myndigheden derefter tager hensyn til, når
den træffer afgørelse om de passende regulatoriske forpligtelser. Der bør tages hensyn til enhver ny
markedsudvikling, når der træffes afgørelse om de mest hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger.
Uden at dette berører bestemmelserne om reguleringen af saminvestering, begrænser arten af de givne
tilsagn som sådan dog ikke de skønsbeføjelser, som den nationale tilsynsmyndighed tillægges for at
pålægge virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, afhjælpende
foranstaltninger. For at øge gennemsigtigheden og yde juridisk forudsigelighed i hele Unionen bør dette
direktiv fastsætte en procedure for, hvordan virksomheder afgiver tilsagn, og hvordan de nationale
tilsynsmyndigheder vurderer dem, under hensyntagen til markedsdeltagernes synspunkter ved hjælp af
en markedstest, samt i givet fald hvordan de gøres bindende for den virksomhed, der giver tilsagnet, og
kan håndhæves af den nationale tilsynsmyndighed. Medmindre den nationale tilsynsmyndighed har
gjort tilsagn om saminvestering bindende og besluttet ikke at pålægge forpligtelser, er denne procedure
ikke til hinder for anvendelse af markedsanalyseproceduren og forpligtelsen til at pålægge passende og
forholdsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe det konstaterede markedssvigt.
(206)De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne gøre tilsagnene helt eller delvist bindende for en bestemt
periode, som ikke bør overstige den periode, for hvilken de gives, efter at have foretaget en
markedsundersøgelse ved hjælp af en offentlig høring af interessenter. Hvis tilsagnene er gjort
bindende, bør den nationale tilsynsmyndighed overveje konsekvenserne af denne afgørelse i sin
markedsanalyse og tage hensyn hertil, når den vælger den eller de mest hensigtsmæssige regulerende
foranstaltninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør betragte de indgåede forpligtelser ud fra et
fremadrettet bæredygtighedsperspektiv, navnlig når de fastsætter den periode, hvor forpligtelserne skal
være bindende, og bør tage hensyn til den værdi, interessenterne tillægger den offentlige høring om
stabile og forudsigelige markedsvilkår. Bindende forpligtelser vedrørende frivillig adskillelse hos
vertikalt integrerede virksomheder, som er udpeget som havende en stærk markedsposition på et eller
flere relevante markeder, kan tilføre processen forudsigelighed og gennemsigtighed ved at fastsætte
gennemførelsesprocessen for den planlagte adskillelse, f.eks. ved at fastsætte en køreplan for
gennemførelsen med klare milepæle og forudsigelige konsekvenser, hvis visse milepæle ikke nås.
(207)Forpligtelserne kan omfatte udnævnelsen af en tilsynsadministrator, hvis identitet og mandat bør
godkendes af den nationale tilsynsmyndighed, og virksomhedens pligt til at aflevere periodiske
rapporter om gennemførelsen.
(208)Netejere, hvis forretningsmodel er begrænset til at udbyde engrostjenester til andre, kan være til nytte
for skabelsen af et engrosmarked i fremgang med positiv virkning på detailkonkurrencen downstream.
Derudover kan deres forretningsmodel være attraktiv for potentielle økonomiske investorer i mindre
omskiftelige infrastrukturaktiver og med mere langsigtede perspektiver for udrulningen af net med
meget høj kapacitet. Ikke desto mindre fører tilstedeværelsen af en virksomhed, der udelukkende
opererer på engrosniveau, ikke nødvendigvis til reelt konkurrencedygtige detailmarkeder, og
virksomheder, der udelukkende opererer på engrosniveau, kan udpeges som havende en stærk
markedsposition på bestemte produktmarkeder og geografiske markeder. Visse konkurrencerisici, der
hidrører fra adfærden blandt virksomheder, hvis forretningsmodel udelukkende er engrosorienteret, kan
være mindre, end hvad er tilfældet for vertikalt integrerede virksomheder, forudsat at engrosmodellen
er reel, og der ikke findes incitamenter til at forskelsbehandle downstreamudbydere. Den
reguleringsmæssige respons bør følgelig være tilsvarende mindre indgribende, men bør navnlig bevare
muligheden for at indføre forpligtelser vedrørende fair og rimelig prisfastsættelse. Omvendt bør de
nationale tilsynsmyndigheder være i stand til at gribe ind, hvis der er opstået konkurrenceproblemer til
ulempe for slutbrugerne. En virksomhed, der er aktiv på et engrosmarked, og som udelukkende udbyder
detailtjenester til erhvervsbrugere, som er større end små og mellemstore virksomheder, bør alene
betragtes som en engrosvirksomhed.
454
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0455.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(209)For at fremme migreringen fra de gamle kobbernet til næstegenerationsnet, hvilket er i slutbrugernes
interesse, bør de nationale tilsynsmyndigheder være i stand til at overvåge netoperatørernes egne
initiativer i den henseende og til om nødvendigt at fastsætte betingelserne for en hensigtsmæssig
migreringsproces, f.eks. ved hjælp af forudgående varsel, gennemsigtighed og tilgængelighed af
alternative adgangsprodukter af mindst tilsvarende kvalitet, når netejeren har påvist sin hensigt om og
vilje til at skifte til opgraderede net. Med henblik på at undgå uberettigede forsinkelser i migreringen
bør de nationale tilsynsmyndigheder tildeles beføjelser til at ophæve adgangsforpligtelser vedrørende
kobbernettet, når en hensigtsmæssig migreringsproces er blevet fastsat, og overholdelse af
betingelserne og processen for migrering fra den eksisterende infrastruktur er sikret. Dog bør netejere
kunne afvikle eksisterende net. Adgangssøgende, som migrerer fra et adgangsprodukt, der er baseret på
en eksisterende infrastruktur, til et adgangsprodukt, der er baseret på en mere avanceret teknologi eller
et mere avanceret medium, bør kunne opgradere deres adgang til ethvert reguleret produkt med højere
kapacitet, men bør ikke være forpligtet til at gøre det. I forbindelse med en opgradering bør
adgangssøgende overholde de lovgivningsmæssige betingelser for adgang til et adgangsprodukt med
højere kapacitet som fastsat af den nationale tilsynsmyndighed i dennes markedsanalyse.
(210)Liberaliseringen af telesektoren, den stigende konkurrence og de øgede valgmuligheder inden for
kommunikationstjenester går hånd i hånd med arbejdet for at fastlægge et harmoniseret regelsæt, der
kan sikre udbuddet af forsyningspligtydelser. Begrebet forsyningspligt bør tages op til fornyet
vurdering for at tage højde for de teknologiske fremskridt, markedsudviklingen og ændringer i
brugernes behov.
(211) Det følger af artikel 169 i TEUF, at Unionen skal medvirke til beskyttelsen af forbrugerne.
(212)Forsyningspligten er et sikkerhedsnet, der skal sikre, at alle slutbrugere mindst har adgang til en række
minimumsydelser og til en overkommelig pris for forbrugerne i situationer, hvor der er risiko for social
udstødelse, som stammer fra manglen på en sådan adgang, der hindrer borgerne i fuld social og
økonomisk deltagelse i samfundet.
(213)Basal bredbåndsinternetadgang er praktisk talt tilgængelig overalt i Unionen og bruges i vis
udstrækning til en lang række aktiviteter. Den generelle udnyttelse er dog lavere end tilgængeligheden,
eftersom der stadig findes borgere som ikke har internetforbindelse grundet manglende kendskab,
omkostninger, færdigheder eller efter eget valg. Tilstrækkelig bredbåndsinternetadgang til en
overkommelig pris har fået afgørende betydning for samfundet og for økonomien som helhed. Den
danner grundlag for deltagelse i den digitale økonomi og i samfundet gennem grundlæggende
onlineinternettjenester.
(214)Det er et fundamentalt krav til forsyningspligt at sikre, at alle forbrugere har adgang til en tilgængelig
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgang og talekommunikationstjenester til en overkommelig pris på et
fast sted. Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for at sikre, at anden tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgang og andre talekommunikationstjenester end adgang og tjenester, som ydes på
et fast sted, til borgere på farten har en overkommelig pris, hvis de anser dette for nødvendigt for at
sikre forbrugernes fulde sociale og økonomiske deltagelse i samfundet. I denne sammenhæng bør der
lægges særlig vægt på at sikre, at slutbrugere med handicap har tilsvarende adgang. Der bør ikke være
nogen begrænsninger på de tekniske midler, hvormed forbindelsen etableres, idet der kan anvendes
trådbaseret eller trådløs teknologi, og heller ikke nogen begrænsning af, hvilken kategori af
virksomheder der må varetage en del af eller hele forsyningspligten.
(215)Den internetadgangshastighed, som en given bruger oplever, afhænger af en række faktorer som f.eks.
internetudbyderens tilslutningsmuligheder samt den applikation, som forbindelsen anvendes til. Det er
op til medlemsstaterne under hensyntagen til BEREC's rapport om bedste praksis at definere den
tilstrækkelige bredbåndsinternetadgang i lyset af de nationale forhold og den minimumsbåndbredde,
som gælder for størstedelen af forbrugerne på en medlemsstats område, med henblik på at muliggøre et
tilstrækkeligt niveau af social inklusion og deltagelse i den digitale økonomi og det digitale samfund på
deres område. Den tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangstjeneste til en overkommelig pris bør have
455
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0456.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilstrækkelig båndbredde til at støtte adgangen til og anvendelsen af mindst ét minimumssæt af basale
tjenester, som afspejler de tjenester, der anvendes af størstedelen af slutbrugerne. Med henblik herpå
bør Kommissionen overvåge udviklingen i brugen af internet til at udpege de onlinetjenester, som
størstedelen af slutbrugerne i hele Unionen anvender, og som er nødvendige for social og økonomisk
deltagelse i samfundet, og ajourføre listen i overensstemmelse hermed. Kravene i EU-retten til
adgangen til åbent internet, navnlig i forordning (EU) 2015/2120, bør finde anvendelse på alle
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjenester.
(216)Forbrugerne bør ikke være tvunget til at have adgang til tjenester, som de ikke ønsker, og det bør
følgelig være muligt for berettigede forbrugere efter anmodning at begrænse forsyningspligtydelserne
til en overkommelig pris til at omfatte talekommunikationstjenester.
(217)Medlemsstater bør kunne udvide foranstaltninger vedrørende overkommelige priser og kontrol med
udgifter til også at omfatte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt
nonprofitorganisationer, forudsat at de opfylder de relevante betingelser.
(218)De nationale tilsynsmyndigheder bør i koordination med andre kompetente myndigheder kunne
overvåge detailtaksternes udvikling og niveau for tjenester, der henhører under forsyningspligten. En
sådan overvågning bør foretages på en sådan måde, at den ikke pålægger hverken de nationale
tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder eller udbydere af sådanne tjenester for store
administrative byrder.
(219)Ved overkommelig pris forstås en pris, som medlemsstaterne fastlægger på nationalt plan under hensyn
til særlige nationale forhold. Hvis medlemsstaterne fastsætter, at detailpriserne for tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgang og talekommunikationstjenester ikke er overkommelige for forbrugere med
lav indkomst eller særlige sociale behov, herunder ældre, slutbrugere med handicap og forbrugere, der
bor i landdistrikter eller geografisk isolerede områder, bør de træffe passende foranstaltninger. Med
henblik herpå kan medlemsstaterne yde disse forbrugere direkte støtte til kommunikationsformål, der
kan være en del af de sociale ydelser eller kuponer eller direkte betalinger til disse forbrugere. Dette
kan være et hensigtsmæssigt alternativ, idet der tages hensyn til behovet for at minimere
markedsforvridninger. Alternativt eller derudover kan medlemsstaterne pålægge alle udbydere af
sådanne tjenester at tilbyde disse forbrugere basale takstvalgmuligheder eller -pakker.
(220)Sikring af overkommelige priser kan omfatte særlige takstvalgmuligheder eller -pakker, der tager højde
for behovene hos brugere med lav indkomst eller med særlige sociale behov. Sådanne tilbud bør leveres
med basale funktioner for at undgå fordrejning af markedets funktion. Vurderingen af, om priserne er
overkommelige for de enkelte forbrugere, bør være begrundet i, at disse har ret til at indgå en aftale
med en udbyder, at de skal have et nummer til rådighed, at tjenesten skal være til rådighed uafbrudt, og
at de skal kunne overvåge og kontrollere deres udgifter.
(221)Hvis en medlemsstat kræver, at udbydere tilbyder forbrugere med en lav indkomst eller særlige sociale
behov takstvalgmuligheder eller -pakker, der er anderledes end dem, som de tilbyder på normale
kommercielle betingelser, bør disse takstvalgmuligheder eller pakker tilbydes af alle udbydere af
internetadgang og talekommunikationstjenester. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
bør kravet om, at alle udbydere af internetadgang og talekommunikationstjenester skal tilbyde
takstvalgmuligheder eller -pakker, ikke medføre en uforholdsmæssig stor administrativ eller økonomisk
byrde for disse udbydere eller medlemsstater. Hvis en medlemsstat på grundlag af en objektiv
vurdering påviser en sådan uforholdsmæssig stor administrativ eller økonomisk byrde, kan den
undtagelsesvis beslutte kun at pålægge udpegede udbydere forpligtelse til at tilbyde særlige
takstvalgmuligheder eller -pakker. Den objektive vurdering bør også overveje fordelene for forbrugere
med en lav indkomst eller særlige sociale behov ved et udvalg af udbydere og fordelene for alle
udbydere, der kan nyde godt af at være udbyder af forsyningspligtydelser. Hvis en medlemsstat
undtagelsesvis beslutter kun at pålægge udpegede udbydere forpligtelse til at tilbyde særlige
takstvalgmuligheder eller -pakker, bør den sikre, at forbrugere med lav indkomst eller særlige behov
kan vælge mellem flere udbydere, der tilbyder sociale takster. Dog kan medlemsstaterne i visse
situationer måske ikke garantere et udvalg af udbydere, f.eks. hvis kun én virksomhed udbyder tjenester
456
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0457.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
i den pågældende forbrugers bopælsområde, eller hvis det at tilbyde et udvalg af udbydere vil pålægge
medlemsstaten en uforholdsmæssig stor organisatorisk og økonomisk ekstrabyrde.
(222)Overkommelige priser bør ikke længere være en hindring for forbrugernes adgang til et minimum af
konnektivitetstjenester. Retten til at indgå en aftale med en udbyder bør indebære, at forbrugere, som
kan få afslag, navnlig forbrugere med en lav indkomst eller særlige sociale behov, har mulighed for at
indgå en aftale til en overkommelig pris om tilstrækkelig bredbåndsinternetadgang og
talekommunikationstjenester i det mindste fra et fast sted med enhver udbyder af sådanne tjenester på
dette sted eller en udpeget udbyder, hvis en medlemsstat undtagelsesvis har besluttet at udpege en eller
flere udbydere til at tilbyde disse takstvalgmuligheder eller -pakker. For at minimere de finansielle
risici såsom ubetalte regninger bør udbyderne frit kunne beslutte, om de vil udbyde tjenesten efter
forudbetaling på grundlag af individuelle forudbetalte enheder til en overkommelig pris.
(223)For at sikre at borgerne kan træffes via talekommunikationstjenester, bør medlemsstaterne sørge for, at
et nummer stilles til rådighed i en rimelig periode, også i perioder hvor talekommunikationstjenesten
ikke anvendes. Udbyderne bør være i stand til at etablere mekanismer til kontrol af, at forbrugeren
fortsat er interesseret i at bevare adgangen til nummeret.
(224)Ydelse af kompensation til udbydere af sådanne tjenester under sådanne omstændigheder behøver ikke
at medføre konkurrenceforvridning, når blot disse udbydere får kompensation for de specifikke
nettoomkostninger derved, og nettoomkostningsbyrden inddækkes på en konkurrenceneutral måde.
(225)For at vurdere behovet for tiltag til sikring af en overkommelig pris bør de nationale
tilsynsmyndigheder i koordination med andre kompetente myndigheder, være i stand til at overvåge
udviklingen i og detaljerne vedrørende tilbud om takstvalgmuligheder eller -pakker til forbrugere med
en lav indkomst eller særlige sociale behov.
(226)Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger, som fremmer skabelsen af et marked for produkter
og tjenester til overkommelige priser, som omfatter faciliteter for forbrugere med handicap, herunder
udstyr med kompenserende teknologier. Dette kan f.eks. ske ved henvisning til europæiske standarder
eller ved at støtte gennemførelsen af krav i henhold til EU-retten om harmonisering af
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør fastsætte passende
foranstaltninger under hensyntagen til nationale omstændigheder, som giver medlemsstaterne
fleksibilitet til at træffe specifikke foranstaltninger, f.eks. hvis markedet ikke leverer produkter og
tjenester til en overkommelig pris, der omfatter faciliteter for forbrugere med handicap, under
almindelige økonomiske omstændigheder. Disse foranstaltninger kan omfatte direkte økonomisk støtte
til slutbrugere. Omkostningerne for forbrugere med handicap ved relætjenester bør svare til
gennemsnitsprisen på talekommunikationstjenester.
(227)Relætjenester vedrører tjenester, som muliggør tovejskommunikation mellem fjernslutbrugere af
forskellige former for kommunikation (f.eks. tekst, tegn og tale) ved at konvertere disse
kommunikationsformer, normalt ved hjælp af en menneskelig operatør. Tekst i realtid er defineret i
overensstemmelse med EU-retten om harmonisering af tilgængelighedskrav til produkter og
tjenesteydelser og henviser til en slags tekstkonversation i punkt-til-punkt-situationer eller i
multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde, at brugeren opfatter
kommunikationen som værende kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag.
(228)Med henblik på datakommunikation ved transmissionshastigheder, der er tilstrækkelige til at give en
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgang, er fastnetforbindelser stort set tilgængelige for alle og benyttes
af størstedelen af unionsborgerne. Det almindelige fastnetbredbånd dækkede og var tilgængeligt for
97 % af husstandene i Unionen i 2015 med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 72 %, og tjenester
baseret på trådløs teknologi når ud til endnu flere. Der er dog forskelle mellem medlemsstaterne med
hensyn til tilgængeligheden og prisrimeligheden af fastnetbredbånd både i by- og landområder.
(229)Markedet har en ledende rolle at spille for at sikre, at bredbåndsinternetadgang med en stadigt stigende
kapacitet er tilgængelig. I områder, hvor markedet ikke vil levere, forekommer andre offentlige
politikredskaber til fremme af tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangsforbindelser i princippet mere
457
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0458.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
omkostningseffektive og mindre markedsforvridende end pålæggelse af forsyningspligt, og der kunne
benyttes finansielle instrumenter såsom dem, der er tilgængelige under Den Europæiske Fond for
Strategiske Investeringer og Connecting Europe-faciliteten, anvendelse af offentlige midler fra de
europæiske struktur- og investeringsfonde, tilknytning af dækningsforpligtelser til brugsrettigheden til
radiofrekvenser til støtte for udrulning af bredbåndsnet i områder, der er mindre tætbefolkede, og
offentlige investeringer i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.
(230)Hvis det efter en behørig vurdering under hensyntagen til resultaterne af den kompetente myndigheds
geografiske undersøgelse af udbredelsen af nettene eller de seneste oplysninger, der er til rådighed for
medlemsstaterne, inden resultaterne af den første geografiske undersøgelse foreligger, påvises, at det
hverken er sandsynligt, at markedet eller offentlige interventionsmekanismer kan tilbyde slutbrugerne i
visse områder en forbindelse, der kan yde en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste som
defineret af medlemsstaterne, og talekommunikationstjenester på et fast sted, bør medlemsstaten
undtagelsesvis kunne udpege forskellige udbydere eller grupper af udbydere af disse tjenester i de
forskellige relevante dele af det nationale område. Ud over den geografiske undersøgelse bør
medlemsstaterne om nødvendigt kunne anvende yderligere dokumentation for at konstatere, i hvilket
omfang tilstrækkelig bredbåndsinternetadgang og talekommunikationstjenester er tilgængelige på et
fast sted. Denne yderligere dokumentation kan omfatte oplysninger, der er til rådighed for de nationale
tilsynsmyndigheder gennem markedsanalyseproceduren, og oplysninger, der er indsamlet fra brugere.
Medlemsstaterne bør kunne begrænse forsyningspligten til støtte for tilgængeligheden af en
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste, til kun at gælde slutbrugerens hovedopholdssted eller
bopæl. Der bør ikke være nogen begrænsninger af de tekniske midler, hvormed den tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgang og talekommunikationstjenesterne på et fast sted leveres, idet der kan
anvendes trådbaseret eller trådløs teknologi, og heller ikke nogen begrænsning af, hvilken virksomhed
der må varetage en del af eller hele forsyningspligten.
(231)Det er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet op til medlemsstaterne at bestemme ud fra
objektive kriterier, hvilke virksomheder der udpeges som forsyningspligtudbydere, i givet fald under
hensyntagen til disse virksomheders evne og vilje til at levere alle eller en del af disse
forsyningspligtydelser. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i forbindelse med udpegningsprocessen i
at medtage specifikke vilkår, der er begrundet i hensynet til effektivitet, herunder samling af
geografiske områder eller komponenter eller fastsættelse af minimumsperioder for udpegelsen.
(232)Omkostningerne ved at sikre, at der er en forbindelse til rådighed, der kan yde tilstrækkelige
bredbåndsinternetadgangstjenester, jf. dette direktiv, og talekommunikationstjenester på et fast sted til
en overkommelig pris inden for rammerne af forsyningspligten, bør anslås navnlig ved at vurdere den
forventede finansielle byrde for udbydere og brugere i sektoren for elektronisk kommunikation.
(233)Som udgangspunkt må pålæggelse af krav til sikring af landsdækkende territorial dækning i
udpegelsesproceduren forventes at udelukke eller afholde visse virksomheder fra at ansøge om at blive
udpeget som forsyningspligtudbydere. Ligeledes kan det også medføre, at visse udbydere udelukkes på
forhånd, hvis forsyningspligtudbydere udpeges for en uforholdsmæssigt lang eller ubegrænset periode.
Hvis en medlemsstat beslutter at udpege en eller flere udbydere af hensyn til spørgsmålet om
overkommelige priser, bør det være muligt for disse udbydere at være forskellige fra dem, der er
udpeget med henblik på tilgængelighedselementet i forsyningspligten.
(234)Hvis en udbyder, der undtagelsesvis er udpeget til at tilbyde takstvalgmuligheder eller -pakker, der er
anderledes end dem, som tilbydes på normale kommercielle betingelser som fastsat i overensstemmelse
med dette direktiv, eller til at sikre tilgængeligheden på et fast sted af tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjenester eller talekommunikationstjenester som fastsat i overensstemmelse
med dette direktiv, vælger at afhænde en set i forhold til dens forsyningspligt væsentlig del af eller alle
sine lokale adgangsnetaktiver på det nationale område til en særskilt juridisk enhed med et andet
endeligt ejerskab, bør den kompetente myndighed bedømme virkningerne af handelen for at sikre
kontinuiteten i forsyningspligten på hele eller dele af det nationale område. Med henblik herpå bør den
udbyder, der af den kompetente myndighed blev udpeget til at varetage forsyningspligten, på forhånd
458
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0459.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
underrette denne myndighed om afhændelsen. Den kompetente myndigheds bedømmelse bør ikke
berøre handelens indgåelse.
(235)For at sikre stabile forhold og fremme en gradvis overgang bør medlemsstaterne fortsat inden for deres
område kunne sikre opfyldelse af andre forsyningspligtydelser end tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangs- og talekommunikationstjenester på et fast sted, som er omfattet af deres
forsyningspligt i henhold til direktiv 2002/22/EF ved ikrafttrædelsen af nærværende direktiv, forudsat
at disse tjenester eller sammenlignelige tjenester ikke er tilgængelige på normale kommercielle vilkår.
Ved at tillade medlemsstaterne fortsat at sikre offentligheden offentlige betalingstelefoner, hvor der
anvendes mønter, betalingskort eller forudbetalte kort, herunder kort sammen med en indtastet kode,
telefonbøger og nummeroplysningstjenester inden for rammerne af forsyningspligten, så længe der er et
påviseligt behov, vil de have den fornødne fleksibilitet til på behørig vis at tage hensyn til de forskellige
nationale forhold. Dette kan omfatte opstilling af offentlige betalingstelefoner på vigtige steder for
indrejse i landet, såsom i lufthavne eller på tog- og busstationer samt på steder, der opsøges af
mennesker i nødsituationer, såsom hospitaler, politistationer og ved nødspor på motorveje, for at
tilgodese rimelige behov hos slutbrugere, herunder navnlig slutbrugere med handicap.
(236)Medlemsstaterne bør følge med i forbrugernes forhold, hvad angår deres anvendelse af tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgang og talekommunikationstjenester, og navnlig kontrollere, om priserne er
overkommelige.
Hvorvidt
prisen
på
tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgang
og
talekommunikationstjenester er overkommelig hænger sammen med, hvor detaljerede oplysninger
brugerne får om udgifterne til deres forbrug, samt med de relative omkostninger ved anvendelse i
forhold til andre tjenester, og det afhænger også af, om de kan kontrollere udgifterne. Kravet om
overkommelige priser indebærer derfor, at forbrugerne gives øget indflydelse, og at udbyderne
pålægges visse forpligtelser. Blandt disse forpligtelser kan nævnes specifikke krav om specificeret
fakturering samt muligheden for, at forbrugeren selektivt blokerer for visse opkald, f.eks. dyre opkald
til særtjenester med overtaksering, kontrollerer udgifterne gennem forudbetaling og modregner
oprettelsesgebyrer. Sådanne foranstaltninger vil eventuelt skulle revurderes og ændres på baggrund af
markedsudviklingen. Specificerede regninger for internetforbrug bør kun angive tidspunktet for,
varigheden af og størrelsen af forbruget i en bestemt internetsession, men ikke angive, hvilke websteder
eller internetslutpunkter der er oprettet forbindelse til under en sådan internetsession.
(237)Medmindre forbrugere med ret til overkommelige priser konsekvent betaler for sent eller undlader at
betale, bør de, så længe tvisten ikke er afgjort, beskyttes mod, at deres telefonforbindelse afbrydes
øjeblikkeligt som følge af manglende betaling, og de bør, navnlig i tilfælde af uenighed om store
regninger for opkald til særtjenester med overtaksering, fortsat have adgang til absolut nødvendige
talekommunikationstjenester og et minimumstjenesteniveau af internetadgang som defineret af
medlemsstaterne. Det bør være muligt for medlemsstaterne at beslutte, at en sådan adgang kun skal
opretholdes, hvis abonnenten fortsætter med at betale abonnementsafgiften eller gebyret for basal
internetadgang.
(238)Hvis udbuddet af tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangs- og talekommunikationstjenester eller
udbuddet af andre tjenester i overensstemmelse med dette direktiv påfører en udbyder en urimelig
byrde, kan denne urimelige byrde under behørig hensyntagen til udgifter og indtægter samt de
immaterielle fordele, der følger af udbuddet af de pågældende tjenester, medtages i en eventuel
beregning af nettoomkostningerne ved forsyningspligten.
(239)Medlemsstaterne skal om nødvendigt fastlægge ordninger til finansiering af nettoomkostningerne ved
forsyningspligten, såfremt det godtgøres, at forpligtelserne kun kan opfyldes med tab til følge eller er
forbundet med nettoomkostninger, der ligger uden for normal forretningsstandard. Det er vigtigt at
sikre, at nettoomkostningerne i forbindelse med forsyningspligten beregnes korrekt, og at eventuel
finansiering så vidt muligt sker uden at påvirke konkurrencen og virksomhederne samt i
overensstemmelse med artikel 107 og 108 i TEUF.
(240)Når nettoomkostningerne ved forsyningspligten beregnes, skal både omkostninger og indtægter samt
immaterielle goder, der resulterer af forsyningspligten, tages i betragtning, men der skal også tages
459
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0460.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
højde for den generelle målsætning om at fastlægge prisstrukturer, der afspejler omkostningerne.
Nettoomkostningerne ved forsyningspligten bør beregnes efter gennemskuelige procedurer.
(241)Hensyntagen til immaterielle fordele betyder, at en skønnet pengeværdi af de indirekte fordele, som en
virksomhed opnår som følge af sin stilling som forsyningspligtudbyder, bør fratrækkes den direkte
nettoomkostning ved forsyningspligten for at kunne bestemme den samlede omkostningsbyrde.
(242)Hvis forsyningspligten udgør en urimelig byrde for en udbyder, vil det være hensigtsmæssigt at give
medlemsstaterne lov til at indføre ordninger, der gør det muligt at få dækket nettoomkostningerne
effektivt. Godtgørelse ved brug af offentlige midler er én måde at dække nettoomkostningerne ved
forsyningspligten på. Deling af nettoomkostningerne ved forsyningspligt mellem udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er en anden måde. Medlemsstaterne bør kunne finansiere
nettoomkostningerne ved forsyningspligtens forskellige elementer gennem forskellige ordninger eller
finansiere nettoomkostningerne ved nogle eller alle elementer gennem én af ordningerne eller en
kombination heraf. Tilstrækkelig bredbåndsinternetadgang giver ikke blot fordele for sektoren for
elektronisk kommunikation, men også for onlineøkonomien i bred forstand og for samfundet som
helhed. Når der tilvejebringes en forbindelse, som giver flere slutbrugere adgang til
bredbåndshastighed, sættes disse i stand til at benytte onlinetjenester og dermed til aktivt at deltage i det
digitale samfund. Det gavner både almenvellet og udbyderne af elektronisk kommunikation, at sådanne
forbindelser sikres på grundlag af forsyningspligten. Medlemsstaterne bør tage hensyn til disse forhold,
når de vælger og udformer ordninger for dækning af nettoomkostninger.
(243)I tilfælde af omkostningsdækning ved at dele nettoomkostningerne ved forsyningspligt mellem
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester bør medlemsstaterne sikre, at metoden for
allokering mellem udbydere bygger på objektive og ikkediskriminerende kriterier og er i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Dette princip hindrer ikke medlemsstaterne i at
undtage nye markedsaktører, der ikke har vundet tilstrækkelig fodfæste på markedet. Det skal ved
fastlæggelsen af eventuelle finansieringsordninger sikres, at markedsdeltagerne kun bidrager til
finansieringen af forsyningspligtydelser og ikke til andre aktiviteter, som ikke er direkte knyttet til
varetagelsen af forsyningspligten. Dækningsordninger bør følge EU-rettens principper og
deleordninger, navnlig principperne om ikkediskrimination og proportionalitet. Enhver
finansieringsordning bør sikre, at brugere i én medlemsstat ikke bidrager til omkostningerne ved
forsyningspligten i en anden medlemsstat. Det bør være muligt at dele nettoomkostningerne ved
forsyningspligten mellem alle eller nærmere bestemte kategorier af udbydere. Medlemsstaterne bør
sikre, at deleordninger overholder principperne om gennemsigtighed, mindst mulig
konkurrenceforvridning, ikkediskrimination og proportionalitet. Mindst mulig konkurrenceforvridning
betyder, at bidrag skal dækkes på en måde, der i størst muligt omfang begrænser den økonomiske
byrdes indvirkning på slutbrugerne, f.eks. ved at sprede bidrag mest muligt.
(244)Udbydere, der modtager økonomisk støtte til forsyningspligtydelser, bør fremlægge oplysninger om de
enkelte støtteberettigede elementer, der er tilstrækkelig detaljerede til at begrunde deres anmodning, for
de nationale tilsynsmyndigheder. Medlemsstaternes ordninger for omkostningsberegning og
finansiering af forsyningspligten bør meddeles Kommissionen, så den kan undersøge, om de er
forenelige med TEUF. Medlemsstaterne bør skabe reel åbenhed om og mulighed for at kontrollere de
beløb, der opkræves til finansiering af forsyningspligten. Beregningen af nettoomkostningerne ved
levering af forsyningspligtydelser bør baseres på en objektiv og transparent metode for at sikre en så
omkostningseffektiv levering af forsyningspligtydelser som muligt og fremme lige vilkår for
markedsaktørerne. Det kan bidrage til at skabe større gennemsigtighed, hvis den metode, som påtænkes
anvendt til beregning af nettoomkostningerne ved de enkelte aspekter af forsyningspligten,
offentliggøres på forhånd, inden beregningen foretages.
(245)Medlemsstaterne kan ikke pålægge markedsaktører finansielle bidrag vedrørende foranstaltninger, som
ikke indgår i forsyningspligten. De enkelte medlemsstater har fortsat ret til at pålægge særlige
foranstaltninger (uden for forsyningspligtens anvendelsesområde) og finansiere dem i
overensstemmelse med EU-retten, men ikke ved hjælp af bidrag fra markedsaktører.
460
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0461.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(246)For effektivt at fremme den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer inden for Unionen
bør det være muligt at anvende visse nationale nummerressourcer, navnlig visse ikkegeografiske
numre, på en ekstraterritorial måde, dvs. uden for den tildelende medlemsstats område. I lyset af den
betydelige risiko for bedrageri med hensyn til interpersonel kommunikation bør en sådan
ekstraterritorial anvendelse kun tillades til levering af andre elektroniske kommunikationstjenester end
interpersonelle kommunikationstjenester. Håndhævelse af relevant national lovgivning, navnlig
forbrugerbeskyttelsesreglerne og andre regler vedrørende brug af nummerressourcer, bør sikres af
medlemsstaterne, uanset hvor brugsrettighederne er blevet tildelt, og hvor i Unionen
nummerressourcerne bruges. Medlemsstaterne har fortsat kompetence til at anvende deres nationale ret
på nummerressourcer, der bruges på deres område, også når rettighederne er blevet tildelt i en anden
medlemsstat.
(247)De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i medlemsstater, hvor
nummerressourcer fra en anden medlemsstat bruges, har ikke kontrol over disse nummerressourcer. Det
er derfor vigtigt, at den nationale tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed i en
medlemsstat, der giver ret til ekstraterritorial anvendelse, også sikrer effektiv beskyttelse af
slutbrugerne i de medlemsstater, hvor de pågældende numre anvendes. Med henblik på at opnå effektiv
beskyttelse bør de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, som tildeler
rettigheder til ekstraterritorial anvendelse, knytte betingelser dertil i overensstemmelse med dette
direktiv vedrørende udbyderes overholdelse af forbrugerbeskyttelsesregler og andre regler vedrørende
brug af nummerressourcer i de medlemsstater, hvor disse ressourcer vil blive brugt.
(248)De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor
nummerressourcerne bruges, bør kunne anmode om støtte fra de nationale tilsynsmyndigheder eller
andre kompetente myndigheder, som har tildelt brugsrettighederne til nummerressourcerne, til at bistå
med at håndhæve deres regler. Håndhævelsesforanstaltninger, som træffes af de nationale
tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, der har tildelt brugsrettighederne, bør omfatte
sanktioner med afskrækkende virkning, og navnlig i tilfælde af en grov overtrædelse tilbagekaldelse af
den rettighed til ekstraterritorial anvendelse af nummerressourcerne, der er tildelt den berørte
virksomhed. Kravene til ekstraterritorial anvendelse bør ikke berøre medlemsstaternes beføjelser til i en
konkret sag at blokere adgangen til numre eller tjenester, hvor dette er begrundet af bedrageri eller
misbrug. Ekstraterritorial anvendelse af nummerressourcer bør ikke berøre EU-reglerne for levering af
roamingtjenester, herunder reglerne vedrørende forhindring af unormal brug eller misbrug af
roamingtjenester, der er genstand for detailprisregulering, og som nyder godt af regulerede
engrosroamingtakster. Medlemsstaterne bør fortsat have mulighed for at indgå specifikke aftaler med
tredjelande om ekstraterritorial anvendelse af nummerressourcer.
(249)Medlemsstaterne bør fremme trådløs provisionering af nummerressourcer for at gøre det lettere at skifte
udbyder af elektronisk kommunikation. Trådløs provisionering af nummerressourcer gør det muligt at
omprogrammere identifikatorer for kommunikationsudstyr uden fysisk adgang til de pågældende
anordninger. Denne egenskab er især relevant for maskine-til-maskine-tjenester, dvs. tjenester, som
indebærer automatisk overførsel af data og oplysninger mellem anordninger eller softwarebaserede
applikationer med begrænset eller ingen menneskelig interaktion. Udbydere af sådanne maskine-til-
maskine-tjenester har måske ikke mulighed for fysisk adgang til deres anordninger, fordi de anvendes i
fjerntliggende områder, eller fordi der anvendes et stort antal anordninger, eller på grund af deres
brugsmønster. I lyset af det spirende marked for maskine-til-maskine-tjenester og nye teknologier bør
medlemsstaterne bestræbe sig på at sikre teknologineutralitet i forbindelse med fremme af trådløs
provisionering.
(250)For at virksomhederne kan konkurrere i den elektroniske kommunikationssektor, er det afgørende, at
der stilles nummerressourcer til rådighed på grundlag af transparente, objektive og ikkediskriminerende
kriterier. Medlemsstaterne bør gives mulighed for at tildele brugsrettigheder til nummerressourcer til
andre virksomheder end udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i lyset af den
øgede relevans af numre for forskellige tjenester i forbindelse med tingenes internet. Alle elementer i
461
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0462.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
de nationale nummerplaner bør forvaltes af de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente
myndigheder, herunder de punktkoder, der anvendes i forbindelse med netadresser. Hvor der er behov
for harmonisering af nummerressourcer i Unionen for at understøtte udviklingen af paneuropæiske
tjenester eller grænseoverskridende tjenester, navnlig nye maskine-til-maskine-baserede tjenester såsom
netforbundne biler, og hvor efterspørgslen ikke kan dækkes af de eksisterende nummerressourcer, kan
Kommissionen med bistand fra BEREC under anvendelse af sine udøvende beføjelser træffe
gennemførelsesforanstaltninger.
(251)Det bør være muligt at opfylde kravet om offentliggørelse af afgørelser om tildeling af brugsrettigheder
til nummerressourcer ved at gøre disse afgørelser offentligt tilgængelige via et websted.
(252)Der gør sig særlige forhold gældende, når børn skal efterlyses, hvorfor medlemsstaterne bør opretholde
deres indsats for at sikre, at der faktisk på deres område stilles en velfungerende tjeneste til rådighed til
efterlysning af børn under nummer »116000«. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til
at sikre et tilstrækkeligt tjenestekvalitetsniveau i forbindelse med »116000«-nummeret.
(253)Sideløbende med hotlinenummeret »116000« for efterlyste børn sørger mange medlemsstater også for,
at børn har adgang til en børnevenlig tjeneste, der driver en telefonisk hjælpelinje for børn, der har brug
for omsorg og beskyttelse, ved anvendelse af nummeret »116111«. Disse medlemsstater og
Kommissionen bør sikre, at borgerne, navnlig børn og nationale børnebeskyttelsesordninger, gøres
opmærksomme på eksistensen af »116111«-hjælpelinjen.
(254)Et indre marked indebærer, at slutbrugerne kan få forbindelse med alle numre i andre medlemsstaters
nationale nummerplaner og benytte tjenester, der bruger ikkegeografiske numre inden for Unionen,
herunder bl.a. frikalds- og overtakseringsnumre, bortset fra når den slutbruger, der ringes op, af
kommercielle årsager har valgt at begrænse adgangen fra visse geografiske områder. Slutbrugerne bør
også kunne få forbindelse med internationale frikaldsnumre (UIFN). Der bør ikke lægges hindringer i
vejen for opkald på tværs af grænserne til numre og benyttelse af de tilknyttede tjenester, undtagen i
objektivt velbegrundede tilfælde, som f.eks. når det er nødvendigt for at bekæmpe bedrageri eller
misbrug (f.eks. i forbindelse med visse særtjenester med overtaksering), hvor nummeret er defineret
som rent nationalt (f.eks. et indenlandsk kortnummer), eller hvor det ikke er økonomisk muligt.
Taksten, der pålignes parter, som foretager opkald fra steder uden for den pågældende medlemsstat,
skal ikke nødvendigvis være den samme som for parter, der foretager opkald fra medlemsstaten. Der
bør gives tydelige og fuldstændige forhåndsoplysninger til brugerne om enhver afgift for frikaldsnumre,
f.eks. afgifter for internationale opkald til numre, som kan kaldes via de normale internationale
retningsnumre. Hvis indtægter fra samtrafik eller andre tjenester tilbageholdes af udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester på grund af bedrageri eller misbrug, bør medlemsstaterne sikre,
at de tilbageholdte tjenesteindtægter tilbagebetales til de slutbrugere, der er berørt af det pågældende
bedrageri eller det pågældende misbrug, hvor det er muligt.
(255)I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør en række af bestemmelserne om slutbrugernes
rettigheder i dette direktiv ikke gælde for mikrovirksomheder, der kun udbyder nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester. Ifølge EU-Domstolens retspraksis skal definitionen af små og
mellemstore virksomheder, som omfatter mikrovirksomheder, fortolkes strengt. For kun at medtage
virksomheder, der reelt er uafhængige mikrovirksomheder, er det nødvendigt at undersøge strukturen af
mikrovirksomheder, som danner en økonomisk koncern, hvis styrke overstiger en mikrovirksomheds
styrke, og at sikre, at definitionen af mikrovirksomhed ikke omgås på et rent formelt grundlag.
(256)Gennemførelsen af det indre marked for elektronisk kommunikation kræver, at der fjernes hindringer
for slutbrugernes grænseoverskridende adgang til elektroniske kommunikationstjenester i hele
Unionen. Udbyderne af elektronisk kommunikation til offentligheden bør ikke nægte eller begrænse
adgang eller diskriminere slutbrugere på baggrund af deres nationalitet eller bopæls- eller
etableringsmedlemsstat. Det bør imidlertid være muligt at differentiere på grundlag af forskelle, der kan
retfærdiggøres objektivt, hvad angår omkostninger og risici, der ikke er begrænset til foranstaltningerne
i forordning (EU) nr. 531/2012 med hensyn til misbrug eller unormal anvendelse af regulerede
detailroamingtjenester.
462
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0463.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(257)Den uensartede gennemførelse af reglerne om slutbrugerbeskyttelse har skabt væsentlige hindringer på
det indre marked, som påvirker både udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og
slutbrugerne. Disse hindringer bør reduceres ved anvendelse af ens regler, så der sikres et højt fælles
beskyttelsesniveau i hele Unionen. En tilpasset fuld harmonisering af de slutbrugerrettigheder, der er
omfattet af dette direktiv, bør i væsentlig grad øge den juridiske forudsigelighed for både slutbrugere og
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og bør medføre en markant reduktion af
hindringerne for markedsadgang og den unødvendige byrde ved regeloverholdelse, der skyldes de
fragmenterede regler. Fuld harmonisering er med til at overvinde hindringer for det indre markeds
funktion, der skyldes sådanne nationale bestemmelser vedrørende slutbrugerrettigheder, som samtidig
beskytter nationale udbydere mod konkurrence fra andre medlemsstater. For at opnå et højt fælles
beskyttelsesniveau bør flere bestemmelser om slutbrugerrettigheder i nogen grad styrkes i dette direktiv
i lyset af bedste praksis i medlemsstaterne. Fuld harmonisering af deres rettigheder øger slutbrugernes
tillid til det indre marked, idet de nyder godt af en beskyttelse på samme høje niveau, når de benytter
elektroniske kommunikationstjenester, både i deres medlemsstat og i forbindelse med ophold, arbejde
eller rejser i andre medlemsstater. Fuld harmonisering bør kun vedrøre de emner, der er omfattet af
bestemmelserne om slutbrugernes rettigheder i dette direktiv. Derfor bør den ikke berøre national ret
for så vidt angår de aspekter af slutbrugerbeskyttelse, herunder visse aspekter af
transparensforanstaltninger, der ikke er omfattet af disse bestemmelser. F.eks. bør foranstaltninger
vedrørende transparensforpligtelser, som ikke er omfattet af dette direktiv, betragtes som forenelige
med princippet om fuld harmonisering, mens yderligere krav vedrørende transparensspørgsmål, der er
omfattet af dette direktiv, såsom offentliggørelse af oplysninger, bør betragtes som uforenelige.
Desuden bør medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre nationale bestemmelser om spørgsmål,
der ikke er specifikt behandlet i dette direktiv, navnlig med henblik på at behandle nye spørgsmål.
(258)Aftaler er et vigtigt værktøj for slutbrugerne, når det drejer sig om at sikre gennemskuelige oplysninger
og den fornødne juridiske forudsigelighed. De fleste tjenesteudbydere på et konkurrencebaseret marked
indgår aftaler med deres kunder, fordi det rent kommercielt er det mest hensigtsmæssige.
Forbrugertransaktioner i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er ud over dette
direktiv underlagt kravene i gældende EU-ret til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse medaftaler,
herunder navnlig Rådets direktiv 93/13/EØF
(
37
)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/83/EU
(
38
).
Medtagelse af oplysningskrav i dette direktiv, som også kan være krævet i henhold til
direktiv 2011/83/EU, bør ikke føre til duplikering af oplysningerne i dokumenter før og efter indgåelse
af en aftale. Relevante oplysninger, der er givet i forbindelse med dette direktiv, herunder eventuelle
mere præskriptive og detaljerede oplysningskrav, bør anses for at opfylde de hertil svarende krav i
medfør af direktiv 2011/83/EU.
(259)Nogle af disse bestemmelser om slutbrugerbeskyttelse, der som udgangspunkt kun gælder for
forbrugere, nemlig bestemmelserne om aftaleoplysninger, maksimal varighed af aftaler og pakker, bør
ikke alene være til gavn for forbrugere, men også for mikrovirksomheder og små virksomheder og
nonprofitorganisationer som defineret i medlemsstaternes nationale ret. Forhandlingspositionen for
disse kategorier af virksomheder og organisationer er sammenlignelig med forbrugernes, og de bør
derfor nyde godt af samme beskyttelsesniveau, medmindre de udtrykkeligt giver afkald på disse
rettigheder. Forpligtelserne vedrørende aftaleoplysninger i dette direktiv, herunder de forpligtelser i
direktiv 2011/83/EU, som der henvises til i dette direktiv, bør finde anvendelse, uanset om der
foretages betaling og størrelsen af den betaling, som kunden skal betale. Forpligtelserne vedrørende
aftaleoplysninger, herunder de forpligtelser, der findes i direktiv 2011/83/EU, bør finde automatisk
anvendelse på mikrovirksomheder, små virksomheder og nonprofitorganisationer, medmindre de
foretrækker at forhandle individuelle aftalevilkår med udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester. I modsætning til mikrovirksomheder, små virksomheder samt
nonprofitorganisationer har større virksomheder som regel en bedre forhandlingsposition og er derfor
ikke afhængige af de samme aftalemæssige oplysningskrav som forbrugerne. Andre bestemmelser,
f.eks. om nummerportabilitet, som også er vigtige for større virksomheder, bør fortsat finde anvendelse
på alle slutbrugere. »Nonprofitorganisationer« er retlige enheder, som ikke indtjener overskud til deres
463
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0464.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
ejere eller medlemmer. Nonprofitorganisationer er typisk velgørende organisationer eller andre slags
offentlige interesseorganisationer. I lyset af sådanne organisationers sammenlignelige situation er det
derfor rimeligt at behandle dem på samme måde som mikrovirksomheder og små virksomheder i
henhold til dette direktiv for så vidt angår slutbrugernes rettigheder.
(260)De særlige forhold, der kendetegner sektoren for elektronisk kommunikation, kræver ud over
horisontale aftalebestemmelser et begrænset antal yderligere bestemmelser om slutbrugerbeskyttelse.
Slutbrugerne bør oplyses bl.a. om eventuelle kvalitetsniveauer, der tilbydes, betingelser for tilbud og
opsigelse af aftaler, abonnements- og prisvilkår, der finder anvendelse, og takster for tjenester, som er
genstand for særlige prisvilkår. Disse oplysninger er relevante for udbydere af andre offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester end transmissionstjenester, der anvendes til at
levere maskine-til-maskine-tjenester. Med forbehold af de gældende regler om beskyttelse af
personoplysninger bør en udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester ikke
være omfattet af forpligtelser vedrørende oplysningskrav for så vidt angår aftaler, hvis denne udbyder
og tilknyttede selskaber eller personer ikke modtager nogen betaling, der er direkte eller indirekte
knyttet til udbuddet af elektroniske kommunikationstjenester, såsom hvor et universitet, giver
besøgende fri adgang til sit wi-fi-net på universitetsområdet uden at modtage nogen betaling, hverken
gennem brugerbetaling eller reklameindtægter.
(261)Hvis slutbrugeren skal kunne foretage et veloplyst valg, er det afgørende, at de påkrævede relevante
oplysninger gives forud for aftalens indgåelse i et klart og forståeligt sprog på et varigt medium eller,
hvis dette ikke er muligt, og uden at det berører definitionen af varigt medium i direktiv 2011/83/EU, i
et dokument, der stilles til rådighed af udbyderen og gives meddelelse om til brugeren, og som er let at
downloade, åbne og konsultere på anordninger, som almindeligvis anvendes af forbrugerne. For at lette
valget bør udbydere også af samme grund stille et resumé af de væsentlige aftalevilkår til rådighed. For
at gøre det lettere at sammenligne og mindske efterlevelsesomkostningerne bør Kommissionen efter
høring af BEREC vedtage en skabelon for sådanne aftaleresuméer. De oplysninger, der gives før
indgåelse af en aftale, bør ligesom resuméskabelonen udgøre en integrerende del af den endelige aftale.
Aftaleresuméet bør være kortfattet og letlæseligt og ideelt set ikke længere, end hvad der svarer til én
A4-side, eller, hvis en række forskellige tjenester er samlet i en enkelt aftale, hvad der svarer til op til
tre A4-sider.
(262)Efter vedtagelsen af forordning (EU) 2015/2120 er bestemmelserne i dette direktiv vedrørende
oplysninger om betingelser for begrænsning af adgang til eller brug af tjenester og applikationer samt
oplysninger om trafikkontrol blevet forældede og bør ophæves.
(263)Med hensyn til terminaludstyr bør kundeaftalen indeholde oplysninger om eventuelle betingelser, som
udbyderen måtte have pålagt brugen af udstyret, f.eks. ved at SIM-låse mobile anordninger, hvis
sådanne betingelser ikke er forbudt i henhold til den nationale ret, og om eventuelle gebyrer, som måtte
forfalde til betaling ved aftalens opsigelse, uanset om denne finder sted før den fastsatte udløbsdato
eller på denne dato, herunder om eventuelle omkostninger forbundet med at beholde udstyret. Hvis
slutbrugeren beslutter at beholde det terminaludstyr, der blev solgt sammen på tidspunktet for aftalens
indgåelse, bør en eventuel kompensation ikke overstige dets værdi pro rata temporis som beregnet på
grundlag af værdien ved aftalens indgåelse eller på grundlag af den resterende del af servicegebyret
indtil aftalens udløb, afhængig af hvilket beløb der er mindst. Medlemsstaterne bør kunne vælge andre
metoder til beregning af kompensationssatsen, når en sådan sats er lig med eller mindre end den
beregnede kompensation. Eventuelle begrænsninger for brug af terminaludstyr på andre net bør gratis
ophæves af udbyderen senest ved betaling af en sådan kompensation.
(264)Med forbehold af de materielle bestemmelser vedrørende sikkerhed, der påhviler udbyderen i henhold
til dette direktiv, bør aftalen fastlægge, hvilke forholdsregler udbyderen kan træffe i tilfælde af
sikkerhedshændelser, trusler eller sårbarheder. Desuden bør en aftale også angive eventuelle
kompensations- og refusionsordninger, der er til rådighed, hvis en udbyder reagerer utilstrækkeligt på
en sikkerhedshændelse, herunder hvis en sikringshændelse, som er anmeldt til udbyderen, finder sted
på grund af kendte software- eller hardwaresårbarheder, som fabrikanten eller udvikleren har udsendt
464
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0465.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
rettelser til, og tjenesteudbyderen ikke har foretaget disse rettelser eller truffet andre passende
modforanstaltninger.
(265)Gennemskuelige, aktuelle og sammenlignelige oplysninger om tilbud og tjenester er vigtige for
forbrugerne på markeder med konkurrence mellem flere tjenesteudbydere. Slutbrugere bør let kunne
sammenligne priserne for de forskellige tjenester, der tilbydes på markedet, på grundlag af oplysninger,
der offentliggøres i en let tilgængelig form. For at gøre sammenligningen af priser og tjenester let bør
de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder
have mulighed for at kræve mere gennemskuelige oplysninger (herunder om takster, servicekvalitet,
betingelser for leveret terminaludstyr og andre relevante statistiske oplysninger) af udbydere af
internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester. Sådanne
krav bør tage behørigt hensyn til disse nets eller tjenesters egenskaber. De bør også sikre, at tredjeparter
har ret til gratis at benytte offentligt tilgængelige oplysninger, der er udsendt af sådanne virksomheder,
med henblik på at udbyde sammenligningsværktøjer.
(266)Slutbrugere er ofte ikke opmærksomme på omkostningerne ved deres forbrugsadfærd eller har svært
ved at vurdere deres tids- eller dataforbrug, når de bruger elektroniske kommunikationstjenester. For at
øge gennemsigtigheden og muliggøre bedre kontrol med deres kommunikationsbudget er det vigtigt at
give slutbrugerne faciliteter til i tide at overvåge deres forbrug. Desuden bør medlemsstaterne kunne
opretholde eller indføre bestemmelser om forbrugsgrænser, der beskytter slutbrugere mod ubehagelige
overraskelser på regningen, herunder vedrørende særtjenester med overtaksering og andre tjenester, for
hvilke der gælder særlige prisvilkår. Dette giver de kompetente myndigheder mulighed for at kræve, at
oplysninger om sådanne priser skal gives, inden tjenesten ydes, og berører ikke medlemsstaternes
mulighed for at opretholde eller indføre generelle forpligtelser for særtjenester med overtaksering for at
sikre effektiv slutbrugerbeskyttelse.
(267)Uafhængige sammenligningsværktøjer såsom websteder udgør et effektivt middel for slutbrugerne til at
vurdere fordelene ved forskellige udbydere af internetadgangstjenester og interpersonelle
kommunikationstjenester, når de ydes mod tilbagevendende eller forbrugsbaserede direkte
pengebetalinger, og til at indhente upartiske oplysninger, navnlig ved at sammenligne priser, takster og
kvalitetsparametre på ét sted. Sådanne værktøjer bør være operationelt uafhængige af tjenesteudbydere,
og ingen tjenesteudbyder bør begunstiges i søgeresultaterne. Sådanne værktøjer bør sigte mod at give
oplysninger, som både er klare, præcise, fuldstændige og omfattende. De bør også sigte mod at omfatte
den bredest mulige vifte af tilbud for at give et repræsentativt overblik, samtidig med at de dækker en
betydelig del af markedet. De oplysninger, der gives via sådanne værktøjer, bør være troværdige,
upartiske og gennemsigtige. Slutbrugerne bør informeres om, at der findes sådanne værktøjer.
Medlemsstaterne bør sikre, at slutbrugerne har gratis adgang til mindst et sådant værktøj på deres
respektive områder. Hvis der kun er ét værktøj i en medlemsstat, og det værktøj tages ud af drift eller
ikke længere lever op til kvalitetskriterierne, bør medlemsstaten sikre, at slutbrugerne inden for rimelig
tid har adgang til et andet sammenligningsværktøj på nationalt plan.
(268)Uafhængige sammenligningsværktøjer kan være drevet af private virksomheder eller af eller på vegne
af kompetente myndigheder, men bør drives i henhold til bestemte kvalitetskriterier, herunder kravet
om at give oplysninger om ejere af værktøjet, give præcise og ajourførte oplysninger, angive
tidspunktet for den seneste ajourføring, fastsætte klare, objektive kriterier for sammenligningen og
inddrage en bred vifte af tilbud, som dækker en betydelig del af markedet. Medlemsstaterne bør kunne
fastsætte, hvor ofte sammenligningsværktøjerne skal gennemgå og ajourføre de oplysninger, som de
formidler til slutbrugerne, under hensyntagen til hvor ofte udbydere af internetadgangstjenester og af
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester almindeligvis ajourfører deres
oplysninger om takster og kvalitet.
(269)Medlemsstaterne bør, af hensyn til at tage fat om spørgsmål af relevans for almenheden for så vidt
angår brug af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester samt for at tilskynde beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder,
med bistand fra udbydere af sådanne tjenester kunne udarbejde og formidle almennyttige oplysninger
465
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0466.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
om brugen af sådanne tjenester eller foranledige sådanne oplysninger videreformidlet. Det bør være
muligt, at sådanne oplysninger omfatter oplysninger til almenheden om de hyppigst forekommende
overtrædelser og deres retlige konsekvenser, f.eks. om overtrædelse af reglerne om ophavsret, anden
ulovlig anvendelse og formidling af skadeligt indhold og vejledning om og metoder til beskyttelse mod
de risici, der kan true den personlige sikkerhed, f.eks. i forbindelse med videregivelse af
personoplysninger under visse omstændigheder, samt privatlivets fred og personlige data, samt
oplysninger om tilgængeligheden af let anvendelig og konfigurabel software eller softwareoptioner,
som gør det muligt at beskytte børn eller sårbare personer. Disse oplysninger kunne koordineres ved
hjælp af samarbejdsproceduren i dette direktiv. Sådanne almennyttige oplysninger bør ajourføres, når
det er påkrævet, og bør forelægges på let forståelige formater som fastlagt af de enkelte medlemsstater
og på de nationale offentlige myndigheders websider. Medlemsstaterne bør kunne pålægge udbydere af
internetadgangstjenester
og
offentligt
tilgængelige
nummerbaserede
interpersonelle
kommunikationstjenester at videreformidle disse standardiserede oplysninger til alle deres kunder på en
efter myndighedernes opfattelse hensigtsmæssig måde. Videreformidlingen af sådanne oplysninger bør
imidlertid ikke være forbundet med for stor en byrde for udbyderne. Hvis den gør dette, bør
medlemsstaterne kræve, at en sådan videreformidling sker under anvendelse af de midler, som
udbyderne sædvanligvis benytter i deres kommunikation med slutbrugerne.
(270)Hvis der ikke findes relevante EU-retlige bestemmelser, betragtes indhold, applikationer og tjenester
som lovlige eller skadevoldende i overensstemmelse med nationale materielle og processuelle regler.
Det er en opgave for medlemsstaterne, ikke for udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, ud fra gældende ret at tage stilling til, om indhold, applikationer eller tjenester er lovlige eller
skadevoldende. Dette direktiv og direktiv 2002/58/EF finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i
direktiv 2000/31/EF, som bl.a. indeholder en regel om ren videreformidling (»mere conduit«) for
mellemliggende tjenesteudbydere, som defineret deri.
(271)De nationale tilsynsmyndigheder bør i koordination med andre kompetente myndigheder, eller, hvis det
er relevant, andre kompetente myndigheder bør i koordination med de nationale tilsynsmyndigheder
bemyndiges til at overvåge kvaliteten af tjenesterne og til systematisk at indsamle oplysninger om
kvaliteten af de tjenester, der tilbydes af udbydere af internetadgangstjenester og af offentligt
tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, for så vidt sidstnævnte er i stand til at tilbyde
mindsteniveauer for tjenestekvalitet enten gennem kontrol med mindst visse elementer af nettet eller i
medfør af en serviceleveranceaftale med henblik herpå, herunder kvaliteten af tjenesteudbuddet til
slutbrugere med handicap. Disse oplysninger bør indsamles baseret på kriterier, der gør det muligt at
sammenligne oplysningerne mellem tjenesteudbydere og mellem medlemsstater. Udbydere af sådanne
elektroniske kommunikationstjenester, som driver virksomhed på et marked med fri konkurrence, må
forventes at gøre passende og ajourførte oplysninger om deres tjenester offentligt tilgængelige,
eftersom de har en forretningsmæssig interesse heri. De nationale tilsynsmyndigheder bør i
koordination med andre kompetente myndigheder eller, hvis det er relevant, andre kompetente
myndigheder bør i koordination med de nationale tilsynsmyndigheder dog alligevel kunne kræve, at
sådanne oplysninger offentliggøres, såfremt det påvises, at de ikke tilstrækkeligt effektivt er bragt til
offentlighedens kendskab. Hvis offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenesters
tjenestekvalitet afhænger af eksterne faktorer, såsom kontrol af signaltransmission eller netforbindelse,
bør de nationale tilsynsmyndigheder i koordination med andre kompetente myndigheder kunne kræve,
at udbydere af sådanne tjenester oplyser deres forbrugere herom.
(272)De nationale tilsynsmyndigheder bør i koordination med andre kompetente myndigheder også fastsætte
de målemetoder, som tjenesteudbyderne skal anvende for at forbedre sammenligneligheden af de
formidlede data. For at fremme sammenligneligheden i hele Unionen og mindske
efterlevelsesomkostningerne
bør
BEREC
vedtage
retningslinjer
for
relevante
tjenestekvalitetsparametre, som de nationale tilsynsmyndigheder i koordination med andre kompetente
myndigheder bør tage størst muligt hensyn til.
(273)Forbrugerne bør kunne træffe velinformerede valg og skifte udbyder, når det er i deres interesse,
således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet. Det er afgørende at sikre, at de kan gøre
466
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0467.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
dette uden hindringer af juridisk, teknisk eller praktisk art, herunder aftalevilkår, procedurer og afgifter.
Dette forhindrer ikke udbydere i at fastsætte rimelige mindsteperioder på op til 24 måneder for
forbrugeraftalens løbetid. Medlemsstater bør imidlertid have mulighed for at opretholde eller indføre
bestemmelser om en kortere maksimal varighed og for at tillade forbrugere at skifte abonnements- og
prisvilkår eller opsige en aftale i aftaleperioden uden at blive udsat for yderligere omkostninger i lyset
af nationale forhold såsom konkurrenceniveauet og stabiliteten af investeringer i net. Uafhængigt af
aftalen om en elektronisk kommunikationstjeneste kunne forbrugerne tænkes at foretrække og have
gavn af en længere tilbagebetalingsperiode for fysiske forbindelser. Sådanne forbrugerforpligtelser kan
spille en vigtig rolle med hensyn til at lette udrulningen af net med meget høj kapacitet hen til eller
meget tæt på slutbrugerens ejendom, herunder gennem efterspørgselsaggregeringsordninger, der giver
netinvestorer mulighed for at reducere de risici, der er forbundet med den indledende ibrugtagning.
Forbrugernes ret til at skifte mellem udbydere af elektroniske kommunikationstjenester som fastsat i
dette direktiv bør dog ikke begrænses af sådanne tilbagebetalingsperioder i aftaler om fysiske
forbindelser, og sådanne aftaler bør ikke omfatte terminaludstyr eller internetadgangsudstyr, såsom
mobiltelefoner, routere og modemmer. Medlemsstaterne bør sikre ligebehandling af enheder, herunder
operatører, der finansierer udrulning af en fysisk forbindelse med meget høj kapacitet til en slutbrugers
ejendom, herunder hvis en sådan finansiering sker ved hjælp af aftaler om afbetaling.
(274)Automatisk forlængelse af aftaler om elektroniske kommunikationstjenester er også mulig. I sådanne
tilfælde bør slutbrugerne være i stand til at opsige deres aftale uden omkostninger efter aftaleperiodens
udløb.
(275)Enhver ændring af aftalevilkår, der foreslås af udbydere af andre offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester end nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, og som
ikke er til fordel for slutbrugeren f.eks. hvad angår gebyrer, takster, begrænsning af datamængden,
datahastigheden, dækningen eller behandlingen af personoplysninger, bør give slutbrugeren ret til at
opsige aftalen uden at blive pålagt nogen omkostninger, selv hvis disse ændringer er kombineret med
ændringer, der indebærer fordele. Udbyderes ændring af aftalevilkår bør derfor give slutbrugeren ret at
opsige den pågældende aftale, medmindre hver ændring i sig selv er til fordel for slutbrugeren, eller
ændringerne er af rent administrativ karakter f.eks. en ændring i udbyderens adresse og ikke har negativ
virkning for slutbrugeren, eller ændringerne udelukkende er pålagt ved lov- eller regelændringer, såsom
nye aftaleoplysningskrav, der er pålagt ved EU-retten eller national ret. Hvorvidt en ændring
udelukkende er til slutbrugerens fordel, bør vurderes på grundlag af objektive kriterier. Der bør kun ses
bort fra slutbrugerens ret til at opsige aftalen, hvis udbyderen er i stand til at godtgøre, at alle
aftaleændringer udelukkende er til fordel for slutbrugeren eller er af rent administrativ karakter uden
negativ virkning for slutbrugeren.
(276)Slutbrugere bør underrettes om eventuelle ændringer i aftalevilkår ved hjælp af et varigt medium.
Andre slutbrugere end forbrugere, mikrovirksomheder eller små virksomheder eller
nonprofitorganisationer bør ikke kunne drage fordel af opsigelsesrettigheder i tilfælde af
aftaleændringer for så vidt angår transmissionstjenester, der anvendes til maskine-til-maskine-tjenester.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte specifik slutbrugerbeskyttelse vedrørende aftaleopsigelse, hvis
slutbrugere skifter bopæl. Bestemmelserne om aftaleopsigelse bør ikke berøre andre bestemmelser i
EU-retten eller national ret om grunde til, at tjenesteudbydere eller slutbrugere kan opsige aftaler eller
ændre aftalevilkår og -betingelser.
(277)Det er afgørende for at gøre konkurrencen i et konkurrencepræget miljø effektiv, at der er mulighed for
at skifte udbyder. Det forventes at øge slutbrugernes tryghed i forbindelse med skift af udbyder og gøre
dem mere villige til at deltage aktivt i konkurrenceprocessen, hvis der er gennemsigtige, præcise og
rettidige oplysninger om udbyderskift til rådighed. Tjenesteudbyderne bør sikre tjenestens kontinuitet,
så slutbrugerne har mulighed for at skifte udbyder uden at blive hæmmet af risikoen for, at tjenesten er
utilgængelig, og, hvis det er teknisk muligt, give mulighed for at skifte på den dato, som slutbrugerne
ønsker.
(278)Nummerportabilitet spiller en nøglerolle med hensyn til at øge forbrugernes valgmuligheder og skabe
467
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0468.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
effektiv konkurrence på liberaliserede markeder for elektronisk kommunikation. Slutbrugere, der
anmoder herom, bør have mulighed for at beholde deres numre uanset tjenesteudbyder og for et
begrænset tidsrum mellem skift af tjenesteudbyder. Nummerportabilitet mellem det offentlige fastnet
og mobilnettet er ikke omfattet af direktivet. Medlemsstaterne bør dog kunne anvende bestemmelser
om nummerportabilitet mellem net, der udbyder tjenester på faste steder, og mobilnet.
(279)Nummerportabilitet styrkes i betydelig grad, når såvel slutbrugerne, der tager deres numre med sig, og
slutbrugere, der ringer til disse, har adgang til transparente takstoplysninger. De nationale
tilsynsmyndigheder bør, som led i implementeringen af nummerportabilitet, hvor det er muligt, fremme
relevant taksttransparens.
(280)De nationale tilsynsmyndigheder kan, når de sikrer, at prissætningen af samtrafik i forbindelse med
udbud af nummerportabilitet er omkostningsbaseret, også tage hensyn til tilgængelige priser på
sammenlignelige markeder.
(281)Nummerportabilitet er en afgørende faktor, som letter forbrugernes valg og fremmer effektiv
konkurrence på liberaliserede markeder for elektronisk kommunikation, og bør derfor gennemføres
med mindst mulig forsinkelse, således at nummeret aktiveres og bliver funktionelt inden for en frist på
én arbejdsdag, og slutbrugeren dermed ikke må undvære den pågældende tjeneste i mere end én
arbejdsdag fra den aftalte dato. Retten til nummerportabilitet bør gives den slutbruger, der har den
pågældende aftale (forudbetalt eller betalt efterfølgende) med en udbyder. For at understøtte
etstedsbetjening og for at fremme gnidningsløst udbyderskift for slutbrugerne bør skifteprocessen styres
af den modtagende udbyder af elektronisk kommunikation til offentligheden. De nationale
tilsynsmyndigheder eller, hvis det er relevant, andre kompetente myndigheder bør kunne fastlægge den
globale proces for skiftet og porteringen af numre under hensyntagen til de nationale bestemmelser om
aftaler og den teknologiske udvikling. Dette bør, hvor det er muligt, omfatte et krav om, at portering
skal gennemføres trådløst, medmindre en slutbruger anmoder om en anden måde. Erfaringerne i visse
medlemsstater har vist, at der er risiko for, at slutbrugere påtvinges et udbyderskift, uden at de har givet
deres samtykke hertil. Skønt dette er et anliggende, der først og fremmest bør henhøre under de
retshåndhævende myndigheder, bør det være muligt for medlemsstaterne at indføre det minimum af
forholdsmæssige foranstaltninger, herunder passende sanktioner vedrørende udbyderskift, der er
nødvendigt for at minimere sådanne risici, og at sikre, at slutbrugerne beskyttes under hele
udbyderskiftet uden at gøre processen mindre attraktiv for dem. Retten til nummerportabilitet bør ikke
begrænses af aftalevilkår.
(282)For at sikre, at skift og portering finder sted inden for de tidsfrister, der er fastsat i dette direktiv, bør
medlemsstaterne fastsætte, at slutbrugere modtager kompensation fra udbydere på en let og rettidig
måde, hvis en aftale mellem en udbyder og en slutbruger ikke overholdes. En sådan kompensation bør
stå i rimeligt forhold til forsinkelsen med at overholde den pågældende aftale. Slutbrugere bør i det
mindste kompenseres for forsinkelser på mere end én arbejdsdag med tjenesteaktivering,
nummerportering eller utilgængelig tjeneste, og hvor udbydere ikke opfylder berammede tjeneste- eller
installationsaftaler. Yderligere kompensation kan også være i form af automatisk nedsættelse af
betalingen i tilfælde, hvor den afgivende udbyder skal fortætte med at yde sine tjenester, indtil den
modtagende udbyders tjenester er aktiveret.
(283)Pakker, der indeholder mindst enten én internetadgangstjeneste eller én offentligt tilgængelig
nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste og andre tjenester, såsom offentligt tilgængelige
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, lineær spredning, og maskine-til-
maskine-tjenester eller terminaludstyr, er blevet mere og mere udbredt og udgør en vigtig faktor i
konkurrencen. Med henblik på dette direktiv bør en pakke anses for at foreligge i tilfælde, hvor
elementerne i pakken ydes eller sælges af samme udbyder i henhold til samme aftale eller i henhold til
aftaler, som er tæt forbundet med eller knyttet til hinanden. Selv om pakker ofte indebærer fordele for
forbrugerne, kan de gøre det sværere eller bekosteligt at skifte udbyder og øge risikoen for
»fastlåsning« til en aftale. I tilfælde, hvor forskellige tjenester og terminaludstyr i en pakke er underlagt
forskellige regler vedrørende opsigelse af aftalen og udbyderskift eller aftalemæssige forpligtelser
468
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0469.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
vedrørende erhvervelse af terminaludstyr, er forbrugerne reelt hæmmede, hvad angår deres ret i
henhold til dette direktiv til at skifte til konkurrencedygtige tilbud på hele pakken eller dele af den.
Visse væsentlige bestemmelser i dette direktiv vedrørende aftaleresuméoplysninger, gennemsigtighed,
aftalernes varighed og opsigelse og udbyderskift bør derfor finde anvendelse på alle dele af en pakke,
herunder terminaludstyr, andre tjenester såsom digitalt indhold eller digitale tjenester og de elektroniske
kommunikationstjenester, der ikke er direkte omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser.
Alle slutbrugerforpligtelser, der finder anvendelse i henhold til dette direktiv på en given elektronisk
kommunikationstjeneste, som ydes eller sælges som en særskilt tjeneste, bør også finde anvendelse, når
den indgår i en pakke med mindst én internetadgangstjeneste eller én offentligt tilgængelig
nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste. Andre aftalemæssige forhold, f.eks. vedrørende
foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse med aftalen, bør være omfattet af de regler,
der finder anvendelse på de respektive dele af pakken, f.eks. af reglerne i aftaler om salg af varer eller
levering af digitalt indhold. En ret til at opsige et element i en pakke, som består af mindst én
internetadgangstjeneste
eller
én
offentligt
tilgængelig
nummerbaseret
interpersonel
kommunikationstjeneste, inden udløbet af den aftalte varighed i henhold til den pågældende aftale på
grund af manglende overensstemmelse eller manglende levering bør imidlertid give en forbruger ret til
at opsige alle elementerne i pakken. Forbrugerne bør ligeledes for at bibeholde deres evne til let at
kunne skifte udbyder ikke blive låst fast i et forhold til en udbyder via en aftalemæssig de facto-
forlængelse af den oprindelige aftaleperiode.
(284)Udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester er forpligtede til at give adgang
til beredskabstjenester via alarmkommunikationer. Under ekstraordinære omstændigheder, navnlig
grundet manglende teknisk gennemførlighed, er disse måske ikke i stand til at give adgang til
beredskabstjenester eller lokalisering af den kaldende part eller begge dele. I sådanne tilfælde bør de på
passende vis oplyse deres kunder herom i aftalen. Sådanne udbydere bør give deres kunder klare og
gennemskuelige oplysninger i den oprindelige aftale og ajourføre dem i forbindelse med enhver
ændring af leveringen af adgang til beredskabstjenester, f.eks. i fakturaer. Disse oplysninger bør
omfatte enhver begrænsning i territorial dækning baseret på planlagte tekniske driftsparametre for
kommunikationstjenesten og den tilgængelige infrastruktur. Ydes tjenesten ikke over en forbindelse,
som er opsat til at give en bestemt tjenestekvalitet, bør oplysningerne også omfatte
pålidelighedsniveauet for adgang og for lokaliseringsoplysninger om den kaldende part i forhold til en
tjeneste ydet over en sådan forbindelse under hensyntagen til den aktuelle teknologi og de gældende
kvalitetsstandarder samt tjenestekvalitetsparametrene i dette direktiv.
(285)Slutbrugere bør fra enhver anordning, som muliggør brugen af nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester,
kunne
få
adgang
til
beredskabstjenester
gennem
gratis
alarmkommunikationer og uden at skulle benytte betalingsmidler, også når de benytter
roamingtjenester i en medlemsstat. Ved alarmkommunikationer forstås kommunikationsmidler, der
ikke kun omfatter talekommunikationstjenester, men også SMS, beskedtjenester, video eller andre
former for kommunikation, f.eks. tekst i realtid samt totale konversationstjenester og relætjenester.
Medlemsstater bør under hensyntagen til alarmcentralers kapacitet og tekniske udstyr kunne bestemme,
hvilke nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester der er egnede til beredskabstjenester,
herunder muligheden for at begrænse disse valgmuligheder til talekommunikationstjenester og
tilsvarende for slutbrugere med handicap, eller at tilføje yderligere valgmuligheder som aftalt med
nationale alarmcentraler. Alarmkommunikationer kan udløses på vegne af en person af et
køretøjsmonteret alarmopkald eller et eCall som defineret i forordning (EU) 2015/758.
(286)Medlemsstaterne bør sikre, at udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester
giver pålidelig og nøjagtig adgang til beredskabstjenester under hensyntagen til nationale
specifikationer og kriterier samt de nationale alarmcentralers kapacitet. Medlemsstaterne bør overveje
alarmcentralernes evne til at håndtere alarmkommunikationer på mere end ét sprog. I tilfælde hvor den
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjeneste ikke ydes via en forbindelse, som er opsat til
at give en bestemt servicekvalitet, er tjenesteudbyderen måske ikke i stand til at sikre, at nødopkald
foretaget via dennes tjeneste dirigeres til den mest passende alarmcentral med samme pålidelighed. For
469
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0470.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
sådanne netuafhængige udbydere, navnlig udbydere, som ikke er integreret med en udbyder af et
offentligt elektronisk kommunikationsnet, er det måske ikke altid teknisk muligt at give
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part. Medlemsstaterne bør sikre, at der indføres standarder til
sikring af præcis og pålidelig routing og forbindelse til beredskabstjenesterne så hurtigt som muligt, så
netuafhængige udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester kan opfylde de
forpligtelser, der vedrører adgang til beredskabstjenester og levering af lokaliseringsoplysninger om
den kaldende part, på et niveau, der er sammenligneligt med det, der kræves af andre udbydere af
sådanne kommunikationstjenester. Hvor sådanne standarder og tilhørende alarmcentralsystemer ikke er
blevet indført, bør det ikke kræves, at netuafhængige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester giver adgang til beredskabstjenester, undtagen hvis det kan lade sig gøre rent
teknisk eller på en måde, der er økonomisk rentabel. Dette kan eksempelvis omfatte medlemsstaters
udpegning af en enkelt central alarmcentral til at modtage alarmkommunikationer. Sådanne udbydere
bør ikke desto mindre orientere slutbrugerne, når adgang til det fælleseuropæiske alarmnummer »112«
eller lokaliseringsoplysninger om den kaldende part ikke er understøttet.
(287)For at forbedre medlemsstaternes rapportering og præstationsmåling med hensyn til besvarelse og
håndtering af nødopkald bør Kommissionen hvert andet år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet om effektiviteten af gennemførelsen af det fælleseuropæiske alarmnummer »112«.
(288)Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten om harmonisering af tilgængelighedskrav til
produkter og tjenesteydelser træffe særlige foranstaltninger for at sikre, at beredskabstjenesterne,
herunder det fælleseuropæiske alarmnummer »112«, er lige så tilgængelige for slutbrugere med
handicap, herunder døve, hørehæmmede, talehæmmede og døvblinde slutbrugere, som for andre. Det
kan betyde, at der skal tilvejebringes særligt terminaludstyr for slutbrugere med handicap, når andre
kommunikationsmåder ikke er egnede til dem.
(289)Det er vigtigt, at det fælleseuropæiske alarmnummer »112« bliver mere kendt, da det vil øge
beskyttelsen og sikkerheden for borgere, der rejser i Unionen. Borgerne bør ved rejse i en hvilken som
helst medlemsstat således bringes på det rene med, navnlig gennem oplysninger på opslag i
internationale busterminaler, banegårde, havne og lufthavne samt i telefonbøger, slutbruger- og
faktureringsmateriale, at det fælleseuropæiske alarmnummer »112« kan benyttes som fælles
alarmnummer i hele Unionen. Det er først og fremmest medlemsstaterne, som er ansvarlige herfor, men
Kommissionen bør fortsat både støtte og supplere medlemsstaternes initiativer med henblik på at øge
kendskabet til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« og foretage regelmæssige evalueringer af
offentlighedens kendskab til dette nummer.
(290)Lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, som finder anvendelse på alle alarmkommunikationer,
øger beskyttelsesniveauet og sikkerheden for slutbrugerne og hjælper alarmtjenesterne med at udføre
deres opgaver, forudsat at det nationale system af alarmcentraler garanterer, at alarmkommunikation og
tilhørende data fremføres til beredskabstjenesterne. Modtagelsen og brugen af lokaliseringsoplysninger
om den kaldende part, som omfatter både netbaserede lokaliseringsoplysninger og, hvis de er
tilgængelige, forbedrede lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der stammer fra
mobiltelefoner, bør ske i overensstemmelse med den relevante EU-ret om behandling af
personoplysninger og sikkerhedsforanstaltninger. Virksomheder, der udbyder netbaseret lokalisering,
bør stille lokaliseringsoplysninger om den kaldende part til rådighed for beredskabstjenester, så snart
opkaldet når frem til den pågældende tjeneste, uanset hvilken teknologi der anvendes. Imidlertid har
lokaliseringsteknologier baseret på mobiltelefoner vist sig at være betydelig mere præcise og
omkostningseffektive på grund af tilgængeligheden af data fra den europæiske geostationære
navigations-overlay-tjeneste og satellitnavigationssystemet Galileo samt andre globale
satellitnavigationssystemer og wi-fi-data. Lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der stammer
fra mobiltelefoner, bør derfor supplere netbaserede lokaliseringsoplysninger, selv hvis lokalisering på
grundlag af data fra mobiltelefoner først bliver tilgængelig, efter at alarmkommunikationen er etableret.
Medlemsstaterne bør sikre, at lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der stammer fra
mobiltelefoner, når disse findes, gøres tilgængelige for den mest passende alarmcentral. Dette er måske
ikke altid muligt, f.eks. når lokalisering ikke er tilgængelig på en mobiltelefon eller gennem den
470
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0471.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
interpersonelle kommunikationstjeneste, der anvendes, eller når det ikke er teknisk muligt at indhente
disse oplysninger. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at alarmcentralen er i stand til at uddrage og
håndtere de tilgængelige lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, hvis det er muligt.
Etableringen og overførslen af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part bør være omkostningsfri
for både slutbrugeren og den myndighed, der håndterer alarmkommunikationen, uanset midlet til
etablering, f.eks. via mobiltelefonen eller nettet, eller midlet til overførsel, f.eks. via talekanal, SMS
eller IP-baseret.
(291)For at følge den teknologiske udvikling med hensyn til præcise lokaliseringsoplysninger om den
kaldende part, lige adgang for slutbrugere med handicap og routing af opkald til den mest passende
alarmcentral bør Kommissionen have beføjelse til ved delegeret retsakt at vedtage de nødvendige
foranstaltninger for at sikre foreneligheden, interoperabiliteten, kvaliteten, pålideligheden og
kontinuiteten af alarmkommunikationer i Unionen, såsom funktionelle bestemmelser, hvorved
forskellige parters rolle i kommunikationskæden fastlægges, f.eks. udbydere af nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester, netoperatører og alarmcentraler, samt tekniske bestemmelser,
hvorved de tekniske midler til at opfylde de funktionelle bestemmelser fastlægges. Sådanne
foranstaltninger bør ikke berøre den måde, hvorpå medlemsstaternes beredskabstjenester er organiseret.
(292)En borger i en medlemsstat, som har behov for at kontakte beredskabstjenester i en anden medlemsstat,
ikke gøre det, fordi beredskabstjenester ikke har nogle kontaktoplysninger for beredskabstjenesterne i
andre medlemsstater. En EU-dækkende sikker database over numre på den eller de ledende
beredskabstjenester i hvert land bør derfor indføres. Derfor bør BEREC opretholde en sikker database
over medlemsstaternes beredskabstjenesters E.164-numre, hvis en anden organisation ikke opretholder
en sådan database, med henblik på at sikre, at beredskabstjenesterne i én medlemsstat kan kontaktes af
beredskabstjenesterne i en anden.
(293)Indbyrdes forskellig national ret har udviklet sig vedrørende udsendelse via elektroniske
kommunikationstjenester af offentlige advarsler om overhængende eller truende alvorlige
nødsituationer og katastrofer. Med henblik på at tilnærme lovgivningen på dette område bør dette
direktiv derfor fastsætte, at offentlige advarsler, når offentlige varslingssystemer er etableret, bør
udsendes af udbydere af mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester til alle
berørte slutbrugere. De berørte slutbrugere bør anses for at være de slutbrugere, som befinder sig i
geografiske områder, der potentielt er berørt af overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og
katastrofer i varselsperioden, som fastslået af de kompetente myndigheder.
(294)Hvis effektiv forbindelse ud til alle berørte slutbrugere, uanset deres bopælssted eller -medlemsstat, er
sikret og opfylder det højeste datasikkerhedsniveau, bør medlemsstaterne kunne give mulighed for
udsendelsen af offentlige advarsler via andre offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester end mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester eller
transmissionstjenester, der anvendes til radio- og tv-spredning, eller via mobilapplikationer, som
transmitteres via internetadgangstjenester. Med henblik på at informere slutbrugere, der rejser ind i en
medlemsstat, om sådanne offentlige varslingssystemer, bør den pågældende medlemsstat sikre, at disse
slutbrugere straks automatisk pr. SMS modtager gratis og letforståelige oplysninger om, hvordan de
kan modtage offentlige advarsler, herunder ved hjælp af mobilt terminaludstyr, der ikke er aktiveret til
internetadgangstjenester. Andre offentlige advarsler end advarsler, der er afhængige af mobile
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, bør transmitteres til slutbrugerne på en
måde, som er let at modtage. Hvis et offentligt varslingssystem bygger på en applikation, bør det ikke
kræve, at slutbrugerne logger ind eller registreres hos myndighederne eller applikationsudbyderen.
Slutbrugernes lokaliseringsoplysninger bør anvendes i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF.
Udsendelsen af offentlige advarsler bør være gratis for slutbrugerne. Som led i sin gennemgang af dette
direktivs gennemførelse kan Kommissionen også vurdere, om det er muligt, i overensstemmelse med
EU-retten og gennemførligt at indføre et fælles EU-dækkende offentligt varslingssystem med henblik
på at advare offentligheden i tilfælde af overhængende eller truende katastrofer eller alvorlige
nødsituationer på tværs af forskellige medlemsstater.
471
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0472.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(295)Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastslå, om forslag til alternative systemer end gennem
mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester virkelig svarer til sådanne tjenester,
under størst muligt hensyntagen til de tilsvarende retningslinjer fra BEREC. Sådanne retningslinjer bør
udarbejdes efter høring af nationale myndigheder med ansvar for alarmcentraler for at sikre, at
beredskabseksperter spiller en rolle i forbindelse med udarbejdelsen heraf, og at der er en fælles
forståelse mellem de forskellige medlemsstaters myndigheder om, hvad der er nødvendigt for at sikre
fuld indførelse af sådanne offentlige varslingssystemer i medlemsstaterne, og samtidig sikre, at
Unionens borgerne beskyttes effektivt, når de rejser i en anden medlemsstat.
(296)I overensstemmelse med målene for chartret og de forpligtelser, der er fastsat i FN's konvention om
rettigheder for personer med handicap, bør regelsættet sikre, at alle slutbrugere, herunder slutbrugere
med handicap, ældre og brugere med særlige sociale behov, har nem og lige adgang til tjenester af høj
kvalitet og til en overkommelig pris, uanset hvor de har bopæl i Unionen. Ifølge erklæring nr. 22, der er
knyttet som bilag til slutakten til Amsterdamtraktaten, skal EU's institutioner i forbindelse med
udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 114 i TEUF tage hensyn til behovene hos personer
med handicap.
(297)De kompetente myndigheder bør for at sikre, at slutbrugere med handicap kan udnytte konkurrencen og
de samme valgmuligheder mellem tjenesteudbydere som de fleste slutbrugere, om nødvendigt og på
baggrund af de nationale forhold og efter at have hørt slutbrugere med handicap præcisere de
forbrugerbeskyttelseskrav for slutbrugere med handicap, som skal opfyldes af udbydere af offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. Sådanne krav kan bl.a. omfatte krav om, at
udbyderne sikrer, at slutbrugere med handicap udnytter deres tjenester på tilsvarende vilkår og
betingelser, herunder priser, takster og kvalitet, som deres øvrige slutbrugere, uanset de
ekstraomkostninger, som disse udbydere måtte pådrage sig. Yderligere krav kan relatere sig til
engrosordninger mellem udbydere. For at undgå at skabe en uforholdsmæssig stor byrde for
tjenesteyderne bør de kompetente myndigheder kontrollere, om målene om lige adgang og
valgmuligheder kan opnås uden sådanne foranstaltninger.
(298)Ud over EU-retten om harmonisering af tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser fastsætter
dette direktiv nye udvidede krav til prismæssig overkommelighed og tilgængelighed for relevant
terminaludstyr og specifikt udstyr og specifikke tjenester for slutbrugere med handicap. Derfor er den
tilsvarende forpligtelse i direktiv 2002/22/EF, hvorved medlemsstaterne blev pålagt at fremme
tilgængeligheden af terminaludstyr til slutbrugere med handicap, forældet og bør ophæves.
(299)Der er opstået effektiv konkurrence med hensyn til nummeroplysningstjenester og telefonbøger bl.a. i
medfør af artikel 5 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF
(
39
).
For at opretholde denne situation med
effektiv konkurrence bør alle udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester,
der tildeler deres slutbrugere numre fra en nummerplan, fortsat have pligt til at stille alle relevante
oplysninger til rådighed på en hensigtsmæssig, omkostningsbaseret og ikkediskriminerende måde.
(300)Slutbrugere bør oplyses om deres ret til at bestemme, om de ønsker at stå opført i en telefonbog.
Udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester bør respektere slutbrugernes
beslutning, når de giver udbydere af telefonbogstjenester adgang til data. I artikel 12 i direktiv
2002/58/EF sikres slutbrugernes ret til privatlivets fred for så vidt angår optagelsen af deres
personoplysninger i en offentlig telefonbog.
(301)Foranstaltninger i engrosleddet til sikring af medtagelse af slutbrugerdata i databaser bør overholde
kravene til beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og artikel 12 i
direktiv 2002/58/EF. Der bør indføres omkostningsorienteret levering af disse data til tjenesteudbydere,
idet medlemsstaterne bør gives mulighed for at etablere en central mekanisme til levering af omfattende
samlet information til telefonbogsudbydere, og drages omsorg for netadgang på rimelige og
gennemsigtige vilkår for at sikre, at slutbrugerne fuldt ud kan drage fordel af konkurrence, hvilket i vidt
omfang har gjort det muligt at afskaffe regulering af disse tjenester i detailleddet og tilvejebringelse af
tilbud om telefonbogstjenester på rimelige og gennemskuelige vilkår.
472
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0473.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(302)Efter at forsyningspligten for telefonbogstjenester er ophævet, og da der findes et velfungerende
marked for sådanne tjenester, er der ikke længere behov for at sikre adgangsretten til
telefonbogstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør dog fortsat kunne indføre forpligtelser og
betingelser for virksomheder, der kontrollerer adgangen til slutbrugerne, således at adgangen til og
konkurrencen på dette marked opretholdes.
(303)Slutbrugerne skal kunne stole på, at alt udstyr, der sælges i Unionen til modtagelse af radio i nye
køretøjer i klasse M og af digitalt tv, er indbyrdes kompatibelt. Medlemsstaterne skal kunne sikre, at
sådant udstyr overholder et minimum af harmoniserede standarder. Disse standarder kan tilpasses
løbende i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling.
(304)Hvis medlemsstaterne beslutter at vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv (EU)
2015/1535 om interoperabilitet for forbrugerradiomodtagere, bør de være i stand til at modtage og
gengive radiotjenester, der udsendes via digital jordbaseret radiotransmission eller via IP-net, for at
sikre, at interoperabilitet opretholdes. Dette kan også forbedre den offentlige sikkerhed, idet brugerne
får mulighed for at benytte en bredere vifte af teknologier til at få adgang til og modtage oplysninger
om nødsituationer i medlemsstaterne.
(305)Det er ønskeligt, at forbrugerne opnår den højeste grad af tilslutningsmuligheder til digitale tv-
apparater. Interoperabilitet er et koncept, der udvikler sig på dynamiske markeder.
Standardiseringsorganer bør gøre deres yderste for at sikre, at relevante standarder udvikler sig i takt
med den pågældende teknologi. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at der er stik på digitale tv-apparater,
der kan overføre alle nødvendige elementer i et digitalt signal, herunder audio- og videosignaler,
adgangsstyringsinformation, serviceoplysninger, API-oplysninger og kopibeskyttelsesinformation.
Direktivet bør derfor sikre, at funktionalitet tilhørende eller implementeret i stik ikke begrænses af
netoperatører, tjenesteudbydere eller udstyrsfabrikanter og fortsætter med at udvikle sig i takt med den
teknologiske udvikling. Med hensyn til visning og udformning af internetforbundne tv-tjenester må det
anses for at være til gavn for forbrugerne, at der etableres en fælles standard baseret på
markedskræfterne. Til at fremme en sådan udvikling bør medlemsstaterne og Kommissionen kunne
tage politiske initiativer i overensstemmelse med traktaterne.
(306)Bestemmelserne om interoperabilitet for forbrugerudstyr til radio og tv udelukker ikke, at
bilradiomodtagere i nye køretøjer i klasse M er i stand til at modtage og gengive radiotjenester, der
udsendes via analog jordbaseret radiotransmission, og disse bestemmelser udelukker heller ikke, at
medlemsstaterne pålægger forpligtelser om at sikre, at digitalt radiomodtagere er i stand til at modtage
og gengive analoge jordbaserede radioudsendelser.
(307)Uden at det berører EU-retten, forhindrer dette direktiv ikke medlemsstaterne i at vedtage tekniske
forskrifter vedrørende digitalt jordbaseret tv-udstyr for at forberede forbrugernes migrering til nye
standarder for jordbaseret transmission og undgå levering af udstyr, der ikke vil være i
overensstemmelse med de standarder, som skal indføres.
(308)Medlemsstaterne bør kunne pålægge virksomheder i deres retsområde rimelige »must carry«-
forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn, men en sådan pligt bør kun pålægges i den
udstrækning, det er nødvendigt for at virkeliggøre almennyttige målsætninger, som medlemsstaterne
nøje har fastlagt i overensstemmelse med EU-retten, og den bør være rimelig og transparent. Det bør
være muligt at anvende »must carry«-forpligtelser for nærmere bestemte radio- og tv-kanaler samt
supplerende tjenester, der udbydes af en nærmere bestemt medietjenesteudbyder. En af
medlemsstaterne pålagt fordelingspligt skal være rimelig, dvs. at den skal stå i et rimeligt forhold til det
tilsigtede mål, og være transparent på baggrund af klart definerede målsætninger i almenhedens
interesse. Medlemsstaterne bør give en objektiv begrundelse for de »must carry«-forpligtelser, som de
pålægger i deres nationale ret, for at sikre, at sådanne forpligtelser er transparente, står i et rimeligt
forhold til målet og er klart afgrænsede. Forpligtelserne bør udformes på en måde, der giver
tilstrækkelige incitamenter til effektive infrastrukturinvesteringer.
(309)»Must carry«-forpligtelserne bør tages op til nyvurdering mindst hvert femte år med det formål at
473
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0474.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
ajourføre dem i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling og sikre, at de fortsat står i
et rimeligt forhold til de tilstræbte mål. Sådanne forpligtelser kan eventuelt indeholde en bestemmelse
om en afpasset godtgørelse, som bør fastsættes i national ret. Hvor det er tilfældet, bør national ret også
fastlægge den gældende metode til beregning af en passende godtgørelse. Denne metode bør undgå
uoverensstemmelse med afhjælpende adgangsforanstaltninger, som de nationale tilsynsmyndigheder
kan pålægge udbydere af transmissionstjenester, der anvendes til radio- og tv-spredning, og som er
udpeget som havende en stærk markedsposition. Hvis en tidsbegrænset aftale undertegnet før den
20. december 2018 fastsætter en anden metode, bør det imidlertid være muligt fortsat at anvende denne
metode i aftalens løbetid. I mangel af en national bestemmelse om godtgørelse bør udbydere af radio-
eller tv-kanaler og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til transmission af disse
radio- eller tv-kanaler, kunne indgå en aftale om en afpasset godtgørelse.
(310)Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der bruges til transmission af radio- og tv-udsendelser til
offentligheden, omfatter kabel-tv-, IPTV-, satellit- og jordbaserede sendernet. De kan også omfatte
andre net, hvis et betydeligt antal slutbrugere anvender sådanne net som deres primære adgang til
modtagelse af radio- og tv-udsendelser. »Must carry«-forpligtelser i forbindelse med transmission af
analoge tv-udsendelser bør kun overvejes, hvis manglen på sådanne forpligtelser ville forårsage
betydelige forstyrrelser for et betydeligt antal slutbrugere, eller hvis der ikke findes andre
transmissionsmåder for bestemte tv-kanaler. »Must carry«-forpligtelser kan omfatte transmission af
tjenester, der er specielt beregnet på at sikre slutbrugere med handicap lige adgang. Som følge heraf
kan supplerende tjenester omfatte tjenester med det formål at lette adgangsmulighederne for slutbrugere
med handicap, f.eks. videotekst, undertekstning for slutbrugere, der er døve eller hørehæmmede,
synstolkning, oplæste undertekster og tegnsprogstolkning, og kan om nødvendigt omfatte adgang til de
tilhørende rådata. I lyset af væksten i udbuddet og modtagelsen af internetforbundne tv-tjenester og
EPG'ers vedvarende betydning for slutbrugernes valgmuligheder kan transmissionen af
programrelaterede data, som er nødvendige for at understøtte internetforbundne tv- og EPG-funktioner,
være omfattet af must carry-forpligtelser. Det bør være muligt for sådanne programrelaterede data at
omfatte oplysninger om programindhold, og hvordan der opnås adgang til det, men ikke selve
programindholdet.
(311)Faciliteter som nummervisning er normalt til rådighed på moderne telefoncentraler og kan derfor i
stigende grad udbydes uden eller med ganske få omkostninger. Medlemsstaterne behøver ikke at stille
krav om, at disse faciliteter udbydes, såfremt det allerede er tilfældet. Direktiv 2002/58/EF sikrer
brugernes privatliv i forbindelse med specificeret fakturering ved at give dem mulighed for at beskytte
deres privatliv i forbindelse med nummervisning. Udviklingen af disse tjenester på et paneuropæisk
grundlag vil gavne forbrugerne og fremmes ved dette direktiv. Det er almindelig praksis for udbydere
af internetadgangstjenester at give kunderne en e-mailadresse med deres virksomhedsnavn eller
varemærke. For at sikre, at slutbrugerne ikke udsættes for fastlåsningsvirkninger i forbindelse med
risikoen for at miste adgang til e-mails ved skift af internetadgangstjenester, bør medlemsstaterne
kunne pålægge udbydere af sådanne tjenester en forpligtelse til efter anmodning enten at give adgang til
deres e-mails eller at overføre e-mails sendt til den eller de relevante e-mailadresser. Faciliteten bør
stilles til rådighed gratis og i en periode, som den nationale tilsynsmyndighed anser for passende.
(312)Medlemsstaterne sikrer ved at informere herom, at markedsaktørerne og potentielle nye aktører på
markedet har kendskab til deres rettigheder og pligter og ved, hvor de kan få nærmere oplysninger
herom. Når oplysningerne offentliggøres i den pågældende medlemsstats officielle tidende, kan de
berørte parter i andre medlemsstater finde de oplysninger, de har brug for.
(313)For at sikre, at det paneuropæiske marked for elektronisk kommunikation fungerer faktisk og effektivt,
bør Kommissionen føre tilsyn med de omkostninger, der påvirker priserne for slutbrugerne, og
offentliggøre oplysninger derom.
(314)For at afgøre, om EU-retten anvendes korrekt, skal Kommissionen vide, hvilke virksomheder der er
udpeget som havende en stærk markedsposition, og hvilke forpligtelser de nationale
tilsynsmyndigheder har pålagt markedsaktørerne. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne ud over
474
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0475.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
at offentliggøre oplysningerne på nationalt niveau også sender dem til Kommissionen. Når
medlemsstaterne skal sende oplysninger til Kommissionen, bør dette kunne ske i elektronisk form
under forudsætning af, at der aftales passende procedurer for autentifikation.
(315)For at tage hensyn til den markedsmæssige, sociale og teknologiske udvikling, herunder udviklingen
inden for tekniske standarder, styre risiciene for sikkerheden i net og tjenester og sikre en effektiv
adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikationer bør beføjelsen til at vedtage retsakter
delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelse
af en fælles EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet- og mobilmarkeder, vedtagelse af
foranstaltninger i relation til alarmkommunikationer i Unionen og tilpasning af bilagene til dette
direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse
med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning
(
40
).
For at sikre
lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig
alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk
adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede
retsakter.
(316)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at vedtage afgørelser med henblik på at løse problemer med
grænseoverskridende skadelig interferens mellem medlemsstater, at fastlægge en harmoniseret eller
koordineret fremgangsmåde med henblik på at behandle inkonsekvent gennemførelse af almindelig
regulering i praksis fra de nationale tilsynsmyndigheders side i forbindelse med regulering af
markederne for elektronisk kommunikation samt nummerering, herunder nummerserier, portabilitet for
numre og identifikationsmidler, nummer- og adresseomsætningssystemer og adgang til
beredskabstjenesterne via det fælleseuropæiske alarmnummer »112«, at gøre gennemførelsen af
standarder eller specifikationer obligatorisk eller fjerne standarder eller specifikationer fra den
obligatoriske del af listen over standarder, at træffe tekniske og organisatoriske foranstaltninger for på
passende vis at styre risiciene for sikkerheden i net og tjenester samt om, under hvilke forhold og efter
hvilke procedurer der skal foretages underretninger om sikkerhedshændelser, at specificere relevante
oplysninger vedrørende individuelle rettigheder, der kan sælges, offentligt til rådighed i et
standardiseret elektronisk format, når brugsrettighederne til radiofrekvenser er tildelt, at specificere de
trådløse adgangspunkters fysiske og tekniske egenskaber, at give en national tilsynsmyndighed
beføjelse til eller forhindre denne i at pålægge virksomheder, som er udpeget som havende en stærk
markedsposition, visse forpligtelser vedrørende adgang eller samtrafik, at harmonisere særlige numre
eller nummerserier for at løse problemer med uopfyldt efterspørgsel efter nummerressourcer på tværs af
landegrænser eller på paneuropæisk plan og at præcisere en skabelon til aftaleresumé, der skal gives til
forbrugere. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011
(
41
).
(317)Endelig bør Kommissionen om nødvendigt og efter at have taget størst muligt hensyn til BEREC's
udtalelse kunne vedtage henstillinger angående udpegningen af de relevante produkt- og
tjenestemarkeder, anmeldelserne i henhold til proceduren for konsolidering af det indre marked og den
harmoniserede anvendelse af bestemmelserne i regelsættet.
(318)Kommissionen bør regelmæssigt undersøge, hvordan dette direktiv fungerer, navnlig med henblik på at
afgøre, om der er behov for ændringer i lyset af skiftende teknologiske betingelser og markedsvilkår.
(319)Kommissionen bør i forbindelse med sin undersøgelse af, hvordan dette direktiv fungerer, vurdere, om
der på baggrund af udviklingen på markedet og med sigte på både konkurrence og forbrugerbeskyttelse
fortsat er behov for bestemmelserne om sektorspecifik forhåndsregulering, eller om de skal ændres eller
ophæves. Eftersom dette direktiv indfører nye tilgange til regulering af sektorer for elektronisk
kommunikation, såsom muligheden for at udvide anvendelsen af symmetriske forpligtelser efter det
første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt og reguleringen af saminvesteringer, bør der tages
særligt hensyn til vurdering af deres funktion.
475
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0476.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(320)Fremtidig teknologisk og markedsmæssig udvikling, navnlig ændringer inden for anvendelse af
forskellige elektroniske kommunikationstjenester og deres evne til at sikre effektiv adgang til
beredskabstjenester, kan bringe opfyldelsen af målene i dette direktiv om slutbrugernes rettigheder i
fare. BEREC bør derfor overvåge denne udvikling i medlemsstaterne og regelmæssigt offentliggøre en
udtalelse, herunder en vurdering af indvirkningen af denne udvikling på anvendelsen i praksis af de
bestemmelser i dette direktiv, der vedrører slutbrugere. Kommissionen bør under størst mulig
hensyntagen til BEREC's udtalelse offentliggøre en rapport og forelægge et lovgivningsforslag, hvis
den finder det nødvendigt for at sikre, at målene i dette direktiv opnås.
(321)Direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF og artikel 5 i afgørelse nr. 243/2012//EU
bør ophæves.
(322) Kommissionen bør overvåge overgangen fra de gældende til de nye rammebestemmelser.
(323)Målet for dette direktiv, nemlig at skabe harmoniserede og forenklede rammer for regulering af
elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og tilhørende faciliteter og
tilknyttede tjenester, vilkårene for tilladelser til net og tjenester, radiofrekvensbrug og
nummerressourcer, adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter samt beskyttelse af slutbrugerne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(324)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter
(
42
)
har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det
er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de
nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse
af sådanne dokumenter er berettiget.
(325)Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der
er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de ophævede direktiver. Forpligtelsen til at
gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de ophævede direktiver.
(326)Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XII, del B,
angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne
—
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
DEL I
RAMMEBESTEMMELSER (GENERELLE REGLER FOR FORVALTNING AF SEKTOREN)
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE, MÅL, FORMÅL OG DEFINITIONER
KAPITEL I
Genstand, mål og definitioner
Artikel 1
Genstand, anvendelsesområde og mål
476
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0477.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
1. Dette direktiv fastlægger harmoniserede rammer for regulering af elektroniske kommunikationsnet,
elektroniske kommunikationstjenester, tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester samt visse aspekter af
terminaludstyr. Det fastsætter de nationale tilsynsmyndigheders og, hvor det er relevant, andre kompetente
myndigheders opgaver og opstiller en række procedurer, der skal sikre, at rammebestemmelserne anvendes
ensartet i hele Unionen.
2. Målene med dette direktiv er at:
a)skabe et indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at sikre udrulning
og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet og skabe holdbar konkurrence, interoperabilitet mellem
elektroniske kommunikationstjenester, tilgængelighed, sikkerhed i net og tjenester og fordele for
slutbrugerne, og
b)sikre gennem effektiv konkurrence og valgmuligheder, at der udbydes offentligt tilgængelige tjenester af
høj kvalitet og til en overkommelig pris i hele Unionen, at tage højde for de tilfælde, hvor behovene hos
slutbrugerne, herunder brugere med handicap for at få adgang til tjenesterne på lige fod med andre, ikke
opfyldes tilfredsstillende af markedet, og at fastsætte de nødvendige rettigheder for slutbrugerne.
3. Dette direktiv berører ikke:
a)forpligtelser, der er pålagt ved national ret i henhold til EU-retten eller ved EU-retten for så vidt angår
ydelser, der leveres via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
b)foranstaltninger, der er truffet på EU-plan eller på nationalt plan i henhold til EU-retten for at forfølge mål
af almen interesse, navnlig for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred,
regulering af indhold og politikken på det audiovisuelle område
c)tiltag, der gennemføres af medlemsstaterne ud fra hensynet til den offentlige orden og den offentlige
sikkerhed og til forsvaret
d) forordning (EU) nr. 531/2012 og (EU) 2015/2120 og direktiv 2014/53/EU.
4. Kommissionen, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk
Kommunikation (»BEREC«) og de berørte myndigheder sikrer, at deres behandling af personoplysninger er i
overensstemmelse med Unionens databeskyttelsesregler.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)»elektronisk kommunikationsnet«: transmissionssystemer, uanset om de bygger på en permanent
infrastruktur eller centraliseret administrationskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og
dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, der ikke er aktive, som gør det muligt at
overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske
midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og
mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net, som anvendes til
radio- og tv-spredning, samt kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres
2)»net med meget høj kapacitet«: enten et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende består af optiske
fiberelementer, som minimum frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et elektronisk
kommunikationsnet, som under normale spidsbelastningsvilkår kan give en tilsvarende netpræstation for så
vidt angår disponibel båndbredde til downlink og uplink, robusthed, fejlrelaterede parametre samt latenstid
og variation heri; netpræstationen kan anses for tilsvarende, uanset om slutbrugerens oplevelse heraf
varierer på grund af iboende forskellige egenskaber ved de medier, hvormed nettet i sidste ende etablerer
forbindelse med nettermineringspunktet
3)»transnationale markeder«: de i overensstemmelse med artikel 65 udpegede markeder, som dækker
Unionen eller en væsentlig del heraf, og som er lokaliseret i mere end en medlemsstat
477
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0478.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
4)»elektronisk kommunikationstjeneste«: en tjeneste, som normalt ydes mod betaling via elektroniske
kommunikationsnet, og som med undtagelse af tjenester, der består i tilrådighedsstillelse af eller udøvelse
af redaktionel kontrol over indhold fremført via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester omfatter
følgende typer tjenester:
a)»internetadgangstjenester« som defineret i artikel 2, andet afsnit, nr. 2), i forordning (EU) 2015/2120
b) »interpersonelle kommunikationstjenester«, og
c)tjenester, der udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler, som f.eks.
transmissionstjenester, der anvendes til levering af maskine-til-maskine-tjenester og til radio- og tv-
spredning
5)»interpersonel kommunikationstjeneste«: en tjeneste, som normalt ydes mod betaling, og som muliggør
direkte interpersonel og interaktiv informationsudveksling via elektroniske kommunikationsnet mellem et
afgrænset antal personer, hvor de personer, der indleder eller deltager i kommunikationen, bestemmer
hvem modtageren eller modtagerne skal være, og omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel
og interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tjeneste
6)»nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste«: en interpersonel kommunikationstjeneste, der
etablerer forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller
internationale nummerplaner, eller som muliggør kommunikation med et eller flere numre i nationale eller
internationale nummerplaner
7)»nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste«: en interpersonel kommunikationstjeneste, der
ikke etablerer forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller
internationale nummerplaner, eller der ikke muliggør kommunikation med et eller flere numre i nationale
eller internationale nummerplaner
8)»offentligt elektronisk kommunikationsnet«: et elektronisk kommunikationsnet, som udelukkende eller
overvejende bruges til udbud af elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for
offentligheden, og som danner grundlag for overførsel af information mellem nettermineringspunkter
9)»nettermineringspunkt«: et fysisk punkt, hvor en slutbruger får adgang til et offentligt elektronisk
kommunikationsnet; og som, for net, hvor der anvendes kobling eller routing, identificeres ved hjælp af en
specifik netadresse, som kan være knyttet til slutbrugerens nummer eller navn
10)»tilhørende faciliteter«: tilknyttede tjenester, fysiske infrastrukturer og andre faciliteter eller elementer i
tilknytning til et elektronisk kommunikationsnet eller en elektronisk kommunikationstjeneste, som
muliggør udbud af tjenester via dette net eller denne tjeneste eller støtter denne eller har mulighed for at
gøre dette og omfatter bygninger eller adgangsveje til bygninger, ledningsnet i bygninger, antenner, tårne
og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, master, mandehuller og skabe
11)»tilknyttede tjenester«: tjenester i tilknytning til et elektronisk kommunikationsnet eller en elektronisk
kommunikationstjeneste, som muliggør eller støtter udbud, selvforsyning eller automatisk levering af
tjenester via dette net eller denne tjeneste eller har mulighed for at gøre dette og omfatter
nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder tilsvarende funktioner, adgangsstyringssystemer og
elektroniske programoversigter (EPG'er) samt andre tjenester såsom identitet, geografisk placering og
tilstedeværelse
12)»adgangsstyringssystem«: teknisk foranstaltning, autentifikationssystem og/eller ordning, der gør adgang
til en krypteret radio- eller tv-tjeneste i klar form betinget af abonnement eller en anden form for
forudgående tilladelse
13)»bruger«: en fysisk eller juridisk person, der anvender eller anmoder om en offentligt tilgængelig
elektronisk kommunikationstjeneste
14)»slutbruger«: bruger, der ikke udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester
478
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0479.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
15)»forbruger«: enhver fysisk person, der anvender eller anmoder om en offentligt tilgængelig elektronisk
kommunikationstjeneste til formål, der ikke har forbindelse med vedkommendes erhverv, forretning,
håndværk eller profession
16)»udbud af et elektronisk kommunikationsnet«: etablering, drift, styring eller tilrådighedsstillelse af et
sådant net
17)»enhanced digitalt tv-udstyr«: set-top-bokse beregnet til tilslutning til tv-apparater eller integrerede
digitale tv-apparater, der kan modtage digitale interaktive tv-tjenester
18)»programmeringsgrænseflade for applikationer« eller »API«: den softwaregrænseflade mellem
applikationer, som radio- og tv-selskaber eller tjenesteudbydere stiller til rådighed, og faciliteterne i
enhanced digitalt tv-udstyr til digitale radio- og tv-tjenester
19)»allokering af radiofrekvenser«: udpegning af et givet radiofrekvensbånd til brug for en eller flere typer
radiokommunikationstjenester, om nødvendigt på bestemte vilkår
20)»skadelig interferens«: interferens, der udgør en fare for radionavigationstjenesters eller andre
sikkerhedstjenesters funktion, eller som på anden måde i alvorlig grad forringer, hindrer eller gentagne
gange afbryder radiokommunikationstjenester, der fungerer i overensstemmelse med gældende
internationale regler eller Unionens eller medlemsstaternes gældende regler
21)»sikkerhed i net og tjenester«: elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters evne til på et givet
fortrolighedsniveau at modstå handlinger, der er til skade for tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten
eller fortroligheden af disse net og tjenester, lagrede eller overførte eller behandlede data eller de dermed
forbundne tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester
22)»generel tilladelse«: retlige rammer, der i overensstemmelse med dette direktiv er fastsat af en
medlemsstat, og som sikrer ret til at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt
opstiller sektorspecifikke forpligtelser, der kan gælde alle eller specifikke typer elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester
23)»trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde«: lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille
rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et tilladelsesfrit
grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk kommunikationsnet,
som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som giver brugerne trådløs
adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mobil- eller
fastnetbaseret
24)»radiobaseret lokalnet« eller »RLAN«: et trådløst adgangssystem med lav effekt og lille rækkevidde, der
har en lav risiko for at skabe interferens med andre sådanne systemer etableret i nærheden af andre
brugere, og som på et ikkeeksklusivt grundlag anvender harmoniserede radiofrekvenser
25)»harmoniserede radiofrekvenser«: radiofrekvenser, for hvilke harmoniserede betingelser vedrørende
adgang til og effektiv udnyttelse af dem er blevet fastsat ved tekniske gennemførelsesforanstaltninger i
overensstemmelse med artikel 4 i beslutning nr. 676/2002/EF
26)»delt brug af radiofrekvenser«: to eller flere brugeres adgang til samme radiofrekvensbånd i henhold til
en fastlagt deleordning, der er godkendt på grundlag af en generel tilladelse, individuelle brugsrettigheder
til radiofrekvenser eller en kombination heraf, herunder reguleringsmetoder som tilladelsesbetinget delt
adgang, som har til formål at fremme delt brug af et radiofrekvensbånd, forudsat at der indgås en
bindende aftale mellem alle involverede parter i overensstemmelse med de bestemmelser om deling, der
indgår i deres brugsrettigheder til radiofrekvenser, for at sikre alle brugere en forudsigelig og pålidelig
deleordning, uden at anvendelsen af konkurrenceretten begrænses
27)»adgang«: tilrådighedsstillelse af faciliteter eller tjenester for en anden virksomhed på nærmere fastsatte
vilkår og på eksklusivt eller ikkeeksklusivt grundlag med henblik på udbud af elektroniske
479
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0480.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kommunikationstjenester, herunder når de anvendes til levering af informationssamfundstjenester eller
radio- eller tv-indholdstjenester; adgang omfatter bl.a. adgang til netelementer og tilhørende faciliteter,
der kan indebære tilslutning af udstyr, såvel kabel- som radiobaseret tilslutning (dette omfatter navnlig
adgang til abonnentledninger og de nødvendige faciliteter og tjenester med henblik på levering af
tjenester via abonnentledninger), adgang til fysisk infrastruktur, herunder bygninger, kabelkanaler og
master, adgang til relevante softwaresystemer, herunder driftsstøttesystemer, adgang til
informationssystemer eller databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og
reparationsbestilling samt fakturering, adgang til nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder
tilsvarende funktioner, adgang til fastnet og mobilnet, navnlig med henblik på roaming, adgang til
adgangsstyringssystemer til digitale tv-tjenester og adgang til virtuelle nettjenester
28)»samtrafik«: en særlig form for adgang, der etableres mellem offentlige netoperatører ved hjælp af fysisk
og logisk sammenkobling af offentlige elektroniske kommunikationsnet, som bruges af den samme eller
af en anden virksomhed med henblik på at give en virksomheds brugere mulighed for at kommunikere
indbyrdes eller med en anden virksomheds brugere eller få adgang til andre virksomheders tjenester, hvor
sådanne tjenester udbydes af de berørte parter eller af andre parter, som har adgang til nettet
29)»operatør«: en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde et offentligt elektronisk
kommunikationsnet eller en tilhørende facilitet
30)»abonnentledning«: den fysiske vej, som elektroniske kommunikationssignaler følger, og som forbinder
nettermineringspunktet til en hovedfordeler eller et tilsvarende punkt i faste offentlige elektroniske
kommunikationsnet
31)»opkald«: en forbindelse, som etableres ved hjælp af en offentligt tilgængelig interpersonel
kommunikationstjeneste og giver mulighed for tovejstalekommunikation
32)»talekommunikationstjeneste«: en elektronisk kommunikationstjeneste, der er tilgængelig for
offentligheden med henblik på at etablere og modtage indenlandske eller indenlandske og internationale
opkald direkte eller indirekte ved hjælp af et eller flere numre i en national eller international
nummerplan
33)»geografisk nummer«: et nummer fra den nationale nummerplan, hvor en del af talstrukturen indeholder
en geografisk information, der anvendes til at dirigere opkald til nettermineringspunktets fysiske
placering
34)»ikkegeografisk nummer«: et nummer fra den nationale nummerplan, som ikke er et geografisk nummer,
f.eks. mobil-, frikalds- og overtakseringsnumre
35)»totale konversationstjenester«: multimediekonversationstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk
tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to eller flere steder
36)»alarmcentral«: en fysisk lokalitet, hvor en alarmkommunikation modtages under ansvar af en offentlig
myndighed eller en privat organisation, der er godkendt af medlemsstaten
37)»den mest passende alarmcentral«: den alarmcentral, som de ansvarlige myndigheder har fastsat skal
dække alarmkommunikationer fra et bestemt område eller af en bestemt type
38)»alarmkommunikation«: kommunikation, der etableres via en interpersonel kommunikationstjeneste
mellem en slutbruger og alarmcentralen med det formål at anmode om og modtage hjælp fra
beredskabstjenester
39)»beredskabstjeneste«: en tjeneste, der er godkendt som en sådan af medlemsstaten, og som i
overensstemmelse med national ret yder omgående og hurtig bistand i situationer, hvor der i særlig grad
er direkte risiko for liv eller lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller sikkerhed, for privat eller
offentlig ejendom eller for miljøet
40)»lokaliseringsoplysninger om den kaldende part«: i et offentligt mobilnet de behandlede data, der
stammer fra netinfrastruktur eller mobiltelefoner, og som angiver den geografiske position for en
480
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0481.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
slutbrugers mobilterminaludstyr, og i et offentligt fastnet data om nettermineringspunktets fysiske adresse
41)»terminaludstyr«: terminaludstyr som defineret i artikel 1, nr. 1), i Kommissionens direktiv
2008/63/EF
(
43
)
42)»sikkerhedshændelse«: en begivenhed, der har en faktisk negativ indvirkning på sikkerheden i
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
KAPITEL II
Mål
Artikel 3
Overordnede mål
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder under
udførelsen af de i dette direktiv omhandlede tilsynsopgaver, træffer alle rimelige foranstaltninger, der er
nødvendige og forholdsmæssige med henblik på opfyldelse af målene i stk. 2. Medlemsstaterne,
Kommissionen, Frekvenspolitikgruppen og BEREC bidrager også til opfyldelsen af disse mål.
De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder bidrager inden for deres beføjelser til at
sikre, at der på forskellige områder gennemføres en politik, der tilsigter at fremme ytringsfrihed og
informationsfrihed, kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme.
2. I forbindelse med dette direktiv forfølger de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder samt BEREC, Kommissionen og medlemsstaterne hvert af følgende overordnede mål, der ikke
er opstillet i prioriteret rækkefølge:
a)fremme konnektivitet og adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, herunder fastnet,
mobilnet og trådløse net, blandt alle borgere og virksomheder i Unionen
b)fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter,
herunder reel infrastrukturbaseret konkurrence, og inden for udbud af elektroniske
kommunikationstjenester og tilknyttede tjenester
c)bidrage til udviklingen af det indre marked ved at fjerne de resterende hindringer og fremme ensartede
vilkår for investering i og udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske
kommunikationstjenester, tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester i hele Unionen ved at fastlægge
fælles regler og en forudsigelig reguleringspraksis ved at fremme en reel, effektiv og koordineret
anvendelse af radiofrekvenser, åben innovation, etablering og udvikling af transeuropæiske net, udbud af,
tilgængelighed af og interoperabilitet mellem paneuropæiske tjenester samt end-to-end-konnektivitet
d)fremme Unionens borgeres interesser ved at sikre konnektivitet og udbredt tilgængelighed og ibrugtagning
af net med meget høj kapacitet, herunder fastnet, mobilnet og trådløse net, samt elektroniske
kommunikationstjenester, ved på grundlag af effektiv konkurrence at skabe størst mulige fordele for så
vidt angår valgmuligheder, pris og kvalitet, ved at opretholde sikkerheden i net og tjenester, ved at sikre
slutbrugerne et højt og ensartet beskyttelsesniveau ved hjælp af de nødvendige sektorspecifikke regler og
ved at tilgodese behovene, f.eks. behovet for overkommelige priser, hos særlige sociale grupper, især
slutbrugere med handicap, ældre slutbrugere og slutbrugere med særlige sociale behov, samt
valgmuligheder og lige adgang for slutbrugere med handicap.
3. Når Kommissionen udarbejder benchmarks og rapporter om effektiviteten af medlemsstaternes
foranstaltninger til opfyldelse af de mål, der er nævnt i stk. 2, skal Kommissionen, hvor det er nødvendigt,
bistås af medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og Frekvenspolitikgruppen.
4. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder skal med henblik på opfyldelse af de
politiske mål, der henvises til i stk. 2 og uddybes i nærværende stykke, bl.a.:
481
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0482.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
a)fremme forudsigelighed i reguleringen ved at sikre en ensartet tilsynspraksis i passende analyseperioder og
ved at samarbejde med hinanden, med BEREC, med Frekvenspolitikgruppen og med Kommissionen
b)sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, under ensartede omstændigheder
behandles lige
c)anvende EU-retten på en teknologineutral måde, for så vidt som dette er foreneligt med opfyldelsen af
målene i stk. 2
d)fremme effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur, herunder ved at sikre, at
adgangsbetingelserne tager behørigt højde for de risici, som de investerende virksomheder tager, og ved at
tillade forskellige samarbejdsordninger mellem investorer og adgangssøgende aktører for at sprede
investeringsrisikoen og samtidig sikre, at konkurrencen på markedet og princippet om ikkediskrimination
opretholdes
e)tage behørigt hensyn til de mange forskellige betingelser vedrørende infrastruktur, konkurrence og
slutbrugerforhold og navnlig forbrugerforhold i de forskellige geografiske områder i medlemsstaterne,
herunder lokal infrastruktur, der forvaltes af fysiske personer på et nonprofitgrundlag
f)kun indføre forhåndsregulerende forpligtelser, i det omfang det er nødvendigt for at sikre effektiv og
holdbar konkurrence i slutbrugernes interesse, og lempe eller ophæve sådanne forpligtelser, så snart denne
betingelse er opfyldt.
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder handler
upartisk, objektivt, transparent og på en ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde.
Artikel 4
Strategisk planlægning og koordinering af radiofrekvenspolitikken
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen om den strategiske planlægning,
koordinering og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i Unionen i overensstemmelse med Unionens
politikker for oprettelse og funktion af det indre marked for elektronisk kommunikation. De tager med
henblik herpå bl.a. hensyn til de økonomiske, sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, kulturelle,
videnskabelige, sociale og tekniske aspekter af Unionens politikker og til aspekter som offentlighedens
interesser, samt ytringsfrihed og til de forskellige interesser hos grupper af brugere af radiofrekvenserne med
henblik på at optimere anvendelsen af radiofrekvenser og undgå skadelig interferens.
2. Medlemsstaterne bidrager gennem samarbejde med hinanden og med Kommissionen til koordineringen
af politiske tiltag vedrørende radiofrekvenser i Unionen og, om nødvendigt, harmoniserede betingelser med
hensyn til tilgængeligheden og den effektive udnyttelse af radiofrekvenserne, der er nødvendig for
oprettelsen og funktionen af det indre marked for elektronisk kommunikation.
3. Medlemsstaterne samarbejder gennem Frekvenspolitikgruppen med hinanden og med Kommissionen i
overensstemmelse med stk. 1 samt efter deres anmodning med Europa-Parlamentet og Rådet for at støtte den
strategiske planlægning og koordinering af politiske tiltag vedrørende radiofrekvenser i Unionen ved at:
a)udvikle bedste praksis i spørgsmål vedrørende radiofrekvenser med henblik på gennemførelsen af dette
direktiv
b)fremme koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på at gennemføre dette direktiv og anden
EU-ret og bidrage til udviklingen af det indre marked
c)koordinere deres tilgange til tildeling af og tilladelse til brug af radiofrekvenser og offentliggøre rapporter
eller udtalelser om spørgsmål vedrørende radiofrekvenser.
BEREC skal deltage i spørgsmål vedrørende dens beføjelser i forhold til markedsregulering og konkurrence i
forbindelse med radiofrekvenser.
482
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0483.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
4. Kommissionen kan under videst mulig hensyntagen til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen forelægge
lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på oprettelse af flerårige
radiofrekvenspolitikprogrammer, der opstiller politiske retningslinjer og målsætninger for den strategiske
planlægning og harmonisering af anvendelsen af radiofrekvenser i overensstemmelse med dette direktiv og
med henblik på frigivelse af harmoniserede radiofrekvenser til delt brug og brug, der ikke er underlagt
individuelle brugsrettigheder.
AFSNIT II
INSTITUTIONEL RAMME OG FORVALTNING
KAPITEL I
Nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder
Artikel 5
Nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle opgaver, der er fastlagt i dette direktiv, varetages af en kompetent
myndighed.
Inden for rammerne af dette direktivs anvendelsesområde er de nationale tilsynsmyndigheder som minimum
ansvarlig for følgende opgaver:
a)at gennemføre forhåndsregulering af markedet, herunder indføre forpligtelser vedrørende adgang og
samtrafik
b)
at sikre, at tvister mellem virksomheder løses
c)at varetage radiofrekvensforvaltning og træffe afgørelser herom eller, hvis disse opgaver er tildelt andre
kompetente myndigheder, rådgive om markedsformnings- og konkurrenceelementer i nationale procedurer
vedrørende brugsrettigheder til radiofrekvenser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
d)at bidrage til beskyttelsen af slutbrugernes rettigheder i den elektroniske kommunikationssektor, hvor det
er relevant i koordination med andre kompetente myndigheder
e)at vurdere og nøje overvåge markedsformnings- og konkurrencespørgsmål vedrørende adgang til det åbne
internet
f)at vurdere omfanget af den urimelige byrde og beregne nettoomkostningerne ved opfyldelse af
forsyningspligten
g)
at sikre nummerportabilitet mellem udbydere
h) at udføre andre opgaver, som i henhold til dette direktiv er forbeholdt de nationale tilsynsmyndigheder.
Medlemsstaterne kan pålægge de nationale tilsynsmyndigheder andre opgaver, der er fastsat i dette direktiv
og anden EU-ret, navnlig opgaver vedrørende markedskonkurrence eller markedsadgang som f.eks. generel
tilladelse og opgaver vedrørende roller, der er tillagt BEREC. Når de opgaver, der vedrører
markedskonkurrencen eller markedsadgangen, pålægges andre kompetente myndigheder, tilstræber disse at
høre de nationale tilsynsmyndigheder, før der træffes afgørelse. Med henblik på at bidrage til BEREC's
opgaver har de nationale tilsynsmyndigheder ret til at indsamle de nødvendige data og andre oplysninger fra
markedsdeltagerne.
Medlemsstaterne kan også pålægge de nationale tilsynsmyndigheder andre opgaver på grundlag af national
ret, herunder national ret, der gennemfører EU-retten.
483
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0484.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Medlemsstaterne skal ved gennemførelsen af dette direktiv navnlig fremme stabiliteten af de nationale
tilsynsmyndigheders kompetencer med hensyn til fordelingen af de opgaver, der fulgte af Unionens
rammebestemmelser for elektronisk kommunikation som ændret i 2009.
2. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder i samme medlemsstat eller i
forskellige medlemsstater indgår, hvor det er nødvendigt, samarbejdsaftaler med hinanden for at fremme et
reguleringsmæssigt samarbejde.
3. Medlemsstaterne offentliggør, hvilke opgaver der udføres af de nationale tilsynsmyndigheder og andre
kompetente myndigheder, i en let tilgængelig form, navnlig hvor disse opgaver er fordelt på flere organer.
Medlemsstaterne sikrer, at der, hvor det er relevant, foregår høringer og samarbejdes om spørgsmål af fælles
interesse mellem disse myndigheder indbyrdes samt mellem disse myndigheder og nationale myndigheder
med ansvar for gennemførelse af konkurrenceretten eller forbrugerlovgivningen. Hvis mere end én
myndighed har beføjelser til at tage sig af sådanne spørgsmål, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder
offentliggør deres respektive opgaver i en let tilgængelig form.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder der har fået tildelt opgaver i henhold til dette direktiv, samt disses respektive ansvarsområder
såvel som ændringer heraf.
Artikel 6
Nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders uafhængighed
1. Medlemsstaterne garanterer de nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders
uafhængighed, idet de sikrer, at de er retligt adskilt fra og funktionelt uafhængige af enhver fysisk eller
juridisk person, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller
elektroniske kommunikationstjenester. Medlemsstater, som bevarer ejerskab til eller kontrol over
virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, sikrer, at der er reel strukturel
adskillelse mellem tilsynsfunktion og aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder udøver
deres beføjelser upartisk, transparent og rettidigt. Medlemsstaterne sikrer, at de har tilstrækkelige tekniske og
økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre de opgaver, som de pålægges.
Artikel 7
Udnævnelse og afskedigelse af medlemmer af nationale tilsynsmyndigheder
1. Lederen af en national tilsynsmyndighed eller i givet fald medlemmerne af det kollegiale ledelsesorgan i
en national tilsynsmyndighed eller deres stedfortrædere udnævnes for en periode på mindst tre år blandt
personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring, på grundlag af
fortjeneste, kvalifikationer, viden og erfaring og efter en åben og transparent udvælgelsesprocedure.
Medlemsstaterne sikrer kontinuitet i beslutningsprocessen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at lederen af en national tilsynsmyndighed eller i givet fald medlemmer af det
kollegiale ledelsesorgan i en national tilsynsmyndighed eller disses stedfortrædere kun kan afskediges i løbet
af deres mandatperiode, hvis de ikke længere opfylder de betingelser for at udøve deres hverv, der er fastlagt
i national ret før deres udnævnelse.
3. Afgørelsen om at afskedige lederen af den pågældende nationale tilsynsmyndighed eller i givet fald
medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan skal offentliggøres på tidspunktet for afskedigelsen. Den
afskedigede leder af den nationale tilsynsmyndighed eller i givet fald de afskedigede medlemmer af det
kollegiale ledelsesorgan modtager en begrundelse. I det tilfælde at begrundelsen ikke er offentliggjort, skal
den offentliggøres på denne persons anmodning. Medlemsstaterne sikrer, at denne afgørelse kan underkastes
domstolsprøvelse med hensyn til såvel faktiske som retlige forhold.
484
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0485.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 8
De nationale tilsynsmyndigheders politiske uafhængighed og ansvarlighed
1. Med forbehold af artikel 10 skal de nationale tilsynsmyndigheder handle uafhængigt og objektivt,
herunder i forbindelse med udformning af interne procedurer og organisering af personale, fungere på en
transparent og ansvarlig måde i overensstemmelse med EU-retten og må hverken søge eller modtage
instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som de er pålagt i henhold til den
nationale ret, der gennemfører EU-retten. Dette er ikke til hinder for, at der kan føres tilsyn i
overensstemmelse med nationale forfatningsretlige bestemmelser. Kun klageinstanser, der er oprettet i
overensstemmelse med artikel 31, har beføjelse til at suspendere eller omstøde afgørelser truffet af de
nationale tilsynsmyndigheder.
2. De nationale tilsynsmyndigheder aflægger hvert år rapport bl.a. om situationen på markedet for
elektronisk kommunikation, hvilke beslutninger de har truffet, deres personalemæssige og økonomiske
ressourcer og hvordan disse ressourcer fordeles, samt om deres fremtidige planer. Rapporterne
offentliggøres.
Artikel 9
De nationale tilsynsmyndigheders handleevne
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har særskilte årsbudgetter og kan
gennemføre det tildelte budget i fuld uafhængighed. Disse budgetter offentliggøres.
2. Uden at det indskrænker forpligtelsen til at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige
økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre de opgaver, de pålægges, må økonomisk
uafhængighed ikke forhindre tilsyn eller kontrol i overensstemmelse med nationale forfatningsretlige
bestemmelser. Udøves der kontrol over de nationale tilsynsmyndigheders budget, skal det ske på en
transparent måde og offentliggøres.
3. Medlemsstaterne sikrer desuden, at de nationale tilsynsmyndigheder råder over tilstrækkelige
økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til aktivt at deltage i og bidrage til BEREC.
Artikel 10
De nationale tilsynsmyndigheders deltagelse i BEREC
1. Medlemsstaterne sikrer, at BEREC's mål med hensyn til at fremme en bedre koordinering og
sammenhæng på tilsynsområdet støttes aktivt af de nationale tilsynsmyndigheder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til retningslinjer,
udtalelser, henstillinger, fælles holdninger, bedste praksis og metoder vedtaget af BEREC, når de træffer
deres egne afgørelser for deres nationale markeder.
Artikel 11
Samarbejde mellem nationale myndigheder
Nationale tilsynsmyndigheder, andre kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv og nationale
konkurrencemyndigheder giver hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at anvende dette direktiv.
Hvad angår de udvekslede oplysninger, finder Unionens databeskyttelsesregler anvendelse, og den
modtagende myndighed skal sikre den samme grad af fortrolighed som den afgivende myndighed.
KAPITEL II
Generel tilladelse
485
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0486.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Afdeling 1
Generel del
Artikel 12
Generel tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
1. Medlemsstaterne sikrer fri adgang til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på de i
dette direktiv omhandlede vilkår. I denne forbindelse må medlemsstaterne ikke hindre en virksomhed i at
udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, medmindre dette er nødvendigt under hensyn til
artikel 52, stk. 1, i TEUF. Enhver sådan begrænsning af friheden til at udbyde elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester skal være behørigt begrundet og skal meddeles Kommissionen.
2. Udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, kan med forbehold af de særlige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2,
eller brugsrettigheder omhandlet i artikel 46 og 94, kun gøres betinget af en generel tilladelse.
3. Hvis en medlemsstat vurderer, at et anmeldelseskrav er berettiget for virksomheder, der er omfattet af en
generel tilladelse, kan den pågældende medlemsstat kræve, at sådanne virksomheder kun anmelder
aktiviteten til den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed. Medlemsstaten kan ikke
kræve, at sådanne virksomheder indhenter en udtrykkelig afgørelse eller anden administrativ handling fra
denne myndigheds eller en anden myndigheds side, inden de udøver de rettigheder, som kan afledes af den
generelle tilladelse.
Efter anmeldelse, når en sådan kræves, kan en virksomhed påbegynde sin aktivitet, om nødvendigt med
forbehold af bestemmelserne om brugsrettigheder i medfør af dette direktiv.
4. Den i stk. 3 omhandlede anmeldelse må højst kræve, at en fysisk eller juridisk person afgiver erklæring
til den nationale tilsynsmyndigheder eller anden kompetent myndighed om, at førstnævnte har til hensigt at
begynde at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og indgiver de minimumsoplysninger,
som BEREC og denne myndighed skal bruge for at kunne føre register eller fortegnelse over udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Disse oplysninger begrænses til:
a)
udbyderens navn
b)udbyderens retlige status, retlige form og registreringsnummer, hvis udbyderen er optaget i et
handelsregister eller et andet lignende offentligt register i Unionen
c)den fysiske adresse på udbyderens hovedsæde i Unionen, hvis et sådant findes, og, hvor det er relevant, på
filialer i medlemsstaterne
d)udbyders webadresse, hvor det er relevant, vedrørende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester
e)
g)
h)
en kontaktperson og kontaktoplysninger
de berørte medlemsstater og
en skønnet begyndelsesdato for aktiviteten.
f) en kort beskrivelse af de net eller tjenester, som det er hensigten at udbyde
Medlemsstaterne må ikke pålægge yderligere eller særskilte anmeldelseskrav.
For at tilnærme anmeldelseskravene skal BEREC offentliggøre retningslinjer vedrørende
anmeldelsesskabelonen og føre en EU-database over anmeldelser, der sendes til de kompetente
myndigheder. Med henblik herpå videresender de kompetente myndigheder i elektronisk form uden unødig
forsinkelse hver modtaget anmeldelse til BEREC. Anmeldelser til de kompetente myndigheder, der er
foretaget inden den 21. december 2020, videresendes til BEREC den 21. december 2021.
486
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0487.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 13
Vilkår fastsat i den generelle tilladelse og brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer
samt særlige forpligtelser
1. Den generelle tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt
brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer kan kun underlægges de i bilag I anførte vilkår.
Sådanne vilkår skal være ikkediskriminerende, forholdsmæssigt afpassede og transparente. I tilfælde af
brugsrettigheder til radiofrekvenser skal sådanne vilkår sikre en faktisk og effektiv udnyttelse deraf og være i
overensstemmelse med artikel 45 og 51, og i tilfælde af brugsrettigheder til nummerressourcer skal de være i
overensstemmelse med artikel 94.
2. Særlige forpligtelser, der i henhold til artikel 61, stk. 1 og 5, og artikel 62, 68 og 83 kan pålægges
virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller udbydere, som i henhold til
dette direktiv er blevet udpeget til at varetage forsyningspligt, skal være retligt adskilt fra de rettigheder og
forpligtelser, som gælder i henhold til den generelle tilladelse. For at sikre gennemsigtighed skal der i den
generelle tilladelse henvises til de kriterier og procedurer, der ligger til grund for at pålægge den enkelte
virksomhed sådanne særlige forpligtelser.
3. Den generelle tilladelse må kun indeholde vilkår, der er specifikke for den pågældende sektor og er
anført i bilag I, del A, B og C, og må ikke indeholde vilkår, som allerede gælder for virksomhederne i
medfør af anden national ret.
4. Medlemsstaterne må ikke gentage den generelle tilladelses vilkår, når de giver virksomheder
brugsrettigheder til radiofrekvenser eller til nummerressourcer.
Artikel 14
Erklæringer med henblik på at fremme udøvelsen af rettigheder til installation af faciliteter og
samtrafikrettigheder
Efter anmodning fra en virksomhed udsteder de kompetente myndigheder inden for en uge standardiserede
erklæringer, hvori det i givet fald bekræftes, at virksomheden har indgivet en anmeldelse i henhold til
artikel 12, stk. 3. Disse erklæringer beskriver nøje under hvilke omstændigheder enhver virksomhed, der
udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i medfør af den generelle tilladelse, har ret til at
ansøge om tilladelse til at installere faciliteter, forhandle samtrafik og få adgang eller samtrafik, for dermed
at fremme udøvelsen af disse rettigheder f.eks. over for andre instanser eller andre virksomheder. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan sådanne erklæringer også udstedes som et automatisk svar på en anmeldelse som
omhandlet i artikel 12, stk. 3.
Afdeling 2
Rettigheder og forpligtelser i henhold til generel tilladelse
Artikel 15
Minimumsliste over rettigheder, som kan afledes af den generelle tilladelse
1. Virksomheder, der er omfattet af den generelle tilladelse i henhold til artikel 12, har ret til:
a) at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
b)at få deres ansøgning om de nødvendige tilladelser til installation af faciliteter behandlet i henhold til
artikel 43
c)at anvende radiofrekvenser i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med forbehold
af artikel 13, 46 og 55
487
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0488.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
d)at få deres ansøgning om de nødvendige brugsrettigheder til nummerressourcer behandlet i
overensstemmelse med artikel 94.
2. Når sådanne virksomheder udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til offentligheden,
giver den generelle tilladelse dem ret til:
a)at forhandle samtrafik med og, hvor det er relevant, få adgang til eller samtrafik med andre udbydere af
offentlige
elektroniske
kommunikationsnet
eller
offentligt
tilgængelige
elektroniske
kommunikationstjenester, som er omfattet af en generel tilladelse inden for Unionen i overensstemmelse
med dette direktiv
b)at få mulighed for at blive udpeget til at opfylde forskellige dele af forsyningspligten eller til at dække
forskellige dele af en medlemsstats område, jf. artikel 86 eller 87.
Artikel 16
Administrationsgebyrer
1. Administrationsgebyrer, som afkræves virksomheder, der udbyder et elektronisk kommunikationsnet
eller en -tjeneste i henhold til den generelle tilladelse, eller som har fået tildelt brugsrettigheder,
a)må i alt kun dække de administrationsomkostninger, der påløber som led i administration, kontrol og
gennemførelse af det generelle tilladelsessystem, brugsrettigheder og særlige forpligtelser, jf. artikel 13,
stk. 2, som kan omfatte udgifter til internationalt samarbejde, harmonisering og standardisering,
markedsanalyse, tilsyn og anden markedsovervågning, samt lovgivningsarbejde vedrørende udarbejdelse
og gennemførelse af sekundær ret og administrative afgørelser, såsom afgørelser om adgang og samtrafik,
og
b)skal pålægges de enkelte virksomheder på en objektiv, transparent og forholdsmæssigt afpasset måde, der
minimerer ekstra administrationsomkostninger og tilhørende gebyrer.
En medlemsstat kan vælge ikke at opkræve administrationsgebyrer af virksomheder, hvis omsætning ligger
under en bestemt tærskel, eller hvis aktiviteter ikke opnår en minimumsandel af markedet eller har en meget
begrænset geografisk rækkevidde.
2. Når de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder pålægger
administrationsgebyrer, offentliggør de en årlig oversigt over deres administrationsomkostninger og det
samlede gebyrbeløb, der er opkrævet. Hvis der er forskel på det samlede gebyrbeløb og
administrationsomkostningerne, foretages der passende justeringer.
Artikel 17
Regnskabsmæssig adskillelse og regnskaber
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at virksomheder, der udbyder offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og som nyder særlige
eller eksklusive rettigheder til at udbyde tjenester i andre sektorer i samme eller en anden medlemsstat:
a)fører særskilte regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, i samme grad som det ville være påkrævet, hvis disse aktiviteter blev forestået af retligt
uafhængige enheder, således at det er muligt at identificere alle omkostnings- og indtægtselementer,
inklusive anvendt beregningsgrundlag og anvendte detaljerede henføringsmetoder, i forbindelse med
sådanne aktiviteter, herunder en specificeret opgørelse over anlægsaktiver og strukturomkostninger, eller
b)er organiseret, så aktiviteterne vedrørende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er
strukturelt udskilt.
488
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0489.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
En medlemsstat kan vælge ikke at stille de i litra a) omhandlede krav over for virksomheder, hvis årlige
omsætning på aktiviteter i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Unionen er
mindre end 50 mio. EUR.
2. Virksomheder, der udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, som ikke er omfattet af selskabsrettens krav, og som ikke opfylder
kriterierne for små og mellemstore virksomheder i EU-retten om regnskabsaflæggelse, skal udarbejde
regnskaber, lade dem revidere af en uafhængig revisor og offentliggøre dem. Revisionen skal ske i henhold
til gældende EU-regler og nationale regler.
Første afsnit i dette stykke gælder også særskilte regnskaber, jf. stk. 1, første afsnit, litra a).
Afdeling 3
Ændring og tilbagekaldelse
Artikel 18
Ændring af rettigheder og forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og
brugsrettigheder til radiofrekvenser eller nummerressourcer eller tilladelser til at installere faciliteter kun kan
ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde, idet der, hvor det er rimeligt,
tages hensyn til de særlige vilkår, der gælder for brugsrettigheder til radiofrekvenser eller nummerressourcer,
som kan overdrages.
2. Medmindre de foreslåede ændringer er beskedne og er aftalt med rettighedshaveren eller indehaveren af
den generelle tilladelse, skal der på passende vis orienteres om, at sådanne ændringer er planlagt. De berørte
parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de
foreslåede ændringer. Denne frist må kun i særlige tilfælde være mindre end fire uger.
Ændringer offentliggøres med angivelse af årsagerne hertil.
Artikel 19
Begrænsning eller tilbagekaldelse af rettigheder
1. Med forbehold af artikel 30, stk. 5 og 6, må medlemsstaterne ikke begrænse eller tilbagekalde tilladelser
til at installere faciliteter eller brugsrettigheder til radiofrekvenser eller til nummerressourcer inden udløbet af
den periode, for hvilken de er tildelt, undtagen i begrundede tilfælde i medfør af stk. 2 og, hvor det er
relevant, i overensstemmelse med bilag I og relevante nationale bestemmelser om kompensation for
tilbagekaldelse af rettigheder.
2. I overensstemmelse med behovet for at sikre en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne eller
gennemførelsen af tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 4 i
beslutning nr. 676/2002/EF, kan medlemsstaterne tillade, at brugsrettigheder til radiofrekvenser begrænses
eller tilbagekaldes, herunder rettigheder som omhandlet i artikel 49 i dette direktiv, på grundlag af på
forhånd fastsatte og klart definerede procedurer i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og
ikkediskrimination. I sådanne tilfælde kan indehavere af sådanne rettigheder, hvor det er relevant og i
overensstemmelse med EU-retten og relevante nationale bestemmelser, kompenseres på passende vis.
3. En ændring i brugen af radiofrekvenserne som følge af anvendelsen af artikel 45, stk. 4 eller 5, er ikke i
sig selv en begrundelse for at tilbagekalde en brugsrettighed til radiofrekvenser.
4. Enhver plan om at begrænse eller tilbagekalde rettigheder i henhold til den generelle tilladelse eller
individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser eller nummerressourcer uden samtykke fra
rettighedshaveren skal underkastes en høring af de berørte parter i overensstemmelse med artikel 23.
489
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0490.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
KAPITEL III
Oplysningspligt, undersøgelser og høringsordning
Artikel 20
Oplysningskrav til virksomheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
tilhørende faciliteter eller tilknyttede tjenester, giver de nationale tilsynsmyndigheder, andre kompetente
myndigheder og BEREC alle de oplysninger, herunder økonomiske, som disse myndigheder har behov for
for at kunne påse, at bestemmelserne i dette direktiv samt afgørelser truffet eller udtalelser afgivet i henhold
til dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971
(
44
)
overholdes. Det
understreges, at de nationale tilsynsmyndigheder og, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver,
andre kompetente myndigheder har beføjelse til at afkræve disse virksomheder oplysninger om fremtidige
ændringer i net eller tjenester, der kan få indflydelse på de engrostjenester, som de stiller til rådighed for
konkurrenter, og oplysninger om elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, der er opdelt efter
lokalområder og tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre den geografiske undersøgelse og udpegelsen af
områder, jf. artikel 22.
Hvis de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med første afsnit, er utilstrækkelige til, at de
nationale tilsynsmyndigheder, andre kompetente myndigheder og BEREC kan udføre deres regulatoriske
opgaver i henhold til EU-retten, kan sådanne oplysninger indhentes fra andre relevante virksomheder, der er
aktive i den elektroniske kommunikationssektor eller tæt tilknyttede sektorer.
Det kan også kræves, at virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition på
engrosmarkeder, forelægger regnskabsoplysninger om de detailmarkeder, der er forbundet med disse
engrosmarkeder.
De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder kan udbede sig oplysninger fra de
centrale dokumentationstjenester, der er oprettet i medfør af direktiv 2014/61/EU.
Enhver anmodning om oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad opgaven kræver og skal være
begrundet.
Virksomhederne afgiver de anmodede oplysningerne straks, under overholdelse af de fastsatte frister og i den
krævede detaljeringsgrad.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder, efter
begrundet anmodning fra Kommissionen, forelægger denne de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan
udføre sine opgaver i henhold til TEUF. De oplysninger, som Kommissionen udbeder sig, skal stå i et
rimeligt forhold til, hvad opgaverne kræver. Hvis de forelagte oplysninger henviser til oplysninger, som på et
tidligere tidspunkt er indgivet af virksomheder på myndighedens anmodning, underrettes virksomhederne
herom. Kommissionen stiller i nødvendigt omfang oplysninger til rådighed for en anden myndighed af
samme art i en anden medlemsstat, medmindre den myndighed, der har indgivet oplysningerne, har fremsat
en udtrykkelig og begrundet anmodning om ikke at gøre det.
Med forbehold af kravene i stk. 3 sikrer medlemsstaterne, at de oplysninger, som er blevet indgivet til en
myndighed, efter en begrundet anmodning kan stilles til rådighed for en anden myndighed i samme eller en
anden medlemsstat og for BEREC, hvis det er nødvendigt for, at den ene eller den anden af disse
myndigheder eller BEREC kan opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
3. Oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, herunder oplysninger, der er indsamlet i forbindelse
med en geografisk undersøgelse, der af en national tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed
betragtes som fortrolige i henhold til EU-regler og nationale regler om kommerciel fortrolighed, behandles
som fortrolige af Kommissionen, BEREC og alle andre berørte kompetente myndigheder. Sådan fortrolighed
hindrer ikke rettidig udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed, Kommissionen, BEREC
490
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0491.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
og alle andre berørte kompetente myndigheder med henblik på at undersøge, overvåge og føre tilsyn med
anvendelsen af dette direktiv.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder under
iagttagelse af nationale regler om aktindsigt og med forbehold af EU-regler og nationale regler om
kommerciel fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger offentliggør oplysninger, som bidrager til
skabelsen af et åbent og konkurrencepræget marked.
5. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder offentliggør vilkårene for
offentlighedens adgang til de i stk. 4 omhandlede oplysninger, herunder procedurer for opnåelse af en sådan
adgang.
Artikel 21
Oplysninger, som kræves i forbindelse med generelle tilladelser, brugsrettigheder og de særlige
forpligtelser
1. Med forbehold af alle oplysninger, der kræves i henhold til artikel 20, og oplysninger og
indberetningskrav i henhold til anden national ret end den generelle tilladelse kan de nationale
tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder stille krav om, at virksomheder fremlægger
oplysninger i forbindelse med den generelle tilladelse, brugsrettigheder eller de særlige forpligtelser i
artikel 13, stk. 2, som er forholdsmæssigt afpasset, og som der er et objektivt grundlag for, navnlig med
henblik på:
a)systematisk eller i det konkrete tilfælde at kunne kontrollere overholdelsen af vilkår nr. 1 i del A, vilkår
nr. 2 og 6 i del D og vilkår nr. 2 og 7 i del E, alle i bilag I, samt af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede
forpligtelser
b)i det konkrete tilfælde at kunne kontrollere, om de i bilag I angivne vilkår overholdes, når der er modtaget
en klage, eller når den kompetente myndighed har andre grunde til at antage, at et vilkår overtrædes, eller
når den kompetente myndighed foretager en undersøgelse på eget initiativ
c) gennemføre procedurer for og vurdering af anmodninger om tildeling af brugsret
d) offentliggørelse af sammenlignende oversigter over tjenesters kvalitet og pris til gavn for forbrugerne
e) indsamle klart definerede statistikker, rapporter eller undersøgelser
f)udføre markedsanalyser jf. dette direktiv, herunder data om downstream- eller detailmarkeder, der er
knyttet til eller forbundet med de markeder, der er genstand for markedsanalysen
g) at sikre en effektiv udnyttelse og en effektiv forvaltning af radiofrekvenser og nummerressourcer
h)at evaluere fremtidige ændringer i net eller tjenester, der kan få indflydelse på de engrostjenester, som
stilles til rådighed for konkurrenter, på territorial dækning, på slutbrugernes muligheder for konnektivitet
eller på udpegningen af områder i henhold til artikel 22
i) at gennemføre geografiske undersøgelser
j) at svare på begrundede anmodninger om oplysninger fra BEREC.
Der må ikke stilles krav om fremlæggelse af de i første afsnit, litra a), og b), og litra d)- j), omhandlede
oplysninger forud for eller som betingelse for markedsadgang.
BEREC kan udarbejde modeller for anmodning om oplysninger, hvis det er nødvendig for at fremme en
konsolideret fremlæggelse og analyse af de indsamlede oplysninger.
2. For så vidt angår brugsrettighederne til radiofrekvenser skal oplysninger som omhandlet i stk. 1 navnlig
vedrøre faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser og opfyldelse af enhver forpligtelse vedrørende
dækning og tjenestekvalitet, der er knyttet til brugsrettighederne til radiofrekvenser, samt kontrol af, om
forpligtelserne opfyldes.
491
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0492.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder kræver, at virksomheder
fremlægger oplysninger, jf. stk. 1, skal de informere virksomhederne om, til hvilket specifikt formål disse
oplysninger skal bruges.
4. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder må ikke anmode om oplysninger,
som BEREC allerede har anmodet om i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1971, hvis BEREC har
stillet de modtagne oplysninger til rådighed for de pågældende myndigheder.
Artikel 22
Geografiske undersøgelser af netudrulning
1. Senest den 21. december 2023 gennemfører de nationale tilsynsmyndigheder og/eller andre kompetente
myndigheder en geografisk undersøgelse af rækkevidden af elektroniske kommunikationsnet med
bredbåndkapacitet (»bredbåndsnet«); en ny undersøgelse gennemføres mindst hvert tredje år derefter.
Den geografiske undersøgelse skal omfatte en undersøgelse af den aktuelle geografiske rækkevidde af
bredbåndsnet på deres område som krævet med henblik på tilsynsmyndighedernes og andre kompetente
myndigheders opgaver i henhold til dette direktiv og de undersøgelser, der kræves i forbindelse med
anvendelsen af statsstøttereglerne.
Den geografiske undersøgelse kan også omfatte en prognose for en periode, der fastsættes af den relevante
myndighed, for rækkevidden af bredbåndsnettene, herunder net med meget høj kapacitet på deres område.
Sådan prognose skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder oplysninger om alle virksomheders og
offentlige myndigheders planer om udrulning af net med meget høj kapacitet samt væsentlige opgraderinger
eller udvidelser af net til downloadhastigheder på mindst 100 Mbit/s. Til dette formål anmoder de nationale
tilsynsmyndigheder og/eller andre kompetente myndigheder virksomheder og offentlige myndigheder om
sådanne oplysninger, i det omfang oplysningerne er til rådighed og kan fremlægges ved en rimelig indsats.
Den nationale tilsynsmyndighed træffer afgørelse for så vidt angår de opgaver, der specifikt er tildelt den i
henhold til dette direktiv om, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at henholde sig til alle eller en del af de
oplysninger, der indsamles som led i en sådan prognose.
Hvis en geografisk undersøgelse ikke foretages af den nationale tilsynsmyndighed, skal den foretages i
samarbejde med denne myndighed, i det omfang den kan være relevant for myndighedens opgaver.
De oplysninger, der indsamles som led i den geografiske undersøgelse, skal have en passende
detaljeringsgrad på lokalt plan og omfatte tilstrækkelige oplysninger om tjenestekvalitet og de forskellige
aspekter heraf og skal behandles i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3.
2. De nationale tilsynsmyndigheder og/eller andre kompetente myndigheder kan udpege et klart afgrænset
område, hvorom det ud fra de oplysninger, der er indsamlet, og den eventuelle prognose, der er udarbejdet i
henhold til stk. 1, fastslås, at der i den pågældende prognoseperiode ikke er nogen virksomhed eller offentlig
myndighed, der har udrullet eller har planer om at udrulle et net med meget høj kapacitet eller opgradere
eller udvide sit net væsentligt, så det kan yde en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s. De nationale
tilsynsmyndigheder og/eller andre kompetente myndigheder offentliggør oplysninger om de udpegede
områder.
3. Inden for et udpeget område kan de relevante myndigheder anmode virksomheder og offentlige
myndigheder om at erklære, om de har til hensigt at udrulle net med meget høj kapacitet i løbet af den
relevante prognoseperiode. Når denne anmodning resulterer i en erklæring fra en virksomhed eller offentlig
myndighed om, at den har til hensigt at gøre dette, kan den relevante myndighed kræve, at andre
virksomheder og offentlige myndigheder erklærer, om de har til hensigt at udrulle net med meget høj
kapacitet, eller væsentligt at opgradere eller udvide deres net, så det kan yde en downloadhastighed på
mindst 100 Mbit/s på dette område. Den relevante myndighed præciserer, hvilke oplysninger sådanne
erklæringer skal indeholde, så der sikres mindst samme detaljeringsgrad som den, der er taget i betragtning i
den eventuelle prognose, jf. stk. 1. Den meddeler også enhver virksomhed eller offentlig myndighed, der
492
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0493.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilkendegiver sin interesse, om det pågældende område ifølge de oplysninger, der er indsamlet i henhold til
stk. 1, er dækket eller sandsynligvis vil blive dækket af et næstegenerationsnet med downloadhastigheder på
under 100 Mbit/s.
4. Foranstaltninger i henhold til stk. 3 skal træffes efter en effektiv, objektiv, transparent og
ikkediskriminerende procedure, hvorved ingen virksomheder på forhånd udelukkes.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder samt
lokale, regionale og nationale myndigheder med ansvar for tildeling af offentlige midler til etablering af
elektroniske kommunikationsnet, til udformning af nationale bredbåndsplaner, til fastsættelse af
dækningsforpligtelser, der er knyttet til brugsrettigheder til radiofrekvenser, og til kontrol af udbuddet af
tjenester, der er omfattet af forsyningspligt på deres område, tager hensyn til resultaterne af den geografiske
undersøgelse og eventuelle udpegede områder, jf. stk. 1, 2 og 3.
Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der foretager den geografiske undersøgelse, videregiver disse
resultater, på betingelse af at den modtagende myndighed sikrer samme grad af kommerciel fortrolighed som
den afgivende myndighed, og underretter de parter, der gav oplysningerne. Disse resultater stilles også til
rådighed for BEREC og Kommissionen efter anmodning og på samme betingelser.
6. Hvis de relevante oplysninger ikke er til rådighed på markedet, skal de kompetente myndigheder gøre de
data fra de geografiske undersøgelser, der ikke er underlagt krav om kommerciel fortrolighed, direkte
tilgængelige i overensstemmelse med direktiv 2003/98/EF, således at de kan genanvendes. De skal også, hvis
sådanne værktøjer ikke er tilgængelige på markedet, stille it-værktøjer til rådighed, således at slutbrugerne
sættes i stand til at fastslå, hvilken konnektivitet der er til rådighed i forskellige områder, med en
detaljeringsgrad, som kan støtte dem i deres valg af operatør eller tjenesteudbyder.
7. For at bidrage til en ensartet anvendelse af geografiske undersøgelser og prognoser udsteder BEREC
efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen og de relevante nationale myndigheder
senest den 31. juni 2020 retningslinjer for at bistå de nationale tilsynsmyndigheder og/eller andre kompetente
myndigheder med en ensartet gennemførelse af deres forpligtelser i henhold til denne artikel.
Artikel 23
Høring og gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne sikrer, med undtagelse af spørgsmål, der er omfattet af artikel 26 eller 27 eller
artikel 32, stk. 10, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, når de i medfør
af dette direktiv agter at træffe foranstaltninger, eller når de agter at indføre begrænsninger i
overensstemmelse med artikel 45, stk. 4 og 5, med væsentlige påvirkning af det relevante marked, giver de
interesserede parter lejlighed til inden for en rimelig frist at fremsætte bemærkninger til udkastet til
foranstaltninger; denne frist fastsættes under hensyn til sagens kompleksitet og må ikke være kortere end 30
dage, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.
2. Med henblik på artikel 35 underretter de kompetente myndigheder på tidspunktet for offentliggørelsen
Frekvenspolitikgruppen om alle udkast til foranstaltninger, der falder ind under anvendelsesområdet for den
sammenlignende eller konkurrenceprægede udvælgelsesprocedure i henhold til artikel 55, stk. 2, og vedrører
anvendelsen af radiofrekvenser, for hvilke de harmoniserede betingelser er blevet fastsat ved tekniske
gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med beslutning nr. 676/2002/EF med henblik på at
muliggøre deres anvendelse til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationsnet og -tjenester (»trådløse
bredbåndsnet og -tjenester«).
3. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder offentliggør deres nationale
høringsprocedurer.
Medlemsstaterne sikrer, at der etableres ét informationssted, hvorfra der er adgang til alle igangværende
høringer.
493
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0494.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
4. Resultaterne af høringsproceduren skal gøres offentligt tilgængelige, medmindre de er fortrolige i
henhold til EU-regler og nationale regler om kommerciel fortrolighed.
Artikel 24
Høring af interesserede parter
1. Medlemsstaterne sikrer i fornødent omfang, at de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det
er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende slutbruger- og
forbrugerrettigheder, herunder lige adgangs- og valgmuligheder for slutbrugere med handicap, i forbindelse
med offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, tager hensyn til synspunkter fra
slutbrugere, navnlig forbrugere og slutbrugere med handicap, producenter og virksomheder, der udbyder
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, navnlig når disse har stor indvirkning på markedet.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale
tilsynsmyndigheder opretter en høringsmekanisme, der er tilgængelig for slutbrugere med handicap, og som
sikrer, at forbrugernes interesser i elektronisk kommunikation får tilstrækkelig vægt i tilsynsmyndighedernes
beslutninger for så vidt angår spørgsmål vedrørende slutbruger- og forbrugerrettigheder i forbindelse med
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester.
2. De berørte parter kan under vejledning af de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er
relevant, de nationale tilsynsmyndigheder udvikle mekanismer, som inddrager forbrugere, brugergrupper og
tjenesteudbydere, med det formål at fremme tjenesternes generelle kvalitet ved bl.a. at udvikle og overvåge
adfærdskodekser og driftsstandarder.
3. Uden at dette berører anvendelsen af nationale regler, som er i overensstemmelse med EU-retten, til
fremme af målene for kultur- og mediepolitikken, f.eks. kulturel og sproglig mangfoldighed og
mediepluralisme, kan de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale
tilsynsmyndigheder fremme samarbejdet mellem virksomheder, der udbyder elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, og sektorer, der interesserer sig for fremme af lovligt indhold i de
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Dette samarbejde kan også omfatte koordinering af de
almennyttige oplysninger, som skal stilles til rådighed i henhold til artikel 103, stk. 4.
Artikel 25
Udenretslig bilæggelse af tvister
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller anden kompetent myndighed med
ansvar for, eller mindst ét uafhængigt organ med dokumenteret ekspertise inden for, anvendelsen af
artikel 102 til 107 og artikel 115 er opført som alternativ tvistbilæggelsesinstans i overensstemmelse med
artikel 20, stk. 2, i direktiv 2013/11/EU med henblik på at bilægge tvister mellem udbydere og forbrugere,
der følger af dette direktiv, og som vedrører gennemførelsen af aftaler. Medlemsstaterne kan udvide
adgangen til alternative tvistbilæggelsesprocedurer, som denne myndighed eller dette organ fastlægger for
andre slutbrugere end forbrugere, især mikrovirksomheder og små virksomheder.
2. Vedrører en tvist parter i forskellige medlemsstater, koordinerer disse deres indsats med henblik på at
bilægge tvisten, uden at dette i øvrigt tilsidesætter direktiv 2013/11/EU.
Artikel 26
Tvistbilæggelse mellem virksomheder
1. Opstår der en tvist i forbindelse med eksisterende forpligtelser, der følger af dette direktiv, mellem
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en medlemsstat eller mellem sådanne
virksomheder og andre virksomheder i medlemsstaten, som gør brug af adgangs- eller samtrafikforpligtelser,
eller mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en medlemsstat og udbydere af
tilhørende faciliteter træffer den pågældende nationale tilsynsmyndighed efter anmodning fra den ene eller
494
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0495.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
den anden af parterne med forbehold af stk. 2 en bindende afgørelse for at bilægge tvisten hurtigst muligt på
grundlag af klare og effektive procedurer og under alle omstændigheder inden fire måneder, bortset fra helt
ekstraordinære tilfælde. Den berørte medlemsstat kræver, at alle parter samarbejder fuldt og helt med den
nationale tilsynsmyndighed.
2. Medlemsstaterne kan i bestemmelserne åbne mulighed for, at nationale tilsynsmyndigheder kan afslå at
bilægge en tvist, hvis der findes andre mulige mekanismer, f.eks. mægling, som bedre kunne bidrage til en
hurtig bilæggelse af tvisten i overensstemmelse med målene i artikel 3. Den nationale tilsynsmyndighed
underretter hurtigst muligt parterne herom. Er tvisten endnu ikke bilagt efter fire måneder, og er den ikke
indbragt for en domstol af den klagende part, træffer den nationale tilsynsmyndighed på anmodning fra en af
parterne hurtigst muligt, og under alle omstændigheder inden fire måneder, en bindende afgørelse til
bilæggelse af tvisten.
3. Ved bilæggelse af en tvist træffer den nationale tilsynsmyndighed afgørelser, der tilsigter at opfylde
målene i artikel 3. Forpligtelser, som den nationale tilsynsmyndighed pålægger en virksomhed som led i
bilæggelsen af en tvist, skal efterkomme dette direktiv.
4. Den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse offentliggøres, idet der dog tages hensyn til krav om
kommerciel fortrolighed. Den nationale tilsynsmyndighed skal give de berørte parter en fuldstændig
redegørelse for de grunde, som afgørelsen bygger på.
5. Proceduren i stk. 1, 3 og 4 hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for en domstol.
Artikel 27
Tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater
1. Opstår der uenighed mellem virksomheder i forskellige medlemsstater på et område, der er omfattet af
dette direktiv, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse. Disse bestemmelser finder dog ikke anvendelse på tvister
vedrørende radiofrekvenskoordinering, der er omfattet af artikel 28.
2. Alle parter kan forelægge tvisten for den eller de berørte nationale tilsynsmyndigheder. Hvis tvisten
påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, underretter den eller de kompetente nationale
tilsynsmyndigheder BEREC om tvisten for at finde en konsekvent løsning på tvisten i overensstemmelse
med målene i artikel 3.
3. Hvis der er foretaget en sådan underretning, afgiver BEREC hurtigst muligt og under alle
omstændigheder inden for fire måneder, bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, en udtalelse,
hvori den eller de berørte nationale tilsynsmyndigheder opfordres til at træffe konkrete foranstaltninger for at
bilægge tvisten eller undlade handling.
4. Den eller de berørte nationale tilsynsmyndigheder afventer BEREC's udtalelse, før den/de tager skridt til
at bilægge tvisten. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor der er et påtrængende behov for en hurtig
indsats for at sikre konkurrence og beskytte slutbrugernes interesser, kan enhver af de kompetente nationale
tilsynsmyndigheder, enten på parternes anmodning eller på eget initiativ, vedtage midlertidige
foranstaltninger.
5. Enhver forpligtelse, som den nationale tilsynsmyndighed pålægger en virksomhed som led i bilæggelse
af en tvist, skal være i overensstemmelse med dette direktiv, tage nøje hensyn til den udtalelse, som BEREC
har vedtaget, og skal vedtages senest en måned efter udtalelsen.
6. Den i stk. 2 omhandlede procedure hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for en domstol.
Artikel 28
Koordinering af anvendelsen af radiofrekvenser mellem medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder sikrer, at brugen af radiofrekvenser på deres område
tilrettelægges på en sådan måde, at ingen anden medlemsstat forhindres i at tillade brug af harmoniserede
495
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0496.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
radiofrekvenser i henhold til EU-retten på dens område, navnlig som følge af grænseoverskridende skadelig
interferens mellem medlemsstater.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå, uden at dette berører deres
forpligtelser i henhold til folkeretten og relevante internationale aftaler, herunder ITU's radioreglement og
ITU's regionale radioaftaler.
2. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og, hvis det er relevant, via Frekvenspolitikgruppen om
grænseoverskridende koordinering af anvendelsen af radiofrekvenser med henblik på at:
a)
sikre overholdelse af stk. 1
b)løse eventuelle problemer eller tvister i forbindelse med grænseoverskridende koordinering eller
grænseoverskridende skadelig interferens mellem medlemsstater og med tredjelande, som forhindrer
medlemsstater i at anvende harmoniserede radiofrekvenser på deres område.
3. For at sikre overholdelse af stk. 1 kan enhver berørt medlemsstat anmode Frekvenspolitikgruppen om at
optræde som mellemled for at løse eventuelle problemer eller tvister i forbindelse med grænseoverskridende
koordinering eller grænseoverskridende skadelig interferens. Om nødvendigt kan Frekvenspolitikgruppen
afgive en udtalelse, der foreslår en koordineret løsning på sådan et problem eller sådan en tvist.
4. Kommissionen kan, hvis foranstaltningerne som omhandlet i stk. 2 eller 3 ikke har løst problemet eller
tvisten, på anmodning af enhver berørt medlemsstat under videst mulig hensyntagen til en eventuel udtalelse
fra Frekvenspolitikgruppen, der anbefaler en koordineret løsning i henhold til stk. 3, vedtage afgørelser, der
er rettet til de medlemsstater, der er berørt af det uløste skadelige interferensproblem, ved hjælp af
gennemførelsesretsakter, for at løse problemer med grænseoverskridende skadelig interferens mellem to eller
flere medlemsstater, der forhindrer dem i at gøre brug af harmoniserede radiofrekvenser på deres område.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
5. Unionen yder efter anmodning fra en berørt medlemsstat juridisk, politisk og teknisk bistand med henblik
på at løse problemer vedrørende radiofrekvenskoordinering med Unionens nabolande, herunder
kandidatlande og tiltrædelseslande, således at de pågældende medlemsstater kan opfylde deres forpligtelser i
henhold til EU-retten. I forbindelse med en sådan bistand fremmer Unionen gennemførelsen af sine
politikker.
AFSNIT III
GENNEMFØRELSE
Artikel 29
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter, hvor det er nødvendigt, bestemmelser om sanktioner, herunder bøder og
forhåndsfastsatte eller periodiske sanktioner af ikkestrafferetlig karakter, for overtrædelse af nationale
bestemmelser eller bindende afgørelser truffet af Kommissionen, de nationale tilsynsmyndigheder eller andre
kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre
gennemførelsen heraf. Inden for rammerne af national ret har de nationale tilsynsmyndigheder og andre
kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner. De sanktioner, der pålægges, skal være
passende, effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne fastlægger sanktioner inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i
artikel 22, stk. 3, alene når en virksomhed eller offentlig myndighed forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
vildledende, fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger.
Som led i fastsættelsen af bøder eller periodiske sanktioner, der pålægges en virksomhed eller offentlig
myndighed for bevidst eller groft uagtsomt at have afgivet vildledende, fejlagtige eller ufuldstændige
496
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0497.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
oplysninger, inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, skal der bl.a. tages
hensyn til, om adfærden hos virksomheden eller den offentlige myndighed har haft en negativ indvirkning på
konkurrencen, og navnlig om virksomheden eller den offentlige myndighed i modsætning til de oplysninger,
der oprindeligt blev afgivet eller enhver ajourføring heraf, enten har udrullet, udvidet eller opgraderet et net,
eller ikke har udrullet et net, og har undladt at give en objektiv begrundelse for denne ændring af planen.
Artikel 30
Overholdelse af vilkårene for den generelle tilladelse eller for brugsrettigheder til radiofrekvenser og
nummerressourcer og overholdelse af særlige forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres relevante kompetente myndigheder overvåger og kontrollerer
overholdelsen af vilkårene for den generelle tilladelse, vilkårene for brugsrettigheder til radiofrekvenser og
nummerressourcer, de særlige forpligtelser, jf. artikel 13, stk. 2, og forpligtelsen til at udnytte
radiofrekvenser faktisk og effektivt i overensstemmelse med artikel 4, artikel 45, stk. 1, og artikel 47.
De kompetente myndigheder skal have beføjelse til i overensstemmelse med artikel 21 at pålægge
virksomheder, der er omfattet af den generelle tilladelse, eller som har brugsrettigheder til radiofrekvenser
eller til nummerressourcer, at fremlægge alle de oplysninger, der måtte være nødvendige for at kontrollere,
om vilkårene for den generelle tilladelse, vilkårene for brugsrettigheder til radiofrekvenser og
nummerressourcer eller de særlige forpligtelser i artikel 13, stk. 2, eller artikel 47, overholdes.
2. Hvis en kompetent myndighed konstaterer, at en virksomhed ikke overholder et eller flere af vilkårene
for den generelle tilladelse eller brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer, eller de særlige
forpligtelser, der nævnes i artikel 13, stk. 2, underretter den virksomheden herom og giver den mulighed for
at fremføre sine synspunkter inden for en rimelig frist.
3. Den kompetente myndighed har beføjelse til at kræve, at overtrædelsen, jf. stk. 2, ophører øjeblikkeligt
eller inden for en rimelig frist, og tager passende og forholdsmæssigt afpassede skridt for at sikre, at
vilkårene overholdes.
Medlemsstaterne bemyndiger i denne forbindelse de kompetente myndigheder til at:
a)iværksætte afskrækkende økonomiske sanktioner, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, herunder periodiske
sanktioner med tilbagevirkende kraft, og
b)give påbud om at indstille eller udsætte leveringen af en tjeneste eller bundtede tjenester, som, hvis den
fortsatte, i alvorlig grad ville kunne skade konkurrencen, indtil adgangsforpligtelser pålagt efter
udarbejdelsen af en markedsanalyse i henhold til artikel 67 er opfyldt.
De kompetente myndigheder skal straks meddele foranstaltningerne og begrundelsen herfor den pågældende
virksomhed, og denne skal have en rimelig frist til at efterkomme foranstaltningerne.
4. Uanset stk. 2 og 3 bemyndiger medlemsstaterne den kompetente myndighed til, hvor det er relevant, at
iværksætte økonomiske sanktioner over for virksomhederne, hvis de ikke fremlægger oplysninger i
overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat efter artikel 21, stk. 1, første afsnit, litra a) eller b), og
artikel 69, inden for en rimelig frist, der fastlægges af den kompetente myndighed.
5. Ved alvorlige eller gentagne overtrædelser af vilkårene for den generelle tilladelse eller for
brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer eller af særlige forpligtelser i artikel 13, stk. 2,
eller artikel 47, stk. 1 eller 2, giver medlemsstaterne de kompetente myndigheder, hvis de i denne artikels
stk. 3 omhandlede foranstaltninger til sikring af vilkårenes overholdelse har været virkningsløse, beføjelse til
at hindre en virksomhed i fortsat at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, eller suspendere
eller tilbagekalde disse brugsrettigheder. Medlemsstaterne giver den kompetente myndighed beføjelse til at
pålægge sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Sådanne sanktioner kan anvendes for en periode svarende til overtrædelsens varighed, selv om overtrædelsen
efterfølgende er bragt til ophør.
497
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0498.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
6. Uanset stk. 2, 3 og 5 kan den kompetente myndighed, træffe foreløbige hasteforanstaltninger for at
afhjælpe situationen, inden der træffes en endelig afgørelse, når den har bevis for en overtrædelse af
vilkårene for den generelle tilladelse eller for brugsrettigheder til radiofrekvenser og nummerressourcer eller
af de særlige forpligtelser i artikel 13, stk. 2, eller artikel 47, stk. 1 eller 2, som udgør en umiddelbar og
alvorlig trussel for den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed, eller risiko for at skabe alvorlige
økonomiske eller driftsmæssige problemer for andre udbydere eller brugere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester eller andre brugere af radiofrekvenser. Den kompetente myndighed skal
give den pågældende virksomhed en rimelig mulighed for at fremføre sine synspunkter og foreslå eventuel
afhjælpning. Når det er hensigtsmæssigt, kan den kompetente myndighed bekræfte de foreløbige
foranstaltninger, der højst kan gælde i tre måneder, men som i tilfælde, hvor håndhævelsesprocedurerne ikke
er afsluttet, kan forlænges med indtil tre måneder.
7. Virksomheder har ret til at indklage foranstaltninger, som træffes i henhold til denne artikel, efter
proceduren i artikel 31.
Artikel 31
Klageadgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver
bruger eller enhver virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller tilhørende
faciliteter, og som berøres af en kompetent myndigheds afgørelse, kan påklage denne til en klageinstans, som
er uafhængig af de involverede parter og af indblanding udefra eller politisk pres, der kan forhindre en
uafhængig vurdering af sager, som den skal behandle. Denne instans, som kan være en domstol, skal have
den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt. Medlemsstaterne sikrer, at der tages
behørigt hensyn til sagens omstændigheder.
Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som den kompetente myndighed har truffet,
medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med national ret.
2. Når den i stk. 1 omhandlede klageinstans ikke har domstolskarakter, begrundes dens afgørelser altid
skriftligt. I sådanne tilfælde kan dens afgørelser desuden indbringes for en ret i en medlemsstat, jf.
artikel 267 i TEUF.
Medlemsstaterne sikrer, at klagemekanismen er effektiv.
3. Medlemsstaterne indsamler oplysninger om klagers generelle genstand, antallet af klager, klagesagernes
varighed og antallet af afgørelser om foreløbige forholdsregler. Medlemsstaterne meddeler disse oplysninger
samt afgørelser eller domme til Kommissionen og til BEREC efter deres begrundede anmodning.
AFSNIT IV
PROCEDURER VEDRØRENDE DET INDRE MARKED
KAPITEL I
Artikel 32
Konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation
1. De nationale tilsynsmyndigheder tager under udførelsen af deres opgaver i medfør af dette direktiv størst
muligt hensyn til målene i artikel 3.
2. De nationale tilsynsmyndigheder bidrager til udviklingen af det indre marked ved at samarbejde
indbyrdes og med Kommissionen og BEREC på en transparent måde for at sikre en ensartet anvendelse af
dette direktiv i alle medlemsstaterne. De samarbejder navnlig i denne forbindelse med Kommissionen og
498
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0499.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
BEREC om at identificere, hvilke typer af instrumenter og afhjælpende foranstaltninger der er de bedst
egnede til at håndtere bestemte typer af situationer på markedet.
3. Medmindre andet gælder ifølge henstillinger eller retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 34,
og når en offentlig høring, hvis en sådan er påkrævet i medfør af artikel 23, er afsluttet, skal en national
tilsynsmyndighed, der agter at træffe en foranstaltning, som
a) er omfattet af artikel 61, 64, 67, 68 eller 83 og
b) vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne,
under iagttagelse af artikel 20, stk. 3, samtidig offentliggøre udkastet til foranstaltning og meddele det samt
begrundelsen for foranstaltningen til Kommissionen, BEREC og de nationale tilsynsmyndigheder i andre
medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen kan kun fremsætte
bemærkninger til dette udkast til foranstaltning inden for en måned. Fristen på én måned kan ikke forlænges.
4. Det i stk. 3 omhandlede udkast til foranstaltning kan først vedtages efter en yderligere frist på to
måneder, hvis denne foranstaltning sigter på:
a)at afgrænse et relevant marked, som afviger fra dem, der er nævnt i den i artikel 64, stk. 1, omhandlede
henstilling, eller
b)at udpege en virksomhed enten alene eller i fællesskab med andre for at have en stærk markedsposition, jf.
artikel 67, stk. 3, eller 4,
og det vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, samt hvis Kommissionen har meddelt
den nationale tilsynsmyndighed, at den betragter udkastet til foranstaltning som en hindring for det indre
marked eller nærer alvorlig tvivl om dets forenelighed med EU-retten og mere specifikt med målene i
artikel 3. Denne frist på to måneder kan ikke forlænges. Kommissionen underretter i så fald BEREC og de
nationale tilsynsmyndigheder om sine forbehold og offentliggør dem samtidigt.
5. BEREC offentliggør en udtalelse om Kommissionens i stk. 4 omhandlede forbehold, hvori det oplyser,
om det mener, at udkastet til foranstaltning bør fastholdes, ændres eller trækkes tilbage, og fremsætter, hvor
det er hensigtsmæssigt, specifikke forslag med henblik herpå.
6. Inden for den tomåneders frist, der er nævnt i stk. 4, kan Kommissionen:
a) træffe en afgørelse med krav om, at den nationale tilsynsmyndighed trækker udkastet tilbage, eller
b) træffe afgørelse om at hæve sine forbehold, der er omhandlet i stk. 4.
Før Kommissionen træffer en afgørelse, tager den nøje hensyn til udtalelsen fra BEREC.
Afgørelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a), skal ledsages af en detaljeret og objektiv begrundelse fra
Kommissionen om, hvorfor udkastet til foranstaltning ikke skal vedtages, sammen med konkrete forslag til
ændringer.
7. Har Kommissionen i henhold til stk. 6, første afsnit, litra a), truffet en afgørelse med krav om, at den
nationale tilsynsmyndighed trækker et udkast til foranstaltning tilbage, skal den nationale tilsynsmyndighed
ændre udkastet eller trække det tilbage inden for seks måneder fra datoen for Kommissionens afgørelse. Hvis
den nationale tilsynsmyndighed ændrer udkastet, skal den gennemføre en offentlig høring i
overensstemmelse med artikel 23 og igen give Kommissionen meddelelse om det ændrede udkast i
overensstemmelse med stk. 3.
8. Den pågældende nationale tilsynsmyndighed tager i videst mulig udstrækning hensyn til bemærkningerne
fra andre nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen, og kan, når bortses fra de i stk. 4 og
stk. 6, litra a), omhandlede tilfælde, vedtage det således ændrede udkast til foranstaltning og skal i så fald
fremsende det til Kommissionen.
9. Den nationale tilsynsmyndighed fremsender alle vedtagne endelige foranstaltninger, der falder ind under
stk. 3, litra a) og b), til Kommissionen og BEREC.
499
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0500.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
10. Hvor en national tilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder mener, at der er et
påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte brugernes interesser, kan den
som en fravigelse af proceduren i stk. 3 og 4 med det samme vedtage forholdsmæssige foranstaltninger af
midlertidig karakter. Den fremsender straks de vedtagne foranstaltninger til Kommissionen, de andre
nationale tilsynsmyndigheder og BEREC med en udførlig begrundelse. En afgørelse truffet af den nationale
tilsynsmyndighed om at gøre sådanne foranstaltninger permanente eller forlænge deres gyldighedsperiode er
omfattet af stk. 3 og 4.
11. En national tilsynsmyndighed kan trække et udkast til foranstaltning tilbage på et hvilket som helst
tidspunkt.
Artikel 33
Procedure for ensartet anvendelse af afhjælpende foranstaltninger
1. Hvis en planlagt foranstaltning, der er omfattet af artikel 32, stk. 3, sigter mod at pålægge, ændre eller
ophæve en forpligtelse for en virksomhed i medfør af artikel 61 eller 67 sammenholdt med artikel 69-76 og
83, kan Kommissionen inden for den periode på en måned, der er fastsat i artikel 32, stk. 3, underrette den
pågældende nationale tilsynsmyndighed og BEREC om årsagerne til, at den mener, at udkastet til
foranstaltning vil skabe hindringer for det indre marked, eller om, at den er stærkt i tvivl om
foranstaltningens forenelighed med EU-retten. I et sådant tilfælde vedtages udkastet til foranstaltning ikke
før yderligere tre måneder efter, at Kommissionen har underrettet den pågældende tilsynsmyndighed.
Udebliver en sådan underretning, kan den pågældende nationale tilsynsmyndighed vedtage den foreslåede
foranstaltning under størst mulig hensyntagen til eventuelle bemærkninger fremsat af Kommissionen,
BEREC eller andre nationale tilsynsmyndigheder.
2. Inden for den i stk. 1 omhandlede tremåneders periode arbejder Kommissionen, BEREC og den
pågældende nationale tilsynsmyndighed tæt sammen for at finde frem til den mest hensigtsmæssige og
effektive foranstaltning i lyset af målene i artikel 3 og under behørig hensyntagen til markedsdeltagernes
synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en ensartet tilsynspraksis.
3. Inden for seks uger fra begyndelsen af den i stk. 1 omhandlede periode på tre måneder afgiver BEREC en
udtalelse om Kommissionens i stk. 1 omhandlede meddelelse, hvori den oplyser, om det mener, at udkastet
til foranstaltning bør ændres eller trækkes tilbage, og fremsætter om nødvendigt specifikke forslag herom.
Udtalelsen begrundes og offentliggøres.
4. Hvis BEREC i sin udtalelse deler Kommissionens alvorlige tvivl, arbejder den tæt sammen med den
pågældende nationale tilsynsmyndighed for at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive
foranstaltning. Inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode kan den nationale
tilsynsmyndighed enten:
a)ændre sit udkast til foranstaltning eller trække det tilbage under størst mulig hensyntagen til
Kommissionens i stk. 1 omhandlede underretning og BEREC's udtalelse eller
b)
fastholde sit udkast til foranstaltning.
5. Kommissionen kan senest en måned fra udløbet af den i stk. 1 omhandlede tremåneders periode og under
størst mulig hensyntagen til BEREC's udtalelse, hvis en sådan foreligger
a)udarbejde en henstilling til den pågældende nationale tilsynsmyndighed om at ændre udkastet til
foranstaltning eller trække det tilbage, herunder specifikke forslag herom samt begrundelse for dens
henstilling, navnlig hvis BEREC ikke deler Kommissionens alvorlige tvivl,
b) træffe afgørelse om at hæve sine forbehold, jf. stk. 1, eller
c)for udkast til foranstaltninger, der falder ind under artikel 61, stk. 3, andet afsnit, eller artikel 76, stk. 2,
træffe afgørelse om at pålægge den pågældende nationale tilsynsmyndighed at trække udkastet til
foranstaltning tilbage, hvis BEREC deler Kommissionens alvorlige tvivl, der er ledsaget af en detaljeret og
500
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0501.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
objektiv begrundelse fra Kommissionen om, hvorfor udkastet til foranstaltning ikke bør vedtages, sammen
med konkrete forslag til ændring af udkastet til foranstaltning i henhold til proceduren i artikel 32, stk. 7,
som finder tilsvarende anvendelse.
6. Senest en måned efter, at Kommissionen har udarbejdet sin henstilling i henhold til stk. 5, litra a), eller
hævet sine forbehold i henhold til stk. 5, litra b), underretter den pågældende nationale tilsynsmyndighed
Kommissionen og BEREC om den vedtagne endelige foranstaltning.
Denne frist kan forlænges for at give den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at foretage en offentlig
høring i henhold til artikel 23.
7. Hvis den nationale tilsynsmyndighed på grundlag af henstillingen i henhold til stk. 5, litra a), træffer
afgørelse om ikke at ændre udkastet til foranstaltning eller trække det tilbage, forelægger den en begrundelse
for denne afgørelse.
8. Den nationale tilsynsmyndighed kan trække den foreslåede foranstaltning tilbage på et hvilket som helst
trin i proceduren.
Artikel 34
Gennemførelsesbestemmelser
Efter en offentlig høring og efter høring af de nationale tilsynsmyndigheder og under størst mulig
hensyntagen til udtalelsen fra BEREC kan Kommissionen vedtage henstillinger eller retningslinjer
vedrørende artikel 32 om, hvilken form og hvilket indhold de anmeldelser af foranstaltninger, der kræves i
henhold til artikel 32, stk. 3, skal have, hvor detaljerede de skal være, under hvilke omstændigheder
anmeldelse ikke er påkrævet, samt om hvordan tidsfristerne fastsættes.
KAPITEL II
Ensartet radiofrekvenstildeling
Artikel 35
Peer review-proces
1. Hvis den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed har til hensigt at gennemføre en
udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i forhold til radiofrekvenser for hvilke der
er fastsat harmoniserede betingelser ved tekniske gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med
beslutning nr. 676/2002/EF, for at muliggøre deres anvendelse til trådløse bredbåndsnet og -tjenester,
underretter den i henhold til artikel 23 Frekvenspolitikgruppen om alle udkast til foranstaltninger, der er
omfattet af anvendelsesområdet for den sammenlignende eller konkurrenceprægede udvælgelsesprocedure i
henhold til artikel 55, stk. 2, og angiver, om og hvornår den skal anmode Frekvenspolitikgruppen om at
indkalde til et peer review-forum.
Når Frekvenspolitikgruppen anmodes herom, tilrettelægger den et peer review-forum for at drøfte og
udveksle synspunkter om de fremsendte udkast til foranstaltninger og fremmer udvekslingen af erfaringer og
bedste praksis om disse udkast til foranstaltninger.
Peer review-forummet består af medlemmerne af Frekvenspolitikgruppen og tilrettelægges og ledes af en
repræsentant for Frekvenspolitikgruppen.
2. Senest under den offentlige høring i henhold til artikel 23 kan Frekvenspolitikgruppen undtagelsesvist
tage initiativ til at indkalde til et peer review-forum i overensstemmelse med forretningsordenen for
tilrettelæggelse heraf med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis om et udkast til foranstaltning
vedrørende en udvælgelsesprocedure, hvor den finder, at udkastet til foranstaltning i væsentlig grad vil
501
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0502.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
berøre den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndigheds mulighed for at realisere de mål,
der er fastsat i artikel 3, 45, 46 og 47.
3. Frekvenspolitikgruppen fastlægger på forhånd de objektive kriterier for den særlige indkaldelse af peer
review-forummet og offentliggør dem.
4. Under peer review-forummet skal den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed
forklare, hvordan udkastet til foranstaltning:
a)fremmer udviklingen af det indre marked, udbuddet af tjenester på tværs af grænser såvel som konkurrence
og skaber størst mulige fordele for forbrugerne og overordnet betragtet opfylder de mål, der er fastsat i
artikel 3, 45, 46 og 47, samt i beslutning nr. 676/2002/EF og afgørelse nr. 243/2012/EU
b) sikrer en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser og
c)sikrer stabile og forudsigelige investeringsvilkår for eksisterende og potentielle brugere af radiofrekvenser,
når der udrulles net til udbud af elektroniske kommunikationstjenester, som er afhængige af
radiofrekvenser.
5. Peer review-forummet skal være åbent for frivillig deltagelse af eksperter fra andre kompetente
myndigheder og fra BEREC.
6. Peer review-forummet indkaldes kun én gang i løbet af den overordnede nationale forberedelses- og
høringsproces i en enkelt udvælgelsesprocedure vedrørende et eller flere radiofrekvensbånd, medmindre den
nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed anmoder om, at det genindkaldes.
7. Efter anmodning fra den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed, der anmodede
om mødet, kan Frekvenspolitikgruppen vedtage en rapport om, hvordan udkastet til foranstaltning opfylder
de målsætninger, der er omhandlet i stk. 4, idet de synspunkter, der blev udvekslet i peer review-forummet,
afspejles.
8. Frekvenspolitikgruppen offentliggør hver år i februar en rapport om udkastene til foranstaltninger i
henhold til stk. 1 og 2. Rapporten skal omfatte erfaringer og bedste praksis, der er opsamlet.
9. Efter peer review-forummet kan Frekvenspolitikgruppen efter anmodning fra den nationale
tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed, der har anmodet om mødet, vedtage en udtalelse om
udkastet til foranstaltning.
Artikel 36
Harmoniseret tildeling af radiofrekvenser
Hvis brugen af radiofrekvenser er harmoniseret, hvis der er indgået aftaler om adgangsvilkår og -procedurer,
og hvis de virksomheder, som får tildelt radiofrekvenser, er blevet udvalgt i henhold til internationale aftaler
og EU-regler, skal medlemsstaterne tildele brugsrettigheder til sådanne radiofrekvenser i overensstemmelse
hermed. Under forudsætning af at alle de nationale vilkår fastsat i brugsrettighederne til de berørte
radiofrekvenser er blevet opfyldt i tilfælde af anvendelse af en fælles tildelingsproces, må medlemsstaterne
ikke opstille yderligere betingelser, supplerende kriterier eller procedurer, som kan begrænse, ændre eller
forsinke en korrekt gennemførelse af den fælles tildeling af sådanne radiofrekvenser.
Artikel 37
Fælles tildelingsproces med henblik på tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
To eller flere medlemsstater kan samarbejde med hinanden og med Frekvenspolitikgruppen under
hensyntagen til eventuelle interessetilkendegivelser fra markedsdeltagere ved sammen at fastlægge de fælles
aspekter af en tildelingsproces og, hvis det er hensigtsmæssigt, ligeledes sammen gennemføre
udvælgelsesprocessen med henblik på tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser.
Ved udformningen af den fælles tildelingsproces kan medlemsstaterne tage hensyn til følgende kriterier:
502
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0503.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
a)den enkelte nationale tildelingsproces skal indledes og gennemføres af de kompetente myndigheder i
overensstemmelse en plan, der aftales i fællesskab
b)den skal, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte fælles betingelser og procedurer for udvælgelse og tildeling
af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i de pågældende medlemsstater
c)den skal, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte fælles eller sammenlignelige vilkår, som skal fastsættes til
de individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i de pågældende medlemsstater, og som bl.a. gør det
muligt for brugerne at få tildelt tilsvarende frekvensblokke
d)andre medlemsstater skal til enhver tid kunne tilslutte sig den fælles tildelingsproces, indtil processen er
afsluttet.
Hvis medlemsstaterne på trods af den interesse, som markedsdeltagere har givet udtryk for, ikke handler i
fællesskab, skal de underrette disse markedsdeltagere om grundene til deres beslutning.
KAPITEL III
Harmonisering
Artikel 38
Harmonisering
1. Hvis Kommissionen finder, at afvigelser i de nationale tilsynsmyndigheders eller andre kompetente
myndigheders udførelse af de tilsynsopgaver, de er pålagt i henhold til dette direktiv, kan skabe hindringer i
det indre marked, kan den under nøje iagttagelse af BEREC's udtalelse eller, hvor det er relevant,
Frekvenspolitikgruppen vedtage henstillinger eller med forbehold af stk. 3 vedtage en afgørelse ved hjælp af
gennemførelsesretsakter for at sikre den harmoniserede anvendelse af dette direktiv for at fremme
opfyldelsen af målene i artikel 3.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder under
udførelsen af deres opgaver tager nøje hensyn til henstillinger som omhandlet i stk. 1. Vælger en national
tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed at undlade at følge en henstilling, underretter den
Kommissionen herom og begrunder sin holdning.
3. Afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 1, omfatter kun fastlæggelse af en harmoniseret eller
koordineret fremgangsmåde med henblik på at behandle følgende spørgsmål:
a)inkonsekvent gennemførelse af generel regulatorisk praksis fra de nationale tilsynsmyndigheders side i
forbindelse med regulering af markederne for elektronisk kommunikation i henhold til artikel 64 og 67,
hvor det skaber hindringer for det indre marked. I sådanne afgørelser henvises der ikke til specifikke
underretninger fra de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 32. I sådanne tilfælde udarbejder
Kommissionen ikke et udkast til afgørelse
i)før der er gået mindst to år fra vedtagelsen af en henstilling fra Kommissionen om samme spørgsmål, og
ii)uden at tage nøje hensyn til en udtalelse fra BEREC om det hensigtsmæssige i at vedtage en sådan
afgørelse, som udarbejdes af BEREC senest tre måneder efter Kommissionens anmodning
b)nummerering, herunder nummerserier, portabilitet for numre og identifikationsmidler, nummer- og
adresseomsætningssystemer og adgang til beredskabstjenesterne via det fælleseuropæiske alarmnummer
»112«.
4. De i stk. 1 nævnte gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 118, stk. 4.
5. BEREC kan på eget initiativ rådgive Kommissionen om, hvorvidt der bør vedtages en foranstaltning i
henhold til stk. 1.
503
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0504.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
6. Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en henstilling eller en afgørelse inden for et år fra datoen for
vedtagelsen af en udtalelse fra BEREC, som påviser forskelle i de nationale tilsynsmyndigheders eller andre
kompetente myndigheders gennemførelse af de tilsynsopgaver, der er anført i dette direktiv, som kunne
skabe hindringer i det indre marked, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om sine begrundelser for
ikke at gøre dette og offentliggør disse begrundelser.
Hvis Kommissionen har vedtaget en henstilling i overensstemmelse med stk. 1, men den inkonsekvente
gennemførelse, der skaber hindringer i det indre marked, fortsætter i to år derefter, skal Kommissionen, med
forbehold af stk. 3, vedtage en afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til stk. 4.
Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse inden for yderligere et år fra enhver henstilling, der er
vedtaget i henhold til andet afsnit, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om sine begrundelser for
ikke at gøre dette og offentliggør disse begrundelser.
Artikel 39
Standardisering
1. Kommissionen udarbejder og offentliggør i
Den Europæiske Unions Tidende
en liste over
ikkeobligatoriske standarder eller specifikationer, som skal danne grundlag for at fremme et harmoniseret
udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og tilhørende faciliteter og
tilknyttede tjenester. Kommissionen kan om nødvendigt og efter høring af det udvalg, som er nedsat i
henhold til direktiv (EU) 2015/1535, anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (Den Europæiske
Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec)
og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI)) om at udarbejde standarder.
2. Medlemsstaterne fremmer anvendelse af de i stk. 1 omhandlede standarder eller specifikationer i
forbindelse med udbud af tjenester, tekniske grænseflader eller netfunktioner, i det omfang det er strengt
nødvendigt for at sikre interoperabilitet mellem tjenester, end-to-end-konnektivitet, lettelse af udbyderskift
og portabilitet for numre og identifikationsmidler og øge brugernes valgmuligheder.
Så længe der ikke er offentliggjort standarder eller specifikationer som anført i stk. 1, tilskynder
medlemsstaterne til anvendelse af standarder eller specifikationer, der er vedtaget af de europæiske
standardiseringsorganisationer.
Hvis sådanne standarder eller specifikationer ikke foreligger, tilskynder medlemsstaterne til anvendelse af
internationale standarder eller henstillinger, som er vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion
(ITU), Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), Den Internationale
Standardiseringsorganisation (ISO) eller Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC).
Hvor der foreligger internationale standarder, tilskynder medlemsstaterne de europæiske
standardiseringsorganer til at benytte dem eller relevante dele af dem som grundlag for de standarder, som de
udarbejder, undtagen i tilfælde, hvor sådanne internationale standarder eller relevante dele af standarder ville
være virkningsløse.
De standarder og specifikationer, der er omhandlet i stk. 1 eller i dette stykke, må ikke forhindre adgang, der
måtte kræves i henhold til dette direktiv, hvor dette er muligt.
3. Hvis de i stk. 1 omhandlede standarder eller specifikationer ikke er blevet korrekt implementeret, således
at interoperabiliteten mellem tjenester i en eller flere medlemsstater ikke kan sikres, kan implementeringen af
sådanne standarder eller specifikationer efter den i stk. 4 omhandlede procedure gøres obligatorisk i det
omfang, det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabiliteten og øge brugernes valgmuligheder.
4. Når Kommissionen påtænker at gøre implementering af bestemte standarder eller specifikationer
obligatorisk, offentliggør den i
Den Europæiske Unions Tidende
en opfordring til alle berørte parter om at
fremsætte deres bemærkninger offentligt. Kommissionen gør ved hjælp af gennemførelsesretsakter
implementering af de relevante standarder obligatorisk ved at betegne dem som obligatoriske standarder i
den liste over standarder eller specifikationer, der offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende.
504
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0505.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
5. Mener Kommissionen, at de i stk. 1 omhandlede standarder eller specifikationer ikke længere bidrager til
udbud af harmoniserede elektroniske kommunikationstjenester, ikke længere opfylder forbrugernes behov
eller hæmmer den teknologiske udvikling, skal den fjerne dem fra den i stk. 1 omhandlede liste over
standarder eller specifikationer.
6. Mener Kommissionen, at de i stk. 4 omhandlede standarder eller specifikationer ikke længere bidrager til
udbud af harmoniserede elektroniske kommunikationstjenester, ikke længere opfylder forbrugernes behov
eller hæmmer den teknologiske udvikling, skal den træffe passende gennemførelsesforanstaltninger og ved
hjælp af gennemførelsesretsakter fjerne disse standarder eller specifikationer fra den i stk. 1 omhandlede liste
over standarder eller specifikationer.
7. De gennemførelsesretsakter, der henvises til i stk. 4 og 6, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
artikel 118, stk. 4.
8. Denne artikel gælder ikke for nogen af de væsentlige krav, grænsefladespecifikationer eller
harmoniserede standarder, som direktiv 2014/53/EU finder anvendelse på.
AFSNIT V
SIKKERHED
Artikel 40
Sikkerhed i net og tjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester træffer passende og forholdsmæssige tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for på passende vis at styre risiciene for sikkerheden i net og tjenester. Under
hensyn til teknologiens aktuelle stade skal disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der står i
forhold til risikoen. Der skal navnlig træffes foranstaltninger, herunder kryptering, hvis det er relevant, for at
forhindre og minimere virkningen af sikkerhedshændelser for brugerne og for andre net og tjenester.
Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (»ENISA«) fremmer i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013
(
45
)
medlemsstaternes
samordning for at undgå forskellige nationale krav, som kan skabe sikkerhedsrisici og hindringer for det
indre marked.
2. Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller af offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester uden unødigt ophold underretter den kompetente
myndighed om sikkerhedshændelser, der har haft væsentlig indvirkning på driften af net eller tjenester.
Med henblik på at fastlægge omfanget af en sikkerhedshændelses indvirkning tages navnlig følgende
kriterier i betragtning, hvis de er til rådighed:
a) antallet af brugere, der berøres af sikkerhedshændelsen
b)
varigheden af sikkerhedshændelsen
c) den geografiske udbredelse med hensyn til det område, der er berørt af sikkerhedshændelsen
d) i hvilket omfang nettets eller tjenestens funktionsdygtighed påvirkes
e) omfanget af indvirkningen på økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter.
Den pågældende kompetente myndighed underretter, hvor det er relevant, de kompetente myndigheder i
andre medlemsstater og ENISA. Den kompetente myndighed kan underrette offentligheden eller kræve, at
udbyderne gør det, hvis den godtgør, at det er i offentlighedens interesse, at sikkerhedshændelsen
offentliggøres.
505
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0506.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Én gang om året forelægger den pågældende kompetente myndighed en sammenfattende rapport for
Kommissionen og ENISA om de underretninger, som den har modtaget, og de foranstaltninger, der er truffet
i henhold til dette stykke.
3. Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester i tilfælde af en særlig og betydelig trussel om en
sikkerhedshændelse i sådanne net eller tjenester informerer de af deres brugere, der potentielt er berørt af en
sådan trussel, om eventuelle mulige beskyttelsesforanstaltninger eller afhjælpende foranstaltninger, som
brugerne kan træffe. Hvis det er hensigtsmæssigt, underretter udbyderne ligeledes deres brugere om selve
truslen.
4. Denne artikel indskrænker ikke anvendelsen af forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.
5. Kommissionen kan under nøje hensyn til udtalelsen fra ENISA vedtage gennemførelsesretsakter med
nærmere bestemmelser om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, samt
om, under hvilke forhold og efter hvilke procedurer der skal foretages underretninger, og om, hvordan
underretningerne skal udformes i medfør af stk. 2. De skal i videst muligt omfang baseres på europæiske og
internationale standarder og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager supplerende krav med henblik
på at forfølge målene i stk. 1.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
Artikel 41
Gennemførelse og håndhævelse
1. Medlemsstaterne sikrer med henblik på gennemførelsen af artikel 40, at de kompetente myndigheder har
beføjelse til at pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester bindende instrukser, bl.a. om, hvilke foranstaltninger der er
nødvendige for at afhjælpe en sikkerhedshændelse eller hindre en sådan i at forekomme, når en betydelig
trussel er blevet identificeret, og om gennemførelsesfrister.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge udbydere af
offentlige
elektroniske
kommunikationsnet
eller
offentligt
tilgængelige
elektroniske
kommunikationstjenester at:
a)forelægge de oplysninger, der nødvendige for at vurdere sikkerheden i deres tjenester og net, herunder en
dokumenteret sikkerhedspolitik, og
b)forelægge en sikkerhedsrevision udført af et kvalificeret uafhængigt organ eller en kompetent myndighed
og stille resultaterne heraf til rådighed for den kompetente myndighed. Udgifterne til revisionen afholdes
af udbyderen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til at undersøge
tilfælde af manglende opfyldelse af kravene samt virkningerne for nettenes og tjenesternes sikkerhed.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af artikel 40 har
beføjelse til at indhente bistand fra en enhed, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (»CSIRT«), som udpeget
i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2016/1148 vedrørende spørgsmål, der falder ind under CSIRT'ers
opgaver i henhold til punkt 2 i bilag I til nævnte direktiv.
5. De kompetente myndigheder skal, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med national ret,
rådføre sig og samarbejde med de relevante nationale retshåndhævende myndigheder, de kompetente
myndigheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/1148 og de nationale
databeskyttelsesmyndigheder.
DEL II
506
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0507.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
NET
AFSNIT I
MARKEDSADGANG OG UDRULNING
KAPITEL I
Afgifter
Artikel 42
Afgifter for brugsrettigheder til radiofrekvenser og tilladelser til installation af faciliteter
1. Medlemsstaterne kan give den kompetente myndighed tilladelse til at opkræve afgifter for
brugsrettigheder til radiofrekvenser eller for tilladelser til at installere faciliteter på, over eller under offentlig
eller privat ejendom, der anvendes til udbud af elektroniske kommunikationstjenester eller -net og tilhørende
faciliteter, som sikrer, at disse ressourcer udnyttes optimalt. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne afgifter er
objektivt begrundede, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede efter det tilsigtede
formål og tager hensyn til de overordnede mål i dette direktiv.
2. Med hensyn til brugsrettigheder til radiofrekvenser skal medlemsstaterne bestræbe sig på at sikre, at
gældende afgifter fastsættes på et niveau, som sikrer en effektiv tildeling og brug af radiofrekvenser,
herunder ved:
a)at fastsætte mindstepriser som minimumsafgifter for brugsrettigheder til radiofrekvenser ved at tage
hensyn til værdien af disse rettigheder i forbindelse med deres eventuelle alternative former for brug
b) at tage hensyn til de omkostninger, der følger af de vilkår, der er fastsat i disse rettigheder, og
c)i muligt omfang at anvende betalingsordninger, der er knyttet til den faktiske mulighed for brug af
radiofrekvenserne.
KAPITEL II
Adgang til landarealer
Artikel 43
Tilladelse til at installere faciliteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en kompetent myndighed ved behandlingen af en ansøgning om tilladelse til
—
at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom til en virksomhed, der har
tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, eller
—
at installere faciliteter på, over eller under offentlig ejendom til en virksomhed, der har tilladelse til at
udbyde ikke offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet,
skal:
a)handle på grundlag af enkle, effektive, transparente og offentligt tilgængelige procedurer, som anvendes
uden diskrimination og uden forsinkelse, og under alle omstændigheder træffe afgørelse inden seks
måneder, efter at ansøgningen er modtaget, undtagen i tilfælde af ekspropriation, og
b)følge principperne om gennemsigtighed og ikkediskrimination, når der knyttes vilkår til sådanne
rettigheder.
507
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0508.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Procedurerne i litra a) og b) kan variere alt efter, om ansøgeren udbyder offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller ej.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i sådanne tilfælde, hvor offentlige eller lokale myndigheder stadig ejer
eller kontrollerer virksomheder, der udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, sker en reel organisatorisk adskillelse mellem den i
stk. 1 omhandlede rettighedstildelingsfunktion og aktiviteterne i forbindelse med ejerskab og kontrol.
Artikel 44
Samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet
1. Hvis en operatør i henhold til national ret har udøvet retten til at installere faciliteter på, over eller under
offentlig eller privat ejendom, eller har påberåbt sig en procedure for ekspropriation af eller brugsrettigheder
til ejendom, kan de kompetente nationale myndigheder stille krav om samhusning og delt brug af
netelementer og tilhørende faciliteter, der er installeret på dette grundlag, for at beskytte miljøet,
folkesundheden og den offentlige sikkerhed eller for at opfylde målene for by- og landsplanlægningen.
Krav om samhusning eller delt brug af installerede netelementer og faciliteter og delt brug af ejendom kan
kun pålægges efter en offentlig høring af passende varighed, i løbet af hvilken alle interesserede parter skal
have mulighed for at udtrykke deres holdninger, og kun inden for de specifikke områder, hvor en sådan delt
brug skønnes nødvendig af hensyn til målene i første afsnit. De kompetente myndigheder kan stille krav om
delt brug af sådanne faciliteter eller sådan ejendom, herunder jord, bygninger, adgangsveje til bygninger,
kabler i bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler,
mandehuller, skabe eller foranstaltninger, som fremmer koordineringen af offentlige anlægsarbejder. En
medlemsstat kan om nødvendigt udpege en national tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed
til en eller flere af følgende opgaver:
a) koordinere den procedure, der er fastsat i denne artikel
b)
fungere som et centralt informationssted
c)fastsætte regler for fordeling af omkostninger ved delt brug af faciliteter eller ejendom og ved koordinering
af anlægsarbejder.
2. Foranstaltninger, som en kompetent myndighed træffer i overensstemmelse med denne artikel, skal være
objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede. Sådanne foranstaltninger
gennemføres, hvor det er relevant, i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder.
KAPITEL III
Adgang til radiofrekvenser
Afdeling 1
Tilladelser
Artikel 45
Forvaltning af radiofrekvenser
1. Under behørig hensyntagen til det forhold, at radiofrekvenser er et offentligt gode, som har en vigtig
social, kulturel og økonomisk værdi, sikrer medlemsstaterne, at radiofrekvenser til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester forvaltes effektivt på deres område i overensstemmelse med artikel 3 og 4.
De sikrer, at de kompetente myndigheders allokering af, udstedelse af generelle tilladelser til og tildeling af
individuelle brugsrettigheder til brug for radiofrekvenser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
508
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0509.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
bygger på objektive, transparente, konkurrencefremmende, ikkediskriminerende og forholdsmæssige
kriterier.
Når medlemsstaterne anvender denne artikel, overholder de relevante internationale aftaler, herunder ITU's
radioreglement, og andre aftaler, der er vedtaget inden for rammerne af ITU, som finder anvendelse på
radiofrekvenser, såsom den aftale, der blev indgået på den regionale radiokommunikationskonference i 2006,
og kan tage hensyn til almene interesser.
2. Medlemsstaterne fremmer harmoniseringen af radiofrekvensanvendelsen til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester i Unionen på en måde, der tilgodeser behovet for en faktisk og effektiv
udnyttelse, og som søger at sikre forbrugerne fordele, f.eks. konkurrence, stordriftsfordele og tjenesternes og
nettenes interoperabilitet. I denne forbindelse handler de i overensstemmelse med artikel 4 i dette direktiv og
med beslutning nr. 676/2002/EF, bl.a. ved at:
a)tilstræbe trådløs bredbåndsdækning for deres nationale område og befolkning af høj kvalitet og hastighed
samt dækning af vigtige nationale transportveje og EU-transportveje, herunder det transeuropæiske
transportnet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013
(
46
)
b)fremme en hurtig udvikling i Unionen af nye trådløse kommunikationsteknologier og -applikationer,
herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, på tværs af sektorer
c)sikre forudsigelighed og sammenhæng i forbindelse med tildeling, fornyelse, ændring, begrænsning og
tilbagekaldelse af brugsrettigheder til radiofrekvenser med henblik på at fremme langsigtede investeringer
d)sikre forebyggelse af grænseoverskridende eller national skadelig interferens i henhold til henholdsvis
artikel 28 og 46 og træffe passende foregribende og afhjælpende foranstaltninger med henblik herpå
e)fremme delt brug af radiofrekvenser mellem ens eller forskellig brug af radiofrekvenser i
overensstemmelse med konkurrenceretten
f)anvende det mest hensigtsmæssige og mindst byrdefulde tilladelsessystem, der er muligt, i
overensstemmelse med artikel 46 på en måde, der maksimerer fleksibilitet, delt brug og effektivitet i
brugen af radiofrekvenser
g)anvende regler for tildeling, overdragelse, fornyelse, ændring og tilbagekaldelse af brugsrettigheder til
radiofrekvenser, som er klart og tydeligt fastlagt, for at sikre sikkerhed, sammenhæng og forudsigelighed i
reguleringen
h)tilstræbe sammenhæng og forudsigelighed i hele Unionen med hensyn til måden, hvorpå brugen af
radiofrekvenser tillades, når det gælder beskyttelse af folkesundheden, under hensyntagen til henstilling
1999/519/EF.
Med henblik på første afsnit og i forbindelse med udviklingen af tekniske gennemførelsesforanstaltninger for
et radiofrekvensbånd i henhold til beslutning nr. 676/2002/EF kan Kommissionen anmode
Frekvenspolitikgruppen om at afgive en udtalelse om anbefaling af den eller de mest hensigtsmæssige
tilladelsesordninger for anvendelse af radiofrekvenser i dette frekvensbånd eller dele deraf. Hvis det er
relevant, kan Kommissionen under størst mulig hensyntagen til en sådan udtalelse vedtage en henstilling
med henblik på at fremme en konsekvent tilgang i Unionen til en tilladelsesordning eller tilladelsesordninger
for anvendelse af frekvensbåndet.
Når Kommissionen overvejer at vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, 4, 5 og 6,
kan den anmode Frekvenspolitikgruppen om en udtalelse, hvad angår følgerne af eventuelle standarder eller
specifikationer for koordineringen og harmoniseringen af samt tilgængeligheden til radiofrekvenser.
Kommissionen tager nøje hensyn til Frekvenspolitikgruppens udtalelse i forbindelse med eventuelle
efterfølgende skridt.
3. I tilfælde af manglende national eller regional markedsefterspørgsel på brugen af et harmoniseret
radiofrekvensbånd kan medlemsstaterne tillade en alternativ brug af hele eller dele af frekvensbåndet,
herunder den gældende brug, i overensstemmelse med stk. 4 og 5 i denne artikel, forudsat at:
509
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0510.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
a)konstateringen af den manglende markedsefterspørgsel på brugen af et sådant frekvensbånd bygger på en
offentlig høring i overensstemmelse med artikel 23, herunder en fremadrettet vurdering af
markedsefterspørgslen
b)en sådan alternativ anvendelse ikke lægger hindringer i vejen for tilgængeligheden eller brugen af et sådant
frekvensbånd i andre medlemsstater, og
c)den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til den langsigtede tilgængelighed eller brug af et
sådant frekvensbånd i Unionen og til stordriftsfordele for udstyr, som følger af brugen af de harmoniserede
radiofrekvenser i Unionen.
Enhver beslutning om undtagelsesvis at tillade alternativ brug skal være genstand for regelmæssig revision
og skal i alle tilfælde straks revideres på en potentiel brugers behørigt begrundede anmodning til den
kompetente myndighed om brug af frekvensbåndet i overensstemmelse med de tekniske
gennemførelsesforanstaltninger. Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater den
afgørelse, der træffes, sammen med grundene hertil samt resultatet af en eventuel revision.
4. Med forbehold af andet afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle typer teknologi, der anvendes til udbud af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, kan anvendes i de radiofrekvenser, der er erklæret til
rådighed for elektroniske kommunikationstjenester i deres nationale frekvensplan i overensstemmelse med
EU-retten.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssigt afpassede og ikkediskriminerende begrænsninger for,
hvilke typer af teknologi i forbindelse med radionet eller trådløs adgang der anvendes til elektroniske
kommunikationstjenester, hvor dette er nødvendigt for at:
a)
undgå skadelig interferens
b)beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter, idet der tages nøje hensyn til henstilling
1999/519/EF
c)
d)
sikre tjenesters tekniske kvalitet
sikre mest mulig delt brug af radiofrekvenser
e) sikre effektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller
f) sikre opfyldelse af en almennyttig målsætning i overensstemmelse med stk. 5.
5. Med forbehold af andet afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle typer teknologi, der anvendes til
elektroniske kommunikationstjenester, kan anvendes i de radiofrekvenser, der er erklæret til rådighed for
elektroniske kommunikationstjenester i deres nationale frekvensplan og i overensstemmelse med EU-retten.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssige og ikkediskriminerende begrænsninger for, hvilke typer
elektroniske kommunikationstjenester der kan udbydes, herunder om nødvendigt for at opfylde en
forpligtelse under ITU-radioreglementet.
Foranstaltninger, der kræver, at en elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt frekvensbånd
afsat til elektroniske kommunikationstjenester, skal være begrundet i hensynet til at sikre opfyldelse af en
almennyttig målsætning som fastlagt af medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten, herunder, men
ikke begrænset til:
a)
menneskers sikkerhed
b) fremme af social, regional eller territorial samhørighed
c) forebyggelse af ineffektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller
d)fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme, f.eks. udbud af radio- og tv-tjenester.
En foranstaltning, der hindrer, at en hvilken som helst anden elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i
et bestemt frekvensbånd, skal være begrundet ud fra nødvendigheden af at beskytte livskritiske tjenester.
510
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0511.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Medlemsstaterne kan også undtagelsesvis udvide en sådan foranstaltning for at opfylde andre almennyttige
målsætninger som fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten.
6. Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af, om de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 4 og 5,
fortsat er nødvendige, og offentliggør resultaterne af disse vurderinger.
7. Begrænsninger, der blev indført inden den 25. maj 2011, skal være i overensstemmelse med stk. 4 og 5
senest den 20. december 2018.
Artikel 46
Tilladelse til brug af radiofrekvenser
1. Medlemsstaterne skal fremme brugen af radiofrekvenser, herunder delt brug, inden for rammerne af
generelle tilladelser og begrænse tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til situationer,
hvor sådanne rettigheder er nødvendige for at udnytte dem så effektivt som muligt i lyset af efterspørgslen og
under hensyntagen til kriterierne i andet afsnit. I alle andre tilfælde skal de fastsætte betingelserne for brug af
radiofrekvenser i en generel tilladelse.
Med henblik herpå beslutter medlemsstaterne, hvad der er den bedst egnede ordning for tilladelse til brug af
radiofrekvenser, idet de tager hensyn til:
a) de pågældende radiofrekvensers særlige egenskaber
b) behovet for at beskytte mod skadelig interferens
c) udarbejdelsen af pålidelige betingelser for delt brug af radiofrekvenser, hvor det er relevant
d) behovet for at sikre den tekniske kvalitet af en kommunikation eller en tjeneste
e) almennyttige målsætninger som fastlagt af medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten
f) behovet for at sikre effektiv udnyttelse af radiofrekvenser.
Når medlemsstaterne overvejer, om de skal udstede en generel tilladelse eller tildele individuelle
brugsrettigheder
til
harmoniserede
radiofrekvenser
under
hensyntagen
til
tekniske
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 4 i beslutning nr. 676/2002/EF, tilstræber
de at minimere problemer med skadelig interferens, herunder i tilfælde af delt brug af radiofrekvenser, på
grundlag af en kombination af en generel tilladelse og individuelle brugsrettigheder.
Hvor det er relevant, overvejer medlemsstaterne muligheden for at tillade brug af radiofrekvenser på
grundlag af en kombination af en generel tilladelse og individuelle brugsrettigheder under hensyntagen til de
sandsynlige virkninger på konkurrence, innovation og markedsadgang, af forskellige kombinationer af
generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder og af gradvise overførsler fra en kategori til en anden.
Medlemsstaterne tilstræber at minimere begrænsningerne for brug af radiofrekvenser ved at tage passende
hensyn til teknologiske løsninger til at håndtere skadelig interferens med henblik på at indføre en
tilladelsesordning, der er så lidt byrdefuld som muligt.
2. Når der træffes en afgørelse i henhold til stk. 1 med henblik på at fremme delt brug af radiofrekvenser,
sikrer de kompetente myndigheder, at betingelserne for den delte brug af radiofrekvenser er klart beskrevet.
Sådanne betingelser skal fremme effektiv udnyttelse af radiofrekvenser, konkurrence og innovation.
Artikel 47
Vilkår, der er fastsat i individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
1. De kompetente myndigheder fastsætter vilkår i individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i
overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, på en måde, der sikrer optimal og størst mulig faktisk og effektiv
udnyttelse af radiofrekvenserne. De fastsætter klart sådanne vilkår inden tildeling eller fornyelse af sådanne
rettigheder, herunder hvilken brug der kræves, og muligheden for at opfylde denne forpligtelse gennem salg
511
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0512.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
eller udleje, for at sikre, at vilkårene opfyldes i overensstemmelse med artikel 30.Vilkår, der er knyttet til
fornyelsen af en brugsrettighed til radiofrekvenser, må ikke give aktuelle indehavere af en sådan ret
urimelige fordele.
Sådanne vilkår skal angive de gældende parametre, herunder enhver frist for at anvende brugsrettighederne,
hvis manglende opfyldelse berettiger den kompetente myndighed til at tilbagekalde brugsrettigheder eller
pålægge andre foranstaltninger.
De kompetente myndigheder hører og underretter på en rettidig og gennemsigtig måde interesserede parter
om, hvilke vilkår der er fastsat til individuelle brugsrettigheder, før vilkårene fastsættes. De fastlægger på
forhånd kriterierne for at vurdere, om vilkårene er opfyldt, og underretter de interesserede parter klart og
tydeligt herom.
2. Når de kompetente myndigheder fastsætter vilkår i individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, kan
de, navnlig med henblik på at sikre faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller at fremme dækning
give mulighed for følgende:
a) delt brug af passiv eller aktiv infrastruktur, der er afhængig af radiofrekvenser, eller af radiofrekvenser
b)
kommercielle roamingaftaler
c)eller for i fællesskab at udrulle infrastruktur til levering af net eller tjenester, som er afhængig af brugen af
radiofrekvenser.
De kompetente myndigheder må ikke forhindre delt brug af radiofrekvenser i vilkår fastsat i
brugsrettighederne til radiofrekvenser. Virksomhedernes opfyldelse af de vilkår, der er fastsat i medfør af
dette stykke, forbliver omfattet af konkurrenceretten.
Afdeling 2
Brugsrettigheder
Artikel 48
Tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
1. Hvor det er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, tildeler
medlemsstaterne efter anmodning sådanne rettigheder til enhver virksomhed med henblik på udbud af
elektroniske kommunikationsnet eller tjenester i henhold til den generelle tilladelse, der er omhandlet i
artikel 12, med forbehold af artikel 13, artikel 21, stk. 1, litra c), og artikel 55 og andre regler til sikring af en
effektiv anvendelse af disse ressourcer i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Med forbehold af særlige kriterier og procedurer, som medlemsstaterne fastsætter for tildeling af
individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser til udbydere af radio- eller tv-indholdstjenester med henblik
på at forfølge almennyttige målsætninger i overensstemmelse med EU-retten, tildeles individuelle
brugsrettigheder til radiofrekvenser gennem åbne, objektive, transparente, ikkediskriminerende og
forholdsmæssigt afpassede procedurer og i overensstemmelse med artikel 45.
3. Der kan gøres undtagelse fra kravet om åbne procedurer, hvor det er nødvendigt, at en udbyder af radio-
eller tv-indholdstjenester tildeles individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, for at udbyderen kan
opfylde en almennyttig målsætning, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med EU-retten.
4. De kompetente myndigheder behandler ansøgninger om individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
i forbindelse med udvælgelsesprocedurer på grundlag af objektive, transparente, forholdsmæssigt afpassede
og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier, som fastlægges på forhånd og afspejler de vilkår, der er fastsat
de givne rettigheder. De kompetente myndigheder skal kunne anmode ansøgere om alle oplysninger, der er
nødvendige for på grundlag af disse kriterier at kunne vurdere ansøgernes evne til at opfylde disse vilkår.
512
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0513.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at ansøgeren ikke har de fornødne forudsætninger, skal den
træffe en behørigt begrundet afgørelse herom.
5. Når medlemsstaterne tildeler individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, angiver de, om
rettighedshaveren kan overdrage eller udleje disse rettigheder, og på hvilke betingelser. Artikel 45 og 51
finder anvendelse.
6. Den kompetente myndighed skal træffe, meddele og offentliggøre afgørelser vedrørende tildeling af
individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser hurtigst muligt, efter modtagelse af den fuldstændige
ansøgning, og inden seks uger for så vidt angår radiofrekvenser, der er erklæret til rådighed for elektroniske
kommunikationstjenester i den nationale frekvensplan. Denne frist berører ikke artikel 55, stk. 7, og
gældende internationale aftaler om brug af radiofrekvenser eller satellitbanepositioner.
Artikel 49
Rettighedernes varighed
1. Hvis medlemsstaterne tillader brugen af radiofrekvenser gennem individuelle brugsrettigheder med en
begrænset varighed, sikrer de, at brugsrettigheden gives for en periode, der er rimelig i lyset af de forfulgte
mål i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at sikre
konkurrence og navnlig en faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser og at fremme innovation og
effektive investeringer, herunder ved at tillade en passende periode til amortisation af investeringen.
2. Hvis medlemsstaterne tildeler individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, for hvilke harmoniserede
betingelser er blevet fastsat ved tekniske gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med beslutning
nr. 676/2002/EF for at muliggøre deres anvendelse til elektroniske kommunikationstjenester til trådløst
bredbånd (»trådløs bredbåndstjeneste«), for en begrænset periode, sikrer de reguleringsmæssig
forudsigelighed for rettighedshaverne i en periode på mindst 20 år vedrørende betingelserne for investeringer
i infrastruktur, som er afhængig af brug af sådanne radiofrekvenser, under hensyntagen til kravene som
omhandlet i denne artikels stk. 1. Denne artikel gælder, hvor det er relevant, med forbehold af enhver
ændring af de vilkår, der er fastsat i disse brugsrettigheder i overensstemmelse med artikel 18.
Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at sådanne rettigheder har en varighed på mindst 15 år og for at
overholde første afsnit om nødvendigt omfatter en passende forlængelse heraf på de betingelser, der er
fastsat i dette stykke.
Medlemsstaterne stiller de generelle kriterier for forlængelse af varigheden af brugsrettigheder til rådighed
på en gennemsigtig måde for alle interesserede parter forud for tildeling af brugsrettigheder som en del af de
betingelser, der er fastsat i henhold til artikel 55, stk. 3 og 6. Sådanne generelle kriterier vedrører:
a)behovet for at sikre faktisk og effektiv udnyttelse af de pågældende radiofrekvenser, de mål, der forfølges i
artikel 45, stk. 2, litra a) og b), eller behovet for at opnå mål af almen interesse med hensyn til sikring af
menneskers sikkerhed, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller forsvar og
b)
behovet for at sikre lige konkurrencevilkår.
Senest to år inden udløbet af en individuel brugsrettigheds første varighedsperiode foretager den kompetente
myndighed en objektiv og fremadrettet vurdering af de generelle kriterier for forlængelse af varigheden af
denne brugsrettighed i lyset af artikel 45, stk. 2, litra c). Forudsat at den kompetente myndighed ikke har
iværksat håndhævelsesforanstaltninger for manglende opfyldelse af vilkårene i brugsrettigheden i medfør af
artikel 30, tildeler den forlængelse af varigheden af brugsrettigheden, medmindre den konkluderer, at en
sådan forlængelse ikke vil opfylde de generelle kriterier, der er fastlagt i henhold til litra a) og b) i dette
stykkes tredje afsnit.
På grundlag af denne vurdering underretter den kompetente myndighed rettighedshaveren om, hvorvidt der
skal tildeles forlængelse af brugsrettigheden.
513
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0514.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Hvis der ikke skal tildeles en sådan forlængelse, anvender den kompetente myndighed artikel 48 til tildeling
af brugsrettigheder til dette specifikke radiofrekvensbånd.
Enhver foranstaltning i henhold til dette stykke skal være forholdsmæssigt afpasset, ikkediskriminerende,
transparent og begrundet.
Uanset artikel 23 skal interesserede parter have mulighed for at fremsætte bemærkninger om ethvert udkast
til foranstaltning i medfør af dette stykkes tredje og fjerde afsnit i en periode på mindst tre måneder.
Dette stykke berører ikke anvendelsen af artikel 19 og 30.
Når medlemsstaterne fastsætter afgifter for brugsrettigheder, tager de hensyn til den mekanisme, der er
omhandlet i dette stykke.
3. Når det er behørigt begrundet, kan medlemsstaterne fravige denne artikels stk. 2 i følgende tilfælde:
a)i begrænsede geografiske områder, hvor adgangen til højhastighedsnet er meget mangelfuld eller
fraværende, og det er nødvendigt for at sikre opfyldelse af målene i artikel 45, stk. 2
b) i forbindelse med specifikke kortsigtede projekter
c)
til forsøgsformål
d)til brug af radiofrekvenser, som i henhold til artikel 45, stk. 4 og 5, kan sameksistere med trådløse
bredbåndstjenester, eller
e) til alternativ brug af radiofrekvenser i henhold til artikel 45, stk. 3.
4. Medlemsstaterne kan tilpasse brugsrettigheders varighed, som er fastsat i henhold til denne artikel, for at
sikre, at varigheden af rettigheder i et eller flere frekvensbånd udløber samtidigt.
Artikel 50
Fornyelse af individuelle brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser
1. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder træffer i rimelig tid afgørelse om
fornyelse af individuelle brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser, før varigheden af disse
rettigheder udløber, bortset fra hvor mulighed for forlængelse på tidspunktet for tildelingen udtrykkelig er
udelukket. Med henblik herpå vurderer disse myndigheder behovet for en sådan forlængelse på eget initiativ
eller på anmodning af rettighedshaveren og i sidstnævnte tilfælde tidligst fem år før udløbet af varigheden af
de pågældende rettigheder. Dette berører ikke forlængelsesklausuler, som gælder for eksisterende
rettigheder.
2. Når de kompetente myndigheder træffer afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1, tager de bl.a.
følgende i betragtning:
a)opfyldelse af målene fastsat i artikel 3, artikel 45, stk. 2, og artikel 48, stk. 2, samt mål for den offentlige
politik i henhold til EU-retten eller national ret
b)gennemførelse af en tekniske gennemførelsesforanstaltning, der er vedtaget i henhold til artikel 4 i
beslutning nr. 676/2002/EF
c) kontrol af korrekt opfyldelse af de vilkår der er fastsat i de pågældende brugsrettigheder
d) behovet for at fremme konkurrencen eller undgå forvridning heraf i overensstemmelse med artikel 52
e)behovet for at effektivisere brugen af radiofrekvenser i lyset af den teknologiske udvikling eller
markedsudviklingen
f) behovet for at undgå alvorlige driftsforstyrrelser.
514
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0515.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Når de kompetente myndigheder tager stilling til, om individuelle brugsrettigheder til harmoniserede
radiofrekvenser, for hvilke der er et begrænset antal brugsrettigheder, i medfør af denne artikels stk. 2, skal
forlænges, følger de en åben, transparent og ikkediskriminerende procedure, idet de bl.a.
a)giver alle interesserede parter mulighed for at tilkendegive deres holdning ved hjælp af en offentlig høring
i overensstemmelse med artikel 23 og
b) tydeligt angiver grundene til en eventuel forlængelse.
Den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed tager hensyn til eventuel dokumentation
som følge af høringen, jf. første afsnit, for, at der er markedsefterspørgsel fra andre virksomheder end dem,
der er indehavere af brugsrettigheder til radiofrekvenser i det pågældende frekvensbånd, når den afgør, om
den skal forlænge brugsrettighederne eller gennemføre en ny udvælgelsesprocedure for at tildele
brugsrettigheder i overensstemmelse med artikel 55.
4. En afgørelse om at forlænge de individuelle brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser kan
ledsages af en revision af de dertil knyttede afgifter samt øvrige vilkår og betingelser. De nationale
tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder kan, hvis det er relevant, justere afgifterne for
brugsrettighederne i henhold til artikel 42.
Artikel 51
Overdragelse eller udlejning af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder kan overdrage eller udleje individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser til andre virksomheder.
Medlemsstaterne kan beslutte, at dette stykke ikke finder anvendelse, hvis virksomheden oprindeligt fik
tildelt sine individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser uden betaling eller fik dem tildelt til radio- og tv-
spredning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds planer om at overdrage eller udleje brugsrettigheder til
radiofrekvenser samt den faktiske overdragelse heraf i overensstemmelse med nationale procedurer meddeles
den kompetente myndighed og offentliggøres. I tilfælde af harmoniserede radiofrekvenser skal en sådan
overdragelse være i overensstemmelse med den harmoniserede brug.
3. Medlemsstaterne tillader overdragelse eller udlejning af brugsrettigheder til radiofrekvenser, hvis de
oprindelige vilkår fastsat i brugsrettighederne fastholdes. Med forbehold af behovet for at sikre, at der ikke
forekommer konkurrenceforvridning, navnlig i henhold til artikel 52, påhviler det medlemsstaterne:
a) at underkaste overdragelse og udlejning den mindst omkostningsfulde procedure
b)ikke at nægte udlejning af brugsrettigheder til radiofrekvenser, hvis udlejer fortsat påtager sig ansvaret for
at opfylde de oprindelige vilkår fastsat i brugsrettighederne
c)ikke at nægte overdragelse af brugsrettigheder til radiofrekvenser, medmindre der er klar risiko for, at den
nye indehaver ikke er i stand til at opfylde de oprindelige betingelser for brugsrettigheder.
Eventuelle administrationsgebyrer, som virksomheder pålægges i forbindelse med behandling af ansøgninger
om overdragelse eller udlejning af brugsrettigheder til radiofrekvenser, skal overholde artikel 16.
Litra a), b) og c) i første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at håndhæve overholdelsen af
de vilkår fastsat i brugsrettighederne til enhver tid, både hvad angår udlejer og lejer, i henhold til deres
nationale ret.
De kompetente myndigheder fremmer overdragelsen eller udlejningen af brugsrettigheder til radiofrekvenser
ved rettidigt at behandle anmodninger om at tilpasse de vilkår, der er fastsat i brugsrettighederne, og ved at
sikre, at disse rettigheder eller de relevante radiofrekvenser så vidt muligt kan deles eller opsplittes.
De kompetente myndigheder stiller med henblik på overdragelse eller udlejning af brugsrettigheder til
radiofrekvenser relevante oplysninger vedrørende individuelle rettigheder, der kan sælges, offentligt til
515
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0516.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
rådighed i et standardiseret elektronisk format, når rettighederne er tildelt, og opbevarer oplysningerne, så
længe rettighederne eksisterer.
Kommission kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at udpege disse relevante oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
Artikel 52
Konkurrence
1. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder fremmer effektiv konkurrence og
undgår konkurrenceforvridning på det indre marked, når de træffer afgørelse om at tildele, ændre eller forny
brugsrettigheder til radiofrekvenser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i henhold til dette
direktiv.
2. Når medlemsstaterne tildeler, ændrer eller fornyer brugsrettigheder til radiofrekvenser, kan deres
nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder efter rådgivning fra den nationale
tilsynsmyndighed træffe passende foranstaltninger, som f.eks.:
a)at begrænse mængden af radiofrekvensbånd, for hvilke der tildeles brugsrettigheder til en enkelt
virksomhed, eller under berettigede omstændigheder ved at fastsætte vilkår i sådanne brugsrettigheder,
såsom at der skal være engrosadgang eller national eller regional roaming i visse frekvensbånd eller visse
grupper af frekvensbånd med ensartede egenskaber
b)om nødvendigt, og hvis det er berettiget med hensyn til en særlig situation på det nationale marked, at
reservere en bestemt del af et radiofrekvensbånd eller gruppe af frekvensbånd til tildeling til nye aktører på
markedet
c)at nægte at tildele nye brugsrettigheder til radiofrekvenser eller tillade ny brug af radiofrekvenser i
bestemte frekvensbånd eller ved at knytte betingelser til tildelingen af sådanne brugsrettigheder til
radiofrekvenser eller fastsætte vilkår i tilladelsen i forhold til ny brug af radiofrekvenser med henblik på at
undgå, at en tildeling, overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder fører til konkurrenceforvridning
d)at medtage vilkår om forbud mod eller ved at pålægge betingelser for overdragelse af brugsrettigheder til
radiofrekvenser, som ikke er omfattet af fusionskontrol på EU-plan eller nationalt plan, i tilfælde, hvor en
sådan overdragelse sandsynligvis vil skade konkurrencen væsentligt
e)at ændre gældende rettigheder i overensstemmelse med dette direktiv, hvis det er nødvendigt for
efterfølgende at rette op på en konkurrenceforvridning, der er opstået som følge af overdragelse eller
akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser.
De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder bygger under hensyntagen til
markedsvilkår og til rådighed værende benchmark deres afgørelse på en objektiv og fremadrettet vurdering
af konkurrencevilkårene på markedet, af nødvendigheden af sådanne foranstaltninger for at bevare eller opnå
en effektiv konkurrence og af de sandsynlige konsekvenser af sådanne foranstaltninger for markedsaktørers
aktuelle og kommende investeringer, især for udrulning af net. I denne forbindelse tager de hensyn til den
tilgang til markedsanalyse, der er anført i artikel 67, stk. 2.
3. Når de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder anvender stk. 2 i denne artikel,
skal de handle efter procedurerne i artikel 18, 19, 23 og 35.
Afdeling 3
Procedurer
Artikel 53
516
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0517.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Koordineret tidsplan for tildelinger
1. Medlemsstaterne samarbejder med henblik på at koordinere brugen af harmoniserede radiofrekvenser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Unionen under behørig hensyntagen til de forskellige
nationale markedssituationer. Dette kan omfatte at fastsætte en eller, hvor det er hensigtsmæssigt, flere fælles
datoer for, hvornår brugen af bestemte harmoniserede radiofrekvensbånd skal være tilladt.
2. Når harmoniserede betingelser er blevet fastsat ved tekniske gennemførelsesforanstaltninger i
overensstemmelse med beslutning nr. 676/2002/EF for at muliggøre brug af radiofrekvenser til trådløse
bredbåndsnet og -tjenester, tillader medlemsstaterne brug af disse radiofrekvenser så hurtigt som muligt og
senest 30 måneder efter vedtagelsen af foranstaltningen eller så hurtigt som muligt efter ophævelsen af en
eventuel beslutning om undtagelsesvis at tillade alternativ brug i henhold til dette direktivs artikel 45, stk. 3.
Dette berører ikke afgørelse (EU) 2017/899 eller Kommissionens initiativret til at foreslå
lovgivningsmæssige retsakter.
3. En medlemsstat kan udsætte fristen i denne artikels stk. 2 for et bestemt frekvensbånd under følgende
omstændigheder:
a)i et omfang, som er begrundet i en begrænsning af anvendelsen af det pågældende frekvensbånd af hensyn
til et mål af almen interesse, jf. artikel 45, stk. 5, litra a) eller d),
b)i tilfælde af uløste grænseoverskridende koordineringsproblemer, der medfører skadelig interferens med
tredjelande, forudsat at den berørte medlemsstat har anmodet om EU-bistand, hvis det er relevant, i
henhold til artikel 28, stk. 5
c) beskyttelse af den nationale sikkerhed og forsvaret eller
d)
force majeure.
Den pågældende medlemsstat revurderer mindst hvert andet år en sådan udsættelse.
4. En medlemsstat kan udsætte fristen i stk. 2 for et bestemt frekvensbånd i det nødvendige omfang og op til
30 måneder i tilfælde af:
a)uløste grænseoverskridende koordineringsproblemer, der medfører skadelig interferens mellem
medlemsstater, forudsat at den berørte medlemsstat rettidigt træffer alle nødvendige foranstaltninger i
henhold til artikel 28, stk. 3 og 4
b)behov for at sikre, og kompleksiteten i at sikre, teknisk migrering af eksisterende brugere af det
pågældende frekvensbånd.
5. I tilfælde af en udsættelse i henhold til stk. 3 eller 4 underretter den berørte medlemsstat på rettidig vis de
øvrige medlemsstater og Kommissionen med angivelse af årsagerne.
Artikel 54
Koordineret tidsplan for tildelinger for bestemte 5G-frekvensbånd
1. For så vidt angår jordbaserede systemer, som kan levere trådløse bredbåndstjenester, træffer
medlemsstaterne senest den 31. december 2020, hvis det er nødvendigt for at fremme udrulning af 5G, alle
passende foranstaltninger til:
a) at omorganisere og tillade anvendelse af tilstrækkeligt store blokke af 3,4-3,8 GHz-båndet
b)at tillade anvendelse af mindst 1 GHz af 24,25-27,5 GHz-båndet, forudsat at der er klart tegn på
markedsefterspørgsel og fravær af betydelige begrænsninger for migrering af eksisterende brugere eller
rydning af frekvensbåndet.
2. Medlemsstaterne kan dog forlænge fristen i stk. 1, hvis det er berettiget, i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 3, eller artikel 53, stk. 2, 3 eller 4.
517
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0518.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, skal opfylde de harmoniserede betingelser som fastsat i
tekniske gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 i beslutning nr. 676/2002/EF.
Artikel 55
Procedure for begrænsning af det antal brugsrettigheder til radiofrekvenser, der vil blive tildelt
1. Hvis en medlemsstat konkluderer, at en brugsrettighed til en radiofrekvens ikke kan tildeles med
forbehold af en generel tilladelse, og hvis den overvejer, om den skal begrænse det antal brugsrettigheder til
radiofrekvenser, der skal tildeles, skal den med forbehold af artikel 53 bl.a.:
a)tydeligt angive grundene til, at brugsrettighederne begrænses, navnlig ved at tage fornødent hensyn til, at
brugerne sikres de størst mulige fordele, og at konkurrencen fremmes, og om nødvendigt tage
begrænsningen op til revision med jævne mellemrum eller på begrundet anmodning af de berørte
virksomheder
b)give alle interesserede parter, bl.a. brugere og forbrugere, lejlighed til ved en offentlig høring at
tilkendegive deres holdning til eventuelle begrænsninger i henhold til artikel 23.
2. Hvis en medlemsstat konkluderer, at antallet af brugsrettigheder skal begrænses, definerer og begrunder
den klart de mål, som søges opfyldt med den konkurrenceprægede eller sammenlignende
udvælgelsesprocedure i henhold til denne artikel, og kvantificerer dem om muligt, idet den tillægger
nødvendigheden af at opfylde nationale og interne markedsmål behørig vægt. De mål, som medlemsstaterne
kan fastsætte med henblik på at udforme den specifikke udvælgelsesprocedure, skal ud over at fremme
konkurrence begrænses til et eller flere af følgende:
a)
b)
fremme af dækning
sikring af den nødvendige tjenestekvalitet
c)fremme af effektiv udnyttelse af radiofrekvenser, bl.a. ved at tage hensyn til de vilkår, der er fastsat i
brugsrettighederne, og størrelsen af afgifter
d) fremme af innovation og virksomhedsudvikling.
Den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetent myndighed skal klart definere og begrunde valget af
udvælgelsesproceduren, herunder eventuelt indledende faser med henblik på at få adgang til
udvælgelsesproceduren. Den anfører også klart resultatet af eventuelle tilknyttede vurderinger af den
konkurrencemæssige, tekniske og økonomiske situation på markedet og begrunder den eventuelle brug og
det eventuelle valg af foranstaltninger i henhold til artikel 35.
3. Medlemsstaterne offentliggør beslutninger om den valgte udvælgelsesprocedure og de tilhørende regler
med tydelig angivelse af begrundelsen herfor. De offentliggør også de vilkår, der skal fastsættes i
brugsrettigheder.
4. Efter fastlæggelse
brugsrettigheder.
af
udvælgelsesproceduren skal
medlemsstaten indkalde
ansøgninger
om
5. Hvis en medlemsstat konkluderer, at der kan tildeles yderligere brugsrettigheder til radiofrekvenser eller
til en kombination af generel tilladelse og individuelle brugsrettigheder, offentliggør den denne konklusion
og indleder proceduren for tildeling af sådanne rettigheder.
6. Hvis det er nødvendigt at begrænse tildelingen af brugsrettigheder til radiofrekvenser, tildeler
medlemsstaterne sådanne rettigheder på grundlag af udvælgelseskriterier og en udvælgelsesprocedure, som
skal være objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede. Alle
udvælgelseskriterier af denne art skal i fornødent omfang tilgodese opfyldelsen af målene og kravene i
artikel 3, 4, 28 og 45.
7. Hvis der bruges konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer, kan
medlemsstaterne forlænge den i artikel 48, stk. 6, omhandlede maksimumsperiode på seks uger så meget,
518
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0519.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
som det måtte være nødvendigt for at sikre, at sådanne procedurer er fair, rimelige, åbne og transparente for
alle interesserede parter, dog højst med otte måneder, med forbehold af specifikke frister i henhold til
artikel 53.
Disse tidsfrister berører ikke gældende internationale aftaler om anvendelse af radiofrekvenser og
satellitkoordinering.
8. Denne artikel berører ikke de i artikel 51 omhandlede overdragelser af brugsrettigheder til
radiofrekvenser.
KAPITEL IV
Udrulning og brug af trådløst netudstyr
Artikel 56
Adgang til radiobaserede lokalnet
1. De kompetente myndigheder tillader udbud af adgang via RLAN til et offentligt elektronisk
kommunikationsnet samt brug af harmoniserede radiofrekvenser til dette udbud med forbehold af gældende
betingelser i den generelle tilladelse vedrørende brug af radiofrekvenser som omhandlet i artikel 46, stk. 1.
Hvis et sådant udbud ikke indgår i en økonomisk aktivitet eller blot er et supplement til en økonomisk
aktivitet eller offentlig tjeneste, der ikke er afhængig af overførslen af signaler via disse net, er en
virksomhed, offentlig myndighed eller slutbruger, som udbyder en sådan adgang, ikke omfattet af generelle
tilladelser til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i henhold til artikel 12 af forpligtelser
vedrørende slutbrugeres rettigheder i henhold til afsnit II i del III eller af forpligtelser til at sammenkoble
deres net i henhold til artikel 61, stk. 1.
2. Artikel 12 i direktiv 2000/31/EF finder anvendelse.
3. De kompetente myndigheder må ikke forhindre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet
eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester i at give offentligheden adgang til deres
net gennem RLAN, der kan befinde sig på slutbrugerens ejendom, forudsat at det sker i overensstemmelse
med betingelserne i den generelle tilladelse, og at slutbrugeren forudgående har givet sit informerede
samtykke.
4. De kompetente myndigheder sikrer i overensstemmelse med navnlig artikel 3, stk. 1, i forordning (EU)
2015/2120, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester ikke ensidigt begrænser eller hindrer slutbrugere i:
a) at tilgå RLAN, som udbydes af tredjepart, efter eget valg, eller
b)at tillade andre slutbrugere gensidig eller en mere generel adgang til disse udbyderes net gennem RLAN,
herunder på grundlag af tredjeparts initiativer, som samler forskellige slutbrugeres RLAN og gør dem
offentligt tilgængelige.
5. De kompetente myndigheder må ikke begrænse eller hindre slutbrugere i at tillade andre slutbrugere
adgang, gensidig eller på anden måde, til deres RLAN, herunder på grundlag af tredjeparts initiativer, som
samler forskellige slutbrugeres RLAN og gør dem offentligt tilgængelige.
6. De kompetente myndigheder må ikke uberettiget begrænse udbuddet af adgang til RLAN til
offentligheden:
a)gennem offentlige organer eller i offentlige områder tæt på lokaliteter, der benyttes af sådanne offentlige
organer, når udbuddet er et supplement til de offentlige tjenester, der udbydes på de pågældende lokaliteter
b)gennem ikkestatslige organisationers eller offentlige organers initiativer, der har til formål at samle
forskellige slutbrugeres RLAN og stille dem til rådighed gensidigt eller mere generelt, herunder eventuelle
519
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0520.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
RLAN, hvortil der gives offentlig adgang i overensstemmelse med litra a).
Artikel 57
Udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
1. De kompetente myndigheder må ikke uberettiget begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde. Medlemsstaterne søger at sikre, at eventuelle regler for udrulning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt sammenhængende. Sådanne regler offentliggøres inden
deres anvendelse.
De kompetente myndigheder må navnlig ikke underkaste udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde, som er i overensstemmelse med de karakteristika, der er fastlagt i medfør af stk. 2, individuelle
byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser.
Uanset stk. 1, andet afsnit, kan de kompetente myndigheder kræve tilladelse til udrulning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk, historisk eller
naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt af hensyn til den
offentlige sikkerhed. Artikel 7 i direktiv 2014/61/EU finder anvendelse på tildelingen af disse tilladelser.
2. Kommissionen angiver ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fysiske og tekniske karakteristika, såsom
maksimumsstørrelse, vægt og, hvis det er relevant, udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
Den første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 30. juni 2020.
3. Denne artikel berører ikke de væsentlige krav i direktiv 2014/53/EU eller tilladelsesordningen for brug af
de pågældende radiofrekvenser.
4. Medlemsstaterne sikrer ved at anvende de procedurer, der er vedtaget i henhold til direktiv 2014/61/EU,
når det er relevant, at operatører har ret til at få adgang til fysisk infrastruktur, der kontrolleres af nationale,
regionale eller lokale offentlige myndigheder, og som er teknisk egnet til at være vært for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne adgangspunkter med et
transportnet, herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, bus- og
sporvognsstoppesteder samt metrostationer. De offentlige myndigheder imødekommer alle rimelige
anmodninger om adgang på fair, rimelige, transparente og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, som
offentliggøres på et enkelt informationssted.
5. Uden at dette berører eventuelle kommercielle aftaler, må udrulning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde ikke gøres til genstand for afgifter eller gebyrer ud over administrationsgebyrer, jf. artikel 16.
Artikel 58
Tekniske bestemmelser om elektromagnetiske felter
De procedurer, der er fastlagt i direktiv (EU) 2015/1535, finder anvendelse på alle udkast til foranstaltninger
fra en medlemsstat, der pålægger udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde andre krav med
hensyn til elektromagnetiske felter end dem, der er fastsat i henstilling 1999/519/EF.
AFSNIT II
ADGANG
KAPITEL I
Generelle bestemmelser og adgangsprincipper
520
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0521.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 59
Generelle bestemmelser for adgang og samtrafik
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke findes begrænsninger, som forhindrer virksomheder i samme
medlemsstat eller i forskellige medlemsstater i indbyrdes at forhandle sig frem til tekniske og kommercielle
aftaler om adgang eller samtrafik i overensstemmelse med EU-retten. Den virksomhed, der anmoder om
adgang eller samtrafik, behøver ikke indhente tilladelse til at drive virksomhed i den medlemsstat, hvor der
anmodes om adgang eller samtrafik, såfremt den ikke udbyder tjenester og ikke driver et net i denne
medlemsstat.
2. Med forbehold af artikel 114 undlader medlemsstaterne at opretholde love eller administrative forskrifter,
som pålægger virksomheder ved etablering af adgang eller samtrafik at tilbyde virksomheder forskellige
vilkår og betingelser for tilsvarende tjenester, eller foranstaltninger, som opstiller forpligtelser, der ikke er
forbundet med de tjenester i forbindelse med adgang og samtrafik, der faktisk leveres, uden at dette berører
betingelserne i bilag I.
Artikel 60
Rettigheder og pligter for virksomheder
1. Operatører af offentlige elektroniske kommunikationsnet har ret og, hvis andre virksomheder, der har en
tilsvarende tilladelse i overensstemmelse med artikel 15, anmoder derom, også pligt til indbyrdes at
forhandle med hinanden om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, så det sikres, at disse tjenester kan udbydes, og at der er interoperabilitet mellem
tjenesterne i hele Unionen. Operatører skal tilbyde andre virksomheder adgang og samtrafik på vilkår og
betingelser, der er i overensstemmelse med de forpligtelser, som pålægges af de nationale
tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 61, 62 og 68.
2. Med forbehold af artikel 21 kræver medlemsstaterne, at virksomheder, der får oplysninger fra en anden
virksomhed før, under eller efter forhandlingerne om adgangs- eller samtrafikaftaler, udelukkende anvender
disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respekterer, at de oplysninger, der
fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt. De oplysninger, der modtages af sådanne
virksomheder, må ikke videregives til anden side, og navnlig ikke til andre afdelinger, datterselskaber eller
partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig fordel.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at forhandlingerne skal føres gennem neutrale mellemmænd, hvis
konkurrencevilkårene kræver det.
KAPITEL II
Adgang og samtrafik
Artikel 61
De nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders beføjelser og ansvar i
forbindelse med adgang og samtrafik
1. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i tilfælde af stk. 2, første afsnit,
litra b) og c), skal med henblik på at virkeliggøre målsætningerne i artikel 3 tilskynde til og, når det er
hensigtsmæssigt, sørge for, at der i henhold til dette direktiv etableres den fornødne adgang og samtrafik og
sikres interoperabilitet mellem tjenesterne, samt varetage deres ansvar med henblik på at fremme effektivitet,
holdbar konkurrence, udrulning af net med meget høj kapacitet, effektive investeringer og innovation samt
skabe flest mulige fordele for slutbrugerne.
521
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0522.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
De skal give vejledning og gøre procedurerne for adgang og samtrafik offentligt tilgængelige, således at det
sikres, at små og mellemstore virksomheder og operatører med begrænset geografisk rækkevidde kan drage
fordel af de gældende forpligtelser.
2. Med forbehold af de foranstaltninger, der kan træffes vedrørende virksomheder, der er udpeget som
havende en stærk markedsposition, i henhold til artikel 68, skal de nationale tilsynsmyndigheder eller andre
kompetente myndigheder i tilfælde af litra b) og c) i dette afsnit navnlig:
a)i det omfang, det er nødvendigt for at sikre end-to-end-konnektivitet, kunne indføre forpligtelser for
virksomheder, der er omfattet af en generel tilladelse, som kontrollerer adgangen til slutbrugere, herunder i
begrundede tilfælde pligt til at sammenkoble deres net, hvis det ikke allerede er sket,
b)i begrundede tilfælde og i det omfang, det er nødvendigt, kunne indføre forpligtelser for virksomheder, der
er omfattet af en generel tilladelse, og kontrollerer adgangen til slutbrugere, til at gøre deres tjenester
interoperable,
c)i begrundede tilfælde, hvor end-to-end-forbindelser mellem slutbrugere er i fare på grund af manglende
interoperabilitet mellem interpersonelle kommunikationstjenester, og i det omfang, det er nødvendigt for at
sikre end-to-end-forbindelser mellem slutbrugere, kunne indføre forpligtelser for relevante udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, som har et betydeligt dækningsniveau og en
betydelig brugerudbredelse, til at gøre deres tjenester interoperable, og
d)i det omfang, det er nødvendigt for at sikre slutbrugeres adgang til digitale radio- og tv-
transmissionstjenester samt relaterede supplerende tjenester, der nærmere angives af medlemsstaten, kunne
forpligte operatører til at tilbyde adgang til de andre faciliteter, der er nævnt i del II i bilag II, på fair,
rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
Forpligtelserne i første afsnit, litra c), pålægges kun:
i)i det omfang, det er nødvendigt for at sikre interoperabilitet mellem interpersonelle
kommunikationstjenester, og kan omfatte forholdsmæssige forpligtelser for udbydere af disse tjenester til at
offentliggøre og tillade myndighedernes og andre udbyderes anvendelse, ændring og videreformidling af
relevante oplysninger eller til at anvende og gennemføre standarder eller specifikationer anført i artikel 39,
stk. 1, eller andre relevante europæiske eller internationale standarder
ii)hvis Kommissionen efter høring af BEREC og under nøje hensyntagen til BEREC's udtalelse har
konstateret en mærkbar trussel mod end-to-end-forbindelser mellem slutbrugere i hele Unionen eller i
mindst tre medlemsstater og har vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, der præciserer arten og
omfanget af forpligtelser, der kan pålægges.
Gennemførelsesforanstaltningerne som omhandlet
undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
i
andet
afsnit,
nr.
ii)
skal
vedtages
efter
3. Med forbehold af stk. 1 og 2 kan de nationale tilsynsmyndigheder navnlig efter velbegrundet anmodning
pålægge forpligtelser til at give adgang til ledningsnet og kabler og tilhørende faciliteter inde i bygninger
eller frem til det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt som fastlagt af den nationale
tilsynsmyndighed, hvis dette koncentrationspunkt eller dette fordelingspunkt befinder sig uden for en
bygning. Såfremt det er berettiget, fordi replikering af sådanne netelementer ikke vil være økonomisk
rentabel eller gennemførlig i praksis, kan sådanne forpligtelser pålægges udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller ejere af sådanne ledningsnet, kabler og tilhørende faciliteter, hvis disse ejere ikke er
udbydere af elektroniske kommunikationsnet. De adgangsbetingelser, der pålægges, kan omfatte særlige
regler om adgang til sådanne netelementer og tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester, gennemsigtighed
og ikkediskrimination samt fordeling af adgangsomkostninger, som om nødvendigt tilpasses for at tage højde
for risikofaktorer.
Hvis en national tilsynsmyndighed under hensyntagen til, hvor det er relevant, de forpligtelser, der følger af
en relevant markedsanalyse, konkluderer, at de forpligtelser, der er pålagt i overensstemmelse med første
afsnit, ikke i tilstrækkelig grad imødegår store og varige økonomiske eller fysiske hindringer for replikering,
522
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0523.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
som ligger til grund for en eksisterende eller fremspirende markedssituation, der i betydeligt omfang
begrænser de konkurrencemæssige resultater for slutbrugerne, kan den på fair og rimelige vilkår og
betingelser udvide pålæggelsen af sådanne adgangsforpligtelser efter det første koncentrationspunkt eller
fordelingspunkt til et koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, som den afgør ligger tættest på slutbrugerne,
og som kan være vært for et tilstrækkeligt antal slutbrugerforbindelser til at være kommercielt rentabel for
effektive adgangssøgende. Ved fastlæggelsen af omfanget af udvidelsen efter det første koncentrationspunkt
eller fordelingspunkttager den nationale tilsynsmyndighed størst muligt hensyn til relevante BEREC-
retningslinjer. Hvis det er berettiget af tekniske eller økonomiske grunde, kan de nationale
tilsynsmyndigheder pålægge aktive eller virtuelle adgangsforpligtelser.
De nationale tilsynsmyndigheder må ikke pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet forpligtelser
i henhold til andet afsnit, hvis de fastslår, at:
a)udbyderen har de egenskaber, der er anført i artikel 80, stk. 1, og stiller en rentabel og lignende alternativ
mulighed for at nå slutbrugere ved at give adgang til et net med meget høj kapacitet til rådighed for enhver
virksomhed på fair, ikkediskriminerende og rimelige vilkår og betingelser. De nationale
tilsynsmyndigheder kan udvide denne undtagelse til også at omfatte andre udbydere, der på fair,
ikkediskriminerende og rimelige vilkår og betingelser tilbyder adgang til et net med meget høj kapacitet,
eller
b)pålæggelse af forpligtelser ville skade den økonomiske eller finansielle rentabilitet af udrulningen af et nyt
net, navnlig ved små lokale projekter.
Uanset tredje afsnit, litra a) kan de nationale tilsynsmyndigheder pålægge forpligtelser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet, der opfylder kriterierne i nævnte litra, hvis det pågældende net er offentligt
finansieret.
Senest den 21. december 2020 offentliggør BEREC retningslinjer for at fremme en konsekvent anvendelse af
dette stykke ved at fastsætte relevante kriterier for fastlæggelse af:
a) det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt
b)det punkt efter det første koncentrationspunkt eller fordelingspunkt, som kan være vært for tilstrækkelig
mange slutbrugerforbindelser til, at en effektiv virksomhed kan overvinde de betydelige
replikeringshindringer, der er konstateret
c) hvilke netudrulninger der kan betragtes som nye,
d)
hvilke projekter der kan betragtes som små, og
e) hvilke økonomiske eller fysiske hindringer for duplikering der er store og varige.
4. Med forbehold af stk. 1 og 2 sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at
pålægge virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet,
forpligtelser i forbindelse med deling af passiv infrastruktur eller forpligtelser til at indgå lokale
roamingaftaler, i begge tilfælde, hvis det er umiddelbart nødvendigt for det lokale udbud af tjenester, som er
afhængige af brugen af radiofrekvenser, i overensstemmelse med EU-retten, og forudsat at der ikke stilles
nogen brugbar eller lignende alternativ adgangsmulighed for slutbrugere til rådighed for nogen virksomhed
på fair og rimelige vilkår og betingelser. De kompetente myndigheder kan kun pålægge sådanne
forpligtelser, hvis denne mulighed er klart fastsat ved tildelingen af brugsrettigheder til radiofrekvenser, og
når det er berettiget med den begrundelse, at den markedsdrevne udrulning af infrastruktur til levering af net
eller tjenester, som er afhængige af brugen af radiofrekvenser, i det område, der er omfattet af sådanne
forpligtelser, er underlagt uoverstigelige økonomiske eller fysiske hindringer, og at slutbrugernes adgang til
net eller tjenester dermed er alvorligt mangelfuld eller fraværende. I de tilfælde, hvor adgang og deling af
passiv infrastruktur alene ikke er tilstrækkelig til at håndtere situationen, kan de nationale
tilsynsmyndigheder pålægge forpligtelser om deling af aktiv infrastruktur.
De kompetente myndigheder tager hensyn til:
523
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0524.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
a)behovet for at maksimere konnektiviteten i hele Unionen, langs større transportveje og i bestemte områder,
og muligheden for betydeligt at øge udvalget og kvaliteten af tjenester for slutbrugerne
b)
den effektive udnyttelse af radiofrekvenser
c) de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser
d) situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence
e)
teknologisk innovation
f) det overordnede behov for at fremme værtens incitament til overhovedet at udrulle infrastrukturen.
I tilfælde af tvistbilæggelse kan de kompetente myndigheder bl.a. pålægge den part, der drager fordel af
delings- eller adgangsforpligtelsen, pligt til at dele radiofrekvenser med infrastrukturværten i det pågældende
område.
5. Forpligtelser og betingelser, der pålægges i overensstemmelse med stk. 1-4, skal være objektive,
transparente, forholdsmæssige og ikkediskriminerende, og de skal indføres efter procedurerne i artikel 23, 32
og 33. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder, der har pålagt sådanne
forpligtelser og betingelser, vurderer resultaterne deraf senest fem år efter vedtagelsen af den tidligere
foranstaltning, der blev vedtaget vedrørende samme virksomheder, og vurderer hvorvidt det ville være
hensigtsmæssigt at ophæve eller ændre dem i lyset af ændrede forhold. Disse myndigheder meddeler
resultatet af deres vurdering efter procedurerne som omhandlet i artikel 23, 32 og 33.
6. Med henblik på stk. 1 og 2, sørger medlemsstaterne for, at den nationale tilsynsmyndighed kan gribe ind
på eget initiativ, når dette er begrundet i hensynet til at sikre de politiske målsætningerne i artikel 3, jf. dette
direktiv og navnlig procedurerne i artikel 23 og 32.
7. Med henblik på at bidrage til, at de nationale tilsynsmyndigheder fastlægger en konsistent definition af
nettermineringspunkters placering, vedtager BEREC efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med
Kommissionen senest den 21. juni 2020 retningslinjer for fælles tilgang til identifikation af
nettermineringspunktet i forskellige nettopologier. De nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til
disse retningslinjer, når de definerer nettermineringspunkters placering.
Artikel 62
Adgangsstyringssystemer og andre faciliteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at betingelserne i del I i bilag II finder anvendelse på adgangsstyring for digitale
radio- og tv-tjenester, som udsendes til seere og lyttere i Unionen, uanset transmissionsform.
2. Hvis den nationale tilsynsmyndighed på baggrund af en markedsanalyse, der er foretaget i
overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, finder, at en eller flere virksomheder ikke har en stærk
markedsposition på det pågældende marked, kan den kun ændre eller trække betingelserne tilbage for så vidt
angår disse virksomheder i overensstemmelse med artikel 23 og 32, for så vidt
a)sådanne ændringer eller tilbagetrækninger ikke vil have negative følger for slutbrugeres adgang til radio-
og tv-transmissioner, -kanaler og -tjenester som fastsat i overensstemmelse med artikel 114, og
b)mulighederne for effektiv konkurrence på de følgende markeder vil ikke blive negativt berørt af sådanne
ændringer eller tilbagetrækninger:
i) detailmarkederne for digitale tv- og radiospredningstjenester og
ii) markedet for adgangsstyringssystemer og andre tilhørende faciliteter
Parter, der berøres af, at betingelser ændres eller trækkes tilbage, skal underrettes herom i passende tid i
forvejen.
524
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0525.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Betingelser, der finder anvendelse i medfør af denne artikel, berører ikke medlemsstaternes mulighed for
at pålægge forpligtelser om, hvordan EPG'er og lignende oversigts- og navigationsfaciliteter skal udformes.
4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give deres nationale tilsynsmyndighed tilladelse til, hurtigst muligt
efter den 20. december 2018 og derefter med regelmæssige mellemrum, at revurdere de betingelser, der
finder anvendelse i medfør af denne artikel, ved at foretage en markedsanalyse efter proceduren i artikel 67,
stk. 1, for at kunne afgøre, om de anvendte betingelser skal videreføres, ændres eller trækkes tilbage.
KAPITEL III
Markedsanalyse og stærk markedsposition
Artikel 63
Virksomheder med stærk markedsposition
1. Stk. 2 finder anvendelse i de tilfælde, hvor de nationale tilsynsmyndigheder ifølge dette direktiv og efter
proceduren i artikel 67 skal afgøre, om virksomheder har en stærk markedsposition.
2. En virksomhed anses for at have en stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med
andre indtager, hvad der svarer til en dominerende stilling, dvs. en økonomisk styrkeposition, der giver den
magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne.
Mere specifikt handler de nationale tilsynsmyndigheder ved vurderingen af, om to eller flere virksomheder
indtager en kollektivt dominerende stilling på markedet, i overensstemmelse med EU-retten og tager i størst
muligt omfang hensyn til de af Kommissionen i henhold til artikel 64 offentliggjorte retningslinjer for
markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.
3. Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked, kan den også betegnes som
havende en stærk markedsposition på et nært beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder
muliggør, at markedspositionen på det bestemte marked kan overføres til det nært beslægtede marked og
dermed yderligere styrker virksomhedens markedsposition. Foranstaltninger, der har til formål at hindre en
sådan overførsel, kan derfor anvendes på det nært beslægtede marked i medfør af artikel 69, 70, 71 og 74.
Artikel 64
Procedure for udpegning og afgrænsning af markeder
1. Efter en offentlig høring, herunder af de nationale tilsynsmyndigheder, og under nøje hensyntagen til
BEREC's udtalelse, vedtager Kommissionen en henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder
(»henstillingen«). I henstillingen udpeges de produkt- og tjenestemarkeder i den elektroniske
kommunikationssektor, hvor forholdene kan være af en sådan art, at det vil være berettiget at indføre
regulerende forpligtelser som omhandlet i dette direktiv, uden at muligheden for i særlige tilfælde at
afgrænse markeder i henhold til konkurrenceretten derved indskrænkes. Kommissionen afgrænser
markederne under anvendelse af principperne i konkurrenceretten.
Kommissionen medtager produkt- og tjenestemarkederne i henstillingen, hvis den efter at have iagttaget den
generelle udvikling i Unionen konstaterer, at alle tre kriterier i artikel 67, stk. 1, er opfyldt.
Kommissionen tager senest den 21. december 2020 henstillingen op til revision og regelmæssigt derefter.
2. Efter høring af BEREC offentliggør Kommissionen retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af
stærk markedsposition (»SMP-retningslinjerne«), der er i overensstemmelse med konkurrencerettens
relevante principper. SMP-retningslinjerne omfatter vejledning til de nationale tilsynsmyndigheder om
anvendelsen af begrebet stærk markedsposition i den særlige forbindelse med forudgående regulering af
markeder for elektronisk kommunikation under hensyntagen til de tre kriterier i artikel 67, stk. 1.
525
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0526.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. De nationale tilsynsmyndigheder afgrænser under nøje hensyntagen til henstillingen og SMP-
retningslinjerne de relevante markeder tilpasset de nationale forhold, navnlig relevante geografiske markeder
på deres område, ved bl.a. at tage hensyn til graden af infrastrukturkonkurrence på disse områder, i
overensstemmelse med konkurrencerettens principper. De nationale tilsynsmyndigheder tager, hvis det er
relevant, også hensyn til resultaterne af den geografiske undersøgelse, der foretages i overensstemmelse med
artikel 22, stk. 1. De følger procedurerne i artikel 23 og 32, inden de afgrænser markeder, der afviger fra
dem, der er udpeget i henstillingen.
Artikel 65
Procedure for udpegning af transnationale markeder
1. Hvis Kommissionen eller mindst to berørte nationale tilsynsmyndigheder indgiver en begrundet
anmodning med underbyggende dokumentation, foretager BEREC en analyse af et potentielt transnationalt
marked. Kommissionen kan efter høring af interessenter og under nøje hensyntagen til BEREC's analyse
vedtage afgørelser, hvori transnationale markeder udpeges i overensstemmelse med konkurrencerettens
principper og under nøje hensyntagen til den henstilling og de SMP-retningslinjer, der er vedtaget i henhold
til artikel 64.
2. For så vidt angår de transnationale markeder, der udpeges i henhold til stk. 1, gennemfører de
pågældende nationale tilsynsmyndigheder fælles markedsanalyser under nøje hensyntagen til SMP-
retningslinjerne og træffer en samordnet afgørelse om, hvorvidt de i artikel 67, stk. 4, omhandlede
forpligtelser skal pålægges, opretholdes, ændres eller ophæves. De pågældende nationale tilsynsmyndigheder
giver i fællesskab Kommissionen meddelelse om deres udkast til foranstaltninger vedrørende
markedsanalysen og eventuelle reguleringsmæssige forpligtelser i henhold til artikel 32 og 33.
To eller flere nationale tilsynsmyndigheder kan også i fællesskab give meddelelse om deres udkast til
foranstaltninger vedrørende markedsanalysen og reguleringsmæssige forpligtelser i fravær af transnationale
markeder, hvis de mener, at markedsvilkårene inden for deres respektive jurisdiktioner er tilstrækkeligt ens.
Artikel 66
Procedure for udpegning af transnational efterspørgsel
1. BEREC foretager en analyse af den transnationale efterspørgsel blandt slutbrugere efter produkter og
tjenester, der udbydes i Unionen på et eller flere af de markeder, der er opført i henstillingen, hvis den
modtager en begrundet anmodning med dokumentation fra Kommissionen eller fra mindst to af de berørte
nationale tilsynsmyndigheder, der tyder på, at der er et alvorligt efterspørgselsproblem, som skal løses.
BEREC kan også foretage sådanne analyser, hvis den modtager en begrundet anmodning fra
markedsdeltagere med tilstrækkelig dokumentation og mener, at der er et alvorligt efterspørgselsproblem,
der skal løses. BEREC's analyse griber ikke ind i konklusioner vedrørende transnationale markeder i henhold
til artikel 65, stk. 1, eller konklusioner vedrørende nationale eller lokale geografiske markeder fra nationale
tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 64, stk. 3.
Denne analyse af den transnationale efterspørgsel blandt slutbrugere kan omfatte produkter og tjenester, der
udbydes på produkt- og tjenestemarkeder, som er afgrænset på forskellig vis af en eller flere nationale
tilsynsmyndigheder under hensyntagen til nationale forhold, forudsat at disse produkter og tjenester kan
erstattes af dem, der udbydes på et af de markeder, der er opført i henstillingen.
2. Hvis BEREC konkluderer, at der findes en transnational efterspørgsel blandt slutbrugere, at den er
betydelig, og at den ikke i tilstrækkelig grad dækkes af udbuddet på et kommercielt eller reguleret grundlag,
skal BEREC efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen udstede retningslinjer for
en fælles tilgang til de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på at dække den konstaterede
transnationale efterspørgsel, herunder om nødvendigt når de indfører afhjælpende foranstaltninger i henhold
til artikel 68. De nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til disse retningslinjer, når de udfører
tilsynsopgaver inden for deres jurisdiktion. Disse retningslinjer kan danne grundlag for
526
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0527.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
engrosadgangsprodukters interoperabilitet i hele Unionen og kan omfatte rådgivning om harmonisering af
tekniske specifikationer for engrosadgangsprodukter, der kan dække den konstaterede transnationale
efterspørgsel.
Artikel 67
Markedsanalyseprocedure
1. De nationale tilsynsmyndigheder fastlægger, om et relevant marked, der er afgrænset i overensstemmelse
med artikel 64, stk. 3, kan berettige pålæggelse af de reguleringsmæssige forpligtelser i dette direktiv.
Medlemsstaterne sikrer, at en analyse, hvor det er hensigtsmæssigt, foretages i samarbejde med de nationale
konkurrencemyndigheder. De nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til SMP-retningslinjerne og
følger de procedurer, der er omhandlet i artikel 23 og 32, når de foretager en sådan analyse.
Et marked kan anses for at berettige, at de reguleringsmæssige forpligtelser i dette direktiv pålægges, hvis
alle af de følgende kriterier er opfyldt:
a) der er store og varige strukturelle, juridiske eller reguleringsmæssige hindringer for adgangen
b)der er en markedsstruktur, som ikke går i retning af en effektiv konkurrence inden for den givne
tidshorisont, hvad angår den infrastrukturbaserede konkurrence og andre kilder til konkurrence bag
hindringerne for adgang
c) konkurrenceretten alene er ikke tilstrækkelig til at kunne afhjælpe de konstaterede markedssvigt.
Hvis en national tilsynsmyndighed foretager en markedsanalyse, som indgår i henstillingen, skal den antage,
at litra a), b) og c), i andet afsnit er opfyldt, medmindre den nationale tilsynsmyndighed fastslår, at et eller
flere af kriterierne ikke er opfyldt i den specifikke nationale situation.
2. Hvis en national tilsynsmyndighed foretager en analyse i henhold til stk. 1, ser den på udviklingen ud fra
et fremadrettet perspektiv, i fraværet af regulering pålagt efter denne artikel på det relevante marked, og
tager hensyn til alle følgende:
a)markedsudvikling, der påvirker sandsynligheden for, at der vil opstå effektiv konkurrence på det relevante
marked
b)alle relevante former for konkurrencebegrænsninger, i engros- og detailleddet, uanset om kilderne til
sådanne konkurrencebegrænsninger anses for at være elektroniske kommunikationsnet, elektroniske
kommunikationstjenester eller andre former for tjenester eller applikationer, der er sammenlignelige
hermed set fra slutbrugerens synspunkt, og uanset om sådanne former for pres er en del af det relevante
marked
c)andre former for forskrifter eller foranstaltninger, der er indført og påvirker det relevante marked eller det
beslægtede detailmarked/de beslægtede detailmarkeder i hele den relevante periode, herunder men ikke
begrænset til forpligtelser, der er indført i henhold til artikel 44, 60 og 61
d) forskrifter, der er pålagt andre relevante markeder på grundlag af denne artikel.
3. Konkluderer en national tilsynsmyndighed, at et relevant marked ikke berettiger, at der pålægges
reguleringsmæssige forpligtelser i overensstemmelse med proceduren i stk. 1 og 2, eller hvis betingelserne i
stk. 4 ikke er opfyldt, må den ikke pålægge eller opretholde nogen specifikke forpligtelser, jf. artikel 68.
Hvis der allerede er pålagt sektorspecifikke forpligtelser i henhold til artikel 68, skal den ophæve sådanne
forpligtelser for virksomheder på det relevante marked.
De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at parter, der påvirkes af en sådan ophævelse af forpligtelser,
underrettes herom i passende tid i forvejen, idet der foretages en afvejning af behovet for at sikre en
bæredygtig overgang for dem, der drager fordel af disse forpligtelser, og slutbrugerne, slutbrugernes
muligheder, og at regulering ikke fortsætter længere end nødvendigt. De nationale tilsynsmyndigheder kan,
når de fastlægger en sådan varselsfrist, fastsætte bestemte betingelser og varselsfrister i forbindelse med
gældende adgangsaftaler.
527
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0528.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
4. Når en national tilsynsmyndighed fastslår, at pålæggelsen af reguleringsmæssige forpligtelser i henhold
til stk. 1 og 2 på et relevant marked er berettiget, udpeger den virksomheder, som hver især eller sammen har
en stærk markedsposition på det pågældende relevante marked i overensstemmelse med artikel 63. Den
nationale tilsynsmyndighed pålægger sådanne virksomheder passende specifikke reguleringsmæssige
forpligtelser i overensstemmelse med artikel 68 eller opretholder eller ændrer sådanne forpligtelser, hvis de
findes i forvejen, hvis den mener, at resultatet for slutbrugerne ikke vil være effektiv konkurrence uden
sådanne forpligtelser.
5. Foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 3 og 4, behandles efter procedurerne i artikel 23 og 32. De
nationale tilsynsmyndigheder foretager en analyse af det relevante marked og meddeler det tilsvarende
udkast til foranstaltning i overensstemmelse med artikel 32:
a)inden for fem år efter vedtagelsen af en tidligere foranstaltning, når den nationale tilsynsmyndighed har
afgrænset det relevante marked og fastlagt, hvilke virksomheder der har en stærk markedsposition. Denne
femårsperiode kan undtagelsesvis forlænges med op til et år, når den nationale tilsynsmyndighed senest
fire måneder inden udløbet af femårs perioden har meddelt en foreslået forlængelse til Kommissionen med
en begrundelse, og Kommissionen ikke har gjort indsigelse mod den meddelte forlængelse inden en
måned,
b)inden for tre år efter vedtagelsen af en revideret henstilling om relevante markeder, når der er tale om
markeder, der ikke tidligere er meddelt til Kommissionen, eller
c) inden for tre år efter tiltrædelsen for medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU.
6. Hvis en national tilsynsmyndighed mener, at den måske ikke kan gennemføre eller ikke har gennemført
analysen af et relevant marked, der er udpeget i henstillingen, inden for den frist, der er fastsat i stk. 5, yder
BEREC på anmodning bistand til den pågældende nationale tilsynsmyndighed ved at fuldføre analysen af det
specifikke marked og de særlige forpligtelser, der skal pålægges. Med denne bistand meddeler den
pågældende nationale tilsynsmyndighed inden seks måneder regnet fra fristen i stk. 5 udkastet til
foranstaltning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32.
KAPITEL IV
Afhjælpende adgangsforanstaltninger, der pålægges virksomheder med en stærk markedsposition
Artikel 68
Pålæggelse, ændring eller ophævelse af forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge de forpligtelser,
der er fastsat i artikel 69-74 og 76-81.
2. Såfremt det som resultat af en markedsanalyse, der er foretaget ifølge artikel 67, fastslås, at en
virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked, skal de nationale tilsynsmyndigheder
pålægge forpligtelserne i artikel 69-74, 76 og 80 i fornødent omfang. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet skal en national tilsynsmyndighed vælge den mindst indgribende måde at løse de
problemer, der er påvist i markedsanalysen.
3. Nationale tilsynsmyndigheder må alene pålægge virksomheder, der er blevet udpeget som havende en
stærk markedsposition i henhold til stk. 2, de forpligtelser, der er nævnt i artikel 69-74, 76 og 80 med
forbehold af
a)
artikel 61 og 62
b)artikel 44 og 17, betingelse 7 i afdeling D i bilag I som anvendt i medfør af artikel 13, stk. 1, og artikel 97
og 106 i dette direktiv samt de relevante bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, der også indeholder
forpligtelser for andre virksomheder end dem, for hvilke det er fastslået, at de har en stærk
markedsposition, eller
528
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0529.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
c) nødvendigheden af at opfylde internationale forpligtelser.
Under ekstraordinære omstændigheder, hvor en national tilsynsmyndighed påtænker at pålægge
virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition andre forpligtelser i forbindelse med
adgang eller samtrafik end de i artikel 69-74, 76 og 80 nævnte, skal den fremsætte en anmodning herom over
for Kommissionen.
Kommissionen træffer under nøje hensyntagen til BEREC's udtalelse afgørelser ved hjælp af
gennemførelsesretsakter om, hvorvidt den nationale tilsynsmyndighed må træffe sådanne foranstaltninger
eller ej.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 118, stk. 3.
4. Forpligtelser, der pålægges i henhold til denne artikel, skal:
a)tage udgangspunkt i det konkrete problem, som en national tilsynsmyndighed har påvist i sin
markedsanalyse, om nødvendigt under hensyntagen til udpegningen af den transnationale efterspørgsel, jf.
artikel 66
b) være forholdsmæssige, om muligt under hensyntagen til omkostninger og fordele
c) være berettigede i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 3, og
d) pålægges efter høring i overensstemmelse med artikel 23 og 32.
5. Med hensyn til nødvendigheden af at overholde internationale forpligtelser som omhandlet i stk. 3
underretter de nationale tilsynsmyndigheder Kommissionen efter proceduren i artikel 32 om deres afgørelser
om at pålægge, ændre eller ophæve forpligtelser for virksomheder.
6. De nationale tilsynsmyndigheder overvejer indvirkningen af ny markedsudvikling, f.eks. vedrørende
kommercielle aftaler, herunder aftaler om saminvestering, der påvirker dynamikken i konkurrencen.
Hvis denne udvikling ikke er tilstrækkelig vigtig til at kræve en ny markedsanalyse i henhold til artikel 67,
vurderer den nationale tilsynsmyndighed omgående, om det er nødvendigt at revidere de forpligtelser, som
virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, er pålagt, og ændre enhver tidligere
afgørelse, herunder ved at ophæve forpligtelser eller pålægge nye forpligtelser, for at sikre, at disse
forpligtelser fortsat opfylder betingelserne i stk. 4. Sådanne ændringer kan kun pålægges efter høring i
overensstemmelse med artikel 23 og 32.
Artikel 69
Forpligtelse vedrørende gennemsigtighed
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af artikel 68 pålægge forpligtelser vedrørende
gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik eller adgang og kræve, at virksomheder skal offentliggøre
bestemte oplysninger, som f.eks. regnskabsoplysninger, priser, tekniske specifikationer, netkarakteristika og
forventede udviklinger heraf, samt vilkår og betingelser for levering og anvendelse, herunder eventuelle
betingelser, som ændrer adgangen til eller anvendelsen af tjenester og applikationer, navnlig med hensyn til
migrering fra oprindelig infrastruktur, hvor medlemsstaterne tillader sådanne betingelser i overensstemmelse
med EU-retten.
2. Såfremt en virksomhed er underlagt forpligtelser vedrørende ikkediskrimination, kan de nationale
tilsynsmyndigheder navnlig forlange, at virksomheden offentliggør et standardtilbud, der skal være
tilstrækkelig ubundtet til at sikre, at virksomhederne ikke skal betale for faciliteter, som ikke er nødvendige
for den ønskede tjeneste. Dette tilbud indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester, opgjort efter
enkeltkomponenter alt efter markedssituationen, og de hertil knyttede vilkår og betingelser, herunder priser.
De nationale tilsynsmyndigheder kan bl.a. forlange ændringer af standardtilbud for at sikre overholdelse af
forpligtelser, der er pålagt i henhold til dette direktiv.
529
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0530.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. De nationale tilsynsmyndigheder kan fastlægge, hvilke specifikke oplysninger der skal stilles til
rådighed, hvor detaljerede de skal være, og hvordan de skal offentliggøres.
4. Med henblik på en ensartet gennemførelse af forpligtelserne til gennemsigtighed udsteder BEREC efter
høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen senest den 21. december 2019 retningslinjer
om minimumskriterierne for et standardtilbud og reviderer disse efter behov, således at de er afstemt efter
den teknologiske udvikling og markedsudviklingen. Når BEREC udsteder sådanne minimumskriterier, skal
det ske med målene i artikel 3 for øje og under hensyntagen til behovene hos dem, der drager fordel af
adgangsforpligtelser, og hos slutbrugere, der er aktive i mere end en medlemsstat, samt til andre
retningslinjer fra BEREC, som udpeger transnational efterspørgsel i henhold til artikel 66 og eventuelle
relaterede kommissionsafgørelser.
Uanset stk. 3 skal de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at der offentliggøres et standardtilbud, der tager
nøje hensyn til retningslinjerne fra BEREC om minimumskriterier for et standardtilbud, når en virksomhed i
henhold til artikel 72 eller 73 har forpligtelser vedrørende engrosadgang til netinfrastruktur, og de skal sikre,
at centrale resultatindikatorer angives, hvis det er relevant, samt tilsvarende serviceniveauer og nøje
overvåge og sikre overholdelsen heraf. Endvidere kan de nationale tilsynsmyndigheder om nødvendigt
fastsætte de tilknyttede økonomiske sanktioner på forhånd i overensstemmelse med EU-retten og national
ret.
Artikel 70
Forpligtelser vedrørende ikkediskrimination
1. En national tilsynsmyndighed kan i medfør af artikel 68 pålægge forpligtelser vedrørende
ikkediskrimination i forbindelse med samtrafik eller adgang.
2. Forpligtelsen vedrørende ikkediskrimination skal navnlig sikre, at den pågældende virksomhed under
tilsvarende forhold tilbyder andre udbydere af tilsvarende tjenester tilsvarende vilkår, og at den udbyder
tjenester og formidler oplysninger til andre på samme vilkår og af samme kvalitet, som gælder for tjenester,
der udbydes af den selv, dens datterselskaber eller partnere. De nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge
denne virksomhed en forpligtelse til at levere adgangsprodukter og -tjenester til alle virksomheder, herunder
sig selv, inden for samme frister, på samme vilkår og betingelser, herunder vedrørende pris og serviceniveau,
og ved hjælp af samme systemer og processer for at sikre lige adgang.
Artikel 71
Forpligtelse vedrørende regnskabsmæssig opsplitning
1. En national tilsynsmyndighed kan i medfør af artikel 68 pålægge forpligtelser vedrørende særskilte
regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med samtrafik eller adgang.
En national tilsynsmyndighed kan navnlig kræve, at vertikalt integrerede virksomheder sørger for
gennemsigtighed mht. deres engrospriser og interne afregningspriser, bl.a. for at sikre, at de overholder
reglerne, hvis der stilles krav om ikkediskrimination i henhold til artikel 70, eller om nødvendigt for at undgå
uretmæssig krydssubsidiering. De nationale tilsynsmyndigheder kan specificere, hvilket format og hvilken
regnskabsmetode der skal anvendes.
2. Med forbehold af artikel 20 og for at kunne kontrollere, om forpligtelserne vedrørende gennemsigtighed
og ikkediskrimination er overholdt, skal de nationale tilsynsmyndigheder kunne kræve, at
regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om indtægter modtaget fra tredjemand, stilles til rådighed,
såfremt der anmodes herom. De nationale tilsynsmyndigheder kan under overholdelse af EU-regler og
nationale regler om kommerciel fortrolighed offentliggøre oplysninger, der kan medvirke til virkeliggørelsen
af et åbent og konkurrencebaseret marked.
Artikel 72
530
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0531.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Adgang til anlægsarbejder
1. En national tilsynsmyndighed kan i henhold til artikel 68 pålægge virksomheder forpligtelser til at
imødekomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af anlægsarbejder, herunder, men ikke
begrænset til, bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, herunder ledningsnet, antenner, tårne
og andre støttekonstruktioner, pæle, master, kabelkanaler, ledningskanaler, nedgangsbrønde, mandehuller og
skabe, i situationer, hvor de nationale tilsynsmyndigheder på baggrund af markedsanalyser konkluderer, at
nægtelse af adgang eller adgang på urimelige vilkår med tilsvarende virkning ville kunne hindre, at der
skabes et bæredygtigt konkurrencebaseret marked, og være i strid med slutbrugernes interesser.
2. De nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge en virksomhed en forpligtelse til at give adgang i henhold
til denne artikel, uanset om de aktiver, der påvirkes af forpligtelsen, er en del af det relevante marked ifølge
markedsanalysen, forudsat at forpligtelsen er nødvendig og rimelig for at kunne opfylde målene i artikel 3.
Artikel 73
Forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter
1. Nationale tilsynsmyndigheder kan i overensstemmelse med artikel 68 pålægge virksomheder
forpligtelser til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer
og tilhørende faciliteter i tilfælde, hvor de nationale tilsynsmyndigheder er af den opfattelse, at nægtelse af
adgang eller urimelige vilkår og betingelser med tilsvarende virkning vil kunne hindre, at der skabes et
holdbart konkurrencebaseret marked i detailleddet, og være i modstrid med slutbrugernes interesser.
Virksomheder kan af de nationale tilsynsmyndigheder bl.a. pålægges pligt til:
a)at give tredjemand adgang til og mulighed for anvendelse af specifikke fysiske netelementer og tilhørende
faciliteter om nødvendigt, herunder ubundtet adgang til abonnentledninger og afsnit heraf
b) at give tredjepart adgang til specifikke aktive eller virtuelle netelementer og tjenester
c) at forhandle i god tro med virksomheder, der ansøger om adgang
d) at opretholde adgang til faciliteter, som der tidligere er givet adgang til
e) at yde specifikke tjenester på engrosniveau til tredjeparters gensalg
f)at tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er afgørende for
tjenesternes eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet
g) at tilbyde samhusning eller andre former for fælles brug af tilhørende faciliteter
h)at udbyde specifikke tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem end-to-end-tjenester
til brugere eller roaming på mobile net
i)at tilbyde adgang til driftsstøttesystemer eller lignende softwaresystemer, der er nødvendige for at skabe
fair konkurrenceforhold på tjenesteområdet
j)
at sammenkoble net eller netfaciliteter
k)at tilbyde adgang til tilknyttede tjenester såsom tjenester vedrørende identitet, geografisk placering og
tilstedeværelse.
De nationale tilsynsmyndigheder kan i tilknytning til de nævnte forpligtelser stille krav om redelighed,
rimelighed og rettidighed.
2. Når de nationale myndigheder overvejer, om det er hensigtsmæssigt at pålægge nogle af de mulige
specifikke forpligtelser i denne artikels stk. 1, og især, når de i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet vurderer, om og hvordan sådanne forpligtelser skal pålægges, skal de undersøge,
om andre former for adgang til engrosinput enten på det samme eller et beslægtet engrosmarked ville være
tilstrækkelige til at afhjælpe det konstaterede problem i slutbrugernes interesse. Undersøgelsen skal omfatte
kommercielle tilbud om adgang, reguleret adgang i henhold til artikel 61 eller eksisterende eller planlagt
531
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0532.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
reguleret adgang til andre engrosinput i henhold til nærværende artikel. De nationale tilsynsmyndigheder
skal navnlig tage hensyn til nedenstående faktorer:
a)om det i lyset af den igangværende markedsudvikling er teknisk og økonomisk gennemførligt at bruge eller
installere konkurrerende faciliteter under hensyntagen til karakteren og typen af de involverede samtrafik-
eller adgangsordninger, herunder levedygtigheden af andre opstrømsadgangsprodukter såsom adgang til
kabelkanaler
b) den forventede teknologiske udvikling, som påvirker netudformningen og -forvaltningen
c)behovet for at sikre teknologineutralitet, som sætter parterne i stand til at udforme og forvalte deres egne
net
d)om det er praktisk muligt at tilbyde den foreslåede adgang i betragtning af den forhåndenværende kapacitet
e)hvor store startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage, set i forhold til de offentlige investeringer
og de risici, der er forbundet hermed, især hvad angår investeringer i net med meget høj kapacitet og
risikoniveauer forbundet hermed
f)behovet for at sikre konkurrence på længere sigt, med særlig opmærksomhed på økonomisk effektiv
infrastrukturbaseret konkurrence og innovative forretningsmodeller, som støtter bæredygtig konkurrence,
såsom dem, der er baseret på saminvesteringer i net
g) i givet fald relevante intellektuelle ejendomsrettigheder
h)
udbuddet af paneuropæiske tjenester.
Hvis en national tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 68 overvejer at pålægge forpligtelser på
grundlag af artikel 72 eller nærværende artikel, undersøger den, om alene pålæggelse af forpligtelser i
overensstemmelse med artikel 72 ville være et rimeligt middel til at fremme konkurrencen og slutbrugerens
interesser.
3. Når det pålægges en virksomhed at give adgang i medfør af denne artikel, kan de nationale
tilsynsmyndigheder fastsætte tekniske eller driftsmæssige betingelser, som skal opfyldes af udbyderen eller
dem, der er berettiget i medfør af sådan adgang, når det er nødvendigt for at sikre normal drift af nettet.
Forpligtelser til at overholde særlige tekniske standarder eller specifikationer skal være i overensstemmelse
med de standarder og specifikationer, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 39.
Artikel 74
Forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af artikel 68 pålægge forpligtelser vedrørende
omkostningsdækning og priskontrol, herunder forpligtelser vedrørende omkostningsbaserede priser og
vedrørende omkostningsregnskabssystemer i forbindelse med udbud af bestemte former for samtrafik eller
adgang, såfremt en markedsanalyse viser, at den pågældende virksomhed som følge af en utilstrækkelig
effektiv konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en
prisklemme til skade for slutbrugerne.
Når de nationale myndigheder fastlægger, om forpligtelser vedrørende priskontrol er hensigtsmæssige, tager
de hensyn til behovet for at fremme konkurrencen og slutbrugernes langsigtede interesser vedrørende
udrulning og ibrugtagning af næstegenerationsnet, og navnlig net med meget høj kapacitet. For at tilskynde
virksomheden til investeringer, herunder i næstegenerationsnet, skal de nationale tilsynsmyndigheder navnlig
tage hensyn til virksomhedens investeringer. Hvis de nationale tilsynsmyndigheder mener, at forpligtelser
vedrørende priskontrol er hensigtsmæssige, lader de virksomheden få en rimelig forrentning af den relevante
investerede kapital under hensyntagen til eventuelle specifikke risici i forbindelse med et bestemt nyt
netinvesteringsprojekt.
De nationale tilsynsmyndigheder skal overveje ikke at pålægge eller fastholde forpligtelser i henhold til
denne artikel, hvis de fastslår, at der findes en påviselig begrænsning af detailprisen, og at eventuelle
532
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0533.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forpligtelser pålagt i henhold til artikel 69-73, herunder navnlig økonomiske replikabilitetstest, der er pålagt i
henhold til artikel 70, sikrer reel og ikkediskriminerende adgang.
Hvis de nationale tilsynsmyndigheder mener, at det er hensigtsmæssigt at pålægge forpligtelser vedrørende
priskontrol for adgang til eksisterende netelementer, skal de ligeledes tage hensyn til fordelene ved
forudsigelige og stabile engrospriser, når det gælder om at sikre, at der er effektiv markedsadgang og
tilstrækkelige incitamenter for alle virksomheden til at udrulle nye og forbedrede net.
2. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at alle omkostningsdækningsmekanismer eller
prisfastsættelsesmetoder, der stilles krav om, tjener til at fremme udrulning af nye og forbedrede net,
effektivitet og holdbar konkurrence samt maksimere bæredygtige fordele for slutbrugerne. I den forbindelse
kan de nationale tilsynsmyndigheder også tage hensyn til de priser, der kan opnås på tilsvarende markeder
med konkurrence.
3. Har en virksomhed pligt til sikre, at priserne er omkostningsbaserede, er det virksomheden selv, der skal
bevise, at taksterne er baseret på omkostningerne, herunder en rimelig forrentning af investeringerne. Til
beregning af omkostningerne ved et effektivt udbud af ydelser kan de nationale tilsynsmyndigheder anvende
omkostningsberegningsmetoder, der er uafhængige af dem, som virksomheden anvender. De nationale
tilsynsmyndigheder kan anmode en virksomhed om at fremlægge fuld dokumentation for priserne og om
nødvendigt kræve, at priserne tilpasses.
4. De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at der, hvis der stilles krav om anvendelse af et
omkostningsregnskabssystem
til
støtte
for
priskontrol,
stilles
en
beskrivelse
af
omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samlet
i, og hvordan omkostningerne er fordelt, til rådighed for offentligheden. En kompetent uafhængig instans
kontrollerer overholdelsen af omkostningsregnskabssystemet og offentliggør en gang om året en erklæring
vedrørende dets overholdelse.
Artikel 75
Termineringstakster
1. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2020 under nøje hensyntagen til BEREC's udtalelse en
delegeret retsakt i henhold til artikel 117, der supplerer dette direktiv ved at fastsætte en fælles maksimal
EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende
termineringstakst for taleopkald i fastnet (samlet benævnt »EU-dækkende termineringstakst for taleopkald«),
som pålægges enhver udbyder af henholdsvis terminering af taleopkald i mobilnet eller taleopkald i fastnet i
enhver medlemsstat.
Kommissionen skal med henblik herpå:
a) overholde principperne, kriterierne og parametrene i bilag III
b)ved fastsættelsen af EU-dækkende termineringstakster for taleopkald for første gang tage hensyn til det
vægtede gennemsnit af effektive omkostninger i fastnet og mobilnet, der er fastlagt i overensstemmelse
med principperne i bilag III, og som anvendes overalt i Unionen. EU-dækkende termineringstakster for
taleopkald i den første delegerede retsakt må ikke være højere end den højeste takst blandt de takster, der
var gældende seks måneder inden vedtagelsen af nævnte delegerede retsakt i alle medlemsstater, efter
fornøden tilpasning efter særlige nationale omstændigheder
c)tage hensyn til det samlede antal slutbrugere i hver medlemsstat for at sikre en korrekt vægtning af de
maksimale termineringstakster samt de nationale forhold, som medfører væsentlige forskelle mellem
medlemsstaterne, når de maksimale termineringstakster skal fastlægges i Unionen.
d)tage hensyn til markedsoplysninger, som den får fra BEREC, de nationale tilsynsmyndigheder eller direkte
fra virksomheder, som udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og
e)overveje behovet for at give mulighed for en overgangsperiode på højst 12 måneder, så medlemsstaterne
533
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0534.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kan foretage tilpasninger, hvor dette er nødvendigt, på grundlag af tidligere pålagte takster.
2. Under nøje hensyntagen til BEREC's udtalelse reviderer Kommissionen hvert femte år de delegerede
retsakter, der er vedtaget i medfør af denne artikel, og overvejer ved hver lejlighed ved anvendelse af
kriterierne i artikel 67, stk. 1, om de EU-dækkende termineringstakster for taleopkald fortsat er nødvendige.
Når Kommissionen efter sin revision træffer afgørelse i henhold til dette stykke om ikke at pålægge en
maksimal termineringstakst for taleopkald i mobilnet eller en maksimal termineringstakst for taleopkald i
fastnet eller begge, kan de nationale tilsynsmyndigheder foretage markedsanalyser af markederne for
terminering af taleopkald i overensstemmelse med artikel 67 med henblik på at vurdere, om det er
nødvendigt at indføre regulerende forpligtelser. Hvis en national tilsynsmyndighed som følge af en sådan
analyse pålægger omkostningsbaserede termineringstakster i et relevant marked, skal den følge de
principper, kriterier og parametre, der er fastsat i bilag III, og dens udkast til foranstaltning skal gennemføres
med forbehold af de procedurer, der er omhandlet i artikel 23, 32 og 33.
3. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger nøje termineringstjenesteudbydernes anvendelse af de EU-
dækkende termineringstakster for taleopkald og sikrer, at de overholdes. De nationale tilsynsmyndigheder
kan til enhver tid kræve, at en udbyder af termineringstjenester for taleopkald ændrer den takst, som den
anvender over for andre virksomheder, hvis den ikke overholder den delegerede retsakt, der er omhandlet i
stk. 1. De nationale tilsynsmyndigheder aflægger hvert år rapport til Kommissionen og BEREC om
anvendelsen af denne artikel.
Artikel 76
Regulering af nye netelementer med meget høj kapacitet
1. Virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder
i overensstemmelse med artikel 67, kan afgive tilsagn efter den procedure, der er fastsat i artikel 79, og med
forbehold af dette stykkes andet afsnit, om at åbne udrulning af et nyt net med meget høj kapacitet, som
består af optiske fiberelementer, der dækker strækningen op til slutbrugerens ejendom eller basisstationen,
for saminvestering, f.eks. ved at tilbyde medejerskab eller langsigtet risikodeling gennem samfinansiering
eller gennem købsaftaler, der medfører specifikke rettigheder af strukturel art for andre udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Når den nationale tilsynsmyndighed vurderer disse tilsagn, skal den navnlig afgøre, om tilbuddet om
saminvestering opfylder alle de følgende betingelser:
a)det er på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af nettets levetid åbent for enhver udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester
b)det vil give andre medinvestorer, som er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
mulighed for at konkurrere effektivt og bæredygtigt på lang sigt på downstreammarkeder, hvor den
virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, er aktiv, på betingelser, som omfatter
i)fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, der giver adgang til nettets fulde kapacitet, i det omfang det
er omfattet af saminvestering,
ii) fleksibilitet med hensyn til værdien af og tidsplanen for de enkelte medinvestorers deltagelse,
iii) muligheden for at øge denne deltagelse på et senere tidspunkt og
iv)gensidige rettigheder, som tildeles
saminvesteringsomfattede infrastruktur
af
medinvestorerne
efter
udrulningen
af
den
c)det offentliggøres rettidigt af virksomheden, og hvis virksomheden ikke har de egenskaber, der er anført i
artikel 80, stk. 1, mindst seks måneder før begyndelsen af udrulningen af det nye net, kan denne periode
forlænges på grundlag af nationale omstændigheder
d)adgangssøgende, som ikke deltager i saminvesteringen, kan fra begyndelsen drage fordel af samme
kvalitet, hastighed, betingelser og muligheder for at nå ud til slutbrugere som før udrulningen, suppleret af
534
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0535.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
en mekanisme for tilpasning over tid og bekræftet af den nationale tilsynsmyndighed i lyset af udviklingen
på de tilknyttede detailmarkeder, der opretholder incitamenterne til at deltage i saminvesteringen. En sådan
mekanisme skal sikre, at adgangssøgende har adgang til netelementer med meget høj kapacitet på et
tidspunkt og på grundlag af transparente og ikkediskriminerende vilkår, der på passende vis afspejler den
grad af risiko, som de respektive medinvestorer løber i forskellige faser af udrulningen, og tage hensyn til
konkurrenceforholdene på detailmarkederne
e) det opfylder som minimum de kriterier, der er fastsat i bilag IV, og det er fremsat i god tro.
2. Hvis den nationale tilsynsmyndighed under hensyn til resultaterne af den markedstest, der er gennemført
i overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, konkluderer, at det afgivne saminvesteringstilsagn opfylder
betingelserne i nærværende artikels stk. 1, skal den gøre dette tilsagn bindende i henhold til artikel 79, stk. 3,
og skal ikke pålægge yderligere forpligtelser i henhold til artikel 68 for så vidt angår de elementer af det nye
net med meget høj kapacitet, som er omfattet af tilsagnene, hvis mindst én potentiel medinvestor har indgået
en saminvesteringsaftale med den virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition.
Stk. 1 berører ikke reguleringen af omstændigheder, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, under
hensyntagen til resultaterne af en eventuel markedstest, der er gennemført i overensstemmelse med
artikel 79, stk. 2, men som har indvirkning på konkurrencen og tages i betragtning med henblik på artikel 67
og 68.
Uanset stk. 2, første afsnit, kan en national tilsynsmyndighed i behørigt begrundede tilfælde pålægge,
fastholde eller tilpasse afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 68-74, hvad angår nye net med
meget høj kapacitet, for at afhjælpe væsentlige konkurrenceproblemer på bestemte markeder, hvis den
nationale tilsynsmyndighed fastslår, at disse konkurrenceproblemer i betragtning af de særlige karakteristika
ved disse markeder ellers ikke ville blive afhjulpet.
3. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger løbende opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat i stk. 1,
og kan kræve, at den virksomhed, som er udpeget som havende en stærk markedsposition, forelægger årlige
overensstemmelseserklæringer.
Denne artikel berører ikke en national tilsynsmyndigheds beføjelse til at træffe afgørelser i henhold til
artikel 26, stk. 1, hvis der opstår en tvist mellem virksomheder i forbindelse med en saminvesteringsaftale,
som den skønner opfylder de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1.
4. BEREC offentliggør efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen retningslinjer
for at fremme de nationale tilsynsmyndigheders ensartede anvendelse af betingelserne i stk. 1 og kriterierne i
bilag IV.
Artikel 77
Funktionel adskillelse
1. Konkluderer den nationale tilsynsmyndighed, at de relevante forpligtelser, der er pålagt i henhold til
artikel 69-74, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence, og at der er konstateret vigtige og
vedvarende konkurrenceproblemer eller markedssvigt i forbindelse med engrossalg på visse markeder for
adgangsprodukter, kan den undtagelsesvis i overensstemmelse med artikel 68, stk. 3, andet afsnit, pålægge
vertikalt integrerede virksomheder at placere aktiviteter i forbindelse med engrossalg af relevante
adgangsprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed.
Denne forretningsenhed skal levere adgangsprodukter og -tjenester til alle virksomheder, herunder andre
forretningsenheder i moderselskabet, efter samme tidsfrister, vilkår og betingelser, herunder vedrørende
priser og serviceniveau, og via samme systemer og processer.
2. Når en national tilsynsmyndighed agter at pålægge et krav om funktionel adskillelse, forelægger den
Kommissionen en anmodning, der omfatter:
a) dokumentation, der underbygger den nationale tilsynsmyndigheds konklusioner, jf. stk. 1
535
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0536.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
b)en begrundet vurdering, hvori det konkluderes, at der ingen eller ringe udsigt er til effektiv og bæredygtig
infrastrukturbaseret konkurrence inden for en rimelig tidshorisont
c)en analyse af de forventede konsekvenser for den nationale tilsynsmyndighed, for virksomheden, især de
ansatte i den særskilte virksomhed og sektoren for elektronisk kommunikation som helhed, og for
incitamenter til at investere deri, navnlig med hensyn til behovet for at sikre social og territorial
samhørighed, samt for andreinteressenter, herunder navnlig de forventede konsekvenser for konkurrencen
og eventuelle følgevirkninger for forbrugerne
d)en analyse af årsagerne til, at denne forpligtelse vil være det mest effektive middel til at gennemføre
afhjælpende foranstaltninger med sigte på at håndtere de konstaterede konkurrenceproblemer eller
markedssvigt.
3. Udkastet til foranstaltninger skal omfatte følgende elementer:
a)nøje oplysninger om adskillelsens art og grad, herunder navnlig den særskilte forretningsenheds retlige
status
b)en udpegning af den særskilte forretningsenheds aktiver samt de produkter eller tjenester, der skal leveres
af denne forretningsenhed
c)de organisatoriske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre personalets uafhængighed i den særskilte
forretningsenhed, og den dertil svarende incitamentsstruktur
d) regler til sikring af forpligtelsernes overholdelse
e) regler til sikring af gennemsigtighed omkring driftsprocedurerne, navnlig over for andre interessenter
f)et overvågningsprogram med henblik på at sikre, at forpligtelserne overholdes, herunder offentliggørelsen
af en årlig rapport.
Når Kommissionen har truffet afgørelse i henhold til artikel 68, stk. 3, om udkastet til foranstaltninger
gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 67 en koordineret analyse af de
forskellige markeder med tilknytning til adgangsnettet. På grundlag af denne analyse træffer den nationale
tilsynsmyndighed i overensstemmelse med procedurerne i artikel 23 og 32 afgørelse om at pålægge,
opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser.
4. En virksomhed, der er pålagt funktionel adskillelse, kan pålægges enhver af de forpligtelser, der er
omhandlet i artikel 69-74 på ethvert specifikt marked, hvor den i overensstemmelse med artikel 67 er
udpeget som virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af
Kommissionen i medfør af artikel 68, stk. 3.
Artikel 78
Frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder
1. En virksomhed, der i overensstemmelse med artikel 67 er udpeget som havende en stærk
markedsposition på et eller flere relevante markeder, skal underrette den nationale tilsynsmyndighed mindst
tre måneder inden, hvis den agter at overdrage sine lokale adgangsnetaktiver eller en væsentlig del heraf til
en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt forretningsenhed med henblik på at give
alle detailudbydere, herunder virksomhedens egne detailafdelinger, fuldt ud tilsvarende adgangsprodukter.
Disse virksomheder skal også underrette den nationale tilsynsmyndighed om enhver ændring af denne plan
og om slutresultatet af adskillelsesprocessen.
Sådanne virksomheder kan også afgive tilsagn om adgangsbetingelser, der skal gælde for dens net i løbet af
gennemførelsesperioden, efter at den foreslåede form for adskillelse er gennemført, med henblik på at sikre
tredjepart effektiv og ikkediskriminerende adgang. Tilbuddet om tilsagn skal indeholde tilstrækkelige
detaljer, herunder om tidspunktet for og varigheden af gennemførelsen, til, at den nationale
536
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0537.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
tilsynsmyndighed kan udføre sine opgaver i henhold til stk. 2. Sådanne tilsagn kan forlænges ud over den
maksimale frist for markedsundersøgelser, der er fastsat i artikel 67, stk. 5.
2. Den nationale tilsynsmyndighed vurderer, hvilke følger den planlagte transaktion sammen med
eventuelle afgivne tilsagn har for de gældende forpligtelser i henhold til dette direktiv.
Til det formål gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 67 en analyse af de
forskellige markeder med tilknytning til adgangsnettet.
Den nationale tilsynsmyndighed tager hensyn til eventuelle tilsagn fra virksomheden, navnlig vedrørende
målene i artikel 3. Den nationale tilsynsmyndighed konsulterer i den forbindelse tredjeparter i
overensstemmelse med artikel 23, navnlig de tredjeparter, der er direkte berørt af den påtænkte transaktion.
På grundlag af resultatet af analysen træffer den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med
procedurerne i artikel 23 og 32 afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser, idet
artikel 80 anvendes, hvor det er relevant. Den nationale tilsynsmyndighed kan i sin afgørelse gøre tilsagnene
helt eller delvist bindende. Uanset artikel 67, stk. 5, kan den nationale tilsynsmyndighed gøre tilsagnene helt
eller delvist bindende i hele den periode, som de afgives for.
3. Med forbehold af artikel 80 kan den juridisk eller driftsmæssigt særskilte forretningsenhed, der er blevet
udpeget som havende en stærk markedsposition på ethvert specifikt marked i henhold til artikel 67, om
nødvendigt pålægges enhver af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 69-74, eller enhver anden
forpligtelse, der er godkendt af Kommissionen i medfør af artikel 68, stk. 3, såfremt alle andre tilsagn, der er
afgivet, er utilstrækkelige til at kunne opfylde målene i artikel 3.
4. Den nationale tilsynsmyndighed fører tilsyn med gennemførelsen af de af virksomhederne afgivne
tilsagn, som tilsynsmyndigheden har gjort bindende i henhold til stk. 2, og tager stilling til en eventuel
forlængelse af tilsagnene, når den periode, som de indledningsvis blev afgivet for, er udløbet.
Artikel 79
Tilsagnsprocedure
1. Virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, kan afgive tilsagn til den nationale
tilsynsmyndighed vedrørende betingelser for adgang, saminvestering eller begge dele, der finder anvendelse
på deres net, for så vidt angår bl.a.:
a)samarbejdsordninger, som er relevante for vurderingen af hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede
forpligtelser i henhold til artikel 68
b) saminvestering i net med meget høj kapacitet i henhold til artikel 76 eller
c)effektiv og ikkediskriminerende adgang for tredjeparter i henhold til artikel 78, både i løbet af en
gennemførelsesperiode med frivillig adskillelse af en vertikalt integreret virksomhed, og efter at den
foreslåede form for adskillelse er gennemført.
Tilbuddet om tilsagn skal være tilstrækkelig detaljeret, herunder med hensyn til tidsplanen og rammerne for
tilsagnenes gennemførelse og deres varighed for at give den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at
foretage sin vurdering i henhold til stk. 2. Sådanne tilsagn kan forlænges ud over perioderne for
gennemførelse af markedsanalyser som fastsat i artikel 67, stk. 5.
2. For at vurdere tilsagn afgivet af en virksomhed i henhold til stk. 1 foretager den nationale
tilsynsmyndighed, medmindre sådanne tilsagn tydeligvis ikke opfylder en eller flere af de pågældende
betingelser eller et eller flere af de pågældende kriterier, en markedstest, navnlig vedrørende de tilbudte
vilkår, ved at gennemføre en offentlig høring af interesserede parter, navnlig de tredjeparter, der er direkte
berørt. Potentielle medinvestorer eller adgangssøgende kan fremsætte synspunkter om overholdelsen af de
afgivne tilsagn med de betingelser, der er fastsat i artikel 68, 76 eller 78, alt efter hvad der er relevant, og kan
foreslå ændringer.
537
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0538.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
For så vidt angår tilsagn, der er afgivet i henhold til denne artikel, tager den nationale tilsynsmyndighed ved
vurderingen af forpligtelser i henhold til artikel 68, stk. 4, særlig hensyn til:
a) dokumentation vedrørende en fair og rimelig karakter af de afgivne tilsagn,
b) tilsagnenes åbenhed over for alle markedsdeltagere,
c)rettidig tilvejebringelse af adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende betingelser, herunder til net
med meget høj kapacitet, forud for lanceringen af tilknyttede detailtjenester og
d)de afgivne tilsagns generelle tilstrækkelighed med hensyn til at muliggøre bæredygtig konkurrence på
downstreammarkeder og at fremme samarbejde om udrulning og ibrugtagning af net med meget høj
kapacitet til gavn for slutbrugerne.
Under hensyntagen til alle de synspunkter, der er kommet til udtryk under høringen, og til, hvor
repræsentative disse synspunkter er for de forskellige interessenter, meddeler den nationale
tilsynsmyndighed den virksomhed, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, sine foreløbige
konklusioner om, hvorvidt de afgivne tilsagn opfylder de mål og kriterier og overholder de procedurer, som
er omhandlet i denne artikel og i artikel 68, 76 eller 78, alt efter hvad der er relevant, og på hvilke betingelser
den kan overveje at gøre tilsagnene bindende. Virksomheden kan ændre sit oprindelige tilbud for at tage
hensyn til de foreløbige konklusioner fra den nationale tilsynsmyndighed og med henblik på at opfylde de
kriterier, der er fastsat i denne artikel og i artikel 68, 76 eller 78, alt efter hvad der er relevant.
3. Uden at dette berører artikel 76, stk. 2, første afsnit, kan den nationale tilsynsmyndighed vedtage en
afgørelse for at gøre tilsagnene helt eller delvist bindende.
Uanset artikel 67, stk. 5, kan den nationale tilsynsmyndighed gøre nogle af eller alle tilsagnene bindende for
en bestemt periode, som kan være hele den periode, for hvilken de tilbydes, og i tilfælde af
saminvesteringstilsagn, der er bindende i henhold til artikel 76, stk. 2, første afsnit, gøre dem bindende for en
periode på mindst syv år.
Med forbehold af artikel 76, er denne artikel ikke til hinder for anvendelse af markedsanalyseproceduren i
henhold til artikel 67 og pålæggelse af forpligtelser i henhold til artikel 68.
Hvis den nationale tilsynsmyndighed gør tilsagn bindende i henhold til denne artikel, skal den i henhold til
artikel 68 vurdere konsekvenserne af denne afgørelse for markedsudviklingen og hensigtsmæssigheden af
eventuelle forpligtelser, som den har pålagt eller i mangel af disse tilsagn ville have overvejet at pålægge i
henhold til nævnte artikel eller artikel 69-74. Når den nationale tilsynsmyndighed meddeler det pågældende
udkast til foranstaltning i henhold til artikel 68 i overensstemmelse med artikel 32, ledsages det meddelte
udkast til foranstaltning af tilsagnsafgørelsen.
4. Den nationale tilsynsmyndighed overvåger, fører tilsyn med og sikrer overholdelse af tilsagnene, som
den har gjort bindende i henhold til stk. 3, på samme måde som den overvåger, fører tilsyn med og sikrer
opfyldelse af de pålagte forpligtelser i henhold til artikel 68, og tager stilling til en forlængelse af tilsagnene
for den periode, for hvilken de er blevet gjort bindende, når den oprindelige periode udløber. Hvis den
nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at en virksomhed ikke har opfyldt de tilsagn, som er gjort bindende
i overensstemmelse med stk. 3, kan den pålægge virksomheden sanktioner i overensstemmelse med
artikel 29. Uden at dette berører proceduren for sikring af opfyldelse af specifikke forpligtelser i henhold til
artikel 30, kan den nationale tilsynsmyndighed revurdere de forpligtelser, der er pålagt i overensstemmelse
med artikel 68, stk. 6.
Artikel 80
Virksomheder, der udelukkende opererer på engrosniveau
1. En national tilsynsmyndighed, der udpeger en virksomhed, der ikke er aktiv på noget detailmarked for
elektroniske kommunikationstjenester, som havende en stærk markedsposition på et eller flere
engrosmarkeder, jf. artikel 67, vurderer, om den pågældende virksomhed har følgende egenskaber:
538
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0539.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
a)alle selskaber og forretningsenheder inden for virksomheden, alle selskaber, som kontrolleres, men ikke
nødvendigvis ejes fuldstændig, af den samme endelige ejer, og eventuelle aktionærer, der kan udøve
kontrol over virksomheden, har kun nuværende og planlagte aktiviteter på engrosmarkeder for elektroniske
kommunikationstjenester, og de har derfor ikke nogen aktiviteter på noget detailmarked for elektroniske
kommunikationstjenester til slutbrugere i Unionen
b)virksomheden er ikke forpligtet til at handle med en enkelt, selvstændig virksomhed senere i
forsyningskæden, som er aktiv på et detailmarked for elektroniske kommunikationstjenester til slutbrugere,
på grund af en eksklusivaftale eller en aftale, som de facto udgør en eksklusivaftale.
2. Hvis den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan
tilsynsmyndigheden kun pålægge den pågældende virksomhed forpligtelser i henhold til artikel 70 og 73
eller vedrørende fair og rimelig prisfastsættelse, hvis det er berettiget på grundlag af en markedsanalyse,
herunder en fremadrettet vurdering af den sandsynlige adfærd for virksomheden, der er udpeget som havende
en stærk markedsposition.
3. Den nationale tilsynsmyndighed reviderer de forpligtelser, der er pålagt virksomheden i henhold til denne
artikel, hvis den konkluderer, at betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, og den lader artikel 67-74
finde anvendelse, hvis det er relevant. Virksomhederne underretter straks den nationale tilsynsmyndighed om
eventuelle ændringer af de forhold, der er relevante for stk. 1, litra a) og b).
4. Den nationale tilsynsmyndighed reviderer også forpligtelser pålagt virksomheden i henhold til denne
artikel, hvis den på grundlag af beviser for betingelser og vilkår, som virksomheden tilbyder sine kunder
senere i forsyningskæden, konkluderer, at der er opstået eller sandsynligvis vil opstå konkurrenceproblemer
til ulempe for slutbrugerne, som kræver, at der pålægges en eller flere af forpligtelserne i artikel 69, 71, 72
eller 74, eller at de pålagte forpligtelser ændres i overensstemmelse med stk. 2.
5. Pålæggelsen af forpligtelser og revision af disse i overensstemmelse med denne artikel gennemføres i
henhold til procedurerne i artikel 23, 32 og 33.
Artikel 81
Migrering fra oprindelig infrastruktur
1. Virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder
i overensstemmelse med artikel 67, underretter den nationale tilsynsmyndighed på forhånd og i god tid, hvis
de planlægger at afvikle eller med ny infrastruktur erstatte dele af nettet, herunder oprindelig infrastruktur,
som er nødvendig for at drive et kobbernet, og som er underlagt forpligtelser i henhold til artikel 68-80.
2. Den nationale tilsynsmyndighed sikrer, at afviklings- eller erstatningsprocessen omfatter en transparent
tidsplan og transparente betingelser, herunder en passende anmeldelses- og overgangsperiode, og at der er
adgang til alternative produkter af som minimum sammenlignelig kvalitet, som giver adgang til den
opgraderede netinfrastruktur, der træder i stedet for de erstattede elementer, hvis dette er nødvendigt for at
sikre konkurrence og slutbrugernes rettigheder.
For aktiver, der foreslås afviklet eller erstattet, kan den nationale tilsynsmyndighed ophæve forpligtelserne
efter at have konstateret, at adgangsudbyderen:
a)har skabt de rette betingelser for migrering, herunder gjort et alternativt adgangsprodukt af som minimum
sammenlignelig kvalitet tilgængeligt, som kunne nås via den oprindelige infrastruktur, der giver de
adgangssøgende mulighed for at nå ud til de samme slutbrugere, og
b)har overholdt de betingelser og processer, som er meddelt den nationale tilsynsmyndighed i henhold til
denne artikel.
En sådan ophævelse skal gennemføres i henhold til procedurerne i artikel 23, 32 og 33.
539
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0540.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Denne artikel berører ikke tilgængeligheden af regulerede produkter, som den nationale
tilsynsmyndighed pålægger den opgraderede netinfrastruktur i overensstemmelse med procedurerne, der er
fastsat i artikel 67 og 68.
Artikel 82
BEREC's retningslinjer om net med meget høj kapacitet
Senest den 21. december 2020 fastlægger BEREC efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med
Kommissionen retningslinjer for de kriterier, som et net skal opfylde for at blive anset for et net med meget
høj kapacitet, navnlig for så vidt angår båndbredde til down- og uplink, robusthed, fejlrelaterede parametre
samt latenstid og variation i denne. De nationale tilsynsmyndigheder skal tage størst muligt hensyn til disse
retningslinjer. BEREC ajourfører retningslinjerne senest den 31. december 2025 og regelmæssigt derefter.
KAPITEL V
Tilsyn med detailtjenester
Artikel 83
Tilsyn med detailtjenester
1. Medlemsstaterne kan sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger virksomheder, der er udpeget
som havende en stærk markedsposition på et bestemt detailmarked i henhold til artikel 63, passende
reguleringsmæssige forpligtelser, hvis:
a)en national tilsynsmyndighed som resultat af en markedsanalyse foretaget i overensstemmelse med
artikel 67 konstaterer, at der på et bestemt detailmarked, der er identificeret i overensstemmelse med
artikel 64, ikke er effektiv konkurrence, og
b)den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at de pålagte forpligtelser i henhold til artikel 69-74 ikke vil
føre til opnåelse af de mål, der er fastsat i artikel 3.
2. Forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, skal være baseret på det konstaterede problems art og være
forholdsmæssige og begrundede under hensyn til de i artikel 3 omhandlede målsætninger. Pålagte
forpligtelser kan omfatte krav om, at de udpegede virksomheder ikke forlanger urimeligt høje priser,
hæmmer markedsadgang eller begrænser konkurrencen ved at fastsætte urimeligt lave priser, uberettiget
favorisere bestemte slutbrugere eller foretage urimelig bundtning af tjenester. De nationale
tilsynsmyndigheder kan over for sådanne virksomheder lægge et passende loft over detailpriserne eller træffe
foranstaltninger til at kontrollere individuelle takster eller til at gøre takster omkostningsbaserede eller
baseret på priserne på sammenlignelige markeder for at beskytte slutbrugernes interesser og fremme effektiv
konkurrence.
3. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at der, når en virksomhed er underlagt detailtakstregulering eller
anden relevant detailkontrol, anvendes de fornødne og relevante omkostningsregnskabssystemer. De
nationale tilsynsmyndigheder kan specificere, hvilket format og hvilken beregningsmetode der skal
anvendes. Overholdelse af omkostningsregnskabssystemet kontrolleres af en kompetent uafhængig instans.
De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at der årligt offentliggøres en erklæring vedrørende
overholdelse.
4. Uden at dette berører artikel 85 og 88, anvender de nationale tilsynsmyndigheder ikke de i stk. 1
omhandlede detailkontrolordninger på geografiske markeder eller detailmarkeder, hvis de har forvisset sig
om, at der er effektiv konkurrence.
DEL III
540
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0541.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
TJENESTER
AFSNIT I
FORSYNINGSPLIGT
Artikel 84
Forsyningspligtydelser til en overkommelig pris
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle forbrugere på deres områder under hensyntagen til særlige nationale
forhold har adgang til en tilgængelig tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og til
talekommunikationstjenester til en overkommelig pris og af den kvalitet, der er specificeret for deres
områder, herunder den underliggende forbindelse, på et fast sted.
2. Medlemsstaterne kan endvidere sikre, at tjenester som omhandlet i stk. 1, der ikke leveres på et fast sted,
har en overkommelig pris, hvis de finder dette nødvendigt for at sikre forbrugernes fulde sociale og
økonomiske deltagelse i samfundet.
3. Hver medlemsstat definerer under hensyntagen til nationale forhold og den minimumsbåndbredde, som
flertallet af forbrugere nyder godt af på den pågældende medlemsstats område, og under hensyntagen til
BEREC's rapport om bedste praksis den tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangstjeneste med henblik på
stk. 1 for at sikre den båndbredde, der er nødvendig for social og økonomisk deltagelse i samfundet. En
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste er i stand til at levere den båndbredde, der er nødvendig for
mindst at understøtte det minimum af tjenester, der er fastsat i bilag V.
Senest den 21. juni 2020 udarbejder BEREC for at bidrage til en konsekvent anvendelse af denne artikel
efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen under hensyntagen til tilgængelige
oplysninger fra Kommissionen (Eurostat) en rapport om medlemsstaternes bedste praksis til støtte for
definitionen på en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste i medfør af første afsnit. Denne rapport
ajourføres regelmæssigt for at afspejle den teknologiske udvikling og ændringer i forbrugernes
brugsmønstre.
4. Når en forbruger anmoder herom, kan den forbindelse, der er omhandlet i stk. 1 og, hvis det er relevant,
stk. 2, begrænses til at understøtte talekommunikationstjenester.
5. Medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for denne artikel til også at omfatte slutbrugere, der er
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt nonprofitorganisationer.
Artikel 85
Udbud af forsyningspligtydelser til en overkommelig pris
1. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger i koordination med andre kompetente myndigheder
udviklingen og niveauet af de på markedet tilgængelige detailpriser for de tjenester, som er omhandlet i
artikel 84, stk. 1, navnlig i forhold til nationale priser og national forbrugerindkomst.
2. Hvis en medlemsstat fastsætter, at detailpriserne for de tjenester, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1,
under hensyntagen til de nationale forhold ikke er overkommelige, fordi forbrugere med en lav indkomst
eller særlige sociale behov er forhindret i at få adgang til disse tjenester, træffer den foranstaltninger for at
sikre, at sådanne forbrugere kan betale for tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangstjeneste og
talekommunikationstjenester som minimum på et fast sted.
Med henblik herpå kan medlemsstaterne sikre, at der ydes støtte til sådanne forbrugere til
kommunikationsformål, eller de kan pålægge udbydere af sådanne tjenester at tilbyde disse forbrugere
takstvalgmuligheder eller -pakker, der er anderledes end dem, som de leverer på normale kommercielle
541
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0542.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
betingelser, eller begge dele. Med henblik herpå kan medlemsstaterne kræve, at sådanne udbydere anvender
fælles takster, herunder geografisk udligning, i hele området.
Under særlige omstændigheder, navnlig hvis pålæggelsen af forpligtelser i henhold til nærværende stykkes
andet afsnit, på alle udbydere ville medføre en påvist overdreven administrativ eller finansiel byrde for
udbyderne eller den pågældende medlemsstat, kan en medlemsstat undtagelsesvis beslutte kun at pålægge
udpegede virksomheder forpligtelse til at tilbyde disse særlige takstvalgmuligheder eller -pakker. Artikel 86
finder tilsvarende anvendelse på sådanne udpegelser. Hvis en medlemsstat udpeger virksomheder, sikrer den,
at alle forbrugere med en lav indkomst eller særlige sociale behov nyder godt af et udvalg af virksomheder,
som tilbyder takstvalgmuligheder, der er målrettet deres behov, medmindre sikring af et sådant udvalg er
umulig eller ville skabe en overdreven yderligere organisatorisk eller finansiel byrde.
Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere, som er berettigede til disse takstvalgmuligheder eller -pakker, har ret
til indgå en aftale med en tjenesteudbyder som omhandlet i artikel 84, stk. 1, eller med en virksomhed, der er
udpeget i overensstemmelse med nærværende stykke, og at deres nummer forbliver tilgængeligt for dem i en
tilstrækkelig periode og uberettiget afbrydelse af tjenesten undgås.
3. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der tilbyder forbrugere med en lav indkomst eller særlige
sociale behov takstvalgmuligheder eller -pakker i henhold til stk. 2, holder de nationale tilsynsmyndigheder
og andre kompetente myndigheder informeret om detaljerne i disse tilbud. De nationale tilsynsmyndigheder
sikrer i koordination med andre kompetente myndigheder, at de betingelser, hvorpå virksomhederne tilbyder
takstvalgmuligheder eller -pakker i henhold til stk. 2, er fuldt transparente og offentliggøres og anvendes i
overensstemmelse med princippet om ikkediskrimination. De nationale tilsynsmyndigheder kan i
koordination med andre kompetente myndigheder kræve, at sådanne takstvalgmuligheder eller -pakker
ændres eller trækkes tilbage.
4. Medlemsstaterne sikrer under hensyntagen til nationale forhold, at der ydes passende støtte til forbrugere
med handicap, og, hvis det er relevant, at der træffes andre specifikke foranstaltninger med henblik på at
sikre, at relevant terminaludstyr og specifikt udstyr og specifikke tjenester, der fremmer lige adgang,
herunder om nødvendigt totale konversationstjenester og relætjenester, er tilgængelige og fås til en
overkommelig pris.
5. Når medlemsstaterne anvender denne artikel, skal de søge at minimere fordrejning af markedsvilkårene.
6. Medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet i denne artikel til også at omfatte slutbrugere, der er
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt nonprofitorganisationer.
Artikel 86
Adgang til forsyningspligtydelser
1. Hvis en medlemsstat under hensyntagen til resultaterne, hvis de foreligger, af den geografiske
undersøgelse foretaget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, og om nødvendigt eventuel supplerende
dokumentation har påvist, at tilgængeligheden på et fast sted af en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste som fastsat i overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, og af en
talekommunikationstjeneste ikke kan sikres på normale kommercielle vilkår eller gennem andre mulige
offentlige politikredskaber på sit nationale område eller forskellige dele heraf, kan den pålægge en passende
forsyningspligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger fra slutbrugere om adgang til disse tjenester på
de pågældende dele af medlemsstatens område.
2. Medlemsstaterne fastlægger den mest effektive og hensigtsmæssige strategi til at sikre tilgængelighed af
en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste på et fast sted som fastsat i overensstemmelse med
artikel 84, stk. 3, og af en talekommunikationstjeneste under hensyntagen til principperne om objektivitet,
gennemsigtighed, ikkediskrimination og proportionalitet. Medlemsstaterne skal tilstræbe at minimere
konkurrenceforvridningen, navnlig udbud af tjenester til priser eller på betingelser eller vilkår, der afviger fra
almindelige kommercielle betingelser, idet de samtidig tilgodeser samfundets interesser.
542
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0543.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Hvis medlemsstaterne beslutter at pålægge forpligtelser for at sikre tilgængelighed på et fast sted for
slutbrugere af en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste som fastsat i overensstemmelse med
artikel 84, stk. 3, og af en talekommunikationstjeneste, kan de navnlig udpege en eller flere virksomheder til
at garantere sådan tilgængelighed på hele det nationale område. Medlemsstaterne kan udpege forskellige
virksomheder eller grupper af virksomheder til at levere tilstrækkelige bredbåndsinternetadgangstjeneste og
talekommunikationstjenester på et fast sted eller til at dække forskellige dele af det nationale område.
4. Når medlemsstaterne udpeger virksomheder i dele af eller på hele det nationale område til at sikre
tilgængelighed af tjenester i henhold til stk. 3, skal de anvende en effektiv, objektiv, transparent og
ikkediskriminerende udpegningsmetode, der sikrer, at ingen virksomhed på forhånd er udelukket fra at blive
udpeget. Sådanne udpegningsmetoder skal sikre, at en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og
talekommunikationstjenester på et fast sted tilvejebringes på en omkostningseffektiv måde og kan anvendes
som et middel til at bestemme nettoomkostningerne ved forsyningspligten, jf. artikel 89.
5. Når en virksomhed, som er udpeget i henhold til stk. 3, vil afhænde sine lokale adgangsnetaktiver eller en
væsentlig del heraf til en særskilt juridisk enhed med et andet ejerskab, underretter den i forvejen og i rimelig
tid den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetente myndighed, så denne myndighed kan bedømme
den påtænkte transaktions indvirkning på udbuddet på et fast sted af en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste som fastsat i overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, og af en
talekommunikationstjeneste. Den nationale tilsynsmyndighed eller anden kompetente myndighed kan
pålægge, ændre eller ophæve særlige forpligtelser i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.
Artikel 87
Status for den eksisterende forsyningspligt
Medlemsstaterne kan fortsat sikre tilgængelighed af og en overkommelig pris for andre tjenester end en
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste som fastsat i overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, og en
talekommunikationstjeneste på et fast sted, som var i drift den 20. december 2018, hvis det kan godtgøres, at
der er behov for sådanne tjenester i under hensyntagen til de nationale forhold. Hvis medlemsstaterne
udpeger virksomheder til i dele af eller på hele det nationale område at levere sådanne tjenester, finder
artikel 86 anvendelse. Finansieringen af disse forpligtelser skal være i overensstemmelse med artikel 90.
Medlemsstaterne reviderer de forpligtelser, der er pålagt i henhold til denne artikel, senest den 21. december
2021 og derefter hvert tredje år.
Artikel 88
Kontrol med udgifter
1. Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med udbud af faciliteter og tjenester ud over de i artikel 84
omhandlede,
at
udbydere
af
en
tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste
og
af
talekommunikationstjenester i henhold til artikel 84-87 fastsætter vilkår og betingelser på en sådan måde, at
slutbrugeren ikke er tvunget til at betale for faciliteter eller tjenester, der ikke er nødvendige for eller kræves
til den tjeneste, der er anmodet om.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de udbydere af en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og
talekommunikationstjenester, der er omhandlet i artikel 84, og som udbyder tjenester i henhold til artikel 85,
tilbyder de særlige faciliteter og tjenester i bilag VI, del A, alt efter hvad der er relevant, således at
forbrugerne kan overvåge og kontrollere udgifter. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne udbydere indfører et
system til at hindre uberettiget afbrydelse af talekommunikationstjenester eller af en tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste for de forbrugere, der er omhandlet i artikel 85, herunder en passende
mekanisme til at kontrollere fortsat interesse i at anvende tjenesten.
Medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet i dette stykke til også at omfatte slutbrugere, der er
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt nonprofitorganisationer.
543
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0544.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Hver medlemsstat sikrer, at den kompetente myndighed kan frafalde kravene i stk. 2 på hele eller dele af
sit nationale område, hvis den kompetente myndighed har forvisset sig om, at faciliteten er tilgængelig i vid
udstrækning.
Artikel 89
Beregning af omkostninger ved forsyningspligt
1. Hvis
de
nationale
tilsynsmyndigheder
finder,
at
udbud
af
en
tilstrækkelig
bredbåndsinternetadgangstjeneste som fastsat i overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, og af en
talekommunikationstjeneste som fastlagt i artikel 84, 85 og 86 eller fortsættelse af den eksisterende
forsyningspligt, jf. artikel 87, kan udgøre en urimelig byrde for udbydere af sådanne tjenester, som anmoder
om kompensation, beregner de nationale tilsynsmyndigheder nettoomkostningerne herved.
De nationale tilsynsmyndigheder skal med henblik herpå:
a)beregne nettoomkostningerne ved den pågældende forsyningspligt, idet der tages hensyn til eventuelle
markedsfordele, som en udbyder af en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste som fastsat i
overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, og en talekommunikationstjeneste som fastsat i artikel 84, 85 og
86 eller fortsættelse af den eksisterende forsyningspligt som fastsat i artikel 87 nyder godt af, jf. bilag VII,
eller
b)anvende de nettoomkostninger ved varetagelse af forsyningspligt, der
udpegningsmekanisme i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4.
bestemmes
ved
en
2. De regnskaber og oplysninger, der ligger til grund for beregningen af nettoomkostningerne ved
forsyningspligten, jf. stk. 1, andet afsnit, litra a), kvalitetskontrolleres eller verificeres af den nationale
tilsynsmyndighed eller en af de berørte parter uafhængig instans, der er godkendt af den nationale
tilsynsmyndighed. Resultaterne af omkostningsberegningen og kvalitetskontrollens konklusioner er offentligt
tilgængelige.
Artikel 90
Finansiering af forsyningspligt
1. Såfremt de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af den i artikel 89 omhandlede
nettoomkostningsberegning mener, at en udbyder pålægges en urimelig byrde, skal medlemsstaterne efter
anmodning fra den pågældende udbyder beslutte at gøre en eller begge af følgende:
a)indføre en ordning, der på transparente vilkår giver den pågældende udbyder kompensation fra offentlige
midler for de beregnede nettoomkostninger,
b)dele nettoomkostningerne ved forsyningspligt mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester.
2. Såfremt nettoomkostningerne deles i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra b), fastlægger
medlemsstaterne en deleordning, som forvaltes af den nationale tilsynsmyndighed eller af en af de
begunstigede uafhængig instans under de nationale tilsynsmyndigheders tilsyn. Kun nettoomkostningerne
som fastsat i henhold til artikel 89 ved forpligtelserne i artikel 84-87 kan finansieres.
Deleordningen skal overholde principperne om gennemsigtighed, mindst mulig konkurrenceforvridning,
ikkediskrimination og proportionalitet, jf. principperne i bilag VII, del B. Medlemsstaterne kan vælge ikke at
kræve bidrag fra virksomheder, hvis nationale omsætning er under en fastsat grænse.
Eventuelle udgifter i forbindelse med deling af omkostningerne ved forsyningspligt skal udskilles og anføres
særskilt for hver virksomhed. Sådanne udgifter kan ikke pålægges eller afkræves virksomheder, der ikke
udbyder tjenester i den medlemsstat, som har indført deleordningen.
544
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0545.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 91
Gennemsigtighed
1. Hvis nettoomkostningerne ved forsyningspligt beregnes i overensstemmelse med artikel 89, sikrer de
nationale tilsynsmyndigheder, at principperne for beregning af nettoomkostninger, herunder oplysninger om
den metode, der skal anvendes, er offentligt tilgængelige.
Såfremt en ordning til deling af nettoomkostningerne ved forsyningspligt som omhandlet i artikel 90, stk. 2,
indføres, sikrer de nationale tilsynsmyndigheder, at principperne for omkostningsdeling og godtgørelse af
nettoomkostningerne er offentligt tilgængelige.
2. Med forbehold af EU-regler og nationale regler om kommerciel fortrolighed offentliggør de nationale
tilsynsmyndigheder en årlig rapport med oplysninger om de beregnede omkostninger ved forsyningspligt
med angivelse af alle involverede virksomheders bidrag, herunder eventuelle markedsmæssige fordele, der
kan være tilflydt den eller de pågældende virksomheder som følge af forsyningspligten, jf. artikel 84-87.
Artikel 92
Supplerende obligatoriske tjenester
Medlemsstaterne kan beslutte at stille tjenester ud over dem, der er omfattet af forsyningspligt som
omhandlet i artikel 83-86, til rådighed for offentligheden på deres områder. I et sådanne tilfælde kan der ikke
indføres en kompensationsordning, der omfatter bestemte virksomheder.
AFSNIT II
NUMMERRESSOURCER
Artikel 93
Nummerressourcer
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder
kontrollerer tildelingen af brugsrettigheder til alle nationale nummerressourcer og forvaltningen af de
nationale nummerplaner, og at de stiller tilstrækkelige nummerressourcer til rådighed med henblik på udbud
af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres
objektive, transparente og ikkediskriminerende procedurer for tildeling af brugsrettigheder til nationale
nummerressourcer.
2. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder kan også tildele brugsrettigheder
til nummerressourcer fra de nationale nummerplaner med henblik på levering af specifikke tjenester til andre
virksomheder end udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, forudsat at tilstrækkelige
nummerressourcer gøres tilgængelige til at opfylde den nuværende og forudsigelige fremtidige efterspørgsel.
Disse virksomheder skal vise deres evne til at forvalte nummerressourcerne og opfylde eventuelle relevante
krav fastsat i henhold til artikel 94. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder
kan suspendere yderligere tildeling af brugsrettigheder til nummerressourcer til sådanne virksomheder, hvis
det påvises, at der er risiko for at udtømme nummerressourcerne.
For at bidrage til en konsekvent anvendelse af dette stykke vedtager BEREC senest den 21. juni 2020 efter
høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen retningslinjer for fælles kriterier for
vurdering af evnen til at forvalte nummerressourcer og risikoen for at udtømme nummerressourcerne.
3. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder sikrer, at nationale nummerplaner
og -procedurer administreres således, at alle udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester og de virksomheder, der lever op til kriterierne i stk. 2, behandles lige.
Medlemsstaterne sikrer navnlig, at en virksomhed, som har fået tildelt brugsrettigheder til
545
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0546.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
nummerressourcer, ikke diskriminerer andre udbydere af elektroniske kommunikationstjenester med hensyn
til de nummerressourcer, der anvendes til at give adgang til deres tjenester.
4. Hver medlemsstat sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder stiller
en serie af ikkegeografiske numre til rådighed, som kan bruges til at levere andre elektroniske
kommunikationstjenester end interpersonelle kommunikationstjenester på hele Unionens område, dog med
forbehold af forordning (EU) nr. 531/2012 og artikel 97, stk. 2, i dette direktiv. Hvis brugsrettigheder til
nummerressourcer er tildelt virksomheder, som ikke er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester, i henhold til stk. 2, finder nærværende stykke anvendelse på de specifikke tjenester, til levering af
hvilke brugsrettigheder er tildelt.
De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder sikrer, at de tilknyttede betingelser,
der er anført i bilag I, del E, for brugsrettigheder til nummerressourcer, der anvendes til at levere tjenester
uden for en medlemsstats landekode, og håndhævelsen af disse er lige så streng som de betingelser og den
håndhævelse, der gælder for tjenester leveret inden for medlemsstatens landekode, i overensstemmelse med
dette direktiv. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder sikrer også i
overensstemmelse med artikel 94, stk. 6, at udbydere, der bruger nummerressourcer fra egen landekode i
andre medlemsstater, overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne og andre nationale regler vedrørende brug af
nummerressourcer i de medlemsstater, hvor nummerressourcerne bruges. Denne forpligtelse berører ikke de
pågældende medlemsstaters kompetente myndigheders håndhævelsesbeføjelser.
BEREC bistår på deres anmodning de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder
med at koordinere deres aktiviteter med henblik på at sikre effektiv forvaltning af nummerressourcer med ret
til ekstraterritorial anvendelse i Unionen.
For at fremme de nationale tilsynsmyndigheders eller andre kompetente myndigheders overvågning af
opfyldelse af kravene i dette stykke opretter BEREC en database over nummerressourcer med ret til
ekstraterritorial anvendelse i Unionen. Med henblik herpå indberetter de nationale tilsynsmyndigheder eller
andre kompetente myndigheder de relevante oplysninger til BEREC. I tilfælde, hvor den nationale
tilsynsmyndighed ikke tildeler nummerressourcer med ret til ekstraterritorial anvendelse i Unionen, hører
den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tildeling eller forvaltning heraf, den nationale
tilsynsmyndighed.
5. Medlemsstaterne sikrer, at »00« er standardpræfiks for internationale opkald. Der kan indføres eller
opretholdes særordninger for brug af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester mellem
områder, der støder op til hinanden på hver sin side af grænsen mellem medlemsstater.
Medlemsstater kan aftale at dele en fælles nummerplan for alle eller specifikke kategorier af numre.
Slutbrugerne, der er påvirket af sådanne ordninger eller aftaler, informeres fyldestgørende.
6. Med forbehold af artikel 106 fremmer medlemsstaterne, hvor det er teknisk muligt, trådløs
provisionering for at gøre det lettere for slutbrugerne at skifte udbyder af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, især udbydere og slutbrugere af maskine-til-maskine-tjenester.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale nummerplaner og alle senere tillæg og ændringer hertil
offentliggøres, med hensynet til statens sikkerhed som eneste begrænsning.
8. Medlemsstaterne støtter harmoniseringen af særlige numre eller nummerserier i Unionen, hvor dette både
får det indre marked til at fungere bedre og fremmer udviklingen af paneuropæiske tjenester. Hvis det er
nødvendigt for at imødekomme uopfyldt grænseoverskridende eller paneuropæisk efterspørgsel efter
nummerressourcer, vedtager Kommissionen under størst mulig hensyntagen til BEREC's udtalelse
gennemførelsesretsakter om harmonisering af specifikke numre eller nummerserier.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
Artikel 94
546
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0547.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Procedure for tildeling af brugsrettigheder til nummerressourcer
1. Hvor det er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder til nummerressourcer, tildeler de nationale
tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder efter anmodning sådanne rettigheder til enhver
virksomhed med henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er omfattet af en
generel tilladelse, jf. artikel 12, med forbehold af artikel 13 og artikel 21, stk. 1, litra c), og andre regler til
sikring af en effektiv anvendelse af disse nummerressourcer i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Brugsrettigheder til nummerressourcer tildeles gennem
ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede procedurer.
åbne,
objektive,
transparente,
Når de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder tildeler brugsrettigheder til
nummerressourcer, angiver de, om rettighedshaveren kan overdrage disse rettigheder, og på hvilke
betingelser.
Hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder tildeler brugsrettigheder til
nummerressourcer med en begrænset gyldighedsperiode, skal denne være rimelig for den pågældende
tjeneste i betragtning af det forfulgte mål under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at tillade en
passende periode til amortisation af investeringen.
3. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder træffer afgørelser om tildeling af
brugsrettigheder til nummerressourcer hurtigst muligt efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning, og
inden tre uger for så vidt angår nummerressourcer, der er afsat til særlige formål i henhold til den nationale
nummerplan. Sådanne afgørelser offentliggøres.
4. Hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder efter høring af de
interesserede parter i henhold til artikel 23 har besluttet, at brugsrettigheder til nummerressourcer af særlig
økonomisk værdi skal tildeles efter konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer, kan
de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder forlænge perioden på tre uger som
omhandlet i stk. 3 med indtil tre uger.
5. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder må ikke begrænse det antal
individuelle brugsrettigheder, der skal tildeles, undtagen hvor dette er nødvendigt for at sikre en effektiv
anvendelse af nummerressourcerne.
6. Hvis brugsrettighederne til nummerressourcer omfatter ekstraterritorial brug heraf i Unionen i henhold til
artikel 93, stk. 4, knytter de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder specifikke
betingelser til brugsrettighederne for at sikre, at alle de relevante nationale forbrugerbeskyttelsesregler og
nationale lovgivninger vedrørende brug af nummerressourcer, der gælder i de medlemsstater, hvor
nummerressourcerne bruges, overholdes.
På anmodning fra en national tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed i en medlemsstat, hvor
nummerressourcerne bruges, som kan påvise en overtrædelse af de relevante forbrugerbeskyttelsesregler
eller nationale lovgivninger om brug af nummerressourcer i denne medlemsstat, håndhæver de nationale
tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor brugsrettighederne til
nummerressourcerne er blevet tildelt, de betingelser, som er tilknyttet i henhold til første afsnit i nærværende
stykke, i overensstemmelse med artikel 30, herunder ved i alvorlige tilfælde at ophæve den rettighed til
ekstraterritorial brug af nummerressourcer, der er tildelt den pågældende virksomhed.
BEREC fremmer og koordinerer udveksling af oplysninger mellem de forskellige involverede
medlemsstaters kompetente myndigheder og sikrer en passende koordinering af arbejdet mellem dem.
7. Denne artikel finder også anvendelse, når de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente
myndigheder tildeler brugsrettigheder til nummerressourcer til andre virksomheder end udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. artikel 93, stk. 2.
Artikel 95
547
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0548.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Afgifter for brugsrettigheder til nummerressourcer
Medlemsstaterne kan give de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder tilladelse til
at opkræve afgifter for brugsrettigheder til nummerressourcer, som afspejler behovet for at sikre, at disse
ressourcer udnyttes optimalt. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne afgifter er ikkediskriminerende,
transparente, objektivt begrundede og forholdsmæssigt afpassede efter det tilsigtede formål og tager hensyn
til målene i artikel 3.
Artikel 96
Hotline for forsvundne børn og telefonrådgivning for børn
1. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere har gratis adgang til en tjeneste, der driver en hotline, hvor
tilfælde med børn, der er forsvundet, kan indberettes. Denne hotline skal være til rådighed på nummer
»116000«.
2. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere med handicap i videst mulig udstrækning kan benytte
adgangstjenesterne under nummeret »116000«. Foranstaltninger, der træffes for at lette adgang til sådanne
tjenester for slutbrugere med handicap, når de rejser i andre medlemsstater, baseres på overholdelse af
relevante standarder eller specifikationer fastlagt i henhold til artikel 39.
3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at den myndighed eller virksomhed, som
er blevet tildelt nummeret »116000«, afsætter de nødvendige ressourcer til at drive hotlinen.
4. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at slutbrugerne informeres fyldestgørende om eksistensen og
brugen af de tjenester, der ydes på numrene »116000«, og hvor det er hensigtsmæssigt »116111«.
Artikel 97
Adgang til numre og tjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, hvor
det er økonomisk muligt, bortset fra de tilfælde, hvor den opkaldte slutbruger af kommercielle grunde har
valgt at begrænse adgangen for parter, som foretager opkald fra bestemte geografiske områder, træffer alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at slutbrugerne kan:
a) få adgang til og benytte tjenester, der bruger ikkegeografiske numre inden for Unionen, og
b)få adgang til alle numre, der udbydes i Unionen, uanset hvilken teknologi og hvilket udstyr operatøren
anvender, herunder numrene i medlemsstaternes nationale nummerplaner og de internationale
frikaldsnumre (UIFN).
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder kan
pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, i enkelttilfælde at spærre adgang til numre eller tjenester, når bedrageri eller
misbrug gør det berettiget, og kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i sådanne tilfælde
tilbageholder relevante indtægter fra samtrafik eller andre tjenester.
AFSNIT III
SLUTBRUGERNES RETTIGHEDER
Artikel 98
Undtagelse for visse mikrovirksomheder
548
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0549.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Med undtagelse af artikel 99 og 100, finder dette afsnit ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der udbyder
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, medmindre de også udbyder andre
elektroniske kommunikationstjenester.
Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugerne er informeret om en undtagelse i henhold til stk. 1, inden de indgår
en aftale med en mikrovirksomhed, der er omfattet af sådan en undtagelse.
Artikel 99
Ikkediskrimination
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke anvende forskellige krav eller
generelle betingelser for slutbrugernes adgang til eller brug af net eller tjenester af grunde, der vedrører
slutbrugernes nationalitet, bopælssted eller hovedforretningssted medmindre en sådan forskellig behandling
er objektivt begrundet.
Artikel 100
Overholdelse af grundlæggende rettigheder
1. Nationale foranstaltninger vedrørende slutbrugeres adgang til eller brug af tjenester og applikationer via
elektroniske kommunikationsnet skal overholde EU's charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og
de generelle principper i EU-retten.
2. Alle foranstaltninger vedrørende slutbrugeres adgang til eller brug af tjenester og applikationer via
elektroniske kommunikationsnet, der kan begrænse udøvelsen af de rettigheder eller frihedsrettigheder, der
anerkendes ved chartret, må kun indføres, hvis de er fastsat ved lov og respekterer disse rettigheder eller
frihedsrettigheder, er forholdsmæssigt afpassede, nødvendige og faktisk når mål af almen interesse, der er
anerkendt af EU-retten, eller opfylder behovet for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder i
overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i chartret og med EU-rettens generelle principper, herunder retten
til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang. Følgelig må sådanne foranstaltninger kun træffes under
behørig hensyntagen til princippet om uskyldsformodning og retten til privatlivets fred. En forudgående,
retfærdig og upartisk procedure skal garanteres, herunder den eller de berørte personers ret til at blive hørt,
med forbehold af behovet for passende betingelser og proceduremæssige ordninger i behørigt begrundede
hastetilfælde i overensstemmelse med chartret.
Artikel 101
Harmoniseringsniveau
1. Medlemsstaterne må ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmelser om beskyttelse af
slutbrugere, som afviger fra artikel 102-115, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser for at sikre et
anderledes beskyttelsesniveau, medmindre andet fremgår af dette afsnit.
2. Senest den 21. december 2021 kan medlemsstaterne fortsat anvende strengere nationale bestemmelser
om forbrugerbeskyttelse, der afviger fra dem, der er fastsat i artikel 102-115, under forudsætning af at disse
bestemmelser var i kraft den 20. december 2018, og at eventuelle begrænsninger vedrørende det indre
markeds funktion, som følger heraf, står i et rimeligt forhold til målet om forbrugerbeskyttelse.
Medlemsstaterne underretter senest den 21. december 2019 Kommissionen om eventuelle nationale
bestemmelser, der skal anvendes på grundlag af dette stykke.
Artikel 102
Oplysningskrav vedrørende aftaler
549
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0550.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
1. Inden en forbruger bindes af en aftale eller et tilsvarende tilbud, stiller udbydere af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til levering af
maskine-til-maskine-tjenester, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5 og 6 i direktiv 2011/83/EU til
rådighed og desuden de oplysninger, der er anført i bilag VIII til nærværende direktiv, i det omfang disse
oplysninger vedrører en tjeneste, de udbyder.
Oplysningerne leveres på en klar og forståelig måde på et varigt medium som defineret i artikel 2, nr. 10), i
direktiv 2011/83/EU eller, hvis levering på et varigt medium ikke er mulig, i et dokument, der let kan
downloades, og som gøres tilgængeligt af udbyderen. Udbyderen skal udtrykkeligt gøre forbrugeren
opmærksom på, at dette dokument er tilgængeligt, og på vigtigheden af at downloade det med henblik på
dokumentation, fremtidig reference og uændret gengivelse.
Oplysningerne leveres efter anmodning i et format, der er tilgængeligt for slutbrugere med handicap i
overensstemmelse med EU-retten om harmonisering af tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 3 og 5, leveres også til slutbrugere, der er mikrovirksomheder
eller små virksomheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give
afkald på alle eller dele af disse bestemmelser.
3. Udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra
transmissionstjenester, der anvendes til levering af maskine-til-maskine-tjenester, forsyner forbrugerne med
et kortfattet og letlæseligt aftaleresumé. Dette resumé fastsætter de vigtigste elementer af oplysningskravene,
jf. stk. 1. De vigtigste elementer omfatter som minimum:
a)udbyderens navn, adresse og kontaktoplysninger og, hvis de ikke er de samme, kontaktoplysninger for
eventuelle klager
b) de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste
c)de respektive priser for at aktivere de elektroniske kommunikationstjenester og for eventuelle
tilbagevendende eller forbrugsrelaterede gebyrer, hvor tjenesten leveres mod direkte kontant betaling
d) aftalens varighed og vilkår for fornyelse og opsigelse heraf
e) i hvilken grad produkter og tjenester er udformet til slutbrugere med handicap
f)for så vidt angår internetadgangstjenester et resumé af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 4,
stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2015/2120.
Senest den 21. december 2019 vedtager Kommissionen efter høring af BEREC gennemførelsesretsakter, der
specificerer en skabelon til aftaleresumé, der skal anvendes af udbyderne til at opfylde deres forpligtelser i
henhold til dette stykke.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 118, stk. 4.
Udbydere, der er omfattet af forpligtelserne i stk. 1, udfylder behørigt skabelonen til aftaleresumé med de
nødvendige oplysninger og leverer aftaleresuméet gratis til forbrugere, forud for indgåelsen af aftalen,
herunder aftaler om fjernsalg. Hvis det af objektive tekniske grunde ikke er muligt at levere aftaleresuméet
på dette tidspunkt, skal det ske snarest muligt derefter, og aftalen træder i kraft, når forbrugeren har bekræftet
sit samtykke efter modtagelse af aftaleresuméet.
4. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, udgør en integrerende del af aftalen og må ikke ændres,
medmindre andet udtrykkeligt aftales mellem de kontraherende parter.
5. Når internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester
faktureres på grundlag af enten tids- eller mængdeforbrug, skal udbyderne heraf tilbyde forbrugerne
mulighed for at overvåge og kontrollere brugen af hver af disse tjenester. Denne mulighed skal give adgang
til rettidige oplysninger om forbruget af de tjenester, der indgår i abonnements- og prisvilkårene. Udbyderne
skal navnlig underrette forbrugerne, inden enhver forbrugsgrænse, som fastsat af de kompetente
myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder og medtaget i deres
550
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0551.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
abonnements- og prisvilkår bliver nået, og når en tjeneste, der indgår i deres abonnements- og prisvilkår, er
fuldt opbrugt.
6. Medlemsstaterne kan i deres nationale ret opretholde eller indføre bestemmelser for at forpligte
udbyderne til at fremlægge supplerende oplysninger om forbrug og midlertidigt at forhindre yderligere brug
af den pågældende tjeneste ud over en beløbs- eller mængdegrænse, der er fastlagt af den kompetente
myndighed.
7. Det står medlemsstaterne frit for at opretholde eller indføre bestemmelser i deres nationale ret vedrørende
aspekter, der ikke er omfattet af denne artikel, navnlig med henblik på at løse nye spørgsmål.
Artikel 103
Gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse af oplysninger
1. De kompetente myndigheder sikrer i koordination med, hvis det er relevant, de nationale
tilsynsmyndigheder, at når udbydere af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester underlægger leveringen af disse tjenester betingelser og vilkår, offentliggøres de
oplysninger, der er omhandlet i bilag IX på en klar, forståelig og maskinlæsbar måde og i et format, der er
tilgængeligt for slutbrugere med handicap, i overensstemmelse med EU-rettens krav om harmonisering af
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser af alle sådanne udbydere eller af den kompetente
myndighed selv i koordination med, hvis det er relevant, den nationale tilsynsmyndighed. Disse oplysninger
skal ajourføres regelmæssigt. De kompetente myndigheder kan i koordination med, hvis det er relevant, de
nationale tilsynsmyndigheder fastsætte yderligere krav til, i hvilken form sådanne oplysninger skal
offentliggøres. På anmodning meddeles disse oplysninger den kompetente myndighed og, hvis det er
relevant, den nationale tilsynsmyndighed inden offentliggørelse.
2. De kompetente myndigheder sikrer i koordination med, hvis det er relevant, de nationale
tilsynsmyndigheder, at slutbrugere har gratis adgang til mindst ét uafhængigt sammenligningsværktøj, som
gør dem i stand til at sammenligne og evaluere forskellige internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester og, hvor det er relevant, offentligt tilgængelige
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med hensyn til
a)priser og takster for tjenester leveret mod tilbagevendende eller forbrugsbaserede direkte pengebetalinger
og
b)kvaliteten af de ydede tjenester, hvor der tilbydes et minimum af tjenestekvalitet, eller virksomheden skal
offentliggøre sådanne oplysninger i henhold til artikel 104.
3. Sammenligningsværktøjet som omhandlet i stk. 2 skal:
a)være operationelt uafhængigt af udbydere af sådanne tjenester og derved sikre, at disse udbydere behandles
lige i søgeresultaterne
b) klart oplyse, hvem der ejer og driver sammenligningsværktøjet
c) fastsætte klare og objektive kriterier, som sammenligningen baseres på
d)
bruge et klart og utvetydigt sprog
e) levere præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring
f)være åbent for enhver udbyder af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester, der stiller de relevante oplysninger til rådighed, og omfatte en bred vifte af
tilbud, der dækker en væsentlig del af markedet, og, såfremt de fremlagte oplysninger ikke giver et
fuldstændigt billede af markedet, en tydelig erklæring herom, inden resultaterne vises
g) sørge for en effektiv procedure til indberetning af ukorrekte oplysninger
h)indebære mulighed for at sammenligne priser, takster og kvalitet af de ydede tjenester mellem tilbud, der
er tilgængelige for forbrugerne, og, hvis medlemsstaterne kræver det, mellem disse tilbud og de
551
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0552.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
standardtilbud, der er offentligt tilgængelige for andre slutbrugere.
Sammenligningsværktøjer, der opfylder kravene i litra a)- h), certificeres på anmodning af udbyderen af
værktøjet af de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale
tilsynsmyndigheder.
Tredjeparter har ret til gratis og i åbne dataformater at bruge de oplysninger, der offentliggøres af udbydere
af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, med
henblik på at stille sådanne uafhængige sammenligningsværktøjer til rådighed.
4. Medlemsstaterne kan kræve, at udbydere af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester eller begge dele gratis udsender oplysninger af
offentlig interesse til eksisterende og nye slutbrugere, hvor det er relevant, ved hjælp af samme midler, som
virksomhederne sædvanligvis bruger til kommunikation med deres slutbrugere. I så fald leveres disse
oplysninger af offentlig interesse af de relevante offentlige myndigheder i et standardiseret format og
omfatter bl.a. følgende emner:
a)de mest gængse former for brug af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester til at foretage ulovlige handlinger eller formidle skadeligt
indhold, navnlig hvor dette kan skade respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder
overtrædelser af databeskyttelsesrettighederne, ophavsretten og beslægtede rettigheder og de retlige
konsekvenser heraf, og
b)midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger i forbindelse
med brug af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester.
Artikel 104
Internetadgangstjenesters og offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenesters
tjenestekvalitet
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i koordination med andre kompetente myndigheder kræve, at
udbydere af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester
offentliggør omfattende, sammenlignelige, pålidelige, brugervenlige og ajourførte oplysninger for
slutbrugerne om deres tjenesters kvalitet, i det omfang de kontrollerer mindst nogle elementer af nettet enten
direkte eller som følge af en serviceleveranceaftale med det formål, og om foranstaltninger til sikring af
samme adgangsmuligheder for slutbrugere med handicap. De nationale tilsynsmyndigheder kan i
koordination med andre kompetente myndigheder også kræve, at udbydere af offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester skal meddele forbrugeren, hvis kvaliteten af de tjenester, som de
udbyder, er afhængig af eventuelle eksterne faktorer såsom kontrol af signaltransmission eller netforbindelse.
På anmodning meddeles disse oplysninger den nationale tilsynsmyndighed og, hvis det er relevant, andre
kompetente myndigheder inden offentliggørelse.
Foranstaltningerne til at sikre tjenestekvaliteten skal være i overensstemmelse med forordning (EU)
2015/2120.
2. De nationale tilsynsmyndigheder specificerer i koordination med andre kompetente myndigheder under
nøje hensyn til BEREC's retningslinjer, hvilke parametre for tjenesters kvalitet der skal måles, hvilke
målemetoder der kan anvendes, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, samt i hvilken form og på hvilken
måde det skal ske, herunder om der skal være kvalitetscertificeringsordninger. De i bilag X omhandlede
parametre, definitioner og målemetoder skal anvendes, hvis det er relevant.
Senest den 21. juni 2020 vedtager BEREC for at bidrage til en konsekvent anvendelse af dette stykke og af
bilag X, efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen, retningslinjer, der
udspecificerer de relevante tjenestekvalitetsparametre, herunder parametre af relevans for slutbrugere med
552
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0553.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
handicap, anvendelige målemetoder,
kvalitetscertificeringsordninger.
oplysningernes
indhold
og
offentliggørelsesform
og
Artikel 105
Aftalers varighed og opsigelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at betingelserne og procedurerne for opsigelse af en aftale ikke er en hindring for
skift af tjenesteudbyder, og at aftaler indgået mellem forbrugere og udbydere af offentligt tilgængelige
elektroniske
kommunikationstjenester,
bortset
fra
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester, og bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til levering af maskine-til-
maskine-tjenester, ikke kræver en bindingsperiode på mere end 24 måneder. Medlemsstaterne kan vedtage
eller opretholde bestemmelser, der kræver en kortere maksimal varighed af aftalemæssige bindingsperioder.
Dette stykke finder ikke anvendelse på varigheden af aftaler om afbetaling, hvor forbrugeren i en
selvstændig aftale har indvilliget i at betale udelukkende for etableringen af en fysisk forbindelse til især net
med meget høj kapacitet gennem afdrag. En aftale om afbetaling med henblik på etablering af en fysisk
forbindelse må ikke omfatte terminaludstyr, f.eks. en router eller et modem, og må ikke forhindre
forbrugerne i at udøve deres rettigheder i henhold til denne artikel.
2. Stk. 1 finder også anvendelse på slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller
almennyttige organisationer som slutbrugere, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på
disse bestemmelser.
3. Hvis det er fastsat i en aftale eller national ret, at en aftale med en begrænset varighed om elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, og
bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til levering af tjenester mellem maskiner, automatisk
forlænges, sikrer medlemsstaten, at slutbrugeren efter en sådan forlængelse har ret til at opsige aftalen når
som helst med højst en måneds varsel som fastsat af medlemsstaterne og uden at pådrage sig andre
omkostninger end gebyret for at modtage tjenesten i opsigelsesperioden. Inden aftalen forlænges automatisk,
skal udbyderne på en iøjnefaldende og rettidig måde og på et varigt medium oplyse slutbrugeren om ophøret
af den aftalemæssige forpligtelse og om, hvordan aftalen opsiges. Desuden skal udbyderne samtidig give
slutbrugeren rådgivning om den bedste pris for dens tjenester. Udbyderne skal desuden mindst en gang om
året give slutbrugerne oplysninger om den bedste pris.
4. Slutbrugere har ret til at opsige deres aftale uden nogen yderligere omkostninger ved meddelelse om
ændring i aftalevilkårene, der foreslås af udbyderen af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
medmindre de foreslåede ændringer udelukkende er til fordel for slutbrugeren, er af rent administrativ
karakter og ingen negativ virkning har for slutbrugeren, eller er direkte pålagt ved EU-retten eller national
ret.
Udbydere skal underrette slutbrugere med mindst en måneds varsel om enhver ændring i aftalevilkårene og
skal samtidig underrette dem om deres ret til uden nogen yderligere omkostninger at opsige aftalen, hvis de
ikke accepterer de nye vilkår. Retten til at opsige aftalen kan efter underretningen udnyttes inden for en
måned, medlemsstaterne kan forlængedenne periode med op til yderligere tre måneder. Medlemsstaterne
sikrer, at underretningen foregår på en klar og forståelig måde på et varigt medium.
5. Betydelige afvigelser, der er vedvarende eller regelmæssigt tilbagevendende, mellem den faktiske
ydeevne af en elektronisk kommunikationstjeneste, bortset fra en internetadgangstjeneste eller en
nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste, og den ydeevne, der er angivet i aftalen, betragtes
som et grundlag for anvendelse af de retsmidler, der står til rådighed for forbrugeren i henhold til national
ret, herunder retten til at opsige aftalen uden omkostninger.
6. Hvis slutbrugeren har ret til at opsige en aftale om en offentligt tilgængelig elektronisk
kommunikationstjeneste, bortset fra en nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste, inden
udløbet af aftaleperioden i henhold til dette direktiv eller andre bestemmelser i EU-retten eller national ret,
553
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0554.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
skal slutbrugeren ikke betale anden kompensation end for det subsidierede terminaludstyr, som
vedkommende beholder.
Hvis slutbrugeren beslutter at beholde terminaludstyr, der blev solgt sammen med aftalen, da den blev
indgået, må en eventuel kompensation, der skal betales, ikke overstige dets værdi pro rata temporis som
fastsat ved aftalens indgåelse eller den resterende del af serviceafgiften indtil aftalens udløb, afhængig af
hvilket beløb der er mindst.
Medlemsstaterne kan fastsætte andre metoder til beregning af kompensationen, forudsat at en sådan metode
ikke fører til et kompensationsniveau, der overskrider det, der er beregnet i henhold til andet afsnit.
Udbyderen fjerner gratis eventuelle betingelser for brug af dette terminaludstyr på andre net på et tidspunkt,
som medlemsstaterne angiver, og senest ved betaling af kompensationen.
7. For så vidt angår transmissionstjenester, der anvendes til maskine-til-maskine-tjenester, er de rettigheder,
der er omhandlet i stk. 4 og 6, kun til gavn for slutbrugere, der er forbrugere, mikrovirksomheder eller små
virksomheder eller nonprofitorganisationer.
Artikel 106
Udbyderskift og nummerportabilitet
1. I forbindelse med skift mellem udbydere af internetadgangstjenester forsyner de pågældende udbydere
slutbrugeren med tilstrækkelige oplysninger før og under skiftet og sikrer, at internetadgangstjenesten fortsat
er tilgængelig, medmindre det ikke er teknisk muligt. Den modtagende udbyder sikrer, at aktiveringen af
internetadgangstjenesten finder sted inden for det kortest mulige tidsrum på den dato og inden for den
tidsfrist, der udtrykkeligt er aftalt med slutbrugeren. Den afgivende udbyder fortsætter med at stille
internetadgangstjenesten til rådighed på samme vilkår, indtil den modtagende udbyder aktiverer sin
internetadgangstjeneste. Den tid, tjenesten er utilgængelig i forbindelse med skiftet, må ikke udgøre mere
end én arbejdsdag.
De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at skiftet foregår effektivt og enkelt for slutbrugeren.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere med numre fra den nationale nummerplan har ret til at bevare
deres numre på anmodning uafhængigt af, hvilken virksomhed der udbyder tjenesten, i overensstemmelse
med bestemmelserne i bilag VI, del C.
3. Når en slutbruger opsiger en aftale, skal medlemsstaterne sikre, at slutbrugeren kan bevare retten til
portering af et nummer fra den nationale nummerplan til en anden udbyder i mindst en måned efter datoen
for opsigelsen, medmindre slutbrugeren har givet afkald på denne ret.
4. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at prissætningen mellem udbydere i forbindelse med udbud af
nummerportabilitet er omkostningsbaseret, og at der ikke opkræves nogen direkte gebyrer hos slutbrugerne.
5. Portering og derpå følgende aktivering af numre udføres inden for det kortest mulige tidsrum på den
dato, der udtrykkeligt er aftalt med slutbrugeren. Slutbrugere, der har indgået en aftale om portering af et
nummer til en ny udbyder, skal under alle omstændigheder have dette nummer aktiveret inden for en frist på
én arbejdsdag fra den dato, der er aftalt med slutbrugeren. I tilfælde af fejl i porteringsprocessen genaktiverer
den afgivende udbyder slutbrugerens nummer og de forbundne tjenester, indtil porteringen er gennemført.
Den afgivende udbyder fortsætter med at stille tjenesten til rådighed på samme vilkår og betingelser, indtil
den modtagende udbyders tjeneste er blevet aktiveret. Den tid, som tjenesten er utilgængelig under skifte- og
porteringsprocessen, må under alle omstændigheder ikke udgøre mere end én arbejdsdag. Operatører, hvis
adgangsnet eller -faciliteter anvendes af enten den afgivende eller den modtagende udbyder eller begge, skal
sikre, at der ikke sker et tab af tjeneste, som vil forsinke skifte- og porteringsprocessen.
6. Den modtagende udbyder forestår skifte- og porteringsprocessen som omhandlet i stk. 1 og 5, og både
den modtagende og den afgivende udbyder skal samarbejde i god tro. De skal ikke forsinke eller misbruge
skifte- og porteringsprocessen, og de skal heller ikke portere numre eller skifte slutbrugere uden
554
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0555.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
slutbrugernes udtrykkelige samtykke. Slutbrugerens aftaler med den afgivende udbyder ophører automatisk
efter afslutningen af skiftet.
De nationale tilsynsmyndigheder kan fastlægge detaljerne for skifte- og porteringsprocessen under
hensyntagen til de nationale bestemmelser om aftaler, den tekniske gennemførlighed og behovet for at
opretholde kontinuiteten i tjenesten til slutbrugeren. Dette indbefatter, hvor det er teknisk gennemførligt, et
krav om, at porteringen skal gennemføres trådløst, medmindre en slutbruger anmoder om en anden måde. De
nationale tilsynsmyndigheder træffer også passende foranstaltninger til sikring af, at slutbrugerne informeres
tilstrækkeligt og beskyttes under hele skifte- og porteringsprocessen og ikke bliver genstand for skift til en
anden udbyder mod deres vilje.
Afgivende udbydere skal på anmodning tilbagebetale eventuel resterende kredit til forbrugere, der anvender
forudbetalte ydelser. Tilbagebetalingen må kun være underlagt et gebyr, hvis dette er fastsat i aftalen. Et
eventuelt gebyr skal stå i et rimeligt forhold til og svare til de faktiske omkostninger, som den afgivende
udbyder pådrager sig ved at yde tilbagebetalingen.
7. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner i tilfælde af en udbyders manglende overholdelse af
forpligtelserne i denne artikel, herunder forsinket portering eller misbrug af portering foretaget af eller på
vegne af en udbyder.
8. Medlemsstaterne fastsætter regler for, at udbyderne skal yde kompensation til slutbrugerne på en let og
rettidig måde i tilfælde af en udbyders manglende overholdelse af forpligtelserne i denne artikel samt i
tilfælde af forsinkelser i eller misbrug af porterings- og skifteprocessen og manglende tjeneste og aftale om
installation.
9. Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til bilag VIII, sikrer medlemsstaterne, at slutbrugerne
informeres tilstrækkeligt om eksistensen af retten til kompensation, jf. stk. 7 og 8.
Artikel 107
Pakketilbud
1. Hvis en pakke med tjenester eller en pakke med tjenester og terminaludstyr, der tilbydes en forbruger,
som minimum omfatter en internetadgangstjeneste eller en offentligt tilgængelig nummerbaseret
interpersonel kommunikationstjeneste, finder artikel 102, stk. 3, artikel 103, stk. 1, artikel 105 og artikel 106,
stk. 1, anvendelse på alle elementerne i pakken, herunder tilsvarende anvendelse på de elementer, der ellers
ikke er omfattet af disse bestemmelser.
2. Hvis forbrugeren i henhold til EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-retten har ret til at
opsige et element i pakken, jf. stk. 1, inden udløbet af den fastsatte aftaleperiode på grund af manglende
overensstemmelse med aftalen eller manglende levering, fastsætter medlemsstaterne, at forbrugeren har ret
til at opsige aftalen med hensyn til alle elementerne i pakken.
3. Eventuelle abonnementer på supplerende tjenester eller terminaludstyr, der udbydes eller distribueres af
den samme udbyder af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester, bevirker ikke, at den oprindelige varighed af aftalen, til hvilken der føjes sådanne
tjenester eller sådant terminaludstyr, forlænges, medmindre forbrugeren udtrykkeligt accepterer noget andet,
når den pågældende tegner abonnement på de supplerende tjenester eller det supplerende terminaludstyr.
4. Stk. 1 og 3 finder også anvendelse på slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller
nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på alle eller dele af disse
bestemmelser.
5. Medlemsstaterne kan også anvende stk. 1 for så vidt angår andre bestemmelser i dette afsnit.
Artikel 108
Tjenesternes tilgængelighed
555
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0556.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de talekommunikations- og
internetadgangstjenester, der udbydes over offentlige elektroniske kommunikationsnet, i tilfælde af netsvigt
som følge af katastrofesituationer eller i force majeure-situationer i videst muligt omfang stadig er
tilgængelige. Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af talekommunikationstjenester træffer alle nødvendige
foranstaltninger til at sikre uafbrudt adgang til beredskabstjenester og uafbrudt transmission af offentlige
advarsler.
Artikel 109
Alarmkommunikationer og det fælleseuropæiske alarmnummer
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere af den i stk. 2 anførte tjeneste, herunder brugere af offentlige
betalingstelefoner, gratis og uden at være nødsaget til at benytte nogen form for betalingsmiddel har adgang
til beredskabstjenester via alarmkommunikationer på det fælleseuropæiske alarmnummer »112« og på andre
nationale alarmnumre, som medlemsstaterne eventuelt har fastlagt.
Medlemsstaterne fremmer adgangen til beredskabstjenesterne via det fælleseuropæiske alarmnummer »112«
fra elektroniske kommunikationsnet, der ikke er offentligt tilgængelige, men som gør det muligt at foretage
opkald til offentlige net, navnlig når virksomheden med ansvar for det pågældende net ikke tilbyder en
alternativ og nem adgang til en beredskabstjeneste.
2. Medlemsstaterne sikrer efter høring af de nationale tilsynsmyndigheder og beredskabstjenester og
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, at udbydere af offentligt tilgængelige nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester, hvor disse tjenester giver slutbrugere mulighed for at foretage
opkald til et nummer i en national eller international nummerplan, giver adgang til beredskabstjenester via
alarmkommunikationer til den mest passende alarmcentral.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle alarmkommunikationer til det fælleseuropæiske alarmnummer »112«
besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer
er tilrettelagt på. Sådanne alarmkommunikationer besvares og håndteres mindst lige så hurtigt og effektivt
som alarmkommunikationer til det eller de nationale alarmnumre i lande, hvor sådanne numre stadig er i
brug.
4. Senest den 21. december 2020 og derefter hvert andet år aflægger Kommissionen rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om effektiviteten af gennemførelsen af det fælleseuropæiske alarmnummer »112«.
5. Medlemsstaterne sikrer, at adgang for slutbrugere med handicap til beredskabstjenesterne er mulig via
alarmkommunikationer og svarer til, hvad der gælder for andre slutbrugere i overensstemmelse med EU-
retten om harmonisering af tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. Kommissionen og de
nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger med det
formål at sikre, at slutbrugere med handicap, når de rejser i en anden medlemsstat, har adgang til
beredskabstjenesterne på lige fod med andre slutbrugere, hvor det er muligt uden forudgående registrering.
Disse foranstaltninger skal tilstræbe at sikre interoperabilitet på tværs af medlemsstaterne og baseres i videst
mulig udstrækning på europæiske standarder eller specifikationer fastlagt efter bestemmelserne i artikel 39.
Sådanne foranstaltninger er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage yderligere krav for at forfølge
målene i denne artikel.
6. Medlemsstaterne sikrer, at lokaliseringsoplysninger om den kaldende part stilles til rådighed for den mest
passende alarmcentral, straks efter at alarmkommunikationen er etableret. Dette omfatter netbaserede
lokaliseringsoplysninger og, hvor disse foreligger, lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der
stammer fra mobiltelefoner. Medlemsstaterne sikrer, at fremskaffelse og fremsendelse af
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part er gratis for slutbrugeren og for alarmcentralen for så vidt
angår samtlige alarmkommunikationer til det fælleseuropæiske alarmnummer »112«. Medlemsstaterne kan
udvide denne forpligtelse til at omfatte alarmkommunikationer til nationale alarmnumre. De kompetente
tilsynsmyndigheder fastsætter om nødvendigt efter høring af BEREC kriterier for, hvor nøjagtige og
pålidelige de lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der stilles til rådighed, skal være.
556
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0557.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
7. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugerne informeres fyldestgørende om, at det fælles europæiske
alarmnummer »112« findes, og om, hvordan det bruges, samt om dets tilgængelighedsfunktioner, bl.a.
gennem initiativer, der specifikt er rettet mod personer, der rejser mellem medlemsstaterne, og slutbrugere
med handicap. Disse oplysninger stilles til rådighed i tilgængelige formater, som er rettet mod forskellige
typer af handicap. Kommissionen støtter og supplerer medlemsstaternes tiltag.
8. For at sikre effektiv adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikationer til det fælleseuropæiske
alarmnummer »112« i medlemsstaterne vedtager Kommissionen efter høring af BEREC delegerede retsakter
i henhold til artikel 117, der supplerer stk. 2, 5 og 6 i denne artikel, om nødvendige foranstaltninger til at
sikre forenelighed, interoperabilitet, kvalitet, pålidelighed og kontinuitet i alarmkommunikationer i Unionen
for så vidt angår løsninger for lokaliseringsoplysninger vedrørende den kaldende part, adgang for slutbrugere
med handicap og omdirigering til den mest passende alarmcentral. Den første af sådanne delegerede retsakter
vedtages senest den 21. december 2022.
Disse delegerede retsakter vedtages, uden at det indskrænker eller har nogen indvirkning på tilrettelæggelsen
af beredskabstjenester, der forbliver under medlemsstaternes enekompetence.
BEREC skal vedligeholde en database over medlemsstaternes beredskabstjenesters E.164-numre for at sikre,
at de er i stand til at kontakte hinanden fra den ene medlemsstat til den anden, hvis andre organisationer ikke
vedligeholder en sådan database.
Artikel 110
Offentligt varslingssystem
1. Senest den 21. juni 2022 sikrer medlemsstaterne, at der, når offentlige varslingssystemer om
overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer er etableret, udsendes offentlige advarsler
af udbydere af mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester til de berørte slutbrugere.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at offentlige advarsler udsendes via andre offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester end de i stk. 1 omhandlede og radio- og tv-
transmissionstjenester, eller via en mobilapplikation, der anvender en internetadgangstjeneste, forudsat at det
offentlige varslingssystem er lige så effektivt med hensyn til dækning og kapacitet til at nå ud til slutbrugere,
herunder dem, som kun midlertidigt opholder sig i det pågældende område, og at det tager nøje hensyn til
BEREC's retningslinjer. Offentlige advarsler skal nemt kunne modtages af slutbrugerne.
Senest den 21. juni 2020 og efter høring af myndighederne med ansvar for alarmcentraler offentliggør
BEREC retningslinjer for, hvordan det vurderes, om effektiviteten af offentlige varslingssystemer i henhold
til dette stykke svarer til effektiviteten af systemerne i henhold til stk. 1.
Artikel 111
Lige adgangs- og valgmuligheder for slutbrugere med handicap
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder præciserer de krav, som skal opfyldes af
udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, for at sikre, at slutbrugere med
handicap:
a)har en adgang til elektroniske kommunikationstjenester, herunder de dertil hørende aftalemæssige
oplysninger i henhold til artikel 102, der svarer til, hvad der gælder for størsteparten af slutbrugerne, og
b) i lighed med størsteparten af slutbrugerne kan vælge virksomheder og tjenester.
2. Når medlemsstaterne træffer de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, tilskynder de til overholdelse af de
relevante standarder eller specifikationer, som er fastlagt i overensstemmelse med artikel 39.
Artikel 112
557
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0558.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Nummeroplysningstjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester,
der tildeler numre fra en nummerplan, som led i udbuddet af offentligt tilgængelige
nummeroplysningstjenester og telefonbøger imødekommer enhver rimelig anmodning om at stille relevante
oplysninger til rådighed i nærmere aftalt form og på fair, objektive, omkostningsbaserede og
ikkediskriminerende vilkår.
2. De nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at indføre forpligtelser og betingelser for virksomheder,
der kontrollerer slutbrugeres adgang i forbindelse med nummeroplysningstjenester i henhold til artikel 61.
Sådanne forpligtelser og betingelser skal være objektive, rimelige, ikkediskriminerende og transparente.
3. Medlemsstaterne må ikke opretholde nogen reguleringsbegrænsninger, der forhindrer slutbrugerne i én
medlemsstat i at få direkte adgang til nummeroplysningstjenesten i en anden medlemsstat via taleopkald eller
SMS, og de skal træffe foranstaltninger for at sikre denne adgang i henhold til artikel 97.
4. Nærværende artikel gælder, i det omfang andet ikke er fastsat i EU-retten om beskyttelse af
personoplysninger og privatlivets fred, særlig artikel 12 i direktiv 2002/58/EF.
Artikel 113
Interoperabilitet for udstyr til bilradiomodtagere og forbrugerudstyr til radiomodtagere og
forbrugerudstyr til digitalt tv
1. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilag XI interoperabilitet for det deri omhandlede udstyr
til bilradiomodtagere og forbrugerudstyr til digitalt tv.
2. Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger for at sikre interoperabilitet for andre
forbrugerradiomodtagere og samtidig begrænse indvirkningen på markedet for radiomodtagere af lav værdi
og sørge for, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på produkter, hvor en radiomodtager er rent
accessorisk, f.eks. smartphones, og udstyr, der anvendes af radioamatører.
3. Medlemsstaterne tilskynder udbydere af digitale tv-tjenester til i relevant omfang at sikre, at det digitale
tv-udstyr, som de leverer til deres slutbrugere, er interoperabelt, således at det digitale tv-udstyr, hvor det er
teknisk muligt, er genanvendeligt hos andre udbydere af digitale tv-tjenester.
Med forbehold af artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU
(
47
)
sikrer
medlemsstaterne, at slutbrugerne efter opsigelse af deres aftale har mulighed for at returnere det digitale tv-
udstyr ved hjælp af en gratis og nem proces, medmindre udbyderen godtgør, at det er fuldt interoperabelt
med digitale tv-tjenester fra andre udbydere, herunder dem, som slutbrugeren har skiftet til.
Digitalt tv-udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er
offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende,
eller med dele heraf, anses for at opfylde kravet om
interoperabilitet, således som det er fastsat i det andet afsnit, der er omfattet af disse standarder eller dele
deraf.
Artikel 114
Must carry-forpligtelser
1. Medlemsstaterne kan pålægge virksomheder inden for deres jurisdiktion, som udbyder elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, der anvendes til transmission af radio- og tv-kanaler til offentligheden, en
rimelig must carry-forpligtelse for så vidt angår bestemte radio- og tv-kanaler samt relaterede supplerende
tjenester, navnlig tilgængelighedstjenester for at sikre slutbrugere med handicap behørig adgang og data, som
understøtter internetforbundne tv-tjenester og EPG'er, hvis et betydeligt antal slutbrugere af sådanne net og
tjenester anvender dem som deres primære adgang til modtagelse af radio- og tv-kanaler. En sådan
forpligtelse pålægges udelukkende, hvis det er nødvendigt for at opfylde målsætninger i almenhedens
558
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0559.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
interesse, som er klart defineret af den enkelte medlemsstat, og forpligtelsen skal stå i et rimeligt forhold til
det tilsigtede mål og være transparent.
2. Medlemsstaterne tager de i stk.
1 omhandlede forpligtelser op til revurdering senest den … 21.
december
2019 og derefter hvert femte år, medmindre medlemsstaterne har gennemført en sådan revurdering inden for
de foregående fire år.
3. Hverken stk. 1 i denne artikel eller artikel 59, stk. 2, indskrænker medlemsstaternes ret til eventuelt at
fastsætte en passende godtgørelse for så vidt angår foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, idet
det sikres, at der under lignende omstændigheder ikke finder diskrimination sted i behandlingen af udbydere
af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. I tilfælde, hvor der er fastsat godtgørelse, skal
medlemsstaterne sikre, at forpligtelsen til at betale godtgørelse er klart fastsat i national ret, herunder
kriterierne for beregning af en sådan godtgørelse, hvis det er relevant. Medlemsstaterne skal også sikre, at
den anvendes på en forholdsmæssig og transparent måde.
Artikel 115
Udbud af yderligere faciliteter
1. Uden at det berører bestemmelserne i artikel 88, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente
myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge alle
udbydere af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester, at stille alle eller en del af de i bilag VI, del B, anførte yderligere faciliteter gratis
til rådighed i den udstrækning, det er teknisk muligt, samt alle eller en del af de i bilag VI, del A, anførte
yderligere faciliteter.
2. Ved anvendelse af stk. 1 kan medlemsstaterne gå ud over listen over yderligere faciliteter i bilag VI, del
A og B, for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.
3. En medlemsstat kan, hvis den efter at have taget hensyn til alle berørte parters synspunkter finder, at der
er tilstrækkelig adgang til disse faciliteter, vælge ikke at anvende kravene i stk. 1 på hele sit område eller en
del heraf.
Artikel 116
Tilpasning af bilag
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 117 om ændring af
bilag V, VI, IX, X og XI for at tage hensyn til den tekniske og sociale udvikling eller ændringer i
markedsefterspørgslen.
DEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 117
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Den i artikel 75, 109 og 116 omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den 20. december 2018. Kommissionen udarbejder senest ni
måneder inden udløbet af femårsperioden en rapport om delegationen af beføjelser. Delegationen af
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet
modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
559
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0560.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
3. Den i artikel 75, 109 og 116 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen
i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af
13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 75, 109 og 116 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 118
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg (»Kommunikationsudvalget«). Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. For så vidt angår de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, andet afsnit, bistås
Kommissionen af Frekvensudvalget, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 1, i beslutning nr. 676/2002/EF.
Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis
formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et udvalgsmedlem anmoder herom inden fristen for
afgivelse af udtalelsen. I så fald indkalder formanden til et møde i udvalget inden for en rimelig frist.
4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse, jf. dennes
artikel 8.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis
formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et udvalgsmedlem anmoder herom inden fristen for
afgivelse af udtalelsen. I så fald indkalder formanden til et møde i udvalget inden for en rimelig frist.
Artikel 119
Informationsudveksling
1. Kommissionen giver Kommunikationsudvalget alle relevante oplysninger om resultatet af de møder, der
med jævne mellemrum holdes med repræsentanter for netoperatører, tjenesteudbydere, brugere, forbrugere,
producenter og fagforeninger samt tredjelande og internationale organisationer.
2. Kommunikationsudvalget fremmer under hensyntagen til Unionens politik inden for elektronisk
kommunikation udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne
og Kommissionen om status og udvikling inden for regulering af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester.
Artikel 120
Offentliggørelse af oplysninger
560
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0561.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
1. Medlemsstaterne sikrer, at ajourførte oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv gøres offentligt
tilgængelige på en måde, der sikrer, at alle berørte parter har let adgang til disse oplysninger. De offentliggør
en meddelelse i deres officielle tidende om, hvordan og hvor oplysningerne offentliggøres. Den første af
sådanne meddelelser offentliggøres inden den 21. december 2020, og derefter offentliggøres der en
meddelelse, hvor oplysningerne i den første meddelelse ændres.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af disse meddelelser, når de offentliggøres.
Kommissionen videregiver i givet fald oplysningerne til Kommunikationsudvalget.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om rettigheder, vilkår, procedurer, gebyrer, afgifter
og afgørelser i forbindelse med generelle tilladelser, brugsrettigheder og tilladelser til at installere faciliteter
offentliggøres og ajourføres på passende vis, så alle interesserede parter har let adgang til disse oplysninger.
4. Hvis oplysningerne i stk. 3, navnlig oplysninger om vilkår og procedurer for tilladelse til at installere
faciliteter, føres af andre instanser, træffer den kompetente myndighed under hensyntagen til de dermed
forbundne omkostninger alle rimelige foranstaltninger for at oprette en brugervenlig oversigt over disse
oplysninger, herunder oplysninger om de respektive kompetente statslige niveauer og deres myndigheder,
med henblik på at lette ansøgningerne om tilladelse til at installere faciliteter.
5. Medlemsstaterne sikrer, at der offentliggøres oplysninger om de særlige forpligtelser, der pålægges
virksomhederne i henhold til dette direktiv, med angivelse af det specifikke produkt og den specifikke
tjeneste og de geografiske markeder. Med forbehold af behovet for at beskytte kommerciel fortrolighed,
sikrer de, at ajourførte oplysninger gøres offentligt tilgængelige på en måde, der sikrer, at alle interesserede
parter har let adgang til disse oplysninger.
6. Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, de har offentliggjort i henhold til stk. 5.
Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed i lettilgængelig form og videregiver dem til
Kommunikationsudvalget, når det er relevant.
Artikel 121
Underretning og overvågning
1. De nationale tilsynsmyndigheder meddeler senest den 21. december 2020 samt umiddelbart efter
eventuelle ændringer Kommissionen navnene på de virksomheder, der er udpeget til at varetage
forsyningspligten i henhold til artikel 85, stk. 2, artikel 86 eller artikel 87.
2. De nationale tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen om, hvilke virksomheder der i henhold til
dette direktiv er udpeget som havende en stærk markedsposition, og hvilke forpligtelser de pålægges i
medfør af direktivet. Enhver ændring, der har betydning for de forpligtelser, der pålægges virksomheder,
eller hvilke virksomheder der er omfattet af dette direktiv, skal straks meddeles Kommissionen.
Artikel 122
Revisionsprocedurer
1. Senest den 21. december 2025 og hvert femte år derefter undersøger Kommissionen, hvorledes dette
direktiv fungerer, og aflægger beretning herom til Europa-Parlamentet og Rådet.
Disse undersøgelser evaluerer navnlig indvirkningen på markedet af artikel 61, stk. 3, og artikel 76, 78 og
79, og hvorvidt forhånds- og andre interventionsbeføjelser i medfør af dette direktiv er tilstrækkelige til at
give de nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at bekæmpe konkurrencefjendtlige oligopolistiske
markedsstrukturer og sikre, at konkurrencen på markederne for elektronisk kommunikation fortsat blomstrer
til gavn for slutbrugerne.
Med henblik herpå kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om oplysninger, som stilles til rådighed
uden unødig forsinkelse.
561
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0562.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
2. Senest den 21. december 2025 og hvert femte år derefter tager Kommissionen forsyningspligtens omfang
op til nyvurdering navnlig med henblik på at foreslå Europa-Parlamentet og Rådet, at omfanget ændres eller
omdefineres.
Nyvurderingen foretages på grundlag af den samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske udvikling, idet
der bl.a. tages hensyn til mobilitet og transmissionshastighed under hensyn til den fremherskende teknologi,
der anvendes af flertallet af slutbrugerne. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om resultatet af denne nyvurdering.
3. BEREC afgiver senest den 21. december 2021 og derefter hvert tredje år en udtalelse om den nationale
gennemførelse af den generelle tilladelse, dens funktion og indvirkningen på det indre markeds funktion.
Kommissionen kan under nøje hensyntagen til udtalelsen fra BEREC offentliggøre en rapport om
anvendelsen af del I, afsnit II, kapitel II, og bilag I og kan fremsætte et lovgivningsforslag om ændring af
disse bestemmelser, hvis den finder det nødvendigt for at afhjælpe hindringer for et velfungerende indre
marked.
Artikel 123
Særlig revisionsprocedure vedrørende slutbrugernes rettigheder
1. BEREC overvåger markedsudviklingen og den teknologiske udvikling med hensyn til de forskellige
typer af elektroniske kommunikationstjenester og offentliggør senest den 21. december 2021 og derefter
hvert tredje år eller efter begrundet anmodning fra mindst to af sine medlemsstater en udtalelse om denne
udvikling og dens indvirkning på anvendelsen af afsnit III i del III.
I denne udtalelse vurderer BEREC, i hvilket omfang afsnit III i del III opfylder de mål, der er fastsat i
artikel 3. Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til anvendelsesområdet for afsnit III i del III for så vidt angår
de omfattede typer af elektroniske kommunikationstjenester. Som grundlag for udtalelsen analyserer BEREC
navnlig:
a)i hvilket omfang slutbrugere af alle elektroniske kommunikationstjenester er i stand til at foretage frie og
kvalificerede valg, herunder på grundlag af fuldstændige aftalemæssige oplysninger, og er i stand til nemt
at skifte udbyder af elektroniske kommunikationstjenester
b)i hvilket omfang en eventuel mangel på de i litra a) omhandlede muligheder har resulteret i
markedsforvridning eller skade for slutbrugerne
c)i hvilket omfang effektiv adgang til beredskabstjenester er væsentligt truet, navnlig som følge af øget brug
af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, af manglende interoperabilitet eller den
teknologiske udvikling
d)de sandsynlige omkostninger ved potentielle justeringer af forpligtelserne i afsnit III i del III eller
indvirkning på innovation for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.
2. Kommissionen offentliggør under størst mulig hensyntagen til BEREC's udtalelse en rapport om
anvendelsen af afsnit III i del III og forelægger i givet fald et lovgivningsforslag om ændring af afsnit III,
hvis den finder det nødvendigt for at sikre, at de mål, der er fastsat i artikel 3, fortsat opfyldes.
Artikel 124
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 21. december 2020 de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen
teksten til disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 21. december 2020.
562
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0563.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at
henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette
direktiv, gælder som henvisninger til dette direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for
henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Uanset stk. 1 i denne artikel finder dette direktivs artikel 53, stk. 2, 3 og 4, anvendelse fra den
20. december
2018, hvor
harmoniserede
betingelser
er
blevet fastsat
ved tekniske
gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med beslutning nr. 676/2002/EF for at muliggøre brug af
radiofrekvenser til trådløse bredbåndsnet og -tjenester. For så vidt angår radiofrekvensbånd, for hvilke
harmoniserede betingelser ikke er fastsat den 20. december 2018, finder dette direktivs artikel 53, stk. 2, 3 og
4, anvendelse fra datoen for vedtagelsen af de tekniske gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse
med artikel 4 i beslutning nr. 676/2002/EF.
Uanset stk. 1 i nærværende artikel anvender medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for at
efterkomme artikel 54 fra den 31. december 2020.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste bestemmelser i national ret, som de
vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 125
Ophævede direktiver
Direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF, som fremgår af listen i bilag XII, del A,
ophæves med virkning fra den 21. december 2020, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med
hensyn til de i bilag XII, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af
direktiverne.
Artikel 5 i afgørelse nr. 243/2012/EU ophæves med virkning fra den 21. december 2020.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter
sammenligningstabellen i bilag XII.
Artikel 126
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 127
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2018.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
J. BOGNER-STRAUSS
Formanden
(
1
) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 56.
563
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0564.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(
2
) EUT C 207 af 30.6.2017, s. 87.
(
3
)
Europa-Parlamentets holdning af 14.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
4.12.2018.
(
4
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 7).
(
5
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 21).
(
6
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 33).
(
7
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet)
(EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 51).
(
8
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger
og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse
inden for elektronisk kommunikation) (EFT
L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(
9
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og
dens støttekontor (EUT
L 337 af 18.12.2009, s. 1).
(
10
) EUT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(
11
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) (EUT
L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(
12
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF (EUT
L 153 af 22.5.2014, s. 62).
(
13
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (EUT
L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(
14
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU)
nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT
L 310 af 26.11.2015, s. 1).
(
15
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT
L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(
16
)
Domstolens dom af 26. april 1988, Bond van Adverteerders m.fl. mod den nederlandske stat, sag C-
352/85, ECLI: EU:C:1988:196.
(
17
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2015 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav
for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv
2007/46/EF (EUT
L 123 af 19.5.2015, s. 77).
(
18
)
Kommissionens forordning (EU) nr. 305/2013 af 26. november 2012 om supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår harmoniseret tilrådighedsstillelse af et
interoperabelt EU-dækkende eCall-system (EUT
L 91 af 3.4.2013, s. 1).
(
19
)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt
radiofrekvenspolitikprogram (EUT
L 81 af 21.3.2012, s. 7).
(
20
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige
mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning) (EUT
L 172 af 30.6.2012, s. 10).
564
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0565.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(
21
)
Navnlig Domstolens dom af 16. oktober 2012, Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig, Sag C
614/10, ECLI; EU:C:2012:631.
(
22
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere
omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT
L 155 af 23.5.2014,
s. 1).
(
23
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT
L 177 af 4.7.2008, s. 6).
(
24
)
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk
regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EUT
L 108 af 24.4.2002, s. 1).
(
25
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den
offentlige sektors information (EUT
L 345 af 21.12.2003, s. 90).
(
26
)
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT
L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(
27
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv
2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) (EUT
L 165 af 18.6.2013, s. 63).
(
28
)
Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe
(EUT
L 198 af 27.7.2002, s. 49).
(
29
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT
L 96 af 29.3.2014, s. 79).
(
30
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden
for visse spændingsgrænser (EUT
L 96 af 29.3.2014, s. 357).
(
31
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT
L 194 af
19.7.2016, s. 1).
(
32
)
Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for
elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EUT
L 199 af 30.7.1999, s. 59).
(
33
)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/899 af 17. maj 2017 om anvendelsen af 470-790
MHz-frekvensbåndet i Unionen (EUT
L 138 af 25.5.2017, s. 131).
(
34
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktiv om elektronisk
handel) (EUT
L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(
35
)
Kommissionens henstilling 2005/698/EF af 19. september 2005 om opsplitning af regnskaber og
omkostningsregnskabssystemer i henhold til rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation (EUT
L 266 af 11.10.2005, s. 64).
(
36
)
Kommissionens henstilling 2013/466/EU af 11. september 2013 om sammenhængende forpligtelser
vedrørende ikkediskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og
forbedre investeringsmiljøet for bredbånd (EUT
L 251 af 21.9.2013, s. 13).
(
37
)
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EUT
L 95 af
21.4.1993, s. 29).
(
38
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om
ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om
ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT
L 304
af 22.11.2011, s. 64).
(
39
)
Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT
L 249 af 17.9.2002, s. 21).
(
40
) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
565
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0566.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(
41
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT
L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(
42
) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(
43
)
Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr (EUT
L 162 af 21.6.2008, s. 20).
(
44
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 af 11. december 2018 om oprettelse af
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og
Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1211/2009 (se side 1 i denne EUT).
(
45
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013 af 21. maj 2013 om Den Europæiske
Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 460/2004 (EUT
L 165 af 18.6.2013, s. 41).
(
46
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse
nr. 661/2010/EU (EUT
L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(
47
)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE) (EUT
L 197 af 24.7.2012, s. 38).
566
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0567.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
BILAG I
LISTE OVER VILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL GENERELLE TILLADELSER,
BRUGSRETTIGHEDER TIL RADIOFREKVENSER OG BRUGSRETTIGHEDER TIL
NUMMERRESSOURCER
Dette bilag indeholder en udtømmende liste over de vilkår, som kan knyttes til generelle tilladelser for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester (del A), elektroniske kommunikationsnet (del B),
elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester (del C),
brugsrettigheder til radiofrekvenser (del D) og brugsrettigheder til nummerressourcer (del E).
A. Generelle vilkår, som kan knyttes til generelle tilladelser
1. Administrationsgebyrer i overensstemmelse med artikel 16.
2.Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, der er specifik for den elektroniske
kommunikationssektor, i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF.
3.Oplysninger, som skal fremlægges som led i en anmeldelsesprocedure i henhold til artikel 12 og til andre
formål som anført i artikel 21.
4.Kompetente nationale myndigheders mulighed for lovlig aflytning i overensstemmelse med forordning
(EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.
5.Betingelser for brug til meddelelser fra offentlige myndigheder til offentligheden med det formål at advare
mod overhængende farer og afbøde følgerne af større katastrofer.
6.Betingelser for brug i tilfælde af omfattende katastrofer eller nationale nødsituationer med henblik på at
sikre kommunikationen mellem beredskabstjenester og myndigheder.
7.Andre adgangsforpligtelser end de i artikel 13 omhandlede, der gælder virksomheder, der udbyder
elektroniske net eller tjenester.
8.Foranstaltninger, hvis formål er at sikre overholdelse af de i artikel 39 omhandlede standarder eller
specifikationer.
9.Transparensforpligtelser for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet, der udbyder offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, med henblik på at sikre end-to-end-konnektivitet i
overensstemmelse med målene og principperne i artikel 3 og, hvor det er nødvendigt og rimeligt, adgang
for de kompetente myndigheder til de oplysninger, de har brug for til at kontrollere offentliggørelsens
korrekthed.
B. Særlige vilkår, som kan knyttes til en generel tilladelse til udbud af elektroniske
kommunikationsnet
1. Samtrafik mellem net i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Must carry-forpligtelse i overensstemmelse med dette direktiv.
3.Foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten til beskyttelse af folkesundheden mod
elektromagnetisk stråling fra elektroniske kommunikationsnet, idet der tages størst muligt hensyn til
henstilling 1999/519/EF.
4.Opretholdelse af de offentlige elektroniske kommunikationsnets integritet i overensstemmelse med dette
direktiv, herunder vilkår for at forhindre elektromagnetisk interferens mellem elektroniske
kommunikationsnet eller tjenester i overensstemmelse med direktiv 2014/30/EU.
5. Sikring af offentlige net mod ulovlig adgang i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF.
567
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0568.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
6.Vilkår for brug af radiofrekvenser i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, hvor en
sådan brug ikke er gjort afhængig af tildeling af individuel brugsrettigheder, jf. artikel 46, stk. 1, og
artikel 48 i nærværende direktiv.
C. Særlige vilkår, som kan knyttes til en generel tilladelse til udbud af elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
1. Interoperabilitet mellem tjenester i overensstemmelse med dette direktiv.
2.Slutbrugeres adgang til numre fra den nationale nummerplan, UIFN-numre og, hvor det er teknisk og
økonomisk gennemførligt, fra andre medlemsstaters nummerplaner samt vilkår i overensstemmelse med
dette direktiv.
3. Regler om forbrugerbeskyttelse, som gælder specifikt for den elektroniske kommunikationssektor.
4.Begrænsninger i forbindelse med transmission af ulovligt indhold i overensstemmelse med direktiv
2000/31/EF og begrænsninger i forbindelse med transmission af skadeligt indhold i overensstemmelse med
direktiv 2010/13/EU.
D. Vilkår, som kan knyttes til brugsrettigheder til radiofrekvenser
1.Forpligtelse til at yde en tjeneste eller anvende en type teknologi inden for rammerne af artikel 45,
herunder, hvor det er passende, krav vedrørende tjenesters dækning og kvalitet.
2. Faktisk og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser i overensstemmelse med dette direktiv.
3.Tekniske og operationelle vilkår, der er nødvendige for at undgå skadelig interferens og for beskyttelse af
folkesundheden mod elektromagnetiske felter, idet der tages størst muligt hensyn til henstilling
1999/519/EF, når sådanne vilkår er forskellige fra dem, som indgår i den generelle tilladelse.
4.Maksimal varighed i overensstemmelse med artikel 49 med forbehold af eventuelle ændringer i den
nationale frekvensplan.
5.Overdragelse eller udlejning af rettigheder på initiativ af rettighedshaveren og vilkår for sådanne
overdragelser i overensstemmelse med dette direktiv.
6.
Afgifter for brugsrettigheder, jf. artikel 42.
7.Eventuelle tilsagn, som den virksomhed, der opnår brugsrettigheder, har afgivet i forbindelse med
udstedelse eller fornyelse af en tilladelse inden udstedelsen af tilladelsen eller, hvor det er relevant,
indkaldelsen af ansøgninger om brugsrettigheder.
8.Forpligtelser til at samle eller dele radiofrekvenser eller tillade adgang til radiofrekvenser for andre brugere
i bestemte regioner eller på nationalt plan.
9. Forpligtelser i henhold til relevante internationale aftaler om brug af radiofrekvensbånd.
10. Forpligtelser, der specifikt vedrører brug af radiofrekvensbånd til forsøgsformål.
E. Vilkår, som kan knyttes til brugsrettigheder til nummerressourcer
1.Angivelse af, hvilken tjeneste nummeret skal bruges til, herunder eventuelle krav i tilknytning til udbuddet
af denne tjeneste og, for at undgå, at der opstår tvivl, takstprincipper og maksimumspriser for bestemte
nummerserier for at sikre beskyttelse af forbrugerne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra d).
2. Faktisk og effektiv udnyttelse af nummerressourcer i overensstemmelse med dette direktiv.
3. Nummerportabilitetskrav i overensstemmelse med dette direktiv.
4.Pligt til at stille offentlige telefonbogsoplysninger om slutbrugere til rådighed som foreskrevet i artikel 112.
568
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0569.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
5.Maksimal gyldighedsperiode i overensstemmelse med artikel 94 med forbehold af eventuelle ændringer af
den nationale nummerplan.
6.Overdragelse af rettigheder på initiativ af rettighedshaveren og vilkår for sådanne overdragelser i
overensstemmelse med dette direktiv, herunder ethvert vilkår om at brugsrettigheden til et nummer er
bindende for alle virksomheder, til hvem rettighederne overdrages.
7.
Afgifter for brugsrettigheder, jf. artikel 95.
8.Eventuelle tilsagn, som den virksomhed, der opnår brugsrettigheder, har afgivet under en
konkurrencepræget eller sammenlignede udvælgelsesprocedure.
9. Forpligtelser i henhold til relevante internationale aftaler om brug af numre.
10.Forpligtelser vedrørende ekstraterritorial anvendelse af numre inden for Unionen for at sikre overholdelse
af forbrugerbeskyttelsesregler og andre nummerrelaterede regler i andre medlemsstater end landekodens
medlemsstat.
BILAG II
BETINGELSER FOR ADGANG TIL DIGITALE TV- OG RADIOTJENESTER, DER SENDES TIL
SEERE OG LYTTERE I UNIONEN
Del I:
Betingelser for anvendelse af adgangsstyringssystemer i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1
I forbindelse med adgangsstyring for digitale tv- og radiotjenester, som udsendes til seere og lyttere i
Unionen, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 62 sikre, at følgende betingelser finder
anvendelse uanset transmissionsform:
a)alle operatører af adgangsstyringstjenester, der tilbyder adgang til digitale tv- og radiotjenester, og hvis
adgangsstyringstjenester radio- og tv-selskaberne er afhængige af for at nå ud til en gruppe potentielle
seere eller lyttere, skal uanset transmissionsform:
—
på redelige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og i overensstemmelse med Unionens
konkurrenceret tilbyde alle radio- og tv-selskaber tekniske tjenester, der gør det muligt for seere eller
lyttere at modtage radio- og tv-selskabernes digitale transmissioner ved hjælp af dekodere, der
administreres af operatørerne, og overholde Unionens konkurrenceret
—
føre særskilte regnskaber for deres aktiviteter som udbydere af adgangsstyring
b)når indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og -systemer giver licens til
fabrikanter af forbrugsudstyr, skal det ske på redelige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Når der
gives licens, hvor der skal tages hensyn til tekniske og handelsmæssige faktorer, kan rettighedshaverne
ikke opstille betingelser, der forbyder eller på anden måde forhindrer, at selve produktet udstyres med:
—
enten en standardiseret grænseflade, der giver mulighed for forbindelse med flere andre
adgangsstyringssystemer
—
eller særligt udstyr til et andet adgangsstyringssystem, forudsat at licensmodtageren opfylder de
relevante rimelige bestemmelser, som for dennes vedkommende garanterer sikkerheden for de
transaktioner, der udføres af operatører af adgangsstyring.
Del II:
Andre faciliteter, som kan underlægges betingelser i henhold til artikel 61, stk. 2, litra d)
569
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0570.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
a)
b)
adgang til API'er
adgang til (EPG).
BILAG III
KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ENGROSTERMINERINGSTAKSTER FOR
TALEOPKALD
Principper, kriterier og parametre for fastsættelse af engrostermineringstakster for taleopkald i fastnet- og
mobilmarkeder som omhandlet i artikel 75, stk. 1:
a)takster skal bygge på dækning af en effektiv operatørs omkostninger. Vurderingen af de faktiske
omkostninger skal bygge på aktuelle kostpriser. Metoden til beregning af de faktiske omkostninger skal
bygge på en bottom-up-model, hvor der anvendes langsigtede trafikafhængige meromkostninger ved at yde
tjenesten til engrosterminering af taleopkald til tredjepart
b)de relevante meromkostninger ved tjenesten til engrosterminering af taleopkald skal fastsættes gennem
forskellen mellem de samlede langsigtede omkostninger for en operatør, der tilbyder et fuldt udbud af
tjenester, og de samlede langsigtede omkostninger for en operatør, der ikke tilbyder en tjeneste til
engrosterminering af taleopkald til tredjemand
c)kun de trafikrelaterede omkostninger, som ville være undgået, såfremt der ikke blev udbudt en tjeneste til
engrosterminering af taleopkald, skal indgå i opgørelsen af den relevante meromkostning ved terminering
d)omkostninger i forbindelse med yderligere netkapacitet skal kun medregnes, i det omfang de skyldes
behovet for at øge kapaciteten med det formål at håndtere yderligere trafik, der er forbundet med
engrosterminering af taleopkald
e) afgifter på radiofrekvenser skal ikke medregnes i meromkostningen ved mobilterminering
f)der skal kun medregnes de engroshandelsomkostninger, som er direkte forbundet med udbud af tjenesten til
engrosterminering af taleopkald til tredjepart
g)alle fastnetoperatører skal anses for at udbyde tjenester til terminering af taleopkald til samme enhedspris
som en effektiv operatør, uanset deres størrelse
h)mindstestørrelsen for et effektivt net skal fastsættes til en markedsandel på mindst 20 % for
mobilnetoperatører
i) økonomisk afskrivning skal anvendes som den relevante afskrivningsmetode, og
j)valget af teknologi for det modellerede net skal være fremadrettet, baseret på et IP-kernenet og tage hensyn
til de forskellige teknologier, der sandsynligvis vil blive anvendt i gyldighedsperioden for den maksimale
takst. For fastnet skal opkald udelukkende anses for at være pakkekoblede.
BILAG IV
KRITERIER FOR VURDERING AF TILBUD OM SAMINVESTERING
Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer et tilbud om saminvestering i henhold til artikel 76, stk. 1, skal
de kontrollere, at mindst følgende kriterier er opfyldt. De nationale tilsynsmyndigheder kan overveje
yderligere kriterier, for så vidt de er nødvendige for at sikre potentielle investorers adgang til
saminvesteringen, i lyset af særlige lokale forhold og markedsstrukturen:
a)Enhver virksomhed skal under hele levetiden for det net, der opføres inden for rammerne af et
saminvesteringstilbud, have adgang til saminvesteringstilbuddet på ikkediskriminerende vilkår. I tilbuddet
570
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0571.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kan virksomheden, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, inkludere rimelige betingelser
vedrørende en virksomheds finansielle kapacitet, så potentielle medinvestorer f.eks. skal kunne vise, at de
er i stand til at foretage trinvise betalinger, som danner grundlag for planlægningen af udrulningen, accept
af en strategisk plan, som danner grundlag for udarbejdelse af udrulningsplaner på mellemlang sigt, osv.
b)Saminvesteringstilbuddet skal være transparent:
—
tilbuddet er tilgængeligt og let at finde på webstedet for virksomheden, der er udpeget som havende en
stærk markedsposition
—
de fulde, detaljerede vilkår skal gøres tilgængelige for potentielle tilbudsgivere, der har tilkendegivet
interesse, uden unødig forsinkelse, herunder saminvesteringsaftalens retlige form og, hvor det er
relevant, hensigtserklæringen om reglerne for styring af saminvesteringsorganet, og
—
forløbet, såsom køreplanen for oprettelsen og udviklingen af saminvesteringsprojektet, skal fastlægges
på forhånd, eventuelle medinvestorer skal modtage en tydelig forklaring på skrift, og alle vigtige
milepæle skal på en tydelig måde meddeles alle virksomheder uden diskrimination.
c)Saminvesteringstilbuddet skal omfatte vilkår for potentielle medinvestorer, som fremmer bæredygtig
konkurrence på lang sigt, særlig:
—
Alle virksomheder skal tilbydes fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser for
deltagelse i saminvesteringsaftalen, der afhænger af, hvornår de tilslutter sig aftalen, herunder hvad
angår den finansielle modydelse, der kræves for at opnå bestemte rettigheder, hvad angår den
beskyttelse, som de pågældende rettigheder giver medinvestorerne under såvel opbygningsfasen som
driftsfasen, f.eks. ved at tildele umistelige brugsrettigheder i hele det saminvesteringsomfattede nets
forventede levetid, og hvad angår betingelserne for tilslutning til og potentiel opsigelse af
saminvesteringsaftalen. I denne sammenhæng forstås ved ikkediskriminerende vilkår ikke, at alle
potentielle medinvestorer skal tilbydes nøjagtig samme vilkår, herunder finansielle vilkår, men at alle
variationer af de tilbudte vilkår skal begrundes ud fra de samme objektive, transparente,
ikkediskriminerende og forudsigelige kriterier, såsom det antal slutbrugertilslutninger, der indgås tilsagn
om.
—
Tilbuddet skal give mulighed for fleksibilitet med hensyn til størrelsen af og tidsplanen for hver enkelt
medinvestors tilsagn, f.eks. i form af en aftalt og potentielt stigende procentdel af det samlede antal
slutbrugertilslutninger i et givet område, som medinvestorer gradvist kan øge deres tilsagn om, og som
fastsættes på et enhedsniveau, der gør det muligt for mindre medinvestorer med begrænsede ressourcer
at deltage i saminvesteringen i et rimeligt minimumsomfang og gradvist at øge deres deltagelse,
samtidig med at det sikres, at det oprindelige tilsagn er tilstrækkeligt. Fastsættelsen af den enkelte
medinvestors finansielle modydelse skal afspejle, at de første investorer påtager sig en større risiko og
indskyder kapital på et tidligere tidspunkt.
—
Et merbidrag, som øges over tid, skal anses for berettiget for tilsagn, der indgås senere i forløbet, og for
nye medinvestorer, der tilslutter sig saminvesteringen efter projektets start, for at afspejle de aftagende
risici og modvirke et eventuelt incitament til at tilbageholde kapital i de tidlige faser.
—
Saminvesteringsaftalen skal give mulighed for, at medinvestorer kan overdrage erhvervede rettigheder
til andre medinvestorer eller til tredjeparter, som ønsker at tilslutte sig saminvesteringsaftalen, med
forbehold af at den overtagende virksomhed forpligter sig til at opfylde alle den overdragende
virksomheds oprindelige forpligtelser i henhold til saminvesteringsaftalen.
—
Medinvestorerne skal på fair og rimelige vilkår og betingelser give hinanden gensidige rettigheder til
adgang til den saminvesteringsomfattede infrastruktur med henblik på udbud af tjenester i de
efterfølgende led, herunder til slutbrugere, på transparente betingelser, som skal være transparente i
saminvesteringstilbuddet og efterfølgende aftaler, særlig når medinvestorer individuelt og særskilt har
ansvaret for udrulningen af bestemte dele af nettet. Hvis der oprettes et saminvesteringsorgan, skal det
give alle medinvestorer adgang til nettet, uanset om det er direkte eller indirekte, på equivalence of
inputs-basis og på fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder finansielle betingelser, der afspejler de
571
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0572.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
forskellige risikoniveauer, som de enkelte medinvestorer har accepteret.
d)Saminvesteringstilbuddet skal sikre en bæredygtig investering, der sandsynligvis vil kunne dække
fremtidige behov, ved at udrulle nye netelementer, som i væsentlig grad bidrager til udrulningen af net
med meget høj kapacitet.
BILAG V
MINIMUMSSÆT AF TJENESTER, SOM DEN TILSTRÆKKELIGE
BREDBÅNDSINTERNETADGANGSTJENESTE I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 84,
STK. 3, SKAL VÆRE I STAND TIL AT UNDERSTØTTE
1)
e-mail
2) søgemaskiner, der gør det muligt at søge efter og finde alle typer information
3) grundlæggende onlineværktøjer til træning og uddannelse
4)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
aviser eller nyheder på nettet
jobsøgning og jobsøgningsværktøjer
erhvervsmæssige netværksaktiviteter
netbanktjenester
brug af e-forvaltningstjenester
sociale medier og instant messaging
opkald og videoopkald (standardkvalitet)
5) køb eller bestillinger af varer og tjenester på nettet
BILAG VI
BESKRIVELSE AF FACILITETER OG TJENESTER OMHANDLET I ARTIKEL 88 (KONTROL
MED UDGIFTER), ARTIKEL 115 (YDERLIGERE FACILITETER) OG ARTIKEL 106
(UDBYDERSKIFT OG NUMMERPORTABILITET)
Del A
Faciliteter og tjenester omhandlet i artikel 88 og 115
Når den anvendes på grundlag af artikel 88, gælder Del A for forbrugere og andre kategorier af slutbrugere,
hvis medlemsstaterne har udvidet anvendelsesområdet for, hvem der er omfattet af artikel 88, stk. 2.
Når del A anvendes på grundlag af artikel 115, gælder den for kategorier af slutbrugere som fastlagt af
medlemsstaterne, undtagen for så vidt angår denne dels litra c), d) og g), som kun gælder for forbrugere.
a)Specificerede regninger
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de
nationale tilsynsmyndigheder med forbehold af bestemmelserne i den relevante ret om beskyttelse af
personoplysninger og privatlivets fred kan fastlægge et mindsteniveau for de specificerede regninger, som
udbydere skal tilbyde slutbrugerne uden beregning, for at disse kan:
i)kontrollere og styre, hvilke beløb der er debiteret for anvendelse af internetadgangs- eller
572
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0573.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
talekommunikationstjenester, eller nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt
angår artikel 115, og
ii)følge tilstrækkeligt med i deres forbrug og udgifter og på den måde til en vis grad styre regningernes
størrelse.
For en rimelig pris eller gratis kan slutbrugerne eventuelt tilbydes en større detaljeringsgrad.
Sådanne specificerede regninger skal udtrykkelig oplyse leverandørens navn og varigheden af tjenester i
forbindelse med eventuelle overtakseringsnumre, medmindre slutbrugeren har anmodet om, at disse
oplysninger ikke nævnes.
Opkald, der er gratis for den kaldende slutbruger, herunder opkald til hjælpetjenester, er ikke forpligtet til
at figurere på den kaldende slutbrugers specificerede regning.
De nationale tilsynsmyndigheder kan kræve, at operatører stiller nummervisning gratis til rådighed.
b)Gratis selektiv spærring af udgående opkald eller SMS eller MMS med overtaksering eller, så vidt det er
teknisk muligt, andre tilsvarende applikationer.
Herved forstås en gratis facilitet, hvor slutbrugeren efter anmodning til en udbyder af
talekommunikationstjenester, eller nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt
angår artikel 115, kan få spærret udgående opkald eller SMS eller MMS med overtaksering eller andre
tilsvarende applikationer af nærmere bestemte typer eller til nærmere bestemte typer numre.
c)Forudbetalingssystemer
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de
nationale tilsynsmyndigheder kan forlange, at udbydere giver forbrugerne mulighed for forudbetaling af
adgang til det offentlige elektroniske kommunikationsnet og af brug af talekommunikationstjenester eller
internetadgangstjenester, eller nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt angår
artikel 115.
d)Ratevis betaling af oprettelsesgebyrer
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de
nationale tilsynsmyndigheder kan forlange, at udbydere giver forbrugerne mulighed for at betale for
tilslutning til det offentlige elektroniske kommunikationsnet i flere rater.
e)Ubetalte regninger
Medlemsstaterne tillader, at der træffes nærmere bestemte, rimeligt afpassede, ikkediskriminerende og
offentliggjorte foranstaltninger med det formål at få dækket ubetalte regninger udstedt af udbydere. Disse
foranstaltninger skal omfatte bestemmelser om, at slutbrugeren på forhånd varsles behørigt om eventuelle
følger i form af afbrydelse af tjenesten eller afkobling fra nettet. Bortset fra tilfælde af bedrageri, gentagne
tilfælde af for sen betaling eller manglende betaling sikres det ved disse foranstaltninger, at det, så vidt det
er teknisk muligt, kun er den berørte tjeneste, der afbrydes. Afkobling fra nettet på grund af manglende
betaling finder først sted, efter at slutbrugeren har fået en advarsel herom passende tid i forvejen.
Medlemsstaterne kan tillade en periode med begrænset service inden fuldstændig frakobling, hvorunder
der kun er mulighed for opkald, som er gratis for slutbrugeren (f.eks. opkald til alarmnummer »112«), og et
minimumstjenesteniveau for internetadgangstjenester, som medlemsstaterne fastlægger i lyset af nationale
forhold.
f)Rådgivning om takster
Herved forstås den facilitet, hvorved slutbrugere kan anmode en udbyder om at tilbyde oplysninger om
alternative lavere takster, hvis sådanne er tilgængelige.
g)Udgiftskontrol
Herved forstås den facilitet, hvorved udbydere tilbyder andre midler, som eventuelt er fastlagt af de
kompetente myndigheder i koordination med, hvis det er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder, til at
573
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0574.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
kontrollere udgifterne til talekommunikationstjenester eller internetadgangstjenester, eller
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt angår artikel 115, herunder gratis
underretning af forbrugerne i tilfælde af unormale og overdrevne forbrugsmønstre.
h)Facilitet til at deaktivere tredjepartsfakturering
Herved forstås den facilitet, hvorved slutbrugere kan deaktivere tredjepartstjenesteudbyderes mulighed for
at anvende regningen fra en udbyder af en internetadgangstjeneste eller en udbyder af en offentligt
tilgængelig interpersonel kommunikationstjeneste til at opkræve betaling for deres produkter eller
tjenester.
Del B
Faciliteter omhandlet i artikel 115
a)Nummervisning
Herved forstås, at den kaldte part kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen etableres.
Denne facilitet skal udbydes i overensstemmelse med den relevante ret om beskyttelse af
personoplysninger og privatlivets fred, navnlig direktiv 2002/58/EF.
I det omfang, det er teknisk muligt, stiller operatørerne data og signaler til rådighed for at gøre det lettere at
tilbyde nummervisning og tonesignalering på tværs af medlemsstaternes grænser.
b)Videresendelse af eller adgang til e-mails efter opsigelse af en aftale med en udbyder af en
internetadgangstjeneste
Denne facilitet skal på anmodning og gratis gøre det muligt for slutbrugere, som opsiger deres aftale med
en udbyder af en internetadgangstjeneste, enten at få adgang til deres e-mails modtaget på den eller de e-
mailadresser, som bygger på den tidligere udbyders virksomhedsnavn eller varemærke, i en periode, som
den nationale tilsynsmyndighed skønner nødvendig og rimelig, eller få videresendt e-mails, der sendes til
denne eller disse adresser i den pågældende periode, til en ny e-mailadresse, som slutbrugeren angiver.
Del C
Gennemførelse af bestemmelserne om nummerportabilitet i artikel 106
Kravet om, at alle slutbrugere med numre fra den nationale nummerplan efter anmodning kan beholde deres
nummer eller numre uafhængigt af, hvilken virksomhed der leverer tjenesten, gælder
a) for så vidt angår geografiske numre på et bestemt sted og
b) for så vidt angår ikkegeografiske numre på et hvilket som helst sted.
Denne del finder ikke anvendelse på nummerportabilitet mellem net, der udbyder tjenester på et fast sted, og
mobilnet.
BILAG VII
BEREGNING AF EVENTUELLE NETTOOMKOSTNINGER VED FORSYNINGSPLIGTEN OG
FASTLÆGGELSE AF EN EVENTUEL KOMPENSATIONS- ELLER DELEORDNING I
HENHOLD TIL ARTIKEL 89 OG 90
Del A
Beregning af nettoomkostninger
574
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0575.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Ved forsyningspligt forstås den pligt, som en medlemsstat pålægger en virksomhed til at udbyde
forsyningspligtydelser som fastsat i artikel 84-87.
De nationale tilsynsmyndigheder tager alle midler under overvejelse med henblik på at give virksomhederne
(udpegede eller ikkeudpegede) det fornødne incitament til at udbyde forsyningspligtydelser på en
omkostningseffektiv måde. Nettoomkostningerne ved forsyningspligten beregnes som forskellen mellem de
nettodriftsomkostninger, en virksomhed har med denne pligt, og de nettodriftsomkostninger, den ville have
uden denne pligt. Der lægges vægt på, at omkostninger, som virksomheden ville have valgt at undgå, hvis
der ikke havde været nogen forsyningspligt, vurderes så korrekt som muligt. Der tages ved beregningen af
nettoomkostningerne højde for de fordele, herunder immaterielle fordele, der kommer
forsyningspligtudbydere til gode.
Beregningen baseres på de omkostninger, der kan henføres til:
i)elementer af de pågældende tjenester, som kun kan udbydes med tab eller på omkostningsbetingelser, der
falder uden for almindelige forretningsmæssige standarder.
Dette kan f.eks. omfatte adgang til beredskabstelefontjenester, visse offentlige betalingstelefoner, bestemte
tjenester eller bestemt udstyr til slutbrugere med handicap mv.
ii)bestemte slutbrugere eller grupper af slutbrugere, som, under hensyntagen til omkostninger og indtægter
ved bestemte net- og tjenesteudbud samt eventuelle af medlemsstaten foreskrevne, geografisk bestemte
gennemsnitstakster, kun kan betjenes med tab eller på omkostningsbetingelser, der falder uden for
almindelige forretningsmæssige standarder.
Dette omfatter f.eks. slutbrugere eller grupper af slutbrugere, som ikke ville blive betjent af en kommerciel
udbyder uden forsyningspligt.
Nettoomkostningerne ved bestemte aspekter af forsyningspligten beregnes særskilt for at undgå at medregne
eventuelle direkte eller indirekte fordele og omkostninger to gange. Forsyningspligtens samlede
nettoomkostninger beregnes for alle virksomheders vedkommende som summen af nettoomkostningerne ved
forsyningspligtens enkelte komponenter iberegnet eventuelle immaterielle fordele. Den nationale
tilsynsmyndighed har ansvar for at kontrollere, at nettoomkostningerne er korrekt beregnet.
Del B
Kompensation af nettoomkostninger ved forsyningspligt
Dækning eller finansiering af eventuelle nettoomkostninger ved forsyningspligt kan kræve, at virksomheder
med forsyningspligt godtgøres for de tjenester, som de udbyder på ikkeforretningsmæssige vilkår. Eftersom
en sådan godtgørelse indebærer finansielle overførsler, sikrer medlemsstaterne, at disse overførsler foretages
på en objektiv, transparent, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpasset måde. Dette betyder, at
overførslerne medfører mindst mulig konkurrence- og brugerefterspørgselsforvridning.
I overensstemmelse med artikel 90, stk. 3, anvender en deleordning, der bygger på en fond, en transparent og
neutral måde til opkrævning af bidrag, som undgår risikoen for dobbelt pålæggelse af bidrag på både input-
og outputsiden for virksomheder.
Det uafhængige organ, der forvalter fonden, er ansvarligt for at opkræve bidrag fra de virksomheder, som
vurderes at skulle bidrage til nettoomkostningerne ved forsyningspligt i den pågældende medlemsstat, og
skal føre tilsyn med overførsler af skyldige beløb eller administrative betalinger til de virksomheder, der har
ret til at modtage betalinger fra fonden.
BILAG VIII
OPLYSNINGSKRAV I HENHOLD TIL ARTIKEL 102 (OPLYSNINGSKRAV VEDRØRENDE
AFTALER)
575
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0576.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
A.Oplysningskrav til udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra
transmissionstjenester, der anvendes til levering af maskine-til-maskine-tjenester
Udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra
transmissionstjenester, der anvendes til levering af maskine-til-maskine-tjenester, skal stille følgende
oplysninger til rådighed:
1)som en del af de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste: eventuelle minimumsniveauer for
kvaliteten af tjenesten, i det omfang sådanne tilbydes, og for andre tjenester end
internetadgangstjenester: de specifikke lovede kvalitetsparametre.
Når der ikke tilbydes nogen minimumsniveauer for kvaliteten af tjenesten, udfærdiges der en erklæring
herom
2)som en del af prisoplysningerne, når og i det omfang det er relevant, de respektive priser for at aktivere
elektroniske kommunikationstjenester og for eventuelle tilbagevendende eller forbrugsrelaterede gebyrer
3)som en del af oplysningerne om aftalens varighed og betingelserne for fornyelse og opsigelse af aftalen,
herunder eventuelle opsigelsesgebyrer, i det omfang, der gælder sådanne betingelser:
i)eventuelle minimumskrav til anvendelse og varighed, som skal være opfyldt for at kunne nyde godt af
kampagnevilkår
ii)eventuelle gebyrer i forbindelse med skift samt kompensations- og refusionsordninger ved
forsinkelser eller misbrug i forbindelse med skift og information om de respektive procedurer
iii)oplysninger om retten for forbrugere, der anvender forudbetalte tjenester, til tilbagebetaling efter
anmodning af en eventuel resterende kredit i tilfælde af udbyderskift, jf. artikel 106, stk. 6
iv)eventuelle gebyrer ved for tidlig opsigelse af aftalen, herunder information om, hvordan
terminaludstyr låses op, og dækning af omkostninger i forbindelse med terminaludstyr
4)eventuelle godtgørelses- og refusionsordninger, herunder, hvor det er relevant, en udtrykkelig
henvisning til forbrugernes rettigheder, såfremt det kontraktfæstede niveau for kvaliteten af tjenesten
ikke opfyldes, eller hvis en udbyder reagerer utilstrækkeligt på en sikkerhedshændelse, en trussel eller
en sårbarhed
5)hvilken type handlinger udbyderen kan foretage som reaktion på sikkerhedsmæssige hændelser eller
trusler eller sårbarheder.
B.Oplysningskrav til udbydere af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester
I.Ud over kravene i del A skal udbydere af internetadgangstjenester og offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester stille følgende oplysninger til rådighed:
1)som en del af de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste:
i)eventuelle minimumsniveauer for kvaliteten af tjenesten, i det omfang sådanne tilbydes, og under
størst mulig hensyntagen til BEREC's retningslinjer, som er vedtaget i overensstemmelse med
artikel 104, stk. 2, i forbindelse med:
—
internetadgangstjenester: som minimum latenstid, jitter og pakketab
—
offentligt tilgængelige interpersonelle kommunikationstjenester, hvor de som minimum udøver
kontrol over nogle af nettets elementer eller har en serviceleveranceaftale herom med
virksomheder, der udbyder adgang til nettet: som minimum tiden for oprettelse af den første
forbindelse, fejlsandsynlighed og forsinkelse på opkaldssignal i overensstemmelse med bilag X og
ii)uden at det berører slutbrugernes ret til at bruge terminaludstyr efter eget valg, jf. artikel 3, stk. 1, i
forordning (EU) 2015/2120, eventuelle betingelser, herunder gebyrer, pålagt brugen af det leverede
terminaludstyr af udbyderen
576
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0577.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
2)som en del af prisoplysningerne, når og i det omfang det er relevant, de respektive priser for at aktivere
elektroniske kommunikationstjenester og for eventuelle tilbagevendende eller forbrugsrelaterede
gebyrer:
i)detaljerede oplysninger om de specifikke abonnements- og prisvilkår i henhold til aftalen og for alle
sådanne abonnements- og prisvilkår typerne af tilbudte tjenester, herunder, hvor det er relevant,
kommunikationsmængderne (f.eks. MB, minutter, beskeder) for den enkelte afregningsperiode og
prisen på yderligere kommunikationsenheder
ii)i tilfælde af abonnements- og prisvilkår med en forudbestemt kommunikationsmængde muligheden
for, at forbrugerne kan overføre en eventuel uudnyttet del af denne mængde fra den foregående
faktureringsperiode til den følgende faktureringsperiode, når denne mulighed fremgår af aftalen
iii) faciliteter til at sikre transparente regninger og overvåge forbruget
iv)takstoplysninger vedrørende numre eller tjenester, for hvilke der gælder særlige prisvilkår; de
kompetente myndigheder kan i koordination med, hvis det er relevant, de nationale
tilsynsmyndigheder, hvad angår individuelle kategorier af tjenester, derudover kræve, at sådanne
oplysninger gives umiddelbart inden etablering af opkaldet eller forbindelsen med udbyderen af
tjenesten
v)for pakketjenester og pakker, herunder både tjenester og terminaludstyr, prisen på de enkelte
elementer i pakken, i det omfang de også markedsføres separat
vi)oplysninger om og betingelser, herunder gebyrer, for eventuel eftersalgs-, vedligeholdelses- og
kundeservice og
vii)metoderne til at indhente
vedligeholdelsesgebyrer
ajourførte
oplysninger
om
alle
relevante
takster
og
3)som en del af oplysningerne om varigheden af aftalen om pakketjenester og betingelserne for fornyelse
og opsigelse af aftalen, hvor det er relevant, betingelserne for opsigelse af pakken eller dele heraf
4)med forbehold af artikel 13 i forordning (EU) 2016/679 oplysninger om, hvilke personlige oplysninger
der skal gives inden udførelsen af tjenesten eller indsamles i forbindelse med leveringen af tjenesten
5)detaljerede oplysninger om produkter og tjenester udformet til slutbrugere med handicap, og hvordan
ajourførte oplysninger kan opnås
6)hvordan en procedure til bilæggelse af tvister indledes, herunder både nationale tvister og tvister på
tværs af grænser, jf. artikel 25.
II.Ud over kravene i del A og i punkt I skal udbydere af offentligt tilgængelige nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester også stille følgende oplysninger til rådighed:
1)eventuelle begrænsninger på adgang til beredskabstjenester eller lokaliseringsoplysninger om den
kaldende part på grund af manglende tekniske muligheder, for så vidt som tjenesten tillader
slutbrugere at spore opkald tilbage til et nummer i en national eller international nummerplan
2)slutbrugernes ret til selv at afgøre, om deres personoplysninger skal medtages i en telefonbog, og i så
fald de typer af relevante oplysninger, der medtages, i henhold til artikel 12 i direktiv 2002/58/EF.
III.Ud over kravene i del A og i punkt I skal udbydere af internetadgangstjenester også stille de
oplysninger, der kræves i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120, til rådighed.
BILAG IX
OPLYSNINGER, DER SKAL OFFENTLIGGØRES I HENHOLD TIL ARTIKEL 103
(GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER)
577
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0578.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Den kompetente myndighed er i koordination med, hvis det er relevant, den nationale tilsynsmyndighed
ansvarlig for, at oplysningerne i dette bilag offentliggøres som foreskrevet i artikel 103. Den kompetente
myndighed afgør i koordination med, hvis det er relevant, den nationale tilsynsmyndighed, hvilke
oplysninger det er relevant, at udbydere af internetadgangstjenester eller offentligt tilgængelige
interpersonelle kommunikationstjenester offentliggør, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres af den
kompetente myndighed selv i koordination med, hvis det er relevant, den nationale tilsynsmyndighed, for at
sikre, at alle slutbrugerne har mulighed for at træffe et informeret valg. De kompetente myndigheder kan i
koordination med, hvis det er relevant, de nationale tilsynsmyndigheder fremme selv- eller samregulerede
foranstaltninger forud for indførelse af eventuelle forpligtelser, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
1.
Virksomhedens kontaktoplysninger
2.
Beskrivelse af de tjenester, der udbydes
2.1.
Omfanget af de tjenester, der udbydes, og de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste, herunder
eventuelle minimumsniveauer for kvaliteten af tjenesten, hvor sådanne tilbydes, og enhver begrænsning, som
pålægges af udbyderen, i brugen af leveret terminaludstyr
2.2.
Takster for de udbudte tjenester, herunder oplysninger om kommunikationsmængder (såsom begrænsninger
på dataforbrug, antallet af taleminutter, antallet af beskeder) for bestemte abonnements- og prisvilkår og de
gældende takster for yderligere kommunikationsenheder, numre eller tjenester, for hvilke der gælder særlige
prisvilkår, gebyrer for adgang og vedligeholdelse, alle former for brugsgebyrer, særlige og målrettede
takstordninger samt eventuelle ekstragebyrer og omkostninger til terminaludstyr
2.3.
Tilbudt eftersalgs-, vedligeholdelses- og kundeservice og de relevante kontaktoplysninger
2.4.
Standardaftalevilkår, herunder i givet fald oplysninger om aftalens varighed, gebyrer ved for tidlig opsigelse
af aftalen, rettigheder i forbindelse med opsigelse af pakketilbud eller dele heraf og procedurer og direkte
gebyrer i forbindelse med nummerportabilitet og andre identifikationsmidler
2.5.
Oplysninger om adgang til beredskabstjenester og lokaliseringsoplysninger om den kaldende part eller
oplysninger om eventuelle begrænsninger for sidstnævnte, hvis virksomheden er udbyder af
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester. Oplysninger om, i hvilken grad adgang til
beredskabstjenester er understøttet eller ej, hvis virksomheden er udbyder af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester
2.6.
578
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0579.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Detaljerede oplysninger om produkter og tjenester, herunder eventuelle funktioner, praksis, politikker og
procedurer og ændringer i driften af tjenesten, specifikt udformet til slutbrugere med handicap, jf. EU-retten
om harmonisering af tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
3.
Tvistbilæggelsesordninger, herunder ordninger, der er fastlagt af den pågældende virksomhed.
BILAG X
PARAMETRE FOR TJENESTEKVALITET
Parametre, definitioner og målemetoder for tjenestekvalitet, jf. artikel 104
For udbydere af adgang til et offentligt elektronisk kommunikationsnet
PARAMETER
(note 1)
Leveringstid for tilslutning
DEFINITION
MÅLEMETODE
ETSI EG
202 057
ETSI EG
202 057
ETSI EG
202 057
ETSI EG 202 057
Fejlhyppighed pr. abonnentledning
ETSI EG 202 057
Ventetid for fejlretning
ETSI EG 202 057
For udbydere af interpersonelle kommunikationstjenester, der som minimum udøver kontrol over nogle af
nettets elementer eller har en serviceleveranceaftale herom med virksomheder, der udbyder adgang til nettet
PARAMETER
(note 2)
Etableringstider for opkald
DEFINITION
MÅLEMETODE
ETSI EG
202 057
ETSI EG
202 057
ETSI EG
202 057
ETSI EG
202 057
ETSI EG 202 057
Klager over urigtig fakturering
ETSI EG 202 057
Opkaldskvalitet
ETSI EG 202 057
Procent afbrudte opkald
ETSI EG 202 057
579
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0580.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Procent mislykkede opkald
(note 2)
Fejlsandsynlighed
Forsinkelse på opkaldssignal
Der er tale om version 1.3.1 af ETSI EG 202 057-1 (juli 2008)
For udbydere af internetadgangstjenester
PARAMETER
Latenstid (forsinkelse)
Jitter
Pakketab
Note 1
Parametrene måles således, at der kan foretages en præstationsanalyse på regionalt niveau (dvs. mindst med
en detaljeringsgrad, der svarer til niveau 2 i Eurostats nomenklatur for statistiske territoriale enheder
(NUTS)).
Note 2
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at kræve ajourførte oplysninger vedrørende kvalitetsmålene for disse to
indikatorer, hvis det kan dokumenteres, at kvaliteten inden for disse to områder er tilfredsstillende.
DEFINITION
ITU-T Y.2617
ITU-T Y.2617
ITU-T Y.2617
MÅLEMETODE
ITU-T Y.2617
ITU-T Y.2617
ITU-T Y.2617
ETSI EG
202 057
ETSI EG 202 057
BILAG XI
INTEROPERABILITET FOR UDSTYR TIL BILRADIOMODTAGERE OG
FORBRUGERUDSTYR TIL DIGITALT TV SOM OMHANDLET I ARTIKEL 113
1.
Fælles krypteringsalgoritme og modtagelse af ukrypterede signaler
Alt forbrugerudstyr til modtagelse af digitale tv-signaler (dvs. udsendelse via jordbaseret transmission eller
kabel- eller satellittransmission), som i Unionen sælges, udlejes eller på anden vis stilles til rådighed og er i
stand til dekryptering af digitale tv-signaler, skal kunne:
a)dekryptere sådanne signaler baseret på en fælles europæisk krypteringsalgoritme, der administreres af en
anerkendt europæisk standardiseringsorganisation, p.t. ETSI
b)gengive signaler, der transmitteres ukrypteret, forudsat at lejeren overholder den gældende lejeaftale, hvis
der er tale om lejet udstyr.
2.
Interoperabilitet for digitale tv-apparater
580
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0581.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Alle digitale tv-apparater med indbygget skærm, der markedsføres med henblik på salg eller leje i Unionen,
og hvis synlige skærmbillede målt diagonalt er større end 30 cm, skal være udstyret med mindst ét stik
baseret på en åben grænseflade (som enten er standardiseret af, eller som overholder en standard, der er
vedtaget af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation, eller er i overensstemmelse med en
industrispecifikation), der muliggør en enkel tilslutning af periferiudstyr, og som skal kunne overføre alle
relevante elementer af et digitalt tv-signal, herunder information vedrørende interaktive og adgangsstyrede
tjenester.
3.
Interoperabilitet for bilradiomodtagere
Bilradiomodtagere, der er indbygget i et nyt køretøj i klasse M, som er gjort tilgængeligt på markedet til salg
eller leje i Unionen fra den 21. december 2020, skal bestå af en modtager, som kan modtage og gengive
mindst radiotjenester udsendt via digital jordbaseret radiotransmission. Modtagere, som er i
overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i
Den Europæiske Unions
Tidende,
eller med dele heraf, anses for at opfylde dette krav, der er omfattet af disse standarder eller dele
deraf.
BILAG XII
Del A
Ophævede direktiver med oversigt over efterfølgende ændringer heraf
(jf. artikel 125)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF
(EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 33)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
direktiv
2009/140/EF
(EUT
L 337
af
18.12.2009,
s. 37)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
forordning
(EF)
nr. 544/2009
(EUT
L 167
af
29.6.2009,
Artikel 1
Artikel 2
581
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0582.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
s. 12)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
forordning
(EF)
nr. 717/2007
(EUT
L 171
af
29.6.2007,
s. 32)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF
(EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 21)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
direktiv
2009/140/EF
(EUT
L 337
af
18.12.2009,
s. 37)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF
(EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 7)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
direktiv
2009/140/EF
(EUT
L 337
af
18.12.2009,
s. 37)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF
(EFT
L 108 af 24.4.2002, s. 51)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
direktiv
2009/136/EF
Artikel 1
og bilag I
Artikel 2
Artikel 3
og bilag
Artikel 10
582
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0583.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
(EUT
L 337
af
18.12.2009,
s. 11)
Europa-
Parlamentets
og Rådets
forordning
(EU)
2015/2120
(EUT
L 310
af
26.11.2015,
s. 1)
Del B
Frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer
(jf. artikel 125)
Direktiv
Frist for
gennemførelse
24. juli 2003
24. juli 2003
24. juli 2003
24. juli 2003
Anvendelsesdato
Artikel 8
2002/19/EF
2002/20/EF
2002/21/EF
2002/22/EF
25. juli 2003
25. juli 2003
25. juli 2003
25. juli 2003
BILAG XIII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 1,
stk. 1, 2 og 3
Artikel 1, stk. 4
Artikel 1, stk. 1, 2 og 3
Artikel 1, stk. 3a
583
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0584.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 1, stk. 4 og 5
Artikel 1, stk. 5
og 6
Artikel 2, nr. 1
—
—
—
Artikel 2, nr. 2
Artikel 2, nr. 3
Artikel 2, nr. 4
—
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 2, nr. 5
Artikel 2, nr. 6
Artikel 2, nr. 7
Artikel 2, nr. 8
Artikel 2, nr. 9
Artikel 2, nr. 10
Artikel 2, nr. 11
Artikel 2, nr. 12
—
Artikel 2, nr. 13
Artikel 2, nr. 14
—
—
—
Artikel 2, nr. 15
Artikel 2, litra a)
—
Artikel 2, litra b)
Artikel 2, litra c)
—
—
—
Artikel 2, litra d)
Artikel 2, litra da)
Artikel 2, litra e)
Artikel 2, litra ea)
Artikel 2, litra f)
Artikel 2, litra g)
Artikel 2, litra h)
Artikel 2, litra i)
Artikel 2, litra j)
Artikel 2, litra k)
Artikel 2, litra l)
Artikel 2, litra m)
584
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0585.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 2, litra n)
Artikel 2, litra o)
Artikel 2, litra p)
Artikel 2, litra q)
Artikel 2, litra r)
Artikel 2, litra s)
—
Artikel 3, stk. 1
—
Artikel 3, stk. 2
Artikel 3, stk. 3
Artikel 3, stk. 3a, første afsnit
—
—
Artikel 3, stk. 3a, andet afsnit
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 2, nr. 16
Artikel 2, nr. 17
Artikel 2, nr. 18
Artikel 2, nr. 19
Artikel 2, nr. 20
Artikel 2, nr. 21
Artikel 2, nr. 22
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2
Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2
Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2
og 3
Artikel 9, stk. 1
og 3
—
—
—
Artikel 9, stk. 2
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 10,
stk. 2
Artikel 3, stk. 3a, tredje afsnit
—
Artikel 3, stk. 3b
Artikel 3, stk. 3c
585
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0586.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 3, stk. 4
Artikel 3, stk. 5
Artikel 3, stk. 6
Artikel 4
Artikel 5
—
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 7a
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 5, stk. 3
Artikel 11
Artikel 5, stk. 4
Artikel 31
Artikel 20
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 32
Artikel 33
Artikel 33,
stk. 5, litra c)
Artikel 3, stk. 1
og 2
Artikel 3, stk. 3
Artikel 4, stk. 1
og 2
—
—
—
Artikel 4, stk. 3
Artikel 4, stk. 4
—
—
—
Artikel 29
Artikel 45,
stk. 1 og 2
—
—
—
Artikel 45,
stk. 3
Artikel 45,
Artikel 8, stk. 1 og 2
Artikel 8, stk. 5
Artikel 8a, stk. 1 og 2
—
Artikel 8a, stk. 3
—
Artikel 9, stk. 1 og 2
—
Artikel 9, stk. 3
586
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0587.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
stk. 4
Artikel 9, stk. 4 og 5
Artikel 45,
stk. 5 og 6
—
—
Artikel 51,
stk. 1 og 2
Artikel 51,
stk. 4
—
—
—
Artikel 51,
stk. 3
Artikel 95,
stk. 1
Artikel 95,
stk. 3
—
—
—
Artikel 95,
stk. 2
Artikel 95,
stk. 4
Artikel 95,
stk. 5
Artikel 95,
stk. 6
Artikel 95,
stk. 7
Artikel 95,
stk. 8
—
Artikel 9, stk. 6 og 7
Artikel 9a
Artikel 9b, stk. 1 og 2
Artikel 9b, stk. 3
—
Artikel 10, stk. 1
Artikel 10, stk. 2
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 10, stk. 3
Artikel 10, stk. 4
Artikel 10, stk. 5
587
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0588.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 11
Artikel 12, stk. 1
Artikel 43
Artikel 44,
stk. 1
—
Artikel 61,
stk. 2
—
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 17
Artikel 40,
stk. 1, 2 og 3
—
Artikel 40,
stk. 5
—
—
—
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 41,
stk. 1, 2 og 3
—
—
—
Artikel 41,
stk. 4
Artikel 41,
stk. 7
—
—
—
Artikel 41,
stk. 5
Artikel 41,
stk. 6
Artikel 12, stk. 2
Artikel 12, stk. 3
Artikel 12, stk. 4
Artikel 12, stk. 5
Artikel 13
Artikel 13a, stk. 1, 2 og 3
Artikel 13a, stk. 4
—
—
Artikel 13b, stk. 1, 2 og 3
—
Artikel 13b, stk. 4
—
—
—
—
—
588
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0589.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 14
Artikel 15, stk. 1, 2 og 3
Artikel 63
Artikel 64,
stk. 1, 2 og 3—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 66
Artikel 67
Artikel 39
—
Artikel 38
Artikel 26
Artikel 27,
stk. 1
Artikel 27,
stk. 2
Artikel 27,
stk. 3
Artikel 27,
stk. 4
Artikel 27,
stk. 5
—
Artikel 27,
stk. 6
Artikel 29
Artikel 118,
stk. 1
Artikel 15, stk. 4
—
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21, stk. 1
Artikel 21, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 21, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 21, stk. 2, fjerde og femte afsnit
—
Artikel 21, stk. 3
Artikel 21, stk. 4
Artikel 21a
Artikel 22, stk. 1
589
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0590.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 22, stk. 2
Artikel 118,
stk. 3
Artikel 118,
stk. 4
—
—
—
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 118,
stk. 5
Artikel 117
Artikel 119
Artikel 120,
stk. 1 og 2
Artikel 122,
stk. 1
Artikel 125
Artikel 124
Artikel 127
Artikel 128
—
Artikel 1
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 1, stk. 1
—
Artikel 22, stk. 3
—
—
—
—
—
—
Artikel 23
Artikel 24
—
—
—
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 28
Artikel 29
Artikel 30
Bilag II
Artikel 2, nr. 22
Artikel 2, nr. 23
Artikel 2, nr. 24
590
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0591.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
—
—
—
—
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 3,
stk. 2, første
punktum
Artikel 3,
stk. 2, andet,
tredje og
fjerde
punktum
Artikel 3,
stk. 3
—
—
Artikel 4
Artikel 5,
stk. 1
—
—
—
—
—
—
Artikel 15
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 46,
stk. 2 og 3
Artikel 48,
stk. 1
—
—
—
—
Artikel 2, nr. 25
Artikel 2, nr. 26
Artikel 12,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 12,
stk. 3
Artikel 12,
stk. 4
Artikel 5,
stk. 2, første
afsnit
Artikel 5,
stk. 2, andet
afsnit, første
punktum
Artikel 5,
stk. 2, tredje
afsnit
Artikel 5,
stk. 2, andet
Artikel 48,
stk. 2
Artikel 48,
stk. 5
Artikel 48,
stk. 3
591
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0592.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
afsnit, andet
punktum
—
—
—
—
Artikel 48,
stk. 4
Artikel 48,
stk. 6
Artikel 93,
stk. 4 og 5
Artikel 52
Artikel 5,
stk. 3
Artikel 5,
stk. 4 og 5
Artikel 5,
stk. 6
—
—
Artikel 6,
stk. 1-4
—
—
Artikel 7
—
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
—
—
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
—
—
Artikel 14,
stk. 1
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 93
Artikel 13
Artikel 47
—
Artikel 55
Artikel 36
Artikel 14
Artikel 30
Artikel 21
Artikel 16
Artikel 42
Artikel 94
Artikel 18
592
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0593.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 14,
stk. 2
Artikel 15
Artikel 19
Artikel 120,
stk. 3 og 4
—
—
—
—
—
Bilag I
Artikel 1,
stk. 1 og 2
Artikel 2,
litra a)
Artikel 2,
litra b)
Artikel 2,
litra c)
Artikel 2,
litra d)
Artikel 2,
litra e)
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 1, stk. 2
og 3
Artikel 2, nr. 27
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Bilag
Artikel 2, nr. 28
Artikel 2, nr. 29
—
Artikel 2, nr. 30
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 61
Artikel 62
593
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0594.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
—
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
—
—
—
Artikel 12
Artikel 13
—
—
—
—
—
—
Artikel 13a
Artikel 13b
—
—
—
—
—
—
Artikel 14
Artikel 15
—
—
—
—
—
Artikel 68
Artikel 69
Artikel 70
Artikel 71
Artikel 72
Artikel 73
Artikel 74
Artikel 75
Artikel 76
Artikel 77
Artikel 78
Artikel 80
Artikel 81
—
Artikel 120,
stk. 5
—
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 121,
stk. 4
—
—
594
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0595.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 19
Artikel 20
Bilag I
Bilag II
—
—
—
—
Artikel 1
—
—
Bilag II
—
Bilag III
Artikel 1, stk. 4
og 5
—
Artikel 2,
litra a)
Artikel 2,
litra c)
Artikel 2,
litra d)
Artikel 2,
litra f)
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 3
Artikel 2, nr. 32
Artikel 2, nr. 33
Artikel 2, nr. 34
Artikel 2, nr. 35
Artikel 2, nr. 37
Artikel 2, nr. 38
Artikel 2, nr. 39
Artikel 83
Artikel 85
Artikel 86,
stk. 1 og 2
—
Artikel 4
595
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0596.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8,
stk. 1
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 8,
stk. 3
Artikel 9
—
—
—
—
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
—
—
—
Artikel 86,
stk. 3
Artikel 86,
stk. 4
Artikel 86,
stk. 5
—
Artikel 87
Artikel 88
—
Artikel 89
Artikel 90
Artikel 91
Artikel 122,
stk. 2 og 3
—
Artikel 99
Artikel 101
Artikel 102
Artikel 17
—
—
—
—
—
—
—
—
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 20,
Artikel 105,
596
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0597.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
stk. 2
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 23a
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 27a
Artikel 28
Artikel 29
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 31
Artikel 32
stk. 3
Artikel 103
Artikel 104
Artikel 108
Artikel 111
Artikel 113
Artikel 112
Artikel 109
—
Artikel 96
Artikel 97
Artikel 115
Artikel 106,
stk. 2
Artikel 106,
stk. 4
Artikel 106,
stk. 4
Artikel 106,
stk. 5
Artikel 105,
stk. 1
Artikel 114
Artikel 92
597
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 317: Lovudkast: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.)
2199671_0598.png
Udkast af 28. maj 2020 til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
_______________________________________________________________________________________
Artikel 33
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Bilag IV
Bilag V
Bilag VI
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 116
Artikel 121
—
—
—
—
Bilag V
Bilag VII
Bilag IX
Bilag VI
—
Bilag X
Bilag IV
598