Forsvarsudvalget 2019-20, Det Udenrigspolitiske Nævn 2019-20
FOU Alm.del Bilag 112, UPN Alm.del Bilag 204
Offentligt
2234765_0001.png
Juni 2020
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
DANMARK 2019
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,6 procent, hvorved
mål- og resultatkravet er opfyldt. Isoleret betragtet for 2019 har redningsprocenten været på
95,9 procent.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for 2019 i
forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er tilfredsstil-
lende.
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (figur 1).
Figur 1.
Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
JRCC
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød.
Rapporten er baseret på indrapporteringer fra medlemmerne af Den Operative Kontaktgrup-
pe for Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark. Rapporten indeholder bl.a. en statistisk be-
handling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2019, herunder en
sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2018. Rapporten beskriver endvidere opfyldel-
sesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyve-
redningstjenesten i Danmark.
Side 2/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0003.png
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til in-
ternationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som in-
ternationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af
nødstedte.
SAR-tjenesten ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) Danmark, der er organisa-
torisk placeret i Nationalt Maritimt Overvågningscenter ved Søværnskommandoen, som er en
myndighed under Forsvarskommandoen.
JRCC Danmark har, i dansk eftersøgnings- og redningsområde, ansvaret for at assistere nød-
stedte personer, skibe, havanlæg og luftfartøjer. SAR-tjenesten består endvidere af en struk-
tur med permanente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som
private og frivillige organisationer.
De
faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
Fiskeristyrelsens fartøjer
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport- og Boligministeriet, Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæssigt to møder
om året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark (OKD) har til op-
gave at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myn-
digheder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer di-
rekte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbe-
Side 3/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
falinger fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implemente-
res. Kontaktgruppen har i 2019 afholdt to møder. Formanden for Den Operative Kontakt-
gruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark deltager
–
sammen med formanden for
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis
–
i Redningsrådets
møder for at bidrage med operative aspekter af det tværgående arbejde mellem myndighe-
derne i redningstjenesten.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de permanen-
te eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i den
operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for til-
pasninger. Mål og resultatkrav skal ses som dynamiske krav, som løbende evalueres og til-
passes i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Skibsfartens og Luft-
fartens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i tre
hovedgrupper:
Egentlige redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore instal-
lationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har den ko-
ordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de stør-
re regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskadekomne.
Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akutmedicinske
koordinationscentre.
Egentlige redningsoperationer i 2019
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2019 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 431 redningsoperationer. De 431 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet, herunder badeulykker,
fritidsfiskere og tilsvarende.
Da en femårig rullende periode er lagt til grund for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds
Mål- og Resultatkrav, indeholder efterfølgende grafer en statistisk sammenligning af de sene-
ste fem års tal for perioden 2015-2019.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke ka-
rakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Side 4/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0005.png
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2015-2019.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2015
2016
2017
2018
2019
7
6
7
3
2
Søredning
Flyredning
Gennemsnit
423
430
419
457
429
SAR-operationer
De 431 SAR-operationer i 2019 var fordelt med 429 søredningsoperationer
1
og to flyvered-
ningsoperationer
2
.
Over den seneste femårige periode er gennemsnittet 432 sø- og flyveredningsoperationer per
år. 2019 er således på niveau med gennemsnittet (se figur 2).
Antallet af flyveredningsoperationer i 2019 (to operationer) er lavere end de foregående år,
men statistisk kan der ikke udledes noget relevant heraf.
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 5/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0006.png
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (figur 3-5)
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyvered-
ningsoperationer.
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2015–2019.
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2015
2016
2017
2018
2019
1300
Sø-ulykker
Fly-ulykker
544
509
405
534
151
141
15
9
6
Antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker er steget fra 405 personer i 2018 til
534 personer i 2019.
Hvad angår flyveredningsoperationer er der tale om to hændelser med hhv. et civilt luftfartøj
(med én person) og et militært luftfartøj (med fem personer). Samlet for 2019 var seks per-
soner i fare for at omkomme ved flyulykker, hvoraf alle blev reddet. Isoleret set for flyvered-
ningsoperationer svarer det til en redningsprocent på 100 i 2019.
I alt blev 518 personer reddet ud af de 540 personer, som var i fare i 2019 (se figur 4). Af de
22 personer, som ikke blev reddet, er 16 konstateret omkomne
–
enten i forbindelse med
selve eftersøgningsoperationerne eller efterfølgende ved fund og identifikation af politiet. Der
savnes fortsat seks personer for 2019 (figur 5).
Samlet for flyulykker har seks personer været i fare for at omkomme, og alle blev reddet af
SAR-enheder eller ved egen hjælp.
Side 6/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0007.png
Figur 4.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2015–2019.
1600
1400
1200
1000
800
1434
600
400
659
200
505
397
518
0
2015
2016
2017
2018
2019
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2015–2019.
1
Savnede
0
2
5
25
19
15
12
16
6
Omkomne
2015
2016
2017
2018
2019
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94
3
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har der for sø- og flyveredningen været en gennemsnitlig redningsprocent på 96,6 pro-
cent, hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Dette fremgår af figur 6.
3
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfæl-
de, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
Side 7/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0008.png
I 2019 var 540 personer i nød, hvoraf 518 personer blev reddet. Der omkom 16 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes fortsat seks personer ved årets udgang. Derved er
redningsprocenten isoleret betragtet for 2019 på 95,9 procent. Resultatet for 2019 er dermed
tilfredsstillende i forhold til det gennemsnitlige mål.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
96,8
96,6
96,6
96,4
96,2
96,2
96,0
96,0
95,8
95,6
95,4
95,2
2015
2016
2017
2018
2019
95,9
95,7
Typer af redningsaktioner
De 431 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier, jf. figur 7. I 2019 er der gen-
nemført i alt 88 operationer, hvor det, på trods af anmeldelse herom, ikke har været muligt
at konstatere tegn på ulykke. Det svarer til lidt under en femtedel af det samlede antal
iværksatte operationer. Ud af disse 88 operationer stammer 16 fra anmeldelser om observa-
tioner af nødraketter, hvilket svarer til ca. 18 procent. Som oftest sker disse anmeldelser om
observation af nødraketter i god tro, men observationen kan også hidrøre fra andre lysfæ-
nomener eller fra nødraketter, som er afskudt, uden at der er tale om en nødsituation.
Det bemærkes, at tallene i figur 7-10 ikke kan sammenholdes direkte, idet registrering fra én
redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte figurer.
Som det fremgår af figur 7 herunder, har der i 2019 været et fald på seks procent i forhold til
de iværksatte operationer i 2018. Dette fald ses at være fordelt over alle kategorier, undta-
get formodet selvmord, som er steget til godt det dobbelte.
Side 8/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0009.png
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 431 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
15
7
Formodet selvmord
Sø- og flyulykke ej
konstateret
88
104
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
2
3
2019
2018
Søredningsoperation
erhverv
98
113
Søredningoperation
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
220
228
233
240
260
I figur 8
sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sørednings-
operationer, erhverv” i 2018
og 2019. I 2019 var der et lille fald i antal hændelser inden for
kategorierne
”passagerskibe” og ”handelsskibe”.
De foregående tre år har der for disse to ka-
tegorier været en stigning i antal hændelser.
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt efter skibstype.
Motorbåd
0
3
0
0
3
2
0
0
2019
Bugserfartøj
0
0
0
2
36
41
0
2
6
5
28
34
21
21
3
3
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
2018
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
Side 9/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0010.png
I figur 9 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien
”Sø-
redningsoperationer, fritid” for 2018
og 2019. Det fremgår, at der for ulykker inden for fri-
tidsaktiviteter såsom dykning og surfing har været en stigning i forhold til året før. For kate-
gorierne
”sejlbåd”
og
”jolle”
er der registreret et markant fald i antal hændelser. Det har ikke
været muligt afdække at de nærmere årsager til de registrerede ændringer. Sportsgrene som
dykning og surfing vurderes dog at være blevet mere populære, hvilket med flere udøvere
eventuelt kan være medvirkende til flere hændelser i de kategorier.
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
10
20
30
4
3
30
40
50
55
60
70
80
90
100
1
5
9
0
0
0
0
0
37
11
30
28
27
86
2019
2018
12
17
29
11
20
46
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Figur 10.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
90
80
70
60
50
85
84
65
62
64
54
57
40
40
30
20
10
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
35
35
31
2018
2019
27
20
19
15
17
18
24
25
25
20
25
26
18
Side 10/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
Sø- og flyveredningsressoucer
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet, jf. retningslinjer i JRCC Danmark SAR-plan.
Politi
I 2019 blev der gennemført 18 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for politiet. Det
er et fald fra 92 assistancer i 2018 svarende til ca. 80 procent. Antallet af timer til støtte for
politiet med helikopter udgjorde i 2019 20 timer, hvor der til sammenligning i 2018 blev ydet
182 timer. Årsagen til det markante fald i antal assistancer er, at der med virkning fra den 1.
januar 2019 er foretaget en organisatorisk ændring i Forsvaret, så majoriteten af assistancer
til politiet med Beredskab Danmark (omfattende helikoptertypen FENNEC) ikke længere vare-
tages af JRCC. Det er nu i stedet Flyvevåbnets Operationscenter, som iværksætter disse ind-
sættelser til støtte for Politiet. I de tilfælde, hvor Flyvevåbnets Operationscenter vurderer, at
indsættelsen er meget tidskritisk, vil JRCC blive anmodet om at indsætte en EH101-helikopter
fra SAR-beredskabet, da helikopterne i SAR-beredskabet har et højere beredskab og dermed
hurtigere kan indsættes. Fremadrettet forventes antallet af assistancer, som JRCC iværksæt-
ter til støtte for politiet, at stabilisere sig omkring niveauet for 2019.
Sundhedsvæsenet
I 2019 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 147 assistancer for sundhedsvæsenet.
Dette udgør et fald på 60 assistancer set i forhold til 2018. Assistancerne til sundhedsvæse-
net er yderligere faldet sammenholdt med foregående år. Dette ses at have sammenhæng
med, at der i 2018 blev etableret yderligere en helikopter (placeret i det nordjyske område)
under akutlægehelikopter-beredskabet, som nu er fuldt integreret i sundhedsvæsenets be-
redskab. Det bemærkes, at de operationer, som udføres af Forsvarets helikoptere til støtte
for sundhedsvæsenet, ofte sker under svære forhold i dårligt vejr, hvor helikoptere fra akut-
lægehelikopter-beredskabet ikke kan indsættes.
De 147 assistancer viser det samlede antal assistancer til sundhedsvæsenet og består af
146 ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem
hospitaler og én livsvigtig transport af et lægehold.
Der blev i 2019 fløjet 211 timer, hvor der til sammenligning i 2018 blev fløjet 271 timer, hvil-
ket svarer til et fald på 22 procent.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Side 11/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0012.png
Figur 11.
Antallet af ambulanceflyvninger 2015-2019.
300
262
247
250
245
207
200
147
150
100
50
0
2015
2016
2017
2018
2019
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners Akut Medicinsk
Koordinering.
Figur 12.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
70
63
60
50
42
40
2018
30
63
64
28
22
16
26
19
2019
20
10
0
Nordjylland
Midtjylland
7
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2019 oftest støttede Akut Medicinsk Ko-
ordinering er opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
63
10
11
11
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 52 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Side 12/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0013.png
Anvendte ressourcer til redning
Anvendelsen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2019 er opgjort i figur 12
og 13. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-permanente
myndigheder og institutioner.
Figur 13.
Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2018 og 2019.
Søværnets enheder
62
53
463
600
20
18
86
58
258
296
1
3
0
100
200
300
400
500
600
700
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
2019
2018
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
Figur 14.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2018 og 2019.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
130
37
130
71
619
760
2019
205
171
Marinehjemmeværnet
2018
Kystredningstjenesten
12,5
8
431
440
Søfartsstyrelsen
0
100
200
300
400
500
600
700
800
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2019 registreret i alt 188 elektroniske alarmer fra det så-
kaldte Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS)
4
. Inden for GMDSS skelnes der
Global Maritime Distress and Safety System består af et satellitkommunikationssystem, benævnt COSPAS-SARSAT, og
signaler fra stationære radioanlæg (VHF), benævnt DSC.
4
Side 13/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0014.png
teknisk mellem alarmer fra det såkaldte COSPAS-SARSAT-system
5
, hvor der er registreret 185
alarmer, og alarmer fra det såkaldte DSC-system
6
, hvor der er registeret tre alarmer.
Figur 15.
Antallet af registrerede alarmer fra GMDSS i 2018 og 2019
DSC
3
0
2019
2018
COSPAS/SARSAT
185
151
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
Der ses en mindre, men ikke signifikant stigning i antallet af elektroniske alarmer fra
2018 til 2019.
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2019 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstjene-
sten.
De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søredningstje-
nesten:
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Søfartsstyrelsen
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
karakteriseret ved, at den på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er begræn-
set af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men de har lang
operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet
med mål og resultatkravene at sikre, at
SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke ind-
går i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR-struktur skal kunne
reagere inden for det fastsatte varsel. Andre relevante enheder, der ikke indgår i denne
5
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Se-
arch And Rescue Satellite-Aided
Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positioner
på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
6
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg
kan udsende nødopkald automa-
tisk.
Side 14/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0015.png
struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er
muligt.
Beredskab
I det følgende gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte delelementer af beredskabet.
Søværnskommandoen skal kontinuerligt opretholde tre maritime indsat-
senheder (MI-enheder) svarende til 1.095 sejldøgn.
Flyverstaben skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1.095 døgn samt en fjerde helikopter ved
Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Søværnskommandoen skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstatio-
ner.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9.362 bered-
skabsdøgn.
Fiskeristyrelsen skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt fordelt på fi-
skerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
Fiskeristyrelsen skal opretholde mindst 240 dage med sejlads med fiske-
rikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Samlet vurdering for beredskabet
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet
set at være ”opfyldt”. Følgende skal frem-
hæves vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
SAR-beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskil-
de har været opfyldt i 1.095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet. Hermed er mål-
kravet opfyldt. Der har været udfald på helikopterne, primært af tekniske årsager, sva-
rende til sammenlagt 122,5 timer. En redningshelikopter har i 2019 været forlagt til Røn-
ne Lufthavn i alt fem gange, opgjort til to beredskabsdøgn. De 122,5 timer, hvor SAR-
beredskabet ikke har været fuldt operativt, er opgjort ved at summere antallet af timer,
hvor SAR beredskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl eller sygdom
blandt personel. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der har ikke
været tilfælde, hvor en specifik SAR-vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn el-
ler mere. Det har i alle tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR-vagten
igen har været fuldt operativ. Målet er derfor opfyldt. Det bemærkes, at der kontinuerligt
har været mindst to operative helikoptere i det planlagte beredskab.
Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe VESTKYSTEN og HAVØRNEN har leveret 634 sejldøgn
i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Fiskeristyrelsen
fiskerikontrolskib ”HAVTERNEN” har leveret 246
dage med sejlads i forhold
til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnets tre maritime indsats enheder har i 2018 leveret 1.095 sejldøgn i forhold til re-
sultatkravet på 1.095
døgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes funk-
tionstid har i 2019 været på 84,5 procent, hvor kravet er 95 procent. De lette rednings-
Side 15/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0016.png
både har i 2019 haft en funktionstid på 98,5 procent, hvor kravet er 98 procent. Red-
ningskøretøjernes funktionstid har i 2019 været på 98,5 procent, hvor kravet er 98 pro-
cent.
Motorredningsbådskapacitetens målopfyldelse vurderes ikke helt tilfredsstillende med en
målopfyldelse på 84,5 procent. Den lavere rådighed skyldes primært, at motorrednings-
båd 34 ved Redningsstation Anholt i 2018 blev besluttet taget ud af drift af Søværns-
kommandoen pga. redningsbådens stand. Der er ikke etableret reservekapacitet for mo-
torredningsbåd 34, og Kystredningstjenesten afventer midlertidig erstatning for motor-
redningsbåd 34. Standen på den øvrige del af motorredningsbådskapaciteten har også
været en medvirkende faktor, da der har været flere nedbrud af længere varighed. Red-
ningsbådskapaciteten og rådighedsgraden er et opmærksomhedspunkt for Redningsrådet.
Målopfyldelsen for Kystredningstjenesten
vurderes samlet set ”opfyldt”.
Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 9.849 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.362
beredskabsdøgn. Dette giver samlet målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søfartsstyrelsen har bidraget med et inspektionsfartøj, når det var operativt eller lå for
anker.
Dette giver en samlet målopfyldelse ”opfyldt”.
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under 6
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 min.
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 45 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Den maksimale reaktionstid for Fiskeristyrelsens skibe er 30 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20 mi-
nutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Ikke
opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Side 16/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0017.png
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min.
Samlet vurdering af reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set at være opfyldt. Følgende skal frem-
hæves vedrørende de enkelte reaktionstider:
JRCC’s reaktionstid har i 427 tilfælde ud af 431 været inden for den maksimalt fastsatte
reaktionstid, svarende til 99 procent, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige
reaktionstid var 2 minutter og 14 sekunder, dermed er målkravet opfyldt. Årsagen til den
manglende opfyldelse af reaktionstiden i de fire resterende tilfælde er, at det har været
nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning
om iværksættelse af aktion er blevet truffet.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2019 i tidsrummet 0700-2200 udført 246 SAR-
missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 225 tilfælde, hvilket udgør
91,5 pct. af missionerne. Vurderes der konkret op mod målkravet, svarer det til
”ikke
op-
fyldt”.
Årsagen til den manglende opfyldelse er missioner, hvor det har været nødvendigt
enten at få yderligere oplysninger eller tanke ekstra brændstof
–
altså forårsaget af ude-
fra kommende faktorer og dermed ikke forhold, som det ses muligt at regulere på internt.
Normalbilledet fra tidligere år er, at målopfyldelsen
ligger på ”delvis opfyldt”.
Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2019 ni mi-
nutter, hvorved målkravet er opfyldt.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2019 udført 51
SAR missioner. Alle havde en reaktionstid på mindre end 30 minutter, hvilket svarer til
100 pct. af missionerne, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid for
tidsrummet mellem kl. 2200
–
0700 var 12 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Fiskeristyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 20 eftersøgnings- og
redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30 minutter, og der-
med er målkravet opfyldt.
Kystredningstjenestens enheder har i 253 tilfælde ud af 258 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 98,1 procent, og dermed er målkravet opfyldt.
Den gennemsnitlige reaktionstid var 8 minutter og 51 sekunder, og dermed er målkravet
opfyldt.
Marinehjemmeværnet var i 2019 involveret i 86 redningsaktioner. I 84 tilfælde af disse
var reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 97,7 procent, og dermed er mål-
kravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 24 minutter, og dermed er målkravet
opfyldt.
Søfartsstyrelsens enheder har været indsat en gang. Reaktionstiden var på mindre end 30
minutter, og dermed er målkravet opfyldt.
Side 17/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
2234765_0018.png
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i dansk SAR-organisations geografiske område.
Opfyldt
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 16, der er fortsat seks savnede per-
soner. Ud af de 540 personer i nød i det danske SAR område, er der således reddet 518,
svarende til 95,9 procent.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i
minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig perio-
de.
Der gennemføres som minimum:
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på redning i for-
bindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at invol-
vere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
Målopfyldelsen for uddannelse vurderes at være opfyldt. Følgende skal fremhæves vedrøren-
de uddannelse:
Søværnskommandoen har i 2019 gennemført en Samarbejdsøvelse, som indeholdte to SAR-
indspil. Begge disse blev afviklet med god træningsværdi.
Marinehjemmeværnet har gennemført tre SAR-øvelser i samarbejde med andre nationer,
hvorunder blandt andet rollen som ”On Scene Coordinator” er blevet trænet. Hertil kommer
et antal SAR-øvelser med egne enheder.
Forsvarets Operationscenter gennemført en international SAR øvelse
–
Dynamic Mercy.
Politi og Redningsberedskab har endvidere gennemført et mindre antal lokalt baserede be-
redskabsøvelser med et SAR-scenarie på enhedsniveau.
Målkravet er dermed opfyldt.
Opfyldt
Side 18/19
IKKE KLASSIFICERET
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for henholdsvis Danmark og Grønland 2019, fra forsvarsministeren
Konklusion
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at der for sø- og flyverednings-
tjenesten i 2019 har været et fald i antallet af redningsoperationer sammenholdt med året
før. For 2019 ligger antallet af redningsoperationer på niveau med gennemsnittet over de
seneste fem år. I 2019 var der 16 omkomne, hvilket er på niveau med 2018. Der savnes
fortsat seks personer fra hændelserne i 2019.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for 2019 i
forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er tilfredsstil-
lende. Over den seneste femårige periode, inklusiv 2019, har sø- og flyveredningstjenesten
haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet på
mindst 94 procent målt over en femårig periode er opfyldt.
Side 19/19
IKKE KLASSIFICERET