Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2189827_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 12. maj 2020
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 2/2020
Emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alle COVID-19 smittede på Færøerne er nu raskmeldte.
Landsstyrets tiltag rettet mod erhvervslivet og arbejdsmarkedet under COVID-19.
Den aktuelle økonomiske udvikling på Færøerne.
Landsstyrets vurdering af den økonomiske situation som følge af COVID-19.
Færøernes Økonomiske Råd med ny rapport.
Lovforslag om ændring af den færøske styrelsesordning er blevet fremlagt.
Sidste frist for indlevering af lovforslag til Lagtinget var den 27. februar 2020.
Landsstyremanden for sundhedsområdet har nu nedsat to arbejdsgrupper, der skal se nærmere
på et eventuelt kommende samarbejde med Novo Nordisk Fonden.
Lagmand Bárður á Steig Nielsen ser gerne, at Norge og Danmark bistår i oprydningsarbejdet
af Færingehavn.
Rapport om boligpolitiske initiativer.
Befolkningstallet steg med 1,6 pct. i løbet af 2019.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er valgt ind i bestyrelsen for Betri P/F.
Poul Michelsen, lagtingsmedlem og formand for Framsókn, trækker sig fra politik.
Flere kvinder end mænd henvender sig til Rættarhjálp Føroya (retshjælpen).
Det færøske forlag Sprotin udgiver ordbog på grønlandsk.
Restaurant KOKS bevarede sine to Michelin-stjerner, og tildeles samtidig et nyt særligt Miche-
lin-emblem, ”Det grønne firkløver”, for at fremme bæredygtighed.
Alle COVID-19 smittede på Færøerne er nu raskmeldte
Det første tilfælde af COVID-19
blev konstateret på Færøerne den 4.
marts 2020. Siden er i alt 187 per-
soner testet positive. Den 9. maj
2020 blev den sidst smittede person
erklæret rask og Færøerne har pt.
ingen kendte COVID-19 smittede.
Ingen personer er døde af COVID-
19 på Færøerne, ligesom ingen har
været indlagt på intensiv afdeling.
Det højest antal indlagte på et døgn
var tre personer.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Bag denne succes ligger en stram inddæmning- og afbødningsstrategi. Således blev samtlige smittede
personer kontaktet af landlægen på Færøerne, som sammen med egne medarbejdere og ekstra ind-
kaldte ressourcer fra Politiet på Færøerne sørgede for, at de personer, som den smittede havde haft
nær kontakt til, blev kontaktet og bedt om at gå i karantæne. Både den smittede person og de nærmeste
kontakter blev således sat i 14 dages karantæne. En karantæne der så vidt muligt skulle foregå væk
fra familie og andre kontakter. Havde de berørte personer ikke selv mulighed for at finde et karantæ-
nested, tilbød det offentlige at indlogere dem på et hotelværelse. Samtidig etablerede man en Corona-
enhed under Landsstyreområdet for sundhedsanliggender, som var i daglig kontakt med de personer,
der var sat i karantæne eller testet positiv.
Endvidere blev der hurtigt oprettet et call-center, hvor private og virksomheder fortsat kan ringe for
at få råd og vejledning om Corona, ligesom der blev oprettet en fælles hjemmeside, som dagligt bliver
opdateret med retningslinjer og vejledning om Corona. Hjemmesiden, som også findes i en engelsk
version, og som også indeholder en statistisk oversigt, kan tilgås på:
www.corona.fo
Sideløbende med den stramme inddæmningsstrategi tilbød man hurtigt i forløbet testning af alle per-
soner med selv milde tegn på COVID-19. En såkaldt ”Drive-in-test”. Således har man på nuværende
tidspunkt testet 8.554
1
personer ud af en samlet befolkning på ca. 52.400, hvilket svarer til, at ca. 16
pct. af befolkningen er blevet testet for COVID-19. Færøerne er således det land i verden, som pt. har
testet den største andel af befolkningen. Til sammenligning har Danmark testet ca. 6 pct. af den sam-
lede befolkning.
Fra start har testning for COVID-19 foregået lokalt på Færøerne, og man har således allerede dagen
efter haft svar på samtlige prøver, der var taget den foregående dag. Den store testkapacitet, på op til
600 prøver pr. døgn, skyldes især genetikeren Debes Hammershaimb Christiansen, ansat hos den
færøske fødevare- og veterinærmyndighed, som fik tanken om, at testredskaberne, der blev anvendt
da influenzasygdommen ILA ramte færøsk lakseopdræt i ganske betydeligt omfang for 20 år siden,
evt. kunne bruges i bekæmpelsen af COVID-19. Så med justering af gamle testredskaber – oprindeligt
brugt på laks – har Færøerne nu en testkapacitet, som overgår langt de fleste lande.
Samtidig med en omfattende teststrategi og en stram inddæmningsstrategi, valgte man fra politisk
side at følge en stram afbødningsstrategi. Således blev store dele af Færøerne den 12. marts 2020
lukket ned, og følgende tiltag blev iværksat:
•
Uddannelsesinstitutioner, skoler, daginstitutioner blev lukket (nødpasning ved behov)
•
Offentlige medarbejdere blev i videst muligt omfang bedt om at arbejde hjemme
•
Restauranter, barer mv. blev opfordret til at lukke kl. 22
•
Offentlig busser blev kun brugt til begrænset kørsel af personer, som skulle på arbejde
•
Personalet på skibene i indenrigstrafikken og mellem Færøerne og omverdenen skulle have
mindst mulig kontakt med passagererne, som blev begrænset i antal
•
Der kom restriktioner på besøg på sygehus/plejehjem
•
Der blev indstillet til, at alle indendørs arrangementer med 100 personer eller mere blev aflyst
•
Lagtinget blev lukket for den almene befolkning
•
Alle indrejsende blev opfordret til at gå i 14 dages hjemme-karantæne
1
I tallet indgår et lille antal personer, som er testet flere gange.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Tiltagene blev i den første tid fulgt op af nye tiltag, der bl.a. betød, at man fra politisk side indstillede
til ikke at mødes i større grupper end 10 personer, ligesom flytrafikken til/fra Færøerne blev stærkt
begrænset. Tiltagene, som i de fleste tilfælde byggede på frivillighed, blev bakket op fra den største
del af befolkningen, og de fleste restauranter og butikker valgte af egen fri vilje at lukke helt ned.
I takt med at smittetallene faldt, og der fortsat var styr på smittekæderne, valgte man fra politisk side
så småt at genåbne Færøerne fra den 20. april. Således kom de mindste børn tilbage til institutionerne,
ligesom de yngste skoleklasser fik lov til at vende tilbage til skolen. Endvidere fik de klasser på
ungdomsuddannelserne, der afslutter deres uddannelse til sommer, lov til at møde til en del af deres
undervisning. Fritidsaktiviteter fik ligeledes lov til at starte i det små.
Den 30. april meddelte landsstyret, at man nu ville sætte farten i samfundet yderligere op. Gældende
fra 4. maj ændredes forbuddet mod at forsamle sig fra 10 til 50 personer, dog op til 100 personer i
kirker og menigheder. Offentligt ansatte startede på arbejde igen, og de liberale erhverv som frisører,
m.m. fik lov til at åbne. 4., 5. og 9. klasse har sammen med de sidste klasser fra ungdomsuddannel-
serne fået lov til at starte i løbet af maj måned, og det er således kun 6.-8. og 10. klasse, der indtil
videre ikke skal møde i skole inden sommerferien. Der åbnes op for, at de ældre på plejehjem igen
kan modtage besøg.
I forbindelse med den langsomme åbning af Færøerne har der været en stor enighed om, at smitten
kun kan komme ind i landet via indrejsende, som ankommer med skib eller fly. Der er dog ikke
enighed i befolkningen om, hvorvidt de indrejsende skal i 14 dages tvungen karantæne, som vil kræve
en lovhjemmel, eller om den nuværende anbefaling med 14 dages frivillig karantæne skal fortsætte.
Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) har oplyst, at man politisk indtil videre vil
fortsætte med at anbefale 14 dages frivillig hjemme-karantæne, men han kan ikke udelukke, at det
kan blive nødvendigt at lovgive om tvungen karantæne på et tidspunkt.
Alle rejsende til Færøerne får nu udleveret en folder ved ankomst til Færøerne og anmodes om at
udlevere personlige oplysninger med henblik på evt. smitteopsporing, ligesom de indrejsende bliver
tilknyttet en kontaktperson, som vil kontakte dem to gange i løbet af de 14 dage, de er i karantæne.
Landsstyret har endvidere frabedt sig udenlandske turister indtil den 30. juni.
Landsstyrets tiltag rettet mod erhvervslivet og arbejdsmarkedet under COVID-19
I forbindelse med at det færøske landsstyre den 12. marts valgte at lukke store dele af Færøerne ned,
er der blevet vedtaget flere hjælpepakker, som skal hjælpe erhvervslivet og arbejdsmarkedet igennem
den økonomiske krise.
Således vedtog et enstemmigt Lagting den 18. marts at indføre Hjælpepakke 1, som indeholder fire
initiativer:
•
Refusion for løn under sygdom – Dagpengeloven udvides til også at omfatte lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende, der er sat i karantæne eller frivilligt er gået i karantæne.
•
Tilskud til nedsat arbejdstid i form af arbejdsløshedsunderstøttelse op til 20.000 kr. pr. mdr.
•
Tilskud til selvstændig erhvervsdrivende, hvis de ikke kan drive virksomhed som normalt.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
•
Tiltag med henblik på forbedret likviditet for virksomheder. Afregning for moms for 1. kvt.
udsat til afregning for 2. kvt.
I starten af april måned blev Hjælpepakke 2 indført. Hjælpepakken sikrer blandt andet tilskud til
virksomheder for mistet indtægter, ligesom der blev indført løntilskud til pensionister i beskæftigelse.
Færøerne er endvidere omfattet af en del af de danske tiltag, der er blevet indført i forbindelse med
COVID-19, herunder den statslige garantiordning under Vækstfonden og likviditetskaution i EKF.
Det Systemiske Risikoråd henstillede den 18. marts 2020 til erhvervsministeren, at den generelle
systemiske buffer på Færøerne midlertidigt blev reduceret fra 3 pct. til 2 pct., hvilket erhvervsmini-
steren besluttede at følge med øjeblikkelig virkning. Reduktionen, som foreløbig gælder til ultimo
2020, giver for de fire banker på Færøerne samlet set en lettelse af kapitalkravet på 124 mio. kr.
Den aktuelle økonomiske udvikling på Færøerne
Som det er fremgået af de seneste Indberetninger, har Færøernes økonomi været i stærk fremgang
siden 2013.
Arbejdsløsheden har gennem lang tid været historisk lav og udgjorde i januar 2020 blot 1,1 pct. Sam-
tidig har der aldrig været flere i beskæftigelse end op til Corona-epidemien indtraf. Hagstova Føroya
(Færøernes Statistik) oplyste således i februar måned 2020, at Færøerne i november 2019 havde den
højeste erhvervsfrekvens i Europa på 85,4 pct. Af de 37.100 personer på Færøerne, som er i alders-
gruppen 15 til 74 år, var 31.700 personer erhvervsaktive.
Hagstova Føroya har samtidig oplyst, at der de seneste 5 år er blevet 3.700 flere lønmodtagere på
Færøerne. 2.000 mænd og 1.700 kvinder. 670 af de 3.700 lønmodtagere har andet statsborgerskab
end dansk. 95 pct. af alle lønmodtagere har dansk statsborgerskab, ligesom 86 pct. af alle lønmodta-
gere er født på Færøerne.
Nedlukningen af Færøerne som følge af Corona-epidemien kan nu ses i tallene fra den færøske ar-
bejdsløshedskasse ALS. Midt i april modtog 3.812
2
lønmodtagere således støtte gennem den særlige
Corona-ordning. Hertil skal lægges de 384 personer, som modtog almindelig arbejdsløshedsunder-
støttelse. Tilsammen 4.196 personer, svarende til 15 pct. arbejdsløse. Ikke siden 1993, hvor arbejds-
løsheden var 16 pct., har der været registreret så høj en arbejdsløshed. ALS oplyser dog, at der allerede
i starten af maj måned ses en stor nedgang i antal arbejdsløse som følge af Corona, som nu udgør
2.866 lønmodtagere.
Hagstova Føroya har endvidere opgjort lønindtægten for marts og april måned. I marts måned blev
der udbetalt 880 mio. kr. i løn, som er en stigning på 8 pct. sammenlignet med året før. I april måned
blev knap 845 mio. kr. udbetalt i løn, som er 4 mio. kr., svarende til 0,5 pct., mere end samme måned
i fjor. Stigningen i lønudbetalingerne, som man tidligere har set, er således stagneret i april måned.
ALS oplyser, at ikke alle 3.812 lønmodtagere, der modtager støtte gennem den særlige Corona-ordning, er fuldtidsar-
bejdsløse.
2
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0005.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
Særligt ses et fald i udbetaling af lønninger inden for de privat tjenesteerhverv, hvor det især er grup-
pen hotel og restaurants-branchen, som står for en stor nedgang. Således er der udbetalt 4 mio. kr. i
løn, hvor den skønnede fremskrivning var beregnet til 13 mio. kr. Der er således tale om et fald på 9
mio. kr., svarende til 70 pct.
Turismen
Også turismen blomstrede i 2019. Således oplevede både lufthavn, flyselskab og hotellerne en stor
stigning i antal gæster og mange så forventningsfuldt på 2020, hvor blandt andet to nye hoteller i
Tórshavn skulle åbne.
I alt 424.281 passagerer rejste i 2019 via Vágar lufthavn, hvilket er rekord i antal rejsende i løbet af
et kalenderår. Der er tale om en stigning på hele 12,3 pct. i forhold til 2018. I alt rejste 338.000
passagerer med det færøske flyselskab Atlantic Airways, hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til
2018. 72.000 passagerer benyttede sig af andre flyselskaber. Helikoptertjenesten hos Atlantic Air-
ways transporterede godt 14.500 passagerer i løbet af 2019.
Atlantic Airways, som netop har offentliggjort selskabets årsregnskab for 2019, havde dog kun 7,8
mio. kr. i overskud efter skat, til trods for en stigning i passagerantallet. Overskuddet i 2018 udgjorde
16,2 mio. kr. efter skat. Det mindre overskud skyldes især billigere flybilletter og dyrere brændstof.
For første gang har Vágar lufthavn lavet statistik over passagerernes bopæl og nationalitet. 46 pct. af
de rejsende havde bopæl på Færøerne, mens 54 pct. havde bopæl uden for Færøerne. Samtidig viser
tallene, at 53 pct. af de rejsende var færinger, mens 47 pct. var udlændinge. Da tallet for Vágar luft-
havn blev offentliggjort i starten af februar måned udtalte direktøren for lufthavnen Regin I. Jakobsen,
at intet tydede på, at tallet af rejsende skulle blive mindre i 2020.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0006.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
Men meget har ændret sig på kort tid, og tallet for april måned viser et fald i antal passagerer på hele
94 pct. sammenlignet med samme måned i fjor. Således rejste kun 2.400 passagerer gennem Vágar
lufthavn i april måned. For øjeblikket er der kun 3 returflyvninger om ugen. Mandag, onsdag og
fredag flyver Atlantic Airways retur mellem Færøerne og København.
Og det er ikke kun lufthavnen, som er blevet ramt af det faldende passagertal. Også hotel og restau-
rationsbranchen er hårdt ramt. Således var der 6.000 færre overnatninger i marts måned sammenlignet
med marts måned i fjor. Sidste år steg antallet af overnatninger samlet set med 16.500, svarende til
en stigning på 11 pct. i forhold til 2018.
Direktøren for virksomheden Gist og Vist, Joannes Jensen, som ejer flere hoteller og restaurationer,
herunder KOKS, har oplyst, at virksomhedens indtægt er faldet fra 15 mio. kr. om måneden til 1,3
mio. kr. Direktøren oplyser samtidig, at man i perioden fra 17. marts til 31. marts mistede i alt 4.461
overnatninger. Kun 19 af de i alt 209 medarbejdere er fortsat ansat. Direktøren forventer et underskud
på mindst 19 mio. kr. i 2020 mod et overskud på 12 mio. kr. i 2019.
Det færøske turistbureau Visit Faroe Islands, har i forbindelse med Corona-epidemien lanceret en ny
kampagne,
Remote Tourism,
som har fået massiv medieomtale verden over. Den nye kampagne var
20. april blevet omtalt i 412 nyhedsartikler verden over, som tilsammen dækker en læserskare på 2,84
milliarder mennesker.
I kampagnen kan virtuelle turister via et website ”fjernstyre” lokale guider gennem bygder, ud til
vandet og rundt i fjeldene med græssende får, og sågar få guiden til både at hoppe og løbe. Folk fra
hele 156 forskellige landet har set med.
Visit Faroe Islands har i de seneste år skabt nogle af de mest succesfulde turistkampagner i verden:
Closed for Maintenance, Faroe Islands Translate
og
Google Sheep View,
der alle har vundet mange
priser ved internationale awardshows.
Landsstyrets vurdering af den økonomiske situation som følge af COVID-19
Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender) fremlagde den 15. april 2020 et notat
om de økonomiske konsekvenser for Færøernes som følge af COVID-19.
Det fremgår af notatet, at Færøerens økonomi har været i stærk fremgang siden 2013, at
arbejdsløsheden er historisk lav, og at der har aldrig været flere i beskæftigelse end nu. Samtidig er
den offentlige gæld på et lavt niveau, og Færøerne har samlet set et nettotilgodehavende i forhold til
udlandet.
Det er på den baggrund Fíggjarmálaráðiðs vurdering, at den færøske økonomi står godt rustet til at
kunne håndtere en periode med økonomisk tilbagegang som følge af COVID-19 i 2020 og muligvis
også 2021.
Fíggjarmálaráðið forventer, at landskassen får et underskud på 800 mio. kr. i 2020 og et noget mindre
underskud i 2021. Der er på FL2020 budgetteret med et DAU-overskud på knap 200 mio. kr.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0007.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
I notatet opstilles der tre scenarier for den økonomiske udvikling de kommende to år ud fra, hvor
hurtigt situationen retter sig op. Hvis økonomien kan genstartes om kort tid, og hvis der samtidig
kommer gang i verdensøkonomien, kan Færøernes BNP falde med 3-5 pct. i 2020. Med en langvarig
proces kan den færøsk økonomi opleve et fald i BNP på 10 pct. i 2020.
Bedste situation
2020
BNP (faste priser)
Landskassens resultat
Landskassens bruttogæld
Fald på 3-5 pct.
Underskud: 0,8-1,0 mia. kr.
Ca. 23 pct. af BNP
2021
Stigning på 1-3 pct.
Underskud: 0,5-0,6 mia. kr.
Ca. 24 pct. af BNP
Middel situation
2020
BNP (faste priser)
Landskassens resultat
Landskassens bruttogæld
Fald på 5-7 pct.
Underskud: 1,0 – 1,2 mia. kr.
Ca. 24 pct. af BNP
2021
Uændret BNP
Underskud: ca. 0,5 mia. kr.
Ca. 27 pct. af BNP
Værste situation
2020
BNP (faste priser)
Landskassens resultat
Landskassens bruttogæld
Fald på 7-10 pct.
Underskud: 1,2 – 1,5 mia. kr.
Ca. 26 pct. af BNP
2021
Fald på 1-2 pct.
Underskud: 0,6-0,8 mia. kr.
Ca. 30 pct. af BNP
Fíggjarmálaráðið vurderer, at landskassen har mulighed for at imødegå nogle års underskud ved en
øget offentlig obligationsgæld. Landkassens obligationsgæld var på 3,7 mia. kr. (18 pct. af BNP) ved
udgangen af 2019, mens likviditeten udgjorde 3,5 mia. kr. (17 pct. af BNP).
Det nævnes i notatet, at landskassen formentlig vil kunne finansiere store offentlige underskud i nogle
år via en øget obligationsgæld, uden at det vil påvirke hverken renten eller den internationale kredit-
vurdering væsentligt. Færøernes internationale kreditvurdering blev senest i august 2019 opjusteret
fra Aa3 til Aa2 af Moody’s.
Færøernes økonomiske råd med ny rapport
Færøernes Økonomiske Råd fremlagde i marts måned, og inden Færøerne fik sit første COVID-19
tilfælde, sin forårsredegørelse vedrørende Færøernes økonomi. Rådet regnede dengang med fortsat
økonomisk fremgang i 2020.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0008.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
Rådet vurderede sammen med Hagstova Føroya (Færøernes Statistik), at Færøernes BNP (i løbende
priser) ville stige med 7,0 pct. i 2020. Dernæst havde Rådet revurderet væksten i BNP for 2019 til 9,0
pct.
3
(i løbende priser). Revurderingen skyldes især væksten inden for lakseopdræt.
Rådet er i sin redegørelse af den opfattelse, at landskassens nettoformue, som udgør 500 mio. kr., er
for lille. I 2007, lige inden finanskrisen for alvor begyndte, udgjorde landskassens nettoformue 0 kr.
Endvidere påpeger Rådet, at landskassens overskud i 2020 burde være højere, især set i lyset af hi-
storisk lav arbejdsløshed og højkonjunkturen.
Rådet påpeger endvidere, at det er landstyret og Lagtinget, som skal skabe de nødvendige foranstalt-
ninger, der kan sikre en finanspolitisk holdbarhed. Rådet mener, at det er landskassens økonomiske
situation og kreditværdighed og ikke de andre sektorers økonomiske situation, som er den afgørende
faktor for en sund finanspolitik. Rådet hentyder i den forbindelse til, at man ikke kan trække på de
andre sektorers økonomiske situation, f.eks. ved at pålægge yderligere skatter m.m., idet dette vil
påvirke købekraften i en negativ retning, hvilket igen vil have en uhensigtsmæssig påvirkning.
Endelig påpeger Rådet, at indførelsen af en fangstafgift (dvs. afgift på rettigheden til at fiske) vil være
med til at styrke holdbarheden af de offentlige finanser. Rådet opfordrer derfor til, at landskassen
sikrer sig større indtægter ved at indføre regler om fangstafgift.
Hele rapporten kan læses her i en færøsk udgave:
https://www.setur.fo/media/6380/frágreiðing-
búskaparráðið-vár-2020.pdf.
En engelsk oversættelse af rapportens sammenfatning findes på side 81.
Lovforslag om ændring af den færøske styrelsesordning er blevet fremlagt
Lagtingsmedlemmerne Ingilín Strøm (Javnaðarflokkurin) og Hervør Pálsdóttir (Tjóðveldi) har frem-
lagt et forslag til ændring af den færøske styrelsesordning (St�½risskipan Føroya)
4
. Forslaget indehol-
der sproglige ændringer, således at kvinder og mænd ligestilles i forhold til benævnelser. Blandt andet
foreslås det, at ”lagtingsmand” ændres til ”lagtingsfolk”, og ”embedsmand” ændres til ”embedsfolk”.
Under første behandling af forslaget i Lagtinget den 19. februar 2020 oplyste lagmand Bárður á Steig
Nielsen (Sambandsflokkurin), at man bør revidere hele loven om styrelsesordningen, som nu har
mange år bag sig. Lagmanden mener, at man blandt andet bør revidere afsnittet om landets finanser,
ligesom man bør revidere bestemmelsen om, at internationale overenskomster står over færøsk lov
(§ 55).
I radioudsendelsen ”Breddin” af 20. februar 2020, hvor lagmanden, Høgni Hoydal (formand for
Tjóðveldið) og Aksel V. Johannesen (tidligere lagmand og formand for Javnaðurflokkurin) deltog,
blev der af journalisten rejst spørgsmål om, hvorvidt et arbejde med revision af styrelsesordningen
kan tolkes som, at man ikke agter at genoptage arbejdet med en færøsk forfatning.
Det fremgår af Færøernes Økonomiske Råds efterårsrapport fra september 2019, at man vurderer, at Færøernes BNP
til stige med 6,6 pct. i 2019. Rapporten er omtalt i Indberetning nr. 6/2019.
4
Lagtingsloven findes i en oversat udgave:
https://logir.fo/Lagtingslov/103-af-26-07-1994-om-styrisskipan-Foroya--
om-Faeroernes-styrelsesordning
3
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0009.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
Lagmanden påpegede, at det er uheldigt, at man i stedet for at fokusere på en ændring af styrelses-
ordningen nu vælger at diskuteret forfatningsarbejdet igen. Til spørgsmålet om, hvorvidt noget af det
arbejde, der er lavet i forbindelse med forfatningsarbejdet, kan anvendes i forbindelse med ændring
af styrelsesordningen, lagde lagmanden vægt på, at der er tale om to vidt forskellige love, idet styrel-
sesordningen angiver en arbejdsmetode, mens en forfatning sikrer rettigheder og pligter. Lagmanden
slog endvidere fast, at man ikke ønsker en ny grundlov for Færøerne. En forfatning er ifølge lagman-
den at anse som en ny grundlov. Lagmanden påpegede i den forbindelse, at han anså forfatningsar-
bejdet som en måde at få løsrivelse ind gennem bagdøren, hvilket Sambandsflokkurin aldrig vil gå
med til.
Aksel V. Johannesen tilkendegav, at Javnaðarflokkurin agter at være med i arbejdet om en ændring
af styrelsesordningen, så længe det giver mening. Han påpegede dog, at arbejdet hurtig kan køre af
sporet, hvis for mange ændringer foretages, hvilket kan medføre, at man slet ikke vil nå i mål med
nogen ændring af ordningen.
Høgni Hoydal tilkendegav derimod, at han ønsker, at man genoptager arbejdet med en færøsk forfat-
ning i stedet for, at man arbejder med en ændring af styrelsesordningen. Han mener, at såfremt man
vælger at arbejde med ændringer af styrelsesordningen, har man valgt at lægge arbejdet angående en
færøsk forfatning på is, hvilket, han synes, er meget uheldigt. Høgni Hoydal sluttede udsendelsen
med at fastslå, at den nuværende grundlov ikke giver Færøerne nogle rettigheder.
Fólkaflokkurin har oplyst, at partiet støtter en ændring af den nuværende styrelsesordning.
I starten af marts blev der nedsat et § 25-udvalg
5
, som skal behandle ændringerne i styrelsesloven.
Udvalget består af et lagtingsmedlem fra hvert parti. Udvalget havde sit første møde den 4. maj 2020,
hvor Lagtingets formand Jógvan á Lakjuni (Fólkaflokkurin) blev valgt som formand for udvalget.
Såfremt styrelsesordningen skal ændres, skal lovforslaget vedtages af to på hinanden valgte Lagting,
hvor der har været nyvalg mellem første og anden afstemning.
Sidste frist for indlevering af lovforslag til Lagtinget var den 27. februar 2020
Fristen for aflevering af lovforslag til Lagtinget var i år den 27. februar 2020. Herefter kan man i
henhold til Lagtingets forretningsorden kun indlevere et lovforslag, såfremt 17 lagtingsmedlemmer
skriver under på lovforslaget. Lagtingsåret slutter officielt dagen inden, det nye lagtingsår indledes
den 29. juli.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lagmandens Kontor, at landsstyret i forbindelse med afleve-
ringsfristen indleverede 27 nye lovforslag, heriblandt følgende lovforslag:
•
Lovforslag om forebyggelse mod hvidvask af økonomisk gevinst og finansiering af terror
•
Forslag til rigslovsindstilling om ikrafttræden af Anordning om ikrafttræden for Færøerne af
lov om politiets virksomhed (Politiloven)
5
Der er tale om et særligt udvalg efter Lagtingets forretningsordens § 25, som giver mulighed for at nedsætte et udvalg,
hvor alle partier er repræsenteret.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
•
•
Forslag til rigslovsindstilling om ikrafttræden af Anordning om ikrafttræden for Færøerne af
lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven)
Forslag til rigslovsindstilling om ikrafttræden af Anordning om ikrafttræden for Færøerne af
lov om ændring af forvaltningsloven m.v.
I alt blev 54 lovforslag indleveret. Mange af de nye lovforslag nåede dog kun at blive førstebehandlet
i Lagtinget og sendt videre i udvalg, inden Lagtinget indstillede sit arbejde på grund af COVID-19.
Politi- og PET-loven:
Førstebehandling af anordninger om henholdsvis politiloven og PET-loven fandt sted den 11. marts
2020. Forslagene blev behandlet samtidig. Baggrunden for landsstyrets ønske om at få politiloven fra
2004 sat i kraft for Færøerne er, at man ønsker at få en mere tidsvarende lov på området. Den nuvæ-
rende lov om Færøernes Politi er fra 1894 og er senest ændret i 1967. Baggrunden for landsstyrets
ønske om at få sat PET-loven i kraft for Færøerne er blandt andet at få en tidssvarende lov vedrørende
PET´s virksomhed på Færøerne, herunder at indføre regler om særligt tilsyn af PET´s virksomhed på
Færøerne samt indføre regler om PET´s behandling af personoplysninger.
Under førstebehandlingen fremførte oppositionen blandt andet, at lovene muligvis er i strid med reg-
lerne om den personlige frihed, ligesom Kristina Háfoss (Tjóðveldi) påpegede, at det var særdeles
uhensigtsmæssigt, at man på Færøerne overlod så vigtige love til andre lande. På baggrund heraf
opfordrede hun til, at man begyndte at arbejde hen imod en overtagelse af sagsområdet.
Koalitionen, herunder lagmanden, henviste til betydningen af disse love, som blandt andet er at sikre
retssikkerheden for den enkelte borger på Færøerne. Det bemærkes, at det især var PET’s beføjelser,
der prægede diskussionen under førstebehandlingen. Begge forslag er sendt til videre behandling i
retsudvalget.
Forvaltningsloven:
Der er tre hovedlove, der fastsætter regler for den offentlige administration for rigsmyndighederne på
Færøerne. Disse love er: personoplysningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven. De to
førstnævnte love blev ajourført i 2017, og formålet med det nuværende forslag er at få ajourført for-
valtningsloven. Forslaget var til førstebehandling den 11. marts 2020 og er nu overgået til videre
behandling i retsudvalget.
Landsstyremanden for sundhedsområdet har nu nedsat to arbejdsgrupper, der skal se nær-
mere på et eventuelt kommende samarbejde med Novo Nordisk Fonden
Som omtalt i Indberetning nr. 7/2019 havde Kaj Leo Holm Johannesen, landsstyremedlem for sund-
hedsområdet, sidst i oktober måned 2019 et møde med repræsentanter for Novo Nordisk Fonden,
hvor man drøftede muligheden for et samarbejde inden for diabetesbehandling på Færøerne.
Landstyremanden har efterfølgende nedsat en styregruppe og en projektgruppe, som skal komme med
en indstilling til, hvordan dette samarbejde kan se ud. Grupperne havde sidst i februar måned deres
første møder.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0011.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
Lagmand Bárður á Steig Nielsen ser gerne, at Norge og Danmark bistår i oprydningsarbejdet
af Færingehavn
På rigsmødet i 2016 bragte formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen spørgsmålet vedrørende op-
rydning af Færingehavn
6
op til drøftelse. Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe på Færøerne,
der bestod af ansatte fra Landsverk (Landsingeniøren) og Tjóðsavnið (Færøernes Nationalmuseum).
Arbejdsgruppen var på besigtigelse i Færingehavn i sommeren 2017 og fremlagde sin rapport både i
Nuuk og på Færøerne i februar 2018. Siden da er der ikke sket meget i sagen.
Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) oplyste den 28. februar 2020 til Kringvarp
Føroya (Færøernes Radio og TV), at han gerne vil drøfte sagen med de danske og norske myndighe-
der. Han påpegede, at rapporten viser, at det færøske landsstyre kun ejer én af bygningerne i Færin-
gehavn (sygehuset), mens de andre bygninger enten er privat- eller virksomhedsejet. Lagmanden har
indkaldt partiformændene til møde for at drøfte rapporten, herunder hvad man fra færøsk side skal
foretage sig.
Lagmanden oplyste endvidere, at han gerne ser, at Norge og Danmark bistår i oprydningsarbejdet,
fordi dette jo er en følge af den aktivitet, som Færøerne havde sammen med Danmark og Norge i
selskabet Nordafar A/S
7
. Direkte adspurgt oplyste lagmanden, at han synes, at man skal arbejde vi-
dere med tanken om, at Danmark og Norge også er med til at betale for oprydningsarbejdet; dog
pointerede han, at sagen først skal drøftes i politiske regi på Færøerne. Lagmanden oplyste til sidst,
at så vidt han ved, så kan der også være nogle juridiske udfordringer, idet den grønlandske lovgivning
kræver, at Grønland står med ansvaret, når det vedrører arbejde, der påvirker naturen.
Rapport om boligpolitiske initiativer
Med baggrund i landsstyrets koalitionsaftale fra 14. september 2019, hvoraf det fremgår at: ”Alle har
et grundlæggende behov for at have et sted at bo, og et veludviklet samfund bør sikre sine borgere
denne mulighed”, nedsatte landsstyret sidst i 2019 en arbejdsgruppe, som i sin rapport skulle komme
med konkrete forslag til, hvordan man hurtigst muligt kan øge udbuddet af henholdsvis lejeboliger
og beskyttede boliger, ligesom arbejdsgruppen skulle komme med konkrete forslag til, hvordan man
generelt kan støtte op om boligbyggeri rundt i hele landet. Arbejdsgruppen, der bestod af otte med-
Færingehavn, beliggende ca. 50 km. syd for Grønlands hovedstad Nuuk, blev grundlagt i 1927 af færøske fiskere, som
en fiskerihavn.
7
Nodafar A/S blev stiftet i 1953 med en kapital på 2 mill. kr., hvoraf 1/3 var færøsk, 1/5 dansk og 2/5 norsk kapital.
6
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0012.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 12
lemmer, repræsenterede både offentlige og private aktører. Efter at arbejdet var påbegyndt, blev ar-
bejdsgruppens kommissorium udvidet til også at omfatte forslag til, hvordan man kan ligestille al
boligbyggeri herunder offentlig og privat boligbyggeri.
Den 6. marts 2020 fremlagde arbejdsgruppen sin rapport, som viser et billede af en splittet arbejds-
gruppe. Det er hovedagligt spørgsmålet om ligestilling mellem Bústaðir (offentligt ejet boligselskab),
og de private virksomheder inden for branchen, som har delt arbejdsgruppen.
En del af gruppen fraråder ligestilling mellem Bústaðir og de private virksomheder. De henviser til,
at man ikke kan ligestille en offentlig myndighed og en privat virksomhed, fordi der er tale om to vidt
forskelige aktører med vidt forskellige formål.
Den anden del af gruppen mener, at man kan lave en ligestilling, ved:
•
at dele Bústaðir op i henholdsvis en profitorienteret og en mindre profitorienteret del.
•
og/eller ved at sikre, at kommunernes mulighed for at sælge byggegrunde uden offentligt
udbud bliver udvidet til også at gælde for private virksomheder eller ved at sikre, at Bústaðir
fremover køber byggegrunde efter offentligt udbud.
Direktøren for Bústaðir, Andras Róin, som også har siddet i arbejdsgruppen, har efter fremlæggelsen
af rapporten taget afstand fra den, som han anser som et groft angreb mod Bústaðir. Formanden for
arbejdsgruppen, Regin Hammer, afviser direktørens påstand. Formanden påpeger, at arbejdsgruppen
ikke kommer med et endeligt løsningsforslag, men kommer med flere mulige løsninger, som lands-
tyret så kan tage stilling til. Rapporten skal nu behandles i politisk regi.
Befolkningstallet steg med 1,6 pct. i løbet af 2019
Den 1. januar 2020 udgjorde befolknings-
tallet på Færøerne 52.153, hvilket er en
stigning på 855 personer i forhold til
samme tid i fjor, svarende til en stigning
på 1,6 pct.
Nettotilflytningen udgjorde 582 personer,
og fødselsoverskuddet udgjorde 272 per-
soner.
De offentliggjorte tal indeholder dog ikke oplysninger om, hvor stor en del af tilflytterne, der er født
på Færøerne.
I tabellen på næste side ses ændringer i indbyggertallet tilbage til 2010, opgjort i 12 måneders perioder
fra 1. januar til 31. december. De blå kasser viser fødselsoverskuddet, de grønne kasser viser netto-
tilflytning, og den orange kurve viser den samlede befolkningsvækst.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0013.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 13
Kilde: Hagstova Føroya
Væksten ser ud til at fortsætte. Således udgjorde befolkningstallet 52.337 den 1. marts 2020.
Rapporten ”The State of the Nordic Region” som Nordregio laver for Nordisk Ministerråd hvert andet
år, viser, at færøske kvinder får 2,5 børn i gennemsnit, og dermed ligger de færøske fødselstal en del
højere end andre områder i Norden. Færøerne er det eneste land i Norden, som har et gennemsnit over
2,1, som er grænsen for, at en befolkning kan reproducere sig selv på længere sigt.
Poul Michelsen, lagtingsmedlem og formand for Framsókn, trækker sig efter mange år i politik
Lagtingsmedlem og formand for partiet Framsókn, Poul Michel-
sen, 75 år, har efter mange år i færøsk politik valgt at trække sig.
Poul Michelsen var borgmester i Tórshavn fra 1981 til 1992. I
1984 blev Poul Michelsen for første gang valgt ind i Lagtinget for
Fólkaflokkurin. I 2011 stiftede han partiet Framsókn, efter at han
i 2010 trak sig ud af Fólkaflokkurin.
Poul Michelsen var under den forrige koalition landstyremand for
udenrigs- og erhvervsanliggender i perioden fra 2015-2019. Poul
Michelsen blev genvalgt til Lagtinget i 2019, hvor han opnåede
271 personlige stemmer.
Ruth Vang afløser Poul Michelsen som partiformand.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er valgt ind i bestyrelsen for Betri P/F
Betri P/F, som ejer Betri Bank (bankvirksomhed), Betri Trygging (forsikringsvirksomhed), Betri Pen-
sjón (pensionsvirksomhed) og Betri Heim (ejedomsmæglervirksomhed), afholdt sidst i april måned
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0014.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 14
sin årlige generalforsamling, hvor tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen blev valgt ind i be-
styrelsen i stedet for Karl Birgir Isaksen, som ikke ønskede genvalg. Aslaug Gisladóttir er bestyrel-
sesformand.
Flere kvinder end mænd henvender sig til Rættarhjálp Føroya (Retshjælpen)
Den færøske retshjælp fik i løbet af 2019 750 henvendelser fra personer, som havde brug for rådgiv-
ning. 56 pct. af forespørgslerne kom fra kvinder. Det er især lønmodtagere i aldersgruppen 30-65 år,
som henvender sig til Retshjælpen. Retshjælpen, som startede i 1996, bliver finansieret med bevilling
fra både Danmark og Færøerne. Justitsministeriet bevilligede således 393.000 kr. og landsstyret
50.000 kr. til driften i 2019.
Det færøske forlag Sprotin udgiver ordbog på grønlandsk
Det færøske forlag Sprotin har udgivet en grønlandsk-færøsk ordbog, hvortil Folketinget har bevilli-
get 300.000 kr. Ordbogen er den første af sin slags og indeholder 20.000 ord. Ordbogen findes online
og er gratis, ligesom de 21 øvrige digitale ordbøger fra Sprotin, som ud over de traditionelle ordbøger
på dansk, engelsk, tysk, spansk og fransk også indeholder ordbøger på russisk og kinesisk.
Ordbøgerne kan tilgås på dette link:
ORDBØGER
Restaurant KOKS bevarede sine to Michelin-stjerner
For fjerde år i træk lykkedes det den færøske restaurant KOKS at komme med i Michelin-guiden og
for anden år i træk med to stjerner. I alt syv restauranter i Norden fik tildelt to stjerner, som betyder,
at restauranten er ”en omvej værd”.
Restaurant KOKS, som i 2017 modtog den første Michelin-stjerne givet til en færøsk restaurant, blev
i sin tid grundlagt på Hotel Føroyar, dengang med chefkok Leif Sørensen i spidsen. I 2016 flyttede
restauranten til den lille bygd Kirkjubøur, og fra april 2018 åbnede KOKS så op i nye lokaler ved
søen Leynavatn. Og netop restaurantens beliggenhed betyder, at KOKS er en af de mest afsideslig-
gende Michelin-restauranter i verden. Det sidste stykke af vejen må gæsterne køres i en firhjulstræk-
ker gennem små åer og vandhuller til restauranten, der ligger i et nyrenoveret hus fra 1700-tallet med
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Indberetning nr. 2 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2189827_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 15
lavt til loftet og en fantastisk udsigt til den smukke natur. Mange af restaurantens besøgende er rej-
sende fra udlandet.
Restaurant KOKS var ligeledes blandt de 11 nordiske restauranter, der modtog et nyt særligt Miche-
lin-emblem, ”Det grønne firkløver”, for at fremme bæredygtighed.
Restauranten drives af den 29 årige chefkok Poul Andrias Ziska, som er udlært fra KOKS, og som
også tidligere har arbejdet på Geranium i København. Poul Andrias Ziska modtog sidste år en særlig
Michelinpris som årets Unge Køkkenchef i Norden.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen