Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2131339_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 251 alm. del stillet af udvalget den 9. decem-
ber 2019 efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren vil undersøge mulighederne
for, at Danmark kan gøre brug af den såkaldte miljøgaranti (artikel 114 i
TEUF) som grundlag for, at Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan indføre en ”ja tak”-ordning
for reklamer i tråd med det udkast til lov-
givning, som blev drøftet i 2012, idet spørgeren noterer sig, at EU-Kom-
missionen i 2016 i et svar til EU-Parlamentet (http://www.europarl.eu-
ropa.eu/doceo/document/E-8-2016-004730-ASW_DA.html) gjorde klart,
at medlemsstater kan indføre lovgivning for at beskytte miljøet, efter at der
er vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, hvis sådanne bestemmelser er
baseret på nyt videnskabeligt belæg og vedrører problemer, der er speci-
fikke for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen
af harmoniseringsforanstaltningen?
Svar:
Omdeling af trykte reklamer til forbrugere, som ikke er interesserede i at
modtage dem, kan være til ulempe for både forbrugerne og ikke mindst for
miljøet.
Der findes i dag en ”Nej tak”-ordning,
hvor forbrugerne kan vælge,
at de ikke vil modtage trykte reklamer i deres postkasse. Regeringen er
herudover ved se på mulighederne for at finde en løsning på de mange
uønskede, trykte reklamer, som er mere i tråd med den grønne omstilling.
Der henvises i spørgsmålet til et udkast til lovgivning fra 2012. Jeg kan
oplyse, at der ikke blev udfærdiget et egentligt udkast til lovforslag i 2012,
men Erhvervsministeriet undersøgte dengang muligheden for at lave
en ”Ja
tak”-
ordning. I den forbindelse blev det i forhold til miljøgarantien i TEUF
artikel 114 konkluderet,
at en ”Ja tak”-ordning
ikke kunne begrundes heri.
Udviklingen siden 2012 har imidlertid gjort, at Erhvervsministeriet mener,
at det er værd at undersøge, om miljøhensynet nu kan tillægges en anden
og tungere vægt, end tilfældet har været tidligere. Erhvervsministeriet er
således som del af den grønne omstilling allerede i gang med at undersøge
mulighederne for at lave en ”Ja tak”-ordning
med inddragelse af de rele-
vante myndigheder. I den forbindelse skal det undersøges, om indførelsen
af en ”Ja tak”-ordning
vil være forenelig med EU-retten, herunder i relation
til miljøgarantien i TEUF artikel 114.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup