Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1028
Offentligt
2255779_0001.png
NOTAT
Koncern Jura
J.nr.: 2020-13713
Ref. LIMNI/SAHHE
Den 5. oktober 2020
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om besva-
relse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2020/2109 om mangelfuld gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om mil-
jøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
1. Indledning
Kommissionen har den 3. juli 2020 fremsendt en åbningsskrivelse til Danmark vedrørende mangelfuld
gennemførelse i dansk ret af direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet, herefter
”direktivet”).
Kommissionen har gennemgået medlemsstaternes implementering af direktivets artikel 12, stk. 1, første
afsnit, i lyset af EU-Domstolens dom af 1. juni 2017 i sag C-529/15
(herefter ”Folk-sagen”). På den bag-
grund har Kommissionen fundet, at en række medlemslande, herunder Danmark, ikke har gennemført
artikel 12, stk. 1, korrekt. Det fremgår således af åbningsskrivelsen, at Kommissionen er af den opfat-
telse, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1, første afsnit,
da der mangler klare og præcise oplysninger om gennemførelsen.
2. Direktivets artikel 12, stk. 1, første afsnit
Direktivets artikel 12 fastlægger regler om anmodning om foranstaltninger vedrørende miljøskader.
Artikel 12, stk. 1, første afsnit, har følgende ordlyd:
”1.
Fysiske eller juridiske personer
a) som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade
b) som har en tilstrækkelig interesse involveret i beslutningsprocessen på miljøområdet for så
vidt angår skaden, eller
c) som hævder, at en rettighed er krænket, hvis en medlemsstats administrative regler stiller
krav herom
har adgang til at meddele den kompetente myndighed bemærkninger vedrørende miljøskader
eller overhængende fare herfor, som de har kendskab til, og til at kræve, at den kompetente
myndighed træffer foranstaltninger efter dette direktiv.”
Adgangen til at anmode om foranstaltninger efter artikel 12 kombineres med en prøvelsesadgang efter
artikel 13, stk. 1. Det følger af direktivets artikel 13, at de fysiske og juridiske personer, foreninger og
organisationer m.v., der er tillagt adgang til at rejse en sag efter artikel 12, tillige skal have adgang til at
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1028: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (sag nr. 2020/2109)
få prøvet den kompetente myndigheds afgørelser om foranstaltninger i forhold til en miljøskade og en
overhængende fare herfor.
EU-Domstolen fastslog i Folk-sagen, at artikel 12, stk. 1, første afsnit, opregner tre kategorier af fysiske
eller juridiske personer, som alternativt og uafhængigt betragtet har søgsmålskompetence, og dermed
tre kategorier af personer, der kan indlede de procedurer, der er omhandlet i direktivets artikel 12 og 13.
Domstolen udtalte herefter, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet kræver, at disse tre
kategorier af personer kan fremsætte bemærkninger vedrørende miljøskader, at de har adgang til at
anmode om, at den kompetente myndighed træffer foranstaltninger i medfør af direktivet, og således,
at de har adgang til prøvelse for en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk offentligt organ, i
overensstemmelse med direktivets artikel 12 og 13.
3. Den danske gennemførelse af artikel 12
Direktivet blev gennemført i dansk ret i 2008 i miljøskadeloven, som er en tværgående lov, og i en række
sektorlove. Derudover blev der udstedt enkelte bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelsen.
Til gennemførelse af artikel 12 er der i de berørte danske miljøloves miljøskadekapitel indsat bestem-
melser, der forpligter tilsynsmyndigheden til efter anmodning at træffe afgørelse om, hvorvidt der fore-
ligger en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven.
Når en sådan afgørelse er truffet, giver miljøskadelovens § 36 de klageberettigede adgang til at anmode
Miljøstyrelsen om at meddele påbud efter lovens kapitel 3 eller udøve tilsynsbeføjelser efter lovens ka-
pitel 5.
De fysiske og juridiske personer, som i overensstemmelse med direktivets artikel 12, stk. 1, første afsnit,
har adgang til at meddele den kompetente myndighed bemærkninger vedrørende miljøskader eller over-
hængende fare herfor, som de har kendskab til, og til at kræve at myndigheden træffer foranstaltninger
er angivet som de klageberettigede efter nærmere bestemmelser i sektorlovene, herunder eksempelvis §
98, stk. 1 og 2, og § 100 i miljøbeskyttelsesloven.
3.1.
Nærmere om gennemførelsen af de tre kategorier i artikel 12, stk. 1, litra a)
–
c)
3.1.1.
Ad direktivets artikel 12, stk. 1, litra a)
Direktivets artikel 12, stk. 1, litra a), er gennemført gennemført i de enkelte sektorlove, bl.a. i miljøbe-
skyttelseslovens § 73 i, som skal sammenholdes med lovens § 98, stk. 1, litra b). Ifølge disse bestemmel-
ser kan enhver, der har en
”individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald”,
anmode tilsynsmyndigheden
om at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade og dernæst om at træffe foranstaltninger
efter miljøskadeloven.
Begrebet ”individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald”
i § 98, stk. 1, litra b),
omfatter i denne sammenhæng
de fysiske og juridiske personer ”som
berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade”
i overensstemmelse med direktivets artikel 12, stk. 1, litra a).
Baggrunden for, at den danske lovgiver har valgt at henholde
sig til begrebet ”individuel, væsentlig in-
teresse” er således primært praktiske årsager, herunder samspillet med sektorlovenes øvrige bestem-
melser, hvor der er praksis for at anvende begrebet, ligesom det ved implementeringen blev vurderet, at
dette begreb favnede det samme som direktivbestemmelsen. Der er således ikke tvivl om, at en person,
som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, vil kunne støtte ret til at kræve foran-
staltninger og dernæst have adgang til at få prøvet lovligheden af tilsynsmyndighedens afgørelser efter
de enkelte sektorlove og miljøskadelovens § 36.
3.1.2.
Ad direktivets artikel 12, stk. 1, litra b)
2
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1028: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (sag nr. 2020/2109)
2255779_0003.png
Direktivets artikel 12, stk. 1, litra b), er gennemført i de enkelte sektorlove, bl.a. i miljøbeskyttelseslovens
§ 73 i, sammenholdt med § 100, stk. 1-3, som oplister de foreninger og organisationer, som i overens-
stemmelse med den danske gennemførelse af Århuskonventionen er tillagt klageadgang over visse afgø-
relser på miljøområdet, og som af samme årsag anses for at have tilstrækkelig interesse involveret i be-
slutningsprocessen, for så vidt angår miljøskader, til at kunne anmode tilsynsmyndigheden om at træffe
afgørelse om foranstaltninger efter miljøskadeloven samt prøve lovligheden af sådanne afgørelser.
3.1.3.
Ad direktivets artikel 12, stk. 1, litra c)
Regeringen bemærker indledningsvis, at direktivets artikel 12, stk. 1, litra c), er inspireret af Århuskon-
ventionens artikel 9, stk. 2, litra b), hvorefter konventionsparterne sikrer medlemmer af den berørte
offentlighed, som a) har tilstrækkelig interesse, eller,
alternativt,
b) hvis en parts administrative regler
stiller krav herom, som hævder, at en rettighed er krænket, har adgang til klage og domstolsprøvelse.
Relevansen af direktivets artikel 12, stk. 1, litra c), forudsætter efter regeringens opfatttelse efter sin
ordlyd på samme måde, at adgang til klage og domstolsprøvelse efter den pågældende medlemsstats
administrative regler er betinget af, at det gøres gældende, at en rettighed er krænket, jf. artikel 12, stk.
1, litra c), in fine: ”hvis
en medlemsstats administrative regler stiller krav herom”.
I modsætning til de østrigske regler, som gav anledning til den præjudicielle afgørelse i Folk-sagen, er
der ikke i de danske gennemførelsesbestemmelser eller øvrige administrative regler yderligere betingel-
ser for at kunne påberåbe f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 73 i, herunder i form af et særskilt krav om, at
en rettighed skal hævdes at være krænket. Hvis en fysisk eller juridisk person opfylder betingelserne i
den relevante sektorlov, f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 2, eller § 100, henholdsvis miljøskade-
lovens § 36, kan de således anmode om foranstaltninger og få prøvet lovligheden af myndighedens af-
gørelser, handlinger og undladelser i overensstemmelse med direktivets artikel 12, stk. 1, litra a) og b),
samt artikel 13.
Selv hvis artikel 12, stk. 1, litra c), måtte have et selvstændigt og ubetinget anvendelsesområde uaf-
hængigt af bestemmelsens sidste
led (”hvis en medlemsstats administrative regler stiller krav herom”),
bemærkes, at begrebet ”individuel, væsentlig interesse” efter sin ordlyd og formål også vil omfatte situ-
ationer, hvor en rettighed hævdes krænket udover, hvad der måtte følge af artikel 12, stk. 1, litra a).
Begrebet ”individuel, væsentlig interesse” er således bredere end direktivets artikel 12, stk. 1, litra a).
4. Sammenfatning
Regeringen vurderer, at selv om der er valgt en anden ordlyd i den danske gennemførelse end i direkti-
vet, indfrier den danske implementering til fulde målet med direktivets artikel 12 og 13, hvorefter de
fysiske og juridiske personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a) - c), skal have ret til at kræve
foranstaltninger og dernæst have adgang til at få prøvet lovligheden af myndighedens afgørelser.
Sammenfattende er det således regeringens opfattelse, at den danske gennemførelse af miljøansvarsdi-
rektivets artikel 12, stk. 1, første afsnit, er korrekt og i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens dom
i Folk-sagen.
Regeringen har besvaret EU-Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor an-
førte.
3