BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt

Anbefalinger til

rådgivning om

smerter i muskler og led

på arbejdspladsen

– en sammenfatning af evidens og praktiske erfaringer

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Titel

Anbefalinger til rådgivning om smerter

i muskler og led på arbejdspladsen

Undertitel

– en sammenfatning af evidens og praktiske erfaringer

Institutioner

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Udgiver

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Udgivet

2019

Finansiel støtte

Arbejdsmiljøforskningsfonden

ISBN

978-87-7904-365-7

Grafisk tilrettelæggelse

Trine Larsen

Forsidefoto

Thomas Tolstrup

Fotos

Thomas Tolstrup, Ulrik Jantzen, Colourbox, Unsplash

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Indhold

Forord

...............................................................................................................

Indledning

........................................................................................................

Smerter

............................................................................................................

Risikofaktorer ................................................................................................... 8

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark ............................................................ 10

Anbefalinger

.................................................................................................

Litteraturgennemgang

................................................................................

Evidens ...........................................................................................................

Evidens for udvikling af smerter ...................................................................

Evidens for enkeltståendes interventioners effekt på smerter .................

Evidens for flerstrengede interventioners effekt på smerter

....................

Procesanbefalinger

......................................................................................

Arbejdsmiljørådgivningens værdikæde ......................................................

Participatorisk rådgivning ............................................................................

Processen i participatorisk rådgivning ........................................................

Praktiske anbefalinger

................................................................................

Aftalefasen ....................................................................................................

Analyse- og forslagsfasen ............................................................................

Implementeringsfasen ..................................................................................

Mere om PERMA-projektet

.........................................................................

Referenceliste

...............................................................................................

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Forord

Anbefalingerne til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen bygger på resultaterne fra

forskningsprojektet Praksis- og Evidensbaserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på

Arbejdspladsen (PERMA). PERMA er et samarbejdsprojekt mellem brancheforeningen Arbejdsmiljø-

rådgiverne og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og projektet blev gennemført i perioden

2016 til 2019 med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Resultaterne fra projektet er blevet til denne pjece indeholdende en række anbefalinger til rådgivning om

smerter i muskler og led på arbejdspladsen.

Målgruppe

Anbefalingerne retter sig primært mod arbejdsmiljørådgivere, som arbejder med smerter i muskler

og led, og som hjælper med at gennemføre organisatoriske indsatser. Anbefalingerne er således mest

velegnet til brug på store og mellemstore arbejdspladser, som har en arbejdsmiljøorganisation.

Tak

Vi vil gerne takke de involverede arbejdsmiljørådgivere for at have bidraget med deres tid og praktiske

erfaringer i tilblivelsen af disse anbefalinger.

Ydermere vil vi gerne takke Arbejdsmiljøforskningsfonden for økonomisk støtte.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Indledning

Det seneste års gennemsnit for personer, der er

begrænset i arbejdet pga. smerter, er 5,1 %, svarende

til 150.000 medarbejdere. Det viser de seneste tal fra

undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2018. Smerter

fører til sygefravær og tidlig pension og koster samfundet

millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Trods mange års indsats for at reducere smerter i

muskler og led på danske arbejdspladser er niveauet

fortsat uforandret. En af forklaringerne kan være, at

arbejdsindhold og arbejdskrav ikke er en stationær

størrelse, men ændrer sig i takt med kravene i samfundet.

En anden forklaring kan være mangel på veldokumenteret

viden om, hvordan vi effektivt forebygger og reducerer

den del af smerterne, som knytter sig til arbejdet. Endelig

spiller det også en rolle, om arbejdspladserne har adgang

til den viden og de erfaringer, der foreligger på området.

For at skabe den mest

gavnlige effekt af

arbejdsmiljørådgivningen

skal arbejdsmiljørådgiverne

•

Have forståelse for, at

rådgivningen skal tilpasses

konteksten.

viden om området.

•

Have indsigt i den fornødne

•

Lykkes med at skabe

tillidsfulde relationer.

Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning,

Hasle P, m.fl., AAU, 2016

På baggrund af ovenstående så vi et behov for at finde ud af, hvad der virker

og ikke virker i forebyggelsen og håndteringen af smerter på arbejdspladserne.

I PERMA-projektet har vi derfor interesseret os for at få et indblik i et hjørne af

den praksis, som arbejdsmiljørådgivere udfører i det daglige for at forbedre

arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Samtidig har vi indsamlet tilgængelige

forskningsresultater om smerter og indsatser på arbejdspladser via en videnskabelig

litteraturgennemgang. Kombinationen af viden fra praksis og viden fra

litteraturgennemgangen er blevet til anbefalingerne i denne pjece. Anbefalingerne

er udarbejdet ud fra en forudsætning om, at de anvendes i forhold til den givne

kontekst og dermed justeres i forhold til bl.a. arbejdsplads, problematik og

medarbejdere.

Anbefalingerne er desuden i tråd med regeringens ’Hvidbog om arbejdsmiljø-

rådgivning’, som blev initieret af Arbejdsmiljørådet. Hvidbogen afdækker, hvordan

arbejdsmiljørådgivning kan styrke indsatsen på arbejdspladsniveau og hvilke eksi-

sterende tiltag, der har den største arbejdsmiljømæssige effekt (Hasle P, m.fl., 2016).

Hvidbogen slår fast, at når arbejdspladser benytter sig af arbejdsmiljørådgivning

har det en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Denne konklusion blev afdækket i evalu-

eringen af den norske Bedriftshelsetjeneste fra 2018, hvor man desuden slår fast, at

arbejdsmiljørådgivning er det primære virkemiddel i det forebyggende arbejde.

Der er behov for vidensdeling mellem arbejdsmiljø-

forskere, rådgivere og uddannelsesinstitutioner

Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning, Hasle P, m.fl., AAU, 2016

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

SMERTER

Hvad er smerter?

Hvilke faktorer spiller

ind på udviklingen

af smerter?

Hvor mange

medarbejdere i

Danmark har

ugentligt smerter?

Disse spørgsmål får du

svar på i dette afsnit.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Risiko-

faktorer

Smerter er komplekse og kan opstå af mange

forskellige årsager. Graden af den smerte, man

oplever, er individuel og skyldes en kombination af

flere forskellige faktorer. International forskning

viser, at man ved at fjerne de fysiske eksponeringer

i arbejdet, som fx tunge løft og akavede

arbejdsstillinger, kan reducere 37 % af tilfældene

af lænderygsbesvær (Punnett et al., 2005). Dette

er i tråd med, at smerter også skyldes andre

faktorer i arbejdet eller faktorer uden for arbejdet

eller en kombination af disse.

Et sådant sammenhængende perspektiv på smer-

ter tager udgangspunkt i den såkaldte biopsyko-

sociale model (Figur 1). Ved at anskue smerter ud

fra denne model, skal smerter ikke kun ses som

et biologisk problem, hvor der alene fokuseres på

’den dårlige ryg’ eller ’den slidte skulder’, men også

de psykologiske og sociale faktorer har en væsent-

lig betydning. Forskning viser, at arbejdspladser,

der arbejder med samspillet mellem de biologiske,

psykologiske og sociale faktorer, både kan for-

bedre forebyggelsen af medarbejdernes smerter

og mulighederne for at fastholde medarbejderne i

jobbet og få dem tilbage i arbejde efter langvarig

sygefravær (Mortensen, 2008).

Den biopsykosociale model er oprindeligt udviklet

og anvendt inden for smertebehandling af patien-

ter, men er også velafprøvet inden for arbejdsmil-

jøområdet i forhold til forebyggelse af smerter. I en

dansk sammenhæng har studier vist, at modellen

kan bidrage positivt til forebyggelse af smerter

(Mortensen, 2008; Rasmussen et al., 2015).

Arbejdsmiljørådgivning baseret på

en helhedsforståelse virker bedst

Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning, Hasle P, m.fl., AAU, 2016

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

″Smerter er en ubehagelig sensorisk og

emotionel oplevelse, som forbindes med

aktuel eller mulig vævsskade, eller som

beskrives i vendinger svarende til en

sådan oplevelse.″

Den internationale smerteorganisation, IASP

Biologisk

Biologiske faktorer

•

Genetik

•

Fysik

•

Sygdom

Total

smerte

Psykologiske faktorer

•

Følelser og adfærd

•

Selvværd og selvtillid

•

Sociale kompetencer

Psykologisk

Socialt

Sociale faktorer

•

Sociale relationer

•

Kultur og samfund

•

Uddannelse og arbejde

Figur 1.

Den biopsykosociale model, der inddrager både biologiske, psykologiske og sociale

faktorer som årsager til smerter.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Arbejdsmiljø

og Helbred i

Danmark

er baseret på et spørgeskema, som knapt 38.000

beskæftigede personer har besvaret (NFA).

Herunder kan du se hvor mange medarbejdere,

der i undersøgelsen har angivet at have smerter

flere gange ugentlig, fordelt på køn og alder (Figur

2) samt brancher (Figur 3).

I Figur 2 ses det, at kvinder generelt oplever flere

ugentlige smerter end mænd. Den største forskel

mellem kønnene ses i alderen 18-24 år, hvor 19 %

af mændene og 30 % af kvinderne oplever smerter

flere gange ugentlig, mens der i aldersgruppen 35-

44 år er den mindste forskel med 29 % af mænde-

ne og 34 % af kvinderne, som oplever smerter flere

gange ugentligt. Tendensen for begge køn er altså,

at jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at

opleve at have smerter flere gange ugentligt.

Undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i

Danmark’ er udarbejdet af Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø og gennemføres

hvert andet år fra 2012 til 2020. De seneste resul-

tater er fra 2018 og tegner et detaljeret billede

af arbejdsmiljøet i Danmark. Undersøgelsen

Som det kan ses af Figur 3, angiver mindst 20 %

af medarbejderne i hver branche at have smerter

flere gange ugentligt. Medarbejderne i ”IT og

telekommunikation” har det laveste niveau af

smerter (20,1 %), mens det er højest for

medarbejderne i ”Slagterier” (51,8 %).

Mænd

Kvinder

18-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

Total

Figur 2.

Andelen af mænd og kvinder i de respektive aldersgrupper, som har angivet at have smerter flere gange ugentligt.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

IT og telekommunikation

Film, presse og bøger

Universiteter og forskning

Kontor

Restauranter og barer

Kemi og medicin

Engros

Elektronik

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Transport af passagerer

Energi og råstoffer

Undervisning

Transport af gods

Kultur og sport

Politi, beredskab og fængsler

Butikker

Transportmidler

Læger, tandlæger og dyrlæger

Metal og maskiner

Hotel og camping

Nærings- og nydelsesmidler

Hospitaler

Tekstil og papir

Plast, glas og beton

Opførelse og nedrivning af byggeri

Religiøse instituioner og begravelsesvæsen

Vand, kloak og affald

Frisører og anden personlig pleje

Færdiggørelse af byggeri

Daginstituioner

Rengøring

Anlægsarbejde

Træ og møbler

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Installation og reparation af maskiner og udstyr

Slagterier

Figur 3.

Andelen af medarbejdere i de respektive brancher, som har angivet at have smerter flere gange ugentligt.

Vidste du, at:

•

Smerter i nakke og skuldre er årligt årsag til 4,5 mio. sygedage i Danmark.

Det svarer til 16 % af alle sygedage.

•

Smerter i ryggen er årligt årsag til 5,5 mio. sygedage i Danmark.

Det svarer til 20 % af alle sygedage.

Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme, Sundhedsstyrelsen, okt. 2015

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalingerne er opdelt i

tre delafsnit, som omfatter

’Litteraturgennemgang’,

’Proces anbefalinger’ og

’Praktiske anbefalinger’.

Under hvert delafsnit

finder du information om

afsnittets indhold.

ANBEFALINGER

Hvordan kan du bedst

muligt rådgive om smerter i

muskler og led på arbejds

pladsen? Dette spørgsmål får

du et bud på i det følgende

afsnit, hvor anbefalingerne

bliver præsentret.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Litteratur-

gennemgang

I dette afsnit finder du

først en gennemgang af

evidensbegrebet samt en

beskrivelse af hvilke typer af

evidens, der er medtaget i

disse anbefalinger.

Dernæst finder du evidens

om sammenhængen mellem

risikofaktorer og smerter.

Slutteligt finder du evidens

om dels enkeltstående

og dels flerstrengede

interventioners effekt på

reduktion af smerter.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Evidens

gelse, skal vi som forskere holde styr på så mange

af de faktorer som muligt, som kan variere i under-

søgelsen og eventuelt påvirke resultatet.

Evidensstyrke

Evidensen kan være svag, moderat eller stærk alt

efter de enkelte studiers kvalitet:

•

Svag evidens

er et udtryk for en relativ stor

usikkerhed af de samlede resultater fra de

eksisterende studier.

•

Moderat evidens

er et udtryk for en moderat

grad af usikkerhed af de samlede resultater fra

eksisterende studier.

•

Stærk evidens

er et udtryk for en lille usikkerhed

af de samlede resultater fra de eksisterende

studier.

Evidensbegrebet

Evidens er et begreb, som i videnskabelige sam-

menhænge er udtryk for, hvor sikre vi kan være

på, at resultatet af en undersøgelse ikke blot er

tilfældig. Derfor er designet af den videnskabelige

undersøgelse vigtig. For at øge sikkerheden for at

vi kan regne med resultatet af en given undersø-

Evidenspyramiden

Designet i et videnskabeligt studie er afgørende for

hvor meget videnskabelig vægt, man kan tillægge et

studies evidens og dermed hvor i evidenshierarkiet et

studie kan placeres. Evidenshierarkiet kan illustreres

ved evidenspyramiden, som kan ses i Figur 4.

Metaanalyser

og systematiske

oversigtsartikler

Randomiserede

kontrollerede forsøg

Kohortestudier

Tværsnitsstudier

Caserapport-studier

Ekspertudtalelser

Best practice

Figur 4.

Evidenspyramiden, som viser, at jo højere oppe i evidenspyramiden man er, jo mere kan man stole

på studiets resultater.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Jo højere oppe i evidenspyramiden et studiedesign

er, jo mere pålidelige er metoderne, og jo mere

kan man videnskabeligt set stole på et studies

resultater. Som det kan ses i evidenspyramiden,

ligger metaanalyser og systematiske

oversigtsartikler øverst i evidenshierarkiet. Det

skyldes, at man her har indsamlet resultaterne fra

en række undersøgelser, hvilket dermed giver et

samlet resultat på tværs af samtlige studier på

området, som er medtaget i enten metaanalysen

eller i den systematiske oversigtsartikel.

Kombination af forskningsbaseret

evidens og praktiske erfaringer

Ved udelukkende at medtage forskningsbaseret

evidens udelukker man praktiske erfaringer, også

kaldt best practice. Det er meget begrænsende

for at sikre overførsel og anvendelse af den

eksisterende evidens, hvorfor vi har valgt også at

indarbejde arbejdsmiljørådgiveres erfaringer fra

praksis i anbefalingerne.

Best practice befinder sig nederst i evidenshierar-

kiet, som det kan ses i Figur 4, og det betyder, at

erfaringer fra praksis ikke kan stå alene. Ved at ba-

sere anbefalingerne på den videnskabelige evidens

og integrere det med viden fra best practice, får

vi derimod effektive og anvendelige anbefalinger,

som arbejdsmiljørådgiverne kan anvende i arbejds-

miljøarbejdet ude på arbejdspladserne.

Anbefalinger i pjecen bygger på den

allerhøjeste evidens

I denne pjece har vi ønsket at viderebringe anbe-

falinger, som bygger på den allerhøjeste evidens,

og har, hvor det har været muligt, derfor kun

medtaget resultater fra metaanalyser og systema-

tiske oversigtartikler. På de områder, hvor der ikke

eksisterer metaanalyser og systematiske oversigts-

artikler, har vi i stedet set på enkeltstående rando-

miserede kontrollerede forsøg.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Evidens for

udvikling af

smerter

Hvor er der moderat eller stærk evidens for, at eks-

poneringer i arbejdet medfører eller ikke medfører

smerter? Det spørgsmål kan du få svar på i Tabel 1

på side 17.

Tabellen viser resultaterne fra vores litteratur-

gennemgang for studier med det højeste evidens-

niveau, dvs. systematiske oversigtsartikler og

metaanalyser.

Overordnet konklusion om eksponeringer i arbejdet og udvikling af smerter

For hovedparten af eksponeringerne, som er

gennemgået i Tabel 1, er der svag evidens for, at

de direkte og uafhængigt af øvrige faktorer,

forårsager smerter.

For nogle af eksponeringerne viser evidensen, at

der er en sammenhæng mellem eksponeringen og

udviklingen af smerter. Det gælder for:

•

skub og træk

•

tunge løft

•

akavede arbejdsstillinger

•

alle psykosociale faktorer.

Der er også en række eksponeringer, hvor eviden-

sen viser, at der ikke er en sammenhæng mellem

eksponeringen og udviklingen af smerter. Det

gælder for:

•

de fleste faktorer relateret til skærmarbejde

•

bære.

Generelt for evidensen i Tabel 1 er, at der er mang-

lende evidens for dosis-respons forhold, dvs. hvilken

stigning i risiko der er ved en stigende eksponering

og tærskelværdier, dvs. i hvor høj grad eksponerin-

gen skal finde sted før, det medfører smerter.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Ingen risikofaktor for smerter

Stærk evidens

Moderat evidens

Risikofaktor for smerter

Moderat evidens

Stærk evidens

Skulder-

smerter

Nakke-

smerter

Nakke- og

skulder-

smerter

Ryg-

smerter

Ryg-

smerter

eller

skade

Ryg-

smerter, der

giver syge-

fravær

Skub og træk

Skub og træk (Hoozemans et al., 2014; Roffey et al., 2010b)

Skærmarbejde

Computerbrug (Jun et al., 2017)

Brug af keyboard (Paksaichol et al., 2012)

Keyboardets placering (tæt) (Jun et al., 2017)

Brug af mus (Jun et al., 2017)

Toppen af skærm over øjenhøjde (Jun et al., 2017)

Løft/bære

Løft (hyppige løft af >5 kg eller løft >25 kg én gang pr dag)

(Lotters et al., 2003)

Løft (per 10 kg pr. dag) (Coenen et al., 2014)*

Løft (<10 kg) (Wai et al., 2010b)

Løft (>10 kg) (Wai et al., 2010b)

Løft (>35 kg) (Wai et al., 2010b)

Løft (frekvens pr. 10 løft pr. dag) (Coenen et al., 2014)**

Bære (>2 kg) (Wai et al., 2010b)

Bære (>10 kg) (Wai et al., 2010b)

Bære (>15 kg) (Wai et al., 2010b)

Bære (>25 kg) (Wai et al., 2010b)

Akavede arbejdsstillinger

Foroverbøjning ryg (20-45 grader) (Wai et al., 2010a)

Foroverbøjning ryg (>45 grader) (Wai et al., 2010a)

Vrid i ryg (Hoogendoorn et al., 1999)

Foroverbøjning eller vrid i ryg (Mayer et al., 2012; Wai et al., 2010a)

Nakkefleksion (repetitiv) (Palmer & Smedley, 2007)

Akavet eller statisk position (siddende, hugsiddende og hænder

over skulderhøjde) (Mayer et al., 2012)

Akavede eller ubehagelige arbejdsstillinger (Roffey et al., 2010a) ***

Psykosociale faktorer

Manglende jobsikkerhed (Lang et al., 2012)

Oplevede krav/belastninger (Linton, 2001)

Manglende jobtilfredshed (Linton, 2001; Lotters et al., 2003)

Monotont arbejde (Lang et al., 2012; Linton, 2001)

Manglende arbejdsrelationer (Linton, 2001)

Manglende støtte fra kollegaer (McLean et al., 2010; Taylor

et al., 2014)

Manglende støtte fra leder (Lang et al., 2012)

Manglende social støtte (Lang et al., 2012)

Manglende jobkontrol (Lang et al., 2012)

Tabel 1.

Sammenhængen mellem eksponeringer i arbejdet og risikoen for at få smerter. I de lodrette søjler ses smerter i forskellige

regioner af kroppen og i de vandrette søjler ses eksponeringer inddelt i kategorier. I boksen øverst kan du se farvernes betydning.

* En stjerne indikerer, at for hver gang man løfter 10 kg, øges risikoen for rygsmerter med 11 %.

** To stjerner indikerer, at for hver gang man løfter 10 gange, øges risikoen for rygsmerter med 9 %.

*** Tre stjerner indikerer arbejdsstillinger, som involverer gentagende og/eller samtidige udførelser af fx bøjninger,

vrid, bære- eller løftebevægelser.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Evidens for

enkeltstående

interventioners

effekt på

smerter

Interventioner

For hvilke enkeltstående interventioner er der

moderat eller stærk evidens for, at interventionen

forebygger/reducerer eller ikke forebygger/redu-

cerer smerter i henholdsvis skuldre, arme, hænder

eller ryg? Det spørgsmål kan du få svar på i Tabel 2

(for smerter i skuldre, arme og hænder) og Tabel 3

(smerter i ryg).

Forebygger/

reducerer smerter

Stærk evidens

Moderat

evidens

Forebygger/

reducerer ikke smerter

Moderat

evidens

Stærk evidens

Smerter i skuldre, arme og hænder

Udspænding

(Van Eerd et al., 2016)

(Fx afslapningsøvelser eller udstræk af specifikke muskler i overkroppen)

Styrketræning på arbejdspladsen

(Van Eerd et al., 2016)

(Fx øvelser med håndvægte eller kettlebells)

Træning med EMG biofeedback

(Van Eerd et al., 2016)

(Elektromyografi (EMG) giver information om aktiviteten i en muskel)

Træning i stresshåndtering

(Van Eerd et al., 2016)

(Fx gennem workshops og stress-dagbøger)

Alene justering af arbejdsstationer

(Van Eerd et al., 2016)

(Justering af eksisterende inventar)

Tabel 2.

Sammenhængen mellem enkeltstående interventioner og forebyggelse/reduktion af smerter i skuldre, arme og hænder. Far-

vernes betydning kan du finde i boksen øverst.

Interventioner

Brug af hæve/sænke bord

(Agarwal et al., 2018)

Vejledning og træning i manuel håndtering af patienter og udstyr

(Verbeek et al., 2012)

(Med og uden brug af hjælpemidler)

Smerter i ryg

Tabel 3.

Sammenhængen mellem enkeltstående interventioner og forebyggelse/reduktion af smerter i ryg. Farvernes betydning kan

du finde i boksen øverst.

Overordnet konklusion på enkeltstående interventioners effekt på smerter

For de fleste af interventionerne, der er gennemgå-

et i Tabel 2 og Tabel 3, er der ingen stærk videnska-

belig evidens for, at de enten forebygger/reducerer

eller ikke forebygger/reducerer smerter i henholds-

vis skuldre, arme, hænder eller ryg. Kun for interven-

tionen ’Styrketræning på arbejdspladsen’ er der stærk

evidens for, at denne intervention forebygger/redu-

cerer smerter i skuldre, arme og hænder. Ligeledes

er der stærk evidens for, at ’Brugen af hæve/sænke

bord’ forebygger/reducerer smerter i ryggen.

For en række af interventionerne er der moderat

evidens for, at interventionerne ikke forebygger/

reducerer smerter, fx ’Alene justering af arbejds-

stationer’.

Det skal nævnes, at evidensen for interventionerne

er svær at opsummere og sammenligne, da studi-

erne er præget af heterogenitet, idet de bl.a. un-

dersøger forskellige jobgrupper og arbejdsplad-

ser, og interventionerne har forskellig varighed.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Evidens for

flerstrengede

interventioners

effekt på

smerter

Da smerter både skyldes biologiske, psykologiske

og sociale faktorer, vil enkeltstående interventioner,

så som udspænding eller brug af hæve/skænke

borde ikke alene kunne fjerne alle de bagvedlig-

gende årsager til smerter. Derudover henvender

arbejdsmiljørådgivning sig oftest til større eller

mindre grupper af medarbejdere. Tilsammen nød-

vendiggør disse faktorer behovet for flerstrengede

indsatser.

Vi har søgt efter flerstrengede interventioner i den

videnskabelige litteratur, som enten har eller ikke

har medført en reduktion i smerter. Resultaterne er

opsummeret i Tabel 4. Da det ikke har været muligt

udelukkende at se på systematiske oversigtsartik-

ler og metaanalyser, har vi også inddraget enkelt-

stående randomiserede kontrollerede forsøg.

Overordnet konklusion om flerstrengede interventioners effekt på smerter

Den flerstrengede indsats har reduceret smerterne

hos den aktuelle målgruppe, hvilket er påvist i de

fleste af studierne, som det fremgår i Tabel 4.

Overordnet set er der derfor stærk videnskabelig

indikation for, at flerstrengede indsatser er effek-

tive til at reducere smerter, men da de fleste af

studierne er enkeltstående randomiserede kontrol-

lerede forsøg, kan resultaterne i ovenstående tabel

kun anvendes som indikation for, om det har haft

en effekt og ikke som egentlig evidens.

Såfremt du anvender ovenstående evidens i dit ar-

bejdsmiljøarbejde, vil det være nødvendigt at tilpas-

se indholdet til den aktuelle målgruppe og kontekst.

Dette skyldes, at interventionerne, som tidligere

nævnt, er forskellige i forhold til bl.a. jobgrupper og

arbejdsplads. Ligeledes er de enkelte interventioner i

hver interventionskategori meget forskellige.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Den flerstrengede intervention

Har reduceret smerterne

Har ikke reduceret smerterne

Studier

Interventionskategorier

Arbejdspladsjusteringer/ergonomiske tiltag

•

Vurdering/justering af arbejdsstationer

•

Indkøb af nyt udstyr

•

Justering af arbejdsstillinger på baggrund

af observationer.

Motion/fysisk træning/øvelsesterapi

•

Muskelafslappende teknikker under og efter brug

af tastatur

•

Kardiovaskulær træning

•

Balancetræning

•

Styrketræning

•

Træning i statisk og dynamisk stabilitet.

Patienthåndtering/uddannelse/supervision

•

Udvikling og formidling af guidelines vedr.

patienthåndtering

•

Træning i anvendelsen af hjælpemidler ved

patientforflytninger

•

Undervisning i effektiv brug af tastatur

•

Ergonomisk uddannelse baseret på social kognitiv teori

•

Kognitiv adfærdstræning.

Tværfaglig biopsykosocial rehabilitering

•

Interventioner, som indeholder en fysisk komponent i

kombination med enten en psykologisk-, social- eller

erhvervsmæssig komponent (eller en kombination

af disse).

Psykosocial intervention

•

Individuelle sessioner med en fysioterapeut baseret på

’Stages of change’-modellen af James O. Prochaska og

Carlo C. DiClemente.

Participatorisk ergonomi

•

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere

identificerede og prioriterede fysisk krævende

arbejdsopgaver, fandt løsninger herpå og lavede en

implementeringsplan.

Overordnet konklusion

Muskelsmerter

Tabel 4.

Oversigt over studier, som har undersøgt en flerstrenget interventionseffekt på smerter. X markerer hvilke interventionskate-

gorier, der er undersøgt i studierne. Under hver interventionskategori er der eksempler på specifikke interventioner. Vi gør opmærksom

på, at listen ikke er udtømmende, og at studierne godt kan indeholde flere interventioner fra samme interventionskategori. Farvernes

betydning kan du finde i boksen øverst. Referencerne til studierne er som følgende; studie 1: (Levanon et al., 2012), studie 2: (Risor et al.,

2017), studie 3: (Marin et al., 2017), studie 4: (Roussel et al., 2015), studie 5: (Shojaei et al., 2017), studie 6: (Dehghan et al., 2016), studie

7: (Szeto et al., 2013), studie 8: (Szeto et al., 2010), studie 9: (Rasmussen et al., 2016), studie 10: (Rodriguez-Romero et al., 2011).

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Proces-

anbefalinger

Hvad er arbejdsmiljø

rådgivningens værdikæde?

Hvad er participatorisk

rådgivning? Hvordan kan

processen i participatorisk

rådgivning se ud? Svarene

får du i dette afsnit.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Arbejdsmiljø-

rådgivningens

værdikæde

De enkelte led i værdikæden

Problem/ønske/vision

Rådgivningsprocessen initieres af et oplevet

behov. Det kan være et konkret problem knyttet

til arbejdspladsens fysiske eller psykosociale

arbejdsmiljø. Problemet kan afdækkes på flere

måder, fx i forbindelse med interne processer på

arbejdspladsen, som fx Arbejdspladsvurdering,

eller på grund af et påbud fra Arbejdstilsynet.

Den første problemidentifikation, som kan føre til,

at en arbejdsplads tager kontakt til en arbejds-

miljørådgiver, vil som oftest være meget uspecifik.

Den indledende afklaring af problemets omfang

og opgave har stor betydning for den efterfølgen-

de rådgivningsproces og skabelsen af resultater.

Arbejdsmiljørådgivningens værdikæde

er en grundmodel (Figur 5) for, hvordan

man gennemfører en helhedsorienteret

arbejdsmiljørådgivning i en virksomhed eller

på en arbejdsplads. Det betyder, at man som

arbejdsmiljørådgiver kan følge og gennemføre

elementerne i værdikæden og derved have

sikkerhed for at yde en effektiv rådgivning. Man

behøver ikke nødvendigvis at gennemføre alle

elementerne i et enkelt forløb eller i en bestemt

rækkefølge, men kan gennemføre dem i en

længerevarende proces, hvor man samtidig

udvikler et stadig stærkere samarbejde og

tillidsforhold mellem arbejdsplads og rådgiver.

Arbejdsmiljørådgivningens værdikæde er grundigt

beskrevet i Hvidbog for arbejdsmiljø (Hasle, 2015),

som er referenceværket bag hele dette afsnit.

Aftale/relation mellem arbejdsplads

og rådgiver

Nogle arbejdspladser har veletablerede sam-

arbejder med arbejdsmiljørådgivere (rammeaftaler),

og for dem vil denne fase være relativ problemfri,

mens det for andre arbejdspladser kræver en

afsøgning af markedet, hvor pris og anbefalinger fra

andre kan spille en stor rolle. Aftalen om opgaven og

rollefordelingen mellem rådgiver og arbejdsplads

er vigtige elementer, som vi uddyber i afsnittet

”Praktiske anbefalinger”.

Rådgivningsproces

Rådgivningsprocessen foregår som en interaktion

mellem rådgiver og arbejdsplads. Hvor aktivt

arbejdspladsen selv indgår i

processen, afhænger af afgrænsningen af

Helbred

Problem/

ønske/

vision

Aftale/

relation mellem

virksomhed og

rådgiver

Rådgivnings-

proces

Arbejdsmiljø-

arbejde

Arbejdsmiljø

Økonomi

Effekt

Sygefravær

Rådgivningsmetode

Rådgivers kompetencer

Turn-over

Kontekst:

Virksomhedens situation og samfundsmæssige krav

Figur 5.

Arbejdsmiljørådgivningens værdikæde. For overskuelighedens skyld er elementerne placeret i et lineært forløb, men

rådgivningsprocessen skal i praksis forstås som en mere kompleks proces, hvor man ikke nødvendigvis kun går lineært frem.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Effektiv arbejdsmiljørådgivning

afhænger af rådgivernes faglige

kompetencer, men i lige så høj

grad af rådgivernes evne til at

kommunikere og facilitere rådgiv-

ningsprocessen samt rådgivernes

evne til at forstå virksomhedens

ledelse og organisation

Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning,

Hasle P, m.fl., AAU, 2016

opgavens opdrag og den indledende identifikation

af arbejdsmiljøproblemet.

Ved velafgrænsede, konkrete problemstillinger

vil rådgivningsprocessen ofte kun kræve en

begrænset interaktion med arbejdspladsens

medarbejdere og ledelse. Ved mere komplekse

problemstillinger vil rådgivningsprocessen typisk

kræve løbende interaktion med medarbejdere

og ledelsen. Denne type problemer, uden klare

afgrænsede løsninger, vil processen ofte i sig

selv være en del af løsningen. For at opnå succes

med sin rådgivning skal man både som intern

og/eller ekstern arbejdsmiljørådgivere besidde

en organisatorisk indsigt, genkende forskellige

politiske agendaer i organisationen og være i stand

til at indgå i forskellige arbejdsmæssige relationer

med både ledere og medarbejdere.

Arbejdsmiljø

Med arbejdsmiljø forstår vi i denne sammenhæng

de resulterende ændringer/forbedringer på

arbejdspladsen, som kommer ud af rådgivernes

og arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde.

Ændringerne/forbedringerne omfatter

bl.a. effekter på medarbejdernes helbred,

økonomi og sygefravær. I nogle tilfælde leverer

rådgiverne i denne fase konkrete forslag til

ændringer i arbejdsmiljøet, som arbejdspladsen

implementerer på egen hånd. I andre

tilfælde er arbejdsmiljørådgiveren involveret

i arbejdsmiljøændringerne, som eksempelvis

aktiviteter til sundhedsfremme.

Kontekst

Arbejdsmiljørådgivning er kontekstbetinget, dvs.

afhængig af tid, sted, arbejdsplads etc. Hvad der

virker på én arbejdsplads, virker ikke nødvendigvis

på en anden. Hvis det er muligt at identificere og

forstå de betingelser og forhold, man som rådgiver

arbejder under, og som giver en konkret virkning,

så vil det ofte være muligt at anvende de samme

metoder, blot tilpasset den ny kontekst for at opnå

en virkning.

Arbejdsmiljøarbejde

Ved arbejdsmiljøarbejde forstås alle de aktiviteter

på arbejdspladsen, hvis eksplicitte mål er at for-

bedre arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøorganisationen

er ikke den eneste arena for arbejdsmiljøarbejde.

Der tages ofte ledelsesinitiativer uden for arbejds-

miljøorganisationen som har til hensigt at forbedre

arbejdsmiljøet ligesom medarbejdere tager initiati-

ver i forskellige sammenhænge ligeledes for at

forbedre arbejdsmiljøet.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Participatorisk

rådgivning

Et team

med de rette mennesker involveret,

dvs. medarbejdere, teamledere samt interne

eller eksterne ergonomispecialister, som

forstår deres ansvar/roller i forbindelse med

identificering af problemer, udvikling af

løsninger og implementering af ændringer, og

som kan træffe beslutninger på en rådgivende

måde (altså hvor medarbejderne er involveret

i beslutningerne om risikovurdering, mens den

øverste ledelse har kontrol over ressourcer og

implementering).

God kommunikation

mellem deltagerne

i teamet, mellem ledelsen og teamet og

mellem teamet og de andre medarbejdere på

arbejdspladsen.

Participatorisk rådgivning er kendetegnet ved, at

medarbejderne spiller en stor rolle i at kortlægge

problemerne og i at udvikle løsningerne. Partici-

pation betyder netop ’deltagelse’ og henviser til,

at medarbejderne er aktivt deltagende i opgaven

med at løse problemerne snarere end blot at mod-

tage råd fra en arbejdsmiljørådgiver. Denne måde

at arbejde på bygger på et solidt videnskabeligt

grundlag og på gode erfaringer fra praksis og

anbefales derfor både af arbejdsmarkedets parter

og Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 2016).

Participatorisk rådgivning udføres typisk i grup-

per, hvor dele af eller hele gruppen er involveret i

processen. Enhver participatorisk rådgivningspro-

ces er unik, men i den videnskabelige litteratur er

der identificeret seks elementer, som er afgørende

for en succesfuld implementering (Van Eerd et al.,

2016):

Støtte til processen

fra ledelse og medarbejdere.

Tilstrækkelige ressourcer

i form af tid og

penge.

Den nødvendige ergonomiske træning

af de

involverede i form af en uddannelse i ergonomi.

Træning/viden

om organisationen så teamet er

i stand til at identificere og træffe de nødvendige

beslutninger om mulige forandringer.

Forskning peger på en række

fordele ved at anvende den

participatoriske proces:

•

Kortlægning af problemer bliver

•

Løsningerne bliver mere

velovervejede.

meningsfulde for medarbejderne.

•

Medarbejderne lærer at tænke

selvstændigt ergonomisk om,

hvordan opgaver bør udføres

snarere end blot at lære

overordnede ”regler”.

•

Medarbejderne motiveres til at

bruge løsningerne efterfølgende.

Styrk arbejdsmiljøet for medarbejderne,

Wåhlin-Jacobsen CD, m.fl., NFA 2017

Rådgivning er en interaktiv proces mellem rådgivere

og virksomhed – ikke blot en overlevering af viden.

Det er væsentligt, at medarbejderne inddrages i

rådgivningsprocessen

Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning, Hasle P, m.fl., AAU, 2016

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Processen i

participatorisk

rådgivning

Når du har lært arbejdsmiljørådgivningens

værdikæde at kende, har du det bedste

udgangspunkt for at opnå en vellykket

participatorisk rådgivningsproces. En sådan

participatorisk rådgivningsproces kan eksempelvis

bestå af de følgende elementer:

Aftalefasen

Analyse- og forslagsfasen

Implementeringsfasen

Rammesæt

opgaven

Identificer

muligheder

for

forbedringer

Vurder og

prioriter

risiko-

faktorer

Udvikling

af løsninger

Test af

”prototype”-

løsningen

Evaluering

”prototype”-

løsingen

Implemen-

tering af

den endelige

løsning

Figur 6.

Processen i participatorisk rådgivning.

Løbende

opfølgning

Rammesæt opgaven

Formålet er at rammesætte opgaven i fælles-

skab med arbejdspladsens ledelse.

Identificer muligheder for forbedringer

Formålet er at identificere opgaver, hvor medar-

bejderne oplever en øget risiko for udvikling af

smerter samt vurdere hvilke opgaver, der kræver

yderligere undersøgelse/vurdering.

Vurder og prioriter risikofaktorer

Formålet er at vurdere de risikoområder, der er

identificeret i trin 1 samt prioritere, hvilke der

skal ændres.

Udvikling af løsninger

Formålet er at udvikle ”prototype”-løsninger for

de risikoområder, som er blevet udvalgt i trin 2.

Test af ”prototype”-løsningen

Formålet er at implementere ”prototype”-løsnin-

gerne i en lille skala for at bedømme kvaliteten

af løsningerne.

Evaluering af ”prototype”-løsningen

Formålet er at evaluere kvaliteten af

”prototype”-løsningerne.

Implementering af den endelige løsning

Formålet er at implementere de endelige

løsninger succesfuldt.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Praktiske

anbefalinger

Aftalefasen, analyse

og forslagsfasen samt

implementeringsfasen

er tre afgørende faser

i rådgivningsarbejdet.

I dette afsnit finder du

inspiration i form af gode

råd, relevante spørgsmål

og konkrete metoder,

som du kan anvende i din

arbejdsmiljørådgivning.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

INSPIRATION TIL KONKRETE

RÅD/SPØRGSMÅL

Overordnede oplysninger om

arbejdspladsen

•

Hvilken branche tilhører arbejdspladsen?

•

Hvor stor er arbejdspladsen?

•

Er arbejdspladsen kendt/ukendt for dig/

dine kollegaer?

Baggrunden for henvendelsen

•

Hvorfra kommer henvendelsen?

•

Hvordan er problemet opstået?

•

Hvor vigtig er opgaven (er det et påbud)?

•

Hvad er arbejdspladsens egen beskrivelse

af problemet?

Erfaringer fra tidligere

•

Hvad har effekten af tidligere indsatser

været?

Opbakning fra relevante aktører

•

Hvem er de relevante aktører?

•

Er der ledelsesmæssig opbakning til

indsatsen?

•

Hvilken information har medarbejderne

fået omkring forløbet?

Rækkevidde

•

Hvem skal inddrages?

•

Hvem skal have gavn af indsatsen?

•

Hvem har indsatsen betydning for?

Afklaring af ressourcer

•

Hvad koster indsatsen?

•

Hvilke midler er der til rådighed?

•

Er der enighed om ressourcebruget?

Argumenter vedr. brug af tid/ressourcer

•

Både ledere og medarbejderne skal ind-

drages for, at interventionen har effekt.

•

Dårligt arbejdsmiljø koster.

•

Attraktiv arbejdsplads fasholder/rekrut-

terer nye medarbejdere.

Gensidig forventningsafstemning

•

Hvad forventer arbejdspladsen af proces-

sen og resultatet? (Et nyt tiltag eller et

brush up?)

•

Hvad er succeskriterierne, og hvordan

måles disse?

•

Hvad er planen, hvis du ser andre proble-

matikker end det aktuelle?

•

Har arbejdspladsen selv ideer til et

løsningsforslag eller en forløbsplan?

Kommunikationsplan

•

Indarbejd kommunikationens form og ind-

hold i kontrakten (herunder hvem, hvad,

hvornår).

1. Aftalefasen

Aftalefasen er afgørende for den efterfølgende

rådgivningsproces. I denne fase indhenter du op-

lysninger om arbejdspladsen og det problem, der

skal løses, så du kan designe den bedste rådgivning

i samarbejde med arbejdspladsen.

Al rådgivning er afhængig af den givne arbejds-

plads og de ledere og medarbejdere, du møder, og

den baserer sig grundlæggende på tillid. Det kræ-

ver derfor både tid, troværdighed og pålidelighed

at skabe en tillidsfuld relation.

I aftalefasen bringes din faglighed i spil og kan

udfordre ledelsen og medarbejderne, hvis deres

ønsker går imod din faglige viden.

I dette afsnit finder du først inspiration til konkrete

råd/spørgsmål, som du kan anvende i aftalefasen

således, at du

•

Hurtigt får et overblik

over arbejdspladsen og

problemet.

•

Får skabt et godt fundament

for en god

kommunikation.

•

Sikrer ledelsesmæssig opbakning.

•

Sikrer, at de nødvendige ressourcer

bliver

allokeret til projektet.

Dernæst finder du inspiration til konkrete metoder, som

kan anvendes i aftalefasen til at få rammesat opgaven.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

INSPIRATION TIL KONKRETE METODER

RAMMESÆTNING AF OPGAVEN

Metode

Rapporter og statistikker

Søg viden om arbejdspladsen og

medarbejdergruppens arbejdsmiljø via

diverse rapporter og statistikker, fx ud

fra arbejdspladsens ulykkesrapporter,

sygefravær og trivselsmålinger.

Materialer

Refleksion

Få arbejdspladsens ledelse til at reflek-

tere over, hvilket afkast de kan få for de

ressourcer, de lægger i projektet (også

kaldt return on investment).

Relationstrekanten (Dahl, 2009)

Vær opmærksom på parametrene i

relationstrekanten for at skabe en god

relation.

Spørg altid til kundens situation.

Forsøg at forstå den, før du

foreslår løsninger

Synliggør din

faglighed og vis

hvad du står for

Anerkend kunden

ved at spørge ind til

ressourcer, kvaliteter,

tidligere tiltag etc.

Model til afklaring af konteksten

(Dahl, 2009)

Hvad er anledningen til kontakten?

Hvad har arbejdspladsen allerede

gjort, og hvad har virket/ikke virket?

Hvem er nøglepersonerne? Hvordan

vil de beskrive situationen, hvis du talte

med dem?

Hvis man ser ud i fremtiden og antager,

at der er blevet skabt en god løsning,

hvad er det så for et resultat, der er

skabt? Hvad ville være konkrete tegn

på succes?

Hvad ser arbejdspladsen som den

bedste måde at gå frem på? Hvilke

tanker har arbejdspladsen gjort sig

om, hvordan I bedst når det ønskede

resultat?

Fortid

Kundens perspektiv

Fremtid

Andre perspektiver

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

INSPIRATION TIL KONKRETE

RÅD/SPØRGSMÅL

Kontaktpersoner

•

Du skal sikre dig, at der er en navngiven

kontaktperson i virksomheden, som kan

kontaktes dagligt.

•

Jævnlig dialog med opgaveejer/opgave-

stiller/kontaktperson er vigtig.

Relationer

•

Brug tid på at opbygge gode relationer til

ledere og medarbejdere.

•

Fasthold relationerne for derigennem at

fastholde kommunikationen.

•

Vær interesseret i arbejdspladsens

medarbejdere.

2. Analyse-

og forslagsfasen

Når man anvender den participatoriske tilgang,

skal medarbejderne deltage aktivt i at identificere

arbejdsmiljøproblemerne og de tilhørende løsnin-

ger. Herved opnår medarbejderne et ejerskab til

løsningerne, som ofte medfører større sandsyn-

lighed for, at de bruges og fastholdes på længere

sigt. Inddrag både de fysiske rammer, arbejdsplad-

sens vaner/kultur samt medarbejdernes fysiske og

mentale kapacitet i processen.

I dette afsnit finder du først inspiration til konkrete

råd/spørgsmål, som kan anvendes i analyse- og

forslagsfasen, så du får skabt en god kommuni-

kation og relation til arbejdspladsens ledelse og

medarbejdere.

Dernæst finder du inspiration til konkrete metoder,

som kan anvendes til at identificere problemer og

løsninger.

Kommunikationsform

•

Gør dig overvejelser om, hvornår du

kommunikerer formelt/uformelt.

•

Kommunikationsformen afhænger af

både arbejdspladsen og projektets stør-

relse.

•

Opgavens arbejdsstørrelse og art har

betydning for, hvor ofte det er nødvendigt

at kommunikere.

Kommunikationskanaler

•

Brug arbejdspladsens normale kommuni-

kationskanaler, herunder mails, p-møder,

tavlemøder etc.

•

Ved uklarheder bør du mødes ansigt til

ansigt eller tale i telefon fremfor at skrive

mails.

Dokumentér kommunikationen

•

Skriv alt relevant ned fra møder og send

det til alle, som det er relevant for.

•

Skriv selv referat af alle møder.

Feedback

•

Hold interessenterne orienteret.

•

Giv løbende feedback.

•

Fortæl om det, der er lykkedes.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

INSPIRATION TIL MULIGE METODER

IDENTIFIKATION AF PROBLEMER OG LØSNINGER

Metode

Smertemanden

Få medarbejderne til at sætte kryds på illustrationen af

kroppen, hvor de oplever smerter. Herved får du hurtigt et

overblik over omfanget af smerterne og kan bruge illustra-

tionen til at evaluere effekten af din rådgivning.

Materialer

Rapporter og statistikker

Søg viden om arbejdspladsen og medarbejdergruppens

arbejdsmiljø via diverse rapporter og statistikker, fx ud fra

arbejdspladsens ulykkesrapporter, sygefravær og trivsels-

målinger.

Spørgeskemaer

Anvend spørgeskemaer til at afdække omfanget af smerter,

problemområder samt medarbejdernes holdninger og ad-

færd. Spørgeskemaerne kan også anvendes til at evaluere

din rådgivning.

Brug evt. spørgeskemaer udviklet af NFA:

http://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer

Refleksion

Få medarbejderne til selv at reflektere over mulige årsager

til deres smerter.

Observationer

Foretag observationer. Tag noter og eventuelt billeder/

video af medarbejderne og konteksten for at kunne huske,

hvad du konkret har observeret på arbejdspladsen.

Obs. Husk, at medarbejderne skal give samtykke til at blive

filmet.

Spørg ind i gruppen

Få viden om arbejdspladsen, kulturen og problematikken

ved at spørge arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejderne

og ledelsen.

Forebyggelsesblomsten

Forebyggelsesblomsten kan hjælpe til at sætte rammerne

om en systematisk gennemgang af alle aspekter af det

aktuelle arbejdsmiljøproblem.

Kan findes her: https://amk.kk.dk/files/ergonomisk_arbejdsmil-

joe_forebyggelsesblomsten_loeft_og_arbejdsteknik.pdf

Billeder/video

Tag billeder/video af medarbejderne, når de arbejder

arbejdsmiljømæssigt korrekt.

Obs. Husk, at medarbejderne skal give samtykke til at blive

filmet.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

INSPIRATION TIL KONKRETE

RÅD/SPØRGSMÅL

Kontaktpersoner

•

Sørg for at have en jævnlig dialog med

opgaveejer/opgavestiller/kontaktperson.

Relationer

•

Fasthold relationerne for derigennem at

fastholde kommunikationen.

•

Vær interesseret i arbejdspladsens

medarbejdere.

Kommunikationsform

•

Gør dig overvejelser om,

hvornår du kommunikerer formelt/

uformelt.

•

Opgavens arbejdsstørrelse og art

har betydning for, hvor ofte det er

nødvendigt at kommunikere.

Kommunikationskanaler

•

Brug arbejdspladsens normale

kommunikationskanaler, herunder mails,

p-møder, tavlemøder etc.

•

Ved uklarheder bør du anvende ansigt

til ansigt eller tale i telefon fremfor at

skrive mails.

Dokumentér kommunikationen

•

Skriv alt ned fra møder og send det til

alle, som det er relevant for.

•

Spred budskabet ud på tværs af

arbejdspladsen.

•

Skriv selv referat af alle møder.

Feedback

•

Hold interessenterne orienteret.

•

Giv løbende feedback.

•

Fortæl om det, der er lykkedes.

3. Implementerings-

fasen

En god implementering er afgørende for at skabe

gode og vedvarende forandringer i arbejdsmiljøet.

For at sikre en succesfuld implementering af ind-

satsen er det vigtigt, at involvere de rette medar-

bejdere samt kommunikere og informere på alle

niveauer på arbejdspladsen.

Ligeledes er det vigtigt, at forandringerne integre-

res som en naturlig del af arbejdsdagen, er knyttet

til kerneopgaven, og at der hele tiden sker en

løbende opfølgning. Samtidig er det vigtigt, at alle

involverede forstår, at forandringer tager tid.

I dette afsnit finder du først nogle af de samme

råd, som indgår i Analyse- og forslagsfasen, da

disse råd også kan anvendes i denne fase.

Dernæst finder du eksempler på konkrete meto-

der, som kan anvendes ved implementeringen.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

INSPIRATION TIL KONKRETE METODER

IMPLEMENTERING AF LØSNINGER

Metode

Implementeringsplan

Lav en plan over de løsninger, som skal

implementeres.

Materialer

Implementeringsplanens indhold

•

Hvilke aktiviteter, der skal udføres.

•

Hvem der er ansvarlig for gennemførelse af

de valgte løsninger.

•

Hvornår aktiviteten skal gå i gang.

•

Hvem der er involveret i aktiviteterne.

•

Hvornår der skal følges op på aktiviteterne.

•

Hvordan effekten af de enkelte aktiviteter

vurderes.

•

Hvordan man vurderer gennemførelsen af de

enkelte løsninger.

•

Hvem der skal orienteres om ændringer og

hvornår.

Billeder/video

Tag billeder/video af medarbejderne.

Obs. Husk, at medarbejderne skal give

samtykke til at blive filmet.

Tjekliste fra værktøjet ’MEDvirk’

Med denne tjekliste kan man hurtigt få et over-

blik over, hvad der skal til for, at den aktuelle

indsats lykkes.

MEDvirk har lavet en tjekliste med 11 spørgs-

mål, som kan bruges til at få sat handling bag

en ide.

Tjeklisten fra MEDvirk findes her:

https://medvirknu.dk/

Uddannelse

Uddan medarbejdere, frontløbere og arbejds-

miljørepræsentanter.

E-learning, video, kurser i

arbejdsmiljøgruppen.

IGLO (Individ, Gruppe, Ledelse, Organisation)

IGLO er et princip, som gør det tydeligt, at det er

en fælles opgave at skabe og bevare trivslen på

arbejdspladsen.

IGLO-arket findes her: https://amid.dk/media/4374/

iglo-a3-final.pdf

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

MERE

OM PERMA

PROJEKTET

Hvordan er anbefalingerne

blevet udviklet?

Hvilke afgrænsninger

har vi sat? Hvem har

deltaget i udviklingen af

anbefalingerne? Disse

spørgsmål får du svar på

i dette afsnit.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Sådan blev anbefalingerne udviklet

Udviklingen af anbefalingerne foregik i PERMA-

projektet ved, at vi selv brugte den participatoriske

tilgang og involverede de deltagende arbejds-

miljørådgivere som aktive medspillere. Det skete

gennem fire faser, som ses i figur 7 og forklares

nedenfor i teksten.

Konsensusopnåelse

Gennem observationer, interviews og spørgeske-

maundersøgelser fik vi afdækket, hvilke arbejds-

miljøbelastninger relateret til smerter, som arbejds-

miljørådgivere mener, der i størst omfang er behov

for mere viden om. Arbejdsmiljørådgiverne kom

frem til følgende områder: skærmarbejde, akavede

arbejdsstillinger, løft/bære, stillesiddende arbejde,

skub/træk, ensidigt belastende arbejde/ensidigt

gentagende arbejde, psykisk arbejdsmiljø samt

personforflytning. Herefter blev det prioriteret hvilke

af disse områder, der skulle udvikles anbefalinger

til. Følgende områder blev prioriteret: skub/træk,

skærmarbejde, løfte/bære, akavede arbejdsstillin-

ger samt psykisk arbejdsmiljø.

Evidensvurdering af løsninger til

smerte-arbejdsmiljøproblemer

Gennem et litteraturreview blev de prioriterede

områder fra fase 1 gennemgået i den videnskabe-

lige litteratur således, at evidensen for forskellige

løsninger til de udvalgte smerte-arbejdsmiljøpro-

blemer blev afdækket.

Udvikling af praktiske anbefalinger

Evidensen fra fase 2 blev fremlagt for otte arbejds-

miljørådgivere på to workshops. Sammen med

projektgruppen udviklede arbejdsmiljørådgiverne

praktiske anbefalinger ud fra en samlet vurdering

af praksis og evidens.

Tilpasning af anbefalingerne

Første udkast af denne pjece blev præsenteret

for 13 arbejdsmiljørådgivere, som vurderede om

formål og metode var tydeligt beskrevet, og om

anbefalingerne var mulige at gennemføre i praksis.

På baggrund af arbejdsmiljørådgivernes feedback

justerede vi anbefalingerne.

Afgrænsninger af anbefalingerne

I udviklingen af anbefalingerne har vi haft følgende

afgrænsninger:

•

Anbefalingerne skal ikke være branchespecifikke.

•

Anbefalingerne skal kunne anvendes bredt blandt

interne og eksterne arbejdsmiljørådgivere.

•

Anbefalingerne skal fokusere bredt på smerter, og

begrebet ’smerte’ bliver derfor anvendt om enhver

form for ubehagelige sensoriske og emotionelle

oplevelser, som forbindes med en aktuel eller

mulig vævsskade, eller som beskrives i vendinger,

der svarer til en sådan oplevelse. I disse anbefa-

linger refererer smerter derfor ikke til specifikke

sygdomme og/eller skader.

•

Anbefalingerne skal have fokus på forebyggelse

af smerter på arbejdspladsen og retter sig der-

1. Konsensusopnåelse

Observation, interviews og systematisk spørgeskemaundersøgelse

2. Evidensvurdering af løsninger til smerte-arbejdsmiljøproblemer

Litteraturreview

3. Udvikling af praktiske anbefalinger

Workshop med eksperter

4. Tilpasning af anbefalinger

Gennemgang/tilpasning af prototypen

Figur 7.

PERMA-projektets fire faser.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

med ikke mod fx arbejdstagere, der er sygemeld-

te pga. arbejdsbetingede smerter, eller som har

særlige individuelle behov.

Gruppen bag anbefalingerne

En række praktikere og forskere har været involve-

ret i udviklingen af anbefalingerne i denne pjece.

Anbefalingerne er blevet til ved hjælp af forskel-

lige nedsatte grupper af fagpersoner, som hver har

bidraget til forskellige faser af projektet.

Projektgruppen

har bestået af repræsentanter

fra brancheforeningen Arbejdsrådgiverne samt

forskere fra Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø. Disse forskere og fagpersoner har i

samarbejde stået for den overordnede proces og

udarbejdelsen af de endelige anbefalinger.

Anbefalingsgruppen

har bestået af otte arbejds-

miljørådgivere, som alle har en ergoterapeutisk-

eller fysioterapeutisk baggrund og mere end ti års

erfaring med arbejdsmiljørådgivning på private

og/eller offentlige arbejdspladser. Anbefalings-

gruppen har været involveret i projektets fase

3 ’udvikling af praktiske anbefalinger’. PERMA-

projektet har desuden været præsenteret på

AM:2016, AM:2017 og AM:2018, hvormed

arbejdsmiljørådgivere, som har deltaget på en

eller flere af disse konferencer, også har bidraget

til projektets fase 3.

Følgegruppen

har bestået af otte repræsentanter

fra forskellige faglige organisationer, fagforenin-

ger og større virksomheder i Danmark. De har alle

haft en vigtig rolle at spille ved yderligere at kom-

mentere på og kvalificere anbefalingerne under-

vejs i processen.

Eksterne bedømmere

har bidraget til projektets

fase 4 ’tilpasning af anbefalingerne’. Gruppen har

bestået af 13 arbejdsmiljørådgivere, hvoraf nogle

havde kort anciennitet som arbejdsmiljørådgivere,

mens andre havde en lang anciennitet. Fælles for

dem var, at de ikke havde været involveret i tidli-

gere faser af projektet.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Bidragsydere

Projektgruppen

Arne Helgesen,

Direktør, Arbejdsmiljørådgiverne

Marianne Graae Hansen,

Arbejdsmiljø- og

uddannelseskonsulent, Arbejdsmiljørådgiverne

Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen,

Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Malene Jagd Svendsen,

Videnskabelig assistent,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Kathrine Greby Schmidt,

Videnskabelig assistent,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Helle Nørregård Potter,

Arbejdsmiljøspecialist,

Carlsberg

Flemming Hansen,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Byggegruppen 3F

Jakob Ugelvig Christiansen,

Chefkonsulent,

Dansk Byggeri

Anders Kabel,

Formand, AM-PRO

Eksterne bedømmere

Toke Jakob Jensen,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Arbejdsmiljø København

Inge Friis Nielsen,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Arbejdsmiljø København

Katrine Krogsgaard-Jensen,

Arbejdsmiljø-

konsulent, Arbejdsmiljøteamet, Aarhus

Universitetshospital

Tine Brodersen,

Arbejdsmiljøkonsulent og

-underviser, Arbejdsmiljøcentret

Ulla Hvidkær Christoffersen,

Arbejdsmiljø-

konsulent, Odense Universitetshospital

Stefan Hansen,

Arbejdsmiljørådgiver, Niras

Stine Christensen,

Ergoterapeut og klinisk

underviser, Glostrup Kommune – træningscenter

Pia Børsting,

Arbejdsmiljøkonsulent, Din

Arbejdsmiljøpartner

Sven Dalgas Casper,

Arbejdsmiljø- og sundheds-

konsulent, Ergo Pro

Anna Ravn,

Arbejdsmiljøkonsulent, Anna Ravn

Consult

Marie Engel Jensen,

Arbejdsmiljøkonsulent, Evivo

Anne Gertrud Haagensen,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Arbejdsmiljøhuset

Nicolai Friis,

Arbejdsmiljøleder, Center for strategi

og HR, Gribskov

Anbefalingsgruppen

Vibeke Andersen,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Arbejdsmiljø København

Maja Illum,

Ergonomisk konsulent, Region

Midtjylland

Ulla Madsen,

Ergonomisk konsulent, Region

Midtjylland

Kjeld Bagge,

Arbejdsmiljørådgiver, Novozymes

Helle Nørregård Potter,

Arbejdsmiljøspecialist,

Carlsberg

Hanne Mølgaard,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Arbejdsmiljøcentret

Gert Fuursted,

Arbejdsmiljøkonsulent,

Arbejdsmiljøcentret

Karen Munk,

Arbejdsmiljøkonsulent, Sweco

Følgegruppen

Thomas Hermann,

Arbejdsmiljøchef,

COOP Danmark

Anders Just Pedersen,

Arbejdsmiljøchef og chef

for DI’s enhed for samarbejdsudvalg, Dansk

Industri

Jan Toft Rasmussen,

Faglig sekretær, Dansk Metal

Morten Bisgaard Andersen,

Arbejdsmiljø-

konsulent, FOA - Fag og Arbejde

Økonomisk støtte

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Referenceliste

Agarwal S, Steinmaus C, Harris-Adamson C. Sit-stand

workstations and impact on low back discomfort: a

systematic review and meta-analysis. Ergonomics

2018;61(4):538-552.

doi: 10.1080/00140139.2017.1402960

Arbejdstilsynet. Budskaber fra MSB-partsforløb om fore-

byggelse af MSB. 2016. Lokaliseret på https://amid.dk/

media/1430/budskabspapir-forebyggelse-msb.pdf.

Coenen P, Gouttebarge V, van der Burght AS, van Dieen

JH, Frings-Dresen MH, van der Beek AJ, Burdorf A. The

effect of lifting during work on low back pain: a health

impact assessment based on a meta-analysis. Occup

Environ Med 2014;71(12):871-877.

doi: 10.1136/oemed-2014-102346

Dahl K, Juhl, A.G. Den professionalle proceskonsulent.

Hans Reitzels forlag, 2009.

Dehghan N, Aghilinejad M, Nassiri-Kashani MH, Amiri Z,

Talebi A. The effect of a multifaceted ergonomic inter-

vention program on reducing musculoskeletal disorders in

dentists. Med J Islam Repub Iran 2016;30:472.

Hasle P, Møller N, Hvid H, Seim R, Scheller VK. Hvidbog

om arbejdsmiljørådgivning 2016. https://viden.sl.dk/

media/6151/hvidbog-om-arbejdsmiljoeraadgivning-pdf.

pdf.

Hoogendoorn WE, van Poppel MN, Bongers PM, Koes

BW, Bouter LM. Physical load during work and leisure time

as risk factors for back pain. Scand J Work Environ Health

1999;25(5):387-403. doi: 10.5271/sjweh.451

Hoozemans MJ, Knelange EB, Frings-Dresen MH, Veeger

HE, Kuijer PP. Are pushing and pulling work-related risk

factors for upper extremity symptoms? A systematic

review of observational studies. Occup Environ Med

2014;71(11):788-795. doi: 10.1136/oemed-2013-101837

Jun D, Zoe M, Johnston V, O'Leary S. Physical risk factors

for developing non-specific neck pain in office workers:

a systematic review and meta-analysis. Int Arch Occup

Environ Health 2017;90(5):373-410.

doi: 10.1007/s00420-017-1205-3

Lang J, Ochsmann E, Kraus T, Lang JW. Psychosocial work

stressors as antecedents of musculoskeletal problems: a

systematic review and meta-analysis of stability-adjusted

longitudinal studies. Soc Sci Med 2012;75(7):1163-1174.

doi: 10.1016/j.socscimed.2012.04.015

Levanon Y, Gefen A, Lerman Y, Givon U, Ratzon NZ. Multi

dimensional system for evaluating preventive program for

upper extremity disorders among computer operators.

Work 2012;41 Suppl 1:669-675. doi: 10.3233/wor-2012-

0224-669

Linton SJ. Occupational psychological factors increase

the risk for back pain: a systematic review. J Occup Reha-

bil 2001;11(1):53-66. doi: 10.1023/A:1016656225318

Lotters F, Burdorf A, Kuiper J, Miedema H. Model for the

work-relatedness of low-back pain. Scand J Work Env-

iron Health 2003;29(6):431-440. doi: 10.5271/sjweh.749

Marin TJ, Van Eerd D, Irvin E, Couban R, Koes BW, Malmi-

vaara A, van Tulder MW, Kamper SJ. Multidisciplinary

biopsychosocial rehabilitation for subacute low back

pain. Cochrane Database Syst Rev 2017;6:Cd002193.

doi: 10.1002/14651858.CD002193.pub2

Mayer J, Kraus T, Ochsmann E. Longitudinal evidence for

the association between work-related physical exposures

and neck and/or shoulder complaints: a systematic re-

view. Int Arch Occup Environ Health 2012;85(6):587-603.

doi: 10.1007/s00420-011-0701-0

McLean SM, May S, Klaber-Moffett J, Sharp DM, Gar-

diner E. Risk factors for the onset of non-specific neck

pain: a systematic review. J Epidemiol Community Health

2010;64(7):565-572. doi: 10.1136/jech.2009.090720

Mortensen OS, Andersen JH, Ektor-Andersen J, Eriksen

HR, Fallentin N, Frost P, Haahr JP, Labriola M, Zebis MK.

Hvidbog om tilbagevenden til arbejde ved muskel-skelet-

besvær. Årsager og handlemuligheder. København: Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

Mortensen OS, Andersen, J.H. et al. Sygefravær og tilba-

gevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. 2008.

Lokaliseret på https://amid.dk/media/1054/hvidbog-

sygefravaer.pdf.

NFA. Arbejdsmiljø og helbred. Lokaliseret på http://

www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/ar-

bejdsmiljoe-og-helbred-20/arbejdsmiljoeet-i-ord/2014/

fysisk-arbejdsmiljoe/smerter-i-kroppen.

Paksaichol A, Janwantanakul P, Purepong N, Pensri

P, van der Beek AJ. Office workers' risk factors for the

development of non-specific neck pain: a systematic

review of prospective cohort studies. Occup Environ Med

2012;69(9):610-618. doi: 10.1136/oemed-2011-100459

Palmer KT, Smedley J. Work relatedness of chronic neck

pain with physical findings--a systematic review. Scand J

Work Environ Health 2007;33(3):165-191. doi: 10.5271/

sjweh.1134

Punnett L, Pruss-Utun A, Nelson DI, Fingerhut MA, Leigh

J, Tak S, Phillips S. Estimating the global burden of low

back pain attributable to combined occupational expo-

sures. Am J Ind Med 2005;48(6):459-469.

doi: 10.1002/ajim.20232

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Rasmussen CD, Holtermann A, Bay H, Sogaard K, Birk

Jorgensen M. A multifaceted workplace intervention

for low back pain in nurses' aides: a pragmatic step-

ped wedge cluster randomised controlled trial. Pain

2015;156(9):1786-1794.

doi: 10.1097/j.pain.0000000000000234

Rasmussen CD, Holtermann A, Jorgensen MB, Orberg A,

Mortensen OS, Sogaard K. A multi-faceted workplace in-

tervention targeting low back pain was effective for phy-

sical work demands and maladaptive pain behaviours,

but not for work ability and sickness absence: Stepped

wedge cluster randomised trial. Scand J Public Health

2016;44(6):560-570. doi: 10.1177/1403494816653668

Risor BW, Casper SD, Andersen LL, Sorensen J. A multi-

component patient-handling intervention improves at-

titudes and behaviors for safe patient handling and redu-

ces aggression experienced by nursing staff: A controlled

before-after study. Appl Ergon 2017;60:74-82.

doi: 10.1016/j.apergo.2016.10.011

Rodriguez-Romero B, Martinez-Rodriguez A, Pita-

Fernandez S, Riveiro-Temprano S, Carballo L. Efficacy

of a multimodal therapeutic exercise program in shellfish

gatherers for the prevention of musculoskeletal disorders:

a quasi-experimental study. J Sports Med Phys Fitness

2011;51(4):616-624.

Roffey DM, Wai EK, Bishop P, Kwon BK, Dagenais S.

Causal assessment of awkward occupational postures

and low back pain: results of a systematic review. Spine J

2010a;10(1):89-99. doi: 10.1016/j.spinee.2009.09.003

Roffey DM, Wai EK, Bishop P, Kwon BK, Dagenais S.

Causal assessment of occupational pushing or pulling

and low back pain: results of a systematic review. Spine J

2010b;10(6):544-553. doi: 10.1016/j.spinee.2010.03.025

Roussel NA, Kos D, Demeure I, Heyrman A, De Clerck

M, Zinzen E, Struyf F, Nijs J. Effect of a multidisciplinary

program for the prevention of low back pain in hospital

employees: a randomized controlled trial. J Back Muscu-

loskelet Rehabil 2015;28(3):539-549.

doi: 10.3233/bmr-140554

Shojaei S, Tavafian SS, Jamshidi AR, Wagner J. A Mul-

tidisciplinary Workplace Intervention for Chronic Low

Back Pain among Nursing Assistants in Iran. Asian Spine J

2017;11(3):419-426. doi: 10.4184/asj.2017.11.3.419

Szeto GP, Law KY, Lee E, Lau T, Chan SY, Law SW. Multi-

faceted ergonomic intervention programme for commu-

nity nurses: pilot study. J Adv Nurs 2010;66(5):1022-1034.

doi: 10.1111/j.1365-2648.2009.05255.x

Szeto GP, Wong TK, Law RK, Lee EW, Lau T, So BC, Law

SW. The impact of a multifaceted ergonomic intervention

program on promoting occupational health in community

nurses. Appl Ergon 2013;44(3):414-422.

doi: 10.1016/j.apergo.2012.10.004

Taylor JB, Goode AP, George SZ, Cook CE. Inci-

dence and risk factors for first-time incident low back

pain: a systematic review and meta-analysis. Spine J

2014;14(10):2299-2319.

doi: 10.1016/j.spinee.2014.01.026

Van Eerd D, Munhall C, Irvin E, Rempel D, Brewer S, van

der Beek AJ, Dennerlein JT, Tullar J, Skivington K, Pinion

C, Amick B. Effectiveness of workplace interventions in

the prevention of upper extremity musculoskeletal disor-

ders and symptoms: an update of the evidence. Occup

Environ Med 2016;73(1):62-70.

doi: 10.1136/oemed-2015-102992

Verbeek J, Martimo KP, Karppinen J, Kuijer PP, Takala EP,

Viikari-Juntura E. Manual material handling advice and

assistive devices for preventing and treating back pain in

workers: a Cochrane Systematic Review. Occup Environ

Med 2012;69(1):79-80.

doi: 10.1136/oemed-2011-100214

Wai EK, Roffey DM, Bishop P, Kwon BK, Dagenais S.

Causal assessment of occupational bending or twisting

and low back pain: results of a systematic review. Spine J

2010a;10(1):76-88. doi: 10.1016/j.spinee.2009.06.005

Wai EK, Roffey DM, Bishop P, Kwon BK, Dagenais

S. Causal assessment of occupational carrying and

low back pain: results of a systematic review. Spine J

2010b;10(7):628-638. doi: 10.1016/j.spinee.2010.03.027

Wåhlin-Jacobsen CD, Henriksen LN, Abildgaard JS,

Holtermann A, Munch-Hansen M. Styrk Arbejdsmiljøet

med Medarbejderne (SAM). København: Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

Anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 337: Orientering om resultater fra NFA’s projekt Praksis- og Evidens-baserede anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Ar-bejdspladsen (PERMA)

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk