Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 253
Offentligt
2197025_0001.png
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
§1
I bekendtgørelse nr. 1174 af 25. november 2019 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i bekendtgørelsen ændres »bistand« til: »assistance.«
2.
I
§ 9
ændres »§§ 4-6 i Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v.« til: »§
3 om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i lov nr. 1538 af 19. december 2017 (taxiloven)«
3.
I
§ 12
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Den personlige assistance kan rekvireres hos vikarbureau, eller som tegnsprogstolk eller
mundhåndsystemtolk (MHS) efter bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i dansk tegnsprog
og tolkning. I disse tilfælde skal jobcenteret indgå aftale med virksomheden om rekvirering af personlig
assistance.
Stk. 4.
Det er virksomheden, der rekvirerer den personlige assistance.«
Stk. 3 og stk. 4 bliver herefter til stk. 5 og stk. 6.
4.
I § 12, stk. 5,
som bliver stk. 6, udgår »eller 4«
5.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Dette
gælder uanset, om der er tale om en personlig assistent ansat af arbejdsgiveren, eller der er tale
om en eksternt rekvireret personlig assistent.«
6.
§ 24
affattes således:
»§
24.
Til assistance i form af tegnsprogstolkning, mund-hånd-system tolkning og skrivetolkning, jf. § 12,
stk. 3, ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Tilskuddet udgør pr. første
time en timepris, administrationstillæg og zonetillæg. For efterfølgende timer opkræves kun timeprisen,
samt evt. relevante tillæg for særlige opgaver, jf. § 24 a.
Stk. 2.
Timeprisen i alle zoner udgør 550 kr. (2020).
Stk. 3.
Administrationstillægget udgør 150 kr. i alle zoner.
Stk. 4.
Zonetillægget udgør 275 kr. i zone 1, 650 kr. i zone 2 og 1050 kr. i zone 3.
Stk. 5.
Zonerne følger Den Nationale Tolkemyndigheds 3 zoner.
Stk. 6.
Fjerntolkning afregnes til timepris uden administrationstillæg og uden zonetillæg. Der afregnes
pr. påbegyndte kvarter.«
7.
Efter § 24 indsættes:
»§
24 a.
En bevillingshavers arbejdsdag kan bestå af flere tolkninger. Det er alene den første tolkning på
bevillingshaverens arbejdsdag, som tillægges et administrationstillæg og et zonetillæg.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte finder også anvendelse, hvis der er tale om tolkninger på samme p-nummer.
Stk. 3.
Kommunen kan efter en konkret vurdering dispensere fra stk. 1, hvis der er tale om særligt
lange arbejdsdage, eller hvis afgørende hensyn taler for dette.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 253: Ekstern høring af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. , fra beskæftigelsesministeren
24 b.
Ved tolkning i weekend og på helligdage er der særlige tillæg på timeprisen. Det samme gør sig
gældende for særligt omkostningstunge tolkninger.
Stk. 2.
Ved tolkning i weekend og på helligdage udgør det særlige tillæg 161 kr.
Stk. 3.
Ved tolkning mellem kl. 17 og kl. 07 udgør det særlige tillæg 86 kr.
Stk. 4.
Ved særligt omkostningstunge tolkninger udgør tillægget 135 kr.«
8.
§ 25
affattes således:
»§
25.
Jobcenteret udbetaler efter anmodning tilskud til assistentens løn eller refunderer assistentens
rejseudgifter. Tilskuddet udbetales til virksomheden eller den selvstændigt erhvervsdrivende. Tilskud til løn
og refusion af rejseudgifter udbetales senest efter udløbet af hvert kvartal på baggrund af regnskab over de
dokumenterede udgifter til assistenten.
Stk. 2.
Jobcenteret kan udbetale tilskud til tegnsprogstolkning m.v. efter § 12, stk. 3, direkte til den
organisation m.v., hvorfra assistance er rekvireret. Der kan kun udbetales tilskud til organisationer m.v., der
har forretningsadresse eller bankforbindelse i Danmark.
Stk. 3.
Det er jobcenteret, der vurderer, om tilskuddet kan udbetales direkte til den organisations m.v.,
hvorfra den personlige assistance er rekvireret.
Stk. 4.
Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolkebrugeren og tolkebrugerens
arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Det er
endvidere en betingelse, at hverken tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens arbejdsgivers
nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Nærmeste
pårørende kan i visse tilfælde også omfatte venskabelige relationer.
Stk. 5.
Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne i stk. 4., hvis afgørende hensyn
taler for dette. Afgørende hensyn kan fx være geografiske forhold, særlige kvalifikationskrav til tolken m.v.
Stk. 6.
Før jobcenteret kan udbetale tilskud, skal tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og
tolkeleverandøren erklære på tro og love, at stk. 4, 1., 2. og 3. pkt. er opfyldt.
Stk. 7.
Jobcenteret kan ikke udbetale tilskud for perioder, der ligger mere end 3 måneder før,
ansøgningen efter § 21, stk. 1, er modtaget i jobcenteret.«
9.
Efter
§ 25
indsættes som ny bestemmelse:
»§
25 a.
En tolkning er rettidigt aflyst, hvis der modtages en aflysning 5 hverdage eller tidligere, forud
for påbegyndelsen af tolkningen der ønskes aflyst.
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales tilskud til tolkninger, der er aflyst rettidigt.«
10.
§ 26
affattes således:
»§
26.
Anmodning om udbetaling af tilskud indgives af arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Jobcenteret kan, hvis det konkret vurderes hensigtsmæssigt, lade den eksterne leverandør anmode
og modtage tilskud til personlig assistance.
Stk. 3.
Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-
nr./CVR-nr., adresse og telefonnummer samt registrerings- og bankkontonummer på den som skal modtage
tilskuddet, personen med handicaps navn, CPR-nr. og adresse samt det antal arbejdstimer for hvilke, der er
udbetalt løn til personlig assistance eller udbetalt vederlag til et vikarbureau eller til tolkning efter § 12, stk.
4, i det pågældende kvartal.
Stk. 4.
I tilfælde, hvor der benyttes en ekstern leverandør, skal CVR-nr./ SE-nr. for denne fremgå af
anmodningen. Endvidere skal CPR-nr. for den personlige assistent oplyses.
Stk. 5.
For asylansøgere uden et CPR-nr. stilles der ikke krav om, at anmodning om udbetaling af tilskud
skal indeholde oplysning om CPR-nr., jf. § 21, stk. 4.
Stk. 6.
Tilskudsmodtageren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.«
11.
I
§ 27
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Tilskuddet eller refusionen udbetales til virksomhedens NemKonto.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 253: Ekstern høring af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. , fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
I tilfælde, hvor den personlige assistance er rekvireret fra en ekstern leverandør, kan jobcenteret
vælge at udbetale tilskuddet til den eksterne leverandørs NemKonto.«
§2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2020.