Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2130106_0001.png
Kommuner, Regioner, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen
Styrelsen for
Arbejdsmarked
og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
T: 72 21 74 00
E: [email protected]
www.star.dk
Dato: 20. December 2019
Orientering om lov om ændring af lov om social pen-
sion og forskellige andre love (Indførelse af senior-
pension)
Folketinget har den 20. december 2019 vedtaget lovforslag L 67, Forslag til lov om
ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpen-
sion). Det forventes, at lovforslaget bliver stadfæstet inden årets udgang.
Lovforslaget, som fremsat, kan findes på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.,
som
L 67 Folketinget 2019-2020. Lovforslaget som vedtaget vil kunne findes på
www.retsinformation.dk, når det er stadfæstet.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Med loven indføres en ny ydelse - seniorpension. Reglerne om seniorpension er
indsat som et nyt kapitel 3 a i lov om social pension. Samtidig ophæves de gæl-
dende regler om seniorførtidspension, jf. dog overgangsreglerne.
Seniorpension er en helbredsbetinget forsørgelsesydelse for personer med højst 6 år
til folkepensionsalderen. Seniorpension modtages som udgangspunkt fra tilkendel-
sen og frem til folkepensionsalderen.
Denne skrivelse gennemgår betingelserne for ret til seniorpension, som de er be-
skrevet i lovforslaget og høringsnotatet.
Målgruppen
Ifølge lovens § 26 a., stk. 1 og 2, er det en betingelse for at få tilkendt seniorpen-
sion, at:
1)
personen har højst 6 år til folkepensionsalder,
2) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt
mindst 20-25 års beskæftigelse, og
3) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til
seneste job.
Tidspunkt for ansøgning
Ansøgning om seniorpension indgives til bopælskommunen. Ansøgning kan tid-
ligst indgives 6 måneder før, betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er
opfyldt.
J. Nr. 19/19134
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder ef-
ter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tids-
punktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den på-
gældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal borgeren have
en redegørelse fra kommunen for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehand-
lingstid og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Grundlag for en afgørelse om seniorpension:
Det følger af lovens § 26 c, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal
bestå af:
1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.
2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i det seneste job.
3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job.
4) Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat
til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.
Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
Reglerne om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, svarer til de regler, der var
gældende for ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension.
Til forskel fra reglerne om seniorførtidspension er der er ikke krav om aktuel til-
knytning til arbejdsmarkedet i sager om seniorpension.
Retten til seniorpension er betinget af, at ansøgeren, forud for ansøgningen, har
haft fuldtidsbeskæftigelse i en eller flere perioder, der sammenlagt svarer til mindst
20-25 år. En ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer opgøres som fuldtidsbeskæfti-
gelse. Deltidsbeskæftigelse omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.
Ansættelse i fleksjob betragtes som fuldtidsbeskæftigelse uanset den ugentlige ar-
bejdstid.
Mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse
Hvis der er indbetalt fuldt ATP-bidrag i en eller flere sammenlagte beskæftigelses-
perioder, jf. bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i mindst 25 år,
anses ansøgeren for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren har
haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 20 år men mindre end 25 år, skal kommunen
foretage en konkret vurdering af, om ansøgeren kan anses for at opfylde beskæfti-
gelseskravet, jf. nedenfor.
Der indbetales fuldt ATP-bidrag ved en arbejdstid på mindst 27 timer pr. uge, jf.
bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelse i fleksjob an-
ses som fuldtidsbeskæftigelse.
20-25 års fuldtidsbeskæftigelse
Når ansøgeren har haft beskæftigelse svarende til mindre end 25 års fuldtidsbe-
skæftigelse, men mere end 20 år, kan kravet om langvarig tilknytning til arbejds-
markedet anses for opfyldt, når kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at på-
gældende er i målgruppen for seniorpension.
Kommunen kan ved vurderingen fx lægge vægt på:
Det faktiske eller skønnede antal ugentlige arbejdstimer i perioden, fx om ansø-
geren har arbejdet mange timer over mindstekravet til indbetaling af fuldt ATP-
bidrag i hele eller store dele af beskæftigelsesperioden.
Arbejdets karakter, dvs. om arbejdet må anses for at være fysisk eller psykisk
belastende og nedslidende.
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
At ansøgerens helbred er påvirket efter mange år på arbejdsmarkedet.
Deltidsbeskæftigelse
Perioder med deltidsbeskæftigelse, herunder sæsonarbejde, kan, efter kommunens
konkrete vurdering, tælles med ved opgørelsen af omfanget af fuldtidsbeskæfti-
gelse, hvis længden af perioden med arbejdsmarkedstilknytning er forholdsmæssigt
øget.
Deltidsbeskæftigelse omregnes forholdsmæssigt til perioder med fuldtidsbeskæfti-
gelse, dvs. i forhold til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, som anses for
fuldtidsbeskæftigelse i relation til reglerne om seniorpension. Ved fravær af doku-
mentation for det ugentlige timetal kan kommunen tage udgangspunkt i, at et år på
deltid svarer til et halvt års fuldtidsbeskæftigelse.
Seneste job
Ved fastlæggelsen af hvilket job, der skal betragtes som det seneste, og dermed det
job, som borgerens arbejdsevne skal vurderes i forhold til, kan der tages udgangs-
punkt i borgerens egne oplysninger og CV. Hvis der er usikkerhed om kvaliteten af
oplysningerne, kan de holdes op mod oplysningerne i ATP eller indkomstregistret.
Det seneste job er i relation til seniorpension defineret som det job af ca. 12 måne-
ders varighed eller længere, som borgeren senest
har varetaget. Ordet ”job” omfat-
ter lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende,
ansættelse i fleksjob mv. Seneste job kan i denne sammenhæng ikke være et job
med løntilskud.
Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren se-
nest har været i stand til at varetage i en længere periode.
For personer, hvor det seneste job er mere end fem år tilbage i tiden, eller som al-
drig har haft et job i ca. 12 sammenhængende måneder, fx sæsonarbejdere eller vi-
karer, kan kortere perioder med samme type job lægges sammen og udgøre seneste
job i relation til vurderingen af ret til seniorpension. På den måde kan to forskellige
ansættelser som fx pædagogmedhjælper af hver 7 måneders varighed bevirke, at ar-
bejdsevnen vurderes i forhold til jobbet som pædagogmedhjælper, uanset at der er
tale om to ansættelser, og at der eventuelt kan ligge en ansættelse af kortere varig-
hed i en anden type job imellem.
Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job
Vurderingen af borgerens arbejdsevne skal primært ske på baggrund af helbreds-
mæssige oplysninger. Andre oplysninger af betydning for borgeren arbejdsevne, fx
sociale forhold, skal dog også indgå i vurderingen af arbejdsevnen. Der skal ikke
iværksættes aktiviteter med henblik på at afklare eller udvikle arbejdsevnen. Det
svarer til de hidtil gældende regler om seniorførtidspension.
Anvendelse af eksisterende oplysninger
For nogle borgere har kommunen allerede en række oplysninger, der kan være med
til at belyse borgerens muligheder og begrænsninger i forhold til at varetage sene-
ste job. Disse oplysninger kan og bør anvendes i oplysningen af sagen.
Borgeren kan fx have rehabiliteringsplanens forberedende del, der indeholder læge-
attester, oplysninger om borgerens aktuelle arbejdsmarkedsstatus (herunder seneste
job) og forventet fremtidsperspektiv i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
Oplysninger fra rehabiliteringsteamets indstilling om, hvilken indsats der bedst mu-
ligt kan bidrage til at hjælpe borgeren tilbage i arbejde, kan også medvirke til afkla-
ringen af borgerens arbejdsevne
uanset at der i relation til seniorpension ikke skal
iværksættes initiativer med henblik på udvikling af arbejdsevnen ved beskæftigel-
sesrettede indsatser. Derudover kan der være oplysninger om borgerens muligheder
for at arbejde på baggrund af den beskæftigelsesrettede indsats, fx beskrivelse af
hvordan borgeren har klaret sig i en virksomhedspraktik.
Der kan også være en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem, støtteforanstalt-
ninger i form af hjælpemidler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet, som kan
være relevante at lade indgå i dokumentationen af borgerens helbredsmæssige be-
grænsninger.
Borgere, der er visiteret til fleksjobordningen, har en væsentlig og varig nedsat ar-
bejdsevne i forhold til arbejdsmarkedet i bred forstand. Borgere, der er ansat i
fleksjob, vil som regel kunne anses for at opfylde kravet om nedsættelse af arbejds-
evnen, hvis den effektive arbejdstid i fleksjobbet er på 15 timer eller mindre om
ugen. Det skal ses i lyset af, at jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin ar-
bejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Uanset dette, skal der ved ansøgning om seni-
orpension foretages en individuel konkret vurdering af, om en borger, der er ansat i
et fleksjob, opfylder kravene for at modtage ydelsen.
Borgere, der modtager ledighedsydelse, vil i mange tilfælde opfylde betingelserne
om nedsat arbejdsevne, og den aktuelle arbejdsevne vil i mange tilfælde kunne vur-
deres på baggrund af den forberedende del af borgerens rehabiliteringsplan samt
eventuel tidligere ansættelse i fleksjob.
Hvis der på tidspunktet for ansøgningen foreligger tilstrækkeligt med oplysninger
om borgerens helbredsmæssige situation og muligheder for at varetage seneste job,
kan den samlede helhedsorienterede vurdering af arbejdsevnen ske på baggrund
heraf.
Vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job
Ved vurderingen af borgerens arbejdsevne skal kommunen lægge vægt på de
samme elementer, som kommunen gør i andre sager, hvor der indgår en vurdering
af borgerens arbejdsevne, fx i sager om visitation til fleksjobordningen eller tilken-
delse af førtidspension. Der skal dog ikke lægges vægt på, om der er mulighed for
at udvikle borgerens arbejdsevne ved beskæftigelsesrettede indsatser.
I sager om seniorpension skal kommunen alene vurdere arbejdsevnen i forhold til
det seneste job, uanset branche. Det vil sige på baggrund af en beskrivelse af,
hvilke arbejdsfunktioner den pågældende varetog i seneste job, og en beskrivelse
af, hvilke kompetencer, såvel fysiske som mentale, der er en forudsætning for at
varetage jobbet.
Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne i
forhold til det seneste job ved at sammenholde beskrivelsen af arbejdsfunktioner i
seneste job med en helhedsorienteret vurdering af arbejdsevnen.
Kommunen skal sikre, at sagerne er tilstrækkelig helbredsmæssigt belyst således, at
der kan foretages en korrekt og fyldestgørende vurdering af arbejdsevnen i forhold
til seneste job. Der er dog ikke krav om, at der skal være specifikke lægeattester i
dokumentationsgrundlaget i sager om seniorpension.
4
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, som vil kunne forbedre borgerens ar-
bejdsevne i forhold til seneste job, vil det i nogle tilfælde betyde, at arbejdsevnen
ikke umiddelbart vil kunne anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før
behandlingen er afsluttet.
Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
Har kommunen behov for sundhedsfaglig rådgivning eller vurdering for at kunne
afgøre en sag om seniorpension, kan kommunen alene rekvirere nye lægeattester
fra borgerens praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funk-
tion. Herudover kan kommunen alene benytte sig af sundhedsfaglig rådgivning fra
regionens kliniske funktion. Reglerne svarer til de gældende regler for behandling
af sager om førtidspension.
Det betyder, at, hvis kommunen eksempelvis er i tvivl om de helbredsmæssige op-
lysningers betydning for arbejdsevnen, kan kommunen modtage sundhedsfaglig
rådgivning fra sundhedskoordinator fra regionens klinisk funktion.
Hvis kommunen har været i dialog med regionens kliniske funktion og fået sund-
hedsfaglig rådgivning til tolkning eller vurdering af helbredsoplysningerne i sagen,
skal kommunen sikre, at de relevante informationer fra denne rådgivning indgår i
sagen.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse eller afslag på seniorpen-
sion. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sager
om seniorpension skal ikke forelægges kommunens rehabiliteringsteam.
Det er en forudsætning for tilkendelse af seniorpension, at borgeren opfylder de ge-
nerelle betingelser for at modtage ydelser efter lov om social pension, herudover
skal kravene om alder og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet være opfyldt.
Hvis blot ét af kravene ikke er opfyldt, skal kommunen give afslag på tilkendelse
af seniorpension, uden der er taget stilling til, om en borger opfylder de helbreds-
mæssige betingelser for ret til seniorpension.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af seniorpension, hvis:
Borgeren opfylder de generelle betingelser for at modtage ydelser efter lov om
social pension (statsborgerskab, bopæl og bopælstid),
det er dokumenteret at kravene om alder og langvarig tilknytning til arbejdsmar-
kedet er opfyldt og
det samlet set er dokumenteret, at borgerens arbejdsevnen er varigt nedsat til
højest 15 timer om ugen i forhold til det seneste job, ellers skal der gives afslag.
Når kommunen giver afslag på en ansøgning om seniorpension eller tilkender pro-
centandel eller brøkseniorpension, skal kommunen i nødvendigt omfang tilbyde
vejledning om andre muligheder for hjælp og støtte. Udbetaling Danmark skal give
kommunen meddelelse om procentandel eller brøkseniorpension.
Seniorpensionister modtager seniorpension med samme satser og under samme øv-
rige betingelser, som gælder for modtagere af førtidspension, bortset fra de særlige
regler om hvilende pension, der gælder for seniorpensionister, jf. nedenfor.
Hvilende pension
Hvilende seniorpension og arbejde
5
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension skal være
hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere
periode har en arbejdsindkomst af en vis størrelse, som er udtryk for, at pensioni-
sten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Kommunen kan træffe afgørelse om, at pensionen skal gøres hvilende, hvis pensio-
nisten i en længere periode har en indkomst ved arbejde svarende til 216.360 kr.
om året, hvis pensionisten samtidig arbejder, hvad der i indtjeningsperioden svarer
til mere end gennemsnitligt 15 timer om ugen. Dette gælder, uanset om arbejdet
udføres i seneste job eller i et andet job.
Når Udbetaling Danmark registrerer indkomster ved arbejde, der for tre måneder i
træk overstiger, hvad der svarer til 216.360 kr. årligt, og hvis pensionisten i indtje-
ningsperioden samtidig arbejder, hvad der svarer til mere end 15 timer om ugen,
giver Udbetaling Danmark besked til både kommunen og pensionisten. Udbetaling
Danmark skal samtidig orientere pensionisten om reglerne for hvilende pension.
Kommunen skal på baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark vurdere, om
pensionen skal gøres hvilende, fx ved at kontakte pensionisten og forhøre sig om
den forventede varighed og karakter af arbejdet. Hvis kommunen vurderer, at pen-
sionen skal gøres hvilende, skal kommunen træffe afgørelse om hvilende pension
og orientere borgeren. Pensionen kan ikke gøres hvilende med tilbagevirkende
kraft. Pensionsudbetalingen genoptages, når pensionisten anmoder om det, og om-
fanget af arbejde og indkomst ikke længere er til hinder for det.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om hvilende seniorpension for borgere i ud-
landet, når borgeren har arbejde og indkomst, som er udtryk for, at pensionisten
ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For borgerere, der bor og arbejder
i udlandet, kan der være andre indtægtsmæssige forhold, der gør sig gældende, da
lønnen kan være på et andet niveau i det pågældende land.
Når der skal tages stilling til, om en seniorpension skal gøres hvilende på grund af
omfanget af arbejde og indkomst, vil der altid skulle foretages en konkret vurde-
ring af, om den opnåede indtægt og arbejdets omfang er udtryk for, at pensionisten
har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller ej.
Hvilende pension og fleksjob
Seniorpensionister har, i lighed med førtidspensionister, mulighed for at blive visi-
teret til og ansat i et fleksjob. Når en seniorpensionist overgår til fleksjob, skal seni-
orpensionen gøres hvilende. Dette svarer til de gældende regler om overgang fra
førtidspension til fleksjob.
Indberetning af sager om seniorpension
Kommunerne skal indberette afgørelser i sager om seniorpension til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i samme system, som kommunerne i dag indberet-
ter sager om førtidspension. I sager, hvor der gives afslag på seniorpension, skal år-
sagen til afslaget fremgå af indberetningen. Det skal således fremgå, om afslaget
skyldes, at borgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for at modtage ydel-
ser efter lov om social pension (indfødsret, bopæl og optjening), alder, langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet eller om det er på grund af, at arbejdsevnen ikke er
varigt nedsat til mindst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Ikrafttrædelse og overgangsregler
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
6
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
Færdigbehandling af ansøgninger om seniorførtidspension
Ansøgninger om førtidspension efter reglerne seniorførtidspension, der er indgivet
til kommunen inden den 1. januar 2020, men som endnu ikke er afgjort den 1. ja-
nuar 2020, behandles efter de hidtil gældende regler om seniorførtidspension. An-
søgerne om seniorførtidspension, kan dog fra 1. januar 2020 vælge at få ansøgnin-
gen behandlet enten efter reglerne om seniorpension eller efter reglerne om senior-
førtidspension. I begge tilfælde lægges tidspunktet for indgivelse af ansøgning om
førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension til grund for behandling af sa-
gen. Seniorpension kan dog tidligst udbetales med virkning fra 1. januar 2020, hvor
ordningen træder i kraft.
Overgangsregler om optjening
Optjening af retten til seniorpension opgøres på samme måde, som retten til før-
tidspension efter lov om social pension.
Ret til fuld seniorpension er således betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10
af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Er betingelsen for fuld seniorpension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter for-
holdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen, jf. § 6 i lov om social pension.
Der gælder særlige regler for optjeningen af seniorpension, for personer, der når
folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025.
Der gælder desuden særlige regler om sidestilling af bopælstid med bopæl her i ri-
get for flygtninge, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, og som
er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015.
De særlige regler gennemgås nedenfor.
Overgangsregler for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025
Der gælder lempeligere krav til optjening af seniorpension for personer, der når
folkepensionsalderen inden 1. juli 2025, jf. § 23 i L 67 (Indførelse af seniorpen-
sion). Reglerne svarer til de overgangsregler der gælder for førtidspension, jf. over-
gangsbestemmelsen i § 6 i lov nr. 442 af 8 maj 2018.
De nævnte relevante overgangsbestemmelser, som finder anvendelse for ret til før-
tidspension og overgang til folkepension, finder tilsvarende anvendelse for senior-
pension og overgang til folkepension.
Optjening af ret til seniorpension og beregning af brøkpension
Personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025, optjener ret til fuld se-
niorpension, når bopælstiden udgør 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tids-
punkt, hvorfra pensionen ydes. Er denne betingelse ikke opfyldt, fastsættes
pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15.
år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (brøkpension).
Hvis en seniorpensionist ikke har optjent ret til fuld pension, men alene optjent
ret til en brøkseniorpension, beregnes pensionen i første omgang på samme
måde som for en fuld pension, se kapitel 4 a i lov om social pension. Den be-
regnede pension nedsættes herefter til den fastsatte brøk.
7
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 100: Orientering vedrørende brev til landets borgmestre, orienteringsskrivelse og bekendtgørelse om seniorpension, fra beskæftigelsesministeren
Der gælder tilsvarende regler for førtidspensionister, der når folkepensionsal-
deren før 1. juli 2025.
Minimumbeløb, beløb, afrunding af beløb og nedsættelse af supplerende pensi-
onsydelse
Seniorpensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumbeløb,
svarende til 1/40 af en fuld seniorpension. For personer, der overgår fra en
brøkseniorpension til en brøkfolkepension, nedsættes den beregnede supple-
rende pensionsydelse til den fastsatte brøk. Efter overgang til folkepension ud-
betales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end 1/40 af grundbeløbet.
Der henvises til beløbsgrænserne i kapitel 7 i lov om social pension.
Der gælder tilsvarende regler for førtidspensionister, der når folkepensionsal-
deren før 1. juli 2025.
Opgørelse af bopælstid for seniorpension for flygtninge, der når folkepensionsal-
deren inden den 1. januar 2021
Ved tilkendelse af seniorpension til personer, der når folkepensionsalderen inden
den 1. januar 2021, og som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændin-
gelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015,
sidestilles bopælstid i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder
andre lande, hvor den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det,
der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Disse regler gælder, uanset om den pågæl-
dende opnår dansk indfødsret, men anvendes kun, så længe den pågældende har
fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra
oprindelseslandet og andre lande, hvor den pågældende har haft bopæl på et grund-
lag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Sidestillingen finder til-
svarende anvendelse, når en person overgår fra seniorpension til folkepension ved
folkepensionsalderen.
Der gælder tilsvarende regler for førtidspension.
Overgang fra seniorpension til folkepension
Ved folkepensionsalderen overgår seniorpensionister automatisk til folkepension.
Folkepensionen udbetales med samme brøk, som seniorpensionen har været fastsat.
Der gælder tilsvarende regler for førtidspensionister, der når folkepensionsalderen
før 1. juli 2025.
Venlig hilsen
Peter Truels Nielsen
Kontorchef
8