§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om brug af korte indlæggelser af børn og unge med spiseforstyrrelser skyldes kapacitetsproblemer eller om der er evidens for, at børn og unge bliver påvirket af andre patienter på afdelingerne, til sundheds- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20
§71 Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets § 71-tilsyn

Dato: 24-08-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMZO

Sagsnr.: 2008408

Dok. nr.: 1305491

Folketingets § 71-tilsyn har den 10. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm.

del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 62:

”Kan

ministeren redegøre for, om brug af korte indlæggelser af børn og unge

med spiseforstyrrelser skyldes kapacitetsproblemer på afdelingerne eller om

der er evidens for, at børn og unge bliver påvirket af andre patienter på

afdelingerne?”

Svar:

Jeg henviser til mit svar på §71-tilsynet alm. del

–

spm. 61, hvor Sundhedsdatastyrel-

sen har opgjort indlæggelser blandt børn og unge med spiseforstyrrelser, fordelt efter

indlæggelsestid. Jeg har herudover bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag. De oplyser

følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Spiseforstyrrelser

hos børn og unge

Spiseforstyrrelser hos børn og unge vedrører overvejende anoreksi og bulimi. I hen-

hold til ICD-10 er spiseforstyrrelser klassificeret på følgende måde:

- F 50.0 Anoreksi /anorexia nervosa (AN)

- F 50.1 Atypisk anoreksi / anorexia nervosa atypica (atypisk AN)

- F 50.2 Bulimi / bulimia nervosa (BN)

- F 50.3 Atypisk bulimi / bulimia nervosa (atypisk BN)

- F 50.8 Andre spiseforstyrrelser, herunder indgår også BED

- F 50.9 Uspecificerede spiseforstyrrelser

Børn og unge har ikke nødvendigvis de klassiske symptomer på spiseforstyrrelse, som

de er beskrevet hos voksne. Særligt de yngste børn kan mangle, ikke være bevidste

om eller være ude af stand til at sætte ord på fx forvrænget kropsopfattelse, fedtfobi

eller vægt-angst, men dog alligevel have en trang til fx at tabe sig, spise ekstremt

sundt, spise selektivt, særpræget osv. En trang, der trods manglen på udtalte sympto-

mer, alligevel gør dem alvorligt syge og udfordrende at behandle. Det er vigtigt, at

fagpersoner har opmærksomhed på, at det er almindeligt, at børn i perioder kan have

særlige og specielle spise ø stre, der ikke ødve digvis er et sy pto eller ”e for-

styrrelse”. Diag ostisk vil a ofte a ve de e atypisk

spiseforstyrrelsesdiagnose alt

afhængig af, hvilke symptomer der er tilstede, og her gælder de samme kriterier for

børn og unge som for voksne.

Omfang af børn og unge med spiseforstyrrelser

Ifølge Sundhedsdatastyrelsens analyse:

Personer med spiseforstyrrelse. Registerana-

lyse af forekomst, nye tilfælde og aktivitet på tværs af sundhedsvæsenet i perioden

./.

§71, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om brug af korte indlæggelser af børn og unge med spiseforstyrrelser skyldes kapacitetsproblemer eller om der er evidens for, at børn og unge bliver påvirket af andre patienter på afdelingerne, til sundheds- og ældreministeren

2010-2018

er antallet af mennesker diagnosticeret med spiseforstyrrelser steget fra

7.200 i 2010 til 11.700 i 2018. Ud af de 11.700 personer var der i 2018 1.800 børn og

unge med spiseforstyrrelse. Hovedparten af både børn og unge samt voksne med en

spiseforstyrrelse har kontakt til psykiatrien grundet anoreksi, og piger og kvinder ud-

gør størstedelen, mens andelen af drenge er svagt stigende blandt børn og unge. 51

% af børn og unge med en spiseforstyrrelse har i 2018 haft kontakt til den regionale

psykiatri. Ca. 40 % af de børn og unge, der har kontakt med psykiatrien har udeluk-

kende ambulant kontakt.

Spiseforstyrrelsens sværhedsgrad

Spiseforstyrrelser kan forekomme i forskellig sværhedsgrad og have forskellig varig-

hed. Det er den samlede kliniske vurdering af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad, va-

righed og tilstedeværelse af andre samtidige sygdomme og/eller andre symptomer

(fx selvmordstanker), der er afgørende for, hvilken behandling der vil være den rette

for patienten. Mange patienter oplever symptomer af let til moderat grad, men an-

dre samtidige sygdomme kan forværre funktionsniveauet og dermed stille højere

krav til behandlingsindsatsen. Yderligere er det vejledende for intensiteten af be-

handlingen, herunder hvilket behandlingsniveau patienten bør behandles på, om der

er andre samtidige sygdomme.

I vurderingen af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad indgår en række forskellige para-

metre, herunder sværhedsgrad af spiseforstyrrelsessymptomerne, indre kontrol (ek-

sempelsvis evne til at bekæmpe tvangstanker eller stressfølelse), motivation for be-

handling, psykologisk indsigt, evt. samtidig anden psykiatrisk og/eller somatisk syg-

dom og/eller komplicerede sociale forhold. Sværhedsgraden vurderes i forhold til 5

forskellige intensitetsniveauer:

- Grad 1: Let spiseforstyrrelse

- Grad 2: Let/moderat spiseforstyrrelse

- Grad 3: Moderat spiseforstyrrelse

- Grad 4: Moderat/svær spiseforstyrrelse

- Grad 5: Svær/livstruende spiseforstyrrelse

Behandling af spiseforstyrrelser

I behandlingen af spiseforstyrrelser indgår typisk flere af følgende indsatser:

- Somatisk monitorering

- Farmakologisk behandling

- Psykoterapi

- Ernæringsterapi

- Psykoedukation

- Måltidsstøtte og spisetræning

- Kropsterapi

- Pårørendeinddragelse

- Familiebaseret behandling (særligt for børn og unge)

Behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse kan varetages ambulant, som dag-

behandling eller som døgnbehandling afhængigt af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad.

Personer med spiseforstyrrelse. Registeranalyse af forekomst, nye tilfælde og aktivitet på

tværs af sundhedsvæsenet i perioden 2010-2018, Sundhedsdatastyrelsen, 2020

Side 2

Det vil typisk være patienter med en spiseforstyrrelse svarende til sværhedsgrad 3-5,

som kan have behov for indlæggelse, men dette er en individuel vurdering.

Behov for indlæggelse

Den overordnede behandlingsstrategi i den regionale børne- og ungdomspsykiatri er

så vidt muligt at behandle patienter ambulant, således at børnene/de unge kan mod-

tage behandling, således at de samtidig med at de opretholder en almindelige hver-

dag og socialt liv. Samtidig er der fokus på, at behandlingen sigter mod forebyggelse

af yderligere forværring. Derfor ønsker man i videst muligt omfang at forebygge be-

hovet for indlæggelse. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med

spiseforstyrrelse anbefales ligeledes en tidlig og mindst mulig indgribende indsats, så

børnene/de unge så vidt muligt bevarer en normal hverdag

. Såfremt en indlæggelse

bliver nødvendig, er det således hensigtsmæssigt, at varigheden af indlæggelsen så

vidt muligt begrænses. Når den somatiske tilstand er stabiliseret, og det vurderes for-

svarligt, kan indlæggelse ændres til dagbehandling eller ambulant behandling.

Begrundelsen for indlæggelse af børn og unge med spiseforstyrrelser er på mange

områder de samme, som for voksne. Dvs. meget lav vægt og/eller hurtigt vægttab,

medicinske komplikationer, manglende effekt af ambulant- eller daghospitalsbehand-

ling, svær psykiatrisk komorbiditet, nedsat evne til at spise normalt eller tage på i

vægt, selvmordsrisiko, nedsat motivation til behandling og/eller nedsat/manglende

social støtte eller problemer i familien/hjemmet. Dog bør børn indlægges tidligere

end voksne, hvis der er somatiske komplikationer. Dette skyldes bl.a., at børn hurti-

gere bliver under-ernærede eller dehydrerede, og at længerevarende underernæring

kan have alvorligere konsekvenser for børn end for voksne. Manglende respons på

ambulant behandling bør derfor hurtigere medføre intensivering af behandlingen i

form af indlæggelse for børn og unge.

Igennem mange år har den regionale børne- og ungdomspsykiatri arbejdet med at

behandle flere patienter med spiseforstyrrelser ambulant og med kortere behand-

lingstid. På tværs af landet finder der i de fem regioner en vedvarende faglig udvikling

sted i forhold til behandling på døgnafsnit for behandling af spiseforstyrrelser. Der

anvendes i behandlingen på døgnafsnit i stigende grad familiebaseret terapi, herun-

der flerfamilieterapi, så familierne kan få gavn af hinandens erfaringer i behandlin-

gen. I forhold til behandlingen er børnene/de unge hele tiden omgivet af professio-

nelt personale, som sikrer den rette og rettidige behandling.

I nogle regioner har man eksempelvis udvidet muligheden for dagbehandling af spise-

forstyrrelser. Dette har også som formål at reducere, forebygge og afkorte indlæg-

gelse og dermed være en mindre indgribende behandling end indlæggelse. Det ska-

ber ligeledes grundlag for en god overgang fra døgnindlæggelse til dagbehandling.

Igen med det formål at barnet/den unge opretholder en så almindelig hverdag som

muligt. Behandlingsstrategien er således tilrettelagt ud fra et fagligt sigte og ikke på

grund af kapacitetsproblemer.

Det er altid en individuel, faglig vurdering, hvor lang tid en indlæggelse skal vare, og

varigheden af indlæggelsen afhænger, som beskrevet ovenfor, af spiseforstyrrelsens

sværhedsgrad og barnets/den unges samlede situation. Den faglige vurdering sker i

tæt samarbejde med barnet/den unge samt familien.

Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse, Sundhedsstyrelsen, 2017

Side 3

Mulig påvirkning fra andre patienter under indlæggelse

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt børn og unge bliver påvirket af andre patienter

på afdelingerne, kan dette ske i et vist omfang, ligesom børn og unge påvirkes af hin-

anden i hverdagssituationer. Sundhedsstyrelsen er ikke på nuværende tidspunkt be-

kendt med evidens ift. om eller hvordan børn og unge påvirkes af andre patienter på

e psykiatrisk afdeli g.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Martin Zohar

Side 4