Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 15
Offentligt
2096955_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. oktober 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 15) af 24.
oktober 2019
Spørgsmål
Hvilke forbundne projekter findes der, og hvor mange offentlige midler er an-
vendt til disse forbundne projekter?
Svar
Projekterne, som modtager støtte fra investeringsfonden for nye teknologier og
digitale velfærdsløsninger, er udviklet som en del af kommunernes og regionernes
igangværende arbejde med brugen af nye teknologier. Projekterne må derfor for-
ventes at have sammenhæng til øvrige projekter inden for samme område eller i
samme kommune og region. Derudover kan der være øvrige projekter i eksempel-
vis staten med sammenlignelige formål uden projekterne er direkte forbundne.
Finansministeriet har været i dialog med KL og Danske Regioner, som har oplyst
konkrete projektmæssige sammenhænge for de følgende tre projekter:
Projektet
”Realtidsprognoser
og essentiel information til klinikere”
på Regionshospitalet
Randers er et delprojekt af DABAI
Danish Center for Big Data Analytics driven Inno-
vation.
DABAI er et Grand Solution-projekt under Innovationsfonden med et
samlet budget på 116,6 mio. kr. Heraf udgør 70 mio. kr. offentlige midler, mens
de resterende midler er finansieret af private virksomheder.
Forud for projektet
”Intelligent
fordeling og journalisering af mails kan give borgere hurtigere
sagsbehandling”
i
Norddjurs Kommune er der blevet gennemført et mindre afprøv-
ningsprojekt om fordeling af mails med hjælp af kunstig intelligens. Projektet blev
gennemført i samarbejde mellem Syddjurs og Favrskov Kommuner. Kommu-
nerne anvendte 200.000 kr. samt 390 interne arbejdstimer.
For projektet
”Bedre
match mellem ledige borgere og virksomheder”
i Københavns Kom-
mune oplyses det, at kommunen har et sideløbende projekt, hvor der skal udvikles
et intelligent anbefalingssystem, der har til formål at understøtte kommunens job-
konsulenter i forbindelse med vejledning af ledige borgere. Københavns Kom-
mune har afsat 1.950.000 kr. til projektet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke forbundne projekter der findes, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister