Aktstk. 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorledes politiets og anklagemyndighedens muligheder adskiller sig fra hinanden vedrørende honorering af overarbejde, til justitsministeren

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 1
Offentligt

RIGSADVOKATEN

5. december 2016

Retningslinjer for opgørelse og honorering af merarbejde for jurister i

anklagemyndigheden

1. Baggrund

Den fælles

personalepolitik

på

Justitsministeriets

område

anerkender,

arbejdsopgaverne ofte er af en karakter, der stiller store krav om fleksibilitet fra

juristernes side. Samtidig udtrykker den forståelse for juristernes eget behov for

fleksibilitet, så der er den nødvendige balance mellem arbejdsliv og privatliv. Arbejdet

skal planlægges, så alle kan have både et familie- og fritidsliv og en karriere på

Justitsministeriets område.

Det er endvidere væsentligt, at nuværende og kommende medarbejdere oplever politi og

anklagemyndighed som en moderne og attraktiv arbejdsplads, hvor den enkeltes indsats

anerkendes.

Jurister i anklagemyndigheden honoreres for deres arbejde i henhold til de regler om løn,

tillæg og engangsvederlag, som følger af AC-overenskomsten, tjenestemandsloven,

cheflønsaftalen og anklagemyndighedens lønpolitik for jurister samt Justitsministeriets

cirkulære af 21. oktober 2008 om

”Merarbejdsordning for overenskomstansatte jurister i

politi og anklagemyndighed”, som vedrører anklagerfuldmægtige og anklagere.

Honorering af merarbejde skal understøtte den gensidige fleksibilitet, så opgaverne

varetages kompetent og effektivt samtidigt med, at medarbejderne anerkendes for en

ekstra indsats og oplever, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid.

Nedenfor gennemgås reglerne for opgørelse og registrering af arbejdstiden for jurister i

anklagemyndigheden samt reglerne for, hvordan anklagerfuldmægtige, anklagere,

overenskomstansatte senior- og specialanklagere samt tjenestemandsansatte senior- og

specialanklagere, advokaturchefer, vicestatsadvokater, chefanklagere og statsadvokater

godtgøres for merarbejde.

RA-2015-9300-0218

Aktstk. 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorledes politiets og anklagemyndighedens muligheder adskiller sig fra hinanden vedrørende honorering af overarbejde, til justitsministeren

Der kan springes til de enkelte kapitler ved at trykke på overskrifterne herunder.

1. Baggrund .............................................................................................................. 1

2. Opgørelse af arbejdstid ......................................................................................... 2

3. Registrering af mertid og vurdering af merarbejde .............................................. 3

4. Merarbejde - Overenskomstansatte anklagerfuldmægtige og anklagere .............. 5

5. Merarbejde - Special- og chefkonsulenter (overenskomstansatte senior- og

specialanklagere) ...................................................................................................... 9

6. Merarbejde - Tjenestemandsansatte jurister ....................................................... 10

7. Hjemmelsgrundlag ............................................................................................. 13

Bilag 1 - Månedsvis opgørelse af arbejdstid .......................................................... 14

Bilag 2 - Kvartalsvis opgørelse af merarbejde ....................................................... 15

2. Opgørelse af arbejdstid

Som ansat i staten er den aftalte arbejdstid i gennemsnit 37 timer om ugen for

fuldtidsbeskæftigede. Det betyder, at arbejdstiden i perioder kan være mere eller mindre

end 37 timer, men at den set over tid skal være 37 timer i gennemsnit. En daglig

frokostpause på maksimalt en �½ time er for akademikere inkluderet i de 37 timer.

Strækkes frokostpausen imidlertid ud over en �½ time, vil hele frokostpausen skulle holdes

ude af arbejdstidsregnskabet som fritid.

Jurister i staten er ansat uden højeste arbejdstid. Det betyder, at man i et vist omfang er

forpligtet til at udføre arbejde ud over 37 timer om ugen. I hvilket omfang, der opnås

betaling for dette, fremgår af merarbejdsreglerne, som for overenskomstansatte er

beskrevet i overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) og for

tjenestemandsansatte i cirkulære af 9. juni 2015 om aftale om arbejdstid for tjenestemænd

i staten (Arbejdstidscirkulæret).

Anvendelse af arbejdstidsreglerne i relation til merarbejde rejser en række spørgsmål om

opgørelse af arbejdstiden, som ikke til fulde er beskrevet i henholdsvis AC-

overenskomstens § 13 om arbejdstid og arbejdstidscirkulærets § 7. Justitsministeriet og

FOAN er blevet enige om, at nedenstående principper skal finde anvendelse for

overenskomstansatte jurister i politi og anklagemyndighed, jf.

Justitsministeriets

cirkulæreskrivelse af 21. oktober 2008.

De samme principper må endvidere antages af

være gældende for tjenestemandsansatte jurister.

Det skal bemærkes, at cirkulæreskrivelsen af 21. oktober 2008 vedrørende rådighedsforpligtelse mv.

alene er gældende for overenskomstansatte jurister, der ikke er special- eller chefkonsulent, jf. også

overenskomstens bilag 4, præamblen

Deltagelse i vagtordningen i politikredsene honoreres særskilt og medregnes ikke i

arbejdstiden. Ved tjeneste som medhjælper medregnes med tilsvarende begrundelse alene

den tid, der medgår til at give møde i landsretten, herunder transporttid, i arbejdstiden.

Delt tjeneste medregnes i arbejdstiden, dog ikke eventuelt merarbejde forbundet hermed.

I forbindelse med tjenesterejser medregnes rejsetiden i arbejdstiden, dog højest med 13

timer pr. døgn, jf. AC-overenskomsten § 13, stk. 5, og arbejdstidscirkulærets § 7, nr. 3.

Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested

medregnes alene den tid, der ligger ud over befordringstiden mellem bopæl og normalt

tjenestested. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler

for opgørelse af arbejdstid. Fritid på det fremmede tjenestested, herunder sovetid, tid på

hotel mv., medregnes ikke i arbejdstiden. Arbejdsfri perioder, som medarbejderen frit kan

disponere over, eksempelvis frokostpauser af mere end �½ times varighed, medregnes ikke

i arbejdstiden.

Ekstern undervisning (f.eks. på universitetet) honoreres særskilt og medregnes ikke i

arbejdstiden, mens intern undervisning, herunder forberedelsestid, medregnes i

arbejdstiden. I tvivlstilfælde afgør den lokale ledelse i samråd med medarbejderen

konkret, om undervisning er af intern karakter og dermed kan pålægges medarbejderen

som led i det almindelige ansættelsesforhold. Der henvises til

”Retningslinjer for

undervisning i anklagemyndigheden

–

herunder på Rigsadvokatens

kurser”

af 28. januar

2016.

Deltagelse i kurser medregnes normalt i arbejdstiden. Det betyder, at rejsetid, faglig

kursusvirksomhed og pauser af under �½ times varighed indgår i arbejdstidsopgørelsen, jf.

AC-overenskomstens § 13, og arbejdstidscirkulærets § 8. Det gælder altid for kurser, som

den ansatte er pålagt eller anmodet om at deltage i. Ved kurser, som den ansatte ikke er

tjenstligt forpligtet til at deltage i, men som vurderes at være af værdi for

anklagemyndigheden, beslutter embedet, om kurset kan gennemføres som et led i

tjenesten. Deltagelse i andre kurser, der ikke indgår som en del af tjenesten, indgår ikke i

arbejdstiden.

Dagsnormen ved lovligt fravær, eksempelvis ferie, sygdom, afspadsering mv., er for en

fuldtidsansat gennemsnitligt 7,4 timer og medregnes i arbejdstiden.

For medarbejdere på deltid gælder tilsvarende principper som beskrevet ovenfor.

3. Registrering af mertid og vurdering af merarbejde

Arbejdet tidsregistreres i overensstemmelse med ”Vejledning om

tidsregistrering”

for

medarbejdere

i den centrale anklagemyndighed og ”Vejledning om merarbejde og frihed

for ansatte med ukontrollabel tjeneste” for

medarbejdere i en politikreds. Vejledningerne

findes henholdsvis på AnklagerNet under Personale og på HR-portalen under A-Å.

Det er den samlede faktiske arbejdstid, der registreres, uanset om der er tale om

medhjælperarbejde, deltagelse i vagtordning eller andre aktiviteter, der honoreres

særskilt, og som derfor ikke skal indgå i opgørelsen vedrørende merarbejde.

Konto 9001 (”mertid ukontrollabel”) bruges til at registrere arbejdstid ud over det, der er

den planlagte arbejdstid i HR-portalen/Polpai. Medarbejdere på ukontrollabel tjeneste har

i vid udstrækning selv mulighed og ansvar for at planlægge deres arbejdstid. Kontoen

anvendes til både at registrere timer, som medarbejderen en given dag arbejder mere på

grund af eget behov for fleksibilitet eller på grund af travlhed, og til at registrere

nødvendigt merarbejde.

Konto 9001 er ikke en afspadserings- eller merarbejdskonto, og de timer, der er registreret

på kontoen, er ikke timer, som medarbejderen umiddelbart har krav på at afspadsere eller

få godtgjort som merarbejde. Omvendt skal medarbejderen og nærmeste leder i

fællesskab sikre, at der er den rette balance i arbejdstiden over tid.

Da medarbejderen i vid udstrækning selv styrer sin arbejdstid, er vedkommende også

forpligtet til at meddele det til sin nærmeste leder, hvis der opstår

–

eller i nær fremtid

forventes at opstå

–

betydeligt merarbejde. Det samme gælder naturligvis, hvis

medarbejderen i en periode oplever ikke at have arbejdsopgaver nok. Lederen får derved

mulighed for at forholde sig til situationen og eventuelt foretage omprioriteringer.

Omvendt er en medarbejders nærmeste leder også forpligtet til at være opmærksom på,

om medarbejderen arbejder betydeligt mere end 37 timer om ugen.

Har en medarbejder i en periode arbejdet ud over den planlagte arbejdstid, kan

arbejdstiden søges udlignet ved umiddelbart herefter at holde fri nogle timer. Fraværet

registreres på konto 9002 (”frihed ukontrollabel”),

og denne konto anvendes på al fravær,

som ikke er den �½ times frokostpause, resttid, sygdom, ferie mv.

Medarbejdere vil ofte selv kunne træffe beslutning om, hvorvidt korterevarende fravær,

som er mindre end en dags varighed, er foreneligt med arbejdet den pågældende dag, men

det kan naturligvis

–

afhængig af bl.a. funktion og opgaver

–

kræve koordinering med

nærmeste leder. Det kan altid lokalt besluttes, at ledelsen skal godkende fravær forlods.

Ønsker medarbejderen at holde fri en hel dag eller mere, vil det normalt kræve aftale med

nærmeste leder, medmindre der generelt er aftalt en anden ordning.

En leder kan som udgangspunkt selv træffe beslutning om at registrere eget fravær ved

brug af konto 9002, men også dette forudsættes naturligvis i nødvendigt omfang

koordineret med embedet.

Grundlaget for opgørelsen af merarbejde skal dog tage udgangspunkt i de opgaver, som forventes løst inden

for stillingen

–

dvs. at registrering af tid i forbindelse med deltagelse i en vagtordningen eller varetagelse af

medhjælpersager mv., som honoreres særskilt

–

ikke skal medregnes i opgørelsen. Leder og medarbejder skal

således være opmærksomme på, om der på 9001 kontoen figurerer timer, som hidrører fra vagter,

medhjælpersager mv., som allerede er honoreret.

Når en leder skal tage stilling til, om en medarbejders præsterede arbejdstid overstiger

den normale arbejdstid for en given periode, kan der foretages en opgørelse af

registreringerne på konto 9001 og 9002. I den forbindelse henledes opmærksomheden på,

at der ikke kan trækkes en opgjort saldo, men at timer registreret på de enkelte konti kan

opgøres for en given periode, hvorefter 9002-timer fratrækkes antallet af 9001-timer.

(Anvend HR-portalens

”Se ukontrollabel arbejdstidsopgørelse” eller se på AnklagerNet

under Personale

–

Polpai, hvordan timerne trækkes i Polpai (DCA)). Samtidig med denne

opgørelse skal der tilvejebringes oplysninger om, hvorvidt der er registreret

medhjælperarbejde, deltagelse i vagtordning eller andre særskilt honorerede aktiviteter,

der ikke skal medregnes ved opgørelsen af eventuelt merarbejde.

Opgørelsen af registreringerne på konto 9001 og 9002 er dog alene ét af flere elementer,

der skal inddrages i drøftelserne mellem leder og medarbejder om, hvorvidt der skal

fastsættes godtgørelse for merarbejde. Hvis der er registreret flere timer på konto 9001

end på konto 9002 over en længere periode på normalt ikke under 4 uger

–

også når der

er sket regulering for eventuel rådighedsforpligtelse, vagtdeltagelse eller andre særskilt

honorerede aktiviteter

–

og der således kvantitativt

er timer ”i overskud”, er det vigtigt,

at der tillige foretages en kvalitativ vurdering. Lederen skal således vurdere, om den

præsterede mertid har været pålagt eller nødvendig for den forsvarlige opgavevaretagelse.

Herunder foretager lederen en samlet vurdering af merarbejdets omfang, medarbejderens

præstation, indsats og resultater.

Beslutter lederen, at medarbejderen kan ydes en merarbejdsgodtgørelse, er der herefter

med godtgørelsen gjort op med den pågældende arbejdsperiode, og den kan derfor ikke

på ny inddrages hverken helt eller delvist i vurderingen af fastsættelse af yderligere

merarbejdsgodtgørelse eller engangsvederlag. Der er således i givet fald gjort endeligt op

med merarbejdet for den pågældende periode.

Medarbejdere og ledere skal i den forbindelse være opmærksomme på, at registreringer

på konto 9001 ikke bliver reduceret eller nulstillet i Polpai/HR-portalen i forbindelse med

udbetaling af godtgørelse for merarbejde.

4. Merarbejde - Overenskomstansatte anklagerfuldmægtige og anklagere

4.1. Rådighedsforpligtelsen

Til anklagerfuldmægtige og anklagere, der påtager sig rådighedsforpligtelse og

forpligtelse til merarbejde, ydes et rådighedstillæg, jf. cirkulære af 10. november 2015

om overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) bilag 6, afsnit A, nr. 9.

Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde samt

for fleksibilitet generelt. Forpligtelsen er ikke yderligere beskrevet i overenskomsten,

men det er en forudsætning, at den ikke anvendes til et permanent ekstra arbejde eller til

en systematisk forlængelse af arbejdstiden. Den fleksibilitet, som rådighedstillægget bl.a.

honorerer, vil eksempelvis kunne anvendes til undtagelsesvist at placere den planlagte

arbejdstid uden for almindelig arbejdstid, uden at der alene af den grund bliver tale om

merarbejde. Dette gælder også planlagte opgaver f.eks. retsmøder, som berammes ud over

normal kontortid, møder eller undervisningsforløb, som er placeret helt eller delvist uden

for normal kontortid.

Rådighedsforpligtelsen udgør indtil 20 timers merarbejde i kvartalet. For ansatte på

gammelt lønsystem udgør forpligtelsen indtil 35 timers merarbejde i kvartalet.

For deltidsansatte nedsættes rådighedsforpligtelsen i forhold til beskæftigelsesgraden

med en tilsvarende reduktion i tillægget. Ved ansættelse på plustid fortsætter eventuel

rådighedsforpligtelse og dertil hørende rådighedstillæg uændret, med mindre andet

aftales.

4.2. Merarbejdsgodtgørelse

AC-overenskomsten indeholder ikke regler om overtidsbetaling. Derimod er der regler

om godtgørelse for merarbejde, jf. § 14.

Godtgørelse kan ifølge overenskomsten alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er

pålagt medarbejderen i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den

forsvarlige varetagelse af arbejdsopgaverne (kvalitative betingelser), jf. § 14, stk. 2, nr.

1. Herudover er det en betingelse, at merarbejdet har været af større omfang (kvantitativ

betingelse) og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være kortere end 4 uger,

jf. § 14, stk. 2, nr. 2.

Der kan således kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger

det merarbejde, der må anses for godtgjort gennem rådighedstillægget. I praksis anses

rådighedsforpligtelsen på 20 timer at skulle være oversteget med minimum 10 timer, før

der kan ydes yderligere merarbejdsgodtgørelse. I så fald godtgøres merarbejdet fra 1. time

ud over rådighedsforpligtelsen på de 20 timer.

Det bemærkes, at overenskomsten ikke indeholder regler for, med hvilket varsel der kan

pålægges merarbejde, og dette vil således bero på en konkret vurdering af arbejdspladsens

behov og den enkelte medarbejders muligheder.

4.3. Opgørelse af merarbejde

Det er det enkelte tjenestested, der skal tage stilling til, om betingelserne for at yde

godtgørelse for merarbejde er opfyldt, og som fastsætter merarbejdets omfang, og dermed

det timetal, der danner grundlag for godtgørelse.

I forbindelse med fastsættelse af godtgørelse for merarbejde skal medarbejderen skriftligt

redegøre for grundlaget for merarbejde, arbejdets karakter og timeforbruget, og nærmeste

chef skal efter en drøftelse attestere redegørelsen, jf. AC-overenskomstens § 14, stk. 3,

Justitsministeriets cirkulære af 21. oktober 2008.

Anklagere og anklagerfuldmægtige med rådighedsforpligtelse er ved Justitsministeriets

cirkulære forudsat at føre et særskilt regnskab over deres arbejdstidsanvendelse ved brug

af bilag 1 og 2, der i så fald har til formål at udgøre den skriftlige redegørelse for

grundlaget for merarbejdet iht. AC-overenskomstens § 14, stk. 3.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at det ofte i stedet

–

som anført ovenfor under pkt. 3

–

vil være mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i registreringen af timer på konto

9001 og 9002 i HR-portalen/Polpai og benytte denne registrering som grundlag for en

dialog mellem leder og medarbejder til brug for lederens samlede vurdering af et eventuelt

merarbejde og medarbejderens præstation, indsats og resultater.

Som nævnt ovenfor under pkt. 3 forudsætter Rigsadvokaten i den forbindelse, at en

medarbejder (på forhånd) meddeler det til sin nærmeste leder, hvis der opstår eller

forventes at opstå en periode med et betydeligt merarbejde, der vil kunne indebære

spørgsmål om merarbejdsgodtgørelse.

Det enkelte tjenestested beslutter selv, hvordan processen for håndtering af eventuelt

merarbejde nærmere tilrettelægges lokalt. Det er også det enkelte tjenestested, der med

udgangspunkt i de konkrete oplysninger om merarbejde afgør, i hvilket omfang både de

kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse er til stede.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at forberedelse af

medhjælpersager, merarbejde ifm. delt tjeneste, vagtdeltagelse, ekstern undervisning mv.

ikke indgår i opgørelsen af det merarbejde, der kan udløse særskilt honorering.

4.4. Planlagt merarbejde

Hvis ledelsen og medarbejderne er enige herom, kan der, hvor det anses for

hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse i form af et

engangsvederlag for særlig indsats i forbindelse med et konkret afgrænset projekt (f.eks.

bunkeafvikling eller en større straffesag), jf. cirkulærebemærkningen til AC-

overenskomstens § 14.

4.5. Honorering af merarbejde

Godtgørelsen skal så vidt muligt ydes i form af afspadsering af samme varighed som det

præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct., jf. AC-overenskomstens § 14, stk. 5.

Afspadsering bør normalt være afviklet inden udløbet af det kvartal, der ligger

umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort.

Opmærksomheden henledes på, at der via den lokale HR-afdeling er mulighed for at

tildele merarbejdstimer, der er aftalt honoreret som afspadsering, i Polpai (PA30, infotype

2012). Medarbejderen kan derefter anvende afspadseringstimerne ved registrering af

timerne på konto 0120 i HR-portalen/Polpai.

Meddelelse om afspadsering skal gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt

ikke mindre end 14 dage.

I særlige tilfælde kan afspadseringen udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen

af merarbejdet. Hvis afspadseringen er udskudt og konverteres til betaling, skal

udbetaling ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunktet.

Det bemærkes, at anklagere og anklagerfuldmægtige ikke har samme udtrykkelige ret til

erstatningsafspadsering

pga.

sygdom

ifm.

planlagt

afspadsering

som

tjenestemandsansatte. Planlagt afspadsering kan dog efter omstændighederne annulleres,

hvis medarbejderen melder sig syg senest ved afspadseringsdagens begyndelse.

Kan afspadsering af merarbejdet ikke lade sig gøre, godtgøres det godkendte merarbejde

med en betaling, der pr. merarbejdstime udgør timelønnen med et tillæg på 50 pct., § 14,

stk. 6. Det er en ledelsesmæssig beslutning, om det er muligt at afspadsere, og

medarbejderen har således ikke krav på udbetaling af merarbejde.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsløn, jf. § 14, stk. 6. Årslønnen

omfatter værdien af eget pensionsbidrag (1/3 af det samlede pensionsbidrag), basisløn,

eventuelle tillæg (grunduddannelsestillæg, under/efter turnus tillæg, lokalt aftalte tillæg),

men ikke rådighedstillæg og eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg (medhjælpertillæg,

vagttillæg, delt tjeneste tillæg mv.).

Når afspadsering eller godtgørelse er ydet, er der gjort endeligt op med

arbejdstidsopgørelsen for den pågældende periode (normalt kvartalsvis opgørelse).

Fastsættelsen af godtgørelsen for merarbejdet skal ske hurtigst muligt efter modtagelsen

af den indberetning, der afgives i henhold til AC-overenskomstens § 14. Hvis

godtgørelsen fastsættes i form af et bestemt antal afspadseringstimer/-dage, kan der ikke

ske ændring heri, selv om afspadseringen udskydes eller konverteres til betaling.

Vær opmærksom på, at anklagerfuldmægtige og anklagere ikke kan ydes

engangsvederlag for merarbejde, da dette kun kan honoreres som ovenfor beskrevet. Der

kan ifølge AC-overenskomstens § 5, stk. 6, lokalt aftales engangsvederlag som f.eks.

honorering for særlig indsats.

4.6 Overenskomstansatte jurister i Grønland

Anklagere og anklagerfuldmægtige ansat ved Politimesteren i Grønland følger

overenskomst for juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tjeneste i

Grønland.

Arbejdstiden udgør ifølge overenskomstens § 7, stk. 1, gennemsnitligt 40 timer pr. uge

ved fuldtidsbeskæftigelse, mens rådighedsforpligtelsen er fastsat til 25 timer pr. kvartal.

Til ansatte, der oppebærer rådighedstillæg, kan der alene ydes godtgørelse for merarbejde,

hvis det samlede merarbejde overstiger rådighedsforpligtelsen med 10 timer, jf. § 9. I

givet fald godtgøres medarbejdet fra 1. time ud over rådighedsforpligtelsen på 25 timer.

Kan afspadsering ikke finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling på grundlag af en

timesats, der beregnes som 1/2080 af den årlige løn inkl. eget pensionsbidrag men ekskl.

rådighedstillæg. Den beregnede timesats tillægges 50 pct.

5. Merarbejde - Special- og chefkonsulenter (overenskomstansatte senior- og

specialanklagere)

Ifølge præamblen til AC-overenskomstens bilag 4 gælder reglerne om merarbejde i

overenskomstens § 14 ikke for special- og chefkonsulenter.

Der er således udtrykkeligt mellem overenskomstens parter truffet beslutning om en

betydeligt snævrere mulighed for honorering af merarbejde, når det gælder special- og

chefkonsulenter. Beslutningen må ses som udtryk for den forholdsvis betydelige

fleksibilitet fra både medarbejders og arbejdsgivers side ift. arbejdstidens placering og

opgavernes tilrettelæggelse, som ligger i konsulentstillingerne, og som konsulenternes

lønniveau tilsiger.

5.1. Honorering af merarbejde til special- og chefkonsulenter

Special- og chefkonsulenter kan alene honoreres for merarbejde ved engangsvederlag.

Er der behov for betydeligt merarbejde i en periode, kan det dog besluttes, at

medarbejderen anvender den registrerede mertid på konto 9001 og holder fri ved

registrering på konto 9002. Det nærmere omfang og den nærmere placering af frihed

aftales med nærmeste leder.

Ifølge bilag 4, § 2, litra b, fastsættes engangsvederlag af ledelsen efter forhandling med

den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som honorering for særlig indsats,

resultatløn eller som honorering af merarbejde.

Ved fastsættelsen indgår såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering af merarbejdet,

herunder merarbejdets omfang, den præsterede indsats og resultatet heraf. Der kan

desuden tages hensyn til eventuelle særlige omstændigheder, hvorunder merarbejdet er

udført.

Se endvidere principperne i skrivelse af 25. november 2008 om

overordnede

retningslinjer for fastsættelse af engangsvederlag til assessorer med ledelsesansvar og

politiadvokater mv.,

samt

Rigsadvokatens retningslinjer af 2. juni 2016 for fastsættelse af

engangsvederlag til overenskomstansatte senioranklagere og specialanklagere samt

tjenestemænd i lønramme 36 og 37 i anklagemyndigheden.

Hvis der ydes engangsvederlag for merarbejde, fastsættes dette som udgangspunkt én

gang årligt

–

typisk i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Der kan dog være særlig

anledning til at fastsætte engangsvederlag på andre tidspunkter. Dette kan f.eks. være

tilfældet, hvis en større arbejdsopgave er afsluttet (eksempelvis projektarbejde eller en

større retssag med betydeligt merarbejde). Der kan også konkret være anledning til at

fastsætte engangsvederlag to gange årligt. Eksempelvis hvis der er tale om en

længerevarende opgave, et projekt eller lignende, hvor det undtagelsesvis findes

hensigtsmæssigt at honorere midtvejs mellem de årlige lønforhandlinger.

5.2. Planlagt merarbejde

Hvis ledelsen og medarbejderne er enige herom, kan der, hvor det anses for

hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes et fast engangsvederlag for et forventet

merarbejde i forbindelse med et konkret afgrænset projekt (f.eks. bunkeafvikling eller en

større straffesag).

6. Merarbejde - Tjenestemandsansatte jurister

Chargerede tjenestemænd ydes ikke overtidsbetaling. Dette følger af cirkulære af 9. juni

2015 om aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten (arbejdstidscirkulæret) § 8, stk. 3,

nr. 1, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 om overarbejdsgodtgørelse ikke

gælder for ansatte, der er omfattet af cheflønsaftalen.

Der er således en betydeligt snævrere mulighed for honorering af merarbejde, når det

gælder chargerede tjenestemænd. I kraft af det ansvar og lønniveau, der ligger i

chargerede tjenestemandsstillinger, forudsættes der en betydelig fleksibilitet fra både

medarbejders og arbejdsgivers side ift. arbejdstidens placering og opgavernes

tilrettelæggelse.

Det betyder, at alle tjenestemandsansatte senior- og specialanklagere, advokaturchefer,

vicestatsadvokater, chefanklagere og statsadvokater følger nedenstående regler, som skal

administreres ud fra denne forudsætning.

6.1. Honorering af merarbejde

Til ansatte, der er undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse, kan der ydes

merarbejdsgodtgørelse i form af afspadsering (som evt. kan konverteres til

opsparingsdage) eller betaling, hvis den præsterede arbejdstid har oversteget den normale

arbejdstid for perioden, jf. arbejdstidscirkulærets § 9.

Godtgørelsen fastsættes af ansættelsesmyndigheden efter drøftelse med den enkelte

ansatte.

Ved fastsættelsen indgår såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering af merarbejdet,

herunder merarbejdets omfang, den præsterede indsats og resultatet heraf. Der kan

desuden tages hensyn til eventuelle særlige omstændigheder, hvorunder merarbejdet er

udført.

Se endvidere skrivelse af 25. november 2008 om

overordnede retningslinjer for

fastsættelse af engangsvederlag til assessorer med ledelsesansvar og politiadvokater mv.

samt

Rigsadvokatens retningslinjer af 2. juni 2016 for fastsættelse af engangsvederlag til

overenskomstansatte senioranklagere og specialanklagere samt tjenestemænd i lønramme

36 og 37 i anklagemyndigheden.

6.1.1. Afspadsering

Merarbejde, der godtgøres med afspadsering, skal afvikles senest inden for en frist på 3

måneder efter opgørelsesperiodens (normperiodens

) afslutning

–

dog er det muligt at

aftale med den ansatte, at afspadseringen udskydes i op til 1 år efter opgørelsesperiodens

(normperiodens) udløb, jf. arbejdstidscirkulærets § 10, stk. 1.

Merarbejdstimer, der er aftalt honoreret som afspadsering, kan tildeles manuelt i

HR/portalen/Polpai (PA30, infotype 2012). Medarbejderen kan derefter anvende

afspadseringstimerne ved registrering af timerne på konto 0120 i HR-portalen/Polpai.

Afspadseringen skal varsles mindst 80 timer, før den skal påbegyndes, jf.

arbejdstidscirkulærets § 10, stk. 2.

Den ansatte har ikke pligt til at påbegynde en planlagt afspadsering, hvis den pågældende

er syg, jf. arbejdstidscirkulærets § 10, stk. 3. Det betyder, at en ansat, der bliver syg før

arbejdstids begyndelse den dag, afspadseringen skulle være påbegyndt, har ret til

erstatningsfrihed.

Den ansatte kan vælge, om afspadsering, der ikke er afviklet inden fristens udløb (3

måneder), skal godtgøres kontant eller konverteres til opsparingstimer/-dage, jf.

arbejdstidscirkulærets § 11, stk. 1.

Normperiode = den normale arbejdstid for en periode på normalt 1 måned, med mindre andet aftales.

Arbejdstiden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage og eventuelle søgnehelligdage

(helligdage, der ikke falder på en søndag), bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte

i forvejen har fri, jf. arbejdstidscirkulærets § 4, stk. 2.

Afspadsering, der er konverteret til opsparing, kan ikke senere tilbageføres eller

udbetales, jf. § 11, stk. 2. Har en medarbejder uafviklede opsparingstimer/-dage ved

fratræden, afregnes opsparingen kontant med den aktuelle timeløn.

6.1.2. Engangsvederlag

Ifølge § 5 i cirkulære nr. 9203 af 9. april 2014 om aftale om chefløn (cheflønsaftalen)

fastsættes engangsvederlag for f.eks. særlig indsats, resultatløn og merarbejde af ledelsen

efter forhandling med den enkelte ansatte.

Engangsvederlaget er nærmere reguleret i skrivelse af 25. november 2008 om

overordnede retningslinjer for fastsættelse af engangsvederlag til assessorer med

ledelsesansvar og politiadvokater mv. samt Rigsadvokatens retningslinjer af 2. juni 2016

for fastsættelse af engangsvederlag til overenskomstansatte senioranklagere og

specialanklagere samt tjenestemænd i lønramme 36 og 37 i anklagemyndigheden.

Engangsvederlag fastsættes som udgangspunkt én gang årligt

–

typisk i forbindelse med

de årlige lønforhandlinger. Der kan dog være særlig anledning til at fastsætte

engangsvederlag på andre tidspunkter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en større

arbejdsopgave er afsluttet (eksempelvis projektarbejde eller en større retssag med

betydeligt merarbejde). Der kan også konkret være anledning til at fastsætte

engangsvederlag to gange årligt. Eksempelvis hvis der er tale om en længerevarende

opgave eller funktion, hvor det undtagelsesvis findes hensigtsmæssigt at honorere

midtvejs mellem de årlige lønforhandlinger.

6.2. Planlagt merarbejde

Hvis ledelsen og medarbejderne er enige herom, kan der, hvor det anses for

hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes et fast engangsvederlag for et forventet

merarbejde i forbindelse med et konkret afgrænset projekt (f.eks. bunkeafvikling eller en

større straffesag).

6.3. Tjenestemandsansatte jurister i Grønland

Tjenestemandsansatte jurister ved Politimesteren i Grønland kan ydes et rådighedstillæg

i medfør af cirkulære af 19. august 2013 om særlige tillæg og rådighedstillæg for statens

tjenestemænd i Grønland. Cirkulæret definerer ikke nærmere, hvilken form for rådighed

tillægget ydes for, men det må antages, at tillægget i et vist omfang dækker

tjenestemandens forpligtelse til at stå til rådighed og nødvendigt merarbejde.

Der kan endvidere i medfør af cirkulære af 7. juli 2005 om decentralt aftalte tillæg til

statens tjenestemænd i Grønland inden for AC’s forhandlingsområde

ydes varige og

midlertidige tillæg og engangsvederlag. Aftalerne indgås decentralt som individuelle,

ikke-pensionsgivende tillæg. Det er ikke nærmere beskrevet, hvad tillæggene kan ydes

for, men i praksis anvendes hjemlen til decentralt at aftale bl.a. engangsvederlag for

merarbejde for tjenestemænd ansat ved Politimesteren i Grønland.

7. Hjemmelsgrundlag

Reglerne er beskrevet i



AC-overenskomstens § 14 og bilag 4

Justitsministeriets retningslinjer fra den 21. oktober 2008 om merarbejdsordning

for overenskomstansatte jurister i politi og anklagemyndighed

Cirkulære af 27. juni 2008 om arbejdstid for tjenestemænd i staten

(arbejdstidscirkulæret)

Cirkulære af nr. 9203 af 9. april 2014 om aftale om chefløn (cheflønsaftalen)

Skrivelse af 25. november 2008 om overordnede retningslinjer for fastsættelse af

engangsvederlag til assessorer med ledelsesansvar og politiadvokater mv.

Rigsadvokatens retningslinjer af 2. juni 2016 for fastsættelse af engangsvederlag

til overenskomstansatte senioranklagere og specialanklagere samt tjenestemænd

i lønramme 36 og 37 i anklagemyndigheden



Personaleadministrativ vejledning (PAV) kap. 19

Bilag 1 - Månedsvis opgørelse af arbejdstid

Navn:

nr.:

Embede:

Dato

Tidsrum

Timer i alt

Heraf

merarb.

Transport fra sidste

måned

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

Dato:

I alt for måneden

…………

Underskrift:

Medarbejder:__________________________________

Lederattestation:__________________________________

CPR-nr.:

MA-

Måned/år:

Årsag til merarbejdet

Total (måned + evt.

transport)

Bilag 2 - Kvartalsvis opgørelse af merarbejde

Navn:

nr.:

Embede:

CPR-nr.:

MA-

Måned/år:

Samlet arbejdstid

timer

- heraf merarbejde

timer

Rådighedsforpligtelse

timer

Merarbejde



rådighedsforpligtelse

timer

- med tillæg af 50 %

____________________

___timer

Dato:

Medarbejder underskrift:________________________________

Lederens påtegning:

Der indstilles ydet godtgørelse for

betaling og resten,

timers merarbejde, heraf indstilles

timer godtgjort ved

timer, ved afspadsering.

Dato:

Lederens underskrift:__________________________________

Ansatte i den centrale anklagemyndighed: Denne blanket sendes til Rigsadvokatens personalesektion på

[email protected]

Ansatte i en politikreds: Denne blanket sendes til din HR-partner.

De godkendte afspadseringstimer tildeles manuelt i HR-portal/Polpai og afvikles ved brug af konto 0120.

Merarbejde godtgøres så vidt muligt ved afspadsering med tillæg af 50%. I det omfang afspadsering ikke er mulig godtgøres det godkendte merarbejde ved

betaling, der pr. arbejdstime udgør 1/1924 af årslønnen incl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg, vagtillæg, medhjælpertillæg, delt tjeneste) med tillæg

af 50 %.

Der ydes kun godtgørelse for yderligere merarbejde som ligger ud over rådighedsforpligtelsen, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det

merarbejde, der anses for godtgjort gennem rådighedstillægget. Hvilket vil sige mere end 10 timer ud over rådighedsforpligtelsen på 20 timer pr. kvartal.