Aktstk. 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorledes politiets og anklagemyndighedens muligheder adskiller sig fra hinanden vedrørende honorering af overarbejde, til justitsministeren

Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 1
Offentligt

Folketinget

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. oktober 2019

HR-kontoret

Louise Nielsen

2019-0031-0017

1255273

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til aktstykke 1 som Finansud-

valget har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2019. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Aktstk. 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorledes politiets og anklagemyndighedens muligheder adskiller sig fra hinanden vedrørende honorering af overarbejde, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 til aktstykke 1

”Hvorledes

adskiller politiets og anklagemyndighedens mulig-

heder sig fra hinanden vedrørende honorering af overarbejde?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det vedrører reglerne for

afspadsering og udbetaling af overarbejde og merarbejde for de forskellige

personalegrupper i politiet og anklagemyndigheden.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Rigspoli-

tiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Udbetaling

af overarbejde til polititjenestemænd med kon-

trollabel tjeneste i politi og anklagemyndighed

Polititjenestemænd i politiet og anklagemyndigheden er omfat-

tet af den lokale arbejdstidsaftale, indgået mellem Rigspolitiet

og Politiforbundet. Af aftalen fremgår, at polititjenestemænd

med kontrollabel tjeneste kan få udbetalt normtimer og afspad-

seringstimer, som blandt andet kan være optjent ved over- og

merarbejde.

Normtimer stammer fra fx planlagte arbejdsdage på mere end

7,4 timer. Normtimer kan udbetales, hvis man har mere end 16

timer i overskud på månedsnormen, når måneden er gået, og

hvis ledelsen og medarbejderen er enige om det.

Afspadseringstimer stammer fra uvarslet overarbejde, tilkald,

inddragede fridage, rådighedstjeneste m.m. Ansættelsesmyn-

digheden kan under hensyntagen til medarbejderens ønsker be-

slutte at udbetale afspadseringsfrihed, som ikke er afviklet efter

3 måneder eller et senere aftalt tidspunkt, og som ikke er indsat

i fridøgnsbank eller konverteret til omsorgsdage. Afspadse-

ringsfrihed, der er mindre end 3 måneder gammel, kan også ud-

betales, hvis ledelsen og medarbejderen er enige om det.

Udbetaling af overarbejde til overenskomstansatte kontor-

funktionærer (HK’ere)

med kontrollabel tjeneste i politi og

anklagemyndighed

HK’ere i politiet og anklagemyndigheden er omfattet

af den cen-

trale aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, indgået mel-

lem Finansministeriet og centralorganisationerne. Af aftalen

fremgår, at de ansatte kan få udbetalt overarbejde og afspadse-

ringstimer.

Afspadseringstimer kan stamme fra overarbejde - hvis det godt-

gøres med afspadsering frem for betaling - og fra inddragede

fridage/arbejde på fridage. Jf. arbejdstidsaftalen skal afspadse-

ringstimer, der ikke er afviklet 3 måneder efter opgørelsesperi-

odens udløb (eller op til et år efter afhængigt af, hvad man har

aftalt med den enkelte), og som ikke er konverteret til opspa-

ringsdage, udbetales. Afspadseringstimer kan også udbetales

før, hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at afspadsering ikke

er mulig eller hensigtsmæssig.

Udbetaling af merarbejde til overenskomstansatte akademi-

kere med tjenestested i politisøjlen i kredsene samt i Rigspo-

litiet og PET, inkl. ansatte af Justitsministeriet

Akademikeroverenskomsten indeholder ikke regler om over-

tidsbetaling. Derimod er der regler om godtgørelse for merar-

bejde.

Godtgørelse kan ydes for merarbejde, som er

pålagt

den ansatte

i henhold til

særlig ordre

eller har været en

forudsætning for den

forsvarlige varetagelse af arbejdsopgaverne.

Det er endvidere

en betingelse, at merarbejdet har været af

større omfang.

Til ansatte, der oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som

godtgørelse for merarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, hvis

det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde,

der anses for godtgjort gennem tillægget. Medarbejdere, som er

ansat som fuldmægtige, ydes et rådighedstillæg, som bl.a. inde-

bærer en forpligtelse til merarbejde på indtil 20 timer pr. kvartal,

og der kan således kun ydes fuldmægtige godtgørelse for mer-

arbejde, hvis merarbejdet væsentligt overstiger 20 timer pr.

kvartal.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling

til, om betingelserne for at yde godtgørelse for merarbejde er

opfyldt, og som fastsætter merarbejdets omfang, det vil sige det

timetal, der danner grundlag for godtgørelse. Det er således den

enkelte ansættelsesmyndighed, der med udgangspunkt i den an-

sattes indberetning afgør, i hvilket omfang de kvantitative og

kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse er til

stede. Ansættelsesmyndighedens fastsættelse af merarbejdets

omfang defineres som ’det godkendte merarbejde’.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Jurister

i anklagemyndigheden samt jurister i anklagerkarriere,

der organisatorisk er placeret i ledelsessekretariaterne, der hen-

hører under politisøjlen, følger anklagemyndighedens ”Ret-

ningslinjer for opgørelse og honorering af merarbejde for juri-

ster i anklagemyndigheden”.

Administrative medarbejdere i den lokale anklagemyndighed er

ansat af Rigspolitiet og følger derfor politiets retningslinjer. Det

samme gør sig gældende for jurister i politiet, der ikke er omfat-

tet af ovenstående beskrivelse, samt for polititjenestemænd.

Efter aftale med Rigspolitiet forholder Rigsadvokaten sig derfor

udelukkende til jurister i anklagerkarriere, jf. ovenfor, hvorefter

Rigsadvokaten kan oplyse følgende:

”Såfremt

en medarbejder i en periode har arbejdet

ud over den planlagte arbejdstid, kan arbejdstiden

søges udlignet ved umiddelbart herefter at holde fri

nogle timer. Medarbejdere vil ofte selv kunne træffe

beslutning om, hvorvidt korterevarende fravær, som

er mindre end en dags varighed, er foreneligt med

arbejdet den pågældende dag, men det kan naturlig-

vis

–

afhængig af bl.a. funktion og opgaver

–

kræve

koordinering med nærmeste leder. Det kan altid lo-

kalt besluttes, at ledelsen skal godkende fravær for-

lods. Ønsker medarbejderen at holde fri en hel dag

eller mere, vil det normalt kræve aftale med nærme-

ste leder, medmindre der generelt er aftalt en anden

ordning.

Som det fremgår af retningslinjerne, følger udbeta-

ling af merarbejde merarbejdsreglerne i staten, som

for overenskomstansatte er beskrevet i overens-

komst for akademikere i staten (AC-overenskom-

sten) og for tjenestemandsansatte i cirkulære af 9.

juni 2015 om aftale om arbejdstid for tjenestemænd

i staten (Arbejdstidscirkulæret).

For anklagerfuldmægtige og anklagere (AC-fuld-

mægtige) gælder, at de modtager et månedligt pen-

sionsgivende rådighedstillæg for at stå til rådighed

og præstere op til 20 timers merarbejde pr. kvartal.

Derudover kan det oplyses, at godtgørelse ifølge

overenskomsten alene kan ydes for tjenstligt merar-

bejde, som er pålagt medarbejderen i henhold til

særlig ordre eller har været en forudsætning for den

forsvarlige varetagelse af arbejdsopgaverne (kvali-

tative betingelser), jf. § 14, stk. 2, nr. 1. Herudover

er det en betingelse, at merarbejdet har været af

større omfang (kvantitativ betingelse) og har strakt

sig over en periode, der normalt ikke må være kor-

tere end 4 uger, jf. § 14, stk. 2, nr. 2.

Der kan således kun ydes godtgørelse, hvis det sam-

lede merarbejde væsentligt overstiger det merar-

bejde, der må anses for godtgjort gennem rådighed-

stillægget. I praksis anses rådighedsforpligtelsen på

20 timer at skulle være oversteget med minimum 10

timer, før der kan ydes yderligere merarbejdsgodt-

gørelse. I så fald kan der ske godtgørelse af merar-

bejdet fra 1. time ud over rådighedsforpligtelsen på

de 20 timer.

For specialanklagere og senioranklageres (special-

og chefkonsulenter) vedkommende er der i henhold

til overenskomsten snævrere mulighed for honore-

ring af merarbejde. Denne personalegruppe kan

alene honoreres for merarbejde ved engangsveder-

lag. Efter forhandling kan der således ydes engangs-

vederlag for honorering af merarbejde, en særlig

indsats eller en kombination af disse.

For alle ovennævnte personalegrupper gælder, at så-

fremt ledelsen og medarbejderne er enige herom,

kan der, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på for-

hånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse i form

af et engangsvederlag for særlig indsats i forbin-

delse med et konkret afgrænset projekt (f.eks. bun-

keafvikling eller en større straffesag), jf. cirkulære-

bemærkningen til AC-overenskomstens § 14.

Generelt kan der i forbindelse med de årlige lønfor-

handlinger ydes engangsvederlag for at honorere

den helt særlige indsats eller de helt særlige resulta-

ter (bagudrettet), som ikke allerede er honoreret på

anden vis. Det bemærkes dog, at der godt kan ydes

engangsvederlag for den udviste fleksibilitet i for-

bindelse med den ekstraordinære arbejdsindsats

samtidig med, at overarbejdstimerne er honoreret

særskilt.

For uddybende oplysninger om merarbejde vedlæg-

ges ”Retningslinjer for opgørelse og honorering af

medarbejder for jurister i anklagemyndigheden” til

orientering.

Rigsadvokaten kan afslutningsvist oplyse, at Rigs-

advokaten vil evaluere anklagemyndighedens

merarbejdsordning, herunder hvordan den udmøn-

tes lokalt.”